Perspektivering

Derfor møder mange elever faget med modstand og forsvar, og disse barrierer har dybe rødder til identitetsforsvar og angst for at fejle.

Alligevel er det muligt at foretage ændringer i undervisningen, der tager højde for nogle af elevernes udfordringer og dermed øge læringspotentialet. Et indhold nærmere elevernes lærlingeliv i et praksisfællesskab, som byder andre lærlinge og virksomheder indenfor, kan være første skridt. En flerstemmig og dialogisk læreproces kan støtte op om den fælles læring ved at give alle en stemme og en plads i det sociale og faglige fællesskab. På den måde kan dansk forhåbentlig tjene som et reelt hjælpefag.

En konklusion kommer let til at fremstå som et facit, et regnestykke der går op. Men denne opgave er ikke skrevet på motivation som drivkraft, den er skrevet på modstand. Jeg spørger stadig: Hvorfor skal eleverne på GF1 have dansk? Lige nu er det mit ansvar og min mulighed at ændre på indholdet og processen. Jeg mener ærligt, det kan øge læringskapaciteten. Men der er stadig en eksamen, der er stadig mål om grammatik, fiktion og multimodalitet. Og de gevinster, jeg har fremhævet ved Teaching for transfer og det flerstemmige dialogiske klasserum, kan den læring kun finde sted i en faglig sammenhæng der hedder ”dansk”? Nej. Når danskfagets styrke består i ikke-danskfaglige elementer, så kan jeg ikke se formålet med faget. Så lad os hellere undervise i ”Studieforberedende kursus”, ”Arbejdsmarkedskendskab” eller ”Kundeservice”. Så ville regnestykket måske gå op – for både elever og undertegnede.