Racoon Outdoor funktioner

Page 1

VARME OG TØRRE BØRN LEGER BEDST Din guide til valg af overtøj

1


FUNKTIONELT DESIGN Sjove og praktiske løsninger

Børn kan godt lege, blive beskidte og være smarte på samme tid. For Racoon Outdoor går funktionalitet og design hånd i hånd. Vi søger de opfindesomme og overraskende løsninger, og vi er ikke bange for at følge et af børnenes vigtigste instinkter – nysgerrighed – når vi vælger materialer og producerer vores overtøj. I denne brochure har vi samlet alt, du bør vide om Racoon Outdoors overtøj inkl. et par gode råd om størrelser, vask og pleje – så dine børn får glæde af vores tøj længst muligt. Rigtig god læsning!

2


3


APP

SLIDSTYRKE

.000

RO

D

+4 0

TESTE

RUB

VED

De bedste testere

Jagten på eventyr kan ikke altid foretages på to ben bare. Store og små forhindringer på vejen kan meget vel forceres kravlende, rullende eller rutchende, for børn elsker eventyr og udfordringer. Og eventyret skal selvfølgelig forfølges, derfor stiller vi høje krav til slidstyrke og holdbarhed i vores overtøj. Vi har mange års erfaring og et tæt samarbejde med vores leverandører, der sikrer, at vi holder, hvad vi lover. Vi tester slidstyrken med Martindale-testen, hvor tøjet under tryk gnides igen og igen, indtil stoffet giver op. Vores overtøj skal som minimum kunne klare 40.000 rubs (gnidninger). Så er vi nemlig sikre på, at materialet er godt og slidstærkt, og at tøjet holder til rigtig mange eventyr – på mave, ryg, knæ osv.

4

S


5


6


VANDTÆTHED WP 3-9.000

Vand falder fra himlen i mange vidunderlige former og til mange timers go’ leg – der skal hoppes i vandpytter, brygges trylledrikke og trilles snemænd. Hos Racoon Outdoor vil godt støtte den gode leg udenfor – også den med vand. Derfor sørger vi for at teste vores overtøjs vandtæthed grundigt. Når vi skal sætte mål på vandtætheden, så måler vi hvor mange millimeter vandtryk, tøjet kan klare, før vandet trænger igennem. Vores forårsovertøj kan klare et vandtryk på minimum 3.000 mm (WP 3.000) og er dermed vandtæt nok til kraftig regn. Om vinteren er børnene mere udsatte for vand, og derfor kan vores vintertøj som minimum klare 9.000 mm (WP 9.000). Den høje vandtæthed opnår vi ved at påføre stoffet en både ud- og indvendig coating ligesom vi taper sømmene til. Du vil opleve, at vi skriver, vores tøj har tapede sømme – det betyder altså, at sømmene også er vandtætte.

Vandtrykket måles ved, at et stykke tøj spændes ud over en ring, som så får en høj cylinder spændt ovenpå. Herefter hældes der vand i cylinderen, og tøjet udsættes dermed for et vandsøjletryk, og vil på et tidspunkt give efter for trykket – og vandet trænge igennem. Hvis stoffet klarer 9.000 mm vand i cylinderen, som vores, er det WP 9.000-godkendt.

7


ÅNDBARHED 2

3-7.000 g/m /24hrs

Det handler om sved, når vi skal forklare lidt om åndbarhed. For børn sveder jo, når de drøner rundt. Sved har til formål at afkøle kroppen, og det er jo ret smart. Men sveden skal helst have mulighed for at forsvinde ud igennem tøjet igen, når det har gjort sit arbejde, ellers bliver man bare kold og våd inde under tøjet. Derfor er det vigtigt at sikre den rette balance mellem vandtætte og åndbare materialer, som netop skaber en god temperaturregulering. Der er forskel på reguleringen om vinteren og sommeren, og derfor har vi en åndbarhed på 3.000 g/m2/24hrs i vores forårsog sommerkollektion og 7.000 g/m2/24hrs i vores efterårsog vinterkollektion.

Åndbarhed angives som et tal for, hvor meget vand, der pr. tid og areal er målt til at fordampe gennem tøjet. Man måler åndbarheden med ‘den opretstående kopmetode’, hvor vanddamp mellem hud og tøj simuleres. Ved denne metode lægges tøjet over en kop med vand i bunden, og så måler man fordampningen efter fx 24 timer.

8


9


HOLD VARMEN 2

Thermolite® 140 g/m

I vores vintertøj bruger vi Thermolite® 140g/m2 som isolering. Thermolite® er designet til at holde på varmen ved skiftende vejr, temperatur og aktivitetsniveau. Thermolite® er lavet af lette polyfibre, som har en stor overflade, og hvis meget tætte fiberstruktur sikrer en god varmeisolering og perfekt temperaturregulering. Det giver en god komfort og sørger for at åndbarhed og fugttransport er i top. Thermolite® isoleringen gør, at Racoon Outdoors overtøj er skønt og varmt at have på, selv når vinteren virkelig viser tænder.

10


11


12

TERMOTØJ

SOFTSHELL

Varmt og vandafvisende

Vind- og vandtæt

Termotøj er lidt af et ‘must have’, så snart vintertøjet bliver for varmt. Termotøjet kan bruges alene eller som mellemlag under regntøj. Racoon Outdoors termosæt med bukser og jakke er slidstærkt og af høj kvalitet i et let, blødt og vandafvisende materiale.

Softshell er populært inden for sport og udeliv, og det kan vi godt forstå. Softshell er et afsindigt praktisk materiale, der er varmt, åndbart og vind- og vandtæt (3.000 mm). Det er næsten for meget af det gode! Og så er Racoon Outdoors softshell-tøj også blødt uden stive syninger eller kanter.


13


14


REGNTØJ

Lad det bare regne! Regnvejr er sjovt, og derfor skal regntøj være både blødt, lækkert og vandtæt (selvfølgelig) at have på – så ikke en vandpyt går fri! Racoon Outdoors regntøj har en vandtæthed på 3.000 mm og vandtætte svejsede sømme. Regntøjet har hurtigtørrende microfibermanchetter, så håndleddene holdes varme og tørre samtidig med, at ærmerne bliver på plads. Regntøjet fås som praktisk heldragt til de mindste og som sæt til de lidt større, hvor bukserne op til størrelse 110 cm har justerbare seler. Og om vinteren forer vi sættene med lun fleece, så heller ikke sjap går fri! 15


FLYVERDRAGT ELLER TODELT? Hvornår er det tid til at skifte?

Børn vokser, skifter fra vuggestue til børnehave og lige pludselig skal de i skole. De begynder at sidde, kravle, gå og en dag, siger de ”vi ses” og cykler selv af sted! I takt med dette skifter deres behov for vintertøj, og en dag spørger vi måske os selv om, vi skal fortsætte med at købe flyverdragt, eller skal vi gå over til et todelt sæt? Vores bedste råd er at holde fast i flyverdragten så længe som muligt. I dag skal vores børn ofte selv stå for at klæde sig af og på – selv de helt små. Så er flyverdragten praktisk, for den er let at hoppe i, holder hele kroppen varm og beskytter mod regn, sne og sjap. Det kan mange af de lidt større skolebørn også have glæde af, da der ofte er fart på, når det ringer ud til frikvarter. Racoon Outdoors flyverdragter går op til str. 134 (9 år).

16


17


ALDER ELLER HØJDE? Vælg den rigtige størrelse

Børn vokser generelt for hurtigt, men det kan vi ikke gøre så meget ved. Det er bare at nyde dem, og mens du gør det, så er det en god idé også lige at måle deres højde. Den er nemlig det bedste udgangspunkt for at vælge den rette tøjstørrelse. Alder kan godt være misvisende, fordi nogle børn er jo er høje, og andre er lave. Det er bedst at vælge den aktuelle størrelse, og ikke ‘gå en størrelse op’. Vi har allerede lagt det ekstra til, som et barn normalt vokser på én sæson. Og det hæmmer barnets bevægelsesfrihed og evnen til at holde varmen, hvis flyverdragten fx er alt for stor. Ærmer og bukser på Racoon Outdoors overtøj har elastiske afslutninger, og der er flere muligheder for at justere og tilpasse tøjet til barnet. Svinger barnet mellem to størrelser, anbefaler vi at vælge den store størrelse. Er barnet robust bygget, har lange ben eller lang ryg, anbefaler vi den store størrelse. Har du brug for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice på: kundeservice@racoonoutdoor.com eller tlf. 49110000

18


LIDT OM VASK 0G PLEJE Et par gode råd

Racoon Outdoors vandtætte coating og tape i overtøjet er følsomt over for maskinvask og høj varme fra tørretumbling og varmeskabe. Derfor anbefaler vi dig ikke at vaske overtøj så ofte som andet tøj, men kun når det er absolut nødvendigt. Vask i vaskemaskine påvirker overtøjets egenskaber negativt og sænker vandtætheden. Snavs kan sagtens skylles af under bruseren eller tørres af med en fugtig klud. Tørretumblere og varmeskabe varmer med så høj temperatur, at overtøjets coating ødelægges og den vandtætte tape, der omslutter syningerne, risikerer at blive stiv og rive hul i stoffet. Læs flere af vores vaskeråd på: racoonoutdoor.com/kundeservice/vaskeanvisninger 19


Vi hüber, du bliver rigtig glad for dit Racoon outdoor overtøj racoonoutdoor.com 20


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.