1 minute read

LinkedIn

På LinkedIn kan du nå et stort netværk af professionelle, som søger ny inspiration i deres arbejdsliv.

Du kan bruge LinkedIn til at poste artikler, du selv har skrevet eller bidraget til, dele presseomtaler, links, billeder og lave afstemninger. Indhold, der afspejler dit personlige eller faglige synspunkt, vil klare sig bedst. Det kan være noget, du undrer dig over, som du er stolt af, eller som du har lært. Men det kan også være noget, som du kan gøre andre klogere på.

Vi er på LinkedIn for at netværke, og det er helt ok med en god mængde “ananas i egen juice”. Så du kan med fordel dele presseomtaler, anmeldelse og lignende uden at være bange for at virke pralende. Vil du gerne lave længere opslag, fx en artikel, kan du overveje at lave en blogpost. Du kan også bruge platformen til at spørge om indsigter, inspiration og lignende – andre brugere elsker at dele ud af deres viden og kunnen.

Det er en god idé – og helt ok – at følge bestemte profiler, der kan inspirere dig, også selvom du ikke kender vedkommende personligt. Når du opretter forbindelse til nogen, er det dog kutyme at skrive en lille hilsen om, hvorfor du ønsker forbindelsen.

På LinkedIn kan du bruge mange formater. Kvadra-tisk eller 1200 x 628 pixels er bedst til billeder. Vi-deo skal være mp4. Sørg for at navngive din video med et meningsfuldt filnavn (ikke video_01 ex). Det kan du ændre, når du uploader videoen.

This article is from: