
1 minute read
Konklusion....................................................................................................................................24
analysere), hvordan jeg fremadrettet kan tilrettelægge min undervisning bedst muligt for at tage højde for elevernes deltagerforudsætninger. Kroppen er i denne opgave et helt central element, og jeg vil i nedenstående afsnit argumentere for, hvorfor jeg tillægger kroppen så stor betydning for den pædagogiske assistent.
3.3. Det teoretiske aspekt af kroppens betydning
Traditionelt i erhvervsuddannelser har kroppen altid haft en helt central og afgørende betydning for, hvorvidt man var en god håndværker. Efter mesterlære-princippet bliver viden inkorporeret som en tavs viden, som kan være svær at sætte ord på: Hvordan binder du dit snørebånd? Det kræver lidt eftertænksomhed at besvare det spørgsmål, fordi vi ikke til hverdag tænker over, hvordan vi gør - vi gør det bare! Fordi vores krop husker de ting, der øves og læres (Tesfaye, 2013: 21ff.). Et andet vigtigt argument for at italesætte den kropslige dimension er, at det ifølge kropsfænomenologien har stor betydning for læring. Krop og bevidsthed hænger sammen, og derfor er kroppen og dens sanser værdifulde for eleverne og deres læring (Wilken, 20121: 47 ff. og Brinkkjær og Høyen, 2011: 86ff.). I forlængelse af disse tankerationaler vil jeg i det følgende gå lidt mere i dybden med kroppens betydning i undervisningen og for eleverne - i forhold til den (pædagogiske) praksis, de vil møde i deres praktik og i deres fagprofessionelle virke efter endt uddannelse.
Et ordsprog lyder: "Før enhver "jeg tænker" eller "jeg ved" kommer altid et "jeg kan" (Maurice Merleau-Ponty) (Sandholm og Sørensen, 2012: 8).
Ordsproget er med til at illustrere opgavens kropsfænomenologiske tilgang til læring, og at læring ikke blot sker med hovedet, men at vi lærer med hele kroppen. Ved at jeg insisterer på, at eleverne bruger kroppen i undervisningen, understøtter jeg samtidig elevernes læreprocesser og deres potentiale for at udvikle sig til kompetente pædagogiske praktikere. Når jeg i opgaven anvender kompetencebegrebet, gør jeg det ud fra Illeris' forståelse, fordi hans begreb fokuserer på, at kompetence er tæt knyttet til vores handlinger (Illeris, 2015: 158ff.). En kompetent pædagogisk praktiker bør besidde empati, kunne drage omsorg og være anerkendende over for den pædagogiske målgruppe (Uddannelsesordningen, 2018). Men derudover er det centralt