Radikal Politik 2007, nr. 6 by Radikale Venstre

RADIKAL 6

POLITIK

30. maj 2007

Der er dĂ¸mt valgkamp! Ingen slinger i valsen i den radikale folketingsgruppe og hovedbestyrelse

FO R MAN D E N S K R I V E R

Klon, piratkopi eller? Mange troede, at sådan var det. At Naser Khader havde ret, når han igen og igen fastholdt, at han var og ville forblive radikal. Det blev ændret den 7. maj – måske meget før? – med dannelsen af Ny Alliance. NU ER DETTE PARTI EN REALITET, og

Det Radikale Venstre har mistet både et folketingsmedlem og en europaparlamentariker. Begge har valgt at beholde de mandater, der er vundet på basis af radikale vælgeres tillid. Lovligt, men ikke lysende etisk, når ingen af de to havde stemmer nok til deres eget mandat. 7.403 rene personlige stemmer ﬁk Naser i 2005 i Østre Storkreds ud af 26.659 radikale stemmer. Bedre resultater blev faktisk opnået af Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Elsebeth Gerner Nielsen, Lone Dybkjær og Johannes Poulsen. Skrevet i al uskyld for bare lige at aﬂive myten om den gigantiske stemmesluger. Selvfølgelig er dannelsen af det nye parti et problem for Det Radikale Venstre. At påstå noget andet ville være at fornægte virkeligheden. Men i ethvert tab ligger en lettelse og en mulighed for at komme videre med ny erkendelse og større indsigt i udfordringerne. Siden det store opbrud i dansk politik i 1973 har Det Radikale Venstre haft politiske konkurrenter i nærheden af den politiske midte – så situationen er ikke ny for os. Selvfølgelig skal vi nu først og fremmest

tænke over fremtiden og hvordan vi bedst kan vise vælgerne den radikale vision, men en analyse af tiden siden ”Frihedsbrevet” fra april 2006 er nødvendig for at forstå baggrunden for bruddet. To ting synes klart: Bruddet var uundgåeligt, når ikke de personlige ambitioner hos Ny Alliances formand kunne indfries i Det Radikale Venstre. Og formuleringen om de ”ultimative krav”, som landsforbundet aldrig har benyttet, har givet unødvendige vanskeligheder og fremskyndet bruddet. DET ER SVÆRT PÅ NUVÆRENDE tids-

punkt – for ikke at sige umuligt – at afgøre, om det nye parti er en klon af Det Radikale Venstre, en piratkopi eller måske mest af alt et personligt projekt for stifterne. Der er dog nogle klare forskelle, som man ikke behøver være spindoktor for at se. Det Radikale Venstre blev nemlig ikke stiftet med fokus på strategier og personer, men som et anskuelsesparti. Vi har altid været et vælgerparti, hvor folketingsgruppe og medlemsorganisation i respekt for hinandens forskellige kompetencer har formået at samarbejde om at udvikle og virkeliggøre de radikale ideer. Vores politik forener tanke med følelse. Hjerne og hjerte. Vi bygger ikke på mavefornemmelser, men vil gerne bekæmpe verdens sult. Vi er det social-liberale midterparti – med lige vægt på det sociale og det

liberale og med ægte rod i den europæiske humanisme. Vi har både idealer og pragmatisk styrke. Vi forener nytænkning med eftertænksomhed. Vores arbejdsform er det samarbejdende folkestyre, og enhver form for blokpolitik er os inderligt imod. Selvfølgelig byder vi velkommen til et parti, der tager folkestyret alvorligt ved at opstille til demokratiske valg. Men vi undrer os over, at et parti, hvor en af stifterne i årevis har ført sig frem med Hal Kochs demokratibegreb, ikke stiller op til dialog med andre politikere, når medierne inviterer. Ikke tør den åbne dialog. Netop et parti, der givetvis vil satse på topstyring fra inderkredsen, skulle vel nok kunne klare en tv-debat eller to. DANNELSEN AF NY ALLIANCE åbner

op for nye politiske muligheder, selv om Det Radikale Venstre møder nye vanskeligheder. Lad os se på mulighederne og ikke vanskelighederne, men lad os ikke undlade at fortælle vælgerne, at ingen kan tælle radikale mandater med i et ﬂertal, hvori Dansk Folkeparti også indgår. Den garanti kan Ny Alliance ikke give. Det er kun Det Radikale Venstre, der uden forbehold står for både en anden politik og en anden statsminister. En anden vej for Danmark. bald@radikale.dk

REDAKTION: Jens Chemnitz Povelsen

Lige midt i vadestedet... Det siges, at man aldrig skal skifte heste midt i vadestedet. Nogen vælger så at gøre det alligevel – af mere eller mindre gode grunde! Det er hvad vi for nylig har set ske på den politiske scene under betydelig oﬀentlig opmærksomhed, hvilket naturligvis også sætter sit præg på dette nummer af Radikal Politik. I al stilfærdighed har det samtidig haft den umiddelbare konsekvens, at der skal ﬁndes en ny ansvarshavende redaktør til Radikal Politik (se stillingsopslaget her i bladet og på www.radikale.dk). Så de sidste to udgaver inden sommerpausen vil være med undertegnede i redaktørstolen. Med venlig hilsen Jens Chemnitz Povelsen Redaktør p.t. redaktion@radikale.dk

(ansvarshavende), Jesper Gronenberg, Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna Rørbæk, Vanessa Grarup, Nanna V. Sørensen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. FORSIDEFOTO: Polfoto. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X

Det Radikale Venstre Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 radikale.dk • radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

R A D I K A LT H B - MØ D E

Beslutsomhed og massiv opbakning Det Radikale Venstre ændrer ikke politik og mål, men på det strategiske og det kommunikative plan skal der tages anderledes fat, lyder meldingerne både til og fra folketingsgruppen Af Jens Chemnitz Povelsen DA DEN RADIKALE hovedbestyrelse

Ked af det Forinden havde hovedbestyrelsen fået Marianne Jelveds vurdering af det politiske landskab – samt meningstilkendegivelser fra 48 af HB-medlemmerne. ”Jeg er ked af det, der er sket. Netop fordi vi er så rummeligt et parti, var det ikke nødvendigt for Naser og Anders at gå. Det bedste eksempel er Sven Skovmand, der er EU-modstander, men han er med i hovedbestyrelsen og er aktiv i de politiske diskussioner, som er en vigtig forudsætning for de gode beslutninger. Det er jo hele sjælen i Det Radikale Venstre – og derfor skulle de to være blevet hos os,” sagde Marianne Jelved. Hun lagde heller ikke skjul på, at mediernes fokus på hendes person som leder af den radikale folketingsgruppe var noget af en belastning. ”Men I skal også vide, at ingen skal

FOTO : P O L F OTO

mødtes på Nyborg Strand 12. maj, havde medlemmerne bare haft fem dage til at sunde sig ovenpå de første pressemeldinger om Naser Khaders og Anders Samuelsens pludselige farvel til Det Radikale Venstre. I dette radikale ”bagland” var stemningen præget af betydelig forundring, ærgrelse og eftertanke. Men mest af alt var der beslutsomhed og massiv opbakning til den politiske kurs. Og der blev slået ring om Marianne Jelved! Dele af pressen havde op til mødet stillet spørgsmålstegn ved Mariane Jelveds lederposition – ja, i en Politiken-leder var der tilmed krav om hendes afgang. Derfor var et usædvanligt stort opbud af pressefolk taget til Nyborg den lørdag. Man ”lugtede blod”, men blev mødt af besindighed og helt klare meldinger fra både folketingsgruppen og baglandet: Det Radikale Venstre ændrer ikke politik og mål, men på det strategiske og på det kommunikative plan skal der tages anderledes fat!

Morten Helveg Petersen tog selv en stol med ind til hovedbestyrelsesmødet på Nyborg Strand.

få lov at slå benene væk under mig, så længe jeg har noget at kæmpe for,” sagde Marianne Jelved, der opfordrede alle radikale til at have ”is i maven”. ”Det giver ingen mening at tale om ”rød stue” og ”blå stue”. Som radikale beﬁnder vi os på den venstre side af værdiaksen – og på den højre side ﬁnder man Dansk Folkeparti. Det er vigtigt, at vi møder udfordringerne i den usikre situation med nogle klare værdisignaler.”

Fornyelse på vej Margrethe Vestager, der sammen med Jelved, Morten Helveg Petersen og Morten Østergaard udgør gruppeledelsen, var ærgerlig over, at Naser Khader havde følt sig ”politisk hjemløs” men hun så samtidig stiftelsen af Ny Alliance som en kærkommen lejlighed til at skabe fornyelse i Det Radikale Venstre. ”Vi har sat fornyelsesarbejdet i gang, men nu sætter vi yderligere skub i arbejdet med at udvikle en ny graﬁsk identitet, ny intern kommunikation og modernisering af udvalgsarbejde. Vores politik er grundlæggende den samme, men vi

skal være bedre til at omsætte den til en fortælling om et andet og moderne Danmark,” sagde Margrethe Vestager, der betegnede mødet med hovedbestyrelsen som ”fantastisk opmuntrende og med en meget konstruktiv tone”. Næste møde i hovedbestyrelsen er i august. Her fremlægges konkrete udspil til den nye radikale strategi. Det bliver ikke til helt så meget sommerferie for folketingsgruppen og partiets ledelse som ellers planlagt!

Nogle går, andre kommer Siden 7. maj, hvor Ny Alliance blev stiftet, og frem til 21. maj (redaktionens deadline) har det radikale sekretariat i alt modtaget 385 udmeldelser og 235 indmeldelser.

R AD I K ALT H B - M Ø D E

Lige i midten af det samarbejdende folkestyre Debatten på hovedbestyrelsesmødet 12. maj mundede ud i en udtalelse, der præciserer, hvor Det Radikale Venstre står i det nye politiske landskab efter stiftelsen af Ny Alliance. DEN RADIKALE HOVEDBESTYRELSE

konstaterer, at det kun er et forsvindende mindretal af medlemmer, der i den seneste uge har forladt partiet samtidig med, at mange nye har meldt sig ind og dermed slutter op om den radikale politik. Det Radikale Venstre blev ikke stiftet med fokus på strategier og personer, men som et anskuelsesparti. Vi har altid været et vælgerparti, hvor både folketingsgruppe og medlemsorganisation i respekt for hinandens forskellige kompetencer har formået at samarbejde om at udvikle og virkeliggøre de radikale ideer. Det radikale projekt er ikke og har aldrig været et personprojekt eller båret af særinteresser. Det Radikale Venstre er et social-liberalt midterparti, der kan forene visioner med pragmatisk styrke baseret på venlig stædighed. Vores udgangspunkt er den politiske midte og det samarbejdende folkestyre. Vi er modstandere af blokpolitik, uanset om den bygger på højre eller venstre side i Folketinget. Vores medvirken har altid været garantien for afbalancerede og holdbare

politiske reformer – uanset om vi var i eller uden for en regering. Selv i den nuværende situation med en faktisk ﬂertalsregering har Det Radikale Venstre formået at øve indﬂydelse gennem forlig om f. eks. velfærdsreformer, kommunal udligning, boliglovgivning, exit-Irak og erhvervsskolelovgivningen.

En anden vej Det Radikale Venstre har formuleret sin vision om ”en anden vej for Danmark”, som skal gøre op med den ensidighed, som er følgen af Fogh-regeringens tætte samarbejde med Dansk Folkeparti, og som udhuler Danmarks muligheder i en globaliseret fremtid. Denne vej indebærer: • at skattesystemet skal reformeres. Skatten på arbejde skal ned for alle indkomster. Skattestoppet er asocialt og omfordeler til gavn for de bedst stillede. • at folkeskolen skal kunne rumme alle børn. Målet er en lokalt forankret skole, der forener udfordringer og tryghed. Intet barn må gå uudfordret gennem skolen, der skal have fokus på både faglighed og menneskelighed. • at Danmark har brug for en anstændig ﬂygtningepolitik og en fremtidsrettet indvandringspolitik. Danmark skal kunne tiltrække kvaliﬁceret arbejdskraft, og selvforsørgelse er vejen til reel integration, som skal ske med lige

F OTO : P O L F OTO

Formand Bald og HB-medlem Sven Skovmand havde lige en ordveksling forud for hovedbestyrelsens møde.

dele muligheder, rettigheder og pligter. Danske statsborgere skal kunne bo med deres ægtefælle og børn i Danmark. • at velfærdssamfundets kerneydelser skal fremtidssikres. Det kræver opgør med bureaukrati og kontrol. Fokus skal være på den nære omsorg. Vi vil i hele den offentlige sektor investere i tillid, ikke i kontrol og flere skemaer. • at Det Radikale Venstres mål er et internationalt retssamfund med respekt for de universelle menneskerettigheder og gensidige aftaler. Vi er sammen med vores partnere forpligtede til at finde fælles løsninger på fælles problemer. Derfor vil vi have fuldt og helt dansk medlemskab af EU – helt uden forbehold. Den radikale politik er ikke kun samlet om ”En anden vej for Danmark”. Vores helt overordnede mål er at skabe et kreativt og humant Danmark med vægt på social anstændighed, bæredygtigt miljø, øget brug af vedvarende energi, en sober retspolitik og selvfølgelig en ansvarlig og fremtidsbevidst økonomisk politik, hvor de stærkeste skuldre bærer de største byrder.

Opgør med blokpolitik Vi vil af med flertallet bag VK-O, så hverken Fogh-regeringen eller dens politik kan fortsætte. Den blokpolitik, som Fogh-regeringen siden 2001 bærer hovedansvaret for, er en trussel mod helt centrale værdier i det danske samfund. En stemme på Det Radikale Venstre er en helt sikker stemme for en anden og klar politisk linie, der gør op med blokpolitikken og regeringens afhængighed af Dansk Folkeparti. De radikale mandater kan kun tælles med i et flertal, hvis vi får afgørende indrømmelser til vores centrale politiske krav. Og ingen kan tælle radikale mandater med i et flertal, hvori Dansk Folkeparti også indgår. Ny Alliance er ingen garanti for, at vi får en ny statsminister med en anden politik. Vi har tidligere bevist, at vi kan samarbejde med begge sider i Folketinget. Sådan er situationen også efter næste valg. Med en ny mandatfordeling uden VKO-flertal er Det Radikale Venstre den sikreste stemme for, at Danmark får en ny regering med en ny politik.

De radikale skal lige nu være glade for, at de bærende politiske stolper er sat på plads med ’Den anden vej for Danmark’, lyder vurderingen fra Lars L. Nielsen, tidl. sekretariatschef i Det Radikale Venstre I kølvandet på dannelsen af Ny Alliance er der kommet en sand ﬂodbølge af analyser og vurderinger af det nye politiske Danmarkskort, herunder ikke mindst hvad opbruddet kan betyde for Det Radikale Venstre. Men netop fordi Ny Alliance indtil videre ikke har fremlagt et politisk program, har analyserne gennemgående karakter af at være gætværk med alle tænkelige forbehold. ”Jamen, det er da vildt interessant og spændende at få set på de udfordringer og muligheder, de radikale har nu. Men det er så ny en situation og med så mange ubekendte faktorer, at der ikke er rum for alt for skråsikre analyser,” siger Lars L. Nielsen, tidl. sekretariatschef og pressechef i Det Radikale Venstre, nu kommunikationsdirektør i Finansrådet.

– Men mener du, at Det Radikale Venstre får det sværere efter at Ny Alliance er kommet til? ”En ting er sikkert: Der bliver krig om at indtage midten. Den krig skal de radikale deltage i – og jeg mener også, der er gode muligheder for at vinde krigen. Ikke kun fordi radikale historisk set altid har udgjort midten i dansk politik, men

nok så meget fordi partiet har førertrøjen på, når det gælder klare holdninger i hele værdidebatten”. Lars Nielsen ser i den aktuelle situation især nogle stærke muligheder i projektet ’En anden vej for Danmark’. ”Det er en ny måde at tænke politik på, og det har – som det er med alt nyt - da også haft en svær fødsel. Men i den nye politiske situation er det en utrolig stor fordel, at de radikale har de bærende politiske stolper sat på plads. Med den rigtige strategi, eﬀektiv kommunikation og sans for de rette kompro-

FOTO : P O L FOTO

Der er blæst til kamp på midten

De radikale kan skabe ny energi på midten i dansk politik, påpeger Lars L. Nielsen, partiets tidligere sekretariatschef.

misser har partiet alle betingelser for at skabe ny energi i midten af dansk politik – lige det en stor del af befolkningen så heftigt efterspørger!”.

– De første meningsmålinger tegner nu ikke for lyst. Er det ikke bekymrende? ”Meningsmålinger kan kun tages alvorligt, når man kan se en tendens fra måling til måling. Og så skal man i øvrigt altid huske at se den slags målinger i sammenhæng med de indtryk og signaler, man får i den direkte oplevelse sammen med vælgerne,” tilføjer Lars L. Nielsen.

NY R E DAK TØ R SØG E S RADIKAL POLITIK skal have ny redaktør. Redaktøren har ansvaret for

produktion af 10-12 numre om året. Vi forventer, at ansøgere har • Stor indsigt i Det Radikale Venstre • Mod på at videreudvikle Radikal Politik • Erfaring med at skrive og redigere • Relevant uddannelsesmæssig baggrund Stillingen er berammet som et deltidsarbejde, og aﬂønning vil ske efter aftale. Stillingen forudsætter, at redaktøren løbende udfører arbejde fra Det Radikale Venstres sekretariat. Nærmere betingelser aftales ved ansættelse. Yderligere oplysninger fås hos sekretariatschef Jesper Gronenberg. Interesserede kan sende ansøgning med post eller mail til sekretariatschef Jesper Gronenberg, Det Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K eller email rvjegr@ft.dk. Ansøgningsfrist er onsdag den 6. juni 2007 kl. 10.00.

FOTO : T I N E H A R D EN , P O L FOTO

Meningsmålinger er svigefulde øjebliksbilleder Eneste meningsmåling, der tæller, er den fremme ved målstregen....

Alle vælgerundersøgelser bygger på tilfældige stikprøver med adskillige usikkerheder, og derfor er resultaterne behæftet med såvel systematiske som tilfældige fejl, påpeger den radikale landsformand Søren Bald. MENINGSMÅLINGER NÅR ALTID avisernes

forsider. Enhver måling – nok så spekulativ – trykkes, fordi ﬁktionen er, at her hører vi folkets sande røst. Ligesom ved et rigtigt valg. ”Men det er en venlig løgn. Mængden af forbehold er gigantisk og omtales sjældent. Først forvirrer man dem, man spørger. Bagefter narrer man dem, der læser resultaterne,” siger de radikales formand Søren Bald. Han har spekuleret på, om de danske medier har en hemmelig kartelaftale om ikke at kritisere hinandens undersøgelser? Ville man i så fald åbne en ladeport for kritik af enhver undersøgelse? I yderste konsekvens kunne det jo sågar give basis for selvkritik? Søren Bald henviser til, at alle undersøgelser bygger på tilfældige stikprøver og vil derfor indeholde adskillige usikkerheder. Alle resultater er behæftet med såvel systematiske som tilfældige fejl. For at rette op på de systematiske fejl vægter institutterne de indkomne svar, så svarpersonerne rettes til efter køn, erhverv, alder, geograﬁ m.v, så udsnittet ligner befolkningen mest muligt.

Når det gælder de tilfældige fejl, har man alment accepterede sandsynlighedskriterier, så der er en sikkerhedsmargin – plus & minus – ved ethvert tal. ”Men dem får læserne sjældent kendskab til. Tværtimod fører adskillige institutter og deres overﬂadiske budbringere sig frem med meningsløse decimaltal, nu og da omregnet til mandattal,” siger Søren Bald, der kalder det en slags ”statistisk spritkørsel”.

Store svarforskelle ”Undersøgelserne vil gerne ligne prognoser, men de er kun svigefulde øjebliksbilleder. Er svarene indsamlet én dag eller over flere dage? Kan man eliminere betydningen af det tidspunkt, hvorpå man har kontaktet folk? Har de udspurgte samme opfattelse af spørgsmålene? Ved EURO-afstemningen i 2000 var der f.eks. store forskelle mellem institutternes spørgsmål. Og derfor også store svarforskelle mellem ja og nej.” Private firmaer med virksomhedsspecifikke interesser i bestemte resultater laver også undersøgelser. Og tænk! De viser altid økonomisk holdbare projekter med folkelig tilslutning! Men se, om journalisterne spørger ind til interesserne. Opinionsundersøgelser synes totalfredede. ”Problemerne bliver særligt store, når det gælder brede holdningsspørgsmål i modsætning til synet på tandpa-

sta. Svarer den udspurgte ”meget enig, enig, ved ikke, uenig eller meget uenig” til påstanden ”Det er for let at få penge fra det oﬀentlige”. Gælder det mon nu kontanthjælpen, landbrugsstøtten, A.P. Møllers skattefordele eller SU til hjemmeboende børn?

Valgkampe nytter Søren Bald erkender, at undersøgelsernes overensstemmelse med de konkrete valgresultater stiger, jo tættere man er på valgdagen. Han mener, det vidner om, at valgkampe faktisk har betydning, men slører til gengæld fuldstændigt de faktorer, der betinger alle de usynlige ændringer. ”Summen af vælgernes individuelle viljer er heldigvis så megastor, at ikke alt kan forklares med tal og procenter. Der er for mange uafhængige variable. Vi vælgere er nemlig mennesker,” siger Søren Bald. Nogle lande forbyder offentliggørelser op til valg, men det er grums i ytringsfriheden. Så foretrækker den radikale landsformand trods alt, at der laves flere undersøgelser med endnu flere ligegyldigheder, der stritter i alle retninger. ”Måske kunne vælgerne så både mellem valgene og i valgkampen koncentrere sig om politik og ikke om alle de perspektivløse spekulationer om de andre vælgeres mulige reaktioner,” tilføjer Søren Bald.

Angreb på kommunernes økonomi MF Johs. Poulsen opfordrer radikale byrådsmedlemmer til lige at ”klappe hesten” og lade være med at skibe sig ind i et Ny Alliance-projekt, der svækker kommunernes økonomi RADIKALE BYRÅDSMEDLEMMER kæm-

Kommunerne skal ikke aﬂevere penge – tværtimod vil Johs. Poulsen arbejde for at få forbedret deres økonomi. ”Jeg ved fra mit brede kommunalpolitiske netværk, at mange af de radikale byrådsmedlemmer har en vis sympati for Ny Alliance. Jeg tror de gør klogt i at klappe hesten og lade være med at skibe sig ind i et projekt, der risikerer alvorligt at svække kommunerne”, lyder meldingen fra Johs. Poulsen.

Det er kommunerne, der kommer til at betale Ny Alliances skatteudspil.

FOTO : P O L F OTO

per i disse måneder med store kommunale besparelser og serviceforringelser. Og i det lys er det noget af en provokation, når Ny Alliance vil tage fra kommunernes slunkne kasser for at gennemføre en skattereform. Derfor er Johs. Poulsen, radikalt medlem af Folketingets Kommunaludvalg, mangeårigt medlem af Herning byråd og i Kommunernes Landsforenings bestyrelse, gået ud med en tydelig advarsel til sine gruppefæller i landets kommunalbestyrelser. ”Ny Alliance vil i følge eget udsagn hente milliardbeløb i kommunerne. Godt nok har partiet delvis trukket i land, men tankegodset er stadig hentet i Finansministeriet: Vi tager den mest eﬀektive kommune på hver sektorområde og ganger med 98 kommuner. Forskellen mellem laveste udgift og faktisk afholdt udgift hældes i statskassen. Vupti – man kan på denne teoretiske baggrund love skattelettelser”, siger Johs. Poulsen. ”Men vi har ikke brug for endnu et

kommunefjendsk parti. Vi har så rigeligt i Thor Petersen og hans regnedrenge. Folkene i Ny Alliance taler mod bedre vidende. Enhver med det mindste kendskab til kommunaløkonomi ved, at regnestykkerne er groft misvisende og uden forbindelse til den kommunale - meget forskellige - virkelighed. Bundlinien bliver altid, at kommunerne skal aﬂevere milliardbeløb. Det tror jeg ikke man kan ﬁnde et eneste radikalt byrådsmedlem, der bifalder”, siger Johs. Poulsen.

Fint forslag, Fischer! CHARLOTTE FISCHER , en af de radikale

sundhedsordførere, får opbakning hos Steﬀen Bager, formand for Pharmadanmark, der i et debatindlæg på netavisen altinget.dk kommenterer behovet for et tættere samarbejde mellem læge og farmaceut om optimal lægemiddelanvendelse: ”Et sundhedsvæsen i verdensklasse kræver bl.a. kompetente aktører, nytænkning og anvendelse af de faglige ressourcer, der er til stede i sundhedsvæsenet. Med en stigende lægemangel

i primærsektoren er det oplagt, at lægen skal udnytte sine ressourcer optimalt og overlade de elementer i patientbehandlingen til andre, hvor der kan opstå en positiv synergi. Charlotte Fischer fra De Radikale har modigt foreslået, at vi ser på de engelske erfaringer med i det mindste delvis ordinationsret for farmaceuter og vurderer, om der er elementer, vi kan overføre til danske forhold. Lad os se, om vi kan gøre det lidt lettere at være patient, lidt lettere at være praktiserende læge og samtidig skabe

en større sammenhæng i behandlingen og et tættere samarbejde mellem lægen og farmaceuten. Vi taler jo ikke om fuld ordinationsret i dag, men om receptfornyelser til visse patienter i fast behandling, måske om kloramfenikoløjendråber på nattevagten, måske om visse typer malariamedicin, og så på lidt længere sigt måske om et fælles ansvar for en behandling af patienter, hvor farmaceuten har efteruddannet sig på et bestemt terapiområde,” foreslår farmaceut-formanden.

Giv et rap med på Grundlovsdag 5. juni fejres som Grundlovsdag over hele landet, og en del steder kan man møde radikale MF’ere, der tager temperaturen på demokratiets tilstand Af Nanna Vestgård og Jens Chemnitz Povelsen ”KAN MAN TAGE TEMPERATUREN på de-

mokratiet? Har vi nogle signaler, der ligesom blanke øjne, en varm pande og en højere puls kan få os til at ringe til doktoren?” Sådan spurgte Marianne Jelved i sin grundlovstale for et år siden – og nu er det så igen tid til, at politikere rundt om i lan-

det forsøger at tage temperaturen – ikke på sommervarmen eller badevandet, men på demokratiets tilstand, på Danmark og på det politiske landskab. Grundloven har fødselsdag, og det skal fejres. Men hvordan har den aldrende fødselar det? Sidste år var DF’s Pia Kjærsgaard meget bekymret for den snart 158-årige dansker og mente, at ”(…) formelt set er Grundloven forsvarsløs. Intet pompøst har den at hævde sig ved.” Pompøst eller ej, den er i hvert fald igen i år garanteret en fødselsdag, det kun er få andre danskere forundt. Grundlovstalerne er en chance for politikerne til at gøre status over den hjemlige

situation, men også til at vise udsyn og ræsonnere over det danske sindelag. Sidste år brugte Elsebeth Gerner Nielsen lejligheden til at appellere til os alle om at stoppe navlepilleriet: ” Flertallets udgangspunkt synes at være: Vi danskere kan klare os selv. Vi har ikke brug for verden. Danmark lukker sig om sig selv. (…) I store dele af verden er Danmark nu kendt som en grim ælling, der kun kan et rap: Ytringsfrihed.” Hvordan de mange politiske ællinger vil rappe på grundlovsdagen i år, vil tiden vise, men hermed en opfordring til alle om at benytte sig af et af de mange arrangementstilbud og deltage i fest, debat og diskussion på Grundlovsdag d. 5. juni.

Her kan du møde nogle radikale MF’ere BENTE DAHL stiller op i Tønder, hvor hun

vil tale om tillidsreformen, lovgivningsarbejdet og den demokratiske udvikling, som sker via folkeoplysning og borgernes aktive deltagelse. JOHS. POULSEN er hovedtaler ved afte-

nens grundlovsfest på Hammerum Fri- og Efterskole, hvor han vil tale om topstyring, test og kontrol, ikke mindst i uddannelsessystemet. Hvad med tillid og kreativitet? Hvorfor er det bydende nødvendigt med en tillidsreform for hele den oﬀentlige sektor? På Spejderpladsen i Vejen taler ELSEBETH GERNER NIELSEN om eftermiddagen over temaet ”storsind, frisind og lovsind” og om vigtigheden af at sikre ytringsfriheden for alle, uanset religiøs overbevisning eller hovedbeklædning. Lejre Radikale Venstre byder ved eftermiddagens oﬀentlige arrangement på Ostrup Fri- og Efterskole på grundlovstale af MARIANNE JELVED samt af politisk kommentator NIELS KRAUSE-KJÆR.

FOTO : A N D ER S H V I I D

Se nærmere side 17 om sted og tid for alle radikale grundlovsmøder rundt omkring i landet.

Ved Sydstenen i Gedser har Guldborgsund og Lolland Radikale Venstre rejst et telt, og her ved Danmarks sydligste grundlovsmøde taler SIMON EMIL AMMITZBØLL om radikale værdier, der er på spil. Desuden taler han ved grundlovsmødet i Næstved. NIELS HELVEG PETERSEN , energisk for-

taler for en ændring af Grundloven, når at

være med både i Grimmermosehuset i Middelfart – sammen med ZENIA STAMPE – og i Kongens Have i Odense. Her kan man også høre journalist og forfatter GEORG METZ tale om ”Grundloven og Pressen”. Det civile samfunds betydning for demokratiet er emnet, når OLE GLAHN taler om eftermiddagen i Ruds Vedby på Vestsjælland. I Birkerød Gl. Præstegård byder Radikale i Rudersdal på grundlovsmøde med MARGRETHE VESTAGER . MORTEN HELVEG PETERSEN taler ved

grundlovsmødet i parken ved Rebæk Sø i Hvidovre. Det Radikale Venstre i Nord- og Østjylland og Hohøjkomiteen kalder også i til grundlovsstævne på Hohøj ved Mariager. MF-taler er ELISABETH ARNOLD suppleret af OLE ALBÆK , medlems af Regionsrådet for Nordjylland. Elisabeth Arnold vil bl.a. komme ind på, at Grundloven intet nævner om politiske partier. Men det står fast, at folketingsmedlemmer, der bliver ”løsgængere”, bevarer deres mandat, deres stemmeret, deres løn osv. Denne ordning er i virkeligheden en beskyttelse af demokratiet: Kun vælgerne bestemmer. Endelig kan nævnes, at POUL ERIK CHRISTENSEN taler ved grundlovsmødet på Spøttrup Borg.

FOTO : B JA R N E B E R G I U S H E R M A N S E N

Rapport fra en varm stol i DR Byen DR Byen i Ørestaden er blevet øretævernes holdeplads – ikke mindst for DR’s bestyrelse. Af Peter Hvid Jensen I DET SIDSTE ÅRS TID HAR DR næsten

konstant været i mediernes, politikernes og læserbrevenes søgelys – og ikke for det gode – DR-byggeriet og DR’s spareplan har været brændstoffet til det ofte buldrende kritiske bål. Først de voldsomme byggeoverskridelser, der med rette har givet DR’s ledelse og bestyrelse nogle drøje hug. Jeg forstår udmærket, at folk undrende stiller sig spørgsmålet ”Hvordan kan sådan noget finde sted; har bestyrelsen snorksovet i timen?”. Det har vi nu ikke. Jeg selv (fra 2001) og andre bestyrelsesmedlemmer har tværtimod været særdeles opmærksomme på DR-byggeriets økonomi. Der er til stadighed blevet stillet masser af spørgsmål, især efter den første overskridelse, der kostede Christian Nissen jobbet som generaldirektør i 2004. De svar, vi herefter fik fra direktion og byggeledelse frem til august-september 2006, var imidlertid beroligende. Der var tilsyneladende styr på tingene. Det viste sig i efteråret 2006 at være en stor illusion. De tal, byggeudvalg og bestyrelse havde fået, var simpelthen ikke retvisende. Det kostede både økonomi- og byggedirektøren deres job, og nye, forhåbentlig mere kvalificerede, er blevet ansat.

Jeg er helt klar over, at det ikke fritager bestyrelsen for ansvaret. Vi kunne jo oprindelig have ansat nogle andre, lavet en bedre byggeorganisation eller have iværksat en ekstern undersøgelse, da der første gang kom overskridelser.

Underbudgetteret Set i det berømte bakspejl er jeg ikke i tvivl om, at byggeriet fra starten i 1999 var underbudgetteret. Jeg tror heller ikke den partner-model (samarbejdsmodel mellem entreprenører og DR), der blev valgt, var fornuftig, i hvert fald ikke da byggesektoren kogte over i 2006. Endelig blev styringsproblemerne i det uhyre komplicerede byggeri undervurderet. Ville en såkaldt professionel bestyrelse have været bedre til at styre byggeriet? Det tvivler jeg på. Bestyrelsen besad/besidder masser af økonomisk, regnskabsmæssig, ledelsesmæssig og mediemæssig forstand. Men vi har savnet et bestyrelsesmedlem med dybtgående forstand på store byggerier. Skade at kulturministeren ikke i 2002 brugte en af sine tre poster i bestyrelsen til en sådan person. Vil der komme ﬂere overskridelser? Det vil være næsten ubærligt – og det tror jeg heller ikke. Dels er langt hovedparten af byggeriet nu færdigt, dels - og vigtigst - så har jeg stor ﬁdus til den nye byggedirektør og den nye økonomichef. Der er strammet gevaldigt op på procedurerne, og de synes at have føling med, hvad der reelt foregår ude på byggepladsen.

Uafviseligt krav Dernæst den aktuelle besparelsesplan. Det har især været besparelserne på sporten, radio-dokumentaren og B&U’s ﬂytning til Aarhus, der er blevet fokuseret på. Det er forståeligt og rimeligt nok! Men bestyrelsen har stået over for et helt uafviseligt krav om besparelser på ca. 300 mio. kr. på driften, hvis DR i fremtiden skal have en økonomi, institutionen kan leve med. De godt 200 mio. kr. kan direkte eller indirekte henføres til de store overskridelser på byggebudgettet; de sidste knap 100 mio. kr. er politikerne skyld i ved ikke at have givet DR fuld kompensation for merudgifterne i den nye public service kontrakt (f.eks. en ny børne-historiekanal, en nyhedsavis på nettet). Man kunne godt forestille sig, at politikerne bevilgede DR den manglende dækning af den nye public service kontrakt, men det har vi i bestyrelsen ikke på nogen måde kalkuleret med. Tværtimod har vi været meget opmærksomme på, at DR’s forpligtelser i forhold til kontrakten skal overholdes - ellers ville det svare til, at bestyrelsen smed håndklædet i ringen og overlod DR’s drift til det politiske slagsmål på Christiansborg, og så ville armslængde-princippet fuldstændig være brudt sammen. I stedet kunne man fra politisk hold give en håndsrækning til det fordyrede byggeri, for - som det bl.a. fremgår af den af Sven Skovmand redigerede bog ”Sagen om Ørestaden” – så har Fortsættes side 10

FOTO : D R AG Ø R LU F T FOTO

R A P P O R T F R A E N VA R M S T O L . . .

» politikerne, også radikale, et bety-

deligt medansvar for DR Byen. I andre store oﬀentlige byggerier har man efterfølgende lempet smerten. Det tror jeg imidlertid ikke, vi skal regne med denne gang – dertil er der alt for megen ideologi på spil vedr. DR.

Sporten holder for Har vi så, de økonomiske realiteter taget i betragtning, behandlet f.eks. sporten rimeligt? Jeg fristes til at spørge: hvor skulle vi ellers have taget en solid luns? På børne- og ungestoffet, på nyheder og baggrundsstof, mere på drama, på musik og kultur i øvrigt? De fleste ville nok pege på administrationen; men hus forbi. Her spares der virkelig meget, og spareplanen forudsætter også en langt bedre udnyttelse af samspillet mellem radio, tv og net. Personligt synes jeg da, det er træls, at DR må droppe de store populære sportsudsendelser, men det er det rigtige sted at spare, når økonomien er, som den er. DR ville alligevel i løbet af få år blive tvunget til at droppe de populære sportsgrene; vi vil ikke kunne matche de eksponentielt stigende rettighedsudgifter. Her vinder markedet over DR. Jeg er ikke glad for nedlæggelsen af radiodokumentaren, men skal dog erindre om, at der fortsat vil være dokumentarstof i radioen, men nu produceret i et samarbejde mellem de forskellige medieplatforme. Jeg mener flytningen af B&U afdelingen til Aarhus er ok, dels fordi det er en betingelse for, at den nye børnekanal kan placeres her, og dels fordi der bør være en solid DR-produktion vest for Valby Bakke. Men hvor meget kan man fjerne af

Fortsat fra side 9

DR’s public service funktioner, før folk synes begrundelsen for licensen skrider? Der er med besparelserne en risiko for, at DR bliver smallere - til stor glæde for de, der hylder markedskræfterne, mens vi, der fortsat meget gerne vil se DR som en bred public service kanal, må sukke. Det er en reel problematik! Bestyrelsesstolen er varm, men også spændende at sidde på. At være i DR’s

bestyrelse svarer ikke til at sidde i f.eks. et byråd. Her er uenighed og markeringer et grundvilkår udadtil. Som medlem af DR’s bestyrelse må man arbejde for DR, tage diskussionerne indadtil og stå samlet udadtil.

Peter Hvid Jensen er radikal kredsformand i det nordjyske og partiets mand i DR´s bestyrelsen.

Dette skal prioriteres Med det brede public service udgangspunkt er udfordringen for DR – trods besparelserne – fortsat at tilbyde alle danskere masser af interessante radio, tv og internettjenester. Peter Hvid Jensen vil især prioritere følgende områder – og begrunder hvorfor: • troværdige nyheder og dybdeborende, kritisk journalistik. Det giver nu og da gnister i forhold til magthaverne, som f.eks. i forbindelse med udsendelsen ”Den hemmelige krig”. Det er afgørende, at bestyrelsen i sådanne tilfælde afviser politisk pression og tendenser til selvcensur. • spændende og gode udsendelser til børn og unge som alternativ til markedets underlødige bras. • folkeoplysning i bred forstand til både det brede og det smalle publikum. • udsendelser, der øger sammenhængskraften i det danske samfund under de nye globale vilkår. DR skal via sin udsendelsesvirksomhed bidrage til dannelsen af et mere rummeligt dansk samfund, et mere rummeligt danskhedsbegreb, hvor både nye og gamle danskere kan føle sig trygge og hjemme. Det er betingelsen for, at vi kan få glæde af globaliseringen. Jeg synes sommetider radikale politikere – i deres begejstring for det nye – glemmer denne side af sagen.

MARIANNES K LU M M E

Der er dømt valgkamp! Af Marianne Jelved DET ER DYBT BEKLAGELIGT, at Det

Radikale Venstre ikke længere er repræsenteret i Europaparlamentet. Og at Naser Khader ikke længere er radikalt medlem af Folketinget. De tre partistiftere, Samuelsen, Seeberg og Khader har skabt turbulens. Meningsmålinger florerer. De fleste partiledere har talt pænt og har forsigtigt spurgt efter politikken. De må vente, og i øvrigt er det „gammeldags“ at spørge til det. Men selv statsministeren, der gerne vil forhandle med det nye parti, vil gerne kende lidt mere til politikken og til de politiske krav. Statsministeren ser nærmest glad ud, for nu er der to partier, der gerne ser regeringen fortsætte. Men Pia Kjærsgaard er fortørnet. Ny Alliance vil minimere Dansk Folkepartis indflydelse. NA er desuden et parti med gode følelser og et spektakulært budskab om en flad skat på 40 procent til en pris af godt 50 mia. kr. Økonomisk ansvarlighed efterlyses, mens uligheden vil stige endnu mere, end de store skattefrie værdistigninger for de rigeste boligejere

allerede har bidraget med. NA kaldes pragmatisk, når partiet på forhånd har lovet, at boligejerne fortsat kan høste de skattefrie værdistigninger. Men Det Radikale Venstre forhandler gerne med partierne om en skattereform, der sænker skat på arbejde markant. Vores mål er som bekendt, at 90 procent af borgerne maksimalt betaler 42 procent af den sidst tjente krone, mens de 10 procent højeste indkomster betaler maksimalt 60 procent. Ophævelse af skattestoppet er med til at ﬁnansiere skattereformen, når grønne afgifter og ejendomsværdiskatten følger med lønudviklingen. DET SER UD TIL, AT Anders Fogh Rasmus-

sen og Pia Kjærsgaard kan få ﬁre år mere – dog sammen med NA. Jeg skal ikke vurdere, hvad de partier kan blive enige om, for vi ved for lidt om NA. Det vil være godt for samarbejdet i Folketinget, hvis VKO vil samarbejde bredt om fx ﬁnanslovene. Her har DF som bekendt hidtil udelukket alle andre partier. Mens DF fx tillod S og R at være med i forlig om efterløn og folkepension, og R at

K O R T NY T Stop forskelsbehandling af homoseksuelle TIL EN HØRING 16. MAJ OM BØRN i homoseksuelles familier

var eksperternes budskaber klare: Indfør kønsneutrale ægteskaber, tillad homoseksuelle at adoptere og anerkend forældreskab af ikke-biologiske forældre. Ligestillingsordfører Lone Dybkjær bakker op om alle forslagene og hilser diskussionen velkommen: ”Med så mange børn og unge, som vokser op i homoseksuelle familier, er det vigtigt, at vi tager hul på diskussionen. Vi taler her om en større gruppe mennesker, som lever i en hverdag, som staten har valgt at sige, ikke er acceptabel. Dette gør diskussionen tvingende nødvendig”. Danske homoseksuelle har i mange år måtte se på, at lande som Sverige, Spanien og Belgien har tildelt homoseksuelle lige rettigheder til at stifte familie, men nu håber Lone Dybkjær, at vinden snart vil vende: ”I andre lande som Sydafrika og Canada er staten simpelthen blevet sagsøgt ved forfatningsdomstolene for at have diskriminerede lovgivning - og også her er det blevet anerkendt, at der ikke er nogen gode grunde til at fastholde homoseksuelle i rollen som andenrangsborgere. Hvorfor gør vi så det i Danmark?”

være med i den kommunale udligningsreform. Blot for at nævne et par eksempler. Og så kan man notere sig, at forhenværende radikale vil lade Anders Fogh Rasmussen fortsætte som statsminister. Det er den samme statsminister, der med et smalt ﬂertal førte Danmark ud i en håbløs og tragisk krig i Irak. På et løgnagtigt grundlag. DF´s Søren Espersen har indrømmet, at DF ikke ville have stemt for dansk krigsdeltagelse, hvis man havde vidst, hvad man ved i dag. Statsministeren splittede det brede sikkerhedspolitiske samarbejde i Danmark. Statsministeren bidrog aktivt til splittelse af EU, hvor han havde haft muligheden for at bidrage til en anden udvikling med en stærkere udenrigs- og sikkerhedspolitisk position for EU. Men han fulgte betingelsesløst den amerikanske præsident. Det er mangelfuld dømmekraft. Bush og Blair har måttet betale prisen for en forkert krig på et forkert grundlag. Fogh fortsætter. Med at øge uligheden i Danmark. Med en centralistisk regeringsførelse. Med en legitimering af en fremmedfjendsk udlændingepolitik. Der er dømt valgkamp.

Speak Up – med eller uden tørklæde 26. APRIL IKLÆDTE KULTURORDFØRER Elsebeth Ger-

ner Nielsen sig et tørklæde med opfordringen ”Speak Up”, som et indlæg til den rasende tørklædedebat i Folketinget: ”Jeg kæmper for kvinders ret til at sige deres mening. Lige så meget som jeg kæmper imod, at kvinder tvinges til at tage tørklæde på,” siger Elsebeth Gerner Nielsen og fortsætter: ”I Danmark har alle ret til at ytre sig. Med eller uden tørklæde.”

Formanden har sine Søren Bald har været medlem af Det Radikale Venstre i 47 år – næsten halvdelen af partiets levetid. Som formand i snart 6 år boltrer han sig som en ﬁsk i de partipolitiske vande. Af Bjarke Larsen HELLERE 60 ÅR OG UNG end 40 år og

gammel. Med det noget provokerende slogan støttede Radikal Ungdom i 2001 Søren Bald som formandskandidat, da han stillede op i et kampvalg mod to cirka 40årige kandidater. Søren Bald vandt valget, og siden da har den nu 66-årige landsformand boltret sig i de partipolitiske vande med noget, der ligner en fuld arbejdsuge. Han udlever således selv den radikale holdning om, at langt færre bør gå på efterløn, og at vi skal have mulighed for at udnytte vore evner og arbejdslyst længere og mere ﬂeksibelt end de nuværende, ﬁrkantede regler tilsiger. Det er nu også svært at forestille sig Søren Bald bruge sin tid på at beskære roser, læse bøger, spille golf, rejse sydpå og passe børnebørn – for nu at fremmane nogle af de mest gængse fordomme om efterlønnere. Dertil er han alt for engageret i samfundet og livet omkring sig.

Procedure-rytter Engagementet i det politiske har han altid haft, og andre, der er gamle i gårde i partiet, mindes nu og da, hvordan han tidligere var frygtet som en ”procedurerytter”, der på hovedbestyrelsesmøder og landsmøder gang på gang bad om ordet ”til forretningsordenen”. Det er en karakteristik, han ikke vil nægte var rigtig en gang:

”Det var især i 1970erne, da Hilmar Baunsgaard var gruppeformand. Han negligerede det indre partidemokrati og så partiet som en valg-organisation og ikke som en vælger-organisation. Det reagerede jeg på, og til sidst gjorde man mig til dirigent ved en række landsmøder. Så slap man både for en kritiker, og så var man sikker på, at reglerne blev fulgt.” Udtalelsen er typisk for Søren Bald, og selv om årene har mildnet både hans fremfærd og syn på mange ting, så kan man stadig ikke kalde ham konﬂiktsky. Den positive side af den egenskab er, at man altid ved, hvor man har Søren Bald. Han stikker ikke sin mening under stolen eller taler med to tunger alt efter, hvem han snakker med.

Har aldrig fortrudt Grunden til det livslange engagement i Det Radikale Venstre blev lagt en februar aften i 1959, hvor han meldte sig ind i Radikal Ungdom, efter at have deltaget i et politisk møde med bl. a. Thorkild Møller.

”Det, der tiltalte mig, var, at Det Radikale Venstre var et anskuelsesparti og ikke et interesseparti. Partiet har et samfundssyn, som er båret af nogle grundlæggende anskuelser og ikke af hensynet til bestemte samfundsgrupper. Senere fandt jeg jo så ud af, at det var en sandhed med den modiﬁkation, at husmænd og skolelærere havde en særlig plads i det radikale hjerte, men det var trods alt noget, der var til at forholde sig til.” Året efter, da han var blevet 19, meldte han sig ud af Folkekirken og ind i Det Radikale Venstre. Det er nu 47 år siden: ”Jeg har aldrig fortrudt min indmeldelse. Aldrig tvivlet på, om det var det rigtige valg, jeg traf. Og mit engagement har aldrig ødelagt min nattesøvn”.

Ateist og NATO-tilhænger Søren Bald var på nogle områder ikke en typisk radikal: han var – og er – ateist og NATO-tilhænger. Om det første siger han: ”Jeg har simpelthen svært ved at for-

stå, at der er folk, der kan tro på noget uden for vores fælles virkelighed. Men jeg respekterer selvfølgelig, at andre har det sådan.”

Det var ikke nemt at være NATO-tilhænger i 60erne og 70erne, husker han: ”Det var bestemt ikke almindeligt i radikale kredse den gang, og de, der var det, sagde det ikke højt. Men jeg mente, at det efter 2. verdenskrig var en stor fordel at være med i en militæralliance, der ikke gjorde os sårbare overfor truslen fra Sovjetunionen. Den grundlæggende positive holdning har dog ikke forhindret Bald i at se nuanceret på konsekvenserne af medlemskabet og det danske forsvar i det hele taget: således har han på det seneste forholdt sig meget kritisk til tankerne om, at de danske F16-jagerfly, når de snart skal sendes på pension, skal erstattes af nye og meget dyre fly – efter alt at dømme det amerikanske Joint Strike Fighter projekt. Han insisterer på at få problematikken diskuteret grundigt i partiet, inden folketingsgruppen beslutter sig, og han mener personligt, at Danmark skal sige nej til at købe flyene.

Særegen konstruktion I de øvrige partier er partiformanden enten formand for eller medlem af folketingsgruppen, men hos De Radikale har posten altid været adskilt. Det er tydeligt nedfældet i vedtægterne, at landsformanden ikke må være medlem af Folketinget – ja vedkommende må endog ikke være folketingskandidat. Der er altså ikke tale om – som nogen tror – at Søren Bald er organisatorisk formand, mens Marianne Jelved er politisk leder. Søren Bald er formand – såvel organisatorisk som politisk – for hele partiet, mens Marianne Jelved er formand for folketingsgruppen. Denne dobbeltkonstruktion skal sikre partimedlemmerne en selvstændig røst i forhold til folketingsgruppen, fordi landsformanden så at sige er hævet over hverdagens politiske og taktiske

lytteposter... overvejelser på Christiansborg, og kan repræsentere de mere grundlæggende, langsigtede holdninger. Det er en konstruktion, Søren Bald er glad for, og som han mener har så mange fordele, at han også ville fastholde den, hvis han skulle ”opﬁnde partiet” og skrive et sæt helt nye vedtægter.

Vil gerne være chef

FOTO : N I N A L E M V I G H - M Ü L L ER

”Jeg har altid gerne villet være chef,” lyder en af Søren Balds begrundelser for at stille op som formand. Chef var han også i 19 år som forstander på Krogerup Højskole i perioden 1982 til 2001 (”det blev til 7001 døgn – ﬁre dage mere end Estrup regerede”), og chef var han også i ﬁre år for Højskoleforeningens bestyrelse. Om det er lysten eller trangen til at bestemme, som har betydet, at Søren Bald er blevet skilt tre gange, skal være usagt, men lysten til parforholdets lyksaligheder er ikke blevet svækket med årene: Søren Bald er gift for fjerde gang og har sammen med hustruen slået sig ned i det centrale København – tæt på Christiansborg og Nørreport Station, så han både kan følge det politiske og hurtigt tage toget op til sommerhuset i Nordsjælland. De to virker så afgjort som et godt par, selv om Bald ikke lægger skjul på, at hustruen nu og da synes, at formandsjobbet tager for meget af hans tid. Men det er nødvendigt, hvis man vil være en ordentlig formand, mener han:

Meget ’pølsesnak’ ”En del af jobbet består i at snakke med en masse mennesker – og ikke altid bare snakke politik og dagsordner. Tværti-

mod er det vigtigt med det, vi på Krogerup kaldte ’pølsesnak’ – og det er absolut ment positivt: det er et åbenlyst lederansvar at være opmærksom på, hvordan folk har det, og hvordan de oplever tingene. At small-talke.” Men også de mere formelle dele af formandsjobbet tager tid. Så meget, at der næsten er tale om et fuldtidsjob. ”Noget af det kunne jeg godt skære

væk, f.eks. at deltage i et weekendseminar for folketingskandidater, men så ville jeg ikke føle, at jeg var en lige så god formand. Jeg deltager også i ﬂere af folketingsgruppens møder, end mine forgængere har gjort.” Derimod er der ikke nær så meget ’personfnidder’, som man måske kunne frygte i et job, hvor man er i kontakt med mange aktive, engagerede mennesker, der har meninger om alt mellem himmel og jord, og hvor der ikke kan undgå også at være personlige spændinger rundt omkring: ”Andelen af brokkere er trods alt lavere hos De Radikale end andre steder,” lyder dommen fra Bald.

Et fuldtidsjob Lønnen svarer dog langt fra til arbejdsindsatsen, og det er et problem, erken-

der Søren Bald, for det betyder, at ikke alle vil have økonomisk mulighed for at lade sig vælge til posten. Han er derfor heller ikke afvisende over for tanken om, at jobbet som landsformand skal honoreres langt bedre, når han en gang bliver aﬂøst på posten. Hvornår det sker, ved han ikke – kun siger han med et smil, at han har lovet ikke at slå den hidtidige rekord på 24 år: ”Jeg prøver at lytte meget til de meldinger, jeg får fra mennesker, jeg har tillid til. Hvis disse ’lytteposter’ rundt omkring i landet pludselig begyndte at spørge meget, om jeg har tænkt på, hvem der skal være min efterfølger, så er det tid til eftertanke. Hvis jeg føler, at jeg ikke længere kan leve op til RU´ernes slogan fra formandsvalget i 2001, så siger jeg stop.”

R A D I K A L D E BAT

Kom dog i gang HAR FOLKETINGSGRUPPEN fuldstændig mi-

stet det store overblik. Kan I slet ikke forstå, at I - ved at forsvare Asmaas ret til at promovere sin religion - blåstempler alle andre religioners ret til at kræve de mest bizarre hensyn. Her har I muligheden for at få sat en stopper for alle religiøse forskruetheder på én gang – ved at gå imod Asmaa, ved at gå imod Søren Krarup og hans kristendom, ved at gå imod alle de religiøse mærkværdigheder vi dagligt møder. Så kom dog i gang! Tage Bonde Hansen Odense SØ

Radikal frihed DET ER FORFRISKENDE AT LÆSE , at Ny Allian-

ce vil arbejde for at få Dansk Folkeparti hægtet af den borgerlige alliance. Lykke til! Men som medlem af Det Radikale Venstre støtter jeg jo Elsebeth Gerner Nielsen i kampen for Lokes såvel som Frejas ret til at bære hovedtørklæde. Jeg er da heller ikke i tvivl om, at imamer har præcis den samme ytringsfrihed som alle andre. Jeg forstår, at Naser Khader bærer rundt på nogle dybt ubehagelige oplevelser fra sin barndoms land og kan føle sig forpligtet derpå. Vi andre må besinde os på vort eget grundlag – i mit tilfælde mit ophavs kamp for et frit Danmark – og agere ud fra dét. PS: Det er forår og Jelved! Elsebeth Nilsson Fakse

I fuldt slør

De økologiske ulemper DET ER MEGET BETÆNKELIGT, at man

opfordrer til økologisk produktion, når det simpelthen ikke kan betale produktionsudgifterne, langt mindre en fortjeneste. MF Ole Glahn opstiller i Radikal Politik nr. 5 fordelene ved økologisk produktion. Han glemmer ulemperne: I planteproduktion kan man ikke redde en afgrøde, hvis der kommer angreb af sygdomme og skadedyr, altså et stort spild af ressourcer i en tabt afgrøde. Hvis der er ubalance i næringsstoﬀerne i jorden, kan den ikke oprettes, da man kun må benytte organisk gødning. Økologisk produktion kræver meget fysisk arbejde til bl.a. ukrudtsbekæmpelse. Hvor ﬁnder man arbejdskraft til det? Megen økologisk produktion er ikke økonomisk bæredygtig. Den foregår kun, så længe

ideologiske personer arbejder underbetalte, eller folk med stor formue eller anden indkomst driver økologisk produktion for at forbedre det personlige image. I forhold til de krav man stiller til økologisk produktion her i landet, er prisen på økologiske varer alt for lav. Og sætter man prisen på økologiske varer op, så producenten kan overleve, vil forbrugerne sandsynligvis ikke betale. I virkeligheden er problemet det samme i konventionelt landbrug. Producenter bliver konstant presset på prisen, så de må rationalisere ud over alle grænser for at overleve. Det giver stor risiko for dårlig dyrevelfærd – for ikke at snakke om menneskenes velfærd. Hans Pors Simonsen Otterup

AT VORES PARTI ØNSKER at fremstå som

DF´s absolutte modpol, fortjener kun ros. Men hvorfor lukke for dømmekraften og lade Elsebeth Gerner Nielsen fremtræde i fuldt slør! Om vi vil eller ej, er det muslimske slør (kort, langt eller dækkende) både et symbol på et (normalt) religiøst tilhørsforhold, ganske som det kristne kors, den jødiske kalot, sikhernes turban m.ﬂ., og et symbol på hvinende totalitær undertrykkelse af det kvindelige køn. Iran og Saudi Arabien er blandt de fornemste repræsentanter for sidstnævnte islamistiske vanvidsideologi. Og derfor fremstår Elsebeth Gerner Nielsen ikke bare religiøst tolerant i al almindelighed, men så sandelig også tolerant overfor den modbydelige islamisme. Søren Peter Kongsted næstformand for de radikale i Egedal

Seriøsitet, tak! RADIKAL POLITIK ER NORMALT præ-

get af omtanke og seriøsitet, og har altid aftvunget en vis respekt blandt vore politiske modstandere, selv om de i sagens natur gør meget for at skjule det. Det har derfor været en fornøjelse at være politisk aktiv for Det Radikale Venstre, også fordi vores politiske leder Marianne Jelved har været så klar i sine velbegrundede holdninger, selv om det ofte bragte partiet på enebane. Det er en helt anden politisk fremtræden der gør sig gældende, når et radikalt folketingsmedlem i den politiske

debat provokere ved at optræde med et tørklæde, som er et klart islamisk religiøst/ politisk signal. Som mangeårig radikal skærer det en i hjertet at se sit parti nærme sig det politiske overdrev, hvor ærlighed og seriøsitet betragtes som generende klodser om benene, og målet helliger midlerne, et overdrev, hvor Det Radikale Venstre under ingen omstændigheder hører hjemme. Kom venligst tilbage på sporet. Johan M. Jensen tidl. folketingskandidat, Vejle

R A D I K A L D E BAT

Den virkelige virkelighed INDTIL VIDERE ER DET GÅET GODT med at støtte de lidt

akademiske udsagn om ultimative mål, som er grundlæggende for den radikale politik. Selvfølgelig er målene ultimative, det må de jo være, for det er dér, hele det radikale idealsamfund ligger, og sådan bør virkeligheden se ud. Den virkelige virkelighed ser blot ikke sådan ud. Virkeligheden er den, at hvis man vil nærme sig sine politiske mål, må det ske i dialog og samarbejde med andre partier, og så kan man ikke kræve ultimativt. Hverken omkring personer eller politik, og hverken i opgangstider eller nedgangstider. Blokpolitik er ikke af det gode, og det radikale dilemma er her, at den politiske magt og indﬂydelse kun nås gennem en blok, som kun tænker på det politiske ﬂertal. Med til dilemmaet hører, at der mangler klarere og mere éntydig tale om, hvad det er vi vil, og hvordan vi vil det. Bent Nordheim Vejle

Hvad hulen sker der? HVORFOR SKAL JEG LÆSE om de største nyheder i mit

parti gennem BT? Hvor er de blogs og samtalefaciliteter, der skal sikre, at vi faktisk kommunikerer i det her parti? Hvor skal jeg gå hen og få indsigt i – nej nærmere: hvor skal jeg gå hen og rent faktisk deltage i det her partis arbejde? Hvis vi ikke snart får lavet en ordentlig partistruktur, hvor der faktisk bliver kommunikeret mellem top og bund, så er vi ikke andet end et gammeldags parti ligesom DF. I min tolkning er DF et gammeldags parti, fordi det er topstyret, men et moderne parti, fordi DF tilbyder folk, der grundlæggende ikke gider deltage, en mulighed for at spille deres dumhed helt ud. Det Radikale Venstre skal tilbyde noget andet. Vi er et parti af kloge mennesker, veluddannede og med en grundindstilling til verden om, at vi vil deltage og at vi ikke piver over modgang. Martin Ludvigsen Århus

Solid opbakning – også fra Thy DANNELSEN AF PARTIET Ny Alliance har givet både dette

parti og Det Radikale Venstre en del bevågenhed i medierne. I Thy er situationen den, at Det Radikale Venstre har fået to nye medlemmer, mens vi har måttet sige farvel til eet menigt medlem. De mange medlemmer, som Ny Alliance har fået, kommer altså ikke fra de radikale i Thy. Det Radikale Venstre skal fastholde sin klare midterpolitik og på den måde bidrage til at skabe et nyt ﬂertal i Folketinget. Vi mener, at midterpolitikken bedst kan fastholdes med Marianne Jelved som partiets leder. Derfor er vi glade for, at den radikale hovedbestyrelse 12. maj gav sin solide opbakning til Marianne Jelved. Gustav Sieg Sørensen formand, Det Radikale Venstre i Thy

Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til ﬂere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til

nogle af de indlæg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemme-side, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene.

Tivoli-tårnet I RADIKAL DEBAT NR. 5 siger min i øvrigt så udmærkede parti-

fælle Klaus Bondam, at man ikke kan tillade sig at være imod nye højhuse i København, med mindre man mener, at de allerede eksisterende højhuse skal jævnes med jorden. Det er dog en løjerlig ting at sige. Jeg ser da gerne en række af de eksisterende højhuse jævnet med jorden, men jeg ved også, at det ikke kan lade sig gøre. Fordi der er bundet så mange penge i højhusene, at det er håbløst at rive dem ned. Netop derfor går jeg imod, at man bygger endnu ﬂere højhuse – især hvis de er ødelæggende for deres omgivelser. Det gælder i særdeleshed det planlagte tårn i Tivoli. På de billeder, der er vist for oﬀentligheden, ser huset ganske vist elegant ud, men det er fup og svindel. I modsætning til Rådhustårnet laves højhuset ikke for at være smukt, men for at give indtægter. Sven Skovmand Stenvad, Djursland

Fattigdom i Danmark ULIGHEDEN ER VOKSET I DANMARK . 197.000 fattige danskere i

2004. 60.000 danske børn, der lever i fattigdom i Danmark. I perioden fra 2001 til 2004 steg antallet af fattige børn med mellem 12 og 14.000 opgjort efter OECD’s definition af en fattigdomsgrænse. 20.000 flere blev fattige fra 2003 til 2004. Inden finansministeren går ud og køber hele verden, er der nogen der burde få ham til at rette blikket mod Danmark og stille ham spørgsmålet: Kan vi leve med det? Der skal sættes ind over for fattigdom, uanset hvor i verden vi møder den. Også i Danmark. Fattigdom udstøder mennesker fra deltagelse i samfundet på samme vilkår, som andre tager for givet. Det er nødvendigt at der bliver sat en nedre social og økonomisk grænse for menneskers livsvilkår, inden opdeling af befolkningen i en A-gruppe og C-gruppe bliver vedvarende og accepteret som en normaltilstand. Det vil udstille den sociale og økonomiske udstødelse af en social underklasse på en måde, hvor danske vælgere vil få svært ved at se sig selv i spejlet. Carsten Hallqvist Jensen Struer

STEENBERGS K LU M M E

Til angreb! Af Andreas Steenberg Landsformand for Radikal Ungdom RADIKAL UNGDOM STØTTER stadig

DRV. Vi mener partiet har den allerbedste politik. Der er brug for velfærdsreformer. Vi skal have den oﬀentlige sektor til at lave velfærd og ikke papirer til Anders Fogh og Bertel Haarder. Folkeskolen skal udvikles, og der skal investeres mere i grøn teknologi. Og vi skal have en anden udlændingepolitik. Politikken har aldrig været et problem, og det er bemærkelsesværdigt, at intet i denne krise handler om politisk uenighed.

Mange i RU har følt, at de det seneste år skulle forsvare at være radikal. Og nu er der kommet et nyt parti i protest mod Det Radikale Venstre. Det gør, at vi er kommet helt i defensiven, og meldingen fra vores hovedbestyrelsesmøde er, at der skal ske noget. Strategien og det nye parti står i vejen for vores muligheder for at få politikken ud. Det er for billigt at skyde skylden på medier og Peter Mogensen. Nu er det op til os at vise rettidig omhu og få lavet ændringer, der kan bringe os i oﬀensiven. Til angreb! Radikal Ungdom er præget af frustration og ærgerlighed over, at vores

rigtige politik og løsninger for Danmark bliver til ligegyldigheder pga. Naser Khaders og mediernes angreb. Men Khaders exit skal bruges til at tænke sig om og komme frem med noget nyt, der kan sætte en politisk radikal dagsorden. Uenigheden i folketingsgruppen det seneste år er væk. Derfor må vi se det som en mulighed, der kan bruges til at skabe noget nyt og fremadrettet. Radikal Ungdom er klar!

Århus tager fat i bureaukratiet På forslag fra den radikale vælgerforening i Århus går man snart i gang med at afdække alle unødvendige opgaver og overadministration DE RADIKALE I ÅRHUS lader det ikke

Der skal tænkes kreativt, så ﬂere ressourcer bruges ude i de yderste kommunale led – ikke mindst hos børnene.

bare blive ved de gode ideer og hensigtserklæringer, der ligger i den radikale tillidsreform. De er straks gået til byrådet med krav om handling her og nu – og før bureaukratiet helt har undergravet den basale borgerservice. Forslaget fra Det Radikale Venstre går ud på, at der inden for både børn/ungeog ældeområdet udarbejdes en oversigt over opgaver, som kan afvikles eller alternativt reduceres i det yderste led. De to magistrater skal udarbejde et prioriteringskatalog over opgaver, der kan skæres væk med det klare sigte, at medarbejderne i det udførende led på de to områder har mulighed for at øge den tid de har til den direkte kontakt med børn og ældre. ”Vi håber, at en kulegravning af de ad-

ministrative opgaver kan frembringe nye midler og mere tid, der kan forbedre den trængte service. På grund af regeringens økonomiske stand-by politik og kommunens dårlige økonomi, er vi tvunget til at tænke kreativt for at få servicen til at hænge sammen,” forklarer Sander Jensen, nyvalgt formand for Århus Radikale Vælgerforening. ”Mange af vores medarbejdere efterlyser mere tid til kerneydelserne. Vi tror, at vi kan få en langt bedre udnyttelse af de menneskelige ressourcer, hvis vi tør se på det stigende krav til dokumentation og administration, der kvæler arbejdsglæden og tager værdifuld tid. En kulegravning, som den vi foreslår, kan bringe nye midler frem, og ikke mindst mere tid, der kan forberede servicen,” siger Peter Thyssen, radikal rådmand med ansvar for børne- og ungeområdet. Det radikale forslag er blevet modtaget positivt af de andre partier – lige bortset fra SF, der mener prioriteringskataloget blot er mere bureaukrati!

L AN D ET R U N D T

NORDSJÆLLAND

LANDET RUNDT I STORKREDSE Landet Rundt medtager kun arrangementer som har almen interesse i en bredere radikal kreds. Vedr. lokale formøder m.v. henvises til de lokale blade og hjemmesider. Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er mandag den 11. juni kl. 10.00. Den anførte deadline er stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: Hanne Roed, e-mail: hanne_roed@hotmail.com DE NÆSTE NUMRE : NR.

DEADLINE

UDKOMMER

7 8 9

11.06 13.08 10.09

27.06 29.08 26.09

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk

Kontakt: Næstformand Torben Tallerup Ellehaven 54, 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10, tallerup@oﬁr.dk RUDERSDAL: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 11–14. Sted: Birkerød Gl. Præstegård, Stationsvej 32 i Birkerød, (indg. også v. Birkerød Kirke). Taler: Kredsens MF Margrethe Vestager. Vi spiser medbragt mad i det grønne. Underholdning med orienteringsløb for børn og voksne. I tilfælde af megen regn ﬂyttes arrangementet til Galleriet i Mantziusgården, Johan Mantzius vej, Birkerød EGEDAL: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 15–18 på Christian og Karin Friis Bachs gård, Svinemosevej 7, Søsum. Tag hele familien med til taler, hyggeligt samvær, leg og dyr. For samkørsel: Kontakt Søren Lester på 44 99 63 44 eller email: soren@lester.nu.

Grundlovsmøder er markeret med rødt!

KØBENHAVN Kontakt: Rasmus Schulte Pallesen Hovedstadens Radikale Venstre Ny Kongensgade 185tv., 1557 København V tlf. 33 13 03 31, mobil: 23 96 86 31 GRUNDLOVSMØDE: Tirsdag den 5. juni kl. 13.30. Sted: Vartov. Talere: Bl.a. MF Anne Grethe Holmsgaard (SF) og Soﬁe Carsten Nielsen, EP kandidat (RV). Tema: EUs 50 års fødselsdag.

KØBENHAVNS OMEGN Formand: Martin Bertelsen Gærdesangevej 5, 2630 Taastrup tlf. 43 73 65 99 / 40 27 65 99 e-mail: drv@tuja.dk HVIDOVRE: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 10.30. Sted: Ved Rebæk sø i Hvidovre. Vi mødes nede ved søen på vestsiden. Der er indg. fra Rebæk Søpark, Immerkær eller Kløverprisvej. Taler: Morten Helveg Petersen. Orkestret Djangomania sørger for den musikalske underholdning. Alle medlemmer og venner er velkomne. Tilmelding til brunch: soren@byogbolig.com. LYNGBY-TAARBÆK, GENTOFTE OG GLADSAXE: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 13.00–15.00. Sted: Naturskolen i Rådvad. Taler: Folketingskandidat Trine Nebel Schou. Medbring din frokost, alle medlemmer og venner er velkomne.

FURESØ: DEBATMØDE OM DEN NYE KVALITETSREFORM/TILLIDSREFORM Tirsdag den 19. juni. Se annonce næste side.

SJÆLLAND Storkredsredaktør: Bjarne Sommer Den lille Gade 13, 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40, e-mail: ete@sol.dk GULDBORGSUND OG LOLLAND: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 12.45. Sted: Sydstenen i Gedser. Taler: MF Simon Emil Ammitzbøll. VORDINGBORG: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 14.00. Sted: Rødkilde Højskole, Møn. Taler: Preben Brandt, dr.med., formand for Rådet for Socialt Udsatte (www.udsatte.dk).

FYN Kontaktperson: Jesper Olesen Agnetevej 26, 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71, e-mail: j.ole@webspeed.dk ODENSE: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 15–18. Sted: Kongens Have, Odense. Forfatter og journalist George Metz taler om ’Grundloven og pressen’. Derudover taler Niels Helveg Petersen og rådmand Erik Simonsen. MIDDELFART GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 14. Sted: Grimmermosehuset i Middelfart. Talere: Niels Helveg Petersen og Zenia Stampe Mortensen.

Se www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

BORNHOLM Formand: Torsten Nielsen Hammershusvej 76, Sandvig, 3770 Allinge tlf. 86 26 37 50 / 20 20 13 30 e-mail:2rst1@mail.dk

FYNS RV: INTERNT MØDE FOR MEDLEMMER OG FOLKETINGSKANDIDATER PÅ FYN Onsdag den 13. juni kl. 19.00. Sted: DRV, Pantheonsgade 4, 2., Odense C. Martin Lidegaard drøfter den radikale Energiplan 2050, som er vores bud på en fremtidig energistrategi for Danmark.

FAABORG-MIDTFYN RV: HAVEMØDE MED NIELS HELVEG PETERSEN Lørdag den 16. juni kl. 14. Sted: Jørgen og Lone, Krusemyntevænget 14, 5772 Kværndrup. Debat om aktuelle politiske emner. Jørgen og Lone er værter ved en kop kaﬀe. Alle er velkomne.

SYDJYLLAND Kontakt (øst): Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21, 6340 Kruså, tlf. 74 67 67 67, e-mail: kleis@mail.dk Kontakt (vest): Thomas Bjørndal Frihedsvej 21A, 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 53 86 e-mail: bjoerndal@tiscali.dk VEJLE: DEBATMØDE OM AKTUEL POLITIK Onsdag den 30. maj kl. 19. Sted: Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, Bredsten. Deltagere: Bente Dahl, og Elsebeth Gerner Nielsen. Se www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds.

ØSTJYLLAND Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk ÅRHUS: GRUNDLOVSMØDE Tirsdag den 5. juni kl. 19.30-21.30. Sted: Lynfabrikken, Vestergade 49b, 8000 Århus C. Taler: Elisabeth Arnold (MF) og Morten Østergaard (MF). Aftenen har et receptionsagtigt præg, så gå selv i dialog med Elisabeth Arnold og Morten Østergård, folketingskandidater Morten Skovsted, Zenia Stampe, Marianne Saxtoft og byrådsmedlemmerne Peter Thyssen og Rabih Azad-Ahmad, samt bestyrelsen for Århus RV. DRV vil være vært for et glas vin, øl, vand og lidt at spise. Se www.radikaleaarhus.dk

VESTJYLLAND Kontakt: Lene Rix Flarup Sønder Allé 9, 8800 Viborg, tlf. 86 67 69 53 e-mail: leneﬂarup@adslhome.dk SKIVE: Se www.skiveradikale.dk VIBORG: Se www.viborgradikale.dk

NORDJYLLAND Kontakt: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk GRUNDLOVSSTÆVNE PÅ HOHØJ Tirsdag 5. juni kl. 14. Sted: Hohøj, Hohøjvej, Mariager. Taler: Ole Albæk og Elisabeth Arnold (MF) Se www.radikale.dk/nordjylland > Kalender.

Fortsættes på de følgende sider....

R EG I O N E R REGION MIDTJYLLAND: ÅRSMØDER Lørdag den 2. juni kl. 10 i Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg. Kl. 10: Møder i delegeretforsamlingerne i de 2 storkredse. Kl. 12: Frokost for alle. Kl. 13: Møde i Region Midts delegeretforsamling. Kl. 16: Marianne Jelved taler om radikal politik. Kl. 18.30: Fælles sejltur med ”Mågen” fra Silkeborg Havn, middag mm. Til møderne har alle medlemmer af kommuneforeningerne adgang, men kun de delegerede har stemmeret. Af hensyn til bestilling af mad i Medborgerhuset og på båden er det nødvendigt med tilmelding til mødet. Deltagelse i arrangementet er gratis. Tilmeldning på følgende adresser: Erika Lorentsen, erikal@oﬁr.dk, tlf. 97 12 16 90, Ejner Hviid Jensen, ejh@mail.stofanet.dk, tlf. 86 12 56 18, Olav Povlsgaard, olav.p@privat.dk, tlf. 86 94 41 70 REGION SYDDANMARK: STIFTENDE REGIONSFORSAMLING Tirsdag den 12. juni kl. 19. Sted: Regionsrådssalen, Damhaven 12, Vejle. Alle radikale medlemmer i regionen er velkomne. Delegerede valgt i kommuneforeningerne har stemmeret. Efter regionsforsamlingen vil Jens Elkjær fra sundhedssekretariatet orientere om planlægningen af akutområdet, præhospitalsindsatsen mm. Yderl. oplysn. kan fås hos Thorkild Maarbjerg, tlf. 66 13 84 87 eller Dorit Myltoft, tlf. 65 30 10 88 REGION SJÆLLAND: DELEGERETMØDE Søndag den 10. juni kl. 13.00. Sted: Hotel Vinhuset, Sankt Peders Kirkeplads 4 i Næstved. Dagsorden i henhold til vedtægterne. På mødet skal bl.a. vælges EU-kanditat, medlemmer til Hovedbestyrelsen samt medlemmer til partiets sektorpolitiske udvalg. Martin Lidegaard indleder den politiske debat. Alle medlemmer har møde- og taleret, men kun de delegerede har stemmeret.

DEBATAFTEN OM DEN NYE TILLIDSREFORM Furesø Radikale Venstre er initiativger til en spændende debataften om den nye kvalitetsreform/tillidsreform.

Det foregår den 19. juni kl. 19.00–21.30 på Ellegården, Stavnsholtvej 168 i Farum I DEBATTEN DELTAGER: • MARGRETHE VESTAGER , MF (RV) • SOPHIE LØHDE , medlem af Regionsråd

Hovedstaden og byrådsmedlem i Rudersdal og folketingskandidat i Egedalkredsen (V) • NICK HÆKKERUP, borgmester i Hillerød og folketingskandidat i Egedal-kredsen (S) • CHRISTIAN FRIIS BACH , folketingskandidat i Egedalkredsen (RV) – ordstyrer. Vi opfordrer alle medlemmer til at møde frem.

LANDSMØDET Radikale • Nyborg Strand 15.–16. september 2007

PROCEDURE FOR RESOLUTIONER Resolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse for et forslag max. 200 ord. Disse krav er ufravigelige. Resolutionsforslag sendes til radikale@radikale.dk – sekretariatet vil bekræfte modtagelsen hurtigt.

6. Mandag den 3. sept. kl. 9.00 Frist for indsendelse af ændringsforslag støttet af min. 7 og max. 20 stillere. Desuden frist for opretholdelse af indsendte resolutionsforslag, der af Hovedbestyrelsen er indstillet til godkendelse i revideret form.

7. Mandag den 3. september

1. Torsdag den 16. august kl. 9.00

Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag.

Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag med min. 7 og max. 20 stillere.

8. Tirsdag den 4. september

2. Mandag den 20. august Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene.

3. Onsdag den 22. august eftermiddag Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen og lægges på nettet.

4. Lørdag den 25. august – HB-møde på Nyborg Strand Hovedbestyrelsen har en generel debat om resolutionsforslagene. Hovedbestyrelsen kan som kompetent forsamling vedtage ændringsforslag til såvel de oprindeligt indsendte resolutioner som resolutionsudvalgets indstillinger. Enkeltmedlemmer i Hovedbestyrelsen er omfattet af de samme regler som medlemmerne af landsforbundet – dvs. de kan med min. 7 og max. 20 stillere fremsætte ændringsforslag, som derpå indgår på linje med ændringsforslag indsendt af medlemmerne (se punkt 6). Umiddelbart efter hovedbestyrelsesmødet afholdes der møde i resolutionsudvalget.

5. Tirsdag den 28. august Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne. Hvis der i resolutionsudvalget har været uenighed om en indstilling, eller hvis resolutionsudvalget som helhed er uenig i Hovedbestyrelsens indstilling medsendes samtlige indstillinger og begrundelser. Det er denne materialesamling, som landsmødedeltagerne skal tage med og bruge under landsmødet, idet ændringsforslag optrykkes i et særligt bilag.

Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. Efter denne dato kan der ikke lægges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne.

9. Lørdag den 15. sept. kl. 10.00 Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten.

10. Lørdag den 15. september Indtil kl. 12.30 kan der af 25 delegerede eller resolutionsudvalget fremsættes resolutionsforslag om et helt aktuelt og vigtigt emne. Indtil kl. 15.00 kan der af 25 delegerede eller resolutionsudvalget stilles ændringsforslag til sådanne aktualitetsresolutioner.

11. Lørdag den 15. sept. eftermid. Landsmødet vælger et redaktionsudvalg. Udvalget behandler eventuelle forslag til resolutioner begrundet i vigtighed og aktualitet og eventuelt stillede ændringsforslag hertil. Enkelte resolutioner – herunder aktuelle – kan vedtages på landsmødets første dag.

12. Søndag den 16. sept. morgen Eventuelle ændringsforslag til alle typer af resolutioner med redaktionsudvalgets indstillinger ligger omdelt til deltagerne ved mødets begyndelse.

FULDMAGT Stillere af resolutionsforslag, der ikke selv deltager i landsmødet, kan give fuldmagt til en landsmødedelegeret til at trække hhv. opretholde et resolutionsforslag på landsmødet. (NB: Hovedbestyrelsen har den 12. maj 2007 besluttet, at hvert af de sektorpolitiske udvalg – hvis de kun fremsætter ét forslag – kan anvende op til 250 ord i resolutionsteksten.)

LØRDAG D. 15. SEPTEMBER Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD 02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Formand for stemmetællerudvalget 03 Vedtagelse af landsmødeprocedure Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand MARIANNE JELVED

Kl. 11.10 06 Politisk forhandling om beretningerne Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.45 07 Fremlæggelse af resolutionsforslag Kl. 14.00 08 Politisk forhandling om beretningerne og resolutionsforslagene Kl. 15.30 09 Afslutning på forhandlingerne Kl. 15.50 10 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag Kl. 16.00 11 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag og debat om disse Kl. 16.30 12 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45 Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.

SØNDAG D. 16. SEPTEMBER Kl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Kl. 09.20 14 Organisationsberetning ved sekretariatsleder JESPER GRONENBERG

Kl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand ANDREAS STEENBERG

Kl. 09.40 16 Forhandling om beretningerne fra pkt. 14 og 15 Kl. 09.50 17 Godkendelse af regnskab for 2006 Kl. 10.00 18 Fastsættelse af kontingent for 2008 og vejledende kontingent for 2009 Kl. 10.10 19 Debat og afstemning om vedtægtsændringsforslagene Kl. 10.20 20 „Sidste nyt“ Kl. 10.40 21 Debat om resolutionsforslagene Kl. 12.15 Frokost Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes

FAXEKREDSEN SØGER FOLKETINGSKANDIDAT Har du mod på at skabe radikal proﬁlering i Stevns og Faxe kommuner, er chancen der nu. DU VIL INDEN PRÆSENTATION for opstillingsmødet skulle

gennem et interview hos bestyrelsen. Selvom chancerne for at opnå valg til folketinget er små, skal du alligevel kunne overbevise os om at vi i givet fald vil være godt repræsenteret af dig. Vi lægger ligeledes vægt på, at du vil arbejde på at skabe radikal proﬁlering i Faxe og Stevns kommuner i samarbejde med de lokale græsrødder. Du behøver ikke nødvendigvis at bo i lokalområdet eller have dine rødder her – men så skal du være indstillet på at bruge tid på at sætte dig ind i de lokale forhold. HENVENDELSE : Tyge Birk, 56 52 90 62, jenle@post11.tele.dk.

UDVALGENE RUNDT Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB 2. kl. excl. pladsbillet, fratrukket kr. 150). Tilmelding til møderne sker til formanden, der vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.

MØDE I UDENRIGSPOLITISK UDVALG Lørdag den 2. juni på Hotel Nyborg Strand Vi vil bl.a. drøfte relationerne til Folketingsgruppen og Europaparlamentet efter Nasers og Anders’ exit. Desuden vil vi snakke om resolutioner til landsmødet og aktiviteter i efteråret, fx Mellemøstenkonference og ELDR-kongressen i Berlin i oktober. KONTAKT: Henning Nielsen, tlf. 64 47 20 02, e-mail: parkvej@post8.tele.dk

MØDE I EU-ARBEJDSGRUPPEN (EUX) Lørdag den 23. juni i Århus

M Ø DE FO R NYE D E LTAG E R E

Bl.a. på dagsordenen: Det igangværende arbejde med EU-valgprogram og EU visioner 2020; den aktuelle situation efter den radikale MEP’ers exit; medlemsundersøgelse vedr. EU-spørgsmål. Alle interesserede er velkomne. KONTAKT: Tilmelding til Stefan Seidler: mail@stefan-seidler.dk

Der vil i år forsøgsvis blive afholdt et møde for nye landsmødedeltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

MERE DIALOG TI LM E LD I NG TI L L AN DSM Ø D E T Tilmelding til landsmødet påbegyndes i løbet af juni måned. I næste nummer af Radikal Politik vil alle praktiske oplysninger og tilmeldingsproceduren blive beskrevet. Denne vil adskille sig fra tidligere, idet al tilmelding som noget nyt kommer til at foregå direkte til Hotel Nyborg Strand. Nyt er også, at betaling for deltagelsen opkræves forud for landsmødet, så deltagerne undgår de ofte lange og lidt kaotiske køer ved indcheckningen.

HOVEDBESTYRELSEN EFTERLYSER bedre kommunikation

og mere dialog. Det har folketingsgruppen omgående reageret på ved at etablere et nyt debatforum på: www.radikale.dk/net – ”Radikale muligheder i en ny tid”. Her kan medlemmer taste sig ind på netværket og hver dag komme i dialog med en MF’er. De skiftes til at have dialogvagten, hvor de kommenterer idéer og synspunkter fra medlemmerne – eller selv kommer med nye indspark i debatten. 11. juni er sat som udløbsdato på denne specielle platform, men ideerne herfra – og fra andre radikale fora – kommer til at indgå i folketingsgruppens overvejelser om vejen frem mod et kommende folketingsvalg.

Når den første eufori omkring Ny Alliance har lagt sig, genoptager medierne vel deres kritiske rolle, og hulheden af deres påståede politik bliver gennemskuet. Af Per Svejstrup DER HAR VÆRET MEGEN KRITIK af ”Den

anden vej for Danmark”. Jeg håber ikke, kritikken går på det politiske indhold. Hvem er det, der seriøst mener, at indholdet af de fem punkter ikke udtrykker helt og aldeles radikalt hjerteblod? Hvis ikke man kan stå inde for disse fem punkter, mener jeg, at man endog meget seriøst skal overveje, om man er medlem af det rette parti. De udtrykker hver for sig og samlet social ansvarlighed, udsyn og frihed. Hvis kritikken hentyder til, at alle fem krav er ultimative, er man altså ikke opmærksom på, at de ikke længere er ultimative. De er kardinalpunkter, som enhver forhandling med andre partier om et regeringsgrundlag skal forholde sig til. Vi peger på Marianne som statsministerkandidat - i praksis forhandlingsleder. Der er ikke meget ultimativt over dét. Kommunikationen er slået fejl, siges der

igen og igen. Det er hævet over enhver tvivl, at kommunikationen i begyndelsen af april sidste år ikke var hensigtsmæssig, fordi ”Den anden Vej” ikke var et gennemarbejdet projekt. Men er der nogen overhovedet, der har forholdt sig til, hvad meningsmålingerne siger? Ja, pressen taler om en radikal tilbagegang og fiasko. Men hvad er fakta? Vi har konsekvent ligget omkring 8 % det sidste 3/4 år. Vi lå på samme niveau gennem meget lang tid inden sidste valg. Skulle de ca. 8 % også blive valgresultatet, ville det være det næstbedste radikale resultat siden 1977. Det bedste var ved sidste valg! Jeg synes, man glemmer alle de magre år i 1980’erne og 1990’erne. Er hukommelsen virkelig så kort? Vi havde godt nok mere indflydelse dengang, men det er jo altså ikke De Radikale, der har sammensat Folketinget sådan, at vores stemmer ikke kan bruges til at skabe et flertal i dag.

Afs. Postboks 7777 7000 Fredericia

Radikal optimisme – trods alt

Maskinel magasinpost ID 42158

Der er en anden vej

NÅR DEN FØRSTE EUFORI omkring Ny Al-

ligevel kan det jo være, at næste valg kun giver de radikale 7 mandater som 1980’erne med sloganet: ”Det er forår og Niels Helveg”, men lige så megen indﬂydelse som dengang. Er det så en succes eller ﬁasko? Med andre ord: Vi skal fastholde optimismen og ikke forfalde til mismod og manglende tro på egne visioner. Jeg kan ikke komme på ret mange bedre bud på politiske områder, der er radikalt hjerteblod (ud over miljøpolitik) end de, der indgår i ”Den anden vej for Danmark”, og intet har indtil videre tydet på, at vejen er blind!

liance har lagt sig, genoptager medierne vel deres kritiske rolle, og hulheden af deres påståede politik bliver gennemskuet. Derved bliver gevinsten af radikale stemmer for Ny Alliance forhåbentlig begrænset. Al-

Per Svejstrup er lektor i nationaløkonomi på Syddansk Universitet og radikal folketingskandidat i Sundbyøsterkredsen