Radikal Politik 2008, nr. 3

NR. 3

MAJ 2008

| |

Margrethe Vestager – fyrre og forür | Richard Florida | Ulighed eller ej | Barack Obama | Masser af indflydelse | Integration i virkeligheden |

i nd hold

Vestagers forår I næsten et år har Margrethe Vestager holdt rorpinden i Radikale Venstres folketingsgruppe. Her har hun navigeret gennem forandringer, nederlag, sejre og politiske kampe frem mod et forår, hvor politikken spirer som aldrig før og, hvor gruppeformanden er fyldt 40. Radikal Politik har spurgt Margrethe Vestager, hvordan hun egentlig går rundt og har det.

side 18

Den kreative klasselærer Hans ideer var til stor inspiration, da Radikale Venstre i sin tid lancerede oplægget ”Det Kreative Danmark”, og Richard Florida kan stadig inspirere til debat om vækst og udvikling. Radikal Politik indskrev sig i det kreative klasseværelse, da Richard Florida var på et af sine sjældne besøg i Danmark.

side 29 4

r a d i k al p ol it i k

Radiclassic Først en kort indgangsbøn. Da Louisiana-museets stifter Knud W. Jensen sidst i 50´erne indbød nogle venner til et møde for at drøfte grundlaget for at skabe et museum for moderne kunst, skrev forfatteren Ole Wivel følgende til ham: ”Jeg ved ikke, om der er udarbejdet et realistisk budget, og om det i så fald er tilgængeligt i dag. Men jeg anmoder indtrængende om, at alt fantasteri bandlyses fra økonomien. Lad være, at der en tid går religion i kunsten, så galt har man hørt før, men hvis der går idealisme og sværmeri og selvbedrageri i pengesagerne, så er det hele et utåleligt narrespil, så er dette møde en ren paradeforestilling, og så foreslår jeg, at vi drikker os fulde med det samme”.

DOBBELT JELVED Denne historie som en optakt til en præcisering af de helt centrale elementer i enhver radikal dagsorden uafhængig af tid og personer. Kombinationen af humanisme, reformvilje og økonomisk ansvarlighed. Vi radikale behøver ikke drikke os fulde med det samme. Vores politiske drømme gør os nemlig ikke til fantaster og sværmere. Vores økonomiske hjemmearbejde er altid gjort. I valgudtalelsen fra 2007 ville vi tage hånd om miljø og klima. Vi ville reformere den offentlige sektor, bygge på tillid til de ansatte og skabe en anstændig udlændingepolitik.

Vigtige temaer, men når vi selv udelod økonomien, var det måske ikke så underligt, at vælgerne glemte et af vores tre adelsmærker: Den økonomiske ansvarlighed. Sagt mere folkeligt: Dobbelt Jelved med fuld skrue!

Regeringen gemte sig bag sit ulighedsskabende og dogmatiske skattestop begunstiget af en start med fuld beskæftigelse og lav rente poppet op med løsagtige lånevilkår. Dansk Folkeparti kombinerede angsten mod forandringer med en banal og bred hetz mod menneskelig mangfoldighed. Andre partier messede velfærd og rettigheder uden synderlig finansiel omtanke. Snarere tværtimod. Og Ny Alliance lod sig inspirere af japanske harakiri-traditioner.

Når vi radikale ikke selv satte skarpt lys på den økonomiske ansvarlighed, hjalp vi vælgerne med at glemme dette afgørende aspekt af vilkårene for alt velfunderet reformarbejde.

Søren Bald, landsformand Radikale Venstre

BEHOV FOR ANSVARLIGHED Sket er sket, men tiden siden valget har dokumenteret, at der fortsat er et stort behov for økonomisk ansvarlighed. Og for at præcisere, at den er forudsætningen for reformer. Netop nu er der mange modsatrettede tendenser i såvel den internationale økonomi som i den europæiske og danske. Ikke mindst de danske overenskomstforhandlinger er – som det ser ud lige nu – med til at øge risikoen for en indenlandsk fremkaldt inflation, samtidig med at vi ser en vis stagnation flere steder. Vi er imod regeringens rigide skattestop, men vi ved, at vi heller ikke kan løse opgaverne ved bare at øge indtægterne, som SF´e rne synes at tro. Forskydningerne i demografien med færre på arbejdsmarkedet og flere ældre skaber allerede nu helt nye økonomiske vilkår. Og globaliseringen vil fortsat buldre derudaf trods alle Pia Kjærsgaards besværgelser. Lukker vi os også mentalt inde, bliver følgerne af de mange ændringer endnu værre.

Danmark skal geares til en krævende fremtid. Der skal skaffes flere hænder og hoveder til hele arbejdsmarkedet. Og de demografiske og miljømæssige udfordringer skal tackles med høj fremtidsbevidsthed. Det er Det Radikale Venstres krævende opgave. Også med 9 mandater skal vi ”hjælpe” andre partier – ingen nævnt, ingen glemt – når de står med deres tømmermænd!

Det sker primært med krav om konstant økonomisk ansvarlighed. Og med konkrete bud på langsigtede reformer. Kort sagt: Med radiclassic!

5

i nd hold

10 Siden sidst Radikal Politik giver dig overblikket over forårets mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang om socialrådgivere, gyllekatastrofer, Mette Frederiksen, energibesparelser og meget andet.

16 I orkanens øje Henrik Kjerrumgaard er Radikale Venstres nye pressechef. En uriaspost vil nogen måske sige oven på folketingsvalget. Men ikke den tidligere journalist og kommunikationschef, der trives med udfordringer og store opgaver. Så Henrik Kjerrumgaard føler sig allerede hjemme på den radikale gang.

34 Mennesket frem for systemet Der skal satses på det lokale boligsociale arbejde, hvis integrationen skal lykkes, mener Radikale Venstre, der i foråret lagde 10 konkrete forslag frem til en ny integrationspolitik. Det er gode forslag, siger eksperter, men de efterlyser også mere viden om, hvad der virker, og advarer mod at gøre de unge til ofre.

40 Den svære dans om uligheden Danmark er det samfund i verden, der har den laveste forskel mellem rig og fattig. Men skal det forblive sådan? Nogle mener ja – andre nej. Mød Martin Ågerup fra CEPOS og Ugebrevet A4’s redaktør, Per Michael Jespersen til en snak om ulighed.

44 Sidelinjepolitik er ikke radikal stil Selvom Radikale Venstre måtte fortsætte med en plads i oppositionen efter valget sidste år, har valgresultat dog ikke betydet et farvel til kampen for radikal indflydelse. Radikal Politik bringer et overblik over nogle af de radikale resultater.

64 Ministerklubben Niels Helveg Petersen er medlem af en noget usædvanlig klub. Den består nemlig af tidligere udenrigsministre fra alverdens lande. Niels Helveg Petersen giver her selv et kig bag kulisserne, da klubben for nylig mødtes i København.

Kan Obama knække koden Obama-feberen tager til verden over. Radikal Politik har set på, om Barack Obama har tilstrækkelig X-faktor og politisk appel til én gang for alle at knuse fru Clintons og John McCains præsidentdrømme.

side 48

6

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 3:

Karin Kaas, Astrid Haug, Gitte Kvist, Mads Brandsen, Jacob Stig Jørgensen, Morten Skovsted og Niels Johan Juhl-Nielsen FO T O G R A F E R I N U M M E R 3:

Ditte Valente, Anders Birch, David Bering, Scanpix, Colourbox FOR SI DE FO T O:

Margrethe Vestager er fotograferet af Ditte Valente ved det nye skuespilhus i København L AYOU T:

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 4 er den 21. maj 2008. Sendes til redaktion@radikale.dk.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret.

Redaktionen for denne udgave sluttede 11. april 2008.

Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning. Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer til juli 2008 A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre.

Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.

A N NONC E R :

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAS-certifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

r a d i k al p ol it i k

Forårsfornemmelser KOM MAJ DU SØDE MILDE , lyder det i den gamle sang, som jeg har gået og nynnet en del på det seneste. For foråret er her endelig igen og det er som om det ikke kun er ude i guds frie natur, at optimismen blomstrer i takt med kirsebærtræerne. Også inde i, hos os i det Radikale Venstre er der optimisme, og valgresultatet fra den sure novemberaften i 2007 føles allerede langt væk. Sådan virker det i hvert fald, når man bevæger sig rundt i det radikale landskab. Der er en summende stemning af arbejdsiver og sammenhold, og selv om regeringen og andre partier ihærdigt tester vores tålmodighed og gode humør, kan det ikke ryste en spirende fornemmelse af forår og kampgejst.

UNDSKYLD

Måske det bare er naive forårsfornemmelser og effekten af den velsignede lyse sommertid, der har ramt mig som en solstråle en søndag morgen i maj. Det kan godt være, men det føles nu godt alligevel, sådan at være i ”forårsfornemmelseoptimismehumør”. Faktisk så godt, at det ikke kan spoleres af, at jeg skylder en hel vælgerforening en undskyldning. Her på redaktionen kom vi nemlig i sidste nummer til udråbe Hareskovby som det mest radikale sted i landet baseret på antallet af stemmer ved sidste folketingsvalg. Men vi havde gjort regning uden vært. For en nærmere fintælling og statistisk revurdering viser, at det faktisk var på Vesterbro i København, at der faldt flest radikale stemmer. Nærmere bestemt i 9. kreds på Vesterbro - Gasværksvejens skole. Her fik vi 14,2 procent af alle stemmerne, mens Hareskovby måtte nøjes med 13,5 procent. Så rettelig er der forholdsvis flest radikale stemmer blandt de gode folk omkring Gasværkvejens skole. Det ændrer nu ikke ved, at det smukke Hareskovby og områdets radikale var et besøg værd – meget endda. Men ret skal være ret, så undskyld! Og mon så ikke, at vi i en snarlig fremtid kan præsentere et indblik i den radikale hverdag i hjertet af København. Indtil da ved de gode radikale på Vesterbro godt, at denne redaktør har røde ører.

AMERICANO

Der er nu – sagt i al beskedenhed - ikke noget at få røde ører over ved denne udgave af Radikal Politik. Her kan du blandt andet glæde dig til et detaljeret interview med Margrethe Vestager, som fyldte 40 i foråret og snart er på vej ind i sit andet år som gruppeformand. Vi har også set på hele debatten om ulighed, hvor vi har talt med to modpoler i den altid aktuelle debat, og så er vi gået americano med to artikler, der drejer rundt om en amerikaner. Den ene handler om Barack Obamas bestræbelser på at blive Demokraternes nye præsidentkandidat. Artiklen – og disse linjer – er skrevet før det måske altafgørende primærvalg i Pennsylvania, så i skrivende stund vides det ikke om Obama er lykkedes med sine bestræbelser. Men uanset hvordan det går over there, så er et indblik i amerikansk politik altid værd at bruge tid på og især, når det indblik præsenteres af vores egen Astrid Haug, der har besøgt Obamas kampagne. En af de vælgere, der vil stemme på Obama er Richard Florida, som jo er manden bag begrebet ”Den kreative klasse”.

Vi mødte den karismatiske professor med de store visioner på et af hans sjældne besøg i Danmark, og når du har læst artiklen, der kom ud af det, kan du i øvrigt bestille hans nyeste bog til en særlig god radikal pris – den kan godt anbefales. Og så kan man jo passende tage bogen med ud på terrassen og nyde foråret. Vores parti er i allerhøjeste grad i live og det bliver en god sommer.

Søren Højlund Carlsen Redaktør

7

radi kal polit i k

Tolerance skal gøre ondt HAVES: Problemer og opfordring til konfrontation.

SØGES: Løsninger og metoder til at finde løsninger.

DANMARK HAR ET POLITI, der har nok at lave.

Der foregår meget uden for lovens rammer, der derfor er et anliggende for politi, anklagemyndighed og domstole. Det gælder ildspåsættelse, hærværk og forhåbentlig snart tvangsægteskaber (folketingsgruppen har arbejdet for en kriminalisering af tvangsægteskaber længe). Men der er mange problemer, som ikke er begrundet i ulovlige handlinger. Utryghed på gaden, fravær i skolen, manglende forældreopbakning, forskellige opfattelser af ret og rimeligt, når det kommer til religionens plads i samfundet og så videre. Det kan skyldes alt muligt.

Spørgsmålet er, hvordan vi finder ud af at leve sammen på måder, der er acceptable for alle parter. Det er ikke en ny problemstilling. Der har været ført mange krige i Europa om det, religionskrigene som det bedste eksempel.

LIBERAL VÆRDI Her melder tolerancen sig som en benhård liberal værdi. Tolerance skal gøre ondt. Ellers er det ligegyldighed, der er på spil. Det er også fair nok, der er ting, som på ingen måde fortjener andet end ligegyldighed. Men hvis det gør ondt – hvis der er modstand både i hjertet, hjernen og maven, så kan det være bestræbelsen på tolerance, som melder sig.

Du er med andre ord helt uenig. Alligevel hverken kan eller vil du forbyde den holdning eller adfærd, som du er uenig i. Og sidst, men ikke mindst vil du

8

fortsætte bestræbelsen på at forstå den, som du er grundlæggende uenig med.

Hvis jeg har forstået både skolemægling og retsmægling, er det noget lignende, der er på spil her: To parter, som umiddelbart synes at have helt, helt forskellige, modsatrettede interesser, bringes sammen og forsøger at finde en løsning – f.eks. mobber og mobbeoffer. Paradokset er, at vi priser både skolemægling og retsmægling, mens tolerance har et langt mere blakket ry – specielt hvis der er behov for tolerance i forhold til et menneske med en anden religion eller en anden etnisk baggrund.

LØSNINGER I HVERDAGEN Der er nogen, der siger, at vor tids største udfordring er at skille fårene fra bukkene. Jeg tror, at den største udfordring er at gøre det muligt for os at leve sammen, når vi er forskellige. Derfor skal vi bruge de ”sociale teknologier”, som samler og som effektivt finder løsninger i hverdagen. Tolerance er en nøgtern, løsningsorienteret, konkret værdi – og svær at efterleve, fordi du og jeg hele tiden skal tage konkret stilling til, hvad vi mener, og til, hvordan uenigheder bliver til grundlag for nye løsninger.

Dermed er tolerance også en værdi, som er langt sværere at efterleve end dens modsætning: Forbud, forfølgelse, fravær af respekt og lus i skindpelsen, hvor det er muligt.

Men måske virker det. Noget tyder på det!

Margrethe Vestager, gruppeformand

KØR-SELV-FERIER TIL SPECIALPRIS

Som læser af Radikal Politik får du disse ekstra gode priser på udvalgte rejsemål. Oplys rejsekoden “Radikal Politik” ved bestilling for at få specialprisen.

Slotsferieved Mosel 6 dages ferie på 5-stjernet slotshotel i Nennig

Pris pr. pers. i dobbeltværelse Victors Residens Schloss Berg

Victors Residens Schloss Berg ★★★★★ Renæssanceslottet Schloss Berg forener tidløs elegance med 5-stjernet feriekomfort i et af verdens mest idylliske landskaber. Slottet ligger hævet over den lille sydtyske vinby Nennig syd for Trier – lige ved grænsen til både Luxembourg og Frankrig og med panorama over Mosel-dalens vinterrasser langs floden. Denne luksuriøse ramme er garanti for oplevelser og forkælelse af højeste kvalitet med blandt andet egen wellnessafdeling, spillecasino og greenfeerabat på 27-hullers golfbane – og historiens vingesus føles ikke kun på slottet: Selve området er fyldt med historier, der rækker 2000 år tilbage i tiden. Blot 1 km fra slottet findes en kæmpemosaik i resterne af et romersk pragtpalads fra år 200. Vinbyen Remich på den anden side af floden giver et spændende indblik i Moselområdets vintraditioner. Triers og Luxembourgs bymiljøer med skøn sydlandsk stemning nås på under en time. Og en sejltur på Mosel eller Saar er næsten et must, her hvor flodvejen flere steder slynger sig i sløjfer på 180 grader. Schloss Berg ligger 777 km fra Kruså og 795 km fra Rostock. Alle værelser har badeværelse, minibar, radio, telefon, satellit-TV og pay-TV. Man indkvarteres enten i slottets hovedbygning eller sidepalæer.

Sommerpå rg

Opholdet inkluderer: 5 overnatninger 5 x morgenbuffet 5 x 3-retters middag 20 % rabat på greenfee

kr. 2.999,Ankomst søndage frem til 14.12.2008.

Børnerabat: Max. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng.

Juelsminde Strand

Juelsminde Strand ★★★ Den smukke halvø mellem Horsens og Vejle er en rigtig dansk sommeridyl med bølgende kornmarker, bakketoppe med historiske møller – og en særdeles central beliggenhed for Jyllands mange attraktioner. Fra hotel Juelsminde Strand er der panorama over Kattegats blå bølger, hvor bøgeskoven vokser helt ned til strandkanten, og her bor man blot 500 meter fra badestranden. Man kan også spadsere lige ned til Juelsmindes hyggelige havnemiljø og lystbådehavn, der er med til at gøre byen til et af sommerens mest charmerende feriesteder. Fra Juelsminde er der blot 60 km til Legoland.

6 dages ferie på 3-stjernet hotel i Juelsminde Opholdet inkluderer: 5 overnatninger 5 x morgenbuffet 3 x 2-retters middag inkl. before dinner drink Pr. pers. i mini-dobbeltværelse

kr. 2.149,Ankomstdatoer: Juni: 16. 21. 26.

Juli: 1. 6. 11. 16. 21. 26. 31.

Aug: 10. 15. 20. 25.

Opholdet inkl. kun slutrengøring.

Teknisk arrangør:

BESTILLING...

www.happydays.nu ...eller ring: 70 20 34 48 Åbent hverdage kl. 8.00 - 15.30

Husk rejsekoden: Radikal Politik

Børnerabatter er ved 2 betalende voksne.

Ekspeditionsgebyr kr. 49,-.

Enkeltværelse og afbestillingsforsikring kan tilkøbes.

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

9

siden sidst

K JÆRSGA A R D OG FIT NA SK ADER STATSMI NISTER EN Den hollandske politiker Geert Wilders islamkritiske film ”Fitna” var marts måneds mest omtalte film på nettet. Margrethe Vestager kalder filmen for absurd og ren propaganda og mener, at Dansk Folkepartis modtagelse af filmen udgør et problem for statsministeren.

– Når Pia Kjærgaard kalder Wilders film ”for en beskrivelse af virkeligheden” og afviser at lægge afstand til hans absurditeter, er det ikke et forsvar for ytringsfrihed. Det viser blot, hvor yderligtgående regeringens parlamentariske grundlag og Dansk Folkeparti er. Det er en belastning for statsministeren, at hans parlamentariske grundlag ikke vil tage afstand til Wilders absurditeter, siger Margrethe Vestager i en kommentar til den islamkritiske hollandske film.

– Det her handler ikke om ytringsfrihed, ytringsfriheden beskytter alle, også Wilders og hans propaganda. Det handler om at optræde som ansvarlig politiker og sige fra, når noget er langt, langt ud over almindelig sund fornuft. Det her er ren propaganda, tilføjer gruppeformanden.

GÅ ALDR IG TILBAGE TIL EN FUSER Gå aldrig tilbage til en fuser. Sådan siger Radikale Venstres boligordfører Bente Dahl i en kommentar til velfærdsminister Karen Jespersens forslag om at forlænge den fiaskolov, som giver lejerne af almene boliger mulighed for at købe deres bolig. På tre år har 10 benyttet sig af forsøgsordningen, regeringen og Dansk Folkepartis målsætning var 5.000. Og nu vil VKO så fortsætte uændret i samme spor.

– Karen Jespersens begrundelse for at genfremsætte forslaget og dermed fortsætte med en mislykket forsøgsordning, er næsten en endnu større falliterklæring end selve ordningen, siger Bente Dahl, der forklarer, at Radikale Venstre fra starten har været imod forslaget.

– Det var helt åbenlyst, at det ikke ville virke i praksis. Radikale Venstre er til gengæld glade for, at vores boligforlig med regeringen giver mulighed for, at en boligforening kan beslutte at sætte en opgang eller blok til salg for at fremme en mere alsidig beboersammensætning. Det er alt rigeligt – regeringens forsøgsordning er ren ideologi, tilføjer Bente Dahl.

10

TILLID OG LUFT SIVER UD AF KVALITETSREFORM Radikale Venstre har vurderet, at regeringen ikke kan indgå en aftale på kvalitetsreformen, der lever op til radikale ambitioner om at give plads og udvise tillid til den offentlige sektors medarbejdere. Der vil med regeringens kvalitetsreform kun komme flere regler og mere unødig dokumentation – skemaer, statistikker og kontrol.

– Den fagligt stærke og engagerede medarbejder, der sammen med kolleger og god ledelse kan arbejde for borgerne, har regeringen slet ikke øje for, konstaterer Margrethe Vestager. Derfor vil Radikale Venstre ikke forhandle videre med regeringen om den såkaldte kvalitetsreform.

– Hvis regeringen sælger deres aftale med Dansk Folkeparti som det 21. århundredes velfærdsmodel, så må det siges at være falsk varebetegnelse. Det, som ligger tilbage nu, er noget andet og afpillet i forhold til den kvalitetsreform, der blev fremlagt i efteråret. Der er så lidt tilbage af de initiativer, der skulle give bedre velfærd, at de lige så godt kan vente.

Det ville give tid til at rette nye initiativer mod de mennesker, der er mest sårbare og udsatte i samfundet, siger Margrethe Vestager.

– Radikale Venstre vil fortsætte med at foreslå forenklinger, for politikere skal ikke blande sig i alt. Personalet på landets daginstitutioner, skoler og plejehjem ved godt selv, hvor skoen trykker. Derfor har Radikale Venstre foreslået en tillidsreform, der i modsætning til regeringens kvalitetsreform gør op med det skema- og papirvælde, vi ser i den offentlige sektor, tilføjer gruppeformanden.

VISIONSLØS FI NANSLOV Videoovervågning og vandkanoner skaber ikke mere tryghed. Tryghed kræver forebyggelse, dialog og løsninger. Årets finanslov bærer, ifølge Radikale Venstre, præg af at være skrevet i skæret fra flammerne på de skoler og biler som unge indvandrere satte ild til for få uger siden.

– Det ville være trygt, hvis regeringen tog fat på at finde løsninger – helhedsplaner for ghettoerne, investering i uddannelse og forebyggelse.

Det ville have været modigt og visionært. I stedet er udgangspunktet, at vi skal være bange, og at overvågning og vandkanoner vil løse op for den spændte situation i nogle kvarterer, siger Margrethe Vestager, der heller ikke mener, at regeringen har udvist det nødvendige mod og lederskab.

– Vi er helt uenige i prioriteringen af ældrecheck og besparelser på uddannelserne. Der er brug for at investere i uddannelse. Ligeledes vidner det generelle sparekrav på 1 procent heller ikke om en økonomisk ansvarlig finanslov, hvor regeringen har evnet viljen til at prioritere, men mere om de små bogholderes finanslov, tilføjer gruppeformanden.

FR AFALD FR A ALLIANCEN STYR K ER R ADIK ALE

STÆR K SU NDHEDSAFTALE Radikale Venstre indgik i foråret en ny aftale med regeringen – denne gang på sundhedsområdet. Aftalen indfører en vaccine mod livmoderhalskræft samt screening af donorblod.

Derudover en akut indsats på hjerteområdet, hvor der bliver sat ind over for en ventetidspukkel. Endvidere såkaldte pakkeforløb for livstruende hjertesygdomme.

– Jeg er glad for denne gode og fornuftige aftale, som sikrer vacciner, der har været efterspurgt i længere tid. Og det er helt rigtigt at håndtere den pukkel af patienter med livstruende hjertesygdomme, som ellers går rundt i utryghed. Aftalen sikrer patienterne den rette information og den rette behandling, siger Margrethe Vestager, mens finansordfører Morten Helveg Petersen tilføjer, at: – Finansieringen kom på plads ved at opdatere beløbsgrænser i medicintilskudssystemet med gode undtagelser for kronisk syge, samtidig med at tilskudsprocenten til børn under 18 år hæves. Dertil kommer finansiering fra garantifonden for skibsbygning samt budgetforbedringer på turismeområdet, der i øvrigt tilgodeses via den nationale handlingsplan på området. Alt i alt fornuftig finansiering til gode initiativer, siger Morten Helveg Petersen.

En vælgervandringsanalyse, som Ugebrevet A4 har fået foretaget af Gallup, fortæller, at en stor del af de vælgere, som Ny Alliance har mistet er sivet tilbage til Radikale Venstre. Helt nøjagtig har vi vundet 10,6 procent af Ny Alliances vælgere tilbage. Ifølge adjunkt Rune Stubager fra Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet er der en vis lighed mellem Ny Alliances oprindelige vælgergevinst og partiets nuværende vælgertab.

– Vælgerne er i det store og hele gået tilbage til det parti, som de kom fra. Det er forventeligt, da der ikke er andre partier, der har haft succes med at slå sig op på en klar midtsøgende profil, siger Rune Stubager til Ugebrevet A4.

Spørgsmålet er så nu, om Ny Alliance kan hente de frafaldne støtter tilbage. Det tror lektor og valgforsker ved Aalborg Universitet Johannes Andersen ikke på.

– Mange af partiets vælgere føler sig formodentlig snydt og bedraget, så deres bitterhed mod partiet er formodentlig så stor, at de aldrig vil overveje at stemme på partiet igen. Jeg tror, at der skal gå rigtig lang tid og ske rigtig meget, for at Ny Alliance igen får vind i sejlene, siger Johannes Andersen til A4.

11

side n sid st

ENERGIBESPAR ELSER KOM I HØJSÆDET Energi og klima er så vigtige spørgsmål, at de ikke kan overlades til VKO alene. Derfor gik Radikale Venstre med i forårets energiaftale for at sikre turbo på vedvarende energi og reelle energibesparelser.

– Alt for lang tid er gået med at vente på en splittet, uafklaret og uambitiøs regering.

Men omsider fik vi en aftale. Den indeholder en række positive fremskridt, siger den radikale energiordfører Johs Poulsen.

I forhandlingerne har Det Radikale Venstre presset på for at få den højest mulige målsætning om energibesparelser og effektiviseringer. På trods af stædig modstand fra regeringen lykkedes det de radikale forhandlere at hæve målsætningen for besparelser på bruttoenergiforbruget fra 1,5 procent til 2 procent i 2011.

– Det er den absolut klogeste form for energipolitik, siger gruppeformand Margrethe Vestager, der desuden glæder sig over, at der efter syv golde år med en VKO-bremse, omsider kommer turbo på udbygningen af den vedvarende energi, med vind, sol og biogas.

– Og jeg er særlig tilfreds med de nye afregningspriser og beslutningen om yderligere 400 MW havvindmøller. Ligeledes er der ledetråde frem til en mere klimavenlig transportsektor – selvom vi i Danmark sagtens kunne være meget mere offensive, tilføjer energiordfører Johs Poulsen.

12

STOP FOR GYLLEK ATASTROFER I marts indgik VKO og Radikale Venstre en aftale, hvor der sættes en stopper for de katastrofale gylleudslip, hvor vandløb og søer lægges øde og tusindvis af fisk må lade livet.

– Vi har indgået en ny aftale om tekniske forbedringer, større sikkerhed ved håndtering og et generelt krav om jordvolde, som kan tilbageholde gylle, der løber ud ved ulykker. Dermed burde næsten alle kendte former for gyllekatastrofer være en saga blot fra næste sæson, fastslår Johs Poulsen, der er miljøordfører for Radikale Venstre.

Ordføreren er tilfreds med aftalen.

– Jeg er samtidig glad for, at ministeren påtager sig det fulde ansvar for, at de nye regler ikke var klar ved den nuværende gyllesæsons start. Vi har forhandlet meget længe, og smøleri i regeringen er skyld i forsinkelsen. Nogle vandløbsforgiftninger kunne have været undgået.

Men nu ser vi fremad og glæder os i fællesskab over, at vores vandløb nu endelig kan blive fri for dybt skadelige gyllebomber, siger Johs Poulsen.

GOD AFTALE PÅ DET KGL. TEATER Folketingets partier indgik i det tidlige forår en fireårig aftale om Det Kongelige Teater. De radikale ønsker – om mere mangfoldighed, øget fokus på internationalt samarbejde og øget fleksibilitet i forhold til Det Kongelige Teaters resultatkontrakt – er alle blevet opfyldt. For det første har Radikale Venstre fået mere fleksibilitet ind i aftalen, så Det Kongelige Teater kan træffe flere kunstneriske valg. For det andet betyder aftalen, at Det Kongelige Teater nu skal lave samarbejder med udenlandske nationalscener.

– På den måde får Danmark inspiration udefra, og samtidig kan teaterproduktioner af høj kvalitet fra andre lande blive præsenteret for et bredere publikum. Det betyder også, at opsætninger, der tidligere ikke har kunnet lade sig gøre økonomisk, nu kan opføres via samarbejde, siger kulturordfører Simon Emil Ammitzbøll, som fremhæver, at Det Kongelige Teater med aftalen vil få en mere mangfoldig scene, da Det Kongelige Teater nu også skal henvende sig til særlige målgrupper, herunder etniske minoriteter og unge mennesker, med det formål at få flere danskere i teateret.

Ud over selve aftalen om Det Kongelige Teater blev partierne enige om, at der skal laves en redegørelse vedrørende teaterøkonomien i Danmark 2005-2008.

– Vi er glade for denne redegørelse, så vi kan sætte et stærkt fokus på udviklingen omkring egnsteatrene, hvor regeringen har ændret de økonomiske tilskud på bekostning af egnsteatrene, tilføjer Simon Emil Ammitzbøll.

SØV NDAL SK ADER I NTEGR ATIONEN – Jeg kan se, at Villy Søvndal har forladt oppositionen, og at statsministeren allerede har budt ham velkommen på sin side i værdikampen. Sådan sagde Margrethe Vestager, da debatten efter SF’s nye toner i foråret var på sit højeste.

– Det, Villy Søvndal gør, er uansvarligt, hvis man har noget som helst ønske om en vellykket integration. Det er gratis omgange, og det eneste nye er, at nu er det ikke kun SF’s økonomiske politik, der er uansvarlig, men også deres retorik. I dag ser SF åbenbart en potentiel brandstifter i hver en 12-årig, hvor vi ser en potentiel læge, tømrer eller ingeniør, lød det fra Margrethe Vestager, der tog afstand fra den skarpe retorik.

– Når man følger retorikken op med det med de menneskelige håndlænker og at ”potentielle” ballademagere skal mandsopdækkes af politiet, så er det jo ikke et signal til ekstremister, som vi alle er uenige med. Det er et signal til helt almindelige otte-årige knægte, som gerne vil gå til fodbold, og som godt kunne tænke sig at lære at læse, at de er under mistanke. Det er udgangspunktet, at de er under mistanke, siger Margrethe Vestager.

HELVEG PETERSEN GENOPSTILLER IKKE STADIG PROBLEMER FOR SOCIALR ÅDGIVER E Som Radikal Politik tidligere har beskrevet, bruger socialrådgivere langt størstedelen af deres tid på skriftlige indberetninger og næsten intet på egentlig klientkontakt. Nu har en ny undersøgelse fra Dansk Socialrådgiverforening bekræftet tendensen, og det er helt galt, mener socialordfører Marianne Jelved.

– Radikale Venstre foreslog allerede i efteråret mindre dokumentation og bureaukrati, så socialrådgivernes kerneopgave, nemlig vejledning af borgerne, kommer til at fylde langt mere af socialrådgivernes arbejdstid, siger Marianne Jelved, der peger på, at regeringen har ansvaret for at skabe et fælles grundlag for vejledende normer for socialrådgiverne.

Undersøgelsen dokumenterer helt uacceptable vilkår for socialrådgiverne. Kommunerne kommer ikke uden om vejledende normer efter tyngden af socialrådgivernes opgaver. Kommuner arbejder jo også med vejledende normer andre steder, for eksempel stuver man jo ikke bare 50 børn ind i en børnehaveklasse. Man har normer, man følger. Det bør der også være for socialrådgiverne, så de ikke forsvinder i papirer, siger Marianne Jelved.

Tidligere udenrigsminister Niels Helveg Petersen meddelte i starten af april sin kreds i Middelfart, at han ikke genopstiller til næste folketingsvalg.

- I januar 2009 fylder jeg 70 år og jeg besluttede for mange år siden, at jeg ikke ville genopstille efter at være fyldt 70 år. Middelfartkredsens formand har kendt til min beslutning siden kort tid efter sidste valg, og kredsen er nu i færd med at finde min efterfølger. (der var ikke fundet en ny ved redaktionens slutning, red.) Jeg kan med glæde se tilbage på et usædvanligt langt politisk arbejdsliv og er taknemmelig over at have fået lov til at arbejde for dansk folkestyre og for Radikale Venstre, siger Niels Helveg Petersen.

Kredsformand Per-Ulrich Jacobsen takker Niels Helveg for samarbejdet: - Nu forestår der en spændende opgave med at finde en kandidat, der kan løfte den tunge arv efter Niels Helveg Petersen, siger Per-Ulrich Jacobsen.

13

side n sid st APR ILSNAR I ODENSE EP-VALGPROGR AM PÅ VEJ Udenrigspolitisk Udvalg og EU-arbejdsgruppen (EUX) er nu gang med at arbejde på et valgprogram til EU-valget i 2009. Et udkast blev debatteret på et HB-møde i marts og kommer igen til debat ved et HBmøde den 17. maj.

Udkastet er en invitation til alle partiets medlemmer og foreninger til at engagere sig i partiets interne europapolitiske debat og forberede sig til den kommende og til dels igangværende offentlige EU-debat op til valget.

EUX har blandt andet satset på at give bud på politiske tiltag, som Europa-Parlamentet reelt også har indflydelse på.

– Alligevel har vi nogle enkelte steder valgt at komme med politiske holdninger, som EP faktisk ikke har indflydelse på, men som vi vurderer vil blive bestemmende valgtemaer i den kommende valgkamp, siger Stefan Seidler, der er formand for EUX. Ud over Stefan Seidler er det Lasse Grønning, Jacob Erle, Martin K. I. Christensen, Lotte Rickers Olesen og Sofie Carsten Nielsen, der har været penneførere på udkastet. Efter HB-mødet i maj sendes udkastet til høring og bliver endeligt behandlet på landsmødet i september.

De radikale i Odense måtte lige se på datoen en ekstra gang, hvis de gik ind på den lokale vælgerforenings hjemmeside den 1. april. Her var nemlig at læse, at den tidligere rådmand for Radikale Venstre Erik Simonsen havde genindmeldt sig i Odense Radikale Venstre. Efter et forår, hvor han ellers har svinget frem og tilbage mellem V, K og NA, var han vendt tilbage til udgangspunktet, hvor han vurderer, at han har de største chancer for at gøre et forrygende comeback, lød det fra de fynske radikale.

– Der har været kurrer på tråden for snart mange år tilbage, men det er hvad der sker i toppolitik, så jeg har besluttet at lægge fortidens skærmydsler bag mig og starte på en frisk. Når jeg først er kåret, går jeg benhårdt efter en borgmesterpost, og det skulle da ikke undre mig, at jeg får den, sagde Erik Simonsen til ORV’s hjemmeside.

Eller det vil sige, det gjorde han ikke, for nyheden om den tilbagevendte rådmand var en tyk aprilsnar. Det samme var i øvrigt nyheden om den sjællandske folketingskandidat Linda Kristensens farvel som kandidat til fordel for skydning med luftbøsse. Ak ja, selv Radikale Venstre gik ikke fri den 1. april.

VESTAGER I MORGENKOR For at fejre sangens år har DR’s P3 morgenredaktion etableret et sandt kendiskor, der har indspillet en sang med tilhørende musikvideo. Med i koret er alskens politikere, deriblandt vores egen Margrethe Vestager, som synger for i sangen, ”God Morgen”. For uden Margrethe Vestager finder man bag mikrofonerne skuespiller Camilla Bendix, skuespiller Søren Malling, sanger Anette Heick, P3’s husmusiker Morten Remar og DRs egen vejrpige Bettina Bjerring. Koret rummer også navne som Joachim B. Olsen, Lai Yde, Helle Thorning-Schmidt, Mette Walsted Vestergaard og Josephine Touray. Musikvideoen, der er optaget i studie 2 i DR-Byens koncerthus, blev vist første gang i Aftenshowet den 29. februar. Nu kan man se og høre den her: http://www.dr.dk/P3/gomorgen

FÆLLES EU-UDMELDI NG OM TIBET Forårets uroligheder i Tibet er stærkt bekymrende. Der er derfor hårdt brug for, at EU-landene finder sammen om en fælles udmelding i forhold til den kinesiske regerings fremfærd.

– Der er grund til at nære stor bekymring over nyhederne fra Tibet, selvom det skal erkendes, at det på grund af den beklagelige lukkethed er vanskeligt at få et godt overblik over, hvad der egentlig sker. Desværre er der meget, der tyder på, at kineserne farer frem med hårdhed, siger Niels Helveg Petersen, der opfordrer til, at EU-landene finder sammen om en fælles kritisk holdning.

– Den kinesiske ledelse må være klar over, at som følge af kinesernes øgede økonomiske og politiske vægt, er verdens øjne i stigende grad rettet mod, hvad Kina foretager sig. Det gælder også i forhold til Tibet. I flere internationale brændpunkter, især i Nordkorea, har kineserne spillet en konstruktiv rolle, og vi har derfor ret til at forvente, at kineserne også i Tibet-spørgsmålet vil vise moderation og søge fredelige løsninger med respekt for de helt særlige politiske omstændigheder, der gælder i Tibet, tilføjer den tidligere radikale udenrigsminister.

14

GLÆDE OVER METTE FR EDER IKSEN

STOP VOLDEN I KØBENHAVNS SKOLER Den radikale Kasper Johansen, der er partiets skoleordfører på Københavns Rådhus, har fremlagt en samlet tryghedsplan til debat. Udspillet er lavet sammen med Socialdemokraternes skoleordfører og opfordrer til en indsats i skolerne. Udspillet kommer i kølvandet på, at der i København har været flere ubehagelige overfald i byens gader og på de københavnske skoler oplever lærerne også, at de må leve med vold og trusler om vold fra eleverne.

– Men vi vil have tryghed i klasseværelset, i skolegården og på lærerværelset. Vi er i gang med at løfte fagligheden gennem reformer, nu skal trygheden med. Det er vores opgave som politikere at bruge alle tænkelige metoder til at understøtte lærernes arbejde. Ro i klassen, konsekvens over for dårlig adfærd og hurtig opfølgning skal være i top i Danmark. Der er ingen grund til at være forstående over for dårlig adfærd – hensynet til undervisningen, fagligheden og skolens øvrige elever må komme i første række, fortæller Kasper Johansen om planen, der blandt andet indeholder en nul-tolerance politik overfor dårlig adfærd, såkaldte ”OBS-klasser” på alle skoler, synliggørelse af anti-mobningstiltag samt klare krav til forældrenes ansvar for klassens sociale miljø.

Herligt med en prioriteringsdebat til fordel for mere socialt ansvar. Sådan lyder det blandt andet fra gruppeformand Margrethe Vestager i forbindelse med Socialdemokraternes socialordfører Mette Frederiksens ni teser, som den socialdemokratiske næstformand lancerede for en måneds tid siden.

– Mette Frederiksens udspil er interessant. At pligter er vigtigere end rettigheder viser, at Socialdemokraterne vil være med til at prioritere og dermed sætte indsatsen for de udsatte i vores samfund øverst på dagsordenen. Netop social ansvarlighed og en indsats for de svageste i vores samfund er mærkesager for Radikale Venstre, derfor arbejder vi også på en Social 2015-plan, der skal prioritere indsatsen for de udsatte børn, dem på kanten af arbejdsmarkedet og de udviklingshæmmede, før vi deler flere velfærdsgaver ud til dem, der har rigeligt i forvejen, siger Margrethe Vestager.

Også Mette Frederiksens forslag om et endnu mere økologisk landbrug og en tilkendegivelse af behovet for en omlægning af den høje danske skat, hilser Margrethe Vestager velkommen – Radikale Venstre lancerede sidste år en helt ny grøn skattemodel, hvor vi vil lette skatten på arbejde og i stedet beskatte forurening, fordi det er nødvendigt, hvis vi vil sikre den arbejdskraft, der skal til for at garantere vores velfærd fremover og samtidig fremtidssikre vores miljø, siger Margrethe Vestager, der glæder sig over tegn på en øget social ansvarlighed i teserne.

– Vi vil også gerne tilgodese de fattigste pensionister. Vi har adskillige gange stillet forslag om at afskaffe aldersbetingede ydelser, som mimrekort og lignende, og i stedet give de dårligst stillede pensionister et særskilt tillæg. Det er social ansvarlighed, og måske kan vi nu få Socialdemokraterne med på den idé, tilføjer Vestager.

GØR IK K E FLYGT NI NGE TIL EN R ELIGIONSK R IG Danmark er gået fra at hente langt størstedelen af sine omkring 500 årlige FN-kvoteflygtninge fra muslimske lande til nu at tage meget få. Det viser en opgørelse fra Udlændingeservice, og det kunne tyde på, at Danmark fravælger muslimske flygtninge, frygter Radikale Venstre.

– Tilsyneladende er der et klart fravalg af flygtninge fra lande, hvor mange har muslimsk baggrund. Det er ikke i orden. Vi har brug for en humanitær indsats for flygtninge uden religiøst filter, siger Margrethe Vestager.

En af årsagerne til, at Danmark har fravalgt flygtninge fra muslimske lande, er en ændring i udlændingeloven i 2005. Udvælgelsen af de cirka 500 kvoteflygtninge foregår – efter lovændringen i 2005 – på den måde, at Udlændingeservice hvert år indstiller til integrationsministeren, hvilke lande Danmark bør tage de 500 kvoteflygtninge fra. Ministeren afgør herefter, hvilke lande en dansk delegation skal tage til for at udvælge flygtninge. Radikale Venstre stemte imod lovændringen i 2005, og nu ser Danmark de stærkt negative effekter af lovændringen.

– Konsekvensen er helt klart, at flygtninge nu er blevet delt op i to grupper: Dem, vi bryder os om, og dem, hvor vi sådan set bare lader den humanitære katastrofe sejle videre, tilføjer Margrethe Vestager.

15

hva d så?

Ikke mere valgsnak Henrik Kjerrumgaard er Radikale Venstres nye pressechef. En uriaspost vil nogen måske sige oven på folketingsvalget. Men ikke den tidligere politiske journalist og kommunikationschef, der trives i spændingsfeltet mellem politik, journalistisk og strategi. Så Henrik Kjerrumgaard føler sig allerede hjemme på den radikale gang, hvor det nu skal være slut med at tale om sidste års valgresultat.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

M

FOTO: Anders Birch

an skal være tålmodig, hvis man skal lave en aftale med Radikale Venstres nye pressechef. For Henrik Kjerrumgaards arbejde foregår mest alle andre steder end på hans eget kontor.

Der er strategiske overvejelser, der skal drøftes med MF’erne, telefoner, der skal besvares i let løb på gangene på Christiansborg og udspil, der skal bæres ud i offentligheden. Men derfor skal der alligevel være tid til Radikal Politik og blandt andet spørgsmålet om, hvordan han nu er endt som Radikale Venstres nye pressechef.

– Jeg var ved at nå et punkt i mit arbejdsliv, hvor jeg funderede over, at jeg gerne ville noget andet, og dér virkede det her job oplagt. Jeg savnede den rytme, der er her på Christiansborg, hvor pulsen ofte kommer højere op i nogle spidsbelastninger, der er spændende at være en del af. I det private erhvervsliv er kommunikationsarbejde ofte en langsommelig proces, der godt nok kan være ekstremt spændende. Men i politik har du både det langsigtede og så her og nu arbejdet. Hvis Margrethe Vestager for eksempel går ud med en udmelding omkring SF, så ruller det i alle medier og det skal pludselig gå stærkt – det er også en meget spændende måde at arbejde på, som jeg gerne ville være en del af, siger Henrik Kjerrumgaard, der kommer fra en stilling som kommunikations- og marketingchef i tekstilvirksomheden Kvadrat og tidligere har arbejdet på så forskellige steder, som Danmarks Radio, Politiken og Euroman. Nu hedder arbejdspladsen så Christiansborg, hvor

16

Henrik Kjerrumgaard skal sikre, at Radikale Venstres politik bliver kommunikeret på den rigtige måde.

– For mig at se er de fleste partier gode til mediehåndtering og spin, men mindre gode til strategisk kommunikation og marketing. Partierne er meget fokuserede på de traditionelle medier, som selvfølgelig spiller en vigtig rolle inden for politisk kommunikation, især når man er i opposition, hvor det kan det være svært at vise handling forstået som politiske resultater, og derfor bliver kommunikation ens vigtigste våben.

Men jeg synes, man er for fokuseret på de traditionelle medier – aviser, tv og radio, så her kan jeg forhåbentlig gøre en forskel, siger Henrik Kjerrumgaard.

SLUT MED VALGSNAK Den umiddelbart største opgave for Henrik Kjerrumgaard ligger i at forbedre valgresultatet fra november 2007. Men pressechefen er meget fokuseret på, at partiets kommunikation også handler om andre ting end ”mandatforøgelse” og valgstrategi. Det handler om kommunikationen ud til medlemmerne, om at skabe bedre grobund for gennemførelsen af radikal politik og arbejdet med nye kommunikationsplatforme.

– Sociale medier er netop en af de platforme, som vil komme til at fylde mere fremover, og her er Radikale Venstre langt fremme. Men der er stadig masser af muligheder. Kigger man for eksempel på de mere progressive virksomheder, er der meget af lære. Nettet og de nye medier er, ud over en platform for kommunikation, også en platform for dialog, inddragelse og mobilisering.

At Radikale Venstre har skabt radikale. net er jo netop et udtryk for, at Radikale Venstre er et åbent og demokratisk parti.

Et parti der lægger vægt på inddragelse og diskussion, og de tankegange skal vi arbejde videre med, siger Henrik Kjerrumgaard, som opfordrer til, at vi holder op med at tale om novembervalget som en del af partiets dårlige bagage.

– Det er mig meget imod, at man omtaler det sidste valg som dårligt, det skal vi holde op med, for så bliver det selvforstærkende, og så kommer vi aldrig videre. Selvfølgelig er det aldrig godt at miste otte mandater ved et valg.

Men det er vigtigt i den sammenhæng at huske på, at Radikale Venstre kom fra et historisk højt niveau og en ekstrem vækst ved forrige valg, hvilket ville være svært at fastholde for et hvilket som helst parti, uanset hvordan man så kommunikerede. Så lad os holde op med at stemple det som dårligt og se fremad i stedet for, lyder opfordringen fra Henrik Kjerrumgaard.

FULDT SKRALD På kort sigt er den nye pressechefs ambition at gøre Radikale Venstre mere synligt i det daglige mediebillede, mens Henrik Kjerrumgaard på længere sigt vil arbejde med at skabe større gennemslagskraft og sikre mere konsistens og altså mere synergi mellem de forskellige platforme.

– Og så skal vi blive meget bedre til ikke at være bange for vores egen skygge. Vi har nogle mærkesager, som vi skal holde fast i og tro på. Selv om vi oplever andre partier, der ’mainstreamer’ sig selv, skal vi ikke gøre det samme. Vi skal ud med vores politik med fuldt skrald. □

17

18

Vestagers forår I næsten et år har Margrethe Vestager nu holdt rorpinden i Radikale Venstres folketingsgruppe. Her har hun navigeret gennem forandringer, nederlag, sejre og politiske kampe frem mod et forår, hvor politikken nu spirer som aldrig før, og hvor gruppeformanden fylder 40. Radikal Politik har stukket hovedet indenfor i Margrethe Vestagers meget travle hverdag på Christiansborg for blandt andet at spørge om, hvordan hun egentlig går rundt og har det.

TEKST: Gitte Kvist

FOTO: Ditte Valente

19

L

ad os se at komme i gang, siger Margrethe Vestager og tager fat om sin stoleryg.

Klokken er 9.05 på en torsdag, hvor socialdemokraten Jeppe Kofod er på alle avisforsider.

Gruppeledelsen har lige haft et timelagt møde, og nu er det tid til, at de 10 deltagere i dagens gruppemøde skal finde sig en plads omkring det store firkantede bord i gruppeværelset oppe under taget på Christiansborg. Første punkt på dagsordenen er EU-forbeholdene. Lone Dybkjær orienterer, mens Margrethe Vestager flittigt skriver i sin notesbog, inden hun tager ordet og ridser scenarierne op for en mulig folkeafstemning om EU-forbeholdene.

– Jeg har aldrig haft et job, der var, som jeg havde forventet. Også helt tilbage, da jeg kom ud på arbejdsmarkedet og i Finansministeriet var det en overraskelse for mig, hvordan det fungerede. Det kan lyde paradoksalt, for i denne situation har jeg jo iagttaget gruppeformanden i så mange år, men der er bare stor forskel på at tage del i en diskussion til at have ansvaret for dens fremdrift og for de konklusioner, som vi træffer undervejs.

Derfor er det min oplevelse, at hvervet som gruppeformand er en anden kategori af hverv end det at være fagordfører eller næstformand, forklarer Margrethe Vestager, der har fået en række nye opgaver som gruppeformand.

– Min opgave nu er meget mere planlæggende, udførende, konkretiserende på en anderledes facon. Samtidig skal jeg følge med i, hvilke forhandlingsforløb der kører netop nu, så jeg kan gå ind, hvis det strammer til for ordføreren. Vi forsøger at køre et ”buddysystem”, selvom vi ikke er så mange. Det vil sige, at hvis emnet er lidt kontroversielt, så er vi to om det. Det er nemmere både i forhandlingssituationen og bagefter, når man skal vurdere situationen, at kunne vende det med en person, som også har været til stede og hørt de samme ord og læst de samme papirer, forklarer Margrethe Vestager.

Er opgaven større, end du havde forestillet dig?

– Det har jeg ikke tænkt over. Jeg tager tingene forfra. Da jeg lige var blevet formand, var der mange der spurgte mig, hvordan jeg ville være en anderledes formand end Marianne. Men det er ikke mit mål. Min bestræbelse er, at jeg bliver en god formand for gruppen,

20

og det skal jeg finde ud af, hvordan jeg bliver.

Hvor langt er du lige nu i den proces?

– Det er svært at måle på. Det er ligesom med afstanden til et maleri. Når man står helt tæt på, kan man ikke se, hvad det forestiller. Det er slet ikke en proces, jeg er færdig med. Jeg har ikke været gruppeformand i et år endnu. Jeg har eksempelvis kun ledet den politiske drøftelse i Hovedbestyrelsen omkring fire gange. Selvfølgelig er der sket utroligt meget på de ni måneder, hvor jeg har været gruppeformand. Der har været valg og valgkamp, fra en folketingsgruppe til en anden gruppe, nye ordførerskaber, nye forhandlinger, finanslov, nyt folketingsår og store værdimæssige diskussioner, så rent erfaringsmæssigt har det været meget effektive ni måneder, men det er stadig kun ni måneder.

EU-forbeholdene udløser en ivrig debat, som æder resten af timen op fra de øvrige fire emner på dagsordenen.

Da klokken har passeret ti, og de fleste gruppemedlemmer er smuttet ned i folketingssalen for at stemme, går Margrethe Vestager op ad gangen til sin sekretærs kontor for at høre, om der er ændringer i dagskalenderen. Det er der.

Et frokostmøde hos Microsoft er blevet aflyst på grund af afbud fra en af deltagerne. Det skaber plads til uformelle samtaler i Christiansborg.

Vestager går ned til sit eget kontor, hvor Ny Alliances afhopper, Gitte Seeberg, stikker hovedet ind. Om Margrethe Vestager også skal med til et debatarrangement i slutningen af april? ”Hvis du kommer, så kommer jeg også”, beslutter Gitte Seeberg, da hun hører den radikale leders bekræftende svar. ”Fint. Jeg er ordstyrer”, indsparker Lone Dybkjær, som også har taget opstilling i døren.

– Jeg savner de kollegaer, som vi sagde farvel til ved valget, svarer Margrethe Vester på spørgsmålet om, hvordan hun egentlig går rundt og har det i øjeblikket.

– Jeg savner de mennesker, vi var.

Det var et godt hold. Super søde, hårdt arbejdende, dedikerede, sjove og humoristiske kollegaer, som det var rart at have et arbejdsfællesskab med. Selvom vi holder kontakt nu, så er det ikke det samme. Det kender alle andre også fra andre arbejdspladser. På det niveau er

der et personligt savn. Alle ved på forhånd, at sådan er spillereglerne i politik, men det er jo en intellektuel overvejelse. Noget andet er, når man står i det og skal gennemleve det. Det er selvfølgelig hundrede gange sværere for dem, som ikke er blevet valgt, end det er for mig, men det er også svært for os, der er valgt, for vi savner dem.

Det mærker I stadig i dag, når I sidder til gruppemøder?

– Ja. Det har været en proces for os alle sammen, at vi er en ny gruppe. Vi skal finde en anden måde at spille sammen på med de personligheder og fagligheder, der er i gruppen nu, forklarer Margrethe Vestager og tager en dyb indånding.

– Det andet er det politiske og den parlamentariske position. Det har jo været meget omskifteligt i de fire måneder, indtil vi for alvor vendte tilbage til, at aksen VKO var intakt og materialiserede sig med de 90 mandater. At flertallet har været der hele tiden – både politisk og mentalt – er jeg ikke et øjeblik i tvivl om, men indtil det materialiserede sig, var der jo drama og diskussion om Ny Alliances position. Nu ligger der så en vigtig opgave for os. Ikke kun som gruppe, men også som landsorganisation. Vi skal finde ud af, hvordan vi igen bygger op. Hvordan får vi igen det engagement, gejst og entusiasme, der var for vores store radikale projekt? Vi bliver ikke store igen af at være kede af det, konstaterer Margrethe Vestager.

Men der tales jo ellers meget i radikale kredse om de mandater, der blev tabt ved det seneste folketingsvalg...

– Ja, det gør der, og som sagt er der en meget personlig side af de mandater, som blev tabt, men vi kan ikke genvinde dem ved at begræde det. Derfor synes jeg, at med de styrker, gruppen har, med de erfaringer, der er til stede og den sammentømrethed der er, og de mange mennesker i vores landsorganisation, som har så super meget at byde på – det skal vi samle op, bringe videre og udvikle på. Vi har en organisation, som rummer alt det, der skal til for også at være fremtidens politiske organisation. Vi skal tage det fundament og hælde noget aktivisme ned i gryden, lidt mere kampagneorientering og en større grad af at virkeliggøre vores liberale ideer. At der oveni købet er meget brug for vores projekt, for vores klare værdier om ytringsfrihed, retssikkerhed, tolerance og respekt, ►

21

Vestagers forår ► gør, at det er mere påkrævet at holde fast nu, end det nogensinde har været før. Så selvom der er mange ting, som jeg også gerne ville have haft anderledes, så er der virkelig noget at stå op for, siger Margrete Vestager og tilføjer, at trods den nuværende placering i oppositionen kan radikal politik alligevel gennemføres.

– Vi har ikke peget på Fogh. Vi støtter ikke VKO, men vi går til forhandlingsbordet med vores idéer og løsningsforslag og er villige til at tage noget for at få en retning på nogle andre ting, som vi synes er vigtige. Vi har derfor lavet den overskrift fra valget frem til nu, der hedder ”Indflydelse på kort sigt. Ny regering på lang sigt”, forklarer Mar22

grethe Vestager og bruger regeringens jobplan som et eksempel på et område, hvor det er lykkedes at få et radikalt fingeraftryk.

– Det gør en forskel at være med. Så er det her med klare værdier, stærke løsninger, evne og vilje til at samarbejde ikke bare retorik. Så er det konkret.

Det er virkelighed. Vi er en del af nogle aftaler, der gør en forskel, pointerer den radikale leder.

Marianne Jelved kommer ind ad den åbne dør til gruppelederens kontor.

Hun vil gerne have lidt sparring omkring formuleringer angående partiet syn på professionsbacheloruddannelserne. Med kuglepen og papir står for-

gængeren og efterfølgeren bøjet over mødebordet midt i kontoret og drøfter formuleringer og indskudte sætninger.

– Vores ordførere er alene om kæmpestore ordførerskaber. Større partier kan have fællesskaber af ordførere, som deler et ordførerskab. Socialdemokraterne har eksempelvis en lille kreds af ordførere om uddannelsesområdet alene. Det har Marianne derimod alene samtidig med, at hun er forsknings- og socialordfører. Lone (Dybkjær, red.) har EU samtidig med, at hun er sundhedsordfører. Vi taler her om super store ordførerskaber, og derfor er det en stor opgave at få tilrettelagt det politiske arbejde, så det bliver de relevante

politiske dagsordner, vi rammer. Man bliver nødt til at prioritere benhårdt, men risikerer dermed også, at dagsordnen kører af sted, mens vi er optaget af noget andet. Det er meget krævende, for det ligger i den radikale arbejdskultur, at vi jo er lovgivere, og at arbejdet skal gøres ordentligt. Vi æder ikke bare et betænkningsbidrag, som andre har skrevet, og tilslutter os det. Det bliver læst, overvejet, lavet ændringer i og kommunikeret frem og tilbage om. Det gør, at alle er i en konstant, fortsat prioriteringsproces: Hvad skal jeg, og hvad skal jeg ikke? Og specielt det sidste.

Når I som noget nyt skal prioritere så meget – har der så været nogle sager, hvor I efterfølgende har opdaget, at dér

skulle I nok have været mere opmærksomme?

– Det ved jeg ikke. Der er jo altid noget, hvor vi gerne ville have været endnu skarpere og endnu mere på. Men på de fleste store debatter har vi været der.

Vestagers sekretær, Lone McPhee, stikker hovedet ind. ”Villy kan mødes med dig fra nu til klokken 13”, meddeler hun.

Efter et par hurtige overvejelser bliver de to enige om, at Vestager kan nøjes med at stikke hovedet ned og sige ”hej” til en 25 års reception for en af de folketingsansatte, og dermed nå at mødes med SF’s formand Villy Søvndal fra 12.15 til 13. ”Sig det til Lotte” (folketingsgruppens erhvervspraktikant i den ►

“

Vi støttter ikke VKO, men vi går til forhandlingsbordet med vores idéer og løsningsforslag

23

24

Vestagers forår

► uge, red.), for så tager jeg hende med til receptionen, siger Margrethe Vestager.

– Vi har ganske få dogmer i gruppen. Et af dem er, at hvis vi sad med regeringsansvaret i morgen, så skulle vores ting kunne gennemføres. Det skal kunne finansieres, være lade-sig-gøre-ligt og virke. Det er radikal classic, og det tror jeg også, at vi står os godt med.

Men hvorfor sige nej til de stemmer, der kan være i at være meget synlig i nærmest alle enkeltsager, som eksempelvis Dansk Folkeparti gør en dyd ud af at være?

– Hvis vi troede, at det var rigtigt, ville vi også gøre det. Nogle gange må jeg også bare tænke ”hvad foregår der her”.

For et eksempel som for nogle søndage siden, hvor radioavisen med stor fanfare annoncerede, at nu ville Dansk Folkeparti stoppe bandekriminaliteten.

Hvilken super idé, konstaterer Margrethe Vestager tørt og fortsætter: – Men faktisk havde Simon Emil (Ammitzbøll, red.) skrevet til justitsministeren tre måneder forinden for at indkalde den forligskreds, der var omkring politireformen, for på konstruktiv måde at arbejde på, at bandekriminaliteten bliver stoppet. Der kan man da godt ærgre sig over, at det ikke er os, der bliver udråbt til at ville stoppe bandekriminaliteten, men der må vi bare acceptere, at der er forskel på, om man er med til at udgøre de 90 mandater, eller man ikke er.

“

Min bestræbelse er, at jeg bliver en god formand for gruppen, og det skal jeg finde ud af, hvordan jeg bliver

hellere have Socialdemokraterne som tæt samarbejdspartner. Hvordan er det at skulle jonglere de to grupperinger?

– Jeg kan kun se en måde at gøre det på – nemlig ved at være meget politisk og sige: hvad er det, vi gerne vil? Jeg bruger selv den formulering, at det er det politiske, som er kompasset. Hvis kompasnålen peger på radikal politik, så lad os følge den retning. Vi kan bruge oceaner af tid på mere eller mindre teoretiske, strategiske diskussioner om den ene eller den anden blok, men den tid er meget bedre anvendt på at forsøge at skabe åbninger for, at ting kan ændre sig til noget, som vi synes, er meget fornuftigt. Eller hvis vi synes, at noget er helt i hegnet, så melde ud, at det er vi i kontant opposition til. Men selvfølgelig er diskussionen der, for det er en del af det at være optaget af politik at diskutere taktik, positioner og samarbejdsmønstre. Min vurdering er, at det, der forener mange forskellige radikale, er den politik, vi gerne vil have. Jeg kan ikke se en højre og en venstre fløj i partiet. Jeg kan se forskellige vurderinger af, hvem det vil være mest hensigtsmæssigt at samarbejde med, men uanset de vurderinger er der en meget stærk politisk vilje i den radikale organisation. Og det er det der er vigtigt, for det gør os relevante overfor vælgerne, mener Margrethe Vestager.

Et uformelt møde med Helle ThorningSchmidt er i mellemtiden kommet i stand, så klokken 11.10 dukker den socialdemokratiske leder op. De kan lige nå at snakke, inden det er planen, at Vestager klokken 12 skal til 25 års jubilæumsreception for Folketingets sikkerhedschef Kim Pedersen.

Klokken har passeret 12, men samtalen med Helle Thorning-Schmidt er stadig godt i gang, så jubilæumsreceptionen må blive uden den radikale leders tilstedeværelse. Lone Dybkjær banker på og stikker hovedet ind, men lukker hurtigt døren igen med et venligt, indforstået nik. Først klokken 12.10 kommer Helle Thorning-Smidt ud, og Margrethe Vestager haster ned ad gangen for at finde sekretariatschef Jesper Gronenberg.

Nogle radikale ser muligheder i at søge mod højre og eventuelt gå i regering med Venstre og Konservative igen. Andre ser ikke VK som et alternativ og vil

– Jeg fylder 40 år i april, og det passer mig fint, for jeg har tit fået at vide – og har også oplevet det – at jeg har været for ung til det, jeg har lavet. Jeg

har både været en meget ung sekretariatschef i Økonomistyrelsen, den yngste landsformand og den yngste minister ved tiltrædelsen. Det vil sige, at mange af dem, jeg arbejdede sammen med, helt systematisk har været 10–15–20 år ældre end jeg. Nu er det meget rart, at jeg har en alder, der svarer til det, jeg laver.

Endelig skal overskriften ikke længere handle om, at jeg er ung. Det er jo irrelevant, og det, jeg har lavet, har heller ikke været præget af, at jeg har været yngst.

Nu er jeg i stedet nået den ubestemmelige alder mellem 40 og 60 år. ”Der har vi ham så”, udbryder Margrethe Vestager og nikker ned mod SF’s formand Villy Søvndal, som netop træder ind på gangen godt et kvarter over 12. ”Har du mad med”, spørger hun ham, da han når hen til hendes kontor. ”Han fik besked på at tage mad med”, tilføjer sekretær Lone McPhee, mens hun haster forbi med Vestagers frokost.

Trods den manglede frokosttallerken bliver Villy Søvndal inviteret ind på kontoret til en snak om EU, og døren bliver lukket endnu en gang.

Hvilken betydning har SF’s fremmarch for Radikale Venstre?

– Det er svært at sige. Vi er fem måneder inde i en valgperiode, og i den store bog om politik står der på første side, at der kan nå at ske rigtig mange ting. Også på kort tid. Derfor har vi meget ro på og fokus på det politiske arbejde og de ting, vi gerne vil kunne sige til vores vælgere, når vi igen skal stå til regnskab over for dem om to eller tre år ved et valg. Hvis man hele tiden har hovedet nede i weekendens meningsmålinger og ikke løfter blikket og siger ”hov, det er horisonten, og vores mål er der”, så mister man det mål af syne, pointerer Margrethe Vestager, der understreger, at diskussionen med SF er en meget politisk diskussion om, hvordan en økonomisk politik skal være, og hvad skal der til for at løfte et regeringsansvar.

► 25

Vestagers forår ►

26

– Det ser vi meget forskelligt på. I valgkampen sagde Villy Søvndal eksempelvis, at han ville i regering, og at han ville have en meget tung økonomisk ministerpost. Siden da har SF truffet den beslutning, at de vil bruge penge, som de godt nok har afsat til at lave skattereform for, til øget driftsudgifter. Meget kan man sige om penge, men man kan ikke bruge dem to gange.

Samtidig har de siden valget villet bruge i omegnen af syv milliarder i beslutningsforslag, som – hvis man skal være meget generøs i sin vurdering – må siges at være totalt ufinansieret.

Men SF har jo sagt, at de vil have ministerposter, og du har afvist det.

Hvorfor skulle SF så støtte en SR-regering alligevel?

– Jeg har en meget personlig reservation, og det skyldes, at SF i regering og hele forestillingen om, at først har de blå magten og så gennemfører de nogle ting med deres flertal og derefter har de røde magten og så gennemføre de nogle ting med deres flertal – det er en model, som i den konkrete, politiske virkelighed er en helt ny model. Jeg tror, at en del af Danmarks rigdom og det meget velfungerende samfund, vi har i forhold til andre samfund, skyldes, at den underlige opdeling i to blokke ikke har været det mønster, vi tidligere har set. Tværtimod har vi set et samarbejdsmønster. Når der har skullet gennemføres ting, som ville række ud over den næste valgperiode, har partierne været enige om, at vi måtte tage et fælles ansvar for det, ud fra devisen om, at det kan godt være, at vi ikke ser ens på tingene, men så må vi forhandle, forhandle og forhandle, indtil vi finder en fælles løsning, tilføjer hun.

Og du frygter, at med SF i en regering vil de lave for meget om?

– Så ville vi få meget mere af det, vi ser i øjeblikket, hvor – når det kommer til stykket – så kører VKO bare selv.

Regeringen præsenterer os for, hvad de er blevet enige med Dansk Folkeparti om. Kan I lide det, kan I stemme for. Hvis I ikke kan lide det, så kan I bare lade være. En regering, som er forankret i midten, kan derimod samarbejde bredt, og de ting, vi har foran os, hvis man skal gennemføre bare dele af det radikale program, er jo fortsat reformer. Det er reformer på skatte-, dagpenge- og EU-området. Og SF har

kun stemt for finansloven tre gange siden 1990. Det er jo et faktum, som ikke støtter SF’s egen fremstilling om at være et økonomisk ansvarligt parti.

Og hvis vi ikke siger det, er der jo helt åbenlyst ikke nogen, der gør det.

En time senere kommer Villy Søvndal ud fra kontoret. Det er tid til en pause. Eller rettere tid til telefoninterview med Nordjyske Stiftstidende og andre arbejdsopgaver, inden det klokken 15 er tid til at dukke op ved Folketingets nye direktørs velkomstreception.

Hvilke spørgsmål vil Radikale Venstre sætte på dagsordenen i den kommende tid?

– Et af de store emner, som er på vej, er social 2015-planen. Det er en meget konkret måde at vise, at social indignation ikke er teori. Det er praktik. Det er noget, vi arbejder for og sætter mål for, hvordan vi kan gøre en forskel. Det gør en forskel, hvis færre børn skal opleve af deres mor får bank. Det gør en forskel at sætte sig det mål, at mennesker med en psykisk sygdom oplever den samme seriøsitet, faglig optagethed og samme mulighed for behandling, som mennesker med somatiske sygdomme.

Det gør en forskel.

– Som medlem vil man også opleve, at EU kommer til at fylde mere på den radikale dagsorden. Og jeg håber også, at man som medlem vil bide sig fast i, at vi hele tiden leder efter nye måder at genfortolke klassisk radikal politik på.

En del af økonomisk ansvarlighed er jo også delegeret økonomisk ansvarlighed – altså kommunernes råderum, hvor jeg synes, at det er en radikal mærkesag at holde fast i, at vi har folkevalgte på Christiansborg, men vi har sandelig også folkevalgte i kommunerne og i regionerne. De har et ansvar, som er ligeså stort som vores, men på nogle andre områder. Det skal vi holde fast i, for ellers udvikler vi ikke vores demokrati.

Så indskrænker vi det. Det er en rigtig god radikal diskussion, fordi den både har hele værdisiden – altså spørgsmålet om vores demokratiske udvikling, tilliden og råderummet for folkevalgte, den økonomiske dimension og også den konkrete dimension om lukketider i børnenes daginstitutioner, hvordan skal SFO’erne være, skal de have ekstra idræt i den lokale folkeskole. Altså

helt tæt på overvejelser, som alle kan forholde sig til. Det gør det til en god diskussion, fordi den har alle niveauer.

Det er nogle af de store diskussioner, som kommer til at lægge vejen hen mod det radikale samfund, som vi nu gerne vil have det. Det radikale samfund kan se ud på mange måder. Der er ikke en færdig utopi, som i nogle af de politiske ideologier, men der er nogle demokratiske værdier og nogle værdier, som handler om frihedsrettigheder og vores samspil mellem hinanden, som skal være til stede, men som kan udfoldes forskelligt. Derfor har vi ikke noget endemål. Det er altid et samfund, som er på vej og som har højere ambitioner.

Og den debat skal få gejsten tilbage ovenpå valget?

– Ja, og jeg oplever, at meget af det allerede er der. Det er vigtigt, at den debat opleves som relevant for vores vælgere også, fordi det ikke bare er en teoretisk, ideologisk debat. Det er en debat, som har en konkret handling hæftet på sig.

Også selvom det ikke er os, der udgør mandat nummer 89 og 90.

Efter velkomstreceptionen i samtaleværelset på Christiansborg for folketingets nye direktør, Carsten U. Larsen, med tilhørende lækkerier og smalltalk, er arbejdsdagen så småt ved at være slut. Det er tid til at sætte kurs mod datteren Ellas børnehave. I morgen er der endnu en dag i den radikale sags tjeneste. □

“

Det er meget rart, at jeg nu har en alder, der svarer til det, jeg laver

Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme, der let kan forebygges eller helbredes

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarre For 200 kr. kan 5 børn blive beskyttet mod hiv smitte fra deres mor under fødslen

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på

www.unicef.dk

Foto: UNICEF Danmark

Hver dag dør mere end 26.000 børn under 5 år !

Den

kreative

klasselærer

Hans ideer var til stor inspiration, da Radikale Venstre i sin tid lancerede oplægget ”Det Kreative Danmark”, og Richard Florida kan stadig inspirere til debat om vækst og udvikling. Senest med sin nye bog ”Den kreative klasses flugt”, der udvider fortællingen om den kreative kapitalisme.

Radikal Politik indskrev sig i det kreative klasseværelse, da Richard Florida var på et af sine sjældne besøg i Danmark.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

28

FOTO: David Bering

29

D

er er i mere end én forstand langt fra Vejle til Toronto, hvor den amerikanske stjerneøkonom Richard Florida residerer på Martin Prosperity Institute ved University of Toronto’s Rotman School of Management. På dette sted, med det meget mundrette navn, er Richard Florida chef, og når han ikke gæsteunderviser på Harvad, er det også her, han arbejder med sine teorier om den kreative klasse som den væsentligste faktor for vækst og udvikling.

Og det er også herfra, at han rejser ud i verden for at holde foredrag om sine teorier – altid for fyldte sale. Som for eksempel en råkold februardag i Vejle, hvor lokale erhvervsfolk, politikere og andet godtfolk har betalt en mindre formue for lejligheden til en førstehåndsberetning fra det kreative klasseværelse. Efter Richard Floridas foredrag, der vakte begejstring blandt de mange fremmødte, fik Radikal Politik lejlighed til at møde den karismatiske professor, der taler så varmt for, at byer og lande skal sørge for at skabe de rette rammer for vækst.

– Den kreative klasse bliver tiltrukket af byer og især regioner, der tilbyder plads og muligheder. Her bruger jeg altid de tre t’er: Talent, teknologi og tolerance.

Vi lever i en meget mobil tidsalder, hvor især toppen af de kreative flytter meget

rundt. Derfor er det vigtigt for et miljø at kunne tiltrække og holde på sine talenter.

Her er teknologi og innovation en vigtig medspiller, fortæller Richard Florida.

HISTORIEN GÅR I RING For et par år siden fik Richard Florida hele den vestlige verden til at tale om den kreative klasse, da han udgav bogen af samme navn. Den amerikanske økonom argumenterede for, at byer med en høj koncentration af kreative mennesker ville gå en lysere økonomisk fremtid i møde. Tanker som mange fremtrædende radikale politikere tog til sig – både på landsplan og i kommunalpolitik – og Richard Floridas første bog blev da også et slags inspirationsforlæg for det radikale oplæg; ”Det kreative Danmark”, der for første gang i Danmark præsenterede en helt ny måde at tænke politik og udvikling på.

Og Richard Florida – og Radikale Venstre for den sags skyld – har ikke opgivet tanken om, at den kreative klasse kan være nøglen til økonomisk vækst og udvikling. I sin nye bog, ”Den kreative klasses flugt” argumenterer Richard Florida for, at de samme forhold, der er afgørende for regional økonomisk udvikling, udveksling af talent og frisættelse af kreativitet, også udspiller sig på den globale scene. Han mener derfor, at mange byer i USA har grund til stor bekymring efter

Richard Florida: Richard Florida er født i 1957 og er professor i “Business and Creativity” ved Ratman School of Management, University of Toronto. Richard Florida har udgivet fire bøger i serien om den kreative økonomi. Den kreative klasse og Den kreative klasses flugt er udgivet på dansk hos Forlaget Klim. Richard Florida er derudover forfatter til Cities and the Creative Class og til Who is your city, der netop er udkommet på engelsk.

R IC H A R D F L OR I DA BE SK R I V E R E S SE NSE N A F SI N FOR SK N I NG SÅ L E DE S:

Økonomisk vækst drives af kreativitet, så hvis vi ønsker øget vækst, skal vi bruge kreativiteten hos alle. Det er det, der gør mig optimistisk. For første gang i menneskehedens historie dikterer den grundlæggende logik i vores økonomi, at yderligere økonomisk udvikling kræver yderligere udvikling og brug af menneskets kreative evner. Den store udfordring i vor tid er at finde måder, hvorpå vi kan udnytte det enkelte menneskes kreativitet.

30

de længe har haft den gule føretrøje på i verdensøkonomiens cykelkøb. Richard Florida ser blandt andet konkurrencen komme fra nye vækstcentre, som for eksempel Sydney, Shanghai, Amsterdam og Bangalore. For store kæmperegioner er de nye økonomiske omdrejningspunkter – ikke byer, lande eller virksomheder for den sags skyld. På den måde går udviklingen i ring, forklarer økonomen.

– For hundrede år siden var regionen det økonomiske centrum, så blev det nationalstaten og siden virksomhederne.

Nu bliver cirklen sluttet. Det bliver de regioner, der er mangfoldige og innovative, der får succes. Det giver ikke længere mening at tale om virksomhedernes konkurrenceevne eller statens velstand.

Nøglen ligger i regionernes velstand, siger Richard Florida, der nok er den eneste professor, som kan bruge ordet megalopolis og stadig blive taget alvorligt.

– Det nye megalopolis – som jeg kalder megaregionen – dannes i storbyerne over hele verden. Det, som vi tidligere betragtede som byer og så som regioner, samler sig nu i kæder af regioner, der er integrerede økonomiske områder, hvis størrelse langt overgår fortidens økonomiske enheder, og det er omkring dem, den globale økonomi former sig. Omkring 25 megaregioner mere eller mindre driver verdensøkonomien. Mange af de geografiske områder uden for disse regioner falder hurtigt fra med hensyn til økonomisk konkurrencedygtighed.

Men bliver stedet virkelig vigtigere end virksomheder i kampen om de kreative talenter?

Helt sikkert. Stedet er den nye økonomiske organisationsenhed. Det plejede at være regionen for mange hundrede år siden. Så var det nationen og i moderne tider virksomheden. Den økonomiske organisationsenhed har fuldendt cirklen, når regionen bliver omdrejningspunktet, hvor andre økonomiske faktorer roterer.

Firmaer specialiserer sig i at gøre tingene bedre. Steder, der går ind for forskellighed og innovation, er dem, som driver den økonomiske vækst. Det giver ikke længere mening blot at tale om konkurrencedygtighed eller et lands rigdom.

Nøglen ligger i stedets rigdom.

Hvordan kan den region så – det være sig staten, by eller en kommune – motivere til den ønskede kreativitet?

For det første skal man investere i videnskab og teknologi. For det andet skal den acceptere strategier, der er bedre til ►

31

Den

kreative

klasselærer

► at træne, uddanne og forbedre vores arbejdskraft. Vi har behov for et nyt paradigme til uddannelse. Vi skal benytte konceptlæring overalt. For det tredje skal staten sætte rammerne for tolerance. Hvis USA for eksempel betragtes som et sted, der er mindre åbent over for bøsser og lesbiske, immigranter eller unge mennesker, vil vi komme til at sakke væsentligt bag efter de andre kreative giganter i verden.

Husk at Amerikas villighed til at modtage alle dem, som resten af verden afviste i 1920’erne, 1930’erne og 1940’erne, er det, der gjorde vores land til noget stort.

På den tid modtog vi nogle af de allerdygtigste videnskabsfolk fra Enrico Fermi til Albert Einstein. Vi formidler ikke længere samme budskab til resten af verden, men uden immigranter kan vi ikke opretholde en højteknologisk økonomi. Med åbne grænser kunne vi tiltrække mange unge og dygtige iværksættere fra Kina og Indien, forklarer Richard Florida, der er kendt for at tale varmt for tolerance og mangfoldighed som væsentlige faktorer, hvis væksten skal trives. For eksempel har han påvist, at steder med mange ind-

vandrere og plads til homoseksuelle miljøer ofte har en højere vækst end andre mere ”konventionelle” steder.

– Økonomisk fremgang afhænger af kreativitet inden for kultur, erhverv, stat, videnskab og kunst. Kreative mennesker med disse talenter har brug for samfund, virksomheder og ligestillede, som er åbne over for nye ideer og anderledes mennesker. Steder, der er modtagelige for immigration, alternativ livsstil og nye syn på social status og magtstrukturer, vil derfor opnå væsentlige fordele i den kreative tidsalder, siger Richard Florida og kommer så med følgende hilsen til den danske regering på spørgsmålet om, hvordan den restriktive danske integrationspolitik så påvirker mulighederne for vækst her i vores egen lille del af verden.

– På den ene side er udviklede økonomier med stabile eller faldende befolkningstal ved at gennemsøge verden for nye talenter - især for at udfylde en truende mangel på arbejdskraft i centrale højteknologiske industrier. Som New Zealands videnskabsminister for nylig forklarede mig: ”Vi betragter ikke læn-

Læsertilbud Radikal Politik kan nu – i samarbejde med Forlaget Klim – tilbyde sine læsere Richard Floridas nye bog til en meget fordelagtig særpris.

I ”Den kreative klasses flugt – den nye globale konkurrence om talent”, forklarer Richard Florida, hvordan de samme forhold, som er afgørende for regional økonomisk udvikling også udspiller sig på den globale scene. Bogens temaer og argumentationer er også helt centrale i en dansk sammenhæng.

Hvis man køber ”Den kreative klasses flugt” sammen med Richard Floridas tidligere bog, ”Den kreative klasse” har man nu mulighed for at spare næsten 200 kr. ved at benytte dette læsertilbud.

Begge titler koster normalt 299 kr. pr. stk., men kan nu erhverves for en samlet pris af kun 400 kr. Ønsker man kun at købe den seneste titel kan den erhverves for 250 kr. stk. Send din bestilling med navn og adresse til: bestillinger@klim. dk med mærket ”Radikal Politik”. Så bliver bøgerne tilsendt portofrit.

32

gere immigration ud fra et ønske om at kontrollere grænserne, men ud fra ønsket om at tiltrække de talenter, der er nødvendige for den økonomiske vækst”. Den forandring, vi oplever, er af epokegørende karakter og lige så stor – måske større – end noget, vi har oplevet i mere end et århundrede. Og de reaktioner, som I oplever i Danmark, kommer helt sikkert af, at grupper føler sig udelukket fra fællesskabet. Så reagerer de i frustration. Men det er altså os her i Vesten, der er de udviklede lande. Det er os, der er stærkest.

Derfor er det en fejl af Danmark at vælge den hårde linje i den konflikt. Åbenhed er det lykkeparameter, der slår tydeligst ud i vores forskning, siger Richard Florida.

Hvordan ser du udsigterne for fremtidens arbejdsmarked?

– Det bliver værre. Når ”Baby Boom”generationen går på pension, bliver det endnu værre. Vi står formentlig over for den største mangel på kompetencer og talent i vores historie. De vestlige lande er nødt til at starte allerede i dag med at omskole, videreuddanne og forberede arbejdsstyrken.

Den kreative økonomi kræver en ny slags kompetencer, der indeholder evnen til kritisk tænkning og problemløsning.

DEN KREATIVE ULIGHED Ud over problemet med at tiltrække kvalificeret arbejdskraft har Richard Florida også et bud på et andet af de store samtaleemner i Danmark i øjeblikket.

Nemlig spørgsmålet om ulighed. Hans svar handler om opgradering.

– Servicefagene vokser meget hurtigt og udgør måske 40 til 45 procent af vores økonomi. Vi skal derfor tilbyde disse mennesker konkurrencedygtige lønninger, frynsegoder og uddannelse. For eksempel viser Starbucks’ succes (amerikansk kaffekæde, der ikke er så udbredt i Danmark, red.), at det kan lade sig gøre.

Virksomheden investerede i sine medarbejdere og er nu et af de mest anerkendte mærker i verden. Andre virksomheder som IKEA og H&M giver højere lønninger og bedre frynsegoder til deres servicemedarbejdere. Vi skal derfor forbedre lønningerne, arbejdsforholdene og kreativiteten inden for servicearbejde.

Det lyder jo lettere end det måske i virkeligheden er?

Ja, men ulighed handler ikke længere kun om materielle goder. Det betyder, at vi skal bruge alle vores talenter. I dag vil man gerne bruge alle sine talenter til at

udtrykke sig selv og realisere sig selv. Evnen til at bruge vores talenter, være os selv og føre vores drømme ud i livet, er nøglen til at opbygge et mere lige, integreret og blomstrende samfund, siger Richard Florida, der i sit arbejde har klassificeret brancher i tre forskellige sektorer.

– Service, produktion og den kreative sektor. Landbrugssektoren tæller næsten ikke med mere, da den kun står for to procent af arbejdsstyrken. Produktion er også for nedadgående. Men den blomstrende servicesektor alene i USA har 50 mio. medarbejdere og 31 procent af de samlede lønomkostninger. Selvom den er mindre end servicesektoren, står den kreative sektor for 50 procent af lønomkostningerne, hvilket er lige så meget som produktions- og servicesektoren tilsammen. Mens produktionssektoren fortsat vil blive reduceret inden for de næste ti år, vil både servicesektoren og den kreative sektor vokse.

En vigtig udfordring, vi står over for, er, hvordan vi opgraderer arbejde og løn i servicesektoren. Mange mennesker begræder tabet af højtlønnede job til ufaglærte, som var en jobmulighed for arbejderne. Min far var en af dem. Han arbejdede på en fabrik hele sit liv. Men i dag kan servicesektoren spille en lignende stor rolle. □

T T T DE T R E T’E R I T E OR I E N OM DE N K R E AT I V E VÆ K ST K R A F T:

TALENT: Drivkraften bag enhver effektiv økonomisk strategi er talentfulde mennesker. Vi lever i en tidsalder, der er mere mobil end nogensinde før. Mennesker, især de største kreative talenter, flytter konstant rundt. Et samfunds evne til at tiltrække og holde på de allerdygtigste medarbejdere er et vigtigt element i den kreative tidsalder.

TEKNOLOGI: Teknologi og innovation er kritiske komponenter i et samfunds eller en virksomheds evne til at skabe økonomisk vækst. For at få succes skal samfundet og virksomhederne have metoder til at omdanne forskning, ideer og innovation til bæredygtige produkter, der kan markedsføres. Universiteterne er de allervigtigste i denne sammenhæng og omdrejningspunktet i den kreative tidsalder.

TOLERANCE: Økonomisk fremgang afhænger af kreati-

vitet inden for kultur, erhverv, stat, videnskab og kunst.

Kreative mennesker med disse talenter har brug for samfund, virksomheder og ligestillede, som er åbne over for nye ideer og anderledes mennesker. Steder, der er modtagelige for immigration, alternativ livsstil og nye syn på social status og magtstrukturer vil opnå væsentlige fordele i den kreative tidsalder.

Kilde: www.creativeclass.com

33

34

Mennesket frem for systemet

Der skal satses på det lokale boligsociale arbejde, h i iintegrationen i k l llykkes, kk mener R dik l hvis skal Radikale Venstre, der i foråret lagde 10 konkrete forslag frem til en ny integrationspolitik. Det er gode forslag, siger eksperter, men de efterlyser også mere grundlæggende viden om, hvad der virker, og advarer mod at gøre de unge til ofre TEKST: Karin Kaas

FOTO: Scanpix

35

D

et er ikke nødvendigt at sende folk til Helvede eller nogle som helst andre steder hen for at afskaffe ghettoerne. Problemet er nemlig ikke så meget, at Akmed og Muhammed bor dør om dør. Problemet er, at fordi deres forældre er arbejdsløse, fordi de selv og deres kammerater er dårlige til dansk og derfor også klarer sig så dårligt i skolen, at de ikke får en ungdomsuddannelse, så risikerer de også at ende på overførselsindkomst. Og så slipper vi aldrig af med ghettoerne. Morten Østergaard, radikal næstformand og partiets integrationsordfører understreger, at det ikke handler om hverken hud- eller hårfarve, når de radikale vil have sendt begrebet ghettoer på museum i 2015. Definitionen på en ghetto er, at mere end 50 procent er på overførselsindkomst, så det er ophobningen af sociale problemer, der gør en forskel.

– Det helt centrale er, hvordan vi får flyttet ghettoens beboere ud af det sociale morads, de befinder sig i. Ikke om vi flytter menneskene væk. Der er aldrig kommet noget godt ud af at sammenhobe sociale problemer, siger Morten Østergaard.

STYRK DET LOKALE Omdrejningspunktet i det radikale forslag til at afskaffe ghetto-begrebet er, at partiet vil styrke den lokale indsats ved at prioritere ressourcer til for eksempel boligrådgivere og en tværfaglig indsats i de belastede områder.

– Vi skal ikke sidde inde på Christiansborg og ophæve 20 gode forslag til lov. Indsatsen skal forankres indefra.

På Christiansborg skal vi sørge for, at pengene sendes ud i lokalområderne, så man der kan tage udgangspunkt i mennesket frem for systemet, siger Morten Østergaard, der vil bringe indsatsen ud til lokalområderne.

– Det er kun på det lokale plan, at man kan sørge for, at ingen pjækker fra skole, uden at nogen spørger hvorfor, og at ingen får lov at sidde i deres lejligheder i årevis og rådne op, uden at nogen tager skridt til at bringe dem nærmere arbejdsmarkedet. Vi tror på, at vi ved at styrke de stærke og gode kræfter lokalt, kan få løst de sociale problemer. Og så skal vi holde fast i, at hvis vi udråber hele kulturer til at være et problem, så overser vi fuldstændig den sociale faktor, som er det centrale for os at se, siger Morten Østergaard, der understreger, at heller ikke de radikale er

366

uenige i, at der ud over det lange seje træk for at afskaffe ghettoerne er behov for en mere akut indsats oven på vinterens uro, hvor unge satte ild til containere, biler, daginstitutioner og skoler.

10 FORSLAG Derfor har partiet lagt en handlingsplan frem med 10 konkrete initiativer, der tilsammen udgør en mere akut integrationsindsats over for unge. De 10 forslag spænder vidt. Lige fra mere nærpoliti og forældreinddragelse i SSP-samarbejdet (skole, social og politi) over mentorordninger, efterskolestipendier, etablering af et nationalt videncenter for praktisk integration til en nationalt taskforce, hvor alle, der arbejder med unge kan få adgang til professionel hjælp og sparring.

– Forslagene ser sympatiske ud, men jeg kan ikke svare på, om noget af det er bedre end andet. Vi ved det ganske enkelt ikke, siger næstformand i Dansk Socialrådgiverforening Bettina Post. Og det netop hendes største anke mod de mange integrationsforslag, partierne lancerer.

– Det er vigtigt, at nogen evaluerer, hvad, blandt alt det, der er foretaget af integrationsarbejde gennem de seneste 30 år, der har virket, og hvad der ikke har. Mig bekendt er der ikke nogen, der har det overblik, og det synes jeg er dybt problematisk. Vi støder gang på gang ind i vanskeligheder, der får overskriften ”integrationsproblemer”, men der er stadig ingen, der kan sige, hvad svaret helt præcist er på de problemer, siger Bettina Post.

Så uanset hendes sympati for forslagene, synes hun altså, at der er der, man skal starte.

– Man kan blive vældig træt af, at partierne på skift springer op med – i dette tilfælde 10 gode forslag – som alle sammen kan være gode, men de kan også være noget møg. Ingen ved det.

De her forslag er sådan nogle god-fornuft-bud, hvor de radikale sikkert har talt med nogle mentorer, efterskolefolk eller andre, der har haft godt erfaringer, og så kommer deres bud ind i en plan. Men altså uden nogen form for dokumentation.

SUPERGOD IDÉ Hendes generelle kritik af forslagenes tilblivelse, forhindrer hende dog ikke i at være stærk tilhænger af det af de 10, der direkte omfatter hendes medlemmer. Når de radikale vil have socialrådgivere tilknyttet skolerne, synes hun, at det er ”en supergod ide”.

– Det forslag handler ikke bare om integration, men om at de faggrupper, der arbejder med de samme problemer, skal tættere på hinanden, siger hun og tilføjer, at der dog også er dokumentation for, at det virker at tilknytte socialrådgivere til skolerne. Der ligger ganske vist ikke nogen landsdækkende dokumentation af virkningerne, men enkelte kommuner har gjort status og er kommet frem til, at det faktisk flytter nogen, siger Bettina Post, der også går varmt ind for, at det lokale miljø skal trække integrationen. ►

BRY D DE N ON DE CI R K EL De 10 forslag til en akut integrationsindsats, der skal bryde den onde cirkel i de belastede boligområder: • • • • • • • • • •

Mere nærpoliti, forældre ind i SSP – og ingen besparelser på politiet Tværgående indsats – uden spændetrøje Mere fokus på uddannelse i kriminalforsorgen Socialrådgivere ud på folkeskolerne Efterskolestipendier og venskabsklasser Markant forøgelse af fritidstilbud og fritidsjob Psykologisk screening af flygtningebørn Mentorer og skole-hjem undervisning Professionel hjælp til generationskonflikter Uddannelse af integrationskonsulenter

Se mere på radikale.dk og deltag i debatten på radikale.net

37

Mennesket frem for systemet

► BOLIGSOCIALT ARBEJDE – Med det forbehold, at ingen har evalueret det, mener jeg, det er den rigtige vej at gå at centrere indsatsen om det lokale boligsociale. Det er der, hvor vi bor sammen og har en fælles interesse i området. Hvor vi kan interessere os for det samme og dermed diskutere, hvordan kan vi være gode naboer uanset baggrund. Det bliver en hel anden diskussion. Det boligsociale arbejde er i hvert fald historisk kendt for at have gjort en kæmpeforskel. Der er noget rigtigt i, at det er i dagliglivet, indsatsen skal gøres.

Det skal gøres lokal, og det skal være muligt at være kreativ. For vi skal ramme den virkelighed, de mennesker, der bor i de belastede områder, befinder sig ikke. Vi skal ikke centralt fra trække en stereotyp beskrivelse af virkeligheden ned over hele landet, forklarer Bettina Post, som mener, at integrationen starter for alvor i det daglige møde.

– I forhold til integration er det grundlæggende vigtigt, at vi møder hinanden.

Uanset hvor i verden, vores blod stammer fra, er det vigtigt, at vi møder hinanden i dagligdags begivenheder og i det omfang, man kan sørge for, at vi alle sammen kan det – og har råd til det – tror jeg, man kan løse rigtig meget, tilføjer hun og giver det eksempel, at der på hendes søns fodboldhold er 50 procent med anden etnisk baggrund end dansk.

Men på holdet er de alle sammen fodboldspillere, der følger de samme regler og kender hinanden. Her diskuteres ikke, hvor de oprindelig stammer fra.

TRÆNGSEL Også forslaget om en bedre uddannelse af integrationskonsulenter, støtter Dansk Socialrådgiverforenings næstformand.

388

– Der er stor trængsel om mikrofonerne fra konsulenter, hvis væsentligste indgangsvinkel er, at de kender nogle etniske unge og selv har en anden etnisk baggrund end dansk. Det giver nogle hjemmestrikkede forslag til, hvordan integrationen skal lykkes. Men jeg synes faktisk, det er en god ide, at vi bruger uddannelsessystemet til at sikre, at de, der beskæftiger sig med forskellige problemer, har den rigtige viden, siger Bettina Post, der synes, at socialrådgiverbaggrund er et godt afsæt. Det er vigtigt, at man kender det sociale systems muligheder og også har den teoretiske viden om, hvorfor sociale problemer opstår, understreger hun.

ARBEJDE ER VIGTIGST Mehmet Ûmit Necen, der er sociolog og forsker i integration og dansk indvandrerpolitik på Syddansk Universitet synes ”generelt godt om det radikale forslag”. Men han har også nogle anbefalinger, som han synes, Det Radikale Venstre skulle tage alvorligt.

– Det helt overordnede spørgsmål, når det gælder integrationen af de unge er, hvorvidt deres forældre arbejder eller ikke arbejder. Hvis vi skal have velfungerende familier, hvor fars og mors ord gælder over for den yngre generation, må forældrene både havde selvrespekt, børnenes respekt og respekt fra danskerne. Og arbejde er en enorm vigtig del af vores identitet her i landet. Vi respekterer simpelthen ikke folk, der ikke arbejder, siger Mehmet Necef.

Han er begejstret for hele ideen bag venskabsklasser, hvor unge fra forskellige dele af byen/samfundet får mulighed for at lære hinanden at kende. Og

netop den del af det radikale forslag så han meget gerne udvidet, så der også satses på venskabsskoler i det land, hvor de unge oprindelig kommer fra.

Mehmet Necef har selv arrangeret studieture til Tyrkiet for sine studerende på Syddansk Universitet med besøg på gymnasier og folkeskoler. Og det er noget, der flytter, siger han.

– Indvandrerbørn skal have mulighed for at sammenligne deres liv i Danmark med det liv, der leves der, hvor deres forældre kommer fra. Jeg ville så gerne have, at børnene oplever, hvor ivrige og målrettede de unge tyrkere er, og hvor få muligheder de har. For det har de ikke i en fjern landsby i Tyrkiet, men hold da op, hvor de børn knokler. Det bør de danske indvandrerunge opleve og så sammenligne det med deres egne muligheder, siger Mehmet Necef og det bringer ham til sin helt overordnede indgang til integrationen. Nemlig at medier, akademikere og debattører skal holde op med at reproducere en falsk historie omkring vilkårene for indvandrerne i Danmark.

– Indvandrere og deres børn er ikke ofre for det danske samfund. Og det værste, man kan gøre, er at bilde dem det ind. Jeg hører, at unge indvandrere plaprer efter os. De har lært alle de udtryk, som vi i vores iver efter karriere og iver efter at være gode mennesker bruger, siger Mehmet Necef, der spidsede ører, da han så det radikale forslag om et nationalt videncenter for integration.

– Det vil jeg meget gerne være med i. Vi har her på Syddansk Universitet studeret indvandrerpolitik de sidste 20 år, så jeg mener virkelig, vi har noget at bidrage med, siger han. □

Adgang til informationer kan ændre livet for millioner i ulandene

Genbrug eller “smide ud” ?

Hver eneste PC kan gøre en forskel!!

Informations-teknologien er vigtig for den demokratiske og økonomiske udvikling i Syd. FAIR Danmark formidler informationsteknologi fra Nord til Syd. Gennem partnerskaber med offentlige og private virksomheder og organisationer indsamler vi udtjent IT-udstyr, der kan gøre gavn i Syd i mange år.

Vi indsamler, sorterer, tester og renser det modtagne udstyr. Installerer ny software målrettet modtagerne – skoleog sundhedsvæsenet.

I modtagerlandet sørger vi for grundig og effektiv træning og oplæring i samarbejde med vore lokale partnere.

Når udstyret ikke længere kan bruges i modtagerlandet tager vi det tilbage til sikker

destruktion i DK. Dermed sikrer vi, at modtagerlandet ikke påføres et miljømæssigt problem, de ikke har resurser og viden til at løse på forsvarlig vis.

Bliv partner – eller bliv medlem af foreningen.

Vær med til at gøre en humanitær og miljømæssig indsats, der gør en forskel!

www.fairdanmark.dk

Den svĂŚre

40

dans om

uligheden

Danmark er det samfund i verden, der har den laveste forskel mellem rig og fattig. Men skal det forblive sådan? Nogle mener ja – andre nej. Radikal Politik har mødt Martin Ågerup fra CEPOS og Ugebrevet A4’s redaktør, Per Michael Jespersen, til en snak om ulighed.

TEKST: Mads Brandsen FOTO: Scanpix – Ditte Valente og Jacob Langvad

E

mnet blev ikke noget stort tema i folketingsvalgkampen for et halvt år siden.

Alligevel var den tidligere socialminister Eva Kjer Hansens (V) udtalelser om dynamiske effekter to år forinden så kontroversielle, at hun blev degraderet til fødevareminister i den nye regering. Næsten alle har en mening om det. Og det er da også så interessant, at der udkommer den ene bog efter den anden, der beskæftiger sig med emnet.

Emnet er naturligvis ulighed. Et diffust begreb, der defineres som ”den absolutte eller relative forskel mellem de højeste og laveste indkomster i et samfund”. Den forskel er i Danmark rekordlav – i det såkaldte GINI-indeks scorer vi blot 22,7 (hvor indeks 100 skal forstås som total ulighed) og er dermed verdens mest lige samfund. Årsagen er den omfattende omfordeling mellem rig og fattig. Og netop denne omfordeling er problematisk, mener Martin Ågerup, der er direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og forfatter til en af de mange aktuelle bøger om ulighed.

– Det, at samfundet tager fra nogle og giver til nogle andre, er af princip problematisk. Man tager frugten af folks eget arbejde udelukkende for at øge ligheden – ikke for at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv, siger Martin Ågerup og lader forstå, at det havde været i orden, hvis det sidste var tilfældet. På den modsatte flanke i debatten finder vi

chefredaktøren for LO’s Ugebrevet A4, Per Michael Jespersen. Han mener det største problem er, at uligheden hindrer mennesker i at flytte sig fra den position, de ved fødslen fik i samfundet.

ULIGHEDEN SKABER KLØFTER – Man har haft en forestilling om, at hvis der er stor ulighed i et samfund, skaber man ikke incitament til at bevæge sig opad. Det har bare vist sig, at hvis der er stor ulighed i et samfund, skabes der ikke bare ulighed økonomisk mellem mennesker og grupper, men også en mental afgrund mellem mennesker.

Der skabes en kløft, der gør, at drengen i ghettoen har svært ved at forestille sig at tage en videregående uddannelse, fordi han ikke omgås nogen der har taget en, pointerer Per Michael Jespersen.

Både moralsk og økonomisk er det ifølge Martin Ågerup dybt problematisk og ’uretfærdigt’, når uligheden forhindrer lige adgang til samfundets muligheder.

– Hvis man udelukker en del af befolkningen fra at kunne drive erhverv eller indgå aftaler med hinanden, så gør man jo simpelthen samfundet fattigere, fordi de menneskers resurser ikke bliver udnyttet. Det er slemt for dem selv, men også for hele samfundet, siger han.

GRÆNSER FOR LIGHED Når det kommer til graden af ulighed, er to debattører dog slående enige om, at der er grænser for, hvor lige et samfund man kan og bør skabe.

– Fuld lighed tror jeg alle er enige om, er både utopisk og uønskeligt. Men der opstår en bestemt grad af lighed, fordi der netop er lige muligheder og fordi rigtig mange mennesker i samfundet et klarer sig godt, og det kan ingen jo have noget imod, siger Martin Ågerup, mens Per Michael Jespersen erkender, at lighedsmageriet kan tage overhånd: – Man skal skabe lige muligheder, men der er selvfølgelig en grænse for, hvor meget man kan omfordele i et samfund uden at det går ud over lysten til at yde en ekstra indsats, tilføjer han.

I sin bog ”Den retfærdige ulighed” argumenterer Martin Ågerup for, at uligheden øger incitamentet for at yde en ekstra indsats i bred forstand: – Den ekstra indsats handler ikke kun om den tid, man bruger på at arbejde, en vilje til at påtage sig ansvar, vilje til at uddanne sig og vilje til at flytte efter et bedre betalt job, forklarer Martin Ågerup og henviser til Island, hvor erhvervsfrekvensen er højere end i Danmark og hvor hver borger gennemsnitligt arbejder flere timer.

En betragtning Per Michael Jespersen er helt uenig i: – Det en stor misforståelse, at ulighed øger lysten til at yde en ekstra indsats. Den historiske udvikling har vist, at de lande, der har forsøgt sig med ulighedseksperimenter, har oplevet et fald i den sociale mobilitet. Det så vi i USA under Ronald Reagan og i Storbritannien under Margaret Thatcher, påpeger ► 41

“

Der skabes en kløft, der gør, at drengen i ghettoen har svært ved at forestille sig at tage en videregående uddannelse.

Per Michael Jespersen

► Jespersen, der samtidig langer ud efter de liberale, der, som han udtrykker det ’har kapituleret totalt og erkendt, at den skandinaviske velfærdsmodel skaber størst social mobilitet’.

– Det er jo derfor, at ulighed er blevet et fyord i regeringen. Økonomer og politikere er nået til en fælles erkendelse af, at man tog fejl, tilføjer Per Michael Jespersen.

VÆK MED SU Martin Ågerup lyder imidlertid ikke som en mand, der har kapituleret. Han slår i sin nye bog blandt andet til lyd for at afskaffe SU’en og indføre en flad skat på blot 23 procent.

– Det vil betyde, at den gevinst, man får ved uddannelse, bliver meget højere. I dag, hvor du uddanner dig og kommer til at tjene mere, bliver en stor del slugt af skatten. Skattelettelsen vil formentlig opveje tabet af SU’en, mener Martin Ågerup, der afviser, at de tiltag vil ramme socialt skævt: – Der er masser af lande, der ikke har nogen SU, og som er bedre til at bryde den sociale arv end vi er. Der er ikke nogen overbevisende argumenter for, at lige præcis SU’en skulle være så fremragende til at sikre sig, at børn af mindre resursestærke forældre skulle klare sig bedre, siger CEPOS-direktøren og

fastslår at visionen først bør realiseres om 20–30 år.

IKKE ET MÅL I SIG SELV Er der noget, Per Michael Jespersen og Martin Ågerup kan blive enige om, er det, at lighed/ulighed ikke er et mål i sig selv.

– Hverken lighed eller ulighed bør være et mål. Det svarer til at sige, at målet med en fodboldkamp er, at det ene hold skal vinde stort eller, at begge hold skal score lige mange mål. Det er noget sludder. Samfundets mål bør være at skabe gode muligheder for dets borgere, således at de er i stand til at forsørge sig selv. Andre mål bør et samfund sådan set ikke have, siger Martin Ågerup.

– Lighed er en forudsætning for frihed og det at skabe lige vilkår er et middel til at frisætte mennesker, mens uligheden er med til at begrænse menneskers frihed, lyder det fra Per Michael Jespersen, der mener, at den største udfordring bliver den sociale og kulturelle ulighed.

– Det er en ny ulighed, hvor en sjettedel af vores børn vokser op uden de samme kompetencer som resten. Den udfordring er meget svær at løse, for det kræver jo mere end bare at sætte sig med lommeregneren og finde ud af hvor meget der skal omfordeles, tilføjer Per Michael Jespersen. □

Per Michael Jespersen • Født 1963 • Uddannet cand.scient.pol. med i bifag i retorik fra Københavns Universitet i 1992.

• Har arbejdet som journalist og informationsmedarbejder i Erhvervsministeriet.

• Fra 1998–2005 leder af Politikens debat- og analyseredaktion.

• Siden 2005 redaktør for det hyppigt citerede Ugebrevet A4, der udgives af LO.

“

Hvis man udelukker en del af befolkningen fra at kunne drive erhverv eller indgå aftaler med hinanden, så gør man jo simpelthen samfundet fattigere.

Martin Ågerup

42

3 SKARPE TIL MARTIN ÅGERUP: Flere har kaldt dit syn på ulighed for neoliberalt. Selv har du sagt, at det er socialliberalt. Hvordan hænger det sammen?

Martin Ågerup

– Den almindelige definition af, hvad socialliberal rent idéhistorisk betyder, er, at staten skal hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Det er nøjagtig det, jeg siger i min bog. Men staten skal ikke hjælpe alle dem, der udmærket kan klare sig selv. Der er ingen grund til at have universelle ydelser som børnecheck, efterløn og folkepension, men vi bør have nogle ordninger til dem, der ikke kan klare sig selv.

• Født 1966 • Kandidat i økonomi og

Men hvorfor tror du så folk kalder dig ultraliberal?

– Grunden til at mange stejler, når jeg kalder det socialliberalt, er, at vi har et gennemsocialdemokratisk samfund, hvor man betragter sådanne synspunkter som ekstreme.

Det beviser bare hvor langt ud vi er kommet, at man betragter det som ultraliberalt. Det er det ikke.

Skyldes det, at ideologierne er forsvundet i dansk politik?

– Det kan man godt sige, ja. Man kan ikke fortænke partierne i at flytte sig efter virkeligheden – det skal de selvfølgelig gøre, men det at man flytter sig betyder jo ikke, at man sådan uden videre kan ændre på hvad et begreb som socialliberal egentlig betyder.

økonomisk historie fra University of Bristol i 1991.

• Forskningsmedarbejder og projektleder, Instituttet for Fremtidsforskning, 1992–1998.

• Fra 1998 til 2002 managementkonsulent i Connector A/S, selvstændig konsulent fra 2002–2004.

• Siden 2004 direktør for den borgerlige tænketank, CEPOS (Center for Politiske Studier).

43

Sidelinjepolitik

44

er

ikke radikal stil Selvom Radikale Venstre måtte fortsætte med en plads i oppositionen efter valget sidste år, har valgresultatet dog ikke betydet et farvel til kampen for radikal indflydelse.

Siden november 2007 har der været lavet et væld af aftaler med et radikalt aftryk. Radikal Politik bringer her overblikket over de radikale resultater.

TEKST: Jacob Stig Jørgensen

F Der er blevet drukket meget regeringskaffe og snakket med mange journalister efter de mange forhandlinger Radikale Venstre har været med til siden valget.

FOTO: Scanpix

olketingsvalget den 13. november 2007 blev som bekendt ikke den succes, Radikale Venstre havde drømt om; farvel til 8 folketingsmedlemmer og et gensyn med den siddende regering – endda med Dansk Folkeparti som eneherskende, parlamentarisk grundlag. Selvom pladsen i oppositionen ikke blev byttet ud med en plads i en ny regering, har det triste valgresultat dog ikke betydet et farvel til kampen for radikal indflydelse. De tilbageværende ni MF’ere på den radikale gang i Provianthuset på Christiansborg har siden valget forhandlet sig til radikale resultater i otte forskellige delforlig.

– Vores mål er at få indflydelse på kort sigt og en ny regering på længere sigt, men der er politiske udfordringer, der simpelthen ikke kan vente med at blive løst til næste valg. Manglende arbejdskraft er tidens vigtigste udfordring, så selvom jobplanen var en sølle miniatureudgave af Radikale Venstres jobreform, valgte vi at tage ansvar og trække den i den rigtige retning, så der nu kommer flere medarbejdere i børne-

haverne, i ældreplejen, på hospitalerne og i de trængte private virksomheder, siger næstformanden i den radikale folketingsgruppe Morten Østergaard.

RADIKALE AFTRYK – Sidelinjepolitik er bare ikke vores stil.

Vi slider på midtbanen, hvor man både tackler igennem og skyder på mål, fortæller Morten Østergaard, der fremhæver energi- og sundhedsaftalerne som vigtige radikale forligssucceser, som desuden sikrer partiet indflydelse fremover. Forligspartierne sikres nemlig en ny invitation, når forliget skal genforhandles. Så i stedet for at se til passivt, mens regeringen og Dansk Folkeparti gradvist forværrer det danske samfund, som andre oppositionspartier har gjort det, har radikale vælgere altså kunnet se deres stemme blive omdannet til en række forbedringer med radikale aftryk.

– Ved at være en del af forligskredsene har vi fået adgang til løbende at være med til at aftale nye, forbedrede initiativer. Dermed har vi sikret os indflydelse på en lang række områder, siger Morten Østergaard, der retter skytset mod SF: ► 45

►

– SF siger, de gerne vil investere penge i kollektiv trafik. Det vil Radikale Venstre også. Forskellen er, at når trafikinvesteringerne skal placeres, så sidder Johs. Poulsen ved bordet i trafikforligskredsen og sikrer, at det sker, mens SF’s ordfører flintrer hvileløst rundt på Christiansborg uden indflydelse, siger Morten Østergaard.

I de forhandlinger, hvor adgangsbilletten var en accept af skattestoppet og nedskæringerne på uddannelsesområdet, har Radikale Venstre takket pænt nej til regeringens invitationer.

– Vi stod af på regeringens såkaldte kvalitetsreform. Det var simpelthen mere kontrolreform end tillidsreform. Afbureaukratiseringsdelen var alt for uforpligtende, og de nye styringstiltag var meget omfangsrige. Desuden har vi stået uden for kriminalforsorgsaftalen og selve finanslovsaftalen, fordi vi ikke indløste adgangsbilletten om støtte til skattestoppet og ikke ville skære ned på uddannelsesområdet, siger Morten Østergaard der – trods aftaler eller ej – fortsat har en meget højt løftet pegefinger til regeringen.

– Vi fraskriver os ikke på nogen måde muligheden for at kritisere regeringens ulidelige udlændingepolitik, selvom vi nu har lavet en aftale omkring udenlandsk arbejdskraft. □ Ud over de nævnte aftaler har Radikale Venstre været med i opfølgning på: • globaliseringspuljen, • EU-aftalen, trafikaftalen, • aftale om anvendelse af overskydende midler fra miljømilliarden, • statspuljen

“

Vi fraskriver os ikke på nogen måde muligheden for at kritisere regeringens ulidelige udlændingepolitik, selvom vi nu har lavet en aftale omkring udenlandsk arbejdskraft.

46

“

Vi stod af på regeringens såkaldte kvalitetsreform. Det var simpelthen mere kontrolreform end tillidsreform.

Jobplan: Med i aftalen er også: V, K, DF, NA INDHOLD: • Skatterabat til 64-årige i arbejde • Kortere tid på supplerende dagpenge • Øget indsats for international rekruttering.

AFTALEN INDEHOLDER OGSÅ: Frihedsbrev til førtidspensionister, arbejdsincitament til pensionister, genåbning af voksenlærlingeordningen og handlingsplan for lavere sygefravær.

RADIKALE VENSTRES DELTAGELSE I AFTALEN BETØD: • at skattefradraget til de 60–64-årige blev begrænset til den gruppe af indkomster, som trækker sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet.

• at den foreslåede stramning af reglerne for supplerende dagpenge blev lempet, så ordningen stadig kan benyttes af personer, der periodisk er på deltid.

• at der holdes øje med at de offentlige arbejdsgivere opretter fuldtidsstillinger til erstatning for deltid og evt. utilsigtede virkninger for visse grupper på arbejdsmarkedet drøftes senere.

• at reglerne for udenlandsk arbejdskraft lempes og der kommer en sagsbehandlingstid på højest 30 dage til green-card og jobkortansøgninger.

Morten Østergaard om jobplanen: ”Jobplanen sikrer, at samfundets svageste grupper kan få den hjælp, de har brug for. Den sikrer flere medarbejdere i børnehaven, i ældreplejen og på hospitalerne. Vi ville meget gerne være gået meget længere, men det havde regeringen desværre ikke interesse i”

Sundhed: Med i aftalen er også: V, K, DF, NA INDHOLD: • Nye behandlingspakker for patienter med livstruende hjertesygdomme • Vaccine mod livmoderhalskræft • NAT-screening af donorblod med henblik på eliminering af risiko for Hepatitis C og HIV. AFTALEN INDEHOLDER OGSÅ: • Indføring af vaccine der forebygger meningitis

“

Sidelinjepolitik er bare ikke vores stil. Vi slider på midtbanen, hvor man både tackler igennem og skyder på mål.

RADIKALE VENSTRES DELTAGELSE I AFTALEN BETØD: • at vi er med i aftalen, fordi initiativerne er rettet mod kritiske sygdomme.

• at vores deltagelse sikrede en fornuftig justering af grænserne for medicintilskud, således at kronisk syge og kritiske sygdomme undtages for justeringerne.

Energipolitik 2008–2011:

“

SF’s ordfører flintrer hvileløst rundt på Christiansborg uden indflydelse

Med i aftalen er også: V, K, S, NA, DF, SF INDHOLD: • Energibesparelser og -effektiviseringer – Bruttoenergiforbruget skal frem mod 2011 falde med 2 pct. i forhold til 2006 • Vedvarende energi skal i 2011 udgøre mindst 20 pct. af bruttoenergiforbruget.

• Øget tilskud til anvendelse af biomasse i kraftvarmeværkerne.

• Højere afregningspris til vindmølleejere.

• Der opføres to vindmøllehavparker på hver 200 MW • Afgiftsfritagelse for brintbiler og el-biler. Forsøgsordning for elbiler.

AFTALEN INDEHOLDER OGSÅ: Forhøjelse af CO2-afgifter til den forventede CO2-kvotepris og ekstra penge til nye, mere effektive energiteknologier.

RADIKALE VENSTRES DELTAGELSE I AFTALEN BETØD: • at der blev enighed om ambitiøse energibesparelser, og aftalt en fast målsætning for energiforbrugets størrelse i 2011.

• at der bliver opført vindmøllehvaparker • at der blev sikret bedre afregningspriser for vindmølleejere • at brint- og elbiler sikres afgiftsfritagelse • at vi er frit stillet med hensyn til højere målsætninger efter 2011.

47

Kan

Obama knække koden?

Mens Obama-feberen tager til verden over, står det fortsat næsten uafgjort mellem senatorerne Barack Obama og Hillary Clinton i Demokraternes opgør om, hvem der skal kæmpe mod republikaneren John McCain om præsidentposten til november. Radikal Politik har set på, om Obama har tilstrækkelig X-faktor og politisk appel til én gang for alle at knuse fru Clintons og John McCains præsidentdrømme.

TEKST: Astrid Haug

48

FOTO: Scanpix/Reuters

49

D

en amerikanske senator og præsidentkandidat Barack Obama er allerede gået over i historiebøgerne for sine evner som folkeforførende taler, og han er blevet sammenlignet med JFK – og det af Kennedy’erne selv. Mange kritikere mener dog, at Obama er for meget varm luft og for lidt indhold. Denne rejse til Obama-land tager derfor udgangspunkt i, hvad han er, frem for hvad han siger.

For hvis Barack Obama var en dansk politiker, ville han være radikal. Godt nok er der en verden til forskel fra den radikale ordstrøm på Nyborg Strands talerstol til Barack Obamas medrivende baryton. Men ligesom Radikale Venstre har han fra begyndelsen været modstander af Irak-krigen. Han tror på det multikulturelle samfund og er selv produktet af et racemix. Han går ind for en skattereform, der giver de lavestlønnede flere penge mellem hænderne. Han ønsker et opgør med blokpolitikken og et samarbejde hen over midten. Samtidig går han ind for et mere miljøvenligt Amerika, blandt andet med målet om 25 procent vedvarende energi i 2025. Og så er hans tilhængere blevet beskyldt for at være latte liberals – Amerikas svar på ”caffè latte”-segmentet. Men så alligevel. For måske er han ikke så radikal, at det gør noget. For efter SF’s fremgang blandt netop cafévælgerne, har Radikale jo ikke længere patent på latte-imaget. Og når det gælder det i USA omstridte emne dødsstraf, er han ikke 100 procent imod. Ikke desto mindre blev han for nylig kåret af den amerikanske ugeavis National Journal som den mest venstreorienterede senator i USA.

GRÆSSET GROR Rent politisk er der ikke den store forskel på Barack Hussein Obama og Hillary Rodham Clinton. Så hvad er det, Obama kan, der har givet ham en hærskare af unge tilhængere, og som har givet navn til fænomenet Obamamania?

Han kan noget, som de fleste politikere kun drømmer om: Han inspirerer. Han har visioner. Han spiller på følelser.

Kort sagt: Han er en folkeforfører. En af Obamas andre store styrker er hans evne til at skabe massiv fundraising.

Han er totalt overlegen, når det gælder pengedonationer fra ’almindelige’ mennesker, og han har således kunnet skyde flere penge i personale og tv-reklamer end Hillary Clinton. Alene over 50

en million amerikanere har givet penge til Obamas kampagne. Derudover er det lykkedes Obama at stable en særdeles stærk organisation med et enestående sammenhold på benene. Hans kampagne har været fri for lækager til pressen – eventuelle interne stridigheder er blevet ordnet kollegialt. Hans kampagne afspejler angiveligt hans egen person.

– Han forklarede os, at han ville have en drama-fri kampagne, som en af hans kampagnemedarbejdere eksempelvis siger til online-magasinet Politico.

Samtidig har Barack Obama taget valgkamp på internettet op, hvor demokraten Howard Dean slap efter sit umotiverede hyl under valgkampen i 2004, der kostede ham præsidentdrømmen. Som Phil Noble fra Politics Online har formuleret det, er ”Barack Obama for internettet, hvad John F. Kennedy var for tv.”

CANDYFLOSS-KANDIDATEN Som nævnt er Barack Obamas talegaver en stor del af forklaringen på hans succes. Hans talers svulmende patos ligger i slipstrømmen på store amerikanske politikere som John F. Kennedy og Martin Luther King. Jeg fik selv en smagsprøve på Barack Obamas oratoriske evner ved et vælgerarrangement dagen før Super Tuesday på et stadion i New Jersey en halv times kørsel fra Manhattan. Efter Robert de Niro havde varmet publikum op med en kort snak om, hvorfor han er med på Obamaholdet, dukkede Obamas 184 cm høje, spinkle krop endelig frem fra et hjørne af det kolde stadion.

Hans tale kan vel bedst sammenlignes med kvalitets-candyfloss: Drømmende lyserødt og lækkert – og en smule luftigt. Skønt i små doser, men kvalmende, hvis man får det i kilovis. Obama forstod at time det, så han stoppede, da hans tale toppede efter 30 minutter. Han forlod podiet med et publikum, der ville have mere. ”Yes, we can!” råbte de.

Hvad er det, han gør?

– Præmissen bag Barack Obamas taler er, at hans kandidatur står som fuldbyrdelsen af det amerikanske ideal, og ved at stemme på ham kan vælgerne tage del i dette ophøjede øjeblik, hvor idealet bliver til virkelighed, siger redaktør Jack Shafer fra Slate Magazine.

LIBERALS VS. DONUTS Barack Obamas kampagne er blevet båret frem af tre grupper: unge amerikanere, hvide mænd og sorte vælgere. Han

har samtidig haft opbakning fra højtuddannede og fra den amerikanske elite på venstrefløjen, de såkaldte latte liberals, dem, for hvem kaffe er et livsstilsvalg. Hillary Clinton derimod har haft godt fat i hvide kvinder, latinamerikanere, ældre vælgere og arbejderklassen, også kaldet Dunkin Donuts-demokrater. Hos Dunkin Donuts serveres kaffen sort, og kagerne er hverken økologiske eller fedtfattige. Symbolikken i forhold til hhv. Obamas og Clintons stil ligger lige for. Men konklusionen er ikke helt så entydig. For intet tyder på, at Obama vil være elitens præsident og Hillary folkets. Tværtimod er det lykkedes Obama at præsentere sig som en præsidentkandidat, der står uden for det etablerede Washington. Som tidligere førstedame bliver Hillary Clinton derimod opfattet som indbegrebet af Det Demokratiske parnas og Washingtons intrigante politiske miljø. Og med Barack Obamas sejr i staten Wisconsin den 19. februar lykkedes det ham at gøre indhug i vælgergrupper, som Hillary Clinton ellers troede, hun kunne regne med. Dermed var vejen banet for Barack Obama med en Dunkin Donut i den ene hånd og caffè latte i den anden.

MICROTRENDS En forklaring på elitens forkærlighed for Barack Obama kan man paradoksalt finde i Mark Penns bog Microtrends (2007). Mark Penn er chefrådgiver for Hillary Clintons kampagne og administrerende direktør i det verdensomspændende PR-bureau Burson-Marsteller. Han beskriver i bogen, hvordan højtuddannede er mere tilbøjelige til at stemme ud fra kandidaternes personlighed, hvorimod folk med kortere uddannelse er mere optaget af det politiske indhold. Han mener, at der er vendt op og ned på den amerikanske vælgerstand. Eliten foretrækker personlighed frem for økonomi. Hvilket forklarer, hvorfor Hillary har fat Dunkin Donuts-demokrater og Obama i caffè latte-segmentet. Mark Penn forklarer det med, at nutidens amerikanske elite er distanceret fra almindelige bekymringer om sygesikring, arbejdsløshed og råd til uddannelse og børnepasning.

De amerikanske masser er derimod bedre uddannet og mere fokuserede på det politiske indhold end nogensinde før. Vejen til Det Hvide Hus kræver derfor, at Obama både kan sælge sig ►

51

Kan

Obama knække koden?

► som person til eliten og som en politiker med et trygt løfte til dem, der har brug for det.

EN HELT ALMINDELIG FYR Men hvad er det ved Barack Obamas personlighed, der tiltrækker Hollywood-stjerner som Oprah Winfrey, George Clooney og Steven Spielberg, men også i stigende grad den brede, amerikanske befolkning? Ifølge Barack Obamas nærmeste politiske rådgiver, David Axelrod, er Obama ikke som de andre politikere i Washington, D.C. – Jeg kan huske, at jeg sagde til Obama, at han var for normal til at stille op til præsidentposten. Jeg har arbejdet for mange af disse typer, og jeg kan fortæl-

Dele af denne artikel har tidligere været bragt på kommunikationsforum.dk og er skrevet før det måske afgørende primærvalg den 22. april. Artiklens forfatter Astrid Haug arbejdede i 2004 som frivillig i John Kerrys præsidentkampagne og deltog i Barack Obamas kampagne i New York i dagene op til Super Tuesday. Hun arbejder som pressechef i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune, og har tidligere været ansat hos Radikale Venstre på Christiansborg.

Som de fleste præsidentkandidater går Barack Obama ikke af vejen for at holde en baby. Her er det artiklens forfatters søn, Ferdinand, der får en tur.

52

le dig, at han bare er anderledes. Han vil virkelig gerne være præsident, men han behøver det ikke, siger David Axelrod til New York Magazine. Og det er måske dette, der gør Obama tilbagelænet.

Samtidig er Barack Obama symbolet på en ny generation af politikere i USA ude af fortidens skygge. Modsat Hillary og Bill Clinton og mange af de andre politikere er Obama ikke fedtet ind i Vietnam-krigens opdeling af befolkningen i to lige store lejre. I 20 år har en Bush eller en Clinton siddet bag skrivebordet i Det Ovale Værelse, og dertil kan man så lægge de otte år, George Bush senior var vicepræsident for Ronald Reagan.

Unge amerikanere kender ikke andet end politiske dynastier. De er klar til en ny æra i amerikansk politik, som handler om fremtiden. En fremtid, Obama synes at repræsentere.

KALKULERENDE CLINTON For at forstå Obamas succes er det ikke nok at kigge på, hvad kandidaterne tilbyder i form af ord og handling. For den helt store magtfaktor i dette spil er medierne. Og her spiller den metafortælling, medierne har skabt om kandidaterne, en altafgørende rolle. Alt hvad kandidaterne siger og gør, udlægges i forhold til den enkeltes metafortælling.

I en artikel i New York Magazine forklarer Marion Just, professor i statskundskab ved Wellesley University, hvad der skal forstås ved kandidaternes metafortællinger: – Hillary Clintons metafortælling er, at hun vil gøre alt for at vinde, at man ikke kan stole på hende, at hun er etisk udfordret, manipulerende, kalkulerende og forprogrammeret, siger hun.

Omvendt er metafortællingen om Barack Obama, at han er autentisk, ærlig, usmittet, at han er noget nyt, at han er karismatisk og forandringens mand.

Det forklarer, hvorfor Barack Obama er kommet lettere gennem mediemaskinen end Hillary Clinton, der får skrammer og ridser, hver gang hun angriber sin modkandidat. Hans metahistorie er simpelthen bare bedre. Han har i højere grad end Hillary Clinton selv kunnet forme sin metafortælling til netop præsidentvalget, hvor hendes er blevet

fortalt i så mange år, at den er blevet en selvopfyldende sandhed.

OBAMA ER FRONTRUNNER Obama-fænomenet er næsten for godt til at være sandt. Og netop opfattelsen af, at der tegner sig et glansbillede af Obama, kan blive hans største trussel. Efter en lang periode med ham som mediedarling har flere amerikanske kommentatorer desperat ledt efter hans blinde vinkler. Som frontrunner oplever han pludselig en ransagning af sin fortid, nutid og fremtid. Indtil videre har medierne dog gravet forgæves. Men pludselig forløstes mediernes mismod over for Obamas uskyldsrenhed. ”Fra Herren kommer vor hjælp”, har flere redaktører sikkert tænkt, da Barack Obamas pensionerede præst og sparringspartner gennem mange år,

Jeremiah A. Wright Jr., bragte Obama i fedtefadet for første gang i primærvalgkampen. ”God damn America,” sagde han, og så var fanden løs i Laksegade.

Pastorens anti-patriotiske udsagn kørte i loop på flere amerikanske tvstationer i dagevis og alle afventede spændt Obamas næste træk. Havde han det, der skulle til, når lokummet for alvor brændte på? Kunne han håndtere krisesituationen og please både det hvide og det sorte Amerika?

EN SORT MAND FRA KENYA Det kunne han. Med en 37 minutter lang tale i Philadelphia d. 18. marts adresserede Obama det emne, han for alt i verden har forsøgt at undgå, nemlig race-spørgsmålet.

– Jeg er søn af en sort mand fra Ken-

ya og en hvid kvinde fra Kansas, sagde han indledningsvis. Meget elegant lykkedes det ham at tage afstand fra præstens udtalelser uden at lægge luft til de sorte vælgere.

– Pastor Wrights kommentarer var ikke blot forkerte, de skaber også splittelse – skaber splittelse i en tid, hvor vi har brug for at stå sammen. [… Men] jeg kan ikke slå hånden af ham, uden også at slå hånden af det sorte samfund.

Efter få timer blev talen kaldt historisk, og den vil, ligesom Obamas tale ved konventet i Boston 2004, blive studeret grundigt af taleskrivere verden over. Talen understregede endnu engang Obamas overlegne retoriske formåen og beviste, at han mestrer krisehåndteringens delikate balancekunst.

Det er dog stadig for tidligt at fælde den endelige dom over talen: Cemen-

terer den Barack Obama som ’den sorte kandidat’ og skræmmer den hvide og latino-vælgere væk – eller lykkes det Obama at knække præsidentkoden og favne lige præcis bredt nok til at vinde sit partis nominering? Han vil op til det næste afgørende valg i Pennsylvania d. 22. april forsøge at appellere til den hvide middelklasse, som endnu ikke er hoppet på Obama-vognen. Selvom Hillary Clintons chancer for at vinde primærvalget er skrumpet ind som en tør rosin, er det for tidligt for Barack Obama og hans kampagnestab at lade champagnepropperne sprænge. For der er stadig lang vej til partikonventet i august, og ingen ved, hvad den stigende desperation i Hillaryland kan føre med sig af beskidte angreb. Valgkampen har indtil videre vist, at Hillary Clinton vil ty til alle midler for at vinde. □ 53

debat

De radikale kan også være farlige Pia Kjærsgaard gør det. Statsministeren har gjort det, men lader nu vagthunden Søren Pind gøre det. Erhard Jakobsen var en mester til at gøre det, og Glistrup kunne slet ikke lade være med at gøre det. Karen Jespersen satte helt nye standarder for at gøre det, og nu er Villy Søvndal også begyndt at gøre det. På tværs af de politiske partier og holdninger er det blandt flere og flere folkevalgte politikere blevet in at bruge en retorik, der hører hjemme i gadens parlament og ikke på Christiansborg. Det har fået Margrethe Vestager til at slå i bordet og dømme Villy Søvndal ude af det gode, demokratiske selskab og ind i de farliges klub, hvor statsministeren præsiderer eller i hvert fald har gjort det.

stået den dybe sammenhæng, der er mellem det sprog, man bruger, og så den virkelighed, man skaber. Jo mere rå og brutal, man er i munden, jo mere rå og brutal bliver verden. Sprogbrugeren påvirker med andre ord verden med sit sprog, men sproget afspejler selvfølgelig også den holdning, sprogbrugeren i forvejen har til verden.

Når Dansk Folkeparti ofte taler ud fra modsætningernes uforenenlige poler, hvor verden er delt op i os og dem, danskere og indvandrere, folket og eliten osv., så er det fordi, Dansk Folkeparti ikke fører politik ud fra et ønske om at samle på tværs og på trods af forskelle, men netop ud fra et ønske om at holde forskellighederne adskilt.

Det er denne uforenelighed, Dansk Folkeparti fører kulturkamp ud fra. Derfor har det chokeret de radikale så meget desto mere, at en socialist som Villy Søvndal nu begynder at bruge det samme afstandsskabende sprog, når han ellers er kendt for at stå for et meget mere rummeligt og mangfoldigt kultursyn. Og de radikales tese synes at være, at uanset hvor meget café latte Søvndal lokker Vestager med, og hvor meget han end forsikrer, at hans ærinde og værdigrundlag er et helt andet end Dansk Folkepartis og de andre farlige politikeres, så står han nu på deres side og ikke på oppositionens - alene på grund af sin retorik.

deb b EN MØRK KROG

Så langt, så enig. Som folkevalgt politiker undergraver man sin egen legitimitet, når man fravælger de demokratiske idéer og løsninger på samfundets udfordringer.

Der er således noget, man må ha´ misforstået, når man i stedet vælger anti-demokratiets uforsonende sprog og kommer med ytringer om, at kriminelle hører hjemme på øde øer, at fårene skal skilles fra bukkene, og at ”de” kan rejse ad helvede til. Ja undskyld mig, men hvad skal man på magtens tinde, når man alligevel ikke vil se tingene fra oven og fra flere sider, men fra en mørk krog i det ene hjørne? Hvis Villy Søvndal og ligestillede gerne vil udnytte deres høje position til at skyde med skarpt lige ned i de krudttønder, som uundgåeligt af og til opstår i et samfund med over 5 millioner borgere med forskellige holdninger, værdier og interesser, ja så burde de måske finde sig en anden beskæftigelse.

For hvis ikke det er deres ansvar at finde ind på midten og få enderne til at mødes, hvis er det så? Er det politiet, som de vil udstyre med vandkanoner? Er det de rodløse unges forældre, som de vil have til at betale for deres børns hærværk – starthjælp eller ej?

SAMLE OG IKKE SPLITTE

Margrete Vestager og senest Radikal Ungdom (kronikken i Berlingske Tidende søndag den 16. marts) har stået fast på, at det er politikernes ansvar at samle i stedet for at splitte samfundet yderligere ad. Især i en globaliseret tid, der byder på så mange konflikter og spændinger, grupperinger og radikaliseringer. Dermed har de overtaget analysen fra Marianne Jelved, der var den første politiker, der kaldte Anderes Foghs retorik under kulturkampen for farlig, fordi den var baseret på en syndebuksfilosofi, hvor man fremhæver sig selv ved at tage skarpt afstand fra de andre.

Blandt andre de røde lejesvende, rundkredspædagogerne, pladderhumanisterne, de bedrevidende eksperter, de socialistiske ballademagere og så videre.

Hele den radikale fødekæde synes altså at have for-

54

STOLTHEDEN FAMLER

Som radikal bliver man stolt af partiets kloge leder og de unge partisoldater, når de sådan holder den sproglige fane højt og holder fast på dialogens nødvendighed, (selv eller snarere netop i kontroversielle og kriseramte tider) hvis vi vil demokratiet det godt og sikre den eftertragtede sammenhængskraft i vores samfund.

Men stoltheden falmer en del, når man samtidig husker, hvordan de radikale for mindre end et halvt år siden førte valgkamp på at holde Dansk Folkeparti uden for indflydelse. Her går grænsen for dialog og tolerance åbenbart, og den indstilling er ikke just med til at fremme en holdbar sameksistens, hvor der er plads til ikke bare etniske og religiøse, men også mere generelle værdiog holdningsmæssige skel. For uanset, hvor forskellige grundholdninger og værdier, Radikale Venstre og Dansk Folkepartis vælgere måtte have, så findes der fællesnævnere. Det handler blot om lysten til at få øje på dem og viljen til at beskæftige sig med dem. De politikere, der har den lyst og den vilje, er de sande ledere. Hvis Margrethe Vestager således skulle have ambitioner om en dag at blive landets leder eller mere beskedent generobre den indflydelsesrige position i midten af dansk politik, så forudsætter det altså, at hun kan få nogle af yderenderne til at mødes på selvsamme midte. Derfor bør hun starte med at gribe i egen barm og skrue ned for den uforsonende retorik og de uforsonende holdninger over for Dansk Folkeparti og vise lidt mere imødekommenhed. Også alene af den grund, at der er langt flere danskere, der stemmer på det parti end på hendes eget.

De højt besungne værdier om åbenhed, dialog og tolerance bør altså ikke blot gælde på visse politikområder

som integration og indvandring, men for selve måden Radikale Venstre forholder sig til omverdenen på – uanset om den er repræsenteret af frustrerede unge muslimer, der tror, at vold er en acceptabel handlemulighed i et demokrati, eller af Dansk Folkeparti, der tror, at man kan tvinge folk til at være gode demokrater.

nesker. I byrådet i Vejle, hvor jeg sidder, gør jeg meget ud af at tage spørgsmål op, der berører den enkelte. Og det kan gøres på en god radikal måde. For vi har jo en fantastisk god politik, der giver svar på spørgsmål, der rækker ud og dagen og vejen.

STUDIEGRUPPER

Trine Vendelboe Juul Århus Dette indlæg har tidligere været trykt i Information

Det Radikale Venstre er et eliteparti

Men hvorfor har DRV altid en tendens til at danne flere og flere studiegrupper, skønt vi har gode svar på politiske spørgsmål? Hvorfor bruger vi så meget tid på hinanden i indbyrdes debat? Tænk hvis vi kanaliserede alle de kræfter ud i æteren og satte dagsordenen blandt de ikkefrelste. Og tænk, hvis vi hurtigt kom med et radikalt svar, også selv om der var en skævert ind i mellem. Jeg tror, vi folkevalgte radikale har oplevet dette her mange gange, at folk på gaden siger: ”Vi stemmer ikke radikalt, men vi kan godt lide dig og din politik”. Det er jo paradoksalt, at man skal underspille sit radikale tilhørsforhold for at få stemmer!

Jeg er ikke akademiker, og mange i min familie er det heller ikke. Men vi har gode og brugbare uddannelser og har været ude i det pulserende samfund på godt og ondt. Det er faktisk vigtigt, at man ikke fortsætter sin studiekreds i partiet, men melder sig ind i ”livets skole” i det mindste efter sin akademiske skole. Og så stor forskel er der heller ikke på mennesker. Vi fødes og dør efter samme recept, og ind imellem er der både glæder og sorger. Vi skal finde mennesket frem bag den radikale facade, turde være kød og blod. Tak til Rune Lykkeberg for en velanbragt refleksion. Vi har godt af den. Og nu skal vi bare bruge den konstruktivt, så det bliver sejt at være radikal.

bat Rune Lykkeberg udfordrer den radikale sjæl i sidste udgave af Radikal Politik. Jeg opfordrer alle os, der er en del af DRV til at lytte efter, hvad han siger, hvis vi vil have en væsentlig rolle at spille i dansk politik fremover.

Jeg tror ikke, det er nyt, at vi bliver kaldt elitære. Allerede i Dagmar Andreasens tid (Rynkebymosteren) kan man læse i hendes erindringer, at hun forlod DRV, fordi partiet ikke formåede at ”holde begge ben på jorden” og forholde sig til almindelige dagligdags problemer.Jeg vil lige indskyde her, at jeg er indædt, troende radikal, og uanset hvad der sker, bilder jeg mig ind, at jeg bliver i Radikale Venstre til jeg stiller træskoene. Jeg vil også bekende, at vores leder Margrethe Vestager er min favorit, og at hun er en værdig repræsentant for partiet. Jeg var også begejstret for Marianne Jelved og Niels Helveg.

POLITIK FOR DEN GODE SMAG

Jamen, hvad er så problemet? Rune Lykkeberg skriver: ”Når de Radikale taler om, at de vil analysere ”megatrends” og ”det samarbejdende folkestyre” fører de ikke politik som løsning af problemer, men advokerer for en bestemt politisk stil. Det er politik for den gode smag”.

Jeg ser det sådan, at vi næsten kun forholder os til livets store og fjerne spørgsmål, ofte så store og så langt væk, at det er nærmest ufarligt at udtale sig om dem. Hvorfor mon Dansk Folkeparti har en fortsat stor succes? Et parti, jeg slet ikke sympatiserer med i øvrigt. Mit svar er, at de forholder sig alle spørgsmål, der berører mennesker på tværs af alle skel. Populistisk, javel. Men vi er alle men-

Dorte Rørbye Byrådsmedlem, Vejle

Så gør det dog

Når Søren Skafte Overgaard i ”Radikal Politik” af marts 2008 siger: ”Radikale bør være det samfundsmæssige ansvarlige parti, der tør sige de ubehagelige sandheder”, så fristes man til at udråbe: ”Så gør det dog!”

Elisabeth Degn Stenløse

DU K A N OGSÅ VÆR E M ED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit indlæg

i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net

55

radikal ungdom Mellemøsten er også i fokus hos Radikal Ungdoms internationale Udvalg

RU er internationale Han er formand for Internationalt Udvalg i Radikal Ungdom og brænder for det internationale samarbejde og den mellemfolkelige forståelse, der kommer ud af det. Radikale Venstre kan godt lære noget af Radikal Ungdom på det internationale område, mener Emil Dyred.

TEKST: Mads Brandsen

FOTO: Scanpix

DER ER ADSKILLIGE flyrejser og hotelophold på programmet, når medlemmerne af Internationalt Udvalg i Radikal Ungdom deltager i møder, kongresser og seminarer med foreningens internationale samarbejdspartnere. Men det er nu ikke livet som globetrotter, der driver udvalgets formand siden 2006, 22-årige Emil Dyred.

Han brænder simpelthen for sagen.

– Det, der driver mig, er at man kan lære unge med andre kulturelle baggrunde at kende, høre om deres problemstillinger og finde ud af hvor meget man har til fælles – men også hvor varieret og kompleks verden er. Arbejdet bærer lønnen i sig selv i kraft af det mellemfolkelige, fortæller han.

Trangen til det internationale er han ikke alene om. Udvalget tæller foruden Emil Dyred fem medlemmer. Men også RU’s principprogram understreger, hvorfor organisationen fra tid til anden ganske ubeskedent bryster sig med prædikatet ’Danmarks internationale ungdomsparti’. ”Det forpligtende samarbejde på tværs af lande skaber grobund for fred, økonomisk vækst og mellemfolkelig forståelse”, hedder det.

TRE SØSTERORGANISATIONER Det er gennem medlemskabet af tre internationale sammenslutninger for liberale og radikale ungdomsorganisationer, at RU udøver store dele af sit internationale arbejde – nemlig Nordens Liberale og Radikale Ungdomsforbund (NLRU), European 56

Liberal Youth (LYMEC) og International Federation of Liberal Youth (IFLRY).

– Vores internationale engagement står på to ben. Dels er vi repræsenteret i de internationale fora, hvor vi plejer kontakterne til vores søsterorganisationer, dels samarbejder vi med en gruppe af søsterorganisationer om konkrete projekter, forklarer Emil Dyred. I de senere år har RU samarbejdet med nogle europæiske søsterorganisationer om at arrangere en række seminarer i Mellemøsten og på Balkan. Begge steder med lokale liberale ungdomsorganisationer som samarbejdspartnere. Emil Dyred oplever i høj grad, at RU gør en forskel i det arbejde.

– Trods vores begrænsede resurser og vores beskedne størrelse holder vi 2-3 seminarer årligt, og vi er med til at øge den mellemfolkelige forståelse, hvor vi bliver klogere på de andre, men hvor de også bliver klogere på os.

Den gevinst kunne man ikke opnå ved at støtte en humanitær organisation som for eksempel Mellemfolkeligt Samvirke, mener han.

– Vores formålsparagraf siger, at vi skal aktivere, engagere og oplyse unge om politik og samfundsforhold, og derfor giver det meget mere mening at vi sender nogle unge radikale af sted til udlandet end at vi sender penge til en NGO. Der vil de utvivlsomt falde på et tørt sted, men de midler vi har, synes jeg er bedre brugt på at engagere vores egne medlemmer – og så i øvrigt arbejde på

at sætte udviklingsbistand på den politiske dagsorden, siger Emil Dyred, der mener, at samarbejdet mellem parti og ungdomsorganisation med fordel kunne udbygges.

– Jeg så gerne, at DRV og RU gik sammen om projekter, for eksempel, hvor man sætter fokus på problemet med Hviderusland. Det kunne være fedt, fordi der i DRV findes nogle resurser både økonomisk og menneskeligt, som kunne være gode at have, mens RU kan levere engagementet og drivkraften, siger Emil Dyred, der som formand for RU’s internationale udvalg er født medlem af Radikale Venstres Udenrigspolitisk Udvalg.

SAMARBEJDET – EN ØJENÅBNER – Det er klart at Radikale Venstre har nogle andre strenge at spille på end RU har, blandt andet fordi partiet sidder i Folketinget. Men et samarbejde med søsterpartier om konkrete projekter kan være en kæmpe øjenåbner. Det kan give inspiration og dermed mulighed for at forbedre partiets politik, ikke mindst fordi mange europæiske lande står overfor de

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

Hizb-Ut-Tahrir – til helvede eller i himlen?

samme udfordringer, eksempelvis integration, siger Emil Dyred.

Konkret foreslår han, at man laver fælles kampagner – som RU og de øvrige medlemmer af European Liberal Youth gjorde det sidste år med den såkaldte ’No Visa’-kampagne. Budskabet var enkelt: Det er urimeligt, at man indenfor EU kan få brug for et visum. Det resulterede i pæn opmærksomhed fra pressen – også den hjemlige, hvor TV 2 NEWS sendte live fra happeningen på Christiansborg Slotsplads.

– Det virker godt, at der i 30 europæiske hovedstæder står en flok liberale med bannere og protesterer, siger Emil Dyred og nævner modstanden mod overvågning som et oplagt emne for et grænseoverskridende samarbejde, hvor partier og ungdomsorganisationer i hele Europa forenes i en protest. Den næste destination for Emil Dyred er Afrika, hvor RU og nogle europæiske søsterorganisationer vil etablere et samarbejde med de liberale ungdomsforbund.

VILLY SØVNDAL SIGER, AT DE SKAL til helvede. Naser Khader siger, at de er farlige. Pia Kjærsgaard har aldrig kunnet lide dem. Radikale Venstre vil have dem undersøgt – igen. Hizbut-Tahrir er omdiskuteret og virkelig i fokus. I Danmark har vi nynazister, vi har Indre Mission, vi har kristne, der mener, at abort er holocaust, og vi har rockere, der fungerer som mafiaer i andre lande. Vi har i sandhed mange mærkelige foreninger med mange gruopvækkende holdninger. Men kun Hizb-ut-Tahrir synes folk at tro på. Ingen frygter vel, at nynazisterne kommer til magten.

Indre Mission? Måske et menighedsråd, men nok ikke mere. Vi er kun bange for Hizb-ut-Tahrir, og det er kun dem, som politikerne går grassat over. Grunden er, at der er stemmer i det. Danskerne er bange for ’de der muslimer’, og Hizb-ut-Tahrir er symbolet på, hvor galt det kan gå. Derfor skal man tage afstand fra dem. Men har man derved skabt mere og bedre integration? Har man løst problemet? Sikkert ikke. I stedet for at bruge mange kræfter på nogle få idioter burde vi i stedet glæde os over, at danskerne – også de nye -stemmer på demokratiske partier og så i øvrigt som opposition koncentrere os om regeringens integrationspolitik.

Den betyder faktisk noget – det gør Hizb-ut-Tahrir ikke.

Der er masser at tage fat på. Indvandrere skal ikke ’bare’ sendes ud på den samme skole og bo det samme sted. De skal fordeles. Den offentlige sektor skal være meget bedre til at ansætte indvandrere. Hvorfor er den private sektor foran? 300 timers reglen, kontanthjælpsloftet og starthjælpen skal væk. Diskrimination skal forhindres. Der er masser at tage fat på, og der er masser af den nuværende politik at være i oppokus. sition til. Hizb-ut-Tahrir er et forkert fokus.

Om de skal til helvede eller i paradis err ligegyldigt. Vi skal have en ny integra-tionsindsats.

Andreas Steenberg, Lansformand for Radikal Ungdom

57

landsmøde

Der kan virke længe til, men det er allerede tid til at gøre sig klar til det radikale landsmøde 2008, der i år falder den 20. og 21. september. Her følger en række vigtige og praktiske oplysninger omkring landsmødet.

Praktiske oplysninger

Mødeplan lørdag

TILMELDING

LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER

Tilmeldingen foregår igen til Radikale Venstre, mens værelsesbestillingen fortsat skal ske direkte hos Nyborg Strand.

For at gøre tilmelding, betaling og check-in lettere og smidigere foregår al tilmelding i år med forudbetaling direkte på Det Radikale Venstres hjemmeside.

ADGANG Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr.

100, både for delegerede og ikke delegerede). Der er dog fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten.

DELEGEREDE De valgte delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af deres forening. Der ydes rejserefusion til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB Standard excl. pladsbillet), der overstiger 150 kr. Stemmehæfte bliver udleveret til de delegerede ved ankomsten.

TILMELDING Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Tilmelding og bestillinger af forplejning er bindende. Tilmelding og betaling foretages direkte på www.radikale.dk og kan 58

ske fra 1. juni. Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, kan vi undtagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på tlf. 33 37 47 81.

Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD Beretning fra landsformand

Kl. 10.00

1.

Kl. 10.15

2.

Kl. 10.35

3.

Beretning fra folketingsgruppens formand MARGRETHE

Kl. 11.05

4.

Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem JOHANNES

Kl. 11.15

5.

Kl. 13.30

6.

Kl. 14.30 Kl. 14.40

8.

Kl. 14.50

9.

Kl. 15.45 Kl. 16.10

10.

Kl. 16.20

12.

Kl. 16.30 Kl. 19.00 Kl. 01.00

13.

Politisk forhandling om beretningerne Fremlæggelse af resolutionsforslag Politisk forhandling om beretninger og resolutionsforslag Afslutning på forhandlingerne Fremlæggelse af forslag til EPvalgprogram Debat om EU og EP-valgprogram Afstemning om EP-valgprogram De ikke-storkredsudpegede Europa-Parlamentskandidater får kort ordet til præsentation Afstemning om op til fem landsmødevalgte EP-kandidater/suppleanter Kantmøder. Afsluttes kl. 17.45.

Landsmødemiddag og -fest.

Festen slutter.

SØREN BALD

INDKVARTERING Værelse skal bestilles direkte hos Hotel Nyborg Strand på www.nyborgstrand.dk eller tlf. 65 31 31 31.

Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad.

• Enkeltværelse, lille (kun meget få) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .kr. 476 • Enkeltværelse, mellem (kun meget få) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . kr. 580 • Enkeltværelse, stort . . . . . . kr. 766 • Dobbeltværelse pr. pers. . . kr. 445 • 3-sengsværelse pr. pers. . . kr. 362 • ”Sovesal” (få pladser) . . . . . kr. 100 (Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres) FORPLEJNING Forplejningen bestilles ved tilmeldingen.

• Frokost lørdag . . . . . . . . . . . .kr. 180 • Middag og fest lørdag . . . . kr. 245 • Frokost søndag . . . . . . . . . . . .kr. 180 Alle måltiderne er incl. isvand og kaffe.

Vær opmærksom på, at Hotel Nyborg Strand er totalt røgfrit.

Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene to uger før mødet.

En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.

VESTAGER

LEBECH

7.

11.

I N DL E DE N DE MØ DE FOR FØ R ST E GA NGSDE LTAGE R E Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten.

Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

L A N DSM Ø DET SK A L I Å R VÆL GE K A N DI DAT E R T I L E U ROPA- PA R L A M E N T SVA L GET I 2 0 0 9

Radikale Venstre opstiller 15 kandidater til Europa-Parlamentsvalget.

Hver storkreds opstiller 1 kandidat og landsmødet opstiller yderligere 5 Medlemmer, der er interesserede i at opstille, skal meddele dette til sekretariatet senest 2 måneder før landsmødet, dvs. senest den 20. maj 2008 kl. 10.00.

Mødeplan søndag

Forslag til resolutioner

SØNDAG DEN 21. SEPTEMBER

Resolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse må max. indeholde 200 ord. Hvert resolutionsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere. Hvert ændringsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere. Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis det kun fremsætter ét forslag – anvende op til 250 ord i resolutionsteksten. Et udvalgs forslag indsendes af udvalgsformanden. Ved ændringsforslag forstås udelukkende forslag af indholdsmæssig karakter, ikke redaktionel. Disse krav er ufravigelige. Resolutionsforslag sendes til resolution@radikale.dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen straks.

Vedtagne landsmøderesolutioner er gyldige i op til fire år.

Kl. 09.00

14.

Kl. 09.20

15.

Kl. 09.40

16.

Kl. 09.55

17.

Kl. 10.05

18.

Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Præsentation af EP-kandidater, der ønsker at være spidskandidat Valg af spidskandidat til EPvalget Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslagene Organisationsberetning v/sekretariatsleder JESPER GRONENBERG

19.

20.

21.

Godkendelse af regnskab for 2007 Fastsættelse af kontingent for 2009 og vejledende kontingent for 2010 Beretning fra Radikal Ungdom ved formand ANDREAS

PROCEDURE

STEENBERG

22.

Kl. 10.40

23.

Kl. 11.00

24.

Kl. 11.15 Kl. 12.15 Kl. 13.30

25.

Kl. 13.55

27.

Eventuel ny afstemning om valg af EP-spidskandidat Forhandling om sekretariatslederens og RU-formandens beretninger Afstemning om den samlede liste til EP-valget Politisk replik ved MARGRETHE VESTAGER

Kl. 15.00

26

Debat om resolutionsforslagene Frokost Debat om vedtægtsændringsforslagene og afstemning om disse Afstemning om resolutionsforslagene Landsmødet slutter

Der tages forbehold for ændringer.

1. Torsdag den 21. august kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag.

2. Mandag den 25. august Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg.

Der udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene.

3. Onsdag den 27. august Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen og lægges på nettet.

4. Lørdag den 30. august Hovedbestyrelsen behandler resolutionsforslagene.

5. Tirsdag den 2. september Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne. Denne materialesamling skal landsmødedeltagerne medbringe til landsmødet.

6. Onsdag den 10. september kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag. Der kan stilles ændringsforslag til alle resolutioner.

Indsendere af ændringsforslag skal anvende den linjenummerering, der har været anvendt ved udsendelsen af resolutionerne.

7. Torsdag den 11. september Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. Efter denne dato kan der ikke lægges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne.

8. Lørdag den 20. september kl. 10.00 Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten.

Indstilling vedrørende procedure for resolutionsforslags behandling på selve landsmødet vedtages af Hovedbestyrelsen på dens møde 17. maj 2008 og vil blive meddelt i næste nummer af dette blad.

59

det polit iske værksted

NYT FOR MANDSK AB PÅ VEJ

GRU NDLOVSMØDER

Landsforbundets næstformand Marianne Saxtoft har valgt at trække sig som næstformand for Radikale Venstre. På grund af mange civile arbejdsopgaver ønsker Marianne Saxtoft at neddrosle sit engagement i partiet. Hovedbestyrelsen skal derfor ved sit ordinære møde den 17. maj vælge en ny næstformand. Zenia Stampe Mortensen har, på opfordring fra landsformand Søren Bald, sagt ja til at stille op. Eventuelle andre kandidater er velkomne til at henvende sig til Søren Bald eller anmelde sit kandidatur på Radikale.net. Det er ikke et krav, at man er medlem af Hovedbestyrelsen for at stille op, og man kan også stille op ved selve mødet den 17. maj.

Sommeren nærmer sig heldigvis og dermed også de traditionelle grundlovsmøder. Selv om der endnu er et lille stykke tid til den 5. juni, er der allerede nu kommet en lang række radikale arrangementer i kalenderen. Her følger et hurtigt overblik: • Landsformand Søren Bald er i Aakirkeby kl. 14, hvor han under overskriften ”Hvem skal rejse ad helvede til” vil tale på Pension Ny Søborg, Lykkesvej 20.

• Simon Emil Ammitzbøll er – sammen med Lars Hoppe og Johannes Lebech – i Næstved. Hvor og hvornår på dagen er endnu ikke fastlagt.

• Marianne Jelved taler ved Hohøj i Mariager kl. 14.00 • Johs. Poulsen forventer, at være til et arrangement i Herning arrangeret af den lokale vælgerforening.

• Margrethe Vestager starter grundlovsdag kl. 11.00 på Osted Fri- og Efterskole til et arrangement arrangeret af de radikale i Lejre. Efter det skal hun tale kl. 14.00 i Vartov.

• Bente Dahl er til ”grundlovsdrøftelse på Engelsholms Højskole kl. 19.30.

• Niels Helveg Petersen og Merete Risager er i Kongens Have i Odense. Arrangementet, der også har deltagelse af Klaus Rothstein, starter kl. 15.00.

TR E EP-K ANDIDATER PÅ BANEN Ved landsmødet i september skal der vælges spidskandidat til Europaparlamentsvalget, der finder sted i juni 2009.

Indtil videre har tre kandidater meldt sig som mulig spidskandidat. Det drejer sig om nuværende MEP’er, Johannes Lebech, Sofie Carsten Nielsen og Jacob Erle. De tre kandidater og de eventuelt flere, der kommer på banen inden landsmødet, vil blive præsenteret i en kommende udgave af Radikal Politik.

R ADIK AL FR ISKOLE I KOLDI NG Efterhånden er det ikke kun Socialdemokraterne, der går i skole.

I marts fik de konservative deres grønne skole, og nu har Radikale Venstre også fået en skole, nemlig en radikal friskole i Kolding.

Formålet med friskolen er, at medlemmerne skal kunne bidrage til at udvikle radikal politik i Kolding og måske også på landsplan, hvis ideen kunne brede sig, fortæller en af initiativtagerne Henrik Larsen, der sidder i byrådet i Kolding Kommune.

– Vi tror på, at denne friskoleform kan være generator for en god ideudvikling samtidig med, at den giver mulighed for, at alle aktive radikale i Kolding kan bidrage til de områder, de har interesse for, siger Henrik Larsen.

Den radikale friskole i Kolding åbner efter planen den 14. maj. Første tema er uddannelsespolitik og folkeskole.

60

N YT NAV N TIL UDVALG Udvalget for Kultur, Ret og Etik har skiftet navn. Fremover vil udvalget hedde Udvalget for Kultur, Ret og Integration.

Integration erstatter således Etik i udvalgets navn. Og det er der flere årsager til, fortæller Mai Christiansen, der er udvalgsformand.

– Vi har flere gange diskuteret, hvorvidt man i det hele taget kan tale om etik, som et specifikt politikområde. Argumenterne imod har blandt andet været, at etiske overvejelser hører enhver politisk debat til, og at etik således nærmere kan ses som et perspektiv end som noget konkret, så at sige. En anden årsag til, hvorfor vi vælger at ændre udvalgets navn netop nu er, at vi lige nu er i færd med at sætte nyt fokus på integrationspolitikken i udvalget. Vi har nedsat en arbejdsgruppe om emnet, med opbakning fra blandt andre integrationsordfører Morten Østergaard, siger Mai Christiansen, der understreger, at ændringen af udvalgets navn ikke betyder, at etik udgår som emne.

det pol it iske væ rk st ed GØR R ADIK ALE.NET BEDR E

BAGLA N DET

Radikale.net har efterhånden eksisteret i et stykke tid og tiden er nu inde til en grundig evaluering af vores unikke sociale medie. Hvad synes du som bruger om radikale.net? Det vil partiet meget gerne vide. Derfor er der startet en undersøgelse af radikale.net. Ved at klikke på nedenstående link og svare på spørgeskemaet kan du være med til at gøre radikale.net endnu bedre. Dine svar vil naturligvis blive behandlet anonymt. Klik dig ind her. http://www.espub.net/rds/survey.aspx?ID=thd15inba4d80xno. På forhånd tak for hjælpen.

Her en oversigt over de radikale storkredse.

Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN

SJÆLLAND

SYDJ YLLAND

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th • 2100 København Ø tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 • e-mail: ete@sol.dk

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21 • 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 • e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

De Radikale på Amager inviterer på havnerundfart med Klaus Bondam søndag den 25. maj kl. 14.00–15.30.

I år går turen fra Havnefronten ved Islands Brygge beboerhus og ud til Nordhavnen og retur, hvor Klaus Bondam vil fortælle om igangværende projekter og planer for området. Tilmelding er ikke nødvendig, og der må meget gerne medbringes kæreste, barn, bedste ven eller andre som kunne have godt af lidt Radikalt selskab.

Delegeretmøde i storkredsforsamlingen i region Sjælland afholdes øndag den 1. juni kl. 13.00 på Hotel Vinhuset, Sankt Peders Kirkeplads 4 i Næstved.

Delegeretmøde i storkredsforsamlingen afholdes lørdag den 31. maj kl.

14–16 på Kolding Bibliotek.

FYN

VESTJ YLLAND

Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning Tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

NOR DJ YLLAND ØST- OG MIDTJYLLAND KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16 e-mail: jens.karlo@get2net.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 • e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

FOLK ETI NGSK ANDIDATER SØGES NOR DSJÆLLAND Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 • tallerup@ofir.dk

BOR NHOLM Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

Det er landets højeste embede. Alligevel kniber det med at få gode kandidater til alle landets radikale kredse. Derfor har det radikale kandidatnetværk nu taget skeen i den anden hånd i et lidt usædvanligt initiativ, hvor man har henvendt sig til hovedbestyrelsesmedlemmer for at plante et frø om en landspolitisk karriere. I et brev opfordrer man HB-medlemmer med en MF’er i maven til at henvendes sig til netværket.

– Vi skulle gerne have et væld af supergode og engagerede folketingskandidater i vores kredse. Målet med vores henvendelse er at skaffe gode ambassadører og ildsjæle. Det er første gang, at initiativet bliver taget, men der er opbakning til initiativet i folketingsgruppen og i partiets ledelse, og vi håber på, at det kan give en effekt, fortæller Nils Sjøberg fra kandidatnetværket. Alle interesserede kandidater er i øvrigt meget velkomne til at kontakte Nils Sjøberg direkte for mere information. Det kan ske på mail: nilssj@post10.tele.dk 61

bøger

HVEM SK R IVER HISTOR IEN? Chr. Friis Bach, T. Borring Olesen, Jan Pedersen og Sune Kaur-Pedersen: Idealer og realiteter – Dansk udviklingspolitiks historie 1945–2005, Gyldendal Læst af Niels Johan JuhlNielsen N U FOR ELIGGER SÅ den

længe ventede ”Dansk Udviklingspolitiks Historie 1945– 2005” med titlen ”Idealer og realiteter”. Fire forfattere har opdelt perioden mellem sig og leverer en fortælling om, hvordan Danmark efter ”fem

fo forbandede år” omsætter erke kendelsen af et nødvendigt in internationalt engagement i pr praksis. Det tilgrundliggende m materiale er primært hentet fra U Udenrigsministeriets Arkiv.

Fra den humanitære katastr strofehjælp umiddelbart efte ter 2. Verdenskrig, over den m mere selvstændige bistandspo politik som den blev formulere ret i 1962, over delvis støtte til fr frihedsbevægelser i Vietnam, Sy Sydafrika og Latinamerika til om omslaget i dansk udenrigspolit litik efter 11. september og efterfølgende koalitionspartner i Irak-krigen er en mangfoldighed af politikker og udenrigspolitiske instrumenter spændt ud. Spørgsmålet der naturligt rejser sig for perioden er: Hvilken rolle og med hvilke kort har Danmark deltaget i spillet på den globale scene i efterkrigstiden? Her rækker Udenrigsministeriets Arkiv ikke!

Sune Kaur-Pedersen skriver om Danmarks humanitære efterkrigshjælp og perioden frem mod loven om ulandsbistand i 1962. På det abstrakte plan var det tanken, at bistanden såvel skulle tjene en sikkerheds- som en socialpolitisk betydning. Jan Pedersen

beretter om, hvordan Danida og styrelsen frem til 1975 udvikles til at udgøre den institutionelle ramme om dansk bistandshjælp. I samme periode ”folkeliggøres” bistanden gennem oplysningsarbejde og udsendelse af almindelige borgere gennem Mellemfolkeligt Samvirkes program for udstationering af yngre frivillige fagfolk. For en lille velhavende stat var der befolkningsmæssigt etisk konsensus om ”at hjælpe”. I de afsluttende afsnit beretter Thorsten Borring Olesen og Christian Friis Bach om den idealistiske bistandspolitiks forandring til at blive en anderledes kompleks politik, udenrigspolitisk som indenrigspolitisk.

GLOBALISERINGENS TURBO Med globaliseringens turbo efter Murens fald og introduktionen af markedsgørelsens instrumenter og værktøjer i udviklingsbistanden opstod en voksende afstand mellem ”bistandsmafiaen” og det bredere politiske og folkelige fundament. Forfatterne lægger slet ikke skjul på, at udviklingshistorien er fortalt fra politikkens og ad-

ministrationens synsvinkel.

Det er således ikke dansk erhvervslivs, NGO’ernes eller for den sags skyld civilsamfundets synspunkter, der er dækket ind. For et synspunkt, der ønsker tæt inkluderende samarbejde med et demokratisk civilsamfund og med et erhvervsliv, vil det være vigtigt at animere til en yderligere historieskrivning, der understøtter en global bæredygtig ansvarlighed. Hvorfor var det nu, ”vi” blev de rige og, ”de” blev de fattige? Og hvorfor var det ”vores” udvikling, der bragte planeten i svære problemer. Set i det lys opleves Dansk Udviklingspolitiks Historie 1945–2005 meget ”smal”.

Det omfattende værk med de mange henvisninger kan ikke ydes retfærdighed her.

Lad mig derfor nøjes med dette: For interesserede i Danmarks rolle i det internationale i efterkrigstiden er bogen indtil videre et must!

Niels Johan Juhl-Nielsen er tidligere formand for Radikale Venstre på Frederiksberg og er nu sekretær for Det udenrigspolitiske Udvalg

R a d i k al Pol it i k a nbefale r:

VILLYS VERDEN er titlen på den bog, der måtte komme i kølvandet på SF-lederens succes.

Bogen, der er skrevet af Gerda Kristensen og udkommet på partikammeraten Ole Sohns eget forlag, forsøger at give forklaringen på, hvorfor det meste af landet nu er på fornavn med Villy.

Villys verden går tæt på politikeren Villy Søvndal og den redegør for hans rolle og placering i de år, hvor SF var dybt præget af interne stridigheder, magtkampe og personopgør. Som det er kommet frem i dagspressen, går bogen også tæt på personen Villy Søvndal og hans forelskelser, skilsmisser samt hans forhold til religion og børneopdragelse.

62

”Antorini som få mestrer den knivskarpe analyse og har tæft for at finde på rammende udtryk, der beskriver de forskellige politiske strategier og partipolitiske typer. (...) En både kompetent og meget velskrevet politisk analyse af årsagerne til stilstanden i dansk politik.”

NØDVENDIGT MEN OVERFLADISK OPGØR Christian ElmelundPræstekær og David Nicolas Hopmann: Teflon og Bullshit – Ti myter om politik, journalistik og valgkampe.)

Syddansk Universitetsforlag Læst af Morten Skovsted MON IKKE DE FLESTE politisk engagerede mennesker har prøvet at krumme tæer og knytte hænder, når pressen igen og igen foretrækker at snakke om personsager, konfliktstof, strategi og

s spin… i stedet for at diskuter det politiske indhold? Jeg re h i hvert fald. Og jeg har har o også af den grund haft stor t tilfredsstillelse ved at læse T on og Bullshit?, som er Tefl s skrevet på baggrund af selv s samme frustration. De to f forfattere, Christian Elmelu lund-Præstkær og David Nic colas Hopman ønsker med d deres bog at gøre op med en r række af de myter, der eft deres mening forvrider ter d den journalistiske dækning af valgkampene. I kraft af en systematisk gennemgang af ti sådanne myter om den politiske virkelighed kan forfatterne således løbende slå fast at: Nej, det er ikke spin det hele. Politikerne kan også godt tænke selv, og af og til spiller tilfældigheder også ind. Nej, politikerne er ikke ufolkelige. De færdes også uden for Christiansborg, når der ikke er valgkamp. Nej, de små partier bliver ikke klemt i de såkaldte præsidentvalgkampe, for så vidt som det overhovedet giver mening at tale om sådanne. Nej, medierne bør ikke bruge meningsmålingerne så flittigt, som de gør, og slet ikke uden at tage forbehold for en væsentlig

FREMTIDENS PARTIER ser

ikke ud, som vi kender dem i dag. Det agiterer Christine Antorini for i sin nye bog, Fremtidens parter, der søger at give svar på nogle af de store spørgsmål, de politiske partier står over for.

Hvordan undgår de gamle klassepartiers kamporganisationer at forstene i en verden, hvor Anders Fogh Rasmussens har overtaget New Labours tredje vej, hvor Socialdemokraterne vandt det 20. århundrede og mistede førstefødselsretten til magten, og hvor Ny Alliance kom, så – og faldt. Deltag selv i debatten om de spørgsmål og mange flere på bogens website: www.virtueltfolkeparti.dk

statistisk usikkerhed. De bør derfor heller ikke lade sig påvirke af dem, som de de facto gør. Nej, partiernes budgetter og pengetanke er ikke afgørende for valgets udfald, og nej, internettet kom heller ikke denne gang til at revolutionere valgkampen. I det helt taget er det tvivlsomt, om valgkampene, som i øvrigt ikke er blevet grimmere og mere negative med tiden, overhovedet afgør valget. Og endelig: Nej, udlændingedebatten var og er ikke undertrykt i Danmark.

VIDT OMKRING Som det måske fornemmes af ovenstående gennemgang, kommer forfatterne vidt omkring. Det sker naturligvis på bekostning af dybden, men det legitimeres af forfatternes eget udtrykte ønske om at lave en debatbog og ikke en videnskabelig afhandling.

Alligevel sidder man ret ofte tilbage med en fornemmelse af, at der bliver konkluderet lige hastigt nok. For eksempel henvises der i debatten om, hvorvidt penge afgør valget, til finansmanden Mogens Vad, der i 2004 stillede op for Venstre til Europapar-

lamentet. Vad satte af egen lomme 800.000 kroner af til en topprofessionel kampagne… men uden at blive valgt!

Quod erat demonstrandum: Man kan ikke købe sig til en plads i EP. Næ nej, men det er der vel heller ingen, der har påstået?

Lige som ingen vil hævde at hverken spin, internettet, meningsmålingerne, skræmmekampagner eller indvandrerdebat alene afgør valget.

Men tilbage står det faktum, at det alt sammen tilsammen har en ganske overordentlig indflydelse på valgets udfald.

At bestemme hvad der afgør et valg er så komplekst et forehavende, at det er umuligt både før under og efter en valgkamp. Og netop derfor vil såvel medier som politikere nok også fremover, hvor begrædeligt og overfladisk det end kan synes, beskæftige sig med de myter, bogen gerne vil gøre op med.

Morten Skovsted er folketingskandidat i Århus og 1. suppleant til Folketinget og Århus Byråd samt medlem af den radikale hovedbestyrelse og formand for partiets Retspolitiske Udvalg.

TID TIL FORVANDLING handler om Venstres vej til magten. Bogen udkommer den 27. maj og er skrevet af politisk journalist Hans Mortensen. Bogen undersøger Venstres forvandling fra liberale tabere til et topprofessionelt projekt. For da Anders Fogh Rasmussen i vinters genvandt statsministerposten, var det første gang, en Venstre-ledet regering indledte sin tredje periode, og ordet historisk gik igen på alle tv-kanaler og i alle avisledere de følgende dage. Men succesen stammer tilbage fra 1998, hvor partiet skiftede leder, og en ny strategi mod magten tog form. Hans Mortensen fortæller i bogen om strategien og holdningerne bag Venstres forvandling fra Uffe Ellemann-Jensens knebne nederlag i 1998 til Anders Fogh Rasmussens overvældende sejr i 2001. Om de centrale aktører bag forvandlingen, om politiske alliancer og rævekager og om et topprofessionelt ledet projekt, der har giver Fogh prædikatet koncernchef for Danmark A/S.

63

Ministerklubben Den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen er medlem af en noget usædvanlig klub. Den består nemlig af tidligere udenrigsministre fra alverdens lande. Niels Helveg Petersen giver her selv et lille kig bag de storpolitiske kulisser, da klubben for nylig mødtes i København.

TEKST: Niels Helveg Petersen

FOTO: Bjarke Ørsted

D

anmark er som bekendt foreningernes land. Selv er jeg medlem af ganske mange: Vælgerforening, flere idrætsforeninger, bridgeklub og en række NGO’er, men jeg er også medlem af en ganske ualmindelig klub, som består af tidligere udenrigsministre. Vi er en gruppe på omkring 25 og vi mødes en til to gange om året for at diskutere udenrigspolitiske emner af fælles interesse. I år – fra den 6. til den 9. marts – var Danmark værtsland. 20 af os mødtes i København, hvor emnet var både vigtigt og svært: ”Klimaforandringernes politiske konsekvenser.” Det var på forslag fra mig, at klima blev temaet for mødet i København, der jo er et oplagt sted at diskutere klima, fordi byen i 2009 er værtsby for den næste globale klimakonference.

STJERNEN ER MADELEINE Gruppen af udenrigsministre går under navnet The Aspen Atlantic Group. Det er Madeleine Albright, der jo er tidligere amerikansk udenrigsminister, der fik ideen og som er leder af arbejdet. Blandt deltagerne i Københavnsmødet var Igor Ivanov, Rusland, Hubert Vedrine, Frankrig, og Bronislaw Geremek fra Polen.

Derudover også tidligere udenrigsministre fra blandt andet Sverige, Norge, Spanien, Mexico og Canada.

Stjernen iblandt os er Madeleine, og i forbindelse med mødets start holdt hun en forelæsning på CBS. Da dagen oprandt, stod der lange køer uden for auditoriet af folk, der gerne ville ind. Mange blev afvist. Da mødet begyndte, bragede bifaldet ned mod den lille, berømte kvinde. Hun tal-

64

te om det grundproblem, at hendes lands anseelse og renommé havde lidt stor skade under præsident George W. Bush. Hun var gennemført loyal imod sit land – men kritisk over for præsidenten. Hun gennemgik de problemer, en nyvalgt amerikansk præsident ville stå overfor i udenrigspolitikken: Terrorisme, Irak, Iran, Mellemøsten, spredning af masseødelæggelsesvåben og meget andet.

Studenternes mange og gode spørgsmål besvarede hun kompetent og vittigt. Da hun var færdig, ville bifaldet ingen ende tage, og de studerende slog kreds om hende for at få en autograf i hendes erindringsbog.

SYMBOL Optagetheden af Madeleine Albright skyldes ikke alene beundringen for hendes virksomhed som udenrigsminister, men også, at hun er et symbol på USAs og Europas fælles historie. Hun er født i Prag, i det daværende Tjekkoslovakiet, og familien kom til USA, da Madeleine var 11 år; her fik hun sin uddannelse og gjorde karriere. Blev først FN-ambassadør og siden USAs første kvindelige udenrigsminister. Robust i sin holdning, men altid lyttende og vidende, ivrig efter at høre andres synspunkter og altid optaget af at finde løsninger. Alt sammen medvirkende til at hun blev en central skikkelse i supermagtens udenrigspolitik.

Drøftelserne i København førte til, at Madeleine Albright og jeg skrev en artikel, som blandt andet blev offentliggjort i den amerikanske avis, The Boston Globe. Vi understregede behovet for ambitiøse mål for Københavns-mødet og for, at klimaproblemerne blev løftet op på det højeste, politiske niveau.

TÆT PÅ: ZENIA STAMPE Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Det er helt klart mit engagement. Forstået på den måde, at det er min drivkraft. Jeg kan køre 120 kilometer i timen og nærmest brænde helt ud indimellem. Når jeg derimod ikke er engageret, kører jeg ned i et helt andet mode og kan blive helt mismodig. Det gælder på alle områder og er virkelig noget, jeg kæmper med.

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af?

Det er igen engagementet. I de perioder, hvor jeg mangler engagement, har jeg svært ved at hive mig selv op. Samtidig er jeg også dårlig til at bede andre om hjælp. Det ender altid med, at jeg gør det selv. Det burde jeg ikke gøre.

Hvad er din foretrukne beskæftigelse?

At få idéer sammen med andre radikale eller kollegaer. At sidde og prikke i overfladen sammen for pludselig at finde olie, som bare vælter frem. Så er jeg lykkelig og tilfreds.

Hvilken af dine ejendele er du gladest for?

Min radio. Jeg er temmelig videbegærlig, men for utålmodig til aviser, selvom jeg abonnerer på flere. Derfor er P1 min måde at følge med på. Når jeg står og vasker op eller kører i tog, lytter jeg til radio eller podcasts af radioaviserne.

P1 har stor variation. Hvis man lytter en hel eftermiddag, kan man høre både om børnesoldater i Afrika og finde ud af, hvorfor en gummiged hedder gummiged.

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?

Et forretningstalent – og dermed en risikovillighed. At få forretningsidéer er nemlig ikke noget problem for mig, men modet til at lave en aftale med banken, låne en masse penge og springe ud i det, tør jeg ikke. Det er jeg for meget tryghedsnarkoman til. Jeg har mødt mange fra VU og KU, som tør tage chancen, men der en klap, som går ned for mig, når jeg skal tage den fra idé til forretning. Jeg mangler simpelthen modet.

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?

Det var, da jeg købte en lædertaske, da jeg var i Argentina for nylig.

Jeg er ellers super nærig. Jeg tror, at jeg kun har en håndfuld tøj, som har kostet over 500 kroner stykket, for jeg kan ikke købe noget i tøjgenren til over 500 kroner uden at få dårlig samvittighed.

Hvem ville du ønske var radikal?

Angela Merkel. Hun er super sej, super stålsat, meget kompromissøgende og har udvist lederskab i Europa. Et superfedt kvindeligt forbillede. Jeg kigger tit efter, hvor kvindelige politikeres feminine sider er, og hun har vist dem, efter at hun er blevet valgt til kansler. Jeg tror også, at hun har den samme tørre humor som Marianne Jelved.

Zenia Stampe er tidligere landsformand for Radikal Ungdom. I dag er hun medlems af Radikale Venstres Forretningsudvalg og folketingskandidat i Århus. Derudover er hun også medlem af styrelsen i Dansk Ungdoms Fællesråd. Politik bruger hun vist mest tid på, men ved siden af studerer Zenia statskundskab og arbejder i Kommunernes Landsforening.

Hvad skal du lave i morgen?

I morgen er ikke så interessant, for jeg skal på job og bagefter til et radikalt netværksmøde. I dag har været sjovere, for jeg har været på et madlavningskursus i italienske vegetarretter. Min kæreste er nemlig vegetar. Det var meget atypisk for mig, men jeg burde tage mig mere tid til den slags.

65

kaffe

Det fynske forår

S

ej er bare en af de betegnelser, der hæftes på Susanne Larsen, når man spørger om hende ud i det radikale miljø.

Engageret, dygtig og skarp er nogen andre af de skudsmål den fynske radikale får med på vejen. Men sej er nok det ord, der rammer bedst på Susanne Larsen fra Odense, for hold nu fast: Den 43-årige næstformand i Odense Radikale Vælgerforening er overlæge på det lokale sygehus, formand for partiets social- og sundhedsudvalg, medlem af den radikale hovedbestyrelse, aktiv i lokalpolitikken i Odense med ambitioner om at blive den radikale spidskandidat ved kommunalvalget næste år og som om det ikke var nok er Susanne Larsen også bestyrelsesmedlem i Kræftens Bekæmpelse. Det cv kan jo tage pusten fra de fleste, men oven i sit store faglige og politiske engagement får Susanne Larsen også tid til at være mor til sine fem børn, hvor den yngste er fra december 2007. Er der overhovedet et sted, hvor der skal være et udråbstegn efter en præsentation af en radikal ildsjæl er det her!

– Jo, mere man laver af det ene, jo mere laver man af det andet. Jeg har ikke no-

66

gen god forklaring på det, men sådan har det bare formet sig, og selv om det til tider kan være hårdt, fungerer det fint, fortæller Susanne Larsen over en kop kaffe med tilhørende brunch. Den sidstfødte Larsen, der skal hedde Tristan, er med i klapvognen hos sin rutinerede mor. Alle tre sidder vi på en af de cafeer i Odense, hvor de kommunale toppolitikere angiveligt ofte er blevet set længe efter normal kontor- og byrådstid. Denne formiddagsstund er Jan Boye og resten rådhusets spidser dog langt væk, og så alligevel ikke. Byrådet i Odense Kommune er nemlig næste mål for den aktive radikale fynbo. For næste års kommunalvalg bliver Susanne Larsens største politiske opgave til dato. Hun satser nemlig på at blive ny radikal spidskandidat i Odense efter den tidligere radikale rådmand Erik Simonsen, der sidste år forlod partiet til fordel for Ny Alliance. Og mens Alliancen kun oplevede et forsvundet forår, håber Susanne Larsen på et snarligt fynsk forår for de radikale i Odense. Der bliver i hvert fald arbejdet hårdt for det.

– Vi har i øjeblikket en rigtig god og aktiv byrådsgruppe, der følger kommunalpolitikken tæt. Og når nu vi i øjeblikket ikke længere er repræsenteret i

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Johnny Wichmann

byrådet er det endnu vigtigere, at vi er aktive uden for byrådssalen. Mange af de nuværende byrådsmedlemmer er jo garvede folk, og det kræver, at vi i partiet er meget aktive for at følge med. Og jeg synes, vi arbejder hårdt for sagen og har da også haft held til at sætte vores fingeraftryk på politikken. Blandt andet har vi – selv om vi jo sidder udenfor – været inviteret med til budgetforhandlingerne, hvor vi faktisk har fået radikal politik gennemført.

Hvorfor denne forkærlighed for kommunalpolitik og ikke landspolitik?

– Kommunalpolitik er virkelig et sted, hvor man kan se sine ideer og beslutninger blomstre. Hvis man får en ide om foråret kan den jo være ført ud i livet om efteråret. Jeg kan godt lide, at man med forholdsvis få midler og korte beslutningsgange kan være med til at præge sin kommune. Der er en umiddelbarhed og en nærhed ved kommunalpolitik, som tiltaler mig, siger Susanne Larsen, der heller ikke er blind for de praktiske fordele ved at føre de politiske ambitioner ud i livet tæt på sin familie og sit meget aktive arbejdsliv.

– Hvis jeg skal være politiker, skal det være her. Jeg kan ikke være i Fol-

“

Kommunalpolitik er et sted, hvor man kan se sine idéer blomstre ketinget med det liv jeg i øvrigt har her.

Det er her jeg kan gøre forskellen og det planlægger jeg også ud fra.

Nu nævner du det jo selv det med dit øvrige liv. Hvordan får du dog tid til alle dine aktiviteter?

– Det ved jeg heller ikke… Jeg tror nok, at min mand synes, at der er rigtig rodet hjemme hos os og, at der godt kunne trænge til en støvsuger en gang i mellem. Det er jo et sted man kan gå på kompromis. Men jeg er også velsignet med nogen store børn, der bestiller noget og er en meget aktiv del af familien. Men ellers handler det om planlægning og prioritering. Selvfølgelig er der situationer, hvor man synes det kan være hårdt, men der er altså nogen gange, hvor man bare må prioritere sig selv, og det gør jeg så, fortæller Susanne Larsen, der har fulgt ekstra tæt med i forårets radikale udspil fra Christiansborg. Hun mener nemlig, at meget af det politik, der kommer fra Folketinget er vand på kommunernes mølle.

– Mange medlemmer har efterlyst det længe, men Radikale Venstre er ved at blive skarpere på de kommunale opgaver og de lidt mere ”blødere” områder. For eksempel med den aktuelle

2015 socialplan, hvor en stor del af den skitserede politik skal udmøntes i kommunerne. Det er en rigtig god ide og jeg tror på, at planen virkelig kan gøre en forskel – også lokalt ved valget næste år. Det er nemlig vigtigt, at vi kan være fortalere for de allermest socialt udsatte og det er vi ved at blive med socialplanen. På den måde bliver der også lavet politik, som på en eller anden måde rækker tilbage til vores oprindelige radikale rødder, siger en af de mest flittige radikale man kan tænke sig. □

Susanne Larsen er næstformand i Odense Radikale Venstre og formand for Radikale Venstres sektorpolitiske udvalg for social- og sundhedspolitik. Susanne Larsen, der i civilt er overlæge på Odense Universitets Hospital, sidder også i den radikale Hovedbestyrelse og har plads i bestyrelsen for Kræftens Bekæmpelse. Og så har hun oven i købet tid til at være mor for fem børn, som hun har sammen med sin mand, der også er læge.

K A F F E er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle.

Denne gang bød vi Susanne Larsen på en kop kaffe. Susanne Larsen er en fynsk radikal ildsjæl ud over alle grænser og måske et godt bud på en ny radikal rådmand i Odense. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så send en mail til redaktionen.

67

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

Hjælp Radikal Ungdom!

RU søger nye medlemmer Radikal Ungdom efterlyser nu nye medlemmer til landets bedste politiske ungdomsorganisation.

Radikal Ungdoms mange aktiviteter bliver primært finansieret af støtte, der er afhængig af antallet af medlemmer. Derfor er det vigtigt, at Radikal Ungdom har så mange medlemmer som muligt.

Et ungradikalt medlemskab koster årligt 150 kr. og alle mellem 12 og 30 år kan blive medlem. Er du 25 år eller derunder, sparer du tilmed kontingentet til Det Radikale Venstres landsforbund på 210 kr., dvs. du årligt sparer 60 kr. på et medlemskab i Radikal Ungdom.

Er du over 30 år, kan du stadig hjælpe Radikal Ungdom med medlemsfremgang. Hvis du har børn, yngre søskende, niecer, nevøer eller bare tilfældigvis kender nogle unge mennesker der kunne være interesserede, kan du støtte Radikal Ungdom, hvis du får dem meldt ind. Samtidig åbner du en ny verden for dem, fuld af spændende politiske aktiviteter, engagement og sjove og farverige kampagner.

Du kan melde dig ind eller få dine bekendte til at melde sig ind via Radikal Ungdoms webshop på www.radikalungdom.dk eller ved at overføre 150 kr. til Radikal Ungdoms konto i Danske Bank, reg. nr.: 9543, kontonr.: 0259594.

Vi glæder os til at se dig i Radikal Ungdom!