Radikal Politik 2007, nr. 7

Page 1

RADIKAL 7

POLITIK

27. juni 2007


FO R MAN D E N S K R I V E R

Skiftedag FREDAG DEN 15. JUNI blev en særlig

dag for Det Radikale Venstre. Marianne Jelved meddelte kl. 9.40 efter næsten 17 år som parlamentarisk leder, at hun ønskede at stoppe. Enkelt, klart og værdigt. Måske burde vi have været vemodige, fordi vi nu sagde farvel til et unikt menneske med en forunderlig blanding af stålsathed og ydmyghed, men dagen var samtidig løfterig, fordi folketingsgruppen enstemmigt valgte en ny og dynamisk gruppeformand, som landsforbundet varmt byder velkommen. Margrethe Vestager er ikke valgt, fordi hun har været næstformand for gruppen siden 2001, thi der bør ikke være automatik i næstformandsposter. Hun er valgt, fordi hun forener en betydelig faglig og saglig styrke med store retoriske evner og en dyb fortrolighed med det radikale arvegods. Hendes første dag blev da også en åbenlys succes. Familien Danmark fik lejlighed til at se, hvor smukt og klart hun kan kommunikere radikale budskaber. Svarene er afvæbnende og dog præcise. Substansen i den radikale politik er ikke ændret en tøddel, men den politiske situation er ændret fundamentalt. Folketingsgruppen har derfor som oplæg til hovedbestyrelsen og landsmødet formuleret nogle centrale temaer i vores politik, som de bør se ud frem til næste

valg. Budskaber og gruppeformand er valgt samtidig. Meget klogt. HOVEDBUDSKABET ER ENKELT: ”Vi

vil arbejde for en regering, der er forankret i midten, og som er helt uafhængig af Dansk Folkeparti. Vi sætter fokus på miljø, klima og økologi, tillidsreformer i den offentlige sektor, holdbar velfærd og en anstændig udlændingepolitik. Vi opfordrer allerede nu regeringen til at droppe blokpolitikken og straks søge bredt samarbejde om miljø, skat, velfærd og asyl.” Der er da noget at komme efter! Som parti er Det Radikale Venstre jo en snurrig størrelse. Vi er ikke som de andre. Vi er født som og er fortsat et demokratisk reformparti, hvor vælgerorganisationen har sin kompetence og sin ledelse, mens folketingsgruppen vælger sin ledelse uden landsforbundets indblanding. Vi skal hverken sige ja eller nej. Gruppens valg er gruppens ret og risiko. Er du utilfreds, må du gå til dit lokale folketingsmedlem. NÅR VI SER TILBAGE PÅ Marianne Jel-

veds tid som parlamentarisk leder, ikke mindst hendes samspil med Hovedbestyrelsen, så repræsenterer hun en række åbenlyse dyder. Det handler om troværdighed, lydhørhed, indfølingsevne – kald det bare empa-

ti – og en aldrig svigtende vilje til at tage landsforbundet som vælgerorganisation alvorligt – men uden at blive underdanig. Det fortjener Marianne stor påskønnelse for. Vi kan passende bruge landsmødet til at sige tak. Lad os ikke være karrige med de store ord, når det gælder dem, der går og fortjener ros for slid og veludført gerning, men lad os ikke forfalde til personkult, når det gælder dem, der står på kommandobroen. Vi må udsættes for demokratiets sandpapir, spørgsmål og kritik, og radikale landsmødedeltagere bør undgå manifestationer a la det gamle Østeuropa. Margrethe Vestager er valgt enstemmigt af folketingsgruppen, og der er etableret en ny 5-mandsbestyrelse. I landsforbundet forventer vi dog, at dagligdagens politik entydigt formuleres af den samlede folketingsgruppe. Vi ønsker ikke A- og B-medlemmer, men glæder os over de spændende perspektiver, der ligger i valget af Margrethe Vestager. Nu skal vi bruge landsmødet til at diskutere og formulere politik. Vi skal forene gruppens og landsforbundets synspunkter. Det er det, der er opgaven. Og den fremtidsrettede politiske arbejdsdagsorden. Hyldesten forbeholder vi Marianne. bald@radikale.dk

REDAKTION: Jens Chemnitz

Redaktørens sommerhilsen SKULLE NOGEN HAVE ”MISSET” NYHEDEN om ny ledelse og ny stil i Det Radikale

Venstre, så er der med dette nummer af Radikal Politik gode muligheder for at blive opdateret om den skelsættende begivenhed, der udspandt sig 15. juni 2007: Et værdigt farvel til Marianne Jelved efter næsten 17 års fornemt politisk lederskab – og på samme tid en elegant og overbevisende entré af Margrethe Vestager. Hvad der de følgende dage måtte være indtruffet af andre vigtige radikale sager, vil helt sikkert være dækket af nyhedsstrømmen på www.radikale.dk – Til gengæld kan man her i bladet (det sidste før sommerpausen) bl.a. få nogle forskellige indblik i, hvordan man arbejder som lokalformand. Læs også om de radikale politikeres syn på, hvad god sommerlæsning er for noget. Læs bare lige Radikal Politik – og kom rigtig godt gennem sommeren 2007! Jens Chemnitz Povelsen Redaktør

2

Povelsen (ansvarshavende), Jesper Gronenberg, Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna Rørbæk, Vanessa Grarup og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. FOTO: Polfoto (Forside og side 3) LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X

Det Radikale Venstre Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 radikale.dk • radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk


Kær e ra dika le Den

nye stra tegi Mål – ko e t rt fo e Folk r en rtalt epa rege rti. r i n g Vore , som er fo 15. j tage s værd uni rank hån ier stå 200 ret i d om r fa 7 m Frem s t i d d o e ce ten g vo hjæ tidens a n f da trale res p l nsk udfo olitik blive p af kre miljø og poli e r a r d r k t tik o ring ufor skad bæred iv tek lima g ua e a r, vi n er vo ygti nolo kræv d ret. fhæ s g g e t å r i r t e , o r V ngig s he vore over g sn fx ha i arb På v l b s n af D for: ejde red føde usfor dlin velfæelfærds ansk p r n g ga. d vare for e uft. n o u m r . r d n re eres sund Udvik Ikke ikke råde . De geri kem e, og linge med ng, digt har hæ t skabe t truer i s s t n k s a der e å r m m n sam vi ka dard å kan sekt flere tid nder no allered angle v e m n n l ø d e or b r n egn nsæ es, s sning aser srøvend k. Samt e proble på arb e å t ning e m es p Og s e ko idig mer ejds . De ed, at vores en r, men v å f n k å p ø r t t t d å r a i s r l h er d kal v olfo ter f lid t and e vare ergifo ed en m plejehj ft vores r i a l i a ler o r m m h n a s e træk ilier, eda v gså r vi køb brug rbej taltning anglen m, syge evne til efte e en an ke d e o m dern huse at le en u rlad er. V de ti stæn øko r, ikke e Folk e l v i l d logi r i e o m – d d e b re g ig nlan ikke t å ø . ny p etingsg dske rn i asy udlæn skem ændre il de off i børne den øn r o e h d s l u u arbe lejre n k a aer inge mid litik. V ppen og k dvikling tligt an verne, ede jdsk i p ten a ontr raft årevis o olitik. s e a og s i peger er klar , de ol. n, så d tte til t vi g fo Rege på d til at om Gru s en o staå r r er u p hård hind ingen ffen afhæen forh samarb gige pen op r e t s r tlige har dan udlæ ejde ngig andli b sam af Dan fordrer s n r n k m u d a g e g e s f Da arbe sk F arbe inge s for. nsk leder, so d alle, s jde o olkep amtidig jdsg polit F o Jeg i m o iver t a m m l V r k a t epa en n i. Og enst e i a k splitrbej deler keva vil på g r r y d t t i–g ø tile poli gent e, Kon r erne r for en nsket o tisk age håb lgte so uppen serv k r m i r s urs f a nde s vi er er og tr m har b vegne n et egering reform or D amtidig tive og takk på v or, at idra valg a N fora er og t n mar invita y Alli g e ej m . nkre I k. tion ance od r vil vær et til for alle de t på en e t adik e tilf n m i n l y til So at g Med al væ reds elsesp ange ciald øre si med em r venl o k c s e t ed r emo g uaf l ig h s o e s m g indfl esult en. D mer h ilsen krat ydel atet et ha , tillid erne æn. se. Vi fø r væ s om Mar ler o ret u folk, ka vurd ndid sih Gru grethe ppe vert V a e form estage fald rligt inp ter og f o and r over u bev t, og vi list o m, a t

Samarbejde uden om DF Udtalelse fra den radikale folketingsgruppe 15. juni med opfordring til at droppe blokpolitikken DET RADIKALE VENSTRE VIL ARBEJDE FOR en regering, der er

forankret i midten, og som er uafhængig af Dansk Folkeparti. En regering der vil: • tage hånd om miljø, klima og økologi • gennemføre reformer, der bygger på tillid til offentligt ansatte og giver bedre velfærd • skabe en anstændig udlændingepolitik Vi opfordrer derfor Venstre, Konservative og Ny Alliance til at gøre sig uafhængige af Dansk Folkeparti og gentager vores opfordring til Socialdemokraterne om en åben drøftelse af mulighederne for en ny politik, der er forankret på midten. Vi kan samarbejde med alle, der deler vores ønsker om reformer og en ny politik. Derfor giver det ikke mening at pege nu. Vi vil pege på den forhandlingsleder, som arbejder for en regering, der er forankret på midten – gerne inden et valg. Vi opfordrer regeringen til at droppe blokpolitikken og straks indlede et bredt samarbejde om miljø, skat, velfærd og asyl.

3


MARGRETHES HOLD Her er den nye radikale gruppeledelse, som består af 4 x M + Johs.!

Margrethe Vestager

– Gruppeformand og parlamentarisk leder FØDT 13. APRIL 1968 I GLOSTRUP. Gift med adjunkt,

cand.mag. Thomas Jensen og mor til Maria, Rebecca og Ella. Matematisk/musisk student, Varde Gymnasium 1986 og cand. polit., Københavns Universitet 1993. Arbejdede derefter i Finansministeriet og Økonomistyrelsen, hvor hun i 1997 blev sekretariatschef. Radikal folketingskandidat i Esbjerg 1988–1992, fra 1989 medlem af hovedbestyrelsen. Landsformand 1993–1997. Undervisningsminister fra marts 1998 til november 2001 og kirkeminister fra marts 1998 til december 2000. I november 2001 valgt ind i Folketinget i Frederiksborg Amt. Ordførerskaber: Uddannelse, forskning og tværgående opgaver – samt næstformand i den radikale gruppe.

Morten Østergaard

fra 1996 vicegeneralsekretær og informationschef i Mellemfolkeligt Samvirke. Medlem af Det Radikale Venstre siden 1993, fra 1999 valgt til hovedbestyrelsen. Valgt til Folketinget 2001. Ordfører i Socialudvalget, Det energipolitiske udvalg og Trafikudvalget.

Johs. Poulsen FØDT I 1955 OG BOR I HERNING med hustru og to

børn. Læreruddannet fra Herning Seminarium (samfundsfag og historie). Siden 1982 medlem af Herning byråd, p.t. formand for Kulturudvalget og medlem af Økonomiudvalget. Mangeårigt bestyrelsesmedlem i Kommunernes Landsforening, bl.a. som formand for Miljøudvalget, ligesom han har været med i formandsskabet. Formand for Pensionskassen for Børne- og Ungdomspædagoger. Indtil 2005 medlem af Ringkøbing Amtsråd og i bestyrelsen for Kommuneforeningen i Ringkøbing Amt. Valgt til Folketinget i 2003, miljø- og planlægningsordfører samt for nylig valgt ind den radikale gruppeledelse.

– Næstformand

FØDT 1976 I ÅRHUS. Student Riiskov Amtsgymnasium

1996, statskundskab Århus Universitet 2006. Har arbejdet som markedschef hos Dafolo 2001–2005. Folketingskandidat i Århus Vestkredsen fra 1999. Næstformand i det radikale landsforbund 2002–05. Midlertidigt MF’er i fire perioder 2002–2004. Valgt til Folketinget i 2005 og medlem af gruppeledelsen fra 2006.

Morten Helveg Petersen – Gruppesekretær

Jeg har spillet med åbne kort EFTER GRUPPEMØDET 15. JUNI, hvor det

FØDT 1966 OG HAR BØRNENE Nikolaj og Helena.

Cand.polit fra Københavns Universitet i 1992. Fra marts 1993 ansat i Dansk Industri, hvor han arbejdede med danske virksomheders forhold til EU, globalisering og ulandspolitik. Marts 1998 medlem af Folketinget, valgt i Københavns Amt. Ordfører indenfor finans, forsvar, sikkerhed og IT samtidig med at han er gruppesekretær for folketingsgruppen og medlem af Kontroludvalget vedrørende efterretningstjenesterne med i delegationsarbejdet i forhold til Nato’s parlamentariske forsamling.

Martin Lidegaard FØDT 1966 OG OPVOKSET PÅ Krogerup Højskole

som søn af højskolelærer og forfatter Mads Lidegaard og journalist Else Lidegaard. Gift med Sniff Nexø, som er forsker, og sammen har de Barbara på 4 år. Samfundssproglig student og siden cand.comm. fra RUC i historie og kommunikation, redaktør på RUC-Nyt, freelance journalist og konsulent. 1993-96 informationschef i Kommunernes gensidige Forsikringsselskab og

4

blev afgjort, at Morten Østergaard skulle være ny næstformand i gruppen, tog Morten Helveg Petersen en lille medie-pause. Så der var en hel weekend frit slag for medie-gætterier om hans fremtid hos de radikale. Var det en bitter og ærgerlig Morten Helveg, der var gået i flyverskjul? ”Bitter? Ikke det mindste – men lidt ærgerlig,” erkender Morten Helveg – og tilføjer: ”Det lå netop fint i forlængelse af vores nye, afbalancerede strategi at sætte mig ind som næstformand. Det ville være det klare signal om, at de radikale er åben for samarbejde til alle sider. Dertil kommer mine resultater i de forskellige ordførerskaber. Ved at stille op til kampvalg om næstformandsposten har jeg spillet med åbne kort. Jeg blev ikke valgt, men jeg ser ikke mig selv som en taber. Det er en del af det politiske liv – og hvis man ikke kan klare den slags, så skal man ikke være politiker.”


Koncentreret dialog med store grupper i baglandet var et vigtigt led i udformning af den nye strategi, fremhæver Margrethe Vestager, nyvalgt parlamentarisk leder i Det Radikale Venstre. Af Jens Chemnitz Povelsen DANSK POLITIK ER I OPBRUD, og der

er brug for en anden vej, lød det fra den radikale hovedbestyrelse 12. maj 2007 – og lige godt en måned senere blev det ønske fulgt op af den radikale folketingsgruppe i form af en markant udmelding om både et værdigt lederskift og elegant stilskift med virkning fra 15. juni 2007. Netop den morgen tikkede en mail ind på landets politiske redaktioner med invitation til pressemøde samme formiddag i Dansk Design Center. Marianne

Jelved havde truffet sin beslutning! Umiddelbart før offentligheden blev informeret, havde det radikale sekretariat udsendt en nyhedsorientering i det radikale nyhedssystem. Tillidsfolk og alle med e-mail adresser fik direkte besked om gruppens beslutning i form af et brev fra Margrethe Vestager (se side 3). Netop den information er en vigtig pointe i hele den strategiproces, der har kørt nærmest i døgndrift siden 7. maj, hvor Ny Alliance gik i luften. Vel er det folketingsgruppens ansvar at fastlægge de politiske udmeldinger, men hele vejen igennem med afklaring af den fremadrettede strategi har gruppen været i bred dialog med de tillidsvalgte og medlemmer i øvrigt. I en periode skiftedes gruppens medlemmer således bl.a. til at diskutere forslag og ideer i et netbaseret dialog-forum. ”Det har været en rigtigt god oplevel-

S C A N PI X

Samme politik i en ny politisk position

se med det store og gode engagement, vi blev mødt med fra alle sider. Det var en koncentreret proces, og vi fik vist nye standarder for muligheden for at inddrage medlemmerne,” siger Margrethe Vestager. ”Jeg synes der er grund til at understrege, at de radikale værdier stadig står fast. Vi har ikke – som det nogle steder er blevet udlagt – ændret politik. Det, der er sket, er, at vi har valgt at lægge en anden kurs – ”den anden vej” hørte blokpolitikken til. Nu sker det noget ægte nyt – der er reelt mulighed for en regering forankret i midten og uafhængig af DF.” ”For mig er det også vigtigt, at vi går til forhandlinger med de øvrige partier ud fra et ønske om størst mulig åbenhed og lydhørhed. Forhandlinger, der går ud på at finde en vinder og en taber, fører sjældent til løsninger, der virker. Vi skal i fællesskab FORTSÆT TES SIDE 6

»

5


Baglandet har en del at skulle have sagt I den radikale partiorganisation er landet opdelt i ti storkredse. Læs her hvad formændene i de syv af storkredsene melder ud om den seneste politiske udvikling.

Aksel Appel

Sjællands storkreds: SOM FORMAND FOR UDDANNELSESUDVALGET,

har jeg ofte fået den melding fra Margrethe: ”Det vil jeg gerne drøfte med jer, eller det vil jeg gerne have en melding på”. Jeg håber, at Margrethe vil bruge samme fremgangsmåde over for os i ”baglandet”, for det vil være af stor værdi, hvis vi skal føle os medansvarlige for den ny strategi. Som en af dem, der har fulgt Marianne siden hun første gang blev valgt i Roskilde, vil jeg gerne udtrykke taknemlighed over, at hun stadig betragter Roskilde og Lejrekredsen som en del af sit bagland. Vi har altid kunnet regne med Marianne som taler ved vore grundlovsmøder. Det var taler og meninger, som blev hørt i det ganske land.

Thorkild K. Maarbjerg Fyns storkreds

VI HAR VÆRET GLADE FOR MARIANNES lederskab,

for dets kvalitet og kloge politiske indhold. Vi har været glade for de gode og velbesøgte politiske møder, hun har stillet op til. Senest hvor hun med midt i krisen efter ”Ny Alliance” opståen med kort varsel kom til Odense for at orientere om den politiske situation. Det var betegnende for Mariannes flid, engagement og respekt for medlemmerne. Margrethe Vestager er et naturligt og perspektivrigt valg, som jeg har de største forhåbninger og tiltro til på baggrund af det gode fundament hun har. Jeg ser frem til et konstruktivt og lyttende lederskab, som vil blive mødt med tillid. Sammenspillet mellem folketingsgruppen og baglandet kan ikke blive godt nok, ej heller tæt nok, så jeg vil opfordre Margrethe til at give dette en af sine allerstørste prioriteringer i de kommende år.

Niels Kr. Refstrup

Martin Bertelsen

Sydjyske Storkreds:

Københavns Omegns storkreds:

JEG FORETRÆKKER AT VI SIGER , at vi ikke for nærSET FRA KBH. OMEGN ER DER TILSLUTNING til det

foretagne lederskifte, og især at skiftet kom så relativt hurtigt. I forhold til de verserende forlydender om, at skiftet måske kom til august 2007, er det meget positivt at det kom nu inden agurketiden. Gruppeledelsen som helhed kan vi ikke forholde os til. Jeg skal derfor afholde mig fra at kommentere den her. Politisk indhold synes allerede at tone frem af tågerne. Vi glæder os til at se mere og klarere radikal profil på de annoncerede områder og håber, at der samtidig er lagt op til flere markante radikale fingeraftryk på den førte politik.

værende vil støtte en regerng, hvor DF også er med. Det er vigtigt at vi også udmelder til befolkningen, hvad vi vil ændre ved f.eks. udlændingepolitikken, hvis vi kommer til magten. Vi skal gå ind for større belønning for at lære dansk, kun ændring af tilknytningskravet og belønning af virksomheder der tager en indvandrer i arbejde. Vi skal være generelt mere anerkendende over for anderledes tænkende, men slå hårdt ned, hvis der er tale om overtrædelse af fundamentale menneskerettigheder. Og så vil vi vide, hvad der er stoppet i vore fødevarer.

SAMME POLITIK I EN NY POLITISK POSITION...

» nå frem til at definere problemet, og så må vi i forhandlingen se på, hvad vi kommer med og hvad andre kommer med. Det er her, der skabes løsninger,” siger Margrethe Vestager. Ved gruppemødet 15. juni bakkede hele gruppen op om at pege på Margrethe Vestager som ny parlamentarisk leder. Som ny næstformand valgtes Morten Østergaard – dog først efter kampvalg med Morten Helveg Petersen. Ledelsen af folketingsgruppen er herefter:

6

Margrethe Vestager (formand), Morten Østergaard (næstformand) og Morten Helveg Petersen (gruppesekretær) – samt Johs. Poulsen og Martin Lidegaard. MED GRUPPENS ENSTEMMIGE valg af

Margrethe Vestager som ny parlamentarisk leder blev der sat punktum for en epoke med Marianne Jelved i spidsen. Næsten 17 år nåede hun som parlamentarisk leder. I alt 19 år blev det til som gruppeformand – og lige før Landsmødet i september kan

FORTSAT FRA SIDE 5

hun så fejre 20 år som folketingsmedlem, de første par år valgt i Roskilde og sidenhen i Nordjylland. Marianne Jelved siger, at hun nu skal finde sin nye rolle som almindeligt gruppemedlem. ”Om jeg skal være sparringspartner, bestemmer Margrethe. Men jeg vil blande mig,” understreger Marianne Jelved, der også har besluttet sig for at stille op til næste valg. Og det bifalder de varmt oppe i den nordjyske kreds.


Peter Hvid Jensen

Peer Tidemand-Petersson

VELKOMMEN TIL MARGRETHE VESTAGER. Vi

MARGRETHES STORE POLITISKE TALENT og evner

kan støtte partiets mere midtsøgende linje, fordi der nu synes reelle muligheder for at bryde Dansk Folkepartis indflydelse og dermed få væsentlige dele af den radikale politik gennemført. Vi tror dog fortsat mest på et fornyet samarbejde med Socialdemokratiet. Vi vil have meget svært ved efter et valg at acceptere radikal støtte til en ny Anders Fogh Rasmussen-regering. Nordjyllands radikale Venstre vil gerne takke Marianne for hendes store indsats gennem mange år. Vi vil også gerne rose hende for den konstruktive måde, hun har håndteret de aktuelle drøftelser i partiet på. Ved at sætte formandsposten i spil, har hun banet vejen for en grundig, sober og åben debat om partiets fremtidige politiske linie og lederskab. Det betyder at Margrethe Vestager og partiet står samlet og stærkt i perioden op til næste valg. Marianne har altid været Nordjylland en god kvinde; vi ser frem til, at hun nu får endnu mere tid til at varetage nordjyske interesser.

har tydeligt vist sig i vores vekselvirkning med hende, både under og mellem valgkampene. Jeg har derfor store forventninger til Margrethes indsats som ny politisk leder, forventninger som jeg er overbevist om, at hun kan og vil indfri. Og med baggrund i den store tillid til Margrethe, som jeg tydeligt mærker fra de aktive medlemmers side i Nordsjælland, kan jeg også roligt love, at vi i hendes bagland vil gøre vores bedste for at støtte hende. Samtidig må jeg dog også notere, at det var med nogen vemod, jeg modtog beskeden om Marianne Jelveds afgang som politisk leder. Marianne har gennem de mange år ydet en fremragende indsats, og hendes betydning for den mandatmæssige fremgang ved det sidste folketingsvalg kan næppe overvurderes. Gennem denne indsats har Marianne sørget for, at det er en tung arv, Margrethe overtager. Men Marianne har selv gennem det eksemplariske parløb med Margrethe lagt en basis, som er stærkt medvirkende til, at jeg er overbevist om, at Margrethe kan løfte arven på bedste vis. Alt i alt nærer jeg stor tillid til at vi med den nye ledelse og den nye strategi har fået sat den radikale vogn på et rigtigt spor, som har den rigtige retning: fremad og opad!

Nordjyllands storkreds:

Erika Lorentsen

Vestjyllands storkreds:

Nordsjællands Storkreds:

TILLYKKE MED DEN NYE LINIE. Vi har formået at

forny vores kurs kreativt under hensyntagen til den politiske virkelighed, som tegner sig lige nu, og vi har fået alt det bedste med fra ”Den anden vej”. Jeg vil ønske Margrethe Vestager mange gode og fremgangsrige år som gruppeformand, og ønsker at hun vil være ven med den virkelighed, som hele tiden tegner sig. Jeg vil råde hende til at være meget åben, ærlig og modig i sin stil. Og en kæmpestor tak til Marianne for hendes flotte indsats for Det Radikale Venstre og for vores land. Hun har været et stort forbillede for mig med sin saglige facon, sin skarphed og den store personlige integritet som præger hende. Det er godt at hun fortsat arbejder for sagen og vil være med til at præge det politiske billede i Det Radikale Venstre og i Danmark. Og tak til Marianne fordi hun forstod at vælge det rigtige tidspunkt til at give partiet en ny start.

En afgående og kommende parlamentarisk leder på årets radikale sommerudflugt til Trekroner Fort.

”Kære Margrethe, Tillykke med dit nye job som leder af Det Radikale Venstre. Det er ingen overraskelse, at det blev dig. Du har den blanding af soberhed, saglighed og alternativ karisma, der kendetegnede din forgænger, og som ofte har været et vinderlod hos De Radikale. Du har en sikker fornemmelse for det politiske spil på Christiansborg. Og når de andre siger, at du hænger dig for meget i forhandlingspetitesser, skal du give dem en kold skulder. Djævlen ligger, som man siger, i detaljen, og det vil også din gamle ven Naser Khader snart finde ud af….. Du ved, at heldet følger den arbejdsomme. Derfor er du også i den gunstige situation, at det kan blive netop dig, der får mest ud af det opbrud, som er sat i gang i dansk politik. Med din strategiske tæft kan du placere Det Radikale Venstre netop der, hvor Ny Alliance og Naser Khader så gerne vil være: på den politiske midte.” Lederartikel, Mandag Morgen (18.06. 07)

7


Bondam med store ambitioner Med et øget fokus på miljøet tager den radikale borgmester nu helt konkrete skridt for at slå Københavns navn fast som verdens førende miljømetropol. Af Iben Sohn KØBENHAVN ER I DAG I FRONT, når det

gælder om at være en miljørigtig hovedstad. Men i følge den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam kan det blive endnu bedre. Derfor har han – med opbakning fra S og SF – lanceret et miljøudspil ”Miljømetropolen – Vores Vision CPH 2015” – det mest ambitiøse miljøudspil, der nogensinde er fremlagt i København. ”Der er brug for lederskab på miljøområdet – nationalt og internationalt. Med et øget fokus på miljøet tager vi nu helt konkrete skridt for at slå Københavns navn fast som verdens førende miljømetropol,” forklarer Klaus Bondam.

Allerede godt på vej ”På mange af de områder, vi fokuserer på i miljøudspillet, gør vi det allerede godt. Vi har vindmøllerne på Middelgrunden lige uden for havnen. Vi har et af verdens største fjernvarmesystemer, som 97 % af husstandene er koblet til. Trods en kraftig økonomisk fremgang har vi også formået at holde vandforbruget og energiforbruget konstant. Og hvis nogen for 10 år siden havde sagt, vi en dag ville kunne bade – eller fiske torsk! – i Københavns Havn, ville de fleste nok have rystet på

8

hovedet. Vi har altså et godt udgangspunkt,” siger den radikale borgmester. Udspillet lægger op til, at Københavns Kommune inden 2010 træffer beslutning om 10 konkrete forbedringer af det københavnske miljø. Den første er netop lanceret. Klaus Bondam vil arbejde for yderligere 75 mio. kr. til cykelforbedringer i forbindelse med efter-

årets budgetforhandlinger. På workshops til efteråret skal københavnerne komme med idéer og forslag til, hvordan de 75 mio. kr. kan gøre København til en endnu bedre og mere sikker by at cykle i. Disse forbedringer vil blive støttet af en bred underskov af konkrete og effektfulde projekter, som bl.a. udstikkes i den kommende Agenda 21 plan for perioden 2008–2011.

KONKRETE MÅL FOR 2015 Med opbakning fra S og SF har lægger Klaus Bondam op til en aktiv indsats fra borgere og erhvervsliv for at få så mange allierede som muligt og for at skabe de nødvendige rammer for, at København kan nå de ambitiøse mål indenfor de fire temaer for Miljømetropolen: • Verdens bedste cykelby, • Centrum for verdens klimapolitik, • En grøn og blå hovedstad • En ren og sund storby.

Inden for hvert område er der opstillet konkrete mål for 2015: • Mindst 50 % skal tage cyklen på arbejde eller til uddannelse • CO2-udslippet skal være reduceret med mindst 20 % i forhold til i dag 90 % af københavnerne skal kunne gå til en park, en strand, et naturområde eller et havnebad på under 15 minutter • Andelen af økologiske fødevarer i byens madforbrug skal være mindst 20 %, og kommunen skal være gået foran med mindst 90 % økologi i kommunens institutioner • I 2015 skal luften være så ren, at københavnernes sundhed ikke belastes, og københavnerne kan sove i fred for sundhedsskadelig støj fra gadetrafikken.


Vi taber kreative kræfter på gulvet Indtryk fra Det Radikale Venstres konference om kulturel mangfoldighed, hvor der også blev talt om tørklæder. Af Rasmus Navntoft Pedersen ”FØR VI FÅR FJERNET statsministeren,

kan vi ikke gøre noget!!” Den iranskfødte danske digter og forfatter Shadi Bazeghi er helt oppe i det røde felt. Hun afbryder de mere sindige herrer, hun deler panel ved Det Radikale Venstres konference om kulturel mangfoldighed. Konferencen tager afsæt i kulturordfører Elsebeth Gerner Nielsens spørgsmål om, hvordan vi får skabt en kulturpolitik, der understøtter den kulturelle mangfoldighed. Rammerne er Borups Højskole og knap halvtreds mennesker er samlet for at diskutere, hvad vi kan gøre for at give fremmede kulturudtryk en stemme i dansk kulturpolitik. De andre i panelet er ikke helt enige med Shadi. Der kan gøres noget nu og her. Ganske vist mener Trevor Davies – kunstnerisk leder af Københavns Internationale Teater og forfatter til rapporten ”Kulturel mangfoldighed i forhold til Kunstrådet” – også, at vi i Danmark halter håbløst bagefter lande som England og Sverige hvad angår kulturpolitiske initiativer, der sikrer, at samfundets brogede mangfoldighed af kulturelle stemmer kommer til udtryk. Men Davies peger på nogle konkrete ting, der med det samme kan skubbe os i den rigtige retning: Der skal etableres en pulje under Kunstrådet, som specifikt er orienteret mod at støtte initiativer, der fremmer kulturel mangfoldighed, og Kulturministeriet bør i aftaler med kommuner og de statslige kulturinstitutioner stille eksplicitte krav om at fremme kulturel mangfoldighed. For blot at nævne et par stykker. Rapporten indeholder en lang liste. ”Vi taber vigtige kreative ressourcer på gulvet”, advarer Trevor Davies. Tabet blandt indvandrerkunstnere er sandsynligvis langt over 50 %. Det billede kan Lance d Souza, leder af World Music Center i Århus, nikke genkendende til. Her arbejder man til dagligt med at skabe positive kulturmøder mellem børn og unge med forskellig kulturel baggrund gennem dans og musik. ”Vi har i Danmark mange kunstnere fra andre kulturer, som vi ikke udnytter. Og det er

ærgerligt. Inden for mit eget felt ved jeg af erfaring, hvordan bekendtskabet med nye musikformer, nye pædagogiske metoder og ny viden styrker både undervisning og kulturliv.” Stifteren af DreamCompany, Rolf Jensen, supplerer med en økonomisk vinkel på den kulturelle mangfoldighed: ”Vi skal i fremtiden leve af vores værdier. Af vores accept af forskellighed. Af vores sociale og kulturelle intelligens. Det, vi kan sælge til udlandet i fremtiden, er fx uddannelser og læringsmetoder.”

Public service-ansvaret Ole Reitov vender tilbage til en mere traditionel kulturpolitisk vinkel. Danmark har netop ratificeret UNESCO’s konvention om beskyttelse og fremme af kulturel mangfoldighed. Ideen bag den konvention er ikke mindst at sikre de kulturudtryk, der ikke er mainstream, en stemme. Men det er ikke nok at give en pose penge til at fremme kulturel mangfoldighed. ”Det virkelig interessante er, hvordan vi fx definerer forpligtelsen om at fremme kulturel mangfoldighed over for public service medier. På svensk radio kan man lytte til musik fra andre kulturer søndag formiddag; på dansk radio er det lørdag aften hen mod

midnat. Det giver en markant forskel i lyttertallet,” påpeger Reitov. Shadi Bazeghi undrer sig over modstanden mod den kulturelle mangfoldighed: ”I mit arbejde som forfatter er der ingen karakterer, der er så en-dimensionelle, at de kun er muslimer eller kun danskere.” Hermed tager hun tråden op fra Elsebeth Gerner Nielsens indledning, som med afsæt i den indiske økonom Amartya Sen’s bog om ”Identitet og Vold” påpeger, at netop denne stereotypisering bidrager til at skabe det så ofte omtalte civilisationernes sammenstød: ”Når alt kommer til at handle om tørklæder eller håndtryk, så overser vi alt det, vi på tværs af kulturerne har tilfælles,” som Elsebeth Gerner Nielsen udtrykker det. Hun konkluderer, at man i det politiske arbejde bør fokusere på en tre-strenget indsats: 1. Alle skal have lige muligheder i forhold til det offentlige kunststøttesystem. 2. Kulturpolitik drejer sig også om demokratisering af kulturen; dvs. om at få kulturtilbudene ud til alle - og 3. Danskerne skal være verdensborgere og derfor skal kulturpolitikken også bidrage til en form for kosmopolitisk dannelse og kunne rumme både velkendte og eksotiske kulturudtryk.

9


R A D I K A L D E BAT

Marianne Madsen og Stefan Seidler har vist, hvad der kan komme ud af at mødes lige på midten!

Mødtes på midten De kommer oprindeligt fra hver sin ende af Jylland og har fundet sammen lige på midten. Geografisk i Århus, politisk hos Det Radikale Venstre og privat som par. Af Jens Chemnitz Povelsen MARIANNE MADSEN, 32 ÅR og gym-

nasielærer, og Stefan Seidler, 27 år og statskundskabsstuderende, har fået en hel masse tilfælles efter en svært hyggelig ju-

bilæumsfest hos de radikale i Århus i 2005. De er begge i den radikale hovedbestyrelse, de er begge folketingskandidater – Marianne i Favrskov og Stefan i Sønderborg. Og engang til november udmøntes fællesskabet såmænd også i en lille ny radikaler! Marianne, der er opvokset i Nordjylland, var aktiv i studenterpolitik og har som politiske mærkesager uddannelse, det sociale og miljøet. Ved valget manglede hun kun 42 stemmer for at komme ind i det midtjyske regionalråd. Udover at

KOM MERE PÅ NETTET SÅ ER DER IGEN GODT NYT TIL ALLE , der benytter sig af www.radikale.dk.

Netværket for alle partimedlemmer har nu fået samme layout som den åbne del af hjemmesiden. Men heldigvis for alle brugerne af netværket behøver de ikke tænke på at skulle lave om i de personlige indstillinger – de fungerer fortsat i den nye struktur. Der er adgang til de samme netværksgrupper, debatfora og e-mail abonnementer, som hver enkelt bruger hidtil har været tilmeldt. ”Nyt siden sidst” er en ny funktion, så du nemt kan se, hvad der er sket siden du sidst var på. Fremover kan der tillige abonneres på nyheder i det såkaldte RSS-format. Så undgår du, at den slags kommer til at fylde op i indbakken. Samtidig bliver der adgang til flere kontaktinformationer om den lokale forening, herunder radikale by- og regionsrådsmedlemmer. Så log ind på radikale.dk og deltag i debatten.

radikale.dk 10

være i den radikale Hovedbestyrelse er hun også valgt ind i Forretningsudvalget. Stefan kommer fra det danske mindretal i Sydslesvig og blev som helt ung valgt ind i Flensborg byråd. I en periode var han næstformand i Radikal Ungdom, nu er han formand for den radikale EU-arbejdsgruppe, ligesom han er EP-kandidat i Østjylland. Foruden EU har han miljø, trafik og ungdomspolitik som sine mærkesager. På langt de fleste politikområder er de enige – rørende enige! Men naturligvis er der også sager, de ser forskelligt på. Stefan står fx ret alene med sit ønske om at sænke valgretsalderen til 16 år og at legalisere cannabis. Marianne har til gengæld svært ved at overbevise Stefan om det gode ved atomkraft, ligesom han heller ikke kan følge hendes ønske om sygehuslukninger – i hvert fald ikke når det gælder Sønderborg Sygehus! Marianne: ”Stefan er en gammel gadekæmper, der også har prøvet at løbe væk fra politihundene. Han er den type, der først tænker taktik og strategi før de politiske udspil”. Stefan: ”Marianne tænker altid først politik, og hun er mere til forhandlinger end til demonstrationer. Hun siger ligeud hvad hun mener, også selv om det i nogle tilfælde koster på sympatiskalaen”.


R A D I K A L D E BAT

En politisk kraft MARGRETHE ER NÆSTEN overmenneskeligt

hårdarbejdende, utroligt velbegavet, den bedste kommunikator vi har haft siden Baunsgaards tid og dertil erfaren langt ud over sine 39 år. Hun vil (det er i hvert fald min vurdering) revitalisere partiets vælgerbase og føre Det Radikale Venstre til nye faglige og politiske højder. Alligevel kommer jeg personligt til at savne Marianne. Hendes engagement, hendes urokkelige radikalisme og hendes aldrig svigtende personlige integritet gjorde hende til en politisk kraft, som alle danskere måtte respektere. Hendes vilje til at inddrage os partimedlemmer, lytte til os og argumentere med os gjorde hende til en leder, vi i det radikale bagland lærte at elske. Aldrig før eller siden har der været en partileder, der i den grad tog sig tid til at diskutere og argumentere med sine medlemmer. Vi, der havde glæden af at samarbejde med hende i partiets udvalg, oplevede en politisk leder, der aldrig afviste en debat, selv ikke med kendte kværulanter som mig selv, og som altid var parat til at overveje validiteten af andres argumenter – noget der er overraskende svært for de fleste folkevalgte politikere (og som – til min egen skam – også kan være vanskeligt for enkelte yngre folketingskandidater fra tid til anden). Som garant for at der under den radikale pragmatisme var urokkelige humanistiske principper, der ikke var og ikke kunne være til debat, var Marianne noget ganske særligt for mig. Det kommer jeg til at savne. Rune Christiansen Folketingskandidat i Odense

Hver sit parti

BLAND DIG: Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg.

Mere involvering ETHVERT MEDLEM KAN VIA SIN godkendte e-mailadresse få adgang til det

interne netværk via Det Radikale Venstres hjemmeside. Her bør Hovedbestyrelsen snarest lægge sin mødekalender, sin dagsorden (den åbne del) og kort tid derefter referat af samme. Desuden en elektronisk mulighed for at indlægge kommentarer og bemærkninger til dagsordenen. Vi har i mange år kunnet læse et journalistisk bearbejdet referat i Radikal Politik – men det er efter min mening ikke tilstrækkeligt. Endvidere bør der ses på resolutionsforslagenes uendeligt lange vej til HB og videre til evt. behandling og vedtagelse på Landsmødet. Det kræver godt nok tålmodighed at deltage i formuleringen af partiets politik – en politik som bliver alvorligt udfordret ved Ny Alliances tilblivelse. Ove Præst Hammel

Vemod – men også håb SÅ FIK MEDIERNE IGEN HELD med deres hetz. Marianne har kørt en troværdig

og flot linie – en linie, som medierne desværre ikke tog sig tid til at forstå. Man hæftede sig ved nogle detaljer og glemte at lytte til resten. Marianne, det var ikke dig, der fejlede, og vi havde gerne beholdt dig som frontfigur længe endnu. 1000 tak for din store indsats. Ingen anden politiker har på samme måde fortjent betegnelsen troværdig. Du har en sjælden evne til at tale fra hjertet med en overbevisning, der har gjort os stolte af at være Radikale. Men når det er sagt, kan vi kun glæde os over, at valget faldt på Margrethe – en dygtig og troværdig arvtager. Lad os se fremad og få tilkæmpet os mest mulig indflydelse – men uden at gå på kompromis på de områder, der er indbegrebet af Radikal politik. Susanne Bækholm Odense

NÅR MAN STÅR MED TO kompetente afløsere

for Marianne? Jo, man giver dem da hvert sit parti. Margrethe Vestager får DRV og opgaven med at holde styr på Helle Thorning-demokraterne. Og Naser Khader får Anders S og opgaven med at vriste Anders F ud af DF’s klør. Selvfølgelig er Ny Alliance udenfor ’radikal indflydelse’ – til gengæld har den tændt op under en gryde, der ikke har været i kog længe. Det bliver spændende at følge, om Vestager kan trække os op og holde os på sporet – bare det ikke bliver for spændende! Ebbe Hansen Rødovre

Stadig brug for Marianne K ÆRE MARIANNE! Tak for 17 gode år, og jeg hå-

ber, vi får mange flere som dig helt i front af partiet. Partiet og hele Danmark har stadig brug for en politiker med din værdighed. Ahmed S. Eddie Ilyas Ringsted

Alt kan drøftes MED MARGRETHE VESTAGERS overtagelse af lederposten og hendes klare

fremlæggelse af den nye strategi, ligger der nye muligheder åbne for radikal indflydelse. Det er ikke endnu udelukket fra Ny Alliances side, at et samarbejde med Socialdemokraterne er utænkeligt. Der er ligefrem holdt møde mellem de to partier, og jeg ser det som et godt tegn. Det er i den forbindelse ideelt at vi peger på Thorning som statsminister. Med Ny Alliance, SF og Enhedslisten kan vi sammen med S danne et parlamentarisk grundlag for en ny regering. Sammen med den øvrige midte og den venstre side af dansk politik kan Det Radikale Venstre skabe en opposition til VKO. Når den mulighed er klarlagt, kan et samarbejde med VK heller ikke udelukkes. Vi kan også pege på Anders Fogh Rasmussen og danne et samarbejde med Ny Alliance, Konservative og Venstre. Jeg ser de nye udmeldinger fra den radikale ledelse som en mulighed for at skabe samarbejde fra begge fløje og midten. Mit budskab til de radikale vælgere er at vi skal være åbne for alle muligheder, og ikke lade os skræmme af andre partiers politik, men styrke vores egen så vi kan få ført den ud i livet. Det vigtigste har altid været at skabe indflydelse, og derfor skal vi være åbne for alt samarbejde, selv med DF. Dansk Folkeparti er et parti som jeg tager langt afstand fra på mange områder, men i politik mener jeg at alt kan drøftes, og det vigtigste er at kunne samarbejde. Simon Hjortdal Brædstrup

11


Radikal guide til god s Morten Helveg Petersen:

Jeg har en forestilling om at gøre Norman Davies’ bog om Europa (Europe, A History) færdig. Er nået halvvejs i de ca. 1300 sider, der er en samlet fortælling om vores pragtfulde kontinent med stor vægt på Østeuropa. En fornøjelse at læse denne fantastiske, sammenhængende beretning om det første liv på kontinentet helt op til murens fald. Fra istid til kold krig, store tanker, oplysningstid, totalitære regimer, religion - you name it. Hele den europæiske historie i ét værk. Sjældent med den type værker der går kronologisk frem og med et forrygende overblik. En af den type bøger, hvor man siger: ”Tænk at nogen kan være så kloge”.

Johs. Poulsen:

Don De Lillo kortlægger i ”Underverden” på elegant, underholdende og tankevækkende vis USA under den kolde krig - både politisk og individorienteret. Hvis man er til ætsende satire, fantastisk fortællekunst og sublim underholdning, kan man få sig et næsten aktuelt indblik i dagens USA i Tom Wolfe´s ”En stor mand”. For krimitilhængere er der ingen vej udenom - og man kan ligeså godt med det samme afsætte tid til at læse ud i et stræk - Stieg Larsson og de foreløbig to ud af tre oversatte romaner i Millennium-serien ”Mænd der hader kvinder” og ”Pigen der legede med ilden”. Man behøver ikke gøre plads på boghylden til mere end en bog yderligere fra Larsson. Han døde pludselig i 2004 inden det første bind var udgivet.

Poul Erik Christensen:

Lars Johansen: ”SIGNE”. En fantastisk spændende bog om kærlighed under svære vilkår, krigens voldsomhed overfor den tyske befolkning, flygtninge, de amerikanske soldaters negative og positive adfærd, sult, flugt, voldtægt. Signe forelsker sig i begyndelsen af anden verdenskrig i en tysk officer. Som ingeniør forflyttes han til en våbenfabrik i Böhmen, men da hans kone dør, inviteres Signe til Böhmen for at passe tre små børn. Kærligheden fortsætter indtil kæresten fængsles ”uskyldig”. Men hvad arbejdede den tyske ingeniør egentlig med? Er han den kærlige elsker eller havde han et dobbeltliv i den tyske ideologis tjeneste. Hvordan klarer Signe sig med tre små børn samtidig med at hun søger efter sin mand?

12

Sommerferien står for døren. Snart er der brug for at falde om i liggestolen og enten lave ingenting eller læse nogle gode bøger. Kulturordfører Elsebeth Gerner Nielsen har fået sine gruppefæller til at komme med nogle bud på litterær afslapning. På www.radikale.dk er der endnu flere forslag.

Elisabeth Arnold:

En af mine største læseoplevelser fra de senere år er Krig og Fred af Leo Tolstoj i Marie Tetzlaff’s nye, meget roste, danske oversættelse. Læs den med Politikens Verdenshistorie og Europakortet som underlag, og en lang, våd dansk sommer som grundlag. I disse kanon-tider kan det være godt at efterprøve de gamle klassikere: Er de nu også så gode, som man siger? Tro mig, KRIG OG FRED holder hele vejen.

Bente Dahl:

’Skygge-Baldur’ af den islandske forfatter Sjön - en af de sprogligt mest spændende værker, jeg har læst. Fabulerende i en magisk, mytisk verden, hvor alt kan ske, alting flyder sammen og sanserne ved ikke, hvad det er, de har opfattet eller ikke har. Letlæst, kan læses flere gange uden at tabe intensiteten og fortryllelsen. Romanen sammenvæver motiver fra islandske folkesagn, romantisk fortællekunst og en fascinerende historie, hvor nutidens etiske spørgsmål er fremtrædende.

Ole Glahn:

Jeg er i gang med Løkkeland - men den er der ikke meget nyt og spændende i. Til gengæld glæder jeg mig til at læse Henrik Marstals bog om Benny Andersen: ”Borger i smilets land”. Danskheden sættes ind i et verdensperspektiv på en vidunderlig humoristisk måde – som vi kender Benny Andersen. Den indsigt og det udsyn glæder jeg mig til igen at blive konfronteret med.

Charlotte Fischer:

Jeg er til det mere syrede. Så er det ude! Når det endelig skal være fiktion, så foretrækker jeg at gå planken ud. Må jeg derfor anbefale ”A wild sheep chase” af Haruki Murakami. Den handler om mænd, der bliver besat af får (!). En lettere flegmatisk, nyskilt, yngre mand med eget reklamebureau bruger i en annonce et foto af en flok får i et bjerglandskab. Han opsøges af en skummel mand fra underverden, der er på jagt efter foto af får – et helt særligt ét. Historien sætter lunt af i Tokyo og lander med kuldegysninger (i enhver forstand) i et gudsforladt bjergområde i det nordlige Japan. For jer, der har mytologiske tilbøjeligheder og kan lide et velkomponeret og helt igennem medrivende syretrip, er dette bogen. Man behøver ikke at være professor i engelsk for at læse den. Snorlige sætninger – i al skønhed. Eneste men: Bogen efterlader én med et noget anstrengt forhold til får!


sommerferielæsning... Martin Lidegaard:

Marianne Jelved:

”Hundehoved” af Morten Ramsland er en medrivende nærmest surrealistisk grænsende til det realistiske slægtsroman, hvor fortælleren virkelig inderligt prøver at finde ud af, hvilke gener han er rundet af. Det er en skør og virkelig godt fortalt roman. Ellers er jeg til kriminalromaner om sommeren. Der er mange gode svenskere, f.eks. Lisa Marklund.

Simon Emil Ammitzbøll:

Jeg er lige gået i gang med den myrdede Anna Politikovskajas ”Russisk Dagbog”, der er kommet på dansk med forord af Tøger Seidenfaden. Jeg tror, at de fleste ville have godt at læse en personlig beretning om dagens Rusland fra en likvideret systemkritiker. Hendes bog om Putins Rusland var i hvert fald også meget fængslende. (Anna Politikovskajas historie er en del af baggrunden for, at vi har foreslået at Danmark skal tilslutte sig det internationale netværk af fribyer for forfulgte forfattere (red)).

Lone Dybkjær:

Stig Larsson: ”Mænd, der hader kvinder” og af samme forfatter: ”Pigen, der legede med ilden”. Stig Larsson er den bedste krimiforfatter i Norden! (Undskyld at jeg ikke peger på en kvinde!)

Niels Helveg Petersen:

På rejse har jeg læst ”Vandmelonen” af den irske forfatterinde Marian Keyes. Det er kvindelitteratur så det batter. Jeg gik i gang med den efter i et par dage at have måttet høre på min skraldgrinende hustru, medens hun læste den. Umiddelbart er der ikke noget at grine ad. Veluddannet, ung irsk kvinde drager fra Dublin til London, serverer på trendy cafe, forelsker sig i James, som hun gifter sig med. Hun bliver gravid, og da hun vågner op efter fødslen. fortæller James, at han har fundet en anden. Exit James. Så begynder løjerne. Man følger Claires arbejde med at komme igennem sine problemer, efter at hun er flyttet hjem til sin skøre familie i Dublin. Lyder det kedeligt? Det er det ikke! Det er stor meningsfyldt humor. Giv dig selv en tindrende humoristisk læseoplevelse.

Margrethe Vestager:

Jan Guillou: ”Madame Terror”. Særdeles underholdende spændingsroman, der foregår på dagens politiske scene – Blair, Condoleezza Rice m.fl. optræder. Global sikkerhedspolitik i en underholdende form. Desuden Carsten Lunding og Claus Angelo Brandt: ”Smagsdommerne”. Stejl læringskurve og masser af forsøgsaktivitet. Faktisk en fagbog. Handler om de fire smage – surt, sødt, bittert og salt – og Umami: Lav mad der smager af noget, med det, du har i dit køkken. Pludselig forstod jeg meget mere af, hvad der sker i gryderne. ”Smagsdommerne” er for en hverdagskok, hvad ”Håndbog for statsministre” er for en politiker.

An open book, af John Huston (www. dacapopress.com, fra 1980). En fabelagtigt velskrevet og morsom selvbiografi, der fortæller hele Hustons liv fra 1906 til 1980 med alle de store film, stjernerne, forfatterne, krigene - og kvinderne, som Huston blev gift med fem af. Bogen giver et fantastisk indblik i USA og Europa i det tyvende århundrede og rejser en tiltrængt støtte over den glubende livsappetit, der i vores tider så småt er ved at bukke under for småborgerlighed, puritanisme og alt for små sko. John Huston er altædende. Han spiser også sin læser.

Elisabeth Geday:

P. H. James ”Fyret” - den klassiske kriminalroman om kommissær Dalglish, der skal undersøge et mystisk dødsfald på Combe Island. En lille engelsk kanalø, der bruges som refugium for verdens ledere - fra erhvervslivet, den politiske verden, kunsten og videnskaberne. Øen er tiltænkt som centrum for et kommende politisk topmøde, men inden det finder sted, skal man jo lige sikre sig, at der ikke er en morder på spil. Og mon ikke der er det?

Morten Østergaard:

Jeg peger i denne sag på: ”Drageløberen” af Khaled Hosseini udgivet i dansk version på Cicero, 2004. Det er den bedste bog, jeg har læst meget, meget længe. Den handler kort fortalt om en drengs opvækst i Afghanistan, flugten fra Taleban, livet som flygtning i USA og turen hjem igen. En fascinerende menneskeskildring, hvor man lever og ånder med hovedpersonen. Det er en af den slags bøger, hvor siderne bare vender sig selv.

Elsebeth Gerner Nielsen:

Suzanne Brøgger: Tone. Et kvindekvad til alle trængende i trange tider. Et kvad på ganske få sider – om en kvinde, der på trods af alle trængsler holder sig lykkelig. Eller: Klaus Rifbjerg: Uden for har vinden lagt sig. Herfra bl.a: ”Den dag jeg frygter mest er når de enkle ting bliver meningsløse. Jeg ved, det er sket, når fanfaren i ”Maden står på bordet” ikke længere opfattes. Jeg ved, at når serviettens kølighed mod læberne ved ”velbekomme” ikke længere gør indtryk og føles som et kys, er det forbi…” Om hvad sand lykke er. Og meget mere.

13


Mere grin

Martin Miehe-Renard, uddannet skuespiller, i en årrække instruktør og forfatter. 11 års julekalendere på TV2, bl.a. serien med Pyrus, er skrevet og instrueret af Miehe-Renard. Har også været dramachef hos Nordisk Film. Har i år instrueret Nykøbing F. Revyen, der spiller frem til 25. august.

Martin Miehe-Renard er kendt i det ganske land som manden bag Pyrus og julekalendere, men nu tager han sig også tid til at være formand for de radikale i Gentofte Af Jens Chemnitz Povelsen DER ER IKKE NOGET SÅ HERLIGT forfrisken-

de som et godt tordenvejr. Det rusker gevaldigt op - og bagefter er der den her friske og totalt rensede luft. Dette vejrbillede tegnes af Martin MieheRenard, 50 år, skuespiller, forfatter og instruktør – og nu ind imellem også formand for Gentofte Radikale, der med flere end 200 medlemmer er en af de største i landet. Tordenvejret er Miehe-Renards positive udlægning af den oplevelse, han som ”glødende radikal” havde, da Anders Samuelsen og Naser Khader gik solo i begyndelsen af maj. ”Som formentlig mange andre radikale blev jeg godt gammeldags ked af det en hel dag. Og frustreret. Vi er jo det her rummelige parti, hvor det for mig er flintrende ligegyldigt, om social står foran liberal – eller om det er lige omvendt. Men oven på chokket kommer jo heldigvis hurtigt den her fornemmelse af, at luften igen bliver helt klar og forfriskende,” siger Martin Miehe-Renard.

Løft stemmerne Det er ikke så længe siden, at Det Radikale

14

Venstre næsten doblede op i MF-gruppen, og dengang var der glædesrus og højt løftede arme. Nu synes Martin Miehe-Renard, at lidt for mange radikale gennemgående har sænket stemmen her i foråret – i hvert fald lige indtil 15. juni! ”Min glæde og stolthed over at være en del af et politisk parti som Det Radikale Venstre er uantastet. Det siger jeg højt, hvor jeg kan komme af sted med det. Til gengæld må jeg så høre på diverse drillerier. Men det er godt med noget grin i politik, for – som Dario Fo engang har udtrykt det – latteren åbner døren ind til sjælen, så tanken kan slippe ud”. På Miehe-Renards stemmeseddel har der været kryds ved Radikale i mange år, men det var ved forrige folketingsvalg, han blev så indædt indigneret på Dansk Folkeparti, at han valgte medlemskab i Det Radikale Venstre. Han opdagede, at der blev lavet spændende og velbesøgte cafémøder på ”Apoteket” ved Hellerup Station. Her kom han også i snak med Lone Loklindt, lokal folketingskandidat – og inden han havde set sig om var han valgt ind i bestyrelsen. Ved det seneste valg var Miehe-Renard sammen med andre radikale ude på gader og stræder for at bakke op om Lone Loklindt. Hans datter Sally havde skrevet en ”kampsang” og agerede cheerleader på kampagnetourneen.

Bedre medlemspleje I foråret blev Miehe-Renard så valgt til ny formand i Gentofte. Og det var ikke lige, hvad han havde forestillet sig. ”Vi har måttet skifte formand et par gange på det seneste. Dygtige folk, som bare har været nødt til at stoppe på grund af alt det andet, de også skal klare. Jeg har jo heller ikke tid, men der er heldigvis god opbakning i vores bestyrelse, så nu skal vi i fællesskab har sat gang i nogle politiske debatemner og skabt os en større kreds af radikale ambassadører. Vi har jo nogle fantastisk gode ’varer på hylderne’ – vi skal bare blive bedre til at få dem helt frem i forreste række”. Gentofte-bestyrelsen har været på weekend-seminar for at tilrettelægge den fremtidige indsats. Der er opstillet 3 ’fyrtårne’, som handler om at få Lone Loklindt valgt til Folketinget, at få et tredje radikalt medlem af kommunalbestyrelsen – og at gøre en særlig indsats omkring medlemsplejen. ”Det er ikke et mål at få flere medlemmer, men først og fremmest at få vores nuværende medlemmer til at føle sig stærkere knyttet sammen i et fællesskab. Vi skal lave nogle arrangementer, hvor folk møder op og få sat ansigt på hinanden. De skal opleve, at her kan de trygt komme frem med deres holdninger og synspunkter,” betoner Martin Miehe-Renard.

S C A N PI X

i politik


perjensen.dk Hvordan kommer en radikal i byrådet i to sammenlagte kommuner, hvor der aldrig har været valgt en radikal i den ene, og hvor vi skal næsten 40 år tilbage for at finde en enkelt radikal i den anden? Svaret er enkelt: Per Jensen! Af Søren Bald I DEN SAMMENLAGTE kommune Frede-

riksværk-Hundested, som skal hedde Halsnæs, fik Det Radikale Venstre i 2005 valgt et medlem, Per Jensen. Trods absolut socialdemokratisk flertal fik han manøvreret de radikale ind en bred konstitueringsaftale, der har sikret ham plads i både økonomiudvalget og udvalget for Miljø & teknik. En valgsejr kommer ikke af sig selv. Den radikale forening i de to kommuner lavede sommeren 2005 under Per Jensens ihærdige ledelse et meget omfattende valgprogram med overskriften ”Resultater gennem samarbejde”. Men vigtigst af alt var kombinationen af Per Jensens utrættelighed, hans årelange deltagelse i den lokale debat og endelig hans udstrakte brug af en hjemmeside, hvor der igen og igen blev inviteret til dialog. Det er ikke stoppet med hans valg til byrådet. Tværtimod har han fortsat og udvidet kommunikationen, så alle borgere – ikke bare de 16 partimedlemmer – kan følge alle hans indlæg, hans afstemninger i byrådet og hans synspunkter på en masse lokale spørgsmål.

Per Jensen og Dorthe Myndal, der er vokset op i Frederiksværk og i dag er kredsformand i Frederikssund-Frederiksværk-kredsen, mødes med redaktørens udsendte i det smukt restaurerede Gjethus, der i dag er kulturhus i Frederiksværk, men tidligere var kanonstøberi. Per Jensen kommer direkte fra arbejde og skal videre til en lokal reception. Kontakterne skal plejes samtidig med, at han passer sit civile erhverv 4 dage om ugen og bruger 20 – 25 timer på det kommunale arbejde. ”Hjemmesiden er en meget vigtig del af min politiske kommunikation. Jeg går ind for borgerinddragelse, og her er en hjemmeside bare alle tiders. Har I noget, så kom med det, inden sagerne behandles. Det kan f. eks. være en lokalplan. Jo tidligere borgerne kommer på banen, jo bedre kan de få indflydelse. Jeg sender også mails ud til vores medlemmer, så de er forhåndsvarslet, når vigtige sager nærmer sig.” Dorthe Myndal: ”Og så har Per en utrolig næse for at finde gode politiske sager, som han så kaster sig over via medierne og hjemmesiden, men det er netop karakteristisk, at han ikke kaster sig over alt.”

”Hvornår startede dit politiske engagement? ”Jeg er ikke en typisk radikal. Hverken skolelærer eller akademiker. Jeg havde heller ikke troet, at jeg skulle blive politiker. Jeg betragtede politik som noget snavs, men da min søn på 15 år og min kone døde

med få års mellemrum, og jeg mente, at der var tale om lægefejl, så tog jeg fat på det, som i første omgang var min egen sag. Men pludselig kunne jeg se, at man måtte være med i et parti for at påvirke samfundsudviklingen. Og jeg ville gerne slå et slag for tolerancen, det kreative og det åbne. Da jeg havde læst alle partiprogrammerne – undtagen Dansk Folkeparti, som er mig så inderligt imod – kunne jeg se, at jeg skulle være med hos de radikale. Så meldte jeg mig ind, og sammen med de andre satte vi direkte kurs mod byrådet.”

”Hvorfor har der ikke været radikale i Frederiksværk Byråd?” ”Frederiksværk er en klassisk arbejderby med stor fokus på stålvalseværket. Det har givet beskæftigelse, det har givet forurening og det har forhindret os i at tænke kreativt, fordi vi troede, at når værket var der, så var fremtiden sikret. Byen har været domineret af socialdemokraterne. Til gengæld skal det også siges, at socialdemokraterne her i byen ligger tættere på midten end de borgerlige, men Stålvalseværket har været en klods om benet på kommunen. Der har i mange år været en masse livsfarligt arbejde, og der ligger i dag 105.000 tons affald fra tidligere produktion. Jeg stillede skarpt på de problemer, der er knyttet til værket, og jeg indbød borgerne via hjemmesiden til at være med i en debat op til valget. Når jeg siger borgerinddragelse, mener jeg det alvorligt. Og jeg prøver ikke at blive personlig i min agitation. Man må ikke være personlig og nedladende i debatten, men holde sig til det reelle. Når vi kom ind, hænger det så også sammen med, at vi havde et godt valgforbund med Kristendemokraterne og Lokallisten,” slutter Per Jensen.

”Hvad var hovedelementerne i jeres valgkamp?”

Per Jensen sammen med sin bestyrelse – fra venstre er det Dorthe Myndal, Jacob Lind Nordqvist, Tom Petersen og Claus Nierich.

”Vi havde lavet et meget grundigt valgprogram, så vi vidste, hvad vi ville. Vi fik halvdelen af foreningens medlemmer til at være med på listen. Vi var konstant FORTSÆT TES SIDE 16

»

15


K O R T NY T Indsats mod tvang DET RADIKALE VENSTRE ØNSKER en forstærket indsats

Ny lov tvinger medarbejdere til røg FOLKETINGET HAR VEDTAGET EN NY LOV om røgfri miljøer.

Som eneste parti støtter Radikale ikke loven. Sundhedsordfører Charlotte Fischer: ”Loven tvinger medarbejdere til at arbejde i lokaler fyldt med røg. Medarbejdere vil ikke kunne sige nej til at holde møder i røgfyldte kontorer. Serverings- og rengøringspersonale har bare at rydde op i restauranters rygerum. Det er en social hån på et område, hvor uligheden i forvejen er stor.” Charlotte Fischer erkender, at loven rummer fremskridt, men i sidste ende er den en politisk falliterklæring.

for at forebygge tvangsægteskaber. Som et led i partiets handlingsplan mod tvangsægteskaber har De Radikale derfor en pjece med gode råd til lærere på landets ungdomsuddannelser, så de kan hjælpe unge i generationskonflikter: ”Vi har modtaget henvendelser fra frustrerede lærere, der ikke har de fornødne redskaber til at hjælpe unge mennesker, der er ved at blive tvunget ind i ægteskab. Vi mener, at problemet er så alvorligt, at det ikke kan afvente en politisk proces og ministerielt bureaukrati. DerHjæ for har vi taget sagen i egen modlp hånd og udarbejdet en pjetvang ce, som kan være et første Indsa i gen ts for un erati onskge skridt på vejen,” siger inteonflik ter grationsordfører Morten Østergaard, der netop har sendt en pjece med gode råd af sted til lærerværelserne på landets ungdomsuddannelser. Pjecen kan læses på www.radikale.dk

DK i Amnestys sorte bog DANMARK DISKRIMINERER UDLÆNDINGE , og den

Adoptionslov fungerer ikke DISKUSSIONEN OM DEN DANSKE adoptionslov er igen blevet

aktuel. Den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll opfordrer til en modernisering af loven – han siger bl.a.: ”Den danske adoptionslovgivning fungerer ikke. Den er ikke tidssvarende. Der er alt for meget fokus på bureaukrati og for lidt på adoptivbarnets reelle behov for tryghed og nærvær. Vi skal også sikre os, at adoption ikke afspejler de voksnes fordomme. Derfor skal vi gentænke systemet. Eksempelvis skal homoseksuelle have lov til at adoptere både som enlige og i parforhold.”

PER JENSEN. DK ...

Fortsat fra side 15

» i medierne. Mine indlæg i pressen kom

også på hjemmesiden, og vi var i dialog med borgerne hele tiden. Selvfølgelig var jeg nok den, der lavede mest, men de andre var loyale i samarbejdet for den fælles sag. Vi valgte opstilling med partiliste, fordi vi var enige om, at skulle der kun væl-

16

danske terrorlovgivning undergraver fundamentale menneskerettigheder. Det skriver Amnesty International i sin nye årsrapport. De Radikale har kaldt justits- og integrationsministeren i fælles samråd. ”Det er pinligt for Danmark at komme i Amnestys sorte bog. Regeringen må tage kritikken fra Amnesty alvorligt og ikke bare afvise den på forhånd,” siger udlændingeordfører Simon Emil Ammitzbøll og tilføjer: ”Verden over tages Amnesty alvorligt, og Danmark bør gøre det samme. Det kræver en åben og grundig undersøgelse af, hvad Amnestys kritik bunder i - og hvad vi skal gøre for at imødekomme den.” Det Radikale Venstre ønsker: • Lempede regler for statsborgerskab og familiesammenføring • En uafhængig undersøgelse af den samlede udlændingelovgivning • Afskaffelse af starthjælpen • Begrænsning af isolationsfængsling • En terrorkommission til at undersøge terrorlovgivningen.

ges en, skulle det være mig. Men de andre kandidater var også med til at skaffe stemmer til listen, og vi førte ikke en personfikseret valgkamp. Jeg synes, at vi sammen lavede en fælles valgkamp for den radikale sag.” Nu skal Per Jensen til lokalredaktørens

reception, så vi slutter, men Deres udsendte havde masser af stof til flere beretninger om manden, der satte Det Radikale Venstre på landkortet i Halsnæs. Kig selv på www.perjensen.dk og se en folkevalgt politiker, der holder fast i dialogen med vælgerne. Også efter valget.


STEENBERGS K LU M M E

Ny radikal epoke Af Andreas Steenberg Landsformand for Radikal Ungdom SAMFUNDETS PROBLEMER har ikke æn-

dret sig siden dannelsen af Ny Alliance. Vi lever stadig i et samfund, hvor folk opfattes som A og B mennesker, der har forskellige rettigheder. Offentlige ansatte forhindres fortsat i at udføre deres arbejde, og der eksisterer stadig et skattestop, der forhindrer udvikling og skaber en uretfærdig ulighed. Der er derfor stadig brug for radikal politik og for socialliberale løsninger. Dannelsen af Ny Alliance har dog medført en ubetinget god udvikling. Det ser mirakuløst ud til, at blokpolitikken som vi radikale har bekæmpet med næb og klør, er på vej til at blive fortid. Hvis det viser sig, at tendensen bliver en realitet, er dansk politik på vej ind i en ny epoke, hvor radikal politik igen vil få afgørende betydning. Den nye radikale strategi er nøje udtænkt, let at kommunikere, kløgtig og vigtigst; stadig garant for, at Det Radikale Venstre ikke giver køb på radikale værdier i søgen efter

løsninger på samfundets udfordringer. Ansvar, frisind og social indignation kendetegner således stadig vores politik. Ved at være åbne for ethvert samarbejde forankret henover midten, tvinges Fogh og Thorning til at forholde sig til de radikale visioner. Det er klogt, at vi forbeholder os retten til at pege på den statsministerkandidat, der vil føre mest og kvalitativt vigtigst radikal politik. Hvis Thorning er lidt smart, så lægger også hun sine ultimative krav på hylden og begynder at forhandle med os. Hvis ikke, så har vi en statsminister, der på magisk vis er i stand til at ændre politik hen over natten. Og mon ikke Fogh finder sit gamle liberale jeg frem igen, hvis radikale stemmer ser ud til at blive afgørende? PERSONLIGT HÅBER JEG , at det bliver

muligt at pege på en statsministerkandidat, senest når valget er udskrevet. Vælgerne vil vide, hvem deres radikale stemme går til. Det er vigtigt, at vi ikke negligerer dette behov, men anerkender og respekterer det. Både Thorning

og Fogh vil bruge den næste tid på at præsentere vælgerne for deres politik, og forhåbentlig forhandle med os. Vi burde derfor få en overkommelig chance for at tage stilling til, hvilken regering, der vil samarbejde om radikale løsninger. Den centrale formulering om, at den kommende regering skal være uafhængig af Dansk Folkeparti, hvis den skal gøre sig forhåbninger om radikale stemmer, er genial. Dermed anerkender vi Dansk Folkeparti som samarbejdspartnere i enkeltsager. Samtidig pointerer vi, at det er bydende nødvendigt, at Dansk Folkeparti bliver afskåret fra grundlæggende indflydelse på det danske samfunds udvikling, hvilket er essentielt. Der tegner sig dermed et politisk billede, hvor radikale løsninger igen er bragt helt i front. Hvis den nye ledelse fortsat kendetegnes ved en åben og inddragende kultur, der gør brug af alle radikale ressourcer, vil det forhåbentlig vise sig, at Det Radikale Venstre igen vil få afgørende indflydelse i dansk politik.

Radikal Ungdom buret inde RU’ERNE ER IKKE FOLK, man

lige kan sætte i bås – men hvis de selv vil, kan det nu godt være i et bur. Og det gjorde nogle RU’ere så i hele 24 timer midt på Rådhuspladsen i København i starten af juni, da Radikal Ungdom lancerede en kampagne mod den danske asylpolitik. ”Asylburet” på bare 20 kvm. illustrerede hvad det vil sige at være flygtning i et dansk asylcenter. ”Fysisk og mentalt er livet i et asylcenter som at sidde i bur. Man er låst fast på meget lidt plads, mens asylansøgningen behandles – ofte med flere års behandlingstid. Mange af de her mennesker får svære psykiske lidelser,” lyder det fra en indigneret RU-formand Andreas Steenberg.

17


Radikale uden indflydelse... For Det Radikale Venstre var det endnu et år med hårdt arbejde for politisk indflydelse. Der er god grund til at opsummere resultaterne i form af både sejre og radikale fingeraftryk. Som det fremgår har Jelved & Co. været ganske meget fremme i skoene, når det gælder det brede samarbejde med Folketingets øvrige partier. Af Anna Rørbæk

Et bedre arbejdsmiljø Det Radikale Venstre har været med til at skabe rammerne om et bedre arbejdsmiljø på landets arbejdspladser. Både under udmøntningen af velfærdsaftalen og justeringen af arbejdsmiljøreformen, arbejdede De Radikale for at styrke det psykiske arbejdsmiljø og nedbringe problemer med stress.

Søers skuldersår

Det kreative Danmark Foråret 2007 aftale med regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en handlingsplan for offensiv global markedsføring af Danmark. Det Radikale Venstre har blandt andet fået styrket markedsføringen af Danmark som kreativ nation, hvor dansk design og arkitektur markedsføres internationalt.

De radikale sikrede i foråret 2007, sammen med et flertal uden om regeringen, en række tiltag, der skal bekæmpe skuldersår hos søer. Regeringen skal derfor inden 1. november 2007 fremsætte et lovforslag, der bl.a. sikrer, at søer har et blødt leje og har tilstrækkeligt med sygestier.

Bedre dyrevelfærd Ved Satspuljeforhandlingerne kæmpede Det Radikale Venstre særligt for udsatte børn og unge samt handicappede

I foråret 2007 med i forhandlinger med justitsministeren om ændring af dyreværnsloven og sikrede herigennem bedre velfærd for dyr under transport og i besætningerne.

Nye gylle-regler Efter møder i forligskredsen bag husdyrloven har Det Radikale Venstre sikret en række indgreb for at få stoppet risikoen for større gyllekatastrofer.

Ubrugelig lovgivning og kritisabel proces Regeringen fremsatte tre lovforslag på miljøområdet, som alle var udtryk for en dårlig lovgivningsproces. Det Radikale Venstre var så utilfreds med de fremsatte lovforslag, at partiet sammen med den øvrige opposition protesterede voldsomt, og miljøministeren måtte trække lovforslagene tilbage.

Mere fokus på jordforurening Februar 2007 fremsatte De Radikale et beslutningsforslag om at udarbejde en national handlingsplan til håndtering af de store jordforureningssager. Forslaget var med til at lægge pres på miljøministeren, så der nu er nedsat en arbejdsgruppe i samarbejde med regionerne, der skal lave en teknisk gennemgang af de store jordforureningssager. Herefter vil der være et godt grundlag for en prioritering af indsatsen.

Hjælp til de svageste Satspuljen fordeles ved politiske forhandlinger, som foregår hvert efterår. Satspuljepartierne er regeringspartierne, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti. Ved forhandlingerne i efteråret 2006 kæmpede Det Radikale Venstre særligt for udsatte børn og unge samt handicappede – og det gik igennem.

Mere til offentlig forskning Efteråret 2006 aftale med regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udmøntningen af Globaliseringspuljen. Puljen er tilvejebragt gennem de forbedringer, som er afledt af den store velfærdsaftale, som blev indgået i juni 2006. Det Radikale Venstre har bl.a. været med til at skabe en udgiftsprofil på forskningsområdet, der gør det muligt at efterleve Barcelona-målsætningen om offentlige forskningsbevillinger på 1 % af BNP frem mod 2010.

18

Flere nationalparker Miljøministeren ønskede oprindelig kun at etablere 1–2 nationalparker i Danmark. Det Radikale Venstre mener, at den målsætning er uambitiøs og har fået gennemført, at der i stedet etableres 3–4 nationalparker.

Mere til kollektiv trafik Oktober 2006 aftale med regeringen og Dansk Folkeparti på trafikområdet. Aftalen indeholder store radikale aftryk, blandt andet betydelige forbedringer af den kollektive trafik.

Samtænkning i ”Energibyer” Radikalt forslag om etablering af ”Energibyer” vedtaget. De skal fungere som storstilede demonstrationsprojekter, hvor både energibesparelser og vedvarende energikilder til el, varme og transport tænkes sammen i én bæredygtig strategi.


hva’behar?

Ved forhandlingerne om filmaftalen 2007–10 fik Det Radikale Venstre bl.a. sikret flere penge til børnefilm

Fribyer for forfulgte forfattere I efteråret 2006 beslutningsforslag om, at Danmark skal tilslutte sig det internationale netværk af fribyer for forfulgte forfattere. Friby-ordningen giver opholdstilladelse og gunstige arbejdsbetingelser for forfattere, journalister m.fl., som er på flugt, fordi de har brugt deres ytringsfrihed. Det radikale forslag blev i foråret 2007 overtaget af regeringen, da kulturministeren erklærede, at han selv vil gøre det radikale forslag til lov, og at Danmark således skal være en del af friby-ordningen.

Flere penge til børnefilm Som et led i forhandlingerne om filmaftalen 2007–10 fik Det Radikale Venstre sikret flere penge til børnefilm, flere indgange til støtte under konsulentordningen (talentpuljen, børne-, voksen- og dokumentarfilm), en pulje rettet mod udviklingen af digitale spil og indhold til nye medier, og De Radikale fik afværget, at der skete en voldsom omfordeling af støtten fra kunstneriske film til mere kommercielle film.

Kunsten og erhvervslivet Det Radikale Venstre fik sikret et øget samarbejde mellem de kunstneriske uddannelser og erhvervslivet, herunder at der blev sat gang i et udredningsarbejde om praktiske phd’er. Desuden blev der skabt grundlag for videreudviklingen af grunduddannelsen på Musicalakademiet i Fredericia, samt flere midler til Designskolen i Kolding.

Etablering af neutrale gravpladser På initiativ af bl.a. Det Radikale Venstre lovforslag, der gør det muligt for kommunerne at etablere afgrænsede, verdslige og ikketrosmæssigt indviede begravelsespladser i naturområder. Der skal være tale om naturområder, hvor der kan ske nedsættelse af urne eller nedgravning af aske, uden at dette udløser krav om opførelse af et begravelseskapel.

Tvangsægteskaber under straffeloven Igen i år fremsat beslutningsforslag med det mål at forbyde tvangsægteskaber ved en paragraf i straffeloven. Regeringen har besluttet at indsætte en bestemmelse i straffeloven, som fastslår, at der som følge af de alvorlige konsekvenser for offeret kan blive tale om en forhøjet straf. Det er et stort skridt i den rigtige retning og en væsentlig radikal

sejr efter flere års politisk indsats for at få kampen mod tvangsægteskaberne flyttet fra udlændingeloven og over i straffeloven.

Rejsehold mod æreskriminalitet I foråret 2007 har integrationsministeren oplyst, at der vil blive iværksat både en forskningsindsats og en socialindsatsstyrke i kampen mod den såkaldte ”æreskriminalitet” – en mærkesag for Det Radikale Venstre.

Indvandringsprøve for præster Efter pres fra Det Radikale Venstre og en række organisationer og religiøse mindretal førte til, regeringen måtte ændre sit lovforslag, så udenlandske forkyndere alligevel ikke skal bestå en indvandringsprøve inden ankomsten til Danmark, men i stedet kan vente med at bestå denne prøve op til seks måneder efter ankomsten.

Kvindehandel I forrige folketingssamling fremsatte Det Radikale Venstre sammen med resten af oppositionen et beslutningsforslag om en forlængelse fra 15 dage til tre måneder af den periode, hvor handlede kvinder må opholde sig i landet. Det blev ikke vedtaget, men medførte efterfølgende en del debat, bl.a. ved en høring om kvindehandel holdt af Folketingets Socialudvalg på initiativ af Det Radikale Venstre. Nu er loven ændret med radikal støtte, så handlede kvinder kan opholde sig i Danmark i 100 dage - såfremt de samarbejder med de danske myndigheder.

Politiaftale med radikale fingeraftryk I november 2006 med i fireårsaftalen om politi og anklagemyndighed, og der blev sat flere radikale fingeraftryk. Der afsættes de kommende fire år bl.a. penge til: 144 millioner til omstilling af politi og anklagemyndighed, 146 millioner til it-modernisering, 196 millioner til ny teknologi, 104 millioner til styrkelse af PET, 80 millioner til nye radioer, 40 millioner til bekæmpelse af gadekriminalitet, 20 millioner til digitalt billedregister, hooliganregister, bedre grænsekontrol, bedre håndhævelse af dyreværnslovgivning og indsats mod prostitutionens bagmænd.

Den almene boligsektor I november 2006 aftale med regeringen og Dansk Folkeparti om den almene boligsektors midler og fremtidige styring. Det Radikale Venstres deltagelse i aftalen har medført, at Landsbyggefondens

Aftalen på trafikområdet indeholder store radikale aftryk – bl.a. forbedringer af den kollektive trafik

FORTSÆT TES SIDE 20

»

19


» bidrag til medfinansiering af nybyggeri nedsættes fra 50 % til 25 %, samtidig med at bæredygtigheden i Landsbyggefondens langsigtede økonomi er sikret.

Større åbenhed på lægeområdet

delse lagt vægt på, at der findes en løsning for de irakiske tolke, der risikerer at komme i klemme, når de danske tropper trækkes hjem.

Genopbygning i Afghanistan

Det Radikale Venstre støtter samarbejdet mellem læger og medicinalindustri. I en aftale på medicinalområdet har Det Radikale Venstre sikret, at der bliver større åbenhed omkring potentielle interessekonflikter. Det betyder, at patienter har mulighed for at fravælge en læge eller søge en ”second opinion”, hvis de er nervøse for, at lægens vurdering er påvirket af andre interesser.

I foråret 2007 gik Det Radikale Venstre med i en bred aftale (der skal ses i forbindelse med tilbagetrækning fra Irak) om at forøge det danske militære bidrag til Afghanistan med omkring 200 soldater med hovedvægt på den sydlige og urolige Helmand-provins. Den danske indsats lægger vægt på genopbygning samtidig med, at regeringen på radikal foranledning vil vende tilbage i løbet af 2007 med mere håndfaste målsætninger for genopbygningsarbejdet, så der bliver mere kontinuitet i det danske bidrag.

De danske forbehold

Statsligt redningsberedskab

Dansk Institut for Internationale Studier skal foretage en undersøgelse af udviklingen i EU på de områder, der er omfattet af de danske forbehold. Det er i stigende grad uhensigtsmæssigt, at Danmark står uden for samarbejdet på helt centrale områder som organiseret kriminalitet, civilret, fredsbevarende missioner og euroen. Det er et radikalt ønske, at de danske forbehold bliver afskaffet ved folkeafstemning, så Danmark kan deltage fuldt ud i det europæiske samarbejde.

Beredskabsforliget for perioden 2007-2010 er med radikal opbakning og fingeraftryk: For det første at der oprettes et uafhængigt evalueringsinstitut og at uafhængige eksperter skal analysere det statslige redningsberedskab. For det andet at beredskabet bliver mere internationalt, så Danmark kan bidrage ved voldsomme naturkatastrofer rundt om i verden.

Stærke uddannelsesmiljøer Formålet med loven om professionshøjskoler er at skabe nye rammer for uddannelse, anvendelse af forskning, videnspredning, innovation og iværksætteri gennem oprettelse af et mindre antal professionshøjskoler på videregående niveau med større udbud af uddannelser. Det Radikale Venstre har især været optaget af at sikre stærke uddannelsesmiljøer, og at hele landet forsynes med uddannelsesmuligheder. Forliget er et led i regeringens globaliseringsstrategi.

Erhvervsrettede uddannelser Forliget indeholder væsentlige radikale fingeraftryk og indebærer bl.a. en fornyelse af de grundlæggende erhvervsrettede udannelser, dvs. erhvervsuddannelserne, de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser og landbrugsuddannelserne. De tre uddannelsesområder samles under én lov, og der sikres grundlag for en udvikling af uddannelserne, så fremtidens krav til uddannelserne kan imødekommes.

Nationalt netværk for talenter

Det Radikale Venstre støtter samarbejdet mellem læger og medicinalindustri. I en aftale på medicinalområdet har Det Radikale Venstre sikret, at der bliver større åbenhed omkring potentielle interessekonflikter.

Åbenhed i EU-arbejdet Under radikalt formandskab har Folketingets Europaudvalg åbnet sine møder for offentligheden. Kun fortrolige eller helt uafklarede forhandlingssituationer behandles nu bag lukkede døre. Dermed går Danmark forrest i EU med hensyn til at give borgerne mulighed for at følge beslutningsprocessen på tæt hold. Fra næste folketingsår bliver der direkte tv-transmissioner fra Europaudvalgets møder.

Tilbagetrækning i Irak Sammen med S fremsatte Det Radikale Venstre et beslutningsforslag (B12), der opfordrede regeringen til at udarbejde en plan for tilbagetrækning af de danske styrker fra Irak så hurtigt som muligt. Regeringen indså endeligt, at de danske tropper kan gøre mere gavn andre steder og fremlagde en plan for tilbagetrækning, som til forveksling ligner det to år gamle radikale forslag. Det Radikale Venstre bakker op om tilbagetrækningsplanen og har i den forbin-

20

Forslag til folketingsbeslutning om et nationalt netværk for undervisning af børn med særlige talenter eller forudsætninger. Forslaget blev vel modtaget og pålægger regeringen i folketingsåret 2007-08 at fremsætte de nødvendige lovforslag og foretage andre fornødne administrative ændringer. Netværket skal bl.a. give et fagligt input til lærere, der har den type elever.

Indsats mod karteller I januar 2007 aftale med regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om en styrket konkurrencelovgivning. Det betyder øget og forbedret indsats mod karteller, der hindrer den frie konkurrence til skade for forbrugerne.

Mere konkurrence på boliglån I marts 2007 aftale med Socialdemokraterne og regeringen om indførelse af særligt dækkede obligationer. Den nye lånetype skal øge konkurrencen på markedet for boliglån, idet andre institutter end realkreditinstitutterne får mulighed for at udstede obligationer til boligfinansiering. Det har for Det Radikale Venstre været meget vigtigt, at der tilknyttes skærpede krav til pengeinstitutternes rådgivning af kunderne, så de mange nye muligheder ikke vildleder. Dette er med i aftalen.

Ændring af reglerne for dødsbobeskatning Det Radikale Venstre er med i aftalen, som sikrer, at dødsboer ikke skal betale kirkeskat, hvis den afdøde ikke var medlem af folkekirken.


L AN D ET R U N D T

NORDSJÆLLAND

LANDET RUNDT I STORKREDSE

KONTAKT: Næstformand Torben Tallerup

Landet Rundt medtager kun arrangementer som har almen interesse i en bredere radikal kreds. Dato og tidspunkter på lokale formøder m.v. henvises til de lokale blade og hjemmesider.

Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf 45 66 08 10 • tallerup@ofir.dk

Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er mandag den 13. august kl. 10.00. Den anførte deadline er stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: rvhebc@ft.dk

BORNHOLM

UDGIVELSESPL AN : NR.

8 9 10 11 12 EU-tema

DEBATMØDE OM ENERGI- OG TRAFIKPOLITIK Onsdag den 19. september kl. 19.30. Sted: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40, Humlebæk (v/Humlebæk Station). Deltager: folketingsmedlem Martin Lidegaard (RV). Arrangør: Fredensborg RV. Mødet er offentligt og åbent for alle.

DEADLINE

UDKOMMER

13.08 10.09 01.10 29.10 19.11 –

29.08 26.09 17.10 14.11 05.12 27.12

KONTAKT: Birger Nissen

Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SJÆLLAND KONTAKT: Bjarne Sommer

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN

Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 • e-mail: ete@sol.dk

FYN

KONTAKT: Johan Stubbe Østergaard

KONTAKT: Jesper Olesen

Manøgade 1, 2.th. • 2100 København Ø tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.dk

Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 • e-mail: j.ole@webspeed.dk

Se radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN KONTAKT: Jens Karlo Jensen

Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16 e-mail: jens.karlo@get2net.dk Se radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

EP-KANDIDAT Københavns Omegns Storkreds har ledig plads som radikal kandidat til Europa-Parlamentet HAR DU LYST, ENERGI OG EVNER til at tage denne udfordring op, så kontakt formand Martin Bertelsen. Send mig en skriftlig præsentation af dig selv inden 1. august 2007 – så vil vi kontakte dig for at træffe aftale om nærmere dialog inden vores EP-opstillingsmøde, som vi påregner at afholde i uge 39 – 2007.

Martin Bertelsen, e-mail: drv@tuja.dk, mobil: 40 27 65 99

FAABORG-MIDTFYN RV: UDFLUGT TIL NATURSKOLEN ÅLYKKESTEDET Søndag den 12. august kl. 11.00. Sted: Naturskolen Ålykkestedet, Hudevadbygade 20, Årslev. (Det reetablerede grusgravområde i Tarup/ Davinde). Vi mødes og begynder med en rundvisning ved en naturvejleder. Derefter spiser vi den medbragte mad, og så er mulighed for at gå rundt i området på egen hånd. POLITISK HAVEMØDE Mandag den 20. august kl. 19. Sted: Hos Henning Nielsen, Vestparken 34, Hasmark. Deltagere: Folketingsmedlemmerne Troels Lund Poulsen (V) og Niels Helveg Petersen (RV). Som optakt til efterårets komplicerede politiske situation diskuterer Niels Helveg Pedersen EU, Irakkrigen og den parlamentariske situation med Venstres politiske ordfører. Medbring selv stol. Øl, kaffe og vand kan købes.

byrundtur i Ribe, bagefter er der politisk debat med Marianne Jelved hos Hans Krab Koed, Sønder Farup Vej 46, 6760 Ribe. Individuel transport. Man kan desuden holde sig orienteret om lokale møder og generalforsamlinger på radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

ØSTJYLLAND KONTAKT: Ejner Hviid Jensen

Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk Man kan se de lokale møder på bl.a. radikaleaarhus.dk

VESTJYLLAND KONTAKT: Ejner Hviid Jensen

Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk SKIVE: Se skiveegnens arrangementer på skiveradikale.dk VIBORG: Se viborgs arrangementer på viborgradikale.dk

NORDJYLLAND Kontaktperson: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk Se aktuelle lokale møder og ændringer på radikale.dk/nordjylland > Kalender

UDVALGENE RUNDT Alle medlemmer af Det Radikale Venstre, der har lyst til at deltage i de sektorpolitiske udvalgs arbejde, er velkomne til udvalgsmøderne. Der er mulighed for at få refunderet rejseudgifter efter billigste rejseform (DSB standard excl. pladsbillet, fratrukket kr. 100). Tilmelding til møderne sker til formanden, der vil sørge for, at dagsordenen bliver tilsendt.

MØDE I UDDANNELSESUDVALGET Lørdag den 1. september kl. 11.00–16.00 på Hotel Nyborg Strand NÆRMERE OPLYSNINGER: Aksel Appel,

tlf. 46 49 76 90, e-mail: aksel.appel@mail.dk

SYDJYLLAND KONTAKT (øst): Per Kleis Bønnelycke

Møllegården 21 • 6340 Kruså, tlf. 74 67 67 67 • e-mail: kleis@mail.dk KONTAKT (vest): Thomas Bjørndal Frihedsvej 21A • 6700 Esbjerg tlf. 75 13 53 86 • e-mail: bjoerndal@tiscali.dk SOMMERSTÆVNE MED MARIANNE JELVED Fredag den 17. august kl. 15.00. Mødested: Torvet i Ribe (foran turistkontoret). Der indledes med en

MØDE I KRE-UDVALGET (KULTUR, RET OG ETIK) Lørdag den 18. august kl. 10.45–16.00 på Hotel Nyborg Strand Der skal arbejdes med to projekter: Etnicitet og ligestilling (Morten Østergaard) og Kvalitetsreform og civilsamfund (Bente Dahl), foruden Global etik, Kirkepolitik og aktuel kulturpolitik (Elsebeth Gerner). NÆRMERE OPLYSNINGER: Susanne Danig, tlf. 45 85 16 16, e-mail: susanne@danig.dk

21


LANDSMØDET Radikale • Nyborg Strand 15.–16. september 2007

PROCEDURE FOR RESOLUTIONER 5. Tirsdag den 28. august

Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene.

Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne. Hvis der i resolutionsudvalget har været uenighed om en indstilling, eller hvis resolutionsudvalget som helhed er uenig i Hovedbestyrelsens indstilling medsendes samtlige indstillinger og begrundelser. Det er denne materialesamling, som landsmødedeltagerne skal tage med og bruge under landsmødet, idet ændringsforslag optrykkes i et særligt bilag.

3. Onsdag den 22. august eftermid.

6. Mandag den 3. sept. kl. 9.00

Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen og lægges på nettet.

Frist for indsendelse af ændringsforslag støttet af min. 7 og max. 20 stillere. Desuden frist for opretholdelse af indsendte resolutionsforslag, der af Hovedbestyrelsen er indstillet til godkendelse i revideret form.

1. Torsdag den 16. august kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag med min. 7 og max. 20 stillere.

2. Mandag den 20. august

4. Lørdag den 25. august – HB-møde på Nyborg Strand Hovedbestyrelsen har en generel debat om resolutionsforslagene. Hovedbestyrelsen kan som kompetent forsamling vedtage ændringsforslag til såvel de oprindeligt indsendte resolutioner som resolutionsudvalgets indstillinger. Enkeltmedlemmer i Hovedbestyrelsen er omfattet af de samme regler som medlemmerne af landsforbundet – dvs. de kan med min. 7 og max. 20 stillere fremsætte ændringsforslag, som derpå indgår på linje med ændringsforslag indsendt af medlemmerne (se punkt 6).

22

Umiddelbart efter hovedbestyrelsesmødet afholdes der møde i resolutionsudvalget.

7. Mandag den 3. september Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag.

8. Tirsdag den 4. september Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. Efter denne dato kan der ikke lægges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne.

9. Lørdag den 15. sept. kl. 10.00 Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten.

10. Lørdag den 15. september Indtil kl. 12.30 kan der af 25 delegerede eller resolutionsudvalget fremsættes resolutionsforslag om et helt aktuelt og vigtigt emne. Indtil kl. 15.00 kan der af 25 delegerede eller resolutionsudvalget stilles ændringsforslag til sådanne aktualitetsresolutioner.

11. Lørdag den 15. sept. eftermid. Landsmødet vælger et redaktionsudvalg. Udvalget behandler eventuelle forslag til resolutioner begrundet i vigtighed og aktualitet og eventuelt stillede ændringsforslag hertil. Enkelte resolutioner – herunder aktuelle – kan vedtages på landsmødets første dag.

12. Søndag den 16. sept. morgen Eventuelle ændringsforslag til alle typer af resolutioner med redaktionsudvalgets indstillinger ligger omdelt til deltagerne ved mødets begyndelse.

FULDMAGT Stillere af resolutionsforslag, der ikke selv deltager i landsmødet, kan give fuldmagt til en landsmødedelegeret til at trække hhv. opretholde et resolutionsforslag på landsmødet. (NB: Hovedbestyrelsen har den 12. maj 2007 besluttet, at hvert af de sektorpolitiske udvalg – hvis de kun fremsætter ét forslag – kan anvende op til 250 ord i resolutionsteksten.)

M E T T E N I EL S EN

Resolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse for et forslag max. 200 ord. Disse krav er ufravigelige. Resolutionsforslag sendes til radikale@radikale.dk – sekretariatet vil bekræfte modtagelsen hurtigt.


NYT: TILMELDING OG BETALING SKAL I ÅR SKE DIREKTE TIL HOTEL NYBORG STRAND For at gøre tilmelding, betaling og check-in lettere og smidigere foregår al tilmelding med forudbetaling direkte til Hotel Nyborg Strand (se nedenfor).

LØRDAG D. 15. SEPTEMBER

PRAKTISKE OPLYSNINGER

Kl. 10.00 01 Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD 02 Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Formand for stemmetællerudvalget 03 Vedtagelse af landsmødeprocedure Kl. 10.20 04 Beretning ved landsformand SØREN BALD Kl. 10.40 05 Beretning fra folketingsgruppen ved formand

ADGANG

MARGRETHE VESTAGER

Kl. 11.10 06 Politisk forhandling om beretningerne Kl. 12.30 Frokost Kl. 13.45 07 Fremlæggelse af resolutionsforslag Kl. 14.00 08 Politisk forhandling om beretningerne og resolutionsforslagene Kl. 15.30 09 Afslutning på forhandlingerne Kl. 15.50 10 Eventuel vedtagelse af resolution samt valg af redaktionsudvalg til behandling af resolutionsforslag Kl. 16.00 11 Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslag og debat om disse Kl. 16.30 12 Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45 Kl. 19.00 Landsmødemiddag og -fest. Slutter kl. 01.00.

SØNDAG D. 16. SEPTEMBER Kl. 09.00 13 Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Kl. 09.20 14 Organisationsberetning ved sekretariatsleder JESPER GRONENBERG

Kl. 09.30 15 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand

Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 50 – både for delegerede og ikke delegerede). Der er dog fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten. DELEGEREDE

De valgte delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af storkredsen. Der ydes rejserefusion til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB standard excl. pladsbillet), der overstiger 100 kr. Stemmehæfte bliver udleveret til de delegerede ved ankomsten. TILMELDING

Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Seneste frist er 1. september. Tilmeldingen og betaling skal i år foretages direkte til Hotel Nyborg Strand. Da det er første gang vi benytter os af denne procedure, håber vi, at man vil bære over med eventuelle begyndervanskeligheder. • Gå ind på www.nyborgstrand.dk • Klik på ”Tilmelding” • Vælg arrangement – Det Radikale Venstres landsmøde • Skriv de ønskede oplysninger og følg instrukserne Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes. Vær opmærksom på Nyborg Strands betalingsbetingelser, som fremgår ved tilmeldingen.

ANDREAS STEENBERG

Kl. 09.40 16 Forhandling om beretningerne fra pkt. 14 og 15 Kl. 09.50 17 Godkendelse af regnskab for 2006 Kl. 10.00 18 Fastsættelse af kontingent for 2008 og vejledende kontingent for 2009 Kl. 10.10 19 Debat og afstemning om vedtægtsændringsforslagene Kl. 10.20 20 „Sidste nyt“ Kl. 10.40 21 Debat om resolutionsforslagene Kl. 12.15 Frokost Kl. 13.30 22 Afstemning om resolutionsforslagene Kl. 15.00 Landsmødet afsluttes

Har man ikke adgang til internettet, kan Hotel Nyborg Strand undtagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på tlf. 65 31 31 31. INDKVARTERING – Forudbestilling nødvendig!

Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad. • Enkeltværelse, lille (kun meget få) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 460 • Enkeltværelse, mellem (kun meget få) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 560 • Enkeltværelse, stort . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 740 • Dobbeltværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 430 • 3-sengsværelse pr. person . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 350 • ”Sovesal” (kun få pladser) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 95 (Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres) Når værelserne er udsolgt, kan der blive tale om indkvartering på andre overnatningssteder. Hurtig tilmelding er tilrådelig. FORPLEJNING – Forudbestilling nødvendig!

M Ø DE FO R NYE D E LTAG E R E

• Frokost lørdag (incl. kaffe) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 155 • Middag (incl. kaffe) og fest lørdag aften . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 208 • Frokost søndag (incl. kaffe) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 155

Der vil i år forsøgsvis blive afholdt et møde for nye landsmødedeltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

Der arrangeres ikke fælles bustransport til og fra København, da interessen har været dalende og prisen stigende. Fra 1. april i år er Hotel Nyborg Strand blevet totalt røgfrit. Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene to uger før mødet. En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.

23


Af Birger Mortensen SOM RADIKALE ER VI KENDTE – og be-

rygtede – for vores udlændinge- og integrationspolitik. Selv synes vi rigtig godt om den: fokus på menneskerettigheder, væk med diskrimination, væk med 24-års regel, væk med tilknytningskrav, væk med starthjælp. Og en masse plusord om mangfoldighed, globalisering, og at alle danskere skal kunne bo med deres ægtefælle i Danmark. For vi skal lære at være kreative sammen i et åbent demokratisk samfund. Det er rigtige danske værdier – til forskel fra Dansk Folkepartis! Og når vi fintegner profilen, laver tørklædestunt eller lignende giver det stemmer. Helt sikkert. Når vi gør det, giver det desværre endnu flere stemmer til en anden opfattelse af os: De Radikale er en klub for folk med de rigtige meninger og høj moralsk og ideologisk cigarføring, hvor man ser bort fra de problemer, der er ”i virkeligheden”: i folkeskolen, i boligområderne, i de rodløse bander af unge med anden etnisk baggrund, ved tvangsægteskaber. PROBLEMET: NÅR VI OPFATTES som

alt for principielle og ultimative, så bliver vi selv en hindring for at skabe et sam-

fund, hvor der er plads til mangfoldighed. Vi kommer til at leve af at være modpol til de forkerte. Vi skubber de vælgere fra os, der et stykke hen ad vejen har samme mål, men er bekymrede for, om vi bare vil skrue tiden tilbage fra før 2001.

Afs. Postboks 7777 7000 Fredericia

Mangfoldighed – er vi som radikale selv en hindring?

Maskinel magasinpost ID 42158

B AG SIDEN

MODBILLEDET ER TIL DELS baseret på

myter. Men ikke kun. Vores integrationspolitik er fyldt med mange gode hensigter og værdier. Og for få bud på hvordan vi løser de problemer, der opleves af borgerne. Det går ikke. Hvis vi fastholdes – eller fastholder os selv – i en meget principiel ideologisk konfrontation, så taber vi sagen på gulvet. Danmark har brug for et nationalt kompromis på udlændinge- og integrationsområdet, så der bliver givet ro og støtte til den praktiske integration, der faktisk foregår. Og isolerer yderfløjene. Den bør omfatte en mere klar adskillelse af vores humanitære forpligtelse i forhold til flygtninge og en politik i forhold til beskæftigelse. Herunder: • En flygtningepolitik med bedre behandling af asylansøgere, flere FN-flygtninge − uden urimelige forventninger til, at flygtninge skal løse vores velfærdsproblem • En stram familiesammenføringspolitik, hvor vi er villige til at gå på kompromis

om aldersgrænse − og gerne med krav om, at opholdstilladelse er forbundet med pligt til at arbejde • En beskæftigelsesstrategi for, hvordan vi som samfund gør os mere attraktive for ny indvandring af arbejdskraft – uden at lukke øjnene for de udfordringer, som det fører med sig. Vi får ikke mangfoldighed, hvis vi isolerer os med meget principielle krav – uden indflydelse. Og sagen er: mangfoldighed er ikke længere kun et værdispørgsmål. Det er det også. Men det er også en nødvendighed for vores velfærd.

Birger Mortensen er folketingskandidat i Nordsjælland og opstillet af Helsingørkredsen www.birgermortensen.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.