PROUD! Magazine #7 - Krimi

NO. 7 - FORÅR 2012 - 39,50 KR - PROUD.DK ISSN: 1904-9862

HOMOAKTION

HISTORIEN OM DE DANSKE

6 BERØMTE SERIEMORDERE

LGBT-TERRORISTER MØD CHRISTINE

DROPPEDE MÆND EFTER FÆNGSLET

ANMELDELSER

BAD GIRLS RELEASE UNVEILED FUUUCK

TRANS I ET AMERIKANSK MANDEFÆNGSEL

TEMA

KRIMI

Elvis Costello & The Imposters 2. juni

køb din billet online musikhusetaarhus.dk

musikhuset aarhus liveonstage

Grease

11.-29. april

på vej Michala Petri & Stuttgart Chamber Orchestra • 17. april Tryllefløjten - Dresden Statsoperette • 6. maj

Susanne Sundfør + Asbjørn

James Morrison - Special Guest: Mads Langer • 2. august Lukas Graham • 5. oktober

11. maj

Souvenirs 16. april

26. april

billetsalg 89404040 musikhusetaarhus.dk mød os på

AROS KOMMUNIKATION

Basix

INDHOLD UGANDA LGBT-KAMPENS ULAND side 18 6 AF HISTORIENS MEST VANVITTIGE SERIEMORDERE VAR HOMOER side 22

Tegneserieeksperten OM KLASSISKE HOMOHELTE I STRIBERNE side 17

Homodyret GIRAFFEN side 13

Læs også om DA DANSKE HOMOER GIK TIL EKSTREMER

side 14

BØSSEGANGSTEREN FRA NÆSTVED

side 34

PÅ BESØG HOS JAILHOUSE

side 36

ANNELYSEN: PÆDOFILI

side 46

STORE MÆND, DER TOG STRAFFEN

side 49

LESBISK KRIMILITTERATUR

side 51

ANMELDELSER

side 54

OG MEGET MERE ...

Tema KRIMI

INTERVIEW Mor, lesbisk og voldelig side 8

TILBAGEBLIK USAs største bøsseoprør side 26

UDSYN Trans i mandefængsel side 28

FEATURE Hadforbrydelser side 38

PROUD! Magazine info@proud.dk proudmagazine.dk

Redaktion

Tine Kristensen ansvarshavende redaktør Tak til Folk som tegneren Cav Bøgelund, der kaster gejst, talent og timer i PROUD! helt uden selv at være homoer.Tænk at I gider. Hvis I en dag vil lave et heteromagasin, så lover vi at hjælpe til!

Tryk Scandinavian Digital Printing A/S (sdp.dk) PROUD! Magazine er trykt på 100% retur/genbrugspapir, som har modtaget følgende miljøgodkendelser.

Bogstaver Dea Daily daily@proud.dk Anne O’Manne anne@proud.dk Pia Beltoft piabeltoft@gmail.dk Liv Lading Petersen Dorte K. Julie Bønløkke Dollerup Rasmus Markussen Katrine Knudsen Rune Luk Rikke Nørgaard Martin Møller Aamand Yael Michelle Elbaum Bassan Layout Tine Kristensen ligefrem.dk Illustrationer Stine Spedsbjerg stinestregen.dk Cav Bøgelund Korrektøser Anne Gaml-Sørensen Stine Josefine Dige

NÆSTE NUMMER

BERLIN UDKOMMER 2. JULI

Abonnement Tilmeld dig nyhedsbrevet på proud.dk og få den digitale udgave af magasinet tre dage før alle andre. Det trykte magasin kan købes i løssalg og abonnement på proud.dk Se fysiske salgssteder på proudmagazine.dk

os en mail på info@proud.dk

Annoncering Kontakt info@proud.dk for info om annoncering eller læs mere på proudmagazine.dk. Vi giver rabat til non-profit og samarbejdspartnere.

Deadline for input: 24. maj

Annoncedeadline: 16. juni 2012

Har du en historie du vil fortælle?

Et billede du vil skyde? Eller bare en god idé til næste nummer? Så send

LEDER ! Krimi

Kære læser, Dette nummer er blevet lidt ulækkert. Jeg håber, at du alligevel vil nyde at læse med. Både forbrydelser begået af og imod seksuelle minoriteter kan være ganske klamme, men vi har valgt at se dem i øjnene og vise dig en flig af virkelighedens verden.

Historierne om de uforståeligt onde og flittige massemordere i USA forekommer måske filmisk distancerede fra dig og dit liv. Det samme gælder tilværelsen i Uganda, hvor ikke bare LGBTer men også deres venner og familie risikerer hårde straffe. Men selvom Danmark i det lys er en bekvem og tryg andedam, har vi også lort under skoen.

Personligt bliver jeg både overrasket og vred, når fremmede (typisk mænd) råber efter mig og min kæreste på gaden. Men selvom jeg har følt mig forulempet og af og til ligefrem truet, har jeg aldrig anmeldt en episode til politiet. Det føltes dumt, de har jo andet at lave.

Men det er ikke i orden, og ved du hvad? Næste gang, så bliver det sgu sagt til de voksne!

Som du kan læse i denne udgave af PROUD! er det enormt vigtigt, at vi alle sammen råber op, hvis vi bliver tarveligt behandlet. Alle har ret til at kysse deres kæreste foran Brugsen uden at være nervøse, at gå i byen og feste i lakundertrøje og alt det andet, der gør livet værd at leve.

Politiet er også til for dig, men hvis du som offer ikke vil anmelde en hadforbrydelse, så skriv i det mindste dig selv i den officielle statistik. Det foregår helt anonymt hos Institut for Menneskerettigheder på sigfranu.dk.

Pas på dig selv (man får jo helt noia på) og rigtig god læselyst!

Tine Kristensen Ansvarshavende redaktør

PROUD.DK

5

Homo grammaticus

Nudansk ordbog for minoritetsslang og indforståede frækheder.

Tæppelebbe [ˈtεbəˈlεbə] - Substantiv Kender vi ikke alle den sjove og spændende kvinde, der altid var klar på en fest eller bare en hyggelig middag, men som nu ikke er til at drive ud af hjemmet? Og hvis hun endelig kommer af sted (helst til noget gratis), er hendes kæreste ALTID med? Hun er blevet Tæppelebben. En særligt kedsommelig lesbisk art, der foretrækker livet på sofaen i tryg symbiose med en ligesindet partner.

Urtekusse [ˈuɐ̯ˀdəˈkusə] - Substantiv Denne særlige kvindetype er ikke nødvendigvis erklæret lesbisk, men hun vil ofte have været på kvindehøjskole, hvor hun har gjort sig sine erfaringer. Disse erfaringer afspejles tit i hendes værker, som er mange. Hun har nemlig en rig, kunstnerisk åre, som ikke er til humoristisk diskussion. Faktisk bliver hun og hendes kunst ofte misforstået af tarvelige mennesker.

Hånddukke [ˈhʌnˀ ˈdɔgə] - Substantiv I al sin enkelhed en person, der godt kan lide at få ting op i numsen.

Ting eller hænder.

Et kig igennem nøglehullet til denne udgaves kulisse. Mød damen bag vores annelyser.

Navn: Anne O’manne Alder: 40.000 år Bopæl: Aarhus N Civilstand: God! Beskæftigelse: Journalist in spe Hva’ ka’ du li’? »Skyfigurer, mintpastiller og min syv-årige dreng.« Hvad får dig til at Annelysere i PROUD! Magazine? »Det er noget med, at jeg har ret i alt - og elsker at oplyse andre om, at jeg har det.« Hvis du skulle begå en forbrydelse, hvilken ville det så være? »Jeg ville gøre livet svært for gøglere! Puffe til de dér malede folk, der står helt stille på Strøget, stoppe kippers i panfløjterne eller stikke en kæp i hjulet på de éthjulede cyklister.«

6

Forår 2012

GAMLE RØVHULLER ER DE STØRSTE HOMOFOBER!

75%

Nej, ikke hvis man skeler til den amerikanske statistik på hadforbrydelser.

80% Et amerikansk skøn siger, at mindst så mange procent af voldelige hadforbrydelser mod LGBTer aldrig bliver anmeldt.

af gerningsmændene er ikke fyldt 30.

Da det historiske homo-oprør startede udenfor bøssebaren The Stonewall Inn i New York en lørdag morgen i 1969, var der

10 politibetjente og over

500 aktivister

2003

SMÅKAGE!

Årstallet for ophævelsen af forbuddet mod homosex i de sidste 14 stater i USA.

I 1941 beordrede Adolf Hitler dødsstraf over enhver SS’er eller politimand, der praktiserede homoseksualitet. Interessant nok har der i mange år verseret teorier om en overvægt af netop homoer i naziregimet (også øverst i hierakiet!). De er dog blevet tilbagevist af en række historikere – og tak for det.

33.300.000 antal hits på en Google-søgning på »gay serial killers«

PROUD.DK

7

TEMA ! Krimi

8

For책r 2012

»Han opfører sig da ordentligt nu!« Vi besøger 28-årige Christine i hendes fængselscelle.

Hun er dømt for at have »stukke’ den biologiske far til sit barn ne’«, som man siger det i Aalborg. af Dea Daily

Den kvindelige fængselsbetjent banker høfligt på Christines dør. Der bliver åbnet på klem. I telefonen lød Christine Cirkeline Bisgaard som en hårdkogt, halvuhyggelig lebbe med afrevne skjorteærmer, hår mellem tænderne og fastgroede knojern.

angik både den bette og mig. Der var nogle klare aftaler, der ikke blev overholdt, og en dreng der sad i vindueskarmen og ventede på en far, der ikke dukkede op. Så da han tog en ordentlig tur på piller og smadrede vores hjem, gik det galt.«

Bag døren står en spinkel kvinde iført lyserød hoody og joggingbukser og smiler lidt nervøst. Alt andet end skræmmende.

Gravid med en kammerat Vinduet i den cirka syv kvadratmeter store celle bliver holdt åbent af en tindåse. Den sidder godt fast, så den ikke vælter de tre indrammede fotos, som står i karmen. En lille, lyshåret purk smiler på alle billederne. Det er Emil på to et halvt år. Hver 14. dag kommer han på besøg hos mor i fængslet. »Han er livlig fætter, en rigtig Emil. Han er så skøn og kærlig, jeg savner ham helt vildt. Der er aldrig før gået så mange dage, hvor jeg ikke har set ham,« siger Christine, og den aalborgensiske dialekt går kortvarigt i en trist mol.

Hun har siddet inde i Møgelkær i Østjylland i en måned. Om endnu en uge bliver hun løsladt. Det meste af dommen nåede hun at afsone som varetægt under politiets efterforskning.

Sammenlagt fem måneder, har Danmark gemt hende af vejen. »Jeg har stukket den biologiske far til mit barn ned,« indleder den 28-årige kvinde sin historie. »Han kunne ikke finde ud af at opføre sig ordentligt hvad

PROUD.DK

9

TEMA ! Krimi

Emil blev til på gammeldags manér: »Hans far var en af mine bedste kammerater i mange år. Vi har aldrig været kærester, men vi dyrkede sex tre gange, og så pissede jeg en positiv graviditetstest.« Christine havde tidligere, i et længevarende forhold med en kvinde, stiftet bekendtskab med inseminationsverdenen. Den kan være tidskrævende, besværlig og dyr, og hun magtede den ikke. »Jeg var blevet så gammel, at nu skulle det være. Og så er det mit barn, jeg har fuld forældremyndighed over ham, men han kan se sin far, når han har behov for det,« forklarer hun.

Færdig med mænd Christine afsoner sin tredje voldsdom. Der er dog gået syv år siden hun sidst boede bag lås og slå. Første gang tævede hun som teenager en anden pige, »hun var bleve’ noge’ træt af« ved en privatfest i Aalborg. Anden gang var det en fyr. »Det var en ekskæreste, der fik hele turen. Det er hårdt at være sammen med mig!« udbryder Christine og undslipper en tør latter. »Det var faktisk dengang, jeg klappede ham ned og kom ind og sidde, at jeg faldt pladask for én, der hed Lotte. Da jeg blev løsladt, var jeg sådan lidt… færdig med mænd.« Christine og Lotte var kærester i fængslet. De sad på en ren kvindeafdeling kun med lås på yderdøren, og de andre indsatte vidste godt, at parret sov sammen hver nat. Det var uproblematisk, men en vis diskretion var nødvendig. »De andre var gode til at holde deres kæft. Vi gik ikke rundt og nyssede og holdt i hånd udenfor, der ville blive alt for meget snak. Men jeg var heller ikke så gammel dengang, havde Lotte siddet her i dag, ville jeg have været ligeglad med de andre.« Det gør Lotte ikke, hun »sidder vist i Ringe nu«. De to forsøgte at holde forholdet på ret kurs, da de igen kom ud i friheden, men: »Hun boede i Sønderjylland, og jeg bor i Aalborg. Det gik stille og roligt over, det duede bare ikke,« fortæller Christine og får liv i en smøg.

TV2s nyhedsoverblik kører i fjernsynet. Der er nogen, der er døde et sted ude i en verden, der forekommer meget langt væk.

Børn kommer ikke altid af sig selv - nogle gange skal der hjælp til...

Vi tilbyder IVF behandling for alle - også lesbiske par og singler. Du kender måske allerede StorkKlinik, men nu har vi også åbnet Stork IVFKlinik. På klinikken bygger vi videre på vores 11 års erfaringer indenfor fertilitetsbehandling, når vi hjælper singler, lesbiske og par med at få deres ønskebørn.

Vi har Nordeuropas største kendskab til den proces, det er at beslutte at danne en anderledes familie. Vi giver os god tid - og tilbyder en personlig og respektfuld behandling i trygge rammer.

Anonym eller din egen donorsæd - vi stiller vores viden til rådighed, men det er helt op til dig eller jer at beslutte.

Du velkommen til at kontakte os på info@StorkIVF.dk eller på tlf. 7060 6090.

w w w. St o r k I VF K l i n i k . d k

Ingen hed romance denne gang Som jævnt almindelig ikke-kriminel lesbisk går man måske med sine idéer om, hvordan livet er i et kvindefængsel. Fællesbad. Svedig styrketræning. Lange blikke, når celledørene bliver åbnet én gang i døgnet. Der er dog lang vej fra de forestilinger baseret på amerikanske film til den danske virkelighed, Christine oplever.

Fængslet i Møgelkær åbent. De indsatte kan frit gå udendøre, de har arbejde at passe, laver selv mad og nogle kan bede om lov til at komme HELT ud for en kort bemærkning. Et normalt liv i den udstrækning, det er muligt. I øvrigt er udbudet af lesbiske hotties ikke noget at prale af ifølge Christine: »Ha ha, nej. Her sidder to 250-kilos trunter og en somalier, så der er ikke rigtigt noget at vælge imellem. Der var én ovre på Øst-afdelingen, men hun er sgu blevet flyttet.« Men man kan være heldig? »Jaeh, sidste gang var der da et par tøser. Og mig og hende Lotte dér, vi hyggede os da.« Kollegieliv på stand-by En storblomstret plaid hænger skødesløst i vinduet til Christines værelse for at tage den stærke forårssol. Mange af hendes ting er lyserøde, men det er et tilfælde, garanterer hun. De er der kun for at blive smidt ud, når hun rejser hjem igen. Alt er midlertidigt. Og det er pisse frustrerende. »Jeg kørte galt lige før jeg kom ind, så jeg har et lille kraniebrud og må ikke arbejde. Jeg er uddannet bygningsmaler, og de er bange for, at jeg skal få noget i hovedet. Så jeg sover til klokken 15 hver dag, det er fuldstændigt åndsvagt,« bemærker Christine.

Set udefra minder fængselslivet lidt som kollegielivet. Folk går og dalrer rundt, snakker lidt, nogle er mere populære end andre. Det store fælleskøkken er dog skinnende rent – ikke særlig kollegieagtigt.

Men hvad laver I? »Der bliver spillet meget kort. Set film. Jeg er endt på en god afdeling, her er ikke så meget ballade. Vi kan sammen, selvom man godt kan få nok, når man går op og ned af hinanden 24-7. Man har ikke selv valgt de mennesker, man er sammen med.« Gider ikke blive begloet Apropos sammen med: På den ene side er der ikke noget problem i at være homo i fængslet, hverken for mænd eller kvinder. Du skal bare ikke gøre et nummer ud af det eller lægge an på de forkerte.

»

Christine fortæller, at man på den anden side ikke gider den ekstraordinære opmærksomhed, der følger med indenfor murene. De indsatte keder sig generelt temmelig hårdt, og især heterofyrene vil gerne have lidt godt at glo på. »Hvis man kom gående to piger hånd i hånd, så ville mændene lyde som en flok aber i bur. De kan ikke rigtigt håndtere det. Forleden var der nogen, der sad og sagde, at de godt kunne tænke sig at se to lesbiske sammen og bla, bla, bla.

Jeg spurgte dem, om det skulle være to langhårede blondiner med store patter eller to piger, der lignede drenge lidt: Og det skulle være blondinerne. Så er det ligesom ikke de lesbiske, de er interesserede i!« konstaterer Christine.

HER SIDDER TO 250-KILOS TRUNTER OG EN SOMALIER, SÅ DER ER IKKE RIGTIGT NOGET AT VÆLGE IMELLEM. DER VAR ÉN OVRE PÅ ØST-AFDELINGEN, MEN HUN ER SGU BLEVET FLYTTET.«

Hun og Lotte holdt sig for sig selv dengang for syv år siden. Det er stadig ret sjældent at se lesbiske par i fuld åbenhed i fængslet. I hvert fald i Møgelkær. »De fleste piger ryger herned, og ellers til Ringe, hvis det er mere alvorligt. Der

PROUD.DK

11

TEMA ! Krimi

sidder en del lesbiske dernede, ved jeg.« Han opfører sig ordentligt nu Både under Christines varetægtsfængsling og selve afsoningen har lille Emil boet hos hendes mor. Den første uge i friheden skal bruges på at sætte en ny dør i lejligheden og få både den og sig selv på ret køl igen. »Men så skal Emil hjem igen. Jeg kan slet ikke undvære ham, og han ringer konstant og siger, at mor skal komme hjem igen. Det er hårdt,« understreger Christine.

sidst, og hvis det ikke var fordi, at vi simpelthen ikke kunne få lov at være i fred, så havde jeg heller aldrig lavet det her nummer,« erklærer Christine, mens hun nulrer sin korte, mørke hestehale.

Men har det hjulpet noget? »Han opfører sig da ordentligt nu!«

Hun er helt klar over, at hun selv er skyld i, at hun har sat tilværelsen på pause i en fængselscelle, hvor dagens højdepunkt er et besøg af en fremmed og ligegyldig journalist. Men hun følte ikke, at hun havde noget valg – og planen er bestemt ikke at ruske tremmer en fjerde gang for vold. »Nu er det jo syv år siden, jeg sad her

Den kReative type?

Vi har også en donor til dit barn Ring og hør om dine muligheder for donorinsemination

Grønnegade 56, 1 sal | 8000 Århus C | Tlf.: +45 2022 8587 | www.diersklinik.dk

MÅNEDENS HOMODYR ! Krimi

Højt til loftet i savannens saunaklubber af Dorte K

Der findes en sød børnesang om Giraffen Gumle, der gik en tur på Afrikas savanne og græd og græd, fordi han ikke kunne danse vals. Den ender med, at han møder en hungiraf, der siger »pyt – for jeg vil hellere flette hals.« Rørende, men det er godt for den lieberkindske troværdighed, at der ikke findes et tredje vers.

Det ville nemlig højst sandsynligt ende med, at Gumle lavede en Zsa Zsa Gabor og langede kællingen én. Thi 94 procent af alle unge Gumler vil faktisk hellere flette hals – ’necke’ med andre tyre.

Necking består ikke kun af halsfletning, girafferne kærtegner hinandens hoved og ben eller lugter til hinandens genitalier og slikker hinandens ryg så ikke overraskende fører necking ofte til, at dyrene bestiger hinanden. Det lyder som et glimrende, romantisk samleje, men romantikken går lidt af, når man hører, at de også gør det i grupper og sjældent med den samme. (Ikke fordi der er noget galt med det!)

Der findes også homoseksuelle hungiraffer – girafkøer. Men det er mindre én procentdel af kvindelig necking, der fører til sex.

Men selvfølgelig er der også masser af heteroseksuel aktivitet blandt de langhalsede – for eksempel bestiger ældre køer ind i mellem yngre tyre. Men heldigvis for produktionen af yndige girafkalve vender en stor del af tyrene sig mod kvindeligt selskab, efterhånden som de bliver ældre og ikke længere er den hotteste hals i savanneklubben.

OM GIRAFFEN Levested Den afrikanske savanne syd for Sahara.

Livret Drøvtyggere med en 45 centimeter lang, smidig tunge (mon køerne ved det?). Deres højde gør det selvfølgelig besværligt at nå græs og buske, men til gengæld er de i stand til at nå blade på træerne i op til seks meters højde.

Fysik Den højeste giraf, man har målt, var 5,88 meter høj, men gennemsnittet for hanner er 5,3 meter og 4,3 meter for hunner. En nyfødt unge er omkring to meter høj. Giraffen skyder en topfart på cirka 50 km/t, hvilket sammen med den imposante størrelse og et pænt hårdt spark gør, at dens eneste naturlige fjende er løven.

Sociale vaner Giraffen er et flokdyr, men flokkene er ikke faste, så det kan altså sagtens lade sig gøre at være løs på tråden i sine unge år, uden at nogen tager anstød af dét.

PROUD.DK

13

TEMA ! Krimi

Terror

i homorettighedernes navn

Hvor langt vil du gå for at forsvare en homo i fare? I august 2000 viste gruppen HomoAktion, med molotovcocktails og sejler-nødblus, at de var villige til at gå adskillige skridt længere end loven tillader for at forhindre en iransk bøsse i at blive udvist til en uvis skæbne i sit hjemland. af Rasmus Markussen

Den kReative type?

Vi har også en donor til dit barn Ring og hør om dine muligheder for donorinsemination

Grønnegade 56, 1 sal | 8000 Århus C | Tlf.: +45 2022 8587 | www.diersklinik.dk

Klokken 03.26 den 5. august i år 2000 bliver to molotovcocktails kastet mod Udlændingestyrelsen i København. Der udbryder brand i de mennesketomme bygninger. Fire minutter senere modtager 17 danske medier en pressemeddelelse med overskriften »Udlændingestyrelsen brændt ned«.

Sommeren 2000 En iransk bøsse får afslag på asyl i Danmark og går herefter under jorden.

Juli 2000 PET begynder at aflytte ét af de centrale medlemmer af HomoAktions telefon.

»I protest og for at forhindre, at flere mennesker skal lide samme skæbne, har vi smadret og brændt Udlændingestyrelsen. En bunke aske udviser ingen.« står der. Afsenderen er en gruppe, der kalder sig HomoAktion. Skæbnen, som de vil forhindre flere i at lide, venter måske en ung iransk bøsse efter, at han har fået afslag på asyl i Danmark: Henrettelse for at være homoseksuel, når han vender tilbage til Iran.

5. august 2000 Attentat mod Udlændingestyrelsens bygninger i Ryesgade i København.

Fire dage senere slår gruppen til igen. Denne gang er de natlige molotovcocktails rettet mod en Saab 9000 tilhørende chef i Udlændingestyrelsen, Grethe Løgstrup. Bilen bliver totalskadet, og næste dag udsender gruppen en ny pressemeddelelse, hvor de lover flere aktioner, hvis ikke styrelsens beslutning ændres.

9. august 2000 Attentat mod Grethe Løgstrups private bil ved hendes hjem i Vallensbæk.

1. september 2000 Under omfattende ransagninger sigter politiet otte og anholder fem mennesker for at stå bag brandattentaterne.

Cirka to uger senere befinder tre unge mænd fra samme gruppe sig i en bil på en parkeringsplads i Hillerød. I nærheden er underdirektør i Udlændingestyrelsen Poul Mose Hansens hjem. To sejler-nødblus er klar til brug, men noget afholder de tre fra at kaste dem mod målet. De føler sig overvågede og vender om. Kort efter bliver de standset af en politipatrulje. Stærkt nervøse afgiver de deres navne og CPR-numre, mens bilen ransages, men til deres store lettelse lader politiet dem efter 20 minutter gå med et »undskyld ulejligheden – fortsat god tur«.

Dømt for politisk motiverede attentater En uge senere viser deres nervøsitet sig imidlertid at være velbegrundet. De tre aktivister bliver anholdt, da over 100 politifolk den 1. september 2000 klokken fire om morgenen ransager otte venstreorienterede kollektiver i Købehavn.

Det viser sig, at HomoAktion langt fra har opereret så hemmeligt, som de har troet.

Allerede flere uger før det første attentat er PET af uvisse grunde begyndt at aflytte en af de medvirkendes telefon.

Ved både attentatet mod Grethe Løgstrup og det afblæste angreb mod Poul Mose har folk fra PET været til stede og registreret gruppens medlemmer i nærheden af gerningsstedet. Flere af medlemmernes telefoner har været aflyttet, og den bil som HomoAktion brugte til det mislykkede anslag mod Poul Moses har været udstyret med en mikrofon.

26. april 2001 Københavns Byret dømmer fire af de tiltalte skyldige for brandattentaterne, de idømmes op til 21 måneders fængsel. Dommene ankes til landsretten.

22. februar 2002 Landsretten stadfæster dommene og skærper dommene til op til tre års fængsel. To af de dømte anker dommene til Højesteret.

13. marts 2003 Højesteret stadfæster begge domme, men nedsætter den ene af de dømtes straf med et halvt år.

Disse spor bliver afgørende i den efterfølgende retssag. På trods af total mangel på »rigtige« beviser såsom fingeraftryk og DNA-spor dømmer Københavns Byret nemlig den 26. april 2001 fire af de tiltalte. De får fængselsstraffe på mellem 15 og 21 måneder for brandattentatet mod Grethe Løgstrup og det formodede attentatforsøg mod Poul Mose.

Det blev en skærpende omstændighed, at aktionerne var velorganiserede og politisk motiverede, mens det juridisk

PROUD.DK

15

TEMA ! Krimi

»

I PROTEST OG FOR AT FORHINDRE, AT FLERE MENNESKER SKAL LIDE SAMME SKÆBNE, HAR VI SMADRET OG BRÆNDT UDLÆNDINGESTYRELSEN. EN BUNKE ASKE UDVISER INGEN.« - HomoAktion, 2000

set var formildende, at attentaterne tilsyneladende ikke var rettet mod personer, men deres ejendom.

bøje sig for terroristiske metoder?« spurgte Mads Bruun Pedersen, som i 2000 var aktiv i Kommiteen Flygtninge.

»Hun sender folk i døden« Sagen om HomoAktion stiller en række spørgsmålstegn ved, hvordan man retfærdiggør at bruge HomoAktions radikale metoder. I et interview til Panbladet efter anholdelserne i 2000 udtaler nogle af gruppens medlemmer, at de opfatter Grethe Løgstrups ansvar for den iranske bøsses liv som mindst lige så stort som deres ansvar for konsekvenserne af brandattentaterne.

Og at attentaterne var nødvendige for at skabe opmærksomhed omkring sagen. »Hun må tage et personligt medansvar for det hun laver. Vi brænder en bil af – hun sender folk i døden. Hvad er værst?« lød det dengang retorisk fra gruppen.

Et af medlemmerne af HomoAktion udtalte i 2011, at hans deltagelse i gruppen ikke var velovervejet: »Jeg kom lidt tilfældigt ind over den i sidste øjeblik, men jeg har siden fortrudt, at jeg deltog i den. Vold som politisk middel i Danmark forekommer mig i dag dybt arrogant.« Mindst ét spørgsmål står ubesvaret tilbage: Hvad skete der egentlig med den mand, som oprindeligt fik HomoAktion til at reagere - den iranske bøsse, der skulle udvises fra Danmark?

Andre, der i udgangspunktet sympatiserer med HomoAktions mål, tager imidlertid afstand fra gruppens metoder. »Hvordan har de nogensinde tænkt sig, at direktøren nu skulle kunne genoverveje sagen, uden at hun vil blive hængt ud for at

Alt vi ved er, at menneskerettighedsorganisationer rapporterer om omfattende forfølgelse af LGBT-personer i Iran, og at omverdenen de sidste 10 år har fået kendskab til flere henrettelser af homoseksuelle.

Set i det lys bør HomoAktion måske fortsat minde os om medansvaret for, hvad der sker uden for lille, homovenlige Danmark.

Svaret er ikke molotovcocktails – men hvad er det så?

LIVET ER EN GAVE

Insemination | Jordemoderkonsultation | Fødselsforberedelse | Akupunktur | Ultralydsscanning 2D, 3D og 4D

Professionel og personlig rådgivning

100% ion t e r k s Di Gaia Graviditetsklinik | Adelgade 4 1. sal

|

9500 Hobro | 98 555 006 | cvr. 29 27 67 57 | info@graviditetsklinik.dk

TEMA ! Krimi

Vær hetero eller dø I starten af februar blev The Anti-Homosexuality Bill igen fremsat i Ugandas parlament.

Homoseksualitet er allerede ulovligt i Uganda, og hvis det kontroversielle lovforslag vedtages, kan det betyde dødsstraf til dem, der ikke holder sig på heteroseksualitetens smalle sti. Lovforslaget har opbakning i et religiøst samfund, hvor homoseksualitet rimer på kolonialisme. af Pia Beltoft og Liv Lading Petersen

»Det er fremmed for os, og det er simpelthen ikke normalt,« svarede Ugandas forhenværende Minister for Etik og Integritet Nsaba Buturo, da vi spurgte ham om, hvorfor homoseksualitet er ulovligt i Uganda.

Africa« og »Plan to recruit youths into gay acts« lyder eksempler på overskrifter trykt i ugandiske aviser efter lovforslaget The Anti-Homosexuality Bill blev fremsat første gang i oktober 2009.

I vores undersøgelser før og under feltarbejdet i Uganda stødte vi på en opfattelse af, at homoseksualitet er et vestligt og ekspanderende fænomen, der er indført i Afrika af de tidligere kolonimagter.

Udover forslaget om dødsstraf for »homoseksualitet af særlig grov karakter«, for eksempel sex med handicappede, foreslås også blandt andet fængselsstraf på tre år, hvis man som »autoritetsperson« får viden om en overtrædelse af loven og ikke indberetter den skyldige til myndighederne inden for 24 timer.

Den samme forståelse afspejles i medierne. »Neo-colonialism fuels homosexuality in

18

Forår 2012

Den homoseksuelle myte Vores undersøgelse af mediediskurser omkring seksuelle minoriteter viser, at homoseksuelle overordnet fremstilles som en beskidt, pædofil, prostitueret, smittebærende, ukristelig og rekrutterende global bevægelse. Kort sagt: Homoseksuelle er en trussel mod ugandisk kultur og den nationale sikkerhed. En trussel, der må stoppes.

Fremstillingen har en mytisk karakter: Den har ikke hold i virkeligheden, og den skaber et normalt og sundt »os« i konflikt med et

Lovforslaget The Anti-Homosexuality Bill, der har til formål at »beskytte den traditionelle familie«, bragte forfatterne til disse artikler til Uganda i efteråret 2010.

Forfatterne undrede sig over, hvorfor homoseksuelle opfattes som en trussel så stor, at lovforslaget giver politisk og kulturel mening.

Denne undren blev til et speciale om ugandiske mediers fremstilling af seksuelle minoriteter.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte forfatterne på piabeltoft@gmail.com Vil du i kontakt med LGBTI-miljøet i Kampala for økonomisk eller organisatorisk støtte og samarbejde kan du kontakte Long Jones (læs mere på side 21) på jlongjones@yahoo.co.uk

PROUD.DK

19

TEMA ! Krimi

usundt og unormalt »dem«, der må udstødes af samfundet.

Myten om de rekrutterende homoer kan ses som en årsag til, at for eksempel lovforslaget og den politiske modstand mod homoseksuelle kan få opbakning. I denne forståelse er lovforslaget en afstandstagen fra Vestens formynderiske indblanding i Ugandas (og Afrikas) interne anliggender og samtidig en beskyttelse af befolkningen mod den rekrutterende, homoseksuelle bevægelse.

Halleluja og homofobi Også kirken spiller en rolle i det homofobiske samfund. Uganda blev kristent, efter de koloniale missionærer ankom, og kirken har i dag stor betydning i mange uganderes dagligliv.

FAKTA OM THE ANTI-HOMOSEXUALITY BILL The Anti-Homosexuality Bill blev fremsat første gang den 14. oktober 2009. Alle uvedtagne lovforslag bortfaldt ved Ugandas præsidentvalg i februar 2011, men parlamentarikeren David Bahati genfremsatte forslaget den 7. februar 2012.

Ifølge lovforslaget »begår« man blandt andet homoseksualitet, hvis man rører en anden person med en intention om at begå homoseksualitet - og hvis man gør det gentagne gange, kan det medføre dødsstraf.

Vores undersøgelse viser, at mange læserbreve imod homoseksualitet trykt i ugandiske aviser finder deres argumentatoriske krudt i Bibelen – plus at en række fremtrædende, ugandiske præster har udtrykt deres støtte til lovforslaget.

Anti-homo-forslaget er netop nu til debat i parlamentet. Da vi var i Uganda, levede mange homoseksuelle allerede et dobbeltliv i frygt for at blive udstillet og isoleret og i værste fald overfaldet. en vil kun blive værre, hvis forslaget vedtages.

20

Forår 2012

Klik her for at se et bizart anti-homoindslag fra Uganda

»Vi er bange« Long Jones, 39, er homoseksuel og lever i Kampala, Uganda. Han arbejder på et rejsebureau og er aktiv i organisationen Spectrum, der arbejder med sundhedsydelser til Ugandas MSM – mænd, der har sex med mænd. af Pia Beltoft og Liv Lading Petersen

Tror du, The Anti-Homosexuality Bill bliver vedtaget? »Lovforslaget vil blive vedtaget, fordi det en sag, der forener parlamentet, både oppositionen og regeringen. Det har fået overvældende støtte og den dag, Bahati præsenterede det, rejste alle parlamentsmedlemmerne og regeringens ministre sig op og hujede og klappede og råbte »our bill, our bill!« (vores lovforslag, red.).« Hvordan er gen-fremsætningen af lovforslaget blevet modtaget af Ugandas homoseksuelle? »Vi er bange. Nogle er blevet flyttet til nye boliger, folk bliver forfulgt, får telefonopkald og trusler. Vi har indført regler for, hvor og hvornår vi skal være hjemme.« Hvilke konsekvenser vil en eventuel vedtagelse af lovforslaget have for Spectrums arbejde og for andre LGBTIorganisationer? »Organisationerne vil helt sikkert blive nødt til at lukke, og vi vil slet ikke kunne arbejde, da det vil blive kaldt promovering.

For LGBTI-samfundet vil det medføre en stigning i seksuelt overførte sygdomme og HIV-smitte. Folk vil gå under jorden, og det vil

v/ Karen Kjær Andersen Nørrebrogade 18 B, st th 8000 Aarhus C

medføre flere smittetilfælde, og manglende støttegrupper vil medføre flere dødsfald.« (»Promotion of homosexuality« vil kunne medføre op til syv års fængsel ifølge lovforslaget, red.)

Og for dig som individ? »En homoseksuels liv vil ikke have nogen mening. Folk vil miste deres jobs og familier vil udstøde dem endnu mere end i dag. Nogle gange har jeg slet ikke lyst til at tale om det, fordi det gør mig ked af, hvem jeg er. Personligt vil jeg blive nødt til at give mig selv husarrest, hvilket vil føre til flere problemer, da jeg ikke vil kunne passe mit arbejde og tjene til føden.« Føler du dig tryg? »Haha, jeg føler mig ikke tryg! For nyligt prøvede en mand at slå mig, mens jeg sad fast i en trafikprop på en boda-boda (motorcykeltaxa, red.). Han råbte »gwe omusiyazi«, som betyder »din homo« og greb efter en kæp. Jeg var i chok over at høre de ord, så jeg sprang af bodaen. Jeg sover dårligt og spørger mig selv: Hvem så mig komme hjem? Var der nogen, der fulgte efter? – Alt det er en del af hverdagen.«

»Det gør ondt, når nogen råber bøsse efter dig, bare for at ydmyge dig. Jeg er bange for at svare igen, for loven beskytter mig ikke. Jeg føler mig hjælpeløs og stresset.

Indimellem låser jeg mig inde og græder - hvorfor så meget had? Min lillesøster fortalte mig, at hendes forlovelse blev aflyst, fordi hendes kæreste fandt ud af, at hun var søster til en homoseksuel.«

LGBT-venlig psykolog i Aarhus C Er du i tvivl om, hvorvidt Snakkeriet er det rigtige valg for dig?

Læs mere eller bestil en ½ prøvetime for kun 100,- på

snakkeriet.dk

TEMA ! Krimi

SmAG FoR BLoD Der er skræmmende mange seriemordere, som ved siden af deres hang til at gøre det af med deres medmennesker, også havde hang til homosex.

Følgende seriemordere er dog ikke berømte og berygtede i kraft af deres seksualitet, men på grund af den gruopvækkende flid og bestialitet, de har lagt for dagen. af Katrine Knudsen

Den måske mest kendte af alle seriemordere: Jeffrey Dahmer. Da Dahmer blev anholdt, var det eneste normale mad man fandt i hans lejlighed en pose chips. I køleskabet lå et menneskehoved og i fryseren et menneskehjerte og yderligere tre hoveder. I alt fandt man kropsdele fra 11 forskellige ofre.

Der er intet videnskabeligt belæg for et sammenfald mellem homo-, bi- eller transseksualitet og morderiske tendenser!

Hvem: The Milwaukee Monster Antal mord: 17 Hvornår: 6. juni 1978 – 19. juli 1991 Hvor: USA Kendetegn: Kannibalisme, zombie-isme Kan jeg møde ham: Nej, Dahmer døde i 1994 af et voldsomt slag mod hovedet forsaget af en anden indsat

Se Jeffrey Dahmer tale om blandt andet sin forkærlighed for at parterer dyr

22

Forår 2012

Dahmers uhyrligheder tog til i både frekvens og bestialitet gennem hans morbide kriminalkarriere. Fra »blot« at slå sit første offer ihjel med en håndvægt og begrave ham i faderens baghave, til flere år senere at bore huller i sine endnu levende ofres kranier og sprøjte vand eller saltsyre ind i frontallapperne. Konsekvensen af en sygelig forestilling om at kunne forvandle dem til totalt eftergivne, evigt unge, sexede zombier.

Dahmer lod sine ofre ligge og gå i forrådnelse i lejligheden, eller han skar dem i mundrette bidder og lagde dem på køl eller i kar med syre. Ofrene blev ofte bedøvet med stoffer og misbrugt seksuelt som en del af Dahmers rutine.

I 1991 undslap Tracy Edwards Dahmers lejlighed, og det blev enden på 13 års galskab.

27-årige Andrew Cunanan gennemlevede en tre-måneders blodrus i 1997, som endte i mordet på modeskaberen Gianni Versace, inden han tog sit eget liv.

Cunanans første offer var vennen Jeffrey Trail, som måtte lade livet for sit eget våben. Efter dette først mord rejste Cunanan gennem USA og dræbte tilsyneladende tilfældige mænd, og intet tyder på, at han arbejdede med et egentlig motiv. Cunanan anvendte samme semi-automatiske pistol ved alle mord, inklusiv sit eget selvmord.

Der har været spekulationer om, hvorvidt mordet på Versace blev begået i vrede over modeskaberens status som ikon for bøssekulturen. Men der var ingen indikationer på hverken denne teori eller andre, da politiet gennemsøgte Cunanans husbåd. Det eneste bemærkelsesværdige man fandt af personlige effekter, var en betragtelig mængde eksemcreme og en stor samling værker af forfatteren C. S. Lewis (ham med Narnia).

Se en dokumentar om jagten på Andrew Cunanan

Hvem: Andrew Phillip Cunanan

Hvor: USA

Antal mord: 5

Kendetegn: Taurus halvautomatisk pistol, eksemcreme, bøger af C.S. Lewis

Hvornår: 25. april 1997 – 15. juli 1997

Kan jeg møde ham: Nix, han skød sig selv 23. juli 1997

Aileen Wuornos levede et kriminelt liv helt fra barnsben, men det var ikke før hun fandt sammen med Tyria Moore, at hun begyndte at tage andres liv.

Wuornos var barn af en skizofren far, som hun aldrig mødte, da han sad i fængsel for voldtægt og mordforsøg på en 7-årig pige. Efter at Wuornos’ mor forlod hende og broderen, voksede de to søskende op hos bedsteforældrene. Wuornos blev misbrugt seksuelt af bedstefaderen og dennes ven, og valgte af uvisse årsager også at indgå i seksuelle aktiviteter med sin bror. Snart knaldede hun drengene fra skolen i bytte for mad, cigaretter og stoffer.

Da hun i 1986 mødte Moore, levede hun som prostitueret, men da det på ingen måde dækkede parrets leveomkostninger besluttede de, at Wuornos også skulle berøve sine kunder. Og herfra var der åbenbart ikke så langt til også at myrde dem.

Parret blev anholdt hver for sig i 1991, og Moore indgik en aftale om immunitet, mod at hun hjalp politiet med at få en tilståelse lokket ud af sin elskerinde. Wuornos forsvarede sig med, at mordene var sket i selvforsvar, men ændrede side hen dén forklaring, da hun efter 12 år på dødsgangen kun ønskede at dø.

Se Aileen Wuornos dagen inden sin henrettelse, hvor noget åbentlyst er slået klik for hende.

Filmen Monster kan købes her

Hvem: Hende fra Monster

Hvor: USA

Antal mord: 7

Kendetegn: Myrdede sine mandlige sexkunder

Hvornår: 30. november 1989 – 19. november 1990

Kan jeg møde hende: Nej, Aileen modtog sin dødsstraf i 2002

PROUD.DK

23

TEMA ! Krimi

Luis Alfredo Garavito, også kendt som Bæstet, tager den antalsmæssige førsteplads over grusomme seriemordere med 138 bekræftede mord på hjemløse, fattige gadebørn i alderen 8 til 16 år. Der efterforskes fortsat i flere sager, og det endelige antal nærmer sig måske de 300.

Bæstet lokkede sine ofre på god gammeldags børnelokkermanér. Han fik børnene til at gå med ham, indtil de blev trætte, og herefter voldtog ham dem, skar halsen over på dem og sluttede som regel af med en partering.

Hvem: La Bestia/Tribilín (amerikansk-spansk for “fedtmule”)

Se en Discovery-dokumentar om Luis Garavito

24

Forår 2012

De 138 mord, han er kendt skyldig i, har sikret ham – og hold nu fast – 30 års fængsel. Men fordi Garavito har været samarbejdsvillig, har han fået strafnedsættelse til 22 år. Han står således til mulig løsladelse i 2021.

Colombiansk lov har en maksimal straframme på 30 år, så det er ikke muligt at holde Bæstet indespærret længere end dét. Men som tiden for hans løsladelse nærmer sig, har man benyttet sig af muligheden for at holde ham fængslet på grund af de endnu uopklarede sager.

Hvor: Colombia

Antal mord: 138 bekræftede, muligvis op til 300

Kendetegn: Voldtægt, tortur og mord på børn mellem 8 og 16

Hvornår: Indtil 22. april 1999

Kan jeg møde ham: Muligvis

Gwendolyn Graham og Catherine Wood arbejdede begge på plejehjemmet Alpine Manor i Grand Rapids, Michigan. De to blev hurtigt et par og dyrkede erotisk kvælning som en vej til at opnå bedre orgasmer.

Graham fantaserede desuden om at begå mord - som en form for seksuel leg. Efter et par mislykkede forsøg, havde parret held til at myrde deres første offer, en Alzheimer-ramt kvindelig beboer. I løbet af de næste par måneder myrdede de yderligere fire kvinder på plejehjemmet.

Rutinen var, at Wood holdt vagt og distraherede eventuelt forbipasserende personale, mens Graham tog sig af selve mordet.

De to kvinder spillede en form for makaber scrabble, idet ofrene blev udvalgt sådan, at initialerne tilsammen stavede ordet »M.U.R.D.E.R«. Graham yndede at tage souvenirs fra gerningsstederne for på den måde at kunne genopleve mordene. Både Wood og Graham pralede åbenlyst med mordene til deres kolleger og viste souvenirs frem(!), men ingen tog deres ord for pålydende.

Parret gik fra hinanden, da Wood nægtede at bevise sin kærlighed over for Graham ved selv aktivt at foretage et mord.

I 1988 meldte Woods eksmand parret til politiet, hvilket medførte opgravning af ligene og efterfølgende retssag. Graham blev idømt fem gange livstid, mens Wood slap med 40 års fængsel.

Hvem: The Lethal Lovers Antal mord: 5 Hvornår: Januar 1987 - februar 1987 Hvor: Michigan, USA Kendetegn: Kvælning af Alzheimerspatienter Kan jeg møde dem: Graham løber du næppe ind i, men måske vil du undgå at hænge ud omkring Tallahassee, Florida i sommmeren 2021!

I de tidlige 1920’eres Tyskland levede den virkelige verdens Twilight-hunk. Fritz Haarman, der arbejede som illegal slagter fra sin lejlighed, havde for vane at lokke unge mænd med hjem og myrde dem ved at bide dem i halsen. Ofte samtidig med at han tog dem analt. Hans roomie, Hans Grans, solgte herefter ofrenes tøj og andre personlige ejendele på det sorte marked, mens Haarman skar ligene i stykker og smed dem i floden.

Haarman blev pågrebet, da man fandt knogler fra 22 forskellige mennesker i floden, og sporene pegede tilbage på slagterbøssen.

Haarman blev halshugget i 1925, og man valgte at præservere hans hoved for at forske i psykiske lidelser og homoseksualitet.

Hvem: Vampyren fra Hannover

Kendetegn: Vampyrisme

Antal mord: 24-27

Kan jeg møde ham: Nej, Slagter Haarman blev sendt til guillotinen den 15. april 1925. Men du kan eventuelt rejse til Göttingen og se hans konserverede hoved.

Hvornår: 25. sep 1918 – 14. juni 1924 Hvor: Tyskland

Som lækker bonusinfo, kan vi oplyse, at der er skrevet en lille sang på tysk om Haarman.

Den spiller lidt på det morbide sammenfald mellem Haarmans beskæftigelse som illegal slagter og seriemorder.

PROUD.DK

25

TAESKENE, DER STARTEDE DET HELE TILBAGEBLIK. Lørdag den 28. juni 1969 lagde bøssebaren The Stonewall Inn i New York dansegulv og navn til historiens første store homooprør. Begivenheden kickstartede kampen for seksuelle minoriteters lige rettigheder over hele verden. af Martin Møller Aamand

Lyt til en podcast om The Stonewall Riots her Se Stonewall-veteraner fortælle om den skelsættende aften på Stonewall

Det var så sent fredag aften, at det faktisk var tidligt lørdag morgen, men festen var i fuld gang på The Stonewall Inn. Pludselig blev lyset tændt, og dansegulvet døde. Kærtegn og kys holdt inde. Det hvide lys betød, at politiet var ankommet. »Hele baren er anholdt!« skulle en betjent angiveligt have råbt. »Find noget id frem!« Razziaer på bøssebarer som The Stonewall Inn var hverdagskost i 1960’ernes New York. De fandt sædvanligvis sted en gang om måneden og forløb som oftest fredeligt.

Men om morgenen den 28. juni 1969 bredte der sig uforklarligt en stemning af vrede og utilfredshed blandt barens gæster: Man ville ikke længere finde sig i den systematisk dårlige behandling fra myndighedernes side.

For første gang nogensinde sagde homomiljøet fra over for politiet og nægtede at samarbejde.

Det endte i voldelige sammenstød mellem henholdsvis bøsserne og NYPD både denne morgen og flere nætter derefter.

Bøssebar ejet af mafiaen The Stonewall Inn var vel, hvad man kunne kalde en vaskeægte bøssebar – dog med nogle enkelte lesbiske og transkønnede gæster. Det var også den eneste bar i New York City, hvor mænd måtte danse med mænd.

Baren, der lå i Christopher Street nr. 51 og 53 i Greenwich Village på Manhattan, var ejet af mafiaen. En gang om ugen kom en politibetjent forbi og hentede en kuvert med penge. Til gengæld holdt lovens lange arm sig væk, og man så igennem fingre med værtshusets klientel og den manglende alkoholbevilling. I 1969 var homoseksualitet ulovligt i alle amerikanske stater (undtaget Illinois) og stadig på den amerikanske psykiatriforenings liste over mentale sygdomme.

The Stonewall Inn var derfor på mange måder et fristed for en broget skare, der dog delte følelsen af at være udstødt af det omgivende samfund.

Oprøret ulmer Under normale omstændigheder blev man ved razziaer på bøssebarer stillet op på rækker og fik tjekket id uden stor ståhej.

26

Forår 2012

The Stonewall Inn genåbnede i 2007.

Fra 1990 hed baren blot Stonewall. I 1969 bredte baren sig over Christopher Street nr. 51 og 53, men i dag ligger den kun i nr. 53. Baren blev i år 2000 anerkendt som et sted med national historisk betydning.

Hvis man havde dametøj på, foretog en kvindelig betjent en »kønsbestemmende undersøgelse« på toilettet. Var der en tap, blev man anholdt. Som kvinde skulle man ifølge gældende lov bære mindst tre feminine beklædningsdele – ellers var man arresteret.

Den lørdag morgen i 1969 var dog på ingen måder normal.

Uden for The Stonewall Inn stimlede en voksende menneskemasse sammen. Rygtet om razziaen, og det gryende oprør, havde spredt sig hurtigere end rygter om Jim Lyngvilds dillermål nu til dags. Snart talte hoben 100-150 mennesker.

Sen-60’erne var i det hele taget en oprørsk tid, hvor sorte også kæmpede for frihed og lighed, og hvor modstandere af Vietnam-krigen stod på ølkassen og råbte højt. Ikke mindst derfor fik optøjerne i Christopher Street stor opbakning. Det handlede om frihed.

Panserne gemte sig Inden længe var politiet i undertal mod 500-600 utilfredse borgere.

Et par politibiler og en mandskabsvogn forlod stedet, da menneskemængden forsøgte at vælte køretøjerne. De tilbageværende 10 betjente trak sig tilbage til baren, hvor de bar-

rikaderede sig imod den ophidsede gruppe.

Efter et stykke tid ankom politiets indsatsstyrke for at befri de indespærrede betjente. De dannede en tæt, aflang formation og forsøgte at trænge igennem folkemængden. Imens sang aktivisterne en improviseret sang til melodien fra et kendt amerikansk børneprogram: »We are the Stonewall girls / We wear our hair in curls / We don’t wear underwear / We show our pubic hairs.«

for politiet i New York faldt ikke i organisationens smag. De mente, at deres arbejde blev undermineret af den negative, provokerende og stereotype opførsel.

Baren blev smadret, det samme gjorde politibiler og andet, der kom i vejen på Christopher Street. Både bøsser og betjente gav og fik læsterlige prygl.

Aktivismen spreder sig Få uger efter optøjerne opstod der aktivistgrupper, som arbejdede for at etablere steder, hvor bøsser og lesbiske kunne være åbne om deres seksualitet uden frygt for at blive anholdt.

Kys på åben gade Urolighederne fortsatte helt indtil den følgende morgen. De næste nætter stod også på kampe mellem politiet og den stærkt voksende gruppe af demonstranter.

Inden for homomiljøet var det ikke alle, der så lige positivt på udviklingen. Særligt ikke de ældre homoseksuelle og de tidligste foreninger var begejstrede.

The Mattachine Society havde som en af USA’s tidligste ’homofile’ organisationer siden 1950 arbejdet for lige rettigheder for homoseksuelle. Demonstranternes voldelige og overdrevent feminine adfærd over

Optøjerne havde dog den umiddelbare effekt, at folk af samme køn allerede om lørdagen holdt i hånd og kyssede hinanden på åben gade. I løbet af mindre et end døgn var det, man før gjorde bag lukkede døre, ude i offentligheden.

To homoorganisationer kom i løbet af et halvt år til verden i New York, ligesom hele tre aviser, der promoverede lige rettigheder for bøsser og lesbiske, kom på gaden.

Aktivismen spredte sig på få år til andre amerikanske stater og lande, hvor forskellige organisationer også så dagens lys.

Den 28. juni 1970 blev verdens første Gay Pride-parader afholdt i blandt andet New York, Los Angeles og Chicago for at markere årsdagen for optøjerne. Den tradition lever videre i dag, hvor lignende arrangementer løber af stablen verden rundt.

PROUD.DK

27

TEMA ! Krimi

Livsfarligt lækker Kira er transkønnet og har tilbragt tre år i nogle af New Yorks værste mandefængsler. Sur røv, når man har velvoksne bryster, franske negle og langt hår. Det her er hendes historie, som fortalt til VICE Magazine i 2010.

Tekst og foto: Vito Fun, VICE Magazine Oversættelse: Rune Luk

Kira blev født i Hialeah i Florida, ikke langt fra Miami. Hendes forældre er fra Colombia og hun er den yngste af fem brødre og to søstre.

Hendes familie vidste meget tidligt, at hun var anderledes, som otte-årig blev hun diagnosticeret med kønsidentitetsforstyrrelse. Som 13-årig vidste hun, at hun ville have en kønsskifteoperation, men det det tog et par år, før hun sprang ud for familien. De accepterede hende, og da hun blev 20, havde hun sparet nok sammen til at flytte til New York, hvor hun gennemgik forskellige kønsskifteoperationer. Hår blev fjernet med laser, og brysterne voksede til størrelse 85F natten over.

Historien begynder med Kiras tilbagevenden til New York. Hun er 25 år og har været væk fra byen et par måneder, for at passe sin syge far. Hun er taget til New York for at besøge venner over en weekend, hvor der festes igennem fra fredag til lørdag med masser af stoffer. På et eller andet tidspunkt bliver Kira anholdt for narkobesiddelse og mistanke om prostitution.

Anholdt »Politibetjentene på stationen vidste ikke, hvad de skulle gøre med mig. De sagde »vi har aldrig set en, der er så troværdig som dig. Det er ikke for at være påtrængende, men hvad har du dernede?« Jeg var chokeret, jeg sagde: »Hør, jeg er preop trans. Jeg har bryster og en pik. Gør hvad fanden I skal, bare sørg for, at jeg er I sikkerhed.« En kvindelig betjent kropsvisiterede den øverste del af min krop og en mandlig betjent den nederste. Så blev jeg forhørt. De påstod, at de havde fundet 28 gram kokain i den bil, jeg var passager i. Det eneste jeg havde var lidt crystal meth og coke. Jeg troede bare, de forsøgte at presse mig.« Fængslet »Det tog tre dage, før jeg kom for en dommer. Inden jeg kom ind, havde en fra retshjælpen fortalt mig den her løgnhistorie, som politiet havde fundet på. Jeg sagde: »Det eneste, der passer er, at jeg havde 3,5 gram kokain og 3,5 gram crystal meth. Alt andet er løgn. Jeg trak ikke, og jeg har ingen annonce på internettet, det er latterligt.« Han sagde, jeg skulle slappe af, og bad mig om at underskrive nogle papirer. Jeg forstod ikke, hvad der skete. Da dommeren fastsatte min kaution på 19 millioner kroner blev jeg mundlam. Jeg skulle fængsles, indtil jeg kunne komme for retten.

28

Forår 2012

»

JEG ÅBNEDE MINE OVERALLS OG VISTE HAM MINE BRYSTER OG DA HAN SÅ DEM, FORSTOD HAN. SÅ HAN HJALP MIG MED AT FINDE ET TIDSPUNKT, HVOR JEG KUNNE BADE, MENS DE ANDRE VAR PÅ GÅRDTUR.«

USAs enten/eller-retssystem bed Kira eftertrykkeligt i røven.

Hun var juridisk set en mand, da hun blev taget for narkobesiddelse, - bare ærgerligt.

Inden man bliver sendt til Rikers Island kommer man til et sted, der hedder The Boat. Det er venteområde for fanger på vej til fængslet, en fængselsbåd. Når man ankommer, bliver man undersøgt af en læge.

Han spurgte, om jeg ville sendes til homoområdet og fortalte, at jeg nok ville være sikrere der, så det skrev jeg under på og troede, at jeg skulle være sammen med kvinderne. Men da jeg kom ind, var der 60 fyre, det var for almindelige indsatte.

Homo-området var lukket og havde været det en måneds tid, lægen var bare ikke klar over det.

Heldigvis gav politiet mig en XXX-large overall, så jeg kunne skjule mine bryster, så resten af fangerne bare troede, at jeg var homo. De begyndte at råbe, at jeg ikke kunne sove samme med dem.

De næste par dage var hårde. Jeg havde ikke været i bad, fordi jeg ikke turde være nøgen med de andre fanger. En af dem fortalte mig, at jeg lugtede grimt. Jeg fortalte, at jeg ikke turde bade med de andre fanger.

Det sked han på. Men jeg åbnede mine overalls og viste ham mine bryster, og da han så dem, forstod han. Så han hjalp mig med at finde et tidspunkt, hvor jeg kunne bade, mens de andre var på gårdtur.

og slog ham i hovedet med den. Han røg på gulvet, og jeg begyndte at slå ham. Jeg fandt senere ud af, at det var en stor fejl, fordi han var Blood (bandemedlem, red.).

Ikke så lang tid efter, blev jeg flyttet fra The Boat til Rikers Island.«

Jeg fik en advarsel fra Bloods, og jeg var heldig. De fortalte mig, at det kun var fordi, jeg var trans. De sagde, at jeg skulle pakke mine ting og skride, ellers ville jeg blive stukket ned eller myrdet. Så jeg bad om at blive overflyttet til et anden afsnit i fængslet. Jeg flyttede til det farligste afsnit i den afdeling af Rikers Island.

Uvelkommen »På andendagen i fængslet sad jeg og så tv. Der kom en sort fyr og sagde, at jeg sad på hans plads. Jeg ignorerede ham, og så sagde han: »Forpulede homo, er du døv?«, da han sagde det, var der et eller andet, der bare slog klik, så jeg tog en stol

Det hedder D-top og jeg kunne mærke, at jeg ikke var velkommen. Jeg blev flyttet sent om natten, og alle gutteren skreg og råbte ondskabsfulde ting. Da jeg skulle spise første gang, så jeg, at der kun var én anden sydamerikaner i hele afsnittet, de andre var sorte, muslimer eller Blood. Truslerne og

PROUD.DK

29

TEMA ! Krimi

chikanen startede med det samme. Jeg skulle finde et andet afsnit eller blive slået ihjel, var den generelle holdning.

Jeg fortalte vagterne om det, og de bad om navne på dem, der havde truet mig, før de ville gøre noget, men jeg vidste, at jeg havde ret til at blive flyttet, hvis jeg følte, at mit liv var i fare.

De flyttede mig til et andet område, nær cafeteriet. Her var der en ældre sort fyr, der var vild med transer. De kaldte ham Booty Bandit, det betyder ikke, at han er voldtægtsforbryder, men bare, at han ville gøre alt, for at få røv.

Han var besat af mig og var ansvarlig for at få indført en regel, der betød, at jeg kun måtte bade klokken 7.30, så jeg kunne undgå at blive generet. Den rigtige årsag var, at han på den måde fik mulighed for at glo på mig, mens han onanerede ned i et pissoir.

Det værste ved det var, at han var en af Blood-bandelederne i mit afsnit. Jeg var bange for, at de ville finde ud af det og tro, at jeg provokerede ham.

Jeg fik fortalt det til nogle af de andre sydamerikanere, der viderefortalte det til Bloods.

Så en morgen, hvor jeg står og bader, kommer den perverse fyr selvfølgelig. Han er så optaget af at glo på mig og rive den af ned i pissoieret, at han slet ikke opdager, at en af de andre Bloods kommer ind og stiller sig bag ham og venter lidt, inden han slår ham ind i muren. Den perverse fyr vidste, at det var slut, han var blevet taget i at vanære Bloods og blev overflyttet til en anden afdeling.« Flytterod »På Rikers Island er der en regl om, at man ikke må bo det samme sted i mere end ét år ad gangen. Så på et tidspunkt ender jeg i den afdeling, jeg troede var den farligste.

Den hedder The Beacon. Det er her alle de tossede og bandmedlemmerne er.

Der er ingen bevælgese, man skal spise i sin celle og man må ikke rigtig komme ud, medmindre man skal hente mad eller bade. Det er her, alle morderne ender. Jeg var skræmt fra vid og sans, for jeg havde følt mig nogenlunde sikker, hvor jeg var. Men fængselsbetjentene forsikrede mig om, at The Beacon ville være bedre og et sted med færre fangeskabte regler og mindre politik. Det gik op for mig, at det var en afdeling for Crips (bandemedlemmer, red.), og de kan ikke rigtig gøre noget ved nogen. Hvis de gør det, bliver de overflyttet til en afdeling med Bloods, hvor de højst sandsynligt vil blive slået ihjel.

Til at starte med, var jeg sur over at blive flyttet. Men det gik op for mig, at jeg havde fået min egen celle med airconditioning, hvilket var godt, for på det tidspunkt var det sommer. Og jeg fik udsigt over Manhattans skyline. Det var som et luksushotel, sammenlignet med de andre afdelinger, jeg havde boet på. Jeg sov godt den første nat.« Andre ligesindede »Den næste morgen fortalte en af fængselsbetjentene mig, at der var en pige som mig i The Beacon.

Da jeg spiste morgenmad, stod der pludselig en foran mig og sagde: »Fedt, Miss Honey, endelig en pige, der ser naturtro ud.« Hun hed Venus og var en sort transvestit fra South Carolina. Hun havde siddet i 10 år allerede og det var rart at have hende, for det føltes som, der ikke ville ske mig noget.

Desværre var hun ikke den eneste transvestit. Der var en anden pige, hvis man kan kalde hende det. Hun dukkede op ud af det blå en dag, mens jeg spiste. Jeg brækkede mig næsten.

Hun var en stor, sort gorilla, et forpulet bæst. Hun hed Lisa, hun gik med sådan en paryk som gamle sorte kvinder har, pagehår med små fletninger. Hun sværgede, at det var

30

Forår 2012

Rikers Island er New Yorks største fængsel. De topsikrede bygninger er hjem for cirka 14.000 fanger. Der findes ikke et særligt LGBT-afsnit, derfor sad transkønnede Kira sammen med mændene.

»

HUN STOD OP OG PISSEDE MED DØREN ÅBEN OG NÅR HUN HAVDE SKIDT, LØB DER BLOD UD AF HENDES RØV. DET VAR ULÆKKERT.«

hendes rigtige hår. Hendes ene øje var trykket ind, som om hun havde været i en masse slagsmål, og hun havde kæmpe patter, der lignede slatne yams. Hun stod op og pissede med døren åben, og når hun havde skidt, løb der blod ud af hendes røv. Det var ulækkert. Crips hadede hende, men de holdt deres afstand, fordi man kunne se, at hun virkelig kunne sparke røv.

måneder, og det ville blive trukket fra de tre år. Men jeg forsøgte at få sænket klassifikationen af mit lovbrud. Det var en A-2, lige under mord, jeg forklarede, at jeg aldrig havde været fængslet før, men de var ligeglade og sagde, at jeg skulle sendes til et andet fængsel nordpå. Jeg røg tilbage til Rikers Island et par dage, inden de sendte mig til Upstate New York.

På et tidspunkt begynte hun at blive jaloux på mig, fordi jeg fik opmærksomhed fra fyrene, på trods af, at det var venlig opmærksomhed og ikke seksuel.

Det var forfærdeligt, vagterne upstate er værre, end de er i Rikers Island, i Upstate kan de slippe afsted med hvad som helst. Jeg havde hørt, at de chikanerede homoseksuelle og transer, overfaldt dem seksuelt og tævede dem. Til at starte med røg jeg i venteposition et sted, der hedder Downstate.

Her var jeg et par måneder, inden de sendte mig til Auburnfængslet. Jeg var bange, for det er et højsikkerhedsfængsel.

Det er Downstate også, men Downstate så ikke uhyggeligt ud. Det gjorde Auburn. Det var larmende, det regnede og det var midt om natten, da de flyttede mig. Da jeg ankom, røg jeg lidt rundt, indtil jeg endte i celleblok D.«

Der skete dog ikke noget, og jeg fik kun lov til at være der et par måneder, så skulle jeg endelig for retten den 5. december.« Upstate »Min advokat sagde, at jeg kunne forsøge at lave en aftale på tre års fængsel eller en retssag. Problemet med retssagen var, at hvis ikke staten ville dele vores sager op, min og chaufførenes, kunne jeg risikere, at vi blev retsforfulgt sammen. Og det ville blive dyrt i advokatsalærer, så jeg sagde ja til tre år. Jeg havde allerede siddet i 18

Andenrangsmenneske »Og vagterne var værre i D. De viste mig frem til de andre indsatte og spurgte: »Ser den her ikke helt kvinde-

PROUD.DK

31

TEMA ! Krimi

lig ud?« Det var så pinligt. De andre fanger brugte deres spejle, så de kunne se fra cellerne og ud i gangen. Når jeg kom gående, råbte de: »Se den idiot!« Jeg var bange for, at de ville smide kogende vand eller olie på mig, så jeg blev i min celle og græd.

Jeg troede på et tidspunkt, at jeg var ved at blive sindssyg. Der var jeg fra februar til april, hvor de endelig flyttede mig til celleblok C. Her var der mindre farligt, og jeg gennemgik et narkoafvænningsprogram.

Ugen efter blev jeg flyttet til celleblok A. Det farligste sted i fængslet.

Fængselsbetjentene her var ligeglade; De råbte af mig, lavede lyde, stillede sig foran min celle og bad mig sutte pik igennem tremmerne eller vise mine bryster. Det var helt unødvendigt. På et tidspunkt fandt de ud af, at jeg havde nogle billeder. Dem ville de se, men jeg ville ikke vise dem, fordi de var nogle røvhuller. Så holdt de en razzia i min celle og stjal alle billederne.« Fri »Derfra blev jeg sendt til celleblok C. Der er aldrig noget galt dér, og fængselsbetjentene havde ikke noget problem med mig. Kort efter blev jeg dog flyttet til E, der ikke var slem i sig selv, men jeg var nødt til gå igennem A, for at komme til min celle, så der skulle jeg til at bøvle med de samme røvhuller igen. På et tidspunkt spiste jeg hverken frokost eller aftensmad, fordi jeg ikke kunne håndtere alle kommentarerne.

Endelig, med god opførsel og bevis på, at jeg havde deltaget i et statsligt narkoafvænningsprogram, blev jeg lukket ud, efter lidt under tre år.

I fængselssystemet bliver man behandlet som om, man intet er værd, hvis man er LGBT, specielt hvis man er sort eller sydamerikansk. De her mennesker bliver smidt i fængsel for de mest åndssvage ting og med de hårdste strafferammer, fordi fængselssystemet tror, at alle er ligeglade med dig.

Inden du bliver dømt, har du allerede begået to forbrydelser via din race eller seksualitet.

Du er sort, sydamerikaner og homoseksuel eller transvestit. De tror, de kan gøre, hvad der passer dem, og ofte så kan de.«

32

Forår 2012

LGBT-lovgivning i hele verden

STRAF Lande med døds- eller fængselsstraf for homoseksuelle handlinger.

ANERKENDELSE Lande, der anerkender homoseksuelle par og har ægteskabslignende muligheder for disse.

dødsstraf

Ægteskab

fængsel: 11 år til livsstid

(Næsten) ligeværdig substitut for ægteskab

fængsel: 1 måned til 10 år

tydeligt mindreværdig substitut for ægteskab

BESKYTTELSE Lande, der har love, som beskytter mod diskrimination på grund af seksuel orientering.

Ingen specifik lovgivning på LGBT-området

fængsel: ingen præcis indikation af straflængde

Kilde: ILGA, The International Lesbian, Gay, Bisexual, Trans and Intersex Organisation

PROUD.DK

33

TEMA ! Krimi

Bøssegangsteren Henrik og Bo er storsvindlere. De er gift. Den ene sidder varetægtsfængslet for mordet på den anden. Og måske er de heteroseksuelle. Forvirret? Det er politiet også. af Yael Michelle Elbaum Bassan og Dea Daily

Henrik Madsen ser selv lidt skummel ud, men han er det formodede offer i en ret usædvanlig dansk sag.

11. november 2010 forsvandt Henrik Madsen sporløst fra sit sommerhus i Karrebæksminde ved Næstved. Rygterne begyndte straks at gå.

Et af dem sagde, at han var blevet myrdet af sin samlever Bo Madsen – senere kendt som »Bøssegangsteren«.

dratmeter i København, en 28-fods luksusbåd ved kajen på Christianshavn og store øser i p-kælderen.

Bo Madsen er officielt bistandsklient og har en flot kriminel portfolio, blandt andet som narkohandler og bordelfatter. Han er også kendt skyldig i at svindle i samarbejde med netop Henrik Madsen – en sag, der kom i DR’s forbrugerprogram Kontant.

I retten benægtede Bo mordet på sin mand og fortalte i stedet, at han havde slået op med Henrik til fordel for en kvinde. Parret stod foran en skilsmisse. Henrik skulle derefter frustreret have forladt sommerhuset alene.

Inden Bo Madsen og en medsammensvoren ifølge politiets teori skød kæresten, parterede ham og kørte ham igennem en flismaskine, havde parret levet i sus og dus.

Sammen havde de bedraget for over 10 millioner kroner, havde en lejlighed på 400 kva-

Pist væk er nu Henrik Madsen, mens kæresten Bo sidder bag tremmer.

Hvad der i virkeligheden skete, arbejder politiets efterforskere stadig på at afdække.

Bo og Henrik blev kaldt »det kulørte bøssepar«, men egentlig handlede det hele om plat og svindel, har et vidne sidenhen fortalt.

Noget tyder på, at der - som den tiltalte forkla-

Korte, saftige forhold, tak! »Mit navn er Armin Meiwes. Jeg blev født i 1961, er it-ingeniør og fra Rothenburg i Tyskland.

Jeg har slået en mand ihjel, slagtet ham og spist ham – og han vil altid være hos mig.« af Dea Daily

Sådan indleder den i dag 50-årige tysker en dokumentar om sig selv. Du kan mæske dig med den på YouTube, hvis du vil, men her er en kort appetitvækker:

En 41-årig mand fra Berlin var frisk. Han skrev sit testamente og forlod uden et ord sin mandlige kæreste for at mødes med Meiwes.

Meiwes blev verdenskendt for 10 år siden, da han blev anholdt for mord og kannibalisme.

På nettet havde han adviseret efter yngre mænd, der ligesom ham tændte på at spise menneskekød – eller lade sig blive fortærret.

Denne skar først pikken af sit villige offer. De forsøgte begge at spise den rå, men uden held. Kødet var meget sejt, som de siger på den videooptagelse af hele forestillingen, som politiet senere fandt i huset. Meiwes

34

Forår 2012

gav dilleren en tur på stegepanden, men kom til at brænde den på, og den endte i hundens madskål.

10 måneder senere fandt politiet resterne af Bernd Jürgen Brandes. Hans morder havde da ædt cirka 20 kilo af hans kød og var begyndt at søge nye, velsmagende partnere på nettet. Meiwes blev idømt livsvarigt fængsel i 2006.

rede - kom en kvinde imellem de to mænd.

Ifølge Ekstra Bladet flyttede Bo Madsen faktisk ind hos frisøren Tina Christensen 10. november, dagen før Henrik forsvandt.

Var de to mænd overhovedet par i andet end kriminalitet? Eller var deres ægteskab rent proforma over for politiet? Rygter bragt videre af Ekstra Bladet (igen) siger, at Bo og Henrik i virkeligheden blev gift, fordi registrerede partnere ikke kan tvinges til at vidne mod hinanden i en retssag.

Vidste du, at ...

Bo Madsen sidder pt. varetægtsfængslet, mens sagen om hans forsvundne måskekæreste fortsat efterforskes.

... der intet seksuelt misbrug er i lesbiske familier? af Rikke Nørgaard

Lesbiske forældre bør være rollemodeller, når det handler om at være gode forældre. Det mener forfatterne af en rapport udført for U.S. National Longitudional Lesbian Family Study. De følger på 24. år lesbiske par og undersøger deres evner som forældre.

Kvindernes nu 17-årige regnbuebørn bliver i en nylig opfølgende undersøgelse spurgt, om de har været udsat for fysisk eller seksuelt misbrug af deres mødre eller andre. Resultaterne er slående. Ikke et af de unge mennesker er nogensinde blevet misbrugt fysisk eller seksuelt.

Sagen mod Armin Meiwes var kontroversiel, idet der var bevis for, at offeret selv havde ønsket at blive dræbt og ædt.

De samme fine tal er desværre ikke at finde i hele den amerikanske ungegruppe. Her viser en undersøgelse, at lidt mere end hver 4. er blevet udsat for fysisk misbrug, mens nær hver 12. er blevet udsat for seksuelt misbrug. Stof til eftertanke i familie- og adoptionsdebatten.

Se dokumentaren The Man Who Ate His Lover om Armin Meiwes

PROUD.DK

35

TEMA ! Krimi

Danmarks mest åbne fængsel Du kan komme og gå, som det passer dig og får kun med staven, hvis du har lyst. Jailhouse er en fredelig temabar for LGBTer og deres venner i København K. Telst og foto: Dea Daily

36

Forår 2012

Blottede mursten, støbejernsmøbler, blå rotorblink og intime cafébåse bag tremmer.

Jailhouse er dunkel på alle tider af døgnet, men i loftet hænger også en diskret discokugle, som vidner om kælderværtshusets sande identitet. »Fængselstemaet er kun en skal. Jailhouse er en helt almindelig bar, en kulisse, der gør hverdagen lidt sjovere,« fortæller ejer Carsten Elfen, som står bag baren.

»

FÆNGSELSTEMAET ER KUN EN SKAL. JAILHOUSE ER EN HELT ALMINDELIG BAR, EN KULISSE, DER GØR HVERDAGEN LIDT SJOVERE.«

Han er uniformeret som fængselsbetjent, det er et must. »Det skal være synligt, hvem der er på arbejde, og hvem der er gæst. Og mange synes, at det er sjovt, vi står i uniformer, selvom de ikke er til det,« oplyser han.

Faktisk sker det jævnligt, at gæsterne prøver at luske skjorten af bartenderteamet

mod betaling. Højeste bud har været 1.000 kroner, men de i alt syv bartendere på vagtplanen må beholde uniformen på. De veksler i øvrigt lige fra unge og splejsede til brede og modne. På en stille aften skal man som gæst i det mindste kunne bage lidt på strømeren bag baren. »Jo mere vi spiller op, jo sjovere er det for folk. Og så er der nogle, der er heldigere end andre!« siger Carsten med et lumsk grin.

Egentlig skulle Jailhouse have ligget på hjørnet af Studiestræde og Larsbjørnstræde, hvor kaffebaren Livingroom ligger i dag.

Men bygningens ejer ville ikke huse en bar, og derfor åbnede Carsten sin temabar lidt længere nede ad gaden. Det var den 10. maj 2002, i år fylder Jailhouse 10 år.

VIDSTE DU, AT… Carsten Elfen selv syr Jailhousemærker på uniformerne?

Jailhouse ogs¨¨ serverer noget spiseligt, hvis du er blevet småsulten?

I mange år arbejdede 47-årige Elfen som produktkoordinator i et tøjfirma, men sammen med sin daværende kæreste drømte ham om at åbne en bar. »Der kom et tidspunkt, hvor vi tænkte, at det var nu eller aldrig. Vi vidste, at det skulle være en temabar og fandt først frem til navnet, som vi byggede konceptet op omkring.«

Der mindst en gang om måneden er temafest, så dit klæd-udskab ikke får møl?

På tegnebrættet var også »Containeren«, men så skulle bartenderne formentligt gå i orange Kansas-tøj, og det var ikke helt så fedt. Med fængselstemaet har Carsten Elfen fundet sin hylde: »Jeg kan godt lide, at der er en rød tråd.

Det er sjovt, og jeg kan godt lide at klæde mig lidt ud.«

TRE ALMINDELIGE MISFORSTÅELSER »Piger må ikke komme ind på Jailhouse.« Jo, selvfølgelig må de det. »Jailhouse er kun for læderfetichister.« Bartenderne er altid uniformerede som fængselsbetjente, du må se ud, som du har lyst til. »Jeg får tæsk eller noget uinviteret op i måsen, hvis jeg går derned.« Naturligvis ikke. Jailhouse er en temabar, ikke en voldscentral.

PROUD.DK

37

TEMA ! Krimi

SPYT BANK RÅB SKAM FUCK BLOD 38

Forår 2012

Hadforbrydelser går helt tilbage til middelalderen. Vi kom i gabestokken til spot og spe eller blev brændt på bålet sammen med de andre normudfordrende særlinge. At LGBTer får negativ særbehandling er ikke noget nyt. Men magtfulde kræfter arbejder fortsat på, at det en dag skal blive fortid. af Dea Daily

Slut skal det være med tæsk, tilråb, spytteri og hærværk. Tyveri, trusler og andre krænkelser af dig, fordi du er homo, bi eller transkønnet. »Hadforbrydelser« dækker ikke kun over voldelige overfald: »Er det en hadforbrydelse, når nogen råber efter mig og min kæreste på gaden, at vi bare skulle have en ORDENTLIG… penis? I dansk lovgivning er det faktisk,« forklarer Nanna Moe hos organisationen ILGA Europe.

Det er der mange, som ikke er klar over, og langt de fleste forulempelser, som ikke er decideret vold, bliver aldrig anmeldt. Derfor ved ingen, hvor mange hadforbrydelser danske LGBTer må lægge krop og sind til hvert år. Det er skidt, for de er meget seriøse, forklarer Lisbeth Garly Andersen, projektleder i Institut for Menneskerettigheders afdeling for Ligebehandling: »Hadforbrydelser er det mest alvorlige udtryk for diskrimination, vi har i vores samfund. Ofrene er udvalgt på grund af deres seksuelle orientering, og den kan de jo ikke løbe fra. Derfor bliver de krænket på deres integritet. Når der begås en hadforbrydelse, skader den derfor ikke bare det konkrete offer, men udgør en implikation for hele gruppen.«

§ 81

»DET SKAL VED STRAFFENS FASTSÆTTELSE I ALMINDELIGHED INDGÅ SOM SKÆRPENDE OMSTÆNDIGHED, […]

AT GERNINGEN HAR BAGGRUND I ANDRES ETNISKE OPRINDELSE, TRO, SEKSUELLE ORIENTERING ELLER LIGNENDE.« Paragraffen blev indført i 2004 og bruges i forbindelse med en række forbrydelser. Det er i kraft af den, at et homofobisk motiveret overfald i nogle tilfælde kan straffes hårdere end andre overfald.

Mellem 30 og 2900 sager Netop den manglende viden om hadforbrydelsernes omfang er et centralt problem.

Politiets Efterretningstjeneste registrerede 30 hadforbrydelser mod LGBTer i 2010. Til sammenligning viste Justitsministeriets årlige opgørelse, at 2900 personer statistisk set blev udsat for en hadforbrydelse. »PETs tal er lave, mens Justitsministeriets Offerundersøgelser peger på, at de reelle tal er meget højere. Vi mener, der er et stort mørketal på det her område, og derfor er det svært at tale om omfanget. fortsættes på side 41

PROUD.DK

39

TEMA ! Krimi

For enden af næven Tekst og foto: Dea Daily

For fire år siden blev Niels slået ned en sen aften udenfor Cosy Bar. »Jeg og en kammerat var taget i byen.

På et tidspunkt sagde han til mig, at der var en fyr, der nedstirrede mig. Jeg kan ikke huske, hvordan han så ud, kun hans blik, og det var ikke rart.«

svagt, at han først spurgte mig, om jeg ville med et sted hen, og at jeg sagde nej. Det var der han gik amok,« fortæller Niels.

Niels Nygaard var godt lakket til, selvom det kun var lille-onsdag. På et tidspunkt gik han alene ud på gaden for at få lidt luft. »Det næste jeg husker er, at den her fyr har slået mig ned og står og skriger »bøsserøv, bøsserøv, BØSSERØV!«. Jeg vågner op med en flækket overlæbe,« fortæller randrusianeren og fører en velplejet pegefinger langs et lyst ar fire-fem centimeter nord for munden.

Det var ellers et af de få rolige tidspunkter i Studiestræde, så der var ikke mange mennesker, men de nærmeste råbte op og løb hen mod Niels og hans overfaldsmand, som stak af. Niels og kammeraten tager chokerede på skadestuen og ringer til politiet. »Jeg blev spurgt, om det ikke var en god idé at sove på det. »Det var jo på Cosy«. Så jeg lod det ligge. Men det er ærgerligt, og det synes jeg bestemt ikke, man skal. Men jeg skammede mig og var irriteret på mig selv over, at jeg ikke kunne give et signalement af ham.«

Motivet for overfaldet var efter Niels’ opfattelse ikke »bare« homofobi, men også selvhad hos voldsmanden. »Han var østeuropæer, og jeg tror, at jeg mindede ham om, at han nok var noget, han ikke havde lyst til at være. Jeg mindes

Den i dag 35-årige butikschef var voldsomt forslået og sygemeldte sig i 14 dage. »Jeg boede alene og burede mig helt inde. Havde jeg ikke haft gode venner, havde jeg nok ikke fået noget at spise,« lyder det fra Niels.

40

Forår 2012

»Det var traumatisk. Jeg blev mindet om, at jeg måske burde lade være med at tage sol i februar eller putte voks i håret, at jeg måske skulle købe et par canvasbukser. At det ikke var okay at være mig selv. Samtidig havde jeg pludselig alle de her sting i ansigtet, så jeg følte, at alle kiggede på mig, og at der stod »bøsse« tatoveret i panden på mig.« Niels er med egne ord kommet fuldstændigt videre efter overfaldet. Han har ikke været bange hverken før eller siden den tilfældige idiot af en skabsbøsse slog ham ned: »Han skal fandme ikke bestemme, hvordan jeg skal leve mit liv. Jeg sidder ikke hjemme og glor, fordi han er et dumt svin.

Men hver gang jeg ser mig selv i spejlet, bliver jeg mindet om det – selvom arret er helet fint, fordi jeg var så fuld, at de kunne sy mig uden bedøvelse,« siger Niels med en kort, smørret latter.

Men vi ved, at der er et problem,« siger Lisbeth Garly Andersen hos IMR. Det er alle efterhånden enige med hende i.

World OutGames i 2009 blev skelsættende for debatten om hadforbrydelser mod LGBTer. Her kom det store kampagneapparat i gang, og hovedstadens kommuner og politi vågnede op.

Senest har Social- og Integrationsminister Karen Hækkerup og Justitsminister Morten Bødskov inviteret alskens repræsentanter til en 12 timers camp om tolerance og forebyggelse af hadforbrydelser. Det skete 1. marts 2012, og LGBT Danmarks Kenneth Engberg var med.

Ressourcer er nødvendige Han syntes rigtig godt om idéen med en hel diskussionsdag med alle parter involveret.

De store, mærkbare landevindinger ligger dog ikke lige om hjørnet. Snakken er vigtig og skal fortsætte, men den gør det ikke alene: Der må penge på bordet.

2008

»Jeg synes, desværre det handlede meget om, hvordan vi får mere arbejde ud af de frivillige LGBTer rundt omkring. Der er begrænsninger for hvilken faglig kompetence, vi kan byde ind med. Selvom vi har lyst til at gå ind i det, er ressourcerne ikke uendelige.

Det er ikke fair, at et samfundsproblem skal løses på frivillige kræfter,« mener han.

Her spøger det manglende overblik over hadforbrydelsernes omfang igen. Det er unægteligt nemmere at kræve en offentlig budgetpost, hvis der er et dokumenteret problem. Hos LGBTI-organisationen ILGA Europe er Nanna Moe dog ikke i tvivl om hadforbrydelsernes eksistens: »Hvis vi kunne feje alle barrierer væk, så ville tallene være meget mere skræmmende, end det vi egentlig ser. Situationen er helt sikkert værre end den, vi aner i statistikkerne.« Det handler om ord Hvis du har været udsat for en hadforbrydelse og har anmeldt den til politiet, så

2009

2010 4000

Antallet af LGBTer, der efter egen oplevelse »helt sikkert« eller »ja, måske« har været udsat for en hadforbrydelse det år.

Statistisk udregning fra Justitsministeriets Offerrapport.

3000

3280

2000

3300

2900 1000

17

30

Hadforbrydelser mod LGBTer registreret af PET.

10 20 30 40

PROUD.DK

41

TEMA ! Krimi

burde alt være i rette kasse. Men politiets it-system har ikke et lille felt, hvor betjenten kan sætte flueben, hvis der er tale om en hadforbrydelse.

Sagde du til politiet, at du blev sparket eller fik overmalet din bil, fordi du er homo? Blev du spurgt om det? Eller blev hadmotivet aldrig rigtigt italesat? »For at få retvisende anmeldelser må politiet sørge for at spørge ind og på den måde kortlægge et eventuelt hadmotiv. Folk siger det ikke altid, og det gør det svært for os at registrere hadforbrydelser, fordi vi søger på en række ord i anmeldelserne – bøsse, homo, lebbe, perker og ekstremisme for eksempel – som indikerer et hadmotiv.« Ordene kommer fra Anja Dalgaard-Nielsen, tidligere terrorforsker og nu chef for PETs Center for Forebyggende Sikkerhed. Hun og kollegerne begyndte i 2009 at holde øje med udviklingen i antallet af hadforbrydelser mod LGBTer. »Det gør vi som en temperaturmåling for tidligt at se, om der er nogle mønstre, der udvikler sig i en organiseret, ekstremistisk retning,« forklarer hun.

Efteruddannelse i ekstra opmærksomhed Et er spørgsmålet om national sikkerhed, og hvor samfundets mørke kræfter bevæger sig hen. Noget andet er, om ganske almindelige seksuelt kontrære mennesker kan gå i fred på gaden i Odense.

I 2009 registrerede Fyns Politi ingen hadforbrydelser. I 2010 var tallet to, og sidste år fik distriktet 15 anmeldelser (herunder også hadforbrydelser mod etniske og religiøse minoriteter).

I andre sammenhænge kunne man være trist over tendensen, men Chefpolitiinspektør John Jacobsen er fint tilfreds: »De tal illustrerer meget godt, at vi har fået et øget fokus på dette det sidste halvandet år. Det har der været en positiv udvikling i.« Netop Fyns Politi tog initiativ til et pilotprojekt efter omtalte tolerance-camp 1. marts. »Vi vil gerne give en decideret efteruddannelse til både beredskabet, de der modtager anmeldelser og efterforskerne. Den skal ikke være særlig lang, men formålet er at skabe et naturligt øje for, om en sag kan være hadmotiveret,« forklarer Chefpolitiinspektøren.

Politiet skal kende homomiljøet Han lader også forstå, at selvom politifolk gør deres bedste, kan de også være nervøse for at

42

Forår 2012

UDSAT FOR EN HADFORBRYDELSE? Først: Husk, at ordet hadforbrydelse ikke kun dækker over vold, men også tyveri, hærværk, trusler, grove tilråb og andre forulempelser motiveret af din seksuelle orientering.

Bliver du udsat for vold, så tiltræk dig opmærksomhed fra andre og kom i sikkerhed.

Søg skadestue, men skift ikke tøj og gå ikke i bad, det kan ødelægge bevismateriale. Tag gerne billeder af de synlige spor for en sikkerheds skyld.

Gør både dig selv og andre LGBTer en tjeneste og anmeld sagen til det lokale politi. Husk på, at politiet har tavshedspligt.

Beskriv så detaljeret som muligt, hvorfor du oplever, at der lå et hadmotiv bag hændelsen.

Indberet overgrebet til Institut for Menneskerettigheder med fuld anonymitet på sigfranu.dk

HERNING »Jeg tror, at mange LGBTer tænker over, hvordan de opfører sig i byen i Herning. Her er ikke bedre end andre steder, hvis man skiller sig meget ud, er meget feminin som mand eller gør kraftigt udtryk for, at man er homo.

Så tror jeg, at man vil få tilråb, og at der kan ligge øretæver i luften. Jeg er selv gift med en mand, og vi går ikke med hinanden i hånden.

Vi ønsker ikke at provokere nogen og har ikke brug for at skilte med det, og sådan tror jeg, at mange i Midt-Vestjylland har det.« - Egon Jakobsen, bestyrelsesformand i Fristedet

»Tror du, at hadforbrydelser mod LGBTer er et problem i jeres landsdel?« AALBORG »Umiddelbart ser det ikke ud som om, der er hate crimes heroppe. Jeg er kontaktperson til Nordjyllands Politi og har aldrig hørt fra dem. Hvis der var problemer med hate crimes, burde vi også høre om det internt i miljøet. Det er også klart, at vi – i kraft af, at vi ikke har homodiskoteker – måske ikke udlever den vilde, flamboyante side. Omvendt tror jeg ikke, at nordjyder lægger særlige bånd på sig selv.« - Lars Jensen, bestyrelsesmedlem i Niris

AARHUS »Jeg oplever ikke mere, at der står folk i Skolegade og venter på, at gæsterne kommer ud. Det har jeg hørt, at man gjorde udenfor Blender og Pan førhen. Så som udgangspunkt er det småting, der sker i dag. Der er ingen tvivl om, at der er sket en ændring til det bedre, jeg hører ikke, at folk bliver slået mere.« - May-Britt Hansen, ejer Gbar

ODENSE »Vi har det klare billede, at det foregår, men som i resten af landet er der et stort mørketal.

Jeg tror og håber på, at det partnerskab vi har indgået med Odense Kommune og Fyns Politi vil åbne op for, at flere tør melde det, hvis de har været udsat for noget. Der har været rigtigt meget med, at man ikke har turdet eller vidst hvordan, man lige skulle gøre.« - Sarah Baggøe Petersen, formand i Lambda

KOLDING »Det kan ske engang imellem, men jeg synes ikke, at vi mærker det store til hadforbrydelser. Det kommer meget an på, hvor vi præcis befinder os, og hvor meget vi skejer ud. Selvfølgelig er folk lidt nervøse for det, men det er ikke det store samtaleemne.« - Kim Østergaard, bestyrelsesmedlem i Lobito

ESBJERG »Jeg tror, det er større, end vi umiddelbart vil gøre det til. Det er helt klart mit indtryk, at LGBTer i de små samfund generelt prøver på at falde indenfor normen for at undgå at provokere nogen, som måske kunne finde på at gøre dem noget. Men det er en trossag. Det er dog stadig et tabu at være homo, og mange homoseksuelle her lever et meget stille liv og ville nok ikke sætte ord på en hate crime.« - Karsten Linddal, formand i Es’gay’p

PROUD.DK

43

TEMA ! Krimi

NY DANSK TEATER-THRILLER OM HADFORBRYDELSER Teatertruppen HiLS DiN MOR er på vej med en tredje nyskrevet LGBT-forestilling. Hate Crime er målrettet de 12-18-årige som et debatskabende teatersupplement til den traditionelle, heteronormative seksualundervisning. »Forestillingen handler om Benjamin, der går i folkeskole og lige har fundet ud af, at han er til mænd. Han er dødsens angst for, at nogen skal finde ud af det. En morgen, da han kommer i skole, oplever han sit værste mareridt.

Benjamin træder ind i skolegården og ser de store bogstaver på asfalten; BENJAMIN ER ET HOMOSVIN!« Hate Crime er skrevet af dramatikeren Tomas Lagermand Lundme og spiller på danske folkeskoler i efteråret 2012. Find mere information på hilsdinmor.dk

komme til at jokke i den. Ikke mindst i anmeldelsessituationen, hvor man nu i højere grad spørger ind til et eventuelt hadmotiv: »Det er virkelig en svær opgave. Folk kan blive ret aggressive, hvis vi kommer til at tage fejl!« En anden problemstilling er, at selvom du som homo anmelder en hadforbrydelse, så dur det ikke med påstand mod påstand i byretten. »Det bliver nemt en gråzone. Sker forbrydelsen på grund af en persons seksuelle observans, eller skyldes det en bestemt adfærd? I sidste ende skal vi kunne bevise, at det er fordi, han eller hun er homoseksuel. Derfor er det i praksis umådeligt svært at få bragt Straffelovens paragraf 81 i anvendelse,« erkender Chefpolitiinspektør John Jacobsen.

Han har tidligere haft samme stilling i Aarhus og ved derfor godt, at hver by har sit homomiljø, som det lokale politi bør kende til.

44

Forår 2012

Chefpolitiinspektør John Jacobsen Foto: Fyns Politi

»Jeg tror, det er meget forskelligt fra politikreds til politikreds. I Aarhus og København har man bestemte steder, hvor man mødes, og det gør problemet mere synligt. Kun ved at komme i dialog med foreninger, der varetager disse menneskers interesser, kan vi få et ordentligt overblik over det homoseksuelle miljø, hvad det egentlig er, der sker.« LGBT-forståelse er lige til CVet Det, John Jacobsen på Fyn taler om, har endda fået et fint ord (selvfølgelig fra Sverige): LGBT-kompetencer. Og de er rigtigt nok vigtige, bekræfter Kenneth Engberg. »Hvad er det de mennesker har været igennem, før de kommer til dig? Politiet skal forstå, at nogle mennesker opfatter det som en trussel mod deres eksistens at anmelde vold. Hvis du har kone og tre børn og en søndag fik tæsk, da du var i Mindeparken, er det svært at sige det til nogen. Da er det politiets ansvar at bruge fløjlshandsker og sørge for, at alle kan melde en forbrydelse.« Man er allerede i fuld sving. Et samarbejde mellem Institut for Menneskerettigheder, Rigspolitiet, LGBT Danmark og PET skaber fokus på optimal registrering af hadforbrydelser. »Vi har været ude og undervise samtlige politikredse – med få undtagelser – om hvad en hadforbrydelse er, for at skærpe opmærksomheden på det. Det betyder, at der til efteråret vil sidde politifolk i hele Danmark, som har øget opmærksomhed på den her problemstilling,« forklarer Anja Dalgaard-Nielsen hos PET. Selvom Kenneth Engberg hos LGBT Danmark ser et bjerg af arbejde for alle mand forude, er han fortrøstningsfuld. »Jeg tror, intentionerne er gode. Man mærker en vilje hos politiet, og vi kan jo ikke klandre folk for, at de ikke har gjort noget, de ikke VIDSTE, de skulle gøre.«

§ 266 b

»DEN, DER OFFENTLIGT ELLER MED FORSÆT TIL UDBREDELSE I EN VIDERE KREDS FREMSÆTTER UDTALELSE ELLER ANDEN MEDDELELSE, VED HVILKEN EN GRUPPE AF PERSONER TRUES, FORHÅNES ELLER NEDVÆRDIGES PÅ GRUND AF SIN RACE, HUDFARVE, NATIONALE ELLER ETNISKE OPRINDELSE, TRO ELLER SEKSUELLE ORIENTERING, STRAFFES MED BØDE ELLER FÆNGSEL INDTIL 2 ÅR. STK. 2. VED STRAFFENS UDMÅLING SKAL DET BETRAGTES SOM EN SÆRLIGT SKÆRPENDE OMSTÆNDIGHED, AT FORHOLDET HAR KARAKTER AF PROPAGANDAVIRKSOMHED.« En meget brugt og meget diskuteret paragraf – populært kaldet ”racisme-paragraffen”. Også seksuelle minoriteter er beskyttet her, når det gælder grove, diskriminerende kommentarer, enten rettet direkte mod enkeltpersoner eller LGBTer generelt.

PROUD.DK

45

ANNELYSEN ! Krimi

46

For책r 2012

Annelysen slår det nu fast en gang for alle: Pædofili er skrækkeligt og skal bekæmpes.

Men det styrer altså ikke, hvilken seksuel orientering ofrene vokser op og viser sig at have.

Sandheden om pædofili ANNELYSEN: Kan du udpege en pædofil på gaden? Det kan jeg.

Det er ham derhenne i den pailletbesatte pavedragt. af Anne O’Manne

Min far fortalte en kæk joke forleden. Han var ret stolt, for han havde selv fundet på den: »I Italien kan man kende de pædofile, fordi de altid har uniform på … Præstekjolen.« Måske er den generalisering en anelse grov, men det er jo ikke ligefrem, fordi der mangler historier om katolske præster, der misbruger små alterdrenge. Teorien går vist lidt på, at præsterne er homoseksuelle, der undertrykker deres seksualitet – for så at miste kontrollen over den, når de ser de uskyldige, små drengebørn. Men det er da ret praktisk, at man ved, hvor man IKKE skal sende sine drenge hen. Ingen katolske præster og ingen bøsser skal i nærheden af børn. Det løser jo et af samfundets store problemer!

Vi skal så også lige være opmærksomme på fedladne mænd med tonede briller og dårlige tænder. De er nemlig også altid pædofile – og de er ikke præster. De er heller ikke bøsser, for de kan nemlig også finde på at misbruge små piger.

Her har vi desværre allerede fået smadret facitlisten en smule. Man kan ikke altid genkende en pædofil.

Misbrugte piger bliver sure lebber Til gengæld kan man altid genkende deres ofre, især efter at de er blevet voksne. Alle ved, at misbrugte drenge selv bliver pædofile som voksne. Det problem kan vi som samfund løse ved at låse dem inde fra det øjeblik, vi finder ud af, at de er blevet misbrugt.

Seksuelt forulempede piger vokser op og bliver mandehadende lesbiske. Altid.

Takket være disse klokkeklare kausaliteter ved vi altid, hvordan det hele ender. Det er sådan nogle gaver, generaliseringer giver.

Ondskab på højt niveau Så er der bare lige en historie, der forpurrer hele det ellers så problemknusende pædofilifacit-koncept: Min gamle veninde, der blev misbrugt som lille pige, fordi hendes narkomanmor solgte hende for stoffer. Det var ikke letgenkendelige, uniformerede pædofile, der stod bag, men indflydelsesrige mænd med penge, der kunne skaffe moderen, hvad hun havde brug for.

Det var ondskab på et højt niveau. Ond mor, onde mænd, hjælpe-

PROUD.DK

47

ANNELYSEN ! Krimi

»

SEKSUELT FORULEMPEDE PIGER VOKSER OP OG BLIVER MANDEHADENDE LESBISKE. ALTID.«

løs lille pige. Men hun blev ikke en bitter, mandehadende lebbe. Hun blev en feminin, storflirtende kvinde, der elsker mænd. Nu er hun endda gift med en af dem.

Seksualitet kan ikke plantes Pædofili skader. Det er modbydeligt. Det ødelægger små børn, og det kan ødelægge de mennesker, de bliver som voksne.

Men her i Annelysen - hvor det er mig, der bestemmer - er jeg simpelthen nødt til at sige, at vi ikke kan generalisere og påstå, at det også styrer deres seksualitet. I hvert fald, hvis jeg skal holde fast i min tro på, at de basale dele af vores seksualitet allerede sidder fast i os, når vi bliver presset ud af vor moders skræv.

Man kan smadre vores selvværd, men tror vi virkelig på, at man kan plante homoseksualitet i os ved hjælp af seksuel vold? Her er generaliseringer lige så tynde, som de er for piger med en sund og lykkelig barndom.

En pæn del af dem vokser alligevel op og bliver maskuline betonpiller af mandefor-

agtende lebber - udelukkende fordi mænd virkelig kan være pisseirriterende!

Bare rolig, han er ikke pædagog Måske skal vi lade være med at fortsætte misbrugte drenges mareridt ved at fortælle dem, at nu bliver de også sådan nogle, der overskrider andres grænser på det groveste.

Måske skal vi lade være med at læne os tilbage og tro, vi ved, hvordan ondskab ser ud. »Ork, det har jeg styr på det der. Ja, bevares, han er lidt nærgående over for drengene nede i karateklubben, men jeg har aldrig set ham i præstekjole, så ingen problemer der.« Måske løser vi aldrig problemet med pædofili. Desværre. Men kan vi ikke nok lade være med at gøre det værre med angst for mandlige pædagoger, med pegen fingre af mænd i specifikke fag eller ved at pege på folks seksualitet og sige, at de er sådan, fordi de blev misbrugt?

Dansk bøsseroman fra 80’erne Knud Heickendorffs debutroman.

PROUD! Magazine: “Som læser bliver jeg hevet gennem det københavnske bøssemiljø i 80’erne …

Kvababbelser er en meget hjertevarm bog… ikke uden ironi og sarkasme.”

XQ28: “Bogen er utrolig gribende … 5 stjerner for en medrivende bog, som enhver homo kan se sig selv i, uanset alder.”

169,hos proud.dk, saxo.com og mange flere

Bogsyn.dk: “Dialogerne er herlige i romanen her ...”

De skyldige Hør en podcast om Oscar Wilde Hør en podcast om Alan Turing og hans kamp med samfundet og homoseksualitet

Et utal af mennesker er igennem tiderne blevet fældet af homofobiske paragraffer. Her er tre kendte foregangsmænd, som modigt trodsede lovens bogstav for at følge deres hjerte og underliv. af Julie Dollerup FORFATTEREN Oscar Wilde (1854-1900) Irsk forfatter, som oprindeligt lød det mere regnbueklingende navn Fingal O’Flaherty Wills. Wilde var manden bag det siden så berømte citat: »I can resist everything except temptation« - og levede til fulde op til det.

Wilde kunne nemlig ikke modstå fristelser, når disse fristelser var unge mænd.

Forfatteren blev dog gift med Constance Lloyd i 1884, og de fik siden to sønner.

Wilde designede selv både sin bruds vielsesring og satingule, pufærmede brudekjole(!).

I 1891 lærte Wilde den 16 år yngre Oxfordstuderende Lord Alfred Douglas at kende, og dette skulle blive fatalt. De to indledte et forhold, men som enhver rask drengs far i 1800-tallets England ville have gjort, så Douglas’ far det som sin pligt at tage hånd om sin seksuelt afvigende søn.

I 1895 anklagede faderen derfor Wilde for homoseksualitet. Wilde tog til genmæle med en anklage om bagvaskelse.

Forfatteren tabte sagen og blev idømt to års fængsel for 25 tilfælde af grov uanstændighed.

Wilde og Douglas forsøgte efter hans løsladelse at genoptage forholdet, men da Wilde imidlertid nu var fattig og ikke kunne forsørge sig selv og Douglas, rejste Douglas sin vej (den satans ufølsomme golddigger, red.). Wilde døde senere i Paris, 46 år gammel, efter sigende mens han i ægte divastil nippede til et glas champagne.

MATEMATIKEREN Alan Turing (1912-1954) Britisk matematiker uddannet fra det prestigefyldte universitet King’s College i Cambridge. Turing er verdensberømt for at have medvirket til, at englænderne under 2.

Verdenskrig knækkede den tyske Enigmakodning. Det tyske militær brugte Enigma til at kryptere meddelelser for at undgå, at de blev læst af De Allierede.

Turing var åben omkring sin homoseksualitet, og i 1952 blev han, under selvsamme paragraf som Oscar Wilde, anklaget for at have et forhold til den 19-årige Arnold Murray. Trods anklagen slap Turing for en tur bag tremmer, fordi han indvilligede i at blive »kemisk kastreret«. Han modtog herefter østrogenindsprøjtninger med det formål at stække seksualdriften. Turing begik selvmord to år senere.

I 2009, 55 år efter Turings selvmord, gav den britiske Premierminister, Gordon Brown, Turing en officiel undskyldning: »His treatment was of course utterly unfair, and I am pleased to have the chance to say how deeply sorry I and we all are for what happened to him. Alan and the many thousands of other gay men who were convicted, as he was convicted, under homophobic laws, were treated terribly.« SPORTSMANDEN Leif Sadi Rovsing (1887-1977) Dagens medier svælger i den aflagte tennisprins Frederik Fetterleins eskapader.

Men både i tennistalent og seksuel løssluppenhed overgås han af den for mange danskere ukendte Leif Sadi Rovsing.

Rovsing er tidligere dansk, norsk og svensk mester i tennis. Han deltog ved OL i Stockholm i 1912, og ved VM i Barcelona i 1929 vandt han sølv. Og så var han bøsse. I 1917 udelukkedes han fra at deltage i tennisturneringer i Dansk Boldspil Unions regi (dengang var tennis og fodbold organiseret i det samme forbund) med den begrundelse, at DBU så sig selv som ansvarlige for at »skærme den Ungdom, som kommer på

PROUD.DK

49

TEMA ! Krimi

Boldspillepladserne for Paavirkning fra homosexuel Side«.

Rovsing sloges for sin ret til at spille igen, men det lykkedes ikke for ham. Derfor tog han konsekvensen og stiftede sin egen klub (Dansk Tennis Club), byggede sin egen hal og arrangerede sine egne turneringer. Rovsing lagde aldrig skjul på, at han var homoseksuel.

Heller ikke hans fascination af meget unge mænd var en hemmelighed, og således skrev han flere bøger om sine rejser til varmere himmelstrøg og møderne med »de brune drenge«.

- En forestilling om en film, en re-make over en af historiens største kærlighedsfilm: ”hiroshima, mon amour.”

I 2012 versionen spilles rollerne af to mænd. en skandinavisk og en iransk mand

19.APRIL - 9.MAj

Medvirkende: Instruktør: scenograf: Billetter:

50

Forår 2012

FARID-TRIsTAn sohRABI, DAnIeL noRBAck

eRIk PoLD og DAnIeL noRBAck seIMI nøRRegAARD

billetten.dk eller teaterbilletter.dk Læs mere på: norpol.org og faar302.dk

Krimigenrens seje lillesøster Det kan dårligt være gået nogens næse forbi, at krimilitteraturen fylder uendeligt mange hyldemeter i øjeblikket. Men Jussi, Stieg, Jo og de andre succesfulde herrer har masser af feminint modspil. Af kvinder generelt og lesbiske i særdeleshed. Der findes en yderst potent subgenre af krimier, som har lesbiske hovedpersoner eller forfattere, og den er bestemt værd at dykke ned i.

PROUD! fik en unik mulighed for Q&A med branchens absolutte sværvægter: Den amerikanske forfatter og forlagsdronning Radclyffe. af Tine Kristensen

Politikvinder, detektiver, agenter – lesbiske læsere er vilde med dem.

Hvor og hvornår opstod den lesbiske undergenre i krimilitteraturen? »Ifølge Judith Markowitz’ Gay Detective Novel: Lesbian and Gay Main Characters & Themes in Mystery Fiction, så var forfatteren Katherine Forests Kate Delafield den første anerkendte lesbiske kriminalassistent i fiktionens verden.

Amateur City var den første bog i serien, som blev udgivet af Naiad Press i 1984.

Efter den fulgte mange, og i den anden bølge blev et af de mest langtidsholdbare sæt lesbiske efterforskningsøjne skabt af J.M. Redmann i Micky Knight. For første gang præsenterede lesbian noir en menneskelig, imperfekt karakter, som vandt læsernes hjerter.« Bliver genren aldrig slidt op og blandet sammen med den øvrige kriminallitteratur? »Det er meget muligt, at der kommer et tidspunkt, hvor bøsser og lesbiske som karakterer ganske enkelt er karakterer i fiktionen. Jeg tror, at vi allerede ser det i meget af vores egen litteratur. Vores homoseksuelle figurer kæmper jo ikke nødvendigvis med problemer relateret til køn og seksuelt udtryk – de er bare til. På den anden side er fiktion, som fokuserer på det homoseksuelle miljø og omhandler emner, som er forbeholdt os, fortsat en essentiel kilde til bekræftelse og støtte for mange mennesker i vores miljø.« Oplever forfattere inden for denne gren af litteraturen generelt lige så stor respekt som deres hetero-kolleger? »Jeg mener, at vi bare behøver at se på bestseller-listerne for at finde svaret på det spørgsmål – hvilket jeg ser som et »nej«. Helt klart: Vi har formiddable værker af homoseksuelle forfattere eller omhandlende homoseksuelle hovedpersoner, som aldrig bliver anmeldt i mainstream-medierne.

RAD-HVEM? Bag pseudonymet Radclyffe finder du Len Borot. Hun er pensioneret plastikkirurg og har gennem tiden skrevet og udgivet over 35 romaner og et utal af noveller.

Primært romantiske dramaer og erotik.

Hun driver i dag forlaget Bold Strokes Books, verdens største udgiver af fiktion med lesbiske hovedpersoner, temaer eller forfattere. Radclyffes forlag sponsorerer også Lesbian Book Festival i Californien.

Radclyffe var også navnet på en af historiens største, lesbiske forfattere og poeter. Marguirite Radclyffe-Hall gjorde England usikker i begyndelsen af 1900-tallet med en usædvanlig butch fremtoning og selvfølgelig sine ord. Pioneren er især kendt for klassikeren The Well of Loneliness fra 1928.

PROUD.DK

51

NO-NONSENSE MARKEDSFØRING

Bare god markedsføring

Det skyldes til dels, at vores arbejde fortsat ses som et nichemarked, som kun er interessant for homoseksuelle læsere. Mens jeg ikke synes, det er sandt, forhindrer denne misforståelse mange af vores værker i at få den anerkendelse, de fortjener.« Har homokrimi-genren sin egen prestige, eller bliver den anset som mindre værd i branchen?

LIGEFREM No nonsense

»Jeg tror ikke, at der er et generelt bias sammenlignet med andre former for genrefiktion. Dog lider genrefiktionen under sine egne bias og opfattes mange steder som mindreværdig ved siden af såkaldt litterær fiktion. Endnu et fejlagtigt argument efter min mening.« Mandlige homokrimier har aldrig været så talrige som deres lesbiske modstykker, men synes at være taget bedre imod af større mainstream forlag. Hvordan tror du, det kan være?

Rabat til non-profit og foreninger

LIGEFREM.DK

»Jeg er ikke sikker på, at der er stor forskel på antallet af såkaldte lesbiske krimiromaner og bøsse krimiromaner. Men mandlige hovedpersoner, uanset genre, får generelt mere opmærksomhed i mainstream kredse. En del af det skyldes udvælgelsesfasen, men læsernes efterspørgsel har også noget at sige. Forlagene har en tendens til at udgive det, de opfatter som værende populært iblandt læserne. Det er en dynamisk interaktion, som kun kan ændres ved at give offentligheden stærke lesbiske krimiværker.«

Hvem læser disse bøger udover den åbentlyse gruppe af lesbiske fans?

cafesappho.dk

»Lesbiske vil selvfølgelig kunne lide de her bøger, og også fans af krimigenren generelt. Det er ofte sådan, at hovedpersonen er lige så vigtig som opklaringen af forbrydelsen. I mange tilfælde er hovedpersonen endda mindre afgørende for bogens popularitet, end kriminalelementet i sig selv. Udfordringen er at lokke ikke-lesbiske læsere til at prøve disse værker af, og når de gør det, er jeg overbevist om, at de også vil blive fans.«

Sidste lebbe på bålet af Julie Dollerup

Egentlig var det mere kompliceret end som så. Catherina Margaretha Link blev brændt levende i 1721, men hun identificerede sig som mand og havde nok i dag fået mærkatet »transkønnet«.

I 1717 giftede tyske Linck sig med en fem år yngre kvinde. Tidligere havde hun været soldat og levede fuldstændigt som mand – angiveligt vidste ikke engang konen, at Linck biologisk set var en kvinde. Mørke og strap-on kan gøre underværker.

mistænksom og i et anfald af vrede slog og afklædte Linck for at bevise, at han i virkeligheden var en kvinde. Linck blev anklaget for lesbianisme, og i retten påstod både Lincks hustru og svigermor, at ingen af dem ved ægteskabets indgåelse havde anet, at Linck var født som kvinde. Linck blev dømt for sodomi og brændt levende, mens hustruen kom bag tremmer. Henrettelsen af Catherina Margaretha Linck er så vidt vides den sidste officielle henrettelse i Europa som følge af såkaldt lesbianisme.

Ægteskabet var imidlertid stormfuldt og ikke velset af Lincks svigermor, som var

»Tegneserier for dem, der har fået nok – meget billigere end terapi.« Sådan sælger Diane DiMassa sin brovtne tegneseriehelt Hothead Paisan. Den morderiske lesbiske terrorist, som selvfølgelig har en kat og vil erobre verden med en STOR bazooka!

Tjek kultserien ud på hotheadpaisan.com

Fodbold i Pinsen 2012 Fodboldstævne for lesbiske i Aarhus Fredag den 25. maj - søndag den 27. maj For mere info skriv til: fodboldipinsen@gmail.com eller klik ind på: facebook.dk/fodboldipinsen

ANMELDELSER ! Krimi

Good homo, bad homo ANMELDELSER. Både LGBT-skurke og -helte findes i rigt mål på film og i bøgernes verden. Denne udgaves tema fik mig dog i det vrisne hjørne der synes at være langt imellem snapsene. Det er heldigvis ikke forbudt at være uenig. af Tine Kristensen

Av, min hjerne!

Nok ikke noget, du kommer til at tage ned fra hylden mere end en enkelt gang.

Ikke dårligt. Den er absolut et kig værd.

Seje sager, som hører hjemme i alle seriøse samlinger af homse-lir. Øjeblikkelig homo-evergreen! Bør hyldes med konfetti og offentligt kampsnaveri over hele kloden.

54

Forår 2012

ON THE OTHER HAND, DEATH Instruktør: Ron Oliver USA, 2008, 85 min

ANDRE TITLER I DONALD STRACHEY-SERIEN Third Man Out Shock to the System Ice Blues

Se trailer og/eller køb filmen her

LGBT-aktivisme forklædt som krimi On the Other Hand, Death er nummer tre i rækken af filmatiserede romaner om detektiven Donald Strachey.

Chad Allen (også kendt som den flotte, knøs Matthew Cooper i Den Lille Doktor på Prærien) spiller vores homo-detektiv. Han lever i et bedsteborgerligt ægteskab med sin aktivist-mand (Sebastian Spence).

Da et ældre lesbisk par udsættes for mordtrusler, kaster Strachey sig over opklaringen af mysteriet, der er af gennemsnitlig krimikvalitet.

Men som seer kan man godt blive forvirret: Er det her en homofilm eller en detektivfilm?

Det burde være underordnet, men I flere passager mister krimien fuldstændigt sin fremdrift til fordel for laaaange taler og debatter, der er som taget ud at en »Det Bli’r Bedre«-video.

Vi elsker LGBT-aktivisme, men rettighedskampen har ikke sin plads i dét, der vist skal forestille et action-packed krimieventyr.

Skuespils-præstationerne spænder fra det farverige (Margot Kidder som den ene halvdel af det lesbiske par) til det tåkrummende (Nelson Wong som Stracheys bøsse-sekretær). Den overkække ping-ping mellem detektiven og det lokale politi er i særledeshed både skidt skrevet og udført.

Tålmodigheden med at følge plottet er kraftigt dalende efter den første halve time af On the Other Hand, Death. Det var pludselig mere fristende selv at lege detektiv på Facebook og finde spændende billeder af andres børn eller husdyr.

DEFYING GRAVITY Se trailer og/eller køb filmen her

Instruktør: John Keitel USA, 1997, 92 min

Hate crime-drama laver en pinlig maveplasker John »Griff« Griffith bor sammen med sin barndomsven Todd på det testosteronbombede Lambda Kappa Tau kollegie. Griff er vellidt (muligvis fordi, det er ham, der har ansvaret for øllet) og bilder alle ind, at han har et lækkert damebekendtskab, som han jævnligt sniger sig ud til.

I virkeligheden er damen dog en herre, nemlig drengenes tredje barndomsven, Pete. Griff vil helst gemme deres forhold allerbagerst i skabet, men da Pete en aften bliver udsat for en voldsom hate crime, må han genoverveje sine prioriteter. fortsættes på næste side

PROUD.DK

55

ANMELDELSER ! Krimi

I 1998 blev den collegestuderende Matthew Shepard tortureret og myrdet i Wyoming, USA. Tilblivelsen af Defying Gravity i 1999 er meget bevidst sket i kølvandet på denne episode. Men selvom filmen sætter fokus på det hypermaskuline broderskabsmiljø, der uden tvivl avler massevis af LGBT-fordomme, er det en tam omgang.

Skuespillet er langt under par og lider samtidig under de katastrofale replikker, der står i kø for at blive brølet ud. Råberi lader til at være de medvirkendes yndlingsredskab til at dække over pauvre evner.

Der er masser af gode intentioner i forfatter-instruktør John Keitels første film, men i al sin akavethed kommer filmen til at virke næsten usympatisk.

Det er svært at holde af både Griff og Pete. De ligner hinanden for meget, er ganske lidt tiltrækkende og går totalt i ét med tapetet.

Kun de heteroanimerede »bros« og »dudes« fra broderskabet er mere unlikable i deres karikatur. Det eneste, der kan varme lidt om hjertet er den buddy love, der er mellem Griff og hans trofaste ven Todd.

Filmen misser sit mål om at sætte fokus for ofrene (også de indirekte) for hate crimes. Trods titlen kniber det med nogensinde at få dette velmenende hate crime-drama til at lette fra jorden. Defying Gravity slår halv salto og laver i sidste ende bare en grim maveplasker.

RELEASE Instruktør: Darren Flaxstone og Christian Martin UK, 2010, 87 min

Low-budget bøllekærlighed i fængslet Den unge, katolske præst Jack Gillie ender, af grunde vi ikke skal afsløre her, bag tremmer. Af uransaglige årsager er fængslets hårdkogte indsatte under mindre overvågning end din lokale Nettobutik, så Jack har mere eller mindre frit lejde til at hooke op med den idealistiske fængselsbetjent, Martin.

Selve historien har ikke noget, vi ikke har set før; fængselsvold, farligt begær og vagter, der er mindst lige så stygge som de indsatte. Men frem for alt skal den ses som en allegori på menneskelig synd og tilgivelse og ikke decideret realisme.

Bortset fra en rimelig jævn præstation af Daniel Brocklebank som Jack, er skuespillet en parodi. Den chikanerende kvindelige fængselsinspektør og brumbissen i særdeleshed er ufrivilligt komiske.

Darren Flaxstone and Christian Martin, der har skrevet og instrueret Release, har dog rykket sig væsentligt som filmskabere siden den rå og mere usikre Shank fra 2009. Trods et budget på cirka en

56

Forår 2012

UNVEILED Originaltitel: Fremde Haut Instruktør: Angelina Maccarone Tyskland, 2005, 97 min

Frihed er at gå i bukser i Tyskland Fariba flygter til Tyskland med en dødsstraf for lesbisk opførsel hængende over hovedet. For at slippe ud af Iran, rejser hun på falske papirer men bliver snuppet af det tyske politi for netop det.

I hendes fremtid ligger nu et ophold i flygtningscenter efterfulgt af udvisning - tilbage til Iran. Desperat efter at få lov til at blive i Tyskland griber hun chancen, da en mandlig flygtning, Siamak, tager livet af sig selv. Hun påtager sig hans identitet og bevilges midlertidigt politisk asyl. Og selvfølgelig bliver der noget med en dame!

Jasmin Tabatabai er bærende som den smukt underspillede Fariba, der fyldes til randen med indre konflikter, da hun forelsker sig i kollegaen Anne (Anneke Kim Samau). I en rå, men æstetisk dokumentar-agtig, stil introduceres vi for et klaustrofobisk miljø med halvvejshuse, hardcore arbejderklasse og hvidkål i stride strømme.

Det er dragende og velfungerende.

Det lykkes Unveiled at skabe stor sympati med Faribas desperation og frygt for forfølgelse i et land, hvor homoseksuelle i praksis ingen rettigheder har. Samtidig varmer den enkle kærlighedshistorie, der udspiller sig midt i alverdens kaos, helt ud i tåspidserne. Uden tvivl dette temas største filmfornøjelse.

Se trailer og/eller køb filmen her

Se trailer og/eller køb filmen her

femmer, gør Release ikke ligefrem ondt i øjnene – den visuelle side er faktisk overraskende velfungerende og spiller fint sammen med tematikken.

Gutternes næste udfordring bliver, at få skrabet kapital sammen til at hyre kompetente mennesker på den anden side af kameraet. De lunkne skuespilspræstationer og sandsynligvis mangelfulde instruktion skriger til himlen, men Flaxstone og Martin er et par herrer med potentiale, og det bliver spændende at se, om de hæver niveauet yderligere næste gang.

ANNE HOLT: SALIGE ER DE SOM TØRSTER 196 sider Gyldendal, 1996

Nordens lesbiske Anna Pihl Hanne Wilhelmsen er politidame. Kriminalassistent rettere sagt, og den slags kriminalassistent, der lugter langt væk af forfremmelsespotentiale. Hanne er nemlig branddygtig og springer altid ud af sengen, når centralen ringer midt om natten med et nyt, mystisk mord.

I sengen ligger også Cecilie. De to har dannet par i en årrække, men det er i denne bog – den anden i en serie på otte – fortsat en velbevaret hemmelighed.

Anne Holts føljeton om den gæve, men på visse punkter forkrampede, Wilhelmsen, havde sin storhedstid i udgivelsesårtiet: 90’erne. Der er sket meget i krimigenren siden da, og set med nutidens øjne er denne

ANMELDELSER ! Krimi

bog en kende fesen. Salige er de som tørster har bestemt heller ikke vundet point i oversættelsen fra norsk til dansk, som efterlader et fladt og ensformigt sprog.

Du skal ikke læse denne bog, fordi du vil stimuleres af en velkringlet krimi med stort overskud og grundvoldsrystende overraskelser. Men du bør måske læse den fordi, den repræsenterer en af populærkulturens første lesbiske hovedpersoner i Skandinavien.

Salige er de som tørster er fra før verden gik af lave, før folk rendte og sprang ud og Prides og homosnav var hverdag. Som læser i 2012 kan man godt blive irriteret på Hanne Wilhelmsen undervejs fordi, hun for helvede ikke bare springer ud. Dette er nemlig bogen, hvor vi finder ud af, at hendes mestendels søde mandlige kolleger har deres formodninger om hendes seksuelle observans, og alligevel står hun i stampe. Men hun har sine grunde, og det faktum i samspil med kontante og fortsat holdbare mordmysterier kvalificerer trods alt serien til værdig ferielæsning.let en parodi.

Hanne Wilhelmsen-serien kan købes her

BAD GIRLS - THE MUSICAL FIlmet på Garrick Theater, London UK, 2007, 120 min

Gode piger, dårlig musical Baseret på kult-tvserien af samme navn er Bad Girls fortællingen om et bredt spektrum af kvindeskæbner i fængslet Larkhall. Vores blik falder i særdeleshed på det amorøse forhold mellem Nikki Wade (Caroline Head), dømt for drabsforsøg på manden, der voldtog hendes kæreste, og den idealistiske fængselsinspektør Helen Stewart (Laura Rogers).

Det er absolut ikke utænkeligt, at der kunne være kommet en både underholdende og rørende musical ud af dét scenarie. Det er der bare ikke.

Handlingen er mere tynd og sjasket end en Copenhagen-bajer, så den vil jeg ikke spilde din tid med at ridse op. De to en halv time forestillingen varer føles som en livstidsdom. Den ene ligegyldige musicalsang overtager efter den anden i en ellers udmærket designet kulisse, der skaber fin fængselstemning med videoprojektioner og råt stillads.

Dette og lebbelækre Caroline Head er de eneste lyspunkter på en scene fyldt med et virvar af selvmodsigende karakterer. Karakterer, der stort set alle ser ud til at være klædt på med et restparti tøj fra Føtex.

ANDRE TITLER I HANNE WILHELMSEN-SERIEN Blind gudinde (1995) Salige er de som tørster (1996) Dæmonens død (1997) Løvens gab (1999) Død joker (2000)

Bad Girls har dog sine (ganske få) charmerende øjeblikke og er ikke uden selvironi, når vi får stepdansende fængselsbetjente og vaskekone-duetter, men dialogen er for svag og fortællingen for inkonsekvent til at engagere nogen.

Skal man grine eller græde? Ingen ved det. Gåden om hvordan musicalen er endt på dvd er kun overgået af gåden om, hvordan den nogensinde er endt på West End. Her overlevede den da også kun to måneder i 2007. Måske på grund af den let misforståelige titel. Bad Girls – The Musical, eller Girls – The Bad Musical…

Madam President (2007) 1222 (2008)

58

Forår 2012

Se trailer og/eller køb filmen her

KAN NU LÆSES PÅ IPAD - HELT GRATIS!

Klik ind på issuu.com/proud_dk eller scan QR koden

Vil du hellere have papirudgaven hvert kvartal? Bestil et abonnement på proud.dk

TEMA ! Krimi