prinsens m
a
g
no 3
M A R T S 2010
a
s
i
n
ta k f o r j e r es gode musik s i d e 03
po r t r æ t a f c h e f d i r ig e n t e n s i d e 04 - 07
f r a m i l itæ r e t t i l m u s i k k e n s i d e 10 - 11
r i n g e n e r sl u t t t e t s i d e 12 - 13
j eg d r ø m m e r o m e t k æ m pe væ r kst e d s i d e 16-17
n y tå rsko n c e r t e r 2010
a nmeldelse s i d e 08-09
3. regiments musikkorps 1941 - 45 (1. del) s i d e 18 - 19
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 1
10/03/10 10:37:17
puBlikum strømmede til A F H en Rik T HoRngA A Rd
prinsens m
a
g
a
s
i
n
Udgivet af Prinsens Musikkorps i samarbejde med Prinsens Musikkorps’ Støtteforening og Prinsens Musikkorps’ Koncertfond Blad no. 3. Udgivet marts 2010 Næste nummer udkommer september 2010 Oplag 1.000 eksemplarer fOtO Thorsten Bolvig, Andreas Ryssov, Thomas Juul (Juul fotografi), John Laursen, Hans Brinch, Flemming Sørensen, Klaus Rasmussen (Centrum Fotolab), grafisk design Og tryk Proff Art Reklamebureau A/S, www.proff-art.dk redaktiOn Henrik Thorngaard, Orkesterchef PMUK, ansvarhavende Ebbe Ringblom, PMUK Torben Johannsen, PMUK Keld Elmegaard Mortensen, PMUK Flemming Møller Sørensen, PMUK Hans Erik Christiansen, Støtteforeningen fOrmål Det er formålet med bladet at udbrede kendskabet til Dansk Militærmusik og herunder specielt Prinsens Musikkorps og dets koncertaktiviteter Gengivelse af indholdet er kun tilladt med angivelse af kilde Prinsens Musikkorps’ Støtteforening Skive Kaserne Sdr. Boulevard 15 7800 Skive Prinsens Musikkorps Skive Kaserne Sdr. Boulevard 15 7800 Skive 7228 4640 pmuk@mil.dk www.prinsensmusikkorps.dk
Det kan være svært at få armene ned ovenpå en nytårskoncert- turné, der blev en af de mest succesfulde nogensinde. Publikum strømmede til koncerterne. Orkestret spillede sublimt, og de to solister, Maria Lucia og Preben Kristensen, fandt sammen i et strålende samarbejde, der henrykkede det store publikum. Alt gik, som vi havde håbet, og når vi nu sidder og kigger tilbage, har vi lov til at være stolte over den fantastiske manifestation, disse nytårskoncerter var. Et dansk militærorkester, som Preben Kristensen hver aften kaldte for et af Danmarks bedste orkestre, fik publikum til, for et øjeblik, at glemme krig, naturkatastrofer, isvinter og andre fortrædeligheder, og i stedet give sig hen i en umiddelbare nydelse og glæder over kunst på et højt plan. Knap var vores turné begyndt, før den store jordskælvskatastrofe indtraf på Haiti. En katastrofe af et omfang, som var og er helt ubegribelig. Prinsens Musikkorps besluttede sig straks for at hjælpe og tog derfor - som de første i Danmark - initiativ til en privat indsamling. Indsamlingen fandt sted ved nytårskoncerterne, hvor der blev solgt cd’er og samlet ind i champagnekølere ved udgangene. Hver aften holdt chefdirigent Jesper Juul en rørende tale om ofrene i Haiti, og det hele mundede ud i, at Prinsens Musikkorps, ved den sidste koncert i Nykøbing Mors, kunne overrække Dansk Røde Kors 137.000, - kr. Vi er både stolte og rørte over vores publikums empati for ofrene i Haiti og vil derfor gerne benytte lejligheden til at sige TAK til de mange, der bidrog til Prinsens Musikkorps’ indsamling. TAK for jeres fantastiske offervilje og vilje til at hjælpe folk, der er i nød. Med meterhøje snedriver overalt i landskabet kan det være svært at få øje på, at foråret er på vej, men det er det! Nye, spændende opgaver venter forude for Prinsens Musikkorps, der i marts måned byder på 4 meget spædende projekter. Først en koncert med jazzlegenderne Ib Glindemann, Jesper Thilo og Theis Jensen. Dernæst 2 koncerter med Pål Vidar Kragstad, der er en ung, talentfuld basbasunist. Det 3. projekt er en ’Syng med’ aften i parolesalen på Skive Kaserne, hvor TV2-studieværten Johannes Langkilde er konferencier og byder på et en overraskelse eller to, og det sidste projekt er 2 koncerter med Danmarks bedste trompetist Michael Frank Møller, der er solotrompetist i DR RadiosymfoniOrkestret. Vi glæder os meget til at byde vores publikum på 4 meget forskellige projekter. Til sidst en hjertelig tak til alle, der gennem 2009 har støttet og opmuntret Prinsens Musikkorps. Tak til Prinsens Musikkorps’ Støtteforening, der følger orkestret overalt i hele Danmark, tak til Det Danske Forsvar, fordi I tager det historiske og kulturelle ansvar alvorligt, tak til pressen, og sidst - men ikke mindst - tak til jer, kære publikum, som altid er der for os. Overalt, hvor vi kommer frem, møder I os med varme, interesse og entusiasme, og det glæder vi os over hver eneste gang. Personligt vil jeg her til sidst gerne have lov til at takke alle medarbejdere og støttefunktioner i og omkring Prinsens Musikkorps. Tak for jeres målrettede, dedikerede og entusiastiske indsats i 2009. Jeg ønsker jer alle et rigtigt godt nytår!
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 2
10/03/10 10:37:20
3
ta k f o r j e r es g o d e m u sik ! A F gen eR A L M A Jo R n ieL S H en Rik BU n dgA A Rd
Dansk militærmusik har en lang - ja mere end 300 års - historie at se tilbage på. I virkeligheden går det tilbage til omkring 1300-tallet, men der var det mindre musik og mere tale om et kommunikations- og signalmiddel med trommer og fløjter. I den mellemliggende periode er der skiftet meget ud på instrumenteringen, på antallet af orkestermedlemmer og ikke mindst på repertoiret, men grundlæggende oplever vi i nutiden en smuk videreførelse af gamle traditioner indenfor militærmusik. Når man betragter militærmusikken i dag, så spænder virksomheden meget bredt. Der er hele den civile side, hvor man ser musikkorpsene i byernes gågader, på skoler og plejehjem og ikke mindst på forskellige scener og musikteatre. Her reklamerer musikkorpsene på en god måde for Forsvaret og udgør en unik del af det samlede billede, som vi viser udadtil. Der er ingen tvivl om, at musikkorpsene kommer ud i mange forskellige fora og blandt et publikum, som vi ikke kan nå med traditionelle midler. Så er der den militære side, hvor der spilles til paroler, flagdage og parader i de forskellige garnisoner. Denne del har desværre fået en ny dimension i de senere år i takt med Hærens engagement i Irak og Afghanistan med de dødsfald, som vi har haft. Man ser i dag også musikkorpsene spille til båremodtagelser, bisættelser og begravelser. Jeg ved fra min personlige involvering i disse ellers meget triste begivenheder, at de pårørende sætter stor pris på jeres tilstedeværelse. Vores musikkorps er kendetegnet ved en høj grad af professionalisme, og jeg nyder altid at lytte til jeres musik. Denne høje grad af professionalisme er jo ikke noget, I opnår gratis. Bag denne professionelle optræden ligger en dedikeret træningsindsats og et bredt samarbejde med nationale og internationale personer i musikverdenen. I er på fornem vis i stand til at variere, så I det ene øjeblik marcherer forrest ved hjemkomstparaden i Holstebro og i næste øjeblik er med den Jyske Operas Kor i julepladestudiet eller til kongeligt bryllup i Sønderjylland. Denne fleksibilitet gør jer til nogle fremragende ambassadører på et særligt plan. Sidste år blev der som bekendt indgået et nyt forsvarsforlig, men da der i høj grad er tale om et rammeforlig, sidder vi i skrivende stund stadig og regner på, hvordan vi kan skrue Hæren bedst muligt sammen med fokus på de stillede opgaver. Og det er ingen hemmelighed, at de økonomiske rammer, Hæren har fået stillet i udsigt, medfører, at jeg bliver nødt til at se hele strukturen efter i sømmene, og der er derfor ingen hellige køer. Enhver kapacitet bliver vejet, målt og vurderet med henblik på at fastlægge, om vi har råd til den, om vi kan undvære den, og om konsekvensen ved ikke at have kapaciteten står mål med besparelsen, eller om noget andet skal vælges fra.
Generalmajor Niels Henrik Bundgaard, chef for Hærens Operative Kommando De bløde værdier er blevet mere vigtige i takt med, at nogle af vores soldater må yde det største offer. Og her spiller musikkorpsene en vigtig rolle med at skabe korpsånd i den militære verden og en opmærksomhed og stemning i den civile verden. Så når vi spørger, om vi har råd, må vi også spørge, om vi har råd til at undvære dem. Tak for jeres gode musik.
Denne proces gælder naturligvis også for de militære musikkorps. Og i den forbindelse er jeg helt opmærksom på, hvor svært det er at måle og veje den effekt, som musikkorpsene skaber. Vi taler om bløde, men vigtige værdier, men samtidig skal antallet af musikkorps naturligvis stå mål med størrelsen af Hæren/Forsvaret.
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 3
10/03/10 10:37:24
chefdirigenten A F H en Rik T HoRngA A Rd
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 4
10/03/10 10:37:31
5
Hvor kommer du fra? Jeg er født i 1973 i Thisted, hvor jeg også havde det meste af min barndom. Der var dog afstikkere til Aarhus og Vejle, hvor min far var i turnus som læge. Min mor var lærer i folkeskolen med musik, engelsk og dansk som hovedfag. Hun var uddannet sangpædagog, og min far var som sagt læge. Begge mine forældre interesserede sig meget for musik. Min mor qua sin stilling som musiklærer, og min far var vokset op med FDF- musikken. Han spillede et glimrende euphonium (lille tuba, red.), og han var også temmelig virtuos på fløjte, og både min far og min mor havde sunget meget i kor. Min mor dirigerede tillige et pigekor i Thisted, så musikken var særdeles nærværende i vores hjem. Hvordan var din opvækst i thisted? Stille og rolig. Vi havde – som nævnt – boet nogle år i Århus på grund af min fars arbejde, men da jeg skulle begynde i 1. klasse, flyttede vi til Thisted, hvor vi kom til at bo i et stort, fantastisk hus lige midt i byen. Her var der udfoldelsesmuligheder – også til at spille musik. Hvornår begyndte du at interessere dig for musik? Jeg begyndte at spille i FDF orkestret, da jeg var 9 år. Min far dirigerede elevorkestret, der på det tidspunkt havde ligget lidt i dvale. Bl.a. takket være min far kom det i gang igen, og jeg nød at spille i orkestret. Jeg begyndte også at synge i drengekor. Organisten ved Thisted Kirke, Gwen Hodgson, havde etableret et drengekor efter engelsk forbillede, og da kirken i 1986 skulle have ny organist, førte Preben Nørgaard Christensen traditionen videre – og udvidede koret, så der også kom mandsstemmer med. Jeg tror faktisk, det var min mor, der ansatte Preben Nørgaard Christensen. På det tidspunkt var hun nemlig medlem af menighedsrådet og musikansvarlig i kirken. der skete noget i din barndom, som fik stor betydning? Ja, det gjorde der. Som sagt havde jeg en dejlig barndom med begge hold bedsteforældre boende i byen. Der var masser af musik i vores hjem, og det holdt jeg meget af. Vi sang meget. Når familien mødtes til forskellige højtider, var der altid fællessang – og som regel med flere stemmer sat på. De fleste i vores familie havde en baggrund som korsangere i forskellige kor – bl.a. Aarhus Studenterkor, som min mor havde taget initiativ til, så det var alt fra danske sange til større værker, familien kastede sig ud i. Det var ganske fornøjeligt. Min mor døde desværre i 1986 af cancer. Med et slag var vi så 4 børn og en ’far til fire’ alene tilbage i det store hus. Det var en meget svær periode, men det knyttede os selvfølgelig tættere til hinanden og specielt til min farmor. Min farfar døde to måneder efter, at min mor var død, så farmor var også blevet alene, og på den måde gik hun så hen og blev en slags ’erstatningsmor’ for os børn.
ind på, og de skulle så – efter min mors anvisning – gå til indkøb af en basun. Jeg blev egentlig lidt skuffet over den basun, for jeg havde jo aldrig spillet på sådan en. Jeg spillede euphonium! Og penge fik jeg heller ikke mange af, for de var jo blevet sat ind på kontoen – til indkøb af basunen. Så min konfirmation var på den måde lidt af en skuffelse. Efterfølgende har det jo vist sig, at mor var fremsynet. Hun vidste godt, at basunen kunne bringe mig flere muligheder end euphoniet, så i dag er jeg meget taknemmelig over, at hun insisterede på, at jeg skulle have en basun. Hvordan var din mor? Hun var et fantastisk menneske. Det var hende, der styrede familien. Hun havde tidligt fri fra skolen og var der for os hver dag. Men hun var også en meget bestemt dame. Bestemt, fordi hun vidste, hvad hun ville og aldrig gav køb på sine meninger og holdninger, men også meget givende i forhold til det, hun arbejde for og med. Bl.a. musikskolens pigekor og menigheden hvor hun var musikansvarlig. Og så var hun en meget hengivende mor overfor os børn. kan du huske, hvordan din mors død påvirkede dig dengang? 13 år og uden mor. Man får uvilkårligt et stort sår på sjælen, men man lærer at leve med det. Vi havde en masse gode venner, som hjalp os igennem den første svære tid. Lige i starten var der gode venner, der på skift hjalp os med at lave mad til familien. Blandt dem min mors bedste veninde, som min mor havde hjulpet ud af et rædselsfuldt ægteskab. Min far giftede sig senere med hende, og hun flyttede med 3 piger ind i vores hus i Thisted, så vi pludselig var en børneflok på 7! Dog kun i en kort periode. Hvordan kom du videre? Jeg kastede mig over musikken. Den nye organist i Thisted Kirke, Preben Nørgaard Christensen, etablerede et brass band – Nordvestjysk Brass Band – og det blev mit et og alt. Jeg spillede dog også i andre orkestre, og jeg tror på en måde, at jeg forsøgte at ’begrave’ mig i musikken, for at komme videre efter min mors død. På et tidspunkt spillede jeg i 4 forskellige orkestre: Om mandagen spillede jeg i FDF orkestret, om tirsdagen spillede jeg i Nordvestjysk Brass Band, om onsdagen spillede jeg i Struer Brass Band og om torsdagen spillede jeg i musikskolens big band. Så der var nok at se til! Det var i virkeligheden alt for meget, men senere fik jeg trappet ned, så der også blev plads til andre ting.
Jeg var blevet konfirmeret samme år, som min mor døde, og pudsigt nok var det min mor, der ved den lejlighed havde insisteret på, at jeg skulle have en basun i konfirmationsgave. Der var simpelthen blevet oprettet en konto, som folk kunne sætte penge
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 5
10/03/10 10:37:31
chefdirigenten
Hvornår begyndte du at tænke på, at det med musikken måske kunne blive din levevej? Efter Preben Nørgaard Christensens ankomst som organist ved Thisted Kirke, blev han for alvor min mentor. Han dirigerede drenge-mandskoret, som jeg sang i, og han dirigerede Nordvestjysk Brass Band, som var mit et og alt. Der er ikke nogen, der musikalsk har betydet så meget for mig, som Preben Nørgaard Christensen har. De musikalske dyder, som han lærte mig, bruger jeg stadig. Når jeg står og varmer op på min basun, tænker jeg stadig på nogle af de ting, som han lærte mig. Det er da fantastisk! Derudover vandt jeg som 16-årig solistprisen ved en dansk brass band konkurrence, som hedder ”Silkeblæs”. Der var egentlig slet ikke nogen solistpris ved konkurrencen, men den opfandt dommerne, fordi de syntes, jeg skulle have en pris. Dengang spillede jeg stadig euphonium, og det var bl.a. basunisten Rolf Sandmark fra Aarhus Symfoniorkester, der var en af dommerne. Ham spurgte jeg efterfølgende, om jeg ikke kunne få nogle timer hos ham, men han sendte mig videre til Niels-Ole Bo Johansen, som jeg så spillede hos i nogle år. Pludselig en dag spurgte han mig, om jeg havde en basun, og det kunne jeg bekræfte. Det var jo den, jeg havde fået i konfirmationsgave. På det tidspunkt var jeg kommet på konservatoriet, og Niels-Ole var en af mine lærere. ”Har du tænkt på, hvad du skal lave, når du er færdig på konservatoriet?”, spurgte han mig en dag. Det havde jeg ikke skænket så mange tanker udover, at jeg skulle ud og spille euphonium – måske i Prinsens Musikkorps. ”Er du klar over, at der er mange flere jobs at få som basunspiller?”, sagde han. Jo, det var jeg godt klar over. ”Skulle vi så ikke se at komme i gang med den”, lød det fra Niels-Ole, og det kom vi så, og siden da har det været basunen, der har fået al min opmærksomhed. Hvordan oplevede du tiden på konservatoriet? Som hårdt og målrettet arbejde. Jeg har altid været meget målrettet. Ikke nødvendigvis på den måde, at jeg har sat et klart mål
( f o r t s at) op for, hvor jeg vil nå hen, men jeg ville udnytte mit potentiale til det maximale. Det synes jeg, man har en forpligtelse til, når man har fået et talent. Det kan også være lidt af en forbandelse. For hvornår har man udnyttet sit potentiale optimalt? Man kan jo altid blive bedre? Der var meget konkurrence på konservatoriet, men jeg synes, det foregik i en god ånd. Der var også et stort socialt fællesskab, som gav meget på en anden måde. Nogen tror, at konservatoriet er fest og farver 24 timer i døgnet. Det er det ikke, skulle jeg hilse og sige. Selvfølgelig blev der festet ind imellem, men det, jeg først og fremmest husker fra tiden på konservatoriet, er, at det var hårdt arbejde, men samtidig en fantastisk følelse af, at her stod man med alle sine musikalske talenter og kunne få lov til at udvikle dem optimalt, hvis blot man var klar til at yde en indsats. Det var en fantastisk følelse! Var der nogen, der fortalte dig, at du havde et talent ud over det sædvanlige? Jeg vidste godt, at jeg havde talent, og efterhånden som det gik bedre og bedre – også til mine eksaminer - kunne jeg jo ikke undgå at opdage, at der måske var lidt mere end det sædvanlige. Nogle betragtede mig som et ’unikum’. Det gjorde jeg ikke selv, men jeg knoklede på, for at gøre det så godt, som jeg kunne. Hvad sker der efter konservatoriet? Efter nogle år på konservatoriet tog jeg til Paris, hvor jeg studerede et år. Da jeg kom hjem, begyndte jeg på konservatoriet i København, hvor jeg fik en lille sidebeskæftigelse med at dirigere Lyngby Taarbæk Brass Band. De havde et stort potentiale, og efter nogle år lykkedes det mig faktisk at føre dem frem til deres første DM titel ved DM for brass bands. I marts 1996 kom jeg på kontrakt i DR SymfoniOrkestret. Lidt senere samme år var der konkurrence, som jeg vandt, og i efteråret 1996 begyndte jeg min prøvetid hos orkestret. Sideløbende gik jeg på solistklassen på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, så der var temmelig meget at se til. At det overhovedet lykkedes mig at få kontrakt hos DR SymfoniOrkestret må bero på, at jeg året før vandt ARD- konkurrencen i München og blev nummer 4 ved en stor konkurrence i Toulon. Jeg var nemlig et totalt ubeskrevet blad i København, men de må jo alligevel have hørt et eller andet. du vandt solopladsen. Hvordan oplevede du – i en meget ung alder - at komme ind i dr symfoniOrkestret og skulle udfylde den plads? Det var meget overvældende. Det var min første fuldtidsansættelse, og så sad jeg pludselig dér med Ole Andersen, Jens Bjørn Larsen og alle de andre store musikere. Det tog mig faktisk nogle år, før jeg følte, at jeg kunne udfylde pladsen med den pondus, den kræver. Det spillemæssige tror jeg såmænd var i orden, men der er mange flere faktorer, der gør sig gældende, når man skal sidde på sådan en plads. Det var dog samtidig en fantastisk oplevelse og meget inspirerende at sidde der sammen med landets bedste musikere. Det er det stadig. Jeg nyder det hver eneste dag.
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 6
10/03/10 10:37:31
7
klassiske og rytmiske sammenhænge. Det kan jeg egentlig godt lide. Jeg holder lige så meget af at dirigere et klassisk stykke musik, som jeg holder af at akkompagnere en rytmisk solist, der i den grad trykker den af. nu er du chefdirigent for prinsens musikkorps. Hvorfor det? Jeg fik et godt tilbud, som jeg ikke kunne sige nej til. Jeg sagde ja tak til udfordringen, fordi jeg er kommet til et orkester, hvor engagement, spilleglæde og viljen til at ville er udpræget. De brænder for at bliver bedre og komme fremad, så selvom det medfører nogle geografiske og logistiske udfordringer, så er det smadder sjovt, udfordrende og særdeles givende. Og så er det ligesom at komme hjem, for jeg var nemlig temmelig tit assistent i Prinsens Musikkorps, medens jeg studerede på konservatoriet. Så jeg kender orkestret godt, og jeg er glad og stolt over, at jeg med mit job som chefdirigent for netop det orkester kan være med til at præge et orkester i rivende udvikling.
du begyndte også at dirigere? Jeg havde fået at vide, at jeg sådan set selv kunne vælge. Jeg kunne blive enten musiker eller dirigent. Begge dele lå godt til mig. Jeg var nu ikke så opsat på at skulle tage det valg. Jeg ville det hele – dirigere messing og spille basun. Da jeg havde siddet i DR SymfoniOrkestret i nogle år og sideløbende havde dirigeret Lyngby Taarbæk Brass Band, kunne jeg mærke, at det trak mere og mere i retning af, at jeg godt kunne tænke mig at dirigere symfoniorkestre. Jeg havde været til en stor brass band dirigentkonkurrence i Birmingham, hvor jeg blev nummer to. Nogle år senere vandt jeg samme konkurrence, da den fandt sted i Norge, og det inspirerede mig faktisk – sammen med en god kollegas opfordringer (Casper Schreiber, red.) – til at søge ind på dirigentklassen på konservatoriet. De første par år var gode, men jeg havde faktisk ikke rigtig tiden til at studere. Jeg havde mange engagementer med min basun - ud over DR SymfoniOrkestret – og det endte med, at jeg faktisk tog min eksamen som ’privatist’, fordi jeg ganske enkelt ikke havde tid til at følge undervisningen. Alligevel er det lykkedes mig at få engagementer ved mange danske landsdelsorkestre og mindre ensembler, så jeg har bestemt haft gode muligheder for at få prøvet den side af mig selv af Jeg har dog stadig en stor forkærlighed for messing- og blæserorkestre. messingorkestre har altid haft din store interesse. Hvorfor? Jeg er vokset op med den lyd. Jeg har altid forbundet messingorkestre med noget ekstraordinært festligt. Med fare for at komme til at lyde som gamle tante Møhge fra Matador må jeg sige, at jeg er ’draget’ af brass bands. Den lyd og den musikalske farve, de kan lave, er unik. Ja, jeg vil gå så langt som til at sige, at et professionelt messingensemble, det er simpelthen ’Roll’s Royce lyd’. Som messingblæser har man også den fordel, at man oplever et lidt bredere spektrum af genre, fordi man indgår fint i både
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 7
Hvad vil du med dem? Jeg vil gerne være med til at sætte nye standarter. Jeg vil være med til at gøre orkestret uundværligt både i forhold til Forsvaret indadtil og lokalsamfundet udadtil. Jeg vil se, hvor meget jeg kan ’vride’ ud af dem. Jeg har det mål, at orkestret skal spille så godt, at det virkelig bliver regnet for noget i den professionelle, musiske verden. Det skal være et orkester, der spiller så godt, at ansøgerne står i kø for at komme ind i orkestret, når der er en ledig stilling. Det er mine mål, og vi er godt på vej! fremtid – dirigent eller musiker? Lige nu har jeg det vældig godt med både at spille basun og dirigere. Jeg kan faktisk godt lide at have den variationsmulighed, der er i det. Det er dejligt. Omvendt kan jeg godt mærke, at jeg engang imellem bliver lidt splittet. Der er meget arbejde i det, fordi det faktisk er to jobs. Der er mange færdigheder, som skal holdes ved lige, og der er en masse forberedelser med begge dele. I længden er det måske ikke holdbart at fortsætte på den måde, men lige nu har jeg det altså fint. Som før fortalt har jeg den ambition, at jeg skal udvikle mig optimalt, og det kan jeg nok ikke i begge retninger. Derfor bliver jeg nok - på et tidspunkt – nødt til at vælge. nytårskoncerter? Det bliver fantastisk. Vi vil knokle en vis legemsdel ud af bukserne for at give publikum en fantastisk oplevelse, og med Preben Kristensen og Maria Lucia som solister kan det ikke blive andet end super godt!
10/03/10 10:37:32
anmeldelse af ny tårskoncert ViBorg stif ts folK eBl a d A f JenS CH R. H A nSen
Tinghallen var lørdag aften atter fyldt af et feststemt publikum. Blandt publikum kunne man mærke en glæde og sikker forventning om, at Prinsens Musikkorps ligesom tidligere år ville levere varen: en sprudlende og afvekslende nytårskoncert til at blive i godt humør af. Angiveligt var der solgt omkring 1000 billetter. Efter et hammergodt arrangement af Gershwins »Cuban Ouverture« sprang Preben Kristensen på scenen og sang velkommen på tysk, fransk og engelsk i form af det kendte nummer »Cabaret«. Synge og smile kan han! Men mere end det: Han kan få publikum til at føle sig godt tilpas, ja time sine præsentationer og fortællinger, så man på intet tidspunkt står af og tænker: kom nu til sagen! Det kører bare! Han bød aftenens kvindelige solist, sangeren Maria Lucia, velkommen, og hun indledte med et gammelt amerikansk nummer om at køre i sporvogn. Herlig lille sang. naturtalent Den følgende duet mellem de to sangere »Lille frøken Himmelblå«, oprindeligt sunget af Gitte Hænning og Dirch Passer i 1962, gjorde lykke og hensatte publikum til ungdommens glade tressere. Maria Lucia er et naturtalent af en sanger, født og opvokset i Århus og blandt andet hædret med Reumerts Talent Pris. Hun har en tæt og sikker stemme og synger stilsikkert det repertoire, som ligger lige til højrebenet for hende: musical og operette. Hun udstråler en naturlig glæde ved at synge, og hendes timing er perfekt, som det oplevedes både i samspil med Prinsens og i duet med Preben Kristensen. Også hendes rolige version af »Out here on my own« fra »Fame«, akkompagneret på klaver af Hans Esbjerg, gjorde lykke.
og se på. Det er koncentration på den gode måde, ikke anspændt, men totalt nærværende. Og først og fremmest: med hjertet på rette sted. I det flotte programhæfte (redigeret af orkesterchef Henrik Thorngaard) kunne læses et fint interview, hvori Jesper Juul blandt andet lufter problemet om at vælge livsvej. Mon ikke tilværelsen nok skal lægge sig fint til rette for ham? Jesper Juul fortalte inden pausen, at alt overskud fra aftenens cd-salg ville gå til de mange jordskælvsramte på Haiti og opfordrede desuden publikum til at betænke de mange lidende mennesker med et pengebeløb, idet han kunne oplyse, at Tinghallen ville fordoble det indsamlede beløb. Klapsalven fra publikum gjaldt tydeligvis både initiativet og Tinghallen og var måske også et udtryk for fælles lettelse over, at den store katastrofe ikke skulle være ufortalt midt i den ellers så festlige stemning. Det vrimlede med store sedler i champagnebowlerne ved udgangen! Totalt gav indsamlingen 54.000 kroner, hvoraf halvdelen var publikums bidrag. Samme Jesper Juul alias Gertrud Sand fra »The julekalender« gav instruktiv danseundervisning på baggrund af hendes deltagelse i et kursus »Krop og kultur II«. Det var et fantastisk show, som burde få os alle i sving hjemme foran de store spejle i garderobeskabet… Koncerten blev rundet af med »Den allersidste dans« i fuld harmoni, et ekstranummer fra »Phantom of the Opera« og naturligvis de to afsluttende, traditionelle ekstranumre »Champagnegaloppen« og »Radetzky March«. Stående applaus for den store musikalske professionalisme, det veltilrettelagte program - og ikke mindst hjertevarmen og den gode alvor bag det hele.
Alle kender »Sommer i Tyrol«. Men Leopolds potpourri fra den folkekære operette i Preben Kristensens version kom vist bag på de fleste, og mange helt uvedkommende komponister havde en finger med i spillet. Man klukkede af grin og fattede egentlig ikke alt, hvad der foregik i den rablende cocktail. Dygtigt gjort. perler på stribe Programmet rummede så mange højdepunkter og musikalske perler, at ikke alt kan nævnes her. De rent instrumentale præstationer klang så godt som – eller bedre – end nogensinde: »Limelight«, temaet fra »Fame«, »Gonna fly now« og naturligvis valsen »An der schönen blauen Donau«, akkompagneret af fire tapre mandfolk med grydeskeer klaprende mellem benene. Der var ingen slinger i valsen, alle overlevede. De instrumentale arrangementer var af blandt andet Brian Bindner, Rasmus Hansen og Jesper Riis og klang tæt og godt. Den musikalske ledelse er og bliver suveræn: Jesper Juul, den rare basunspiller fra Thisted, har udviklet sig til en chefdirigent af format. Han former klang, rytme, fraser og dynamik så naturligt, at al teknik træder i baggrunden. Det bliver bare dejligt at høre
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 8
10/03/10 10:37:34
9
n y t책 rsko n c e r t e r
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 9
2010
10/03/10 10:38:23
f r a m il itæ r e t t il m u sik k e n A F F L eM M ing M Ø L L eR SØRenSen
Jeg begyndte min militære ”karriere” i 1975. Arbejdsløsheden var høj i Danmark, og jeg var ikke helt afklaret med, hvad jeg skulle gå i gang med af uddannelse. Men så kunne jeg da i det mindste aftjene min værnepligt, så var det da overstået. Her 34 år senere er jeg her så stadig. Jeg startede i Skive ved Nørrejyske Artilleriregiment. Her gjorde jeg tjeneste i 25 år og bestred flere forskellige stillinger. De sidste år sad jeg i administration. Alle jobbene i perioden havde hver deres udfordring. Jeg var tjenstgørende ved Nørrejyske Artilleriregiment, indtil et forsvarsforlig lukkede ”mit regiment”. En god tid fik en hurtig afslutning. En god tid med mange oplevelser og gode minder. Da jeg i de forløbne år havde etableret mig med familie og hus i Skive, ville jeg naturligt nok gerne blive her. Så med bange anelser for det ”ukendte” bad jeg om forsættelse til Prinsens Livregiment og fik det. Noget helt andet, end det jeg kendte, men en positiv og god oplevelse. Arbejdet var igen administrativt, indtil Prinsens Livregiment blev lukket ved et forsvarsforlig!! Endnu en gang måtte jeg søge om forsættelse, og denne gang blev det hos Ingeniørregimentet i Skive. Her placerede Forsvaret mig ved Konstruktionskompagniet 3. ingeniørbataljon. Slut med det lukrative administrative arbejde og ud i ”felten”. Konstruktionskompagniet er en ”operativ” enhed, så det var en noget anderledes hverdag, end at sidde på kontor og administrere. Det skulle dog vise sig at blive en rigtig god oplevelse, gode kolleger og arbejdsforhold - næsten ”som i de gode gamle dage”. Der var masser af gode oplevelser, selvom det var en hård start at komme ud i de ”kæmpende” enheder igen - med alt hvad dertil hører af missioner m.m. Så selvom det er mange år at være i samme ”firma”, føles det overhovedet ikke ensartet eller monotont. Slet ikke! For de mange forskellige jobs har alle haft forskelligt indhold og personlige udfordringer. Jeg har fået 2 faglige uddannelser i min tid i forsvaret. De kan begge relateres til mit arbejde gennem alle årene i Forsvaret. Jeg har næsten været ”jorden rundt” i forskellige missioner i udlandet. Jeg har forrettet tjeneste ved internationale stabe. Været på ”ferieøen” Cypern, på Balkan og i ”ørkenen”. Disse steder har jeg set megen krig, nød og elendighed, men også set de positive påvirkninger missionerne har. Jeg har set, hvordan vores tilstedeværelse hjælper de lokale, men det er altid en proces som tager lang tid. Jeg begyndte ved Prinsens Musikkorps 1. januar 2008. Her er jeg den eneste ”rigtige” militærperson. Så det var lidt underligt at skulle arbejde med civile mennesker i dagligdagen. Det går dog vist nogenlunde efter et stykke tid. Vi skal jo lige lære hinanden at kende.
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 10
Den første tid var som ”føl” hos min forgænger Henning Jensen, som skulle forsøge at lære mig om administrationen ved et musikkorps. Han havde været ved ”musikken” i 20 år og havde sit helt eget system. Henning fik ofte et meget bekymret udtryk, når jeg ryddede ud på hylder og depoter og lavede (u)orden alle vegne. Da Henning med udgangen af april 2008 gik på pension, skulle jeg så klare mig selv. Et musikkorps er jo en noget anderledes administrativ opgave, end dem jeg tidligere har haft i Forsvaret. Her er jeg ”alene” og skal klare alle opgaver - store som små. Både administrationen, men også forsyningstjenesten. To stillinger, som de fleste andre steder i hæren normalt bestrides af flere personer. Jeg synes selv, at det efterhånden ”kører”, og jeg har en meget lærerig periode og gør mig mine egne erfaringer omkring det at lave administration ved Prinsens Musikkorps. Det er dejligt at møde på arbejde og vide, at der venter nye udfordringer og erfaringer hver dag. Der er sjældent to dage, der er ens hos Prinsens Musikkorps.
10/03/10 10:38:28
11
Der har selvfølgelig været nogle ting, som er meget anderledes hos Prinsens Musikkorps end der, hvor jeg kommer fra (næsten det hele!). Jeg har skullet tænke meget mindre militært (firkantede kasser) og meget mere ”kunstnerisk”. Jeg kom til Prinsens Musikkorps, fordi Forsvarets Personeltjeneste ringede og spurgte, om det var noget jeg kunne tænke mig. Efter at have tænkt mig om i 2 brøkdele af et sekund sagde jeg ‘ja tak’. Det ville jeg meget gerne, og sådan blev det. Sådan et lækkert selvstændigt job hænger jo ikke ligefrem på træerne i Forsvaret længere. Ud over min egen glæde blev min familie også meget glade. Især da jeg fortalte, at stillingen ved Musikkorpset ikke ”tillod” at jeg meldte mig til udsendelser, øvelser, vagter eller lignende. Så vidste de jo, hvor farmand er henne, og at jeg ikke skulle ud i verden og risikere liv og lemmer. De skulle heller ikke undvære mig i lange perioder.
Mads og Maiken, have venner på besøg til grill & øl på terrassen, passe min ‘have’ (består mest af fliser, men jeg har da lige bygget et nyt havehus!), se Formel 1- løb på TV og passe min bil, som er en dejlig Honda Civic Sport, men når det bliver mandag, glæder jeg mig altid til en ny uge hos Prinsens Musikkorps. Nye udfordringer venter, og jeg synes, vi har et rigtig godt team til at løse de mange spændende opgaver. Et team, som jeg glæder mig over at være en del af, fordi vi supplerer hinanden så godt. Jeg lærer noget af dem, og de lærer forhåbentlig også noget af en ‘gammel’ militærmand som mig. Godt militæret har musikken og musikken har militæret. De klæ’r hinanden!
Hvordan har det så været at komme til et så, for mig, ”anderledes” sted. Jo, det har været helt fantastisk! Jeg møder masser af glade og positive mennesker i min hverdag, og der er ofte gæster i huset, solister og dirigenter, både kendte og ukendte. Og så den herligste musik! Og det får jeg penge for at lytte til. Det er bar´ dejli´. Arbejdsdagene er sjældent ens, og det kan jeg lide. Der er altid en opgave, som lige kan laves, så der er ingen ledige stunder. Men bedst af alt er, at jeg selv kan tilrettelægge min arbejdsdag. Det sætter jeg stor pris på. Og når jeg så af og til får held med at putte nogle ting i ”firkantede” kasser, så glæder jeg mig indvendig. Jeg er jo blevet en lidt gammel og firkantet militærmand! Jeg er meget involveret i fritidsarbejdet på Skive Kaserne. Jeg er ”biografdirektør” på kasernen, hvor jeg viser film for alle hver mandag. Jeg er også medlem af både fritidsudvalget og cafeterieudvalget. Jeg tager ud på skoler i hele Vestjylland og lærer børnene, via et spil, hvorledes konflikter opstår, og hvordan de kan løses. Men vigtigst af alt: Hvordan man undgår at konflikterne opstår. Jeg foretager rundvisninger på Kasernen. Jeg laver endagsture for forskellige persongrupper, hvor de bliver presset lidt, og oplever lidt af det at være soldat anno 2009. Jeg er med i forskellige bestyrelser, bl.a. i Seniorklubben Skive, hvis hovedformål er at bevare kontakten mellem hjemsendt og tjenstgørende personel. Jeg sidder med i bestyrelsen til foreningen for selvindtjente midler ved Ingeniørregimentet, og jeg er også med i bestyrelsen i den byde, hvor jeg bor. Her forsøger vi at holde gang i lokalområdet med masser af aktiviteter og lignende. Så både arbejdsmæssigt og i min fritid har jeg nok at se til, og det er egentlig også sådan, jeg helst vil have det. Selvfølgelig nyder jeg også at have fri ind imellem, så jeg kan cykle lange ture med min kone Anne Marie, som jeg har været gift med siden 1981, passe familien - hvoraf den nærmeste består af vores børn
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 11
10/03/10 10:38:33
r i n g e n e r sl u t t e t A F ToRU L F M Ø LgA A Rd
Jeg har oplevet Prinsens Musikkorps live og på cd, og man skal i Danmark være glad for at have så velspillende et musikkorps, som i forhold til det allerførste professionelle orkester, jeg var medlem af (3. Regiments Musikkorps), har en langt højere standard! Det skyldes uden tvivl, at de 16 musikere er unge, veluddannede og motiverede. At disse bliver udfordret med mange forskellige opgaver, er kun godt. Min egen såkaldte karriere begyndte, da jeg som 18-årig, efter 3 måneders rekruttid, af musikdirigent Jens Brøndum personlig blev fundet god nok til at fortsætte min værnepligtige tjeneste i musikkorpset. Jeg var også godt forberedt efter lang tids undervisning hos korpsets euphoniumspiller Bjarne Nielsen. Jeg havde øvet som besat, og det blev jeg ved med, da jeg jo skulle spille med i orkestret på lige fod med de professionelle. Jeg lærte noget nyt hver dag, så det blev en utrolig vigtig tid for mig. Nu var jeg i København, og det havde hele tiden været min drøm, men ingen i militæret anede vel noget om, at jeg allerede som 13-årig (!) var blevet bidt af jazzmusikken, og efter kun 2½ år som fastansat tog jeg min afsked fra garden. Alle troede jeg var blevet sindsyg! Fra 1961 var jeg altså freelance som trombonist, og jeg spillede, uden at overdrive, til alt mellem himmel og jord, men jeg øvede stadig for fuld drøn og havde i de efterfølgende år 4 forskellige lærere (alle klassiske) - det med jazzen fandt jeg selv ud af!
Efter kun 7 måneder (altså stadig i min værnepligtige tid) vandt jeg konkurrencen til euphoniumpladsen i den Kgl. Livgarde. Det var vist noget af en sensation, for hvor i alverden kom den bondeknold dog fra?
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 12
10/03/10 10:38:40
13
professionelle musikere aldrig talte med hinanden - på almindelig dansk: De kunne ikke fordrage hinanden. Nu ville skæbnen imidlertid, at de ikke kun boede i samme gade, men også i samme opgang, så når vi kom tilbage til Viborg efter at have været på job i en anden by, havde chaufføren ordre til først at standse 500 m fra deres bopæl, hvor den ene så stod af, og derefter køre 300 m længere frem, hvor den anden stod af! De skulle jo nødig komme til at følges ad hjem. Utroligt - men sandt! Jeg vil ønske Prinsens Musikkorps alt det bedste i fremtiden og slutte med et ”Jeg elsker de grønne lunde”. Oktober 2009, Bad Homburg, Tyskland
Jazzen tog for alvor over, da jeg i 1962 blev medlem af den nystartede Radiojazzgruppe og i øvrigt var med i ret mange forskellige jazzkonstallationer. I 1964 blev jeg første basunist i det nye DR Big Band under Ib Glindemann. Fra januar 1973 var jeg i Vestberlin medlem af Sender Freies Berlin Big Band (SFB.B.B.), og fra juli 1977 til 1. januar 2003 var jeg fastansat som 1. basunist i Big Band des Hessischer Rundfunk (HR.B.B.) i Frankfurt am Main. Jeg havde hele tiden mange andre jern i ilden, men allerede omkring 1998 blev det desværre klart, at mine ører var ”blæst i stykker”, og det med at spille lidt videre som pensionist måtte jeg desværre helt opgive i 2006. Det gik simpelthen ikke mere! Jeg rensede omhyggeligt min sidste trombone og var glad, da min gode, gamle ven Ebbe Ringblom fra Prinsens Musikkorps blev fyr og flamme og gerne ville have fingre i dette dejlige instrument. Og her er vi ved titlen på denne meget forkortede historie: Min allersidste trombone klinger nu lystigt i mit allerførste orkester. Det gør mig glad, og når jeg tænker på det, får jeg tårer i øjnene.
SYNG MED PRINSENS MUSIKKORPS
DEN 18. MARTS KL. 19.30 PAROLESALEN SKIVE KASERNE se mere på www.prinsensmusikkorps.dk
KONFERENCIER
Da Ebbe Ringblom fortalte mig, at en mand, efter en koncert, havde sagt til ham, at han aldrig havde hørt en basun lyde så skønt, kunne jeg ikke dy mig: - Ja, Ebbe, der kan du bare se, der er stadig noget af mig i den kande! Ebbe blev heldigvis ikke sur! Et godt kammeratskab er vigtigt, og jeg mener at forstå, at dette er tilfældet i Prinsens Musikkorps. Ikke som i 1957, hvor to af de
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 13
DIRIGENT
Steen Hansen
Johannes Langkilde
Prinsens Musikkorps
ENTRÉ 100, - KR. SKIVE FOLKEBLAD 75, - KR.
10/03/10 10:38:42
k alenderen
-
u d pl u K
iB glindemann
m a rts
kommer på besøg hos Prinsens Musikkorps. ’Mr. Swing King’ lavede sidste år en work-shop med orkestret, og det var begge parter så begejstrede for, at det straks blev besluttet at fortsætte samarbejdet med 2 koncerter 2010. - Det var 3 dage i himlen, sagde Ib Glindemann efter besøget hos Prinsens Musikkorps, så mon ikke koncerterne den 4. og 5. marts får et himmelsk anstrøg, når dansk swingmusiks grand old man igen tæller for på 1 & 2, & 1-2-3-4 ...
u n g so l ist
m a rts
er Prinsens Musikkorps’ samarbejde med Det Jyske Musikkonservatorium i Århus. I oktober blev der holdt en konkurrence blandt konservatoriets mange talentfulde sangere og musikere, og konkurrencen blev vunder af basunisten Pål Kragstad, der ved to koncerter i marts får mulighed for at vise sit talent. den 11. marts: ellebækkirken, Holstebro den 12. marts: symfonien i århus musikhus
k i r k e ko n c e r t e r
m a rts
bringer Prinsens Musikkorps ud til 3 danske kirker. Med på turen har orkestret en fremragende solist, der til daglig slår sine folder i DR SymfoniOrkestret: Solotrompetist Michael Frank Møller. Efter en periode i såvel Det Kgl. Kapel som Odense Symfoniorkester kom Michael Frank Møller i 2005 til DR SymfoniOrkestret som solotrompetist. London Symphony Orchestra hører også til blandt de orkestre, der fra tid til anden sender bud efter Michael Frank Larsen som solotrompetist.
æ l d r e ko n c e r t
a pril
i aktivitetscentret Ny Skivehus, hvor Prinsens Musikkorps spiller gamle, velkendte melodier, marcher og underholdningsmusik for ca. 200 ældre skiveborgere, der har deres daglige gang i aktivitetscentret. Der bliver også mulighed for at synge med på en række danske sange. Ældrekoncert den 8. april.
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 14
10/03/10 10:38:44
15
m u s ica l ko n c e r t
a pril
i Musikteatret Holstebrohallen bliver et festfyrværkeri af kendte og elskede melodier fra de seneste årtiers mest spillede musicals. Musikteatret har i de senere år spillet en række af dem - sat op som teatrets egenproduktioner, og det er kunstnere fra de forestillinger, der kommer og fremfører melodier, som vi alle har lært at kende og holde af. Blandt kunstnerne er Trine Jepsen, Ole Jørgensen og Mette Jacobsen.
f o r å r s ko n c e r t e r
a pril
finder i år sted på henholdsvis Skive Kaserne og i Bjørnshøjhallen i Trige. Prinsens Musikkorps spiller med en kendt solist, der bl.a. vil underholde med danske forårs- og sommersange. parolesalen, skive kaserne den 22. april kl. 19.30 Bjørnshøjhallen i trige, den 23. april kl. 15.00
m a ds l a n g e r
m aj
er navnet på en ung, lovende sing-a-songwriter, der i år har fået sit helt store gennembrud. Hans andet album, der helt enkelt har fået titlen Mads Langer, er resultatet af en lang rejse. Fra Skive til København og videre til New York, Los Angeles, London, Berlin og derefter rundt på de danske højskoler i en gammel sølvgrå Volkswagen. Musikalsk har Mads Langers rejse været lige så lang, og nu har han gjort stop for at arbejde sammen med Prinsens Musikkorps, der - ligesom Mads Langer selv - kommer fra Skive. Den nye konstellation kan høres ved to koncerter i maj.
950 å r s j u B i l æ u m i v i B o r g
juni
Fredag den 28. og lørdag den 29. maj kulminerer fejringen af Viborg som bispestad i 950 år med en kæmpebyfest, hvor alle sejl sættes til. Hele den indre by afspærres og omdannes til festplads. På Hjultorvet bliver der et moderne stumpe/kræmmermarked, hvor der bliver mulighed for at gøre en god handel. Nytorv og tilhørende baggårde byder på et strejf af 1900 tallet med gammeldags tivoliforlystelser, boder, promenadekoncert med Prinsens Musikkorps, bakkesangerinder, Pjerrot, gøglere, dukketeater, lirekassemusik og meget, meget mere.
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 15
10/03/10 10:38:54
j eg d r ø m m e r o m e t k æ m pe væ r kst e d ... A F H en Rik T HoRngA A Rd
Ved første møde virker han som én stor undskyldning for sig selv. Stille, eftertænksom og genert. Det er han også, men Mathias Jensen er meget mere end det. Under den beskedne overflade findes et menneske, der såvel fagligt som socialt rummer mange facetter og mange store kvaliteter.
Med sin stille, eftertænksomme og generte fremtoning var Mathias måske ikke det oplagte valg, men han voksede med opgaven og klarede tillidshvervet med bravur. På sin egen stille, velovervejede facon trådte han i karakter og opnåede stor respekt blandt sine kolleger.
Mathias er nemlig et samvittighedsfuldt, begavet og innovativt menneske, der samtidig er en fremragende hornist.
Typisk for Mathias Jensen, der altid går ind i ALLE opgaver 100 %. Han brænder nemlig for sit job, for sin familie og for sine fritidsinteresser, og sidstnævnte har han mange af.
Han er ikke just indbegrebet af den lyse, nordiske mand. Med det kulsorte, krøllede hår og den mørke lød, der kunne give ham en skægvækst på størrelse med Skipper Skræks, ligner han mere en høj flot franskmand, spanier eller italiener. - Jeg er mange gange blevet spurgt, om jeg stadig kan tale fransk, eller om jeg er i familie med Giordano Bellincampi (italienskfødt, dansk dirigent, red.), fortæller Mathias Jensen og fortsætter: - Desværre må jeg skuffe: Jeg er pære-dansk! Født og opvokset i Egebjerg ved Horsens. Mere dansk bliver det vel næppe. Til gengæld har Mathias giftet sig med violinisten Christina Marinescu, der sammen med sin familie flygtede fra Nicolae Ceausescus kommunistiske diktatur i Rumænien - Vi bruger fritiden på gåture, god mad, film eller bare ren afslapning, fortæller Mathias, der dog også har andre fritidsinteresser. - Jeg er lidt af en teknik-nørd, der elsker at rode med, pille ved eller skrue på computere eller bilen, fortæller Mathias og fortsætter: Jeg keder mig aldrig. Jeg dyrker en masse motion, jeg har et selvbygget modelfly med brændstofmotor liggende, som kun venter på at komme i luften, når jeg en dag får tid. Jeg bruger masser at tid på web-programmering. Jeg er bl.a. webmaster for Prinsens Musikkorps’ hjemmeside, som jeg har været med til at udvikle i samarbejde med reklamebureauet Proff Art, så der er nok at se til - heldigvis! Det er ikke nogen let sag at få Mathias til at fortælle om sig selv, for som det beskedne menneske han er, foretrækker han at tale om - og fokusere på - ‘sagen’. I det daglige lader han hornet ‘tale’, og det taler for sig selv. For Mathias udfylder pladsen som solohornist ved Prinsens Musikkorps på allerbedste vis. Han er en strålende musiker, der altid søger det musikalsk optimale hos såvel sig selv som hos orkestret. Et orkester, der ligger ham stærkt på sinde såvel musikalsk som socialt - som arbejdsplads.
- Jeg drømmer om en dag at få et kæmpe værksted med lift, svejseværk og det hele, men problemet er, at jeg måske ikke ville komme ud derfra igen, siger Mathias og griner sit charmerende, drengede grin. Var der nogen, der sagde nørd? En googling på ordet nørd giver følgende forklaring på Wikipedia: ‘Nørd er et slangudtryk for en person med en stor interesse for et enkelt eller flere emner. I modsætning til eksempelvis “entusiast” bruges “nørd” ofte nedsættende. Dette gælder dog mest for folk, der ikke selv er nørder. Inden for “miljøet” bruges udtrykket i stigende grad som en positiv karakteregenskab’. Mathias Jensen er nørd på den gode og positive måde. En af den slags, som slet ikke kan undværes i et orkester som Prinsens Musikkorps, så drømmen om værkstedet må foreløbig vente! Hans primære arbejdsplads er naturligvis Prinsens Musikkorps, hvor han blev ansat som solohornist i 2005, men der er hele tiden bud efter hans store faglige kompetencer i andre sammenhænge, og Mathias elsker gode udfordringer. Hvis der er tid og plads i kalenderen, spiller han gerne med landsdelens symfoniorkestre eller sidder i orkestergraven i Herning Kongrescenter, når de opfører deres succesfulde egenproduktioner af populære musicals. For Mathias er klassisk uddannet og elsker den klassiske musik, men han spiller lige så gerne musicalmelodier, underholdningsmusik, jazz og så naturligvis marcher, som fylder en del på Prinsens Musikkorps’ repertoireliste. Ved første møde virker han som én stor undskyldning for sig selv, men under overfladen findes et varmt, begavet, innovativt og pertentligt menneske, som aldrig giver op, før tingene er, som han gerne vil have, de skal være. Det kaldes vist at forfølge sine mål, og det gør Mathias Jensen - 100 %!
Derfor valgte han også - da han blev spurgt - at sige ja til at være tillidsmand for orkestret i en periode, hvor orkestrets vanlige tillidsmand var på barsel.
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 16
10/03/10 10:38:54
17
..
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 17
10/03/10 10:39:00
3 . r eg im e n t s m u sik ko r ps 1941 - 45
(1.
d el )
A F H A nS eRik CH RiST i A nSen
9. april 1940 var 3. Regiment opstillet med 6. Bataljons rekrutstyrke i Viborg og 9. Bataljonsmandskab til fortsat uddannelse i Vendsyssel. Regimentet og dets bataljoner blev alarmeret om morgenen ved 5-tiden. Man var rede til kamp, men klokken 0800 fik regimentet regeringens ordre om, at der ikke måtte gøres modstand mod de tyske tropper. I den følgende tid førte hæren en skyggetilværelse med meget små styrker under våben. De fleste garnisonsbyer blev helt eller delvist rømmet af danske tropper, men det lykkedes - med store restriktioner - at beholde 4 garnisoner: Holbæk, Næstved, Randers og Sønderborg. F.eks. blev de 3 kaserner i Århus rømmet, og det betød, at de udstationerede dragoneskadroner, trænafdelingen, et batteri af skiftevis 3. og 9.-Artilleriafdeling, Artilleriets korporalskole samt nogle ingeniørtropper alle blev midlertidigt placeret på kasernerne i Randers; indledningsvis på Thorsgades og Ridehusvejens Kaserner, men fra 1941 blev også den nye og endnu ikke færdigbyggede Dragonkaserne på Mariagervej taget i brug. 3. Regiments rekrutuddannelse blev ligeledes forlagt til Randers, mens administrationen forblev i Viborg. Bataljonerne skiftedes til at uddanne et kompagni ad gangen, hvorefter man flyttede til Viborg og gennemførte den fortsatte uddannelse. Da Besættelsesmagten havde overtaget Kasernen og Generalkommandoen, blev Garnisonsskolen i Grønnegade brugt til indkvartering. Isvinteren 1940-41 viste dog, at bygningen var i en sådan stand, at den ikke længere kunne bruges til dette formål, så i 1941 flyttede man ind i nye tilbygninger til Garnisonssygehuset i Rosenstræde, hvor administrationen havde haft til huse siden slutningen af april 1940.
I 1942 oprettedes af medlemmer af Musikkorpset et beredent trompeterkorps med pauker. Antallet af ”øvede” ryttere blandt de 9, der udgjorde Trompeterkorpset, var 3 - nemlig 2 musikere, som havde været ansat før 1. juli 1932 ved regimenter med rytteri: Anker Rasmussen og Frode Petersen, og dertil en ny musiker, Frode Beider Nielsen, som oprindeligt havde gjort tjeneste hos Trænafdelingen under Rytteriet i Århus og havde været leder af dets trompeterkorps. De øvrige deltagere var nybegyndere og måtte gennemgå rideskolen. Trompeterkorpset fortsatte efter Besættelsen helt frem til ca. 1950. 13. november 1942 blev Jylland, på tysk ordre, rømmet af alle danske tropper, fordi tyskerne frygtede en engelsk invasion. Allerede 12. november havde man nedhalet flaget ved en ceremoni på Dragonkasernen; 3. Regiments personel inkl. MUK forlod Randers umiddelbart efter ceremonien, og næste morgen marcherede Regimentet med musikkorpset i spidsen med tildækkede faner gennem Viborgs sidegader til Banegården. Hele styrken blev fragtet til Nyborg, hvor Regimentet blev indkvarteret på kurhotellet Nyborg Strand og det nærliggende vandrerhjem. Opgaverne for musikkorpset var næsten udelukkende koncerter for civile tilhørere. Ofte kunne det være lidt besværligt: Til en koncert i Kerteminde måtte musikerne således cykle frem og tilbage. Flere af musikerne havde også private engagementer på restau-
3. Regiments Musikkorps 1942, Kasernegården i Randers Forreste række: E. Thomsen, Linnemann, F. Petersen, Aa.V. Beyer, V. Eriksen, P. Petersen (stabstambur), S.O. Gydesen Nielsen, H.E. Skjerning 2. række: Lender Jensen, K. Danvad, V. Jensen, K. Knudsen, H.O. Nielsen 3. række: F. Beider Nielsen, A. Rasmussen, A. Christensen, A. Nielsen Bageste række (værnepligtige): Hartvigsen, Velling, R.E. Svanesø Olsen (se endvidere musikerlisten)
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 18
10/03/10 10:39:01
19
ranter i de omliggende byer om aftenen. Efter de da gældende regler skulle hæren tilstræbe ikke at gennemføre musicering efter klokken 1900, således at musikerne kunne supplere den ret lave aflønning. I weekenden 28-29. august 1943 var musikkorpset arbejdsfri, og flere af musikerne var på orlov i Jylland, da tyskerne angreb regimentet søndag morgen 0420. Kampen blev kort, da det hurtigt kunne konstateres, at det var et regulært angreb. I overensstemmelse med den ovenfra givne instruks måtte den lille styrke kapitulere. Regimentet havde 3 dræbte og 7 sårede; tyskerne ca. 25 dræbte og 17 sårede.
samlet i Randers leverer Dem den bedste Underholdning: BLÆSEKONCERT – STRYGEKONCERT – LIEGSTOUWMUSIK og MODERNE DANSEMUSIK. En rigtig Aften får De ved at engagere: randers tidl. regimentsOrkester eller tHe military Band Af de muligheder, brochuren nævner, blev The Military Band det mest populære, og ”bandet” eksisterede helt frem til 1960 - selvfølgelig med løbende udskiftning af medlemmer.
De musikere, der var i Jylland, blev beordret til Nyborg og blev interneret sammen med det øvrige personel. De ældste musikere med officererne på Hindsgaul, medens de yngste blev på Hotel Nyborg Strand sammen med de yngre befalingsmænd. Musikernes internering varede dog kun 10 dage. Musikdirigent Aa.V. Beyer kom til Fyn fra København. Han fik foretræde for den tyske kommandant i Odense og forklarede denne, at militærmusikerne ikke var soldater, men civile musikere, der var lejet til at spille for soldaterne. Den forklaring tog tyskerne for gode varer, men ville til gengæld have Musikkorpsets instrumenter og noder udleveret. Det kunne desværre ikke lade sig gøre, meddelte musikdirigenten, da de havde været opbevaret i den bygning, missionshuset ”Hermon”, der var nedbrændt under angrebet!! Hærens og dermed også Musikkorpsets aktiviteter blev nu indstillet, og musikerne blev, ligesom officerer og officianter, hjemsendt. Snart efter hjemsendelsen modtog de et lakonisk brev fra Krigsministeriet, som redegjorde for situationen. Teksten siger:
Da Staben for den Myndighed (Afdeling), ved hvilken De hidtil har stået i Nummer, har indstillet Virksomheden, vil De indtil videre modtage det Dem tilkomne Vederlag gennem Jydske Divisionsintendanturs Stab, Odense, ligesom eventuelle Meddelelser fra Krigsministeriet indtil videre vil tilgaa Dem gennem nævnte Institution. I den anledning anmoder Krigsministeriet Dem om at holde Divisionsintendanturstaben underrettet om Deres Adresse. Det vederlag, der var nævnt, var ikke stort. Især var det svært at få tingene til at nå sammen for gifte musikere med børn. Det kunne være en af forklaringerne på antallet af opsigelser og nyansættelser.
Hotel Randers
www.prinsensmusikkorps.dk
PRINSENS MUSIKKORPS PRÆSENTERER
Mads Langer &
PRINSENS MUSIKKORPS
se mere på www.prinsensmusikkorps.dk
En tid efter hjemkomsten til Randers iværksatte musikerne med musikdirigenten i spidsen en kreativ PR-kampagne for at supplere indkomsten med nedenstående initiativ: I disse trange Tider, hvor det kniber med mangt og meget, bør der ofres noget på Deres Medlemmers og Gæsters Underholdning. randers tidl. regimentsOrkester, som atter er
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 19
FERMATEN, HERNING LØRDAG DEN 22. MAJ KL. 21.00
PRINSENS MUSIKKORPS
10/03/10 10:39:02
pr in sen s m u si K Ko r p s ko n c e r t k a l e n d e r
( u d d r ag )
Ho L d dig oPdAT eRe T PÅ W W W.PRinSenSM USik koRPS.dk
04.03.10 k l . 19.30
07.04.10 k l . 10.30 - lukket arrangement
jazz kOncert
fødselsdagsparade
parolesalen, skive kaserne, sdr. Boulevard, 7800 skive sOlister Jesper Thilo, sax & Theis Jensen, Tp & sang dirigent Ib Glindemann
aalborg kaserne, gl. Høvej 34 - 9400 nørresundby sOlist dirigent Arne Jespersen
11.03.10 k l . 19.30
08.04.10 k l . 14.00
Ung sOlist
ÆldrekOncert
ellebæk kirke, Beethovensvej 22, 7500 Holstebro sOlist Pål Vidar Kragstad, basbasun dirigent Casper Schreiber
ny skivehus, Odgaardsvej 15 a, 7800 skive sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
12.03.10 k l . 19.30
17.04.10 k l . 19.30
Ung sOlist
mUsicalkOncert
symfonisk sal, musikhuset århus, thomas jensens allé sOlist Pål Vidar Kragstad, basbasun dirigent Casper Schreiber
musikteatret, den røde plads, 7500 Holstebro sOlister Bl.a. Trine Jepsen & Ole Jørgensen dirigent Niels Rahbech
18.03.10 k l . 19.30
22.04.10 k l . 19.30
syng med
fOrårskOncert
parolesalen, skive kaserne, sdr. Boulevard, 7800 skive sOlist Johannes Langkilde TV2, konferencier dirigent Steen Nikolaj Hansen
parolesalen, skive kaserne, sdr. Boulevard 15, 7800 skive sOlist Trine Dyrholm, sang dirigent Steen Nikolaj Hansen
30.03.10 k l . 19.30
23.04.10 k l . 15.00
klassisk kOncert
fOrårskOncert
Viborg musiksal, gravene 25, 8800, Viborg sOlist Michael Frank Møller, trompet dirigent Jesper Juul
Bjørnshøjhallen, gartnerparken, trige sOlist Trine Dyrholm dirigent Steen Nikolaj Hansen
31.03.10 k l . 19.30
07.05.10 k l . 09.30 - lukket arrangement
klassisk kOncert
trÆnregimentest fødselsdag
Vesthimmerlands musikhus alfa, messevej 1, 9600 aars sOlist Michael Frank Møller, trompet dirigent Jesper Juul
aalborg kaserne, gl. Høvej 34 - 9400 nørresundby sOlist dirigent Arne Jespersen/Gert Skovlod Hattesen
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 20
10/03/10 10:39:02
21
08.05.10 k l . 10.45 - lukket arrangement
08.06.10 k l . 11.30 - lukket arrangement
sOldaterfOreningens jUBilarstÆVne
kOngeskydning
aalborg kaserne, gl. Høvej 34 - 9400 nørresundby sOlist dirigent Arne Jespersen/Gert Skovlod Hattesen
ferdinandpladsen, 8240 risskov sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
19.05.10 k l . 17.00 - lukket arrangement
12.06.10 k l . 09.45 - lukket arrangement
dansk indUstris medaljeOVerrÆkkelse
jUBilarstÆVne
rådhuset, rådhuspladsen 2, 8000 århus sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
Banegården/kasernehallen, 8800 Viborg sOlist dirigent Arne Jespersen/Gert Skovlod Hattesen
21.05.10 k l . 19.30
14.06.10 k l . 13.00 - lukket arrangement
singer-sOngwriter kOncert
danske fOrsVarsBrødres jUBilÆUm
parolesalen, skive kaserne, sdr. Boulevard 15, 7800 skive sOlist Mads Langer, sang & guitar dirigent Steen Nikolaj Hansen
den runde pavillon, 7500 Holstebro sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
22.05.10 k l . 21.00
27.06.10 k l . 15.00
singer-sOngwriter kOncert
grUBekOncert
fermaten i Herning, smallegade 4, 7400 Herning sOlist Mads Langer, sang & guitar dirigent Steen Nikolaj Hansen
mønsted kalkgruber, kalkværksvej 8, 7850 mønsted sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
28.05.10 k l . 18.00
08.08.10 k l . 15.00
950 års jUBilÆUm i ViBOrg
sOmmerkOncert
se dagspressen/www.prinsensmusikkorps.dk sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
jenle, jenlevej 6, 7870 roslev sOlist Povl Dissing, sang dirigent Jesper Juul
29.05.10 k l . 12.00
11.08.10 k l . 19.00
950 års jUBilÆUm i ViBOrg
kastelkOncert
se dagspressen/www.prinsensmusikkorps.dk sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
kastellet 1, 2100 københavn ø sOlist dirigent Gert Skovlod Hattesen
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 21
10/03/10 10:39:02
pr in sen s m u si K Ko r p s in dsa m l ed e
130.000
kr . til dansk røde kors
A F H en Rik T Ho RngA A Rd
Prinsens Musikkorps havde netop indledt deres nytårskoncertturné, da det frygtelige jordskælv i Haiti indtraf. De første meldinger lød på mange døde og sårede, men da billederne fra Haiti nåede TV-stationernes nyheds-udsendelser stod det hurtigt klart, at der var tale om en katastrofe af de helt store. Efter de to første nytårs-koncerter indledte Prinsens Musikkorps derfor, som de første i Danmark, en indsamling ved deres nytårskoncerter. Overskuddet fra cd-salget ved koncerterne gik ubeskåret til jordskælvsofrene, og så samlede orkestret ind i champagnekølere, når publikum forlod koncerterne. - Jeg er både rørt og stolt over den generøsitet og offervilje, som publikum ved vores koncerter udviste, fortæller orkesterchef Henrik Thorngaard og fortsætter: - Midt i den dejlige musik og den fest, en nytårskoncert nu engang er, blev indsamlingen et højtideligt øjeblik, hvor vores chefdirigent, Jesper Juul, fra scenen fortalte, hvorfor vi havde valgt at samle ind. Et øjeblik, der manede til eftertanke og vilje til at hjælpe andre, der er i nød.
og forældre deres børn. Familier, der har brugt hele deres liv på at bygge et hjem, står nu med ét slag uden tag over hovedet. Alt er jævnet med jorden. - En humanitær katastrofe som Prinsens Musikkorps ikke kunne sidde overhørig, fortæller Henrik Thorngaard og fortsætter: - Derfor indledte vi vores indsamling. En indsamling, som resulterede i, at vi efter den sidste nytårskoncert kunne overdrage Dansk Røde Kors en check på ikke mindre end 130.000 kr. Pengene blev officielt overdraget til organisationen ved den sidste nytårskoncert, som fandt sted i Nykøbing Mors (Morsø Teater). Prinsens Musikkorps overrakte en check til Dansk Røde Kors’ repræsentant, som var tilstede ved den sidste koncert. Han takkede - på vegne af organisationen - for den store indsats og lovede, at pengene kommer til at lindre den nød og elendighed, som de oplever i Haiti efter jordskælvet. Pengene blev indsamlet ved 10 nytårskoncerter i Vemb, Thyholm, Viborg, Ejsing, Frederikshavn, Skive, Aalestrup, Galten, Bjerringbro og Nykøbing Mors.
”De havde kun lidt. Nu har de slet ingenting - ikke engang hinanden” sluttede Jesper Juul hver aften sin opfordring til at hjælpe jordskælvsofrene og hentydede dermed til den virkelighed, som folk i Port-au-Prince oplever lige nu. Børn mangler deres forældre
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 22
10/03/10 10:39:10
23
støtteforeningen Bliv medlem af
pr i n s e n s m u s i k ko r ps ’ st ø t t e f o r e n i n g e n
Støtteforeningen for Prinsens Musikkorps Støtteforeningens formål er at medvirke til at bevare og styrke Prinsens Musikkorps, herunder udbredelse af dansk militærmusik i almindelighed og Musikkorpsets musik i særdeleshed. Dette sker i samarbejde med Musikkorpset og Prinsens Musikkorps’ Koncertfond. Foreningen forsøger endvidere at skaffe medlemmerne gode tilbud omkring Musikkorpsets virke. Ved indmeldelse i Støtteforeningen for Prinsens Musikkorps betales et indmeldelsesgebyr på Kr. 50,-. Indmeldelsesgebyret dækker kontingent i indeværende år for enkeltpersoner. sOm medlem får dU: • Rabat ved køb af korpsets Cd’er • Rabat ved køb af koncertbilletter til udvalgte koncerter • Magasinet PRINSENS to gange årligt
se meget mere Om støttefOreningen på www.prinsensmUsikkOrps.dk
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 23
10/03/10 10:39:14
kOntakt Prinsens Musikkorps Skive Kaserne Sdr. Boulevard 15 7800 Skive Tel. 7228 4640 pmuk@mil.dk www.prinsensmusikkorps.dk
Prinsens_magasin_marts2010_TRYK.indd 24
10/03/10 10:39:21