Taktik for delingen by PTRKMP HOK

HjemmevĂŚrnsskolen

Taktik for delingen

HVS 3000-001-21

JAN 2008

Har du forslag til ændringer i dette hæfte, så send dem til: Hjemmeværnsskolen Service- og administrationssektionen Nymindegablejren 6830 Nr. Nebel Tak for hjælpen Tlf. nr. 765 23 397 • E-mail: hvs@hjv.dk • www.hjv.dk

-2-

Om at være delingsfører Denne bog har en hovedperson: Dig. Delingsføreren. Den fortæller om delingen og om delinger, men den handler først og fremmest om dig og din opgave. At være delingsfører er et af de sværeste og mest udfordrende job, der eksisterer. Du er langt fra det sted, hvor de store beslutninger træffes. Beslutninger, som er bestemmende for, hvad du og din deling skal gøre. Og samtidig er du altid meget tæt på dit mandskab og de spørgsmål de stiller; du bliver dem ofte svar skyldig. Det er ikke rart, men det er de faktiske forhold. Det kan næppe være meget anderledes. Det betyder, at du er nødt til at stole på, at dine foresatte – hele vejen op gennem systemet – vil og kan gøre det bedste, for opgaven og dig. Det betyder også, at du er nødt til at have tillid til dine soldater, for det er dem, der skal løse opgaven for dig. Det betyder endelig og allermest, at de skal have tillid til dig. Tillid er ikke noget, man kan forlange eller beordre. Tillid skal man gøre sig fortjent til. Hver dag og hele tiden. Selv om man har gjort sig fortjent til den og har fået den, så kan den mistes igen i en håndevending. Med mindre den er solidt forankret gennem lang tid og mange fælles prøvelser. Det gode gamle danske udtryk ”Grundfæstet tillid” forklarer fint, hvad der menes. Dit bedste middel til at gøre dig fortjent til dine soldaters tillid og til at bevare den, er at kommunikere så direkte som muligt med dem. Jamen, du har jo dine gruppeførere, så hvorfor ikke bruge dem? Det skal du også – når det er på sin plads. De er sikkert dygtige og kan deres ting, men det er dig, der har ansvaret for, at delingen optræder som deling og løser sine opgaver. Som deling. Du har lige netop så mange folk, at du kan kende dem alle sammen godt. Med deres gode og dårlige sider. Du kan nå dem alle med din stemme, og du kan se dem i øjnene, når du giver farlige og ubehagelige opgaver til dem. Du er ”formand på teglværket”. Gruppeførerne er sjakbajser. Gruppeførere skal supplere dine ordrer med nødvendige detaljer og gode råd og anvisninger. De skal holde folk i gang med at løse opgaven. Men du stiller opgaven. Du er ham, der ved bedst, for du har jo også været menig og gruppefører en gang. Du kan håndværket. -3-

Til din hjælp har du blandt andet: • •

Huskeordet OPTISIMU og 5. punktsbefalingen.

Opgaven er altid det styrende for dit virke som delingsfører. Den anden del af delingsførervirket er at yde den størst mulige omsorg for dit mandskab. At undgå unødvendige tab og unødigt besvær. Kunsten består i at finde den rigtige balance mellem at løse opgaven i den ånd, den er givet, og at bevare mandskabets tillid til, at du ikke stiller dem over for uløselige eller uigennemtænkte opgaver. Kommunikation er en to-vejs sag. Dine soldater er nødt til at høre på dig. Det er jo dig, der giver ordrerne. Men du er også nødt til at høre på dem. Det er dumt ikke at gøre det. De er tænkende væsener med mange erfaringer og gode ideer, som du og resten af delingen kan have fordel af. Sommetider er de også bange, usikre og ængstelige mennesker, som har brug for opmuntring, trøst og vejledning fra dig. En af de helt sikre måder at miste dine folks tillid på er, at drage dine foresattes ordrer og dispostioner i tvivl. Hvis du er uenig med din foresatte – eller ikke forstår den ordre, du har fået – så henvend dig til ham og få det afklaret på tomandshånd. Men lad være med at drage foresattes ordrer i tvivl over for dit mandskab. Næste gang vil de drage dine beslutninger i tvivl. Og hvem kan bebrejde dem det?

Hjemmeværnet i det 20-ende og 21-ende århundrede Hjemmeværnet opstod som et produkt af 2. Verdenskrig og modstandsbevægelsen. Dets formål var at bistå det øvrige forsvar med at løse de mange opgaver, som forsvaret måtte forudse at skulle løse, hvor Danmark kom i krig. Hovedopgaverne for hjemmeværnet i den periode var at overvåge territoriet – til lands, til vands og i luften. Samt at bevogte mindre objekter og yde modstand for at sinke og svække fjenden, indtil de andre værn kunne gøre noget alvorligt ved det. Den vigtigste opgave var overvågning. Hjemmeværnet var de andre -4-

værns øjne og ører. Det var hjemmeværnet indrettet godt til. Det var spredt ud over hele landet i kompagnier, eskadriller og flotiller. Og dér blev de. Også selv om fjenden eventuelt skulle erobre deres del af Danmark. Så gik hjemmeværnet under jorden i overlevelsesområder, for fortsat at kunne observere, melde og for at kunne kæmpe. Med Sovjetunionens sammenbrud i 1989/90 ændrede truslen sig. Der var ikke længere nogen militær trussel mod Danmark. Hæren blev reduceret i 90´erne, og de opgaver, som de nedlagte enheder af hæren (forsvaret) tidligere løste, blev pålagt hjemmeværnet. Først og fremmest mange af de større bevogtningsopgaver. Det betød, at hjemmeværnet måtte lave sig selv om. Nu var der mindre brug for overvågning, men meget mere brug for bevogtning af vores infrastruktur – ganske vist mod en noget diffus trussel. Det betød endvidere, at det gamle ”hjemegnsprincip” som stavnsbandt hjemmeværnet til det lokale samfund – uanset hvor militært uinteressant det måtte være – blev til en begrænsning. Det var simpelthen nødvendigt at kunne flytte hjemmeværnet derhen, hvor opgaverne nu en gang lå. Så ”hjemegnsprincippet” blev ændret til et ”kapacitetsprincip”1. Hjemmeværnet skulle fremover producere ”kapaciteter” som kunne flyttes derhen, hvor de store opgaver var. At dette var den rigtige vej at gå blev tydeligt for enhver, da terrorister den 11. september 2001 ødelagde World Trade Center i New York og dræbte tusindvis af uskyldige mennesker. Og dem, som måtte have glemt det, fik en ny påmindelse den 11. marts 2004 ved terrorbombningen af et antal lokaltog i Madrid. Men hvordan beskytter man samfundsvitale interesser og objekter med militære magtmidler i et demokratisk retssamfund i fredstid? Det kan man jo ikke. Det strider mod vores Grundlov og retsopfattelse. Hvordan overvåger man i fredstid potentielt samfundsskadelige grupper med militære enheder? Det må vi ikke, og det vil vi ikke bruges til. Det er en opgave for politiet. Men behovet er der jo, og politiet kan ikke overkomme det hele.

-5-

Den nærliggende løsning er at kunne være klar til at stille en militær overvågnings- og bevogtningskapacitet til rådighed for totalforsvaret, når behov opstår. Og det kan hjemmeværnet. Hjemmeværnet kan ”levere varen”, men det er totalforsvaret, der bestemmer spillereglerne. Man kan sige, at hjemmeværnet er tilbage, hvor det startede – næsten. Overvågning er igen kommet i højsædet. Men ikke længere overvågning med en uniformeret og skarpt bevæbnet hjemmeværnsgruppe på Bavnehøj. Det er passé. Nu er det overvågning udført af ”hverdagens helte” i civil, som passer deres daglige dont, samtidig med at de holder øjne og ører åbne og ved, hvor og hvordan de skal aflevere en melding om de observationer, de har gjort. Krig i og i nærheden af Danmark er en fjern og ret teoretisk mulighed. Men den kan ikke helt udelukkes. Krig kan opstå lige så pludseligt, som sandsynligheden for den forsvandt i 1990. Men særlig sandsynligt er det ikke. Terror derimod er en meget troværdig og sandsynlig trussel. Terror er et middel – et afskyeligt middel – til at opnå politiske formål. Man kan ikke erobre og beherske et land med terror, men man kan terrorisere beslutningstagere og befolkninger til at give politiske indrømmelser, som er imod deres egne interesser. Bare for at få fred. Det er ren afpresning. Det er dét, hjemmeværnet kan være med til at modvirke. Hjemmeværnet kan også være med til at afbøde virkningerne af et terrorangreb, når det alligevel blev gennemført. Hjemmeværnet består af organiserede, uddannede og udrustede enheder, som er under kommando og trænet til at løse mange typer opgaver. Hjemmeværnets kerneydelser er og bliver de samme. • • •

Overvågning. Bevogtning. Militær hjælp til samfundet.

-6-

Hensigten med denne håndbog Det er hensigten, at denne håndbog kan være din hjælp til at forstå de delelementer der skaber grundlag for en god føring af en vilkårlig deling. Da det er din opgave at kunne løse en given opgave ved brug af en => flere grupper. Grupperne kan være fra egen organiseret enhed eller en til opgaven sammensat enhed. For at få effekten af grupperne er det vigtigt at alle har samme forståelse for opgaven, kender din hensigt og er med på at du vil korrigere i din opfattelse af opgaveløsning efterhånden som tiden går. Får at opnå denne effekt, kræver det at alle mand deltager i løsningen af opgaven samtidig. Alle de værktøjer som erfaringsmæssigt er skabt, har du muligheden for at få kendskab til i denne håndbog.

-7-

-8-

Indholdsfortegnelse 1. Kapitel, Grundlag ....................................................................... 15 1.1. Generelt ............................................................................ 15 1.2. Vilkår for opgaveløsning .............................................. 15 1.3. Beredskab ......................................................................... 21 1.4. Sikring .............................................................................. 22 1.5. Samvirke .......................................................................... 22 1.6. Forbindelse ...................................................................... 23 1.7. Delingens faglige tjeneste .............................................. 23 1.8. Signaltjeneste ................................................................... 28 2. Kapitel, Beskrivelse af de enkelte delingstyper i HJV ........ 31 2.1. Sikrings-/overvågningsdelingen ................................. 31 2.2. Bevogtningsdelingen ...................................................... 33 2.3. Motoriseret infanteridelingen ....................................... 35 2.4. Motoriseret overvågningsdelingen .............................. 37 2.5. Patruljeindsatsdelingen ................................................. 41 2.6. Politidelingen .................................................................. 43 2.7. Personellets ansvar og pligter ....................................... 45 3. Kapitel, føringsvirksomhed ...................................................... 47 3.1. Generelt ............................................................................ 47 3.2. Handlinger og overvejelser forud for befalingsudgivelsen........................................................................ 47 3.3. DF overvejelser og RECCE ............................................ 48 3.4. Førervirksomhedens hovedpunkter for DF ............... 56 3.5. Eksempelvis føringsvirksomhed for DF ..................... 58 4. Kapitel, faglig tjeneste ............................................................... 65 4.1. Generelt ............................................................................ 65 4.2. Rekvisition ....................................................................... 65 4.3. Forsyningstjenesten ........................................................ 65 4.4. Ødelæggelse af MAT ..................................................... 66 4.5. Sanitetstjeneste ................................................................ 66 4.6. Felthygiejne...................................................................... 67 4.7. Drivmidler/Løbenumre: ............................................... 67 -9-

5. Kapitel, Signaltjeneste ............................................................... 69 5.1. Generelt ........................................................................... 69 5.2. Signalmidlernes anvendelse.......................................... 69 5.3. Sikkerhed ......................................................................... 69 5.4. Radiomateriel .................................................................. 70 6. Kapitel, sikring ............................................................................ 71 6.1. Generelt ............................................................................ 71 6.2. Nærsikring og nærforsvar ............................................. 71 7. Kapitel, March ............................................................................. 73 7.1. Almindeligt ...................................................................... 73 7.2. Opgaven .......................................................................... 73 7.3. Tilrettelæggelse af en march ......................................... 73 7.4. Forskydningens gennemførelse ................................... 74 7.5. Deltagelse i en større enheds forskydning ................. 75 7.6. Marchtekniske begreber ............................................... 75 7.7. Større enheders gennemførelse af en forskydning .... 77 7.8. Vognkommandørens pligter ......................................... 77 7.9. Fremrykning .................................................................... 78 7.10. Tilbagegang ................................................................... 82 8. Kapitel, Beredskabsområde ...................................................... 83 8.1. Generelt ............................................................................ 83 8.2. Krav til BSO ..................................................................... 83 8.3. Forberedelse .................................................................... 84 8.4. Delingen ankommer til kontaktpunktet/ udrykkepunktet .............................................................. 85 8.5. Kontrol.............................................................................. 86 8.6. Ingen forkommando....................................................... 86 8.7. Ophold i BSO ................................................................... 87 8.8. Forhold overfor formodede og erkendte trusler ........ 87 8.9. Afmarch fra BSO ............................................................. 88 8.10. Beredskabsforanstaltninger ......................................... 89 8.11. Eksempelvis befaling for et beredskabsområde....... 92 9. Kapitel, Overvågning ............................................................... 101 9.1. Styrende overvejelser ................................................... 101 9.2. Truslen ........................................................................... 101 - 10 -

9.3. Modtræk ......................................................................... 101 9.4. HVK ressourcer ............................................................. 101 9.5. HVK planlægning ......................................................... 102 9.6. Udførelse ........................................................................ 102 9.7. DF/OV-ENH føringsvirksomhed .............................. 104 9.8. Overvågningens udførelse .......................................... 106 9.9. Overvågningslinie ........................................................ 107 10. Kapitel, Kamp fra stilling ...................................................... 109 10.1. Almindeligt .................................................................. 109 10.2. Tilrettelæggelse ........................................................... 111 10.3. Kampens gennemførelse ........................................... 113 10.4. Kamp fra stilling i mørke........................................... 115 10.5. Kamp i by, generelt .................................................... 118 11. Kapitel, Objektnærsikring .................................................... 121 11.1. Generelt ........................................................................ 121 11.2. Tilrettelæggelse ........................................................... 122 11.3 Gennemførelse ............................................................. 122 12. Kapitel, Bevogtning ................................................................ 125 12.1. Generelt ........................................................................ 125 12.2. Formål........................................................................... 125 12.3. Ansvar for bevogtning ............................................... 125 12.4. Bevogtningstrin ........................................................... 127 12.5. Principper for bevogtning ......................................... 128 12.6. Fredsmæssig bevogtning ........................................... 128 12.7. Definition ..................................................................... 129 13. Kapitel, Angreb ....................................................................... 131 13.1. Almindeligt .................................................................. 131 13.2. Definition ..................................................................... 131 13.3. Virkemidler.................................................................. 131 13.4. Ilden .............................................................................. 131 13.5. Bevægelse ..................................................................... 132 13.6. Retning ......................................................................... 132 13.7. Reorganisering ............................................................ 133 13.8. Begreber i forbindelse med angreb .......................... 133 13.9. Tilrettelæggelse ........................................................... 134 - 11 -

13.10. RECCE ........................................................................ 135 14. Kapitel, Militær hjælp ........................................................... 137 14.1. Almindelig hjælp ........................................................ 137 14.2. Katastrofehjælp ........................................................... 139 14.3. Særlig hjælp til politiet ............................................... 139 15. Kapitel, Huskeord ................................................................... 141 15.1. Føringsvirksomhed .................................................... 141 15.2. Klar til kamp ................................................................ 141 15.3. Stillingsindtagelse og ildåbning/ildoverfald ......... 141 15.4. Stillingsskifte ............................................................... 142 15.5. March ............................................................................ 142 15.6. Befaling for delingens storm ..................................... 142 15.7. Ordre til underlagte våbensystemer ........................ 143 16. Kapitel, Kommando- og kontrolforhold ........................... 145 16.1. Kommando– og kontrolforholdsskema .................. 145 16.2. Kommando- og støtteforhold ................................... 148 16.3. BSO og March .............................................................. 149 17. Kapitel, Personellets placering og pakning af køretøjer, HJVMOTINFDEL ......................................................................... 151 17.1. Pakningsbestemmelser – MAN 8 ............................. 151 17.2. Pakningsbestemmelser – MAN 10 ........................... 154 17.3. Personellets placering ................................................ 157 18. Kapitel, Personellets placering og pakning af køretøjer, MOTOVDEL ............................................................................ 159 18.1. Pakningsbestemmelser delingsførerkøretøjet ........ 159 18.2. Pakningsbestemmelser næstkommanderendes køretøj og anhænger ................................................... 161 18.3. Pakningsbestemmelser for gruppeførerkøretøjet .. 163 18.4. Pakningsbestemmelser for observatørkøretøjet ..... 165 19. Kapitel, Sammenhæng i 5 pkt. befaling ............................ 167 19.1. Generelt ........................................................................ 167

- 12 -

19.2. Opbygning ................................................................... 167 19.3. Delingsførerens forberedelser før befalingsmodtagelse .................................................. 168 19.4. 5-pkt. befaling.............................................................. 171 19.6. Kalkebefaling ............................................................... 176 Bilag 1. Eksempel på Førerens kort ........................................... 177 Bilag 2. Eksempel på Soldatens kort ......................................... 180 Bilag 3. Troppetegn....................................................................... 183

- 13 -

- 14 -

Kapitel 1, Grundlag 1.1. Generelt For alle delingstyper er der en række begreber, regler, omstændigheder og forhold, som spiller en betydelig rolle for alt, hvad delingen foretager sig eller udsættes for. Delingsføreren (DF) må kende disse forhold, så de kan være fundamentet for hans førings-virksomhed. De er beskrevet neden for og dækker følgende: • • • • •

Vilkår for opgaveløsning (rammen om egne aktiviteter samt FJ handlemuligheder overfor DEL/UAFD) Beredskab og sikringsforanstaltninger for alle Samvirke og forbindelse Faglig tjeneste, og Signaltjeneste

1.2. Vilkår for opgaveløsning 1.2.1.Rammen Delingen (DEL) løser sine opgaver inden for Danmarks område og under forhold som er fredsmæssige eller meget tæt på at være fredsmæssige. Befolkningen vil derfor generelt have en forventning om, at livet går videre på sin vante måde, og have meget lidt forståelse for indgreb mod dens bevægelsesfrihed. Opgaveløsningen må derfor – uanset hvor vanskeligt det kan være i den enkelte situation – altid tage så vidtgående hensyn til det øvrige samfunds funktioner som muligt. Opgaverne skal løses med mindst mulig gene for andre borgere og deres ejendom. Disse hensyn vil normalt blive givet i form af regler for magtanvendelse, som fastsætter hvad DEL må og ikke må gøre. Til gengæld vil DF kunne påregne lokalbefolkningens støtte – især hvad angår oplysninger om formodet fjendtlig virksomhed og placering. DEL løser sin opgave ved bedst mulig brug af sine organisatoriske midler og eventuelt tildelte ekstra midler. DF skal derfor kende sit personels, sine våbens og sit øvrige materiels ydeevne og begrænsninger. DF bør tilsvarende have størst muligt kendskab til organisation, vilkår og muligheder for andre hjemme- 15 -

værns- og totalforsvarsenheder, som DF skal kunne samarbejde med. Sådanne informationer kan fås hos kompagnichefen samt i denne håndbog. DEL løser altid sine opgaver under kommando af en foresat chef. Normalt vil det være under kommando af chefen for det kompagni, som DEL tilhører. Men det kan også være chefen for et nabokompagni eller chefen for et hjemmeværnsafsnit. I visse situationer kan DEL være afgivet under ”Taktisk Kontrol” under en politimester. Normalt vil DF vide, hvem han kan henvende sig til med eventuelle spørgsmål eller støttebehov, og hvem han skal rapportere til. 1.2.2. Truslen (fjenden) som begreb er en diffus størrelse. I denne håndbog er ”fjenden” enhver form for organiseret eller uorganiseret aktivitet, som har til formål at skade Danmark, dets befolkning og dets infrastruktur. Fjenden dækker således alt fra en enkelt tyveknægt eller hærværksmand til en velorganiseret og udrustet gruppe terrorister, der tales om 3 katagorier: • • •

Terrorisme. Kriminelle Den utilfredse borger.

Forsvaret indsættes principielt IKKE mod demonstrationer og civile personer. 1.2.2.1. Terrorisme Terrorisme er i dag den absolut fagligste trussel og den direkte årsag til, at Politiet kan anmode Forsvaret om hjælp til løsning af civile opgaver, f.eks. bevogtning af civile objekter. Den største trussel mod den indsatte styrke skabes ved ekstremister styret af politisk og/el. religiøs fanatisme og deres mulighed for adgang til våbensystemer/eksplosiver m.v. Deres angreb vil rette sig mod konkrete militære og/el. samfundsvigtige objekter eller mod befolkningen generelt (f. eks ved større forsamlinger el. objekter med en stor menneskemængde/-gennemstrømning).

- 16 -

Enkeltpersoner/Mindre grupper Vil afhængigt af adgang til våbensystemer/eksplosiver m.v. kunne skabe følgende trusler mod såvel objektet som mod den indsatte styrke: • • • • • •

Anbringelse af bomber Person- eller køretøjsbårne selvmordsbomber Skydning under forbikørsel (primært i bil, motorcykel) Indtrængen mhp. sabotage eller gennemførelse af gidseltagning af nøglepersoner Fjernangreb m. panservåben, morterer, snigskytter Forurening under brug af kemiske/biologiske kampstoffer

Større netværk eller organisationer Kan forberede og gennemføre: • • •

Større gidselaktioner mod befolkningsgrupper el. nøglepersoner efter en ulovlig indtrængen Større koordinerede selvmordsaktioner evt. under anvendelse af fly Forurening med brug af CBRN-kampmidler mod samfundsvigtige infrastrukturer og/el. større menneskemængder.

1.2.2.2. Kriminelle Vil primært udgøre en trussel mod en indsat styrke gennem ulovlig indtrængen m.h.p. tyveri af let omsættelige varer eller et målrettet tyveri mod de ting, som bevogtes eller på anden vis sikres. f.eks. våben. En person/Flere kriminelle personer Ved en ubevæbnet indtrængen, vil en fysisk trussel primært udgøres mod det indsatte personel gennem fysisk modværge ved pågribelse såsom håndgemæng og/el. brug af slagværktøjer. Ved en bevæbnet indtrængen vil risiko for ildkamp med håndvåben kunne opstå ved en anråb-/pågribelsessituation. Organiseret kriminalitet Vil ligeledes kunne udgøre ovennævnte trusler. Derudover vil en sådan organisation, hvis det økonomiske udbytte er tilstrækkeligt - 17 -

stort, kunne forventes at gennemføre et koordineret/kompliceret indbrud med en evt. vildledningsmanøvre, hvorunder brug af våben vil kunne forekomme. 1.2.2.3. Utilfredse borgere En/Mindre gruppe af utilfredse borgere: Utilfredshed kan udgøre en trussel mod indsatte styrker el. materiel/våben/køretøjer/fly/skibe m.v. som befinder sig I/på indsættelsesområdet: • •

Psykisk og fysisk chikane Ulovlig indtrængen m.h.p. hærværk eller sabotage.

Psykisk og fysisk chikane: En indsat styrke kan for den utilfredse borger symbolisere den autoritet, som vedkommende er imod. Det kan få den utilfredse borger til at vende sin utilfredshed mod styrken. Dette kan udmønte sig i alt lige fra tilråb, håndgemæng, kasteskyts og brug af slagredskaber m.v. mod styrken og objektet. En fysisk blokade vil oftest koncentrere sig omkring adgangsveje, startbaner, havneudløb m.v. og kan blive gennemført som ”sitdown” aktioner herunder sammen- el. fastlænkning af personer el. indsættelse af andre fysiske blokader med køretøjer m.v. Blokader håndteres altid af politiet. Ulovlig indtrængen: Ekstremister blandt de utilfredse borgere kan søge at tiltvinge sig adgang til indsatsområder m.h.p. at gennemføre hærværk/sabotage. Større gruppe af utilfredse borgere: Større grupper vil udover trusler tilsvarende kunne skabe chikane gennem; • •

Demonstrationer Blokade af adgangsveje

- 18 -

Demonstration: Forsvaret indsættes IKKE mod demonstrationer. En demonstration udgør ikke nødvendigvis en trussel mod bevogtningsstyrken. Demonstrationer er i Danmark tilladt efter Grundlovens § 79, hvor det hedder at, Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig ubevæbnede. Offentlige forsamlinger har politiet ret til at overvære. Men samtidigt rummer paragraffen også en indskrænkning af demonstrationsretten: Forsamlinger under åben himmel kan forbydes i tilfælde af at der frygtes for den offentlige fred.. En lovlig anmeldt demonstration har ret til at bevæge sig gennem en bys gader mod et sted, hvorfra man vil demonstrere. Folkemængden kan dog blive så stor, at den kan være svær at håndtere både for politiet og for demonstrationen selv. Skulle enkeltpersoner eller mindre grupper forsøge at tiltvinge sig adgang til et indsatsområde, skal den indsatte styrke handle jf. udgivne regler for magtanvendelse. 1.2.2.4. Fredsforhold Den mest sandsynlige trussel – som altid er til stede, også i fred - er hærværk, tyveri, sabotage og terroraktioner, udført af få personer eller enkeltpersoner, som ligner alle andre borgere. Deres aktiviteter kan finde sted i alle døgnets timer. De vil blive gennemført på sekunder eller få minutter, ofte uden at nogen bemærker, at de har fundet sted før langt senere. Eller også vil de være meget voldsomme i et bevidst forsøg på at skabe frygt, kaos og panik. Målene for terroraktioner vil typisk være civile mål, hvor der er mulighed for at ramme mange mennesker på én gang og dermed skabe udbredt rædsel i befolkningen og opsigt i medierne. Det er netop terroraktionens formål at destabilisere samfundet. Terroraktioner vil sandsynligvis blive udført i større byer (hovedstadsområdet). Ellers kommer den ikke på verdenspressens landkort. Terrortruslen mod et landdistrikt eller en mindre provinsby vil derfor ikke være det mest sandsynlig.

- 19 -

1.2.2.5. Spændingsperiode I en spændingsperiode, hvorunder danske militære enheder eventuelt er involveret i kamphandlinger uden for landet i en fredsskabende eller anden form for militær operation (”Military Operations Other Than War”), vil truslen have samme karakter som beskrevet oven for, men vil derudover også kunne blive udført professionelt af ikke-uniformerede specialstyrker. 1.2.2.6. Krigstilstand Den mindst sandsynlige trussel mod Danmark er egentlige militære operationer, herunder sø- og luftlandsætninger, udført af regulære styrker. Under en sådan egentlig krigssituation vil truslen fra de tidligere omtalte sabotage- eller terrorgrupper fortsat eksistere, men den vil være nemmere at erkende, idet der da normalt vil blive pålagt hele befolkningen restriktioner med hensyn til bevægelsesfrihed. Disse restriktioner vil vanskeliggøre sabotørers og terroristers arbejde i et vist omfang. 1.2.2.7. Truslens karakter og dens betydning for opgaveløsningen Modstanderen vil af al magt opnå sit forehavende og forhindre DEL i at løse sin opgave. DF skal til stadighed søge at skaffe sin bedst mulige information om modstanderen. Om hans våben, hans organisation, hans materiel og hans taktik. Kun derved kan han vurdere, hvorledes han bedst kan imødegå truslen/modstanderen. Eksempler: Hvis truslen er en lovlig og anmeldt demonstration mod et bevogtet objekt, er der ikke behov for at sætte maskingeværer og panserværnsvåben i stilling eller at have skarpladte våben på sig. I det tilfælde vil tilstedeværelse af et par politifolk, en hundegruppe og en megafon sandsynligvis være mere velegnede midler. Hvis truslen er tyveri fra et bevogtet objekt, vil det være hensigtsmæssigt, at hele objektet og dets omgivelser er klart oplyst hele døgnet og indrammet med pigtråd, også selv om bevogtningsstyrken dermed kan ses tydeligt. - 20 -

1.3. Beredskab Forsvarets Beredskabsplan er styrende for forsvarets beredskab og for aktivering af enheder til forsvaret. Den er samtidig det værktøj, der gør det muligt at aktivere netop dét, der er brug for. HJVBST 122-001, Beredskabet ved hjemmeværnet, fastsætter bestemmelser for aktivering. Men den giver ingen anvisninger for fastsættelsen af beredskabet ved aktiverede enheder (”taktisk beredskab”). Beredskab - i den taktiske betydning – er den tidsfrist, inden for hvilken DEL skal kunne påbegynde løsningen af en bestemt opgave eller kunne indlede en march. Er DEL ikke indsat, vil KC normalt befale et beredskab for DEL, udtrykt som et antal timer eller minutter. Han kan supplere ved at befale enkeltforanstaltninger for at sikre sig, at DEL kan være klar til tiden. KC vil fastsætte det lavest mulige beredskab for at bevare DEL kampkraft intakt. I takt med ændringer i situationen vil KC kunne hæve (skærpe) eller sænke (lette) det taktiske beredskab. DF må aldrig selv sænke et befalet beredskab. DF omsætter beredskabet til en række enkeltforanstaltninger, som grupperne og personellet i DEL skal følge. Dette skal sikre, at DEL er klar senest ved udløbet af den angivne tidsfrist. Foranstaltningerne, som kan benyttes i forbindelse med forskellige tidskrav, findes under pkt. 8.10. beredskabsforanstaltninger. 1.3.1. Kampberedskab er den højeste form for beredskab og betyder, at hele DEL umiddelbart skal være i stand til at kæmpe. Kampberedskab slider hårdt på DEL kampkraft og kan kun opretholdes i en begrænset tidsperiode. I rolige perioder, fx under ophold i en stilling i forbindelse med bevogtning, hvor DEL ikke er i føling med fjenden, kan og bør DF beordre dele af personellet til at løse faglige opgaver eller til at hvile i stillingen. Men det må kun ske på DF ordre. Det må ikke overlades til den enkelte eller til gruppeførerne at slække på beredskabet. Ansvaret for DEL samlede beredskab er alene DF. Eksempelvis kunne DF i den beskrevne situation befale, at

- 21 -

• • •

GF eller NK/GRP, MGSK eller MGHJ samt yderligere én mand i hver GRP skal observere og være rede til at kæmpe, To mand pr. GRP må på skift gå 25 – 30 bagud fra stillingen for at forrette deres nødtørft Øvrige må hvile og forpleje i de angivne stillinger eller umiddelbart bag dem, men skal beholde udrustningen på.

1.4. Sikring DEL skal til enhver tid og uden nærmere ordre beskytte sig mod overraskende fjendtlig virksomhed. DF er ansvarlig for DEL sikring. Han skal hele tiden gøre sig klart, hvordan en evt. trussel overraskende kan gribe ind mod DEL og træffe de nødvendige sikringsforanstaltninger i forhold til truslen. For ikke at slide unødigt på DEL kampkraft skal DF bruge færrest mulige midler til sikring. En god regel er, at højst en trediedel af DEL personel bør være afsat til sikring. Sikringsforanstaltninger kan – alt efter truslens karakter - omfatte • • • • •

Udnyttelse af skjul, spredning og dækning Slørings-, lyd-, lys og spordisciplin Nærsikring og nærforsvar. Poster Elektronisk overvågning/aflytning

1.4.1. Nærsikring skal forhindre, at DEL overraskende bliver udsat for ild fra fladbanevåben og forsøg på at trænge ind i DEL område. Den etableres ved en konstant overvågning af det terræn, som DEL er placeret i eller bevæger sig igennem. Nærforsvar skal ved kamp afvise overraskende angreb fra en vilkårlig retning. Nærsikring og nærforsvar etableres altid og er ofte sammenfaldende.

1.5. Samvirke Der eksisterer et antal meget præcist definerede og af NATO fastsatte kommando-, kontrol- og støtteforhold. Det er en kompleks verden at sætte sig ind i, og det er inderligt overflødigt på de- 22 -

lingsplan. For DF handler det først og fremmest om vilje til samarbejde. Opgaverne løses nu en gang bedst, når alle samarbejder om det. Samvirke kan etableres mellem to eller flere enheder, enten ved at lade en enhed have befalingsret over en anden, eller ved at lade den ene støtte den anden, eller ved at de to enheder gensidigt støtter hinanden. Samvirket mellem to eller flere enheder er altid befalet ovenfra. I det første tilfælde kunne DEL eksempelvis få befalingsret over en hundegruppe. I det andet tilfælde kunne en HJVDEL få til opgave at støtte en af redningsberedskabets indsatssektioner under bekæmpelse af en større brand. I det tredje tilfælde kunne det være to HJVDEL, som gensidigt støttede hinanden under løsning af en afsøgningsopgave. Under alle omstændigheder vil KMP befale: • • • •

Til hvem og/eller af hvem støtten skal ydes, formålet med støtten, hvor, hvornår og hvilken støtte, der skal ydes, samt koordinationsforanstaltninger.

1.6. Forbindelse KMP har ansvaret for forbindelse til DEL. DF har ansvaret for at skabe forbindelse til enheder, hvis tilstedeværelse og handlinger kan have betydning for DEL (og omvendt). Forbindelse til naboer sker ved fysisk kontakt, normalt ved at DF eller næstkommanderende (NK) opsøger naboer og udveksler oplysninger om opgave, fjenden og egen situation, om mulighederne for gensidig støtte samt om signalmæssige forhold. 1.7. Delingens faglige tjeneste Når DEL er aktiveret og under kommando af sit eget KMP, vil grundlaget for den faglige tjeneste være kendt og normalt nedfældet i KMP ”Blivende Bestemmelser under Feltforhold” (BBF). Under fredsberedskab, hvor der fx ikke er udskrevet køretøjer, og - 23 -

enheden kan være sammensat af personel, der har meldt sig frivilligt til løsning af en opgave, er grundlaget mere usikkert. Den faglige tjeneste vil i den situation blive befalet til enheden. Uanset den aktuelle situation skal DF tilstræbe at gennemføre den faglige tjeneste efter de retningslinier, der er beskrevet i det følgende. Den faglige tjeneste ved DEL bygger på standardprocedurer og omfatter: • • • • •

Forsyningstjeneste Transporttjeneste Vedligeholdelsestjeneste Sanitetstjeneste og Personeltjeneste.

Ansvarsfordeling DF har ansvaret for DEL faglige tjeneste. NK/DEL forestår den praktiske gennemførelse af tjenesten, støttet af delingstroppen og GF. Nøgleordene for en effektiv faglig tjeneste er kommandoføring og kontrol. DF sikrer DEL effektivitet og kampkraft ved at: • • • • • •

Rekvirere støtte i tide, holde KMP orienteret om den faglige situation, hindre forkert brug af våben, udrustning og materiel, skabe tid og vilkår for den nødvendige vedligeholdelse, holde et vågent øje med personellets sundheds- og hygiejnetilstand, og gennemtvinge, at der holdes orden i biler, i stillinger og i underbringelsesområder.

1.7.1. Forsyningstjeneste Forsyningstjenesten skal erstatte DEL forbrug og tab af forplejning, drivmidler, våben, ammunition og øvrige forsyninger. DF udnytter enhver mulighed til at bringe DEL beholdninger af våben, ammunition, drivmidler, mørkekampmateriel og signalmidler op på det normerede tal, også hvor forbruget har været meget - 24 -

begrænset. F.eks. skal DEL biler altid tankes op, når der er mulighed for det, selv om tankene er 75% fulde. Øvrige forsyninger genforsynes ved lejlighed. DEL beholdninger (som kan variere meget efter situation og delingstype) er grundlaget for at opgøre forsyningsbehov og rekvirere forsyninger. NK/DEL skal altid have rede på grundlaget i form af oversigter, materiellister o.lign. kopieret ned til lommeformat. Har DEL fået underlagt en anden enhed, vil kommando/kontrolforanstaltninger2 fremgå af det befalede. DF har ansvaret for den underlagte enheds genforsyning. Forsyningsbehovet opgøres ved at trække størrelsen af den nuværende beholdning fra den normerede beholdning. Forsyningsbehovet omsættes til en uformel rekvisition, som skal indeholde: Hvad der ønskes, hvor det ønskes og senest hvornår det ønskes. DEL melder altid om forbrug af ammunition og drivmidler, når 25%, 50% og 75% af grundbeholdningen er forbrugt. Levering. KMP bestemmer, om DEL skal afhente forsyningerne ved KMP forsyningspunkt (FSPKT) eller om det vil levere de rekvirerede forsyninger. Hvis forsyningerne leveres af KMP, har DEL ansvaret for at udstille nødvendig vejvisning, så leveringen kan gennemføres hurtigt og præcist. 1.7.1.1. Forplejning. DEL kan anvende forskellige forplejningsformer (selvforplejning med kostpenge, transportkost, anvist spisested, feltrationer). KMP vil befale, hvilken forplejningsform, der skal anvendes i den aktuelle situation. DF bestemmer – afhængigt af situation og beredskab – hvornår varm forplejning kan tilberedes. Drikkevand skaffes lokalt (indtil eventuel forurening er erkendt). Herefter rekvirer DEL vand ved KMP. 1.7.1.2. Drivmidler. Optankning finder sted efter KMP bestemmelse, normalt ved at KMP anviser én eller flere lokale tankstationer, som DEL kan benytte. Købet afregnes med drivmiddelcheck. 1.7.1.3. Ammunition. Genforsyning sker efter rekvisition eller efter befaling fra KMP. Efter behov må DF sørge for at omfordele resterende ammunition, indtil der er genforsynet. - 25 -

1.7.1.4. Feltbefæstningsmaterialer og hindremidler. Såfremt DEL skal bruge feltbefæstnings-materialer og/eller hindremidler i forbindelse med løsning af en (bevogtnings-)opgave, vil det blive befalet af KMP. KMP kan enten sørge for levering af materialerne, eller det kan pålægge DEL selv at hente materialerne ved en tømmerhandel el.lign. Modtagelsen af materialerne skal forberedes grundigt (aflæssested eller -steder, sikkerhed, optælling og kontrol). Aflæsning et forkert sted koster arbejde og tid. 1.7.1.5. Andre forsyningsgenstande rekvireres ved KMP efter behov. 1.7.2. Transporttjeneste DEL vil enten råde over lejede eller udskrevne civile biler. Kun et fåtal af civile biler er bygget til at kunne leve op til feltmæssig brug i længere tid. DF har ansvaret for, at de tildelte biler kun benyttes i overensstemmelse med deres formåen. Bilerne er normalt udleveret til GRP. Køretøjerne er at betragte som puljemateriel, men det er DF alene, der bestemmer over deres brug. 1.7.3. Vedligeholdelsestjeneste Vedligeholdelsestjenesten har til formål at bevare materiellet i brugbar stand, hurtigt at reparere defekt materiel samt bjærge havarerede biler. DF afsætter den nødvendige tid, igangsætter vedligeholdelse og kontrollerer sammen med NK/DEL og GF, at vedligeholdelsestjenesten gennemføres. Der bør afholdes eftersyn af våben og biler mindst én gang i døgnet. Beredskabet er styrende for, om våben m.v. kan adskilles. Reparabelt materiel repareres hurtigst muligt. Hvis DEL ikke selv kan reparere det, melder den til KMP, som enten kan reparere det hurtigt eller kan ombytte det. Hvis en af DEL biler ikke længere kan bruges, melder DEL til KMP. KMP kan enten sørge for at den bliver bjærget og repareret, eller sørge for, at der udleveres en erstatningsbil. Den havarerede bil tømmes for udrustning og materiel, som fordeles på de resterende biler. Køreren følger sin bil indtil den kan returnere til DEL - 26 -

eller til han får udleveret en anden. DF må gøre sig klart, at såvel reparation som levering af nyt materiel kan tage lang tid. Han vil derfor ofte være tvunget til at justere sin organisation og dermed også opgavefordelingen mellem GRP. 1.7.4. Sanitetstjenesten omfatter: • • •

Forebyggende sundhedstjeneste Førstehjælp til syge og sårede Evakuation af syge, sårede og døde.

DF har ansvaret for tilsyn med den almene sundhedstilstand og hygiejne. Han skal især søge tidligst muligt at erkende symptomer på smitsomme sygdomme, misbrug og kamptræthed (stress). Konstaterer han herved én eller flere af disse tilstande, melder han til KMP, som herefter tager de nødvendige forholdsregler. Såfremt personel i DEL kommer til skade eller bliver såret som følge af kamp, transporteres det til skadestue til behandling, enten ved at tilkalde hjælp på Alarm 112, eller ved transport med DEL egne biler eller en sanitetsgruppe. DF valgmuligheder vil fremgå af den befaling, han har modtaget fra KMP. Personlig udrustning følger den sårede, mens dennes våben, ammunition og funktions-udrustning bliver ved DEL. 1.7.5. Personeltjeneste DF melder til KMP om sårede, døde og savnede. Opstår der personelmangler i DEL, omplacerer DF rådigt personel under hensyntagen til DEL opgave. Han orienterer KMP om ændringer i personellets tilstand og moral. Når der tilgår erstatningspersonel, sørger DF for, at det bliver godt modtaget og hurtigt falder ind i DEL. Fanger afvæbnes og visiteres, så snart de er taget. Herefter melder DF til foresat for at få en forholdsordre. 1.7.6. Andre faglige forhold vil blive beordret, iværksat eller reguleret af KMP. - 27 -

1.8. Signaltjeneste 1.8.1. Førernes placering. DF skal altid vide, hvor foresat kommandostation (KSN) er placeret, og hvordan han kan komme i forbindelse med den. Hvis KC befinder sig et andet sted end på KSN, skal DF også vide det. Tilsvarende skal han holde foresat orienteret om sit opholdssted. Under kamp eller når kamp forestår, er DF altid ved sin DEL, såfremt dette er muligt. 1.8.2. Signalmidler. Hærhjemmeværnets forskellige delingstyper er udrustet med signalmateriel, som bedst muligt tilgodeser løsningen af de opgaver, de skal løse. Der kan derfor ikke fastlægges firkantede regler for signalmidlernes anvendelse. Den enkelte delingstype vil indgå på sit KMP signalnet og få sine anvisninger om den rette brug fra KMP. Ved aktivering og indsættelse under alt andet end krig må det forudses, at personellets medbragte mobiltelefoner vil udgøre et muligt signalmiddel. 1.8.3. Signalprocedurer. HJV bruger samme signalprocedurer som hæren. På DEL og KMP signalforbindelser bruges normalt klart sprog, eventuelt suppleret med aftalte skjuleord. Radiotavshed benyttes normalt ikke af HJV-enheder, men kan forekomme, hvor HJV er indsat sammen med enheder af hæren. Radiotavshed indebærer, at stationen skal være tændt, indstillet på den befalede kanal og aflyttet af en fører eller en signalmand. Det gør det muligt for foresat at sende ”svar ikke- signaler” til orientering for underlagte enheder, og det sikrer, at DEL hurtigt kan komme i kontakt med foresat, hvis der opstår en situation, som berettiger DF til at bryde radiotavsheden. 1.8.4. Genkendelse og identifikation. Uniformering og brug af militære køretøjer giver en vis sandsynlighed for, at en person eller en enhed er, hvad den giver sig ud for. Men det er ikke en garanti. Fjenden kan optræde i erobret (eller købt) uniform og udrustning. Derfor skal identifikation altid kontrolleres ved mindste mistanke. Et militært identitetskort (ID-kort) giver en vis sikkerhed, men kan være stjålet eller forfalsket. Som yderligere identifi- 28 -

kation benyttes kendeord, som udgives for et dĂ¸gn ad gangen og gĂŚlder fra kl. 1200 den ene dag til kl. 1159 den fĂ¸lgende dag.

- 29 -

- 30 -

Kapitel 2, Beskrivelse af de enkelte delingstyper i HJV 2.1. Sikrings-/ overvågningsdelingen 2.1.1. Generelt 2.1.1.1. Tilhørsforhold: Sikrings-/ overvågningsdelingen (SIK-/OVDEL) indgår i det almindelige områdekompagni. SIK-/OVDEL er normalt selvstændigt indsat i sikrings-/overvågnings-/eller mindre kampopgaver, såsom kamp fra stilling. OV-/SIKDEL er under ledelse af områdekompagniet. 2.1.1.2. Opgaver: Fredstid: SIK-/OVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige totalforsvarsenheder. Krig: SIK-/OVDEL primære opgave er, at gennemføre overvågning, sikring i et nærmere angivet antal timer/terrænområde. 2.1.1.3. Andre opgaver: SIK-/OVDEL skal endvidere kunne gennemføre: • •

Kamp fra stilling (Nærforsvar). Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.

2.1.1.4. Vilkår: SIK-/OVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn. SIK-/OVDEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt. 2.1.1.5. Ikke indsat: Når SIK-/OVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement 2.1.1.6. Samvirke: SIK-/OVDEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet, samt enheder fra Totalforsvaret. - 31 -

2.1.1.7. Enheder og personel: SIK-/OVDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold, herunder: • •

En eller flere sikrings-/overvågningsgrupper. En eller flere hundeførere.

2.1.2. Organisation SIK-/OVDEL er organiseret i en deltrop, og tre sikrings-/overvågningsgrupper. Deltroppen kan bestå af: • • •

Delingsfører. Næstkommanderende DEL. Signalmand/kører.

Sikrings-/overvågningsgrupper består af: • • • • • • • • • •

Gruppefører. Næstkommanderende gruppe. Geværskytter Geværskytte Geværskytte Geværskytte Geværskytte Geværskytte Geværskytter/sygehjælper Kører/geværskytte

2.1.3. Standardfremgangsmåder SIK-/OVDEL løser sine opgaver i rammen af områdekompagniet eller distriktet. SIK-/OVDEL primære opgave er, at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø eller overvåge/ sikre samfundsvigtige installationer indenfor områdekompagniets-/distriktets geografiske område øvrige enheder. SIK-/OVDEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller flere givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.

- 32 -

2.2. Bevogtningsdelingen 2.2.1. Generelt 2.2.1.1. Tilhørsforhold: Bevogtningsdelingen (BEVDEL) indgår i det almindelige områdekompagni. BEVDEL er normalt selvstændigt indsat i bevogtnings-/overvågnings-/sikrings-/eller mindre kampopgaver, såsom kamp fra stilling. BEVDEL er under ledelse af områdekompagniet. 2.2.1.2. Opgaver: Fredstid: BEVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø, samt fredsmæssig bevogtning under politiets ledelse og assistance til de øvrige totalforsvarsenheder. Krig: BEVDEL primære opgave er, at gennemføre bevogtning, overvågning, sikring i et nærmere angivet i tid og rum (terrænområde). 2.2.1.3. Andre opgaver: BEVDEL skal endvidere kunne gennemføre: • •

Kamp fra stilling (Nærforsvar). Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.

2.2.1.4. Vilkår: BEVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn. BEVDEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt. 2.2.1.5. Ikke indsat: Når BEVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement 2.2.1.6. Samvirke: BEVDEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet, samt enheder fra Totalforsvaret.

- 33 -

2.2.1.7. Enheder og personel: BEVDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold, herunder: • • •

En eller flere bevogtningsgrupper En eller flere overvågnings-/sikringsgrupper. En eller flere hundeførere.

2.2.2. Organisation BEVDEL er organiseret i en deltrop, og tre bevogtningsgrupper. Deltroppen kan bestå af: • • •

Delingsfører. Næstkommanderende DEL. Signalmand/kører.

Bevogningsgruppen består af: • • • • • • • • • •

Gruppefører. Næstkommanderende gruppe. Let maskingeværskytter Let maskingeværhjælper Dysekanonskytte Dysekanonhjælper Geværskytte/grantkaster Geværskytte Geværskytter/sygehjælper Kører/geværskytte

2.2.3. Standardfremgangsmåder BEVDEL løser sine opgaver i rammen af områdekompagniet eller distriktet. BEVDEL primære opgave er, at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø eller bevogte/overvåge/sikre samfundsvigtige installationer indenfor områdekompagniets-/distriktets geografiske område øvrige enheder. BEVDEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller flere givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.

- 34 -

2.3. Den motoriseret infanterideling 2.3.1. Generelt 2.3.1.1. Tilhørsforhold Den motoriseret infanterideling (MOTINFDEL) indgår i totalforsvarsregionens (TFR) motoriseret infanterikompagni eller Hærhjemmeværnsdistriktets motoriseret infanterikompagni. MOTINFDEL er normalt indsat i sikrings-/bevogtnings-/ eller kampopgaver, såsom kamp fra stilling. MOTINFDEL er under ledelse af infanteri-/det motoriserede infanterikompagniet. 2.3.1.2. Opgaver. Fredstid: MOTINFDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige totalforsvarsenheder. Krigstid: MOTINFDEL primære opgave er, at gennemføre sikring-/bevogtning eller kamp fra stilling i et nærmere angivet terrænområde. 2.3.1.3. Andre opgaver MOTINFDEL skal endvidere kunne gennemføre: • • • • • •

Overvågning March Postering Rensning Angreb Objektnærsikring.

2.3.1.4. Vilkår MOTINFDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn. MOTINFDEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt. 2.3.1.5. Ikke indsat Når MOTINFDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement - 35 -

2.3.1.6. Samvirke MOTINFDEL skal kunne samvirke med alle andre enheder fra Totalforsvaret. 2.3.1.7. Enheder og personel MOTINFDEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold, herunder: • • • •

En eller flere sikrings-/overvågningsgrupper. En eller flere bevogtningsgrupper En eller flere infanterigrupper-/motoriseret infanterigrupper En eller flere hundeførere.

2.3.2. Organisation MOTINFDEL er organiseret i en deltrop, og tre motoriseret infanterigrupper. Deltroppen kan bestå af: • Delingsfører. • Næstkommanderende DEL. • Signalmand. Den motoriseret infanterigruppe består af: • • • • • • • • • •

Gruppefører. Næstkommanderende gruppe. Let maskingeværskytte. Let maskingeværhjælper. Dysekanonskytte. Dysekanonhjælper. Geværskytte/granatkaster. Geværskytte/sygehjælper. Letmaskingeværskytte/reservekører. Kører/letmaskingeværhjælper.

2.3.3. Standardfremgangsmåder MOTINFDEL løser sine opgaver i rammen af kompagniet eller distriktet. MOTINFDEL primære opgave er at varetage de af HHD/TFR pålagte opgaver, indenfor HHD/TFR geografiske - 36 -

område og i samarbejde med øvrige enheder. MOTINFDEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper samlet i en given opgavetyper.

2.4. Motoriseret overvågningsdelingen 2.4.1. Generelt 2.4.1.1. Tilhørsforhold Den motoriserede overvågningsdeling (MOTOVDEL) indgår i totalforsvarsregionens (TFR) stabskompagni. MOTOVDEL er normalt indsat i overvågnings-/opklaringsopgaver, men kan ligeledes indsættes i mindre kampopgaver såsom kamp fra stilling eller objektnærsikring. MOTOVDEL er under ledelse af stab TFR. 2.4.1.2. Opgaver Fredstid: MOTOVDEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige totalforsvarsenheder. Krig: MOTOVDEL primære opgave er, at gennemføre overvågnings-/opklaringsopgaver i et nærmere angivet terrænområde. 2.4.1.3. Andre opgaver MOTOVDEL skal endvidere kunne gennemføre: • • •

Flankesikring/sidesikring Eskorte Mindre kampopgaver, herunder: o Kamp fra stilling o Postering o Objektnærsikring o Tilbagegang med føling, eller føling ved opfang

2.4.1.4. Vilkår MOTOVDEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn. MOTOVDEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt.

- 37 -

2.4.1.5. Ikke indsat Når MOTOVDEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement 2.4.1.6. Samvirke MOTOVDEL skal kunne samvirke med alle andre enheder fra Totalforsvaret. 2.4.1.7. Enheder og personel MOTOVDEL kan få underlagt enheder af optil gruppestørrelse eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold. 2.4.2. Organisation MOTOVDEL er organiseret i en deltrop, og tre motoriseret overvågningsgrupper. Deltroppen kan bestå af: • • • •

Delingsfører Kører/CBRN-/signalmand for DF Næstkommanderende DEL. Kører/forsyningshjælper NK/DEL

Den motoriseret overvågningsgruppe består af: • • • • •

Gruppefører Observatør/næstkommanderende GRP 2 x Let maskingeværskytte Kører/signalmand/dysekanonskytte/geværskytte/ for GF Kører/panserværnsskytte/granatkaster/geværskytte for OBS

2.4.3. Standardfremgangsmåder MOTOVDEL standardfremgangsmåder baserer sig på X-metoder, herunder:

- 38 -

METODE

HASTIGHED

Kolonne/Hurtigkørsel

Jf. ordre

Kontinuerlig Springvis uden afsidning Springvis med afsidning

20 – 30 KM/T

6 – 8 KM/T

4 – 5 KM/T

2 – 3 KM/T

Afsiddet

2.4.3.1. Kolonne-/hurtigkørsel: Kolonne/Hurtigkørsel, benævnes X 5. Hastigheden er jf.. ordre. Metoden vi her benytter kaldes for kontinuerlig fremrykning, under denne form bevæger hele DEL sig på samme tid fremad på marchvejen, som enten er befalet eller selvvalgt. Sikringsforanstaltninger: Observatørens vogn sikre fra kl. 5 til 7 (foran vognen) GF’s vogn sikre fra kl. 11 til 13 (bagved vognen). Der byttes når GF og OBS vogne bytte plads. 2.4.3.2. Kontinuerlig: Kontinuerlig kørsel benævnes X 4. Hastigheden er her ca.. 20 - 30 km/t, afhænger af terrænet. DEL benytter her standartformation. ( 1 GRP - DF/ORDO - 2 GRP - NK/DELTROP - 3 GRP) Med sikringsretninger som tidligere skitseret. 2.4.3.3. Springvis u. afsidning: Springvis u. afsidning, benævnes X 3. Hastigheden er her ca.. 6 - 8 km/t. Ved springvis skal forstås, at de enkelte vogne ”springer buk” over hinanden.Dette kan ske på flg., måder; Uden afsidning: Dette sker ved at afsøgningen og sikringen/støtte fra OBS-punktet sker opsiddet. Metoden sker når føling med FJ kan forventes, og - 39 -

der er krævet høj fremrykkertempo. Den er forholdsvis hurtig, men giver personellet mindre sikkerhed og ringere mulighed for OBS. Opslutning: er den ”normale” metode, hvor den sikrende/støttende del slutte op til den springende del, når denne er på plads i næste OBS-punkt. Overspring: kan gennemføres, hvis den sikrende/støttende del kan se næste OBS-punkt foran den del, der lige har afsluttet et spring. 2.4.3.4. Springvis med afsidning: Springvis med afsidning, benævnes X 2 ,her er hastigheden 4 - 5 km/t. Med afsidning: gennemføres ved at afsøgningen og sikring/støtte fra OBS-punkt sker med afsidet personel. Metoden anvendes når føling med FJ er opnået eller umiddelbart forestående. Den er langsom men giver personellet stor sikkerhed og god mulighed for OBS. 2.4.3.5. Afsiddet: Afsiddet, benævnes X 1, her er hastigheden 2 - 3 km/t. Denne metode anvendes når der er føling med FJ eller sammenstød med FJ er nært forestående, metoden anvendes tillige hvor TN er uoverskueligt (byer/skove). 2.4.3.6. Terrænet Længden af springene afhænger af TN og støtten. Følgende generelle regler for springene lægges til grund: • • •

I TN, hvor OBS afstanden er mindre end de sikrende/støttende våbens effektive skudafstande, vælges næste OBS-punkt så langt fremme, som der er muligt at observere. I åben TN kan der springes ud til den effektive skudafstand af de sikrende/støttende våben, såfremt at der her findes skjul eller mulighed for stillingsindtagelse. Findes der inden for de sikrende/støttende våbens effektive - 40 -

skudafstand hverken skjul eller mulighed for stillingsindtagelse, kan springendes længde vælges til halvdelen af den effektive skudafstand, eller hele enheden kan vælge at passere det åbne TN i ét samlet spring evt. støttet af anden ENH.

2.5. Patruljeindsatsdelingen 2.5.1. Generelt 2.5.1.1. Tilhørsforhold Patruljeindsatsdelingen (PTR DEL) indgår i stabskompagniet HHD. PTR DEL er normalt indsat i opklaring-/overvågningsopgaver eller kampopgaver, såsom kamp fra stilling. PTR DEL er under ledelse af STAB/HHD 2.5.1.2. Opgaver Fredstid: HJV DEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance inden for områderne brand, redning og miljø, til de øvrige totalforsvarsenheder. Krig: PTR DEL primære opgave er, opklaring eller overvågning af et nærmere angivet pkt. eller terrænområde. 2.5.1.3. Andre opgaver PTR DEL skal endvidere kunne gennemføre: • • • • •

Bevogtning Kamp fra stilling/Postering Rensning Objektnærsikring. Angreb

2.5.1.4. Vilkår PTR DEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn. PTR DEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt. 2.5.1.5. Ikke indsat Når PTR DEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement.

- 41 -

2.5.1.6. Samvirke PTR DEL skal kunne samvirke med øvrige enheder fra Totalforsvaret. 2.5.1.7. Enheder og personel PTR DEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold, herunder: • • • •

En eller flere sikrings-/overvågningsgrupper En eller flere bevogtningsgrupper En eller flere infanterigrupper En eller flere hundeførere.

2.5.2. Organisation PTR DEL er organiseret i en deltrop, og tre patruljeindsatsgrupper. Deltroppen kan bestå af: • • •

Delingsfører Næstkommanderende DEL Kører/signalmand

Patruljeindsatsgruppen består af: • • • • • • • •

Patruljefører Næstkommanderende PTR Patruljemand/let maskingeværskytte Patruljemand/let maskingeværhjælper Patruljemand/panserværnsskytte Patruljemand/granatkaster Patruljemand/sygehjælper Patruljemand/kører

2.5.3. Standardfremgangsmåder PTR DEL løser sine opgaver i rammen af distriktet. PTR DEL primære opgave er at varetage de af distriktet pålagte opgaver, indenfor distriktets geografiske område og i samarbejde med øvrige enheder. PTR DEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper samlet eller hver for sig, i en given opgavetype. - 42 -

2.6. Politidelingen 2.6.1. Generelt 2.6.1.1. Tilhørsforhold: Politidelingen (PODEL) indgår i et politikompagni. PODEL er normalt selvstændigt indsat i politimæssige sammenhæng, men kan ligeledes varetage bevogtnings-/overvågnings-/sikringsopgaver. PODEL er under ledelse af Politikompagniet. 2.6.1.2. Opgaver: Fredstid: PODEL primære opgaver i fredstid er at yde assistance inden for det politimæssige område (almindelig hjælp til politiet), samt brand, redning og miljø,fredsmæssig bevogtning under politiets ledelse og assistance til de øvrige totalforsvarsenheder. Krig: PODEL primære opgave er, at gennemføre bevogtning, overvågning, sikring i et nærmere angivet i tid og rum (terrænområde). 2.6.1.3. Andre opgaver: PODEL skal endvidere kunne gennemføre: •

Forskydning under egen sikring til fods og i køretøjer.

2.6.1.4. Vilkår: PODEL skal kunne løse opgaver i såvel overskueligt som uoverskueligt terræn. PODEL skal endvidere kunne løse opgaver i mørke og under nedsat sigtbarhed, året rundt. 2.6.1.5. Ikke indsat: Når PODEL ikke er indsat opholder den sig i kantonnement 2.6.1.6. Samvirke: PODEL skal kunne samvirke med de øvrige enheder fra distriktsområdet, samt enheder fra Totalforsvaret.

- 43 -

2.6.1.7. Enheder og personel: PODEL kan få underlagt enheder eller enkeltpersoner i et befalet kommandoforhold, herunder: • •

En eller flere overvågnings-/sikringsgrupper. En eller flere hundeførere.

2.6.2. Organisation PODEL er organiseret i en deltrop, og tre politigrupper. Deltroppen kan bestå af: • • •

Delingsfører Næstkommanderende DEL Signalmand/kører

Politigruppen består af: • • • • • • • • • •

Gruppefører Næstkommanderende gruppe Let maskingeværskytter Let maskingeværhjælper Geværskytte Geværskytte Geværskytte Geværskytte Geværskytter/sygehjælper Kører/geværskytte

2.6.3. Standardfremgangsmåder PODEL løser sine opgaver i rammen af politikompagniet eller distriktet. PODEL primære opgave er, at yde assistance til politiet (almindelig hjælp til politiet) samt assistance inden for områderne brand, redning og miljø eller bevogte/overvåge-/sikre samfundsvigtige installationer indenfor politiregionens geografiske område. PODEL løser sine opgaver ved, at indsætte sine grupper i en eller flere givne opgavetyper, enten samlet eller hver for sig.

- 44 -

2.7. Personellets ansvar og pligter 2.7.1. Delingsfører (DF): Har ansvaret for DEL føring og for løsning af de pålagte opgaver. Når DEL er indsat, skal DF være ved DEL. DF skal nøje kende og forstå de gældende taktiske principper og fremgangsmåder for DEL anvendelse. Han skal til enhver tid kende foresatte myndigheds opgaver og hensigt således, at han kan handle i overensstemmelse hermed - især i en uventet situation han skal i størst mulig omfang personligt gennemfører rekognoscering af befalede opgaver. Han skal have et indgående kendskab til sit PSN og MAT’s muligheder og begrænsninger således, at det kan udnyttes bedst muligt. Dette gælder tillige for den støtte, han kan få fra andre ENH. Disciplinen i DEL skal nøje overvåges, og tendenser til opløsning eller opgivelse skal imødegås. DF skal stille store krav til sig selv og sit PSN, men samtidig have PSN velfærd for øje og undgå at udsætte det for unødig fare og belastninger. Den faglige tjeneste er DF’s ansvar. Han må personligt drage omsorg for, at MAT sikres mod tab og ødelæggelse og imødegå ethvert tilløb til misligholdelse og misbrug. Han må gøre det klart for PSN, at MAT tilstand er afgørende for DEL kampkraft. Når som helst at situationen tillader det, skal han iværksætte genforsygning, vedligeholdelse og kontrol. DF kontrollerer GRP løsning af pålagte opgaver. 2.7.2. Næstkommanderende deling (NK/DEL): DEL NK er stedfortræder for DF og dennes nærmeste hjælper. Det er NK opgave at gøre DEL klar til kamp. Han fører DEL under DF fraværd og skal kunne overtage kommandoen umiddelbart ved DF forfald. NK forestår den praktiske gennemførelse af DEL faglige tjeneste efter DF direktiv. Han vil ofte forestå forskydningen af DEL samt indretning af underbringelse. Han kan endvidere pålægges opgaver i forbindelse med kontrolvirksomhed og befalingsmodtagelse. - 45 -

2.7.3. Signalmand/kører (SIG/KØ): SIG/KØ skal forestå DEL signaltjeneste i overensstemmelse med DF direktiv. Han er ansvarlig for VEDL af evt. tildelt køretøj og for dets pakning og sløring. Han fremfører køretøjet efter DF anvisninger. Han betjener DELTROP RDO, og når DF ikke selv kan lytte på nettet til FM, orienterer han DF om signaler, der vedr. DEL. Har DEL oprettet permanent telefonforbindelse, betjener han TLF.

- 46 -

Kapitel 3, Føringsvirksomhed 3.1. Generelt Ved føringsvirksomhed forstås de aktiviteter, som DF gennemfører med det formål at løse en opgave rettidigt og bedst muligt. Lige som andre ledelsesprocesser kan den opdeles i • • • •

planlægning (forud for opgaveløsningen) tilrettelæggelse (dispositioner forud for opgaveløsningen og befaling for opgavens løsning) gennemførelse (føring under opgaveløsningen) kontrol (før, under og efter opgaveløsningen)

3.2. Handlinger og overvejelser forud for befalingsudgivelsen Grundlaget for DF planlægning og tilrettelæggelse er opgaven og situationen, herunder tid og midler. Føringsvirksomheden forud for opgaveløsningen omfatter DF overvejelser, rekognoscering (RECCE), hans beslutning og befaling. Den kan desuden omfatte iværksættelse af forberedelser, som kan foretages på forhånd. Når DEL skal påbegynde løsning af en ny opgave, vil den ofte få et varsel. På baggrund af dette påbegynder DF straks sine forberedelser. Han skal herunder • • •

sætte sig ind i opgaven og studere kortet orientere DEL og beordre beredskabs- og andre foranstaltninger iværksat gøre klar til at modtage KC befaling.

Tiden, der er til rådighed, kan variere meget. DF skal straks vurdere, hvordan den rådige tid bedst kan udnyttes. Den skal under alle omstændigheder tilstræbes disponeret således, at gruppeførerene (GF) får så meget tid til rådighed som muligt til forberedelse. Helst 2/3 af den totalt rådige tid. Hvis GF ikke får mulighed for at deltage i RECCE forud for opgaveløsningen, er deres tidsbehov dog minimalt. - 47 -

DF møder til KC befalingsudgivelse så betids, at han kan nå at tegne operationskalken ind på sit kort. I fortsættelse af KC befaling skal han benytte muligheden for at stille spørgsmål til de punkter, han måtte være i tvivl om – herunder til det formål der ønskes opnået med hans DEL opgave – og til gensidige støtte- og kommandoforhold. Efter KC befaling koordinerer DF med førere for de enheder, som DEL skal samarbejde med. Ofte må aftalerne indskrænke sig til aftaler for tid og sted for et senere koordinationsmøde. Hvis DEL ikke er varslet om den pålagte opgave på forhånd, varsler DF sin NK pr. telefon direkte fra KC befalingsudgivelsessted, så forberedelser kan sættes i gang ved DEL, og ingen tid går til spilde. 3.3. DF overvejelser og RECCE giver ham grundlaget for beslutningen. Overvejelserne skal dække de emner, der er anført neden for. 3.3.1. Opgave På baggrund af den stillede opgave udarbejder DF en oversigt over de enkeltopgaver, den indebærer for ham selv og for DEL. 3.3.2. Tid DF udarbejder en tidsplan for sin egen føringsvirksomhed og for DEL forberedelser. Tidsplanen udarbejdes på baggrund af den rådige tid, de enkelte opgaver for ham selv og for DEL samt vigtige tidspunkter og aftaler. Det er ofte en fordel at starte bagfra (”hvornår skal vi være klar til at løse opgaven”). Herefter fastlægges lys- og mørkeperioder for at få en idé om, hvornår GRP senest skal se det terræn, de skal løse opgaven i. 3.3.3. Situation DF detaljerede kendskab til situationen danner grundlag for hans vurdering af mulighederne. På baggrund af KC befaling og DF øvrige viden vurderes oplysningerne om fjendens og egen situation samt vejr- og lysforhold. 3.3.3.1. Om fjendens situation giver KC normalt en vurdering af fjendens styrke, organisation, taktik og handlingsmuligheder. - 48 -

DF omsætter dette til fjendens handlingsmuligheder i relation til DEL opgave. 3.3.3.2. Om egen situation skal DF vurdere betydningen af • • •

Den faglige situation og andre forhold, som har betydning for kampkraften Naboers placering og opgaver, herunder især deres muligheder for at støtte DEL, samt Andre muligheder for støtte

3.3.4. Terrænet Terrænet er en faktor, som byder på fordele og begrænsninger for begge parter. I forbindelse med sin RECCE skal DF undersøge og vurdere terrænets muligheder ud fra huskeordet NOSKA: • • • • •

N øgleområder O bservations- og ildafgivelsesfelter S kjul-/ sløring og dækning K øretøjs- og personelhindringer (Passabilitet og hindringer) A dgangsveje (bevægeterræn)

Endvidere skal DF overveje evt. civile forhold, herunder krigens love og regler for magtanvendelse. 3.3.4.1. Terrænskitse Da 2 cm hærkort normalt ikke er detaljerede nok, udarbejder DF en skitse udvisende FJ og egne muligheder, de enkelte gruppers venstre- højrebegrænsninger, skiftestillinger, terrænhindringer, fremrykke- og tilbagegangsveje, muligheder for anbringelse af køretøjer, underbringelsesmuligheder af personel i skjul og dækning. Den færdige skitse støtter DF i valg af løsning og ved udgivelse af befaling (aktuel terræn eller terrænbord). 3.3.5. Vejr- og lysforhold vurderes for at afklare indflydelse på observation og herunder især egen rådighed over mørkekampmateriel i forhold til fjendens. Vejrforholdenes indflydelse på DEL kampkraft vurderes ligeledes kritisk. - 49 -

3.3.6. Muligheder På baggrund af vurderingen af opgaveanalysen, tiden, situationen, terræn-, lys- og vejrforholdene fastlægger DF fjendens handlingsmuligheder og egne mulige løsninger. Vurderingen gennemføres bedst under RECCE, hvor foreløbige antagelser om støttemuligheder og terrænmæssige muligheder kan afklares. De justerede muligheder sammenholdes (et mentalt krigsspil: Hvis FJ gør H1 og jeg gør M1, hvad sker der så? Hvis FJ gør H2 og jeg gør M1, hvad sker der så? Hvis FJ gør H1 og jeg gør M2, hvad sker der så? Hvis FJ gør H2 og jeg gør M2, hvad sker der så?). MIN MULIGHED M1

MIN MULIGHED M2

FJ MULIGHED H1

Det er en dårlig løsning. FJ vinder

Det er en god løsning. DEL vinder

FJ MULIGHED H2

Det er en god løsning. DEL vinder, men …..

Den mulighed, der giver de bedste chancer for at løse opgaven, og som bedst tilgodeser krigens love, vælges (I eksemplet ovenfor er det M2). DF overvejer, hvordan eventuelle svagheder (det ”men….” som dukkede op ved konfrontation mellem H2 og M2) bedst kan afhjælpes eller imødegås. Den valgte og justerede mulighed er DF beslutning. Den skal nu omsættes til en befaling og formidles til delingen. 3.3.7. Kort tid til rådighed Med kort tid til rådighed kan DF ikke nå at gennemføre en så omfattende føringsvirksomhed som beskrevet oven for. Han må prioritere. Det vigtigste er, at han gør sig klart, hvad opgaven indebærer, og hvordan tiden bedst udnyttes. Det giver ham mulighed for at sætte DEL i gang, mens han så selv kan fortsætte sine overvejelser og træffe beslutninger efterhånden som grundlaget afklares, eller han tvinges til det af situationens udvikling. Igen udarbejdes om muligt en tidsplan. - 50 -

3.3.8. Befalingsudgivelse Befalingen har til formål at: • • • •

Orientere om situationen, fordele opgaverne på underenhederne, tildele midlerne til opgavernes løsning, og tilrettelægge samarbejdet.

Den gives altid som en 5 punkts befaling: 1. 2. 3. 4. 5.

SITUATION OPGAVE UDFØRELSE FAGLIG TJENESTE SIGNALTJENESTE

Detaljer vedrørende de enkelte punkter fremgår af KAP 19. Afhængig af situationen giver DF enten en foreløbig befaling/ endelig befaling eller en fuldstændig befaling. Den foreløbige befaling danner grundlag for GF føringsvirksomhed og giver dermed GF mulighed for at få indflydelse på detaljer i beslutningen, efter at de har gennemført deres detailrekognoscering. Hvis der ikke er mulighed for, at GF kan deltage i RECCE, gives normalt alene en endelig befaling. Såfremt DF ikke selv har modtaget endelig befaling fra KC, må han nøjes med at give en foreløbig befaling og efterfølgende – når KC befaling er modtaget – supplere med de ting, som har været uafklaret indtil da. Det kan være hensigtsmæssigt at give dele af en befaling løbende under forberedelserne. I så fald er der tale om stykvise befalinger, som dog altid skal sammenfattes til en endelig befaling til sidst. For opgavetyperne overvågning, bevogtning, kamp fra stilling og objektnærsikring gælder følgende: • • •

Foreløbig befaling er en indretningsbefaling, Endelig befaling er kampens førelse, og Fuldstændig befaling er både indretning og kampens førelse i en og samme befaling. - 51 -

3.3.9. Formidling af befalingen Det ideelle er, at DF selv kan give befalingen til den samlede DEL og på et sted, hvorfra terrænet, som opgaven skal løses i, kan overskues af alle. Det sikrer en fælles opfattelse af tingene, det sparer tid, og det forebygger misforståelser. GF kan så herefter supplere med detailordrer til enkeltpersoner og/eller –våben. Hvis DEL ikke kan placeres, så den kan se terrænet på forhånd, kan DF lette formidlingen ved hjælp at et improviseret terrænbord eller en skitse i stort format. 3.3.10. Kontrol DF kontrollerer, at de pålagte opgaver udføres efter hans hensigt, og at pålagte restriktioner og påbud efterkommes. 3.3.11. Føring under udførelse af befalingen I udførelsesfasen placerer DF sig så han personligt kan følge situationen. På baggrund af informationer fra foresat og evt. naboer, egne iagttagelser og meldinger fra GRP, fortsætter han sin føringsvirksomhed, idet han: • • • • •

Løbende opdaterer sit billede af situationen Løbende informerer sin NK og sine GF Tilpasser sin plan Samordner og justerer GRP indsats Kontrollerer, at pålagte opgaver løses

3.3.12. Meldinger Meldinger danner et væsentligt grundlag for føringsvirksomheden. Meldinger skal – for at have værdi – være præcise, kortfattede og rettidige. De skal altid opbygges efter remsen: NÅR – HVAD – HVOR – HVORLEDES – JEG/VI. DF holder foresat underrettet om fjenden og om egne dispositioner. Han har pligt til at melde: • • • • •

Ved første føling med fjenden, og hvis føling går tabt Om fjendens brug af CBRN-kampmidler Ved ændringer i fjendens aktivitet eller gruppering Når terræn, der formodes besat af fjenden, findes ubesat Når fjenden forstyrrer eller infiltrerer på DEL signalmidler - 52 -

• •

Når fjenden bruger køretøjer, våben eller materieltyper, der ikke hidtil er set i området Om fjendens overtrædelse af krigens love.

3.3.13. Føringsprincipper En række almene føringsprincipper ligger til grund for DF føringsvirksomhed. Disse principper er baseret på sund fornuft og på århundreders erfaringer. Men de er også indbyrdes modstridende – eller kan være det. De er ikke egentlige værktøjer, som DF kan bruge direkte i sin føringsvirksomhed. De må snarere betegnes som måleinstrumenter, som DF kan og bør bruge til at teste om hans beslutning er god nok. 3.3.13.1. Målet Det første princip handler om målet. Hvad er det for en hensigt, der skal opnås med den opgave, DEL har fået? Opgaven kan være klar eller mindre klart formuleret. DF kunst er at analysere sig frem til – eller spørge sig frem til – hvad det er for en hensigt, der skal opnås af DEL. Spørgsmålet er derfor ikke bare hvad, men også hvorfor. Hvad er formålet? Svaret på dette vil i høj grad hjælpe DF til at løse opgaven rigtigt. Ikke bare til at løse den. 3.3.13.2. Offensiven Det andet princip handler om offensiven. Det er et voldsomt ord at bruge på delingsniveau. For DF er det nok mere relevant at tale om initiativ – om at være proaktiv. Man skal ikke bare sidde passivt og vente på at se, hvad fjenden vil gøre og så reagere på det. Så er man i baghånd. Hvis man selv tager initiativet og bruger sin handlefrihed, før fjenden har taget den fra én, så er det fjenden, der bliver nødt til at reagere. Så er det ham, der er i baghånd. Det er her, DF kan udfolde sine kreative talenter. 3.3.13.3. Tyngde Det tredje princip handler om tyngde. Man kan også kalde det koncentration af de midler, man har til rådighed. DF bestræber sig på at koncentrere overlegen kampkraft på det afgørende sted og det afgørende tidspunkt

- 53 -

3.3.13.4. Økonomi med kræfterne Det fjerde princip handler om økonomi med kræfterne. DEL kræfter er begrænsede. De skal bruges dér og på det tidspunkt, hvor de bedst tilgodeser opfyldelsen af målet. Så må sekundære opgaver vente til der bliver ledig kapacitet. 3.3.13.5. Kræfternes samspil Det femte princip handler om kræfternes samspil. Rollefordelingen, kunne man også kalde det. Når flere enheder skal arbejde sammen om at løse en bestemt opgave, skal de bruges i overensstemmelse med deres natur – deres formåen. 3.3.13.6. Bevægelse Det sjette princip handler om bevægelse. Bevægelsen har til formål at placere egen kampkraft i en gunstig position i forhold til fjenden på det rette tidspunkt. Det stiller store krav til DEL fysiske bevægelighed - også kaldet mobilitet – men især til DF åndelige bevægelighed. Til hans evne til at forudse fjendens næste træk og komme ham i forkøbet. 3.3.13.7. Overraskelse Det syvende princip handler om overraskelse. Overraskelse tilstræber at ramme fjenden uforberedt. I en situation, hvor han ikke har paraderne oppe. Overraskelse kan opnås ved at indsætte DEL på et sted, på et tidspunkt eller på en måde, som fjenden ikke forventer. Det skaber panik. Selv små enheder, der overrasker en meget større fjendtlig styrke, kan opnå forbløffende resultater. 3.3.13.8. Sikring Det ottende og sidste princip handler om sikring. Sikring tilstræber at undgå, at fjenden overrasker os. Den skabes ved aktive og passive sikringsforanstaltninger. Sikring må aldrig få et sådant omfang, at den stillede opgave ikke kan løses. Man kan slide en enhed op med sikringsforanstaltninger. 3.3.13.9. Yderligere faktorer Der er et par faktorer mere, som ikke regnes med blandt principperne, men som altid spiller en rolle: - 54 -

3.3.13.9.1. Reserven Uanset niveau – om det er en lokalforsvarsregion eller en deling – bør føreren tilstræbe at have en reserve, som ikke forud er befalet til at løse en bestemt opgave. Den har han nemlig brug for, når dén situation indtræder, som han ikke havde forudset. Hvis han ingen reserve har, kan han ikke reagere. Så er det fjenden, der dikterer kampens betingelser. Ideelt for en DEL er det at have en gruppe (GRP) som reserve, men mindre kan gøre det. Et hold på tre-fire mand vil normalt være tilstrækkeligt. Når reserven er indsat/brugt, må DF hurtigst muligt skaffe sig en ny reserve ved udsparing fra andre enheder. 3.3.13.9.2. Friktion Friktion vil altid opstå og påvirke DEL og dens opgaveløsning. Jo mere presset DEL er af uvished, usikkerhed, angst, vejret, mangel på søvn, sult og træthed, desto større er sandsynligheden for, at der vil opstå friktion. Friktion giver sig udslag i misforståelser, fejlkørsel, utilsigtet ildåbning, mangelfuld vedligeholdelse, uigennemtænkte handlinger og konflikter mellem personellet. DF skal af al magt søge at forebygge eller afhjælpe de faktorer, der medfører friktion. Det gør han bedst ved at informere sine folk og ved at kontrollere, at givne ordrer og påbud efterfølges. Friktion forebygges endvidere ved enkle planer og klare og entydige befalinger. 3.3.13.9.3. Moralen Moralen påvirkes af de samme faktorer, som frembringer friktion. Tab af moral kan i et vist omfang modvirkes ved begrundet optimisme, og ved aldrig at stille opgaver til soldaterne, som de ikke selv tror på, at de kan løse. En velfungerende faglig tjeneste er en nødvendig forudsætning for at opretholde moralen. Soldaten skal opleve, at hans DF tænker på ham. At han får sin forplejning. At han får den nødvendige hvile under de bedst opnåelige vilkår. At han vil få hurtig og effektiv hjælp, hvis han bliver såret. At han har de midler, han skal bruge for at løse den pålagte opgave. At han får den opmærksomhed, som han mener at have krav på. En afgørende faktor for moralen er, at DF er sammen med sin DEL og deler dens vilkår. - 55 -

3.4. Føringsvirksomhedens hovedpunkter for DF 1). Opgaveanalysen, herunder: a. Opgavens formål og natur, herunder: (1) Opgaven formuleret af KC (DEL skal, forberede, forudse..) (2) Naboenheders og reservens opgaver og muligheder analyseres m.h.p. fastlæggelse naboenhedernes og reservens indflydelse på/ begrænsninger for egen opgaveløsning. (3) FJ overordnede muligheder set ud fra KC vurdering. b. Enkeltopgaver, (med udgangspunkt i eget ordrepunkt og fælles bestemmelser uddrages samtlige eksplicitte og implicitte opgaver) c. Afhængighed, (er egen opgaveløsning afhængig, af andre enheders opgaveløsning, bindinger som krigens love m.v.) d. Tiden contra opgaven, (samtlige opgivne tidspunkter og tidskrav anføres på en tidslinie dækkende egne og FJ forhold) 2). Situationen og de mulige løsninger a. Situationens indflydelse på FJ og egne handlinger (1) Den FJ situation, herunder: • FJ styrke • FJ sammensætning • FJ bevæbning/ildkraft • FJ svagheder/sårbarhed • FJ moral - 56 -

(2) Egen situation, herunder: • Styrke • Sammensætning • Bevæbning/ildkraft • Udefra kommende støtte muligheder • Svagheder/sårbarhed (3) Belysningsforhold og vejr, herunder: • Evt. ændring af passabilitet • Lys/sigtbarhed/observationsmuligheder (4) Terrænet, herunder: • Passabilitet • Hindremuligheder • Vejnet • Observations og ildafgivelsesmuligheder • Skjul/dækningsmuligheder • Underbringelsesmuligheder b. FJ handlemuligheder (på baggrund af ovennævnte opstilles FJ handlemuligheder indenfor delingens interesseområde) (skriv en manøvreplan) c. Egne mulige løsninger(på baggrund af ovennævnte opstilles egne mulige løsninger) (skriv en manøvreplan) 3). Indflydelse af FJ handlemuligheder på egne mulige løsninger, herunder: • FJ reaktion ↔ egen modreaktion = vurdering??? (Alle FJ handlemuligheder gennemtænkes/afprøves på hver enkel af egne mulige løsninger). • Hvilke(n) mulighed(er) kan umiddelbart forkastes 4). Justering og optimering af den valgte løsning, herunder • Evt. alternative stillinger • Tilførsel af midler • Placering af GRP • Til-/afgangsveje • Koordination/gensidig støtte med andre enheder - 57 -

5). Beslutning => befaling

3.5. Eksempelvis føringsvirksomhed for DF VARSEL (modtaget pr. TLF af DF/ BEVDEL i BSO 230700 A APR): DF skal stille til befalingsudgivelse 230800 A ved MEDCOM fabrik i MARLØSE (KOORDINAT) for at få ordrer for DEL bevogtning af fabrikken fra 231600 A.

DF ordrer, overvejelser og handlinger - Ordre til Vagthavende: Få fat i NK og i min kører/signalmand – nu! Herefter DF ”ordrer til sig selv”: Studér kortet: Der er ca. 50 km til MARLØSE - hvad er opgaven: Bevogtning fra 231600 A. Jeg må gå ud fra, at det er hele DEL, der skal indsættes. Det er om ca. 9 timer. Det tager en time at køre derhen. Vi er på beredskab 2 timer. Det betyder, at DEL kan køre herfra kl. 0930 og være i MARLØSE ca. 1030. Så er der 5½ time til, at BEV skal være på plads. - hvad med min egen tidsplan: Jeg kører lige om lidt, så jeg kan nå at være i MARLØSE til tiden. BEF-udgivelsen tager nok det meste af en time. Så er kl. 0900. DEL kommer 1030. Det giver mig 1½ time til RECCE og forberedelse af BEF. - DEL kan have modtaget BEF ca. 1100. Det giver den 5 timer i dagslys til at grovindrette bevogtningen. Det kan DEL godt nå, men så er der alle de andre ting, som jeg skal have koordineret med MEDCOM og med KC o.s.v. Det tager tid. Delkonklusion 1: Jeg er nødt til at give en supplerende befaling til DEL kl. 1500 vedrørende adgangsforhold, regler for magtanvendelse og alt det dér.

- 58 -

- Hvornår bliver det mørkt? Ikke før ved 21-tiden. Vi har muligheder for at arbejde videre efter kl. 1600 med de ting, der ikke er på plads.

Der har vi NK og kører/signalmand. Hør her!

- DEL skal bevogte MEDCOM i MARLØSE fra i dag kl. 1600. - Kører, du gør bilen klar, smører madpakker til os og skaffer en kande kaffe. Vi skal køre om et kvarter. Vi kommer ikke tilbage hertil. - NK, du gør DEL klar. Afmarch herfra 0930 til MEDCOM i MARLØSE. Du ved, hvor det er. Jeg møder DEL dér kl. 1030 og giver foreløbig befaling. Derefter skal der arbejdes. Du har mit mobilnummer, ikke? Tid: 230715 A APR. DF forlader BSO 230725 A og når - med minimale overskridelser af hastighedsbegrænsningerne – frem til MEDCOM 230800 A. Delkonklusion 2: Uanset det befalede beredskab, er førerpersonel (og deres nærmeste hjælpere) altid på et meget højt beredskab. Tid: 230840 A APR. KC afslutter sin befalingsudgivelse. Af den er det fremgået, at • • •

BEVDEL skal overtage bevogtningen af MEDCOM´s fabrik i MARLØSE fra 231600 A Der er indført OVERVÅGNINGSBEREDSKAB ved alle HHD enheder, og at KDODEL(-) er aktiveret ved det KMP, som BEVDEL hører til MEDCOM beskræftiger ca. 80 medarbejdere, som fortrinsvis kommer til og fra arbejde i egen bil eller med en kollega. Daglig arbejdstid er fra 0730 – 1530.

Daglig leder/MEDCOM og lederen af MEDCOM´s sikkerhedsorganisation var med til befalingsudgivelsen og er klar til at svare på spørgsmål og koordinere.

- 59 -

DF umiddelbare ønsker/spørgsmål: 1. Jeg vil gerne – inden kl. 1500 – have en komplet liste over medarbejdere, biler, mc, m.v. som har lovlig adgang til området. Tilsvarende en liste over leverandører og servicevirksomheder, som plejer at arbejde for MEDCOM. 2. Jeg vil gerne – nu – have en hurtig rundvisning på virksomheden samt en påvisning af de foranstaltninger, der er forberedt i virksomhedens beredskabsplan. Det må max. vare en halv time. 3. Jeg har brug for virksomhedens ”signalordre” – telefonlister, organisationsdiagrammer o.lign. – nu! 4. Er der en kantine el.lign. hvor mine folk kan spise? 5. Har ledelsen forberedt medarbejderne på, at de fra i dag kl. 1600 skal arbejde under militær bevogtning? Hvis ja: Hvordan har de reageret? Hvis nej: Så få det gjort med det samme. Der er lidt hektisk aktivitet med mobiltelefonerne. Tid: 230900 A APR: DF og lederne fra MEDCOM starter på RECCE. Samtidig overvejer DF opgaven:

- 60 -

Delopgave

Overvejelser

Delkonklusion

1. MEDCOM skal være bevogtet fra 231600 A APR og i en ikke nærmere defineret periode

1. DEL kommer 1030 og har fået sin befaling ca. 1100. Jeg kan ikke nå at få afklaret alle detaljer inden 1030, så der er behov for at følge op med en ny befaling senere. Den skal dække vores samspil med fabrikken og forhold i mørke.

Skal gives så tidligt, at foran-staltninger for BEV i mørke kan udføres i dagslys.

2. Hvor længe kan DEL opretholde BEV effektivt? Bliver vi afløst?

2. Afklares med KC i løbet af i dag.

2. I morgen tidlig ankommer MEDCOM s medarbejdere ca. 0715 og skal checke ind.

Det har de ikke prøvet før. Det kan give problemer. Vi kender dem ikke. Der er brug for, at ledelsen er til stede.

Aftal med ledelsen, at én eller flere ledere skal være ved adgangskontrollen fra 0700 i morgen tidlig.

3. Faglig tjeneste: Forplejning og underbringelse samt evt. supplerende natobservationsudstyr

Skal afklares hurtigt.

Opgave for NK fra 1100.

- 61 -

DEL indretter sig

BEF slut

14 Supplerende ordrer

BEV i kraft. Arbejdet fortsætter. MEDCOM tom fra ca. 1600

BEV på plads

Indretning til BEV i mørke

BEF vedr. mørke

21 Mørke

DF tidsplan ser nu sådan ud:

- 62 -

Samt 270700 – 270800: Indcheckning af medarbejdere sammen med ledere fra MEDCOM. Under rekognosceringen får DF afklaret Situationen: a. Fjenden b. Egne forhold c. Terrænet d. Vejr- og lysforhold Disse emner og opstilling af mulige løsninger behandles ikke yderligere i dette eksempel, men indgår i de eksempler, som knytter sig direkte til de taktiske emner i de efterfølgende kapitler.

- 63 -

- 64 -

Kapitel 4, Delingens faglige tjeneste 4.1. Generelt DF har ansvaret for delingens faglige tjeneste, herunder: • • • • • •

Rekvirere støtte i tide, At holde kompagniet orienteret om den faglige situation Gennem kontrol at hindre misbrug, Skabe tid og muligheder for den nødvendige vedligeholdelse Forberede gennemførelsen ved omtanke at placere og klargøre materiel og køretøjer samt vejvisning At indarbejde standardprocedurer

NK/DEL forestår den praktiske gennemførelse støttet af delingstroppen og gruppeførerne.

4.2. Rekvisition Delingen rekvirerer den faglige støtte på en af følgende måder: • • • •

Via telefon eller radio Ordonnans eller henvendelse til forsyningspunktet Ved kompagniets ordreudgivelse Når kontakt- og forsyningsvogn, eller andre fra kommandodelingen, er ved delingen.

4.3. Forsyningstjenesten Forsyningstjenesten er inddelt i følgende områder: • • • •

forplejning drivmidler ammunition øvrige forsyninger herunder, våben og materiel m.v.

- 65 -

NK/DEL skal have de nødvendige oversigter – ”LOMMEBOGSFORMAT”, herunder: • • • •

Optællingslister og nummerlister SÆTFORT KMP organisationsskema Pakningsbestemmelser

Forbrug eller tab er det samme som delingens behov og er ordre til genforsyning. Ved tab af støtte genstande (LMG, DYKN, el. lign) meldes straks til KMP. Rekvisitionen skal som minimum indeholde: • • •

HVAD der ønskes HVOR det ønskes HVORNÅR det ønskes

Delingen melder, når 25%, 50%, eller 75% af grundbeholdningen af ammunition og drivmidler er forbrugt. Ammunition og drivmidler genforsynes i takt med forbruget. Øvrige genstande ved lejlighed. Er AMMVG eller DMVG tildelt KMP, benyttes enhver kamppause til genforsyning op til GBH. KV/NK fastsætter evt. en prioriteringsrækkefølge for genforsyningen af DEL/DISPENH. Har KMP ikke umiddelbart adgang til genforsyningen af AMM, foretager DF snarest den nødvendige omfordeling inden for DEL.

4.4. Ødelæggelse af MAT Intet MAT må i brugbar stand falde i FJ hånd, men skal ødelægges. SANITETSMATERIEL må ikke ødelægges!!! 4.5. SAN-tjeneste Vedr. sårede fortager DEL/DISPENH flg.: • •

Der ydes førstehjælp, og standardudrustningen incl. våben placeres ved den sårede, SANGRP tilkaldes og den sårede afleveres til SANGRP. Melding til KDOBM om den såredes afgang fra KMP. - 66 -

Evt. transporteres sårede efter deres tilstand direkte til FBP/HHD eller samles i reder. Melding om stedet til KDOBM eller en SANENHED. KDOBM kontrollerer, at den/de sårede afhentes.

4.6. Felthygiejne Skift af undertøj, sokker m.v. fortages jævnligt. Personlig kropsvask foretages mindst én gang i døgnet. Vask af hænder foretages jævnligt, og altid før/efter måltider og efter toilet besøg. Intet affald må henkastes i naturen, men skal opsamles i poser, og afleveres i beholdere eller til FSBM. Latriner skal graves til en dybde af min. 50-75 cm og jævnes efter brug. Uforbrugt, opsparet forplejning i uholdbar emballage skal nøje undersøges inden brug. Frugt, grønsager m.v. modtaget/købt af civile skal rengøres/koges omhyggeligt før brug. 4.7. Drivmidler/Løbenumre (listen er til øvelses/uddannelsesbrug) ART

LB. Nr.

Diesel olie

Motorbenzin

Petroleum

Benzin, extration

Olie, 0-190 (under 0 grader)

Olie, 0-192 (under 0 grader)

Olie, 0-194 (renseolie)

Gearolie (0-226)

Motorolie (0-236)

Motorolie (0-237)

D10

Glycol-s

D11

Sprit

D12

Smøreolie, Tubine (0-134)

D13

Gearolie (0-208)

D14 - 67 -

Olie, HYDR.PRES. (0-635)

D15

Bremsevæske (H-542)

D16

Olie (H-540)

D17

Antidugvæske

D18

Rensevæske

D19

Destilleret vand

D20

Instrument fedt (G-354)

D21

Universal fedt (G-403)

D22

Grafitfedt

D23

Silikonefedt (S-736)

D24

Rensevæske optik

D25

Talkum

D26

Linsepapir

D27

Totaktolie

D28

- 68 -

Kapitel 5, Signaltjeneste 5.1. Generelt DF har ansvaret for delingens signaltjeneste, herunder at gældende bestemmelser og procedure overholdes. 5.2. Signalmidlernes anvendelse 5.2.1. Radio Så snart RDO-nettene er etablerede, skal KAMPPROCEDURE anvendes og unødig brug af kaldetal og indledende opkald UNDGÅS. Fælles net (KMP-net) anvendes normalt under march. Afhænger dog af den enkelte CH vurdering. 5.2.2. Telefon KSN/KMP tilslutter sig offentligt TLF-net i størst mulig omfang. KSN/KMP etablerer forbindelse (offentligt TLF-net, FTLF-forbindelse og/eller MOTORD) til KSN/AFS eller KSN/HHD, jf. BBF/KMP DISPENH opretter FTLF-forbindelse til KSN eller KC kampstade P.O. Normalt i BSO ved beredskab 30 min. og lavere. 5.2.3. Ordonnans KMP DISPENH sender ALARMORDONNANS til KSN/KMP i BSO ved RDO-tavshed, når FTLF-forbindelse ikke er etableret.

5.3. Sikkerhed 5.3.1. Netkontrolstation (NCS) KSN/KMP (= KDOBM) er NCS. KDOBM overvåger RDO-disciplinen på KMP-net, og påtaler brud på denne (evt. i forbindelse med KC’s BEF-udgivelse). 5.3.2. RDO-tavshed Opretholdes normalt på KMP-, DEL-, og SEK-net. • •

under ophold i BSO, samt under forskydning, fremrykning, angreb, udvigende kamp og forsvar indtil der opnås føling med FJ. - 69 -

I forbindelse med RDO-tavshed lyttes der normalt på KMP-net i BSO samt i øvrige situationer på alle RDO-net, med mindre der for den enkelte situation er befalet andet. Ved FJ-meldinger og i nødsituationer brydes RDO-tavsheden. Sendeeffekt ”HIGH” sendeeffekt anvendes kun, når ”LOW” ikke er tilstrækkeligt. 5.3.4.Kodepunktsystemet Nulpunktet placeres på koordinantfryds på kort, og benævnes med fonetisk bogstav. Positioner angives med bogstavet sammen med afstanden i siden efterfulgt med afstanden i højden. Afstanden opgives i hele antal hundrede meter. Er afstanden 0 m, angives dette ved ” +- 0” Eks.: R – 8 + 6.

% 5.4. Radiomateriel Nødantenne (=1/4 – antenne) 72

= antennelængde i meter.

FRQ (MHz) Eks.: 72 = 2,17meter. 32.90 MHz

- 70 -

Kapitel 6, Sikring 6.1 Generelt DEL skal ved sikringsforanstaltninger beskytte sig mod overraskende FJ virksomhed. Kun ved sikring kan DEL handlefrihed bevares længst muligt. DF er ansvarlig for DEL sikring. Han skal hele tiden gøre sig klart, hvordan FJ overraskende kan gribe ind mod DEL og træffe de nødvendige sikringsforanstaltninger i forhold hertil. For af bevare DEL kampkraft skal DF anvende færrest mulige midler til sikring. En god regel er, at højest en tredjedel af DEL personel bør være afsat til sikring. Sikringsforanstaltninger omfatter: • • •

Udnyttelse af skjul, spredning og dækning. Slørings- lyd, lys- og spordisciplin. Nærsikring og næsforsvar.

6.2 Nærsikring og nærforsvar 6.2.1. Generelt DEL skal altid etablere nærsikring og under ophold på stedet endvidere forberede nærforsvar. Nærsikring skal forhindre, at DEL overraskende udsættes for ild fra fladbanevåben samt FJ patruljer. Nærsikring etableres ved at overvåge det terræn, hvor DEL er placeret eller bevæger sig gennem. Nærforsvar skal afvise overraskende angreb fra en vilkårlig retning. 6.2.2. Bevægelse Under bevægelse udnyttes terrænets skjul og dækning gennem rigtigt valg af fremrykkervej. Spredning bør normalt være min. 100 – 150 m mellem køretøjerne og 50 – 100 m mellem de afsiddede grupper. DEL nærsikrer sig selv gennem den observation, der uden nærmere ordre skal etableres af personellet. - 71 -

6.2.3. Kortvarig holdt Under korte holdt udnyttes terrænets skjul og dækning ved at placere køretøjer i bevoksning eller i tilslutning til bygninger. Spredningen bør være min. 50 m mellem køretøjerne. Skjul prioriteres frem for spredning. Der nærsikres fra køretøjerne og ved udstilling af poster i farligste retninger, der ikke kan overskues fra køretøjerne. Nærforsvaret gennemføres fra hurtigt forberedte stillinger for DEL personel. 6.2.4. Langvarigt holdt Under længerevarende holdt udnyttes terrænets skjul og dækning ved at placere køretøjerne under tag, i bevoksning eller til tilslutning til bygninger. Terrænets skjul suppleres i nødvendigt omfang med sløring. Spredning bør være min. 50 m mellem køretøjerne. Skjul prioriteres frem for spredning. DEL nærsikrer sig selv ved at udstille poster, således der kan observeres i alle retninger. Nærforsvaret forberedes ved at indrette stillinger til alt peronel i DEL. Stillingerne skal kunne besættes inden for få sekunder. Besættelse af nærforsvarsstillingerne skal indøves.

- 72 -

Kapitel 7, March 7.1. Almindeligt Der skelnes mellem forskellige marchformer: Forskydning, fremrykning, tilbagegang. Kapitlet omhandler primært forskydning, da det er denne marchform som vil blive brugt og anvendt i fredstid. Definition: En forskydning er en bevægelse til et forud angivet område, som – af den enhed som udfører den – forudsættes gennemført uden kamp. Forskydningen (marchen) har til formål at bringe enheden til stedet for sin indsættelse i rette tid og med den størst mulige kampkraft i behold. Forskydningen ophører, når marchmålet er nået, eller når DEL indsættes eller inddrages i kamp. 7.2. Opgaven Opgaven stilles af foresat myndighed, som normalt befaler marchvej, samt marchmål eller opgave i fortsættelse af marchen. Herudover kan befales detaljer vedrørende marchens igangsættelse og afslutning samt regulerings- og kontrolforanstaltninger under marchen. 7.3. Tilrettelæggelse af en march DEL skal altid kunne iværksætte en march med det varsel, der er fastsat gennem det befalede beredskab. DEL skal normalt marchere alene og relativt kort. I den situation vil vognkommandørerne oftest kende vejen og målet. DF kan nøjes med at befale/beskrive afmarchtidspunktet, march-vejen og marchmålet samt afstand mellem bilerne – normalt ca. 100 m. Skal DEL undtagelsesvis forskyde over længere afstand ad en marchvej og til et marchmål, som ikke er kendt af vognkommandørerne, tegner han en ruteskitse, som angiver start- og slutpunkt, marchvejen og karakteristiske punkter på og ved denne (vejkryds, landsbynavne o.lign) samt et målestoksforhold og en nordpil. (se eksemplet på næste side).

- 73 -

IP RL LONE

7.4. Forskydningens gennemførelse 7.4.1. Umiddelbart før det befalede afmarchtidspunkt befaler DF ”sid op”. Når han har modtaget klarmeldinger fra vognkommandørerne befaler han ”fremad” til sin kører og starter ud på marchen. Han holder øjenkontakt til den bagved kørende bil, ligesom vognkommandørerne i de andre biler holder øje med den bil, der kører bag dem. Såfremt en vognkommandør mister øjenkontakten med den bagved kørende bil, gør han holdt og venter på, at den igen slutter op. Såfremt der ikke sluttes op inden for en rimelig tid (5 minutter), sidder vognkommandøren og et par mand til nærsikring af og går tilbage ad marchvejen for at undersøge, hvad årsagen kan være. 7.4.2. Ved march ad en motorvej kan denne metode dog ikke anvendes. Marchen fortsættes til det sted, hvor marchvejen for- 74 -

lader motorvejen. Umiddelbart efter afkørslen gøres holdt, og kolonnen afventer, at øvrige biler igen slutter op, inden marchen fortsættes. Såfremt de manglende biler ikke slutter op inden for en rimelig tid (set i forhold til trafiksituationen), melder DF til foresat og fortsætter marchen med den del af sin enhed, som han har rådighed over. 7.4.3. Ved ankomst til marchmålet bringes bilerne bort fra vejen, så afsidning kan foretages uden risiko for påkørsel. Der udstilles nærsikring, og herefter anbringes bilerne på den måde, der er mest hensigtsmæssig i forhold til opgaven. DF melder til foresat, at DEL er ankommet til marchmålet, og går så i gang med at løse den pålagte opgave.

7.5. Deltagelse i en større enheds forskydning DEL kan blive befalet til at indgå i en større enheds marchformation. Han skal derfor kunne modtage, forstå og omsætte den foresattes marchbefaling til brug i sin egen DEL. Neden for er omtalt en række marchtekniske begreber, som han skal kende og kunne anvende. 7.6. Marchtekniske begreber Marchvejen bestemmes af foresat enhed. Marchvejen vil normalt blive givet på en kalke, som også vil indeholde nogle af de andre begreber, der er omtalt herefter. Kolonneform, afstand mellem bilerne, lygteføring og kolonnehastighed fastsættes af kolonneføreren (KC eller NK/KMP) . Kompagniet benytter normalt dråbekolonne, hvor hver enkelt dråbe består af 3- 8 biler. DEL vil derfor altid udgøre en dråbe, også hvis den er forstærket med andre, mindre enheder fx en SANTPGRP. Afstanden mellem dråberne bør være mindst 500 m. Afstanden mellem de enkelte biler bør ikke være under 50 m. Andre kolonneformer er åben kolonne og sluttet kolonne. De benyttes normalt aldrig. - 75 -

Lygteføringen er normalt nærlys. Kolonnehastigheden er det antal kilometer, som tilbagelægges på en time inkl. evt. hvil og andre befalede holdt. Kørehastigheden (= det tal, der kan aflæses på speedometeret) vil derfor altid være højere end kolonnehastigheden. Kolonnehastigheden kan variere. På almindelig vej vil den typisk være ca. 50 - 60 km/t og på motorvej 80 - 90 km/tr. DEL (dråbernes) indrykkepunkt (IP) befales af KC. Det placeres på det nærmeste sted på marchvejen, som alle dråber kan nå direkte fra deres opholdssted. Det bør være et let kendeligt punkt i terrænet, f.eks. et vej-y eller vejkryds. KC befaler det tidspunkt, hvorpå de enkelte dråber skal passere IP med forreste bil, fx. klokken X for første dråbe, X+ 4 min. for anden dråbe o.s.v. I nærheden af marchmålet fastlægges et udrykkepunkt, hvorfra dråberne selvstændigt – evt. under vejvisning fra forkommandoet (se 3. kapitel) – fortsætter til deres marchmål. Såfremt foresat myndighed har indlagt kontrolpunkter, meldelinier eller faselinier på marchvejen, melder DF ved passage af kontrolpunkter og meldelinier. Han melder i god tid før DEL når en faselinie. Hvis der ikke gives ordre/ tilladelse til at fortsætte marchen ud over en faselinie, beordrer DF DEL til at gøre holdt, sidde af og nærsikre sig selv. Kolonneføreren udpeger en optagetrop, som er under kommando af sluttende befalingsmand (forsyning sbefalingsmanden). Optagetroppen har til opgave at tage sig af evt. havarerede biler og evt. tilskadekomne samt sørge for, at de ikke-tilskadekomne føres frem til kompagniets marchmål under anvendelse af anden transport, primært forsyningsgruppens køretøjer. En evt. tildelt sanitetstransportgruppe bør indgå i optagetroppen. - 76 -

Hvis DEL kører selvstændigt, er vognkommandøren på sidste vogn sluttende befalingsmand.

7.7. Større enheders gennemførelse af en forskydning DEL kan være forreste dråbe i kolonnen, eller den kan indgå som dråbe længere nede i kolonnen. Nedenfor er beskrevet DEL forhold som forreste dråbe. 7.7.1. På DF ordre passerer DEL forreste bil IP til det befalede tidspunkt, og herefter følger øvrige biler i dråben med den befalede afstand. Ved standsninger før marchmålet bevares i princippet de fastsatte afstande mellem bilerne. Der bør holdes 10 minutters hvil for hver times march. 7.7.2. Den marcherende enhed kan komme ud for forstyrrelser af marchen, fx forurenede områder, større trafikuheld eller hindringer. Marchen skal tilstræbes gennemført trods opståede forhindringer. Støder forreste dråbe på et forurenet område, befaler DF holdt, og iværksætter de nødvendige beskyttelsesforanstaltninger. Han melder til foresat og afventer forholdsordre om enten at fortsætte marchen som planlagt eller få udpeget en ny marchvej. Støder forreste dråbe på en hindring, melder DF til foresat og undersøger, om hindringen kan fjernes eller der er mulighed for at køre uden om den. På ordre fra foresat lader DF DEL sidde af og fjerne hindringen. Kan den ikke fjernes med de midler, DEL har, vil foresat befale en ny marchvej og en ny forreste dråbe.

7.8. Vognkommandørens pligter Alle vognkommandører har pligt til at gribe ind mod brud på marchdisciplinen, herunder at kontrollere, at • • • • •

afstande mellem dråber og biler overholdes befalede sikringsforanstaltninger overholdes under kørsel og under holdt lygteføringen overholdes færdselsloven overholdes, samt at vejen holdes fri, når der gøres holdt. - 77 -

7.9. Fremrykning Fremrykning er en bevægelse i den retning, hvor fjenden er eller formodes at være, med det formål at tage føling med fjenden eller sætte sig i besiddelse af et nærmere angivet terrænområde. Under en fremrykning er der – bortset fra mindre enheder – normalt ikke egne styrker mellem KMP og fjenden. 7.9.1. Forspids Er delingen indsat som forspids, er dens opgave at sikre KMP i marchretningen. DEL skal ved observation fra marchvejen søge at erkende fjenden og ved føling forholde sig som beskrevet i pkt. 7.9.1.9. Opgaven løses ved kontinuerlig opsiddet fremrykning, idet forspidsen kører med befalet hastighed indtil: • • •

Fjenden erkendes. Til anden ordre gives. Sammenstød med fjenden

På baggrund af den fjendtlige situation, terrænet og sigtbarheden, kan forspidsen befales til springvis eller afsiddet fremrykning. Springvis og afsiddet fremrykning skal dog begrænses mest muligt af hensyn til tempoet i fremrykningen. 7.9.1.1. Formation Forspidsen udskiller en forpatrulje, der er DEL forreste GRP. Forpatruljen rykker frem indenfor synsafstand fra DF vogn, afhængigt at terrænet dog højest 300 m foran, af hensyntagen til støtteafstanden. Den bagerste vogn i DEL formation kører som forberedt forpatrulje og skal være klar til at overtage forpatruljens opgave. Beordres DEL til at gennemføre fremrykningen afsiddet, anvender DEL formationen: NK/DEL

GRP

DF/DELTROP

GRP=>

Afstanden mellem forpatruljen og ned til næste GRP er ca. 250 m. - 78 -

7.9.1.2. Faselinier (PL) Når forspidsen nærmer sig en faselinie (PL) skal DF melde til KC så betids, at KC kan nå at beslutte, om der skal foresættes eller gøres holdt. Dette vil normalt sige ca. 2000 m, før forreste køretøj når linien. Befales forspidsen til at fortsætte, ændres faselinien uden nærmere ordre til en meldelinie for efterfølgende enheder. Har KC ikke givet tilladelse til at fortsætte over faselinien, gør forspidsen holdt. Ved holdt sættes DEL i stilling i terrænet om marchvejen for at sikre KMP i marchretningen. Er faselinien en bro eller lignende, besættes denne offensivt, så forspidsen sikrer, at marchen kan genoptages så gnidningsløst som muligt. Fremrykning skal under alle forhold kunne genoptages med kort varsel. 7.9.1.3. Meldelinier (RL) Ved meldelinier melder DF, når DEL forreste køretøj passerer linien. Fremrykningen fortsættes uden nærmere ordre. 7.9.1.4. CBRN Støder DEL på et CBRN-forurenet område, melder DF til KC og gør holdt. Beskyttelsesforanstaltninger træffes, og det søges konstateret, af hvilken art forureningen er. KC vil befale, om DEL skal fortsætte igennem det forurenede område eller finde en marchvej uden om. 7.9.1.5. Sabotage Ved sabotage i form af bro- eller vejspærringer samt mineringer, gør DEL holdt og melder til KMP. DF skal straks undersøge mulighederne for passage eller omgåelse af hindringen. Hvis forspidsen omgår et minefelt eller en anden hindring, skal DF sikre sig, at de efterfølgende køretøjer ikke kører ind i minefeltet. Det vil normalt være nødvendigt at efterlade personel, der kan advare og vise vej igennem eller uden om hindringen, alt efter hindringens art, størrelse og omfang.

- 79 -

7.9.1.6. Springvis fremrykning Er forspidsen nået frem i et terræn, hvor fjendtlig indgriben forventes, kan KC befale forspidsen til at overgå til springvis fremrykning, og om nødvendigt befale ny marchhastighed, der skal opretholdes af hensyn til efterfølgende enheder. Kan hastigheden ikke opretholdes, meldes der snarest herom til KC. 7.9.1.7. Uoverskueligt terræn Skal forspidsen rykke frem gennem uoverskueligt terræn (bebyggelse, skov og lign.), og sammenstød med fjenden kan forventes, kan KC befale afsiddet fremrykning, kontinuerlig eller springvis. Hvis KC ønsker terrænet om marchvejen afsøgt, vil han befale for følgende forhold: • • •

Hvilke dele af marchvejen, der ønskes afsøgt. Hvilken afstand fra marchvejen. Særlige terrænområder, der skal afsøges.

Afsøgning gennemføres hurtigst muligt for ikke at sinke fremrykningen, og dermed efterfølgende enheder. 7.9.1.8. Forholdsordre Under fremrykning har KMP en forholdsordre ved føling med fjenden. KMP forholdsordre vil være en af følgende: • • •

Åben marchvejen Omgå Fastholde vundet terræn.

KMP forholdsordre kan ændres i løbet af marchen, enten i forhold til forud angivne faselinier eller på ordre. 7.9.1.8.1. Føling Opdrages fjenden uden forspidsen erkendes, melder DF straks til KMP. Forspidsen sættes i stilling, og DF afventer KC ordre.

- 80 -

7.9.1.9. Sammenstød med fjenden Ved sammenstød med fjenden skal forspidsen: • • • • • •

Gøre holdt og besvare ilden, umiddelbart. Melde ” FØLING, FØLING, VENT SLUT” Gå i stilling og fastholde i marchretningen. DF søger straks frem til forpatruljen og melder hurtigst muligt mere detaljer til KC Holde føling med fjenden Afvente KC ankomst og nærmere ordre.

DF skal med alle midler søge at få klarhed over situationen, herunder fjendens styrke og placering samt vurdering af fjendes hensigt. Han skal endvidere overveje, hvilke muligheder DEL har, og give forslag til KC DF skal overveje, hvorledes han kan løse en af følgende opgaver: • • •

Fastholde terrænet. Støtte KMP angreb Angribe med DEL.

7.9.1.10. KC beslutning På baggrund af KMP forholdsordre og situationen beslutter KC om: • • • •

Fjenden skal tilintetgøres ved at indsætte forspidsen i angreb. Fjenden skal tilintetgøres ved at indsætte KMP i angreb. KMP skal omgå fjenden og trænge frem til marchmålet. KMP skal fastholde og afvente nærmere ordre.

7.9.1.11. Forberedt forspids Forberedt forspids er den forreste DEL i KMP hovedstyrke. Den forberedte forspids vil normalt blive indsat i forbindelse med omgåelse af fjenden, eller når forspidsen har været i kamp. KC vil med jævne mellemrum udskifte forspidsen for at opretholde den befalede marchhastighed, f.eks. efter holdt.

- 81 -

7.10. Tilbagegang Tilbagegang er en bevægelse bort fra fjenden efter forudgående frigørelse, hvorunder enheden ikke er i direkte kontant med fjenden, men hvor fjenden med langtrækkende våben eller efterfølgende styrker har mulighed for at gribe ind over for enheden.

- 82 -

Kapitel 8, Beredskabsområde 8.1. Generelt 8.1.1. Et beredskabsområde (BSO) er en lokalitet, som DEL opholder sig i, når den ikke er indsat til løsning af en opgave. I BSO vil DEL være pålagt et beredskab. Beredskab er den tidsfrist, hvormed DEL skal være disponibel til løsning af en given opgave eller til at påbegynde en march. BSO placering og beredskabet (udtrykt i minutter eller timer) befales af KC eller anden foresat. 8.1.2. Den aktuelle situation, og herunder især truslens karakter, omfang og geografiske placering, er styrende for den måde DEL indretter sig på. DF skal ud fra forsats befaling finde en balance mellem behovet for sikring og beskyttelse af DEL og behovet for at bevare eller opbygge DEL kampkraft. I en situation, hvor der ikke foreligger en konkret trussel – fx under fredsberedskab, hvor DEL er aktiveret med henblik på at blive indsat til bevogtning – vil behovet for sikring og beskyttelse være minimalt, mens der samtidig vil være behov for at opbygge DEL kampkraft gennem uddannelse og hvile. I en situation, hvor der foreligger konkrete trusler, vil behovet for sikring, dækning, skjul og sløring veje tungere end behovet for at bevare eller opbygge kampkraften. Uanset situation har DF altid ansvaret for uden nærmere ordre • •

at DEL nærsikrer sig selv, og at GRP forbereder besættelse af og kamp fra nærforsvarsstillinger.

8.2. Krav til BSO Der skal være gode muligheder for nærsikring og nærforsvar, dækning og underbringelse samt faglig tjeneste. BSO bør derfor ikke være større end, at DEL netop kan finde skjul og sløring. Det skal være let at overvåge omgivelserne, og nærforsvarsstillinger og eventuelle dækningsanlæg skal kunne indrettes med mindst mulig arbejdsindsats. Det skal altid tilstræbes at underbringe DEL under tag i tørre og opvarmede lokaler og med adgang til toilet- og vaskefaciliteter. Det skal tilsvarende tilstræbes, at DEL - 83 -

biler anbringes under tag med henblik på at lette vedligeholdelsestjenesten. Behov for skjul og/eller sløring vil kun skulle overvejes under KRIGSTILSTAND, hvor mulighed for flyangreb eventuelt kan være aktuel. Underbringelse bør kun undtagelsesvis – og så kun i korte perioder – finde sted udendørs, fx i en skov.

8.3. Forberedelse Indrykning og ophold i et BSO bør om muligt forberedes så godt som tiden og forholdene tillader. Det gøres ved at sende et forkommando til det kommende BSO for at rekognoscere, afmærke og træffe aftaler med ejeren/-ne. Forkommandoet består af NK/ DEL og to menige fra hver GRP (herunder NK/GRP) samt en af DEL biler. 8.3.1. DF instruerer NK om sine ønsker om indretning af BSO ud fra et kortstudium. Han fastlægger det kontaktpunkt/udrykkepunkt, hvor forkommandoet skal møde DEL, og det forventende tidspunkt for DEL ankomst, samt evt. den rækkefølge DEL biler ankommer i. 8.3.2. Senest ved forkommandoets ankomst til BSO skal NK have fastlagt følgende: • • • •

Marchvej fra udrykkepunkt til BSO Foreløbig plan for indretning af BSO Plan for RECCE Opgaver til personellet i forkommandoet.

Ved ankomst til BSO lader NK forkommandoet nærsikre sig selv, mens han kontakter ejeren for at få de nødvendige informationer og træffe aftaler med denne vedrørende underbringelse, brug af telefon m.v. Såfremt der er lokalt hjemmeværn eller enheder af andre værn i nærheden af BSO, kontakter NK dem for at koordinere overvågning og nærsikring med dem. Han fastlægger herefter sammen med GRP repræsentanter placering af GRP nærforsvarsstillinger, nærsikringsposterne, bilerne - 84 -

og GRP underbringelsessteder. Gruppernes og eventuelle andre underlagte enheders nærforsvarsstillinger skal tilsammen danne en ring om BSO, så DEL kan forsvare sig til alle sider. NK anviser GRP stillinger og ansvarsområder, mens NK/GRP fastlægger og markerer de enkelte ildstillinger og fordeler skudopgaverne inden for GRP. NK fastlægger de nødvendige poststader og sikrer sig, at der derved opnås overlappende observation hele vejen rundt om BSO samt adgangskontrol ved indkørslen til BSO. Bilerne skal ved ankomst bakkes på plads, så de er rede til umiddelbart at køre fra BSO igen. Underbringelsesområderne kan enten være ét samlet område for hele DEL (ét lokale) eller separate rum for hver GRP. Den enkelte GRP bør ikke spredes på flere mindre rum. Herefter lader NK forkommandoet nærsikre BSO, mens han selv udarbejder en skitse over BSO og forbereder sin befaling og postinstruktioner til nærsikringsposterne. Hvis der er lang tid til, at DEL skal gå i BSO, returnerer forkommandoet til DEL.

8.4. Delingen ankommer til kontaktpunktet/udrykkepunktet (UP) På det aftalte tidspunkt for DEL ankomst modtager NK/DEL og NK/GRP delingen ved kontaktpunktet og fører bilerne direkte til de steder, hvor de skal parkeres. Resten af forkommandoet nærsikrer herunder fortsat BSO. DF melder til foresat om DEL ankomst til BSO. NK forelægger sin plan for DF. Når denne har godkendt/justeret planen, giver NK/DEL befaling til den samlede styrke, hvorefter NK/GRP påviser nærforsvarsstillinger og underbringelsessteder. ”Skema over eksempelvise beredskabsforanstaltninger” (bilag 1) giver anvisninger på, hvad befalingen skal indeholde ved forskellige beredskabsgrader. GRP indretter og afprøver nærforsvarsstillingerne. Herefter samler NK/DEL det personel, der skal indgå som nærsikringsposter og giver sin postinstruktion på poststaderne. Når - 85 -

posterne er udstillet, inddrages den midlertidige nærsikring, som forkommandoet har opretholdt indtil nu. Først når nærforsvar og nærsikring er etableret, pakkes bilerne af i det omfang, som det pålagte beredskab tillader, og postfrit mandskab indretter sig i underbringelsesområderne. GF anviser den enkelte soldats hvileplads, således at der sikres tilstrækkelig bevægelsesfrihed i tilfælde af alarmering. En skitse over placeringen sættes op ved indgangen, så vækning af postmandskab kan foregå korrekt og uden at vække andre.

8.5. Kontrol Når DEL er færdig med at indrette sig i BSO, iværksætter DF eller NK en prøvealarmering for at sikre sig, at GRP hurtigt og uden friktion kan besætte nærforsvarsstillingerne. Når personellet er på plads i stillingerne med deres håndvåben, kontrollerer DF, at de kender deres opgaver, og at der er ildovergribning hele vejen rundt om BSO. DF kontrollerer tilsvarende, at postmandskabet kender sin opgave og de regler, der er gældende for magtanvendelse. DF melder til foresat, at DEL er på plads i BSO og kan opfylde det befalede beredskab. 8.6. Ingen forkommando Hvis DF får ordre til at gå i BSO, og omstændighederne ikke gør det muligt at fremsende et forkommando, tilpasser han sin føringsvirksomhed efter det, der er beskrevet foran. Han fører DEL til det anviste BSO eller et passende skjul i nærheden af det og udstiller nærsikring. NK/DEL og NK/GRP gennemfører herefter en hurtig RECCE af området og lægge en plan for BSO. Når DF har godkendt/justeret planen, fører NK DEL på plads og giver sin befaling jf. pkt. 3.2. - 3.4.

- 86 -

8.7. Ophold i BSO Tjenesten i BSO retter sig primært efter det pålagte beredskab og de opgaver, der eventuelt skal forberedes. Visse rutiner vil dog altid skulle følges: • • • • • •

Vagttjenesten (nærsikringsposter, telefonvagt/radiovagt) Vagthavende befalingsmand til at kontrollere og vejlede, føre vagtstyrken og holde forbindelse til foresat og til ejeren Vedligeholdelsestjeneste, klargøring og eftersyn af biler, våben og materiel Genforsyning Forplejning Hvile og personlig soignering i størst muligt omfang.

Materiel og udrustning, som ikke er i brug, skal altid – uanset beredskabet – være pakket på køretøjerne, så DEL kan forlade BSO så hurtigt som muligt. Forberedelse af pålagte opgaver gennemføres med størst mulig styrke og på kortest mulig tid. Skal DEL eksempelvis forberede en kampstilling i forbindelse med en bevogtningsopgave et andet sted, efterlades nærsikringsposterne under kommando af vagthavende befalingsmand, mens resten af DEL under DF kommando løser opgaven. Det samme gør sig gældende ved den fortsatte uddannelse af GRP. Uddannelse bør dog altid finde sted så tæt på BSO som muligt.

8.8. Forhold overfor formodede og erkendte trusler Nærsikringsposterne skal kunne give DEL et varsel om truende fjendtlig aktivitet, så DEL kan nå et besætte nærforsvarsstillingerne. En anden og lige så vigtig opgave er at forhindre uvedkommendes forsøg på ulovlig indtrængen, tyveri, hærværk eller sabotage. Postmandskabet skal derfor have en sikker viden om, hvem der har lovlig adgang til området. Civile, som har lovlig adgang til området bør forsynes med en passérseddel, underskrevet af DF. - 87 -

8.8.1. Civile, som ikke har lovlig adgang til området, og som forsøger at trænge ind, tilbageholdes af postmandskabet og overdrages til vagthavende befalingsmand, som tilkalder politiet. 8.8.2. Observeres en enhed på et antal personer, som ikke entydigt kan identificeres som fjender, på vej direkte mod BSO, alarmeres DEL, som besætter nærforsvarsstillingerne. Den uidentificerede enhed råbes an, når den er sikkert inden for DEL skudområde og rækkevidde, 30 – 50 m fra stillingens forkant. Herefter identificeres den. Efter omstændighederne bortvises den (tilfældig civil gruppe med lovligt ærinde), anholdes den og overgives til politiet (civil gruppe med formodet ulovlig hensigt) eller tages den til fange (identificeret fjendtlig enhed). 8.8.3. Udsættes DEL for et overraskende fjendtligt angreb, fx fra en gruppe bevæbnede civile, som har åbnet ild mod BSO, alarmeres DEL, nærforsvarsstillingene besættes og angrebet nedkæmpes med ild. 8.8.4. Udsættes DEL for et terrorangreb (en bilbombe eller anden voldsom sprængning), søger personellet i første omgang dækning. Så snart angrebet er overstået, skaber DF sig et overblik over skadernes omfang. DF iværksætter umiddelbart evakuering af personel (herunder civile) og materiel fra skadede/brændende bygninger. Han iværksætter førstehjælp og tilkalder ambulancer og brandvæsen. Nærsikringen retableres. Panik modvirkes ved at sætte alt personel i gang med at løse opgaver. Når roen er genoprettet og de værste skader er under kontrol, opgør han skadernes omfang, reorganiserer sin DEL og melder til foresat.

8.9. Afmarch fra BSO Afmarch fra BSO vil normalt være varslet i forbindelse med en ændring i beredskabet. Afmarch indebærer, at følgende handlinger udføres – normalt i den nævnte rækkefølge: • • •

Pakning af materiel og udrustning samt læsning af biler Oprydning Feltkabel inddrages - 88 -

• • • • •

Nærsikringsalarmanordninger inddrages Kontrol af at alt/alle er med Opsidning Nærsikringsposter sidder op Afmarch, idet de enkelte biler indtager deres korrekte plads i DEL kolonne uden først at opmarchere.

8.10. Beredskabsforanstaltninger Foranstaltning/ Beredskab

5 min.

15 min

1 Nærsikring

Poster udstilles i snæver Poster efter behov, til-knytning til delingens dog højest 100m fra opholdssted delingens opholdssted

2 Gravning

Ingen.

Nærforsvarsstillinger. Gravning fra liggende skytte

3 Sløring af køretøjer

Ingen, elles

Alt sløres

4 Forbindelse

Kabel udlægges kun p.o.

(Fuldstændig skjul under tag)

Udlagt kabel inddrages ikke.

Kabel udlægges kun p.o. Hvis ENH ikke skal forudse at vende tilbage, indrages udlagt kabel. Der lyttes på KMP-net.

Der lyttes på alle RDO. 5 VEDL køretøjer Dagligt eftersyn og VB og MAT Udvendig rengøring af våben – våben må aflades.

Dagligt eftersyn.

6 Hvil og underbringelse

På anvist hvileplads max. 50m fra køretøjerne og samlet gruppevis. Sovepose kan benyttes.

På eller umiddelbart ved køretøjerne. Sovepose kan benyttes med fuld påklædning

- 89 -

Våben må rengøres i hoveddele

7 Pakning af køretøjer

Forbliver pakket.

Forbliver pakket. Rygsæk og sovepose kan udtages, men skal pakkes umiddelbart efter brug.

8 Påklædning under hvil

Feltmæssig. Udrustning kan aflægges, men skal være inden for armslængde

Uniform og støvler anlagt, udrustning inden for rækkevidde.

9 Forplejning

Forud for tilberedt madpakker kan spises

Der kan tilberedes koldt mad og varm drik. Tilberedning af varm mad bør undgås eller foregå med en gruppe ad gangen.

10 Bevægelsesfrihed

Ingen.

I skjul, frit inden for delingens område.

Foranstaltning/

30 min

45 min

60 min

1 Nærsikring

Poster og patruljer efter behov og situation.

Se 30 min.

2 Gravning

Nærforsvarstillinger og evt. befalede KSTL, kan udbygges til stående. (situations bestemt)

Nærforsvarstillinger og KSTL, som måtte være befalet, udbygges

Se 45 min.

3 Sløring af køretøjer

Se 15 min.

Beredskab

- 90 -

4 Forbindelse

Feltkabel udlægges.

Se 30 min.

Normalt radio tavshed. 5 VEDL køretøjer og VB og MAT

Dagligt eftersyn. Våben må adskilles og rengøres.

Ingen restriktioner, Se 45 min. dog ved VEDLarbejde over 30 min. Melding til KC/NK

6 Hvil og På anvist Se 30 min. underbringelse hvileplads, samlet gruppevis

Se 30 min.

7 Pakning af køretøjer

Alt pakkes efter endt brug.

Se 30 min.

8 Påklædning under hvil

Se 30 min. Uniform og støvler kan aflægges. Udrustning inden for rækkevidde.

Se 30 min.

9 Forplejning

Ingen restriktioner.

Se 30 min.

10 Bevægelsesfrihed

Se 15 min.

- 91 -

8.11. Eksempelvis befaling for et beredskabsområde Giv agt! Jeg giver nu BEF for BSO KRAGLUND Terrænorientering: …… 1. SITUATION a. Fjenden: Intet nyt. Jeg vurderer, at der ikke er nogen trussel mod vort BSO, men forsøg på tyveri af våben kan ikke udelukkes. b. Egne forhold (1) KMP(-) har efter ordre indført nogle beredskabsforanstaltninger og TRINVIS AKTIVERET BEVDEL (os). KSN og FSPKT er oprettet i MØLBY. (2) Der er kun få civile beboere i sommerhusene. De nærmeste huse på ”vores vej” og husene over er ubeboede, mens nogle af dem ved kystvejen er beboede. Vi undersøger præcist, hvilke der er beboede og lader jer det vide (3 Til- og afgang: Intet 2. OPGAVE DEL skal indrette BSO SOMMERLAND og herfra være rede til med 2 timers varsel at blive indsat til bevogtning af OBJEKT ALFA eller OBJEKT ECHO. 3. UDFØRELSE a. Samlet plan (1) Underbringelse og nærforsvar som anvist på skitsen. Bilerne bliver ved GRP huse. (2) Nærsikring etableres med to poster, ALFA (én mand i dagslys, to i mørke) og BRAVO (to mand) b. 1 GRP Skal: Udstille post ALFA og etablerer nærforsvar som vist på skitsen c. 2 GRP Skal: Bidrager med én mand til post BRAVO og etablerer nærforsvar som vist på skitsen

- 92 -

d. 3 GRP Skal: Udstiller post BRAVO med én mand fra 2 GRP og én mand fra 3 GRP og etablerer nærforsvar som vist på skitsen e. DELTROP. NK er ved 3 GRP. DF og SIGMD er ved 2 GRP. f. Fælles bestemmelser (1) Der graves ikke (2) Bilerne parkeres inde på sommerhusgrundene, så posterne kan se dem. (3) Våben må adskilles fuldstændig med en halv GRP ad gangen (4) Der kan hviles afklædt (5) MAT og udrustning, som ikke er i brug, forbliver i bilerne (6) Påklædning under tjeneste: Uniform og støvler. Våben og udrustning inden for rækkevidde (7) Der kan vaskes og tørres tøj (der er vaskemaskiner og tørretumblere i alle huse) (8) Bevægelsesfrihed: Hver GRP forbliver på sin sommerhusgrund og så vidt muligt indendørs. (9) Alarmering sker ved råbet ALARMERING eller ved skydning. (10) Prøvealarmering gennemføres efter at postinstruktionen er afsluttet (11) Postinstruktion gives af NK på poststaderne efter befalingen. (12) Regler for magtanvendelse fremgår af postinstruktionen (13) Lys- og lyddisciplin. Minimum støj af hensyn til posternes muligheder for at lytte. Der må bruges lys i husene, når gardiner/persienner er rullet for. Ingen brug af lys udendørs. 4. FAGLIG TJENESTE a. Forplejning: FSBM leverer råvarer til selvforplejning om en times tid. b. AMM: Grundbeholdning er fordelt. Ved indsættelse i BEV-opgave tildeles rest/NBH - 93 -

c. DM: Når bilerne er pakket af, tankes der samlet ved tankstationen i SOMMERLAND. NK leder kolonnen. Der skal være to mand i hver bil. d. SANTJ: Hvis nogen kommer til skade, så kontakt vagthavende, som vil tage stilling til, hvad der skal gøres. 5. SIGNALTJENESTE a. KMP KSN: MØLBY b. Jeg er ved 2 GRP, hvor der også er telefonvagt. c. Telefonerne i sommerhusene må ikke benyttes. d. Kendeord indtil xx1159A: GOLF-ROMEO, efter xx1200A til xy1159A: MIKE-OSCAR SLUT! SPØRGSMÅL? KLOKKEN ER NU….. RYK UD!

8.11. BSO standarder TRIN 1. • • • • •

• • •

•

DEL formation under forskydning til UP? Ankomst tidspunkt for DEL til UP? Forkommando til BSO Afsøgning af BSO Recce af BSO, herunder • placering af køretøjer, • nærsikring, • nærforsvar, • underbringelse (2 mands bivuark) Sikring af UP (NK/GRP for forreste køretøj) NK/DEL etablerer et TN-bord til DF Indrykning i BSO, herunder: • LMG-hold placeres hvor nærsikring for GRP skal etableres, der anvises VB, HB, seneste ildåbningslinie. • køretøjer placeres • SIGMD sendes som alarmordonnas. NK GRP foreviser GRP BSO til GF, herunder: • GRP’s VB og HB (ansvarsomr.) • Nærsikringens placering • Nærforsvarsplacering - 94 -

• • • • •

NK/DEL foreviser DEL BSO til DF. DEL samles % LMG skytter. DF udgiver befaling. GF udgiver supplerende BEF. BSO etableres.

TRIN 2. 1. GRP: • • • •

Etablere feltkabel forbindelse til KSN Etablere nærsikring Sløre GRP køretøj. Etablere nærforsvar.

2. GRP: • • • • •

Etablere DEL overvågningspoststade. Etablering af alarmanordninger Etablere nærsikring Sløre GRP køretøj Etablere nærforsvar.

3. GRP: • • • • •

Etablere Feltlatrin Etablering af sporplan Etablere nærsikring Sløre GRP køretøj Etablere nærforsvar.

- 95 -

TRIN 3 (Inden for GRP) nedskreven i prioritetsorden. 1. GRP • • • • • • • • • • •

Udstilling af LMG Forvisning til GF Etablering af nærsikring Etablere feltkabelforbindelse til KMP KSN. Sløre køretøjet Etablere nærforsvar Etablere forplejningsområde Etablere 2-mand underbringelse Udarbejdelse af VAGTTURNUS Udarbejde Vedligeholdelsesplan Udarbejde bespisningsplan

2. GRP • • • • • • • • • • • •

Udstilling af LMG Forvisning til GF Etablering af nærsikring Evt. etablere DEL’s overvågningspoststade Sløre køretøjet Etablere nærforsvar Etablering alarmanordninger Etablere forplejningsområde Etablere 2-mand underbringelse Udarbejde VAGTTURNUS Udarbejde vedligeholdelsesplan Udarbejde bespisningsplan

3. GRP • • • • • •

Udstilling af LMG Forvisning til GF Etablering af nærsikring Etablere feltlatrin Sløre køretøjet Etablere nærforsvar - 96 -

• • • • • •

Etablering af sporplan Etablere forplejningsområde Etablere 2-mand underbringelse Udarbejde VAGTTURNUS Udarbejde vedligeholdelsesplan Udarbejde bespisningsplan

NK/DEL • • • • •

Udarbejdelse af sporplan Udarbejde postinstruks Udarbejde patruljeinstruks Udarbejde vagt plan BM Iværksætte afhentning af DM, AMM, m.m.

DF • • • •

DF giver befaling senest 5.min efter endt anvisning af BSO. DF giver supplerende BEF senest 10. min efter endt DF-BEF. Post og PTR-BEF gives efter endt etablering af BSO(NK/DF). Vagt-/vedl-/bespisningsplan udarbejdes først af NK/GRP når NK/DEL har afleveret DEL plan til GRP.

Enkeltmands opgaver inden for GRP.: GF • • • • • •

Supplerende befaling Anvisning af GRP’s VB, HB, og sidste ildåbningslinie. Anvisning af Nærsikringsstilling/OPGAVE. Anvisning af det enkelte BUDDYTEAM’s nærforsvarsstilling, herunder VB, HB. Biuark for det enkelte BUDDYTEAM placeres ca. 3 - 5 meter bag ved nærforsvarsstillingen. Kontrol.

- 97 -

NK/GRP • • •

Forestå sløring af køretøj. Udarbejdelse af vagtplan, vedligeholdelsesplan, bespisningsplan, efter anvisning af NK/DEL.

LMG-HOLD: • •

Etablere nærsikringspost. Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til LMG-HOLD

DYKN-HOLD: • • •

Sløring af køretøj. Udføre opgaver som er pålagt GRP fra DEL side jf. DF Befaling. Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til DYKN-HOLD

GV 2/GRNDR: • •

Hjælpe til med at udføre opgaver som er pålagt GRP fra DEL side jf. DF befaling. Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til NK/GRP og GV 2.

GV 3/GSM: • •

Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til GF og GV 3. (GV 3/GSM for 3. GRP etablerer nærforsvarstilling, for NK/ DEL)

KØ/RES-KØ: • • •

Sløring af køretøj Oprette spiseplads, lave mad til GRP. Etablere nærforsvarsstilling og bivuak til KØ/RES-KØ

- 98 -

Efter endt løsningen af pålagte opgaver, iværksættes vagt, bespisnings- og vedligeholdelsesplanen for GRP, efter ”1/3 dels princippet”. SIGMD/DEL: • Etablerer nærforsvarsstilling og bivuak for DF og SIGMD.

- 99 -

- 100 -

Kapitel 9, Overvågning 9.1. Styrende overvejelser HVK overvågningsplan må tage højde for flere forskellige scenarier, og den må tage højde for kompagniområdets geografi og befolkningssammensætning. Danmark er ikke længere et udpræget landbrugssamfund, hvor alle kender alle, og hvor personer med et fremmedartet udseende bliver bemærket. Befolkningen er ikke længere stationær. En meget stor del af befolkningen er hele tiden undervejs fra et sted til et andet, med bil, med tog, med bus og med fly. Mange bor ét sted, hvor ingen kender dem, og arbejder i en helt anden kommune, hvor de har deres sociale kontakter. Det er blevet meget sværere at overvåge ansvarsområdet. 9.2. Truslen Truslen er beskrevet i kapitel 1.2.2. 9.3. Modtræk Det bedste modtræk mod truslen er at være lige så usynlig som modstanderen, og være årvågen hele tiden – være på det rigtige sted og det rigtige tidspunkt. Hjemme på vejen, hvor man bor. På benzintanken, når man tanker op. På vej til og fra arbejde. På arbejdspladsen. Uden for biografen. På søndagsspadsereturen i skoven. I sommerhuset. At observere og melde. Denne opgave løses ikke ved at trække i hjemmeværnsuniformen og bemande en overvågningspost på bakke 43. Det er dette forhold, HJVBST 122-001 tager højde for med bestemmelsen om Overvågningsberedskab. 9.4. HVK ressourcer 9.4.1. Kapaciteter HVK råder over sine egne medlemmer, som KC kan pålægge opgaver afhængig af det aktuelle beredskab. Men det øvrige samfund: familierne, vennerne, arbejdskollegerne, de handlende, håndværkere, taxachaufføren, buschaufføren, postbudet, avisbudet m.m.fl. udgør langt den største kapacitet og dækker området - 101 -

meget tættere og rækker ud i områder, hvor der måske aldrig kommer en hjemmeværnssoldat. Meldinger, som modtages fra medborgerne skal videregives til KMP; det tilkommer ikke den enkelte HJV-soldat eller befalingsmand at afgøre om de er relevante eller ej. Hertil kommer de lokale myndigheder, først og fremmest politiet, som har en meget god ide om, hvem der kan udgøre en potentiel trussel. 9.4.2. Åbne kilder Åbne kilder som lokalbogen, vejviseren, lokalplaner, den daglige avis, kommunens hjemmeside, biblioteket, teknisk forvaltning og andre kan give mange nyttige oplysninger om lokalområdets sårbare objekter, både i teknisk forstand og i tidsmæssig sammenhæng. Et fodboldsstadion er ikke i sig selv et interessant terrormål, men det bliver det i de to timer, hvor der spilles finale i pokalturneringen. Jernbanestationen er ikke i sig selv et interessant terrormål, undtagen i den time om morgenen og om eftermiddagen, hvor perronerne myldrer med pendlere på vej til og fra arbejde.

9.5. HVK planlægning På grund af kompagniområdernes store forskellighed kan der ikke laves én standardovervågningsplan, som både kan gælde for indre Nørrebro og for landsogne i Vestjylland. Men planlægningsprincipperne er de samme. KC er ansvarlig for at planlægge overvågningen. Han kan efter ønske og behov inddrage sine underførere i planlægningen. 9.6. Udførelse 9.6.1. Fredsmæssig overvågning DF vil have en væsentlig rolle at spille ved iværksættelse af Overvågningsberedskab. Denne rolle vil fremgå af HVK overvågningsplan. Typiske opgaver for DF vil være: • •

At modtage, indsamle og viderebringe meldinger At kontrollere, at overvågningen er effektiv i udpegede områder - 102 -

• •

At lede indsættelsen af en midlertidig overvågningsstyrke ved et objekt, som er truet i en begrænset periode At være forbindelsesofficer til andre myndigheder, herunder især politiet, da det er politiet der har ansvaret i al civil terræn, i fred, medmindre området er et militært område af midlertidig karakter.

9.6.2. Overvågning efter aktivering af hjemmeværn til bevogtning af civile objekter Aktivering af hjemmeværnsstyrker til bevogtning af civil infrastruktur sender et klart signal om, at der findes en konkret trussel, som kan optræde med kort varsel. Enhederne vil normalt blive koncentreret tæt omkring objektet. De vil samtidig have behov for, at adgangsveje og områder, hvorfra objektet kan beskydes, bliver overvåget af andre styrker. Denne overvågning kan foretages af andre aktiverede hjemmeværnsenheder, som har til opgave at lægge tyngde i overvågningen omkring objektet. Dette punkt omtaler kun den overvågning, der udføres af aktiverede enheder i uniform. En tæt og konstant koordination mellem bevogtningsstyrken og overvågningsstyrken er nødvendig. Den kan opnås ved, at KC selv fører begge enheder direkte, eller ved at overvågningsstyrken får til opgave at støtte bevogtningsstyrken. DF for overvågningsenheden (OV-ENH) vil således få sin befaling fra KC eller fra føreren for bevogtningsenheden. Befalingen vil som minimum indeholde: • • • •

DEL opgave, herunder hvilke punkter, der især er vigtige for bevogtningsenheden Fastlæggelse af en ildgrænse omkring objektet, som OV-ENH ikke må passere ind over uden forudgående aftale Regler for magtanvendelse i civilt terræn gives af politiet. Signaltjenestens tilrettelæggelse.

- 103 -

Bevogtningsområde Indre ring Overvågningsområde

Ydre ring

Nøgleterræn

Figur 901

9.7. DF/OV-ENH føringsvirksomhed Efter at have modtaget befalingen gennemfører DF/OV-ENH sin føringsvirksomhed. Indledningsvis befaler han sin OV-ENH til et midlertidigt BSO tæt ved objektet på det sted, der er mest truet. 9.7.1. Opgaven og de restriktioner DF gør sig opgaven og de restriktioner, DF er pålagt, klar. De er styrende for den måde, opgaven kan løses på. DF udarbejder en tidsplan, som især fokuserer på den resterende periode med dagslys. Det er vigtigt, at overvågningen etableres i god tid før mørkefald, så GRP får mulighed for at vælge de bedst mulige observationsstader og gøre sig fortrolige med det omgivende terræn. 9.7.2. Plan for sin rekognoscering DF lægger en plan for sin rekognoscering. Det er her især vigtigt, at GF ledsager DF under RECCE, således at de alle får lejlighed til at se og se ud fra deres egne mulige observationsstader, men også får mulighed for at se, hvad der kan observeres fra de øvrige GRP stader. Kun derved kan DF sikre sig, at der bliver overgribning mellem observationerne. - 104 -

9.7.3. Terræn-, lys- og vejrforhold Analysen af terræn-, lys- og vejrforhold fokuserer på • • • • • • • • • • •

Hvilke muligheder har fjenden for at trænge uset helt frem til objektet Hvorfra kan fjenden beskyde objektet Hvor kan fjenden nå frem til objektet med et køretøj (bilbombe) Hvilke dele af objektet er sårbart over for beskydning Hvad er bevægelsesmønstret til og fra objektet (”normalbilledet”) Er der områder, som kan udelukkes som mulige fremrykkeveje for fjenden Hvorfra kan fjendens mulige fremrykkeveje og ildstillinger bedst overvåges Hvilke områder kan overvåges af bevogtningsenheden selv Hvilken betydning har vejrforholdene for fjenden og for egen styrke, og hvordan kan vi forbedre vore egne vilkår Hvilken betydning har lysforholdene for fjenden og for egen styrke, og hvordan kan vi forbedre vore egne vilkår Hvor kan jeg placere mit eget kampstade og min reserve for at have sikker forbindelse med OV-posterne, eventuelle OVpatruljer og med føreren for bevogtningsstyrken.

9.7.4. Afvejning Ud fra analysen klarlægger DF fjendens og egne muligheder, afvejer dem mod hinanden og træffer sin beslutning. 9.7.5. Befaling DF giver så vidt mulig sin befaling til den samlede DEL på et egnet oversigtspunkt – eventuelt støttet af et terrænbord eller en terrænskitse, så alle får et samlet overblik over opgaven. Herefter fordeler GRP sig i terrænet for at påbegynde løsningen af de stillede opgaver. 9.7.6. Kontrol DF kontrollerer befalingens udførelse ved at besøge overvågningsposterne og eventuelle patruljer og udspørge dem om deres - 105 -

måde at løse opgaven på. Han sikrer sig, at signalmidlerne virker. 9.7.7. Melding Han melder til føreren for bevogtningsstyrken, når OV-posterne er på plads, og igen når de er færdigindrettede.

9.8. Overvågningens udførelse Overvågningen må påregnes at skulle opretholdes gennem længere tid. DF indarbejder faste rutiner for meldetjenesten og aflægger hyppige besøg ved posterne for at sikre sig, at alt forløber efter planen. Han tilrettelægger og justerer patruljetjenesten således, at den ikke hele tiden følger samme mønster. Han etablerer midlertidige overvågningsposter ved hjælp af sin reserve, således at en eventuel angriber ikke kan aflure, hvordan DEL løser sin opgave og dermed indrette sin plan efter det. 9.8.1. Forhold over for fjenden eller formodet fjende Observerer overvågningen en styrke eller personer, som kan identificeres som fjendtlig, eller som ved sin adfærd giver anledning til mistanke, melder den øjeblikkelig til DF, som straks videregiver meldingen til føreren af bevogtningsstyrken. Såfremt der er tale om overvågning i fredstid vil styrken oftest være ledet af politiet og går dermed ind under almindelig hjælp til politiet, dermed er meldeveje og handlinger lagt i politiet favør. (se ”Håndbog i Bevogtning”). Overvågningsenheden fortsætter observationen så længe som muligt fra sin standplads og søger om muligt at udpege fjenden for andre overvågningsenheder, så de fortsat kan følge fjendens bevægelser efter, at den er passeret ud af enhedens observationsfelt. DF kan – alt efter de muligheder, som situationen indebærer – vælge at indsætte sin reserve til at følge efter den fjendtlige enhed for derved fortsat at kunne melde om dens placering og bevægelsesretning. - 106 -

9.8.2. OV-ENH skal undgå kamp. Deres formål er at observere og melde. Bevogtningsstyrken er på dette tidspunkt klar til kamp. Det er dens opgave at standse fjenden. Kan OV-ENH imidlertid konstatere, at fjenden er på vej til at forsøge på at ødelægge objektet ved beskydning med langtrækkende våben fra en stilling, som bevogtningsstyrken ikke kan gribe ind imod, og OV-ENH har mulighed for at forhindre dette, skal den gribe ind. Formålet med OV-ENH indgriben er at tilintetgøre eller tage til fange, eller forstyrre fjenden og forhindre ham i at udføre sin plan. DF for OV-ENH afgør, hvad der skal foretages i den aktuelle situation. Konstaterer OV-ENH en fjendtlig styrke, som er på vej bort fra objektet – eventuelt efter at have angrebet det – melder den og følger længst muligt fjendens bevægelser ved observation for at give de bedst mulige vilkår for indsættelse af andre styrker til at nedkæmpe eller tage fjenden til fange.

9.9. Overvågningslinie DEL kan få til opgave – alene eller sammen med andre enheder – at etablere en overvågningslinie, fx i forbindelse med indkredsning af en erkendt fjendtlig styrke. Linien kan med fordel oprettes langs med et større vandløb eller lign. og overvågningen koncentreres om de steder, hvor en fjendtlig styrke kan passere linien.

- 107 -

- 108 -

Kapitel 10, Kamp fra stilling 10.1. Almindeligt DEL kan indsættes i kamp fra stilling som del af en større enhed eller selvstændigt. Opgaven vil typisk blive stillet i forbindelse med forsvar/bevogtning af et større bevogtningsobjekt. 10.1.1. Opgaven anvises normalt af KC. KC befaler for • • •

Kampstillingens (KSTL) placering og skudområde Eventuelle bi- og alternative opgaver Hindre- og feltbefæstningsarbejder

10.1.2. Kampstilling En kampstilling er et nærmere angivet terrænområde, hvorfra DEL skal løse én eller flere kampopgaver med det formål at standse fjendens fremrykning. KSTL består af en hovedstilling og ofte af én eller flere alternative stillinger. KSTL for en DEL har normalt en udstrækning på 150 – 250 m i bredden og 50 – 150 m i dybden.

Truslen

Figur 1001

- 109 -

10.1.3. Virkemidler Virkemidler i forbindelse med kamp fra stilling er ild, hindringer, beskyttelse og bevægelse. Ilden er det afgørende middel til tilintetgørelse af fjenden. DEL søger at afgive ilden overraskende i form af et eller flere ildoverfald, hvor flest mulige våben indsættes samlet. DEL tilstræber at ilden rammer fjenden flankerende. Hindringer kan være kunstige (høje trådhegn, pigtrådshegn) og/ eller naturlige. Hindringer får størst effekt ved at fjenden kan rammes af tyngden af DEL ild, når han forsøger at passere eller rydde hindringen. Beskyttelse nedsætter DEL tab. DF skal altid uden nærmere ordre tilvejebringe den bedst mulige beskyttelse af DEL. Beskyttelse opnås først og fremmest ved gravning af kampanlæg, som tillige tjener som dækningsanlæg. Er DEL KSTL placeret i bygninger, opbygges kamp- og dækningsanlæg inde i bygningerne ved hjælp af sandsække og tømmer. Uanset placering skal kampanlæg være skjult. Kampanlæg, som kan observeres på stor afstand, kan bekæmpes med langtrækkende våben, uden at DEL kan forsvare sig. Kampanlæg, som er gravet af maskiner, er sværere at skjule, end kampanlæg, der er gravet med spade. DF bruger bevægelse til smidigt at tilpasse DEL ild efter kampens udvikling. Han flytter GRP eller våben til bi- eller alternative opgaver for at imødegå fjendens forsøg på angreb fra nye retninger eller for at danne tyngde i kampen. Alle bevægelser skal ske skjult og så vidt muligt dækket af terrænet eller af ild fra andre enheder.

- 110 -

10.2. Tilrettelæggelse 10.2.1. DF vil fra KC modtage et varsel, der som minimum indeholder oplysninger om: • • • • •

Fjenden (af betydning for opgaven) Beredskabsændringer Opgaven Tid og sted for befalingsudgivelse Kort, der skal medbringes.

Mens DF er til befalingsudgivelse, klargør NK DEL og fører den frem til terrænet bag KSTL, hvor den går i skjul under egen nærsikring. 10.2.2. Tiden Tiden til forberedelse kan variere meget. I det følgende er fremgangsmåden, når der er god tid, beskrevet. Ved kort tid til forberedelse tilpasser DF sin føringsvirksomhed og DEL forberedelser, så DEL er klar til at løse opgaven til tiden. 10.2.3. Rekognoscering DF gennemfører om muligt rekognoscering (RECCE) sammen med GF og NK/DEL. RECCE skal føre til en fastlæggelse af • • • •

• • • • •

Fjendens mulige fremrykkeveje Mulig placering af fjendens direkte skydende støttevåben Hvor skal tyngden af DEL ild kunne lægges Placering af mulige GRP-KSTL, herunder muligheder for at skifte tyngde med DEL ild ved anvisning af bi- og alternative opgaver. KSTL skal så vidt muligt placeres således, at der er sammenfald mellem observationsafstand fra KSTL og den effektive rækkevidde af GRP våben. Behov for støtte udefra/ildforbindelse med naboenheder Muligheder for skjulte bevægelser i KSTL Muligheder for skjulte bevægelser til og fra KSTL Muligheder for at udnytte/udbygge naturlige hindringer Behov for alarmeringsforanstaltninger i uindset terræn. - 111 -

10.2.4. Beslutning I sin beslutning tager DF stilling til • • • • • • •

Placering af GRP-KSTL GRP skudområder, herunder fastlæggelse af hoved- og biskudretning for affuterede våben Bi- og alternative opgaver for GRP Mørkekampmidlernes anvendelse og fordeling Bestemmelser for ildåbning Omfanget af hindre- og feltbefæstningsarbejder Beredskab og sikring, herunder forhold ved alarmering.

10.2.5. Befaling samlet DF giver herefter sin befaling til den samlede DEL, om muligt fra et oversigtspunkt, hvor hele DEL skudområde er indset. 10.2.6. Delingens forberedelser efter befalingsudgivelsen GRP iværksætter de befalede nærsikringsopgaver med mindst muligt personel. GF anviser enkeltopgaver til våben og hold, så pålagte skudopgaver kan løses. Herefter indrettes først GRP hovedstilling. Når den er færdig fortsættes med indretning af bi- og alternative stillinger. GF sørger for, at der udstilles skudmærker og tegnes afstands- og retningskort til alle stillinger. NK/DEL forstår etablering af eventuelle kunstige hindringer og af alarmanordninger med afgivet personel fra GRP. Han forestår endvidere placering og eventuel sløring af DEL køretøjer, som skal anbringes således, at de ikke rammes af den ild, der rettes mod DEL KSTL. DF eller NK/DEL udstiller og instruerer eventuelle nærsikringsposter, som skal udstilles uden for KSTL. DF kontrollerer at de befalede forberedelser udføres, som han har tænkt det. Herunder er det især vigtigt at kontrollere, at pålagte skudopgaver løses som beordret og at der derved er sikret en fuldstændig dækning af DEL skudområde.

- 112 -

DF afsætter tid til indøvelse i sin tidsplan. Følgende skal øves: • • •

Besættelse af KSTL Stillingsskifter i forbindelse med alternative opgaver Iværksættelse af biopgaver

10.3. Kampens gennemførelse 10.3.1. Besættelse af KSTL På ordre fra KC skærpes beredskabet og DEL besætter KSTL i takt hermed. Forud for selv stillingsindtagelsen udnyttes et eventuelt varsel til oprydning i KSTL. Spor sløres, materiel pakkes på køretøjerne, og DEL gør klar til kamp/kontrollerer ”klar til kamp”. DF iværksætter overvågning i hele DEL skudområde ved observation fra KSTL. Alt øvrigt personel beordres i skjul og dækning i KSTL. 10.3.2. Kampen fra KSTL På KC ordre eller når fjenden når den befalede ildåbningslinie, iværksætter DF et samlet ildoverfald. Herefter fortsætter GRP bekæmpelse af mål i deres egne skudområder. Såfremt der ikke er mål i disse, leder DF deres ild mod mål i andre områder, idet GF fortsat holder øje med eget skudområde, rede til at bekæmpe mål, som måtte dukke op heri. Hvis DEL er i fare for at blive omgået, griber DF ind og imødegår trusler mod DEL ryg og flanker ved at befale GRP til at løse biopgaver eller skifte stilling til en alternativ stilling. DEL skal fortsat løse hovedopgaven med mindre KC løser den fra hovedopgaven. 10.3.3. Indbrud i DEL KSTL Hvis fjenden bryder ind i DEL KSTL, skal den resterende del af KSTL fastholdes. DF flytter eventuelt våben for bedre at kunne bekæmpe den fjendtlige styrke, der er brudt ind, og for at forhindre, at flere kan følge efter. 10.3.4. Reorganisering Når det fjendtlige angreb er afvist, reorganiserer DEL hurtigst muligt. Reorganisering omfatter de foranstaltninger, der skal - 113 -

træffes for igen at besætte og fastholde KSTL samt genordne DEL: • • • •

Opretholde føling med fjenden Rense forterrænet Retablere KSTL Genopbygge DEL kampkraft.

10.3.5. Opretholde føling med fjenden Trækker fjenden sig tilbage, skal DEL opretholde føling med ham. Kan fjenden ikke længere observeres fra KSTL, melder DF til KC for at få tilladelse til at fremsende patruljer til opretholdelse af føling. Patruljer, der sendes frem, følger fjenden så langt, som sikker radioforbindelse gør det muligt. 10.3.6. Rensning KSTL forterræn skal undersøges af andre patruljer, dækket af våben fra KSTL, for at indsamle sårede og døde fjender samt fjendens materiel. Fjendens våben og materiel, døde og især sårede er vigtige informationskilder til identifikation af angrebsstyrken og til at skaffe oplysninger om angriberens base og videre hensigter. 10.3.7. Genordning Efter at fjendens angreb er afvist, afgiver GF en FADSUM-melding, omfattende: • • • • • •

Fanger Ammunition Døde Sårede Udrustning Materiel.

DF (eller NK/DEL) melder videre til KMP. Indtil forsyninger og erstatning kan tilgå, genordnes DEL ved omfordeling af ammunition, personel og materiel. Faldne, sårede og fanger evakueres. Anlæg, som er blevet helt eller delvis ødelagt af fjendens ild, udbedres eller våben flyttes til andre stillinger. - 114 -

10.3.8. Kontrol DEL opgave består fortsat. DF kontrollerer, at den stadig kan løses med de nu reducerede midler, der er til rådighed. Han justerer GRP sammensætning og opgaver, indtil en tilfredsstillende løsning af den pålagte opgave er opnået.

10.4. Kamp fra stilling i mørke 10.4.1. Vilkår Den trussel, som DEL kan forvente at stå over for, vil med størst sandsynlighed være af begrænset omfang. Den kan være en lille specialstyrke eller en mindre gruppe af terrorister. Sådanne enheder har ikke kapacitet til at nedkæmpe en velforberedt DEL ved et regulært angreb i dagslys. Men et angreb udført i mørke ved brug af mørkekampmateriel vil give angriberen bedre chancer for succes – især hvis forsvareren kun har en begrænset mængde mørkekampmateriel til rådighed. Kamp i mørke er karakteriseret ved vanskelighed ved at erkende og identificere fjenden i tide og ved at afgive sigtet ild fra direkte skydende våben uden mørkekampmateriel eller belysning af kamppladsen. Endvidere er den karakteriseret ved øget usikkerhed og nervøsitet blandt DEL personel og øget friktion. Fjenden kan i mørke iværksætte et belyst eller ubelyst angreb. Et belyst angreb vil blive gennemført efter sammen principper som i dagslys. Det ubelyste angreb – hvor fjenden benytter sig af passivt materiel (lysforstærkningsmateriel og/eller varmebilledudstyr) – giver fjenden de bedste muligheder, især over for en DEL uden eller med kun lidt mørkekampmateriel. Fjenden vil kunne observere mod DEL uden selv at blive erkendt og derved kunne finde de svage punkter i overvågningen og forsvaret. Han kan herefter benytte sit materiel til at finde en fremrykkevej, som fører ham ind mod DEL flanke eller ryg og her indsætte sit angreb hurtigt og overraskende.

- 115 -

10.4.2. Egne forhold Visse typer DEL i HJV (HJV MOTOVDEL, MOTINFDEL og BEVDEL) er veludstyrede med mørkekampmateriel, som giver dem lige så gode vilkår som fjenden. Øvrige DEL har ikke disse midler til rådighed. Hvor rådigheden over mørkekampmateriel stiller DEL i en gunstig situation i forhold til fjenden, vil det normalt være en fordel at gennemføre kampen ubelyst. DEL er i udbyggede stillinger, er i dækning og kender terrænet. Fjenden er nødt til at bevæge sig for at løse sin opgave og vil derfor nemmere blive erkendt og vil kunne rammes overraskende af et ildoverfald. Når først kampen er indledt vil det være en fordel for forsvareren at kunne belyse kamppladsen. Belysning med hvidt lys skal derfor være forberedt. Hvor DEL ikke råder over mørkekampmateriel, er det nødvendigt at belysning med hvidt lys er forberedt og kan opretholdes gennem længere tid. Det er DEL eneste mulighed for at ophæve den fordel, som mørkekampmateriellet giver fjenden. 10.4.3. Kampens forberedelse DF iværksætter forberedelser, som sikrer at DEL er klar til at kæmpe fra mørkefald. DF lægger især vægt på foranstaltninger til opdagelse af fjenden, til imødegåelse af overraskende angreb mod DEL flanker og ryg, til beskydning af fjenden, og til belysning af fjenden. 10.4.3.1. Opdagelse af fjenden Foranstaltninger til opdagelse af fjenden kan være • • • • •

Udstilling af poster uden for stillingen Opstilling af alarmanordninger omkring fjendens mulige fremrykkeveje Observation med passivt mørkekampmateriel Indsættelse af hundegruppe Meldinger fra naboenheder eller civile.

- 116 -

10.4.3.2. Imødegåelse af fjendens angreb i flanke og ryg Foranstaltninger til opdagelse af fjenden skal også dække flanker og ryg. Desuden skal der indrettes/forberedes yderligere bi- eller alternative opgaver og/eller KSTL. Besættelse af disse stillinger skal indøves i dagslys. Udbygning af hindringer i flanker og ryg med pigtråd el.lign. er med til at sinke fjenden og give DEL et varsel. 10.4.3.3. Beskydning af fjenden Affuterede våben uden mørkekampudstyr rettes i dagslys ind mod fjendens sandsynlige fremrykkeveje, de nødvendige data noteres for hver forberedt skydning. Ved mørkefald indstilles våbnet på den primære opgave (spærreskydning). Tilsvarende kan der forberedes improviseret stabilisering af andre våben, som sikrer at ilden får nogen effekt. Højdestabilisering er især vigtig, idet skytter vil have en tilbøjelighed til at skyde for højt i mørke. Udspænding af hvid minestrimmel i én meters højde og i nogen afstand foran KSTL kan give skytterne en linie at rette efter i højden. Desuden forberedes belysning med hvidt lys ved hjælp af de midler, DEL råder over. Sådanne midler vil altid være begrænsede med hensyn til virkningsområde og –tid. DF sikrer sig, at belysningsmidlerne indsættes koordineret og på en sådan måde, at de kan understøtte den tyngdedannelse, der er tilstræbt med øvrige kampmidler. Samtidig sikrer han sig, at der er mulighed for at benytte midlerne fleksibelt ved også at befale alternative opgaver for dem. Såfremt KMP udgiver en belysningsplan, vil DF heri finde de opgaver, som DEL skal løse, og den støtte, som andre enheders belysning kan give ham. Er DEL indsat alene, eller udgiver KMP ikke nogen belysningsplan, udarbejder DF selv en belysningsplan. 10.4.3.4. Belysning af bevogtningsobjekt Det kan være hensigtsmæssigt, at et bevogtningsobjekt er belyst døgnet rundt. Det letter overvågningen mod små gruppers eller enkeltpersoners forsøg på kampløs indtrængen på objektet. Hvor truslen er et egentligt angreb, er en belysning imidlertid en alvorlig begrænsning af DEL muligheder for at erkende fjenden, - 117 -

og belysningen giver tillige fjenden gode muligheder for at observere mod DEL. DF må derfor altid afveje disse forhold mod den mulige trussel, og herefter afgøre, hvorvidt objektet skal være belyst eller ej.

10.5. Kamp i by, generelt DEL indsættes normalt samlet i én bygning, såfremt vi bliver nødsaget til at kæmpe kamp i by. Følgende skal fastlægges under RECCE: • • • • •

GRP placering/ildstillinger Sidste ildåbningslinie (SILD), Skudgrænser, Fællespunkter, Naboers placering mv.

Indretning DEL kampstilling indrettes principielt så hver side af bygningerne dækkes ind med ilden fra mindst to ildstillinger. Er det ikke muligt, forsøger DF indledningsvis at løse problemet gennem detaljeret koordination med naboer. grupperne indsættes normalt i samme ildstilling. Når ildstillingernes indledningsvise placering er fastlagt, befalede opgaver kan løses, og kampstillingen umiddelbart synes at være dækket ind med ild, gennemgår DF kritisk fjendens tilbageværende muligheder for at trænge ind til og i værste fald ind i kampstillingen. Hindringer Pigtrådsspiraler er DEL primære hindremiddel. På afstand af kampstillingen etableres pigtrådshindringer, der enten tvinger fjendens infanteri ud i områder, hvor DEL ild kan virke effektivt. Eller tvinger fjenden til at bruge tid og ressourcer på at rydde sig vej.

- 118 -

Ildoverfald Flere faktorer vanskeliggør anvendelsen af ildoverfald som første ild åbning: • • •

Ofte kan kun en begrænset del af DEL ildkraft rettes mod samme mål, den korte kampafstand kræver, at kampen indledes så tidligt som muligt, kampstillingen er, pga. den omfattende udbygning, umulig at sløre.

Kamp i mørke Kampen i mørke med våben uden mørkekampsigtemidler baseres i højere grad på primitive lysmidler, fordi det er vanskeligt at affyre 40 mm lysraketter inde fra en bygning, uanset om det er DEL selv der skyder, eller opgaven løses af et lyskommando. Faldskærmsbårent lys når kun i begrænset omfang ned mellem bygningerne og producerer et væld af skiftende slagskygger. Fastholdelse Bryder fjenden ind i kampstillingen, skal GRP om muligt straks og uden nærmere ordre modangribe for at afvise fjenden, mens der kun er ganske få fjendtlige skytter inde i bygningen. Et eller flere makkerpar sættes ind under anvendelse af SKUD - MAND og evt. BOMBE - SKUD - MAND. Brand Brand i bygningen skal bekæmpes straks, når kampen tillader frigørelse af personel til brandslukning. Hvis ikke, risikerer GRP at skulle rømme kampstillingen alene pga. røg- og varmeudvikling. Allerede under indretningen af kampstillingen skal så meget brandbart materiale som muligt fjernes, og slukningsmateriel tilvejebringes og fordeles.

- 119 -

Indledende kamp Skal DEL deltage i den indledende kamp foran kampstillingen, efterlader den normalt mindst et makkerpar, pr. GRP, som sikkerhedsbesĂŚtning i stillingen. Der skal indrettes indgange til bygninger, der hurtigt kan lukkes og blokeres, nĂĽr DEL er tilbage og samlet.

- 120 -

Kapitel 11, Objektnærsikring 11.1. Generelt En objektnærsikring (ONS) er et sikringsled udstillet af kompagniet, distriktet eller regionen. 11.1.1. Formål Formålet med en objektnærsikring er: •

Hindre fjenden i at erobre eller ødelægge objektet, som efterfølgende kan have indflydelse på samfundets funktion eller egne enheders bevægelsesfrihed.

En objektnærsikring udstilles normalt i forbindelse med løsning af en eller flere andre opgaver, hvor objektnærsikringens formål er at sikre løsningen af den/de givne opgaver. 11.1.2. Opgaven Opgaven for DEL som objektnærsikring er at: •

Er at sikre objektet fra alle sider mod fjendtlige angreb eller sabotage.

11.1.3. Begreber Objektnærsikringen er den styrke, som opstilles ved objektet for at løse de under pkt. 11.1.2. anførte opgaver. 11.1.4. Ordrer ordren indeholder: • • • •

Oplysninger om objektet. Ordrer til føreren for objektnærsikringen. Signalkodeord der anvendes i forbindelse med objektet. Rubrikker til at notere ændringer og evt. overdragelse.

- 121 -

11.2. Tilrettelæggelse 11.2.1. Varsel DF modtager et varsel om den forestående opgave, gennem KMP, varslet indeholder: • • • •

Objektets placering, størrelse og omfang. Tidspunkt for hvornår etableringen af objektnærsikringen skal være tilendebragt. Tid og sted for befalingsudgivelse Kort der skal medbringes/klargøres til befalingsudgivelsen.

På baggrund af varslet orienter DF enten DEL O-GRP eller hele DEL samlet om opgaven. DF befaler, afhængig af tiden, NK/DEL til at føre DEL til et kontaktpunkt i nærheden af objektet og her afvente hans ankomst. 11.2.2. Føringsvirksomhed DF påbegynder og gennemfører herefter sin føringsvirksomhed efter de i kapitel 3 anførte retningslinier. DF rekognoscering skal fastlægge: • Kampstillingernes placering, såvel offensive som defensive. • Tilbagegangsveje • Opgaver for GRP i de enkelte stillinger.

11.3 Gennemførelse Afhængigt af tiden kan det være nødvendigt, at DF indsætter GRP i foreløbige stillinger om objektet, inden rekognoscering iværksættes. 11.3.1. Offensiv/defensiv besættelse Det er et krav, at objektet ikke kan beskydes med fladbaneild. Truslen mod objektet vil foruden opklarings- og kampenheder også kunne omfatte faldskærms- og helikopterbårne styrker. DF skal i konsekvens heraf sikre sig, at objektet kan forsvares til alle sider. Terræn, hvorfra fjenden kan beskyde objektet med fladbaneild, skal ud til afstande på ca. 600 m besættes. Der skal ligeledes afsættes personel til nærsikring af objektet. - 122 -

11.3.2. Befaling Befalingen udgives til den samlede DEL fra et oversigtspunkt, hvor både de defensive og de offensive stillinger kan overskues. Udover de i kapitel 10. anførte forhold vil befalingen indeholde oplysninger om: • • • •

Enheder der skal passere objektet, eller DEL skal optage. Hvem der er stedfortrædende objektnærsikringsfører. Gennemførelse af trafikregulering og færdselskontrol. Evt. postinstruktion.

11.3.2.1. Tyngde DF træffer beslutning om, hvorvidt tyngden i DEL objektnærsikring er på den offensive eller defensive side under hensyntagen til: •

Om DEL skal gennemføre optagelse.

11.3.3 Overdragelse af objektet Skal objektet overdrages til en anden enhed. Udarbejder den nye Objektnærsikringsfører en kvittering for modtagelse, der afleveres af DF til KC.

- 123 -

- 124 -

Kapitel 12, bevogtning Der henvises generelt til ”Håndbog i bevogtning”, hvor Bevogtning og principperne herfor er nærmere beskrevet.

12.1. Generelt Bevogtning kan gennemføres i fred og krig. I det efterfølgende er de overordnede principper for bevogtning skitseret. Blandt andet fordi at der skelnes mellem en civil og militær bevogtning og hvem der dermed har ansvaret. Ligeledes kan beføjelser for bevogtningsinstruksen kan være forskellig i fred og krig, samt de forhold som gør sig gældende indenfor og udenfor bevogtningslinien. Det er vigtigt for bevogtningsstyrken at holde sig til ”bevogtningsinstruksen” samt ”Regler for magtanvendelse” Bevogtningen gennemføres afhængigt af opgavens art, omfang og vigtighed, ved: • • •

at have styrker på objektet, og at danne tyngde i overvågningen, omkring objektet, eller en kombination af styrker og tyngde i overvågningen, omkring objektet.

12.2. Formål: Formålet med Bevogtning er at sikre samfundsvigtige installationers fortsatte funktion i fred og krig, ved at: • •

Hindre uvedkommende personers adgang. Forsøge at forhindre sabotage.

12.3. Ansvar for bevogtning 12.3.1. Generelt Det kan være forskelligt, hvem der har ansvaret for bevogtningen. Der skelnes mellem områder under militær ledelse og områder under politiets ledelse. Et område under militær ledelse kan være et militært område (f.eks. kaserner, flåde- eller flyvestatio- 125 -

ner eller depotområder) eller et midlertidigt militært område, der efter aftale med politiet udpeges af militæret i civilt terræn, når f.eks. forsvarets køretøjer, materiel eller våben befinder sig i civilt område. Et område bevogtet af militæret, under politiets ledelse udpeges af politiet på baggrund af politiets behov. Sådanne opgaver forventes kun at opstå i helt ekstraordinære situationer. 12.3.2. Militært område Militære områder er områder, som anvendes hele tiden af militæret. Alle militære områder der bevogtes med personel, har modtaget regler for magtanvendelse, der fastlægger forholdens for bevogtningspersonellet. Visse militære områder er allerede udpeget på forhånd som særlige bevogtningsobjekter og kaldes ”nøglepunkter”. Disse kan være: a. Hovedkvarterer, kaserner, overvågningsinstallationer samt flyve- og flådestationer, b. Objekter med vigtige forsyningsmæssige forhold, såsom depotområder med særligt følsomt materiel (våben, ammunition etc.), c. Depoter med lavere klassificeret materiel. 12.3.3. Militært område af midlertidig karakter Militære områder af midlertidig karakter er geografiske områder på civilt område, hvor der er et midlertidigt militært behov for at iværksætte bevogtning. Et midlertidigt militært område kan først etableres efter godkendelse fra forsvarsministeriet, og området skal afspærres og afmærkes. I alle tilfælde skal der være en aftale mellem politiet og forsvaret, der fastlægger, hvilke regler for magtanvendelse der skal anvendes af bevogtningsstyrken. Det bør ligeledes klart fremgå, at den militære styrke kun varetager kontrol- og bevogtningsopgaven i bevogtningsområdet, mens politiet varetager den ydre overvågning i overvågningsområdet. Militære områder af midlertidig karakter kan være områder/lokaliteter, der ønskes bevogtet i en kort periode, hvor der opbevares særligt vigtigt materieller, såsom: a. Havneområder i forbindelse med udskibninger, af militært materiel eller ved flådebesøg, b. Flyvepladser/lufthavne.

- 126 -

12.3.4. Områder under politiets ledelse Områder under politiets ledelse er geografiske områder, som politiet i helt ekstraordinære tilfælde anmoder Forsvaret om at bevogte (”særlig hjælp til politiet”). Etableringen af et område under politiets ledelse kræver Forsvarsministerens godkendelse. Lige som ved militære områder af midlertidig karakter skal der i alle tilfælde fastlægges regler for magtanvendelse, og området kan evt. på politiets foranledning afspærres og afmærkes. Områder under politiets ledelse kan være områder/lokaliteter, hvor politiet anmoder om assistance fra militæret for at kunne bevogte: a. Objekter, hvor der dagligt eller ved særlige lejligheder befinder sig mange mennesker. b. Samfundsvigtige installationer: • Forsyningsinstallationer, herunder: El, Vand og Varme. c. Infrastruktur, herunder: • Flyvepladser – og lufthavne • Tunneller, vej- og jernbanebroer • Jernbaneanlæg • Telekommunikations- og informatikcentre. • Hospitaler, postcentre og virksomheder. d. Uerstattelige kulturværdier.

12.4. Bevogtningstrin For militære områder gennemføres forskellige grader af planlægning og tilrettelæggelse af bevogtning. Og ud fra områdets betydning, truslen og den geografiske udstrækning fastsættes et bevogtningstrin. Ud fra den betragtning, at ikke alle militære områder behøver at blive bevogtet til enhver tid, er følgende opdeling i bevogtningstrin fastlagt: a. Trin O: Ingen bevogtning. (Et område der ikke er bevogtet med personel, men alene sikret med aflåste døre og/eller elektronisk overvågning) b. Trin 1: Daglig bevogtning. (Et område der er bevogtet med personel, såsom vagtpersonel, på kaserner, flåde- og flyvestationer) c. Trin 2: Udvidet bevogtning. Gennemføres når det vurderes at en konkret trussel kan være mulig eller at mulighed for uønsket adgang til det bevogtede område er forestående. Hvis områder på bevogtningstrin 0 inkluderes i bevogtningen er der også tale om udvidet bevogtning. Omfatter personel til - 127 -

daglig bevogtning forstærket med yderligere personel til øget adgangskontrol og øget patruljering m.v. Fastlæggelse af indre og ydre ring nødvendig og samarbejde med politiet opdateres/justeres. d. Trin 3: Skærpet bevogtning. Gennemføres når en sandsynlig og umiddelbar trussel er vurderet mulig. Omfatter yderligere personel til bevogtning, evt. begrænsning i antal adgangsveje og udvidet/mere omfattende adgangskontrol plus etablering af en reserve (størrelse afhængig af objekt og trussel). Fastlæggelse af indre og ydre ring er en forudsætning og samarbejde med politiet opdateres/justeres. Der gennemføres daglig bevogtning ved hovedparten af de militære områder (kaserner, flåde- og flyvestationer). Denne daglige bevogtning gennemføres af personel med forskelligartet uddannelses- og erfaringsmæssig baggrund. Opgaveløsningen omfatter adgangskontrol og patruljering, normalt indenfor et perimeterhegn. Antallet af indsat personel kan variere, afhængig af personellets uddannelsesmæssige situation og niveau samt opgavens karakter. Daglig bevogtning er karakteriseret ved at være dimensioneret som netop tilstrækkelig. Bevogtningen gennemføres i øvrigt i h.t. bestemmelserne i FKOBST 358-1. Der findes også en række militære faciliteter, der ikke er bevogtet ved dagligt tilsyn m.v., men alene er overvåget med elektronisk udstyr. Dette svarer til bevogtningstrin 0 (ingen bevogtning). Derfor vil det alene være under forøget sikkerhedsberedskab, at bevogtningstrin 2 (Udvidet bevogtning) og bevogtningstrin 3 (Skærpet bevogtning) vil blive iværksat.

12.5. Principper for bevogtning: Der henvises til håndbog i bevogtning 12.6. Fredsmæssig bevogtning I henhold til hjemmeværnsbestemmelse (HJVBST) 122-001, Beredskabet ved hjemmeværnet, kan Hjemmeværnet efter bemyndigelse fra forsvarsministeren iværksætte fredsmæssig bevogtning med frivilligt personel. Du kan læse mere om fredsmæssig bevogtning i HJVBST 122-001. Et eksempel på fredsmæssig bevogtning, var bevogtningen af SHIRBRIG’s materiel på Esbjerg Havn i perioden 18 - 29 NOV - 128 -

2000. Denne bevogtningsopgave blev løst af Hærhjemmeværnsdistrikt (HHD) RIBE.

12.7. Definition Der findes ikke nogen egentlig definition på bevogtning, men der findes et formål. Formålet står beskrevet under punkt. 12.2. i denne bog. Hæren har et reglement der hedder ”Taktisk ordbog” (918-021). Her i er defineret de begreber, som anvendes i hæren. Bevogtning udspringer af begrebet sikring. Definitionen på sikring er: Sikring: Sikring har til formål at forhindre, at førerens handlefrihed går tabt eller begrænses, eller at enheders kampkraft reduceres som følge af overraskende fjendtlig virksomhed. Ved sikring tilstræbes at forhindre en overraskende fjendtlig indgriben mod egne styrker, installationer eller særligt udpegede objekter.

- 129 -

- 130 -

Kapitel 13. Angreb 13.1. Almindeligt Hjemmeværnets motoriseret infanterideling kan indsættes til ANGREB enten selvstændigt eller i forbindelse med MOTINFKMP gennemførelse af ANGREB 13.2. Definition ANGREB er en kampmåde, hvor DEL trænger ind på livet af fjenden for at: • • •

Tilintetgøre FJ Fordrive FJ, eller Tage FJ til fange

13.3. Virkemidler • •

Ild Bevægelse

13.4. Ilden • Ilden skal søges afgivet, så det: o Tilføjer FJ tab, o Vanskeliggør FJ observation, bevægelse og ildafgivelse. • Ilden er det afgørende middel til af tilintetgøre FJ og en forudsætning for, at DEL kan trænge frem til og erobre målet. • Ilden tilvejebringes: o Fra DEL egne våben o Fra andre kampenheder (andre delinger, enheder mv.) o Fra kampstøtteenheder (ART, MT ….)

- 131 -

Angreb

13.5. Bevægelse Bevægelsen tilstræbes gennemført støttet af andre kampenheder med DEL samlet og med størst mulig hastighed, herunder skal DF overveje mulighed for: • • • •

Flytning af våben Flytning af GRP Bi- og alternative stillinger Udskillelse af egen støttehold.

13.6. Retning: Retningen som DF ser angrebet gennemført fra, skal vælges ud fra princippet om opnåelse af: • • •

Overraskelse, Nedsættelse af egne tab, og Udnyttelse af ildstøtten.

Hvor angrebsretningen skal tilsikre, at FJ rammes, hvor FJ er svagest. Angrebsretningen skal endvidere tilsikre maksimal udnyttelse af direkte skydende våben.

- 132 -

13.7. Reorganisering I forbindelse med fastholdelsen af et mål, skal DEL reorganisere med henblik på at imødegå fjendtlige modangreb, samt modstå beskydning med artilleri og morterer. 13.8. Begreber i forbindelse med angreb: 13.8.1. Begreber •

•

UGO Udgangsområdet (UGO) (DEL indtager den indleUL dende angrebsformation, og træffer de sidste forberedelser, herunder sidste nyt om FJ). Udgangslinien (UL) (UL tjener det formål at FRP samordne ildstøtte og bevægelse tidsmæssigt) Angrebstidspunktet (kl. H) (H er det tidspunkt, hvor DEL forreste GRP skal passere udgangslinien UFP SL (UL) Angrebsaksen (Angiver den almindelige MÅL 1 retning for DEL angreb. DF vælger sin fremrykningsvej i snæver tilknytMÅL 2 ning til aksen) Fremrykkerpunkt (FRP) (FRP er et retningspunkt for DEL. Et FRP skal DEL besætte og herfra være rede til af fortsætte angrebet. Hvis FRP er besat af FJ kan KC befale DEL til at angribe og tage dette. Udfoldepunkt (UFP) MOTINF eller INF under egen støtte

- 133 -

•

(DEL udskiller støtte hold, som går i stilling) Stormlinien (SL) (SL angiver det sted, hvorfra stormen/angrebet iværksættes)

13.8.2. Angrebsmålet • Normalt ca. 150 m i bredden - som skal erobres og beherskes. Det skal fastholdes indtil nærmere ordre.

13.9. Tilrettelæggelse 13.9.1. Varsel: DF vil fra KMP modtage et varsel, der som minimum indeholder oplysninger om: • • • • •

Fjenden, i forhold til delingens/kompagniets opgave Beredskabsændringer. Angrebstidspunkt (KL. H). Tid og sted for forløbig befalingsudgivelse. Kort der skal medbringes.

Mens DF er til befalingsudgivelse, klargør NK delingen, og kontrollere den faglige tjeneste. Tiden til OPG forberedelse kan variere meget. Såfremt tiden er kort skal DF tilpasse sine forberedelser så delingen er klar til løsning af OPG rettidigt. 13.9.2. DF forberedelser omfatter: Efter modtagelse af KC FORELØBIGE BEF, gennemfører DF sin føringsvirksomhed, herunder analyse af: • • • • • • •

OPGAVEN TIDSPLAN FJENDEN TERRÆNET STØTTEN BEVÆGELSEN BESLUTNING, herunder: o GRP placering i UGO o Passage af UL - 134 -

o o o o o o o

Fremrykkervej Formation Udfoldepunkt (støtte/angrebshold) Foreløbig stormlinie Støtte Fastlæggelse af indbrudssted og GRP angrebsmål TN-orientering og foreløbig befaling.

Efter modtagelse af KC ENDELIGE BEF, som indeholder en detaljeret ildstøtteplan/tidsplan. Kan DF nu give endelig befaling til den samlede DEL, støttet af skitse/terrænbord.

13.10. RECCE: DF gennemfører om muligt RECCE sammen med GF og NK/ DEL, RECCE skal fører til: 13.10.1. Efter endt angreb (KSTL): • • • • •

Placering af GRP kampstillinger. GRP skudområder, herunder fastlæggelse af hoved- og biskuds retninger for våben i affutage. Kampens førelse, herunder: o Bestemmelser for ildåbning Omfanget af gravearbejdet Beredskab og sikring, forhold ved alarmering.

På baggrund af RECCE resultatet udgiver DF herefter sin befaling, under hensyntagen til: • • • •

Fornøden sikring, Den samlede DEL, Oversigtspunkt (DEL samlede skudområde), og Situationen

- 135 -

- 136 -

Kapitel 14, Militær hjælp 14.1. Almindelig hjælp Offentlige myndigheder m.fl. kan i henhold til HJVBST 123-001 anmode foresat myndighed (hærhjemmeværnsdistrikt (HHD) eller Totalforsvarsregion (TFR)) om militær hjælp. Hvis foresat myndighed beslutter at yde hjælpen, vil den ad kommandovejen eller via medierne anmode om, at frivillige melder sig til tjeneste for at deltage i hjælpearbejdet. Hjemmeværnspersonel kan ikke beordres til at melde sig. Der er ikke mødepligt. Deltagelse i hjælpearbejdet er frivilligt. De opgavetyper, der typisk kan blive tale om, er: • • • • • •

Eftersøgning af forsvundne personer Eftersøgning af farlige eller særlig betydningsfulde effekter Deltagelse i sneberedskab (redning) Assistance ved slukning af større brande Assistance ved olieforurening (miljø) Trafikregulering (kun HJV politikompagnier)

HJV deltager ikke i hjælpeydelser med våben eller i ydelser, der medfører magtanvendelse over for civile. Føreren for enheden, der stilles til rådighed, beholder kommandoen over enheden. 14.1.2. Organisering Den styrke, der fremskaffes ad frivillighedens vej, er ikke en organisatorisk enhed, men et antal individer fra forskellige enheder. Den skal derfor først organiseres i HOLD, GRP eller DEL. Den skal endvidere udrustes med transportkapacitet, kort, signalmateriel og evt. mørkekampudstyr for at kunne arbejde effektivt. HHD vil normalt varetage organisering og udrustning af enheden. HHD vil ligeledes tilrettelægge kommandoforhold for den frivillige styrke og fortælle, hvor den skal melde sig til tjeneste. 14.1.3. Opgave og tid DF for en improviseret DEL vil ved ankomst til kontaktpunktet modtage sin befaling for den opgave, der skal løses. DF kan ikke - 137 -

forvente at modtage en fuldstændig 5-punkts befaling og må derfor selv sikre sig de informationer, DF har brug for, ved at spørge og gentage. Det er vigtigt at få afklaret den forventede varighed af hjælpeindsatsen, bl.a. for at kunne beregne behovet for faglig støtte (forplejning, batterier, drivmidler m.v.) og for at kunne informere de frivillige om, hvornår de kan vende tilbage til deres hverdag. DF må herunder afklare, hvorvidt de frivillige kun er til rådighed i en begrænset periode. 14.1.4. Taktik Den rekvirerende myndighed har ekspertisen og må instruere DF om, hvordan opgaven skal løses. Den kan endvidere have specialmateriel, som DEL skal bruge for at løse opgaven. DF må sikre sig, at DEL instrueres i brugen af dette materiel. 14.1.5. Føringsvirksomhed DF gennemfører sine overvejelser på samme måde som ved løsningen af en taktisk opgave (se 3. kapitel), træffer sin beslutning og giver sin befaling, idet DF anvender 5-punkts befalingens form. Den er de frivillige vant til og fortrolige med, og ved at bruge den sikrer DF sig, at alt det væsentlige kommer med. DF fører DEL under udførelsen af opgaven på samme måde, som han gør under kamp. DF kontrollerer, at GRP udfører pålagte opgaver. DF regulerer og koordinerer efter behov. DF informerer den rekvirerende myndigheder og HHD om situationens udvikling. 14.1.6. Afslutning Når opgaven er løst, ønsker de frivillige hurtigst muligt at komme tilbage til deres normale tilværelse. DF har ansvaret for, at det sker på en styret måde, således at materiel bliver talt op og afleveret, hvor det er lånt, og at nødvendige administrative opgaver løses. Det er endvidere vigtigt, at DF gennemfører en evaluering af hele forløbet med DEL, således at de erfaringer, der er gjort, kan blive fastholdt og gøre nytte i fremtiden. DF bør derfor afslutte indsatsen med en skriftlig rapport til HHD.

- 138 -

14.2. Katastrofehjælp Den stedlige politidirektør kan i henhold til HJVBST 123-001 erklære et område for katastroferamt og anmode HJV om at yde katastrofehjælp. Hvis foresat myndighed beslutter at imødekomme anmodningen, vil den befale HJV-personel i området til at møde og indgå i hjælpestyrken. HJV medlemmer har mødepligt. De opgavetyper, der typisk kan blive tale om, er: • • • • •

Sammenstyrtningsulykker Jernbaneulykker Skov- og hedebrande Stormflodsberedskab Olie- eller anden forurening.

HJV deltager ikke i hjælpeydelser med våben eller i ydelser, der medfører magtanvendelse over for civile. Føreren for enheden, der stilles til rådighed, beholder kommandoen over enheden. 14.2.1. Organisering Den styrke, der fremskaffes, består af organisatoriske enheder. Den skal derfor ikke først organiseres i GRP og DEL, men den skal i de fleste tilfælde have suppleret sin udrustning med transportkapacitet, kort, signalmateriel og evt. mørkekampudstyr for at kunne arbejde effektivt. HHD vil normalt varetage organisering og udrustning af enheden. HHD vil ligeledes tilrettelægge kommandoforholdene for styrken og fortælle, hvor den skal melde sig til tjeneste. 14.2.3. Øvrige forhold Øvrige forhold følger de retningslinier, der er beskrevet i det foregående punkt 14.1. Almindelig hjælp til samfundet. 14.3. Særlig hjælp til politiet Særlig Hjælp til Politiet er hjælp, hvor Forsvaret yder hjælp til politiets opretholdelse af sikkerhed, fred og orden eller til forhindring og efterforskning af forbrydelser. Ydelse af Særlig Hjælp til Politiet kræver Forsvarsministeriets bemyndigelse. Støtten defineres som Særlig Hjælp til politiet, når der foreligger en risiko for - 139 -

direkte konfrontation mellem civile, herunder gerningsmænd, og personel fra Forsvaret. Eksempler på Særlig Hjælp til Politiet er overvågning, bevogtning af civile objekter, afsøgning af områder og veje samt andre sikringsopgaver. Overvågning kan foregå ved øget opmærksomhed på ændringer i normalbilledet og kan gennemføres med alle medlemmer af hjemmeværnet, også reserven. Den kan foregå som et øget periodevist tilsyn, og endelig kan den foregå som egentlig overvågning af et nærmere angivet landområde, luftrum eller vandområde. Hærhjemmeværnsdistriktet kan blive pålagt at bevogte forskellige former for civile objekter. Det kan være samfundsvigtige installationer såvel som objekter, hvor der er mange civile samlet. Bevogtningen skal kunne gennemføres, så objekterne fortsat kan fungere, samtidig med at objektet sikres. Der henvises til ”Håndbog i bevogtning” for en nærmere beskrivelse. Afsøgning af områder og veje kan have til formål at sikre, at der ikke befinder sig personer, sprængmidler eller våben i et område eller på en udpeget rute. Tilsvarende kan formålet være at afsøge visse adgangsveje eller steder, som kan bruges til at skjule eller frembringe våben, sprængstof eller personer. Til løsning af opgaver under Særlig Hjælp til Politiet udfærdiges der regler for magtanvendelse. Disse vil tilgå hærhjemmeværnsdistriktet i form af et sæt autoriserede regler for magtanvendelse med førerens og soldatens kort.

- 140 -

Kapitel 15, Huskeord 15.1. Føringsvirksomhed OP opgaven TI tiden SI situationen MU mulighederne Herunder: 15.1.1. NOSKA terrænanalyse N Nøgleområder O Observations- og ildafgivelsesfelter S Skjul-/ sløring og dækning K Køretøjs- og personelhindringer (Passabilitet og hindringer) A Adgangsveje (bevægeterræn)

15.2. Klar til kamp F funktionering A ammunition L ladning K kampviser U udrustning S sløring H håndgranater E ekstra udrustning 15.3. A M A I F O K I

Stillingsindtagelse og ildåbning/ildoverfald avertissement måludpegning afstand ildfordeling formation ordre til fremrykning/stillingsindtagelse klarmeldinger iværksættelse - 141 -

15.4. Stillingsskifte K kommando til ildens ophør A avertissement NÆ næste stilling VEJ vejen dertil FO formation S støtte K klarmelding I iværksættelse 1.5. March S startsted/starttid I indrykkepunkt (IP) M marchvej U udrykkepunkt (UP) M marchmål F formation (marchorden + kolonneform) A afstand H hastighed R regulering (meldeliner (MDL), faseliner (FSL), passagetider) O opgaver for DISPENH under/efter march F fælles bestemmelser (lygteføring, afsløring af køretøjer, inddragning af nærsikring, hvil under march, sikring under march, forhold efter marchens 15.6. Befaling for delingens storm M mål for delingen I indbrudssted for grupperne F formation S støtte RE reorganisering K klarmelding/iværksættelse

- 142 -

15.7. Ordre til underlagte v책bensystemer KO kommandoforhold STI stilling/stillingsomr책de OP opgave ILD bestemmelser for ild책bning SKI skiftestilling

- 143 -

- 144 -

Kapitel 16, Kommando- og kontrolforhold 16.1. Kommando –og kontrolforholdsskema Kommandoog kontrolforhold

FULLCOMD

OPCOM

TACOM

OPCON

TACON

Generel anvendelse

Specifik opgave, tid eller rum

Specifik opgave

Ret til at føre

Nej

Over lang tid

Normalt nej

Fri definering af opgaven

Nej

Hensigt

Ret til at delegere kommando

Ja Ja Ja (TACOM, (OPCON, (TACON, evt. OPCON, TACON, OPCON) evt. TACON TACOM) evt. OPCOM)

Nej

Ret til at opdele ENH

Nej

Ansvar for disciplin, uddannelse og logistik (LOG)

Nej

- 145 -

Såfremt andet ikke er befalet fra KMP/HHD/TFR, er det kun såfremt en ENHED er under FULLCOMD delingsføreren har ansvaret for underlagte enheds disciplin, uddannelse og logistik (det forsyningsmæssige ansvar). 16.1.1. Kommandoforhold generelt Ved etablering af et kommandoforhold mellem to enheder fastlægges den befalingsret, som den ene enhed har over den anden. Befalingsret over en enhed kan omfatte enheden som sådan eller blot over enheden i relation til den opgave, den skal løse. De kommandoforhold, der anvendes, er NATO standard. 16.1.2. Fuld kommando/full command (KDO/FULLCOM) Den enhed, der har fuld kommando over en anden, har befalingsret vedrørende føring men også ansvar for enhedens disciplin, uddannelse og logistiske forhold, hvilket jo er alle de områder, der gælder for enheden. Fuld kommando anvendes normalt kun nationalt og bør kun bruges, når kommandoforholdet skal være gældende i længere tid. Eksempel: Ved forøget beredskab overtager Forsvarschefen fuld kommando over Hjemmeværnet, hvor han delegerer den operative kommando til underlagte kommando myndigheder. 16.1.3. Operativ kommande/operational command (OPCOM) Operativ kommando over en enhed betyder, man har fuld befalingsret vedrørende føring, men ikke ansvaret for enhedens disciplin, uddannelse og logistiske forhold. Det er f.eks. muligt at opdele enheden og lade dele af den løse opgaver sammen med andre enheder. En fører, der har operativ kommando over en enhed, kan videregive operativ kontrol eller taktisk kontrol over enheden til en underlagt myndighed. Operativ kommando bør kun anvendes, når kommandoforholdet skal bruges i længere tid. Eksempel:

- 146 -

Ved forøget beredskab får Søværnets Operative Kommando (SOK) operativ kommando over Marinehjemmeværnets underafdelinger. SOK delegerer den operative kontrol med underafdelingerne til sine underlagte myndigheder. 16.1.4. Operativ kontrol/operational control (OPCON) Operativ kontrol over en enhed betyder, man har begrænset befalingsret vedrørende føring. Retten til at befale er begrænset til at omfatte enheden i sin helhed, og det er ikke muligt at opdele enheden. En fører, der har operativ kontrol over en enhed, kan videregive taktisk kontrol over enheden til en underlagt myndighed. Operativ kontrol bliver ofte brugt, når den opgave kommandoforholdet er etableret til, er begrænset i tid og/eller rum. Eksempel: Ved forøget beredskab får marinedistrikter, flådestationer m.fl. operativ kontrol over marinehjemmeværnets underafdelinger eller dele deraf efter SOK nærmere bestemmelser. Marinedistrikter, flådestationer m.fl. kan delegere taktisk kontrol til underlagte myndigheder. Et hjemmeværnsdistrikt opretter et afsnit med henblik på at løse en specifik opgave, afsnittet får et hjemmeværns infanteri kompagni i operativ kontrol til løsning af opgaven, infanteri kompagniet gives tilbage når opgaven er løst eller opgaven bliver overtaget af andre. 16.1.5. Taktisk kommando/tacitcal command (TACOM) Med taktisk kommando har en fører kun befalingsret over en enhed til en specifikt pålagt opgave. Begrebet ligger tæt op ad operativ kontrol, men med taktisk kontrol kan befalingsretten ikke delegeres videre. Normalt vil dette kommandoforhold ikke blive brugt i hjemmeværnet.

- 147 -

16.1.6. Taktisk kontrol/tactical control (TACON) Taktisk kontrol er den laveste grad af befalingsret. Den bruges om den detaljerede og oftest gennemførte føring og kontrol med bevægelser eller manøvrer, der er nødvendige, for at enheden kan løse en pålagt opgave. Opgaven vil ofte være pålagt af den fører, som giver enheden videre under taktisk kontrol. Derfor vil enheden ofte være bundet til løsning af opgaver med specifikke formål og begrænsninger i tid og/eller rum. Taktisk kontrol kan ikke delegeres. Eksempel: Hvis marinedistriktet udsender en sømilitær udrykkegruppe, kan denne få taktisk kontrol over en underafdeling i Marinehjemmeværnet. Du kan som delingsfører få tildelt en gruppe, opgaven til denne gruppe er givet på forhånd af kompagniet og kan ikke ændres af dig, ligeledes kan du ikke afgive gruppen til andre.

16.2. Kommando- og støtteforhold Et samvirke mellem to enheder etableres ved at lade den ene enhed befale over den anden (kommandoforhold) eller ved at lade den ene enhed støtte den anden (støtteforhold), evt. lade dem støtte hinanden (samvirke/gensidig støtte). 16.2.1. Kommandoforhold. Ved etablering af et kommandoforhold mellem to enheder fastlægges den befalingsret, som den ene skal have over den anden. Ved kommandoforhold skelnes der mellem de enkelte niveauer jf. pkt.16.1. 16.2.2. Støtte Støtte er enhver form for hjælp, som en enhed yder en anden enhed, uden at der er fastsat et kommando-/kontrolforhold mellem dem. 16.2.3. Gensidig støtte Gensidig støtte mellem delingen og en anden enhed etableres af KMP/HHD/TFR, der normalt fastlægger arten, omfanget, stedet og tiden for den støtte, den ene skal yde den anden. KMP/HHD/ - 148 -

TFR kan evt. bemyndige den ene enhed til at anvise, hvor og hvornår støtten skal ydes. Når delingen skal støtte en anden enhed, skal der snarest etableres forbindelse med henblik på at: • • •

Skaffe sig kendskab til opgaven og planen for den enhed delingen skal støtte, Orientere enhedens fører om den støtte, delingen kan yde samt Træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne yde støtten. F.eks. flytning af delingen, rekvisition af materiel m.v.

Når en anden enhed skal støtte delingen, skal der snarest etableres forbindelse med henblik på at: • •

Orientere den støttende enheds fører om delingens opgave og plan, samt Aftale eller, såfremt man er bemyndiget dertil, anvise hvor og hvornår støtten skal ydes.

Ansvaret for optagelse af forbindelse mellem enhederne påhviler støttende enhed.

16.3. BSO og March For BSO og march gælder specielle forhold: •

•

BSO-mæssig underlæggelse omfatter ansvar for underbringelse, sikringsforanstaltninger og ordreformidling (DF har ansvaret for at underlagte fører orienteres og for sin ordre fra foresatte). Den BSO-mæssigt underlagte enhed skal kunne udgå af DEL BSO uden det har indflydelse på sikringsforanstaltningerne. Marchteknisk underlæggelse, Herved forstås, at en enhed underlægges en anden m.h.p. placering, i dennes formation. Placeringen skal tage hensyn til, at underlagte enhed umiddelbart kan påbegynde løsningen af de foresattes befalede opgaver. - 149 -

- 150 -

Kapitel 17. Pakningsbestemmelser 17.1. Pakningsbestemmelser - MAN 8 A

(Førerhusets tag) →

(I førerhuset) →

KØ + VK sidelommer til rygsæk (m. en ration)

Se bilag 1 – Fig. 101, 102 (alternativt fig. 105). →

4 x Rygsække u. sidelommer

→

3V = DTR Uldtæpper + båreseler

Se bilag 1 – Fig. 101, 102 (alternativt fig. 105). →

(Sløringsnet3)

4 x Rygsække u. sidelommer

(Oven på kasserne) Se bilag 1 – Fig. 103, 104. →

2V = DF + SIGMD rygsæk m. sidelommer

→

3V = NK/DEL rygsæk m. sidelommer

→

FA M/62

→

DYKN M/84

Se bilag 1 – Fig. 103, 104.

J K L

→

Rygsæk u. sidelommer

→

FØ MAT

→

2V = DTR FØ MAT inkl. NOK M/00

→

NOK M/94

→

LAM M/98

→

Felttelefon M/55, batteriløs

→

Felttelefonsæt, FT 58

→

Kogeudstyr

→

Feltrationer

→

Tilbehør til alle VB

→

AMM til alle VB

→

HGR

→

Kabeltromle KT 2

- 151 -

→

Tromlebøjlesæt

→

PVV M/95

→

LMG M/62

→

2V = DTR felttelefonmateriel inkl. linietaske

Se bilag 1 – Fig. 106 (alternativt fig. 107). →

O P Q

Skorsten til DYKN M/844

(Bundet fast på øverste/midterste del af rammen) →

3V = Båresæt

→

Rygsæk M/96 m. én collie + tilbehørstasker

→

Én collie

(Sidefjæl) →

Sidelommer til rygsæk (m. en ration til hver INF)

→

2 x Sløringsstang i hver side5

(Under lad) →

Vanddunk, 25 liter

Gasflaske m. holder

(Ladets bund) →

Lange redskaber6

1) KØTJ er ikke normeret med et sløringsnet. Såfremt ENH låner/tilvejebringer et sløringsnet skal dette pakkes på taget. 2) Skorstenen er ikke organisatorisk udrustning. Skorstenen kan placeres imellem de forreste kasser og sæderne. 3) Sløringsstænger er ikke organisatorisk udrustning. Stængerne kan bindes på ydersiden af sidefjælet. 4) De lange redskaber må ikke placeres på førerhusets tag, af hensyn til færdselssikkerheden.

- 152 -

B A

E E F

C H

E N

I J

D H K

G T S

R F L

M O

Q U Uddrag af anvendte forkortelser: 1V = 1 GRP KØTJ 2V = 2 GRP KØTJ 3V = 3 GRP KØTJ DTR = Delingstroppen Bemærkninger: FØ MAT pakket på KØTJ = DF bestemmelser SYHJ-tasken – Altid fastgjort til SYHJ basis

- 153 -

17.2. Pakningsbestemmelser – MAN 10 A

(Førerhusets tag) →

2 x Sløringsnet (syet sammen)

(I førerhuset) →

1V = KØ + VK rygsæk, komplet

→

2V = KØ + VK + DF + SIGMD rygsæk, komplet

→

3V = KØ + VK + NK/DEL rygsæk, komplet

(Materielkasse bag førerhuset) →

Lange redskaber + økse

→

3 x Rygsække u. sidelommer i hver hjørnekasse

→

2 x Rygsække, komplet

→

3V = DTR Uldtæpper + båreseler

→

DYKN M/84

→

FA M/62

→

Felttelefon M/55, batteriløs

→

Felttelefonsæt, FT 58

→

Kabeltromle KT 2

→

Tromlebøjlesæt

→

NOK M/94

→

LAM M/98

→

2V = DTR felttelefonmateriel inkl. linietaske

→

2V = DTR FØ MAT inkl. NOK M/00

→

Kogeudstyr

→

Feltrationer

I J

Se bilag 2 – Fig. 201 →

Skorsten til DYKN M/847

→

Vanddunk, 25 liter

→

Tilbehør til alle VB

→

AMM til alle VB

→

HGR

→

PVV M/95

- 154 -

→

(Sidefjæl) →

LMG M/62

6 x Sidelomme til rygsæk på hver side8

Se bilag 2 – Fig. 202 →

Rygsæk M/96 m. én collie + tilbehørstasker

→

Én collie

→

3V = Båresæt

→

2 x Sløringsstang i hver side9

(Under lad) →

Spade

Gasflaske m. holder

(På siden af venstre hjørnekasse) →

Samtaleanlæg10

1) Skorstenen er ikke organisatorisk udrustning. Skorstenen kan placeres imellem indbygningssættene. 2) Hver INF har en ration i sidelommen. 3) Sløringsstænger er ikke organisatorisk udrustning. Stængerne kan bindes på ydersiden af sidefjælet. 4) Samtaleanlægget indgår i KØTJ normering, men i kontrolbogen er placeringen af anlægget ikke fastsat

- 155 -

B A

C D

I J

K Q

L P

Uddrag af anvendte forkortelser: 1V = 1 GRP KØTJ 2V = 2 GRP KØTJ 3V = 3 GRP KØTJ DTR = Delingstroppen Bemærkninger: FØ MAT pakket på KØTJ = DF bestemmelser SYHJ-tasken – Altid fastgjort til SYHJ basis

- 156 -

17.3. Placering af personel 17.3.1. Generelt Placering af personellet er sammenfaldene for de to type køretøjer (MAN 8 og 10). 17.3.2. Afruffet På ladet – 1V: I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud) LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF1 Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud) LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ På ladet – 2V: I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud) LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF2 Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud) LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ På ladet – 3V: I førerhuset: KØ/LMGHJ + LMGSK/RESKØ Venstre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud) LMGHJ – GVSK 1/NK – GVSK 2/GRNDR – GF3 Højre side i kørselsretningen (fra førerhuset og bagud) LMGSK – DYKNSK – DYKNHJ – GVSK 3/SYHJ -> LMGSK+HJ er klar til PO at bemande LMG’et.

- 157 -

- 158 -

Kapitel 18, Personellets placering og pakning af køretøjer, MOTOVDEL 18.1. Pakningsbestemmelser – DF VG A

(Ved frontruden – frontruden er afmonteret) →

Reservehjul

(Monteret i beslaget) →

Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

(Fastspændt ladets bund) →

Kikkert M/50

(Ladets bund) →

Kikkert M/63 (KØ kikkert)

Vanddunk, 25 liter

(2 Rygsække, komplet) →

1 Stk. oven på den improviserede kasse

→

2 Stk. oven på reservehjulet

→

Værktøjskasse

(Ladets bund)

→

Natbrillesæt M/97 (nederst)

→

Afstandsmålersæt M/98 (i midten) (til DYKN)

→

NOK M/00 (øverst)

(Bag DF sæde) →

Uldtæppe

- 159 -

• •

D G E

Bemærkninger: • Signalpistol M/45 er i kassen ”C”. • Pigtrådssaks M/53 er i kassen ”C”. • Hver person har feltlygte M/83 i basis. • DF har feltkompas M/46. • DF har signalfløjte M/51.

- 160 -

18.2. Pakningsbestemmelser – NK VG A

(Ved frontruden – frontruden er afmonteret) →

(Bag KØ sæde) →

Gryder + øvrigt kogegrej

→

Gasflaske, 5 kg. + holder

(Monteret i beslaget) Vanddunk, 25 liter

(Ladets bund) →

Gasbrænder, dobbelt

→

Uldtæppe

(Ladets bund) →

Kikkert M/63 (KØ kikkert)

Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

(Ladets bund) →

2 Rygsække, komplet

→

Værktøjskasse

(Mellem værktøjskasse og klapsædet) →

(Under klapsædet) →

Natbrillesæt M/97

(Bag NK/DEL sæde) →

RDO 371

Sygehjælpertaske M/96

(I påhængsvognen) →

DEL felttelefonmateriel

→

DEL Kabeltromler

→

Ekstra ammunition

→

Feltrationer og vand

→

Reservehjul

- 161 -

A • •

+ I H

P ÅHÆNGSVOGN KUN

NK/DEL

Bemærkninger: • Hver person har feltlygte M/83 i basis. • NK/DEL har feltkompas M/46. • NK/DEL har signalfløjte M/51.

- 162 -

18.3. Pakningsbestemmelser – GF VG A

(På fronthjelmen) →

LMG M/62

(Ved frontruden – frontruden er afmonteret) →

Kikkert M/63

→

Ammunition til LMG

(Bag KØ sæde) →

(Monteret i beslaget) →

→

Natbrillesæt M/97 (nederst)

→

Googles/Monoculære (øverst)

(Ladets bund)

Vanddunk, 25 liter

(Ladets bund) →

NOK M/94 (NATSIOBS til DYKN M/84)

(Monteret i beslaget) →

2 Tilbehørstasker til DYKN M/84

(Ladets bund)

→

Rygsæk M/96 m. collie + extra collie

(Ladets bund) →

DYKN M/84

(Monteret på beslaget) →

Uldtæppe

Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

(3 Rygsække, komplet) →

1 Stk. oven på den improviserede kasse

→

1 Stk. i ladets bund

→

1 Stk. oven på Googles og rygsæk i ladets bund

→

Værktøjskasse

(Mellem værktøjskasse og klapsædet) →

RDO 371

(Oven på hjulkassen)

- 163 -

→

NOK M/00

(under klapsædet) →

OPSI M/98 + natsigte til LMG (i transportkasse)

• •

D E F

N M

Bemærkninger: • RDO 361 er på GF basis. • Pigtrådssaks M/53 er i kassen ”K” . • Hver person har feltlygte M/83 i basis. • GF har feltkompas M/46. • GF har signalfløjte M/51.

- 164 -

18.4. Pakningsbestemmelser – OBS VG A

(På fronthjelmen) →

LMG M/62

(Ved frontruden – frontruden er afmonteret) →

Kikkert M/63 (KØ kikkert)

→

Ammunition til LMG

(Bag KØ sæde) →

(Monteret i beslagene) →

→

Natbrillesæt M/97 (nederst)

→

Googles/Monoculære (i midten)

→

OPSI M/98 + natsigte til LMG (øverst)

(Monteret i beslaget) Vanddunk, 25 liter

(Ladets bund) →

2 PVV M/95

(Ladets bund)

→

Uldtæppe

Improviseret tilbehørs-/amm.-/madkasse mv.

(3 Rygsække, komplet) →

1 Stk. oven på den improviserede kasse

→

2 Stk. på ladets bund

→

Værktøjskasse

(Oven på hjulkassen) →

(Ladets bund) →

Gryder

Gasflaske, 5 kg. + holder

(Under klapsædet)

- 165 -

→

Gasbrænder, dobbelt

→

Øvrigt kogegrej

(Bag LMGSK sæde) →

Sygehjælpertaske M/96

C • •

+ E

M L K

Bemærkninger: • RDO 361 er OBS basis. • Hver person har feltlygte M/83 i basis. • OBS har feltkompas M/46.

- 166 -

Kapitel 19 Befalinger 19.1. Generelt 5-punkts befalingen er en standardopbygning for befalinger der anvendes i hele forsvarsalliancen NATO. 5-punkts befalingen bliver brugt alle niveauer fra gruppe til korps (dvs. flere divisioner). 19.2. Opbygning Hovedpunkter og underpunkter

Betydning på delingsniveau

1.Situationen a. Fjenden b. Egne forhold c. Til- og afgang

Kort om generelle forhold, detaljer om fjenden i delingens område Kort om generelle forhold, mere detaljer om kompagniets opgaver Tilgang eller afgang af personel eller materiel

2. Opgaven

Den opgave delingen skal udføre

3. Udførelse a. Samlet plan b. 1.GRP c. 2.GRP d. 3.GRP e. NK f. Fælles bestemmelser

Generelt om planen for kampen, så alle har et overblik Opgave til første gruppe Opgave til anden gruppe Opgave til tredje gruppe Opgave til næstkommanderende Dele af befalingen som gælder alle

4. Faglig tjeneste a. Forsyninger b.Vedligeholdelse c. Transport d. Sanitet e. Personel

Hvor og hvornår forsyninger tilgår Hvordan vedligeholdelsestjeneste gennemføres Evt. tildelte transportmidler eller køremuligheder Sårede og døde Fanger og særlige forhold

- 167 -

5. Signaltjeneste a. KSN b. Delingsfører c. Radio d. Særlige kendetegn e. Kendeord

Kompagniets/eskdrillens/flotillens kommandostation Hvor delingsfører opholder sig Frekvens, kaldesignal, netordre F.eks. fløjtesignaler o.a. F.eks. Whisky, Lima

19.3. Delingsførerens forberedelser før befalingsmodtagelse Når delingsføreren skal modtage kompagnichefens befaling skal han forberede sig. Han skal: • • •

Give NK og GF instruktion om hvad der skal gøres mens han selv er væk Medbringe relevante kort og papirer Forberede notatpapir

Kompagnichefens befaling kan være omfattende, derfor vil tempoet under befalingsudgivelse ofte være så højt, at man ikke kan nå at notere alt som det er sagt. Forberedelse af notatpapir og notatteknik kan medvirke, at delingsføreren får alle de afgørende detaljer med under kompagnichefens befalingsudgivelse. 19.3.1. Notatteknik Undlad at notere alt ordret ned. Noter hellere stødvist efter princippet: • • •

Lyt til det der er sagt Vurder om du kan bruge det, vedrører det din deling? Noter i stikordsform, med forkortelser eller små tegninger

19.3.2. Sammenhæng mellem kompagnichefens og delingsførerens befaling Som delingsfører får man sin opgave via sin foresatte, kompagnichefen. En stor del af denne befaling kan delingsføreren genanvende i sin egen befaling: - 168 -

Delingsfører

Kompagnichef 1. Situation a. Fjenden b. Egne forhold c. Til- og afgang

1. Situation a. Fjenden b. Egne forhold c. Til- og afgang

2. Opgave Kompagniets opgave

2. Opgave Delingens opgave

3. Udførelse a. Samlet plan b. BEVDEL.... c. HJVDEL.... d. OVDEL.... e. KDODEL.... f. NK/KMP.... g. Fælles bestemmelser

3. Udførelse a. Samlet plan b. 1. GRP.... c. 2. GRP... d. 3. GRP... e. NK f. Fælles bestemmelser

4. Faglig tjeneste

5. Signaltjeneste

Langt det meste fra kompagnichefens befaling kan bruges direkte i delingsførerens egen befaling. En del kan bruges med små ændringer. Det er kun punkt 3. udførelse som delingsføreren selv skal lave. Men inden delingsføreren går i gang med det, skal han have lavet en tidsplan. Tiden vil næsten altid være en kritisk faktor. Tilmed er der meget delingsføreren skal have bragt i orden før delingen kan løse opgaven. F.eks.: • • • • • • • •

Modtage befaling Gennemføre egen føringsvirksomhed, herunder rekognoscere Få flyttet delingen Selv nå frem til mødested Forberede befalingsudgivelse og opbygge terreænbord Give befaling Indøve med grupperne Iværksætte opgaven - 169 -

Derfor er det vigtigt at delingsføreren kan disponere den ofte meget korte tid på den mest hensigtsmæssige måde inden han går i gang med sin føringsvirksomhed. En god måde at disponere tiden på, er ved at regne baglæns, dvs. gå ud fra hvornår opgaven skal være udført, og derfra fordele tiden til de enkelte delelementer føreren skal igennem med delingen, før opgaven er løst. Delingsføreren skal overveje om det er muligt eller hensigtsmæssigt at give befalingen til delingen samlet, eller om han kun skal samle førerne og give befalingen til dem. Ved samlet befalingsudgivelse kan delingsføreren tillade sig at bruge op til halvdelen af den rådige tid til egen føringsvirksomhed og befalingsudgivelse. Ved befalingsudgivelse til førere alene er det max. 1/3 af tiden til egen føringsvirksomhed og befalingsudgivelse. Mindst 2/3 af tiden skal være til gruppeførernes rådighed, idet der skal være tid til deres rekognoscering. Fordele og ulemper kan være: Samlet befalingsudgivelse + • • •

Spare tid Alle får direkte overblik over operationen Delingsføreren har direkte kontakt til folkene

•

Umulig under igangværende operationer

• •

Tager tid Mindre overblik over operationen Delingsfører har mindre kontakt til folkene

Befalingsudgivelse til førere alene

•

Mulig under igangværende operationer

•

Erfaringsmæssigt er samlet befalingsudgivelse bedste ved operationer der omfatter hele delingen og som delingsføreren har rekognosceret for og styrer fra start til slut. Befalingsudgivelse til førere alene er bedste ved opgaver som grupperne løser individuelt og uden direkte kontakt med hinanden.

- 170 -

19.4. 5-PUNKTS-BEFALINGEN Forud for BEF-udgivelse: Aftegner underførere kort og kalker samt klargør skrivemateriel. Indledning:

For hvilken type opgave der befales for.

Terrænorientering:

Udpegning og navngivning af TNgenstande enten ved selvsyn i aktuelt TN eller TN-bord.

1. SITUATION a. Fjenden. (1) De absolut nødvendigste oplysninger om FJ styrker, der ikke direkte kan gribe ind i DEL kamp. (2) DF vurdering af FJ muligheder inden for DEL ansvarsområde. Herunder detaljerede oplysninger om størrelse, placering og muligheder for at beskyde DEL med fladbaneild. (3) Evt. oplysninger og anvendelse af A- og C-våben. Luftlandsatte/sølandsatte ENH og 5-kolonnevirksomhed. b. Egne forhold. (1) Kompagniets situation og opgave. (2) Placering/opgave for egne enheder, foran, til siderne og bag DEL. (3) Den støtte, DEL kan påregne fra ikke underlagte ENH - såvel under forberedelserne som under kampen. c. Til- og afgang. (1) Tilgang af ENH, PSN og MAT til DEL. (2) Afgang af ENH, PSN og MAT til DEL. 2. OPGAVE Opgaven gives i sin helhed og ordret, som givet af overordnet fører. Opgaven skal være kort og klar. - 171 -

3. UDFØRELSE a. Samlet plan. (1) Manøvreplan. DEL/ENH (evt. faseopdelt) plan for indsættelse af under-ENH, såvel under: - forberedelserne, som under - selve kampen (herunder under-ENH/våbens stillinger og bevægelser) (2) Plan for ildens anvendelse. Brug af ild og ildstøtte udefra, herunder belysningsplan for kamp i mørke. Brug af egen ild. (3) Oplysninger om udgangsområde (UGO), udgangslinie (UL), akser, mål m.v. b. 1. GRP - Skal…… - Forberede…… - Forudse…… c. 2. GRP - Skal…… - Forberede…… - Forudse…… d. 3. GRP - Skal…… - Forberede…… - Forudse…. e. NK/DEL - Skal…… - Forberede…… - Forudse…… f.

Evt. særligt personel (SYHJ/SIGMD/STØTTEHOLD) - Skal…… - Forberede…… - Forudse…… - 172 -

g. Evt. Underlagte ENH (f.eks: i OPCOM) - Skal…… - Forberede…… KO mmandoforhold STI llingsområde - Forudse…… OP gaver IL dåbning SKI ftestillinger

h. Fælles bestemmelser Gældende for to ell. flere af under-ENH. 1) Tidslinie. 2) Beredskabsforanstaltninger/sikring. 3) Feltbefæstningsarbejde/trangfølge. 4) Ildåbningsbestemmelser, herunder ALTID linie for seneste ildåbning. 5) Indøvelse. 6) Opklaring/patruljering 7) Rekognoscering 8) befaling, instruktioner (poster: hvor, hvornår, hvem), kamp i mørke. 9) Forhold ved føling med fjenden. 4. FAGLIG TJENESTE a. KMP forsyningspunkt. b. Forsyningstjeneste. (forplejning, ammunition, drivmidler og andre forsyninger, afhentning af hvem, hvor og hvornår, fordeling) c. Vedligeholdelsestjeneste. (tid, sted og omfang for eftersyn/afhjælpning af fejl/DF kontrol). d. Sanitetstjeneste. (SYHJ opgave, SANGRP og sårede). e. Personeltjeneste. (fanger, erstatningspersonel, post).

- 173 -

5. SIGNALTJENESTE a. KMP KSN og KC placering. DF placering. b. Signalmidlernes anvendelse. (RDO- og TLF-forbindelser) c. Godkendelse og identifikation. (1) Kendeord. (2) Skjuleord. (3) Anvendelse af lyskugler. SLUT! SPØRGSMÅL! GENTAG! KOORDINER! KLOKKEN ER NU - - - -! RYK UD! POST & PTR-INSTRUKTION 1. SITUATION 2. OPGAVE S e og lytte M elde A larmere H olde forbindelse S pærre S lås 3. UDFØRELSE x. Fælles bestemmelser. standplads ell. rute, bevægelsesfrihed, afløsning (tid, måde og hold), bevæbning, udrustning, påklædning, lys- og lyddisciplin forhold ved ind- og udpassage, KDO-forhold og ildåbning 4. FAGLIG TJENESTE Ammunition + forplejning 5. SIGNALTJENESTE Alarmeringsmåder, kendeord og forbindelse - 174 -

19.4.1. MOTOVDEL 5. pkt. befaling for MOTOVDEL er under pkt. 3 udførsel (manøvreplan) anderledes opbygget, og indeholder: 3. UDFØRELSE a) Samlet plan. 1. Manøvreplan. DEL/ENH (evt. faseopdelt (FSL/MDL)) • Formation under den indledende fremrykning og OPK • Fremrykkevej(e) • Fremrykkemetode(r) • Afsøgning af bestemte TN-områder/punkter • Forhold ved føling • Forhold i/ved målet • Foranstaltninger til koordination af bevægelser 2. Plan for ildens anvendelse. (KUN ved indsættelse i KSTL, ONS eller SIKR-OPG) • Brug af ild og ildstøtte udefra, herunder belysningsplan for kamp i mørke. • Brug af egen ild. Den mest anvendte befalingsform til den MOTOVDEL er kalkebefalinger, indeholdende de i pkt. 19.4.1. anførte punkter i manøvreplanen.

- 175 -

19.5. Kalkebefaling

Klassifikation Udsteder: ………………. Sted: ……………………. (Bilag: …….. Til O-BEF nr. …….)

Xnr. ……/……... Side …….af……. DTG ……………. Reference: ……...

Kortnr.: ……….. (2 cm) (1:50000) Zonetid: …………………………..

1 3 1

LFFF

RL KIT

Evt. Kalkebefaling:

1 PL IB

2 3 2 YY

• • • • • • • • • •

Passage af IP kl. X-150 min Formation 1, 3, 2 og 4 Frem til PL IB X4 Frem til RL KIT X3 Fra BO og frem til LFFF X3-X1 Afsøge område for GRP X2 - X1 Sol op kl. 0515 Sol ned kl. 2138

3 IP Autorisation KUL KN MOTOV-DF

Fordeling:

Intern:

Extern: INFO:

Klassifikation - 176 -

Bilag 1 Eksempel på Førerens kort ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE Førerens kort Bevogtning af Fredericia Hovedpostkontor Gyldigt fra 060001 OKT A 2006 til 122359 OKT A 2006 Opgave Det er din opgave at bevogte Fredericia hovedpostkontor. Generelt § 1. Hvis du eller dit personel bliver angrebet, må I bruge magt uden at afvente nærmere ordre. § 2. Al magtudøvelse skal være nødvendig og proportionel. § 3. Hver gang der har været brugt et magtmiddel, skal du rapportere det til din overordnede. § 4. Våben skal bæres synligt. § 5. Våben føres med patron i kammer og sikret. Sikkerhedsbestemmelser skal efterkommes. § 6. I mørke må der anvendes lysraket e.l. § 7. Hvis en eller flere personer er til gene eller virker truende, uden at dette er et angreb, skal der straks meldes herom til politiet. Der må ikke anvendes magt, medmindre politiet giver ordre herom. Beføjelser vedr. opgaven Såfremt vitale genstande på objektet skal udpeges, skal det foretages af delingsfører eller højere. § 8. Til afværgelse af angreb på ikke-vitale genstande må følgende magtmidler anvendes: • Tale • Håndkraft • Håndjern (evt. strips) • Anholdelse - 177 -

§ 9. Løsladelse må kun ske på ordre fra politiet. § 10. Der må foretages frivillig visitation. Der må kun ske visitation af person af samme køn som soldaten. Er dette ikke muligt, må en delingsfører eller højere give ordre om, at sanitetsuddannet personel må visitere person af andet køn end deres eget. Er der ikke sanitetsuddannet personale til rådighed, må en delingsfører eller højere give ordre om, at enhver må visitere person af andet køn end deres eget. § 11. Der må foretages visitation af anholdt persons legeme og tøj, såfremt der er en konkret begrundet mistanke om, at anholdte skjuler bevismidler eller genstande, som kan benyttes til vold, eller som kan være til fare for den anholdte eller andre. Der må kun ske visitation af person af samme køn som den visiterende. Er dette ikke muligt, må en delingsfører eller højere give ordre om at sanitetsuddannet personale må visitere person af andet køn end deres eget. Er der ikke sanitetsuddannet personale til rådighed, må en delingsfører eller højere give ordre om, at enhver må visitere person af andet køn end deres eget. § 12. Er der konkret fare i forbindelse med visitation, må en delingsfører eller højere give ordre om, at der kan ske afklædning. Mht. overværelse af afklædningen anvendes samme regler som for visitation. § 13. Der må foretages beslaglæggelse af genstande, som kan benyttes til vold, være til fare for den anholdte eller andre, eller bevismidler fundet hos en anholdt person. § 14. Der må kun anvendes følgende hindrematerieltyper til løsning af opgaven: • Pigtrådshegn • Pigbukke • Spanske ryttere • Betonklodser e.l, herunder ”T-bone” • Sandsække § 15. Der må ikke foretages egentlig færdselsregulering til løsning af opgaven. Beføjelser vedr. beskyttelse af menneskeliv og vitale genstande § 16. Til afværgelse af angreb på vitale genstande på militært ansvarsområde og på menneskeliv må magtmidlerne nævnt i - 178 -

§ 8 og følgende magtmidler bruges: • Kampkniv/bajonet • Pistol og gevær, herunder anråb før skud og varselsskud. § 17. På ordre fra en delingsfører eller højere må der ydes hjælp til civile i livsfare eller til afværgelse af ulykker, der kan medfører fare for menneskeliv. Hjælpen må dog ikke få betydning for opgaves udførelse. Politiet skal straks tilkaldes. Huskeord Er der fjendtlig hensigt? Hånd-VASKET: HÅND - Hvad har personen i hænderne? V - Våben og udstyr, hvordan bærer han det - er det farligt for dig? A - Aktivitet. Hvad foretager han sig - er situationen truende? S - Sted. Hvor er personen henne, på ulovligt område, afstand? K - Kombattant. Bærer personen uniform ol., eller er han civil? E - En eller mange? T - Tid til rådighed. Er truslen overhængende? ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE

- 179 -

Bilag 2 Eksempel på Soldatens kort ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE Vagtens kort Bevogtning af Fredericia Hovedpostkontor Gyldigt fra 060001 OKT A 2006 til 122359 OKT A 2006 Opgave Det er din opgave at deltage i bevogtningen af Fredericia hovedpostkontor. Generelt § 1. Hvis du eller din enhed bliver angrebet, må du bruge magt uden at afvente nærmere ordre. § 2. Al magtudøvelse skal være nødvendig og proportionel. § 3. Hver gang du har brugt et magtmiddel, skal du rapportere det til din overordnede. § 4. Våben skal bæres synligt. § 5. Våben føres med patron i kammer og sikret. Sikkerhedsbestemmelser skal efterkommes. § 6. I mørke må der må anvendes lysraket e.l. § 7. Hvis en eller flere personer er til gene eller virker truende, uden at dette er et angreb, skal du straks melde herom til din fører. Der må ikke anvendes magt, med mindre du får ordre herom. Beføjelser vedr. opgaven Såfremt vitale genstande på objektet skal udpeges, gøres dette af din delingsfører. § 8. Til afværgelse af angreb på ikke-vitale genstande må følgende magtmidler anvendes: • Tale • Håndkraft • Håndjern (evt. strips) • Anholdelse - 180 -

§ 9. Løsladelse må kun ske på ordre fra din delingsfører. § 10. Du må foretage visitation af person som har accepteret dette. Du må kun visitere person af samme køn som dit eget, medmindre du får ordre fra din delingsfører om andet. Du må kun overvære afklædning af person af samme køn som dit eget, medmindre du får ordre fra din delingsfører om andet. § 11. Der må foretages visitation af anholdt persons legeme og tøj, såfremt der er en konkret begrundet mistanke om at anholdte skjuler genstande som kan benyttes til vold, være til fare for den anholdte eller andre, eller bevismidler. Du må kun visitere person af samme køn som dit eget medmindre du får ordre fra din delingsfører om andet. Der må ikke ske afklædning, medmindre at du får ordre fra din delingsfører om andet. § 12. Hvis en anholdt person har følgende genstande på sig, må du tage dem fra anholdte. Genstande som kan: • benyttes til vold, • være til fare for den anholdte eller andre, eller • bruges som bevis. Beføjelser vedr. beskyttelse af menneskeliv og vitale genstande § 13. Til afværgelse af angreb på vitale genstande på militært ansvarsområde og på menneskeliv må magtmidlerne nævnt i § 10 og følgende magtmidler bruges: • Kampkniv/bajonet • Pistol og gevær, herunder anråb før skud og varselsskud. § 14. I tilfælde af ulykke, eller at civile kommer i livsfare uden at der er tale om et angreb, skal Politiet tilkaldes straks. Du må ikke tilsidesætte din opgave for at yde hjælp, medmindre du får ordre fra din delingsfører herom.

- 181 -

Huskeord Er der fjendtlig hensigt? Hånd-VASKET: HÅND - Hvad har personen i hænderne? V - Våben og udstyr, hvordan bærer han det - er det farligt for dig? A - Aktivitet. Hvad foretager han sig - er situationen truende? S - Sted. Hvor er personen henne, på ulovligt område, afstand? K - Kombattant. Bærer personen uniform ol., eller er han civil? E - En eller mange? T - Tid til rådighed. Er truslen overhængende? ØVELSE - ØVELSE - ØVELSE

- 182 -

Bilag 3

Troppetegn Grundtegn Tilhørsforhold/farve

Ved ikke (gul)

Luft baseret

Landbaseret Enhed Materiel

Sø baseret

Ukendt (gul) ?

Formodet ven (Blå)

Egne/allierede

Neutral (Grøn)

Fjende (Rød)

Grænser, linier, områder tekst, tegn og rammer (sort)

- 183 -

Grundtegn En stor del af symbolerne er bygget op omkring et antal grundtegn, der ved hjælp af form og farve viser aktivitetens eller enhedens art.

Ukendt

Egne eller allierede

Neutral

Fjendtlig

Bemærk! Grundtegnenes farver og form følges ad, men grundtegnenes omrids kan tegnes alene med farver ( sort eller den tilhørende farve) og behøver ikke at fyldes ud. Gul farve kan være vanskelig at fotokopiere!

Ukendt

Egne eller allierede

Neutral

Fjendtlig

Såfremt der ikke findes sikre oplysninger om en enhed eller dens art, kan der tilføjes et spørgsmålstegn (?), og betydningen bliver lidt anderledes.

Formodet egne/allieret

Formodet fjendtlig

- 184 -

Ved ikke

Punkter og poster

TCP

Kontaktpunkt

Forsyningspunkt

Trafikkontrolpost

Observationspost

Placering

Den nĂ¸jagtige placering af enheder angives med en streg midt under symbolet, der peger pĂĽ placeringen. (Stregen kan knĂŚkkes")

Symbolet for placering af hovedkvarterer/kommandostationer vises med en streg ("flagstang") i venstre side af symbolet.

Eksempel: Planlagt kommandostation for et infanterikompagni egne/allieret

- 185 -

Tegningers udførelse Størrelsen på grundtegnene er fastlagt i følgende forhold (tallene kan for eksempel referere til felterne på et ark ternet papir): Egne/allierede

Rektangel (4 : 3)

Neutral

Kvadrat (3 : 3)

Fjendtlig

Kvadrat på spidsen (3 : 3)

Ukendt

(4 : 4)

Materiel/ Installation

Cirkel (diameter 3)

Streger/linier (tegnes sorte) Fuld streg • Nuværende placering • Bevægelser • Angrebsmål • Hovedskudretninger • Skillelinier • Områdebegrænsninger • Meldelinier • Faselinier • Henføringsstreger (angivelse af placering) Stiplet streg • Skudvinkler • Planlagte/fremtidige placeringer (kun i grundtegnet) - 186 -

Opbygning af troppetegn Troppetegn opbygges normalt af fire dele: • • • •

Grundtegn Størrelsestegn Tjenestegren/våbenart Tilhørsforhold/identifikation

Eksempel: Troppetegnet herunder betyder:

• • • •

1/VII/LG

anden motoriseret infanterideling fra første kompagni ved syvende bataljon af Livgarden

(2. MOTINFDEL) (1. MOTINFKMP) ( VII BTN) (LG)

og kan opdeles således: Grundtegnet Størrelsestegnet (deling) Våbenart (motoriseret infanteri)

Tilhørsforhold

- 187 -

1/VII/LG

Tjenestegren/våbenart Ved at sætte symboler inden i grundtegnet kan man vise, hvilken tjenestegren/våbenart enheden tilhører. Eksempler på tegnene er vist her: Kamptropper: Egne/ allieret

fjendtlig

Infanteri (INF) Motoriseret infanteri (MOTINF) Panserinfanteri (PNINF) Opklaring/spejder (OPK/SPJ) Panserværn (PV)

Kampstøtteenheder: Luftværn (LV) Feltartilleri (FART) Raket/missil (RK/MIS) ABC (NBC)

- 188 -

neutral

ukendt

Kampstøtteenheder (fortsat)

Egne/ allieret

fjendtlig

neutral

ukendt

Ingeniør/pioner (IG/PI) Telegraf (TG) Sanitet (SAN) Militærpoliti (MP) Transport (TP) Vedligeholdelse (VEDL) Logistik/forsyning (LOG/FORS) Søværn/amfibisk (SVN/AMF) Luftbårne (LB)

- 189 -

Totalforsvars-/Hjemmeværnsenheder Tidligere i studiehæftet er det nævnt, at Totalforsvaret og Hjemmeværnet er organiseret med enhedsbenævnelser ogstørrelser der afviger fra det øvrige forsvar, ligesom bevæbningen kan være anderledes. For hurtigt at kunne identificere hjemmeværnsenheder på et situationskort anvendes to lodrette streger gennem grundtegnet - (erstatter det tidligere anvendte H):

Da bevæbningen varierer ved de forskellige enheder af hjemmeværnet, kan dette tydliggøres med bogstaverne

T (tung)

M (middel)

L (let)

placeres i nederste venstre del af troppetegnet.

Nedenstående symboler anvendes, men BEMÆRK!: Disse er ikke en godkendt NATO-standard. Hjemmeværnet: Egne/ allieret HJV-afsnit HJV-distrikt (HHD-MHD-FHD)

Tokalforsvarsafsnit

- 190 -

Hjemmeværnet (fortsat):

Egne/ allieret

Tokalforsvarsregion HJV Let (Kun gevær)

HJV Middel (gevær & let maskingevær evt. granatkaster) HJV Tung (Gevær, letmaskingevær/feltaffutage dysekanon, granatkaster)

HJV-patrulje

Politihjemmeværn

HJV-stabsenhed

HJV-forsynings/logistikenhed HJV-stabsenhed og forsyning (samplaceret) HJV-enhed motoriseret

HJV-sanitetsenhed

- 191 -

Eksempler på totalforsvars- og hjemmeværnsenheder

Hjemmeværnspolitikompagni (HJVPOKMP)

Motoriseret hjemmeværnsinfanterikompagni (MOTHJVINFKMP)

Hjemmeværnsinfanterideling (HJVINFDEL)

Hjemmeværnsbevogtningsdeling (HJVBEVDEL)

Hjemmeværnsbevogtningsekskadrille (HJVSTOESK)

Hjemmeværnsbevogtningsflotille (HJVBONFTL) Hjemmeværnsmotoriseret overvågningsdeling (HJVMOTOV) Hjemmeværnspatruljeindsatsgruppe (HJVPTR)

Sikrings-/overvågningsdeling (SIK-/OVDEL)

Flyverhjemmeværnssektion (FHVSEK) Marinehjemmeværnssdivision (MHVDIV)

- 192 -

Hjemmeværnskompagni (HVK) Flyverhjemmeværnseskadrille (FHVESK) Marinehjemmeværnsflotille (HJVFLT) Tokalforsvarsregion (LFR) Tokalforsvarsafsnit (LFA) Hærhjemmeværnsdistrikt (HHD) Flyverhjemmeværnsdistrikt (FHD) Marinehjemmeværnsdistrikt (MHD) Hjemmeværnsafsnit (HJVA)

HJV-enheder kan - afhængig af opgaven - være bevæbnet som let, middel og tung (L,M,T)

- 193 -

Våben og materiel Våben og materiel kan anskueliggøres med nedenstående symboler.

Eksempler: Let Maskingevær (MG) Morter (MT) Panserværnsraket (PVR) Panserværnsmissil (PVM) Panserværnskanon (PVKN) Feltartilleri (FART) Haubits (HB) Haubits, selvkørende (SKHB) (på bælter) Raketbatteri (RKBT) Luftværnskanon (LVKN)

- 194 -

Middel

Tung

Materieltegnet anbringes i grundtegnet for at angive allieret eller fjendtlig. Antal stk og nøjagtig kaliber angives med tal henholdsvis ovenover og til højre for våbentegnet. 2

Eksempel: 155

2 stk. 7,62 mm MG i feltaffutage Fjendtlig

6 stk. 155 mm haubits Egne/alierede

Køretøjer Let

Middel

Kampvogn (KVG) Bjergningskampvogn (BJKVG) Pansret mandskabsvogn (PMV) Infanterikampkøretøj (IKK) Køretøj, ubeskyttet (LVGL)

Transport/mobilitetssymboler: Hjul, vej

Hjul, terrængående

Bælte

Trukket

Symbolerne anbringes udenfor grundtegnet.

- 195 -

Tung

Faglig tjeneste (kun egen og allierede) Faglige områder, værksteder, depoter for ammunition, forplejning og materiel samt sanitets- og hospitalsfaciliteter angives med en cirkel. I cirklen kan der angives et symbol for den pågældende tjeneste:

Sanitets/hospitalsområde

Eller der kan skrives forkortelser inde i cirklen:

KFS

Forsyningsområde

Krigsfangesamlingssted

Udleveringssteder kan vises med troppetegnet og nærmere spescificeres med symboler indeni tegnet

Drivmidler

Ammunition

Forplejning

Alle de viste tegn kan forsynes med en henvisningsstreg til den nøjagtige placering samt øvrige tillægsinformationer (navn, tilhørsforhold m.m.). - 196 -

Eksempler TCP

Trafikkontrolpost (Trafic Control Post - TCP)

CCP

Opsamlingssted for s책rede (Casualty Collection Point - CCP)

CIV

Opsamlingssted for civile (Casualty Collection Point - CIV)

KFS

Opsamlingssted for krigsfanger (KFS) (Enemy Prisoner of War Collection Point (EPW))

Drivmiddeludleveringssted

Ammunitionsudleveringssted

MSR NAVN

Hovedforsyningsvej (Main Supply Route - MSR)

- 197 -

Skillelinier Rum, inden for hvilke taktisk virke skal foregå, begrænses af skillelinier eller af grænser - tynde, fulde linier afbrudt af størrelsestegn for de til hinanden grænsende enheder og normalt med disses numre anført.

Eksempler 1

III

Skillelinie mellem 1 OPKESK og III bataljon

Skillelinie mellem 3. deling og 2. deling

1417

Grænse mellem hjemmeværnskompagnierne 1417 og 1411

Taktiske signaturer

Navn og evt. nummer

Besat KMP KSTL

Navn og evt. nummer

Forberedt KMP KSTL

Navn og evt. nummer

Feltbefæstet KMP KSTL

KVG eller PVR STL

- 198 -

1411

FSA

Fremskudt forsyningsområde (FFO) (Forward Supply Area - FSA) Bjærgningspunkt (Recorvery Point - RP)

BAP

Afdelingsforbindeplads (AFP) (Battalion Aid Post - BAP)

MDS

Hovedforbindeplads (HFB) (Main Dressing Station - MDS)

EPW

Krigsfangesamlested (KFS) (Enemy Prisoner of War Collection point - EPW)

Placering af INST normalt som et punkt ("flagposition") (markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt)

Eventuelt angives tillige et område

- 199 -

PVRDEL STL KVG eller PVR STL MKSEK STL

KVG eller PVR STL

Placering af KSN normalt som et punkt ("flagposition") (markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt)

ENY

Erkendt FJ KMP KSTL, feltbefæstet

FJ KVG STL

Angrebsakse

FJ angrebsakse NAVN

Marchvej Indrykkepunkt (IP) (Start Point - SP)

- 200 -

Udrykkepunkt (UP) (Release Point - RP)

Kontaktpunkt - hvor to eller flere ENH er befalet til at etablere kontakt

Koordinattionspunkt hvor ENH skal koordinere ild/bevĂŚgelse

PL NAVN

Faselinie (PL) og skillelinier 2

RL NAVN

Meldelinie (RL) og skillelinier 2

FS-VEJ NAVN

Forsyningsvej (Supply Route - SR)

EVAX NAVN

EVAX (Evacuation Route - EVAX) Ensrettet forsyningsvej Trafik i begge retninger

Samlested - 201 -

CSSA

FCSSA

FSA

FSPKT

Trænbataljonsområde (Combat Service Support Area - CSSA)

Fremskudt trænbataljonsområde (Forward Combat Service Support Area - FCSSA)

Forsyningsområde (Supply Area - SA)

Fremskudt forsyningsområde (Forward Supply Area - FSA)

Forsyningspunkt (Supply Area - SA)

- 202 -

1 BDE 2 BDE

Forward Line Own Troops - FLOT Forward Line Enemy Troops - FLET

3 BDE 4 BDE

BSO NAVN H

Beredskabsomr책de

DZ NAVN

Drop Zone (DZ)

LZ NAVN

Landezone (LZ)

Observationspost

Observationspost, opklaring

Observationspost, artilleri

Akse for fly/helikopter

- 203 -

UL (NAVN)

Udgangslinie (UL) og skillelinie (SKL) (Line of Departure - LD, boundary) DIB

1=M

Navn og evt. nummer

Angrebsmål (objekt)

27 AD

Hindrerapporteringsområde (HRO)

FREE 23 AD

Hindrefrit område (HFO)

23 AD 20890 ????

Hindrebegrænset område (HBO)

Forhug Mineret pansergrav XXXXXXXXX

Pigtråd, uspecificeret Pansermine Sikret mod optagning Punkthindring iværksat (markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt) - 204 -

Gennemgang Overgang eller åbning i MF Vadested Personelmine Områdeminde Miner

Planlagt minefelt

Minefelt S

Fjernleverede miner DTG M M

Mineret område

Skinminefelt

M M M

NAV N

Minefelt med gennemgang Punkthindring, planlagt (markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt - 205 -

Punkthindring klargjort til 2. armeret (markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt Punkthindring klargjort til 1. sikret (markeringsstregen kan "knækkes" vilkårligt

Radioaktivt område

Biologisk forurenet område

Kemisk forurenet område C

- 206 -

- 207 -