MEGABYER – FREMTIDENS VÆKSTMOTORER
D
e eksplosivt voksende indbyggertal i verdens metropoler kræver logistiske løsninger ikke blot for at holde trit med de infrastrukturelle behov, men også for at sikre at disse metropoler forbliver attraktive og konkurrencedygtige. Danske virksomheder har potentialet til at skabe de efterspurgte løsninger. Verdensbefolkningen er eksplosivt voksende, og det mærkes i verdens metropoler, som må løbe hurtigere og hurtigere for at følge med deres egen udvikling. Heraf er grebet ”megabyer” opstået. Lagos (Nigeria), Dhaka (Bangladesh), og Karachi (Pakistan) har, ifølge tal fra United Nations, de proportionelt størst voksende indbyggertal frem til 2025. Det er dog stadig Tokyo, Delhi, Mumbai og São Paulo der, ligesom i dag, vil ligge i spidsen som megabyerne med flest indbyggere i 2025. Megabyer er en fysisk synliggørelse af globaliseringen og defineres ved en by med mere end 10 millioner indbyggere. Disse er i det globale perspektiv blevet til magneter for investeringer samt mennesker, der søger muligheder og innovation. I forbindelse med indbyggertal af denne størrelse opstår dog en række udfordringer, som skaber en efterspørgsel efter intelligente teknologiske løsninger. Megabyer har alle det til fælles, at de oplever en række udfordringer i relation til håndteringen af deres nuværende og fremtidige størrelse. Udfordringerne ligger primært inden for vitale infrastrukturelle områder som vand, energi, transport og håndtering af affald. Dette er afgørende elementer, som tilsammen skal sikre megabyernes funktionalitet og attraktivitet for beboerne.
Danske virksomheder har kompetencerne og dermed mulighederne for at bidrage til løsningerne på flere af de udfordringer, som megabyer står overfor. Danske virksomheder har bl.a. markeret sig med førende teknologisk viden inden for områder som håndtering af vand og ikke mindst vores globalt anerkendte position inden for “Grøn Energi”. For at kunne imødekomme megabyernes udfordringer, kan danske virksomheder dog ikke blot eksistere på grundlag af fortærskede sagaer om vores teknologiske vidensniveau. Danske virksomheder har i dag en tendens til at besidde en afgrænset og konservativ opfattelse, af de løsninger hvori deres produkter skal indgå i. Gamle vaner kan være vanskelige at omlægge, ikke desto mindre er det afgørende, at danske virksomheder formår netop dette, ved at formulere nye kontekster hvori deres kerneydelser kan indgå. Danske virksomheder bør bearbejde og nytænke deres tilgang til forretningsudvikling, herunder forståelsen af markeder og kunder, som relaterer til de udfordringer, som megabyer står overfor og sætte sig selv ind i denne kontekst. Det kræver viden om de samlede udfordringer, som de relevante byplanlæggere og beslutningstagere står overfor, samt en evne til at kunne anskueliggøre værdien af at gennemføre de relevante initiativer, så de finansielle midler bliver tilvejebragt.
En megabys evne til at tilvejebringe et miljø, hvor der er adgang til rent vand, grøn energi, funktionelle transportmuligheder samt effektiv håndtering af affald, kan være afgørende for tiltrækning af mennesker og investeringer til én megaby frem for en anden. Der eksisterer således et afgørende konkurrencemæssigt aspekt i at optimere de infrastrukturelle områder i megabyer.
B
egabyernes behov for effektive og nytænkende infrastrukturelle løsninger skaber – i samspil med det konkurrencemæssige aspekt – potentielle forretningsmuligheder for danske virksomheder, såfremt der kan skabes nye afgørende og integrerede løsningsmodeller på især to centrale områder: 1) Hvordan håndteres udfordringerne forbundet med store befolkningsgrupper, samlet på et forholdsmæssigt lille geografisk område, optimalt? 2) Hvordan skabes løsninger, der er tilpasningsdygtige til de fortsat hastigt stigende indbyggertal?
Løsningen ligger derfor i at kombinere fokus på eget produkt eller ydelse, og at kunne nytænke konteksten hvori produktet indgår og deraf deres tilgang til markedet. Kampen om de attraktive integrerede markedsmuligheder og investeringer er kun lige begyndt, og danske virksomheder har alle muligheder for at stille skarpt på denne type forretningsudvikling og skabe en stærk position i dette fremtidige marked.
M
eslutningstagerne ser i stigende grad efter integrerede løsninger, som sammentænker og dermed konstruktivt udnytter de muligheder der opstår, når de infrastrukturelle udfordringer ses i en sammenhæng. Det er evnen til at se ud over virksomhedens eget afgrænsede bidrag inden for et delområde i den samlede løsningsmodel, som skal styrkes og videreudvikles for at få afgørende succes.
Partner i Quartz+Co Michael Ejby
Partner i Quartz+Co Anders Roed Bruhn