Jeg kom - Jeg så - Jeg fejlede

9ls -b: I 1

iI

EIEG KOM-

JEG

KÅRI

l----

S,AA-JEG

DRESEN.

FE'IEDE.

'"\ .t

FøRSTE

DEI.

Flrst,e DeI.

Kapittel I. II. III IY. v. vrVII..

VIII. IX.

x..

xr-

XII. XIII.

XIY.. xY. i§ru.

rruI

XVIII.' xrx. xx.

Side.

Bed.stemor og ti tusinde Kr&ner.

5.

IOt Den Bddhaaredg. r....o.......................... litteratur, Flnansvåsen og Re jsekan,maraten. . . . . . 13 .

.... . I7.

Iogtet ti} Eng1and..... .. ..... . ... . .........

25.

Sortlad.ne Hav...o......................o........ .. .. . ..... . 27.

Jagtvogn€I}... '.. . .. ... ............... .. 37. o. o... .. .... .........

Onkgl Peter..............

Nybyggere i Canad.a ...............o.............

59. o.. o o.... 'lO. En Ind-skud.ssåtnlng o o..................

Aabenbaringen ........o.........................

74. o...... 78.

Mange båkke Smaa......................... o............ o....LOt. Og nind.re Vand.#b .. t.........

Muslk og GlId€F ................................I07.

JU1 . . . .. . .. . .. .. .. . . . .. . ... . . . . . . . . . . . . . .. . . . . .IIJ. Ilverd.age, Pråst og l{enighed. ....................43I. SW. . . . . . . . . . . . . . . o . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .I5I .

Fo1kefgsten........... o.........................I58.

Jerry, Sand.enose og Kongens Foged.r...... o.... ...T67. .I'13, Rigets Fald - C. P. R. bød ....................

Erobringen . . . . . . . . . . . . . . . .. o . . . . . . . . . . . . . . . . . ..I87.

-rEI

PA3' ORDI

Esbern aen flrste sagd.e kynisk: nDet er en u}.eldig tittel, Dadl Den er ulrelcri§, fordl ingen er gider hlre oro NederlagJ Og titlen - Jeg kom, saa og fejlede heller ikke sand.l D; fe jlede ikkel "Jeg fejlede som Individ.l Jeg rejste ti1 Canada, for at komme tilbage igen og lqdOe i{ard.enbergl n Esbern oen f/rste l-o.

Jeg var alvorlig; *Jegr og nin Generation fejledel Vi overtog en Verden, hvor livet i d"et nindste havde L{ening -og haardt Arbeide. En trod-e a1 Enfold.ighed., Overtro, Prinitivitet Yerden, hrvor faa grued.e §or Frentld.en - hvor Solen gik ned Lrver Aften, og ingen und.redes påår om det naaske var sidste Gang, den skinnede paa en ]evende Jord.l livorled.es benytted,e vor Generation Frugten, der faldt i vor Turban? Hvorledes benytted.e vi d.en forunderlige lanpe, d.er blev os betroet? lampen - min Generations store Fund. - gjorde vi til en Forbandelse i Stedet for ti1 en Yelsignelse. Yed lanpens HjåIp har vi latterlig gjort llvets Vård.i. l{istånksonhed, I,tlsund.else og Fafskhecl - samt en alaetig Elanding af Yid.en og Dr:rnhed., er bleven Jordboerens Åtorngrund 1ov. lampen ligger i Nured.dints Haand.l Min Generation srlnes ikke istand ti17 at fralokke ham denl

v

Vi fejledei Esbern aen ".Teg

il

flrste 1o igen:

foretråkker nu Yeni, Yidi, Yieiltl

Forfatteren.

-2-

CANADA. Canada,

}lybyggerland -Prårie Ensonhed., Sley og Floder, skårnende Yildnås, der lmt son en l,{oder luner', mod Blåsten fra Ishavets Strand.

Bjerge

Ungd.omrnens

med. Sne

daglig, vi se lcre jser rod. Ilirrmelens

Rand.

fra Skandinavien, foer d.jårvt over Eavet for tusind Aar siden -

Forfåd.re,

Vikingefård.en, paa Snekken saa 1iden, tog dem til Yinland, hvor Ahornen groer.

No:ruarurerle

jf

fand.tr påå hans Stre jf L,and.et, hvor nlOiruden boer.

Canad.a, end har du Storvild.t 1 Skov, end. har du Nåtter, hvor Nord.lyset ru}ler, end. har d.u Fuglesang - Vandfald med. Bulder

Pråriestler fra BÅffelens KIov bugnend.e Aks

springend.e lakx Mmmsv, til Spår og

til

Bov.

dr blev vor Skåbne, vort Hjem.

Dr blev vor tregeplads dig vi1 vi bygge du blev vor Verden - 1 Modgang, i Lykke, dig vi1 vi frede, ja ågge d§ frem tage vor lfrrt,

Canad.a,

dine B/yn frem, om end. Ye jen er

som

s1em.

-

-5-

I. ilIormorr son hed Bledstemor, var Ada for flere Aar sid.en. Hun var en meget betydellg Bed.stemor. Selv om hun godt nok blev fnysend.e yred, rla.ar.'Far ved. Juletid vand.t 1 Flrkort, een pre stikket, blev hun snart god. 1gen.

Bed'stemor var god Ma nd., d.er havd.e

Dage

at gåste.

set Naporeorlo Bedsternoå

tjent paa en Gaerd,, hvor

personlig kendt en selv havde 1 slne yngre

Eendes Far havd.e

paastod.rat hun havde

talt ned.

Elans Ctiristfan A:rd,ersea. Bed.stemor var nu ikke helt slkker p&&r om de.t ikke var Pra1.

Det allermest ubegrlbelige var, naar tsedstemor fortalte om d.eagang, t hendes Barndom, d.a Bregnlnge §/nd.er" beslutted.e, at grave Gul,dsadlen ud. af Bregnlngef:y'sa.r'.

Bregningestenen staar d.en Dag i Dag foran Oldnordlsk Museum og vidner. I Ru:eer om [oke.

Ifaturllgvis blev Foretagendet ea Flasko, som med andr-e Guldsad.Aeri Gravsoen kom - og Kylllngehdnen kom. og da Skats/gerne fik fat 1 stlgblJ}en og begyndte at hive-, kom een af d.em tl1 at slgenput, putrt t1I g[nen, og sa& sank Sad.Len. Men om Natten -Bed.stenor gds stad.lg ved. Tanken kom det for'1ård'e1ige I A1Ie Byens Hund-e glk fren og tllbege- lger:nem Bregnlnge Byr --hele Natten lang -Slende, lcrurrende, fraad.end.e. rngen kunde se aa:rsagen, kun ane. §amtld-1g rullede d.er våIdlge pileh:ud.er og store Sten ned af aI1.e fage. tr'rrrren

B'edstemor husked.e d.et, som var d.et sket 1 Gaar.

Nåste Morgen tld11g 1lstede nogle faa, af de mod.lgste,

op t1r ElJenr og fyldte Irullet igen. Elylden, de havd.e gravet opr smed. d.e7 1 d.eres Hastvårk tilbage op pae. E/garr lgen. Den land.ed.e med. Roden i YeJret; men Eyld.en groed.er og gro$r rimeligvis endr.u.

Bbd'stenor Yar ogsaa en

Åutorltet

med.

Yarsler og Nedmanlnger. Eun

-6-

fortalte villlgt om d-engang, d.a d.e maatte sende Bud. efter p:rovsten fra s/11ested, ford.l ganle Maren skaan{ng g1k lgen. provsten kom, og traf Maren 1 Storsttten. Den he11lge Eandling begynd.te. pr"ovsten 1åste4 med myndlg Sdst4 fr= nk sorte Bog, og Maf,eir sank. Men=ta^ kur- Hoved.et stak op, og Maren saa, d.et var Alvo:r, skreg hunr n'Dtr lavt en Pt.'e tyk, fÅr da beJ/nte ad 1åås'tn

.

Provstens Stemme b'lev uslkker'. MJmdlgheden dalede, mens han låste Iid.t meæi men Maren sank lkke. Provs.ten fra Slllested vendte slg bo:ct

fla

Ma:rer:,s

gri-nende

Ånsigt. Ean foreslog, at der blev bygget

et Skl-I].erum tvårs, orrer trfiarens lfoved.r. .oDdnne §tue er- alligever forr stor ti1 d1t lrartkor:erper! n Og saad.an blev det. rlvorfor" d.våle ved. Bed.stenor? f,o, for hun havde ud1ångse1. Hun fortarte ora. NyEeerand. Mln Geografilårer, mlne skoleblger og Famirle-

lkke som Bedsternor,. Jeg aner lkke, h1ror hun havde sln Yiden fra. Jeg er slkker paa, at hr:n ikke c'rred'e4hvon' I Yerderr Ny 8eeland. var; men hun fortalte om dette Eventy:rlanda paa e11 saed.an Maade; 8.t Jeg ald.rlg sld,en fik långslen ud. of J'or:rnalen beskrev ogsaa ll-y tseeIand.l men

Y

Pae Ny Eeeland. var der evlg Skå,r'sonnmer'. AIIe fråer. og Blomster Yar eJend.ornmellge. lkåernes B1ade stod. paa EdJtant -de fleste blonstred.e. evigt. Der var stolte Bj8rger som l syd.en - d.er,, hvor Greven paa Åa1holn reJste hver Yinter. Der var lld.sprudend.e BJtrge. Der.var varme Klld.er. Der var sorte Mer:nesker, der gik nÅSne d.ette ku11de

Bedstenor ikke lide, men hvad ? iutet var fuldkorunent. Der var G-uld og. andre å.d1e Metalleri verd.eas st/rste Fugl havd.e engang levet paa Ny S,eela-nd. Det kavd.e våret en fentastlsk tr'ug1 - 5 ÅIen bÅ|, Det eneste Mlndesmårke d.enne Klmpefugl- havd.e efterlad.t sig,

af dens Kro. Man fandt end.nurDynger af smaasten hele spand.efuld.e som vlste sted.et, hvor en Moa var kommen tir

va:r rndhold,et Eade.

yeJs

Dette sldste kund.e Jeg aldrlg b1lve tråte af, at grund.e påBr og. alle:r.ed.e d.etgang bestemte Jeg, at jeg vl]e se, med. egne ØJaet sten dyngen;

fra en Moars Kro.

nMen hvad. med. Amerlka stemo:r',? tr

?n spurgte vi Blrre.

nElvad med.

Amerlkal Bed. -

nBeJs

ald.rlg d.eroverrn svared.e hun med Bestemthed.. f,Mln Broder Rasnus drog t1l Ameri-ka sammen med. Jens [/nnes Mad,s og Gatneer ffrgen.

De har e-b flnt Flag d.erovre. Jeg har selv set eet -- men e1lers for Resten ha:r d.e baad.e Oversv/mme1ser, Solforq/rkelser og Hugormelr Der var

stor Generalforsanling,

d.a d.e

ti tusind.e Kroner blev be

vilget. Far og Farfax' tl6ilt?§E-§I§ tråt.ted.es en DeI. Farbroder var EIo ved,talererro Skdnt Earfar lkke var lnd.bud.t, bar han sig, som Kongen i et Sp1l Eegler:. fut tltte Ansvaret for he].e mlnx Frentld.. Jeg havde tilbragt I0 Aar af mln Barrrd.om hos ham og Farmor. Derom serr€r€r Fa=far Yar et1 ågte Bond.earlstokrat; og havde kun meget 1ldt tllovers for Eusnånd og DagleJere. Derfor blev han yd.erst forbltret, ila det spurgtesr at Far', som radlkal Venstremandr skuLd.e våre Stl1]er for Soclalisten Yald.enar Olsen 1 NyklUing: for d.et kornm.elde Folketlngsvalg, og d'erfor gik Farfar, vlfs.taok d.en eneste Gang 1 t*# liv, ti1 ya1g, for at kaste sin Stemme & nilre Fa:r og Farbror var enlge paa eet punkt, nemllg4lat Iad.e os to Unge beg;mde at såtte Penge 1en trandeJead.oro l Danmark som Tiderne stod,, vild.e våre d.et samme, som at snlde Pengene ud. af ylnduet. 0g ingen af d'em hold.t afa- a t smld.e Penge Dd, hverkan af vlnd.uer e1ler Nxe. Paa d.ette Punkt var Farfar enlge med. d.em. nMen d.e unge Maa

har Fod under eget Bordt

ns-agde

Farbror.

Mari-on og Jeg sad og

lytted.e. Det flnaneielle talte vl iklrrned. ono.' SomneEld-er betaler det sig4 at gaa sagte ned Ur€rr€o yort Stlpen djum var'atreredetf.S[ r"* fem tuslnde tir ti tusind.e.

Jeg vilde tl1 Ny Eeeland.. Marlon vilde vf flst helst b1lve paa

tro1l.and,.

nKarl er d.ygtlg, n

Farbrorr og Jeg lettede mlg 1l6t 1 Sådet nhan kar sgut klare slg, llgegyldlgt hvor han reJser henln r.rå kat DåIen tålae mig enne se hvorfor d.et beMves, at han skat rej'se te Vå,rdens, Endej trad vos Edve d.em en -Lend.om håronkrl4gsr, sagd.e

-8-

Farfa::'saa strtrngt paa Farbror. iDu glemmer; Far, at Tiderne har foranilret s1g, sld.en d.a du begytedte som trandmand., n sagd.e Farbror.

d.engang

rDerer sgu\ lngen, d.er haar reJst5 her omkrlng fraa.--sld.en 1 [ressem.e , rhrurrede Farfari rilo - Eoltzemad.srn parered.e Farbrorelharr stak at 1 tr'1rse::rrel/' Fa:gfar slog l BorGet:triIa -- Eo}tzenads! Men d.et vat sgrr§ Aa faddt han hat gjort et Baarn paa Må.erskea fraa FreJlev Må,er:[tn Generalforsamllngen hevde taLt. De t1 tusind,e var beviS-get, 0g d"et blev bestemtr åt saasr.art Sukkerroerne var bJ'ergetr skulde jeg reJse til Kdbenhavn efter nå.:rmere Oplysnlnger om Drlrnmelerree derreecie iuod. Syfl - k.§mme§erne - med. Moats Efte:rLad.enskaber.

Farfar protestered.e. nxTlræ rKar'I er d.ygtig, n geatog Farb:ror'. IIan mente nok, han kårdte mig. Desuden havde han set min Anbefallng fra Rosenh:nd, og varr mere stolt af d.en, end. Jeg våEo trandstlngsmand, Forpagter Chr. Sonne havd.e skrevetr nD:esen ha:r opholdt sig her paa Rosenlund. I to Aar . F/rste Aar som Jd.ie Aars lrand.vå,sens1&r'1ing, og 2d.et Aar som Underforvalterr. Alene d.en Omstånd.ighed, at jeg ved. Ud.Ubet af Dresens trå-reaanø behold.t ham

,r^ Und.ezforvalterrgod.tfr, at Jeg var tilfreds med ham 1trå:seaa:ret. I god.Overensstemmelse he:med er det nln OpfatteLse, åt Dresen er en i, opva§t og samvlttlghed.sfuld. ung Mand., som her'hos mlg ha:r lagt for &.gen en yd.erst tilfredsstlI1ead,e ArbeJdsvlllie og ArbeJilsevnet n Hosenlund i MaJ I9I5.

Chr'. §onne.

Tt tuslnd.e Kroner'!

Det smaaregned.e. Det var qd:*tr oB d.et var ubehageligt. rDukkenn dreJede Eoved.et og saa forventnlngsfuld.t paa mlg. Hr:n fångtes efter Fyraften, Staldea og llavren. Den and.ar - den tr'Jemer stod. bare og hilngte med Hoved.et, a/aUiaeragtlgt, utllfreds og srar.

Jeg kald.te hend.e Soela3.isten. ,Ieg glk hen tlI rnukkenn og vl kå,1-ed.e 11d.t. Jeg klappede hend.es vaad.e Elals og Brlnge tl1 GBngåld napped.e hr::r varsomt mlt er.:e Øæ. Vt kSrte en Omgang tJ-1. Sukkerroerne maatte pLSs Us, saa Pola§llgerne kund.e begynde at fl-aa 1 dem, saasnart

-9d.e

brev fård.ig

med. Gaardmarken

Mand., d.er ynd.ede

nå.ste

Dag. Farbror var lkke

at se een Afd.eling af

Gaardens Besåtning

den

ledlg,

ffi våret paa fåerne 1 Tld.e.

Jeg p:lJede langs Skovbrynet. Et Stykke lnde i Skoven stod åAd.amn og iEvai. Man sagd.e, 8t Adam var to tuslnde.A,ar garnmel. Eva var, som det sig Mr og bfir, yngre. Kvindfolk er al.tld yngre.

Sagkyndlge mente, at Eva bare var femten hundred.e. Adam var knudret og rynket, Eva ren i L,lni-erne og ned sI#nne Fora.er.

Mangen Gang havde Marion og legl t Somnerens t'lb"i våret ned.e i Skoven og beu:adre de to berlmte Egetråer. Jeg holdt af at sid.d.e und.er Adams omfangsrlge Krone.iog tånke paa a1t det, det gamle Tre hav&e gennemlevet. Ad.am havde staaet her, t:u1g og 1etslndlg, d.engang d.a Cåspr erobred.e England. Adan var a1lered.e en K&.npe, da lelf opd.agede Amerika, og kund.e begynd.e at mårke Glgten, da Niels hug Topetagen af den Kul1ede. Krlstlern den flnaen blev beskyld.t for, at have sld.det under Ad.amr< i dybe Tar:ker. Nu sad Jeg d.er!

Ilerregud. ja -- jeg og Krlstlernl Naar jeg sad der* Og gennerogik Illstorlen ned. Ad&mr gik Marion omkrlng og 1ed.te efter Skovmårker, KragelBgger o§ vilde ,Jordbår. fordi en and.en Afdeling ikke

havd.e

Ploven rendte imod en Ste4r< og bragte mlg tilbage t1I Nutiden.

Igen kom jeg t11 Agerens Ende og lgen til fa nken om d.e tl tuside -såIsomt, hvor sanme 1arrker altid må1der slg paa sam:ne Sted.

Disse Kroner var Danske Krorærl Ikke Kroner* som den fyste, denÆussiske, d.en Bstriske KeJserkrone el1er Kronerne 1 Aabenbaringen. Mine Kroner var ged.lgne. Med. d.em vilde Jeg erobrei

#r jeg spåndte fra, stod jeg der 1 Regnen og i l{drketrq og saa ind I Fremtid.en. Jeg mårkede lkke mere den gyselige Fornemmelse af at vå.re gennemb1,6dt. .Ieg mårkede ikke de to store lerklodsert der hang ved. mine drlvvaad.e Stfvler. Jeg betragtede Skovbrynet; men var ikke mere paa min Farbrotr Gaard paa lolland.. Jeg var I Ny Beeland. .Ieg stod. paa Grånsen inellem Skov og Grås1and.. Jeg havde ArbeJdsstude for'min Pl-ov. J'eg havde Rlffelen paa Ryggen og var parat t1I hvad som heIst. Skoven var sku:runeI. Maorierne, Kånperotterne og andet Dåvelskab kunde komme ud fra Iykningen, hvad Ø;eOfi-tp Oet skuld.e våre --- men Stud.ene var mlne, d.e slaskende

-r0sukkerroer var miner og den fede Mu1d, som jeg greb 1g og slog fra .-

t1}

min. treg skrabed.e st/vlerne af paa en 1111e stendynge fra en for -

I{aand.

Efaand., var

1ångst ud.dda Moa,s Kro.

p'rk].*, dreJede Hovedetg og saa bebrejdende paa mig.

fra.

Saa spånd.te Jeg

.II tl1 Kdbenhavn fandt Sted et Par Dage efter ylgerslevulyk ken. Toge*r, I#rte ganske langsomt oyer D&mnlngen, hvor, de havarered.e Eåfit+Sffi 1aa forneden t hjåIpeldse, afslndlge stlllingero-som Byggeklodser; t1lfå1dlgt s1ångt hen 1 Kaos Maaske Bedstemors Ind.flydelse behersked.e mlne Tanker en De1; thl Jeg optog dette synr* som et daarligt Yarsel. r nvdt Fald blev ResuLtatd af nin Rejse noget helt andet end Nypeeland.

Jeg glk ind. for' at spise paa en Restauratlon paa Raad.husplad.s€Dr Da jeg betalte, spurgte Jeg tJeneren, hvor.Jeg skulde henvende m1g, for at MUe Bll1et tl1 Ny §eeIand.. I[an saa med.lidend.e paa m1g, tog.

Rej'sen

1mod. Drl-kkepengerrer

og spurgte nNypeeland

?n

oJa, akkuratl Ny peeland.l i TJeneren stablede Kopper og fallerkener sannnen, meget omhyggellgt.

Han tlrred.e Bord.et af med. Vi/skestykksl, meget omhyggeligt. Ilan saa paa mlgr Bf og tiI, I smug - omsider sank han tråt ned paa en stol ved mln sld.e: nEvad. v11 Ee paa Nyleeland.?n spurgte han bekymret.

Jeg blev 1id-t utaa1nod.lg. Jeg havde hverken tryst e1Ier Tld 111, at glve ham en uflrlig Rapport om Generalforsamllngen paa lo11and.

Heller lkke om Bedstemor, el1er Moats efterladte Stendynger. Jeg tog Hatten og overfrakken p&Br og da jeg gik nod D/fen, sagde TJeneren stadlg sld.dende:rPldv Bredgade! Jeg husker lkke Nummeret - men prlv Bredgade I t

Jeg fe.ndt Bredgader oB jeg fandt et Kontor., der havd.e med. U61"r1å, at &6r., men d.esvårre, dei var lkke det rigtige. Man beklagede, og gav befredviIllgt Ad.resser paa andre Muligheder. Nu begyndte min vi-Id.e Jagt paa Kontorer 1 KdUenfråvrr. Jeg begyndte at grue. Eaar Ny Beeland"kontoret var saa vanskeligt at find.e - hvor langt mere

haabUst vilde det

d.a

lkke bliveo at

rT-tr§

finde selve Ny leeland

?

-rrJeg fandt en Res.tauranto og tog mig en Opstrarnmer.

Det hjalp!

I utrolig kort gid. - nåsten helt nlrakul"dst - stod. Jeg 1 eb elegant trokale, hvor Skrlveraesklnerne klapreder oB hvor vigtigg uerstattelige Typer,r af begge Kl"*»::d om, smilter gev Ordre og ,o^ Jeg stod. oe fllr{ kUede Nakker', efiersom le jligh ea '%.

Langt om 1ånge kom en umg Dame hen VEtr i"g konunen til UleJlighed. saa truende paa mig* og spllrgte:tllvad. /nsker De?rt Nu havd.e jeg ikke snakket om and.et end. Ny§eeland hele Dagen, og d.et var ved at gaar mlg lidt p.a mf,rroerne denne evindellge Genfortå111ng,

for.talt hende, saa skaansomt som muligtr at Jeg går:re vild.e til Ny§eeland.. Hun vend.te resolut Ryggen 111. Der var altsaa E[aab,! Ilun havde lkke afslaaet a1 Forhand.llngt som 1 de andre Kontorer' Efter en passende Yentetid.- kom en åIdre Herre oY€Tr llan saa mildt paa mlg, fatted.e om Frakkeopslagene? og spurgte utrolig venllgt: ttHvad. er det, De fnsker?n tAt klbe to Billetter tlI Nyleeland.rt svarede Jeg. Han tog Eånd.errre af Frakkegpslagene, d.ybt skuffet. I{&n fand.t Bri-l1erne frem fra Brystlomroea og tog d.em paa. EIan studered.e mig nl Je, sukked.e , og sagde : nBehag at fllge mig, pleasetn Yl gik igennem d.et store Kontor og Skri-vemasklnernes Spårrel1d.

Snart stod vl foran en Ddrr og min Stiflnder bankede Paår yd.erst d.ar:net. Han gik indr 08 jeg fulgte. Bag et rnågtlgt Skrlveborrl mldt paa Gulvet-,- sad en tilsyr:.e1adend.e koId, forstenet og :u.by'lrr}.-irlig Dame i trådiverne. Ilun havd.e ildr/dt lfaar, de-r stod. som en Herregaardsbrand. om llovedet paa hende. Hemen, d.er havd.e bragt mig, trak si-g tllbage i god. Ord.en. Herregaardsbranden saa koldt efter ham. Hun U/d mig en StoIr €r Cigaret og smilte bedaarende.

Bldhovedet kund.e altsaa smile ! melx Jeg

fik

d.og

IIun lagd.e Albuerne paa Bord.et, Ilagen paa de kr:.yttede Smaanåver -stadlg smllende forventningsfuld.t. Jeg forstod, &t Jeg hellere maatte XXI&IffiEX tilstaa I rMin Kone og jeg vilde gårne ti1 Ny $eeland, n sagd.e jeg, und.skyld.end.e.

Hun

hvilede Brysterne paa Bordkantenr 08 betragted.e rnlg inteA

-T2-

resseret. Omsid.er sagd.e hu:r: i0g hvem vild.e ikke gå.rne ti1 NyQeeland! Ny*ee1and. har altid våret mln store Dl,lin; men; jeg er bange for, at jeg maa sknffe Demlr Saa begyndte hun at skuffe. nNyBeerand er jo en fngersk Beslddelser og det har vist stg, at nåsten aIle ae fhgefske Yeteraner $"a Ud.flugtslångse1 i Blod.et v1L t11 Ny §eeland.* nu efter Krlgens Slutning. n llun smllede s/at: rti1. Deres - '6g m1n - O:dmmedt n Meget stod. paa spil, saa jeg spurgte enfold.igt, om d.et i-kke var muligt saad.an åh- men neJt Der fand.tes lngen EIulIer i aen årttj.ske Regerings Udvandrerlov. i{u:1 tog Albuene af Bord.et - og 1åned.e sig tllbage i storen. Hun kom tlI at se fiffig ud. Der var noget, hun vltde betro mlg - noget man ikke talte MrM*. Hun lånede sig frem i-gen, d.ybt fortroligt, og sagd.e med Iav Stemnre! nNåh -- de store l{ulighed.ers land 1 !ag; er sandelig lkke Ny E-eeIand., med. vulkanske Ud.bmd, Jordskålv, Kaninplager og evlge Kåvlerler med d.e Indfld.tel Tånk paa d.en lange, kostbare ReJsel Iånk paa a1le de Bjerg og Kllppeomraader, der ligger gorde hen-- og vil ti1 evig [ld våre

for'Agerbrug og Kvågavl. Hun Iagde Brysterne paa Bord.kantenr, ALbuerne paq Bord.et, Hagen på ae smaa K:eytnåver og hvlskede: uegned.e

oNeJ

- Fremtid.ens lrand.r €r

rCanad.a?

"Ja,

Ganadaln

n

Canad.al

Hvis De tånker paa at ud.vandre, da er

Canad.a

landet,

netop nule lar:ken var ny. Svlmlende nyl Hun fortsatte: tYed. De, at canad.a er stfrre end hele Europa? Ted. De, 8t canada kr:n har 6 uittioner rnd.byggere! ved De, et BJergene i canad.a er flr1d.e af Guld, sl1v, Kobber, Jern og alre andre nul-ige Mineralier?

Yed De, atx Ealvparten af Canad.a er d.åkket af Jonfruelige Kåmpeskovet 4t Arealer paa Stlrrelse med Østrig Ungarn, [yskIand,, Frankrig og Spanien tilsanutren4 er Yerd.ens bedste Agerland - kun ventende paa Deq4 og Deres Plov.. Kysterne, Floderne og S/erne vrlmler med Flsk.

Skovene,Bjergene@Prår{.ernemed.Storrr1Idt3EnSiittepart af Yerdens stenlmlforraad gemmer slg under Jord.ens sEdd i canad.a! Men---- og nu skal De Mre -- ved. De, at hvis De reJser t1I Canad.a som Dansk trandmaådr d.a faar De* af d.en Canadlske Regering on De lnsker d.et en Gave paa 160 Acres, fritr gratlst Eet hundred.e og tred.sj-nd.styve Acres- som De kan overrislet Med andre

=T7_

Ord., en Gaard. paa I25 tlnder land.ln Jeg var overbevlst. Aldrig havd.e man hdrt Mage. Den Rddhaared.e U/a Cigaretter' Hun kr:nde sikkert se, at Jeg allerede var i Canad.a.

nEr De lnteresseret?n spurgte hun. ntr alLerhdJeste Grad.,isvared.e jeg.

Hu::- saa paa mlg, som Frederlk den f3erae maa har set paa To:rdenskjold efter Dynekilen. Ilun flk mln Adresse+ og vi1de underrette mig /nFjere.

Hun rakte nlg sin Il1re Haand., og jeg rystede den, saa d.et rlae lIaar stod. op til loftet.

Da jeg kom ud paa Gad.en, betragted.e jeg Eventyrkontoretx&dåxEX nd;iere. Der stod. med. store Guldbogstaver: Qerradian Paei.fic Railwav.

Paa Yejen hjen;' i Ioget mod. Roskild.e. korn jeg til at sidd.e ved Siden af en sveden, sjålland.sk Bond.emand.. Jeg klgede I aAftenspostenn Han puffed.e mig i Slden: n,Fa - ]1u gaarten saa ad lfed.ehusene tt1rtr grlnte han. r11

Et Par Dage senere fik vi en Yognladning lileratur fra rhe Canadlan Paclfic Railway. Der var Eåfter I store og snaa Formater, Broehurer og Flyveskrifter 1 alle Regnbuens Farrer. Dagen efter flk vl en ny Yognladnlng - d.e:rne Gang fra The Caaadlan National Railway. Der var noget at stud.ere. [he canad.ian Paelfle Railway (c.P.R.) reklamerede med, at det var dem, d.er havd.e bygget Banen f/r.st- fra Atlanterhavet L Øst-r ti1 Stillehavets Kyst i Yest* samt bygget store Overrlslingssystemer for 1 Canad.a.

The Canadian National Railway (C.N.R.) var mere vård.ig og køj= tidelig. De Iod os blot vid.er at d.e var canadas statsbaner, ogr som saadan sård.eIes interessereite 1* at brlnge unge, d.ygtige landnånd - helst fra Danmark - tll Canad.a* for at fremhjålpe den unge Natlons Agrardrfm.

Yi stud.ered.e i d.agevls. Eet var sikkert; Canad.a havd.e haard.t Brug for baad.e Marion og mig. Efter d"ybe Granskninger og overvejelser kom vi - hele Fanili-en - tlI det Resultat, et c.?.R. havd.e Fortrinet. Dels var d.eres tritieratur langt mere kuldrt end C.N,R. ts deIs havde vl faaet opsnusetr åt Marions f,ars Fåtter var rejst d.e kornmende Nybyggere

-r4tlI

canad.a i- l9r2r og han reJste med c.p.R. D?å det, som egentlig slog Eloved.et paa Sfmmsl, var et lille Hå.fte 1 å1aatr $u1t t og'fidat. t dette Håfte saa mar., hvorledes man blev modtaget$rÅnfi I Eallfax.

Dez"holdt en Mand. med. et

Ileste for en skinnend.e, ny Jagtvogn.

Mand'en var parat tlL at k,dre os oyer hele Canada for at se paa land, våLge og vrage. Denne Mand. blev ikke tilfreds, fÅr vL var t1lfred.se.

Mell d.er var et andet Bil1ede, som selv Farfar var ve6 at falde f,or- EIer'saa manr hvorledes Sagerne saa ud 1 L/Uet af et par Aal:.

Der laa Farmen. Ilovedbygningen }orald.ende ftvta. Stalden med himmelhlaat Kirketag. Yåggene var r/de. Farmeren - altsaa mig - gtk ud.enfor og 8av Ordre ti} 5;5 Karle, hver med, et stort Eestespand.. Fed.e Stud.e drfmmend.e Maf.ke6er laa her og d.er og tyggede DyÅv. Man sklmtede Mauion når Hovedbygningeno IIun havde et par BÅrr. med slg. qdns, Spand.

!'nd'er og Kalkr:ner flokkedes om hende; men hun havd.e for travlt med. æt skåre Glad.lolus for/vrLgt maatte hun veI hat en Hfnseplge eet el}er andet Sted. 1 Baggrund.en.

Den firanclelle Sid.e af Foretagend.et beskreves ogsaa nlJe. F/rst flk man I5O Acres til Foråring. Senere, naar det Canadi.ske Gove:rnement opd.agede, at man var vårcig dertil, flk man yd.erllgere I5o Åeresr som en PaasEdnnelse. Nu sad man altsaa* som Besid.der af en Gaard. i §anad.a paa J20 Acres - rned. andre Ord 250 Td,ld. yed. at

benytte sig af Overrlsllngssystemet, kr.ude H/sten aldrig slaa feJl,

En OverrislingsMst paa 40 Buchels pr. Acre var ganske alnia6elig.

Prlsea paa en Bucher canad.isk l1ved.e var tre Dollars.

Der kom Gang i Blyanterne.

Regnestykket var saa 1atter1lg nemt. Man beldvede lkke at våre nogen Pythagoras. Farbror 1agde Blyanten: ilfolv tusind. og otte hund.red.e n}§rr4lFxTtrXKFEEtsXsfiX Buehelsra sagde han. nGanget med tre bl1ver d.et otte og tråd.ive tusinde og fire hundred.e Dollars p?. Aarl n Farfar forlangte, at det skulde gÅres i Danske Kroner. Marion

allerede Facittet. Med hltldellg stenune sagde hun; iTo hund.red.e og trådlve tuslnde og flre hundred.e Kroner

havd.e

er ganske forfårdellgttn n#sses

Ko I s,

n

sagd.e

--

Det

Farfar.

Farfar gav mig fem Aari Saa skuld.e Jeg

komme hJem

og

f/fe

Hard.en-

berg.

_r5r.Iure. l9L9 var overstaaetr og nu fik lJlarion og jeg for Resten here tr'anillen - fomygende travlt. Far forlangte, at Jeg s'trax skdrde Edoe Dollars for mine f"rr*t" Kroner. Kronens Kurs var for ned'adgaaend'e i en fo::uroligend.e Grad. Ved Henvendelsen b1ev Jeg forta16, at Iransaktlonen rimeligvls v11d.e tage et par Dage. Det skuld.e orrtnes i EdOennavrr.

Marions Far skrev tiL Fetteren 1 Canada om nårnere oplysninger. saa var der alle Atteeterne Daabs,attester, Koppeattester,

Bryllupsattest, Fo'i:ordsattest , Attesg p&&r at jeg aldrig havd.e våret paa Yrldsldse. Endvldere Re isepas/l*n og, frem for aIt Bil1ettenle.

Farfar havd.e glvet mig 5 Aars Ti1lad.else ti1 Rejse l Udland.et_ Krigsrainisteren gav nlg bare 7. Såt der blev Krig melIen Danmark og Canad.al Store Rejselrufferter blev EdUta og pakket* T1d efter

anden.

Og da, mldt 1 d.et he1e, kom Rejsekarnmfiraten.

Han havd'e L1/tt' alle dlsse Rygter. rlan var selv lnteresseret. ilan havd'e våret I England 1 6 Maaneder; og talte flydende Engelsk.

Dette sid.ste ud godt, for mlt eget Engelske 1od en De1 tllbage at

,dnske..

.Ieg flk den opfattelser Bt Rejsekammfrraten nåsten hlyte til Fam11ien, for'hans Far* og Marlons Farr havd.e geaet t11 pråst saruren. Elan var sårdeles dannet, og han var sprudlend.e fuld af god.e Raad - og gode Raad var d.yre.

ReJsekammd.raten og jeg rejste sammen tiI Kdbenharrn og fik Bllletterne? og kon hjem igen sanne Dag. Elans Bll1et $d paa wlnnipeg, Manitoba. Marions og mln paa calgary, Alberta. cleg saa ikke nin nlahaarede d.enne Gang.

'Ianuar I9Zo var ikke alene en travl Maaned. For mit yed.konclende var d.en ved at b1lve panlsk. Et par Gange om ugen klrte Jeg ti1 Nys'ted' for at erfarer &t mlne Kroner d.esvåæe lkke endnu var blevne forvandlede ti1 Do11ars.

De havd.e tx end.nu ikke hÅrt, fra l{dUenhavnl Dette brev foruroligende , for Kronen faIdt fra Dag ti1 Dag. sanmen med min li1l1d? og mlt gode Humfr. Bankd.1rfl<t/ren rysted.e smllend.e paa Hoved.et nSaad'an

:

noget tatr Tldrtr trlsted.e han. n fab bare ikke Taalmodlg-

hed.en. Pengene

skal nok

komne I n

'4 -r6-

Jeg vendte det trtvid.e ud

af

ØJr.enet nYi skal reJse fra Danmark 6.en s;ttte Februar - og Jeg har tabt Taalmodlghed.en forl{}st, sanutrerl med temmelig mange Dollars ! n

gav nig et medf/lend.e SnlI;nB11v endeltg lkke uroli§.

Yl gÅr vorl' bedste!il Og det var saa sand.t, saa sand.tl Pengene koml Bankmanden overrakte nig stolt nrin Check, Dagen fly'Lfyejsen. Den Ud. paa National Bank of Chleago -- og Jeg skulde ti1 Canad.a. Denne lag var Kursen dalet, saa Jeg maat6e betale sy-\r Kroner og fyrre pre pr. Dol1ar. !e havde gjort deres Bed.ste. .Ieg har aIdrlg spillet paa By'rsen sld.ent Banlcm.and.en

Jaguar gik ned at gaa ti1 Fa:sre1g11derr oB med at mod.tege Ml11ioner'af Ønsker, at det v11de gaa os godt. Da v1 sagde Farvel tll Svigerfar* Aftenen fÅr vor AfreJse, kald.te han mlg lnd 1 Sovevårelsdt og overrakte rolg en splinterny fem.zhundrede Kroneseddel.

Marions yngste Broder fulgte os Dd, da vl 81k. Jeg kund.e ikke d.y mlg; men vlste ham Sedlen -triumferende. Ilan grlnede: nJa - den Gamle er sgu'snu nokl det var faneme en biIllg Maad.e at sl1ppe ar med. hend.eirf

Alt var 1 Ord.en. Al1e vore ,f,ordiske EJendele var 1 [oget, der hvåsede utaalmo*ilÆa Perronen I NyEdOinB F. med Nåsen vend.t mod Canad.a. Vl stod;l*fi€æee ud. af Kupevind.uerne - Marions og nine nå:r:meste Paarlrend.e ned.e paa Perronen - ventende.

En saad.an Afsked. er et Marerid.t. Der er lntet at sige. Der er lntet at 4r., Man staar paa lernmen og venter p&&r at lIångemand.en skal tråkke 1 Yågtstangen, saa FSSen under lemmen sprlngerr oB man d.umper ud af Syne, Man prlver at splIle Allerhelvedeskarl.

Man ser paa a}le d.e kåre Anslgter. Aah - de /nsker allesammen det bedste for Een. D€ fleste af Kvinderree kåmper tappert mod Taarerne. Farfar gråd Wjt, skdnt han var med 1 64. Marions tr'ar holdt slg tapper.

Den der 1åmped.e os lgennem dlsse pinllge Mlnutter, var Reisekammaraten. Han gav os Iange, uflrl.lge Beskrivelser af baade England. og london og Yesterhavet, som han kaldte Gad.ekåret, og fik enkelte tll at smile. Mldt 1 en Beskrlvelse af Krystalpa1a,Clset

-T7rÅr:te Gud. barnnhjårbigt ved foget, og d.et begynd.te at g11d.e - aah saa langsont. lorumet/rklåd.erae kom fren, og vl vlnkede og sendte Flngerkys, indtil Klyngen paa perronen, d.enne Gruppe af kåre,

hvide Ansigter, som fra et Renbrand.tts Malerl, forsvandt for, stedse.

-IYvar et Parr Timers Yentetld. 1 Nåstved, og ReJsekarnmaraten foreslog, vl skulde hdue smaa Dannebrogsflag ti1 at fåste paa Der

vore Frakkeopslag. nDannebrog

er velset i lldlandetrn forklarede han.

Yi fand.t en Guldsmed.eforretning. Marlon E/Ote en fin, 1111e Broeh.e. Den var en Del d.yrere; men ti1 GångåId. havde d.en to Flag og en Kongekrone oven 1 KdUet. Kammaraten havd.e - helt tilfå1d.1gtkun store Sed.Ier ved. Ilaand.en, saa jeg betalte for Yaremårkerrre.

Rejsen over Danrnark forld\. som a1le ReJser over.Danroark. Kaffe og lflenerbrld paa Fårgeme. tratfratens sedler var stad.lg noget storer oB hans Talegaver endnu st/rre. Da han lidt efter }ldt tabtre Ye jret, sad man og lyttede tå1 d.e Rejsendes store Utilfred.shed. med de Danske Statsbarrerr

-der yar en, d.er skuld.e tlI Skand.erbor§r og nu havd.e han maattet veate I slagelse og i Korsfrr og Felen var altfor langsom. Gud. alene maatte vld.e r oill han overhoved.et nogenslnde vilde naa Skand.erborg, nlhvertfald lkke i Tide d.alrt En åId.re Dame sad I et H Jl7r. og havd.e forslgt at slumre. Nlr kom hun til Eågterne. Hun saa rned. Foragt paa Skand.erborgmanden: nDe skuld.e mugge, skulde Det Skanderborgl! Har De nogensinde pr/vet at rejse tit il jftrcr;r,g ? Kåre Gud., De er jo snart 1 skand.erborgt creg skal til Hjlrr:-ngl Irar De, kan hånd.e, nogenslnd.e prlvet at slippe igennem Aahust El1er Aalborg? Eller over llmfjord.en?n Elemegud.

Skanderborgmanden

Iod., son om han 1åste.

fra HJlrring aabnede Haandtesken, og speJled.e sig ornhyggellgt., Hun saa slg triumferende ortr. trNaa lkkerr sagde hun dråbende. Hun {utfeAe fasken med. et maalbevidst Snåk. Skand.erborgmand.en fold.ede Jyllandsposten sammen, puttede d.en i lommen og lukked.e Øfinerl€o HJlrrlngdanen sukked.e: 'Jeg maa igennem d.enne Ildprlve hvert eneste Aar. Jeg har nemllg Damen

-r8en Datter i Kduenhavn - en gift Datter,. 0g hun har d_e to sØdeste Rollinger, oIe, som nu er fem, og Ii11e Astrld. tre. Man v1r Jo saa gårne se d.e smaa Krå engang om Aaret -- men, d.er:ne ReJse, ved. De hvac -d,et er virkelig et skaar i Gtåaen. Nu f E,.ø. her tvårs over FJm. Ilvorfor skal:: det tage saa lang rid? Der er., Gud hjåIpe mig, d.a kun odense- som eneste u1åmpe lmeIlem Nyborg og strtbt Jeg gruer altld' for disse utaalelige Ubehagelighed.er ved StatsbanerrreIn Efterhaanen sov de fleste selv skanderborgmand.en. fire om Morgenen xa:rkom vi tl1 Esbjerg. v1 flk Frokost og Kaffe - betalt med Smaapenge.

Kamm€raten og j'eg glk ned ved, Gadekåret* og saa paa d.en IiI1e Danper, utaalmodige efter at komme om Bord..

Flrst maatte alle Pasagerere lgennem Skår,sl1d.en af Iold.ere og SF1d.e:re, og det blev hen paa Efterniddagen, flr yi tog vort sidste Klokken

FJed paa Danmarks Jord.

Rejs$kamnQraten begyndte en Matros:

strax at tale Engelsk. Han fik fat

you d.o t i illow d.o you d.of n svared.e Matrosen forund.ret. nNlce shipln nOh yesln nllow Iuany tonsln Matrosen var ved at spule Dåk. Ifan standsede: nElwa t Saten -- ka t De 1nt t snakkt Dansk? n

1

nEow d.o

nfo jot, Kamaraten kund.e skam baade tale Engersk gg Dansk.

Yi var lkke kommen ret rangt fra Bolvårket, tÅr vl mårkede, at d.er var B/Iger i Gad.ekåret; men vi blev pligttro paa Dåkketo og var Yld.ner tilr et Danmark sar:k i Havet. Til sldst saa vi kun Toppen af Yandtaarrret l Esbferg - saa sank ogsaa det i Gadekåret.

Vl gik ned. for at komms lid.t 1lå, og nu blev Marlon syg. Kammeraten ops/gte styrmand.ert- og spurgte,om d.er var en Doktor om Bord; men Styltanden trlsted.e med., at vi ikke beMvede en Doktor. Marlons Sygd-om var ternrnelig velkead.t. EIun skuld.e bare spise d.rabeligt.og ellers fomesten op paa Dåkket. Eun n$ed.e funldlertld bestemt, at forlad.e Kdien, og da Jeg fristende serverede hende gule Årter og F1åsk, kom d.er Luft Ja meget mere end luft.

-r9Den 1111e Damper nejede og vugged.e ganske

ved.erstyggellgt. Stund.om stod. d,en nåsten paa Nåsen. Eet, Øf,eb1lk laa d.en langt ovre paa Mre Slde, for strax efter at Ilgge paa venstre. Kamaraten betroede mlgr at saad.an havd.e han ald.r:,g fÅr.set Gadekæet. Han var for6"o"slf at Havet var saa roligt - nåsten b1ik. Nåh -paa et af hans forrlge Iogterr havde d.et våret Sto:mvej'r. Baade hanselv og KaptåF1en havd.e våvet arvorligt b.ekJmred.e. Det ggå stomve jrl ler var B/lgegangl .reg gik ned. for at trlste Marion med., hvor heldige vi varr &t det var sead.an en smilend.e Overfart; men hun var ikke modtagelig

for

Slud.d.er

af

nogen

Art.

Kyst, 1ånge fÅr vI

tll Harririch, saa v1 Bevlser for, at vi nårted.e os en Stonnsgl. Yi sejlede forbi Slagskibe og Kryd.sere, tre og tre ved sld.en af hverand.re -- Mil efter Mlr - og Ved Englands

ankom

Earvrich var' endd.a ingen Orlogshayrr. Nu havde man gaaet derhjemme og våret stolt af Ped.er SkrFm, Nlels.fuel og O1fert Fiseher l BlIled.etrr?aa Yagt for Dar:markn. Man f1k en Fornemnelse &f , at Dalrmark beblvede langt flere- og langt st/rre Sklldvagteri Man flk ogsaa en Forttemmelse df , at d.e Tld.er var forbi, hvor Englåderrre rådselslagne f/U fr3aX.pely'se om paa Stranden og skreglnFrels os Gud., fra de v1lde Danskerel

n

Yor'landgang foregik ud.en Blodsudg-yd.else. Y1 kom lnd i et langt Yarehusr oB d.et var nåsten rfrend.e at se en stor Stabel §mlrdritler u.ed. lu:mårket paa. Ogsaa vl var Exportvarer fra Danmark. Ogsaa v1-havd.e Yaremårker paa; men vl skulde langt 1ångere hen end. Drltler::e.

Der var Yirvar.Folk kyssede og omfavned.e og grined.e og grå.d og Mundene gik - altsammen uforstaaellgt Yaas og Slud.der og Yrfv1.

Kamm0raten sagåeo-. i Forbifarten*noget t11 en' tilfåIdig ReJsend.e ; men d.enne rystede beklagebde paa llovedet*- og gik vldere.

Mari-on havd.e genvunden Elelserr* oB kunde atter se livets lysere

Slder'. Vl blev led.et lgennen Korrid.orer og Haller og stod omslder ved. foget ti1 lond.oto.. Et und.erligt Tog. Man maatte krybe ned.a{- for at komrne lnd i Kupeen. Efter en kort Yentetid. gav Lokomotlvet et 1i11e, barnagtigt Plftr oS vl var paa Yej mod London. Mery kunde Ioget ikke give et ord.entlig Mandfolkebrll, saa kunde det i det mindste UUe. Vl raslede og fllntrede afsted. i en halsbråkkende Fart.

Man blev nåster. ,rltl* -og 3eg una&€ H jdrrlngkonen fra Dar:mark en saad.an 0plevelse. I utrolig kort Iid Ub vl ind" paa en af londorts

-20Banegaard.e. Med. r1d.t Besvår kravled.e vl op paa Peronen.

Der var sort af Mennesker. Nogle gik op og ned af Perrone]t og

raabte et eI1er and.et. ,feg Mrte lkke efteri men Marion gjord.e os opmå.zirsom paa, at een af d.em raabte Canadian Pacific.

[Slud.deril,sagd.e Jeg -ttd.et

er ikke* #k,han raaberln Marion var helt sikker: ?rlIan raaber ikke Ganad.ian Paeiflc, som vi siger --han raaber'Canåd.ien Peclfler E€d. Yågt paa clti Og ganske rigtig, Da Fånomdnet kom forbl 1gen, saa vl, der stod.

C.P.R. paa Eu.en. Rej"seka^mmaraten smilede lunt. Han havd.e vld,st det hetr-e Tld.en; men vl andre skul.d.e sgut Iåre.

Da vort Forsyn med C.P.R. paa Eluen havd.e forvisset slg om,at vi kun vaf tre, puttede han os.* med samt vore Haand.kufferter., i en laxa, 'gav F/reren Besked., og betroed.e smilende Rejsekarnm(raten, at han vl1de se os Lgen.

EIotellet vl kom til havde, slcdnt det

Ildt tllfåIles

hed. nEngland.n{ kul:' meget med. d.tAng8.lterre 1 EdUentravrr. Men hvad., v1 skulde

et Par Dage saa vllde nMelissian sejle os til Ea1lfax, hvor Mand.en med Jagtvognen ventede. Vl 4la livet et Par Dage.

Kqmmåraten havde i-kke end.nu haft en Lejllghed. ti1 at faa d.e store kun vå:re der

SedLer slaaet 1 Stykker.

Marion fandt en fforsk Jomfru.

Mad.en

var,'r7-,fu,llv sod.

Yårelsernerikke ri-nge, og vi trångte tiJ- et god.t Hvi1, sårI1g Mari-on.

Fra vort Yårelse*saa vl om Moggenen* for flrste Gang 1 vort L,iv* d.en gedigne §da i Storbyerne. Der var en 1i1le Lem 1 en Mur, og ud.enfor stod i lange Råkker., de mest pjaltet'klåd.te gamle Månd, ieg har'set. Da lemmen aabned.es, var d.et ved. at kornme til SlagsmaaS-. 8a Saa luldcedes tremmen, og et Par store Betjente kom- og hold.t Orden 1 Råkkerne. tremmen aabned.es igen, og hver Stymper BLk* efter Tur op. og fik sin Skaal Suppe. Naar Suppen var slugt, satte de d.en tomme Skaal 1ad igennem en Aåbnlng Iå.ngere ned.e I Muren. tr'odringenerede en Ilmes Tld., Der var stad.ig lige mange Kund.er, da lemmen lukkedes indtll nåste nag. Suppefesten var forbi.

Re jsekammåraten mored.e sig.

Yi havde nu god. Iid. tiI at studere Rejsebetlngelserne paa vore Bllletter. Det stod. trykt baad.e paa Dansk og paa Engelsk. Fri

-2T_ ,a+

fransporte**ær fitr Alle ReJseeffekter. Fri Kost, frit trogl. Rejsen var betalt baade til I,ands åg tiI Yands. Yi skuld.e seJle med. S,S. Me1issla fra trond.on d.IOde Februar.

Yl kom plud.sellg 1 Ianker ortrr at vor C.P.R, o&rd ikke, som han havd.e lovet, havd.e set os lgen. Vl blev urollger og Kammaraten og Jeg beslutted.e at find.e l{eIissia, for at Mre aåmere om Iogtet.

Vl fand.t llavnen. Yi fandt Melissia, og vl fand.t et Kontor, hvor ma4.

-da vl vlste vore Bi}letter., beklagend.e und.emettede os on rrxxkesrrt err ked.elig ivlisforstaaelse - begaaet i Edbenhavn- for Melissla tifre ku:r Iste Klasses Paffiererfl. De saa op og ned af os+ og kom antage1lgt til det Resultat, at flrste Klasse var vi nu tkke.

Kammaraten broklred.e en hel- De1 Egyptlsk af sig; men blev lkke taget a1vor1lgt.

De var elIers hJåIpsomln.€o De stud.ered.e §kibsli-ster og tykke ffo0. åianterr oB fortalte os langt om 1ånge, at det klogeste vi kunde gÅe :r-a?g x+.v at reJse t1I trlverpoo1. En Damper - Gre.mplan - sku]'de seJle t1l Canad.a fra trlverpool- on en Uges Tid..

Vi beslutted.e at bl-lve 1 Lond.on nogle Dage til,, for at se Lond.on i L,ygteskår. Mens Marlon og Jomfruen fra Norge havd.e det hyggellgt pq4${]rrH.ffr§rrxxx at.o,ngd[terre, glk ramsraten og jeg ud hver Dag - om ikke J'ust som Mlssionårer, saa thvertfald. son Opdagere. Vl saa Trafalgar Squa0ed, Plccadel1y, Tower, og vi saa Stedet hvor Henrik YIII lod. een af slne Koner vlde, hvem der var Mand. i Huset. Yl var Kund.er i maugea en'Pubn og havd.e overraskend.e Op1eve1s€r. Det vrlmled.e med.

S.old.ater allevegne, nylig hjemkonne fra Fronten, sElnt Krigen var overstaaet forl&ngst.

En Af,te.,. 1 en Pub-- kom Kamrfraten og jeg ti1 at staa ved. Sld.en af en flot Sold.at- ned Ridepidsk und.er Amen. Bar'ten var tåt besat l hele dens långd.e. flkyperrr-e havd.e travlt. Hu4y'ret stod, Wifr og Folk yaabte og snakked.e i Munden paa hverandre. Nede ved. den and.en End.e af Bar'ten stod. en gammel, tandUs Kvlnder og hun var den, der raabte Mjest. P1ud.se1lg slog §oldaten 1 Barren med. Rldepidsken: ru,z

t, Bessernor n Bessemor var lkke s€n. Paa fejlfrit §lbenhavnsk, raabte hun: trl{old Kåft sel.v d.in satans Pinpln Bessemor tog sit GIas- og kom op ved. Siden af SÅdaten.

Jeg blev saa rlrt, Bt Jeg strax forlangte flre G1as, /I. Genforeningsfesten vared.e ti1 lukketld. IInd.er H/Jt1d.ellghed.en nl1oId. Kåf

3

-22fortalte Bessemor, at hun var fød.t i gdbenhavn med K.

og det kpnd.e sateme god.t falde hende in{o at rejse hJem igen; men hun turde lntet love med. Bestemthed. Kafrlfrraten og jeg naatte tilstaa, at vi

var paa Yej til lIalifax, og Bessemor sagd.e, &t d.er havd.e hun sateme våret mange Gange. Det var helt ovre paa Island.

Soldatens Historle var mere traglsk. I[an var fldt i Svend.borg, el-ler osse var d.et Rlngsted. - fldt var han ihvertfald-forstaa ser I I - Han kom til Irond.on som ganske ungr. og havd.e svunget sig op tl1t at blive grdfuAsa for et Bageri, ser I- Ean havd.e giftet sig med en ufattelig smuk Pige, forstaar I -- ubeskrivellg smuk. De havd'e et nyd.eligt II jem, d.a Krlgen br/dxt ud.. Yor'Ilelt meldte sig strax som Frivillig. England.s -[.re stod paa Spl1r ser I. Ilan havd-e kåmpet saa tilfrepsstlllende, at der gik over to Aar, f0r aan fik sln flrste .,1

Or!-ov.

nla jeg saa kom hjem, ser I -- og 1nd- i Stuen, forstaar Ir rrar d.et fÅrstre m;-t Øle faldt paa enJaI'rievogn,- med' et nyf,idt Bar':c 1, og jeg havd.e sgut hverken lavet Yognen e1Ier Barrretin nDLt Skvadd.erhotdeSn indsl#d Bessemor. ttDu hlt sgut aldrig lave bleven hJernm'eln en Yogn, sår1 on. du #+ nJeg tånkte nig omn, fortsatte Soldaten uforstyrret -nog Jeg tog &t der kun var eell Ting for mig at #=", d.en Beslutning, ser I, nemllg at dtÅ Jeg hasted.e tilbage tlI Slagmarkerne for at flnd'e Dld.ea -- menrt, han sr:Jrked.e -nd.et lykJred.es lkke, ser lln Da keeJpen Iukked.e, blev d.et t1I en bevåget Afsked.. Bessemoe smaakly:akede og srlftede en hel !e1. Sold'aten trygled'e nig om'r at mod.tage hans Rldepidsk - tiI evig Erind.ring om vorrt historÅske Ulae 1 london.

Jeg afslog r§rt' det åd'elmodlge Tilbud'' -

var stor Qpstandelse nogle Morgener senere, d.a vl stod- ved Stationen, og skuld.e med. Tget ti1 liverpool. AIle Kufferter var d'ert og vi blev betyd.et, at vl skulde t#te Bllletter* samt betale for Bagagen fra lond.on til liverpool.

BJ1Iet, hvor d'et stod- paa Dank Jeg protesterede. Jeg - e viste d.em min,hr& 4t'1 d.t) at de+-bels allered.e var betalt fo4 1 Kdbenharrn. Forstanderen viste nig paa iå*e Bi11et, hvor det stod. paa Engelsk, at der lkke var noget om Reisen fra lond'on til triverpool' Der

Re

jsekamnaraten grlnede

.

_23_

De.t ufrivillige Ophold 1 trond.on havde taget haard.t paa lornrnepengene - mine lommepe[g€r og 1lu dettel Mari-on var.fnysende vred.; men der var ingen Redning ud af FåId.en, v1 havd.e sat Ståvne med.

Guampian 1 triverpooL.

Jeg 1#Ute So Billetter og betalte for Kufferterne.

Rejsekammaraten blev alvorlig: nEvad med mig?nspurgte han.

Jeg sa.a op og ned af ha'n.

Toget fnyste og sled i tljLerne ud.enfor.

HJa hvad. med dign, sagd.e Jeg. ttDr kommer vel tl1 at klte Bilret

som vl andreIn nSaa blitn j'eg ttGod.

herin

Fornljelsern sagde jeg;

men L{arion hvlsked.e

noget tir- nig

rtvi.Skeltg syndn og nsand.ellg brutaltn og Nldvend.lgheden af en fork, etc. og Resultatet b1ev, at vi ridt senere, a1le tre, forken Lldt fornå:met, sad i Toget, d.a det startede. Kornrnen udenfor Stop byen forlgedes Farten, og vi foer raslend.e og klaprende lgennem Kongerlget England..

Def var de jligt d.erude paa landet. Det var allerede Foraar, mindst en Maaned, fÅr Anemonernes Tid I Danmark. Gråsset var grlrrtt og (derne var ude paa Engene. YåIdlge, enllge Elmetråer stod. her og d.er meå grlnt Skår i Eaaret.

Yed. Stationerne var der Iravlhed. Engelske Farnere ned MålkespanderUldstkke e}ler levend.e Hlns i Kasser, vimsede omkring; a1le var'smaa, d.e fleste havd.e siort overskåg, Slxpenee paa Hoved.et og lange gule Gamascher paa låggene. AI1e saa storsnuded.e ud.. Solen glk jo aldrig ned I d.eres Fåd.re1and..

Ti kom igennem Storbyen Birmlngham= og ankom tl1 liverpool om Aftenen 1 dsende Regn.

Efter en Del Genvordigheder - Iolken var stadig rnut fandt vl et llerberge. Gulvet i Forhallen var af rdae Mursten, saa tyndslldte, at man n§sten ikke turde tr§d.e paa dem. Der var'aabne Kamlner i elre vå:relser; med. et sygeligt Kulfyr I hvert* og uhyggellgt ko1d.t.

Ind.ehaveren var El Finneo og så,rd.eIes Mftlg. Han vidste Besked med altq ved.r/rend.e Sklbsfarten og fortalte os r at Granpian fÅrsf skuld.e sef,Ie om en Uge. Det blev altsaa ti1 et Opho1d i Llverpool paa syv Dage og med en forrrårmet Tolk.

Marion og ;eg så os orn. yl tog en Masse Bi1led.er - af Milllonårom-

_24_

paladser - fulde

69 ådm Pråster.

Intet and.et Sted. 1 Verd.en bofr Rigdom og Eattigdom D/::' om #r, som I llverpooJ..

Jeg havde faaet Anmod.nlng af tr'ar, fÅr vL rejste, om at sende ham et Bl11ed.e af Lri-verpool l[arrn - d.en st/rste 1 Yerden. Far mante nok, at den maatte våre betyd.elig st/rre end llavnen 1 Nyl# biag, der e1lers lkke var ringe. l{en d.a Marion og Jeg en DaS gikfor.at fotog::afere Iriverpool Harm, glk det op for os, at det var ugdn1lgt. Det viIde våre* som at fotografere Ilolland. med omliggende Per. Samrne Dag var vi henne og se Gramplan. Det var et kol-osalt Skib - lang:b* som Bartholom§usnatten. Da vl stod ved tr'orstavnen og betragted.e Afstanden fra Yandet op ti1 #nni-ngen, blev vi enige Sdrnånd.- Dronnlngemorlunenter

oor at d.et var langt MJere end Kettinge Klrketaarn paa trol1and, t=odB d.et, at det var bygget af Kristian IY. frDer'b1lrr lkke megen Yippen og Ru11en ombord paa den Svendrn spaaed.e Jeg,

Slkkert ikke, n svared.e hu:x.

Marlon havd.e fdUt sllket/j. IIun viIde sy et ffnst Flag og foråre vor Yårt ved. Afsked.en. Han havd.e fortalt oSr at jo Iångere han boede I England, desto mere Flnne blev han.

K].okken 9 en blåsend.e Fornlddag; gik v1 ombord.. Det f/rste vi saa var, &t en Stewart snubled.e, styrted.e ned fra et hliere Dåkt q faId.t ud.strakt paa Ryggen paa Jerrrgulvet foran os+ og blev rf

J.lggend.e som ddd.

Ingen syntes at å.nse d.et" Beså.tnlngen havde saa travlt, saa travlt. Endelig kom en yngre Stymand., f/Jede sig over' d.en Forulykkede* og glk 1gen. Strax derefter ankom to Mand. med en Baare.. og bar d.en gaared.e e11er triget 1 trand.'

Det var nåsten som et optisk Bedrag at s€r d.a Staalkolossen Grar,pion begynd.te at rlre paa sig -- som at se Kdtenhavns Raadhus d.reje sig omkring. En halv Snes smaa S1åbed.ampere havde saa travlt dybt d.ernede paa Yand.et. Sou smaa, 1Itre Elvepse foer de hid og dld.t sf,.åbende her, skubbende hist. I oph{et Ro fandt Atlanterhavets Kåmpe sig taalmodigt i Smaakravlets Angreb. MaJeståten f/Jeae dem godmodigt. De smaa Plageaander blev ved, lndtil Gramplon var kommen ud, hvor Bllgeune gik hljt ned. hvld.e Nathuer paa. Nu forlod de, a1le som een, det rnågtlge Skibr og skyndte # titU"g" tLi- @ snutå Yande,i Yerd.ens stlrste Havn. Gramplon blev 1lggende, ventend.e

_25_

arriverede 1 en mindre truxusbaad., d.er kastedes omkring paa B/lgernes- som en Korkprop. De blev taget ombo:yd i Låsldsra- under megen l{vinen fra Damernes Slde- og megen Hlflighed. fra Skibsoffi-cererÅ .

Man maa lide nogets fo:r at våre flrste Klasses.

Grampion 1aa paa det urolige Hau* saa stlt og ubevågelig; som paa

flrste Klasses Pagasererne.

De

i Egypten.

IIU begynd.te Hjårtet at s1aa. llvet pulsereile indvendlg, og Grampion begyndte, st/t og langsomt, at så,tte Nåsen ud. i d.en Irske Slr

Cheops. Pyramide

og

d.en ukend.te Skåbne forud.e.

-IrOverfarten skul-d.e tage otte Dage. Meget var ,æforandret. Grarnpion +S ikke land.e 1 Halifax; men 1 st. John, New Brunswiek.

De f/rste Par Dage var herl1ge. Marlon var i straalende llurnlr, og vi gik lange Ture paa Dåkket. Over Halvdelen af 2den Klasse PalS.,Eererlfi var hJemvend.ende ganadlske Soldater, d.er fand.t paa de utroligste Tossestreger.* og ho1d.t R.esten af os i Aande med. forskelllg Und.erholdning. Een af dem fandt saagalt paa den Tossestregl at gaa Tr:-re med en glft Kone, d.er skulde over hos sin Mand. 1 Canada* samt dele Xlie med hend.e, naar le jlighed. gaves.

Der var en So1d.at, der havde våret l ElOentravn engang. I{an kund.e synge : ffKorn Karoline, kom Karoline, kom! rr Ilam kaldte vi Karo11ne, og han nld. det.

Der var en Sold.aterfotograf . Han havd.e taget i{undreder af Bi1 leder' i Smug fra TrÅbegracene og and.re Steder. Dlsse Bl11eder rrar det gysellgste, jeg nogensinde har set. End.d.a'kund.e Soldaten smile af al d,enne Råd.sel, som var d.et bare Bi11ed.er af et Drengeslagsmaal fra lregeplad.sen. Saa-zled.es var d.er et Billede af fem afskaarne

et Bord.. Ilan havd.e taget d.et et Sted i lrl1leasien. Smilende kaldte han BilledetlnHead Cheesc.n (Sylte). "ukendte Y1 saa kun sJåhent ReJsekammd.raten. I[an svåved.e p"u.

Bane imellem Sold.aterrl€. Disse havde Utbnt paa lommenr og var rund.haand.ed.e. EIan vi-d.ste, d.er var lawand.e hos mlg.

Vi seJlede lgennen tåt Taage en Nat og en Dag. Grampion lod* med visse Mellemrurqr- sin mågtige Mst blre. lfi se jIed.e mege'r, langsont, og d.er var d.obbelt Ud.kig, Nat og Dag. Man kr:nd.e lkke se tvårs over

Menneskehoved.er paa

2;5E

Dåkket. Besåtningens bekymrede Ansigter' smitted.e Pa$aTererne. A1le fÅ:..te llhyggen ved. den ångsteligf langsonme Farto og Grampions regelmåsslge, advarend.e Brf1. !a Taagen omsld.er letted.e, var IJhyggen glentr og Tossestregerne fortsattes. Den gifte Kone fik igen sin Soldatersluff i Iø68n.

Jeg vaagnede om Natter5 veå at Mre Marlon klynke. Jeg laa lidt og Lyttede* og mårkede da, at Fod.enden af min §/Je ganske langsomt sank nedad.. Da jeg omtrent stod oprejst, glk det den andenYej. Nu stod. jeg paa Hoved.et. Den var gaI! Jeg sprang ud. paa Gulvet I men kunde ikke hold.e Balancen. l{arion saa ynkelig ud* og kasted.e op I Kahytspanden uafIade1lg. Jeg fik fljet p&a'. og vakled.e ud. igennem a1le Korrldorer' og kom omsiiler op paa'Dåkket.

En Åredfvend.e T,amr- slog mig i tt{.lae. Stormen hylede og peb 1 alle Genstanile paa Dåkket. De tornmetykke Staalbarduner fra Masterne stod l store Buer ud. til Siden. Havei selv* saa Jeg 1kke. Jeg turde lkke forlad.e Opgangens Råkvårk. .feg havd"e oplevet, at Grampian fand.t sin ligemand.feg saa ingen paa Dåkket. Jeg raklede ned. i Kahytten igen og forslgte at hjå1pe Marion tilrette paa bed.ste Maade. Selv oplevede jeg lkke S/sygens Kvaler; men jeg havde tabt mln urokkelige T111id,r,

til

Grampians Uove:srind.e1igEed. Det blev en meget lang Nat. NEste

D"g_"},q;}[1'.p, tiI, og d.er komBefa1ingfraBroen,atingenPasagervaÆtpaaDåk)<et under nogen Omståndlghed- uden speciel Ordre.

En Kahytsjonffu f,brtalter åt det var 'rfuld. Sto:m.n Ikke desto mind.re forlged.es Orkanens Ylldskab gradvis* og varede i tre Nåtter og to Dage. Marlon kasted.e op saa 1ånger" og saa 1nd.erGrampion mere dld end levend.e* ogl'l""r."å?'qg=,1, ligtr ' et hun.var ^* 5A U."t+ ttnu'* f vild.e synke, {a!-å faa en Ende paa Elend.lgheden, Sidste Storrnnat var d.en vårste. Der var ikke Ta]-e om Ro. A1t 1 ,+ Kahytten - Gardiner, Loftala::npen og Forhång;: svajede ustand.seligl. i a1le umulige og afslndlge Retninger. Kahytfranden dansed.e Wlenervals over hele Gulvet. Det knagede og hrlrkede 1 aIle llltnlnger og SveJsninger. Sommstld.er kom d.er et Mjt Små1d, som om et Skillerum brast. Det vårste var, naar Grampion reJste sig paa Bagbenene, aah saa Elj'trsom vild.e d.et store Skib fare ti1 l1lmmels, for d'erpaa

-)'7 GI

se]lere, efter ffiElFifåSE n/jere Omtankey,[beslutte slg t11, at b1lve paa Eavet. Naar'd.en våIdlge Bug d.a atter faldt ned paa Yand'et, LÅa de:r et Ar/la saa råd.seIsfu1dt, at ilet sitrede i hver eneste BoIt I det kolossale Menneskev#r-lc - og i hver eneste Nårve hos alle os forkomne, h jålpeldse fapqererd,.

Naar Grarnpion&ti1 en Sorandring- borede Nåsen i Dybet* med' Ealen i Yeflret*Fom en And. 1 et Gad.ekår, og a1le Skruer slap Us i frl Iuft, rysted.es det store Skrog saa voldsomt, 8t man,e hver'eneste.

Gang frygtede, d.et hele vild.e explod.ere i tuslnde Stumper.

Midt und.er det hele banked.e det paa KahytsE/ren.

Jeg blev alvorligt bange.

I{vad., om det var Befaling tiJ- at gaa 1 Baad'ene?

Det'var Re j'sekammd,raten. Han var temmelis ble§ og medgdrillg.

Maaske han havde besluttet at dn bland.t Landsmånd. Ean holdt sig fast ved. Ddrhaand.taget: ilsikken et VeJrrtt sagd.e han.

Jeg fik sagt- med Besvår; at jeg var forbavset,Havet var saa roligt - nåsten bilk. Jeg fortr/A aet strax; men nu var d-et sagt.

Ellers ;.Å1te jeg en lndre G1åde* ved at se Rejsekammaraten 1 vor

Kahyt. Om det saa var Marlon, Iykkedes det hende* at ofre e6 svagt Sroil. Han blev hos os 1 Kahytten Resten af Natten.

I1enir:nod. Morgen var d.et vårste overstaaet. Dagen oprand.t rred SoIt ogb Pa$aqererne fik Ilov at komme paa #kket. Yi ],de :-na tlI St. frohn, New Brunswick, e11eve Dage efter Afgangen fra liverpool. V1

tl"e+*o::tagg vi il Wnlriil,

havd.e

våret tre

hr,md.red.e

S/miil.e ude

af Kurs.

-vr-

Vl gik t !and. tidl-igt, paa tr'or"mid'dagen.

Mand,en med. det flne Spand. Heste og Jagtvognenr mangled.e. Den veirtede rinellgvls paa os 1 Halifax.

Men - d.er var 1old.ere og Synd.ere parate igen ti1 at paase I 8t lngen sorte Faar.rmanglende d.e foreskrevne fem og tyve Dollars i lommenr slap igennem. Man lnteae ikke sorte Faar* som Nybyggere i Canada.

Jeg kund.e ]<r:n pråstere }ldt over tolv; men d'a Jeg flk halet mln Ref,secheek frem fra den skjulte L'ornme l U1dtr{en, fik jeg et venskabellgt Dask paa Rurnpen, og Marion oB jeg slap for at bllve

_28_

sendt tilbage paa Kommrtt& Regning.

Rejsekemmd.raten viste d.em d.e fem og tyve Do11ars, i store Se&Ler'.

Flrvl kom 1nd. I Toget, mod.tog vl den gIådelige Overraskelse, at fra nu af maatte vt selv s/rrge for Pnovlant, Der var en 1111e Btx 1Y'entesalen, og jeg gik og ]qdUte Byi*, Pltse, Ost og Srqlr,

et Drsin BoL1er gS r.""ert. Det hele bLev pakket i en stor Papf,ske - d.enne Papåste blev vort Spisekamm€r+hele Vejen ti1.

Calgary - 4O0O 9ngelske Mlle mod. Yest.

Intet i Toget var fÅrste Klasses. Hverken Inventaret el1er _i, Pa@gererne. Karollne var sidste Soldat paa Skansen. Elan skuld.e helt ud. tl1 d.et store og stl1Ie lfav. Resten af vore Medrejsend.e var'Polakkerr Russere og Ungarer' - Mennesker, vl lkke havde 3-agt Mårire t1I paa Grampion. De havd,e holdt #fi to* sig se1v.

Yi havd.e lårt en DeI Engelsk paa Overfarten - nu befandt vl os i et nyt- og vårrerBabel.

Såd.erne 1 Kupeerrre var t/se frårmesåder, der kund.e skydes sammen, o{L,aa.ti4 tI to og to, saa R.yglånene 1.aa f1a#, og f+r.ne€e en Brud-eseng - notabene ud.en Mad.ras og Dyner. Meno naar d.er altsaa sad to Par* overfor semt

hinnnden.r 1 en saadan Baas om Dagenr og kun eet Par kunde 11gge

Fors;met, i dette Tilfålde C. P,R. s/rget for Nattelogi, ogsaa for d,e OverfUdlge. Oppe under troftet var anbragt brede Hylder, der kund.e heJses op og ned-_og benyttes som Sovepladser - altsaa Brudesenge i to Etager.

Det vrtnled.e overalt ned. Blrrr 1 aIle A1d.re. net vrimled.e overal-t med. BLeer 1 alle Stlrrelser og Far:ver, hångt til Tlrrang ud.strakt I Baasan

om

Natten,

havd.e

paa med.bragte Snoreo- oppe under troftet.

Der var Graad. og fånd.ers Gnld.se1.

Dette var altsaa Canadat

Vl foer over uend.ellge flade Stråkninger.

Sneen

skjulte

Heglt$

påIene 1-aags Banelegemet, saa kun Ioppene stak op. Eer og der ::'asede v1 iger::nem mågtige Skove. Vi saa erkelte rxEFtFx'xrxX-fX treget/,jshuse 1 d.et store frÅe forsagte, hjålpeUse i Snehavet.

Af og tlI lod. lokomotivet sin Stemme bÅrer oB disse YrtL begeJstrede mlg. Det var uligt aIt anClet. Det var ikke de Danske Statsbaners Hylen. De.t var lkhe det barrrlige Plft fra trokomotlverne i Englanct. E jheller Gramplans dominerend.e Br/len. lokomotiverne

_29_

\

paa d.e Canadtske Baner gav et YråI fra slg, saa d.et l-lU fn koId.t ned- ad. Ryggen. Det var truende - ubarmhJårtlgt. Det gav m1g Gaasehud.. .Ieg ald. d.etl I[ar d-et Yrå1et af en Ylldorne 1 Raseri? Jeg lukked.e ØJ'rcrlne. Jeg legeder Bt YråIet kom fra to forhlstoriske Kårnpe/gler I Kanp paa llv og Ddd..

ReJsekammaraten var bleven loyal lgen. Han kred.sede lkke langt f,ra Faileburet. Karoline kom ofte og sang nKom Karoli-nen for os, og flk err* Bo11e. T11 Gång&Id hdUte han Kaffe i Paplrskopper* samt Chokolade og Konfeet t1I Marion.

Naar'Lejllghed gaves, tog J'eg Bl1leder af forskellige land.skaber og Indf/d.te, naar foget holdt ved Stationerne. mens foget Ulrte tr'orgåves var jeg paa Udkig efter Overrlshi§ssystemer* med m1g Kodak parate, Jeg f1k et Bil)-ede af en Nybygger 1 Canad.a, slkkert en uheldlg Nybygger. Det lykkedes mig ikke at fotografere den sidste Mohlkaner - Stlfinder eIl-er den gul-e IIlv.

i Kupeen var uukto1dellg. Stanken vånned-e man slg ti1. IIve::geng Toget ho1dt, benytted.e vi treJlighe6s]1 ll'l*, at gaa ud,enfor og faa Iluft - frisk IJuft og truften gar frisk* i Canada. Det var orrer 40 Grad.ers Frostr og Nåseborene f/Ites, som om de frls samrnen ved f/æte Aand.edrag. Yed Udaand.ingen stod. d.er en Dagpsky ud fra hverf Nå,seborr som d.er i Snrnle Dage stod. IId. u6 af Nåseborene paa Dragerne.

Det smår-tede l lrungerrre, en For:remmelse man ikke flr havd.e erfaret, Iled.en

som isnend.e Kul-d.e el1er kogende E[ed.e.

Der var ikke mange Adspred.elser. Irandskabet udenfor skifted.e fra Skov til. Sump. Fra Sump tl1 Smaabj'erge. land.skabet i-nd-enfor skiftede fra halvnlgne til helny'gne Smaab/rrr - fra SmaabÅrrr med rene eIler uurene End.er. Der var Smaab/rrr med. rene Nåserr og d.er var Smaablrrr ; med gysellgd rtrene Nåser, som de d.og tappert forslgte at g6r. rene saa langt Tungen rakte. Yl kom lgennem Canadas stlrste By, Montreal, hvor vi stand.sed.e et Par Iimer. Yl var ude* at se os 1ld.t omkpilU.

fand.t d,et altfor koldt- og skynd.te os tilbage t11 det varme log trod.s alle End.er, Nåser og Bleeri let var en hel lettelse, da Toget atter- begynd.te at glid.e.

Turen fortsattes forbi d.e store Ind.land.ss/er - igennem flere Storbyer', og end.elig oprand.t Dagen, da vl standsed.e ved. Byen Wlnnlpegr Re jsekanmåratens Maa1.

Vl tog en rfrend.e Afsked.. trrlarlon ofrede en Taare el1er to, da vi

men-

-10saa vor. rolk $taa d.erud.e paa den isbelagte perron, saa ene og forl-ad.t, med. Haandkufferten ved. Siden. Etan vinkede, og vi vinked.e igen, og d.a, lige med. eet, greb han Eaandlmfferte\, og sprang lnd I Ioget igen: rrDer maa våre en Borle endnu, iter ikke er bleven spistln Æagde han håeblåsende.

Ify'lende trak ivlarion Fad.eburet frem, og overgav den ulyklrelige Bol1e tlI s1n Skåbne 1 Wir:nipeg, Yi- havd.e nu tilbragt 2 Dage og 1 Nåtter I Babe\ med d.e forvlrred.e Forlrold. og d.e slette Såd.er, og maatte våre over lfalrrveJen tll Calgary, Det tynd.ede bestandig I Råkken af pe'( $aqererr og l,{arion og jeg kund.e nu bruge Sengehyld.en fo:roven som Pulterkammer. Der anbragte vi aIlg vore llaand.kufferter, vort snavsed.e lli og Fad.eburet, saa utroligt d.et end. lyderi Snart klrte vi igennem"Portage 1a Prårleh , Pråri-ens Port. Forand.ringen var ibjenfald.end.e* og kom pIudse1lgt. Fra skov, sumprBjerg og Parkland* kom vl ud paa den €anadiske Steppe. Man saa kun fråer langs Floder og omkring Smaas/er - eIlers strakte Prårlen slg ttlIlo:ri-sonten hele YeJen om - stund.om flad., som tro11and., andre Steder saas bUde, ru11end.e Bakker og Dale. Enkelte Fa:me, rnilevldt imelIem, lignede fra roget bltte smaa Dukkehuse. r store Tråk saa Prårien akkurat saaledes ud, da Yorheme, for fem og tyve tusind-e Aar slden smeltede Bråerree ved. slutningen af sidste rstid..

Yed elr Pråriestation kom en Jmgre Mand lnd i [oget. Marlon 1åned.e sig overl. og hvisked.e;"En af Fådrenes vårdlge S/nner!''

Mand.en saa god.t nok ud tils at våre af Ylkingeåt. EIaaret, som var Lid.t 1angt, Øjnene, Urkåden og Snittet i Jakkem vidnede. Et saadant strit kund.e sikkert lkke skåres andre steder, end i- Kongeriget Danrnark.

satte slgrlagd.e en ByJ-t ved Slden, smed flot det ene Ben op over d.et and.etr og tog et Magazin, med en 4dgen Dame paa Omslaget op af trommen. Saa fik lnan Øje paa vore Dannebrogsflag. Elan fo1d.ed.e Damen saumertG og putted,e hende tilbage l trornmear u6 af sJme, og kom over+ og presenterede slg som rngeni/r'KJår.. nGurnar,Kjåntn nDet var d.a morsomtrtt sagd.e Marlon Eler' var 11{ en Mand, man ktmde snakke med. rrElvor 1ånge har De våret I Canada ?nspurgte jeg.

Mand.en

-3Ttrlo Aar -at ryge paa?n

men

rE5o'fl(

her er vl sgur Drts allesammen Du! EIar d.u noget

Ingerllren flk en Danmarkscigar, og tordenskJold. gav lld - mln sld.ste .[,ske fra lanmark. Han blev rÅrt 'rSaa er d.u vel god.t i Gang nu?tr spurgte Jeg. nJeg er'sgur a1t for godt igang d.u. Der" er haardt Brug fo:r god.e Ingedi.lrer allevegne, saa man b11 tr jaget fra Eferod.es t11 Pilatus, o

oYe.r hele Canadaln ItHvor' morsomtrnsagd.e

Marion, og gottede slg, trEvåd. ska] I lave?tr spurgte han. ttAah - vl maa har fat i noget !and.. Jeg er landmanditt rrJa saa, n sagd.e Ingenilr€n. nEr P.er d.a Mangel paa Ingeni/rer her i land.et?r spurgte Jeg d.uperet. rrNåh d.u - Gur er d.er eJ; men alle Canadler er sgut Idåoter - 1lge kornmen fra Snitskolen. De forstaar lngentlng, og saa bI1 tr en anden En jo indforskrevet fra Ud.landetlrr Det tla rinelig nok.

[Har I nogen Ane]se omr hvor I vl] tage Trand?n spurgte han.

Jeg tånkte m1g om. Canad.a var Jo et stort trand.. Jeg korn i Tanker om den Rldhaarede 1 4dbenhavrtt tt,Ieg vild.e såtte Pris paa* at faa fat i noget af det her !and., man kan overrislein Ingenl/r KJår var nårrred at tabe Clgaren: tfDet var et raårkeligt Tl1fåIde, d.u kom ttl at nåvne Overrlsllng!

Det er sgur netop, hvad. Jeg laver'-- led.er Overrlslingsforetagendet

t hele

'Westenl

n

nEvor lnteressant, n sagd.e Marlon. niloh - d.a jeg kon ud her - ?est, saa jeg sgut strax, &t d.et hele var ved. at gaa ad. Eelvede t11. De aned.e sgurlklce, hvordan de skulde gri.be Sagen an. Jeg gik omkring nogle Dage, med R&errne 1Lornn,en-, og gJo:rd.e mlne Beregnlnger i Smugr og saa traf d.et slg saa svinehel.dLdf at Hovedmand.en fra C.P.R. kom ud.r. for at se paa Elendlgheden. Ilan Lagde Mårrke ti1, at jeg gik 6EEX og æ1o lidt sqfrret af det he1e.

Jeg t:roer nok, han blev lidt sur'i men han spurgte n1g d.a, hvad. fanden jeg glk og grinte ar. Well - l faa Ond fortalte jeg ham saar hvad. jeg grlnte &t, og I kat sgut tro, han spld.sed.e baad.e ØJrae og firen, d.a d.et gik op for ham, hvor slmpel Opgaven egentllg Y&r r

-32-

nig kororne ind. paa Kontoret i Calgarg nåste Dag! tt rr0g talte d.u saa med. ham der?n spurgte Marion. ilJa Jb, Ja Ja, ia jal Han gJord.e mlg sgu' tiI cheflngenfir for

I{an bad

hele Fo=etagend.ett ft nllvllken Årertt hvlskede Marion. nElvilken .[,re for Danmark - Ja for a1le Danske i Canadalrr rNaar r kommer i Nårheden af calgary, vi1 r se en stor s/ paa mange tusinde Acres. Den har Jeg sgut lavetl d.et var netop mln storæ rd.e*at lave en saad.an s/* for at have yand i Reser:veln Desvårre skuld.e Ingenilr Kjår af* ved. Byen Regina. Vi var e1lers kommen saa god.t i snak, og d.et er' slkkert ikke hver Dag, man qy'fier en saadan trand.smand. EIan gav Ma=ion Ilaanden, sård.e1es folkeligt, og ieg fulgte I{r. K$år tll Udgangsdfren. Da vi rystede hlnand.ens ,

Ilaand, sagd.e hant nKar d.u laane rnlg en Dollar?ft nfkke saa god.ttt, beklaged.e jeg. nJeg har vist kr:n to erler tre Dol].ars 1 Konta,nterl n nJoh - men d.u har rimeJ-igvls en Re jseeheek do$n nnet har jeg; men der er langt tt1 Calgary endnulft rfKedeligt ossel Jeg glemte mln Pung paa llotellei.

Den 1lgger sgur under Eovedpud.enlfr

Vi snakkede lidt frem og tllbage. Ingenilren fik min ene Dollar.

Da han stod. paa trinbr§,d.tet, vend.te hah sig: ItMen d.ette er altsaa et Laanl E11ers viI Jeg sgut ikke hatteni Yi gav Elaarad.slag - lnÅjtideIlg. nAltsae kun paa d.en Betlngelsen, raabte han fra Perronen. ngs l/i y-s *

igenl

tr'ar:vell r

Ioget d.undred.e over Albertas Prårler. Det var fem ldgn slden, vt kd:rUe fra St. John. Fem Dage og fem l(åtter af evlnde1g Klak klakkelak, EI.k klakkelag. Yi nå:med.e os Calgary - skuld.e ankomme Kl. Otte Morgen. Karollne var nu d.en eneste Yen, vi havde r t hele Verden.

Elan kom trofast med Kaffe og Konfeet.

Jeg var tidlig paa Benene denne histfrrlske Morg€r * for at korume f/: st' ti1 Tollettet. fleg trak Fad.eburshylden nedr og f/Lte efter vor 1111e, sorte Kuffert. Den var forsvunden. Jeg gned fi1nene, stod. op paa Såd.et; thl at se er at tro. Yor kåre, 1i11e, sorte Allehaand.elcuffert vgs f$J'et. Man havde godt nok hlrt og 1åst om flyrrend.e

_11_

Kufferter -

d.ettel

a}le vore Attester., vore Bll1ette:i', Barbersagerr iiaar:i.fgd.er, Krlttejerr:, og mange and.re Forslqdnnelsesmid.ler'1 Daas.er og Løker - for lkke at tale on mit Kodako og a1le.mine negative Plader fra hele Re jsen..

Karoline var ud.e af sig splrr.

Elan vild.e tråkke 1 N/dbremsen. Han forlangte, at Togflreren skuld.e foretage en Åjeblikkellg Yisltatlon af a1le Pa?aeererd og perv I sorur:f.e - trokonottvflreren iberegnet. togflreren var mere l1gevågtig. Yi skulde slmpelthen meld.e Kuffertens Flugt tlI Polltiet i Cal-gary.

Dette gJorde vi senere. Men, d.en 1i11e, sorte Drabant var nu een Gang kornnen 1 O:rbito og kred.ser antagellg tlI denne Dag. Yi'stod. i

men

d.en

Den indehold,t

flotte Yentesal i Calgary. Det var

S/nd.ag Morgen.

Det var bltterlig kord.t ud.enfor'. Jeg havd.e een Dol1ar og tre og tyve Cents paa Tromrnen. Paa flfulvet var store rYlarmorfllser, sorte og hvld.e. AIt Tråv§rk var Eg, fitrtr og Ya1dndd.. Overlegne Mandstyper i lange Pelse og med fantastlsk tyksaalede Oversko, gik* velbehageligt frem og tllbage, rygend.e paa lange, sorte Clgarer - og saa aparte ud.. Der var enkelte Damer- ogsaa i Sk1nd.pe1se, Damerne havde skarlagensrfd.e Klnder og låber - Pander, Nåser, Hager o§ Ilalse målkehvide. . . . d.e Danske Farver.

Idarlon og Jeg stod der* omgivet af vort jordiske Gods. Fad.eburet indtog EIåd.ersplad.sen. Canadierne send.te os nu og da et ,rr"Uf=rigt, med.11d.end.e Øjekast i Forbifarten. Man kom uvilkaarlig tiI- at tånke paa d.en aarllge Begivenhed. d.erhjerrure, naar marl on Foraaret hentede d.e nyllgt ankomne Polakplger o§ Karle trd, t1I de forskellige Gaarde. nHvad.

1 Alverd.en skal v1 gÅre?tt spurgte Marion. nYl skal selvfllgelig flrst og fremnest fdae et ltotel!n svarede

Jeg

verdenskendt.

e

Marion havd.e en Slags sj$tte Sans* og vidste, den var gaI. .Ieg var: frimod.lg* som en Stud, d.er tråld<es tl1 Slagterea.

Jeg fik anbragt Marion paa en Egetråsbånk med. alle Kufferter ved Slden* og Fad.eburet underreeden. Hun flk strånge Ordrer tl1f lkks at forlad.e Stillingen. hi,lu,*ur*i.*r,.u.i je paa glk udenfor', .feg f:.k IIotetF et fi , t#rrs -eter GadenrXl6El[rr6E]( og henvend.te mig ved Dlskenc ttSleep - Iloom - Bedr n sagd.e i'eg.

-'14-

bag Dlsken nikked.e venlig- og pegede, ve m1t Nalrn. .feg skrev. rrFive Dollarsrrf sagd.e han elskvårdlg.

Mand.en

at jeg skulde skri-

Jeg rysted.e paa lfovedet* og slog flot ud med Efaanden. trFive Dollars, pleasern hans Ansigt blev a1vor11gf.

Efter megen lceappen op viste Jeg ham mln ReJsecheck; men tilsyneLadende var han kr::e interesseret i Kontanter.

Nu glemte Jeg gavtyveagtlg d.en Smule Engelsk, jeg kund.e, og wllde tråkke mig tilbage, da han s$d. for Boven: ItKan De tale Norsk?

I Ly'Uet af kort lld

tt

satte

Nord..nand.en

mig nu

ind i

*Zgråsselige Situation. Mln Chicagocheck var ugyldlg 1 Canada, uiEåiCfo* jeg ,rl"Lrt havd.e en Kautionisto... A1 Bankforretnlng var lukket on S/ndagene...

Toget, d.er skulde bringe os ud hos 0nke1 Peter*(d.erom senere); Sfk ikke om Slnd.agene he1ler .. . Ophold. paa Eoteller 1 Canad.a* betaltes altid forud. . .. 0g endeIig, som Rosinen 1 Pllseend.en3 6 den Danske Konsul i Calgary var paa Fer1e.

Jeg stod. lgen paa Gad.en-med een Dollar og atten Cents paa lommenr Jeg havde lqdUt en Cigar. .Ieg tånkte paa Marion og paa Fad.eburet og Jeg tånkte hbjt og 1nder1lgt:allvad l Ifelved.e skal Jes gdre?'t En stor Betjent, kIådt i Sklnd, kom d.askend.e forbi. EIan saa l1dt rnlstånksomt paa mlg og mlne Ylb.esklndsstlvler; men gik vld.€re. Jeg fik en Ide. Jeg satte efter ham, og ylrte ved hans Arm: ttNybyggeren, sagde Jeg forf jamsket.

Han stand.sede, grund.end.e. SkSmd.somt fik Jeg

rettet det tilnlmml-

granterl Han nikkede op og ned., neget, meget langsomt, som en Betjent bÅr.

Jeg fik en ny Ide. Jeg hrappede Overfrakken op.r og viste ham Dannen

brog. Han saa uforstaaend.e paa m1t Yaremårke. nDan:nark, rr sagd.e

jeg.

n0h Denmarktrf svarede han r oB Ansigtet blev ml1dere. EIan tog sig god Tld ti1 at ove:sreje. EIan skubbede Pelshuen ned. 1 Pand.en " og kUed.e Nakken. Han saa paa Uret, og kldede Nakken igen. Nu kom mln sldste, store og tredie lde; Jeg Io:appede ope, 1 fem og tredive Graders Kulde, helt lnd tl1 mit allerlnderste, hev min Cheek frem,rog'gav den ti1 Kolosseno Derure Gang kUede han Nakken inderligt og 1å,nge. Han gav min

-75Check

tilbage,

begynd.te

at gaa ned. ad. Fortovet og gav Tegn, Jeg

skulde f/Lge. Såre [anker foer lgennem mit Hoved r . .Såt jeg skuld.e arrestere$?

Hvæd med Marion? Evad med Fad.eburet? E-vord.an skulde Jeg komme I Forbind.else med hende, og faa overrakt hende de faa Cents Jeg havde paa f,omrnen.. Dette var 1j-dt forskelligt fra=o at Mre omkring 1 Jagtvogrl og se paa Ejendomme. Men BetJ'enten og jeg fortsatte Spadsereturen- Endelig standsede han ved. et stort IIus- og bankede.

En ung Mand. aabnede D/ren. Ifan gav genkend.end.e Betjenten llaanden.

De snakkede og 1o og slog hlnand.en paa Skuld.rene-. og saa drillende paa mig. Yl blev budt ind. Polltinanden kund.e ikke b11ve - han f1k en Whlsky og en Cigar, slog mig kammaratlig paa Skuld.eren* og gi-k.

Den unge Mand bld. rnig en Stol og en Drlk: nOd

- du koruaer llge fra Gammelland.et?n Eet Udl* som Mozarts Iry11ef$Jte....

Vi lånedec os tilbage i Stolene, og han begyndte at §pfrge. fortalte han aIle mlne Genvordigheder. nMen hvor har du da Konen?'

Jeg

rEu:r sidder nede paa Banegaarden*o8 venter paa migåi IIan sprang op ! tt,famen - Jamen- du glade Yerden -- og her sidder vltn Ilan startede Bllen 1 den varme Garage, og vi Elrte i rasende Farb lgennem Gadertre i Calgary.

Marion var grådefårdig. .Ieg havd.e våret våk 1 to Timer, og hun var sikker paar Bt Indianerrre havde fanget ni-g levende, og at iega maaske 1 bed.ste Fa1d. vilde kornrne tilbage* skalperet.

Den unge Mand, Knud. Hansen, og Jeg+ fik 1 en Fart a1le Kufferter Iåsset ud. i Bilen. 'tEn'd.et osse jeres?'r spurgte han - og pegede paa lii"O:"r.1@ri^* 'tra, d.et er vort Spisekarunerr tr svared.e ieg* og v11d.e hive dffi ud. paa Gulvet. K:eud. gav d.en et Spark tllbage: rGJ.em den,n grlnte han.

Knud. Hansen var Ungkarl. Elan ej'ede tre andre Euse, der a1le var teJ'ede ud. Knud. var lige kornmen tllbage fra Krlgen - og England', hvor han havd.e truffet en ung Pige. I ldOet af et Par Maaneder

vilde han re§se tilbage igen, fejre Bryllupet,^ og bringe Brud.en med. sig æ ti1 canada.

Knud lavede Kaffe. Han Uld os at fÅlle os hJenme, og d'et blev

.

-56hen paa Eftermi-d.d.agen, fÅrvL

fra

fik fortalt

ham

alle nye Begivenheder

Gamrnellandet.

Nu foreslog han at kÅre enx tur for os* og vise os Byen.

Knud fortalter &t Ordet cargary er af rnd.lansk Oprindelse, og

§EåFES;rEsiilrrrExxrrEdrnEE-xlråfiÅnxxEEi[åffix$axexEåfrx6iil(Ix]tx?§xm6xårIxx

b'etyd'er'trStårkt rindende Yandn, Senere Wrte han os til et Hotel og lejede os et Yårelse. Ean tog os paa Bestauratlorr+ og betalte.

Haur tog os paa Theater- og betalte, og han klrte os tllbage ti1 ltotelleto* og loved.e at kald.e paa os nåste Morgen, saa han og jeg kunde gaa I Banken sarrmen.

Krrud' Iransen bankede paa vor DÅr nÅste Morgenr oB vi havde Frokost §ammena lernåst gik Iuren t1I Banken. Knud havd.e en lang samtale med Banloanden, der studered.e mi_n Cheek nbJe. Han lagde d.en omsider paa Bordet, og K:rud skrev sit Narm paa et papir, Han og Banlqanden talte fortroli.g samrren en Stund., Knud ven0te slg mod rnig: rfHvor mange penge

E{W

/nsker

du?il

hund.red.e Kroneri Fem 1åkre, fed.e' t].ve-Do11arssed.1er n

blev lagt 1 rnln Elaand..

ruren til toget. Knud slog mlg paa skulderenr kan du saa nok kdbe Bllletterrre selvrrrgrlnte han. nSig nig &eud., hvor meget skylder vi?n 'rlngentingj, nved d.u nu hvad, Knud.l Du har i. betalt for os a1le ttslud.der og Yrlv1l Dr betaler mlg ganske slmpelt tilbage ved,6 at gdv" d.et samme for' en anden landsmand i Knibe, som En gjord.e for mlg -- og som jeg nu har gj.ort for jerln .n tlan satte sig rask ind i Bllen: Nu §ik n'Nu

[Farvell

Paa Gensy4> og god. Vind.lr?

Igen rullede vi ud. over Albertas Prårle- paa VeJ mod Imicana, 0nke1 Peters Ejem. Dette var i-kke et Imnlgranttog. Dette var et rigtig Mennesketog., Der var god. plads. paa d.e bUae såder, og Kond,§rkt/ren var Ltiflig over a1 Maad,e. fran prfvede at underhold.e- og satte slg imellem Marion og mig, @unders/g-te vore F1agr. og spurgte om vi kom fraXsrtrtrEE( Svejts.

Svlgerfar havde faaet svar fra Fåtteren i Cahada pr. Omgaaend.e, flr vor AfreJse altsaa Onkel peter.

Onkel Peter var gaaet Hand.elsvefen i Dan:nark, da han var umg, og

-17ver

XI endt op som Uddeler i en Brugsforening. Men han havde våret en selvstånd.1g Fyr* og kund.e lkke godt taale, at Blnderne - Bestyrelsenpr/ved.e at give ham god.e Raad. ned Ind\db af Svedsker, S;maa1e og Ed.lke. Elan bed sin knusend.e Foragt for Bond.estand.en 1 slg et Pa:r Aar ellenr tre, f/r'han explod.erede - sagde Pladaen op* og reJste t11 Canad.a med. Kone oB Blæ L L9L2.

Svlgerfad.er "tg#r 8t 0nhe1 Peter havde mistet sit ene Ben ved et lllykkestlJ.fålde stra.x ef$er: Ankonsten tl} Canad.a. Endvidere, .at Orkel Peter nu sad. paa en Farm paa 480 Acres - at Onkel- Peter, fo:r ganske nyIlg, havde EdUt yd.erligere 800 Acres 1 en ny Dansk Kolonl et hund.rede MiI"e fra hans llJemfarm. 0nke1 Peter havde [racto:r, Tå:rskevårk* og a1t tånke11gt tr'armnraskinerl -- han eJede over et hund.red.e KreatuLrer, halvtred.s lIeste, Grise, §fns og alt kvad lljå:rtet kund.e begåre.

Onkel Peter'kund.e

ilzrrrrar-lleieql

altsaa ikke våre helt

DLJ i'"*t luu*

Lttlb" -"h''La

a1mind.e1i.g.

I

-\rrty' nlrricanal tt raabte Kondr:ktlr€rr.

Manion og jeg gik ned igennen den li1le Prårj-estatton.

I{usene laa ved. hver Sid.e* som kåmpemåsslge Iråkasser'1 nåsten €rls.

Der var et FåsX Par lnÅJe l{ved.eelevatorer ved. Banen. Paa een af d.e

st/rs.te

Kas.ser stod.:tf General Store.n nDer bor altsaa en Generalrrr sagd.e Jeg bel§rend.e -nog han hedd.er Store I rl Marlon mente ikke, det lignede en Generals llovedlcvarter. nSe aIle de Po$ter og Pand.er l Yind.uernel Store er da osse et r.:muligt Natrnltt

ttDet slmes jeg da ikke.

Ilvad

med.

Stenhugger Y&rkr

Hvad. saa med Barber pa,& Bornholmtrr

Stue l Nysted

?

f?Evor

g d.u morsomi n Yi gik ind 1 Generalens Kasse"= og vakte strax Opsigt. Yt kund.e se r at vi blev Orlftet. Der stod. en stor, tylcmavet, rldgloend.e Kakkelovn mid.t paa Gulvet, og vi gik hen og varnede Hånd.erne. Generalen kom over - I1dt genert: nPit?fr spurgte han . , .Teg syntes, d.et var et und.erllgt Ord, ry

,Å.. Generalen

rframede

slgr

og kom vld.st

til at

-38-

nPit RasmJusen?n Det gik op for os, et han mente 0nke1 peteri Han tog stt ur frern* og vi-ste os K1 . 4. IIan peged.e paa Gul.vei. . nPlt here I n sagd.e han.

AlIe var interessered.e. Månd sad paa Kasser og såkke og tyggede enten Skraa1;**el1er Jordnld.der* ud,en at tage Bllkket fra os. A11e sSmtes at v1åe'i om yor Ankomst.

Generallnd.en kom ind ned. Kaffe og Kage --fire kom en 1i1]e, skågils Mand. ind. Hans Anslgt var q/rkt og vejrbid.t, og han var lflrt en Faareskind.spels, der hang i Tuåv}eronkring ham - baade paa Årmer og Ryg. AI}e flokkedes om ham.

AIl-e vild.e våre fÅrst tlI at fortåkle.

Onkel Peter'kom over ved. d.en tyl«naved.e Kakkelovrro Han var bevåget.

End.e11g flk han sagt tll Marlonl rEvor d,u d.og ligner' d.in lflori n Generalen, Generallnd.en og aIle d.e tyggend.e Månfu omrlngede os tre ved Kakkelovneno Der var stor kornmunal G1åde, d.en Dagi I Generalens Kåmpekasse 1 Irrieana.

Der"r var Iå Mi1 ud. t11 Onkel Peters Fa:m. Marion og jeg 1årte en De1 paa d.en Iuri Man gaar lkke paav- Opd.agelsesrejse tl1 Nordpolen, Sydpolen eller'Canadas Pr&rier ved. Ylnterbld., Lf/* tynde Sklndhand.sker', Patentlåd.ersko e1ler stiv Eat. Ifesten var hvid. af Frost. Den tlø at a1le Kr'åfter. Den lllle §1åd.e sllngred.e få.Itr og Onke]. Peter snakked.e i ee& Edre. Da v1, stlvfrosne, drejede ind. paa Farmen, raabte han: rNu maa vi hat Dannebrog op, Morlrr Der' var saa hyggeligt I det Iil1e Farmhus. Morr var paa Fårde ove::al:t. Yi f1k Kaffe. Gr{åofonen blev sat tgang tiI .Lre for os, og spillede nsåterJ'entens s/ndag.n Hver gang pladen kom tll End.e, flyttede Evalii strax Naalen overr og Såterjenten begynd.te pea en frisk.

ItDet er en ny Plad.ern p'ndskyldte Mor, nEvald elsker den!n Der var saa meget at tale orn.. Eva1d. og E1len lyttede. Evald var rt Aar - E11en bare 9. Da Evald vild.e starte såterJenten 1gen, sagd.e 0nke1 Peter; nHold. nu op, Evald.l Eer har du en ri-gtlg levenPaa Slaget

_r9_ d.e Såterjente,

0nke1 peter

du kan snakke med.lr

fortalte - Mor'fortalte - Marion og Jeg fortalte.

Dagene glk roed. sysllng, Flagermuslygte-Hugnlng og lange Rldeture ud' over d'e store Arealer* for at efterser &t Eleste Åg Kreaturer havd.e Foder, var l slkrrerhed. og 1rå for d.en bldend.e Kulde. Det var 4ddvendigt* for at give Kreaturerne Drikkevand* hver Dag at ride ned. tLL d.en 1111e Frod, der 1db over onkelrs land., og hugge l{u1ler I d.en tykke Is. Jeg fik Mut varme Pelss tlter, oversko, tyklce Bukser samt Naad.lg-

herrehand.sker..

onkel Peter var* som sagt- iklce helt a1mind.eIlg. Han var et vittlgt Hoved.t.Iran havd.e sans for d.et Komiske. Han;mded.e at tale

det gamle trolland.ske Maa1.

Onkel Peter var nåsten sygelig selvståndig. iia.,.,,,æe-t.e.:lvaritåssarrsyge1i$hJå1psom1mod.Marionogmig.

Naar een af os fortalte en grinag$lg Hånd.else fra Gammellandet, komlran tiI at 1e saa hjårteligt og hy'Jt, at han blev helt borte Mor slog han da paa Ryggen; fiEusk nu at tråkke yeJret, Far.lrt .

0nke1 Peter v11d'e så1ge tr'annen her 1 iMen jeg har alle Dage f/tt

rrrlcana.

Han hold.t af Egnen: mig som en eensom Mandlcocrc herl Man var f,ori ganrmel, da man kom ti1 canad.a, ti1 at 1åre sproget rigtigt, faneme -- man bIltr gårree ti1 Nar, naar man har en forkert Udtaleln

Der'b1ev aldrlg talt Engelsk i lliemmet. Det lcreb for E11erb at fiL3e med. i Skolen af samrne Aårsag.

Der boede en Dansk Mand., der havd.e en Æo:rsk Kone, ternnelig langt f::a rmleana. onkel peter fortalter &t han for et xEsxfi Aars Tid sid'en havd'e ,n/at dem paa Posthuset, og d.e to Månd kom hurtlg/ j- snak. i{Iand'en inviterede djårvt onkel Petero med samt kele hans Famllle tll at bes/ge dem hurtigst nuligt; trMen Kon&n - Norskeren - fik hurtlg slaaet mig koldt vand i SImdE Blod.et, faneme. Hun saa op og ned ad L{and.en, og sagde: il'Dr beter.saa mange, DU Jrn

rrDansk Folkesamfund.n havde

sikret sig 72 Sektloner land., fra C.P.R. ved Byen llayne, for at starte en Dansk Kol_onl. Tfla;me laa

omtrent I00 ilI11e fra frrieana.

0nke1 Peter havdgo Aaret tlr<-sikret sig rå sektion tand hery

-40-

for at komme ttlo'-at bo lblandt land.smånd.. IIan raaded.e mig ti!r,orgsaa at kdbe !and. de?'c og drage ti1 I{ayae sammen med dem, saasnart han fik solgt Farmen ved lrrlcana.

To og halvfjerd.s Sektioner - et Area1 lidt st/rre end I'4den llaa altsaa der; og ventede paa danske Nybyggere. Betlngelser:ee for at ku:rne ElUe trand. i. Kolonien varr at man maatte våre af Dansk Afstamning - ligegyldigt *##h man kom dirtkte fra Danmark* eIler fra et hvllket som helst and.et land. I Yerden. Kolonlens Navn var nDalumn.

C.P.R. havde overladt Salget af trandomraad.et tlJ. en Mand, .fens Hvas, :ffa].gt af Dansk Folkesamfund - Mottoet var', at d.en der kom ffi:rst til Mdfte, flk fÅrsf malet. Resultatet bIev, at velhavend.e Danskere fra U.S.A. allerede havd.e lqdUt store Arealer te'r Spekulation; men der var d.og stad.ig erkelte Kvartsektioner aabne hlst og her - begrlbellgvis af en rlngere Kvalitet..

Jeg havd.e forlångst fortalt 0nke1 Peter om min Mdhaared.e L Klbenhavn. Frit !and. og Overrisllng.

Onkel Peter havd.e set skålmsk paa mig: ItEla -- ha -- ha --- hahahahahahal net frl land er, hvad. man ka1d.er Elomestead.si Eomesteeads flnd.er au I00 M1Ie borte fra Baner, Stetloner og Krlstend.om, faneme I nMen er d.et frit saa?rt nJa Gut er d.et frit!

Men tånk d.ig nu en SÅaag Morgen, at Marlon vi1 i Klrke -- og for'at komme i Kirke, *æ, maa r klre, erler rid.e, som fra NyEdblng F. , t1I Nakskov tilbage tl1 Nylqdbing - og igen ti1 Nakskov, hvor Gud.stjenesten erl Det er nåsten vårre* end. Paulusts Rejse tl1 Ron, fanemeln nDet er r:någte11g en lang turtntt'Og hvls d.u har en Spådekalv &d ,a1g, en Pattegrisr eo Såk Kartofl-er'-- Nåh, hold dig heller i Nåaheden af Futtogettn nMen Overrisling er d.a logetrman kan benytte sig afo. uden at rejse saa langt ud. i Yil-dnfsset?n trEla hahahahal OverrislingJ Fanemet Det er sgut --ha--hal- l,\r*li 54*^ttt.; deh bed.ste gffisæ C.P.R. end,au har lr<ign#udr, Æe ie^r-fd++++.. I rdi ^-ta - Nåh - glem hel].ert Overris,linger, frlt trand. og Rldhaarede t Kdbenhavn for en Iid. -1 långe nok til at faa 1id.t af d.et Påred.anske ud. af Systemet *htJ ,L*-i d.u viå låre at staa paa egne Ben. Dr irtf Iåre, at du 1lcke engang rr

-4rt/r stole paa d.in egen Bed.stemor. Dr I.årerr Bt dln eneste, sand.e Ven er Pengepuulgen - hvls d.en er fuldl Ovemlslingl t Du maa faneme betale urere for Overrisllngsvand.et end. for selve Jordent tr Vl startede

! Morgen. Det var ragend.e q/rkt. Onkel peter var en Mand., d.er forstod.r at Morgenstund har Guld I Mund. Ean:ri-d.ste af Erfaring, at Turen fra Farmen 1 Irrleana tl1 Dalun ved. Ila5rne, kr:nd.e gdres paa to Dage. En 1111e By, Rosebud, var Maalet for flrste Dags:rejse. Vi lod Ridehestene tage d.eres Tld..

HEn forpustet Hest*er en d.bd. Hesttn sagd.e Onkel peter.

Da Solen håvede s1g over Ho:rlsonten 1 Øst, var vi langt fra Morr og Mari-oa. Nu vlste Prårien stg for mig; i sln overvål-d.end.e Eensomhed. s:reen 1aa end.nu i alre lavninger; men Bakker og gd3aearag var. bare. Enkelte croeus var'alLerede godt paa YeSr- og rakte braa rur:.ger af Foragt efter vlnterens rilbagetog. Foregangsmåndene bland.t de smaa Jord.egern (Gophers) var oppe+. og sad sqn trfExEFXX Kegler'paa tuer og stene, forund.red.e over, at et nyt Foraar virtkellgt var kommen, og at den lune Forqarsvlnd.r se€ds{ snigend.e var trångt ned I d.eres Elul.er, forstyrrende dem 1 d.en 1ange, hyggellge K1.

Ylnters Åvn.

Gråvlingen sov endnu. Den havde Masser af Tld..

I mange lavnlnger fandtes Kår, Der var lntet aabent Yand. endnu, d.er,-for lngen Yl1dånd.er.

MlI efter mlJ. efter niI*- red vi* uden at se andet end aaben Pråri-e. Aklrurat saad.an saa Prårien ud 1 de Dage, da Mc.Kenzle og Davld {p}røqFraxx Ehompson foretog d.eres Erpedltioner 1nd til Canadas EJårte. Kun BÅfnfel-en savnedes. Den hvld.e Mands lldr/r havde mejet d.isse stolte lildå"-æ ned, lx" Øbet af ganske faa Aar -- ubarmhjårtlgt, menlngsldst T.,ystmyrderl, ku:a for at skåre Tungen ud,+- og J.ade Resten :raadne op, Nu saa vi i-kke Blflerne i levend.e !lve, kun de tragiske Yldnesbyrd.

Allevegne - paa Bakker og i DaIe - 1aa Skeletter og Kranier af d.ette ådle 4merikanske Storvild.t.

Paa Kryd.s og tvårs - langs IfixlsT-Xilf Fod.en af Brakker* fandtes dybe Stier', hvor disse Kåmped.;rr. - for mind.re end. et hr:nd.rede .A.ar sid.enr-havde vandret i Gaasegang, bllndt fdlgenae den stårkeste Tyr tl1.

Yandingss te derne.

Onkel Peter

fortalte mig a1t dette.

-42A11e hans Beskrivelser or:o torO#hs Dage* fångsIed.e mig.

Naturllgvls havde Mor glvet os hver'en Mad.pose med. SeIv bragte vå Ilavre tiI Hesterr€r

Vl holdt Hvil for at spise* paa en MJ, t/r Bakke - med d.yb og U[ld. Prårieuld (#rt, Gnås) . Ilestene aad lidt Sne, fir d.e flhr Elavren Yi satte os 1 lllden. Onkel Peter humpede om bag Bakken - uCl af SJme. Da han kom tilbage, sagd.e han; nJeg maat$e om at skide paa li-aturens Yegne, som, han sagd.e, SoId.atenrl .

Vi begyndte at splse: trKendte du Rasmus l{dt1er i Edmosen?n *Jeg har hl:rb om ham, men Gllers lkke. Hvad. med. ham?tr ItJo,ser du, Rasmus og Elanne var blevne d.aarIlge I Maverrre, Saa Rasmus glk ud hos Dr, Johansen i Nysted. - og Dr. Johansen var Jo lkhe en hel-f almind.elig Doktort Ean saa paa Rasmusa oB spurg:te onr hvad. der var ivejen.

,Io- det var d.a Maven. nJasaai llar de Aabnlng?r Rasmus stlrred.e uforstaaend.e Baa Doktoren. nJeg mener, har d.e Lff/rLng§tl Rasmus d.reJed.e rund.t med lluenr og traad.te s1g eelv over §itr:.atlonen var pinJ-lg. Dr. Johansen håved.e Sierarnent

Tåerrre.

nKat d.e komme ar med Excrementerne, Mand?n Nu forstod. Rasmus, han bLev anklaget for noget, han ikke havd.e gjort. Elan bLev tvungen til Selvforsvar: nlferregud Hri Doktor - vi har aldrig hart saadan noget I vort EIus.-Yl er kuls Slmaakaarsfolkr oB --- r tt Ka t de ski d.e? rr s purgt e Dr . Johans en mi1 dt .

Dette forstod. Rasmus: trJo Tak Hr.Doktorl .fo Takl Der er enne et trå ude 1i#mosen saa hlttr et Jeg enne kat sklte over detlrr Dla§nosen

Vi ind. 1

var stll.J-et.

ankom til Rosebud. om Aftenen sent. Vi trak vore Rlileheste en K§mpekasser og Ind.ehaveren gav dem gdrEavre, Yand og Nattedesfomfd.eJ.s 2 Dotlars Fr. Eest. Derpaa glk vi ned. lmeIlem

1ogl, d.e to traditionelle Kasseråkker. llJ-synelad.eniie var alle Stationsbyer paa Canad.as Prårler ens. Kassernes Stlrrelser varlerede - KuI/rerrre variered.e - Råkkefll-gen varierede - ln€rr ellers- man foer

-41-

ikke v11d. I hver By fandtes en stor General-Store Kasse en 1111e Post-Ilus Kasse - en 1ille Cafe-Kasse en någtlg ReJseatald-Kasse, omtrrent m1d.t i Byerrre var'd.er går.ne to Kasser stlllet ovepaa hln and.en - en saad.an Dobbeltkasse var Eote1let.

Oakel Peter og ieg gik ti.dllg 1 Seng. Yi var godt udmattet efter den 45 Mile Rid.etu-q* og havd e Åmme F/le]ser'. baaile her og der.

Kl. fire, nåste Morgen våkkedes jeg ved., at 0nke1 Peter rusked.e I mig. Ean var paakl$dt I oDag og Daad. er Kåmperj-mtr sagd.e han.

Da vi red ud af B.osebud, var det qdrk XIat. Intet lys saas aoget steds, und.tagen ved Rejsestalden. Indehaveren stod, 1 Dlren* med.

Flagerrnuslygten 1 Haand.e4r og vir:ked.e Farsrel. Jeg var morgensu.r.

Ikke nok Slvn - og a1le dlsse /mme Forr:ernmelser. Onlrel peter snakt kede og 1od.r sour om han ikke lagde Mårke tiI n1t daarlige lIurqfr.

Ftan fortalte C.P.R. s Elstorie : Det var 1 Flrserne, at de byggede Banen fra Atlanterhavet- t11 Stlllehavet. Den unge $anad.lske Regering, soro ffrst blev formet 1 1857, burd.e selvfllgelig selv have bygget Baneni men Foretagend.et saa a1t for uoverkommeligt ud - d.esud.en var d.er noget Ballade med d.e forenede Stater. Da var det saa, at en I[aandfuld €ngelske Rlgnånd' danned.e et Selskab, som d.e kaldte the Canad.tan Paeiflc Rallw&Xr og d.e paatog sig, at bygge Banenr som det sfntes, gratis.

De forlangte lkke kllngenae I'tdtt # som Yed.erlag. Nåh - d.e var ganske and.erled.es besked.ne. Som BetaJ.lng for d.ette KåmpearbeJde, lnskede de bare en Strimrnel trand. tgårs over Canada - 40 Mile bred, altsaa 20 MiLe , df vårdlUst Ylld#fo" ud ti1 hver Side fra BaneIlnien. Den §anad.lske Regering tog g}ådestraalend.e 1mod. Forslaget, d.og paa d.en Betingelse , Ltr landprisen ikke maatte overstlge JDollars !r'. Acre for eventuelle, fremtidige Nybyggere.

C.P,R. slog til, og nu spillede de d.eres f/rste Trumf .

De. solgte nenlig trand.et t1I &""1".p" forrned.e et nyt Selskab, der Mute hele Red.erigheden til I lo1lars pr. Acre. Nu var Kontra§ten med' Regeringen ug'yIdig; thl nu var d.et trEIff Andenhaddsland.

Nu kunde de selv besternme prisen til Setlerrre.

Den unge Regering maatte stiltiende finde slg 1 Transaktlonen.

C.P.R. havde endnu Tnrmfesset tllbage; men d.et blev ikke spi11et, fir de havd.e hele Banelinlen lagt fra Østkysten til KllppebJergene 1 Vest,

-44KlippebJergene j Disse var d.en tilsyneladebde uoverkommellge

f/r S tillehavet.

Der var forskelllge Passer, hvor d.et ganske vid.st godt nok var muligt, ved. ldd,sforagtrYovemod og llholdenhed. at sIlppe over BJergene'paa Hesteryg -- mer*: bygge en {g-ggbane??

Der var Krageredepasset - der var Helved.es Port -og der var

Forh1-nd.ri-ng*

Hestesparkpasset.

Nu satte C.P.R. Tilkaarenel Alt Territorlum 1 BJergene var vårdi1dst, sagde de. Derfor kunde der iklce våre Tale ory at mod.tage en Strimmel Lrand.r40 Mile bred., der var lutter Klipper og egentlig kun en Steudrken - som Betaling for' det våIdlge ArbeJde bygge Banen fårdig.

Regerlngen P:rotesterede .

C .d.R. stand.sed.e Arbe j d.et.

Regeringen dnsked.e da.. at Mre d.e nye Yi1-kaarroB C.P.R. Iagd.e Kor.Uene paa Bord.et. Strimmelen fra Atlanten til KlippebJergene skuld.e våre dobbelt saa bred, - altsaa 8O Mile.

Regeringen havd.e it["{ Yalg, men SE}6X}g6Exl5X samtykkede. nsld.en Bygningen af d.enle Bane*. har C.P.H.. sid.d"et med. lceusend.e gode Kort paa l[aand.en -- faneme - og heller aldrig våret bange forr at spille Trunft DLn d.en Rfdhaarede 1 Kdtenfravn spllled.e jo d.a ogEaa en ternmellg god. Sty:rro]t ud. tll dig - fanene- ha -- ha -ha --- hahahahahaln

at

Det var forlångst bleven !ag.

I en travning kom vl tl1 en Boplads. [re* flre uma]ed.e Skure }aa langt fra hverand.re. Der stod. en MSS/Jfe lodret op fra d'et err€r Der 1aa et Par Kie:,' og tygged.e Drfv. En Eund kom halsende 1mod. os. Dlren til Rlgskuret blev aabnetr oB en Kåmpe viste sig.

Yi red. op.og hilste. Onke1 Peter kend.te Kåmpen- og plejede at stoppe for Kaffe.

Kåmpen var rfdhaaret, Irsk og hed Patrik. Yi vand.ede Hestene, og patrik smed lidt iI6 XXXEfdfiX ti]- d.eB. Vl fik Kaffe, og Patrik mored-e

sig

st snakke tl1 mig, ford.l jeg lkke kund.e forstaa ttEan kalder d.ig en S/n af en Bfssertt grinte Onkelo med.

han.

nEr d.et slemt?f?

nNei, det er når.mest et Kålenavnt Det var våmer oD han kald-te d.l§ S/n af en T§ve ha - ha- hahahahatn

-45Dette kunde Jeg ikke fatte.

Da Hestene havd.e hvllet en Tlmes rld, red vi igen, og patrrik raabtel nCome again Peteln En Ml1s YeJ fra Patriks Boplads fik vl Øje paa en lIest, d.er stod paa foppen af en Bakke. Den stod. aldeles sti11e med skråvende Forben.

Vi - sårl-lg jeg - blev ved. at hold.e ØJe nea Hesten, for den stod. tilsynelad.end.e saa ubevågellg, som var det eh Statue. Yi var kommen langt forbi; men bestandig stod. den i samme Sti111ng. rnet er dog besynd.erligtrtt sagd.e jeg. rr Den er rimellgvls !ffi ddd, tt svarede Onke1.

ItUmuligt

nI'rossen

t

n

thiåI sid.ste Tlnter'. Det sker! .Ieg har aldrig set det;

sker faneme i tr Det var sent og m,drt<t, d.a vi kom tl1 ct Plgtraadshegn. Yi aabnede ledd.etr og d'a vi var koramen igennem, sagde onkel peterl nNu er v1 hJernnel Nu staar vl 1 d.en Danske Koloni, Darum, og vi har bare 7 M11e tlI mit L,and.ttr YeJen syntes uend.elig.

Da Klokken var ti, kom vl tiI en Boplads. Der var end.nu trys 1 de smaa Ylnd.uer. Orrkel Peter sagd.e: nDette er NOMEAAT og her,bor mln når"neste Nabo, Hel1lg And.ers i n' men d.e*

I1e11lg And.ers var en stor

Mand.* med.

et Oversk§.g. som et Cykle-

styri lIans Stemme var pibend.e. Antagelig havd.e han Besvår.med. at holde paa Mundvandet, for bestandlg suged.e han kraftlgt luft ind*,lgennem begge Mr:ndvlge

:

rYår'velkornmen, sss - vår velkommen 1 Gud.s Navn, sss her tl1 Nomeaajr raabte han hjårteIlgt. r,1ne saa troende+< og overrasketo op i troftet. Hel1lg And.ers ordred.e Nad.ver ti1 os to rejsende Apostl.e, og llne jagede 1 en Fart Katte, Elunde og Fluer fra Fl"ddekanden, Kår-r:en og centrlfugen i Hi/rnet. Bord.et blev d.åkket for os llåd.ersgåster, og ltellig Anders satte sig hen, tog d.en mlnd.ste Hund paa Slcdd.et- og bad saa lnderligt tiI Yorherre ou at velslgne, ikke alene grldet og Knaposten; men

os a1le tilhobe.

Da Onkel Peter og jeg havde sp1st, bad And.ers l§en. llnes Øjne sdgte loftet. Snakken kon nu igang om llvede, Irand., Malkekder og Penge.

-4;-

IIeIlig Anders havde kun en kvarb Sektion - f50 Acres- men han haabede sss - at med en nogenlund.e Bodr flrste Elst laar -- og Gu,d.s II jå:Ip.- naturllgvis - at han kund.e magte een Kvarter ti1. r fLnan;,-/ , 61ertq - sss Mlrte øj:n:e var ved at fald.e 1. .feg var frygtellg udaset.

Itlngen kan klare sig med een Kvarterrn sagd.e And.ers' nNejro smilede Bnkel.rfDet er Jo ikke ret meget her l Canada, trvls man d.a lkke er Tråskomand. e11er Karetmager ved Sid.en af -fanenetl Yt fik langt om långe ud.leveret Reserreflagermuslygtenr oB Anders vlste os ned l Stald.en. Ean lavede et herligt l{/Ieje for os 1 en o

tom Baas. IIan /nsked.e os Gud.s Yelsignelse og en,fod Nat. .feg sov*- som en Sten, ti1 Orrkel Peter rusked.e mlg vaagen nåste Morgeri KI. 6.

Frokosten forl,lb med. B/nner, Kaffe 5$ og llavregqdd. Der. kom lid.t Skaar' 1 GILåden, da vi var fårdig ti1 at ride 1gen.

ItI skal ve1 ud*.og se paa d1t land, Plt sss og se r oo Elegnene

er i

god. Stand.?n

-

nlfelI - d.et skal vi ve1 ogsaa; men d.et er'da ellers Menlngen, at KarI her', vj-f hdbe trand. hæ+ i N§r{reden af migttr Jamen - sss - her er Jo intet aabent tre.nd - sss - uden den Kvarten'ligr Øst for.mlg - sss -n nNeS, men saa kan KarI Jo §dUe denin tt.fo -- men een Kvarter - er Jo lkke nok - sss-rt tf

Onke1 saa r§,vebrånd.t ud: Itler er' d.a d.en Kvarter Ilge S.yd

forirr trJamen Slren har - sss- Fori#bsret paa den rn nJeg havd.e Forltdbsret paa den lilr s/renl {g kan tqdte d.en, og hvad. jeg ellers forresten gdr ved. den senere, rager lngenlil nsss

-- råh-- nejttr sr,rkked.e Anders. n'Ja saa Farvel And.ers r oB sig Farvel og Iak til l,ine t n nSss,

tr sagd.e Hel1lg Anders.

Tngeni/rer havde forl-ångst korblagt cle svtmlend.e sto:re Yld.der* og inddelt Prårj-en I Firkanter - kaldet Sektioner, een MlI I Kvad.rat. Imellem Sektionerne var sat StrimLer af* ti1 Road. Allowences (VeJe) -55 fod bred.e. Afstand.en lmelIem Ye jenet aer Ub Nord og Syd* var'en Mil - 1me1Iem YeJene lst og ves!= to Iranrlmaa]-end.e

M11.

-+7A11e Hjl=raer var mårket med staalpåIe.. slaaet xfi 1 Jord.en, hvorpaa Nuruner var'me jslet lnd., vlsende baade Township, Rangr p og Nummeret paa Sektionen. For at g6r" d.et nemmere for Setl€r€-+, at flnde dlsse StaalpåLe 1gen, havd.e Ingeni"drerne gravet fire store IIulIer i Jord.en ud.enom hver PåI. En Sektlon var altsaa en Kvailratml1, og ind.eh omtffi Acres. En §ektlon d.eltes atter' 1 flre. Kvarters hve:r indehold.end.e r60 Acres altsaa Husmand.slodd.er.

Onkel Peter og J'eg red ud ove:r'Prårien og saa efter Staalpå1e.

Y1 red.r-uden l1e11ig AndersrYelsignelsel men vl fand.t på,Iene.

I store Omrids* vlste 0nke1 mig Arealet, som Anders haviie kaldt Østkvarteren - altsaa He11ig And.ersts Fremtldsdr/m. nDenne en saa

Stridens !.b1ern grined.e 0nkel.

Som"vi:red., kom jeg ti1 at elske d.enne Bakke. Den skulde blive m'itI. Jeg kom t1l at elske d.enne T'eget§-)ss/. 0gsaa den skulde bIi-ve min. Iandhungeren begtrmd.te at g6r. sig gåldende.

Saa kom jeg tl1 at tånke paa Eiellig Anders. Saad.an har han siklcert redet her mange Gange, og 1 Tanken omfavnet hver 1111e Enkelthed, der fand.tes - hver EzuIE Sten, hver Tue, hver Uffelst1. EIer har han æd.et og drlmt, at d.et altsammen skuld.e bl1ve hans, hvls lfisten blev god..

ftDet

bliver en stor Skuffelse for Anders, naar Jeg lr/ber dette T.,and. lige for Nåsen af ham. Det er nåsten S;mdrtt filosoferede jeg.

Onkel Peter saa forbavset paa migl

ikke, du er 1 Canada nu -- fanemef nMen, d.et gg nu lidt brutalt, 0nke1 bare fordl han ikke har Pengene fÅr om et halvt Aaå TidJn [Ilver hytter' sig, og Fand.en tatr. d.en aLLerbageste!tl nMen nu har han bosat sig herl Denne Kvarter er hans eneste Haab. .reg krmd.e maaske finde noget andetln slla - ha - ha- hahahahat Men du har sgut Pengene ggl lkke?r ttGLem

n'Jo I

?t

n

ItS,aa

du kom altsaa

flrst tl1 ]vIll]-e

fanemeln

Yl satte os I Prårleuld.en og aftalte, hvorledes Slaget skuld.e f;Åres, .Ieg vilde lrlbe IIeI1lg .A.nders ts DrÅn, Øst-lcvarten - og betale flrste Ud.betaliug.. Ifald Agenten ikke v1ld.e såIge Syd.lcvarten tll mig, skulde Onkel Peter Edbe+ og betale for- d.enr og veil ffrste

-48LeJlighed. , naar vi kom ti1 Calgary sammen, og jeg tllbagebetalte Onke1s Ud.1åg, viId.e vi saa faa d.e end.e1lge Papirer underskrevet d.er. trog hvls

jeg ikke faar Farmen i lrrlcana solgt fore$blg, kan 'du hold.e ØJe ned mit trand. herud.e imellem Saatld og E/st!.ri n'Den

saa

er helt flnrn svarede Jeg

Yi gav hinanden Haand.en.

Paa loppen af en høf, Bakke saa vl, &t der var tenmelig mange Sten, halrrrejs begravet i Grlnsv§ret. trDet er'Tegn pa&r at d,et er god.t land, fanemerrt sagd.e 0nke1. nJeg troer', Jeg vil kald.e mit Gods rtStenstrrrprt ttt 0nke1 1o: "Jeg har kaldt mit God.s trT#de KMtt'. Iler rider altsaa I[erren til Stenstrup såmrren med. Ilerren til n/Ae Kl.Å,fV op forbi SIottåt Nomeaao paa YeJ 1mod. C.P.R.s KeJserl-ige Majeståts Kansler, d.en velbyrdige Er. Jens llvas faneme ! n 0nke1 Peter korsede sig. nIlvad. er det egentlig, du kalder Ee11ig Andersrs Farm?r spurgte J.eg.

ttNOllEAAl Som d.u ved* er der et Yand.ldb ved Sta1d.en, og Anders kald.er d.et en Aa. 0g sid.ste Sommer, v1 var hemde at bråkke Pråri-e, var vi sammen en S/ndagr- med and.re Nykonmere heromkrlng, og Snakken kom til at d.reJe sig om Narrne paa Fa:me. Hek1.lg Anders kunde lkke flnd,e paa et passende Navn; han tånkte dybt: r'Det skal ialtfald våre noget med Aa sss -.tt sagd.e han paa godt S f,ållandsk. nA1rlgthn svared.e trine nsaa kald.er vl den I[OlitEMItr Og Navnet staki rt Jens Hvas var eh sirlig, 1111e Mand, med. et sirligt, 1111e 0verskåg. Han tJente ikke slne Penge meq# at malke Kier elJ.er rode i tlorden. Han hatd.e et Drsln Blyanter 1 Brystlommen og brugte lorgnetter, der faLdt hver'Gang, han klged.e over dem.

0nkel Peter havd.e fortalt, 8t han ynd.ede at b1lve kaldt Kolonlens tr'ades". Me4* da han altid havd.e en smuk prg Mand hos sigr var der dem, d.er kaldte ham noget helt and.et.

Folk snakker.

Med et flot A:msving lnvitered.e Hr. Evas os irrd 1 den elegante Stue. Han saa paa 0nke1 Pet,er - lger:nem, lorgnetterneT og sagde:

49ItYelkommen

t'llbage til

Da}:m, Mr. Rasmussenl

tt

[ak, Mr. Ilvas t nJeg ser, d.u bringer en ung illand med. dlgrnmeddelte hab og saa paa mlry over Lorgue,tterne, der fald.t. n.l-a - d.enne unge Mand. tånker- paqt.. at Edbe land. her i Kolontenj tt Mr:r. Evas satte lorgnetterne paa ?1ad> og gned rlånd.erne, som n

H

en Mauufakturhand.ler fra Grenaa: rSe s€r se s€r se set Jasaal Han saa interesseret paa Onkelr- og spurgter ortr hvor Jeg /nskede at bos&tte mig. 0nke1 Peter gav ham et Papir og pegede. Paa Paplret stod.:N.E. Q. - Sex 12 Tw.27 - R. 19 --W. of ffi 4th. Dette va:r latln for mig; men ikke for'}[rt lIvas: IISE s€r se s€r der er jo kun den ene Kvart der.- aaben endnumen *-* d.en er vist lkke ild.elrr nElan vlId.e god.t klUe d.e I50 Aeres, der ligger I1ge Syd for,-med.; t

men

----rl

Mri Evas snunede omkring tlI Skrlveb6rdet, saa Lorgnetterne f$i af* og foer langt ud 1 Rummet, holdt 1 Bane af den tynde Elastik.

IIan fold.ede et mlsbrugt Kort ud paa Bo:rdet: trMen d.en Kvart har Sy'ren Forkdbsret paa.t Det kund.e aldrig gaa: Jeg maa bestandig tråd.e saa varsom!*- og gaa saa sagte med. EEil§P( D/rene for lkke at - weJ-l - man kan Jo ikke bryde et L/fte Mr. Rasnussen! Det kan man lkkeltr 'NeJ: Det er rigtigtt Men, Mr. Hvas, husker du, at Jeg flk Forkdbsret paa samme Kvart af dig, Iånge f/r du overhovedet saa Sfrentn' Mr'. Evas saa Orrkel Peter stlft i pJnene lgennem trorgnetterne: nAkkurat

I

n

trAltsaa, i§g kan kdbe de I5O Acres?n nAbsolut, Mr. Hasmussenltt Kdbekontrakterne blev udfyldte og r:nd.erskrer,rne. Det var lnÅJtldelige Dokumenter med store, snirklede Blbeltyper foroven. C.P.R. havde rul tfllge loven af I88? overlad.dt, Mr. KarI Dresen- ti3- ev+A::v og Elel eet hturd.red.e og tredssindstlnre Acresr. af Albertas Jomfruellge trord - notabene - saalånge s0m samme Karl Dresen pligttro betalte Skatterl Renter og Afdrag, I modsat Fald. vil-de Mr'. Karl- Dresen mlste aI Ret og Retf§rd.ighe§r, og bl.ive kylet ud i det yd.erste W6vkq* og niste al Ret tll' ErstatnLng af alle forugaaende Betal-lnger. Med.

-50Mr'. KarI Dresen aId.eIes lngen Ret havde tll eventuelle Rigdomme, d.er gemte sig l cfordens Skdd - saåsom KuL, OII.e og ådle Metaller.

Mg.n eJede aLtsaa kun Mad.Jorden. Men hvem vlld.e fald.e I Staver' oven. saad.anree Bagatel1.er/? tr'or/vrig havde vl lngen Sorst/rrelsesgl.as ved. Elaanden.

Vl betalte Mr. Ilvas med Checks. Yed Afsked.en ryetede han vor.e Eånd.er, saa lorgnetterrre d.e J'sede.

srnaa

typer stod d.erl at

samme

Yor*rerreJ Jens t s 1111e Eytte Iaa saa ens.omt og for:Lad.t paa Prårten. EIan gav os Aftensmad, og d.er'overnattede vi. Jens rar, heldlg vls, lkke ude at fri d.en .A.ften.

Onkel Peter havd.e fortalt mig om aIl.e JensIs Frlerfård. Jens gik påa Frieri, hver Gang erl ny, ugift Menneskehun ankom ti3. &oIonlen.

Ean gJorrde det paa den gam] e, h§derlige Maad.e og fik hver Gang en Kurv, ogsaa paa den gamle Maade.

Vl gik tidlig t11 Ro-. og sov a1le tre- 1laa tv§rs, i Jensrs Sengt med en Bånk som Benende.

0nke1 Peter sov, saasnart han 1agd.e sig. Jens 1aa og st/nnede en DeI. -- antagelig paa Frierfård.. Jeg Iaq, og kund.e lldre soveo Nu eJed.e jeg Ildt af Canad.a.

Den lanske Koloni* med. slne 72 Kvad.rater mlnd.ede om et Ildt for stort Skakbråd.t. Endnu var det et slnt, eensfarvet Skakbrådt; men snart viLd.e man kunne se de forskelllge Felter. Sorbe Fe1.tero af lyse trtelter af gylden iIved.e. oppuÅt 't Pr§rie Det var'saa romantlsk nu. Saa stille og fredfYldt. Jeg h$rt'e enkelte Fr/er- kvåkke i Yand.pytterne.

Yi]-d.e d.et mon altld b11ve saad.an?

Naa:c'a}le Fe1tem.e fÅrst blev besat, v1Ide der saa ikke komme d.ominerend.e Konger? AJ-lested.s nånr§rende Dronnlnger{i trr:.raske Springeret knusend.e Iaarne og snigend.e Biskopper?

Eet var sikkert; Der IEII§ vllde blive mange B/nd.ert Yi3.d.e man mon selv blive en Bond.e? Een, som Spri-ngerne vilde

lege med som Katten med. Musen?

Nonsenst .Teg skal vise d.em!

Jeg havd.e Nabo. .

allered.e 520 Acres

og var Onkel Peters når"meste

-5rrrDag og naad er Kåmperimtt OnkeJ. Peter sad paa en Stol+ og spåndte

sit

kunstlge Ben

paa,o

trKlokken

er flr,et AIle Mand. paa O§ffiln Yorherres Jens maatte ud af Posen og 1-ave Kaffe og koge Elavre grfid,. I{estene flk et godt Foder Elavre, son vl betalte Jens forn und.er megen

Protest..

Yi satte aiter Kursn tilbage lmod lrricana, Iånge f/r Solen stod. op.

.

Ilesten stod. stadig paa Bakken.

Yl red op..- og saa r &t d.en var frossen ihjå1 - staaende. 0nke1 Peter sagd.e:nDet skal d.u lkke skrive og fortåI1e dem i Danmark, for. d.e troer slmpelthen, d.et er T'lgn --- fanemetn Yl"f1k Kaffe hos Patrik igen. Y1 overnatted.e atter 1 Dobbeltkassen 1 Rosebud., Om And.endagen arrkom v1 hjem til Irricana sent om Aftenen.

De vented,e oso Mor havde Xlad.en v&rrtro Yl fortaLie om hele Expedltlorreoo Jeg fortalte om nit Landkdb- og om d.en ddd.e lfest, der stadlg stod. paa Ben€rr€o Marion sagd.e: ItDet nDet

er forfård.ellgtl tt er ihvertfald en forfårdelig Tlærn

Jeg sgutte

sagde EvalCl. rtDet

troer

I il

Dagen begyndte som andre Dage. Det var midt i Aprll. Det var m1ldt i Yejret og det var Fredag.

Efter Frokosten gik Evald og jeg ud i Stald.en, flk I1d paa Cigaretterne og vented.e paa Onkel Peter.

En ternmelig svår', velklåd.t Mand. d.rejed.e ind paa Fa:men, sad 1ld.t 1 uådet og sea sig om.

Yl kigede igennem ldrspråkken.

Ilan stod- ned 11dt Besvår', ud. af XXIU{U Yognen- og bandt Eesten ved. Elavehegnet. Ilan ligned.e en Pranger - en ve1stl11et Pranger. Ilan kr:apped.e den tr.mge PeIs opr gik langsomt op ti1 D/ren og banked.e poar selvsikker'. D/ren aabnedes, oh han gik 1nd. tt'Det

var ldr.. El-Ilotn, sagd.e Eval,d d.uperet. il0g hvem er ElLiot?n rrAah han er Rancher - han har Kreaturer og lIeste. selv hvotrtange. Han er osse Sheriffltt

Elan ved sgutte

-q)Jt

trElvad.

er Sherlff?n 'tDet er noget lignend.e, hvad I kalder Kongens Fogedr!n

ttYorherrebevares I rr nGut ved., hvad. han skalrn sukked.e Evald..

Yi drev omkring en Tid og snakkede om Rifler,

Sadler, Rideheste

og tractorer, da OnkeJ. Peter raabte fra Euset: ttEvaldl Såt Mr. Elliotts l{est paa Stald og giv den E/ og Havreln Eva1d. kom med l{esten: ItDet sker sgutte ret tit, at den Gamle serverer baad.e III og Ilavre. E11iot har kastke lqdtt a1le Studene ill foppris !ri Yl blev snyd.t for Formldd.agskaffen den Dag, og Udsigterne for Mid.dagsmaden var ikke lyse. K1. 2 kom der endelig Besked. om, at x spånd.e' for i-genr 08 mens EvaLd og Jeg satte Skaglerne P&&r kon Mr.. Elliot i Skindpels* og Onkel Peterrl pjaltet tr'aaresklndstr/jeog steg til Yogns. Mr. E11lot ud. af Øren - begge a1vorllge smed. en S/Ivdol1ar ti1 Eva1d., d.er var uforberedt, og den havnede paa .Iorden. Yognen forsvand.t. Eva}d. kåled.e for den store $lnt: nDet kat jeg sgutte forstaalrf Men i Stuen, d.a vi kom ind., var Situationen endnu mere gaad.efuId..

Mor var opldst i Graad. Marion stod. hjåIpelds med Armene trlstende omkring hend.e.

Evald. blev gravalvorlig. En står:l< Uhygge greb ham: rllar'Elliot taget Far?n hvlskede han.

Mor hulked.eo og kr:nd.e ikke svare. Evald greb hende haard.t l Armen: nsvar.mig Mor'l l{vad. tog han Far ned sig for'trf Evald ruskede. n De sku1d.I skriv I t rr

aSkrive hvad?n nPapirer

I

rr

trtIvllke Papirer?ft nPaa Farment Far har solgt Far:ment n rJamen hvad gråd.er du da for?H nAah Evald. - jeg er smånt saa 1ykt1lg, saa lykrligt Nu kar vl re jse ud. og blit i Daluar. blandt trandsmånd for sted'setn Evald leged.e Botd. med. S/1vd.o11aren, dybt tånkendel tt'Jeg kat sgutte forstaa dig Morlr sagde han. Saa startede han Gra#fonen og spillede Såterjentens S/nd.ag.

-51-

Mri Elliot skul.de overtage Farmen i Irricana f ste

Ma

j. 0klcel

Frist; men 1 den Uge vlste han sig* som den store led.er, han var. Det var lkke noget Ii11e Foretagende. Der var.et Iil1e hundrede Mile over d.en vilde Prårle. Det vlIde bLlve en Optevelse, kun saare faa Mennesker er heldige at tage Del i;nuomhavd.e kun en Uges

stund.er.

Onkel Peter organlserede fogtet son nogen Artillerigeneral.

Der var L/slret ude og ind.e. Der var Iractor, fårskevårk, et UtaI af P1ove, Saamasklner, Kultivatorer', Ilarsrer, Bindere og Slaamaskiner. Der var a1le Yognene. Der'var 50 Heste i alle A1dre. Der varr I50 KÅer', Stud.e, Kvler og Ka1ve. Der var Grlse, Hlns og Lnder.

Der blev hold.t Krlgsraad.. Orrkel satte os alle ind I Slagplart€rlo Ild.Iig nåste Morgen* blev Evald sendt afsted med Iractorenl og a1le Fa:mmaskinerne blev kådet bagefterll en lang Råkke^ med. Tårskemaskinen i Spi-dsen. Råkken var over to hundrede Fod Iang. Allerbagefst fulgte Evalds B.ldehest. Dagsbefali-ngen Ud paa, &t Evald skuld.e sÅge at naa Rosebud., Ha1v-vejen, samme Eag, Der skuld.e han overnatte, faa en paalldelig Mand. t11+ at hold.e ØJe med. ,r'{askinerlet, indtil vl engang hented.e det i-gen. Evald skulde d.a konne tilbage lgen lagen

efteri t /,

gå', d.er blev hjernmerlaa ikke paa

Slde he11er. Yi pakkede og låsseae l{lUter oB l{usgeraad. paa een stor Yogn. Vi lavede store d.en lad.e

Kasser'til Grise og FJerkrå for en and.en Yogn. Paa den tredie og stlrste Togn anbragte vi en nl$råktt et stort Stativr- dannet af en Platfom med et Råkvårk omkring.

E11en, d.er var en flrste Klasses RyttersEer oB jeg, skuld.e våre Cowboys brånge d.en store IiIEX F]ok af lleste og Kreatu:rer fLl,at f.fil-ge Karavanen.

Som beregnet kom Eva1d. tilbage d.en anden Dags Aften sentr. og meld.te a1t i Orden. Vi blev paa tr'armen endnu en Dag. Onkel Peter tqdUte et stort telt. Mor bagte en Masse nrla ti1 at tage med, samt havd.e mange andre Sager tilbered.t.

Den 10. April tgZO om illorgenen KI.

5* besteg El1en og Jeg vore Gangere-- og drev heLe d.en våId.lge tr'1ok af lIeste og Kreatrrrer.§ ud paa Ye jen* ti1 d.e tre Vogne, som hold.t parat derude.

Eva1d. klri"e d.en forreste Yogn ned Hlråk paa. Han havde fire Heste

-54-

for - tandem. Paa denne Yogn fandtes omtrent a7-t* imellem Hilomel og .Jord. Der var Splsekaruler, Mejeri, Fodrrstoflager tiI l(y're og Rld.eheste. Bagenden var indrettet*' som et §I-ags Barnekammer* tl1 at Iåsse smaa, nyfsate Kalve op* at kdre åd, da mange af K/erreei rlmellgrrls kunde ]cidlve naar som he1st.

Orrkel Peter Mrte den and.en Yogn med to Heste fo§. Denne Yogn var låsset med. store Grlsekasser, Kasser med Hfns og Kasser med Ånder.

Han havde llvligt Selskab -- faneme.

Mor Mrte sidste\ og tredie Yogn. Den var stablet med l{lb1e:r, Senge og Mad.r6lsser saa biifr &t det hele lignede et lås ifi, daarligt Iagt. Paa Mor'rs Yogn var endvidere Ieltet, Drikkevand, tallerkener og Kopper, ete. samt Marlon.

Da det hele var i Ord.en, gav Onkel Peter Signaletr oB Br -gad.en satte'Nåsen lm.od. Dalirm.

E11en og Jeg, Kavallerlet, havd.e faaet vore Ord.rer. Vr rnaatteT paa lngen l/laadlr skfnde paa Kreaturerne. De skulde have lov at Baa og gråsse 1id.et anend.e*- at d.e samtid.ig blev drevet i en bestemt Retnlng. Befalingen Uffit holde d.em sanmen, saa ingen veg for'

langt fra llJ'ord.en.

Vi havde mere Mas med Hesterr€. De var ikke saa adstad.ige. De f/U langt omkring, legede og sloges og glemte, hvor de hlrt'e 111.

De.t var'en langsom Fremrykning.

Det var vid.underlig\ herllgtt iljemme paa Farmen havde de unge Hingstplage våret lndespårret i deres egen FoId., ventend.e paa d.en tr{-stif}<atne= at bllve kast#rered - men Salget af Farmen-* og a1t det, var lt&tefot saa hurtigt, at d.ette ikke var bleven gjort. Nu var d.e plud.seIlg faed 1fse blandt en halv Snes letsindige Hoppeplager roB Fristelsen t6g Magten fra dem, Yi- var ikke konroen langtlflr fÅrst,e Synd.efa1d..

Lrangt forud.e var der allerede en Slynge1 1 Fård med* at styrte en uskyldlg lIeste jomfru i Illykke.

EIIen, d.er red. ved Sld.en af mig, saa det strax: nDen skabed.e §cnrppl&grn fr$s hun, og som ti1 en Turnering satte hr-rn af* i strakt Karlere*. og j'agede d.e to Formastellge fra hlnanden.

Fo:rpus,tet kom hun tilbage;

skat sfreme blit fixet, saa snart vi kommer tl1 Dalumra lored.e hun -nFar klber. en rigtig Hlngst - med stamtavletn Slne Steder groed.e Crocus saa tåt, at Prårien var helt blaa. trDe

-55Bittesmaa nysselige Caetus*- med. umulige- gule Voksblomster it,U»lu-{ Iz,i havde aaåase4 op+ og saa §oIen forfÅrend.e 1 /Jnene.ylldånd.erne var kommer:,ai og hoLdt ÅredÅvende Kaffeslaberads 1 a1le de hundreder af srnmakår, v1 kom forbi. Englårkerne sådr rund.t orrl#, paa Tuer-, og sqng d.eres korte, vid.underllge Sang. FUJ lidt borb og gav da capo igen - §angen $d som Nattergalens; men a]f, alå for, kort lngen {Fari-e++t - VaÅo-Li r'w En Ii11e Kalv kon tiI Yerden paa f/rste DagsreJse. Mama var, viId.. fyrefar stod' 1 Baggrr.rnd.en og skuled.e. Den ny Ii1Ie Verd.ensbo::"ger prÅvede* at komme paa stålperrre; men Benene v11de lkke lystre. onkel Peter'hoIdt d.en oppel Inerls den fik lidt Målk fra i{Iod'eren. Efter en Del Ballade med Mama;flxxffiiEffxlr*'§Exi(6sxxxEråIE§X Tfiiri6-e§xi6lrf, fik vl den låsset op i Evalds Ammestue 1bag. Karavanen satte sig igang, og Koen fulgte trofast Evard.s vogan Yl var avan$seret omtrent 15 M1Ie, da vi kom t11 en Bakke med. en xtdx steJl Skrånt imod. Nord., hvor der groed.e tråer og Smaabudsl Der var en smuk 1111e S/ bag Bakken, vrimlend.e fuld af Ånder. Der slog vl lejfr.for Natten.

AIIe Kreaturer og Heste rdu ti1 S/en for at d.rikke a11e, undtagen Koen bag Evalds yogn. vl vandede K/k og Rideheste, bandt d'em ved Yognene og gav dem I# og Eavre. nen 1i1le Kalv blev #ttet ned- for' at våre samlren med. Mod.eren lgennem Natten. Grise og FJerkrå flk Yand og .[.de 1 Kasssrr€o Vl slog Teltet oP. Mor og Marion flk I1d. paa prlmus. Snars laa og sad' vi a1le omkrlng et [åppe og spiste. yi havde lldt Besvår med. Serryleet - taltblsse og Fudekande og andre Genstande stod noget uslkkert paa vort ujåvne ttBordfl.* med. Prårieuld. som Underlag, Onkel Peter truede med. at tage .Tagtb/ssån* for at skyde et par lnd.er - faneme; men Mor protesterede, Hun vlIde lkke Ør" Åfrer 1 stand-, mens vl and.re sad. og saa paa det og drev, sagde hun meget .

o

r forrauftigt. 't"-,-p Kreaturerne var temmelig ai"""deo ' og d.eJsedeoeen efter

een 1 Gråsset* med store Suk. Evald' tog senere Dlalkespanden og malkede d.e to Malkekfer, mens Mor og Marion va[sked.e op. onael Peter og jeg halede Madrqsserne ind 1 Teltet paa Gulvet. snart kom d.er Ro l vor lilIe trejr,.

Aldrig var

man

vel

Gud nårmere, end

i

d.enne

Nat - i d.et }ille

-55-

Telt - alene- paa den store, aIvor11ge Prårier. o€d. Millioner af Frfer, evindeligt kvåkkend.e Foraarets Elskovssang.

Ellen var den sidste, der korr ind 1 Teltet. Hun havde våret ud.e at tilser et Ridehestene havd.e Edfi§Eltf,6Xxrc§lL16l[fi' Iid nok for,Natten. cTeg var ved. at sove, da Onkel Peter gav slg ti1 at l-e inøjf . nllvad dH a"= nu?n spurgte i{or fortrådent. ttJeg kom ti1 at tårrke paa noget fra mine Skoledagetn nG1em heIler{ dine Skoled.age; og 1ad os faa lidt S/vntn t'Jeg kommer sgu' tiI at fortåI1e Karl om Mordet i Flnnerup lade, ellers ka I jeg faneme lkke sorre nui,, tf

Fortå1

.tr'ar,

n fqds E11en.

nSer du - gamle lårer Petersen havde 1åst lngemans Romaner hljt, og saa er det kun naturligt, at vi Drenge legede Rtd.dere og Svende t den Perlode. Nu havd.e jeg lagt l\tårke ti1, at vor Nabo llans jÅw, Jåger, havde en Slags Sirbud.sk groend.e i Elaven -+ il€d knaldrld Bark -- saa Jeg krlb be§ribeligvls over Stakittet en Afte4- og skar'mig en Kåphest - en ågte Fux. I Skolen - nåste Dag; vakte min Hest Beund.ring. Drengene vilde kdOe den. Mejeristens Nikolaj bÅd en fantastisk Pris r En ny stor Måssingmlttrttr er Alen Dampmaskinf,. palc:ing,. samt to Fribilletter til Mejeriets Styrtebad.. Ivlin IIest hed iliurked.alr og Munkedal var lkke for Sa1g.

Om Aftenen"- paa Yej fra Skole- red. vl o*trll Flnnerup trad,er og slog Er:"i-k Glipping ihjql. Jeg var Marsk Stilg - takket våre Munked.a1, Efter Drabet red vi i Karriere op paa Bakken, standsed.eT og saa os tilbage mod. d.en brånd.end.e trad.e. Vore Ånslgter var truende og barske. Mens vl ho1dt der, kom IlansJ/rn. Han g1k fråkt ind blandt Adel og Ge jstLlghed og greb l[unkedal. tfllvor'har d.u faaet d.en fra?tt brlleae han 1 Marskens Øre. trJeg ska

I

d.åLeme

].åre

-+n

Han Ufted.e Munkedal h/jt i YeJret - Marsken, Ilertug Yald.emar, ErkeblsB Grand og Grev Jakob, rendter, i vl1d. Flugta, nea af,t Bakhen med Kamnersvend. Rane i Spid.sen. Nu kom Munkedal susend.e i truften.

Den ramte Erkebi-sp Grand i Nakken. Den modige Blsp tfrS lld+Ji1 at redde det åd.1e Dyr ---- faneme -- men jeg fik aldrig Munkedal ti1bage igen ha - ha - ha - hahahaha - og jeg har hel1er aldrig siden stolet paa GeJstligheden - fanemelrr nIad os saa faa Rorn sagde Mo:r.-- og hun mente detl

-57Nåste Morgen tid11g blev d.er stor Uro. RÅre og Rld.eheste skrabed.e i Jord.en for at faa Yand og Frokost. Kreaturerne laa og tyggede }3Åv; men alle and.re lIaste var forsvuld.ne 1 Nattens frjfb. ttS/rens osse t n sagd.e E1len Mor kogte Eavregr/q og var imod Sådvane*- sur; men Onkel Peter morede sig tilslmeladende:nYanskeligheder er til for at overvindesrtr

trlstede hal1 . Evald var noget betånkellg: trDet er sgutte god.t at v1de, hvor d€ skabed.e Pilker er rendt hentil '.fo, det er netop meget nemt at vldern trlstede Onkel -'bo= de er simpelthen rend.t hjen ti1 lrrieana igen'i Det burde man have forudset. Altsaa, fra nu af maa vl skiftes ti1 .* at hold.e Yagt, saalåle vi overnatter paa aabent land. -- faneme lrt Evald. og jeg blev send.t tllbage paa HesteyYy og fandt god.t nok hele Flokken et Par MlIe fra Fa:men i Irteana. Yl drev Flokken tllbage til trejren- i strakt Karriere. Evald var fnysende vred-: ItDe ska t skutte hat hverken Grås eller Yand., fÅr d.e skabed.e P11ker er $ilbage æ!., hvor de bÅrer tl1r[ svor han -- nog de faar sgutte Tid. til Kåresterier' hellerltr AIt var klar ti1 Afgantg, d.a vl kom tilbage; men det var hl|f op paa Dagen, saa v1 naaed.e ikke 1angt, fÅt Solen lgen stod- lavt 1 Yest. Yi overnattede igen ved en S/, og igennem Natten skiftedes 0nke1, Evald. og jeg til,? at ho1de Vagt paa llesterygi men tl1syne1a6end.e fil-te R.anchhestene ingen lyst tiI at vagabondere mere. De gråssed.e ro1Ågt en Tid. l treJrens Nårhed,, fÅt de- een efter een strakte sig velbehageligt i den bUde IIld.. v

Yi holdt et kort HviI ud.enfor Rosebud., Mor og L{arion var inde at klbe bredskyggede Eatte. Delr kraftige tr'oraarsvlnd og Solen havd.e skold.et d.eres Ansigter, saa de var tÅd6c som kogte Hummer.

0nke1 Peter var inde og forvisse s1g om, at alle hans Maskiner var 1 god Behold., og betale Ops5msmand.en.

Yi ophold.t os kun en fimes Tid i Byen. Vi flk Kaffe- og begav os ud ti1 Karavanen lgen. E1len fik sine Bolcher; for at holde Øie med' Sagerne, mens vl and.re var lnde i Byen og slaa J- Suppen.

Yi kom senere forbi Patriks Boplads. Han tigged.e Onke1 Peter om at slaa Ilejr d.er; men Onkel var uUlnhlrlig'Yl maatte videre.

Vl nårrned.e os den meget omtalte Bakke, med den meget omtalte

-5addOe, staaend.e Hest t og Marion havde Kikkerten parat.

Jeg lagde ldårke ti1, at Evald saa slg meget åmhyggqligt omkrlng, han anede, at Vidunderet maatte våre 1Nårhed.en. Da vl kom t1I

jeg, at llesten rrar forsvunden. Det m11d.e Y§jr havd.e aabenbart tlet d.en op, saa den, som en Snemand., var sunken sammeno

Bald<en, saa

Onkel Peter peged.e paa Bakken: ItIIa - ha - ha- hahahahaha -:-- faneme I n Evald. vinkede mig hen til ffi Yogn: ttJeg troede det sguttel Jeg vidste sgut det var t"Ågnl"

Kreaturerne blev-.- fra Dag tll Dag,- mere urjnatted.e. Turen tog et Par Dage mere end. beregnet, Evalds Å"mmestue bag 1 YognetA, var fyId.t op tiI sid.ste P1ad.s, da vi endelig* efter ? Dages Strabad,ser.., kom tt1 Ilegnet, d.er d.annede Yestgrå.nsen ti1 Dalum. V1 aabned.e Pigtraadsled.d.et, og da hele Karavanen var sluppen igennem, blev leddet

lukket, Onkel Peter var hijtld.e1ig. Ifan bestemte, at vl 1od alle F.anchheste og Kreaturer blive f,srF paa d.et indhegnede land. en Uges tid, og at vi selvo med d.e tre Yogneo-fortsatte.r. og s/SE at naa f#Ae FJ-6ir-f f/r Natten, All.e Smaakalve blev aflåssed.e* og fand.t hurtlgfhver sin Mori Yi ankom ti1 Mde K1øft K1.9 Åften. Hovedbygningen paa d.e @SOo ld.. !d.. var 15 Fod. paa hver Led. Der var 7 Fod. tll loftet.

Somneren flr var' d.er bleven lavet en solid Ind.hegnkng paa en Snes Acresr oB her blev Grise og Fjerkrå Usladt samm.en med Rlde og Kfrehestene* Teltet blev slaaet o, # Marlon og mig ved. Slden af Hoved.bygningenr oB nens Marion og Mor lavedå Aftensmad paa et rlgtlg Komfur, satte vi and.re rigtige Senge oDr rtr€d. rigtlge FJedermadrqsser og rigtlge Dyner og Tåpper'-- og f/r KI-. 12 sov v1 alle Ln!* trods Grlsegrnntr Eanegal og Vildgåssenes Slud.ren blit 1 luften -- trod.s Fqdenes evlndelige Lrovsang

I Kåret.

Nåste lag blev historlsk.

Marlon og jeg red. sammen op over Stenstrups f,ord.er..for at bestemme, hvor Slottet sku-l-d.e 11gge. Dette var ikke nemt. Der var a1t for meget at vålge imellem. Marion vilde bygge paa toppen af en Bakke, hvor der groed.e flgerlilier hele YeJen ned. lmod. et Kår .

Vl satte os 1 Gråsset, og saa ned over a1le vore liller.

-59-

-vrrlDer boede en Mand., Nlels, Syd for Onkel Peters land.. Ilan havd.e fir t Tid.en boet i en åIdre Dansk KofonLi'Dlcksori'- derfor blev han kaldt Dickson-Nie1s. 0rke1 havde fortalt mig en het De1 om hami men kald.te ham Professoren, for Niels var ikke alene Bygherre; men ogsaa Astronom, Matematikkeryog et Geni i l{teratur. NleJ.s Eavd.e opflrt Irovedbygnlngen paa Bdae r<rff Aaret fly. -- han havde bygget slottet paa NOI,,[EAA, Aaret flr' d,et igen, og nu lovede Or:ke]- Peterr &t han vilde formaa Professoren t11 at forestaa Opf/relsen af Stenstrup. nlfvor spånd.ende,tt sagd.e Marlon He.r'i Dalutm var Ni-els kun Bonde:. Elan var kommen for sent+ og maatte ny'Jes m.ed. en Kvart. Han havde lkke haft nogen Onkek Peter. til at hjå1pe sig.

var lngen Ivivl om and.et, end. at det vlld.e våre en herLlg Byggeplads r her ved. Marioni lilIe Kår. Langs Kårets Bred, und.er d.en stejle Bankersnoed.e en eÅffelstl sig/ ud. og 1nd., f/1gend.e Uregelmåssighed.erne i BrLnken. nOg a}le d.isse T'86'd:xxE63 Iiger11ller - rÅae med. sorte Pletter er de lkke sfdetr?

Marion bestemte ogsaar at Buffalostlen derreede skulde fredes, som man freder Yikingegrave 1 Danmark. Hurr bestemte, at vi byggede paa Toppen, saa baade Tlgerlilier, g/ffetsti og Kåret engang blev Sevårdigheder i vor Herregaardspark. Hun fik en pludselig Tanke: It0g hvem ved -- maaske Yil-dånderne har d.eres Red.er inde lmellem trllIierne? Det vi1de våre grusomt , at pldJe en saad.an ld.y1. underl Du kunde da ikke pUje en Yildandered.e under; kund.e d.u?n Der

Yi fr-k pje paa Arkitekten i d.et fjerrre. EIan skrid-ted.e drabellgt op lmod os. Hans Frakke var for 1ang, hans L:rner for korbe. Da harr kom når nok, aabned.es hans Anstgt i et bemårkelsesvårdigt Smi1. Y1 s)ea, at Nlels havd.e r6trrmx forlorent Tandkdd.. Det er muligf , at han ved. Aarhund.reskiftet havde haft respektable Porcelenstånderi men d.e maa saa har d.rattet ud., een efter eeno lfvem tånker vel paa saad.anne Bagateller, naar man 1 Sted.et for !ånd.er har So1, Maane, Planeter og Fi-xstjerner i Hoved.et. trPit sagde, I vlId.e se mlgrn sagd.e han og gav Haand.

-60-

Yi presenterede+. og satte os aIIe i U1d.en.

IIEaa f Ha11fy's Komet 1 IgII?n .fo jeg huskede nok Halleyts Komet. Marlon var lkke helt sikker. Niåe1s sugede d.rabeligt paa Plben: n1[e11 -- den ser man af.drlg mere - katskesens r to har,en [jans, de,n kornmer lkke lgen fir I9B7ltl Jo, d.et var jo helt interessant; men e1Iers, altsaa, vi skulde ve1 snakke om at bygge r og hvor. vl skuld.e bygge og Saadan --nMari-on har tånkt, vi skurde bygge her'rnfors/gte jeg -ttHun holder af Kåret her med. al-1e lilllerne t Nlels viste Tandl#d: rfDler ikke - våkt. for at citere Andersens Klods-Hanst IIåh som Omar' Kayam sagd.e: Det hele er et DamUrådt af Nåtter og Dager og imellep d.isse Nå,tter og Dage viI der engang blive Vejel Nåh -I skal H

bygge ved. en YejJrr nDet var'pudsigtrn sagd.e Jeg. ntreg havde seJ.v en Inspiratlon noget llgnende; men Jeg fantaserede om et Skakbråd.t:tt Nlels pegede. rrDer er en god Byggeplads d.erovre ved Østsid.en. I,ad os gaa og se

paa d.en,!rr

Yl fandt et Sted, hvor der stak en vå1di7stor spids Sten op af Prårien. Slqdnt Niels surmulede Iid.t, satte Marion oE jeg os t1L { Modvåge, da han vilde have Byggepladsen altfor langt fra denne Sten. rrDet skal våre vor Bavtasten, Nle1s, §g d.en skal våre l Parkenrtl fasthold.t Marion, 0g jeg ho1d.t med hend.e. Hun gik irad paa tr'orslaget om d.en:re nye Byggeplads paa d.en Betlngelse: of aldrig, saa 1ånge s{E Jbrden stod., maatte li11lekåret og gÅftelstlen komroe uhder P1ov.

Nlels og jeg talte om Betingelseri Yed. saad.anne store Foretagender er der jo mange Enkeltheder at huske.

Jeg fik Befaling af Bygherren til at grave en KåId.er, d.enne Kålder skulde graves 4/Jagttg vinkelret med Verd.enshjlrrrerrre, saalåes at dent og Bygnlngen, b1-ev parahet med Yejen, naar d.er engang kom en VeJ. nHar du et Kompas, Niels?ft spurgte j'eg. tfNej'i for/vrtgt er et Kompas mlsvisendejr nSaa maa ieg rette mig efter So1en, naar det er Middagl n r0gsaa mi-svisendeJ Solen gaar efter astronomisk Tid vor Mlddagsmad.

lkke ttl

_5r_ rS,aa

er d.er'Polarst jernen d.a?tr Nle1s viste Iandlqdd.: "-Der traf d.u d.etJ Dt flnder Retningen*efter NordstJernen Kl. MidnatJ

72

n

ftMen

hvorfor KI. 12? Nordstjernen $taar da altid 1 Nord, Ilge-

gyldig hvad. Klokken ey/n Niels stopped.e Piben. Han vend.te slg om lmod Marion: ttYil du tilser åt han tager Retningen K1. 12 Mldnat?n rrDet kan du stole p&år Nielsrnsvarede Marion vigti-g. nOg Kålderen skal våre mindst 7 Fod dybo, sagde han i Forblgaaende tfi.1 mig. Bygherren skånked.e Marlon et bed.aarende tandl#d.sm1l, nlkkede ko1dt ti1 nigr. oB forsvand.t over Bakken* med Frakken sladskend-e om Kn§ene. rrMan skal

lkke splse Kirsebår

med Vldenskaben,

n sagde jeg

god.-

nod.lgt tl1 Marion. ilEvad. mener du? il t'Hans S-lud.der om Polarstjernen nu f Exp.tn rrAah -- Nle1s ved sikkert mere om d.e Deler errd du ved.in

Sted.et, hvor det var bleven bestent,at Stenstrup Slot skulde }1gge, var egentlig helt tiltalende. Der var d.en store Bavtasten.

Den vilde komme til at rage op i Borggaard.en lme1Iem Hoved.bygningen og d,e fremtldige Avlsbygnlnger. Stedet Iaa nogle faa hu::drede Fod lnd,e paa den Sydlige Kvart - d.en Kvart, eom 0nke1 Peter og jeg endrru ikke havd.e fae.et Papirer.ne i Orden pa.&r Selve Borgen vilde blive 2O Eod lang og 12 Fod bred. Taget skuld.e konstrueres som laget paa en Banevogn - fladbueto med Tagpap paa.

Våggene skulde udvend.ig beklådes med. Tjårepapir* t11 a§ holde Blåsten ude. Der vild.e blive et Sovegemak, 12 Fod langt og 8 Fod. bredt. Det st/rste Gemak vild.e altsaa bllve 12 Fod paa hver tred.

Dette var Gemakket, hvor Eerren og Fruen til Stenstrup* vilde modtage Omegnens Ad.e1 ved hlJ'tld.ellge L,e jlighed.er. Det vl1de altsaa bllve Etiddersal; men d.esuden benyttet som Dagllgstue, Ilavestue, Splsestue, Forstue, Klkken, Fad.ebur, Bageri, Yadskerl ogr 1ndti1 vid.ere, Vårksted. og Red.skabsskur.

Jo d.et var helt tiltalende. Isår holdt l,[arion af Bavtastenen.

_52_

ilIid.t igennem Dalum Kotoni flter* fra Nord tll Sy{, et dybt Sv&Ig, kalclet en ttCouleen. Derv er et VandUb i Bund.ens 1 o$ der groer Tråer op ad begge Skrånter.

Denne Coulee d.eIte- strax fra Begynd.elsen* Kolonlen i to Dele: Øst-boere og Yes.tboer€,.. Faarene og Bukkene. Onkel Peter paastod, at Yestboerne, Bukkene, var heI1ige. .feg havde kun mldt Jens l{vas og Vorherres Jens fra hinsides Svålget.

Dalum ganske faa Dage, fÅr' d.et store Overr:askelsesgilde. Det vay Østboernes Maade-- at dnske os velko*,n"rrPå' De kom pr. FJed.ervogn, Stenslåd.e og Hester.yS. ne nårneste kom gaa€rtde .

S/ren kom flrst; ttHan er Xi[Xlfi!fiXExr,6i§N ind.remissionsk, rrhviskede 0nke1 Peter.

A}}e gifte Kvind.er bragte Kaffe, Sukker og Salrrebr/d. Nogle bragte Kopper og Iallerkener, S/ndergaards kom l#rende, Mrs. Sfnd.ergaard, Anna, blev hurtigt Selskabets StJerne. Ilend.es Gavtyvstreger og Yid kendte lngen Grånse.

Deres Naboer, Lbve og Inger', kom kdrend.e med dem.

Garole Albert og lvlutter kom i Bil. De var ankorule t11 Kolonlen for'to Aar sld.en. Snakken gik, at han havd.e ejet en Bane l Nebraska samt flere Kåmpefarme og var sukeesfuldt gaaet fa11lt. Det blev

Yi havde kun våret t

lkke sagt hdjt; men Rygtet Bik, at han havd.e flyttet alle rlrllge EJendele ti1 Canad.a,mens tid vart Gamle Albert var en faderlig typer fl,o*u lH;æfu hånd.e en farl-lg Iype. Et Kongsemne!

Den Dalum Smed. og Smed.ind.en var d.er. Gamle Ravnhold.t, forhenvårende t#jstofeforstander i Danmark- med Fruef var der.

H.P. rKÅfienbauneren, med Mama.kom 1nd, bukkende EXT-r§f, t1I alle Sld.er', som modtog han Bifald fra Nationalscenen i Edbenharrn. Han pegede paa Mama:trIIend.e kalder I bare Mamal El1ers blitr der BalaJeln Soldaten kou. Han gik endnu i Uniform, Nu kom m:-n nfSffi1*.)le1s, halsend.e. Ilan havd.e 1 Hastvårket glent at la:appe dtas&fur*foe fori. Ilalr satte sig paa en Stå1. Der' bLev en trykkenderildevarslend.e favshed.. SeIv Mrs, S/ndergaard. blev d.uperet. Heldigvis opd.aged.e Niels selv d.en kedetige tr'orsfmmelse. Elan reJste sig, gik hen tiI Yåggeq hvor 0nke1 Peters ForåIdres Brud.ebllIede hang. Han stod. {ilefl tåt ind tl1 Yåggep, knapped.e Permisionernet og sagd.e: rDet er et smukt Bl11ed.e, Plttn

-61Det blev et uforglenr-neligt Gi1de, A11e var fattige. A1Ie var ,:-, l'Q'rV og Haab* alle tigestillede. Kurr ganle Albert havde B11. fulde af blev g1ent.

Ku:e 0nke1 Peter havd.e Penge; men saadanne Trivialiteter Vi legede som 1lge Blrn.

Sent paa Aftenen kon l{erskabet fra Nomeaai ttHa - ha - ha - hahahahaha -- jeg troede I var druknet I a1 jerrc f'flde d.eroppe paa lVomeaarnraabte 0nke1. line saa i troftet: ttJeg har saamånd. ventet paa A nd.ers i tre Tlmer. Han red op paa Kulreserven efter en Kvie* og er lige kommen tllbage nu! 3 nFand.t du Kul?tr spurgte Sold.aten. nNåh -- se jeg red Jo paa Skokum, den Laban - ssss og saa skulde jeg a0 1 rnit eget !.rind.er oB, ssss troer I saa ikkerskidtet UO fra nig, og sss ----n En bragende Lratter Urla 1fs. trlne saa i loftet.

Marion *F&SS* uskyldig og deltagend.e: nYar d.et da lkke osse årgerligt?n latteren forfgedes. Ingen kund.e holde op. ldrs. Slndergaard raabte.. for at faa ØrenlYd; ttBet lyder sårdeles trovårdigt, And.ersl Det er altsamnen saa

naturllgilr Aftenen gik ned Kaffe, SmdrreørÅa og utrollge Historier.

Da vl havde sunget Yort Mod.ersmaal og Yift stolt - spurgte II.P. om vi ikke kund.e synge no§1e af de nyere Sange fra Scala. ,Ieg havd.e skam ikke noget imod-at 8it d,en som Stribold.t, saa ieg sang - uden Marlons Yelsignelse- oJeg arvet har fra Far og Mor, et musikaLsk Talangi.

Marion holdt opbg med at sparke mig over Benene, saasnart ieg blev fårdig med. f/rste Yers. E. P. og Mama var saa begeJstreder at .j.r §?E"red.villigt sang et Yers til: Og fra jeg laa 1 Yuggen, og luften var l-1dt stram, O flddel jam, o flddel iam, o fiddel tra1ala1a1a f,eg blrte !årken synge, naar Fatter tog en Dram, O flddel jam, o fiddel Jam, o fiddel tralalaJ-al.a!

Der var bragend.e Blfa1d.. Kun gamle Alberts og Konens Ansigter var.bekymrede. He11åg And.ers kom ti1 at smile ganske uforskyldt. llne saa i loftet. E[. P. blev ved. at friste: trllvat Fånen git een merttn en creg var ved at begynd.e paa Yerset: M1n Mor hun er nlf osse ganske

_64_

--- IIun bIåser paa Katlflerr oB spiller Skak og Dam; men saa, åt hlarlon var paa Ye$ ud af Ddren -- saa d.et blev End.en paa min dramatiske Karriere den Aften.

Ganle A1bert r/mmede sig et par Gange: rf1Fild.e d.et int I våre paa sin Plads - our da vi er her tilsammen at snakt*Om at kald.e en Pråst? Yi nnaa har en Pråst - sandeligentn lvlan saa paa hverandre. Anders r/mmede sig kraftigt; trJo ohl se ded.t -- men-åh... vi skut hat en l#st XFEHfi fl'st'|" nA er fort e i n sagd.e Sf ren.

E[.P. foreslog Professoren' trDt kat sgut våre Pråst, Nielstn Slndergaard menter som Anders, vl burd.e vente, t1I vi havde haf t en i#st el-ler to.

Onlel Peter havd.e Masser af Tid. trTat nu Kolonien Standard.rn gamle Albert stirrede drfmmende hen for sig -- der-har d.e en Pråst. Mutter og jeg \drte ned og lnlrte ham 1 Slndags. Def var sandellgen en hiel YelslgnslsI tn Anna S/ndergaard. stod. op paa en Stol:rJeg har et Forslagln Ga:rT1e Alberts Ansigt blev nildt:ttJasaa - Iad hfretn ttJeg foreslaar, vi aIle gaar hver ti1 slt: Yi skal tldlig op i lllorgen - o$aa d.et er KarI -- han skal grave Kå1der, siger NielsJn musikalsk

ivladam

var omtrent fårdig. Jeg gik Niels tllhaande. Elan var en strång Mesteri men jeg havd.e hurtlg opd.aget, han elskede ai blive beundret ) For at fed.teo bemårked.e jeg, hvor vanskeligt d.et maatte våre, saadan at faa alting t1I at passe sammen 4/Jagt1gt.

Eoved.bygningen

Ni[els saa paa mig med Yelbehag: ttEt er et Slkort at forstaa, €t and-et-Sklb at fdre

for at

cltere Hejberg!d tllrirlberg, retted.e jeg.

H

ttlag mig det erådt derlr raabte Nie1s barskt.

Jeg gav ham Brå{.tet- og prlvede at forhandle: tr let g nu llo1berg, Niels I n Niels sugede paa Piben. Maalte med lommestokken, skrev en De1 Tal paa Brådtet og mumled.e ti1 sig se1v. Midt i d.en pinllge Tavshed. kom Smeden. Dette var lkke den Dalum Smed,. Denne Smed hlrte ikke 111. Ilan var aparte- og ho1d.t sig for sig selv! nGut hjå1Pt

Jertrf

Han

var

FYnbo'

.t

65-

Niels Bygherre

smed.

Brådtet

med a1le Kalkulationerne -Dåer.og vlste kommer God.tfolk ti1 -- for at --tf han

landkdd:ilHvor God.tfolk er, send.te mlg et Sidebllk* og tav. rrJohn, grinte Smed.en, ttMan siter osse - hvor då'er Aadsler,

homme:r

aå'cribbeI" Smed.en Uld paa Clgaretter - fård.igsyed.e - han var opr/mtl ItJLr har Ilre solgt Farmit ttt nDesformedels?Q spurgte NieIs* og sank ned i Prårleuld,en. ormedels hva I ? n Niels kldede venstre AIbu: rr

Des.f

nKeQellgt, jeg lkke vldste, du ti1 Pit?rl

d.u

vilde så1getn Han saa op:nSolgte

trJal Begribeligvisl Pit har jo Grunkerne og Maskineriet og Erfaringen 6g Energien og - og - og --n , "Ja -- Pit og jeg har meget tilfå11esrn samty(ffed.e Nle1s.

En §opher satte sig nysgårrig, oprejst- som en Kegler v€d Sid.en af os: fårku:e! har taget saadan en om livet i l.tlorg€srnbemårkede Smed.en grlnend.e. nJå Iaa 1 mir lelt og Iåste. Den stot 11r ved Senglt, og saa må'i plnene, -d.et var 11 f e fÅr Pi.t komJtt var'1kke Smed.. Han var helIer lkke Farmer. IIan havd.e spekuleret i Hvede paa Blrsen 1 Calgary.* og våret heldig. Med eet Smeden

l Penge. Men, som han sagde, han haf de sgu lkke Brug for alle d.e Penge. He1l -- han kund.e sgut kun Mre t een B11 at Gangen -- llgge hos een Pige A,Gangen -- åde tre Maaltider om Daurl, og - og i men saa 1åste han, helt tilfåLdlg+ om Kolonien Dalum. n0g saa klbte jåten Kvart trandr €r Traetor, €t lelt og 25 BucheJ- Hirfrl --sgut nårmest i Utidighed.l n Livet i Te1tet var romantisk nok; men Smeden begyndte at långes efter B/rsatmosfåren og Eau de Colognelugten i Storbyen. Omstd.er 'oprand.t Dagen, d.a han havd.e Iåst a1J-e d.e medbra§te lViagasinerp og Smed.en begyndte at ked.e slg. Sortvivlet greb han ttl sidste Udvej: Han gik ud og started.e d.en 1111e, ilXer trehjulede Traetor,. og begyndte at bryd.e Prårien, for at faa HÅrfyÅet saaet. vad.ed.e hab.

Han havde Besvår med. Ploven. [iI at begynd.e m€d., kurede den bare ovenpaa Prårieuld.en. ++e*-

-6,5-

Ilan begy:rdte da at regulere paa a1le d-e forund.erllge Instrumenter og Yågtstånger, d.er sad foroven; m'en snart gik Ploven paa Nåsen paa YeJ t1I Klnar oB d.en 1i11e fraetor var lkke stårk nok, tl1 en saad.e Expedltion.

Smed.en hentede Soldatenr og Ploven maatte lystre.

Den gik strygende en flre fem Omgarlger oB den fede Muld 1-agd.e sig fljeligt i nogen},urd.e respektable Menneskefurer, Smed.en bestemte, han viJ.d.e stand.se, naar han kom tll Teltet.rog faa sig en Bid. Brld; men d.a, ganske ufon*et, Iagde den 1111e Traetor s1g om paa Biden med e$ Suk. Ilvad vårre var, Smed.en flk en stor 01iep1et paa den hvlde SkJorte.

Han fand.t, at Ilden var inde for hanf, at tråkke s1g tilbage* fra aktiv fatding 1 Canada.

Ean fik Soldaten til at konrne med et Spand. Ileste* ogrejse Tractoren paa ret Edl igen.

Smed.en tog en re.n Sk§orte poår satte slg 1 Tel-tet* og afventede Begivenhed.ernes Gang.

Det tog ikke Onkel Peter 1ånge, at 1ågge Mårke ti1, at den 1111e tractor var arbejds$s. Ejhel1e1; at Smed.ens Kvart 1aa i Brak. Han red en Tur langs de faa Furer, Smaden havde p16jet, og saa med d.et samnne, at Smed.en rimeligvislheller end g8rae. vilde sålge.

0g - Onke] Peter vilde hdUe -- heller end gf;rne ItSaa nu

å' Jår skarn mit e§en Mand.rr?forklarede Smeden. nvi faar Solforrqlrkelse i Augustrnmed.delte Nle1s. nElvad vil du saa?n spurgte jeg. rr'Den blirr total i Yukonrt raabte Niels, WJere. se ttfja Smeden gav påt:*igs7cåe lgen3 - Jåt skar jo åe at faa fraetoren solgt-- og d.e seks Tlnd.er Petroleum ogH.firfr/etl Saa g1i,er jåt ti1 Calgary lgenln nElvad vil d.u saa lave i Calgarfrn n,Få t mener, d.et å t mer'r reelt at spekkelere , end ligg I og roe t med.

Farmningl

n

nsldste solformlrkelse, da boede jeg i Dleksonr- det er en pudsig Forreennelse, If ork;md.te NieIs. nOg nu vil d.u så1ge baade Traetor og petroleum?rr spurgte Jeg.

57-

nJal Det var forresten hvat Jåf

nEr'den I tf

Smad.d.er

kom

for og snakt med. dig

omtn

Ord.en?n

nyl

n

var en temnelig stor

at tage paa staaende Fod. Jeg'tånkte d.ybt og långe, mens Niels fortalte Smeden om SoUorB/r*kelsen i- Dickson. Smed.en var paastaaelfig; nDr åt nødt tår og hat Tractor, ti1 aIt det land., du J.igger og rorer måri. Vi kat jo gaa ner.t og se paa Dyretln Det

EX Beslutnlng

Jeg tlved.e. fr

Dr ska I faa t en bi-lli

,.Ieg

gik

med Smed.en.

I I tf

Niels skulede;

men

tog Regnebrådtet

med.

alle

Kalkulatlonerree paatop igen--for nårmere Stud.ir:-,1.

Det var en trCaserf Traetor. Et godt Mårke, Yi started.e den, og jeg Uegynåte at kdre. Jeg stllled.e 1ldt ornx paa YågtstE'{"rn r og snart Iagd.e Ploven d.e sejge Furer saa p*nt og sirligt, at det viId.e fryd.e selve Farbrorr ortr han havd.e set d.et, Jeg pUjede en Omgang ud.en Uhe1d,. Jeg anede 1kl<e noget om skjulte Fejler.

Yi snakkede fren og tllbage 1 Teltet: ItDet, &t d.en år treh.julet, skat du ette bekymre dig dmrn smlled.e Smed,en, mens rran e. nMotoren rend.er sgu, og snuLrrer sgu t son no I en Mlssekat i rr

Vi

handled.e.

Jeg MOte baad.e Petroleum og fl.Årfrl sarutren med Tractoren. <Ieg skrev en Check, som f/rste Udbetallng, og vi gav Haand.slag.

sank bagover l Sengen, da jeg gik ud af Teltet. Hjernme i vort eget telt ved 0nke1 Peters Farm, fortalte jeg Marion, at jeg havd.e Mtt en Traetor: nJoh -- du g dygtigrn sagd.e hu:r.

Smed.en

Flr Marion og jeg kunde flytte op paa Stenstrup, manglede vi simpelthen a1t ime1-lem E1mne1 og Jord. I flere Dage havde L[or og Marion i Forening styderetnFarmerens Blbeln et tykt Katalog, aarI1g ud.send.t fra det våldige Yarefirma, nEatonn med Ftlialer 1 a1le stdrre Byer. Efter lang og dyb Granslcrlng.- kom d.e saa endelig frem med en liste"- som en egyptlsk Papyrusrulle.

Marion paastod., at XifutdXfiIffi intet var glemt.

Mor' begynd.te at låse op:

-årnVaflskeballie, Ya{skebråd.t, Ya{skefad., Ya{skesåbe, Yaflskek}ud.e, og Yaflskekurvtr Mor trak Yejret. ?rI har glemt Yaflskevand., Vadskeskind og Vad.skebjdrrae Mor sendte Onke} et lanrmend.e BIlk:

fanemeln

ttS'aa

er her $ Drsin Tallerkener, KopperrGafler, Knive, Skeer!

Salt og Peberblsse, Stegefad, Stegepande, Kaffekamder Tepotte, $ fus:-n Gryder'-- n Mor trak Yejret. nEn Seng, komplet, €t Bord., fire Stole ----tr rrBord og Stoleln raabte Onkel Peter. rfProfessoren kat vel lave d.em et Bord. og et par Bårrke fanemet De kat vel osse sldd"e paa .[.b]ekasser* ti1 at begynde med, som vl andre gjordetn Jeg rnorede mig.

I/lor saa koldt paa osi nL{arion vi1 har Bord+ og rietiAe Stolettr nEla"- ha - ha - hahahahal IIar I husket en Kand.eLaber?n n.Evad

er

d.et?

n

nOg en trysekrone til Rid.d.ersalen - faneme og en Flagermuslygte?il trAah - en lampet Dei har vi da rent gIemt, Marionln undskyld.te §IOf r

It.r-€t

er sdreme godt gJortrrtf4ds E1len.

Mor indfirte omhyggeligt en Staalampe. df Glas -90 Cents.

nGrinte Onke1 Peter. tfskrup saa ud med jerrn sagde Mor bestemt. ttllforstyrrerln Ud.enfor grinte Onke1 Peter skadefro; rrNu faar du Brug for d.ine Smaapenge fanene i tr tt.fa; men d.et vårste er overstaaet. Jeg skal bare hat'l Pigtraad nu* til llegnet ja og saa naturligvis et Spand iiestel?' rrlu kar da altid. faa et Spand l{este her hos mig, naar du mangler -- og en Ridehest katdu faa med. dig og beholde, til du engang kan undvåre Pengenetn 0nke1 Peter var a1vorI1g, nJa, der bliver noget at rive i nurn sagde jeg. ItF/rst maa jeg faa noget !and. pf{'et opr saa jeg kan faa saaet mit A/rfrltn 0nke1 Peter grinte: nDr faar §EfiIBX sgur litsaa travlt. som en Kat paa et L[eta1tag, f,ors/gend.e a'r, begrave tCdjet --- ha, ha - hahahahaha!" Ifti.n blev og en Kot f skar osse har en Ko. Og I[orƧ.68I laaner a1vor1lg:rrJar ln{rl gr'.'nok'rnogle faa l#ns t!irilia*i:€:*. I skat d.a hat UClt< og Åg -- faneme om lkke Må1k og Honnengltt [Flvad. med. en Kagerulle? faneme, ,

-69Onkel- Peter var 1 Perlehumlr; og ikke uden Grund.

Han havd.e lige k/At Smed.ens Kvart til Spotpris. Han havde

I0r000 Dollars kontant* for Farmen i lrrieana, og han skuld.e

faaet have

en tred.ied.et af lllsten d.er" hvert Aar, til Ballancen var betalt.

Elan'eiedq omkrlng ved I00 Stud.e, d.er gennemsnitlig var rrffi. I50 1ra'rtl' Dollars{stykket. og han havde omkrlng ved r50 Acres land., der var pl"dejt Sommeren f,6rn parat til at saa i Hvede.

Jo 0nke1 Peter var i Perlehurq/r: rrlad. os springe paa Ridehestene. og se. hvordara Evald kar d.etl Ifan har allerede beg;mdt at pUje paa Smedens, Kvartjn Itsmed.ens Kvart ial Var du ikke overask"f",?t han vilde såIge?n ,NåII - Gu' rrar jeg eJ. Jeg har hele riden antaget ham for" at våre en af dlsse ilesyehaster -- ha - ha! siddet der l Teltetr og betrdgtet sin egen Navle her i Foraarstiden, hvor d.er maa våre Gru og Gåre - fanemetn tractoren nTltanrr kravrede stfrurende op og ned langs l{egnet, paa Smedens Kvart* med. Evald. paa Komandobroeno To langstrakte Plovlegemer, bygget specåelt tiI at bryd.e Prårle med, fulgte fl;erigt og Iydlgt ritans l{estekråfter op og nea at ae stejleste Bakkeri Evald. standsede lkke, han vendte et sort, grlnende Ansigt lmod os. Yi saa hans Øjne som to hvide Prikker - Tånderne, som en hvld.

S

treg.

Yi stod. af Hesteneq og fulgte Provene. vi hi*e d.en låkre tryd. af mangfold.ige, sk julte Smaar/d.d.erg Brlstef og for f§rst,e Gangr. siden Yerd.ens Skabelse* vå1de op 1 Dagslyset. Den fugtlge }tuld i Furerne ilagde sig sort og blank og lydig* som stivnet rjåre. Gophers pebr LdA forvlldede omkringr. oB kunde ildre find.e Nedgangene til- d.eres Huler. De slog vold.sont med Halerne i retfårdig yrede.

De smaa Croeus* med. de smilend.e blaa Anslgter -- de smaa Cactus med d.eres umulige Yoxblomstero og Tigerlillerner. skuld.e aldrig mere se Dagen og So1en.

Jeg ynkedes lidt paa deres Yegne,. og

nlng

lod en bar:ragtlg

Bemårk-

fa1d.e,

onker Peter saa paa mig: itvi er jo lkke kommen ti1 canad.a for at avle Crocus og Cactus; men Tritieum -- fanemeltt Yl red over tll Gråsland.e\ for at se Onkels Stolthed.: len nye

*70-

Pråmiehingst, nSilvernane d.en 4d-en.

Da vi kom når Ind.hegningen, hvor Ranchhestene Yar, flk

d.en

ljetfiU<e1ig /je paa osr og nå:med.e slg truende.

Den havd.e forlångst'Ord.en 1 Sager:re. Al-1e Hopperne- med. d.eres TÅl-, holdt d.en i en Flok for sig selv -- aIt andet holdt slg 1 årtldig Afstand. fra d.ens Harem. nDer var sgur Ba11ad.e, den Dag Munkedal komrisagde 0nke1 Peter. otreg kalder ham Munkedall Ser du Nick - d.en store, sorte Yallakr har aIJ.e Dage gaaet og spillet Napoleon den Sto"", og våret selvskreda IJI;IIIEX Attilla her flev J-ukket ind., kom Nick ven He.rsker -"å fa:rend.e med. Ørerne lagt tilbage- og Årmerrre sa/get op -ha - ha - ha.

Mr:nkedal saa interesseret paa Fånomenet. Elan gad. sgur ikke engang br,uge llugtånderrle, Han Ub ganske simpelt Bringen lmod, saa stakkels Nlck slog f jorten tusind.e Kolb/tter ned ad Bakken ---- faneme t n

/!x'/.

I tuslnder af Aar var den rlde Ltand Eneherskero. lkke blot i Cahad.a; nen i hele Amerika fra Ishavet l Nord* til Ishavet 1Syd. Sine Steder, son i Mellernamerlka, havde han opnaaet en Y7øj Kultur.

And.re Sted.er.. som i den Sydllge De1 af Syd.amerika- og i Terrltorlet, der senere blev d.e forened.e Stater. og Canada, var han endnun 1 Stenalderenc ved. Europåernes Ankomst 1 XI6EXX I5d.e og ISde Aarhundred'e

'

h-ea-4

d*'i;:''ei;.i

FlrsteGangd.en0anad.iskeInd'ianerqpJ'یreded.enubehage1igerf.a.e,f::rg, at kom-rne l Eer/ring med den hvlde Mand, var for kun 2, 1 hund.red.e Aar siden.

Det blev hurtigt opd.aget, hvor fantastisk rigt Canada var paa Pe1sd.yr. Store Pelsfirmaer blev dannet i England. og i Frankrlg for at ud.nytte d.enne Rigd.om.

Man trångte- sårlig firr og 1 Begyndelsen af det Nlttende Aarhund.rede.. dybt ind 1 Canadats Terra lncogniiao, ved i{JåIp af de store Floder - f/rst og frernr"nest den uhyre lange Saskatchewan, der bogstavel1gt ldUer tvårs over Canada fra lludsons Bugten ti1 KlipBebJergene.

To store Pelskompagnler konku{erede om

Byttet.

De send.te begge

ud* for at trånge d,ybere og dybere 1nd I det store, ukendte trand.. ilHudsons tsayn lsår, havcle speclelle Prlvil'e§ier

eventyrlystne

rm.ge Månd.

7r-

fra

L

Krone. Man Iårte hurtlgt at udn:rtte Indianeren.

Man 1årte hurtlgt, Bt benytte slg af den rlde Mands barnllge Tro p&år at Blegansigternes l,[oral* var lige saa ]1dJ* som hans €g€11. d6n pngelske

Eor disse unge Opd.agere, som Pelskompagnlerne sendte langt forud. i d.et Ukendte, var det of te et Splrgsmaal orn Liv e11er Nd,

hvis ikke de havde f,en venlige rÅd.e I'r1and.r &t stole Baa. lnd.ianerens tusindaarige Erfari-nger i d.ette nye land. 1 'ødra sår1lg ved. Yintertlde- en livsbetingelse for d.en uerfarne Europåer, ofte d.et eneste Haab.

Indlaneren 1årte den hviderfGåstil* &t bygge Kaaoer af Birkebark, Kanoer, der kunde båres over land med lethed. Kanoer,der kunde navlgere selv'rden vlld.este Sradn i SikkerheE. Den hvide rtGåstn Iårte, hvor han kunde finde 1ågende Urter og Bark og Mdder. Han lårteaat finde Pelsdyrenes Genrnesteder- Bå.verr:.es Dåmninger - EJ.edyret.| og f/ffelens Yaner og levemaader.

Ind.ianeren selv gJorde d.et muligt for Europåerenr of udnytte sin yiae Brodelrtil d-et Yd.erste, og intet and.et tr'o1k t hele Verd.en* har veJ- våret mlsbrugt og krånket nere dybt, end Ind.laneren I Canad.a og E" forenede Stater.

Siri Alexand.er Mc. Kenzie den stor" .t dt"rradiske åpAagelsesrejsend.e, skrev ornkrlng ved Aaret 1800;

er en stolt Mand.. Han holder sit Hovedt hijt -og slt Ord endnu Mjere. EIan kend.er lklce Svig, og han kende:r ildre Begrebet l{lsuld.e}se. IIan er saa retskaffen og t111id.sfu1d., at d.et lnd.en långe. vi1 forvold.e hans Und.ergangtn Intet mere tråffend.e kund.e blive sagtl l'[an fristede Indianerne med straalende Glasperler, ku#rte rrDen Canad.iske Ind.ianerl',æ

For'ter langs Floden. Hudsons Bay - og andre lokkede dem ti1 at bringe d.eres Fangster af PeLsdyr*ti1 Fortetr oB d.e v11d.e blivd beUnnet med a1le d-e kostelige Yidund-ere, Europåerne eJede - Ildrlr, f1dvand og Kristendom med. Syndsforladelse; og alt,hvad. dertl1 hfrer.

Prisen for en Musketo var en Stabel Båversklnd., lagt fladt ovenpaa hinand.en, indtil. Stablen naaede l'[uskettens Munding. Naar'Pelsstablen naaed.e ivlund.ingen, kunde Pelsl#beren end.d<i.a presse dem en god DeI sanmen, saa der blev Plads tlJ. I0 t a5 Skind. Itrer€.

Den rlde Mand. protesterede ikl<e, han havd'e jo glvei slt Ordr oB

Klud.e og

store Trlft,er'. Snart flokked.es de on den hvlde

Mands

-72-

ikker &t Prisen paa et Båversklnd. i England., var st/rre, Pr-isen paa en Musket, - forlvrlgtla", rire# Båvere nok! sLlL an'ede

end.

Man pråked.e Kristend.om; men Ind.taneren havde allered.e heils So1Fad.er - fååb f Maane-Moder-r og d.e evlge Jagtgrunde.

Saa fand.t malr paar som Sqfrelse, at love en Kop lldvand. e1ler to son Bel.dnning; for at komne ti1 Fortets Gud.stJenester.

Det hja1p. ?vivlende kom den r/de Mand t11 Fortet. Salig kravlede han d.erfra, hjeqi'at mishandle fts- Kvinde og #o. BÅrn.

a1t d-ette gik for sig, forsvandt Båverkolonierne lidt efter lidt. Sflvråv, Maar, Ilder og låkat etc. blev- 1 Øbet af75 Aar. sJåId.ne. Intei kund.e staa sig lnod den hvide li{ands Sax og iJlusket 1 den r/de Mands E](l(i6l6x-K Efaand..

Mart gav Ind.ianerrre Traktatey,- og brld d.em7 Dagen efter.

Man skreu andre traktater, der gik sanme YeJ. Samtidig forsvand.t Indianernes uerstattelige Pemmica*.ftifa" , nltteJen - dråbt 1 tl tusindvis paa Prårie og i Skov* for Tidsfordrlv. nsportsmåndn fra England. og and.re lande i Europarstrlmmed.e ind til det store Gl1de-; !

B/ffelens Ud,ryd.d.e1se. Adelsmand.en lord Nyhe, og hans glade FfiLge, mangled.e fri-skt (ld paa Exped,ltionen. Kokken bad om en Bagfjerd.i-ng, saa lord.en-og hans ådle Svende* red ud og sk,6a 72 F,ifl.er - tog en Mens

jerd.ing,,, og 19d. Restsn, xrf,TE ]|gge.

I L/Uet af samme 75 Lar blev den stolte, rettånkende, rfd.e lvlands Selvstånd.ighed kuet, saa han red.uceredes tl1 at b11ve et kasseret

F

' Stykke fregetlj - ikke brugbart mere.

Man prlved.e at glenme ham, som man overser en Yagabond.. Han blev taalt. BIev behand.let som en trandstryger - og betragtet som saad.an.

Ilan bar end.nu i{aarpidsken, i,{okkasinerne paa Fldd.erne og Dåi<kenet over Ryggen. I{an levede af vilde Bår, Rddd.er og Fisk. Han sndred.e Gophers og Sneharer - strrnd.om et Dyr' e1ler en Yildand.

Maaske d.et er overf$aigt at bemårke, åt man i de Dage ald-rig saa en Prårieindianer smile.

loven i Canad.a har, indtil for ganske nyligt, forbud.t- Canadars oprind.elige Beboerer* N)'delsen af Spirltus. Det bekend.tgjordes 1 åldre Dokumenter, at den Canad.iske IndianerT ved Nyd.elsen af AlcoLtol-T nbliver farligrr I BAe:rtggelsen

af Canada's Rigd.onrme paa Vildti og delvls paefåggelse

-71-

af d.en oprind-eI1ge Befollrning bevlrkede se1vflIgelig, at Pelsjagtens [*.f kom til sin Afslutning. Utalte Mill-ioner åXE@ Acres- af rigt Grås1and. 1aa nu7 ubenyttet lnerrl 1 mange Aar. B/flerne mangled'e.

Prårieuld.en groede. _ Kvågavlernes .Era begyndte. Store Kreatur- og Heste-Ranchs sprang opr i Regelen hvor Kåmpekilder våldede op af Pråriens Skld.

Sår1ig efter at Pacifiebanen blev bygget i 8Oerne, kom der Fart i Ranchningen. Udstrakte Arealer kund.e faas ti1 lle$e fra C.P'R'oB

fra

Regeringenr'' for lidt eller ingenting.

Ranch .[.raen var I fuld. Svlng, d.a Kolonien Dalum

firsf, blev sta:rtet

1 I9rB.

var en he1 Yerd.en for sig - en stor Yerden. Stundom var Afstanden tfi1 By og Bane, som fra Skagen ti1 Rlbe - uden YeJ - uden Bro - ud.en Herberger.

Der'Iaa en saadan Ranch, ntwo Bartt, et Par lilile Syd for @aIum KolonL.. Hele Koloniens Ornraade havd.e, fra Firserne e,fr egentlig En B.anch

kun våret, benyttet som en Smule lllvånge under d'enne Ranch'

Her slog man iIf , Dette lffvånge, saavel som and.re lllvånger hist og her., var derfor Iu§EiilfitEdKtæfIlif,i(trXÅ indhegnet forsvarligt.

Navnet Two Bar, bet/dr To Stregerl Disse to Streger var R'anchens Bråndemår*e, der blnr sat paa a1le Smaakalve, saasnart d-e var store noko ti1 at blive mårketr, ned det gloende Jern' Two Bar var anlagt af gamle Mc. Daniel. Yed Aarhundredskiftetn, fortaltes der; beskrev Mr. Mc. Danle1 lkke slt store Domåne 1 tusinder af Acres e-- neJ -han regned.e i tusinder af Sektioner' l'{e' Daniel

hel IilIe Hår.af cowboys, hos hvem Revolveren lkke sad' sårligt fast i llYlsteret. siahsffi t1I tr'oretagende store d'et han overdrog I$IO*.

Aaret Omkring Svlgersfn, Jaek irforton, der altsaa var uinskrånket Hersker paa Two Bar , d.a vi ankom til Kolonien.

Jack Mor.bon var en sand. Peter d.en §tore. En Kåmpe -klog, hensynsUs og brutal. Mange Historåer blev fortalt oor hvorledes Jaek og hans cowboys forfårdede d.e skikkelige Indvaanere i Byen calgary, naar d.e levered.e Kreatllrer til slagteriet derrr eller ti1 at sende med toget tll andre Slagteriert .Iack og hans SvendeT kund'e finde paa at rid.e i strakt Karrlere lgennem Gad.erne, svinge lassoerne omkring d.e forskellige Skiltep og med. stort Rabalder rlve dem af7 og slåbe

havde en

-7 4d.em

efte* n""r"r".,r.

Det kongelige Canadlske rld.ende Po11tl nedlagde vel en ml1d.

Protest; men l Regelen end.te det medr &t Chefen klappede Jack paa Skuld.eren og forsvandt, beund.rende rystend.e paa Hovedet.

Da den Danske Koloni var i sin YosdenT og mange andre Setlere rundt omkring ankom, for at begynd.e som Farmpioneerer , % a"t forstaaeligt, at det kom tiI mangen en grim Skårmyd.sel imelJ-em Jack og hans Cowboys og For$berrre for d.en nye Lra, Hved.efarmereno Personllg opleved.e jeg T11fåIde, hvor nKodrengeneft fr.a Two Bar klipped.e d.en nybagte Hved.efarmers PigtraadshegnT og jagede deres Kreaturer Lad., for at åde og ned.trampe hans fÅrste Iilst - og Haab.

-xlet var i

Sandhed en

å,ventyrlig Aften.

Marion og jeg var lige flyttet op i vor 1i1Ie Hytte.

Yi havd.e faaet aIle Yelsignelserrre h jem fra Eatons, og havd.e faaet det hele sat paa Plad,s, Glaskand.elabren t1l d.e 90 Cents var tåndtt og stod inde paa Bord,et, som Professoren havde lavet.

Marlon havd.e redt vor egen Seng i vort eget Sovekammer. Nu sad vi udenfor Mrenr, paa vor egen Professorbånk, med hver en Kop Kaffe I Haand.eny og n/a livet ovenpaa den travle Dag. Det var q/rkt. Nordlysene bllgede l Nord, og Fr/ene sang 1 111liekåret 1 Syd.. Engang lme}lem :,la et forbitret And,erap - antagelig en And.rik, der blev afvist.

Rid.ehesten, Onkel Peter havd.e laant migr s'r,od t/jret 1lge ved, og Marion rejste sig, og gik over og klapped.e den. Hun kom tilbage og satte sig igenr og lfesten fulgte hende- saa langt , fr Tfr;ret vi-Ide rru.*'.Iirn sagde nd;tiaeligt- nårmest for at g6r" Nar: trl Morgen skal d.u saa ti1 at d.yrke d.en stridige Jord, og vove d.in Ar"m og dln Bringeta nI Morgen rider jeg ned tiI Rlde Xlitt efter Yogn og llesterog bringer llalkekoen og Eldnsene med tilbage. Jeg haaber at faa begyndt paa at pldje efter Mid.d.agln ttJa, du er dygtigrndrilled.e hun. ttKoen holder vi t/jret foreldblg. Jeg maa se at faa Hr. Nlels ti1,1 at slaa et 1iIIe Skur' op ti1 Elfnsene engang i l{orgenl n Marion sukked.e:nJa, du faar travlt! Ka, du malke?tf

-75nspfrgsmaale§ er, kat du malke?n spurgte jeg. rNejltr Itsaa maa du 1åre: Det er ptoneerkvind.ens p1lgt, at malke Koen, mens Mand.en p\6erl og drlver Indlnere paa trlugt!n Marion flyttede I1dt nå::mere: trsnak ikke rnd.ianersnakl Det spolerer hele rd.y11enl Nu sover jeg maaske ikke i NatJ, tfAah - Sludder og Yr/vl! Nu har du boet i Uanada t fem Maaned.er, og d.u er da aldrig bleven skalpetrei endnuj tr ttMen d.et er ffrste Gang, vi er alene, og nu bor vi rå Mi1 fra 0nke1 Peterr og rå ulr fra Nomeaa, og det kunde vel tånkes, at en rndlaner har lagt Mårke tir vort li1Ie IIus her, ikke ? og ---n rrtrad. os nu gaa i seng, Marion, saa skal dy se, i iVlorgen ved Dagslysetr, ser hele Yerd.en anderted.es tir.forladelig ud j n Yi gik ind.. Jeg slukked.e lampenrog vl gik i Seng.

Da )ia d.er et 1angt, klagende skrig, sora af en Kvinde i Ød.sangst ef terfulgt af korte, hjå]peUse S tÅn.

Der blev Stllhed en Tid. Da hdrte vl et endnu långere jamrend.e IIyL- .rrlarlon krlb tåt 1nd ti1 mig. Jeg trf stede: rrDr ved d.a god.t, det bare er en prårleu1v, der hJrlerlrr t?Men - hvis det nu er et Ind.ianersignal?n Nåste }lorgen tid.lig red jeg ned hos onkel Frokosten. Mor kom ud: nHar d.u spist?n rf

peter.

De

var

ved

Ja fak, Morl rl

tflten du

kat da altid d.rikke en Kop Kaffeln Jeg satte mig ved tsord.et. 0nke1 peter var+ mod Sådvane{", tavs.

Mor spurgierqr hvord,an .1,[arion syntes om slottet, og om, hvad vi havde drÅmt| Jeg fortalte on rnd.lanersignalet fra Aftenen fiyr og lilor og Evald mored.e e§; men Onke1 peter var a1vor1ig.

Da Frokosten var overstaaet, og vi rejste os fra Bord.et, gik Evald. ud., Jeg skulde lige til at fÅLge, da onker peter- med grldet S

tem:ne sagd.e I

nYent el øjebliklrt Jeg blev staaende. i{an fortsatte I ItDer er noget, jeg maa sige dig, enten saa du b1lver glad e11er

-1e-

gal, og det err at jeg selv vi1 beholde Sydlrvartenln Mor gik ud..

Ell-en var lkke staaet op. Jeg grinte forstaa.ende: rrlet er noget tidligt paa Dagen, du begynder med. d.lne gamle Drillerier og Tossestreger om den Syd-kvartJn 0nke1 Peter vay rid. i Hoved.et: nDette er Alvor --- fanemettt rrMener d.u -- ved d.u, hvad. du selv slger? Er du ved dlne fu-lde

fem,

Onkel ?eter?rt t?Iandet er

mitl Jeg har betalt for deti Jeg har Kontraktenltr ttJo; men husk paa,d.it Ord.l Husk påer at vi har bysget paa syd.kvartenl liusk på&r at jeg har bråkket sten op d.er* i god rro-, og skulde, til at pU je der, ford.i jeg tog dit ord. for gode varerl n ttDr kan gaa oPr og ruI1e Stenene tilbage l Hullerrre igen, hvis d.et viI g6r. d.ig mere lykke11gl n Jeg saa paa 0nke1 Peter. I{an betragted.e sine }Iegle. Saa gik jeg ud, ldste Rld.ehesten, og sprang paa Ryggen, for at rlde tilbage tiI i,[arion og stenstrup. Jeg var ikke komnen 1angt, fÅr jeg husked.e,

* At jeg altsaa red paa abd.en ],{ands i{est. Jeg red tilbage igen, bandt Eesten-. og begav mig paa Tilbageve jen ti1fod.s. eTeg var ikke komm,en langt, fÅr 0nke1 Peteq, med grldet Stemne raabter Bt jeg godi kund,e laane Ridekesten.

Jeg svarede harn ikke.

Jeg gik tllbage ti1 Stenstrup ganske langsomt. Jeg hadede, at kon:ure hjem ti1 l,tarion med. mit trlste tsud,skab.

Yl ejed.e altsaar kun een Kvart. Jeg var nu-en Bonde paa Dalum Skakbråd.t. Yor't i{us 1aa paa anden;r[and.s trand.. Vi havde mistei vor bedste \fen. ilele min 1111e Yerden ramlede sarnnen om mig, mens Jeg langsomt vand.red.e over den jomfrueli-ge Prårle, d.er saa pludselig havde forvand.let sig fra at våre et frod.igt Paradisr. til at blive en go1d.,

ubarrnlrjårtig Øyken, Yar d.et virkelig Alvort Yar d.et mon ikke een af 0nke1 Peters barokke Tossestreger? Kr:nd.e noget Menneske våre g.aa svigefuld?

Utånkeligt t

-77Yar man dog ikke bleven

="a ,ran{.t ti1* at tage for givet, at en Mand; var en Mand - et Ord var et Ord,? Det var jo dog den gyldne låre, man d.rak 1nd med Mod.ermålken i Ii1Ie Danmark. Der sre.T4 overhoved.et; intet at d.ebatere. Det var Farfars trå:re, Fars, Farbrors Svigerfs.rsr }lvad. skete d.er i Danmark, naar en l',[and Urla slt Ord -havde Underslåb? JÅ i gamle Dage stak en saadan Mand. af til Amerika. Nuomstr:nd.er beglk han Selvmord - selvf/Ige1igli Hvad var Livet vel-j uden si{ee Medmenne"t"#6Agtelse og Ti11id, Jeg mind.edes* og kom nåsten t11 at smile ved Tankenr da Svlgerf,ar d.erhjemme-, som Tlllld.smand. i landboforenlngen, overtog B/gerne fra hans Forgånger; d.er samvlttighedsfuldt havde skrevet ud.enpaa Iloved.rbogen:Pruttekaal. 0g et Sted i tsogen havde han+ lige saa samvittighedsfuldtn i-ndfftrt:ftVed Aflåsningen af Majsen, viste det sig, at der fand.tes et Svln paa 500 Pund..n Et and.et Sted d.okumenterede han d.en triste Kend.sgårning, at nd.esvårre vlste d.et sig, at f'lll-et ved tr'ld.slen* var en Yand.skabning.n Denne forhenvårende Tlllidsmand tsååt'i[.fi]flX

var sikkert ikke nogen Gramma*r,ikus;

men hans Ord, krmde d.er stoleslpaa.

Da Jeg nårmede mlg Stenstruprstod, Marion ud.enfor:- rtr€d Hånderne

paa llofterne: ItHvor er Rldehesten, RÅret/jet, Koen, H/nsene og Arkitekten?n Hun smilede over hele Ansi-gtet..x.iivad har du lavet, dln Gavt-rrv?n Jeg vldste ikke, hvorledes')arb begynde. I{un blev mere bekrrmret, d.a hun saa, hvor oprevet jeg var.

Saa fortalte jeg det hele.

[Umuligtln raabte hun overglvent. n0nke1 Peter lavede slmpelthen

Grin med. digl å La^^ i* Det tog lmld.]ertld ikke lååSe- &t overbevise hend.e oilr hvor 1ldet grinagtigt Situationen v&ro Vi snakkcde om Sagerner: og blev enige om" begge at gaa tl} nld.e Kl.df*u sammen.

Paa Tllbagevejen stod Evald. i en l,avnin& og ventede på8 oso Dette var paafaldende. Evald. stod ellers lkke meget i lavningerne i d.enne travle tid.. med. IIånderne i tommerne: \, ttVi} du 1aane raig fem og tyve Dollars?n Han"saa paa mig.

Jeg stod. maal-#s . rrMen hvorfor dog, Evald?n spurgte l,farion. t'Jeg vi1 sgutte våre herhjemme mer't l lIvis I re jser herfrar reJser jeg sgur med.l n rrlflen d.et er jo r/rende og forf#rd.e1lgtlå sagd.e Marion.

-78.feg mind.ed.es, a* jeg i Yrede havde sagt til

Onkel Peterr &t saa var der ikke andet for os at g6r", end. at stikke åt, saa langt våk fra vor 4dti§X Håd.ersonke1, som muligt. m n$ir# nu her Evald.n, sagde ieg. nSe1v om jeg maaske 1 Kampens Hed.e* Iod en Bemårlcrlng falde o&r at vi vllde forlade Kolonien, er

det jo lkke derfor givetr &t ---rr n.feg vi1 sgutte blive herln ir[arion 1agd.e llåaderne paa Evalds Arm: rrlur viL sguite rende våk fra L[or, Evald.l Vil dur' Eva1d. b1ev.

Liarion og Jeg bIev.

-xrPengene var omtrent gaaet.

Case våltede i det mindste een Gahg om Dagen.

Marion forlangte Brlnd..

Onkel Pter MUte Bi1., saa i,larion forla.ngte Beford.ringsnid.d,el.

I Sandhedens Navn skal det dog siges, at d.en Dag, vi sIåbte Stenstrup liovedbygning op, paa vort eget Domåne, Iagde Case sig ikke paa Siden en eneste Gang.

Dette var en itårkedag for Beboerne derude, i vort 1i11e Kolonihjdrne. De fleste mdate op. I'Iogle for at hiåIpe - andre for at hire Enkelthederne om 0nke1 Peters Erobring af Syd.lrrrarten, og i retfårdig Harme spgte &larion og jeg at find-e trlst og Forstaaelse, hos d.isse, vore trandsmånd.; men fandt, at 1 d.eres Omdlmne var Onke1 Peterx vel nok lidt af en Filur - hans Handlemaade vel nok lidt gavtryagtig; men aldeles ikke Skurkagtig.

Bygherye Niels var d.er for at paase, &t alt var i Yinkel, som han sagde, og lnd lme}Iem, naar han fortalte om de mystiske Uregelnåssighed.er i Lterkurs Bane, Iod. han af og ti1 en Bemårhring fa1de, at han og Pit hatd.e meget tllfål1es. iiellig Anders trlstede os med.rsss, at d.ed kunde han hat fortalt oso Han kendte Pit helt tllbaves fra 7912 sss og Plt havd.e hele Planen fårdig - sss- fta d.en Dag, han solgte Farmen i lrricana.

Sold.aten fandt det helt naturligt: trDet er jer e jen Sky1dl Votfot DåIen

skrfven mår d.et

samme,

i Calgary?t

fik

d.u

ltr

PaplreneXEXEiffi

_79_

Slndergaard og Ilve var mere fintfllende: nDen a1någtige Do1lar regererrn trÅstede Slndergaard' trDet var naturl-igv1s ked,e11gt, det skulde gaa saadan; men åh Peter har Retten paa sin Sid.ei. I{an i#tte Kvartenr oB han !g Kontraktenln nMen hvad. med hans .[.resord?n spurgte Ularlon rÅa t Ansigtet.

Slnd.ergaard smilede - undskyldende : i.[.resord. - hårhå - -!.resord., siger dut Yfe]1 -- her i landet troer jeg nu, at Dolaren betyd.er mere end -Lresordetlrl trlet er saa sandt, saa sandtln sagde TÅve nHerovre slaar man sgut gladelig sin Bedstemor ihjå1 for 5 Dollars, hvis man d.a kan faa ?engene kontantrrf oplyste l{ulekristlan.

II.P. gav l{atten et Skup, saa d.en d.ingled.e forsorent 1 Nakken: trJaj ved bare, at hatd.e det våret migr var d-er sgut bleten Ballåde I n den ffrste. lllarlon Samtalen dre jed.e sig om den kom-nend.e l#st og jeg kunde ikke her snakke med. Andersts Haab stod. y1i|t. I{an havde sss -{O Acres, naaende ham tit Knåene. ttOg Aksene!t? Anders viste set Mage ti1 Aksl'r med. Hånd.erne.tfJeg har aldrig - sss S/nd.ergaard havde nårred. I0O Acres, som naaede over Knåene.

Niels tsygherre pralede med., at Pit havde I5O Acres med Hved-e, der nåsten naaed.e l{ieIs til Hoftert:re. ttJa - du og Pit har majet tilfå11esrn sagde I{.P. 1{arion laved.e Kaffe, da vj. and.re, under Nielsts ledelse fik Slottet stillet vand.ret lgen. Nu kom hun ud og serverede.

Dette bevlrkede, at Sold.aten blev 1 saa godt Humlr, at han uopfordret fortalte om hans Opfindelse: I tr'jor', d.a han gravede Brfind', fand.t han, at d.a han kom 8, I0 Fod. ned, kunde hanx ikke selv smlde Jorden op mflre. Det hele faldt tilbage i Iiovedet paa ham. D8 fik han ldeen. nJeg tånkte - votfot gravt REl6XXtsE(Xts-{x lite ned.? tånkte iegl Yo tfo I int t grav t ren Paa Snid'? n nHvar er Snld? spurgte II.P.

fyldtt jeg l{ullet igenrnfortsatte Soldaten uforstyrretr oB gravt et nyt,paa Snid.r og saa kut Jå då1eme bI1t ved og snid.r Jorden op så}t, om saa jeg gik en hiel Mi1 ned'|tr ItDet er sgut llfvn det helern sagde Hulekristian' Brpndgravningssnakken interessered.e mig. Jeg havd.e omtrent graog L[arion vet mig selv 8 Fod i Jord.en, ned.e ved. lilliekåret, trSaa

-80snakked.e Brlnd baade Dag og Nat. Jeg fortalte om mine egne Genvordighed.er, &t Jord,en god.t nok faId.t tilbage, ned i Hullet lgen. Man manglede H jåIp. And.ers kom nårmere i trIlvis at - sss du vi1 hjåpe mig - sss senere, saa kat jeg god.t git dig en hjålpende l{aandl l{vornaa skar det tEiHtr våre?il nfak skal du har Andersl Kat du komme i l/lorgen?R nlkke i Morgen, nejl sss skat vi sige om en Ugelt lVlarion l-o overglventl[Den er fin Andersl Jeg har ikke ejet en Brlnd i over 20 AarJ Jeg kan vel vente en Uge tilJ tt nAnders snoede det d.rabelige Cyklestyr Overskåg: ttEr d.er mere sss - Kaffe?tt Onkel Peter tog altsaa

vort halve Kongerige, og Marions Bavtastenl'men l11liekåret , B/ffelstlen-e og a1le Andered.erne var 1 Beho1d. Stenstrups Tlnder lcrejste nu fra Toppen af en ny Slotsbanke.

Nedenfor Banken strakte sig en bred, Strimmel land, der var saa flad., som et Gulvtåppe. Jord.en aer vafi forskellig. Der fandtes ikke en Sten. ilulden var rig, sort og 1et, og fortsatte 1lge ned ti1 lilli-ekåret.

- /.

- ptøjed.e der, da den IiI1e Mand kom ridende. Paa Afstand Jeg saa d.et [d, som var d.et en stor i{at, t1I Hest. I{an havde 12 - T4 Ileste med. slg, som tilsyneladende bare fulgte hans Rid-ehest. Vi hilste r oB gav hinanden liaand. Han havde en Riffel hångend,e paa Sadd.elen. Yed. IijåIp af lyd.e og Tegn og vold.somme Bevågelser , gjord.e han mig begribeligt, at han vilde så}ge Heste. ,feg standsed.e Casa, og vl saa paa i{estener og paa hinanden.

Der var isår to Va11aker, jeg blev foralsket i. De ltgned.e hinanden, som fv1l1inger.

Den 1i1}e i,Iand. rakte 3 Fingre i YeJret kiged.e i i4unden paa d.em. Det passede.

de var 1 A.ar gamIe. Jeg

Saa skar han Ealvdelen af den ene Pegefinger af, med den anden Pegefinger. De var lialvsld.skende t Prisen? lgen rakte lnan 3 Fingre op. ?re hundrede Do]-lars. Det vild.e bIi-ve 600 for dem begge. Jeg rystede paa l{ovedet. Han rakte 2 Fingre op - al'usaa f or d.em begge I l,ted. iraanden invlterece jeg han med op paa slottet. trMarriet?Er? sagde han i SplrgetorM.

-B;Jeg vid.ste, åt en saad.an Lyd. kund.e betyde baade ?rGifiernaaln og 0m jeg var lystig - ogr da jeg mente, jeg var baade gift og lystig, nikked.e jeg bifa1d.end.e. !{arion kom ud paa Irappen og saa paa Tvll}ingerne, og blev IEfld strax forelsket i den mest kå1ne. l.{anden rakte j ?i-ngre i Yejrei igenr og sn11ec1e til l,{arion. frTre hundrede uollarsrn oversatte jeg. nllen - vi har jo ikke tre hundrede lollars lige our o.q husk Pigtrai..c, HegnpåIe, Seletlj --tt l,{arion sukkede.

Ilvorfor er Kvindfolk altid saa snusfornuftlge?

Jeg vendte nig skuffet mod den IiI1e Mand;a IIo monpy- nixln Dette forstod. han 1kke. Han rlrstede paa Hovedet. Jeg rystede ogsaa beklagende paa llovedet, lnens jeg talte luftpengesedler ud, med nl jre Haands Tonrnelfinger. Ivied et Grinr og et Armsving, feJede den 1ille ldand hele Pengekrisen ud. af Stenstrup S1ot. IIan rev et Papir frem fra Inderlorn:nenr og viste nig, hvor jeg skulde skrive rnlt Navn. Iil lIelvede med Rod.en til alt Ondi..

Jeg saa paa ivlarion. Hun nikked.e. Jeg 58fi)6]flt betragtede Papi-ret overfladisk og saa, åt der stod tre hund.red.e Dollars et Stedr og

skrev mit Navn.

Den IiI1e i,tand lagde onhyggellgt Papiret i lorumen - lettede hlfltg paa den store llat, og red v1d.ere. Marion og jeg stod tilbage og holdt hver en Tvilling ved Griraen - de vilde gårne have fulgt d.en llLle l[and.. rrMin skal hed.d,e Falkrnsagde hun, og lagd.e Kind.en til dens .1,{u1e.

Itlivad. vi1 d.u kalde d.in?e ilHanlet , r? sagde j eg,

Det varv hen paa Formid.Cagen, da i{el1lg Anders kom. IIan havd.e Spade paa Skuld.eren og Gummistlvler paa Ben€rre. ,.Ieg p$jede, da han konr og blev nåsten skuffet. Det var saadan en herlig Dag. Jeg var kommen saa. godt lgangt og Casa havd.e holdt . paa -.sig Hl/ jkant hele lrlorgenen.

Det var Iu-nmert. Man lnÅrte Iorden i det fj€?rre .

Yi tog fat paa Brlndgravningenr og Arbe jdet gik godt. Vi skifted.es, den ene stod, foroven og hev ler op, den anden gravede i Bund.en af Brtdnden., Det var utaale3.igt hedt opper og dejligt t{dl-igt 1 Brfnden, saa naar Hiveren blev for varmr og Graveren for tråt, by'ttede vl.

-82Marion var tilfreds og overgiven. IIun kom med Sr,1drrebrrtd, , Kaff6 og kold tremonad.e, d.a det blev lfiddag. ford.enen ru11ed.e ustand.sellg 1 d.et Fjerner og Marlon hold.t ikke af at våre alene i Hytten; men Anders beroligede hende med., at sss- aIt stod. 1 Gud Faders Haand.

Hen paa Eftermid-agen, da lied.en var bleven helt ulidelig, raabte And.ers plud.selig til mig, at vl he11er maatte stand.se for i Dag, og se at kornrne i Hus. rrl{vorfor? tr spurgte jeg. frlordenen kommer nårmere sss og d.ed. ser råd.somt yd:n

var begyndt at piple ind. fra den ene Side. Jeg var lceusende interesseret. Yi havde fund.et Yandr oB jeg vilde saa forfårdel'i s gårrae fortsåtte bare et Spadestlk 111.

Yand.et

And.ers

raabte igån:

nl{rrls etr du vi1 op sss - kat du blir;men nu render jegt" Jeg forstod, d.et var Alvorr og lod And,ers hive migb op. Jeg saa et Syn, Jeg aldrig havde set l,[age til fÅr. I.[an har senere hlrt om Jerntåpp€rr her saa vi et Staaltåppe et Staaltåppe, d.er hang lodret fra llimmel tl1 .ford, mindre ena å Ul1 borte. En lred.lvende rullend.e Rumlen, ud.en Afbrydelse, fla uhyggelig når. Tordenen blev komplet overdfvet af dette, for mlg, unaturlige Spektakkel.

Marion stod ud.enfor }lusetr og fågted.e fortvivlet i luften med.

Armene. trarrnen overddved.e hend.es Skrig.

And.ers og jeg smed., hvad vi havde 1Hånderne. Anders smed. de tunge Gummistlvler, og vi satte, i v1ldt fub, Kursen mod. Hytten.

Nåppe var vi indenfor Dfren , fdy'v der Ud et Skrald, som om en

Sten, med frygtelig Kraft, blev slynget inod. Våggen. Vi b1.ev aIle forbavsed.e. Jeg kigåd.e ud. af Ylnd.uetr og saa en Iskugler p&& Stl:rrelse med et lfinseåg, faId.e lodret ned paa ?rårien s ogt som en Gumnribolt, springe hlif i luften lgen. Der kom flere og f1ere.

De blev mindre og mindre, og snart faldt de saa tåt, Bt man ikke kund,e se mere end. et Par Fod ud af Vinduerne.

I

Sandhed et Staaltåppe.

Det larmed.e nu, saa vi hverken kunde tale samren eller raabe sainmen Itr€Ie. Yandet begynd.te at ty11e igennem laget allevegne. Yort Tagpap var, som et Sold.

Anders sank ned paa en Sto1, og gråd..

Haglstormen vared.e la"ap å Time, saa var det overstaaet. Solen

_83_

skinnede igen, mens Staaltåppet buldrende trak slg tilbag€ r for at udgyde sin sidste Ga1d.e over Red Deer River - Rlde D;rr Floden, der flegmatisk og ligegyldig, flød, vid.ere.

Den gam1e, TTE)§ltxl[f,EE ]igevågtige Flod havde overvåret et saad.ant Drama utallige Gange. Krm havd.e der ald.rrg flr boet en iIeI11g And.ers paa d.ens Brink - en lIe11i-g Anders, med fyrretyve Acres af grÅn i{vede, der naaed.e han ti1 Knåener og som skulde betale for et helt Aars Eekymring og Slid - baade for ham og for Line........

Jeg gik med Anders paa Vej, da han gik tilbage til i'Iome,?&o l{an kunde nåsten ikke tal-e. Yi gik forbi d.en nye BrÅnd,. Den stod" fuld laa overalt - ude paa Vand.et af Vand. $de Vildånder fra lilliekåret og oppe paa Land.. De havd.e pr/vel at lette; men Yorherres l{ag1b/sse kum dqro i Forl#Uet .

Vi gik opr oB saa paa Andersrs Hved.emark - hvor Andersts ilvedemark havde våret. Den var sort, som en Pldjemark - overstrÅet med grln

Ilakkelse. r.Sssss - I{erren gav - Iferren togrn hviskede Anders. rrKan man

lkke haglforslkre?n spurgte jeg. ...nJo! men line og jeg -- sss - haabede, vi kur spare d.e Pengel sss -rr Ded koster jo Jeg gik tilbage til Stenstrup. Paa Yejen samlede jeg et Bundt Yildånder opr oB tog ned.

Det regned.e stadisT lnd.endfrs, da jeg kon hjem. i{arion var 1 daarligt iiurqdr i trKon og se mit nye Sengetf jrtt gr#a hun. nDet er forfÅrdeJ-igttil trTak du hellere Forsynet, at vi er et Aar bagefterrn tristede jeg. nDr skulde se i{eIIig And.ersrS l{vedenark! Ean og line har noget at tude overlrr Evald kom ridende forbi, paa VeJ ud at s€r hvad /aefåggelse Haglstonnen havd.e forvoldt. Han kom ind. i vor dryppende Riddersal: tfFik I ogsaa llagl paa Mae K$ft?n spurgte !Iar1on.

Eva1d. 1o; ttNej, vi fik sgutte Hagl; men vi fik en våJ.«1ig god og det trångte vi tilJfr Regn - Halen af }iaglbSrgen, §6fX ser I Marion blev riai Ansigtet, og skulde til at svare; men Jeg fik hende stoppet med et Puf 1 Sld.en. Evald. trf stede: ttf,er$ illr skaf nok rette sig 1gen. Den er saaet sentr oE Hfrstraa er sgutte saa s$re, som llvedestraal n

-84Evald. red igen vid.erer og vi var atene i Dryphulen. L{arion begyndte at gråde igen. nHvad viId.e du hat sagt t11 Evald, d.a jeg puffede tl1 d.lg?Tn rrAt Fand.en hytter slneltr Den

var gruellg gaI.

Jeg havd.e hugget Hegnpå1e i en Coulee, og sIåbt d.em h jem. Den Dalum Smed laante mig et, Såt SeletÅj, han havde haft med fra Chicago da han drog op paa Canadas Prårier.

Den var galr for jeg havde lngen Penge til Pigtraad.. Plgtraad var kontant for der var Mangel paa denne Yare.

Eftersp/rgslen und.er Yerd.enskrigen havd.e våret voldsom.

Kund.er havde raabt paa Pigtraad., baade fra Yest og fra fisl .. . .. .

Dei var egentllg lkke nddvendigt at hegne for Fa1k. og l{am1et.

Marlon gav dem Brld. og Sukker, og de fulgte hende trofast, naar hun var udenfor. De holdt df , at ligge i Skyggen af l{ytten, naar d.et var varmt. E]lers gik de omkring og gråssede. De drak i lilliekåret; men holdt altid skarpt /Je med. I{usetr oil i'tarion skuld.e vise sig i Df ren, nDet vilde nu våre en I«rusende god Ide med et Hegn, tiI at hoId.e Jack Mortens lleste og Stude ude af vor Hfrmark, nmente Marlon. trAah hvadrrr dulmede 6eg. nJal Dr maa se at faa et l{egn opl Ialtfald omkring H/rmarkenl tr frMen Pengene I Pengene, I{arloni Yl har ikke Pengene t n ler fulgte en lang Pavse ladet med. Spåndidg; nog Pigtraad er kontanti?r nDr er nu dygtiglr?

Det ene Ord., som nan slger, tog d.et andet, og saa kom Bogblnderen fra CalgarXr o!, banked-e paa D/ren. Ilan havd.e stribede Benklåd.er, sort Eat og meget h/jn F1ip. Han havd.e Stok l llaand.en, lange Gumrnistlvler lignede en Proprietår el1er God.sejer.

Jo, han ejede den Kvartrllge Yest for S$ensfrup --trsaa vi er jo Naboer, i.,tr. åh 7----ott tt Dresen, tr ind.sl#d Marlon.

Jo - hans Navn var Hertsprtrng - et godt, ga:nme1t Navn. Han var Bogbinder i Calgaryr og åh - altsaa ogsaa Jord.besihdder. ffHvor morsomt, n bidrrirg l,[arion. n'Jo åh - jeg kom for at se demrålt - dlg - Mr, åh Dresen, om at,

-85åh - faa dig ti1 at &h, bryde et St;rkhe Prårie op åh - for mlglr nHvor stort et Stykke?rspurgte jeg professlonalt. tfAah - åh -25 --- 5O Aeresl Saa meget de - åh - d.u kan overkomne!tr n'09 hvad betaler d.u, saad.an, jeg mener pro Acre?n n'Otte Dollars I n n Otte Do]-lars J Jrr raabte l,[arion.

Jeg maatte tysse paa hende: ItEr d.et nok?rr spurgte jeg - forretningsmåssigt. ttDet er åh Prisenlrr Jeg kom nårmere ned. til tford.en: nJeg skal sige dig, Mr. I{ertsprung -- jeg staar og mangler Petroleum, og det er smaat med Driftkapitalen lige r1u.o Der er ogsaa andreUdgifter - PlovJernene skal skårpesr oB ---n Bogbinderen hev Checkbogen frem: trSka1 vi sige - åh - at jeg betaler for de flrste å - 25 Acres Iige nu?tr spurgte han imld.ekornmende.

Iflarion satte nyn:lende Kaff ekedlen paa ! rrlIvad koster figtraad.?n spurgte hi:n henkastet, Jeg saa strångt paa hende. ttKlber man d.et i Rul1er', som 1 Danmark?n Jeg send.te hend.e et nytr d.råbend.e Klik.

Yi d.rak Kaffe, og IIri Hertsprung fortalte, at han var Gåst paa Nomeaa -- åh - ganole Yenner fra Ca)-gary. Det var And.ers, der havd.e omtalt vor Eraktor - åh - stor'Tractor og 1ille Farm.

Yi fortalte, vi kom fra tro1land. I,,1r.I{ertsprung kom fra {dbenhavn.

Der var fLere Grene paa det Herspru:egske Trå. l,[r. Hertsprung kom fra den betyd.eligste. h han skulde gå&r med.d.elte han, at hans Yen And.ers havde Iovet, at bråkke Stenene opr hvor jeg vi:Id.e pl-die: tfHan - åh - And.ers, trånger tll at tJene lid.t nu efter -åh - IIaglstorrneni rl Vl dansede i Riddersalen, da vi blev alene. tf lo hundrede Canadiske Dol-larsrnsagd.e }tarion d.r/mmend.e, nEr d.et

ikke vid.und.erligt J trNu maa jeg har ordret Petroleum hjemin rrirlu maa d.u ha'1agt nyt Tag paa Stenstrupltr oJ'eg skal hat alle Plovskårene skårpet!fr ?r

-85nOg du

skal har Pigtraad hentet, og se at faa Hulekristlan t1L,

at hjålpe med llegnet!'r Marlon lavede mere Kaffe. Hu.ri'r. var i d.en sfvende Hirnmelr HIIvor mange Acres kan en llland.r og en tractorrbryd.e om Dagen?n Jeg husked.e Evald. fortå1le, at han kund.e F1fje omkring ved T Acres om Dagen, fra Solopgang,til d-et blev rrdrkt, naar a1t gik veI: ttAah -- omkring ved. 6 el1er Tltr Marion fik fat 1 Blyant og Så]§SX*X Papir: rrlad. os se -trr hun rynked.e Panden -rrsaa kan du altsaa lave 50

Dagen 75O om Ugen --- fjorten hund.rede Dolars om Maaned.en ----n ttD.r. beMver ikke at regne 1ångererr sagcle jeg. nNu maa vi se at skyde Bjlrnen, ffr vL sålger Skindetirt Der'var nu Penge paa Stenstrup. Nle1s kom og reparered.e Taget, Jeg kdbte Pigtraad., og en Aften, da vi vidste at Hulekristlan var hjero:ne, gik vi ned, for at snak]<e i{egn, og bJ-ev ladt ind i lIulen.

Dollars

om

Ilertsprungs Kvart saa lkke tiltalende ud.

Da And.ers og jeg gik over deh, for at flnde, hvor der var mindst med. Bakker og Stene, fandt v1, at ligegyldig hvor vl Bik, fandtes der ingen jåvne Sted.er. Yi blev enige omr at maale 25 Acres af ved Syd.sid.en.

And,ers tog strax fat ned. Staalstangen, at vippe Stenene 6p paa Gråsset. Senere skulde han kfre dem våkr D€d l{este og Stenslåde.

Jeg hjalp lIulekristlan et par nage med lIegnet, ventend.e, ti1 Anders havd.e en Strlmnel fårdig for mlg ind.e paa Hertsprungs trand. lagen kom, d.a jeg skuld.e ud, og tjene de flrste 50 Dol-lars, f,År Solned.gang,

Vi var tidlig oppe. Jeg var ude og smfre Case fylde d.ens Tank med. Petroleurn - dens Rad.iatror med Yand --- alt, hvad d.ens 1111e Staalhjårte kunde begåre.

Efter Froicpsten startede jeg Motoren, og jeg - Case og Dobbeltploven purrede I;rstig ned af Slotsbakken. Af og tl1 slog Case et hijf K:ra1d., for at g6=" d.et mere fest11gt.

Yi purred.e forbi lilJ-lekåretr og Vildånderne letted.e bange for en ny Eaglstora.

Marion vinked.e

general.

fra Svalegangen. Jeg virrkede tilbage,

som en Panser-

_87_

Krigserklåring,oversteg jeg Grånsen ind. ti1 Ilertsprungs Ii11e Rige. Jeg rettede Casers Nåse op i llnien, hvor jeg l Fo::rreJen havd.e plantet Stokke, saa den f/rste Fure kund.e blive Ilge. Jeg st11led.e min Plov, sprang op paa Komandobroen, satte Kopllngen i r og trak i Kontrolsnoren. !yd.ig, som en Rekrut fra I9I5 hug Case Klderree . i llJ.den og avancered.e. Ploven fulgte sind.ig og stfifi,r og begyndte at Uden

vend.e op og ned paa Mr'. Ilertsprungs Mad.jord.

Jeg havd.e omtrent pI-let 20 Fod, da Case lagde

sig.

Den

rakte

d.et

ene Baghjul, hjåpeLdstrop 1 luften..Case nls et Par Gange, udstld.te et dybt Suk, og laa stih11e.

Hel1ig Anders tom Ubend.e med. Staalstangen: [' Ssssssltr sagd.e han.

Vi stod.

I1dt. And.ers begyndte at numle om Prdvelser og Hercens Yeje. t Jeg var ikke oplagt: nGaa bare tilbage til Stenene, Andersrn Sagde jeg. rrilell -- vt kat -sss -maaske re jse hinner?rf rrl'leirtr sagde Jeg, og tog Kursen mod Stenstrup.

Jeg lagde Seletljet paa Falk og l{an}et. Marion sagde, d.et var formen gik med tllbage Hestene med hjern igen, naar vl

tl1 Gårningsstedet, for at bringe flk Case pa=. ret KøL. Saasnart Traetoren @ffi stod paa alle tre, startede jeg igenr o§ lJiarion trak afsted med i{estene; men hun var knap konnen ind. paa Stenstrup Jord.er, flr Case atter lagde sig -- d,enne Gang langsomt og sindig, som en gammel, stivbenet Ko. Dette var to Prlvelser paa mlndre end en Iime. nHvad DUrtt sagd.e ifiarion, da hun kom tllbage med Hestene. tTar Falk og iiamlet hjeml Gl I m1g H,o tlI at tånkettr Anders kom ikke denne Gang.

Jeg stiruede ned langs mlne St0kke, Bakken var lige I§X$i§IX stjl fårdeligt;

hele Yejen ned., og Anders Stenhuller fandtes allevegne.

Yandskeligheder er til for at overvindes, sagde 0nke1 Peter. Noget maatte gdres; men hvad? Jeg troer, jeg snakked.e hljt med m1g se1v.

Jeg gav roig ti1 at betragte Case. And.ers havde kaldt den nhi-nnern. fr-d{F Maaske det Jrar. en l{un hun havd,e godt nok Sldrt paa - oB hvem Satan ellers kunde våre saa forbandet urimelig og drl}lesyg?

Nu l-aa hun der med. Bugen i Ve$ret ganske ublufårdig, fråk og Iider1lg. Jeg saa tydellgt al-Ie hendes Hemmeligheder der under S$rtet, som e}lers burde våre skjult for genene l{andfolkef jne.

-88_

Jeg gav hend.e et Spark: rlud.erl? sagd.e jeg.

Men -- mens hun nu laa d.er al1igeveI - med alle Yndlgheder fremme t det klare Dags1ys, var d.et maaske k1ogt, anatomisk setr Bt studere hendes Bug ndJere.

Id.een komrsom aIle Id.eer - ganske uventet: Hvad., om man fik d.en Dalrrm Smed 111, at bolte et svårt Yinkelierrr ti1 Båkkenbenet her forned.en? Det skgrlde stikke 4 @5 Fod. ud i Nårter saa kund.e hun sgur da ikke vå1te.

Jeg Iod. hend.e ligge, som en falden Traetor, og glk paa mine Ben d.e I i,ti]e over hos d.en Dah:m Smed, Jeg forklared.e ham roin Opflndel-se; men Smede hoJ.d.er nu mest af egne Opfindelser, saa han forslog at spånd.e Sleipner for Ejed.ervognen, saa vi begge kund,e Wre ud ti1,

hvor hun 1aa.

Smeåen havde

kun d.en ene llest, Sleipner; men Od.1n havde ogsaa bare

eII. Den Dalum Smed. betragted.e den fald:re Case. I{&n rfd.med,e lkke. Som en Kirurgroversaa han det us/nr-m.e1iger oB havde kun Tanke for, hvor'Ie-

€

udflres, for at forebygge flere , 4f disse ubehagelige ligfald.. i{an satte l{ånderne i Siden, den ene Fod 1idt foran den and.enr oB sagde; ftser d.u -- et Yinkeljern her - stikkende ud til Siden, vi1 glr"

d.es en Operation bed.st skuld.e

mere Skad.e end. Gavnlfr ItMen - d.et vil da forebygge, at Svlnet vålter!" ttNaar Tractoren gaar over, vil den ganske rigtig

ikke kunne våIte; men ,f ernet viI bore sig i Jord.en, og tvinge Tracioren ud. af Kurs i n Den Daluro Smed begyndte,

at snakke med sig seIv, i 0rd. Jeg ald.rig ES flr havd.e blrT; BaIl bearing --Steel pul1ey -- Eye bolt -- vertlcal supportl For god.t Maalrsmed. han Ord.et lquilibrlum ind med, tfJa - og et Springrrend.te han. rJa - jo det Iyd.er jo meget fornuftiStrtt indrlmmed'e ieg. trSaa vil d.u altsaa slet ikke bruge et Yinkeljern?n tfAah jojo smilede han ned.lad.ende. r?Men det er kun d.en mind.ste Far't af Problemetlrr Case fik sin Operation, og lagd-e sig ikke mere paa Siden. Jeg saa hend.e aldrig -raese- I en ufln Situation. rj.n

-.ao-

Kristlans llule laa netop saaled.es, åt ingen kunde jage hara våk derfra, undtagen Kongen af England. I{u1en var gravet paa Kronens trand - hvor d.er engang vilde blive en offentlig Yej; men Kristian havde gravet den ind. 1 en stJel Brink, hvor der aldrig kunde blive Yej., Iaget var konstrueret af tykke Tråstanrmer fra Cou1een. Paa Tråstanr*nerne var Iag'r, Ris paa B.lsene opskaarne Papkasser, der ovenpaa igen J - 4 Fod. .[ord..

I Fronten var en Snule D/r med en Rude i.

Kristian gravede et liu} forneden, ind i den ene Yåg. IIan bored.e et I{u1 ned fra oYen med et llegnpå1ebor, saa han rarnte I{uIIet i Våggen forneden. Dette var hans Karain - aabent Fyrsted.. I l1ul1et foroven anbragte han et Kakkeko'rrnsr/r. Ud.enom Kakkelovnsrfret sto«i. der a1le S1ags Surrepiberler, som Kristian lavede igennen Yinteren. Der var snaa Yindrrdller i alle Diroentioner - smaa lllånd, som Vlnd.en fik ti1 at svinge med Armene saagalt een, der strbd og skar tsråndex med.

en Sav.

Inde i llulen var d.er l{1rgge.

Kristlans Seng var en Tråkasser paå tvårs, ved Bagvåggen - fyId.t med Prårieu1d. og Tåpper. lian havde et hjenmelavet Bord., -fl.b]ekasser som Sto1e. tervåggene, der var haarder og fint pudset df, var dekorered.e med Pråriehfnsevingerr fåstet op som Vifter - I{arehaler, }Iarepoter og tsuketter af al-1e nulige sjå1dne Gråsarter.

Der var et tsillede af Kristlans lilor', -med t/rred.e Prårieblomster omkring. Mårkelige Sonmerfugle og Insekter var fåstede paa Yåggene med Knappenaale, saa de fornede hele Mdnstre og hemnelige Tegn. I{ans B.iffel og ilaglblsse hang oppe und.er loftet, Kristlan fåstede sig ikke fast.

Ilan gik paa Dag1eje, og havde altid travlt; men maar Tårsknången var forbi om Efteraaret, og Yinteren stod for Dfren, og a1le andre Farmarbejd.ere blev jaget ud i Kuldent og maatte ty til Calgary for at overvinire, kr6ø Kri-stian slnpel*hen ind i sin Hu1e, gik lidt paa Jagt, snfrede llarer, lavede Vind"nlll-err og spared,e hans Penge. i{ulen 1aa ganske når ved Stenstrupr og ofte gik \Iarion og jeg ned., og havde en hyggelig Aften hos Kristian. Ilan fortalte dog bedst, naar Jeg kon alene. rrlvlir Far var en Krybskytte aIle hans Dave, pintel IIan levedt og alae som en Krybskytte Jå ved. saa etter oE han v11 opStaa, som en Krybskytte - har', harl Jå har noed ! a t den Gamles BJ-o r i mig -

lz/"

-90-

pinte, oro. ette jå harl Kristian rodede op i Kaninen: ??Engang lcneb den litgot for min d.en Gamlet Betjentene 1aa 1 Bavholdr og Skytten kom hen tå ham,gg forlangtt hans Bfsst; men Far s]o t ham ner, og rent t --men saa faldt han over en mi I rr[ffi Irårod., else ha I d.e pinte aldri I neglet hamt De tog harn saa 1 Ka sjottenr og nåstI Dav bejlntI Fohfred.tt Eyf6ven tordned.t og skreg: Slog d.e virkelig Skytten ned med deres Gevår, Sofus? ffif,EEXEX][]iIIEi( Ja f,eg gjorr saamen, tIr. FyforveJ De maa jo våre ga1 i{andj De kund.e jo har skudt ham.

Ja d.ed kut jåt sro.en nemt har grort llr. Byforve; men d.ed vistr Jår ette, Jår maatt t l Kristian lagde Hovedet tilbage -rtHar, har, hartn Jegi re jste mi-g: nJeg maa se at komrae hjem, Kristianln ttElar jåt fortalt d.ig on dengang, da ----?t nJeg maa §aa, Kristlan, det er sent!"'

ItNu skat vi lite hat en Kop Kaffe f/tstlt' Kristian fyldte Yand I Kedlen, og Jeg sank ned paa Kassen lgen. nJoh - se d.ed. var d.engang d"a mlI Far lIarde skudt Dyredr osse 11 te udenfor Skovrld.erens Yinduer - og dengang vat han nldt tiI, at lat sig tat, for de skld pinte etter ham. Da han saa korn ind 1 Retten -Dyretd og det heLe -saa hard.e nir Far jo lire taget en stor Skraar oB d.a Byforven kom ind, spyttede mlI Far pinte paa Gu1ledt.

Byfotven skreg; Hvad i trovens ifavn, Sofus --spytter d.e paa Gulvet her'i Retten? Ded. er jåt ndat ti1 Hr. Byfotve jå' skraarr og elsst bråkker jåt mig --- I{ar, har, har, ---Tar Sukker og TTidRX TJ/,l Men saa kom d.er 5o tåt Dytri6xiil{ Dyredt, og Byfotven blev lidt mild.ere: Kat de saa fortålle osr Sofusr'hvor'shda ae Dyret? ,låt sklt d.et sgut 1i-te her i Rlven i{r. Byfotve --- }Iar', har, harttt Kristlall og jeg var fård1g med. at stlde lluller til Hegnspålene ved Nordsid.en. Jeg havd.e laant en Yogn af S/renr oB nu var vi ved. at drive PåIene ned. i iiullerne. Yi stod i Yognenr og d.rev dem ned med en tung Jernharmer - den ene drev, den anden k/rte l{estene frem fra Hul til llul.

Det vaz. Graa'rejr og stilre. Vi h,6rt,e nok at noget usådvanligt gik for slg nede syd.paa; men kund.e intet s€r paa Grrrnd af Bakkerne.

Det blev vårre og vårre. Kristian grinte:

-9rItDer er pinte liv og gIad.e Darve nede paa Mae KI..6ft i Davin trlIvad. kan det våre, Kristian?tr ttJå t har ald.ri t hirt Ma rve t il

Kristian blev helt aIvor1lg. Der tla gennemirångende, gjatdende Skri6, Der t/a Småta, som naar nogen srnåkker Fladen af en Aare ned 1 stille Yand, Sårlig Skri-gene :lO st<råkke1igt. Det blev vårre og vårre.Vi smed Hegnspålene af Yognen, og besternte os 111, at klre ned. forbi Rdde Kl.itt, for at ser hvad der gik for sig. Da vi fik Yognen dreJet, kom Hellig And.ers halsend.e ned. hos os. Ilan havde hÅ*t Balladen; men abed.e ikke,hvad 1 Alverden Aarsagen kr:nd.e våre, En 1i11e kvart Mi1 Syd for Rlde ffdft, saa vi et Syn, ingen af os nogenslnde vil glemrne.

Det var en Kamp paa llv og DÅa imellem een af Two Bars Hingste og Onkel Peters i;lunkedal. l{egn.

Tvekampen fand.t Sted ind.enfor Rdae f:lfts De havd.e revet ilegnet ned.; men ingen af d.en ånsede de grimne Saar d.e havde paa Ben og Bringer fra Pigtraaden.

De stod. paa Bagbenene omtrent hele Iid.en, skreg, og overdångede hinand.en med Slag fra Forhovene, hvor de bedst kunde ramrne Mod.stand.eren.

Engang irnellen greb en af dem fat i den and.ens Hud med Tånd.erne, ogr naar den bidte vred. sig Ids, klappede Iånder:ee samnen ured et Srnåk, som Kåberne i en tsj/rnesax.

Stund.ora drejede een af dem lynsnart Enden 111, for at slaa; men lige saa lynsnart snappede l,[odstanderen fat i lysken med Tånderne,

og forebyggede et saa adaefigt Angreb.

Eegge var hvid.e af Skum.

Begge fraad.ede, begge bldd.te.

Onkel Peter humped.e grådefårdlg om - hjåIpeUs. A1Ie }laboerree var der, tilkal.die af Kampens Bulder.

Two Barts Hopper, med, d.eres Fll, stod, i en tåt Klynge, udenfor Hegnet og betragted.e interesseret Slagets Gang, l.[unkedals Hopper stod. i en Klynge, i et liegnhjftrne, indenfor - ligeledes interesserede, Ingen aad, lngen fhg Øjnene fra den brutale Kamp.

Onkel Peter huunped.e omkring. Her var en Vanskelighed. - kunde han mon overvind.e d.en? ttHvad skal vi d.a gire?tt raabte han

-92Ingen tog, ØJnene fra det storslaaede Skue.

ffllvls jeg faar fat i en Pldsk, og rider over, og hiver dem et $i[E Par over Mulerrre det kat d.e sgutte staa forrnforeslog Eva1d.. t'F, du tossetrn raabte 0nke1 Peter - FDe vil snappe d.ig af Hesten, som en Hund snapper en Rotte - fanene lrf Sold.aten tog lkke fitrnene fra Hingstene, mens han nårmed.e sig 0nke1 Peteri lian sagd.e: nYorfot Dåtlen itt sendt Bud til rwo Bar? !e Fyre derude ved sgur nok, hvar der er at gjlrtltt 0r:ke1 Peter greb strax Id.een: rrR1d. art, hvad. Ilesten ka I rend.e, Evald ! Faa fat 1 Jack Morbon e11er Formandeni Spar ikke Krikken - fanemeln Eva-ld satte Bf , og faa ØjeUfitte senere saa man ham forsvinde over l{orisonten. 'rDe slaar sgut hinanden fordårv€tr"sagde onker- peter gi1 mlg, glemmende, at vi var Uvenner.

Dickson Niel-s kom mig t Forsdbet med. Svaret: rrDe vil fortsåtte, tlI d.en ene ligger dld paa valenrntrfstede han, rrl Diekson saa jeg engang ---n 0nke1 Peter d.rejed.e Ryggen tiI; men Nlels var ikke saa nem, at fryse ud. i{an var den eneste, d.er havde set Beg.,mdeksen tiI det store Drama. Han var d.er, da tåppet gik opr og Ilegnet gik ned. En kort

Tid fortalte han forskellige Enkeltheder; men ingen hlyte efter.

Det storeb Op#r $og hele Interessen.

AI1e Ansigter var gravarvorlige - nåsten hljtldelise som ved en gribende Gud.stjeneste. r smug betragtede jeg 0nke1 Peter. Jeg saa, hvor det gjorde ham god.t, naar lviunkedal var heldlg, at plante en l{ov paa d.en andens l,.,tule, saa den maatte vakle tilbage. .feg saa, hvorledes han hele Tlden, med korte Mell-enrum, spejd,ede i Retning af fwo Bar Raneh. og da, mens vl a1le stod. der som Saltstltter, dukkede tre Ryttere op i d.et

Fjerne. I rasende Kariere kom Eva1d. tilbage med to Cowboys fra Two Bar'-hver med en Pidsk i Haanden.

De vårdigede ild<e os Nybyggere et Blik, De red resolut lnd imellem Two Bar iiopper og de kåmpende Hingste, og begynd.te at jage llopperne bort fra det store opglr. De stla i truften med Revolverne, slog Knald med Fidskener og hurtigt havde de hele lloppe og nllhåren paa viJ-d Flugt,i-mod. Two Bar.

,//.

-93i{ingsten fra fwo Bar,maatte nu dele sin Opmårksomhed. lmelIem Munked.als Angrebr oB hans egne lloppers F1ugt. Fflgen blevr r&t d.en paa eengang gjord-e omkringr oB satte efter sit eget l{arem, med. i{LLnked.al i HåIene. ,IIp ha - ha - hahahahahahahaha-ha-lrr 0nke1 Peter tabte Ye jret. n.feg saa engang noget lignend.e i Dåeksonrt betroede l{iels osr tt.Teg sagd.e god.t nok, at med en Pidsk ----tt begyndte Evald' tt]/len du vilde bruge Pid.sken paa i{ingstene - ha - ha - ha hahahatt skoggerlo Onke1 Peter. nFor'Resten troer jeg nu nok, Illunkedal kut faneme lrf ha t orcl:aet ham alene ItVo t fo t DåtIen fortalt t d.u os it I det, mens de sloges?rt spurgte Soldaten.

I'Iiels trlppede omkring, som en Lggesvglifnet ,Se,jeg var ifård ned, at såtte Gophergift her langs.Ilveden, da d.en store Flok Ranchheste kom gråssende vestfra. Jeg passed.e bare nit; men sa& Jagde jeg Mårke ti1, at din Hingst, Pit, fik saa styrtendes travlt med., at jage a}le hans llopper lnd l lljlrnetr oB hold,e dem der, og saasnart han havde dem samlet, l-lU han over ti1 Hegnet her, og begynd.te at skrabe i Jord.en, nikke, vrlnske og rejse sig paa Bagbenene og da, som var det et Jordskå1v, dund.rede d.en frem:nede lllngst over igennen Hegnet, og jeg tånkte, for at clterer" !{iels saa paa mig -tt tårr:ingerne ere kastede lrr og viste tand.I#d,, betragtede jeg Onke1 Peter. i,.ilens t'iiels fortalter Jeg havd.e ikke set ham i Iångere Iid.. Onkel Peter var forskellig fra alle and.rel trods hans Amerikanske lå'nkemaade, hans Egensind og hans Svaghed for den alnågtige Dol-lar', maatte jeg indrlnme r at ieg havde savnet ham.

Der var nu engang kun een Onkel Peter. Yed en pludselig Indskyd.else gik jeg hen ti1 hamr og sagde Farvelrmed Haanden.

Onkel Peter blev rld i Ansigtet og meget aJ.vorlig: trKom ned. og se oslrt t?Tak Onkel Peterrtr sagde ieg.

Niels holdt en Pavse. De and.re saa paa 0nke1 Peter og mig med aabne Ilunde,

I{u}ekristlan og jeg klrte tilbage ti1 vore Hegnspå1e igen, IIellig And.ers sid.d.end.e ibag.

Frosten nipped.e i Nåsen tld.lig

om

med

lIorgeIIeII. Det var som R'egel

-94-

stil1e o§ lydhdr. I alle lllarker, Haglbygen havde skaanet, klaprede I#stmaskinerne, Binderkud.ske raabte og bandede, Heste prustede.

Tlirblsfen paa Stenstrup, s}#nt slaaet ned af Haglene, havde trodsig rejst sig igen; men, da l#ruen stod fr Blomst, kom lwo Bar Stude igenirem Hegnet om Natten, og aad og nedtrampede, hvad Haglene havd.e levnet.

Forresten - Prisen paa }#rfrÅ var fald$t. Jeg havde betalt over 8 Dollars Fr.. Buehel for Saasåd.en - nu var Prlsen nede paa een Dol1ar og tred.s.

BDr er pinte held.i-grrt trlstede Hulekristlan, ttllu behfver du et t aar kd tve hverken Blnder e1Ier Garn. Du faar ingen !årskeregning at betale. Du er simpelthen svlneheldir ttr Krlstian, And.ers og Jegrformede et Aktieselskab. Yl satte Neg i Traver, for de Farnere, der havde Hlst. Vi arbejdede p?. Kontrakt, og vi tJente god-t; men vi arbejded.e haardt fra tidli-g l"forgen ti1 . sen Aften.

Man var bleven DagleJer 1 Canada.

Krybben var omtrent tom; men Hestene bedes end.nu lkke.

I denne lid dri1led.e ivlarion ikke mere med, at jeg var dygtig. cfeg satte Neg op ned.e hos Onkel Peterr oB i[or kom ud, og bad nig lnd, for en Bid Brld.. 0nke1 var ifård. med-, at g6r" tårskevårket i Stand.. IIan sad. oppe paa Yårket, og havd.e skild.t Nårvecentret åd, for at rense og sqfre de finere Dele. Sårligt var d.er et li11e slnd.rigt i,{etalstykke, d.er ikke ligned.e noget andet her paa Jorden, t

som 0nke1 pud.sed.e, Åmt og hljtideligt.

Ellens taro-:oe Skad.e, K1avs, der holdt af , at stjå1e Mors Skeer og Gafler, sad ved Sidenr og kluklced.e som en Ky11ingehfine.

Klavs sov i i#nsehuset on irlatten.

Onkel Peter pud.sede og snaasnakkede godmodigt tiI K1avs, og Klavs sad., med Hoved.et paa skraar og smaaklukkede godnodigt ti1 Onkel Peter. Omsider - efter rnegen Puåsen, lagde Onke1, yd.erst forslgtig, det blanke Kl-enodle ved. Sid.en af sig, og tog fat paa nåste Opgave.

Ud.en Betånlceing stjal Klavs den blanke [ingestr og satte df , op 1 loppen af et nSit Trå ved Randen af. Couleen.

0nke1 Peter sad som forstenet; men ikke Iånge. Han sprang op.

Ilan truede ad Kravs med. h:yttede Nåverr og raabte d.e g;rserigste

-95-

Fornårmelser og Forbandelser noget ltlenneske kund.e kom-ne i tanker om.

Kl-avs sad., oppe i rrået, med llovedet paa skraa, og saa skålmsk ned. paa Onkel Peter. Onkel kravlede ned af TBske vårket, og humpede mod. Iluset; ttJeg skyd.er den satans, forbanded.e skad€e ...... o faneme!tt ttDr skyder sfreme iklce min Skad.errt lovede EIIen, ItDet Stykke, han sldd-er med, er uerstattellgtJ r raabte Onke1.

DDet kan maaske ikke faaes her 1 Canada -- faneme -- EXIL{ e1ler fra Staterne og det vil iar Ii-d.t Jeg skyd.er hamj faneme.n [Evis du sk;rd.er Klavs, taber han Stykket ned i a]-t d.et hlje Gråsrrr mente.. iilor, nog vl finder det katske aldrigln Yi gik a1le ned under Trået. Onkel Peter truede og raabte. E1len tigged.€ og lokkede Klavs til at kosrme ned, iVior lovede ham baade IØd. og Pllse. Klavs sad, utilnårme1ig, med d.et blanke Trofå i ltråbbet.

Vi stod tavse und,er Trået, for l det nind.ste at ser hvor Byttet falri.t, hvis Klavs gav Slip.

Det var en gruelig Spånding. lvled et satte Klavs df , han tog Kurs bort fra Farnen. iian fulgte Couleen lmod Nord r og snart var han saa lang'r, borte, at vi kun saa ham, som en lilIe sori Prik. Tog man Øjnene fra ?rikken, vird.e man ald.rig find.e den 1gen. or:kel Peter hoppede omkringr og over/ste Kravs, ltior., Ellen -- forresten hele Solsystemet, med de mest ugud.ellge Forband.elser, han kunde komme 1 Tanker om.

Jeg tog ikke Øjnene fra d.en 1i1re, dyrebare prlk i r,uften.

Nu tog Klavs nyt Bestik, og satte Kursen imod yest, og det blev vanskellgere at f,llse ham. ilan maatte nu våre over Kristians liu]e -

nåsten f lviif våk. tr'Jeg skut hat skudt -..-

Ingen svared.e. tt'o8

den Satan

-- fanemerttfllosoferede Onkel peter.

jeg sk:'rd.er han fanemei Osse lirsaa snart, han kommer tilbagelr Mens Klavsts #d.sdom fa1dt, tog han igen nyt Bestik. l,Iu vendte han Nåbbet lmod Syd, med Rdde Kldft so*Maa1. I{an kom flyvende l korte, sirlige og letslndige l{op. Se}v Onkel Peter ftk fije paa ham. Med, et elegant og dristigt Sving, dalede Klavs ned - slog et flot Ottetal, satte sig paa Tårstevårketr og lagd.e Yerd.ens dyrebareste Klenodie, hvor han havd.e taget d.et. Triumferende klukkede han vedvarend.e os

-96-

hljt, da han nu igen

faa l,Iåbbet paa G1ed.

Som en Snigmorder llstede Onkel Peter freml men Mor greb kund.e

ham

i

Armen;

rr.lad nu våre Peterl Klavs snapper det kas tke 1gen, naar han ser d.u kommeri. lad Ellentn E1len gik ]idt frem og kaldte, og flot daled.e Klavs ned, og satte

sig paa hend.es lraar. Jeg rdu op og greb stridens -EbLe, og vl glk a1le lnd og fik Kaffe. Onkel Peter 1agd.e d.en kostelige Skat ved Sl6en af sln Kop. Mor glk ud - snigende - og gav Klavs et stort stykke af hans Ynd.1lngspl1se, for åde1 Daad..

\r

ttJ?

- faneme - ula en Yognl Faa professoren til at lave dig en lIlråk, og tag dig et tårskejob -- det er.der penge i -fanemeltt Onke1 Peter forklarede, at Iårsketiden var den travleste periode hele Aaret. IIan foreslog nlgr at gaa over og snakke med Store John, for John havde det stlrste Tårskevå=f. ffi'bør og gjorde For* retning med, at tårske for andre. ,rohn var en god.nodig Fyr. IIan var ungkarl, havd,e kun eet Øje, og vejede over 3oo Pund. - artsanmen Muskler og Knokler.

Jo - John mangled.e d.a et spand I{este og en l,.{and; men hvad han manglede, mest af a1t, var en Kok. om jeg kend.te nogen, der vilde koge for hans rårskere, naar såsonen begyndte? Jeg vidste nok, at Marion var Ploneer]<vlnd.e; at hun var parat ti1 hvad det skulde våre -- men turd.e ikke love John noget, fÅy jeg fik talt med hend.e.

Maaske ikke hun turde paatage sig r &t våre Kok for saadan en Band.e, som Johns Iårskere. De var antagellg ikke al.Ie Fogeskoledrenge. i',tarion var strax Fyr og Flar:omel m jeg senere fortalte d.et ti1 John, blev det bestemt, at v1 skuld.e flytte over t11 hans Farm med d.et sarutre, saa i/larion kund.e faa lid.t Orden i Sagerne frtr Travlhed.en beglmd.te.

Jeg fik Nlers til at lave mig en riÅrbk t11 yognen, jeg endnu ikke havd.e Ultt. Dernåst lcdOte jeg Vognen.

Jeg blev spurgt, om jeg var Dansk, om jeg var gift, om hvormange Acres jeg havde pUjet, og oro jeg vilde skrive mit Navn paa Linien d.er. Jeg skrev, og Yrlrgnen var min --- 1ndtiI videre.

Da Ni-e1s havde lavet lIlråkken, og fortalt, hvorled.es Gall1ei opdagede Jupiters I'Iaaner, Iåssede l{arion og jeg vort Sengetlj oS

-97End.re N/d.vendighed.er paa vor egen yogn, kbr1"e ned af Slotsbakken og over hos store John.

Marj-on srryCged.e.B.rnerr:e opr og begyro.te at skrabe Snavs af Gulve og Eylder.. Der manglede to store Ruder i K/kkenvinduerne, og hun nedclelte John, a'r, han maatte skaffe G1as, hun vilde ikke arbejde i et Rfikken hvor baade i{yg, Fluer og Tytrel«rågte frit kunde korn:ne ud. og ind af

Yinduerne.

John 1o godnodigr oS k/rtre strax ti1 Yfayne efter Yind.uesglas.

Der'var saa neget and.et, og John kfirt,e 1gen. lvlarion polerede d.e to Ruder, da jeg fik dem sat i_. vi var lige breven fårdig, da John kom hjem igen. i{an kom ud i sdkkenet, og hjålpsorn, son han var, tog han en gannel ilestesko opr der raa paa Gulvetr og kylede den ud igennem den ene ny Rude, lei store Rabalder gav os en lorskråkke1se. Store John selv blev fÅrst bleg. Derpaa sank han ned paa en Stol og 1o, saa loftet rysted.e: nlet var dog Satansl Saadan gaarte, naar man faar Kvindfolk i

Huset i dette trand.j.'r Vi drak Kaffe, f/r tt gik ti1 Ro. Store John fortalte om alle hans oplevelser, som Plov,nand og Tårskenand.. Han var fldtr i rowa, hvor hans Far havde haft en stor Farm. ilans Far var. Amerikaner, hans Mor var Dansk - vid.stnok fra Stokholm, John husked.e d.et i-kke.

Marion var i Sovevårelset og rede Senge. John og jeg tråtted.es over St6khoIm. Da faldt d.er et underligt 1111e Insekt ned paa Bordetrfra Loftet, med et lydeligtrr Tlak I rt Jeg betragted.e underet nil" r og bemårkede, at jeg aldrig havde set et saadant Specinent fÅr.

Joirn fejed.e d.et sjå1dne Rrr,ned. paa Gulvetr iled en vå1dig IIåve, og traad.te det tll adae: ttAa, de er t[nrnelig almindelige i d.ette trandrrt berollgede han mlg. rfivien jeg vilde gårne hat set det 1idt nljeretn - trD-r faar karske din lyst styretltt

Vi gik til

Ro.

Jeg slumrede ind., tråt af Dagens Daad..

Jeg vaagnede ved, at i"rarion sad op i sengen og kldede Armene.

Nu mårked.e jegrat travle Indvand.rere 1Åø op af Arme og Ben.

x*Exffix

-gB-

jeg satte mig op. Yi tåndte lampen; men d.er var intet at se.

Vi pr/vede at sove igen; men vore gaad.efulde Gåster lod os ikke i Fred..

Hen paa Natten faldt vi dog i Sfvn. Nåste L{orgen klded.e vi over hele Kroppen. ..&ange rfiA.e Striber paa Arme og Ben mlndede uhyggeligt om Blodforgiftnlng.

Vi satte os til Frokostbordet med rivend.e Negle og sure Ansigter. store Joh:e var ustyrlig lystlg, og begyndte at fortå1Ierom et r.ventyr, han havd.e haft med en plge, 1 et lioxel i calgary. ,feg fortalte om et X'ventyr, Ivlarion og jeg havd,e haftrmed en usyn1ig P1age, her i Dalum.

John brev ridt tavs. Ifan trlstede os med, at det blev vl nok vant til, flr eI1er senere, i dette fiand.

Ogsaa

Stoie Johns lille Brotr var. Øverstkomnanderend.e paa Tårskekassen.

John selv passed.e Traetoren. De sidste Dage flr Tårsknlngens Begt,'ndeBs€r havde de travlt med at efterse og smfre hver sit.

Der var et stort l{us paa }ijul, hvor \riåndene skulde sove. Der t7ar et andet, hvor d.e skulde spise. lette sj-d.ste vi1d.e blive l,Iarions Domåne. lef var baade lfikken, Spisesal og varelager.

Itraar Store John flyttede fra Farm til Farrn, spånd.te han Tractoren faptårst<evårket, Sovesalen og Spisesalen, og s1åbte hele Rubedejsen paa

.........

Hver Aften - naar Håndene havd.e spist, og l{estene var fod,ret, ldrte John os hjem til hans egen Farm, og hentede os tilbage igen, 1ånge flr Daggry. Det var lange Dage; men iilari-on nld, at våre Genstand. for aI d.en R.os og' Hfiflighed., som disse, a1t and.et end, dannede Månd, een Gang

over/ste

hend.e med..

Kvinder var en s jå1den Vare. AlIe kappedes on hendes Gunst.

Dagene gik i Stlv og SIåb og grove Yittigheder. Nåtterne gik, for Llarion og mig, i evig Strid- med- de smaa sjåldne Insekter i Johns Hus. Den store fårskekasse havde en glubende Appetitr. Fire i,,[and. forkede Ilvedeneg ind i d,ens brunmend,e Gab ustanclselig. Aldrig blev den måt.

Excren,enterne blåstes bagud i nÅje Stakke. len gyld"ne Hved.e vejed"es ndia8tigt af , t halve tsuscheIs, og #u ind i Farmernes ilvedehuse.

Den automatiske Yågt tikkede ustand"sellgt, son en Bornholmer.

Store John stod eetijet ved Tractoren hele Dagen. l1llebrorren klatred'e uaftadelig op og ned paa Tårskekassen, snldrend.e og skruende,

-99fortårend.e umaadelige Kager af Amerikansk Skraatobakr B€d Hjertet paa rette Sted.. tl1 en Beg.l.rndelse var Falk og lIanlet bange for den store tsrunbasse; men kun et Par Gahge maatte jeg Mre frem, vende omr og fors/ge igen. i*riorgenerne var iqplige med let Frost. Fyraften kom f/rst, naar Solen var forsvunden bag Klippebjergene I Yesi.

Om Aftenen, ved Bordet, blev der fortalt d"* I{lstorier, naar ir(arlon var ude i K/kkenet. Store John fortalte med G1åde, om den 1i}le Pige i llotellet i Calgary, Den Ii1}e lSaarige Slagter, lige ankomnen fra lanmark, sagde lnderlig: ItDl maa Dålen ådeme våre et stort F jo1s, Joh::I" John 1o godnod.i-g. trYo rfor dåIen spurrt du hentne intt?n v11d.e Soldaten vld.e. nllvis at det altsaa hatd.e våret nrigrtt opllrste Jack, Koloniens Skråkrnskur hun fanrne hat kommen tåt at lade nertltt Store John forsvarede sig; tt De r_-E{ ve1 nok ha t våret en l{lsforstaaels t Ift ItD: skur harvåret sIave, paa Planetenl !ånke sigr at 1at et lldende Kvindfolk i Stikk€Er" fornaned,e iaek. lriarion kon ind. AIIe b]-ev tavse: nilvad. er det, med en J.idende Kvinde?n spurgte hun, A1Ie saa paa John. J'ohn blev forlegen. track rfmmedesig alvorlig: nJo - han 1od et Kvindfork i Nld, skytte sig selv i calgary John gjorde

t

'r

Marion saa tvivlende fra den ene t11 den anden: nDet kan jeg nåsten ikke trol John er da elfers altid saa hjålpsonr

og opmårksomltr ttlvlen han kat altsaa den li1le Slagter.

sorrune

Tider våre haarå l Filtenrn anklagede

ril

Store Johns Skåndselsgårning i Calgary, blev i Reglen opfrisket hver Aften. Jbhn hoId.t af, at våre l{idtpunkt, og det var et knusend.e godt Emne I Store tlohn havd.e våret i Calgary efter Reservedele. llan havde taget sig et l{otelvåre1se, og var gaaet 1 Biografen. Da han kom tilbage for at gaa i seng, saa han under Dfiren, åt der var I,ys i Vrelsetos tånkte, han havd.e glem.t at slukke. Dfren var laaset, saa arte

-r00John laasede op og gik ind.. Han blev staaende paa Dlrtårskelen d.aanefårdig. Paa seng€hr ovenpaa låpperne, 1aa en u:rg, nlgen Kvinde.

Hun smiled,e opmuntrend.e til ,Iohn.

Store John r rtred. hans 100 Pr:nd L{uskler og Knokler saa, med slt ene fiie, fSrst ned l Gulvet, derpaa op paa troftet. Han tog l{atten af, bukk6de, og sagde paa Engelsk:nEEtnUndskylå Fr/kenfr Dernåst gjorde han det eneste rigtige: IIan gik den lige vej ti1 lIotele jerenr oB meldte, forpustet, den ked"elige l,[lsforstaae]-se.

Hotelejeren betragtede Jokn -1ånge og dvå1ende takkede, greb Telefonen, og gav en kort Beskedr påa Fransk. smÅlede, takkede John i-gen, og berollged.e ham med., at a1t var i orden. lettet gik store John tilbage ti1 stt Yårelser og fandt, &t Ilotelejeren havde

holdt sit

Ord.

Nlarlon stod ved Sengen og ruskede i mig: ttKat du da ikke faa Øjnene op?"

Ilun stod. med. en Kopn Kaffe i Haanden. Det var bålgmlrkt udenfor, og Regnen trommede paa Taget og imod. Vinduerne: 'fDet er et llerrens Yejrl l,[on I skal tårske i Dag?n Fohn kom lkke ti1 Tlden. Det var umaadeligt hyggeligt, Marion sa't,te sig paa Sengen, og vi ndg teroligende Buldren. Hun blev urolig de\ for Falk og l1amlet, ItDe skal d.a fodresltt "Ja, og Tårskebanden skal ve1 ogsaa fof,resrtr mente jeg, ttJof det er da osse sandt; men hvordan skal vi kornne d.erud., hvis ikke John kommer og henter os?rr ttHan skal nok kommern tr/sted.e jeg. ttDe sover rimeliguls 1ånge!r Hen paa Formiddagen kom Jack, i Johns tsi1. IIan kom ind: Itlivis at det altsaa behaver llerskavet, se saa skut jeg foreslaa, at I altsaa lqdrer med tilba rves til Fabrikken j'? rrYi er klar ti1 at k/re strax, Jaekrnlovede Marlon. I{un gik 1nd, i Sovekanneret. $ack hvisked.etlJarI behdver sateme da intr at explod.ere Rfven. IIele Menigheden sover d.a endnuitt Marion kom tllbage , Lf/rt, Kaabe og Handsker. Jaek saa paa hend.e: 'rl{vordan gaar d.et elssr med Yåggelusene? Kat I holde 1,iv 1 d.em?rt r?Våggelusene?

tt

ItJa - store John er jo ber/mt for hans Yåggelus. Han har Jo altsaa

-I0rflerre, end at han

så

t

1 ka |

åde

Jn

Ularion knappede Kaaben op: ItYf,GGelus, Jaekt siger du Yåggelus? Er det det sarnre, som man

kaldte Yågget/j I

Danmark?"

Jack nikked.e alvidende : trKun en lidt finere RacelI tt Det er forfård.eligt I ft rllar I al-tsaa bragt jeres egne tåpper?tt spurgte Jack. ilJa,

n

".ra, saa har r osse en god start for hele llve I l n

dåleme garanieret

at vare

paa Tårskeplad"sen var alting tyst. Jack havde våret flyst oppe. Han havde vandet og fod.ret a1le lfestener og tog d.erpaa Johns 811, for at hente oso Jaek og jeg hjalp i,{arion med Frokosten. vi d.åkkede Bord., mens hun stegte Flåsk og trg og bagte pand.ekager.

Efter frokosten gik a1le i{åndene tilbage til Sovevognen, for at spi1Ie Kort og lave Grin.

Der blev et Yåddenraalr ofl hvorvld.t flre l,{and. kunde slåbe store John igennem D/raabnlngen i Skillerununet. John satte sig god.modigt, og de fire Fyre begynd.te at hive og s1åbe saa i Arrrene, saa l Benene.

Ilele Yognen svajede og vipped.e paa iI julene I men de kunde ildce faa ,Ioirn over lårskelen.

Den Ii11e Sla§ter sprang triumferend.e on,kring. Det var ham, der havde våddet paa John: ttJeg sagd.e d.et dålemei lkke?tt Slagteren pegede paa John bagfra: .L rflåg vel mårke til disse Ballerl De har då1eme bidt dem fastt lldce? sikken et tsagerll slld<en et tsagvårkl sikken en Bagsvårrrr trFaten til Yrpvlrt'gr;mted.e Jack. tfHvat Faten mener du? Bageri?

Itled.e

Bagvårk?

n

trJo Rdv, Jackl Jeg mener d.åleme Mvt Med saad.an en Riv, skat .fohn nok korat igennem Yerdenl?r ...,...,.....

Der havde våret lidt YrÅvl. i Koronien, da gamre Albert fik a*u v1d.er åt den 1i}le Slagter skulde med samn"re tårskehold, som i(o1o-

niens Skråk: nDet er sandeligen ikke godt for saadan et urgt i,,ienneskel, [!a. er jeg en hel DeI mere bekymret for Jaek, end jeg er for

r02den }i}le Slagterrrr sagde Anna S/ndergaard.. ttJeg har h,6rt, ham et Par Gange, og jeg er sikker påår at han kender langt flere llkvemsord, end. Jack nogenslnde har anet exlsteredettt Dagene bfeb kortere og koldere.

En tidlig i,Iorgen kunde John ikke starte Staaluhyret. Alle otte Yogne hold.t, låssederved. den ddde, tavse Tårskekasse. store ,rohn blev godmodig ved med. hans Yågtstang - op og nedr op og ned..

lillebro tren aad Amerikansk Skraar og gottede sig.

Iiver Gang John f1k Svinghjulet op til D/d.punktet, t:ls Trhyret, og sukked.e, og John beg;rndte forfra igen, Klokken blev IO den blev II. Der kom et ond.t Glimt i Johns Øj".IIan raabte paa Koloniens

Skråk: rr!ås

t Jaekr og kom her ned. dine i{este og din yogn! n store John tog et langt rov, og vand.t d.et omkring svinghjulet.

Han band.t deb anden Ende bag i Jacks vogn, og raabte: frlad. dem rend.e, Jack - lige udln a

Jaek Iod llestene render oB Tovet snurrede Svinghjulet orrro Traetoren nds ei Par'Gange. Saa fik d.en Kighoste. Det var altid en For andring; men ilost,en blev langsorunere og svagere, og Dlden indtraf.

Store John var nu ubarmhjårtig. Atter og atter fik Jacks i{este rractoren tlllive igen, den nyste og hostede og endeli-g, da det blev i,tid.dag, var Krisen over, den store Fllur fandt atter llelsen, og beglmdte at spind.e og purre, sorn Katten i d.en grimme .E11ing.

Store John lod. den purre, mens vi a1le gik ind hos }vlarion og

spiste. trftermid.,lagen gik alting strygende. Ingen llheld. af nogen Art. John stodreetf jet, paa hans Plad,sr og lagde 'i lIerulelighed en plan: rngen - hverken unge Piger i calgary, e1ler tunge Traetor.er her paa Prårien 5- skulde narre John mere end een Gang. Han bestemter at som fak for Fortnid.dagens Spllopper, skul-d.e den nu ingen i{attero faa. I{an dlmte den tilr &t pure ustand.seIig igennem hele Naiten.

Det blev nrildere imod. Aften. Da det var u-truligt at se mere, holdt 0m

vi Fyraften.

Da vi havde spist, kdrte Jack Marion og mig hjem. John gik tllbage ti1 Tractoren, og tog Tåpper med slg. Han forvissede slg om, at alt var 1 Orden. Han svfbte Tåpperne om slgr og 1agd.e sig und.er den tunge Sengeka:amarat. trod.s de 500 Pund fllte John sig saa Iille

-TO3-

-11ggende der, und.er de mange, mange llestekråfter . let store I'[onstrum trak Vejret, regelmåssigt. frTo to to to to to to toln Sangen var monotorn - monoton - Jhons øine bl-ev tunge. Elan var saa ]i11e . rr To to to to to to to to I tt Store John sovo. . .. . .. ..

Ilan vaagnede tidlig om l{orgenenr trTo to to to to toltt Der drypped.e Yand. paa hans Ansigt. Han aabnede Øjet. Tåpperne var driwaad.e. Ean stod opr oE fandt, åt han var geru:emb$dt med varm$ Yand. Fonrndret saa han sig om, og opdagede, at ,rorden var dåkket med. en Fod Sne. Store John k1,iede Na1d<en, drejede af paa den livgivende Haner og Sengekammaraten Adae med et Afskedssuk. Saa vad.ede han igennen den dybe Sne, ned. ti1 Sovevogr.en.

Tårslmingen var forb1. <t+-

-l\LLf

/

gik nede paa ndae K1øft. i{ie}s og H.P. byggede Stald. for Onkel Peter. Hulekristian var gaaet i i{i; men jeg fik han Overtalt til, ai hjå1pe migmedr Bt bygge ilam:ner og Sav

en Sta1d.. Gamle Ravnholt havd.e en Gråstdrvstald.: trMen han er jo osse Hljskoteforstanderrtt sagd,e Kristian.

Saa var der tlilson, han havde en Hulestald.

A1le Konger, Dronninger og Springere byggede naturligvis rigtåge Menneskestalde af Bråd.d.er, Tagspaan , opflrtrF paa Cementfod; men Koloniens tsårne, Smaakaarsfolk, med kun halvanden hundred.e Td.. Id. byggede for det meste Straastald.e.

Kristian og jeg få1d.ede lange t]rnde Tråer.i Couleen for llågter.

Enkelte tykkere Stanuner for StCIlper. ivlan gravede Stolperne 1 Jord.en med 5 tr'od.s ilvIellemrum, I en Firkandt, ssa stor', som Stalden skulde våre. lernåst bandt man Lågter paa Stolperne :ned Staaltraad., en F'od lmellem hverr op ti1 Toppen. Den fverste lågte blev sat solidt peår for den skulde båre Stångetråerne paa tvårs foroven. Dernåst bygged.e man en stfre Firkant, udenom den flrste, rnen flre Fod Mjere, saaledes ai der blev ontrent 3 Fod. 1nelIem de to Lågtevågge. I)er var da kun

tilbage, et fylde det hele med llvedestraa staqrpe det godt samnen i lobbel-tvåggen, og forke flere store trås op paa toppenr og Stalden stod. fård.ig paanår Dfren.

-r04En saadan Stalc1

var lun on 6ifiL{i§fE}§1[ti(w,firx6X Yinteren, k/1ig

om

Sommeren. Den holdt

Frost, Vind, Sne og Regn ude. \lother, vor lil1e, fornuftige irialkekortog strax den n1;e Stald i tsesiddelse, vi havd.e lavet en Baas til hende - og Baase ti1 FaIk og ll'am1et ved den rnod.satte Vå§.,. ifledens vi få1dede Tråerne i Couleen, fandt vi et Par temneli-g svåre Stamner, helt ned.e i Bunden, def groede paa en saadan lrTaade, at de var meget kru:nne i R.odenden. Kristian sa.a straxr åt de I1g--nede et Far naturlige sIådemeder, saa vi tog dem med hjerr. og nu, d.a Stalden v ar fård.ig, stocl vl derinde i B.o og i{agr og sa.nmentdmrede en S1åde. Det var nu nårnest en Kane. Vi havde lavet en tennnelig stor Kasse med et Par Såder 1, og var selv lidt stolte af vor tse drif i.

Avåta kon rid,ende.iian trak llesten ind i Stalden efter sig.

Itllu er EåLkavedt pinte $rendes, du, "grinte Kristian.

Evald. var alvor1ig. i{an gik omkringr og betragtede Siåden fra alle Kanter. rrEt terymelig godt Job, naar vi selv skatsige detr', bidrog jeg. rr.io - S1åden er da god nok; roen I kat sgutte faaren ud af Dfrenla Kristian hev op i Bukserne: ttJo, 3va1d, d€d. --- ded-----tt Evald. tog et Bsådtr og nraalte D/rens Yid:,e - dernl.st S1ådens.

Vor' Stolthed, S1åd.en, var to fomroer for bred. i.{arion kaldte os a1le ind..

'tEr d.et ikke en vldunderlig S1åde, de har lavet, fvald?'f rrJoh! Der er sguite noget lve jen med Slådenrrf sagde Evald 4flende. rrSaa nu kan v1 faa os en rigtig Kanefa"1, n snilede l.Iarj-on. ttiden fÅrstr skat I saa hat skovlet noget Sne lnd i Stalden, for I ka t sgutte faa t en ud a t Dfren, tt trf siede Evald". ivlarlon blev alvorli-g: Rlet siger du ikke?t Iiulekristian lagde i{ovedet tilbage! 'tl{ar, har, harln Efter Kaffen red Evald igen. Marion gik med ud i Stalden. Iiu:1 maalte S1åd.en og Dlren. Kristian maalte. Jeg naalte; men a1 vor Maaling var og blev omsonst. Marion mumlede noget on Dvgtighedr og gik ind lgen..

Kristian og jeg gav os ti1, at ad.skille d.et, vi selv havde sammen -f$jet

-r05Anna Slndergaard stod- ud-enfor X,6hhenalr€11.

i{un havde lige vadsket sit Haar, og var ved at rede d.et ud., mens d.et tfrred.e i Solen. I{un var saa optaget, &t hun lkke havde Tanke

for' qnd.et.

Varerr oB vilde ikke komne hjem Slndergaard. var i Byen efter fdr sent paa Efternid.:.agen. j'fens hun stod d.err og saa i Spejlet, hun havde hångt paa Yåggerr opd.aged.e hun pludselig, i Spe j1et, at der stod. tre gravalvorlige Ind.ianere bag hende, hver med en Kniv i- Ilaand.en.

Anna gisped.e, og vend.te sig lynsnart oil.r fusind 'Ianker foer igerurem hend.es i{oved'' Anna var nu ellers altid Situationen voxen; men dette var for meget Hurr, s1ångte sit Iange, lyse Haar bagud, over Skuldrene, og holdt I{ånderne krampagtigt over sit Bryst. trederen pegede paa Annar og pegede paa sln Kniv. i{un stod. maalUs, rystet. I{un tånkte paa Drengene, der legede nede ved Stalden et Sted... Hun tånkte paa at skrige; nen kunde ikke faa en Iyd. frem - o§ hvad. vllde det hjå1pe? led.eren 1od en Tonr-qrelflnger pr/vende glide over Knivens -Eg. IIan slog Dåkkenet tilbage over den ene Skulderr oB 1 korte, uforstaaellge eenstavelses Ord, sagd.e han noget til- de andre.

AI}e var meget alvorlige.

Haarfletningerne hang dem ned ad Br.ysiet. De havde Skindn,okkasiner paa Fldderne. llens Lederen stad.ig 1od sin Finger flUe over Knivens Å9, tog han et Skrid.t fren.

Anna gav nu et gkrig fra sigr oB fortvivlet snapped.e hun en Kulskovl, der stod ved, Yåggen - parat tlI hvad som he1st. Taarerne stod.hend-e ifjnene.

Lederen smilte nu ganske svagt. I{an vendte slg bort, fra Annar ot fulgt af d.e to and.re, gik de, med listende Skridt, fra Farmplad'sen.

Anna fulgte dem med Øjnene. De stod lidt, ude ved led.detr og talte, De tik Øje paa Den Dalun Smed.s Farmr oB gik a1le tre, vårdist, udenom Sfen i Retning af Smed.ens l{jem. Arrna hentede 1l{ast Drengene ind Ihl( i iiuset og laaste DÅren. Hun holdt Øie med d.e tre, og saa, åt de gik ind i Srned.ien.

Siden saa hun dem ikl<e fle re.

Rimeligvis skalpered.e de nu Srneden, og vold.tog Smedinden.

-r06kund'e ikke Arnra havd.e aldrig fbr naft en saa grufuld Oplevelse' !1un faa Begivenheden ud af Tankerne' oilt om hun nu var en .rig-Lig Pioneerkvind.e, som dem, man Iåste 'over og skyd'e d'lsse Une-rulesker' skulde hun tage Musketten, og gaa fÅr d.et var for sent. jo IIun betragtede tvivlraadig Sdndergaards Jagtbfsse. I{un vid'ste ikke engang, hvorledes man ladede en saadan Tingest - og turde vel heller ikke tråkke d.en af , selv om den var ladt.

Ilun Gang paa Gang forvisseCe hurr sig oin, at Dfren var laaset' turd.e slei ikke tånke Påår ai gaa ned i stald'en og malke Bess' Ind.e1ig, en6elig saa hun Slnd"ergaa*d komne5 . tvårs over Søen og saa hun, &t han hold.t still-e ved smedens Hus. I{an sog en Pak}<e. og gik in&. Kort Tid efter kom han ud igenl fortsatte ud'enom sfen' kbrie endelig ind- paa hans egen Farm' Smedens havd'e Anna kon #nend.e Dd, og spurgte håsblåsende, hvorden d.et. llQmaÅorc? u luu gu lrv

.

il

ItJa Smed.ensl Er de alriglrlE ?'f ttJoh - d.et saa da saac.an ud. Forresten fortalte smed'en om en kom, og vilde har d'eres morsom oplevelse i Sfterniddag. Tre Ind'ianere paa vores Knive slebne. De havd'e snakket og pludret og pegt over fortåIle' Farm; men Smed.en kund.e ikke forstaa, hvad d-e prfved'e at d'e rlar lilsynelad.ende vldste de, at smeden har en slibesten, saa maaska taget fe jI af Smed'ens Farm og saa voresln An::a d.rog et Suk: ttsikkert!il sagde hun --n forrtvr:,gt, ieg har ikke malket Besstn

trrkke? hvorfor ikker ofl man ifr spfrge?tt' Anna gav Slnd'ergaaz'd' et KYs; rftrordi du ogsaa fortjener lidt Adspredelse engang imellemlfr Slndergaard r;rstetle lirkkeligt paa Iioved'et' tlen Anna, den Annalr tånkte han' Saa tog han Spand'erT , gik ned og maJ-ked'e Bess ' Vind' fra Chinook Yind'en komrner fra Sydvest' Det er en varm Chinook Passet -og SiiJ-lehavet, der bIåser igennem et tsjergpas ind over SYdfortsåtter. i{vis vind.en er kraf tig nok t YLaaT den langt

alberiars Prårier.

r07-

?rårien dirrer i ullde1lg lIed.e, mårkes Chlnookten ikke synd.erligt, Det er da kun en varn Yind, der yderllgere hjåIper, at fremskynde TÅrke og d.aarllg Hlsi. Om Yinteren, derinod., maar luft og Jord. - Floder og S/er lcrager og stivner i 40 Graders Frost, mårkesr og velkorrrres en Chinook nårnest, som et saligt ir[irakkel.

Chinookten ses, 1ånge fly den konmer'. I Sydvest vlser den sig, som et TeSr paa Hinr-ne1en -- en klar,bred ilalvmaane over Ilorisonten.

Sommeilder ses Chinook i{vålvingen; men intet sker. Den isnende Yind fra lfordrvar den for stårk. Den blev overmandet, og dreven tilbage.

Stundom l)rkkedes det Chinookren at tvinge sin Ye j igennem til Dalum Koloni, Det håndter at Glåd.en var kortvarigl men det håndte ogsaa, &t den kåIne Chinookvind d.omi nered.e for to, tre Uger 1 Tråk.

Det var i Sandhed sorn et l,tirakkel, naar vor store Yerden i långere Iid., havde våret stivnet i en saadan Kulde, at r'uften blev blaa og måIket, Skorstensrfgen st0d lodret, og Vand.spand.en i l#kkenet havd.e Iskager paa den Side, der vend.te bort frq Komfyret, da plud.selig at hiye Chinookren larme udenfor.

I l,6tet af en T1me, vilde sarLne store Yerd.en våre svlUt ind i et varmt FUjelståppe. Yand.et vilde dryppe fra Taget. Sneen forsvind.e fra Bakketoppene, og gradvis, nedad Baldcernes Sydvestlige Skraaninger. lviother vilde korure ud. af Sialddlren, se sig forvirret om, og begynde at jage lndbildte tr'l-uer og Brernse våk r red lialen.

Som en total Solformdrkelse faar Hfnsene til at gaa i Seng, midt paa Dagen -- saaledes bringer en total Chlnook tr'oraarsfornennelser tiI Farrreren, midt om Yintererl.

Han smider Pelsen og Frakken og ifaadigherehandskerne han smider Faareskindsstfvlerne, og d.e tykke Yadnrelsbukserr oB gaar ornkring, ' uslmmeligt k1ådt.

Han begynder at grue for Gråshopper, Savfluer, Brand., I'Iattefrost, \Årke, Iiagl og Gophers og Kreditorer. I{an begirnder at grue for aIle t[nkelige og utånkelige Plager, der h,6rer Sommeren ti1.

Saa overbevisend.e er en Chinook Yind.!

0m Somrneren, naa.r

-XIlIOnkel Peter kom ridende. Ilu:nfret stod lnÅjt. ilan red 1.ige ind i Staldenr oB bandt llesten: ItNaa - d.et er altsaa den Dlr, der er for }ilIe,rr raabte han. ttNe j d.et var s§u' S1åden, d.er var for EEHEX storrnsvarede Jeg.

-ro8nHa ha ha hahahahaharn sLutted-e han.

Vi g1k ind. 1 l{usetx. Onkel Peter saa meget dybsindig ud; nJeg kom ellers i et mårkeligt Srindeiil nHvls du kornmer for at laane Penger €r Svaret lleJ!il sagd.e jeg Marion 1o, 0nke1 Peter 1o. Saa blev han igen dybsindig: rrDt er jo saa fandens musikalskrtt sagde han trYe1 -- jeg kender d.a noget ti1 l/Iusik; men ---'r "TIÅr nu hert Mor og jeg har snakket en Del om, a-b vi gårne vilde hat Ellen ti1 at Iårerat spil.le Violinl Kut du hjå1pe hende?n Jeg aned.e ikkerhvad at sige.fanken var saadan en Overraskelse, at jeg maatte tånke lidtr oil ikke det maaska var en Gavtyrstreg det hele. Onkel Peter betragtede mig spånd.t. t?Du er d.a saa fandens musikalskrttsagde han igen.

ItDl er jo nok kl-ar over, at hvis E1len skal låre at spi11e YioIin, saa skal hun ogsaa 1åre at 1åse }Ioder. For at spi1le Yiolin maa man har tre Iinglrt n0g hvad. er d.et?tr ItMan maa FARX har en Y01in. XIan naa har Taalmodighed -- og det aI]ersrlgtigste: i'/Ian maa hatet, Ørel'l Onke1 Peter blev lettet ttPenge kat ve1 bdbe en Violin, og E1len har en hel god Taalmodighe0r og Ører har hun faneme osse ha, lna, haln itlet er jo saaledes, Dntef Peter, åt paa Violinenr QT Øret d.et allerwigtigste. Kan El1en slmge?rf t?Ja faneme kar hi::a syngeJtt ItOg hur:. slmger ikke fal-skt?tt ItDet troer jeg da ikke. Yi kat son Regel Mre, hvad hun s;mg€rr ha ha ha haha''a.hahal rt sårlig, naar hun siger Ord.ene Yi fik fat i Fa:rterens Blbel r oB Marion fandt en Side med Yiollner. Vi ble-r enige onrai bdUe et billigt Instrumenl, fore$big.

Der var et Såt ti1 15 Dollars. Det ind.eholdt baade Vlolin, Bue Kasse og Instruktionsbog. fiI{vorfor har du ikke en Yiol1n?n spurgte 0nke1.

Aah -- det vilde blive en lang llistorie. Jeg havde ikke haft hverken Yioliner eller Strånge el3-er Hans Kristian truirnbye i mit i{ovede i 1ange, lange Ticler rfYi vild.e gårner ofr E11en kunde spillerrGlade Jult, fbr ttd5t:-aen. rrllvls 1kke, skal det ikke bl1ve min Skyld,tt sagde jeg.

3

-IUYOnkel trEa

?eter hentede hans Hest. Iian skuled.e lgen ti1 D/ren: ha ha hahahahaha -faneme Itr

0nke1 Peterx red. Jeg gik lnd i staldenr og faldt i staver.

Saa fandens musikalsk, jal Joh - jeg havd'e god.t nok haft en musikalsk Karr.iere 1 Danmark. Den beg,vnd.te aIlerede, d.a jeg var 5 - 5 Aar gammel.

Siarten var, at Kok Peter havd.e lavet en Yio1ln af en Cigarkasse. strångene var sytraad.. treg huskerx ikke, hvad. jeg gav peter for rnstru*'nentet; men han har rimeligvis snydt mig, for han var et par

Aar åIdre.

viste Instnrmentet t:-1 Fannor; men hun slog d.et hen - 11det anend.er" at hun havd.e en vord.ende ole BulL i Gaard.en. .Ieg tilbragte roin Barnd.oro hos tr'arfar og Farmor , fra jeg var 2 Aar tll jeg brev 12 elIer rettere, indtil Far opd.agede, &t jeg havde overtaget I,edelsen af baade tr'arfar,og ta:rnorrmed. samt hans fådrene Gaard.. Desud.en var Tld.en konmen, at Jeg skulde paa i{ysted. F.ea1sko1e.

ForeUbig interesserede jeg mig egentlig lkke meget for clgar kasseviollnen. Mit Gennembrud. kom flrst efter Grund.Iovsfesten 1 Yraagaard Skov. Son altid., stod, jeg, og ber:ldrede lfusikanterner og d-a skete d.et, at Kvinten paa Forspillerens yioli-n, sprang. r lIast rev han Stumperne af den brustne String af Yiollnenr og smed, dem paa Gulvet. r Irast tog jeg den op, og puttede dem i mln lom:le.

Nåste Dag hjemme, satte jeg slringen paa min egen violin, og stor var min G1åde, da mit Instrument nu producerede en virkelig Tone.

Fra nu af spillede Jeg tid.lig og sent paa min clgarkasse: men altld. kun paa denne ene String. treg behold.t -de tre endre S;rtraade påår for et Syns Sk;rld.

Det vared.e ikke långe, flr jeg krrnde spi1Ie enhver Melod.i, jeg kendter påe een string, og da Far.hdrte det, erklåred.e han mig for at våre et af d.isse, s jåIdne vldunderblrn som Mozart og chopin.

IIan besruttede, jeg skulde tage vlorinund.ervlsning, og klote mig err rigtlg Yioli-n.

Farfar satte sig 1mod..

Farfar kend.te ikke andre store Navne I Musikkens yerd.en, end Kaar Lavs, Krat rrea}:-t, slagter Kres';an og d.en glade Jens, og d.e var allesarunen ford.rukne. tr'arfar svor hljt og dyrt, &t ingen Slnnesln af hans, nogensinde skuld.e bLive en f ordrukken lfCkaanter.

Jeg

-rroIrbegriberlgt, sorn det lyder, flk Far dog sat tgerurem, åt j.eg beglmdte at tage Timer hos llans Bi11e i Erejlev, d.esforrned.elst to Tlnd.er Eygrfor BlIleL gdns.

I Beg,lrnd-elsen var der et lidt spåndt Forhold imellem Bille og mig.''IIan var af den gamle skore, og troed.e ikke paa disse nyaodens rd'eer med', at spilIe paa een siring. I{an vi1de, jeg skulde bruge a}le fire sirånger og dermed, gÅre det flre Gange svårere. li-ge1ed'es holdt ieg ikke af hans lheorler med, at kalde strånge og Nod.er ved. Bogstaver. IIan snakked.e om Kryd.ser og Brr og raeget andet slud-de:', ieg ald.rig havde hafi Brug for t,6r, if,en -- der var dog ogsaa lyspunkter lN. aI denne kedsomnelige Iheori. Nu f Exp. Kr;rflssrne: Et, Kryds gjorde G tt1 Gis _ å til Ais og D til Dis. Iiaiurligvis vented.e jeg nned. stor Forhaabning paa Dagen, naar .15- kom tiJ F Bil1e snød nigt ilan kalclie d.et Fes. Dette fand.t jeg lumpent.

Bortset fra d'lsse smaa, naturlige Uoverensstemmelser, varBille en god trårer, og flr d.e to Tlnd.er Byg varx ådt opr kr::ed.e jeg spille baade Ya1se, ilopsa,er og traagerupsnedens polka pas alle fire Strånge_ Far foreslog, sl smide to rlnder Byg tilr på& Kunstens Alter; men jeg mente, at jeg nu var naaet saa vid.t, at jeg ved selvstudir:m vilde bl1ve berlmt som .u. C. Andersen.

Farfar holdt raed mig.

- Det var sandeIig en trette'lse at våre paa Selvstudium. yiolinen hang sommetider paa yåggen flere lTger i !råk. l{en, m1n iluse havde ikkå helt forladt mig: Farfar sendte mig en Dag om, og bede Anders Skråd,d"er komme over os snrdre tsornholneren. Anders ha-vde lige rcdti en fonografi. Jeg havde aldrig set en saadan ringest . il6ns jeg bed i en syltetljsmad., spillede han Champagnegaloppen, ,f eg glemie at tygge.

Jeg fik Gaasehud.

Jeg kåmped-e inod. en lndre Iiulken - jeg fornan som en Uldtraad, aÅrcxigT;ii$ d.er gled langsomt igennem min R-rgs/;le.

And-ers snakkede ustandselig, og jeg lagde mit ene frre iåt ti1 Tragtenr 08 hold.t for det andet. Da den ufattelige Op1evelse var forbl, grinte Anders: ,

-TIItrKur d.u Li I e den?rr ,f eg kund.e nåsten ikke svare. nNu

skar vi harn en and.enrtr sagd.e Anders. vi ikke god.t faa den san'une lgenrn bad jeg. ft.,.{aa vi ikke nok?n And.ers spillede den sanne Plade 2 Gange mere.

Paa Ye jen hjen, mens jeg spiste S)rltetf jsmadem, lovede jeg mig selv, &t jeg aldrig blev tilfred"s, flrjeg kunde spiIle Champagne galop,oen. Jeg tog min Yiolin, saasnart jeg va.y indenfor Dfren; men mit 1i11e Instrument ku:tde jo lkke gengive a1le disse hirnnelske Effekier, jeg lige havde oolevet lrunrpetens ma.qlbevidsie: !a ta ta.

FUjternes filjelsOl.Åd.e Tril-Ier - D)rbt sku.ffet hångte jeg mit 1ilte, fattige Instrument iilbage paa Vågg€rro det var haabl"dstl Ne j Fot'/vrigt havde je§ aI1erede glemt store Dele af d.et herlige Toneblllede. i{en -- nåste i.Iorgen, i Sengen, fÅr ?armor kaldte, havde jeg hele Champagnegaloppen i iitilvedei. .

Jeg spilled.e den tid.lig og sent. Jeg legede, jeg spillede flrste Violin. I rnin Indbildningrh,6r-,,e jeg alle de andre Instnrnenter l Baggrunden. Trommehvirtlen i fnden af den store Finale bra§te altid ||lrtaa

Gaasehud.

Far var umaadelig sto1t. iian forlangte Chanpagnegaloppen hver Gang, han saa m1go..... o...

Det firste Far gjorde, da han tog nig hjerr for at beg:fnde Realskolen, var, at arrangsere for nin vldere r:ousikalske Udd.annelse.

Slagter Kresjan boede ikke langt fra Bregndal, Fars Gaard.. Kresjan speeialiserede i Sko1eba11er, og var en Sevårdighed i Bregninge By. lJan havde forlångst fortalt Ear, orr hans musikalske Fortid. Kresjan brugte Ord, som Al1egro, Adagio og \fivace naar han fortaLte Far om forhis*r,oriske Koncerter i d.et kgI. Kape1. Ilan havde rqlat I{.6. lumby personlig, og der var mange and.re vågtige Aarsager for, &t Far og ieg gik udenom Sjlvlen (Gaaetåret) r for at arrangere Vlolintlmer hos den store }lester.

Krås jan modtog os i DÅrenr og betragted.e nig nl je. I{an ventede osr og begyndte at splrge ud. om d.enne tslIle. ifan forlangte, at se mine Moderr og da Jeg gav ham i{odehåftet, pegede han paa en Totrlt, med tre Krydserr og spurgte nig: nlIvad Dur er d.ette?n

-It2_ Jeg var allered.e duperet , som Far forlångst var bleven duperet af

Kres

jans Overlegenhed. Iernnelig spagfårdis svarede jeg;

nA Dur

J

?f

Kres jan stirred.e fÅrst paa nHvem siger d.et?t

mig,

se,a paå

Farrgg spurgte nistånksomt:

[Ilans B1I1era forraadte jeg hviskende.

Kresjan sagde bUdt og opgivende: tNejl Dette er A Drrl r Derpaa raabte han arrigt: ItDette er "nhe d.en onde knusenig DrrJ Ingen Satan kan hel1er 1åse disse Kragetårlr?

Der blev en pinlig Pavse. I[oget maatte gdres.

Far spilIede frumfesset : f,Karl kan spiI1e Champagnegaloppenrlires)janl n Kresjan nikked.e ganske langsomt flere Gange. Det er saa svårt, åt tyd.e gn Kunstners trulerlmen Far tog rnitiativet, og mens Kres jan nikkede, ord.rede han mig til at spi11e.

Jeg spillede Galoppen; m.en Trumpeterne og F$lterne någtede at hjå1pe. Selv Tro:nmehvirvlen i Finalen vilde ikke materialisere.

Det blev vist nok en lunken Fortoll<ering, og baarle Far og jeg kunde nårke, at a1t ikke vay', som det skulde våre.

Kresjan vand.red.e frern og tilbage paa d.et IilIe Gulv - oprevet, syntes jeg; inen i{ånd,erne, han havde haft paa Ryggen var fald.t ned ved Sid,erne r og hang der, larnmet, forfårdet: "Joh -- joh - d.et var godtrtr sagd.e han tråt, blddt og opgivende trd,et var god.tltr Derpaa tordnede han, saa Slagter Stine kon farend.e ind fra 4dkkenet: rfivien det var den onde knuseni-g enne, sofl1 den ganrle trumbye lavede henåel }iej d.et var ennel Det var em1e, so,n den ganle lu-nb;re laved.e henheln .............

Saa Fand.ens niusilcalsk, jal i{arion korr med i,ialkespanden; [Staar du virkelig der, og laver lngen Yerdens !lng?rt nJeg opfrlskede bare gamle lilind.er fra :n1n Konservatorietid i Dannarki n und,s}:.y*1dte jeg. trT/e1l - her er Spanden, og der er iuloiirerl PrÅv, on du ihkke kan faa nogle nJ.e lvlinder fra C'in italketid i Canadalt

I Beg;.rndelsen af Deeeriber slog Vinteren for Alvor, sln ko1de, stivnende ldåve i vor Tilvåre1se. sneen flg og ybg og gjorde Yerden

-TT1-

saa umaadelig

stor, barsk og brutal.

Yort lil1e Skur paa tsakkens Top, blev til en lil1e r;,lrk, forsagt Prik.

Naar Frosten var haard.est, blev det blikstill-e. Da kunde man se unraadelig langt i alle Retninger. Det var stundom r:,nuligt at afgr6rer hvor Horisonten fandtes, for l{imnel og Sne 1ft utvaelig sammen, et Sted i det Ejerne.

Store Luftspejlinger - hele Byer, ukendte Bjerge og Skove viste sig, for igen at forsvinde i kort Tid. i,iother veg alclrig fra Stalden. Falk og Hamlet l-dt ud og legede lidt engang inellem, og aad lidt Sne; nen koin snart ind i Stald.en igen, til deres Hd. Daglig maatte je§ spånde ilestene for Slåden, og hente Vand ved erlndån til iluset og ti1 i,lother.

Der varx en 1i11e Kulmlne, hvor Farmerne hentede deres KuI, en iriils Yej fra Stenstrup. Det gjalt omr at hoId.e Kakkelovn og Komfur rld.gloende Dag og I'iat.

Der blev ikke Raad 111, at beklåde Stenstrups Yågge indvendig, flr Ytnterens Komne. Hulekristian havde forlångst trlstet mig:

rrI fryser pinte ihjå1:'f ifi havde kun eet lag Brådclerr og Ijårepapir udvendig, og det maa hat våret mere lykken end. ?orstanden, at vi slap igennem d.enne historiske Yinier, i levende tri-ve.

Hundret var god.t. Yi morede os somietider over, åt d.et var mu1igt, åt s1dd.e ved tsord.et, og våre stegt paa den Side, d.er vendte imod. Komfuretrmedens den modsatte Side var stivfrossen.

En Dag sendte liarion mig ned i Kristians iiule, dt laane lidt Sukker. Da jeg skulde gaa igen, sagd.e Kristian: ItI Davt er ded. pinte llvsfarligt,at pess udenforltr rri{vordan d.et, Kristlan?e nJoh - for ded fryser saa

haardt, sa& d.ed. stlvner l3eOfit11 t, du konr-rner pinte aldrir d.erfra igen - har, har, harin

og

Dette var Gild.ernes Tid. Ploneeraand.en var raad.end.e.

Der var Gl1de i d.et mind.ste een Gang om Ugen. A1Ie havde ,llasser af Tid. A1le var fattige Gåsterrie bragte selv Kaffe, Sukker, F#Ae og tlrkke Mellenmader'

-rr4Albert og Onkel Peterr var godt nok bed.re stillede; men lngen satte slg paa den Mje l{est, Naar der var Gilde paa Md.e K$ftr og Gå.sterne kom, med deres smaa Portioner Sukker, etc. raabte Mor; iilvor var det da betånktsomtr et bringe Sukkert Yi har bogstavelig tal-t intetBrr Man vidste, det var paataget, og man el-skede lrilor', for at spiIle F.o11en som fattlg Pioneerkvinde, og derved. gÅre os alle 1ige.

Der var flere Ungkarlerend. der var gifte f'annilier, i vor't Kolonihjlrne. Idaar d.er saa var Gild.e hos en LTngkarlr blev han sat fra Styret af Kvlnderne, som tog Komandoen ved Komfurøgx og Splsekanmer, og mange gysellge Sandheder maatte han hfre, om Griseri, Uorden --tr/,"*smaalr or irvorfor hand"og ikke prlvede, åt blive giftrnens det endnu var lid-- hvorfor^ han havde Salt i Peberbfssen og Peber i Askebågeret.

Anna Slndergaard. var den elektrishe Gnist. .rlun 1a-vede Grin med selve gamle Al-bertr,, naar han snakkede Kirke, Pråst og l,,Ienighed. Iiun J-aved,e Grin, naar Hellig Anders fortalte r or hans Genvord.igheder i Danmarkr oed at blive gift med line, der var Gaardnandsdatter: t?I,,!enr s€ Line sss satte lirgot sin Fod i Gu1r1et. i{un Iod bare d.e gamle snakke sss : rr Anders 1o 1.ir1dre1i-g. tt.feg troer nu, at iine skulde har I;rt'uet lid.'t, nere til de gam1e, og lidt mlndre til- dig, And.ersrrr sagde hun d.rillenCe. trine saa i loftet, S/ren var if.fjskolemand.. Sfrens lIaar bLev stadig klippet paa tsøiskolemanår - Klåcleblrstenranår, tr'orstanderen d.erhjemrne gav i sin Tid Slren ldeen. Sfren brugte Kunstners#jf-e, og vi1de altid synge. ilan havde det ned, at bryde ud i Sang, pi1:r. cLe forunderllgste lidspunkter. Han kunde sid.d,e og drlmroe sig lgennen en Sang. Pludselig, som Yesuv, korn han d.a i Ubrud.. Allerbedst som Gåsterne sad, og pJankede om llgegyldige Ernner, håndte det, at S/ren skraalede: ttDr lovedr mig, at komne vist ----n Ved et Gilde, fortalte Smedinden, d.er virkelig havde arbe jdet i Iierskabshuse l Chlcago l tfre Aar, hvorled.es man laver Bofld.epige meC 37,6r-- kom S/ren i Ubrud.. iian skreg: nlidt Regn gdr Bond.ens Ager god.t ---r' Smedind.ens lilund bl-ev en tynd. Streg.

Gamle

-

^-

,

f

.

-l

l5-

Den Dalum Smed klappede hende paa Kind,en, og sagde:

ttSaa, saa, liI1e Soffil Jeg troer det er paa Tide, vi kdrer hjemttr Igen reddede Anna Sltuationen; ttsdren burd.e slmpelthen giftes saa vl1d.e Sangen forstunlneln Selv Smed.inden maiaite smiler og den nah:n Smed bl-ev saa g1ad, d.a han saa Smilet, at han frivllligt fortalte om dengångr da han og Soffi kon lgdrende fra Clagary, 1 den ny Prårieskonnert, og at de, fdr de gik til Ro en Aften, pludselig saa hel-e l{im1en i- Nord i eet I1d.hav. Rlae, gule og blaa lldtåpper hang der - bflgende, svajende og truende. De havde aldrig set ltTordlys fÅr, og troede Verd.ens Und.er gang var forestaaende.

Soffi gråd; men den Dah:.n Smed var en ilandlingens Mand.. I{an spåndte Slejpner fra, og fand.t en letr ganle llegnpåle og Stånger, og satte dem op imod Skonnerten hele Vejen omkring. Derpaa klappede han Soffi paa Kinden, og forsikred.e hende, åt helt §a1t kunde det

nu ikke gaa.

AlIe nrorede sigr selv'Snedinden naatie Ie; men I1.P. fik hu.rtlg det god.e Forhold laelagt igen: trVar O.eX fÅy, du red. Slajpner ti1?n spurgte han uskyldig.

Smedindens l,Iund blev igen en Sireg: "l{in i,{and red. ikke S1e jpner 'u111 Han sprang at, flr S1e jpner var tilredet - at du ved detitt ttJah - jaj ved jo nok, at han UrlkkeOe tre Fingre i Afspringet; men jaj vldste ikice, dt han spr.ångr fdr Slajpner var tåmnettn

Yinterens store Begivenhed. var Selskabei hos Smedlnden.

Dette var lkke et Gi1d.e. Det var en selskabelig Sammenkornst. l,.{an gruede paa Forhaand, åt man naaske vilde l-ave l.adåse. Over ty're Aars irfarlng i lierskabshuse i Chicago, satte unågielig Yåriinden op paa ei Nlvaau, uopnaaeligt for almindelige Drsin-nennesker paa Canadas Prårier.

Yilde man benytte d.en rigtige Gaffel?

I{vilken Ske skulde Cltronfromagen ådes med.?

Gans]<e vidst havde jeg spist ved. Chr. Sonnes Bord. et helt Aar; men til trod.s derfor var min Yiden i Etikettesplrgsnaat langtfra ufe j lbarlig. iliarion g}ådede sig som et Barn: nl{an kan maaske 1årern sagde hun forventningsfuld.t.

-II5Dagen kom. .Teg strigled.e Falk og llamlet, som var d.e Dragonheste, f/r jeg spånd.te dem for SIåden. Seletljet var smurt. Tåpperne efterset, at vi ikke bragte altfor mange Yåggelus med til Selskabet. Sukker, Kaffe og tr'$de, samt et n;rtosgt Brld blev pakket og lagt ud i den nyfejede S1åde. Ilafion saa efter, &t jeg var vadsket bag prerne.

Yi klrte forbi Nomeaa, videre, ,ig ankom paa ttBakkedalrr nljagtig I rette Iid..

Vi blev modtaget af en smilende Tåriinde, med hvid Kappe paa Hoved.et Den Dalum Smed, som ellers plejede at g5r. det med I{anuneren ud., var sat helt i Baggrund.en.

Bordei var d.åkkei. Iimen var korrunen.

AlIe Gåster var derrpaanår Ilerskabei fra liomeaa. Det var en heI 1ig lradition, at Anders og trine aliid var sent paa YeJ. Fru Soffi vented.e et l,{inut eller to: ItDet er t hltr Grad. uopd,ragent det rnangler vi-rkelig barelrr ivled et ;rnd.igt Knåk og et Arnsving, bla nun til- tsords.

Nu kom d.en ffrste store, ubegribelige Aabenbaring. Suppen var serveret i Kaffekopperr og indtoges staaende omkrlng Bordet.

Den Dalum Sned. snilede lykke1ig. l/Iedens vi stod. d.er med liop i iiaand., ankom Anders og line, og i iiasi blev de gennet tiI Bord.et. i{e1Iig And.ers trilg Koppen, og saa sig raad.vild. on. i{an var ved. at dyppe Cyklestyre*,, i Koppen, da H.P, der altid var hjåIpson, rakte han Sukker og f'$de. Anders tog en Skefuld Sukker; men opdaged"e i sidsi"e Øjeb1ik, åt Kaffen var no§et bleg og klumpet. trine saa paa Anders. Hun saa i troftetrog hr:n saa paa Anders igen.

Yårtind.ens llund blev i-ldevarslende. Den Daluan Sned fnskede sig langt våk. l,{an Mrte enkelte Suk i dette råd.selsfulde,tomine Eon. Yor Galax)/ - vor l.(ålkeve j siod. stil-Ie. Onkel Peter stjal sig ti1, at se paa Anna Sfnd.ergaardr og An:ra blinkede ganske lidt med det ene fije. Det var. nok.

0nke1 Peter exploderede : ttila, ha, ha, hahahaha.haha f anetne t n Yor fire Bil3.ioner Aar gamle Jordkugle fortsatte Jagten efter sin egen Runpe igen.

-r17_xrvGamle ad.stad.ige Planet.

Ganle årvårdft.ge L[od.er.'

Engang var d.u ung og overglven, som en 1i1le Hvalp. Dengang havde du and.erled.es Fart paa. Dr havd,e kun dig selv og d,in 1i1le lagekaruna-

rat, l,laanen, at tånke paa - intet triv - intet Ansvar.

Und.res peår om du havde Frentidsdrlmme?

S h:mre de l,i-vs d.rifterne?

I to fulgtes altid. ad. paa jer dansend.e,

letsindige Yej omkring jert nddrene Ophav, Solen. Du" blinkede dr1l-Iende til dine store Br/d.re r 08 shdnne Sf stre.

D1r var en vild. og tankel-ls' lÅs: men aldrlg glemte du Pligten, at fflge den Bane, Vorherre havde ahvist dig. Aldrig foretog du, og dln Il}Ie legekamnarat, u1ov3-i-ge Afstikkere. Aldrig foer du vild, saa d.u ikke kund-e finde Ye jen hjem igen. ivlen din glade, sorg$se Barndom, var kort. Dl fik sålsomme Långs1er, skåbnesvangre Drifter, Drfnme, der var baade foruroligende og utroligt si#nne.

Kun i et Par Dage - Vorherredage fik d.u trov, at danse om,i din barnlige Uskyld, Puberteten kom. Der blev Meningr oB Eenslgt, med. 6in Dans. Dr. forvandled.es, fra at våre et letsinrligt Naturbarn, til at blive en å:srård'ig lrioder' llvet - Universets store Vidunder, sprang fra dit SEdd. Det kriblede. Det krablede. Da fik VtÅi.

Dr geruremgik Vorherres fire Dages Udvikling, fra det kravlende liv i Yandpytterne, ind.til trive t krÅø op paa Irand r oB tog hele dit unge legeme i Besidd.else.

I seks korte Dage blev du tiI, hvad. du er: 3n krenollneklådt, agtvårdig !ame, d.er stdt d.anser om i Yorherres Dansesal, 1 lakt ti],Yorherres Yiolin. Du følger stadig, omend langsommere, din afsatte Bane. Og }igesaa sikkert, son at du hvert Aar d.anser lgennem Egne, hvor Stjerneskud. er hyppigst lige saa sikkert danser du hvert Aar igennen et Purrkt i Ru-q,met, hvor dine tslrn faar så1somme, ubegribelige fornemnelser - nårmest naragtige Fornerrnelser - barnIige, ufornuftige Fornenmelser: Juleste::nningl

-rr8Det

s'r,od.

ikke god.t ti1 paa Stenstrup.

Der var Smalhans.

Marion kogte he1 lIvede til Frokost, og med. lid.t Sukker paa og Iid.t.rl,iålk fra Mother, smagte det ikke ringe; men den Dag, da Onkel kom ridende med et St;rkke Patteflåsk, blev det a1ligeve1 roodtaget med en Flfelse, son var det l.{anna fra l{lmlen. nDet er lidtu elulesul - fanenelrt Onkel Peier skulde h11se, at vi skulde konne og fejre Juleaften paa Rdde i(Ufi. jvtari-on tånkte paa Juleaften i Dannarkr og begvn6ls at gr"åde. I{un protestered.e; rri'[ejl Julen er iijen-nets FestJn ]i,Iarion snakkede hurtigt for at hoId.e ,uflelserne u:nd.er. Kontrol. nJeg skal hat hele Pa1ået gjori

rent, hvis jeg da ellers karfaa fat i d,e forsl<elllge ?onader, Såber og Svårteri Jeg skat hat bagt Srnaalcager, hvis vi kat faa fat i Rosiner, iiandler og Florsul<kert Yi skat hat Gaasesteg og Rldkaal og --tt l,farion gråd videre. ogr Jeg fortalte Orrlcel Peter, at vor Juleaften paa Stenstrup, skulde våre, som Farfars truleaften derhjen'ne, da jeg var Barn. Fa1k, Ilam1et og iilother skulrLe hat extra H.Å og extra Sirfelse. Der skulde slaaes Kri-d.t}<ors paa Siald.dlren - der skulde 1ågges en ifaanddxe udenfor S'ualddfren -- og d.er skulde såttes en Skaal GrÅa ti1 irlissen.

Onkel Peter saa fra den ene ti} d.en anden; ItI{a ha ha ha hahahaha -- fanenef t sagde han.

flr Juleaften spånd.te vi l{estene for Slåden og klrte til 'ffayne. Yi venterle en Julepakke fra Dan*nark, Pakicen var der - stor og fed,.

Der var et Jylebrev -- vort fÅrst,e. }larion aabned.e Brevet og slugte Indholdei. Ilun rakte dei til mig, med Iaarer i Bjnene. Jeg l-åste Brevet mere omståndeIigt. Det var fra Far og irIor, Der var en liLie Efterskrift fra I,[or: r?Iler er lidt ti1 en g1ådelig iuIi" Jeg kigede i Konvolutten. Der laa en 1i11e hvirL Lap ?apir - en Fire

Dage

Check paa 100 Kroner.

illari-on tdrcede Ø jnene, og vi efter at have våret i Banken.

fulgtes hen hosrtGeneral Store'r,

-l

I v-

liarion faa baade Pomade, Eosiner, Flormel og e/ataal.

I[ed en Flle]-se af solid Ve]stand - med. de aImågtige Dollars i lommen, gik vi 1nd i Butikl<en og hen til- Oisken. Tre Diskenspringere foer omkring som skolded.e Abekatte, for at behage et IiIIe Under, der stod. og gav Ordre?. Und,eret pegede med tr{aiskolbepiben, og raabte højf. Iiun var knusend.e IiIler og knusencle bred. IIun havde mågtige Overals påår og saa ud, son var d.e f)rldt indvendig med Sl#rter og Uldklokk€r.1 Det ene tsverallsben s1åbte paa Gulvet, det andet var ru1lei opr a1t for hlji. i[arion og jeg stod. d.er, d.uperet , med a1le vol'e ?enge. Vi snakkede orr hvad vl skulde XiAe, hvid da nogen overhovedet vilde handle med os. Underet nofdt Øie med os af og ti1.

IIun kom hen tiI os ! rrEr I Danske?il raabte hun anklagende. idu kr:.nde

,lrJar ll

Ilun tog Piben af iviund-en: n?ådd.erl'f Raabet klang i a1le Spande under lofiet. Den ståre, blanke Kaf fenllle d.irrede.

De tre Diskenspringere stod ret.

Påd,derr efl stor kraftig illand., kom springende ud fra ilGeneralenstr Kontori trller har vi et Par Greenhornsrrf raabte lInderet.

Pådder kom sind.ig hen og gav liaand: nJasaat Det var da morsomt i{annei l,iaaske I kat beslge os ved lejlighed-{ Yort' ilavn er Skovl" nDe skat hulemig komme og fejre Juleaften hos osr" afgjorde iianne, ??har I blrrgn llT\T^jtlt rrv tJ a

der er d.a een paa YeJ, ka? jeg selil ivlarion blev rød. t?!et skat d.u sgutie våre ked a' min Tlsl BÅyln er en Guds Gave; men en Fand.ens P1ave, ikke osse Pådder?r ?tDet passer, Ilanne lrr tfldaar I nu ]rfrer over hos os Juleaftensd.ag, saa maa I hulemig faa en tidlig Start, for der er langtl" Itirlen vi kat ikke love noget Hanne, Yi ----?r tti\iåh -- jeg ved nok, det er haard.t, at konme tldlig op, naar man tti,ten

-r20er nyglft, ikke osse Påd.der?rr rt let passer llanne i il nSaa d.u maa ikke ligge paa hans Skjortesvans den t,,torg€rr' sagde hun til l*[arlon. ivtarion forslgte; ttVi har allered.e en Indbydelse, og vi havde e11ers ----?r ttiJ.lr nu her', og h/r godt efter: Flrst kdrer I her tiI Wayne over Floden, og op paa land.et igen, ved den anden Std.e. Der kon:,ner I op paa en Yej, med i{egn paa begge Sid.er. I f/l.ger simpelthen denne Vej, lige ud, forstaar I, ti1 I komner ti1 , aabent land.r og der drejer I til i#jre. lerpaa fllger I bare l{egnet. I kommer ti} en Coulee, hvor d.er er en hjemnelavet Yej over. FlLg den, og I klrer lige j-nd i vor iiliglvam.- I'Ien I naa hulenlg våre i Tide ti1 Julenadveren -- d.ei er een Ilng,Pådder og jeg altid" har holdt str$ngt paa - at helligholde Juleafien. Ikke osse ?åd.der?n rrRigtig llanne I tr Generalenrog hans Siabrstod og g?red lIånderr og saa uhjrre belevne ud, sk/nt de lkke forstod et Ord. 'rlvlen Eanne --n fors/gte jeg. Iiun hlrte ikke.

Hu.n stod ved Disken ned Papir og Bl;rani, og regnede ud hvor nange iviile.. Derpaa omsaite hun Liilene i Timerr og bekendigjorde, åt hvls vi V,lrt,e fra Stenstrup Klokken 8 ori l"[orgellen, sku]-d.e vi anl<om:re t1I r?09 d.et uden at jage llvet iiannes ivigwam KI.4 om Efternidcagen af ilestene i t Ilanne og Påd.d.er.', fik alle deres Pakkenillikker ud i S1åd.en - en he1 Slådefuld. Påd.der:' sad med llnerne i iiaand.en. ilanne fik Piben stoppetr 08 sagd.e Farvel til a1le i Butikken, og sår1ig hjårteligt til l,{arion. Saa gik hu.n ud., og kravlede op vecl Siden af På.dder.

Hu-n raabte paa en af llskenspringerne on ai konme og stoppe Tåpperne ned on Benene,

i'iarion var helt fors-t,jrrre t; rrDet er forfård.eligti Du maa aÅAe ud og sige, at vi ikke kan kornmel Jeg havde saadan gI#det rnig ti1, at lqdbe Kr;rd,derier, og --'l Jeg foer uC ved Slåden; rrEanne J Det er d.esvårre --?t Hanne tog Piben ud af ir[unden; ftAah - min bare Rdvt I er der K1. firer?anden huleiaigl K-ir Pådderi"

-LZL-

.Io - I{ulekristian vilde godt gaa op hveG lag og malke l{other fod.re og vande.

Yi var tidlig oppe Juleaftensdag, Det var bålg ragenCe nÅrk1"r oS d.et sneed.e ganske ]idt. Jeg var i Stalden og fod,re Hestene og, Iågge Seletlj paa. ivlarion harrde et Par Stene i Komfurovnen, varile, tiI at Iågge i Bunden af S1åden. ttlet er jo vidunder'Iigt, åt det sneer, ikke? Rigtigt .Juleve jrl" Liarion var i godt H.u,nir.

Det vilde blive spåndende. Vi havde ardftet l{anne en le1r 08 bleven enige oflr at saad.an en Kanefar',, egentlig var, so.Tn at opleve en rlgtig, virkeiig Julefortålling. De varme Stene rrar lagt ud.

Slåden var halvful-d af n/. Yi slukte le-npen, og skulde til, at såtte os tilrette, da vi Yl{rte Krisiian konrae, s]/ngende Glad-e Ju1, med alt for mange Krydser og B.€r'. Itan vil-de lnske os glådelig Jul og god Reise.

ItDr behlved.e da lkke at staa saa tidlig op, Kristianr'f sagd,e iJarion ttJeg var oppe alirenveller. Jeg skal se I at faa mig en Sta j. Der er en Flok PrårieMns ved Krattet, nede ved Kildenln Kristian stoppede låpperne godt ned on Benene. Ilestene var utaalmocliger og skrabede i Sneen. Yi raabte larvel ti1 Kristianr oB S1åd.en foer ud over den mfrke, ko1de, snefygend.e Prårie, fÅr Klokken var ? en hel Tiiae ffr llannes Seregnlng. l{arion gassede slg und"er d.e mange fåpper. iiun slog en Tåppeflig bort fra Ansigtet: trDette er helt romantisk!" raabie hu-n' Jeg rnaatte hold.e^ haardt i Tdnrnerne. I{estene vilde i Gallop; men jeg turd.e ikke 1a.de dem blive for varale. Sneen flg i Ansigtetr o8 mine iIånder, i }Taadigherrehandskernb, blev vald"ne og fllelses$se.

Vi var over i{aIvve jen til Byen, da d.et blev Dagslirst.

Iidt efter lidt sagtned.e Hestene den vild,e Fart. Sneskyerne Ietted.e, og Solen og lvlarion kom frem.. I'Iu kunde $eg holde ilmmen med een i{aandr og såtie mig skiftevis paa Hånderne, for at holde dem varme. Det var meget haard- Frost' Vi ankorn til Byen Iånge flr L.{iddag, og bestemte, &t såtte l{estene i Stald.en lid.t, saa de kund.e faa Yand og Havre. Vi gik selv ind i en Cafer o€ fik hver en Kop varn Kaffe. Yi var begge lidt bange for lianne, saa vi holdt Øje ned Klokken.

-L1Z-

hvilet } Tine, spåndte jeg for 1gen.

Knap havde jeg fl,nnerne i lIånderne, f/r l{estene, i- et flot Sving, 1 strakt Karriere, var tilbage paa den kend.te Yej til Kolonien. Jeg maatte bruge alle mine Kråfter, for at faa dem stand,set og dreJet Da i{estene havd.e

omkring igen.

llu gik d.et noget irågt. Ganske sårligt d.a vi }:om forbi Rejsestald.en, o§ lrlrte ned imod Broen. FaIk vilde overhovedet ikke såtte IIov paa Broen. Jeg småkkede han lidt ned Ilranen. Det skulde jeg ikke have gjort. Falk var, son vi ved, ivlarlons l{est,: ttl{vorfor er det aitid 4/Cvendigt, ai mishandle Fa1}c?f' ttJeg nlshandler d.a ikke Falkl i{an vil ikke ud paa Broen(tr rf let er altid Falk, du- ikke kan taale at sein trYr/v1ttt rrJeg har godt

set, naar du tager Sukker ti1 dem, a"t i{amIei faar det

Jaa'l a I ll u94Va ff

Slud.derifr

rrlet er forfård.eligtI'r r?!iold. ldnnenJtt Jeg var åd,ende ga1.

Jeg gik om foran iiestene t og ledte dern uc1 paa Broen, og hele VeJen over til d.en anden Side. tsakken var lang 08 s'ujel fra flodlejet og op til det ukendte Land. foroven. Jeg lod iiestene puste ud flere Gange paa VeJen op. Solen skinnede, og der var en srnuk IJdsigt over'tsyen dernede i Dlrbet.

Jeg snakkede om det dejlige Solskin - den smukke Udsigt - Iianne Jule tråe t

.

irlarion var rnui og stun.

Jeg bad on Forladelse, fordi jeg havde sa.gt Yrlvl- og Sludder. .feg forsfg'r,e en Yitt,ighed..

Jeg prlvede en beskid.t Historie.

A1t prellede af.

Oppe paa tandet foroven, fand.i jeg med Lethed Vejenr oed i{egnene ved Siderne. Og nu begynd.te den 1ange, endel-,dse Fård, udover den ukendte Snedrken.

Det var en barsk Få.rd - vårre end -4nundsens - han havde i det mindste lid.elsesfå1}er, at snakke med. iier sad vi, DlAstjender, i en Li1le SIåd,e, ved Siden af-'hinanden - 1,1i1 efter l,til efter l[i1.

Af lilrcX og ti} saa vi en Sneugle, paa en iiegnspåI, truende stirre paa os,med store, blinde fiiaex, , tnens vi kr5yte forbl.

-r25Enkelte Ørne saa v1 ogsaa,sid-de paa liegnp§.lene1 ,men d.e lettede Iånge fÅr, v' kom r&. i 1,Iårheden af d.em.

I{estene var tråtte. Stenenei SIåden var ved at blive koIde. Jeg fr.k fije paa et nrlrkt Punkt paa foppen af noget, der ligned.e en 1ilIe l{lstak, €t Si;rkke Ye j i-nde paa det aabne land: trler sid.der en ?rårieuJ-vln opI;rste ieg.

Til Trods for a1le god.e Traditioner og gode Fortsåtter, drejede ivlarion Hovedet: ttlei er en Ørnrttsagde hun kort.

Jeg blev hel^t oplivet. l(u gjalt det oilr at holde Snakken gaaend.e; ftirle i , m.in Skat J De t er en UIv ! r Intet Svar.

ItDu kat da tydelig se Ørernel låg L{årke til den budskede HaIerder ved hljre Sid.eirt Kar du ikke nok se de'',?t Intet Svar. ttOg hvis det var en firn, vilde d-en have lettet for 1ånge siden!'?

Intet Svar. i,rien -- hvad d.et nu var, ned. eet tlfteAe det nrdrke Punki sig i Yejret ned ubeskrivelig Ynde cirklede et Par Gange og forsvandt

i det Fjerne. ttDer f$j Ulvenin sagd.e i{arion.

Yi lcdrte vldere i lavshed..

Solen sank foruroligende mod iiorisonten i Yest. Det var skråkkeligt ned denne llgernonotone og lde Snevej inellem de to Pigtraadshegn.

Pludselig gennenvarnedes jeg af Forahdringens G1åde. Vi kom tiI S1åd.eYe jens Ehde. Selv tiestene spid.sede Ørert og blev livligere. sporene i Sneen, vi havd.e fulgt, delte sig. !"t ene gik ti1 hlire, d.et and.e§ til venstre' .jeg dre jede resolut ti1 hli're. i{arion saa lige ud.: rrDr $rer forkert, vi skal til venstrelt ilIltr tager fejll lIanne sagde, vi skulde kÅre tLL højre, og f/1ge Hegnet ti1 vi kom tiI en Couleei'r rfllanne sagd.e, vi skulde kire ti1 venstre herii Jeg ho1d.t lIestene an: nlIun sagd.e ti1 hl jrel'r nFIun sagd.e t1} venstre irr Jeg sukkede: ttJ"g ved bestemt, ilanne sagd-e ti1 Mirelrr

-Lz+riDu

vidste ogsaa besiemt, d.et var en u1v, der fldj op fra -Å.istakken for lidt sideni?t "D, #r mig forvlrret, ir{ariont Yi lgdrer ti1 hdjre!n ItHvls du har I,yst ti1, at overnatte i d.ette sneher-ved.e kÅre Hestene ihj$lr og fryse os selv ihjå1, saa styp din Lyst -- men husk, jeg advarede digl n Vi Mrie ti1 venstre.

Marion blev helt oplivet nu. IIun snakkede om Alverdens ling; men nu var jeg bleven sur. ,Jeg J-od llestene gåår som d.e selv vilde. Af oB til UljeOe de llovederne ned og tog en li{undfuld Sne. De var tbystlge og slunkne danpende af Sved i den haarde -Frosi. Solen gik ned., og [us,rqlrket sneg sig ind over, vor ende$se, koId.e Ensomhed..

Vi fulgte stadig i1egne'u paa venstre llaand.; nen vi saa ingen Coulee. l,Iafion blev tavs. l,I/rke'u tiltogr og st jernerne sad., som altfor kIare, altfor kolde Ju1e11rs, i vor altfor store Jules$ue.

Jeg vidste, vi vaz. 'rfr-v forkert.

Jeg anede ikke, hvac vi skulde gdre. iied valdne ilånder og stov't, tsesvår, knappede jeg opr oS fik hale-i, Uret f:'en. Klokken var'5. Yi var ell-erede io liner. for sent, efter Hannes Beregning.

l.{arion beg;md',,e ai kl-1nke. Benene fyfs, Iiestenes Gang blev sllngrende i den d)rbe Sne. Jeg irak Tåpperne op over i,farions i{ovedt, og hu:r gråd ]nøit og hjåIpeldst. Jeg var fyldt med aLvorlig R.ådsel for vor Skåbne. ilestene slingrede vid,ere.

Jeg fulgte sIådens tsevågelser mekanisk. Det var nu bålgrnlrki. ,reg begyndte, harv bevidsi, &-u nindes, hvad nran havde 1åst om Polarfareres Strabad.ser - at Sne var den bedste Beskytter imod Frost. ifvad om Inan siandsed.e, lavede eh f'ord.ybning i Sneen? En Seng i sneen? tragde et tåppe paa hver af liestene 1od. dem åde Hlet, i S1åden -- bru-gte B,esten af Tåpperne son lagenerr og dåkkede os til med en t,vk Snedlme en tyk Snedyne Aah -- men TåerneI Vilde man nogensinde faa Varrne i Tåerne?

Ingen lyd. korn fra Iåppebyldten ved mln Side nr1. iiegnet paa venstre }Iaand gled saa langsont forbl saa langsomt.

Og dal Da saa jeg Synett Et' , 1il}e Lyspunkt langt forud.e, t1l venstre t Jeg'r,urde ikke tro d.etr Jeg turde ikke taf Øjnene fya d_etl Såi, det var en IEXfr§FStrIX€ iuftspejling - en fal-sk Oase?

-T2q-

Jeg kund.e ikke se llorisonten. Såt det var en Stjerne?

lyset blev tydeligere, det blev firkantet.

Det var et levende i,{enneskelys I en j'.llenneskehytte, I,[ed stort Besvår fik jeg de sovende llaaer halet op af TåPperne, ogr sorn en Kran drejer paa sin Tap, svang jeg Benene ud. af Sl-åd,en og hoppede ud i Sneen. Jeg vakled.e hen ti1 DÅyen og bankede paa.

En 1i11e middelaldrende }Iand., rned stort Overskåg, aabnede DÅren Irien

o,g betragted.e mig mistånksont.

Jeg beg;rndte nin gebrolcre Forklaring. iian rystede paa Hovedet.

Jeg fik forklaret harn, at nin Kone var ude I S1åden, og var ved

at fryse ihjå}.

Det hjalp!

Den 1il-le iiland tog Faareskind.spelsen pa&r og hjalp mig ned, at faa nirt ?åppebyldt ind i den l-il1e, lune ilytte Falk og lIarnlet fik Yand, og lil i den varme Straastald.

Yor Vårt var Fransknand, og talte ikke bedre Engelsk, end vi gjord.e, iian stegte Flåsk og Åg og brl.rggede llasser af varn Kaffe.

Som ågte Franskmand. belrandlede han lfarion, son var hun en Gudinde, og snart var hun t/et op i-gen.

A1t var saare h;rggeligt, roed- Undtagelse af Rådslen for l{anne.

Jeg spurgte Andrår oa han kendte Skovs.

Det gjorde han ildre. ivlarion spurgte r oa han kendte Eanne.

Det gjord.e han" Yi fik tsesked. paa at sove i Andråts Seng. Selv sov han paa Gu1vet i vore låpper.

Vor ffrste Julenat i Canada tilbragte vi derfor i Ltonsieur AndrL Bouchard.ts liI1erlune .tyite paa Pover'uy f'Iatt långe efter vi var i Seng, fik i,taz'ion liu-Ikeanfa1d. Iianne llareridtl Yi våkkedes trulemorgen ved, at Andrå stocl ved. vor Seng. I{an havde Kaffekopper rh IIånd.erne, Overskåggåt var snoet hi jt op ved begge Ehd.er.

I{an havd.e allerede fod.ret i{esiene, og han havde lagt l,rarrnestenene ind i Komfurovnen. liu gik han ud at nalke Koen, mens vi k1ådte os paa. i{an kom ind igen, for ai stege l1åsk og Ågi men i[arion hatde allerede f,6ri Pandekagede jg, og stocl ved llourfuret. -A.ndrå fortalte osr at vl var lqdrt ca. 15 t,,{ile forkertr og at Afsta.nden fra hans Boplads

-T26tif ilannes liomestead, var omkring ved 20 i,Iile.

I{avde det ikkå våret for lIanne, vilde Tilbageve jen vårst en he1 i{ydeIse. Yi havde vanne Stene i S1åden, friske og villige llesie, varme 'Iåpper omkring Benene ja selv. Ye jret var mil-dere. ilIeget grundig forhanclled.e v1 oflr hvad vi skulde fortålle ilanne. i{un var vlst ikke efl; der fa1t1t for LTnclskl'ldninger. ilDet er forfårdeligtr"fasislog i'iarion. rtl,'Iaaske vi heller s]<uIde kdre hjemrtt forsfgte ie8. ttlri ser maaske aldrig lianne igenl " rtfirci ! :.v, rlii gal! Iet kat vi da ikkel Hun var sa.a sld. og gåstfri. ,feg er helt rÅrt, ved lankenirt 12L

rrlfun tilgirr

os aldrigrrt bidrog jeg grubl-onde. lvlarion rystede paa Hoved"et: ttl{vis det kun var en ?ime e1ler io, det d,rejede sig orn; men dette en hel DagJ Yi har rineligvis fid.el-agt hele iiannes .TuI -_, ilprnenes dur ---" "Ja., og ganske sikkeri Pådders Jul,tt afbrÅd. ieg. ttDet er ganske forfårdelig'ulil Eimlen var h,6j og klar. Solen varnede. FaIk og iiamlet bestente selv Farten. Vi havd,e god iid - sorn Skomagerdrengen paa Yej ti1 Galgen.

Yi korn forbi den lange, lige Sneve j, hvor vi havde gjort d.en skåbnesvangre Fe jl'uagelse. Denne Gang kSr*ue vi lige ud, slqdnt baade Falk og iiamlet protesterede, de vilde hjen.

Vi kon, ti1 en Coulee, og kfr-ue over. Del: Iaa frliannesglåden, bag en }i1le lund., der groede op fra Couleern. Jeg holc1t lIestene åhr 'r,rak Urei frem, og Saa at Klokken var ire ' i'.[ariOn var bIeg. tt'I Guds l{avnrtt sagd.e ieg, og sa-r,te l{estene fr rrav. llanne stod paa Yerandaen - d.et ene tsuxeben ruIlet op - d.et and.et Iaa henad Gulvet. liun ho1r1t Piben i Haanden. len lignede en Pisiol: ttYelkomment Yelkonr-nenl Yelkonmenl tr raabte hun.

Yi sad maabende. nI maa hat Krud.t i R.lven: iIi ventede jetr ikke saa tidliglrt il "Glåde1ig JuL, Ilanne r forslgte ieg.

"G1åd.elig JuI l{anner'r stamnede }.{arion. rt']den kom d.a indl Konn lndJ Drengene vi1 ordne Ilestenel Det er hulemig godt, Bt se jer to kåre Unger her, 1 bedste Yelgaaende!

-r27I maa hat haft en knusende tidlig Starti men Skiven i SådetI'r IIanne siillede sig opr som en Artilleriofleerr

korn

nu indr og slaa

og raabte:

nPådderlrr

let gjaldede i hele Couleern.

Jeg saa forvildet paa liiarion, og l{ari-on saa n,aalUs paa mi-g. Saa fulgie vi ilanne ind, 1 d-et store, ganle og hyggelige tslokhus.

Det blev en uforglenrnelig nJuleaftentr.

Der var',' fradition.

Gamle Skik]<e, som. Ped.er og i{anne havde bragt ned d.ein fra Dan mark i Halvfenaserne, blev stad.ig hold"t i liåvd. 0nke1 Peter, der kr-rn havde vårei i Canada i 8 Aar, havde gjort lfar af nine JuleflIelser. -- her var vi Gåst hos lanclsnånd. - rigtige Pionecrer - som end.nu.holdtr, fast .red. d.et Ganle fra lljemlandet. ?eder og l{anne havde syv Bfrn, der alle ta1't,er oB Iåste, Dansk. len yngste, hvi-s Kålenavn var 'r?/11evenn, var 15. Den å1d.ste, Peder, d.er havde ofret Livet paa Årens -,Iark i Flandern, blev nindet ved liad.veren. I{ans Billede s'r,oC paa tsordei foran en tom Sto1.

Iti{an var hulenig den bedste af derin aIle ikke osse Pådder?tt ItDet passer i{anneift 3aade Ped.ers og ::annes I jne var vaade.

Yi fik Flåskesteg og Gaases'i,€g - H.ldkaal og Grfinlangkaal. Vi fik Eisengr/d - og der var to lfandler. l,iarion fi-k den ene r oB Pllleven d.en anden. B.imeJ.igvis havd.e Iianne hjulpet ForsSmet her.

Efier lfadveren gik vi al]e oflr gav liaand, og sagde Tak for lIad. Pigerne vad.skede op; nen B/lleven sIap, fordi det var Juleaften, og ford.i hu.n var Pflleven. ilanne forsvandi, og da alting var i Orden i ffkkenet, kom hun ind og slog #ren op indtil Stadsstuerrr Der stod. e'r, nrågtigt Euletrå, rned Lys og hjemrnelavede Kurve, fyldt med Mdder og iionfekt. ler var:..,Iasser af smaa Dannebrogsflag paa Traade brugt fra Aar tiI Aar. Yi gik on lrået, og sang d.e garale Julesaltrle?. Senere delte ilanne Gaverne ud.,

i{arion fik, son l;[and,e1gave, €t konplet Såt Babyføi lrlie, iiue, tsuxer, Sko et dejligt Fjedertåppe, og et Drsin Bleer. Baade hun og Hanne gråd onkap.

Da .Tule't,rået var pl;rndret, fik de Lrnge et Fad -8.b1er, et Fad Pebernld..-er og et Spil Kort, nog saa kat l hulenig har det saa godiltr Yi andre blev anbragte 1 Dagligstll.€o. Vi skulde Ea I Vin

-I2BIianne satte Yinglassene omkringl

"Jeg har tre forskellige Yinel Saskatoonvin, vild Kirsebårvin, og Fandens Ulålkeblttevinl l{vad vil I ha??n Det var ikke nent at vide. 'fJa saa prlver vi dem hulemig a1l_e trer" afgjorde Hanne.

Og nu begyndte hun at fortåIle; ItSe vi er jo begge Gaard.mandsblrn - jeg og Pådderl påd.d.ers Far I ha de en stor Gaard. 1 J;rffs46. Min Far var Gaardmand. i en Baggaard. paa Mrrebro - I ved, han saa ef'r,er med tr'e;erøjet og Retiraderner og var parat med en Spand koldi Yand, naar et ?ar af i(ållingerne kon op at slaas. Jeg neglede Pådc"er, da han laa ind.e paa S/lvgad.es, ikke osse Pådd.ert"

trret er rigtig iiannel'r rri,ie5r -- Pådders den Gamle havd.e nok regnet ned en anden Slags Gaard'mansd.atter -- ialtfald -- vi stak Fand.en hulemig ti1 Canad.a, saasnart Pådder blev clvillseret igenl" tranne saa dr1l1ende paa I,farion; rrYi kom til calgaryrlånge f,6y din tr'ar beg,vndte at lave øi11e til din i,Ior, I;'iari-on: Yi blev boende der et Aars Ti,t; nen der var i de Dage ni og halvfensensi;rue Hanråve til hver !iu::råv -,.saa jeg blev hulenig tr,råt åf, at 'ndre paa a1le disse forblonr-.,rede Opfordringer on ai l6fte Skdrternei Vi havde sparei lidt ?enger ou{ saa bestemte vi

os til,

at iage liorres-r,ead.i?t iianne skånkede Yin. 'r0g hvor tog I saa land,i{anne??f inCskld jeg. ?tDr sidder paa d.etl De'r,te land, d.enne Jord. under dlne Ben, er vori Homestead. Det er Dronnrng vi-cioria.s Gave iiI os, for at g6r" os .Iorden underdanig - våre f:.ugtbare, og a1i de-i.

Dei var ikke alti4 saa. grinag-,,ig i de fbrste Aar. vi- lavede en jeg skal vlse jer d.en i I,.lorgen -og i den lIlrtf,q, blev Gråst/rvhytte l-il}e På.dc er fÅd.tl,l ilanne brast i Graa-d.. Iiun prfved,e forgåves at fortsåtte. i.,iarion gik 6n, og }a§de Arnen on ilannes Skulder, "Jeg var ganske alene. pådder var Faen i yold - for at tJene lidt Kontr,anier ti1 det all-ernddvendlgste. Jeg var selv baade Jordemod.er, Doktor og Fråstlrf Harrne gråd- igen. saa smilte hun, og skånkede yin:

T2g-

ttNej r lo, IiI}e Bfrn, ved. hulemig ikke, hvad pioneerliv ero Yor nårneste By var r00 l,fiIe våk. vor nårmeste Nabo rwo Bar - 50.

Pådd.er maatte, hver evige Aar, ride hjenrnefra for at tjene 1ldt penge til f/i og Knaldhåtter. Saa var jeg her, rnuttersene som1e tider flere iriaaneder i rråk. l,,lan 1årie hulemig at staa paa e,:t Ben -roarke Koen med d.en ene l{aand., skyd.e rndianere og covrbo;rs med den and"en og faa B/rn med den trediel Ikke osse Pådd.er?" rt

let passer

Hanne Itt

var l{anne eet siort Smil: rrlfen jeg og Påd.der,v1 slog os igennem Fanden hu_lemigl pengene , var smaao iiiulen til Pengeposen var snlret tåtte:"e sannen, end. en Tyrer/v i Bremseiid.enl Pådder pr,djeoe sin flrste trure med styd.e for Ploven, og jeg siqdd mLn flrste Prårieulv med en gammel lfuskedonner, der kun gik arrnaar det frassede deni Aah -- men d.et var lykkelige ltru

Dage lr?

Ilanne gråd igen. I{un fyldie Glassene d.enne Gang med f'andens l{ålkeblttevinen. Der var Tavshed. Peder rfmrned.e slg; rrDr har aIle Dage våret en Brems, Iianne tt forkimdte han. f ilanne satte sig paa Ped,ers Knå, og trak ham i firett trOg du har a1le Dage våret en Fi1ur, Pådderi nen vi har haft mange glade llmer. Jeg har sat rnange ts6rn i Yerderuoc ned Srnårte, n hun strlg Ped.er over Ki-nden - ttog du har altid våret mere end vi1Iig ti1 at hjå1pe mig ned Forberedelserne, Pådderl DenRos skar du nu 11rgot hatltr Ped.er rf Amede, som en rrng Pige.

Ilanne saite sig tilbage paa sin Stol: rrNaar man bor saa ensomt, son vi glr lner, kat der ske d.e grinagtigste lingltr iianne 1o hjårie11g. rtE'r, Aar fejrede vi Juleaften en Dag for tidl-igtln lkke osse Påd.der?n

ttllet er rigtigt, Ilannel'r rfDet var i I9I4J f,a d.et kart:I to linger jo aldrig forstaa, hvordan man kar korune i I'{odtakt med Kalenderen, og blir i Yildrede med, om d.et nu er Slro"dag e1ler iliandag. I hvert Fald naa vi har regnet forkert, for vi harde stort .fuletrå l,ille juleaften, ned a1t hvad d.er hlrer sig til; men hvad gdr d.et, naar bare I'ienlngen er god?rt IIanne korn igen med Ilasken. !,[arion traad.te mlg over foCen, under Bordet.

_T30_

Yi blev et Par lage. Vi kund.e iklre faa trov, &t kSre Ejem.

Hanne vild.e, vi skuld.e blive og feJre }I-rrtaar med; men det satte vi os bestent imod.

vlste ds omkring paa Farrnen Juledag. Yi saa @rås tf rrrh,vtten, hvori unge Ped.err og flere af de andre, var komnen ti1 Ilu:n og Feder

Yerden.

Der var Yelst,and. Der var Ord.en i Sagerne.

Om ,r,lorgenen, da vl skulde afsted, havde Hanne, 1 Smug, lagt en De1 gode Sager ud under Såc1et 1 Slåden. Yi fandt det ffrsi,, da vi kom hjem til Sienstrup. Der var en he1 Skinke rlget og saltet.

Der var hjem"nelaved.e Rul1epl1ser, der var Kager, ?eber4fdder, Bo1cher og en Flaske Yin. L,ige f/y vL kirt,e, korn en af Drengene med. en Kasse. I Kassen var en stor, rÅa HÅnez ttDen er for idy*r,aarsafienrrrsagd.e Hanne med Piben i lfunden. trDåk hend.e god.t til, Drenge, saa hun ikke fryser Kammen paa Ve jenln Afsked.en var trykkende. Falk og iiamlet skrabede utaalrnodig i Sneen. Jeg hoId.t dem haardi tilbage. i.Sarion havde Taarer i /jnene.

Eanne tog Plben af iiund.en: ItSe saa at konr*ne afsied.![ raabie hun..... o o o.. o. turen hjem gik i r;rgende f'art.

Hestene havde I{ jemve.

Yi ankom til vor lil1e llytte 1ånge flr Solnedgang. Kristian havde slrget for Pindebrånde, saa l,iarion behfvede kurr, at såtte en Tånd.t

stik tiL. Jeg satte Falk og Iiamlet i Stald - tf rrede dem med ilalmviske, og 1agd.e ?åpper paa dero. Jeg hentede Kassen med }ilnen, og bar den ind i Stalden, for ai git den lidt I{vede. na jeg aabnede Kassen saa jeg, den havde lagt et.[.g r paå Yejen hjen. Jeg tog H.gget, Bik 1nd, og viste det til l{arion. I{un blev begejstret. i{un drejede Ågget i liaanden, som om dei var et Guldåg: ttlet er vidund.erllgtrrt sagde hun. nlfi-rn skal leveln rrllurraift raabte ieg. t,Ja - nu troer du, du er norsoml Du naa lave en Stl ti1 hende i Stalden. Yi skal faa hende en \[and. ti1 Foraaret og - ja- hvad skal vi kalde hend.e? rf trIianneln foreslog jeg. tfTi vil kalde hende Harure - ti/ne rn afg jorde lr'[arion.

-r3Ttil Stenstrup i$nsedynasti-, der pligtiro 1

IIanne-I#ne bl-ev Starn"noder fors;med.e l{erresåd.et med Spejlåg, Hlnset<dd,suppe og stegte K;r11inger, I en hel Dekad.e.

-xrr-

nåvni - nlae Dyre Floden, begyndte at grave sig i Jord.en, omtrent paa Sanne Tid., som da Stakkels, stivknåed.e i'Ieanderihal- liand, i den gamle Yerd.en, kånnpede sin sidste, haab#se Kanp inod. vor Siamfader: Cro l:"tagnon j,{anden.

Igerueem de mange tusinde Aar maatte Tlod.en grave, vadske og snige sig i Slangegang fra tsred iil tsred, for overhovede*r, at behold.e livet.

Aldrig turd,e d.en ilve; thi mågiige i,iagter tvang land.ei ti1 at sti-ge.

Kap$bet imellem de to i,iodsiandere, begyndie i sids-i,e Halvdel af Ie rtiårf o rnaatioile 11.

Land.ei stegr 08 Floden aad sig dybererfra Aarhundrede *r,iI ÅarhrmThe R.ed. Deer R.iver - som ffr

d.re d.e .

B.esuliatet blev de'r, rr?rd=nsberfnte El-d,orado: Red Deer Ya1leyr, hvor Alverdens Geologer', uden a-u gra\re e1ler borer ile<L egne ø,i:ne ka.n se a1le Format'ionerne, heli iilbage iii r.':idten af den i'Tesozoåske.

Red De r Ya11ey er berfn-u1 thi Kånpefglernes forstenede Knogler siikker frit ud i lufien, fra d.e ste j1e i'lodskrånter. Forsienede Iråstarn:ner og ?rårldAer er ldselt strlet over Dalens 3und.

Resuliatet af den se jge, Iangi,'arige Strid imellem Flod. og land, blev en Udvadskning - sine S'ued.er 4l{ile bredr 08 over500 !'od dyb.

0g -- R.ed Deer Ya11ey er ber/mt; thi foretagsom:ne l,tånd fandt, åt ved at grave ganske faa Fod d)rbere, korn man ned til- den Palåozooiske For:natlon - Stenkulsforna.-,iorl€no En Bane byggedes i Runden af Floddalen, og talrige Kulrniner var al1erede i fuld Sving, ppa det Iid.spunkt, d.a den lanske lColoni, Da1um, beglrnd.te sine I'ornatloner., paa det jomfruellge trand foroven.

Yi har beskrevet Koloniens Beg.yndelse; inen Beg:,md.e1sen fortsattes igennen de nåste I0 Aar. Der var ingen stor financiel Evolution beskaaren Herskabet til Stenstrup - ejheller'sel-veste Onkel Peter. Vi var allered.e paa den S1ed.ske, der skulde kure a1-1-e ilolonj-ens Inglvaanere nedad, irood det store, kornirende Krak i 1929.

Vi talte aldrig ruere om DygtigheE.

-T7U-

Yl, rettere jeg, gik bag af

Dansen.

Jeg nanglede Klderne. ilvert Aar maatte jeg skrive til Far on Forstårirning, ti1 Saasåd.

Ilvert Aar kom Opkråverne, og hvert Aar gemte jeg mig, naar en altfor fin Bil nårmed.e sig Stenstrup.

Yognen, d.er var saa urimelig nem at faa,ved kun at skrive sit Navn, stod ved Farrneu.o Son Åarene glkr blev d,en det d;rreste Befordrtngsmiddel 1 Kolonlen; thi 2O/. Renter paa forfalden GåId gjorde,

at den konr til ai siaa m1g 1 flere tusinde Dollars.

Vi havde, sam'nen med and.re, faa.et et laan fra P.egeringen, ti1 at XbAe Kreatyrer for. ?aa Stenstrrup havde vi nu 6 K$er, en Del Kvier og Ka1ve.

?riserne faldt og fa1dt. T$rken herskede.

Onliel Pe'r,e rs Rigdom og Stolihed (forhenvårende) hans lireaturerr blev en Forbandelse. Evald maatte hver Yinter, Dag efter Da§, klre I5 i:ill-e Syd af Ylnterbakkerne efter lirreclestraa, for ai, holde livei ved.lige i de i50 levenCe Skeleiter, i hans \raretågt. Da ?craaret kom, maat-,,e Orake1 ?eier og lva1d, mangen en Gangr'</re ucL necl Stenslåd.en, våIie en kålvend.e, afnågtig Ko paa S1åd.en -- iSre den hjen ti1 Stalden og skyde den, for at udfr5re Kejsersni'ttet, for i det mindste at red.d.e Kalven.

Det var haarde lider, Priserne paa Farmprodukter d.alede; inen s-,,eg sarntidlg paa a1t, hvad Farmerne maatte klbe, Paa andre Omraader, levede vi igennem en rig Åra, Gamle ålberts dJrresie Ønske var opfyl6t;

lalurn havd,e fa:rei Pråstl Ganle Albert var bleven i,ienighedsformand. lian tiiulerede tradition&nåssig Prås'r,en, som tf Fartr.

Af andre mege'r, vigtige R.eforner,inaa nårrnes Spiritusproblemet.

Igennem Krigens Aar, havd.e den vise B.egering i Staterde t-ndfirt 'tåtal Forbud imod Fabrikation og Salg af Sludrevand, son et vigtlgt i,Iiddel, for hurtigere a*r, ende Slagtningen i Europar og fremskynde Demokratiets Yelsignelse herovre .

Forbudet i Staterne blev en Fiasko. ResultatetlSmugleri i stor Sti}, samt utallige Smugkroer,

-42

var mere rroderat. .tlan fortsatte Fabrikationen a8 øl og Ildvand.; tEnxx men prlvede, &t g6r" Salgei lidt svårere, ved at forbyd.e hver enkel'r, Provins , di så1ge de attraavårdige Sager' paa eget ferrltorium. Boede man i Alberta maatte man altsaa sende sin Ordre til B.C. og visa versa. lJenne upraktiske l{ethode virked.e hernnende, for hven ynd.er at vente i Dagevis, naar $rsten er slem?

Ogsaa dette ked.elige Forhold blev rettetl i.tens i'#ae Dyre Floden i Siilhed vadskede sig d.ybere ned., gik Svenske- Axel hen, og paadrog sig en åkel S;rgdom ned.e l lialrvejs huset, hvor e1lers kun Kulninerer og andre af ringe B;rrd sfiger trindring og trette1se.

Der blev stor Opstandelse i Dalr-rin l(o1oni. i,llan drlftede endog, å'u sige det ti1 Far se1v.

Saa vid.i ko:n det dog ikke ; men ved lrlenighedsnrf derne, blev Sagen behandlet bag lukkede Dfre.

Fru Chris*r,ensen havde 'Alri, åt d.et nok var den 1iI1e Slagiers Skyld det hele. Den liIle Slagter levede bogstavelig i dette gyselige IIus, havde hun lfirt.

Svenske-Åxe1 se1v, vids'ue ikke noget on den store Yåkke1se, han var Skyld i.

Iian havde,mod#s, sbgt iijåIp hos trågen i lTayner oS lågen havde slaaet harn paa Skulderen og sagt, 3t det bare var en af disse Bfrnesygdonune, nan skal lgennem. Saa gav han -4.xe1 en Sprl;te, og et Ii11e Glas Giftr oed Dldningehovedt og det hele Paar og sagd.e: ItYou will be atrrighilrr i,ien åxeI ruged.e over den uhyggeligenl{enrmelighedtt. Ilan betroed,e sig'u11 sin gamle Yen og trandsmand. i',Yaifner -den liI1e Kulmineq , Anderson. Det viste sig, a*u And.erson fra lalarne havde Erfaring i Canada

d.e Dele;

t?tr'lrst da smld.er du bort den jåv1a Spruian, R beg;rnd.te han . . . .

Uiens Rlae Dyr Floden klukkede sin Yej, sagtmod-ig, imod Iludson Bugten, sagd.e lil1e Svend. Vilson nAv for Satann i Kirken midt under Pr.ådikenen, bare fordi hans I'Ior kneb ham, da han lkke vild.e sidde

stiIle. Axel S/nd.ergaard t 7 Lar gamnel, havde i Ugevis forgåves forslgt ai fldjte. I{ans flrste Success fandt Sted i Kirken - ligeledes under en lang Prådlken,

-fi4Glld.ernes Tid. var forbi.

Kolonien var ikke et klasseJ,dst Samfund. mere. l,[an drog ikke omkring, vilkaarligt, hos Naboer og Genboer, som i gamle Dager og hångte sin llat efter Forgodtbeflndende. Eer var kommen Orden i d.en udstragte Befåstnlng.

Der var Hartkornet ai tage i Betragtning.

I religilse Sager delie Kolonien sig nu 1 en hel ny Slags Treenighed. De allerhelligste, med. gamle Albert i Spldsen, kredsed.e nårmest orn Centrallegemet, Pråsten. iTogei långere ude i R.unnet kredsede de fornuftige Yanekristne de, der gik i Kirke, fordi deres r,ar og deres Bedstefar havd.e gaaet i Kirke. Fordi, det var en belc,ren lr[aader at ndd.es med andre lilenneskerr og hire, hvem der havde pattegrise for Salg - J:vem der var li-ebhavere for !åggekartofler. trangt ude i I'[lrkei og Kulden - helt udenfor Pluto's Bane - kredsede d.e Storslenn"re Backustilh.ångerne de, der ;mdede at granske i Kongernes tsog ------ og Damerrres.

Appelsinskandalen tog 1trejret fra de fleste. ialCret våre -Fru. Chrisiensen,blev Affåren opdagei og- afsLfrei,

fÅr

d,ei,

gik for vidt.

iakob og Karen lonsen ankon lige fra Dannark, merl fen smaa Bfrn.

De kon, med ioin-mr iiånder, oS Earen var syg. A1l_e vilde hjårpe. ne kom ti1 at bo i et 1ille Skur paa ganle Alberts farn. (aren };om paa lIospi-ta1e*,, - Jakob fik Arbejde hos.ntbert, cg de fem Snaa ver alene igennem Dagen.

Fru. christensen fores*r,od en rndsamlingt og det 4ddvendigste af tr'ldevarer og lignende blerr l#i:t. Der blev nogle faa Dollars tilovers, som !'ru.Christensen,paa cffenilighedens vegne, :nljiicelig overrakte Jakob i Kirken efier Gudstjenesten.

Jakob var rÅri.

Fru. Christensen ho1di en smuk, 1i11e 'Tale orr at landsmånd naatte holde sarirren, og i hele taget oor at man skar elske sin l[åste, so]Ii sig seIv. XTogIe Dage senere kon Fru.Christensen 1 Tanker om, at det egentlig var hendes ?1igt, at gaa ned. ti1 Jakobs skur for at ser med egne ø jrre, hvorledes han forva'l tede d,et betroede pund.

Bdrnene legecle ud.enfor.

Fru. 6hristensen smilede slatr og spurgte hvordan de havde detl

-L) )-

nYl har det godtl vi haz. Appelsinerl'r svarede Ii1e E1se.

Fru. Christensens Smil forsvandt. IIun §ik ind i Skuret. Alting saa heli naturligi ud.. Der var St/v paa Bord og Stole.ler var Papir og afbråndte Tåndstlkker paa Gulvet. sengene stod uredte. t ilrut aabnede skabsd$ren, og der, imelren ty'ruerl.e Bfi-rner, tsr/d,, osi og Pl1se, storl en mis'uånksom'r, ud.seend.e Fapirspose.

Fru. Chris tensen kig€{e-'r,dvend.e .

Jol Det var Appelsinert Ilun kigede igen - der var ingen Tvivll ilun småkkede Skabs d,firen i - haardt og gik imod DÅren, og ud.

I{end.es Ansigi var' lidende. Bfrnene saa uforstaaende efier hende, da hu:: forsvandi 1nd hos gamle Al-bert - irlenlghedsfor:'nanden, for at melde d.en ubehagelige Sag, og santidig bede for Jakob, at liistorien da end.elig lkke maatte korn"'ne vor Far for fire.

Ganle Albert lagde iiåaderne paa B.yggen, Itsand.erigenlrt sagc.e han. "Jeg skal tale ti-l Jakob, naar han kommer h jem fra iriarkenl t Evald. vilde sgutte giftes I Det havde han bed)rl'e*u of te r oS l{or drillede ham, og Onkel Peter saa råvebrånd.t ud, og 311en fnÅsz ttDu blitr sivemig aldrig gifi, selv orn r1u vi-kde! Du er s/remig altfor sår,ltr En sfd.rung Pige kom lige fra Danmark ii1 Kolonlen. Der blev en kori Kappestrid,, blandt dem ned d.e store Huse, hvor hun skurde våre, Resultatet b1ev, et gamle -A.lbert vandt. Iian havde det st/rste iius, d.e fleste S/nner, den stÅrste Iarm -- -desud.en: rr-{utter kan sancleligen bruge en urtg Plge i ilusetitl Yorherres Jens kom rj-dende, fried.e, og fik sln Kurv.

Gamle Alberts Farm blev Koloniens Centrum. Sold.aten kom pludselig i lanker orr at iiienighedsforinand.en egentlig ikfte var saa kedelig, som Snakken gik imellem de Storslem,ne: rrJåt kat itt forstaa, vorfot dåIen jåt iiltr har besÅgt .rtenighed.sfornanden fdrl lian åt d.åIeme en fin l,land l Slren blev en flittig Gåst ligeledes Jack, Koloniens Skråk.

Den liIIe Slagter, iiulekristian, Siore John, Karl Sjå11ånder kort sagt, a1le Koloniens LTngkarle fattede plud.selig en dyb Inieresse for \[enighedens Forrnand og !,[enighedens Anliggender.

_rj6_

Alberts S/nner )rndede ikke denne store Pllgrimsfartr og en sen Aften, mens d.en blege lrlaane rådsornt Iyste, tog d.e Karl S jå1Lånders i{und, der var fulgt med sin l{errer og kastererede den 1 Stalden.

Store Johns ilund, ni-sted.e llgeledes, en lJges Tid senere, al fnteresset for d.et mod.satte Kdn.........o Evald vilde sgutte giftes; men derfor kunde han da god.t ride over, og snakke med ganle Albert.

En Aften i Jun1, da lviaanen stod $j*u over Vinterbakkerne, bandt han Jack UlvespiCs i Stalden, sadlede Do11y, og red.

Gamle

Bryllupet stod. paa B,lOe Kløff i Apri1. Omtrent aIle Koloniens tseboere var med.. Der var lagkage der var Fest.

Pråsten holdt en smuk lale. lvian sang:rrDen yndigste Rose er fundenl Ud.enfor gik Jack Ulvespicls, son en fin Hund., og betragtede uforstaaende alle de rnange ski-nnende Ei1er, tarveligere i<$re-u/jer og us1e, elendige Stenslåder. blev føcf, boede lrlarion hos Prj-va',,fo1k i den stfrste af KulninebJrerne, Dn:-nhel1er. Der var ingen iiospital; men der var en Doktor. Konen i Euset, hvor )iar.ion opholdt sig, var S1,r§eplejerske, og havd.e et Par Yårelser indtrettet son iiospitalstuer. -r:iens -',{arion gik der og vented.e, havde hu:r en i'Ia'r, en tennelig ubehageiig 0p1e velse: lågerne bortampuierede et Ben paa en tilskad.ekon:nen l;iinearbeJder, i samne Stue, med kun ei låppe hångt imel3-em, Hver Uge red jeg de 20:r[i1e fra,'Stenstrup til Drunhellerr og tilbage igen.

Det var eb. stor Dag paa S'ueostrup, da jeg henteCe l arion og isbern h jem, han indsvlOt i Iiannes fine l,[andelgave.

Aaret efter naatte )Iårion afsted igen. Denne Gang blev det en Datter; men en Uge efter i{ jemkonsten fra llospitalet, fa-ndt vi, tidlig en iriorgenen, åt d.en Iil-le Pige var ala I liattens Lib. Pioneerforne:nnelserne i Kolonien vaa.gnede igen for en stak},-et Iid. iitriels lavede eh pån 1i-11e Kiste. Iine fra'l'iomea.a beklådte Kisten-r indvend.ig med" hvid Silke, fra hendes Danske Brudekjole.

Pråsten var pa'-r, Re;se i Staterne, saa ga.m1e Ravnholdt leclede Da Esbern

JorCefården.

Der var endnu ingen Kirkegaard i l(olonien. ?eter Jakobsen havde

-T17-

allerede 1ovet, at skånke I0 Acres, ti1 en fremtidig Byggeplads for Kirke med omliggend.e Kirkegaard. Grånserne var end.nu ikke afsat; men Graven blev gravet paa et Sted, hvor d'en sikke:'t vfild'e vare j.ndenfor Kirkegaard.ens Enenårker.

IIer samledes da, Store og laver P&a den aabn"

hvor de x "ååå+8, vilde Rosenbud.ske stod. knåMje. Og gamle Ravnholdt l{andlingen med at sige, et om flje Tid, vilde fusinder af vi1d.e Roser snlrkke Graven -- sf gend,e, at Senne og glenme Stedet: Iti:ten vi maa sfge, at huske og nlnclest Vi maa takke for, at dennet endnu d.en ffrste tsegravelse her i vor lanske ?Ioloni, filc os tilr en Gang, at finde hverandre lrf Frigdrelse blev e*u Hårkeaar i Dan:larks Historle, saaled.es blev Sildeaaret, et l,iårkeaar i Koloniens ilistorierfor lange lider. llan sagde: Dei var Aaret, da Ånrlers solgte Kohuden. l1Ier roan kunde sige: Dei rrar to Aar f,6r, Anders hdOte Sildene. iiulekrisiian hjalp Anders ned at slagte Koen. Efter Drabet, sad d.e ind.e hos line og soiste Tyhnålk. Anders havde ?apir og tsllrantt og regnede med ubekend,te Stlrrelser. ilan skyldte . organ for Brådd.er. I{an skyldte tsanken R.enter. i{an skyl6te Sad,elnageren Afd.rag paa. de'r, gamle Selei,bi, han havde l#bt' Dei vårste var, at a1t dette var -[,resgåId'.

And.ers snecl tsIyanten, saa den rullede paa Gu-Ivet: ftssss der bliver intet tilovers sss-n trHar du ra j tne t ned i{u' jen? 2 spurgte Kris tian' Huden -sss- d.en er vårc.iUs ttt ilJeg arbe jclede ttDed, er, hvor du tarr fe j1, o grinte Iiristian. engang for en saadan iiujr,pinte ossren hei L'ge, paa en Gaard' ved SkelsklT -- og jeg a-rbe jded.e en lrel Uge, for salnme Stodder, for at faa Eurnpehaarene ar hans rlesteln Anders lyttede og suged-e paa ?iben. rtioh -- du hat pinie tro, der er Gnrnker i sa.a.r1r1en en IluJtln Efter 1yl<'nålken foldede Anders l{ud.en pånt sallrnen: og lagde den ud i Slåd-en.

Slagieren i '''Tairns kl'ote Kid.ei uden IncLvendinger. iiuden vilde han ikke engairg se; men Anders forklareaJnan, åt der ku'nde laves ma-nge, Som tsondestand.ens I

rf

-T38-

Par Sko af en saadan i{ud " And.ers bevlste, &t Iluden egeni1-ig var nere vårdrend aIt Kf d.et.

Slagteren blev utaalnodig, vend.te B.;rggen tiI, og foreslog foragtelig, at Anders kunde prÅve at såIge den t Dru:nheller.

An'ders snrecl harmfuld trohuden i Slådenr og V-/rte de 8 ltile t11 Drumheller. Der opslgte han den stfrste Slagterforretning, og Slagteren kon han snllend.e tn§ h€ndervridende i i#ae; men da han hlrte Andersrs Årind.e, stak han begge Eånder i Lronunen.

Ilan spurgte, on det var ånder"srs egen Kohud, el1er een, han havd.e stjaalet, Ånders blev frygtrelig op:"evei i nen sagde ydn)/gt, det var hans

mange

egent

Slagieren ordred.e han dernåst tiI, at sprede iluden ud, ude paa Fortovåt, saa han kunde se Bråndenårket.

Iti[en, sss der er lngen tsrånd-ernårkerrr svared.e Anders. ?tSaa spred d.en ud, saa jeg kan se, der ingen Brådemårke ertrr Det blev et ayÅji Arbe jde, at sprede den frosne Kohud. ud derude paa. Foriovet. Ånders sled naa,rd.f r oE sagd.e,sss, ind inel1em. Fattigfornern:ne, sninkeCe -,iinejconer gik forag',eiige forbi, holdende for \Iåserne, Da Anders endelig fik Euden udfoldet, var hans lingre stivfrosne.

Slagteren gad. ikke engang gaa r':-d. og se paa den forband.ede l{ud; men ord.rede Anclers til, at s1åbe den ind I tsaghuset. llul: kom Anders ind,for at nod*r,age sin Betaling - og tse$nning: tri{vad er Prisen paa saadan en l{ud?n spurgte Anders.

Slagteren r.ynked.e paa i'tråsen: ttAah - skal vi sige fen og t;rve Cents?fr Anders siog i Disken. Si-agieren sagde terotigend.e: ".ieg kan maaske stråklce nig lidt rnere, slclen det er dlg, og nu, da det er lredagl ?o Spegesildt l:Ien det er mlt sidsie Bu,dtil Spegeslldaaret var I925 - efter den Gregorianslie tidsregning.

Fars storer r1)re l{us vaz' f1ot. iian havd.e Siuclerevårelser o3 alt, hvad. der hirer sig'r,i1 i

en

Fråstegaard.

Dansk Folkesanfund gjorCe dei Truligt, &t opf/re Bygningen strax

ef,ier Pråstefarnlliens Ankomst.

.//

-r1g_ Pastoren var en venlig; men nlmdig i.{and. Soin i alle andre Danske Kolonier i Anerika, blev det hans Opgave, &t skabe en Atmosfåreri lighed med Kj-rkeatmosfåren i lanniark omkring ved. 1850.

Der skulde våre Juleoffer, Paaskeoffer og Pinseoffer - og alle andre garrie Pråstetraditloner, paanår Nedmani-ng, skuld.e hoid.es i iiåvd. iiuset stod fårcligr 08 Gulvet Skulde tråd.es i lave. Yor Far var i sit Elenent. ivied. faderiigt Ye1rr,åre gik han omkring og var h;rggelig.

Iian kendte allerede inange,af de mest fremtråd.enCe Kristneri Flokken.

Da Slren kom, lagde Prås&an srnilende i{å-nderne paa Slren Skuldre: ttS/rens Far har Sf ren, og nange andre Bfrenl n

Slren nld d.ette. m.

Anders og iine aruiverede so sådva.nllgt allersidst:_, rEer har vi de to trynstraaler fra fis-urtt skåmtede Pastoren.

And.ers 08 T,ine tltte, som to Konfirmanter, der faar Ros. Efier Kaffen ma.atte aIle ind. i d.en store Dagligstue. l(u viste Far slg, som en, i 'A/j Gradrund.erholdende Selskabsmand. ilan fremkom med saa mange pudsige Paafundr og fortalie komiske Begivenheder, saa den ene laiiersalve af$s'ue den anden: rruhm, åh - jeg nindes, da jeg blev opfordr.et af lars 01sen - en godr Dansk i,tand, nede i !;r1or, on ai holde et Foredrag i deres !orsanlingshus! .Ieg - uhm, åir, lovede naiurligvis at ko:n'ne1 men 01e d.re jede luen, helt forlegenr og omsider sagde han lar.rrnå1t: Itled skur helst våre et ukristeligt Foredrag, !Ir. Pastorlt?

Pråstens grinagtige l;'nd.erholrlning smitted.e ; illet er Ifves og,Ingers Sllvforlovelse i Dagrr? sagde Anna S/ndergaard, drillende. lian spidsed,e Ørey. n-A.nna, dit Yrlvlehovedt ru sagrle Inger, yÅd i iiovedei. ftDet passer god.t nokrrt grlnte \Åve. ttDet er vor Sryll-upsdag!

Yl har våret gift i I0 Aar -- og fir d.et, var vi forlovet i I5:" rrllhm, S.h -- hå, hå, håttr Pråten klaskede slg paa la.aret. ttDen ska t jeg sandelig huske I ir Efter en }i11e Pavse fortalie Slren hans grinagtige I{åndeise.

IIan havde våret hjem-re og beslge de Gaml-e, €t Par Aar flr han kom til naLr:m. Iian fandt, Bt alting gik 1 sarnne ord.ensmåssige Gånge, som da han var Barn. let sid.ste Sfrens Far gjord.e hver Aften, f,6r inan gik i Seng, var, at tråkke {Isr Klokken paa Våggen. Eb Dag, Sfren

-r40-

var alene i Stuen, saa han noget, der var graveret 1nd paa en 1i1le Måssingplade bag Perpendikkelen. Der stod: tto be wou:ed once a weeklt s/ren fortalte naturligvis hans Far, at han ikke behlvede at tråkke Klokken mere, end e ,n Gang om lIgen.

Hans Far saa råd.selslagen paa ham; ItHwar er det for Vaas?ff rrDet staar d.erlI Sfren pegede. nEr du d.a bldwen hiel tosset?il frAlle disse Aai., har du trukken Klokken hver ----rr It'}Tu skara sige dig noget, nin Bel-s -- pas du dit, saa passer a ]ll. r.

--itttl

.....

. . . .

nFar snakkede ikke trhl mig i flere Dagel" Gamle Frederik, sorrr boede heli ovre paa den anden Side Couleetn fortalte on hans }iabo der havde gravet Gurd 1 i(Iondyke, og var sluppen levende fva det. Denne nOld-Tinertt havde en rigtig l,tusket, en Forlad.er. I{an stfB'ue se}v .r(uglerne, og havcle Krud.thorne-i, ved.

BåIte t,

En Dag Fred beslgte hart, stod han uclenfor Iiuset og ladede.r,luskedunneren. liver Gang han f;r1d.te Forladning ir oS havde stanget det ned med ladesiokken , iåned.e han llbet op imod Bryrstet.

Frederik blev urolig; rrDei skulde du ikke g6r., tsi11l Det er far'ligtlrr Bill tlvede. i{an gav ga:nle f rederik Ret: -trDet er saa sand"t, saa santli, Fredl Det er vel lcnapt et Aar siden, åt svinet gik af , :nens jeg laderle hendel slcirggen rÅg af min Ea*r,r og jeg selv bl-e-r saa nårver\.rstet, at jeg ikke tu-rde ylre hende i flere Dage I't ttiivorfor faar c1u clig ikke en anclen, rigiig B/sse?rl "Jeg vil aldrlg finde een ir{age ti1: lIun sklrcler aldeles lodreiin Erik fra Vångei tog Ord.ett I{an havde, i sin fid, våret rjenestedreng hos en storbonde, C.er kalrlte sig selv ?ropritår. Iei fortaltes, at Proptåren hverken kunde låse e1ler slcrive. f,n Dag, d.a ha-n og hans lilor havde våret i Assens ned Korn, og iaget Fod.erstoffer rnad tilbage, gennensaa hun Regninger og andre Papirer fra l{dbmandskontoret: "Og Cer":lrlk aljeae med. at våz.e alvorlig -- rrda siger hun: Iiar du k/Ot Saldo, Rasmus? n Gamle

-r4r- jeg har ingen Sal-d,o l#bit lkke 1 Dag daln ff Ja - da staar her: 17 Ky. og 75 Øye Sald.otn Proprietåren rynked-e Panden: ttlet n,aa våre en llisforstaaelsel Ring derud!n rr,0g saa hahahahahahe,ha - ringede hun spill-ene I E Al-Ie brast ! iatter - 'n6iere og'nøjere.

Vor I'ar nljees med at srnl1e. iiurtig nl;eAes llertallet med at smile og i"ystigheclen udri.dd.e 1ic1t ef'r,er lidi. Sfren kon i- Ud.brud: rrllaar Af'uenstjernen skåIver - af I.-urlde ---'t [T-.,']hm, åir - ja - lad os s.lrngelt? foreslog vor Far, Pråstens Ii11e Iatter, Erna, gik hen til Eriks "-ivadær Saldo? n trSald.o? -jo se Saldo - vel det ers det er altsaa Sa1d.o, altsaaln nJaitt sagde Erna hdftigt.

For nit eget Yedkonnenderanede jeg ikke, hvad, Saldo vår. Ingen til-bld, at Use Gaaden. Onkel Peter, der havde våret tsrugsmand., sad barer og saa råvebråndi ud.. 'tNAh

Yor store, verdensber'75n-r,e landsnand - Eans i,,lajesiåt Iiong Kristian d.en tiendes Soldaterka.m-iaarat -- E/rste Tenor paa l.ietropolitan Scenen i IIew York - havde våret paa Siorjagt i det I'iordlige Cånada. Af een e}ler anden Aarsag overnattede han paa !{otel Alexandra I Drunheller.

Antagelig maa han har vidst, at C.er var en Dansk Koloni i liårhed,en og altid interessere', i at ndde la.ndsmånd - ganske sårIig herude paa den vilde Prårie - kald.te traurliz .ilelchior iioteljomfruen ind, og spurgXe, on"r der var.,iulighed for ai faa en liIl-e Siud,der med en Dansker.

Jomfruen rnen'r,e, dei var g6rltgt, for de fleste lanskere fra Dalun, drak d.eres Ø1 i Alexandras ØIstue, naar de var i Drunheller. Ilun skulde lade trorespfrgslen gaa videre. lauritz fortalte, hvem han var.

E jeren, Iiollånderen, Alec van Svrelm, var ved at d.ejse, da han hirte hvilken Gåst, han havd.e i l{otellet.

Iiaro. elskede Opera - isår 'vYagner.

Iian gik ind i sin Blstue og saa ud over lienigheden.

Der p1ejede, et våre mangertDanesnI men i Aften var der kun een, lfiagntrs Olsen. Alec van Sv,reln gik overo l'[agnus d.lskuterede GlAningsproblener ned et Par and.re tr'arn"rere.

Alec van Swelm var Mjtiae:-ig;

-L+L-

rrlauritz ivtelchior vilde gårne hilse paa dig i hans Yårelse !r?

1{agnus blev irriteret: trtrauritz hvem?il rl trauritz i,[elchior I ttSig ti1 traurLt,z, at hvis han vil mig noget, saa kan han flnde mlg herr hej se Kom6i, det er sateme det, der sEtter Kagen paa BordetJ Ale.c trak sig hovedrystende tilbage. iivem forstaar disse[Danesn? rr

len ene hed Gertrud -

hed tsoysernanl De blev begge opannet fra Spanden, for -,ioderen dfde, da d,e blev fødX. i;iarion, der passede den i Opvåksten, fori<å.lede clisse Ka1ve, saa d,e fulgte hende so:rrrre [ider helt inC i iiuset.

Gertrud. var helt r/dt med kun en 1i11e, komisk hvicl PIet paa i{ovedei, der lignede en i'iathue.

Boyserman havde engang våret bunden i Sialden, med en Sia:.lvlre om Halsen. Der var frenkon-net et Saar, son bl-ev betånd,t. Arre t kunde tird,elig flles.

En s\dnne Dag, da de var et Åaz' Iid §an1e, forsvandt de. Antagelig fulgte de rned. en !to}.: and.re Kreaturer, der iilfå1c1igt-. kom forbi.

Vi to8 det raed Ro. Saadant håndie ofte. De skuJ-cle nok konne hjem igen. i'ien tiden gik. Jeg havde travltr og udsatie stadigt, åt se efter dem.. Det var ingen Hennelighed,i vort tille KolonihJøVne, åt de to llrgtninge var paa trangfart tvårtimorl, det blev et staaende, splgend.e Santateenule

d-en anden

.

Dei var Regnvejr, da Anders kom rldender og stolt fortalte t dt han havde set baade -,Gertrud og tsoirserman. iian var sikker påar ai det var dern, der gz'åssede, sam-men ned en stor Elol< Kreaturer lige i{ord for hans la.nd.

Jeg sprang paa min rLidehesi, og sannen red vi op til Stedet, krvor And.ers havd.e se'r, d.e:n.

Anders havd,e Ret. Der gik de to Slrnrlere og gråssede, meC den bed.ste Samvittighed af Verden, imellen aIle de and.re og alle d.e andre viste sig, a'r, våre gamle Alberts. De bar Brånd-enårket en S'r,jerne og en iialvmaa.nerpgå n$ jre Skulder.

Jeg red ind i Flokken, stod af liesten, og klapped.e d.e to i(åIed.ågger. Ganske rigtig - ogsaa de , var dekorerede med. Stjerner og

_143_

Iialvmaaner. Jeg fllt,e pa::. Boysernans iia1s. Arret fra Staalvlren var d.er' Anders hjalp mig nred at skille dern ;ud, og vi drev dem ned. forbi lfomeaa, paa Ye j mod Stenstrup.

And.ers gentog Gang paa Gang; rrEn

kedelig Fejltagelse ssss -.i line kom ud,, iiun klappede Kalvene. Jeg spurgteI ?rKend.er du den, iine?il trine saa lmod. Hinrlen: ".Teg kunde kende disse to lblandt en he1 i,{illion Kalve!tr Jeg d.rev d.enr mod Stenstrup. De 1fb vilIigt.

De kendte Vejen. i,*[a.rion kom ud og kåIed.e for dem; t'f Jtl skan sigl s sagde hun.

Jeg viste hende i'{enighedsformandens Brand. Ivlarion snilede : ItErI kedelig Fejltagelser'r sagde hul.

0n Eftermidd.agen red jeg over hos gamle Albert. Iian kon ud, då iog imod mig med stori Rabalder: ftse se hven vi har herrn raabte han for nliet. tfDet er sandeligen en behagelig Overaskelse t" Yi gav ltaand - hjårteI1gt. 'tI(om indenfor og hils paa l{utterin ttirlej Tak, Albert. .ieg konuoer egen*r,Iig ikke for at besfgetn rtllaahl Jasaal Det var en god Regn vi flk,ltr rrJa t.t

rrDen Regn

var nange Penge vård - sand.eligeni r

!et passerl il rfifvordan har Fami1ren det? l{an ser jer jo saa sjå1den ved Guds tjenestenl r , ttJo Iak - helt godilrr Gamle Albert slog plud,selig Arnen om nin Skulder; nSandellgen --- lad os gaa lndenforl'?

ItI\Tei, eIlers mange Ia-k, Albertt Jeg kon bare for at fortå1le C.ig, at to af vore Ka1ve, der har våret borte et Par l,laaneder, kom tilbage i Dag - begge mårket med, d.it Brånclemårke selvfllgelig en Fejltagelselrf Gam1e Alberts Ansigt blev alaefigt atvorlig. .Teg tilfljede: Itlad ikke detie gaa dig ti1 lijårte, Albertl Det er d.a menneskeligt at tage fejlln lrienighed.sformanden stirred.e 1ånge paa mig: fr

_r4+_

ilHvor er niijemme

d.e?

rr

I min

Sta1d3,n

nlivor fand.t du dem? n ilAnders fandt deml De var trlline Kreaturer? t

sarffrlen med

en Flok andre Kreaiurert

tr

ttT^t?r CJ4L.

Albert lagde faderligi iiaanden paa min Sl<u1d.er. iian smilede kanarailig, og sagde foriroligt: Itlad os glen'lne det hele sandeligenl Jeg vi1 se igennern I'ingrel iilaar man er ung tånker man somnetider ikke over Fflgerne, os'----[ It!,Ien, det er mine Kalvel raabte jeg harnfuld.t.

Albert blev meget alvorlig: nl{vis de er mårket ned mit Jern, er de sandeligen nrinein ttl';lån - vi kender deml Vi ken<Ler d.emi og Kalvene kender osl,, Rasende saa jeg Albert i /jnene. iian blev igen venlig og hjå1pson; rrsagen er denne: D; har ganske roligt nappet to af mine Ka1ve, og sat d.ern 1nd i din Siald. idu konner du sand.eligen og besk;rIder miq for Tyveri, i rnine aabne fijnel" lienigheclsfornanden saa nlldt paa mig: nllnge Yenl Det er en afsk:reiig Besk..,'lCningl En håsl1g Besk;'rldningl Kan du da lkle fors-,,aa, at jeg kun vil clit eget bedste?

-llan kan sancleligen ikke saadan anklage en lland - en kristen l[and ud.en Beviser .i,g ,Iidneri Endnu engang vi1 r jeg råk]<e dig liaanden, og tilgive l " "Jeg har Yidnerln raabte jeg, ude af nia se1v, og red.

Gamle

Feter' liriied.e interesserei : 'nSed. d,ei er jo €n ;rdsrsl alvorlig Sag, at meld.e saadan nogei, hvis iklce du er hel-i sikker påår at kunne berrise din -trrftl-agel lei blirr dig, C.er maa frerrkonne ned tseviserne ikke ganle Alberii Hans tseviser sid.t=.er allerede paa Kalvenes nÅ jre Sku.idrel" ftl;len baade iie11i5 Ånders 03 Tine kender 3o;rsel'nan og Gerirudl line sa.gde ent1cla, dt hun kunC.e kende dein bla,nd-t en -'.:i-l1icn and.re Onke1

Kalve i

n

Peie.r' sa.a r'åvebr'åndi ud; rrlivis du kar faa Anders o,, line til ai svårge bande vil de vel ikiie - paa, åi de'r, er d.ine lialve, er der silri<ert ingen Tvivl oilr ai du vil blive tilkendt i(alvener o3 santidig ka I d.u faa i{enighedsformanden i la1u-.o1figf,g4&.i1ffiiIf Eo1oni puttei i Kas io'uten - fanerne t 0n1<e1

?t

I Zt1- -r-

Jeg 'uånkte mig

om:

ttJeg vilde niatA, det gik saa vicltl Jeg vil bare ha' mlne Kalvelt ftidaar flvst ?olitiet faar fat i Sagenr rt sagde Onkel Feter a1vor1ig,

ner .der ingenx- l{1d.d.e1ve j. Det blitr da simpelthen et Splrgsmaal orr hvorvid.t garnle A1bert har st jaalet dine Ka1ve, elIer -hvorr,rid.t d.u beskylder en årIig -'riand f or T;nreri ifr rrKalvene gg mine, Onkel Peterlrr t'Jeg troer dig; men betånk d..g n61e, fÅr du bland.er fivrLgheden gdr tngen Du:nheder, fbr d.u er helt, iird. i Sagen,! I alle !ilfå]d.e ganske og aId.eles, uf,:jJ-barlig sikl:er paa. dlne Yidner - faneneis

line og And.ers sad. ved. !'ord"et.

Jeg gik tii Sagen: nI kender da Gertrud og tsoysernan, iklce? 0g vecl de er vore?rr det er der ingen Tvivl oml Jeg korn da And.ers 1o: tJa - ssi såf1 og fortalte dig - ss at de .rar konnen tilbavres! trine sniled,e l.ykkeligt paa nine Yegne. nYil I Ca vidne for nig i Ret-r,en, zt de er vores, hvis jeg melder, åi ganle Alberts Brand, siclder paa dern, og at han någter, de 'nfrer iiI paa Sienstrup?tr . Irine saa i lof',,et. Anders fllrttede o'r ned Knive og Gafler. xYil I" il spurgte ie g 'olj ere .

"Jeg glente da, at lat-.'la1i.rek-lerne udln.l-nders gii: ud af DSren.

[Du inente elIers, du kurrd.e kende de io l1alve, blandt en hel iiillion andre, Line, r sagd.e jeg. llne saa årligt paa nig; trJeg er bange for a1t saadani nogetrr sagde hun. rrkt er jeg osse, -i;:e;nen Het skuld.e jo våre Retlrf trDet er si.ygt, naa.r vi Danske beglinder at rende t11 Retien og Po11'u1et lnod hverandrelt llne var gråc1efård.ig: ?!Gam1e Albert er dog en trandsmand irr ttJeg er osse en land.snand., linel?'

Iiun gik mod ffren, Paa Yejen lagde hun en llaand paa nin Arn.

at jage GertruC og tsolrserman våk fra Stenstrup Stald., tilbage, hvor tLe hirie ti1. .ieg havde ifas rned.,

irlarion stod.

maa11,ø5s,

og saa paa det,

-r 46Jeg var utilfreds rned Yorherre. var sikker Påår jeg kunde styre Sagerne ganske anrlerle6es, "Teg hvis jeg var Vorherre. idu f Exp. Yerdenskrigenl Evorfcr a1t det !'(yrd.eri- ti1 lngen l'Iy{f,s7 Iiclerne var da ikke bl-evne bedre snarerd

ringere.

Yerd.enskrigen blev kåmpet i Retf&rd,ighedens ldarrnl livi-1ken R.eifårclighed? !e, der drog over Atlanten, og vovede liv og lenner og !'ani1iefred., hvad Beldnning fik de? Arbejds$shedt Sulit Elendighedl De, der. blev hjemne og bad, blev Iitillionårerl Jeg var siad.ig illjrer,randl iivorfor? Simpelihen fordi jeg altid

t

l llatr;rligvis I iivorfor lod Yorherre det ikke regne engang irnel.lem? llvorfor lod han stadig Prlsen paa iived.e og iiavre cale, nens Fragtprj-serne blev ved at gaa i- Ve jret? i{vilken Ironi I I'iu liistorien on sa.rn, der send.te iiavre ti1 ?lnnlpeg. .{an 1o ad sam. i,Ian elskede, åt fortåI1e denne Historie, on man erlers var he1d.ig, at find.e et Offer, der iltke havde 'nirt d.en.

Dei kosted.e B Cents at fa.a iårsket en 3uche1 Havre. Det kostede 12 Cents, &t send.e den til lTirrnipeg t og ?rlsen paa Iiavre i ',?irrnlpeg var 2I Cents.

Sam send.te si-n Yognladningr og da Åfregningen i:om, neddelte Stationsforstanderenr 3t San skyldte tre !o11ars.

Sa:l fandt dette heli rinelig'u.

I[u var S tatlonsf ors tanderen en f ors taaende i,[and , og sagde ti1 , Sam: nJeg ved jo nok, ai du ikke har de tre Do11ars, Saml men, d.u har Kalkuner. Saa C"u kan slippe ned., at brlnge nig en Ka1kun ti1 &ulirt Sam blev rlrt over denne uventetle Yenlighed, og greb taklrend.e havd.e våre

?

T#jz.emand

ors tand.e rhaa-nden..

En Uge fidr JuI kom Sam ned en stor Pakke. rf'Aah - Kalkuneflrttraabte Forstand.eren, mens han pakkede ud.t?1,{en

her er jo to Kalkuner, Sam,ltr "Jartr sagde Sam.. ttJeg har i Sinde at sende en Yognlaclning ti1, ef'r,er i'iytaar alIigeveI, saa jeg nente ----rt rf !e, d.er blev hjemr:ne og bad, blev lyiillionårerl" Iet sagde min Ven Joirn Andersen Ud.mark.

Jeg havd.e stor f;.espekt for d.enne Yen, Ilan havde skrevet en tsog:

_T47_

trlld.stltternert, som Jldefolket vandrede efter om lTatten L Ørkenen.

Udmarks Ildstfiiter var I{lsioriens Iånkere, I''ilosoffer og Religionsstiftere de Il-dstltt,er' Idenneskene burcle vandre efter i }lutid,ens aandelige glrke. i,{ln Yen Ud.mark,

Slndergaards Bror.

Kun var det kedeligt, han var socialisit Dette yndede Jeg, som H/ jrernand,, ikke; men det a11ervårste var, at han nås*r,en altid fik Rei, naar vi diskuierede.

Jeg havde ellers tenmelig gode I{oldepu:rkter: Iljemme hos Farfar. og Farbror blev det beiragtet som givet, at enhver doven laban var Socialist. Enhver, der slgte at våkke Utilfred.shed. bland.t år1ige Slidere, var Soeialist. Enhver, der kaldte \ran" Arura

respekiable tand.månd. Kapitalistsnud.er, var Soeialist.

Ivli4 Kåp-hest var Sort-lud.vig. I{er var en rigtis Social-lst. I{an, Konen og deres T2 tsbrn levede af Fattighjålp.

Sort-ludvig var K4rbsky'ute om l{atten -Urostifter orn Dagen. lian d.askede orr og satte ondt i f jenestekarle og agtvårdige R/gtere satte d.em i llovedet, at llusbond, der erlers var en adstadig, piberygende, tykmavet, venlig 3ond.eroand, i Yirkeligheden var en lumsk lidn.ytier og Slodsuger. Og denne Sort-Ludvig gilt omkring og pralede ned, at han var Socialist.

Ilavde nan andet i/idnesb;rrd behov?

Joitn smilede godrnodigr o3 sagde I rt,Ia - aha - jeg serlil ttllan någter enrlog at arbejdel llan siger,, d.e'u har han ikl.e Raad t1Il IIan faar nere i Fa'utighjålp, end han kan tjene ved årligt, Arbejdelrr nJa - aha - jeg serl i' Ean gdr l'Iar af Dannarks Forsvar - Danmarks llonge -Dannebrogl { John Andersen U&nark bl-^v alvorlig: It rtJa - aha -Folk sagd.e altsaa i lieredet, ai Sort-r,ucLvig var en Soc1al1st j De sagd.e j-kke, hvorfor Sort-iudvig va:r? en Socialistl r Joirns ii;rtt,e 1aa ensomt ned.e i coulee?n. iian arbejrlede paa en ny Bog: rrThe road we ha're coveredn. (V" jen vi har tilbagelagtr) Bogen begynd.te med tseg)rndelsen - Det store Fyrvårlreri - Solens Idd.selsveer. I'iarr .iohn brugie OrCei vi, saa iaenie han nårnest os tobenede ?attedJrrr der agede med. paa denne bernårkelsesvårdige K1ode, hvis ejendon:nelige Atonsan:nensåininger var resulieret i Fornationen af to velsignecle Yerdensirarre det ene af I1t og Brini d.e't a-ndet

af Ilt

og Kvå.stof,

-

I lLt<-

John beskrerr d"i-sse Tobenedes Genvord.igheder fra Iiden, da de klatrede i Tråerne t og helt op ti1 vore Dage. Fra - da de smed den ffrste Sten efter Svlgernoder og til Dagen, da store Biriha begyndie at

spytte.

Johns ?obenede havd"e i Aar'r,usinder vadet om i t'l'videnhedens }iorads.

A1 deres tid, al deres lanke, drejede sig ii.un om, at faa noget at åde.

Samfund.sordningerne skiftede. .ylan fandt paa at forne l{er::e og f jenersystemer, i'(an kald"te det Slaveri i Begynclelsen. Senere, blev man hunane, dg kal.dte d.et iehnsvåsenr§eud"alismei men Resu1.iatet blev, &t d.e store i;lasser af ljdirere suiteCe, &g Iierren aird slg ihjå1. lndelig blev den tuslndaarige Dr/n Yirkelighed. ?ekniklcens iidsa1d.er oprand,t. lian frigjord.e den forslåbte Sl-ave og den forsu-Itne llvegner o3 1od Ole Jernma,nd g5r" det haardLe Slid. lr:Ian fodrede Ole med Ku5-r og ud.en at knurre e11er bl-irre Soclalist, arbe jdede han utråttelig lag og iiiat, , Selv d.e tobenecle Paited.;rv, man flrhen havd.e kaldt Slaver o§ irålIe begirndte at slaa si-g for Br;rstetr oS prale on ifenneskeligt, Snil1e. iivets Yelsignelser våldeCe ud, tra 01es utråtelige snurrende Ii j u}.

liomo Sapians var nu for -4.1vor blevne Skabningens Herrer.

John gik frem og tilba-ge pa.a Gulvet i hans IiI1e Etrite: ItSaa nu befiver vi altsaa ikke, åi grave tsr'egnerf d.der op af Joreller rende Antiloper tildlde, for at, faa noget, at d.en, sgut sioppe i Ansigtet. liu sulier SoaI^l*U", ford.i der nanglev' -.tad. liu :riangler Garn e1Ier Ku1. idu er fr;rser nlgen Kvind.e ikke, fordiffi vi civilieered.e I i'iu suf i,er og fryser -ienneskene, fordi der er for meget -sgu-ltr Klokken va:' + on,l,Iorgenen, da jeg giic fra'Johns E)rtte. iincler Årnen bar jeg io tsfiger, .John havcle laant nig.

Jeg gik og tånkte paa alt det Sludc}er, han havde prftet, at faa

mig ti1 at tro.

Yerdenskrigen kom, sagde han, fordi England og tyskland var skinsyge paa hinanden, over Kolonier', Handelsvr/vl og -.[arkeder.

Enhver vid.ste vel, Krigen kom, fordi den Østrigske Kronprins blev skud.t i Serbien Jeg havd.e en d.aarlig SanviiiigheC, og prfved,e, at snige nig ind paa Slottet; men idarion var vaagenr oB sagde, jeg var en rigtig eent at blive våk hele Natten, og at min Farfar viIde vende sig i hans

-

I ll\rIJ

L

Gravr ofl han vidste d.ei.Jeg tåndte tryset, olT kigede i de to B/ger.. Den enes 'i'ittel var nDas Kapitalt -d.et $d noget firt den and.en begyndte med Ord.ene: rrArbejd.ere i a1le Land.e, forener eder - I har intet at taberuden lånkårne; men en Yerden at vinde i rt Jeg grundede!

Sort-ludviger i alle lande: Smid. !ånkerne og Tråskoerne r og vind Aah herregud ial Verden - I har intet ai tabe Jeg er sikker Faår at Farfar vendte sig, mens jeg stod og Iåsre d.et.

Selv l'[arion vend.ie sig: ttsluk saa lampenr og konr 1 Sengl't ,

og tredive iriile inod Syd. Iaa Kolonien Siandard.

Sta'nd"ard. var Indre :;lissionsk - Dalu-.n var gruntwigiansk - ensl#nt vor Far ofte sagde ned Vågt; ItUluo, åh -- ieg siger som Grundtvig:Iak Iierre, at jeg i1<ke er GrundtvigianerJ n Standarcl navde en god Beg',rnde1se flere Aar, tÅr den ffrste Fure blev plÅef i la1um. Standar:d. BeUo&9 var forlångst ovef' Bf rnes:'sdomfirene, da Dalu,n beglrnd.te.

I Stanoard var d.er a1lerede Klasseforskel, i'iisundelse og skin= nend.e tsi1er med Forniklinger og Sllvhaand.tag, og nedens i Dalum kun Kongen, og enicelte Biskopper, kfirt,e i Fordbil, blev et saa tarvellgt ._Beford.ringsnidd.el set paa, med. Foragtr I Standard. ler blev huriig en Kappestrid inellen de to Kolonier. ie Da1um i,,iånd var bleven sat li-d.t i Baggrunden, da Stand,ard holdt sin imponerende Genforeningsfest i Ig2Qrefter at Slnderjrrlfsrd. kom tr,ilbage Fern

til

Dannrark. af lvlen i ilUe\Y-nog1e Åar, var Dalum i,,lenighed kornnen 1id.t til

Kråfter, og vcr Far beslutted.e, ai fiden var- incle for et l'Iodtråk. lian begyndte en S/nd.agsskole foy BÅrnene om Sonnerenr oS en H.Ajsko1e for unge Nykomnere on Viniererl.

Slndagsskolen slog vå1ii-g zhr og ?råsten forkrrnclte fra ?råd.i§esio1en, ai det var elt s t/we Yelsignelse, å'u se a1le disse Bfrneansigter C,.er, end Dalun lloloni fortjente.

Der var, s om alii d. , smaa }Iis f ors'r,aae Is e r : LAve og Inger, f Ixp. sendte deres to s'oaa Spilopnagere, i.iartha og Joiranne, ti1 Slndagsskole, ve1 nårnes-' f or at faa lit1i Fred i

-r 50IIusei ind inelleni; nien ffrste Dag, de lron hjen fra Pråstens, snal<kede d.e i .,[und.en paa hinanden, og forialte deres 11or, i l.fkkenet, om a1t d.et, d.e havde 1årt; nOg saa sagde han, lioses skal alene gaa op til ilerren - og saa kom lilosesr oB sagc.ij tti.r-e -rerrens Ord, og da svared.e ait lo1ket - vi vll #*. efier alle de Ord, som Herren haver sagt!'f ?lgerne trak Ve j re : irla skrev lvioses alle lierrens Ord, og stod t,tdiig op, og -----tl I'lve kon intl i Stuen: rrHvad er d.e',, for en iierre?t ttEætt, raabte de begge. ilKend.er du ikke lierr.en- Fnv.?t'r "Jeg kenrler kun een.'ierre her - og tlei er. nlgl{ Ii1 frods for aI'r-e saa.dan kedeligersnaa. Foriegenheder, stod" <let altsaa. fasi, åt Dalun nu havde baade s/n§agaakole og i1øjskore.

Siandard ',ånlcie sig o:n.

StanCard var ikke aiene en ål-dre liolor..ir netl flere ?enge og s-q6rr-e BÅrn - nan liunde .ikke lade Grlnskollingen,Dalum rL,age iedelsen - sarr.

Standard holclt Konfirnaiion. Ganlr-e Albert og .'tutter var derne<1e, og blev d;;bt inponere,le over den snuk'<e ts,6jtidelighec1 i Kirkenr og t1e store Gilder paa Farnene sandeligen.

Dalun planlagde e-,, l,Iodtråk; i,tan vilde opffire f?Arnbrosius Stubn, vecl den koin-"rende Iolkefest.

Prås'u€r1s Datier, der ha.vde dranatisk Aare, uklå,kked.e planen. Iiun vilde selv spi11e Abigael -- hun ha-vde urLvalgt d.e fttrskellige Baroner og f jenere, eic. blandt Koloniens i'Iykonrnere; nen d.et var svårt at finde en Aqrbrosius. Iloioniens bosatte Lingkarle blev overhovedet lkke d.rffte',,, son Aspiranter' - selv ikke Yorherr.es Jens.

Anlagelig maa Val-get a-f en Anbrosius hat riårei Genstand for negen Deba-u i Prås-r,egaarden; tbi der gik et Par Lger, efter. prfvernes tseg;mde1se, fbr Abigael og Baronen korn }#rentle tiI Stens*urlrp en Åften, for a-r, anmod.e nig om, son den eneste i Kolo;rien, der kuncle magte en *r,

saadan Opgave,at tage Ro11en. eleg blev bege jstret.

Indelig var man 1 '<'olonien bleven klar over nit Yård. l".Iarlon var irnap saa bege jsiret; nnen hun protestered,e ikke. Ih.in sagde ikke ret meget, saa 1ånge Abigael og Baronen var der - og hun sagd.e slet lntet, da de var ksrt,, jeg havde givet nrit flf te r oB faaet Rollen at stridere.

-I5TPr/verne begynd.te, og alt gik saare godt. !n Aften hlrte jeg Abigael sige til tor Far: ?rl,Iin Ambrosius er glimrende ttt Dette blev et uforglennekigt øjebltk i mln dramatiske Karri-ere og jeg sk.rpadte nig hjem, fior a.t berolÅge l{arion med., at jeg var god.t paa Ve j tiI at blive berfnt.

Itåste Prbve bestenrte.i,iarion sig ti1, at kÅre ned over ti1 ?råstegaard,en, for at s€r hvor gli:nrende jeg var. Det gik helt god.t i fÅrste Akt; nen d.a vi kon ti1 dei spåndende -og attraavår'di-ge- Sied, hvor jeg begravede mit Ansigt i Abigaels Sl{dd, blev i.farion gravalvorli santidig fik hun en rLund,rende:Hovedpine. ler var iklce andet for, vi maatte kire hjer:.

Vor Far gik onkring og sagde;aUnrn, åh - kedeligtlrf Abigae1. stod. srnilende paa Trappen, da vi kfr've og raabte: nPaa Genslmlrr

Der blev ingen Gens.',rn.

Jeg fik plud,selig saa rivende travlt clerh jemire. Aldrig fÅr - e1ler senere - var hver Time paa Sienstrup saa kostbar.

Arnb:'osius Stub saa aldrig Dagens llrs i Da1um. Dei vårste var, at Stand.ard a1lered.e var underrettei; nen 1 Stedet for, at #r. vore trandsmånd. i Standar«1. gule og gr/nne af liiisundelse, ved at producere slig ef, dramatisk -r:irakkel, dre jede Skåbnen d.et, åtsI5Iaallx saaleC.es, at d,et hele blev en Flasko et if ed.erlag,uaf tvåtte1igt.

Aaret efter gik A:nbrosius Stub over de skraa Brådder i Standard.

Iiele

Dalurn

Koloni var inviteret.

Det blev en rystend.e Success.

Da D/rvtlngerne efter d.en dranatiske Expl-otion dlae hen, hlrte man i lah.r-n R;rgter onr at Ambrosiusts Kone ' og Abigaels ,.lIand begge slgXe Skilsmisser.

-XVI

-

laa lige Bst for Sienstrup.

Syv ejedes af ganle Robert Fitzinmons. I{an havde, i sin [id r 'k6bt hele Sei<tion 7, for at avle fuld.blod.s Kldt<reaturer - sårlig Iyre men nu var han ved at bl1ve gannelr og §-'rgclon tvang han tt1 at så1ge og flytte ind til Calgaryo S.yv

-'t

q)-

- Bob - havde betalt 12 Dollars pr. Aere. XTu vild.e han såIge for 20 -- uden }{ed.beta11ng.

Ilandet 1aa klods opad Stenstrup, saa i,farion og jeg mente, at nu smi-lede lykken endelig til os. Her var d.en uventede !.,'Iulighed, for at faa mere land, pludselig lagt paa vor D/rtårskel.

Jeg red over hos Bob. Iian 1aa i Sengen. Jo - S.1rir havde godt nok vårei for Salg -- nu var d.en solgtl Gamle B.obert

ttSolgt? rtYes

r

n

rr

fir, soigt de to ps*,,re iivarier ti1 en Russer, iiunkar og d.e to riestre - rlTabo ti1 Stensirup - *r,iI Solda_ten.

Samne Afien kon Solda-r,en paa tse';fg. Det ske'r,e llun yderst s jå1den at vi fik Beslg af han, Han snakkede om a1'u pa: Jorden, undtagen S;nr- Ueg prpvede geniagne Gange, 4l dreje Santalen hen paa det, mii iijårte var fuld"t af ; men uclen Eesulta.t.

Omsid.ez., heninod .,Iit1nat, da 3olcLaten tru.ede ne<i. at riCe hjem, krind.e jeg ikke holde nig långere: xYl h,6rer, du har i#tli S;rvln nlja -- Bob vildt ;o sålgrlrr rt;ien - S;'.v ligger c1a a-It for'la.ngi våk fra din Farm - jeg nener rned a'u p1f je og saa og [dste og saa.c1a.n!' "?ja - nen :n""n kår vel a.ltid så1gt og lavt lidt extraln ItYl v11de saa går'ne hat klUt S)rvr?t sagr}e ii'ia.rion --'tihvertfald den }ialveher l-ige udenfor Vinrluerne I tfYofo t då1en iqdUt? I ten saa int?'r ttYi 'ndrte f/rs-v i !r,g, at c1u havde i#btro indsl.-,/d jeg.

Solr1a-ien f ,.1dter megei omståd,eiig, l'ind.erlåben med Snus. Iian tsob havd.e, lagen

?r

henl:astede:

"Sr!' er starlig for SalglH rrYil d.u sålge?il ttlja - vofot int, hvis I da helstvii k/6t1tt trHvad er Prisen?n n?em og t;rue loIIars pr. Acrel?r il " 0g d,u gav bare tyve I rriivor ved du d.et?rr I'ia:'ion regnede med r;rnkei Pand.e: ttlet vil saa sige, du tjener lige ved to tu-sinCe Do11ars, bare paa e:n Dagln sagde hun a.nk).agende'

-L))Soldaten grinier oS visie hele Snusskuffen: nVofot ini? Det er jo et frit land. Jeg presser jer in'ur. Iivls I intt vil $be, ved. jeg, at jer Onkel Peter staar med det ene f'orben tÅftet - H.u*'npen lige ud, som en lifnsehund,r oB venter bare paa et Signal lrr Jeg greb Sold,aterhaanden. l,[arion slog af . Ked1en kom over Ilden, og Klokken blev tre, fÅr Sold.aten red hjem igen. Jeg blev staaend.e udefor, da han var forsvunden.

Stensirup Eane galede i S'ualden. Karlsvognen stod i }Iord.. Orions Bå1te, son Farfa-r altid. kald,te Pers Kåp, stod lodrei. §.nderne slud-

rede i iilliekåret. cT€S saa inocl Øst - ind over Slnr-- Stenstrups:nysrSr.rved"e iorder. aGiv mig Jord, og aii det and.et kom'ner af slg sel-vr?rvar bleven sagt 6,ngang --ItFire hund.red,e og firsindstyve Aeresl Tz'e hundrede og fenn og halvfjerdsinrlstlrve T.find,er landlt sagde jeg Mjt. Dei kriblede 1id.t i Hovedhuden. .Teg var iif jrenand., son aldrig

fbr.

Driftskapital? Evorfor: behTmre sig? Alt det andei k-ornner af slg selv8 F1;rgtigt iånkte jeg paa Far -- paa Svigerfarl Ornsider gik jeg ind. Jordd.rotten, Eerren ti1 Stenstrup gik hen ti1; Sengen, hvor .,iarion allerede 1aa og halvsov: trGiv r:nig .Iord., og a1t ande*u konrner af sig selvrrt d.eklarerede ieg, mens jeg trak Br:xerne af. ttJal Du er dlrgtigrn sagde l,[arion, uden at aabne Ø jnene. der beg.'v16i" lidt Vest en Blffelsti, for'riulekristlans Iiu1e, og $U ind paa Sfv,'jåvnt nedad i- Couleern, indtil d"en endte ved en.r(iir1e i -Bunden. Omkring ililden fandt man Pil-espiclser og Sp.lrCspidser af Sten, i.[incler fra de Dage, da indianerne her laa i Baghold.r 03 ventede paa Blfler, Antiloper og PeIsd;rr.

Jeg satte mig paa en Sten, og U"tragted.e det ko1de, klare, boblend.e Yand... Ai stir.re paa boblencle Yand, der frivilliElr rhemrrelighedsfuldi vålder op af JorCens SMdr er, sorn at stirre incl i et levende Baal. Det hypnotiserer -- Kadaveret sidder der paa. Steneni men Ianken flagrer - blitr uafhångig af Kiablrlstret.

Errrsi var lige konnen t11 Yerden.

Ernst blev t.ødf paa Stenstrup.

Der var en Sti, rineligvis

-r54Det var gaaet saa nent med Esberns og den 1i11e Piges Ffdsler, saa l;Iarion bestemte, åi blive hjen'r:ne og kalde lllor, naar Tlmen s1og, Iiun vilde g6*., sora ilanner oB tusider andre Kvinder havde gjort -trad.e ldaturen våre Jorclenoder og Doktor.

Det var saa nemt, da Esbern kom. llan hdrie til Dru.nheller' og hented-e ham hjem - ren, fårdigs;ret og blaaliet - indsvlbt i hans flne Iiannetåppe, Ilggende i en smilende l[arions Arrile.

Ernsts fÅtst'e Op*r,råden paa Seenen, var anderledes.

En lang $ats umenneskelig Tortur - Gråden, Jamren, vanvitiig Skrigen. forturen fortsaties tine efter Time. Der va-r ingen lindring.

Ingen Tilstaaelse, sand., e1ler falsk, kunde bringe Bfddelen, Vorherre, Barnh jårtighed. irie$t Denne Iortur

tfi.I

var ikke for ai fremtvinge en Tilstaaelse, en Fornågtelse. iiiarion maatie igennen deite lielvede, f ordff. lva havd-e spist et Åb1e,i en Eave,udenfor Bagd-adl ?rVaas l-tf

En iiglemor, rned en Unge ved hver Side, sad- oppe paa en Gren i !rået, over KiJ.d.enr og nid.siirrede mig.

Fivorfor kund.e Uglen se becLst orn llat*r,en? ilaturligvis fordi lius fårCeC.es nest o:n iiat'uen, siolende paa :'!drkets Skjul -- fordi Smaafugle om ifatten sov tryg-,, og sorSllsi paa d-eres l(viste. e1ler L:glen maa hat opdage'r, r1e'uter 09 anskaffet slg i(aitel jne hat kendt en Optikus en dygtig Opiikus en e.Inågtig Optikus..,..

Og saa, da Lindringen kom -- hvilicen blorlig P.eC.eliShed! var det O.a ryfdvend.igt ned. et saarlan R.od.eri? Jeg vi1d,e a1lrig nere blive Åarsag til saa negen nenneskelig lortur og Griseri! Kunde et Barn dog iklce konne ind. i Yerd"enr p&å en 1id.t mere civiliseret -,iaad.e?

l.ior var enevåir1is Kom:tanclant i vort Abatoir, ieg l-Ys-,,reCe biiniit. :,Iarion slumrede ind. Vidundelet 1aa nyva,lsket og foz'bavset paa Bord.:t i Earrnetåppet. Paa hver eneste lil1e Finger sad en I'iegl. !åerne spilede Dd, gribende i luf-uen. llor lcorn raeC en }lamt og red'te Tilden paa Kuglekovedet tilbage, våk fra Øjnene , ef -ver den vålCige Kainp for tilvåre1se4. Vidunderet havde ingen Hale; 'nen jeg iridste, at han plejede at hat en iiale. ilan havde ogsa-2, traft GåI1er.':ivilliet .,I1rakke1, Livets tseg;rndeIse,! r,ior skubbed-e ml.g våk, tiJ.sir1e I

ufaiteligi

ilviii<et ufaitelige li.ysteriu:t --iive*r, selv?

-r55modigheden.. tslikket var truend.e. Den gav et Par i1d;eYarselskud med ifåbbe't,; men Kadaverei blev sfrd.]ende liarerne d.e store Jack Rabblts -]6uru= hvide Pe1se, naa.r

Prårien var hvj-d af Sne brune Pelse, naer Prårien var brun af 1.1d. iivorfor? ilvorled,es? llvem fik clenne knusende,glimrende Ide? rlatr det mon lIglens Op'r,lkus, cler ogsaa var iiarens tsuncltmager? .iohn LTdmark sagde, dei vav" iiaiuren, ganske sinpel Ivolut,lonl ler var sgur ingen GudJ Der var sgut hel1er ingen liv efier Dltlenl llaar man gav sit siCste Spjå.i og vå1terLe Spanden, var det hele forbl, fårdig kapu-r,l Ingen var nogt:nsinCe kominen *r,ilr-bage inecl Besked. ora d.ei Hinsid.esl lås Omar Ka;rap1, sgurl rTolen aabne,Le I1d igen. Dennegang en irel R.ei:y1serie. Den - iJ* stirre.d.e, gråsselig onrlsirabsfuld"i ----Evolutionl langson trdviklingt'i.yÅvll Gi]< Prrthagoras i 1å.rd Stole og blev r:ndervisi i, at llvarflraten pa,aiifpoienusen er lig Srirmen a-f Kvadraterne llaa begge liateterne i en retvinkiet trekant? Evem lårte ?)r'uhagoras dei for 2400 Aar siden?

Iiven antåndie den Rake'u, der fik P;rihagoras -A.anC til, at fare saa mange -,liIe M jere, encl ira.ns Sarn'tiCige saa nange liile M jere, end niangen en brav Grfif tegravers i'e-iieevne kan ffTge, i vore !age? Dette var ikke langson, tråg Evolution. Det var et Rakets'I.:udi itvem satie Iåndstikl<en til? iive.rn fik Leukippes og Denokritos ti1 a'u ane i'iaturens d::rbeste Hemmelighed, Atornslrsteme't,, ontreni paa sarnne !id?

Ptolenåos legede :ned. lanken on ei Yerdenss':;'st€nr, der varede, til Kopernikus,Ga1ilei, vor egen tsrahe, iiewton og- and,re fandt Forbedringer. iivor giii alle disse 1.Sicole, for at 1åre, hvad deres Santid ikke forsiod.? Hvad, ilu',id.en knap kan fat,',,e? i"iåir JohnJ Vi lfii§,ffiIj§J naa. nok helIer indrdr,me, at Omar var forkert paaren, og at Prås-r,en har R.e'u. Pråsten, d.er har d.aglig Samkven ned.

Yorherre, og end,da kender adskillige Engle ved i[avnr o3 vedrhvilke Instrumenter de spiller paa. iiglen tløj rasende ned. paa en lavere Gren, og fortsatte Udford,ringen. De to lJnger blev sidd,ende. En Englårke kom sorg$st flyvende frk fije paa Arkefjenden t oZ drejed.e brat Flugten op over Brinken.. . ... ]Ien saa igenr p&å d.en anden Sid.e, hvorfor var Pråstens Oud ./..t-

-t56saa brutal? i{e11ig Anders paastod, at flr skal liinnet og Jord forgaa , ffr en lyddeI af loven forgaar. i(en alle de store ledere af Guds udvalgte tr'olk, begik rask våk de afskyeligste Forbrydetser, der tånkes kunde, efier Ordre fra Gud. Fader, den almåtige, selv.

Abram 1.lj, for at redd.e slt Skind,gg gav sln Iione til Farao for Elskerinde, og blev rig'u bslnnet med jordisk Gods, altsam-nen med Alfaders Yelsignelse. lot besvangrede sine to DÅtre.

Yor -Farrs Gud ord.red.e l,'loses ti1, at lade alle fangne f' jenrler, der pissede paa. Yå9, ihjålslaa - ingen . Aldersforskål. Og ifoses og Eliaser blev vred.e, da de fandtr at Stridsnåndene havde sparet Kvindertle. l\iu blev et nyt Blod.bad foranstalte',,. l,loses befalede: rf trader alle Fanger af K-vi-nd.e$n , tsfrn og Voxne, soro ikke have bekjenåtr og e j ligget hos i{ånC, leve for Ederln 0g i'ioses befalede vldere, ai hans Strid.smånd skulde have Sanle je med disse fangne Kvinder paa d.en 1;redie og paa den syvende Dag, for at ud.ski11e d.em, der end,nu have deres:ØOom i Behold. Eesten skulde dråbes. Ypperstepråsien lliaser fi1.føjecle : rr!ette er loven, soin Herz'en haver befalet .losesln Iifier d.enne, for I(vinderne ubehagelige lind.ersfgelse, viste det sigr a'r, der kun fand,tes to og *r,redive .tusinde, vårdige, for Stridsmåndenes beiragelige lid.sford"riv. Otte o.q treds tusincle Kvinder maatie lad.e live*r,........

Uglen r.rTsted.e F jerene voldsoirrt ---i{vad- med Davids Salnert oZ David.s tseCrifter? I{vad ned. dennsl#nneP

FortåIling om B.uth?

Deite -nay jo ga-nske- visi alisa.tr er saa långe sir1,en. I(r:nc,1e det nrion iicke våre Lbgn? tiltrocls for Eetlig AnCers?.i-en hve.C sa.a ned d.en historiske tid8? rlvad var der bleven af lårenrsoin Fredsprinsen, I/mreren fra llazaret, fork;rnfl{s7 -tivacl var der bleven af -i'red# paa Jord.? },iås tekår.ligheden, Yelbehageligheden ibl-andt l'lenneskene? #nrerens Tåre va"r' bleven Verciensreligion! ifvor var da Resultatet?

Dei var bleven en staaencle F-ege1, åt ud"brerle T.åren on ilåstel<årlighed, med. Svårdetl Korstogene, vor egen Yalder:arrs ?orirlmdelse af llristenCo:r-rnen i- nstiand.. Jo - vi iiristne k"n vår'e s'i,olt af vor historiske Baggrund - Kåtterbaalene, den Spanske 1n-lorisition, !red.iveaarskrigen.

_r57 _

Tby Yerd,enskrigen, stod vi ffi fristne, i a1le lantler på& et trllt Kul-uur:trin. Krig var utnu-Iig - u'r,ånkelig. iiaturligrris holdt nan stad.ig smaa. Klap jagte paa iiiegre r Kinesere og Indianere og and.re Iledninger

i Kolonierne

nårnest for at o:ovende deru; men i Iuropa var Krig

simpe tr--r,hen utånke 11 g.

Da linen slog i 1914, blev man nere troenderenci nogensind,e f,6r, i{an knålede 1 ?'rske i(irker og ba-d;rrGott strafe England!'t I Englands Kirker bad nan; t?Gocl clann ZiiEI Gernrany!!r

Yorherr"e rev sig i }laarei --hjårpe$s.

I de fire Lay fÅrste Yerdenskrig varecle, faldt nangen en Spurw til Jorden, og laangen en So1dai. .iangen en Kvinde blev sirånd-e+", og nangt ei tsarn si;lteCe ihjå1.

I{vorfor kon GuCi lierren ikke ned nefl Besked, ti1 en lloses elIer en 3]iåser? rlvorfor saite han ikkfl en af d.en Siåvne paa tsdppen af Iiinnelbjer.gei? lanrnark var jo ikke ned i KåCen - dansede bare Iic1'u on GulCkalvenl ilåh - iehova holdt sigl Hans Ypperstepr'åster veisignetle Fanonerne og R.egirnenierne; rnen selv ho1d.t, han sig uclenfor det 'rreIe. Den silrigenCe, hjåipr:$se Soidat, cler laa paa Slag:tarken i 3uropa, den skrigende, hiå.Ipenred tsugen revet op oZ larlnene ude i ?ldret #su l('rintleri i3arnsndd paa Canadas Prår'ie, vedi<o:n ik',re harnl for Gud. var en labell Der var ingen Gud! -- Igleb og ieg stirrede atter stif't pa'r hinanden. l)ens Tanker dre;ede sig om, hvorledes ai blive af nec.l nig -- "aine lanker end-te i et Ii1le Karlekaijlrrer i F.asmus 3angs Gaa.rd i F.risb;r paa Syds jåI1and. iiapiegnens itestepasser og jeg, Eeservehornblåser 159, var incLkrarterecie d.er. i{a-iien va.r'bllseiide ()g '"it',<. Vi sov.

I #Uet af liatten, jeg aner ikke h.;ad Klolrir:en vzr, ko:n ?arnor ind i iian:neret.. Jeg an-ål: e jhellerr ofr clet kr:n var en utrolig,le.rende DvÅn; rren la.rnnoz: siocl vecl nin Sengr og sa-gde rri{arI!i!

Kun d.et-r,e ene Ord..

Tonefaldei var ejendornraeligt, forna.nenCe, bebrejdende - velkendt, frarcia jeg var under hendes Varetågt, son Barn.

Farnor forsvand.i, og jeg var l.)rsvaagen.

En såtlson Ångs'b greb nig.

Jeg vilde såtte :ni-g over lnd.e; men tr:rde iki:e. liestepasseren snorkede. Stornen sr.:ste i de store Pile udenfor'

-T58-

\/

iriorgenen, d"a jeg ha.bde b1åst R.evie11en, spist Frolrost og knelret Figen i liagen og i End.en, var lTaitens nårkeligeOplevelse giemtrgg Kompagnlet siillede tiI Appel udenfor Riisby. l'iens S-uaben ga.v Ordre t1I Befaligs:#ndene, koe Foureren hen ti1 nig: ttKender d"u nogen verL lfavn Ane Dresen, fÅd.*" Iiansdatter?tf ff Ja - d.ei er min Farrnorl tt trHun er d/dl " "lJnuligt,! iivor ved du de+, fra? Far.ro:r har" aldrig våret s;rg i hendes'. Iivlrr "Jeg låste d.et i A§tes paa Soidater.hjen:nei i Yordingborg. D/dsannoncen stod i lolland-Fa1s'r,€ps tr'oike !irLendeItr It;ten jeg har hverken faa-e'u lelegran eller Srevltt For.ireren blev staaencle 1id.'u : t'iu naa he11er nelde det, til Kaptegnen oE faa Or1ov. Jeg skai nok sige god for dig. Hun skal begraves i ilorgeni" 0:n

lre llåiter og ire Dage efter at Farnor faldt san,.nen af e'r, Iijerteslag, s'r,od hun i :n1t IiIIe Kanr-nerr oS sagde Farvel ti1 nig paa sin fornanende , farnoderlige ..iaade : rrKarl i'? .IoJ Ier {a4 nu nogei deri Jeg re js-,e mig fra S'r,€rieil.. Det s-ymtes son on Uglen nikkede blinkende saa med det ene frie, saa ned. dei andei.

Jeg gik hjen og sa-u*r,e nig iil at skrive. 'tilvein skriver du til?'r spurgte .'[arion.

ItSofus l.ieble I n

ISofus

hvad.?

n

ftDen Danske Pioneerlr?

.feg kald.te tnii flrsie -Bidrag: nIfr3E:lXffiIIiI ftIn fan*,,åsi[ .

Kil-den d.erned.e paa. vort n;re land - Sl.v fik i'Iavnet liglekilden.

ffirÅEIr

-xvIIH.G.i[e11s Iid.smaskine ku,nde sti1Ies, saa Solen hvirvlede over illnlen nreC Cenirifugefart. Aarhundreder svanclt som Sekunder - Aariuslnder, sorn ldinutter., Der var den Forde1 ved 'vVells iiaskine, ai man kunde klre baade forlånds og baglånds.

Da1ur-ns lldsmaslcine kunde lkke såttes i saa voldson Fart, og man

-T 5q-

ikke kiye baglånd.s. ler var desuden den Forskel paa d"e to irlaskiner, at naar rnan Agede med. i?elIst blev man Øj'envidne til stadig Forandring. fntet gentog s1g..i{an saa stadig nye Undere. Agede man derinod paa Dalun 1i11e illaskine, iagttog man betand,ig eei aarligt forekomnende llnd.er, der gentog sig igen og igen; Den aarlige Folkefest.

Der var unågtelig rna"nge and.re smaa liårkeligheder, der kun fandt Sied een Gang, son nu tsandekonkuransen imellen Paåstens lielge og d.en lille S1agter, Helge vand.t. Slagieren paas*r,od, det var fordi, Helge kunde bande paa. baade Dansk og Engelsk, og derfor bande i een 1{,6re J }iinuiter, ud.en at gentage sig selv. Den Ir1l.e Slagter kendie bare Eder nok for 4å :,linut.

Saa var der lvighed.s:naskinen, son s-r,ore And"reas opfand.t i et 1il1e ÅjÅyne i Snedien, og d.e',,, s}#ndt d.en Dalun Smed harrde paastaaet, de-r, var ug{rltg.Han havde selv prfvet i Chicago. Store Andreas bevisie , a'u en Evighedsna.si<i-ne kunde laves. len vilrle be.re i}<ke gaa.

Saa var der dengang, da Jlrgen Klavsen ),frte onkap ned sig selv, hjeln fra i'fayne; men de:, sålsomste iiåndelse, el1er reitere -lirakkel, var ve1 nok d,engang, da Anton Rask ude fra tsakkerne Kfirie op af lia,,me tsakke i 'n$it Gear. i7almo 3al<I:e var den stejlesie tsakke i Canada- rraaske i hele Yerden. i,ian saite alilcl 3ilen i l-av'u Gear ved. Fod.en, og bad -vderligere Forslme'r, on tsistand, :li1 Trods for d.ette hånd.ie d,et, ai R.arliaio::en kogte over paa iialvve jen, å-u lio*"oren sik i Siaa,eller begge Dele.

A['r,on kon i#rende ienunelig seni fra Drunheller. Iian k/5rt,e igennem 'iayner og sr.u-uiede op af 3a}:ken. Da han naae-d.e loppen, vilde ltan, sorn al-'r,id, så-t,ie 3i1en i YLdif Gear; men kunCe ikke, if.a:r\ opdageCe da, at han havde V,/r-u heie Vejen op i 'nlj-" Gear, han havde ba:re giemt at skif',"e inC. ti1 lavir ve <L tsakkens Focl. i{an havde godi nok solgi to Yogniad.ni-n.ger Siude sanine D"g; nen aliigevel -Saadanne snaa t-regelnåssighecler fanct innervåk St,ed i lloloniens, ellers r"egelrråssige lilvårelse. kund.e

9

el

nFolkefesterne konmer af sig se1v, ftoloniens Skråk"

som.

SuI1; og uåg+,e BSrn;'t sagde

-r60Folkefesi varede gårne et par Dage. l-i vi1 beskrive en saadan Fest; Danske l,Iånd, Kvinder og tslrn kon langvejs fra. De*i, lanske, l,iorske og Suenske FIag vajecle foran Prå-stegaarden. Der var Forfrislrtinger og Feststemning. Der var aliid. slrget for rigel.igt rned Fråsterr oS vor Far sagder ei d.et var rige Dage. Gåster, langve js fra, overnattede hos Dalun Beboere.

Den egentlige Fest fandt St,ed, nede i en herli-g, skyggefuid Cou1ee bag Prås't,€gåård,en. ler var lavet Bånice,hele ve jen op ad skr"ånien ved den ene SicLe, under iråerne. Ie',, var som ei iil1e Amphitea'r,€r. ?aa. Corrleetens modsatie Skrån-,,, siocl lalerstoie:a - reitere ?råclikestolen.

Forud.en vor Far, itor. gårne Pråsien fra Standard, S/r:aancispråsten fra Vancouver, den la.nske Prås'r, fra Calgarir og gan1e, sind.ige pasior Juul fra l,Iake Eir§E;X-l( ?eace. rrJa aha - Standard ?råsi er nissionsk; nen Pasior Ju.ui er forbandei nissionskl?f sagde doirn Andersen Uclrna.rl<.

Gamle Albert var, soln -rienighedsfornand, i sit Es. l,ieC faderlig Yenlighed gik han onkring og irl-appede Skuidre og ir;r}:lcede iiånder; [Yelkonnenl Yelkonren,l Velkonneni Sandeligen en Yelsigaelse åt r se jer adde frenl Yelkonleni Yor Far er vist derovre sand"eligen han vil blive glad, at ogsaa I fanrlt Yejen iil Prås-r,eg&?.rden i !ah:-nl Den aay.lige

Velkoln-nenj sandeligenj

"

Efter Kaffe og ?orfriskninger beg:,rnCie Folk at clr-rsse ned. og tage ?lads i Ampnith-oatret. Det var festligt. Al1e disse -lennesker siddende iåt sanunen, hele Ye jen op, u:nder de grfnne lrår. Kvind.ekjoler i aIle Regnbuens *ilarver, og i mange andre Farver,d,oroinerede aIt ande'u.

To, tre hundrede Fod ude fra den eg-on*r,lige tr'esip&.ads, og lidt, hljere opperfanCtes en li11e, f1ac1 niiyldetf i Couieens Slcrånt, overbevoxet nred Saska-boonbudske. iier sarnled.es tsårnen. ,,'iien nran gik ikke rank og sir.unk op paa liylden, :ned. aabent YezJ.r, forbi Kirkens Konciliuro. -vian slgte ai undgaa Banstraalen.

iian gik lur i Couleen - lcom fra den anclen Sid"er oS fandt Hylden helt 'ui1fåIdJ-g. Uheldigvis var d.er iI.:ke sfirgei, f or Bånke, paa denne gale iiylde. ?es*r,C.e1tagerne maatte sidrle i Gråsset; nen var end

-I-a-OI-

Sidd.epladserne

lidt

ubekvemne,

var

Und.erholdningen

ti1

GHnsåld

upaaklagelig.

flrste Par Aar der var Folkefest, havd.e jeg, med den bedste vilIi-e af Yerden prfve',, at gaa den lige vej. Andågtig tog jeg plads De

paa Bånkene forneden, forwentningfuld.t ventende paa Foredragenes Begyndelse; nen efter at ofre en tr'ornid.dag paa lioseas og fftermid.d.agen paa Habakuk, fÅL-ue .3eg, at jeg havde gjort nln pligt, og trak mig tilbage, for stedser påe ii5r1den.. l'[an irdrte rar aabne tsallet dernede. iian tarte hÅji og djårwt; ?lFoa i v- +u.I -"5nulkef esi I f ngen f or.staar, son os I'Iordboere, &t feste ! ftJa d,a er der sgutte mege*r, ve d vor !'ars Festerrrt grinte Eva1c. nitie j då1emel't len li1Ie slag*r,er saa sig on. rirt rigtig skovbal, m.ed Sk;rdetel-r,, I(raftprlve og Drikketalt, då1erne, iklce?rt Hans fra Fal-ster saa drf.nnende hen for slg: tsonrLeknald - leItskraId, " ?å' helvecf inet Skovball lTålr-saa'n et re jtit I tl er t'Lu C.e' bed"s-t,t der erl Ce ?t

t^

IIeltskr.aid?'f spurgie John iidrrarlc. 'rJa saatn naa.r tsfnder"ne hat Eonfla-sion heller zrblp helier saatnlf? ".ia, aha saa var Cer naa.ske Ga.ng i ?or.etagend"et?" trDe? kat r li'e siole 'aatl se fltst, blet Folk jo spållei ind, na?.r de l:oml ier vat)jertne en tre firrstlkker tå og spåIiel rh'verL i ess.t hva'? Der var Penalhans aar Fed.'ue jens aår Kravs-?eder aar et Par si/kirer ii1: Dei vat jo liu::nrosekr og det knev i tj.eglen l-idi iå d,e kom godt igangt !e ff 's-re tonez. kom lirLt akave, son Vrå1 fya en Spåd.kalt i Livsfa.r'ei nen edder -,luskanterne fik en Gibberna.jrker ir.e11er io, gik de t helt fint i " ?rsanrLelig, sanderig siger jeg ederrrt i$a f-ra rribunen. rrYofo8 dålen spiIlec1e d.e?li spr;rgie SolrLaien. ttJo, se de spå-l-1ec1e hver Gang dåt kon bester"l !er. va, sgu.t osse Forskel paa. Fo1-k -fh r,'ed f esst hvat? - l,iaar liejls lråsiromaj jcom nåtiionen - hun r-:-cien Aal i Hoserne -s1og ?ed.tejens bare en skld. i tsassuxenl men naar lrojta.r lriis ,ned Frfue i;on k/rendes paa. Grrnrnihjulene, spåilede de sgu' s1u:nrer slal i Siesvig jord -- alle flre Ve:.si. !eI vat 1iIgot sjov i d.e lavej'r iians fra- tsak1;erne saa hen for sig. Iian havde Falstervå.

Siore John fcrslgte adskillige Gange, åi for,r,ålle om li]-fåIdet i calgar;r, rted den unge, nbgne pige i:^. I{oter-sengen; nen Histor.ien var for velkendpff. S'r,ore John srnilede .qodmocligt og b/d Cigareiter orn.

v

// -T62Jbrgen Klavsen r/n'nede sig;

ilnet er ve1 ikke Svinendj, John?n ttl{åh- nan r.yger ikke Svinernf j 1 d.ette L,and!

Jlggen grinte: nJeg ko:n til at tanke paa Svinenand.en paa Wedelsborg, hvor jeg var landsvåsense1.ev. Forstaar I, Svinemanden havde våret Yestlnd.isk Soldat i hans unge Dage, oB han fortalte g&rner ofr hvilken herlig tilvårelse, det hard.e våret. ne fik alt det vestindiske Rom, d.e orkede, og det var Rom - då.1eme tykt son Si-rup; nen det bedste af det hele var, naar Kristen fik en Snes Negerpiger ud- i Fl-antagen for at hakke. Saa gik d-e der, med den bare F.Åv l Vejretr oB Kristen gik bagved., og sprang med- dem, naar han syntes for God.t ---nNåh - Ih! Ved I ess Hvar?tr Falsterhans holdt slg for -',{u:lden.

Den"lilJ.e Slagter var d,uperet: ttDet er d.åJ-eme Lbgn, -ikke?i han saa sig omkring. nForfvrlgt hvad har det med. Svineml j at gdre?n iJo! Nu konmer vi t1I SvinemlJet: Forstaar I, Svinekristen gik al.tid og rÅg fobak fra hans egen llave. Der stod en Stank o:nkring hann, son fra et lld.sprud.end.e Bjerg. En Juledag gik jeg inC l Forvalterens Kontor, og stjal en l{aandfuld Tobak tlI Kresten. Forval-,eren rf g en Bland.ing af F Portorico og nlat G. altid det fineste fine treg gik ned. j- Svinestaldenr og ovemakte stoltr og med hl jtld.elige Ord., d.en gud.dommelige Bland.ing til Kresten. Kresten bankede Plben ud, og stopped.e med Julegaven. I{an sugede. ,Han srned ned Rlgen. Han blev mereog nere alvorli§. Aabenbart var han rfrt. Jeg frrgtede, et ni-n tapre, vestlndiske Soldat kanske vild.e briste i Graad.; men Keesten barkede Piben ud.. Han saa ni-g stift i ljnene: nDin Satans Hvalpltr sagd"e han. rfl{en Kresten d.a ---ff HHold Kåftt l{er koruner du - Juled.ag - for at #r" Nar af en ganrnel L{and l il

nMen

Krestenl Det er Forvalterens egen Blandingtn trDet er tlrret, Svlneml jt Iroer d.u ikke, Jeg kender Smagen?

-d.in -- d.in - helved.es Iuberkelgris t { Svinekresten faldt 1 Dåkstilling ned. Greben, og jeg naatte tråkke roig tilbage, baglånds, ud af Stalden!n nJa - aha - jeg ser,il sagd.e åokur iidnark leende. om Den li1le Slagter - glemmend.e vort hern:nelige Baghold - vålted'e

-?-Lo

)-

paa Ryggen i Gråsset, i latterkrampe. Alle tyssed"e paa ham. Der blev omsld.er Sti1hed.. L[an h,6rte vor Fars Stero:r're: nTJhm - Englene jal ler er nange lbtandt jer, d.er tvivler! Jeg ved, I tvlvler! Men jeg slger Jer, at hver eneste en af os r har en Engel'ved sin Side Dag og Natl J'eg troer d-ett Nei Jeg ved' d'et!

Uh.n, åh - Yenserl Det er saa s1#nt at Hat en Engel ve6 sln Sid.elr ttSaa fuld har jeg nu Iltgot ald.rig våretrn tilstod. Kolonlens Skråk sagte. nJeg maa ind.rlnne, &l jeg har set baade rldstribede Rotter, med Guldd.uske paa i{aIerne, og Pigeblrn hed grlnt Haar, baade paa l{ove-

d.et og forned.en

-- nen Englel??n

Eftermid.d.agen skulde- Slmanspråsten fra Yancouver tale. IIan var en ung Mand. m.ed. kraftig llage gg lynenae Øjne. . o ' ' ' ' Der'var en ny Mand. paa Hv1den. Udmark havd.e fund,et han i Mld'd-agspavsen, og mente, han var hyld.evård1g. Han havd.e våret i Grlnland', Om

og han §avde studeret Arkåo1ogi i Danrnark.

Grlnland.sfareren, kund.e nan se, var utaalnocig efter, at gdre os delagtig i hans Yid.en. Elan vurd.erede de forskellige Ansigter, flr han kasted.e Perlerne. trDr har sagtens våret med ti1 Ud.gravninger i Dannark?'r spurgte John. ilYesr X€s, d€t har jegt End-da i stor Stillrr oJeg serl n sagd'e John Udioark. rHvad. graved-e du ud!rrspurgte T-'lve.

Arkåologen maatte sm1le : tAah - lurblåsere og Guldhorn og saadan nogetln trDet var dog Satans, ikke?il sagd.e Slagteren. d.et allerstfrste Fu:rd., jeg var med - joh - d.et st/rste til at brtnge for Dagens !ys, Dagens l,ys, Yar paa --------'r nJeg vil tale om Revolution!n skreg Slmand.spaåsten forneden. ,,---nvar paa Nord.fyn, i fortsatte vor nye Hyldemand'. rrJah

John Udnark lagd.e en l{aand. paa Vid.enskabsmand.ens Arm, han tav. n.To ! I h,6rte rigtigl Jeg vil tale om Revolutlonl I sldder med aabne Mund.e og aabent Sind -- uforstaaende ! En mågtig Revolution har fu:rdet Sted. i Vancouverl En overvå1d.ende, ggg§-lt-engg. Revolutiontn Der var 1ange, ild.evarslende Pavserrlme3.lern d"isse åkle Såtninger. ttvi har våret Vidne til Sejlskibets Forsvindenr oS lampskibets Kornmel yi har våret vidne til Overtroens Ned.erlag, bland-t Sfmåndene, og Kristendommens

se

jr.

Thi ligesaa sfrkkert,

som at d'en ganle

-166-

overtroiske Gast fra.

Se

jJ-skibet, troecle

pa.a Liabavtermanden og

den f1;nrend.e Hollånd.er, o§ drulcrted.e sln Angst t Øttcnejperne, naar han kom i Havn - lige saa sikket -- lige saa sikkert. siger iegr er d.etr' at den mod-erne, opl:;:'ste Slroand', fra d'e store lanpere, s/ger Klrken, naar han komner i Land., som d.en eneste sande og sikre l{arrn --- Ilavnen, hvor Jesus venter med aabne Arme -------n ilIlvor var saa den store Udgravnin#u spurgte John Udmark' ttlld.gravning? Aah den! Yes! Jeg b]-ev altsaa sendt over tra Klbenhavn. Udgravningen var paa Nord.fyn - Nord-fynl Vi var to ja to, og jeg var led.eren. Yes d.et var et pud.sigt tilfåId.e ! !et' var nemlig en Dobbeltgravr eE Dobbeltgrav: Yi fik en Katl fra Gaarden til at hjåIpe at hjålpet Det var Aftalen, vi skulde'. hat en Katl.

Men såa midt paa Eftennid.dagen korn:ner Bonden, Gaard:nanden, og viI

hat hans Karl igen; men saa siger jeg; iilusker de ikke husker d.e lkke Åftalenrt siger jeg saa. - nl,[en I fik Katlen for at 8rave, ikke for at sldde d.er, og lege med. en Spiseskern siger han saa! Gaard manden, landmand.en, tog hans KatI igen; nen saa on Aftenenr or Aftenen, var der BaI i Forsamlingshuset l'les, og der traf Jeg Katlens Slster. Hun 1årte rnig at d.anse nden lil}e lrland- i Knlben d.et var noget helt nyt for mig, Kdbenhavner - KlUennavner --- -'r John afbrld:nJeg ser'; men hvorlef.es ned. Ud.gravningen?n nUdgravningen! Yes - vi konner tilbage senere, senere --n i{en vi kom ald.rig tl}bage til. Ltdgravningen. I{ele Efterniddagen gik ne6 Beskrivelserraf d.e utroligste Detailler fra vor Grdnlandsfarer Togt ti1 Nordf;rn.Vi Hyldeboere var saa optagne af Nord'f-msexpeditlonen -at vi ikke havde lagt litårke til, at Pastor Juul havde afUst den revolutionåre SlmandsPråst .

I en lille Pavse fbr Eyraften , h,6rte vi Pastor Juuls svage Stemrne: nHor, S$rlevned', l,{ord-, Iyveri! etct''''''' Aftenen gik med. sanglege Def brånder en lld, -- Tyr, ia Tyr d'et skal d.u våre. Ungdo:ruoren morede sig.

Ved. Solned.gang blev d.e tre Flag strfget. Irtrs. Gustafson, lige ankommen fra ganle Svea, stod. med. laarerne tlbend.e ned' ad- Kinderne, d.a Bar:neret, med. det gule Kors, langsomt daled.e.

Aftenens store OVerraskelse, n[vent\rr paa Fod.reisett, blev en vårdig Afslutning paa d.en travle Dag. Ungd.orunen havde bygget en Friluftsseene ved. Rand.en af Couleern, ured Tråerne sorn Baggrund''

-167Det maa siges, at nin Abi-gael, slqdnt fbdl" og opd.raget fjernt fra Dar:rnark, ved Instruktlonen af d.ette påredanske Skuespil, 1 Sandhed vlste s1g 1 Besid.delse af en forbUffende Eorstaaelse af Dansk Kultur og Dansk tankegang.

Da Tåppet faId.t, var Dagen forbi. Vor Far gik onkring og øÅd Farvel med. Haand.ent

[Uk]n, åh Dagl "

-- Jeg slger som vor Yaldenar: L\,torgen er det atter

ttSand.elig€ilr

tt tilfl jede Menighed,ens

en

Formand..

-XYIII. Jeg var konnen helt god.t lgang sorn Bidragyd.er ti1 den Danske Pioneer. De flrste Udgydelser var nine rfl,toderne Fabler.T.. en Slags Åventyr, d.er forklared.e, hvorfor jeg var utilfreds med. Maad.en, hvorpaa Yorherre forvalted.e Sagerne. der ti1s..,ne1adende gjorde, Den fÅrste Fabel hed.: Itskomager De lt at Mr. Neble fatted.e Interesser og forlangte ffiere. (I saxlrne Fabel var der selvsagt ogsaa enttskonager Du2.

Hurtlg d.erpaa fulgte :iEn l{olbohistorie, It ItBankd.lriktlren og Gud.r tt jeg havde lige begyndt paa:nluftkastellet.rr En Satire, oflr at d.a der nu var lJlonopol paa aIJ.e trivsforreld.enhed.er, hvorfor saa ikke paa truften? Der var ir[onopo] paa O1ie, KuI, ffrnner, Farnland , Fisken i Yerdenshavet saagalt paa Drikkevandet 1 Storbyerne hvorfor saa f,kke paa Atmosfåren?

Ilvorfor var ingen komnen i lanker om saa sinpel en ld.e, som at faa Monopol paa Luftens Ilt? Hvis Yand.etrman drikkerrkuld.e gdres ti1 prlvat Ejendom, hvorfor saa ikke Luften nan aander?

Altsaa l-od. jeg Yerd.ens rigeste Mand - dels ved iijåIp af Trud.sler, fin Diplonati og l:msk snyderi, faa l,,{onopol paa Jord.ens Atmosfåre. Jeg sad. en slnd.ag Fornid.c.ag og grunded.e paa de bed.ste Metod.er, Ejeren af Atmosfåren kunde benytte, for at faa den stakkels Mer:neskehed.

ti}, at gispe efter luft.

frDer komner en Mand. gaaend.eln l.{arion kigede, mens hun sagd.e d.et.

Det var mårkeligt d.etter 3t nogen kom tilfods. Det var en Ind.iarr€r.

Han havd.e Moccasiner paa F/d.d,erne, Tåppe over Skuld.eren, lange Haarpidske ned. over Brystet og en Blsse 1 Haanden. Skikkelsen stllede

-r68d.lrekt imod Stenstrup. nDet er forfård.eligtrttsagde Marion.

Da vor Gåst kom op til Huset, aabnede jeg Dlren.

Han gik lige ind.. Paa Engelsk spurgte jeg ham, hvad. han fnskd.e.

Han svared.e i1dre.

Esbern, der var fire Aar, stil)-ed,e sig op foran ham, og betragtede den raårkelige Paaklådning. Ularion stod tåt op i et Il j/rne r oB hol-dt begge lIaandflader haardt presset imod Yåggen. I{un var bange, jeg var ikke neget konfortabelt helIer. Jeg spurgte on hans Navn.

Intet Svar Jeg paged.e paa raig selv: Karll Jeg peged.e paa Marion: l,tarionl Paa Esberni Esbernl Vor Gåst pegede, og sagd.e ; tJerryl J'eg snilede.

Jerry var alvorli-g.

Vi havd.e en stor Kasse ved den ene Vå9, hvorl l,[arion gerote Tåpper og Linned.. Jerry betragted.e Kassen. Saa stillede han Bfssen ved Dfren, gik overr oB satte sig, ned. korslagte Ben, som en Skråd.der, rr

- paa Kassen.

IIan stirred,e lige ud fren for sig.

Det var teraneligt ubehagelig-b.

LiIIe Esbern gik over, kravlede op paa Kassen, og satte sig, ogsaa med. korslagte Ben, ved Berrys Side.

Et rneget svagt Snil viste sig paa Jerrys Ansigt.

Efterhaanden son Tinerne gik, blev vi vand.t ti1 Jerry. Vi blev vand.t til hamr !&a saffrre l,{aaCe, som nan bliver vand.t til en ny Konod.e. Da J'erry - og Esber':a, havd.e sldrlet der långe nok, kunde selv Marion beg;'rnde at se d.et koni-ske i Situatiortcrl.

Da det bl-ev Ltid.d.ag, spi-ste Jerry sannen med os. Ilan brugte ikke K:llv og Gaffel. ilan spiste med Fingrene. Esbern spiste ogsaa med Flngrene sB-&. l{arion vild.e lrettesåtte Esbern; men jeg gav Tegn, og traad.te hende over Foden.

Efter Festmaattidet prfvede jeg,

at arbejd.e paa Luftkastellet; men kund.e ikke samle lankerne, med. d.e to Skråddere siddende paa KasSEIIO

gik, uden store 0verraskelserr oB da Solen ståd. lavt i Yestr rejste Jerry sig. i{an listede over Gulvet paa }TokkasiEfternid-dagen

nerne, tog Bfssenr oB gik.

-r59i,tarion holdt ikke af dette Eeslg, da Jerry gik: r,ferry er maaske en Spion! Hvad., om han kom-mer tilbage med en hel Bande i Nat?n Jeg syntes se1v, det årIig taIt, var et und.erligt Vlslt, og red. derfor ned hos gamle Bob, der endnu ikke var kownen afsted tiI Ca1gary. .Teg vidste, han kunde ta1-e Cree Sproget r og kend,te aIle Creeindianernes Skikke ogc Såd.er. nD: kan våre stoltlr? sagd,e ganle Bob, som 1aa 1 Sengen. en stor .[.re, Jerry viste dlg og dln Kone lfr

trDet var

der blev Uro og Gåre i Dannark over Hans Tavsen, blev der Uro og aaben Fejde i lalum over Forfatteren Aksel Sandenose.

Sandenose var i Canada, udsendt fra Berlings{e, for at sam}e Materiale til en ny Bog nRoss Danetr, og santidig skrive Artikler hjen tlI B1adet..

Iulodtagelsen af Forfatteren var glimrende. Her havd.e vi en ri-gtig, åSter Bedlgen Dansk Dlgter, der aIlered.e havde skrevet flere Bfger.

Man kom uvilkaarlig 111, at tånke paa Ingemann og Kingo. Anders havd.e dog allerede hbrtr åt vor Dlgter var lov1ig nod.erne. IIan havd.e vlst ikke digtet nogen Salmer heIIer. Naturligvis blev .4.resgåsten indkvarteret i ?råstegaarden -XIII§]LXE Som

Dalum Aand.scenter.

AIt gik saare vel en Uges Tid., flr Skand.alen.

Vor Far hold.t af den unge, d jårve Forfatter, der gik lange Ture, og nu og d.a trak sig tilbage til. Studerevårelset for at skrive sine Artikler, til at send.e hjen. 0g en slgdnne Dag, i et svagt ØjeU:-it<, annod.ede vor tr'ar Sandenose osr at hoIde et Foredrag.

Aksel nod.tog Opfordrlngen rned G1åde. tiden blev fastsatr oB lfyheden spredtes, so31 en Pråriebrand, ud over Kolonien.

Dalun havde d-engang ingen Kirke. Gud.stjenesten afholdltes i et Forsamlingshus; men, sklnt Huset ikke var en Kirke, blev d.et betragtet, son et helligt Sted, hvori hverken Dansreller andet Dåvelskab, burd.e find,e Sted.

sårlig -[.re for Koloniens fornenne Gåst, blev det dog besluttet, at Sand,enoses Foredrag naatte afholdes i Forsanlingshuset.

Alle var d.er. Det var i Sandhed. noget ltr1rt, at skulde hlre en Mand tale, son ikke var Pråst.

SOn en

-r70Foredraget blev en frygtellg lraged.ie t I utrolig llskyld, tatte Sand.emose om Darvinisme - Kanpen for Ii1-

vårelsen - Arternes Tilblivelse -tilegnelsesevnen. I{an kund.e jo aldrig ane, at han her talte til et 1i1le Sanfund, der stad.ig sh.r*lorede, og

sta§ig opford.redes ti1 at tro paa Eng1e. lIan kund.e jo iklre vide, &t a1t d.et, som fem, sex Pråster havde bygget op igennem flere Aar, rev han nu slnder og san'ren, med d.ette ulykke

11 ge

..

Tore d rag,

Yor tr'ar var rådselslagen.

Ilan valr den skyldige .

.

uskyldig,

ganske vist, gaaet Satans fl,rindet Der bl-ev en trykkende Uhlrgge, da Foredraget var forbi - uden Amen.

FoIk hasted.e hjem, og i lange Tlder snakked.e man om denne Fredsforstyr:e -der omtrent havde sagt rent ud, at vi stamned.e fra Avekattene.

Han havd.e -

blev nogle liger; nen ikke i Pråstegaarden. IIan boed.e en tid hos Slndergaarder oB senere fand.t han sin Vej ud til Ue'narl6 1111e Eytte i Couleeren.

Naar d.er var Sanmenkornster laa Farmene, blev han jo invlteret salnfi.en med John; nen han undlod ikke at 1ågge l{årke ti1, at naar han ankornr gg hlrte Snakken gaa lystelig ind.enfor, blev der dldsstille, saasnart han trån ind ad. ldrent rrEt usvigeligt Tegnr åt man var paa Ialeltt Sand.enose

vi tre, Sand.em.ose, John og jeg mange lange og bitre Diskutioner, der ofte varede hele Natten. . Naar ildmark beskrev den B.ussiske Revolutlon sorn et soelallstisk Experiment, foretrak Aksel, åt ka1d.e H,evolutionen et sinpelt fåBlS af Naturen, at skabe Ballance i tingene. rfNaar l'lodsengen er for snåver efter et Sk.ybrud, stlger Yandet og Uber overl i,Iaar en lodret Fjå}dvåg tvinges for langt uoYrFrost og Yand, taber den tsaIancen, og st:rrter nedl Naar lrykket brlver for stort 1 Jordens Ind.re, bri-ster Sikkerhed.sventilen paa Vesuvr oB Poupei j begraves ltt "Ja, aha, jeg ser; men dette er 0lae llaturkråfter! Revolutionen i- Rusland. blev sat 1 Gang af levende L,tienneskerlrt Sand.emose viste et Smilehul: ilOrganisk og Uorganisk Stof er und.erkastet san:te love, fordi sarone Grundstoffer er Byggemaierialet. Som d.et stigende Vand i Floden, euentuelt Liber over, trods al]-e menneskelige Diger og love, l'[ens han boed.e hos John I]d.mark, havde

-I7Isaaledes tvlngen Forhlndringer, der stiller si§ hEmrnend.e I Yejen for trlvets naturlige Udvlkli-ngttil at vige. trånker brlster. Det gamle maa vige det nye, der a1tid. Baa Forhaand betragtes son\uIovI1gt, faar Ret J.t ilDr er altsaa Socialist?n spurgte John. tttreg er Forfattert S.oeialisne r og a1le d.e andre sa.akald.te politiske *ieninger, ked-er mig! De er aIle Prod.ukter af Propaganda. I{enry Ford" begyndte i et li1Ie VErksted, og blev Mil-J-ionår. l.,tan peger paa Ilenry Ford som ,knerikas IIeItl l{an kund.e &6r. d.ett l{vorfor kan du saa ikke? Abraham trlncoln blev tø'd,t L en li1le Bjålkehrrtte ned. bare tre Yågge. I{an b}ev Presid.ent i Ameri'ke. Altsaa - enkrver kan blive President i funerika. Anerika vilde saa har et hund,red.e l/Iillioner Presid.enterr oB 1-ige saa ltange Henry Ford rer! Slud.der ked.er mlgl Kend.sgårninger interessererl n rrDet er dig der slud.rerrn sagde John. 'rGodt! trad os sige d.et dal iden 1ad. os d.a betragte jer lidt nljere, Jer, der bor her paa Prårien! Jer, der ikke sludrerl Er der nogen som helst sund. Forklaring paa, at I bor her 1 Yerdens rigeste land., paa en lavere levefod., end d.e a1ler fattigste hjerune 1 Danrnark?

Jert Land. er stfrre end. hele Eurooal Jert tand er et Overf$dighed.shorn af a}le Livsfor,ldenheder. Her, i et saadant Parad.is, bor kun en llaand.fuld. l,Jennesker - I0, 72 Mi-11ionerl I gaar her rned. jer Flagermuslygte i l{aanden - rnalker Koen i Straasialden - fryser i Bråd.d.ehytten om Yinteren, og haaber paa nåste Aars lilst. Dette gør I Aar efter Aarl I gruer for, naar Opkråveren forgåves konnerl Kend.sgårreinger interessererl ler maa 1lgge noget bg stoppe op for Yandet I jer F1od, og er det for uoverkoruneli-gt at fjårne, da vil Vandet sinpelthen vedblive at stige, f1vd.e overr og finde en ny t

Flod.seng,

af sig seJ-v, soni i

Ruslandlrr

Der hold.t:, en d.e jlig, skinnende Bi1 ned.e ved Ind.$rslen.

Det var 1I'{idcLagsstund.en, og vi holdt /je med., hvad der vlIde ske.

Bilen var for elegant ti}, at våre en Farnrerbilr og I{anden i Bilen var he]Ier ikke en Farmer - ogsaa han, var for elegant. Yilde han fortsåtte ned- til,R.dde Kl6tt, eller vilde han mon dreJe ind.?

Den elegante Herre havd.e god Tid. I{an tog en IiI1e Sl}vflaske frem, skrued.e Håtten afrgg tog sig en Dram. Nu tog han nogle Papirer op fra Sådet, og saa d.em igennen. Derpaa steg han langsomt

?aA -L *IG

/-

ud af Biren, gik langsomt hen til den ene red.stolpe og slog en P1akat oPr med. Harnrner og Stlfter. Ilan Iod. den skinnende Bi-1 staa, og glk op irnod. stenstrup -ogsaa langsomt. Han bankede F&år og jeg aabnede Dfren.

Han var en venlig udseend.e &land - lidt rld L -Ensigtet. I{an nlkked.e Jovialt til Marion og Bfrnrene. Han gav Esbern, sorn korn hen ti1 harn, en25 Cents. Saa saa han lidt forlegen paa migr og sagde:

ilI

am the Sherriffl Q Kongens Foged.t t Han havd.e slae.et en Plakat op,paa

ledstolpen, at dette var Farrnen, hvor Yognen, jeg skyrd.te saa urine&ig neget p&&r skulde så1ges paa Ivangsauktion i Overnorgen. ilan havd.e slaaet Plakater op hele Ye jen ud; d.a han kom. rian var neget ked. af det; men sagen var havnet 1 hans lIånder - jeg havd.e våret fravårende, da Don-ten faldt, saa nu blev han nld.t tir, at så}ge vognen paa offentlig Auktlon.

Han spurgter or ikke jeg havd.e nod.taget Stårrningen. Det havde Jeg; men tånkte ikke vld.ere over, &t det var saa alvorligt.

Ean rystede paa l{oved.etr og sagde lgen, at han var meget ked. af det. Iian bld :nig en Snaos fra Sllvflasken. Jeg tlmte Håttenr og da han U/a Uarion, rysted.e hu:e paa l{ovedet, saa jeg fik hend,es med.

Da Kongens Foged.t var kfrt, brast Marlon i Graad: 'rSaa har vi ingen Yogn! llvad hjåIper alt d.et Land., naar vi ingen Vogn lnat'{ i{vad viI Folk tånke? lvangsauktionl Jeg vi1d,e dn af Skam, hvis vi var 1 Damarkr og skulde have Tvangsauktiorn......r Et Par Tj-ner senere, kon den Dah::n Smed l#rende, som om SleJpner

otte Ben. Ilan korn fra Byen. EIan havde holdt, da han saa den flrste Plakat. I{an }åste d.en, og rev den ned.. Deroaa fulgte han Fogdens Spor hele Yejen ud. ti)- Stenstrupr og -rev hver eneste Plakat havd.e

ned hele Yejen ud.

trlstede Marion: Canad.a var ikke Dannark. Ikke for intet havde hans Kone arbejdet i He'rskabshuse i Chicago i over tyve Aar. Den Dalu-m Smed. satte det ene Ben }1dt fren foran d.et andet, og sagde: frForhold jer roligtl Lad. mig om Restenln Smed.en og Slejpner klrte nu omkrlng i Kolonien, med Tilsigelse ti1 ganske bestemte land.smånd. Smeden vidste, hven han ku::d.e stole Den Dalum Sned. kend.te

hele

l-rovens Katekisnus. Han

paao

Dagen

oprandt. Auktionen skulde beglmde Klokken 2.

-T73-

Marion tog Bfrnene ned. ti1 trl1-liekåret. Hu.:3. vilde lldre ove:rråre Ifenrettelsen -- Bdrnene skulde hell-er 1kke.

Ehe S.hirriff kom paa Slaget to.

S;nr, otte landsmånd, med Smeden sorn Raadgiver, gik onkring og kigede mistroisk paa Yognen fra aIle Kanter - slgend,e skJulte Fejler. d.e rysted.e mis$orn{f-.t paa Hovederne og k$ede }Iakkerree. Gravalvorlig låste Kongens Fogedt op om lomnen - og Betingelserne, !ette var ingen Drengehand.ell Da han var forvlsset oor at a}le forstod. Betlngelserne, og at Betalingel:- var kontant, aabned.e han for Bud.ene.

Det saa ikke lovend.e ud. l,{an saa paa hverandrer Faa Vognen, paa the Shiriff. Ier var llovedr;rsten hele Vejen om. Da N/den var stdrst, bld laIu-n Smed. fem Dol-lars.

AIIe saa uforstaaend.e paa ham.

KongensFoged.'ved.b1evatgentage:tlFiveDo11ars five Dollarsin Engang imellem håvede han truende Haruneren, for at skråkke en

eller anden tilrgt

overbyde.

Store John r/nnede sig et Par Gange: rr [en Dollars I " Den Da1ura Snled. paatog en yd.erst forrrårmet Mine gik til- sin Yogn, og klrte.

Forestillingen varede en halv fine. Ingen vilde overb.rde store John, og omsid.er fald.t llarnneren. John gav Fogden I0 Dollars, og flk

Kvittering, at aI GåId. paa Yognen var ude af Yerden, Fogd.en gik onkring og b/d Farvel. Han blinked-e med det ene fiie, da han gav nig Haand.en. Ilan satte sig ind i den skinnende Bil, tog Sllvflasken fren, og d.rak lidløbr k han var lgdrt, betalte jeg store John de I0 Dol.lars tilbage, og fvangsauk$ionen var overstaaet.

0ro Aftenen var der, til Trod,s for d.e elendige Tider, et 1i11e Gilde paa Stenstrup for de Sarnmensvoryle o

-XIXl.rtan

stod paa

AI}e

Bund.enl

Bfind.er stod, paa Bund.enl

-r7 4-

Peter, ganle Albert og enkelte and.rerf$d endnu lidt hljere oppe, når'Ilaabet. De e jede stad.ig en Grls en Stud. - en Malkeko, der kund.e u:edvåres. AI}e saadanne llalmstraa se jlede paa overflad.en - |nlj1", nÅjt oppeo 'Der var gaaet noget i Stykker i New York - eIler Toronto saa nu maatte Ttiilson d.anse med Fi-Itstlvler påår ved d.en store Skovturdans, i Sorrnerens lIede Gamle Frederlk stak Hosesoltkerne i et Par Galosher, naar han skuld.e i Kirke. Garnle Albert, ned de xlange Sfnner, i{askiner og Aeres, startede en l{/nsefarm..

Gamle Albert var ikke l{enighed.fornånd. mere. Onkel Peter var bleveb valgtr oB sagd.e nåsten aldrig faneme xl€r€.

Der var Arbejds$shed i alle smaa tilg stlrre Byer. I lYayne og l}rr.i:nhel1er, hvor Minerne flrhen havde arbejd.et stitrAaret igennem, blev"Tid.erne rrnulige. Iivor d.e store Kulrniner plejede at arbejd.e lfat og Dag, blev det nu alnlnd.e1igt, kun at arbejde 16 fimer om Ugen -- somrnetid.er bare B. 0nke1

Samtidig med Arbe jds$sheden, stod Imrnigrationen aaben. Hver ivlaaned. kom store Skarer af l,{ellerneuropåere strfmmend.e ind ti1 Canada til 'ffayne og til Dru-roheller, parate, til at arbe jde for lidt eller ingenting.

I Eolonienrvar vor Far d.en eneste, d.er havde en Engel ved sin Sid.e. .fuleofre, Pinse og Paaskeofre, kon endnu ind., saa sikkert, [hi trod.s trång31er og daarllge som Amen i Kirken. I Kirken, iat ^A.ar, og endrru daarligere ltennesker, var Dalun bleven velsignet takked.e Gavle, Soid.svind-uer og Yaabenhus. med. en rigtig Klrke Kun Storkereden nangled,e.

Hvad det var, der var gaaet i Stvkker, paa d.e store Bfrser i fisten, forstod. roan ikke. f'lnansproblener, åon saadan, kon ikke almlnd.elige l{ennesker ved. irlan mårkede Ff lgerne, som Grene og Kvlste og B1ad.e paa et Trårmårker Fllgeune, naar Roden raadner.

Lldre Mennesker, d.er havde levet i Canada og i Staterne i mange

Aar, fortalte, at saadan havde d-et altid våret: Efter gode Iider, kom d.aarlige Tider. Konjunkturerne kund.e ikke altid stige, d€ maatte dejse erlgang imellem, for at kunne stige lgen.

Enhver havde sin egen 1ilIe'private Yndlingsiaening.

Gamle Fred.erik spaaed.e, der vilde blive Krig. Iiderne var altid daarlige fÅr en stor Krig, og blev god.e, naar Krigen kom. Det var

Wæyffi.

-r7 5-

helt Oplivende, at snakke med. Fred,erik, for man blev nåsten overbevist onr at Hjålpen var når, At f lderne var grirm,e, var a1le ialtfald enlge oD.. John Ud.nark havd.e er- Brod-er 1 Staterne, der var hoved.rig. I{an eJed.e store Bygnlngskomplexer og en stor Konstruktionsvirksomhed.. Da Potten revnede i New York, åabte han det he1e.

nJa, aha, §eg serrn sagde John forstaaende. lrods smaa U-behagelighed.er, sorn at holde Blrryrene hjeruae fra Skole

Yinteren, af Mangel paa FodfiJ, hol-dt i{unlret nogenlunde.

Haabet levede. Itråste Aar vilde blive bedre.

Juleofret paa Alteret, d.er 1 fordorns Dage havde våret isprångt med baade 5 - I0 og 20 Dollarssedler blandt d-e menige Blnders sm.aa, trlllede Endollarsedler, rrar nu dalet ti1 bare Enere. Jakob Stangjern, der havde halvanden Dollar tilgode hos Pråsten, foreslog skånntende, han viIde skrive en Kvittering paa halvand.en Dollarr og ofre d.en. .l,tenighed.sfor"nand Onkel Peter var bleven lidt ioere aIvorIig, mindre råvebrånd-t. Ilan forstod. endnu., at ove:rrinde Yanskelighed.erne. I{&ns Navn var godt i Banken.

Iil jrenanden, storagraren, E jeren tir stenstrup og srv, stod. paa Bu:::.d.en, som ald.r:-g ffr.

Vand.ringen over Ye jenrfra nljre til- venstre, var tr::eg -rnodbyd.elig.

Derovre, i Grltten, 1aa Sort-trud.vig.

Sand.emose og U&mark havde forgåves forslgt at lokke nig våk fra hlire Ye jrabat - nu tog and.erleCes overbeviaend.e Kråfter tat. lilvårelsen blev nere og mere gaadefuld. Sa-nfurrd.sordningen nere sindsvag. l[an ]eved.e i en Daarekiste; nen ingen lagde ],[årke til det.

Dette var ikke som d.e traditionell-e daarlige Tider, å1dre 1,,{ennesker havde snakket oxr. Folk rendte fra deres Farne; men havde ingen Sted.er, &t rende hen, Regeringen begynd,te at give 1id6 Fattigh5lp.

Stråbsomhed., Sparsorn-.oelighed- og Yid.en, bLev vårdiIds. ner vedtoges en trov i Ottawar 8t beUnne d.e Canad.iske Farnere, der ikke saaede Hvede, med. fire Dollars pr Acre, der ikke blev saaet. Sam;ne Regerlng i Ottawa skånked.e fri Raaolie til at hå]de ove* store Dynger af Frugt saa lngen kund.e spise Frugten. AIt dette blev gjort, for at tvinge Prlserne i Yejret paa Hvede og Frugt. Immigranterne vedblev at komrre -trods d.et, at over .500,000 canad.iske Arbe jdere var arbe jds$se.

Regnede man deres Koner og Bfrrn, kunde d.et siges, at ontrent to l,{i}}ioner af Canadas tolv Mi}lioner Borgere, var exlstens$se. om

a-

-r76Regeringen var

i#jrel

jds$se Minearbe jdere I 'rTayne, havde intet at åd.e. vore ^/ egne tsprn tiggederom at faa Frugt.

Nåsten ud.en at mårke det, vand.rede jeg over Yejen nod" Yenstre.

Jeg vild.e stand.se, våre moderat; men Tiltrålmingen var for vold.som.

Jeg gav efter, og havnede i Sort-Ludvigs GyÅtt, imellem Skarntyd.er, l{alurt og tr'andens i,{åIkeb/tter.

Dj-ekson Niels gik nu med Kartoffel-såkke on FlAaerner og paastod, d.e var meget varnere end Oversko. I{an paastod. ogsaa, han havde meget tilfålIes med Onkel Peter; men det vid.ste a}le i Forvejen. Niels rÅg tbrcet Kartoffeltop i Pibenr og trÅstede slg serv, og andre raed, at Ti-d.erne vllde bllve bedre, saasnart Jupiter og Saturrr korn i llnie.

Dette vlIde uheld.igvis ikl<e ske fÅy om 12 Aari men der var altsaa IIaab. ' Der var enkelte, der ikke rlg Kartoffeltop,g}Ier gik i Kirke med Hosesokkerne i Galosherne. Koloniens Skråk, Soldaten og d.en Ii11e !e

arbe

Slagter manglede ald.rig Penge.

Katastrofe 1 New York gav d.em en le jlighed til at glimre, frera for a}nindelige, d.er ikke var Situationen voxen.

Den kedelige

Hver Gang en stud. eller en Kvie var breven slagtet, og Ejeren fandt Ef terladenskabertre - i{ovedr , IIud og rndvolde, paa prårlen, vidste man, at et stfre DrikkegilCe var i Ånnarsh, med. Pokerspll, Øt og SkraalYor Far syntes d.et var åke1i.

Or:ke1 Peter sniled-e, og kaldte det ^A*nerikansk Foretagsonhed.; indtil fire, df hans egne Stud.e forsvand.t, en efter en. .]ohn Ud.mark rnente, det var Sand.emoses Fe jI. Han havde glvet disse Gavtyve Id.eenr os l(anpen for Tilvåre1sen. rfcTa aha - d.e er sirapelthen d;.gtigere, end os andre sgut ltr Man morede sig 1 Smug -- indtil Turen kon ti1 En selv. lisse Genier lod. haant on Halmstraa. De fandt en Red.nlngsplankel nDer er ingen Ud.vejl .feg noaa skrive ti1 Far on penge!il L{arion og jeg gik Tur i Coule€tn, paa Yej mod llglekilden. Det var en tidIig Foraarsaften. De vilde Blomster var ved at springe ud. Et ?ar forelskede Prårie[lns LÅø foran os paa nlffelstien, blev rnistår:ksom:ne, og smuttede ind. i d.et hlje Grås, der etod. ud.tlrret og

tåt

ved.

Stiens Slder.

Marion svared.e ikke. rrNu

har vi endelig et draberigt Areal p#jet - baad.e hJem:ner og her paa Syvl Yl maa har Saahved.eirt Stadig intet Svar.. nHvis vl vil farrne, rnaa vi saaltf Ilarion standsed.e, og plukkede en vild tusind.fryd. I{un begyndte at pille d.e smaa, hvid.e Kronblad.e aftttJa, nej, ja, nejr ja, nejr" 'HÅr nu hert I'fiariont tr{arionl n oJa, nejr ja, nej, ja, neit Der har du §varet! l,larion saa trod.sig paa mig: ItFor/vrig er Jeg syg og tråt af dette eviodelige tiggeri-! Husk hvad din Far skrev, sid.st, da du skrev efter Pengettr trAah d.et I i 'tJd - -eg!: vi kon ned. til Kilden, og satte os paa stenen. l{arion tog min Eaand. I{un saa ned- i det boblende Yand: trDin Far skrev utrykkelig, Bt han ikke vil sende flere Penge ti1 Canad.a - og husk Efterskriften - Hvis I absolut ikke kan exlstere d.erovre, saa vil jeg send,e Billetter ti1 jer og Blrnene, og fors/ge, at såtte jer igang herhjern:ne!rt nl{en i{arionl iler har vi et Par hundrede Acres, ventende paa ---n trJeg vil ikke våre ned tiI, et sende flere Iiggerbreve hjemt Saa vi1 jeg hel1er gaa ud og vad-ske Trapper, hvis der var lrapper et u

vadske iIt ftlivad.

skal vi da gdre? Vi maa ha t Penge I n }'larion svared.e ikke. Vi re jste osr og gik nod Stenstrup. Der blev ildce talt meget paa l{jenvejen. Jeg forslgte; nen l,{arion var tavs. na vi kom hjero, og l{arion fik Lampen tåndtr og forvisset sig onr, &t B/rmene sov, sagde hun; 'tfriy nu herltt Jeg l.øtted.e spåndt. Hun pusled.e omkring, og gav sig god Tid. rrHvad. vi-lde d.u sige?n llun saa paa ni-g: oTliy nu her: Du kan skrivei* n§ten d.et satte d.u dig jo bestemi i-mod.rt anklaged.e ieg.

Marion satte sig ned., fo1ded.e l{ånderr:e paa Bord.et, smiled.e forfdrende r og sagd.e : nl{vorfor ikke prlvd. at skrive til Blade og tr/Iagasiner i lanmark?

-r78betaler helt god.t for BidTe,S; d.e kan bruger oB du staar jo hl|f i Krldthuset ved Pioneeren - baad.e hos Red.aktlr og låsere I'n Jeg vid.ste I jeblikkelig, at d.et var en god lde; men skjulte min Begejstring. Bre Mand. maa aldrig indrfrnne, &t Konen, aandelig set, er

De

ham overlegen.

ttJeg har tår:kt paa

d.etroLli Jeg;

Hmen

det er naturligvis en aldeles

vi1d. Ide i' Fingrene kribled.e efter Pfru:en. Marion slog med Nakken, og glk 1Seng. Jeg blev slddende, i dybe Tankeri langt over Midnat, tog ieg Blyant og Papirr oB skrev K1adden til: lT:*..1??l River snoer sig langsomt,il Manuskriftet blev returneret, og samtldlg modtog jeg et yderst venll-gt Brev fra Hr. Red.aktlr Eoger Nielsen - nHjernneti l{an havde låst Artiklen med. megen Interesse. Han beklagede; men Artiklen var dyb - for tung - uegnet f or H jemmets Låsere. Det venlife Brev end.te med d.e forJåttede Ord.l ttPr/v igentn Red Deer River,maatte igen paa trangfart. Denne Gang havned.e den ved. Politikkens }Iagasin. Sorn en Bonerang kon den tilbage ti1 Stenstrup, med d.en fornuftige, belårende Forklaritg, at d.en var ubrugelig,

fordi

den

var for

god..

Jeg prlved.e en SolstraalefortåI1lng til II jemmet. tfEn Tånd.stikåsken.

Den gik. ilGranen 1 Skå11ettt, nBl-od.ets Baandn og andre, ligeled,es.

Honoraret var ganske ti-1ta1end.e, om man boed.e i Danmark; men ved at d.ivldere Antal}et af Kroner med. 7, blev d.er ikke ret mange Canadiske Dollars, &t I#be Saahved.e f or.

Harry llurrka havd.e Penge ; m.er1 l-ngen Saarraskine.

Han ejed"e d-en Østre iialve af Syv, saa vl var Naboer. na han kom over og spurgte, on jeg vi1d.e saa hans l{vede for ham, slog jeg ti1.

Hary satte Betingelserne. Jeg kunde faa Saasåd. hos ham, imod. at

jeg saaede hans llved.e ffrst.

Harry vas'nGentlemanfarnerT Hans store Kårlighed var lIeste. IIan elskede, 8t gaa 1melleir, dem ved. Straastalden, klappe den inellen laarener og fange Brense paa tryskerne. Naar han fangede en Brem.s, trak han, med stor Onhu, den ene Vinge &f , og 1od, tilfted.s smilende Bremsen clrkle til Jord.en. Mens l{arry i Mag - og i Skygge fangede Bfemse, sloges jeg og mine l{este med Bremsene ud.e i S0lskinnet.

-r79Ilver Time igennem Dagen gruede jeg for, at HJulene paa min å16gan1e Saarnaskine vilde fald.e samrnen. Hver Aften kfir+,e jeg ti1 nårmeste Kår, spåndte fra, og tog begge Ejul af },{askinen, for at Iågge dem ud. j- Yandet, saa d.e kund.e bulne igennem Natten.

llarry fik hans Marker saaet i rette Tld., og jeg fik tllsaaet Stenstruprgg paa Syvret Par Uger eIler tre, for sent.

paa

r nKongen bød', tager hans rlvlajeståt rlrren ved Hornene, da han gdres opmårkson paa Bondens utrolige Elendighed, ved at u6bry6e: tl{vorfor uosåtte d.et ti1 irnorgen, :nin gode Rentemester? Ilvorfor

ikke &6ye d.et i Dag?, fhe Canadian Paeific H.ailwa.frvar ligeJ-ed.es bleven opnaårksom paa deres livegnes utrolige Elendighed - den bund-#se Ggld. - de resterende Skattår. Sårlig Skatternei Kejserens Skat maatte betalesl Kunde de livegne ikke, maat-ie C.P.Ro s€Iv punge ud..

Noget maatte gdresl r d.eres Yisdon bekend.igjorde c.P.R. derfor, åt enhver, der var gaaet bag af Dansen af en el1er anden Aarsag, og havde t/tt land fra d.em, krrnde, hvis d.et lnsked,es, faa en frisk Startr v€d at henvende sig paa l{oved.kontoret i Calgar;r, for at blive gjort bekend,t med. de nye låmpelser. Der vilde bl1ve Ned.såttelser i Prisenrpaa baade nyt Prårieland. og paa Land, d.er havd.e våret und.er Plov. Der v11de lrder-

ligere blive indrlm-net Setlerne en långere Aarråkke, ti1 at afvikle

Gå1d.en.

crohn udrnark, i{arry llunka og jeg re jste sanmen tt1 calgary.

I store Iråk blev vi fortalt, om d.e betydelige Fordele, der kunde opnaas ved, at begl.nde paa en frisk. Forfvrigt burd.e vi engagere os en Sagflrer, til at ordne hele Afåren.

Yi blev tilraad.t, at henvend.e os til en l,{r. crowfordt.

Iitr. Crowfordt bld os sidd-e, og vi forklarede vort Lrind.e. Han forlangte at se d.e gamle Kontra§ter. Da vi gav ham dem, saa han overfladisk paa d.enr, og lagd.e dern ned i- en Skuffe. Jeg lagde Mårke til. at ltlr. Crowfordt ald.rig saa os L frjnene. Ilaar han talte til niEr stirede han stift paa et Punktret Par Tornner over mit Hoved.t Han opd.aged.e snart, dt John var den af osr d.er talte bedst for slg, saa han stirred.e paa Pu:tktet over John, og sagde, at hans sa1år for overhovedet at rÅre ved. sagen, var fem og trve Dollars.

Som sagt, IIamy havd.e Penger oB baade John og jeg saa haabefuld't

-r80paa ham. N/1end.e trak Harry d.en fedted.e låderpung frem, mumlede noget paa Russisk e1ler Po1sk, og lagd.e, med Omhu, fem og tyrre Dol.lars paa Skrivebordet. iflr. Crowford.t nikked"e, betragted.e flygtigt og gratis de tre Punkter over vore lloveder', og ud.fyldte frlvilligt to Gåld.sbreve paa 8 Dollars og 71 Cents. John og jeg underskrevr oB Harry putted.e d.em, med stor Omhu, i d.en fed.tede Pung.

Nu kom d.e tre Kontrakter frem fra Skuffen, og l[r. Crowfordt 1åste dem igen]l€flr. I forbavsend.e kort fid fik vl Sagerne J-agt i Mr. Crow-

fordts lIaand.

Ti1 mig forklared.e han, at transaktionen med. selve Stenstrup var uhyre simpel- i,[ed Syv, blev d.et ]idt mere ind.vik]et, fordi d.ette land. havd.e skiftet llånder saa ofte. Mr. Crowfordt stirred.e paa nit ?unktr,og forklarede, at hvis jeg kunde betale tre hundrede Dollars kontant, naar Dagen kon at han kaldte paa Pengene, vi1de jeg faa en ny Kontrakt paa Syv, endnu b1l1igere, end. den originale Pris, som Robert Fitzinmons havde betaltJohn spurgteon, hvad. der vild.e ske med Fitzimroons og Sold.atens Profit?

IvIr. Crowfordt tlfteae beklagende paa Skulderen, og peged-e ud af Yind.uet.. lvten om d.e an1ågger Sag?

Mr. Crowford.t stirred.e paa Johns Punkt, og snilede: rrYou just dontt fight the C.P.R.l'r (ilian slaas sinpeldhen ikke med.

C

.P.R.

)

paa Gaden sagd.e Jeg til John: nHvor i Alverd.en vil jeg faa fat i tre hund.red.e Dollars? Han kunde J.lrsaa god.t har sagt tre hr::rdrede tusind.r jrt rl.fa - aha; men du naaa altsaa håf fat I d.emrsgut selv om du skal xåIge Falk og Hamletii Ned.e

nEr d.u tosset?lf ..... o.......

John'og Harry kora med ind. paa Stenstrup, d.a vi kom tilbage fra vor store Re jse. Itarion var nysgårrig, og lyttede apånd.tpaa alle Enke1thed.er. Iiun satte Ked.len paa i Tavshed. nl,{en vi kan sinpelthen lkke skaffe d.e Pengerooplyste jeg.

Marion svarede ikke. tJeg foreslaar, at I sålger Falk og Harn3-etro bi-d.rog Joh-:e.

Marion skånkede Kaffe. ttse nu her, tr fortsatte John. nPaa Syrr har I 12O Acres, som I ska].

-r8rbetale fem og tyve Dollars for pr. Aere. Hvis I nu kunde faa Prlsen sat ned t1l - skar vi sige - 12 nollars r y€d. at sålge Hestene r s€ saa -----n Marion

var bleven bleg: rrfohni -- Naar vi trånger til d.1ne gode Raad., skal vi nok selv splrge I i Da vi blev ene, sagde Marion: nNu er Iid.en komnen, hvor ui maa hat HjåIp hjenrnefra! Nu er det blevet et Splrgamaal om liv e1-ler Dld: n 'rSynes du, vi- skal skrive ti1 Far nu da?n nNej: Vi skal telegraferetil Det var Severines Fldselsdag.

Sery'erine og Kristen kund.e omgaaes alle. De gik i Kirke af og til.

De spllIede ?oker af og til. De hold.t Gilder med lr og snaps af og

til.

len gyld.ne i,{iddelve j.

Fld.selsdagen, on i;lorgenen, var l.[arion og jeg , helt iilfå1dig, i Byen. Bfrnene var ned. vi havde bundet Hestener og var paa uej til- Posthuset. Jens Futterup kardte paa os fra Elevatoren: {r Det er da en drabrirFart r har paal Hvor bråndef d.et?n Vi vented.e til Jens kon op ved Sideh: rrSkaf I til Gildt i Auten?(

tNei - vi er ikke i Gi-ldeslaugetrn svarede l/larionlnnen vi ved d.a nok, det er Severlnes Fldselsdagl rf rfJal Har, har| a er hejsen i Byen for at kdUt en Gavt. Severine er nu aldrir fjed.tet med Gaver, naar a fylder Aarlr ilHvad vi1 du gi t hend.e?il sourgte I{arion. nA t;enktt sgut p&&r kaskesens d.u kur hjå1pt, Mari-on?n Da vi gik forbi Banken, blev der banket haa.rdt paa Ruden, og Banicnanden, ,Hr. Sparling, vinked.e ivrigt efter nig. uNu skar du kaskesens smides i KasJotten, har, harlil Jens lo.

Kold.t og forretningsnåssigt blev det meddelt roig, &t der var kommen en Cheek tll m1g, fra Danmarkr pr. Telegraf. fre hund.red.e Dollars, lnsked-e jeg, at betale ned.,paa mit garole laan?

Jeg satte Mr. Sparling lnil i Situationen, og han kom ikke med Indvendinger - tvårtimod.,. ilDet tog intt 1ångt, at komt ud af d.en K:rlbt ln Jens var nlrsgårri-g.

-r82Yi fortsatte mod. Posthuset. lrtarion saa spfrgende paa nig. Jeg sagde, nPengene er her: Alt er i Ordeniit rfHwar er det for Pjång?i spurgte Jens.

Jeg fortalte i Korthedr hvor Perngene kom frar og hvad de skuld.e bru§es ti}. trHwat? Ja saa skatvi fanen ådenig da osse hat en Kop Kaff t i ridklbJ " triens vi d.rak Kaffe, f ortalte vi Jens alle Enkelthed.erne r oD Rejsen, og at en Sagflrer, en lu{r. Crowford.t havde Sagen t hans Haand., sarnt at vi nu kun ventede p&år at hdre fra ham, ffr vL sendte Pengene viderer oB alt v1lde våre i Orden r"oed den nlre Kontrakt.

Jens var lutter ØreDette var Koloninyt af flrste Rang. rrDåt var fanen tdenig da 1i-tgott Satanst Det tånktt jeg sgu, int l, I kul svingl Jn .. ..... .... .. sdverines Fld.selsd.agsgild.e blev, son altidr eh hyggellg Afåre.

Gåsterne kon for Kaffe om Aftenen. og snakken gik. vor Far, og pastorinden var d.err oB han havd.e, son aItid., en l{asse snaa Anekdoter af Eortål-Ie. Enover slgte at glt sit Besyv ned, for at holde Snakken lystig.

KarI Henri-ksen prfvede ikke at våre norsom, da han meddelte, &t hans Crop (I{vede$st), var ved. at blive gul i End.en af #rke. AIle brast i latter.. Karl saa sig forvlld.et onkring. I{an fand.t intet rlorskab i, at l{veden var ved at udt/rre. I{.P. var forstaaender tl{in Krop har våret gur i End.en, saa langt tilbage, jaj huskerltr Jens Futterup mente, det rette Øjetfit var komrnen for han, at servere hans Bid.rag. I{an berettede uflr}igt,- orn Oplevelsen i iYayne sarn$e lvlorgen, d.a han var samnen med. dem fra Stenstrup.

Dette var ikke grinagtigt. Ingen trattersalve beldnned,e Jens. nSand.elig€Brrr sagde gamle Albert. nlet er godt l{ytrn sagd.e ifirs. Slndergaard. ttnet vll hjåIpe dem '

paa Benene ltf Der snakkedes en DeI frem og tilbage. Saasnart Pråstens gik irjem, kom Kortene paa Bordet, og Selskabet delte sig l llold. - Poker, iYhist og Sex og treds.

Onkel Peter spilled.e ikke Kort. Desuden var han lllenighedsformand-, og havde desuden, plud.se1ig, faaet en grim Trykken for Brystet.

T81-

klrte tld}ig hjem.

Ntste Morgen K1.4, kdrte de begge til Calgary i Onkel Peter og litor

d.en

nye Bil.

-xxDag, lige efter }/iid.dag, saa L{arion og jeg nogle store Stlvskyer stige }1ge-i Yejret, ,tt" fra den Syd.lige Ende af Syrr. ilvad i Alverden kunde d.et betyde?

Vi glk ned af Yejen - forbi Kristians IIUIe og saa da, inde paa S5rv, to tractorer, og to cttespand.s Heste, tråkkende Kultivatorer.

I l{id.ten red Onke} Peter paanSallyt.

Samme

Dette var ubegribeligtl Gav Onkel Peter os en }laandsrålcning? Umuligt, i denne travle Tid.: Onkel Peter var ikke kend.t fof Øl]ebrfdsbarrnhjårtighed.. rKomi I,ad. os snakke med. haml n Sagd.e iliarion.

Vi gik over Couleern, og ind, paa Syv. Onkel holdt sti}le paa Hesten - i nlg og Danp.

IIan saa ikke råvebrånd.t ud. Yi gik hen til ham; {Hvad er Meningen?rr s-ourgte ieg. nMeningen er, åt jeg har i#Ut Syvltt trHar §u kltt SW? I{vor':aaar?i nI Fornid.dagsl Jeg har våret i CaEgaryln rrJamen - jeg forstaar ikke --n Marion holdt paa min Arn: nJes forstaarl Jeg forstaar, åt det nu er anden Gang, d,u har st jaalet land, fra os, i Kraf t af d.1ne Penge r oB 1 i'{angel af Samvittighed.ta Onkel Peter blev blegt nD.l. er en T,fignemår, il sagd.e han. rYi ved det helel Flrste Gang, d.a du brld dit ordr o8 stjal d.et halve af vort land., gjorde d.u det, for at redde Familiens .Ere din og minl ikke?fr ilDu er en Ilgnemårln DD:. re jste ti]. Danmarkrpeå BeslgrL T923- 0g d.a nin tr'ar spurgte dig, hvorfor du beholdt Syd.kvarten, svared.e d.u saare ådelnodigt, at d.et var au nlAt ti1. yi kunde lkke magte den, og du hadede, at se den konne paa freruned.e Hånd.eri n ttDl er en Ilgnegrårl.r

-r84?t0g forled.en Aar, d.a der var et Bill-ede af d"ln Farmr o8 d.ig seIv, i Calgarybladet, formod.er ieg, at du selv maatte betale dem, for at kocl'ne ud. og tage Bil-ledet og skrive Artiklen, saa alle kund.e s€r hvilken Allerhelved.eskatl du er(* nDu er en Ilgnemårla 'rDet er etr Skam, du ikke havde tid. 111, at faa dem ud igen 1 Dag at tage Bil-Ieder, da dy rev ilegnet :aed-, og indtog Syvt{ nDtr er en Llgr;emårJff nlivor er du storl Hvor er jeg stolt af dig Onkel - so:n I'#nsterfar$er - Erobrer - Lienighedsforrnand - tfleneder - Ordbrlrder - somr som som -- hvor er du dygtig -- hvor er du dygtag 0nke1 Peter! Ilvor ieg hader d,ig! t Jeg tog Marlons Arm. i{un var hysterisk. Onkel Peter snurede Hesten rund.t og rund.t omkri-ng os, som en R.asende. tlans l,tlandskab holdt pje med d.et store Opgdr; men kund-e intet h,6re, ttJeg har min Kontrakt her i Lomcleniil Skreg Orikel Peter. rfGaa ad I{elvede til --- ua af ni$ Ejendoml Såt aldrig Ben paa nlae K#ft igenln Da vi kom tilbage ti1 Stenstrup, sank ,{arion ned paa en Stol og gråd..

Bfrnene stod. uforstaaend-e og bange og betragtede hende.

-r85-

A N DE

N

DE I.

-l- oo-

Anden De1.

Kapittel.

Side.

I. IIuset var ikke rlnge...............

II. Beglrndelsen af Stenkulsperiod.en .................

III. Kaj, Potpourie, liitler ........r..................

IY. Iiospital tioktor og Ulykkesforsikring . o....... o..

V. trtinansvåsen ....o...........o...............,.....

VI. Yalg, Konflrraation og gamle'llred-erlk .............

YII. Tild.ragelser - Dur og MoIl .......... o............ ......................o....

VIII.Estherls Bog .....

IX. Krig - Krig - Krig .............................. .

X. Sflvbyyllup o. .. . ........... ..... . ........... o. .. .

XI . Bbrsteperiod.en .. o.......... o........ o............

XII. Cost PIus ....................... o. o o.......... o..

XIII.Fjerne, gr/rxrc Kyst .............................. trIV. Ceepeecee .......... .......... ..........

XY. Onkel Peters i{ans . '................ o..............

XVI . Konaucl«vay . o.... o..... o o................. o........ dVIl.E11en og lauritz o...o.o....................oo....

XYIIIIlnninger - BrånCing ..... .........

XIX." Paa Yej til Japan ............... ......o..... ÅJ[.. i,'Iid.natssolens Land. ......o....................... .

XJ(I . Den Kånozolske trtorrnation ................... o.....

XXII. Epilog ..... ............,.............

I87.

I9O.

194.

2O5..

2O9.

2I7..

221 .

229.

232.

244.

247.

255.

263.

259.

284.

285.

29O. 291 .

299.

3O4,

4, 327.

31

-r87-

-:-

Huset var ildre ringe.

Det Iaa midt i liIlneleJren [.feweln..

Der var 7 store llllnelejre i Byen 'ffayne.

Josef NIc. Phee havd.e skaffet mig et Job i Jewel, dels fordi, han hvert Aar, gratis, havd.e haft et 1111e Stykke land paa Stenstrup, tfil Havesager -- og d.e1s fordi han, og Kommand-anten i Jewelninen, var Drfikkebrldre.

Konmand,anten, Cecil Brad1e6, var en utiltalende Fremtoning. Han var uhlrce venlig; nen jeg opdagede snart, at l'{ånd.ene frygtede hans Yenlighed..

itlin ffrsie !ag, on l,,iorgenen, nrlate jeg i Yad.skerhuset i god. Tid. Dags jalCret beg;rndte K1.8. Jeg var den alIerstd,ste, der blev sat i Arbe jdse, Yad-skehuset var pakkende fuld. af Arbe jdere og i{inere. Al1e Nationer var representeret. Flertallet varE Ukarainier. ler var Ungarere, Slovakker, Italienere og Ealfbreeds (ttalvinaianere) . Jeg fblXe rni-g fortabt i d.ette tsabel; men Josef l"{c. Phee klappede :nig opmu-ntrende paa Skuld.eren. De fleste vidste, hvad. de skulde laver oB forsvand.t lidt efter 1idt. Da kun Cicel og jeg var tilbage, vinkede han, og jeg fulgte. Ilan viste nnig nogle store Affal-d.sd.yitger, hvør Minekud.eken havd.e dr.r-npet KuI, Sten og Slagger. Jgg blev sat tilr at jåvne Uregelnåssighed.erne ud med llånd.erne f)rlde aIle lavninger ud., fra d.e altfor Wie Bunker, saa lIeste og Vogn kund.e klre ovenpaar oB d.u:npe paany..

Cecil 8ik, og jeg var €rreo Det var egentlig ikke galt. Selvfllgelig var det ikke et hlit betroet Job. PråIiminårexanen fordredes ikke-; men d.et var et Job, der frigjorde Slnd.et. Jeg smed. rask våk Affaldskul og store Stene ned i l{ul1erne, og samtidig arbe jd.ede jeg paa mine Vexlend^e Snaner til Pion€ep€rre Det var forbavsende saa god.t E jårnen arbeJd.ede, mens Hånd-erne autonatisk sned. Stenene, hvor de Mrte hjernne.

Det var helt herligt. GåId, Skatterr T.firke og Jageri Wrtæ Datiden tiI. iid,en 4b, for ?ankerne vare fri - Stavnsbaande-b 1fst.

Cecil Brad.ley kom rask gaaende over lmod m.ig.

Han rlg paa en stor Cigar.

Det årgred.e mig. Nu var jeg saa godt igang - nåsten selvståndig.

Såtrhan vil-d.e forfrem:ue mig? Han blev staaende tåt ved Sid.en af nnig, tavs.

-r88Jeg retted.e nig op, stak ham et Smilr oB fortalte, &t her sandelig var noget at flaa i.

Ilan var alvorlig. llan svared.e ikke.

Jeg ventede lidt. Saa tog jeg fat paa nin Gårning igen. CåcåI fulgte nnig, ud.en at tage Øjnene fra mig. I{an var ald,rig mere, end et Par Fod. fra nig. Jeg fik en nåsten uinodstaaelig Lyst til, at smld.e en stor Sten paa hans Ffd.;er. Det viId.e våre d.en sinpleste Sag af Yerden; men det var knap saa simpel en Sag, at finde et andet Job. Jeg eiede et Job.l Ja - ejed.el Thi for hvert eneste ledigt Jobrder fand.tes i Jewe1, stod. der fem og tyve Aspiranter parate, udenfor tred,det, hver .''Iorgen.

Det saiTrme var lilfåId.et ved a1le d-e andre Kulniner i'i[ayne: Exeleior, Commercial, Rose Deer, IdeaI, I{aurmilton og Sunshine.

Nef - man tånkte sig om en Smule, flr marl laråkkede Benene paa Cecil den Skråkke1ige.

Tid.en tLbj ikke nere Iankerne sl-et ikke. tankerne fångsledes ved. Sten og Kulklodser, store og snaa.

Det blev lviid.dag, og Cecil gik. Yi standsede en he1 Iine for Lunch.

Jeg f/b hjem til !{uset, d.er iklce var ringe. iilarlon havde l{ad.en fård.ig og snakkede Ids. En Nabokone havde beslgt hende on Fornidd.agenr og fortalt, &t Ceci} var en Kvindejåger. For at våre paa den gode Sid.e a f ham, var d.et bedst, enten at holde han med Vlhiske:r eller Kone.

Jeg slugte l'Iad.en uden at svare. Marion spurgte, hvad. der var i Ye

jen. rf Xer er lntet i

jen, l{arionrI svarede jeg.

Da jeg Ub tilbage til- nit Arbejde, stod. hun i DÅren og raabte: Ye

nDr lyver,!n Jeg havd.e lige begyndtrat snide onkring o.ed Sten og Slagger, da Ceeil kom igen. I{an stod, ved. Sld.en af nlig hele Eftermid,dagen, ud.en at tale et eneste Ord.,rtid.i paa Efternidi'iagen forsvand.t han en halv Iime; men. kom håsbIåsend.e tilbage igen, som var d.et Livet orrtat

#r".

da det endelig, d.råbende langsomt, blev Fyraften. Paa Yej over tiI- Yad"skehuse§, Bik han ved. Siden af mig, Cigarrygend,e. I{an var sårIe}es venligr oB sagd.er &t han naaske kunde finde et lettere Job for nig.

Iviarion stod i Dfiren, da jeg korn hjem. Hun havde haft Frenmred.e igen.

Jeg var neget tråt,

-r89tHvem?

t

nCecil Bradley! e ttl{vad. vild.e han?rf tfAah - han spurgterom hvord.an jeg havde d.et. Om Huset r"å *itfredsstillend.e, IIan var våIdig MffAg og sld, og sagd.e, at hvis der var noget, han kund.e &6re for nlg, skuld.e jeg bare sige tillSn.....

net var tungt at sige Farve1 ti} Stenstrup.

Det var tungt at fI:rtte fra Asken i llden;4en der var ingen Yej ud.enon. l{arion viJ.de paa ingen Maad.e rejse tilbage ti1- Danmark, fattig.

Yi gjord.e, son saa nange andre havde gjort flr os, rendte fra d.et hele.. Vi solgte Hes-tene til en l{and, hvor vi vidste, de vilde faa et god.t l{jen. Kreaturerne, som vl skyldte Penge Fa&r gik tilbage ti1, hvor då var kommen fra. AIIe personlige E jendele, l,{dUter, etc, tog vi med ti1 vort nye Hjem 1 Wayne.

C.P.R.1 r\aboer og Genboer kund.e saa slaas om l{us og land. -- og gjord.e det, af et godt H jårte.

Som Diekson i'Iiels a1tid sagde: at han, og Onkel Peter havd,e meget tilfå1les, saalådes fristedes jeg nu t11rat gae langt hEtsXE hljere tilvejrs. Jeg gik langt over Onkels Hoved.r. Jeg valgte l{ristian II. Kristiern og jeg har meget tilfål1es: Vi havd.e begge siddet under .§,dam - den gamle Eg d.erhjemne. Yi blev begge misforstaaet af vor Samtid., Vi holdt osr efterhaanden, begge lidt for langt til Yenstre.

Yi stred. begge, imod- hver sin utaaleJ-ige liaand.fåstning. Kristierrr foranstaltede det Stokholrnske Blod.bad.. Jeg foranstaltede det Stenstrupske Blod.bad. , nbjagtig fire hund.red.e og ti Aar senere, sanroe Dato, da jeg fik llulekristian ti1, at halshugge a1le llarrne-IIlnes Efterkon'nere, Kristierns itred.erleg endte i Slnderborg Slot - mit, i Jewel Minelejrl For sid.ste Gang, flr lilbagetoget, Bik jeg omkring paa Stenstrup Marker. Jeg kendte hver Sten, hver Tue, hver Ud.vadslaning. Jeg dvåIed.e Iånge ved tri-11iekåret - ved Brfnd.en. Jeg fulgte langsomt Bøffe1.stlen, i hele dens trångde, langs Foden af Skraaningen. Yild.e de vilde.[.nd.ers Reder nu blive skaanet? Nåppel Yilde Tigerlil1-ierne blive skaanet?

Jeg kunde lnske, åt sidde lidt paa Stenen ved llglekllden; men baade Stenen og Kllden og eventuelle Ugler var 1nd-e paa Syvrog tilhlrte nu 0nke1 Peder.

-rgoJohn Ud.nark kbrte os ned. til vort nye Hjen - Huset, der ikke var ringe. Bfrnene - Esbern, Ernst og Kirsten Eleanore anede heldigrris knap, hvad. der var sket. l,{arion saa lige frem, og någted.e, at se

tilbage. rrDet

skal nok gaarn Trlstede

Jeg.

:Yi.1?i1?9?: : svarede hun.

Et Par Dage efter kSrte SoLdaten over Marker og Hegn med sln fractor', spåndte for, og s1åbte stenstrup slot over ti1 hans egen Farn.

Vi hlrte senere, at

Onke1

Peter b].ev rasend.e over en saadan

Fråkhed.;

tfJeg

kut selv hat brugt d.et tiI tjenestefolkenert retfårdig l{arme.

sagCe han

i

-II,,t

1,-x,'"ui*.v5'1

tild$tel-s+sevnen i_ enhveq Fo::n af livr €r vidund,erlig.

Den nenneskelig" Titråffiå""rn" er en versignelse.

I T'iøet, af nogle Dage, var det egentlig ikke saa galt, at våre tråI. Cecil korn ikke saa ofte at stirue paa mig - d.esto oftere kom han for at und.erholde i,[arion, naar jeg arbejd,ede. Ilan gav Smaaqlnt til Blrnene, og var .yd.erst opmårksom overfor hende. lian fortalte hend.er åt han satte Pris paa L{aaden, hvorpaa jeg udflrte nit Årbe jde, at han havd.e i Sinde, at forfremne mig - maaske endog ti1 den mwst betroed.e Stilling, han kund.e finde. . n6d. ,- tilsyneladende denne fristend.e Udmårkelse . illarion Cecil korn over hos rnig en Dag, og gik lige tl1 Sagen.

Iian havde besluttet, jeg skulde våre Nattevagt ved. l{inen. Jeg skulde begynd.e hver Aften KI.8. Jeg skulde udlevere Krudt og Dynamit ti1 Natsjakket og jeg skulde starte den lil.le VentlLator saasnart Mand-skabet var gaaet ned. Ellers for Resten ho1d,e Øje ned Yirksomhed.en lgennero Natten. Jeg skuld.e tiltråde mj-ne n:re P11gter, i en meget når Fremtld. Fore#blg fik jeg en ntr'orfrennelsen - jeg skuld.e skovle Ku1 i tsanevogne sa:nmen med. en lJkransk l4akker, ved Navn Steve Patrowskl.

Steve og jeg blev.,hurtig Vennerr og hver Gang der var en lil1e

-ryJ.Pavse, fortalte vl hinand.en om vore Genvord.igheder.

Steve havde haft en 1i11e Forretning i Calgaryr o8 alting gik d.ette hås1ige, mårkelige skete, i New saare god.t for ham, indtil York. De fleste af hans Kund-er blev arbe jds1"dse. Steve gav Kredit en [1d til hans bedste Kund.er; men Enden b1ev, åt han maatte folde saxrmen, og gea fallit. .Teg spurgte onr hvordan han havd,e landet Jobet her i 1Ya:fne r oB han fortalte, d€t var fordi en af hans Kund.er kend.te Cec1l Brad.ley personlig, og engang da Cecil var t Galgarv, tog d.enne Kund.e ham med ud. til Steves Hjem. Eradley fik Åftensnad.r oB blev ti1 over l'1lidnat,. Da han Bik, havde han sagt, at hvis Steve nogensind.e kom i Kni-be, kunde han altid. våre sildrer paa et Job i Jewel l'[ine.

Steve PatrovrstK&oe" arbejdet sarl"nen nogle Dage, da han invitered.e Marion og nig til at bes/ge dem. tre boed.e i et 1i1-1e afsldes Hus ved. ,"fayne Aa. Yi korn, og blev hjårtelig modtaget. Steve presenterede os for Konen, lena. Jeg blev forbavset, d,a jeg saa, hvor smuk hun var.

Ilkrai-nske Kvind.er er ofte ualmind.elige Sl#nhed.er; men lena her, var absolut en sanselig Aabenbaring. Hendes i,{anerer var lidt fri. Ilendes Tale vovelig. l{un mi-nded.e nlg, om en k18. Skuespillerinde, jeg var OlAefig forelsket i, som SoJ-dat; nen aldrig fand,t l/lod. og i'tandshjårte ti} at fortåIle d,et.

Yi fik Kaffe ned Kager og trikdrr oB Lena smilte bed,aarend.er og sagd.e, &t I,il#ren var I#bt med hendes egne lom:nepenge, og hu:e vedblev at presse der var flere, hvor d.e kom fra. lena blinkede skåIuskt.

Yi sagoe Farvel og Tak temrnelig tidligt. Baad,e Steve og jeg lnskde at faa lidt Slvn, flr Kulskovlene skulde igang igen.

Der gik et Par Uger, hvor min Diarium ikke har s''mderligt at benårke ud.over Kulskovling og Tråthed. Det l-vkked.es mig, &t skrive, og sende, to Yexlende Enner til Pioneeren; nthi kend.s for Reto og nJu]-etankertr.

Den fenrtende December kon Steve ikke paa Arbeide. Jeg fik en llalvindianer som li{akker. Skovlingen blev kort. Dagen indhold"srig.

Man fandt Steve i en tom Banevogll.

Han havde hångt sig. llget Yar overstånket med. BJ.od.

Jewel l,{inen blev standset alle Arbe jd.ere sendt hjem.

Cecil Brad.ley var ilcke øåg se1v. Den selvståndige, alt dominerend'e

Cecil , opffirt,e Sig,

Som

var han en Kristen paa Arenaenrventend'e Paår

-r92-

at trfverne blev slupne 1dse.

Detr:. lokare Politi kom, og forvissed.e sig om, at liget var koldt, samt at d.er ikke fand.tes Saar el1er låsioner noget Sted, hvorfra Blod.stånket kund.e stam:ne.

IuI.r. Cook - lJiineejeren - var imidlertid gaaet ned tll Steves lljem med. det ubehagelige Hverv, et forberede i,,{rs. Patrowski.

Ingen svarede, da han bankede paa.

Han bankede ved.blivende og forgåves. Gard.inerne var trukket for Yinduerne, sea han krrnd.e ikke kige i_nd.

Politiet spaångte Dfren oB saa et Syn, saa selve det Canadiske rid.ende, kongelige Politi, forfård.et veg tilbage.

Den s\lnne Lena laa paa Gulvet med en bLodi g Øxe ved Slden. Der var BIod. paa alle Yågge og paa troftet. Det slnd.erhuggede legerne Daa i en Blodpdl, der skjulte hele Gulvet. pksen var fald.et igen og igen Iånge ef ter D/d.ens Komme.

De brustne øjne stirred.e imod. Loftet. !et ver en alvorlig l{istorie. Flere og flere guld.tressede l{errer ankom - fra Druoheller - fra Calgary.

Der blev nidlertidig For[lr. Detie fandt Sted. ind.e 1 i'Jir. Cooks Kontor. Fredsdoirrneren i Wayne, Mr. Blair, var selv l,{inee jer, og d.et er muligt, at Sagen maaske kunde bl1ve d.ysset ned; nen uheldigvls tilMrte d.e Lrkrainske Fanilier i l?ayne en Organisation, under Navn af rUkrainsk Farmer og labour fempel Assosiation - forkortet ti1 U.F.L.I.A., og Eormand.en fra d.enne loge ankorn fra Calgaryr oB nedlagde en skarp Protest åmod enhver Ned.d.yssen.

I{vad. der gik for sig, bag de }ukked.e Dlre, under Forhfret, fik v1 Alnindelige ald.rig rigtig opklaret. Yi levede i den haandgribelige I

Yirkelighed.

Jewe1 ldine genoptog Arbe jdet.

Cecil Bradley forsvandt i to IJger, og ko::n tilbage lgen son

en

vingeskud,t Krage.

Jeg beg;,rnd.te nit Arbe jd.e son Nattevagt. Csell beslgte ald.rig ifiarion mere - hverken ved Dag eller Nat. En Sp/gefugl, skrev ned. Krid.t, paa Banevognen, hvori Steve hångte

sig: rfA man hung himself in this carli Banevognen - N 291997T rul]-er rime]-igvis

stad.ig omkring paa Baneskinnerne i Canad.a, med KuI, IIved.e eller Kreaturer -- og med

den

-T oa-

o-edste Samvittighed af Yerden.

, Det vared.e ikke 1ånge, f/r vt begynCte at f{le os hjenme, lb1and.t a1le sisse forskellige, ubegribelige Frentoninger, der tilsanrmrn -/ en idinele jrs tsorgerskab. udgdr ler var nu gamle Kayser og hans Hund.. SIin Rol1.ins og hans lIugtand..

Gamle Gaze og hans Kone.

HeIe Tilvårelsen i- L,ejren drejed.e sfig om Betalingsdag. Paa Betalingsdage havde alle Penge.. Ingen var fedtet den Dag. De fleste fik Kapitalistn:ghker, og opf/rte sig nåsten som Kapitaristsnud,er..

Dagen efter var lid"t anderledes. Xa begl.'ndte ?oIk allerede at Iågge Planer om nåste Betaligsdag.

Farnerne haabede paa nåste Aar -Arbejderne paa nåste Betalingsd.ag.

Bef,alingsdagene var ald.rig tråttende ald.rig kedelige ald.rig ensformige. Der var Forskel. l{u f. Exp. ganle Kayser o,s hans ilund - en kvik, 1i1le Foxterrler.

De fulgtes altidr P&a Betalingsdagen, ned ti1 Rose Deer Ilotel plstue, og d.rak. Iiunden labbede fra en und.erkop, og Kayser slrgede for, at Koppen var fyldt op. ltlaar de henimrild Aften kom tilbage, beg-mdte Spåndingen.. Bfrnene ventede altid paa Kaysers lljemkonnst. Hvis Hunden fdb vea Sid.en af d.en vaklend.e Kayser, var Dagen spoleret; nen - naar Ilunden Ut uawea Kayser, med Nåsen op i d.en kayserrige Ende, var d.et et usvigeligt iegn Få&r at Kayser havde lavet i Buxerner og Yentetid.en havde ildre våret omsonst.

Slirn Rollins var lejrens stlrste ØgnhaIs. landen sad. i venstre Side af llnd.ernulden, og stak trod.sig i Vejret, lang, brun og kru-u. Slim und.erhold"t ofte med, hvorfor de katolske Pråster brugte Latin i Kirkerne. Det var simpelthen fordi, de stod. der, og skåId.te i'fenighed.en llåder og -Ere fra. De stod der paa Pråd.ikestolen, og raabte paa latin: ilI satans forbandede Lud.dereJ Ad l{elvede til med Jer I Kraftid,ioter og l{orekaf le! Fanden tar jer allesammen, Arneulrt En Aften da slim og Konen kon og beslgte osr pralede han med, at d.er ikke fandtes nogen Slags Målk paa Jord.en, han ikke havd.e smagt. llan remsede op: Komålk, Ged,emåIk, Hoppemålk, Somålk, Faaremålk, Kanin -måIk, Ilund.emåIk, Kattemålk -- Slim var ved at Wye i Staa. ilRottemå}kr hjalp Jeg. " Lfr^^

I

D

-T9 tf

fulusemålk?

4-

ff

nYesin

Jeg tår:J<te mig nKvind.enåIk?

om:

tr

SIim blev rld A Ansigtet og saa stJaalent paa l/larion. Han rysted.e

ivrigt paa lIoved.et: nNo oh noi Not that jtf Det tog Jeg spurgte ham dar oB han var flasket op fra lille? lid.t lid., flr' Slim fatted.e Finten, og tilstod, at han saa altsaa ggæ havde srnagt Kvlnd.emåIk.

IIrs. SIim

peged.e

Fingre af

ham.

Ilver Betal-ingsdag fik gamle Gaze 2 Dollars af Konen, frivilli-gt. !et var hans personlige Be#nningrfor to Ugers stadigt S11d., 500 Fod. und.er J'ord.ens Overf }ade.. Denne Sum representered.e sarune Yårdi son 20 GIas ØI; men for gamle Gaze representerede 20 GLas Ø1 sarnme Yårdi som tyrre tusinde DoIIars, for de satte ham paa lige Fod. med Canadas General Gouvernlr',.

Naar d.e to Dollars var brugt, trilg gamle Gaze ildce inod. Ord-re fra hverken tstrd. eller Mand. -- 11dre engang fra hans egen Kone, som pligttro hentede ham hjem, na3r hun nente, fidens Fy1d.e var korn:nen.

De kon da, Arm i Arn, igennem lejren. Engang imellem tl-ij een af Gazes Slåber langt forud., og Konen $b og tog d.en op, for at såtte men gamle Gaze vilde ikke staa for dette. I{an satte arrigt l{osesokken ned paa Gruset i Trods.

Såt Folk i lejren saa, at Konen hjalp ham S1åben paa?

Hun maatte da ydmygt såtte Slåben foran ham, og Gaze stak personlig, selv Fod-en 1. Saa gik de et Par Skridt 1gen, til den and.en S1åbe rÅg d-en paa Fod.en

igen;

df, og Forestillingen gentog sig.

Naar d.e kom hjen, k}åd.te Konen ham af r og lagd.e ham i Seng, ned. en Yarmedu.r:k ved Fldderne.

Bfrnene g1ådede den altid

t1l

Gazes lijemkomst.

-IIIKaj, Anna og B/rnene flyttede ind i }labohuset.

Kaj var lØOeniravner - Anna fra Ringi#uingegnen. De havde forslgt at Earme at eje en Garagel men Tiderne var iklce gunstige for nogen slags Forretning i mindre Sti1.

-r95Kaj havd"e llovedet fuld. af rdeer, allesamren pa1 lyårs af det be$taaende. Der var den Ejendonnelighed. ved Kajr åt han grinte af here rilvåre1ser1. Gik det godt, grinte han. Gik det ga1t, grinte han al1er:nest hjårteligt.

"Jeg gik sgut faltit med flyvende Faner og l{orr:-rnuslk! pengene gik ad Helvede tfiI; nen jeg reddede Årenl n Kai elsked"e klassisk Musik. I{an elskece at organisere parader.

Han elskede at våre l{ovedtaleren, naar d.er var l,Øeer - Kaj var selvskreven, som Fornand.rfor de Arbe jds$ses Fagforening, der rige var organiseret. ljlest af' alt erskede Kaj, at smid,e en skruenlgle i i*{askinerietr naar han nente, at Fattige, Syge el1er ganle Mennesker blev uretfårdigt behand.Iet af 1okale Bvrigheder.

Kaj hadede enhver trorn af Status quo.

Paa en eIl-er anden l,/Iaad.e havde Kaj fa:tet Nlrs orr at d.e Slaviske Familier I wayne, samn:ren med ungarerne, forr$ngst havde oDrettet en lrlusikskole for Blrnene. De holdt Skole i et lavloftet, stort Skur nede ved Aaen, og Kaj fik mig halet med derned. en Aften - nårraest af Nysgårrighed..

Slaviske l'lennesker - og ganske sårIig L'ngarerne, er f/dte ynd.ere af Sang og i,,{usik.

Yi fik en yderst varm L{odtagelse af Bestlrrelsen, da vl kom; thi i Wa;me io'finesamfund var d.er Forskel paa Fo1k. En Uordepropåer og en Mellenaeuropåer krrnd.e nok:- staa ved. Sld.en af hinanden og skovle Ku1; men ikke ret god.t sid.d.e ved §iden af hinanden og drikhe ØL i Rose Deer Hote1. 0s, der }<om fra Storbritanien og Skandlnavien, var hvide Månd. -- d.e and.re var Bohunks, Urlrlige.

Begge Samfund betragtecle det, son den naturligste flng af Yerden.

I(aj hadede det'r,e Forhord.r og d,et var netop Aarsagen ti1, at han fristede nig ti1, at gaa med harn til l,{usikskuret. ler var 20 Blrn i a1le Aldre. De fleste havde Viol1ner, der var enkelte .'{andoliner og to Gultarer.

Bf rnene blev lidt und.selige, da vi to fra Overklassen kon, for at hlye deres lllusik.

De var ved. at myrde Johann strauszr og d.et lvkkedes.

Diriktlren var en ung Fyr, der rimeligvis kend.te lidt 1heori; men son Kapelmester var han umulig. IIan var 1fård med at inddve nKrrnstnerlivd enstemnig.

Flere af Bfrnene havd.e en fin [eknikr og 1åste fra Blad,et; men

_r 96_

ald.rig havd.e jeg tånkt mig, åt skulde korme tiI at hlre denne guddonn-elige Yals, som en Dfidsrallen, sIåbende, sovende, slinet. .Teg hviskede tiI Ka j, at med d.lsse Blrrr vilde jeg våre i Stand.

tif,

at våkke Johann op fya d.e DÅae, mens d.et end.nu var Tid. ØjeUfitkelig foer Kaj paa Bestyrelsen. Der bl.ev snakket S1avisk, Engelsk, Ungarnsk og Dansk, og d.et- end"te med, at Kaj laante ntlg 111, d.em, som Kapelmester, paa PrÅve. Jeg bad on en Kopi af Yalsen, og uens ffayne Konservatorium fortsatte TJnde:rrisningen, LÅb jeg hjem og prod.ucered.e en Iransskription for en Obilgato til Violin, samt for nogenlund.e tilfred.sstillend.e Bas og Contra Dele for Gultarerne.

Da jeg kom tilbage igen, valgte jeg d.e to bedsteXrrxTIi6irrxE6XE Yiolinspillere, og gav d.enrog Guitarerne deres Seorer. Vi gik f3.ygtig igennem Introduktionen. Forbavsende hurtig og 1et kendte hvert Barn ci v4rf

n

Dor* 5q!

val

muioldt jeg en Tord.entale: Strausz havd.e sateme punkteret disse Noder, og sat d.isse Pavser, f ord.i d.e skulde respekteres i lfaar Johann skrev fff , mente han sateme ikke pppJ Nu kon det store fl;etfiA, hvor jeg slap min Kvartet 1ls. Det gik helt god.t; men jeg stand.sed.e dem hyppigt, og lod dem begfnde forfra igen. Jeg anJ-agde et skråkkeligt utilfred.s Ansigt, son jeg havde set Leopold Stokowski g6rer oB konnandered.e om 1gen.

Endelig Iod. jeg dem 1,6be hele Introduktionen igennem - nogenlunde i Straus-zrs Aand..

Jeg stod. foran d.em med fågtend.e Arme et Ansigt, skiftevis truend.e, kålent e}ler bege jstret. B/rnene var nere forbavsede over Prestationen, end jeg var.

Bestyrelsen omringed.e Kajr oB han solgte -mig til d.em paa staaende Fod - tryd.er og lyder og det hele. Ingen spurgte ora skjulte Fejler.

Overklassen i Wayne bifaldt ikke dette. Det var fomådderisk af migr som hvj-d Mand, at spi11e med Bohu:rkblrni men, som [iden gik, kom d.er flere og flere BÅy:n med. fra Arbejderaristokratiet, og i Aarenes IIU trotd.t trVayne Bfrr,.eorkester store k]-assiske Koneerter i alle omliggende Byer'.

lakket våre Kaj I

-T970m Sommeren

gik Kulproduktionen i Staa.

talingsdagene ud.eblev.

Der var ikke Brug for Nattevag-b.

Folket k:rurred.e ikl<e aLene i lYayne over heJ-e Canad.a. Ikke alene Arbejderne, ogsaa Farnerne. Der snakkedes lnÅif on Revolution, Der dannedes mere eller mindre revolutionåre Smaasanfund i a1le Industrlcentrer. Farmerne lcrurrede hl jestr og mest aabent, for''. de betragted.e dem selv, som staaende paa et hÅjere Trln. De var ikke Arbejd.ere, d.e var Arbejdsgivere,r og mente ve1 sagtens, &t selv om det var naturligt nok, at Arbejd.erne suIted,e, var det nårmest si-nd.svagt, naar d.e besid.d.ende Klasser sulted.e med..

Presid.enten for de forened-e Stater, IIoover, havde forlångst 1ovet, at d.e god.e [id.er var l.ige om lljlrnet. Canad.as konservative Prime MinisBe

ter, R; E. Bennett, havd.e holdt Yalgtaley ffy Yalget, som Karl Marx ikke kund.e har gjort bed-rer og lovet stadigt Arbe jde for hver eneste Canad.lske Borger i aI Evighed., blot ved at stern:ne konservatlvt.

R. E. Ben:net loved.e at skabe Jobs.

Han ho1d.t Ord !

Ilan doblede Politist;rrken, nens Folket knurred.e videre.

Et helt Banetog organisered.es ude i Vancouverrved Stillehavetr oB

tusind.er af Arbejd,s$se fik frl Transportation tiJ- Ottawa, for at faa Soretråd.e hos d.en Mågtige. I Regina blev Toget og Foretagend,et stoppet af Mr. Ben:retts Gendarrnere, med. d.ragne Pistoler og l,{askingevårer. En

enkelt Arbe jd.er, d.er var lidt langsom til at fatte, blev skudt. Harnen steg i alle Samfuld.slag over det ganske land.

Canad.as konservative Regering fandt pe&r at fodre de El.endige.

Fattighjålp, i Sorn af Klipfisk, rlged.e Sild., Ost og tlrve Blnner blev smidt i lruget for enhver, der vikde åde ogrnotabene, v&r vårdig Selveste Onkeln Peter hentede ha?rs Klipfisk. Selveste vor lar hented.e hans Si]-d..

Gamle tr'rederik garentered.e EUr at der vilde blive Krig.

Hver Uge kom de nlie lIerrer fra Dnrril:eller, for at se, rned egne øjrre. Det var ikke enhver, der kund.e faa l{jå1.p. Folk rnaatte sand.elig

kur:*e bevise Elendigheden. Der var et Par'Smugkroer - der var Bråndevinsbrånderen Bay1ey - der var Huset onne bag Harnnllton Minen, hvor Mary, Fanny og Sussy boed.e. Joh - man holdt sand.elig fiinene aabne, saa lngen Klipfisk faldt 1 S\ld.et paa ludere og Brånd.evinsbråndere,

selv

om d.e hver lvlaaned,

årligt betalte

d.eres

tribut til Politiet.

-r98Ivlrs. Orlando mangled.e rnere, end. riged.e Si1d. Hun mangled.e Undertij; men slqdndt hr:n kunde beuiser åt hun hverken holdt Smugkro, Brånd.evinsbrånd.eri eller Glådespiger., rystede d.e y#ie Herrer brutalt paa de vi-se Hoved,er. Mrs. Orlando stod for Skranken. Saa drejede hr:n sig om, tlfteAe Kjolen hljt i Yejretr og viste l{errerne en sård.eles veEskabt Ende med. store, riae Bogstaver paa tvårs:tFinest fIour.tr ft irett Brud.efllge blev någtet Klipfisk.

En Spion havde slad.ret.

Aah - d.et havde våret saadant et herligt Po1akbry1lup. Der var ingen Mangel paa livselexirer og Festnixturer fra Bayley Establissement sand.elig noget helt andet end. Bryl1-upet i Cana. Spionen havde grln af l'{isund.e}se iagttagef HÅjtideligheden igenrem Yinduet. I{an blev Yidne tiI en ejendomnelig Turdans. to store Tampe greb fat i hlnanden og reri og sled i ilaar og Tlj. Snart deltog alle mand.llge Gåster 1 den smukke Kvad.r111e. Klyngen trrnled.e on paa Gulvetr og vå1tede Kakkelovnen, der smad.red.es, i- en våld,ig Sod.sky. Fire af Herrerne greb nu hver et Kakkelovnsben. Vild.ere og vild.ere gik Dans€rlo Brudgomrnen trak en Kniv, som ved en Svårddans; men fik et Kakkelovnsben i Nakkenr og lnklinered.e gratidst helt ned tll Gulvet. Nu hvirvled,e Bruden med.; men d.a kon Politietr og spolereae t[dlleturen.

Nu -- efter d.en sfd.e KUe kom den sure Svie. I{e1e Brudef/lget Iystes i Band.; thi, som de hlje Ilerrer ganske rigtig fand.t: Hvem d.ef har Raad. ti1, at slaa saa d-rabeligt i Suppen, fortjener sandelig

lngen rÅgede Sild

leo Olsen, lige anko-.rnen fra nan:nark, der fortalte om Bedstefars flrste Bes/g hos Datteren i KlOenl:.avn. iivordan han srrntes Det var

om llovecstaden?

tJoh -

var d,a helt morsomt; men jeg kar sgutte lite d.isse hersens Tråk og slip Indretningerl .[eg kur sgutte vånne rnig tiI at skire paa Maskine slet eite inCe i lejligherenlil tfråk og Sl1pn var ukend.t i Jewel. Ethvert respektabelt Hus i Lejren,hatde et respektabelt Nbatbrftshus ibag. Disse, snaa, hyggellge Ornamenter, var Genstand. for Ungdonrnens Opflndsom.hed, som id,eale Ofre, naar l{aloweendagen kon - en l,fiellemting imellen Nytaars1.l jer og Fas te

d.ed,

lavnsspillopper.

Der

kund.e og burd.e skrives en Bog, oro itØdtlrftshusene i Jewel

-T OQ-

trejr -- ja 1 inayne By. Ilver eneste af dlsse smaa Retirader, havde Personlighed.. Hver eneste een, ejed.e sin egen Hlstorie. Ikke to af d.en, var €rrSo Yaremårkerne var, med uregen Omhu, skaaret i Dfrene. Der var l{aaner, Kors, Iljårter, Firkanter, Der var R.ud.er, Spar, R1-,6r og frekanter.

Folk skul-de har luft.

Man kund.e pege paa et bestent WÅatÅyttshusr og sige: nDer bråkkede Kayser sig, paa Ve j h jen fra lIotelletl n Paa et andet kund-e man pege og slge:nDer hold.t Agnes åg Bi-1l Ståvnenlderttf Paa et tredie: tf ler tåved.e Ormen sin Konetrr Paa et f jerd.e; rDer vold.tog Danlel lillepigen fra Bagerietlt Men, d.er var to Ubehageligheder d.isse Smaahuse havd.e til-få}les: Den, ene var, åt i Yinterens bidende Frost, frÅs menneskelige Efterladenskaber'I jeblikkeligt, i Ealdet ned., og dannede hurtig nlle, tynd.e og skåve Pisataarne, der groed.e med utrolig Fart: og skålmskt rakte op over, hvor C.e egentlig'nirte hjemmer oB gjord-e a1 Sid.den unuligt.

Der rnaatte språnges.

Det andet ubehagellge var, at man hver lllorgen efter Halloween,

fand.t alle lildtlftshuse styrtet i Grus, e}ler rettere Sne. L{r. Fowler, o.er var en flnere ir'Iand, beslutted.e at skabe ø1g et Navn, ved. at blive d.en eneste i Jewel L,ejr med et saadant Hus paa rette &dt ifafloween i,,lorgen. Iian tog et Hakkeskaft l Haandt oB stod Skild.vagt ved lfuset. Men, d.a det blev heninod. .lrlorgenstunden, og l,tlr.

Fowler var ved at fryse ihjå.I, sneg han sig, blot for en stakket Stund., ind i (dkkenet. Knap var Klkkendfren lukket efter ham, fÅv Skild.erhuset fald.t.

Aaret efter lagd.e han en ny Slagp1an. Denne Gang tog ivlr. Fowler t:r'i<ke låpper med paa Yagt - og d,enne Gang satte han sig i }luset. llan maatte ikke vente 1ånge. lidt flr :{idnat fa}dt l{uset,ned DÅren ne

d.ad,

t..........

En Mils Yej fra iTayne laa Indianerlejren. Der boede Smoky og Shorty, begge Halvind-ianere. En Slndag Formidi-ag fand,t de, bag d.et Iil.l-e }lus , en Snogere d-e r oB hele Forniddagen gik ned at slaa Snoge ihjåI. Der var Snoge i alle Stfrrelser og Farver. Enkelte undgik Skåbnenr oB slap våk. !e to Helte gik ind og spiste til Midd.ag, og da de kon ud igen, forsvand.t Shorty ind paa d.et' lilIe nJ+". g66ftr7 s&e tankefuld't efter

JiIEX

-200ham, og undfanged.e en glimrende Id.e. I{a n farndt en IiIIe Kvist, listede sig hen bagved. Husetr oB stak Kvisten ind. lgennem en 1111e Aabning ibag - han berlrte Shortys Enderaah saa 1et, saa 1et.

Shorty sprang op - vi1-dljet. Han smadted.e Dlren Us fra Eå.ngsler og Krogr oB tog Flugten rned. Buxerne paa IIBIerl€. Shorty fa1dt, sprang opr og faldtrigen og igen.

Smoky rulled.e om i Omsid.er kom Shorty

latterkranpe.

til Hågterne. I{an sankede Buxerne op. I{an betragted.e Smoky, skulend.e. Saa gik han ind i Elusetr og kom udr iled. en Brldheiv i Haand.en, Man saa S.moky l.bøe ned. igennern.Wa;me, med Short:; i Hålene. Over en Maaned gik, flr Snoky kom til-bage.

I{ermansen solgte K/d.

Han Mbte Kreaturer og Grise af Farmerne og slagtede. i{erroansen rrar e1}ers ikke Slagter. Han var Storklbmand hjenrnefra.

Han havde e jet et Par Blndergaard.er p&& Spekulation, indtil det store Krak kom. I{ermansen kaldte d.et, der var sket nede t Østen, Krakket.

Han efterlod Famil-ien i Darurarkr og rejste ti1 Canada for at tjene Penge nok, saa kan kunde re jse hjem lgen, og lqdbe Klbnandsforretningen og d.e to Gaard.e tihbage xE§i6X. Da Hernansen flrste Gang holdt ved vor.DÅyrfor at handle, og kom indenfor og fik Kaffe, var d.et,som om vi havde kend.t ham i mange Aar. Ilan havd.e arbejdet et Aars lid i Ontarior p&a en stor Planteskole.

Nu solgte han IØa.. Hernansen sagde: rrl Amerika er man altl Aldrig sige neJr ligeg:rldigt hvad. man bU-rr spurgt om - det er hele llernmeligheden! Ilvis en lJland mangler en flmrer, er man EÅmrør - mangler han en Yåverr €r man Yåverttt ilDet var maaske saadan i ganle Dageri sagd.e jeg. ttDet er saadan d.en Dag i Dagl l{er staar I og mangler trÅd. - ergo man Slagterle Hermansen saa op og ned af Marion: {Hvor har.Yorherre d.og våret i godt liumlr, den Dag, d.a han skabte Kvind.enl il Marion rld,mede: rfAah -- Iad. nu våre med den, Ilernansenlt

er

ttNe

jl

Den

later jeg nu litgot

ikke våre med.t En rigtig hirnmelsk

_20r_

Gavtyv, har han våreti En helved.es Filur.ln Marion gav ham et Puf. tt.feg sJmes d.e smaa øjrre ser lidt tråtte ud? Her er et Stykke lever', gratisl. Det maa d.a kunne faa d.e smaa Øjne til at tindreJtt IIårmansen var hyggelig. ilSe leveren - d.et er en. Slags lid.kdbr p&å ForskudJ E11ers forresten

har jeg alt,, hvad. Hjårtet kan begåre -- Korunpe?r Griserunperr Ka11erunper'-- aIle Samvittighed.erne er udsolgtl Den sid.ste Gris jeg sJ.agtede, ha I d-e ingen, Hermansen sneg en li1le

Flaske }ynamlt fra Bayleys Bråd.eri ind,

vi flk en Kaffepuneh: trItIu er vore Genvordlgheder snart ovre,n sagde

og

han.

ilHvordan d.et?* {Ddr er endeli-g en l,{and., der har opfund.et et he}t mlrt System, imod Arbe j ds Ushe d l.il ''IIvem er d.et?n

ffHitleri t

nllvad ved du on llitler?n *Jeg ved naturligvis kun, hvad jeg hlrer; nen , der er nok ingen i Tyskland, der mangler Jobs, efter at liitler tog Ltagten - saa neget

ved jeg

d.al

n

{Mer Kaffe?n ofred.e i{arion. {Ja Tak, min 111}e Perlehfnel Een Kaffepunch er baade een for Ii-dt og een for nege-tli {},4en -- hvor har du d"a aI d.in Yiden frar oB Hitler?tr spurgte Jeg. tJo ser du - jeg bor jo sannen med en Enke, der starnrner fra Slnderjylland, det vil- sige, jeg sover sgu' da lkke hos hendern sagde han, henvenot ti1 ivlarion. nYi sover i hver sit Yårelse, saa langt fra hinand.en - i hver sin End.e af i{uset son vi paa nogen l/laade kan kom:nel Det var paa den Betlngelse, jeg flrrttede indl -- Men altsaa rnin Enke, eller ret'r,ere Enken, faar da Breve fra Yenner og Bekend.te i Slesvig og lIoJ-sten, eller hvor d.et nu er, om hvordan denne hersens Svend, I11tler, har faaet sat Sving i Rubede jsen d.erovreln nDet 1yder jo helt god.tril sagde jeg. *Hvis bare ikke det er Llgn ået helern bidrog ldarion.

I{ernansen kneb Marion i Enden med Yenstre i{aand., og truede skålnsk /- l{aand.s Pegefinger: med lPfre

-202trHov, hovl Mi.n Enke --- Enken lyver lkke; men kon ud og se osr saa kaf I sgut baade faa Breve og Beviser og Enken at set Hrrn har

to Sfnner'. Den åldste, dfirgenr cr a11ered.e re jst tilbage - Hlt1er vild,e vid.st har ham t1I Rigskansler eller saad.an nogetln frHvor bor I?tr tUde ved d.en anden End.e af Byenl Bare gaa ud af Vejen, til 1 kommer'tiJ. et J-i}le hvidt Hus, paa hljre Haand., nred. rldt fag. I kan aldrlg tage fejl, den yngste Dren$ har allerede skaaret et Hagekors i tokr.msdlreni.il Kaj{ og jeg havde ofte arÅftet Fånomenet i{itIer. John U&nark havd.e fortalt os en hel and.en ltistorie oro Yerd.enshaabet Iiitler. John havd.e Iåst Bogen, i.Iein Kampf.

He/ var altsaa en Lejlighed ti1 at tale med i{ennesker, d.er vid.ste noget. IJIed. lJlennesker, der giorde noget -- at skåre et Hagekors i en Retiradedly, var ikke bare simpel lånestolpolltik og Theori. Denne unge l{and.rmaatte våre en hand,lineens -l[and., og god at gåste.

Sanne Aften begav vi os ud, at find.e det 1ille hvide !Ius, med. det rÅae Tag. Kaj og Anna gik med.

Frau Ulitter tog in,od os ved Dfren.

Fitlip Ernst sni-led.e os inrlae fra Baggrunden: iI,agde I Mårke til mit l{agekors?n raabte han. nFil1-ip Ernstrn tyssed.e Mod.eren.. ttDet hedder nu eIlers Svastikarilfortsatte han - nDet er et Symbo1 paa -----r ttFillip ErnstJ lad da nu Gåsterne koqme ånd.enforlil Knap havd.e vi sat os r f/r Enken raabte: Fllernansenl Bring I'laskerne herind.l " Frau r[iiI1er tfrg sit Strikketll op lgen fra Sofaen, hvor hun havd.e snidt det, d.a vi kom. ila,rion saa sig oin; {f bor virkelig nyd,eligt her -- saa fredfuldt -- noget helt andett end at bo i en i,{inele jrl.il nAah jal Det har jeg altid. våret vandt ti1 d.erhjer::nefra. Vi havd.e en stor Gaard., og min &Iand. og jeg elske<1e, at sid.d.e pa.a Yerandaen om Aftenenr og nyde en Rlavinstod.dy i Ro og Fredln Fl}lip Ernst grinede: tOg somnetid.er tog min Mand. sgut merr end. eenln

-203-

tBillip

Ernstln raabteEnken - rÅd L Hovedet.

I{ermansen kom ind med Flasker åg Glas. Han skånked.e op og servered.e.. Han håvede Glasset:

ilEn Skaal for hver iØ i blufård.ige Yaar, n han saa skåknsk til EnkerStrikkepind.ene gik som lronmestikker: 0Spitzbobl tr sagd.e hun smigret. i<aj bragte falen hen paa Hitler. John Udmark havd.e forklaret, at I{itler simpelthen var en Faeist - et nyt Ord - d.er irrente Diktatur af Storkapltalen i Renkultur. John havde ogsaa håvd.et, åt det var mere end sindsvagt at tro p&&r at HÅjfinaneen 1 a1le kapitalistiske ene og alene for trande, kappedes oor at hjå1pe llltler med. aS ruste at skaffe det Tyske Folk mere Klipfisk.

-.-Fillip

Ernst maatte le; ',K%t I da ikke faa ind i Påren, &t lli-t1er ganske simpelt benytter sig af det nye Yaaben, han har opfur:.det? Han laver sgut Grln med.

H/trf:-nanceni IIan tager d.eres Penger og griner dem op i Ansigtetlrt Kaj blev }idt rÅa i Kammen. Det evige Smil forsvand.t: iJohn mener nu, det er det Tyske FoIk, Hitler griner af! Forresten hvad er d,et for et nyt Yaaben, han har opfunCen?i ttPropagand.a lrr

rAah - Propagandal Det er da eJ-Iers ikke noget }Iytl Den besidd.ende Klasse har sgur d.a bornbarderet lfasserne med Propaganda, lige siden Gråkerne opfandt Ord.et, nemokrati ! n Fi1lip Ernst sukkede og rystede paa lloved.et. Kaj fortsatte: nOg hvad. rned. hans bevinged,e Ord i l-te$n Kampf oor at hans livsopgave ert at ldelågge Soviet Uni-onen?il Fillip Ernst var overvåldetl AlCrig havde han tånkt sig, at konn.e til at staa Ansigt til Ansigt, med slig Uvid-enhed. og Naivitet. I{er var et; IilfåIde, hvor baad,e Jehova, Zeus, Jupiter og Odin maatte kånpe f orgåves. i,[en Fil3-ip Ernst opgav ikke saa let; {For Satanl Det er Jo netop hans Truflf Esl At faa Soviet Unionen ldelagtr er jo netop enhver Kapitalists store Dvlm, i-kke? Saa l{it1er skrev d.ette i- hans Bog, for at narue Kapitalisterne, lkke? For at faa fat i d.eres Grunker, ikke?{ fonmelfingeren paa FiJ.lip Ernsts hlJre l{aand., foretog en haand.gribelig Grunketål-}ing. Han fortsatte :

_204_

{Hitler er Soeialist - National Soclalist, for Satanln rMen Soviet Unionen er ogsaa socialistlsk, n ind.sbdd" Jeg. Fi111p Ernst raabte h/jt! ilDe er sgut d.a Kuromr::risterl Yed du ikke det? De lader sgur Jlderne regerel. Fyrrety-ve Millioner Russiske Arbejdere er gjort t1I Slaver 1i, d.e store Saltrainer - Resten er sendt ti1 Siberienln Fillip Ernst raabte hliere oe hljere: nDet lyske Folk er det mest oplyste FoIk paa Jorden. ldu har vi fund.en en Ff rer, der ikhe h,6yey'efter garl,neldags Pattebarnspolitlk/ AIle Hlstoriens Yerdensherredfmner sank i Pldren, det ene efter det and.etl Nu viser Tyskland Yerd.en, hvordan man tråkker en BaJonet ud af B,fven, og såtter d.en tilbage paa B/ssen igenl rt ttFll.lip Ernstitf Skåndte Frau Ufitter straalende. i{urr' rejste sig sllTjgrlf={i{-§'ffExXxfiÅXx gik udr oB hented.e en Armfuld.

Brochurer og Plakater og smed den paa Bord.et. IIun tog StrikketTdjet iger: nDer kan I selv selr Paa Toppen var et Bi11ed.e af Ad.o1f, der smilende gik og gav liaand. til en K1ynge Arbejd.ere, kIåd-t i laser. Der var Kvind.er, med. Blrr: paa Armen, i Baggrunden. AIIe Ansigter var vend.t inod. Ffrerenr sollt EFE]§XX}EX Apostlenes Ansigter er vendt imod' Jesusr P&& Ieonard.o da Vinuirs Mes tervårk, rrNadverent .

Der blev en ubehagelig Iavshed.. Enken slog ud. med l{aand.en: rlås selvl n Kaj re jste sig irnpulsivt og hurtigt: "Jeg gid.er sgu' ikke rÅre ved d.en forband.ed.e Propagand.al }tan har vel en Smule sund. Fornuft i Behold.rendnuln nDet er meget lidt dar" grinte Fi11ip Ernst. yi Ola Cod.nat og fak. Frau l,[iil.ler stritkede Jds. l'illip Ernst grined.ergg lLermansen ofred.e en extra lod.d.yl men vi undsk-zld.te os.

Paa Ye j udrgjord.e Kaj Front og iionnlr imod, Retiraden, og raabte: nHeil Iiitlerl r nDet kund.e de da hdre, n sagde Marion.Ka j 1o: nDet var sgut osse i'ieningenlrt

-205-

-IVHospitalet var den smukkeste Bvgning i Wayne.

Det var Minearbe jd.ernes eget Hospilal. Enhver, der havde Job' i een af de suv iuliner, maatte batale e* vist:Bidrag orn Aaret. Bid.ragene blev ho1d.t tilbage paa Betallngsd.agene, naar Kulminerne gik nogenlunde stad,ig om Ylnt€rer1.. Bestyrelsen bestod af ni Arbe jderer og en Minefunktionår, der var President. Det var en temmelig tilfredsstillend.e Ordning.

ligeledes var llospitalets låge l,[inernes egen. Dette var knapt saa tilfredsstil3-ende, for gamle Doktor Iolmie var godt nok et helt Jern, ti1 at_ lappe en Minearbejd.er sam:nen, naar baade Rygr l1als, Arme og Ben var knåkket; men han egnede s1g ikke, ti1 at sid.d.e og hå1d.e llaand sorroe Tlder knap nok, naar med Kv1nd.fo1k, der ingenting fejlede virkelig Forstaaelse trångtes. Naar en Koner og ganske sårlig en Bohrrnkkone, kom, og udlste s1t l{jårte til Dr. folmie, vilde han se lid.t paa hend.e, ord.re hende 111, at råkke Tunge og siger?Ahttt Derpaa, hvls det var om Yinteren, anbefale, at spise Jordbår med. F$d.e. Yar d.et derimod om Sornrneren, ordrede han Patlenten tiI, at ligge i Sengan med. Is paa Hoved.et og paa Br:/stet. I de Dage, var d.er on SorLneren ikke mere Is i lflayne, end der var Snebolde 1 Helvede.

Eblgen var, at iYayne havd.e en sund Kvlndebefolkning, der saa godt som aldrig s/gte låge eller', Hospital, unotagen i filfåIde af ISEEXX f'ld.sler', hvor Doktoren til G&ngåld. viste sig yderst tilfredsstlllende. ivlen hver Soruner, naar Dr. f oJ-mie rrar paa Ferie, og vl fik en Yikar, blev det helt anderled.es. Det mere e1ler nind,re smukke l{dn stormede d.a Lågeboligen, son rrar det til en tyrefågtning i }Iexico.

Epid.enien greb om sig, indtil Dagen, naar gamle Doktor Eolnie kom i-gen. Da vendte Sundheden og det god.e l{elbred tilbager og Wayne blev igen sig selv.

Der gik R'v-gter, at gamle Dr. Iolmie var en Sadist.

Jeg troed-e ikke paa d.et.

Men, d.et begav sig, at Kaj fj-k Overlåben splittet, og Doktoren satte et Plaster paar 08 ord.red.e ham 111, åt komne lgen om nogle Dage.. For nu at våre paaden sikre Sid-e, tog Kaj forsigtigt Plastret af den skågstubbed.e låbe, med, lurkent Vand., lagen fÅr lnarr skulde

-206-

give Wae hos ryrar:nenr og satte det meget uskyldigt paa lgen.

Da han kom ind, blev han venligt anmodet om at såtte slg, og Dr. Tolmie nårmede sig med. Iystne Blikke. EIan greb fat 1 det forrådderiske Plaster, og rev tiI. Skuffet holdt han det slatne plaster i- Haand.en.

Han ,betragted.e Kaj ned ond.e Øjner og ud.en at sige noget tog han et stortr splinternyt Plaster frem, der naaede fra fire xi;- Øye, klaske6e det forsvarligt over saar, låbe og skågstubbergg ord.red.e Kaj til, åt kornme igen - men ikke fÅr om en Uge og ingen ltrarrestreger nåste Gang, tordned.e han,

I syy lange Dage og Nåtter grued.e Kaj for nåste Rend.ez rrous med Dr. f olmie."

Kaj slap levende fra det; men han tllstod alvorrigi: *Det var ikke når saa grlnagtigt, som f/rste Gangjn cTeg'morede mig over Kajs Ned.erlag og Dr. Tol-mies 1rirxnf nen 1 ; I'llayne undgik lngen s1n skåbne langt nind.re Dr. lolmie.

En nag da jeg gik und.er 1'[inetippelen, kom et Strrkke Ku1 fl.zvende ud. fra en sledsker og ramte mig midt i Ansigtet. Da Jeg kom ti1 mlg serv igen, 1aa Jeg i en snehvid seng i itarne Hosoital.

De jlige, hvidklådte Sygeple jersker vinsede onkring rnecl vr:åkkende Ender, d.irrende Bryster og tog Tenperatrrrerr gav Pi1ler og gjorde l{ar af mlne blaa øiE:e, imens de af og ti}, leende og snakkende, jaged.e en liiaal d.ybt ind i Rumpenr påå en eller anden af os l:rkkelige Båster, son laa d,er og 4ld Livet, ve] vld.ender a't Ulr,kkesforsikringen i Ed.monton naatte batale ?ildet.

Alting gik saare veI nogle Dage. ldarlon kon hver Dag og ynked.e mig: ilHvor er det Synd for digrt sagd.e hun nAah sludoerJ Det er ingentlngr* svared.e jeg stort, som en Helt fra itedenold, mens mine øjne fulgte en 1il1er' lyshaaret Sygeple jerske d.er vrikkede forbi. let var herllge Dage. X{arion kon hver Dag, og beundrede min ufattelige lapperhed - og naar hul ikke var der, kom den 1111e llrshaared.e og tfrrede sved.en af min tÅyre pande, redte mit l1aar og tog min femperatur - der sonuretlder gik hl jt.

Men -- saa oprandt Slndag l,{orgen, og }r. Tolnie kon paa hans yisitation. iian r/g 0igarr og var alvorlig. I{an gik forbi nin Sehg, og jeg drog et lettersens suk - nen saa drejede han ornkring, og saa betyd-ningsfuldt paa mig. Ean olj'ede sig 1id.t, og tog fat i mi-n Nåse med [l jre Haand.s Tonr".nel og Pegefinger.

_207_

Tivolis Fyrvårkeri sprang ljeblikkeligt

op for mine fijne.

.Ieg gisped.e. trBroken

Noseirt

Ud"Urld han g1ad.

Dr. To1nie lagde Cigaren paa Bordkanten, satte sig smilende

paa

Sengen, og angreb lIåsen med begge Hånder. Stjerrrer og Planeter fl'ii vildt omkring, over nit Hoved.r. Der var lngen afstulme Baner. Alt var Forvirring og Kaos., saad.an maa det har set ud, flr Gud skabte Ord.en 1 Him:nelens Befåstning.

Dr. Tolmie havd.e, i lågevidenskabens Interesse, helt glemt Cigaren.

I{ver Omgang han d.rejede nin Nåse - hver Gang han skuppede den op eller ned., flltes det, som om mit lloved.t var fu1d,t af knuste Skårver. lidt efter 1id.t saa jeg, ingen klare Stjerner mere - kun Stjerr:etaager, i'[ålkeveje og Kouethaler saa brede, at d.e skjulte hele trirmamentet..

Da jeg kom ti} Bevidsthed igen, var det hen paa Eftermldtlagerrr i{arion stod. grådende ved d.en ene Slde af Sengen - den I:rshaarede stod smilende vad. d.en anden. De var begge sfde.

Dr. Iolnie var forlångst gaaet. Krrn den bnrne plet paa Bordets Ii{armorplade viste, hvor Cigaren havd.e ligget og bråndt sig selv til alae, mens Dr. ToJ-mie gav nin Nåse et klassisk Pråg.

Da jeg, efter 2 Ugers tr'or$b, fik Lov at gaa hjen igen, var det paa den Betlngelser åt jeg ikke maatte begrmde at Arbe jde f,6r om tre Uger Eæ. Dr. lolmie havde send.t i{ed,c1elelse ti1 Ul"vkkesforsik-

rlngen i

Ed.monton om

mit filfåld.e,

sagd.e

begynd.e at rul-le ind. ivlen der kon ingen Penge. Den ene Dag

han. Pengene vilde snart

gik ef ter den anden - stadig i-ngen Check. ,feg klagede tiJ- Dr.Toknie. Ilan 1o af nlg. Jeg spurgte, on han havde send.t R.apport til Ednonton. I{an jagede mig ud.

God.e Raacl var kostbare. Jeg opslgte mi-n ganle Yen, Josef \[c.

Phee, d.er nu var bleven Fagforeningsformand. Josef saa fiffig ud., og sagde , at for et Par Glas Ø1 tunAe jeg faa hans Få.tter, lavid ivIac. IJlillan ti-1, at tage Sagen i llaand - og Josef garanterede Resultat. lavid. Mac. IJlillan var fra Nova Seotia. Iilan kunde vist hverken låse eller skrive. I Regelen var Dauid fuldr og han arbejdede saa godt som aldrigi men Konsortiet der ejede Jewel, saa igennen Fingre med. a]le hans }feritter; thi i-ngen kunde spytte saa langt ud. over Gulvet, imel3-em fånd.erne, ved. Fagforeningsrdderte i- Yad.skehuset

-2080n Slnd.agener oB ingen kund.e, son David, svinge Stenninger og Overbevisni-nger; naar han hold.t sine berlmte TaLer ved disse l4dder-.

Mineejernes Bestyrelse benytted.e,' sig a1t1d af David"s Talegaver, Ixaar der skulde forebygges Strejker i den travle Vintertid. - el1er faa .dem udsat til- om Soraneren, naar i{inen al-lågevel 1aa 1edlg. lavid blev ligeledes altid benyttetraf selve Fagforeningen, som Representant, ved. stfrre udenbys Konferencer. Fllgen b1ev, et han 1 Aarenes tlø blev kend.t med. en Masse indfl:rdelsesrige l.rlånd a}le Sted.er i hele Provlnsen Alber-ba. David kendte d.eres S stårke Si-d,er" ogr ganske sårlig, d.eres svage som ingen anden.

Da jeg fik foretrå.de hos d.enne betydelige Mand.r og loved.e ham FL og grfnne Skove, spyttede han långere, end. jeg nogenslnd.e havde set tilforn. i{an tog n1g om Skuld.eren, og vi gik ind i Jewel Minens Kontor'.

Den 1i11e, sure Stenografer var vandt tiI, at slrge for David.s Korrespond.anee, saa d.a hun f:.k ØJe paa os, satte hun nyt Papir i Skriveraaskinenr oB saa forventningsfuld-t paa Davi-d.. Dokr:-qrentet blev ad.d.resseret til Presid.enten for Albertas Kulminearbe jd,eres Ulykkesforsikring i Ednonton.

Nu begyndte Verdens rnårkellgste Diktat.

Det var kort og

byd.end.e I

I store Tråk: Her er en tdand. - Karl Dresen - David I{c. ,',ti1Ians d.yreste Ven, som har faaet Snyd.etrået slaaet i Smad.d.er. Kone og Blrn sulter.. Doktor Iolmie er en Ldgnhalsr og nu er David lic. 'i'.,ilJ-lans laalnodighed kormen tilend.e. llvis ikke du, Bob, ser at faa Blvet pi1Iet ud af Enden, og faar sat Sving i Checkbogen - se saal !

Davids llnd.erskrift lignede et Kinesisk Skrlfttegn. ' Pengene kom et Par Dage efter.

I{ver Fred,ag, i }ange, lange Tid,er, kom min Check fra idnonton: Behag at be tale NIr. Karl Dresen ,$I9 , 50 , Jeg havd.e forlångst begynd.t at arbe jde igen; men Pengene koro.

Jeg begyndte at blive urolig. Yar d.ette mon ikke Snyderl? Jeg var endnu ikke fuldblod.s Amerikarrer. Der var stadig en tirnå Skal af enfoldlg ld.eallsme om.Erlighed og sligt Nonsens i nit Hjårte; men Pengene vedblev at korn:ne, af sig selv, hver Fredag, I{arion begyndte at kalde mig en Storsvindler t og sagde at det var forfårdeligt. Jeg Iaa vaagen om Natten over denne forband.ede

209-

s}mdflod., og en Dag t0g jeg Pennen, og skrev tiI serveste trBobri oor for Himlens Skyld. serat faa denne sprud.lende Pengestrfm standset, der saaledes, ganske og aldelesrvar kommen ud. af Kontrol.

Jeg fik svar pr, Omgaaend.e', at der desvårre ikke var noget, han kr:rrd.e g6re, fbr han urod.tog Erklåring fra Dr. Tolmie r dt jeg maatte begynde at arbe jd.e igen..

Den var gall Jeg turde ikke komne i Nårheden af Dr. [olmie. ler-var kun een Mand I here verden, der kunde red"de mig ud af K:riben. Jeg opslgte David. igen, og for mere Ø! og flere grlnne skove, l-oved.e han nig, dt såtte en Stopper for denne ubehagellge Ind.tågtskilder og de s/vn$se Nåtter.

Det.hjal-pl Om David virkelig standsede Bidragene fra Ulykkesforsikrlngen, eller'ku:e led.te Checkstr/nnen ind i hans egen lo:u:ne, skal våre usagt; men nu, fem og tredive Aar senere, kan jeg god.t lndse, &t om han ikke valgte sid.stnåvnte Frengangsm.aade, maatte han våret 1idt smaatosset.

Og smaatosset var David. Me. Ml11an ikkel

v-

at

blev fødf i et Blokhus med. kun tre Yågge, i Staten Kentucky, ogr at han blev Presid.ent 1 d.e forenede Stater Enhver ved, at aIle Arnerikanske l{iIIionårer, beg:rndte som Avisdrenge Enhver ved, at den, der konner tll Anerika e1ler Canad.a, med bare T5 Øre i lon,oen, har en ganske anderled.es Chanee i det store l,and Enhver ved,

Abraham trincdlln

end. d.en, d.er kornrer med. ti tusind.e

Kroner.

-

Der er rimeligvls noget oxn detl Saasnart Marion kom hjem fra Hospltalet, efter at lil1e E11en Elisabeth var fÅdt, bestemte hun, at begge Drengene skulde våre MilIlonårer. Esbern fik sin Start med, at så1ge Edmonton Bulletln, og senere satte hun Ernst i Vej, med Calgary Herold.

Ernst var l-idt uheldig, f or Calgary lleroJ-d var et moderat B1ad, d.er kun 4ldlg rod-ede op 1 Kdnsskandaler, e1ler slime& Stof af nogen Art. Ernst kund.e kun sålge 15 Lviser om Dagen. Det var }lge til Skosaalerne.

Esbern derimod., fik en ganske anderledes gllmrende Start:

-210Det traf slg saa svineheldig, at Albertas Ffrsteninister netoo f.orf{rte en ung Pige, de §avde i Huset, og son var af god Fa:rnilie.

Pigens Farc lytted.e til hend.es grådend-e filstaaelserr og besluttede at tage Håvn. llan fors/gte Pengeafpresning; nen i{inisteren havd.e ingen Penge. Den forbltrede Far gik da ti1 Bvrighed.enr og den store Skandale kastedes i Gra'ns for Offentligheden.

Edmonton Bulletinn Beportere tog det hele ind, og hver eneste pinlige Enkelthed. t'ra ForMrene i Retssalen, blev serveret ti1 d.e utaalnodigt ventend.e låsere over hele Alberta.

Esbern solgte over et hund-rede Aviser orn Dagen.

Ernst var retfårdig vred og f orbitret af ivlisund.else.

Fagforenlngsfornand.en Josef itc. Phee, som ikke kund,e 1åser og hans Kone, so:rl heller ikke kunde, tog 1ille lOaarige Elner ned i Sengen on Aftenen. Itan laa inellem dem og Iåste blif oflr hvorledes lfiinisteren, orn Natten, paa Yej ind i- Jomfrubulret, ben:,rtted.e [Tråk og slfipil, for at enitere Buld.eret af Niagara, saa tr'ruen ikke kurrde hlre Burdfren knirke, og fatte I'/listanke.. lille llmer 1aa imellen den og l-åste hljf orr hvorlerles den unge Pige forklarede i Retten, at :'.dinisteren ikke trak hendes Pyjanatr:øje af bare Benklåd.erne. i{an laa innellen dern og Iåste r og kund.e ikke forstaa, hvorfor hans lflor ]aa ved hans ene Sid.e og sukked.e drfn-nende, nens hans Far, ved. den and.en Side, gned. I1ånder i grånseUs Forventning, som naar Smaabfrn venter ud.enfor F1,6jdlrene ind til Juletrået."

Den enes ldd er den andens tsrldl l,[inisteren maatte tage sin Afsked 1 Ednonton.

Esbern skovlede Penge ind. i Wai/ne.

At våre Avisdreng var et Tillidshverv. Ingen anden - und.tagen en Skriftefad.er - kom 1 saa intimt Samkven ned l,iennesker, sorir Avisdrengen.

Konerne betroede han deres Genvord.ighed-er: iulrs. Slowak klagede, åt hend.es ivienstruation var standsetr oB, hvad vårre var, det var Russer Ivans Sky1d., den traban. )Iu vidste hun ikke sine levende Raad., for lrland.en - hendes egen Ltand - havd-e ligget paa

i{ospita}et i flere ldaaned.er.

I Sand.hed., et Problenl Esbern, sorn en samvittighed.sfuld- Avisd.reng, trlsted-er oB mente nok, han kund.e skaffe Hjålp.

-2TT-

Oprevet, kom han hjern, og lagde Problemet 1 Marlons Slqld.

IJlarion kendte ingen l/sning. Ganske naturligt spurgte Esbern: nHvad.

er Menstruation?n

nDet maa våre en S1ags l{askine, eller saadan nogetrtforeslog Marlon tlfen hvorfor er d.et Russer Ivans Sky1d, åt den standsed-e?r nilan har maaske glent at snldre I n fularion blev rÅd.. nlfien, mon lkke Dad. kan såtte den lgang lgen?il nNu

kan d.et våre nok! Bryd lldre dit l{oved.r med saadan noget, der

ikl<en korrner. dig ved!,il åMen hun gråd., og kunde ikke hoId.e op lgent lulon d.et er ford.i, hend.es Mand. er paa Hospi-talet?i nJa,! Det er lige netop, hvad det er3* sagde Marlon lettet, og tog Esbern paa SlEdd.et: rrD.L er saad.an en god.hjårtet Iille Dren§, Esbernlf' aaa

a aaa

a a aa

a a aa

a

Fra d.en and.en End-e af tsyen kon Ernst h jen, og fortalte, at Du Ilussoff havd.e drukket lud., og 1aa dlende paa ilospitalet. Du l{ussoff var velsignet med. en uxg, smuk Kone og unge, smukke Koner, var vanskelige at styre. Nu havde han grebet hend,e paa fårsk Gårning -

eIler, for at bruge Rigsrnaalet i Wayne: ned Buxerne ned.e.

Du Hussoff,, d.er var d.ranatisk anlagt, greb en Jagtblsse, for at dl som l,[artyr; men Konen troed.e, han vilde skyde hende, saa hun greb fat 1 Bfssen, og i llaand.gemånget gik Skuddet af. Konen styrtede om paa Gulvet, og Dr l{ussoff , der troed.e han havde skudt hend.e, greb en Flaske lud. og tÅmte den. Skrigend.e og jamrende blev han baaret paa l{ospitalet, hvor han omsider 0lae, efter flere Timers unerureskelige Plnsler'..

Da Ernst gik ind i liuset med Avisen, stod Mrs. Du l{ussoff op fra d.e D/de. Han havd.e Wyt SkudCet t hlrt Skrigene og nu blev han Yld:ce til en Opstand.else.

SlCdnt Ernstts Kund.er i Forve jen vare faa, beslutted.e han resolut, at stryge Navnet Du l{ussoff af listen i a} Evighed.. I{ans Kunder hirte el1ers til, i de hiJere Samfund,slag 1lYayne. Derfor var d.er saa faa af den. Dr llussoff havd.e våret en Undtagelse. Aarsagen til, at d.e ]åste Er:nests flne Avis var denr at Mrs. Du llussoffs Flrsteelsker var af Ld.e1 Byrd. - §xplotions-Boss i Rose Deer.

Esberns 3-und.er Wrte ti1 Proletariatet, og var mangfoldige.

Ofte havde han Besvår med., at faa Pengene ind paa Opkråvningsdagen.

-2t2svenske Knutson spillede hver uge pengene op i pokerr og naar Esbern kom med. R.egningen, beklagede Knutson sfnd.erlorust, at.; han uherdlgvis havd.e sid.det i uheId, og våret uheldig -- men nåste uge vild'e, han betale d.obbelt - maaske flredobbelt. IIan fl1te, at nåste Uge

vilde bringe Held i

Uheld..

Frau von Brandenburg sad som tr'66X-{l6r6l€l6x Gråser:ke. I{err von Brand'enburg var altid. paa trangfart.. IIun havd.e, for stedse, politiet I

I{ålene af ham, og hver Gang de fandt ham, beslaglagde hun hans T,/n, hvorpaa Herr von Erand.enburg øjeblikkelig flyttede ti1 nye Gråsgange.

Itlaar Esbern kom for at opkråverlovede hun hljt og d.yrt at betare, saar"nart Politiet fand.t yater.

OrPinko, der havde Smugkro, tilb/d, åt betale mec. Ildvand - end.da levere Varen, frit og kvit ti1 $rert, len store, brutale Gorrilla, Petro Yuko, kylede et Stykke Kakkelovnsbrånde efter Esbern, da han for tredie Gang presenterede Regningen santi§ig lovede han Esbern, at hvis han vovede at konr-ne igen, blev han simpelthen skaaet i-hiål. Esber:t truede saa, at han ikke vilde revere flere Aviserr og yuko svared.e, son rlneligt var, at i det IilfåIde, blev han al-ligevel slaaet ihjål. li}le, sagtnodige ir{etro, var nåsten altid fuId.r og a1tid. btank.

Sidste Gang Esbern kom til ham for at opkråve, lcrappede han forsagt Buxe.rne opr trak Penis Dd, og sndvred,e paa gebrokkent Engelsk: {Der er lkke ret naeget tllbage af n:in Koned Brudegavel men du kat ta I hvad. der erl n Det er lkke saa hert 1et, at blive iiirlionårj Naar d.et gik for vld.t, fulgte Marion roed paa den ugentlige 0pkråvning. Det var forbavsende, hvor det hja1p. Knutson havde sidd.et i IIeld' -- Politlet havd.e lige fundet l{err von Brand.enburg -- Orpinko snakked'e om Yejret, betalte kontantr og gav Marlon et Glas Vln i lid.Wb.--- Gorl1}aen Yuko fortalte indsnigrend.e l,{arion, at han, den Dag d-a Esbern kom, havde våret i sit skåmtende Hiirne; men Esbern ],øb, flr han fik Ild' at betale. 1111e ydmyge i,,{etro, fand-t forsagt pengene frem, og X[arion, der e]lers havd.e forbered.t en Tordentale ti1 ham ynkedes over det 1ilIe pjok. ilun flk ikhe engang Konens Brudegave at s€.

I Aarenes IIU uOviklede Smoky- I{alvind.ianeren - sig til,

at blive

-2T7Byens stdrste 0riginal.. Smoky var sid.st i Tyverne. Han havde prlvet at stud,ere ti1 katolsk Pråst, men fandt, at Yejen var for lige og f or trang. IIan havd.e intet imod at celebrere I men var en absolut Modstand.er af al C/Iibat.

Srnoky drak som en Skypumpe, havd.e et Rafaelsk Engleansigt, og var fuld af a1-le tånkelige og utånkelige - Spillopper.

Som en studeret ltand., brugte han, selv ti-3- Hverdag, lange og 1årde

0rd.

En Slndag gik han om hos A1exo, IYayne ,fakob Skomager, for at kdne en Kasse ØL paa Kredit. Alexo kendte d,esvårre Smok:r alt for godt, og vilde iklce ud.Ievere fil-let, undtagen hvis Smoky gav ham et GåIds-

bevis paa 1.,{inekontoret-

at naar han a1-ligeve1 skul.de udskrive et saddant Dokument, var det kun rimeligt, at Alexo yd.erligere gav ham femten Dollars kontant, for Srnoky stod. lige og manglede Pengene.

Alexo fand.t dette helt naturligt, og gav Smoky ØLLet" og de femten Dollars. Med store, slgdr:ne Svlng skrev Smoky da lokumentet til Smoky samtygged.e; men mente,

Minekontoret; oPay und.er no circunstanses Alexo $Z5r0O,n Alexo saa paa d,et flne, lange Ord, og puttede varsomt Vårdlpapiret

i

lommen, Smoky klOte en

Aften en flaske Bom af Staldkarlen, George Bouehard..

Heller ikke George stolede F&år; Srooky. Ogsaa han lnskede Sort paa

Ilvldt. Snoky fand-t d.ette ri.meligt, og skrev vllIigt: nthis to eertlfyrthat I owe George Bouehard 5 Dollars.tr George stod. grådefårdig i Kontoret, med. Smokys Papir i llaanden.

Kassereren harrd.e forktaret ham, at Papiret kun var en SplS - en af Smokys Spilopper.

Smoky bande. Naar han fortalte nibget utroligt, hvilket håndte, og man tvivlede, tilbld han, at kysse Blbelen Pe&r at d.et var sandt- I{vis matl stadig tv1v1ede, tilbød han, at kysse en toian

Mr'te ald.rig

hel Yognladning, uden at tråkke Yejret. ttNaar jeg engang dlri" sagd.e Smoky, nog ligger ti1 Udstillingt e.r d.et mit sid.ste Bnske, &t 1lgge paa Maven med End.en ivejretSn rr0g hvorf or? t ItFor at #ru det neruuere for mine Kred.itorer, at kysse mig Farvell n En Vinternat, da jeg var paa Nattevagt, sad. ieg i Kedelhuset, mit

_2T4_

Ilovedk'rrarterr og skrev. omkring ved ldidnat gik D/ren opr og smoky vaklede ind., med en hvid. Gaas sIåbend.e efter sig. Han havde fat omkring IIovedet. Gaasen vor forlångst dy'd. I{inekudsken, Clarence, var ned ham.

De var begge i hljt Hurq/r. De vl1de have Gaasen stegt - Fjerene sved.et af. Smoky aabnede Kedel-ddren, og hev Gaasen tnd 1 det gloend.e Gab. De satte dem ned., og begyndte at vrlvIe. DB glemte Gaasen. Jeg gjorde dem opmårksom p&&r at Stegen antagelig var'qdr. De f1k travlt med at led,e tsxrder Kedlen, og de fandt omsid.er en lil1e sort Klurap paa StÅrrelse med en Knytnåve. De mente nok, at Clarences Kone vild.e blive glad. over en saadan overraskelse - Gaasesteg mid.t om Natten. De flk den 1i11e, sorte Tingest ballanceret paa et Bråd.tr og dinglede veltilfredse ud i ifatten.

F/rst nu, gik den ubehagelige Situation op for nig. Jeg gik udenfor, og saar" €t tydeligt Spor af hvide Gaasefjer, nede fra Aaen, tvårs over j{.inens Enemårker, der end.te brat i Ked.elhuset - hvor jeg alene regerede om Natten --- hvorfra jeg skuld.e tilser &t i-ntet rnystlsk e11er ulovtrigt fand.t Sted..

Jeg var i KnibeJ Jeg kund.e ikke godt sladre om Nattebeødget af nine to Venner og Ka:nmarater - men - hwis iklre jeg gjorde, hvad. saa?

Ejeren af Gaasen vilde ingen Besvår,haver hed at fbAge Sporet fya Aaen til Ked.elhuset og til mig.

Jeg prlvede at pil}e Fjer op. I{aabUst,l Fjerene sad all-evegl:te paa Yågge - paa elektriske ledninger - paa BuÅske. {feg grued.e for Morgenen og Dagslyset.

Da AfUsnfingen kom K1.5, var det stadlg ndrkt. paa Ii jenve jen gik jeg om, og bankede paa Josef l,Ic.Pheets Sovekagxnervind.u. IIan var gammel i Gaard.e, han maatte vid.e Raad..

Jeg gik ikke forgåves.

Josef lukkede mig ind i (dkkenet, og jeg fortalte ham det he1e.

Han saa fiffig ud., og bed.yrede, at jeg havde intet af, frygte. Den eneste i lYayne der havd.e Gås, var Mrs. Charli-er og hun holdt Smugkro.

Hun vilae aldrlg vover of ne1d.e en stJaalen Gaas. IIun holdt sig saa

langt fra Øvrighed-en som nruligt og desud,en var det mere end. rlmellgtr &t Srooky og Clarence havd.e d.rukket bed hend.es Bord. sidste Nat, og slmpelthen snuppet en Gaas paa yejen hjen, da de gik over Aaen.

Josef fik Ret.

-)T q-

Intet llbehageligt hånd.te, naar spiIle. Da Krigen senere kom,

var

und.tages den Ro1Ie, Gaasen maatte

Smoky d.en

flrste i'Wa:fne, der meld.te

sig frivillig.

Ingen saa ham mere i levende tri.ve.

Kan hånd.e, han fik sit /nske opfyld.t -- at dl, liggende paa Maveni Hvem ved.?

Agnes Coxson, John Duhornick og jeg danned,e et Danseorkester, John spi1led.e Yiolin og Clarinet - Agnes. var lårerinde for Plano og tilsammen Edbte vi et S#t Trommer, og det blev nin Opgave, at genopfriske rnin gamle Tråning paa Trommen fra SoJ.datertiden 1 Dan-raark.

Forbtagendet blev hurtig en Success. Vi spillede ti1 Danse ud.e i

forskellige

i Omegnen, og vi spillede tiJ. Danse I Byen, naar Fagforenlngen holdt Dansr og ved Brylluper. Sommetider var' d.er offentlig Dans soiluaeti-der splIled.e vi, naar de Russlske, Ungarr:ske eller tyske Foreninger fejrede d.eres forskellige Grundlovsfester.

Jeg maatte sel-vfllgelig slrge for en Sted.fortråder, som Nattevagt.

Brånderiejer Bayley var altid tilsteder og der sfrgedes godt for d.e

smaa Skolehuse

ikken. ved. de fi-nere Baller, hvor ingen Bohrrnk sattue Fod, splllede vi kun Fox trot, Tv,ro step og }angsomrre, drfnrnend.e Vals€r. Naar Maaneskj-nd.svalsen spilled.es, blev lyset slukket. Jeg satte Trorr-nerne våkr o,§ tog nin Violin - det var mere kå1ent med. to Violinero John og ieg harmonered.e paa Yiolinerner og Agnests Smaafingre legede saa ]et over fangenterne, som sn0.aa slAe Killinger. le dansende gik saa tåt, s.aa tåt, og d.ansed.e KinddB.rISr Herrernes Wjre Haand, der ellers skuld.e hvile om namernes yndelige Mid.ie, sank i Regelen alt for langt ned, og kunde lngen llvile find.eDet var fortryllende..

Af og til saa Agnes op paa os, og nlkked.e anerkendend.e.

Naar et saadant Drlmmeri var overstaaet, tryset tåndt og en gne step ord.ret, greb John Clarinetten - jeg foer $s paa Trommerne og Agnests Fingre faldt som Damphammere over Tangenterne. John kunde faa den Clarinet til at skrige, i lighed med de dansende lierrers iIylen og Skraalen.

Mus

.2r;Bohunkballer og Brylluper var helt forskellige. Der ynd.edes kun d.e ganle Danse fra Hjemland.et - Polka, ldazurka, Galop og Kalamego.

Yalse af Strausz, Chopin og Yfaldteufel stod L inÅj Kurs.

Der var en liIIe Russer, som vi kald.te Polkamand-en. Han var bestandig flrst paa Gulvet, naar vi begyndte een af deres slae Po1kaer. Saa stod. han der med. lamen, og vuggede i takt til Musikken.

Skuld.rene gik op og ned.. lvlan kunde ser at hel-e d.et 1ille L{enneske befand.t sig i d.en syvende Polkahimneli men han voved.e aldrig Springet ud. paa Gulvet. i{an frygtede, at korone i Mod.takt. }Iaar saa ?olkaen var forbi, stod den lil1e Stakkel der, og holdt omkring d.en vuggende Dame. Han saa sfnd.erkr:.ust ud.. Damen end.nu mere.

Brylluperne var

d.e

vårste.

JJe,varede som R.ege1 i flere ldåtter', og end.te ofte i Slagsmaal.

Flrste lriat mistede Bruden sin Uskyld.

Dette sker sagtens mangen en Gang ved et Bryllup; men dette var mere haand"gribeligt. Ilen paa Natten - efter Skodansen - rev narl SUret af hend.e, som man plyndrer et Juletrå. Det gjaldt orr for

hver Gåst, 8t tilegne sig saa stort et Stykke af Sl,6retr, som muligt.

Denne mårkelige Skik blev i Reglen Aarsagen ti1 d.e first,e Slagsmaal; thi- enhver, sårI-ig d.e nandlige Gåster, vilde begribellgvis have saa meget af Brudens Uskyld som muligtDa Johann Rubinoff blev gift, var der en stor K#r, d.er tilegned.e sig over Halvdelen af Brudens Uskyld.. Ganske roligt putted.e han den store Gevinst i lommen, og saa slg triunferende oltr.

Hans Iriumf var kortvarig, Slagsmaalet blev saa drabeligt, at nit ene trornnesklnd blev sparket itu. Musikken f1:rgtede ]ad.ende Instrrxnenterne i Stikkenr oB Agnes tabte sln ene Sko. Skod,ansen - flr Brud.ens Plyndring - havd.e endda våret yderst vellykket. Brud-en fand.t over 500 Dollars 1 sin Sko.

gik f or sig paa den Maad.e, at den ene af Brud.ens Sko blev sat op paa et Bord. Ceremoninesteren tog Plads ved Slden af Skoen, og gav Signal ti1. os Musikantere. l{ver Gang en Gåst kom op, og tragd.e en Pengesed.d.el i Skoenr 8&v Cerenonimesteren Slgnal ti1 os om at spille. IIvis d.et var en Endo}larsed.d.el, fik Gåsten kun 1lge Iov til at rlye Brud.en, og vi fik Vink om at standse. En Todollar gav en Gåst Privileg:-um ti1 at svinge hende en 0mgang paa Stedet.

En Iido}lar gav Ret til en hel Omgang i Styen, og en Tyvedollar til Skod.ansen

_2T7_

et Par

Omgange.

fleste af-.'Ilngkarl-ene vi1d.e gårr:e vlse sig, oB mall saa kun yd.erst s jåLden en fedt,et Endollarsed.c1e1.

Denne Sklk var i Grund.en ildre saa fejl, for de Unge, d.er skulde såtte Bo, kund.e paa d.en lvtaade faa en god, fkonomisk Start.

Bryllupsgaver saa man 1kke. Skodansen betalte G11det, I lange tider efter Rubinoffs Bry11up, maatte Agnes hÅre Stlk pi-J-ler fra John og mig, om hend.es egen private Skodans, da hun tabte Skoen, mens vi flygtede fra Kampen om Brudens Uskyld.

De

-vrJosef Mac.. Phee havd.e Ord.et.

-,. var fyldt til sidste Plads. Der var en vanunel lugt Yad.skerhuset

af Hvid.ly'g oS ganmelt

Sved..

David Mc. Mi11an send.te Spytstraaler ud over Gulvet og op ad Yåggen

bag hamJosef aabnede i{dd.et for at vålge ny President, han var selv bleven for ganrnel, sagd.e han.Cecil Bradley kom indt of Josef standsed.e Forhandlingerne, tiI Ceeil forsvandt igen.

Josef kald.te paany om Forslag til en ny Presid.ent.

En tynd Stemne i Baggrund.en peb: nKarl Dresenl il Jeg blev uhyre forbavset. Jeg havde aldrlg aabnet mln Mund tl1 noget Mdde, eller taget De1 i Fagforeningens Anliggend.er af nogen Art. Josef kaldte paa en Sekundant, Ingen svarede. favsheden b1.ev ubehagelig. Jeg prÅvede forgåvesr a,t komme i SkJul bag den tåtte L[enneskemur bagved.

Nu spyttede David paa en saa talende l{aad.e, dt jeg vid.ste, d.er

var en Cicerotale i Anmareh.

David talte tiJ. Masserne. Ind imellem Spytspr/jtene holdt han den mest overbevisend.e Tale, jeg havde hlrf. Stemmen håvede s1B, son e:r Kanontorden - Spvtstraalen ramte Pi1-len i ldidten af Gulvet - og Steran,en sank, som til en afmågtig Elskovsbln: Eer havde d.e en Brod.er i deres lfidtel For flyste Gang en virkelis underviste Byens BÅrn -- deres Brod.erl. En Brod.er, d.er frivilti-gt Blrn - i i,llusikl En Broder, 6er havde vist, at han turd.e såtte s1g op imod. selveste Dr. Tolmie - ja endog Ulykkesforsikringspresidenten

-21 8-

i Ednonton. i{vad tånkte de caa? Iler var en Broder Oplysning, Yilliest.lrrke .

med Indf1yd"else,

David. tord.nede.

0g d.enne Brod.ers ubegribe1-lge Evnerrstaar til jer Raad.ighed,, ved Nat,og ved Dag - blot I siger Ordet.

Iyve , tred.ive S tenrner sekund.ered e mLg Åj eblikkeligt.

Nu ordrede Josef aL1e, d.err stente paa nlg, til a t råkke l{aenden 9trr og en Skov af Arrne tlø) ive jret. Ha-n sourgte sarkastisk orr hvem der maaske stemte irnod, o8 kun tre Arne i- Baggrunden viste sig.

Josef srni-Ite og forklarede trf stende: {De professionelle Skruebråkkere l tt Al1e klapped.e. l§u kom Ind.ehaveren af den trnde Stenne - Ophavsrnanden - straalende fren og gav mig Haand.en. lIan hed. S.tefan Popoff. Fors'met havde lavet

jltagelse engang, derovre ved Krakov, for Stefan skulcle have våret en Hun. i{an lignede en Champagneflaske smal- foroven og bred forneden.. Jeg kendte han ikke son Fagforenlngsmedlen; men jeg kend.te ham fra et Polakbryl1up. Stefan sad hele den lange !{at, med straalende Ans:irgtr Få& en Sengr og aad. Holoosi og drak 81. Da hans Yenner ofil Morgenen havd.e lÅttet hans brede Ende saa Brud,eparet kund.e kon-ne i Seng - vlste det sig, at Stefan i llattens Llø havde sat Brudesengen en

Fe

u-::der Yand..,

Jeg var altsaa nu Presid,ent for et hundrede og halvfjerds levende S jå1e I Jewel Ie jr.

Jeg und.red,es I Hvorfor havd.e David. Mc. Millan ho1d.t en saadan Tale? Yar det efter Befaling fra E jerne? Mente de, jeg var et intetsigende Individ? Et, Hvis dettd var Tilfåd.et, vilde de de kund.e vikle om lillefingeren? faa en ubehagelig Overraskelse.

Efter Valget af Presidentrbestente Josef l{ac.Phee, at der ogsaa skuld.e vålges et nyt Bestyrel-sesmedlen for Wayne Hospilal. Knap fik Josef Ordene udtalt, fir l{alvparten af Med.lemnerne foreskog mig.

Der blev ingen stfme Forhand.ling. David be$vede ikke at tale langt mind.re spytte. Jeg blev valgt eensstenrnigt.

Da jeg forlod Vadskeriruset, gik jeg, som en Kat med to Aalehoveder. ilIarion modtog mig hjemne - halvve js stolt - halwejs bekymtret, og sagd.e, at det var forfårde1-igt.

-2Tg-

Ifves. Tvillinger skulde konfirmeres. i{arion sagde, åt saadan en Skik var smuk.

Vi fik Invitation, at nlde ved l{jemraetr oB gaa med i Kårke. Tvillingerne var Piger, saa vl beMved-e ikke at kdbe Ravrfr ned Merskumshold.'er. Yi }#Ute et Par Sllvkors af Nikkel; men i en meget fin Eske med r/d.t Yat. tleg har ald-rig våret begejstret for Barnedaab og Konfirmation.

Fldsler, Brylluper og Eegravelser er noget, man forstaar. tr'ldsler og Begravelser kan ikke und.gaaes. Det komaer uforskyld.t. Bryllupper kund.e und.gaaes - men det er for frj-stende ikke mange undgaaer det frivilligt.

I d.e Dage jeg gik og gruede for #ves Konfirmationsfest, nlnd.edes jeg et Par and.re Konfirmationeri jeg havde oplevet. Den ene fand,t Sted. i fettinge Kirke. Farnor tog nig med.. Da HøjtideligEden var overstaaet, sagd.e hun ti1 mig paa I{ jenrve jen: nDet var en smuk Konfi:rnationl Blrnene svarede høji" og pånt paa Pråstens Splrgsmaali Lad nig se, &t du svarer ligedan, naar du engang staar paa Kirkegulvet,! rf Dette loved.e jeg Farnor, nagen efter var d.er Konfirmatlon paa legepladsen ved Frejlev Yestre. Den Iange, r/d.e Frerrik var Pråstr og Dyr Peters Karl var Degn - d.e var d.e stårkeste. Vi andre laa paa Knå i en l{al-vcirkel onkring !'rerrik. Han spurgte osr en efter e[r med llaanden paa de kortklipped.e, hvide lloveder, on vi forsagede Djåvelen og troede paa treenighed.ea. !ette bekråfted.e vi uforbeholdent; men da Iuren hom tiI Sigurd - KdUennavneren - grined.e Konfirnantenr oB svarede fråkt: ttNaj gut 96r jeg ajltr Fretrik rlm-ned.er-sig, og gentog med. ),{ynd,ighed: nForsager du Djåve1en, a}le hans Gårrringer og al-t hans Våsen?il nNaj for I{elved.eirr Itla skal jeg Fanden raspemig 'lEre dig det, dj-n l{valpln i'{ens Pråst og Konfi:mant rulled.e om i Gruset, med. blodige Snuder, Iaa v1 andre paa Knår oB vented.e påår at blive konfirnerede.

Degnen grined.e, og slog sig paa laarene. Saa ringede l,årer Petersen og afbrld" d.en hellige iiandJ-ing. len nye Kirke, med takked.e Gavlerog Glanhuller i Taarnet, var

-224nåsten fårdlg., Da vor Far besteg d.en midlertid.ige Pråd.ikestol, blev d.er dld.sstille i d.et store Run. Son altid, naar jeg er i Kirke, havd.e jeg en tydellg Fornenunelse ef , at Pråsten talte d.i-rikt til mig. i,[aaske Samvittigheden ikke err som d.en burde våre?

Yor Far saa lige paa migr og forsikred.e, at jeg var en haab$s Fremtonlng. Jeg var fbdf i Synd, og sand.t for Dyd.en ikke bleven bedre med Aarerleo l{an skånked.e rnig nogle faa Åar, saa jeg kr:nde omvende mig; rnen jeg skulde nu ikke tage dette T,Åtte altfor bogstaveligt hel1er. Mand.en med leen kunde skam komrnernaar som ke1st, og dJ{å.Lt naar han kom, kunde vor Far ikke hjåIpe mere - ikke engang Kirke ministeren i Kdbenhavn, der dog var Dahxn Kirkes Skytshelgerro Onkel Peter, l,[enighedsfornanden, sad noget fra, hvor lvlarion og t jeg sad. Jeg stjal mig tiI at kige over, for at s€r on han lagde Mårke til den våldige Kd1ha1ing, vor Far gav mig.

Onkel Peters Ansigt var meget alvorligt. Han saa blnfaldend.e op paa vor Far.. I'{uligvis fllte ogsaa han sig truffet, af Pråstens Ord..

Onkel Feter og ivlor.undgik Marion og rnig, son den sorte Død. !a Hljtideligheden var overstaaet, afslog' de Invitationen til at koruue med ti1 Ilves tr'arm, og $rte lige hjem.

Yi nød. en d,e jlf g Efternid"cag i Ilves I{ jen, sarl'nen ned. aIle vore forhenvårend.e trid.elsesfåIIer. Helli-g And.ers var sl/g og fravårende; Den Dalun Sned satte det ene men l,ine var der, og saa i- loftet.

Ben foran det and.et, saa dybsindig udr og vented.e paa hvad Smedinden vild.e sige. GamLe A1bert var sandeligen glad, at vi fandt Kirkern.

AnEa Slnd.ergaard var, son altid., fuld. af , Spi1-opper og pud.slge Indfald. Slren Bik, i egne Tanker, for sig se1v, med Blrstehaaret og KunstnersUjfen. r'iied et skraalede han: 'r*ji-- som Lysets tslrn, et Natten hun er nu omnelil Ganle Freoerik oplevede aldrig Dagen, da hans Spaadom gik 1 Opfyld.else. Han blev slcaanet for, at låse i den Danske Pioneer, at llitlers Flyvere voldtog hans ganle Fådreland.

Fred.erik havd.e holdt Pioneeren i tredssindst:,rve Aar. For flere Aqr sid.en, havd.e han skrevet ti1 Sofus lleble, åt han kom ti1 at sige d.en af, da han umuligt kund,e afse ?engene; nen tsIadet vedblev at konne., Fred.erik skrev i g€nr og protesterede, og d.a kom der Brev

_11L_ ^A+

fra Red.aktlonen, at Sofu6 vilde våre stolt &f , at sende Blad.et frit, saalånge Frederik leved.e, ford.i Fred.erik selv var en ågte pioneer.

Pacdet sidste, da Erederik var i Eirserrre, kunde han lkke mere gaa bagved. i Furen, og styre den gamle Plov. Hvergang ploven ramte en Sten, rev den Frederik omkuld. iriu havde han p#jet Furer med sin ganle pl-ov 1 rowa, Nebraska, Dakota, og nu i Canada. Ilan havd.e vend-t op og ned paa GrÅnsvåret alle disse forskellige sted.er - Nu vend.te i.en gamle, plov op og ned. paa Frederik.

John Udnark kom ti1 Byenr oB fortalte Kaj og nigr åt det lakked-e mod End.en med den Gan1e. Ilan sad i sin Strirlr og klr+,e rund.t ned Tommelfi-ngrener o8 mente, &t d.er snart blev Krig. Konen var sengeliggend.e. nog d.et er Tyskerne igenrtt sagd.e han. nJeg har endd.a lkke saa meget imod. tyskerne - f,Ien en Preuser vil jeg faneme ikke våreln /.

KaJ tog øjeblikkelig Sagen 1Haand.. Han fand.t et gannelt tomt IIus i,'wa1me, og saa ti1, at Frederik og Konen brev flyttet ti1 Byen -rrSaa kar Sori-ngere og LÅbere sgut slaas om Stumperne d.erude jil En llges Tid senere Øae gamle !'rederik.

Iiu laa Konen der i lluset alene. Ifabokonerne skiftedes ti1 at gaa ind. for at hiå1pe; men hend.es Tilstand var haab#s. l{arion kom hjem, oprevetr oB meddeIte, at Stakkelen var omtrent hudUs allevegne. I{un kund.e hverken kontrollere det ene eller det andet. Som. Medlem af Ilospitalbestyrelsen fik jeg k. Tormie ti1 at gaa ind og se hende, og han fand.t hend.es tilstand. yderst alvorlig. Der var endog Fare for Koldtrrand..

Der var ikke tale omr at faa vor Patient ind paa \Yayne ltospital.

Dette var- kun for Aktionårer med. Familie; men l{ospitalet i Drumheller var et Farnerhospital, saa Kaj og jeg klrte til Drumheller, for at faa [illadelse til at ind1ågge Patlenten der.

Hospitalets Sekretår kiged.e, med rrmket Pande, i t:rkke Florianter.

Endelig gik d.er et lettelsens Srnil over Ansigtet. Gamle Frederik havd.e ikke betalt hans Hospitalskat I mange, menge Aar. Yderligere var Sekretåren saa heldig, lige at have nod.taget l,{edde}else omr at gamle Frederlk og hans Kone havd.e forladt Farmen, o$åerfor ganske og aldeles rets#ser oB afskaaren fra enhver Pligtr og ethvert Ansvar fra Hospitalets Sid.e.

Ankorunen tilbage til Wayne, lagde Kaj sin Plan: ttVl stiller Sagen paa Spidsen! Nu maa d.et briste eller båretn

-222Jeg fik Ordre ti1 at gaa til Dr. Tolmier oB formaa ham ti1, at give mig en skrif-blig Erkååring p&år at Patienten burd.e have Øleb.}ikkelig i{ospilalsh jåIp. Dr. Tolmie, d.er aned.e noget spånd.ende, gav mig Paplret, uden at splr.ge hvorfor..

Kaj fik fat i to Sarn:nensvorne ti1 - en Dansk Garageejår, Adolf Skindbjerg, der havd.e Bil, og elskede, at våre med tfiI noget usådvanligt-- d.en and.en, John B1air, var forhenvårende Fredsd.orutrerr oB kend.te hele troven., Ilans.ford-bårnåse var Skylfl i, åt den fornemne

Bestilling var taget fra han. itiåste trIorgen tidlig gik Anna og i{arion overr og stod. parate ved.

Sygesengen., Kaj ringede tiJ- Drumheller, og bestilte Ambulansen til at komme strax - d.et var et Nldstilfålde.

Yort FirkUver tog Plads udenfor Husetr og t frtøei af faa Minutter kom Ambulansen hvinende i tuld Fartr og hold.t ved Dfren. De hvidklåd,te Sygepassere sBrang ind i l{uset med Baaren, og kom hurtig ud igen med Patienten, der varsomi skubbed.es ind. af Bagdfren.

Intet Splrgsnaal blev spurgt intet Svar givet.

Arrbulansen hvined.e afsted. igen, og vi fulgte, saa god.t vi kunde, i Adolfs gamle Bil-. Ankorunen ti1 llospitalet i Drumheller, satte P1e jerner E€d. Åved.e .'Iånd.er, Baaren ind i- en Korrid.oil, og forsvandt.

Der stod. vi fire. Patienten 1aa med lukked.e Øjne, og' anede intet onr hvad. der gik for sig. Sygeplejersker svandsede hid. og did.. fi3- syneladend.e lagde ingen lfårke ti1 osr og vort Foretagend.e. rrYi blirr sgur arestereder* foreslog Ad.olf r og gotted.e sig.

ItDet vi-I jeg d.a haabern svarede Kaj. nsaa kan Aviserne faa noget at skrive omt Gan-neJ- , d.fdssyg Kvindernågtet Adgang til Governement Hospitall Det vil lyde helt godt nu li-ge flr Yalgetlrf John Blair lagd.e Pegefingeren paa Jordbårret: nDer er ingen Fare for Arrestationl De v1I #r. a1t muligt, for at hold.e Offentllghed.en udel llvad jeg frirgter err at d.e overser os lad.er som ingenting - saa staar vi heri n Kaj var Fyr og Flarune: nJeg er parat til at staa her en he1- Uge, skal det våret Jeg viger ikke fra denne Baare, fbr jeg har set et Resultat, een Vej eller andeni ft Men llospi-talets store llovedf lcvarter, var underrettet.

_221_

En tennelig korpulent Dame, med. et utilfred.s Oberstldjtnantansigt kon sejlender og befalede os at fll,ger og mens ui furgte hende i årbldig Afstand, hviskede John B1alr, at vi bare skulde holde vor Kåftr og Iad.e ham led.e de forestaaend,e Forhandlinger.

'I Sekretårens Konfor blev vi nåsten kvalt af yenlighed.. Der stod fire tomne stol-e, og vi blev Miligt anmodet oilr at tage plad.s. sekretåren bld. paa cigarer. Han kal-dte Johnnyour honorn (velbaaren) og John Iagd.e pegefingren paa Jordbårret. IIu tog Sekretåren en blank Skemaform, og begyndte at bombardere os med splrgsmaal, vi ikke kund.e besvare: I{vor ga:nne} var vor patient? lravde hu:: Ylelsesattest på&r at hr:n var g:.ft med gamle Fred.erik?

Hvorr:aar var hun fldt, og hvor? var hun canadisk Borger? Havde hun nogensinde våret straffet? I{vorfor? I{vor mange Bbrn havd.e hun?

Blrnånes Navne, Kdr., Alder'og Fldselsdage? Iivorledes var de sti1let, financlelt? Var de født i Canad.a?

Yelbaqrenireden var bleven uJ:yggelig bleg. Iian glemte at hold.e Ild i Clgaren.. Tilstrneladende lrar alt Haab ude.

Den

var gruelig gal.

et stort Smi1, det d.unne paplr XXsXAsXXf tilslde, og sagde, at han rlmeligvis kund.e finde svar paa aIle Splrgsmaalene r v€d at gaa I{ospital-ets papirer igenrl€il..

Det hele var altsaa kun en Slags Skårsild.

En lille ubehagelig Straf for vor Fråkhed.

Han lovede, at Patienten skuld.e faa den bed.ste p1e je, llospltalet orked.e, og.takkede os for ud.vist Daad.. ilan rev en Tånd.stj_k, og tånd.te Yelbaarenhed.ens ci.gar, og bukked.e os ud af Dfren. trNu skal vi lcnagenig hen og ha r en Ø1, n -grinte Ka j.

John Blair havde ingen Indvend.lnger.

Da smed. Sekretåren, med

-YIIMrte 1id.t Rum]en fra Europa.

Irian [frte, at ilitrer tog fistrrig, czechosrovakiet og polen; men hvad' saa? England.s Prime Minister skulde nok klare -il.rterne. England erklåred-e godt nok Krig; men intet skete. Ernst Fi11ip struttede onkring som en Kalkunhane. John Ud.mark talte oor at Fingeren skrev paa Yåggen. i{ian fand.t ingen Trlst hos John. Ganada havde bare ikke i'[an

_22+_

enånu begyndt at rbre paa sig. rrDet tråkker ve1 overrrt foreslog ldarion. nJa - aha - det skal nok tråkke overrn svarede John

alvorligt;

ttxnen

glem ikke, at I har et Par Dreilg€ r der omtrent er slagtefård.ige I n rJohn er nu al6id Pissimistru sagde jeg, da han var gaaet. {Men det var dåg en grustom ting for ham at sige dette med Dren-

gene

J.tr

nAah

vel, " jeg trak paa Sku.ld.eren.

For'Regten skete der saa meget i denne Maanedt, at man glemte en Smule Krig i Europa. idoget var grinagtigt, andet ikke.

Mrs-. Wakeryk vilde kløe en Slagtegris, og hun vilde selv myrde d.en. Den skuld.e slagtes paa Bodr gam-reldags Ukrainsk l"ianer. Blrster:re skulde bråndes af i et stort BaaLr og den maatte ikke bfÅdes. Det allervigtigste var dog, at det skuld.e våre en Ga1t. Dette var lid.t vanskeligt - og Yoveligt - for hend.e at forklare, saa hun paalagde mig, at skaffe en Gris ildre, som hend.e selv; men som Steve. Steve var l{rs, Wakeryks }ov}lge il,gtefåIle. Saa jeg fik Hernansen til, &t levere en Griårl'r1age til NIr. 'iYakeruk -- med den Forskel, at Grlsen var en Galt, Mr. IYakeryk var ikke, han var Eader ti-l ni Bfrn. [ony Pesniak blev myrdet. iony var Eneforhand.ler i Vine og Spirituosa for aIle Ungarer i wa;me. Ilan brev slaaet ihjåJ. med. en llestesko, og man fand.t liget ud.enfor d.en blaamaled.e Dlr, med de hl jrlde Dfrkarme. stald.karlen, gamle George, der var lid.t af en sherroek Holmes,

svor, at i,lordvaabnet var en af ntr'ridasn aflagte Forsko.

Der var IniX§iilC ingen fvivl oflr at Tony var d.råbt. Det h:eb derimod med.rat finde et i{otiv. En i/Iand. blitr d.og lk}re thjå1s1aget ud.en Aarsag. shorty blev strax, som en af ronys bedste Kund.er, mlstånkt og arresteret, slr/nt han havde et fint Al-ibi. I{an kunde nemlig bevise, at han havd.e våret kanonfuld. hele lfordnatten. IIan kund,e skaffe 7 Yidrrer."

Og Doruneren, den velbaar':ee O I Conner gere stårke Beviser for'r . at, Shorty mar

Ionys Yarelager fundet uberfrt.

fra Drumheller, 6andt yd.erliuskyldlg. Saal-ed.es var hele

fandt man Tonys velspåkked.e Iegnebog i ligets Ind.erlonne lndehold.ende ikke alene en ret stor Sum l Kontanterl nen endog: Tonys Kvitterlng paa, &t han havd.e betalt Desud.en

-)D 1e)

q-

sidste Maaneds [ribut tit Politiet, for at faa trov, Bt g6r. forretnlng i Fred..

Den vj-se og velbaarne Or Conner fand.t d.et ogsaa paafaldende, &t Shorty kund.e våre skyldig, da tony Pesnlak, som al3.e vldste, ikke engartg havde en ruig Kone.

Den store Sag end.te med, at Shorty blev sat paa fri Fod. fony blev

begrauet, og Mikael Kusnlr overtog Eneforhandlingen. ./ pr/ved.e at u::dgaa Fornyelsen af Politiets Tribut, ldet han Kusnir håvd.ed.e r åt tony allerede havde betalt forud.l men hans Argr:arenter

var forgåvesr.......

Igennem marlger oB lange Aar, havd.eo Onkel Peter og os hverken hilst paa hverandre, el1er set paa hverand.re (und.tagen i Smug) naar

vi mld.ies i Wa;rne.

Vi havde forlångst tiJ-givet Onkel Peter. Yl talte ofte oor at vi savnede hans Yittighed.er og klassi-ske Indfald.

Men - d.et er vandskellgt,, åt krybe tl1 Korset. Såt, at han forsmaaed.e TiJ-nånoeJ-ser -- trodsig, son han var. l,{arion og jeg sad. en lag i Stuen, og havd.e det hyggeligt og varmt, nogle fimer flr, jeg skuld.e paa Nattevagt. L{arion f:-k frje paa Onke1, der kdrte forbi i S1åde med fire lleste for. I{an korn efter KuI. Den flne Frostsne strlg om llestebenene og ldederne. Det var hragende kold.t, og Orrkel Peter havd.e Skindkraven op over Øyeyne. Jeg vidste, &t han vilde kom:ne til at vente, for at korone til Sledsken, for der var flere Slåd.er, d.er var komrnen flrst. Pludselig sagd.e Marlon: trlad. os invitere Onkel Peter ind for Kaffe, nens han venterin ItFor mig gårr:e I n ttl,len du rnaa gaa overr oB sige d.et til han!r nAldrig i Yerd.enl Hvis ikke han er stor nok til at råkke l{aand, se saal n nSe saa er du lille nok, ti1 heller.ikke at glr" d.etitt Der var Bitterhed. i Stenmen. ttlf.lr nu her, ivtarion --tt jeg kon ikke långer. Onkel Peter havde bur.d.et llestene ved ivllnen, og fodret dern, og kom nu humpende forbi paa Yej til Posthuset el-Ier maaske en Cafå.

IIan saa saa lille og ubetydelig ud d.erude, i den store Sneverden.

Sneen ffig inam om Benene, og om den Hovedr$se peIs.

A^a

-lZO-

I,,{arion

rev

uf

ren

op, og Sneen hvi:rr1ed.e

ind over Gulvet.

rrOnke]-

Peter! n llan Mrte d.et ikke. Hun raabte igen; men Bt$sten: og d.en stad.ige Rum1en fra Minetippelen overdfvede hendes Raab.

UGen Betånkning sprang hun ud i Sneen med i.{orgenskoene paa Fld.d.errre, kun :,flrt en tynd. KJole og greb ham i Armen. Onkel Peter stod. stiller oB da Marion 1fb tilbage nod. Dfren, og vinked.e efter han, fulgte inar, nlLende.

Nåsen paa hans Oversko stldte 1mod. D/rtårske1en, og det saa ud, som kom han styr-bende ind i vort HJero.

Jeg ynkedes I

Ri-card. Evans var velset ål.levegne.

Ingen kend.te hans I'ortid.. I{an var fra T[a1es, og derf or en gud.dommelig !enor'.. Ricard. yar en Kunstnernaturr oB h,6rte slet ikke hjenne i en Kulmi-ne; rnen, han arbejd.ed.e altsaa i en Kulmine - Jewe1 - indtil d.en Nat, han bragtes paa i{osplta}et.

Und.er Fl$ben og Syngen havde Ricard, boret sine Hul1er, Iadet, sat Ild. til lunterne, og Ubet i Dålcring. Efter Explotionen korn han tilbage for at und.erslge Ylrlcringen. Meget afhang af, om Språngningen var en Success, eller ikke. Ricard b/j'eae sig ned., og saa aljere. Ku1lene var.i lkke faldet, son d.e skulde. Da exploderede den sidste ladning

Efternfler..

Ricard ankom til Wayne Hospital, paa en Baarer or l{orgenen Kl-.2.

Han var ved Bevid.sthed-.

Marlons bed.ste Yeninde, den lil1e rfrhaarede Sygeple jerske, Al1ce Iliatson fra Ca]gary, \rar paa Nattevagt, Hun besk;r1d,tes for, at våre haard i Filten; nen hun blev ude af sig se1vl d.a hun hlrte, d.et var Ricard. I{un havde saa ofte inirt ham smge ved, Samrnenkonster og Ba}ler.

IIun greb Ricard.s ene l{aand", og ho1dt den, urens de bar ham indr og holdt den, mens d.e ventede paa Dr. Tolnie. !ågen ord.rede d.e to Bårere tiI at hjåIpe, mens R.icard blev lagt paa Operationsbordet.. h. Tolmie gav ham en ilIorfinindspr/jtning, oB en kort Undersdgelse. Ricard. havde mistet begge øirte; men trod.s det, at baade Bryst og Underliv var haabldst Iemlåstet, virked.e lllorffrnen.

Dr. folm.ie send-te de to Minearbe jdere tilbage til ltlinen, der var ikke Brug for'. deres HjåIp rrer€o. en

_227_

Han holdt nu krampagtigt paa Al1ees llaand..

Med taarefyldte Øine saa hun splrgende paa D:r, Tolmie.

Han rysted.e paa Ilovedetr og forlod. ilospitalet.

Bicard gav Aliees Haand et haard.t Tryk: Han hviskede: nlås Savage ts Faryeld.igt for migl il Al1ce rev sig Lls, og kom lgen med. en rirre sort Bog. Hun låste langsomt:

:ffi1tr#Tftil'"one, ror none v/as worth m\r strire, Nature I 1oved, and next to nature art I warmed. both hand.s toward. the fire of 1ife, It sinks, and. I an read-v to departlt

Alice 1åste, sfgte R.icards Haand hendes Knå,. Haanden arbejdede sig langsomt og nånsomt hl jere og hlJere. Da den naaede l,[aaIet, magede Alice sig saaledes, &t det blev bekversnere for Rleards Haarid. llan hvisked.e: trI warrned roy hand, toward the fire of life - it sinks ---n Kort tid. efter',dåkkede Alice Rieards Ansigt til med tragenet.

Mens

Daarlige Iider - daarlige rånder. liven havd.e Raad til Plumberinger? Ilvem havd.e Raad. ti1 nye PoreeIånstånd.er? Det var galt nok, at betale en Doktor for at hlve en IIugtand. ud nu og daYor .H.g1everandlr, 01e Johansen, havde våret tand.$s i flere Aar, og i Stilhed belavet sig paar--åt b1ive begravet tand.Us; nen tilfåldi fald.t hans Blik en Aftenr p&å en Annonce i chi-cago iierald, der tilbld l#Uetånder for fena Doltars pr. Gebj-s opgiv Navn og Adresse for nånnere Oplysninger.

O1e opgav Navn og Ad.resse.

Oplysningerne kom, i tr'orrn

af en 1ille Pakke, paahåftet en Opkråvning for fem Dollars. o1e lagde fem .Eggepenged.ollars paa Disken, og Postmesteren ud.leverede den lille Pakke. O1e troed.e, d.et var Gebi-sset; men da han kom hjem og aabnede Pakken, blev han skuffet. Ilan fand.t en IiIle rbdt b1ld lingamabob, samt Instruktion om, at l&gge Tingesten 1 lunkent Yand., bi-d.e hjårteligt i den, og send.e den tilbage tilChicago.

01e blev lidt

nlstånksom; men bed i Klun'rpen, og sendte den med.

Posten Dagen efter og ninsand.ten, om ikke Verd,ens smukkeste og

-228mest gllnsende Porcelånssåt ankon 1#Oet at en halv Snes Dage.

Ole propped.e Skatten i Mund.enr oB fandt forundret, at d.et var muligt for ham, Bt lukke låberne helt salmlen. I{an stod, 1ånge foran Sp$jlstumpen paa Yågger.. Ole smilede, han grinte, han skraldgrinte hljt og stljend.e, han var alvorl1g, han tyggede, ft/jtede og pqfived.e at gabe;; men da faId.t Overtånd.erne ned.rmed et trK1akil, som Kniven paa en Guillotine. Ote havd.e god.t nok en Fornenrnelser som var det err Svalerede, han havd.e 1 l,{unden - men ellers - han var nu ikke d,en Mand, d.er gav op saa nemt.

IIan srnilede igen ti-I- sig selv i. Spejlstumpen. Slet ikke ild.el Et par Dage fdr [d- kom 01e med. Marions Juleåg. Han stod i D/ren o.g

viste

Tånd.er: rDenne Gang gaar der tretten paa Drsinet,tt 1o han.

I'farion bld ham sidder 08 d.rikke Kaffe med os. nKat d.u 1id.e Rullepl1se, Ole?t

'f#sses - har du Rullepllse? Rigtig ågte Rullepllsel Det har a}le Dave våret min Livreti d O1e bJårgede en Mellemmadr og betragtede graad.ig det 1åKre Syn fra alle Sider'.. Ilan bed. en stor lla]-vcirkel ind. i H.und.stykketr oB prfved.e, at hive Resten af lviellerunad.en fri; men det -rar ugdrligt Sener, Sejer, Baand. og Bast holdt igen. 01e hev, fra Side til Side.

Han flled.e sidelånds med de nye Tånderr oB omsider brast d.en sidste Sener oB i{alvcirkelen }aa hjåIoe#s lrnellem d.e fine Tånd.er.

01e gav i\{arion et b}ånd.end.e Smi} med lukked'e låber.

Drlvtygningen. Denne var ubehaNu begyrrdte d.en store Prfvelse gekig for os alle. O1e havd.e vor dybeste S1n:rpati. I{an tyggede frem og tilbage - fra Side til Side - med tåt lukket li[und.

Ilan var i Pine. Vi var a}le i Pine Xfterhaand.en tlrotes l/lunden, og 01e kom tiI Bevidsthed. I{an betragted.e alvorlig NIellem:nad.en, og planlagd.e nåste Angreb. tf Du har faaet ny Tånd.er, OIern oplyste Jeg. nJarn rrllvord.an

er d.e?t spurgte l{arlon deltagend.e. nOh - d.e er iklre ildel Man maa jo vånne sig ti1 saadant noget Stad.sl Helt pånt Arbeide, om jeg selv skar si$e d.et!n er bedre, end ti tuslnde Ord., tog 01e resolut Da een lllustration Gebisset Dd, og lagd.e det paa Bordet foran Nlarionl ItDer ka t d.u såIt se m

_229_

Det påne Arbejd.e laa paa Bordetr r€d adskillige Sener og Rester fra llalvcirkelen. Ole lod Tånd.erne ligge for ndjere Studiumr og foer paa Rullepllsemad.erne for Alvor.

Det var jo hans livret.

Baade I'{arion og jeg opford.rede ham tilrbare at spise..l{arion havd.e ingen Appetit, sagd.e hlrn.,... min var helIer ikke god.

-VIII!e unge splllede Bord paa et 1i}Ie st:rkke jonfr.uelgt prårie ud.enfor fl§X§X§fH{dtrX Esthers l{jem. De havd.e leget ItTo Mand frem for en Enkerr, og ntyv ja Tyv d.et skar du våre[ -- Esthers Far holdt af disse gamle Lege. IIan havd.e glvet d.e Unge en Start.

Da"han forlod d.em, og gik i-nd., blev de eni-ge orr at spi11e Bold 1 Sted.et- Bolden kom susende b/j$ i tuftenr og Esther LÅø baglåns for at gribe den. Hendes ene Fod slap ned i et Hul 1 Prårien -- en gan'ne} Gråvlingegrav - og hun faLdt. De unge Meruresker h jalp hende ind, og 1agd.e hend.e paa en Divan.

Kun en foretuvet Fod. De legede videre.

Men Esther laa 1 flere Dager oB Fod.en blev ikke bedre. Dr. Ross fra Drumheller blev ka1d.t, og han tog hende med ind paa Hospitalet.

I{a:r fand.t intet Brud - nu}igvis en lfiuskelsprångnlng. Det v11de tage tid.; men !1den gik, og Foden blev vårre.

Doktor Ross blev urollg, tog Esther l BiJ-enr og klrte hende tilen Speeialist i Calgary. HIan blev indlagt paa Hospitalet der i Byen, og efter mange og lange bekl,nnrede Uger , kom d.et triste Budskab tilbage til.Esters ForåIdre r at der var gaae-t Tuberkulose i Foden, samtrat d.et var uhelbred.eligt -- nan haabede ikke, d.et blev nlvend,igt at amputere.

Esther kom hjem, og hend.es triste Skåbne blev et staaend.e Samtaleemre i Kolonien Da1um, saavelsom bland.t os Danske, d.er boed.e i Wayne. n Personligt kend.te Marion og jeg ikke Esther. Hun var saa meget yngre end. os, og vi havde kun se-b hende - aldrig snakket med hende.

Halvand.et Aar.r senere, gik jeg omkring ude i Kolonlen for at skaffe Abonnenter til et Dansk-Canadisk Blad, der skulde startes i l{innipeg. Paa min Vand.rlng korn jeg ti1 Esthers l{jem, og gik ind..

Jeg blev mod-tagetr sono gamnel Ven af Huset, og da jeg tog Afskedt

-210-

spurgte jeg om, hvordan Esther befandt sig.

nVil

d.u

hilse paa hende? IIun vi3- blive

gJ.ad-

for en Sludd.er med.

digla ililr hun ved god.t lluqdr?n nAah ja -- hun Låser lo altid. - d.et faar hend,e tlI at glemme; men sonme Tid.er bliver Tlden lang f or hend.e. Hun elsker Beslgt n Der laa Esther', i hendes snehvide Natkjole i den snehvid.e Seng.

Det qørke liaar' var red.t sirligt tilbage ,gg f1fid ud. over Hovedpud.en.

Hend.es Ansigt var saa hvidt, mild.t og barnligt. Hun smilede ti1 mig og sagd.e: rrTak ford-i d.u komlfl Jeg kund.e lkke svare.

Mod.eren forlod stille Yårelset, og lukkede Diren lyd#st efter sig.

Deti gjalt oor at våre Mandfolkl BUdsld.enhed. vilde aldrig Baa. .Teg r/mmede mlg kraftigtr oB tog en Stol over ved Sengen. Jeg prlvede at spiI3.e barsk: tl{er }igger du, i Ro og l,{ag, mens en anden een naa traske op og ned af d.e stlvede Yeje, med Rand.slen paa Ryggen, og saa videretn Esthers øirre blev blanke. I{un svarede ikke, Jeg forandrede Kurs: frlåser du meget Esther?a Ifun smiled.e: "Aa, jal Jeg 1åser, og 1åserl Der er jo ikke and,et at gdreln *Jeg skal skaffe dig ny lltteratur fra Danmarkr oo du lnskert'r ttAah nejr Jeg bryd.er mig ikke saa meget om saakaldt nod.erne Blger!Yed d.u hvad -- jeg låser altid. d.ine Yexlend.e Ennerin Hun trued.e med.

Pegefingeren. nlJlen ved. du hvad- - som--oetid,er er du nu uartiglrr ttS;mes

d.u? n

[Joh - det synes ,16or og Far ogsaa -- men ved du hvad. - selv naar d.u er allerslemmest, kan jeg ikke and.et, end nore mig over d.ine afsindige Uartighed.er'i tf Esther blev meget alvorlig; "Det hånd.er'dog, at du er'helt fornuftigtil r?Tak Estherl Det er den vid.underligste Ros, Jeg nogensind.e fikltt jen ku:ede jeg ikke faa Esther ud af tankerne, som aldrig rnere skuld'e Jeg havde' set en ung Pige sytten Aar

Paa Iljenve

-23T-

:lne, lege e1ler Danse,. Som uraaske skuld^e miste Ilr;n låste og Iåste-

B&&r

Foden.

Javeli.

Ilun låste Longfellow, Klpllng, Tolstoy, Ibsen, Andersen, Baggesen og ShakesDeare og om hun nogensinde blev fård.ig, kund.e hun begynde f,orfra igen - men saa hvad.? .Ioh -- man kan god.t slaa et Par Tiner ihjå1 med. at 1åse I'Ie. Beth eller Dantes lle1vede, hvis man bare bagefter er i Stand ti1, at gaa rd, og slaa Katten af Tlnd.en e1-1.er Spund.sen af ØLtÅnd.en. tritteratur er skrevet for I',,tasserne, Esther kan låse det; men enhver and.en kan ogsaa låse det. For os, der undgfrk Gråv1ingehu11et, er d.et, at Iåse, simpelthen en behagelig l,{aade, &t udfylde d,e korte, Ied.ige Pavser, der fi-ndes, naar vi ikke har noget rlgtig vigtigt, at foretage os - d.et er bekvenme, lette 1,1e1od-1er, der spilles imellem Akterne, naar Tåppet er nede, mens Scenen gÅres red.e for nåste Drama.

Esther }åste, for at forhindre Tåppet frarat rulle op. For hende var lltteraturen ikke en behagelig Pavse; men selve trivets Ind.hold..

Jeg grund.ed.e, Bikr og grund.ede.

Ilvad. v1Id.e bringe Glåde til en Syttenaarig - liggende, som Esther?

Jeg gåtteCe - hvad- er en urlg Piges trångs1er, finsker, Glåder og E[aab? Smukke KjoIer? Selvfllgeligi4en ikke Estherst Smykker?

Theaterture? Bilture? Sv/ra'rneture? Ståvnemld.er?

Den kold.e Yirkelighed.ens l,{ur spårrede for enhver Drlmr oB virkelig G1åde for Esther, og hendes Frentid..

Da --- og jeg var nåsten hjen,ne - kom Id.een: ,feg vilde skrive et Vexlend.e Ernne, og sinpelthen kalde d.et nEsthertt Jeg skrev nEsther" fby jeg gik i Seng. I faa Ord satte jeg låserne ind. i Situationen. Jeg bad. hver eneste een on, et skrive til hend.e -send.e hend.e Breve, Brevkort - maaske Bil-leder. En saadan Brevstrfm vi-Id.e bestand.ig give Esther noget at gIåd.e sig tiI -- kan hånd.e,

blive Begynd.elsen, t1} mangen en Korrespond.ance.

Frem for atrt, d.et vild.e blive Esthers orivate låsningl Jeg loved.e, at enlever, der fulgte Opford,rlngen, vild.e faa d.eres irlavne paa en Åresliste i d.en Danske Pioneer hver Uge. Dette sidste T.'Åfte saa jeg mig drng snart nld.saget til at tilbagekalde; thi Breve og Kort ankom hver eneste Dag i hund.red.evis fra Staterrre, Canadar og fra and.re trande overalt paa Jorden,

-272Esther' blev d.et travleste Menneske i Dalum Koloni.

Hu::

var beskåftiget

skrive,'og

Dag og

glemrne Aarsagen

Nat,

med.

at Iåse Brever se Bi11ed.er,

tiI d.et hele.

Geinske faa Dage eft,er, at det Yexlende Emne stod. trykt i Ploneeretl, mod.tog Esther et betydningsfuldt Brev fra d.e forenede Stater'. Brevskriveren var en Dansk-Amerikansk Pengemand. Brevet var kort og klart og uden Omsvlb, som Breve fra Pengemånd i Reglen er. IIan forlangte

at Esther'skulde sendes til Mirakkelklinlkken i Rochester, Minnesota.

I{an foreslog, at Esthers Iv{or, eller en S/ster, re jste med hend,e d.erned.. IIan vild.e betale a1le Udgifter - 1.igegyId1g hvor mange og bvor store. ald.rig Esther igen. .feg ved., hun kom tilbage, helbred.et.

Yl ved ikkerhvor hun bor; men ved., at Esther er gift. .Feg saa t

-rxDer var

virkelig Krig i

Europal.

Canada kald.te paa tr'rivill-ige I Arbe jdsUsheden voxede ud over

alle ri:nelige Grånser. trAltid., Urostif terne havde travlt: naar England roder sig i

Slagsmaal, maa Canad.a rage Kastanier.ne ud. af l1den for d.emtn lyd.en fra det store Yaabengny blev hltrere og tyd.eligere. Som i Overturen til tshaikovskyrs fBI2 Opera, blev det mere og mere klart,1 at noget frygtetigt stort og lldevarslend.e nårmede s1g. Yor 1il1e,

idylliske trand.sbymidoagss/vn forstyredes; men denne Gang var d"et lkke 1,,{arsei}Iaisenrs kendte T1F6§E.{X Stroferr -der korn nårmere Det var Deuschland., Deuschland. uber" sles.

Drengene begynd.te at rÅre paa sig.

De blev utaalmod.ige.

Nu havde Mae. Pkreers Chester neldt sig Mrs,- Storsots Stanley. Drengene klaged.e,

-- Mr. Brooks Bill --at d.e ikke kunde våre

at vise sig i Byen. ilIarion siillede sig op med. i{ånderne paa Hofterrre: ttDet er d.og det mest elend.ige YrlvL, rnan lnar lnÅytl Saadan et Par Fyre og lkke engang fård.lg med. Afgangsexamenltr rrler var en Pige, d.er stand.sed.e mig paa Gad.en i Gaarr oB spurgte, bekend.t,

-233-

hvorfor jeg lkke var ii Unlfornrn sagd.e Esbern. nJaI Det sanrne skete $iJ- migrn U,iaråS Ernst.

Marion kåmpede tappert for a$ beholde sine Drenge. I{un blev heftig: nDr beMver nu ikker et git d.1n i{enÅng tilkende, Ernstl Dr er d.a kur ,en Hvalp - og har Tiden f or dlgt t Ilarnfurd gik.. Esbern ovenpaa, kiged-e i Algebrabogen, og tånkte paa sold.ater, Uniforrner og Komandoraab. Ernst gik ind 1 stuen, og spillede Alte Kammaraden paa Gramophorrertr Karl. S jåIlånd.er kom.

ItJa - nu gaar f en $s d.erovre igenril sagde han. nEr' d.et lkke forfård.eligt?n rrJa -- nu ligger de derovre spredt yd. over L{arker og Enge, med.

Maverme språttet opr Arme og Ben skudt at - ladkked,e Rygge og bortskud.ie Anslgterr og raaber og skriger og jamrer og gråder og kald.er paa deres Mor --Tine efter Iimeln Marion var bleg: trYent ei øj'ebIik Karll Jeg har et Par iielte her i l{uset, der maaske har Brug for lidt Und.erretning, fra en Uland som diB, der selv har våret rned.ltf Hun kald.te paa Drengene rr ---- og det fåIe ved.tet er sgur, at man kender jo ette disse sdtte !åvle, vi blitr ord.ret tia, at jage Kniven il vi faar gårne hver en ordentlig Hybenkrasser ydleveret, f/r d.er skar våre Haand.gemeng - oB saa er d.ed altsaa, af hver hytier sigl I{vis ette jet stikker'fl,st, øt fyskeren ded sgutlrl ilYar du med. i hele Krigen Karl?i Spur§te jeg. rNåh - bare d.e to sid.ste Aar; nen jet var godt tilfreds med ded.irf ilolarion klagede: tf Knågtene her, er helt krigstossede, og har hverken Rist eller Roln KarL Sjå}Iånder naatte 1e; nJoh - d.ed er vel helt natyrligt, &t Knågte nuomstunder, et litsaa idiotiske, som v1 and.re v8t, for fern og twe Aar sideni" Drengene snilede alvidend.e til hinanden. rfDed. ser sgut osse helt f3.ot Xd, hvat vl serrved denne Side at Tåppet --- hvaI -- med Hornrousik og Parader og fine Uniforner -og a1le d.e s/ae Pirer, der staar og vifter med. Blonrster - og kysser vos, fbv vt gaar overr og red.der Fådreland.et ot Frlhe'en for d.emln Der blev en lang Pavse. o

-21 4-

Karl S jåIlånd.er 1o: nJet husker en Skårsant, vi haide ter Bajonetfågtning, d.a vi t:råned.e nede i- Georgia -- saqr]1 en rigtig tosset Skid.erik var han!

Han stot og gat os nyttige Raad he1-e Tiren, mens vi stak etter hinand.ens Kyrars or lljåIm. rstlk dem l Halsen! Altid stik den i Halsen - saa d.ejser d.e som Spåd.kar1e. Hvis I stikker dem i Br/stet, blirr Bajonetten sonrmetirer' sid.dend.es fast mellem d.eres forbandede Ribben - og naar jer Bajonet sidaer fast - bare et Sekundt:, - er'ren ga1. For Guds i }Iinlens Skyld. stik dera ald.ri' 1 Maven --- for je t skat sire jer'-- naar I stikker dem i Maven, smid-er d.e Sataner sgut deres ej ten Blsser oB grabber med begge llånder om Bajonetten de har i trivet, og flr I faar sparket Kad.averet d',, ligger I så}t der med. Kniven i Halsenlrl Ivlaiion saa forfård.et paa Karl.

Drengene sniled.e bedre vidend.e.

Karl S jå}Iånd.er havd.e aldrig snaldret on Krigen ffirr p&å denne Maad.e- I{an saa alvor}igt paa Drengenei "Se, jeg forl-anger ette, at I skar tro, hvar jeg fortåI1er -men - hvaI den Skårsant 1årte vos, var som en Sounerudflugt paa trandet imod., hvat je senere saa og opleved.e i Fland.ernirf Karl S jåI1ånd.er sagd.e dirikt $i1 l{ariont trl kat lltsaa god.t gi' op fÅtst som sidst, hvis at I altsaa troer, et I kar snakr Drengene yd. af d.eres Ideer med. at gaa i Krig! og saatn De Unge hfver sgutte etter'! De skat så1r prlrrf d.et har ded. altid. våretl Kaln rendt,e hjen:-uefra, da han harde slaaet Abel ihjåIr 08 begynd.te at rend.e etter'and,re Kvind.folk -- Så11 Jomfru Marie gik hen og kom galt atsted.l De b,6rer sgutte ettertrr I,ille Stefan Popoff blev fundet under Tippelen, bevldst#s.

Han var komnen, for at sanke Affal.d..skul, og havd.e Såkken halvfuld.

-d.a Cecil Bradley ko:rn trillend.e med den nye Barnevogn - folgt af hans u.nge Kone..

Ceci} var konrnen gevaltig til l1ågterne igen, sid.en han var bleven gift. Den kedelige Afåre med Steve Patrowski og Konen var glemt, og Cecil Iod. aldrig en lejlighed B&&r tll at vise sig overfor sin betxrdrend.e, unge Kone -

Ntarion og jeg gik ned, for at snakke lid.t med lil1e Stefan.

-215Han 1aa paa SenB€Br og hans Ånsigt var'ukendeligt. Flere af hans tånder'var slaaet ud, og den ene Arrn Iaa, som var den lam. Stefan fors/gte et SmiI, melts han fortalte om Overfald.et; men blev alvorlig, da han med.d-e1te, at Cecils Kone havde moret sig over.Forestillingen. ler sad tre af stefans dystre trandsmåndrpaa stolerlangs yåggen.

Den ene fortalte, &t clarence, Kudsken, havde set det herer og bare passet slt, og var gaaet videre, flÅjtende.

Paa lljemvejen snakked.e illarion og jeg om, at det var en ked,e11g Historie. r en Kurminelejr britr saad.an noget l Reglen ordnet 1" iviind.elighed. Ingen holder . af, &t rende tiI Politiet, el1er bringe ud.enforstaaend.e ind i Sagen. Vi var enige omr at noget burde g6res; men hvad?

CeciJ. burd.e ha I en lårestreg lgen.

L/sningen ventede paa os, da vi kom hjem; Fire lvland. sad. l Stuen, og snakked.e med Drengene, da vi kom ind.

Det var en Delegati-on - to fra }Ilned.ybet, og to fra Tippelen. De lnsked,e at vide, hvad jeg havd.e isind.e at &6r" ved sagen,imellen Cecil Bradley og Stefan Popoff?

Jeg blev lidt forbavseti l{vad kunde .jes, gÅre?

I fire forskelllge Akcenter, opford.red.e de mig til, som President, at kald.e et Mdde for at find.e en l,fsning. .Teg gav d.em mit Lbft,e, Samme Aften slog jeg Plakater op i Vadskerb.uset - ved Nedgangen tiI lJlinen, og ved Opgangen til rippelen, dtr et specielt l4dde vild.e finde Sted. l Yad.skerhuset, nåste Dags Aften KI, 8, for at diskutere d.et beklagelige tilfålde imellem Ceeil Brad-ley og Stefan Popoff .

Alle var d.er. Ikke een eneste udeblevr il€d Und,tagelse af Fo:"nånd., Brand.vagter og lignende. Baade Sftermiddagss jakket og Nats jakket blev hjenrne fra,. Arbe jd.e, for at deltage i dette yderst vigtige t#ae. A1 Kulprod.uktion var lammet, som ved en rlgtig Stre jke.

Da j'eg havd.e aabnet l{ddet, og de forskellige, mere eller rnindre barnlige Forslag kom fren, gik det rigti-g op for mig, hvor lnderligt had.et, denne lvland. Bradley var', af aI}e. let blev foreslaaet, at vi skulde vå1ge fire Mand tilrat gaa over i hans llus, og slaa ham fordå:sret" Det blev foreslaaet, at håIde Benzin udenom Huse-br oB bråd.e d.et hel-e df, mens hanselv og Familien sov.

-236-

En Mind.reaarig, d.er rask våk havde faaet gratis lretåver af Brad.1ey, kom med det mest dramati-ske og fantasifulde Forslag af alle: Flrst slog man li{ande,n ihjåI" Derpaa tog man fat- Mand efter Mand, og gav liget et forsvarligt Rap med et Hakkeskaft. Paa den lfaade havde a1le våret med, og Po1itlet kund-e da for fanen ikke arrestere hel-e Xejren.

Jeg mind.edes, at d.et var samne Fremgangsmaade, de Fre jlev Bfnder benyttede, da de slog Rid.efogd.en fra Aalholm ihjål - egentlig en Iogisk ld"e; men maaske 1id.t rad.ikal i det tyvend.e Aarhundrede.

En gam.inel, vred. Kulminer, forlangte Stre jket IIan r.''/sted.e af lIarme,

og forlangte Strejke intil Cecil blev fyret.

Jeg forklared.er åt en saadan Strejke, lfl1ge vor Grundlov, var u)-ovlig. Det var, hvad. man ka&.d.te, en Yild.kattestrejker og som saad.an ikke hjenfalden ti1 StreJkeunderhold.

Sekretåren, Donald. Mac. Donald. redd.ed.e Situationen!

Ifans Forslag var, at Ceci-I Bradley skulde gaa ud til liIIe Stefans Hus, og bed.e om Forladelse. Dette skulde gÅres nåste Dag ved lulid.dagstid.. Fagforeningens Bestyrelse skulde våre der som Yidner - og for Resten enhver anden, d.er fnsked.e d.et.

Men, hvis ikke inan 96r d.et - hvad. saa? Blev d.er spurgt.

Yildkattestre jke I rr smiled.e lvlac. Donald.

Denne Ilsning syntes tilfredsstilJ-ende; rnen den gamIe, vrede tr{iner f.orlangte, at Ceeils unge Kone skuld.e gaa med. Ogsaa d.ette blev skreve rf

ned., som god-kent.

Resolutionen blev presenteret for Cecil Bradley Iåste d.en - smilede og tånd.te en frisk Cigar.

samme

Aften.

Han

ikke. Ceeil kom heJ-ler lkke.

Jeg lnviterede lrlarion tiI, at gaa ned ud og se Ceeils Bodsfvelse; men hrrn afslog: otreg bryder mig ikke oilr at se nogen yd::nvgetlil Bestyrelsen ventede i Stefans Stue til Klokken b1-ev tre. Vi havde, årLig ta1t, glåd.et os til at se Ceeil d.en skråkkelige, bede li1le Stefan om Forladelse -- Stefan, med de smalle Skuld.re og de brede Hofter'. Enhver af os vild.e ve1 ogsaa helst have undgaaet en saad-an Stre jke - men fårningerne vare kastede. Nårved. tå hundrede .".,Iand, stod. bag os, som. en solid Mur. I Hiaekontoret blev vi vist lnd til Mr. Cook.

Den u::ge. I(one kom

-237-

Vi presenterede vort lIlti-matum.

Yl var d.er ifl1ge Folkets Yil}ie, etc. etc.

Der var Strejketllstand i Jewe1, indtil ilIr.

Cec11 Bradley blev

af sked.i§et. l,{r. Cook betragted.e os fÅrst gravalvorlig - derpaa sm11end.e; men sagde ikke et Ord. Samme Eftemniddag kom Kontorehefen med },Iappen. I{an gik fra Hus til liusr oB afleverede et maskinskrevet Ark hvert Sted.. Paa Arket stod. en Opsigelse af lejemaaletr påå to Uger. 0n to Uger maatte enhver'våre udenfor Minens Enemårker. A1 Elektrielfet vild.e blive afskaaren.. Ingen maatte,fra Dags Dato, salaIe Affaldskul under TippeIen, el1er arrdre Sted.er. Ingen maatte, fra Dags Dato, benytte }lllnens Yad.ske,rhus, hverken ti1 i,,Ød.er eller Eadning -- ingen maatte hente kogende Vand. fra Vadskerhuset, for H jernrnevadsk. Minens Pensionat, hvor en Snes ugifte Minearbejd,ere spiste og sov, erklåredes lukket.

Alt dette kon lidt uventet.

Mr. Cook spillede lrumf.

Cecil Bradley strutted.e omkring, som en Paafugl.

Da Fagforeningsrepresentanten fra Calgary ankor Dagen efter, vid.ste vi paa Forhaand, hans Standpunkt. Ivlr. Cook havde telefoneret efter I{jå}p.

Sekretåren for Vestcanadas KulninearbeJd,eres Ilovedlcontor i Calgary, lnskede flrst et privat t4dae ned. den lokale Bestyrelse 1Jewel lejr.

I{dd.et tog Plad.s 1 vort Hjen.

Broder Cameron var en elslrtrård.ig l'{and. Yed Kaf f en brugte han megen Iid. med, Bt fortåIl.e osr hvor blit han beund.rede vor Djårvhed, vort Yovemod., vort Sanr-nenho1d., overfor denne frlrgtede, uovervind"elige Brkefjend.e, i{r. Cook. I{vis aIle and.re lokale Fagforeni-nger, i hans store Distrikt, viste samne ukuelige Irods, sorn vl havde vist, vilde Kulminearbe jderne i Canad.a våre Canadars Herrer'-- &ens Kulminee jerne maatte ho1de Halen imellem Benene..,., nButrn -- men --- aber!

Fra et begejstret Anslgt, forandred.e Brod.er Carnerons Ud.tryf sig tiI, at blive dybt bekymtet {rButilt --- Yi stod. ene i vor Flok! Vi havde uta}}ige Fjender! }Iågtige Fjend.erl ---- Ilvis d.et kun var Mr. Cook -- Brod.er Cameron maatte }e ad en saad.an SplS -- nåh - han smed l{r. Cook ud af Stuen med et irriteret Hovedkast --- Nåht l{ver eneste loka1e Fagforening

-27e-

var vor F jendel Hver eneste og U. S- A.,var vor FJend.el

I

Ves.tcanad.a,

Minearbe

jder t hele Canada

Brod.er cameron tog Minearbejdernes Grundlov op af lommen, og slog haard.t paa d.en, som en Yiben Peter: trI'tråder paa ulovlig Grund.l Jer Stre jke er ulovligl I staar her in I[a;me, som det sorte Faart Det eneste sorte Faar l Amerikaln Broder Camerons Stemme 1da fortvivlet: ItMen --- hvad vårre er -- hvis I lkke gaar tilbage ti1 Arbejde. /i'eblikkeligt, ser jeg nig d.esvårre 4ldsaget ti1, at tage jert privi-

legium fra jer --- jert Oktroi.

Generarforsamllngen om Bfternid-dagen blev stornend,e.

Yi', havde lejet et trokale i Byen, efter megen Snakken frem..og ti1bage. Tilsvneladend.e var Jewel Fagforening all-ered.e stemplet, sonet sort Faar, saa dern, der lejede Lokaler ud, havd.e deres Betånketighed.er.

Brod.er Caneron var Hoved.taleren.

Han brugte samme laktik, sonr ved Best;rrelsesadd.et, og saalånge han talte i rosend.e Ord on Vovenod. og Sammenhold, saaes kun smilende og tilfred.se Ansigter. Men da fåppet gik op for anden Akg, med alle vore Fjend.er - Lovldshed.en - d.et sorte Faar - ophlrte Harrnonien.

Mlaet endte i stort Rabald.er, og ingen h,6rt,e Trudslen om, at vort

Oktroi maaske vi1de blive taget fra os..........

Brod.er Cameron havd.e, sanne Aften, et l{dde med },tr. Cookr og nåste blorgen rejste han tilbage tiJ- Calgary, uden at si-ge Farvel tl1 os.

Nu beg:fnd.te d.et eensfo::nige liv i en stre jkend.e lejr. !{ånd.ene q/d.tes i Smaaklyng€rr og slgte !'roralsk l1jåIp hos hverand.re. I(vind.err:e hångte over Havehegnene, og krltiserede Mr. Cook, Cecil Bradley, Brod.er Cameron - ivIånd. i Alninde1-ighed -deres ågen Mand. i Sårdeleshed.

AIle gruede mere eller mind.re for, om lir. Cook virkellg vilde §S &6y* Alvor af , at klippe d.e elektriske led.ninger, og sno.ide FoIk paa Gad.en.

Der var Hljspånd.ing.

Gamle George Staldkarl turd.e havd.e Ry, som Skruebråkker.

ikke

1ad.e

sig se ved. Dagslyset.

Han

Cecil strut,ted.e mlndre og mindre fra Dag t1I Dag. Slim RoLlins havde regnet rd, at for hver Dag Strejken varede, kosted.e d.et ham sex Dollars -- med.ens d.et kostede Mr. Cook sex tusind.e Do1lars. Det var da alti-d en fr/stl.

_239_

Af og til kom der Brev fra Kontoret i cargary, at hvis ikke Seg fik tvland.skabet tilbage til Arbejde inden tre Dager se saa!

Iten intet skete.

Et staaend.e Emne var, hvad- d.er viId.e ske, naar den to Ugers Fris$ var forbi. r Åta"r, forestilled.e man sig synet af'. Kommoder, senge, Sengetlj, Skabe og Bornholmere dynget opr udenfor hvert l{us. Enkelte havde allerede sikret sig llusr0m and.etsteds, hvis det vårste skuld.e ske. Foretdbig hold.t enhver Skansen med ti1s..,melac1end.e Eo og ligevågt..

gik; men intet skete.

Beroliget beg;rndte }'{ånd.ene Strejkens tredie Uge. Dagene kom og svand.t. Der blev lukket for.r Kred.itten i alle Forre-bninger. AIle ogsaa lttåIkemand.en. Måndene stod solidarisk; men Konerne beklagede begynd.te at vakIe. Cec1l Btad.ley begyr:.d.te at blive bange ikke bange for Månd.ene; men bange for hans Job. I;Ian saa ham hver Dag kdre Barnevognen, med. den tril}e i, op forbi lvlinekontoret - forbi Mr. Cooks Yind.ue antagelig for, 1 Tavshed at minde }ir. Cookr oo den hjålpeldse, Ii-11e Skabning Skåbne, om hans Far skulde blive afsked.iset. len våId.ige Spånd.ing gik nubg paa Nårverne.

Jeg vidsterkun altfor god,t, hvorled.es Sagerne stod 1 d.e forskellig Hjem; Ingen Indtågt, ingen Kredit, ingen lvtåIk, ingen KuI. Det gnavede bestand.ig i xr1g, d.ette, at vi traad.te paa urovlige Ye je. ilvad Ret havde jeg tiJ. at lade Uvidenhed. raade, og foraarsage saa megen Elendlghed i alle dlsse IIjem? Skulde treds6drr=tyo" Familler fryse og sulte, blot fordi Cecil havde givet en Bohu:ek et Par paa Tåven? Skuld.e Bfrr:ene i lejren und.våre d.eres l{å}k, bare fordi Måndene var stådiger og ikke ku:ed.e faa ind i pårenr 8t hele strejke situationen var Lovl"ds og haab$s. ,feg snakkede, i Sengen, med. i{arion, om d.et: t'Jeg troer vi maa opgive Strejken - jo flr des bed.relil ffHvorfor gav I ikke opr &6y I beg,imdte?il frwerr - du ved hvordan d.et erl Alre var ophi-dsede, og kråvede IIåvn, og ----n frEr I ikke ophidsede mere? Kråver I ikke liåvn mere?tt ilJo,l l'Ien jeg kan sgut ikke båre dette Ansvar långere, l,{arion!

Vi faar ald.rig Cecil afskediget - for vi har iklre Retten paa vor Sidel !e.r er snart ikke en Kone i lejren, d.er vil hilse paa migln rfHeller ikke M&ådene?tr Den skåbnesvangre Dag komr og

_2+O_

nJo! -- men d.et er sgur iklce lflåndene, d.er maa sid.de inde t et tornt, ko1d.t Hus, og fortå1Ie BÅrz:rener åt Skabet er tomtlr illarion vendte sig om paa den anden Side; rrDet var jer, i Bestyrelsen, d.er begyndte Stre jken -- det blitr vel j,'er, der komrner til at end.e den! Jeg har lagt l.{årke til, at Cecils Beslg med. Barnevognen, ved Mr. Cooks Vinduer, bliver hyppigere jeg har ogsaa lagt Mårke til, at IlIr. Cooks smilende Ansigt bag Rud-en, er forsvund.et. llvis jeg havd.e noget at sige, vild.e jeg grt Mr.. Cook og Mr. Bradley en Uges Behand.ling endnutil Jeg ku::d-e ikke sove. }Iåste Morgen kald.te $eg et Bestyrelsesrqld.e l vor Stue. Det blev bestemt, at hold.e Generalforsanl-ing igenr og forslge, &t snakke Månd,ene ti1 at gaa tilbage til Arbejde. I Begynd.elsen af qldet, vild.e ingen hdre !al-e onr at krybe til Korset - men Broder l,{ac. Donald. hold.t en overbevisende Taler oB flere og flere beg:rndte at vakl-e. tr'or d.e gifte Arbejd-eres Yedkommende var Uiac. Donalds Tale vel nårrnest en Fortsåttelse af Ta1en, d.e lige havde hÅrt, hjemne i:. &dkkenet.

Udaet varede hele Efternid.d,agen, og Resultatet b1-ev, at Majoriteten gav lvlac. Donald. og rnig Fuldmagt ti}, at gaa ind hos UIr.Cook, og erklåre Strejken håvet.

Agnes Coxån, John og jeg spilled.e X. til Dans i Haresfens Skolehus.. Agnesrs Far var Brand.chef i Jewel Mine derfor paa intim Fod med-

Mr,

Cook.

r en Pavse saa Agnes drillende paa mig og sagde, åt vi- nok havd,e endt Strejken tre Dage for tldligt. llvordair d.et?

Fordi- l,{r., Cook havd.e sagt til hendes Far, at han vild.e give Brad.ley tre Dage merr. Ilvis Åkke },tåndene, lnd.en d.en Tid, opgav Stre jken, var Mr. Brad}ey fårdi9........

Da jeg, hen paa Morgenstuld.en, kon hjem og gik i Seng, våkked,e jeg Marion. Jeg fortalte hend.e, hvad Agnes havde sagt. Jeg blev ved, at snakke fren og tllbage oflr hvad. vi kunde have gjort hvad. vi burde have gjort -- onr hvorfor Fand,en Agnes lkke fortalte mig det, nens Tid. var -- oor paa den andenE Side, at Agnes overhovedet ikke EUade fortål-le m:fi-g d.et, ford.i hendes Far ikke havde Ret til, at snakke om

}i ghe d.er. i{arion laa stil}e og tavsr og stirrede,

Kont orhemme

med

store fiine oPr paa

-24T-

lyset u:rd.er Loftet. Da jeg ikke kund.e flnde paa mere at snakke ned. mlg selv onr slukkede Jeg lyset. i{arion vend.te slg oml n Dr f e j'Ied.e i sagd.e hun. ,

A .t

Jeg kom fra Nattevagt K}. 5 Morgen, spi-ste Frokost, og gik i Seng.

Hen paa Formid.d.agen våkked.es jeg ved. et stort Skånderi i l(dkkenet.

Marion raabte inÅif; nen jeg kund.e ikke blive k10g p&&r hvem hun skåndtes med, flr jeg §t'rte: ttDe smaa øJae ser ikke god,t ud i Dagt" Det var altsaa Hernansenl men hvad. ioon d.e skånrltes over? Jeg lagde igen. Nu hlrte Jeg Marion raabe: nig tilrette 'Nej -- vi skal ikke hatmere 6da fra d.igl farbare alle dlne Sager ud., og ellers forresten ho1d d.ig våkl r Det var Alvor.

Jeg tog J.idt f/j påår og gik ud i Kdkkenet. Der stod llerrnansen og I{arion overfor hinand.en, son to Dvårghaner. Begge var rfde i Ansigtet. rrDet er d.rabeligt, som I raaber og skrigerr" oplyste jeg. iviarion brast i Graad: nHer komner han - Nazisten - og si§er 'guten Tagj og fortål1er mig g}åd.estraalend.e, at Hitler har overrend.t Danraark ogliorge i Dag tiI Ivlorgenlfr Hermansen strlg sig om Hagen: rrBare som en Slags Besk;rttelse, forstaar sig - Beskyttelselrr iSaadan en -- saad.an en -- en ---n ilEn Slags Beskytielse imod. Englånderne ser I e hvis Englånderne kom ind, fbrst, vi} d.e sinpelthen plyndrel Englånderne pl-r4drer sgut altidl @[ ved. man da; men det våre ilur hvad, d.et vi1 - kar vi ik]<e slaa en li}J.e Hand.el? Ilvad. saa end d.er sker i Europa, maa vi jo

aIlirenve]-ler åde her i Canad.ai il t?Har Hitler virkelig taget Daruoark?t tr.Jal. Det er altsarnmen i Ord.en - her har jeg en Grisestegl Det er den låkreste Grisesteg, jeg har set, i lange fid.ertrt I{Iarion stod med en Karklud i Haanden: rfHvis ikke du gaar, faar d.u Gud hjå1pe mig d.enne Karklud i AnsigtetF Hernansen forslgter at våre norsom: *08 ieg, som kfbte denne Vid.r.rnd.ergris af Pråstens Nabos Svigerindes Fåtters Brors Svigerfarln

-244Ban stod lidt

og ventede paa Bifald. oYi skal intet hat Hermansenril sagd.e jeg. rrlkke engang en Rr:npe?R nlkke engang en Rumpelt

gik f1ijtende ud af Dfren, med. Truget paa Skuld"eren.

Iran'l-od, D/ren staa aaben - Marion knald.ede den i-rsaa yinduerne klirred"e.

Nu var d.et sketl For flrste, og enesteb Gang, i Danraarks tusindaarlge l{istorig, var hele landet erobretr oB i Voldshånder- Mangen en Gang var Danmark i l{rribe, i Aarhund.redernes t'Åb. nKristoffer rro, stod. d.er, 1 vo:r Danmarkshistorie, rrpantsatte hele landet paanår Aalholm Slotr og et Stykke af lollandl'f Den var ga1; men Darunark havde dog Nåsen over Yandet - endnu var der liv.

Denne Gang n'iaatte Nåsen ned ogsaa. t I{arion og jeg sad. alene i §dkkenet. Hun sagd.e intet. Der var intet at sige - som ved et qdd,sfald, der var intet at sige.

Fon:nd.er1igtl" Ikke? Nu, efter omtrent et kvart Aarhundrede, stod Danmark os saa når. Det blev klart nu, med eet, som ald.rlg ffir, et som Aarene Bik, knyttedes Baand.ene stedselSl6 fastere ti1 d.et lil]e land.n hvor vi blev fød,t. Vor Trofasthed. til Dar:-nark voxed.e fra Aar til Aar, samtidig med vor Stolthed over at våre Canadiske Borgere.

Hermansen

Forund.erligt

i lkke?

Nu marchered.e Tyske Sold.ater altsaarmed. Gaasestep og Fedtelåd.erst/vler, igennem Algad.e i Nysted. - slotsgade i Nylqduing - paa Raad.husplad.sen i l(dbenhavn - forbi Andersens lljen i Odense forbi Ebbesens Statge i Rand.ers.

Nu gik Tyske Officererrog grlnte af Kirsten Ki-mer og Per Dfver, inde i Roskilde Domkirke - grinte t af Skagens tilsanded.e Kirke Drachmanns easy..... mored.e d-ern over Den lilIe liavfrlteo Hvad. vil-de Kongen gÅre?

Hvad vilde Folket gdre?

Yilde Holger mon rfre paa sig, i hans d.ybe Kålder?

Det }i11.e trand, hvor vi blev fldr, jal Det 1ille land., d.er nu i mange Aar havd.e våret Prikken paa Verdenskortet, som and.re trande slgte, for at 1åre Skolevåsen, And.elsvåsen, Gymnastlk, Afvåbnlng og

Humanitet.

Hvor havde- det våret

herligt, i Aarenes LÅlr, at se Ord., som,

243-

- King Kristi-an - eller Copenhagenr som Overskrifter paa Forsid.en af de daglige Aviser." Altid. vid.ste vi, d-et betld. noget god.t - noget stort - noget Dansk.

I;Iarion sad. stille paa Stolen, og saa ud af Yinduet, IJJ:yggelige Anelser og Muligheder kom, som stygge Syner. Vi vidste, hvord.an Udyretr r€d lokken i Pand.en i Stedet for Horr:, havd.e behandlet d.e Ulykkelige, a}le Sted.er, hvor han foer frem. Rygterne fortalte, at han var våme, erod nogen Ati.ll-a - vårrer eh nogen Geiserik. vi kend.te pstrigs Skåbne, og vi kendte Polens og Yfarshavs Skåbne.

Det var utaal-eIigt, ikke at kende Enkelthederne ved denne sid.ste Yoldsgårnlng.. Yar Byen med. d.e slEdrute Taarne jåvnet med Jord.en? IIavd.e d.er våret idod.stand.? Var Kongen fri? Yar llor og Far ilive? L{arion sagd.e: ttret hele er da saa utroligt, at det umuligt kan våre sandt. Dette Uhyre I lIitler, kan d.og ikke omstyrte hele Yerdensordningen alene ! il "Han kan, hvis han har flere og bed.re Kanoner, end Resten af Yerden har i ØjeUf:-tket - og maaske han harln I{en paa Dagen kom John Udnark. iian s;mtes at våre i Perlehu4dr: ItJa - aha - det gaar efter Bergningenl Naar fÅrst l{itl.er og I{ussoLini har sikret d.ern hele Europa, paanår England., vi1 d.e }ave en Slags Aftale med. England.r ofl bare t dtr forholde sig ro11g, mens ae lAelagger Soviet Unionenl Det har jo våret ld.een hele Tidenl" rllvordan kan d.e lave Aftale med England? De er jo i Kriglil ttJa - aha - d.e er godt nok i Krig; men I ved jo nok om den 1i-11e Solstraalefortå}Iing, med. et Lse1, belåsset med Gul-dr og saa viderelrr nl{e j, jeg troer nu i}drerEngland vil våre nred. ti} luskerilft rrNaah ikke i'f rrog hvordan skuld.e d.e kunne aftale noget, naar den d.iplomatiske tr'orbindelse er brudt?il nJa, se hvordan - d.et ved. jeg ikket Det maa vi vente for at set men d.er er mange forskellige i,taader, at flaa en Katl{ rflroer du virkelig, at lIit1er viI angribe Soviet Unionen? De har d.a en ti Aars Pagt!.rt John maatte Ie Yløjf . nJ*, aha - selvfllgetig troer jeg da d.et. Iet err hvad. det hele dre jer sig on. AlIe Storkapitalister i England, Frankrig, Amerika, Japan, og saa freinderes, hjalp jo netop liitler ned at ruste, med d.ette ene for fije, at ldelågge Soviet Unionen og deres nye S-rstetrr.

Dennrark

-2+4-

Derfor er det, at }Iitler ffrst m.aa ha' Ryggen fri, imod. frst,. Det er altsailunen tydeligt nokln

flr.]nan drager

i\{ari-on r:rsted.e langsomt paa IIoved"et: nKom

nu i-kke her og fortå1 os John, at Ilitlers brutale Fremgangsmaad.e i Europa, har alle de store L,andes Velslggrelseln illYe}l - d.e byggede ham op, med d-et tor fije - absolutt Det staar tyd.eligt og klart i hans egen Bogl n nJanen - saa er d.er altsaa slet intet Haab mereln John Ud.mark stirred.e tankefuld.t ud af Vinduet: {Det eneste l{aab s,aavidt son jeg kan se err hvis i{it1er, som Konen i &tud.dergrfiften, skulde faa Storhed.svanvidr og lnske at blive som Yorherre selv. Stormagterne, der hjalp ham at frenstil3.e d.en våIdige Krigsmaskine, viIde d.a blive bange for llh:rret, de selv har skabti og blive nlat tiI, at bede Soviet Unionen on l{jåIptn ,Ieg sad i Kedelhuset og låste, Klokken var el1eve.

Esbern kom lnd.: "Jeg ved, du bl-itr i daarJ-igt Hunlr, Dad. - nen jeg har lige våret i Drumheller,og rneldt nig som Frivll1iglil Jeg vidste ikke, hvad. jeg skuld.e sige. Der stod min' store Dreng --- kun en Dreng; men han havd.e taget en Beslutning.Jeg sagde; [trad. os gaa hjem og slge d.et tiI Morl!

Paa Ve jen fra Kedelhuset til- ivlarions Seng, blev intet sagt. Hun sov, og jeg våkkede hend.e. Esbern traadte over ti1 Sengen. Hun saa forvirret paa ham. Esbern r/mmede slg: trl,[ama!. .Ieg har me]d.t mig som Frivilligl { L{arion satte sig op i Sengen. Hun lagde Armene om hans Hals og hulkede lid-t. Saa tog hun slg sa mren: rf D: har min Velsignelse, Drengtf -x.-

Jakob og Karen [omsen havd.e ikke lavet Suceess i Canada. Det var ikke den Slags Ir,{ennesker, soro Journallster fra Fami}ie Journalen i-ntervlevede, naar d,e kom efter Stof til Artikler. Jakob tltte iklce en nf Cadd.i)-ae hvert Aar - Karen gi-k iklce i Silke og F#jl og var en charmerend.e Vårtinde Iige sid.en den kedelige Appelslnafåre, då Mrs. Christensen fangede

_2+5_

Jakob paa fårsk Gårning - og gamle Albert loveder åt give ham en strång Irettesåttelse - var det, som levede de 1 bestandlg llheld.

De havd.e forslgt lykken som Arbe jd.sfolk, !'orpagtere, selve jere.

Senere, da d.e fik lidt Forstand, og Kapitalistgri1-lerne ud af l{oved.et, blev,Jakob Kulminer - fÅrst i Rose.. Deerr og senere i Fla:nilton; men ardrig d.rev d.e det til noget, der var vård at skrive hjem om.

Nu boede d-e i iYayne - havd.e mange Bfrnrog nåsten ingen lv;dbler.

Kai havde våret i Drumheller. I{an havde maldt sig som Frlvi1lig, da han hlrte pm Esbern. Paa Vejen hjen gik han ind.enfor, for at hilse paa fomsens'. Jakob var ude at slge Arbejd.e. Karen sad. og gråd. Efter et langt og pinligt Kryosforhfr blev Ka$ klar over, at d.et var Karens og Jakobs Sllvbryllup on to Uger.

Kaj skulde flrst nelde sig om tre Uger, saa han havde l\Iasser af 'Iid.. llån kom lige ind hos i{arlon og mig. Nu skulde der våre SllvtrylIup i Wayne d.et stfrste i .l,{and.s Minde.

Kai sendte Stafetter ud i Kolonien Dalu*.n, noed trister on Bi$rag og Invitationer. Der skulde I#bes en nU sofa - dybe r_,ånestole en ny .H.gteseng, og en fin staalampe. Danskerne i \?ayne vilde sdrge for et lokale, Suppe rned. I{ldboller og D:-npl1nger, Cognae fra Brånd.eriet. senere paa Aftenen skulde jeg alde fren, med nit Bfrneorkester, i fuld- Uniformr oB spille Brud.evalsen. nDer blirr omkring ved 1!O Gåsterrn dr/mte Kaj. Al1e lovede 'nlif og dyrt at koruae.

Tid.lig om l{orgenen- altfor ti0lig - bankede Ka j paa vort Yindue.

Det var Bryllupsdagen. Siarion og jeg rnaatte op. Efter l(affen gik vi fire ud ti1 Jakobs og Karens l{us. Jeg havde Trr:-'opeten med.. Det var en herlig Spadseretur ud igennem Byen. Da vi kom til Udkanten, hÅrt,e og saa vi hundred.er af Canadas Yi1d.gåsrflynre'imod l,lord i store Irekanter, smaasnakkende hele !id.en. Disse stolte, dejlige Fugle, der har gjort et saadani Indtryk paa Befolkningen, at man ikke kalder d.em Canadas Vildgås; men sinpelthen rrCanada.t De parrer som Unge, og Ågteøkabet varer hele llvet. canad.a var paa vej mod rshavet, for at stifte nye Familier.

Snart stod. vi ved. Sllvbrudeparuets Hjem, og jeg forsÅgXe fortvivlet at tud.e Wagners Bryllupsmareh igennem Tnrmpeten. Megen truft rlg ved Siden af &lundstykket; men Kaj sagd.e senere, &t med l-iCt god Forstaaelse

og en Del vild. Indbiklningsevne, kunde man nåsten gåtte, hvad.

d.et

-245-

skulde våre.

intet om Overfaldet.

Kaj bragte lldvand fra Brånderiet. Vi fik Kaffe, og lluglret steg.

Kaj invlterede dem ti1 Festen om Aftenen, og vi forlod et Sllvbryllupspar L hlj Sternning. len store SaI var pr,mtet med Blomster. Gaverne var stillet op.

Platformen for Bfrneorkestret byggetr oB Festbord.ene sti1.3-et op. Alt var parat til den store Fållesspisnlng.

Vi

skråmfrexE baade Jakob og Karen. De anede

Saa kom B,egnen.

Det regned.e stadig hele Eftermid.d.agen og hele Aftenen.

Dette gav Koloniens Beboere en ffyste Klasses Undskyld.ning

til,

at blive hjerane; thi de lerede Yeje u:nuliggjord-e aI Bill#rse]. Kaj vidste det: nYf vi1 ikke se een eneste af Jakobs land-smånd fra KolonienJ Det er d.eres kåreste Undskyldning ti1, at våre fravårend,e i Aftenlrl Suppen servered,es de jlige D::nplinger.

Kaj hold.t en Ii]Ie ta1e.

Enhver der dnsked.e det, fik en liIle Opstæanrner fra Brånderiet.

Nu kom Stegen - og d.e bruned.e Kartofler paa ldrs. Holms himm.elske GrlnJ.angkaal. Kaj kom- med en ny Opstrarn:mer. Jeg var ved, at s1-aa paa Glasset .. . .. .

Dlren glk opr og vor Far kom 1nd.. Vand,et d.rypped-e fra hans Over frakke. Ilan smi]-ede: tti{j-l våre Sllvbrud.eparrettn Der blev absolut stil]e i den store SaI. nJeg maatte jol Jeg kunde jo ildre svigtet Yi prlved,e B1lem ---- men --r vor Far maatte smlle. nSaa siger jeg tlJ. Oskar: Låg Sad.len paa min l{est! Oskar sigerrDr kan da ikke ride derned. 1 et saadant Yejr. Det er ganske unuligt! Saa siger jeg: Intet, Oskar t er umuligt for llerrenlrr AlIe saa beur':.drende paa vor Far. rOg her er jeg, o nåsten hvisked.e han.

Kaj gik oYer og gavham l{aand.en: tilPastor Rasmussenl Jeg troer nok, jeg tÅr sige, åt aldrig har rl'ogen våret aere velkomnen, end. d.u er her i Aftent Dr var maaske d.en, vi mind.st regned.e med at se her, 1 et saad.ant Yejr -- d.u var den eneste, d.er kom! Jeg er dybt bevågetl taktr Yor Far smiled.e forborgent:

-, L'7-

n.Eh -

åh --- Iad os saa smage Mrs. Holms berlnte Drmplinger og EdaUoller. Saa skal jeg sidenhen hold.e en ukrlstelig fale til u.lt-'tr,

jer allesammenlt

xIErnst var den Slags *lennesker, der smårtefrit kunde gaa ind. i Folks H jårterrmed. fråskost/vIer på&e

I §ommerferien havoe han arbe jd.et paa Statsbanerne, for gamle Ingenilr Stout. Iil at beg:rnd.e med., maatte Ernst UUe omkri_ng med Nlvellerstangen; men efter et kort Bekend.tskab, tog iv1r. Stout selv d.ette Job, og und.ervi-ste Erns-b i, at benytte Instrumentet, hvad. enten d.et vay lranslt, elIer simpel level. r kort rid. blev Ernst L{r. stouts Bjesten, og illr. stout en hyppig Gåst i vort lijemMr. Stout stod. ene i Verden. ilan var eneste Barrr af Forå1dre, der hver isår havd.e våret eneste Bfrn. Foråldrene ddde tidligtr og derfor havde han nu hverken Far, i',[or, sfskend.e, !a nter elrer onkler.

Ernst var meget ked af d.ettep paa illr. Stouts Yegner og snakkede bekymret oor hvor trist det maatte våre for ivlr. Stoutr Bt staa saa ene i Yerd.en. Lllle Ellen, d.er elsked.e Mr. Stout , \rar grådefård.ig; ItJamen har han ikke engang en irtor?t llila i I ll rr9aJt

EILen spekulerede d:fbt og 1ånge: rr$Ien hvem lagde ham d.a?tr .......

Den Afdeling ind.enfor Canad.as Natlonale Banesystera -C.N.R. hvor NIr. Stout var Chefingenilr, bygged-e og reparåred.erBlrgninger og Broer.

Afd-elingerss Narm var forkortet ti1 B.& Ii. En Aften, da ivir. Stout var hjemt're hos osr sa:r:rrnen med, Ernst, forestrog han - nårmest i Splg - at jeg burde tage et Job, som Bromand., paa et af hans mange B.&8. SEak. Et saadan0 Sjak var en Enhed for sig se1v, et Arbe jdstog, bestaaend.e af 6 T Banevogne. Der var sovevogne, en Spisevogn, en Materialvogn og en Yårkstedvognr iled Esse og a1le ndd, rendlge Redskaber. i{vad der vlIde tiltale mi-g mest, nåst efter den rangt hljere ]lfn, var Ud,sigtenr oB Ie jlighed.en til, at korn-qre onkring og se and,re Egne, for i Reglen var Disse Arbejd.stog nåsten altid paa Yalsen, fya den

-2 t-A-

af Al-berta til den and.en.

Jeg lovede Mr. Stout, &t tånke alvorligt over Sagen, og han fristed.e mig med, at anbringe mig paa et Sjak, hvor Formanden, Anton Petersen, var Dansk, dygtig, og fIink. er:.e Er.de

To Uger senere sagd.e jeg Farvel tl1 ifia.rrne, ,Iewe1, Bfrneorkester, HospitøIet og ii{arlon. Esbern lårte Bajonetfågtning i trYinnipeg. Ernst hlrte med. r'!Ir. Stout over hele Yestcanaåa i d.eres lilte Motord.raisine.

Kirste.n Eleonora gik i Sko1e. El1en havd.e lige begyndt; men hendes store fnteresse var Sang og Klaver.

Marion send.te mlg afsted., med faarer i fiinene og et stort Srnil.

Vi vilde ses igenl Jeg ankon, med m.ine Kufferter, til mln nye Verd.en, om Aftenen.

Jeg kon fra en Verd.en, hvor jeg havd.e sidd.et 1-unt i Ked.elhuset - faaet 27 cents i limen - våret kend.t af a1le - respekteret af a1le- haft Ind.flydelse - maaske våret Genstand, for lid.t barnl.ig Misu::delse.

Jeg kom til en ny, liI}e Yerd,en, hvor jeg maatte gaa ud i a1le S,lags Yejr - Regn, Storm, Sne og tr'rost. Hvor jeg vilde faa 48 eents i Tinen, soin Begynd.er - hvor jeg ingen kendte - hvor jeg maatte be gynd.e paa ned.erste trln af Stigen - ogr hvor jeg vild.e blive Genstand. for Misundelse, fordi jeg var bleven anbragt der af tr{r. Stout - og fordi Jeg var Dansk, og Anton Petersen ogsaa var Dansk. livetr og Systemet, i vor 1i11-e Yerden blev hurtig familiårt.

Anton Petersen var uinskrånket Hersker. I{ans Person var kellig og ukrånkelig. Vi havd.e, sorn allevegae, Klasseforskel og Klassehad.

Bronånd.ene seIv, var underkastet Rangsforord.ning. For hvert Aars Tjeneste steg man - ikke blot pekuniårt; men i Rang.

F/rste Åars Ifn var 48 cents i Timen. Andet Aar korn man op paa 54 cents tred.ie Aar 58 -- og fjerd.e Aar 50 cents i Timen. Naar de Tred.s cents i [lmen var opnaaet, stod. nan paa Magtens Ti-nde. Man gav Befalinger -- dirikte fra selve Formand.en.

En Bromand, d.er havde staael, i flere Aar, paa denne nÅje Gage, havd.e god Udsigt til, at blive Fornand. -- hvis ikke han blev btrapet.

For lige saa veI, som at en Banevogn kan bumpes saa eftertrykkellgt,

at den ryger af Sporet, kund.e en il'red.sind.styvecentsmand blive br:mpet ud. af Formand.sjobet, &f en }Iand,, fra en anden lrYerdenil - uventet.

Den laveste Klasse i vor Uerden, var Arbejd.erne - Bohurks.

_2+9_

var lklce Arbejd.ere. De var Bromånd. De var Med.lemmer af Fagforeningen B. & B..

Bromånd. og Bohunks havde hver sin sovevogn og spisevoglj..

Det var, saa god.t som gJ-vet, at d.er var lus l Bohunlcyog!.en. fngen havd.e set d.et; men d.et bdrt,e tir god. Tone at formode d.et, Anton Petersen kaldte mig ind. i hans private Yogn flrste Aften: rKan du taale, &t konuae h/ft tilveJrs?il nDet troer jeg nokl{ tfKan d.u balaneere og gaa, som en Kat paa en BjåIke lad os sige 6 tonmer bred., naar den er et hundred.e Fod. oppe l truften?n rrDet har jeg aldrig prlvetln nsaa pvlv d.et i Morgenl ilvis d.u kan g6r" det og grenme at du . /.

Bromånd'ene

jt tilve jrs, er,_ du en god. Bromand.lI *Og - hvis ikke?rt rfSaå er du en daarlig Bromand.r og maa holde dig nede i pladderet og PUretr og arbejd.e sanunen med. d.e and.re daarlige Bromånd og Bohu::kslrf Jeg fik et haardt Mandfolkeslag paa Skuld.eren - en Advarsel og en er

116

Oomuntrlng:

nHuskl Ingen snakken Dansk til mig i Arbejdstidenl Det gaar sateme nok altsannen,!tr Jeg sov ikke godt den f/rste Nat. Jeg tånkte paa lilarion og l{jernrnet og underligt nok, savnede jeg hendes Srnaasnak og Smaaskånd.en, 6er ellers plejed.e at lrciiere mig. Jeg kom til at Iånges efter en rigtig Overhaling, otrer noget, jeg ikke havd.e gjort.

IIvor havde det våret dejligtr a't ligge i Sengenr og prlve forgåves paa at sove, mens idariorr uforstyrret fortalte mig a1le hendes Kyllingesorger. Det hjalp ikhe at tie. Omsid.er viJ.de jeg halvsover og hlrte ikker 8t jeg skuld.e have taget rene Sokker paa i Gaarnorges. Bevid.sthed.en ebbede Ed, mens hun klagede over ?riserne paa L,Tå1k, Sukker og Amerikansk olie. Jeg sov i Reglen trygt, fdr hr;:e kom til, ai d.et var

forfårdeligt,

IIer'-rd.enne nye Yerden - behfvede jeg ikke at skifte Sokker,. pri serne paa Plaevarer ved.kom mig ikke. Jeg var en fri Mand; aen jeg sarrnede, at brive hold.t t firerzte ogr jeg vid.ste iklce bestemt om

jeg kund.e taaler &t konne hljt tllvejrs.....o...

Nåste Morgen var det lsend.e Reff..

-250-

Det trorsnede paa d.et flade Metaltag. Yand.et Ub udenfor i Båkke Bromånd.ene k1åd.te dem

paa

i

smaa

Tavshed..

Min Nabo spurgter or jeg havd.e Ollet/j, Sydvest og Gummistlvler?

Jeg rysted.e paa llovedet. rrGod help youl.il Da Frokostklokken $d., :lt vi i rasend.e Fart over til Spisevognen.

Det var, som at UUe igennen et koldt Brusebad. Jeg blev omtrent gennemblddt paa Skulorene.

En åldre Kone var Kok. Iiend.es lvland. hjalp hende i Kfkkenet.

Der spistes i favshed. Anton Petersen sad ved" Bordend,en, med e:r tred,scentsmand. ved hver Bordslde. Et Trin lavere tog Otteoghalv-bred.serne P1ad.s* Der var flre i d.enne Klasse. Dernåst kom to Fireoghalvtred.selr oB endelig os to Otteogfyrrer, Der var een, i d.enne lave Klasse, forud.en mig. Det var harn, der havd.e nedvårdiget sig tiJ. at splrger or jeg havd.e Olietlj. Han var svenskr og blev senere min Maldcer - og bed.ste Yen. Men -- vi var endnu i Skårsild.perioden, og derfor, d.a vi kom til Desserten, bad. han nig pånt onr at råkke han Jord.bårrene. Jeg kiged.e mig tjenstivrig omkrin$; men kunde ingen Jordbår se. Jeg rejste nig opr for at overse hele Bord.et.

Nu saa jeg Bromånd.ene puffe tl1 hinand.en, fnise, og sende stjaalne B1ikke op paa Anton.

Jeg forstod., at for en kort tld., blev svenskeren, s}#nt en ussel

Otteogfyrreri Dagens llelt. Mangt et anerkendende fijekast send.tes ned. ti1 hans Iave Såde. Selv stlrrede han blufårdig ned. i Tallerkenen og r/dned.e Ånton Petersen rfn-nede sigr og a1 puffen åg Fnisen Mrte op.

I{ed. en sYag Antr,'oning af et Smil, forklarede han nu - omståndeligt at lige fra d.e Dage df , d.a C.P.R" byggede den Iranscanadlske Bane j- Firserne -Ltar kogte sved.sker bestand-lg, i B. & B. sproget, våret $aIdt C.P.R. Jordbår- Det var nemlig den eneste SIagS Frugt, BÅrsterne nogensinde fik -- d.erfor kom d"e tiJ- at elske kogte Svedsker saa ffi;t, at de kald.te d.em Jordbår..

Nu br/d. a]-le ud. i hljrørtet tratter. Jeg Io medl Gud. dog - hvor var der meget at 1åre, for at blive el1 g06 Bromand l Vlde r &t Sved.sker kald.es .Tordbår' - at Eohunks var lused-e - kur:ne

taale, &t gaa Mjt tilve jrs.

-rqT -

Vi1d.e, igennem Brusebadet tllbage til Sovevognen.

AlIe. BromEndene tog Gunrnist/v1er og Regntlj pååo treg stod der, som var jeg nlgen. cfeg gruede for, naar Klokken bJ.ev otte.

Vi Ub,

som

Regnen buld.red.e uop$rligt.

Ingen snakked.e.

Et vlttigt Hoved.r sagde t at d.et saa ud tlI Regn. Ingen svarede.

Jeg kom til at smile; men en Tred.sindstyrrer saa strångt paa nlg, Et Par Minutter flr otte, kom Anton ind 1 vor'Yogn. Ilan gav Tredsind.styve:r der havde send.t nig det irettesåttende Bl-ik, Ord,re tiI, at ove-rtage Komand.oeh. Anton saa op og ned af mig, som var jeg en l'{arsboer. Han tånkte sig om, og ned.d.e1te, åt han vi-ld.e tage Draisinen, og klre til

Mirror', efter Varer til Kdkkenet. ilan tånkte igen - saa paa mig og sagde:rrAnd. you come with me I rt Den nye Kommandant gav hurtig Ord.rer til Bromåndene. I{an sprang ud. i Regnen, hamrede paa Dlren ti1 Arbejd.ervognen, og paa Slaget ot,te, var Anton Petersen og jeg alene tilbage i Vognen: rrHvis d.u vil våre Bromand., maa du hat Regnt/j:tt rJa - det ser saad.an ud.! Jeg har ikke f'r"rTlftabgrrtø; ffrltl rfMen - du har nui En tsromand. maa ud. i alle Slags YejrJ Det er en Regel -- nem at huskei" .Jeg fik en af Antons gainle Oliefrakker paa. Vi spånd.te Sejldug over Drai-sinen, og tlffed,e ind til Byen ilIirror.

Paa [llbagevejen var Yejret klart og Solen fremne. Vi kom til en hii Iråbro over en Coulee, og Anton standsed.e lvlotoren. Yi tog Draislnen af Ski-r:nerne, han tog Regntljet ef , og sagde: (Smid. d.en store nye Regnfrakke og kom med mig, der er noget, ieg vil vise digl Iian tåg et Reb med., vi gik ud paa Broen, -og Anton slog End.en af Rebet onkring Livet paa nigr oB bandt en Knud.e. Derpaa bandt han den anden End.e fast til Brokantens tsul}rail. Han pegede paa Reblceuden, jeg havde paa Maven: nKan du slaa en saadan K::ude?tf nJeg har aldrig set en saad.an Knude fÅrla *Ils den opr oB prfvt'f Jeg ldste Krrud.en, og efter flere Forsfg, fand.t jeg det nemt nok. trHvis du engang vil hånge dig se1v, saa er d.enne Knude ikke god for d.en vi1 ikke tråkkes, som en trfbelc:ude. Den vi1 imidlertid hold.e -- baade i iielvede og i llljvand.el Det er en Våver1«:.udet Husk d-et' rr

-252Nu klatred.e vi begge ud. over Brokanten, jeg med Rebet om livet, Yl klairede ned tlJ- en liggend.e BjåIEe, d.er var fire Tomner bred.

Arrton 14db, som en Kat, over ti} nåste Standersåt, omkring ved. tyve

Fod. I{an sagd.e: trDenne Bjålke kaldes en Gird.l Kan du nu gaa over her til mig?n ,Ieg fandt det d.en letteste Sag af Yerd.en. Han ordred.e mlg frem og tilbage flere Gange. Omsid.er, da Jeg var Ilalwe js ovre, raabte EFfiIC han: nstopltr Jeg stand.sede.' nNu d.rej d.ig om, og kom tilbage her til nigtn Jeg fand.'i d.et betydeligt vanskeligere, &t dre je sig onkring, der ud.e paa ivlid.ten; xnen det lykkedes. Nu maatte Jeg igennem d,enne kildne Prfvelse flere Ganger og fand.t d.et nemmere for hver Gang. Jeg var imid.lertid. bleven noget selvsikker, saa, da jeg stod alene ved modsatte Sid.e, begyndte; jeg at #se Yåver1«rud,en op. Anton raabte: ttNe j glr ikke d.et end.nuJrr Jeg kund.e Elre paa Stennen, at d.et ikke var en Befallng, kun et Forslag, saa jeg $ste Knud.en, tog Rebet åf , og gik 1et over tll Anton. I{an sagde ikke noget. Nu gik jeg lla1v-rejs Dd, drejede omr og gik tilbage til harn igen. Ilan gav mig et l'tand.folkeklask: ItDr bJ-irr en god. Bromandl{ En Uges Tld gik. Jeg var ved. at hlre tlJ..

Der kom Befaligg fra B. & B. Kontoret i Calgar:r, &t jeg skulde give tØae paa en bestemt Dato.

Jeg blev Låger:nderslgt og ganske sårllgt u:ad.ersfgt, at jeg ikke var farveblind.. Desud.en naatte jeg svårge Huldskab og Troskab til d.e Canad.iske Statsbarr€rr AIIe en Bronand.s Rettighed.er og., Pllgter blev Iåst op for migr og det faldt mig ind, at dep var langt flsre Plig-ber end. Rettigheder..

Jeg bestod alle PrÅver, og kom tilbage ti1 mln ny, Ii1le Yerden, som en vad.skeågte Bromand.r oB man begynd,te at snakke ti} mig, som om altlng Yar glemt.

Faa Dage senere, kom Anton ned. tiI. Broen, hvor vi arbejd.ed.er 08 gav Ord.re ti} at standse et Par fimer flr Tyraften, I for at komne tilbage til. &ejren, og gÅre kJ.ar ti1- at flytte.

Efter Aftensmad.en forslgte jeg, at faa Oplysning om, hvor vi s]<u1de flytte her.. Ingen vid.ste det. Ingen var interesseret.

_251_

spi1lede Kort eller låster og alle gik 1"L1- KÅjs ved sådvanlig Iid. K}. 3 Morgen våkkedes jeg ved et saa voldsomt Stld, at jeg on,trent illi ud. af l#jen. Jeg saa rnig omkrlng. Ingen rÅrte paa sig, saa jeg lagde mig tilret-ue igen. Der kon et Par rnindre St/d t o€ snart efter begyndte vi at }#re.

Det var bålgmdrkt ud.enfor. Det var helt spåndende - man I#rte med Toget; men vid,ste ikke hvorhen.

Jeg laa paa Rygg€hr med aabne fiine, og nld d.ette sålsonne Eventyr--- Klak, klakkelak - Klak, klakkelak!

Ved. syutid.en om ;{orgenen stod a}le opr vad.skede, og entrede, ud.enpaq Togstamroen, frem til Spisevognen.

Frokosten for#b, som alle andre Frokoster. Ingen Bemårlceinger faldt ,om noget usådvanligtr og son god Brornand passed,e jeg paarat anlågge den nest ligegyloige lline ad. Verden. Paa ågte Bromandsk bad. jeg om Jord.bårrerre .

Efter Frokosten gik de fleste i Seng igen. Jeg til-bragte.. Dagen, imellem lflaaltiderner Ded at se ud af Yinduerne, og betragte Land. skaberne, der foer forbl ud.enfor. Yi lqdrte hele Dagen og det meste af nåste Nai. Ileniinod. iliorgenstund.en, mens det end.nu var mfrkt, standsed.e vi, og blev rangseret ind paa et Sidespor. Jeg var vaagen. Jeg inÅrte Jernhesten blive spånd.t fra, og forsvind,e - prustende og hvå-

Brornåndene

aarÅa p u ragu

a'

vi, at vi befand.t os ved en li11e l{oldeplads ind.e i Bjergene. tr'or nig var d.ette nVtr lnteressant og spåndend.e.

Uheld.igvis vilde vort OphoIC. der bl-ive meget kortvarigt. Vi skulde bare såtte nogle nye Staalgjorde omkring et stort Tråvandtaarn, der Yed. Dagslyset saa

forsynede trokomotiverne med. Vand..

Vi arbejdeoe haard.t halvand.en Dag, med at såtte d.e nye Gjorde pe&r spårtde d.em sarrnen, og male Iaarnet.

Atter fik vi Ordre tiI at pakke samnen. Jernhesten kom om Aftenen gav os vore reglenenterte St/d.r og slåBte os igen ud af KI-. I0 Bjergene -- ud i I'Iatten.

var ikke stor Forand.ring i vor filvårelse, i. det halvand.et Aar, jeg var Bfrste. Strrndom blev vi paa eet Sted. tre, fire Uger -stund.om tre, fire Dage, somnetid.er kun nogle faa li-mer.

Der

_254_

Arbejdet var ensfornigt;

men landskaberr:e

skiftede fra Bjerge til

Prårie til

Skov.

Bromånd- havd.e

Fripas paa Banen, og jeg var hjem-rne i 'ffai;ne paa Beslg, et Par'Gange, ved. .IuI og Paaske. Iilarion og jeg skrev pligttro Breve til hinanden hver Uge, og d.et var store Dage, naar ?erson-

foer forbi vor lille Verden, og der kom en Brevpakke susende ud fra Postvognen i Farten, og havned.e paa vor Platform.

Det håndte ofte, at l,{r. Stout og Ernst ankom I d.eres Iil1e Draisine og overnattede i Antons Yogn; men, da Ernst havde meld,t sig som Frivil}ig ved. l'[arinen, fik jeg det fÅyst at vide i ir{arions Brev, uagtet d.e havd.e våret i vor lejr et Par Dage ffrr.

De havd.e begge våret hjen"'ne i Wayne paa Besfg. l',{r. Stout havde rost Ernst i bevinged"e ord., og sagt, det var d.et ene Blgtige for en ågte rdattoaet Canadisk Dreng at g6r" gaa. over og roule Tvskerne.

Ernsts Jobrved Banens Ingenilrafd.eling, vilde vente for ham tilhan kom tilbage. Ivtr. Stout havd.e snakJret Ernst ind. t11, at meld.e sig ved Flaaden - han havde selv våret Slofficer rrnder fÅrste Yerdenskrig.

Ensfornighed.en begynd.te at pirre mig. 0m Sommeren var d.et stegende hed.t - om Vi-nteren bi-d.end.e kold.t. A1tid. fård.ed.es vi ude. Yore Ansigter blev garvede og vejrbi-dte. Zigeunerlivet var ikke romantlsk mere : togene

Bromand.seventyret, der beg;md"te saa lovende, mlstede Spånding€ilr ford.i d.et var d.et sarutre Eventyr Dag ud., og Dag ind - l,{aaned ud og Maaned.

ind.

Kuffert f],dj for ofte. Det blev tråttende.

Somroeren stod. for D/ren.

Anton Petersen fik overdraget et stort Job, der vild.e vare et halvt Aar. Broen over Rlde Dlrr tr').od.en ved Heathburg skuld.e f ornyes. vi ankon til Heathburg i lViid.ten af l[ajr og belaved-e os p&år a'!, XTTIf]ClflXr; blive der hele Somneren. let var et herligt Sted..

I{e}e Egnen var een u.endelig l{erregaadspark. Vå1dige Plåner, [råer og tsudskadser allevegne. Floden Løb, i bugtende Sving, igennem parken, som et glimtend.e SllvOaand. i Kåmpeformat. Ingen Slotsgartner i Danmark krrnd.e fremtrylle en Park, lvlage tiI. Yort Arbe jostog stoo paa et Sid.espor ved. Flodd.a1ens Kau.t. Hele Yognladninger af ifmmer, i- alle stlrrelser, var stablede op, hlie som Den flyvende

i{use.

Da Pigernes Sommerferie stod.

for Dfren, bestemte

i1'{arion og

jegr at

_255_

a}le tre skulde komme ti3. Heathburg, og leve paa tr'eltfod i et Ielt, igennera Ferlen. Det b1-ev en dejlig Sommer. Jeg flyttede ind i Teltet, hos d.em. Jeg fik Godtgdrelse fra B. & B. for at spise og sove and.etsted.s. Marion fiskede i Flodenr oB Plgerne plukkede Saskatoons og vi-Ide Jordbår..

Det var dejJ.igt, dt ligge i Sengen om Morgenen tidligr 08 lvtte tiI Englårkerne og and.re Smaafugle }ytte til Frlene og Ånd.erne 1 Floden og Kårene og drlmme sig tilbage ti1 d.e flrste Aar, paa den Jomfruelige Prårie omkring Stenstrup.

Anton var en hyppig Gåst. Han kom i Reglen med. et Par Flasker ØL, og fik Srgdrrebrbdt af Marions hjemmebagte Rugbr/d..

Det korte, romantiske Teltliv kom altfor hurtigt tilend.e. Marion og Piggrne belaved.e dem tiI, &t rejse tilbage til Wayne og Skolen, ogr som jeg havd.e gIåd.et nig tiI d.eres Ankomst, gruede jeg nu for deres Afrejse.

Jeg var nu en I'ireoghalvtred.ser; men havd.e hlrt, Rygter ofrr at der var stor Mangel paa tfmrere allevegne at firne$nnen for Tfmrere d.erfor var steget ti} 98 cents XXIX Hernan sen, sklnt Nazist, havde sag-b: rtlvlangler man Tfmrere r e r man Tfmrerl n Canad.a - nu i Krig for Alvor - skul-de have Kaserner, Skibsvårfter og Lufthavne. i,,{arion og jeg snakkede oilr at jeg burde forlade B. & B. og beglmde som tfmr.€r. Vi bestemte, at rejse ti1 Calgarlr' hvis ieg kund.e faa Job d-er.

Anton Petersen var af en and.en Mening: nlfrnrerfaget er godt nok bed.re betalt i øJeblikketr Påa Grund. af Krigen; men husk, der er sommetid.er lange Period.er, hvor Tfmrerne er arbe jds$se --- En god Bromand., saavel som en god. Pråst, er sgur aldrig arbe j d.s$s I 't nDet vårste €Ir at jeg jo ikke er Tfmrerl Hvad,, hvis de opd.agetr d.e

det?

fr

trDet ska]- du ald.rig skånke en fanket Paa saadanne Kåmpejobs, kommer d.u simpelthen ti}, at, slaa S/m i hele Dagen, og d.et kar d'u datn nl{en hvis d.e nu såtter mig til finere Arbe jde?tr ttDet gør d.e sgut ikkel De bygger hverken Flygler eller Pråkestolela

Det var tidlig i'{orgen, d.a vi sagd.e Farvel til det 1ille Banesamfund ved. Ileathburg Bro. ilIari-on, Pigerne og jeg gik omkringr oB sagd.e f'anrel med. Haanden, til hver eneste een, i alle Yognene, selv i Bohunlcvognent

-255trod.s trus og lange Negle.

Jeg vidste, jeg vilde kornroe til. at savne aIle d.isse Mennesker alle d.isse Personligheder, jeg nu kend.te saa lntimt. livet lbl-and.t d.em, havde våret som livet, bland.t Mennesker, d.er bor paa en lilI.e Ø.

Afson8ret fra den store Verdens saakald.te Civillsation, med. a1le d.ertil Mrend.e forryftte Id.eeri Nåstekår1ighed. var et Ord., d.er aldrlg blev brugt - men hele vor fl}våreIse var, sandt for Dyd-en, bvggetr pe& Meningen, af dette Ord, Der havde våret Samnenhold i Ordets bedste Forstand. En Fremmed, ude fra den store, falske Yerd.en, b1ev, sand.t nok, Genstand. for en vis Ku1d.e indtil han havde vist sig vårdig,

lejrens [ill-id..

Sid.ste Morgen spiste vi alle i Splsevognen. Anton havde Draisinen fård-ig - og illarion og Pigerne fik deres fÅrstre og eneste Kiretur, paa saad.an en Eingest. I l,fiirror holdt Iogetr vi skulde med. Anton stod paa Perror'r.en, med. et stort SmiI paa Ansigtetr og /nsked.e os alt til

God.t-

Da Toget begynd.te at glid.e, raabte han no§et; men kun Ell-en Wrt,e d.et.

var det, han raabte?n spurgte jeg. ili{usk Yåverlcrud.enl n svarede El1en, uforstaaende.

Snart havde vi Farten oppe, paa Vej imod Wayne, med vore f-ripas nHvad.

i

lommen.

Jeg vilde tage en Uges Ferie i Hjemrlets livgge - Kaffe paa Sengen Beslg af gamle Yenner - låre., lidt oilr hvad. d.er gik for sig l den virkeli-ge Yerden - maaske hilse paa Esbern og Ernst ffr deres Uddannelse var forbi, og flr d.e forsvand.t ud; i det store llkendte

-XIIJeg opdagede snartr åt jeg var komnen tilbage, til et helt forskelligt Canad.a fra d.et, jeg forlod.rfor halvand.et Aar sid.en.

Canad.a var bleven patriotisk. der betld noget [{an havde opfund.et et nyt Ord: n'War effortn hen i Retning af Krlgsanstrånge1se.

Hver eneste Canadier var bleven paalagt den P1igt, at Tilvårelsen simpelthen var, åt hjå1pe tiI, at vinde Krigen. Ingen and.en Interesse burd.e staa forhindrend.e ive jen.

A}Ie var patriotiske.

-257-

osr der bJ-ev herhjetrme Enhver snaklcede Mjt orr vor Pligt at 4r" alt imelJ.em Hinmel og Jord., for at lette Byrd.en for vore Drenge, der drå.btes og b$dte paa Slagmarkerne i Europa.

AlIe Kvind.er strikkede og strlkkede til Drengene.

Canad.a havd.e faaet Yårnepligt, saa flere Sold.ater kund.e blive send.t overrog hjå.lpe Drengene.

Det }::eb; r€d.1 at fremskaffe forskellige ilietaller t1l Rustnings fabrikationen, saa der opstilledes store Kasser paa Torvene i Byerne, hvor patriotiske Husnrldre kunde gaa henr oB ofre deres gamIe, hul}ede Alluminiunsked.ler og Kand.er -som iijåIp ti1 Drengene.

Der kom Sukkerrationering.. I,ilange d.eriblandt migselv - op$rte med. at bruge Sukker i Kaffen. Saa blev der mere ti3- Drengene.

Ilomestead-ers og forarmede Farroere der 1 tyve Aar havd.e sultetr oB ikke rirt, ved- en Dollarseddel, de kunde kalCe d.ers egen, blev plud selig patriotiske. tre kom halsende fra Saskatehewan, Alberta og British Co1umbia, med hver en rusten Sav og en Stlbejerrashanmer, og var blevne lfmrere. Krigsanstrångelsen kald.te dem - Pligten, åt hjå1pe trd-- d.et, og saa naturligvls d.e 98 cents i Timen. fhe War effort greb om sig. led.erne af Tfmrenes Fagforening fik d.en patriotiske tanke r at er:hver Farnertfmrer maatte meId.e sig i Fagforenlngen, flr han kunde faa lov, &t slaa sit f/rste Sln paa Hoved.et. Indmeldningsbidraget var $25, der blev betalt i Afdrag, af den frentid.ige LÅrr.

Hurtig vad.ede tfmrernes led.ere I Penge. Dette h jalp vel ikke Drengene d.irikte -- f,Ien -Kun de allerstlrste Konstruktionsfirmaer kom i Betragtning, naar Regeringen I Ottawa kaldte paa tilbud for et el-Ier andet Kånpearbejd.e.

Selve d,isse Kontrakter blev udskrevne efter et npt System, d.er oprindeligt var beregnet Pååryd.erligere at hjå1pe Dren$ene.

Det-be nye patriotiske System kald.tes nCost P1us.f, Cost PLus var beregnet paa, dX overf$d.iggdre d.en gamle Metod.e, hvor d.et var nldvend.ig at bruge Nlaaneder - ja Aar - ti1 Forbered,elser: Opmaaling€rr Beregningerr Stud.eren af Prlser paa l,tlaterialer og Arbeidst

stige eller fatde.

Cost Plus gjord"e det muligt, simpelthen at spytte I Nåverne, og tage fat. Regeringen betalte Gi1d.et.

Cost var Sympolet på&r hvad. d.et kostede. Plus Syrnbolet paa Kontrakterens - Bygherrens Profit.

$nninger,

d"er maaske kund.e

-258Cost Plus opfand.tes

for at spare Tid,. Resultatet blev desvåre

d.et mod.satte d.erom serle r€ PIus sattes somme [id.er tLL T5/" , ofte tj]- 2O/" -- I enkelte Tl1fåld.e saa Mjt som 25%. Det afhang altsanrnen af , hvor god.

Forstgaelse d.ervar, mellem Bygherren og de rette Autoriteter i o

Ottawa.

Jeg ejed.e rain egen Haandsav og min egen llan"rer - nedbragt fra ileathburg. lesud.en havde jeg }#Ut en gannel I#v1, €t fråvaterpas og en rusten Vinkel, i en Marskendiserforretni-ng.

Med min li1le TårktÅjskasse i liaanden, stod. jeg, Kl. 7r3O om Morgenen ud.enfor Indgangen til lrTater^narrn & Waterburry Const. Co. ltd.

1- Calgary. Jeg havd,e et Stykke Sejldug over TLrktijet, for det regned.e.

En Ii11e Mand. gik omkrlng, fra den ene ti1 den ånd-en. Da han kom . .bÅjede ,. han sig ned., og ldfteae Sejld.ugen. Han nikkede befaltiJ. mig, dender gav mig et 1iI1e rbdt Papir og gik vid.ere. Det rbd.e Papir d.okumenterede, at jeg var en Tfmrer.

Indenfor PUrten kom en ny IiIIe \iand. hen, og spurgte, om jeg var Med.lem af Fagforeningen. Jeg beklagede. I{an stod. vefl et Bord., og bad r,ig underskrive et Dokr-rment paa Stfrrelse med en Staldd,lr. Jeg saa uforstaaend.e paa ham; men han smileder o8 forsikrede, at han selv vild-e ud.fyJ-d.e alle d.e indviklede Rubrikker - jeg behlved,e bare at skrive mit NaUn -fÅrst, da, var jeg rigtig Tfmrer.

Jeg skrev urxder. ivlit f/rste cTob bl-ev, åt tilspid.se smaa Tråpå1e, for Brug ved.

Nivelleringerne. Der var tusind.er af På1e; men jeg havd.e ingen Øxe.

For':nand.en Iver, laante en fixe fra en af d.e and.re nIfmreren, der til f$ldigt havde bragt et saadant Instrument. Iver gav mig frxen, og sagd"e, ' at jeg bare skulde tage min !id..

Dette :-la fiat besynd.erligt saa ald.eles rnodsat Anton Petersens

Principper.

Iver gik en Tur - kom tilbage 1gen, og foreslog, jeg skuld.e gaa og se mlg om,og blive kend.t med Arbe jdspladsellr Arbe jd.spladsen strakte slg over mange Aeres. Der var heLr oB halvopflrte tsygnånger al-levegne. Der var store Udgravni-nger, d.er var Ce mentfund.amenterr og der var krogede K,dyebaner med. tornnetykt Plad.der, d.er sprøjted.e ud. til alle Sid.er, naar ullge Piger lqdrte deres Truks, Iåssede med. Grus, Cement eller Bråd.der.

Tråtte Månd. stod. og 1&ned"e sig paa lange Skovleskafte'

_259_

Iråtte Uånd sl-og et Sln i snakked.e, og slog et nyt Sdm i.

IIele det våId.ige Yirvar kald.tes No. I0.

Jeg foer vihd. og blev bekynrret for, hvorledes jeg skulde find.e tilbage til nlne PåIe og d.en taante frxe. Jeg anede ikke, hvor Nord. e1Ier Syd, var - og havd.e ingen Kompas. Jeg fÅLte, son en Yendelbo, d.er for flrste Gang slippes Us i tØUe:nfravn, og skal finde Friheds stf tten. iJet var en trette1se, da jeg fik lje paa lver; men lver vilde ikke snakke, han grinte barer oB forsvandt on et Hjfrne.

Da je§, langt om }ånge, fand.t rnin Pålestabel, tog jeg fat for Alvor.

Det gjalt onr at indhente den !id, jeg havde spildt med at gaa og tosse ofll .

Det,var Fyraften K1. {, 1at og Iver kom for at se paa min Dagsgårr:lng.. Ilan rynked.e Pand.en. Jeg fik daarlig Sanvittighed: [Du har spid.set altfor nangern sagde han dystert. tr'orlegen Iod jeg Tom-raelen l-løe over Øxens Åg. nDr kom:mer 111, at passe paatn

- jeg ---" tf Der rtog der er to Timers Overtid., i afbyld. Iver uforst:rrret..... betales. halvand.en lid f or Overtid. -altsaa $I r 47 i Timen!

Iver gik med rynket Pand.e. Jeg beg:mdte paa nine to extra Tlmer@ @ S I."47 i riroen.

Jeg passed.e paa ikke at arbe jd.e for vold.somt.

Jeg vilde nldis miste mit .fobl trMen

Yi havd.e Ie jet en midlertid.ig le jlighed i Calgary.

-- /- ifidblerne Iod vi staa i lIuset i i'fafne Ernst var paa et ilTlrskibn i Calgdyyt og fik sin forellbige Ud.d.annelse der, som Gast. iliarion var våI-dig spåndt paa at hlre, hvordan min flrste Dag var forUUet - om jeg kund.e klare Lfrerne, etc. Jeg fortalte hend.e om Ivers Formaninger -- ikke at arbejde for haard.t. sl(rigsanstrångels€ r * sagd,e hun.

Nåste Morgen fik jeg en Makkerr og Iver satte en ny Mand, ti1, at spid.se På1e, Denne nye i/Iand. havd.e en ganske and.erled.es Forstaaelse af Situationen. llan begynd.te Dagen med., at såtte slg paa PåIene, og rulle en Cigaret.

-260Bob, mi-n Makker, saa sig forvirret oo.o Det var hans fiyste Dag. Han bar a1t d.et Vårktfii, han eJed.e og havder påå sin Person - en Sav i venstre Haand. - en llammer i fdjre en Blyant stikkend.e ned. under Eluen. Han var parat ti1, at ofre aIt, paa Krigens'Alter.

Iver satte os. tiI, at rive Formen af en Cementtrappe, stlbt Dagen

flr.

Vi hev Formen af i ti Minutteri' Saa stod. vi d.er - arbejd.s$se Det var 1id.t ubehageligt, thi betydelige Fremtoninger - baade cåvi1e og miI1itåre - fårded.es a1le Sted.er'. Nogle af dern saa nistånksomtpaa Bob og mlg. I vor Forlegenhed. begynd.te vi at lede efter lver, og }angt om 1ånge lykkedes det mig,.åt fan§e ham, i et ililrne imellem to Skure. * Iver kUede Nakken og var alt andet end- tilfreds. I{an gik nllende, og dybt tånkend.e, med. :nig tilbage til Bob. Efter rnegen Nakkek#en blev vi sat til, at lave en Stige.

Iver gik lgen, og Bob foer paa Stigen, som en l#nsehund. Jeg prlved.e årligt p&&r at holde ham tilbage; men ud.en Resultat. Jeg blev lidt ond.skabsfuld.. Hvorfor s1a:,ld.e jeg staa der og se Påer at Bob alene laved"e Stigen? IIavd.e jeg ikke Ret ti1, at våre med? For i" hele taget, at faa min And.e} af Arbejdet, var der ikke and-et for mig at dr., end at hjålpe Bob. R.esultatet b1ev, at Stigen blev fårdi§ paa faa Minutter.

Nu begyndte Klapjagten paa Iver for Alvor.

Yi kunde ikke find.e ham. .feg saa ham engang ned.e ved. d.en anden Ende af en lang Bygning; men d.a jeg kom halsend.e d.erned., var han våk.-Han maa hat set mig.

Xet var nåsten lvli$dag, da vi fanged.e ham.

Iver var nu vred. for Alvor.

Han k$ed.e Nakken voldsomt, og Uld os fÅLge. ltru tog han os ind i en stor Bygning - ud.e af Syne for 0ffen-b1ighed.en. I{an viste os fem Plad.er Krydsvene e ro llan betragtede Bob og nig nisbilligende r oB sagd.e paa Engelskc rtl to har nok ikke opd.aget, at dette er et Cost Plus Job - og at ;eg har et helvedes i{as med., at find.e Arbejde ti} a1le ier Svinehund.el WelI - her er fem Plader Krydsveneer, d-er skal sfm:nes op und.er

loftet her - og d.et skal vare til #rdag Aften. I

maa holde

ilus

med''

-25T-

hvad jeg såtter jer till I er ikke de eneste, jeg maa holde gaaend.elrt Iver begynd.te at gaa; men kom tilbage lgen: troh yes d.er er to Timer Overtld hver Aftent Husk,at hat travlt som bafe Helvede, naar I ser hf jtstaaende Mockyrnoeks komme, saa I ikke,staar d.er, med. Flngeren oppe i R/ventn

Ivers

bred.e Ryg forsvandt igennem Dfraabningen.

Dette var Tirsd.agl.

Bob og jeg saa paa hinanden. Var dette Canadas Krigsanstrångelse? turd.e nåsten ikke rÅre det d.yrebare Krydsveneer. Vi maatte ikke

Vi lasle

faa iilaterialer, der var os bleven betroet.

Det blev en lang Ugel tsob og jeg skifted.es til, at våre paa Ud.kig. Det var koldtr og Fingrene kUed.e efter at tage fat, for at faa lidt Yarne i Kroppen.

Yi frÅs; men vi fand.t rig trejlighed ti1-, at stud-ere Canadas Krigs anstrångelse paa nårt Ho1d.. Vi saa, hvorled.es hele Trådritler, med IOO Pund Sl* t hver, forstand.t und.er Jord. og i',tud.d.er, naar d.e store Traktorer' paa trarvefldder' }#rte hen over d.em, saa B1adet begravede alt, der stod. i Ve jen.

Yi vidste, d.et var r::nuligt for almind.elige Mennesker, at lrlbe blot eet eneste Sd,m -- Krigsanstrångelsen havde beskaglagt aIle Yarer af Jern, Staal og and.re liletallerr Vi saa, hvorled.es der begravedes tre, flre trag Staal-net, naar d-er stlbges Cementgulv, s11dnt eet lag var tilstråkkeIigt.

Yi fik en Dag Bes/g af en tfmrer, der var garnnel i Gaard.e. I{an forstod.r og ku::de forklarerd-e mystiske Funktioner af Cost P1us.

Det hele var ganske sinpelt tllvis nu et stort Byggeri koster I Milliohrn forklarede han, for tf og Plus er 25.{", vil-'d.et a}tsaa sige, åt at &6r. d.et sinpelt Byggeriet komoer til at staa Regeringen i $Ir25Or0OO ikke?R med. d.e

var tydeligi nok. rAltsaa $ 25O t 000 Profit tiJ- Waterman & ltlaterburry. li{en - hvis nu d.et er muligt, at faa Jobet til at vare dobbelt saa 1ånge og bruge d.obbelt saa mange Materialer, vil Waternann og Waterburryts Profit altsaa ogsaa bli-ve dobbelt, ikke? Deres Profit vil da komne op- paa å l,tiffiorl -- ikke?n Joh - d-et var da nemi nok at begribe -- men hvad. ued. Krigsanstrånge}-

Jo

d.et

sen? rf

Det er. vor Krigsanstr$nge1-se

!rt

-262-

II Sanclhed, en magelig Anstrångelsels furdag Aften kom, og lver kom..

Yi havde sparet en hel Plad.e Krydsveneer, og Iver saa beund.rend.å paa os. Iian me'd.delte, a9 all_e skulde arbe jde ti Timer igen lnorgen, Slndag -Over&id hele Dagen.

Ernst kon paa Besfg. iian fortalte stolt, åt han nåste Dag skulde sendes ud til Vancou.verfen i Stillehavet, for at fortsåtte sin Uddannelse paa et rigtigt Skib; der se jled.e paa et rigrigt l{av.

Ernst vilde våre S/officer, maaske endog Ad.niral, soxr l[e]-son.

Han spankulered.e op og ned ad Gulvet i de vid.e l,{atrrosbuxer, der slog om Skankerne og lignede et S1#rt. ler var tre tynd.e, hvide Snore, omkrlng d.en blaa Matroskraver oB Ernst forklared.e omståndeligt, &t den inderste af disse Snore, var til l'{inde om Adniral I'Ielsons Sejr ved St. Vincent, Den m.ellenste snor var tir Minde om sejren ved copenhagen -- og d.en irdersb -ste nindede on Slaget og Sejren ved lrafalgar.

Det srnalle,sorte Silkebaand om l{a}senrbetld lrnstts Sorg over 1rldlsons DÅd..

Jeg beg;rndte ar fortå}Ie Ernst et par Arlje Sandheder on Slaget paa IØoenhavns Red. i{arion kund.e ikke faa BFnene fra den flotte s/n. Huå rystede smilend.e paa llovedet: ntrad. Ernst i Fredl lad han h:r1d.e hans egne Slheltel Han er ikke Danske4 han er Canadierl llan forguder Adniral lTel-son -- du forguder atle dine, helt tilbage fra Danaastr oB op til i'Ielsons l,{odstander Olfert Fiseher-Dr har saa nange af dern - irliels JueI, Ped,er Skram og, ogr -----[ nKristj-an den f jerde, Tord.enskjold. og l{vidtfel.d.irrf indslqdd jeg.

Ernst crog ud til Stillehavet. Esbern var staciig i Calgarrr. Ifan var bleven Pri-vatsekretår for en Oberst Firrnigan. Isbern havd,e al1ered.e pyøvet lidt af hvert. Iian var en flrste Klasses Pereutionist hjenraefra, og blev lovet en Stilling som saadan i Reginentsnuslkken i Calgary; nen, da han opdaged.e, at han skuld.e tage Undervisning fra en, der selv var umulig paa lilletrom-nen, gjord,e han sig selv unulig ved., at blive borte fra et Par Pr/ter. Senere fors/gte han sig som Sygepasser i lågekorpset.

Heller ikke her var han tilfreds. I{an gds ved tanken om at båre potter, og end.nu nere, ved lanken om Udsigten tilri Frentid.en maaske, åt skulde sarole Iemlåsted.e Kamarater op paa Slagnarkerne janrende, skrigende Kamarater, for hvem alt l{aab var ud.e.

_253_

Da det bekend.tgjordes, dt Oberst Finnigan lnskede'en Sekretår helst eerl, der kend.te flere Sprog, ansfgte Esbern, og fik Stillingen.

Oberst Finnigan forblev i Canad.a i alle d.e Aar, Krigen varede.

Eans Krigsanstrångelse varr &t uddanne Rek:r:tter.

Esbern blev hos ham.

at fyge -Kviksllvet at da1e, blev det ubehageligt at våre Mmrer og arbejd.e ud.enfor. i,tan kund.e ikke bmge tsålgrranter, naar man skuld.e maal-e, tråkke linier e11er slaa Slm i.

Vejret i Calgary blev barskt; men enhver vid.ste, at ude ved. Sti1llehavet var d.er Kystklina. Ilvorfor ikke #*u som l;Iuhamed, der gik til Bjerget? Hvorfor ikke gaa tiI Kysten?

Der var et lille Farvelgilde, Aftenen fiy jeg rejste tiI Kysten den f jbrne, grlrne Kyst. li{arion og Pigerne vilde rejse ti}bage til Yfayne, fOO !,ti3-e inod Øst Stillehavet, m1t l{aal, laa 1000 ,tiIile imod. Yest.

So1daten, med de blanke Knapper - d.e tre Pigerrl{arion, Eleanor og E11en, tog en bevåget Afsked. med mig paa Banegaarden i calgary.

Da Sneen begyndte

'

-XIIII foget

med.

mig sad Max l,/lorsted og Joe lIarn*milton - et Par Kasmarater

fra min*IYar effortrr i Calgary.

Vi havd.e Papirerne i Ord.en. Fagforeningschefetr i Calgary havde givet os hver et Brev med. i lommen, til en Yen i Vancouver. Denle Yen var d.esperat, fordi han manglede tfmrerer og kunde ikke opdrive en Tdmrer i Vancouver --- og nu gjord.e vor Chef i Calgary altsaa Yennen i- Yancouverr €B f jeneste, og send.te hele tre.

Brorer Max var fbd,t i SydtyskLand.. IIans Kone var rejst hjem paa Beslg, flr l{rLgen, og kunde nu ikke konm.e tilbage. to

Gamle $oe ilammilton var Englånd.er, ågte TÅmrer og vid.ste baade om de og tyve syvend.ed.ele, og om f rekantens mange E jend.oraneligheder.

Englånderen,Bro rr Joermlstånkte fyskeren, Bro tr Max. De -bo sad. saa langt fra hinanden som muligt.

Yi var flot Elrend.e, med hale tre lokomotiver for. Det vaf op ad Bakke fra Calgary til Klippebjergene.

Efter tre Timers l{lrsel, forsvandt vi lnd. i Vorherres store, ubeskrivelige Stendynge. Som en }i1le, ussel Orm, bugtede Togstarunen,

_254_

tre trokomotiver for, sig ydmygt og forsagt frem -- fand-t et HuI her - kviA omkring en stor Sten der. Sine Sted.er krÅb vor Togo:m forpustet over hele Sterunasser, d.er 1aa i Vejen - nårved. at tabe Yej-ret and.re Steder lykked.es det, at bore sig under.

Mil efter i{i1 klrte vi paa en Hy1d.e et Prod.ukt af Ingenifrsnllle.

IlyJ-den var spæångt ud. af Bjergsiden. Kiged.e man ud. af Yind.uet tll. venstre, foer d.en ujåvrre Stenvåg forbi E i fantastisk Fart. Klged.e man derimod ud. af modsatte Vind.u, saa man intet. Man Edrte 1 luften. tråned.e man slg langt nok ud., saaes den nås-ben lodrette Klippevåg forned-en. Br::ed.en af Dybet, var barmhjårtigt skjult i Taage.

Iler paa lly1d.en var ingen Bakker og Dale. Vore tre lokomotiver iled.e let, sorg$st og hurtlgt - i lykkelig Uvidenhed. om Afgrunden.

Ste j1e, d.ystre Maanebjerge stod enke3-tvls og I Klynge. De [ljeste Ioppe if"l, borte i Skyerne. De Tinder vi kunde s€ r bar hvid.e Nathuer af evig Is og Snerog d"e nigrre, lodrette Fjåldsid.er var stribede., Forskellige Stenformationer skiftede - ntlrkere og 1-ysere. Di-sse Striber maa ha t våret paraIelIe 1 Tld.enres "l,{orgen, flr Gud.s Kåmpehaand sI#d op franed.en, og lceåkked.e den oprindellge Jordskorpe op i uregelsom, naar Hljvand.et falder, rirg Isen brister over nåssige Flager med. d.e

en Sten,. ttAlpernerF sagd.e l,rlax i fysk BegeJstring, tÅrstend.e efter f'rifre A, liglred- og Broderskab. frAlperzrertf vrångede Joe med Foragt.

En Neger komr Ded. Aviser, Cigaretter og Kaffe. Den Tyske Gåstfrihed kom op i Max. Han kdbte tre Kopper Kaffe.

Den Engelske Ståd.ighed- kom op i Joe. Ilan ignorerede l,tiaxfs Kaffe, og tqdute en Kop selvNu tog den Tyske i{iosighed.Overhaand...'lv[ax smed Joers Kaffe paa Gulvet, og kylede Papkoppen ned. i d.en and.en End^e af Vognen. Negeren saa uforstaaend.e paa os tre, og Passagererne rfnked.e Pand.e.

Mar glente hurtig. Som indfÅdt fysker maatte han gaa sagte med Dfrene. Han besad. den fra Fådrelandet arved-e E jendonnrelighed., at kunne optråde brutalt d.et ene Øjeblikr og d.et nåste forand,re sig til at blive en forstaaend.e og elskvård.ig Ii jålpekasseformand.

Yed hver Station foer l{ax ud af togetr oB nareherede fram og ti}bage paa Perrorlen. Han kom fÅvst ind igen i sid.st'e Øjeblik, fiv Toget fortsatte.

I'{aar Max saa}edea var fravårende, forstr5gte Joe at latterlr ggbre

-265-

i mlne frjte. Jeg forhold.t mig neutralr og holdt p&år at tr{ax ikke Rldvend.igvis var en tr'jend.e, ford.i han uforskyldt var bleven fld.t I fyskland.. Hver Gamg ldax kom tilbage fra disse smaa Ud.flugter, vale alt tllsyneladend.e glent fra hans Side.

Yi' §drte forbi et enligstaaende Bjer$, og l{ax synd.ed.e igen: ham

r?I{atterhorn, n sagde han uskyldig. ,Joe vend.te strax Ryggen til l,tax og rnlg, og saa ud. af det Yindu hvoe der intet var at seo Sent paa Eftermiddagen kom Negeren 1gen. Denne Gang solgte han smaa lIåfter med. Iittelen: tlhe Spiral.{ (Spiralen) Prisen var 50 Cents. Titl-en $a interessant jeg putted.e foreUtig Håftet I !om::ren.

Strax efter stand.sed.e foget og der var ingen Station. Konduktlren gik igennen Iogstarnnen og med.d.elte, &t vi var ved at entre Spira1en.

AIle Yind.uer skuld.e fukkes. Ingen maatte ryge, e1ler benytte Toilettet.

AlIe llrys vild,e blive slukket. Samtidig invitered.e han sara$lige Re jsende ti}, at koru"ne ud.r og nyd.e en Sevårdighed.. AIIe stormede Dd, og Konduktlren viste os et Rottehul, flere tusind.e tr'od nede i Dybet. Ud fra Rottehullet kom et tyndt, blankt, dobbelt SllvUaand, paa Tykkelse med et Par Sytraad.e, lagt tåt Side om Side. Sflvbaand.et var bÅjet, kurvaturi-sk, og forsvand.t bag Bjergvåggen. rOm tyve I'iinut-r,er kommer vi ud af Rottehullet d.ernedertt smiled.e Konduktlr€r'r.- ItAIl aboard.l tr Toget satte sig i Bevåge1se. Det blev ljeOfiU<e1ig nÅrk Nat. }tan mårked.e, &t man, ganske langsont, I#rte ned. af en neget stjel Bakke.

En sålsom Oplevelse - halvvejs uhyggellg - halvvejs event.-gr1ig. A1

Konversation stand.sed.e ingen s jove ilistorier - in§en Pigefniselsr Som Minutterne Bik, blev luften d.aerligere. Kulosen fra d.e tre Jern heste, beg.lrnd.te at sive i-nd igennem de tåtte Yind.uer og )fre. Jeg fÅLte ve} ingen Angst - men, det var en trettelse, da jeg saa den fÅrstre Anelse af Dagslyset forude. i',{ed eet bJ.ev d.et klar Dag, d.a vi kom ud. af sRottehu]-letr forned.en.

Vind,uerne blev aabnet. loget tog Fart.

trst. Gotthardrt vovede lvlax.

Dette blev for meget for Eoei Ilan rejste sig arrig, gik ind i en anden Yogn, og blev d.er til vl ankom i Vaneouver nåste lvlorgen.

Max stirred.e ond.t paa St. Gotthard". Jeg tåndte en Cigaret, tog Spiralen frem og begynd.te at låse.

-266Det var en kort, historlsk Beskrivelse, df Pacificbanens fiJ.b1l velse Tv-BfrIfiE=FxE i Firserne, med. Spiralen som Generalnåvner. Spiralen alene, Bjord.e det rauligt at gennemf/re det store Foretagend.e. Håftet beskrev, hvorled,es d.et var bleven bevist, ved. ITivelleringer, baad,e fra Atlanterhavet, og fra Stil}ehavet, &t Banens Bygning var ugdr.1ig.

landets stigning fra Atlanterhavet tilntke great Dlvlden - samt land.ets Stigning fra Stil1-ehavet til Fod.en af nThe great Dividen, vlste, &t d.er vj-Id.e blive et uoverkommeligt FaId. paa flere tusiilnde 3od..

Den Canadiske Pri-me l{inister - Sir John lvlc. Donald - vilde imidlertid. have Banen byggetr og gav Befaling til at beg;mde. ivlen lngen turd.e overtage det umulige Ansvar.

Da var d.et, Mc. Donald rqld.te den lIollandske Ingenilrrvan llorn, d.er. , rbg en Kasse Cigarer om Dagen.

Sir John forelagd.e van Horn d-en umulige P1an, Efter tre Timers Studerenrog ti Cigarerrsagde van Horn d_e berfmte Ord: nDet trmulige gÅr ieg ljeblikkeligt - Idlrakl-er ta,r lidt långereltr Sir Joh:: slog i Bordet, og sagd.e: [Saa er d.et dit Pattebarnln (Its your babyl) Yan Horn satte sig nu 111, at studere Flanerne nSiere, Det hele var legevårk, paanår dette forband.ed.e, umullge Fald ved. the great Divid.e.. Yan l{orrr rÅg Ctgarerr sDekuleeeder og tårrkte paa i{ollandsk: rfMan kan jo ikke korn:ne l#rend.e fra fist,, og slrnpelthen lade et Futtog dejse to tusinde, o-bte hundred.e og een og tyve Fod,, ned paa Sporet forned.eni i'{an kaf Dåleme heIler ikke bygge en Elevator, der er stor nok, til at hive hele Jernbanetog op og ned.ln Yan llorrr var dybt bekyn'rret over Pattebarnet, han sad med paa S.Eddet

En Dag bar:ked.e d.et paa DÅren.. Det var en ung Ingen:.Åy (uarrn ukend.t) Den unge i/land. famled.e sig igennem Cigartaagen, og fand.t omslder frem ti1 van llorns Bord.. Han smed. en Ide i Fonu af en tegni-ng - paa Bordet foran den store Mand.. Yan llorn stud.ered,e Tegningen d.yb$ og 1ånge. I{an sprang op, greb den ulge Ingenilr i Skuldrener og d.ansede en Polskdansr pa.å Hollandsk r red ham.

Ideen var Spi-ralenj rdeen var, at, bore en Tunner ind i- den solid.e Bjergnasse, og lade fu:rnellen #be grad.vis I Spiraler, som Opgangen 1 Rr:nde Taarn.

_267_

Bygningen af The Canad.ian Pacific Rairlway - tvårs over Canad.a, enrite med. en Mjtiaefig Ceremonl, d.a Blrsterne fra Atlanterhavet mld.te Stillehavsblrsterne i et Bjergpas i British Columbia. Sir Joh::

Mc. Donald. var d.er, og slog personlig d.en sidste Spiger i Spigren var af det pure Guld..

Jeg putted,e Spiralen i trommen, og satte mig ti1 at sove.

og

Det var tidlig l,{orgen, da vi klrte ind. paa Yaneouver Banegaard.

Gamle Joe var konrmen, og sad surmulend.e i et l{j,Crr:e. Paa en Ulaade

hlrte vi jo sam:rr,en. lilaager var allevegne. tiaageskrig overdfved.e Dampens Hvåsen fra lokomotiverne. Deres Skrig LÅd, som I,,{usik. Jeg voxerLe opr hvor Maagen fulgte, i Plovfuren; men havde ikke inÅrt el1er set en l,{aage, siden d.en Dag, da Marion og jeg gik i land. i Canada.

Vi fik vore Haand.kufferter og Yårktl jskasser udleveret.

Sikken et Ylrvarl Mennesker 1fUr il€d tungen ud af Halsen og havd.e s€.a travlt, saa travlt.

YeJret var de jllgt mildtr og Åtmosfåren var forskellig fra Albertats.

I over 20 Aar havd.e jeg levet 1t000 Fod over Havets Overflad.e her kunde jeg naa det salte Yand med en Hu:nl-estage hvis jeg havde haft €€rr.

- i,[ax og jeg havd.e bestemt s 4l spise tr'rokost fÅr vi meldte os hos rrVenr,en-rr Gamle Joe fulgte, som en i,tartyr.

Yi havde hirtr at Vancouver ikke alene var en Storby og en Havnebyr samt Canad.ats lloveddlr ud ti1 d.en store, vlde Verden derude; men d.esud.en en By med. langf hljere Kultur og Clvtlisation end Pråriebyerrre.

En åldre Mand. med- Fuldskåg, stand.sed.e os.- I{an havde nu ikke spist i tre Dage og vilde rimeligvis ald.rig spise igen - om ikke vi gav ham en ficent hver.

Det var ellers en nem Maade, åt red.d.e et ivienneskelivl men Joe gik haardhjårtet vid.ere, Max rysted.e paa llovedetr og da han nårmede slg til mig, kunde jeg lugte, at han ihvertfald ild<e 1ed. af Tfrst.

Vaneouvercivilisationen bragte os i Forbindelse med fire, fem and.re Hungerofre d.eribland.t en w1g ffi Mand, der tilb/d at slaa paa Tåven - gratis.

Yi var endnu ikke kornrnen ud. af Banegaardshallen, d.a vi qlAte €flr der spurgte, om vi havd.e fund,et Jesus? Ilvis ikke, viId.e der blive NØAe i Nu. 522 iTasti-ngs om Aftenen. Jesus Inrnde tråffes d'er'

-268paa Gad.en var der en, d.er pånt spurgte Joe, om han kunde vexle en Do11ær. Joe sagd.er åt d.et ku-nd.e han god.t; men vild.e lkke.

Denne Begiventred. t/ed.e Joe opr og han fortalte, mens vi pasered.e adskillige blinde Månd., d.er solgte Blyanter, at han havde vexlet en DoIIar i Seattle engang, med. d.et Resultat, &t Mand.en, d.er mangled.e Smaa4fnt, forsvand.t med Joets Pengepungo , Efter en god. Frokost I n1[h.ite tru::ch r - ejetr oB opereret af Danskere, ops/gte vi Yeranen. rrVennen[ boed.e i et pånt J.j.ll-e IIus, og Joe ringede pååo En nid.delaldrende Kone i Klmono og Ined PaoirrUller i llaaret aabnede D6yen halvtr og saa mistånksomt paa oso Joe gav hende e$ altovervindende SmiI, tog lryl1.edokumentet frem fra Inderlom::renr oB gav hend.e.

Hun låste det igerutem, med 1,6fted.e fijenør17n Joh -- Vennens Ad.resse og Navn var rlgtig nok; nen han var ikke staaet op endnu.. Iesuden var der forskellige and.re, for vort Trekldver, snaa lfbehageligheder.

Yennen manglede ikke Tfmrerei l{an havde aldrlg nanglet Tfrnrere og kendte ku:r vor Fagforeningschef i Calgary, fordl d.e engang, for flere Aar siden, havd.e rqlates i en Sommerlejr for Arbejds$se ud.enfor Yancouver.

Konen beklaged.e;nen Max raabte Schwinehund, og beglmdte Opf{relsen af en Tysk Krigsdans paa d.en skrfbelige Yeranda.

Joe Harnrnilton gav lfiar et opgivende Blik, sprang ned af trappen og forsvandt. Vi saa harn alOrig xl€?€o Da l,tax havd.e raabt Boesewacht, Spitzbob oB Donnerwetter, blev han mere rolig. Yi gik tilbage tiI \fhite lunch, ordred.e Kaffe og tånkte Ud.e

os

ogl.

Financerne. Vi rejste jo- til Vancouver i god Iro, om at faa Arbejde Strax. iviax og jeg sad d.er, og aabnede vore IIJårter og Pengepurlge for hinanden. Tilsawnen ejed.e vi lidt over I5 Dollars. I Spdg foreslog jeg, at vi burd.e kdUe hver et Par mlrke Solbriller, nogle tslyanterr og aabne Forretning paa Cordova Street.

Max var parat - han tog d.et alvorli-gt.

Yi kom i Snak med. Bestyreren -kaldet Korporalen. I{an satte sig hos osr og vi betroede ham vor Forlegenhed.. Uden et Ord gik Korporalen til Ielefonen, ringede, og kom tiJ.bage: Det var galt

n'red

aNelson tsrf d.rene mangJ-er tdmrere t De er Nordmånd.t Gaa ud ti1 Marinebygningen - d.er er deres Kontorlil

^r^ -zoY-

vi stod. i Kontoret og fortalte, &t vi var Tfmrere, blev der vlst os stor Imdd.ekomnenhed. Nelson Brfd.rene havde manglet tfmrere i lange Tlderr påa Grund af Krigsanstrångerserne, d.et, og saa den Omståndighed, at deres Ylrksonhed.er laa saa afsides - ude paa Vancouverlåns Vestkyst.

De ejed-e tre store Konservesfabrlkker, hvor der ogsaa prod-useredes Fiskeolie og Fiskenel. De ejed,e deres egne Fiskeflaader, en i Kildonan, en i rcoole 0g en i ceepeec€€. Det var lOeepeecee, de mangted.e Tlmrere. Det var den stlrste af deres Virksomhed.er, og d-en, der Iaa Da

1ångst våk.

I Ceepeecee ejed.e d.e en Flaade paa Il Skiber og i Yirksomheden arbejdede oYer 200 Månd og Kvinder -- der var Kinesere, Japanesere, Ind.ianere, og errkelte l{vide. i'Åa; Yar strax kLar ti} at gae,; men jeg havde mine Betånkelighed.er. chefen se1v, Edvard. Nelson, forrangte, at vi skulde forblive i Ceepeecee mind.st tre Maaneder. Vi vilde faa fri Rejse, frem og tilbage og vor fineUn begynd.te, fra d,ei Øjeblik vi skrev und.er paa KoniErF]{EEEFX trakten, der 1aa paa Bord,et forein os.

Jeg havde låst en DeI, om d.et vilde triv, d.er f/rtes i d.isse afsides Fiskele jre. iivorledes Kineserne l.Åø omkring ned 1ange, blodige -Knive i llånd.erne - Japanesere, der grinend.e vipped"e d.e i{vide over lIoved.et, saa d.e slog Koldbltter i luften, tl-dl over Bulvårket, og havned.e i Yand.et forneden, nens Indianerne skalpered.e Resten.

Jeg fortalte UIr. iielson, at vor Timeldn var 98 Cents han nikkede og sagd.e, at han allerede havd.e givet Ordre ti1, at betale os $f rfO hvis vi vilde re jse til Ceepeecee. lv[a-:r og jeg skrev underr oB fik hver en Bill.et til Damperen rfNoraha, d.er skulde se jle f:.a Yancouver nåste Dag. Millionåren Edvard Nelson gav oo }Iaanden, og sagd.e paa Norsk: nKald. mig Edvard.in

-XIYDen lil1e

l{orah stod ud af Yaneouver ilavn - trnd.er l1ångebroen - og satte ifåsen imod. Syd, paa Vej ud.enom YaneouveyÅen.

Det var fint Yejr. Yi passerede utallige Øey L alle Stlmelsero Øernes Tråer ne jed.e nåsten helt ned til Yandet.

_270_

i

Ved Mid.dagstid, anUb vi Yiktoria paa Øens Syd.spid.s British Columbia, og fortsatte snart efter ud. i d.et

- Hovedstaden store og stil}e

_F1av.

er

Stfrrelse med !an*'nark. Østkysten er flad; mange ivlile ind. i land.et, dåkket af Kåmpeskove. Yestkysten er d.erimod. vild, som Norges Yestkyst. Wbe Fjord.e skårer sig d.ybt ind. i landet. Stejle KJ-ipper staar lodret Yagt ud lmod den. urollge Nabo, Yancouverlen

om-brent paa

Havet.. Smilend.e Skårgaarde gemner'sig her og der.

Yor flre Dages Sejllads op ti1 Ceepeecee bl-ev en uforglemmefig Yexlen af Oplevelser -- saaledes turen i-gennen. den J5 llil lange FJord. op til Port Alberni. Denne Fjord skårer nåsten Yaneouverlen i to.

Ved Uklulet laa vi i flere tfuner og lossed.e Yarer og Materialer til lufthavnen, d.er var und.er Bygning ved Toflno.

Yi 1ågd.e ind. ved. smaa Ind.ianerboplad.ser, hyggellgt skjult, bag beskyttend.e Klippepynter. Skårgaaff.en ved Bamfield var et utroligt S;rr. Den temmelig store Yig var fuld af tusinde Smaafer 1 aIle Stlrrelser - fra et Par Acres ti1 St/rrelsen af en Dagligstue. Hver eneste IilIe l{olm var overgroet med. fråer. Det 1-ignede Buketter, holdt op over Yand.et.

Ui11 efter Mil se jlede Norah, i ind.byrdes forbundne Fjordarne, der væ saa smalle, at man nåsten kund.e rlre Land. rned llaanden. Yandet var saa stille og glasklartr 8t man, paa Norahrs Yegne bad. om Forlad.else for

Forstyrrelsen.

Dette var hfjtid.elige og he11lge

Sted.er,.

rl.

Saad.an saa d.er:ne Fjord. ud., da den rld.e Mand. sneg sig over Beeringsstråd.et -- og saad.an saa den ud nu, hvor Norahts Staalnåse ldelågger Tornerosesfvnen - tre Gange om Maaneden.

Et Par Gange rnaatte vi ud. paa d.et aabne IIav; men l{avet var stllle og tro til sit Navn.. Ingen Krusning brld Overflad.ens Spejl; men mågtige Dlnninger - milevide ankom uaflad.elig fra Japan. Dlnni-ngerne

var saa lange og saa b$d.e, et d,e ikke vilde fanget Opmårksomhed,en, hvis ikke det var for de haandgribelige Kendsgårninger, at }Iorah skiftevis, med.5 tr{inutters l,{ellemrum laa enten paa y$ire el}er venstre Sid.e --- at Fiskerbaad.e langsomt sank i Dybet, rd af Syner:" for'senere igen at stige lnljt tilvejrs, og l Magelighed ride SM paa Ioppen af spjelblanke Vandbanker. lJet nest haandgribelige Bevis paa Dlnningernes Yårenrviste sig ind.e ved. Kysten. !e b#de Vandbanker vuggede intet anende ind., i aI Tredsonunelighed-; og blev rasende forbitret d.e

-27T-

Eaar d.e ald.te d.e stejle Klippers Irods. I retfård.lg Raseri forandrede d.e sig da trhl en brflende, tordnend.e Brånd.ing, spvttende Skum og Yand.sljler hlJ1" op i Ansigtet, paa det trod.sige Fjå1d..

Yi anUb

Nootka.

Hoved.staden, for d.en berfmte, stolte ldootkastamne. Endnu saas nange Mje, skåve Iotemstfitt,er', halvraadne ved Jord.en, bårende Vid. nesb;rrd. om ford.orrs }lagt --- Sted.et, hvor Maquinna var Hlvding i de Dage, da Juan Perez gik i land, for at faa Pern-nlcan og fårsk Vand. i r7'l +.. l'{aquinna roed.e, i Spid"sen for hans Krigskanoer ud., for at velkornne d.e såIsorune hvid.e I,Åånd, i det sålsomme store Skib, med d.e nlje Master og ubegribeli-g siore Se j1. Hfvdingens Datter, Prinsesse Maquirura,

var

med.

fested.es hele Dagen - d.els paa skibet - ders i.r4aquinnas lejr.. Sent paa Eftermiodag€ar da Lejren var ved at fald.e til R.o, kom en Robaad. fra Skibet. En Skibsoffieer bad Mfligt Prinsessen om, at fÅLge med.; thi Kaptegn Perez fnsked.e at skånke hende gyldne Gaver fra d.e hvide irlånd.s mystiske Yerden.

Iilvdingen var betånkelig; nen den unge Prinsesse fik ham hurtis overiali, og hurr steg 1 Baaden, ivtange Gange rfÅy Fad.er Sol sank i Yest, stod gamle ldaqiunnå og stirred.e ud imoo d.et store Skib; men ingen Baad. kon tilbage.

So1en sank. I'iatten kom. Ingen maatte forlade T,ejren. iilåste ivI6rgenl ved- Solopgang, roed,e tv[aqiunna igen, i Spidsen for Krigskanoerne, ud til d.et sålsonne store Skibr og d.råbte hver eneste De:s

idand. ombord...

Kaptegn James Cook fandt Resterne af det Spanske Skib, sfnd.erslaaet inrod. Klippekysten, da han anUb Nootka senere, i T778.

Narah blev liggende ved I'Iootka nogle ?imer. ivlax og jeg gik op igennem Bopladsen. Yar d.et ikke for d.e skåve, forsfmte Toternstfitter, saa vi saarne Nootka, son d.et saa ud for tusinde Aar sid,en. AlIe Ind.byggere bar langt Haar, flettet, hångend.e ned over Brvstet. Kvind.erne skrabede Skind. - rensede, og rlg lax - fletterle Sivkurve.

BÅrnerre l"ib, hel og halvalgne, omkri-ng. Månd-ene sad, nvsgårrigt stirende,paa Kvi-ndernes Arbe jde. De aned.e intet om Verdenskrigen.

De aned.e intet om Successer og Fatlit*ter. Havet gav dem Fisk, Østers og Rajer - Skoven gav dem Bråndse1 , Kld, Ilud.er, Pelsvårk og Bår.

-272Bedst af alt - Skovens Cedertråer' gav den d.eres berfmte, usånkelige Kanoer, i hvilke d.e i gamle Dage foer langt ud paa l{avet, og tog Kampen op lmod den mågtige l1val.

Den eneste håslige Skranrae paa Maleriet Nootka, var en lillebitte rryopfldrt katolsk Kirke, med. et sort Kors paa lll1-eputspiret.

Nu var d.er kun 20 Slmil til Rejsens },taal.

Vi lagd.e til Bulvårket ved Ceepeeeee mid.t paa Eftermiddagerrr ller var ingen romantisk ldy1. Yåldige Bygninger var opflrt paa På1e, langt ud. i Vand.et

Minderne dvåled.e ikke her.

Industriens travle I{ju1

snurued-e.

Norahrs nåk saa d.et Dd, som om

alt levend.e i Ceepeeeee ntldte opr dernede paa Molen. Det store Flertal- var Indianere. De bar endnu Haarpid.sken; men brugte Gu:nnist/v3er og 0vera11s. Der var mange Orlentalere. Det var vand.skeligt at se r om d.e bÅrte hjerame i Kina el1er i .fapan. Der var ganske faa hvid.e illennesker lmel1em, og d.e fleste af d.lsses Ansigter tolked.e lvlyndighed. og dyb Yid.en.

Saasnart land.gangen firedes ned., begyndte Entringen. Rlde, GuIe og Hvide myldrede ombord.r og snakked.e i Alverd.ens Trrngemaal.

Kaptegnen, med Guld. paa Skyggen, gik ornkring smilende, og gav IIaand. - sårlig Indianerne flokkedes om ham, for at faa et KaptegnsFra

haandtryk.

Max

og jeg begyndte at slåbe vore Sager

ned. imod. landgangen; men

da en Hvid.r sed. et mynd.igt Ansigt, frk frje paa vore yårktljskasser, kaldte han paa nogle yngre Kinesere, og ordrede dern ti]r'at båre a1t vort r/rlige Jordegod.s j- land og op paa et bestemt yårelse, i et bestemt Hus, ved. et bestemt Tråfortov, I^,[and.enrmed det myndige Ansigtrvar den hviae Ifivding 1 ceepeecee.

Han presentered.e sig for os som Mr. lutes - Forstander - uinskrånket Ilersker. !a Norah havde losset og ladet og var vel ude af Havnen, vlste Mr. lutes os omkring, Det var et langt stfrre Etablissement, end vi havd.e anet. Mågtige Hal1er, hvor Sild., lax og Pickerel blev renset, lagt i Daaser og henkogt - altsaramen pr. Iransportbaand. Der stod.

Pigerri lange Råkker, for at tiIse, at.,lv1asklnerne skar Koved og Hale af Fisken paa rette I'{aade, åt. tarmene blev f jernet. I{vis L{askinen fejled'e, maatte Pigen våre parat. Forseglingen af Daaserne, og Kogningen und.er Tryk, foregik automatisk.

-275-

langt

fleste Fisk gik imidlertid. til Reduktionshallerne, hvor O1ien blev presset 8f, og R.esten 1#rt ind 1 et af d.e tre store Helveder Et Helvede var en lang Staaleylinder, der, liggend.e paa skraa, langsomt dre jed.es rund.t, mens en tordnend.e Ild.sljle blåstes ned igennem Midten af hele Cylinderen. I[aar Fiskeresterne kom ud. igen, ned.e ved. d.en lave End.e, var det blevet til Fiskemel. it L{r. lutes viste os d.e store Yarehuse, hvor tr'iskenel og Konserves opbevaredes. IIan viste os de sex 2001000 Gallons Tråtanke, hvor I'iskeolien opbevared.es. Ilan viste os Kraftstationen, med d.e fire 200 hestes kråfters ifotorer - det store IIus, hvor Pigerr:e sov og spiste de'u mindre lIus, hvor Kineserne var - d.et end.nu mind-re, hvor d"e Hvlde sov - hvor iviax og jeg skuld.e sove. Vi saa Butikken, Klkkenet og Spisesalen, hvor vi selv skulde spise.

I'JIr.. Lutes tog os over bagved. a}le tsygningerne. Der 1aa Indianer lejren, son den altld havde Ligget, Ceepeeeee Indi-anerrre h/rt,e end.nu und.er ildvdingen i Nootka. ilan vi-ste os den J-i1le, uundgaaelige katolske Kirker r€C. ået sorte Korsr og til allersidst saa vi l,{r. lutes eget IIjem - et Ii1Ie Skurrpåå Stfrrelse med et nogenlunde respektabelt I#nsesti. ifirs.. lutes , og B/rnene , boede i Yancouverl fuIax og jeg trak os tilbage og snakkede Situationen overr Il(ax var vildt begejstret. Jeg var kommen til, åt tånke paa noget, nåsten mere grufuld.t end. alle blodige Kineserlcaive såt, om vi maaske skuld.e ]-eve af Fisk i hele tre ldaaned.er?

Der var, unågtelig, en i{ulighedl Om Morgenenrnåste Dag, vlste lilr. Lutes osr hvad. vl havde at $X #r.. Der skuld.e bygges en Tilbyg4ing ti1 det ene Yarehus. Der skuld.e bygges en mindre'. SaI, hvor d.er kunde hold.es Dans, nlletant d.e

og anden Und.erholdni-ng.

Jeg spurgte, om vi kund.e arbe jde Overtid., og l.{r. lutes lovede grinend.e, at vi kunde arbe jd.e al d.en Overtid., vi /nskede, saalånge vi, hver,isår, ikke skrev mere end. 24 [iroer paa i Dlgpet.

Max og jeg blev enige onr at Ceepeecee var et sandt 1ille Paradis.

Yi passede os se1v. Ingen kom nogensind.erforstvrrend.e, med. Forslag eller dyre Raad.. Mr. lutes kom af og ti1 og snakkede. Naar vl spurgte om et elJ.er andet, svarede hau, at d.et maatte vi helst selv bestemme.

Efter et Par Ugers For#n blev baad.e Max og jeg saa kråsne, at vi knap vidste, hvad. vl gad spise saa god. var Kosten!

Vi arbejd.ede hver Dag, saaltnge vl kqnd'e se. En Dag foreslog }llr'

-27

Å,-

lutesr et hvis vi lnsked-e at arbe jd.e }ångere - ved lys - la:nd.e d.en ene af os begyrrd.e at forny tråvårket i Pigernes Hus r og den and.ea bygge Hyld.er i Butikken.

Aften gik Max paa Arbe jde i Pigernes lIus, jeg beg:lndte i Butikken- IIr. Lutes gik med. Ivias, for at vise, hvad. d.er skulde gdres.

Da han forlod. L{ax igen, grinte han, og sagd.e, at nu maatte Max de eud.elig ikke gaa og bilde sig ind, &t han var en Pråmiehingst. Pigerne iaÅyte det, og 1o hljt. Max blev 1id.t undselig I{en paa Af tenen, da vl ho1dt Fyraf ten, og kom ind. 1 vort Vårelse, svor }taxryrÅjt og helligt, at han aldrig igen vild.e gaa ind. i d.en Hvepsered.e. IIan havd.e ingenting faaet ud.rettet - kund.e simpelthen ikke. Max kund.e aldeles ikke hold.e Tarrkerne samlede. Ilvergang han havde taget i[aa] af et Bråd.tr og havde Iallet i Hovedet - l Fod og kom 5å tomrae - var der gerne een af Pigerne, d.er, helt tllfåldigt ti3. at rÅre IJIaxts Ansigt, med. d.e ndsrre Bryster -- saa glemte han TaIIetr oB maatte maale paany.

I Sandhed. et ].ille Paradi-st Irlåste Aften bytted.e vi.fobs.- Jeg lovede i[ax, at Jeg skuld.e vise Yildkattene d.erovre, åt llland.en stad.ig er Skabnlngens Herre. iltax saa med.lidende efter nig, da jeg gj-k rned Yårktljskasserre Der var en Plakat paa Dfren, at det var strångt forbud.t Har:rtennesker at entre ligegyld.ig hvllken Farve.

Ordre fra idr. lutes.

Jeg satte Yårktljskassen paa Gulvet i I(dkJrenet, s4lged.e Årmerne opr og fortsatte ifaxts Arbejde fra Aftenen ffr. Det gik god.t. Jeg gjorde god Fremgang.

En ldr aabned.es der UA et hysterisk llvin.

Jeg snurrede rundt og saa en Pige, kun tfÅrX et Par Silkebuxer.

Hr:-n smilede ti1. nig, undsky).d.te r oB forklared.e, at nu kunde hun jeg havd.e io, d.esvårre, a11ered.e setl saamånd. litsaa god.t blir Det passed.el Jeg havde set hen-de, og glemt, hvad. jeg var ved. at lave.

Der kom hurtig flere l{vin, og flere Und.skyld.ninger. Snart havd-e jeg et Harem paa en halv Snes Stykker - nogle i tr.mde ned.ringed.e Silkenatkjoler, nogle i Silkebuxer, et Par 1 Silkepvjamas.

Jee pylvede at se bister tsxE ud; men det var ikhe 1-et. , De plud.red.e i Munden paa hverand.re, kom nårmerer oB beundred.e mit Samme

Arbe jd.e und-er Yadsken.

-275Jeg var klar over, at d.ette ikke var noget K. F. U. K. Mlde.

For dog at g6r. noget, tagd.e jeg mig paa Knåene, maalte med min fommestok og saa tankefuld ud.

Jeg var tankefuldl. .Ieg, tår:kte p&&rhvordan bed.st at komme ud af denne Knibe, ud-en at &6r. mig selv, og keJ-e Mandshdruretrtl1- Nar. Mens jeg laa der, kom een, d.e and.re kald.te Tom, over og lagde sig paa Knå ved. min - Side, slog en Arur om roin llalsr oB studered.e Tornestokken samnen med. nigo og nu Det blev for negetl Jeg sprang op; men Tom var hurtigere slog hun begge Arme om mj-n IIaIsr oB irvkkede sig $åt ind imod. mig.

Pigerne fulgte tsegiver:.heden med d.yb Interesser og da jeg greb min YåyktÅjskasse r og gik raod. Dfren, stod. de a1le med- alvorlige og uskyld.ige AYrsigterr og saa forbavsed-e efter migr da jeg lcrald.ede Dfren i.

Jeg havde kun våret i Ceepeecee Paradj-s t time. Jeg maatte beund.re Max, han havd.e hoJ.dt StilJ-ingehr Aftenen fÅr, i hele to Tiner. lviar og jeg hotd.t Krigsraad. den Aften. Vi besluttede, at slad.re '

Mri lutes nåste I'{orgen. iVIr'. Lutes smilede smfrret; men magede d.et saa, at i'rtax og jeg kun arbejd.ed.e i Edens llave, naar Evats - Dltre var beskåftede i Konservesfabrikken.

Mr. lutes var en god. Strategistl. til

Hans var i Firserneo AJ-Ie kald.te ham Far:.', og han elskede det.

Hans gik godt nok i Barnd.om; men paa nange Punkter var hans I{ukommelse saa god som nogensind.e. Der var Rygter oilr at d.et var llanst d.er i sin Tid send.te Penge ti3. Norge, saa John kunde rejse over til ham l Canada. Senere, da John var kom:nen lid.t igang med Smaafiskeriet og fik sparet nogle faa hirnd.rede Dollars saminen, send.te han Penge hjem, for at hjålpe Edvard. og Arne overo Ed.vard, Arne og Johnrvar i kort [id. bleven tiJ. Nelson Brld.renes

Co. !td..

Hans vid,ste ikke hvord.an!"

Ilans var fra Bogenseegr.e]r; men havd.e arbejd.et et Par Aar i Norge.

Der traf han Joh:r: ttOg saatn gik det tå; at jeg kom tåt at startt hele i{lstorien herl* klukked.e han.,

'-27',6-

nllvor er John nu, Far?i Hans suged.e Paa Piben: nHan åt d-a Kok paa Western Starli

rKok"t ilJo - se llestern-Star åf Johns! Edvard. gar ham Skiyer, som en Gavf tn nlvlen Far, d.u siger, d€t var .Tohn, d.er hjalp de andre Brldre heroverl Ilvorfor er han da bare Kok, paa et af ders Skibe?il Ilans blev utaalmod.igt tlMen Skitvet er sgur Johnsttr Hans bakkede. xDer var litgot en ol=rtlit Gavt - saarn er Skivf koster sgur halvtredsind-stlnre tus:hd.l'? ttHvorfor er John saa Kok? Hvorfor er han ikke selv Skipper paa 'ffestern Star?rf Hans. kLukked.e:

nJohn har sgutte Pårenl Edvard. har Påren! Edvard. år Pre$d.ent --Arne år Sektår og John åt Kokltr Hans bakkede. trDe åt ellsr tre Guttermanner -- men Ed.vard har. Pårent tf

AlIe Skibene i Ceepeecee Flaad,en havde rtWesternt til Fornavn.

Efternavnene var forskellige, som Star, King, Queen, i'llonarc$, Viking og saa fremdeles. iiver Dag kom et elIer to Skibe ind-, lad.et ned Si1d. e1ler Pickere] - i Reglen orokring ved. 80, 90 fons hver. Fiskerflaad.ens Besåtninger var nåsten a}le Nord:nånd, fra Sklpper til Kok. Stillehavets Rigd.onrne våldede d.aglig ind., i fabelagtige ivlångd.err og alle i Ceepeeeee ald. god.t af Overf#digheden. ],[ax og jeg b]ev saa]ed-es h.djligt forbavsed.e, d.a t{r. Iutes en }ag kom, og meddelte, at vor TimeUn var rejst, fra $I,IO til $I 725.

Ord.re fra Edvard..

AIle Kvind.er fra Ind.ianerle jren, unge og gam1e, arbe jdede i Konservesfabrikken.

Enkelte, df de y-ngre, foretagsomne Indianere, se jlede stundom ud. i deres smaa Kanoer, naar Vejret var godt, og fanged.e en lar e1ler to, som med megen Ceremoni blev solgt til I,{r- lutes, nede ved- Bolvårket. i,{en - trod.s stfrmend.e i{Iotorer, snurrende H.emskiver og k}ingend.e Mdnt, varr og blev, Ind.ianerne i Ceepeeeee, hvad de altid. havd.e våret:

Et primitivt Folk, d.rlmmend.e om gamle Dages Sold.anse, Pow lTow og potlash. Penge, som saadan, betbd, intet. De lasled.e dem bort, som var d.et Muslingeskaller - og hvad. er egentlig Forskellen?

_277_

Ingen tånkte paa Dagen 1 Morgen.

Apres nous

Ie deluge!

ne gifte I'{ånd. sad. hjexime i de smaa skure I lejren og rÅg fobak, surmulede, trued.e af B§rnene, skåldte og forband.ed.e F,vinderne, mells d€, Iige korrnen fra Arbe jde, tilbered.te Aftensmad.en for deres strånge

Ilerrer.

et langt forrruftlgere og mere retfårdigt System. Saasnart Paringen er overstaaet, slaar hun lrlanden ihjåI, Da har Ed.oerkoppen

og åd.er

ham.

var en SlEdnhedsplet. Der var ste jIe Bjerge, d.rrnkle Skove og glasklart Yand. i d.en d.ybe Flord-. Stillehavet evige Susen:la i Ceepeeeee

d.et Fjerne.

Der var to l''luer i vor Øjensalve.

Den'ene var, et Pigerne fra Jomfruburet grinede h/it og fråkt, hvergang d.e gik forbi Max el1-er mig paa Tråfortovene. Den and.en var den evige ur.ft af halv og helraadden Fisk. Man vånnede sig til lugten med. tld.en -- ikke Plgernes Dril1eri., Een var hjålpe$s overfor begge Onderi lulr. trutes kom en Dag, og spurgte ivlax og nig, om vi kend.te en e1ler and.en ung Pige, der maaske kunde har lyst til, at kom-ne til Ceepeeeee.

Jeg svared.e, &t jeg kend.te mange unge Piger - jeg havd.e selv en men efter vore Oplevelser i Pigehuset, havd.e jeg, for nin Part, nok. l,tr. trutes bl-ev ivrig. Det var ikke den Slags Pige, han fnsked.e d.em kunde han faa nok af fra Yaneouver. Nåh - han manglede en virkelig pån, ung P1ge, for Butikken. Hun vilde faa eget Yårelse, spi-se i Spisesalen, og ellers forresten blive baaret paa Hånd.erne.

Mr. lutes

tilbage flere

Gange i Dagens llb.

Jeg overvejede Sagen. En saadan Rejse, igennem Spiralen, Sejlturen, Erfaringen? I{vi1-ken uforglemme}ig Ud.f}ugt og Op}evelse det kund.e blive for Eleanori Splrgsmaalet varr oo iviarion Iod. hend.e rejse?

Da l[r. Lutes kom igen, ]oved.e jeg, at skrive hjern om Sagen.

Mr. lutes flU omkrin$, som en åggesygHfine.. kom

Skrive hjem! lielvede! Ikke tale omt Det var altfor langsomt.

Yi fulgtes ind paa Kontoret. Og nu started,e Mr. lutes det haabUse

i Telefonforbind.else, ude fra Vancouverfens Yestkyst, med en lil-Ie h{ineby i A1berta.

Forbind.elsen var traadUs fra Ceepeecee tl1 Vaneouvert Marion havde ingen Telefon i Huset i ijtlaynel Jeg gav Mr. lutes Namet paa Foretagend.e,

åt

komrne

-278d.en nårmeste Nabo i lirayne, der var Telefone jerr og han beg:rndte maalbevid.st at dreje Knapperne paa et sort Uhyre, d.er stod i Hjlrraet og ligned.e en garutreld.ags firkantet Kakkelorrno Forskellige ku#rte Snaapårer tånd.tes paa Kakkelovnen. Ikke en lyd Mrtes; men Mr. Lutes smiLede erfarent.

Kakkelovnen begynd.te at brum:me. Mr. lutes nikked.e.

En svag, pibend"e FU jtetone, steg i sn T}[trE]il6i6tri6X langsom Crescend-o ti1 et Hyl, saa man maatte hold.e for prerrte. Hylet endte i et Knald, som' naar en Rude hruses der kom et Par YråIrsom fra en Hfne fÅr Ilenrettelsenl men efter Yrålene hlrtes kun d.en vedvarend.e Brummen.

Der kom et Par svage Hik, og plud.selig sagd.e Kakkelovnen ganske roligl t'Vancouver'3

n

Klokken blev ti om Aftenen, fÅr aLLe Tandskelig$eder'var overstaaet.

Da hav0e baade Mr. lutes og jeg snakket med. Idarion og Eleanor tre Gange. De havde haft T1d, at arlfte Sagen imellem dem se1v.

Eleanore var ellevild. over Ideen. i/larion gav 4dlende s1t Samtykke.

Mr. I,utes- loved.e, at betale hele Rejsen, fra lfayne tt3. Ceepeecee tÅrste Klasse samtr åt Eleanorets Iln begyndte fra d,et Øjeb1ik, hun sagd.e

jal

Nåste Dag fik }/lax og jeg travlt, ued at bygge en Sidebygning op iirod Butlkken. Der blev ind.lagt lys og Yarme. Der var privat Bade vårelse. Der blev ma1et, ferniseret, tapetseret og qdUferet, og atrt stod klart en hel Ugerflr Norah bragte Eleanore.

Eleanore elskede sit Job , fra allerffrste hg, og hun blev hurtigt yndet af a1J-e, paanår Pi-gehusets Talkyrier.

IIun gik lange ture med Far', naar Butikken var lukket, og Mr. trutes forlangte, at hun dad, ved. hans side i spisesalen. En Dag han var i Butikken, kom d.e til at tale om de si;dnne Kurister, og Eleanore bemårked.er åt hun elsked.e kl-assisk lv1uslk.

Nåste Gang Norah an1,ÅA Ceepeeeee, var der en stor Kasse til hend.e fra Nelson Brldrene i Vancouver. I Kassen var en Grammofon, og 24 P1ad.er: -- a1le Symfonier og Overturer.

Eleanore hoId.t af , at beslge Indianerlejren - se deres Papooses, og stud.ere derb Vaner og Skikke. Jeg gik tit med helad.e derned om Aftenen, naar d.e samredes i et langt Hus og spillede tla ha1].n Måndene sad. paa Gu1vet i to Råkker, overfor hlnand.enr og slog, med tynd.e §tokke i Takt, ti} d.eres nårkelige melankolske Huxomen. Der var en nlfivd.lngrt ved hver Sider og d.e to Hlvdinge holdt d,e lcrytted-e

rtJ -)'7A-

Hårrd.er frem. Den ene hald.t en I1Ile blankslidt Sten i den ene Haand., og d.enne Sten var meget, meget gauunel -- og uerstattelig. Tilsynelad.enG gjalt det omr for den and.en, at slaa paa d.en rigtige Haand., i det rette Øjebu-k, naar Messen eller llumningen naaede et bestemt Pwrkt.

Oppe under det lave loft hang en naase; oS flr Spillets Begynd.else putted.e hver Deltager en Pengesed.clel i Daasen. Der spilledes l1Åjt. Der

var baade ti og tyve Dollarsed1er. Ind.lanerne stak s\ldes$st en I{aand. i lommen, og den f/rste Seddel d.e fik fat I vÅg L Daasen.

Kvind.erne sad ydmygt bagrred med. d.eres Papooses, og saa beundqend.e

ti-I. Eleanore 0g jeg plejede at puite en Dollarsed.:i.e1 i Daasen - og vi

fik a1tid to Do}lars tilbage ligegyldig hvem der tabte eller Ind.ianerne holdt af vore Besfg, saa vi vand.t hver Gang.

vand.t,

Eleanore havd.e en Del Bryd-erfi.er med. Kvinderne, naar de kom tiJButikken paa Betalingsd.agene, for d.e vild.e kdUe alt, Øjet fa]-dt pa.&o Hun fand.t d.et saa rfrende, naar de kon ind i Butikken, hver ned et stort Smilr oB sagde: rrGood. bylo Hun havd.e Besvår med, at snakke dem fra, åt t#Ue hendes Yarer. Der var en, d.er fr.k Pje paa Stablen af Kod.akfilm. I{trn rakte ti Fingre i Yejret. Hun /nsked-e ti. Eleanore pegede spfrgend.e paa d.e forskellige Stlrrelser -- hun /nskde d.e stfrste. Eleanore var ved at pakke d-em ind, da Far kom ind. i Butikken. llan suged.e paa Pibenl [D: har nok gtort en god llandel?å llr^tlt <t d.,

ItMen d.u kon'r-ner

tåt at se etter med., hvat de ki'ver -- fot de k§tver bare, hvat d.er stiklcer i ljnenel De har sgut ingen Futtegrafiapperater De hdtver bare Filnit forde'X[§ Futteralef åt gul.tltr Eleanore peged.e paa Kund.enl Ri'{en hun forlangte ti ! fr tJa - jeg ved. d.et - og en and.en Daut kornmer hun, or vil lqdtve Irys tkroneni n tr'ar gav Eleanore et kamnaratlig Slag paa Bagd.elen: nNej mir Plre du maa se ed.d.er med .demr oB kuns S Slt tem, hvar du ved.rde har Brug forl De åt lissom tslrntn Konen havde allerede d.e d-yrebare Film i Haanden. Eleanore maatte til at slaa afvårgende ud. med, i{aanden, tråkke beklagende paa Skuld.eren og se bed.rfvet ud.. Kund.en forstod strax, blev l-idt nut; men sagd.e dog pånt: ilHow d.o you d.o lrr d.a hun gik.

-280-

Flrste Betaligsd"agrefter Eleanores Ankomst, blev lidt af et Ifiarerid.t. Iiun havde endnu lkke }årt, åt såtte en Stopper for Kunderr:es KdOetyst.- Yanillieis var alt1d. en gangbar Yare. Indianerne vldste ikke Maade. D€ MOte Yanillleis rlg spiste, og hdUte og spiste i een Wre.. De sf rged.e for, at alle Bfrnene bestand.ig havd.e en i hver Haand..

Ild.t efter lidt blev det sUjt med Appetitten, og det endte med, at Kvinderne lagde hele og halve Yanillleis allevegne - paa Diskr p&& Manufakturni'arerr pa& ågte Kinesisk Fajarlce o Bfrnene begynd.te at bombard.ere hverandre, og Yanillieisen flg Eleanore om Brerne. Iiun maatte jage aIle Kunderne ud, og kalde paa iv1r. lutes.

Det vared.e ildre Iånge, f/r Eleanore kend.te nåsten a}le Indianerrl€. tleg fanot d.et svårt at se Forskel paa d.em. Kun tre staar t:rdeligt lnd.prentet i min llukonnelse t6 ldånd og en Kvinde.

Den ene af l,{åndene kaldtes gamle Dan. I{an var meget 1i11e, og saa ud, som var han over IOO Aar gamnel. SeJ-v paastod. han, at han kun havde levet 58 Somre. Dan var BiJ-ledskårer, og Hand.elsgeni. Ifan skar smaa Totenst/tt,er, omtrent en Fod. M jer oB maled.e dem. Naar Norah an#t Ceepeecee, gik Dan ombord,r og solgte IotemstÅttey til Turisterne.

Dans lIand.e1sprinclp var bemårkelsesvård.igt; Een TotemstÅtte kosted.e fen Dollars to kosted.e femten. De fleste [urister 1#bte i Reglen to, for at faa et billigt Grin paa Dantd (og egen) Bekostning. Prlncippet var imid.lertid ikke ga1t. Dan forklarede, at hvis en lurist kr.m lasked.e een Totenstltte, var d.ef , ford.i det var en fattig Iurist. Forlangte han derimod to, maatte det våre en rig lurist, og havd.e d.erfor Raad. tiI, at betale femten Dollars.

Den and.en mand.lige Ind.ianer var bemårkelsesvård.ig, ford.i han kald.te sig Henry 01sen. livor han havde fundet I'lavnetrvidste ingen -- Henry selv vid.ste det heller ikke. l{en, han talte nogenlunde Engelsk, og hed. a ltsaa l{enry Olsen. Vi skal senere komme tilbage til ham, for Ilenry - ågte Ind.ianer - var nårved. at koste mig fem hund.red.e Dollars. len tredie jeg mlnoes saa vel, var en ung Pige. I{un talte et meget ubehjålpsomt Engelsk. iiun og Eleanore var Veninfler, og hun 1årte en !e1 ved, at d.e talte samnen. I{un hed Kprattq - (jeg kunde heller ikke) IIun var en Mester i, at fremtrylle hele Kunstvårker af ku#rte Perler.

Kprattq lavede et Per1ebåIte til mig, med mit Navn paa i,(id.ten - en llval ved. d.en ene Siderog en tiurnd.erbird- (Ind.inernes Flnix) paa den and.en.

_28r_

ilu:r fi-kEleanore ti1 at overråkke nig BåItet.

Jeg har Skatten endnu.

Canadas Grund.lovsdag bl-ev fe jtret i Zeball-os.

Det var en ganuael Trad.ition, at al}e, i ceepeeeee, der kunde urrd.våres, gik ombord i et af Skibener og blev sejlet den 15 L,Iiles Iu-r' ti3. Zeba}los. Dette Aar var d.et lflestern Yikings fur.

Tidlig om Formid.dagen samled-es man ted Bolvårket, og da Skipperen havde givet tre Varselshyl ned. Taagehornetr og ingen flere vlste sig, gIed. vi ud. paa d.et stille Yand.

Det var et broget Syn der paa Dåkket. Flertallet var Indianere.

De glåd.ede d.em son BÅrn. Der var Paoooses i alle Stfrrelser og åId,re, og i fantastiske Dragter. FoIk sad, stod" og 1aa allevegne paa Dåkket, paa }iåtbunken og i Rednlngsbaad.ene. lYestern Viking gled. sfÅt op i-gennem den smalle Fjordr og ved Mid6ag+ -tid ankom vi til Re jsens .vlaal.

Zeballos. var en Gul-duineby. Byen var Ii1le. ØUorsynången stor.

Fi.re lloteller - med hver sin Ølstue indtog liåd.ersplad.serne i Byens centrum. rgennem Dagen var der sport af alle slags - yådderlu for Bfrnene fovtrålacing imellem Rlde og l{vid.e - i{esteskosoil -Gratis t

Vanillieis for BÅrneneDer var en politlsk raler, som i-ngen lyttede til - ikke engang hans egen' Kone. llurr mored.e sig storartigr il€d en Fisker fra Cape Scott.

Af og til blev det nldvend.lgt, åt gaa ind og faa TÅrsten slukket.

Der var illerutesker, ankonnen pr. Baad., langveJs fra. Zeballos var, herud-e, regnet for en Storstad. Ølstuerne rrar overfyldt, og der var et Spektakkel ud.en i,tage..Ganle Far fulgtes troligt med El-eanore og mig, og fortalte on alle de mange Gange, han havde våret ti1 iest i Zeba]los

Han suged.e paa Plben og klukkede: nHold' jer fra Zeballosmlnernel De åt rene Dåvle ter ot slaasln

let blev mlrkdr 08 der blev Slagsnaal; men Zeballos var forberedtt tre store Betjente dukked.e opr son tre Trolde fra en Eske, og saa strångt paa Synderne -- men snart efter blev Spånd.ingen for stor igen, og saa gik d'en Us for Alvor. Denne Gang maatte Betjentene bruge Haand.gribelighed-er- En af Synd.erne fik Armbaand. paår og for ham var Festen i Zeballos forbi, siqlnt Klokken bare var 6[ ni.

Eleanore besl8te en Mrs. Madsen, d.er boede i Bysn, saa jeg stuttede

-282-

mig t1I Skipperen fra Western Yiking, Far, Idax og andre Kamarater fra Ceepe€ce€. Vi sad i plstuen og havde det rigtig rart. Far drak ikke; men 46d d.ette Yirvar. IIan bakkede, klukkede og fortalte, og vi h/rte inltl.ig efter. skipperen saa paa uret og mente, det var paa Tid,e at sejle hjem, Far rejste sig strax, for at gaa over rig sige d.et til Eleanore; men Skipoeren gre*ham l Armen, og forbld. ham at gaa udenfor a1ene. Jeg rejste mig og Bik, og Skior:eren raabte efter mlgr at hvis Eleanore sad mid.t i Kaffen, maatte jeg da git hende [id.

Jeg var orntrent ud.e ved. Vejen, da en Indianer, i Mdrket, kom tåt hen til mig. Det kriblede lid.t i skalpen; men da saa jeg, det var l-

min Yen, Henry Olsen-

Det lettedeHeni'y gav mig en Pengesed.iel i ilaand,en og sour§te påntr oE jeg lkke nok vile gaa ind og \lbe hann et dusin Bayere. I{an vilde vante paa mig orurne bag Plankevårket der. iienry pegede. Jeg fandt det hele ganske naturligt. Nåstekårligheden - opelsket i I{otellets Blstue gjord,e sig §åIdende, d.esuden, jeg kravd.e Skalpen i Behokd,. Jeg gik frinrod.ig ind. ved. Bar''en, fLk øLlet ud.leveretr og gav Barmanden den krlllede sedcel, der viste sig at våre en Tyrer. Jeg gik frinod.ig [d, igennem Tobakstaage, Skraal og Raab og latter, med en lIaand.fuld.

Sedler i den ene Haand. og Ø1Jxassen i den anden. Jeg gav Henry Kassen, bag Plankevårket. Jeg vilde git haro Penge ti-lhage; men ikke fale om.

Ilenry forsvand.t i U[lrket. }tu flrst daged.es d.et for mig, at det hele egentlig var lidt mystisk.

Iivorfor }#Ote Henry Olsen i-kke selv s:.t ØL? Hvorfor skulde det afle veres or1le bag det dystre Plankevårk?

Jeg gik tilbage ti} tsord-et, hvor Kanaraterne sad, og fortalte den, om rnin besynderlige Opleve1se.

Far blev blegr og tog Piben ud af Mund.en.

Skipperen rystede alvorligt paa lloved.et. Far hvisked.e paa Flmsk; ItSnak ette saa MStto ilan vinkede naig on ved. hans StoI: rrVed d.u et-Le, at d.et våtste du ka, #Rt herude år kdvt Spiritus tå I en Ind.ianer? il {Ingen saa d.etJn Far tånd-te Plben:

-283-

[Såt han blirr fu]-C"I. Såt Polltiet fanger harc, aa xStFRX spltr Iwor han fik ØLLe t f ra l, S åt han s lad.rer l rl Det saa ikke lovende ud.., Jeg blev nåsten ådru; nHvad. er Straffen for det, Far?n ItDen mind.ste Mulrt årfen hundrede Dollars - katske Fångsellt Vi sejled-e fra Zebai.los en Times Tid senere. Jeg ledte efter Henry Olsen overalt paa Western Viking; men forgåves.

Jeg gen-nemglk en Periode af Frygt og onde Anelser i de f/lgende Dage, ind.til en Fisker fra Zebal-los levered.e l{enrr7 tilbage til Ceepee cee }evend.e, smiJ-ende og ådru.

Det var med Ve&rood jeg stod, paa Norahs DåR, rned. Eleanore ved Siden, og sagde Earve] til hende og Ceepercee- lfiax var rejst nogle Uger f/r. ivir. Irbes havd.e overtalt Eleanore til at blive, ti1 den travle Fisketid. var overstaaet.

Gaurmelfar gråd.. Han havd.e lagt sig efter at gråde ved den mindste Anledning - somnetider ud.en Anledning,.

Jeg havde fae.et adskillige Dokumenter med i tromnen, af l!lr. lutes,

at aflevere til Ed.vard. i Yancouver.

Ceepeeeee forsvandt bag Pynten, og Luften blev ubeskrivelig ren og sl0. at indaand.e. Yar d.et virkelig muligt, åt Luften kund-e våre saa frisk, noget Stedr paa Jorden. Jeg havde glerot Begrebet, frisk luf t.. cTeg satte mig paa Dåkket, mens Norah k#ved.e Glasmassen forude.

Jeg tog Brevet frem, vi }ige havd.e faaet fra l,[arion, og låste det for tiende Gang. Ernst havd.e våret hjenne og sa§t Farvel , ffr lnan forsvand.t t Øst- I{an havde Ordre, ti1 at give l{dae paa Korvetten ilWoodstoekrt i l{alifax. Som Afsked,sgave havd.e- han givet Marion og El}en en Kanariefugl i Bur. Fuglens I'Iavn var uDuffyn -og Duffrr v8.r d.en bed.ste Sanger i Forretningen, hvor han var l#bt.

Marion hentyd.ed.e tiJ-, at naar jeg og Eleanore holdt saa meget af vor fi, vilde det maaske våre en god lde, orn hun og Ellen rejste ud. hos os r

let var nåsten u,6rkt, d.a vi antlU Nootka.

Snart efter satte Norah tappert den lill-e Staalbringe inod det store og urolige Yeroenshav.

Jeg d.rev omkring i Vaneouver nogle Dage, Brundende PeBr on

§eg

-284skuld.e

rejse hjen ti1 A1berta, eller styrte mig ud i K,rigsanstrånge1 -

serne ud.e ved. Kysten.

-xvlige fra Ceepeecee, fandt jeg Storbyenr oB a1t hvad d.ertil L$rte, mod-byd.elig og sind.svagt. Sten, Oement, Staal og E]6THX G1as.

Irarm, Travlhed. - Ringeagt for ilIed.mennesker. Bondefangere, Gtådespiger og Blyantforhand.lere allevegne. De store Biografet'rek]-amerede ned Råd.selsbi1}ed.er, Splgelsesbi)-leder, n/gne Danserinder.

Babylon om igenl Vilde I'ingeren paa Yåggen mon snart vise sig? f,eg rlgte m.ine !,rinder. Da jeg kom tilbage fra llelson Brfd-renes Kontorr'og var paa Vej til mit ilotek, f1k je1 ØJe paa et stort Skilt: ftMarwel Construction,tt Jeg d.rev ind.enfor, skrev mit Navn paa et blaat Papirr og sarute Aften var jeg igen ud.e at sejle. Denne Gang hed" nit Skj-b rrPrlnsesse Patriciaa. Jeg var paa Ye j tiI Port l{ard.y, omtrent paa i'iordspid.sen af Yancouver/en.

I Port liard.y var en ro-ilitår lufthavn under Opffrelse. Der arbejd.edes I0 Iimer om Dagen - 7 Dage om Ugen - altsaa var d.et Cost Plus.

Vi- ankom til Port llard.y ved Aftenstid efter tre Dages Sejl1ads. Vi blev raodtaget ved l{avnen, åf iilanden, der stod for d.et he1e. }Ian var lJanskr og hed. iians Larsen. Iian gennemsaa d,e bJ-aa Papirer, vi rakte ham, og da han kom til mig, saa han tenrnelig nårgaaende op og ned. af mig.

Senere paa Aftellen, d.a vi havde spist, og laa paa vore Senge og snakked.e, kom en ung Mand. ind og raabte mit Navn.

Superintend.enten vilde snaHre med. mig. Den unge Mand. saa deltagend.e paa rnig. Yi havd"e allereoe hlyt, at i{ans Larsen havde Ord for, at våre en rerl Satanlen frygtede Mand. sao i hans Yårelse og ventede.

Da jeg bankede paa og traad.te ind, gik et svagt Smil over hans Ansigt. ilan damped.e d.rabeligt paa Cigaren: Ankoinrnen

rrKenoer du nig?r nlJej

rn

nlkke tale om?n nlkke Iale om!il nDa kendte jeg dig ned det samme ! tl Vi saa paa hinand'en. Superintend"enten

d'ampede:

-285nl{usker d.u ikke Navnet?{ trWe11 -- jeg har m/at saa man$e, der hed Hansr oB saa mange,

d.er

larsenltf rHusker du, at Onke]- Peter engang havd.e en tjenestekarl, lige fra Danmark, der had. Ilans Lrarsen?r tJeg husker ialtfald eenr der hed lIans. Det var i I9Ztlt' nRigtigl Det var mig!il ,feg var ved, at daane. itTu saa jeg ligheden. Var d.ette virkelig Onkel Peters Ilans? I{ans, d.er var saa enfoldig og garrneldags. Idan paastod. d.engang, dt han nok hverken kund.e låse eller skrive, Jeg husked.e, at 0nke1 Peters andre Karle ikke v1lde sove i sa:o:ne Våre1se, fordi l{ans lugted.e."l,tan sagde, dt han aldrig havd.e haft et tsad., siden Jord.enoderen vad,skede hanret el1er andet Sted opoe i Thy. Og'nu var Onkel Peters Hans min hl je Foresatte.

Jeg, Herren til Stenstrup og Syv, var bleven Onkel Peters Hansfes

hed.

Irlvegne..

Jeg grunded.e paa d.ette, da jeg senere 1aa i Sengen og prfved-e at s.ove. Ivlarion viId.e simlelthen sige, at Hans trarsen var dygtig. Det ku:ede ikke bortdisputeres, åt han var bleven Superintend.ent. lu{en rrar det paa Grund. af Dygtighed? Hvad. g Dygtighed?

Kund.e llans Larsen regne bed.re end ieg? Nåppel Kund.e han slaa flere S/m i Pr. Time? Nåppel

Der maa hat våret andre smaa Egenskaber, der hjalp ti1, at git Ilans et lil1e Skub fremad. her - et fil1e Puf fremad. hist. I{an maa hat våret bedre tiI at bruge Albuerne, haft fårre Skrupler Yed at se and-re fa1d.e ved. Yejsid.en - maaske hans Sarrvittigked var nemmere at tl j1:e rt Tilfålde, hvor en anden en blev bud paa Påren? i{ans larsen var paa Pletten nåste L{orgenr'oLq saa P&ar at hans Formånd satte i Arbejde. Engang iniellem gav han et Brll fra sig, som en Stabsergent. Der var tydelig nok Ord.en i Geledd,erne, saalånge som Paraden varede. Senere, efter at Folkene var sat i Arbeide, og ude af Sy:re, kom !id.en, hvor den skuld-e tages med Ro. Superintend.ent Hans l,arsell rrar flink overfor mig.

Jeg havd.e våret i Port Hardy ontrent en Maaned, d.a det blev forkyndt, at l{alvde}en af Styrken skulde afskediges. Hvem der fnskede d.et, kund.e re jse til Comox Luftharm, hvor }{arwel Construetion ogsaa havd.e et Cost Plus Job. Jeg bestemte, åt rejse til Comox.

-xvIligger paa Yancouverfens pstkyst - oratrent mid.tve js, Navnet Conor koiruner fra d.et Ind.ianske Ord Komue}:ivay, d.er betyd.er Comox

Overf1od.

Jeg fand.t Comoxr oB Comoxrs Historie, over al l{aade, interessant.

Comox, og Omegnen, er som en skln DyÅm. Den d".rbe Yig, hvori flere Floder udmund.err €r beskirttet af en lang, krtr-m Sandrevle, der skårmend.e holder d"e hvidtoppede Bllger ud.enfor i Skak, na.ar Vejret er bf

st.

Da de fbrste hvid.e Se-blere ankom t1l Komuckway i 1864, ned. deres Konerr'Kvåg, Hfns og Såde}<orn fra Englancl - onkring Kap I{orn - fandt d€, at Beskrivelsen de h,6rt,e i Victoria, ikke var overdreven. Yi-gens flade Omegn var skovbevoxet. l{ågtige l(åmper af Fyr og Ahorn voxed.e ned ti} Kysten. Skovenes Rigd,omne af Dyr, EIk og alle Slags Pe1sd.rrr var utrolig. Båverne byggede }ånrninger i Floderne. laxen sprang i

Vigen - ud.en 0pMr glimtede Solen paa disse tre Fod lange Sllvbarrer, naar de, i elegante Sprlng slqld op i luf ten, fvende sig paa den forestaaend.e Dyst med Vand.fald,ene i Flod.erne, paa Vejen op at d.eponere d.eres. .!.g. Vildånder og Vildgås i Vigen. Fasaner og Quail i Skovene.

Bår - ja; men her kon::ner vi til d.et forhexede Kaplttel i Eventyret Komuckway.

faa .{j-Ie inod. Vest, inde ved Bjergenes Fodbakker, laa -og Ilgger, ttDet forbudte Plateaurr. Det hed i ganole Dage nBårplateauetn.

Jorclbår, Blaabår, Tranebår og Saskatoons fand.tes der i overd.aad.ige ivlångder - nen garnle }iin i'{in - I{lvdingen i Komuckway - og hans Sdn, Båverskind, f ortalie d.e f/rste hvid"e Setlere, Cen triste legend.e, om d.et forbudte Plateaul Engang, for nange, rnange Somre sioen, d-rog d.en forhadte Stanme, Chinook, fra Yestk_irsten af Øen, over Bjergene, for at erobre Korauekwåf,r Ud.send.te Spejd-ere bragte d.en ubehagelige li''rhed,, og den erfarne davårende Hlvding i Komuckway, lagde sin Slagr:lani Han befaled.er &t a1le Kvind.er, Bfrn og ganle l{ånd skuld.e d.rage op paa Bårplateauet, og holde sig skjult der, nens Slaget rasede.

Fjend.en korn, og blev slaaei, og Ca de lmkelige Rester af Chinookkrigerne flygtede tilbage over tsjergene, gik de tapre Krigere fra Ganske

_287-

og Blrre Komuckway op paa Plateauet, for i Triu:nf at bringe Kvind'er tilbage ti} d.en våldige Pow Wow, d.er skulde afhold'es' lrlan fand.t ingen! i{an raabte, mans s/gte, man ka}dte i Dagevis uden Resultet' Man

fand.t intet spor., ingen Kvind.e, intet Barn, ingen old-ing' Hlvdingen sdgte Ensonhed. Han grund.ed.e i mange Dage. Han grund'ed'e i mange l{åtter. I{an kon omsider ti1 d-et Resultat, &t de haarede sne enhvert kåmper fra Bjergenes Ind.re havd-e våret paa Spil. I{an forbfd' Navnet nogensind.e igen, at såtie Fod paa Bårplatauetr o8 forand-red'e til d.et forbudte Plateau' ldavnet staki' ner er nu en Pavillion deroppe. furister fra hele Yerden kommer Sne' der, for,at sanke nforbudtert Bår - UOe paa Ski - og se d'en r/de Kvinder d.er find.es hrd jere oppe farvet af Blod-et fra de ulvkkelige og Blrn, der forsvand't for saa nange, m'ange Somre siden' er mar L,egend.en lever den Dag i Dag. t#ided.raget og Pavillionen

keretpaaKortet:||Theforbidd.enPlateaul'| for deres Marwel Constructi-on havd.e le jet hele Elk liotel i coriox, vårelse, ved' Månd.. Jeg blev ind.lrvarteret sannen ro.ed- 12 and're, i et Siden af Ølstuen.

Det var bekvem-b.

vi cost Plussed.e hver Dag ude ved lufthavnenr o8 Timerne var ti1 at lange. ller arbejd.ed.e vi ikke om Sln4agene, saa jeg fand't tid, at se mig om. Jo nere jeg saa, d.esto nere blev ieg overbevist oflr os fortalte ir{arion' comox skulce blive vort Fremtid.shjem. Jeg skrev, at her i cornox groed.e alle de Blonster, vi ikke havde set, el1er Iugtet til, siden Flugten ti.l Amerika' de Ethvert FIus havd.e sin ilave. vintergåkkenes Tid' var forbi' guIe, hvide og blaa hångte med. d-e brune, visne llovederi Inen d'er var Der var Jasmin' crocus d.er var Paaskelillier - syrenerne var i Knop' Kirsebår' snebold., Guld.regn og Kastanietrå.er. Der var Åbler, Påre, Fersken og Yald4ldde tråer' Det var som Darimark, krm Klimaet var nildere' paratr O8 Jeg maatte ikke vente Iånge paa lfarions sYar. Hun var hvad. mere var, Anna var parat tiI- at rejse med' KajvarjoiKrigiErrropaloEl,iarionogAnnahavd.evåretNaboer

-288-

ikhe god.t krrnd.e und.våre hinanden. IIun skrev, &t d.e vild.e låsse a1le deres i4lbter i en fåI1es Banevognr og send.e, hurtigst nuligt. S,€lv vild.e de, og a1le Bfmene, da konme, saa snart alting var i Orden." Det blev nig paalagt, åt finde to lejl-igheder, flr deres saa långe, 8t

d"e

Ankorirst..

Dette var meget vanskeligt; thi Couox, der I1ge var våkket op af sln hund.reaarige Fred., var pludselig bleven overbefolket paa Gnrnd. af Byggeriet ved. lufthavnen.

Det lykkedes nigr at finde et }i1}e Skur - forhenvårende i#nsehus men d.ei var nykalketrog ud.rfSetr og man garanterede rnig, at alle I{dnselusene var omkomne. Dette v1}de d.a blive det fore#bege }ijem for i{arlon, E}Ien og nig selv. Jeg fandt et Par llybe1er, under Taget paa et gain-'neIt }lus nårved., for Arrna og Blrnene.

ArOljd.et paa Comox lufthavn fortsattes fi tre Aar. Yi MOte et Hjem, og Anna icdOte et l{jem.

I dlsse Aar var d.et yd.erst vanskeligt, dt hbre Nyil fra Far og l,{or.

A) Korrospond,ance maatte gae igerurem nld.e Kors r og vi var kun tillad.t at send.e 2l Ord pr. Brev. llet hånd.te ofte, åt Censoren endda over stregede i{alvde1en af oisse fattige 25 Ord, saa d.et var sparsoiroxne i'lyheder vi kunde send.e og mod.tage. Vi vid.ste, at hvad lar og l:,{or allerhelst vilde hbre oor var Drengenes Skåbne. I et tsrev, skrev llarion ganske sned.i-gt : ItHvalpene har d.et godti len ene elsker Yand.etlt .lilen Brevet naaed.e aldrig frem. Det var for mistånke1igt.

Det var ogsaa vanskeligt, at Wye l{yt fra Ernst. Brevene ti} ham maatte vi send.e til I']aad.ens liovedlcuarter l Vancouver. Vi vidste alori-g, hvor han varr oB flrst ved Krigens Slutning fik vi at vide, at han havde eskortere'r, lransportflaad.er over Atlanterhavet I5 Gange at han havd.e våret syg i flere I''iaaned.er, og ligget paa Ilospi-tal i Invernås, Skot1and., medens den store Invation over til Fastland.et, fand.t Sted., samt at Korvetten Tfood,stock var meget lil}e og havde ruIlet ganske gyseligt ud.e paa d.et vred.e Atlanterhav.

Iakket våre d.en Danske Pioneer, fik vi stundom Genskin af llyhed.er.

Ilvor Ploneeren fik Und.erretning yar - oB', er- en Gaad.e. l,{en -- vi vldste, at Holger rfirt,e paa slg und,er Kronborg - vi vid.ste, at Danmarks Ungd.om, skulderbred. - talte Tyskland. mid.t inod..

Yi vidste om Kaj Iv{unk.

Yi vidste om Ryvangen.

-raoCalrs Ansigt var umuligt at låse.

Det var grava3-vorligt.

De bru::e /)jrre saa Iigeud., og saa intet. Haarpidskene ifang1ede.

Den fr;msede, raagarved.e Dyreskinds jakke, de perlesmlrkkede l,[occasiner mangled"e. Tåppet, Spydet, Tomahaw§en, Buen og P11ene mangled,e. Atrt d.ette var forlångst bortblåst.

Det nåsten hr:nd.redaarige Bamkvem med d.e hvide Setlere fra 1864, klipped.e Cal-rs Haarfletninger af , fj-k han ti1, åt gaa k1ådt, som and.re fornuftige irierrneskerr og gav ham en Bfsse i Haand.en, en irtotor baad i Yigen. l'Ien - Calts ljne var stadig brune. Calts Ansigt var stadig u:nuligt at Iåse, og stadig satte han al.d.rig Fod. paa det forbudne Plateaut ilans Far, Hlvdingenrl[XI)il§$ruXi{X1ili}X Andy Frank, sagd.e tr'arvel til inam flr [ogets Afgang.

llans Tipoldefar, Nim Nin, havde budt de llviae velkomnen, og hjulpel d.era tilrette. Srobringen var saa snigende langsom, og rfrende uskrrlclig begynd.ende med nogle faa, fattige Familier, d.er manglede I{use, Mad. og Erfaring. Nim Nim hjalp oem ire1-lere end gårne.

Snart oprandt Dagen, da en Ind.fld.t i barnlig troskyldighed., viste en af de hvide Gåster en und.erlig s0rt Sten. Gåsten spurgter oB der var flere sorte Stener og Ind.ianeren nikkede ivrigtr og bad ham fÅlge. De fulgte een af Flod.erne nogle faa Iiiiler og der'fand.t d,en hvld.e l,Iand" Masser af sorte Sten. 3t Ku}lag, der var 5 Fod. tykt, stak uå i luf-ben fra Flodens ste jle Brink. frit Den hvide Gåst fik travlt. iian havd.e fundet de Yises sorte Sten.

I Yictoria koro der liv i Hvepsereden. Pengemånd fra U. S. A. Ad.elsnånd fra Eng1and., fa-btede plud.selig stor Interesse for Vaneou verfen. Aktleselskaber forined.es, Ingenilrer send.tes ti1 Komuclorvay og den Engelske Flaade bygged-e Fort paa Comox Sand.revler oB lagde et Par Krigskibe i Yigen, for alle Tilfåldes Sky1d..

Da Minebygninger og Skakter var bi;gget, importered.es Skibsladninge: af Kinesere og Japanesere, sarnt hvide fndvaanere fra Havnel«rejperne i Yictoria og Yancouver, soirl Arbe jdskraft.

Ind.ianerne var f or d.oyne.

Masser af nye Setlere strfmmede ind - Handelsmånd, Pråster, Spi1le:

_2go_

tdse Fugler oB mange andre Yelsignelser fra den hvid.e },rland.s Verden.

Nim i'{imr oB S/ranen Båversklnd, betragted.e d.e mårkelige Håndelser, med. u1åse1ige, alvorlige Ansigter.

Erobringen fand.t Sted. ud.en B3-odsudgydelse. Intet Skud. fald.tNim Nlmts rlae Månd havde, i Aarenes T'fu-. som all-e- andre r§ae Månd i Canad.a , hlrt smukke Histori-er on den store, hvid.e }.,{oder i England.. Hvorledes hun bed.rfved.es, hvergang hun blev fortalt om Op stand.e og RebeJ.lioner --- hvor g1ad. hun blev, naar hun hdrte, at Indianerne taalmod.igt fand.t dem i , dt man tog d,eres Jagtgrund.e fra dem.

Hlvd.ingen, And-y Frank, vinkede Farvel-, da toget Elrte.

Cal vlnked.e tilbage. Ansigtet alvorligt og udtrygts$s.

Andy Frank vidste, at den store, hvide Fad.er i- England mangled.e IijåIp i rsfr mere end nogens1nd.e.. AIle havde snakket om d.et, og slqdnt Indianerne ikke havde Vårnepligt, satte han sin Yillie igennem.

Bfrnene i Conox vil-de savne Ca1, baacle de hvid.e og de rbAe. Naar Skolen havd.e Udflugt, var det altid Ca1, der gratis sejlede dem over

fråfen, i lilvoingens store Baad.. l[u var Toget ud"e af Syne. i'iu var Ca1 paa hans Yej, til at ]-åre Bajonetfågtning, flr Turen gik videre over, dt hjå1pe den store, hvide Fader.

Cal kom ald.rig tilbage. til

-XVIIIEllen Elizabeth havde en sdd Stenne. Iiun havde faaet Underwlsning i Sang og Piano i 'ffayner og fortsatte i Comor Allerede fra hun var tre Aar gamnel, kunde hun holde sin egen Soprano, naar hun sagg Dret med Eleanore. i'{arion havd"e saa srnaat tårkt paa, åt faa hend.e anbragt i ilietroporitan i New York, naar Kirsten Flagsted engang trak sig tilbage og maaske fby'..

Det traf sig saa, &t der koro en ri-gtig i{ennesketenor til Comox.

Saad.an en, som man låser om i B/ger. I{an havd.e våret verd.ensberfmt, sagde han, men havd.e frivilligt trukken sig tilbage ti). Privatlivets luxus. l{uset, han havd.e }ejet, bar ikke Pråg af luxusl men, at han

-rqrkunstneriske ldeer, saas paa Fingerringene. Ringen paa [llre Haand.s Pegefinger var smykket med en Ornamentrpaa Stfrrelse med en stor Valnld -- en Gave fra Kejserind.en af Ruslandr og velslgnet af Rasputin, ved Begynd,elsen af vor fenorsangers Verd.enstrir:mf.

De.t var et underligt TilfåId.e - nåsten et Yarsel - mente Marion, at vi saadan kom tir at bo ved sid.en af en stor, ber/mt, sanger. <Teg tog E1]en ved. I{aanden, og vi gik over, for at lade heude synge for hamr og h,6ye hans ivlening.

Han lyttede spånd.t, mens Ellen sang trO hellige }latlff El1en var d.ybt alvorlig, mens hun sang. Det var en alvorlig Prfve.

Nu fnskede han at Ytdve samnte Sangl men med et stort Smil paa An sigte t.

E1len blev lid.t forlegen; men sang dogrO hellige Nat& grinende.

Nu kald.te d.en store Sanger Konen ind fra Klkkenetr og ordrede Ellen tiI, at strnge Sangen igen - snllend.e.

Efter tred.ie da Capo klappede baade Sangeren og hans Kone i Hån derner oB saa meget betydningsfulde paa hinanden. Sangeren vred IIånd.erne saa vold.somtt dt jeg grued.e for, at Yalnld.d.en maaske blev revet af.

Den store Sanger med.d.elte mig d.erpaa, åt han aldrtg frtr, t hans lange Kariere, havd.e hlri" en saa lovend.e Barnestenne. Ellen v1ld-e blive en verd.ensberfmt llattergalr i lighed ned. Jenny lind, Galli Curci eller li1l-y Pond.s men ---- det vilde kråve haard.t Arbe jde, dyb Koncentration, ogr fren for alt, Undervisning -- Tlmer -- utallige Timer - kostbare fimerl Jeg spurgte, om han vild.e våre interesseret i, at give Ellen en Start. I{an gned lIånd.erne igen, og for}angte, åt hun begynd.te / je blikkeligt -- fem DoJ.lars pr. JO h1inutter.

I{jeur-ne rdrrtftede i{arion og jeg Sagen alvorligt. Vi blev enÅge omr at fÅr vt begyndte at strl altfor mange 5 Dol-lars Sedl-er ornkring, vild.e d.et maaske våre fornuftigt, at skrive til var store land.snand.

Lav:^:-tz l{lelchi-or, for at h,6re hans Mening, og samtidig forhfrer oE havd-e

-f

virkelig var saa stor, et lauritz kend.te ham.

Jeg skrev, og fik fllgend.e Svar; 3I ifiarts T945.

Kåre l{ry. Karl Dresenl Herned, et Svar paa Deres Brev af IOde Marts. Om De vi1 vor

Nabosanger

-292s1nr.es om

d.et, ved. jeg ikke; men jeg finder det min Pligt at svare

årligt paa et årligt Sp/rgsmaal.

Flrst efter oin Mening - er det en Forbryd.else lmod. en Stemme, at begynd.e paa a-b ud.danne den, naar Barnet er 12 Aay - og en saadan ulyktielig Stemrne maa fÅv e1ler senere gaa i l{und.ene. En Stemnre er en Gud.s Gaver oB ikke en Iing man kan - eller skal - Iad.e tjene Penge, eller und.erholde Publikum med, i Barnealderen.

Dem

-3arÅ -Dem og hende €rr at hun hfrer og 1årer saa meget om god. .iyliw{--i} i{usik som mul-igt. Ingen offent}ig Optrådenl Hun kan synge hjemme

}åre flere frenunede Sproq - og f/rst og frennest, sr:ille godt- Klaver.

Naar hun saa er cå. IJ Aar, e1ler maaske al-Ierede 16, kan hun, d.ersom ivlaterial-et er ganske f/rste Klasse, foresynge for en vlrkeliE anerkend.t trovård.is Låreyr oB dersom han finder at d.er er en l\tuJ-ighed. for eriFremtid. som Sangerind-e, saa er det [id til- at ofre Penge paa en ffrste Klasses Ud.dannelse. let viI tage mindst fire Aar, og d.erefter saa J.ånge hu-:r forbliver i sin Karriere.

Jeg skal ikke konne nårmere ind paa det tilsendte Dernåst Brochurel men gdre Dem opmårkson på&r at d.ersom Deres Datter har S.tem-ue naar. hu:a er moden nok til Udd.annelse, saa er den dygtigste Sanglårer kun lige god nok. Desvårre er der mange, der ikke interessere sig nok for Elevenl men mere for Honoraret.

Iiaabend.e at disse Ord maa bl1ve forstaaet og fulgt, fnsker jeg, at De og Deres Datter maa konne til et Resultat, d.ervil våre tiJ- lykke og G1åd.e for Deres og hend,es Frentid..

I{erned. en venlig l{ilsen til Dem og Deres!

Deres

T..,and.srnand.

lauritz Melehior.

Kgl. Karnmersanger.

Vor Nabotenor nistede sin EIev. Ellen kom aldrig til at optråd.e paa l'[etropolitan i New $ork.

Derimod fulgte hun den kongelige Kammersangers Raad., og Iårte, at spille god.t Klaver. llend,es Sprogvid.en er he}ler ikke ringe. Forud.en Dansk og Engelsk og lid.t Fransk, taler hun flyd.ende lolland.sk -- og d.et er maaske mere end d.er kan siges om nogen nulevende Lollik i Dan:nark.

-293-

-r'Irrr.l let blev en bevåget tid., da t;rskland he jste det hvid"e Flag.

Man hyldede den stolte Se jr. A1le Storbyer fested.e. IrTenneslier raabte rirg skreg og narcherede i Parader med. flyrrend,e Fanef og klin Stringere og gend.e llornmusik. luften var tyk af Konfetti og kullrte trommetlrklåder, der kastedes ud" af Yind.uerne.

Japan kånpede endnu; men hvem tånkte paa Japan. IIåh - vi havd.e mulet ilitlerr oB red.det Demokratiet.

For mig, sorr !.bmrer, forrnede Dagene sig sorn a1tid. ti1-forrr - foreUUig. trer var endnu Arbejde. Det vilde tage 1id.t Tid f/r Krigsanstrångelserne blev stoPPet. Dag"ene begrndte KI. 8 l{orgen. hlan tog sit flrste Slm, satte det med i{ovedet opr slog med. Harnmeren til Nedmaningen var fuldbragt. }Iu tog man S/m Numner 2 - satte det roed. Hoved.et opr ect. eet.

Ulaaske det var ]id.t eensformigt; men hvad. er ikke ensfornigt?

Kontoristen smfrer fa1 op hele Dagen. Kdtraand,en ve jer Strlsukker og grÅrl Såbe. ilusmoderen koger l{avregrfd og Su1evålling. Konger og Ke jsere balancerer med Guld.krooerl. Skarpretteren hugger l{oveder af .

Da Krigen med. Hitler var end.tr oB naan var siklter Fåar at Stalin hold.t sig paa l,[aatten, kom Ka j ti]bage.

IIan havd.e våret I Afrika og leget Hund. og R.åv med Roralel l frkenen.

IIan havde våret paa Sicilien - igeru:em Italienr oB blev send.t op til Iiolland og Belgien, da Soviet l<:iåkkede Rygraden paa lIitler ved Stalingrad., og de Allierede end.eli-g kom i Tanker om, at opstille en l.{enneske front i Yest -- når"nest for at forebygge, at Stalin ikke overrend.te hele Europa. Intet syntes at standse hanl Kaj blev i lyskland et Åars [id. i Besåttelsesstyrken. I{an beslgte Danmark et Par Ganger og kon tilbage til Canada med ldeen, at vi aIle burd.e re jse hje:n igen: t?lnet er i Danmark, vi hÅrer hjenr-nel Der taler d.e vort Sprogl ner tånker d.e vore 'Iankerj lJlan kan tale med unge i{ennesker i Dan-nark orn Musik, Litteratur og Filosofi -kort sagt aIt, der har Interesse blandt t,ånkend.e lliennesker. llvad. vilde der sker or man begyndte at snakke om Mona l,isa - Poesi, Rach:naninoff her? De vilde ringe ti1 Daarekisten efter' polstret Yognl tr Mari-on maat'ue }e;

-29+_

trD: snakker omtrent som Hans, d.er hatd.e våret udenlandstr *ffen det er mit ramine Alvor, Marionl Ungd,onmen her kat sgut ikke tånke paår e1ler snakke om and.et, end lollars og Cents Cents og ja - og Whisky og Pigerln Dol]ars rrllvad. saa? Er d.et da galtr at de snakker om Piger?tt

j, vist iklre men ----n rrSnakked.e du ikke om Piger, da du var ung? rrTfell - d.et gjorde jeg vel nok; men jeg hatde ogsaa and.re Interesser,' i,{arion saa d.r1ll-ende paa den hjemvend-te Kriger: nMaaske d.u end.da snakkede op Piger - kan hånde saagalt rÅyte ved dem, i d.i-sse Aar, da dF tgik i Krlgen henln Anna kom til at se lidt stram ud, saa vi 1od Emnet hvile. ttNe

t

t_

For Esbern var d.er ikke stor Forskel paa Krig eller Fred.

Iian vandt Krigen, ved at sid.d.e paa en StoJ- og hold.e R.egnskab med-, hvor mange Rekrutter Oberst Finnigan sendte ti1 Europa, og hvor mange Kryblinger oer kom tilbage. Da Tyskland faldt sarnnen, blev Esbern sat paa fri Fod og gik paa Universitetet i Ednonton.

Ernst havd.e erfaret en Del. I{an var ikke krigsga} mere. Glorifikationen var forduftet. lian blev hjef,rne hos os i flere l,{aaneder, ude af Stand. til, at tage en Bealutning. Hans Job ved. Statsbanerne vented.e paa haml nen han maatte ffrs*u tråkke Yejret. iian snakked.e nldig, om de mange Ture frem og tilbage over Atlanten, und.tagen naar han og jeg var alene.

Saa vild.e han fortålIe omr hvorledes fire smaa Korvetter, og to Kryd.sere, beskytted.e d.e store Troppetransporter - fra 30 ti1 50 Fragtd.ampere. En Kr;roser foran, en Kr;rd.ser bagved, to Korvetter ved hver Side.

Ilan fortalte, åt naar Atlanten for Al-vor var vred., bJ.ev saadan en Iille Staalkorvet kastet oYnkring, som en Korkprop under ltriagara. Naar det var haard Frost, blev d.et li}le Skib Overiset, saa d.et var umuligt at fård.es paa Dåk og Bro, ud,en ved. Hjå1pn af Tove, der blev spåndt paa kryds og tvårs.

Han fortalte om den Nat, da de to, der havd.e Vagt for Dybbombningen blev skyllet overbord.. fovene var ised,e. I{ånd.erne valne. trtr?oodstoek}r fortsatie, som om intet var sket. let f/rste og store Bud., und.er Eskorten fren og tilbage var, ald.rig under nogen Omståndigked., at stand-se.

-295-

Et Skib der laa stilJ-e, var en perfekt Skive for

Underband.sbaadenes

Torped.oer.

Ernst fortal-te on den Dag, da Kryd.seren forud.e, besildd- en saaret Und.ervandsbaad, der nddvendigvis var kommenn op paa Overfladen. Han beskrev hvorled.es rrWoodstoek{ ubeky:rret E}§6Xts fortsatte forbi Stedet, hvor Yand.et var levend.e af lyske Marinere, d.er haab#st kåmped.e for livet.. Han h,6rt,e, et 197 L 4 grinende foreslog, at git de Sataner et Sprljt fra iliaskinkanonen - og han Wyte en Sloffieer trlste med, at Satanerr:.e var heldige d.et frÅs saa haard.t - de vilde vHre fårdige i llOet af faa ,vlinu-lter.

Nej - Ernst kund.e ikke tage en Beslutning.

Han hadede l{1litår11vet. Ilan var bange for Cevi}livet. Paa trltood.stod: havd.e han ald.rig behlvet at tånke. Der havde han haft en Barnepige paa hvbr Fingerrtil at &6re tånloringerl - til at tage Beslutninger, og Ansvar. Japan kåmped.e end.nu, og han tånkte alvorligt gå&r at gaa paa Offiuersskolen 1 Cornwallis, og blive forflyttet til Stillehavsflaaden.

Statsbanerne kald.te igen. Ernst fik 8 Dage, at betånke sig ir og iviarion fik ham overtalt til, at glemme Offieersnykkerne.

Den genoptagne Brerrvexling med Dannark aabned.e vore Øjne for den utrolige Nld, og d.e umenneskelige Savn, som a11-e vore Paarfrend.e derhjerl'ne havde maattet alje.. Hitler og hans Svend-e havd.e beskyttet Darnmark saa sagvittighedsfu]-d.tr åt Far, d.er nu var en gan:reI ldand, ikl<e. ejed.e en Skjorte. Mor nrangled.e Kjoler og Strlmper - kort sagt d.et al}er ndd.vendigste. Sår1ig galt havde det våret, at Mie Kuld.en. iylor bad. saa mindeligt on en Sweater. Ltin Slster manglede T.øi tiI E/rnene. Hun havd.e syet Und.ertlj etc. å.f lagåner - nu havde hun ingen Sengetøi. Nlarions S/ster, skrev, åt: der var Bfrn l Danmark, der ikhe anede, 8t Frugter, som Appelsiner og Bananer overhoved.et existerede.

Mari-on fik travlt med at send.e Pakker til ivIor. I{or skulde våre trIJdd-eIer.r

Kun en Iid.en fak for a}le d.e Pakker, og a1le d.e Penge, Far og lllor havde send.t os i de fi magre Aar, som iierskab paa Stenstrup og Sry.

Staters store, hvide Fad.er, President Franklin De}ano Roosevelt, var dlend.e. Ilan var flyttet ind i d.et hvide l{us i Staternes De forened.e

_296_

4lrkeste Time., Depressionen havd.e kvalt aI Foretagsomhed..

Pengemagten florerede -Korruptionen sad ved Bord.end.en.

Arbejd.sl"dshed lammede det frie Amerika.

Trod.s tilsy.nelaoende uoveriion:re1ig rl,'Iod.stand fra \Åjfinaneens Sid.e, lykked.es det den utråtteEige Presid.ent, at-ter at faa Industri-ens Axler til at ldOe - at-ter at faa Farnerne tiI at proclusere levnetsmidler, atter, som Lincoln, åt lette Btrrden fo.r liegersla ud.en selv at sulte

Ilistoriets

vernes Ef terkofir'I€Pe .

Franklin ilelano Roosevelt var en utråttelig '1§and-, bårende en overvåld.end-e Ansvarsbyrde for i'oIket, der havde anbragt ham paa den $]ie

Post,

som Presid.ent.

l{itlers og lviussolinis flSttravende Trudsler blev for generende, send.te han Diplomater ti1 Europa, for a-b tale den til Fornuft. Han , appelerede end.og ti} d.en hellige StoI i Rom. Flrst, Ca d.e to Kanp haners Japanesiske Pappeglje gav Ord"re tiI, at ldelågge den Amerikanske Flaadehavn i Pearl i{arbor, viste Presid.ent Roosevelt, at han ikke b}ot var en hjåIpsom Fad.er for Folket i Fred,stid; nen at han i lige hii Grad var vårdig til at lede l§ationen i den forestaaende Karnpr laa liv og Dlo., im.od. Facisrnen; Itlngen skal ustraffet ktippe Svingf jerene paa d.en Arnerikanske firnL" Kri-gen, Ansvaret, Bekynringerne, de lange Re jser og store Konferen ser, suged"e langsont paa Livskraften. Rygterne, at l{itlers Videnskabs månd. sifsled.e med ld.eer on en ny i{elvedesmaskine, der kunde tilintet g6r. alt liv, var saa uhyggeligt I ufatteligt og urt. Der var kun een L/sningl At komme Galningen i Fori<fbet, og hold.e han i Skakt Da

tØd.et imellem Amerikas Presid.ent og d.en 1ifle #ae, fandt Sted i d.et hvid.e iius. Franklin Delano sad tråt ved. det store Arbejdsbord, med- Cigaretrbret stikkend.e op fra i'{undvigen.

Den li1Ie Jlde sad. und.selig paa Stolkanten. I{aaret var graat, langt og ukånnet. Ansigtet roarkeret af dybe R;mker - milde øine hångend'e Overskåg.

Yid.enskabsmand - itliels Bohrts ligenand. - d.er -/ und.slap Gaskamnieret, fortalte starunend,e Presid-enten, at ml-raKurps-u en Atombombe var mulig. Prisen vild.e blive astronomisk.

Frarrklin Delano slog snilende ud med l{aand.en, og flvttede Cigaret

Yerdens

stfrste

rÅret over i komnle ffrsL.

and-en

Mundvig. Prisen betld intet. l'[an naatte søge, et

-297_

Anerikas Presid.ent sad tavs i tanker og betragtede Dr. Albert Elnstein. Han tånkte paa a1l.e Fortid.ens virkelig Store - vidende - at han sad. Ansigt til Ansigt med. en af d.e Allerstfrste. Presid.enten tog sig god Tid. Han tånkte paa Ptolenåos, Ga}l1åi, Koperrricus, Newton. Med et tråt Smil. sagde han; *If I could, I would arise to do you honorln Prfve-skud.det fand.t Sted i lly l,'lexicolrkenen.

Resultatet blev en Explotion, d.er språngte Dfiren imellen Datid og Nutid. En Explotlon, der aabnede Dfrene, baade til Helvede og til Paradis. irlaturens d,ybeste }lermrelighed var Ust. Ilenmeligheden gjord.e d.et muligt for Mennesket , dt ld.e}ågge alt liv paa Jorden, llemmellgheden gjord.e det nuligt, at skabe Velsignelser - hidtil. ukendt.

Energi, der langt overgik aI1-e Bombeexplotioner og Kanonad.er, lagt tilsannen, igennem hele flrste Verd enskrlg.

Den }i}l-e Bombe frigjord.e samme Explotionsenergi som fire ir{i1lioner Tons af Nitroglyceritt.

Staaltaar::et, hvori d.en hang, forsvandt fra Jordens Overf1ad.e.

Ingen Stump blev nogensind.e fundet igen. Et Krater forned.es i Sandet forned.en - 2 Km. i Diaroeter - over 300 Fod d.ybt. AIt Sandet, i 5 Km. Ornkreds, smeltedes til Glas.

Hitler omkok i Bunkerne und.er Berlin, og d.er blev ikke Brug for det d jåvelske Råd.selslnstrument.

Franklin Delano Roosevelt lukked.e d.e tråtte øjne, for sidste Gang.

Den'l-i}le

Bombe explod.erede med en

l{edd.e}elsen om President Roosevelts Dfa traf Yicepresidenten af d.e forened.e Stater, i et ubelejliget Øleb1ik.

Den liIl-e Spåkhlkertype 4ld livet, spillende Klaver, i en Natkro.

Han havd.e to Slmgepiger sid.d"end.e paa Klaveret en paa hver Ende.

Det var lid.t tristr åt maatte forlade et saad.ant Selskab; nen Pligten kaldte det samme gjord-e d.e fi-re Cevilbesknttere, d.er blev sendt,

for at hente han.

Iuren gik til det hvid.e i{us, hvor han maatte tråde ind, i de a1t alt for store Sko, der ventede.

Den nlr§agte President strutied.e ornkring i det hvide Ilus. Krigen 1 Europa var forbi. Japans firtge kåmped.e videre. Soviet Unionens altovervind.end.e Krigsraaskine var a1.lered.e konsentreret i Manchuriet,

-298-

parat, til

at give Japan Naadest/d.et.

Presid.enten strutteie, og gav en Klaverkoneert. Ilan havd.e Atom-

bomben.

Hvorfor ikke bruge Llagten og -il.ren og Atombomben, og gbre sit Ii1le Navn'udlaeligt, som den flrste spåkhlker, d.er afprobered.e Bombens Yirheing paa rigtigt Menneskel#d?

Den 5te Augusf 1945 fllj en stor Arnerikansk Bomber over d-en Japa nesiske By lilroshina. ier @§L, et sllvåg und.er Bugen. Da -Egget fald.t, lignede det en tax fra Comox Vig. -Egget faldt rned. forlget Fart, indtil d.en IilIe Faloskårm aabnedes. Nu dalade d.et langsomt dinglende oB, da det var et tusinde Fod. over Hiroshi-nats r;rgend.e Skorstene, explod.erede det, og blev en Ii}l-e So1. Denne li11e So1 var af sarl'ne Beskaffenhed. - satrune tenperatur - sanune L,ysstyrke, som den rigtige So1. ' Solen faldt ned. i den intetanende Storby. I{ed.e og Spånd.ingsbllger som Fllge af d.en plucselige ternperaturstigning paa fOTOOO Grad.er Celcius, tilintetgjorde aIt, indenfor en Radi-us af fire Km. og /delagde alt indenfor en Radius af 35 Krn. Ingen fysisk Beskyttelse existered.e. Firs tusince Mennesker pulverisered.es. Et hund.rede tusinde blindedes for livstid. rned. bortbrånd.te ØJelaag - mistet Forstand og frommehlnder - dlnte, til en djåvelsk langsom Dld. - uden HjåIp og lindring af nogen Art. Forsfget var saa vellyk1cet, at en Gentagelse fand,t Sted. over Byen Nagasaki, tre Dage senere.

I{e}tene fra Krigen kon tilbage.

De blev mod.taget mec stort Bifald.

Unge Piger overfste dem med Blonster og l(irs og neget andet. Fra d.et hvlde Hus proklaneredes en Dag, der skuld.e kaldes V. E. Dag, og Presidenten for d.e forenede "Stater designered.e Slndagen d.. ISde l/laj som en Dag for BlnE Hvad. mere kr"urd.e rnan gdre?

tilbage til det rige Anerika, fra d.et fattige England t oE endnu fattigere Frankrig.

I Krigsaarene havd.e nan haft saa tratlt, saa trav}t rned Krigsan Ivlange

bragtenKrigsbrudero

med.

strångelserne; men nu var Krigen vund.en, Anstrångelserne overstaaet.

Der blev Arbejdsffshed, og ingen Brug for aIle d-isse lIelte.

-rooYeteranerne ku:rd.e daarligt forstaa, at fra at våre Nationens Stolthed, dalede de pludselig, til at blive Nationens Snyltere.

De vilde have Arbe jd.e. Krigen havde lårt d.em, at forlange i Sted.et 4)J

for at

bed.e.

Resultatet blev den store Yeterannareh ti]- d.et hvid.e ilus, Den IiIIe Spillemand. derr Bav sig Tid tiI, at d.reje sig rundt paa Klaverstolen, og ord.re Yeteranp/belen stand.set , fbr den kom for når

til

Washi-ngton.

llerhjenuf,e i Canada var Forhold.et and.erledes.

L{ange Veteraner kom, son lJrnst, tilbage tl1 deres gamle Job. Des uden gav d.en Canad.iske Regeri-ng rentefrit laan, ti.l saadanne, d,er, som Esbern, kunde lnske at stud.ere e1ler, ti1 saadanne, der vilde starte t ligeled.es fik Yeteranæ Farnrniggreller gaa lland.elsve jen i d.et snaa nerne fbrste Ret til aIle led.ige Jobs, der fand.tes omkring i vort

store !and..

Det naa siges, &t Canadas Veteraner ikke blot betragtedes, som vore i{elte, ved Tilbagekomsten -- men er vore lielte den Dag i Dag.

fllelser fulgte vi den sålsonme Opffrelse, af den moderne Ribe Ret i Ntrlerenberg, hvor de, der havd"e skabt I{it1er, sad. som Domnere over dem, d.er havd.e lystret ham - og ud.deIte Dldsstraffe I.{ed und.er}ige

med gavmild"e llånd.er.

SeIv Rudolf Hess, der pligitro tU j over med llilsen, fra l{1tler til Churchillr oil, ikke at fald.e ham i B.yggenr mens han mulede Sovietunionen, maatte han vand.re i Fångsel -- uagtet baade Churehill og liitJ-er havd.e ho1dt Ord..

-xIxat betragte et Kort - i stort Fo:rnat -over Yanuouver/en, er d.et tydeligt ai se r at Øen er paa Yej mod. Japan.

IIvis mand. kund.e tånke sig en D:nkraft, stor og stårk nok - og x1an anbragte d.en ude paa Yestkysten, kund,e pen skubbes tilbage til Fastland.et igen, og vilce passe, sotrr llaand.en i en l{andske. fhi alle Uregelmåssigheder paa fier::s lstkyst passer ndiagtigt ind,, i a1le Ved.

Uregelm&ssighederne paa Fastland-ets Vestkyst.

-ro0Sand.t nok, Nord.end.en vild.e naa Fastland.et flrst, for Afstand.en der, er mind.re. §ine Sted.er er der kun nogle hundred-e Fod. långere imod. Syd vilde man blive 4,6dsaget 111, at mange Gange, i.a Afstanden der ett paa mange

flytte Drrnkraften frem Mile.

Hvort'or rev Vancouverfen sig $s fra trastl_andet? lIvem anbragte d.en store Drxr.kraft, der skubber Øen ino6 Vest?

Det skete lkke plud.seligtl ler er al god. Grund til at fornod.e, &t Rejsen til Japan gaar for sig omirent paa san"tne X,Iaad.e, som med. Klrken derhjemme, der hvert Aar flytter si-g et lianefjed ind i trandet.

Yor Ø har lkke æ et saadant llastvårk!

Maaske d.en nårner si-g Japan, et Hanefjed hvert hrmdrede Aar -maaske hgert tusinde? Det er ogsaa muligt, at'. fren som-netid.er tager langt mere end. et llanefjed. af Gangen. Dette vides endnu ikke me6 Bestemthed.; men det vid.es, at vi er paa Vej, og at vi er langt nånnere Klrsebårblomsternes land i D"g, end vi var, da Noah stod. paa Arkens Komandobro, og trod.sed,e Syrrd.flod.en.

Yor s#rste Sevård.ighed paa Øen, var Elkvand-fa1d.et. Det var rart at klre d.erop on sfnd.agen - tage }{ad-kurv med. - og sidde der og se Vandmasserne kom-ne g1i-d.end.e, intet anend.er og plud.selig styrte I5O Fod lodret ned 1 Dybet.

Campbell Floden var vandrig, og d.er var en stlj og et vildskab, naar en ellers fornuftig og respektabe] Fl-od. pludselig fandt sig selv paa Afgrund.ens Rand. Der var ingen Yej udenom - saa den styrted.e srfig i Dybet, under Protest, der kunde hlres rnilevidt.

Der havde våret en and.en Vejt Yejen var end.nu tydelig at sei men antagerigt naa d.er have sket noget jåtteagtigt noget engang, mens fien flytted.e slg mange llanefjed. imod Yest. Ihvertfald, den forkren saa årbare Canpbellf1od., maatte nu finde sig i dlsse nymodens Tosse streg€rr at rad.e sig d.umpe, paa en langtfra årvårdig Maad.e, Der var bygget Cenenttrappe langt ned, til en Cenentplatform, med solidt Råkvårk omkring. IIer kunde man gaa ned, og nås t,en yÅre det fal-d.end.e Yand med. llaand.en..

I Dybet var intet at se. Alt dernede var en brflende llexekedel; men evig Sprl jt og Taage stod. op fra ,rtiystikken, og forvandleCes ti} s$nne Regnbuer - evige Regnbuer :nljr oppe, naar soren skinnede.

Af og tiI saa man, som i et GJ-irnt igennem 'Iaagen, hvorled.es

-1oTCampbellflodens Yand.masser und.slap: Der var en smal Klipperårme, med lodrette Slder, StenvåBger hvorimeJ-lem Vand.et jaged.e bort 1 Skam.

Den ad.stad.ige .Erbarhed var gaaet. En voldtagen, falden Flod jaged.e hjem tiI sin ivlod.er, Havet, for at sladre. .Elkvandfa1d-et frlsted.e mange.

Turister fra hele Canada kom igen og igen. Tuz,ister fra Staterrre kom lgen og igen, for d.ette Vandfald var noget for sig selv. Der var noget mystisk ved. d.et gaad.efuld.e DXb, hvor intet ltlenneske nogensind.e havde våret. Der var å}d.gam1e Sagn, bland.t de loka1e Indianere, at et gråsseligt l-ilryre laa d.ernede, ventend.e paa unge Ind.ianske Jomfruer, saa Ind-i-anerne hold.t der,-:s Jomfruer langt våk d"erfra.

De Lård.e fornodede, at der naaske fand-tes forstenede Rester af Kåmpelgler, Sabeltigre og l'dastadons.

11 livem vid.ste?

Men, man vid.ste, at Omgivelserne f oroven var en fortryllende Park rned. Bånke og Bord.e og Kårlighed.sstier , und,er Kronerne på d.e mange hund.red.aarige Kånpetråer - Ahor:r, Fyr og Ced.er.

I lioved.stad.en, Victoria, kom man i fanker oflr at Iågge Canbfell -

floden i lånker. llvorfor ikk? I{vorfor lade alle disse I{estekråfter styrte ned. paa Ind.ianernes llhyre til ingen ltlytte?

Man sendte Gedloger og Ingentfrer. Prfveboringerne beg-mdte, og Dld.sd-omnen over Etkvandfaldet fald.t.

let var i Maj Maaned, &t jeg, og andre, kfrte til Campbell, sfgend"e Arbejd.e sonr ffmrer. trt Par Dage senere fik jeg Besked. om at koirmre.

Språngningerne i Stenen, for Dåruringens Fr.:nd,ament, var godt igang.

Jeg blev sat til at hj#Ipe, med Ooflrelsen af lejren. Det var en stfrre llistorie, for nan vented.e, d.er vild.e blive over 400 Mand. beskåftiged"e, naar Konstruktionen rigtig kom i-gang.

I llOet af faa Dage, blev jeg ud.nåvnt som For:rrand.r og fik IO f.lm rere og 5 Arbe jd,ere at raad.e over.

To Uger senere kaldte nan nig ind paa Kontoret, og ud.nånte nig tiJ- Superintendent. Nu stod. jeg for a}le I[ejrens Bygninger - Spisesale, Sovesale, XlUUen - et stort Yårksted., og en Savrqllle.

Språngnlnger og Explosioner $d ved Dag og ved. Nat ned"e fra Fund.a mentet.. Strrndom var Språngningerlr.e saa voldsommer åt hele le jren rys te

d.e

.Teg

.

klrte hjen hver Slndagr oE nld, at korane bort fra aI

d-erure

-502-

Spektakkel og Uro.

Vi sov ]-id.t Iånge Sfnd.agen d. 25d.e Juni T9+5.

Det var rart at sove }&nge een Dag on Ugen.

Klokken var ti, d,a vi satte os ti-I Frokostbordet. Yejret var sti3-1.e, d.et var i Sosrnerens herligste Iid. Vi spiste i (dkkenet den Dag. Det var rnere hyggeligt - mere hjemlig',, Jeg sad ved den ene Bordende, Marion ved den and.en - Pigerne ved. Bord-ets Sider. Jeg låssede Jordbårsyltetlj over mine Pandekagerr og i'jiarion sagd,e, jeg y'dslede. ?igerne saa paa hinand.en i Snug, og fni-ste. Da kom der et Stld., saa Yind.uerrne klirred.e. Pigerne gav hver et koket Ii-lle ltvin, og i',,Iarion sagde rfGud dd De bl-ev blege aIle tre. Kvind.folk er jo skabagtige. lilarion rejste sig fra Stolen. Jeg var saa vand.t til saadanne sr,raa Rystelser. Jeg blev irriteretl rrsåt dig da ned - hvad. heruegud. -----t Da kom der et nyt Stld, og a1t der stod paa Bordet flyttede sig et Par Toro:ner ned. i-mod. rnin Bord.end.e. Vi hlrte en fjern Rr.tnlen -- ikke som tord.en, langtfral Denne Rumlen var unaturlig - overnatr.rrlig -rent ud. råd.se].sfu]-d..

Jeg blev nu lidt betånkelig; men nan trnd.er at våie Situationens ilerre. Jeg orfvede at opflre ni-g rolig: nlet stamner fra Språngningerlt Det stanuned.e fra Språngninger; men, nu begyrTdOg det var rigtigtl, te Språngningerne at korme, som fra en illaski-nkanon -- tre Skud af tu1< tuk tuk,Gangen - i vanvittig Fart; Iuk tuk tuk,-tuk tuk tu|tuk tuk tuk ----- samtidig runled-e det h,6jere og Wjere fra Dybet.

Kaffen f$d over hele Bord.ei fra Kopper og (ande, Knive og Skeer fald.t paa Gulvet. Ked.len paa Komfuret spulede Yand ud over d.e hed-e Ringe. Eitlederne paa Våggene svinged.e som Pend.uler. Pianoet i Dagligstuen UO uA mid.t paa Gulvet. Jeg hfrte, hvorled.es alting i Huset faldt ned fra lIyJ-der og i4dbler. ivlan saa, hvorleaes Kdktenets Vågge svajede, sorn en gannel vriklevorn -[.blekasse, sat paa Enden.

Jeg sprang op og konr:nandered.e: rrUd.t Udlir Vi sprang aIle opr og fand.t, at vi lkke kund.e staa paa Beaene d.et lykked.esr at vakle udenfor. Der laa vi paa Knåene og saa, hvorled.es vore hund.red"e Fod Wje Fyrretråer dansede og bllgede frero og tilbage, som naar Vind.en fejer hen over en mod.en Hvedem.ark.

Idan blev saa }iIle Tid.en stod. stillet

og ubet:,rd.e1ig og intetslgende.

Maaske den llb hurtlgere?

Det var umuligt at

tånke, mens dette forfårdelige stod. paa.

Da d.e underjord,j-ske Dl:.bn omsid.er ho1d.t i-nde na Fyrretråernes nans'var forbi Da man igen kund.e staa paa Benene, var det nåsten Iige saa ufatteligt. Man forstod. ikke, &t Jord,en kund.e blive saa venlig og fornuf tlg igen ef ter et saad.ant Anfald. af Vanvid. tiJ-lid.en var gaaet- l;ian stolede ikke bl-lndt p&år at det vild.e vare. UIan frygtede at gaa ind i sit eget l1us..

Yi stod. og ventede parat til at gaa paa Knåene igen; nen ninsand.ten - iriinutterne gik og - tlvend.e sneg vi os ind.

Skorstenen var våltet; m.en heldigvis uden at g6r" videre Skade.

Rester af }larions Nipsgenstande l-aa over hele Gulvet i nagllgstuen et Hesieben her - en l,{aagevinge d.er. Yenus fra Milo havd.e htåkket I1a1sen., l'[u havd.e hun hverken Arne eller Eloved r .

Dybttånkend.e Geologerr oB alJ-e and.re Skags dlogerrf strfnr-ned-e ind. ti1 Distriktet i Dagens LÅb.

Alt, d.er var b.fgget af ilurstenrvar faldet saflnen. AIIe Skorstene i tfve Miles Omkreds var våltet. let håderlige Murerhaanvårk gned. sig i l{ånderne. Sroen nec tiL Bolvårket i Comox Havn, der f orhen var }ige son et !ys, var nu bleven kroget, som en llund.s Bagben. En Mand i en Baad paa Conox Sl, 12 I'Ii3- inde i Bjergene, havde haft lvIas, med at hold.e Balancen. Xer var Store Revner i Jord.en alle Steder.

Ganske sårligt blev Kirkegaardene und.ersfgt. Gravnonu:nenterr:es Dans paa Soklerne gav nenJ-ig de tyd.elig"qS{Hå'", hvor Jord.skål-vets

var forbi, blev det fastslaaet, at nåvnte Cent:um fand.tes 15 l{ile Øst for Comox - altsaa ud.e und.er llavet Centn-uro havd.e

våret. FÅr

Dagen

Fastland.et og fien. iiu var vor Ø kon-nen til Fornuft igen. Saasnart Skorstenene blev muret opr oB itlarlon fik Venusrs lloved. limet paa igen, vilde aIt imeJ-J-em

blive sOm ffr. log ikke ganskel Nu kom d.e end.eJ.ige Beretninger frem fra d.e forskellige Autoriteter.

Yancouveyben var nu et Hanef jed. nårmere Japan.. o .. ja, maaske

hele tre eller fire.

For Korrekthedens Sky1d. - 1id.t over to Fod.l L{arerid.tet havde varet i tre }iinutter. Et }rtinut pr. Ilanef ied'

-304-

-xxEleanore rejste til Yukon -- ikke for at grave Guld; men for at forestaa en liIle H.estauration FIhe blue Owlr i Byen Tfhitehorseo Faa Uger senere gik d.en store Fraserflod. over Digerr:e, Øst for Yancouverr oB satte nange tusinde Acres, df Canadas rlgeste Farmland und.er Yand..

Fraser Uber i en forholdsvls smal Flodset:.gr i lJlid.ten af den milebred.e Fraserd.al, hvor store og smaa Farme ligger tåt sanlnen for det neste forsynend.e Vancouver ned L{ålk, Frugt, trg og Grlntsager, kort sagt ralle tånkelige Farrrprod.ukter.

Fraser faar sit Yand., fra utallige Bråer i Bjergener påa d.ens tysinl mile lange T',6b. Flod.en plejer at g6r" sig utilbens, hver Sorn-rner i Juni og Ju1i, naar Sneen srnålter paa BJergene.. Derfor er der bygget nÅie Diger paa hver Side ned igennen den frugtbare Dal , helt ud

til Flodens Delta.

I d.ette skåbnesvangre Aar var Juli Maaned usåd.vanlig hed.. Samtid.ig trak store iord.enbyg€rr med. Ilagl og Skvbrud., gentagne Gange hen over Distriktet. Fllge1.ig gik Fraser over Digerner og skylled.e Jord.masserne bort. I kort Tid forand.red.es den frugbare DaI tiI en Kåmpesf af mud.reYand.' hvori åustage og [råtoppe stak op allevegne. fusind.er af i{usdyr d.rulor.ed.e. I{und.red.er af l{jeni se jled.e bort.

Regeringen i Ottawa trirg Afåre, og erklåred.e Oversvfrunelsen en nationaI Ulykke. Son i Krigens Tid., blev aIle Byggematerialer beslaglagt for }ild.hjålpen til Fraserd.alen. Det blev igen unuligt, åt kibe Sdm, og ud.en Slm. kr:nd.e Tbørere ikke arbe jde.

Det var paa nit Initiativ, at gleanore kom tiI Ceepeeceeo Nu fnskede hun at $X gengåIde: Iiun skrev, at i ffihitehorse var der baad.e Slm og Arbe jde. store Al1uminiumsfugl letted.e fra Yancouver lufthavn on Aftenen KI. I0r05. Ien skruede sig i Yejret - jeg ved. ikke hvorfor - indtil d.en store By laa d.ybt derned.er og lignede en illumineret Dinnertallerkert, der dre[ed.e sig langsomt rund.t.

Dette var nin flrste luftre jse. Skad.e, at det var qfrkt.

Nu satte nin store Fugl- Nåsen inod llord.r og den blinkende [a1lerken Den

f orsvand.t.

-105-

\ Yl var ind.e over Bjergene d.er, hvor alt Haab lad.es ude i IÅIfåI.de af Nddlanding. {skipperensn bero}igend.e Steslme #d, med visse }{e11en rum: nNu

er vi 281000 Fod...over Havets Overflad.eitr 'tNu er vi I5r000. ilYi flyrrer med en tr'art af 200 MiI i Tlmenl' Fod. over Robson Bjergetlil nDet fryser 15 Grad.er udenfor/tt nVinden er Noffivest, 30 mil- i tineni il ,.i-- nAlt velln Jeg havde sikret mig et Såde ved Yind.uet. ldin Sidekarnnarat var en å1drerfed.lad.en ifrand, med et raild.t Ansigt og et lurnret Jakkesåt.

En sfd., Iille Stewardess, i blaa Uniform og ned den kvikke Hue paa Snur, vaagede uaflad.elig over hend.es fyretyve Passagerere, som en samvittighed,sfuld. lil1e Kyllingehfne. I{un serverede Kaffe. Hun bragte ulrlne {åpper. Hun bragte liovedpuder, Aviser og }lagazi-ner. Hun kom med Åbler, Konfect og andre rare Sager. Hun kom med Tyggeguruni.

Jeg havde aldrig brugt tyggeguunit Hr:n paastod-, d.et beroliged.e det forebygged.e tr'lyuesyge (hvad saa e}lers XE. d.et var) og var god.t for Tånder og Tandl#d..

For at fbie hende, tog jeg et Par Stångerr og begrnd.te t'rgningen.

Det gik helt godt. Jeg 4ld. den friske Myntesmag, og d-et sprlde Substans Udenfor drlned.e d.en mlrke I'Iat forbi. Jeg betragtede de to i,{otorer med Propeller, d.er sad. paalrin Vinge. Vingen var svagt oplyst af Flam-nerne fra Uds tldnings rfret.

Forbavsend.e I Her sad. vi, i dette skrlbelige A1h:-trinir.mshvlster. Et l{y1ster, fyldt med smaakravl, der trygt stolede paa den spinkle Yinge derude d.e

nrllende Propeller - de ild.sprudende i/lotorer. Her sad vi, 28,OOO Fod oppe i luften, jagend-e frenrad. i den sorte Nat. Dybt derr:ede raged.e de spi-dse tsjerge op efier os, som kåmpemåssige Sukkertoppe, enkelte saa Mje, at d.e ontrent kund.e kige ind af vore Vinduer -- maaske Unne vor forvovne tr'ård. med et Olaetigt Kejsersnit. Jeg fisrev mig omsid.er fra Sukkertoppene fornedenr og saa, at min fedladne Sidekam. marat soY. lilu opd.ag"a$Yo"bavset, &t L(yntesmagen og Sprld.hed-en var forc.uftet.

I Stedet for e-b Par }åkre Eyggegu-n-nlstånger, sad der nu en stor Klump smag$st Beg, li:net fast ti1 Ganen paa mit Gebis. Jeg glemte alle andre smaa Ubehageligheder, son Mdland,ing i Bjergene og dldelige Kejsersnit, og gav mig for Alvor ti1, at fjerrle tsegklumpen med Tungen.

-106-

Dette var ugdrlig t Jeg slog rnig tiltaals med, at vente ti1 Ankomsten i lYhitehorse r oB der faa. fat i et Stenrnuejern og en Harrmer - maaske et Koben.

Den 1i11e slde Stewardess kom forbi, og spurgte smilende, om ieg ikke god,t nok nld. Iyggegunrniet? landed.e i Fort Ne1son.

A1l-e Pasagerere ind.vitered.es ind. for luneh. llin fed.ladne Ven sadved. Sid-en af migr og efter Spisningen gik vi sammen over, for. at }#be og send.e, Brevkort hjern, samt tqdUe hver en 1i}1e Souvenir. Itan 1#Ute et Silkebetråk ti1 en Sofapud.e, hvor i{avnet Fort i'ie}son var brod.eret. souveniren blev pakket ind-, og min ven begrrnd'te, åt s]-aa sig serv paa d.e lurvede lom-ner. Han blev stad.ig mere ivrig, og da han havd'e i hver eneste loiarne, sagd.e han, at han havde glemt Pungen haft llaand.en y hjenn-e paa Servant,en, i Yarurouver.

For nig var d.ette en garrnrel lraver. En Traver, jeg havde opfundet allered.e son Barn, og son d.et var lykkedes mig ai forfine en hel Del som So1d.at.

Danen bag Disken trak Sofapud.en Iid-t til- sig.

Sid.ekarnnraraten fortalte migr at han havde sagt saa rfrende lartel ti1 Konen derhjenne i lagligstuen, at han helt havd.e glemt Pungen paa Servanten i- Sovekannreret.

Vi

iJasaalil sagde ieg.

Han e jed.e en Gu1dni::e lige ud.enfor $ihitehorse, og Konen vild.e

komme

op senere og holde Ferie. nJasaai t Det var en ned.erdrågtig Sltuation, at staa her i Fort ltlel-son uden Pengel Konen ejed.e ingen Souvenirs fra Fort }telson - han vidste hun vil-d.e etske d.eite Eudecetråk. nJasaa I il

Navnet var Knight - i,{r. Cyril Knight. nJasaan

!

§q saa han saa ind.erligt paa mig med d.e rnild.e friner oB spurgte d.esperat, om jeg vilde laane hara fern Dollars. Saasnart vi kom til rYhitbhorse, hvor han var kend.t, vilde han betale tilbage med Renter.

Jeg betånkte mig. Selvf/lge1ig var det ideotisk, 8t git ham fem Dollars. Jeg kr:nd.e li-tsaa godt srnid.e d.e fem Dollars ud. af Vinduet fra 281000 Fod.s nl;de..

-107bag Disken saa spånd.t paa nigPaa den and.en Side -- han og jeg v1Id.e kom:oe til at. si-dd.e ved Siden af hinand.en, som Fjend.er, endnu i flere tlmer. Dette vild.e blive ubehageligt. Var det vård. I Do1.lars, at faa Resten af Rejsen spoldret?

Jeg glemte Begklumpen i Ganen, og gav ham Pengene. l,{ed god Sam vittighed. sov han kort efter vid.ere ved. min Sider B€d. Pud-ebetråkket ime].lem os, Den qlrke i{at b}ev tiI et tusqlrke, jo Iångere vi kom imod }iord..

Jeg kuld.e se store og smaa hvid"e Pletier dlrbt forneden. Der var ingen tsjerge mere; nen grprLl" Grås dåkkede Bakker og Dale. Vi tl.Åj langt lavere n1lo Skipperen forkynd.te over Hljttaleren, at vi vild.e }ande i lYhitehorse KI. 7 irtorgen. A1t IYeI1!

SoILn viste sin rlde i{aartop, Iangt, Iangt ude i lrlordrdst. Det tog lid. for d.en, at korrune op. Den klyngede sig ti1 l{orisonten. Yor store Fugl glimtede i Straalernel men d.e hvid.e Pletter og d.et nlje Grås forneden, laa stadig i Skygge. Da vi nårrnede os lYhi-tehorse, blev jeg klar over, &t d.e hvid.e Pletter var Sfer, det Mje Grås Granskove.

Paa Slaget 7 land.ed.e vi i Luftharmen.

Der stod. Eleanore. Eun var konnen 1 faxar og Chaufeuren var dld.drukken. Iiun foer nig on Halsen. .vu fik hun Øje paa min ferlladne Yen, l,6b over og gav han lIaand.en, og Uld ham velkorn-nen tilbage til Whitehorse= Intetanend.e om vort intine Bekendtskabrpresenterede hun ham for mig som UIr. Krright - Guld.:aineejer - en af lThitehorsers riqeste l{ånd, leend.e fortalte i[r. Iftright hend.e nu om Skandalen i Fort ]telson.

Hun trued.e ham ned. Pegefingeren, og sagd.e: *Jrfr.st 1-ike your l,{r. Knightlil Det lykked.es vor g1ad.e Chauffer:r, 8t navigere os a1lerlevende, ned til Eleanorefs Iilte Blokhytte, bagved Whitehorse Kro. Danren

Yukon var Yukonl

Det var stortr åt bo i Yukon. llet var ikke let, at blive [Borger.tr At våre fbdl" i Yukonr gav En Ret tj-I, at betragte sig selv som et Slags Overmenneske Supereanad.ier.

Man kald.te Resten af Canada rrUd.enfor. I l{an spurgte i:trykonunere, om hvordan Sagerne stod til ud.enfor. Var der et eller and-et, som en liykonmer fand,t nårkvårdig, og und.rende spurgte flk han det selvfll gelige Svar: 'rDette er Yukonlil

-r0BEleanore var allerede god.t paa Vej til, åt bli-ve Borger i Yukon samfundet, da jeg ankom. Jeg maatte igennem PogeskoLenrffir jeg h,6rte

t1l.

AIIe elsked.e i'iord.]-and.et. AI]-e elsked.e Territorlefriheden. Her var i$gen snåvre Provincelove. Her var aabne Spillebuler, hvor hr.:ndreder af Dollars skifted.e iIånd.er hver Aften og I'Iat i Pokerspil og rullende ?årninger - mens tYhitehorsers I5 illand. stårke Canad.iske ridende Politl saa til - og solnrle Tider spiffJ.imea.

Yukor:rygter fortalte hvorledes E. G. kom tif itlhitehorse som en ukend.t ung ::+and... Ilan gik iad i Spillebulen rrYukonn og smed to og tred.ive Dol1-ars paa det grfnne Bord.. Tårningerne rulIede, og han vandti Nu havd.e han $64,00. Fjorten Gange i ?råk 1od han Pengene Ilgger og f jorten Gange vand.t han. Ia han gik ud. af DÅrenr'rar iflEEililfl det med to hu:rdrede og to og treds tusinde, eet hund.rede og fire og fyrretyve Dol1-ars i Lomnen. Ilan birggede ',Yhitehorse Kro, og gik endnu und.er Kålenarrnet E. G. Han e jede ogsaa the b]-ue Owl, som Ileanore bestyred.e.

Jo - Eleanore var god.t paa Yejl If. G. var allered.e hendes Helt. lYhitehorse var en By paa 5r0OO Indbyggere. De fleste var Soldater og Flyvere, for Canada havde allerede rettet Pistolen nordpaa, inod.

Krigskam-naraten Stalin; thi d.ystre Ad.varsler hdrtes bestandig fra 1I. S. at Rlveren kund,e ventesrsnlgend.e over Nordpolenrnaar som he1st.

I lYhitehorse var d.er l{and.l-end.e, }Iaandvårkere, Guld.slgere og Pels jågere. Der boed.e, fra ga,mel [id, mange,meget prinitive Indianere.

I lflhitehorse var der Folk, d.er so]gte Brånd.e fra i{us til l{us. FoIk der solgte Drikkevand, I0 cents !r. SpandAlle Gad.er var Grus, a1le ?ortove 3rå. øL i 'rflhitehorse, kosted.e dobbelt saa meget, som audenforn. Rom var d.obbelt saa dyr, og d.obbelt saa kraftigt - saa ned Romnen var d.er Balance i Sagerne, for der var lige saa mange Kåferter i een Flaske Yukonrom, som der var i to Flaskerrud.enfor. l-{ed. ø1 Iet var d.et vårre, og mere r:retfårdigt, for d.er var ikke flere Råbe i en f'laske Yukondl ' end. der var i en Flaske fra Ud.landet. .Ieg sov et Par Tlmer i- Eleanorers Blokhlrtte orn Formi-d.dagen. Da jeg stod op og kom udenfor, vented.e tre §{ånd paa mig - hver isår manglede

vid.ste, jeg vilde arrivere.

Eleanore og jeg gik fur ora Eftermid.d.agen. AlIe hilste paa hende, og saa nysgårrigt og nistånkson paa mig. Slådehund.e, I{uskies, sad, laa lfmrere-

De

-309-

el1er spad.serede, med selvfllgel-ige' Mlnerr påa fråfortovene. De gik ikke af Vejen. Man maatte gaa udenom. Dette var Yllkon!

Eleanore viste mig Sam I{c- Geers Blokhus. Det blev vedligeho}dt til tvllnde om Sam., I{ans Hakke, Skov1 og Vad.skepande hångte paa Yåg.g€rto SeletÅjet fra hans S1ådehund.e hångte ogsga delr. Hans Kano stod udenfor rned Bund.en i Ve jret.

Eleanore fortalte mlg om Yukons Digter, Robert Serviee, d.er havde foreviget Sams Navn i nigtet:{The cremation of San },{c. Geelrr ligeledes Digtet omItFarlige lan Me. Gruern og mange flere. A1t d.ette tilhlrte Datid.err -- Den store Guldfeber i 1898.

Vi q.ddte en temmelig kraftig Borger, S}1m Foster, lleanore presen tered.e mig. IIan saa lid.t skeptisk paa migr oB sagd.e ikke et Ord. Han kald.te' hende afsides

:

iHvor Fand.en har d-u fund.et d.en gamle Stod.d.er?il nDet er nln Farln begribeligvis er d.et da "Ja, ja, ja, - men -- kunde du ikke d.Ån Farrhahahahaha! Men - kunde d.u ikke har fundet noget - 1id.t yngre? t Vi gik og saa paa Flodd.anperne nede i Yukonfloden. De ligned.e akkurat de gamle Flod.dampere fra liiissisippi, man Iåste om i ilTom Saw5rer.rr De besejlede Yukonflod.en heJ-t op til Dawson Cltlr og Klondike.

Vi bestemte at tage en iur senere, for at se Dawson City, d.er, da Guld.feberen stod paa llljdepunktet ved. Aarhundred.skiftet, havde et Ind.byggerantal paa ti Tusiad.e.

0m Aftenen, da vi sad i Eleanorets Blokhytte, bl.ev det kdiigt. Ilun havd.e ingen Brånde. Hun foreslog: illad os gaa ef ter en Armfuld.l n ' tfl{vor?'r nVed nårmeste Stabeli tl Vi gik ud. paa i{ovedgaden i ''Yhitehårse. Der var Bråndestabl-er i Rendestenen foran flere lIuse. Eleanore foer paa f{yste Stabel, vi kom tilr oB f)rIote Forklådet. J"g nltede:

ilHvis Brånde er dette?il 'rDet ved, jeg ikke! lag en Annfuld.!t ileg tog en svingend.e A:=nfuld.. Sanvittigheden var ikke god. Jeg spejded.e l Smug op og ned af Gad.en. To Canad.iske ridende Po1iti-månd. gik forbi. d.e hilste hdfligt paa Eleanore.

Dette var Yukon!

-,IU-

Jeg f ik Job ved den Canad.iske Arme, Det var et Slags Cost Plus. lesuden bJ.ev jeg betalt extra for trNordhjåIp.o A1 Arbejdet var ind.endfrs.

Igennem Som:neren var Nåtterne saa Iyse, at man kund.e tage Øjetfitsfotografier KI. I2 Nat. Den paafllgende Yinter sank Iemperaturen til 58 Grader Celcius. luften blev blaa og tyk. Vannen fra Skorstenene stod. som hvide Dampsljler å -rdif lodret i Vejret. Overskoene blev stiver og passed.e Fld.Oerneromtrent som et Par Stykker udhulede Kakkelornsbrånd.e. Efter et Par l.finutier i fri luft, forvand.lede Naadigherrehandskerne sig til et Par Isfutteral-er, hvori Fingrene fyis fast indvend.igt.

Dette var Yukonl ifvoi mesterligt Robert Service beskrev hans kåre Yukon i: ff

fhe

l.,aw

of the

Yukol3..

tf

And I wi-11 not be won by weaklings, subtile,

suave and. mild ; But by men with the hearts of Yikings, and the simple faå.th

of a childE \

(Jeg\rovergiiT mig ikke til

Svåklinge, anden Klasses, t$dslane og ttnild'e ;n \ ,/ -/ ,\ien ti{_},{ånd. \O ViAingehj{rterr og derllsinp}e Tro af et Bari \'/ r,\,/

Ilordhjålp (-,.uforthezwr A]lowance) var en Territorial Lov for Yukon, ford.i levnedsmld.ler var saa d.yre i det hlje }Iord., at d.et var umuligt for alnind.el-ige i'[ennesker at leve paa de gångse funninger. Da jeg imidlertid arbe jdede for itil-itåret, fik jeg baade Kost og logi gratis. lvlin Nord.hjåIp kund.e jeg d.erfor putte i lornmen, som en pån lil1e Jule gave hver i{aaned..

Jeg havd.e forlångst skrevet, og fortalt &larion, om den svineheldige 11. G. der i sin [id gik ind i Spi11ebu1en, og korn ud. igen rned å Million iL lommen.

Jeg blev Iidt forbavset, d.a jeg fik Brev hjemmefra. iEldarion havd.e ald.rig våret forvoven som Spil1er. i{un havd.e aldrig turd.et våddet en Svensk Sod.avand. Nu skrev hul: nHvorfor tarr du ikke d"e fero og tyve !o11ars, nåste Gang d.u faar Nordhjå1p, og prlver lykken?{

Ja - hvorfor egentlig ikke?

-3ITEleanore og jeg snakkede om Sagen, og vi bestemter et jeg skulde språnge Banken paa hend.es Fldselsdag. rrDet er en heldig Dagrn sagde hu.n. tDet var det da ialtfaId. for mlgt' Begge d.e gr/:nrre Skåbneborde var optagne, da vi kon ind.; rnen ind.en }ånge, kom jeg til. Truget. i{ed. en lcrusend.e ligegyld.ighed. smed. jeg 15 Dollars paa det Sted., hvor de to og tredive i sln tid havd.e ligget.

BjeblikkeJ-igt blev I5 Dollars J.agt ovenpaa.

Elegant smed jeg tårnlngerner og elegant skrabte Bankeren rnine T5 Do}lars r og hans egne, til sig.

Jeg saa forbavset paa Eleanore. . iiun saa opmirntrende paa nri-g.

Forvovent klad.sked.e jeg Resten af min l,Iordhjålp ned, spyttede paa Tårnin"gerne (aet havd.e jeg glemt fbrste Gang), og }od. dem rulIe. Bankeren tog igen sln Skraberr og hev i land. Han ventede lldt paa nig, stirrend-e ned. smaa lIugorme/ jne saa vinkede han Mand.en bag nlg

frem til Haabets Bord..

Eleanore og jeg ventede ikke for at itiorohjåIp arbe jdede.

se

r hvord.an min Efterfllgers

Cit;g, med d.en store Floddamper rrar, som at blive sat 50 Aar tilbage i Ti-d.en. Den blev dreven frem af en våIdig Dampmaskine. I Bagstavnen sad, paa tvårsr €B Kåmpevinde som Vingerne paa en Kåmpebind.er. Vinden gik kun et Par Fod. i Dvbdenr og roed,e paa d.en iviaad.e d.et store Skib fremad. Damperen var fladbundet. 9-7sr'|lrgninger var saa uforhold.svis storr åt d.et var et Under, den holdt slg paa ret Rejsen til

Dawson

KøL. Kaptegnen var flink og folke1ig. i{an havd.L GuJ-d paa liuen, blanke Knapper i Jakken og rld. Nåse i Ansigtet.

Besåtningen var ikke nen at beskrive e}ler blive klog paa. l,tan saa enkelte r/d,e i'Iåser; men lngen blanke Knapoerr og intet Gu1d.

Besåtningen arbejd.ede haardtr oB fik nåsten ingen LÅ:n; nen d,e fik noget at åd.e, sagd-e Skipperen, og det var vigtigt for d.e flestes Yed.ko:n:nend.e. Der var professlonale, afklådte Spi11ere. Xer var tr'yre, som paa en eller anden I'laade var undslupne fra Civili-sationens Kashotter. Fyre, der havd.e haft nok af Stl j, Politik og Vrfvl rned uforstaaende Konerr oB hellere vilde arbeSde haard.t, ned Fred i Sind., i det hl je Nord.

Der var en Professor fra Australlen. iian fand.t ganle Plalter bag

-71 ),-!

iThitehorse Kro, som han :,fbyte sig, gik ti1 Baaden og tog Hyre. I{an skrev paa en Bog. llan vi-lde bare sejle med, frem og tilbage en Omgang.

Kaptegnen 1ed ham ikke, Han var et af Kaptegnens sorte Faar -alt for fin paa det, og han syor drabellgt, at saasnart han kom tilbage til !'Vhitehorse igen, vild.e det blive, det ffirste han gjorde,

at fyre

d.enne

$sedreng.

Yukonfloden bugted.e si-g fren i dette tilsynelad.ende udOld.e landskab.

Enkelte nljninger i Floden var saa bratte, åt det var et llnder, * Skipperen kunde dre je d.et lange Skib, saa ikl:øbeg.qe Ender stldte mod land. samtid.lg. ler f;'rcedes med. tsrårtde.. Et Par l'{and. stod. stad-ig, og smed- kortskaarne Granstam;ner ind i Ked,e1ens umåttelige Ildgab forneden.

X{ed visse i{ellenrun lagde Flod.d.amperen ind ti1- Bredden, og t6g ny Brånd.e?ors;ming ombord. Disse Steder var som Oaser i vor 1ange, ensomrne Se jlIads. Hus[l je Stabler af ti]skaaret Brånde laa ud inod. Flodens . /. Stabler af Kåv1er 1aa bagved. i;{ennesker i alle Ald.re Brirrk. Iius}l6je og Ku$rer ventede. Der var Kvinder og der varc B/rn. Oaserne exlstere& ene og alene for at måtte Flod.dampernes Kedlers Appetit.

Der blev Travlhed,, naar vi Laa foytÅjet. Brånd.estykkerne tLÅj fra IIaand til liaand., oppe fra Stblernes Top og ned i Skitets Dyb. levnetsmidler af alle Sta§s, blev baaret i land af Oasens Kvinder og B/rn.

Eleanore og jeg stod. paa Broen hos Skipperen.

I{an betragded.e smi}end.e den feberagtige Travlhed., mens han slog Knud.er paa Guld-kåden over l[aver.. Engang i-melIem, hvis han syntes Tempoet dalede, gav han et kort rPiftn med Dampf$jten, og der gik et elektrisk Stld igennem hver eneste Oaseboer, stor eller 1i1le.

Kaptegnen fortalte os om ir{orterls€o. jliortensen var Yerd.ens stlrste Ilgnhals, og fapteg3ens bedste Ven. l*{ortensen var æg stor en T'fignhals, at hans Itund ikke engang korn, naar han kaldte d.en.

Skipperen gav et Pift med. F$jten, betragtede Yirtcringenr og genoptog Emnetl ivlortensen kom til lawson Citv i IB98; og var en af de faa, der havd.e set d.et hele med egne fiine. Skipperen s1-og en stor Knude paa Urkåd.enr oB betroed,e osr at dette var ffrste Gang, han bragte lands månd. op at hilse paa liortensen. Vi maatte end.el*ie hilse paa Mortensen.

Skipperen 1o lunt hen for sig.

Forresten havd.e Uiortensen lårt, ham, at tale Dansk!

-3r3Han kend.te ikke saa faa Ordl

Dette var benårkelsesvård.igl En Canad.i-sk Kaptegn paa Yukonfloden, der havd.e lHrt at tale Danskl l,{ortensen steg betydetigt i mit Omdfmroe.

Skipperen gik frem og tilbage, selvtilfred.s, som en Skoled.ren§ der viser s1g; iltr"anden - Penge - Kusse - llelvede - Guldln Han gav et Pift r oB Oasemåndene derne'd.e sprang som skoldede Aber.

I',.[ortensen ku-:rde nåsten ikke kom med, var Yerdens st/rste

tale Dansk. I{an fortalte, et Skipperen vi llgnhals, og hans gode Ven. Yi sov om ldatten i L{ortensens Blokhus.r og vi var hans velkomne Gåster; mens vi vented.e paa Floddamperens Tur tilbage tiI !?hitehorse. l{yggene aad. os levende r og Solen gik aldrlg ned.. l,llortensen tog os rd, og viste os Sted.et, hvor Klondike Eventyret begyndie, da laxfiskeren Carmack, der boed.e sannen med. en IndianerkvlnG fand.t d.et flrste Guld i Bonanza Aa i 1897.

Hun, og hend.es Starame, havd.e forlångst vidst om de mårkelige tunge Og gule Sten. Guldnuggets 1aa, som store og smaa Stene langs Aaens Bred...

Mortensen fortalte, om den store. Folkevand.ring, der fulgte de umenr.eskelige Strabadser og uoverlconnelige Yanskeligheder, Guld-slgerne naatte lgennen, for at faa fat i det tunge, gule Stof . Mange d.rulorede i fukonflod.en - hundreder tyls ihjåI i de evige Snefd,err F&å Yejen d.erop oro Yintereno lawson City bJ-ev i kort tid. en By paa fO.00O vid.tl-lftlge lnd,bygg€reo Fire hu::d.red,e l-{ile 1nod. Syd, blornstred.e "ifhitehorse ved at §TEtsXXXX såIge Forr#d.enhed.er ti1 fabelagtlge Priser, ti1 Feberpatienterne, der d.rog inod Nord. --- og hjåIpe d.em af med Guldet igen,paa til-bagevejen, i Spillebulerne, og i G1lld.espigernes Paradi-s. l'tortensen vlste os et heraneligt Rum, imellen Kåvlerne i Våggen bag hans Seng. IIan peged.e med. el1 rystende Finger; *Me, og me Pardner, had vort Guld. there! lTe had six Pokes af Dust, og we had a stor Hand.fu11 lluggetsl I Kom home one Dag ---- pist

kill-ed - Gu1d. gone I il illortensen var ybrt, da Floddamperen kom tilbage, og vi sagde Fa::rre1.

Han stod ved Bred.deh, da Bi-ndervi-ngerne i tsagstarrnen beg:fnd-te a-b tårske i Vandet. me Pardirer

Kaptegnen svinged.e Huetr, og raabte :tr!{elvede

t

rf

-3r4Mortensen vinked.e tilbage r og raabte :nlIold Kåft! rl Dette Ord. fandtes ikke i Skipperens Ordbog. Han bl-ev al-vorlig, og gentog hviskend-e Ordet for sig se1v. Ilan saa §FF]6.Exxl6fr)§ spfrgende paa Eleanore og mig. rShut up:o oversatte hun. rrHold. Kåftrrr raabte han tilbage til d.en vinkende idortensen i Dawson

City - med d.e to

hr:nd"red.e åLd.gam1e Exguld.gr&v€r€o

Det hvid-e Pasrhed Stien, der fÅrer igennem Bjergene fra Kystbyen Skagway til ?{hitehorse. i,,{angf o}dige l,{ennesker }agd,e deres Knogler og d,eres Gul-ddrln d.er, mens Manien stod. paa. Nu er der bygget en Bane den eneste smalspored.e Bane i Canada - maaske i hele Verden.

Banen hedoer end.nu rr'ffhite Pass.,il Da jeg beslutted.e at rejse hjem, benyttede jeg le jligheden, ti1 at I#re med Toget igennen det hvide Pas. Det blev en uforglenmelig tur'igennem det vildeste Bjerryarti i Canada, hvor, som Robert Service skrev;nBjergene vi-ser d.eres liugtånd.er inod. Maanenlt

Fra Skagway gik Turenrned. Kystdamperen, igennem Canad.as 700 ltlile lange Skårgaard., langs Yestkysten, tilbage til Vancouver.

Jeg fandt, ved. i{jenkorosten, at intet Sted. i Canadar €? d.er saa slgdnt, som i- Kom.uckrvayl -XXIDet blev lid.t haarot at leve udenfor i-gen.

Det var noget snåvert.

Nu var man bleven vand.t til, årb/digt at vige, naar man rtddte en Husky, spadserend.e i sin fulde Retr På& Fortovet.

Iler - ud.enfor - 1åste man i Avisen, at Suitivan og Snyd.er skuld.e i Retter:., ford.i Snyders -Å.Åne var bleven taget paa ulovlig Jagt, 1nd.e imellem Sullivans Hvidkaalsplanter.'

I Yukon rullede [årningerne og tyved.o3-larsedlerne, mens Politiet velsignende saa ti] - her, ud.enfor, maatte Folk i Retten, hvis greben paa fårsk Gårning, spll}end.e §ex og treds om Penge -5 Cents P?. Plbe og frorune.

I yukon solgte de ågte Bolo, saa Pand.eskallen Llf teae sigå Tomme, blot ved fanken - her ud-enfor, importeredes Sukkervand fra Cubar oB Saftvand. fra Jameika, soflt FoIk drak i god. fror:oB blev snaksonune;

4r5aldrig saa jeg - her udenfor - et krlllet Eiaar rejse sig paa noget lIoved.t og staa lige i Ye jret.

I Yukon tog Folk d.et ikke saa nlje med. Sengelejligheden. I1ånd.te d.et, at lvIrs. folott sominetid.er sov i Mrs, Gilberts Seng - e13-er Mr. Jones i l,[r'. Sniths Seng, var d.et ve] nårmest for Bekvernnelighedens Skyld..

Maaske Mrs. Gilberts Seng var nåmere ved'Haanden 1 gaa-i-Seng øjeblikket, end hend.es eg€rro Det var vel ilvrigt menneskeligt at tage fej1.

Iler, udenfor, Bik saad.an en kedelig 1iI1e Fejltagel-se til Hl jeste Ret. 0g Sagen end.te ikke d.er. Itiej, Skandalei:. klåbede ved Efterkommerne indtil ldie og 4d.e led..

Jaek Poo1e gik engang i Iyrerne over og rnalkede -1,{c. Adams Ko, for at gÅre i{Irs. Mc Adam en Tjeneste, da hend.es }Iand ikke var hjerure .

Rettånkend.e Naboer og Genboer betragted.e fra den Stund. Jack Poole, som en'reguIår Slubbert, d.er ikke alene begårede hans iiabos llustru; men end.og var rent ud. sagt farlig. Ska-npletten blev siddend.e saa Iånge baade han, Mrs. ilIc. Adarn og Koen levede.

Uaenfor, jal L,{en her var vort Drfmneh jem, }riarion og Ellen. Fier var d.e fire Aeres, Halvdelen i Fyrreskov, iialvdelen i FTugttråer.

Jeg tog et Par Ugerø Ferie, saa vi kund.e faa snakhet ud. l,larion mente, jeg skuld.e ligge i BUd et Par Uger, for", at faa Yukonnykkerne va nd.et ud...

Jeg begynd-te at arbejd.e paa egen l{aand. Der var nok at &6re. I'{r.

Grant vilde have en l{ytte bygget, ti1 at leje ud. Da d.en var bygget, fand.t han d.et interessant, at have unge Folk boender oB ordred.e mig ti}, at bygge en til. i{r. Grant var hoved.rig, i Tredserne og ugift. Han dl jede mad. at slaa 'liden ihjål.

Xa jeg blev fåroig ned den 5te iiytte, standsed,e han Bygningen. Han havd.e faaet saa travltr Bed at hjåIpe alle de unge Koner, et han umuligt kund,e overkom:ne flere. i,{åndene var f'lytrere ude ved. lufthavnen og nåsten aldris hjemne, saa i'ir. Grant maatte se efter nned- Konernes mange smaa Bryd.erier, som naar Yadskemaskinen ikke vilde arbejde, naar Vandhanen d.ryppede, og naar laaget paa l{enkognlngsglasset sad for fast.

IIan naa'ute hjålpe med Gardinstångerr sn:lre Dlrhångsler og reparere elektriske Slryge jern.

Desud.en havd.e Mr. Grant paataget sig - rnen d.ette var helt frivilligt at hold-e Øje med., hvor mange Gange om Dagen, hver af d'e uxge l(oner men

-rr o4-a

sraeg

ud til

d.er

1i11e, h.yggelige Hus,

sk

ju3-t bag Syrentråerne i Bag -

grunden.

Mr. Grant var ked. af at se rnig gaai men d.er var Grånser for, hvad en Mand kund.e overkomme., Jeg forstod, og tog mit Vårkf/j hjem" Der var nange, der ventede p&år at jeg skulde blive Iedig. Sår1ig var Doris utaalnodig. IIun havde forlångst bestilt mig ti1, &t lave hende et nyt {dkkenbord. - med. Skabe baade foroven og forneden.

Jeg var lidt betånkelig med Doris.

L{ariorr end.nu lne re.

Dorisrs Ryg-,,e var ikke aLlerbedst. Der sagdes, hun var haard at faa Penge fTa. lkke saaled.es at forstaa, 8t Doris vild.e snfde; men hun foretrak ai betale i liaturalier -- en lfietod.e, gamn"rel som Ad"am og Eva. i,tarion raaded.e mig fra. at arbejde for Doris. I{ura mente, d.et var mere q,eel-t at cllve betalt i rede Penge. i,,Iidt und.er lorhan$lingerne solgte Doris sit Husr og re jste tilbage til. Quebec, hvor hun var koronen fra, Nu kom en Period.e paa et Aars [id., hvor jeg Sjorde forskeJ-lige Smaaarbejd.er - nogle varede et Par Uger - andre et Par Dage e11er tre, ind.til Abraham Ore korn, med en liistorie i Skulderen.

Mr. Ore havd.e altid en liistorie et elIer andet Sted. Soro:netlder i et Knår €fl A1bu, i i{alsen- Denne Gang var d.et Skulderen.

I{an var I/:".syasster og ulykkesforsikret. Han ha-rde flere Ilrurer svende arbe jcenCe for sigr og d.isse Svende paastod,at Abraharns stlrste Inotåg; kon fra T-r-3-ykkesforsikringsselskaberne. af Formand, og betroede mig strax, efter Abraham gav nig Iittel Udnåvnelsen, at d.et var 4ld.vend.igt at hol-de skarpt Opsyn med Svend.ene.

De vay Øjentjererer og Abraham selv havcle strång Ordre fra lågen, til at; holde sig i Ro paa Grund af l{istorien. bedste, for at holde Dieiplin iblad.t Svende og Drengr Jeg Sjorie:it -men fand"t d,et umuligt. i{aar jeg fonnaned-e dern m.ed, at i[r. Ore rnaatte grinte d.e fråktr og paastod., holde sig i Ro paa Grund. af llistorien, at d.et var i- tsevårtningenrlfir. Ore fandt sin Ro. En af den paapeged.e, at i,,Ir. Ore a1lrig havd.e haft Historier i begge Albuer sa:rntidig, for saa kunde han ikke hejse. En anden mindedes Dagen, da Mr. Ore humped.e ind i Bevårtningen paa Krykkerr oB kom ud igen, helbredet.

Irod.s mit Mje KaId begynd.te loyaliteten ti1 Åbraham af daler oB en Dag, d.a mine betroed.e Undersotter, hyggeligt havde sat dem ti}, at spi}le N(a usel, gik jeg maalbevidst op til Elk Hotel, for at sladre

-3T7Abrahan blev umaad.elig glad, da han saa sin Nåstkon-nand.erende tråde ind af D/ren. Iian gned- den syge Sku1d.er, og ordrecle en Omgang.

Jeg naatte såtte nig ved hans Bord.r og begilnd.te at forklare, hvorfor

jeg var.-

kon:nen.

vilde slet ikke hÅre. Ifan slog ud ned baade d.en raske og den syge Arm, og begynd.te at fortåI1e, om en gamnel ilistorie, han engang havde haft, som ingen roktor rlgtig kunde bl-ive klog paa. rlige nu sidder Svendene og spiller lfiauselril sagde jeg.

Abrahan naatie 1e: nJa - hvad saa? Svend.e er Svende, og -----'r{ ' tOg jeg kom, for at faa mi-n Cheek: Vi to er fårdig! r I,tr. Orets ptn;årne arbe jd.ede tungt. Han sukl:ed,e: 'iDr konrner til at ventel Jeg blirr ikke betalt for liistorien her f,År d.en femtende ! r Abraham

Oles Far havd.e våret Superintend.ent ud.e ved Tluf thavnen, i sin Tid, d.a den blev bygget. 01e var Fornand. d.er, og var berlmt for alle hans gale Streger.

Telefonen ringeoe. Det var O1e. I{an ringede fra Sandrevlen i Conox Vig, hvor Canadas i'Iaade nu havde et Tlrskib til Iråning af Slkadetter.

01e ri-ngede fra Konrnand.antens Kontor;

nlaver du noget?n ilJeg har et Par Srnaajobs paa l{aand.enl l{vorfor?n iltr'ord.1 jeg nangler en Tfrrrer i. lvlorgen tidligl Kan du konne?tr Jeg tår:kte mig om: 'rlivor er dtr, 01e?n ilPaa Comox Spit! I{er ska} laves store Forbed.ringer. Det vil vare et Aarstid. Jeg nangler diglil nGod,tl ,Ieg skal korrnel.'l Fra Conox i{avnrblev jeg nåste i,{orgen, sat over til- Revlen, i Flaad.ens store i';iotorbaad.. Den forhen saa golde Sandrevle var nu liiidtpunktet for stor Aktivitet. Ier var Slofficerer, Und.erofficerer, hundred.er af Kadetter og nenige i{arinere . Ole gik duperende iblandt d.em, som en Adrniral. Samme Ole, s1";6nt I0 Åar åldre fuld af fossestreger, Forvovenhed., med en l«rusence Foragt for al-t, der hed Autoritet.. Da vi blev ene, spurgte jeg, hvad der var at g6re? ilFore$bigt intetl Find. lidt at pudsle medt Jeg venter paa en

3TB-

stor Skibsladning iTaterialer fra Vietoria en af Dagene saa faar saa faar d.u travlt I * vi travlt Jeg gik omkring nogle Dage fandt en D/r her og d.er, der ikke viId.e lukke satte en ny Laas i - saa efter med Skabsd.lre og Skuffer, og havd.e det hyggeligt..

Korurand.anten med Ff Ige, og ole, gik paa rnspektion to Gange om Dagen..Ole saa mere storsnud.et ud, end al1-e Offieererne tilsa::nnen.

Naar Ole grynted.e et Ønske til Kommanoanten, #b pnsket hele Yefl"en ned. i Råkken, ind.til det havned.e hos Kad.etterne og de i,{enige, der snart efter sprang omkring som i.trytaarstud,ser.

Den store Dag kom, da det store Skib 1agd.e t1l ved }{olen, lastet med en he1 %nr-nerhandel. ler var $mner og Brådoer i alle Dimenti-oner.. ler var Krydsveneer, S/m, Cenent, tsygningspapir og i,{ali-ng. losningen varede, en Uge. Det hele blev kirt op fra }llolen i tohjuled.e Karrer, forspåndt hver med" en halv Snes lJland.. Jeg fik P1ad.s ved Varehuset, at forestaa Sorteringen., OIe og{Skipperenr gik omkring, i dyb Konversation, med llånderrre paa Ryggen.

Da alle }laterialerne var i IIus, kom Tiden, hvor jeg fi-k travlt.

Der skurd.e opflres en stor, ny Kontorbygning. Naar jeg spurgte ore om IO l*Iand., fik jeg fen og ty're, C.er var l,{andskab nok. Der var Konkurance inellem d.e unge ldarinere,om at hjåIpe mig , j- Sted.et for at UUe omkring i d.et ldse Sandr il€d. et IO Punds trod t hver Haand

over l{ovedet. Resu1tatet blev, åt min Arbe jdsp}ads kon ti-I at ligne en l,{yre-bue, ja vårre end det, en su:onende Bikube -uden Systern.

Skioperen korn til at såtie Pris paa OIe. Han ordrede , at OIe skulde spise i Offleersmessen, og rrnd.erholdt sig neget ned hau, ind.e i Kontoret.

Et Par liaaneder glk.

En lLilorgen kom jeg ned. til Com.ox llavn; men d.en store l,{otorbaad. var der i-kke. I Sted.et var en lille Baad. send,t over, for at hente mig. !a vi land.ed.e ved. tlrskibetrsaa jeg, at den store Baad. var halvvejs ladet roed. i',laterialer. l',[arinerne, raed d.e tohjulede Karrer, hented,e L,ås efter lås fra Yarehuset. Jeg fand.t 01es ilHvad. betyd.er alt d.ette? nDet skal d.u ikl<e bryd.e cin Smule Hjårne medl Naar Baad.en er Iadet, gaar d.u rsed- over, og ser tiJ-, at alting er klrt våk paa l,tarinens

-aTo/LJ

d.erovre l. Truckt'lreren ved., hvor det skal henl tt Da Baad.en va.r Iad.et ti1 RåIingEn, og klar til at gå&r

truek

gik jeg

ombord. Der var l,{ateria}er nok, til- at bygge et li1le Hus. Uheld.igvis havde Skipperen bestemt sig til, at gaa over med sanrnne Baad.. I{an hi}ste venligt paa Oler og saa forbavset paa ladningen.

Ole var bleven lidt bIeg. !{an raabte myniligt til mig: {Slmårketirf Jeg saa uforstaaende paa Ole, og raabte tilbage: iJaveI I r Skioperen satte sig paa T/mneret, tånd.te en Cigar og talte om Yejr og Vind. og SlnBrket - hvor non det skulde anbringes?

Jeg fortalte,

at fruckflreren vid.ste Skipperen nikked.e beroliget.

Bedked..

--J----

vi havd,e f/rste I,ås paa frucken, foreslog jeg, at }#re rned., og hjålpe med. Aflåsningen; nen Iruckf/reren afslog. Jeg rnaatte hellere staa Vagt ved. Baad.en, til- han kom ti-Ibage igen. De stjal som Ravne heromkring. Dagen var gaaet, f/r Baad.en blev tom. De unge Marinere havd.e arbe jdet, saa Sveoen drev af dem.

Et Par i{aaneder gik igen med. Travlhed. A1t var tilsimelad,end.e fald-et i lave. Jeg kund.e ikke god-t tilglI OIe, &t han havde vi-st stfrre lil-Iid til en Truckflrer, end. ti1 nig, d.er stund,o:n, i gamle Dage, havd.e hjulpet ham ud af forskellige Kniber.

Jeg ved. ikker oo Skipperen af og til kiged.e efter Slmårket. Ilvis han gjord.e, var d.et omsonst, for intet Slmårke kom tilsyne ovre paa Yigens tråbevoxed-e Bred., ved. Conox.

En l',{orgen kom Skipperen og OIe ned, hvor jeg arbejd.ede. 01e var ude af sig selv i Yrede. Skinoeren r..,/stede god.aod.igt paa Iiovedet.

01e var lige kom-nen tilbage fra en Exped.ition i Conox. I)et havd.e våret ivleningen, vi skulde beglrnd.e paa Sfmårket i Dag, og nu var alle iilaterial-er st jaalet. nne S"ataner d.erovre har stjaalet hel.e Slmårket -ffrmer, }lm, Maling og Eegningerlil 01e rev sig i Haaretr og sparkede ti1 en Sten, der rlg langt ud. i Vande t.

Skipperen smaalo r oB talte 'oeroligende. Jer var d.a flere I'iaterialer, hvor d.e andre kom fra. Ole vay :utrbstet.ig. Aldrig i hans leved.age, havcle han oplevet noget saa årgerligt.

Da

-320-

Nåste Dag sejled.e Baad.en over med ivlaterialer ti1 et nyt Sfmårke.

skete bag Kullisserne, ved jeg ikke; men ganske kort fid senere, sejled.e OJ-e selv over med Baaden.

I{verken Slmårket,eller 01e, har vist sig sid,en .

Jeg holdt Still-ingen paa Comox tlrskib, til Kontorbygningen blev fåroig.

Hvad. d.er

jse tilbage ti1 ian:nark, blegnede, son Aarene gik.- Anna sagd.e, han var bleven operatosset. irod.s Krigrog tusinde lld.granater, havde Kaj faaet le jlighed til, at stifte Bekend.tskab rned- Yerd.i og R.ossini i ltalien - Bizet i Frankrig og r?agner i lyskland. Kaj havde spist af Frugtenl levende Kui.nst.

Han blev Bråndehand"ler. IIan kÅøte en fruck og en liraftsav - skar, og solgte Brånd.e i forskellige långder.

I(a j var aparte. lian vilde helleme snakke nred. Kunderne om Don Giovani, end. snakke om Priserne paa hans Brånde. Kaj var altid glad og impulsrig. Yed. Gild.er og saad.anne le jligheder var han uerstattelig.

I Somruerferien bestemte Bfrnene, at ryd:;e en Pl-ads, for at spilIe Teruris.. Arbejdet skulde våre frivilligt; men intet skete. Kaj tog Sagen i l{aand. lIan ståvned.e tsfrnene tiI lvØde. Ilan forklared.e dem, at d,et ku:rd-e g6res paa en Uge; ren, i Stedet for, at kalde d.et en Frivilli-guge, gav han d.et i'Iavnet Slaveuge. Blrnene valgte selv en Slavedriver - en li1Ie Purk paa 5 Aar. Kaj gav ham en Pid.skr og forklarede, at saadan gik d,et til i det gamle Rom. Bfrnene valgte en Kejser og en Kejserind.e, de valgte et Par Gladiatorer, til æ at hjålpe d-en lille S1aved-river, om det gjord.es Rldvend.igt.

Plad.sen blev ryd.iet i- tre Dage.

A}Ie var tilfred.s, paanår den lille Slaved.river. Iian vild.e fortsåtte Naar der var Gild.e hos Kaj og Anna, var man altid forberedt paa Ovemaskelser. En Aften'ved" et saad.ant Gilde, efter at Kaj havde fåstet en Und.erkop med Vand op und.er troftetr oS spild.t Yand.et ne6 i Ansigterne paa Tvivlerne fornedene introduksered.e hanrr.[.b]eCansenB Gåsterne tog Såd.e i en Kreds - hverand.en !ame, hveranden l{erre.

Kaj kom med Åblet. De-b gjalt blot omr at passe Lblet fra den ene, tiJden anden, heJ-e Yejen om. Det var ganske simpelt. 1[en, for at g6re d.et lidt svårere, havd.e l(aj opfund.et, åt ingen naatte rbre Åblet med Hånd.erne, kun Knåene, og han anbragte nu Bblet iroellem .r{arion§Knå.

Kaj's

brånd.end.e

Drfn om, at

re

A. T

-)<L-

Det lykked.es virkelig, under megen latter, åt passe Åb1et ornkring, det lcrebrbegribeligvis, mecl Anstand.en og Ynden- Det blev f Exp. 4ddvend.i-g, for tykke Yates, åt ligge paa Ryggen paa Gulvet, flr unge Miss, Krrox kund.e faa fa$ i .[.bIet med Knåene.

Kaj §avd.e ikke §1emt vort Bfrneorkester j- lfayne.

Nu organisered.e han noget, der var langt stfrre.

Ilan koin Sdrende en Dagr oB Ansigtet straaled.e som en So1; 'tDer er lirgot en Masse Talenter herornkringt Jeg tråffer allehaand.e Karakterer, ved at så1ge Brånderog konrre i Snak, og d.et er forbavsende, saa mange d-er spl}ler et Instrunent, saadan i Snug, ved d.utn {cfoh - n'ren d.et er da osse helt lov]-igt, i-kke?t nJavel - men jeg er konnen i Tanker om, at vi maa faa et Orkester startetlrr tD"! er umuligtl" nl{vorf or d.e t? rt {tr'ordi alnindelige Mennesker sgut ikke tfr vise sig, med et Instru ment 1 llaandenl{ Kaj grined,e, Han talte paa tr'ingrenet fire Violiner, to Irumpeter, en F$jte "Jeg har Navnene paa otte og en Clarinet. De er alle parat, naar der bliver kaldtta Itllvorfor kalder du saa ildre?{ Kaj slog mig paa Skuld.eren: 'rFord.i vi nangler en Dirrigentl Vi nangler digl{ {!et kat jeg vist ikke magtelil ilDtr skall Jeg har allered.e lovet, at du vi1 dirigereltr En lang Pavse. Ka j sagde alvorl-ig: 'rvi har gjort det f.ArL Vi kat g"6r" d.et igenl Jeg katsgut ikke exi-stere uden levende ir'lus1k!

Anoncen j- d.et lokal-e ijgeblad blev Gnlsten, d.er tånd.te Ild i d.en slumrend.e långseJ.refter levend.e iiusikri Com.oxdalen, og Kajs Opraab blev beUnnet med. almind.elig Bege jstring.

Da lØdet var forbi, var Ka$ valgt tiI Forrnand - der blev valgt Sekretårr, Kasserer og Bibleothekar.. [iden og Stedet for fÅrste Prive blev besten-u.et, og l;iaskineriet var sat i Gear.

Kaj havde foreslaaet, at kalde sBarneta Comox Syrafoni Orkesier; men trrorsamlingen var bange for, d.et blev for stor en }Aund.fuldr 08 Navnet forand.redes tiJ. Comox Koncert Orkesterr.

-322-

fik vi, i ganle Dage en god Start med. Blrnener v€d. at begynd.e med en af Strauszrs Valse, saa Kaj og jeg mente, at vi, Traditionen tro, igen vilde gave- Strausz Åren denne Gang. Vi ordrede Sekretåren ti1 at skrive efter liod"erne, for aI1-e Instn:menter, til the Emperor Wa1tz. let var l/Iusik, fuId af L{ening og Sldnhedr og ' ikke for tungti Jeg var noget betånkelig. Dette var ikke Bfrn, der var mange virkel! f,ine lvlusikkere iblandt Medlernnerne. Jeg var hel-Ier ikke saa selvsikker Brr som i gamle h,ge i Wa;me.

I mange Aar havd.e jeg nu udelukkend.e spillet paa }Iamner, Sav og Tommestok, i Sted-et for Yiolin, Inunpet og F$jte. I mange Aar', havde jeg låst fra Blad.et paa fegninger, Blueprint og Prislister, i Sted-et I

lYayne,

for: Overturer, Sonater og Operetter.

Det'vared-e im.ldlertid ikke }ånge, fÅv vort Forehavende vakte stor Interesse i hele Omegnen. Yi var omtrent berfmte, ffr vt kunde spll}e Kejser Ya1sen.. Ilver Uge, naar vi holdt Prlve, korn Folk nysgårrige for at hlre og se. llurtigt naatte vl send,e efter nye og svårere 0pgaveri.

lvlilepåIr oB gav vor flrste offentlige Koncert var der tre og tredive Med.Iemmer i Orkestret. Koncerten var over aI Maad.e vellykJcet. Comox Koncert Orkester overfstes med Bifald., Blomster og Gaveri og blev anerkend.t, som Eomoxdalens H jertebarn.

Kaj grinede.

Da

vl

naaed.e fÅvste

-Flr Kaj re jste ti1 Port l{ard.y son i,,{f,kaniker, bestente Musikelskeren ir{rs. Ewans, åt holde et s-lort Fqrvelgilde for ham. Jeg arbejdede i den Iid. paa hendes lidkkeninventar. Hu,rl talte ikke orn andet, hel.e Dagen lang, end- Orkestretr og hvor trist d.et var, åt inaatte sige Farvel til Orkestrets Faoer.Det var grusomt.

Hr.irr vild.e hold.e et rigtigt Farvelgilde. Et rietiet Gilde.. Iet skulde våre noget - slet ikke af d"enne Verd.en - om jeg kund.e gave hend.e en lde?

Jeg gav fuIrs.. Ewans den ld.e, at bede Kaj orn l{jåIp. I{an var Manden med. Ideerne.

Flrst afslog hun helt fanken; men fÅr jeg gik, fik jeg lov, &t kal-de paa Bistand. hos Kaj.

-121-

Aften havde Mrs- Ervans og Kaj en Samtaler og nåste lag da jeg se.a hende, var hu:r meget henne1ighed.sfuld. I{un ind.rfmmede, at Kaj' havd.e snakrret ned hend.e, og givet hend-e den afsindi-gste lde, hu:r Sa.rune

nogensinde havd.e h,6rt,.

Mrs.. Ewans kund,e unuligt hold.e Ansigtet alvorligt hele Dagen.

Somne Tider, naar hi:n var alene i en anden Stue, h,6rte jeg, at hun ,., 10 hpJt. Da Marion og jeg, om Aftenen, ved den fastsatte fid, ankom til l/Ir'. og l{rs. Ewans iIjem, kund.e vi hlye udenfor, &t der var stor Opstand.else i Dagligstuen. Jeg banked,e påår og en ung Pige i hvid Kappe og hvidt Forklåoe aabnede smilend.e Ddren. S.aasnart DÅren var l-ukket,

spurgte nr.in nlftlgt, om vi brugte forlorne Tånder.

Det kom liot uventet. fuiarion blev rÅa t Kammen.

Den unge Pige saa spfrgend.e paa mig. HIun vilde hat Svarl Joh - d.et gjord.e vi da. llun sa6te to Glas,, fyld.t med. Vand., og med. Etikette på&r over foran oso Paa det ene stod. MarionllTavn, paa det and.et rnit. Yår saa god.t Vi nf lede.

I/Ieget al.vorlig vend.te hun sig om, og pegede paa l{y1d.en bagved. sarmne Hyld.e, jeg selv havde slaaat op om Formiddagen. Paa i{:rlden stod en Råkke §Ias, aIle med Etiketter paår og med gri-nende Gebisser 1.

Her var ingen Ud.ve j. -ied. Galgenhunrlr ofred.e vi Porcelånet.

Ind.e i Stuen nod.toges vi af trtlrs. Erisans. Da hun saa osrvar hun ved at dn af latter. i{un havd,e et uhyggeligt stort aabent liul i Ansigtet, og saa ubeskrivelig enfoldig ud.. Yi saa os ornkrlngr og aJ-drig f/r saa jeg en saadan l'orsainling af grinende, fjo]1-ed.e Ansigter. Baade iltari-on og jeg brast i Latterr oB ho1-dt os uvilkaarli-g for L{unden; men nu blev i;irs. Ewans alvorlig, .:let vat- strångt forbudt, at holde for ;riund.en. De-l var en "[.rkes;md.. Deruee flrste Gang lod hun idaad.e gaa for Ret; men, hvis det gentog sig, beslaglagdes vore fånd.er, og vi naatte gaa hjen, iandUse. Kaj grlneoe. .Den unge Pige, i sit hvide Forklåde, kom med tr'orfriskninger. I{un bragte c1e jlige Nld,dekårner af a1le S1ags, haard Konfekt, .[.bler og Pårer og alt saadant, d"er kund.e faa lånd.erne i Glassene til at llUe i Vand.

-524-

Senere, ved. det hyggelige l\atmadsbord., manglede hverken Radiser, Celleri e1Ier Asier. fiI Kaffen serveredes en 1åkker lagkage og haarde Smaakager. Der var Nlddekårner i lagkagen og illandJ-er paa Smaakagerne.

Mrs. Ewans holdt en snuk fale, som ingen forstod. Det var sikketrt en d.yb og dramatisk Afsked.stale tiI Ka j, f or hu.:r var meget alvorkig men latteren fra til-Mrerne overdfvede hendes Ord - desuden var der al-t for mange S.'erog Frer og Zter i d.e MjtiAelige Yendinger.

Kajts fakketale var sikkert ikke ringere. Bifaldet blev saa larmende, at en Nabo kom over, Kl. 2 om i{orgenen og medd.elte, åt han skulde paa Arbejde igen nåste Dag.

Kort Tid efter GiJ.det re jste I(ajIngen af os saa han igen. ilan, drukned.e i El§-eEXtsHt'HY\rTEX Port l{ardy Yig. stÅrs\e Alh:-niniumsfabrik i Amerika skulde bvgges i Canada. vilde koste en Billion Dollars.

Navnet var allerede bestemt, den skuld.e hedd.e åAlcanrn en Kombinalion af Ord.ene: A11u-"oiniu-ro og Canad-a.

Halvd.elen af Billionen skulde bruges til Opf/relsen af Kraftsta tionen i Kemano - B.esten til selve Fabrikken i Kittinrat, 50 l{i1e våk.

Yikingeblodet i nig kon tillive igen. Nu havd.e jeg, i flere Aar, d.rysset onr slaaet et Sln i her - hlvlet en Skuffe til- der. långslen efter noget rigtig stort, var vanskeligt at dysse ned. l,{arion nrente, jeg var blevet for gan:nel til saadanne Togter: ntrad. d.e Unge orn d.eti. Dr har jo ogsaa Orkestretlft Orkestret, iai ,{en d.et var ikke d.et san:ne Orkester. Der manglede noget. Kaj mangled.e. Vi nanglede Kajs styrenQe Haand, hans uberegnelige Indfald, Id.eerne. Yi nangleoe Kajs Ummelagtige Grin. Desuden - flere af d.e bedste liusikkere var våk. I{ende, der spiIlede Kontrabas, var flyttet ti1 Yancouver, og vi kunde ikke find.e en Sted.fortråd.er.

Efter en haard Iiolngang med l,{arion ind.gav jeg min Afsked"sbegåring til Orkestretr og j-ndsatte en ny Dirigent.

Jeg ankom tiL Ke:nano }Iavn med Kystdanperen rAdele jden fra Yancouver en tidlig Morgen. Jeg havde, som nåvnt, lnsket at s€r og våre med., i noget stort. Jeg fand.t deti le jr Nummer 5, i,{oderle jren, 1aa tre Mile fra Havnen, inde i en absolut gold og ld.e Stenverden - omringet af stejle, rfgrr" BjergvåBge. Den Detr

-325-

lejren var paa 5rO00 Mand.

Her var Sted.et, hvor l{raftstationea skuld.e' våre. Iurbinehallen skulde språnges. u§ af BJergets Hjårte. Der var d.revet en Tr::rne1, å l{if 1ang, igeruren massivt Grani-t, ind. til det mågtige l{uln:n, der var under Arbejde, Språngningerne foretoges i tre Etager. Naar llallen engang blev fårdig, vil-d.e Hdjden fra Gulv ti1 Loft blive 18O Fod Hallen vild.e blive IJO Fod bred. 0g 8OO Fod. lang -- nred and,re Ord., der vild.e blive Plads til 2O Kirkeskibe, som F.oskilde Domkirkets.

Ingen AchilleushåI maatte fi-ndes nogetsted.s. Denne Turblnehal vild.e blive usaarlig, i enkver fremtidig Atomkrig. Selv orn a1t liv paa Jord.en tilintetgjordes, vilde Turbinerne, her i Bjerget I{jårte, snurre videre.

En stÅlt Iankel.

Pt iraraig

Ef terrnåle !

Mod.erlejren, Nurrner 5, ved. Kemano, var som en Storby. Her fandtes alt. Smaalejrene paa Bjerdtoppenerhelt over til Kittimat, blev forsyned.e fra }{umner fem, Fr. HeJ-lcopter. Her fandtes d.e store Varelagre, d.e store Yårksted.er', d.e store Cementfabrikker. Iler fandtes Hospita1.et, Theatret, Posthus og tsank - Spisesale, Sovesale, Sovetelte og Spille-

teIte.

jrene paa Bjergtind.erne var mj-dlertidige. Uv& Sted, hvor et Staaltaarn til i{l jspåndingsled.ni-ngen til Kittinnat, skulde re jses, Smaale

organi-seredes en IiIIe Lejr. Disse hlje ?unkter var i Regelen utilgångellge, saa lleJ.icopters hvirwlede bestandig i luften - ikke alene Uftend.e l,{aterialer som Forne, Staa1 og Cenent; nen ogsaa }landskab, Kok, lelte og ProviantDet allestfrste Foretagend.e ved Kenanokonstruktionen var Vand"forsyningen, for d.e fremtid.ige 'Iurbiner; l,,iågtige ian*ir,.ger bvggedes, for at fångsle Fraserflod.ens Yand., 1 en kunsti-g Slr F&å-. Stlrrel-se med Sjå11-and. og Fyn tilsarnmen. Senere vilde dette Vand blive ledet igennero to tunneller, språngt i Stenmasserne, tilbage tiJ. Turbinerne i Bjerget, hvorofter Vandet fik lov at ]fbe ud i Sti].lehavet ved Kemano, i Stedet for, soro ffr, åt fÅLSe den Iange,snal1e Flods€ngr tiI Yancouver.

lette, var nåsten ildevarslend.e stort.

Der var, i tre jren, et s-badigt, Åred,6vende Spektakkel hele Dlgnet igennem. liundred.er af store frueks, med. fri Ud.blåsning, slingred"e drfnend.e, som Kåmpefigl.er, uafladelig igennerr PUre og Plad.d"er, tungt

'326-

store Sten fra Bj'ergets Hjårte. Hule Drbn fra Dynamitexplotionerne, hfrtes uregelmåssigt, som store Punktommer i den våld.ige Saga. Buld"osers kravled.e a1-levegne paa larvefldder, som store d.orske Uh;rrer, skubbende Bjergets Ind-vo1de ud. i Kemanoflod.en.

Merinesket var bleven saa lil}e og intetsigende, som Slaven var, d.a Pyramid"erne bJ.ev bygget - Kinars l[ur.

Hver and.en Dag ankom 20 , 30 nlre Snaanennesker fra Vaneouver - og hver and.en Dag rejste 20, 10 andre Snaanennesker bort igen. Flere Gange i de to Maaned.er, jeg boed.e ri i,,{od.er1ejren, saa jeg et saad.ant Iille l,,lenneske blive send.t tidbage, tå-b indsyet i Se jldud - stuvet ned i lasten paa Adele jde..

Ingen vidste fra hvilken lejr. Ingen gad. videOmtrent I ntif fra trejren - nede ved },{ri linds Hus, 1aa d,et store Klippe"stykke- Nåst efter Biografen og Spilleteltet, var Kl-ippestykket Ie jrens stl.rste Sevård.ighed..

Mr. lind. var Ingenirdr, Geolog og Svensker. Han sagd.e, &t Klippestykketv havde ligget der i 50,000 Aar. ifan saa tyd.elig Stedet, hvor d.et engang havde sidd-et, #jt oppe i Bjergsid.en.

Vec f/rst,e Øjekast var det blot en stor Sten, der 1aa t lKl.fiften, og \drte natur).lgt ti1. i land.skabet. Kom man når nok, saa msn 1m1d.lertid, åt Stenen var paa Stfrrelse ned. - og ikke ullgt, Amalienbor$ låssed.e med

S1ot.

Mr. trind., d.er havde Overopsyn med Iurbinehallen, fand,t Stenens filsted.evåre1se her, overnaad.e interessant. Ikke ford.i den lignede Amalienborg S1ot, ikke fordi rnan kunde s€r hvor d.en engang havd.e sid.d.eti men fordi d.en havde revet sig 1ls, samt,id.ig ned, åt d.en store Skeenaflod, oppe llord.paa, havce besluttet sig ti}, at forandre sit I/b vea ferrace, saa d.en nu uanunded.e i Stillehavet vecl Prince Rupert, i Sted.et for, som tid.ligere, ved Klttimat. it{ri lind. henfald.t ikke i Grublerier over, &t d.en sarune lIaand, der forand"red.e Skeenats Ilb, overcånged,e }trordeuropa med. Ismasser, og gav Arnalienborg SLot d.et lil-le Skub, rnuligvis santidig byggede Bro over Beeriggstråd.et, saa d.en r/de Mand. Imnde vandre tlrskoet fra Asien ti1 Åmerika.

L[r. lind. fandt det derinod. betydningsfuld.t, åt havd.e l{aanden ildre drejet Skeenats T.fb, vilde Alluminlu-"nfabrikken Alcan, med. sant hans

kåre f\:rbinehal, ikke våret mulig; thi Fabrikken 1 Kittinat blev

-427

-

netop bygget paa Buad.en af Skeenats nillionaar gamle udtfrrede Flodseng.

Da jeg kom hjen lgen, gav jeg Marion Ret. Jeg var bleven for'gammel.

Babektaarnets Afsind h,6rte Ungd.onrmen ti1. for mange Iossestreger, for meget Yirvar.'

Der var for mange Sejld.ugsmumier.

ler var for

megen St/ j t

-XXII-

EPrIJoG-:.

Da ii kend.te Svingfjerene stårke nok, tlli vi.

Skad.ereden, vi forlod., saa aldeles ah.derledes ud paa Afstand.

Yar d.et virkelig den sarnrne Bed.e?

I hvert Fald fik vi et n5rt Perspektiv af Redens Ud.seende, forskellig fra d.et, vi havde, da vi sad. indeni' Vi havde troet, vi sad. i den eneste Skad.erede I hele Verden. Vi fand.t, &t der var mange, mange f1åre- end.og helt ovre i Pråstens Mark.

Vi sad. i Red.en, mens fÅrste Yerdenskrig buldrede ud.enfor. Der var et Stakit imellen Red.en og Buld.eret. Der var s$nt i Danats Have.

Guldqlnter rul-Iede 1nd. imeli-ero Stakitslaaene. Griseprangere blev MillionåTer o l{oteJ-tjenere blev Sortebfrsbaroner . Texaffrere vidste noget; nen var henrnelighed.sfuld,e.

Illan

d.ansed.e.

De Danske B/nd.er gråssede s-boIt paa Fådreå Graver il€d. bred.e Bringer og guldbrod.erte Veste. Det klinged.e i Baglomnen.

Det var saa fristend.e nerqt, åt blive rig. Men sendte den smukke nlAe - Kåledåggen - Yerd,ens herligste Skabning, nåst efter Kvind.en, til Gedserr Der fik man den tid.obbelte Pris. llvor, eller hvorledes KåIedåggens Dage endte, blev man skaansont fritaget for at vide, og se -- kun ane; nen d.e tred-ive Sllvpenge vidste man, hvad. Yaro Soe.smarkejenspeter fik Raad- til-, at betale I200 Kroner for en agtvård.ig Lolland.sk Bond.emand.s Fuld.skåg. Soesmarke jenspeter tånd-te

-128-

Cigarer med I00 Kronesed-ler, og betalte årIigt

14OO

Kroner for Forr:l j-

elsen, at rive Drgen af et Bord., fuld.t d.åkket, i Zarens Hus, .IoJ net var herllge Dage.

fra Bevårtningerne og Stljen fra Tlrvefabrikati-onen våkhed.e imid.]ertid. ikke llolger. Han sov trygtr og med god Samvittighed..

Skraalene

llan opslog ikke Bidd.erhjå1men.

Hvor mange Aar det er sid.enr åt vl Mennesker beglnndte at gaa oprejst paa Bagbenene, ved. jeg ikke. Jeg ved. kun, et d.e sid-ste tre Snese og ti, har våret som et Eventyr - en forhexet Fabe1.

Jeg rnind.es Dagen, d.a Farfar ElUte sin flrste lllejemaskine. Da han forfård.et stod., med mig ved. Ilaanden, og saa hvor når Vlngerne kon til Fdrbrors Øre. Derne Helved.esmaskine fra Amerikal Jeg mlndes Dagen, da Fa:mor stløte sine egne TåIlelys, bagte sit eget BrlO., bryggede sit eget øl - kartede, spand.t og våved.e sit eget Yadmel.-

Er vi lykkeligere nu, vi kan skyd.e r og rarnme lt'laanen?

Er vi blevne rnere tilfred.se nu, vl kan send.e Raketter til Yenus og Mars - kontrollerede paa hele furen af en Menneskehaand her paa Jorden?

Yld.enskabsmanden M. M.

Agrest beviser, &t Baalbektemplet ime1.lem libanon og Antillbanon blev konstrueret af Våsner fra nSpaeeil -fior mange tusinde Aar sid.en. Stentarassen var d.eres ilTake offn, da. de forlod ver Planet. Sod,oma og Gor::r,orah gik med. i #bet, og de tog Enok med sig.

Afsindigt S lud-d.er? i'(en Terrassen er en Kend.sgårning. Den er'b:rgget af Stenblokke leget/ jsblokke- der ve jer onkring ved 2rOO0 'i'ons pr. g1rrk. Nutid.ens Ingenilrer kunde nåppe g6r" det, nen det blev gjort, for tusinder af Aar sid.en. En dyb Gaad.e I Professer Sed.ov i iltioskov fortå1}er, og beviser, at Ltlarsrs to lfiaaner f'obos og Dåinos t er hjemmelaved.e, i en fjern, fjern Fortid..

Som Beviser fren:-f.lrerfiæK- han, at de to ldaaner er mind.re, end nogen anden Maane (Irabant/ man kender. De kred.ser fabelagtig når til lrlarsts Overflad.e. De fllger nljagtigt Planetens Ekvator. De kredser om Mod.erplaneten i nod.satte Retninger; men d.en stfrste i',[årlrrrård.ighed. er d,eres ubetydelige, ringe Vågt

-110-

er BaIr naar unge Menr,esker taler altfor hlfHgt tl1 En. galr naar en Mand. i Fyrrerne ser ud., som en IAÅrs nreng. Den er,ga1, ]lae.r unge Piger frit kornmer og kysser En, offentlig. Den er gal; nåar Ungdominenrl Smug, morer sig over Ens fJollede ldeerr oB d.en år. 8a1r naar Marion mind.er mig om at tage Jakken P&&r fÅr Jeg

Den Den er

gaar ud.enfor.

Yi holdl øje med Skadereden, da Hitler klatrede op i Trået.

Yi saa, d.a Plejeb/rnene fra I9I8 - 19 kom hjem, for at hilse paa Plejemor og Pl.ejefar.

Denne Gang blev det lidt anderledes. Denne Gang kom Strid.smånd-ene ind i Elaven. !e kom igennem laagen, og de sprang over Stakittet. ne bragte ikke Guldmlnter. De kom r;rveil't€t' Deri magelige Dansker maatte tånke sig om. Han gned' pjnene, og saa, at Kongen blev t hans Red.e. Det stred. 1mod. aI Fornuft; men Kongen b1ev.

I{o1ger rlYle Paa slg!

Niels Ebbesens Mind.e, der havde slumret i 500 Aar, kom tillive.

Bes;'rnderligt t Den magelige lansker glemte,hvilke politlske Parti; han tilbftt'e. plu6seligt var d.er kun eet! Stårke Dlnninger rullede over Landet.

Kaj 1/Iur1k greb Tljlerne, der var fald.et ud af Niels Ebbesens l{aand d.en and.en November T34O. Blod-et fra Ryvangen bandt' vi Mrte helt herovre, da Sfmanden ved Aarhus Ilavn b1.otted-e sit Brystr og raabte: nSkyd. for Satanln mens han forgåves protesterede imod #deforsend.elsetr fra lforge.

Man sitdal Danerne lutredes i i{urkts Sne}tedigel. Danerte 1årte at såt'r,e alt selv livet - 1nd paa, å-u bevare d.eres tusindaarige Riger o9 Yerdens å1d.ste tr'lag, ubesud.let. Danerne opslog RiclderhjåImen' lxplo$ionerne revned.e Stenbord.et. i{olger re jste sigl

Set herovrefra var Danmark ald'rig st'firre' Bfirneb/rnene keder sig. ffHvad. kan vi- lave?n

jernsynet er garuneld.ags. tre har forlångst set, og Iårt, hgordan m.an d.råber, hvadenten Yaabnet er Revol'uer, Kniv eller en simpel Bombe, De har Bjerge af lagetlj i a1le Regnbuens Farver, som d'e aldrig tr

-31t-

vlrer.

Da jeg var Barn, spurgte man aId-rig: nHvad kan jeg lave?rt Naar Farmors Bråndekasse var fyld.t, Faarene flyttet, Lndet og Gås i Husr og jeg kund.e den 1i}le Tabel, arbejdeCe jeg ued min lange Råkke af ., t/jyet Kakkelor,-nsbrånde. Dån store Pileheud.e ved Enden, var Yerd,ens flotteste Prånietyr.

Naar ikke jeg spillede paa Cigarkassen, lyttede jeg, med aaben Mund. og d.ryppende idåse, til Hannibal-Emma, naar tr'armor bad hende Iåse højt, i Yerners og i'{e1lts Oversåttelser - d.isse utroligt interessante FortåIlinger om Klod.ernes Krig, fero Ilger i BaJ.l-on og Jord.en rundt i

80 lage.

BÅraeblrnene sukkerl Hvem gid.er hlre Slud.der omrq.t rejse Jorden rund.t "t 80 Dage, naar enhver ved., at man er ved. at rejse ti1 l',{aanen

paa to

Dage?

IiJ.le Esberrt den anden vi1 dog nok lytte, naar jeg fortåIler om dengang, da store Stene og Pilelccud.er rullede ned, af Iipoldemoders Tag.

trVar det vårre end Atombomberne?t ligeled.es holder han af Skarnbassen og Stoppenaalen. Endnu i f95+ lykkes d.et And.ersen, at lokke d.e Smaa ind i hans ukend.te Yerd.ener.

De lytierl Det er noget l'Iyt. Kanalerne paa i,tars, og Dybderne i Stillehavetrked.er.

Marion og jeg sid.d.er i Dagligstuen. Hun håkler noget ti1 een af Svigerdltrene. Fjernsynet er paa, En }i11e gammel Mand, med. rank Ryg, blitr interviewet af en hljtstaaende Japanesisk 0fficer.

De taler med mange Smil-r oB megen UlftigfreA, oro Hiroshima og Nagasaki, hvor outrent å ltitfion ifiennesker blev he1 - e1ler halirrejs ye d. blot et 1iIre Nik, fra d.en gamIe, ranke Mand. tillntetgjortr tiDoestnt your conseience ever bother yoo: Mr. Truman?n Den lil3-e gamle l'tland. syntes forbavset. {Neveri.å rrDet er ganske forfård.eligtrtt siger Mari-onr oB håkler voldsomt.