Psykisk sygdom – i praksis by Radikale Venstre

Psykisk sygdom â&#x20AC;&#x201C; i praksis

Tag ansvar

Radikale Venstre blæser til angreb for en forbedring af forholdene for mennesker med psykiske sygdomme. Mere end en halv million danskere oplever på et tidspunkt i livet at have en psykisk lidelse, og det er der al mulig grund til at tage alvorligt. Behandlingen har været underprioriteret i årevis, fordi området ikke har den samme prestige som det somatiske inden for sundhedsområdet. I dette udspil fremsætter Radikale Venstre fem konkrete og praktiske forslag, der skal gøre livet lettere for mennesker, der ikke har det nemt. Radikale Venstre ønsker markant mere fokus på mennesker med psykiske sygdomme. Der er brug for en øget og praktisk indsats, både hvad angår forebyggelse, behandling og efterbehandling. Med dette udspil styrker Radikale Venstre området med en række tiltag, der skal gøre det nemmere at klare hverdagen før, under og efter en psykisk lidelse. Tilskud til alle depressionsramte, uanset alder Alle depressionsramte danskere skal kunne få tilskud til psykologhjælp, uanset alder. Som reglerne er i dag, kan let til moderat depressionsramte i alderen 18 til 37 år få tilskud til psykologhjælp, hvis deres læge skønner, at det er nødvendigt. Personer over 37år, der er i samme situation kan ikke få denne hjælp. Radikale Venstre vil ændre den nuværende tilskudsordning, så lægen kan henvise alle med depression til psykologbehandling. Inddragelse af mennesker med egne levede erfaringer Evalueringen af et landsdækkende dansk testprojekt viser rigtigt gode resultater. Mennesker der tidligere har lidt af psykisk sygdom eller på anden måde har erfaring med psykiatrien kan efter det rette uddannelsesforløb bruges til at indføre mennesker med psykisk sygdom i de praktiske omstændigheder omkring det at være bruger i psykiatrien. Disse personer skal indgå i samarbejde med en sundhedsfaglig person og i fællesskab undervise i, hvordan man lærer at leve med sin sygdom. Yderligere kan de bruges som kontakt- og ressourcepersoner. Radikale Venstre vil afsætte midler til uddannelse af denne gruppe mennesker, der, når de efterfølgende ansættes, kan give psykiatrien et løft i kraft af deres erfaringer. Motion på psykiatriske hospitaler Indlagte på psykiatriske hospitaler skal have mulighed for at dyrke motion en halv time hver dag som et supplement til deres behandling. Undersø-

gelser viser, at motion gavner mennesker med psykiske sygdomme. Radikale Venstre vil afsætte midler til, at der anskaffes udstyr at der ansættes det rette personale til at vejlede de indlagte. Hjælp til mennesker der har forsøgt selvmord Mennesker, der har forsøgt selvmord, skal have hjælp til at etablere en hverdag igen. De står overfor en kæmpe kraftanstrengelse i forhold til at komme tilbage til samfundet efter selvmordsforsøget, og de har brug for en smule rygvind. Der skal etableres en ordning, der giver mulighed for hjemmebesøg, støttende samtaler samt kontakt pr. mail, telefon og sms med de rette støtte- eller fagpersoner. Unge fra familier med alkoholproblemer skal tilbydes professionel gruppeterapi At vokse op i en familie med alkoholproblemer kan have store konsekvenser. Børn af personer med alkoholproblemer kæmper med problemer som depression og angst. Radikale Venstre vil sørge for, at unge, som er vokset op i familier med alkoholproblemer, bliver tilbudt gruppeterapi med professionel vejledning for at mindske risikoen for, at problemerne tages med videre ind i den familie, den unge selv står over for at skulle stifte. Økonomi Det samlede forslag skønnes at koste 250 mio. kr. årligt. De vil blive finansieret på Radikale Venstres forslag til finanslov for 2011.

Alle depressionsramte danskere skal kunne få tilskud til hjælp, uanset alder De fleste danskere der lider af depression behandles af egen læge. Man har indført en ordning, der betyder, at mennesker med en mild til moderat depression kan få tilskud til psykologhjælp, hvis de er mellem 18 og 37 år. Radikale Venstre mener, at den nuværende tilskudsordning bør ændres, så lægen kan henvise alle med depression til psykologbehandling med tilskud fra Sygesikringen. Radikale Venstre vil have alderskriteriet fjernet, fordi alle danskere, der lider af depression, og som har svært ved at betale for psykologhjælp, skal have mulighed for at komme i behandling – dette skal gælde for alle. Ud over de åbenlyse, menneskelige grunde mener Radikale Venstre også, at der er god ræson i at hjælpe alle depressionsramte, set fra en samfundsøkonomisk vinkel. Depressioner kan få folk til at trække sig fra deres funktioner i samfundet i længere perioder, og i værste tilfælde vender de aldrig tilbage. Radikale Venstre mener, at løsningen er at give alle aldersgrupper mulighed for at komme i behandling.

Fakta: Til enhver tid lider ca. 200.000 danskere af en depression. Ca. 15 % af den danske befolkning vil på et eller andet tidspunkt i livet få en depression. Det er ca. hver sjette dansker. Videnskabelige undersøgelser viser, at psykologisk behandling af depression har en bedre effekt, end hvis man udelukkende behandler medicinsk. Med en lægehenvisning i hånden betaler man i dag 370 kr. for første konsultation hos en psykolog og 306 kr. for de følgende konsultationer. En konsultation varer fra 45 til 60 minutter.

Case: Anncariina er alenemor til en datter på 17 og har en uddannelse som kontorassistent, men har aldrig klaret at finde job inden for kontorfaget. Hun har i de sidste par år været arbejdsløs, men har en række ansættelser bag sig. Anncariina lider af stress, angst og præstationsangst. Hun har dårlig økonomi og har mange bekymringer omkring sin fremtid.

I august 2009 lykkedes det hende at få et job som nat-rengøringsassistent, hvilket hun var rigtig glad for. Hun blev imidlertid fyret, fordi hun havde haft for mange sygefraværsdage i prøveperioden. I et tidligere job har hun været sygemeldt i en længere periode pga. stress, dårligt arbejdsmiljø og mobning på arbejdspladsen. Som tilskudsreglerne er nu, opfylder hun ikke kriterierne for at få tilskud til psykologhjælp, fordi hun er over 37. Hendes læge har i en lægeerklæring vurderet, at psykologhjælp vil kunne hjælpe hende på benene igen.

Inddragelse af mennesker med erfaringer med psykisk sygdom Mennesker, der har haft en psykisk sygdom, besidder en stor erfaring med hensyn til psykiske sygdomme. De ved, hvad det vil sige at lide af en psykisk sygdom og de kender systemet indefra. Evalueringer af projekter, hvor mennesker med brugerbaggrund har været ansat, viser gode resultater, og nu skal der handles. Radikale Venstre mener derfor, der skal afsættes midler til uddannelsesforløb, der skal munde ud i, at man ansætter en gruppe mennesker, der kan give psykiatrien et løft. Sådanne ansættelser kan give håb for brugere, der derved kan se, at det kan lade sig gøre at få det bedre og komme videre. Mennesker med egne levede erfaringer kan indføre andre i de praktiske omstændigheder omkring det at være bruger i psykiatrien. De kan undervise i, hvad det vil sige at leve med en psykisk sygdom, hvilke støttemuligheder der findes, og hvordan man kan lære at mestre den psykiske sygdom. Undervisningen kan være til gavn for brugerne, men kan også være med til at aftabuisere opholdet i psykiatrien. Et andet og meget vigtigt aspekt af at have mennesker med egne levede erfaringer ansat er, at medarbejdere kommer til at forholde sig til kolleger, som selv har haft alvorlige psykiske problemer, hvilket tvinger en meget sund nedbrydning af dem/os tænkning igennem. Yderligere kan mennesker med egne levede erfaringer bruges som kontakt- og ressourcepersoner for brugere af psykiatrien, hvis der melder sig spørgsmål omkring de oplevelser, man kan have med psykiatrien. En sådan kontakt- og ressourceperson vil efter at have modtaget den rette uddannelse være klædt på til at hjælpe andre i relation til psykiatrien, og det system som den enkelte er havnet i.

Fakta: Undersøgelser viser, at der er en særlig stærk sammenhæng mellem arbejdsløshed og psykiske problemer. Det er f.eks. påvist, at der er en sammenhæng mellem arbejdsløshed og selvmord.

Fra 2004 til 2007 gennemførtes i Danmark det såkaldte storskalaprojekt, hvor man testede, om det var muligt at ansætte mennesker med brugerbaggrund (MB’ere) i psykiatrien. I det landsdækkende projekt fokuserede man på, at MB’erne skulle have de rette uddannelsesmæssige forudsætninger. I evalueringen, hvor 45 ud af 82 MB’ere deltog, undersøgte man den beskæftigelsesmæssige udvikling. Før projektet var 6,7 % beskæftiget på almindelige vilkår, mens 17,8 % var det efterfølgende. Tilsvarende var 22,2 % på revalidering inden projektet, mens 2,2 % var det efter projektet.

Case: Kirsten lider af skizotypal personlighedsforstyrrelse og er ansat som MB’er på et botilbud for mennesker med sindslidelser. Kirsten har været fastansat i 8 år i et flexjob og laver det samme som sine kolleger. Derudover underviser hun brugere, personale og elever i dét at have en psykisk sygdom. Kirsten er uddannet sygeplejerske og inden sit sammenbrud arbejdede hun som sygeplejerske, på et hospital i ti år. Efter sit eget sygdomsforløb har hun taget en 1-årig uddannelse for mennesker, der har egne levede erfaringer med psykisk sygdom. ”Første gang jeg mærkede, at jeg kan spille en vigtig rolle med mine specielle kompetencer og mine levede erfaringer, var en dag hvor mine kolleger forsøgte at tale med en syg kvinde der hallucinerede. Hun troede, at der var mikrofoner i væggen og blev ved med at smide mine kolleger ud, fordi de - som hun sagde - ikke kunne forstå hvordan det var. Den følelse kunne jeg genkende fra mig selv og jeg kunne derfor gå ind til hende og fortælle hende, at jeg godt ved hvordan det er. Hun blev nysgerrig og lyttede ,og på den måde fik jeg hendes opmærksomhed. Mig smed hun ikke ud. Vi talte længe sammen og det hjalp hende. Siden dén dag har hun søgt mig, når hun har det svært. Hun siger, at jeg giver hende ro, fordi jeg taler med hende på en anden måde og forstår hende.”

Indlagte på psykiatriske hospitaler skal have mulighed for at dyrke motion ved siden af den medicinske behandling Motion er et af de bedste midler til at holde sig sund og rask. Dette gælder ikke mindst, hvis man lider af en psykisk sygdom. Men hvis man tilhører den psykisk sårbare gruppe, er det ofte svært at få gjort noget ved det. Det er uheldigt, da undersøgelser viser, at motion har en gavnlig effekt på mennesker med psykiske sygdomme. Radikale Venstre mener, at de indlagte på de psykiatriske hospitaler skal gives muligheden for at dyrke motion og vil derfor afsætte midler til dette. Radikale Venstre mener, at patienterne skal have mulighed for minimum en halv times fysisk aktivitet hver dag i form af individuel træning, træning i grupper eller træning uden for psykiatrien. Motion er et godt og enkelt supplement til den øvrige psykiatriske behandling, men der er behov for flere tilbud, de nødvendige faciliteter, uddannelse og motivation. Motivationen kan hjælpes lidt på vej ved at tilknytte en motionsvejleder til de enkelte hospitaler. Vejlederen kan f.eks. være en uddannet fysioterapeut eller ergoterapeut. Radikale Venstre mener yderligere, at interesserede brugere skal tilbydes en kortlægning af deres fysiske aktivitets-niveau samt efterfølgende samtaler for at motivere brugerne til at forbedre dette niveau. Der er alt mulig grund til at investere i motionstilbud. Erfaringer viser, at de psykiatriske patienters psykiske tilstand forbedres, samtidig med at medicinforbruget falder. Brugerne får det på lang sigt bedre, de bliver mere selvhjulpne både under og efter indlæggelsen på hospitalet.

Fakta: 75 % af alle, der har en sindslidelse, lider også af fysiske lidelser. I 2005 iværksatte Sundhedsstyrelsen et projekt på fire psykiatriske afdelinger for at fremme brugen af fysisk aktivitet. Erfaringerne fra projektet viste, at 68 % af det involverede personale vurderede, at den fysiske aktivitet bidrog til at forbedre patienternes psykiske tilstand. 65 % svarede, at den fysiske aktivitet førte til en reduktion af afdelingens medicinforbrug. I en tysk undersøgelse af mennesker med depression opdelte man 156 patienter op i tre grupper. Den ene gruppe fik medicin, den anden gruppe skulle dyrke motion og den tredje gruppe fik både medicin og blev sat til at dyrke motion. Gruppen der kun havde dyrket motion havde lige så stor reduktion i depressionssymptomerne som begge de grupper, der også havde fået medicin. Seks måneder efter forsøget tjekkede man, hvordan patienterne havde det, og de to grupper, der havde dyrket motion, havde haft færre tilbagefald end gruppen, der kun havde fået medicin.

Case: 42-årige Rune lider af paranoid skizofreni, angst og vrangforestillinger. Han har været både indlagt og i ambulant behandling i psykiatrien siden 1997. Rune har arbejdet som ufaglært op gennem halvfemserne, men får i 2000 tilkendt førtidspension. I 2005 begynder et nyt kapitel i hans liv, da han starter i det socialpsykiatriske tilbud Idrætshuset, som ligger på Nørrebro i København. Idrætshuset er et rehabiliterings- og sundhedstilbud for mennesker med psykiske problemer, hvor man fokuserer på at gøre det nemmere for brugerne at have en sundere livsstil. Brugerne har mulighed for at dyrke sport og motion i foreningsregi, hvilket betyder at man blandt andet kan bruge styrketræningsfaciliteter, spille forskellige boldspil og gå til svømning. Rune dyrker i dag idræt alle ugens 7 dage, og han er overbevist om, at det har gavnet. ”Jeg skal virkelig presses for at jeg får angstanfald, og jeg lider ikke længere i samme grad af vrangforestillinger.” I dag arbejder Rune, som frivillig i Idrætshuset, hvor han blandt andet laver hjemmesiden og underviser andre brugere i at arbejde med computerprogrammer.

Mennesker, der har forsøgt selvmord, skal have hjælp til at etablere en hverdag igen Radikale Venstre mener, at indsatsen for forebyggelse af selvmord bør styrkes. Der er alt mulig grund til at følge grundigt op på mennesker, der har forsøgt selvmord, da de står over for en kæmpe kraftanstrengelse i forhold til at komme tilbage til samfundet efter udskrivelsen fra hospitalet. Ud over kampen for at komme ovenpå igen efter de fysiske men, er der den mentale kamp for at acceptere at man var nede at vende og ikke mindst de sociale eftervirkninger, der ligeledes skal tackles. Altsammen samtidig med at den enkelte skal forsøge at etablere en almindelig hverdag. Radikale Venstre mener, at alle, der har forsøgt selvmord, skal have muligheden for hjælp til at etablere en hverdag igen. Dette tilbud skal den enkelte have i perioden umiddelbart efter selvmordsforsøget og et år frem. De som ønsker det, skal have mulighed for at få hjælp til at strukturere hverdagen og komme ovenpå igen. Der skal etableres en ordning, der giver mulighed for hjemmebesøg, støttende samtaler samt kontakt pr. mail, telefon og sms med den rette støtte- eller fagperson. Denne hjælp kan, alt efter den enkeltes behov, komme fra en socialrådgiver, en socialpædagog, en sygeplejerske eller en helt fjerde faggruppe. Det vigtige er ikke støttepersonens uddannelsesmæssige baggrund, men snarere det praktiske

behov. Med dette individuelt målrettede og praktiske beredskab sikrer vi, at den enkeltes kamp for at komme ovenpå bliver lidt lettere i den første periode efter selvmordsforsøget. Og efterfølgende kan en støtte- eller fagperson hjælpe den enkelte med at komme i kontakt med f.eks. en relevant selvhjælpsgruppe, der kan bygge oven på det indledende beredskab.

Fakta: Ca. 700 danskere begår hvert år selvmord - og 10 gange så mange forsøger det. Hver dag er der ca. 20 personer, der forsøger selvmord. Blandt mennesker, der har forsøgt at begå selvmord, dør ca. 10 % ved senere selvmord. Risikoen for at gentage et selvmordforsøg er størst inden for det første år. I dag har personer, der har forsøgt selvmord, mulighed for at få tilskud til psykologhjælp i 6 måneder efter selvmordsforsøget.

Case: 14-årige Sabrina vågnede op i en hospitalsseng omkring midnat 1. juledag 2008. Sabrina havde timer forinden forsøgt at begå selvmord ved at spise smertestillende piller. I dagene efter forsøgte familien at få psykologhjælp. Det lykkedes ikke og Sabrina blev fire dage efter udskrevet efter eget ønske. Det skete, uden at hun havde haft en samtale med hverken en psykiater eller en psykolog og familien vidste ikke, om hun var psykisk syg eller havde en depression. Et par måneder senere kontaktede familien kommunen for at få økonomisk hjælp til efterbehandlingen. Men ved det efterfølgende møde følte familien sig afvist, og de forlod kommunen uden en aftale.

Tilbud om professionel gruppeterapi til unge der er vokset op i familier med alkoholproblemer Mennesker der er vokset op i familier med alkoholproblemer har større risiko for at lide af depression og angst og har oftere problemer i relationer til andre mennesker. Børn af alkoholikere kæmper med store problemer. Voksenlivets udfordringer kan i mere end sædvanlig grad være svære for mennesker, der er vokset op i et hjem, hvor mor eller far drak. Vanskelighederne stopper ikke når man flytter hjemmefra. Tværtimod flytter problemerne ofte med, og det kan mærkes på ventelisterne i de behandlingstilbud, som findes for mennesker der er vokset op i hjem med alkoholproblemer. I dag står 620 unge voksne på venteliste for at modtage behandling hos TUBA, som tilbyder behandling til voksne børn af menne-sker med alkoholproblemer. Radikale Venstre mener, at denne gruppe skal hjælpes, så problemerne ikke følger med ind i den familie, som han eller hun står over for at stifte. Radikale Venstre vil derfor afsætte midler, der skal gå til, at unge voksne kan komme i gruppeterapi med professionel vejledning. En indsats rettet mod disse unge voksne kan være en god måde at forebygge på. Dels fordi at uhensigtsmæssige tanke- og handlemønstre tages med videre til egne børn, og dels fordi at disse unge voksne dropper ud af uddannelsesforløb eller forlader arbejdsmarkedet. Behandlingen kan være med til at forebygge, at børn af alkoholikere sygemeldes eller havner på revalidering, og blandt andet derfor mener vi i Radikale Venstre, at der skal sættes ind.

Fakta: Sundhedsstyrelsen skønner, at ca. 122.000 børn mellem 0-18 år er vokset op i familier med alkoholproblemer og at 632.000 danskere er vokset op i familier med alkoholproblemer. Børn af alkoholikere har en 2 ½ gange større risiko for at blive indlagt på en psykiatrisk afdeling end andre. 87 % af befolkningen mener, det er statens opgave at sørge for, at børn og pårørende til alkoholmisbrugere kan få støtte og rådgivning. 60.000 danskere har en far eller mor, der har været indlagt på hospitalet med en alkoholrelateret lidelse. Ifølge en undersøgelse baseret på 242 unge over 18 år, der er vokset op i en familie med alkoholmisbrug, som har søgt hjælp, har 83 procent problemer med deres relationer til andre mennesker. TUBA der står for terapi og rådgivning for unge, som er børn af alkoholmisbrugere, har spurgt deres brugere, og 79 pct. mener, at deres problemer påvirker deres evne til at gå på arbejde eller uddannelse.

Hvis mor har en alkoholrelateret diagnose, så har børnene en 3 gange større risiko for indlæggelse på en psykiatrisk afdeling og 2½ gange større risiko for at forsøge selvmord end andre unge.

Case: Når Mark Phillip kom hjem fra skole, vidste han aldrig, hvad der gemte sig bag døren. Står mor klar med boller eller ligger hun i en brandert på sofaen? Men for Mark blev problemerne ved at være vokset op i en alkoholfamilie først tydelige, da han havde forladt sin mors kaos og skulle til at have sit eget familieliv til at fungere. Han havde svært ved at tro på, at han var værd at elske og havde evnerne til at være en god far. Mark har gået i gruppeterapi i 3-4 timer hver anden uge i 2 år, og han er overbevist om, at det har hjulpet ham: ’Det har hjulpet mig til at forstå, at alting ikke skal være perfekt, det har hjulpet på mit temperament og det har helt sikkert været godt i forhold til min kæreste og vores datter. Vi har fået en meget nemmere hverdag derhjemme.’ fortæller 26-årige Mark.

Radikale Venstres folketingsgruppe, juni 2010