holstebro
Velkommen til Mulighedernes hus Musikteatret Holstebro er det vestlige Danmarks kulturelle midtpunkt med en smuk beliggenhed lige ved Storåen og tæt på byens strøg. Mere end 100.000 gæster besøger årligt huset til teaterforestillinger, musicals og koncerter. Dertil kommer, at Danmarks største LED-skærm er placeret på Musikteatrets facade ud mod Teaterpladsen. Det gør pladsen til et vigtigt samlingspunkt ved store TV-begivenheder. Skærmen benyttes også til at byde gæster velkommen til arrangementer, der afholdes i Musikteatret. Musikteatret Holstebro omfatter mange muligheder De mange sale og lokaler med professionelt lys-, lyd- og AV-udstyr, kombineret med et knivskarpt personale til teknik, iscenesættelse, eventmaking og catering fremkalder de ideelle rammer for alle, der vil skabe en begivenhed ud over det sædvanlige – og som vil blive husket. Kongresser, konferencer, møder, workshops, kurser, events, messer, fester – kan du drømme det, kan vi gøre det til virkelighed; Musikteatret Holstebro byder alle arrangementer – med 10 - 1.200 deltagere – hjertelig velkommen til mulighedernes hus.
Indhold Begivenheden i centrum...............................04 Kongresser, konferencer og foredrag............06 Møder og workshops....................................08 Events, messer og koncerter..........................10 Fester og begivenheder.................................12 Byen og åen..................................................14 Boxén...........................................................16 Hall of Fame.................................................17 Teatersalen....................................................18
Prismesalen...................................................19 Færch Terminalen..........................................20 Foyer- og caféområdet..................................21 Teater Lounge...............................................22 Mødelokaler.................................................23 Club Lounge.................................................24 Knudsens......................................................25 Få del i kulturlivet i Vestjylland.......................26
Begivenheden i centrum Et arrangement i Musikteatret Holstebro sætter på flere måder begivenheden i centrum... Det arkitektonisk spændende bygningskompleks i centrum af Holstebro danner de perfekte rammer om begivenheden. Den smukke Teaterplads og det attraktive åmiljø med den skulpturelle bro på teatrets nordside binder bygningen sammen med byens attraktive gågadenet og handelsmiljø. Musikteatret Holstebro udfordrer sanserne, såvel ude som inde. Interiørt med mange forskelligartede rum, alle smagfuldt indrettet og optimeret til deres respektive formål. Niveauforskydninger, et lækkert materialevalg, god kunst, lysindfald og finurlige detaljer styrker totaloplevelsen.
Eksteriørt er teatret rammet ind af ét af Nordeuropas største kunstværker i støbt bronze: “En tobaksarbejders drøm”, som består af 36 skulpturer på og omkring bygningen. Kunstværket er inspireret af myter og fortællinger fra hele verden. På det personlige plan sætter vi også begivenheden i centrum. Med vores erfaring og kompetencer tager vi fra din første henvendelse dit arrangement i hånden, og iscenesætter dine ønsker. Uanset om der er tale om en mindre workshop, en event med et stort sceneshow eller et stormøde med 1.200 spisende gæster, er vi aktivt deltagende med professionelle inputs, effektiv afvikling og god service – hele vejen igennem.
Kongresser, Konferencer og Foredrag Med plads til store armbevægelser og højt til loftet indbyder Musikteatret Holstebro ligefrem til kongresser, konferencer og ikke mindst foredrag. De mange sale og lokaler, som bindes sammen af en spændende og velfungerede logistik med lyse passager, åbner for et hav af muligheder. Afhængig af arrangementets størrelse kan et eller flere af salene og mødelokalerne bringes i spil. Eksempelvis med Teatersalen, Boxén, Færch Terminalen eller Prismesalen som plenumområde og nogle af vores mødelokaler til gruppeaktiviteter; altsammen i samspil med cateringen i vores
centralt placerede cafe- og restaurantomåde. Kombinationsmulighederne er utallige og kan konfigureres 100% til dit arrangement og dine ambitioner. Uanset om deltagerantallet er 10 eller 1.200. Musikteatret Holstebro kan bookes til kongresser og konferencer som ”rå lokaler”, men du kan også trygt overlade hele entreprisen til os. Med catering, avancerede AV-faciliteter, servicemedarbejdere, underholdning og overnatning – Vi står altid parat med en invitation til at se vores faciliteter, til et briefingmøde og et attraktivt tilbud.
Møder og workshops Motiverne for at lægge et møde ”ud af huset” kan være mange – Din virksomhed kan måske ikke huse et møde med mere end 100 deltagere? Det er også muligt, at du vil have mødet ud af de vante rammer hjemme i virksomheden for at øge fokus på emnet? Måske vil du skærpe kvaliteten af dit møde med lækre omgivelser og god mad? Måske har du særlige krav til AV-udstyr, som kun kan løses med et superprofessionelt setup? Uanset dit motiv har vi lokalerne, erfaringen og de kompetencer, der skal til, for at skabe de perfekte rammer om generalforsamlingen, dit næste årsmøde, landsmøde eller blot til et dagsmøde.
Musikteatret Holstebro er også ideelt til kreative workshops. Vi tilbyder intet mindre end et 360 graders inspirationsmiljø. Flere af vores lokaler er i åben forbindelse med hinanden, og byder på et bynært synsfelt med et levende åmiljø. Endvidere findes byens strøg og megen gadekunst i verdensklasse lige uden for døren, hvis workshop-deltagerne trænger til lidt frisk luft. – Møde eller workshop, lad os mødes og se på mulighederne for at skabe en succes sammen...
Events, messer og koncerter Events kan have mange former; produktintroduktioner, promotion og kick off-arrangementer er én form. Kunstferniseringer og prisoverrækkelser en anden. Modeshows og festivaler en tredje. Og du har måske en hel fjerde. Én ting er dog sikkert; Musikteatret Holstebro er det perfekte sted til din næste event. Specielt Boxén, der er en stor rummelig sal samt Hall of Fame, som ligger med direkte adgang til Boxén, har begge højt til loftet, og kan derfor tage 100% form efter din events formål. Der er mulighed for opstilling af scene og for at lave fantastiske lyssætninger, som passer til dit arrangement og meget, meget mere! Musikteatret Holstebro er ideelt til mindre messer med et B2B-sigte, til niche-produkter/-markeder
eller outlet-aktiviteter. Vores sale med store gulvarealer kombineret med et indbydende foyerområde og særskilte cateringfaciliteter passer som fod-i-hose til dette formål. På koncertområdet har vi flere strenge at spille på. Udendørs kan Teaterpladsen og åmiljøet gøres til spændende spillesteder. Indendørs kan der etableres 5 scener. Fra intimkoncerter i Færch Terminalen, Prismesalen og Hall of Fame til større klassiske- eller pop-arrangementer i Boxén og Teatersalen, med henholdsvis 1.500 stående og 1.200 siddende tilhørere. Knudsens er et kapitel helt for sig. Den smukke historiske bygning med scene og plads til 240 publikummer giver en helt særlig stemning. – Bare kom med din ide, så iscenesætter vi den, fra ende til anden!
Fester og begivenheder Skal du giftes, afholde konfirmation, fejre en rund fødselsdag, eller ønsker du at holde en reception, og vil du for alt i verden gerne gøre begivenheden til noget helt særligt, så vil vi gerne benytte lejligheden til at invitere dig til en rundvisning. Her vil vi give dig eksempler på, hvilke muligheder Musikteatret Holstebro byder på – vi er behjælpelige med alt fra menukort til en personlig velkomst på vores storskærm samt infoskærme, når dine gæster ankommer til Musikteatret. Det samme gælder selvfølgelig, hvis du står med opgaven at gøre firmaets næste julefrokost eller fest til en begivenhed, som medarbejderne sent vil glemme. VI har lokaler til ethvert formål, og arrangementet kan formes helt efter dine ønsker. Med udsigt
over åen og byen fra Færch Terminalen. Med et spændende tema i Boxén. Unikt iscenesat på den store scene i Teatersalen. Eller romantisk sat op i den smukke sal på Knudsens? Har du begivenheden – og et klart ambitionsniveau – medvirker vi gerne med ideer, tematik og menuforslag. På den måde tilbyder vi at sammensætte hele arrangementet med lokaledekoration, catering, servering, underholdning og musik. Helt uden besvær, kun til glæde for dig og dine gæster!
Byen og åen For enden af Strøget, ved Storåen – lige i krydsfeltet mellem to af Holstebros livsnerver – finder du Vestjyllands kulturelle centrum; Musikteatret Holstebro. I dagtimerne er teatrets stramme arkitektoniske linjer et markant visuelt indslag i et spændende byrum. Om aftenen er hele bygningskomplekset og det omkringliggende åmiljø smagfuldt tegnet op af smalle LED-lystråde. Inden for få hundrede meter er der rige muligheder for adspredelse og kulturel inspiration. På strøget, ved det gamle rådhus, kan du opleve Giacomettis ”Kvinde på Kærre”, som anslåes at have en værdi på op imod en halv milliard kroner. Og dette er blot ét indslag blandt mere end 50 skulpturer
og installationer i kulturbyens centrum. Byens museum og Holstebro Kunstmuseum findes kun fem minutters gang fra teatret. Ligeledes i gåafstand findes biografkompleks, beværtninger, cafeer, restauranter og hoteller. Nærmest Hotel Royal, som faktisk er bygget sammen med teatret på Den Røde Plads, og er udlagt henover Storåen til Brotorvet. I samarbejde med Hotel Royal og byens øvrige hoteller arrangerer vi gerne overnatninger i forbindelse med dine dagsarrangementer eller fester; evt. kombineret med billetter til et af vore mange tilbud i teatrets sæsonprogram.
Boxén Boxén er Musikteatrets største sal. 1.000m2 fladgulv med en loftshøjde på 18 meter, giver den kreative arrangør uanede muligheder! Selv den 120 m2 store scene, som er standardopstillet, er efter ønske mobil. De sorte vægge, den store loftshøjde og alverdens moderne teaterteknik gør rummet ideelt til alle typer events og arrangementer – store som små! Salen kan bruges til både stående og siddende arrangementer, og anvendes ofte til koncerter, konferencer samt større firmaevents. Eksteriørt – på Boxéns sydvendte facade ud mod Teaterpladsen – findes Danmarks største LEDskærm på 90 m2. En skærm der åbner mulighed for individuelle præsentationer og velkomst i forbindelse med et arrangement, der afholdes i Musikteatret. Anvendelse Kongresser Konferencer Messer Møder Koncerter Fester
Fakta Kapacitet 800 siddende ved borde 1500 stående Areal 1.000 m2 Scene 120 m2 AV-udstyr Ja
Hall OF FAME Skal dine kunder, gæster eller personale have en anderledes, kreativ eller eksklusiv oplevelse, er Hall of Fame salen et rigtig godt valg. Her entrer du gennem et rødt, oplyst rør til et storslået, men også hyggeligt, lokale med uanede muligheder for spændende lyssætning – selv i gulvet, hvor et 6 x 4,5 meter stort felt åbner mulighed for effektfuld underbelysning. Rummet og det topprofessionelle lysgear kan sættes op til at give dit arrangement lige præcis det særpræg, og den stemning, som du ønsker. Rummet kan anvendes i hele spektret fra stående koncerter til siddende festgæster. Anvendelse Messer Foredrag Møder Reception Modeshows Intimkoncerter Stand up Fester
Fakta Kapacitet 330 siddende 400 stående Areal 375 m2 AV-udstyr Ja
teatersalen Teatersalen har 1.136 faste stole fordelt på det opadskrånende gulv, 1. balkon og 2. balkon samt 8 side-balkoner. Alle pladser har direkte kig til scenen, og salens unikke akustik og lydanlæg giver maksimal lydoplevelse i hele rummet. Er salens orkestergrav ikke i spil, kan den overdækkes. Det giver plads til yderligere tre stolerækker med 66 pladser. Superlogistik, indretning samt materiale- og farvevalg fremkalder på samme tid den gode gammeldags teaterstemning og en oplevelse af et topmoderne kulturhus. Salen kan også vendes 180°, så den 395 m2 store scene bruges som “festlokale” med bordopstilling og scenografi i fri fantasi. Dermed bliver salen og de røde stole en anderledes, flot festkulisse. Anvendelse Kongresser Konferencer Møder Foredrag Fester Koncerter Modeshows Bryllup
Fakta Siddepladser 1202 Scene 395 m2 Op til 350 siddende Orkestergrav Ja AV-udstyr Ja
prismesalen Prismesalen er i direkte forbindelse med teatret og Hotel Royal. Det smukke lokale har et stort vinduesparti, som både giver et skønt lysindfald og et dejligt view ud over Storåen. Fra Prismesalen er der også udgang til en balkon, hvor gæsterne kan nyde udsigten og trække frisk luft. Salen har to afsnit. Det ene, som ligger direkte op til teatrets køkken, med sænket loft. Det andet, der betragtes som “performance-område”, med højt til loftet. Her kan der opstilles en mindre scene eller arrangeres dansegulv. – Det fantastiske lokale fremkalder en helt særlig stemning, der lægger op til fester, store begivenheder eller mindre koncerter og forestillinger tæt på kunstnerne. Anvendelse
Fakta
Reception Møder Fester Foredrag Vinsmagning Bryllup Konfirmation
Kapacitet 300 siddende 400 stående Areal 325 m2 AV-udstyr Ja
færch terminalen Arkitektens ide med dette bygningselement var at give både beskueren og brugeren en svævende fornemmelse. Færch Terminalen svæver ud over Storåen, og det giver dig som gæst en herlig fornemmelse af på én gang at sidde indendørs, ude i naturen og midt i byen! Rummet har sin egen bar og er ideel til både stående og siddende arrangementer som små koncerter, store fester og receptioner. Færch Terminalen, der er i åben forbindelse med teatrets foyer, fremkalder en lys og let stemning, der let smitter af på humøret. Rummet fungerer også perfekt som buffet-, samlings- og networking platform ved helt store arrangementer.
Anvendelse Møder Reception Foredrag Fester Intim koncerter Bryllup Konfirmation Fernisering
Fakta Kapacitet 300 siddende 500 stående Areal 340 m2 AV-udstyr Ja
foyer- og caféområdet Foyer- og caféområdet er et transparent og åbent område indrettet af Per Arnoldi og præget af hans kunstværker. Flotte trapper, gangbroer og niveauforskydninger understreger det visuelle indtryk. På den ene side vender området ud mod Teaterpladsen, på den anden side har det direkte udsyn til byens liv og Storåens løb. – Ideelt til iscenesættelse af et levende og spændende arrangement. Efter mørkets frembrud er denne del af Musikteatret Holstebro en helt særlig oplevelse med udsigten til den dynamiske belysning af bygninger, bro og stisystem langs åen. Området er særdeles velegnet til receptioner, forretningsmiddage og networking-aktiviteter. Anvendelse
Fakta
Kongresser Konferencer Møder Receptioner Vinsmagning
Kapacitet Foyer 600 personer Café Ca. 100 personer AV-udstyr Ja
teater lounge Teater Loungen danner den perfekte ramme om dit firmas næste event; Kick Off, produktintro, reception, foredrag, kursus eller et møde, hvor du vil kræse lidt ekstra om deltagerne. Personlige begivenheder som konfirmationer, mærkedage o.lign. kan med fordel også arrangeres i den store, flotte lounge, som har et dejligt lysindfald og udsigt fra 1. sal over Teaterpladsen. Rummet er smukt møbleret med danske designklassikere i afstemte farver, og er som sådan opdelt med en storbordsopsætning og et hyggeligt sofaarrangement, men kan selvfølgelig tilrettes det formål og de ønsker, som du måtte have? Anvendelse Møder Kurser Foredrag Reception
Sal Kapacitet 24 siddende 70 stående Areal 105 m2 AV-udstyr Ja
mødelokaler Hvis et forretningsmøde skal holdes på neutral grund, har Musikteatret Holstebro de helt rette faciliteter. Med moderne AV-udstyr. I et spændende miljø. Smukt møbleret. Og med mulighed for fuld catering. Alt inklusive. Vi råder over 4 mindre mødelokaler og 2 større; Teater Loungen, der er placeret tæt ved indgangen i foyeren, kan rumme 24 deltagere. I de 4 mindre mødelokaler og i Club Loungen, der er placeret i det gamle scenetårn på 2. og 3. sal, åbnes der mulighed for henholdsvis 8, 10, 12 eller 60 mødedeltagere. Der er elevatoradgang til disse lokaler, som har udsigt over byen og åen. Alle lokaler kan bookes enkeltvis eller samlet indgå i et større arrangement. Anvendelse Møder Kurser Workshops Grupperum
Fakta Kapacitet Mødelokale 2.1 18 personer Mødelokale 3.1 12 personer Mødelokale 3.2 8 personer Mødelokale 3.3 8 personer Club Lounge 60 personer Teater Lounge 24 personer AV-udstyr Ja
club lounge Club Loungen finder du på 2. sal i det gamle scenetårn. Elevatoren løfter mødedeltagerne direkte fra foyeren til 2. sal, hvor der er garderobe og toiletfaciliteter til loungen. Det store lyse lokale med udsigt over åen og byens tage danner de perfekte rammer om et større forretningsmøde eller basen for en workshop, hvor de omkringliggende mødelokaler kan benyttes som grupperum.
Anvendelse Møder Kurser Workshops Grupperum
Fakta Kapacitet 60 siddende Størrelse 98 m2 AV-udstyr Ja
KNUDSENS Knudsens er bogstaveligt talt et kapitel for sig. Den smukke, gamle teatersal finder du i et spændende baggårdsmiljø til byens strøg; Nørregade, ca. 500 meter fra Musikteatret Holstebro. Salen er mere end 100 år gammel og oprindeligt opført som balsal til det daværende Knudsens Hotel.
Galleri
Scene
Salen, der hører under Musikteatret, er nænsomt restaureret i 2006. Resultatet er ikke blot en fryd for øjet. En helt enestående akustik gør salen til et fantastisk musiksted. Flere kunstnere har benyttet salen til liveoptagelser. Salens varme og charme fungerer i et perfekt samspil med den moderne foyer og salens ydre miljø – Denne sal kan bruges til alt, hvad du mener, kræver særlig opmærksomhed, og som skal huskes for altid! Anvendelse Foredrag Møder Fester Bryllup Modeshows Mindre messer Kongresser Konferencer Koncerter
Fakta Stolopstilling Op til 240 siddende Spisende gæster Op til 120 personer Areal 450 m2 Scene 60 m2 AV-udstyr Ja
få del i kulturlivet i vestjylland Musikteatret Holstebro har siden 1966 været hele Vestjyllands kulturelle midtpunkt. Utallige kunstnere har stået på scenen, og teatret har gennem alle årene været et af kunstnernes foretrukne steder. Musikteatret gennemgik i 2006 en omfattende renovering, og blev vendt mod byen og åen, og fremstår i dag som et af Danmarks flotteste kulturhuse. I Musikteatret dyrker vi arrangementer af enhver art – lige fra Ørkenens Sønner til Kim Larsen koncert, MGP og Bolshoi Balletten. Vi tilstræber at tilbyde Holstebros og de øvrige vestjyske borgere et bredt program med kulturaktiviteter af høj kvalitet.
FORdele Som sponsor i Musikteatret Holstebro opnår du mange fordele: Du får medejerskab af Vestjyllands kulturliv, får profileret din virksomhed på en ny måde, får masser af oplevelser og et væld af tilbud til medarbejdere, kunder og andre forretningsforbindelser. Vi har sponsorater i alle prisklasser, som er differentieret ud fra sponsoratets størrelse, og iøvrigt kan sammensættes individuelt efter ønsker og behov. Ethvert sponsorat har dog en grundsubstans indeholdende:
-
Billetter til forestillinger. Præsentation i foyer. Logo i Sæsonprogram. Fri garderobe. Pausedrinks. Deltagelse i kulturevents .
- Rabat til medarbejdere på udvalgte forestillinger. - Rabat på leje af Musikteatret og dets udstyr. - Adgang til teatrets ekspertise. - Deltagelse i årligt sponsormøde.
Den Røde Plads 16 7500 Holstebro Administration 9611 7878 Billetkontor 9611 7979
musikteatret.dk