Psykiatrisk Sygepleje September 2014 by Psykiatrisk Sygepleje

September 2014

3. udgave

22. årgang

Psykiatrisk Sygepleje

7 Interview med to uddannelseskoordinatorer 10 At være i øjenhøjde 15 Med billeten i baglommen

Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker

Denne udgaves

forsidekunstner:

Bakrai Noor Mit navn er Bakrai Noor. Jeg er 27 år gammel og kommer oprindeligt fra Afghanistan. Jeg kom til Danmark i november 2000. Indtil da havde jeg aldrig prøvet at gå i skole, dels på grund af de krige, som mit hjemland har måttet udholde i årtier, og dels fordi at skole var forbudt for kvinder. Jeg ønskede at komme i skole, og fik det opfyldt da jeg var 14, fordi min familie flyttede til Danmark. Siden har jeg uddannet mig som Social og Sundhedsassistent i Nordvest Jylland. Efterfølgende er jeg blevet gift og har fået to børn, som jeg er bosiddende sammen med i Aarhus. På grund af de svære omstændigheder i Afghanistan, havde jeg en opvækst, der i udbredt grad var præget af frygt og hårde vilkår. Da min familie flyttede til Danmark, oplevede jeg for første gang hvordan det var ikke at skulle frygte for mit liv. Men frygten blev med tiden erstattet af et pres bestående af forventninger fra et samfund hvor livsformen nærmest er en kontrast til min egen baggrund. Denne barndom har ført til at jeg i en tidlig alder har skullet bære et stort ansvar til trods for at jeg stadig var et barn.

Psykiatrisk Sygepleje

Selvom min opvækst i høj grad har givet mig udfordringer, og et svært liv, er det samtidig tilfældet at der er en direkte sammenhæng mellem mine indre ar og det at jeg er i stand til at lave kunst. Jeg vælger farverne efter mine følelser i det øjeblik jeg står og maler. Det føles som en naturlig og kreativ intuition der kommer til mig, når jeg får brug for at lette mit hjerte fra min fortid, nutid og den fremtid som jeg ikke kan forudse indholdet af. Jeg lavede min første skulptur ”Kvinde i form af et ottetal” sammen med billedkunstneren Henrik Vestergård, da jeg var 17, men har skiftet flamingo og cement ud med et lærred og akrylmaling i 2013, da jeg lavede mit første maleri på PTSD klinikken i Aarhus. Mine maleriers budskab er som en digtsamling, hvor betragteren tildeler værket sin egen betydning og mening. Et hvert sæt øjne tolker det forskelligt, på samme måde som at vi reagerer på livet individuelt. Mine malerier er en opfordring til at man tager et øjeblik til indre fordybelse, over hvad end man måtte komme til at tænke på.

September 2014

3. udgave

22. årgang

Indholdsfortegnelse 2

Præsentation af forsidekunstner

Leder

Redaktionens Hjørne

Interview med to uddannelseskoordinatorer

Udgiver Fagligt selskab for Psykiatriske Sygeplejersker, http://www.dsr.dk/fs/fs11/ Redaktør Anette Theis

At være i øjenhøjde

Layout Produktionsskolen Datariet

Interview med sygeplejefaglige direktør Ole Ryttov

Bladet udkommer kun elektronisk.

Med billetten i baglommen

Indtryk fra Psykiatrisk konference i Faaborg

Sygeplejekonference 2014

Materialer til bladet Fremsendes som Word-dokument med billeder og illustrationer medsendt som separate filer. Der medsendes altid et billede af forfatteren.

Få udvidet dit fagbibliotek

Kontakt Anette Theis, 3864 5191, anette.theis@regionh.dk.

0 5 6035968329 82 0563982 0563982

Psykiatrisk Sygepleje

Lederen

Af: Lene Berring

Gennem de sidste mange år har der været meget fokus på at nedbringe tvang i form af bæltefiksering. Uanset de mange gode tiltag forbliver tvang dog relativt stabil, således at ca. 1/5 del af patienter indlagt på psykiatriske afdelinger udsættes for tvang. Sygeplejersker, der arbejder i psykiatrien kender problematikken, mange har deltaget aktivt i flere gennembrudsprojekter, og kan nikke genkendende til den arbejdsglæde det er, at løse en vanskelig situation uden brug af tvang. For at ændre praksis indføres forskellige ændrede handlinger, lige fra isklumper til kugledyner og ball stick massage. Derudover er der et generelt højt fokus i klinikken på at indføre behandlingstilgange, der inddrager patientperspektivet. Initiativer der skal bidrage til at forbedre vilkårene for mennesker med psykiske lidelser og nedbringe tvangen. Aktuelt er der ydermere et forslag til revision af psykiatriloven i høring. Denne revision sker på baggrund af rapporten fra regeringens udvalg om psykiatri, der udkom i 2012 ”en moderne, åben og inkluderende indsats for mennesker med psykiske lidelser”. Forslaget til revision af psykiatriloven, som det faglige selskab har været høringspart i, indeholder nye initiativer der bl.a. understøtter patientens selvbestemmelse. Forslaget beskriver hvornår tvang kan anvendes og fastlægger også hvordan tvang forstås for patienter under 18 år. Oppegående tvangsfiksering får en per-

Psykiatrisk Sygepleje

manent hjemmel og gøres mere smidig (dog stadig kun på Sikringen) og misbrugsproblematikken adresseres i lovgivningen ved at det bliver lettere at undersøge post , patientstuer og ejendele samt kropsvisitere uden at der foreligger en konkret mistanke i forhold til en konkret patient. Simpelthen for at gøre det lettere for personale at holde stoffer og lignende ude af afsnittene. Overordnet indikerer loven at patienter, der undergives tvang, skal have en høj retssikkerhed og pleje og behandling skal svare til god psykiatrisk sygehus standard, bl.a. beskrives mange steder at en overlæge skal træffe beslutninger. Hvor loven på nogle områder er konkret og handlingsanvisende som f.eks. at en læge fremover skal tilse patienten 3 gange i døgnet (mod 4 tidligere) er der på andre områder lagt op til tolkning f.eks. i § 2, hvor der beskrives at regionerne, med henblik på at forebygge anvendelse af tvang, skal tilbyde sygehusophold, behandling, pleje og omsorg, som svarer til god psykiatrisk sygehusstandard. God sygehus standard er vanskeligt at definere. God sygehusstandard styres af økonomien. Selskabet mener det er nødvendigt at politikkerne forholder sig til personale normering i de afsnit hvor det er tilladt at anvende tvang. For selvom sygeplejersker gennem de sidste mange år har arbejdet målrettet med god psykiatrisk sygehusstandard,f.eks. ved at implementere nye syge-

September 2014

plejefaglige metoder til at møde patienten og hjælpe ham/hende bedst muligt, for at undgå tvang, er der stadig lang vej igen. Sygeplejersker på psykiatriske afdelinger oplever hver dag at de gerne ville gøre noget andet, hvis lige der havde været flere på arbejde. En lovgivning bidrager til at fastsætte regler for, hvad der skal gøres. Ifald den kommende revision af psykiatriloven havde indeholdt en paragraf der beskrev normeringen på et afsnit, hvor der er risiko for tvang (f.eks. en personale pr. patient), ville det ikke være en daglig frustration. Overordnet finder selskabet psykiatrilovens revision positiv. Revisionen tydeliggør at psykiatriske patienter følger de samme regler som somatiske patienter, når det gælder behandling i det danske sundhedsvæsen (jævnfør kapitel 5 i sundhedsloven), nemlig at indlæggelse, ophold og behandling på psykiatrisk afdeling er

3. udgave

22. årgang

et frivilligt tilbud til borgerne. Revisionen får, modsat tidligere, også en formålsbestemmelse der har fokus på selvbestemmelse, ligeværd og respekt for den enkelte. Det kan vi som fagligt selskab kun være glade for, idet det afspejler de sygeplejeetiske værdier, nemlig at den enkelte patient skal behandles med respekt og værdighed og inddrages i et ligeværdigt samarbejde i pleje og behandlingsforløbet. Vi mener dog, at hvis der skal ske radikale og vedvarende ændringer i forhold til at nedbringe tvang, er det nødvendigt med højere personalenormeringer. Dette fordi vi er enige med revisionens ordlyd om at tvang er sidste udvej og tvang aldrig kan erstatte behandling, omsorg og pleje, men det kræver fysisk tilstedeværelser af sygeplejersker.

Forslag til revision af psykiatriloven indeholder ændringer på følgende områder: • en præcisering af mindreåriges retsstilling • en ny formålsbestemmelse • forhåndstilkendegivelser • skærpede kriterier for tvangsfiksering og tvangsbehandling • revision af bestemmelserne om tvungen opfølgning efter udskrivning • oppegående fiksering • ændring i kriterierne for undersøgelse af post, patientstuer og ejendele, samt kropsvisitation m.v.

Der er forskellige traditioner for personalenormeringer på psykiatriske afdelinger i Europa. Forskningsleder Roger Almvik fra St. Olavs Hospital i Trondhjem, fortæller: ” bemandingen på høj sikrede faciliteter i Norge, skal være 5.3 plejepersonale pr. seng, hvorimod personalebemandingen skal være 3.5 sundhedspersonale på et mellem sikret afsnit. Denne bemanding blev besluttet af regeringen tilbage i 1997. Når dette er sagt er de høj sikrede faciliteter ikke meget sikre fysisk, sikkerheden er for det meste baseret på menneskelige ressourcer, frem for hegn og overvågningskameraer”.

Psykiatrisk Sygepleje

Redaktionens Hjørne

Af: Mai-Britt Nordenkjær

I begyndelsen af Juni afholdt Fagligt Selskab for Psykiatriske sygeplejersker den årlige konference under overskriften ’Brugerinddragelse, dialog og samarbejde på tværs – vejen til moderne psykiatri’. Lili Bermann formidler under overskriften ’At være i øjenhøjde’ indtryk fra Malene Terp og Camilla Krogs præsentation af deres samarbejde om appen Mindframe, som de har udviklet sammen. Line Mosekjær deler sine indtryk fra konferencen og har særligt lagt vægt på begrebet brugerinddragelse. Et vigtigt element på en god faglig konference er muligheden for at spotte nye trends i faget og det har Trine Ellegård præsenteret i artiklen ’Med billetten i baglommen!’.

region syd Ole Ryttov og med uddannelseskoordinatorerne Karen Nielsen og Ina Mie Rasmussen fra hhv. Region Midt og Regionhovedstaden. For hvordan ser de temaerne fra årets konference og hvordan ser de uddannelsesbehovet i fremtiden for sygeplejersker i psykiatrien?

Foruden artiklerne om oplæggene fra konferencen, finder du interviews med sygeplejefaglig direktør i

God fornøjelse med nærværende udgave af dit fagblad!

Efter en forrygende konference i Fåborg vender blikket sig nu imod Malta hvor Horatio festivalen løber af stablen i begyndelsen af november. Hvilke overskrifter og nye trends i psykiatrisk sygepleje der vil udspringe af en international konference, vil vi glæde os til at præsentere i næste blad.

Tekniske retningslinier for artikler til bladet Alle artikler skal skrives i Word format, skrifttype Times New Roman, størrelse 12. Artiklen må fylde max fire A4 sider. Der skal vedhæftes billede (som jpg-fil, ikke indsat i Word) af forfatter til artiklen. Navn, stilling og arbejdsplads skrives øverst i artiklen. Forfatteren er meget velkommen til at vedhæfte andre billeder og illustrationer til artiklen (ikke indsat i Word). Der må også gerne stilles forslag til billeder og illustrationer. Anonyme indlæg optages ikke. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i artikler efter aftale med forfatteren. Det forventes at forfatter selv læser korrektur på sin artikel. Redaktionen er ikke ansvarlig for stavefejl m.v.

Psykiatrisk Sygepleje

September 2014

3. udgave

22. årgang

Interview med to uddannelseskoordinatorer

Af: Hanne Jakobsen, Redaktionsgruppen

Interview med uddannelseskoordinator Karen Nielsen, Region Midtjylland og uddannelseskoordinator Ina Mie Rasmussen, Center for HR, Region Hovedstaden. Interviewet blev til under sygeplejekonferencen i Fåborg, fordi uddannelseskoordinatorerne har noget på hjertet! Uddannelseskoordinatorerne mener, at specialuddannelsen fortjener noget mere omtale, især lige nu fordi den er under forandring. ”Vi har meget fokus på at kvalificere uddannelsen, særligt den kliniske del af uddannelsen i forhold til, hvilke læreprocesser der kan understøtte den gode psykiatriske sygepleje herunder fokus på aktiv deltagelse. Sygeplejerskerne skal have bedre mulighed for at udvikle deres kliniske sygepleje, for det er der hårdt brug for” siger uddannelseskoordinatorerne. Er det ikke en stor udfordring at komme i praktik på ens egen afdeling? Jo, og det skal det jo også være, for det er der de komplekse udfordringer ligger. Nu sad vi og talte med en sygeplejerske, der gik på specialuddannelsen for nogle år siden, og da jeg selv gik på den, var det sådan, at jeg forlod min afdeling et år og så kom jeg tilbage med

alle mine teorier. Alle teorier siger, at hvis man gør det, så kommer man hurtigt tilbage i ens gamle rolle og gænge, og ens leder skal være virkelig skarp for at få udnyttet den viden man kommer med. Ens kollega ser den gamle kollega og siger ”nå, du har været på kursus. Her er din vagtplan” så er det bare med at komme i arbejde. Kommer man tilbage til ens eget afsnit under uddannelsen, så oplever man jo selv at opnå kompetencer i ens funktion som psykiatrisk sygeplejerske, så begynder ens kolleger at forvente noget andet – de opdager at hun jo ved noget nyt, og hun siger noget hun ikke plejer. Så man kan godt sige det er besværligt, men på den anden side er det også forudsætningen for at få opøvet de kompetencer i forhold til den direkte sygepleje som er nødvendige. Noget af det vi har kunnet se, når man er ude andre steder i klinik er, så får man helt sikker også noget godt med. Men der kan nogle gange ske det, at man har en mere tilbagetrukken og observerende rolle, og hvis vi går ind og ser på læringsudbyttet i forhold til det man egentlig skal opnå i den kliniske del, så stemmer det ikke overens. Hvis man fx kommer ud i distriktspsykiatrien, så lyder det fra klinikken, at du er der kun i kort tid, så du får ikke nogen patientkontakt, og så bliver rollen at sidde og observere og deltage i nogle konferencer, hvilket er super ærgerligt for det er dygtige og erfarne sygeplejersker. Desuden

Psykiatrisk Sygepleje

Karen Nielsen, Uddannelseskordinator, Center for kompetenceudvikling

kommer de selv ind i den selvforståelse, at jeg har den observerende rolle, jeg skal mere sætte teori på osv. Det er det fokus vi gerne vil have flyttet væk, så de studerende deltager i den direkte sygepleje. Det har man for flere år siden været bevidst om i region nord og syd – sygeplejerskerne har været tilbage i deres egne afdelinger med krav om studiebesøg, og de bliver vejledt til at tænke i patient forløb. Hvem henviser patienten, hvilke behandlere er i patientforløbet og hvad bliver de udskrevet til? Så der er gjort mange erfaringer gennem årene med denne form for praktikforløb. I region øst har der ikke været samme tradition, men det bliver en realitet for det nye hold som starter op her i september 2014. På forhånd er der en bekymring fra de studerende om, så bliver vi bare brugt som arbejdskraft, men det handler om at tænke anderledes og lære på sin egen arbejdsplads. Et andet fokusområde er, at der er 20 ugers klinik og 25 ugers teori og der bliver lagt rigtig mange ressourcer i den teoretiske del, da det er meget kompetente oplægsholdere, der står for undervisningen. Men der bliver ikke givet så mange ressourcer til den kliniske del, og det vil vi arbejde meget på fremadrettet. I den teoretiske del har vi mulighed for at trække de fagpersoner, der nationalt set ved allermest om et meget specifikt område ind og holde oplæg, sætte gang i sy-

Psykiatrisk Sygepleje

Ina Mie Rasmussen, Uddannelseskordinator, Center for HR, Region Hovedstaden

geplejerskens refleksioner og dermed deres bearbejdning af de kliniske problemstillinger, så det betyder, at den teoretiske undervisning har en meget høj faglig kvalitet. Den kliniske del af uddannelsen har nok været et stedbarn, hvor man har tænkt, at det går nok af sig selv. Den kliniske undervisning skal være mere målrettet og planlagt. Vi vil arbejde på at få opkvalificeret de kliniske vejledere og lægge en plan for læring i klinikken. Vores og uddannelsesrådets ambition er, at det høje niveau der præger den teoretiske del også skal være på den kliniske del af uddannelsen. Vi lægger vægt på, at de uddannelsessøgendes egen rolle skal styrkes gennem selvevaluering, ansvar og ejerskab for deres egen læring. Der er ikke truffet konkrete beslutninger endnu, men det er vores tanker om, hvordan kvaliteten af uddannelsen kan øges. Der er møde i Sundhedsstyrelsen i morgen omkring uddannelsesordningen for specialuddannelsen. I Sundhedsstyrelsen sidder en klinisk oversygeplejerske, der er konsulent på alle specialuddannelser. Der bliver holdt årlige møder, hvor også specialuddannelsesrådet deltager, så der skal vi bl.a. diskutere, hvordan den kliniske del kan opkvalificeres.

September 2014

3. udgave

22. årgang

Er det nødvendigt at ændre i bekendtgørelsen for uddannelsen eller kan man kvalificere den kliniske del af uddannelsen inden for de eksisterende rammer? Der er netop nu et udkast til en ny bekendtgørelse i høring og bekendtgørelsen lægger også op til en styrkelse af de kliniske kompetencer. Sundhedsstyrelsen forventer, at den endelige bekendtgørelse er på plads i løbet af 2014. Når den uddannelsessøgende er optaget på uddannelsen så holder vi et informationsmøde, og allerede der klæder vi de uddannelsessøgende på til at tænke på, hvilke kliniske problemstillinger de har i afdelingen, og hvad de gerne vil have kvalificeret. Så de får nogle opgaver inden de starter på uddannelsen. Omdrejningspunktet er, når de møder i teorirummet, at de medtænker de kliniske problemstillinger og ikke bare får et teoretisk oplæg som de tænker over, når de kommer hjem. Så de har ansvar for at sortere i den viden de får, og sætte det i relation til klinisk praksis, afhængig af hvor de kommer fra. Det er faktisk en rigtig vigtig pointe. Nogle gange hører vi, at der ikke er nok teori fra fx gerontopsykiatrien, så er vores svar at det kan man godt arbejde med i stor udstrækning.

I foråret interviewede vi en gruppe ledere, der har haft sygeplejersker på specialuddannelsen. De har udtalt, at fordi de uddannelsessøgende har fået en del generel viden med fra uddannelsen kan de tænke den ind i det specifikke speciale – vi sidder her i affektiv søjle og vi kan kun se affektive lidelser, men der er brug for nogen som kommer med andre synsvinkler. Der er brug for sygeplejersker med speciale viden som også kan tænke på tværs. Når du får det generelle løft som uddannelsen giver, bliver du bedre til at agere også ude i kommunerne. Har de hjemmesygeplejersker der arbejder med borger med psykisk sygdom brug for samme teoretisk viden som sygeplejersker fra regionspsykiatrien? Ja, det har de for specialuddannelsen har også fokus på den mere patofysiologiske del af psykiatrien så det vil give god mening at der kommer flere sygeplejersker fra kommunen ind på uddannelsen. Her ud over sker der for øjeblikket en omfattende opgaveglidning fra regionerne til kommunerne. Så i fremtiden vil der, for os at se, være brug for mange sygeplejersker med en omfattende viden og kliniske kompetencer på et videregående niveau, hvis borgerne skal have den nødvendige sygepleje.

Psykiatrisk Sygepleje

At være i øjenhøjde!

Erfaringer fra to brugerinnovationsprojekter Malene Terp, ph.d.studerende og Camilla Krogh, industriel designer havde to spændende oplæg på konferencen. Af: Lili Bermann, Ambulatoriesygeplejerske, Klinik for PTSD og Transkulturel Psykiatri Psykiatrien Region Midt

Malene Terp, ph.d.studerende

Camilla Krogh, industriel designer

Psykiatrisk Sygepleje

Om partnerskaber i forskning Malene Terp fortæller om processen med brug af unge med skizofreni som co-designere i udviklingen af appen Mindframe, tidligere kaldt SmartCare. Ændring af navnet er de unges ønske. Appen er et værktøj til at måle den daglige trivsel og har 5 standard parametre: søvnkvalitet, aktivitetsniveau, velbefindende, stressniveau og medicinindtag. Derudover kan man tilføje mere personlige parametre, som f.eks. forbrug af kaffe, alkohol osv. Når brugeren har indtastet sine data vises de som en graf over en 14 dags periode. Pt.s kontaktperson i OPUS kan så via sin PC følge med i hvordan den unge har det og tilpasse sin støtte derefter. Malenes partnerskabsbegreb tager udgangspunkt i WHO definition på brugerinddragelse, som er meget mere end informeret samtykke. Her skal patienterne selv være med til at definere hvad der er vigtigt for dem i pleje og behandling. De unge har været med fra starten og har haft mandat til at bestemme hvad appen skulle indeholde. De unge har været meget motiverede og haft et stabilt fremmøde trods deres psykiske vanskeligheder. Der har kun været et enkelt afbud og det var pga eksamen. Det viser at de unge både ønsker og kan indtage en central rolle i behandling. Partnerskab i psykiatrisk behandling Når Camillas personlige historie omsættes til principper for partnerskab i psykiatrien, er fokus på patienten som ligeværdig samarbejdspartner i faciliteringen af patientens proces fra sygdom mod et meningsfuldt liv. Ligeværdigheden giver mandat til at definere egne behov og tage beslutninger som skaber håb og mening. Camilla Krogh fortæller om psykisk sammenbrud, indlæggelse, bristede drømme og mangel på en ny retning efter at have fået diagnosen skizofreni i 2008. Fra at være en velfungerende universitetsstuderende var der nu utallige hverdagsfunktioner som hun ikke

September 2014

3. udgave

22. årgang

Partnerships in mental health care Af: Camilla Krogh.

kunne overskue eller overkomme. Trods det dårlige funktionsniveau i hverdagen på afdelingen kunne hun paradoksalt nok holde fast i ugentlig undervisning af andre yngre elever på ingeniørstudiet. Og når hun var der, fungerede hun godt. Men ingen behandlere interesserede sig for hendes ressourcer idet fokus var på sygdom, symptomer og problemer, hvilket afspejles i de talrige statusattester. Camilla var indlagt 2 år og skrev på sit speciale under indlæggelsen. Blev kort efter udskrivelsen færdig som civilingeniør i industrielt design, hvilket har betydet meget. Efter udskrivelsen flyttede Camilla ud på et døgndækket bosted, med mange skiftende støttepersoner. Camilla oplevede at der ikke for alvor var nogen der

interesserede sig for og lyttede til hende og at ingen vidste hvad de skulle gøre. Hun faldt over en brochure om et kursus som Recovery Mentor og meldte sig til. Det bliver afgørende for hende idet hun får håb om at kunne arbejde med sin sygdom og få hverdagen til at fungere. Efterhånden fandt hun ud af at skulle hun have det bedre blev hun nødt til selv at tage ansvar. Hun flyttede derfor i egen bolig og fik stabile relationer med behandlere, som lyttede og så mennesket Camilla. Camilla sætter sig som mål at bruge sin uddannelse og erfaring til at forandre og forbedre psykiatrien. Camilla er nu ansat som konsulent for Psykiatri ledelsen på Ålborg Psykiatriske Sygehus.

Psykiatrisk Sygepleje

Interview med sygeplejefaglige direktør, Ole Ryttov,

til Psykiatrisk Sygepleje Konference i Faaborg, 3. og 4. juni 2014

Af: Anne Britt Karlsen, Ledende Ambulatoriesygeplejerske, Klinik Nord, Psykiatrien Region Nordjylland

Som medlem af Redaktionen i det Faglige Selskab, var mit mål, at jeg i løbet af konferencedagene i Fåborg ville arrangere et interview med sygeplejefaglige direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Ole Ryttov. Tiden var knap, men det lykkedes, at finde tid i en frokostpause, hvor vi kombinerede spisningen med et interview. Hovedtemaet i interviewet handlede om, hvilke krav den fremtidige psykiatri stiller til psykiatriske sygeplejerskers funktion, opgaver og kompetenceudvikling. En af dine målsætninger for psykiatrien i Region Syddanmark er, at i 2022 skal 55 % af de psykiatriske sygeplejersker være specialuddannede sygeplejersker dvs. at I på årlig basis vil uddanne 22 specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvad er din begrundelse for denne satsning? Specialuddannede sygeplejersker skal være med til at kvalificere og kvalitetsudvikle samværet og relationsdannelsen med patienterne og skal først og fremmest uddanne sig til dygtige klinikere. Specialuddannede sygeplejersker er gode menneskekendere, som har udviklet evnen til empati og til en bevidsthed i forhold til, at mærke efter og vurdere hvad der skal til, for at hjælpe det enkelte menneske til en højere egenomsorgskapacitet. Igennem uddannelsesforløbet gennemgår den psykiatriske sygeplejerske en personlig udvikling, som i høj grad er med til, at understøtte ovenstående.

Psykiatrisk Sygepleje

Specialuddannede sygeplejersker skal fungere som ”fyrtårne” i det læringsmiljø, som skal kvalitetsforbedre omsorg og behandling til patienterne, både ved selv at gå foran, ved at stimulere til faglige refleksioner og ved at fungere som sparringspartnere og mentorer. Det er helt afgørende, at hvis det skal lykkes, at nedbringe tvang i psykiatrien og overholde udredningsgarantien, skal vi have flere specialuddannede sygeplejersker ansat både i ambulatorierne og på sengeafsnittene! Er det et realistisk bud at uddanne så mange specialuddannede sygeplejersker og hvad vil du gøre for at holde liv i uddannelsesflowet? Ja, det er et realistisk bud. Som ledelse skal vi skabe synlighed om muligheden for at uddanne sig, og det kompetenceløft som uddannelsen giver. Vi skal have uddannelsens bevågenhed, og vi skal være med til at begejstre og italesætte de gode historier. Det har stor betydning at den studerende får optimal støtte og opbakning, både i løbet af uddannelsen og når vedkommende vender tilbage til sit arbejde som specialuddannet psykiatrisk sygeplejerske. Der skal opbakning til i hele organisationen for at bringe den nyerhvervede viden i spil! Udover, at du vil prioritere og holde liv i specialuddanelsen for psykiatriske sygeplejerske, har I i psykiatrien

Juni 2014

2. udgave

22. årgang

Sygeplejefaglige direktør i Psykiatrien i Region Syddanmark, Ole Ryttov.

i Region Syddanmark udarbejdet en kompetenceudviklings - og rekrutteringsplan for flere faggrupper. Vil du fortælle, hvad planen går ud på i forhold til sygeplejerskegruppen? For at styrke kvaliteten i behandlingen og håndtere de nye patientrettigheder, har vi foruden satsningen på specialuddannede psykiatriske sygeplejersker, etableret et 14 dags obligatorisk suppleringskursus for allerede uddannede specialsygeplejersker, og for sygeplejersker uden specialuddannelsen, men med mange års erfaring. Dette er et ønske fra vores side i forhold til at opruste de psykiatriske sygeplejerskers kompetencer til de kommende års opgaver f.eks. pakkeforløb, døgnpsykiatri, lokalpsykiatri, udrednings-og behandlingsgaranti. Ved at etablere en målrettet opkvalificering af forskellige faggrupper i PSE interview, vil vi løfte kompetencerne indenfor psykopatologi og diagnostik. Ligeledes vil vi arbejde målrettet med systematiske screeninger

for KRAM-faktorer og etablere efteruddannelsesforløb. For at kunne støtte patienter og brugere bedst muligt, er det vigtigt, at medarbejderne har viden om sammenhængen mellem psykisk sygdom og overdødelighed, livsstilssygdomme og forebyggelse. Det er en gennemarbejdet plan I har udarbejdet i forhold til at håndtere psykiatriens udfordringer de næste år. Jeg ved, at du også har været med i en arbejdsgruppe som for nylig har revideret specialuddannelsen for psykiatriske sygeplejersker. Hvad er de væsentligste ændringer i uddannelsen? Uddannelsen har fået et løft i forhold til hardcore viden (psykopatologi, pakkeforløb, sundhedsaftaler), det psykologiske aspekt (recovery, empowerment, relationsbehandling), kvalitetsudvikling (patientsikkerhed, DDKM, referenceprogrammer) og øget viden om sundhedsfremmede tiltag, samt sygdomsforebyggelse. Uddannelsen er blevet tunet til de nye krav, hvor den psykiatriske sygeplejerske skal have en større viden og

Psykiatrisk Sygepleje

forståelse for klinisk psykiatrisk sygepleje, pædagogik og formidling, kvalitetsudvikling og dokumentation, samt tværfagligt og tværsektorielt arbejde. Uddannelsen skal gøre den psykiatriske sygeplejerske i stand til selvstændigt at tage initiativ til udførelse og udvikling af klinisk psykiatrisk sygepleje. Nogle psykiatriske sygeplejersker oplever, at vores fag er under pres og at kerneydelserne i psykiatrisk sygepleje er ved at blive ”udvandet.” Hvad tænker du om det? Det er ingen tvivl om, at der i dag stilles store krav til den psykiatriske sygeplejerske. Det er et mentalt udfordrende job, som kræver høje kompetencer i forhold til at møde det enkelte menneske der hvor vedkommende er, samarbejde med pårørende, tværfagligt samarbejde og at kunne håndtere en høj grad af kompleksitet. Samarbejdet mellem sektorerne kan ikke betones højt nok. Men nej, vores fag er ikke ved at blive ”udvandet,” men er under forandring. Viden, kompetencer og erfaringer skal sættes i spil på en ny måde, og den enkelte psykiatriske sygeplejerske må gøre op med sig selv, om man selv tror, at man er ansat i det rigtige felt. Hvad er din vision for udviklingen af psykiatrisk sygepleje? Det psykiske og det sundhedsfremmede aspekt, skal endnu mere i spil i den psykiatriske sygeplejefaglige kontekst. Vi skal være eksperter i, at mobilisere patienternes og pårørendes egne ressourcer og bevare den mentale sundhed. Vi skal blive bedre til, at samarbejde med og rådgive andre faggrupper. Vi skal i større omfang have opmærksomhed på udviklingen af den mentale dimension af livet og fungere som ”sundhedsapostle” i stedet for ”sygehusapostle!” Til sidst: Har du nogen gode råd til det Faglige Selskab? Det er vigtigt, at det Faglige Selskab er med til at skabe de rammer, der kan være med til, at psykiatriske sygeplejersker bliver mere sikker på sin faglige viden og sin

Psykiatrisk Sygepleje

identitet som fagperson. Velfærdssamfundet befinder sig i en tid med knappe ressourcer, høje krav og forventninger, og det kan være svært for den psykiatriske sygeplejerske at bevæge sig i dette felt. Det er vigtigt, at kunne mødes på tværs af regionale og kommunale grænser og tale sammen, både til konferencer og i andre sammenhænge f.eks. virtuelle netværk. Det Faglige Selskab kunne gøre mere ud af at få skabt virtuelle netværk f.eks. i forbindelse med en konference. Jeg vil også opfordre det Faglige Selskab til at åbne mere op, til at være endnu mere nysgerrig på forskellige synsvinkler og meninger om ”den gode psykiatriske sygepleje.” Jeg takker Ole for, at han tog sig tid til at blive interviewet, og for at han vil dele sine synspunkter med medlemmerne i det Faglige Selskab. Afslutningsvis vil jeg refere de to citater, som Ole anvendte tidligere på dagen i sit oplæg om ”Kompetenceudvikling af fag professionelle når man skal arbejde samarbejds- og recovery orienteret.” Citaterne er med til at beskrive de fremherskende perspektiver, som har betydning for Ole i hans daglige arbejde.

”Et menneske som jeg, kan ikke leve uden en kæphest, en fortærende lidenskab – en tyran, for at bruge Schillers udtryk. Jeg har fundet min tyran, og jeg kender ingen grænser i hans tjeneste. Min tyran er psykologien”. (Freud 1895)

”At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest må passe på at finde ham der, hvor han er, og begynde der.” (Søren Kirkegaard)

September 2014

3. udgave

22. årgang

Med billetten i baglommen 0 5 6035968329 82 0 5 6 3 982 0563982

Af: Trine Ellegaard, Sygeplejerske, Ph.d.-studerende, AUH Risskov, Afdeling for Psykoser - Forskningsenhed P.

Det er en tidlig morgen i juni og der er allerede lunt uden for. Jeg sidder i toget, spændt og smilende og med en billet i baglommen. Billetten i baglommen er ikke en flybillet til en græsk ferieø, men en friplads til årets Konference om Psykiatrisk Sygepleje som afholdes af Fagligt Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker. Årets tema er Brugerinddragelse. Det er derfor jeg sidder spændt og smilende i toget. Det er to dage fyldt med fantastiske oplæg fra engageret sygeplejersker og psykiatribrugere, om brugerinddragelse i forskning og i praksis, som kan give inspiration til egen hverdag. Det er to dage, hvor du har mulighed for at høre, hvad der foregår inden for dit speciale – på tværs af social- og behandlingspsykiatrien. Det er to dage, hvor du møder andre sygeplejersker med samme interesse som dig selv og hvor du har mulighed for at høre, hvad dit faglige selskab arbejder med, og hvad de gør for at sætte psykiatrien på den politiske dagsorden. Oven i alt det, kan man tillægge skønne omgivelser og solen højt på himlen.

Nye trends i Psykiatrisk Sygepleje Et af de mange oplæg omhandler ”Nye trends i psykiatrisk sygepleje”. Her er der tre oplæg om projekter, hvor der arbejdes med nye måder at inddrage patienter og brugere. Projektet Vestegnen til Skagen – et

psykelløb for sundhed har fokus på brugerinddragelse, hvor sundhed og psykiatri er kombineret og er et samarbejde på tværs af sektorerne, med syv kommuner og almen praksis involveret samt psykiatriske Centre. Formålet med projektet er at øge fokus på sundhed, samt forebygge KOL og type 2-diabetes for borgere i psykiatrisk regi. Ideen stammer fra brugerne selv. Som en del af Shared Care i psykiatrien, hvor der er fokus på at tilbyde sundhedsfremmende aktiviteter, blev brugerne spurgt, hvilke aktiviteter de kunne tænke sig at få tilbudt. Hurtigt kom svaret: Et cykelløb til Skagen! I samarbejde med borgere og medarbejder er man nu i gang med at planlægge cykelløbet, hvor de til august skal cykle til Skagen – en tur på 340 kilometer. Klinisk sygeplejespecialist Toril Buhr er deltager på cykelholdet Team Turbo, der skal cykle med på turen til Skagen. Hun fortæller på konferencen om projektet, som er blevet til et projekt, der handler om meget mere end sundhed. Først og fremmest er målet at skabe en meningsfyldt måde, at ændre kost, motion og rygevaner, hvor brugere og medarbejdere får nye og sjove oplevelser i arbejdet med en sundere hverdag, men det handler også om at facilitere et socialt aspekt. Psykelholdene mødes og træner op til cykelturen, hvor

Psykiatrisk Sygepleje

de dels er der for at træne - brugere og medarbejdere sammen – og ”få kilometer i benene”, men de træner også dét, at kunne være sammen. Brugere kan være sammen med andre brugere og de kan øve og øge deres sociale færdigheder. At cykle handler ikke bare om at træde i pedalerne, fortæller Toril, men også om at kommunikere og samarbejde, hvor forreste mand råber beskeder ned gennem holdrækken til bagerste mand, og omvendt. Med smil på læben beskriver Toril hvordan sætninger som: ”Luk hullet, luk hullet” og ”Der er hestepærer” er flittigt brugte sætninger. Projektet er et stort projekt med mange ildsjæle involveret. Således er der månedlig nyhedsbreve lavet af en psykiatribruger, der er tilbud om spinning, yoga og styrketræning som en del af Shared Care, der er informationsmøder om rygestop og der er kursus i reparation af cykler. Der er ligeledes et stort arbejde i at søge sponsorater og fundraising. Alle kræfter er i spil og i august 2014 indtager Vestegnens psykiatri cyklerne og kører til Skagen. Et rigtigt spændende projekt, hvor brugerinddragelse er i centrum.

har ført til at afprøve det i praksis. Resultatet fra opgaven var, at et recovery-perspektiv fører til vækstmuligheder, hvor fokus flyttes fra problemløsningsmodel til hensynhed ud fra påstanden om, at livet kan genopbygges. Ud fra egne tanker om hvad patienterne egentlig bruges til og inddrages i og om de ikke kan inddrages mere, har Anja i opgaven arbejdet med værdierne; Håb & tro, Patientindflydelse og ressourcefokusering og afstigmatisering, der ligeledes er gennemgående værdier i en recovery-orienteret praksis. Blandet andet ved at have mulighed for at fortælle sin egen historie som patient og hvor der fokuseres på deres muligheder frem for sygdom, understøttes oplevelsen af håb. Patienter får mulighed for personlig recovery, når de ses som et helt menneske, og ikke kun i rollen som syg. De skal opleve at føle sig værdsat og hvor man ser på muligheder frem for begrænsninger. Gennem patientindflydelse er det patienten, som har nøglen, så der skal faciliteres en proces, for at patienten finder nøglehullet.

Det andet oplæg omhandler projektet Psykoedukation i et recoveryperspektiv. Her fortæller klinisk sygeplejespecialist Anja Svaneberg om hvordan en afsluttende eksamensopgave på specialeuddannelsen i psykiatri,

Værdierne som Anja arbejdede med i opgaven, blev brugt som baggrund for at danne en ungegruppe. Denne idé opstod, da mange unge var på venteliste til at komme med i OPUS. Før ungegruppen blev dannet,

Psykiatrisk Sygepleje

September 2014

skulle der laves et program for møderne og som en del af recovery-processen var det, de unge selv, der fastsatte programmet. Det var meget vigtigt for Anja, at det ikke var personalet som fastsatte programmet, men de unge selv. De unge lavede en brainstorm over, hvad møderne i ungegruppen skulle handle om og fremkom med emnerne; Angst og psykotiske symptomer, tankemylder, negative tanker og tvangstanker og hverdags sansemættethed, der blev en del af programmet. Strukturen for møderne i ungegruppen er, at de starter med at tage en runde og høre, hvad der er sket siden sidst. Herefter tager de hul på dagens emne, hvad emnet betyder for dem hver især, og hvilke erfaringer de har med det. Personalet som deltager i gruppen, kan også indbyde med et fagligt perspektiv og til sidst evaluerer gruppen individuelt dagens møde ud fra en Group Session Rating Scale. Anja fortæller, at deltagerprocenten er høj, og de unge udtaler blandet andet om gruppen: ”Når jeg går ud fra gruppen, føler jeg mig mere værd”. De unge synes, der er en positiv stemning og det er godt at have mulighed for at fortælle om sig selv og sætte ord på symptomer. Det er ligeledes godt at dele erfaringer og se at andre også kan have det, som de selv har det. Det sidste projekt, som der blev fortalt om, er Patientstyrede indlæggelser. Dette projekt er et nationalt projekt hvor patienter med kontrakt med et afsnit, kan indlægge sig selv i en brugerstyret seng og hvor fokus er på patientinvolvering. Her fortæller oversygeplejerske Inge Voldsgaard fra AUH Risskov, Afdeling P, om erfaringer med opstart af et nationalt projekt og afdelingssygeplejerske Ketty Randlev fra AUH Risskov, Afdeling P3, om tankerne om og erfaringer med projektet i praksis. Projektet tog sine spæde skridt i sommeren 2013 hvor sundhedsstyrelsen uddelte satspuljemidler på projektet. Alle fem regioner kom herefter med et bud på, hvor de brugerstyrede senge skulle være og er nu fordelt således: I Region Hovedstaden har man 7 senge, i Region Sjælland har man 3 senge, i Region Syddanmark har man 3 senge, i Region Midtjylland

3. udgave

22. årgang

har man 5 senge, og i Region Nordjylland har man 3 senge. Ideen stammer fra Norge, hvor man har gode erfaringer med, at patienter kan indlægge sig selv og nu skal der altså ses på, hvordan det så kan fungerer i Danmark. Sundhedsstyrelsen har derfor oprettet to ph.d. projekter, hvor Region Hovedstaden har et af ph.d. projekterne, og her er Christoffer Torgaard Thomsen ansat til at lave et registerstudie, hvor der bl.a. indsamles data om antallet af indlæggelsesdage og brugen af tvang. Den anden ph.d.-studerende er denne artikels forfatter, der er ansat i Region Midtjylland til hovedsagligt at indsamle erfaringerne med patientstyrede indlæggelse kvalitativt samt udarbejde et spørgeskema. Det nationale projektet giver også mulighed for at se på det økonomiske aspekt, da der ligeledes ansættes én hertil fra Region Sjælland. Rent praktisk indgås en kontrakt mellem patient og afsnit, hvilket giver patienten ret til at indlægge sig selv. Der laves cirka 15 kontrakter pr. seng, men man er i flere regioner nu ved at opnormere til flere kontrakter. Rammerne omkring sengene har de enkelte afsnit selv fastlagt. Hovedsagligt må patienterne være indlagt i maksimalt 5-7 dage, og derefter har de fleste afsnit en karens tid på 14 dage. For Inge var det betydningsfuldt, at det blev en sygeplejerske som fik ph.d.-projektet i Region Midtjylland, og at afsnittene på tværs af regionerne samarbejder og støtter op om de to ph.d.-studerende, så de kan få indsamlet nogle gode data. Regionerne samarbejder gennem en tværregional gruppe, som mødes sammen med sundhedsstyrelsen og diskuterer de overordnede rammer. I Region Midtjylland, hvor Inge og Ketty arbejder, har de også en styregruppe, hvor repræsentanter fra alle afsnit med brugerstyrede senge deltager samt den ph.d.-studerende og brugerorganisationerne LAP og Sind. Inge fortæller, at det er en øvelse og læring for alle parter at have brugerorganisationerne med i projektet. Herefter fortæller Ketty om afdeling P3’s erfaringer med opstart af de brugerstyrede senge. Forud for opstarten blev P3’s personalegruppe spurgt om deres

Psykiatrisk Sygepleje

overvejelser om projektet, og det viste sig, at deres bekymringer ikke omhandlede patienterne, men systemet og om de kunne få lov til at bevare sengene til projektet og ikke til almene indlæggelser. Der er i afdelingen en oplevelse af, at det har været svært at råbe systemet op og få opbakning til, at sengene kun skal bruges til projektet, men det kører heldigvis nu. For Ketty og personalet er udfordringen desuden at patienterne, trods dét er en patientstyret indlæggelse, skal have udført KRAM osv. Værdien i projektet er for Ketty, at det er patienterne der styrer – det er patienterne der indlægger sig selv og det er omdrejningspunktet for P3 – også selvom det kan være rigtig svært. På P3 blev kontrakterne dannet ved at se på, hvilke patienter der kunne have gavn af tilbuddet. Vælger patienterne at sige ja til tilbuddet, indgår de en kontrakt med afdelingen, hvori rammerne for tiltaget er specificeret og patienterne indskriver deres egne mål med de patientstyrede indlæggelser i kontrakten, som afdelingerne så har fokus på og arbejder med under indlæggelsen. Både Inge og Ketty beskriver, at det er meget spændende at være med til og få lov at udforske patientstyrede indlæggelser og det giver stor mening at være med i projektet. Patienterne udtaler, at det er dejligt at have en kontrakt - det giver ro og det er trygt for patienterne at kunne blive indlagt, når de har brug for det. For Inge og Ketty er der ingen tvivl om, at patienterne har gavn af det.

Efter de tre oplæg var der spørgsmål i plenum, og mange interessante indspark og diskussioner vedrørende de tre emner og brugerinddragelse. En tanke var, at vi skulle se psykiatrien som et juletræ, hvor patienterne og det at inddrage dem var kuglerne på træet, mens træet var systemet. Hjælper det så, at fokuserer så meget på kuglerne – eller bør vi ikke træde tilbage og kigge lidt mere på selve træet – på systemet? En interessant tanke som jeg dog vil undlade at gå i dybden med, men i stedet opfordre læserne til, at diskuterer med kollegaer, men også at hvis vi gerne vil arbejde mere på at ændre juletræet – systemet – hvordan gør vi så dette? Til sidst et tak til Faglig Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker for et flot arrangement og for muligheden for at vi medlemmer kan søge om en friplads til konferencen. Jeg vil desuden opfordre alle til, at spørge jeres sygeplejekollegaer om et vigtigt spørgsmål: ”Er du medlem af Faglig Selskab for Psykiatriske Sygeplejersker?”. Hvis de ikke er betalende medlem, så fortæl dem om de gode grunde til at blive medlem, og husk hinanden på, at hvis vi vil ændre på juletræet, må vi vise alle juletræs ejerne, at vi står sammen!

Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjyllad Region Hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region Midtjylland Region Nordjyllad Region Hovedstaden 18

Psykiatrisk Sygepleje

Region Sjælland

Region Syddanmark

September 2014

3. udgave

22. ĂĽrgang

Indtryk fra Psykiatrisk konference i Faaborg

Af: sygeplejerske Line MosekjĂŚr, Lokalpsykiatrien i Haderslev

Psykiatrisk Sygepleje

Efter at have været psykiatrisk sygeplejerske i omkring 10 år og medlem af fagligt selskab for psykiatriske sygeplejersker i næsten lige så lang tid, er det første gang jeg er med på konferencen om psykiatrisk sygepleje. To gode kolleger som begge har været medlem af bestyrelsen, og som også i sin tid opfordrede mig til at melde mig ind i fagligt selskab, har ofte talt om muligheden for at søge et legat til deltagelse i konferencen – og nu skulle det være! Det kom i øvrigt lidt bag på mig, at vi kun var tre der havde søgt legater. Bestyrelsen afsætter hvert år 10.000 kr i deres budget til legater, og alle der har været medlem i to år kan søge disse. Et legat forpligter til at man efterfølgende skriver en artikel til ”Psykiatrisk sygepleje”. Det kan selvfølgelig godt skabe lidt præstationsangst, at man skal skrive en artikel, og jeg må da også indrømme, at jeg ikke føler mig på hjemmebane. Omvendt tænker jeg dog at udbyttet ved at have været med på konferencen, er større end udfordringen ved at skulle skrive en artikel!

Tirsdag d. 3. juni kører min kollega og jeg fra Haderslev en smuk sommermorgen, flot tur i bil til Faaborg. Begge friske og spændte på de to kommende dages konference. Et kærkomment afbræk fra hverdagens arbejde og samtidig en kilde til faglig inspiration. Temaet på konferencen i år var brugerinddragelse, dialog og samarbejde på tværs. Dette er meget praksisnært og super relevant i forhold til vores hverdag som psykiatriske sygeplejersker i henholdsvis Tidlig interventions team i Åbenrå og Lokalpsykiatrien i Haderslev. Psykiatri på tværs I lokalpsykiatrien i Haderslev har vi for knap et års tid siden startet projektet ”Psykiatri på tværs” sammen med socialpsykiatrien og jobcentret i Haderslev kommune. Det overordnede formål med dette projekt er at borgeren inddrages i et forløb omkring den indsats borgeren har brug for. I tæt samarbejde og koordination mellem de forskellige involverede sektorer og borgeren selv.

Heldigvis fik vi alle tre legatet :-) Og her kommer den så – min første artikel!

Psykiatrisk Sygepleje

Jeg har valgt at denne artikel skal tage udgangspunkt i oplæggene ved Ole Ryttov og Jørn Eriksen med

September 2014

overskrifterne ”Hvordan løfter behandlingspsykiatrien sit ansvar fagligt og ledelsesmæssigt, når udfordringen er et recovery orienteret perspektiv? ”Fra ekspert til samarbejdspartner”. Ole Ryttov er sygeplejefaglig direktør i psykiatrien i region Syddanmark. Jeg har mødt ham flere gange på kurser og temadage i regionen, og han har altid holdt nogle gode og inspirerende taler og oplæg. Jørn Eriksen er forstander på bostedet Slotsvænget i Lyng-Taarnbæk kommune. Jeg har læst nogle artikler af ham bl.a. i fagbladet og hørt om hans holdninger til mennesker med psykiske lidelser. Ham var jeg spændt på at møde. Begge oplægsholdere starter med at gøre opmærksom på at de har ben i begge lejre, idet de både har arbejdet i kommunen og i regionen. De to ”systemer” er hinandens forudsætninger, så der bør arbejdes på, at man i endnu højere grad deler værdier. Oplægsholderne er enige om, at ingen kan klare sig uden hinanden. Et recovery orienteret perspektiv Overskriften i Ole Ryttovs oplæg var, når udfordringen er et recovery orienteret perspektiv, og han starter med at nævne nogle forfædre til recovery tankegan-

3. udgave

22. årgang

gen. Bl.a. citerer han Kierkegaard: ”Hvis man skal føre et menneske et andet sted hen, så må man passe på at finde ham der, hvor han er og begynde der”. Begreberne recovery og empowerment dagsordensætter patient perspektivet og retten til at bestemme over eget liv. Han nævner bla. relationen som det bærende omdrejningspunkt. Ole taler også på udviklingsperspektivet. Livet er en lang udviklingsproces, der kommer hele tiden nye krav og behov udefra, og patienterne skal kunne forvente, at vi følger udviklingen. Vi skal se patienterne som unikke personer, der skal behandles individuelt og med respekt. Medarbejderne i psykiatri sygehuset skal udvikle deres faglighed i forhold til at samarbejde med patienterne og deres pårørende. Det der skal være i centrum er udredning, diagnosticering og behandling. Han mener at afdelingsledelserne, funktionslederne og de specialuddannede sygeplejersker er vigtige forandringsagenter, og at ledelsen skal være formidlere ved at udvise synlig og kreativ ledelse. Ole giver i sit oplæg en anerkendelse af at vi der arbejder i psykiatrien gør det godt; Vi løfter det, og kan løfte det endnu bedre!

Psykiatrisk Sygepleje

Fra ekspert – til samarbejdsperspektiv Jørn Eriksen starter sit oplæg med at sige at hvis vi tør udvikle vores organisation, skal vi gøre det sammen med borgeren. Ifølge Jørn er den høje grad af kontrol i psykiatrien ødelæggende for fagområdet. Jørns ambition er at flytte fokus fra, hvad han kalder ekspertperspektivet, til det, han betegner som et samarbejdsperspektiv. Det skal altså ikke være medarbejderne, der bestemmer, hvad der er godt for den enkelte, men den enkelte selv – i mere eller mindre intensivt samarbejde med kontaktpersoner eller andre. Jørn beskriver Slotsvængets tilgang til mennesker med psykiske lidelser som at træne folk i at blive ekspert i eget liv. I praksis handler det om at give valg og lade den enkelte vælge. Han nævner at folks veje til at komme sig er forskellige, og at der derfor skal være mange varer på hylderne, så man kan tilbyde en palet af muligheder. Mennesker med psykiske lidelser skal selv kunne vælge, hvad de vil udvikle på hos dem selv. Slotsvænget er ikke kun et botilbud, hvor beboerne lever deres liv – det er et botilbud, hvor beboerne kan få deres liv tilbage. Visionen er at alle kan få det bedre og blomstre op. På Slotsvænget har Jørn og hans ansatte meget fokus

Psykiatrisk Sygepleje

på viden og på at invitere konsulenter og undervisere udefra. Hver gang de tilbyder undervisning, er det i samarbejde mellem beboere og medarbejdere, fordi både beboere og medarbejdere har brug for viden. Hele grundlaget bygger på at de inddrager borgeren, de bruger borgerens ideer og tanker og gør borgeren aktiv i sin egen helbredelsesproces. ”Spørg borgerne hvad de gerne vil, og lad det være styrende!” Jørn arbejder ud fra, at vi som behandlere fundamentalt skal tænke anderledes. Hvis vi ikke gør det, bliver vi ved med at gribe i den samme ”værktøjskasse” og det kan ikke udvikle os. Medarbejdere med brugerbaggrund På Slotsvænget er filosofien, at mennesker kan komme sig helt. Jørns egen medarbejderstab vidner om, at det kan lade sig gøre. Ca 25 % af slotsvængets medarbejdere har brugerbaggrund – og disse medarbejdere er på alle niveauer i organisationen. I det ”gamle” Sønderjyllands amt er man også netop begyndt at anvende denne ansættelsesform. Stillingerne slås op via Psyk info og jobbeskrivelserne er alsidige men bærer desværre præg af, at det hovedsageligt er forefaldende arbejde medarbejderne med brugerbaggrund skal udføre.

September 2014

Jeg mener at vi skal turde ansætte disse kolleger og bruge deres viden og erfaringer meget mere aktivt. Vi skal inddrage dem i vores faglige hverdag og udvikle os sammen. Jeg er personligt meget fascineret af Arnhild Lauveng. Arnhild er norsk psykolog og forfatter og tidligere psykisk syg med mange lange indlæggelser bag sig. Hendes beskrivelse af hverdagen i behandlingspsykiatrien som tidligere psykisk syg, har stor betydning for den måde jeg møder mine egne patienter på. Arnhild er et tydeligt eksempel på at tidligere psykisk syge ikke er deres diagnose resten af livet. Deres viden kan bringe stor værdi hvis vi tør anvende den. Pakkeforløb Der er for få år siden indført en række pakkeforløb indenfor den ambulante psykiatri. Pakkeforløbene skal bidrage til at forbedre kvaliteten i behandlingen af psykisk syge, og de sætter bl.a. fokus på bedre diagnostik og helbredstjek. Ole talte i sit oplæg om disse pakker som et positivt tiltag. Jeg mener at pakkeforløbene nok er med til at sikre, at patienter med ens problemstillinger får en ensartet behandling. Omvendt tænker jeg også at pakkerne i deres nuværende udformning er noget ”firkantede”

3. udgave

22. årgang

i beskrivelsen af indsatsen. Der er f.eks. sat et meget nøje antal minutter af til hver behandlingsdel. Dette kan i sig selv virke stødende og give en noget ”burhønsagtig” oplevelse af behandlingen, der er vel ikke to patienter med fuldstændig ens problemstillinger. Mennesker med psykiske lidelser er vel nøjagtigt lige så forskellige som os andre, selvom de har den samme psykiatriske diagnose. Pakkeforløb er standardisering af behandling. Det er godt for dem, der passer til standarderne. Det er dog mit indtryk, at de færreste psykiatriske patienter passer ind i nogen standarder. Konferencen i Faaborg handlede i det store hele om brugerinddragelse og vigtigheden af individuelle behandlingsforløb. Jeg kan ikke lade være med at sidde tilbage med en følelse af ærgrelse, når jeg sammenligner de mange gode tanker og ideer på denne inspirerende konference med vores stramt styrede hverdag. Tak for en rigtig spændende konference!

Psykiatrisk Sygepleje

Sygeplejekonference 2014

Af: Malene Mygind, Specialuddannet Sygeplejerske i Psykiatri, ansat i Tidlig Interventions Team Åbenrå

I juni 2014 mødtes vi ca 100 sygeplejersker på Hotel Faaborg Fjord til årets sygeplejekonference. Det var 2 meget spændende, inspirerende og givende dage i det smukkeste sommervejr. Konferencens oplægsholdere gav anledning til en masse dialog og vidensdeling i pauserne, hvor snakken gik lystigt både på gangarealerne og nede på badebroen ved stranden, hvor vi var flere der tog plads og blev kloge sammen på en ny måde, mens vi nød den smukke solnedgang. Bestyrelsen havde valgt et meget relevant og aktuelt emne i tidens psykiatriforståelse- og fokus, og fundet spændende oplægsholdere til at belyse og problematisere emnet ”Brugerinddragelse, dialog og samarbejde på tværs – vejen til en moderne psykiatri”. Første oplæg var ved Ph.d Anne Petersen, som præsenterede uddrag af sin undersøgelse med overskriften ”Hverdagens logikker i det psykiatriske arbejde”. Anne startede med at sige oplægget kommer til at handle om ”en fortælling I allerede kender”. Og spurgte ud i forsamlingen ”Hvad er psykiatrisk arbejde egentlig?” Allerede der var min nysgerrighed stor. Og ja, fortællingen kendte jeg, men at høre den fortalt fra en udefra kommende ”ikke sygeplejerske”, gjorde mig både undrende, pinlig berørt, satte en masse tanker i gang og fik mig inspireret til at forsøge at arbejde bare en anelse mere bevidst og måske endda anderledes. Anne kom i gang med sin Ph.d, fordi hun i en stilling som udviklingskonsulent i socialpsykiatrien blev

Psykiatrisk Sygepleje

nysgerrig på hvad psykiatrisk arbejde er og undersøgte dette i de to mest centrale organisationsformer mennesker med psykisk sygdom typisk møder, et hospital og et bosted. Hun opdagede en markant forskel mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien – i behandlingspsykiatrien virkede det som om det handlede meget om den medicinske behandling og i socialpsykiatrien meget om recovery. Hun så at der var mange måder at arbejde på, på bostedet handlede det meget om at hjælpe borgeren gennem forskellige faser af den psykiske sygdom, og på hospitalet var man førende i diagnostisk og behandling. Hendes undersøgelse blev til ved at interviewe 100 brugere hvert sted, hun talte med mennesker med skizofreni og bipolare lidelser. Betegnelsen ”bruger” blev brugt både ift mennesker på botilbudet og på afdelingen. Anne fandt, at man arbejdede ud fra forskellige hverdagslogikker. Hverdagslogikker handler om forskellige praksis, det handler om de værdier man lægger i arbejdet, de antagelser man har, de regler en gruppe mennesker indenfor et bestemt fællesskab deler. Den konstellation en given gruppe arbejder indenfor, former handlingen man vælger. Anne fandt at vi grundlæggende arbejder ud fra 6 forskellige hverdagslogikker, både os der arbejder på bosted og på hospitalet: 1. Brugerens ressourcer – med en antagelse om at vi alle har ressourcer, som gør, at man kan komme sig, en tilgang præget af håb og tro, ligeværd, man ser individet fremfor sygdommen. Brugeren er eksperten. 2. Medicinering – fokus på symptomer, disse hindrer brugerens evne til at komme sig, personalet er eksperten og man har en antagelse om, at medicinen vil hjælpe brugeren. Man tænker ”du er syg, medicin er godt, vi arbejder for at du bliver medicineret”. 3. Konsekvens – målet er at hjælpe mennesker til

September 2014

3. udgave

22. årgang

givning om kvalitetsstandarder for vores arbejde. Det handler om, at der er kunder i butikken = brugerne, som betaler en pris = skat for en vare, de skal have leveret af os der arbejder i psykiatrien, og vi skal sørge for at kunderne er glade og tilfredse. Her er kommunikation, information, brugerundersøgelser vigtige. 6. Medarbejdernes fællesskab – her er brugeren irrelevant. Antagelsen er, at da det er et risikofyldt arbejde vi har, er det vigtigt med et stærkt fællesskab os medarbejdere imellem. Ofte et privat fællesskab. Antagelsen er, at har man et stærkt fællesskab, så er det ikke mere farligt at gå på arbejde. Vi plejer vores relation med hinanden.

at kunne fungere bedre socialt, man tror på at mennesket kan komme sig, man arbejder ud fra konsekvens pædagogik, personalet sætter reglerne, man arbejder med gulerod og straf. Man forsøger at bygge på tillid, og straffer med det formål at lære den enkelte, at en bedre adfærd kan læres end den adfærd den enkelte har aktuelt, og personalet antager, at adfærden brugeren har, hindrer den enkeltes udvikling i den retning personalet vurderer, er den rette. 4. Omsorg – en antagelse om, at den enkelte ikke kan komme sig, i stedet har brugeren brug for omsorg, brugeren har et dårligt funktionsniveau uden udviklingsperspektiv. ”Du er syg, du har brug for at blive passet på, så vi hygger om dig og giver dig den omsorg du har brug for”. 5. Kundens køb – handler om det faktum, at vi ansatte i det offentlige leverer en ydelse til kunden = brugeren. Trenden i dag er præget af public manegement tanken som også psykiatrien er underlagt, herunder også sundhedsstyrelsens lov-

De 6 logikker co eksisterer på en arbejdsplads, dog arbejder de ikke alle i recovery retningen, og nogen gange giver de hinanden dilemmaer, som kan være svære at navigere i for os, og som møder brugerne på forskellig vis. 3 måder de kan fungere på: • De kan supplere hinanden. • Der kan være uoverensstemmelse som ingen reagerer på. Vi har grundlæggende måske samme tilgang, men vores motiver og mål kan være meget forskellige. Når der opstår en konflikt i en gruppe, ender behovet for et stærkt fællesskab medarbejderne imellem med at være det vigtigste, fremfor som det primære at tage stilling til det rigtige for patienten. • Og endelig kan vi ende med at reagere ift kundetænkningen og kravet om standarder vi skal leve op til, men som ikke altid svarer til virkeligheden og behovet der er, set med vores øjne. Det skaber konflikter. Anne beskrev med levende og beskrivende eksempler, og flotte power point figurer hvordan de 6 hverdags

Psykiatrisk Sygepleje

Anne Petersens Ph.d kan findes på http://openarchive.cbs.dk, søg på anne petersen og hverdagslogikker. Anne Petersen kan kontaktes på enna.nesretcp@gmail.com

logikker fungerer sammen eller netop modsiger hinanden. Et eksempel er disharmonien mellem hverdagslogikken ”brugerens ressourcer” med værdier som vi er alle lige, i forhold til hverdagslogikken om ”medarbejderens fællesskab”, hvor brugeren er irrelevant. Konkret viste disharmonien sig på botilbudet ved, at man tydeligt arbejdede efter ”brugerens ressourcer” – bare ikke mellem kl 11-13, hvor personalet spiste frokost uden brugeren, med private fortællinger personalet imellem om børn, ferier, aftensmad, fritidsinteresser osv. Afslutningsvis gav Anne os nogen tanker at tænke videre over til vores fremtidige praksis: Hvad er en recovery orienteret organisation egentlig? Kan nogen af de 6 hverdagslogikker undværes? Et budskab om at gamle tilgange ikke afvikles, når noget nyt indføres. De overlever og omformes langsomt, men de omformer også det nye der indføres. Hvordan forandrer vi det psykiatriske arbejde i praksis i hverdagen? Et mantra for Anne efter Phd en, er nu at antage vi alle gør hvad vi gør indenfor samme ramme, uanset hvor vi er ansat, men motiv og mål kan være forskellig, og at vi

Psykiatrisk Sygepleje

måske i højere grad skal øve os på at betragte en given udfordring ud fra en anden hverdagslogik end den først valgte, hvis vi i vores arbejde oplever vanskeligheder/udfordringer. Jeg følte mig meget beriget efter Annes oplæg og præsentation af sin Ph.d. Interessant at høre om et forsøg på at italesætte hvad psykiatrisk sygepleje/hjælp/ støtte er, og at vi uanset hvor vi er ansat har ens ”logikker” vi arbejder ud fra. Jeg kan sagtens genkende alle 6 logikker og deres forskellige vægtning, alt efter hvor man er ansat. Denne viden kunne og kan formentlig være med til at nedbryde de samarbejdsvanskeligheder vi til tider støder på mellem behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien, og samtidig hjælpe os til at arbejde med en højere faglig bevidsthed i samarbejdet med patienten/brugeren. Og allervigtigst: Hjælpe os til at forholde os kritisk til hvad vi egentlig forstår ved begrebet recovery og om vi egentlig arbejder sådan? Desværre må I undvære billeder af Annes flotte power point slides i denne artikel, da mit kamera i min sommerferie desværre gik i stykker.

September 2014

3. udgave

22. årgang

Få udvidet dit fagbibliotek Skriveterapi Af: Annette Aggerbeck Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, 2014

Psykofarmaka Af: Jes Gerlach og Per Vestergaard Psykiatrifondens Forlag, 2011

Skizofrni og andre psykoser Af: Jes Gerlach Psykiatrifondens Forlag, 2011

OCD Af: Ane Søndergaard Thomsen Forlaget Frydenlund, 2013

Frem i lyset Af: Anne Marie Geisler Psykiatrifondens Forlag, 2011

Sociologi og rehabilitering Af: Inger Schrøder og Kirsten Schultz Petersen Forlaget Munksgaard, 2012

Psykiatriens Udfordringer 20 spørgsmål og 100 svar Af: Per Jørgensen, Søren Rask Bredkjær og Merete Nordentoft Forlaget Munksgaard, 2012

Acceptance and Commitment Therapy Af: Steven C. Hayes, Kirk D. Strosahl og Kelly G. Wilson Hans Reitzels Forlag 2013

Spiseforstyrrelser symptomer, årsager og behandling Af: Lene Kiib Hecht og Birgitte Hartvig Schousboe (red.) Psykiatrifondens Forlag, 2012

Få udvidet dit fagbibliotek! Ved anmeldelse af en af bøgerne modtager du den gratis. Din boganmeldelse bringes i Psykiatrisk Sygepleje. Kontakt Maj-Britt Nordenkjær for at blive anmelder.

Psykiatrisk Sygepleje