Radikal forbrugerpolitik

Page 1

radikal forbrugerpolitik 2010

gennemskuelighed bĂŚredygtighed retssikkerhed


Stil krav til udviklingen Radikale Venstre vil gøre det nemt at være forbruger. Du skal kunne være tryg ved, at dyret bag det hakkede kød har haft et værdigt liv. At shampooen ikke giver dårlig sædkvalitet. At den afrikanske bonde bliver ordentlig betalt for sin kakao. Uanset hvor du handler. Det skal være nemt at få de oplysninger, du har brug for. Det skal være ligetil at gennemskue produkters pris og indhold. Det skal være nemt at handle bæredygtigt. Danmark og resten af EU skal tage medansvar for verdens fattige og klimaet. Det skal være nemt at få hjælp. Til at finde de ordentlige produkter, men også til at klage, hvis det bliver nødvendigt. Derfor arbejder vi i Radikale Venstre for mere gennemskuelighed, bæredygtighed og retssikkerhed. På de næste sider kan du læse nogle af vores konkrete forslag.


Radikale Venstre vil gøre det nemt for dig at få de nødvendige oplysninger Der er fantastisk mange ting at vælge imellem, når du står i supermarkedet. Desværre er det ikke altid nemt at træffe et bevidst valg. Det kan være vanskeligt for vegetarer, muslimer eller jøder at finde fødevarer, som med sikkerhed ikke indeholder svinekød. Eller for allergikere at undgå parfume. Radikale Venstre vil gøre op med uigennemskuelige priser, vildledende markedsføring og utilstrækkelige oplysninger. Vi vil forbedre lovgivningen, så det bliver nemmere at være forbruger. Sådan får vi bl.a. mere gennemskuelighed •

Virksomheder skal oplyse, hvis de bruger hormonforstyrrende stoffer fra EU’s liste. Men vi kræver mere: Radikale Venstre ønsker helt at forbyde stofferne.

Vi vil indføre en mærkning på alle varer, der indeholder parfume, så det bliver lettere for dig at undgå parfume i fx kosmetik og legetøj.

Fødevarers næringsindhold skal altid angives per 100 gram eller milliliter, så du let kan gennemskue fødevarens næringsindhold.

Fakta •

Hormonforstyrrende stoffer sættes i forbindelse med nedsat frugtbarhed, misdannelser af kønsorganerne og bryst– og testikelkræft. Alligevel anvendes stofferne i bl.a. legetøj, kosmetik og rengøringsmidler.

Parfume er en af de hyppigste årsager til allergisk kontakteksem. Parfume tilsættes i stigende grad kosmetik, rengøringsmidler og legetøj. Det har fordoblet forekomsten af parfumeallergi de seneste 10-15 år.

Den udbredte mærkningsordning GDA viser fødevarers næringsindhold i procent af det daglige behov, men der findes ikke en fast definition på ”dagligt behov”. Det kan producenterne udnytte til at camouflere fødevarens indhold af sukker og fedt.

gennemskuelighed


Radikale Venstre vil give bedre vilkår for bæredygtig handel Jorden er kun til låns. Der kommer mange generationer efter os, som også har ret til frisk luft og rent vand. Radikale Venstre vil fremme en bæredygtig produktion og gøre det let for dig at tage ansvar for klodens klima, miljø og mennesker. Som forbruger kan du stille krav, men detailhandlen og grossisterne har også et ansvar. Sådan får vi bl.a. mere bæredygtighed •

Den nuværende ”Reklamer – Nej Tak” ordning erstattes af en "Reklamer – Ja Tak” ordning, så det bliver nemmere at undgå unødigt papirspild.

Vi vil udbrede brugen af miljømærkerne Blomsten og Svanen ved at fjerne den licensafgift, som virksomhederne indtil nu har skullet betale for at få mærkningen.

Vejen til et bedre klima skal gå via et fleksibelt energiforbrug, så der bruges energi når vindmøllerne blæser mest. Alle husstande skal have intelligente el-målere inden 2015, og energiselskaberne skal betale.

Fakta •

Danmark er det land i Europa, der producerer mest affald per indbygger. En husstand modtager automatisk 55 kg reklamer hvert år, med mindre den tilmelder sig ”Reklamer – Nej Tak” ordningen. Kun 20 pct. af befolkningen modtager ikke reklamer.

Blomsten og Svanen giver garanti for, at produktet er mindst muligt miljøbelastende og tager mest muligt hensyn til din sundhed.

En intelligent el-måler synliggør elforbrug og priser til forbrugeren, hvilket er forudsætningen for besparelser. Der er et væld af muligheder for intelligent styring, fx kan måleren automatisk tænde og slukke for apparater.

bæredygtighed


Radikale Venstre vil styrke dine klagemuligheder Du skal kunne stole på, at de forskellige virksomheder overholder loven. Derfor er det vigtigt, at der er velfungerende myndigheder og private organisationer, der kontrollerer og håndhæver reglerne. Det gælder både i Danmark og i EU. Hvis det alligevel går galt, har staten et ansvar for at sikre, at den pågældende virksomhed holdes ansvarlig, og at du får den erstatning, du har krav på. Forbrugerne skal derfor have gode klagemuligheder. Sådan får vi bl.a. mere retssikkerhed •

Vi vil styrke forbrugerombudsmanden, så han i højere grad kan overvåge og vejlede om markedsføring rettet mod børn og retsforfølge de virksomheder, der overtræder lovgivningen.

Der skal fortsat være forbud mod reklamer direkte henvendt til børn. Også hvad angår produktplaceringer, der omgår forbuddet mod reklamer midt i udsendelserne. Produktplaceringer er skjult reklame, og det er Radikale Venstre imod.

Fakta •

Forbrugerombudsmanden har i dag ikke tilstrækkelige beføjelser, når det gælder håndhævelse over Danmarks grænser. Det betyder, at virksomheder, der befinder sig i udlandet, undgår ombudsmandens håndhævelse.

Det nye medieforlig åbner for, at danske TV stationer kan lave produktplacering i sendefladen. Det betyder, at produkter kan placeres i sendefladen, også uden for reklameindslag.

retssikkerhed


Vær med til at gøre visionen til virkelighed Med den radikale forbrugerpolitik giver vi et bud på, hvordan vi styrker gennemskuelighed, bæredygtighed og retssikkerhed. Nu er det op til dig som forbruger og vælger: Stil krav til udviklingen.

Forbrugerordfører Bente Dahl | bente.dahl@ft.dk | 33 37 47 19


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.