Generationer med mere end bare mursten
Udgivet af Jens Jensen Murer og Entreprenør A/S i anledningen af firmaets 125 års jubilæum Tekst © Esben Graugaard Grafisk layout proff-art.dk Forsidefoto proff-art.dk; privat eje Redaktør Ann Bodilsen Tryk Rounborgs Grafiske Hus ISBN 978-87-995271-0-6 Elektronisk version
Indhold
7
Forord af Jan Bodilsen og Jørn Vejgaard
8
Signaturbyggerier Kort over markante bygninger opført af Jens Jensen gennem de seneste 125 år
12
Murer Niels Christian Jensen i Tvis Medstifter af Murer- og Tømrermesterforeningen Niels Christian Jensen som murermester i Holstebro
20
Konstruktør Jens Jensen
26
Kirketerp
32
Bodilsen og Vejgaard – og Bodilsen
40
Kilder
4
5
Et skrift i anledning af Jens Jensens 125 års jubilæum Udarbejdet af Esben Graugaard © 2012
6
24
Holstebro Museum Opført 1988
forord
7
”Om 100 år er alt glemt”, sådan siger en gammel talemåde. Som det fremgår af dette jubilæumsskrift, som er skrevet i anledningen af Jens Jensens 125 års jubilæum, er det heldigvis ikke sandt. Med dette skrift er det lykkedes Esben Graugaard på glimrende vis at fortælle murerfirmaet Jens Jensens historie. Han har fundet frem til dokumenter, vi ikke anede eksisterede, og dokumenteret flotte byggerier, som, vi ikke vidste, var udført af firmaet i dets tidligste historie. Som arvtagere til en sådan historie, føler vi et stort ansvar for firmaets fortsatte drift og omdømme, samtidig med, at en stor stab af gode og stabile medarbejdere kan bevare deres arbejdsplads. Ved den efterfølgende historiske gennemgang kan man se, at de håndværksmæssige traditioner har været holdt højt, og vi håber at kunne viderebringe dette til dem, der kommer efter os. Vi glæder os til at bringe Jens Jensen Murer- og Entreprenør A/S sikkert videre til de kommende generationer.
Jan Bodilsen
Jørn Vejgaard
FrA struer
27
FrA Skive 15
1
21 20
32
7
11
22
18 23 4
FrA LEMVIG 15 26 6 2
28 23
30 3 13
FrA VIBORG
Storå
31
34
FrA RINGKØBING
33 5 24 19 29
25 17
FrA Skjern
16
FrA Herning
8
9
Tvis
10
Ørnhøj
12
Vemb
14
Odense
Signaturbyggerier 1887 1 1889 2 ca. 1900 3 ca. 1900 4 1905 5 1906 6 1911 7 1914 8 1914 9 1915 10 efter 1895 11 1928 12 13 1933 1946 14 1947 15 1948 16 17 1952- 1971 18 1974 19 20 1974 1974- 21 22 1978 1970’erne 23 1988- 24 25 1985 1986 26 1992 27 28 1992 1994 29 1994 30 2006 31 2007 32 2011 33 34 2011
Tvis Kirke Spare- og Laanekassen for Holstebro og Omegn, Østergade Fjeldsteds ejendom på Store Torv Fonas nuværende bygning, opr. bogtrykker Niels Peter Thomsen Søren Færchs villa på Sønderland Udvidelsen af valgmenighedskirken med de to tårne i Skolegade Offentligt slagtehus ved stationen Gedbo Skole Hingebjerg Skole Ørnhøj Kirke Amtssygehusets udvidelser FDBs lagerbygning i Vemb Fjeldstedhus Sydfynske Baners forlængelse ind til Odense Hovedbanegård Landbrugsskolen Lægården Jernbanebroen ved Herningvej-Ringvejen Dragonkasernen Amtssygehuset, Holstebro, den høje bygning Kontoret Niels Ebbesensvej Skjoldgården/Danagården Færch Plast – og efterfølgende tilbygninger Nørreportcentret Renoveringer af Wejlstrup, Dupont, Den Danske Bank, Handelsbanken Holstebro Museum og efterfølgende tilbygninger Mølleparken Holstebro Rådhus CC og Co’s hovedsæde Færchbygningen Tilbygning og renovering af Dragonkasernen Holstebro Musikskole, slagtøjshuset Musikteatret Holstebro Krøyer Pedersens domicil Færchfløjen, Holstebro Kunstmuseum Tommelise
9
10
Den officielle tilkendegivelse af at murermester Niels Christian Jensen fra Tvis den 14. september 1897 havde etableret sin virksomhed i Holstebro købstad. Et beskedent dokument med stor betydning.
Den 14. september 1897 stod to mænd udenfor borgmester og byfoged Albert Hänschells kontor i det gamle rådhus i Holstebro. Begge satsede på en fremtid i købstaden, og derfor begærede de borgerskab.
Hans Christensen fra Ribe ønskede borgerskab som detailhandler med ret til at handle med brændevin. Niels Christian Jensen fra Tvis ønskede borgerskab som murer. Da de begge levede op til lovens krav om alder og uberygtet levned, fik de deres ønsker opfyldt. Noget kunne dog tyde på, at en sådan ansøgning til en vis grad var en formssag, for allerede samme dag havde Hans Christensen indrykket en stor annonce på forsiden af Holstebro Avis, hvori han meddelte, at han åbnede en mode- og manufakturhandel ved siden af Poul Andersens købmandshandel på Sønderland. Mureren fra Tvis var mere ydmyg - ingen spildte kroner på annoncer fra den kant. Ikke desto mindre lagde han den dag grunden til det, der i Holstebro er kendt som murer- og entreprenørfirmaet Jens Jensen A/S. Denne historie begynder således slet ikke med ”en” Jens Jensen, og tilmed var erhvervelsen af borgerskabet i Holstebro blot en fortsættelse af noget, der var begyndt et årti tidligere i Tvis sogn syd for Holstebro. Derfor 125 års jubilæet i 2012. I Holstebro-perspektiv hører Jens Jensen til en eksklusiv skare af stadig færre håndværksvirksomheder og forretninger med rødder i 1800-tallet:
garverne og læderhandlerne Helm (1814), fabrikanterne Færch (1869), der blev et begreb inden for dansk tobaksindustri, og nu med plastproduktionen er blevet international, blikkenslagerne Mogensen (1879) og jernstøberne Birn (1896). Ældst som håndværkerfamilie i Holstebro vil glarmestrene Rømer dog altid være, da de nedstammer fra Morten Handskemager, som var født i Holstebro ca. 1687. Jens Jensen adskiller sig fra de nævnte ved at være grundlagt af en bondesøn fra et af omegnssognene. Summen af de bygninger Jens Jensen gennem 125 har opført i Holstebro og omegn gør det rimeligt at sige, at firmaet har bygget det halve af byen. Der er ikke bevaret noget virksomhedsarkiv, så en liste over Jens Jensens byggerier lader sig ikke opstille, men siden murermester Niels Christian Jensen som det første større arbejde i 1889 fik opgaven med at opføre et nyt domicil til Spare- og Laanekassen for Holstebro og Omegn i Østergade, har Jens Jensen i generationer sat sit præg på byens rum.
11
12
Murer Niels Christian Jensen i Tvis Firmaets grundlægger Niels Christian Jensen blev født den 2. juni 1858 i Østergård i Tvislund som søn af gårdejer Jens Jensen og hans kone Ane Knudsen.
Fysisk var Niels Christian efter sigende en lille mand, hvis foretagsomhed dog til fulde opvejede den ringe størrelse. En ældre bror overtog i 1879 deres fødegård, hvorfor Niels Christian måtte se sig om efter en anden levevej. Og da han var født til at være bonde, etablerede han sig i en lille ejendom på Tvislund Mark, som han selv opbyggede til en ny gård. Det har været et af den slags husmandssteder, man ikke kunne leve af, men hvor man nødvendigvis måtte supplere med indtægter fra håndværk eller anden foretagsomhed. Niels Christian Jensen blev murer. Hvorfor ved vi ikke, men det har været den mulighed, der forekom ham bedst at udnytte. Om han var selvlært eller havde svendebrev, ved vi heller ikke, men da man i Tvis sogn i 1887 skulle have bygget en ny kirke tegnet af den kendte arkitekt Løffler fra København i røde teglsten til afløsning af den gamle klosterkirke nede ved Tvis Å, valgte man at overlade murerarbejdet til den kun 29 år gamle Niels Christian Jensen. Man har vidst, han kunne sin metier, for ellers havde det fattige hedesogn næppe overladt en så betydelig opgave som kirkebyggeriet til 15.000 kroner til Niels Christian Jensen. Murerentreprisen udgjorde 10.000 kroner af den samlede byggesum. Resultatet har da også vist sig langtidsholdbart. Den unge murers karriere var således sat i gang med manér. Det hører med til historien, at Niels Christian Jensens sønnesøn, Jens Chr. Kirketerp Jensen i 1987 i anledning af 100-års jubilæet skænkede entrepri-
sesummen på murerarbejdet på de 10.000 kroner tilbage til menighedsrådet i Tvis. Da Niels Christian Jensen året efter, den 20. november 1888, i Tvis Kirke viedes til den kun 20-årige Andrea Justine Knudsen fra gården Vester Høvids, boede han stadig som husmand på Tvislund Mark. Den 22. september 1889 fødte Andrea deres første barn, som fik navnet Jens Jensen efter sin farfar. Det er denne Jens Jensen, som senere giver navn til murerfirmaet i Holstebro. Ved hans dåb nævnes Niels Christian Jensen for første gang som murer - ”husmand og murer” står der i kirkebogen. Den unge familie flyttede året efter til husmandsstedet Villemose, der var udstykket fra Sønder Halgård. Opholdet her blev kort, for samme år flyttede de videre til Vester Høvids, som Niels Christian Jensen overtog efter sin svigerfar. Mureren var blevet gårdmand. Gården havde som andre gårde langs vejen fra Morre til Høvids pligt til at holde vejen ved lige. Det er ikke blevet gjort tilstrækkeligt, for en række Tvisboere klagede i efteråret 1890 til sognerådet over, at vejen var misligholdt. Niels Christian Jensen påtog sig herefter at vedligeholde vejstykket fra Vester Høvids til Uhrlundvej. Lidt tillempet kan dette betegnes som Jens Jensens første entreprenørarbejde, selv om firmaets navngiver endnu kun var en purk på to år.
Mere ved vi ikke om Niels Christian Jensens virke i Tvis sogn. Men han må have haft en klar fornemmelse af, at mulighederne som selvstændig murermester ikke lå i fødesognet, men i den nærliggende købstad. Derfor søgte han om borgerskab som murer i Holstebro den 14. september 1897.
stebro sig i 1880’erne i nærmest permanent vækkelsestilstand, især efter det berømte Holstebro-møde i sommeren 1885. Der var simpelthen i den grad gang i byen på alle planer, og der blev stiftet foreninger til varetagelse af alt mellem himmel og jord lige fra det gudelige til mammon. Også byens håndværkere og arbejdere organiserede sig.
Medstifter af Murer- og Tømrermesterforeningen i Holstebro
I 1890 stiftede Holstebros murersvende en lokalafdeling af Dansk Murerforbund, men arbejdsgiverne havde endnu ikke fundet fælles fodslag. At det skete året efter Niels Christian Jensen havde etableret sig som murermester i byen var næppe ganske tilfældigt, for han var blandt initiativtagerne til dannelsen af en mesterforening. Det skete i de sidste dage i året 1898. En kreds af murer- og tømrermestre mødtes den 30. december på Hotel Royal, der lå på Store Torvs nordside i den bygning, som senere ejedes af Holstebro Bank. Nu har Jyske Bank domicil her. Ud over den unge Niels Christian Jensen var kendte håndværksmestre som J. Ulsøe, L. Büttner og Fr. Fugl mødt op. Murermester Morten Nielsen fra Kolding og arkitekt Peters fra Esbjerg holdt indlæg om Centralforeningen for Murer- og Tømrermestre i Danmark og om dannelsen af en lokalforening.
Det Holstebro, Niels Christian Jensen flyttede til i 1897, kunne slet ikke leve op til vaneforestillingerne om en stillestående middelalderkøbstad på den jyske hede. Siden 1840’erne var befolkningstallet fordoblet, foretagsomheden sprudlede i form af nyetablerede banker, aviser og ikke mindst industrivirksomheder. Og på det folkelige plan befandt Hol-
Her ses firmaets grundlægger, murermester Niels Christian Jensen, med sønnen konstruktør Jens Jensen stående til højre. Fremtiden i skikkelse af sønnesønnen Jens Christian Kirketerp Jensen er sat godt til rette mellem far og farfar. Billedet er fra sidst i 1920’erne.
De forsamlede enedes om at indmelde sig, ”– da man haaber dermed at kunne fremme Standens Interesse til at virke for godt fælleds Samarbeide, og en smuk og hæderlig Konkurrence”. Man stilede højt. Enhver mester, som var medlem, ville fremover have sine arbejdere forsikrede i Arbejdsgivernes Ulykkesforsikring. Så vidt så godt. Men først på et nyt møde den følgende aften, selve nytårsaften, ligeledes på Hotel Royal, dannedes Murer- og Tømrermesterforeningen i Holstebro officielt. Der var altså udtrykkeligt tale om en forening for arbejdsgiverne indenfor
13
14
begge de to store byggehåndværk. Bestyrelsen skulle bestå af tre murermestre og to tømrermestre. Niels Christian Jensen blev valgt sammen med Martin Laursen og Laurids Petersen for murermestrene, L. Büttner og P. Frandsen kom i bestyrelsen på vegne af tømrermestrene. Sidstnævnte blev valgt som foreningens første formand. Det nye skud i Holstebros organisationsverden kom i vælten det følgende forår på grund af storlockout’en. Den 1. februar 1899 var overenskomsten opsagt, men Niels Christian Jensen mødte som den eneste af Holstebros murermestre op til et orienteringsmøde om sagen indkaldt af fagforeningen. I løbet af foråret spidsede situationen til, og murersvend J. C. Christensen kunne som formand for Holstebros murere i maj 1899 konkludere: ”Vor Forman oplæste fra vor Hovedbestyrelse Beretning om Strispongterne hvorpaa Arbeidsgiverforeningen erklærer Lokouet og Kaster over 30.000 Arbeidere paa Døren som vi alle ser paa med stor Harme som den største Uretfærdighed der nogensinde endnu er øvet mod Arbeiderne, fordi at Snedkermæstrene i 7 Byer her i Jylland ikke kunde enes med Deres Svende om en Priskurant”. (Stavemåden er den originale!). Ikke desto mindre endte konflikten med det store forlig, der blev en slags grundlov for det danske arbejdsmarked op til vor tid. Holstebros murermestre indgik i disse turbulente år en aftale med købmændene Jeppe Schou og Poul Andersen, som var Holstebro største leverandører af byggematerialer, om ikke at levere til uorganiserede mestre. I 1899 vedtog man også, at medlemmerne absolut ikke måtte arbejde sammen med uorganiserede mestre. Dette førte i 1900 til konflikt, fordi der ved opførelsen af kartoffelmelsfabrikken på Herningvej arbejdede såvel uorganiserede som organiserede murere fra to forskellige firmaer.
Om nogen måtte Niels Christian Jensen da have gjort sig fortjent til at blive æresmedlem af Holstebro Murermesterforening, som han havde været med til at stifte i 1898.
På generalforsamlingen den 31. oktober 1900 blev Niels Christian Jensen ikke genvalgt til bestyrelsen. Men han havde været med til at sætte noget i værk, og ikke mindst var hans engagement i sit fag og byen Holstebro noget hans efterfølgere i firmaet Jens Jensen lige siden har fulgt op. I 1901 var der 17 murermestre i Holstebro – i 1870 havde der blot været seks. Det var vækstår, men også splittelsesår, for de følgende ni år er foreningens forhandlingsprotokol blank. Der skete intet. Endelig i 1911 splittedes foreningen op i to, en murermesterforening og en tømrermesterforening. I sidstnævnte sad den markante tømrermester Anders Severin Winding som sekretær i godt fyrretyve år frem til 1953. Ved større byggeprojekter var Winding svær at komme udenom, og konstruktør Jens Jensen kom da også til at arbejde en del sammen med ham. Den 17. februar 1934 blev murermester Niels Christian Jensen udnævnt til æresmedlem af Holstebro Murermesterforening.
Niels Christian Jensen som murermester i Holstebro Da Niels Christian Jensen i 1897 valgte at etablere virksomhed i Holstebro, var det ikke nogen fremmed by for ham. Så langt var der heller ikke fra hedesognet til den voksende industriby. Han havde da også bygget huse i Holstebro, før han flyttede hertil, blandt andet Spare- og Laanekassen for Holstebro og Omegns smukke nyklassicistiske ejendom i Østergade. Arkitekt Wiinholdts smukke hus fra 1889 er fremdeles en pryd for gaden - Niels Christian lagde altså stenene!
Den unge murermester fik de følgende år tildelt store og væsentlige opgaver i Holstebro. Han forestod udvidelsen af valgmenighedskirken med de to tårne i Skolegade i 1906. Arbejdet løb op i 12.000 kroner og blev udført i samarbejde med tømrermester O. Lauridsen. En overlevering ville også vide, at det var Niels Christian Jensen, som i 1906 fuldførte sognekirken, efter at den Esbjerg-murermester, som havde fået entreprisen, var gået fallit. Det var nu kollegaen murermester Laurids Pedersen, som fuldførte Holstebro Kirke. Niels Christian Jensen skal også have været bygmester på den i 1915 opførte Ørnhøj Kirke tegnet af samme arkitekt V. Ahlmann,
Holstebros murersvende organiserede sig i 1890 Murer- og Tømrermesterforeningen skulle spille op mod og med de organiserede murersvende. Og de var tidligt ude, for i 1890 dannede de en lokalafdeling af Dansk Murerforbund. Kun cigarmagerne og formerne kom før murerne i Holstebros fagbevægelse. Tømrerne og snedkerne i Holstebro organiserede sig først 1896, samme år som Arbejdernes Fælles Organisation blev en kendsgerning i byen ved Storåen. Da foreningens første forhandlingsprotokol ikke findes mere, kender vi end ikke navnene på de første femten murersvende, som organiserede sig. Men det blev fortalt til senere generationer, at vinteren 1890 var meget streng, hvorfor alt udendørs arbejde var standset.
Byggestilladserne stod tomme rundt om i byen, og i murersvendenes hjem herskede om ikke direkte sult så dog elendighed og mangel på elementære nødvendigheder. For dengang fik man kun penge, hvis man havde arbejde. En dygtig murersvend kunne i 1890 tjene godt tre kroner dagligt – i 1899 var timelønnen 38 øre. Somme tider kunne det ifølge overleveringen være umuligt at få de tjente penge ud af en vrangvillig mester, når man lørdag aften endelig nåede arbejdsugens slutning. Foreningens officielle stiftelse var den 23. marts 1890. Ledelsen bestod af et triumvirat af Jens Pedersen, Mads Pedersen og N.C. Christensen Komind.
De følgende år skiftede formandsposten ofte: Th. Laursen, I.C. Christensen (absolut ikke at forveksle med degnen fra Stadil!), H. Hansen og Mads Pedersen. Man skal faktisk helt frem til 1914, hvor den københavnske murersvend Alfred Nielsen blev afdelingsformand, før foreningen opnåede en vis kontinuitet. Nielsen forblev formand i 32 år frem til 1946. I tyve år havde han også sæde i hovedforbundets bestyrelse, så han og konstruktør Jens Jensen har utvivlsomt udvekslet en del synspunkter. Han blev i øvrigt efterfulgt som formand af A.C. Laursen, der senere etablerede sig som selvstændig murermester i Holstebro, hvor han en periode sad i byrådet for Socialdemokratiet.
15
16
som et årti tidligere havde tegnet den ny sognekirke i Holstebro. Niels Christian Jensens mest markante bidrag til Holstebros bygningshistorie er imidlertid Søren Færchs villa på Sønderland. I 1905 kunne fabrikanten, hans hustru Jenny og sønnerne Ernst og Erik Færch flytte ind i arkitekt Andreas Clemmensens palæagtige villa. At netop Niels Christian Jensen fik den opgave vidner om et renommé ud over det jævne, for Søren Færch krævede i alle livets forhold kvalitet. Hans efterfølgere i Jens Jensen har som bekendt siden med et par generationers overspring udført arbejdet med udbygningen af Søren Færchs villa til det store museumskompleks tegnet af professor Hanne Kjærholm. Senest i 2011 med Færch-fløjen på Holstebro Kunstmuseum. På Store Torv byggede Niels Christian Jensen for købmand Chr. Pedersen det store treetages rødstenshus på torvets sydside, der senere i tre generationer blev rammen om Fjeldsteds kendte varehus. I Nørregade byggede Niels Christian Jensen et nyt bogtrykkeri til byens berømte bogtrykker Niels Peter Thomsen. Det er Fonas nuværende ejendom. I 1911 fik han som lavestbydende med 22.788 kroner arbejdet med at opføre det offentlige slagtehus i Holstebro ude ved stationen. Samtidig fortsatte han med at påtage sig opgaver i fødesognet Tvis. Blandt andet opførte han skolerne i Gedbo og Hingebjerg. Blandt de mere utraditionelle opgaver var flytningen af en hel lade, som Niels Christian Jensen fik anbragt på kævler og rullede på rette plads - han var jo også entreprenør. Niels Christian Jensen gik som flere andre entreprenante forretningsfolk i den tids Holstebro ind i teglværksbranchen. Tømmerhandler C. Bendix ejede Fladmose Teglværk i Idom sogn, og tømmerhandler
Så tidligt som i 1889 forestod murermester Niels Christian Jensen fra Tvis opførelsen af denne smukke bygning i Østergade for Holstebro og Omegns Spare- og Laanekasse. Den kendte arkitekt Wiinholdt havde tegnet bygningen. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune.
I 1905 kunne tobaksfabrikant Søren Færch og hans hustru Jenny flytte ind i denne palæagtige villa på Sønderland i Holstebro. Andreas Clemmensen var arkitekten bag det smukke hus, men det var murermester Niels Christian Jensen, der fik opgaven med at bygge huset. Efter få år i købstaden havde han vist, at han kunne magte krævende projekter som dette.
I Holstebro eksisterer stadig en del bygninger opført af murermester Niels Christian Jensen. Blandt de stateligste er dette hus, der stadig vil være kendt som Fjeldsteds ejendom på Store Torvs sydside. Et gedigent byggeri i købstadseller stationsbystil fra omkring 1900. Det var nu købmand Pedersen, der lod ejendommen bygge – Fjeldsted kom til senere efter at have solgt ”Karolinehuset” på Store Torvs østside.
I 1906 fik Niels Christian Jensen til opgave at gennemføre udvidelsen af valgmenighedens kirke i Skolegade. Det er således Jens Jensen, der har opført de to tårne og partiet ud mod Skolegade. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune.
Anders Andersen havde part i Trasbjerg Teglværk i Måbjerg. I 1910 købte Niels Christian Jensen sammen med købmand Søren Busk ejendommen Granbjerg i Nørre Omme. Som der stod i avisen: ”Det er købernes Agt at opføre et teglværk paa Ejendommen”. Det gjorde de så, og teglværket blev gennem årene ret betydelig. Niels Christian Jensen var medejer i ti år, indtil han i 1920 solgte sin halvpart til Søren Busk. Politisk var murermester Niels Christian Jensen Venstre-mand – ikke unaturligt med hans baggrund på landet og en livsbane præget af nødvendigheden af selv at skabe rammerne for tilværelsen. Ved valget til byrådet i foråret 1921, hvor han efter en periode som byrådsmedlem ønskede at trække sig, anbefalede han byens håndværkere at stemme på Venstre. I et læserbrev manede han samtidig Højre-folks rygter om, at Venstre ikke længere ønskede at opstille ham i jorden. Han havde selv trukket sig, fordi han følte sig for gammel til en ny periode i byrådet. Ved Niels Christian Jensens død i 1935 var hans firma, der nu bar sønnens navn Jens Jensen, Holstebros største murerfirma. Det skal have været et imponerende syn, når de op til 50 ansatte murersvende fredag aften stod i kø ved Jensens ejendom på Enghavevej for at få lønnen for den foregående uge udbetalt.
17
1
Tvis Kirke Opført 1887
Det var noget af en tillidserklæring til den unge murermester Niels Christian Jensen, da menighedsrådet i Tvis i 1887 overlod det til netop ham at opføre sognets nye kirke. Hans arbejde har da også vist sig at være langtidsholdbart. Og ved kirkens 100 års jubilæum bestod Jens Jensens jubilæumsgave i at tilbagebetale den sum Niels Christian Jensen i sin tid havde modtaget for sit arbejde.
Detalje fra Tvis Kirkes apsis, der viser, at den unge murermester Niels Christian Jensen form책ede at skabe gedigne detaljer.
20
Konstruktør Jens Jensen Sønnen Jens Jensen overtog virksomheden i 1925, hvor han fik borgerskab som murermester den 4. februar. Samme år, den 18. juni 1925, fødte hans hustru Marie sønnen Jens Christian Kirketerp Jensen, som senere blev tredje generation i Jens Jensen. I ægteskabet kom der yderligere to sønner: lærer Ib Jensen og dekoratør Knud Jensen. Jens Jensen lærte murerhåndværket hos faderen, inden han i 1912 på Københavns Tekniske Skole uddannede sig til bygningskonstruktør. Derefter rejste han, som unge håndværkssvende dengang gjorde, på valsen til udlandet. Flere arbejds- og studieture gik til Tyskland og Schweiz. To års ophold fulgte på Krabbesholm Håndværkerskole, hvor han gav sin teoretiske viden videre til unge lærlinge. Da han vendte hjem til Holstebro for at tage del i faderens firma, begyndte Jens Jensen straks som entreprenør at arbejde med et helt nyt materiale: jernbeton. Sønnen Jens Chr. Kirketerp Jensen huskede, hvorle-
des faderen skabte beton, der holdt længere, end man så ofte har set. Jens Jensen smagte simpelthen på sandet for at konstatere, om der var humussyre i det. Så rystede han en portion sand grundigt i en patentflaske for at vurdere kornstørrelserne. Herefter blandedes betonen med håndkraft. Hertil kom en regel om, at man ikke måtte afforskalle før efter 28 døgns forløb. Den langsomme binding og dermed hærdning sikrede kvaliteten. Resultatet var en lang række vej- og jernbanebroer på Holstebro-egnen. En del bruges den dag i dag. Den største var broen, der fra 1948 førte HerningHolstebro-banen under Herningvej og senere Ringvejen. Under dette projekt blev 90.000 kubikmeter jord flyttet med håndkraft i trillebører! Broen blev først afsluttet efter krigen på grund af mangel på beton under den tyske besættelse. Også broen ved
21
I 1948 kunne Jens Jensen efter et stort arbejde aflevere den nye bro over Holstebro-Herningbanen ved Ringvejen. 90.000 kubikmeter jord var blevet flyttet med trillebøre for at udføre projektet.
I 1946 fik Jens Jensen overdraget det meget store entreprenørarbejde i forbindelse med Sydfynske Baners forlængelse ind til Odense Hovedbanegård. 122.000 kubikmeter jord skulle flyttes, inden projektet kunne påbegyndes.
Vandkraftsøens østlige ende blev opført i Jens Jensens tid. Da man så ville udnytte vandkraften ved etablering af søen og hævede vandspejlet, skulle broen i 1941 hæves halvanden meter. Dengang var det ikke så ligetil, men projektet lykkedes ved
at save bropillerne over og herefter løfte broen med donkrafte. Også den sydlige Skjernå Bros betondække fik Jens Jensen entreprisen på i 1922, ligesom firmaet opførte dækket over Karup Å ved Hagebro. I det hele taget kom entreprenørdelen til at præge Jens Jensen i konstruktørens tid, hvor jernbetonarbejder og brobygning fyldte meget. I 1946 fik firmaet således overdraget et meget stort arbejde ved Odense i forbindelse med, at Sydfynske Baners spor skulle forlænges ind til hovedbanegården i Odense. Jens Jensen vandt licitationen ved ud af 30 firmaer at give det næstlaveste tilbud på 538.000 kroner. Så var det ellers med at komme i gang med at fjerne 122.000 kubikmeter jord, inden planeringsarbejdet kunne begynde. Samtidig med dette arbejde fik Jens Jensen overdraget istandsættelsen af Ørstedsvej i Holstebro. Bygningsmæssigt anvendte Jens Jensen jernbetonen i slagteribyggerier i Thisted og Skjern samt i FDB’s smukke lagerbygning ved stationen i Vemb.
22
Så kom den tyske besættelse den 9. april 1940. Sekretæren skrev i murerforbundets lokale forhandlingsprotokol i maj 1940: ”Det ser jo ikke saa lyst ud for Arbejde i Fremtiden da der ikke var Udsigt til noget arbejde og det der var ville vist desværre snart
slippe op, da der ikke var ret meget Spjældarbejde i Aar”. Så galt gik det dog ikke. I august 1940 var der kun to arbejdsløse murere i Holstebro, og i 1942 var alle medlemmer i arbejde. Årsagen var de store tyske anlægsarbejder blandt andet ved etablering
Fru Marie Jensen Konstruktør Jens Jensens hustru Marie var i højeste grad noget i egen ret. Marie Jensen (1896-1971) betød så meget på så mange måder i sin tids Holstebro, at hun i levende live blev et begreb: alle vidste hvem ”Fru Marie Jensen” var. Blandt andet medstifter af og formand for Holstebro Husmoderforening gennem 24 år. Frivillig årtier før dette begreb nærmest er blevet institutionaliseret. Selv sagde Marie, at ”hun hellere ville slides op end at ruste op”. Marie var født Kirketerp på en gård ved Hobro. Den 1. september 1920 tiltrådte hun en stilling som lærerinde hos den markante Karen Johansen, som ledede Morten Larsens Friskole ved Nørreport. Men der skete for lidt i den unge lærerindes liv, så Karen Johansen fik noget af Maries uforløste energi kanaliseret over i ungdomsarbejdet. Marie var derfor i første omgang med til at starte Holstebro Gymnastikforening, men andre foreninger kan også takke hendes initiativer for
deres fødsel: Det blå Pigespejderkorps lokale afdeling, Holstebro Husmoderforening og Marthaforbundet. Og der skete noget i de foreninger, mens Marie var i bestyrelsen! I 1924 blev hun gift med konstruktør Jens Jensen, hvorefter hun opsagde stillingen som lærerinde, fordi hun, som skik var dengang, skulle overtage meget af det skriftlige arbejde i forbindelse med virksomheden. Men dette og de tre drenge, som voksede op i hjemmet på Sportsvej 15, kunne ikke fuldt ud optage Maries liv, hvorfor hun engagerede sig i lokalpolitik i partiet Venstre. Som svigerfaderen blev også Marie Jensen valgt til byrådet. I to perioder var hun valgt som eneste kvinde til byrådet, hvor hun især engagerede sig i sociale forhold. For firmaet Jens Jensen ydede hun en særlig indsats i Jens Jensens sidste år, hvor han blev stadig mere svagtseende. Ikke desto mindre engagerede han sig fremdeles i store byggepro-
jekter, hvorfor Marie kørte rundt med ham og på sin vis var hans øjne. Som menneske havde ”Fru Marie Jensen” noget ukueligt over sig, og på den måde var hun med til at sikre fundamentet for familiefirmaet, som da havde hjemme på Sportsvej 15. De sidste år boede Marie og Jens Jensen på Enghavevej 23.
Fru Marie Jensen var i høj grad noget i kraft af sin egen indsats i byens liv. Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Holstebro Kommune.
Kirketerp Jensen skuffet over ikke efter krigen at blive tilgodeset med offentlige arbejdsopgaver netop på grund af den tilbageholdenhed, han havde vist i modsætning til nogle andre lokale murermestre og entreprenører.
I mellemkrigstiden udviklede Jens Jensen sig til også at være et entreprenørfirma. Medarbejdere er her i gang med et anlægsarbejde i Vestergade i Holstebro omkring 1940-50.
Bøvl havde Jens Jensen ellers nok af under besættelsen. En del af grunden på Sportsvej blev inddraget til pansergrav og afspærret med pigtrådshegn. Og på Stationsvej-Godthåbsvej ejede Jens Jensen en grund på 1200 kvadratmeter med en 282 kvadratmeter stor bygning. Grunden anvendte man til lagerplads, og i bygningen var indrettet cementstøberi, hvis produktion ikke blot gik til Jens Jensens egne projekter men også til de bunkers Luftværnet, altså Holstebro Kommune, lod opføre i Holstebro under krigen. Da der efter krigen skulle søges om og tildeles erstatninger for beslaglagte ejendomme, fik Jens Jensen tildelt et beløb på 1.328 kroner og 98 øre. Firmaets krav var særdeles rimelige sammenlignet med de ganske ublu erstatningskrav, andre Holstebro-firmaer og privatpersoner stillede efter besættelsens ophør. I det perspektiv optrådte konstruktør Jens Jensen som et redeligt menneske med samfundssind.
Medarbejdere hos Jens Jensen i fuldt sving i Enghaven lige efter krigen. Bagved ses tømmerstablerne hos Bendix’ Tømmerhandel og på skrænten bagved grundskolen i Danmarksgade.
1936-45 havde Jens Jensen plads i bestyrelsen for Holstebro Industri- og Haandværkerforening. Samtidig var han formand for Teknisk Skole. Som sådan måtte han i beretningen i september 1940 meddele, at skolen nu blev brugt ”til andet formål” (rekvireret af besættelsesmagten), hvorfor uddannelserne nu foregik andre steder, f.eks. typograferne hos bogtrykker Thomsen og slagterne på slagteriet. af flyvepladserne i Rom og Karup. Desuden tog nogle som bekendt arbejde i Tyskland. Konstruktør Jens Jensens holdning i den vanskelige situation skal have været ret utvetydig: han ønskede ikke at udføre arbejde for tyskerne. Resultatet var nogle magre år på lavt blus, og han blev ifølge sønnen Jens Chr.
I bybilledet kan man som eksempler på de bygninger, firmaet opførte i konstruktør Jens Jensens tid, nævne funkisejendommen Fjeldstedhus på Store Torv, landbrugsskolen Lægården og store dele af amtssygehusets udvidelser efter 1895. Jens Jensens
23
24
største opgave var dog opførelsen af Dragonkasernen i 1952-53. Rejsegildet fandt sted den 31. oktober 1952. Det var samtidig det største enkeltprojekt i Holstebros historie indenfor bygge- og anlægssektoren. Resultatet var en fatal mangel på murersvende, hvorfor Forsvarsministeriet ganske utraditionelt hev de værnepligtige murersvende ud af geleddet og sendte dem til Holstebro, hvor der manglede 40 murersvende til kasernebyggeriet. Det blev i øvrigt forsinket af den tids bureaukrati, fordi Forsvarsministeriet havde nedsat et beregningsudvalg, der skulle finde frem til standardtilbud på murerarbejdet ved kasernens kommandobygning. Men den 1. november 1953 på Jydske Dragonregiments fødselsdag kunne de sidste dragoner flytte ind på den ny kaserne. Parallelt hermed skulle der bygges boliger til regimentets befalingsmænd og andre funktionærer, hvorfor Holstebros boligforeninger samtidig med kasernebyggeriet igangsatte opførelsen af 400 lejligheder ved Struervej og Vesterbrogade. Den 22. maj 1960 døde konstruktør Jens Jensen 70 år gammel. Kun få havde som han fulgt og taget aktivt del i de fysiske ændringer, den gamle middelalderkøbstad gennemlevede i det tyvende århundredes første halvdel. Ved sin død var Jens Jensen i bestyrelsen for Holstebro Højskoleforening, hvilket nævnes for at nuancere billedet af mennesket bag virksomheden. Som gammelt medlem af Holstebro Valgmenighed havde det især været ham en glæde at være formand for Morten Larsens Gaard. Sønnen Jens Chr. Kirketerp Jensen blev også senere medlem af Højskoleforeningens bestyrelse.
Lige siden man i 1952 begyndte opførelsen af kasernen til Jydske Dragonregiment syd for Holstebro, har Jens Jensen været fast bygmester på kasernen, hvis udvidelser man ofte har vundet entrepriserne på. Under et byggeri på kasernen aflagde den da 100-årige tømrermester P. Frandsen visit for at tjekke, det gik rigtigt for sig. Kirketerp ses til venstre.
5 24 Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum Opført 1905-
Søren Færchs villa fra 1905. Generationer senere voksede arkitekt Hanne Kjærholms museumskompleks op med villaen som det centrale hus for Holstebro Museum og Holstebro Kunstmuseum. Samtlige bygningsudvidelser fra og med 1981, senest Birn-fløjen på Holstebro Museum i 2001 og Færch-fløjen på Holstebro Kunstmuseum i 2011, er bygget af Jens Jensen. I mere end et århundrede har firmaet således bygget her. Foto: Lis Helles Olesen, Holstebro Museum.
25
26
Kirketerp Den 31. maj 1960 kunne læserne af Holstebro Dagblad se en annonce underskrevet af Marie Jensen. Marie var nu enke efter konstruktør Jens Jensen og meddelte hermed sine bysbørn, at virksomheden under navnet Jens Jensen ville blive videreført med sønnen civilingeniør Jens Christian Kirketerp Jensen som leder.
Fem år før faderens død var Kirketerp indtrådt i firmaet. I 1952 havde han bestået eksamen som civilingeniør på Danmarks Polytekniske Læreanstalt. Inden han vendte hjem til Holstebro, arbejdede Kirketerp en tid for ingeniørfirmaet Højgaard & Schultz i Grønland. Men nu var den del af hans livsforløb begyndt, der erhvervsmæssigt og politisk gjorde Kirketerp, som hele byen kaldte og kendte ham, til noget nær et begreb. Måske blandt andet fordi han trods firmaets store opgaver holdt fast i respekten for de små kunder – ”Vi rykker gerne ud for en tagstens skyld”, som han sagde. Han fortsatte faderens forretningsmæssige linje med konsekvent at arbejde i flere retninger for at sikre arbejde og stabilitet for de ansatte. Det kunne være svært, fordi man politisk altid har anvendt byggesektoren som regulator for den økonomiske udvikling. Samtidig havde Kirketerp intet behov for vokseværk, det var bedre at kunne sikre en ikke for stor fast stab af medarbejdere hele tiden. Kirketerp købte Jens Jensen af moderen i 1962, og ansatte det følgende år Eigil Bodilsen i firmaet. Bodilsens baggrund var en mureruddannelse efterfulgt af konstruktør-eksamen fra Randers Teknikum. Dermed begyndte et parløb, der først sluttede med Kirketerps
Med denne annonce meddelte Marie Jensen i 1960, at tredje generation i skikkelse af sønnen Jens Christian Kirketerp Jensen nu havde overtaget Jens Jensen.
Jens Chr. Kirketerp Jensen og Eigil Bodilsen diskuterer en sag. De to arbejdede sammen fra 1963, og fra 1972 var Bodilsen medejer af det gamle familiefirma.
død. I 1972 omdannedes familievirksomheden da også til et aktieselskab med Bodilsen som medejer. Fra nytår 1975 flyttede man i nye lokaler på Niels Ebbesensvej 11. Man valgte den 4. februar som den officielle flyttedag for at markere, at Kirketerps far Jens Jensen i sin tid havde overtaget Jens Jensen efter sin far den 4. februar 1925. Grunden på Niels Ebbesensvej havde man købt i 1968 i forbindelse med, at Holstebro Kommune overtog virksomhedens lagerplads på Frøjkvej. Det var her forbrændingsanstalten senere kom til at ligge. Det nyindviede domicil bestod af 620 kvadratmeter lager og 200 kvadratmeter kontorer og depoter opført i den stil Jens Jensen i disse år anvendte til totalentrepriser. I 1981 opkøbte Jens Jensen Brdr. Pedersens Murerfirma i Lemvig. Baggrunden var blandt andet, at man havde en del isoleringskunder på Lemvigegnen; dem ville man gerne kunne betjene lokalt. Det var i disse år Jens Jensen fik en opgave, der fik en særlig plads i Kirketerps hjerte: byggeriet af det
Betonkonstruktionerne i det nye Holstebro Rådhus, som man begyndte opførelsen af i 1982, hørte til blandt de mere indviklede. Og da især byrådssalen, der her ses ovenfra under opførelsen, krævede sin murer.
nye rådhus i Holstebro. Som tredje generation var Kirketerp selv aktiv i Holstebros politiske liv, og derfor var dette byggeri noget særligt for ham. Dette store projekt tegnet af arkitekterne Hans Dall og Torben Lindhardtsen skulle gå i gang i 1982. For et murerfirma var arbejdet meget vigtigt netop på dette tidspunkt, fordi der først i 1980’erne ikke var meget arbejde for egnens murerfirmaer: i 1981 var hver fjerde murersvend arbejdsløs. Murerentreprisen fik Jens Jensen med det laveste tilbud, der lå væsentligt under det næstlaveste tilbud. Da det senere blev drøftet på kontoret, var Kirketerps kommentar: ”Så skal vi da ikke betale skat næste år”. Rådhusbyggeriet var en håndværksopgave af store dimensioner, fordi der intet elementbyggeri var i projektet – alt var håndværk fra grunden. Dertil kom en række æstetiske detaljer som stik over vinduerne og de velkendte runde buer, der giver bygningen karakter. Projektet var delt i to etaper, og i 1984 sikrede Jens Jensen sig også anden etape af rådhusbyggeriet. I samme årti sikrede firmaet sig byggeprojekter hos byens boligselskaber: Skjoldgården, Danagården, P.S. Krøyersvej, Straussvej og på Lyksborgvej. Ellers var det Jens Jensens forholdsvis store reparationsafdeling, der sikrede kontinuiteten. Man var med til at sætte sit præg på den tiltrængte byfornyelse, der skete fra 1970’erne, og de følgende årtier for at rette op på nogle af 1960’ernes værste udskejelser i bybilledet. Gågaderne blev nu gradvist kønnere med renoveringer af ejendomme som Wejlstrups, Duponts, Den Danske Banks og Handelsbankens. Den største renoveringsopgave fik man i forbindelse med R.Færchs ønske om at ombygge den gamle tobaksfabrik i Østergade-kvarteret til en moderne butiks- og kontorejendom.
27
28
Nævnes skal også, at Jens Jensen i disse år sten på sten satte sit præg på bybilledet med markante byggerier som Nørreportcentret og ikke mindst den ni etager høje sygehusbygning i 1968-71. Byggeriet af bygningerne 23 og 24 ved Holstebro Sygehus havde i øvrigt tidligere været Eigil Bodilsens første større projekt som byggeleder. Da Jens Jensen ikke selv rådede over tilstrækkelig krankapacitet ved udvidelsen i 1971-68, måtte man tage til takke med at bruge betonentreprenørens kran – den blev stillet til rådighed i frokostpauserne! Frokostpauserne var meget travle, idet der skulle leveres og hejses materialer og materiel op til en dags murerarbejde. Som et kuriosum kan nævnes, at Jens Jensen i 1960’erne ansatte Danmarks første kvindelige kranfører. En særlig rolle har samarbejdet med Færch Plast spillet, siden man i 1974 fik opgaven med at bygge den første fabrik på Rasmus Færchs Vej. I foråret 1975 kunne Færch Plast begynde produktionen i den nybyggede fabrik på i alt 2.450 kvadratmeter. Lige siden har Jens Jensen udført de fleste større udbygninger til den stadig ekspanderende virksomhed. Den største faglige udfordring i samarbejdet med Færch Plast har været opførelsen af den nye, hvide administrationsbygning sidst i 1980’erne tegnet af Henning Larsens Tegnestue. Især den runde centralbygning gav store faglige udfordringer til Mogens Vennevold, der havde fået den vanskelige opgave med betonkonstruktionerne. I 2004 var Vennevold byggepladsleder på den store udvidelse af Færch Plast til i alt 55 millioner kroner. Kirketerp var trods sin akademiske uddannelse stedse murermesteren, hvis faglighed var åbenbar i alle sammenhænge. Naturligvis måtte han derfor også tage sin tørn som formand for Holstebro Murermesterforening – det gjorde han i årene 1972-78. Foreningen talte dengang 47 medlemmer.
Jens Jensen har gennem sin lange historie udført mange byggeopgaver for Holstebros almennyttige boligselskaber. Her bygges der på Skjoldgården i 1970’erne.
Ingen kunne tvivle på, at moderens politiske engagement havde smittet Kirketerp. Han kom første gang i byrådet i 1965-66 som suppleant for cykelhandler Oscar Nielsen. Kirketerps politiske dåb skete dermed lige midt i den periode, hvor man besluttede at købe Giacomettis skulptur ”Kvinde på Kærre”. Et fremsyn han tilsluttede sig. Fra 1974 og de følgende tre byrådsperioder var Kirketerp spidskandidat og dermed også borgmesterkandidat for Venstre. Også i 1981, hvor en ung gymnasieelev Søren Gade var opstillet som nr. 21 på Venstres liste. Gade er i øvrigt Kirketerps nevø! Venstre vandt som bekendt ikke valget i 1981, og Kirketerp besluttede i 1983, at han ikke ville være borgmesterkandidat ved valget i 1985. Allerede i maj 1984 frasagde han sig posten som medlem af økonomiudvalget. Byrådskolleger mindedes senere Kirketerp som en altid ordholdende politiker, for hvem saglighed var en dyd. Første prioritet var Holstebros udvikling, og ingen i det politiske liv kunne tvivle på, det var en hjertesag. Historien om byen og dens indbyggere kunne han på fingrene.
Gennem årene har Jens Jensen haft en del arbejde på amtssygehuset i Holstebro. Især opførelsen af denne ni-etages bygning i årene 1868-71 var en stor udfordring. Det var Eigil Bodilsens første store opgave som byggeleder at få projektet helskindet gennemført.
En betydelig del af sit offentlige engagement udfoldede Kirketerp som formand for Sparekassen SDS. Midt i 1970’erne blev han valgt ind i tilsynsrådet for Holstebro Sparekasse, der med rødder tilbage i 1827 var en af Danmarks ældste. I 1977 blev Kirketerp formand for lokalrådet i Holstebro, en post der i 1986 førte frem til, at han blev valgt som landsformand for Sparekassen SDS. Efter sammenslutningen af Sparekassen SDS, Andelsbanken og Privatbanken i 1990 til Unibank blev Kirketerp den nye bankfusions første bestyrelsesformand. Murermesteren fra Holstebro kom således til at spille en betydelig rolle i en tid, hvor de store bankfusioner var begyndt at rulle hen over landet, men han erindrede det ”ikke som en lykkelig tid”. Jens Christian Kirketerp Jensen døde den 9. juni 1996. Han efterlod sig hustruen Inger Kirketerp Jensen og sønnen John Kirketerp Jensen, uddannet bygningskonstruktør og ved faderens død bosiddende i London.
I Holstebro blev ”Kirketerp” et begreb som politiker og murermester. Han var ordholdende, og som fagmand satte han en ære i også at servicere de små kunder. I større perspektiv valgtes han i 1990 som den første formand for bestyrelsen i det nydannede Unibank.
29
30
21
Færch Plasts hovedbygning Opført 1986
31
32
Bodilsen og Vejgaard – og Bodilsen I 1972 omdannedes Jens Jensen som nævnt ovenfor til et aktieselskab med Eigil Bodilsen som medejer. Bag ændringen lå Kirketerps ønske om at fremtidssikre virksomheden og de 50 ansatte.
Murermester Jørn Vejgaard.
Tre år tidligere i 1970 var den senere partner Jørn Vejgaard blevet ansat i Jens Jensen. Jørn Vejgaard er udlært murersvend hos netop Jens Jensen. Herefter uddannede han sig som bygningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i Horsens, alt imens han i sine ferier arbejdede hos Jens Jensen. Efter bestået eksamen ventede fast ansættelse, hvor Jørn Vejgaard fik til opgave at lede byggepladser og udregne tilbud på projekter. Hans ”svendeprøve” som byggeleder var det store rådhusbyggeri i Holstebro i årene 1982-86, som han forestod sammen med Preben Bjerring Jensen som formand. I 1987 blev Vejgaard partner i Jens Jensen, selv om det var en branche, der i disse år ofte var i svære økonomiske problemer. Fleksibilitet var derfor som i Kirketerps og tidligere konstruktør Jens Jensens tid en bærende værdi i firmaet. ”Intet er for småt, intet er for stort” - ”Vi skal være klar til alle opgaver til enhver tid”. Status ved 100-års jubilæet i 1987 var, at Jens Jensen rådede over ekspertiser indenfor et bredt spektrum, der gjorde hurtig omstilling muligt alt efter markedets udvikling. Firmaet var nu organiseret i aktieselskaberne Jens Jensen, Murer og Entrepre-
nør A/S og Jens Jensen af 1887 A/S. Bodilsen og Vejgaard udgjorde direktionen i førstnævnte selskab, der udførte opgaverne. Aktiekapitalen her ejedes fremover ligeligt mellem Kirketerp, Bodilsen og Vejgaard. Bodilsen og Kirketerp var direktion i sidstnævnte selskab, der primært var et ejendomsselskab, der ejede maskiner og materiel til udlejning til det første selskab; her var Kirketerp og Bodilsen aktionærer. Kirketerp var bestyrelsesformand i beg-
Poul Andersens gamle tømmerplads ved Skjernvej i samarbejde med Holstebro Arkitektkontor opførte gedigne rækkehuse i røde teglsten og med rødt tegltag efter klassiske principper.
Jens Jensen har gennem årene ud over nybyggerier udført en lang række renoveringer af gamle ejendomme i Holstebros gamle gader. Blandt de kønneste er manufakturhandler Wejltrups ejendom på hjørnet af Nørregade og Sct. Jørgens Gade, hvor fjerde generation nu driver forretning.
Jens Jensens aktiviteter spændte således fra yderpunkterne i form af opførelse af Holstebros nye rådhuskompleks til at lægge enkelte tagsten på stormramte huse. I efteråret 1992 overtog Jens Jensen det gamle Holstebro-firma A. C. Laursens A/S på Lundholmvej med speciale i jord- og terrænarbejder. Med overtagelsen fulgte 15 nye medarbejdere. Samme år opførte man CC & Co’s nye hovedsæde på Bastrupgårdvej. I den forbindelse købte Jens Jensen CC & Co’s nedbrændte bygning, der blev genopført og ombygget til flere lejemål. Det var en økonomisk satsning, der heldigvis lykkedes. Jens Jensen ejede bygningen frem til 2008. I 1994 fik Jens Jensen også et stort arbejde med nybygning og renovering af Dragonkasernen, et projekt til en samlet pris af 44 millioner kroner. Som et eksempel på kontinuiteten og sammenhængen i den nære historie bør nævnes, at Jens Jensen siden opførelsen af kasernen i 1953 har haft service- og vedligeholdelsesarbejdet med kasernens bygninger.
I 1992 fik Jens Jensen entreprisen med at opføre engrosfirmaet CC & Co’s nye hovedsæde på Bastrupgårdvej.
ge selskaber. Strategien gik ud på spredning i aktiviteterne, så man ikke var så konjunkturfølsomme. Det afspejledes i de projekter, man var engageret i i jubilæumsåret: tilbygninger til Holstebro Garnspinderi, Vestjysk Trykkeri, RM Gitterriste, Færch Plast og Kvindeligt Arbejderforbunds kontorhus. Endelig var man fra 1985 partner i A/S Mølleparken, der på
Bygge- og anlægssektoren har som nævnt ovenfor altid været ustabil og svær at planlægge sig igennem - noget bliver gennemført, men ikke alt bliver til noget. I april 1993 valgte Jens Jensen således at trække sig ud af konkurrencen om at få arbejdet med at renovere svømmehallen på Døesvej. Man fandt kommunens udbudsmateriale utilfredsstillende, blandt andet fordi de tilstrækkelige forundersøgelser ikke var gennemført. Vurderingen blev bekræftet af, at de øvrige entreprenører, som gav tilbud på arbejdet, også kritiserede vilkårene. Sagen endte som bekendt med, at man valgte at
33
34
Murermester Eigil Bodilsen blev i 1963 ansat i Jens Jensen. Gennem årene engagerede Bodilsen sig fagligt og politisk i sit fags og Holstebros udvikling, bl.a. som formand for Holstebro Industri- og Haandværkerforening, Holstebro Murermesterforening og som byrådsmedlem. Eigil Bodilsen er i jubilæumsåret bestyrelsesformand i Jens Jensen.
bygge en hel ny svømmehal, nu kaldet for Holstebro Vandland i Enghaven. Eigil Bodilsen, som da var formand for Holstebro Industri- og Haandværkerforening, anbefalede ellers i 1994, at man droppede byggeriet af et vandland til fordel for videnscenteret ”Rør ved Verden”. Det ville der på lang sigt være større potentiale i. Det var i samme periode Bodilsen plæderede for kommunale tiltag i form af anlægsarbejder til gavn for midtbyen, der trængte til et løft. ”Byg nu – det bliver ikke billigere”, sagde murermesteren og formanden for byens håndværkere. Ikke desto mindre var Bodilsen i 1996 meget kritisk i forhold til de kommunale planer om et Enghaveprojekt, som han fandt forhastede. Det nye butikscenter i den gamle Kvickly-bygning kendte man endnu ikke effekten af. Problematikken er som bekendt endnu uafklaret i 2012. I det hele taget har Eigil Bodilsen, som der var tradition for hos forgængerne i Jens Jensen, engageret sig i Holstebro og dens udvikling. Det førte også ind i lokalpolitikken og valg til Holstebro byråd i to perioder frem til 2009.
end en kanal. Dette er siden lykkedes med det af Realdania støttede å-projekt og det nye Musikteater, som Jens Jensen forestod byggeriet af i 2006. Jan Bodilsen var projektchef på Musikteateret med Carl Erik Høgholm som byggeleder på det vanskelige projekt, der var tegnet af arkitekterne Kjær & Richter.
Somme tider kan det være nødvendigt med faglige spark i bolledejen. I 1994 var Eigil Bodilsen blevet så træt af ”de forbistrede barakker og containere”, der af økonomiske årsager blev smækket op mange steder i stedet for at bygge ordentlige huse. Disse midlertidige løsninger havde det med at blive ikke blot permanente, men tilmed også grimme. Så da Holstebro Musikskole i 1994 manglede et lille slagtøjhus og søgte kommunen om 350.000 kroner til køb af to containere, tilbød Bodilsen på Jens Jensens vegne at bygge et rigtigt hus til formålet for de samme penge. Det lykkedes med Jesper Sandfeld som arkitekt på projektet, der faldt fin i tråd med argumenter for at genskabe Holstebros bymidte som en smuk by, hvor Storåen er andet og mere
Jens Jensen har altid været et firma med en række langtidsholdbare medarbejdere, som har sikret kontinuiteten gennem årtier. I 1979 kunne isolatør Arne Madsen således fejre sit 25 års jubilæum. Han kom til firmaet som arbejdsmand, men specialiserede sig efterhånden i det stadig mere vigtige arbejde med isolering. Formand Preben Bjerring Jensen kunne i 1994 fejre 25 års jubilæum i firmaet. Preben kom til Jens Jensen som maskinfører fra en stilling hos Jydske Dragonregiment. Hurtigt blev han sjakbajs, og efter fem år blev han formand. Som sådan var han arbejdspladsleder ved store byggeprojekter som det nye Holstebro Museum fra sidst i 1980’erne til indvielsen i 1991. I 1996 var det murersvend Verner Dalgaard, som kunne fejre 25 års jubilæum hos Jens
Jensen Han er udlært hos firmaet Chr. Nielsen og Sønner i Holstebro og startede hos Jens Jensen, da man var i gang med at opføre lejeboliger for Lejerbo på Thorsvej. Verner Dalgaard fik sin faste plads i firmaets reparationsafdeling, hvor hans ordenssans og generelt store viden om sit fag gjorde ham til et stort aktiv for Jens Jensen hos kunderne. I jubilæumsåret har Jens Jensen 73 ansatte, hvoraf flere med mere end 25 års anciennitet: formand Carl Erik Høgholm (ansat 1973), murersvend Poul Erik Christensen (ansat 1980) og formand Mogens Vennevold (ansat 1984). Endelig kan specialarbejder Johannes Filtenborg i 2012 fejre 25 års jubilæum hos firmaet. Bodilsen og Vejgaard har fortsat firmaets tradition for engagement i faglige sammenhænge. I 1987 blev Eigil Bodilsen formand for Holstebro Murermesterforening, en post Jørn Vejgaard havde i perioden 1995-2003. Fra 2012 er Jan Bodilsen formand for Holstebro Murermesterforening. I 2011 er Jørn Vejgaard blevet formand for Holstebro Industri- og
Murermester Jan Bodilsen.
Haandværkerforening, som Bodilsen var formand for frem til 2002, hvor han blev afløst af Hartmann Jensen. Eigil Bodilsen blev i 2003 udnævnt til æresmedlem af foreningen og modtog i 2004 Håndværksrådets Hæderstegn ”i erkendelse af den fortjenstfulde indsats, De har udøvet til gavn for håndværket”, som det formuleredes i indstillingen. Jørn Vejgaard er i jubilæumsåret bestyrelsesformand for UCH (fusionen af byens tekniske skole og handelsskolen) i Holstebro. Eigil Bodilsen er nu bestyrelsesformand i Jens Jensen, hvis daglige ledelse forestås af Jørn Vejgaard og Jan Bodilsen. Jan er udlært murer hos Jens Vinderslev i Struer. Herefter udannede han sig til bygningskonstruktør på Byggeteknisk Højskole i Horsens. Jan Bodilsen blev i 2000 ansat i Jens Jensen, hvor han i 2003 overtog faderens aktiepost. Men end ikke for familierne Bodilsen og Vejgaard er Jens Jensen hele verden. Betty og Eigil Bodilsen har ud over sønnen Jan Bodilsen døtrene Kis og Ann Bodilsen. Kis er også uddannet bygningskonstruktør fra Byggeteknisk Højskole i Horsens og er nu partner i Søren Andersen Arkitekter i Holstebro. Som arkæolog er Ann Bodilsen med ansættelse på Holstebro Museum i det mindste af og til engageret i entreprenørarbejder om end vinklingen er speciel. Jørn Vejgaard har sammen med hustruen Birthe Skov datteren Maria Vejgaard, som er adjunkt på Solrød Gymnasium, og sønnen Jonas Vejgaard, der er under uddannelse i byggefagene. Gitte Hersom Bodilsen og Jan Bodilsen har sammen børnene Julie Hersom Bodilsen og Kasper Hersom Bodilsen. I jubilæumsåret er Jens Jensen bl.a. i gang med et stort boligbyggeri på Ewaldsvej i Holstebro, renovering af boligblokke i Dyssegården og Sønderparken samt opførelse af 28 klyngehuse ved Vandkraftsøen i Mejrup. Men hvad med fremtiden?
35
36
Fremtiden set i perspektiv af de foregående kriseår? Især byggebranchen er konjunkturfølsom, og krisetider betyder derfor stor usikkerhed, men netop her er troen på fremtiden og dens trods alt usikre muligheder endnu mere afgørende end ellers. Bevidst valgte Jørn Vejgaard og Jan Bodilsen i disse år at satse og udvikle virksomheden, så man på alle måder er i front, når den økonomiske udvikling atter skaber muligheder for vækst i samfundet. Troen på fremtiden signalerede man også til omverdenen med i 2010 at udvide og renovere administrationsbygningen. Som en del af strategien på vej mod fremtiden udvidedes Jens Jensen i 2009 betydeligt ved køb af halvpart i tømrerfirmaet Marius Sloth Byg, således at Jens Jensen nu har ansat 25 tømrersvende under ledelse af Marius Sloth. Det gamle murer- og entreprenørfirma er på den måde også blevet Holstebros største tømrerfirma. Noget af det, der ligger forude for Jens Jensen er et kommende udvidelsesprojekt for TV Midt/Vest.
I forbindelse med Maabjerg Bio Energi, der indvies i 2012, har firmaet arbejdet med at fremstille de store gastanke til projektet. Jens Jensen har både tømrer- og murerarbejdet på byens nye retsbygning på Stationsvej. At man jævnsides med disse store projekter har ansat ca. 20 mand i reparations- og serviceafdelingen understreger dog samtidig linjen bagud til de første generationer af det gamle firma, hvor man bevidst også satsede på små kunder. Fleksibiliteten og kontinuiteten har vist sin værdi i de seneste kriseår, hvor Jens Jensen på trods heraf har formået at vokse med en maskinpark, der er bedre, end før krisen satte ind. Og ikke mindst er man med de 71 medarbejdere godt rustede til fremtiden. Men hvis ikke netop Jens Jensen kunne støbe et godt fundament for fremtiden, hvem så? I hvert fald vidner adskillige huse i Holstebro om et firma, der igennem 125 år har leveret og fremdeles leverer langtidsholdbart håndværk til byens og egnens borgere.
Murermester Jan Bodilsen, tømrermester Marius Sloth og murermester Jørn Vejgaard foran virksomhedens domicil på Niels Ebbesens Vej 11 i Holstebros sydlige udkant.
37
Det samlede mandskab hos Jens Jensen i jubilæumsåret på vej ind i fremtiden.
38
Musikteatret Opført 2006
31
39
40
Kilder
Samtale med Eigil Bodilsen, Jørn Vejgaard og Jan Bodilsen. LAHK P48, Nr.Felding-Tvis sogneråd, forhandlingsprotokol 1889-1912. LAHK C-139, Murer- og Tømrermesterforeningen i Holstebro, forhandlingsprotokol 1898-1965. LAHK J-45-4, Holstebro-afdelingen af Murerforbundet i Danmark, diverse avisudklip vedr. jubilæer i afdelingen. LAHK V 26-14, Besættelsen og befrielsen 1940-45, Diverse skrivelser, vurderingsfortegnelser, godtgørelser etc., 1943-49. LAHK V 26-3, Besættelsen og befrielsen 1940-45, Virksomheder Stationsvej-Godthåbsvej, erstatningssager mm., 1945-47. LAHK E-415, Murerforbundet, Holstebro Afdelingen, forhandlingsprotokol 1898-1906. LAHK E-419, Murerforbundet, Holstebro Afdelingen, forhandlingsprotokol 1937-53. Holstebro Kommune, byggetegningsarkiv. (www.Holstebro.dk) Kirkebøger og folketællinger Tvis sogn. (www.arkivalieronline.dk) Holstebro Avis og Holstebro Dagblad diverse årgange. Især portrætter ved redaktør Knud Erik Nielsen. Mejdahl, Jørgen: ”Tvis sogn – og dets beboere”, Tvis sogns menighedsråd 1987. Munk, Thorkild: ”Grønbjerg by og land – før og nu”, Grønbjerg Sogneforening 2002.
32
Krøyer Pedersens domicil Opført 2007
41
42
26
Holstebro Rådhus Opført 1986
43
Generationer med mere end bare mursten I Holstebro er Jens Jensen et begreb, der rækker ud over den kendsgerning, at der er tale om byens ældste og største murer- og entreprenørfirma. Sten på sten har gennem 125 år resulteret i markante bygninger, der præger gadebilledet fra gedigne rødstensejendomme i murermesterklassicisme til fremtidssikrede bygværker i beton, stål og glas for private borgere, byen og virksomheder. Kontinuiteten går således direkte fra murermester Niels Christian Jensens første bygning, Tvis Kirke fra 1887, til moderne klassikere som Færch Plasts administrationsbygning, Holstebro Rådhus og museumskomplekset med Holstebro Museum og Holstebro
Kunstmuseum. Men ”Vi rykker også gerne ud for en tagstens skyld”, som den gamle murermester Jens Chr. Kirketerp udtrykte det. Håndværk i form af dygtige fagfolk er det grundmateriale, skiftende generationer af ejere har baseret virksomhedens eksistens og fremtid på. Først murermestrene Niels Christian Jensen, hans søn Jens Jensen og sønnesøn Jens Chr. Kirketerp Jensen. Siden murermestrene Eigil Bodilsen og Jørn Vejgaard – nu med næste generation i skikkelse af murermester Jan Bodilsen som partner. Man er sig fortiden bevidst, men det giver kun mening, hvis man hele tiden tænker fremad.