Radikal Politik 2008, nr. 4 by Radikale Venstre

N RR. . 44 N

JJUULLI I2 0 0 8

2008

| |

| Mere | Plan | Radikal græsrodspolitik | Exit Afghanistan åbenhed Afghanistan| Radikal græsrodspolitik | Mere åbenhed | europæiskekandidater kandidater || Nul fejler De| De europæiske Nul fejl fejl | |Ulandshjælp Ulandshjælp fejler

| |

JAMEN, HVIS HVIS DU DUER ERSÅ SÅSIKKER, SIKKER,HVORFOR HVORFORSÅSÅIKKE FORTÆLLE FORTÆLLE DEM, DEM, AT DE DE AT KANKAN SE TYSK SE SVENSK, TV, SVENSK NORSK TV OG OG NORSK TYSK TV TVPÅ PÅVORES VORES KANALER? KANALER? Foto: Kungamordet - SVT1 Sverige

SVT1 Sverige

SVT2 Sverige

TV4 Sverige

NRK1 Norge

TV2 Norge

ARD Tyskland

ZDF Tyskland

RTL Tyskland

MED TV-KANALER FRA VORES NABOLANDE ER DU SIKRET KVALITETSPROGRAMMER, DER GIVER DIG INDSIGT, VIDEN OG UNDERHOLDNING – OG IKKE MINDST DIN DIREKTE VEJ TIL SPROGENE.

Vind bogen ‘Kongemordet’ www.verdenstv.dk fra Gyldendal på og vind Tilmeld dig nyhedsbrevet www.verdenstv.dk Kongemordet på dvd fra SF-Film.

nanna-g.com

NU SKAL DU IKKE KIGGE... MEN JEG VIL VÆDDE PÅ AT HAM DER OVRE ER TIL TYSK OPERA. VENNEN VIL KUN SE SPORT PÅ SVERIGE. TIL GENGÆLD ELSKER HANS BROR NORSKE NATURPROGRAMMER!

r a d i k al p ol it i k

En sommer i spinderiet SÅ SK A L J E G E L L E R S L IGE L OV E FOR , at sommeren kom til Danmark, og

sammen med den en glohed politisk debat, hvor vores radikale topfolk blev eksponeret for både sol og blitzlys. Først var der tørklædedebatten, hvor det virkede, som om vi var de eneste, der talte for den sunde fornuft og de rette proportioner. Senest har Dansk Folkeparti så forsøgt at forlænge debatten ved at foreslå, at det også skal være forbudt at have skæg, hvis man er dommer – om det så er af den folkelige eller juridiske slags. Jamen, er der overhovedet nogen grænse for, hvor langt folkepartisterne vil gå? Indtil dette forår troede jeg faktisk, der var, men det er der øjensynligt ikke. Det er også svært at se, at regeringen efterhånden har en grænse, når det kommer til spin og manipulation. Der kan nævnes mange eksempler fra dette forår, men der skal også være tid til sommerferie, så her bare et enkelt: Nemlig det med vores egen Margrethe Vestager, der tilbage i juni efterlyste lidt nuancer og fornuft i udførelsen af den danske udenrigspolitik. Men det skulle hun aldrig ha’ gjort. Det er godt, at Margrethe Vestager kan tage det, for sikke da en tur hun fik i det borgerlige spinderi, der efterhånden spinder med en tone og en intensitet, der er ødelæggende for enhver politisk debat. AFGHANISTAN Margrethe Vestager er selv inde på debatten om udenrigspolitikken i sin klumme, som du kan læse på en af de følgende sider i denne sommerudgave af Radikal Politik. I sin klumme slår gruppeformanden også fast, at Radikale Venstre står bag missionen i Afghanistan, og hun fortæller, at vi har sat et markant fingeraftryk på den nye aftale om Afghanistan. Den aftale blev indgået, netop som vi her på bladet gjorde en artikel færdig om det radikale udspil til en ny Afghanistan-strategi. Vi går bag om strategien og forsøger os med et par svar på, hvorfor det er så svært at snakke om datoer, når det handler om militærstrategier. Svært er det også nogle gange, når politik kommer til at virke som det rene snak, møder og papir. Det har en gruppe københavnske radikale nu taget konsekvensen af og dannet en gruppe, der vil ud i virkeligheden med politikken. De vil ha’ jord under neglene og gøre en forskel for dem, der har brug for det – og det er der desværre stadig mange, der har. De, som måske allermest har brug for hjælp, bor nu ikke i en ghetto i en københavnsk forstad, men i Afrika. Men ofte får de ikke de penge, som vi havde tiltænkt dem via den danske ulandshjælp. Den går nemlig tit i de forkerte lommer, som vores udsendte radikale beretter om i dette nummer, hvor du også finder en præsentation af de tre radikale, der stiler efter at blive partiets spidskandidat til europaparlamentsvalget. TEMANUMMER PÅ VEJ Apropos Europa, så barsler vi i øvrigt med et EU-temanummer næste gang. Ikke fordi Irland sagde no, men fordi det fælles europæiske projekt altid er værd at kigge nærmere på, og så er der jo heller ikke lang tid til næste sommer, hvor parlamentsvalget står for døren. Næste nummer udkommer, mens vi er på vej til landsmøde i september, men allerede nu kan du – i dette blad – få alle de informationer, du har brug for, hvis du er blandt deltagerne, når det den tredje weekend i september igen går løs i Nyborg. Men først venter sommeren, der allerede har været godt i gang, mens du læser disse linjer. Og selv om der står ferie i kalenderen, vil vi her på redaktionen stadig altid gerne høre fra læserne med gode ideer, tips og kommentarer til bladet, det er blot at maile på redaktion@radikale.dk. Så tag computeren ud på terrassen, send os en mail og nyd så sommeren. God ferie! Søren Højlund Carlsen Redaktør

i nd hold

Plan for Afghanistan Debatten om Afghanistan er varmere end nogensinde efter Radikale Venstre åbnede op for at tale om tidshorisonter i den danske strategi. I de næste fire år skal indsatsen styrkes, lyder det fra partiet. Men er en tidshorisont en exitdato eller en strategi? Og hvorfor må vi egentlig ikke tale om en bestemt dato?

side 18

De europæiske kandidater Ved landsmødet til september skal der vælges en ny radikal spidskandidat til næste års valg til Europaparlamentet. Men hvem? Tre kandidater er i spil indtil videre; En der allerede er parlamentsmedlem, en ny udfordrer, samt en tidligere folketingskandidat. Radikal Politik giver dig her mulighed for at lære de tre kandidater lidt bedre at kende.

side 40 6

r a d i k al p ol it i k

Usammenhængende småforandringer DE R E R M E N N E SK E R DE R M E N E R , at de fleste politiske beslutninger er præget

af dybe overvejelser og langsigtet strategisk tænkning, hvor fordele og ulemper konstant vurderes rationelt og køligt. Har man i bare kort tid beskæftiget sig med beslutningstagning, ser man hurtigt, at sådan virker tingene ikke. Der er en syndflod af motiver og særinteresser i den enkelte beslutning, som jo også skal baseres på et flertal for at blive en beslutning. Og så er der alle de modstridende holdninger, hvor mange tror, at det, de selv tror på, også er et reelt spejlbillede af virkeligheden. Der er altså faktorer nok, der kan gøre vold på alle forestillinger om rationalitet. En amerikansk politikforsker C. E. Lindblom kalder den typiske politiske beslutningsproces ”de usammenhængende småforandringers metode”. Den er hverken forkromet eller elegant, men øjebliksbestemt. UDHULET DEMOKRATI Men hvad enten der er tale om gennemtænkt rationalitet eller usammenhængende forvirring, så er der ét vigtigt træk ved en del beslutninger. Som tiden går, vil indholdskonsekvenserne af enhver beslutning blive tydeligere og tydeligere. Der er for eksempel næppe nogen, der vil påstå, at den danske velfærdsstat blev skabt ved én og kun én afgørende beslutning, men i dag er den en realitet. Dette for at sætte fokus på regeringens efterhånden mere og mere tydelige snigløb på en af juvelerne i det danske folkestyre, det kommunale selvstyre. De usammenhængende småforandringer siden 2001 har reelt udhulet det lokale demokrati. I 1849-grundloven hed det ”Communernes Ret til, under Statens Tilsyn, selvstændig at styre deres Anliggender vil blive ordnet ved Lov”. I 1953-udgaven er formuleringen ”Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov”. Enhver læser bemærker, at forskellene kun er sproglige. Grundloven foreskriver kommunalt selvstyre! Og grundloven bygger på en ”indskrænket-monarkisk regeringsform”, men som regeringen siden 2001 har behandlet kommunerne, er der nu tale om ”indskrænket kommunal styreform”, hvor lokalstyret fratages mere og mere ansvar, og de lokalt valgte faktisk derfor vanskeligt kan stilles til ansvar.

Søren Bald, landsformand Radikale Venstre

INDGRIBENDE ÆNDRINGER Det drejer sig ikke om de årlige forhandlinger om den kommunale økonomi. Det drejer sig om regeringens konsekvente politiske tiltag, der inddæmmer og regulerer det kommunale selvstyre, så kommunernes vigtigste opgave efterhånden er at følge med i informationsstrømmen af bindende retningslinjer med nye regelsæt baseret på fælles standarder. De lokelt valgtes muligheder for at præge lokalsamfundet indskrænkes, og nogle steder går kommunerne sågar i spidsen ved at begrænse det repræsentative demokrati og indskrænke borgernes mulighed for at præge arbejdet, når man nedskærer antallet af byrådsmedlemmer. START NU Hvad bør der så gøres, hvis der skal være mening i at ”kommuner selvstændigt styrer deres anliggender”? Vi radikale må ikke blive modløse. Den christiansborgske vind kan måske vende efter næste valg, så vi må opruste - sådan i al aktiv fredsommelighed - men vi er oppe mod tre centralistiske partier. Og det nye er, at Venstre er blevet et fjerde og aktivt medlem af centralist-klubben. Modspillet er planlægning, politikformulering, aktivitet, lokal synlighed og medlemsinddragelse. Radikale tillidsfolk skal allerede nu kaste sig over forberedelserne til kommunalvalgene i 2009. Der skal skrives programmer, findes aktive ildsjæle til de radikale lister, laves valgforbund og startes valgkamp. Lad ikke de ”usammenhængende småforandringer” betyde, at din kommune gør sig til et underkontor i Finansministeriet. Lokalt selvstyre skal ikke overlades til centralister, og civil ulydighed kan godt anbefales. Spørg ikke, hvad landsforbundet kan gøre for dig. Spørg hellere, hvad du kan gøre for din kommune. Gør den kommunale valgkamp til et afgørende omdrejningspunkt i det næste foreningsår. Og start nu! 7

i nd hold

10 Siden sidst Radikal Politik giver dig overblikket over forårets mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang blandt andet om busser, gravpladser, ny næstformand, tørklæder og meget andet.

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

16 Drømmen er slut Vagn Kvist har i 29 år været radikal kandidat til Folketinget. Men det er aldrig lykkedes ham at blive valgt. Nu har den 65-årige nordjyske politiker så opgivet drømmen om et folketingsmandat. Kræfterne skal fremover koncentreres om regionspolitik i Nordjylland.

26 Nul fejl Der er sket et markant skred i vores opfattelse af kvalitetsbegrebet. Vi har fået en nulfejlskultur, der kræver mængder af dokumentation. Sådan siger professor Peter Dahler-Larsen i en ny bog, der sætter fokus på samfundets stigende dokumentationskrav og bureaukrati.

28 Radikal græsrodspolitik En gruppe københavnske radikale melder nu afbud til snakkeklubben og gør politikken konkret. Politik i 3D kalder de initiativet, der handler om at skabe forandringer med handling og hænder.

34 Mere åbenhed tak Er vi egentlig så åbne i Radikale Venstre som vi går og bryster os af? Nej, ikke når det kommer til hovedbestyrelsesmøderne, lyder kritikken nu fra en række medlemmer, der ønsker mere åbenhed omkring hovedbestyrelsens møder og arbejde.

66 En radikal i midten Uffe Elbæk vendte det politiske liv ryggen og troede han skulle hygge sig i Berlin. Men så kom et af de tilbud, man ikke kan sige nej til. Så nu er han tilbage i søgelyset, men nu som genstand for politikernes opmærksomhed som direktør for World Outgames 2009.

Tak for pengene – de smagte godt Over halvdelen af ulandshjælpen bliver ikke brugt efter hensigten. Pengene bliver i bedste fald brugt til andre aktiviteter eller også slår en del projekter simpelthen fejl.Sådan lyder vurderingen fra en erfaren udviklingsarbejder fra Zambia

side 36

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 4:

Karin Kaas, Gitte Kvist, Mads Brandsen, Christian Friis Bach, Jarl Cordua og Anders Lundt Hansen FO T O G R A F E R I N U M M E R 4:

Ditte Valente, Ulrik Jantzen, Peter Sørensen, Scanpix, Colourbox og Polfoto L AYOU T:

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 5 er den 11. august 2008 og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede 5. juni 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning. Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer medio september 2008 A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement. A N NONC E R :

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAScertifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale.dk • radikale.net

radi kal polit i k

Stormfulde højder K U N N E DU TÆ N K E DIG at blive afkrævet en

offentlig undskyldning og blive beskyldt for at gå terroristernes ærinde? Så sig efter mig: Vores militære indsats skal kombineres med en øget diplomatisk indsats, hvor vi målrettet påvirker medier og opinionsdannere i udlandet. Vi må og skal forhindre, at der blandt andet i Mellemøsten bliver skabt grobund for hadefulde kampagner mod Danmark. Kampagner, der hurtigt kan vinde klangbund både i den almindelige befolkning og blandt ekstremister og terrorister. Senest har Udenrigsministeriets egen udsending i Mellemøsten påpeget, at dialog er den eneste løsning, hvis vi vil undgå, at kampagner rettet mod Danmark skal give ekstremister og terrorister yderligere vind i sejlene og dermed udvikle sig til en situation, vi ikke kan styre, som det eksempelvis sker i Jordan. Dialog og en øget diplomatisk indsats er netop et de midler, vi kan og skal bruge i den kamp. VI STÅR FAST Radikale Venstre står fast i kampen mod terrorisme og ekstremisme. Vi er en af hovedarkitekterne bag den aktive udenrigspolitik. Vi står bag missionen i Afghanistan, og vi har netop sat et markant fingeraftryk på den nye aftale om Afghanistan, som regeringen har indgået med os, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti. I forsvarsforlig efter forsvarsforlig har vi været med til at sikre det danske forsvars modernisering og internationale orientering. Vi stod bag den militære indsats i Kosovo og den aktive støtte til FN. Men vi står lige så stærkt på, at vores udviklingsbistand, det arabiske initiativ og det aktive udadvendte diplomati (public diplomacy) skal styrkes. Det siger sig selv, at indsatsen i Afghanistan er sikkerhedspolitik, men det er truslen fra fattigdomsproblemer i Afrika, klimaforandrin-

ger og energiafhængighed også, og det er vigtigt, at den danske indsats på de områder balanceres med den militære indsats. Derfor har vi netop lanceret et forslag om en samlet national sikkerhedspolitik. Og derfor er det også helt naturligt, at vi skal være med i det europæiske sikkerheds- og forsvarspolitiske samarbejde. Som fuldgyldige medlemmer. VENNER Danmark og dansk udenrigspolitik er ikke tjent med den nuværende enegang på forsvarsområdet. Vi glæder os til en folkeafstemning, der fjerner forsvarsforbeholdet – så kan vi forbedre vores muligheder for at bidrage konstruktivt. Det er der gode perspektiver i. For Danmark hverken kan eller skal være i samme situation som USA og Israel, når det gælder vores udenrigspolitik. Vi er i en helt anden geopolitisk situation, og vores historie har frem for alt betydet, at vi i dag er omgivet af venner. Venner som vi har dybe, fælles interesser med – venner, som vi bør arbejde tæt sammen med. At ville føre en saglig og lødig diskussion er ikke at gå terroristernes ærinde. Men de stormfulde højder debatten har nået, og den bevidste manipulation, der er foregået samt spliden mellem Venstre og Konservative, viser netop, at der er noget at komme efter. For hvad er det, regeringen for alt i verden ikke vil tale om? Det er krigen i Irak, håndteringen af den første Muhammed-krise og det faktum, at den hårde, til tider antimuslimske, tone i den indenrigspolitiske debat påvirker Danmarks image i udlandet. Debatten har desværre vist, at prisen for regeringens politik er et farvel til den frie liberale debat. Margrethe Vestager, gruppeformand 9

side n sid st

LOVECAR D – ET K ÆR ESTEVISUM I 12 MÅNEDER Danske statsborgeres udenlandske kærester skal fremover tildeles et såkaldt ”lovecard”, der skal give de udenlandske kærester ret til 12 måneders ophold i Danmark. – I en tid, hvor stadig flere danskere arbejder og uddanner sig i udlandet, er det naturligt, at flere og flere forelsker sig i en udlænding. Kombinationen af en globaliseringsangst, visumpolitik og de stramme familiesammenføringsregler gør det praktisk talt umuligt for danskere at afprøve deres forhold til en udlænding i deres hjemland. Det er urimeligt og fører i praksis til, at danskere går i kærlighedseksil i udlandet, forklarer Morten Østergaard, der er udlændingeordfører for Radikale Venstre. Danske statsborgere kan derfor blive tvunget til at gifte sig, før de ønsker det, for i det mindste at kunne udnytte deres rettigheder som vandrende arbejdstagere i et andet EU-land. De danske regler medfører også, at par tvinges til at gifte sig, hvis de ikke kan dokumentere, at partnerne har boet sammen i 1½–2 år på den samme adresse. Det kan tvinge danskere til at blive i udlandet i længere tid, end de ønsker. – Der er blevet så godt som umuligt at afprøve et forhold i en periode uden at forpligte sig indgående på et længerevarende forhold. Således forudsætter ægtefællesammenføring, at parret enten er gift eller har boet sammen i en længere periode. Det er ikke rimeligt, at unge mennesker skal føle sig presset til at indgå ægteskab, før de egentlig har lyst, siger Morten Østergaard.

STOR BEKYMR I NG FOR 11 IR AK ER E Den udvisning af 11 irakere fra Danmark til Bagdad, der fandt sted i maj, vækker stor bekymring hos Radikale Venstre, der frygter, at udvisningerne vil betyde et skred i hjemsendelser. – Jeg frygter, at det her er første skridt på vejen til at sende irakiske kvinder og børn fra Sandholm og Avnstrup tilbage til det sydlige Irak og Bagdad. Alt hvad vi hører fra FN er, at her er vold og voldtægter dagens orden. Hvis vi begynder, at tvangshjemsende nu, så er det alle og ikke bare kriminelle, vi åbner op for at sende tilbage. Og så er vi med til at skabe en ny humanitær katastrofe, siger integrationsordfører Morten Østergaard. De 11 irakere har alle fået en udvisningsdom for kriminalitet og vil blive sendt hjem i løbet af de kommende uger. To er allerede torsdag landet i Bagdad. – Kriminelle skal afsone deres straf, og derefter må vi tage vare på dem. Men man kan ikke bare smide mennesker ud i et område, hvor der er overhængende fare for, at de bliver flygtninge på ny. Så bryder hele systemet sammen, siger Morten Østergaard. Danmark har tidligere sendt irakere til det nordlige Irak, men det er ikke sket før, at personer er blevet sendt til Bagdad. Det er Flygtninge-Nævnet, der har afgjort sagerne. Og Morten Østergaard sætter nu spørgsmålstegn ved Nævnets sammensætning. – Vi så meget gerne, at Dansk Flygtningehjælp igen fik en plads i Nævnet, siger den radikale integrationsordfører.

SÆT SUK K ER AFGIFTER NE OP Når sodavandsflaskerne bliver større, bliver vi federe. Sådan lyder det fra en professor i ernæring. Radikale Venstres fødevareordfører Bente Dahl foreslår i den forbindelse, at sukkerafgifterne sættes op. – Regeringen har et stort ansvar i denne sag. Skattestoppet har fastfrosset afgifterne på fødevarer med et højt sukkerindhold, hvilket betyder, at sodavand og slik er blevet billigere og billigere. Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti sat sukkerafgifterne ned, hvilket nu giver producenterne mulighed for at lancere større sodavand til samme pris. Dette er absolut ikke vejen frem, hvis vi vil bekæmpe fedme – et problem mange børn og voksne dagligt slås med, siger den radikale fødevareordfører Bente Dahl, der angriber regeringen for at nedprioritere fedmeproblematikken. – Derfor foreslår Radikale Venstre, at vi sætter sodavandsafgiften op igen, efter at regeringen har sat den ned, og vi ser nærmere på, hvordan vi generelt kan omlægge afgifterne, så sunde fødevarer bliver billigere og slik, alkohol, tobak og sodavand kun bliver dyrere, tilføjer Bente Dahl.

EFTER LYSER R EFOR MER Vismændene offentliggjorde sidst i maj deres forårsrapport om den økonomiske udvikling og danskernes opsparing. Vismændene advarer om lempelser i finanspolitikken. Radikale Venstre er helt på linje med vismændene og efterlyser reformer. – Det er åbenlyst, at Danmark - både private virksomheder og offentlig service – mangler mennesker til det arbejde, som skal gøres. Der er mange ubesatte stillinger. Det hæmmer i sig selv en stabil økonomisk udvikling. Det er en af regeringens større undladelsessynder, at vi i den grad savner reformer, der giver mere arbejdskraft. Vi efterlyser reformer: På skatteområdet, på arbejdsmarkedet og i udlændingepolitikken. Desværre er der ikke meget, der tyder på, at regeringen har kræfter til det reformarbejde, siger gruppeformand Margrethe Vestager, der efterlyser mod til reformer. – Radikale Venstre har tidligere foreslået en rigtig skattereform, der kunne bidrage afgørende til at skaffe endnu flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Regeringen vil hellere nedsætte en kommission. Radikale Venstre har foreslået konkrete reformer på arbejdsmarkedet, der kunne ruste os til fremtiden. Regeringen nedsatte endnu en kommission. Den kommission skal så i øvrigt forholde sig til stort set det samme, som Vismændene, Velfærdskommissionen og andre dygtige mennesker allerede har foreslået.

VESTAGER FRYGTER NYE FORBUD Det tog tid at flytte hegnspælen, men nu er det sket. Og fra nu af vil det være svært at argumentere imod, at tørklædeforbud også skal gælde andre steder end ved domstolene. Det frygter Margrethe Vestager i kølvandet på debatten om tørklædeforbuddet ved de danske domstole. - Det bliver nemmere at få nye forbud. Regeringen har flyttet hegnspælen. Man kan se, hvordan både Bendt Bendtsen og Anders Fogh Rasmussen sidste år sagde det stik modsatte. Det har taget 11 måneder at ændre. Nu tror jeg, at hele den her forbudsdiskussion kommer væltende, siger gruppeformanden til Ritzau.

FOLK ETI NGET BØR IK K E LOVGIVE OM TØR K LÆDER – Vi har fuld tillid til, at de mennesker, vi har sat til at lede vores domstole, politi, forsvar, hospitaler og kommuner er i stand til at træffe fornuftige afgørelser, også når det gælder folks påklædning. Sådan siger den radikale gruppeformand Margrethe Vestager om forårets store tørklædedebat. Radikale Venstre bakker op om Domstolsstyrelsens afgørelse og lægger vægt på styrelsens udtalelse om: ”at der ikke er noget til hinder for, at ansatte ved Danmarks Domstole kan bære tørklæde, turban eller lignende hovedbeklædning af religiøse eller kulturelle grunde”. – Vi har fuld tillid til Domstolsstyrelsens vurdering af kravene til værdig myndighedsudøvelse og domstolenes upartiskhed. Det nåleøje, man skal igennem for at blive dommer i Danmark, er så snævert, at der ikke er noget reelt grundlag for at så tvivl om dommernes neutralitet, selv om nogle øjensynligt inderligt ønsker at gøre det, siger Margrethe Vestager. Når det kommer til de øvrige offentligt ansatte, mener Radikale Venstre heller ikke lovgivning er vejen frem. – Vi ønsker ikke en tørklædelov. Hvis politiet efter nøje overvejelser kommer frem til, at det er uforeneligt at bære tørklæde med at være politibetjent, så bakker vi op om den beslutning. For os handler det om tillid til de mennesker, vi har sat til at lede vores politi, forsvar, skoler, hospitaler og retsvæsen, siger Margrethe Vestager.

siden sidst

R ADIK ALE VIL FOR N Y DEN DANSK E BILPAR K Radikale Venstres trafikordfører Johs. Poulsen er klar med gennemgribende ændringer, der skal forny og forbedre den danske bilpark. Biler produceret før 1990 forurener nemlig helt op til 50 gange mere end nye biler. – Vi er nødt til at sætte ind på alle fronter, siger Johs. Poulsen og foreslår tre konkrete tiltag, der skal gøre op med de mange forurenende biler på de danske veje. – Vi skal indføre roadpricing, som regulerer trafikken, så der bliver mindre trængsel på vejene. Vi skal investere massivt i en forbedring af den offentlige transport, så flere vælger dette. Og så skal vi reformere bilafgifterne, så det kan svare sig at køre i de mest miljørigtige biler. De tiltag vil forny bilparken og nedbringe forureningen, siger Johs. Poulsen til MetroXpress. Ifølge Danske Regioner medfører luftforureningen i forbindelse med de gamle biler 3.400 dødsfald hvert år. Tallet forventes at stige yderligere, hvis trafikken som forventet vokser med 70 procent inden 2030. CO2-udledningen stiger ligeledes, og derfor får Danmark uhyre svært ved at efterleve internationale aftaler – især på trafikområdet.

VESTAGER: SK AL HA AR DER SÆTTES PÅ PLADS? MEDIEOVER BLIK PÅ R ADIK ALE.NET På Radikale.net kan man nu få det fulde overblik over radikale nyheder, blogs, udspil, billeder og video. Det sker på mediesektionen på: http://www.radikale. net/om/media, hvor man også kan se seneste nyt fra de største danske medier og de øvrige politiske partier. Mediesektionen giver altså et overblik over den samlede politiske nyhedsstrøm, som den ser ud lige nu i radikal optik. Ud over overblikket er formålet dels at synliggøre folketingsmedlemmernes aktiviteter, dels at give aktuelle input til debatten på radikale.net.

Den radikale leder, Margrethe Vestager, undrer sig over den virak, som ordet ”flerkulturel” i en undervisningsvejledning påkaldte sig i tilbage i maj måned. Hun kalder det værdidebat i frit fald. Det er et uomgængeligt faktum, at Danmark er et flerkulturelt samfund, mener Margrethe Vestager. Hun ser kritikken af en omstridt undervisningsvejledning som endnu et eksempel – i forlængelse af tørklædesagen – på, at værdidebatten er i frit fald, når nogen argumenterer for det modsatte. – Danmarks liberale parti, Venstre, og De Konservative har blåstemplet Dansk Folkepartis hysteriske postulat om, at tørklædet repræsenterer noget farligt. Nu fortsætter nedturen igen med Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative i spidsen, skrev Margrethe på sin blog med henvisning til, at De Konservatives politiske ordfører, Henriette Kjær, og Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, bakker op om Dansk Folkepartis kritik af en undervisningsvejledning til HF-uddannelsen, der konstaterer, at Danmark er et flerkulturelt samfund. Margrethe Vestager spørger sarkastisk – med henvisning til, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) satte integrationsminister Birthe Rønn Hornbech på plads for i en kronik at argumentere imod et forbud imod et tørklædeforbud – hvornår Bertel Haarder skal sættes på plads. – Nu venter jeg på, om statsministeren igen – for anden gang på to uger – vil sætte en af sine ministre på plads efter krav fra Dansk Folkeparti – og fra Pind og Kjær, tilføjede Margrethe Vestager.

R EGER I NGENS FLERTAL BRUDT En meningsmåling foretaget af Catinét for Ritzau sidst i maj viser, at VKO’s flertal er på vej til at smuldre. For første gang siden valget i november 2007 bryder oppositionen regeringens flertal. 89 mandater kan Socialdemokraterne, Radikale, SF og Enhedslisten samle ifølge målingen. Over for det står VK-regeringen og støttepartiet Dansk Folkeparti til samlet 86 mandater. De fire nordatlantiske mandater er ikke talt med. Målingen giver for første gang i lang tid fremgang til Socialdemokraterne, der med 45 mandater og 25,3 procent af stemmerne er på niveau med valgresultatet. For blot en måned siden stod S kun til 22,7 procent af stemmerne. Radikale Venstre går et mandat frem til 10 og står til 5,5 procent af stemmerne. Næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergaard siger, at debatten om tørklæder og Dansk Folkepartis udsagn om at være ”antimuslimsk” har spillet ind. – Den her uge har vist, at regeringen har et problem med sit parlamentariske grundlag, der er antimuslimsk. Det har været en øjenåbner, siger Morten Østergaard til Ritzau. Meningsmålingen er gennemført i dagene fra den 13. til den 17. maj 2008, hvor integrationsminister Birthe Rønn Hornbech den 14. april kickstartede debatten med sin kronik, hvor hun advarede imod lovgivning imod tørklæder ved domstolene. 1072 repræsentativt udvalgte personer over 18 år har deltaget i målingen. Målingens usikkerhed er på 2,7 +/- procent.

NYT KLAGENÆVN FOR FAMILIESAMMENFØRING Både borgere, advokater og embedsfolk har svært ved at overskue familiesammenføringsreglerne og myndighedernes holder kortene helt tæt til kroppen, når praksis ændres. Radikale Venstre foreslår nu flere initiativer, som tilsammen skal forbedre retssikkerheden og gennemsigtigheden på området. Blandt andet, at der indføres et uafhængigt klagenævn for familiesammenføringer. – I dag er den eneste mulighed for at anke et afslag fra Udlændingeservice at klage til Integrationsministeriet, som blot er endnu en administrativ myndighed. Derved mangler området den retssikkerhed, som kendetegner en domstol eller en domstolslignende myndighed. På intet andet område af den offentlige forvaltning ville vi acceptere en så lemfældig omgang med fundamentale principper for det danske retssamfund, siger integrations- og udlændingeordfører Morten Østergaard. I Norge og Sverige har man en helt anden tilgang. Her er det en uafhængig klageinstans, der behandler ankesager på familiesammenføring. – Man burde tage ved lære af Norge og Sverige i Danmark. Der er jo tale om afgørelser, der har en ekstrem indflydelse på disse familiers liv. Og som konsekvens af de danske regler må adskillige par hver måned gå i kærlighedseksil i Malmø eller Flensborg, siger Østergaard.

ZENIA STAMPE N Y R ADIK AL NÆSTFOR MAND På et hovedbestyrelsesmøde i starten af maj blev Zenia Stampe valgt som næstformand for partiets landsforbund. Den 29-årige tidligere formand for Radikal Ungdom og nuværende folketingskandidat glæder sig til jobbet, som hun vil bruge til at videreføre arbejdet med bringe partiet frem i forreste række. – Jeg glæder mig til at blive en del af det team, der skal sørge for, at Det Radikale Venstre holder trit med udviklingen og er med til at forny demokratiet. Vi har udviklet os meget de sidste par år med nye aktiviteter rundt i landet og på nettet, og den udvikling glæder jeg mig til at fortsætte. Det er det, jeg synes er så spændende, siger Zenia Stampe, der afløser Marianne Saxtoft, der trak sig på grund af sit civile arbejde. Zenia Stampe har taget hele den radikale tur fra ungdomspartiet til moderpartiet, hvor hun i et årti har været aktivt medlem. Hun er desuden medlem af både Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget og arbejder til daglig i KL. – Og så bringer jeg naturligvis mine egne kæpheste med ind på næstformandsposten. En af dem er at få flere kvinder i kommunalpolitik. Forleden besøgte jeg en kommune, hvor der kun var 4 kvindelige byrådsmedlemmer ud af et byråd på 31. Det synes jeg er et demokratisk problem. Jeg vil derfor ud og finde ud af, hvad det er, der skræmmer kvinderne væk, og hvad vi kan gøre for at ændre det, siger Zenia Stampe, der er født i Roskilde. Landsformand Søren Bald glæder sig til at få følgeskab af Zenia Stampe i formandsteamet. – Zenia kan en masse. Hun er ikke enkeltsagspolitiker, men bredt engageret. Hun har masser af politisk og organisatorisk erfaring, og så er hun både fagligt velfunderet og fuld af gode ideer, siger landsformand Søren Bald om sin nye næstformand.

side n sid st

R IGSR EVISIONENS K R ITIK ER DYBT ALVOR LIG Rigsrevisionen har rejst en alvorlig kritik af Integrationsministeriets indsats for nyankomne udlændinge. Rigsrevisionen kritiserer den manglende udmøntning af både den beskæftigelsesorienterede og den værdiorienterede integration. – Det er helt uacceptabelt, at en stor del af nyankomne udlændinge efter de første tre år stadig ikke har fået arbejdsmarkedsrettede tilbud som et led i integrationsindsatsen, og det skriger til himlen, at regeringen så sent som i går roste sig selv for en vellykket integration, siger integrationsordfører for Radikale Venstre Morten Østergaard. Også ministeriets indsats for at forbedre den kommunale indsats får kritik. Der er behov for, at udlændinges medbragte kompetencer vurderes ved ankomsten, og at flere får arbejdsmarkedsrettede integrationstilbud, påpeger Rigsrevisionen. – Vi skal blive langt bedre til at se på de kompetencer, flygtninge og indvandrere har med i bagagen. I Rigsrevisionens stikprøve er det kun en brøkdel af den, som har en kompetencegivende uddannelse, der får den vurderet i forhold til det danske uddannelsessystem. Det skriger til himlen, at medbragte kompetencer ikke systematisk sættes i spil, siger Morten Østergaard og fortsætter: – På femte år er regeringen ude af stand til at konkretisere målsætningen om, at den enkelte udlænding bibringes ”en forståelse for det danske samfunds grundlæggende værdier og normer”. Det sætter al den storladne snak om værdier i relief, at det tager så lang tid at sætte handling bag ordene. Regeringen har ifølge den selv udkæmpet en værdikamp – i mellemtiden har man helt glemt at omsætte ordene til handling. Siden 2003 har man forsøgt at omsætte målsætningen om værdimæssig integration og deltagelse i samfundslivet til noget konkret. Og helt uden held. I mellemtiden er det sprøjtet ud med nye erklæringer, udlændinge skal underskrive og lignende symbolske tiltag. Ministeriet må sætte turbo på arbejdet med at sætte mål for integrationens mere bløde områder, siger Morten Østergaard.

R SK AFFER NEUTR ALE GR AVPLADSER

R ADIK ALE DE FØRSTE PÅ TWITTER Helt i tråd med Radikale Venstres innovative tilgang til internettet og de sociale medier blev det også os, der var det første parti på microblogtjenesten Twitter, hvor man kan blogge meget kort og hurtigt, for eksempel via sin mobiltelefon. På tjenesten bliver den amerikanske præsidentkandidat Barack Obama for eksempel fulgt af 32.000 mennesker. Så mange har nu endnu ikke meldt sig på Radikale Venstre på Twitter, men vi altså er det første parti, der fast vil være at finde på tjenesten.

Folketinget vedtog i maj, på et radikalt initiativ, en ændring i begravelsesloven, der betyder, at man fremover vil kunne blive begravet på en gravplads, som ikke er etableret i forbindelse med religiøse bygninger. Radikale Venstres kirkeordfører Bente Dahl, der fik den øvrige opposition med på forslaget om de neutrale gravpladser, glæder sig over, at mangfoldigheden og retten til at være forskellige nu også slår igennem på kirkeområdet. – Jeg er meget glad for, at Danmark nu anerkender retten til at være forskellige også i denne sammenhæng. Nu får folk valgfriheden og retten til at være forskellige helt ind i døden. Vedtagelsen er ikke kun i tråd med tiden, men også helt korrekt i forhold til alle de danskere, som ikke vil begraves på en kirkegård, men alligevel ønsker at blive begravet, siger Bente Dahl. Det bliver kommunerne, der skal administrere loven og udpege de skove, der må bruges til begravelsesformål. Bente Dahl håber derfor, at kommunerne med det samme vil tænke initiativet ind i lokalplanerne. – Udfaldet af denne sag afhænger af, at kommunerne går i gang med at skrive de neutrale gravpladser ind i lokalplanerne. Da hver syvende dansker ønsker denne mulighed nu, bør det være et spørgsmål om kort tid, før vi har neutrale gravpladser rundt i landet. Det er vigtigt at have gravpladser, som er fredfyldte, neutrale og hvor pårørende kan komme og mindes deres kære, siger Bente Dahl.

OPBAK NI NG TIL BUSFORSLAG Tal fra Danske Regioner viser, at danskerne flygter i stor tal fra busserne. Meget tyder på, at passagerflugten vil fortsætte i de kommende år til stor skade for både miljøet og passagererne. Derfor bakker Radikale Venstres trafikordfører Johs. Poulsen nu op om et forslag fra de Danske Regioner om at hente inspiration fra den svenske model og vil nu tage politisk initiativ til at løse problemerne. – Det siger sig selv, at udviklingen med færre passagerer har alvorlige konsekvenser for både miljøet og for danskernes mobilitet. Radikale Venstre hilser derfor regionernes forslag velkomment, og vi vil benytte vores medlemskab af trafikforligskredsen til at rejse sagen ved først givne lejlighed. Jeg håber, regeringen og Dansk Folkeparti tør vise det politiske mod, der skal til, siger Johs. Poulsen. For at dække det underskud, der følger med færre passagerer, vil trafikselskaberne i fremtiden reducere antallet af busafgange, og flere vil komme til at fravælge bussen. Den onde cirkel det giver, har man brudt i Helsingborg, hvor passagertallet er steget med 24 procent på to år. – Succeshistorien fra Sverige skyldes netop en offensiv satsning på busdriften. Vi skal udnytte markedskræfterne bedre og overveje modellen om at give busselskaberne billetindtægterne, så de får større interesse i at levere en bedre service, siger Johs. Poulsen, der vil arbejde for, at der tænkes miljørigtigt, når der i fremtiden indkøbes nyt materiel.

FOR BU D MOD GRU PPEEKSA MEN ER ER GA MMELDAGS Radikale Venstre vil genindføre muligheden for gruppeeksamenerne på landets skoler, gymnasier og alle andre uddannelsesinstitutioner. Der er ikke ét eneste sagligt argument fra regeringen i forhold til at fastholde forbuddet mod gruppeeksamen, siger Marianne Jelved, der er uddannelsesordfører for Radikale Venstre. Radikale Venstre har sammen med Socialdemokraterne, Ny Alliance, SF og Enhedslisten derfor stillet forslag om genindførelse af de gruppeeksamener, regeringen har afskaffet. – Der er ikke længere ét eneste sagligt argument fra regeringen i forhold til at fastholde forbuddet mod gruppeeksamen. Således har en række politikere fra især Venstre – helt i overensstemmelse med alle tilkendegivelserne fra erhvervsorganisationer, uddannelsesorganisationer med videre – kritiseret forbuddet for at være gammeldags og helt ude af trit med den vifte af forskellige og moderne prøveformer, der bør være i det danske uddannelsessystem. Hvis vi genindfører gruppeeksamenerne, vil der stadig være fuld frihed til valg af mange eksamensformer, og de unge får også individuelle karakterer, selvom de går op til gruppeeksamen, siger Marianne Jelved.

hva d så?

Drømmen er slut Vagn Kvist har i 29 år været radikal kandidat til Folketinget. Men det er aldrig lykkedes ham at blive valgt. Nu opgiver den 65-årige nordjyske politiker drømmen om et folketingsmandat. Kræfterne skal fremover koncentreres om regionspolitik i Nordjylland, hvor Vagn Kvist er næstformand for Region Nord. TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Tao Lytzen

29 år levede drømmen hos Vagn Kvist – drømmen om et mandat i Folketinget, men nu opgiver den nordjyske radikale politiker endegyldigt drømmen om at blive valgt. En mandag aften i maj trådte han officielt tilbage som folketingskandidat på et årsmøde i Radikale Venstres Brønderslev-kreds, og dermed sluttede han ringen. For det var i den daværende Fjerritslev-kreds, at han i 1979 for første gang blev stillet op. Siden har han været kandidat i flere kredse; Fjerritslev, Frederikshavn, Skive, Sæby, Aars og Brønderslev-kredsen blev det til, inden beslutningen blev offentliggjort en majaften i Brønderslev. – Jeg ville gerne slutte der, hvor jeg startede for snart 30 år siden, så det var rigtig fint, at jeg fik muligheden for det. Med min fremtrædende alder var det ved at være tiden til at sige farvel. Generelt synes jeg, at partiet er på vej ind i et generationsskifte, så det var et naturligt tidspunkt at træde tilbage på, siger Vagn Kvist, der må siges at være blevet symbol på generationsskiftet, idet han afløses af den kun 20-årige Elise Patricia Rasmussen, der er formand for Radikal Ungdom i Aalborg. – Jeg overlader gerne tøjlerne til de nye. Der er gode kræfter på vej, og nu gælder det for min afløser om at markere sig i debatten. Det er ikke nok bare at blive opstillet, det er hårdt arbejde, hvilket jeg har lært på den hårde måde, lyder det gode råd fra Vagn Kvist til sin efterfølger i Brønderslev. OPGIVENDE VALGSTEMNING Ud over ønsket om ikke at stå i vejen for et generationsskifte, fortæller Vagn

Kvist også, at hans oplevelser med det seneste folketingsvalg i november sidste år var med til at skubbe på beslutningen om pension fra folketingskandidaturet efter så mange år i forreste linje. – Jeg synes ikke, at det var så spændende en valgkamp, som vi havde håbet på. Ikke fordi jeg er skuffet over partiet, men det var, som om gejsten manglede over hele linjen. Hele valgkampstemningen virkede lidt opgivende, og vi var ikke rigtig oppe på mærkerne. Måske fordi Ny Alliance og den splittelse, de gav, ramte hårdere, end vi var klar over. I hvert fald var den seneste valgkamp tung at komme igennem. Men det kunne jo vende ved næste valg? Ja, men nu virkede tidspunktet rigtigt for mig. Jeg har været meget glad for at være kandidat. Men nu har jeg prøvet det så mange gange uden at blive valgt, så tiden er inde til at sige stop. Der er mange dygtige unge til at tage over. Er du skuffet over, at du aldrig blev valgt, det var jo den fjer, du manglede? – Det var det da, og jeg har da også været meget tæt på. Tættest på, da jeg var opstillet i Skive-kredsen, men sådan skulle det ikke være. Men jeg er ikke skuffet, det har været en meget spændende tid, og jeg må så også indrømme, at når man nu ser, hvor meget tid det koster at være folketingsmedlem, så var det måske meget godt, jeg ikke blev valgt. For det forandrer jo hele familiens liv, hvis man sidder i Folketinget. Så set i bakspejlet er jeg

overhovedet ikke skuffet. Det har nogle store sociale og familiære omkostninger, som man ikke skal være blind for, og jeg har jo alligevel fået lov til at få indflydelse her og der. Desuden skal man jo også acceptere risikoen for, at man ikke bliver valgt i et lille parti som vores, siger Vagn Kvist, der ikke er træt af politik. Som næstformand i Region Nordjylland har han kastet sine kræfter ind i regions- og sundhedspolitik, og her tager han gerne en periode mere. – Hvis partiet ønsker det, er jeg parat til at tage en periode mere. Jeg er meget glad for arbejdet i Regionsrådet, og det vil jeg så nu kunne bruge kræfterne på, siger Vagn Kvist. □

VAG N K V I ST er uddannet

arkitekt og bruger nu sit politiske liv som 2. næstformand i Region Nordjylland, hvor han også sidder i forretningsudvalget, samt har plads i det landsdækkende udvalg for Regional Udvikling. Vagn Kvist bor i Kaas ved Pandrup, hvor han var med til at etablere Radikale Venstres lokalforening i Pandrup. Derudover er han mangeårigt medlem og formand for partiets erhverv, bolig og landdistriktsudvalg. Han har også været EU-kandidat og medlem af Hovedbestyrelsen.

Plan for

Afghanistan Hvor længe skal de danske soldater være i Afghanistan? Det spørgsmål er varmere end nogensinde efter Radikale Venstre som det det første parti åbnede op for at tale om tidshorisonter i den danske Afghanistan-strategi. I de næste fire år skal indsatsen styrkes, lyder det fra partiet. Men er en tidshorisont en exitdato eller en strategi? Og hvorfor må vi egentlig ikke tale om en bestemt dato? Radikal Politik søgte svarene. TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix/Afp

et svarer jo til at følge gamle damer over ørkensandet! Forsvarsordfører for Radikale Venstre, Morten Helveg Petersen, er oprigtigt indigneret over den danske strategi for den militære indsats i Afghanistan – eller rettere; mangel på strategi. For ifølge den radikale ordfører har der indtil nu ikke været en ordentlig og gennemtænkt strategi for den danske tilstedeværelse i Afghanistan. Kun et fromt ønske om at gøre nytte, som statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har udtrykt det flere gange. – Der er behov for en egentlig strategi for Danmarks engagement i Afghanistan, men som det er nu, er der slet ingen strategi fra regeringens side, de lader bare stå til. Men det svarer til at sige, at vi skal bekæmpe Taleban til sidste mand, men det er jo forrykt. Så kunne vi blive i landet i 100 år endnu, og det har den afghanske regering ingen intentioner om. Hvis der ikke er en defineret strategi, ender vi i samme situation som i Irak, hvor statsministeren jo til sidst blot sagde, at vi skulle være i Irak, fordi det gjorde nytte. Af Irak har vi lært, at der bør være en klar målsætning for vores indsats, men det har hidtil manglet i Afghanistan, lyder det fra Morten Helveg Petersen, der står bag det radikale bud på en strategi, som blev lanceret i det sene forår og straks skabte overskrifter og fornyet debat om den danske indsats i Afghanistan. Blandt andet blev det udlagt som om, at Radikale Venstre satte en fast dato på, hvornår de danske soldater skulle hjem. Men det er helt forkert, understreger Morten Helveg Petersen. – Vi har ikke sagt, at vi skal hjem på en bestemt dato, men vi har påpeget, at der skal ske forandringer hen over de næste fire år, som i sidste ende vil gøre os i stand til at trække soldaterne ud af

Morten Helveg Petersen

Afghanistan. Men præcist hvornår det bliver, kan vi jo ikke sige endnu, påpeger forsvarsordføreren. FLERE SOLDATER Debatten om en exitdato, der satte det udenrigspolitiske Danmark på den anden ende, vender vi tilbage til. For hovedoverskrifterne i den radikale strategi handler om at styrke genopbygningen af Afghanistan med flere penge, samt at øge det danske militære bidrag i Afghanistan frem til 2012. Derefter skal soldaterne så på et senere, og endnu ikke fastsat, tidspunkt hjem, så de lokale soldater kan tage over. Den strategi skal lykkes netop på grund af det øgede engagement som foreslået i planen. – Der er behov for en strategi, der sætter konkrete mål og stiller de nødvendige midler til rådighed. Og der er brug for at tænke nyt. Radikale Venstre vil styrke den civile genopbygning i Afghanistan og er parat til at sende flere danske soldater af sted som instruktører for at uddanne endnu flere afghanske soldater. På den måde får vi en bedre balance mellem den militære og civile indsats. Og afghanerne kan gradvist overtage ansvaret for egen sikkerhed, så Danmark kan trække sine styrker hjem, fortæller Morten Helveg Petersen, der understreger, at formålet med at sende flere danske soldater er, at de tager af sted som instruktører, så det hurtigere bliver muligt for den afghanske hær og det afghanske politi at varetage de sikkerhedsopgaver, som de danske soldater i dag varetager. Målsætningen, at Danmark uddanner to bataljoner afghanske soldater, hvilket er ca. 1.200 mand, hvorefter afghanerne gradvist kan overtage ansvaret. Konkret skal der blandt andet sættes instruktører ind fra for eksempel specialstyrkerne i jæger- og frømandskorpset til at træne den afghanske hær, der så på sigt så skal være herre i eget hus. – Det handler om, at vi nu begynder en indsats, der i sidste ende kan betyde, at de danske soldater kan komme hjem, og afghanerne selv kan tage over, tilføjer Morten Helveg Petersen. REVNE Med den radikale udmelding om en tilbagetrækningsplan blev der slået den første revne i kredsen af partier, der står bag det danske engagement i Afghanistan. Den revne blev dog hurtig lukket i starten af juni, hvor forligspartierne blev enige om en ny fremadrettet plan, der havde mange radikale aftryk

(var dog ikke præsenteret i detaljer ved redaktionens slutning, red.) – Vi var de første, der åbnede for at tale om tidshorisonter og den nye strategi, som nu er på vej, følger de planer vores udspil lagde frem med at styrke indsatsen på den korte bane med henblik på at overdrage ansvaret til de lokale. Det er fuldstændig samme melodi, som man kan se i vores udspil. Derfor får vi opfyldt de betingelser for vores fortsatte opbakning, som vi har stillet til forligskredsen, og der er al mulig grund til at være tilfreds med, at regeringen og de andre partier har lyttet til vores bekymringer, siger Morten Helveg Petersen, der godt ved, at det radikale udspil tog hul på en følsom debat om, hvor længe de danske soldater skal blive ved med at sætte livet på spil i Afghanistan. Indtil nu er 14 danske soldater blevet dræbt, og dermed er Danmark det land, der forholdsmæssigt har lidt de største tab af menneskeliv. – Vores udspil har ikke noget at gøre med de ulykkelige tabstal. Vi skal ikke bare hjem, fordi der er folkelig bekymring, men vi mangler en strategi, og en strategi indeholder altså også – set med vores øjne – en tidsperiode. Ikke en dato, men en tidshorisont for en forstærket indsats. Men dræbte danske soldater er vel en meget god grund til at trække os ud. Hvorfor skal Danmark egentlig lide de her tab, der jo har været stigende? – Helt grundlæggende handler det om det internationale retssamfund. Hvis man tror på det, så skal man være til stede i Afghanistan. Husk på, at 11. september udsprang af Afghanistan, og hvis vi mener noget med at forebygge og bekæmpe terrorisme, så skal vi være til stede i Afghanistan. For mig er det meget principielt. Tror vi på retssamfundet og på fælles spilleregler, så skal vi være der, siger Morten Helveg Petersen, der møder opbakning fra formanden for det radikale sektorpolitiske udenrigsudvalg, som gennem længere tid har arbejdet med sikkerheds- og udenrigspolitik over en bred kam. – Personligt mener jeg, at det er en god ide med en ny strategi, mens en dato jo ofte er genstand for stor debat. Det har vi set med Irak, hvor tidligere tanker om en exit-dato også hurtigt blev skudt ned. Men vi bliver nødt til at kunne diskutere, hvad strategien skal være, og hvor længe den så skal køre, siger formand for udenrigsudvalget, Henning Nielsen, der fortæller, at udvalget overvejer at arrangere en konference i efteråret om Afghanistan spørgs- ►

Plan for

Afghanistan ►

målet og grundlaget for tilstedeværelsen i Irak og Afghanistan i det hele taget. – Der er rejst mange spørgsmål, senest med det radikale udspil. Derfor kunne en konference, hvor alle erfaringer og vinkler bliver belyst, være en god ide. Så kan man komme videre på et grundigt grundlag, tilføjer Henning Nielsen. UENIGHED OM STRATEGI Det radikale udspil om en tidsperiode har været kritiseret fra flere sider. Blandt andet med argumentet om, at det er uklogt at tale offentligt om en tilbagetrækning. Blandt andre har Socialdemokraternes udenrigsordfører Mogens Lykketoft kritiseret forslaget, og det samme har andre partier. Men også internt i Radikale Ven-

fa k t a DET R A DI K A LE FOR SL AG:

Radikale Venstre foreslår blandt andet følgende tiltag:

Indsætte instruktører, f.eks. specialstyrker (Jæger- og Frømandskorpset) til at bistå og træne den afghanske hær. Specialstyrkerne kan indgå i udvalgte enheder af den afghanske hær for at støtte og træne disse (OMLT/ETT)

Sikre at de enheder af den afghanske hær, som skal overtage fra de danske soldater, har det nødvendige materiel

Øge den civile genopbygningsindsats i Helmand fra 40 mio. til 400 mio. Pengene bør ikke tages fra den almindelige ulandsbistand.

Anvende disse øgede midler til at sikre en alternativ levevej for Taliban-tilhængere og opiumsdyrkere

Sikre indkomsten for afghanske soldater og politifolk Se mere på www.radikale.dk

stre er der uenighed om udspillet. I Radikal Ungdom har man blandt andet kaldt det for ”ulogisk”. – Radikal Ungdom er lodret uenig i moderpartiets plan for tilbagetrækning fra Afghanistan i 2012 og kravet om de danske soldaters tilbagetrækning i 2012 er alt for konkret i forhold til den virkelighed, soldaterne møder i Afghanistan Der er ingen logik i at sætte en grænse på fire år. Vi ved ikke om jobbet i Afghanistan er færdigt til den tid, og derfor er der ingen grund til at sætte en kunstig dato på, sagde formanden for Radikal Ungdom, Andreas Frost Steenberg i en pressemeddelelse kort efter det radikale udspil. Også den tidligere radikale udenrigsminister Niels Helveg Petersen var lunken omkring en konkret dato for, hvornår de sidste danske soldater skal op i flyveren og hjem til Danmark. – Vi har sagt, at vi skal bruge denne periode i 2008–2012 til, at vi træner og delvis udstyrer to bataljoner afghanere. Når det er sket - den dato kender jeg ikke – så kan det blive aktuelt, at vi trækker os ud. Det er ikke en exitstrategi, men en træningsstrategi, der handler om at ’afghanisere’ landet, og så kan de danske soldater gradvis trække sig tilbage, når det er sket, siger Niels Helveg Petersen, der enig i behovet for en strategi. – Vi må opstille en troværdig målsætning for vores tilstedeværelse dernede. Det er ikke godt nok at sige, at vi er dernede, indtil den sidste talebankriger er udryddet – det er en urealistisk målsætning. Læren fra Irak er, at man skal gøre sig umage med at opstille troværdige målsætninger for, hvad man vil, især set ud fra et dansk synspunkt i en konflikt som Afghanistan, som uden sammenligning er den farligste, vi har sendt soldater til, sagde Niels Helveg Petersen i foråret til Politiken. MILITÆRSTRATEGI Forhører man sig hos Peter Dahl Thruelsen, der er forskningsmedarbejder hos Forsvarsakademiet og en af landets førende eksperter i Afghanistan, er en exitstrategi en naturlig udledning af en indenrigspolitisk debat, men ikke altid nødvendigvis en god ide set med militærstrategiske øjne.

– Når man som land mister soldater i en konflikt, er det klart, at dele af befolkningen ønsker klarhed over, hvor længe vi skal være involveret i konflikten. Det er fuldt forståeligt. Problemet med en exitdato er dog, at det kan skabe problemer for den militære strategi. I Afghanistan handler konflikten meget om at nedkæmpe oprørere og ukonventionelle styrker, og i den forbindelse vil man som general eller strateg helst undgå at modparten ved, hvornår man forlader kamppladsen. Det er ud fra den logiske betragtning, at hvis din modstander ved, hvornår du forsvinder, så vil de muligvis hellere gemme sig og blot samle kræfter til den dag, deres modstander er væk, fortæller Peter Dahl Thruelsen. Derfor handler det om at sondre mellem indenrigspolitik og militærstrategi. – Hvis man skelner mellem det politiske – altså, hvad man vil opnå med mis-

sionen – og så den militære indsats, hvor man så opsætter mål for den militære. Så kan man nok godt kunne finde en realistisk løsning, hvor man kan besvare behovet for en dato inden for en realistisk tidsramme, der er andet end ”når demokratiet er indført” eller om ”100 år”. Problemerne opstår, hvis man blander de politiske mål med de militære mål. Men politikerne skal vel besvare befolkningens ønske om klare mål og datoer med den militære indsats? Det skal de, og hvis man skal legitimere en krig i Afghanistan, så går det jo ikke, at man siger, at det er okay, at menneskerettighederne bliver undertrykt, men vi vil bare gerne opbygge en hær til dem. Det går jo ikke. Derfor bliver man nødt til at sige, at de skal have demokrati og retfærdighed, men det er politisk, og det kan derfor godt implementeres politisk. Men det er

ikke noget militæret har en rolle i. Militæret kan skabe sikkerhed, og så kan de overdrage den rolle til de nationale sikkerhedsstyrker. Og set fra en generals synspunkt, så ønsker han ikke, at hans fjende ved, at han er væk om to år og slet ikke, at hans fjende ved, at de kommende styrker ikke er klar om to år. For den eneste måde man kan vinde en oprørskrig er ved at vinde civilbefolkningens gunst, men det opnår man ikke ved, at befolkningen frygter den dag, vi er væk, fordi de så ved, at de bliver straffet af dem, der venter på, at vi forsvinder. Så det er i de spørgsmål dilemmaet ligger, forklarer Peter Dahl Thruelsen, der påpeger, at erfaringerne fra oprørskrig er, at politikerne godt kan besvare et spørgsmål om, hvornår man skal ud, bare ikke med en dato. – Svaret skal være, at det er indtil vi har opbygget nationale sikkerhedsstyrker, så

vi ikke længere behøver at være forrest i kampen, og det kan man så graduere til, at man på et eller andet tidspunkt skal overgå til kun at være rådgivere – det bliver så et politisk spørgsmål. Så en dato er ikke nødvendigvis en dårlig ting, den skal bare pakkes ind i en strategi? Nej, en dato er – set med militære øjne – næsten altid et problem. Men det kan jo være logisk og fornuftigt nok set med indenrigspolitiske øjne og i den debat, som politikerne skal forholde sig til. Datoen skal gå på et stadie i stedet for en dag. Men problemet er, at herhjemme taler vi enten om en bestemt dato eller også taler vi om demokrati. Og det er jo svært at definere. Derfor skal man være klar over, at politiske ønsker om skoler, frihedsrettigheder, demokrati og den slags, ikke har noget at gøre med militæret. Så man skal opstille nogle mål for den militære indsats, som ► 23

Plan for

Afghanistan

► jo er meget ”hurtigere” at indfri end de store flotte politiske mål. Det langsigtede politiske endemål er noget helt andet end det militære og tager meget længere tid at gennemføre. Og så er der jo ikke noget at sige til, at befolkningen bliver lidt utryg, når de hører om, at vi først skal ud, når der er frihed og demokrati. For det kan jo tage rigtig lang tid. Derfor er det vigtigt, at man også har de militære mål for øje, for de er som regel ”hurtigere” eller i hvert fald mere overskuelige, siger Peter Dahl Thruelsen. NØDVENDIG TIDSPLAN Morten Helveg Petersen har stor forståelse for dilemmaet mellem langsigtede demokratiske og politiske mål og så den mere kortsigtede militære strategi. Alligevel mener han, at en tidsplan med konkrete målsætninger er nødvendig.

– Vi spillede netop ud fordi vi synes, at den oprindelige strategi var for løs og for bred, og vi mener, at vi skal være skarpere på målsætningen i de næste fire år. Derfor kommer der nu også langt mere fokus på uddannelse af sikkerhedsstyrkerne og på at opstille kvantitative målsætninger. Det er en politisk opgave at definere målene, og hvis vi har lært noget af Irak, så er det at vi skal opstille mål, siger Morten Helveg Petersen, der igen understreger, at fordi Radikale Venstre har sagt, at Danmark skal øge indsatsen frem mod 2012, så vi på et tidspunkt kan trække os ud, så er det ikke fordi vi skal ud nytårsaften 2012. – Vi har ikke en berøringsangst for at tale om tid, men det er klart, at man skal være opmærksom på datoer, for hvad nu, hvis man ikke når det. Den problemstilling er vi klar over. Derfor har vi i stedet sagt, at vi skal være skarpere på målsæt-

ninger, og man kan altså godt lave målsætninger uden at lave tidsplaner med en exitdato. Vi har sagt, at i de næste fire år, vil vi opnå en række ting, og det er nyt, det har man ikke sagt tidligere, og det er måske det, der har skabt den store debat og misforståelse om, at Radikale Venstre har sagt, at den 31.12 2012 skal de danske soldater være ude. Det har vi ikke. Men i Canada og Holland har de sat en præcis exitdato. Ville du ønske, vi kunne gøre det samme her? Nej, jeg vil have en målsætning for, hvor mange afghanske sikkerhedsstyrker vi skal uddanne. Når vi har gjort det, og det i øvrigt kører efter planen, så mener jeg, at vi kan trække os tilbage og gradvist overlade ansvaret til afghanerne selv. Så det hænger på målsætningen og effekten af det, vi laver, og ikke på en specifik dato. □

Nikolaj Grøn i Afghanistan med en gruppe lokale

Udsending: Målet er at forbedre situationen PREMIERLØJTNANT NIKOLAJ GRØN er frivillig hjemmeværnssoldat og har været udsendt til Helmandprovinsen i Afghanistan tilbage i 2007 og er på vej derned igen. Ifølge ham er det problematisk at tale årstal og tid, når det handler om internationale indsats er. – Målet har været og er forhåbentlig at forbedre situationen for afghanerne til et rimeligt og værdigt niveau, og det er ikke seriøst at sige, at det vil være tilfældet ved midnat nytåret 2012. At fortælle afghanerne, at vi godt vil hjælpe dem, men kun fire år endnu, er ikke i overensstemmelse med

vores mål om at hjælpe dem, til de har fået et bedre liv, siger Nikolaj Grøn, der mener, at målet for Danmark skal være en kvalitativ opbygning. – At sætte et kvantitativt mål i tid, kroner eller antal dræbte danske soldater, ser jeg som indenrigspolitik, og jeg håber at vores indsats er mere helhjertet end som så. Hvis man sætter en fast tidsgrænse og proklamerer, hvornår vi tager hjem, vil en klog fjende lurepasse og spare sine kræfter til vi er rejst, og først da kaste sig over det afghanske samfund for alvor, påpeger Nikolaj Grøn, der i sensommeren igen tager til Afghanistan. 25

Nul fejl Der er sket et markant skred i vores opfattelse af kvalitetsbegrebet. Vi har fået en nulfejlskultur, der kræver mængder af dokumentation. Sådan siger professor Peter Dahler-Larsen i en ny bog, der sætter fokus på samfundets stigende dokumentationskrav og bureaukrati. Minimumstandarder er ikke vejen frem, lyder det fra professoren. TEKST: Mads Brandsen

FOTO: Ulrik Jantzen

t billede af en tommel- og en pegefinger, der mødes, så de danner et nul. Det er første resultat på Google, hvis man søger på ordet ’kvalitet’. Og netop nul i betydningen nul fejl er blevet det centrale i vores opfattelse af kvalitet, mener professor og ph.d. Peter Dahler-Larsen, der er aktuel med bogen ”Kvalitetens beskaffenhed”, der blev anmeldt i sidste udgave af Radikal Politik. – Industrisamfundet har gjort, at kvalitet er blevet udtryk for, hvor mange ud af 100 knappenåle, der knækker, hvis de bliver belastet med mere end otte gram, som Peter Dahler-Larsen beskriver det. Oprindeligt var kvalitet et udtryk for tings stoflige beskaffenhed – for eksempel kvaliteten af silke. Men nu er begrebet kvalitet ifølge Dahler-Larsen blevet defensivt og uhensigtsmæssigt. – Vi glemmer at stræbe efter det excellente og vi standardiserer kvalitet på en måde, så den ikke altid passer til den enkelte. Der tages ikke hensyn til situationen, siger han, og nævner handleplaner og stregkodesystemer i det offentlige som eksempler. – Det er ikke alt, der er egnet til kvalitetsmålinger. Det er oplagt, at vi har nogle minimumstandarder på nogle områder, for eksempel på flysikkerhed, som vi alle gerne vil have er grundige. Men på undervisningsområdet er jeg langt mindre sikker på, at minimumstandarder er vejen frem, siger Peter Dahler-Larsen. IND I CYKELHJELM Mediernes afsløringer af ”møgsager”, som Peter Dahler-Larsen kalder offent-

lige skandaler som for eksempel den på bostedet Strandvænget i Nyborg sidste år, har ikke gjort kravene om kontrol og dokumentation mindre. Han efterlyser, at man – når skandalen rammer - bevarer proportionerne og erkender, at man ikke kan forhindre alle fejl. – Det omfattende tilsyn inden for fødevarebranchen har jo ikke sikret forbrugerne mod dårligt kød, siger Peter Dahler-Larsen, der mener, at tendensen til at lægge meget vægt på sikkerhed er taget til efter den 11. september 2001. – Vi har fået en tendens til at pakke hele samfundet ind i en cykelhjelm, siger professoren. Peter Dahler-Larsen mener dog, at det bliver svært for alvor at gøre op med det, han kalder for nulfejlskulturen: – Vi slipper ikke for en vis mængde dokumentation i et demokratisk samfund. Det har professionerne også en interesse i. Men vi har haft nogle år, hvor der blev rejst et krav om kvalitetsmålinger, så snart det kom frem at noget var usikkert. Det er

en myte, at det løser problemet, siger Peter Dahler-Larsen, der mener, at krav til kvalitet og dokumentation kommer af, at politikernes ønsker at vise handlekraft og placere ansvaret for skandalerne et andet sted end på deres eget skrivebord. – Så kan ministeren sige ’Jeg har lavet en smileyordning på det her område. Der er ikke mere at komme efter hos mig’, siger Peter Dahler-Larsen. DOKUMENTATIONSSTOP Peter Dahler-Larsen giver i sin nye bog et konkret forslag til de kontrol- og dokumentationsivrige politikere: Et dokumentationsstop, der betyder, at der ikke kan komme mere dokumentation, end der er i dag. – På den måde må man prioritere, hvad man vil bruge kræfterne på, fastslår Peter Dahler-Larsen og fortæller, at fagfolk ikke har været fedtede med klapsalverne, når han har lanceret idéen på konferencer. Ministrenes reaktion har han dog stadig til gode. □

E N V IGT IG BO G

Radikal Politik anmeldte Peter Dahler-Larsens bog i nummer to. Her kaldte landsformand Søren Bald bogen for:

“

En vigtig bog om alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Mange vil kunne fryde sig over alle faldgruberne ved kvalitetsmåling. Det er ikke behagelig læsning for evalueringsfanatikere, de PISA-troende eller udvalgte økonomer, der tror fast på, at alt kan måles. Det er en bog om kvalitet, men det er sandelig også en kvalitetsbog”, lød det i anmeldelsen.

En gruppe københavnske radikale melder nu afbud til snakkeklubben og gør politikken konkret i et projekt kaldet Politik i 3D. Den tredimensionelle politik handler om at skabe forandringer – ikke bare tale om dem. Initiativet er ikke forbeholdt radikale, men det må da gerne gøre det sjovere at være radikal, lyder det fra 3D gruppen. TEKST: Karin Kaas FOTO: Ditte Valente

Mads T. Vestergaard

indre snak og mere handling. De vil ikke bare tale om forandringer, men ud i virkeligheden, og skabe

dem selv. ”De” er Manu Sareen og medlemmerne af den kampagnegruppe, der var her og der og alle vegne op til sidste folketingsvalg i forsøget på at sende gruppeformanden for de radikale på Københavns Rådhus ind i Folketinget. Det lykkedes som bekendt ikke, men det var næppe valgkampagnens skyld. Nu er de – efter at have slikket sårene – tilbage med et nyt politisk projekt, som de kalder Politik i 3D, hvor formålet er at komme væk fra snakkemøderne og ud at gøre en konkret forskel. Politik i 3D er politisk aktivisme fjernt fra støvede partikontorer, hvor møderne kører efter en fast skabelon. Det er græsrods-

politik, det skal rykke noget, det er kreativt. Det er simpelthen ”radicoolt”. FIRE PROJEKTER Lige nu består politik i 3D af fire forskellige projekter, der alle handler om integration og mangfoldighed. Et af dem – Forfatterakademiet – henvender sig udelukkende til unge med minoritetsbaggrund, mens de øvrige forhåbentlig vil appellere til etniske danskere også. Projekt ”Sport til alle” vil bringe gadekulturen nærmere til de etablerede sportsforeninger, Filmprojektet, som måske ender med at blive et film- og kunstprojekt, arbejder for øjeblikket på at få 9.klasses elever fra tre vidt forskellige københavnske skoler til at arbejde sammen og det sidste projekt - Madmødet – håber at samle flere hundrede københavnere med både den ene og den anden etniske baggrund om middags-

bordet. Bag hvert projekt står en gruppe ildsjæle, der skal få de forskellige initiativer op at stå. De er ikke nødvendigvis radikale alle sammen. For politik i 3D er ikke er partipolitisk projekt. Det er åbent for alle, der har lyst og energi til at gøre en konkret forskel. GEJSTEN SKAL TILBAGE Men det gør jo ikke noget, hvis det kommer Det Radikale Venstre til gode, siger Mads T. Vestergaard, der er koordinator for de fire selvstyrende projektgrupper og i øvrigt var leder af Manu Sareens valgkampagne. – Formålet er da klart også at bidrage til partiets ve og vel og at være med til at skabe lidt gejst oven på den dukkert, folketingsvalget var. Vi vil gerne vil være med til at skabe medlemsaktivitet. Når vi har valgt den her model, er det også i erkendelse af, at politiske partier har

Manu Sareen

det svært i kampen om folks opmærksomhed og at mange – især unge – vil gerne have en mere aktivistisk tilgang til det politiske arbejde, siger Mads T. Vestergaard. Men, og det understreger koordinatoren kraftigt, det handler også om sagen. – Vi vil gerne gøre en reel forskel, når det handler om integration, så vi har altså meldt afbud til snakkeklubben og taget arbejdshandskerne på i stedet, tilføjer Mads T. Vestergaard, der har stor respekt for de mange gode integrationsprojekter, der allerede findes, og han prøver da heller ikke at få de fire 3D-projekter til at fremstå som genopfindelse af den dybe tallerken. – Men den er der heller ingen grund til at opfinde igen. Jeg har stor ydmyghed over for de mange gode initiativer, der findes i forvejen. Men vores er anderledes ved, at vi i høj grad har kon-

Anne Martens

neks til det politiske niveau. Vi bruger Manu Sareen, hans kontakter og hans navn som platform til at sparke døre op, ligesom vi har tråde til politiske beslutninger. Og omvendt kan resultaterne fra 3D-projektet gå til det politiske niveau – det er lige så vigtigt, siger Mads T. Vestergaard. SJOVT Og så må det altså gerne være sjovt at være radikal, tilføjer han. – Vi gør det politiske arbejde helt konkret. Der er i forvejen masser af traditionelle politiske tilbud som skrivegrupper, politikværksted og den slags. Men vores dogme er, at vi ikke skal diskutere for meget. Vi skal simpelthen gøre det. Vi vil gerne have, at folk taler om DRV som et parti, der tænker nyt, som er aktivt og bestemt ikke dødt, siger han. Mads Vestergaard arbejder også mere

traditionelt politisk. Han er med i bestyrelsen for DRV i Indre By og sidder i hovedbestyrelsen for partiet i København. Men han ”har brug for den energi, der ligger i at arbejde på den her måde. Jeg har brug for oplevelsen af, at jeg rent faktisk påvirker noget derude i virkeligheden”. Det er samme indgangsvinkel Anne Martens, der er med i projekt Forfatterakademiet, har. Hun arbejder til daglig som økonom i Integrationsministeriet, og det er integrationsvinklen mere end radikal politik, der driver hende. Derfor er hun også meget glad for, at projektet ikke er et rent radikalt projekt, men åbent for alle, der har lyst til at bidrage. – Det er farligt at male sig op i et hjørne, hvor vi kun leger med dem, der ligner os selv. Jeg har et mere idealistisk mål om at højne integrationsniveauet, ►

► og det kan vi ikke, hvis vi kun er radikale, siger Anne Martens. Hun er i øvrigt et rigtig godt eksempel på, hvordan de forskellige projektgrupper trækker på hinandens ekspertise. Grupperne mødes med jævne mellemrum til et fællesmøde, hvor gode råd og ideer flyver hen over bordet. På det seneste blev hun lynhurtigt shanghajet til at hjælpe med ansøgninger om økonomisk støtte til andre projekter, da hun fortalte om sine erfaringer med at søge til forfatterakademiet. For det er ikke gratis at gennemføre projekterne. Selvom de frivillige lægger et stort arbejde, skal der bruges penge til for eksempel løn til de forfattere, der skal undervise på Forfatterakademiet. Men indtil videre ser det ikke ud til, at det bliver noget problem at skaffe midler. Ikke mindst dette projekt har allerede tiltrukket sig meget stor interesse.

VI ÅBNER DØREN – Det er helt vildt, siger Manu Sareen, der blandt andet kan fortælle om et større kreditselskab, der uopfordret har foreslået gruppen at søge om økonomisk støtte og om et – ligeledes uopfordret – tilbud om at støtte projektet med 50.000 kr. Det, at politik i 3D ikke er noget traditionelt partipolitisk initiativ, er vigtigt, når det handler om at skaffe midler. Der er utvivlsomt langt større villighed til at sende penge efter et tværpolitisk eller græsrodsinitiativ end efter et rent radikalt projekt. Men for Manu Sareen er det vigtigste i de fire projekter, at de åbner dørene for mennesker, der har lyst til at gøre en forskel, men ikke kan se sig selv i traditionelt politisk arbejde. – Rigtig mange danskere vil gerne gøre en indsats for bedre integration. Men de kan ikke finde døren ind til det.

Det er den dør, vi åbner med politik i 3D, siger Manu Sareen, der understreger, at han har også selv behov for, at gøre politikken konkret. – Jeg er ikke akademiker. Jeg har brug for, at der sker noget. Kom nu, nu rykker vi. Og jeg kan godt forstå, hvis den måde, vi normalt driver politik på, ikke appellerer til moderne mennesker. Han ser derfor også projektet som en måde at forny det partipolitiske arbejde sådan, at der ved siden af den søjle, der hedder politiske møder med hvad dertil hører, skabes en kreativ søjle, hvor der navigeres i kaos og skabes noget. – Vi skal være – og er det selvfølgelig også til en vis grad – et moderne politisk parti. Det Radikale Venstre skal være det parti, der appellerer til de kreative kræfter, der ikke tiltrækkes af endeløse diskussioner, fortæller Manu Sareen. □

De fire projekter i Politik i 3D FORFATTERAKADEMIET vil give et skub til unge forfatterspirer med minoritetsbaggrund. Ikke bare

for deres egen skyld, men også for at berige dansk litteratur med nye stemmer. Målgruppen er unge mellem 16 og 22 år, der skal deltage i et længere forløb, hvor forfattere og andre ressourcepersoner vil undervise, vejlede og inspirere. Det hele skydes i gang den sidste uge i juni, hvor projektet har skaffes friplads til 10–15 unge på et børnelitteraturkursus på Vallekilde Højskole. Der er det også meningen, at de unge skal bruge deres efterårsferie. KUNST- OG FILMPROJEKTET var oprindeligt tænkt som et kortfilmsprojekt om tre bydele i Køben-

havn, men det har nu udviklet sig. Ideen er nu, at 9. klasses elever fra tre vidt forskellige københavnske skoler skal fremstille et kunstværk, og at deres arbejde foreviges på film. Formålet med projektet er at gøre de unge bevidste om den by, de lever i, og dens mange facetter, at sørge for, at ”vi andre” får øjnene op for, hvad København også er og at de unge oplever aktivt at være en del af et større projekt, som de kan være stolte af. SPORT TIL ALLE vil bringe børn og unge i tættere kontakt med de etablerede fodboldklubber og samti-

dig udvikle et miljø med lektiecafé og sundhedsfremmende aktiviteter i forbindelse med boldlegen. Masser af unge spiller gadefodbold, og det er den aktivitet, der skal kobles til klubberne blandt andet gennem etablering af en bane i ét af de københavnske brokvarterer. Projektet henvender sig både til unge med dansk og minoritetsbaggrund – og også til piger. I forbindelse med det sidste er det en ren gave til projektet, at en fynsk pige netop har fået lov til at spille med tørklæde på ungdomslandsholdet. MADMØDET vil bruge maden til at skabe møder mellem mennesker med forskellig etnisk baggrund. Den oprindelige tanke var at skabe en række sammenkomster, hvor de samme familier skulle mødes i en slags madklub, men projektet ender sandsynligvis med en noget større københavnerevent, hvor flere hundrede københavnere skal spise sammen. Projektet er ikke færdigtænkt, men gruppen bag forestiller sig, at der ud af det store fælles arrangement vil udspringe en række madklubber, som kører videre af sig selv.

“Jeg har ondt i hjertet og føler mig helt tom indeni”

For et stykke tid siden ringede Kim på 11 år til BørneTelefonen for at få hjælp til at håndtere sorgen over at have mistet sin mor. Og desværre er Kims historie langt fra enestående – det er derfor, Alberte valgte at blive ambassadør for Børns Vilkår.

Nu er det selvfølgelig de færreste, der har overskud til at påtage sig så stor en opgave, men hvis man har mulighed for at støtte BørneTelefonen med 100 kroner, vil det være en kæmpe hjælp for Kim og alle de andre børn, som har brug for at dele deres problemer med en voksen.

SMS “støt mere” til 1220, ring 9056 5010 eller besøg støtmere.dk – så støtter du BørneTelefonen med 100 kr.

Børns Vilkår - for børn i danmark

Mere

åbenhed efterlyses Er vi egentlig så åbne i Radikale Venstre som vi går og bryster os af i disse tider med radikale.net og sociale medier? Nej, ikke når det kommer til hovedbestyrelsesmøderne, lyder kritikken nu fra en række medlemmer, der ønsker mere åbenhed omkring Hovedbestyrelsens møder og arbejde. TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Colourbox

adikale Venstre er et af landets mest åbne partier, hvis ikke det mest åbne. Den organisatoriske og politiske ledelse sætter dialog med medlemmerne højt, og partiet er førende i dialog og debat på nettet. Således har vi taget teten på Radikale.net, der er blevet rost for at være et foregangsinitiativ. Men når det kommer til de konventionelle ”medier”, som for eksempel møder i Hovedbestyrelsen, halter åbenheden og dialogen bagefter. Det mener blandt andre folketingskandidat i København og HBmedlem, Rune Heiberg Hansen. Han savner åbenhed i bestyrelsens arbejde. – Åbenhed er et radikalt plusord og med radikale.net tog vi et kvantespring med åbningen af vores politiske debat. Derfor skærer det også så grelt, når vi krampagtigt holder det formelle arbejde hemmeligt for medlemmerne, siger Rune Heiberg Hansen, der undrer sig

Rune Heiberg Hansen

over, at det i øjeblikket kun er medlemmer af Hovedbestyrelsen, der må se dagsordner og referater. – Læser man disse dokumenter står det klart, at hemmelighedskræmmeriet er meningsløst. Der står absolut intet, som ikke tåler offentlighedens lys. I referatet fra hovedbestyrelsesmødet ved folketingsvalgets start står der for eksempel, at Margrethe Vestager forklarede valgets temaer og efterfølgende opremses navnene på de medlemmer, der havde ordet under debatten. Jeg kan afsløre, at dokumenterne fra de udvalg jeg ellers kommer i, er af en lige så sprængfarlig karakter, siger Rune Heiberg Hansen. UD PÅ RADIKALE.NET Også folketingskandidat på Sjælland og HB-medlem Linda Kristiansen undrer sig over den manglende åbenhed i hovedbestyrelsens arbejde. – Jeg forstår heller ikke, hvorfor man stadig føler et behov for at holde referater og dokumenter inden døre. Hvis ikke medlemmerne ved, hvad HB laver, hvad er vi så værd? Det er vigtigt, at vi er et åbent parti, som formår at inddrage medlemmerne, siger Linda Kristiansen, der sidste år stillede et forslag til forretningsorden om en større åbenhed og som planlægger at stille et lignende forslag igen i år. – En større åbenhed ville bidrage til at kvalificere arbejdet, tilføjer hun. Kritikerne opfordrer nu landsforbundet til at give alle medlemmer fuld adgang til arbejdet og debatten – Lad os lægge alt ud på Radikale. net. Vi har jo intet at skjule. Når Folketingets Europaudvalg kan, når Københavns Kommunes økonomiudvalg kan, så kan vi vel også. Og skulle det hænde, at der var en sag af så følsom karakter, at den ikke kan offentliggøres, så kan der

jo laves et fortroligt bilag til netop det punkt. Sværere er det ikke, siger Rune Heiberg Hansen. FORSTÅELSE Ønsket om mere åbenhed møder forståelse hos landsformand Søren Bald. Han peger dog samtidig på, at det enkelte medlem af Hovedbestyrelsen også har et ansvar for at informere deres bagland om arbejdet i Hovedbestyrelsen. – 70 medlemmer af bestyrelsen er valgt lokalt og det er deres pligt at sørge for, at baglandet bliver holdt orienteret. Det har de et ansvar for, og de skal være det aktive bindeled mellem ledelsen og medlemmerne, siger Søren Bald, der ikke mener, at sammenligningen med et økonomiudvalg holder. – Radikale Venstre er jo dybest set en privat forening og ikke et offentligt organ i en kommune – folketingsgruppens møder jo heller ikke åbne, siger Søren Bald. Landsformanden peger på, at det ofte er en fordel for debatkulturen og dialogen i Hovedbestyrelsen, at møderne er lukket for offentligheden. – Vi har en stor interesse i at fastholde HB som et forum for en åbenhjertig dialog og i at styrke den gensidige åbenhed mellem folketingsgruppen og HB. Og i det perspektiv, vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis alle kan læse, hvad det enkelte medlem har sagt eller ment, siger Søren Bald, der også er bekymret for risikoen for flere kritiske historier i medierne, hvis møderne og dokumenterne var mere åbne. – Men jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi kan informere mere på visse områder. Der er eksempler på papirer og bilag, der godt kan offentliggøres, men helt overordnet er der god fornuft i den nuværende politik, tilføjer Søren Bald. □

KØR-SELV-FERIER TIL SPECIALPRIS

Som læser af Radikal Politik får du disse ekstra gode priser på udvalgte rejsemål. Oplys rejsekoden “Radikal Politik” ved bestilling for at få specialprisen.

Schleswig-Holsteins midtpunkt

Opholdet inkluderer: • 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • 2 x 3-retters middag/buffet • 1 x velkomstdrink • 1 x vinsmagning

4 dages ferie på 3-stjernet hotel i Neumünster

Pris pr. pers. i dobbeltværelse Best Western Hotel Prisma ((( Oplevelserne ligger i bogstaveligste forstand i en perlerække omkring Neumünster, der er placeret 95 km syd for den danske grænse og med den mest ideelle placering midt i Schleswig-Holstein: Vadehavet og østersøkysten, hansestæderne og middelalderidyllerne, golfbanerne og storbyeventyrene – uanset hvad der tiltrækker, er Neumünster et oplagt udgangspunkt. Men Neumünster er desuden meget mere end et byskilt, man passerer på motorvejen: Historien som klosterby på Hærvejsruten går tilbage til 1130, og meget af den gamle charme er genskabt efter krigen: På klosterøen, langs floden Schwale og på byens torv med de smukke borgerhuse, der også huser cafeer, ølstuer og butikker i stribevis. Hotel Prisma ligger i udkanten af byen – mellem centrum og badesøen Einfelder See – i et kvarter med gode shoppingmuligheder og tæt på byens store park, hvor også det tropiske vand- og wellnesscenter ligger. Hotellet er på dette ophold desuden værter ved et hyggeligt vinsmagningsarrangement, hvor der serveres snacks og mulighed for at få et smagfuldt indblik i fem forskellige tyske vine.

kr. 1.149,Ankomstdatoer: Juli: 2. 5. 8. 11. 14. 17. 20. 23. 26. 29. Aug: 1. 4. 7. 10. 13. 16. 19. 22. 25. 28. Sept: 4. 5. 18. 19. 25. 26. Okt: 2. 3. 9. 10. 16. 17. Nov: 6. 7. 13. 14. 20. 21. 27. 28.

Hotel Prisma

På slotsferie i Sachsen Hotel Schloss Schweinsburg (((( Omgivet af frodig natur og i eventyrlige slotsrammer, der har aner tilbage til Middelalderen, ligger Hotel Schloss Schweinsburg i midttyske Sachsen, der går for at være en af Tysklands smukkeste delstater. Her er det oplagt at koble af fra hverdagens stress og jag ved at forkæle jer selv med både syns-, smags- og sanseoplevelser. Nyd en slentretur gennem slottets fantastiske barokhave, glæd jer til en lækker middag i slottets dejlige restaurant eller hop i badekåben, I får til rådighed under hele ferien, og smut en tur op i ”skønhedstårnet”, hvor I får 10 % rabat.

6 dages ferie på 4-stjernet slotshotel i Midttyskland Hotel Schloss Schweinsburg

Opholdet inkluderer: • 5 overnatninger • 5 x morgenbuffet • 1 x kold buffet med specialiteter fra Sachsen • 4 x 3-retters middag/buffet • 1 x velkomstkurv med frugt og vand • 1 x guidet rundvisning i slottets historiske sale • Gratis udlån af badekåbe • 10 % rabat på wellnessbehandlinger • 50 % rabat på greenfee Pr. pers. i dobbeltværelse

kr. 1.899,Ankomstdatoer: Søndage frem til 14.12.2008. Teknisk arrangør:

BESTILLING...

www.happydays.nu ...eller ring: 70 20 34 48 Åbent hverdage kl. 8.00 - 15.30

Husk rejsekoden: Radikal Politik

Børnerabatter er ved 2 betalende voksne. Ekspeditionsgebyr kr. 49,-. Enkeltværelse og afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Ulandshjælp forsvinder Over halvdelen af ulandshjælpen bliver ikke brugt efter hensigten. Pengene bliver i bedste fald brugt til andre aktiviteter, end giverlandene havde tænkt sig eller også slår en del projekter simpelthen bare fejl. Det er den triste vurdering fra en erfaren udviklingsarbejder, som Radikal Politik har mødt i Zambia. TEKST: Anders Lundt Hansen

FOTO: Colourbox

i tror den hjælper, den danske ulandshjælp, men spørgsmålet er om det billede står mål med virkeligheden. Ikke, hvis man spørger i Zambia, hvor der angiveligt senest er forsvundet 50 mio. danske kroner. Pengene er brugt til andre aktiviteter end giverlandene havde tænkt sig eller i værste spist op af korrupte eller inkompetente embedsmænd og organisationsfolk. Således fortalte finansminister Ng’andu Maganda den 19. december 2007 til avisen The Post, der er det eneste uafhængige dagblad i Zambia, at: ”Den danske regering frigav 10 millioner dollars til landbrugsministeriet, for at behandle husdyrsygdomme i Vestprovinsen”. Men da der ikke var mandskab nok til at gennemføre behandlingsprogrammet, anbefalede Maganda til landbrugsministeren, at man indkaldte pensionerede dyrlæger og embedsmænd til at forestå programmet. Han kendte selv en tidligere dyrlæge, der kunne indkaldes. – Men overraskende nok kom denne mand til mig to måneder senere og fortalte, at folkene i landbrugsministeriet nægtede at bruge pensionerede dyrlæger, men foretrak de nuværende embedsmænd ... Siden da er der ingen der ved, hvordan de 10 millioner dollars blev brugt. Men det er et faktum, at kvægsygdommene i Vestprovinsen er næsten fordoblet, og jeg skammer mig hver gang jeg møder den danske ambassadør, som skaffede os de ti millioner dollars, sagde finansminister Ng’andu Maganda til The Post.

IKKE OVERRASKENDE Historien om de forsvundne danske millioner overrasker ikke Samuel Simute, der en zambisk udviklingsarbejder med 16 års erfaring. Han er uddannet i skovbrug på Zambia Forest College, Oxford Forest Institute og Teknisk Institut i Dresden. Han har gennemført utallige projekter for blandt andet amerikanske udviklingsorganisationer, og nu er han ansat i den danskstøttede forening Civil Society for Poverty Reduction. – Det er hvad der sker, siger han, da vi møder ham i hans tætpakkede kontor i Mansa, der er hovedstad i Luapula-provinsen i den nordøstlige del af Zambia. – Pengene er formodentlig ledt over til andre aktiviteter i ministeriet. Det er også muligt, at nogle af dem er gået i private lommer. Støtte givet direkte til ministerier i udviklingslandene kan gå galt, blandt andet fordi ministerierne ikke har kapacitet til at administrere midlerne, og medarbejdernes motivation er helt i bund, fortæller Samuel Simute. 50 millioner kroner ville være mange penge at smide væk i Danmark, men i et land, hvor mellem 60 og 80 procent af befolkningen tjener mindre end én dollar om dagen, er det et absurd stort beløb. En dollar om dagen er målestokken for ekstrem fattigdom, og fra et velstandsdansk synspunkt er det svært at forstå, hvordan folk overlever for så lidt. I praksis skal man forestille sig, at folk lever af, hvad de nu kan dyrke i deres køkkenhave, og alt, hvad der koster penge er uden for rækkevidde. Det gælder for eksempel nyt tøj, børnenes skolegang, transport, bøger,

aviser, møbler, medicin og alt det andet vi danskere tager for givet. DYRT AT VÆRE FATTIG Som dansker kan man godt sætte sig ind i, hvor forfærdeligt det må være at se sit eget barn dø af en sygdom, der i vestlige lande, er let at helbrede, som for eksempel tuberkulose, malaria eller diarre, bare fordi man ikke har de småpenge, som behandlingen koster. Men i Zambia når mange fattige ikke engang så langt. Først skal man fra landsbyen ind til sundhedsklinikken, og som fattig er dit eneste transportmiddel dine fødder. Da malaria dræber på cirka to dage og afstandene er store i Zambia, skal der ikke gå meget galt, før turen er forgæves. Hvis man når frem i tide må man håbe, at lægen eller sundhedspersonalet ikke kræver betaling for at stille en diagnose, for så kan man godt gå hjem igen. Først når disse vanskeligheder er overvundet kan man begynde at spekulere over prisen på medicinen – hvis der i det hele taget er nået medicin frem til klinikken. Landets fattigdom gør, at vejene er i dårlig stand, så transporten svigter ofte. På den måde bliver fattigdommen selvforstærkende. Der er intet overskud til at investere i for eksempel infrastruktur, så derfor må alle løsninger være kortsigtede, hvad der selvfølgelig bliver endnu dyrere på langt sigt. For eksempel blev sundhedsklinikken sammen med de andre offentlige bygninger i den lille by Milenge i Luapula-provinsen i begyndelsen af januar 2008 afskåret fra omverdenen, da regntiden skyllede vejen væk. De lokale myndigheder gik i aktion for at få re- ►

► pareret vejen, men lastbilen med byggematerialer kom aldrig frem. Den sad fast i mudder på vejen derhen. FEJL PÅ FEJL Under de omstændigheder er det let at forstå, hvorfor det kan være vanskeligt for Danmark og andre vestlige landes regeringer at gennemføre udviklingsprojekter. Det giver dog heller ingen garanti for succes, når giverne selv gennemfører aktiviteterne. Samuel Simutes erfaringer fra Civil Society for Poverty Reduction er fyldt med fejlslagne projekter. – Et projekt i Lundazi-distriktet i Østprovinsen gik ud på at bore brønde til landsbyerne. Men kvinderne, som er dem der henter vand, blev ikke inviteret til planlægningen. De havde turen til floden efter vand som deres eneste fritid på dagen. Resten af tiden arbejder de i marken. De vil ikke opgive deres eneste frihed, så de går stadig til floden i stedet for at bruge brøndene, fortæller Samuel Simute. Et andet projekt i Katete-distriktet, gik ud på at bygge toiletter i landsbyerne. – Men Chewas-folket, der bor i distriktet, bruger ikke toiletter – de går ud i buskene. For traditionelt er det skamfuldt for dem at blive set på vej til toiletterne, og når de nye toiletter ligger midt i landsbyen, kan de ikke undgå at blive set. Især hvis deres svigerforældre får øje på dem, er det pinligt. Derfor bliver de nye toiletter ikke brugt, fortæller Samuel Simute, der har nok af eksempler på fejlslagne projekter på grund af lokale traditioner, historie og fejlslagen planlægning. Således slog et svensk projekt, der skulle forøge landbrugsproduktionen ved at anlægge marker på terrasser op af bjergsiderne, nær fejl, fordi giverne ikke tog den historiske baggrund alvorligt. – I kolonitiden tvang englænderne med stor brutalitet folk til at anlægge terrasser. Derfor var alle, selv i ministeriet, voldsomt imod projektet, siger Samuel Simute. En studietur til det nærliggende Malawi, hvor man kunne se systemet i praksis, reddede dog pro-

jektet i sidste øjeblik. Men så godt går det langt fra alle projekter. – Succesraten er sommetider endda under 50 procent, og de tre væsentligste grunde er, at de der skal nyde godt af projektet, ikke deltager i planlægning og udførelse, at ressourcerne ikke bliver styret godt nok af dem, der gennemfører projekterne, og at modtagerne ikke får noget ejerskab over projekterne, forklarer Samuel Simute. De tre aspekter er alle inkluderet i den danske ulandspolitik, men det er svært at overføre fra papiret i København til virkeligheden i Luapula-provinsen. Som eksempel nævner Samuel Simute et danskstøttet projekt, der gik ud på at få et par landsbyer til at holde bier, høste honning, og sælge den i provinshovedstaden Mansa, for at få nogle penge ud til landsbyerne. Ideen var god, så en forening blev stiftet, projektet kom op at køre, og honningen smager fantastisk. Men der bliver ikke gjort nok for at øge salget, foreningens ledelse virker ikke voldsomt interesseret i at sende pengene videre i systemet, og der er mange uregelmæssigheder i administrationen. – Det er et spørgsmål om lederskab, siger Samuel Simute diplomatisk, og henviser til punkt to af de tre fejlmuligheder, nemlig styringen. Det er et kendt fænomen, at ikke alle foreningsmennesker i Zambia har en uegennyttig indstilling til arbejdet. IDE OG VIRKELIGHED Eftersom mange tredjeverdenslande ikke har særligt effektive eller ærlige administrationsapparater, sender Danmark og andre donorlande en del penge ud til civilsamfundet gennem de demokratiske organisationer. Tanken er, Ngo’erne er bedre til at forvalte midlerne, har bredere demokratisk mandat end de tvivlsomme regeringer og derfor kan virke som vagthund over for regeringen. – Ledelsen er et område som donorerne skal være mere opmærksomme på. Ikke kun på regeringsniveau, men også

DA NSK U DV I K LI NGSSTØT T E O G Z A M BI A:

Dansk udviklingsstøtte 2008: . . . . . . . . . . . . . . . . . 12,3 milliarder kroner Heraf gennem Ngo’er: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,95 milliard kroner Dansk støtte til Zambia: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 0,2 milliarder kroner Samlet udenlandsstøtte til Zambia: . . . . . . . . ca. 2,2 milliarder kroner Zambias statsbudget: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . ca. 15,5 milliarder kroner

i civilsamfundet og helt ud i de små foreninger og i de enkelte projekter, siger Samuel Simute. ET GODT RÅD Det er et skridt på vejen, at Zambias finansminister selv åbent indrømmer, at de 50 millioner danske kroner er forsvundet, som han gjorde overfor den lokale avis. Men Samuel Simute er alligevel ikke den store optimist. Han har set, hvordan korruption og magtmisbrug finder sted ustraffet i årevis, og hvordan det endda bliver idoliseret. Han har dog også set hvordan vellykkede projekter forbedrer og forlænger livet for de fattigste mennesker i landsbyerne. Så der er håb og hans råd til giverlandene er, at de i højere grad skal inddrage de lokale i kontrollen. – Hvis folk vidste hvor mange penge der blev sendt ud til dem, ville de kræve mere af deres politikere og embedsmænd, siger Samuel Simute. □ Anders Lundt Hansen er tidligere radikal folketingskandidat. Nu arbejder han for Mellemfolkeligt Samvirke i Zambia. Her i Radikal Politik bringer han fra tid til anden nyt fra fronten i kampen mod fattigdom.

Der skal strammes op Man bliver nødt til at stramme op, selv om det er et meget komplekst område. Sådan siger udviklingsordfører Morten Helveg Petersen til beretningerne fra Zambia, hvor den danske ulandsbistand ikke bliver brugt hensigtsmæssigt. – Når nu vi er tilhængere af en højere bistand, er vi nødt til at være ekstremt opmærksomme på, hvordan midlerne bliver brugt. Det siger sig selv. For misbrug og spildte kroner er med til at give ulandsbistand et dårligt rygte, derfor skal vi være meget optaget af den her problemstilling, som vi hører om fra Zambia. Men det er soleklart, at hvis der er misbrug, så skal det selvfølgelig have konsekvenser for samarbejdet. Der bliver vi nødt til at være hårde i filten, siger Morten Helveg Petersen, der understreger, at området er meget kompliceret og svært at kontrollere. – Selvfølgelig er der problemer og det vil der altid være. Der er jo en grund til,

at vi giver midler til de her lande. Det er jo blandt andet, fordi forvaltningerne og administrationen ikke er, som de skal være. Så bistanden skal også være med til at hjælpe de offentlige systemer på vej mod en tilstand, hvor de selv er bedre i stand til at kontrollere støtten og følge, at den bliver korrekt brugt, siger Morten Helveg Petersen. TO BEN Og netop tankegangen om, at udviklingslandene bliver bedre til selv at håndtere bistanden, mener Morten Helveg Petersen kan bidrage til, at støtten bliver brugt ordentlig og korrekt. Radikale Venstre ønsker en større såkaldt budgetstøtte, der handler om at overlade mere af kompetencen til landene selv. – For os er det vigtigt, at vi kan gå på to ben. For vi skal være blandt dem, der tager hårdt fat om misbrug, men vi

skal også være dem, der hjælper landene frem mod en bedre struktur og administration, så de bliver bedre til selv at administrere det. Det er jo oplagt at styrke de lokale rigsrevisioner og den lokale kontrolkapacitet, det hører jo med, siger Morten Helveg Petersen, der dog understreger, at det skal kombineres med en bedre kontrol. – Det er et kolossalt vanskeligt område, men vi skal tage misbrug meget alvorligt og hele tiden være konstant opmærksomme på, om pengene nu bliver brugt efter hensigten, tilføjer den radikale udviklingsordfører. Radikale Venstre ønsker, at Danmark igen skal give en procent BNI i u-landsbistand. Derudover vil Radikale Venstre afsætte 0,5 procent af til en ny ”Global Ramme”, der skal finansiere svar på globale udfordringer som globale klimaproblemer, sygdomsepidemier og flygtningestrømme.

Kandidaterne Ved landsmødet til september skal der vælges en ny radikal spidskandidat til næste års valg til Europaparlamentet. Men hvem? Tre kandidater er i spil indtil videre. En der allerede er parlamentsmedlem, en ny udfordrer samt en tidligere folketingskandidat. Radikal Politik giver dig her mulighed for at lære de tre kandidater lidt bedre at kende. TEKST: Gitte Kvist

FOTO: Peter Sørensen

Vores chancer er gode

eg sidder allerede i EuropaParlamentet, så det er meget naturligt for mig gerne at ville være spidskandidat – det giver sig selv. Derfor ser jeg det mere som et genvalg, jeg søger, end et spidskandidatur. Men fordi jeg ønsker at fortsætte, er spidskandidatpladsen vigtig. Kontinuitet betyder meget. Jeg har nu arbejdet i parlamentet i et halvt år, og når vi når frem til valget, har jeg været her endnu et år. Det giver mig et bedre netværk og mere erfaring, så der er kun fordele ved at fortsætte. Det er måske forventeligt, at jeg siger det som siddende medlem, men jeg mener det rent faktisk. Partiets medlemmer skal stemme på mig, fordi jeg er et godt bud på et radikalt medlem af EU-parlamentet. Jeg er god til det, jeg laver. Jeg er god til netværk, til at sætte mig ind i tingene og har hurtigt skabt mig en platform hernede. Det er dog ikke så let at komme i pressen i Danmark med mit arbejde, men jeg regner med, at det bliver bedre hen over året. Jeg er desuden kerne-radikaler og har en fortid som landsformand og minister. Mit lange medlemskab giver mig et stærkt kendskab til partiet, og det håber jeg, at først landsmødet og derefter vælgerne vil huske. Hvis jeg bliver valgt til at fortsætte i Europa-Parlamentet, får medlemmer – i al beskedenhed – et godt medlem, som er arbejdsom og som er i dialog med partiet i Danmark. Det har givet mig en ekstrem stor fordel, at jeg i seks år har været vicepræsident for ELDR, som er den europæiske gruppe, som partiet er med i, for det betyder, at da jeg kom herned, havde jeg allerede et netværk og kontakter i mange af de europæiske lande. Jeg kan bruge mit netværk til i højere grad at få indflydelse, og der bliver lyttet til mig. Det betyder, at jeg på naturlig vis kan indgå i en række sammenhænge uden at være sidste menige medlem af gruppen. Jeg er også en flit-

tig mand, som kommer til møderne. Det er vigtigt for at få indflydelse. Jeg har lige talt med det socialdemokratiske medlem af parlamentet, Dan Jørgensen, om vigtigheden af at møde op til de små møder. Jo lavere antallet af mødedeltagere er, jo mere indflydelse er der at få. Det er nemlig tit på de såkaldte forberedelsesmøder, at der ligger enorm meget indflydelse, for det er der, det besluttes, hvad gruppen skal mene. De store møder er derimod ren show og taler, men til gengæld er der tv på, så det giver en ydre synlighed, selvom det ikke er dér indflydelsen ligger. EU er vigtig, fordi det er i det forum, at vi vedtager den grænseoverskridende lovgivning. I en globaliseret verden er der på en række områder brug for det, og vi er den folkevalgte arm, der sammen med Europarådet vedtager lovgivningen. EU er også vigtigt som fredsprojekt. EU får tidligere fjendelande til at samarbejde, og den vej skal vi fortsætte med Balkan-halvøen, så de en dag også kan blive medlemmer. Mine mærkesager er blevet de områder, som jeg er ordfører for og hvor jeg er medlem af udvalgene. Så det er udenrigspolitikken, hvor jeg sidder med i udvalget, og det meget praktisk orienterede udvalg for miljø, fødevaresikkerhed og folkesundhed. At det er blevet mine mærkesager skyl-

des nok, at der er mulighed for at få størst indflydelse, hvor man selv sidder med. Jeg er også med i arbejdet omkring klimadirektiverne, hvor jeg er med i to grupper og har været så heldig at have to ordførerskaber. Jeg anser de radikale chancer ved Europaparlamentsvalget som værende ret gode. Det skal vi også tro på. Partiet kan vende den lille nedtur, som partiet har oplevet, henover sommeren eller i løbet af efteråret. For at få valgt en radikal til Europa-Parlamentet er det vigtigt, at kandidaterne gør et godt stykke arbejde, og at partiet i Danmark bliver stærkere. Da vi vandt valget sidst, var det, fordi Anders Samuelsen gjorde et stort stykke arbejde, og fordi partiet var stærkt. I 1994 gjorde Lone Dybkjær det også godt, men hun havde en speciel platform, og ingen af os andre vil kunne få den platform. Lones rolle dengang var jo ret enestående. Hun, Schlüter og Nyrup er de eneste, som har kunnet hive stemmer hjem, som ellers ikke var i partierne. De tre lavede nogle meget personligt orienterede valg, og det vil jeg ikke påstå, at jeg kan. Stemmerne til parlamentsvalget falder efter, hvordan partiet klarer sig i dansk politik, for mange almindelige vælgere registrerer mere, hvad der sker derhjemme end hernede.

JOH A N N E S L E BE C H er tidligere landsfor-

mand for Radikale Venstre og kirkeminister i Ny-rupregeringen. Som anden stedfortræder overtog han Camilla Hersoms plads i Europa-Parlamentet efter Anders Samuelsen, da Camilla Hersom ønskede at koncentrer sine kræfter om sit civile job. Johannes Lebech har tidligere været opstillet ved Europaparlamentsvalgene i 1989, 1994 og 2004. Siden 2002 har Johannes Lebech været vicepræsident i det europæiske liberale parti, ELDR, hvor både Venstre og Radikale Venstre er medlemmer.

Vi løfter hinanden op

eg vil gerne være spidskandidat til Europa-parlamentsvalget, fordi jeg er partiets bedste bud på fremtidens Europa. For mig at se er parlamentet der, hvor er de vigtigste beslutninger tages – både angående Danmarks fremtid, EU’s fremtid og på de radikale kerneområder. EU-parlamentet er det mest dynamiske politikudviklende sted, hvor der er et bredere perspektiv end i de små nationale andedamme. Det ved jeg, fordi jeg tidligere har arbejdet som politisk konsulent i parlamentet. Man er ingenting i sig selv, men er kun noget i kraft af de grupper, man allierer sig med. Det arbejde er dybt fascinerende.

Med mig vil medlemmerne også få en politiker, som politikerne på Christiansborg ikke vil kunne få ro for. Jeg vil være i deres mailbokse og i telefonrøret hele tiden, for når EU-politik er på vej, skal vi diskutere, hvor vi er. Det gælder om at koordinere, inden tingene sker. Det sker ikke hos de radikale i dag og heller ikke i andre partier. Det er min opgave som vagthund, at vi skal være en af de første til at have en klar linje og lave radikale fingeraftryk, når der formes politik i Europa. Det kan man sagtens opnå, hvis man er tidligt ude. Medlemmerne får også en politiker, som vil bruge nye medier og platforme til at markere sig i den hjemlige debat.

Jeg adskiller mig fra de andre kandidater ved at repræsentere fremtiden og ved at have lagt en linje for mere Europa. Jeg er klar i min profil. Vi skal have tillid til de europæiske institutioner, ligesom vi som radikale ønsker, at vi skal have mere tillid til det decentrale niveau. På sundhedsområdet har vi ventelister og mangler læger i alle lande, så det burde vi diskutere på internationalt plan. Jeg foreslår eksempelvis et fælles flyvende lægekorps, og det er jo ret pro-europæisk.

EU er afsindigt vigtigt af to årsager. Dels er der det globale ja. Vi hænger alle sammen sammen. Arbejdspladser flytter hurtigt rundt, mennesker får hurtigt ny viden, nogle bliver hurtigt fattige og andre rige. Hvis vi vil have et menneskeligt ansigt på globaliseringen, må vi have et forum som EU til at regulere det, så det ikke bare bliver markedskræfterne, der råder. Den anden årsag til, at EU er afsindigt vigtigt er, at EU har skabt fred i Europa. Det er selvfølgelig en kliche, men det er en vigtig pointe. EU gør os afhængige af hinanden, så det dermed ville koste alt for meget at gå i

Jeg vil være radikal på forkant med, hvad der sker politisk i Europa i stedet for at sidde på bremsen og vente på at se, hvad der sker. Hvis jeg bliver valgt, får partiets medlemmer et europaparlamentsmedlem, der kender parlamentet og ved, hvordan de politiske grupper, kommissionen og rådet arbejder. I mit nuværende arbejde som souschef i Velfærdsministeriet, hvor jeg blandt andet tager mig af EU-koordinering, sidder jeg dagligt og arbejder med de mennesker, der er bag beslutningerne. Jeg ved derfor, hvilke knapper der skal trykkes på for at få tingene til at ske. Nogle lande er også tungere end andre, og jeg ved, hvem jeg kan alliere med mig for at få tingene til at ske.

krig – militært såvel som økonomisk – med hinanden. EU har skabt fred, og medlemslandene har hjulpet hinanden vækstmæssigt til gavn for alle. Mine mærkesager er helt klart social- og arbejdsmarkedspolitikken – altså de grundlæggende rettigheder i EU og forskning, viden og fri bevægelighed. Jeg interesser mig også for det globale, for jeg mener, at EU skal gøre sig gældende over for sine omgivelser. Det kunne eksempelvis være omkring menneskehandel, hvor EU kunne forbyde sex med handlende kvinder. Jeg ved godt, at det er svært i praksis, men det er et ekstremt stærkt signal at sende. Også det grønne Europa – særligt forbrugerpolitikken – har min interesse. De radikale chancer ved Europaparlamentsvalget er måske ikke så store lige nu, men jeg kan løbe rigtig stærkt op ad bakke. Vi skal være helt klare i mælet og sige, at vi vil have mere Europa. Vi skal appellere til de vælgere, som er trætte af at høre de danske politikere tale om ”på den ene side” og ”på den anden side”. Vi skal se os selv som en del af et politisk projekt og med klare budskaber kan vi nå op og få det ene mandat. Selvfølgelig tror jeg på, at det vil lykkes. Ellers stillede jeg ikke op.

S OF I E CA R ST E N N I E L SE N er

Københavns kandidat til Europaparlamentet. Hun er medlem af Radikale Venstres Hovedbestyrelse og EUXudvalget. Derudover er Sofie Carsten Nielsen også medlem af bestyrelsen i foreningen Nyt Europa, der er en meget pro-EU forening der søger at fremme en konstruktiv debat om EU. I det civile liv er Sofie Carsten Nielsen cand. scient. pol. og arbejder som souschef i Velfærdsministeriet.

Vi skal være konsekvente

eg har en særlig vinkel på EU. Næsten alle andre politikere taler om, hvad EU betyder for Danmark. Om EU betyder mere eller mindre økonomisk vækst i Danmark, eller om vi skal afgive mere eller mindre suverænitet til EU. Dermed misser de og debatten det helt afgørende – nemlig at et stærkt og demokratisk EU vil bidrage væsentligt til at skabe en fredelig, sikker og demokratisk verden, hvor alle men nesker har mulighed for at leve et ordentligt liv. Alligevel anlægger næsten alle andre politiske partier herhjemme en snæver national synsvinkel på EU. Det handler hele tiden om, hvad der gavner Danmark. Man skal se EU ud fra det globale perspektiv. Når vi anlægger den synsvinkel, ser billedet helt anderledes ud. Siden murens fald i 1989 er en neoliberal verdensorden slået igennem. Derfor er det nødvendigt med politiske institutioner, der kan sætte rammer for markedskræfterne. I den verden, vi lever i i dag, er det på ingen måde tilstrækkeligt, at nationalstaterne udvikler sig, som de vil. Der skal være fælles globale normer, og Europa er et af de vigtigste redskaber til at opnå det.

SI DST E N Y T! Efter redaktionens slutning meldte endnu en kandidat sig som spidskandidat til parlamentsvalget. Det drejer sig Kai Holst Andersen, der er radikal Europaparlamentskandidat i Storkreds Sjælland. Siden 2002 har han arbejdet for Europakommissionen med miljø, udvikling og udenrigspolitik. Se mere på: www.radikale.net/kai-holstandersen. Vi skal beklage, at Kai Holst Andersen ikke er blevet portrætteret som de tre andre kandidater, det skyldes, at hans kandidatur først blev redaktionen bekendt efter deadline. Vi skal gøre vores bedste for at råde bod på dette i det næste nummer. red.

EU er afgørende for at få verden til at hænge sammen. Vi lever i en global markedsøkonomi, hvor vores dagligdag er afhængig af internationale forhold. Begivenheder på andre kontinenter påvirker, hvad vi hver især betaler i rente på vores lån, arbejdsløshedens størrelse, og hvor stor CO2-udledningen er. EU bidrager mere end nogen andre til udvikling af et internationalt samarbejde baseret på retsprincipper. Dermed har EU en enestående rolle i styrkelsen af FN og FN organisationerne. Uden EU ville vi alle være langt dårligere stillet. Demokrati og menneskerettigheder er centrale mærkesager for mig. Det har baggrund i min personlige historie. Min far voksede op som tysk jøde i Leipzig i 30’erne. I 1939 flygtede han som 16-årig alene til Danmark, men blev fanget og sendt til Theresienstadt. Han overlevede, og resten af sit liv var han stærkt optaget af, at alle mennesker verden over skal sikres demokrati og retssikkerhed. EU er skabt under indtryk af netop den europæiske historie. Derfor har EU en enestående betydning for udbredelse af retsprincipper frem for magt. Klima- og energipolitik vil være nogle af de mest afgørende politiske udfordringer inden for de næste 20 år, og her vil jeg slås for, at EU går foran. Især er det vigtigt, at EUs afhængighed af energiforsyning fra autoritære regimer i Rusland og Mellemøsten ophører. I 2050 skal vi være CO2 neutrale. Jeg vil følge udviklingen af EU’s udenrigspolitik tæt – og jeg vil arbejde for

at få alle forbeholdene helt væk og for at forsvare og videreudvikle den europæiske samfundsmodel med balance mellem marked, velfærdsstat og civilsamfund. Der adskiller Europa sig fra resten af verden. I USA har man en neoliberal model, og i Asien har man mere autoritære modeller. Vi skal være meget konsekvente og melde tydeligt og klart ud – også gerne melde noget ud, som får andre til at stoppe op og sige ”Hov, hvad mener I med det?”. Gerne provokerende temaer som at få en fælles europæisk flygtningepolitik. Det er måske ikke provokerende for radikale, men det er det helt sikkert for mange andre. Jeg har beskæftiget mig med folkeoplysning hele mit arbejdsliv, blandt andet som højskoleforstander. Derfra har jeg stor erfaring med formidling og et kæmpe netværk. Jeg arbejder også internationalt i folkeoplysningsnetværk bl.a. som præsident for Association for World Education. Hvis jeg bliver valgt, får partiet en kandidat med en meget klar international profil på EU-politikken og fokus på menneskerettigheder, demokrati og velfærd. Umiddelbart ser det ikke ud som om, det er helt nemt at få en af os radikale valgt til Europa-parlamentet, men jeg mener, at vi har en god chance, hvis vi sørger for at have en meget tydelig profil i valgkampen. Vi har en hel banehalvdel for os selv, fordi alle andre partier tænker EU ud fra virkningerne for Danmark. Vi skal tale til den store gruppe vælgere, der er imod den snævre nationale profil og retorik. □

JACOB ERLE er medlem af udenrigspolitisk udvalg, valgt til den nye hovedbestyrelse, p.t. suppleant og har været folketingskandidat for Radikale Venstre i Himmerland ved de sidste to valg. I 1992 var han med til at stifte Føderalistklubben og er nu talsmand for Nyt Europa, der er en dansk centrum-venstre Europa-politisk organisation. Jacob Erle er direktør for det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati.

landsmøde

Det er tid til at gøre sig klar til Radikale Venstres landsmøde. I år er det den 20. og 21. september. Her følger en række praktiske og vigtige oplysninger omkring landsmødet”. For sidste nyt, se: www.radikale.dk

Praktiske oplysninger

Mødeplan lørdag

TILMELDING

LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER

Tilmeldingen foregår igen til Radikale Venstre, mens værelsesbestillingen fortsat skal ske direkte hos Nyborg Strand. For at gøre tilmelding, betaling og check-in lettere og smidigere foregår al tilmelding i år med forudbetaling direkte på Det Radikale Venstres hjemmeside. ADGANG Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 100, både for delegerede og ikke delegerede). Der er dog fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten. DELEGEREDE De valgte delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af deres forening. Der ydes rejserefusion til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB Standard excl. pladsbillet), der overstiger 150 kr. Stemmehæfte bliver udleveret til de delegerede ved ankomsten. TILMELDING Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Tilmelding og bestillinger af forplejning er bindende. Tilmelding og betaling foretages på 48

www.radikale.dk. Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, kan vi undtagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på tlf. 33 37 47 81. INDKVARTERING Værelse skal bestilles direkte hos Hotel Nyborg Strand på email: nyborgstrand@nyborgstrand.dk eller tlf. 65 31 31 31. Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad. . . . . . . . . . .kr. 476 • Enkeltvær., lille. .UDSOLGT UDSOLGT • Enkeltvær., mellem . . . . . . . . kr.580 • Enkeltværelse, stort . . . . . . kr. 766 • Dobbeltværelse pr. pers. . . kr. 445 • 3-sengsværelse pr. pers. . . kr. 362 • ”Sovesal” (få pladser) . . . . . kr. 100 (Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres) FORPLEJNING Forplejningen bestilles ved tilmeldingen. • Frokost lørdag . . . . . . . . . . . .kr. 180 • Middag og fest lørdag . . . . kr. 245 • Frokost søndag . . . . . . . . . . . .kr. 180 Alle måltiderne er incl. isvand og kaffe. Vær opmærksom på, at Hotel Nyborg Strand er totalt røgfrit. Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene to uger før mødet. En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.

Kl. 10.00

Kl. 10.15

Kl. 10.35

Kl. 11.05

Kl. 11.15 Kl. 12.15 Kl. 13.30

5. 6.

Kl. 14.25 Kl. 14.40

Kl. 14.50

Kl. 15.00 Kl. 15.50 Kl. 16.10

10. 12.

Kl. 16.20

13.

Kl. 16.30 Kl. 17.45 Kl. 19.00 Kl. 01.00

14.

Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD. Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Stemmetællere. Vedtagelse af landsmødeprocedure Beretning fra landsformand SØREN BALD

11.

Beretning fra folketingsgruppens formand MARGRETHE VESTAGER Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem JOHANNES LEBECH Politisk forhandling om beretninger Frokost Fremlæggelse af resolutionsforslag Politisk forhandling om beretninger og resolutionsforslag Afslutning på forhandlingerne Fremlæggelse af forslag til EPvalgprogram GRAHAM WATSON, leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet Debat om EU og EP-valgprogram Afstemning om EP-valgprogram De ikke-storkredsudpegede Europa-Parlamentskandidater får kort ordet til præsentation Afstemning om op til fem landsmødevalgte EP-kandidater/suppleanter Kantmøder. Kantmøderne afsluttes Landsmødemiddag og -fest. Festen slutter.

Mødeplan søndag SØNDAG DEN 21. SEPTEMBER

Indledende møde for førstegangsdeltagere

Kl. 09.00

15.

Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

Kl. 09.20

16.

Kl. 09.50 Kl. 10.00

18.

Kl. 10.10

19.

Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Præsentation af mulige spidskandidater til EP-valget ved paneldebat med en spørger Valg af spidskandidat til EP-valget Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslagene Organisationsberetning v/sekretariatschef JESPER GRONENBERG Godkendelse af regnskab for 2007 Fastsættelse af kontingent for 2009 og vejledende kontingent for 2010 Beretning fra Radikal Ungdom v/formand ANDREAS STEENBERG Eventuel ny afstemning om valg af EP-spidskandidat Forhandling om sekretariatschefens og RU-formandens beretninger Afstemning om den samlede liste til EP-valget Politisk replik v/MARGRETHE VESTAGER

Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Der er opstået en tradition for, at nogle af os spiller folkemusik sammen efter landsmødemiddagen lørdag aften. Det foregår i et særskilt lokale, og der plejer også at være nogle, der gerne vil lytte. Du kan få noder tilsendt ved at kontakte Evald Pedersen, Haderslev, på 74 52 55 73 eller evald.pedersen@webspeed.dk.

17.

20. 21. 22.

23.

Kl. 10.50

24.

Kl. 11.00

25.

Kl. 11.15 Kl. 12.15 Kl. 13.30

26.

Kl. 13.50 Kl. 14.55

28.

Kl. 15.00

27.

29.

Debat om resolutionsforslagene Frokost Debat om vedtægtsændringsforslagene og afstemning om disse Afstemning om resolutionsforslagene Landsmødet afsluttes ved landsformanden Landsmødet slutter

Der tages forbehold for ændringer.

Landsmødet skal i år vælge kandidater til Europa-Parlamentsvalget i 2009 Radikale Venstre opstiller 15 kandidater til Europa-Parlamentsvalget. Hver storkreds opstiller 1 kandidat og landsmødet opstiller yderligere 5 Medlemmer, der er interesserede i at opstille, skal meddele dette til sekretariatet senest 2 måneder før landsmødet, dvs. senest den 20. juli 2008 kl. 10.00.

Spil folkemusik på landsmødet

Bente Dahl, MF rvbeda@ft.dk/33 37 47 19

landsmøde

Procedure for resolutioner inden landsmødet FORMKRAV • Resolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse må max. indeholde 200 ord. • Hvert resolutionsforslag skal have min. 7 og maks. 20 stillere eller være fremsat af en kommune forening. • Hvert ændringsforslag skal have min. 7 og maks. 20 stillere eller være fremsat af en kommune forening. • Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis det kun fremsætter ét forslag – anvende op til 250 ord i resolutionsteksten. Et udvalgs forslag indsendes af udvalgsformanden. • Ved ændringsforslag forstås udelukkende forslag af indholdsmæssig karakter, ikke redaktionel. Disse krav er ufravigelige. Resolutionsforslag sendes til resolution@radikale.dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen straks. PROCEDURE 1. Torsdag den 21. august kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag. 2. Mandag den 25. august Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene. Resolutionsudvalget kan anvende følgende typer indstillinger: 1. Forslaget indstilles til vedtagelse 2. Forslaget indstilles til vedtagelse i ændret form 3. Forslaget indstilles til afvisning, f.eks. pga. – en bagatelgrænse – politisk uenighed 50

– med henvisning til resolutionsud valgets eget forslag (som i sagens natur indstilles til vedtagelse) 4. Forslag om at landsmødet oversender den fremsatte resolution til videre behandling i Hovedbestyrelsen. Resolutionsudvalget kan desuden indstille, at særligt aktuelle eller politisk afgørende resolutioner sættes til debat og særskilt afstemning på landsmødet. 3. Onsdag den 27. august Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen og lægges på nettet. 4. Lørdag den 30. august Hovedbestyrelsen har en generel debat om resolutionsforslagene. Hovedbestyrelsens medlemmer kan indtil fredag den 29. august kl. 10.00 indsende ændringsforslag til resolutionsforslagene og til resolutionsudvalgets indstillinger til resolution@radikale. dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen. Disse ændringsforslag omdeles ved hovedbestyrelsesmødet den 30. august. Efter den generelle debat stemmes der om resolutionsudvalgets indstillinger en for en. Resolutioner, hvor over 1/3 af det ved mødets start tilstedeværende antal medlemmer med stemmeret går imod resolutionsudvalgets indstilling, sendes til særskilt debat og afstemning på landsmødet. Øvrige resolutioner fremsendes til landsmødets deltagere til samlet afstemning uden debat. 5. Tirsdag den 2. september Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne opdelt i 3 kategorier:

• Resolutioner til særskilt debat og af stemning • Resolutioner indstillet til vedtagelse uden debat • Resolutioner indstillet til afvisning uden debat Denne materialesamling skal landsmødedeltagerne medbringe til landsmødet. 6. Onsdag den 10. september kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag. Der kan stilles ændringsforslag til alle resolutioner. Indsendere af ændringsforslag skal anvende den linjenummerering, der har været anvendt ved udsendelsen af resolutionerne. Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag. 7. Torsdag den 11. september Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. Efter denne dato kan der ikke lægges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne. 8. Lørdag den 20. sept. kl. 10.00 Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten. Resolutioner, der var indstillet til vedtagelse eller afvisning i samlet pakke uden debat, og hvortil der er indkommet ændringsforslag, placeres i kategorien ”til særskilt debat og afstemning”. Regler for tiden herefter indgår i proceduren for selve landsmødet.

Ny procedure for resolutioner på selve landsmødet Stemmekortene skal ikke luftes så meget ved dette års landsmøde i september, som de normalt er blevet. De delegerede skal nemlig ikke debattere og stemme om hvert eneste af de traditionelt mange resolutionsforslag, der indstilles til vedtagelse af Hovedbestyrelsen, men behandle en del af dem under ét. Den nye procedure er et resultat af arbejdet i et udvalg under Forretningsudvalget og har til formål at skaffe mere tid til debat og politikudvikling. Og en enklere procedure for resolutionsforslagene vil i den grad skaffe tid, for normalt er en stor del af søndagen gået med at stemme om resolutionerne. De nye regler har ikke til hensigt at begrænse antallet af resolutioner, understreger Camilla Hersom, der sidder i Forretningsudvalget. Der skal stadig kun syv delegerede til at stille et resolutionsforslag, så hun forventer ikke, at der kommer færre end de ca. 75 forslag, der blev taget stilling til ved sidste landsmøde.

– Det er bestemt ikke formålet at stække medlemmernes indflydelse på Det Radikale Venstres politik, siger Camilla Hersom. PULJER Men fremover bliver det altså sådan, at der ikke nødvendigvis skal stemmes om hvert enkelt forslag. Hvis der i Resolutionsudvalget og Hovedbestyrelsen er meget stor enighed om at indstille et forslag til enten vedtagelse eller afvisning, så puljes de og afstemningen forgår samlet. Camilla Hersom understreger, at der i den nye procedure ligger en stor mindretalsbeskyttelse. For selvom Hovedbestyrelsen f.eks. indstiller et resolutionsforslag til afvisning, er det ikke nødvendigvis færdigt. Hvis 25 delegerede kræver det, kan et afvist forslag alligevel komme til særskilt debat og afstemning. – Hvis forslag bliver massivt afvist af Hovedbestyrelsen, plejer det også at blive stemt ned af de delegerede – for eksempel et forslag om, at Det Radikale

Venstre skal være imod EU – men jeg vil forvente, at stillerne af det føler så stærkt for deres forslag, at de vil samle de 25 delegere og alligevel få bragt det til særskilt debat og afstemning. Det her er ikke udtryk for, at Hovedbestyrelsen skal bestemme, hvad der bliver radikal politik. Det handler alene om at spare tid. Og jeg tror, vi er fælles om at mene, at søndagen kan bruges til andet og bedre ting end afstemninger, fortæller Camilla Hersom. Det normale for et radikalt landsmøde er, at resolutionsforslag enten vedtages med et overvældende flertal eller falder med et ordentligt brag. Sidste år var der således 15–20 forslag ud af de omkring 75, der splittede forsamlingen. De nye afstemningsregler vil spare så meget tid, at der på dette års landsmøde i september er blevet plads til en ekstra temadebat, ligesom der er blevet tid til, at Margrethe Vestager kan tale til medlemmerne både lørdag og søndag.

UDDR AG AF LANDSMØDETS PROCEDUR E VEDR. R ESOLUTIONER NES GANG PÅ SELVE LANDSMØDET (Proceduren forventes vedtaget under det første punkt på landsmødet) Der kan på landsmødet kun fremsættes resolutionsforslag, hvis de behandler en helt aktuel og vigtig problemstilling og kun indtil kl. 12.30 på landsmødets første dag af 25 delegerede eller resolutionsudvalget. Resolutionsudvalget afgør, om et forslag opfylder aktualitets- og vigtighedskravet. På landsmødet kan der kun fremsættes ændringsforslag af minimum 25 delegerede eller resolutionsudvalget indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag. Ændringsforslag skal præcist markere, hvad der foreslås ændret med direkte henvisninger til linienummereret i det forslag, der ønskes ændret. Indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag kan en resolution, der er indstillet til vedtagelse eller afvisning uden debat, af minimum 25 delegerede overføres til særskilt debat og afstemning. Indtil kl.15.00 på landsmødets første dag kan minimum 25 delegerede begære et indsendt resolutionsforslag opretholdt, der af Hovedbestyrelsen måtte være indstillet til godkendelse i revideret form.

Alle forslag skal afleveres i landsmødets bureau. Det af Hovedbestyrelsen nedsatte resolutionsudvalg fungerer som redaktionsudvalg. Redaktionsudvalget fremlægger sine indstillinger, så materialet kan uddeles ved landsmødets genoptagelse søndag morgen. Resolutionsudvalget kan beslutte, at en resolution om f.eks. et aktuelt og vigtigt emne kan sættes til særskilt behandling og efterfølgende afstemning allerede på landsmødets første dag. Dirigenten tager stilling til, hvornår det bedst kan ske under hensyntagen til forhandlingerne i øvrigt. Der vil normalt kun være lejlighed til, at en af forslagsstillerne og en repræsentant for redaktionsudvalget får ordet, hvis en sådan resolution behandles. Resolutioner, der er indstillet til vedtagelse uden debat, sættes til afstemning under ét, således at de samlet enten vedtages eller forkastes. Resolutioner, der er indstillet til afvisning uden debat, sættes ikke til afstemning, men bortfalder.

debat

Jelved til EU Meningsmålingerne er bestemt ikke behagelig læsning i øjeblikket. Valgresultatet har desværre bidt sig fast, og hverken indflydelsen eller fremgangen ser ud til at være lige om hjørnet. Derfor bør vi tænke alternativt. Vi må ud af dødvandet, og vi må forsøge at skabe det vendepunkt, der kan få sagligheden og seriøsiteten (os!) tilbage i dansk politik. For mig at se vil det kommende valg til Europaparlamentet være en oplagt mulighed for at skabe et sådant vendepunkt. Et valg, hvor vi næsten på forhånd er dømt ude, og hvor det kræver et markant bedre valgresultat end det i november, hvis vi skal bevare vores radikale plads i Europa. Men vi har trumfkortet, der kan skabe det resultat: Marianne Jelved. Marianne vil være en fantastisk kandidat for os. En kandidat med ubestridelig stor viden om det europæiske arbejde. En kandidat der vil have stor gennemslagskraft i valgkampen. En respekteret kandidat, der vil tiltrække stemmer fra begge fløje, og en kandidat der vil kunne genskabe optimismen i vores parti. Marianne Jelved kan med andre ord få os på banen igen. Jelved til EU.

VÆRDISKABELSE Første skridt i en omfordeling er, at skatten på værdiskabelse skal kræves ind. I denne forbindelse leverer J. A. Hobson og L. T. Hobhouse de første argumenter i slutningen af 1900-tallet. De to, der blev opfattet som socialliberale, mente, at velstand ikke skabes af det enkelte individ, men af individet i samarbejde med institutioner og det omgivende samfund. Derfor havde staten et retfærdigt krav på en del af den skabte velstand. En særlig ret til provenu havde staten i forbindelse med spekulation. Her var der i særdeleshed tale om en værdiskabelse, som samfundet og ikke individet kunne tage æren for. Når skatten på værdiskabelse er krævet ind, er turen kommet til horisontal omfordeling, dvs. pension, SU, børnecheck, osv. Her kommer de økonomiske teorier om eksternaliteter og asymmetrisk information ind i billedet. Teorierne beskriver hvordan markedet ikke selv når et pareto-optimal resultat, dvs. markedet virker ikke til glæde for almenvellet. Særligt er teorierne vigtige i forbindelse med omfordeling på tværs af alder. John Stuart Mill (af mange opfattet som socialliberalismens fader) var utilitarist, dvs. han mente, at man skulle tilstræbe at maksimere lykken i et samfund. Dermed er der historisk belæg for at sige, at statsindgreb ved markedsfejl, i et socialliberalt perspektiv traditionelt har været ønskeligt. Markedet og frivilligt indgåede kontakter er ikke hellige for socialliberale. T. H. Green (opfattet som socialliberal) havde en neo-hegeliansk opfattelse af staten, som enheden der skal sørge for social retfærdighed. Målet for staten var udfoldelsen af det enkelte menneskes potentiale og her mente han ganske som John Stuart Mill, at statslige indgreb kunne virke til fremme for menneskets frihed og selvrealisering.

deb b Henrik Larsen Byrådsmedlem og folketingskandidat, Kolding

SVAR: Redaktionen har forelagt Henrik Larsens forslag for Marianne Jelved. Hun fortæller, at hun ikke er kandidat til Europaparlamentsvalget. Hun har taget vilkårene til efterretning, men stiller ikke op, lyder det fra den tidligere gruppeformand. Red.

The Social Liberal Party

Skal man tro direktøren for CEPOS, Martin Ågerup, så er Det Radikale Venstre ikke et socialliberalt parti. Vi er populister, der flytter os efter vælgerne. Martin Ågerup mener nemlig at vide, at socialliberalismen er præcist defineret i idehistorien som den retning, hvor man kun vil omfordele til de, der ikke kan klare sig selv. Som sand elitær radikal rammes jeg af en pludselig lyst til at overtage alle Martin Ågerups socialliberale holdninger, vores engelske navn er jo The Social Liberal Party (fornemmes ironien?) – som radikal skal jeg jo være socialliberal og jeg er ikke populist! Inden jeg udskifter mine holdninger bør jeg måske lige få præciseret, hvordan socialliberale traditionelt har set på omfordeling.

BRUD MED IMPERIALISMEN Sidste skridt er at overføre pengene fra de rige til de, der er knap så rige. Her kommer J. A. Hobson igen ind i billedet og senere T. H. Green. Han levede i starten af 1900-tallet de teoretiske argumenter for et brud med imperialismen. Han iagttog hvordan verdens største økonomiske magt, England, ikke kunne sørge for lån til den hårdtarbejdende middelklasse. Langt de fleste lån gik nemlig til kolonierne, til bl.a. mine-projekter; projekter, der i højere grad var til glæde for overklassen end middelklassen. Dette blev opfattet som et problem. T. H. Green havde nemlig tidligere introduceret en skelnen mellem to slags velstand. Den ene blev brugt til forbrug, og den anden blev brugt i magtspil. Den sidste slags var et legitimt mål for staten, for idealet om lige muligheder er uløseligt forbundet til den socialliberale tradition. At kapitalen samledes i toppen af samfundet var altså et problem og det gjorde ikke sagen bedre, at samfundets top levede af spekulation. Grunden var nu lagt for et opgør med imperialismen. Samtidig indførte

den socialliberale engelske regering en progressiv beskatning af indkomst. På denne baggrund lyder det noget betænkeligt, at Martin Ågerup opfatter sig selv som socialliberal. Særligt tvivler jeg på, at Martin Ågerup kan tilslutte sig argumenterne, der åbner for beskatning i stor stil. Dermed kan jeg, og du, kære læser, beholde dine holdninger og stadig kalde dig socialliberal. Eller, som jeg har beskrevet socialliberalismen ovenfor, lyder det ikke en anelse mere socialistisk end hvad vi plejer at mene, flyder socialdemokratismen ikke lidt sammen med det socialliberale? Never mind, ny approach. Ordene menneske og humanisme optræder tilsammen 46 gange i Radikal Ungdom principprogram; demokrati 25 gange; moderne 21 gange; frihed 15 gange; fornuft 8 gange; uddannelse 6 gange; international 5 gange; socialliberal 0 gange. Måske skulle vi bare skifte vores navn til The Humanistic Democrats.

der de nødvendige bånd for selvcensur og tillægger det dermed en negativ betydning. Men det er langt hen ad vejen en dårlig undskyldning for at sige eller skrive ting, hvor det havde været mere etisk at lægge bånd på tungen eller pennen. I forvejen lægger vi ofte bånd på os selv, når vi ytrer os, for ikke unødigt at støde de mennesker, vi omgås. Et etisk menneske lægger de samme bånd på sig, når det angår mennesker, man ikke kender eller måske endda ikke bryder sig om. Vi anerkender jo i forvejen, at vores ytringsfrihed er begrænset. Sig ”Brand” i biografen eller ”Pistol” i lufthavnskøen, og du ryger direkte i fængsel uden at indkassere 2000kr, når du passerer ”Start” efter endt ophold, og der kan nævnes andre udsagn, som vi accepterer som ulovlige i bestemte situationer. Hvad man må og hvad man ikke må ytre, er defineret i landets love. Danmarks ældste grundlov, Valdemar Sejrs Jyske lov, starter med de kendte ord: ”Med lov skal land bygges”. Det er nok knap så kendt, at den fortsætter med ordene: ”men vilde enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde samme Ret, da behøvede man ikke nogen Lov.” Eller med andre ord: Hvis vi havde brugt vores ret og ytringsfrihed på en mere etisk måde, havde vi ikke haft en Muhammedkrise.

bat Jonas Lybech Jensen Hovedbestyrelsesformand for Radikal Ungdom, København

Grundtvigkanon

Der er sikkert mange andre end mig, der har haft svært ved at finde sig selv i spørgsmålet om offentliggørelsen af Muhammedtegningerne. På den ene side er ytringsfriheden en ufravigelig del af vores demokrati, men på den anden side er vi mange, der ikke bryder os om, at man krænker menneskers tro, – ikke mindst i lyset af, at en anden del af vores demokratiopfattelse er religionsfrihed. Men hvordan får man så disse modstridende ting til at gå op i en enhed? Jeg har ikke rigtigt kunne sætte ord herpå, men det gjorde Politiken for mig, da avisen omtalte Demokratikanonen. Som i så mange andre tilfælde skal vi tilbage til Grundtvig for at finde ordene. Han satte jo som bekendt ord på mange ting, og hans liberale og sociale livssyn er en meget væsentlig del af vores kulturarv og opfattelse af demokrati. I begrundelsen for hans tilstedeværelse i Demokratikanonen citerer Politiken: ”Grundtvigs samfundsfilosofi bygger på det liberale synspunkt, at kun i frihed vil individet frivilligt pålægge sig de nødvendige bånd. Tvang ødelægger folkeviljen, og uden friheden til selv at træffe valg, kan en personlig etik ikke udvikles.” FRIHED TIL AT TIE Det rammer præcist kernen i en demokratisk ytringsfrihed. Det er nemlig også en frihed til at tie, når talen er uetisk eller gør mere skade på andre end gavn. Dem, der vil bruge ytringsfriheden på andres bekostning, kal-

Gunnar Gissel Nielsen Ågerup

Så stå da sammen

Frem mod sidste folketingsvalg drøftede vi i Radikale Venstres Miljøudvalg, hvad der kunne føre frem til et godt resultat for partiet, og hvem man skulle stå sammen med. Ved den lejlighed fremførte jeg i den gruppe, jeg sad i, at SF skulle med på vognen og gerne helt ind i regeringen. Der var pæn opbakning til ideen i gruppen, men det ser ikke ud til, at partitoppen er enig. Men når man ser, hvorledes regeringen sejler rundt i manegen med en fraværende statsminister, en finansminister med rod i bilagene, en integrationsminister, der opfører sig dybt besynderligt, en miljøminister, der ikke har orden på egen gård osv., så er det ganske utroligt, at oppositionen ikke får mere ud af den situation. En af årsagerne kunne måske være, at samme opposition endnu ikke helt har regeringsholdet på plads. Især mangler det største oppositionsparti at få nogle op i sværvægtsklassen, men her kan både Det Radikale Venstre og SF hjælpe til, da der i de to partier er mange både erfarne og dygtige politikere, der fint kunne blive ministre den dag i morgen. FÆLLES REGERINGSGRUNDLAG Men det kræver, at Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og SF’s ledere sætter sig sammen og udarbejder

debat

et fælles regeringsgrundlag med enighed om de tunge områder og ret til at markere forskelligheden på de lettere felter. Det vil også være en god ide at sammensætte en skyggeregering med navne på ministerposterne. Der er ingen tvivl om, at den dag. Margrethe Vestager, Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt indkalder til et fælles pressemøde for at præsentere en fasttømret oppositionsblok med et positivt alternativ til den groggy regering, vil det virkelig give genlyd i medieverdenen og blandt vælgerne. Jeg er bange for, at hvis man fortsætter med idelige småskærmydsler internt i oppositionen, vil den nuværende regering kunne fortsætte mange år frem under ledelse af det førende ’regeringsparti’: Dansk Folkeparti – og er det virkelig det, vi ønsker?

cinering, som Nyhedsavisen på DR den 25. maj 2008 afslørede? Det økologiske tankegods som vi kender fra fødevareområdet, og som vi i Radikale Venstre kæmper så inderligt for, bør efter min vurdering også kunne overføres til andre forbrugerområder, og her er psykiatrien nærliggende. Selv om det ikke nødvendigvis er et sandt billede af dagligdagen i psykiatrien som vi kender den i dag, har den igennem årene været præget af historier i pressen om medicin med invaliderende bivirkninger , om elektrochok, der nedbryder hjernen, om tvang og overgreb på lukkede institutioner. Den seneste DR afsløring fortsætter tilsyneladende ad samme spor som en ubehagelig historie uden ende.

Vigand Rasmussen Vejle

STORE UDFORDRINGER Jeg mener psykiatrien står over for store udfordringer i fremtiden, hvis den skal overleve som en offentligt finansieret sundhedsinstitution på lige fod med det somatiske sundhedsvæsen. Det dårlige image skal erstattes med et bedre, og her kan den økologiske tankegang være livredderen. Vi burde indføre medicinfri afdelinger og tvang og overgreb bør erstattes med frivillighed. Der skal tilbydes patienterne meget mere samtaleterapi, musikterapi, idrætsterapi, kognitiv terapi m.v. og medicin uden bivirkninger og skadelige tilsætningsstoffer i det omfang det er muligt. Det koster penge, ingen tvivl om det. Men har vi råd til at lade være? Med andre ord, psykiatrien bør ”økologiseres”, mest for patienternes skyld, men også for psykiatriens og dens ansattes egen skyld. Om det er muligt for alle psykiatriske enheder, herunder de retspsykiatriske afdelinger, er ikke sikkert, men et eller andet sted skal vi begynde, og her ville den almindelige behandlingspsykiatri være et godt udgangspunkt for omlægning.

Økologi – også i psykiatrien? Vi vil vide, hvad vores fødevarer indeholder, og de skal for mange helst være økologiske, dvs. uden forurenende tilsætningsstoffer. Hvad med de psykiatriske piller, der indtages? Omkring 300.000 danskere er på lykkepiller. Pludselige dødsfald blandt psykisk syge er stigende. Vi hører om tvang og overgreb på lukkede psykiatriske institutioner. Debatten om fremtidens psykiatri har den seneste tid mest handlet om, hvor sengepladserne skal være, og hvor mange der skal være, mens debatten om kvalitet i psykiatrien efter min opfattelse har været larmende tavs. Bør vi ikke forlange at vores psykisk syge behandles anstændigt, og bør vi ikke undersøge, når flere psykisk syge pludselig afgår ved døden på grund af fejlmedi-

Kim Pagels Kandidat til Regionsrådet på Sjælland, Greve/Solrød-kredsen

DU K A N OGSÅ VÆR E MED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på radikale.net

Døm selv

Efter et interview med Margrethe Vestager på TV2/News blev Anders Fogh Rasmussen bestyrtet og skatteminister Kristian Jensen blev sendt i byen og forlangte en undskyldning. For hvad? For nuancer? ”Når Regeringens faste støtteparti Dansk Folkeparti siger, at Danmark er i samme situation som Israel og USA er der grund til at stoppe op. Er Danmark Nordens Israel? Er det dansk interesse? Er balancen mellem den aktivistiske og aggressive udenrigspolitik så netop ikke tippet? For eksempel gennem dansk deltagelse i angrebskrigen mod Irak – på et tvivlsomt grundlag, uden FN-mandat og med det snævrest tænkelige flertal i Folketinget. Men helt efter Bush’ linie. Det er et paradoks, at jeg ikke kan sige dette, uden at Venstre – der siger, at vi skal stå skulder ved skulder – bruger anledningen til at anklage mig for at gå terroristernes ærinde. Det er helt i hegnet. En plat Christiansborg manøvre.”

Døm selv, se interviewet med Margrethe Vestager på www.radikale.dk

Radikale i ønskeposition Skal vi radikale holde sommerferie med optimismen i behold eller bliver det en lang og regnfuld sommer? Den liberale blogger og kommentator Jarl Cordua giver her sit bidende bud på den radikale tilstand anno sommeren 2008.

bør glæde jer I gode folk i Radikale Venstre. For det er da ved at være ganske længe siden, at I er blevet et midtpunkt – i hvert fald for diskussion – i dansk politik. Selveste statsministeren kunne under afslutningsdebatten op til sommerferien ikke lade være med at tage udgangspunkt i udtalelser fremsat af en radikal leder. Det er ellers blevet relativt sjældent, at I sådan for alvor sætter en politisk dagsorden. Så tillykke med det. Egentlig har de radikale vel nærmest været dømt ude af det politiske søgelys siden I mistede regeringsmagten i 2001, men det gik helt galt, da Naser og Anders Samuelsen startede deres Ny Alliance-projekt og havde kurs mod stjernerne. I maj sidste år så det næsten ud til, at de radikale ”kom til at skylde” efter et valg. NA’ernes luftkastel fusede hurtigt ud, men det fik da den konsekvens, at I langt om længe fik gennemført et nødvendigt generationsskifte. MARX BRØDRENE Åreladningen af nogle af jeres folk – mest i andet geled – til Ny Alliance, har I jo nok overvundet. I mellemtiden minder de tre NA’ere mere som The Marx Brothers, hvor der trylles mere og mere liberalistiske idéer op af hatten. Og hvis billedet passer, så må Anders Samuelsen være en allestedsnærværende og energisk Groucho Marx. Naser har fået tilkendt statistrollen som Zeppo Marx, mens Jørgen Poulsen kan være den umælende mundharmonikaspillende Harpo Marx. Det glæder sådan en som mig, men NA’ernes problemer er uoverstigelige. IKKE TIL GRIN Så det kan godt være, at I Radikale ikke er så radicoole, som I har været, men partiet er i det mindste ikke helt til grin, som

deres fætre ovre i Ny Alliance. Men hvad med de politiske resultater for husmændenes, degnenes og de veluddannede storbymenneskers parti, thi sagligheden er jo og har til altid været de radikales adelsmærke? Bevares, de radikale indgår forlig med regeringen, og har indflydelse, men det er nu ikke som i de gode gamle dage. Så de radikale peger så, som forklaring på deres egen misere, på den førte blokpolitik her til lands, der angiveligt føres af regeringen sammen med støtterne i Dansk Folkeparti. Men det er dog veldokumenteret, at langt det meste lovgivning gennemføres med brede flertal. Og den slags saglige argumenter plejer ellers at veje tungt hos radikale. FOGHS PROBLEMER Det er ellers ikke, fordi Anders Fogh mangler problemer. Han siger, at han ikke er kandidat til et internationalt topjob – og ingen tror ham og navnlig ikke befolkningen, hvis man skal tro meningsmålingerne. Men I kan i hvert fald glæde jer til tiden efter Fogh. Hans efterfølger finansminister Lars Løkke Rasmussen har brugt det halve forår til at forklare vælgerbefolkningen at hans mange bilag ikke får betydning for hans evne at styre landet. Imens er de i Venstre ellers begyndt at slås om ”hvem der skal efterfølge efterfølgerne”. Pludselig sprang Søren Gade ud som liberal og før sommerferien mente Kristian Jensen, at Margrete Vestager er uegnet til at sidde i regering – og i øvrigt går terroristernes ærinde ved at foreslå udenrigspolitikken ændret! Ja, det er vel forhåbentlig ikke en borgerlig regering Jensen har i tankerne, som Vestager ellers skulle sidde med i? Man er forvirret på et højere plan. Men det er alt andet lige et raffineret karaktermord på Vestager, som VK

og Dansk Folkeparti har gang i. Man kan kalde det for politisk stigmatisering, og Fogh har forfulgt unge Jensens retorik mod den radikale leder, der til gengæld betegner kritikken for ”helt ude i hegnet”. Ja, det er det måske, men kritikken er, desværre for de radikale, meget effektiv. Til gengæld kunne Vestager i sin replik betræde nye sproglige græsgange med blomster som, ”at statsministeren er syret”, og selvfølelsen hos den radikale leder – efter kun et enkelt år på posten – fejler bestemt intet, når man kan betegne en statsminister med syv år på bagen, som værende ”uden statsministerformat”. Måske er der et marked for Vestagers opsigtvækkende udenrigspolitiske meldinger? Der skal da nok være stemmer at hente – især blandt Enhedslistens og SF’s vælgere – og i al fald hos flere end de ca. fem procent, der for tiden overvejer at stemme radikalt. □ Indlægget er en redigeret version af et indlæg, som Jarl Cordua gav i Hovedstadens Radikale Vælgerforening i juni. Jarl Cordua er konsulent, kommentator og ekstern lektor ved RUC. Han blogger på www.jarlcordua og vedkender sig åbent, at være borgerlig-liberal, men siger selv, at han rent politisk sejler under ”sørøverflag”.

Foto: UNICEF Danmark

Hver dag dør mere end 26.000 børn under 5 år ! Over halvdelen af disse børn dør af sygdomme, der let kan forebygges eller helbredes

For 135 kr. kan UNICEF vaccinere et barn mod de 6 mest udbredte børnesygdomme For 160 kr. kan UNICEF behandle 400 børn mod udtørring som følge af diarre For 200 kr. kan 5 børn blive beskyttet mod hiv smitte fra deres mor under fødslen

Meld dig som UNICEF Partner allerede i dag på

www.unicef.dk 57

bøger

K LIMAPAR ADIGME Jørgen Steen Nielsen: En lille fortælling om overlevelse. People’s Press. Læst af Christian Friis Bach DENNE BOG STARTER med katastrofen. Kampen for overlevelse. Risikoen for et iskappe-kollaps. Med overbevisende tal og citater føres

vi i bedste Al Gore stil genne fortællingen om klimanem fo forandringernes sandsynlige og dramatiske effekter. Om fe feedback-processer og tipping po points. Om alt det ukendte og de uforudsigelige. Det er hidet sto storien om den tredobbelte in inerti. Klimasystemets inerti: Fr vi handler til det virker Fra gå der årtier. Den teknologår gi giske inerti: Store investeringe i alt fra kulkraftværker til ger m motorveje låser os til fortsat CO2 udslip. Og den politiske in inerti: Klimaforandringerne ha været forudsagt i over har 10 år, fremført i 50, disku100 te intenst i mindst 20 og teret so solidt dokumenteret i 10 år – uden at vi for alvor er begyndt at handle. Og det er historien om, hvor drastisk vi skal bremse op. Der er kun plads til 1 ton CO2-udslip pr. indbygger pr. år. I Danmark er tallet omkring 10 ton. OPTIMISME Men det er først og fremmest historien om optimismen. Om virksomheder der tager

klimakampen op – fra General Electric til Wal Mart. Om vindkraft og om Samsø, der på 10 år er blevet selvforsynende med vedvarende energi. Om at det kan lade sig gøre. Jørgen Steen Nielsen har en ukuelig og smittende tro på, at vi står overfor et paradigmeskifte - drevet af virksomheder og folkelige organisationer. Et personligt og politisk ”tipping point”. En grøn revolution. Et spring til en ny samfundsepoke. En helt Kirkegaard’sk vilje til forandring ”hos dig og mig,” fordi klimakrisen får os til at ”reflektere over glæde og lykke”. Det er bogens styrke. Jørgen Steen Nielsen vil tro på det. Men det er også dens svaghed. Og Jørgen Steen Nielsen er sin egen værste fjende, når han beskriver modstanden. Kun fem procent af de store internationale virksomheder ser klimaudfordringen som deres vigtigste prioritet og halvdelen har ikke forstået, hvad det betyder for dem.

Utallige er de gange, hvor man har troet, at den grønne revolution var på vej. Energiforbruget i Danmark stiger igen. Lysten til at forbruge og bruge penge har aldrig været større. ”Narrer vi os selv”, spørger han. Berettiget. Det er en fin bog, der kan anbefales, og den er som altid, når Jørgen Steen Nielsen tager pennen frem, solidt og spændende skrevet (med et par mindre smuttere). Men den mangler kontrasten, kritikken. Den er lidt snæver i kilderne. Og den efterlader læseren med en snigende tvivl på, at den bevidste forbruger og den etiske virksomhed virkelig kan redde kloden. Eller om vi spiser, drikker, kører og forbruger os lige ind i klimakatastrofen. Christian Friis Bach er International chef i Folkekirkens Nødhjælp og oprindeligt uddannet agronom fra Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Han er folketingskandidat for Radikale Venstre i Egedal Kredsen.

R a d i k al Pol it i k a nbefale r: CHOKDOKTRINEN er det nyeste skud

fra Naomi Kleins knivskarpe og sylespidse pen. Kvinden bag den verdensberømte ”no logo” er nu ude i et nyt angreb på den eksisterende verdensorden. Titlen på hendes nye bog dækker over den strategi, som den amerikanske regering gennem mere end 40 år med ufattelig brutalitet har udfoldet i verdens kriseområder. Via en jætte journalistisk indsats påviser Naomi Klein, at en massiv privatisering, underminering af sociale systemer, afvikling af strukturer til regulering af de frie markedskræfter, bekæmpelse af fagbevægelser, inflation, skattelettelser og massearbejdsløshed, er ved at ryste verden i dens grundvold. Men det er netop meningen. For ifølge Naomi Klein er de amerikanske neo-konservative – hvoraf mange indtager nøglepositioner i Washington i dag – nemlig tilhængere af, at ødelæggelse i sig selv er godt, fordi et chok, der vender op og ned på alt, kan være den bedste måde at skabe et sundt samfund på. Sludder siger vi, og anbefaler Naomi Kleins nyeste bog. 58

DEN DAG MIN FREMTID FORSVANDT udkom i juni på

Tiderne Skifter og er en dybt personlig og sviende beretning om at blive gammel. Det er den nu 60-årig provo og it-guru, Ole Grünbaum, der har skrevet om det uundgåelige dilemma, når en ungdomsoprører bliver gammel. For gammel, det bliver Ole Grünbaum, og han hader det af et godt hjerte. Ole Grünbaum tager os igennem de forfærdende, pinefulde og pinlige tanker, han gør sig om sit livs mulige afslutning i Danmark. Med vanlig sans for det fortrængte i samfundet tager han fat om problemets kerne og spørger: Er der en kur imod alderdom,

OPTIMISMENS PR ÆSIDENT Barack Obama: Mod til at håbe – tanker om generobringen af den amerikanske drøm Informations Forlag Læst af Søren Højlund Carlsen NATTEN TIL DEN 4. juni lykkedes det som bekendt for Barack Obama at sikre sig

fattigdom, sygdom og død? Ole Grünbaum kæmper åbenlyst med både dæmoner og manglende indtægter i fortællingen om sit eget liv i 60-års alderen. Og ifølge anmelderne er det både tankevækkende og dybt underholdende.

nomineringen som den den m mokratiske præsidentkandid Mon ikke Obama havde dat. m meget svært ved at forestille s at han skulle nå så langt sig, p så kort tid, da han i sine på f første år som senator skrev s politiske manifest: ”The sit A Audacity of Hope”. Bogen u udkom i foråret på Informat tions Forlag med den danske t titel ”Mod til at håbe” i en fin oversættelse af Niels Ivar L Larsen, som dog har misset e lille detalje i titlen. For ret en beset betyder ”Audacity” vel dristighed, og der er (stor) forskel på at være dristig eller modig. En nuance måske, men ikke desto mindre en vigtig nuance. For Obama’s kampagne har netop været dristig. Den har taget livtag med hele det etablerede politiske liv, og han har turdet tale om forandring og sammenhold på en helt ny og frisk måde. Obama ER forandring og positivitet, og derfor vandt han – måske en lille huskekage til os selv ved næste valg. Det er en god bog Obama

har begået. Den er en rejse gennem hans holdninger til centrale spørgsmål i amerikansk politik og en rejse gennem hans første år som senator. Obama krydrer således sine reflekterede og nuancerede holdninger med personlige beretninger og anekdoter fra sin tid som parlamentsmedlem i Illinois, fra sine oplevelser som senator og fra sit privatliv. Trods den store – vel nærmest afgrundsdybe – forskel på dansk og amerikansk politik er der meget at hente for den politisk interesserede i ”Mod til at håbe”. Ikke bare skriver Obama bedre end de fleste politikere – danske som amerikanske – bogen er også, med sin optimisme og positive budskab, en opløftende oplevelse for os – og vi bliver øjensynlig flere og flere - der higer efter forandring og en bedre verden. Bogen taler for forandring i politikken, i retorikken, i tonen, i samarbejdet og i målene. Det samme har vi brug for herhjemme, der-

for er Obamas bog – og hans budskaber – også relevante for os. For det er ikke for sent at ændre på den fastlåste tilstand af apati, bitterhed og polarisering, som efterhånden ikke kun er forbeholdt Washington, men som også udspiller sig på Christiansborg og rundt omkring i det danske politiske landskab. Bevares, bogen er sine steder for meget, for floskelfuld og for sentimental, men floskler og naiv optimisme er da langt at fortrække frem for det modsatte. For ud af optimisme vokser forandring, og ud af forandring vokser nye præsidenter.

I GRÅDIGHEDENS TID er nu ude i fjerde oplag på Informations Forlag. I grådighedens tid er tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens opgør med udenlandske kapitalfonde. Den nuværende europapolitiker har redigeret bogen, der har bidrag af John Monks, Lothar Kamp, William H. Melody, Christen Amby og Mick McAteer. Bogen udkom første gang midt i en periode, hvor danske virksomhedsejere og detailkæder stod i kø for at sælge deres virksomheder til kapitalfonde. Det er især den høje engangsgevinst, man kan opnå som hovedaktionær eller daglig leder med en stor aktieoption, der frister. Men hvordan ser regnestykket for disse mange opkøb egentlig ud for hele det danske samfund? Det har Poul Nyrup Rasmussen forsøgt at beregne, og resultatet er ikke kønt.

det polit iske værksted

R ASMUS HELVEG PETERSEN NY R-K ANDIDAT Den 39-årige kommunikationschef Rasmus Helveg Petersen, der er søn af Niels Helveg Petersen, er blevet opstillet som ny folketingskandidat i Holbæk-kredsen. Dermed vil han sikre sin slægts politiske arvefølge og forsøge at træde i både farfars, fars og brors fodspor på Christiansborg. Rasmus Helveg Petersen blev valgt uden modkandidater og han afløser tidligere folketingsmedlem Ole Glahn, der har ønsket at trække sig som kandidat. (Se i øvrigt også Tæt På, red.)

R ADIK ALE CYK LER I maj så et netværk for radikale cyklister lyset. Radikale Cyklister vil skabe opmærksomhed om nødvendigheden af bedre trafiksikkerhed, bedre miljø og bedre sundhed. Der skal være færre trafikulykker, flere cykelstier, bedre cykelparkering så flere vælger cyklen, lyder det fra netværket. Men det er ikke politik det hele. Radikale cyklister cykler også for sjov, for at nyde naturen og for at komme i form. Netværker opfordrer nu til tilmeldinger på radikale.net. Man finder Radikale cyklister på www.radikale.net/grupper/radikalecyklister

HOVEDSTADENS R ADIK ALE FLYTTER Radikale Venstre i København er flyttet i nye lokaler. Tidligere holdt Hovedstadens Radikale Venstre til på Ny Kongensgade, men fra den 1. juni residerer foreningen hos Vartov i Farvergade 27. Se mere på www.radikale.dk/hovedstaden

SVAG OPBAK NI NG TIL GENER ALFORSAMLI NGER At det kan være svært at hive medlemmerne til huse, når det handler om de organisatoriske generalforsamlinger ude i de radikale vælgerforeninger, er vist ingen nyhed. Men nogle gange er det rigtig svært. Som nu i Brøndby og i Århus, der i lighed med mange andre lokalforeninger har afholdt generalforsamlinger her i foråret. I Brøndby, der også dækker over Vallensbæk og Ishøj, dukkede der kun fire medlemmer op til generalforsamling ud af foreningens 30 medlemmer. Men det var da i det mindste en bedre procentfordeling end i Århus, hvor der kun dukkede 18 medlemmer op til den lokale vælgerforenings organisatoriske generalforsamling. Med Århus’ 450 medlemmer kan de i Brøndby i det mindste trøste sig med, at fremmødet til deres generalforsamling var forholdsmæssigt større end i landets næststørste by. Se i øvrigt radikale.net for en debat om inddragelse af medlemmerne. 60

NICOLAJ HOLM GØR COMEBACK Den tidligere radikale viceborgmester Nicolaj Holm gør nu politisk comeback som folketingskandidat i Frederikshavn. Nicolaj Holm oplevede ellers et ufrivilligt farvel efter en voldsdom, der betød, at valgbarhedsnævnet erklærede ham uværdig til at fortsætte i Mariagerfjords byråd. Men en enstemmig kredsbestyrelse i Frederikshavn indstillede i april Nicolaj Holm som kredsens nye folketingskandidat – en indstilling som vælgerforeningen kvitterede for. – Det var en træls episode med dommen, men vi betragter det mest som en familiestrid, der udviklede sig uheldigt. Sagen ændrer ikke ved, at vi ser Nicolaj som en af fremtidens mænd i partiet, siger kredsformand Hans Jørgen Nygaard til Nordjyske Stiftstidende. Selv er Nicolaj Holm ydmyg over for sit comeback. – Jeg scorede et enormt selvmål og blev taget af banen. Nu får vælgerne mulighed for at sætte et nyt hold. Og det er en ældre, mere ydmyg og mere tænksom Nicolaj, du ser i dag. Men om jeg er værdig eller ej, bør vælgerne alene afgøre, siger Nicolaj Holm til Nordjyske Stiftstidende.

det polit iske værksted

BAGLA N DET Her en oversigt over de radikale storkredse. Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

Radikale Venstres sekretariat holder lukket i ugerne 28, 29, 30 og 31

KØBENHAVN

FYN

VESTJ YLLAND

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th • 2100 København Ø tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53 • 7400 Herning tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

KØBENHAVNS OMEGN

SYDJ YLLAND

Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 e-mail: karloj@os.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21 • 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

Den 22. august kl. 15.00 er der økologisk sommerstævne hos gårdejer Frode Hjort Gregersen i Forum, Alslevvej 17 ved Esbjerg. Mød op til en eftermiddag med økologi og politisk debat, hvor landsformand Søren Bald holder oplæg med emnet ”Hvem skal nu sendes ad helvede til?”

ØST- OG MIDTJYLLAND

NOR DJ YLLAND

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st • 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34 • 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

NOR DSJÆLLAND Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk

BOR NHOLM Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5 • Ibsker 3740 Svaneke • tlf. 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SJÆLLAND Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk

GLADSA XE K R EDSEN EFTER LYSER K ANDIDAT Gladsaxe-kredsen mangler en folketingskandidat og søger derfor nu en engageret mand eller kvinde med et frisk bud på radikale mærkesager og interesse i lokale politiske udfordringer i Gladsaxe. Ifølge vælgerforeningen kan man forvente et engageret samarbejde med en velfungerende radikal kommuneforening. Læs mere på www.radikale.dk/gladsaxe eller kontakt formand Jens Karlo Jensen på tlf. 29 44 89 16 eller mail karloj@os.dk inden den 1. august 2008. 61

radikal ungdom

Vild med den europæiske dagsorden Mette Lykke Nielsen, der er tidligere formand for Europaudvalget i Radikal Ungdom, er nu blevet valgt til ledelsen i European Liberal Youth, LYMEC. Radikal Politik har mødt hende til en snak om kampagner, køer, medier og manglende EU-debat i Danmark. TEKST OG FOTO: Mads Brandsen

DET VAR MED SOMMERFUGLE i maven, at Mette Lykke Nielsen i slutningen af april steg ombord på flyet til Barcelona. Den catalonske hovedstad dannede i år rammen om kongressen i European Liberal Youth, LYMEC, der er paraplyorganisationen for liberale ungdomsorganisationer i Europa og ungdomsorganisation for ELDR – det europæiske liberale parti. Sommerfuglene skyldtes at hun i år var at finde på listen over opstillede til ledelsen. En hård valgkamp var ovre, og nu måtte tiden vise, om det havde båret frugt, og om alliancerne – blandt andet med Venstres Ungdom – rakte til en plads i LYMEC’s bureau. Radikal Politik møder hende tre uger senere, hvor intervallet mellem pling-lyden fra mailen på mobiltelefonen tydeligt fortæller, at det gik ganske udmærket den søndag i Barcelona. Langt de fleste delegerede skrev Nielsen på stemmesedlen. Hun er nu bureaumedlem, blandt andet med ansvar for kampagnerne i organisationen med over 210.000 medlemmer. Det europæiske er dog ikke helt nyt for hende. I gymnasietiden på Randers Statsskole tilbage i 2000 meldte hun sig ind i Radikal Ungdom, og allerede året efter var hun medlem af Internationalt Udvalg. I 2003 blev hun valgt til Europaudvalget, som hun var formand for 2005-2007. Gennem 62

mange år var det hendes mål engang at blive valgt til LYMEC’s bureau. BLÅ FLAG MED STJERNER Også studiet lugter lidt af det blå flag med de gule stjerner. På Statskundskab ved Aarhus Universitet er der næsten garanti for at møde Mette Lykke Nielsen til forelæsningerne i EU-relaterede fag. Sidste år var hun i praktik i Mejeriforeningen i Bruxelles, og studiejobbet er et vikariat hos Radikale Venstre, hvor hun er politisk konsulent indenfor EU-området. Det er nærmest at underdrive at sige, at hun brænder for et europæiske. – Det er jo på det europæiske plan, at beslutningerne træffes, og dermed kommer EU til at betyde en masse for den enkelte borger, siger Mette Lykke Nielsen, der ikke lader sig skræmme synderligt af, at meget af EU-stoffet er så kompliceret. Det gør det bare ekstra spændende. Et eksempel er EU’s ofte udskældte landbrugspolitik. Den kommer i fokus i det kommende år. Næste sommer er der valg til Europa-Parlamentet, og her går LYMEC blandt meget andet til valg på at afskaffe støtteordningerne: - EU skal selvfølgelig ikke betale mere til en ko end til en studerende. CUT THE CRAP Som kampagneansvarlig bliver det hendes opgave at få dét budskab ud over

rampen. Sloganet lyder kækt ”Cut the crap, scrap the CAP” (fork. For Common Agricultural Policy; den fælles landbrugspolitik, red.), og planerne omfatter bl.a. en bustur i hele Europa. Europaparlamentsvalget i juni 2009 betyder også, at EU-debatten atter blusser op herhjemme. Som indædt tilhænger af det europæiske samarbejde ærgrer det hende meget, at vi kun diskuterer EU, når vi skal til stemmeurnerne. For at vende den udvikling, må politikerne ændre stil: – MF’erne burde give EU æren for succeser, når æren faktisk er EU’s – i stedet for at tage det til sig som var det deres egen idé, lyder det kontante forslag. Pressens dækning lader også meget tilbage at ønske, mener hun. – I morgen kommer der et vigtigt landbrugsudspil fra vores egen kommissær (Mariann Fischer Boel (V), red.) – og det er ikke nævnt i nogen dansk avis. Det er paradoksalt, at man har en kæmpe redaktion på Christiansborg, men højst en enkelt korrespondent i Bruxelles, når det er i Bruxelles alle de store beslutninger træffes. Apropos Bruxelles. Det er jo også indimellem i Strasbourg, der holdes møder. Hvad blev der mon af kampagnen for ét parlament? – Jeg tror ikke der kommer en løsning lige nu, men det er rigtig skørt, at parlamentet flytter frem og tilbage. Vi har i LYMEC

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

Man har ret til at være muslim

indsamlet underskrifter og sat fokus på sagen, men desværre ser hverken Frankrig eller Luxembourg ud til at ville droppe Strasbourg, beklager Mette Lykke Nielsen. Hvorvidt hun går efter en karriere som europaparlamentariker, har hun ikke helt afklaret. Men sikkert er det at det kommer til at lugte af EU. – Jeg vil arbejde med europæiske problemstillinger og med at flytte dagsordner, siger hun uden at blinke. Den danske dagsorden har den sidste lange tid været præget af en rejselysten statsminister, som af flere spås til at være kandidat til den kommende post som fast formand for EU. Her er Mette Lykke Nielsen meget klar i mælet. – Jeg mener, at ELDR bør stille med én kandidat, og hvis Fogh er den fælles kandidat, så støtter jeg ham, fastslår hun. Frem til 2010 er Mette Lykke Nielsen medlem af LYMEC’s ledelse, og der venter dermed masser af flyture, møder, kongresser og samtaler med europæiske unge. Men det er ikke altid helt så fedt at præsentere sig som ’danish’, fortæller hun. – Danskerne elsker at sige, at vi er åh, så tolerante, men når jeg hører hvad europæiske unge mener om os, nævner flere og flere Dansk Folkeparti – og det er ikke i samme sætning som ordet tolerant.

POUL NYRUP KALDTE DANSK FOLKEPARTI ikkestuerene og fik tæsk for det. Vi radikale har fået masser af skæld ud, fordi vi har kaldt DF racister, antidemokratiske og gået efter ultimativt at holde dem udenfor indflydelse. Begge dele er vurderet til at være for meget, for DF er jo bare et stille og roligt parti, der er lidt indvandrerskeptiske. Men det er DF ikke bare. Muslimske kvinder er psykisk syge, islam er en pest over Europa, og senest har Kristian Thulesen-Dahl udråbt Dansk Folkeparti til at være et antimuslimsk parti. Hizb-ut-Tahrir er selvfølgelig nogle klaphatte ligesom nynazisterne, undertrykkelse af kvinder er til enhver tid dumt, og overtrædelser af straffeloven skal selvfølgelig straffes. Demokrati og overholdelse af loven er helt naturlige regler og værdier i Danmark. Selvfølgelig. Men der er lysår til forskel på at forlange, at muslimer – ligesom alle andre danskere – skal følge lovene, og på at være imod muslimer som sådan. Det er langt fra alle muslimer, der bryder loven, og ikke alle muslimske kvinder med et tørklæde er imod demokrati og ønsker sharia og kalifat. Når Dansk Folkeparti vil bekæmpe muslimer og deres religion over en bred kam, begynder det at ligne en ideologi, som vi troede var død og borte. Staten og politikerne skal ikke bekæmpe bestemte holdninger og religioner. I et demokrati har man ret til at tro, som man vil, og mene som man vil – bare man ikke bryder loven. Det er ikke lovbrud at være muslim. Det er ikke lovbrud at gå med tørklæde. Det er til gengæld en rettighed, som Dansk Folkeparti – hvis de vil være et stuem rent demokratisk parti, der værner om de danske frihedsværdier – ikke skall fratage befolkningen. Andreas Steenberg, Lansformand for Radikal Ungdom

TÆT PÅ: R ASM US HELVEG PETERSEN Hvad er dit mest udtalte karaktertræk? Det er vel ildhu. Det giver sig til udtryk ved, at jeg har svært ved at lade være med at blande mig, så jeg tager en masse kampe. Det er særligt på mit arbejde og ikke som privatperson. Det har den bagside, at det giver en masse ansvar, for når jeg siger, at ”det kan jeg gøre bedre”, så får jeg så også lov til selv at gøre det, og så har jeg pludselig travlt. Og nogle gange må jeg så erkende, at jeg ikke kan gøre det så godt, som jeg tror.

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af? Jeg er meget udmærket tilfreds – eller rettere, jeg har accepteret mig selv, så jeg forsøger ikke at lave om på mig selv. Hvis der er noget, jeg er ked af, så er det, at jeg nok er for dårlig til at holde kontakt med vennerne fra gamle dage.

Hvad er din foretrukne beskæftigelse? Det er at lege med mine unger, læse bøger og se og spille fodbold. Men hver ting til sin tid. At få børn sætter trumf på alt, og de har altid førsteprioritet. Fodbold og litteratur er gamle flammer. Det er herligt, at der lige nu er EM. Jeg har også lige læst bogen om Blekingegadebanden og fortæller til alt og alle om den. Jeg læser i det hele taget mere og mere biografier og historiske romaner. Især gerne om 1. verdenskrig.

Hvilken af dine ejendele er du gladest for? Det er mit hus.. Jeg er ikke ret knyttet til mine fysiske ting, men jeg elsker mit hus, for det indeholder mit hjem og min familie. Jeg kommer sjældent hjem uden at blive glad over at kigge på mit hjem. Jeg har boet der i fire år, og det er dejligt at komme hjem til. Det er et hvidmalet murermesterhus fra 1910’erne og ligger i Grøndalsvænge, hvor hvert lille hus har sit eget særpræg.

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde? Jeg kunne godt tænke mig at kunne spille godt fodbold. Det er en sportsgren, jeg følger, men som jeg aldrig har kunnet deltage i på et ordentligt niveau. Jeg er ikke teknisk god nok til at kunne deltage på et niveau, som jeg synes er sjovt.

Rasmus Helveg Petersen, der er bror til Morten og søn af Niels, er nyvalgt folketingskandidat i Holbæk. Rasmus Helveg Petersen er uddannet journalist og arbejder nu som kommunikationschef i Gigtforeningen

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”? Det må have været noget til børnene, for jeg køber aldrig noget til mig selv, som jeg ikke virkelig har brug for. Jeg er typen, der har to par sko, og når så det ene par er slidt op, så køber jeg et par til. Jeg driver min kone til vanvid. Hun synes ikke, at jeg køber nok tøj.

Hvem ville du ønske var radikal? Jeg ville ønske, at Anders Fogh Rasmussen var radikal, men det bliver han aldrig. Den største tragedie i radikal historie har været Anders Fogh. Han har været nøgleperson i at forandre Danmark i en retning, som er alt andet end radikal. Det vil tage årevis at rette på det. Landet er blevet småtskåret og indadvendt, og det er flot klaret af bare én mand.

Hvad skal du lave i morgen? Jeg fyldte 40 år i går og i morgen skal jeg forberede min fødselsdagsfest, hvor der kommer 60 gæster. Jeg skal blandt andet lave citronkager med pistage og mandler.

Magasinet om politik Anmelderne om RÆSON: Imponerende, ambitiøst, seriøst, aktuelt, alsidigt, indsigtsfuldt og indbydende. RÆSON 3 udkommer Maj 2008.

RÆSON 01/08 1/08 med artikle artikler er af bl.a.: M Villy Søvndal, Søren Espersen, Morten Messerschmidt, Anders Samuelsen, Uffe fe EllemannJensen, Mogens g Lykketoft, y Søren Pind, Martin Paldam, Pa aldam, Lykke y Friis, Helle Lykke L kke Nielsen, Bjørn B ørn Møller, Jørgen Jør en Staun, Niels BjerrePoulsen, Sten Rynning, ing, Peter Pete Harmsen og Bent Jensen. g løbende på nettet. RÆSON udkommer på tryk to gange årligt og Årsabonnement normalpris 349 kr., for medlemmer af Det Radikale V Venstre rabatpris 299 kr. (inklusiv porto, ekspedition og moms) Tegn abonnement på: www.raeson.dk/radikale.html

foto: Lars Svankjær, 2007 design: 2Krogh AS

kaffe

Tilbage i midten

et er næsten tilbage til barndommen for det tidligere radikale byrådsmedlem i Århus, Uffe Elbæk, når han nu arbejder som direktør for World Outgames 2009 – i hvert fald rent geografisk. For organisationen bag World Outgames har til huse lige over for Vartov-bygningen i Farvergade i København, hvor Uffe Elbæk for 54 år siden blev døbt. Siden har han foretaget sig flere ting end de fleste. Mest markant og kendt er hans tid som stifter og rektor for Kaospiloterne i Århus, hvor han også blev radikalt byrådsmedlem og kulturudvalgsformand. Den titel blev dog sidste år skiftet ud med et direktørskilt og nye udfordringer som chef for de homoseksuelles OL, World Outgames, der næste år bliver den altoverskyggende kulturelle og sportslige begivenhed i Danmark. Men egentlig skulle Uffe Elbæk lige nu sidde i sit elskede Berlin og tegne de store internationale linjer som international bestyrelsesformand for Kaospiloterne. Sådan skulle det dog ikke gå; tilbuddet om direktørstolen i World Outgames 2009 kom forbi, og for en mand, der måske i forvejen

har svært ved at sige nej til en udfordring, måtte det gå som det gik. – Jeg sagde i første omgang nej, fordi jeg havde set frem til en pause efter 25 år i frontlinjen. Jeg trængte til en tid med overskuelighed, og med plads til mere strategiske tanker og store linjer. Men det endte med, at jeg i første omgang indvilgede i at se på det, og kunne jo så se, at det var et vigtigt projekt, der simpelthen skulle blive til virkelighed, fortæller Uffe Elbæk, der også ser World Outgames som en politisk kamp for et bedre omdømme for Danmark. – World Outgames handler ikke kun om sport. Det handler også om menneskerettigheder, personlig frihed, udsyn og tolerance. Og Danmark har i den grad brug for, at der bliver sendt nogle nye progressive internationale historier ud i verden. Når jeg taler med folk i udlandet, får jeg altid spørgsmålet om, hvad der sker i Danmark. Verden hører kun om tegningerne og optøjer på Nørrebro, og mange spørger sig selv, hvad er der sket med gode gamle tolerante Danmark? Men den historie kunne en anden jo fortælle? – Ja, helt bestemt! Og jeg må også indrømme, at jeg i starten var splittet.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Peter Sørensen

Havde jeg nu taget det rigtige valg, da vi droppede vores planer om at flytte til Tyskland? Den tvivl mærkede min omverden heldigvis ikke, og jeg gik til opgaven med fynd og klem helt fra starten. Men nu er der overhovedet ingen tvivl mere. Nu brænder jeg virkelig for det, for det er et fantastisk projekt med et fantastisk potentiale. Savner du politikken? – Det’ ved gud jeg gør! Og jeg er stadig radikal ind i hjertet – nu bare ikke folkevalgt. Heldigvis har jeg fortsat mange gode politiske kontakter og arbejder jo også stadig i et politisk spændingsfelt, bare nu som embedsmand med de styrker og svagheder det giver. Men derfor holder man jo ikke op med at være et politisk menneske, og jeg følger meget med i, hvad der foregår i mit eget parti, og hvad der sker hjemme i Århus. Men jeg savner da det lokalpolitiske arbejde, det gør jeg. Men nu har jeg kastet alt mit politiske engagement ind i det her projekt, fordi jeg synes det repræsenterer alt det, Danmark skal stå for. Har din baggrund som lokalpolitiker hjulpet dig i dit nye arbejde? – Det er da en fordel, at jeg har været kulturudvalgsformand og nu sidder på

“

Mange spørger sig selv; hvad er der sket med gode gamle tolerante Danmark? den anden side af bordet. Det er mærkeligt for mig at opleve, men et eller andet sted, så er det godt, at jeg kender de behov, lokalpolitikere har for at følge med i et projekt, når det går godt og ikke mindst, når det går dårligt. Som politiker hader man jo for eksempel at blive overrasket og læse noget i medierne, man ikke vidste. Så jeg har stor forståelse for, hvordan det er at sidde i et politisk udvalg, og hvad de har brug for af informationer, så de føler, at de har hånd i hanke med et projekt, som de støtter, siger Uffe Elbæk, der allerede har været igennem de første mediestorme med World Outgames. For eksempel da han af et enkelt medie fejlagtigt blev beskyldt for nepotisme og misbrug af offentlige midler – en historie, som dog hurtig forsvandt fra mediebilledet igen. – Alt, hvad vi gør, kan blive udlagt negativt. For der er hele tiden kræfter, der ikke kan forstå, hvorfor det her projekt er vigtigt, og som derfor ønsker at gøre livet surt for os. Vi har jo et stort budget, der også indeholder offentlige midler, derfor har vi stor bevågenhed fra politikere og medier. Så vi skal hele tiden tænke på, at der er modstand –

også i medierne, siger Uffe Elbæk, der roser politikerne på rådhuset i København for at støtte op om projektet, også når der har været lidt blæsevejr. – Det har været godt at opleve den opbakning vi har, tilføjer Uffe Elbæk, som – selv om det ikke blev til Berlin i denne omgang – har oplevet meget jordnære fordele ved at skifte Århus ud med København. – Jeg er kommet tættere på familien, både på min kære gamle mor og på mine sønner, hvor den ene for nylig har skænket mig mit første barnebarn. Det er virkelig dejligt. □

Det tidligere radikale byrådsmedlem i Århus, Uffe Elbæk vendte sidste år det politiske liv ryggen. Han troede, han skulle hygge sig i Berlin, men så kom et af de tilbud, man ikke kan sige nej til. Så nu er Uffe Elbæk tilbage i midten af det politiske søgelys. Nu som genstand for opmærksomheden som direktør for World Outgames 2009.

K A F F E er Radikal Politiks interviewserie,

hvor redaktøren drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi tidligere byrådsmedlem Uffe Elbæk, der dog havde glemt kaffen. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

Hjælp Radikal Ungdom! RU søger nye medlemmer Radikal Ungdom efterlyser nu nye medlemmer til landets bedste politiske ungdomsorganisation. Radikal Ungdoms mange aktiviteter bliver primært finansieret af støtte, der er afhængig af antallet af medlemmer. Derfor er det vigtigt, at Radikal Ungdom har så mange medlemmer som muligt. Et ungradikalt medlemskab koster årligt 150 kr. og alle mellem 12 og 30 år kan blive medlem. Er du 25 år eller derunder, sparer du tilmed kontingentet til Det Radikale Venstres landsforbund på 210 kr., dvs. du årligt sparer 60 kr. på et medlemskab i Radikal Ungdom. Er du over 30 år, kan du stadig hjælpe Radikal Ungdom med medlemsfremgang. Hvis du har børn, yngre søskende, niecer, nevøer eller bare tilfældigvis kender nogle unge mennesker, der kunne være interesserede, kan du støtte Radikal Ungdom, hvis du får dem meldt ind. Samtidig åbner du en ny verden for dem, fuld af spændende politiske aktiviteter, engagement og sjove og farverige kampagner. Du kan melde dig ind eller få dine bekendte til at melde sig ind via Radikal Ungdoms webshop på www.radikalungdom.dk eller ved at overføre 150 kr. til Radikal Ungdoms konto i Danske Bank, reg. nr.: 9543, kontonr.: 0259594. Vi glæder os til at se dig i Radikal Ungdom!