4 minute read
DERFOR BLIVER DIN FERIE ANDERLEDES I FREMTIDEN
Det er ikke, fordi man har meget lyst til at blive ved med at komme omkring det store C, den pandemiske virkelighed og de år, der fik os alle til at udskyde drømme om store fester, store rejser og store kram i længere tid, end det føltes helt sundt. Men vi er alligevel nødt til at huske på pandemien for at forstå en af de helt store trends, der nu skyller ind over os, og hvorfor vi skal tage den alvorligt.
Jeg kan lige så godt sige med det samme, hvad trenden er, selvom ordet i sig selv hos nogle kan give små trækninger ved øjnene: Trenden er selvomsorg.
For hvis der var noget, vi lærte under corona, så var det – ud over at vaske hænder – at vi faktisk hver især har ansvar for, hvordan vi allerbedst passer på os selv. Og at det at passe på os selv allermest handler om at passe på andre. I årevis har vi hørt om, hvordan vi alle skal huske at tage den berømte iltmaske på selv, før vi hjælper andre, og i årevis, måske nærmest i generationer, har vi set bort fra det. Måske er en af grundene, at vi her i Danmark har en høj arbejdsetik. En anden årsag er muligvis, at det at tage ansvar for andre ofte medfører større anerkendelse end at tage ansvar for sig selv. Men det, vi i hvert fald kan slå fast med kæmpestore syvtommersøm, er, at vi er horder af arbejdstagere, der har uendeligt svært ved at give os selv ret meget omsorg.
Pandemien har vist os nødvendigheden af selvomsorg, fordi den lærte os, at forebyggelse er bedre end behandling. Det var helt konkret under pandemien, at det var sådan, det forholdt sig, og selvom ingen nye trends opstår i krisetider, er det sikkert og vist, at igangværende trends accelererer. Det gjorde de også under corona. Opmærksomheden på, hvordan vi havde det, hvordan vi kunne passe på os selv, og hvordan vi kunne praktisere selvomsorg, steg. Så når vi allerede er i gang med mindfulness, yoga, kosttilskud, lange gåture og at have fokus på lidt mindre alkohol, lidt mindre stress og lidt mindre kaos, jamen, så er vi faktisk rigtig gode til at tage den nye selvomsorg til os.
Alt dette er også flyttet ind i vores rejsemønster. Fra at tage på ferie for at slappe af er vi begyndt at rejse ud i verden for at forebygge. Vi rejser simpelthen ud for at kunne komme hjem med ny energi, nye vaner og nye, åbne øjne for, hvordan vi bedre håndterer den hverdag, der indimellem kan føles, som om den løber hurtigere, end vi selv gør. Jeg har selv gjort det – rejst ud for at passe lidt bedre på mig selv – og planlægger at gøre det igen. Jeg har to gange besøgt Kamalaya, et holistisk resort på Koh Samui. Her tjekker man ind med al sin hektik og ud med noget andet – noget, der føles som en plan og frem for alt en form for ro. Kamalaya er spot on på tidens udfordringer, idet resortet koncentrerer sig om kloge, ikke-dømmende retreats til alle os, der godt selv ved, at vi indimellem ikke helt passer godt nok på os selv. På en imødekommende, lyttende og meget fin måde guider de én til større velvære. Det gør de gennem konsultationer, når man ankommer, hvor man mødes af veluddannede mennesker med indtil flere sundhedsfaglige uddannelser i østlig og vestlig medicin. Derfra lægges et personligt program og en plan. Og det er nærmest uvirkeligt, hvad man kan opnå på en uge, både af fysisk og mentalt velvære. Alt fra kost og motion til kropsbehandlinger og sågar terapi kan involveres, og jeg sagde ja tak til det hele og fortrød det ikke et sekund. Og imens dagene går, slipper man endda den dårlige samvittighed over at tillade sig selv det benhårde fokus på sig selv, fordi kroppen og sindet giver efter, og man faktisk mærker, hvordan det hele virker og giver energi til at leve det liv, man allerhelst vil, når man kommer hjem.
Min oplevelse er på ingen måde unik, og hvis der er noget i dig, der tænker: ”Kunne det være noget for mig?”, så er du heller ikke alene, for ifølge en analyse fortaget af Global Wellness Institute, er væksten i wellness- og wellbeing-rejser en sikker trend, der forventes at stige med 21 % hvert år til og med 2025. For vi har brug for det. I et liv, der kræver mere af os, og i en tid, hvor vi ved, at forebyggelse er bedre end helbredelse, er der brug for pauser.