Undervisningsvejledning til Helgi Daner forløb by Preben Medom Hansen

Helgi Daner

- da danerne blev kristne Folkekirkelige skoletjenester 2017

Forord Helgi Daner er titlen på Josefine Ottesens seneste historiske roman. Inspireret af legenden om Holger Danske, har Josefine Ottesen skrevet en klassisk dannelsesroman med afsæt i en historisk periode, der byder på blodige vikingetogter og drabelige ridderslag. Ifølge hende selv, var hun godt i gang med historien, inden det gik op for hende, hvor meget den egentlig kom til at handle om kultur- og religionsmødet mellem den tidlige kristendom og den nordiske asatro. Helgi Daners historie bringer os helt tæt på mødet imellem disse to meget forskellige tilværelsesforståelser - på de indre konflikter og dilemmaer, der opstår, når Helgi Daner pludselig kastes ud i en ny tilværelse i en kultur, som er båret af helt andre værdisæt og normer for samfundet, end dér hvor han kommer fra. Dette er også en helt aktuel tematik for vores samfund i dag. I Josefine Ottesens fortælling om Helgi Daner bringes vi endvidere tæt på magtforholdene i kirken og i samfundet omkring år 800, på forskellige tydninger af kristendommen og det kristne budskab, på skæbnetro, på æresbegreber og leveforhold, og ikke mindst tæt på kærlighed og venskaber og Helgis overgang fra barn til voksen. Da romanen Helgi Daner er på knap 600 sider, har Landsnetværket af folkekirkelige skoletjenester i samarbejde med Josefine Ottesen udarbejdet en forkortet særudgave af romanen, som er udvalgte romanuddrag bundet sammen af Josefine Ottesens egen genfortælling af romanen. Romanuddragene inviterer eleverne ind i fortællingens litterære univers og zoomer samtidig ind på de faglige temaer, der sideløbende behandles i undervisningsoplæggene.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Fortællingen om Helgi Daner slutter i Karl den Stores hovedsæde, byen Akka. Men projektet fortsætter fortællingen om, hvordan danerne blev kristne. Det er fortællingen om de ca. 400 år fra Ansgar kom til Danmark, til Kong Valdemar og Bisp Absalon under et blodigt korstog til Rügen vælter Svantevit og tvangskristner de overlevende. Undervejs undersøges den oprindelige legende om Holger Danske, fra hvilken Josefine Ottesen har hentet inspirationen til sin fortælling om Helgi Daner.

Indhold •

Formål med projektet

•

Forslag til læringsmål for projektet

•

Metodisk vejledning

•

Baggrundsmateriale til læreren

•

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Helgi Daner – et dannelsesprojekt

•

Historiske fortællinger

•

Skæbnetro

•

Karl den Store og Holger Danske

•

Kristendommens indførelse i Danmark

•

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Bilag til læreren .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Stikord til disposition for historisk fortælling om kristendommens indførelse i Danmark

•

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

•

Kopisider til eleverne .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

•

Kopiside 1: Skæbnetro

•

Kopiside 2: Helgis stamtræ .

•

Kopiside 3: Forårstinget (læseteater – break 2)

•

Kopiside 4: Historisk baggrund .

•

Kopiside 5: Helgi og kristendommen (læseteater – break 4)

•

Kopiside 6: Skriv dig selv ind i fortællingen

•

Kopiside 7: Kærligheden eller pligten? (læseteater – break 6)

•

Kopiside 8: Ridderløfte eller blodsbånd? (læseteater – break 8)

• •

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

48 50

. . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . .

. . . . . .

Kopiside 9: Skema til registrering af monologer

. . . . . . . . . . . . . . . . .

Kopiside 10: Skriv din egen historiske fortælling

. . . . . . . . . . . . . . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Litteratur

Helgi Daner- da danerne blev kristne 3

Formål med projektet Eleverne skal med projektet få indsigt i kristendommens indførelse i Danmark, til der 400 år senere var bygget kirker overalt i landet.

og hvordan kom kristendommen til Danmark, og hvilken betydning fik den for de mennesker, der boede her.

Eleverne skal med afsæt i Josefine Ottesens historiske roman Helgi Daner og gennem undervisningsoplæggene erfare, hvordan den skønlitterære genre kan skildre faktiske begivenheder og med fiktionens virkemidler kan forholde sig frit og meddigtende til historiske kilder. Endvidere skal eleverne lære om og reflektere over udvalgte temaer og begreber, der afspejler historien og menneskene i tiden omkring kristendommens indførelse i Danmark. Hvorfor

Forslag til læringsmål i projektet •

• •

•

• •



Eleverne kan gengive handlingsforløbet i Helgi Daner og indgå i samtaler om forståelse af teksten (dansk). Eleverne kan forklare, hvad en legende er (dansk). Eleverne kan tilegne sig dele af Helgi Daner og indleve sig i alternative fortsættelser af fortællingen i dramatisk form (dansk). Eleverne kan udtrykke sig kritisk om brugen af Holger Danske som en dansk helt, når det er usikkert, om han overhovedet har levet (historie). Eleverne kan forklare, hvad skæbnetro er (kristendomskundskab). Eleverne kan gøre rede for, hvordan såvel den nordiske som den kristne tro på forskellige måder påvirker personernes

Helgi Daner- da danerne blev kristne

•

tanker og handlinger i fortællingen (kristendomskundskab). Elverne kan gøre rede for overgangen fra nordisk religion til kristendom i en historisk fortælling (dansk, historie og kristendomskundskab).

Metodisk vejledning Undervisningsforløbet falder i to faser: I. Læsning af særudgaven af Helgi Daner. Tematisk arbejde i 8 ”breaks”. I alt 12-15 lektioner. II. Arbejde med ”kristendommens indførelse i Danmark”. I alt 2-3 lektioner.

Oversigt over lektionsantal og faglighed i Helgi Daner projektet 1. lektion Indledning: Prolog Dansk: Høre prolog og opstarte opstilling af persongalleri på en rollespilsplanche. 2. lektion Break 1: Nordboernes skæbnetro og Helgis stamtræ Kristendomskundskab: Skæbnetro hos nordboerne og i andre religioner. Dansk: Skabe overblik over hovedpersonens særlige dobbelte slægtsbaggrund. 3. og 4. lektion Break 2: Forårstinget - læseteater med dilemmaer Dansk: Meddigtning og fortolkning ud fra en central konflikt i teksten. Kristendomskundskab: Etik - skelnen mellem at følge sit hjerte og at gøre det fornuftige. Historie: Ærens betydning i datidens samfund, herunder slægtens ære. 5. lektion Break 3: Fakta eller fiktion Historie: Frankerriget. Holger Danske legendens oprindelse. Legendebegrebet. 6. og 7. lektion Break 4: Helgi og kristendommen - læseteater med dilemmaer Dansk: Meddigtning og fortolkning ud fra en central konflikt i teksten. Kristendomskundskab: Arbejde med to forskellige fortolkninger af kristendommen. Historie: Religion, her ønsket om mission, som drivkraft i historie. 8. og 9. lektion Break 5: Skriv dig selv ind i fortællingen Dansk: Fremstilling og fortolkning gennem skriftlig videredigtning. Eksperimentere med fortællersynsvinkel. 10. og 11. lektion Break 6: Kærlighed eller pligten? - læseteater med dilemmaer Dansk: Meddigtning og fortolkning ud fra en central konflikt i teksten. Kristendomskundskab: Forskellige former for kærlighed (næstekærlighed, søskendekærlighed, forelskelse). Historie: Ære og skams betydning i datidens samfund. Ægteskabet som middel til at skabe alliancer mellem slægter. 12. og 13. lektion Break 7: Spinde livstråde for fortællingens personer Dansk: Arbejde med personbeskrivelse og relationer i fortællingen. 14. og 15. lektion Break 8: Ridderløfte eller blodsbånd - læseteater med dilemmaer Dansk: Meddigtning og fortolkning ud fra en central konflikt i teksten. Historie: Styrker og svagheder ved arvekongedømme. Riddervæsenets æresbegreber, fx trofasthed. Kristendomskundskab: Svigt og tilgivelse. 16. - 18. lektion Efterbehandling: Kristendommens indførelse i Danmark Kristendomskundskab: Kristendommens indførelse i Danmark. Historie: Arbejde med tiden fra Karl den Store ville erobre Danmark, til Danmark selv blev en stormagt.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

5

Om særudgaven af Helgi Daner Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er på godt 500 sider. I samarbejde med forfatteren har vi udarbejdet denne særudgave til undervisningsbrug på 65 sider. Der er to teksttyper i særudgaven: A. Afsnit fra den originale roman (med almindelig skrift). B. Resume af de dele af romanen, der ikke er medtaget (med kursiv skrift). Der veksles hele tiden mellem uddrag fra romanen og resume-afsnit. Det kan anbefales, at man som lærer læser den uforkortede Helgi Daner roman inden forløbet. Med et lix-tal på 25-27 passer Helgi Daner godt til 5.- 6. klasse. Der er dog nogle forhold der kræver særlig opmærksomhed: • Det store persongalleri. Der er mange forskellige personer at holde styr på. Derfor er der både i romanen og her i særudgaven medtaget en personoversigt. Det er vigtigt, at personoversigten bliver brugt. Desuden foreslår vi, at de medsendte personkort bruges aktivt til at hjælpe eleverne med at overskue og huske personerne. Se afsnittet ”Planche med persongalleri”. • De mange gamle ord og udtryk. Der optræder mange gamle og for eleverne ukendte ord, der knytter sig til tidsperioden. Derfor er der både i romanen og her i særudgaven en ordliste. Det er vigtigt, at ordlisten bliver brugt aktivt, og at nogle af de vigtigste begreber gennemgås i fællesskab. Der er i vejledningen forslag til hvilke begreber, der kan gennemgås fælles. • Resume-afsnittene. De korte kursiverede resumeafsnit binder fortællingen sammen. Men det vil være nødvendigt med ekstra opmærksomhed på disse afsnit – fx



Helgi Daner- da danerne blev kristne

•

via klassesamtale, hvor man klargør, hvordan den store fortælling udvikler sig. Den afbrudte læsning. Vi lægger op til, at romanen ikke læses i et hug, men i otte bidder. Denne læsemåde har nogle fordele ift. at komme i dybden med fortællingen. Men fordi fortællingen strækkes over flere uger, er det vigtigt at opsummere ”hvor var det vi kom til? – hvad var det sidste vi hørte om Helgi?” inden der startes på et nyt afsnit.

Opdeling i 8 læseafsnit Særudgaven læses i otte ”bidder” eller afsnit. Teksten læses evt. som lektie. Efter hvert afsnit kommer et ”break”, hvor der arbejdes fagligt med afsæt i det netop læste afsnit (vekslende mellem danskfagligt, historiefagligt og kristendomsfagligt – jf. ovenstående oversigt). De otte læseafsnit er af varierende længde. Det er markeret i særudgaven, hvornår der kommer et break. Obs: Det er vigtigt, at eleverne ikke ”læser forud”.

Indlæsning af særudgaven Josefine Ottesen har indlæst særudgaven som lydbog. Indlæsningen er opdelt i de otte afsnit. Lydfilerne kan høres fra hjemmesiden: www.HelgiD.dk I kan vælge at høre nogle af afsnittene fælles i klassen. Eleverne kan også selv gå ind og høre lydfilerne. Om det kun er elever med læsevanskeligheder, der skal kunne høre fortællingen oplæst, eller om alle elever skal have muligheden, er op til den enkelte lærer.

Af rettighedshensyn er siden med lydfilerne dog beskyttet med brugernavn og password. (den uforkortede roman er også indlæst som lydbog og kan lånes fra e-reolen)

Arbejdsform I seks af de otte undervisningsbreaks skal der arbejdes i grupper på 4 – 5 elever. Forud herfor gives en kort introduktion til forløbet, hvor eleverne bl.a. hører prologen på hjemmesiden, deles i grupper og begynder arbejdet med planchen med persongalleriet.

Planche med persongalleri Hver gruppe får udleveret et sæt rollespilskort med de vigtigste personer fra fortællingen. Vi foreslår at gruppen i fællesskab løbende opsætter personerne på en planche, efterhånden som de dukker op i fortællingen. Sæt kortene fast med sticky tack eller tavlemagneter. Lad eleverne tegne streger mellem figurerne og skrive kommentarer, der tydeliggør personernes roller og indbyrdes relationer.

barn af danernes konge Gøtrik og alfe-kvinden Svanhild. Svanhild dør i barselsseng, og kongens nære ven Jarl Eskild trodser den onde Jofrids ordre om, at barnet skal sættes ud i skoven. I stedet kommer Helgi til at vokse op hos Jarl Eskild. Opsamling af Prologen: • Hvem optræder i prologen? Lad eleverne bruge personoversigten bagerst i hæftet. • Det er vigtigt, at alle forstår Helgis dobbelt baggrund: søn af en konge og en alfekvinde – men opvokser uvidende om dette som fosterbarn hos Jarl Eskild. Erik bliver hans fostbroder. • Hvornår foregår romanen? (ca. år 800) • Lad elever slå følgende ord op i ordlisten: Drot, fjerham, gydje Fortsæt herefter i hæftet frem til break 1. Enten med oplæsning eller individuel læsning.

En anden mulighed er at lave én stor oversigt på klassens opslagstavlen. Til det formål har vi lavet personkortene i stor udgave til udprint og ophængning. Der kan downloades en pdf-fil med de store personkort fra projektets hjemmeside.

Start på romanen Hæfterne med særudgaven udleveres til eleverne. Vi foreslår, at I starter med at høre ”prologen” oplæst fra hjemmesiden. Prologen fortæller om, hvordan Helgi blev født som

Helgi Daner- da danerne blev kristne

7

De svære ord Vi foreslår at følgende svære ord enten gennemgås fælles, eller at eleverne slår dem op i ordlisten. Prolog: Drot, fjerham, gydje, fosterbarn Kap. 1 og frem til break 1: nidding, vanære, hird, høvedsmand. Frem til break 2: højsædet, at føres som edsvidne på tinget, slægtsfejde, at lyse i kuld og køn Frem til break 3: kaste varsler, banesår, halvmand, Hvidekrist. Frem til break 4: primsigne, Den Enbårne, helligbrøde, saracener. Frem til break 5: Djin, kalif, krucifiks, meneder Frem til break 6: Avarer, bersærkergang. Frem til break 7: blodhævn, købesværd. Frem til break 8: rænkespil, barmhjertighed, edsbryder.

Break 1: Nordboernes skæbnetro og Helgis stamtræ Dette første break skal introducere eleverne til nordboernes stærke skæbnetro og give et overblik over Helgis stamtræ, samt et indblik i de to forskellige familiers værdier.

• • • •

I dette break skal eleverne arbejde sammen gruppevis.

•

De skal: • læse en faglig tekst om nordboernes skæbnetro • lave Helgi Daners stamtræ.

• • •

Desuden lægges der op til en samtale, der undersøger, om skæbnetro også findes i dag. Skæbnetro • Eleverne læser teksten ”skæbnetro” (jf. kopiside 1 el. hjemmesiden) og besvarer efterfølgende de tilhørende spørgsmål. Helgis stamtræ • Følgende personer skal indgå i stamtræet: Helgi, Svanhild, Gøtrik, Jofrid, Eskild, Bjørg og Erik (jf. kopiside 2 el. hjemmesiden). Forslag til spørgsmål til samtale om stamtræet.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Hvor stammer Helgi Daner fra? Hvad ved I om Helgis familie? Hvorfor vokser Helgi ikke op hos sin far? Hvad er vigtigt i Jarl Eskilds familie? Find og nedskriv på tavlen nogle værdiord, der beskriver dette. Hvad er vigtigt i Kong Gøtriks familie? Find og nedskriv på tavlen nogle værdiord, der beskriver dette. Hvem bestemmer hos Jarl Eskild? Hvem bestemmer hos Kong Gøtrik? Hvem bestemmer i dit liv?

Afrunding om skæbnetro i nutiden – jf. baggrundsmaterialet Ideer til samtale på klassen, der undersøger, om skæbnetro også findes i dag 1. Giv eleverne to minutter til at overveje nedenstående spørgsmål og saml herefter op på svarene i plenum: • I hvor høj grad er vi som mennesker frie til selv at kunne forme vores eget liv? • Nævn forskellige ting, der kan gribe afgørende ind i jeres liv. • I hvilken grad kan man selv påvirke, om disse ting rammer en?

2. Giv eleverne to minutter til to og to at overveje: • I hvor høj grad er vi styrede af fx. vores gener/medfødte egenskaber, vores familie? 3. Drøft i plenum hvad følgende vendinger udtrykker? • Det du giver, får du igen. • At komme på den rette hylde. • At finde "den eneste ene”. • Hovmod står for fald.

Break 2: Forårstinget - Læseteater med dilemmaer I dette undervisningsbreak skal eleverne i 4 - 5 mandsgrupperne gennemføre et lille læseteater, hvor de spiller roller fra Helgi Daner fortællingen. Læseteatret tager udgangspunkt i en situation fra Helgi Daner romanen - og leder frem til nogle dilemmaer, som eleverne skal diskutere. Elevernes valg afgør, hvordan læseteatret fortsætter. Både break 2,4, 6 og 8 har denne metodik. Læseteater-replikkerne og dilemmaoplæggene kan tilgås på to måder: a. Som kopisider (Kopiside 3). En pdf-fil kan downloades fra hjemmesiden under ”Break 2”. Læreren kopierer/udprinter og uddeler til alle. b. Eleverne læser replikkerne direkte fra hjemmesiden. Når de har valgt en løsning på det opstillede dilemma, trykkes valget ind – og den næste scene kommer automatisk frem på skærmen. Centrale begreber/ord, der gennemgås inden læseteatret • Ære • Slægt • Slægtens ære • Ting • Lovsigemand • Bod

• Nidding – Niddingsdåd Lad evt. eleverne slå ordene op i ordlisten bag i særudgaven. Opfølgende klassesamtale Når grupperne har gennemført læseteatret, samles der op i fællesskab: • Hvilken løsning valgte I? • Hvorfor? Hvad var begrundelserne? Hvilke argumenter var der for det ene og det andet? Brug desuden klassesamtalen til at rette elevernes opmærksomhed på de faglige temaer og begreber, som behandles i rollespillet. I dette rollespil er det især: • Ærens altafgørende betydning i datidens samfund. Og det særlige forhold at ære og vanære ikke kun knyttede sig til det enkelte individ, men til hele slægten. • Overvej sammen med eleverne, hvilkenrolle ære og slægtens ære spiller i dag i forskellige kulturer. Er det overhovedet noget, der har relevans i dagens Danmark? •

Magt og ret. Nordboerne i fortællingen har en vis forståelse for ret og retfærdighed. Fx har de indført ting, hvor der skal føres vid-

Helgi Daner- da danerne blev kristne

9

•

ner og dømmes af en lovsigemand. Men det bliver også tydeligt at magten stadig spiller en stor rolle. Den magtfulde Hvideslægt er parat til at bruge både penge og våben, hvis retten går dem i mod. Overvej sammen med eleverne, hvordan balancen mellem magt og ret er i dag. Er alle fx lige for loven? Om nødvendigt gives i forbindelse hermed en kort redegørelse for magtens tredeling i en retsstat: den lovgivende magt (Folketinget) – den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene) samt den principielle

uafhængighed herimellem som sikkerhed for, at alle i princippet er lige for loven og mod korruption. •

•

Dilemmaet mellem at gøre det kloge/fornuftige (trække anklagen tilbage) og at følge sit hjerte (fastholde anklagen).Denne type konflikt optræder mange gange i romanen. Kan I komme på nogle nutidige dilemmaer, hvor der er modsætning mellem at gøre det kloge/fornuftige/pragmatiske, og gøre det principielt rigtige, eller det som ”hjertet” peger på?

Break 3: Fakta eller fiktion – Virkelighed eller legende Dette break skal hjælpe eleverne med at forstå, at Helgi Daner bygger både på historisk viden, legender fra middelalderen og ren fiktion (jf. baggrundsmaterialet om kristendommens indførelse i Danmark). 1. På hjemmesiden er de to elevtekster til break 3 indtalt i små videoer. Eleverne ser nu videoerne: A: Hvor kommer Helgi fra, og hvor er han på vej hen? B: Fortællingerne om Holger Danske 2. Eleverne svarer i forlængelse heraf på spørgsmålene på kopiside 4, hvor de to oplæste tekster også er optrykt. Hvis der er tid, og hvis man mener, at klassen er moden til det, kan break 3 udvides med følgende: 3. Eleverne finder derefter eksempler i den læste del af Helgi Daner på hver af de tre kildeformer – altså noget, der bygger på historisk viden, noget som stammer fra legenden om Holger Danske, og noget, som er ren fiktion.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

4. I fællesskab samles der op på de eksempler, eleverne har fundet frem til, og forskellen mellem historiske beretninger, legender og fiktion diskuteres, inden det til sidst vurderes, hvorvidt sådanne historiske romaner er berettiget eller ej. Hvad er godt og hvad er evt. skidt ved dem, set ud fra et fagligt perspektiv?

Break 4: Helgi og kristendommen - læseteater med dilemmaer” Centrale begreber og ord, der gennemgås inden læseteatret • Primsignes • Krucifiks • Kristus • Maurere Gennemgå ord og begreber i fællesskab, eller lad eleverne slå dem op i ordlisten bag i særudgaven. Inden rollespillet sættes i gang via uddeling af kopiside 5 eller henvisning til hjemmesiden, repeteres det, hvem Bela præst og biskop Turpin er. Desuden skal magtforholdet mellem dem klargøres – at en biskop er højt oppe i kirkens magtpyramide, mens en præst er nede i bunden. I historie kan man vælge at gennemgå eller repetere feudalsamfundets to magtpyramider – den verdslige og den gejstlige. Opfølgende klassesamtale Når grupperne har gennemført læseteatret, samles der op i fællesskab: • Hvilken løsning valgte I i det første dilemma? • Hvorfor? Hvad var begrundelserne? Hvilke argumenter var der for det ene og det andet? Brug desuden klassesamtalen til at rette elevernes opmærksomhed på de faglige temaer og begreber, som behandles i rollespillet. I dette rollespil er det især: • Kristendommen. Det er vigtigt, at eleverne har styr på forskellen mellem Turpins og Belas syn på, hvad der er kernen i kristendommen. Turpin tror på den sejrende Kristus og ønsker at udbrede troen med alle midler. Turpins

tro kan kobles til det romanske krucifiks med den sejrende, stolte kristusfigur. Bela tror på den lidende, milde og tilgivende Kristus. Disse ”bløde” værdier er også fremtrædende i Mariaskikkelsen, så Maria-ikonen kan kobles til Bela. Overvej sammen med eleverne om der er eksempler, der viser, at der også i dag findes forskellige ”udgaver” af den samme religion. Inden for kristendommen findes fx: • Fundamentalistiske frikirker. • Den katolske kirke. • Lutherske kirker som den danske folkekirke – der i øvrigt spænder vidt fra indre mission til det meget liberale. Inden for Islam findes fx: • Fundamentalistiske retninger som Hizb Ut-Tahrir. • Sufi-Islam, der bl.a. er kendetegnet ved meditation og dans. • De mange ”almindelige” muslimer der, uden problemer kombinerer religionsdyrkelse med deltagelse i arbejdsliv, samfundsliv og demokrati i et moderne samfund. I rollespillet bliver to forskellige grunde til at gå i krig opridset: • At gå i krig for at udbrede kristendommen. • At gå i krig for at redde en ven. Vurder de to begrundelser. Overvej sammen med eleverne, hvilke argumenter der i dag bliver brugt for at retfærdiggøre krig. Hvad er elevernes holdning til spørgsmålet?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

11

I forbindelse med denne snak, kan man orientere eleverne om, at begrebet om retfærdige krige blev opfundet i af pave Urban II, da han i 1095 lagde an til udsendelsen af det første korstog mod ”Det hellige land” for at befri det for den muslimske besættelse.

angrebet på World Trade Center i New York. Her udtalte han, at USA nu ville kaste sig ud i et langvarigt korstog (altså hellig krig) mod terrorisme (underforstået islam), hvorefter de sendte bombefly ind over Afghanistan, som på daværende tidspunkt blev styret af en Talebanmilits. En krig, som også Danmark deltog i.

I nyere tid er den sammen retorik blevet anvendt af tidligere præsident George Bush efter

Break 5: Skriv dig selv ind i fortællingen - individuel skriveopgave Dette break kommer lige efter, at Helgi er blevet slået til ridder af kong Karl. Det er således et nyt kapitel, der starter i fortællingen om Helgi Daner. Ny status, nye muligheder, og nye mulige konflikter. •

•

I dette break skal eleverne hver for sig skriftligt skitsere et handlingsforløb i forlængelse af, at Helgi er blevet ridder (jf. kopiside 6). Desuden skal de skrive sig selv ind i fortællingen. Det vil sige, at de skal vælge/ opfinde en figur, som de kan identificere sig med, og som samtidig passer ind i romanens univers.

Valg af konflikt/opgave ”Motoren” i en fortælling er oftest den konflikt eller opgave, som hovedpersonen skal løse. Derfor er den ene beslutning, der skal tages, inden skrivearbejdet går i gang: Hvilken ny udfordring/eventyr/dilemma venter Helgi? Eleverne kan vælge en af nedenstående konflikter, som også findes på kopiside 6 og på hjemmesiden. Konflikt 1 Mange nordboere kæmper som lejesoldater for kong Karl. Nordboerne er kendt for deres styrke og frygtløshed, og de er derfor højt



Helgi Daner- da danerne blev kristne

værdsatte som krigere. Men kort tid efter Helgis ridderslag, får kong Karl meldinger om, at en gruppe vikinger er begyndt at plyndre og hærge på egen hånd. Dette kan kongen ikke acceptere. Derfor beordrer han Helgi til at lede en mindre gruppe riddere og væbnere, der skal sætte en stopper for nordboernes udskejelser. Helgi kommer til at møde en gammel fjende fra sin tid på Gøtriks kongsgård. Konflikt 2 Kong Karl vil gerne omvende så mange som muligt til kristendommen. I Middelhavet ud for Nordøst Spanien ligger en mindre ø, som muslimerne erobrede for omkring 100 år siden. Den ø får Helgi til ordre at erobre tilbage. Og om muligt skal han omvende muslimerne til kristendommen. Biskop Turpin er begejstret for planen. Men Bela præst minder Helgi om, at man aldrig kan tvinge nogen til at tro på noget bestemt. Desuden hører Helgi rygter om, at mange af de muslimske fyrster har regeret klogt og mildt på deres middelhavsøer. Så det er måske slet ikke nogle brutale undertrykkere, han skal ned og kæmpe imod? Konflikt 3 Fra Danermarken får kong Karl via sine spioner besked om, at kong Gøtrik nu er blevet så svag og fordrukken, at det ikke længere er ham, der har den reelle magt. I stedet er det

Hvideslægten med Grane og Ulf i spidsen, der tager beslutningerne, og de ønsker ikke længere at betale skat til Frankerriget. Kong Karl beordrer Helgi til at drage til Danmark for at løse situationen. Helgi indvilliger men vil ikke have en hær af riddere med. ”Denne opgave løses bedst med få personer”, svarer Helgi, inden han forlader kong Karl. Konflikt 4 Helgi møder en ung kvinde, som får ham til at glemme sin forelskelse i Bellisande. Men som kristen ridder kan Helgi ikke bare forelske sig i, hvem han vil. Det skal helst være et passende parti, dvs. en ung mø fra en adelig familie. Og desuden er den unge kvinde ikke sådan at imponere. Alternativt kan eleven evt. selv definere den konflikt, som skal drive beretningen. Her vil vi foreslå, at konflikten først godkendes af læreren, inden skrivearbejdet går i gang. Valg af jeg-person Ud over selve konflikten, skal eleverne som nævnt, også indskrive ”sig selv” som en fiktiv person i historien for at have en position at fortælle historien fra. Denne person skal være en figur af samme type, som når man selv spontant digter eller dagdrømmer sig ind i en god bog eller film. Derfor er alle de foreslåede personer nedenstående unge, og begge køn er repræsenterede. Signe: Eventyrlysten høvdingedatter fra Norge. Er endt på egen hånd i Frankerriget efter at have været med sin far på en mislykket handelsrejse. Signe har hjemme i Norge været i lære som gydje. Hun har evnen til at forudse begivenheder og farer i fremtiden; men det er en evne, som ikke er let at kontrollere, og som også kan være meget skræmmende. Signe tror på skæbnegudinderne, nornerne, og de andre nordiske guder. Sarir: Ung kriger fra Avarfolket, der kommer fra de østlige lande. Han kæmper som lejesol-

dat i Karls hær. Sarir kan ligesom Helgi fornemme andre menneskers følelser og tanker, hvilket gør ham til en dygtig kriger. Men Sarir bærer også på en dyster hemmelighed. Adelmo: Novice (munkelærling) ved klostret i Akka. Adelmo ønskede at blive ridder. Men da hans slægt ikke var rig, var det kun hans storebror, der kunne få en ridderkarriere. Adelmo måtte i stedet følge kirkens vej. Adelmos kristne tro er stærk, men ligesom Helgi ønsker han at kæmpe mod ondskab og uretfærdighed, og ikke bare vende den anden kind til. Cecilia: Audreys veninde, der også træner våbenbrug sammen med væbnerne. Cecilia er temperamentsfuld og meget svær at skræmme. Det giver hende ofte problemer. Ligesom Helgi, er hun en fantastisk rytter, der nærmest kan kommunikere med hesten via tankerne. Som alternativ til disse figurer kan eleven evt. selv skabe sin figur. Her vil vi foreslå, at figuren først godkendes af læreren, inden skrivearbejdet går i gang. I gang med skrivningen Overvej omfanget af skriveopgaven. • Man kan enten lade eleverne skrive et resume eller en synopsis af deres fortælling, hvor det kun er det overordnede handlingsforløb, der skriftliggøres. • Eller oplægget kan simpelthen være: skriv fortællingen. For nogle elever kan det være for stor en opgave både at skulle skrive ud fra en bestemt en konflikt og en bestemt jeg-fortæller. Her kan der differentieres, så nogle elever kun får til opgave at vælge en konflikt og er fri til selv at vælge fortælleform. Overvej om eleverne skal opfordres til at skrive med inspiration i fx hjemme-ude-hjemme skabelonen, berettermodellen, aktantmodellen eller lign.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

13

Break 6: Kærligheden eller pligten? - læseteater med dilemmaer Centrale begreber og ord, der gennemgås inden læseteatret • At være lovet bort • Meneder • Højbåren mø

Tal evt. om, at det stadig i mange kulturer er forældrene, der vælger eller har stor indflydelse på, hvem deres børn skal giftes med. •

Kærlighedens forskellige former. • Kærlighed som forelskelse og erotisk kærlighed - som Helgi og Bellisande. • Kærlighed mellem søskende, forældre/børn eller meget gode venner som Helgi og Erik. • Kærlighed som næstekærlighed. At hjælpe andre der har behov for det – også den fremmede - som i fortællingen om den barmhjertige samaritaner.

•

Ære og skam. Bellisande har som højbåren- dvs. adelig – en særlig forpligtelse til at optræde ærefuldt og følge normerne. At stikke af med Helgi vil kaste skam, ikke bare over hende selv, men over hele hendes familie. Overvej følgende spørgsmål med eleverne: • Kan I finde eksempler på, at ære og skam også i dag har betydning? • Er ære og skam også noget, der i dag omfatter hele familien, og ikke bare det enkelte individ?

•

Dilemmaet mellem at gøre det kloge/fornuftige og at følge sit hjerte er vigtigt her. (Ligesom i dilemmaet i break 2). Denne konflikt optræder mange gange i romanen. Men hvad betyder det egentlig at følge sit hjerte? • Find et par moderne eksempler på valg, hvor der er de to muligheder: at følge sit hjerte eller at bruge sin fornuft. • Kan I lave nogle råd eller regler for, hvornår man skal følge sit hjerte, og hvornår man skal bruge sin fornuft?

Gennemgå ord og begreber i fællesskab, eller lad eleverne slå ordene op i ordlisten bag i særudgaven. Uddel derefter kopiside 7, eller henvis til hjemmesiden. Opfølgende klassesamtale Når grupperne har gennemført læseteatret, samles der op i fællesskab: • Hvilken løsning valgte I? • Hvorfor? Hvad var begrundelserne? Hvilke argumenter var der for det ene og det andet? Brug desuden klassesamtalen til at rette elevernes opmærksomhed på de faglige temaer og begreber, som behandles i rollespillet. I dette rollespil er det især: • Datidens praksis omkring ægteskab. De adelige familier aftalte indbyrdes, hvem de unge mænd og kvinder skulle giftes med. Det handlede om at få et ”godt parti” og om at skabe alliancer mellem hinandens slægter. Kærlighed og forelskelse betød mindre. Spørg eleverne, om det egentlig ikke var en fornuftig ordning? Forældre kender jo én godt, og ved sikkert, hvem man vil få det godt sammen med. Og her i DK, hvor vi almindeligvis gifter os ud fra forelskelse og kærlighed, ender halvdelen af alle ægteskaber med skilsmisse.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Break 7 – Livstråde I denne opgave skal eleverne illustrere hovedpersonernes egenskaber, skæbner og indbyrdes relationer, ved at spinde/flette og ophænge livstråde. Inspirationen til opgaven er den gamle nordiske forestilling om, at nornerne spinder hvert enkelt menneskes livstråd og dermed bestemmer dets skæbne og livslængde. Der tales om livstråde flere gange i fortællingen, og første del af bogen har overskriften Nornens tråd. "Nornegudinderne har talt. Ingen kan sætte sig op mod dem. Heller ikke du!" (særudgaven s. 4) "Hun lod sine blodindsmurte fingre følge den røde uldtråd hele vejen rundt for at sikre, at kamppladsen var indviet til de stærke norner, der udmålte hver mands skæbne." (særudgaven s. 11) "Jofrid sagde altid, at jeg ikke kunne snyde nornerne, at min tråd var flosset, og den snart ville knække." Han lyttede til sin egen skælvende stemme. "Hver gang jeg forsøger at træde ud i lyset, bliver jeg trukket tilbage. Nornerne leger med mig. De lader mig aldrig slippe ud af mørket. Aldrig!" (særudgaven s. 47)

• • •

Bellisande Kong Karl Pepin

Hvis der er tid tilovers i gruppen, kan man fx tilføje: • Gisle • Harald Røde Vælg farver. • Gruppen starter med at vælge farver for de forskellige personer. • Der er megen symbolik i farver. Farven kan afspejle personernes egenskaber og temperament. Lad eleverne søge efter "farvesymbolik" på nettet. Man kan udtrykke kompleksitet og sammensathed ved at flette forskellige farver sammen. Vælg tykkelse og kvalitet • En tyk tråd = en livskraftig og stærk skæbne. Tynd tråd = svag og usikker skæbne. • Man kan gøre en tråd endnu tykkere ved at flette flere stykker garn sammen. • Livstrådens tykkelse kan varieres. Fx kan Gøtriks livstråd være kraftig i starten, men blive svag og flosset efter Svanhilds død.

Materialer: Inden denne aktivitet skal der samles en masse garnrester i forskellige farver og kvaliteter. Få eleverne til at tage noget med hjemmefra, hvis der ikke er en god garnkasse på skolen. Hver gruppe skal spinde og opsætte livstråde for følgende personer. Hver elev laver to livstråde. • Helgi • Gøtrik • Eskild • Erik • Audrey

Helgi Daner- da danerne blev kristne

15

Gøtriks livstråd er tynd og ujævn. Eskilds er enkel og stærk. Grå =balance Eriks er sammen sat af en brun (jordnærhed) og en blå (ædelhed) Helgis tråd er også stærk og sammensat. Orange kan symbolisere ild og livskraft. Blå kan foruden ædelhed være melankoli og dybde. Lad eleverne selv vælge farvesymbolik for personerne. Eskild dør, så hans livstråd slutter – mens Eriks fortsætter

Livstrådene kan møde hinanden og endda flette sig ind i hinanden. Det symboliserer personernes indbyrdes relationer. Her ses, hvordan Gøtriks og Helgis tråde er sammenflettede en kort stund ved Helgis fødsel. Herefter forbinder Helgis skæbne sig med Eskild og Erik – hans fosterfamilie. Senere afsløres det, at Helgi er Gøtriks søn. Derfor flettes Helgis tråd igen ind i Gøtriks. Hvis to personers møde er konfliktfyldt kan det fx vises med en knude. Her Helgis møde med Pepin. Pepins tråd er gul, da gul kan symbolisere falskhed.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Her et eksempel på ophængning af alle 8 livstråde. Helgis tråd er først flettet sammen med Gøtrik, Eskild og Erik. Halvvejs nede skifter Helgis tråd side, og mødes nu med trådene fra venner og fjender i Frankerriget. Da han kommer til Akka, møder han først Pepin i konflikt og Audrey i venskab. Senere fjerner han sig fra Audrey og fletter sig sammen med Bellisande. Kong Karls livstråd berører Helgis i et kort men vigtigt øjeblik, da Helgi slås til ridder. Man kan vælge at supplere tråde med små sedler, der angiver særlige scener/hændelser i fortællingen. Trådene kan hænges på en opslagstavle eller en væg. Men de kan også hænge i et træ eller en stor gren. Det kan give lidt flere praktiske udfordringer. Til gengæld passer det godt med myten om nornerne, der sad under livstræet Yggdrasil og spandt livstrådene. På mange illustrationer af nornerne er trådene netop ophængt i et træ. Eksempler fra pilotforløbet. Her fik grupperne udleveret trælister, og fik besked på, at trådene skulle hænge i denne rækkefølge: Gøtrik, Eskild, Erik, Helgi, Audrey, Bellisande, Pepin, kong Karl. Det gør sammenfletningen lettere, at Helgi hænger mellem Danermarkens og Frankerrigets personer.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

17

Break 8: Ridderløfte eller blodsbånd? - læseteater med dilemmaer Centrale begreber og ord, der gennemgås inden læseteatret • Ridderløfte – forpligtelsen over for kongen • Blodsbånd – forpligtelsen over for slægten • Edsbryder

•

At svigte. Dilemmaet handler om, at Helgi, ved at blive i Frankerriget, svigter sin far og sin broder. Omvendt vil han, ved at rejse til Danmark og hjælpe Gøtrik, svigte kong Karl og sit ridderløfte. • Hvad betyder det egentligt at svigte? Hvornår svigter man? Definer begrebet. • Man kan handle forkert og dårligt. Men nogen gange kan det være lige så forkert og dårligt ikke at handle. Find nogle nutidige eksempler på, at man svigter ved ikke at handle/gøre noget.

•

Ed. Dengang var det almindeligt at aflægge ed. Man siger også, at man sværger. Ifølge ordbogen er en ed: højtidelig bekræftelse af et givet løfte eller et udsagns rigtighed. I dag aflægger man stadig ed, fx når man vidner i retten. En præsident aflægger ed ved sin indsættelse. • Hvilken forskel er der på at love noget - og at sværge eller aflægge ed på noget? • Er det at sværge/aflægge ed noget man bruger i dag? Bruger I det?

Gennemgå ord og begreber i fællesskab, eller lad eleverne slå ordene op i ordlisten bag i særudgaven. Uddel derefter kopiside 8, eller henvis til hjemmesiden. Opfølgende klassesamtale Når grupperne har gennemført læseteatret, samles der op i fællesskab: • Hvilken løsning valgte I? • Hvorfor? Hvad var begrundelserne? Hvilke argumenter var der for det ene og det andet? Brug desuden klassesamtalen til at rette elevernes opmærksomhed på de faglige temaer og begreber som behandles i læseteatret. I dette rollespil er det især: •



Tilgivelse. Helgi har svært ved at tilgive Gøtrik, fordi han igen og igen svigtede ham. Bellisande forsøger at overtale Helgi til at tilgive Gøtrik og komme ham til hjælp. • Hvad kan Bela præst have ment, når han siger at Hævn binder, men tilgivelse sætter fri? • Er det altid godt/rigtigt at tilgive? Eller er der handlinger, der hverken kan eller skal tilgives? • Bellisande spørger: Skal man kun hjælpe dem, der fortjener det? Hvad ville I svare på det spørgsmål?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kristendommens indførelse i Danmark Som afrunding på projektet trækkes i overbliksform en rød tråd fra Helgi Daner og frankerriget til kristendommens indførelse og danernes egne korstog i Østersøområdet. Denne afrunding foreslås afviklet over tre faser og med den historiske fortælling (jf. baggrundsmateriale herom), som fagligt omdrejningspunkt: 1: Med afsæt i baggrundsmaterialets tekst om kristendommens indførelse i Danmark og bilag 1 med stikord til disposition for genfortælling af dette historiske forløb er forslaget, at man som lærer forbereder en 15 – 20 minutters genfortælling af det historiske forløb fra kong Gøtriks død i 810 over Harald Blåtands kristning af danerne til kong Valdemar og biskop Absalons korstog mod og erobring af venderborgen Arkona på Rügen i 1169. 2: I forlængelse af lærerens fortælling henvises eleverne til projektets hjemmeside, hvor de skal lytte til en række fiktive monologer af et udvalg af de personer, som eleverne har hørt om under forløbet. Tanken er, at eleverne undervejs tager noter om figurerne bag (jf. kopiside 9), og efterfølgende skal organiserer disse udsagn kronologisk (jf. kopiside 10) – dette til brug for strukturering af deres egne genfortællinger af det historiske spænd fra Helgis tid til danernes korstoge i Østersøen. Opgaven kan introduceres med inspiration fra nedenstående: Nedenstående lille fiktion læses op for eleverne, inden de henvises til hjemmesiden www.HelgiD.dk for at høre monologerne. ”Under en restaurering af en gammel landsbykirke fandt man et lille skrin. I det skrin var der 11 mønter. Om aftenen sad alle, der arbejde med udgrav-

ningen omkring lejrbålet og kikkede på dagens fund. Ved et uheld tabte en ung arkæolog en af mønterne ind i bålet. Til alles skræk og overraskelse lød der kort tid efter en svag stemme inde fra den rødglødende mønt i flammerne - en stemme fra fortiden.” På hjemmesiden findes en underside med 11 mønter. Når man klikker på en mønt, linkes der til en video med en kort fortælling. Billedsiden er et bål, og monologerne er inddelt i tre tidsperioder: a. Kong Karls/Godfreds tid - ca. 800 b. Harald Blåtands tid - ca. 970 c. Valdemars og Absalons tid - ca. 1170. I forlængelse at lytningen uddeles kopiside 10 til brug for opsætningen af monologerne i kronologisk rækkefølge. Monologerne kan klippes fra hinanden og klæbes op i rigtig rækkefølge. 3: Med afsæt i den kronologiske opsætning af monologerne kan man vælge at afslutte forløbet mundtligt eller skriftlig. Vælger man den mundtlige version, skriver eleverne med afsæt i deres organisering af monologerne stikord til en disposition for deres egen mundtlige fortælling af det historiske forløb. Disse kan efterfølgende fortælles til hinanden i mindre grupper. Vælger man den skriftlige version, kan eleverne bruge opsætningen af monologerne som disposition for deres egen historiske fortælling om kristendommens indførelse i Danmark. Fortællingerne kan enten læses op i mindre grupper, afleveres som skriftlig opgave, eller trykkes i et lille hæfte, som uddeles til alle, eller lægges som fil på klassens intranet, så også forældrene kan læse dem.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

19



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Baggrundsmateriale til lĂŚreren

Helgi Daner – et dannelsesprojekt ”Jeg ønsker at bringe historier til mine læsere, som på en eller anden måde giver dem lyst til at gøre noget ved deres eget liv.” På en strand ved det Sydfynske øhav sidder forfatteren Josefine Ottesen en forårsdag i 2010 og ser ud over vandet. Hun fortsætter: ”De historier, vi har om os selv, er selvfølgelig meget præget af de historier, andre har fortalt om os. Det er dem, vi har hørt, og det er dem, der er vores byggeklodser. Men vi har faktisk store muligheder for selv at omskabe vores egen fortælling, eller gendigte den, sådan at vi fremstår for os selv og for andre på en måde, der er meget mere aktiv og handlekraftig. Og det er rigtig vigtigt at vi bliver opmærksomme på det – at fortællingerne faktisk skaber vores virkelighed. Og jo flere fortællinger, vi hører, og jo flere personer vi identificerer os med i bøger og film, des flere erfaringer gør vi os, også selvom det ikke er primære erfaringer. Det er det, kunst kan, når den fungerer. Den kan give os mulighed for at opleve dele af verden, som vi ellers ikke har adgang til, men på en måde, hvor det ikke koster os noget, andet end vores forestillingskraft.” (Hele interviewet kan ses på projektets hjemmeside eller på www.youtube.com/ watch?v=xhsstvqtwS0) Med denne udtalelse lægger Josefine Ottesen sig tæt op ad den amerikanske psykolog Jerome Bruner, der af mange kaldes for den narrative psykologis fader. I sin bog, Uddannelseskulturen fra 1998, påpeger han, at det

først og fremmest er gennem vore fortællinger, vi konstruerer en version af os selv i verden, og det er gennem sine fortællinger, en kultur giver sine medlemmer modeller for identitet og handling. Ifølge Bruner håndterer vi vores viden om verden på to måder: 1. Vi forholder os til mennesker og deres forhold til sig selv gennem narrativ tænkning. 2. Vi forholder os til fysiske fænomener gennem logisk/videnskabelig tænkning. Den narrative tænkning kommer især til udtryk i fortællingen – derfor synes fortællinger at være selve grundlaget for betydnings- og identitetsdannelse, pointerer han.

Fortællingen er et nøgleredskab i den personlige dannelse Ove Korsgaard, professor emeritus ved Institut for Pædagogisk Filosofi på DPU, har igennem flere år været aktiv i debatten om skolens dannelsesopgave. Det er ikke nok at udruste eleverne med den rette dosis af faglig viden, siger han. Det er også nødvendigt at forberede dem på at tackle et liv med usikkerhedsmomenter, chancer, valg osv. Med andre ord: Det afgørende for, hvor godt man klarer sig, er ikke kun den faglige viden, men ens psykologiske evne til at løse problemer, tænke kritisk, kommunikere, selverkende og forstå demokratiske værdier og politiske processer, påpeger han i et interview

Fakta: Den narrative tænkning udspringer blandt andet af socialkonstruktionismen og socialog udviklingspsykologien, og drejer sig grundlæggende om fortællingers virkelighedsskabende kraft og om, hvordan vi som mennesker erfarer gennem fortællinger og konstruerer virkeligheden i samspil med omverdenen.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

i forbindelse med Biblioteksstyrelsens og Kultur- og Undervisningsministeriets kampagne LÆSELYST fra 2004. Han fortsætter: ”Den litteratur vi præsenterer børn for i skolen, påvirker i høj grad deres opfattelse af sig selv, deres omverden og de værdier, som de resten af deres liv vil navigere efter. Hvis vi ønsker at danne børn til demokratisk orienterede samfundsborgere, er bogen og fortællingen derfor et nøgleredskab.” I Helgi Daners romanunivers præsenteres læseren for en verden, der er fjern fra den vi kender i dag. Meget er nyt og fremmed for læseren, da fortællingen foregår for over 1000 år siden. Andre livsvilkår, andre æresbegreber, andre værdier, normer, drømme og mål. Og dog, for også meget er genkendeligt. Helgi bliver igennem hele romanen sat i situationer, hvor han skal træffe store valg, som vil få indflydelse på hans og andres liv, og det selvom hans umiddelbare livssituation ser temmelig fastlåst ud. Som i enhver klassisk fortælling, møder Helgi personer på sin vej, der optræder som hjælpere igennem romanen De præsenterer ham for nye måder at anskue sit liv på, nye veje at gå, som bringer ham på sporet af, hvem han er, og hvilke indre værdier, han vil følge. Men selvom vores livssituation er meget forskellig fra Helgis, kan vi uden tvivl godt genkende hans følelser af at være fastlåst, hans tvivl og vaklen fra situationer, hvor vi selv skulle træffe et valg af stor betydning. I de episke fortællinger indbydes vi til at komme helt tæt på personernes tanke- og følelsesliv. Det gør det nemt at identificere sig med Helgi. Vi følger hans sejre og nederlag, hans følelsesmæssige og mentale udvikling på nærmeste hold. Og vi jubler, når vores helt endelig når ud på den anden side, udviklet til et mere

myndigt og handlekraftigt menneske, efter en lang og strabadserende dannelsesrejse. Og måske lykkes det, som forfatteren Josefine Ottesen håber på, at vi i mødet med fortællingen om Helgi Daner bliver mindet om vores egne udviklingsmuligheder - at vi ikke resten af vores liv er fanget det sted, hvor vi er lige nu, men at det er muligt at gøre noget andet, og dermed ændre på fortællingen om vores eget liv. I Jan Kjærstads roman Forføreren, første bind af den prisbelønnede trilogi om Jonas Wergelands liv, lader den norske forfatter sin hovedperson spørge: ”Hvornår er man et menneske?” Og siden svare: ”Når man er i stand til at overtage fortællingen om sig selv, efter at man op gennem barndommen er blevet fortalt af andre.”

At være dannelsesbar! Jørgen Gleerup, lektor ved Institut for Pædagogisk Forskning og Udvikling på Syddansk Universitet, bringer begrebet ’dannelsesbar’ på banen i endnu et interview fra publikationen, der blev udgivet i forbindelse med kampagnen LÆSELYST i 2004. Her uddyber han: ”Blandt andet ved at læse bliver man med andre ord bevidst om, at man er dannelsesbar – at det er muligt at rykke nye steder hen. Det giver lyst og mod til at danne sig.” Det er altså i mødet med de fortællinger, vi får gennem forskellige medier, at vi fornemmer, at vi kan udvikle os til noget andet og mere – at vi, så at sige, kan overskride os selv i tid og rum.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

23

Legens og fantasiens betydning for dannelsen Jørgen Glerup konkluderer i interviewet, at legen – både den fysiske og den mentale – har en helt afgørende betydning for dannelsen, fordi vi bruger den til at eksperimentere med vores liv i fantasien. Skal vi klare os som moderne mennesker, er det afgørende at vi kan bruge fortællingerne, legen og fantasien som igangsætter til at overskride os selv, til at udvikle os og dermed til at danne os. I dag handler dannelse nemlig ikke kun om at kende og indrette sig efter de gældende normer, mener Jørgen Gleerup. Selvdannelse er en vigtig del af moderne dannelse: At man er i stand til at mærke efter, hvor man selv er, og at man er i stand til at sætte sig selv i spil i forhold til mange andre verdener. I projektet Helgi Daner – da danerne blev kristne har vi vægtet det legende element højt. En væsentlig del af undervisningsaktiviteterne lægger op til, at eleverne kan gå aktivt ind i fortællingen og bringe sig selv i spil i forhold til en anden verden og i forhold til problemstillinger, der sikkert ligger fjernt fra deres egne. De skal bruge deres forestillingskraft og fantasi, når de skal lege sig ind i en helt anden tidsperiode, hvor de skal argumentere og træffe valg ud fra et helt andet normsæt, end det de kender fra vores samfund i dag. Derved peger projektet også frem mod det dannelsesperspektiv, der ligger i de fagfaglige læringsmål.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Romancitat: ”Ragni var den første der bragte mig beretninger om en verden udenfor mit trælleliv hos Bergenes gydje. Det er mit ønske, at alle, der er nedbøjede og føler sig forfulgt af gudernes vrede, må høre den slags historier - og derigennem få styrke til at følge den tråd, der er deres - så de ikke lader andre råde for, hvordan de skal væves ind i livets store tæppe.” Josefine Ottesen, fra romanen Krigeren 2001

Historiske fortællinger Fortælling er en af de grundlæggende formidlingsformer inden for historiefaget på professionelt niveau, hvorfor den historiske fortælling i forlængelse heraf naturligt også er et selvstændigt færdigheds- og vidensområde på alle tre trin i bestemmelserne for historiefaget i skolen. Under dette område er det tanken, at eleverne skal læse almindelige historiske beretninger, men også noveller, romaner, billeder samt film og rollespil m.m. om historiske emner. Derudover anbefales det, at eleverne tillige præsenteres for kortere fortællinger konstrueret af læreren, samt at de også selv får lov at prøve kræfter med at konstruere historiske fortællinger på baggrund af tilegnet viden og færdigheder. Alle tre elementer indgår i nærværende forløb om Helgi Daner og kristendommens indførelse i Danmark. Den historiske fortælling adskiller sig fra den anden hovedgenre inden for faget - strukturhistorien – derved, at den har en tidsdimension, som er beskrivende og båret af handlende aktører, mens strukturhistorien mere er rettet mod analyse af upersonlige omstændigheder som fx økonomi og naturgrundlaget, der skaber rammebetingelserne for menneskers liv. Som beskrivelser af sammenhængende og meningsfulde forløb er den historiske fortælling en del af den narrative pædagogik, der knytter til ved Aristoteles’ pointe om, at en beretning, som den konstruktion, den er, altid har en begyndelse, en midte og en slutning. At konstruere historiske fortællinger til skolens undervisning indbefatter i forlængelse heraf tre operationer: • at man foretager en udvælgelse af fikspunkter i den tilgængelige historiske viden, der er til rådighed om et givet emne, • at man prioriterer det udvalgte stof og

•

konstruerer en troværdig orden og et sammenhængende forløb i det, at man meningsfuldt for eleverne formår at skabe en forbindelse mellem den behandlede fortid og elevernes nutidige hverdag.

Derudover vil selve undervisningen altid skulle forholde sig kritisk til de kilder, der ligger til grund for selve den historiske fortælling eller til fremstillingen af emnet i sig selv. Det gælder ikke mindst i relation til legenden om Holger Danske, hvor kilderne eller de historiske spor nok er mange, men usikkerheden derved ikke mindre. Vi har ganske enkelt ikke historisk dokumentation for, at Holger Danske er en person, der rent faktisk har levet, eller om han i givet fald har haft en relation til Danmark. Til gengæld har legendens virkningshistorie været omfattende – ikke bare i Danmark, men også i lande som Frankrig, hvorfra riddervisen om Holger Danske stammer, samt i Spanien og Italien. Som konstrueret indgår den historiske fortælling som en del af den kulturelle kontekst, hvori den er skabt, men derved bidrager den selv til at skabe eller vedligeholde kultur, fordi den, når den bliver fortalt, både tolker den fortid, den gennem sin beretning giver et billede af, og samtidig bliver fortolket af tilhørerne ud fra deres aktuelle kontekst og forståelseshorisont. Derved har fortællingen i historiefaget den funktion at understøtte sociale fællesskaber og bidrage med stof til såvel den kollektive som den individuelle identitetsdannelse. Den historiske fortælling omfatter således både fortid, nutid og fremtid, derved, at fortællingen bliver et rum for nutidig erindring om og erkendelse af fortiden. Hvad der i den forbindelse er vigtigt at give eleverne bevidsthed om, er, at en historisk fortælling altid er en rekon-

Helgi Daner- da danerne blev kristne

25

struktion og iscenesættelse af historisk kildemateriale på basis af en aktuel og samtidsbetinget research, som nødvendigvis er behæftet med usikkerhed. Derfor er al historieskrivning altid influeret af sin samtids tænkning, fordi det er denne, der giver mening til fortiden og gennem sin brug perspektiv på vores fremtidsforventninger.

Historisk bevidsthed Siden midten af ’90-erne har historiebevidsthed eller historisk bevidsthed, som det benævnes i forenklede Fælles Mål været en kerneopgave i skolens historieundervisning, hvorfra det har afsmittende virkning på den del af religionsundervisningen, der handler om kristendommen samt andre religioner og livsopfattelser i historisk sammenhæng. Begrebet opstod tilbage i ’30-erne men slog først igennem indenfor den teoretiske historiedidaktik i løbet af ’60-erne. Anledningen var et opgør mod den tidligere forståelse af historiefaget, som en neutral tilgang til undersøgelse af fortiden som en objektiv størrelse, der kunne afdækkes og formidles. På den måde er begrebet om historiebevidsthed et eksistentielt begreb, fordi det hele tiden har det enkelte individ og dets liv som udgangspunkt for blikket på og tilegnelsen af det historiske stof. Derved kom det til at rokke ved fundamentet under historievidenskaben, som tidligere havde været positivistisk. Med begrebet om historiebevidsthed måtte man som historiker og modtager af den formidlede historie hele tiden medtænke, at historikeren hverken havde kunnet gå neutralt til værks i sin undersøgelse af fortiden eller i sin formidling heraf. Også historikeren var i sit videnskabelige arbejde begrænset af sin egen nutidsforståelse og fremtidsforventning, når han eller hun undersøgte og fortolkede fortiden og



Helgi Daner- da danerne blev kristne

de historiske spor heri. Alene af den grund – og ikke kun pga. nye teknologiske metoder til afdækning af fortiden – giver det god mening, at enhver ny generation genskriver historien. Nye generationer har – i hvert fald i en vis udstrækning – andre forståelser af nutiden og andre forventninger til fremtiden, hvorfor deres blik på og fortolkninger af fortiden også ændres. Dette dog ikke i hastigere grad, end at mange opfattelser af fortiden også viser sig om end meget levedygtige og slidstærke. Det gælder fx legenderne om Holger Danske og om kristendommens indførelse i Danmark. Med dette afsæt blev historiebevidsthed i Tyskland, som var længst fremme i udviklingen heraf, defineret som ”mere end blot viden om og interesse for historie. Det er bevidstheden om samspillet mellem fortolkning af fortiden, nutidsforståelse og fremtidsforventning” – altså en fornemmelse for sammenhængen mellem fortid, nutid og fremtid. Tidligere havde historiske episoder været opfattet som enestående og selvstændige begivenheder uden indre sammenhæng. Med forestillingen om sammenhæng kom der pludselig progression i historien. Denne pointe afføder så også en ny hensigt med historieundervisningen – nemlig den at bibringe eleverne evnen til at reflektere i og med tid, hvilket ud over brugen af historien også indbefatter en opmærksomhed på sig selv som både historieskabt og historieskabende samt på, hvordan ændringer i ens aktuelle samtid og forståelsen heraf kan ændre ens blik på såvel fortid som fremtid.

Historiebrug Det seneste forskningsområder, der er kommet ind i bestemmelserne for skolens historieunder-

visning er fænomenet historiebrug. I sin enkelthed dækker begrebet over, hvordan man som historiker, underviser, politiker, interesseorganisation eller borger mv. anvender den historiske viden, der på et givet tidspunkt er tilgængelig.

af dansk kultur, samt hvor mange medlemmer en institution mindst skal have for at kunne bære ordet ’folke’ foran sig. Her altså folkekirke, men noget lignende kan drøftes i relation til folkeskolen, som aktuelt er nede på at rumme 82% af danske børn.

Mere stringent defineres begrebet som ”betegnelsen for en kombination af udvælgelse, fremhævelse og tilsidesættelse af personer, begivenheder og epoker fra den samlede viden om historie med henblik på fremme af bestemte interesser af som oftest politisk, informativ, underholdningsmæssig eller identitetsmæssig art”. I relation til det aktuelle emne om Helgi Daner og kristendommens indførelse i Danmark er det tydeligt, hvordan legenderne om Holger Danske og Poppos jernbyrd, der efter sigende skulle have overbevist Harald Blåtand om Kristus’ overlegenhed i forhold til de nordiske guder, har været brugt dels til at stive den nationale selvbevidsthed – med tilhørende mod – af og fremhæve kristendommens fortræffeligheder over andre trosretninger. Men netop fordi det historiske legendestof er behæftet med så stor usikkerhed, som tilfældet er, er det helt afgørende, at man i undervisningen også lægger en kritiske distance til stoffet, så eleverne bliver opmærksomme på, at der måske kun er en flig af historisk sandhed i disse historiske fortællinger. Skal der laves en parallel mellem danernes overgang fra nordisk religion til kristendom og elevernes nutid, kan man dels pege på den vigende tilslutning til folkekirken (jf. Kirkeministeriets hjemmeside) og på det stigende antal mennesker i Danmark med muslimsk baggrund for derigennem at tage en kort drøftelse af, hvor stor en minoritet skal være, før den kan siges at være en del

Helgi Daner- da danerne blev kristne

27

Skæbnetro Selv om mange i dag står ved, at skæbnetroen er noget, der med jævne mellemrum strejfer dem, vil de fleste mene, at det er noget, der hører fortiden eller overtroen til.

det affødte naturligvis angsten for den evige fortabelse. Midlet herimod var de gode gerninger gennem livet og den senere afladshandel gennem sidste halvdel af middelalderen.

Angsten for skæbnen

Fra at skæbnen således tidligere var et spørgsmål om, at ens livsbane fra begyndelsen var lagt fast, ændrer skæbneforestillingen sig til, at den bliver afhængig af, hvordan man lever sit liv. Variationer i de kristne opfattelser herom kan ses i forestillinger om Guds forsyn, som hævder, at Gud på forhånd har udvalgt, hvem der skal frelses og hvem, der ikke skal.

Tilbage i antikken blev skæbnetro i lighed med de senere nordboeres forestillinger opfattet som en fastlæggelse af det enkelte menneskes livsbane på basis af gudernes lunefulde skalten og valten med menneskers liv. Dette affødte med tiden en forestilling om, at det kun var ved hjælp af fornuften, at man kunne overvinde sin frygt for døden. Gudernes lunefulde virke gjorde nemlig dødens ankomst og livets ophør tilfældig for den enkelte. Kun ved at sætte sig ud over dette og overvinde frygten for døden, kunne man tage livet på sig, som det nu engang var, og leve uden frygt for døden.

Angsten for den evige fortabelse Med kristendommens indtog i Europa overvindes skæbnetroen i nogen grad, fordi kristendommen introducerer den nådige Gud på bekostning af de mere lunefulde guder. Den kristne Gud ophæver med andre ord skæbnen, som altså ikke længere er fastlagt en gang for alle. Tror man på Gud, og lever man i overensstemmelse med hans bud, frelser han én i døden. Bagsiden af denne medalje er imidlertid den straf, der risikerer at overgå én, hvis man ikke tror eller lever et ordentligt liv. Indbygget i den kristne forståelse var således et element af gerningsretfærdighed, som kom til udtryk i forestillingen om den dobbelte udgang – altså det forhold, at man efter døden kunne havne i Himlen eller i Helvede alt efter ens levned. Og



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Angsten for tomhed og meningsløshed Med den kristne reformation tages brodden i nogen grad af angsten for de evige fortabelse, fordi der her gøres op med gerningsretfærdigheden. Nok var den dobbelte udgang fortsat en mulighed, men med Luthers reaktualisering af nåden som en forestilling om, at Gud forlods har accepteret det syndige menneske, blev kravet til frelse alene troen på denne nådige og tilgivende Gud. Når det alligevel er tomheden og meningsløsheden, der i nyere tid er den mest presserende angstfremkaldende faktorer, skyldes det måske, at religionen som forståelsesramme for tilværelsen er blevet fortrængt af en mere videnskabelig tilgang, som ikke levner plads til transcendente elementer som fx Gud. Til gengæld har den hårde videnskabelige tilgang i nogen grad genindført forestillingen om skæbnen – ikke mindst, når det gælder genetikken. Her er forestillingen hos de mest positivistiske videnskabsfolk, at det enkelte individ er totalt determineret af sit genetiske materiale, som afgør alt fra sygdomme og livs-

længde over sindsstemninger til holdninger og handlinger. På samme måde kan man se skæbneforestillingen udfoldet inden for astrologien, hvor der lægges horoskoper over et menneskes liv på basis af stjerners og planeters stilling på det enkelte menneskes fødselstidspunkt. Sådanne horoskoper er grundlaget for en forudsigelse af begivenheder eller egenskaber for det pågældende menneske, men det kan også lægges for andre ting som fx politiske begivenheder.

af livets fængsel (Nirvana/Atman). Karmaloven regulerer på basis af et menneskes liv og levned, i hvilken form et menneskes sjæl skal tage bolig efter døden. Er ens gode gerninger i overtal, tager sjælen bolig i et væsen nærmere frelsen end tidligere. Er de dårlige handlinger i overtal, er det omvendt. Her er der således ingen gud eller andet, der dømmer en, men snarere tale om en kosmisk logik, der virker pr. automatik som en slags naturlov, der ikke kan ændres på.

Skæbneforestillinger i andre religioner Inden for islam er der også forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå skæbnen. Koranen indeholder ikke skrifter, hvori der står, at menneskets handlinger og skæbne skulle være forudbestemt af Gud. Ifølge Koranen har mennesket fået friheden til at træffe personlige valg. Den danske imam Fatih Alev gør dog opmærksom på, at det er en udbredt opfattelse, at der på ethvert menneskes skuldre sider to engle, som fører nøje regnskab med, i hvilken udstrækning det pågældende menneskes handlinger er i overensstemmelse med Koranens bud. Ved et menneskes død aflægger de to engle regnskab over den dødes liv for Allah, som derefter træffer afgørelse om den dødes skæbne. Her er der således også tale om en skæbneforestilling, der knytter sig til en retfærdig dom over menneskers liv og levned. En lignende tankegang kan spores i de østlige religioners eller kulturers forestillinger om karmaloven. Alt hvad der overgår et menneske af godt og ondt er en konsekvens af tidligere handlinger. Enten i dette eller i tidligere inkarnationer. Her er der tale om en kosmisk orden eller lov, som regulerer de enkelte sjæles vej til udfrielse

Helgi Daner- da danerne blev kristne

29

Karl den store og Holger Danske Frankerrigets opståen Efter den romerske kejser Konstantin flyttede Romerrigets hovedstad til Konstantinopel i starten af 300-tallet, blev det svært at holde styr på det store romerske rige. I 395 blev riget delt i et østromersk og et vestromersk rige. Mens det østromerske rige i de følgende århundreder udviklede sig til det byzantinske rige, gik det vestromerske rige langsomt i opløsning. Hurtigt afstod man England, og folkevandringer i Centraleuropa gjorde det svært at styre det store rige, der blev splittet i mange mindre grupperinger, som stred mod hinanden.

Karl den store Karl den Store og hans bror Karloman arvede riget efter deres far i 768. De delte det mellem sig efter frankisk skik, men snart efter dødede Karloman, og Karl den Store blev enehersker. Han forsatte sin fars kamp mod longobarderne, som han til sidst besejrede, og dermed kunne han i 774 kalde sig konge over Italien. Italien strakte sig dengang ned til kirkestaten omkring Rom.

Gennem 700-tallet voksede Frankerriget stødt. Samtidig blev det byzantinske rige angrebet af de muslimske saracenere, der erobrede store dele af riget. Blandt andet blev Syrien og Nordafrika erobret, så da Paven fik problemer med den germanske stamme longobarderne, der havde erobret det nordlige Italien, bad han ikke den østromerske kejser om hjælp. I stedet bad han frankerne om at træde til.

Spanien var indtaget af saracenerne, der også forsøgte at erobre dele af Frankerriget, men selvom det blev til flere kampe, lykkedes det hverken saracenerne at erobre dele af Frankerriget, eller Karl den Store at fordrive saracenerne fra Spanien.

Det var Pippin den Lille, der ledte slaget mod longobarderne, og efter slaget spurgte han pa-



Pippin formåede at udvide Frankerriget, men det var først under hans søn Karl den Store (ca745-814), at riget igen kom til at nærme sig størrelsen på det gamle vestromerske rige.

Et af de folkeslag, der klarede sig bedst gennem den tid, var frankerne. De var leddet af den frankiske fyrstefamilie: merovingerne (450751), men i 700-tallet begyndte deres magt at aftage, og det blev i stedet deres daglige leder af paladset Karl Martel (688-741), der langsomt overtog magten. Dog var det først under hans søn, Pippin den Lille, at magten officielt blev overdraget til den nye kongeslægt karolingerne.

Longobarderne var kristne, men tilhørte den arianske kristendom, som for paven var en kættersk kristen retning - ikke mindst fordi den ikke anerkendte pavens betydning.

ven om, hvem der skulle være konge: ham, der var det af slægt, eller ham, der var det i praksis? Som tak for hjælpen svarede paven, at det selvfølgelig var ham, der var det i praksis. Derefter rejste Pippin hjem og lod sig krone som konge med pavens velsignelse.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

Det var ellers Karl den Stores drøm at genoprette det vestromerske rige som et stort kristent rige. Derfor var det også vigtigt for ham at overvinde de hedenske saksere i det nuværende Nordtyskland. Det blev en krig, der varede næsten 20 år, men i 804 blev Sachsen indtaget og kristnet, og sakserne blev deporteret til frankisk dominerede områder.

Frankernes møde med danerne Frankerriget gik på det tidspunkt til den danske grænse ved Ejderen. Karl den Store overvandt aldrig den danske kong Gøtrik, der flere gange havde hjulpet saksernes konge i den lange strid. Kong Gøtrik frygtede ifølge de frankiske kilder ikke en invasion. Tværtimod gik rygtet, at han afværgede et forsøg på invasion, og han blev beskrevet som pralende og overmodig, da han efterfølgende bad om at møde kejseren i åben kamp. Det slag blev aldrig en realitet. Måske anså kejseren Danmark for ligegyldig. Måske havde 20 års blodig krig mod sakserne været nok. Gøtrik lod dem dog ikke slippe så let, og sendte en flåde ud for at hærge Frankerrigets vestkyst. Da Gøtrik blev slået ihjel i 810, blev han efter sigende efterfulgt af den mindre stridslystne brodersøn Hemming. Men Hemming levede kun kort, og i den efterfølgende langvarige strid om, hvem der skulle være konge over danerne, støttede frankerne en Harald, der som frankisk vasal flere gange forsøgte at få del i magten over riget. Det endte dog med, at Gøtriks sønner overtog magten, og Danmark blev aldrig underlagt den frankiske kejser. I slutningen af 800-tallet gik bevægelsen tværtimod den modsatte vej, og danskerne hærgede Frankerriget, indtog Aachen og nedbrændte Karl den Stores palads.

Aachen Aachen var allerede i antikken kendt for sine varme svovlkilder. Men da Karl den Store første gang kom dertil i 768, var det ikke nogen stor by. Alligevel besluttede han, at dens geografiske placering midt i det Frankiske rige gjorde den velegnet til hovedstad, og 20 år

senere byggede han sit kongepalads der. Paladsets kapel fra omkring år 800 blev senere til byens domkirke. Byen er i dag Tysklands vestligste storby.

Om Karl den store Karl den Store er beskrevet som et storslået menneske af hans biograf Einhard, men Einhard var næppe helt objektiv i sin beskrivelse, selvom han først skrev biografien efter Karls død. Alligevel må den have noget med sandheden at gøre, for når en mand regerer så stort et område med så stor succes i tæt på et halvt århundrede, så må det være, fordi han formåede at regere landet klogt - både indenrigspolitisk og udenrigspolitisk. I hans tilfælde hang disse to ting muligvis nøje sammen, idet den store krigstrussel udefra krævede en dygtig hær for at kunne opretholde riget. En ridders rustning og træning var ikke gratis. Derfor var det vigtigt med gode godser, der gav gode indtægter. Karl forvandlede sine godser til mønsterbrug, og arbejdede energisk på at udvikle såvel jordbruget som andre næringsveje. Karl havde ikke kun et militært ønske om at genoprette Romerriget, han var også meget interesseret i den antikke kultur, og vi kan i dag takke ham for, at en masse latinske skrifter i den periode blev bevaret, fordi de blev kopieret over på pergament. Samtidig var Karl den Store også en kristen konge. Han sendte både militær og missionærer ud, fordi han ønskede at videreføre og udbrede den kristne katolske tro, som han var vokset op med. Kongen betragtede sig som de svages og hjælpeløses beskytter, og han mente, præ-

Helgi Daner- da danerne blev kristne

31

sterne burde være hans medhjælpere i stedet for at udnytte disse nødstedte. De burde lære folket at hjælpe de fattige og aldrig nægte en rejsende tag over hovedet. Ligeledes fastsatte kongen en streng straf for alle, der undlod at komme skibbrudne til undsætning. Karl den Store var den første kejser, der kaldte sig konge af Guds nåde. Dermed antydede han, at han var underlagt Gud og ønskede at gøre Guds vilje, samtidig med at han med den titel indikerede, at han var udvalgt af Gud. Karl havde det meste af tiden et godt forhold til de romerske paver, der var afhængige af hans beskyttelse. Juledag år 800 blev han derfor kronet af paven som hellig romersk kejser. Det siges, at Karl ikke ønskede denne kroning, og paven faktisk snød sig til at krone ham mens han knælede i kirken, for selvom Karl gerne ville være kejser, så ønskede han ikke på den måde at underlægge sig paven, og da hans søn Ludvig den Fromme kort før Karls død skulle krones som kejser, kronede han sig selv.

Efter Karl den store Karl den Store dødede den 28. januar 814. Han blev efterfulgt af sin eneste overlevende søn Ludvig den Fromme. Forinden havde Karls ældste søn Pepin forsøgt at gøre oprør imod Karl, men det blev opdaget, og Pepin blev sendt i kloster, hvor han dødede i 811. Karls næstældste søn Pippin blev i 781 udnævnt til medkonge over Italien, men han



Helgi Daner- da danerne blev kristne

dødede i 810, hvorefter hans søn Bernhard overtog titlen som konge over Italien. Kejserriget forblev samlet under Ludvig den Fromme, men da han dødede i 840, blev riget delt mellem hans tre sønner. Et nyt Frankerrige og et Tyskland voksede frem af henholdsvis det østlige og det vestlige rige, mens mellemriget fra Holland i nord til det nordlige Italien i syd blev deres slagmark i de næste 1000 år.

Spor i Danmark fra Karl den Stores tid I 2012 fandt arkæologer bevis for, at der havde været en dansk kristen menighed i Ribe i 800-tallet. I udgravningerne omkring kirken fandt arkæologerne en række kristne grave fra det 9. århundrede. Undersøgelser viste, at det var etnisk danske mennesker, der havde valgt at lade sig begrave her, så der var altså en dansk menighed i Ribe kort efter Ansgar. I foråret 2016 fandt man arkæologiske beviser for, at kristentroen har været udbredt også i andre dele af landet. I den fynske muld fandt man et lille guldkors, med en kristusfigur på, som har ligget i jorden siden starten af 900 tallet. Det, sammen med andre nyere arkæologiske udgravninger, tyder på, at der var en del kristne i Danmark- også inden Harald Blåtand gjorde danerne kristne.

Holger Danske ”Holger Danske sidder sovende i kasematterne under Kronborg. Han vil sove, indtil Danmark er i virkelig nød. Da vil han rejse sig, spænde sit bælte, gribe sit sværd og med sine kæmpekræfter redde Danmark fra fjenderne. Stenfiguren vil blive til kød og blod, og Holger Danske vil rejse sig og forsvare fædrelandet.” Holger Danske er en dansk sagnhelt, som har været et dansk national symbol i flere hundrede år. Sådan kender vi legenden om Holger Danske, men den oprindelige legende er egentlig noget anderledes og slet ikke dansk. Sagnet om Holger Danske har sit udspring i den franske ridderdigtning og dukkede op første gang i ”Rolandskvadet” - ”Le Chanson de Roland” - et hovedværk i fransk middelalderlitteratur fra omkring 1060. Ridderdigtet om ”Ogier le Danois” omhandler begivenheder på Karl den Stores tid (768-814). Under navnet ”Ogier le Danois” optræder Holger Danske her som en af Karl den Stores krigere. Digtet er en dramatisk fortælling om sammenstødet mellem den kristne og den muslimske verden. Hovedpersonen er Karl den Store, og Ogier le Danois er en biperson. Den eneste forbindelse, der er til Danmark i digtet, er navnet. Beretningerne om Holger Danskes oprindelse findes også i de tidlige europæiske kvad og heltedigte kendt som ”chansons de geste”. I Frankrig (foruden Belgien og Tyskland) kendes også en Holger Danske-figur, som skildres i et helteepos fra 1400-tallet ”La Chevalerie d’Ogier de Danemarche” (”Holger Danskes Ridderfærd”). I dette digt bliver historien om Ogier underbygget. Her fortælles om en fransk adelsmand ved navn Ogier, som er hovedpersonen. Han

tjente i 700-tallets sidste halvdel under de frankiske konger Pépin den Lille og Karl den Store. Ogier, som blev omtalt i det store heltedigts indledning, var dansk kriger – muligvis endda søn af kong Gøtrik (konge af Danmark 799-810). Ogier, som skulle være søn af denne konge, bliver i digtet beskrevet som en tapper kriger i tidsrummet omkring år 800 i Karl den Stores tjeneste imod muslimerne. Danske vikinger har med hæder været i udenlandske fyrsters tjeneste som værdsatte livvagter/gardetropper rundt om i Europa, og muligvis er Holger Danskes løbebane begyndt på denne måde. I kvadet er Holger Danske som sagt søn af den danske konge Gøtrik. Der er krig mellem Karl den Store og Kong Gøtrik, fordi Karl den Store vil kristne hele Europa. Holger Danske bliver udleveret til den frankiske kong Karl den Store som gidsel i en fredsaftale. Da Gøtrik bryder freden, skal Ogier, som hans søn, dræbes, men Karl den Stores hofdamer beder indtrængende om, at hans liv må blive skånet, fordi de godt kan lide ham, og da han jo ikke er skyldig i sin fars handlinger, bliver han ifølge sagnet skånet. Sagnet om Holger Danske vandrede senere mod nord. I nordisk litteratur dukkede Holger Danske første gang op i kvad i Karlemagnússaga under navnet Oddgeir danski. Sagaen udkom i 1200-tallet i en vestnordisk prosagengivelse. I 1400-tallet blev denne saga oversat til dansk og fik titlen ”Karl Magnus Krønike”. Efterhånden fik Holger Danske tillagt flere og flere heltegerninger. Den sidste version udkom i 1534 og var en dansk gendigtning af historien udgivet under navnet ”Kong Olger Danskes Krønike”. Forfatteren Christiern Pedersen, som stammede fra Helsingør, og helteskikkelsen blev derfor naturligt knyttet til

Helgi Daner- da danerne blev kristne

33

Kronborg. Christiern Pedersen var overbevist om, at Holger Danske var en historisk person, og han forsøgte at tillempe sin digtning, så den kunne stemme overens med Saxos danmarkshistorie. Bogen blev genudgivet adskillige gange, og helt op i 1800-tallet var den hovedkilden til danskernes viden og bevidsthed om den skæggede kæmpe, Holger Danske. Ifølge denne krønike blev Holger Danske født i Danmark, men hans heltedåd foregik i Spanien, Frankrig, England og Østen. Han endte ikke sine dage i Danmark, men blev i stedet hentet af feen Morgana og lever i udødelig lyksalighed med skønne kvinder på en fjern ø, hvilket næsten kan minde om beskrivelsen af en græsk helt.

I 1845 skrev H.C. Andersen (1805-1875) eventyret ”Holger Danske”. Inspirationen kom fra Andersens tysklandsrejser, hvor han hørte folkesagnene om den tyske middelalderkejser Barbarossa, der efter sigende skulle sidde i Kyffhäuserbjerget i Thüringen. Her sidder han og venter, og i mellemtiden er skægget vokset fast til et stenbord. I eventyret har H.C. Andersen også en beskrivelse af Holger Danske, hvor han sidder så længe, at hans skæg gror fast i bordet foran sig. H.C. Andersen skildrer også Holger Danske som en kristen, dansk nationalhelt og frelserskikkelse, der en gang skal redde fædrelandet. Både Ingemann og H.C. Andersen knytter Holger Danske til Danmarkshistorien.

Danske digtere og Holger Danske

Louis Pio, som var en af grundlæggerne af dansk arbejderbevægelse, var også med til at få Holger Danske ind i den danske litteratur. Før han gik ind i politik, interesserede han sig meget for folklore, og hvad den brede befolkning læste og interessere sig for. Louis Pio så Holger Danske som en social myte i slægtskab med de andre europæiske sagn om sovende helte, som skulle komme og hjælpe, hvis landet kom i nød. Specielt efter det danske krigsnederlag i 1864, hvor Pio selv deltog, understregede han Holger Danske sagnet som et udtryk for folkets håb om en national messias. Det var en jordisk messias, som kæmpede mod undertrykkelse og for frigørelse. Det var en socialistisk fortolkning af Holger Danske som proletariatets og hele nationens helt.

Flere forskellige kendte danskere har interesseret sig for Holger Danske som symbol, helt og figur. Under romantikken blev Holger Danske som figur opfattet som et samlende begreb for den danske folkeånd. Sagnet om den heltemodige sagnfigur gav inspiration til litteratur og musik. Mest kendt er påvirkningen af Holger Danske på salmedigteren B.S. Ingemann (1789-1862). Ingemann var lektor i dansk på akademiet i Sorø. I 1837 skrev B.S. Ingemann digtet om Holger Danske, som senere slog an på en melodi af komponisten J.C. Gebauer. I digtet indgår flere dele, som senere er blevet til fædrelandssange. Bedst kendt er ’Holger Danskes Mærke’. Ingemann ønskede at vække læserne til dåd, så det blev tydeligt, at fædrelandets frelse var knyttet til troen på én Gud, ét folk og én konge. Holger Danske fremstilles af Ingemann som den kristne danske folkeånd, der sammen med Gud kommer det danske folk til undsætning. Nutidens opfattelse af Holger Danske er hovedsageligt baseret på B.S. Ingemans digtsamling.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Af andre kendte danskere, som også har brugt inspirationen fra sagnet om Holger Danske, kan nævnes N.F.S. Grundtvig og Ebbe Kløvedal Reich. Holger Danske dukker i øvrigt også op som figur i det traditionelle marionetteater på Sicilien.

Det er i denne lange tradition at Josefine Ottesen har skrevet sin udgave af Helgi Daner, hvor riddermyter historisk viden og fiktion er blandet til en spændende historisk roman.

Holger Danske som statue I 1907 blev en bronzestatue af Holger Danske bestilt til Hotel Marienlyst i Helsingør. Hotel Marienlysts daværende direktør Anders Jensen skaffede i øvrigt også sit hotel Danmarks første casino-tilladelse. Han ønskede en statue af Holger Danske som led i markedsføringen af hotellet og i forlængelse af Hamletdyrkelsen. Gipsfiguren, som dannede grundlag for støbeformen til den rigtige statue, fik sin plads i kasematterne under Kronborg. Den blev langt mere berømt end den færdige bronzeudgave. Både den originale statue og kopien blev bestilt og betalt af hotelejer Anders Jensen. Kunstneren bag værket var billedhuggeren Hans Pedersen-Dan, der også skabte Carlsbergs elefantportal og ’Den lille Hornblæser’ på Københavns Rådhusplads. I 1985 var gipsfiguren så ødelagt af fugt, at den blev udskiftet med en kopi i beton. Lars Bjørn Madsen skriver i sin bog ”Monumenternes Helsingør”, at Pedersen-Dan utvivlsomt helst havde set bronzeudgaven af Holger Danske placeret i Kronborgs kasematter, og at han derfor sørgede for at placere gips-originalen der i oktober 1907. Det kom til en bitter strid mellem Anders Jensen og Pedersen-Dan om rettighederne til gips-originalen. I dag ved alle, at Holger Danske sidder under Kronborg, men den oprindelige statue, som tidligere stod foran Hotel Marienlyst, blev i 2013 solgt for 3.2 mio. kr. til en forretningsmand i Skjern, hvor den står i dag.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

35

Kristendommens indførelse i Danmark De første missionærer Karl den Stores tanke om at kristne hele Europa var som nævnt ovenstående ikke en ny tanke. For allerede i det 7. og 8. århundrede blomstrede den kristne kirke i England. Kirken var knyttet til Rom, og mange tog derfor på pilgrimsrejser til dertil. Men der var også en tanke blandt de engelske munke om, at det ypperste, man kunne gøre i Kristi navn, var at rejse ud i verden for at missionere, jo længere væk og jo farligere, desto bedre. Hvor mange, der er rejst helt til det ugudelige Norden, vides ikke, men den første, vi hører om, er Willibrord, der efter sigende rejste fra England i 690 for at kristne hedenske saksere og frisere. Efterfølgende valgte han så efter sigende at rejse videre mod Danmark. Den danske konge Ongendus beskrives som grusommere end et vildt dyr og hårdere end sten. Det siges, at han dræbte missionærer, men Willibrord slap nu med livet i behold. Dog lykkedes det ham ikke at omvende nogen, men han købte 30 drenge og tog dem med hjem for at døbe dem og oplære dem i den kristne tro. Historien om Willibrord er nedskrevet af Karl den Stores hofskriver Alkuin, hundrede år efter Willibrord besøgte den danske konge, men meget nyt skete der ikke på missionsfronten i de følgende hundrede år. Enkelte kristne missionærer lykkedes, stærkt støttet af frankerne, at komme helt til Danmark, men nogen stor mission lykkedes de ikke med. Dog opnåede frankerne at indtage og kristne Saksen og det kristne Frankerrige kom derfor helt tæt på.

Ansgar Efter kong Gøtrik døde var der tumult om, hvem der skulle arve kongeriget. En af kongsemnerne var Harald Klak. Han søgte



Helgi Daner- da danerne blev kristne

hjælp hos Karl den Stores søn og Frankerrige nye kejser, Ludvig den Fromme. Ludvig var ligesom sin far meget opsat på at kristne hele Europa (og indtage hele Europa), så han ville gerne hjælpe, men en betingelse var, at Harald lod sig døbe. Med stor pragt blev Harald, hans familie og hele hans følge (i alt 400 personer) døbt i Mainz i juni år 826. Ludvig skænkede Harald store gaver og efterfølgende blev han sendt tilbage til Danmark med et par munke. Den ene af disse siges at være munken Ansgar. Men Ludvig havde satset på det forkerte kongsemne. Da Harald vendte hjem, havde han overhovedet ingen politisk indflydelse, og under et år efter blev han smidt ud af landet. Ansgar kunne godt se, at det at missionere i Danmark var lidt håbløst på dette tidspunkt og valgte derfor at drage videre til Sverige, hvor han i 830 grundlagde Nordens første kirke i den internationale handelsby Birka, som lå lidt vest for det nuværende Stockholm. Halvandet år senere blev han forfremmet og blev ærkebiskop i det nyoprettede ærkebispesæde i Hamborg. Men det var danskerne ikke særligt benovede over, og i 845, under kong Horik I, drog de på vikingetogt til Hamborg. I den forbindelse blev kirken og det lille kloster ødelagt, og store dele af byen blev lagt i ruiner. Ansgar selv overlevede dog, og måtte begynde forfra nu med udgangspunkt fra Bremen. Da Ludvig den Fromme døde i år 840, skændtes hans tre ældste sønner så meget om magten, at Frankerriget blev delt i tre, hvorved sønnernes samlede magt blev stærkt svækket. Vikingerne benyttede sig hurtigt af det svækkede Europa, og tog på utallige vikingetogter ned gennem Europa. Men at Frankerriget var svækket betød også, at Romerkirken nu ikke længere spillede nogen

rolle som politisk trussel. Om det var derfor, eller fordi Ansgar havde hjulpet den danske konge, eller det blot var fordi, man var bange for at miste de vigtige tyske købmænd, hvis man ikke havde en kirke, vides ikke. Men der gik ikke lang tid efter Frankerrigets opløsning, før Ansgar fik lov til at bygge den første danske kirke i Hedeby (Flensborg). Snart efter kom dog en hedensk modreaktion. Kirken blev lukket, præsten blev fordrevet, og kristen gudsdyrkelse blev forbudt. Men senere fandt kongen dog, at det nok var klogt at være åben overfor kristendommen. Kirken blev genåbnet, og man gav nu også tilladelse til, at den måtte have en kirkeklokke. Senere kom der dog en stor debat, om kirken måtte ringe med den. Også i den anden store danske handelsby Ribe, skænkede kongen en grund til kirken, så der også her kunne bygges en dansk kirke. Selv ville kongen dog ikke gå over til den kristne tro. Ansgar døde i 865 og blev af sin samtid hyldet som helgen og Nordens apostel. Dem, der ønskede ham helgenkåret, sagde om ham, at han bevirkede, at Nordens isnende kulde smeltede lidt efter lidt for Guds ords varme. Om det helt var sådan, han selv havde oplevet det, er måske tvivlsomt, men alligevel må man sige, at hans indsats var betydelig for kristendommens indførelse i Danmark, selvom han kun var kommet det første lille stykke.

Harald Blåtand På trods af disse tidlige omvendelser var det altså Harald Blåtand, der var den første kristne konge. Og ham som officielt gør danerne kristne. I hvert fald er han den første danske konge, der selv lader sig døbe. Når vi skal se på årsagen for dette, er det næppe blot fordi, han blev betaget af den kristne tro. I år 935 kommer den tyske konge, Otto den 1., til magten. Til at starte med lå han stadig i arvestrid med sine brødre, men den vandt han faktisk ved at samarbejde med biskopperne, og i løbet af de næste par år vandt han en del krige, og snart efter var det tysk-romerske rige ligeså magtfuldt som Frankeriget i sin tid havde været. I 962 blev han da også i lighed fra Karl den Store kronet af paven som kejser. Lige syd for Danmark var et mægtigt rige altså ved at vokse frem, da Harald regerede landet sammen med sin far Gorm. Otto sendte allerede tidligt ærkebiskop Unni af HamburgBremen til Danmark for at sondere terrænet og om muligt at missionere. Gorm beskrives i de tyske kilder som meget fjendtlig mod de kristne. De kristne præster, han ikke dræbte, fordrev han ud af landet. Men Unni fandt sympati hos Gorms søn Harald, der sørgede for hans beskyttelse og lod ham rejse rundt i landet og opbygge den kristne kirke.

Han grundlagde de to første menigheder i Danmark. Tidligere har man ment, at disse to menigheder ingen betydning havde, og at kristendommen slet ikke grundfæstede sig i Danmark på så tidligt et tidspunkt, men at byerne primært var handelsbyer, og at menighederne kun bestod af udenlandske købmænd.

En eller anden form for dansk kristen kirke må der have været allerede på dette tidspunkt, for da der var et internationalt kirkeligt møde i år 948, deltog der tre danske biskopper, en biskop af Slesvig, en biskop af Ribe og en biskop over Århus. Alle tre udnævnt af den tyske ærkebiskop.

Men mon ikke også helt almindelige danskere har snuset til den kristne tro både uden for landets grænser og i de to byer og derefter ladet sig døbe?

Da Gorm døde i 950 overtog Harald det fulde kongedømme. Hvilke overvejelser han i den forbindelse gjorde sig, ved vi ikke, men som

Helgi Daner- da danerne blev kristne

37

der står på Jellingestenen, som han opsatte ca. 965, blev han: ”den Harald som vandt sig Danmark al og Norge og gjorde danerne kristne".

Poppo Den officielle forklaring på, hvorfor Harald Blåtand gjorde danerne kristne, finder man i legenden om Poppo, der tidligt var meget udbredt. Legenden kunne bruges til at forklare også den almindelige dansker, der ikke interesserede sig for storpolitik, hvorfor alle danskere nu skulle være kristne. Legenden siger: Harald Blåtand sad i hallen i Kongsgården. Snakken gik som så ofte før om religion. I hallen var der også en kristen præst. Der var ingen, der rigtig, kendte ham, måske var han stoppet op for at overnatte og få et måltid mad. Én kendte dog hans navn. Han hed Poppo. Men snart kendte de ham alle i hallen, for han blandede sig i snakken, var påståelig og talte højt.

Harald Blåtand døbes af Poppo.

Poppo kunne fortælle Harald, at de nordiske guder var løgneguder. Den eneste sande gud var Jesus Kristus. Det var ikke til at forstå. Hvad bildte han sig ind? Harald havde hørt længe nok på den påståelige præst: „Vil du bære jernbyrd og bevise, at det, du siger, er rigtigt?” spurgte han. Da lo alle i hallen. Harald havde sat Poppo på plads. Hvem ville bære jernbyrd? Det var jo umuligt. Men snart blev der stille. For Poppo sagde højt og klart: „Ja, jeg vil godt bære glødende jern i mine hænder og vise, at Jesus er den største.” Og sandelig om ikke præsten klarede prøven næste morgen. Han bar glødende jern, uden at hænderne tog skade. Sikken et mirakel. Harald omvendte sig, blev døbt og befalede, at fra nu af skulle alle danerne være kristne. (Frit efter: På sporet af vikingerne af Knud Erik Andersen.)

Kristendommen udbredes Da Harald blev døbt af Poppo, var kirkerne i Ribe og Hedeby igen blevet ødelagt, denne gang helt nedbrændt, men Harald sørgede for, at disse blev genopbygget. Harald forbød også den gamle religion, og alle danskere skulle nu bekende sig til den kristne Gud. Men selvom kristendommen dermed blev den officielle religion i Danmark, skal man næppe forestille sig, at der ikke stadig har været mennesker, der har troet på de nordiske guder. Tro er ikke noget, man bare ændrer fra den ene dag til den anden. Man kan fra den tid både finde runesten, der er udsmykket med kors, og runesten udsmykket med Thors hammer. Enkelte sten er faktisk udsmykket med både kors og hedenske symboler, bare for at være på den sikre side.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kirkebyggeriet tog nu fart, men i første omgang bliver kirkerne bygget i træ, og vi har meget få rester af dem, fordi mange af dem har ligget der, hvor de nuværende stenkirker ligger. Derfor er de enten ikke udgravet, eller resterne efter dem er ødelagt af senere ombygninger. Udgravninger i Jelling tyder på, at Harald har bygget en ikke helt lille kirke der. Hvor mange andre nye kirker, der blev bygget i den periode, ved man ikke. Mens Harald kiggede mod syd, af frygt for at blive indtaget af det tysk-romerske-rige, kiggede hans efterfølger, Svend Tveskæg (9861014), mod vest. Sammen med den norske konge ville han indtage England, hvilket lykkedes, men han døde dog kort tid efter. Det blev derfor hans efterfølger, Knud den Store (1016-1035), der regerede det store rige bestående af Norge, Danmark og England. I England havde kirken været etableret længe, og derfor fik den engelske kirke også en stor indflydelse på kristendommen i Danmark i disse år. For Knud den Store var det derfor også indlysende, at det var ærkebiskoppen i Canterbury, der skulle udpege nye biskopper i Danmark, og ikke ærkebiskoppen i Hamborg-Bremen. Det klagede sidstnævnte dog til paven over, hvorfor det blev fastslået, at det var den tyske ærkebiskop, der havde det kirkelige overherredømme over hele Norden. Knud har næppe været begejstret for denne ordning, men rettede sig efter pavens ord, og da han senere var i Rom for at besøge paven, lovede han også, at man i Danmark ville begynde at betale Peters-penge, en slags skat til paven, som England længe havde betalt.

Det var under Svend Estridsen (1047-74), at den danske kirke blev organiseret. Landet blev inddelt i ni stifter og hvert stift havde deres egen biskop. Men Danmark havde stadig ingen ærkebiskop. Svend Estridsen ansøgte om, at landet måtte få en dansk ærkebiskop, men først i 1104 lykkedes det Erik Ejegod at skaffe pavens tilladelse til at oprette et ærkebispesæde i Lund, og med det siger man, at missionstiden i Danmark var forbi. Selvom der på det tidspunkt stadig fandtes overtro og gamle hedenske skikke, der ikke var sådan til at udrydde, så var landet i store træk kristnet.

Kirkebyggerier Omkring år 1100 var man i Danmark allerede i gang med at udskifte trækirkerne med stenkirker. Kun domkirkerne blev dog majestætiske katedraler, som man kendte dem sydfra, men i løbet af de følgende 200 år, blev der bygget næsten 2000 stenkirker rundt om i landet, heraf er de 1700 kirker stadig i brug. Selvom de senere er blevet bygget ud og bygget om, er koret og skibets grundmure som oftest stadig de samme. I en tid, hvor alle andre huse var bygget i træ, må man have brugt enorme summer på kirkebyggeri. Hvem der har betalt for dette enorme byggeri, ved man ikke med sikkerhed. Det har muligvis også været forskelligt fra kirke til kirke. Kirken selv har i den periode ikke haft penge nok til at løfte den store økonomiske udgift alene. Man ved, at det har været kongen og kirken, der i fællesskab har stået for bekostningen af de store domkirker. Selvom det ikke var mange kirker, det drejede sig om, var det store bekostningsfulde bygningsværker, og de har ikke haft penge nok og må derfor have samlet ind. Under

Helgi Daner- da danerne blev kristne

39

nord var nu kristnet, og kunne dermed tage del i de andre nationers mål om at kristne hele verden. Korstogene havde på dette tidspunkt raset mod det Hellige land, men nordboerne var ikke så begejstrede tilhængere af, at skulle rejse så langt for at omvende hedninger, når nu der omkring Østersøen stadig boede en del.

Asser Rig og hustruen Inge skænke kirken til Gud.

Svend Estridsen havde man indført tiende, og det gav selvfølgelig kirken lidt kapital, men slet ikke nok. Stormændene og andre lægfolk må have spædet til. Mon ikke det hjalp, at paven i 1197 lovede aflad til dem, der ville hjælpe med at finansiere den nye domkirke i Århus. Kristendommen må have været rimelig rodfæstet i den danske befolkning på dette tidspunkt, for også landsbykirkerne blev finansieret af stormændene og andre lægfolk. De ønskede at skænke gaver til deres Gud, og på den måde håbede de på, at blive frelst. Man har beretninger om, at folk, der var i livsfare, ville lade en kirke opføre, hvis blot de blev reddet. Det ser ud til, at stormændene i høj grad byggede deres egne kirker, især på Sjælland og øerne, hvor der også er et par eksempler på, at grundlæggeren af kirken er nævnt, enten med navn, eller afbilledet i kirken. Men meget tyder på, at der blev bygget flere kirker, end der var stormænd på dette tidspunkt, og så må det have været almindelige gårdejere, der har lagt sig sammen og bygget en kirke i fællesskab, både for at have deres egen kirke, men sikkert også for deres sjælefreds skyld.

Danskerne på Korstog Danskerne og de andre folkeslag i det kolde



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Et af disse folkeslag var venderne. Venderne boede ved den sydlige kyst af Østersøen, i det, der i dag er Nordtyskland. Oprindeligt var venderne et vestslavisk folkefærd, der var kommet til området under folkevandringstiden. Deres religion ved vi ikke meget om. Ifølge Saxo fandt danskerne en gudestatue med fire hoveder og en anden med otte sæt øjne. De havde mange forskellige guder, og i deres møde med kristendommen, indoptog de også den hvide himmelgud, dog uden at forkaste de andre. Også guderne Balder og Odin blev dyrket sammen med de øvrige guder. Hovedguden syntes at være Svantevit, der var en krigsgud med fire hoveder. Svantevit kaldes også for Skt. Vitus, men den vendiske gud Svantevit og den kristne helgen Skt. Vitus havde nok ikke meget med hinanden at gøre, selvom venderne på et tidspunkt forsvarede deres religion som kristen ved at sige, at Svantevit var skt. Vitus, og sagde, at det blot var ham de tilbad. Fra tysk side havde man under storfyrst Henrik forsøgt at omvende venderne, men uden det gav en vedvarende kristning. Man havde indsat kristne grever, men efter Henrik døde i 1127, blev greverne jaget ud, og man fortsatte med at dyrke sine egne guder. Når man fra dansk side ønskede at kristne (erobre) dette land, skyldtes det i høj grad, også at venderne i en lang periode – især under borgerkrigen fra 1130–54 – havde hærget de danske farvande og kyster med sørøverlignende angreb. Især Lolland, Falster og Møn var

hårdt ramt, hvorfor mange måtte betale beskyttelsespenge, og det er også her, man ud fra stednavnene kan se, at der har været vendiske bosættelser (fx Tillitze, Kramnitze, Korselitze). Allerede før år 1100 og flere gange frem til år 1120 gik danskerne i land i Venden, men ligesom tyskerne uden større held til at omvende det hedenske land eller forhindre at venderne angreb Danmark. I de følgende år var Danmark ramt af kongelig arvestrid, men da paven i 1147 opfordrede til, at man førte korstog mod venderne, gik de stridende konger Sven Grathe og Knud Magnussen i fælles korstog. Korstoget blev nu ikke den store succes, og kongerne drog hjem for at kæmpe videre mod hinanden. Mens borgerkrigen rasede, voksede Knud Lavards søn, Valdemar, op hos bondehøvdingen Asser Rig Hvide, der selv havde en lidt ældre søn, som hed Absolon. Knud Lavard var som konge blevet lokket i en fælde og slået ihjel, kun en uge før sin søns fødsel, og det var mordet på ham, der udløste den lange borgerkrig i Danmark. Derfor overlod dronningen sin søn til sin mands bedste ven. Mens borgerkrigen stod på, voksede Valdemar således op i trygge omgivelser på Sjælland sammen med Assers søn Absalon, og de lærte alt, hvad der var værd at lære for raske drenge på daværende tidspunkt. Som unge mænd skiltes de for en tid, da Absalon ville til Paris for at læse teologi, mens Valdemar meldte sig som soldat hos en af de stormænd, der kæmpede om kongemagten. Efter små 25 års stridigheder forsøgte man i 1154 at slutte fred gennem en deling af landet i tre områder. I den proces endte Valdemar med at få magten over Sønderjylland, men freden holdt kun kort, hvorfor stridigheder hurtigt blussede op igen.

I 1156 vendte Absalon tilbage til Danmark, og ud over sin eksamen i teologi havde han også ideen om lov og ret som nødvendige forudsætninger for at regere et land. Dem tog Valdemar med det samme til sig, så hans undersåtter vidste, hvad de havde at rette sig efter, og på den måde fik han i højere grad end de to andre konger befolkningens opbakning. Med den i ryggen vandt han derfor det afgørende slag om Danmark på Grathe Hede syd for Viborg i 1157. Derved blev Valdemar, som nu havde fået tilnavnet ”den Store” enekonge i Danmark, og allerede året efter sørgede han for, at Absalon blev udnævnt til biskop i Roskilde. Derved kunne de nu i fællesskab vende blikket mod syd og fortsætte korstogene mod venderne. Under den sidste del af borgerkrigen havde Absalon nemlig vist sig også at være en meget dygtig krigsstrateg. Togterne blev på én gang ført i alliance og konkurrence med den saksiske hertug Henrik Løve, der ligesom danskerne havde interesse i at udbrede både kristendom og egne landområder. Højdepunktet blev nået i 1169 med erobringen af vendernes religiøse hovedsæde Arkona på Rügen og ødelæggelsen af gudestøtten Svantevit. Efter Valdemar den Stores død i 1182 fortsatte Knud VI togterne. I 1185 vandt han den endelige sejr over venderfyrsten Bugislav og kunne derefter antage titlen "de venders fyrste" – en titel, som er blevet båret af danske regenter helt frem til 1972. Som tak for hjælpen, havde Valdemar i 1167 ladets Absalon bygge en borg til beskyttelse af handelen i byen Havn. Den blev siden til København og altså Danmarks Hovedstad. Og

Helgi Daner- da danerne blev kristne

41

resterne af Absalons borg kan den dag i dag ses under Christiansborg, hvorfra landet regeres. Med Absalon og Valdemar blev således den meget tætte forbindelse mellem kirken og kongen grundlagt. NB: Se stikord til disposition for egen genfortælling af det historiske forløb fra vikingetiden til vendertogterne (bilag 1 ).

Indtagelsen af Arkona i 1169, Kong Valdemar og Biskop Absalon



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Bilag til lĂŚreren

Bilag 1

Stikord til disposition for kort historisk genfortælling af det lange stræk fra Vikingetiden til vendertogterne 826:

Ansgar i Danmark - Det lykkedes aldrig Karl den Store at besejre vikingerne og kristne danerne, men da også kong Gøtrik døde i år 810, opstod der tumult om tronfølgen. - Et af kongeemnerne – Harald Klak – søgte om opbakning hos Karl den Stores efterfølger, Ludvig den Fromme, og fik tilsagn om militær støtte mod at lade sig døbe og tage et par missionærer med tilbage til Danmark. - Mere end 100 år tidligere havde der været andre missionærer på besøg i Danmark, men de havde ikke haft held med deres forehavende. - Harald gik med på betingelserne, og på den måde kom Ansgar til Danmark i 826, men det lykkedes ikke Harald og hans frankiske hær at erobre magten, hvorfor det heller ikke lykkedes Ansgar at fremme troen på kristendommen. Han tog i stedet videre til Birka i Sverige, hvor han fik opført den første kirke i Norden. - Siden blev han biskop i Nordtyskland, hvorfra han fortsatte sin kamp for at kristne Norden. Da han døde i 865 var det lykkedes ham at få opført to kirker i Danmark – en i Hedeby i det nuværende Flensborg og en i Ribe. Omkring disse var der store menigheder.

965:

Danmarks ”dåbsattest” - Efter Ansgars død fortsatte kristendommen med at bide sig mere og mere fast i danerne, men der skulle gå 100 år, før den første danske konge erklærede sig for kristen. - Det var Harald Blåtand, som på den runesten, der fortsat står på kirkegården i Jelling, og som er aftrykt på de danske pas, kundgjorde, at han havde gjort danerne kristne. - På det tidspunkt var en ny konge – denne gang i Tyskland – ved at opbygge et stort imperium. Det var Otto d. 1. Han lagde i lighed med Karl d. Store stort pres for danerne for at få dem til overgå til kristendommen. - Haralds overgang til kristendommen skulle ifølge en legende være sket, efter at en munk, ved navn Poppo, havde båret jernbyrd for kongen og derved demonstreret sin guds magt.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

- Udgravningen viser, at Harald i forlængelse heraf efter al sandsynlighed også har haft bygget en kirke på stedet. 1060

Danmark plastres til med kirker - Med Danmarks formelle overgang til kristendommen tog kirkebyggerierne for alvor fart, selvom kristendommen forinden må have været ret udbredt. Således ved man, at tre danske biskopper deltog i et kirkemøde i Tyskland allerede i 948. - Man sætter vikingetidens ophør til 1060. På det tidspunkt regner man med, at der var opført omkring 1000 trækirker rundt om i hele Danmark, der på det tidspunkt også omfattede Norge og den sydøstlige del Sverige (Skåne).

1169:

Middelalderen og korstogene mod venderne - Det var ikke særlig sikkert at bygge kirker i træ, hvorfor de fra begyndelsen af middelalderen overgår til at blive bygget i sten, og ca. 200 år efter vikingetidens ophør mener man, at der har stået omkring 2000 kirker i Danmark. Heraf eksisterer de 1700 stadig. - Middelalderen var præget af en frygt for at komme i Helvede. Men i slutningen af 1000-tallet havde paven sendt en hær mod Jerusalem for at fortrænge muslimerne, som havde besat byen, og han havde samtidig lovet, at det ville skåne én mod pinsler i Skærsilden, hvis man tog med på et korstog. - Op gennem første halvdel af 1100-tallet havde danskerne ligget i evig strid med venderne, som boede i den nordlige del af det nuværende Tyskland og Polen og hærgede de syddanske kyster. Og da der var meget langt fra Danmark til Mellemøsten, bad den danske konge via ærkebiskoppen om lov til i stedet at gennemføre korstoge rundt om Østersøen for at udbrede kristendommen der, hvilket paven gik med til. - I 1157 blev Valdemar den Store konge i Danmark efter en blodig fejde om magten. Valdemar var vokset op hos den sjællandske høvding Asser Rig Hvide, fordi hans far, Knud Lavard, var blevet slået ihjel otte dage før, han kom til verden. Asser Rig havde selv en søn på nogenlunde samme alder. Han hed Absalon, og han blev som ung mand sendt til Paris for

Helgi Daner- da danerne blev kristne

45

at studere teologi. Da Valdemar havde vundet kongemagten, lå det ligefor at udnævne Absalon til biskop, hvilket han gjorde. Sammen drog de på korstog i landene rundt om Østersøen, og i 1169 lykkedes det indtage vendernes hovedbastion på Rügen, hvor de efter sigende skulle have hugget den hedenske gudestatue Svantevit omkuld og tvangskristnet de overlevende.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kopisider til eleverne

Kopiside 1

Skæbnetro Skæbnetro betyder, at man tror at højere magt griber ind i og styre menneskets liv. Skæbne kommer af det oldnordiske skepna og betyder: ”det, der er bestemt”. I den nordiske mytologi fandtes der flere norner. Nornerne var skæbnegudinder og de fornemmeste var tre unge piger. En af dem rådede over fortiden, en anden over nutiden og en tredje over fremtiden. Den nordiske mytologi fortæller, at nornerne flettede menneskenes skæbnetråde. Betydningen af ordet norne er man usikker på, men det kan stamme fra et ord, der betyder "at flette". Denne betydning henviser til nornernes rolle, som dem, der flettede skæbnens tråde.

Nordboernes skæbnetro Nordboerne troede, at nornerne bestemte deres skæbne. De mente, at nornerne kom, når et barn blev født. Nornerne fastsatte barnets levetid, og store træk, hvad der skulle ske i barnets liv. Når gudinderne havde bestemt et menneskes skæbne, kunne vedkommende ikke bare lave om på den. Nordboerne havde stor respekt for skæbnen og dens gudinder. Der var forskellige norner, både gode og onde. Barnets skæbne afhang af hvilken slags norne, der kom ved dets fødsel. Gode norner gav gode liv. Onde norner gav en ond skæbne.

Trøst? Skæbnetro gjorde det sikkert lettere at leve i et samfund, hvor livet nogle gange var hårdt og volden udbredt. Risikoen for at dø i en ung alder var stor. Hvis et ungt menneske døde, kunne man trøste sig med, at det var dets skæbne.

Skæbnetro i dag Kristendom I kristendommen tror man ikke på skæbnen. I stedet taler man om Guds vilje og menneskets vilje. Ifølge kristendommen kan mennesket selv bestemme hvad det vil, og hvad det ikke vil. Derfor tror kristne ikke, at Gud har lagt en plan for alt, hvad der skal ske i deres liv. Alligevel tror mange kristne, at Gud er almægtig. Det vil sige, at Gud kan gribe ind og hjælpe et menneske i nød. Islam De islamiske lærde har forskellige opfattelser af, hvordan man skal forstå skæbnetro i islam (al-qadr). Skæbnetro kan, ifølge en dansk muslim, være en trøst i de tilfælde, hvor mennesket bliver udsat for ondskab eller prøvelser og ulykker udefra. Kora-



Helgi Daner- da danerne blev kristne

nen indeholder ikke skrifter, hvori der står, at menneskets handlinger og skæbne skulle være forudbestemt af Gud. Ifølge Koranen har mennesket frihed til at træffe personlige valg. Astrologi Astrologer mener, at solen, måne og stjernerne påvirker livet på Jorden, især menneskets liv. Astrologer lægger horoskoper, som er et steds- og tidsbestemt diagram over himlen. Horoskopet er grundlaget for en forudsigelse af begivenheder eller egenskaber, som er knyttet til et menneske. Astrologer kan også lægge horoskoper for fx politiske begivenheder.

Opgaver: 1) Diskutér i hvor høj grad vi som mennesker er frie til selv at forme vores eget liv. 2) Nævn forskellige ting, der kan gribe afgørende ind i ens liv. 3) Diskutér i hvilken grad, man selv selv kan påvirke den betydning, de enkelte ting får på ens liv. 4) Diskutér i hvor høj grad vores liv er styret af: a) gener, b) medfødte egenstkaber, c) familiens vaner, d) den kultur man vokser op i.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

49

Kopiside 2

Opgave: Læg de rollekort, som passer til Helgi's stamtræ.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kopiside 3

Break 2 – Læseteater med dilemmaer: Forårstinget

Scene 1 - Anslag Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Fortæller:

Eskild, Erik og Helgi går hurtigt mod Jarlens telt. Bjarke indhenter dem og lægger armen om Helgi. Han fornemmer Helgis tvivl og vil gerne støtte sin ven. Inde i Jarlens telt sidder drot Gøtrik og venter. Han er ikke helt ædru, men han hilser varmt på sin gamle blodsbroder:

Gøtrik:

Eskild, min ven. I morgen skal striden fra iskampen afgøres. Dine drenge har anklaget Gisle for niddingsdåd. Og Grane Hvide vil uden tvivl både kræve undskyldning og bod.

Eskild:

Jeg ved det. Og jeg er sikker på, at Erik og Helgi taler sandt når de siger, at Gisle slog mig ned. Men det er ikke altid klogt at sige sandheden. Hviderne er stærke. Vi kan ikke risikerer, at de bliver vores fjender. De har mange krigere og meget mere guld end os. Hele vores slægt kan blive ruineret eller udslettet.

Erik:

Det er ikke rimeligt. Drot Gøtrik – kan du ikke gøre noget. Du kender jo Gisle. Alle ved, at han er fuld af løgn.

Gøtrik:

Jo – nok er Gisle Hvide en kæltring. Men jeg ved ikke, hvad jeg kan gøre... jeg kan ikke blande mig i tingets afgørelse - det er lovsigemanden der bestemmer. Og det er uklogt at lægge sig ud med Hviderne. Har jeg ikke deres støtte, vil de forsøge at vælte mig af tronen.

Helgi:

Far – du har jo altid lært os, at vi skal ære vores slægt. Mener du virkelig, at vi nu skal stille os op og lyve?

Erik:

Høje konge. Kan du ikke beskytte Eskild mod Hviderne? Du ved jo godt, hvem der taler sandt og ærefuldt i denne sag?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

51

Hvad skal Gøtrik gøre? A: Skal Gøtrik nægte at blande sig og lade sagen afgøre på forårstinget? Hvis Gøtrik vælger denne løsning, følger hanvikingernes regler og traditioner. Men han undlader også at støtte sin gamle ven og blodsbroder. B: Skal Gøtrik støtte sin gamle ven Eskild og kalde Grane Hvide til sig for at meddele, at Hviderne ikke kan kræve bod for Helgis og Eriks beskyldninger, da Gisle har handlet fejt og uværdigt. Hvis Gøtrik vælger denne løsning, følger han ikke vikingernes regler, og han vil få den mægtige Hvideslægt imod sig. Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter. I denne øvelse skal I blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Den person, der har rollen som fortæller, skal fungere som ordstyrer. Til sidst er det den, der spiller rollen som Gøtrik, der vælger enten løsning A eller B. A: Gøtrik lader sagen afgøre på forårstinget. Fortsæt på side (3) Scene 2A B: Gøtrik støtter sin ven Eskil. Fortsæt på side (5) Scene 2B



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 2A - Gøtrik lader sagen afgøre på forårstinget Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller

Eskild:

I må forstå, at Gøtrik ikke kan blande sig i noget, som efter vores love og traditioner skal afgøres af tinget. Og når der ikke er voksne vidner, der kan støtte vores sag, så ser det sort ud. I må trække jeres anklager mod Gisle tilbage!

Gøtrik:

En konge, der ikke overholder skik og brug, er ikke konge ret længe. Striden må afgøres på forårstinget. Og I drenge gør klogt i at trække jeres anklager mod Gisle tilbage.

Erik:

Men far – du har altid lært os, at vi skal tale sandt. Jeg nægter at tage mine ord tilbage. Hvis jeg gør det, vil jeg miste min ære. Alle vil se mig som en løgner.

Helgi:

Far, hvad mener du med, at det ikke altid er klogt at sige sandheden??

Eskild:

Det var kun Erik, Bjarke og dig, der så Gisle slå mig ned. Lovsigemanden vil aldrig dømme mod Hviderne, når der kun er tre vidner, der oven i købet kun er drenge. Dommen vil gå os imod – vi vil få Hviderne som fjender, og de vil kræve en stor bod for krænkelsen. Det er en høj pris at betale for sig sige sandheden.

Helgi:

Så hvad foreslår du, far?

Eskild:

Når tinget starter, så beder I om ordet og indrømmer, at I tog fejl. Og I undskylder, at I anklagede Gisle. Jeg ved, at I ønsker at holde jer til sandheden. Men nogen gange tæller magten mere end retten. Vi kan ikke klare os mod Hviderne – de har mere guld og flere krigere end os. Og så hjælper det ikke meget, at vi har retten og æren på vores side.

Erik:

Min ære er mere værd end alt Hvidernes guld. Og min ære er også slægtens ære.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

53

Hvad skal Helgi og Erik gøre? A. Skal Helgi og Erik trække anklagen tilbage ved at sige, at deres anklage mod Gisle er usand, og at de kun sagde det, fordi de var vrede over at tabe iskampen? B. Skal Helgi og Erik holder fast i deres anklage mod Gisle? Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter. I denne øvelse skal I blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Til sidst er det den der spiller rollen som Helgi, der træffer en afgørelse. A: Helgi og Erik trækker deres anklage tilbage. Fortsæt på side (7) Scene 3A B: Helgi og Erik holder fast i deres anklage. Fortsæt på side (9) Scene 3B



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 2B - Gøtrik støtter sin ven Eskil Roller: Helgi, Eskild, Gøtrik og Erik + fortæller Fortæller:

Gøtrik kalder Grane Hvide hen i Kongssalen. Den gamle mand bliver båret ind i salen, fulgt af sønnen Ulf. Gøtrik er ved at tabe modet, da han står ansigt til ansigt med lederne af den magtfulde Hvideslægt. Gøtrik meddeler, at han stoler på drengenes beretning om, at Gisle slog Eskild i jorden. Grane bliver bleg af vrede, og Ulf griber til sit sværdfæste. ”Hvis vores slægt ikke kan forvente rimelig behandling fra kongen, så er det måske på tide, at danerne vælger sig en anden konge”. Herefter giver Grane tegn til sine krigere, og den gamle mands stol bliver båret ud af Kongssalen.

Gøtrik:

Jeg er ked af det, men der er ingen vej udenom. Striden må afgøres på forårstinget. Hvis jeg ikke følger skik og brug, så er jeg færdig som konge. Grane Hvide er parat til at vælge en ny konge, hvis jeg blander mig.

Eskild:

Du gjorde et forsøg Gøtrik, og tak for det. I må forstå, drenge, at kongen ikke kan blande sig i noget, som efter vores love og traditioner skal afgøres af tinget. Og når der ikke er voksne vidner, der kan støtte vores sag, ser det sort ud. I må trække jeres anklager mod Gisle tilbage!

Gøtrik:

Striden må afgøres på forårstinget. Og I drenge gør klogt i at trække jeres anklager mod Gisle tilbage. Hviderne er hævngerrige.

Erik:

Men far – du har altid lært os, at vi skal tale sandt. Jeg nægter at tage mine ord tilbage. Hvis jeg gør det, vil jeg miste min ære. Alle vil se mig som en løgner.

Helgi:

Far, hvad mener du med, at det ikke altid er klogt at sige sandheden??

Eskild:

Det var kun dig, Erik og Bjarke, der så Gisle slå mig ned. Lovsigemanden vil aldrig dømme mod Hviderne, når de eneste vidner er drenge. Dommen vil gå os imod – vi vil få Hviderne som fjender, og de vil kræve en stor bod for krænkelsen. Det er en høj pris at betale for at sige sandheden.

Helgi:

Så hvad foreslår du far?

Eskild:

Når tinget starter, så beder I om ordet og indrømmer, at I tog fejl.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

55

Og I undskylder, at I anklagede Gisle. Jeg ved, at I ønsker at holde jer til sandheden. Men nogen gange tæller magten mere end retten. Vi kan ikke klares os mod Hviderne – de har mere guld og flere krigere end os. Og så hjælper det ikke meget, at vi har retten og æren på vores side. Erik:

Min ære er mere værd end alt Hvidernes guld. Og min ære er også slægtens ære.

Hvad skal Helgi og Erik gøre? A. Skal Helgi og Erik trække anklagen tilbage ved at sige, at deres anklage mod Gisle er usand, og at de kun sagde det, fordi de var vrede over at tabe iskampen? B. Skal Helgi og Erik holder fast i deres anklage mod Gisle? Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter. I denne øvelse skal I blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Den person, der har rollen som fortæller, skal fungere som ordstyrer. Til sidst er det den, der spiller rollen som Helgi, der træffer en afgørelse. A: Helgi og Erik trækker deres anklage tilbage. Fortsæt på side (7) Scene 3A B: Helgi og Erik holder fast i deres anklage. Fortsæt på side (9) Scene 3B



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 3A – Helgi og Erik trækker deres anklage tilbage Roller: fortæller, Eskild, Erik, Helgi Fortæller:

Da forårstinget åbner, beder Eskild om ordet.

Eskild:

Høje ting. Grane Hvide har krævet bod, fordi Helgi og Erik har anklaget Gisle for at slå mig ned under iskampen. Men min søn og min fostersøn har noget at sige:

Helgi:

(skamfuldt og vredt) Vi løj, da vi påstod, at Gisle slog Jarl Eskild ned.

Erik:

Vi var vrede over at tabe iskampen. Og så fandt vi på anklagen. I virkeligheden var det far, der faldt.

Eskild:

Høje ting, Erik og Eskild har trukket anklagerne tilbage. Og vi håber, at sagen kan afsluttes her, uden mere strid.

Fortæller:

En hånlig latter vokser frem på forårstinget – og Gisle og de andre Hvider ler højere end alle andre. Grane Hvide tager ordet. ”Nå Jarl Eskild – så blev det klart for alle, at din slægt er både fej og løgnagtig. Men bod skal I ikke slippe for. Tyve får og fyrre guldstykker skal I betale, for at have krænket Gisles ære”.

Eskild:

Det er en høj bod, når nu drengene har trukket anklagen tilbage. Men jeg accepterer. Vi har ikke brug for at strides indbyrdes.

Fortæller:

Resten af forårstinget må både Eskild, Erik og Helgi høre på hån og nedsættende ord fra de andre vikinger. Erik er ved at eksplodere af vrede, mens Helgi virker nedtrykt. Da tinget slutter, mødes Gøtrik, Eskild, Erik og Helgi igen.

Helgi:

Vi skulle aldrig have trukket anklagen tilbage. Nu vil ingen nogensinde vise os respekt igen.

Erik:

Hviderne skal få det betalt. Jeg udfordrer Gisle til tvekamp og dræber ham

Helgi:

Nej Erik – jeg gør det. Gisle er dygtig med sværdet, men jeg har overvundet ham før. Og jeg kan provokere ham, så det er ham, der angriber først.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

57

Eskild:

Har I mistet forstanden? Dræber du Gisle, så vil Hviderne søge blodhævn. Så dræber de Erik – og så må jeg hævne mig. Det får aldrig ende, og vores slægt vil blive udslettet.

Gøtrik:

Eskild har ret. Blodhævn skal man undgå for enhver pris. Vil I straffe Gisle, må det gøres på en snedig måde.

Hvad skal Helgi, Erik og Eskil gøre? A. Skal de bide hånen i sig og håbe på, at det går over? B. Skal de finde en måde, hvorpå de kan hævne sig, selvom de risikerer, at det ender i en blodfejde? Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter. I denne øvelse skal I blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Den person, der har rollen som fortæller, skal fungere som ordstyrer. Til sidst er det den, der spiller rollen som Eskild, der træffer en afgørelse.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 3A – Helgi og Erik holder fast i deres anklage Roller: fortæller, Eskild, Erik, Helgi Fortæller:

Da forårstinget åbner spørger lovsigemanden, om Erik og Helgi ønsker at trække deres anklage mod Gisle tilbage, men det nægter begge drenge. Og som Gøtrik havde forudset, dømmer lovsigemanden imod Eskild, Erik og Helgi.

Eskild:

Jeg erkender, at dommen går os imod. Og jeg er villig til at betale bod for den krænkelse, som Gisle har været udsat for.

Fortæller:

Men Gisle tager ordet og siger, at han ikke stille sig tilfreds med en bod. Han kræver, at anklagen vaskes af med blod, og at Eskild stiller op til en tvekamp.

Helgi:

(hviskende til Eskild) Gisle må være blevet gal. Nok er han en dygtig med sværdet – men han har hverken erfaring eller styrke som en voksen mand. Og imod dig har han ikke en chance.

Eskild:

(Hviskende til Helgi) Du har ret – det virker hovedløst af Gisle at udfordre mig. Men jeg frygter, at der ligger noget andet bag.

Eskild:

(med høj stemme) Jeg tager imod udfordringen fra Gisle Hvide. Og da han er udfordreren, er det mig der bestemmer våbnet. Jeg vælger sværdet.

Erik:

Godt far. Nu får Gisle, hvad han fortjent!

Fortæller:

Men nu tager den gamle Grane Hvide ordet og siger: ”Ifølge reglerne har begge parter lov til at vælge en forkæmper. Og jeg vælger, at Ulf Hvide skal være forkæmper for Gisle” Der blev stille til tinget. Alle vidste, at Ulf var Danemarskens stærkeste kriger. Nu var det pludselig Eskild, der stod over for en overlegen modstander. I en kamp til døden.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

59

Hvad skal Erik, Helgi og Eskild gøre? A. Erik og Helgi beder om forladelse og undskylder alt – i håb om at tvekampen aflyses, så Eskild redder livet. Hellere vanære end døden. B. Eskild træder op mod Ulf Hvide og håber på, at et mirakel kan hjælpe ham med at overvinde den yngre og stærkere modstander. Ellers er døden bedre en vanæren. Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter. I denne øvelse skal I blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Til sidst er det den, der spiller rollen som Eskild, der træffer en afgørelse.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kopiside 4

Break 3 - Historisk baggrund

Elevtekst A – Hvor kommer Helgi fra og hvor er han på vej hen? Josefine Ottesens roman om Helgi Daner er ikke bare ren fantasi. Flere af hovedpersonerne er kendt som historiske personer, der har levet i virkeligheden. Romanen foregår omkring år 800. Det er lige i starten af vikingetiden. Fra udgravninger ved vi, hvordan vikingernes huse og redskaber så ud, og den viden har Josefine Ottesen brugt, da hun skrev Helgi Daner. Om Helgi har levet i virkeligheden, er der dog ingen, der ved. Helgi bliver ifølge Josefine Ottesens fortælling født i Danmark, men kommer senere til Frankerriget. Frankerriget var på dette tidspunkt meget anderledes end Danmark. • Frankerriget var kristent, mens vi i Danmark tilbad de nordiske guder. • I Frankerriget havde man munke, der kunne læse og skrive. I Danmark var der kun ganske få, der kunne læse og skrive runer - altså vikingebogstaver. • I Frankerriget var der store byer og husene var bygget i sten. I Danmark var byerne små og husene bygget i ler og træ. Vi har ikke andre skriftlige kilder fra Danmarks vikingetid end runesten. Men i 1200-tallet skrev Saxo sin Danmarkskrønike, der beskriver Danmarks gamle historie. Saxo har muligvis selv digtet lidt af det, der står. Men én af personerne man hører om, er den danske konge Gøtrik.

Gøtrik eller Gudfred Gøtrik var konge af Danmark fra år 799 – 810. Han beskrives i Saxos fortælling som tapper, ædel og barsk, men også venlig. Sådan er han ikke beskrevet i de frankiske skrifter! Frankerne kalder ham Gudfred i stedet for Gøtrik. Og de beskriver ham som pralende og overmodig, fordi han ønskede at møde Karl den Store i et slag. Gøtrik og Karl mødte dog aldrig hinanden, og Karl indtog aldrig Danmark.

Karl den Store Karl den Store var konge i Frankerriget. Han beskrives i mange forskellige kilder, så der er ingen tvivl om, at han virkelig har levet. Karl den Store.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

61

Mens Karl var konge af Frankeriget erobrede han så meget af Europa, at hans rige kom til at omfatte det, vi i dag kender som Frankrig, Holland, Belgien og Luxembourg, Schweiz, Østrig og hele den Nordlige del af Italien samt størstedelen af Tyskland. Karl havde to mål: For det første ville han gerne være konge over et stort område, og for det andet ville han gerne omvende så mange som muligt til kristendommen. Karl den Store var den første konge, der kaldte sig Konge af Guds nåde. Og han arbejdede tæt sammen med paven i Rom, der i år 800 kronede ham til kejser. For at holde styr på sit store rige, inddelte Karl den Store det i mindre områder. I hvert område udpegede han en greve, der skulle regere på hans vegne. Sendebud blev hele tiden sendt frem og tilbage for at sikre, at greverne gjorde, som kongen ønskede. Karl den Store placerede sin hovedstad i byen Aachen, der lå næsten midt i riget. Her byggede han et stort palads og en stor kirke. Alt dette blev en forløber for det, vi i dag kalder feudalsamfundet.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Spørgsmål til teksten: 1.

Hvornår foregår Helgi Daner?

Hvad var forskellene på Frankerriget og Danmark på det tidspunkt?

Har der været en konge i Danmark, der hed Gøtrik?

Hvordan beskrives Gøtrik af Saxo?

Hvordan beskrives Gøtrik af frankerne?

Hvilke lande var ikke en del af frankeriget?

Hvad var Karl den Stores mål?

Hvornår blev Karl kronet som Kejser af paven?

Hvad hed Frankerigets hovedstad?

10. Hvad byggede Karl den Store i hovedstaden?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

63

Break 3 - Historisk baggrund

Elevtekst B – Fortællingerne om Holger Danske Du kender måske fortællingen om Holger Danske, ham der sidder under Kronborg i Helsingør, men som vil vågne og kæmpe, hvis Danmark en dag kommer i nød. Selvom ingen rigtigt tror på det længere, er det faktisk en af de nyeste fortællinger om Holger Danske. Den blev først digtet i 1800-tallet.

Rolandskvadet Rolandskvadet er den allerførste fortælling, vi kender, som nævner den sagnfigur, vi i dag kalder Holger Danske. Kvadet er fra ca. 1150. Det handler om, hvordan Karl den Stores hær, med ridder Roland i spidsen, kæmpede mod saracenerne i Spanien. Holger Danske hedder her Oger le Danois.

Et kvad er et digt, og det var datidens måde at fortælle historie på. I stedet for internet, rejste spillemænd rundt og sang om konger og helte

Men der står ikke særlig meget om ham i kvadet. Der står: Karl den Store hugger voldsomt til, det samme gør hertug Naimes, Holger Danske og Geoffroy d’Anjou, som bærer fanen. Holger Danske er den tapreste af alle: Han sporer hesten, giver den frie tøjler og går til angreb imod ham, der bærer dragen, han slår så hårdt, at Amboire styrter med dragen og med kongens flag til jorden… I kvadet er Holger Danske altså bare en af Karl den Stores tapre riddere. Senere får Holger Danske sine egne franske heltekvad. I kvadene er han søn af den danske konge Gudfred, og bliver udleveret til frankerkongen Karl den Store som gidsel for en fredsaftale. Hvis Gudfred brød freden, ville Holger blive dræbt. Denne fortælling minder meget om Josefine Ottesens fortælling om Helgi Daner. Men i det franske kvad er det Karl den Stores hofdamer, der indtrængende beder om, at Holger Danskes liv bliver skånet, fordi de så godt kan lide ham. Kongen ender med at lade ham leve, fordi han jo ikke er skyld i sin fars handlinger.

Holger Danske kommer til Danmark og bliver nationalhelt Fortællingen om Holger Danske kommer også til Norden, hvor den bliver oversat til islandsk og dansk. Bogtrykkeren Christiern Pedersens skrev i 1534 en bog om Holger Danske, der blev meget populær. Der blev digtet folkeviser på dansk om hans mange bedrifter, og i 1789 blev der sågar skrevet en opera om ham. I



Helgi Daner- da danerne blev kristne

1800-tallet dyrkede man Holger Danske som dansk nationalhelt. Det var først på det tidspunkt, man fandt på, at han sad og sov under Kronborg, og at han først ville vågne den dag Danmark kom i alvorlig knibe. Fortællingen om Holger Danske er altså det, man kalder en legende. Måske bygger legenden på en sand historie om en ridder i Karl den Stores hær, men det ved man ikke noget om, og siden er der under alle omstændigheder digtet meget til. Josefine Ottesen har i sin bog kaldt hovedpersonen Helgi Daner, i stedet for Holger Danske. På den måde kan vi se, at Helgi er inspireret af legenden om Holger Danske, men alligevel også er helt sin egen.

Holger Danske

Helgi Daner- da danerne blev kristne

65

Sprøgsmål til teksten: 1.

Hvor siger man, at Holger Danske sidder og våger over Danmark?

Hvornår vil Holger Danske ifølge legenden vågne?

Hvor er det ældste sted, man kan læse om Holger Danske?

Hvad var Holger Danske i Rolandskvadet?

Hvorfor bliver Holger Danske taget til fange ifølge hans egne kvad?

Hvem var det, der ville have Holger Danske befriet?

Hvad var Christiern Pedersen, der oversatte Holger Danske til dansk?

Har man sunget om Holger danske?

Hvornår begyndte man at dyrke Holger Danske som dansk nationalhelt?

10. Hvad er historien om Holger Danske blevet brugt til i forhold til det at være dansker?



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kopiside 5

Break 4 – Helgi og kristendommen

Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bela præst, biskop Turpin og Helgi Fortæller:

I de næste dage går Helgi for sig selv og tænker. Vil hans far mon betale afgiften til Karl den Store? Ellers vil han som gidsel blive dræbt. Desuden tænker han på sit møde med de to hellige mænd. Det var som om, den barske biskop Turpin og den milde og venlige Bela Præst kom fra to forskellige planeter. Er det virkelig den samme religion, de to mænd taler om? Helgi søger ind i den store kirke for at samle tankerne. Her møder han både Turpin og Bela, der er kommet for at bede. Turpin står foran krucifikset med den stolte Jesus, mens Bela knæler foran et maleri af jomfru Maria.

Bela:

Helgi, hvordan har du haft det? Jeg kan se, at du bærer på tunge tanker.

Helgi:

Jeg har ikke lyst til at tale om det. (pause) Hvem er det på billedet? Er det gudens mor?

Bela:

Det er det. Maleriet forestiller den hellige Jomfru Maria. Hun blev gravid ved et mirakel, og så fødte hun Jesus, Guds søn.

Helgi:

Er hun så også en Gud?

Bela:

Nej da. Maria er et menneske som du og jeg. Men nu er hun i himlen.

Helgi:

Hvorfor beder du til hende, hvis hun ikke er en Gud? Hvad kan hun gøre, som Gud ikke kan?

Bela:

Maria forstår os mennesker og vores smerte bedre en nogen anden, for hun var selv et menneske, og oplevede smerten ved at se sin søn dø. Maria lytter til alle sorger og bekymringer. Og hun giver vores bøn videre til Gud og hans søn.

Fortæller:

Helgi syntes det lød mærkeligt. Men han kunne godt lide billedet af den milde Maria med spædbarnet på armen. Helgi kikkede i smug over på biskoppen, der stod foran krucifikset med den korsfæstede

Helgi Daner- da danerne blev kristne

67

Jesus. Jesus ædelstens-øjne og kongekronen på hovedet fik guden til at se streng og mægtigt ud, selvom han hang på et kors. Så vendte biskoppen hovedet mod Bela og Helgi og gik hen imod dem. Turpin:

(hånligt) Nå, Bela præst. Det er dig, der har fået opgaven med at lære den unge barbar fra Danermarken om den sande tro.

Bela:

Det er det høje biskop. Jeg fortalte ham netop om, hvordan man altid kan betro sine problemer og sorger til den hellige jomfru.

Helgi:

Hvis min far ikke betaler afgift til kong Karl, så koster det mig livet. Bela mener, at en bøn til jomfru Maria kan trøste mig.

Turpin:

Aargh- typisk dig, Bela! Mennesker har ikke brug for trøst, de har brug for sejr. Bed til Kristus om, at din far vil overvinde sine fjender, så han kan betale afgiften. Og så kan du samtidig bede om, at Danermarken vil blive kristnet.

Helgi:

Kan Kristus sørge for det?

Turpin:

Der er ingenting, Gud ikke kan. Hold dig til ham, så er intet umuligt!

Bela:

Det er nu min erfaring, at man ikke altid får, hvad man beder om. Guds vilje er skjult for os mennesker. Men man kan altid bede om trøst og tilgivelse.

Helgi:

Jeg forstår det ikke! Det virker som om, I siger noget helt forskelligt. Hvordan skal man leve sit liv, hvis man er kristen?

Hvem er Helgi mest enig med? Både Bela og Turpin forsøger at overbevise Helgi om, hvordan en god kristen skal opføre sig. Hvem tror I, at Helgi er mest enig med? Turpins kristendomssyn eller Belas? Diskuter de to muligheder med hinanden og lyt til hinandens argumenter.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Fortæller:

Gøttrik betaler afgiften til kong Karl, og Helgi overlever. Han bliver boende i Akka. De næste 5 år træner han med kong Karls riddere og væbnere, og får ry for at være en usædvanlig dygtig og modig kriger. Kong Karl ønsker at udbrede kristendommen til hele Europa. Men i de sidste 100 år har nabolandet Spanien været regeret af de muslimske maurere, der stammer fra Nordafrika. Nu forbereder kong Karl et felttog mod maurerne. De skal enten fordrives, dræbes eller omvendes til kristendommen. Og kongen beder Helgi Daner om at deltage i felttoget. Men Helgi er i tvivl. Bør en god kristen gå i krig for kristendommen? Han opsøger på ny Bela præst og biskop Turpin for at drøfte sagen.

Helgi:

Vær hilset Biskop. Må jeg spørge, om De deltager i vores konges felttog mod maurerne?

Turpin:

Jeg vil stå i forreste geled i kampen! Kampen mod Kristus’ fjender er vigtigere end alt andet. Muslimerne i Spanien tilbeder den falske gud Allah og hans profet Muhammed. De har også revet kirkerne ned eller lavet dem om til moskéer. Derfor skal landet erobres tilbage!

Helgi:

Men skal man tvinge mennesker til at tro på en bestemt gud? Skal tro ikke være noget, man selv vælger, for at det gælder?

Bela:

Tro er kun tro, hvis man selv vælger det.

Turpin:

Maurerne vil enten omvende sig eller dø. Der er ikke plads til blødsødenhed, når det gælder kampen for troen. Hvis Spaniens borgere ikke får adgang til kirker og præster igen, vil deres sjæle være fortabte, og de vil brænde i helvede!

Bela:

Måske gælder Guds mildhed og tilgivelse også dem, der aldrig har haft mulighed for at tro på Kristus. Jesus sagde. ”Hvis nogen slår dig på den ene kind, så vend også den anden kind til”. Jeg tror aldrig, at Jesus ville have taget med på det felttog.

Turpin:

Det er børnesnak, Bela Præst! Hvis alle tænkte som dig, ville muslimerne, nordboerne og sakserne regere her i Akka. Kæmp for det, du tror på eller lev som slave. Sådan er det her i verden. Sagde Jesus ikke også ”Gå ud og gør alle folkeslagene til mine disciple”. Det er vores pligt som kristne at sørge for, at Spanien atter bliver et kristent land.

Helgi:

Men biskop, mon Jesus ikke bare mente, at vi skulle fortælle om ham for alle folkeslag? Er det nødvendigt at føre krig for at udbrede den rette tro? Helgi Daner- da danerne blev kristne

69

Hvad skal Helgi gøre? Helgi er i tvivl, om han skal deltage i felttoget mod maurerne. At udbrede den kristne tro med sværdet i hånden føles ikke rigtigt for ham. Men hvad er mon konsekvensen, hvis han vælger at sætte sig imod kongens ønske? Diskuter med hinanden og lyt til hinandens argumenter. I denne øvelse skal I blive i rollerne, mens I diskuterer med hinanden. Den person, der har rollen som fortæller, skal fungere som ordstyrer. Til sidst er det personen, der spiller rollen som Helgi, der træffer en afgørelsen og vælger enten løsning A eller B. A: Helgi deltager i felttoget. Fortsæt på side (5) Scene 2A B: Helgi nægter at deltage i felttoget. Fortsæt på side (7) Scene 2B



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 2A – Helgi deltager i felttoget Roller: Fortæller, biskop Turpin, Bela Præst og Helgi Fortæller:

Kong Karls hær af riddere og væbnere angriber de muslimske styrker i nord-Spanien. Maurerne yder hård modstand, og begge parter mister mange krigere. Helgi kæmper i forreste række og dræber mange fjender. Men efter dagens kamp føler han sig tom og trist. Biskop Turpin kommer hen imod ham. Krigerbispen er indsmurt i blod men er i godt humør, fordi dagens kampe gik godt.

Turpin:

Vær hilset, Helgi Daner. Du kæmpede fantastisk i dag og dræbte mange af Kristus’ fjender.

Helgi:

(trist) Tak biskop – men vi mistede også mange riddere i dag.

Turpin:

De er i Paradiset nu, for de døde, mens de kæmpede for troen.

Helgi:

Det samme siger de muslimske præster nok om deres døde krigere – at de kæmpede for den rette tro og nu er i Paradiset.

Turpin:

Nu ikke så meget brok, Helgi Daner. Du har lyttet for meget til Bela Præst. Men jeg har en opgave til dig. Vi har taget tolv muslimske krigere som fanger. Og kong Karl har givet dem et valg: Enten lader de sig døbe i morgen tidlig, eller også mister de hovedet.

Helgi:

Hvad ønsker du, at jeg skal gøre? Jeg er ikke bøddel og ønsker ikke at dræbe en ubevæbnet mand, selvom han er min fjende.

Turpin:

Det tænkte jeg nok – så du skal slippe for at svinge sværdet. Men jeg ønsker, at du bevogter fangerne indtil morgengryet kommer. Det er snu og stærke mænd, så selv om de er i lænker, skal der passes godt på dem. Du finder fangerne nede bag væbnernes telte.

Helgi:

Som Biskoppen ønsker…

Fortæller:

Helgi finder de tolv lænkede mænd. En ung maurisk kriger taler frankisk, og Helgi taler med ham det meste af natten. Den unge kriger fortæller, at han netop var blevet gift, da Karls hær angreb. Helgi spørger, om han ikke vil lade sig døbe, så han kan overleve og komme hjem til sin familie. Men den muslimske kriger forsikrer, at hverken han eller nogen af de andre vil svigte deres tro og deres gud. Så hellere døden. En times tid inden solopgang kommer Bela præst forbi.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

71

Bela:

Vær hilset, Helgi. Nu har du været sammen med fangerne en hel nat. Bliver der dåb eller henrettelse, når lyset kommer?

Helgi:

Der kommer til at flyde blod. Ingen af fangerne vil lade sig døbe.

Bela:

Det var, hvad jeg frygtede. Maurerne er ligeså overbeviste i deres tro, som vi er i vores.

Helgi:

Det er bare unge mænd – ligesom os. Jeg forstår ikke dette had mellem os. Hvis jeg nu løser fangernes lænker og slipper dem fri - har jeg så ikke gjort noget godt i Guds øjne?

Bela:

Jeg kan ikke råde dig her, Helgi. Jeg kender ikke Guds vilje.

Helgi:

Gud er mild og tilgivende, har du altid sagt. Hvorfor tør du så ikke sige, at det ikke kan være Guds vilje, at tolv unge mænd skal henrettes, fordi de har en anden tro.

Bela:

Helgi, jeg tænker også på dig. Det er din opgave at bevogte fangerne. Hvis du lader dem gå, kommer du til at stå til ansvar for kong Karl.

Helgi:

Jeg kan bede dem om at slå mig ned – så det ser ud som om, de har overmandet mig og er flygtet uden hjælp.

Bela:

Den hopper Turpin i hvert fald ikke på. Jeg spekulerer på, om ikke han har givet dig denne opgave for at sætte dig på en prøve. Måske har han endda krigere skjult, der skal pågribe fangerne, hvis du slipper dem fri.

Hvad skal Helgi gøre? • • •

Hvad mener I, er den rigtige beslutning for Helgi? Hvilke konsekvenser vil den sandsynligvis få for ham? Er der en anden udvej?

Diskuter med hinanden, lyt til hinandens argumenter og træf derefter en fælles beslutning. Begrund jeres beslutning. I denne øvelse skal I ikke blive i rollerne, men diskutere med hinanden som jer selv. Altså, hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation?



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 2B – Helgi nægter at deltage i felttoget Roller: Fortæller, Audrey, Bela Præst og Helgi Fortæller:

Da Helgi nægtede at deltage i kong Karls felttog mod muslimerne i Spanien, blev han pludselig meget alene. De andre væbnere og ridderne mente, at han måtte være fej. Eller også var han i virkeligheden stadig barbar og hedning – og ikke tro overfor hverken kongen eller Kristus. Kun Audrey og Bela præst kendte sandheden – nemlig at Helgi ikke mente, det var rigtigt at gå i krig i Guds navn. Hver uge kom der budbringere fra Spanien til Akkas indbyggere om, hvordan krigen gik. Og Helgi frygtede hver uge at høre dårligt nyt, for Oliver og hans andre kammerater fra træningen kæmpede hver dag mod de muslimske krigere. En morgen kom Audrey løbende. Hun var opløst af gråd.

Audrey:

De har fanget Oliver. De faldt i et baghold, og hele Olivers gruppe blev dræbt eller fanget.

Helgi:

Nej – nej det må ikke være sandt. Er man sikker på, at Oliver er taget til fange. Kan han ikke være sluppet væk?

Audrey:

Budbringeren siger, at maurerne har afleveret hans sværd og rustning som bevis. De ved, at Oliver er søn af fyrst Aymon, så i stedet for at dræbe ham, har de forlangt en kæmpe løsesum - flere penge, end far kan skaffe.

Helgi:

Og vi ved ikke, om de holder ord. Måske dræber de ham, selvom de får løsesummen. Oliver må befries!

Fortæller:

Bela præst har hørt de dårlige nyheder og slutter sig til Helgi og Audrey.

Bela:

Krigen er ubarmhjertig. Kong Karl har mistet mange mænd. Jeg tror ikke, at han vil sætte flere ridderes liv på spil med en redningsaktion, som kun har små chancer for at lykkes.

Audrey:

Så er Oliver fortabt.

Helgi:

Jeg tager til Spanien. Nogen må gøre et forsøg på at redde Oliver. Jeg skulle ikke være blevet hjemme. Hvis jeg havde været ved hans side, så havde jeg fornemmet bagholdet - Det ved jeg! Det er min skyld, at Oliver blev fanget. Og nu må jeg rette op på min fejl.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

73

Bela:

Selvfølgelig er det ikke din skyld Helgi. Det er helt usandsynligt, at du kan befri Oliver alene. Og desuden – husk hvorfor du ikke tog med i krigen. Du mente, det var forkert at slå andre ihjel i Guds navn.

Helgi:

Men det her handler ikke om at slå ihjel i Guds navn. Jeg går i krig for min ven. Og kan jeg ikke redde ham, så kan jeg i det mindste hævne ham.

Bela:

I krig mister aller nogen, de holder af. Og hvis begge parter vil hævne deres døde, så kan krigen fortsætte i det uendelige. Helgi vil sikkert dræbe flere muslimske krigere, når han forsøger at redde Oliver, og deres venner og familier vil så hævne sig på de kristne.

Audrey:

Men det er Oliver, vi taler om her, Bela. Hvordan kan du være så rolig? Måske kan Helgi faktisk redde Oliver – Helgi har særlige evner. Og måske er Gud med ham.

Hvad skal Helgi gøre? • • •

•

Er der forskel på at slå ihjel i Guds navn, og på at slå ihjel for at redde en ven? Hvad mener I, er det rigtige at gøre i denne situation? Hvilke konsekvenser vil det sandsynligvis få for Helgi, hvis han: 1) Tager ud for at redde sin ven? 2) Ikke tager ud for at redde sin ven? Er der en tredje udvej?



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kopiside 6

Break 5 – Skriv dig selv ind i fortællingen

Opgaver: a) Læs teksterne nedenfor og vælg, hvilken konflikt, du vil arbejde videre med. Du skal bruge konflikten som afsæt for et nyt kapitel om Helgi, efter han er blevet slået til ridder. b) Digt en ny person ind i fortællingen om Helgi, og lad denne person være den, der fortæller det nye kapitel, som du skal skrive. Vælg din person blandt de personer, der står under konflikterne. c) Skriv derefter det nye kapitel, så det fremgår, hvordan den valgte konflikt løses.

KONFLIKTER Konflikt 1 Mange nordboere kæmper for kong Karl som lejesoldater. Nordboerne er kendt for deres styrke og frygtløshed, og de er derfor højt værdsatte som krigere. Men kort tid efter Helgis ridderslag får kong Karl meldinger om, at en gruppe af vikinger er begyndt at plyndre og hærge på egen hånd. Dette kan kongen ikke acceptere. Derfor beordrer han Helgi til at lede en mindre gruppe riddere og væbnere, der skal sætte en stopper for nordboernes udskejelser. Helgi kommer til at møde en gammel fjende fra sin tid på Gøtriks kongsgård. Konflikt 2 Kong Karl vil gerne omvende så mange som muligt til kristendommen. I Middelhavet ud for Nordspanien ligger en mindre ø, som muslimerne erobrede for omkring 100 år siden. Den ø får Helgi til ordre at erobre tilbage. Og om muligt skal han omvende muslimerne til kristendommen. Biskop Turpin er begejstret for planen, men Bela præst minder Helgi om, at man aldrig kan tvinge nogen til at tro på noget bestemt. Desuden hører Helgi rygter om, at mange af de muslimske fyrster har regeret klogt og mildt på deres middelhavsøer. Så det er måske slet ikke nogle brutale undertrykkere, han skal ned og kæmpe imod? Konflikt 3 Fra Danermarken får kong Karl via sine spioner besked om, at kong Gøtrik nu er blevet så svag og fordrukken, at det ikke længere er ham, der har den reelle magt. I stedet er det Hvideslægten med Grane og Ulf i spidsen, der tager beslutningerne, og de ønsker ikke længere at betale skat til Frankerriget. Kong Karl beordrer Helgi til at drage til Danmark for at løse situationen. Helgi indvilliger men vil ikke have en hær af riddere med. ”Denne opgave løses bedst med få personer”, svarer Helgi, inden han forlader kong Karl.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

75

Konflikt 4 Helgi møder en ung kvinde, som får ham til at glemme sin forelskelse i Bellisande. Men som kristen ridder kan Helgi ikke bare forelske sig i, hvem han vil. Det skal helst være et passende parti, dvs. en ung mø fra en adelig familie. Og desuden er den unge kvinde ikke sådan at imponere.

NYE PERSONER



Signe:

Eventyrlysten høvdingedatter fra Norge. Er endt på egen hånd i Frankerriget efter at have været med sin far på en mislykket handelsrejse. Signe har, hjemme i Norge, været i lære som gydje. Hun har evnen til at forudse begivenheder og farer i fremtiden, men det er en evne, som ikke er let at kontrollere, og som også kan være meget skræmmende. Signe tror på skæbnegudinderne Nornerne og de andre nordiske guder.

Sarir:

Ung kriger fra Avarfolket der kommer fra de østlige lande. Han kæmper som lejesoldat i kong Karls hær. Sarir kan ligesom Helgi fornemme andre menneskers følelser og tanker, hvilket gør ham til en dygtig kriger. Men Sarir bærer også på en dyster hemmelighed.

Adelmo:

Novice (munkelærling) ved klostret i Akka. Adelmo ønskede at blive ridder, men da hans slægt ikke var rig, var det kun hans storebror, der kunne få en ridderkarriere. Adelmo måtte i stedet følge kirkens vej. Hans kristne tro er stærk, men ligesom Helgi ønsker han at kæmpe mod ondskab og uretfærdighed – og ikke bare vende den anden kind til.

Cecilia:

Audreys veninde, der også træner våbenbrug sammen med væbnerne. Cecilia er temperamentsfuld og meget svær at skræmme. Det giver hende ofte problemer. Ligesom Helgi, er hun en fantastisk rytter, der nærmest kan kommunikere med hesten via tankerne.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kopiside 7

Break 6 – Kærligheden eller pligten?

Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande, Bellisandes mors/fars stemme Fortæller:

Helgi og Bellisande mødes i hemmelighed ved søen, og Helgi opdager, at hans stærke følelser for Bellisande er gengældt. Men samtidig går det op for ham, at han kommer for sent til at anmode om Bellisandes hånd. Hun er kort tid forinden blevet lovet bort til en anden mand.

Helgi:

Ingen må se os på denne måde. Det vil ødelægge dit ry.

Bellisande: Hvad betyder det? Den gamle mand, der har fået min hånd, bor langt herfra. Han vil aldrig få noget at vide. Jeg står kun til ansvar over for Gud Herrens dom, ikke menneskenes! Lad os løbe bort sammen. (grådkvalt) Jeg er ligeglad, bare jeg kan være sammen med dig!” Fortæller:

Bellisande kaster sig ind til Helgi og hulker mod hans bryst. Så bliver hun stille et øjeblik. Hun lukker øjnene og sukker, som for at bringe sig selv i ro.

Bellisande: Undskyld. Du har ret. Jeg må ikke bringe skam over min slægt. Fortæller:

Bellisande gør sig fri af Helgi og trækker sig væk fra ham.

Bellisande: (skamfuldt) Hvis mine forældre så mig sådan her! Bellisandes mors stemme: (ophidset) Hvordan kan du dog byde os at opføre dig sådan? Kaste sig i en anden mands arme – du er en trolovet, højbåren mø! Helgi:

Men dine forældre elsker dig jo. Ville de ikke ønske for dig, at du blev lykkelig?

Bellisandes fars stemme: (vredt) Kong Karl hader løftebrud, og han slår hårdt ned på de familier, der ikke kan tøjle deres børns opførsel. Jeg er én af kongens mest betroede mænd. Jeg ville omgående miste mit arbejde i skriversalen, miste min anseelse, mit livsværk!

Helgi Daner- da danerne blev kristne

77

Bellisande: Der står mere på spil end min lykke. At følge mit hjerte ville betyde undergang for min familie. Selv langt ude i fjerne slægtled ville det have svære konsekvenser at være i familie med en meneder. Fortæller:

Bellisande bryder sammen i heftig gråd. Helgi går hen til hende og holder hende tæt ind til sig. Da gråden stilner af, løfter han blidt hendes ansigt, så han kan se hende i øjnene.

Helgi:

I mine øjne vil du altid være … du har intet at skamme dig over. Kærligheden mellem os to…

Bellisande: (afbryder) Åh, Helgi. Hvad skal vi dog gøre? Hvordan skal jeg kunne leve sammen med en anden mand, når jeg elsker dig, og du elsker mig?

Hvad skal Helgi gøre? • • • • •

Skal han følge sit hjerte og flygte med sin elskede. Skal han acceptere tingenes tilstand? Vil han i virkeligheden ikke skade Bellisande mere ved at flygte med hende? Skal man altid følge sit hjerte? Hvad mener I, er den rigtige beslutning?

Diskuter med hinanden, lyt til hinandens argumenter og træf derefter en fælles beslutning. A: Helgi følger sit hjerte og flygter med Bellisande. Fortsæt på side (3) Scene 2A B: Helgi følger sin fornuft og gør sin pligt. Fortsæt på side (5) Scene 2B I denne øvelse skal I ikke blive i rollerne, men diskutere med hinanden som jer selv. Altså, hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation?



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 2A - Helgi følger sit hjerte og flygter med Bellisande Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande og Audrey Fortæller: Bellisande og Helgi aftaler, at mødes ved søen næste aften. Helgi er lykkelig over at hans stærke følelser for Bellisande er gengældt, men han er også klar over, at det, de er ved at gøre, vil have store konsekvenser for dem resten af deres liv. Det vil aldrig være muligt for dem at vende tilbage til Akka, og de ejer intet andet end deres kærlighed til hinanden. Helgi ved, at hvis det skal lykkes dem at flygte og skabe sig et liv langt fra Akka, har de brug for hjælp. Helgi beslutter sig for at betro sin hemmelighed til Audrey. Audrey:

Jeg håber, at I ved, hvad I gør, Helgi. Der vil blive ledt efter jer alle vegne. Bellisande er en højbåren mø, og hendes familie har meget at miste. Bliver I fanget, vil hun blive sendt i kloster resten af sine dage og du, ja, du kender selv straffen for en meneder.

Fortæller:

Audrey gør en bevægelse med en finger tværs over halsen. Helgi føler et sug i maven. Jo, han ved godt, hvilken straf der venter dem, hvis de nogensinde vender tilbage til Akka.

Audrey:

Det værste er næsten, at Pepin vil få ret i sine påstande. Uh, jeg kan lige høre ham hovere. Han vil ride forrest, når kong Karl sender sine mænd ud for at lede efter jer.

Fortæller:

Da Audrey og Helgi tager afsked næste dag, overrækker hun Helgi en lille skindpose, hvori hun har samlet sine smykker.

Audrey:

Sælg dem, hvor I når frem. Det kan skaffe jer mad og husly for en tid.

Fortæller:

Helgi ved, at hun løber en stor risiko ved at hjælpe dem. Det er et spørgsmål om tid, før hendes far, Fyrst Aymon opdager hendes medvirken i deres flugt. Med Audreys hjælp lykkes det Helgi og Bellisande at flygte til en egn så langt fra Akka, at ingen kender dem. Her får de arbejde hos en storbonde og må knokle i marken fra morgen til aften. Helgi er ked af det liv, han kan tilbyde Bellisande, som

Helgi Daner- da danerne blev kristne

79

jo ikke er vant til hårdt fysisk arbejde. Han tænker ofte på, om hun mon ville have været lykkeligere sammen med Anselm, der havde kunnet tilbyde hende en lettere tilværelse omgivet af tjenestefolk og hendes elskede bøger. Bellisande: Du ser bekymret ud, min elskede. Hvad tynger dig. Helgi:

Dine hænder er blevet ru af arbejdet i marken. Hver aften går du i seng, udmattet og med smertende ryg, og i søvne græder du og kalder din mors navn. Bellisande, det liv jeg kan tilbyde dig sammen med mig…

Bellisande: (afbryder) Ti stille, Helgi! Jeg har valgt dette liv. Jeg har valgt at leve sammen med dig, fordi jeg elsker dig. Fordi et liv uden dig ville være et liv uden mening. (Bellisande er stille et øjeblik) Men ja, jeg savner mine forældre… især min mor. Det er som om, savnet ikke vil slippe mig. Det føles som om, noget gnaver et lille hul i mit hjerte. Og for hver dag bliver hullet større. Fortæller:

Helgi lægger en trøstende arm om Bellisande. Hun skjuler sit ansigt i sine hænder og sukker dybt.

Bellisande: Men det værste er skammen. Jeg skammer mig sådan over, at have budt mine forældre denne byrde. De har elsket mig fra første færd, og de har gjort alt, hvad de kunne, for at mit liv skulle være trygt og godt. Jeg var altid den første, de tænkte på. Og måden, jeg takker dem på, er ved at stikke af og kun at tænke på mig selv og min kærlighed til dig. Helgi:

(trøstende) Så, Bellisande. Du må ikke være så hård ved dig selv.

Fortæller:

En dag hører de nyt fra Akka. Rygtet siger, at Bellisandes mor på grund af sorg og skam har mistet sin forstand. Hun har igennem længere tid nægtet både at spise og drikke, og nu ligger hun for døden. Bellisande bliver ude af sig selv af sorg.

Bellisande: (grædende) Det er min skyld det hele. Hvis jeg ikke var stukket af og havde efterladt mine elskede forældre i sorg og skam, var dette aldrig sket. Jeg må se hende! Jeg vil aldrig kunne tilgive mig selv, hvis jeg ikke når at se hende og bede hende om forladelse, inden det er for sent.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Hvad skal Helgi gøre? • • • •

Hvad har han af muligheder, og hvad er konsekvenserne? Hvilken beslutning er den mest fornuftige? Hvad vil Helgi gøre, hvis han skal følge sit hjerte? Hvad mener I, er den rigtige beslutning?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

81

Scene 2B – Helgi følger sin fornuft og gør sin pligt Roller: Fortæller, Helgi, Bellisande og Oliver Fortæller:

Bellissande og Helgi skilles. Det er vigtigere for Helgi, at Bellisande og hendes familie bevarer deres ære og værdighed, end at han bliver lykkelig sammen med hende. Han indstiller sig på at måtte elske hende på afstand resten af sine dage. Han vender nedslået tilbage til Akka efter mødet med Bellisande. Forvirret og ulykkelig tumler han ind på en beværtning og sætter sig ved det fjerneste bord. Han vil være alene med sine tanker. Der går dog ikke længe, før Oliver gør ham ved selskab.

Oliver:

Du ser oprevet ud, min ven. Hvad er der sket?

Helgi:

Lad mig være i fred!

Fortæller:

Oliver sætter sig over for Helgi, som vender sig bort, så man ikke kan se hans ansigt.

Oliver:

Tal til mig, ven. Det virker alvorligt.

Helgi:

(råber) Lad mig være i fred, sagde jeg!

Fortæller:

Oliver går op ved udskænkningen og kommer tilbage med to små bægre med brændt vin.

Oliver:

Her! Drik!

Fortæller:

Helgi mærker den brændende fornemmelse i halsen, da han tømmer bægret i ét drag.

Oliver:

Fortæl så!

Fortæller:

Helgi lukker øjnene for at samle tankerne. Han genkalder sig Bellisandes ord, og mærker igen, hvordan fortvivlelsen ruller ind over ham.

Bellisande: (bedrøvet) Jeg har givet Anselm mit ja. Min mor ville have mig fæstet bort, og jeg troede jo ikke, at du kom tilbage! Han er en venlig mand. Én af min fars venner - et godt parti. Jeg kan ikke bryde mit løfte til ham eller til mine forældre. Jeg kan ikke bringe skam over min slægt. Helgi:



(indædt rasende) Hvordan kan man lade sin datter fæste til én, hun ikke elsker? Hvordan kan man ofre sin datters lykke for …

Helgi Daner- da danerne blev kristne

Oliver:

(afbryder) Sådan er det, Helgi. Selv Audrey, som hader tanken om ægteskab, er lovet bort. Som ganske lille blev hun trolovet med en søn af lensherren. Et vældigt godt parti for vores familie. Men hendes tilkommende døde af sot for nogle år siden. Jeg ved ikke, om mor har indgået noget andet parti. Det er muligt, at hun har lavet en aftale uden at fortælle Audrey det. Du kender vores mor. Og du kender jo Audrey – hun kan være temmelig stridbar.

Fortæller:

Oliver sidder lidt i sine egne tanker.

Oliver:

Hvad med dig, Helgi? Nu hvor du er slået til ridder, og er blevet en fri mand, er du da også et udmærket parti for Audrey.

Helgi:

(sammenbidt) Jeg elsker en anden.

Oliver:

(med et smil) Din tåbe! Kærlighed findes kun i eventyr og digte. Med tiden lærer du sikkert at holde af Audrey. Og hvis ikke, så trøst dig med, at ved at gifte dig med hende, har du skånet hende for at blive fæstet til én eller anden halvgammel, rig enkemand ligesom Bellisande.

Helgi:

(råber vredt) Så hold dog mund!

Hvad skal Helgi gøre? • •

• • •

Skal han følge Olivers fornuftige råd, og gifte sig med Audrey, som han ikke elsker, men trods alt kender som en god ven. Eller skal Helgi følge sit hjerte og afslå at gifte sig med Audrey, fordi han tror på, at kærligheden mellem to mennesker, der skal dele livet med hinanden, er det vigtigste? Er det bedre at leve alene, uden den man elsker, end sammen med én, man ikke elsker til at begynde med? Er der en anden udvej? Hvad mener I, er den rigtige beslutning for Helgi? Og hvilke konsekvenser vil den sandsynligvis få for ham?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

83

Kopiside 8

Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd?

Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Fortæller:

Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om, at han kunne slippe sin vrede mod Gøtrik og følge med Erik tilbage, tog form i ham, men han viste tanken bort. Han havde aflagt ed til Karl. Han ville ikke være edsbryder som sin slægt.

Bellisande: Hvis du ikke gør noget for at hjælpe din far og den stamme, du er født ind i, vil du få svært ved at leve med dig selv. Hvilken slags mand vil du så være? Fortæller:

Da Helgi ikke svarer, fortsætter hun:

Bellisande: Jeg ved, at du har været holdt i mørket, men du har selv løftet dig op i lyset. Du har høstet hæder og ære, og mange holder af dig. Er du ikke stor nok til at tilgive? Helgi:

Pepin vil få ret, hvis jeg taler Eriks sag.

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Helgi:

(vredt) Selvfølgelig er jeg ikke bange for Pepin – han er en kujon og en kjæltring! Men Pepin har hele tiden sagt, at jeg ville ende med at bryde mit løfte til kongen – og jeg hader tanken om, at han får ret.

Fortæller:

Oliver slutter sig til Helgi og Bellisande.

Oliver:

Ikke nok med at Pepin vil få ret. Det vil også falde tilbage på min slægt, hvis du bryder din riddered til kongen og drager til Danermarken. Min far har hele tiden støttet dig og talt din sag. Svigter du din ed, så svigter du også os.

Bellisande: Er det da bedre, at Helgi sviger sin slægt og sin fader? Oliver:



Neej – ja - jeg ved det ikke. Det er et forbandet svært valg, du står i, Helgi. Det er klart, at jeg ville gøre alt for at hjælpe min far, hvis han var i problemer.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

Helgi:

Hvis min far havde været som fyrst Aymon, så ville jeg heller ikke betænke mig. Så ville jeg uden tøven drage nordpå og hjælpe ham. Men Gøtrik har været en ringe far. Han fortjener ikke min hjælp!

Bellisande: Skal man kun hjælpe dem, der fortjener det? Husk historien om den barmhjertige samaritaner, Helgi. Han hjalp en mand, som han ikke engang kendte. Helgi:

Men jeg kender netop Gøtrik! Jeg ved lige præcis, hvordan han er. Men det er svært for mig, at sige nej til Erik. Han er min broder, og jeg elsker ham!

Oliver:

Det er slemt, ikke at kunne hjælpe sin bror. Hvad vil Erik gøre, hvis du ikke tager med og hjælper Gøtrik i kampen mod Harald Røde?

Helgi:

Han vil tage tilbage og kæmpe. Det ved jeg. Også selvom det er en umulig kamp.

Oliver:

Jeg forstår, at det er svært Helgi. Men jeg mener stadig, at din plads er her. Du har et nyt liv nu – du er en af kong Karls riddere. Du har svoret en ed. Hvis du drager til Danermarken og kæmper, mister du alt det, du har kæmpet for. Så er du tilbage hvor du startede.

Hvad skal Helgi gøre? • •

Hvad er det for følelser i Helgi, der gør, at han har svært ved at træffe et valg? Hvad mener I, at Helgi skal gøre?

Diskuter med hinanden, lyt til hinandens argumenter og træf derefter en fælles beslutning. A: Helgi drager ikke til Danermarken. Han fortsætter som ridder hos kong Karl og blander sig ikke i kampen mellem Gøtrik og Harald Røde. Fortsæt på side (3) Scene 2A B: Helgi beder kong Karl om at blive løst fra sit ridderløfte, så han kan komme sin far til undsætning. Fortsæt på side (6) Scene 2B I denne øvelse skal I ikke blive i rollerne, men diskutere med hinanden som jer selv. Altså, hvad ville I selv gøre, hvis I stod i denne situation?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

85

Scene 2A – Helgi drager ikke afsted for at hjælpe Gøtrik Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver, kong Karl og Helgi Fortæller:

Helgi fortæller Erik, at han ikke vil hjælpe Gøtrik i kampen mod Harald Røde. Erik bliver både vred og skuffet – og de to brødre skilles som uvenner. Som Helgi havde forudset, så drager Erik nordpå for at deltage i kampen mod Harald.

Helgi:

Min far mistede jeg for længe siden. Gøtrik har aldrig handlet som en fader. Eskild var den mand, der har været far for mig. Og han er død. Nu har jeg også mistet min bror. Selvom Erik skulle overleve kampen mod Harald Røde, vil han aldrig tilgive, at jeg svigtede, men jeg kunne ikke andet.

Bellisande: Vi har altid et valg, Helgi. Men dit valg var svært, fordi du enten måtte svigte din slægt eller svigte din konge. Oliver:

Nu må skæbnen råde i Danermarken. Om kongekronen ender på hovedet af Gøtrik eller Harald, op til Gud. Den kamp kommer du ikke til at blande dig i.

Fortæller:

Men den spådom får Oliver ikke ret i. Næste dag kaldes Helgi op til kongen.

Kong Karl: Vær hilset, Helgi Daner. Jeg ved, at din far kong Gøtrik har svigtet dig mange gange – og at du ikke respekterer ham. Derfor vil det nok glæde dig at høre, at jeg har besluttet at fjerne ham fra tronen. Harald Røde vil være en bedre konge end Gøtrik! Helgi:

Nok er Gøtrik en svag mand og en dårlig konge. Men Harald Røde er en brutal kæltring. Det vil gå hårdt ud over danerne, hvis han bliver konge.

Kong Karl: Jeg ved, at Harald Røde er din fjende. Men det vigtigste for mig at, at danernes konge er loyal og sender de årlige skatter som aftalt. Og det ved jeg, at Harald vil gøre. Helgi:

Hvordan ønsker deres majestæt at skifte danernes konge ud?

Kong Karl: Jeg vil sende tyve riddere og firs fodfolk til Danermarken for at bistå Harald Røde i krigen mod Gøtrik. Og jeg ønsker, at du skal lede vores mænd.



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Helgi:

Høje konge, jeg har lovet at tjene dig i et og alt. Men tage imod ordrer fra Harald Røde… - jeg kan simpelthen ikke!

Kong Karl: Vær kun rolig. Du vil ikke skulle tage imod ordrer fra Harald. I skal bare kæmpe mod den samme fjende. Det vil være dig, og kun dig, der kommer til at lede vores mænd i kamp. Helgi:

Men deres majestæt…

Kong Karl: Ikke mere snak nu. Min beslutning står fast. Jeg ønsker, at du samler folkene, så I kan drage af sted inden der er gået to døgn. Fortæller:

Helgi er rystet. Det var en svær beslutning, ikke at komme Gøtrik til hjælp. Nu har kongen besluttet, at han alligevel skal deltage i krigen – men på Harald Rødes side. Harald, som har mishandlet og ydmyget ham. Harald, som han hader mere end noget andet menneske. Helgi forklarer situationen for Oliver og Bellisande.

Oliver:

Det er den usling til Pepin, der har overtalt Karl til at støtte Harald. Det havde jeg ikke troet.

Bellisande: Nu må du da bede om, at blive løst fra dit ridderløfte. En ting er, at du ikke kom din far til undsætning. Men at du nu skal kæmpe imod ham og måske dræbe ham. Kongen vil forstå dig Helgi. Helgi:

Før ville han måske forstå mig. Men at bede om at blive løst fra ridderløftet, når jeg har fået mine ordre, - det vil kongen aldrig acceptere. Det vil være det samme som at flygte fra slagmarken, midt under krigen. Det vil være værre end løftebrud – det er også fejhed. Eller sådan vil alle tænke – også kongen.

Oliver:

Du har ret Helgi. Der er ingen vej udenom, nu hvor kong Karl har givet dig en direkte ordre.

Bellisande: Man har altid et valg. Hvis kongen ikke vil løse dig fra din ed, så kan du vælge at drage bort. Drag sydpå eller østpå. Hvis du følger ordren, vil du aldrig kunne se dig selv i øjnene igen. Helgi:

Drage bort? – Du mener, at jeg skal flygte! Jeg har mistet min slægt. Jeg har mistet dig. Og nu vil du, at jeg skal flygte fra mine venner og fra mit liv som ridder?

Bellisande: Spørgsmålet er ikke, hvad jeg vil. Spørgsmålet er, hvad du selv vil. Se ind i dit hjerte, Helgi. Og vælg så hvem du gerne vil være.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

87

Du må aldrig lade andre bestemme, hvad for et menneske du er. Ikke en gang en konge!

Hvad skal Helgi gøre? • • • •

Hvad har han af muligheder, og hvad er konsekvenserne? Hvilken beslutning er den mest fornuftige? Hvad vil Helgi gøre, hvis han skal følge sit hjerte? Hvad mener I er den rigtige beslutning?



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Scene 2B - Helgi beder om at blive løst fra sit ridderløfte, så han kan komme sin far til undsætning Roller: Fortæller, kong Karl, Erik, Roland og Helgi Fortæller:

Helgi beder om at måtte få foretræde for kongen. Han vil bede om at blive løst fra sit ridderløfte, så han kan komme sin far til undsætning.

Helgi:

Høje konge! At tjene dig har været mit højeste ønske, og jeg har svoret at tjene dig. Men nu vil jeg bede dig om at blive sat fri fra min ed. Danermarken er under angreb, og drot Gøtrik er truet. Hvis du vil løse mig, vil jeg drage med Erik Jarlssøn tilbage og kæmpe mod Harald Røde og hans bersærker, så der igen kan herske fred i Danermarken.

Kong Karl: Helgi Daner, du står mit hjerte meget nær, og jeg skylder dig mit liv. Det vil være smerteligt for mig at skulle undvære dig. Hvordan kan du ønske at svigte mig til fordel for en far, der har tilsidesat dig og ladet dig i stikken? Helgi:

Kun døden bør forhindre en søn i at komme sin fader til undsætning. Jeg vil ikke kunne leve med at vide, at jeg svigtede ham, da han havde allermest brug for hjælp.

Kong Karl: Helgi Daner – jeg synes om dit mod og din ærlighed. Jeg vil ikke løse dig fra din ed. Men jeg vil give dig lov til drage nordpå for at hjælpe med at knuse Harald Røde. Og jeg vil endda give tilladelse til, at de riddere, der måtte ønske det, følger dig. Blot ønsker jeg, at I alle er tilbage hertil næste sommer, når vi atter drager på togt. Helgi:

Høje konge, jeg takker mange gange for den mulighed for at handle ærefuldt både som søn og som ridder. Og jeg lover at vende tilbage til deres tjeneste, når Harald Røde er besejret.

Fortæller:

Helgi drager nu nordpå sammen med Erik. Med ham følger Oliver, Roland og mange andre af frankerrigets kampvante riddere. Hjemme i Danermarken har Harald Røde omringet og belejret kongsgården. Helgis folk slår sig sammen med Eriks vikinger. De angriber Harald Rødes hær af bersærkerne, og efter en hård kamp vinder de slaget. Inde i kongsgården er kong Gøtrik hårdt såret, og efter få timer dør han. Nu står Danermarken uden konge.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

89

Erik:

Gøtrik var en ringe konge, men han kæmpede tappert til sidst. Lad os håbe, at han får en plads i Valhal!

Roland:

(muntert) Ja – Paradiset er jo nok lukket for en hedning og en barbar som ham. Så det er godt, at I har jeres eget sted, man kan drage hen efter døden. Men hvad skal der nu ske i Danermarken? Hvem skal være konge, nu hvor både Gøtrik og Harald er væk?

Erik:

Den rette arvtager til tronen er kongens ældste søn. Det er dig Helgi! Du er Danermarkens nye konge.

Helgi:

Nej! Jeg ønsker ikke at være konge. Jeg har hjulpet Gøtrik, som jeg lovede – det må være nok.

Roland:

Desuden lovede du kong Karl at vende tilbage. Den tillid kongen har vist dig, må du ikke misbruge. Lad danerne vælge en ny konge, og tag din retmæssige plads blandt os riddere. Det er hér, du hører hjemme.

Erik:

Der vil aldrig blive enighed om, hvem der skal være konge, hvis du ikke påtager dig ansvaret, Helgi. Alle slægterne vil pege på deres egen høvding. Enten bliver der krig, eller også falder kongeriget fra hinanden. Uden en stærk konge, er vi sårbare over for vores fjender. Hvis du drager væk igen, så svigter du dit folk!

Helgi:

Mit folk!? Jeg ved ikke, hvem mit folk er. I gav mig bort som gidsel, da jeg var en dreng. Nu skal jeg pludselig være leder og konge.

Roland:

Du er en fantastisk ridder Helgi. Vi har brug for dig. Kongen har brug for dig.

Erik:

Frankerrigets konge har mange riddere, så han klarer sig nok uden dig, selvom du er nok så tapper. Men her er det kun dig, der kan skabe fred i landet!

Hvad skal Helgi gøre? • • • • • •



Erik mener, at Helgi har et ansvar og en forpligtigelse over for Danermarken. Hvad mener I? Hvad vinder Helgi ved at tage opgaven på sig og lade sig indsætte som konge? Hvad mister han? Hvilken beslutning er den mest fornuftige? Hvad vil Helgi gøre, hvis han skal følge sit hjerte? Hvad mener I er den rigtige beslutning?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

91

Kopiside 9

Noter til monologerne Stemme nr: Hvem er personen?

Hvilke navne og begivenheder bliver nævnt?

For eller imod kristendommen?

Tidsperiode:

ca. 800?

ca. 970?

ca. 1170?

Stemme nr: Hvem er personen?

Hvilke navne og begivenheder bliver nævnt?

For eller imod kristendommen?

Tidsperiode:

ca. 800?

ca. 970?

ca. 1170?

Stemme nr: Hvem er personen?

Hvilke navne og begivenheder bliver nævnt?

For eller imod kristendommen?

Tidsperiode:



ca. 800?

ca. 970?

Helgi Daner- da danerne blev kristne

ca. 1170?

Kopiside 10

Skriv din egen historiske fortælling Opgaver: 1) Klip de monologer, du lige har læst fra hinanden og placér dem i kronologisk rækkefølge. Det, der er blevet sagt først, skal placeres øverst osv. 2) Brug personerne og deres udtalelser som disposition enten for en mundtlig fortælling, eller til at skrive din egen historiske fortælling om, hvordan kristendommen blev indført i Danmark, og hvad det medførte.

Monologer i tilfældig rækkefølge Kong Valdemar Valdemar, konge over Danmark – ikke nogen ringe titel… Og megen medgang har jeg haft, siden jeg med sværdet vandt kongemagten. Venderne blev besejret og deres afgud Svantevit ødelagt og brændt. Dette korstog har givet mig et godt ry hos Paven, der har lovet at kåre min salig fader til Helgen. Men jeg er bekymret for kirkens lyst til magt. Paver og biskopper burde holde sig til at prædike Guds ord, og lade konger og fyrster om at regere. Heldigvis er det min fostbroder Absalon, der leder kirken her i Danmark. Ham kan jeg stole på. Ansgar Mit navn er Ansgar. Gennem mange år har jeg nu forkyndt Kristi evangelium i de nordiske lande. Men danerne og svenskerne er hårde folk, der stædigt holder fast i synd og afguderi. Jeg har kunnet prædike for konger og stormænd, for heldigvis er kong Godfreds efterfølgere mere lydhøre end han. Jeg har også fået lov til at bygge et par kirker. Men troen er stadig svag heroppe. Odin, Thor og Frej sidder dybt i hedningernes sjæle. Som ganske ung mødte jeg kejser Karl i hans borg i Akka, og jeg har altid beundret ham for hans indsats for at udbrede den sande tro. Med Guds hjælp vil også nordboerne på et tidspunkt lade sig omvende - håber jeg… Smeden Der er altid nok at gøre for en smed. Våben skal folk jo altid have. Og smykker! Nogle vil have kristus-kors og andre vil have tors-hammeren - og mange har begge dele hængene om halsen, bare for en sikkerheds skyld. Hæ hæ. Jeg har hørt, at Blåtanden har sat en runesten, hvor han praler af at have kristnet alle danerne. Men det er løgn! Her i min landsby går nogen til præsten og andre til Gydjen, men de fleste besøger dem begge to. Og da jeg er en praktisk mand, har jeg lavet en dobbelt støbeform, så jeg kan lave kors og hamre på samme tid.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

93

To kors og én hammer er der i formen, for jeg har på fornemmelsen, at Hvide Krist vil vinde frem. Kong Gudfred/Gøtrik Frankerne kalder mig Gudfred, men min navn er Gøtrik – konge over Danmark. Jeg ved, at kejser Karl drømmer om at erobre Danermarken og lade os alle tilbede guden på korset. Men det kommer aldrig til at ske! Vores forsvarsværker er stærke, og vores krigere er skrællingerne fra syd overlegne. Det har de allerede fået at føle. Vi har banket dem før, og vi kan gøre det igen. Tyr, Tor og Odin er med os! Harald Blåtand Nu har jeg erklæret Danerne for kristne – og ladet det skrive i runer på stenen ved kongsgården i Jelling. Det vil skaffe mig mange fjender blandt stormænd og magtfulde gydjer, men det kan jeg håndtere. Derimod presse kejser Otto på for at udbrede troen på Hvide Krist, og jeg har ikke råd til at have Tyskland som fjende! Og jeg må indrømme, at Poppo præstemand imponerede mig med at bære jernbyrd. Selvom der kommer mange troldmænd og gøjlere hertil fra de sydlige lande, så fik det mig til at tænke, at de gamle guders tid snart er forbi. Nuvel, beslutningen er taget – Danmark er fra nu af et kristent rige. Landsbykvinde Jeg har oplevet 3 blodfejder i min tid. Min mand og to af mine sønner har jeg mistet til den forbandede blodhævn. En fornærmelse hævnes med et slag. Og et slag i ansigtet bliver hævnet med et sværd i maven. De gamle guder er blodtørstige, fordi de altid kræver hævn og æresoprejsning. Der er ingen tilgivelse hos Thor, Odin og nornerne! Styrke, kamp, ære, sejr – det er en tro for tankeløse mænd uden kærlighed. Men Fader Dietrich taler om den nye gud, Kristus. En gud der ikke kræver blodhævn men kærlighed og tilgivelse. En gud der selv har været menneske, og som kender vores trængsler. Sådan en gud vil jeg gerne tilbede. Gydjen besøger jeg ikke mere, lige meget hvor meget hun truer og skriger. Og nu har kongen også skrevet i runer, at vi er et kristent folk. En vendisk Svantevit-præst De forbandede danere! I 20 år har jeg været præst for den mægtige gud Svantevit. Og nu er hans statue brændt og skændet af danske sørøvere. Forbandet være kong Valdemar og forbandet være den hund til biskop Absalon. Den kristne gud er grådig og grusom og tillader ingen andre guder. 94



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Borgerne her i Arkona bliver nu døbt med vand af Absalons præster. De, der nægter, bliver dræbt af krigerne. Men jeg lader mig ikke omvende. Så hellere sværdet! Bisp Absalon Endnu en afgud er fjernet. Endnu en sejr for Kristus. Med reb og økser fældede vi deres afgudsstatue. Stumperne blev brændt og bagefter pissede vores krigere på asken. Svantevit, kalder venderne deres fire-hovede afgud. Men nu er de alle døbte. De fik valget mellem dåben eller sværdet. Det var ikke let at overtale kong Valdemar til dette togt mod venderne, men han lyttede til mig til sidst – vi er jo trods alt fostbrødre – og nu har vi sejret. Kristendommen har vokset sig stærk i Danmark i de 200 år, der er gået siden kong Harald Blåtand erklærede danerne for kristne. Kirker og klostre er spredt overalt i landskabet. Og de danske konger støtter kirken, for uden kirkens og pavens støtte kan en konge ikke holde fast i magten. Mit navn er Absalon – biskop over Roskilde, og Herrens trofaste tjener. En der overværede Poppos jernbyrd Meget har jeg set og hørt, mens jeg har været i kong Haralds Hird, men aldrig noget som dette! Det var en øllet aften, hvor kong Harald og de andre stormænd talte om guderne. Harald mente, at Hvide Krist måtte være en mægtig gud – ligeså mægtig som Tor og Odin. En præstemand ved navn Poppo tog da ordet og sagde, at Kristus var den eneste sande Gud, mens Odin og Tor blot var overtro og tankespind. Blåtanden blev rød af vrede og udfordrede præstemanden til at bære jernbyrd for at bevise, hvor mægtig hans Kristus var. Et jernstykke blev varmet i ilden til det var rødglødende – og derefter lagt i præstens hænder. Vi ventede skrig og brændt kød, - men intet skete. Poppo gik tronsalen rundt med jernet i hænderne, og lagde det herefter på langbordet foran kongen. Bordet brød straks i brand, og måtte slukkes med øl. Rygtet siger, at kongen nu vil lade sig døbe. Gydjen Elendige præstelus! De bliver ved med at komme væltende sydfra med skaldede hoveder og endeløse prædikener om deres ynkelig Kristus. En gud, som lader sig hænge op på et kors. Hvordan kan nogle tilbede ham? Før kom alle til mig – landsbyens gydje - for at få kastet varsler. Den indsigt, jeg har i gudernes vilje og i hver mands livstråd, har ingen præstemand! Men siden Blåtanden lod sig omvende, er kristushusene skudt op overalt. De gamle tider svinder bort. Gydjernes, nornernes og de gamle guders tid er snart omme. Helgi Daner- da danerne blev kristne

95

Litteratur Biblioteksstyrelsen: Interview af Ove Korsgaard fra 2004 udgivet i publikationen Litteraturen – lokomotivet i læreprocessen, 2005. Biblioteksstyrelsen: Interview af Jørgen Gleerup fra 2004 udgivet i publikationen Litteraturen – lokomotivet i læreprocessen, 2005. Bruner, Jerome: Uddannelseskulturen, Munksgaards Forlag, 1998 Landsnetværket af Folkekirkelige Skoletjenester og Skole-kirke-samarbejder: Kors for en hammer - kristendommens indførelse i Danmark, 2007/08. Lausten, M. Schwartz: Danmarks kirkehistorie. Gyldendal, 1987. Lidegaard, M.: Da danerne blev kristne. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, 1999. Pietras, J./Poulsen, J.Aa.: Historiedidaktik, Hans Reitzels Forlag, 2016. Tillich, P.: Mod til livet. Anis, 1995.

Link http://www.b.dk/nationalt/arkaeologer-vi-blev-kristne-lang-tid-foer-blaatand https://da.wikipedia.org/wiki/ Er en sådan henvisning ikke så upræcis, at den er ubrugelig? http://danmarkshistorien.dk/leksikon-og-kilder/vis/materiale/vendertogterca-1100-1185/ http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/ http://www.dr.dk/nyheder/kultur/historie/amatoerarkaeolog-skriver-historiemed-fund-af-1100-aar-gammelt-jesus-smykke https://www.youtube.com/watch?v=B6IcdTe1P6w: Interview af Josefine Ottesen, Helgi Daner – om historien bag fra 2014. https://www.youtube.com/watch?v=xhsstvqtwS0: Interview af Josefine Ottesen fra 2010.

Billedliste Karl den store. Tegnet af efter hovedet på den samtidige rytterstatuette i Musée Carnavalet, Paris, Nordisk familjebok (1910), vol.13, p. 1027 Holger Danske, Hans_Pedersen-Dan, 1907 Harald Blåtand døbes af Poppo, Udsnit fra alter i Tamdrup Kirke. Ca. 1200. Kilde: Fotografi af Anagoria Kalkmaleri fra Fjenneslev Kirke. Indtagelsen af Arkona i 1169, Kong Valdemar og Biskop Absalon Oliemaleri af Laurits Tuxen (1853–1927), hopegallery.com



Helgi Daner- da danerne blev kristne

Kolofon Forside: Peter Stoltze Rollekort: Naja Schønemann Tak til Josefine Ottesen for samarbejde om projektet

Layout: Pia Sørensen, Uddannelseshuset, Helsingør.

Helgi Daner- da danerne blev kristne

97