Genopbygningsplan for
dansk
økonomi Radikale Venstres folketingsgruppe - januar 2010
En økonomisk genopbygningsplan Radikale Venstre ønsker at sikre velfærden og en tryg økonomi for alle danskere. Det kræver en ny og realistisk plan for dansk økonomi, der anviser hvordan økonomien genopbygges efter flere års økonomisk hærværk og fejlagtig krisehåndtering. Regeringen har ingen svar på hvordan den fremtidige velfærd finansieres, hvordan virksomhedernes konkurrenceevne genskabes og hvordan den hastige gældsætning af Danmark kommer under kontrol. Regeringens økonomiske politik er brudt sammen og allerede nu står klart, at ingen af målene i 2015-planen bliver nået. Midt i landets værste økonomiske krise og med udsigten til enorme demografiske udfordringer, er Danmark uden reel økonomisk ledelse. Genopbygningen af en stærk økonomi, som er til gavn for alle, vil være højeste prioritet for en ny regering. Radikale Venstre præsenterer sit bud på de nødvendige og forpligtende målsætninger, og på de midler der kan realisere dem. Dansk økonomi er tæt på at ligge i ruiner. Og det skyldes ikke alene krisen. En fejlslagen økonomisk politik med manglende reformer. Et skattestop, der har bidraget til en farlig boligboble. Og en alt for sen erkendelse af den økonomiske krise, samt en efterfølgende utilstrækkelig håndtering af den. Alt sammen har bidraget til varige underskud på statens finanser, en hastig gældsætning og vanskelige forhold for virksomhederne. Dertil kommer, at regeringen i sin økonomiske politik har prioriteret til fordel for de, der kan klare sig selv og ikke de mest sårbare og udsatte grupper. Konkrete målsætninger for genopbygningen af en stærk økonomi Radikale Venstre vil derfor i genopbygningsarbejdet foreslå 6 konkrete målsætninger på følgende tre områder: 1) Velfærd. Hullet i den offentlige økonomi skal lukkes ved at øge beskæftigelsen, så penge og personale til velfærden sikres. Der skal styr på gældsudviklingen så regningen for det nuværende forbrug ikke sendes videre til næste generation. 2) Vækst. Virksomhederne skal kunne skabe vækst og fremgang. Det giver flere penge til velfærd og flere muligheder for alle, når beskæftigelsen øges. 3) En indsats for de sårbare og udsatte. Disse er blevet forsømt både i de gode og i de dårlige år. Nu skal der prioriteres til fordel for dem, så et skævt Danmark undgås.
1/8
Tabel 1. Velfærd til alle Mål Mål 1 Hullet i statsfinanserne skal lukkes, så utrygheden om den fremtidige finansiering undgås
Konkret målsætning Den varige ubalance mellem indtægter og udgifter (holdbarhedsproblemet) skal løses med gennemførelse af reformer senest i 2015 Bruttogælden må i 2020 højst udgøre 25 pct. af BNP (ØMU-gælden).
Mål 2
Statsgælden skal under kontrol, så renteudgifterne ikke skaber problemer for de fremtidige generationer
Mål 3
Der skal sikres midler Væksten i de offentlige til en løbende serviceudgifter skal være forbedring af velfærden omkring 1,3 pct. årligt
Tabel 2. Vækst der sikrer muligheder Mål Konkret målsætning Mål 4 Økonomien skal vokse, Væksten i økonomien så vi skaber bedre skal være på mindst 2,6 muligheder for alle pct. i de kommende år.
Tabel 3. En prioritering til fordel for de sårbare og udsatte Mål Konkret målsætning Mål 5 Der skal foretages Der skal skabes plads i reelle økonomiske økonomien til prioriteringer til fordel finansiering på 4 mia. kr. for de sårbare og til en social 2015-plan udsatte i samfundet
Mål 6
De sårbare og udsatte skal have bedre forhold
Der skal være forpligtende sociale målsætninger på linie med de økonomiske.
Så skidt står det til Økonomien er holdbar hvis de offentlige indtægter og udgifter hænger sammen på længere sigt. I dag er der en ubalance på mindst 10-14 mia. kr. og et såkaldt holdbarhedsproblem. ØMU-gælden er steget fra 27 pct. i 2007 til forventet 46,4 pct. i 2011. Det svarer til en stigning på ca. 250 mia. kr. Det forværrer det langsigtede holdbarhedsproblem med ca. 5 mia. kr. I regeringens 2015-plan øges de offentlige udgifter kun med 0,7 pct. årligt. Det er rekordlavt.
Så skidt står det til Det skønnes at væksten i de kommende år kun vil være ca. 1,6 pct. Produktiviteten i virksomhederne er stagnerende.
Så skidt står det til Antallet af børn der lever i fattigdom er eksploderet. På bare 6 år er tallet steget med 40 procent. I løbet af de seneste 8 år er antallet af familier, der sættes på gaden steget med 128 procent. Der findes ingen sammenhængende strategi for hvordan vi skaber et rummeligt samfund, der har overskud til at hjælpe udsatte borgere.
2/8
Velfærd – stop underskuddet og få styr på gælden Figur 1 viser hvordan statens gæld stiger igen efter nogle år med afdrag og formindskelse. SR-regeringen tog i 1993 fat på det hårde arbejde med at få nedbragt gælden. Det krævede reformer. I 2005-2008 er gælden formindsket pga. de gunstige konjunkturer - ikke som følge af reformer. Ekstraordinært store indtægter fra beskatning af olieindtægter og pensionsafkast har bidraget. Det er et problem at gælden nu stiger, fordi udgifterne til renter m.m. følger med. Fra 2008 til 2011 øges udgifterne til renterne med ca. 12,5 mia. kr. En målsætning for gældens udvikling skal sikre at ubalancen i økonomien ikke bliver større. Figur 1. Der skal styr på statsgælden igen 100
ØMU-gæld i % af BNP
80
60
Radikale Venstres målsætning 40
20
19 92 19 93 19 94 19 95 19 96 19 97 19 98 19 99 20 00 20 01 20 02 20 03 20 04 20 05 20 06 20 07 20 08 20 09 20 10 20 11 20 12 20 13 20 14 20 15 20 16 20 17 20 18 20 19 20 20
0
Figur 2 viser hvordan regeringen har forventet at statens saldo (forskellen mellem statens indtægter og udgifter) vil udvikle sig år for år. Den har regnet med store overskud frem til 2015, hvorefter underskuddene vil dukke op. Men situationen har udviklet sig til det værre. Allerede nu er der store underskud, og de bliver kun værre når vi passerer 2015. I perioder med økonomisk krise opstår der underskud på statens finanser, fordi udgifter til dagpenge mm stiger og fordi det kan være nødvendigt at gennemføre ekstraordinære offentlige investeringer. Men disse underskud skal senere dækkes af tilsvarende overskud. Over tid skal der være balance i tingene. Selv med en normal økonomi viser analyser, at der over tid vil mangle mindst 10-14 mia. kr. om året, før at de offentlige udgifter er finansieret (økonomien er holdbar). Radikale Venstre ønsker balance, så utrygheden om den fremtidige finansiering af velfærden undgås.
3/8
Holdbarhedsproblemet skal løses med reformer, der øger beskæftigelsen. Alternativet er skatteforhøjelser og nedskæringer i den offentlige service. Det ønsker Radikale Venstre ikke. Figur 2. Hullet i statens finanser skal lukkes 3 2,5 2
Strukturel saldo i % af BNP
1,5 1
Det planlagte forløb i regeringens 2015-plan
0,5
Radikale Venstres målsætning
0 2008
2009
2010
2011
2012
2013
2014
2015
2016
2017
2018
2019
2020
2021
2022
2023
2024
2025
-0,5 -1 -1,5
Status, december 2009 -2 -2,5
Moderne vækst, der skaber muligheder I Danmark lever vi alle sammen af den vækst, som private virksomheder skaber. Væksten skaber en bedre indkomst og flere muligheder, fordi der skabes ressourcer, der kan forbedre samfund og tilværelsen for den enkelte. Derfor er det en dårlig nyhed, at den økonomiske vækst, som erhvervslivet skaber, er stærkt faldende. Vækstprognoserne for Danmark er dårlige. Figur 3 viser, at Danmark er i en absolut bundplacering i forhold til andre europæiske lande. Vi får simpelthen ikke del i den fremgang, som befolkningerne i de andre lande vil opleve, når krisen er overstået. Derfor vil Radikale Venstre sikre, at væksten bliver større. Vi foreslår en konkret målsætning om, at væksten skal være mindst 1 pct. point større end det, der skønnes nu.
4/8
Figur 3. Danmark er i absolut bundplacering, når det gælder vækst SK LU CY RO LT IE EE PL ES CZ LV SI BG HU MT EL UK EU27 BE SE NO PT AT FR FI IT DE NL DK
1,0
1,5
2,0
2,5
procent
3,0
3,5
4,0
4,5
Kilde: EU-kommission, Ageing Report 2009, egne beregninger
Prioritering af de udsatte og sårbare Frem til 2008 havde de internationalt gunstige konjunkturer ramt Danmark, og de fleste fik glæde af opsvinget. Det gælder dog ikke de sårbare og udsatte grupper i Danmark: sårbare børn, udsatte unge, mennesker med psykiske lidelser, voksne uden for arbejdsmarkedet, udviklingshæmmede og de indsatte i landets fængsler. Figur 4 viser blot ét af mange indikatorer på, hvor galt det står til. Der er blevet flere fattige børn i Danmark. Derfor vil Radikale Venstre have forpligtende sociale målsætninger. Og gennemført økonomiske omprioriteringer til gavn for dem der ikke kom med i opsvinget.
5/8
Figur 4. Flere børn lever i fattigdom 46.000
44.000
42.000
40.000
38.000
36.000
34.000
32.000
30.000 2001
2002
2003
2004
2005
2006
Midlerne En plan for genopbygningen af dansk økonomi skal i modsætning til regeringens 2015-plan beskrive de midler, hvormed målene for en stærk økonomi kan realiseres. Radikale Venstre foreslår et omfattende reformprogram, med gradvis afskaffelse af efterlønnen, en forkortelse af dagpengeperioden og andre tiltag der øger beskæftigelsen. Reformprogrammet øger beskæftigelsen med 140.000 personer og en forbedring af de statslige finanser med ca. 30 mia. kr. årligt (varigt). Det vil lukke hullet i statens finanser betragteligt, og skabe et overskud der kan investeres i velfærd, skoler, uddannelse og mere forskning. Det vil samtidig øge den økonomiske vækst i samfundet med ekstra 0,7 pct. årligt. For at nå op til målet på 1 pct. skal niveauet for investeringer i uddannelse, forskning og teknologi løftes betragteligt. Tabel 4 viser de væsentligste elementer i reformprogrammet.
6/8
Tabel 4. Radikale Venstres reform program. Beskæftigelse Løft i på 5-10 års beskæftigelsen sigt varigt (personer) (personer) 1. Efterlønnen afvikles gradvis 2. Dagpengeperioden afkortes til 2 år 3. Genoptjeningskravet øges fra 26 til 52 uger./ Justeringen af henholdsvis dimittendsatsen og ungeregler 4. En Håndholdt beskæftigelsesindsats 5. Øget rekruttering af udenlandsk arbejdskraft 6. Skat der virker Samlet effekt
90.000 13.000
100.000 10.000
Varig årlig virkning på de offentlige finanser (Mia.kr.) 18 4½
Bidrag til væksten (pct af BNP)
7.000
7.000
2
0,05
10.000
10.000
3
0,1
5.000
5.000
¼
-
8.000 133.000
8.000 140.000
2 30
0,05 0,7
0,4 0,1
Gradvis afskaffelse af efterlønnen Radikale Venstre foreslår, at alderen for tilbagetrækning til efterløn gradvist forhøjes med ½ år hvert år over en 10-årig periode. Folkepensionsalderen forhøjes tilsvarende med ½ år og følger restlevetiden. Efterlønsordningen er dyr og den vigtigste årsag til den markante, frivillige tilbagetrækning blandt fuldt arbejdsmarkedsparate 60-64-årige. Ordningen indebærer, at store grupper af beskæftigede seniorer får en høj kompensation, når de trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet. Ændringer i dagpengene Radikale Venstre foreslår, at Arbejdsmarkedskommissionens forslag gennemføres. Dagpengeperioden nedsættes fra 4 år til 2 år. Perioden skal kunne forlænges med ekstra ½ år afhængigt af konjunkturerne. Genoptjeningsperioden forlænges fra 26 uger til 52 uger. Samtidig justeres unge- og dimmitendreglerne. En håndholdt beskæftigelsesindsats Ledige skal tilbydes en håndholdt beskæftigelsesindsats, hvor jobkonsulenten i samarbejde med den ledige får frihed til at tilrettelægge indsatsen. Kravet er bare, at indsatsen skal sættes i gang hurtigst muligt, og at den ledige skal have relevante aktiveringstilbud langt tidligere end i dag. Forslaget baserer sig på resultaterne af det forsøg, som Arbejdsmarkedsstyrelsen har gennemført. Forsøget viste, at de ledige kommer langt hurtigere i arbejde, hvis de får tilbud om ugentlige vejledningssamtaler og et aktiveringstilbud allerede efter 4 måneders ledighed. Rekruttering af udenlandsk arbejdskraft Den radikale rekrutteringsreform rummer bl.a. en ny model for forskerskat, samt en lang række elementer, hvoraf de vigtigste er de to døre til det danske arbejdsmarked: Et bluecard, hvor arbejdstilladelsen følger et konkret job, med en løn på mindst 250.000 kr. (som kan 7/8
justeres efter konjunkturerne). Og et green card, hvor arbejdstilladelsen følger arbejdstageren, så personer mellem 18 og 59 år kan med en anerkendt bachelorgrad eller tilsvarende kvalifikationer (pointsystem) frit bosætte sig og arbejde i Danmark. Skat Der Virker Radikale Venstre har med ”Skat Der Virker” fremlagt et udspil til ændringer i skatten, som øger arbejdsudbuddet. Det opnås bl.a. ved at forhøje grænsen for, hvornår man betaler topskat med 50.000 kr. Hermed vil næsten hver femte lærer og hver tiende sygeplejerske slippe for at betale topskat. I alt 355.000 personer vil få incitament til at arbejde lidt mere eller forblive på arbejdsmarkedet. Radikale Venstre foreslår endvidere, at beskæftigelsesfradraget øges. Dermed får alle, også personer med lave indkomster, noget ud af at være i arbejde. Herudover vil Radikale Venstre forbedre vilkårene for personer, som er på kanten af arbejdsmarkedet, med målrettede bonusinitiativer, der kan bringe dem i beskæftigelse. Læs det komplette radikale skatteudspil på: www.radikale.dk/skat.
8/8