Kina miniguide

Page 1

Kina

1


Velkommen til Kina "En rejse på flere tusinde mil begynder med et enkelt skridt". Med disse ord fra en gammel kinesisk filosof byder Bravo Tours velkommen til Riget i Midten. For os rejseledere er det en stor ære at være med, når du tager de første skridt på en uforglemmelig rejse i dette eventyrlige, magiske og meget anderledes land, der er et historisk skattekammer. En verden til forskel i religion, sprog og kultur ligger foran dig og venter på at blive udforsket. Denne praktiske miniguide skulle gerne gøre dit ophold lidt nemmere. Miniguiden

indeholder et væld af praktiske informationer og er ment som et nyttigt opslagsværk med en fyldig A-Å guide, kinesisk miniparlør og anden nyttig information, der er nem at have med sig. Vi glæder os til at tage ansvaret for din ferie! Vi ønsker dig en god og oplevelsesrig ferie i Riget i Midten! Med venlig hilsen Bravo Tours Team Kina.

Riget i Midten! Kina har en fortid, nutid og fremtid, der kan tage pusten fra de fleste. Glæd dig til at blive fortryllet af Kinas historie, der er en eventyrlig verden af kejsere, konkubiner og eunukker, der levede et hemmeligt liv bag Den Forbudte Bys høje mure. Lad dig opsluge af Kinas nutid med storbyer i en udvikling, der overgår enhvers fantasi. Overalt skyder store skyskrabere op som bønnestager på vej ind i himlen, og spår man om Kinas fremtid, tyder alt på, at Kina kommer til at leve op til sit navn: Riget i Midten. Et land i verdens centrum! Kinesere ønsker at være "hurtigere, højere og stærkere", som det olympiske slogan lyder, og Kina er da geografisk også et af verdens største lande med et areal på 9,6 millioner km2. Befolkningsmæssigt overgår ingen Kina - verdens folkerigeste land med 1,3 milliarder mennesker. Tænk engang: Hvert 2

femte menneske på kloden er kineser. Og en kineser er ikke bare en kineser. Der er 56 officielle minoriteter i Kina. Størstedelen er han-kinesere - opkaldt efter et fremtrædende dynasti tilbage fra omkring år 0. Lige så forskellige, kineserne er, lige så forskellige er Kinas provinser. Landet er opdelt i 23 provinser (kineserne inkluderer Taiwan), fem autonome regioner, fire byprovinser og to specielle administrative regioner - Macau og Hong Kong. Det enorme område dækker over flere klimazoner og et væld af fantastiske naturscenerier. Her er nogle af verdens længste floder, de dybeste slugter, de højeste bjerge, store ørkener, de åbne vidder på det mongolske steppeland og frodige regnskove og floddeltaer mod øst og syd.


Landefakta Statsform: Kommunistisk stat Areal: 9,6 millioner km2. Befolkningstal: 1.330.141.295 (juli 2010). Hovedstad: Beijing (ca. 15 millioner indbyggere). Religion: Daoister (taoister), buddhister, kristne 3-4 %, muslimer 1-2 %. Officielt er kineserne ateister.

Officielt sprog: Kinesisk (mandarin). Præsident: Hu Jintao. Valuta: Renminbi (RMB) også kaldet yuan (CNY). Største flod: Yangtze. Industri: Bl.a. kul- og stålindustri, elektronik, cement, petroleum, kemikalier, transportudstyr, telekommunikationsudstyr, turisme. 3


Kinas historie 1,7 millioner år før vores tidsregning (f.v.t.): Yanmou-mennesket. Det tidligste spor af mennesker i Kina. Fundet i Yunnan-provinsen. 500.000 f.v.t.: Peking-manden. Ældste spor af homo sapiens. Fundet 42 km sydvest for Beijing. Ca. 2100-1600 f.v.t.: Xia-dynastiet. Regnes for Kinas første dynasti. Der er ikke nogen nedskreven historie fra dette dynasti, og beretninger fra perioden er en blanding af historie og myter. Man kendte til landbrug, og der ses spor af arbejde med metaller. Ca. 1600-1050 f.v.t.: Shang-dynastiet. Var centreret omkring Den Gule Flod (Huang He). Man har fundet "orakel-knogler" med inskriptioner, der dannede basis for det sofistikerede skriftsprog, der fortsat bruges. Et andet berømt levn er bronzeskulpturerne, der viser, hvor højtudviklet dette håndværk var på dette tidlige stadie. Ca. 1050-221 f.v.t.: Zhou-dynastiet. Også kaldet "de krigende staters periode". I dette kaos opstod Kinas ældste filosoffer

(bl.a. Kongfuzi, Mengzi og Laozi). Hovedstæder i Louyang og tæt ved Xi'an. Man udviklede jern, og der blev skrevet en lov. 221-206 f.v.t. Qin-dynastiet. Kinas første kejser samlede på brutal vis riget bl.a. ved hjælp af henrettelser af intellektuelle og afbrænding af bøger. Samlede de tidligere staters mure til en lang mur som beskyttelse mod de krigeriske rytterfolk fra nord. Hæren af terrakottasoldater fra kejser Qin Shi Huangdis grav nær Xi'an er et kendt levn fra denne periode. 206 f.v.t.-220 Han-dynastiet. Silkevejen åbnes, og Kina har kontakt til folk i Mellemøsten og helt fra Europa. Buddhismen kommer til Kina. Astrologi beskrives, og man udvikler filosofien om de fire grundelementer - vand, ild, jord og metal. Kineserne har taget navn efter dette indflydelsesrige dynasti og kalder sig selv "hankinesere" (i modsætning til de 55 minoriteter i Kina) og deres sprog "hansprog". 589-618: Sui-dynastiet. Riget samles efter en opsplittet tid (220589). Store kanalbyggerier omkring Den Gule Flod og Yangtze letter samfærdslen mellem nord og syd. 618-907: Tang-dynastiet. Et af Kinas mest glorværdige dynastier. Digtningens og billedkunstens storhedstid. Man kan altid genkende Tang-kunst ved det faktum, at kvindeidealet var mere rummeligt. Er kvinderne buttede med runde kinder og dobbelthager, stammer maleriet sandsynligvis fra Tang-dynastiet. Tang-dynastiets hovedstad var Xi'an.

4


907-1125: Liao-dynastiet. Kina deltes i nord og syd. Liao-dynastiet havde til huse i det nordlige Kina. Peking optræder for første gang som hovedstad.

Manchu-regenterne havde problemer med at styre det store rige, og krig, borgerkrig og oprør plagede dynastiet i den sidste tid inden dets fald.

960-1279: Song-dynastiet. Havde til huse i det sydlige Kina. Storhedstid for kalligrafi, landskabsmaleri og porcelæn. Krudt og bogtrykkerkunst blev opfundet. Desuden fremgang inden for arkæologi, matematik, astrologi, geografi og medicin. Hovedstad i Kaifeng og Hangzhou.

1839-1860: Opiumskrigene. Man sloges med briterne i to omgange - i 1839-1842 og 1856-60. Det var handel og især den lukrative handel med opium, man sloges om. Briterne vandt de to opgør og fik handlen på deres betingelser samt fem frihandelshavne.

1279-1368: Yuan-dynastiet. Chinggis Khan blev i 1206 anerkendt som stor-khan for et samlet Mongoliet. I 1211 rettede han opmærksomhed mod Kina. To år efter marcherede han gennem muren, og i 1215 tog han Beijing. Song-dynastiet holdt ud til 1279 i det sydlige Kina. Under Chinggis Khans barnebarn, Kublai, regerede mongolerne over et enormt rige fra Korea til Ukraine. Marco Polo tjente ved det mongolske hof.

1850-1864: Taiping-oprøret. En blodig borgerkrig, der kostede omkring 30 millioner mennesker livet, anført af Hong Xiuquan, der mente, han var Jesu lillebror.

1368-1644: Ming-dynastiet. Et af de mest stabile dynastier i Kinas historie. Porcelænsindustrien blomstrede. Bloktrykkerierne perfektioneredes og illustreret litteratur blev trykt i store oplag. Voksende samhandel med Portugal, Spanien og Italien. Eunukgeneralen Zheng He sejlede ud på verdenshavene og flere mener, at han endda opdagede Amerika i 1421.

1893: Kinas senere store leder, Mao Zedong, fødes i Shaoshang. 1898-1901: Bokseropstanden hærger hovedstaden. I sidste halvdel af det 19. århundrede var Kina ved at blive snittet ud "som en melon". Opiumskrigene og siden en begyndende kolonisering af Kina af vesterlandske magter havde lagt grobund for et stigende fremmedhad, der kulminerede med Bokseropstanden.

1644-1912: Qing-dynastiet. Ligesom Yuan-dynastiet et "fremmeddynasti", hvor Kina blev regeret af ikkekinesere. I dette tilfælde af et folk kaldet manchurer, der kom fra nordøst for Bei­ jing. Dette rige havde en udstrækning på 11,5 millioner km2 - mod nutidens 9,6 millioner km2). 5


1908: Enkekejserinde Cixi dør. Enkekejserinden havde regeret Kina "bag forhænget" 1861-1908. 1911: Den sidste Kejser, Puyi, mister magten ved en revolution, og Sun Yat Sen bliver præsident. 1921: Kinas kommunistparti stiftes i Shanghai med Mao Zedong som en af deltagerne. 1925: Sun Yat Sen dør. Hans svoger, Chiang Kai-Shek, overtager ledelsen i Kuomingtang (KMT), det kinesiske nationalistparti. 1926: Samarbejde mellem kommunisterne og Kuomingtang. Starter med "den nordlige ekspedition", der har til formål at udrydde de nordlige krigsherrer. 1927: Massakre på kommunisterne i Shanghai. Samarbejdet mellem Mao og KMT ophører 1931: Japan besætter Manchuriet. Japan besætter Manchuriet i det Nord-

østlige Kina. Puyi udnævnes til kejser af Manchuriet. 1934: Den Lange March. Mao og kommunisterne flygter fra Chiang Kai-Sheks hære på en ca. 10.000 km vandring fra sydøst- til nordvest-Kina. Af de ca. 100.000 nåede kun ca. 8.000 frem. 1936-1945: Kommunisterne og Kuomingtang samarbejder i "Kampen mod japanerne". 1937: Nanjing-massakren. Over 300.000 civile kinesere bliver slået ihjel, da japanerne indtager Nanjing. 1945-1949: Borgerkrig. Efter at Japan overgiver sig, genoptager Mao og Chiang Kai-Shek borgerkrigen. I 1949 står det klart, at kommunisterne vil vinde, og Chiang Kai-Shek flygter til Taiwan med luftvåbnet og store skatte fra bl.a. Den Forbudte By (det tidligere kejserpalads i Beijing). 1. oktober 1949 udråbes Folkerepublikken Kina fra Den Himmelske Freds Port i Beijing. Mao bliver kinesernes "store rorgænger". 1953-1957. Den første 5-årsplan efter sovjetisk model. 10.000 russiske ingeniører og teknikere deltager i opbygningen af Kina. Produktionen stiger i denne periode eksplosivt. 1957-1960: Det store spring fremad. Store omvæltninger i samfundet - bl.a. oprettelsen af folkekommunerne. Mao får sine økonomiske ideer gennemført, hvilket, sammen med naturkatastrofer og Sovjetunionens tilbagetrækning af hjælp, medfører en enorm hungersnød. Nogle kalder dette verdenshistoriens største fejlslagne økonomiske eksperiment, hvor-

6


ved et skønnet antal på knap 30 millioner mennesker dør af sult. 1964: Kina prøvesprænger den første atombombe. Selv om støtten fra Sovjetunionen forsvandt i 1960, kunne Kina alligevel arbejde videre ud fra den viden, kineserne allerede besad. 1966-1970: Den store proletariske Kulturrevolution. Omfattende politisk kampagne, der vendte op og ned på hele samfundet. Officielt for at udrydde borgerlig tankegang i det kinesiske samfund og erstatte det med socialisme. Maos slogan: "Bombardér hovedkvarteret" bliver taget alvorligt. Masserne mobiliseres til et frontalangreb på alle landets grundlæggende institutioner, hvis hierarki bliver smadret. Maos vigtigste redskab til gennemførelse af kampagnerne var rødgardisterne. Denne "milits" af unge mennesker turede rundt i landet og holdt med jævne mellemrum gigantiske stormøder. I denne periode er det borgerligt at have blomster i haven, have øreringe eller at gå over for grønt.

1977: Deng Xiao Ping overtager ledelsen af Kina og åbner for omverdenen. Han udtaler de berømte ord: "Det er ligegyldigt, om katten er sort eller hvid" med henvisning til politiske ideologier. Man har set, at der skal økonomiske reformer til, og langsomt indføres markedsøkonomi i Kina. 1982: Folkekommuner afskaffes ved lov. 1989: Studenteroprøret. Demonstrationer for demokrati bliver blodigt undertrykt på Den Himmelske Freds Plads. 1997: Deng Xiao Peng dør. Hong Kong overdrages til Kina. 2008: OL i Beijing. Oprør i de tibetanske provinser. Jordskælv i Sichuan-provinsen, der koster knap 100.000 mennesker livet. 2010: EXPO i Shanghai.

1971: Kina overtager Taiwans plads i FN. USA's udenrigsminister, Henry Kissinger, besøger Kinas ministerpræsident, Zhou Enlai, og markerer starten på diplomatisk kontakt mellem USA og Kina. Det baner vej for næste møde året efter - i 1972, da Mao får besøg af USA's præsident, Richard M. Nixon, i Folkets Store Hal. 1976: Mao og Zhou Enlai dør. Firbanden med Maos kone bliver fængslet. Kina rammes af et enormt jordskælv ved Tangshan, hvorved over 200.000 omkommer. 7


Velkommen til Beijing! Kinas første store historiker, Sima Qian, mente, at "de, der ikke glemmer fortiden, er fremtidens herskere." Netop disse ord er en passende indledning til en beskrivelse af Beijing, Kinas hovedstad, der rummer den fortid, som mange forbinder med et Kina-besøg. Byen har officielt 16 millioner indbyggere, men med de mange tilflyttere, er man ikke helt sikker. Samtidig med, at der er et ønske om at gøre Beijing til en moderne metropol, er det nødvendigt at skabe plads til alle de nye byboere. Det er vel også derfor, at Beijing bliver kaldt verdens største byggeplads, men det gør bestemt ikke et besøg mindre interessant. Intet sted i verden er udviklingen gået så stærkt, og som besøgende kan man let lade sig fascinere og chokere. Og hvad der gør Beijing mere interessant er, at imellem hutongområder og moderne shoppingcentre findes store, smukke parker med et folkeliv så rigt, at det er svært at beskrive. Hutongerne, der af mange betegnes som Beijings sjæl, begynder også at høre til sjældenhederne. En cykeltur igennem hutongområderne hører til en af de unikke oplevelser i Beijing, men hutongerne

8

passer ikke ind i Kinas fremtidsvisioner. Et besøg i Beijing er nøglen til at åbne Kinas historiske skattekammer! Beijings historie For omkring 1000 år siden rykkede Kinas politiske centrum fra den gamle hovedstad Xi'an til Beijing, der siden har været sæde for utallige kejsere med deres tilhørende dynastier i opgang og nedgang. Under Liao-dynastiet (916-1125) hed hovedstaden Yanjing - hvilket nu er navnet på den mest solgte lokale øl i Beijing. Chinggis Khan sendte sine hære mod Beijing i 1215 og plyndrede og nedbrændte byen. Senere byggede mongolerne byen op fra grunden og gjorde byen, der nu hed Khanbaliq til deres hovedstad i det dynasti, der kaldes for Yuan-dynastiet (1215-1368). Under Kublai Khan regerede mongolerne herfra det største rige, verden endnu har set. Med tiden måtte mongolerne se sig slået af kinesiske hære, og Ming-dynastiet erobrede mere og mere land sydfra. De kaldte først byen Beiping (nordlig fred), imens Ming-dynastiets hovedstad lå i Nanjing (sydlig hovedstad) og siden Beij-


ing (nordlig hovedstad), da hovedstaden flyttede fra Nanjing til Beijing i begyndelsen af 1400-tallet. Det er fra denne tidlige ming-periode, at Beijing fik sin nuværende struktur og nogle af de mest berømte bygninger - kejserpaladset Den Forbudte By, Tiananmen-pladsen og Himlens Tempel. Ming-dynastiet bukkede under for oprør i 1644 og et nyt dynasti overtog, Qing- dynastiet, hvis storhedstid var i første halvdel af perioden - fra slutningen af 1600- tallet til starten af 1800-tallet. Her udvidede man Kinas areal, og i Beijing renoverede man eksisterende bygninger og byggede nye til. Sommerpaladset stammer fra denne tid. Senere gik det dog ned ad bakke pga. oprør, borgerkrig og korruption. I 1860 marcherede en fransk-britisk styrke ind i Beijing og nedbrændte og plyndrede blandt andet sommerpaladset i forbindelse med den anden opiumskrig. Endnu en udenlandsk intervention kom med bokseropstanden i år 1900, og Beijing så igen dele af byen blive ødelagt og plyndret. I 1911 kom revolutionen og med den endte Qing-dynastiet, og Beijing mistede for en tid status som hovedstad. Forskellige krigsherrer sad på magten i Beijing i tiden efter, bl.a. Yuan Shi Kai, der kronede sig selv til kejser i 1915. 1920'erne og 30'erne var en turbulent tid

for Beijing, og byen faldt til japanerne i 1937. Beijing blev igen politisk centrum, da Mao Zedong besejrede Chiang Kai-Shek i borgerkrigen og erklærede Folkerepublikken Kina 1. oktober 1949 fra Tiananmen-porten. I tiden efter grundlæggelsen skete en del ændringer i byen. Den gamle bymur blev revet ned for at give plads til den 2. ringvej. Man rev de gamle røde mure ned omkring Den Himmelske Freds Plads for at udvide den og give plads til de store, nye bygninger, herunder Folkets Store Hal og det historiske museum. Efter Deng Xiao Peng overtog styret, og økonomiske reformer blev gennemført, voksede byen betydeligt. Før lå det meste indenfor 2. ringvej, men snart spredte byen sig ud mod de nyligt konstruerede 4., 5. og 6. ringveje. I sommeren 1989 var Beijing skueplads for studenternes protester for frihed og åbenhed, som blev slået brutalt ned. Beijing var vært for OL 2008.

9


Seværdigheder i Beijing Beihai Park Denne naturskønne park dækker et område på 69 hektar. Mere end halvdelen udgøres af søen, der i øvrigt er meget populær at opleve fra de små både. Tidligere var parken dækket af mindre paladsbygninger og pavilloner, som man heldigvis til dels har valgt at bevare. I parken findes også den store, hvide dagoba (høj, rund bygning til ære for Buddha) på toppen af den lille halvø. Parken er en af lokalbefolkningens foretrukne med mange små åndehuller efter en travl dag i storbyen. Parken åbner ved 6-tiden om morgenen og lukker kl. 20-22. Entré mellem 5 og 10 RMB - afhængig af årstiderne. Den Underjordiske By I slutningen af 1960'erne, da kineserne frygtede en sovjetisk invasion, påbegyndte man opbygningen af en hel underjordisk by med flugt-tunneller ud af Beijing. Efter sigende arbejdede 2000 frivillige på projektet i ti år. Oprindeligt skulle der være 90 nedgange skjult i bygningerne langs Qianmens største gader. I takt med, at Beijing udvikler sig, har man prioriteret anderledes, hvorfor meget af den underjordiske by og nedgangene er gået tabt. Beijing Zoo Beijing Zoo var den første af sin slags i Kina og har 900 dyrearter. Parken åbnede i 1989 og dækker 89 hektar. Pandaerne og de sibiriske tigre møder størst interesse. Entre 10-15 RMB, og parken har åbent kl. 07.30-17.00/18.00, afhængig af årstiderne. Lotus Lane Nord for Beihai Park findes Lotus Lane. Denne gade bugter sig langs bredden af den nordligste sø, kaldet Hou Hai, og 10

har et væld af restauranter, cafeer, barer og nogle butikker. Gaden er i gammel stil midt i Beijings gamle del og summer af liv både sommer og vinter. Folkets Store Hal Denne monumentale bygning huser landets parlament. Her findes nogle af verdens største og imponerende haller til nationale forsamlinger. Der er et stort auditorium i tre etager med plads til 10.000 mennesker. De bruges til taler af landets ledere. Der er en receptionshal på 70x100 meter, der også kan huse 10.000 mennesker. Her mødtes USA's præsident, Richard M. Nixon, og Kinas Formand Mao i 1972. Foruden disse store haller findes 34 mindre provins-lokaler. Kun nogle af disse er åbne, men de er alle udførligt udsmykket med tanke på den provins, de repræsenterer. Militærmuseet Dette er Beijings svar på Tøjhusmuseet i København. Man skal selvsagt have en interesse for våben gennem tiderne, for at museet er et besøg værd. Der er dog også et par effekter af almen historisk interesse - bl.a. et par erobrede amerikanske tanks fra Korea-krigen og et nedskudt amerikansk U2-spionfly, der stolt vises frem.


Beijing

11


Bravo Tours’ udflugter Kejserudflugten Tag med på en tidsrejse gennem historien, hvor vi giver et indblik både i den nutidige historie som fx den store formand Mao Zedong og studenteroprøret, såvel som historier fra det gamle kejserrige. På denne tur går vi både over verdens største plads, Den Himmelske Freds Plads, og gennem et af verdens største velbevarede paladser, Den Forbudte By, med sine 9999 rum. 24 kejsere har regeret "Riget i Midten" herfra. De uendelige røde mure vækkes pludselig til live med historier fra det gamle kejserrige og en verden så langt fra vores. Turen slutter med et udsyn fra Kulhøjen over paladset. Den Kinesiske Mur På enhver Kinarejse bør Den Kinesiske Mur opleves. Ikke mindst historierne om et af verdens største bygningsværker. Oplevelsen af "den store drage", der bugter sig over de enorme højdedrag tager pusten fra de fleste og kan gøres om igen og igen. At bestige Den Kinesiske Mur er for mange en livslang drøm, der endelig er mulig.

12

Himlens Tempel, Sommerpaladset og Lama-templet Himlens Tempel er Beijings vartegn. Det fantastiske tempel, der balancerer på træbjælker, skal opleves. Det er dog ikke kun bygningsværket, der er en af de store oplevelser, men også Folkets Park. Her får man den bedste oplevelse af folket, af kineserne. Et meget socialt og aktivt folkefærd, der møder op hver dag og udøver fx tai chi, laver kalligrafi eller spiller mahjong. Herfra går turen videre til Sommerpaladset og en oplevelse, der også hører sig til på en Kinatur, nemlig en gammel kejserhave. Paladset udgøres af flere små og store bygninger, templer og pavilloner og ikke mindst fortællinger om det mystiske Kina. Turen stopper dog ikke her, da det næste, der venter, er det spændende Lama-tempel, hvor man hører mere om buddhismen, som flere og flere får interesse for. Specielt for dette tempel er, at det er tibetansk buddhisme, der udøves, og dermed opleves atmosfæren fra dette unikke folkefærd. Det er også her, man finder verdens største buddhafigur, udskåret i et stykke træ.


Kinesisk hverdagsliv Her opleves den gamle del af Beijing, også kaldet hutonger, der giver byen dens charme. Vi tager jer med gennem denne del på den eneste rigtige måde - nemlig med cykeltaxi. Der opleves bl.a. de små snørklede og til tider meget smalle gader. En lokal familie inviterer os ind i deres hjem til frokost, som den har brugt formiddagen på at forberede efter at have købt råvarerne på det lokale marked. Vi skal også besøge den lokale børnehave, skole og ikke mindst hospitalet for kinesisk medicin - en fuldt ud udviklet lægevidenskab. Vi bruger også tid i den lokale markedsgade, kaldet "Pibestrædet", med små hyggelige butikker, der oser af liv. Det er området, hvor den lokale stemning i Beijing opleves. Olympiske Beijing At de Olympiske Lege bliver fuldt verden over, kommer ikke bag på mange, men den udvikling, en by har gennemgået for at gøre sig klar til sådan en begivenhed, skal opleves for at forstås. Vi starter dagen på Beijings Byplanlægnings Museum, hvor vi oplever denne fascinerende udvikling gennem bl.a. modeller og udstillinger.

Dette giver et godt overblik over denne enorme storby, så vi er godt forberedte til at fortsætte ud og opleve de fantastiske bygningsværker i selve det olympiske område og de helt specielle stadions - det nye nationalstadion, Fuglereden, og vandsportsarenaen, Isterningen. Desuden fortsætter vi til CBD (Central Business District), hvor nye arkitektoniske bygninger præger området. Pekingand En af Kinas mest kendte retter er pekingand. Dens historie går tilbage til Yuandynastiet (1260-1368), da den var på listen over de kejserlige retter. Da man i sin tid flyttede hovedstaden fra syd til nord, fulgte den udsøgte ret med, og deraf kom navnet pekingand. Kejseren er kendt for sin gode smag i mange henseender, hvilket også forklarer, hvorfor denne ret er blevet kendt verden over og ofte som en delikatesse. Pekingand nydes selvfølgelig på den traditionelle måde og med hyggelige omgivelser.

13


Taxiliste Beijing Vis taxichaufføren det kinesiske ord for det sted, I gerne vil køres til. Den Himmelske Freds Plads...........................................天安门广场 Den Forbudte By.............................................................故宫 Himlens Tempel...............................................................天坛公园 Sommerpaladset.............................................................颐和园 Lama-templet..................................................................雍和宫 Fuglereden......................................................................鸟巢 Beijing Zoo......................................................................北京动物园 Gamle Hutong-bydel.......................................................柳荫街胡同 Beihai Park......................................................................北海公园 Lotus Lane.......................................................................后海荷花市场 Yashow-markedet............................................................雅秀市场 Silkemarkedet..................................................................秀水市场 Perlemarkedet.................................................................红桥市场 Antikvitetsmarkedet.........................................................潘家园古玩市场 Wang Fu Jing (butiksgade)..............................................王府井大街 Byplanlægningsmuseum.................................................城市规划博物馆 Den Danske Ambassade.................................................丹麦大使馆

14


Indkøbsmuligheder i Beijing Perlemarkedet Navnet afslører, at her er Beijings største udvalg i perler. Men perlemarkedet er meget mere. Det har udviklet sig til at være et af de store turistmarkeder, hvor man finder sko, kufferter, dametasker, tøj, parfume, fotoudstyr, briller og solbriller, ure, nips og meget andet, som turister fra nær og fjern begærer. Noget er ægte, men det meste er kopivarer. Silkemarkedet Engang var dette en lille allé med træer på begge sider. Her handlede de første turister i Beijing, efter at Kina åbnede for omverdenen i starten af 1980’erne. Alléen blev for et par år siden til et stort indkøbscenter, og handlen rykkede inden for i mere ordnede forhold. Det er dog fortsat turisternes foretrukne marked og Beijings største. Her er stort set samme udvalg som på Perlemarkedet, og det er altid et travlt sted. Som på Perlemarkedet handles der på Silkemarkedet stort set kun kopivarer. Ya Show-markedet Det senest tilkomne af de tre store turistmarkeder. Ya Show har dog det mest alsi-

dige udvalg i tøj og sko. Der findes ligesom på de to andre markeder masser af billige kopivarer, men Ya Show har også en del ægte tøj og sko. Det meste er dog andensortering eller vareprøver, men kvaliteten er derfor bedre end det meste billigere kopigods. Antikmarkedet - Pangjiayuan Pangjiayuan er et marked, der sprudler af malerier, kalligrafi, statuer i sten, jade og andre materialer, træfigurer, bøger, minoritetstøj og -sko og hvad man ellers forbinder med Kina - nyt som gammelt. Markedet er mest livligt i weekenderne, når mange kommer ind fra landområderne for at handle. Wang Fu Jing For den købelystne er denne gade et besøg værd. Gaden har alt fra store shoppingcentre til små snackboder med de lækreste kinesiske specialiteter. Går man efter ægte varer, er denne gade et paradis. I den nordlige del er den strøggade for fodgængere, der kan købe alt, hvad hjertet begærer.

15


Restaurantliste South Beauty Kinesisk restaurant i kælderen af Oriental Plaza - kendt for stærk mad. 俏江南 – 王府井东方新天地地下一层 Glory Mall I centret findes både sushi-restauranter, kinesiske restauranter og fastfood- restauranter. 崇文门国瑞城 Ortiental Plaza I kælderen findes et stort udvalg af restauranter. 王府井东方新天地 Lotus Lane En lang række restauranter med udsigt over Hohai-søen. 荷花市场(北海北门对面) Bleu Marine Fransk / dansk restaurant - over for Silkemarkedet. 海滥法餐厅- 北京市朝阳区光华西里5号 (贵友大厦向北200米辅路) 电话: Tlf. (010) 6500 6704. Mexican Wave Mexikansk restaurant - over for Silkemarkedet. 墨西哥酒吧- 东大桥路贵友大厦北200 米,光华小学旁 电话: Tlf. (010) 6506 3961.

16

Athena Græsk restaurant. 雅典娜- 三里屯西五街一号, 酒吧街北头 电话: (010) 6464 6036. Serve the people Thailandsk restaurant. 为人民服务-三里屯西五街一号, 西班牙使馆对面 电话: Tlf. (010) 8454 4580. Xiheyaju Kinesisk restaurant. 羲和雅居- 日坛公园东北角, 日坛东路 电话: Tlf. (010) 8561 7643. Makeyami Tibetansk restaurant. 玛吉阿米- 秀水南街甲11号2层, 靠近国际大厦 电话: Tlf. (010) 6506 9616.


Afrejse fra Beijing Afrejsens præcise tidspunkt fremgår af jeres program. Har I regninger fra hotellets minibar mm., er det en god idé at betale aftenen inden afrejsen og gemme kvitteringen, indtil I har tjekket ud. Husk at få alle jeres ting med - især dem i safeboxen. Opladere til elektronisk udstyr glemmes ofte! Ønsker I jeres bagage bragt ned inden afrejse, stilles den uden for døren. Bed herefter receptionen/bellboys om at hente den. I er naturligvis velkomne til selv at tage jeres bagage med ned til bussen. En rejseleder fra Bravo Tours følger jer til lufthavnen. Yuan kan veksles til USD eller euro i banken for enden af check-in område E. Ved indtjekningsskranken skal I aflevere jeres bagage og vise billetter og pas. Rejser man med SAS må bagagen maksimalt veje 23 kg, og håndbagagen 8 kg. Overvægt koster ca. 350 yuan pr. kg. Herefter får I udleveret boardingkort, hvor oplysninger om gate og pladsnummer er påført. Skal I flyve videre til en indenrigslufthavn i Danmark, kan I få bagagen tjekket ind hele vejen, hvis indenrigsflyvningen er bestilt sammen med rejsen. Bravo Tours' rejseleder siger farvel ved første sikkerhedskontrol efter indtjekningsområdet, da det kun er passagerer, der må gå igennem her. Ved denne kontrol skal I vise boardingkortet. Derefter tager I rulletrappen ned til lufthavnstoget, som køre jer til immigrationen / sikkerhedskontrollen. Har I visum (individuelt visum) i passet, skal I ved Immigrationen udfylde et "Departurecard", der skal vises sammen med passet på samme måde som ved ankomst. Derefter kommer I igennem sikkerhedskontrollen, hvor håndbagagen gennemly-

ses. Håndbagage må maksimalt være 55 cm x 40 cm x 23 cm. Af sikkerhedsmæssige årsager er det forbudt at medbringe skarpe genstande såsom knive, sakse mm., alkohol og anden væske i håndbagagen. Creme, tandpasta, parfume osv. defineres også som væske og skal opbevares i beholdere med volumen på maksimalt 100 milliliter og samles i en gennemsigtig pose med maksimalt volumen på 1 liter. Medicin og specialmad, der skal bruges under flyveturen, behøver ikke at være i plasticposen. Efter sikkerhedskontrollen kommer I ud i transitområdet, hvor der kan købes toldfrie varer. Forekommer der en mellemlanding på hjemrejsen (fx Beijing-København-Aalborg) skal man igennem endnu et sikkerhedstjek i Københavns Lufthavn, hvor der ikke tillades væsker ud over det, som reglerne for væske i håndbagagen foreskriver (uanset om man har tjekket bagagen ind hele vejen til fx Aalborg, eller man skal tjekke den ind igen i København). Ved gaten er der skærme, hvor man kan følge med i, hvornår der er boarding. I skal være ved gaten senest 30 minutter, før flyet letter. Har I spørgsmål til ovenstående, er I naturligvis velkomne til at kontakte rejselederne - fx ved at ringe på vores servicetelefon. I ønskes en behagelig hjemrejse. Tak for denne gang!

17


Velkommen til Shanghai! Shanghai er en utrolig stor og spændende by, der har udviklet sig til en meget moderne handelsby. Siden midten af 1980'erne, da de kinesiske ledere gav tilladelse til økonomiske reformer i Shanghai, har byen været i rivende udvikling. Det er ikke sært, at denne fantastiske by kaldes Østens Paris - nu med flere end 20 millioner indbyggere. Her gøres drømme til virkelighed, og alt er muligt. Byen har mange kontraster. Det er en oplevelse at gå rundt i de gamle kvarterer, hvor snørklede, snævre gader henfører tankerne til det gamle Kina. Havnefronten, The Bund, er et fantastisk område, når mørket er faldet på. Her mærkes historiens vingesus, når man står blandt smukke, oplyste huse i kolonistil fra tiden, da byen var under britisk, fransk og amerikansk styre. På den modsatte side af floden Huangpu, en af Yangtze-flodens mange vigtige bifloder, ser man fremtidens Shanghai i et spektakulært lysshow, der pryder de enorme skyskrabere. Mange broer skaber forbindelsen imellem det "nye" og det "gamle" Shanghai. I Pudongs handels- og finansverden hilses man velkommen af Jinmao- skyskraberen, der har en smuk kinesisk pagode-arkitektur eller Shanghais vartegn, "Orientens Perle", der begge rejser sig i den oplyste nattehimmel. En by, der aldrig sover... og som skal opleves med egne sanser.

Shanghais historie

Shanghai ligger på et delta, der er formet af Yangtze-floden for millioner af år siden. Selv om der har boet mennesker på stedet 18

i 6.000 år, har området som metropol og storby ikke en lang historie. Byen var en fiskerlandsby, og først i det 18. århundrede kom den for alvor på landkortet. Det var efter den første opiumskrig i 1842, at vestlige nationer oprettede koncessioner på sandbankerne ved fiskerlejet Shanghai. Efterhånden voksede Shanghai pga. den handelsstrategiske position ved den store Yangtze-flods udmunding, og der kom flere og flere udlændinge til. I 1865 var der 2.500, i 1915 omkring 20.000 og i 1932 næsten 70.000. Shanghai var i første halvdel af det 20. århundrede videnmæssigt og teknologisk det mest udviklede land i Asien. Fra denne tid fik Shanghai kælenavnet "Østens Paris". Fra 1937-1945 var Shanghai besat af japanerne, selv om koncessionerne bevarede delvist autonomi. I 1949 overtog kommunisterne Shanghai. De fleste udlændinge havde på dette tidspunkt forladt byen. Dansehallerne blev lukket, og danseskoene stillet væk. Shanghai mistede sin økonomiske position og vågnede først i begyndelsen af 1990, da det blev besluttet, at Shanghai og specielt Pudong skulle have status som "speciel økonomisk zone" og være attraktiv for investorer. Det satte fart i en hæsblæsende opbygning, da 40 år skulle indhentes, og Shanghai har ikke set sig tilbage siden. Der er nu flere end 3.000 skyskrabere med over 20 etager, verdens hurtigste tog på vej til lufthavnen og med World Finansiel Tower som en af verdens højeste bygninger. Shanghai sigter på at blive Asiens kommercielle og finansielle centrum inden 2020.


Shanghais seværdigheder Det franske kvarter Det franske kvarter er et af Shanghais mest charmerende områder, især hvis man leder efter kolonistils-arkitekturen. Her er alléer og gamle franske villaer. Det er et populært sted at gå på restaurant, café og på jagt efter den sidste nye mode. Hovedgaden gennem det franske område hedder Huaihai. Det er samtidig det bedste sted til en cykel- eller gåtur. JinMao Tower Med sine 421 meter er tårnet en af verdens højeste bygninger. Grand Hyatt Hotel ligger på 53.-88. etage. Man kan tage elevatoren op på "Cloud Nine Bar" i toppen og få Shanghais mest fantastiske udsigt på en klar aften. Folkets Plads Engang var det en heste-væddeløbsbane, men nu er det et stort parkområde, hvor adskillige af Shanghais store museer, bl.a. det historiske museum og byplanlægnings-udstillingen ligger. Desuden findes der store hoteller og restauranter i området. Nanjing Road går forbi Folkets Plads og videre ned til The Bund. Shanghais byplanlægningsmuseum Denne bygning huser flere etagers udstillinger om byens udvikling gennem ca. 100 år. Der er fotos fra det gamle Shanghai og den store model af Shanghai, der fylder hele øverste etage, er stedets stolthed. Shanghai Museum Et af Kinas flotteste og dyreste museer. Man kan i tre etager følge en af verdens ældste kulturer gennem flere tusinde års historie. Her er flere end 120.000 udstille-

de objekter, så man bør afsætte minimum en halv dag til museet, der i øvrigt har en af Kinas mest velassorterede boghandler med bøger på engelsk om asiatisk kultur og historie. Shanghais akvarium 13.000 havdyr på 300 arter - fra søheste til tiger-hajer er repræsenteret i det nye flotte akvarium. Den 155 meter lange undervands-tunnel er vildt imponerende. Peace Hotel Shanghais vel nok mest kendte hotel fra kolonitiden. Før hed denne art deco-bygning på The Bund Cathay Hotel. Hotellet er kendt for sin jazzbar (i stue-etagen), hvor musikernes gennemsnitsalder ligger et godt stykke over pensionsalderen. Shanghai Zoo Her findes alle de dyrearter, man forventer i en zoo. De kinesiske dyr gør stort indtryk på danske gæster. De mest imponerende er den store panda, den mindre panda og de gyldne aber fra Yunnan-provinsen. Nanjing Road - se under indkøbsmuligheder Xintiandi Betyder "ny himmel på jord" og er et af de hyggeligste steder i Shanghai at sidde udenfor for at få en forfriskning og/eller en middag. Området er bygget op som en gågade.

19


Shanghai

20


Udflugter Shanghai Byrundtur Vi ser Shanghais vigtigste seværdigheder, får et overblik over byen og en perfekt start på opholdet i Shanghai. Vi ser byens vartegn, perletårnet, der med sine 467 meter er et af verdens højeste. Vi tager til den gamle britiske havnefront, The Bund, og ser ud over floden. Turen går også forbi Yu-haven og den sprudlende kinesiske basar. Yu-haven er et glimrende eksempel på Ming-dynastiets havekunst. Turen er inklusive frokost. Akrobatikshow Den over 2000 år gamle kinesiske tradition for akrobatik har udviklet sig, så de akrobater, vi ser bevæge sig let og ubesværet på scenen i akrobatiske udfoldelser, er verdenskendte. Kineserne har altid været kendt for deres fantastiske fysiske udfoldelser og deres totale kontrol over kroppen, og når det så går op i en højere enhed med farver og musik, får man en oplevelse, der kun sjældent ses andre steder.

Suzhou Suzhou blev kaldt Østens Venezia af Marco Polo, da han besøgte byen i 1200tallet. Byen har udviklet sig meget siden, men man kan endnu fornemme den spændende fortid som handelsby fyldt med små kanaler og et virvar af robåde. Vi tager en sejltur på kanalerne. Byen er desuden kendt for sine haver. I Suzhou findes nemlig flere af verdens mest fantastiske haver. De er så enestående, at de er på UNESCOs liste over kulturskatte, og den ene er desuden blevet kopieret på et museum i New York som et perfekt eksempel på kinesisk havekunst. Vi ser også en silkefabrik og får en demonstration af silkeproduktion, idet Suzhou-silke er berømt som noget af verdens fornemmeste af slagsen.

21


Taxiliste Shanghai 东台路

Dongtai Lu (antikgade).

衡山路

Hengshan Lu (bar- og restaurantgade).

医院

Hospital (tlf. 51 33 19 00).

淮海路

Huaihai Lu (Indkøbsgade og -center).

玉佛寺

Jade Buddha-templet

静安寺

Jing’an-templet (metro, supermarked, marked mm. tæt ved hotellet).

金茂大厦

Jinmao Tower (Grand Hyatt Hotel) og Shanghai World Financial Centre.

龙华寺龙华塔

Longhua Tempel og Pagode.

茂名路

Maoming Road (bar og traditionelt kinesisk tøj).

南京路

Nanjing Road (den østlige del er gågade).

东方明珠电视塔 Oriental Pearl TV Tower. 人民广场

Folkets Plads.

警察局

Politistation (tlf. 6357 7913. Nød-tlf. 110).

和平饭店

Peace Hotel (jazzband & The Bund).

上海中福世福汇 Salvo Hotel (tlf. 021 5352 4888). (Adresse:上海黄浦区广东路339号) 上海科技馆

Shanghai Museum for videnskab og teknologi (kopimarkedet).

上海城市规划馆 Shanghai byplanlægningsmuseum (Folkets Plads). 上海水族馆

Shanghai Aquarium.

上海大剧院

Shanghai Grand Theatre.

上海博物馆

Shanghai Museum (Folkets Plads).

上海老街

Shanghai Old Street (antikviteter og kineserier).

上海体育场

Shanghai Stadion.

上海动物园

Shanghai Zoo.

泰康路

Taikang Lu (moderne kunst-område).

外滩

The Bund.

徐家汇天主教堂 Xujiahui-katedralen (katolsk Kirke). 新天地

Xintiandi (restauranter, barer og caféer, det franske kvarter).

豫园

Yu-haven og basaren (det gamle kinesiske kvarter).

上海凤翔市场

Shanghai Fengxiang Marked (ved Nanjing Roads vestlige del).

22


Indkøbsmuligheder i Shanghai Nanjing Road Nanjing Road siges at være verdens længste indkøbsstrøg med sine 10 km. Gaden starter i øst ved The Bund og fortsætter hele vejen til Jingan-templet i vest og er et sandt paradis for enhver ”shopper”. Nanjing Road East fra omtrent The Bund til Folkets Plads er gågade. Der er flere end 600 forretninger med alt fra kinesiske souvenirs til de mest velkendte internationale mærkevarer. Desuden er der hoteller, barer og caféer. Om aftenen forvandler gaden sig til et sandt lysshow med masser af neonlys, der glimter. Markedet ved museet for videnskab og teknologi På Pudong et par kilometer fra perletårnet findes et af Shanghais store kopimarkeder. Det ligger i forbindelse med museet for videnskab og teknologi. Det er et kæmpe område i ét plan fyldt med mærkevarer og kopivarer - primært tøj og sko, men også kufferter, tasker, nips, solbriller, pc-spil, ure og meget mere.

Shanghai Old Street (antikviteter og kineserier) Denne ”turistgade” ligger i nærheden af Yu-haven og basar-området. Her finder man malerier, gamle fotos fra Shanghai, kalligrafi, træskæreri, Mao-uniformer, gamle pengesedler og Buddhaer. Dongtai Lu (antikgade) Dette er et af de mest populære markeder i Shanghai med omkring 100 boder fyldt med alt fra bras til regulære antikviteter (5 %). Mao- og kulturrevolutions-effekter, keramik, broderede sko til indbundne fødder, halv-antikke plakater, lommeure og malerier. Yu-haven og basaren (det gamle kinesiske kvarter) Vil man ud til et rigtigt sprudlende kinesisk område, skal man tage ud til basaren ved Yu-haven. Her kan man få en ægte kinesisk oplevelse og samtidig gøre nogle gode indkøb.

Shanghai Fengxiang Marked ved Nanjing Road Dette marked på Pu Xi-siden er nemt at finde. Det er et af Shanghais mest turistbesøgte markeder og har ca. samme udvalg som ovenstående markeder. Xiangyang marked Dette marked er omtalt i mange rejsebøger, men det eksisterer ikke.

23


Restauranter i Shanghai M on the Bund 广东路20号 - på gaden Guangdong Lu, nr. 20, 7. sal. (Eksklusiv fusions-restaurant med udsigt over The Bund og floden). Malones (Malong Meishi Jiulou) - Tong Ren Lu 257. 铜仁路257号 (Amerikansk bar/restaurant - ofte livemusik). Shanghai Uncle - Tianyueqiao Lu 211 天钥桥路211号 (Populær kinesisk restaurant tæt ved The Bund) Grand Hyatt - Jinmao Tower, Pudong. 上海浦东新区世纪大道88号 (Eksklusiv restaurant på 53. etage med en fantastisk buffet og udsigt). Hengshan Road (Bar- og restaurantgade i det franske kvarter).

衡山路

Cafe Montmartre - Xiangyang Nanlu 55 (Fransk restaurant)

襄阳南路55号

Xintiandi 新天地 淮海中路南侧 (Gågade med cafeer, barer og restauranter, hvor man kan sidde udenfor). 1931 Maoming Lu 112 (Lille, hyggelig kinesisk café med 1930’er-tema).

24

茂名南路112号


Mad I Kina betyder det uheld at knække de lange nudler, inden man koger dem, fordi man mener, at de symboliserer langt liv. Derfor er det også normalt, at man til nytår og til fødselsdage spiser netop lange nudler. I det hele taget har mad en meget symbolsk rolle i kinesernes liv. Eksempelvis serverer man ofte en hel kylling, når det kinesiske nytår skal fejres. Den er nemlig et symbol på familiens enhed. Man serverer forårsruller, da man mener, de ligner guldbarrer og derfor repræsenterer velstand. Det kinesiske køkken kan groft inddeles i fire grupper. Det nordlige, det vestlige, det østlige og det sydlige køkken. Kina er jo et stort land, og mad-kulturen varierer meget fra egn til egn. Dog spøges der i de sydlige egne med, at man kan spise alt, hvad der har ben eller kan flyve - dog med undtagelse af møbler og flyvemaskiner. Det nordlige køkken Beijing hører under det nordlige køkken. Den måske mest kendte ret derfra er peking-anden. Denne ret serveres typisk med hvede-pandekager, forårsløg og bønne-pasta. Der spises også meget kylling og ferskvandsfisk. Om vinteren spises meget kål, hvilket man også kan se sælges i stort omfang på de store grøntsagsmarkeder. Det nordlige køkken beskyldes for at være mere primitivt end de andre. Det kan diskuteres, men det er i hvert fald mere mættende og tungt, hvilket passer fint til det koldere klima. Det vestlige køkken Er mest kendt for brugen af den røde chili, der kom til Kina fra Spanien under Qing-dynastiet. Svinekød, fjerkræ, bambus-skud, svampe og soya-bønner er

blandt de mest almindelige råvarer. Det er mad med masser af smag, og chilien bruges ofte sammen med peberkorn (fra Sichuan), hvidløg, ingefær og løg. Det er fra det vestlige køkken, vi har fået den meget velsmagende ret gong bao ji ding (også kaldet kokkens kylling), som også mange ikke-kinesere synes om. Retterne herfra er meget tørre, da man mener, det er med til at justere kroppens balance, når man befinder sig i et område med stor luft-fugtighed. Retterne er ofte tilberedt i sesam-olie. Det østlige køkken Har fordel af Yangtze-floden. Her er meget frodigt. Man bruger en del råvarer fra selve floden. Bl.a. sølv-karpen, der betragtes som en delikatesse. Der bruges masser af soya, sukker og salt. På trods af, at man her altid har brugt meget kød, er det her, man har udviklet det kinesiske vegetariske køkken - sikkert fordi der altid har været tilgang til friske grøntsager. Der krydres ikke så meget, da man gerne vil påskønne råvarernes naturlige smag. Det sydlige køkken Maden fra det sydlige køkken er det, de fleste europæere forbinder med kinesisk mad. Det er her, man finder de meget kendte retter som forårsruller og indbagte rejer i sur-sød sovs. Det er almindeligt, at retterne frituresteges eller dampes. Det er også her, man finder den største variation af råvarer i Kina. Mange spøger med, at når de nu rejser til Kina, så skal de smage hund eller kat. Det er netop her fra det sydlige køkken, at man finder delikatesser som hund, kat, aber og rotter. Man damper eller lynsteger retterne, så smag og vitaminer bevares.

25


Morgenmad i Kina består traditionelt af en slags risgrød. Det spises ofte med syltede agurker og friture-stegte dej-pinde. Dertil drikkes varm soya-mælk, der kan være sødet. Andre retter kan være risnuddel-suppe, kogte æg og stegte jordnødder. Frokost spises normalt mellem kl. 11.30

og 14.00. For de fleste kinesere består frokosten (og også aftenmåltidet) af ris eller nudler med lidt kød eller grøntsager på. Det er ikke så almindeligt blandt kineserne at spise dessert, men man mener, at det altid er godt at slutte et måltid med frugt.

Kinesiske haver Vi stifter bekendtskab med Feng Shui og de helt bestemte regler for at lave en have i harmoni. Allerede navnet er vigtigt, og titlen skal være beskrivende for at fremhæve de sceniske formationer, og det skal altid være positivt. Fx er ”Dragen Søger efter Rigdom” ikke særlig godt, for så er rigdommen ikke fundet endnu. Derimod er ”Dragen Finder Rigdom” langt bedre. Kvalitet betyder mere end kvantitet, så størrelse og antal er uden betydning. En enkelt plante placeret perfekt betyder mere end et hav af planter placeret forkert. Før man begynder at anlægge haven, skal den designes. Faktisk skal der være to designs. Det første kaldes for den statiske have - haven, der kan nydes på afstand. Det andet kaldes den mobile have. Her findes små detaljer, som beskueren først ser ved nærmere eftersyn og derfor først kan nyde lidt efter lidt. Alle bygninger skal være lavet af træ eller sten, og de skal alle være holdt i naturlige farver - fx hvid, grå eller sort. Farverne må endelig ikke være en regnbue af farver, der forstyrrer Feng Shui. Hvid regnes ikke for en farve, og grå reflekterer sine omgivelser. Blomster i mange farver hører ikke til i en kinesisk have, da det er unaturligt, og haverne skal bestå af planter, der naturligt ville have vokset i området. 26

Vand er meget vigtigt i kinesiske haver. Shui betyder netop vand. Det er vigtigt at have alle naturens elementer med i haven for at opfylde reglerne for Feng Shui. Derfor består de kinesiske haver som hovedregel af 40 % vand (søer, vandløb etc.), 30 % sten, 20 % vind (bambus er symbol for vinden) og 10 % dyr (ænder, guldfisk etc.). Disse forhold varierer lidt fra have til have, men det giver et meget godt billede på de kinesiske haver. Guldfisk er derfor en vigtig del af de kinesiske haver. Fiskene i haverne er en mutation af den røde sølv-karpe, der oprindeligt kom fra byen Jiaxing (mellem Hangzhou og Shanghai) for mere end 900 år siden. Sølv-karpen er kendt for sin store evne til at mutere, og der findes derfor hundredvis af typer. I Hangzhou findes flere end 60 typer. Arterne med ”bobbleøjne” er de mest skattede, men skønheden afhænger af farven, formen og bevægelsen gennem vandet. Formen skal helst være således, at rygfinnen er ret og ikke krum. Halefinnen skal være lang og velskabt. Når fisken svømmer gennem vandet skal det være ”med ynde”, og når den stopper skal kroppen være ”balanceret”. Kineserne mener, at guldfisken symboliserer foreningen af det smukke og det grimme og er et symbol på rigdom.


Terrakotta-soldaterne i Xi'an Hal 1: Fundet i 1974. Åbnet for turister 1. oktober 1979. Hallen ligger i øst-vestlig retning og måler 230 m x 62 m. Skakten er fem meter dyb og dækker 14.260 m2. Her er udgravet 1087 krigere og 24 heste. Man mener dog, at hele skakten indeholder flere end 6000 soldater. De er opstillet med en fortrop på tre geledder á 70 mand. 207 af dem er ikke pansrede, mens tre er. Flankerne er heller ikke pansrede. Bagved står 38 enkeltkolonner inddelt i 11 afsnit. To enkeltkolonner udgør flankerne. Bagtroppen består af tre geledder. To har front mod øst og den bageste mod vest. Soldaterne er alle 1,8 m høje. De har forskellige frisurer og ansigtsudtryk. På flere af dem tyder deres håndstilling på, at de har båret armbrøster og andre våben. Disse har efter al sandsynlighed været lavet af træ og er siden rådnet væk. Generalerne er høje og stærke med langærmede frakker, rustning og firkantede sko. Officerer har altid lange frakker. Hestene er 1,7 m høje og 2 m lange. De står i spand på fire, og hvert spand trækker en stridsvogn. Der har oprindeligt været flere end 100 stridsvogne. Hal 2: Fundet i foråret 1976. Åbnet for turister i oktober 1994. Ligger 20 m til højre (nord) for den østlige ende af hal 1. Skakten er W-formet og måler 124 m x 98 m. Den er fem meter dyb med et areal på ca. 6000 m2. I forreste række ser man ca. 200 knælende eller stående bueskytter, der er klædt i let bomuldstøj, så de nemt kunne bevæge sig frit og hurtigt. Der er stridsvogne på højre flanke og kavaleri på venstre.

I midten er en rektangulær opstilling med infanterister og vogne. Blandt infanteristerne og bueskytterne skulle der stå seks stridsvogne, der hver blev trukket af fire heste. Men vognene var lavet af træ og er derfor forsvundet. Bagest er kavaleriet. Man mener, at der er ca. 1400 soldater i denne skakt. Hal 3: Fundet i sommeren 1976. Åbnet for turister september 1989. Dette er den mindste skakt. Den er U-formet og ligger 25 m bag (vest for) hal 2. Den er på bare 520 m2, indeholder 68 soldater, 1 stridsvogn med fire heste og 34 bronzevåben. Soldaterne er anbragt i en kreds mod midten. Ud fra uniformerne og opstillingen er det rimeligt at antage, at skakten indeholder stabs-officererne. Måske er det endda hovedkvarters-kompagniet? Bronzevognene Fundet i december 1980 tæt ved Lishanbjerget ca. 20 m vest for kejser Qins gravhøj. Det har taget mere end 10 år at sætte vognene sammen igen. Hestenes størrelse er ²/³ af naturlig størrelse, og de vejer mere end 200 kg stykket. Den første vogn forestiller en bedemand med fire heste. De to af hestene var ikke i seletøj, men gik ved siden af. Vognen vejer 1061 kg og har været udstillet siden slutningen af 1980'erne. Anden vogn er en ligvogn, også med fire heste. Denne vogn vejer 1241 kg. Hver vogn er sammensat af omkring 3000 dele. Vognene har givet arkæologerne nyttig viden om vogne. Man havde ellers kun fundet meget simple vogne fra den periode. Hele området er på mere end 20 km2! 27


Kina fra A til Å Aircondition Fra maj til september er der aircondition for fuld styrke i busser, taxier og på hotellerne. På udflugter er det en god idé at medbringe en let jakke eller trøje, da de fleste busser kun har to valgmuligheder fuld styrke eller ingen aircondition. Ambassader San Li Tun, Dong Wu Jie 1 Beijing 100600 People's Republic of China Tlf. +86 (10) 8532 9900 Fax +86 (10) 8532 9999 bjsamb@um.dk Åbningstid: Mandag-fredag kl. 9.00-17.00. Visum: Mandag-torsdag kl. 9.00-11.00. Tlf. +86 (10) 8532 9900. Fax +86 (10) 8532 9936. Antikviteter Gå på opdagelse i antikgaden, Liu li Chang, eller på det store søndagsmarked, Pang Jia Yuan. Her kan man finde en masse spændende ting bag de gamle facader, og hvis man er vågen, kan man gøre sig et kup. Ting, der udføres, skal være mærket officielt med et stempel eller segl.

28

Apotek Der ligger bl.a. et apotek på vestsiden af Capital Hotel. Man går ud af hotellets indkørsel, drejer til højre og igen til højre ad første sidevej. Lidt nede ad vejen findes et apotek. Nærmeste apotek fra Shanghai Hotel er på Wulumuqi Road over for Watson. Apotekerne er altid skiltet med et grønt kors. Bagage og overvægt På alle indenrigsflyvninger i Kina må man medbringe 20 kg til indtjekning plus 5 kg i håndbagagen. Det er ikke tilladt at medbringe spidse eller skarpe genstande og alkohol i håndbagagen. Alkohol, der har været åbnet, må heller ikke medbringes i kufferten. På alle indenrigsrejser i Kina skal kufferter være låst. Bank Bankerne er generelt åbne kl. 10-16 på hverdage. Vekslekurserne fastsættes af staten, så det er kun to procent dyrere at veksle på hotellet. ATM-maskiner findes ved de fleste banker, diverse markeder og i større supermarkeder - samt i hotellets lobby.


Cykeltaxier Uden for de store hoteller holder der ofte cykeltaxier og venter på turister. Dem anbefaler vi, at man holder sig fra, da det er dyrere end at tage almindelig taxi. Vi har tidligere haft gæster, der har følt sig snydt, fordi de skulle af med store beløb efter en tur.

man købe spiritus. Vandet i hanerne bør ikke drikkes, da det indeholder en anden bakterieflora, end danske maver er vant til. Men koges det først, kan man udmærket bruge det til kaffe og te. Mineralvand kan købes overalt til næsten ingen penge.

Drikkepenge I Kina er det kutyme med drikkepenge. Hotelpersonale, såsom piccoloer, rengøringspersonale, tjenere og lignende påskønner en skilling for ydet service. Vores kinesiske lokalguider og chauffører er også afhængige af drikkepengesystemet. Der gives normalt 15-20 yuan pr. person pr. udflugt. At give drikkepenge er selvfølgelig en frivillig sag og gives som regel kun som påskønnelse af god service/arbejdsindsats. Giv aldrig blot de små penge (fen og jiao), så er det bedre at undlade. De fleste i servicebranchen forventer at tjene en stor del af deres løn i form af drikkepenge.

Fotografering Det er forbudt at fotografere militære anlæg, politi og soldater. Endvidere har de fleste museer og andre seværdigheder opsat fotoforbud forskellige steder. Der må som hovedregel aldrig fotograferes indendørs. Overtrædelse kan medføre konfiskering af kamera og/eller bødestraf, hvilket kan blive en dyr fornøjelse! Hvis man ønsker at fotografere personer, er det en god idé at spørge først. Man må gerne fotografere i Peking-operaen.

Drikkevarer Te har i hundredvis af år været kinesernes foretrukne drik og er det fortsat. Ønsker man kaffe, skal man oftest til de vesterlandske restauranter. Nescafé kan købes i butikkerne. Kinesiske øl er ikke bare billige, men også utroligt velsmagende. Importeret øl kan også købes - bl.a. Carlsberg. Kinesisk vin findes, men kinesernes betegnelser for vin er vidt forskellig fra vores. Beder man om hvidvin, serveres der sædvanligvis risbrændevin. Beder man om rødvin, kommer der typisk den traditionelle, noget søde vin på bordet. Den svarer i smag og farve til portvin. På nogle restauranter kan der købes almindelig vin - Great Wall, Dragon Seal og Dynasti, der findes i rød, hvid og rosé. Desuden kan

Fragt Hvis større varer skal fragtes hjem til Danmark, kontakt da rejselederen for at få oplysninger om mulighederne. Der skal betales moms og havneafgift for varerne, når de ankommer til Danmark. Send aldrig kopivarer med posten. Frisør At gå til frisøren er en oplevelse i Kina. Man kan blive klippet på gaden, i den lokale frisørsalon eller i et indkøbscenter. På gaden består frisørsalonen af en stol, et lagen, en saks og en kam. Prisen er ca. 10 yuan. I normale frisørsaloner er prisen ca. 30-80 yuan. Prisen i shoppingcentrene er ca. 60-160 yuan. For alle nævnte saloner er det normalt, at hårvask og hovedbundsmassage er inkluderet.

29


Helligdage 1. januar...........................................Nytårsdag Januar/februar.... Kinesisk nytår/forårsfest . ...................... falder ifølge månekalenderen. 8. marts................. International kvindedag 1. maj......................... Arbejdernes kampdag 4. maj................................. Ungdommens dag 1. juni....................... International børnedag 1. juli...Kommunistpartiets grundlæggelse 1. august............. Folkearméen grundlagdes 1. oktober.................................Nationaldagen Hospital Der findes hospitaler af international standard i Beijing og Shanghai. Bravo Tours samarbejder med Beijing United Family Hospital And Clinics og Shanghai United Family Hospital And Clinics, der har gode lægehold med engelsk- og tysktalende personale. Hospitalet arbejder desuden sammen med Europæiske Rejseforsikring. I tilfælde af sygdom er man meget velkommen til at kontakte Bravo Tours eller hotellets reception for hjælp. Hvis man får brug for at konsultere en læge eller et hos­ pital, er det vigtigt at gemme eventuelle regninger/kvitteringer, da de er grundlag for erstatningen fra forsikringen. Det er desværre ikke muligt at tilkalde en læge. Man skal på en lægeklinik eller til et hos­ pital.

30

Hukommelseskort Hukommelseskort og USB-nøgler, der sælges på markeder er i de fleste tilfælde falske og indeholder ikke den mængde hukommelse, der står på kortet. Man kan endda ikke tro på computerens aflæsning. Det er nemlig muligt at få et 1 Gb-kort til at vise, at det er på 64 Gb. Indkøb Der er mange store butiksgader i Beijing. Wangfujing øst for Den Forbudte By kan bedst sammenlignes med Strøget i København. Her findes mange butikker med alt fra tøj til souvenirs. Xidan to km vest for Den Forbudte By er mindre kendt. Friendship Stores (de gamle dollarbutikker) ligger på Jianguomenwai Dajie. I Shanghai er den mest kendte butiksgade Nanjing Road, men også Huaihai Road og Sichuan Road giver gode muligheder. Generel åbningstid kl. 10.00-21.00. Jetlag Når man flyver til Kina, flyver man "mod uret". Et godt tip er at sove maksimalt en halv til en hel time på ankomst-dagen, så får man en god nattesøvn og er frisk næste morgen. Klima Kina er et enormt land, der strækker sig over flere klimazoner. Omkring Beijing er sommeren varm og fra juni til august regner det en del - især om eftermiddagen og om aftenen. Vinteren i Beijing er tør og kold, og temperaturen ligger et par grader under frysepunktet. Shanghai har fire sæsoner, moderat nedbør og en del soltimer. Forår og efterår er relativt korte i forhold til sommer og vinter. Der er en gennemsnitstemperatur på 18 grader. Sydpå er vinteren næsten som den danske sommer.


Kreditkort Kan benyttes på de fleste store hoteller og i varehuse. De gængse kort er MasterCard, Visa, Diners Club og American Express. Der kan hæves penge på kort i bankerne og i hotellernes hæveautomater. For at hæve penge i en bank skal der medbringes pas. ATM-maskiner findes ved nogle banker og i store indkøbscentre. Kriminalitet Kina har verdens laveste kriminalitetsprocent, men som alle andre steder skal man også her bruge sin sunde fornuft. På hotellerne kan man opbevare værdigenstande i safeboxen på værelset. Der kan forekomme lommetyverier på steder med mange mennesker. Markeder Perlemarkedet ligger lige ved Himlens Tempels østlige udgang. Her kan man finde elektronik, tøj, sko og, som navnet antyder, et væld af perler. Silkemarkedet er et varehus, der huser et af Beijings ældste kopimarkeder. Her finder man alt i tøj, jakker og sko. Yashow markedet går også under navnet tøjmarkedet og har vel Beijings bedste udvalg af tøj. På nederste etage finder man desuden sko og tasker. Pan JiaYuan: Se under antikviteter. Fælles for markederne er, at man skal tinge om prisen. Det er svært at give nogen tommelfingerregel. Nogle gange skal man ned på halvdelen af det, som sælger starter på. Men man kan også være heldig at købe et par sportssko for 70 yuan, som der blev forlangt 600 yuan for. Man skal være vedholdende og får ofte det bedste resultat, hvis man spørger i flere butikker.

Natteliv m.m. Når kineserne skal en tur i byen, tager de gerne ind i Peking-operaen, akrobatikken eller besøger en af byens mange restauranter, hvor der synges karaoke. Der findes også hyggelige barer i barområdet Sanlitun (nord-øst), på den mere kinesiske Lotus Lane og en Hard Rock Café i Beijing. Mulighederne er mange. I Shanghai er det gamle franske område, Xintiandi, kendt for mange restauranter, caféer og diskoteker. Men også Maoning Road og Hengshan Road er kendte for deres natteliv. Politi Politi udtales "Gong an jui" på kinesisk. Telefon: 110. På de fleste metrostationer står en politimand. Politiets hovedkontor ligger langs 2. ringvej lige i nærheden af Lamatemplet (Yonghegong). Kontoret er åbent alle dage (med undtagelse af søndag) kl. 08.00-11.00 og kl. 13.30-17.00. I Shanghai ligger hovedkontoret på Nanjing Road ved Changde Road Tlf. 635 77 913. Post og porto Postkort kan købes i pakker ved boghandlere og hos diverse gadesælgere. Post kan

31


sendes fra hotellets reception eller fra et af de mange postkontorer. Prisen afhænger af vægten, men ligger normalt på 5,50 yuan i Beijing, og ca. 10 yuan i Shanghai. Undgå at skrive adressen med rødt, da det i følge kinesisk overtro betyder uheld. Påklædning Generelt er påklædning i Kina ganske uformel. På finere restauranter er det kutyme at være iført jakke og slips. Det er ikke velset at tage på restaurant i joggingdragt. Service Under opbygningen af Den Kinesiske Folkerepublik havde man den indstilling, at ingen længere skulle være en andens tjener. Dette tog man så bogstaveligt, at man fortsat kan mærke det på tempoet, tingene gøres i. Tag det med et smil! Det er den mest effektive vej til bedre service, og man opdager, at kineserne ikke er sene til at gengælde det. Takt og tone Sprogvanskeligheder synes at være et næsten uoverskueligt problem over alt i Kina. Med lidt stædighed og en stor portion tålmodighed, et smil og lidt tegnsprog kommer man langt. Det nytter ikke at blive ophidset, da man dermed i kinesernes øjne har "tabt" ansigt, og så vender de simpelthen ryggen til. Tandlæge I Beijing anbefaler vi New Joy Dental Clinic bag New World Centret. Kontakt eventuelt rejselederen. Telefon, fax og e-mail Man kan ringe direkte til Danmark ved at taste et fastlagt nummer (IDD) afhængig af hotellet. Derefter tastes 0045 efterfulgt af telefonnummeret. Man kan faxe eller 32

sende e-mail fra hotellernes businesscentre. Der er desuden mange Internet-caféer i Beijing og Shanghai. Spørg rejselederen for nærmere information. Toldregler Ved indrejse i Danmark fra et ikke EUland må personer over 17 år afgiftsfrit indføre: Spiritus over 22 % 1 liter (eller 2 liter hedvin under 22 %) Bordvin 4 liter Øl 16 liter Cigaretter 200 stk. eller Cerutter 100 stk. (3 g/stk.) eller Cigarer 50 stk. eller Røgtobak 250 g Der må maksimalt indføres for kr. 3.250 andre varer til privat forbrug. Andre varer kan fx være guld og smykker, elektronisk udstyr, tæpper, golfudstyr osv. Hvis andre varer har en værdi på mere end kr. 3.250, skal der betales told og afgifter af hele varens værdi. Det gælder også for varer, der består af flere dele, der tilsammen udgør et hele, fungerer sammen og normalt sælges sammen som fx en computer med printer. Man kan ikke undgå at betale told og afgifter ved at indføre varen af flere omgange eller ved at lade flere personer tage forskellige dele af varen med til Danmark. For nedenstående varer gælder særlige regler: • levende dyr og planter, herunder også udryddelsestruede vilde dyr og planter • varer fremstillet eller forarbejdet af udryddelsestruede dyr eller planter (fx krokodilleskindstasker og -punge, koraler, konkylier) • lægemidler til mennesker og dyr (man kan tage lægemidler med til eget brug


for en kortere periode) • narkotika og varer, der kan bruges til at producere narkotika • våben og sprængstoffer • fyrværkeri • varemærkeforfalskede og piratkopierede varer • indførsel af animalske fødevarer (kød, mælk, ost, æg m.v.). Læs mere om dette på Fødevarerstyrelsens hjemmeside. Nogle af varerne må ikke medtages af sundhedsmæssige, sikkerhedsmæssige, veterinære eller andre årsager. Andre varer kan medbringes ved at få en særlig tilladelse. Skat oplyser, om der findes særlige regler for varer, der ønskes medtaget, og om det er muligt at søge om en tilladelse. Giv Skat besked ved indrejse, hvis du er i tvivl, om varerne må indføres uden at betale told og afgifter. Skat skal også informeres, hvis særlige varer indføres, og Skat vil normalt bede om en række oplysninger om varerne. Transport Til fods er naturligvis det billigste. I Kina må biler dreje til højre for rødt lys. Taxi koster 2,00 yuan pr. km. Starttaksten i Beijing er 10,00 yuan om dagen og 11,00 efter kl. 22.00. For dette beløb kører man de første 3 km, hvorefter man betaler den givne takst pr. km. I Shanghai er starttaksten 12,00 yuan om dagen og 16,00 yuan efter kl. 23.00. For dette beløb kører man de første 3 km. Derefter koster det 2 yuan pr. km. Metro: I Beijing er metroen en ring, der kører under 2. ringvej. Desuden er der en ret linje igennem ringen, samt en ny strækning, der går ud fra ringen. Det koster 2 yuan at køre med metroen, uanset hvor langt man kører. I Shanghai findes forskellige metrolinjer.

Linje 2 går til de største seværdigheder i centrum. Det koster mellem 3 og 5 yuan afhængigt af, hvor langt man kører. Systemet er nemt at benytte og kan være en fordel i myldretiden. Underjordisk by Det er kun en lille del af den underjordiske by, der kan besøges. Byen ligger ca. 1 km syd-øst for Den Himmelske Freds Plads. Mange guidebøger fortæller, at der findes en nedgang til byen ved Den Himmelske Freds Plads. Det er ikke korrekt. Den underjordiske by er for tiden lukket pga. renovering. Valuta Folkets penge, renminbi (RMB). Møntfoden hedder yuan, og 1 yuan opdeles i 10 jiao eller 100 fen. Den største seddel er 100 yuan. Den mindste er 1 fen, der intet er værd (ca. 1 øre) og derfor er på vej ud af møntsystemet. Der findes kun få mønter, 1 jiao, 5 jiao og 1 yuan. Veksling Hvis I har fået vekslet for mange penge, kan I i lufthavnen veksle tilbage til enten amerikanske dollars eller euro. Der kan veksles både før og efter sikkerhedskontrollen.

33


Miniparlør Dansk

PinYin

Engelsk

Kinesisk

Et par venlige ord Godmorgen Godaften Farvel Hej Tak Mange tak Undskyld

Zao shang hao Wan shang hao Zai jian Ni hao Xie Xie Fei chang gan xie Dui bu qi

Good morning Good evening Goodbye Hello Thank you Thank you very much Excuse me / Sorry

早上好 晚上好 再见 你好 谢谢 非常感谢 对不起

Almindelig nytteord Ja Nej Lille Stor God Til venstre Til højre Lige ud Hvor meget koster det? Regningen Dyrt/Billigt Jeg forstår ikke Hvor er? Dansk Kinesisk Guide Stop! Tjener

Shi de Bu shi Xiao de Da de Hao Zuo You Zhi zou Duo shao qian ? Mai dan Gui de /Pian yi de Wo bu ming bai Zai na-er? Dan mai de Zhong guo de Dao you Ting Fu wu yuan

Yes No Small Big Good Left Right Straight How much ? Bill Expensive/Cheap I do not understand Where is? Danish Chinese Guide Stop Waiter

是的 不是 小的 大的 好 左 右 只走 多少钱? 买单 贵的/便宜的 我不明白 在那儿? 丹麦的 中国的 导游 停 服务员

Ugedagene Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag I dag I går I morgen

Xing qi yi Xing qi er Xing qi san Xing qi si Xing qi wu Xing qi liu Xing qi tian Jin tian Zuo tian Ming tian

Monday Tuesday Wednesday Thursday Friday Saturday Sunday Today Yesterday Tomorrow

星期一 星期二 星期三 星期四 星期五 星期六 星期天 今天 昨天 明天

34


Dansk

PinYin

Engelsk

Kinesisk

Indkøb/mad/drikke Guld Sølv Avis Lighter Brød Mælk Cigaretter Ost Peber Fisk Rugbrød Frimærke Salt Skinke Is Isterning Sukker Kylling Vin Kød Æg

Jin de Yin de Bao zhi Da huo ji Mian bao Niu nai Yan Nai lao Hu jiao Yu Hei mian bao Yin zhang Yan Huo tui Bing qi lin Bing kuai-er Tang Ji rou Hong jiu Rou Ji dan

Gold Silver Newspaper Lighter Bread Milk Cigarettes Cheese Pepper Fish Dark bread Stamp Salt Ham Ice-cream Ice cube Sugger Chiken Wine Meat Egg

金的 银的 报纸 打火机 面包 牛奶 烟 奶酪 胡椒 鱼 黑面包 印章 盐 火腿 冰淇淋 冰块儿 糖 鸡肉 红酒 肉 鸡蛋

Tallene 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 100 1000

Yi Er San Si Wu Liu Qi Ba Jiu Shi Yi bai Yi qian

One Two Three Four Five Six Seven Eight Nine Ten Hundred Thousand

1/一 2/二 3/三 4/四 5/五 6/六 7/七 8/八 9/九 10/十 100/百 1000/千

35


Hovedkontor: Dalgas Plads 16 · 7400 Herning København: Farvergade 4 · 1463 København K (Tæt på Rådhuspladsen)

Tlf. 70 10 10 77 www.bravotours.dk 36


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.