Radikal Politik 2008, nr. 2

NR. 2

M A RTS 2008

| |

Lotte Rod – ung idealist | Asylsagen indefra | Efter Bali | Nytårsstævne | Stemmer i detaljer | Lille parti, hvad nu? |

i nd hold

Talentet fra sønderjylland Folketingsvalget blev et gennembrud for flere unge radikale kandidater. Selv om de ikke kom ind, markerede de sig stærkt i valget og ånder nu den nuværende generation af MF’ere tungt i nakken. En af de helt unge kandidater var også den, der klarede sig bedst. 22-årige Lotte Rod var fra sin kreds i det sønderjyske, ganske få stemmer fra at komme i Folketinget. Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra.

side 16

Lille parti, hvad nu?

Hvor er Radikale Venstre på vej hen i disse år?

Hvad er partiets største udfordringer efter vælgerlussingen ved valget i november og i en tid med stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens radikale, eksperterne og næstformanden, når Radikal Politik sætter fokus på partiets fremtid.

side 24 2

08 Siden sidst Radikal Politik giver dig overblikket over vinterens mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang om homoseksuelle, nationalparker, vindmøller, asyl, motorveje, jobplaner og meget andet.

14 Det store spørgsmål Hvis du kun må stille et spørgsmål, hvad skulle det så være? Det har Margrethe Vestager og resten af folke-tingsgruppen spurgt de radikale medlemmer om. Håbet er, at de mange svar vil give en god grobund for politikudviklingen i de kommende år.

32 Valgkamp fortsatte i Nyborg Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige radikale nytårsstævne. Det blev både til verbale kindheste til de politiske partier fra flere markante personligheder og til en god bidende politisk debat.

U D GI V E R :

Radikale Venstre, Christiansborg, 1240 København K, tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 2:

Karin Kaas, Trine Vendelboe Juul, Astrid Haug, Margrethe Vestager, Gitte Kvist, Jacob Wendt Jensen, Luis Andersen og Solveig Kärk FO T O G R A F E R I N U M M E R 2:

Ditte Valente, David Bering, Ulrik Jantzen, Scanpix, Colourbox og Polfoto FOR SI DE FO T O:

Folketingskandidat Lotte Rod er fotograferet af Ulrik Jantzen L AYOU T:

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

40 Bag stemmerne Folketingsvalget den 13. november sidste år gav Radikale Venstre 177.161 stemmer. Dermed mistede vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er de tørre tal og dem har landsformand Søren Bald set nærmere på.

42 Efter Bali Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer, eksperter og miljøforkæm-pere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferencen var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Bali-aftalen til en varm fuser.

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 3 er den 25. marts 2008. Det skal sendes til redaktion@radikale.dk.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede 28. januar 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m.

Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning.

Radikal Politik udkommer seks gange årligt.

Næste nummer udkommer til maj 2008.

A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre.

Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.

A N NONC E R :

For annoncering i Radikal Politik kontakt redaktion@radikale.dk eller tlf. 22 99 28 50.

T RY K :

62 Guide til politiske film Radikal Politik inviterer på en lynrejse gennem den politiske films univers. Få også en anbefaling på fem film fra det forgangne filmår, hvor der er mere eller mindre politik på spil.

Arco Grafisk, Skive. Trykkeriet er miljøcertificeret og har EMAScertifikat og licens til Svanemærket produktion iht. Nordisk Ministerråds bestemmelser.

OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X.

Her bor de radikale Hareskovby nord for København blev radikal topscorer ved folketingsvalget. Her stemte 13,5 procent på liste B ved valget i november og antallet af radikale stemmer var det højeste i landet set i forhold til indbyggertallet. Radikal Politik har besøgt byen med de radikaleste af dem alle.

side 46

3

r a d i k al p ol it i k

Vi har et godt modtræk DEN LEGENDARISKE fodboldtræner Sepp Piontek sagde, at det var umu-

Søren Bald, landsformand Radikale Venstre

ligt at kritisere et hold, der vandt hele tiden. Også selv om der sagtens kunne være gode grunde til at påpege ting, der kunne gøres endnu bedre. Politiske partier har det på samme måde. For øjeblikket har vi ikke dette luksusproblem, for vi tabte stort. Men et politisk parti skal alligevel konstant vurdere sin egen stilling. Fremgang bør ikke få os til bare at juble. Tilbagegang må ikke slå os med debatangst eller den tavshed, der er barn af den misforståede loyalitet. Og hverken i den ene eller den anden situation bør vi se skævt til dem, der ønsker en karsk og åbenhjertig debat om partiets stærke og svage sider. Ingen nævnt – ingen glemt.

Det er klart, at en konfliktsulten presse ikke skal have serveret store lunser offentlig kritik, men forårets møder i kommune- og storkredsforeninger er velegnede steder til medlemmernes frie debat. Ikke for at se bagud, men for at blive klogere på begivenhederne fra 2005-valget til valgresultatet i november. Ved disse møder kan vi diskutere, hvad vi som parti har lært af historien, selv om vi selvfølgelig ikke skal tro, at historien automatisk gentager sig. Og lidt paradoksalt kan man jo sige, at vi af historien lærer, at vi intet lærer.

EN ANDEN VEJ 2005-valget gav en kanonsejr. 8 nye mandater. Efter det kom et lidt turbulent frigørelsesforløb fra socialdemokraterne, som gang på gang adopterede VKregeringens politik. Værst var skattestoppet.

Så fulgte ”en anden vej” med fokus på de områder, hvor den radikale linje hverken flugtede med regeringens eller socialdemokraternes. Det var en vanskelig kurs, fordi den viste selvstændighed, men også signalerede isolation. At den blev suppleret med ultimative personkrav, gjorde ikke salgsarbejdet lettere. Kronen på værket var Naser Khaders brud med partiet, selv om den ambitiøse partistifter på intet tidspunkt havde gjort en reel indsats for at præge linjen for det parti, han allerede var valgt for. Midt i juni valgte folketingsgruppen ny formand, og fem måneder efter kom det valg, der efter Fogh-planen skulle have været allerede i september. Der er altså faktorer nok, der kan forklare, hvorfor vi kæmpede op ad bakke og derfor i nogle tilfælde bærer et fælles ansvar for slutresultatet den 13. november.

FARER LURER Men flere farer lurer. Politiske partier har undertiden en illusion om egen usårlighed. Der kan være en kollektiv fortrængning af også reelle eksterne trusler.

Der indsniger sig let en forestilling om, at egen moral er højere end modstandernes. Der opstår pres mod partimedlemmer, som anfægter de dominerende opfattelser i partitoppen. Eller der fremelskes en fælles illusion om enighed.

Og ind kommer så de selvudnævnte meningsbeskyttere. Og hvad der er værst: fremvækst af den selvcensur, som er umulig at se, men farlig for den åbne og tillidsfulde dialog. Ethvert politisk parti står med sådanne risici, men i et vælgerparti som Radikale Venstre har vi et godt modtræk. Det er medlemmernes ret og pligt til konstant, lødigt og gerne kritisk at tage den fælles diskussion om partiets sjæl og retning. Hos os er det ikke folketingsgruppens monopol. Uden jeres bidrag ingen reel medlemsdebat. Og uden medlemsdebat ingen inspiration til den nytænkning, der kan give radikal fremgang ved kommende valg.

4

Altid et nyt strøg UDEN SAMMENLIGNING i øvrigt er det at skabe et nyt medlemsblad,

som det du sidder med i hånden nu, lidt lige som at male et billede. Først skal grundsubstansen og tonen være på plads – den skabte vi i de første to udgaver og nu skal vi så lige finpudse maleriet – undskyld, magasinet færdigt. Derfor vil du i denne martsudgave af Radikal Politik også opdage en smule forandringer i forhold til det forrige nummer, ligesom du sikkert i de kommende udgaver også vil se, at vi ændrer lidt i detaljen her og der. Med denne udgave af Radikal Politik er vi dog ved at være ved vejs ende i forandringen, men i modsætning til et maleri, så hører vi aldrig op med at sætte et nyt penselstrøg her og lidt farve dér, i vores bestræbelser på hele tiden at gøre magasinet så godt og læsevenlig, som overhovedet mulig. Har du input til paletten, så tøv ikke med at sende os ideer, kritik eller ros til det nye blad på: redaktion@radikale.dk

Søren Højlund Carlsen Redaktør

Det har været en begivenhedsrig tid siden vi sidst lå i de radikale postkasser. Ikke bare er Danmark blevet europamestre i håndbold, vi var også snublende nær et lynvalg i forbindelse med den såkaldte asylsag. Eller var det hele bare taktik for alle pengene? Det var vi spurgt integrationsordfører Morten Østergaard om over en kop kaffe, hvor han fortæller, at sagen har skabt en helt nyt og nærmest elektrisk stemning på Christiansborg. Et sted, der også fra tid til anden er elektrisk er Nyborg Strand, hvor landsformand Søren Bald i årets første weekend var vært for det traditionsrige nytårsstævne. Læs mere om stævnet i denne udgave af Radikal Politik, hvor du også kan møde en repræsentant fra den næste generation af radikale politikere. Vi har mødt Lotte Rod, der var snublende nær på at komme i folketinget ved valget i november. Med sine kun 22 år er Lotte en af de mange unge talentfulde radikale. Talent får partiet også brug for i de kommende år, hvis vi skal tilbage til styrken fra forrige valgperiode. Hvordan det skal ske, får vi et bud på fra en række markante personligheder, som har flere forfriskende bud på fremtidens vej. Mon ikke den vej blandt andet skal beklædes med en skarp klimaprofil? I hvert fald er det tiltrængt med gode radikale bud på en fornuftig miljø- og klimapolitik. Det kigger vi også på. Alt det og meget mere til i denne nærmest forårskåde udgave af Radikal Politik. Forhåbentlig udkommer vi sammen med foråret. For vi trænger til sol og varme, både udenfor og på regeringskontorerne. God læselyst.

5

radi kal polit i k

Det vigtigste spørgsmål?

For nylig havde jeg besøg af et interessant menneske, som sagde, at han slet ikke var sikker på, at de debatter, der interesserede politikere, var det, som interesserede borgerne. Han udfordrede mig på, at hvis jeg spurgte hundrede mennesker, så ville jeg vide meget mere om, hvad der var interessant, end hvis jeg læste alle politiske indlæg i aviserne i hundrede dage.

Men hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre med? Hvordan arbejder vi på en måde, så Radikale Venstre er relevant for dig som medlem og for andre mennesker? I valgkampen forsøgte Radikale Venstre at opsummere vores spørgsmål eller udfordring til vælgerne i ordene ”bæredygtig fremtid”. Vi havde en række svar på uudtalte spørgsmål: Hvordan bedre velfærd? Tillidsreform. Hvordan bedre skat? Grøn skattereform. Og hvordan et bedre klima? Markant omlægning af vores energiproduktion og energiforbrug og vores transport. Et af de spørgsmål, som spillede en stor rolle var ”hvilke forhold vil vi byde vores asylansøgere?” Jeg oplever det som den symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”. Det spørgsmål har længe spillet en rolle for folketingsgruppens arbejde. F.eks. var udgangspunktet for arbejdet med vores plan ”Det Kreative Danmark” fra 2004 spørgsmålet ”Hvad skal vi leve af om 15 år, og hvordan vil vi leve med hinanden?”.

HVAD NU HVIS For mig er forudsætningen for forandring, at vi kan undres over det, som er her nu. Blive nysgerrige, forargede, indignerede – og ikke stille os tilfreds med det første svar. Hvorfor? Hvordan? Hvilke? Hvad nu hvis…?

Radikale Venstre er ikke et universitet, en tænksom forskningsinstitution. I arbejdet med forskellige spørgsmål finder vi her og nu både værdier, og forslag til konkrete handlinger, som vi her og nu gerne vil gøre til virkelighed for at nå vores mål. Et godt eksempel er arbejdet med at lave en Social 2015-plan. Ud fra en social indignation over forholdene for udsatte og sårbare børn og voksne er spørgsmålet, hvordan vi kan sikre deres forhold. Det kan vi blandt andet ved at gøre det tydeligt, at de sociale mål er mindst ligevær6

dige med de økonomiske mål. Og ved at gøre vores mål konkrete, så flere kan arbejde med.

Hvad er så det vigtigste spørgsmål at arbejde videre med? Hvordan arbejder vi på en måde, så Radikale Venstre er relevant for dig som medlem og for andre mennesker? Relevant som sted for politisk diskussion og udvikling, relevant som et sted, hvor vi hver for og sammen kan danne os som borgere. Relevant som en kraft, der kan skabe forandringer i vores samfund? Midt i december stillede jeg spørgsmålet på vores debatforum Radikale. net. ”Hvad er det vigtigste spørgsmål? I skrivende stund er der 93 kommentarer derinde, og der er rigtig mange spørgsmål. I to omgange har jeg forsøgt at skabe et overblik og en systematik. Det er ikke så nemt… Se selv efter på www.radikale.net/margrethe-vestager.

Selvom de mange, mange spørgsmål trækker mange forskellige spor, oplever jeg i flere spørgsmål et underliggende spørgsmål, der er noget større, end hverdagspolitikken svarer på: Hvordan får vi både hver enkelt af os til at åbne sig for andre mennesker og deres behov - og samtidig til at tage et større ansvar for sig selv? Der er mange, der overvejer forholdet mellem middelklassen og udstødte grupper, overvejer de skræmmende mekanismer, der udstøder mennesker, overvejer, hvordan vi giver lige muligheder til alle, overvejer, hvordan vi får bedre tid.

I folketingsgruppen har vi taget to spørgsmål op til nærmere undersøgelse (ud over det, som nu kører som projektet Social 2015-plan). Det ene spørgsmål er, hvad det er for et børneliv, vi forestiller os, at vores samfund er med til at sætte rammen om i fremtiden? Det andet spørgsmål er, hvad demokrati, dannelse og det at være borger er i dag og fremover? Måske holder de to spørgsmål til en nærmere undersøgelse og kan blive projekter, hvor vi meget gerne vil involvere bredt inden for og uden for partiet for at finde svar. Det er ikke altid det enkle svar, der motiverer til at handle politik. Det er i lige så høj grad det inspirerende og indignerede spørgsmål.

Der er et spørgsmål, som jeg i hvert fald ikke er færdig med: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”

Margrethe Vestager, gruppeformand

Foto: UNICEF Danmark

Hver dag dør mere end 30.000 børn under 5 år !

Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme, der let kan forebygges eller helbredes

• • •

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarré For 200 kr. kan 5 børn beskyttes mod hiv-smitte fra deres mor under fødslen

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på www.unicef.dk

7

side n sid st

MØLLEPROJEKT SK AL GEN NEMFØR ES Radikale Venstre vil ikke acceptere, at vindmølleparken Rødsand 2 bliver tabt på gulvet. Sådan siger energiordfører Johs. Poulsen, efter at E.ON har kastet håndklædet i ringen. (E.ON er Europas største privatejede energiselskab, red.)

– Vi har brug for meget hurtigt at få afdækket, hvad der er grunden til, at først Dong og nu E.ON ikke mener, de kan få økonomien til at hænge sammen. Men jeg kan sige 100 procent sikkert: Projektet skal realiseres, siger Johs. Poulsen til Ritzau. Han vil ikke drage konklusioner om, hvad der bør gøres, og om vedvarende energi bør have bedre vilkår, før energiminister Connie Hedegaard (K) har fået afdækket årsagerne til havmølleparkens midlertidige forlis.

– Vi har brug for ret præcist at vide, hvad der angives som grund.

Det er formentlig noget med stigende priser på vindmøller, men det er gætværk lige nu for mit vedkommende, siger Johs. Poulsen.

FOGH LEVER IK K E OP TIL LØFTER Den radikale leder Margrethe Vestager mener, at statsminister Anders Fogh Rasmussen ikke kan leve op til sine egne armbevægelser.

– Der er slået større brød op, end Anders Fogh Rasmussen kan bage, og derfor lider alle de store planer og forslag en krank skæbne eller bliver i det mindst noget mindre end planlagt, sagde Margrethe Vestager for nylig til Fyns Stiftstidende. Gruppeformanden ser en klar tendens til, at de store ord fra valgkampen bliver omsat i små handlinger. Han lægger ud med at sige, at kvalitetsreformen skal munde ud i det 21. århundredes reform – det er godt nok store ord. Det er blevet til en fremrykning af en lønregulering og en vedtagelse af trepartsforhandlingerne.

Det er fint nok, men det er ikke det 21. århundredes velfærdsreform, siger Margrethe Vestager, der over for avisen ser en fremtid med mindre tillid til regeringen.

– Oplevelsen er, at vi skal forsikre os mere og mere mod, at forliget bliver udnyttet til kanten. Det ville være meget enklere, hvis vi havde tillid til samarbejdet, selv om der er store politiske modsætninger. Fogh løber fra det, han har sagt, men han løber i vores retning, og hvad er der så galt? Det kan godt være, vi er enige, men det forudsætter, at vi har en forventning om, at han mener det. Når han har haft et synspunkt i valgkampen på en ret aggressiv måde, så er det svært at vide, hvem der er den rigtige Fogh. Er det ham, der vil slås for boligejerne, eller er det ham, der vil sætte en proces i gang? Når vi lægger sten til samfundet om 10 år, så skal vi vide, hvor han er, siger Margrethe Vestager til Fyns Stiftstidende.

LIDEGA AR D TAGER AFSTAND Tidligere MF’er og trafikordfører Martin Lidegaard tager skarpt afstand fra en række udtalelser fra den tidligere transportminister Flemming Hansen (K). Han har sagt til Ritzau, at der ikke er trafikale argumenter for at undersøge to forskellige muligheder for en kommende udvidelse af jernbanen fra København til Ringsted. Folketinget vedtog i 2006 at undersøge to muligheder, og det skyldtes ifølge Hansen ikke mindst et ultimatum fra den daværende radikale trafikordfører Martin Lidegaard, da Lidegaard var valgt i Roskilde og derfor arbejdede for, at Roskilde ikke skulle hægtes af jernbanens hovedstrækning. Den udlægning tager Martin Lidegaard skarp afstand fra.

– Han vrøvler. Jeg skal ikke blande mig i debatten, for jeg er ikke trafikordfører mere, men jeg synes, at man bør holde sig til sandheden. Det var sådan, at vi og Dansk Folkeparti ønskede et femte spor, mens De Konservative ønskede nybygningsløsningen. Venstre var splittet, og så endte det med et kompromis. Jeg vil også gerne sige, at min holdning til den her sag blev lagt fast lang tid før, jeg blev opstillet i Roskilde. Så jeg er – for at sige det mildt – meget træt af at blive beskyldt for, at jeg kun har den holdning, som jeg har, fordi jeg er opstillet i Roskilde, siger Martin Lidegaard.

8

N Y PR ESSECHEF Radikale Venstre har ansat den 34-årige Henrik Kjerrumgaard som pressechef. Han har i fire år haft ansvar for strategisk kommunikation i den internationale tekstilvirksomhed Kvadrat.

Henrik Kjerrumgaard tiltræder den 1. marts 2008 hos De Radikale. Han har arbejdet som journalist og redaktør på Danmarks Radio, Politiken, bladet Euroman og været redaktionschef på avisen Dagen. Her har han især beskæftiget sig med kultur og politisk journalistik. Desuden ved han meget om kampagner, pr og brug af nye medier.

De Radikales partileder Margrethe Vestager glæder sig over sin nye pressechef.

– Vi får en person med solid journalistisk forståelse og samtidig en strategisk kommunikator. Det styrker vores ambition om at være dagsordensættende og om at skabe et krystalklart billede af den radikale identitet, siger hun.

HOMOSEKSUELLE SKAL KU N NE ADOPTER E

FOTO: SCANPIX

GLÆDELIG N YHED FOR U NGE MED UDENLANDSK ÆGTEFÆLLE Efter adskillige samråd, spørgsmål og debatter i folketingssalen, er det endelig lykkedes Radikale Venstre at få en praksisændring for danskere, som efter ophold i et EU-land ønsker at vende hjem til Danmark med deres udenlandske ægtefælle. I et samråd om en dom fra EF-Domstolen meddelte Integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) i januar, at praksis nu er ændret, så enhver dansker, der har arbejdet i et andet EU-land, kan bringe en udenlandsk ægtefælle hjem til Danmark uden om de særlige danske familiesammenføringsregler som 24-årsreglen og tilknytningskravet.

– Det her betyder, at unge danskere, som har været landsforvist på grund af deres kærlighed til en udlænding, nu kan vende hjem for at studere eller for at søge arbejde – uden at skulle tænke på 24-årsregel, tilknytningskrav eller nogle af de andre regler. Det er et lille skridt i retningen af, at danske statsborgere får ret til at bo i deres eget land med deres ægtefælle og børn.

Det er bare ufatteligt, at det kræver EU’s hjælp at nærme sig noget så åbenlyst rigtigt, siger Morten Østergaard om den gode nyhed.

Bøsser og lesbiske har nu udsigt til at blive ligestillede med heteroseksuelle og enlige, når det gælder adoption.

Der tegner sig i hvert fald et flertal uden om regeringen for at give homoseksuelle ret til adoption.

– Dybest set handler det om barnets tarv. At børn får de bedste forældre til at tage vare på sig, så de får den omsorg og kærlighed, de har brug for, siger den radikale familieordfører Simon Emil Ammitzbøll, der understreger nødvendigheden af aftaler med hvert enkelt land.

– Forslaget må ikke betyde, at der kommer færre børn til Danmark, fordi nogle donorlande helt vil stoppe med at samarbejde med Danmark. Det undgår vi ved at lave aftaler med hvert enkelt land. Sverige var det første land i verden, der gav homoseksuelle lov til at adoptere, og her er erfaringen, at det ikke har givet færre adoptionsbørn, tilføjer Simon Emil Ammitzbøll. AC Børnehjælp, der er et af de to danske adoptionsbureauer, er heller ikke bekymret for, at færre børn kan blive en konsekvens af loven.

9

side n sid st DF PUSTER TIL FOLKS FRYGT OG UTRYGHED BØR N SK AL OGSÅ HAVE FR I ENGANG IMELLEM En kommende ændring i folkeskoleloven betyder, at regeringen vil gøre børnehaveklassen obligatorisk for alle børn. Det er udmærket, men lærerne skal have mulighed for at tage ansvar for den undervisning, de er uddannet til at varetage. Det siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.

– Det kan være udmærket at forlænge undervisningspligten med et år, så undervisningen begynder i børnehaveklassen. Det forudsætter selvfølgelig, at man tager hensyn til børnenes alder og udvikling, siger Marianne Jelved, der dog tager skarpt afstand fra de nye obligatoriske krav om nye forpligtelser til kommunalbestyrelser og skoler.

– Nu må lærerne have mulighed for at tage ansvar for den undervisning, de er uddannet til at varetage. Og vi må tage afstand fra, at også SFO skal til at indgå som en del af børnenes kompetenceudvikling.

Børn skal også have fri engang imellem, tilføjer Marianne Jelved.

Radikale Venstre har, sammen med regeringen, Ny Alliance og SF, taget en lang række initiativer til at nedbringe antallet af overfald i nattelivet. Men samtidig beder den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll sine politiske kolleger i Dansk Folkeparti om ikke at gøre folk bange. Initiativerne, som Radikale Venstre stemmer for, omfatter bl.a. skærpet straf ved ulovlig våbenbesiddelse, mere synligt politi i nattelivet samt en tidligere forebyggelsesindsats.

– I Radikale Venstre mener vi på den ene side, at det er vigtigt at gøre noget ved knivproblemet, hvilket kommer til udtryk, når vi stemmer for fx skærpet straf og mere synligt politi. På den anden side, mener vi, at det er lige så vigtigt, at politikerne tager ansvar i forhold til ikke at gøre knivproblemet større, end det er. Når man hører knivdebatten, kan man blive overrasket over, at antallet af knivoverfald faktisk ikke er steget de sidste 10 år. Problemet er, at der er nogle partier og politikere, der som i Dansk Folkeparti, lever af at puste til folks frygt og utryghed, siger den radikale retsordfører Simon Emil Ammitzbøll.

ØR EM ÆR K BARSEL TIL M ÆND I en ny undersøgelse, som Socialforskningsinstituttet (SFI) har lavet for Familie- og Forbrugerministeriet, fremgår det, at mange mænd og kvinder går ind for øremærkning af orloven. Det kan ses som et behov for at kunne legitimere afholdelse af forældreorlov over for deres arbejdsgivere og kolleger gennem en lovbestemmelse, hedder det i undersøgelsen. Men beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) vil ikke lovgive, så mænd presses på barsel. Det har mødt kritik fra ligestillingsordfører i Radikale Venstre, Lone Dybkjær.

– Det er dobbeltmoralsk. Lovgivningen er i forvejen sådan, at 12 uger er øremærket til kvinden.

Hvorfor vil Claus Hjort så ikke øremærke til manden, når der er et helt åbenlyst og endda dokumenteret behov for det?, spørger Lone Dybkjær.

UDPEGNI NG AF NATIONALPAR K ER EN SUCCES Partierne bag nationalparklovgivningen blev i januar enige om at sætte endeligt navn på yderligere fire nationalparker. Forhandlingerne er derfor med radikale øjne endt rigtigt godt, da Radikale Venstre har nået sit oprindelige mål.

– Mens tidligere miljøminister Connie Hedegaard (K) fra starten kun ville udpege en nationalpark, har jeg gentaget og gentaget, at det var nødvendigt at udpege mindst en håndfuld for at leve op til nationalparklovens formål; at de vigtigste danske naturtyper skal være repræsenteret, siger den radikale miljøordfører Johs. Poulsen.

I sommer blev partierne enige om at pege på Thy som nationalpark. Og forventningen var herefter, at Skjernå og Mols Bjerge ville komme med ved årsskiftet. Nu får Danmark fem nationalparker i alt, idet både Skjernå, Mols Bjerge, Kongernes Nordsjælland og Vadehavet udnævnes. Dermed har Radikale Venstre fået opfyldt sit oprindelige ønske.

10

Kære m

Febr uar 2008

edlem a

f Radi k

ale Ven stre, Vi har b r ug for dig! Fol terefor m ketings og man gr uppen ge andr hvor lan arbejde e politi dsforbu r med S ske refo nd og f demok r ocial 20 r mer. S o l ketings atiet.

15 plan ammen g r up p e , den gr sk al v i samme ønne sk u d n v ats i k t y le rker Ra De r e r s d e t åbne pa dikale V tore opg r t i, e n st r e o aver og stre. Vi g udvik gode m sk al l ø s le uligh r ed det e r s om tillid em sammen. D eder for et soc i a s u ka n b l-libera v ideer ti idrage. lt par ti l et polit algt, ved at de Alle ka som R a le pjece i sk ud s p neforen n dikale V r g i u ø l d i din re en fo , sk rive ingens e nregnska gade el læ se r b r ler opga rskel – uanset b. eve, stø om ng, bidr t t e me d Tak for age me konting d i du al d e n n ye t le e ller lave re de e r tale kon me d . V k o tingent m m ui håber, for det k at du fo ommen r t s d a t e v å i l væ re r.

Valget med og i 2007 b et ø d e derfor o 2001. D n ny sit g så v i l it kontin u be a tion for gent og det væ s R d adikale e andre entligst Venstre e f u nd a medlem offentlig ment fo –v mers ko e pa r t is r n D t ingent g i er igen på niv et R a d i tø t t e i k kale Ve ke må o ø eauet fo r en k æ n st r e s k ps p a r e s mpe for r De r e r o f m s r k a m e å r t il å r l. Det e ende va br ug fo . r r lg o k i Radi k s som p ampe, id ale Ven olitisk k et de n stre. r af t – d erfor er der ogs Med ve å br ug nlig hil for dig se n som me dlem Ma rg re the Ves tager G r up p e for man d Søren B ald Landsfo r ma

nd

Radika le Ch ristia Venst re n 1240 K sborg øb e n h a vn K Telefon 3 3 3 7 4747 Telefax 3313 72 51 radikale @radik ale.d k

side n sid st

ASYLAFTALE ER ET POLITIK OG MEN NESK ELIGT LØFTEBRUD Den asylaftale som regeringen og Dansk Folkeparti indgik i januar blev den smallest mulige. Dermed begik regeringen politisk løftebrud, mener Radikale Venstre.

– Fogh lovede kun to dage inden valget, at han ville indgå en hurtig og bred aftale. Over to måneder senere præsenteres vi for en aftale indgået med Dansk Folkeparti. Rigtig mange vælgere må føle sig rigtig snydt, siger integrationsordfører Morten Østergaard.

Asylcentrene er bygget til ophold af højst et års varighed for voksne. Alligevel vil regeringens aftale med Dansk Folkeparti kun hjælpe familier, som har opholdt sig i asylcentrene i mere end tre år.

– Hvorfor vil man tvinge asylansøgerne og deres børn til at bo tre år i centrene, som kun er beregnet til at huse mennesker i et år? Der er 190 børn, som har boet i asylcentrene i mindre end tre år, og som nu kan se frem til flere fødselsdage og flere juleaftener i de danske asylcentre. Det er ikke, hvad statsministeren lovede hverken børnene eller de danske vælgere, siger Morten Østergaard om aftalen, som sidst i januar som bekendt skabte megen debat og valgrygter på grund af oppositionens store modstand og det flertal, der på et tidspunkt tegnede sig mod aftalen, men som fortonede sig i Ny Alliances støtte til forslaget.

DYBK JÆR VIL HAVE LIGESTILLI NG Ligestillingsområdet svigtes politisk, mener MF’er Lone Dybkjær, der derfor ønsker et fast udvalg i Folketinget. Det står nemlig skidt til med ligelønsudviklingen i Danmark, som for nylig blev sendt ned på en 19. plads i EU’s statistik. På verdensplan ligger vi nr. 39, og lønforskellen mellem danske mænd og kvinder er vokset fra 15 til 18 procent de seneste år.

Samtidig oplever både det offentlige og det private erhvervsliv problemer med at rekruttere kvinder til topposter. Men disse ligestillingsudfordringer får ifølge den radikale ordfører Lone Dybkjær en stedmoderlig parlamentarisk behandling.

– Området ligger i dag i Det Politisk-Økonomiske Udvalg, hvor mange medlemmer ikke ligefrem har ligestilling som speciale. Derfor er der brug for et fast udvalg, hvor emnerne kan samles op og behandles, siger Lone Dybkjær til Information.

– Vi kan ikke bare tale om, at området er vigtigt - politikerne skal på banen, tilføjer Lone Dybkjær.

12

FOTO: SCANPIX

MAN U SAR EEN N Y STATSR EVISOR Den radikale folketingsgruppe udnævnte i januar Manu Sareen til ny statsrevisor efter Johannes Lebech, der har valgt at stoppe for at hellige sig sin nye position som partiets medlem af Europa-Parlamentet.

Lederen af Radikale Venstres gruppe i Borgerrepræsentationen Manu Sareen vil arbejde for, at den gamle institution genindtager sin position som den stemme, ministrene har respekt for, og som betyder noget i den offentlige debat.

– Min rolle bliver at bide ministrene i haserne. Sammen med de andre statsrevisorer skal jeg være borgernes garant for, at magtfuldkommenheden ikke indtræder, siger Manu Sareen, der ser det som sin opgave at få statsrevisorernes arbejde frem i lyset.

– Stort set alle i min generation ved, at der findes statsrevisorer, men de ved ikke, hvad de laver. Det er betænkeligt, for vores historiske pondus udvandes, og ministrene kan være ligeglade med statsrevisorernes eventuelle kritik, hvis ikke befolkningen kender og kan reagere på deres arbejde, siger Manu Sareen.

Både personligt og politisk betyder udnævnelsen meget for den indisk fødte Manu Sareen, der kom til Danmark i 1971.

– For mig at se har udnævnelsen stor signalværdi, og kan blive et forbillede for unge minoriteter. Det er helt vildt fedt, siger Manu Sareen, der glæder sig til at komme i gang med arbejdet. (læs mere om Manu Sareen i ”Tæt på” sidst i bladet, red.)

RU OG V U DAN NER FÆLLES FRONT MOD OVERVÅGNI NG Er der to, der står sammen i modstanden mod at plastre gaderne i de større byer til med overvågningskameraer, så er det Radikal Ungdom og Venstres Ungdom. I 2005 stiftede de to ungdomsorganisationer foreningen Nej til øget Overvågning i protest mod regeringens forslag til en ny antiterrorlovgivning. Foreningens måske mest farverige indslag dengang var uddeling af overvågningsskeptikerens bibel, George Orwells 1984 til MF’ere fra regeringspartierne.

Men uden held, idet antiterrorpakken blev vedtaget.

Nu verserer overvågningsdebatten igen, og Nej til øget Overvågning er atter aktiveret. Omkring 40 deltog i generalforsamlingen i januar, der bl.a. blev dækket af TV 2/ Lorry. Debatten på generalforsamlingen endte med vedtagelsen af et manifest, der bl.a. fastslår, at et angreb på en frihedsrettighed er et indgreb på dem alle sammen. I manifestet pointeres det desuden, at knivoverfaldene er uacceptable, men at de ikke skal blive startskuddet til en uovervejet panisk reaktion fra politikerne.

Asser Gregersen, der har været KRE-ordfører i Radikal Ungdom og medlem af Radikale Venstres KRE-udvalg, blev valgt til ny formand for foreningen, mens Venstres Ungdoms landsformand, Thomas Banke, blev talsmand.

Den tidligere formand for RU’s hovedbestyrelse, Mark Gray, blev desuden valgt til bestyrelsen. Blandt det kommende års aktiviteter bliver at få udbredt foreningen, der dog allerede har en afstikker i Odense, hvor Facebookgruppen ”Nej til øget Overvågning i Odense” har omkring 50 medlemmer.

VK LAVER STRUDSEPOLITIK I JOBPLAN I forbindelse med regeringens jobplan efterlyser Radikale Venstre en kulturrevolution i den danske jobpolitik – frem for regeringens fodslæbende justeringer.

– Regeringen viger uden om de væsentlige reformer, som gemmes i kommissioner: Skattereform i Skattekommission. Dagpengereform i Arbejdskommission. Det er en strudsepolitik, som ikke lever op til Radikale Venstres ønske om økonomisk ansvarlighed, siger den den radikale arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard.

Radikale Venstre går til forhandlinger om jobplanen for at puste ambitioner i regeringens planer.

Partiet mener fx, at de små ændringer på supplerende dagpenge bør erstattes af en reform af hele dagpengesystemet. Og Radikale Venstre vil overveje alle forslag ud fra et hovedkriterium: Kan forslaget på en ansvarlig måde bringe mere arbejdskraft ind på et trængt dansk arbejdsmarked?

– Det bør være en fælles bestræbelse at finde modet til de nødvendige reformer, da alle danskere vil mærke effekterne af manglende arbejdskraft på kort og langt sigt, fastslår Morten Østergaard, der inden forhandlingerne med regeringen fremlægger en ”Radikal Jobplan”. Den Radikale Jobplan vil synliggøre, hvor meget arbejdskraft Danmark kan få, hvis et ansvarligt politisk flertal udviser rettidig omhu.

BETALI NG PÅ MOTORVEJE ER ENESTE LØSNI NG Efter rapporten fra Infrastrukturkommissionen blev offentliggjort, foreslog Radikal Venstre at finansiere udbygninger med brugerbetaling. Hvis det skal være muligt at hæve infrastrukturniveauet i Danmark, må vi finansiere med brugerbetaling på motorvejene, lyder det i forslaget fra den radikale trafikordfører Johs. Poulsen.

– Danske bilister bør betale på motorvejene, og pengene bør gå til nye investeringer i jernbaner og veje. Ellers bliver der ikke råd til de investeringer i nye trafikanlæg, som vi finder nødvendige, siger Johs. Poulsen, der mener, at regeringens skattestop står i vejen for en tilfredsstillende infrastruktur.

– Fremtidens investeringsbehov er langt større end det beløb, der i øjeblikket anvendes på nyanlæg årligt. Og hvis ikke finansminister Lars Løkke Rasmussen vil hæve skatterne på grund af skattestoppet, så er der ingen penge til at følge Infrastrukturkommissionens anbefalinger og hæve niveauet på vejene. Derfor foreslår Radikale Venstre brugerbetaling på motorvejene, så de, der bruger vejene, betaler for dem, siger Johs. Poulsen og henviser til den schweiziske model for brugerbetaling, der er enkel og ubureaukratisk.

13

hv a d m e n e r d u?

Alive and kicking Hvordan berører Radikale Venstre det enkelte menneske? Det og mange andre store spørgsmål er på dagsorden i foråret, når Margrethe Vestager sætter sig i spidsen for et nyt og på mange måder utraditionelt stykke politikudviklingsarbejde. Et arbejde som blandt andet skal få den radikale sociale indignation længere frem i lyset.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Scanpix

et sidste Margrethe Vestager gjorde inden gruppeformanden gik på juleferie var at udskrive kommentarer fra hendes profil på Radikale.net. Kommentarerne stammede fra debatten ”Det vigtigste spørgsmål”, hvor Margrethe Vestager opfordrede medlemmerne til at komme med et – og kun et – spørgsmål, som inspiration til folketingsgruppens kommende arbejde med at udvikle ny politik. Blandt de mange spørgsmål, som belastede Margrethe Vestagers printer, var blandt andet: ”Hvordan får vi effektive, demokratiske processer på globalt plan og hvordan fornyer vi måden det politiske fungerer på?”, samt mange andre spørgsmål om samfundets store udfordringer. Spørgsmålene er i løbet af januar og februar måned blevet til næsten 100 i alt, som Margrethe Vestager og resten af den radikale folketingsgruppe nu vil arbejde videre med i en tæt dialog med de politiske udvalg, græsrødderne og resten af partiet. Målet, at Radikale Venstre skal blive bedre til at præsentere politik, der rækker længere ud i fremtiden end i den aktuelle mediestrøm af enkeltsager.

D

FØRSTE SKRIDT – Det handler om, at man skal være meget omhyggelig, når man tager det første skridt i en ny retning. Fordi man med det første skridt angiver en bestemt retning, og hvis man ikke er sikker på, hvor man så vil hen, så får man et problem. Derfor skal man aldrig tage det første skridt uden at forberede sig omhyggeligt, siger gruppeformanden, som fremhæver den grønne skattereform, som et eksempel på et stykke politik, 14

der rækker længere frem end i morgen og som derfor ligger som en solid bund i alle udspil og løsninger inden for skatteområdet.

– Det betyder, at alverdens små skattespørgsmål i det daglige har en klangbund i en perspektiveret og gennemarbejdet politik. For eksempel det udmærkede spørgsmål om studerende kan trække deres studiebøger fra i skat.

Dér kan vi vise, at det ønske forstår vi sådan set godt, men vores mål er et enkel skattesystem med en lavere skat på arbejde, så du har bedre råd til at købe bøgerne. Med andre ord behøver du at sætte dig ind i en masse skatte- og lovteknisk stof, når du møder kravet om daglige politiske løsninger. For du ved, hvor du vil hen og derfor har du et klar svar på det konkrete spørgsmål, forklarer Margrethe Vestager.

DEN SOCIALE INDIGNATION Udover projekt ”Det vigtigste spørgsmål” arbejder folketingsgruppen også med andre store politiske projekter, der i helikopterperspektiv vil forsøge at finde svarene på en række centrale udfordringer. Det handler blandt andet om projektet med en social 2015 plan, der handler om at finde svarene på en række af de store problemer, som samfundets svageste medborgere stadig er udsat for. Ifølge Margrethe Vestager er det nu tid til for alvor at vise, at Radikale Venstre også er et parti fyldt med socialt indignation.

– Hvor kan vi vise den sociale indignation, som det her parti er født med?

Det er en debat vi har haft internt i lang tid fordi det har været svært at finde ud af, hvordan vi skulle kanalisere den kraftige sociale indignation alle i Radikale Venstre bærer rundt med. Der

er en tendens til, at socialpolitik altid kommer ud på en slags ”SF måde” – alt skal være dobbelt op og mere af det hele, men i stedet vil vi gerne vise nogen andre og mere perspektivrige svar.

For det kan ikke være rigtigt, at der er folk, der bliver kastet af det her samfund, når det bliver svært. At unge oplever, at de ikke har nogen chancer for en uddannelse og det må ikke være sådan, at børn i en udsat situation ikke har et sted at gå hen. Der er en fattigdom på muligheder og rummelighed i vores samfund, som man ikke løser ved bare at sige dobbelt op, siger Margrethe Vestager, som i arbejdet med den sociale 2015 plan også kommer til at berøre en del af de spørgsmål som hun har modtaget på sin profil på radikale. net. For de store spørgsmål i livet handler oftest om, hvordan vi tager hånd om vores næste.

– Et af de spørgsmål, som spillede en stor rolle i valgkampen var for eksempel ”hvilke forhold vil vi byde vores asylansøgere?”. Det oplever jeg som den symbolske version af et større spørgsmål: ”Hvordan vil vi leve med hinanden?”. Det spørgsmål spiller også i høj grad ind i en social 2015 plan, hvor vi agerer ud fra vore sociale indignation, siger Margrethe Vestager, som med de mange nye politiske projekter også ser frem til at skue indad. For som hun tilføjer: – Det at diskutere de store spørgsmål er jo også at diskutere, hvordan er Radikale Venstre relevant for det enkelte menneske.

For mere information om forårets mange radikale politiske projekter, besøg: radikale.net/margrethe-vestager eller radikale.dk

15

Talentet

fra Sønderjylland

16

Folketingsvalget sidste år blev et gennembrud for flere unge radikale kandidater. Den yngste var også den, der klarede sig bedst af dem, der var lige ved og næsten. Lotte Rod var kun ganske få stemmer fra at komme i Folketinget. Alligevel er hun ikke bitter – så langt fra. Det ligger ikke til sønderjyden, der bare gerne vil gøre en forskel. Og med sine 22 år har hun hele livet foran sig til at trække i den radikale retning.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ulrik Jantzen

17

e må have kigget noget, de unge mænd i Konservativ Ungdom i Sønderjylland. Her kom en pige, der gik i 9. klasse i den lokale skole og gerne ville vide mere om de unge konservative. Lige et potentielt medlem, tænkte den lokale formand sikkert. Men nej, skolepigen skulle ikke høre meget på diskussionen i det konservative ungdomsparti, før hun drejede rundt om sig selv og gik igen. Lotte Rods første politiske møde var hos KU, men det var første og sidste gang hun gik til et møde på den side af den politiske skala. Men mødet med KU’erne var bestemt ikke hendes sidste politiske møde. Der kom mange flere til senere, men nu i Radikal Ungdom og senere i Radikale Venstre.

– Jeg var i skolepraktik hos Lene Espersen, der dengang ikke var minister. Jeg havde spurgt om en praktikplads fordi jeg synes hun var en ung sej kvinde, jeg gerne ville møde. Hun skilte sig ud og brændte igennem. Så jeg var nok lidt fascineret af hende – det var dengang, jeg ikke vidste, hvad hun stod for. Men da jeg så kom hjem fra min praktik på Christiansborg, tænkte jeg, at jeg måtte prøve et møde i KU. Men det var en mærkelig oplevelse og jeg var på ingen måder enige med dem om noget som helst. Jeg kan huske, at der var en EU-diskussion, hvor jeg syntes, de var alt for nationalistiske, og jeg tænkte: her skal jeg aldrig melde mig ind. Det var bare slet ikke mig, fortæller Lotte Rod om sine første spæde erfaringer med politik.

D

TÆT PÅ TINGE Lotte Rod er med sine bare 22 år en af Radikal Venstres helt unge talenter. Som folketingskandidat i både Aabenraa og Esbjerg var hun uhyre tæt på at komme i Folketinget ved valget i november sidste år. Hun fik 23 personlige stemmer mere end hendes nærmeste konkurrent, Bente Dahl og sølle 80 stemmer i alt skilte hende fra at tage det sønderjyske radikale sæde fra Bente Dahl, der blev genvalgt med 3.363 personlige og listestemmer, mens Lotte Rod i alt fik 3.283 stemmer. For at gøre opløbet bare endnu tættere var Lotte Rod blevet valgt, hvis et radikalt forslag om ændring af valgloven havde været vedtaget før valget.

Så det var tæt i Sønderjylland, tættere end noget andet sted i landet, og flere 18

lokale medier nåede da også at udråbe hende som vinder af det radikale sønderjyske mandat inden de valgtekniske detaljer faldt på plads og Lotte Rod måtte sande, at det ikke blev til en plads i Folketinget i hendes første forsøg. Alligevel er Lotte Rod ikke bitter over, at hun var så tæt på, men alligevel så langt fra et sæde i landets parlament, hvor hun i øvrigt var blevet landets yngste MF’er, hvis hun altså var blevet valgt den novemberaften i 2007.

– Jeg kan helt ærligt sige, at jeg har det helt fint med valgresultatet, siger Lotte Rod med et glimt i øjet, der ikke efterlader tvivl om, at hun mener det.

Også for alvor og ikke bare som en af de bevidste og helende sætninger, der skal tjene til at komme over et personligt valgnederlag. Lotte Rod mener det, når hun siger, at hun ikke er bitter.

– For det første havde jeg slet ikke regnet med at være så tæt på, det var jo helt vildt og det er jeg stadig meget glad for. Selvfølgelig var det en underlig tanke bagefter, når man sidder alene oven på valgkampen og tænker over, hvor tæt jeg egentlig var på at blive valgt, for det var rigtig tæt. Men nu kan jeg komme i gang med mine studier og blive lidt mere hærdet. Så det er godt nok at blive lidt ældre og lidt mere erfaren. Som 22-årig er man måske lidt mere sårbar, siger Lotte Rod, der understreger, at hun har et rigtig godt samarbejde med Bente Dahl. Faktisk så godt, at Lotte Rod hver onsdag hjælper hende med politiske projekter.

– Vi har et rigtig godt forhold, og det er overhovedet ikke blevet dårligere på grund af det tætte valgresultat. Vi supplerer hinanden godt, og man skal aldrig forfalde til personlig fnidder fnadder på grund af et valgresultat.

Jeg har en stor ambition om at holde mig uden for de personlige konkurrencer og blive ved med at være mig selv.

Jeg ved naturligvis godt, at der er konkurrencer i politik, også blandt kollegaer. Men derfor sætter jeg også enorm pris på, at jeg og Bente arbejder så godt sammen, som vi gør, siger Lotte Rod. IDEALISTEN Efter oplevelsen, hvor Lotte Rod efterlod en flok skuffede sønderjyske KU’ere, var den politiske flamme vakt og den skulle ikke være hjemløs særlig længe. Lidt research i bogen ”Dansk Politik” bekræftede hendes radikale

sympatier og så var der ikke langt fra tanke til handling. Lotte Rod var med til at starte den lokale afdeling af Radikal Ungdom, der blev en lille, men handlekraftig størrelse i Aabenraa og omegn. Op gennem gymnasietiden var det her hun fik udlevet sit politiske engagement, og faktisk er Lotte Rod mere RU’ er end noget andet. Hun blev først meldt ind i Radikale Venstre den dag, hun blev opstillet til Folketinget af den ”voksne” vælgerforening i Aabenraa, der havde set et lys i den – på det tidspunkt – kun 20-årig sønderjyde. Så en dag ringede telefonen hos Lotte Rod. – Radikal Ungdom i Aabenraa havde et rigtig godt samarbejde med vælgerforeningen, hvor vi blandt andet arbejdede sammen om EP-valgkampen. Og da deres tidligere folketingskandidat på et tidspunkt flyttede til USA, tænkte de åbenbart, at de ville prøve med en ung kvinde, så jeg blev spurgt, om jeg ikke ville stille op, fortæller Lotte Rod, der sagde ja med det samme.

– Der var ikke så meget at betænke sig på. Det er jo en kæmpe tillidserklæring, som jeg var og er meget stolt af, tilføjer Lotte Rod, der sætter en ære i, at hun er blevet opstillet i sin føde-egn.

– Det er en enormt vigtig opgave, radikale har i Sydjylland, for jeg tror på, at vores politik vil være med til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark.

Det budskab vil jeg også gerne kæmpe for at få ud i Syd- og Sønderjylland. Det har en stor værdi, at man er tilknyttet det sted, man stiller op, at man har en historie og en kulturel baggrund, siger Lotte Rod, som fortsætter med at stille op i Sydylland, hvis de vil have hende.

På trods af at hun nu bor i København, hvor hun studerer, er hun fortsat med at markere sig i landsdelen. Således blev hun sidste år også Esbjergs folketingskandidat og stillede dermed op for begge byer ved valget i november 2007. Så båndet til hjemstavnen er tykt som en ringriderpølse, og både familie og vælgerforening plejes rigeligt ved de hyppige rejser hjem til Sønderjylland og Aabenraa, hvor hendes familie fortsat bor. Når Lotte Rod ikke plejer vælgerforeningen og sine sønderjyske aner, studerer hun statskundskab på universitetet i København. En udklækningsanstalt for mange med politiske ambitioner.

– Jeg læser statskundskab, fordi jeg synes, politik er spændende. Det er lidt

►

19

20

“

Det er en enormt vigtig opgave, radikale har i Sydjylland, for jeg tror på, at vores politik vil være med til at skabe et mere helt og dermed bedre Danmark

►

som at få SU for min hobby og for at læse noget jeg alligevel ville læse.

Du ligner ellers prototypen på en god yngre MF’er. Ung folketingskandidat, statskundskabsstuderende og radikal.

Det kan vel kun gå en vej?

– Det ved jeg nu ikke. Jeg har ikke nogen forkromet karriereplan, og det er lidt en tilfældighed, at jeg er blevet folketingskandidat allerede nu. Jeg kan i hvert fald under ingen omstændigheder se mig selv som embedsmand eller noget i den stil. For mig handler politik om at gøre en forskel og ikke at gøre karriere. Jeg ville elske at være medlem af Folketinget, men om ti år kunne jeg lige så vel være i Afrika og bygge en skole eller noget helt tredje. For mig handler det om at gøre en forskel, og der er politik jo den umiddelbare vej.

Hvorfor har du så valgt politik nu, i stedet for en anden vej, hvor du jo også kunne gøre en forskel?

– Fordi jeg har radikale grundholdninger, som jeg gerne vil kæmpe for. Vi skal have et samfund, hvor man tager sig ordentlig af de svageste og behandler alle ordentligt. Men de holdninger kan man også godt bruge andre steder, og jeg kan da også godt frygte, at der er så meget personfnidder og taktik, at idealet drukner på Christiansborg. Jeg vil gerne gøre en forskel og, hvis ikke det kan lade sig gøre på Christiansborg, så skal jeg ikke være der. Jeg beundrer for eksempel Pernille Rosenkrantz Theil (Enhedslisten, red.), der stoppede, da hun ikke havde gnisten mere til at gøre en forskel, og nu vil hun så lave noget andet. Det har jeg stor respekt for, siger Lotte Rod, der er bevidst om, at hun er på vej ind på et spor, hvor man måske tidligt i karrieren skal ligge bånd på sig selv, hvis man vil have opfyldt sine ambitioner.

Og det er en rigtig ærgerlig udvikling.

Der skal være en drøm – de skal ud med deres holdninger.

Synes du, at politikere og politik er blevet lidt for kedelig og strømlinet?

– Ja, lidt måske. Man skal stille op, fordi man har nogen politiske mål og, der skal jo være nogle idealister, ellers bliver det hele lidt for gråt, og den tendens synes jeg at ane i dansk politik.

Det er for eksempel meget sigende, at man i udlandet ikke rigtig kunne forstå den danske valgkamp, fordi det udefra så ud, som om Socialdemokraterne og Venstre jo lige så godt kunne gå i regering sammen – det er et meget godt billede på, hvor gråt og ens det er blevet Gælder det også for os i Radikale Venstre?

– Nej, vi holder stadig principperne højt. Men jeg synes godt, vi kunne tåle at få meldt nogle flere ting ud. Vi har jo

►

LIDT FOR GRÅT – Faren ved at blive valgt tidligt er måske, at så er man allerede sporet ind. Og jeg synes, at man kan se en tendens hos nogle af de yngre medlemmer på Christiansborg til, at de pakker idealismen væk, hvis de har ministerambitioner.

21

Sagt om Lotte Rod...

”

Vi er meget trygge og glade for, at vi har Lotte som kandidat.

Hun er god i debatter og til at argumentere, og hendes engagement er smittende og stort. Hun førte jo nærmest valgkamp 27 timer i døgnet ved sidste valg. Lotte er sig også meget bevidst om sine rødder i det sønderjyske, og hernede er det en god egenskab.

Ebbe Lilliendal Jørgensen, formand, Radikale Venstre i Aabenraa

”

Hun er en up and coming star med et godt flair for det politiske. Vi har et rigtig godt samarbejde, der også er fortsat efter valget. Lotte er en fantastisk engageret arbejdskraft og er nem at arbejde sammen med.

Bente Dahl, MF’er

►

22

en god politik, men vi skal være bedre til at få vores budskaber ud. Det er ærgerligt, at der ikke er flere, der kender vores politik. Så tror jeg også valgresultatet havde set anderledes ud, siger Lotte Rod, der savner, at Radikale Venstre igen bliver det reelle alternativ til det bestående, som partiet var ved valget i 2005.

– Når SF i valgkampen gik så stærkt frem, som de gjorde, så er det min oplevelse, at det er fordi de var alternativet.

Folk sagde, at hvis jeg virkelig ikke kan lide den udvikling, der sker i Danmark så er det bedste nok at stemme på SF, fordi de vil noget andet. Men det vil vi jo også, vi vil også et andet samfund og nogle andre værdier end dem, som regeringen står for. Derfor er det så ærgerligt, at vi ikke længere fremstår som det naturlige alternativ. For det er jo os, der er de progressive og dem med ambitioner på landets vegne, det er vores rolle. For eksempel vores principper om det internationale ansvar og den menneskelige og humanistiske tilgang, der jo er vores hjerteblod. Men det formåede vi ikke at få ud, og det er i virkeligheden vores største problem.

Men det var vel også dit eget ansvar som folketingskandidat?

– Ja, det er klart. I valgkampen forsøgte jeg netop at sætte dagsordenen ved at medbringe en flagstang til paneldebatterne. Jeg begyndte mit oplæg med at fortælle, at det var forkert at give DF patent på Dannebrog, og at danskhed betød noget helt andet for mig – åben-

hed, kreativitet, tolerance – og at det var det Danmark, jeg kæmpede for. Det var noget, folk kunne forholde sig til. Men ja, jeg oplevede, at mange unge mennesker ikke rigtig vidste, hvad vi stod for.

Så vi har ikke været tydelige nok, og vi formåede ikke at skabe det image, at det er os, der vil fremad. Det er ikke nogen kritik, men jeg savnede noget mere pondus i valget og en større tydelighed – for eksempel med 24års-reglen, hvor jeg brugte enorm lang tid på at forklare, hvad vi egentlig mente, og det er ærgerligt, for det var jo egentlig kun ment som en taktisk udmelding.

Men vel også en nødvendig udmelding i forhold til Socialdemokraterne.

På den måde kan man vel ikke adskille taktik og politik?

Nej, men øvelsen ligger så i, at vi næste gang skal blive bedre til at forklare, hvorfor vi mener som vi gør. Det er det vi skal i gang med nu. Vi skal forklare vores politik, så alle forstår det. Den almindelige dansker skal forstå, hvorfor hele spørgsmålet omkring integration og 24års-reglen er så sindssygt vigtigt, siger Lotte Rod, der går efter at gentage succesen fra november 2007 og så lidt til. Så vil hun nemlig med al sandsynlighed blive det næste sønderjyske medlem af den radikale folketingsgruppe.

– Det er min plan at stille op igen, men det kommer jo an på så meget.

Man ved ikke, hvordan det ser ud i fremtiden, men jeg tror på det, hvis jeg får muligheden igen. □

Lotte Rod...

• • • • • • • • • •

•

er 22 år er opvokset i Aabenraa har gået i tysk skole har været udvekslingsstudent Frankrig og taget en matematisk stu dentereksamen fra Aabenraa Gymnasium og Hf bor med sin kæreste Mathias i København studerer statskundskab ved universitet er kandidat for Radikale Venstre i Aabenraa og Esbjerg fik 1.102 personlige stemmer ved valget i november 2007 opnåede blandt andet at blive den tredje mest besøgte kandidat på TV2’s valghjemmeside under hele valget i 2007 var – og er – de radikales yngste folketingskandidat

Lotte Rod om...

FORBILLEDE? Marianne Jelved. Hun har begge ben på jorden og brænder oprigtigt for at gøre vores samfund mere retfærdigt. I mine øjne er hun Danmarks mest troværdige politiker.

MOTTO? Mød alle mennesker med åbenhed og nysgerrighed FERIE? Jeg er forelsket i New York, men jeg vil lige så gerne vandre rundt i Sverige. Jeg har en følelse af ultimativ frihed og eventyr, når jeg har min rygsæk spændt på.

MAD? Når jeg er ude at rejse, prøver jeg altid så meget forskelligt som muligt, men samtidig sværger jeg også til min bedstemors stuvede bønner.

23

Lille parti

hvad nu?

24

Hvor er Radikale Venstre på vej hen i disse år?

Hvad er partiets største udfordringer efter vælgerlussingen ved valget i november og i en tid med stort opbrud i dansk politik? Hvilke overvejelser presser sig på, når strategien skal lægges? Få svaret på de spørgsmål og mange andre fra fremtidens radikale, eksperterne og næstformanden, når Radikal Politik sætter fokus på partiets fremtid.

TEKST: Astrid Haug FOTO: Scanpix

25

radikale Den

udfordring

Nu skal vi skynde os langsomt, siger næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergaard, om partiledelsens strategi frem mod næste valg. Lokalpolitiker i København og nyvalgt statsrevisor Manu Sareen mener, det er tid til at vaske tavlen ren, mens brandingeksperten Søren Skafte Overgaard ser ansvarligheden som partiets grundsten. ngen ved, hvor længe regeringens spinkle flertal kan holde, men måske kommer næste valg først i år 2011. Der skal derfor ikke hastes en strategisk beslutning igennem, fortæller Folketingsgruppens næstformand Morten Østergaard.

– Det er vigtigt, at vi nu tager os tid til at vurdere, hvad den moderne dagsorden er, som vi skal udvikle løsninger til. Vi skal skynde os langsomt og skabe en platform, der kan holde hele valgperioden, siger Morten Østergaard. Derfor vil folketingsgruppen prioritere en åben proces omkring udviklingen af nye, stærke løsninger, der matcher de store udfordringer. Men der skal ifølge Morten Østergaard ikke ændres kurs i forhold til målet, nemlig at få en ny regering med bredt samarbejde.

– Udfordringen er at skabe balance mellem at markere en skarp profil og vise viljen til at samarbejde og få radikale resultater. Denne balance er ker-

I

nen i Radikale Venstre. Vi skal på én gang kunne præsentere løsninger og påvirke den førte politik, siger Morten Østergaard og nævner partiets grønne skattereform som et eksempel på denne strategi. Den var først og fremmest værdibaseret, dernæst klassisk økonomisk ansvarlig og er nu blevet en del af regeringsgrundlaget.

– Det afgørende er at flytte dagsordenen fra den trættende snak om at love mest velfærd til de velbjærgede danskere. Opgaven er i stedet at flytte fokus til prioritering af de socialt udsatte, og tage ansvar i verden, tilføjer Morten Østergaard.

FANGET I HAMSKIFTE Morten Østergaard erkender, at der i den seneste valgperiode har været for mange forskellige signaler på grund af de spændinger, som til sidst førte til Ny Alliances dannelse. Næstformanden mener, at Radikale Venstre blev ”fanget midt i et hamskifte”, da valget blev

udskrevet. Manu Sareen, der er førstesuppleant til Folketinget i København, mener ligeledes, at statsministerens timing af valget ikke var til de radikales fordel. Men også dannelsen af Ny Alliance og det følgende opbrud i dansk politik har vist sig at være en udfordring for partiet, siger Manu Sareen, der også sidder i Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune og netop er blevet valgt som radikal statsrevisor.

– Radikale er et midterparti under pres, for med Ny Alliance og Venstres midtersøgning er der trængsel på midten, siger Manu Sareen, som mener, at det nu er tid til at vaske tavlen ren en gang for alle. Partiet skal ikke hænge fast i historiske bindinger eller plejermentalitet. Hvis radikal politik bedst gennemføres med Enhedslisten eller DF, så er det den virkelighed, partiet må forholde sig til. Han ønsker dog ikke at diskutere mulige konstellationer. For det er netop det, der har været problemet for Radikale i den senere tid, mener han.

– I stedet skal vi lade det politiske indhold styre, hvilken vej vi skal - frem for at lade os styre af strategien. Vi bør skippe alle bogstaver og udelukkende tænke politik, siger Manu Sareen.

SOCIAL 2015-PLAN Et af de områder partitoppen allerede har taget fat på er socialpolitikken. Radikale er ofte blevet kritiseret for ikke at have en tydelig social profil. Morten Østergaard erkender, at der er behov for at præsentere den sociale profil på en ny måde. Partiet har derfor lanceret

26

“ “

Vi bør skippe alle bogstaver og udelukkende tænke politik

Radikale bør være det samfundsmæssige ansvarlige parti, der tør sige de ubehagelige sandheder Søren Skafte Overgaard

Manu Sareen

en social 2015-plan (en pendant til FNs 2015-plan med otte målsætninger på udviklingsområdet) for de mest udsatte grupper i Danmark.

– Vi skal sikre, at selvom man har fået en dårlig start på livet, skal man have en chance. Derfor skal vi prioritere, så de svageste får flere muligheder, siger Morten Østergaard, der nægter at hoppe med på de andre partiers galej om at give mere velfærd til alle.

– Det duer ikke bare at råbe på mere uden at ville prioritere. Det er ikke god socialpolitik.

Morten Østergaard ønsker ikke lighedsmageri, men ligeværd. Radikale sagde for eksempel nej, da regeringen sænkede egenbetalingen i daginstitutionerne for alle familier, da der bør prioriteres i forhold til de mest udsatte.

Med en radikal 2015-plan afprøves samtidig en ny måde at arbejde på - det åbne parti. Her foregår projektudviklingen for åbent tæppe – blandt andet på radikale.net Manu Sareen hilser den sociale 2015plan velkommen, for der er stadig en masse mennesker, der falder uden for samfundet.

– Vi har ikke fået brudt den sociale arv til trods for økonomisk opsving.

Desværre har vi overladt socialpolitikken til SF og Enhedslisten, selvom netop socialområdet er meget vigtigt for mange radikale. I finansloven for 2003 afsatte regeringen penge til 1.000 nye betjente. Hvorfor afsatte de ikke i stedet penge til 1.000 pædagoger eller socialrådgivere, så vi kan tage fat der, hvor problemerne opstår? Vi skal tæn-

ke langt mere forbyggende, siger Manu Sareen.

KLASSISKE DYDER Radikale er stærkest på den værdimæssige dagsorden - og det er også der, samfundsbehovet er størst, mener Morten Østergaard. Derfor er det Radikale Venstres opgave at sørge for, at næste valg handler om værdier. I 2001 var det netop værdidagsorden der gjorde sig gældende. Men Morten Østergaard advarer mod ensidigt at fokusere på kanonvalget fra 2005.

– Vi skal ikke tænke bagud, men fremad. Her skal vi finde nogle af de klassiske dyder frem: Den benhårde vilje til at foretage upopulære prioriteringer for samfundets bedste, at sætte de svageste først, økonomisk ansvarlighed ’på den kedelige radikale måde’, og sidst tage et ansvar ude i verden med de omkostninger, det nu har, siger han.

Søren Skafte Overgaard er adm. direktør i e-Types, et strategisk designbureau, der arbejder med branding, virksomhedsidentitet og strategisk kommunikation. Han er enig i, at de klassiske radikale værdier er det, der skal bringe partiet videre. Han mener, at grundstenen i Radikale Venstre er modet til at tage de nødvendige, men upopulære standpunkter. Han ser ansvarligheden som det allervigtigste i det radikale værdigrundlag.

– Radikale bør være det samfundsmæssigt ansvarlige parti, der tør sige de ubehagelige sandheder og tænke det lange perspektiv, siger Søren Skafte Overgaard. Han fremhæver sloganet

►

27

Den radikale

udfordring ►

”Vi tænker på andre end dig” som rigtig velfungerende, og derfor undrer det ham, at man ikke har brugt det noget mere.

– Hvis en virksomhed har fundet et virkelig godt slogan, så skifter de det ikke bare ud, men beholder det i flere årtier, siger Søren Skafte Overgaard.

Manu Sareen er enig i, at ”Vi tænker på andre end dig” er partiets hidtil mest geniale slogan.

– Det er nemlig forklaringen på, hvad der er særligt radikalt, siger han. Men ligesom Morten Østergaard advarer han mod at se sig for meget tilbage.

– Mange siger, at Radikale skal finde tilbage til det, som det plejer at være.

Men til dem kan jeg kun sige, at verden ikke længere ser ud, som den plejer.

Samfundet og den politiske virkelighed har ændret sig. Radikale har nu i alt for mange år løbet efter noget, som ikke er der, siger Manu Sareen.

DET ÅBNE PARTI Manu Sareen er en del af det naturlige generationsskifte, partiet står over for inden for en årrække. Og netop næste

28

generation af politikere og unge vælgere er vigtige at få bragt i spil for at vende partiets nedtur, mener han. Måden at tænke parti på skal ændres.

– Vi skal starte en bevægelse ved at åbne partiet op nedefra. Vi skal ud ikke kun invitere radikale ind. Partiet skal fungere som en tænketank og et vækstforum. Radikale skal ikke kun være et parti for medlemmerne, men også parti for gode idéer, strømninger og følelser, siger Manu Sareen.

Morten Østergaard er enig i, at partiet skal åbne sig mere op end andre partier og inddrage relevante aktører fra hele samfundet. Derfor er arbejdet med at skabe det åbne parti sat i gang. Morten Østergaard ønsker samtidig at bruge de unge talenter, der er i partiet og folketingskandidaterne til at sørge for tilstedeværelse frem mod næste valg.

Manu Sareen fremhæver radikale.net som et initiativ, der peger i den rigtige retning. Også RU’erne kan i højere grad inddrages, da de har mange skæve, alternative vinkler og en god fornemmelse af, hvad det rører sig, mener Manu Sareen.

– Lad os tage ud til de unge på gymnasierne og uddannelsesinstitutionerne og snakke med de unge. Jeg og andre kandidater oplevede i valgkampen ude på gymnasier og andre steder, at Radikale vandt ved det efterfølgende prøvevalg. Lad os sætte os i de unges sted.

Det virker altså, når vi er ude, og det er dét, vi skal bruge tiden på fra nu og indtil næste valg. Det skal føles rigtigt at stemme radikalt, siger Manu Sareen.

KOMMUNIKATION FRA EN HELIKOPTER Morten Østergaard ser det som en del af strategien at skabe en videreudvikling af den radikale base.

– Jeg tror, vi kan komme op på 10 procent af vælgerne, men det skal ikke ske ved at indtage de mest populære standpunkter. Det skal være en langsom, organisk vækst, der strækker sig over flere valgperioder. Det skal ske ved at vise kant frem for at søge de hurtige løsninger, fortæller Morten Østergaard.

Ifølge Søren Skafte Overgaard er det dog en svær kommunikativ opgave at sælge de langsigtede løsninger frem for nu-og-her velfærdsgaver.

– Rent kommunikativt gælder det om på én gang at være oppe i helikopteren og nede i detaljen. For at kommunikere en abstrakt eller overordnet dagsorden, som for eksempel tillidsreformen, skal den knyttes op på tre helt konkrete eksempler - hvad betyder det for Jytte og Flemming i Skive i praksis? Det samme gælder idéen om en skattereform. Man skal kunne forklare ned på decimalen, hvad det betyder i kroner og ører for en almindelig familie, mener Søren Skafte Overgaard og fortsætter: – Radikale Venstre har en begavet politik. Men hvis man skal forklare folk det, de har behov for at vide frem for at fortælle dem det, de gerne vil høre, så er man nødt til at være meget konkret og præcis med, hvad det betyder. Ellers risikerer man, at for eksempel en skattereform bliver opfattet som en enorm usikkerhedsfaktor frem for som en styrke, når man står i boksen og skal afgive sin stemme, siger Søren Skafte Overgaard.

Bud på det

moderne parti Hvad mener den næste generation af radikale folketingspolitiere om partiets tilstand?

Radikal Politik har spurgt fire unge radikale, som alle er førstesuppleanter til Folketinget. De efterlyser en klar politik og en skarp kommunikation. Og så vil de have mere ”vi tænker på andre end dig” og kant til SF. Merete Riisager, Odense: Hvad er det, Radikale har, som de andre partier ikke har?

– Det spørgsmål fik jeg en del gange under valgkampen – især af de unge vælgere. Vi tager bøvlet med både at være sociale og liberale.

Det betyder, at vi er afsindigt optagede af de mennesker, der sidder for tæt på kanten af samfundet. Samtidig er vi optaget af at sikre den personlige frihed og kan derfor ikke bare indføre en masse love og regler. I denne valgperiode var et af de mest vellykkede politiske projekter i Radikale at blive tydelige på klima- og miljøområdet. De ting, der virkede i denne proces, må adopteres til andre områder.

Og så skal vi generelt være bedre til at kommunikere med vores vælgere. Vi vil gerne have en fagligt skarp profil, og det er også vigtigt, men vi er hele tiden i fare for at gå i ”akademikerfælden” og gøre vores eget projekt uforståeligt for alle andre.

Lotte Rod, Sydjylland: Hvad ser du som den største udfordring for Radikale Venstre frem mod næste folketingsvalg?

– I valgkampen syntes jeg, det var svært at skelne os fra SF, så jeg kan sagtens forstå, at mange vælgere har haft det på samme måde. Vi skal fremstå mere idealistiske, og jeg synes, vi skal markere os på at være partiet, der tager internationalt ansvar. Det vigtigste ved at være radikal er vores menneskesyn. Vi skal have mere ”Vi tænker på andre end dig” og bekæmpe den stigende selvtilstrækkelighed. Det burde være os – og ikke SF – der står for at være det skarpe, fremsynede parti i oppositionen.

Morten Skovsted, Østjylland: Hvad bør den radikale strategi være fremadrettet?

Daniel Nyboe, Nordjylland: Hvad kan partiet gøre for at vende medlemsog stemmeflugten?

– Vi kan stå fast. Ikke mere slingrekurs og vrøvlesnak om, at vi skal tiltrække borgerlige vælgere. Vælgerne er ikke dumme. De kan sagtens forstå, at vi er imod VKO og peger på Helle, men ikke nødvendigvis er enige i al SFØ-politik. Og så skal vi huske, hvor vi kommer fra.

– Vi skal dyrke vores radikale og socialliberale rødder, der sætter smukke skud i en unik skolepolitik, retspolitik, økonomisk ansvarlighed, humanistisk integrationspolitik og fokus på vores klima. Med de rødder og de frugter kan der skabes en stille og rolig organisk vækst. Lad os droppe de overmodige forventninger om 17, 25 eller 30 mandater næste gang. Lad os først og fremmest snakke politik og så lade vælgerne afgøre, hvor mange vi bliver. Personligt ligger jeg ikke vågen om natten over, at de fritsvævende og latte-drikkende kystbanesocialister har fundet hjem til SF. 29

der

Midten Der findes ingen midte i dansk politik, og derfor er Radikale Venstre et eliteparti. Det mener samfundsdebattøren Rune Lykkeberg, der udfordrer den radikale selvopfattelse og uddeler verbale øretæver i sin karakteristik af Radikale Venstre. Folketingsgruppens næstformand, Morten Østergaard, afviser anklagerne om skyklapper og næsen i sky. Det er en kerneradikal opgave at få alle med i videnssamfundet, siger han. adikale må indse, at Danmark er et klassesamfund.

At partiet udgør eliten, ikke midten. Og at ikke alle passer ind i videnssamfundet, som derfor er et asocialt og elitært projekt. Det er de udfordringer, Radikale Venstre i dag står over for. Sådan lyder den barske karakteristik af Radikale Venstre anno 2008 efter et folketingsvalg.

– Når man definerer sig selv på midten, må man spørge: På midten af hvad? Når radikale snakker om midten, er det ikke nødvendigvis i forhold til en højre-venstre-skala, men midten opfattet som det naturlige, det rationelle og det anstændige. Det er de holdninger, der forekommer så naturlige for folk, som har høje indtægter, lytter til P1 og læser Politiken, siger Rune Lykkeberg, der er weekendredaktør på dagbladet Information.

Rune Lykkeberg mener ikke, der er noget i galt i at tilhøre denne gruppe af mennesker, men problemet opstår, når de ikke forstår, at der kan være andre perspektiver på verden. At deres optik ikke nødvendigvis er den naturlige.

Hvis der skal være en midte i dansk politik, forudsætter det, ifølge Rune Lykkeberg, en markant modsætning mellem Venstre og Socialdemokraterne, og det

R

30

mener han ikke, at der er.

Rune Lykkeberg ser Marianne Jelveds ”Den anden vej” som en erkendelse af, at Radikale Venstre ikke længere var den naturlige platform mellem to fløje.

– Den anden vej var måske ikke den bedste løsning på det problem. Men problemet forsvinder ikke, bare fordi man fjerner et løsningsforslag, som måske ikke er hensigtsmæssig eller realistisk, vurderer Rune Lykkeberg.

EN ARBEJDSFORM Men den kritik køber næstformand i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard ikke. Han siger, at han bevidst er begyndt at undlade at bruge udtrykket ”midten” om Radikale Venstres politiske placering, fordi alle partier efterhånden siger, at de ligger på midten.

– Vi har brugt ’midten’ som udtryk for en arbejdsform, ikke som et politisk budskab. I valgkampen brugte vi det i betydningen ’uafhængighed af fløjene’. Midten er politisk ikke så interessant. Det er i stedet det brede samarbejde, da den førte politik bliver bedre, når alle parter søger kompromisset, siger Morten Østergaard.

Rune Lykkeberg mener på den anden

side, at det er problematisk at holde fast i et opgør med blokpolitikken og forestillingen om det samarbejdende folkestyre.

– Når de Radikale taler om, at de vil analysere ”megatrends” og ”det samarbejdende folkestyre”, fører de ikke politik som løsning af problemer, men advokerer for en bestemt politisk stil. Det er politik for den gode smag. Det er faktisk identitetspolitik, siger Rune Lykkeberg

forsvandt

og uddyber sin kritik: – Man hæver sig over den røde og den blå blok og mistænkeliggør det at tænke efter interesser. Den holdning, der ligger bag, er, at Radikale taler om de store ting, mens de andre er optaget af de små ting.

DEN KREATIVE KLASSE OG VIDENSSAMFUNDET Ved valget i 2005 var Radikale Venstre indbegrebet af caffè latte og ”Den krea-

tive klasse”. Sidstnævnte udtryk er lånt af den amerikanske sociolog Richard Floridas bog The rise of the creative class.

– De Radikale tog den kreative klasse til sig ud fra en forestilling om et klasseløst samfund, for den radikale selvopfattelse opererer ikke med en underklasse. Vi kommer dog ikke udenom, at plejeklassen – altså dem der driver omsorg for de syge, de ældre og børnene – er en nødvendig forudsætning for velfærdssamfundet, siger Rune Lykkeberg. Og dem er der ikke taget højde for i den radikale samfundsopfattelse, mener han.

– Radikale abonnerer på en ureflekteret forestillingom samfundet, nemlig videnssamfundet. Videnssamfundet fremlægges som klasseløst. Her dannes skoler, uddannelse og arbejdsmarkedet ud fra de bedst uddannedes billede. Men videnssamfundet er og bliver en myte – for alle kan ikke være med, siger Rune Lykkeberg, der fremhæver den radikale Reform 2000 som et konkret eksempel på, hvordan idéen om videnssamfundet omsat til praksis fungerer ekskluderende, fordi den danner de tekniske uddannelser i de akademiske uddannelsers billede. Det illustreres, ifølge Rune Lykkeberg, af det store studiefrafald på de tekniske uddannelser.

Morten Østergaard afviser Lykkebergs udlægning af den radikale profil.

Han mener, at videnssamfundet er et grundlæggende vilkår og ikke en utopisk forestilling. I Østergaards videnssamfund har alle en plads: – Ikke alle skal være ph.d’ere, men vi

må heller ikke på forhånd sige til folk: Med det, du har i bagagen, kan du komme ned på fabrikken ligesom din mor og hendes mor. Opgaven er, at skabe rummelighed og ligeværd, så alle kommer med. Det ville være meget lidt radikalt at opgive nogen på forhånd, siger Morten Østergaard.

Ifølge ham bygger radikal politik på en grundlæggende idé, nemlig den social-liberale ideologi, hvor man hjælper fra bunden, er drevet af en social indignation, ikke sætter for mange grænser for folk og er optaget af verden omkring os.

– Radikale Venstre skal ikke være en lus mellem to negle, men derimod et fyrtårn, som andre må navigere efter. Vores rolle er med afsæt i et klart social-liberalt værdisæt at udvikle stærke løsninger og samtidig forsøge at formidle det brede samarbejde, som alle omkring os har vendt ryggen. Vi skal ikke slingre – vi skal styre, siger Morten Østergaard Rune Lykkeberg mener, at partiets politik mangler en folkelig forankring. For på den ene side vil man have, at 75 procent af alle unge får en ungdomsuddannelse, men på den anden side viser undersøgelser, at skolerne bliver dårligere til at håndtere dem, der ikke er boglige.

– Radikale vælgere er ikke egoister.

Det er en stor ressource for partiet at have de vælgere, de har. Vælgere, der mest ser på helheden. Men partiet svigter ved at hoppe med på den laveste fællesnævner, nemlig forestillingen om den kreative klasse, uddannelse til alle og videnssamfundet. Det er ekskluderende, siger Rune Lykkeberg. □

(Morten Østergaard fulgte i øvrigt denne artikel op med at byde Rune Lykkeberg på en kop kaffe (efter eget valg) på sit kontor. Red.) 31

32

Valgkampen

fortsatte i Nyborg

Valgdønningerne havde knap lagt sig, da Nyborg Strand traditionen tro lagde rammer til det årlige radikale nytårsstævne. Årets første weekend bød på en ordentlig håndfuld vægtige foredrag, debat og oplæg med en stor politisk debat som toppen af den politiske kransekage. Her løftede Margrethe Vestager sløret for et stort radikal projekt i 2008, der skal skærpe den radikale sociale profil.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering og Scanpix

or en kort stund var det, som om, at valgkampen ikke var slut. Det var, som om, at valgkampen levede videre i disen ved Nyborg Strand den første søndag eftermiddag i 2008.

Med Helle Thorning Schmidt, Margrethe Vestager og Bendt Bendtsen på talerstolen foran 250 tilhørere og en god portion pressefolk, var det i hvert fald nærliggende at drømme sig tilbage til tiden før den 13. november 2007. Det har mange radikale i den senere tid sikkert gjort af helt andre og gode grunde, og ved Nyborg Strand Stævnets sidste dag var omgivelserne også klædt på til drømme og til valgkamp, da nytårsstævnets sidste og traditionsrige politiske debat løb af stablen. Og fra talerstolen lød det da også til forveksling, som om valgkampen fortsat var i gang. For eksempel da Socialdemokraternes formand, Helle Thorning Schmidt ikke kunne dy sig for at sige; ”Hvad sagde jeg”.

– Det er som regel noget af det mest irriterende, når nogen siger det. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at bemærke, at sjældent har vi oplevet så stor en afstand mellem valgløfter og virkeligheden efter valget, lød det fra en oplagt Helle Thorning Schmidt, der benyttede lejligheden til at gentage sit budskab fra valget om, at prioriteringer er nødvendige.

F

– Vi går en svær tid i møde, når regeringen opdager, at de økonomiske love også gælder for dem. Valgresultater står ikke til at ændre, derfor er det tid til eftertanke og til, at vi fællesskab vi finder nogle løsninger, sagde Helle Thorning Schmidt fra talerstolen foran landsformand og stævnearrangør, Søren Bald, der havde fået til opgave at fordele sol og vind lige mellem de tre debattører.

VILJE TIL BREDT SAMARBEJDE Den konservative leder Bendt Bendtsen var ikke sen til at minde sit socialdemokratiske modstykke om, at valget er overstået (desværre, red.) Det var, som om Bendt Bendtsen havde svært ved at skjule en smule skadefryd, da han direkte henvendt til Helle Thorning Schmidt sagde: – Valgkampen er slut og resultatet står ikke til at ændre, men det er, som om du fortsat er midt i valgkampen.

Men glem nu det, der går nogle år, før I får chancen igen. Men vi har alle været med til at lægge grundstenen til den økonomiske politik i Danmark. Derfor er det nu I skal blande jer og få indflydelse på området. Mit budskab er, at vi har en fælles udfordring i at holde økonomien på sporet. Derfor skal der være vilje til bredt samarbejde, det har jeg og det har regeringen, sagde Bendt Bendtsen på stævnet, kort tid inden regerin-

gen i øvrigt indgik en ”bred” asylaftale med Dansk Folkeparti.

EFTER HELLE THORNING Schmidt

og Bendt Bendtsen havde markeret hvert sit hjørne og dermed skudt den politiske sæson anno 2008 i gang, var det gruppeformand Margrethe Vestagers tur. Hun startede også med at berøre den økonomiske situation.

– Set fra et radikalt synspunkt er vejen til fremtidssikring af en solid og stabil økonomi ikke en pludselig realisme i forventningerne. Fremtidssikring er et reformprojekt. En solid og stabil økonomi som fundament for vores samfund kræver reformer, sagde Margrethe Vestager, der benyttede lejligheden til at lancere et forslag om at suspendere de lovede skattelettelser for 2009.

– Skattepakken er i 2008 og 2009 underfinansieret med mindst 4-5 mia. kr., fordi indekseringen af energiafgifterne først slår igennem på længere sigt. Det betyder, at skattepakken sender penge ud til ekstra forbrug på et tidspunkt med mangel på arbejdskraft og risici for en ødelæggende løn- og prisspiral.

Derfor vil jeg gerne foreslå S, DF og regeringen, at vi i enighed suspenderer skattelettelserne i 2009 af hensyn til den økonomiske ophedning og i stedet laver en egentlig, finansieret skattereform, der bidrager til soliditet og sta-

►

33

Valgkampen

fortsatte i Nyborg

►

bilitet, fordi der skabes mere arbejdskraft. Det vil give økonomien tiltrængt luft og skattekommissionen noget at arbejde med. Det vil være økonomisk ansvarlighed i handling – ikke bare i ord, slog Margrethe Vestager fast. Forslaget om at suspendere de kommende skattelettelser blev dog hurtigt slået ned af Bendt Bendtsen, der fra talerstolen i Nyborg sagde, at det kunne ”I godt glemme alt om”.

UD OVER SKATTEFORSLAGET benyttede Margrethe Vestager også nytårsstævnet til at lancerer en ny radikal plan. En såkaldt Social 2015 plan, der skal sætte socialpolitikken på dagsorden igen.

– Radikale Venstre vil lave en plan, der sætter ambitiøse mål for en socialpolitik, der virker, fordi den prioriterer de svageste før de stærke og de få udsatte før de mange velfungerende. Radikale Venstre vil vise, at et af verdens rigeste samfund og stærkeste økonomier aldrig har haft

34

bedre råd til at gøre en rigtig indsats for de svageste.

Og aldrig har haft færre undskyldninger for at lade være, sagde Margrethe Vestager om den ambitiøse plan, der blandt indebærer, at de radikale MF’ere i foråret og sommeren tager på en længere turne landet rundt for at tale med de mennesker, der til daglig beskæftiger sig med de sociale problemstillinger og de svageste i samfundet.

– Radikale Venstres Social 2015 plan vil vise, hvad vi realistisk set kunne udrette af små og store mirakler i Danmark, hvis vi tør prioritere. For eksempel kan man tale om børnecheck eller børn i voldsramte familier. Regeringen har foreslået, at børnechecken hæves for alle med et beløb på årligt 400 mio. kroner. Brugte vi bare halvdelen af de penge på en effektiv indsats for de 29.000 børn, som hvert år oplever, at deres mor udsættes for vold, kunne vi måske opnå, at vi i 2015 havde under 10.000 børn i samme situation. Og vi kunne sikre, at ingen børn overlades til

deres egen skæbne i en voldsramt familie. Det er absurd at lade stå til. Men pengene kan kun bruges en gang. Til højere børnecheck til forældrene eller målrettet indsats for børnene, forklarede Margrethe Vestager, der tydeligvis brænder for den nye radikale plan.

– Perspektivet for en Social 2015 plan er et mere rummeligt samfund. Et bedre samfund for dem, som opsvinget risikerer at lade tilbage. Men også et bedre samfund for os alle sammen. Et samfund, hvor identiteten som borger udvikles og udvides i stedet for at blive erstattet af en rolle som brugere eller forbrugere, sagde Margrethe Vestager inden landformand og stævneleder Søren Bald åbnede den frie debat med at vende tilbage til valgretorikken, der var så udbredt i starten af ”topmødet” i Nyborg.

– Nu skal man passe på med at sige at valget er overstået, vi radikale leder stadig efter brevstemmebunker et eller andet sted.

Demokrater i det 21. og idioter århundrede

Demokratiets spilleregler er under forandring, og det skaber nye udfordringer for alle aktører i det demokratiske samfund. Udfordringer der i bedste fald kan gøre os til villige demokrater og i værste fald til selvfede idioter.

Nyborg Strand Stævnet bød på rigelig debat om demokratiets og partiernes udfordringer anno 2008.

TEKST: Trine Vendelbo Juul

emokratiet er en tudsegammel, græsk sag, og det kommer næppe bag på de fleste, at virkeligheden har ændret sig siden demokratiets spæde begyndelse århundreder før vores tidsregning. Med titlen Nye udfordringer til demokratiet lagde Nyborg Strand Stævnet 2008 således ikke umiddelbart op til en videre kontroversiel konference fyldt med sprængfarlige budskaber. Men tre af stævnets indlæg fik alligevel tændt godt op under tilhørerne, da det blev mere og mere klart, at det ikke kun er virkeligheden, der ændrer sig og dermed skaber nye udfordringer for demokratiet, men at det i høj er demokratiet selv, der er ved at ændre sig. Og den store udfordring består i, om vi – borgere, politikere, partier, partimedlemmer, journalister osv. – har set og forstået den forandring, som demokratiet undergår, og ikke mindst, om vi er i stand til at handle aktivt på den. Det havde de tre oplægsholdere, der alle havde selve den demokratiske kultur under luppen, hver deres bud på. Og hvor forskellige de bud ellers var, så tegnede de tilsammen et meget godt og sammenhængende billede af, hvordan det ser ud med demokratiet anno 2008.

D

BOTTOM UP DEMOKRATIET En af udfordringerne for demokratiet kommer fra den nye demokratiske undergrund, der er opstået i kølvandet på web 2.0 bølgen, og som gør os alle sammen til potentielle publicister. Med nye blogs, der oprettes hurtigere end man kan nå at sige klik, fremkomsten af stadigt flere sociale og sofistikerede netværk som FaceBook og LinkedIn samt digitale publikationsplatforme som Myspace og YouTube er der tale om en betydelig undergrund, der vokser dag for dag kloden rundt. Umiddelbart

skræmmende statistik for en chefredaktør for et af landets gamle dagblade som Lisbeth Knudsen, men Berlingskes chefredaktør, der var en af oplægsholderne på Nyborg Strand, er ikke kendt for at kny, og hun hilste de nye publicister velkommen.

– Vi er udsat for intet mindre end en mediemæssig revolution, som vi endnu ikke har fattet omfanget af. Der er tale om den største demokratisering af ytringsfriheden nogensinde, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Et bottom-up demokrati, der i den grad lever op til begrebet folkestyre, sagde Lisbeth Knudsen.

HEGNET DER FORSVANDT Det er altså langtfra længere kun politikerne og journalisterne, der på godt og ondt sammensætter dagsordenen og vinkler budskaberne. Men det har politikerne mere end svært ved at forstå, hvilket ifølge chefredaktøren resulterer i politiske klagesange over mediernes – de traditionelle vel at mærke – unfair behandling, der har haft alvorlige konsekvenser for partierne i form af alt fra vælgerflugt, manglende gennemslagskraft og utidigt lederskifte (ingen partier nævnt!). Det er klagesange, som imidlertid kan ses som et udtryk for politikernes frustration over deres egne manglende evner til at komme igennem lydmuren i de nye medier. Og klagesange, som journalisterne selvsagt må lade sive ind ad det ene øre og ud ad det andet, mens de i øvrigt selv kæmper hårdt for at følge med og finde sig til rette i det nye medielandskab. Men heller ikke alle fra Lisbeth Knudsens egen stand har set skriften på væggen.

– Mange journalister tror stadig, deres eneste og vigtigste funktion er at være gatekeepere, og derfor sidder de troligt på lågen og holder vagt. De har ikke opdaget, at hegnet for længst er væk.

►

35

Demokrater i det 21. og idioter

Morten Nødgaard Albæk er uddannet filosof og nu chef for interesserelationer og vicedirektør i Danske Bank

århundrede

“

Der er tale om den største demokratisering af ytringsfriheden nogensinde, hvor alle har mulighed for at komme til orde. Et bottom-up demokrati, der i den grad lever op til begrebet folkestyre.

Lisbeth Knudsen

►

EN NY OFFENTLIGHED Nogle få meter hegn er der dog tilbage.

Om ikke andet på netop et traditionelt medie som Berlingske Tidende, hvor Lisbeth Knudsen som chefredaktør selv er en gatekeeper af rang. På hendes retoriske spørgsmål, om de gamle medier stadig har en rolle at spille som leverandør af saglig og informativ viden, er svaret da også et overbevisende ja. Og netop fordi de nye publicister ikke skal vise pas ved havelågen og heller ikke er underlagt noget journalistisk kodeks, så er den klassiske opgave for de tilbageværende gamle medier så meget mere påtrængende. Men det er vel at mærke en opgave, der skal varetages parallelt med de mange nye opgaver, som det udvidede mediebillede

stiller. Set i det lys, bliver pressens rolle som demokratiets vogter allerhøjest til en mindre birolle i fremtiden.

– De nye publicister skaber en helt ny offentlighed, der i den grad er ukontrollabel og anarkistisk. Hverken medierne eller politikerne kan styre den dagsorden, som den sætter, men vi kan lytte til den, løbe efter den og deltage i den. Det så vi herhjemme i forbindelse med ungdomshuset, hvor det var de unge og deres blogs og mobiltelefoner, der styrede flere af medieslagets gang.

Vi har set det med klimabevægelsen, der for alvor tog fart med Al Gores film og den virale markedsføring, der fulgte med. Og ligeledes ville vores viden om de politiske forhold i Burma og Kina være meget fattigere, hvis ikke det var for internettet, der lader nyheder passere ucensureret uden om den statskontrollerede presse, forklarede Lisbeth Knudsen, der ikke frygter, at den højt besungne og stærkt efterlyste sammenhængskraft er i fare med fremkomsten af de mange ny medier.

– Jeg deler ikke frygten for nationens og de store fællesskabers sammenbrud. Vi har blot fået en masse nye og mindre fællesskaber, der samler sig om forskellige særinteresser af fx lokalpolitisk, faglig eller social karakter. Det medfører ikke mere egoisme og selvtilstrækkelighed, men tværtimod skaber det mere åbne, tolerante og selvkritiske borgere. Derfor mener jeg, at det er på tide, at vi dropper paraderne og i stedet bruger mange flere ressourcer på at udvikle det her nye demokrati.

At Danmarks mest nysgerrige og omstillingsparate parti for længst har droppet paraderne og er hoppet med på vognen, har de fleste forhåbentlig opdaget. Som det fremgik af forrige nummer af Radikal Politik har partiet

Lisbeth Knudsen er chefredaktør på Berlingske Tidende, koncernchef for Det Berlinske Officin samt bestyrelsesformand for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

36

med oprettelsen af blog- og netværkssiden radikale.net endda overhalet de andre partier hvad angår udnyttelsen af de nye mediers dialogskabende muligheder. Men som Lisbeth Knudsen rigtigt nok påpeger, så er monologen stadig den mest udbredte kommunikationsform blandt partierne, og derfor er der lang vej igen, før den professionelle politiske samtale kommer på fuld omdrejningshøjde med de medier, som gør den mulig.

RIGE SVIN Efter chefredaktøren var det vicedirektørens tur. Og skal man tro Morten Albæk fra Danske Bank, så står det mere end sløjt til med netop den samtale, der rækker ud over privatsfæren og ind i den politiske og offentlige sfære. I hvert fald hos den del af befolkningen, der ligesom Morten Albæk selv tilhører de mest privilegerede og forgyldte klasser. Nemlig den stadigt mere velstillede middelklasse og klassen derover.

– Kulturkampen handler blandt andet om noget så alvorligt som næstekærlighedsbegrebet. Nemlig kampen mellem Søren Krarups næstekærlighedsbegreb og det klassiske protestantiske næstekærlighedsbegreb. Hvor Krarups næstekærlighed siger, at du skal elske den, der i bogstavelig forstand befinder

sig inden for rækkevidde af dig selv, i det næste hus, eller nede om hjørnet, den du mere eller mindre kan se og røre ved, så siger det protestantiske næstekærlighedsbegreb, at du skal elske din næste, uanset hvor denne næste befinder sig – altså skal du elske den ubekendte. Konsekvensen af Krarups næstekærlighed bliver et samfund, der dyrker social onani. Hvor vi kun elsker os selv og dem, der ligner os selv, lød det fra Morten Albæk, som bekræfter, at kulturkampen står i Krarups favør med henvisning til det paradoks, at den sociale mobilitet for de svageste i samfundet mest af alt har været af regressiv karakter, samtidig med at det er gået frem for samfundets rigeste.

– Og hvorfor? Fordi den rige middelklasse er til fals for stadig flere velfærdrettigheder, hvor det handler om mig, mig og mig. Ingen anfægter dens ret til at være til fals, for det er samtidig blevet forbudt at moralisere.

Her rammer Morten Albæk et ømt punkt hos de fleste radikale. For med rygtet som det bedrevidende, pladderhumanistiske og politisk korrekte parti ved radikale vælgere om nogen, at det ikke er populært at indtage rollen som moralist. Men direkte henvendt til salen lød det fra Morten Albæk: – I både må og skal moralisere.

“

Konsekvensen af Krarups næstekærlighed bliver et samfund, der dyrker social onani.

Hvor vi kun elsker os selv og dem, der ligner os selv.

Morten Albæk

►

37

“ Demokrater i det 21. og idioter århundrede

At være medlem af et parti i dag er snarere at betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse, og medlemmernes betydning er reduceret til først og fremmest at udgøre en legitimeringsfunktion.

Karina Kosiara-Pedersen

►

Hvorfor er Radikale Venstre holdt op med at moralisere? Senest under valgkampen, hvor I brød med det moralsk ansvarlige standpunkt at afskaffe 24årsreglen. Se dog på Dansk Folkeparti, der er det eneste parti, der tør moralisere, og som igen gik frem ved valget.

UD MED BØRNECHECK Er vores tids største demokratiske udfordring simpelthen den, at der hersker omvendt proportionalitet mellem materiel velstand og social ansvarlighed?

Og er der så overhovedet andet at gøre for de velstillede borgere end at kaste rigdommen overbord i solidaritet med de svageste? Som vicedirektør i Danske Bank ville en Robin Hoodsk anbefaling af den karakter fra Morten Albæk unægtelig klinge hult. Han køber da heller ikke præmissen om, at økonomiske superlønninger for de få i sig selv skaber større uretfærdighed for de mange.

– Jeg har overhovedet ikke dårlig samvittighed over at tilhøre samfundets rigeste en procent, så længe jeg bevarer den sociale indignation. Det er den sociale indignation, der skal bygge bro mellem de veluddannede og vellønnede medarbejdere, og det omgivende samfund. Derfor gælder den demokratiske udfordring i høj grad også virksomhederne, der skal blive langt bedre til at tænke på andet end bundlinjen. Det medfører en helt ny demokratisk figur, som jeg vil kalde for den kommercielle humanist.

Indignationen skal altså føre til et større, demokratisk engagement i samfundet. Og hvad angår den sociale og kulturelle mobilitet, så er opgaven for den kommercielle humanist den såre enkle at forene kapitalisme med idea-

38

lisme og sikre, at den økonomisk vækst bliver bedst muligt distribueret til og dermed bliver til gavn for hele samfundet. Med andre ord indebærer den sociale indignation, at man er villig til at opgive krævementaliteten og give afkald på allehånde overflødige velfærdsrettigheder. Som Morten Albæk siger: – Hvad skal en mand med min indkomst med en børnecheck…?

NEDLÆG FORENINGER En humanist af den mere klassiske slags indtog podiet sidst på stævnets første dag. Universitetslektor Karina Kosiara-Pedersen forsker og underviser i politisk kommunikation og de politiske partiers organisationer, og med det afsæt var der lagt op til et mere veldokumenteret bud på de aktuelle udfordringer for demokratiet. Men selv om der hyppigt bliver refereret til tal og statistikker, ender lektorens indlæg alligevel med at være det, der uden sammenligning provokerer de fremmødte radikale mest. Hovedbudskabet er nemlig en spand kold vand på det billede, som langt de fleste af tilhørerne spejler sig i og bygger deres demokratiske identitet på.

– Det klassiske medlemsparti, som havde sin storhedstid i 50’erne og 60’erne, er under forandring. Det er ikke længere hver mands eje. At være medlem af et parti i dag er snarere at betragte som en kuriøs fritidsbeskæftigelse, og medlemmernes betydning er reduceret til først og fremmest at udgøre en legitimeringsfunktion. Det vil sige, at vælgerforeningerne faktisk er blevet mere eller mindre overflødige, sagde Karina Kosiara-Pedersen.

Det kontroversielle budskab rettet mod en sal med knap 300 partimedlemmer bliver sagt ganske faktuelt og

udramatisk, og hvis der er nogle, der gisper efter luft, gør de det meget diskret og lydløst. Som radikal har man vel takt og tone i livet, og røsterne venter således pænt med at rejse sig, til landsformand Søren Bald, der var stævneleder og arrangør, erklærer debatten for åben. I mellemtiden får Karina Kosiara-Pedersen lov til at argumentere videre for sin påstand ved at svare på en række tænkte og sandsynlige indvendinger, der omvendt taler for medlemspartiets berettigelse.

Konklusionen på lektorens videre argumentation er ikke til at tage fejl af: – Nedlæg vælgerforeningerne og oprust kampagnekontorerne.

FREMTIDENS PARTI Kampagnekontorerne skal i Karina Kosiara-Pedersens vision danne ramme om elitepartier med topstyrede og professionelle valgmaskiner. Måske et stort tab for det folkelige demokrati, hvilket i princippet vil sige for demokratiet som sådan.

– Fremtidens partier kommer til at arbejde tæt sammen med endnu flere spindoktorer, analytikere og konsulenter. Men selv om medlemskulturen i partierne dør og forsvinder, så er pointen netop, at selv fem spindoktorer per parti ikke kan gøre hele arbejdet alene. Demokratiet kan kun lykkes, hvis også borgerne bidrager med idéer, viden og holdninger, lød det fra Karina Kosiara-Pedersen om et scenario, der passer ganske godt til de nye demokratiske spilleregler, som af Lisbeth Knudsen blev defineret som et bottom-up demokrati.

– Se på USA og deres valgkampe.

Kandidaterne mangler ikke ligefrem tilslutning og engagement fra borgere, der rejser sig fra sofaen og bidra-

Karina Kosiara-Pedersen er lektor ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet.

ger, når der sker noget. Det skyldes i høj grad, at de amerikanske politikere forstår at udnytte det meget fragmenterede mediebillede til at rekruttere støtter og stemmer på kryds og tværs. Og det er jo altså ikke kun trofaste partimedlemmer, der er brugere af de nye medier og på den måde bliver engageret i politikken. Det er os alle sammen. Med andre ord skal hverken almindelige borgere eller den i forvejen truede bestand af traditionelle partidisciple ikke ophøre med at dyrke demokratiet, men skal netop sikre deres politiske indflydelse ved at tilslutte sig underskoven af uafhængige publicister. Udfordringen for det således medlemsløse parti bliver at vinde sympati og støtte gennem en konstant udvikling af partiets netværk og ikke mindst at styrke dette netværk ved at kommunikere efter alle kunstens regler. Hvilket parti, der får succes i dette bottom-up demokrati, afhænger af, hvorvidt det erkender omfanget af de mange kunstens regler i det voldsomt udvidede medielandskab, og selvfølgelig hvorvidt det evner at leve op til selv samme regler. Set i det lys er Det Radikale Venstre med et initiativ som radikale.net ganske godt med på noderne. Spørgsmålet er, om medlemmerne også er det. □

Trine Vendelboe Juul er medlem af Radikale Venstre og er cand.mag. i æstetik og kultur. Hun har gennem flere år arbejdet med PR og kommunikation i det århusianske kulturmiljø og er nu indehaver af kommunikationsbureauet a2be i Århus. Trine Vendelboe Juul har skrevet debatbogen ”Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt talt”.

39

stemmerne

Bag

Folketingsvalget den 13. november sidste år gav Radikale Venstre 177.161 stemmer. Dermed mistede vi netto 131.051 i forhold til valget i 2005. Det er bittert, men lad det nu ligge her, hvor landsformand Søren Bald gennemgår de radikale stemmetal fra hele landet.

TEKST: Søren Bald FOTO: Bax Lindhardt/Scanpix

u hvor valget er lidt på afstand, så lad os se på tallene i detaljer. Det kan nemlig både være interessant og lærerigt.

Så her sættes der fokus på de radikale stemmetal i hele landet, herunder de personlige stemmetal. I tabellen herunder kan du se rækkefølgen for de opstillingskredse, hvor Radikale Venstre fik procentvis flest stemmer. I gamle dage var der såkaldte højborge. De lå for eksempel i Skive og Holbæk. Det har de ikke gjort i langt mere end en menneskealder.

N

Den stærkeste opstillingskreds har 11,7 procent radikale stemmer, mens kredsen med lavest procent har 1,7 procent. De radikale stemmer er med andre ord meget ujævnt fordelt.

Den næste tabel viser, hvordan de 177.161 radikale stemmer procentvis er fordelt på de 10 storkredse, som landet efter den sidste valglovsændring er inddelt i.

TABEL 2

Storkredse rangordnet efter andel radikale stemmer FORKLARING: Hovedstadens stor-

TABEL 1

10 bedste radikale opstillingskredse ved valget i 2007 FORKLARING: Det bedste radikale

kreds er nr. 1. Her falder hver 5. radikale stemme (20 %) Den Øst-Jyske storkreds er nr. 2, idet der her falder 14 % af de 177.161 radikale stemmer osv.

resultat er 11,7 % i Indre by i København, tæt fulgt af Nørrebro med 11 % osv.

Nr. 1 Nr. 2 Nr. 3 Nr. 4 Nr. 5 Nr. 6 Nr. 7 Nr. 8 Nr. 9 Nr. 10

40

Indre By Nørrebro Falkonér Østerbro Vesterbro Rudersdal Århus Øst Lyngby Slotskredsen Sundbyvester

11, 7 % 11, 0 % 10, 9 % 10, 6 % 10, 3 % 9, 8 % 9, 4 % 8, 9 % 8, 9 % 8, 6 %

RANGORDEN NR.

Hovedstaden 1 Øst-Jylland 2 Sjælland 3 Nordsjælland 4 Hovedst.omegn 5 Fyn 6 Sydjylland 7 Nordjylland 8 Vestjylland 9 Bornholm 10 I ALT

PROCENTANDEL

20,0 % 14,0 % 12,0 % 11,0 % 10,0 % 9,0 % 9,0 % 8,0 % 7,0 % 0,3 % 100,3 %

Til trøst for vores bornholmske venner kan det siges, at RV med 0,3 procent af alle radikale stemmer alligevel på klippeøen fik flere stemmer end både Kristendemokraterne, Enhedslisten og Ny Alliance.

TABEL 3

Procentvis fordeling på psonlige stemmer på den valgte MF´er, øvrige radikale kandidater og rene radikale partistemmer FORKLARING: I hovedstaden fik den

valgte MF´er 15 procent af samtlige radikale stemmer, de øvrige radikale kandidater fik 23 procent af de radikale stemmer, mens de rene partistemmer i alt udgjorde 62 procent. I Hovedstadens omegn fik den valgte MF´er 15 procent af alle radikale stemmer, mens de øvrige kandidater fik 19 procent osv.

VALGT ØVRIGE PARTI MF´ERS KANDI- STEM%-ANDEL DATER MER

Hovedstaden 15 % 23 % 62 % Hovedst.omegn 15 % 19 % 66 % Nordsjælland 71 % 8 % 21 % Bornholm –––– 20 % 80 % Sjælland 9 % 28 % 63 % Fyn 20 % 18 % 62 % Syd-Jylland 7 % 26 % 67 % Øst-Jylland 12 % 19 % 69 % Vest-Jylland 19 % 20 % 61 % Nord-Jylland 23 % 17 % 60 % SAMLET: 21 % 20 % 59 %

59 procent af samtlige radikale stemmer er afgivet på partiet og ikke på nogen kandidat. 21 procent af de radikale stemmer er afgivet på en kandidat, der blev valgt i november 2007, og endelig er 20 procent af stemmerne afgivet på en kandidat, der ikke blev valgt. For tre ud af fem radikale vælgere er det altså tilstrækkeligt at markere sympati med partiet ved at levere en ren partistemme. Tendensen ved succesvalget i 2005 var nøjagtigt den samme.

den radikale gruppe. De sidder der fuldt lovligt, men de fik ikke flest personlige stemmer.

TABEL 4

Valgte MF´eres og 1. suppleantens procentvise andel af de radikale stemmer i ni storkredse (Bornholm udeladt) FORKLARING: Tabellen viser, at i

FEJLTAGELSER OM VALGLOVEN Når vælgerne drøfter valg, optræder der tit tre fejlantagelser. Folk tror, at folketingsmedlemmer vælges i opstillingskredse. Det gør de ikke. De vælges i storkredse.

Den anden fejl er, at folk tror, at når vi i Danmark har forholdstalsvalg, så får partierne mandater efter deres stemmer.

Rigtigt, men personvalget afgøres mere sindrigt. Det er nemlig et grundlovskrav, at der ved fordelingen af mandater skal tages hensyn til områdets vælgertal, folketal og endelig areal. Hvis denne arealfaktor ikke indgik ved fordelingen, ville Manu Sareen være blevet valgt i Hovedstaden, og det ville have kostet Johs.

Poulsen mandatet.

Og så er der den tredje fejltagelse, som består i, at folk tror, at sideordnet opstilling betyder, at de personlige stemmer er altafgørende. Sådan er det ikke. I det nuværende Folketing sidder der otte medlemmer, som ikke havde flest personlige stemmer i deres storkreds. De to sidder i

Hovedstaden fik den valgte kandidat 15 procent af alle radikale stemmer, mens 1. suppleanten fik 13 procent osv.

VALGT MF´ERS 1. SUPPL.S %-ANDEL AF %-ANDEL AF RV STEMMER RV STEMMER

Hovedstaden 15,0 % Hovedst. omegn 15,0 % Nordsjælland 71,0 % Sjælland 1 9,0 % Fyn 20 % Syd-Jylland 2 7,1 % Øst-Jylland 12,0 % Vest-Jylland 3 19,0 % Nord-Jylland 23,0 %

13,0 % 4,0 % 4,0 % 8,9 % 7,0 % 7,2 % 4,0 % 6,4 % 4,0 %

Note 1 handler om det særprægede resultat i netop den sjællandske storkreds.

Her får Ole Glahn flest personlige stemmer (9,2 procent af alle radikale stemmer), mens Simon Emil Ammtzbøll bliver valgt med 9,0 procent af de radikale stemmer, og Martin Lidegaard bliver 1.suppleant med 8,9 procent af de radikale stemmer.

Note 2 drejer sig om den sydjyske storkreds, hvor 1.suppleanten, Lotte Rod, får flest personlige stemmer, nemlig 7,2 procent af samtlige radikale stemmer, mens den valgte, Bente Dahl, får 7,1 procent.

Endelig handler note 3 om den vestjyske storkreds. Her er der ingen tvivl om valget af Johannes Poulsen, der får 19 procent af samtlige radikale stemmer. Her er det rækkefølgen blandt suppleanterne, der er særpræget. 1.suppleanten, Erika Lorentsen, får nemlig 6,4 procent af de radikale stemmer, mens 2.suppleanten, Poul Erik Christensen, får 8,7 procent eller 287 stemmer mere end Erika Lorentsen.

Man tæller ikke de personlige stemmer op under ét. Man tæller dem op for den enkelte opstillingskreds for sig og så tillægger man denne kreds´ partistemmer. Kompliceret? Ja. Rimeligt? Nej! Men én ting bør vi diskutere grundigt.

Når vi ved flere valg i træk ser, at ca. 60 % af stemmerne på Det Radikale Venstre er partistemmer, så bør vi nok overveje, hvordan vi ved næste valg bedst kan markedsføre partiet Radikale Venstre og bruge vores knappe ressourcer med størst muligt udbytte.

41

Et skridt frem og

to tilbage

Som 2007 sang på sit sidste vers mødtes en hel verdens miljøministre, organisationer, eksperter og miljøforkæmpere til FN’s Klimakonference på Bali. Resultatet af konferencen var imødeset med stor spænding, men spørger man i radikale kredse, så blev Baliaftalen til en varm fuser. Selv om signalet er, at verden nu er parat til at gøre noget ved klimaet, så skal der helt andre boller på klimasuppen, hvis ikke kloden skal koge over.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Dita Alangkara/Polfoto

idt i december sidste år, sagde 187 lande ja til hinanden på ferieøen Bali. Ja’et faldt på FN’s klimakonference og var en tilkendegivelse på, at landende nu agter at arbejde frem mod en global klimaaftale ved næste års topmøde i København. Og ikke bare sagde de 187 nationer ja, de tilsluttede sig også konklusionerne fra FN’s klimapanel om, at menneskeskabte klimaforandringer er et alvorligt problem, der truer mennesker, dyr og planter på jorden.

Den internationale enighed på Bali udmøntede sig også i en køreplan med fire såkaldte forhandlingsmøder frem til 2009 – for eksempel om, hvor meget CO2 de enkelte lande må udlede.

Alligevel er resultatet fra Bali langt fra godt nok. Det er faktisk dybt skuffende, hvis man spørger den radikale klimaog miljøordfører Johs. Poulsen.

– Endnu engang har verdens ledere vist, at de ikke er i stand til at håndtere klimaudfordringen. Bali-aftalen medtager ikke henvisninger til de vigtigste anbefalinger fra FN’s klimapanel, og statslederne indskriver dermed aftalen i den endeløse række af alt for

M

42

uforpligtende papirtigre, siger Johs.

Poulsen, der også retter en skarp kritik af, at USA endnu engang satte en kæp i hjulet på bestræbelserne på at forbedre miljøet. Således nedlagde USA – der er verdens største udleder af CO2 – veto mod, at der kom konkrete målsætninger for reduktionen af CO2-udslip med i Bali-aftalen.

Det har efterfølgende fået en række miljøorganisationer til, i skarpe vendinger, at kritisere aftalen for at være uden reelt indhold, retning eller ambitioner. En kritik som Johs. Poulsen er enig i.

– USA fik endnu engang lov til at præge håndteringen af den måske største udfordring for jordkloden på en negativ måde – det er sørgeligt og dybt skuffende, siger Johs. Poulsen, som dermed er på linje med flere af de andre oppositionspartier, der også har kritiseret aftalen for at være for vag og uforpligtende.

NU ER DER MYG Også den radikale folketingskandidat Christian Friis Bach er kritisk over for aftalen. I sin egenskab af international chef for Folkekirkens Nødhjælp deltog han i konferencen på Bali. Her mød-

te han en virkelighed, som står i skarp kontrast til resultatet af konferencen.

– En af deltagerne fra Sri Lanka fortalte mig, at da han var barn, var der ingen myg i det centrale Sri Lanka, men det er der nu. Landmænd i Malawi beretter om, at tørkeperioderne er blevet længere. I sværmen af temperaturkurver og klimamodeller er det den slags jordnære beskrivelser, der gør størst indtryk. Den menneskeskabte klimakrise er ikke en blot en risiko, vi løber om 100 år. Den er allerede i dag en realitet, som mennesker i verdens fattige lande rammes af – og dør af, fortæller Christian Friis Bach.

Derfor er Christian Friis Bach også meget kritisk over for Bali-aftalen.

– Kontrasten fra de barske realiteter og til de abstrakte og højtflyvende juridiske tekster, som forhandlingerne endte med, er massiv. De afsluttende tekster var fyldt med gummiord og forbehold som ”overveje”, ”under hensyn til” og ”hvis passende”. Set i forhold til den enorme udfordring, vi står over for, var resultatet derfor uendeligt deprimerende, siger Christian Friis Bach, der ligesom Johs. Poulsen også kritiserer USA’s massive og negative finger► aftryk på den endelige aftale.

43

Et skridt frem og

to tilbage ►

– Det lykkedes USA at pine ethvert konkret mål ud af handlingsplanen.

Der er ganske vist en sølle henvisning til tre forskellige sider i rapporterne fra det internationale klimapanel, men går man henvisningerne efter, bliver depressionen kun værre. På de tre sider henvises der nemlig til reduktioner på alt mellem 0 og 40 procent i år 2020! På den uforpligtende baggrund skal landene derefter ”overveje”, at gennemføre nationale reduktioner under hensyntagen til deres nationale forhold. Med andre ord: Landene skal frem til København i december 2009 tænke på et tal mellem 0 og 40. USA tænker nok mest på 0. Tyskland har allerede sagt 40. EU har sagt 30. Danmark har ingenting sagt, slår Christian Friis Bach fast.

ISHOCKEY I VARMEN Dog forsøger Christian Friis Bach at finde lidt optimisme i det faktum, at USA – trods landets mangel på begejstring for aftalen – stadig er med. Bestemt ikke i forreste linie, men i det fjerneste hjørne af lokalet.

– Som Al Gore sagde det på Bali: Vil man vinde en ishockeykamp, skal man ikke spille pucken direkte til manden, men i stedet spille pucken der, hvor manden er på vej hen. Med andre ord: Spil ikke direkte til George W. Bush.

Den amerikanske befolkning og kongres bevæger sig i klimaspørgsmålet.

Og med resultatet fra Bali er det trods alt lykkedes både at holde USA inde i kampen og spille pucken frem på banen, siger Christian Friis Bach, der håber, at USA til november får en ny præsident, der løber frem, modtager pucken og spiller med.

44

KAMPEN FORTSÆTTER Men trods det dårlige resultat på Bali, fortsætter klimakampen. Næste fokuspunkt er topmødet i København i 2009, og begge radikale er enige om, at Radikale Venstre fortsat skal spille en meget aktiv rolle i kampen for at reducere drivhusgasserne. For når de 10.000 deltagere ved klimakonferencen på Bali kun tog et lille bitte skridt, er der nu brug for et længdespring.

– Det lille skridt består i, at der trods alt blev en aftale om en køreplan frem mod topmødet i København i 2009.

Men det er en køreplan, der desværre ikke kender ruten, ikke ved, hvilket køretøj, der skal anvendes, og hvor der slet ikke er enighed om, hvem der skal sidde bag rattet. På den baggrund er der endnu mere brug for, at de industrialiserede lande – med EU og Danmark i spidsen – viser sig som rollemodeller nu. Vi skal illustrere for resten af verden, at det er muligt at kombinere høje mål om nedbringelsen af CO2 med fortsat udvikling og vækst, siger Johs. Poulsen.

RADIKALE AMBITIONER Ifølge FN’s klimapanel skal kurven for den globale udledning af CO2-gasser knækkes inden for 10–15 år, hvis det skal være muligt fremover at kunne håndtere klimaforandringerne og dermed undgå de værste miljøkatastrofer.

I 2020 skal industrilandenes udledning beskæres med mellem 25 og 40 procent, hvis temperaturstigningerne skal holdes nede på to grader, og i 2050 skal det globale udslip af drivhusgasser være halveret. Radikale Venstre præsenterede i valgkampen en ambitiøs klimaplan, der går længere end klimapanelets anbefalinger. Ideen i planen er at nå højere mål

på kortere tid. Danmark skal reducere vores CO2-udledning med 50 procent i 2020 og med 80 procent i 2030.

– Den radikale klimaplan var ikke populistisk valgkampretorik. Den er skam alvorligt ment, og vi har endda været nødt til at øge de radikale ambitioner mere, end vi forestillede os for blot et år siden, siger Johs. Poulsen, der understreger, at en realpolitisk indsats haster.

– Det blev også understreget med al tydelighed, da forskerne for nyligt offentliggjorde, at i 2007 alene var afsmeltningen af indlandsisen 97 procent højere end gennemsnittet for perioden 1995–2006. Det er ikke bare galt, det er katastrofalt. Alle alarmklokkerne ringer omkring os. Der skal håndfaste målsætninger til, før vi får løst problemerne og ikke bare talt om dem, siger Johs. Poulsen. □

Christian Friis Bach deltog i klimakonferencen på Bali for Folkekirkens Nødhjælp.

Se hans blog fra Bali via www.friisbach.dk Den radikale klimaplan kan downloades på: http://www.radikale.dk/public/upload/Filer/ Udpspil/RadikalKlimaplan_05112007.pdf

Hvis du er udlænding, må du kun læse 50,3% af bladet Læs mere om starthjælpen for udlændinge på www.statsdiskriminationen.dk

Her bor de radikaleste af dem alle 46

Hareskovby nord for København blev radikal topscorer ved folketingsvalget. Med en fantastisk natur, landsbykvaliteter og storbyens kulturtilbud lige om hjørnet har byen alt det, der åbenbart virker som magnet på radikale vælgere.

Radikal Politik tog turen nord for København for at møde de radikaleste af dem alle.

TEKST: Karin Kaas

FOTO: Ditte Valente

47

e er veluddannede og kreative. De sætter pris på naturen, passer på miljøet, er aktive i deres fritid og ligger i den pæne ende af indkomstskalaen. Altså på mange måder det radikale vælgersegment. Selvfølgelig er det ikke det rigtige, eneste og fuldstændige billede af beboerne i Hareskovby. Så ville der være flere radikale i byen end de 13,5 procent, der stemte på liste B ved sidste folketingsvalg. Men antallet af radikale stemmer var trods alt det højeste i landet set i forhold til indbyggertallet.

Og hvilket sted det er, her hvor partiet stadig står så stærkt. Ejendomsmæglernes floskler ligger lige på tungen, når man skal beskrive Hareskovby. Et smørhul kun 18 km fra Københavns centrum. En landsby – minus gadekær – men uden landsbyens begrænsninger. Storbyens kulturliv og arbejdspladser ligger lige ved siden af.

Her er ualmindelig smukt. Hareskoven breder sig på de tre sider, her er grønne enge og søer, adgangsvejen er smal og bugtet, og der er ingen højhuse, der skæmmer udsigten. S-banen med 10minutters drift søger for, at man kan nå Nørreport Station på 28 minutter.

Ingen radikale behøver altså undvære deres kaffe med varm, pisket mælk.

For den kan man ikke få i Hareskovby, ligesom man ikke kan få andre af hverdagens nødvendigheder. Den sidste købmand er lukket og har overladt det til benzintanken at levere de altid nødvendige sidsteøjebliksindkøb.

Til gengæld kan man få et aktivt foreningsliv. Det er centreret om Hareskovby Medborgerforening, der tilbyder alt fra debatter og foredrag, fællesspisning, vinsmagning, smykkefremstilling til Sankt Hans-fest og Kunstens Dag, hvor det dusin anerkendte kunstnere, der bor i byen, udstiller sammen med byens glade amatører. Man kan få idrætsforening og rideskole, og man kan ganske gratis bruge skovene. Hvad motionsløberne gør i så stor stil, at det næsten ”ikke er til at komme frem for folk”, som Anders Riber Høj, der er medlem af be-

D

48

styrelsen for Hareskovby Medborgerforening, siger det. Han er en af de tre radikale, Radikal Politik har sat stævne for at få deres bud på, hvorfor Hareskovby er den radikaleste by i landet.

De to andre er Henrik Nord, medlem af Furesø Byråd, og Anna-Lise Frølich, der har været de radikales repræsentant i Værløse Byråd i 29 år. Hareskovby ligger i Furesø Kommune og var inden kommunalreformen en del af Værløse Kommune. De to kommuner blev under højlydte protester fra Værløse-borgerne tvunget sammen i forbindelse med kommunalreformen.

DEN RIGTIGE KANDIDAT Det lokale radikale trekløvers korte forklaring på de mange B-stemmer er, at Hareskovby og de radikale passer til hinanden som hånd i handske. Dernæst, at partiet havde den helt rigtige spidskandidat i Christian Friis Bach, der blev markedsført gennem en aktiv valgkampagne med blandt andet masser af plakater og omdeling til de 1.500 husstande af hans mærkesager og et CV, der fortæller, at kandidaten blandt meget andet har været initiativtager til dannelsen af Max Havelaar Fonden i Danmark og været formand for Mellemfolkeligt Samvirke. Det CV egner sig til at imponere potentielle radikale vælgere i kredsen, fordi det viser en mand, der handler, og ikke bare snakker om tingene, som de siger i Hareskovby. Og så hjalp det nok også, at spidskandidaten offentligt har krævet, at Christiansborg skal ”rydde op efter Brixtofte” godt støttet op af MF’er Johs. Poulsen, der klart har meldt ud, at man ikke bare kan tørre Farums gæld af på en tilfældig tvangssammenlagt nabokommune. For hvis der er noget, der kan få sindene i kog i den del af Furesø Kommune, der ikke hedder Farum, er det det økonomiske kaos, Peter Brixtofte efterlod sig i sit kølvand af dyre rødvine. Trods det, var det dog Venstre, der blev topscorer, da beboerne i Hareskovby satte kryds på valgdagen.

NÆSTE GANG Det blev Venstre også ved sidste kom-

munalvalg, der kostede de radikale en af de to pladser, partiet havde, inden Værløse og Farum kommuner blev slået sammen til Furesø Kommune.

Men det skal nu ikke ses som faneflugt, understreger Henrik Nord. Han er overbevist om, at mange radikale stemte strategisk på den tidligere Værløse-borgmester Jesper Bach (V) for at slippe for kandidaten fra Farum.

– Så de kommer igen ved næste valg, siger han.

Det er nu ikke kun i forhold til kommunalvalget, de tre vejrer morgenluft.

Selvom Egedalkredsen, som bekendt ikke gav valg til Christian Friis Bach, tror de lokale radikale på det næste gang.

– Vi var så tæt på, at der er lys forude. Men det må selvfølgelig ikke blive en sovepude for os, at det gik Radikale Venstre bedre her end så mange andre steder. Vi skal gøre en indsats både i forhold til vores folketingskandidat og os, der er opstillet til kommunalvalget. Og vi har altså også en meget aktiv vælgerforening, og så er vi begunstigede af, at mange af vores medlemmer er engagerede andre steder også, siger Henrik Nord fra den lokale vælgerforening.

WISKYBÆLTET – IKKE HER Hareskovby har aldrig været en del af whiskybæltet, og det tæller sandsynligvis også på den radikale plusside.

Det er ikke her, 80’ernes yuppier bosatte sig – eller andre årtiers tilsvarende segment for den sags skyld. Hareskovby har altid været præget af både velhavere og mere almindelige mennesker, men Hareskovby har ord for at være usnobbet i forhold til visse andre af Københavns nordlige forstæder med sin blanding af håndværkere, læger, sygeplejersker, lærere, ingeniører, akademikere, journalister og kunstnere. Set udefra kunne man godt få den kætterske tanke, at fraværet af alment boligbyggeri også gør det lidt lettere at stemme radikalt. Her er ingen integrationsproblemer, ingen to-sprogsproblemer i skolen, ingen tørklæder eller andet af det, der kan få vælgere andre steder til – trods sympati for

►

49

50

51

Her bor de radikaleste af dem alle ►

partiet – at overveje krydset endnu engang. Men nej. Den køber de tre radikale ildsjæle ikke.

– Jeg tror ikke, det betyder så meget for yngre mennesker. Jeg tror nærmere, at de, der vælger at bosætte sig her, har overskud og udsyn til også at værdsætte andre kulturer. Men det er da rigtigt, at her er en meget homogen befolkning. Her er jo ikke 40 procent indvandrere, der kan give uoverskuelige problemer i skolerne for eksempel, siger Anders Riber Høj, der derimod mener, at mange ville sætte pris på, at byen rummede andet end villaer. Om ikke for andet, så fordi det vil gøre det muligt at blive skilt og alligevel blive boende i byen. Det har stort set været

Anders Riber Høj, Anna-Lise Frølich og Henrik Nord fra Radikale Venstre i Hareskovby

52

umuligt for den indkomstgruppe, der bor her, selv om de nyere finansieringsformer med afdragsfrie boliglån har gjort det lidt lettere at bryde ud af et forhold uden samtidig at være tvunget til at flytte væk fra Hareskovby, siger Anders Riber Høj LANDSBYKVALITETER Henrik Nord et eksempel på den problemstilling. Han bor ikke selv i Hareskovby. Han er efter en skilsmisse flyttet til Farum Midtpunkt, men taler alligevel varmt for Hareskovby – ikke mindst lægger han vægt på, at Hareskovby har mange af de kvaliteter, der kendetegner en landsby. Der er det samme fællesskab omkring Medborgerforeningen, som man oplever på landet, men fællesnævneren er en anden end i de ”rigtige” landsbyer. Der samles man om landbruget, hvad der giver Venstre politisk vind. Her 18 km uden for København er der ikke noget landbrug, så her er det den kreative kerne, der laver noget for alle de andre kreative, og det giver luft til de radikale.

For Anna-Lise Frølich, der har boet i Hareskovby i snart en menneskealder, er det huspriserne, der før var forholdsvis rimelige i forhold til andre steder nord for København, der er forklaringen på, at netop denne by har tiltrukket den radikale grundstamme.

– Her er ikke så mange storgrossister, men mange lærere, akademikere og andre med stor samfundsinteresse, siger Anna-Lise Frølich, der i øvrigt lyder, som om hun kender alle og enhver i byen. Der var landsbyen igen.

Men før landsbyromantikken tager helt over, så ligger Hareskovby altså heller ikke længere væk. Og de tre er enige om, at en af de virkelig store kvaliteter ved byen er, at den ligger midt i naturen og alligevel så tæt på København.

– De mennesker, der bor her, bruger storbyen, som de lever lige op og ned af, og S-toget er livlinjen, siger de. □

53

debat

Oppositionen kunne have vundet valget Anders Fogh udskrev valget i utide for at få en afklaring på den politiske situation. Fogh havde vurderet, at tiden var inde nu til et valg og der var ikke så meget at komme efter for oppositionen. Det skulle dog vise sig, at alle de nye ledere for oppositionspartierne klarede sig fornemt.

Dét, der var endnu værre for Fogh, var, at oppositionspartierne holdt sammen indbyrdes, og at der heller ikke inden for de enkelte oppositionspartiers egne rækker var manglende sammenhold eller splid. Oppositionen kørte dygtigt på to sager. Velfærd og asylpolitik. Fogh var imidlertid endnu dygtigere til med hidtil usete kovendinger at neutralisere angrebene. Det blev nu temmelig svært at se forskel på, hvad de politiske partier stod for.

Så hvad kunne oppositionen have gjort for at vinde valget? De skulle have udnyttet den betydelige fordel, de havde ved at være enige om et samarbejde, og så skulle de have spillet Irakkortet og kædet det sammen med Københavns Bombardement i 1807! Irakkortet skulle have været spillet i samarbejde og koordineret. Det skulle ikke bare have været spillet konsekvent, men også fuldstændig uforsonligt.

Først baggrunden: Der var intet FN-mandat. Kun England, Australien og Danmark støttede den krigsgale George W. Bush. VKO flertallet stemte for og oppositionen imod. Alle humane lande som f.eks. Sverige, Norge, Finland, Island, Tyskland, Holland, Belgien, Frankrig mfl. takkede ikke bare nej, de protesterede mod krigen, som var startet på et løgnagtigt grundlag. Som nævnt besluttede et VKO flertal, at Danmark uden et FN-mandat skulle gå i krig.

Denne flertalsbeslutning er uden sammenligning den dummeste storpolitiske beslutning, der er truffet i Danmark i lige knap 200 år! Vi skal tilbage til august 1807, hvor Kronprins Frederik (senere Frederik den 6.) besluttede sig for ikke at samarbejde med England mod massemorderen Napoleon Bonaparte. Da Englænderne efterfølgende bombede København i september 1807 døde1600 danskere, og København blev smadret. Vores flåde blev røvet, og i 1814 mistede vi Norge til Sverige. Derfor skal vi 200 år tilbage for at finde en dansk storpolitisk beslutning, der var værre end den, Fogh fik gennemtrumfet i marts 2003. Spørgsmålet skulle derfor have været, om den mand, der i samarbejde med USA’s upopulære præsident, har indledt en krig på et løgnagtigt grundlag, og dermed truffet den dummeste beslutning i 200 år – skulle have lov til at fortsætte som Danmarks statsminister?

Hvis oppositionen havde spillet dette kort, havde med en til vished grænsende sandsynlighed vundet valget.

Jeg gætter på, at udspillet kunne have flyttet 5 mandater fra blå til rød stue. Selvom de fleste nok vil give mig ret i,

at ovennævnte valgstrategi ville have haft en god effekt, så er der nok ikke så mange, der kan lide idéen. Den er ikke særlig pæn – det er lidt udansk! Jeg kan ikke være uenig. Tænk alligevel på, at det trods alt er meget værre at begå en dumhed, end blot at udbrede kendskabet til dumheden. (Forkortet af red.)

Benny Normind Farum

Svært at læse Kære redaktion. Det ny blad er flot og fyldigt – fint. Men det glittede papir i kombination med farvet papirbund (mindre kontrast til teksten) og den (undskyld udtrykket) dumsmarte baggrundsgrafik, der sørger for at både reflekserne fra glitningen og kontrasten til teksten varierer mens man læser, gør det for svært for mig at kæmpe mig gennem ret meget af bladet. Jeg er 60 år og ved fuldt normalt syn – læser 50–100 sider om dagen (sort på hvidt) i forbindelse mit arbejde. Det er lykkedes mig at medvirke til at nogle af mine fagtidsskrifter er holdt op med det dér farveflip som tekstbaggrund – mon jeg også kan påvirke jer? Det er indholdet, ikke layoutet, det handler om for os radikale. God layout skal fremme tilegnelsen og forståelsen af teksten – ikke hæmme.

deb b 54

Ulf Lindow Haslev

SVAR:

Under udvikling

Kære Ulf. Tak for dit input til det nye blad, det sætter vi stor pris på. Det ”nye” Radikale Politik er – med dette nummer – kun tre numre gammelt og vi er i en konstant udvikling, også hvad gælder layoutet og siderne. Derfor vil er der stadig plads til forbedringer, også inden for de områder du nævner. For naturligvis skal teksten være læselig, og det skal layoutet understøtte, deri er vi enige.

Vi synes nu, sagt i al radikal ubeskedenhed, at magasinet fremstår rigtig flot, og vi er indtil videre meget glade for resultatet. Men derfor vil vi naturligvis tage dine input med i det videre udviklingsarbejde med Radikal Politik, der altid kan blive bedre, blandt andet takket være gode input fra medlemmerne. Så tak igen for dine input.

Med venlig hilsen Søren Højlund Carlsen Redaktør

Ton rent flag i andre farver Folketingsvalget i november kom ubelejligt for Radikale Venstre, fordi partiet endnu ikke har fundet en selvstændig identitet efter splittelsen og stiftelsen af Ny Alliance.

Det var et svært udgangspunkt, og i det lys synes jeg Margrethe Vestager som nyvalgt politisk leder klarede skærene rigtig godt. Resultatet blev som bekendt ikke godt for de radikale, alligevel, hvilket i høj grad må vække til eftertanke, hvis de radikale skal overleve de kommende årtier som parti. Trods alle vores rigtige, saglige og sobre holdninger fremstår Det Radikale Venstre i dag som et parti med en usikker identitet og ringe selvfølelse.

Det må der gøres noget ved. Både i stort og småt. Lad mig derfor nævne en række forhold, som jeg mener vi snarest bør gøre noget ved.

I en valgkamp bør man tone rent flag. Budskabet kan være kompliceret, men iscenesættelsen skal være klokkeklar! Derfor var det mildest talt fortvivlende, at alt valgkampmaterialet var tonet i farverne mørkeblå, lilla, lyserød og brun. Prøv lige at tænke over hvad det symboliserer. Mine associationer går kun på dunkle, uafklarede temaer eller et sceneri a la sidste akt af Hamlet. Heller ikke det underligt udflydende og grammatisk ukorrekte partinavn Radikale Venstre går jeg med til. Det navn og de farver er uacceptable, også som layout i det nylancerede blad, Radikal Politik og ved Landsmødet! Ryd derfor scenen og ansæt en scenograf, der kan sit kram.

Hvis man vil sælge en vare, skal der bruges rene, ublandede farver. Symbolværdien skal nøje afvejes ved hvert enkelt valg.

Det Radikale Venstre har et kommunikationsproblem, og det kan ikke undgås at afspejle sig i den offentlige debat, hvor begreber som saglig, sober, høflig og troværdig ikke just er i høj kurs. Omvendt er livskvalitet, personlighed, nærvær og medfølelse noget, der sælger og som vi kan identificere os med. Lad os derfor gøre noget ved det.

Det er på tide, at relancere hele partiets image og finde ind på en social-liberal kurs, der gør radikale bedre

i stand til at samarbejde med hele spektret af partier. Vi skal kort sagt være lidt mere frække og ikke bare lade de andre partier gå på hugst i vores partiprogram, for der er ingen tvivl om, at Det Radikale Venstre har gode bud på en række væsentlige områder, og at vi kan blive endnu bedre, hvis vi markerer os lidt tydeligere over for andre partier som konservative og SF. Kulturpolitisk var det en skandale, at Dansk Folkeparti så nemt løb af med at inddrage Gud, konge og fædreland i deres partiprogram.

De elementer skal vi på en positiv og tidssvarende måde generobre, så der kommer en bedre balance mellem vores internationale udsyn og lokale identitetsforståelse.

Eva Hvidt, Hellerup Byrådsmedlem i Gentofte Kommune

bat Lad os få fiskeriefterskoler

Landet rundt kan der være fiskeri- og navigationsefterskoler på Fanø, Læsø, Anholt ved Bagenkop og på Christiansø.

Ved efterskolerne bør der være et sejl- og skoleskib, som ”Jensine af Haderslev”, der er Danmarks ældste sejlende træskib. Her lærer de unge at svømme, bygge en båd og ro den. De pjasker husvant til søs med undervisningen i meteorologi, navigation og motorlære. De lærer førstehjælp, bøder garn, renser fisk og laver mad. En sådan efterskole er også en god husholdningsskole.

Arne Rud, Esbjerg

DU K A N OGSÅ VÆR E M ED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. I Radikal Politik vil vi fremover forsøge at gøre debatten mere dynamisk ved for eksempel at indhente reaktioner på debatindlæggene, som vi har gjort denne gang ved udvalgte indlæg. Send derfor gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net

55

radikal ungdom

Når lysten driver værket TEKST: Luis Andersen og Solveig Kärk FOTO: Colourbox

VI KAN LIGESÅ GODT afsløre det med det samme: Radikal Ungdom går ikke ind for massive lønstigninger til de offentligt ansatte. Når man bliver færdig med slagsmålet om, hvem der skal have og hvor meget er kun en ting sikkert: Det er blevet umådeligt dyrt og de ansatte vil stadig ikke være tilfredse. RU mener ikke, at de offentlige ansatte skal have en større lønramme end den som allerede er afsat af regeringen. Inden for denne ramme kan de ansatte få en lønstigning, der svarer til den, som de privat ansatte har oplevet ved deres seneste overenskomstforhandlinger. En lønstigning større end denne vil føre til en lønspiral, som vil være ugunstig for den nuværende økonomiske situation og skade Danmarks konkurrenceevne.

56

TID OG HÆNDER I RU tror vi, at man skal give de offentligt ansatte noget andet og bedre end store lønstigninger. Noget som kan varme længe efter, at pengene er brugt. Noget som kan fastholde medarbejdere, unge som gamle, og trække endnu flere nye hænder til. De skal intet mindre end have arbejdsglæden tilbage. For er manglen på arbejdsglæde ikke det grundlæggende problem i en hårdt presset sektor? Og har denne mangel ikke en selvforstærkende effekt?

Vi har brug for to ting: tid og hænder.

Mere tid til en anstændig pleje kan findes ved at frigøre plejepersonalet fra administrative opgaver og unødvendige indrapporteringer. En sygeplejerske skal ikke være sekretær, men plejer. Samtidig skal den bureaukratiske byrde lettes. Medarbejderne skal opleve mere tillid til deres evner, og vi skal have fokus tilbage på kvalitet frem for kvantitet. Det giver

både gladere medarbejdere og patienter.

Og gladere medarbejdere er både mere effektive og mindre syge og dermed billigere. Medarbejderne flygter med god grund fra den offentlige plejesektor, og der skal derfor radikale ændringer til for at fastholde nuværende og tiltrække nye medarbejdere. Der er kun én vej frem: Arbejdsmiljøet må ændres, så det kan konkurrere med det private. Der skal fx være større fleksibilitet i arbejdet. Ikke mindst skal det være muligt at sige fra over for overarbejde, og det skal være muligt at vælge mellem udbetaling af overarbejdstimer eller afspadsering. ØGET FAGLIGHED Fagligheden skal øges gennem både ekstern og intern videreuddannelse. Ligeledes kan der gøres brug af mentorordninger mellem gamle og nye medarbejdere samt mellem forskellige afdelinger med samme speciale. I dag kører mange afde-

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

Ku' vi da bare have fået VKR

linger på pumperne med et uhyrligt antal eksterne vikarer. Dette nedsætter i høj grad fagligheden og den generelle kvalitet af plejen, fordi der hver dag bruges ressourcer på at køre nye ind i afdelingens funktioner. Da private vikarer tilmed er væsentligt dyrere end fastansatte, burde disse helt udfases. På kommunalt plan kunne dette fx gøres ved at tilbyde de mange deltidsansatte fuldtidsstillinger. Summa summarum er at genfinde stoltheden over vel udført arbejde, og nej, det gøres desværre ikke på en enkelt nat.

Utilfredshed og stress avler ligegyldighed, som igen avler sjusk og lav kvalitet.

Kunne man tænke sig, at tidens mange sager om omsorgssvigt bunder her? Hvis ja, har vi så ikke en mulighed for at slå to fluer med et smæk?

FOLKETINGET ER IGANG IGEN. Valgløfterne skal realiseres. Anders Fogh lovede en masse interessante tiltag under valgkampen; der skulle findes en løsning for asylansøgerne, miljøet skulle forbedres og tests, kontrol og bureaukrati skulle afskaffes. Da regeringsgrundlaget kom, var det endnu bedre: ulandsbistanden skulle op og EU forbeholdene væk.

Det var næsten ikke til at tro. Men da VK-regeringen ville have deres nye politik vedtaget, blev det til et noget usselt asyludspil, som slet ikke var, hvad Fogh have lovet. VK stemte også imod oppositionens udspil om at give mere ulandsbistand. Den nye politik holdt ikke længe. Under debatten i folketingssalen om ulandsbistand sagde Venstres ordfører, at VK-regeringen jo har et ”naturligt” flertal med DF, og de er imod ulandsbistand. Også integrationsminister Birthe Rønn Hornbæk måtte med beklagelse meddele, at det desværre ikke var lykkedes at få en bedre asylaftale pga. Dansk Folkeparti. Ærgerligt er det, at regeringen betegner VKO som naturligt. Jeg håber godt nok ikke, at VKO er en naturlov.

Men det er også fortællingen, at DF ikke accepterer, at andre partier er med i aftaler. Kun DF må være med i finansloven, integrationspolitikken og mange andre områder. øger bredde, Det er helt uhørt, at man ikke søger flertal og forlig og i stedet giver et fløjparti vetoret. Det plejer langt dee fleste regeringer at gøre. Det betyder for det første, at vi radikale skal gøre alt, ltet. hvad vi kan for at få VKO væltet.

Men også at vi skal være åbne overtal. for at afløse DF i et VKR flertal.

Alt andet vil være en skam forr Danmark. VKR er trods alt bedree end VKO. Der vil være en verdenn til forF og VK, skel på VK med vetoret til DF der laver forlig med SR. Andreas Steenberg, Landsformand for Radikal Ungdom

Luis Andersen og Solveig Kärk er henholdsvis Erhvervs- og Økonomiordfører og Socialog Sundhedsordfører i Radikal Ungdom.

57

det pol it iske væ rk st ed

Evaluering af folketingsvalget SOM DET FREMGIK af sidste nummer af Radikal Politik og til dels også af denne udgave, har valgresultatet givet anledning til mange dønninger og stor debat. Også ude blandt folketingskandidaterne, der nu har givet den måske bedste pejling på, hvordan valgkampen spændte af – i hvert fald set fra kandidaterne side. Deres indtryk og evaluering optræder i en evaluering, som folketingskandidatnetværket iværksatte umiddelbart efter valget den 13. november 2007. Det er første gang, valget er blevet skriftligt evalueret så grundigt, og det er foregået ved, at der er sendt spørgeskemaer ud til samtlige folketingskandidater – deres tilbagemeldinger har nu givet en række interessante svar og pejlemærker, fortæller Nils Sjøberg, der som formand for folketingskandidatnetværket, har stået for evalueringen.

– Vi kan for eksempel se, at der er stor tilfredshed med Margrethe Vestager, som respondenterne finder troværdig og dygtig, fortæller Nils Sjøberg, der også er medlem af Politisk Udvalg.

– Og set med de briller, er det også interessant, at kandidaterne siger, at de ønsker klarere politiske markeringer. Kandidaterne har behov for gode og velunderbyggede argumenter. Gerne kreative forslag, som kan adskille Radikale Venstre fra andre partier, siger Nils Sjøberg, der også fortæller, at svarene vise, at kandidaterne ønsker, at partiet holder fast i sine mærkesager under et valg og undlader at indgå i kompromisser med andre partier.

58

– Et af de gennemgående ønsker er mere politisk kant, tilføjer Nils Sjøberg.

STOR BRUG AF HÅNDBOG Det fremgår også af evalueringen, at organisationens støtte til kandidaterne er blevet mødt med stor tilfredshed.

Flere af respondenterne mener dog, at investeringen i plakater, flyers og brochurer dårligt står mål med investeringen i tid og penge. Derimod har mere end tre fjerdel af respondenterne brugt kandidathåndbogen og kandidatbrevene til opdatering før, under og efter debatter og valgmøder – som forberedelse og som krydstjek. Ved skrivning af debatindlæg og læserbreve samt som inspiration og opslagsværk.

– Kandidaterne er indstillet på at gøre et stort stykke arbejde for at komme direkte i kontakt med vælgerne og der er stor kreativitet i deres arbejde.

Derfor bliver der lagt vægt på udveksling af erfaringer og ideer ved arrangementer for kandidater, siger Nils Sjøberg, der fortæller, at en stor del af respondenterne har efterlyst nye kampagneformer.

– Det er for eksempel nævnt: sjove kampagner på datingsites, en fræk og provokerende video – som den med Bertel Haarder fra valget i 2005, en fælles aktivitetskampagne eller valgevent, en konkurrence, mere målrettet radikal markering på nettet, noget at dele ud – som ikke er en folder, forklarer Nils Sjøberg.

LOKALE FORHOLD Hovedparten af kandidaterne udtrykker tilfredshed med deres storkredsformænds arbejde, mens enkelte – fra forskellige storkredse – gør opmærksomme på, at de gerne så, at storkredsformændene trådte i karakter, når der opstod uoverensstemmelser om fordeling af vælgermøder eller brud på aftaler.

– En af udfordringerne bliver derfor, om partiet skal efterleve ønsket om en etisk kodeks for, hvor, hvordan og hvornår kandidaterne må og skal tage vælgermøder i hinandens kredse, hvad de må, skal lave og hvorfor. Når respondenterne gerne vil have en etisk kodeks, skyldes det ønsket om at få et bedre samarbejde mellem kandidaterne i valgkamp, så de kan fungere som et fælles hold med den fælles opgave at kommunikere radikal politik, fortæller Nils Sjøberg. For at komme problemet til livs har flere kandidater foreslået en fællesstrukturering og koordinering af arrangementer på tværs af kredsene for at undgå problemer mellem kandidater og kredse, samt for at styrke partiet.

Af de i alt 29 evalueringer, som folketingskandidatnetværket har modtaget, vil 15 af kandidaterne fortsætte som folketingskandidater med sikkerhed. 13 overvejer deres kandidatur og en ønsker at stoppe. Ønsker man oversigter og diagrammer om evalueringen er man velkommen til at rette henvendelse til Nils Sjøberg på nilssj@post10.tele.dk

det pol it iske væ rk st ed BAGLA N DET Her en oversigt over de radikale storkredse. Lokale møder og arrangementer m.v. henvises til de lokale blade, hjemmesider og radikale.net. Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, et større arrangement, en ny kandidat, møder i politikgrupperne eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

LA N DSMØDE I K A LE N DER E N Så kan man allerede nu sætte kryds i kalenderen, hvis man planlægger at gæste det radikale landsmøde anno 2008. Det bliver nemlig den 20. og 21. september 2008. I henhold til vedtægterne indkaldes til landsmøde på de datoer, nærmere oplysning om mødeplan, priser og tilmelding følger i et senere nummer af Radikal Politik.

KØBENHAVN

BOR NHOLM

SYDJ YLLAND

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th • 2100 København Ø tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

Kontakt (øst): Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21 • 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

SJÆLLAND

Kontakt (vest): Thomas Bjørndal Frihedsvej 21A • 6700 Esbjerg tlf. 75 13 53 86 e-mail: bjoerndal@tiscali.dk

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16 e-mail: jens.karlo@get2net.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

NOR DSJÆLLAND Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 • tallerup@ofir.dk

Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk

ØST- OG MIDTJYLLAND FYN Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

VESTJ YLLAND

DELEGER ETMØDER

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning Tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

Der skal i løbet af foråret 2008 holdes delegeretmøder i regioner og storkredse.

NOR DJ YLLAND

I Region Syd er der allerede fastsat en fælles dato for delegeretmøde i regionen og i de to storkredse (Fyn og Sydjylland).

Det bliver den 31. maj 2008 i et endnu ikke bestemt sted i trekantsområdet, og her vil blandt andre Margrethe Vestager komme med et oplæg.

Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

Flere datoer for andre delegeretmøder følger. Hold øje med din lokale vælgerforenings hjemmeside, partiblad eller nærværende beskedne publikation.

59

bøger

GIGANTISK BEDR IFT Tim Knudsen: Fra folkestyre til markedsdemokrati Akademisk Forlag Læst af Søren Bald DET ER EN GIGANTISK bedrift, Tim Knudsen har udført med denne bog. Fra ”uendelige bjerge af kildemateriale beskriver han de vigtige ændringer i demokratiets magtforhold, institutioner og spilleregler”. Han kommer flot gennem en analyse af det danske folkestyres udvikling siden 1973 mod øget markedsstyre og med mere og mere teknokratisk topstyring.

I 19 kapitler tager han både fat med den brede pensel og med mere indsigtsfulde analyser af de detaljer, der viser dramaet og de urovækkende tendenser. Bogen er nemlig en forfaldshistorie, fordi individet mere og mere løsrives fra forpligtende fællesskaber. Som politisk aktiv i et medlemsbåret politisk parti gyser man tit under læsningen. Vi radikale er oppe mod stærke kræfter.

Det samarbejdende folkestyre – consensus-demokratiet – er truet på mange fronter, og tiden siden 2001 har reelt vippet balancen til fordel for det markedsdemokrati, hvor borgeren bliver bruger, kan vælge og vrage på et marked, der ikke kendetegnes ved gensidig tillid, og kun møder toppolitikere med enkle slogans. Det hele indsvøbt i den kontraktpolitik, der fattiggør dialogen. Nu er der fokus på letforståelige temaer og papegøjepolitik med konstante gentagelser af enkle udsagn. Kontraktens overholdelse skal være let konstaterbar, og løftet skal knyttes til lederens person. Smarte tilbud på smarte varer. Idedebat undgås, for dens luftighed kan kun forvirre vælgerne.

R a d i k al Pol it i k a nbefale r: KVALITETENS BESKAFFENHED

er skrevet af Peter Dahler-Larsen og er netop udkommet på Syddansk Universitetsforlag.

Det er en spændende, lidt tungt skrevet, men vigtig bog om alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Mange vil kunne fryde sig over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling.

Det er ikke behagelig læsning for evalueringsfanatikere, de PISA-troende eller udvalgte økonomer, der tror fast på, at alt kan måles. Det er en bog om kvalitet, men det er sandelig også en kvalitetsbog.

60

SKARPE KAPITLER Et par kapitler skiller sig ud som særligt skarpe. ”Fra folkepartier til markedspartier”, ”Myten om Folketingets revival”, ”Den stærke statsminister” & ”Fra politik til butik: Det kommunale demokrati”.

Hvis man ikke læser hele bogen – hvad man bør! – så bør det første læses af alle medlemmer af Det Radikale Venstre.

Det andet af alle folketingskandidater. Det tredje af vores folketingsgruppe og det fjerde af alle, der overvejer at stille op til byrådsvalgene i 2009.

I Tim Knudsens perspektiv er partierne i dag kendetegnet ved topstyring, permanent valgkamp, øget personlig markedsføring af få topkandidater, få og velvalgte valgtemaer, der brander partiet. Han stiller spørgsmålet: Hvad skal partitoppen med medlemmerne? De kan bruges ved valgkampe og til rekruttering af nye kandidater, men ellers er de nærmest i vejen. Selv om partierne stadig mest bygger på ”helhedsforestillinger om samfundet”, så er f.eks. Dansk Folkeparti i dag et ”moderne markedsparti” med flere pressefolk end økonomer og fokus på ganske få temaer.

Beskrivelsen af statsministe-

riets betydning suppleret med Finansministeriets efterhånden helt utrolige styring – hos Knudsen omtalt som de ”10 arkæologiske lag” – er oplagt læsning for aktive parlamentarikere, for de skal vide, at de er oppe mod stærke kræfter. Og de skal ikke lade sig lokke bort fra de politiske hovedmål af detaljer.

Fraregnet disse to magtfulde ministre er de andre blot ”rejsende i hastende ligegyldigheder”. Endelig er de 47 sider om kommunestyret en lang svanesang, hvor det lokale selvstyre bliver en lokal ”service-butik”.

Kommunalreformen – ”forberedt i dølgsmål” - var reelt en statsreform. Kommunerne er under konstant afdemokratisering suppleret med økonomisk tvangsstyring. Og tror man at brugerbestyrelser vil hjælpe, så indfører man blot ”udgiftsdrivende institutionsegoisme”.

Dette er en ufatteligt god bog.

Tim Knudsen kombinerer den faglige indsigt som professor i offentlig forvaltning med en åbenlys bekendelse til det bedste i et borgerinddragende folkestyre på en letlæselig og klar måde. Bogen kan stærkt anbefales.

Søren Bald er landsformand for Radikale Venstre

LOKALT POLITISK LEDERSKAB er

også fra Sy Syddansk Universitetsforlag, der har tur i den i øøjeblikket med en række gode titler.

Lokalt politisk po lederskab er skrevet af Rikke Berg og Ulrik Kjær, og den lukker et hul på et mark marked, hvor vi har savnet gode bøger om lokalpolitik. lok Som titlen antyder, handler de denne bog om politisk lederskab, og den stiller spørgsmålet, hvad det egentlig er pol politikerne ”gør”, når de udøver lederskab? Fordi bogen bygger på casestudier af fire danske borg borgmestre og de kommuner, hvor de po bedriver politisk lederskab, bliver den aldrig for f teoretisk, i k men blot endnu mere spændende og identificerende for dem, der beskæftiger sig med lokal politik til daglig.

TÆT PÅ: M A N U SAR EEN Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Der er tre ting. Det ene, som jeg ikke er glad for, er, at loyalitet betyder helt vildt meget for mig. Det betyder, at når den bliver brudt, har jeg en tendens til at fare op. Det er ikke så heldigt. Specielt ikke i politik. De to andre er, at jeg svinger meget mellem at være et utroligt glad og kreativt menneske til at blive meget melankolsk. Det lærer man at leve med, og det behøver ikke at være en dårlig ting.

Hvad er din foretrukne beskæftigelse?

Det er at være sammen med min familie. Det er et totalt klichesvar, men det er sgu det fedeste at være sammen med mine børn på tre, otte og ti år. Det føles bare rigtigt. Jeg har altid søgt efter meningen med livet, men det er faktisk meget simpelt. Meningen er at give livet videre.

Hvad er det bedste råd du har fået?

At man skal vælge sine konflikter med omhu, og at man skal vende den anden kind til. Det har jeg altid gjort, og det betyder, at selvom jeg er vokset op i et rimeligt hårdt miljø på Amager, har jeg aldrig været oppe at slås.

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?

Det lyder langt ude, men jeg kunne godt tænke mig at være langdistanceløber. Det har altid fascineret mig, at de kan løbe så let og ubesværet.

Engang trænede jeg mig op til let at kunne løbe 20 kilometer. Det gav selvtilfredshed, og bare kontrollen over vejrtrækningen var fantastisk.

Det var den bedste fysiske tid i mit liv, men desværre kunne min ryg ikke klare det.

Hvad slapper du bedst af med?

Det bedste er at spille old boys-fodbold med vennerne på en varm sommerdag på Kløvermarken, mens solen skinner. Det gør mig lykkelig.

Jeg elsker også at se fodbold og naturprogrammer på tv og at slappe af med at skrive børnebøger. Når jeg skriver, mister jeg fornemmelsen for tid, og når jeg samtidig skruer op for Mozart, kommer jeg ind i en anden verden.

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?

Det var, da jeg købte en fladskærm til stor, stor, stor irritation for min kone. Bagefter kunne jeg ikke lade være med at tænke på, at hun måske havde ret. Jeg elsker bare at gå i biografen og se film, men med tre børn gør man ikke bare det. Så købte jeg en fuldstændig dyr fladskærm, men ungerne er glade for den.

Hvem ville du ønske var radikal?

Jeg ville gerne sige Gud, for tænk at have ham på sin side i en valgkamp.

Men jeg siger George Bush, for hvis han var radikal, så ville verden se anderledes ud. Så ville han ikke smadre rundt i Irak og andre steder.

Hvad skal du lave i morgen?

Jeg skal ind og købe jakkesæt, og om aftenen skal jeg have gæster, som skal have indisk mad. Det er jeg lige ved at brække mig over, for jeg har netop sat sidste hånd på min indiske kogebog, og det betyder, at jeg har stået og lavet indisk mad i store mængder. 10 retter om dagen, da der skulle tages billeder til bogen. Jeg har karry langt oppe i næsen!

Manu Sareen har siden 2002 været medlem af Borgerrepræsentation, hvor han også er gruppeformand for den radikale gruppe. Han er også folketingskandidat i København og var uhyre tæt på at komme ind ved det seneste valg. Senest er Manu blevet udnævnt til statsrevisor, men der bliver også tid til at skrive bøger.

Blandt andet fagbøger, der har suppleret Manus sociale arbejde, men det er også blevet til to børnebøger om figuren Iqbal Faroog og sågar en kogebog med indiske retter, der snart er aktuel.

61

Guide til politiske film Hvis du er vild med film – og politik – så tag her med på en lynrejse gennem den politiske films univers.

I denne helt personlige rejse krydser BT’s og Berlingskes filmanmelder Jacob Wendt Jensen alle kendte undergenrer i den politiske film og flere til.

TEKST: Jacob Wendt Jensen

ilm der udspiller sig i det politiske miljø kan være mange forskellige ting. I USA er der en stærk tradition for at behandle alle krigstraumerne i stærke film og de er ofte politiske som Paul Haggis har gjort det med ”In the Valley of Elah”, der får dansk premiere til maj. En anden genre er portrætfilmene af politiske legender som for eksempel ”Nixon” og ”JFK”. En tredje populær genre er komplotfilmene, der altid har været populære, selv om 70’erne står som det stærkeste årti med ”Tre døgn for Condor” og ”The Parallax View” (”Det sidste vidne”) af henholdsvis Sydney Pollack og Alan J. Pakula.

Blandt filmene i det følgende er kun halvdelen brede succeser i biografen, så en del af denne artikel skal gerne fungere som reminder, og den anden del som inspiration til at gå på jagt på de nederste hylder i videobutikken eller de efterhånden mange netbutikker, hvor de gode dvd-tilbud står i kø.

F

KOMPLOT I MANCHURIET På min personlige rejse i jagten på kvalitetsfilm, der foregår i politiske miljøer, har jeg valgt ud fra min helt egen smag, der dækker over kriterier som fornyelse i sin

62

samtid, gode manuskripter og skinnebensspark til de etablerede Hollywood autoriteter - hvis ikke også de politiske autoriteter.

Med filmene i det følgende går du ikke galt i filmbyen og får oven i en dosis underholdning og eftertænksomhed. Lad mig bare tage dem i kronologisk rækkefølge. ”The Manchurian Candidate” blev genindspillet i 2004, men glem straks den nye film og se at få set John Frankenheimers ”Kandidaten fra Manchuriet” (1962), der af og til kører i fjernsynet. Thrilleren om hjernevask ligger i øjeblikket nummer 94 på listen over alle tiders bedste film på www.imdb.com og det gør gamle film ellers sjældent hos det unge internetpublikum. Om den bedste mand altid ender i Det hvide hus er et åbent spørgsmål i ”The Best Man” fra 1964, hvor Henry Fonda spiller hovedrollen. Gore Vidal har skrevet manuskriptet og kampen mellem Fonda og Cliff Robertson om at blive præsidentkandidat er spændende. Først i 1976 fik mere spænding i længere tid ad gangen i en politisk film. ”Alle præsidentens mænd” gjorde de berømte bøger af Carl Bernstein og Bob Woodward til hvermandseje godt guidet af Robert Redfords næsten magnetiske udstråling og Dustin Hoffmans realistiske hverdagshektiske ord.

BANALE RÅD TIL PRÆSIDENTEN ”Velkommen Mr. Chance” (Being There) fra 1979 kan gå hen og blive din favoritfilm, hvis du synes politikere lidt for ofte forlader sig på strategisk spin og fortænkte udgaver af virkeligheden.

Peter Sellers er gartneren, hvis almindeligheder og banaliteter vinder indpas på præsidentniveau.

Tim Robbins er involveret i to gode film om politik fra 90’erne. I ”Jacob’s Ladder” der desværre aldrig kom op i biograferne herhjemme, er han en mand, der lander i et større uigennemskueligt komplot. Lettere mystisk og bevidsthedsudvidende film. ”Bob Roberts” som Robbins selv har instrueret er mere ligetil. Her spiller han en højredrejet politiker, der forsøger at blive valgt til senator blandt andet ved hjælp af countrymusik og manipulation med specielt en nysgerrig venstredrejet journalist.

De to nyeste film med politisk satirebid er ”Wag the Dog – når halen logrer med hunden” fra 1997 og ”The Contender” fra 2000. Førstnævnte er forrygende morsom og godt nok lige lovlig vidtløftig i historien om, hvordan man lige starter en krig i et andet land for at aflede opmærksomheden fra den anspændte politiske situation i hjemlandet. Og dog?

”The Contender” knæsætter Jeff Bridges som en af sin generations bedste skuespillere og gør det samtidig åbenlyst, at Joan Allen lyser klart og intenst over sin.

Den kvindelige vicepræsident kommer i pressens søgelys, da hendes fortid som (helt almindelig) festabe og løs på tråden stilles til offentlig skue. Politikerne holder fast i retten til at have en fortid og slipper helskindet igennem det i modsætning til i virkelighedens verden.

DANSKE POLITISKE FILM Herhjemme er politik også kommet på spillefilmens dagsorden. Kriminalfilmen ”Attentat” fra 1980 begynder med et mord i folketingssalen, men derefter gik der 24 år før Christiansborg igen for alvor stak frem i en dansk film. Alle der læser den her tekst, har naturligvis set Nikolaj Arcels ”Kongekabale” og et gensyn vil vise, at den holder og stadig er en af de bedste danske film fra den ny guldalder.

Siden kom ”AFR” der på intelligent vis tog udgangspunkt i et noget slidt rygte om, at Anders Fogh Rasmussen skulle være homoseksuel til at beskrive hykleriet i politik. Filmen faldt ikke i alles smag, men benægte instruktør Morten Hartz Kaplers flair for at provokere og tænke utraditionelt kan man ikke.

Både Søren Kragh-Jacobsen med ”Det som ingen ved” og Kasper Barfoed med ”Kandidaten” er på vej med politiske thrillere senere på året. Førstnævnte med Anders W. Berthelsen handler for en stor del om hemmelighederne i PET.

Jacob Wendt Jensen er journalist og filmkritiker. Han anmelder blandt andet film for BT, bestyrer en filmklumme i Berlingske Tidende, samt er dansk korrespondent for Screen International og medlem af programrådet i Copenhagen International Film Festival.

Fem aktuelle En film kan være politisk på mange planer. Film der foregår i et politisk miljø er per definition 100 pct. politisk, mens en dokumentarfilm om rødløg vel næppe er det? Og så alligevel. Spøg til side. Her kommer et bud på fem film fra det forgangne filmår, hvor der er mere eller mindre politik på spil. De fleste af dem står allerede på hylderne i videoforretningen, og de er alle rundt regnet fem stjerner værd ud af seks mulige

Children of Men – af Alfonso Cuáron

På papiret kan fremtidsfilmen om idealistiske humanister i en verden i forfald på grund af forfejlet politik på alle planer virke naiv. Ved at holde sig tæt inde på menneskeskæbnerne og fortælle den sympatiske historie med en djævleblændt teknisk kunnen og en visionær sans for at ramme vores fremtidsfrygt, hopper filmen ud af sin science-fiction genre og vil røre alle.

The Good Shepherd – af Robert De Niro

CIAs tidlige år set gennem agenten Edward Wilsons øjne. Han ofrede alt og hvad var det lige han fik til gengæld? Vellavet, topprofessionel og grundig (nogen vil sige lidt for grundig) fremstilling af et efterretningsvæsens væsen. Matt Damon er Edward Wilson.

A Mighty Heart – af Michael Winterbottom

Financial Times journalisten Daniel Pearl blev bortført og dræbt i Pakistan for nogle år siden. Hans hustru Mariane førte an i jagten på kidnapperne og det skrev hun en bog om, som nu er filmatiseret. Nerveflænsende og intenst spillet film, der er ren storpolitik i vedkommende mikroformat.

Shortbus – af John Cameron Mitchell

Det er da ikke så lidt af et politisk standpunkt at lave en film, hvor de medvirkende dyrker rigtig sex de steder, hvor det er normalt med stand-ins og kalkulerede filmkys. Højdepunktet er scenen, hvor tre homoseksuelle muntrer sig med at synge den amerikanske nationalsang ind i hinandens anus. Det skal ses, før man synes det er morsomt oven i at være herligt provokerende.

Sicko – af Michael Moore

I den sædvanlige inkvisitoriske, underholdende og let manipulerende stil gør Michael Moore det indlysende, at det amerikanske sundhedsvæsen har alvorlige huller, hvis man ellers er den slags menneske, som mener, at alle mennesker har ret til at blive raske.

63

kaffe

Manden i midten vor drikker man kaffe med en af Radikale Venstres mest travle mænd?

I Snapstingets café på Christiansborg, selvfølgelig. Næstformand i folketingsgruppen og integrationsordfører Morten Østergaard er en travl mand, så vil man have mest mulig tid med århusianeren, gælder det om ikke at gå for langt væk fra borgen. Omgivelserne betyder nu ikke så meget. Det er langt vigtigere ting, som Radikal Politik er interesseret. Morten Østergaard skal fortælle om de måske mest hektiske 14 dage i sin parlamentariske karriere, der udspillede sig i forbindelse med asylaftalen, som fik Christiansborgs mure til at sitre af valgrummel og politisk spænding. Som integrationsordfører for Radikale Venstre stod Morten Østergaard nærmest i midten af orkanen, som en af oppositionens mest kraftige kritikere af regeringens asylaftale. Morten Østergaard øjnede både en sprække i regeringen og vigtigst af alt: en mulighed for at forbedre forholdende for danske asylansøgere og deres børn.

Sådan skulle det dog ikke gå.

– Vi fik udstillet regeringens løftebrud og på et tidspunkt opstod chancen

H

64

så også undervejs for at bringe regeringen i mindretal og dermed rent faktisk helt konkret få påvirket den til at lave en bedre aftale via nye forhandlinger.

Det forsvandt så desværre som dug for solen, da valgrumlen blev for kraftig til Ny Alliances smag. Og derfor nåede vi ikke helt i mål.

Du kæmpede en hård kamp. Hvordan har du det med, at I ikke nåede helt i mål?

– Jeg havde selvfølgelig lidt den følelse, at det var et antiklimaks. Men lad os nu se, hvad det fører til. Vi fik lagt et massivt pres på regeringen og fik vist, at der er en helt anden ustabil parlamentarisk situation. Og så fik vi bragt Ny Alliance til at bekende kulør.

De har jo vist – som vi sagde i valgkampen – at de står sammen med Pia og Fogh, og de ofrede asylbørnene for at komme med i Foghs blok. Men de der selvfølgelig har tabt mest – og som vi hele tiden må huske på – det er asylansøgerne. Og derfor må vi håbe, at vi fortsat kan skabe det nødvendige pres.

(Der var stadig forhandlinger i gang med regeringen, DF og Ny Alliance ved redaktionens slutning, red.)

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

Hvorfor skete der egentlig ikke mere – hvor var det kritiske punkt, hvor chancen for forbedringer forsvandt?

– Det kan man selvfølgelig kun gisne om. Men min fornemmelse er, at statsministeren gjorde det klart for Naser Khader, hvad konsekvensen ville være, hvis ikke han støttede regeringen. Og så kan man jo spekulere over, hvad statsministeren havde gjort, hvis Ny Alliance havde stået fast og havde valgt asylansøgernes parti i stedet for Foghs.

Skulle alliancen ikke have stået fast?

Eller er det at være lidt for tossegod og naiv? Man undrer sig jo lidt over, hvor principperne er henne i denne sag.

– Altså, udover, at de jo havde ført valgkamp på asylspørgsmålet, så havde de i dagene op til også sagt, at de kun ville stemme for noget andet, hvis det var bedre. Hele deres eksistensberettigelse er, at de gerne vil gøre krav på at være et uafhængigt midterparti. Derudover har de jo tiden sagt, at de vil stemme for deres egen politik, det afgørende er ikke, hvem man arbejder med, men om hvad. Og havde de holdt fast på det samarbejde, vi havde, kunne vi have gjort noget godt for asylansøgerne. Så

“

Man kan jo spekulere over, hvad statsministeren havde gjort, hvis Ny Alliance havde stået fast… jeg mener, at de burde have stået fast, og havde de gjort det, tror jeg også, at Anders Fogh havde besindet sig.

Noget der også kan undre, når man ser hele forløbet udefra, er det forunderlige, at I jo slet ikke blev indkaldt til forhandlinger inden. Selv om Anders Fogh gennem hele valgkampen havde sagt, at der ville komme brede forhandlinger på asylområdet efter valget. Blev I ikke engang ringet op af ministeren?

– Nej, det gjorde vi ikke. Jeg fik et julekort fra Birthe Rønn Hornbech, der ikke nævnte noget om asyl. Og jeg må indrømme, at jeg ikke forstår, hun ikke tog nogle forhandlinger, for så kunne hun have sagt, at hun havde forsøgt. Og det er nok det, der undrer mest. At regeringen ikke engang forsøgte at give indtryk af, at de ville samle Folketinget om det her spørgsmål. Så havde de stillet sig selv i et noget bedre lys, og ministeren erkendte da også selv bagefter, at det var et løftebrud.

Du brugte selv nogle hårde ord undervejs. Er det her det værste løftebrud, du har set på Christiansborg?

– Det er klart, at når man har kæmpet

med asylspørgsmålet længe, og vi havde held til at få det på dagsordener i valget, så bliver man skuffet, når man så efterfølgende oplever et forløb som det vi har oplevet, hvor regeringen og Ny Alliance jo svigter fuldstændig det, de har lovet vælgerne. Så får det blodtrykket til at stige. Ikke så meget på grund af al Christiansborgslagsmålet, men fordi det jo handler om mennesker, som vi kæmper for. Og vi havde godt nok håbet, at der denne gang var noget at komme efter.

Men det var der så ikke.

Morten Østergaard er født i 1976 i Århus. Han blev valgt til Folketinget i Århus i første gang i 2005 og igen ved valget i november 2007. Han er integrationsordfører og arbejdsmarkedsordfører samt næstformand for folketingsgruppen i Radikale Venstre.

I civil er Morten Østergaard markedschef og cand.scient.pol. og efter sigende en habil serie 5 spiller.

K A F F E er Radikal Politiks nye interviewserie, hvor redaktøren, her på bladets to sidste sider, møder en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har gjort sig bemærket i de forgangne måneder. Denne gang bød vi Morten Østergaard på en kop kaffe efter det dramatiske forløb om den kontroversielle asylaftale. Den radikale integrationsordfører var nærmest på i døgndrift i de 14 dage, hvor debatten var på sit højeste, og han fortsætter kampen for bedre form hold for asylansøgere. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang – og ja nn.. tak, gerne en latte – så send en mail til redaktionen.

65

Maskinel magasinpost ID 42158 Afs. Postboks 7777 7000 Fredericia

ISEFJOR DSSTÆV N E 2008 Lørdag den 1. marts kl. 9–16 på Holbæk Seminarium

PRO GR A M:

• En radikal opsang v/OLE RASMUSSEN, journalist (”At Tænke Sig” mm.)

• Klimaets sande tilstand v/CONNIE HEDEGAARD, klima- og energiminister, MARTIN LIDEGAARD, tidl. klimaordfører for RV, og JØRGEN HENNINGSEN , tidl. miljødirektør • Hvordan kommer Vestager og Thorning i regering sammen? v/ HELLE THORNING-SCHMIDT, partileder for Socialdemokraterne, og MARGRETHE VESTAGER , partileder for Radikale Venstre

Isefjordsstævnet er et politisk vinterstævne arrangeret af en komité under den radikale vælgerforening i Holbæk. Stævnet er åbent for alle interesserede. PRIS for deltagelse er kr. 70 (kr. 25 for studerende). Forplejning kan bestilles. TILMELDING skal ske til: Gunner Nielsen, tlf. 60 35 43 68 eller 59 44 18 76, til Ida Møller, tlf. 59 49 89 99 eller Lene Jørgensen, tlf. 30 27 93 79. Du kan også sende en email til: gunner@post3.tele.dk (husk at angive ønske om frokost mv.) Tilmelding senest den 23. februar, men har du først fået dette nummer af Radikal Politik efter fristens udløb, så bare prøv alligevel at tilmelde dig hurtigst muligt.