AVANCEREDE BIOMATERIALER OG INTEGRERET BIORAFFINERING ET GLOBALT PERSPEKTIV PÅ MARKEDET OG AKTØRBILLEDET JUNI 2012
INDHOLD FORORD 3
2
KORT RESUME
4
AVANCEREDE BIOMATERIALER – ET GRØNT ALTERNATIV TIL OLIEBASEREDE PRODUKTER - Avancerede biomaterialer – en øget værdiforædling af produktstrømmene ved bioraffinering - Udviklingsstadier – fra simpelt biobrændstof til avancerede biomaterialer
5 5 6
AVANCEREDE BIOMATERIALER – ET MARKED I VÆKST - Det eksisterende marked for avancerede biomaterialer - Markant vækst frem mod 2020
8 8 9
GLOBALT AKTØRBILLEDE – ET HØJT AKTIVITETSNIVEAU MED USA I FØRERPOSITION - USA: mange integrerede bioraffinaderier som resultat af gunstige rammevilkår og industrielt fokus - Europa: gode rammevilkår, men begrænset kommercialisering og stadig få integrerede bioraffinaderier - Asien: fokus rettet mod udvikling af biobrændstof
11 12 14 17
AVANCEREDE BIOMATERIALER I EN DANSK KONTEKST – MULIGHEDER OG UDFORDRINGER
19
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Forord Transformationen af den danske energisektor rummer nogle store udfordringer på såvel nationalt som globalt plan, men samtidig opstår der på tværs af industrier, teknologier og landegrænser en række helt nye kommercielle muligheder, navnlig inden for det vi med et samlebegreb kalder; CleanTech Markets (waste, water, onshore vind, offshore vind, biomass, solar, EV, smart grid, green buildings m.v.). Danmark ses i mange sammenhænge som et foregangsland i forhold til at drive hele eller dele af disse markeder. Én af Quartz+Co’s nøglemålsætninger er at bidrage til såvel en samfundsmæssig og økonomisk bæredygtig udvikling frem mod et fossilfrit samfund som en udnyttelse af de vækstmuligheder, der opstår for danske spillere på nye markeder. Bioraffinering er netop én af disse muligheder, hvor Quartz+Co for ca. 10 måneder siden lavede et studie af ”Avancerede Biomaterialer og Integreret Bioraffinering”. Formålet med studiet var at få tegnet et globalt aktørbillede med henblik på at forstå, hvad andre regioner gør inden for feltet og samtidig få et større indblik i, hvilke kommercielle muligheder – ud over biobrændstof – der kan og skal udnyttes på sigt for at accelerere udviklingen frem mod en rentabel forretningsmodel inden for bioraffinering. Studiet er baseret på såvel primær som sekundær research og indeholder en lang række fakta omkring biomaterialer, bioraffineringsanlæg, aktører, regulatoriske forhold, F&U initiativer, osv. Dette studie har vi i forbindelse med lancering af ”BioRefining Alliance” omskrevet til en kort og læsevenlig version. Nærværende rapport er bygget op omkring fire kapitler understøttet af en række illustrationer: Kapitel 1 : Avancerede biomaterialer – et grønt alternativ til oliebaserede produkter Kapitel 2 : Avancerede biomaterialer – et marked i vækst Kapitel 3 : Globalt aktørbillede – højt aktivitetsniveau med USA i førerposition Kapitel 4 : Integreret bioraffinering i en dansk kontekst – muligheder og udfordringer Nærværende rapport belyser et område i hastig teknologisk og kommerciel udvikling. Dette gør området meget spændende at undersøge, men medfører samtidig en vis usikkerhed forbundet med såvel fremskrivninger mod år 2020 som beskrivelsen af et aktørbillede, der ændrer sig fra dag til dag. Endelig skal det understreges, at biobrændstoffer ikke belyses i nærværende rapport.
Med venlig hilsen, Thomas Arentsen Partner || Quartz+Co
3
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
KORT RESUME Avancerede biomaterialer – et grønt alternativ til oliebaserede produkter
Globalt aktørbillede – højt aktivitetsniveau med USA i førerposition
Avancerede biomaterialer udgør et “grønt” alternativ, da det bygger på en substitution af de oliebaserede produkter, der indgår i en række slutprodukter inden for kosmetik, bygge- og anlægsbranchen samt bilindustrien m.v.
Europa estimeres til at udgøre det største marked, men amerikanske aktører er på nuværende tidspunkt førende inden for teknologiudvikling og integreret bioraffinering. USA’s ledende position formodes i vid udstrækning at kunne tilskrives tre årsager:
Avancerede biomaterialer kan fremstilles ved en øget værdiforædling af produktstrømmene parrallelt med produktionen af biobrændstof. De kan produceres på integrerede bioraffinaderier gennem relativt komplekse processer. Her omdannes produktstrømmene, så de kan erstatte en række oliebaserede produkter i den industrielle produktion.
2. Niveauet af forskning og udvikling (F&U) er højt i USA og fokuserer også på kommercialisering
Integrerede bioraffinaderier kan således komme til at spille en central rolle i den fortsatte udvikling og udbredelse af avancerede biomaterialer. Teknologier til en yderligere værdiforædling er under stadig udvikling og forventes at være et væsentligt skridt imod at gøre bioraffinering mere bæredygtig og rentabel.
3. Amerikanske projekter er umiddelbart tættest på kommercialisering, hvilket tydeliggøres af en række forskellige partnerskabsmodeller på tværs af alle
Avancerede biomaterialer – et marked i vækst Det globale marked for avancerede biomaterialer til industrien udgjorde i 2010 en værdi på omkring DKK 170 milliarder og forventes frem mod 2020 at stige markant til omkring DKK 450-560 milliarder.
I Europa er der dog også øget fokus på integreret bioraffinering i forskellige EUstøttede projekter, og vidensniveauet i de tidlige F&U-stadier er højt. I Kina og Japan er der primært fokus på at opnå en rentabel produktion af biobrændstof, og store summer investeres i nye projekter, der kan indfri disse målsætninger. Dog er der umiddelbart stadig begrænset fokus på produktion af avancerede biomaterialer.
En større andel af det nuværende marked for biomaterialer udgøres af mere konventionelle biomaterialer såsom modificeret træ, biobaseret olier. Væksten fremadrettet forventes ikke at drives af disse produkter, men af mere avanceret brug af biomaterialer.
Avancerede biomaterialer i en dansk kontekst – muligheder og udfordringer Danmark har en række virksomheder og videninstitutioner, som arbejder målrettet med udnyttelse af biomasse og avancerede biomaterialer.
Europa forventes fortsat at være det største marked, og afsætningen vil fortsat ske inden for personlig pleje, bygge- og anlægsbranchen samt bilindustrien.
Der er også en række udfordringer for at opnå en solid markedsandel for avancerede biomaterialer i Danmark. Som nærværende rapport viser, er det et område, hvor der i andre lande på nuværende tidspunkt allerede forskes og udvikles intenst. Dertil kommer, at det er et område, som er relativt kapitalintensivt og kræver store satsninger inklusive videreudbygning af eksisterende forsknings- og teknologiplatforme. Eksisterende satsninger inden for området er fx etableringen af The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability og DONG’s Inbiconanlæg i Kalundborg, men hvis man i Danmark vil udnytte mulighederne inden for biomaterialer, kræver det, at området prioriteres, og at der skabes gunstige vilkår i kapløbet om kapital og viden.
Efterspørgslen fra slutbrugerne kommer primært fra en stigende miljø- og klimamæssig bevidsthed. Industriens efterspørgsel drives af frygt for stigende oliepriser og ressourceknaphed kombineret med udledningsmålsætninger og slutbrugerpræferencer. Udbuddet fremmes særligt af, at teknologierne beviser deres effekt i takt med, at industrien modnes, og at store kommercielle virksomheder involverer sig aktivt i industrien.
4
1. Der er størst offentlig støtte i USA
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
udviklingstrin frem mod kommercialisering
AVANCEREDE BIOMATERIALER
– ET GRØNT ALTERNATIV TIL OLIEBASEREDE PRODUKTER Avancerede biomaterialer kan fremstilles gennem en øget værdiforædling af produktstrømmene parrallelt med produktionen af biobrændstof med henblik på at erstatte en række oliebaserede produkter i den industrielle produktion. Bioraffineringsindustrien har gennemgået en markant teknologisk udvikling fra simpel biobrændstofproduktion til fremstillingen af avancerede biomaterialer ved integreret bioraffinering. Teknologier til yderligere værdiforædling er under stadig udvikling og forventes at være et væsentligt skridt imod at gøre bioraffinering mere bæredygtig og rentabel. AVANCEREDE BIOMATERIALER – EN ØGET VÆRDIFORÆDLING AF PRODUKTSTRØMMENE VED BIORAFFINERING Avancerede biomaterialer er intermediater 1 fra ikke-fødevarebaseret biomasse, som anvendes i en lang række slutprodukter. Disse afsættes i dag på et globalt marked med toneangivende virksomheder såsom Cargill, Dupont, og Magna. 1
Avancerede biomaterialer fra ikke-fødevarebaseret biomasse kan også fremstilles på integrerede bioraffinaderier, hvor produktstrømmene processeres og værdiforædles yderligere til en bred vifte af industrier. De integrerede bioraffinaderier kan således komme til at spille en central rolle på det fremtidige marked for avancerede biomaterialer. Biomasse som råstofkilde kan komme fra bl.a. fødevareafgrøder såsom sukkerrør, planteolie og en række restprodukter fra landbrugs- og skovproduktion samt fra energiafgrøder. På de integrerede bioraffinaderier foregår processer, hvor der indgår både en mekanisk bearbejdning, mikrobiel omdannelse, tilsætning af stoffer som enzymer, tryk m.v. Raffineringen af biomasse til avancerede biomaterialer har en relativt kompliceret værdikæde. Gennem en række forædlingsprocesser er det muligt at omdanne biomasse til både biobrændstoffer samt byggesten og avancerede biomaterialer til anvendelse i den industrielle produktion.
Denne oversættelse er lavet ud fra den engelske betegnelse “intermediate products”.
Eksempler
Definitioner
Terminologi og definitioner af biomaterialer og anvendelse af biomaterialer
5
Produktstrømme
Avancerede biomaterialer
Slut (bio)produkter
Ikke-fødevarebaserede produkter som fx cellulose, lignin, sukre og olier/fedtstoffer udvundet fra biomasse som træ, bioaffald, halm m.v.
Udvider anvendelsen af biomaterialer ved at tilføje nye funktionaliteter eller nye egenskaber, som muliggør substitution af oliebaserede produkter og kemikalier
Kommercielle produkter indeholdende biomaterialer som erstatter oliebaserede materialer og sælges til forbrugere eller industrier
Fra lignin …
… til bioplastik …
… til forbrugerindpakning
Fra cellulose …
… til biobaseret kemikalier …
… til kosmetik
Fra sukre …
… til biobaseret skum ...
… til bygge & anlæg
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Simplificeret værdikæde for udvikling af avancerede biomaterialer
Biomasse
• Biomasse fra biog affaldsprodukter • Strå, træ, affald, bagasse, trærester • Energiafgrøder
Byggesten og avancerede biomaterialer
Produktstrøm
• Brugbart råmateriale fra biomasseafgrøder • Sukre • Lignin • Cellulose
• Fødevarebaseret biomasse
• Primære (kemiske) forbindelser • Metanol, glycerol, højere alkoholer, mælkesyre m.v. • Sekundære forbindelser/kemikalier
• Hvede, majs, vegetabilske olier, sukkerrør
• Diesel, alkoholer, benzin m.v.
• Værdiforædlede bioforbindelser udvikles typisk inden endelig anvendelse i slutproduktionen • Blødgøringsmidler • Polymerer (fx plastik og nylon) • Opløsningsmidler
Dog er den reelle værdikæde langt mere kompleks med mange underled og processer, inden slutproduktet ender hos aftagervirksomheden. Alt efter hvilket slutprodukt man ønsker at fremstille, kan processens længde variere – og er ikke nødvendigvis lineær. Således sker værdiforædlingen i praksis gennem en række iterationer både horisontalt og vertikalt i værdikæden. Gennem denne processering kan der udvikles funktionelle produkter til erstatning af en række oliebaserede produkter som eksempelvis biobrændstof til transport, men også plastik, blødgøringsmidler m.v. Produktionen af biomaterialer er baseret på organiske materialer, som primært input i processen. Derved udgør biomaterialer et “grønt” alternativ til de oliebaserede produkter på markedet. UDVIKLINGSSTADIER – FRA SIMPEL BIOBRÆNDSTOF TIL AVANCEREDE BIOMATERIALER Der er sket en markant teknologisk udvikling inden for bioraffinering både i forhold til typer af anvendt biomasse (input) samt typer af fremstillede slutprodukter (output).
Produkter
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
• Industriproduktion • Kosmetik • Indpakning • Tekstiler • Fødevarer • Medicinalvarer
Processering, omdannelse m.v.
1. generations bioraffinering – rentabel, men ikke så bæredygtig I den tidlige anvendelse af biomasse anvendes fødevareafgrøder til at producere biobrændstof. Denne form kaldes for 1. generation og er stadig den mest udbredte form for anvendelse af biomasse i verden, eksempelvis i Brasilien og USA. Produktionen er blevet ganske rentabel, men medfører en række uhensigtsmæssigheder. Den primære udfordring er, at produktionsformen kan reducere mængden af fødevarer i verden, og dermed bidrage til fødevareknaphed samt stigende fødevarepriser. Desuden har 1. generation en lav udnyttelsesgrad af biomassen, hvor ressourcer går tabt, og mængden af tilgængelig biomasse kan blive en flaskehals. Der ses endvidere eksempler i Sydamerika på, at regnskov fældes for at øge opdyrkningsarealer. 2. generations bioraffinering – øget bæredygtighed, men endnu ikke rentabel I stedet for at bruge fødevarebaseret biomasse anvendes der i 2. generations bioraffinering restprodukter fra fødevareproduktion, afgrøder og affald m.v. Denne fremstillingsform kannibaliserer dermed ikke på samme vis fødevaremængden i verden.2
2
6
Slutanvendelsessektoren
Intermediat
Det kan dog argumenteres, at det optager landbrugsjord og derfor indirekte influerer på fødevareproduktionen.
Fokus for både 1. og 2. generations bioraffinering har primært været at anvende biomassen til fremstillingen af biobrændstof til anvendelse i transportsektoren, og udgør idag kun omkring 3% af det samlede forbrug. Men som en afgørende rolle i at indfri målsætningerne om at reducere udledningen af CO2, forventes biobrændstof at udgøre en væsentligt større andel af totalforbruget på transportområdet. Forskellige rapporter har estimeret andelen af biobrændstof til 13-66% i 2050. Hovedudfordringen for 2. generations biobrændstof er dog, at det på nuværende tidspunkt ikke er konkurrencedygtigt på pris i forhold til konventionelle brændstoffer som fx benzin, diesel og flybrændstof. Projekteringer og fremskrivninger af prisog teknologiudviklinger tilsiger, at 2. generations biobrændstof først vil være konkurrencedygtigt omkring år 2020-2030. 4
Integreret bioraffinering – et væsentligt bidrag mod bæredygtig og rentabel bioraffinering Som et næste skridt i udviklingen af 2. generations bioraffinaderier er der senest udviklet såkaldt integrerede bioraffinaderier. Her kan der foruden fremstillingen af 2. generations biobrændsel også udvikles avancerede biomaterialer parrallelt med produktionen af biobrændstof. Hermed muliggøres fremstilling af nye biobaserede produkter, som kan anvendes i mange industrielle sammenhænge som alternativ til oliebaserede produkter og kemikalier. De integrerede bioraffinaderier er derfor et væsentligt skridt mod at imødekomme de umiddelbare ulemper forbundet med både 1.- og 2. generations bioraffinering. De integrerede bioraffinaderier anvender ikke fødevareafgrøder og influerer dermed i langt mindre grad forsyningen af fødevarer, som er hovedudfordringen ved 1. generation. Integreret bioraffinering sigter endvidere mod bedre udnyttelse af biomassen og derigennem at øge rentabiliteten af den nuværende biobrændstofproduktion, som er hovedudfordringen ved 2. generations bioraffinering. Udfordringen ligger dermed fremadrettet i at designe integrerede bioraffinaderier og metoder, så værdiforædlingen af biomassen er størst mulig. Kilde: IEA Blue Map Scenario. IEA december 2010; IATA December 2010 “Report on alternative fuels”. Skabelse af konkurrencedygtighed forudsætter dog, at der kan skabes kritisk masse, effektiv produktion og størst mulig værdiforædling på bioraffinaderierne.
7
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Store Store globale globale aktører aktører prioriterer prioriterer allerede allerede biomaterialer biomaterialer i deres i deres produktion produktion
AVANCEREDE BIOMATERIALER – ET MARKED I VÆKST
Store globale aktører prioriterer allerede biomaterialer i deres produktion Eksempler Eksempler på slutbrugere på slutbrugere
Det globale marked for avancerede biomaterialer til industrien udgjorde i 2010 en værdi omkring DKK 170 milliarder og forventes at stige til omkring DKK 450-560 milliarder i 2020. Europa forventes fortsat at være det største marked, og afsætningen af avancerede biomaterialer forventes ligeledes fortsat at ske inden for personlig pleje, bygge- og anlægs- samt bilindustrien.
Personlig Personlig pleje:pleje: kosmetik kosmetik • Biobaserede • Biobaserede ekstrakter i ekstrakter i hudplejeprodukter hudplejeprodukter
Store globale aktører prioriterer allerede • Biobaserede • Biobaserede biomaterialer i deres produktion ingredienser i al i al ingredienser
Efterspørgslen fra slutbrugerne kommer primært fra en stigende miljøog klimamæssig bevidsthed, hvorimod industriens efterspørgsel drives af frygt for stigende oliepriser og ressourceknaphed kombineret med udledningsmålsætninger og slutbrugernes præferencer. Udbuddet fremmes Eksempler på slutbrugere særligt af, at teknologierne beviser sin effekt i takt med, at industrien modnes, og at store kommercielle virksomheder involverer sig aktivt i industrien. Personlig pleje: kosmetik
DET EKSISTERENDE MARKED FOR AVANCEREDE BIOMATERIALER
kosmetik kosmetik
Byggeri Personlig Personlig pleje:pleje: hygiejne hygiejne
• Biobaserede ekstrakter i
En lang række af slutbrugere anvender allerede avancerede biomaterialerhudplejeprodukter i deres produkter, og det globale marked for biomaterialer anvendt i industrien er estimeret til omtrent DKK 170 milliarder i 2010. Det største industrielle • Biobaserede ingredienser i al marked er inden for personlig pleje, særligt kosmetik og hygiejne. Af andre kosmetik større industrielle aftagere er også bygge- og anlægsbranchen, herunder møbelindustrien. Eksempler på slutbrugere
Store globale aktører prioriterer allerede biomaterialer i deres produktion
Rent geografisk er Europa på nuværende tidspunkt den langt største aftager Personlig pleje: hygiejne Personlig pleje: kosmetik Byggeri med omkring 60% af det globale marked for biomaterialer, hvilket svarer til omkring DKK 100 milliarder.
• Træplast sammen• Træplast sammensat tilsat forskellige til forskellige anvendelsesanvendelsesmuligheder, muligheder, fx fx brodæk brodæk materiale materiale
• Telefoner • Telef bioplast biop
Brugerelektronik Køretøj Køretøj
Emballering Emballering
• Bioplast i • Polyætylen brugt i • Polyætylen brugt i telefoncovers fx biler, emballage fx biler, emballage og kosmetik og kosmetik
• Træplast sammen• Bionedbrydelige • Bionedbrydelige sat til forskellige bleerbleer og og anvendelsesinkontinensinkontinensmuligheder, fx produkter produkter brodæk materiale
• Telefoner lavet af • Soja-polyolbaseret • Soja-polyolbaseret bioplast skumskum
1
• Bionedbrydelige • Skum lavet af bleer biomateriale
• Polyætylen brugt i • Bioplast i fx biler, emballage telefoncovers og kosmetik
• Biobaserede ingredienser i al kosmetik
• Træplast sammen• Bionedbrydelige sat til forskellige bleer og anvendelsesinkontinensmuligheder, fx produkter brodæk materiale
• Telefoner lavet af • Soja-polyolbaseret bioplast skum
1
• Bioplast i PET flasker
• Emballage for fx Pantene og Max Factor
Kilde: Pöyry (2011): ”The Dynamics of the Advanced Bio-based Materials Business”; Virksomheders Kilde: Pöyry (2011): "The Dynamics of the Advanced Bio-based Materials Business"; Virksomheders hjemmesider; Artikler; Festel Capital 2010; Quartz+Co-analyse hjemmesider; Artikler; EuropaBio; Festel Capital 2010; Quartz+Co-analyse Emballering
EuropaBio; Køretøj
1
• Bionedbrydelige bleer
• Polyætylen brugt i fx biler, emballage og kosmetik
• Bioplast i PET flasker
• Bionedbrydelige bleer og inkontinensprodukter
• Soja-polyolbaseret skum
• Emballage for fx Pantene og Max Factor
1
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
• Bioplast • Biopi telefoncov telef
Kilde: Kilde: Pöyry Pöyry (2011):(2011): "The Dynamics "The Dynamics of the Advanced of the Advanced Bio-based Bio-based Materials Materials Business"; Business"; Virksomheders Virksomheders hjemmesider; hjemmesider; Artikler; Artikler; EuropaBio; EuropaBio; FestelFestel CapitalCapital 2010; 2010; Quartz+Co-analyse Quartz+Co-analyse Køretøj Emballering Brugerelektronik
Kilde: Pöyry (2011): "The Dynamics of the Advanced Bio-based Materials Business"; Virksomheders hjemmesider; Artikler; EuropaBio; Festel Capital 2010; Quartz+Co-analyse
8
• Skum • Skum lavet lavet af af biomateriale biomateriale
• Bionedbrydelige • Bionedbrydelige • Skum lavet af bleerbleer biomateriale
• Biobaserede ekstrakter i hudplejeprodukter
Personlig pleje: hygiejne
Brugerelektronik Brugerelektronik
Byggeri Byggeri
• Bioplast • Biopi flasker flask
• Emballag • Emb Pantene Panto Factor Fact
Markedet for avancerede biomaterialer i 2010 (DKK milliarder) og eksempler på slutbrugerprodukter MARKANT VÆKST FREM MOD 2020 Personlig pleje (Kosmetik) Personlig pleje (Hygiejne) Bygge og anlæg Bilindustri Forpakning Forbrugerelektronik Andre segmenter Total
Markedsvæksten frem mod år 2020 understøttes både på efterspørgsels- og udbudssiden.
Personlig pleje (Kosmetik)
100 30
Bio-ekstrakt i hudplejeprodukter
Biobaserede ingre dienser i al kosmetik
20 Byg og anlæg
10
Skum lavet af biomateialer
3
Træplastik-kompositter til forskellige applikationer
2 Bilindustri
5 ~170
Polyethylen brugt i fx biler, indpakning og kosmetik
Soja-polyolbaseret skum
Det globale marked for avancerede biomaterialer (DKK milliarder) og drivkræfter for væksten
3% 1-1 +1
Biomaterialer bliver et kon kurrencedygtigt alternativ til oliebaserede materialer
Slutbrugerne efterspørger i stigende grad ”grønne” bioprodukter
450-550
~170
2010
2020
Teknologierne beviser deres effekt efterhånden som industrien modnes
Store kommercielle virksomheder involverer sig aktivti industrien
Kilde: Pöyry (2011): “The Dynamics of the Advanced Bio-based Materials Business”; Virksomhedernes hjemmesider; Artikler; EuropaBio; Festel Capital 2010; Quartz+Co
9
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
De avancerede biomaterialer kan indgå i mange forskellige led i værdikæderne for de kommercielle virksomheder. Eksempelvis anvender Coca Cola bioplastik, i stedet for oliebaseret plastik, i deres PET-flasker. Tilsvarende anvender Cargill biomaterialer baseret på sojabønner til at lave skummaterialer, som indgår i bilsæder, møbler m.v. En større andel af det nuværende marked for biomaterialer udgøres af mere konventionelle biomaterialer såsom modificeret træ og biobaserede olier. Væksten forventes ikke at blive drevet af disse produkter, men af mere avanceret brug af biomaterialer. Efterspørgslen fra slutbrugerne kommer primært fra en stigende miljø- og klimamæssig bevidsthed. Industriens efterspørgsel drives af frygt for stigende oliepriser, usikkerhed og knaphed kombineret med udledningsmålsætninger og slutbrugernes præferencer. Udbuddet fremmes samtidig af, at teknologierne beviser sin effekt i takt med, at industrien modnes, og at store kommercielle virksomheder involverer sig aktivt i industrien.
Det forventede globale marked for avancerede biomaterialer fordelt på regioner, 2010-2020F (DKK milliarder)
% +7 5% +2
150-225
0% +1
75-105
95
100-120 45
2010
15
2010
2020
2020
2010
0% +2
5
10
2010
2020
9% +1
50-80
Årlig vækst i % (2010-2020)
Europa forventes stadig at være det største marked i 2020 med en værdi på omkring DKK 150-225 milliarder, og Asien og Sydamerika forventes at bidrage kraftigt til væksten med høje vækstrater på henholdsvis 25% og 20% årligt.
2010
2020
20-30
2020
Forventet markedsudvikling for biomaterialer efter sektorer for anvendelse i år 2010 og 2020 100% i 2010 = DKK ~170 milliarder
I forhold til produktområder og slutbrugersektorer, forventes størstedelen af væksten at komme inden for personlig pleje, bygge- og anlægs- samt bilindustrien.
100% i 2020 = DKK ~450-550 milliarder
2%
2% 10%
1% 2% 4%
Personlig pleje: Kosmetik
12% 12% 63%
18%
61%
Personlig pleje: Hygiejne Bygge og anlæg
13%
Bilindustri Øvrige: Farmaceutiske tilsætningsstoffer Forpakning
Kilde: Pöyry (2011): “The Dynamics of the Advanced Bio-based Materials Business”; Virksomhedernes hjemmesider; Artikler; EuropaBio; Festel Capital 2010; Quartz+Co
10
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Kosmetik forventes at udgøre over 60% af markedet i 2020, hvilket svarer til et marked på DKK 350 milliarder. Anvendelse af biomaterialer i bilindustrien forventes frem mod 2020 at vokse med omkring 20% årligt og udgøre omkring 12% af det globale marked for avancerede biomaterialer.
GLOBALT AKTØRBILLEDE
– ET HØJT AKTIVITETSNIVEAU MED USA I FØRERPOSITION I både Europa, USA og Asien er der kommet øget fokus på F&U af biomaterialer, og dedikerede F&U-programmer er blevet igangsat med henblik på at fremme udviklingen og komercialiseringen af biomaterialer gennem offentlige midler. Det fremtidige kommercielle aftagermarked er primært i Europa, men USA er længst fremme inden for udviklingen af integreret bioraffinering. Det kan tilskrives, at USA anvender flere offentlige midler til forskning og udvikling inden for biomaterialer, når der sammenlignes med landene i Europa og Asien. Tilsvarende vurderes niveauet af F&U også at være meget højt i USA, hvor universiteter, forskningscentre og F&Uvirksomheder har specialiseret sig i avancerede biomaterialer. Yderligere har en række fokuserede partnerskaber med kommercielle virksomheder bidraget til udviklingen fra de tidlige F&U-stadier frem mod kommerciel produktionsskala.
USA er tilsyneladende markedsledende inden for udviklingen af integreret bioraffinering, hvorimod det største marked for biomaterialer anvendt i industrien er i Europa. USA er identificeret som det land med de bedste rammevilkår for udvikling af avancerede biomaterialer og USA’s førerposition formodes i vid udstrækning at kunne tilskrives tre årsager: 1. Mest dedikeret offentlig støtte i USA 2. Niveauet af F&U er højt i USA og fokuserer også på kommercialisering 3. Amerikanske projekter er umiddelbart tættest på kommercialisering i kraft af forskellige partnerskabsmodeller med involvering af store kommercielle virksomheder En af de mest interessante observationer er, at udviklingen på den amerikanske arena i høj grad drives af store industrielle aktører, som tager en aktiv rolle i udviklingsfaserne frem mod kommercialisering.
Oversigt over rammevilkår for udvikling af avancerede biomaterialer
Landbrugsjord og infrastruktur
Kompe tenceri F&U
Dedikeret offentlig støtte
IndustriAttraktiv investepolitisk regulering ringer
Eksempler på partnerskaber for udvikling af biomaterialer på tværs af værdikæden
Overordnet evaluering
Forskning og udvikling (F&U)
Pilotanlæg
Udvikling af mikro organismer til produktion af succinat
USA
Tyskland
Kluyver Centre for Genomics of Industrial Fermentation.
Frankrig
UK
Hollandsk forskningscenter fokuseret på biomaterialeforskning
Japan
Kina
Demonstrationsanlæg
Udvikling af mikro organismer til produktion af succinat
Udvikling af integreret bioraffinaderi gennem det amerikanske Biomass Program
Kommercialiseringsanlæg
Biofyldemasse af majsstivelse til at substituere dele af sort kulstof og silika, der normalt bruges i dæk
Udvikling af mikroorganismer til produktion af succinat
En kombination af DuPonts polymer-fremstilling og Tate & Lyles kompetencer inden for maling og gæring
Projekter under EU til at udvikle kemiske produkter fra vedvarende landbrugsmaterialer til brug i innovative produkter som biopolymer, bio-opløsningsmidler og bioblødgøringsmidler
Udvikling af stivelses baseret polymerteknologi
Brasilien
Kilde: Bioscience; Business KTN 2009; Quartz+Co
11
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Høj
Lav
Kilde: Virksomheders hjemmesider; Innovation Centre Denmark, Artikeldatabaser, Internetsøgning; Quartz+Co-analyse
USA: MANGE INTEGREREDE BIORAFFINADERIER SOM RESULTAT AF GUNSTIGE RAMMEVILKÅR OG INDUSTRIELT FOKUS
Stor F&U-indsats med fokus helt frem mod kommercialisering
I USA ses følgende karakteristika:
F&U af biomaterialer i USA er primært drevet af nationale forskningsinstitutter, universiteter og private F&U-virksomheder. F&U af avancerede biomaterialer er rettet mod tre områder:
• Højt støtteniveau med øremærkede midler til integreret bioraffinering • Stor F&U-indsats med fokus helt frem mod kommercialisering • Aktiv deltagelse af kommercielle virksomheder • 29 integrerede bioraffinaderier – fra F&U-stadie til kommercialisering Højt støtteniveau med øremærkede midler til integreret bioraffinering Sammenlignet med Europa og Asien er USA stadig den mest dedikerede region, når det kommer til offentlig støtte til F&U inden for biobrændstof og avancerede biomaterialer. I perioden fra 2008-2012 er der i USA allokeret omkring DKK 11 milliarder i offentlig støtte hertil.3 Biomass Program er det største program i USA for biomaterialer og udgør ca. 94% af den totale offentlige støtte. Heraf er størstedelen rettet mod integreret bioraffinering, og offentlig støtte udgør omkring 20% af de totale F&U-investeringer i biomaterialer. Biomass Program har som ambition at bidrage til omkostningseffektiv produktion af bioethanol inden udgangen af 2012 gennem udvikling af infrastruktur og et aftagermarked for biobrændstoffer og avancerede biomaterialer. Foruden Biomass Program ydes der ligeledes støtte til Biomass Research and Development under det amerikanske landbrugsministerium (USDA) på godt DKK 650 millioner i perioden 2009-2012. Fokus i udviklingsprogrammet er på udvikling af afgrøder, biobrændstof og biobaserede produkter m.v.
3
12
Her er ikke inkluderet statsfinansieret støtte. Kilde: Biotechnology Industry Organization samt Quartz+Co-analyse.
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
• Udvikling af nye biokemiske byggesten og intermediater Nogle af de mest toneangivende universiteter og institutter inden for udvikling af kemiske byggesten er bl.a. Iowa Energy Center, Center for Sustainable Environmental Technologies, Ames Laboratory, Bioeconomy Institute og DOE Great Lakes Bioenergy Research Center. Af F&Uvirksomheder kan fremhæves Gevo, Genomatica, BioAmber og Amyris Biotechnology blandt de førende. • Konvertering af produktstrømmene til værdiforædlede byggesten Som led i at understøtte en konkurrencemæssig biobrændstofproduktion fokuseres på integreret bioraffinering og udvikling af både avancerede biomaterialer samt bioenergi til energinettet. • Kommercialisering af eksisterende kemiske byggesten og intermediater En række virksomheder såsom BioAmber, Gevo, Metabolix og Elevance er på nuværende tidspunkt i pilot-/demonstrationsfasen og på vej mod større demonstrationer og kommercialisering i den nærmere fremtid.
Aktiv deltagelse af kommercielle virksomheder I USA investerer store globale virksomheder i udvikling af avancerede biomaterialer gennem forskellige typer af partnerskaber. • Globale venture virksomheder investerer i private forskningsvirksomheder Eksempelvis er både Naxos Capital Partners, Total og TPG aktive i investeringer omkring opstartsvirksomheder. • Kemikalie- og ingrediensvirksomheder indgår generelt i partnerskaber på et tidligt udviklingstidspunkt Virksomhederne investerer bagud i værdikæden for at udvide deres produktportefølje. Det gælder for eksempel for Dow, Dupont samt Tate & Lyle.
• Udvikling af bioplastik inden for føde- og drikkevarer Slutbrugere som Coca Cola og Cargill inden for føde- og drikkevarer indgår i partnerskaber omkring udvikling af bioplastik til emballage og fødevareindgredienser 29 Integrerede bioraffinaderier i usa – fra f&u-stadie til kommercialisering Det nuværende landkort over integrerede bioraffinaderier i USA rummer mange anlæg i alle udviklingsstadier. Der er identificeret i alt 29 integrerede bioraffinaderier i USA, heraf 2 anlæg i F&U-stadie, 12 i pilotstadie, 9 i demonstrationsstadie og 6 på det kommercielle stadie.
Oversigt over integrerede bioraffinaderier i USA:
•Lignol •Pac. Biogasol •Zeachem
•Amyris •Logos
•ClearFuels •Abengoa
•Mascoma Flambeau • •API •New Page •POET Haldor• •GTI •REII •Elevance •ICM •ADM
•RSA •Solarzyme
•Bluefire
•
Sapphire
•
•Enerkem
Myriant
•Verenium •UOP
13
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
•RangeFuels •INEOS •Algenol
• Forskning og udvikling • Pilot • Demonstration • Kommercialisering
Kilde: Energy Efficiency & Renewable Energy: “Biomass Program”
EUROPA: BEGRÆNSET KOMMERCIALISERING OG STADIG FÅ INTEGREREDE BIORAFFINADERIER I Europa er udviklingen af avancerede biomaterialer karakteriseret ved: • Lavere niveau af offentlig støtte end i USA, men tiltagende fokus på avancerede biomaterialer • Højt F&U-niveau primært fokuseret på tidlige udviklingsstadier • Store partnerskaber udviklet de seneste år med fokus på F&U Lavere niveau af offentlig støtte end i USA, men tiltagende fokus på avancerede biomaterialer I Europa er der både nationalt og EU-finansierede forskningsprogrammer. I Europa er den nationale støtte til projekter inden for biomaterialer særlig vigtig. I 2010 var 86% af alle projekter i Europa nationalt støttede. Kendetegnende er dog, at EU-projekter typisk har et større omfang end de nationalt støttede projekter. På EU-plan tildeles støtte til projekter primært via det 7. Rammeprogram, hvor der i perioden 2007-2008 blev tildelt DKK ~1.350 millioner til projekter inden for bioraffinering. Midler gives hovedsageligt til forskning og pilotfaseproduktion, hvorimod større skala demonstrations- og kommercialiseringsanlæg ikke har opnået støtte hidtil. Set i forhold til det 6. Rammeprogram er der kommet væsentligt større fokus på biomaterialer inklusive midler til integreret bioraffinering. Som eksempel er der i 2009 i Europa igangsat tre forskningsprojekter med fokus på integreret bioraffinering, hvortil der er afsat omtrent DKK 570 millioner heraf, omkring DKK 370 millioner kommer fra EU.
14
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Tre igangsatte projekter om integreret bioraffinering med EU-støtte
Projekt Støtte DKK millioner År 2010-14
Beskrivelse
Projektdeltagere (eksempler)
279
151
151
47 104
47 104
107 171
• Projekt om integreret bioraffinering for at udvikle næste generation af integrerede bioraffinaderier • Forskellige råvarer, processer og produkter undersøges
• Omdannelse af restprodukter fra korn og skovbrug til et bredt spektrum af bioprodukter • Udvikle en række polymerer som byggesten ud fra biomasse
• Forskning i integreret bioraffinering med sigte på produktion af biobrændstof, biokemikalier og kemiske byggesten • Lignocellulose og alger bruges som primære input
28 partnere i 14 lande
24 partnere i 13 lande
17 partnere i 8 lande
Partnere
Nogle af de førende europæiske lande inden for F&U af biomaterialer er Tyskland, Frankrig og Holland. Karakteristika ved deres nationale indsatser er mange dedikerede programmer med relativt mange midler afsat til området samt en høj deltagelse af store industrielle aktører i F&U-programmer. I Tyskland er fx Bayer, Evonik og BASF aktive, Roquette er involveret i franske projekter og DSM, Shell og AkzoNobel ligeledes i Holland.
EU’s 7. rammeprogram
Højt F&U-niveau primært fokuseret på tidlige udviklingsstadier Universiteter og F&U-virksomheder i Europa vurderes at have en stor videnbase inden for F&U af biomaterialer, og der har på det seneste været høj aktivitet inden for forskning omkring integreret bioraffinering. I Europa er F&U inden for avancerede biomaterialer karakteriseret ved følgende: • Europæiske lande har en stærk videnmæssig base inden for F&U En lang række af universiteter og forskningscentre har specialiseret forskning inden for biomaterialer. Herunder kan nævnes German Biomass Research Center (GE), Gent Universitet (BE), Wageningen University & Research Center (NL). Af F&U-virksomheder kan nævnes Chempolis, Acantium, Novamont blandt de førende i Europa.
15
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
• F&U-virksomheder og forskningscentre driver grundforskning Den primære del af grundforskningen drives af universiteter og forskningscentre. Kommercielle virksomheder indtræder oftest i de sene faser af demonstration og kommercialisering. Heraf kan eksempelvis nævnes Novozymes, Roquette og Evonik. Fokus i forskningen dækker over biobaserede byggesten for polymerer, kemikalier, biobrændstof og avancerede biomaterialer. • Øget fokus på avancerede biomaterialer Tre større EU-finansierede projekter fokuseret mod integreret bioraffinering blev igangsat i 2009 og løber frem mod 2014. Dette drejer sig om Eurobioref, Biocore samt Suprabio.
Partnerskaber med en bred deltagerskare udbredt i Europa – kun få integrerede bioraffinaderier eksisterer I Europa investerer kommercielle virksomheder bredt i F&U af biomaterialer. Rationalet er overordnet set at innovere nuværende produkter eller alternativt erstatte eksisterende produkter med biobaserede løsninger. Herudover investerer både venturefonde og teknologiudbydere (fx udviklere af bioraffineringsteknologier) i F&U-projekter. I Europa er der identificeret tre typer af investeringsmodeller for de kommercielle virksomheder, hvorved F&U fremmes: Eksempler på ikke-fødevarebaserede bioraffinaderier i Europa 4
Novance (3.000)
Stor
European Biohub (3.500)
Mellem
BioWance (300.000) BIORO (250.000)
Inbicon SEKAB (4.300) (4.500)
Procethol 2g (2.700)
Chemrec (1.800)
Le calorie (3.000) BioAmber (2.000)
Alco Bio Fuels (~200.000)
Abengoa (3.950) Cristanol 2 (160.000) Värmlandsmetanol (130.000) SunPine (~120.000) Cristanol 1 (120.000)
Der er kun identificeret to integrerede bioraffinaderier i Europa, hvor der produceres avancerede biomaterialer sammen med biobrændselproduktion. Det er to pilotanlæg i henholdsvis Holland (European Biohub), og Spanien (Abengoa Bioenergy). Dog er der herudover en række ikke-konventionelle samt 2. generations bioraffinaderier i Europa.
British Sugar (60.000)
Lille Biogasol (400)
Produkt modenhed Pilot
Demonstration
Kommercialisering
Lille
<10
<1.000
<100.000
10-2.000
1.000-3.000
100.000-200.000
>2.000
>3.000
>200.000
Mellem Stor
Non-konventionelle biomaterialeraffinaderier
Biobrændstofraffinaderier
Kilde: Quartz+Co analyse & research
16
Roquette/DSM (10.000)
Størrelse (ton/år)
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
Integrerede bioraffinaderier
• Investeringer i ekstern F&U De kommercielle virksomheder investerer i biotech-virksomheder – enten direkte eller gennem venturefonde og har derigennem en lavere grad af involvering. Et eksempel herpå er DSM, hvor DSM Venture investerer i opstartsvirksomheder inden for bioteknologi. • Investeringer i forskningsprojekter som partnere Investeringer kan ske i partnerskab med andre industrielle virksomheder eller universiteter/forskningscentre og F&U-virksomheder. Herigennem har de kommercielle virksomheder en højere grad af involvering i partnerskaberne. Et eksempel herpå er BASF, som er indgået i et OPP og yder venturekapital for opstartsvirksomheder i bioteknologisektoren. Generelt for partnerskaber i Europa inden for biomaterialer er, at der indgås mange OPP-samarbejder også omkring grundforskning. I Holland er der oprettet Kluyver Centre for Genomics of Industrial Fermentation, hvor både universiteter som Delft University, Universiteterne i Groningen, Leiden og Utrech samt Wageningen indgår. Af private virksomheder medvirker Nestle, Danone, Heineken, Tate & Lyle m.fl. Fokus er gennem fem indsatsområder at skabe banebrydende innovation inden for industriel bioteknologi.
Størrelse (ton/år)
Chempolis (5.000)
• Investeringer i egen F&U Her investeres i egne F&U-afdelinger eller gennem underleverandører til F&U. Et eksempel er Bayer, som har investeret i oprettelse af et selvejet datterselskab med produktion af polymerer og F&U-aktiviteter.
Restprodukter fra landbrugsproduktion
4
Med ikke-konventionel refereres til, at dette ikke medregner produkter såsom vegetabilsk olie, sukker, stivelse og papir.
ASIEN: FOKUS RETTET MOD UDVIKLING AF BIOBRÆNDSTOF
F&U-indsats i Asien primært rettet mod biobrændstof
Generelt er dataadgangen til udviklingstendenser i det asiatiske marked begrænset. Dog menes følgende observationer at kunne karakterisere sektoren:
I Asien udføres F&U af biomaterialer primært af universiteter. Dog er der eksempler på statsejede COFCO (Kina), som har oprettet et F&U-center inden for bioteknologi.
• Forholdsvis stor offentlig støtte i Japan og Kina, men begrænset fokus på avancerede biomaterialer
Overordnet er Asiens F&U-fokus inden for biomaterialer karakteriseret ved:
• F&U-indsats i Asien primært rettet mod biobrændstof • Stor partnerskabsaktivitet primært drevet af udenlandske virksomheder Forholdsvis stor offentlig støtte i Japan og Kina, men begrænset fokus på avancerede biomaterialer I Asien tildeles en mindre del af offentlige midler til F&U af biomaterialer, når der sammenlignes med USA og Europa. Størstedelen af midlerne i Asien er umiddelbart allokeret til mere generelle bioteknologiske fonde med en lav grad af koordinering mellem de asiatiske lande. Der er stor forskel landene imellem på den offentlige støtte til F&U. Den offentlige støtte er størst i Kina og Japan, hvor fokus er rettet mod at udvikle en kommerciel industri inden for biobrændstoffer. Den offentlige støtte er primært rettet mod tidlige stadier af F&U, og der er kun få eksempler på støtte til pilot- og demonstrationsanlæg. I Kina er omkring DKK 2.200-3.300 millioner 5 allokeret årligt til almen F&U i bioteknologi gennem landets femårsplan. I Kina skønnes omkring 60-90% af midlerne til F&U at komme fra private aktører 6. Japan har umiddelbart et større fokus på F&U af biomaterialer både i grundforskning og i anvendt forskning. Støtte tildeles gennem bredt definerede programmer dækkende over vedvarende energi, omdannelse af forskellige energier og avancerede materialer og systemer. Det estimeres på baggrund heraf, at omkring DKK 2.800-3.900 millioner årligt tildeles til projekter inden for biomaterialer. Der er dog en vis usikkerhed om, hvor stor en andel heraf som er rettet mod avancerede biomaterialer.
5 Dataadgangen hertil er begrænset og det er muligt, at opgørelsen ikke omfatter alle relevante programmer. Derudover er der en vis usikkerhed om, hvor stor en andel, som er rettet mod avancerede biomaterialer. 6 Tal for “Science & Technology R&D” forbrug anvendes som proxy for F&U-aktiviteter inden for biomaterialer. Kilde: Chinese Society of Biotechnology. 7 Kilde: Avisartikler, EuropaBio og Quartz+Co-analyse. Dette afsnit har særlig fokus på Kina.
17
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
• Høj forskningsaktivitet i bred biotek/brændsel på universiteterne i Asien Forskning i bioteknologi udføres på mere end 50 universiteter i Asien, og det primære fokus er på grundforskning. Der er identificeret klynger af forskning omkring Beijing, Shanghai og i Japan. I sidstnævnte er det særligt Hiroshima University og National Institute of Advanced Industrial Science and Technology (AIST). I Kina kan nævnes Chinese Academy of Sciences, The School of Biotechnology of Southern Yangtze University m.fl. • Det primære fokus er inden for biobrændstoffer Det primære fokus er inden for biobrændstoffer, og aktiviteten inden for biomaterialer har som oftest en sekundær prioritet. I Japan er meget forskning sigtet mod produktion af bioethanol og biodiesel. I Kina er F&U et afgørende led i regeringens målsætninger for anvendelse af ikke-konventionelt brændselsforbrug. • Stor partnerskabsaktivitet primært drevet af udenlandske virksomheder I Asien driver statsejede virksomheder en del af F&U, og udenlandske virksomheder indgår typisk i projekter i de mere kommercielle faser. Dog har det også været afgørende for de udenlandske investeringer, at der særligt i Kina har været gunstige vilkår for de udenlandske virksomheder for at indgå i partnerskaber med indenlandske aktører for at udvikle alternative brændstoffer. De udenlandske kommercielle virksomheder følger generelt tre typer af strategier for at komme ind på markedet i Asien 7: • Etablering af egen produktion, salg m.v. Rationalet er her de lave produktionsomkostninger og adgang til markedet. Eksempler herpå er Novozymes, Genencor, DSM, Dupont, Cargill, ADM og BASF, som har investeret i salg, marketing og fremstilling i Kina.
• Opkøb af eksisterende kinesiske virksomheder Rationalet er at opnå hurtig vækst, udnytte den eksisterende virksomheds produktionsfaciliteter og salgskanaler. Et eksempel er DSM, som har opkøbt andele i Tianjin Green Bio-Science for at bygge et PHA-fremstillingsanlæg. • Indgå projektpartnerskaber med kinesiske virksomheder Rationalet er med egen teknologi at udnytte partnerens produktionsfaciliteter og/eller salgskanaler. Eksempelvis har Novozymes indgået et partnerskab med COFCO og Sinopec med henblik på kommerciel bioraffinering. Der er ikke umiddelbart identificeret integrerede bioraffinaderier i Asien. Men der har særligt i Kina været stor aktivitet omkring udvikling af biobrændstoffer og siden 2010 igangsat otte projekter inden for 2. generations bioraffinering. Fokus er stort set udelukkende på biobrændstof, men potentielt kan det høje aktivitetsniveau indikere starten på en hurtig udvikling også inden for avancerede biomaterialer.
Projekter igangsat i Kina med udenlandske kommercielle virksomheder siden december 2010
China Biological Engineering of Hong Kong (CBEL) • Joint venture mellem CBEL og Phyco biosciences • Tre algebaserede biobrændsel raffinaderier
Dec 2010
• Partnerskab med kinesisk leverandør af syntetisk gas • Produktion af biomateriale (feedstock) for en avanceret ethanol produktionsproces
Jan 2011
• UK leverandør af teknologi i et partnerskab med kinesiske virksomheder omkring biobutanol produktion
Feb 2011
• Produktion af biobrændsel fra restgasser fra stålproduktion
Mar 2011
Apr 2011
• Joint venture med Henan Yinge Industrial
• US Jianye Greentech selvfinansierer et raffinaderi i Guangxi
• Bioraffinaderi til produktion af 160.000 tons fibre til papirproduktion og biokemikalier
• Produktion af biodiesel fra husholdningsaffald
Kilde: BiofuelsDigest, May 11, 2011
18
• New Zealand baseret virksomhedi partnerskab med kinesiske Baosteel og Chinese academy of sciences
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012
• TMO Renewables bliver teknisk partner for COFCO og CNOOC • Udvikling af kommerciel 2. generations ethanolraffinaderi
May 2011
Jun 2011
• Partnerskab med kinesiske LCY Chemical Corporation • Identifikation af relevante biobaserede kemikalier til produktion for de globale brændsels- og kemikaliemarked
TMO joins list of 8 hot projects announced in the past 6 months, as China passes the US in project development momentum
AVANCEREDE BIOMATERIALER I EN DANSK KONTEKST – MULIGHEDER OG UDFORDRINGER Danmark har en række virksomheder og videninstitutioner, som arbejder målrettet med udnyttelse af biomasse og udvikling af avancerede biomaterialer. Dermed synes der i Danmark at være forudsætninger for at opbygge og drive mere kommercielt fokuserede projekter med henblik på markedsmodning af produkter til gavn for både værdiskabelse, jobskabelse, eksport samt miljømæssige udfordringer. Der er også en række udfordringer for at opnå en solid markedsandel for avancerede biomaterialer i Danmark. Som nærværende rapport viser, er det et område, hvor der i andre lande på nuværende tidspunkt allerede forskes og udvikles intenst. Dertil kommer, at det er et område, som er relativt kapitalintensivt og kræver store satsninger inklusive videreudbygning af eksisterende forsknings- og teknologiplatforme. Eksisterende satsninger inden for området er fx etableringen af The Novo Nordisk Foundation Center for Biosustainability og DONG’s Inbiconanlæg i Kalundborg, men hvis man i Danmark vil udnytte mulighederne inden for biomaterialer, kræver det, at området prioriteres, og at der skabes gunstige vilkår i kapløbet om kapital og viden. Fra offentlig side kan rammevilkårene bl.a. påvirkes via regulering og anvendelse af offentlige indkøb, således at der skabes basis for at accelerere etableringen af kommerciel produktion i Danmark. Skabes der attraktive rammevilkår, vil Danmark som et landbrugsmæssigt ”powerhouse” være i stand til at etablere en stor og på sigt effektiv produktion baseret på fx halm og roer. Derudover kan forsknings- og udviklingsindsatser målrettes gennem både nationale og internationale programmer og fonde samt en indsats for at fremme markedsmodningen af projekter hen mod “proof of concept”. Der er også indikationer på, at partnerskaber med store industrielle virksomheder kan accelerere markedsmodningen af biomaterialer. Derfor er det vigtigt at se på, om forholdene for at tiltrække udenlandske investeringer og partnerskaber med slutbrugere er konkurrencedygtige – både i relation til udbygning af Inbicon og etablering af det integrerede bioraffinaderi Maabjerg Energy Concept. Her vil det være oplagt at undersøge potentielle samarbejdsområder med tyske, franske og engelske partnere. Disse lande har en række store globale virksomheder, som er aktive inden for anvendelse af biomaterialer i den industrielle produktion.
19
AVANCEREDE BIOMATERIALER / JUNI 2012