Esbjerg Kunstcirkel
Februar 2013
Til Esbjerg Kunstcirkels medlemmer! Tirsdag den 26. februar afholdtes Kunstcirklens ordinære generalforsamling. 17 medlemskaber var repræsenteret. Søren Pedersen blev valgt til dirigent. Efter at have budt velkommen indledte formanden med at bede alle rejse sig og mindes et mangeårigt medlem af kunstcirklen Truels Varming, der for nylig afgik ved døden. Siden sidst har 3 medlemskaber valgt at udtræde af cirklen. Hans Richardsen udtrådte midt i cirkulationsperioden med øjeblikkelig virkning. Hanne og Torben Seldrup indtrådte i hans sted. Selv om der nu manglede en revisor, skønnede bestyrelsen, at det ikke var nødvendigt at indkalde til en ekstraordinær generalforsamling, og bad Hans Chr. Haag revidere dette års regnskab. Også Karen og Tage Poulsen og Annie og Truels Varming valgte at udtræde af kunstcirklen. I stedet kom Jette og Henning Leth samt Lillian og Jens Peter Sinding Jørgensen ind. Kræn Christensen gjorde opmærksom på, at der nu kun står 2 emner til medlemmer på cirklens venteliste. Formanden redegjorde for bestyrelsens overvejelser m.h.t. kunstkøb og opfordrede medlemmerne til at gå ind på kunstcirklens hjemmeside, hvor man under cirkulationslister kan se billeder af de værker, der lige er sendt ud. Netop hjemmesiden nævnte formanden flere gange i sin beretning og benyttede lejligheden til at takke Poul la Cour for en overordentlig flot side. Et andet tiltag i år har været et atelierbesøg hos René Holm, hvor der blev købt et oliebillede til cirklen. Bestyrelsen har ønsket at markere Esbjerg Kunstcirkels 80 års jubilæum i år ved at invitere Christiane Finsen til at fortælle om Weieudstillingen og ved at trække lod om et ekstra billede blandt alle de fremmødte medlemmer. Kasserer Birgit Troelsen fremlagde regnskabet, der udviste en kassebeholdning pr. 30.01.13 på 6083,36 kr., hvilket affødte en kommentat fra Hans Chr. Haag, der mente, at kassebeholdningen var betænkelig lav. Kræn Christensen, Marianne la Cour og Birgit Troelsen blev genvalgt til bestyrelsen, og Søren Pedersen blev ligeledes genvalgt til suppleant. Til revisor valgtes Hans Chr. Haag og til suppleant for revisor Hans Jørgen Svanholt. På baggrund af de senere års auktioner foreslog bestyrelsen en kontingent- forhøjelse på 200 kr. til 1200 kr. Forslaget blev vedtaget. Årets gevinst blev vundet af Britta og Jim Lyngsø og den ekstraordinære gevinst i anledning af jubilæet af Inge og Hans Jørgen Svanholt. Bestyrelsen pegede på Kræn Christensen som auktionarius. De 12 værker blev af en oplagt formand solgt for 49200 kr., et acceptabelt resultat. M.h.t. betaling af kontingent og køb af kunstværker sender kassereren snarest pr. mail regning ud til alle. Aftenen stuttede med, at formanden takkede alle for en god aften og gjorde opmærksom på, at næste års generalforsamling er onsdag den 26. februar. På bestyrelsens vegne kasserer Birgit Troelsen