Radikal Politik 2008, nr. 5

NR. 5

S E P T. 2 0 0 8

| |

EU-tema: VĂŚk med forbehold | Lebech | Valgprogram | Graham Watson | Kandidater | EU-nummerplader |

i nd hold

10 Siden Sidst Radikal Politik giver dig overblikket over sommerens mange radikale udspil, nyheder og debat. Denne gang blandt andet om Jørgen Poulsen, grøn skattereform, jernbaner, kræftpatienter og meget mere.

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende)

18 Stadig skeptisk Den radikale politik er blevet jublende EU-positiv siden 70’erne. Og unionen rager stadig mere magt til sig på bekostning af medlemslandenes demokrati. Sådan lyder det fra Hanne Jakobsen, der er beviset på, at EU-kritikken stadig lever i Radikale Venstre.

46 Europæisk politik er et privilegium Den første liberal-demokratiske englænder i EuropaParlamentet, Graham Watson er gæstetaler på Radikale Venstres landsmøde. Her vil de delegerede møde en mand med Europa i hjertet.

50 Flere europæiske kandidater Til landsmødet skal der vælges ny radikal spidskandidat til næste års valg til Europa-Parlamentet. I sidste nummer portrætterede Radikal Politik de tre første kandidater til spidskandidaturet. Her følger de to sidste.

56 Det politiske værksted Der er gang i det radikale bagland. Se nyheder fra de politisk udvalg og meget andet godt sidst i Radikal Politik. Og så er radikale.net kommet i fornemt selskab.

65 Fremsyn ser fremad Dette blad hed en gang Fremsyn. Nu lever navnet i Støtteforeningen Fremsyn, der blev stiftet i 1967, blandt andet for at sikre udgivelsen af denne beskedne publikation. Den moderne udgave af Fremsyn mødte formanden for Fremsyn til en kop kaffe for at høre, hvor meget liv, der er i den gamle støtteforening.

En mand og hans nummerplader 82-årige Erik Oppenhejm har været forkæmper for, at danskerne – ligesom resten af EU’s borgere – skulle have en EU-nummerplade på deres bil.

Radikal Politik mødte manden, der kæmpede for et samlet Europa med en lille nummerplade som sit våben.

side 36

2

R E DA KT ION:

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 5:

Karin Kaas, Gitte Kvist, Mads Brandsen, Elisabeth Geday, Tomas Bech Madsen og Anna Rørbæk FO T O G R A F E R I N U M M E R 5:

Ditte Valente, Bjarke Ørsted, Geert Vanden Wijngaert, Jonas Ahlstrøm, Scanpix, Colourbox og Polfoto L AYOU T:

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 6 er den 1. oktober 2008 og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret.

Redaktionen for denne udgave sluttede 18. august 2008.

Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m.

Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres holdning.

Radikal Politik udkommer seks gange årligt.

Næste nummer udkommer til november 2008 A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre.

Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.

A N NONC E R :

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAScertifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

r a d i k al p ol it i k

En tvivlers bekendelser HER ER EN PERSONLIG BEKENDELSE , der som radikal godt kan være lidt svær at få over læberne – eller i dette tilfælde, tasterne. Men here goes; Jeg har stemt nej ved flere EU-afstemninger og har haft mine store tvivl om, hvad jeg egentlig skulle mene om EU. Sådan, nu har jeg sagt det, nu er det ude. Men jeg er siden blevet klogere og er efterhånden gået fra EU-skeptiker til – om ikke glødende tilhænger – så i hvert fald accepterende og positiv. Denne bevægelse skyldes ikke kun det som enhver oplever, når man nærmer sig de 35. Nemlig, at modenheden og fornuften efterhånden får overtaget det rebelske og irrationelle, og at man derfor pludselig ser sig selv stå og sige noget man for 10 år siden ville have forsvoret. Bevares, modenhed hjælper alle, når det kommer til politik, men det som i sidste ende har fået mig overbevist om, at EU dybest set er en god og nødvendig konstruktion er det simple spørgsmål, som der en gang var en klog mand, der stillede mig. Hvad er alternativet? Jeg har i produktionen af denne udgave af Radikal Politik hørt spørgsmålet igen og stiller man sig selv det spørgsmål er det svært at forestille sig et Europa uden et EU. For dybest set handler EU om fred, udvikling og sammenhold. Og i den yderste konsekvens sikrer EU, at vi aldrig nogen sinde kommer i krig igen i Europa. For jo tættere vi arbejder sammen, jo svære er det at gribe til våben. Så hvis man – som jeg som sagt har været en gang – er i tvivl om, hvor man synes EU skal bevæge sig hen, skal man blot stille sig selv spørgsmålet; Hvad er alternativet? For der er intet alternativ til EU.

FRED OG SAMHØRIGHED Bevares, der er mange ting at være kritiske overfor, når det kommer til EU. Det enorme pengespild, der kommer af to parlamenter i lige så mange lande, risikoen for demokratisk underskud og det ugennemsigtige bureaukrati for bare at nævne nogen af de fronter, der skal kæmpes på i fremtiden. Men de svagheder, og mange flere for den sags skyld, er ikke grund nok til at ønske os tilbage til den gang, hvor Europa ikke stod sammen og forsøgte at hjælpe vores nye nabolande. EU er en vigtig institution som vi skal kæmpe for at forbedre og ikke for at nedbryde, og det skal vi gøre indefra. Så næste gang vi får lov til at stemme om et EU spørgsmål, så stemmer jeg ja. Og hvis nogen spørger, hvorfor jeg dog er gået hen og blevet EU-begejstret på mine gamle dage, så spørger jeg dem; hvad er alternativet, mens jeg kraftigt understreger, at jeg ikke er begejstret for det enorme bureaukrati og pengespild, men jeg er begejstret for et Europa i fred og samhørighed, der i parentes bemærket har bevist, at det aldrig nogensinde vil true nationerne og ende som et forenede europæiske stater.

TEMANUMMER Denne udgave af Radikal Politik er et europæisk temanummer, hvor vi forsøger at komme bare en lille smule rundt om begrebet og institutionen EU. Blandt andet har vi besøgt den radikale EU-parlamentariker Johannes Lebech, der fortæller om sin dagligdag i Bruxelles, hvor der er nok at gøre med at få indflydelse. Vi forsøger også at komme ind under den radikale status på de danske EU-forbehold lige nu, ligesom vi præsenterer oplægget til det radikale program til næste års Europaparlamentsvalg. Og så har vi besøgt en dansker med et stort europæisk hjerte, der har banket for noget så praktisk som EU-nummerplader. Det og meget mere i dette EU-nummer, der – hvis det kongelige danske postvæsen vil som vi meget gerne vil – forhåbentlig kommer på gaden lige inden vi skal til landsmøde i Nyborg. Sidst i bladet er der de allersidste informationer man har brug for, hvis man er blandt de delegerede, når det den tredje weekend i september igen går løs i Nyborg. I næste udgave af Radikal Politik, der udkommer til november, kan du selvfølgelig læse en større reportage fra de glade dage på Fyns østside. Som vanligt vil vi her på redaktionen altid gerne høre fra læseren med gode ideer, tips og kommentarer til bladet, det er blot at maile på redaktion@radikale.dk. Godt landsmøde!

Søren Højlund Carlsen Redaktør

3

Blandt de 25 bedste politiske sider i verden Ifølge PoliticsOnlines.com

i nd hold

Europa, hvad nu?

Står det til Radikale Venstre skal vi hastigt videre med udviklingen i det europæiske fællesskab.

Forbeholdene skal væk et ad gangen, så Danmark kan træde helt og fuldt ind i EU, og det hellere i går end i morgen. Men kampen mod forbeholdene kan være et meget langt sejt træk, lyder det fra Bruxelles.

side 20

Vor mand i Europa Der står Johannes Lebech på døren til det radikale kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Den tidligere landsformand, kirkeminister og folketingskandidat var ellers ved at indstille sig på, at den politiske karriere sang på sidste vers. Men det, der lignede karrierens efterår er nu blevet til Johannes Lebechs helt eget europæiske forår.

side 28 6

r a d i k al p ol it i k

Vi siger ja SOM M E R E N H A R V E N DT OP O G N E D på den europæiske situation, fordi irerne

sagde nej til traktatændringer. Europa er gået på stand-by. Samtidig har EF-domstolens afgørelser vendt op og ned på vilkårene for statsministerens symbiotiske parløb med Dansk Folkeparti. Det vil kræve mere nysprog, end selv Fogh er vant til. Det er ærgerligt med Irlands nej, men Nice-traktaten består. Besværligt, men dog håndterligt. EFdomstolens kendelser om arbejdskraftens frie bevægelighed er derimod løfterige, fordi det viser, at reglerne fungerer, og at vi er på vej mod et europæisk fællesskab med mere ret og mindre national vilkårlighed. Det er ikke underligt, at statsministeren under sin ferie har studeret brandslukning, for EF-domstolens afgørelser har fået Dansk Folkeparti til igen at puste til de nationalistiske flammer. Og den ild kan Fogh få problemer med at slukke, hvis han fortsat vælger at knytte sin skæbne til et parti, som straks forlangte indrømmelser på finansloven for 2009 på grund af EF-domstolens afgørelser.

Det er vist at blande partisansøm og pærer!

BJØRNETJENESTER Foghs håndtering af den nye situation viser desværre tydeligt, at hans kontraktpolitik nu bygger på kontrakten med Dansk Folkeparti. Et parti, der med finansloven hvert år vil hjælpe grupper af ”hvide danskere” økonomisk. Måske skulle statsministeren i år komme støttepartiet i forkøbet og foreslå flyttetilskud til danske statsborgere, der på trods af EU-retten og i kraft af mangelfuld vejledning har været tvunget til at tage ophold i udlandet? Skal de pågældende ikke repatrieres med tilskud? Integrationsministeren har leveret statsministeren en del bjørnetjenester med sin særegne blanding af ophøjet tavshed med fornærmede og aggressive udfald mod dem, der i al uskyld ønskede svar på relevante spørgsmål om danske statsborgeres rettigheder. ”Udlændingeservice” – et eksempel på VK-regeringens kreative nysprog – står centralt placeret i håndteringen af danske regler og europæiske domme, men det politiske ansvar har ministeren. Og afhængigt af det politiske ståsted kan man med fryd eller bekymring ane konturerne af en ”Tamil-sag II”. Og alt mens dette sker, taler statsministeren nysprogsagtigt og frejdigt med to tunger. ”Vi følger EU-rettens afgørelser og fastholder den danske udlændingepolitik”. Fast og fair? Nej. Dumt og dobbeltmoralsk!

Søren Bald landsformand Radikale Venstre

NYE MULIGHEDER Alt dette har fået Fogh til at afblæse mulige afstemninger om de danske forbehold.

Situationen er uafklaret – siger han. Nej, hans afhængighed af Dansk Folkeparti er lysende klar. Statsministerens private medlemskab af Den Danske Europabevægelse er nu reelt uden betydning. Vi radikale har med EF-dommene fået nye muligheder. Vi er ikke som Fogh kontraktligt malet op i Dansk Folkepartis hjørne i den nationalistiske fangekælder. Vi kan udfolde os i det europæiske hus. Vi er ikke spærret inde, men kan tale frit. Det skal landsmødet udnytte. Vi skal vælge kandidater og vedtage et Europaprogram. Gode kræfter har levet op til traditionerne i ”Skriftligt Folkeparti”, så der er tusinder af ord til rådighed. Men vigtigst er tonen, og at hver eneste kandidat er forpligtet på det helt centrale budskab, som kan siges med få ord. Nemlig: Vi bekender os til de europæiske værdier. Den verdslige og humane retsstat med dens borgerlige rettigheder, der ikke må udhules af terrorangst eller nationalistisk selvtilstrækkelighed.

HURRA Vi ser demokrati og forpligtende samarbejde mellem staterne både som mål og middel til en bedre verden og dermed også som en styrkelse af det enkelte individs rettigheder. Derfor hurra for EU-rettens afgørelser om familiesammenføringer. Vi radikale ønsker forbeholdene væk. Vi tager det sure med det søde. Det er vilkåret i et forpligtende og ordentligt fællesskab. Vi fedter ikke for den nationalisme, den fremtidsangst og det fremmedhad, der trives både til højre og venstre. Og vi behøver ikke bankdirektører til at præcisere vores europæiske linje.

Kort og godt: Vi siger fuldtonet ja. Og det kunne faktisk i al knaphed være Det Radikale Venstres valgprogram.

Vi siger ja!

7

“Jeg har ondt i hjertet og føler mig helt tom indeni”

For et stykke tid siden ringede Kim på 11 år til BørneTelefonen for at få hjælp til at håndtere sorgen over at have mistet sin mor.

Og desværre er Kims historie langt fra enestående – det er derfor, Alberte valgte at blive ambassadør for Børns Vilkår.

Nu er det selvfølgelig de færreste, der har overskud til at påtage sig så stor en opgave, men hvis man har mulighed for at støtte BørneTelefonen med 100 kroner, vil det være en kæmpe hjælp for Kim og alle de andre børn, som har brug for at dele deres problemer med en voksen.

SMS “støt mere” til 1220, ring 9056 5010 eller besøg støtmere.dk – så støtter du BørneTelefonen med 100 kr.

Børns Vilkår - for børn i danmark

8

radi kal polit i k

Tågen er lettet E N DE L IG M Å DET STÅ K L A RT for enhver, at EU er en stærkere garant for borgernes grundlæggende rettigheder end den danske regering. Det er et sørgeligt, og netop derfor har den danske regering brugt uendelig mange kræfter på at skjule sagens sammenhæng.

Også det er helt, helt uacceptabelt. Hvad er det for rettigheder EU giver? Et godt eksempel er Ligelønsdirektivet fra 1975. Lovmæssigt betød det ligeløn i Danmark – tankevækkende nok er det stadig en central del af den faglige kamp i 2008. Et andet godt eksempel på, hvilke rettigheder EU giver, er det ligestillingsdirektiv, som er på vej. Det skal endelig sikre, at borgere ikke forskelsbehandles på grund af køn, seksuel orientering, race, etnicitet o.s.v. Ligeløn og ligestilling er grundlæggende. Det er også grundlæggende i hele ideen om EU, at vi har ret til fri bevægelighed. Ellers er det kun varer, tjenester og kapital, der har de muligheder.

Fri bevægelighed betyder noget – det har følgevirkninger. Det er praktisk hverdagsvirkelighed. Som statsministeren vist selv har sagt, så er det naturligt, hvis en polsk håndværker gerne vil bo i Danmark sammen med sin kone og børn – og ikke bo alene her, mens familien må blive i Polen. Og den overvejelse er ikke kun på sin plads for polske håndværkere. Det gælder for alle borgere i EU – også for danskere.

TO PROBLEMER Det politiske flertal i Danmark kan lovgive, som de vil mod danske statsborgere, så længe borgerne er i Danmark. Men ligeså snart en borger bevæger sig over grænserne, tager EU’s lovgivning over.

Hvad er regeringens problem? Tilsyneladende to ting: Først og fremmest, at det er ble-

vet klart, hvilke rettigheder hver enkelt af os har. Tågen er lettet trods de store anstrengelser, som regeringen har gjort for at dække over vores rettigheder som EU-borgere. Det betyder, at hele regeringens maskerade i udlændingepolitikken er slut. De danske regler virker kun, når det kan skjules, hvilke rettigheder vi har som EU-borgere. Og det kan ikke skjules længere. Dernæst valgte regeringen hurtig og forkert i valget mellem EU og indenlandsk udlændingepolitik. Regeringen valgte indenrigsog udlændingepolitik frem for EU. Og angreb EU’s institutioner på gammeldags EU-modstander manér.

KLARSYN Egentlig er det underligt. De borgerlige partier har sammen med os stået fast i vurderingen af, at det er langt det bedste for os at være helhjertet med i EU. Og Danmark er jo netop selv med i EU! Der sidder jo danske parlamentarikere i Europa-Parlamentet og danske ministre i Ministerrådet, og der er danskere ved EF-domstolen. Danskere er altid med til at lovgive for danskere. Nogle gange gør vi det alene i Danmark, andre gange sammen med andre i ordentlige demokratiske processer i EU. Og det er kernen: Det handler om demokrati og grundlæggende rettigheder. Nogle ville måske kalde det den egentlige værdikamp. Jeg håber, at det klarsyn, der endelig er kommet, kan blive begyndelsen til en stærk politisk værdidialog om, hvordan vi sikrer vores rettigheder – også retten til at være fri for tvang, fup, svindel og illegal indvandring.

Margrethe Vestager gruppeformand

9

side n sid st

MI NDEOR D FOR ER IK A AGA AR D Erik Aagaard omkom i sommer ved en drukneulykke på Lammefjorden. Han blev 59 år.

Erik Aagaard havde leveret en lang og omfattende indsats for den radikale sag både som borgmester og som kulturudvalgsformand i Holbæk kommune. Landsformand Søren Bald udtaler i forbindelse med Erik Aaagaards død: – Erik Aagaards død var selvfølgelig først og fremmest for hans familie en tragisk og rystende begivenhed, men både det lokale radikale arbejde i kommunestyret og vælgerforeningen har lidt et stort tab. Det Radikale Venstre har som sin fremmeste mærkesag, at vi skal engagere os og være med til at præge det demokratiske og folkelige arbejde.

Her var Erik Aagaard et lysende eksempel på dette engagement. Både i det partipolitiske, det kommunale og Røde Kors-arbejdet. Han ikke bare gjorde en forskel. Han gjorde noget.

Hans mange stærke personlige egenskaber gjorde ham til en central medspiller i mange organisationer, og der stod stor respekt om ham. Ikke primært for hans medlemskab af Det Radikale Venstre, men for hans uegennyttige indsats i alle de sammenhænge, hvor han var valgt til at udføre et arbejde. Vi, der var hans partifæller, kan glæde os over, at en af vores repræsentanter mødte så stor tillid og så stor respekt, og han vil for alle, der vil være med til at yde en indsats i det danske folkestyre – ikke mindst det lokale – stå som et pragtfuldt eksempel til efterfølgelse. Hans stil var ikke at føre sig frem, men at få lavet noget, der kunne gøre verden bedre. Dansk folkestyre har mistet en af sine hverdagshelte.

10

ANDERS FOGH ER UK LAR OG U NFAIR Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), sagde i sommerferien, at der ikke er grund til at tro, at Udlændingeservice har fejlinformeret danske statsborgere. En uklar og unfair udmelding, som Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager er helt uenig i.

– Det vurderer jeg helt modsat af statsministeren. Jeg synes, alt tyder på, at man ikke har behandlet danske statsborgere, som man skulle, og hans integrationsminister har mildest talt skabt tvivl om, hvad danskerne kan forvente af offentlige myndigheder. Det her bliver et meget, meget stort problem, hvis ikke han tager det mere alvorligt, siger Margrethe Vestager, der kræver fuld klarhed over, hvilke rettigheder danske statsborgere har.

– Essensen i denne sag er, at danske statsborgere, også før EF-Domstolens dom, har nogle rettigheder og hovedspørgsmålet, som statsministeren må skabe klarhed over er, hvorvidt regeringen anerkender de rettigheder, eller om de vil fortsætte med at fratage danske statsborgere deres rettigheder, siger Margrethe Vestager.

EL TIL DE DANSK E JER NBANER Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen meldte i sensommeren ud, at tiden er inde til at få elektrificeret det danske jernbanenet. Den udmelding er sød musik i radikale ører, siger Radikale Venstres trafikordfører Johs. Poulsen. Han vil nu tage Venstre på ordet.

– Venstres udmelding er meget positiv.

Desværre har vi før set Venstre love et og gøre noget andet. Derfor vil Radikale Venstre holde Venstre fast på, at der meget hurtigt kommer handling bag de gode intentioner. Sammen med roadpricing er elektrificering af det danske jernbanenet de vigtigste principbeslutninger, der kan træffes i dansk trafikpolitik, siger Johs.

Poulsen.

Men planerne kan blive dyre. Det anslås, at elektrificeringen af det danske jernbanenet vil koste op mod otte milliarder.

– En mulig finansiering er at lade de store energiselskaber afholde hele eller dele af betalingen. Det vil skabe et kundegrundlag for de virksomheder og samtidig sikre, at vi kan komme i gang hurtigst muligt. Den traditionelle finansiering gennem statsbudgettet er håbløs, fordi regeringen allerede har disponeret de penge, der er til rådighed de næste mange år, siger Johs. Poulsen.

NYT MEDLEM AF DR’S BESTYR ELSE Radikale Venstres forretningsudvalg og folketingsgruppe udpegede i sommer det nye radikale medlem af DR’s bestyrelse. Ny mand på posten bliver det tidligere medlem af TV2 Lorry’s bestyrelse Lars L. Nielsen.

41-årige Lars L. Nielsen har tidligere været både presse- og sekretariatschef for Radikale Venstre. I dag er han kommunikationsdirektør i Finansrådet. Lars L. Nielsen afløser Peter Hvid Jensen, der har trukket sig fra bestyrelsen.

Lars L. Nielsen ser frem til den nye udfordring, men ønsker ikke yderligere at kommentere sin nye post. Radikale Venstres medieordfører Simon Emil Ammitzbøll glæder sig over valget af Lars L. Nielsen.

– Jeg er meget glad for, at Lars har sagt ja til at påtage sig opgaven.

Hans mangeårige erfaring fra TV2 Lorry’s bestyrelse gør, at vi mener, Lars er den rette mand til posten som bestyrelsesmedlem i DR. Jeg har fuld tiltro til, at han kan være med til at bringe DR tilbage på ret kurs, siger Simon Emil Ammitzbøll.

11

siden sidst

JØRGEN POULSEN TIL R ADIK ALE VENSTR E Den tidligere generalsekretær hos Dansk Røde Kors Jørgen Poulsen endte sidst på sommeren en del spekulationer om sin egen politiske fremtid, da han meldte sig ind i den radikale folketingsgruppe. Jørgen Poulsen blev tidligere på året ekskluderet fra Ny Alliances folketingsgruppe, men har, som det nok er de fleste bekendt, fundet sit nye ståsted hos Radikale Venstre. Ifølge Jørgen Poulsen var Radikale Venstre det naturlige valg oven på sommerens tænkepause.

– De mærkesager, jeg blev valgt på, og som jeg siden har stået fast på, kan jeg se videreført hos de radikale. Derudover har jeg stor sympati for de radikales kamp for igen at gøre Danmark til et imødekommende og åbent samfund, siger Jørgen Poulsen, der desuden peger på de radikales forslag til en dagpengereform og en grøn skattereform, som steder, hvor han også umiddelbart føler sig hjemme – Det er som at komme hjem til en familie, tilføjer han.

I folketingsgruppen blev Jørgen Poulsen modtaget med åbne arme.

– Jeg er sikker på, at Jørgen Poulsen med sin viden, kompetence og erfaringer fra især Røde Kors, kommer til at bidrage positivt hos os. Jeg synes, det er helt naturligt, at Jørgen er en del af den radikale gruppe. Som medlem af Folketinget og som medlem af Det Radikale Venstre hører man også naturligt hjemme i gruppen, siger Radikale Venstres gruppeformand, Margrethe Vestager.

Også Søren Bald, der er landsformand for Det Radikale Venstre, byder Jørgen Poulsen hjerteligt velkommen: – Jeg er altid glad, når mennesker melder sig ind i Det Radikale Venstre, så Jørgen Poulsens indmeldelse er en af dagens gode nyheder. De synspunkter, som Jørgen Poulsen lagde vægt på ved sin opstilling for Ny Alliance, har han jo stadig, og de ligger meget tæt på Det Radikale Venstres, siger Søren Bald. Med Jørgen Poulsens indmeldelse er den radikale gruppe oppe på 10 mandater. Der var ved redaktionens slutning ikke taget stilling til, hvilke ordførerskaber Jørgen Poulsen skal have, men det står klart, at partiet vil gøre brug af hans viden om asyl-, flygtninge- og bistandspolitik. Radikal Politik bringer i sit næste nummer et længere interview med Jørgen Poulsen.

R EFOR MSVIGT KOSTER DYRT Danmark er tvunget ind i en række meget vækstfattige år fremover, som faktisk kunne være undgået, hvis regeringen havde haft modet til reformer. Sådan lyder analysen fra De Radikales tidligere leder Niels Helveg Petersen, der var økonomiminister i VKR-regeringen i godt to år fra 1988 til 1990.

– Regeringen har begået to meget store fejl i den økonomiske politik. Man har ført en for slap finanspolitik, hvor både den private og offentlige efterspørgsel har fået lov at stige for kraftigt.

Og den anden fejl er endnu større, nemlig at regeringen har undladt at gennemføre de nødvendige, store strukturreformer. Selv om regeringen har modtaget bunker af rapporter, der alle har peget på, at det haster med at få indført bedre skattestrukturer, så har regeringen tøvet. Regeringen har været forblændet af sit eget skattestop, der reelt binder dens hænder, fordi det gør det umuligt at flytte beskatning fra nogle kilder over på andre, siger Niels Helveg Petersen til Børsen. Niels Helveg Petersen er helt enig i Nationalbankens kritik af regeringen for at have skubbet for meget på konjunkturerne i en tid, hvor der var behov for at holde igen, for det fjerner sikkerhedsnettet, når det går nedad. Ledigheden er faldet til 1,6 procent eller bare 45.600 danskere.

– Et godt eksempel på den slappe finanspolitik er kvalitetsreformen, hvor regeringen har kastet sig ud i en konkurrence med Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet om, hvem der kan øge de offentlige udgifter mest. Der har heller ikke været kontrol med det kommunale forbrug, og man har givet ufinansierede skattelettelser, hvoraf en del først træder i kraft næste år. Det ville jeg slå en streg over som noget af det første, også fordi det er meningsløst at gennemføre den slags smålapperi og bruge milliarder på det, når man samtidig står overfor at skulle lave den egentlige skattereform næste år. Jeg kan ikke se logikken i det, hverken den økonomiske eller politiske, siger Niels Helveg Petersen.

12

SOCIAL 2015 PLAN K LAR

K LAR TIL N YE K R IGE UDEN FN-MANDAT

Den længe ventede Social 2015-plan er nu klar. Planen blev præsenteret efter redaktionens deadline i forbindelse med folketingsgruppens sommergruppemøde i Fredensborg.

Planen afslører, at Radikale Venstre vil gøre op med tendensen til at forkæle danskere, der allerede har. Pengene skal i stedet bruges på samfundets mest udsatte grupper. I alt har planen 109 initiativer til forbedringer for samfundets svageste.

– Hver gang man forsøger at forkæle gennemsnitsdanskeren yderligere, så vil vi være klar og sige, at de samme penge kunne være brugt til at sikre, at nogle af dem, der har det sværest, får en ny chance. Vi er klar til at prioritere de svageste først, siger næstformand i folketingsgruppen Morten Østergaard, der kritiserer de andre partiers socialpolitik for at være præget af ”spredehagl”. De Radikales plan er en pendant til regeringens økonomiske 2015-plan.

– Vi forsøger at sige det samme, som man har gjort over for samfundsøkonomien: Hvor vil vi som samfund være i forhold til vores udsatte grupper i år 2015, siger Morten Østergaard.

Den radikale plan fokuserer på udsatte børn og unge, udviklingshæmmede, voksne med psykiske lidelser, voksne på kanten af arbejdsmarkedet og kriminelle. Se mere på radikale.dk og i næste nummer af Radikal Politik.

Radikale Venstre er klar til at sende danske soldater ind i nye internationale konflikter og krige, også selv om der ikke findes et klart FN-mandat. Det bekræfter partiets leder, Margrethe Vestager over for Kristeligt Dagblad.

Ifølge partiets 12 bud på en ny aktiv sikkerheds- og udenrigspolitik skal otte andre kriterier til gengæld være opfyldt, før soldaterne kan sendes ud.

– Vi håber da og arbejder for, at der altid vil være et klart FN-mandat, men hvis man er meget nøgtern, må man forberede sig på, at en situation som den i Kosovo i 1999 kan opstå igen, og så må vi tage diskussionen, inden den opstår, siger Margrethe Vestager til avisen.

– Det er en afspejling af en meget nøgtern vurdering af FN’s kapacitet og sammensætningen af FN’s sikkerhedsråd, siger hun.

13

siden sidst

U NGE SK AL IK K E ISOLER ES Selv om sigtelsen lyder på vold, voldtægt eller endda mord, skal domstolene ikke kunne idømme unge under 25 år isolationsfængsel. Sådan lyder et nyt retspolitisk forslag fra Radikale Venstre, der mener, at isolationsstraf er alt for psykisk skadelig.

– Man bliver vanvittig af at sidde i isolationsfængsel.

Det nedbryder folks sociale evner og gør det sværere for de kriminelle at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Så i sidste ende er isolationsfængsling med til at fastholde unge i kriminalitet, siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll til Berlingske Tidende.

I stedet for den totale isolation skal de unge anbringes i fængsel i grupper med tre-fire stykker.

– Her er det dog væsentligt, at det ikke er unge, som er sigtede i den samme sag. De må naturligvis ikke have mulighed for at tale om sagen og dermed afstemme forklaringer, tilføjer Simon Emil Ammitzbøll.

Forslaget bliver dog næppe til noget, da både Konservative og Socialdemokraterne, ifølge Berlingske Tidende, har sagt nej til forslaget.

– Når man bliver isoleret, er det i ganske alvorlige tilfælde. Det er et værktøj som vi bliver nødt til at have.

Men jeg vil gerne være med til at se på, hvad man kan gøre for at hjælpe unge med eventuelle psykiske problemer, siger Karen Hækkerup til Berlingske.

R STÅR UDEN FOR UDLÆNDI NGEUDSPIL GRØN SK ATTER EFOR M EFTER R ADIK ALT DESIGN Klima- og energiminister Connie Hedegaard (K) vil have en skatteomlægning, som henter stærk inspiration fra Radikale Venstres udspil til en grøn skattereform. Radikale Venstre fremlagde allerede i august sidste år en grøn skattereform, der skal skabe et bedre miljø, få flere mennesker i arbejde og gøre det attraktivt at yde en ekstra indsats for de mennesker, der er i arbejde.

– Ved at lette skatten på arbejde og øge de grønne afgifter kan vi gøre det mere attraktivt at spare på energien og yde en ekstra indsats. Helt centralt i den radikale skattereform er, at der ikke kan blive tale om ufinansierede skattelettelser. Og den enkelte dansker skal ikke betale mere i skat, siger skatteordfører Niels Helveg Petersen, Radikale Venstre.

Flere undersøgelser har i det seneste år vist, at fx højere CO2-afgifter både er et effektivt middel til at afhjælpe klimaproblemet, og at det giver en samfundsøkonomisk vækst, hvis man netop bruger provenuet til at nedsætte skatten på arbejde.

14

Socialdemokraterne og SF præsenterede i august et fælles integrationsudspil. Radikale Venstre har valgt at stå udenfor og vil i stedet i løbet af efteråret byde ind med en konstruktiv og effektiv udlændingepolitik.

– Det er et spændende udspil med mange interessante hensigtserklæringer, S og SF kommer med i dag. Vi har valgt at stå udenfor, fordi vi savner konkrete løsninger på de presserende problemer. Derfor arbejder vi videre med vores eget forslag, som vi håber, vil få bred opbakning, siger Morten Østergaard, der er integrationsordfører for Radikale Venstre. Han mener, at uanset, hvad man måtte mene om 24-års reglen, tilknytningskravet og de andre stramme danske regler, så er disse er isolerede i Europa og derfor under stigende pres.

– Derfor er vi nødt til at komme med et troværdigt bud på en effektiv udlændingepolitik, der sætter en stopper for tvangsægteskaber og fremmer integrationen. Og som samtidig sikrer at danske borgere har krav på de samme rettigheder i Danmark, som de har i de andre EU-lande. Både med og uden ægtefæller, siger Morten Østergaard, der påpeger, at Radikale Venstre har foreslået reform af erhvervsopholdsområdet, som gør de danske regler enklere og gør Danmark mere attraktiv for kvalificeret arbejdskraft.

– Når vi oplever et så presset arbejdsmarked, som det vi har i landet lige nu, så er der brug for handling – ikke hensigtserklæringer, tilføjer Morten Østergaard.

GLÆDE OVER K AR ADZIC-ANHOLDELSE Anholdelsen af Radovan Karadzic viser at ingen diktatorer kan føle sig sikre.

Sådan siger Niels Helveg Petersen, der som bekendt, var radikal udenrigsminister under borgerkrigen i Bosnien i 1990erne.

– Man kan sige at retfærdighedens mølle kværner langsomt. I tilfældet med Karadzic er der gået for lang tid, men bedre sent end aldrig, siger Niels Helveg Petersen til RadioNyhederne.

Arrestationen viser, at det internationale retssystem er ved at vinde fodfæste.

Og at man ikke kan begå forbrydelser mod menneskeheden uden på et tidspunkt at risikere at ende for en domstol, mener den tidligere udenrigsminister: – Politisk her og nu er det desuden også et signal om, at den serbiske ledelse meget gerne vil normalisere sit forhold til resten af omverdenen. Jeg tror, at hvis ikke spørgsmålet om en optagelse i EU var på dagsordenen, så var anholdelsen ikke sket, siger Niels Helveg Petersen.

AKUT BEHOV FOR N Y UDLÆNDI NGEPOLITIK Danmark har brug for en ny udlændingepolitik. Det står klart efter sommerens afsløringer af den nuværende udlændingepolitiks urimelige utilstrækkeligheder. Derfor vil Radikale Venstre i løbet af efteråret lancere en ny og effektiv udlændingepolitik.

– Danmarks nuværende udlændingepolitik virker ikke.

Det må i dag stå klart, selv for de mest fanatiske tilhængere af 24-års reglen og tilknytningskravet. Når danske statsborgere må forlade Danmark og tage på jura-shopping i andre EU-lande, illustrerer det desværre med al tydelighed, at man som dansker er bedre stillet i resten af EU end i ens eget hjemland. Hvilke andre lande tilsidesætter på samme måde helt bevidst deres egne borgeres rettigheder, siger Margrethe Vestager. Den nuværende udlændingepolitik er ineffektiv og hæmmer danske interesser. Derfor er der brug for nytænkning, som effektivt kommer tvangsægteskaber til livs samtidig med, at den sikrer borgernes rettigheder og igen gør Danmark attraktiv for kvalificeret arbejdskraft.

– Danmark har brug for mere arbejdskraft. Vi mangler vidensarbejdere, vi mangler hænder på landets hospitaler og til at pleje vore ældre. Derfor er det vores ambition, at præsentere en politik, der på en gang fremmer og styrker integrationen, sætter en stopper for tvangs- og proformaægteskaber, og gør Danmark i stand til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft. Alle sammen områder, den nuværende politik på ingen måde bidrager positivt til, tilføjer Margrethe Vestager.

VENSTR E LEVER I EN OSTEK LOK K E Venstres kommunalordfører Erling Bonnesen kalder det klynkeri, når flere borgmestre forventer dårligere offentlig service de kommende år. Det er en direkte hån mod de mennesker, der i øjeblikket lider under, at regeringen har gennemført stramninger på kommunernes kerneområder, siger Radikale Venstres kommunalordfører Johs.

Poulsen.

– Det er helt grotesk, at Venstres kommunalordfører lever i en så isoleret osteklokke, at man intet aner om, hvad der foregår ude i virkeligheden. Kendsgerningen er, at stort set alle kommuner har været nødt til at gennemføre besparelser i større eller mindre omfang i år, og også må gøre det næste år for at holde sig inden for de økonomiske rammer og den lovgivning, som regeringen og Dansk Folkeparti har indført, siger Johs. Poulsen.

Erling Bonnesen kalder de nuværende kommunalbudgetter for danmarkshistoriens største og beskylder kommunerne for at tage borgerne som gidsler i et politisk spil.

– Når Erling Bonnesen kalder det danmarkshistoriens største budgetter er det ren spindoktorsnak. Realiteten er, at på en lang række af de kommunale kerneområder er der nu færre penge per barn eller per ældre end tidligere.

Derfor ville det klæde Venstre at begynde at forholde sig til virkeligheden og ikke gemme sig bag Christiansborgs tykke mure, siger Johs. Poulsen.

15

siden sidst

PENGE TIL K R ÆFTPATIENTER N U Sygehusene i hovedstaden kan ikke leve op til det løfte, regeringen har fremsat om akut behandling af alle kræftpatienter. Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen (K) melder hus forbi til behovet for flere penge og skyder skylden på regionernes økonomiske prioritering. Men det er ikke godt nok, siger Radikale Venstres sundhedsordfører Lone Dybkjær.

– Regeringen har udstedt et løfte, som er blevet meldt ud på regionernes vegne. Derfor er det sørgeligt at se, at regeringen nu ikke er parat til at bevilge de penge, der er brug for. Ventetid er en meget alvorlig situation for kræftpatienter, og derfor må regeringen til lommerne og bevilge de ekstra penge, så patienterne kan blive behandlet som lovet, siger Lone Dybkjær. Jacob Axel Nielsen har meldt ud, at regionerne må behandle de sygeste først. Men hvordan skal man skelne mellem, hvilken kræftsygdom, der er værst, spørger Lone Dybkjær.

– Når det drejer sig om kræft er alle patienter syge. Hvis sundhedsministeren virkelig vil have regionerne til at prioritere, må han udstikke nogle retningslinjer for, hvilke kræftsygdomme der skal komme først, og hvilke der må vente, siger Lone Dybkjær, der nu vil arbejde for en løsning på problemet.

TR ÆNGELSAFGIFTER GODE – ROADPR ICI NG BEDR E – Det er en radikal mærkesag at kæmpe for større mobilitet og bedre miljø. Derfor er Radikale Venstre tilhængere af trængselsafgifter. Det er et effektivt redskab til at komme trafikale og miljømæssige problemer til livs. Den allerbedste beslutning, der kan træffes i dansk trafikpolitik lige nu er en national plan for roadpricing.

Sådan siger Radikale Venstres trafikordfører Johs.

Poulsen oven på sommerens fornyede debat om roadpricning. Roadpricing er trængselsafgifter i sin mest moderne form, der på en gang er tidssvarende og effektivt for både trafikale og miljømæssige problemer.

Den løsning har Radikale Venstre fremført i folketingssalen adskillige gange.

– Radikale Venstre ønsker, at der i Danmark snarest muligt tages en principbeslutning om roadpricing. Initiativet skal indeholde en særlig betaling for at køre ind i København og andre større byer i myldretiden, samtidig med at den vil kunne anvendes med differentierede satser i hele landet. På sigt vil roadpricing kunne danne baggrund for omlægningen af bilafgifter fra registrering til kørsel. Det vil have den positive sideeffekt, at bilparken skiftes hurtigere ud til mere miljøvenlige udgaver og dermed være det største bidrag til CO2-reduktion fra biltrafikken, der kan laves på den korte og mellemlange bane, siger Johs. Poulsen.

LYT TIL EKSPERTER Dansk Folkepartis Peter Skaarup vil ikke lytte til retseksperter, der siger, at strengere straffe ikke virker. Radikale Venstre er ærgerlige over de mange ofre for kriminalitet og kræver derfor en ny, vidensbaseret retspolitik.

– Det er beskæmmende, at formanden for Folketingets retsudvalg afviser at bruge forskningsmæssig veldokumenteret viden. Derved er han indirekte med til at skabe flere ofre for kriminaliteten i Danmark, siger Radikale Venstres retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, som derfor foreslår en helt ny retspolitik.

– Radikale Venstre kan ikke leve med, at der er så mange ofre for kriminalitet. Forskning viser, at strengere straffe ikke virker, men alligevel fortsætter de fleste partier med at kræve strengere straffe. Det er hovedløst, for vi kan se, det ikke virker. Derfor vil vi nu have en ny retspolitik, der er baseret på veldokumenteret viden,” siger Simon Emil Ammitzbøll, der vil have langt mere forebyggelse.

– Den nye retspolitik skal indeholde langt mere forebyggelse. Vi skal have en langt bedre socialindsats i forhold til udsatte unge og blive bedre til at få førstegangskriminelle væk fra den kriminelle løbebane. Men først og fremmest er det vigtigt ikke tankeløst at blive ved med at straffe hårdere og hårdere, siger Simon Emil Ammitzbøll.

16

RØN N KORSTOG I NGEN BETYDNI NG Radikale Venstre frygter ikke, at integrationsminister Birthe Rønn Hornbechs (V) korstog mod EF-domstolens fortolkning af reglerne om fri bevægelighed, får væsentlig betydning for danskernes EU-genvej til at få deres udenlandske ægtefælle og børn med til Danmark.

– Ingen kan forhindre Integrationsministeren i at tage sagen op på et ministermøde, men ingen andre EU-lande har et tilknytningskrav og en 24 års-regel. De har ingen planer om at få det, for ingen af dem kunne drømme om at behandle deres egne statsborgere så dårligt, som man gør i Danmark. Og derfor vil de selvfølgelig heller ikke stække den fri bevægelighed med den slags regler, siger den radikale integrationsordfører og næstformand i folketingsgruppen Morten Østergaard, der betragter Rønn’s fokus på EU som lidt af en afledningsmanøvre.

– Birthe Rønn forsøger at dække over skiftende ministreres konsekvente og systematiske forsøg på at undgå, at danskerne brugte deres rettigheder som EU-borger til at få deres udenlandske ægtefæller til landet. Det har været gennem tyndbenet fortolkning af EU-regler, gennem manglende vejledning og måske også decideret vildledning. Her skal placeres et politisk ansvar, lover Morten Østergaard.

VRØVL MED PARTIPOLITISK E DIPLOMATER Dansk Folkepartis Søren Espersens forslag om, at regeringen selv skal udpege danske diplomater er noget vrøvl.

Det siger Radikale Venstres udenrigsordfører Niels Helveg Petersen, der tager afstand fra Dansk Folkepartis forslag.

– Søren Espersens udtalelser er et klart vidnesbyrd om hans uvidenhed. Det er noget vrøvl, fordi de højtstående embedsmænd allerede i dag udnævnes af regeringen - vel at mærke uden at der tages partipolitiske hensyn. Den danske model har fungeret upåklageligt længe, og derfor bør vi bibeholde den uden at skele til partipolitiske hensyn, siger Niels Helveg Petersen, der har fuld tiltro til, at de danske diplomater i udlandet gør deres ypperste for at tjene danske interesser.

– At begynde at blande nationale, partipolitiske hensyn ind i udvælgelsesprocessen af danske diplomater ville være helt hen i vejret. Derfor er partipolitiske udnævnelser af højtstående embedsmænd en gennemført dårlig idé, siger Niels Helveg Petersen.

17

hva d så?

Stadig skeptisk Den radikale politik er blevet jublende EU-positiv siden 70’erne. Og unionen rager stadig mere magt til sig på bekostning af medlemslandenes demokrati. Sådan lyder det fra Hanne Jakobsen, der er beviset på, at EU kritikken stadig lever i Radikale Venstre. Den mangeårige landsmødedirigent er stadig lige så kølig overfor EU, som hun var da hun meldte sig ind i Radikale Venstre.

TEKST: Mads Brandsen

D

FOTO: Jonas Ahlstrøm

e fleste kender nok Hanne Jakobsen som dirigent på landsmødet, hvor hun adskillige gange har styret behandlingen af resolutioner. Men hun er også er en af partiets mangeårige og markante EUskeptikere. Da hun blev medlem af partiet midt i 1970’erne var EF-spørgsmålet afgørende for hendes partivalg.

Dengang var skeptikerne flere. Flere af dem sad sågar i folketingsgruppen.

I mellemtiden er partiets politik blevet mere EU-begejstret, men ikke hos Hanne Jakobsen. Hun er mildt sagt ikke blevet mere glad for unionen ad åre.

– Jeg har det bedst med EU, så længe jeg ikke følger med i hvad det foretager sig, siger hun.

Når man er skeptisk overfor EU og samtidig radikal må man blive mødt med en vis skepsis. Hvordan oplever du det?

– Jeg synes de EU-positive er urealistiske. Det er et Utopia. Man er meget lidt opmærksomme på de demokratiske konsekvenser. Jeg tror ikke på, at folk bliver meget fredelige af at blive udsat for centralisering og miste indflydelse på hvad der foregår. Nogle af folkeafstemningerne har da også vist, at når folk har haft anledning til at sætte sig ind i hvad der egentlig sker, så stemmer de nej i stor stil, siger Hanne Jakobsen med henvisning til Holland og Frankrig. Alligevel er der fællestræk mellem de skeptiske og de meget positive: – På nogle punkter er vi jo helt enige om beskrivelsen af virkeligheden. Vi

18

er bare ikke enige om hvorvidt den er god.

Du kan vel også sagtens blive enige med de positive om, at der er alt for lidt debat?

– Det kan jeg sådan set godt. Men jeg så på radikale.net for nylig, at flere ønskede en folkelig debat. Hvad vil de have den for? De vil jo have Lissabontraktaten, og efter den er det slet ikke nødvendigt med flere traktater. Regeringerne kan overføre områder til kvalificeret flertal med enstemmighed.

Hvad er der så tilbage at diskutere? De positive vil diskutere EU, fordi de mener, at folk bliver tilhængere af det.

Der er vel også noget godt ved EU? For eksempel er det vel fint, at man ved at sende for eksempel busdrift i EU-udbud kan spare masser af penge ude i kommunerne?

– Næ, det synes jeg ikke. For det første burde det ikke være et krav, men frivilligt om man vil sende en opgave i EU-udbud. Det bureaukrati har forsinket Forsvarets indkøb af nyt materiel med et år. Og for det andet koster det også en masse at sende opgaverne i udbud. Der er ikke lavet nogen beregning af det om det kan betale sig.

Men hvis du nu skal pege på noget godt ved EU? – Det er helt klart klimaindsatsen.

Der er jo nogle ting, vi ikke kan klare alene, og der er det selvfølgelig oplagt at samarbejde. Det der billede af, at man som skeptiker kun tænker til landets grænser, er jo det rene sludder.

Det internationale samarbejde er en nødvendighed.

... og det værste?

– Det er EU’s vane med til stadighed at rage magt til sig. EU tømmer demokratiet, hvor det fungerer og har befolkningens tillid. Man har til dato ikke sluppet noget som helst, tordner Hanne Jakobsen.

Den udskældte EF-domstol er også et kæmpe problem - ikke mindst grundet de grundlæggende rettigheder, der indføres med Lissabon-traktaten.

– Domstolen agerer i forvejen ganske aktivistisk, og med de rettigheder i hånden kan den gøre hvad som helst.

Hvordan har du det med partiets EU-politik?

– Vi har i mange år diskuteret åbenhed, og det var jo faktisk Elisabeth Arnold, der fik gjort Europaudvalgets møder åbne. Det synes jeg var flot.

Men ellers er EU-politikken da meget jublende begejstret. Det betyder, at man også tiltrækker flest EU-positive medlemmer. Det er meget godt, at man vil sidde med ved bordet, men hvis man ikke ved hvad man vil ved bordet, kan det jo være ligegyldigt.

Men du har opgivet tanken om at vi melder os helt ud af EU? – Ja, jeg betragter det som mindre håbløst end at forsøge at ændre systemet. Hvis jeg kunne, ville jeg gerne, men jeg tror ikke på, at der bliver flertal for det. Egentlig ville jeg påvirke systemet, og hvis det ikke kunne lade sig gøre, måtte det da overbevise folk om at der var noget galt. Sådan gik det ikke. Der bliver ikke hørt efter før nogen stemmer nej ved en folkeafstemning.

H A N N E JA KOBSE N (født 1942) er lektor ved Nordfyns Gymnasium i

Søndersø. Blandt hendes mange tillidsposter kan nævnes, at hun har været formand for vælgerforeningen for København og Frederiksberg, medlem af hovedbestyrelsen siden 1980’erne og af forretningsudvalget i to perioder, senest fra 1995. Hun har også erfaring som kandidat, både til kommunalbestyrelse og Europa-Parlamentet; sidst i 1999, hvor hun blev 2. suppleant. Hanne Jakobsen er nu aktiv i Radikale Venstres EU-kritiske netværk.

19

20

?

Europa, hvad nu Stoppede udviklingen i EU, da Irland sagde nej til Lissabon-traktaten eller var no’et blot et signal til endnu en tænkepause? Står det til Radikale Venstre skal vi hastigt videre med udviklingen i det europæiske fællesskab.

Forbeholdene skal væk et ad gangen, så Danmark kan træde helt og fuldt ind i EU, og det hellere i går end i morgen. Men kampen mod forbeholdende kan være et meget langt sejt træk, lyder det fra Bruxelles.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Colourbox og Scanpix

21

H

vis det føles længe siden, så er det fordi, at det er længe siden. Sådan kan man sige om den danske fodboldtriumf i ved EM i Sverige og det samme kan siges om de danske EU-forbehold, der blev til, mens danskerne stadig havde tømmermænd efter fodboldfesten på Rådhuspladsen i København. Men nu er tiden kommet til at gøre op med EU-forbeholdene. Ja, det ikke bare haster, men det jager, lød det i sommer fra den radikale EU-ordfører Lone Dybkjær. Den prompte reaktion kom ovenpå en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier om konsekvenserne af Danmarks fire EU-forbehold. Rapporten konkluderede, at de danske forbehold skadede Danmarks muligheder for indflydelse. Et par måneder efter rapporten så dagens lys, gør Lone Dybkjær og resten af den radikale top nu klar til et nyt opgør med de danske EU-forbehold – et opgør, der måske bliver det endelige.

– Rapporten gør det klart, at de områder, der i dag er omfattet af forbeholdene, har ændret sig dramatisk siden forbeholdene blev udformet, hvilket ligger i tråd med, hvad vi har sagt længe. Nemlig, at der er sket store omvæltninger globalt, europæisk og nationalt, siden forbeholdene blev til. Og der er opstået en ny dagsorden i EU med andre politiske prioriteter, siger Lone Dybkjær, der mener, at forbeholdende også har en negativ virkning i andre internationale sammenhænge.

– Forbeholdene skader ikke blot Danmarks indflydelse i EU, men har også afsmittende virkning på samarbejdet andre steder for eksempel i FN og NATO. Samtidig bryder forbeholdene med EU’s grundprincip om at være et bindende samarbejde med fælles regler for alle. Derfor ønsker vi en afstemning om forbeholdene – og hellere i dag end i morgen, slår Lone Dybkjær fast.

FORBEHOLD BEGRÆNSER Ifølge rapporten fra Dansk Institut for Internationale Studier, der er blevet til ved hjælp af interviews med langt over 100 centrale eksperter og beslutningstagere, så begrænser forsvarsforbeholdet Danmark i højere grad end det værner om dansk selvstændighed. For eksempel har FN og NATO i stigende grad udtrykt ønske om et EU-bidrag til løsning af konflikter, men det kan Danmark 22

ikke bidrage til. Også Euroforbeholdet har stor betydning for Danmarks indflydelse i det europæiske samarbejde. Vi deltager ikke i beslutningsprocessen, og må dermed blot følge beslutningerne, som de andre lande træffer. På grund af det såkaldte retslige forbehold, deltager Danmark i dag heller ikke i vedtagelsen af beslutninger om grænsekontrol, indvandring, asyl og civilret, hvilket bliver et område, som EU vil styrke fremover og Danmark vil dermed miste endnu mere indflydelse. Alt sammen rigtig ærgerligt, siger Lone Dybkjær.

– Kun ved at opgive forbeholdende fuldt og helt får vi fuld indflydelse på en udvikling, som under alle omstændigheder påvirker os. Da forbeholdene trådte i kraft for mange år siden var skeptikere for eksempel bekymret for et ”europæisk FBI” og en ”Europahær”. Men EU-samarbejdet er en dynamisk størrelse, og de bekymringer er ikke længere aktuelle.

Vi ved nu, i hvad retning udviklingen går. Som vi senest har set i sommeren med hele debatten om EF-domstolen er der på det retlige område også sket en rivende udvikling, som man ikke kunne forudse i 1993. Samarbejdet er forstærket på områder som asyl, indvandring, grænsekontrol og civilret, mens Danmark har stået uden for og det skader os, forklarer Lone Dybkjær.

FORSVAR FØRST Selv om Radikale Venstre altså ønsker et endelig opgør med de fire forbehold er den radikale strategi en slags ”en elefant skal spises en bid ad gangen”-strategi. Hvert forbehold skal tages først og Radikale Venstre ønsker, at forsvarsforbeholdet skal til afstemning som det første. Dernæst skal det retlige forbehold til afstemning.

– Vi vil gerne prioritere og det står klart for os, at forsvarsforbeholdet skal væk som det første. For eksempel vil Frankrig som aktuelt formandsland for EU sætte gang i en debat fremtidens europæiske forsvar, men det bliver en debat som Danmark ikke kan deltage i.

Så det er vigtigt, at vi nu tager debatten om forsvarsforbeholdet og en afstemning, så vi igen bliver en seriøs partner i debatten. Samtidig får vi mulighed for at få regeringen på banen, så vi forhåbentlig kan få en mere principiel debat om EU allerede ved det første forbehold, siger Lone Dybkjær.

Efter Forsvarsforbeholdet gælder det så forbeholdet om de retlige anliggen-

der, mens Euroforbeholdet og forbeholdet om et såkaldt unionsborgerskab ikke længere har den store betydning.

– Euroen står ikke lige for og med hensyn til et unionsborgerskab, så er det blevet en forældet tankegang. Så de to er ikke nødvendige at tage som de første. Så selv om vi gerne ser alle forbeholdende væk på én gang, så prioritere vi altså også gerne. For hvis man har som udgangspunkt, at forbeholdende skal væk, gør det ikke så meget, hvis man tager dem en ad gangen. Men væk skal de, for det er en illusion, at tro man kan være en del af et internationalt forpligtende samarbejde uden, at det har konsekvenser, siger Lone Dybkjær.

LISSABON Forbeholdsdebatten blev højaktuel igen, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) efter sin sommerferie skrinlagde alle planer om folkeafstemninger om de danske forbehold. Til stor ærgrelse for den radikale gruppeformand.

– Nu tøver statsministeren åbenbart i lyset af den stigende skepsis over for EU blandt højtplacerede venstrefolk.

Det er dybt alvorligt, hvis også statsministeren vil til at puste til EU-skepsisen for at aflede den hjemlige debat, siger Margrethe Vestager.

Samtidig er debatten også blevet aktuel efter den seneste hede europæiske kartoffel; Lissabon-traktaten. Den blev som bekendt blev ramt af et irsk no og selv om den ikke gør op med de danske forbehold, der er skrevet ind i traktaten, men i stedet mere handler om EU-institutionernes sammensætning og rolle i beslutningsprocessen, så har den kickstartet debatten om det danske forhold til EU. Traktaten ændrer således spillereglerne for, hvordan EU’s institutioner kan træffe beslutninger, men de politiske resultater afhænger af, hvordan lovgiverne i Rådet og Europa-Parlamentet, men også i de nationale parlamenter vil forholde sig til kommende lovforslag fra Kommissionen.

Efter Irland sagde nej til Lissabontraktaten i juni 2008 blev den dog standset inden den nærmest var kommet ud af trykkeriet. Den gang i juni ærgrede de radikale topfolk sig over nej’et, men der er ingen grund til panik, mener Margrethe Vestager.

– Nu skal vi have ro på og høre, hvad irerne selv foreslår, og så tager vi den derfra i en fælles, fremadrettet diskussion. Store globale udfordringer som kli- ►

23

DE DANSKE FORBEHOLD

1. Unionsborgerskab 2. Tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union (euroen) 3. Afgørelser og aktioner på forsvarsområdet 4. Overstatsligt samarbejde om retlige og indre anliggender HVAD ER EN TRAKTAT?

En traktat er en juridisk forpligtende aftale, der fastsætter de grundlæggende regler og principper for et samarbejde mellem lande.

B O R G E RT IN IT IAT IV E

t var en af forfat Borgerinitiative skabelser, som ny ningstraktatens ntraktaten. Mindst o b sa is L borogså findes i . 495 millioner ca ’s U E af n o tali en mil antal medlemss t ig el yd et b t ”e en til at gere fra re Kommission ter” kan opford g. Kommissionen er la stille et lovfors k forpligtet til at ri dog ikke ju dis gen og fremfølge opfordrin rslag sætte et lovfo

24

ma, kvindehandel og sikkerhedspolitik, overskrider de nationale grænser, og vi må træffe fælles europæiske beslutninger. Det vil Radikale Venstre arbejde hen imod, når vi kender irernes egen vurdering af sagen, siger Margrethe Vestager, mens Lone Dybkjær mener, at løsningen måske kan komme fra irerne selv.

– Vi skal respektere irernes nej, selvom det er ærgerligt for det europæiske samarbejde. Sidst irerne stemte nej havde de selv nogle gode forslag til løsninger. Det håber jeg også, at de har nu, men ellers må vi arbejde videre på det eksisterende traktat-grundlag. Vi kan ikke tåle flere tænkepauser i EU og vi har brug for politiske resultater, siger Lone Dybkjær, der bakkes op af det radikale Europaparlamentsmedlem Johannes Lebech.

– Vi har brug for Lissabon-traktaten for at gøre EU mere handledygtig. Vi

står i dag over for en række udfordringer, som de enkelte lande ikke kan løse alene. Derfor er det europæiske samarbejde vigtigt, da vi i fællesskab kan komme udfordringerne i møde, siger Johannes Lebech.

ALLE FIRE NU I det radikale EU-bagland er man tilfredse med de offensive radikale toner om de danske forbehold. Men her er ambitionen stadig, at alle forbehold skal væk på én gang.

– Vi siger alt væk på én gang og ønsket om en prioritering er en politisk-strategisk beslutning, som man måske godt kan forstå, men som alligevel ikke er rigtig. Radikale Venstre har længe sagt, at vi er imod forbeholdende og man kan ikke rationelt begrunde det ene forbehold frem for det andet. Det kan man gøre stra-

“

Forbeholdene ikke blot skader Danmarks indflydelse i EU, men har også afsmittende virkning på samarbejdet andre steder for eksempel i FN og NATO. Lone Dybkjær, radikal EU-ordfører

DET FØRSTE LAND

Ungarn var det første land, der godkendte Lissabon-traktaten endeligt. Det skete ved en afstemning i det ungarske parlament i december sidste år.

tegisk på den måde, at det måske er smart at starte med et og så udbygge det. Men politisk set, og ud fra vores EU positive vinkel, er det forkert, at man nu vil prioritere. Forbeholdende er 15 år gamle og vi kan lige så godt komme af med det hele på en gang, siger Stefan Seidler, der er formand for det radikale Europaudvalg og en af penneførerne bag oplægget til Radikale Venstres program til Europaparlamentsvalget næste år. Ifølge Stefan Seidler er der ikke ét forbehold, der åbenlyst ”slår” et andet i en prioritering. Derfor bliver det vanskeligt at prioritere.

– Alle fire forbehold har jo betydning for danskerne og for Europa. Så jeg har vanskeligt ved, at se hvordan man vil argumentere det ene frem for det andet.

Men er det ikke meget fornuftigt at prioritere, hvis man vil skubbe på en proces?

– Nej, vi skal være offensive overfor regeringen. Det kan godt være, at det politisk er smart, at vi starter med forsvarsforbeholdet fordi det er der skoen trykker, men den trykker jo ikke mere end ved andre forbehold. Og hvis vi vil signalere, at vi er et pro-europæisk parti, så må vi melde klart ud og sige, at vi vil af med det hele på én gang. Jeg har stor forståelse for nødvendigheden af en strategi, men man kan bare ikke moderere på den måde.

Tror du ikke, at det kan være svært at komme af med forbeholdende, hvis vi bare tromler igennem?

– Så må vi jo tage den debat. De sidste meningsmålinger jeg har set viser, at der er et flertal af danskerne, der godt kan se, at forbeholdende er forældet.

Her 15 år efter, at danskerne har stemt for Euro-forbeholdet, tror jeg også, at de godt kan se fornuften i Euroen. På samme måde har jeg også tiltro til, at danskerne ryster på hovedet over forsvars- og det retslige forbehold, så jeg er optimist med at komme af med forbeholdende. Danskerne er nu blevet så klogere, at de godt kan se, at det ikke fungerer. Det med prioriteringer tror jeg er usmart og devaluerende – vi bliver jo ikke mindre europæere af den grund, siger Stefan Seidler.

SVÆR AMBITION Men uanset strategi og i hvilken rækkefølge de skal væk, kan ambitionerne om en hurtig fjernelse af forbeholdene og dermed en lige så hurtig dansk vedtagelse af Lissabon-traktaten, blive meget svær at få opfyldt. Sådan vurderer Hans Martens, der er direktør for en af Bruxelles største tanketanke; den uafhængige European Policy Center. Som dansker midt i det europæiske hjerte har han fulgt dansk Europapolitik gennem en menneskekalder og han ser forbeholdende som et symptom på, at danskerne egentlig al-

drig helhjertet har sagt ja til selve tanken og projektet om et samlet Europa. Det plager os stadig og derfor har vi nu fire behold vi slæber rundt med.

– Som land har man aldrig dybt inde i hjertet taget beslutningen om, at nu er vi med. Vi har aldrig sagt til os selv, at nu er vi inde og så må vi gøre det bedre indefra. Tænk på, at debatten tilbage i 1972 handlede om alt andet end det politiske projekt. Det handlede om flæskepriser og danskernes pengepung, og ikke om et samlet Europa. Men det står soleklart, at det er i Danmarks interesse at være med. For alternativet er mere nationalisme og så ved vi godt, hvem der begynder at råbe højst. Og jeg kan slet ikke forstå, at kritikerne ikke tænker over alternativet for, hvis ikke EU fandtes, så skulle det opfindes i en helvedes fart. Bevares, der er meget, der kan forbedres – det er ikke perfekt. Men selve grundprincippet i, at vi holder Europa fra at nedbryde sig selv, det skal vi bare med på. Og det var den debat vi skulle ha’ taget med os selv helt fra starten. Men nævnte man den slags ting i 1972, og sågar nu, er det jo lige før, der bliver grinet af én.

Hvorfor tror du, at vi aldrig har taget den dybe debat om EU - der har jo været chancer nok?

– Egentlig ikke for, hvis du tænker over det, så har mange af de andre afstemninger jo også handlet om alt muligt andet end det store spørgsmål. I 1986 for eksempel var der ”det indre marked”, som jo blev vedtaget trods den store modstand, der var den gang.

Den afstemning handlede også om folks pengepung. Så man har aldrig nogensinde taget det fundamentale valg i Danmark om, at nu er man med i det helt og fuldt, og så kan man altid kritisere og forbedre det indefra. Jeg tror også det er derfor, at selve det grundlæggende spørgsmål om vores medlem- ► 25

“

Der er ingen tvivl om, at vi ville have en meget bedre position i et stærkt funderet Europa, men frygten er der, selv om den er total ubegrundet.

Hans Martens, direktør EPC

► skab hele tiden ligger og lurer: Skulle vi egentlig ikke bare helt ud?, fornemmer man ofte nogen kan finde på at spørge om. Det ville jo være uhørt at diskutere i resten af Europa, på nær måske lige i England. Men i Danmark ligger den og lurer som en mulighed og havde vi haft den store og dybe debat om det politiske projekt, og taget det fundamentale valg i sin tid, så ville det spørgsmål være pakket væk for længst. Men sådan er Danmark. Vi vil ikke diskutere de fundamentale spørgsmål, men hellere de praktiske ting. Ja, når det kommer til store spørgsmål og visioner kigger vi ned på skoen og bliver nærmest helt forlegen, og så er det altså svært at engagere sig, siger Hans Martensen, der mener, at vi danskere har et så komplekst og skeptisk forhold til EU, at alle forbeholdende kan blive svære at komme

af med. I hvert fald kan det tage meget lang tid fordi danskerne traditionelt er meget skeptisk overfor EU. En tendens man genkender i det danske direktionskontor i tænketanken i Bruxelles.

– Groft sagt, så sidder danskerne derhjemme og overbeviser os selv om, at vi er så gode og resten af verden er ikke fem sure sild værd. Men man gør det i en dobbelthed, for man har også en beskedenhed, der forbyder os at gå ud og fortælle verden, hvor gode vi så er.

Så der er et mindreværdskompleks bag det, hvor man måske er lidt bange for de store lande, hvilket jo er helt forkert.

Men der har altid ligget et kompleks i forhold til de andre lande, og det ligger dybt i den danske EU modstand. Det er paradoksalt for netop det, at man etablerer et internationalt retssamfund gør jo, at de små lande bliver tilgodeset. Der

EU’S M Å L I FØLGE LISSA BON T R A KTAT E N 1. Unionens mål er at fremme freden, sine værdier og befolkningernes velfærd.

2. Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl, indvandring og forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.

3. Unionen opretter et indre marked. Den arbejder for en bæredygtig udvikling i Europa baseret på en af balanceret økonomisk vækst og prisstabilitet, en social markedsøkonomi med høj konkurrenceevne, hvor der tilstræbes fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, og et højt niveau for beskyttelse og for bedring af miljøkvaliteten. Den fremmer videnskabelige og teknologiske fremskridt. Den bekæmper social udstødelse og forskelsbehandling og fremmer social retfærdighed og beskyttelse, ligestilling mellem kvinder og mænd, solidaritet mellem generationerne og beskyttelseaf børns rettigheder. Den fremmer økonomisk, social og territorial samhørighed mellem medlemsstaterne. Den respekterer medlems staternes rige kulturelle og sproglige mangfoldighed og sikrer, at den europæiske kulturarv beskyttes og udvikles.

4. Unionen opretter en økonomisk og monetær union, der har euroen som valuta.

5. Unionen forsvarer og fremmer i forbindelserne med den øvrige verden sine værdier og interesser og bidrager til beskyttelsen af sine borgere. Den bidrager til fred, sikkerhed, bæredygtig udvikling af jorden, solidaritet og gensidig respekt folkene imellem, fri og fair handel, udryddelse af fattigdom og beskyttelse af menneskerettighederne, især børns rettigheder samt nøje overholdelse og udvikling af folkeretten, herunder principperne i De Forenede Nationers pagt.

6. Unionen forfølger sine mål med passende midler inden for de beføjelser, der er tildelt den i traktaterne.

Lissabon-traktaten skal godkendes endeligt i alle medlemslande, før den kan træde i kraft.

Kilde: EU-oplysningen

26

?

er ingen tvivl om, at vi ville have en meget bedre position i et stærkt funderet Europa, men frygten er der i danskerne, selv om den er total ubegrundet.

Også i 2008?

Det skulle man ikke tro, men det virker sådan. Bare se på den seneste debat i Danmark om 24-årsreglen og arbejdskraftens frie bevægelighed, hvor tonen og nogen af udsagnene er tæt på at være så kriminelle dumme, som de kan være. For eksempel fra Dansk Folkeparti, der har sagt, at EU underminer den danske lovgivning og, at det nu er bureaukraterne, der bestemmer – det er jo fuldstændig ude af propositioner, siger Hans Martens, der i sin tid har skrevet universitetsspeciale om netop Danmarks afstemning i 1972. Og han forstår stadig ikke danskernes forbehold for EU – hverken dem i danskernes sjæl eller de fire, der er nedskrevet på et stykke papir.

– Der er ingen tvivl om, hvis man ellers kunne måle sådan noget, så er EU blevet mindre union og mere en mellemstatelig organisation. Så der er kommet mindre af det danskerne øjensynligt frygter og mere af det danskerne åbenbart gerne vil have – nemlig mere stat. Lissabon-traktaten er for eksempel ikke en cementering af mere union, men det modsatte, forklarer Hans Martens.

RADIKALE ER DE ENESTE Dansk skepsis eller ej. Tilbage i Danmark er den radikale kamp startet for at komme af med forbeholdende - nu med fornyet styrke og med en ny strategi.

– Vi mener, at tidspunktet er oplagt til at sætte både debat- og afstemningsprocessen i gang. De danske forbehold skader i den grad danske interesser og hæmmer den danske udvikling. Forsvarsforbeholdet kan vi eksempelvis afskaffe nu og her – uanset hvad den irske løsning måtte blive. Desværre ser det ud til, at det nu kun er et radikalt mål at vi skal have et EU-medlemskab uden forbehold, hvor Danmark er aktive i de politiske processer og med ideer til at skabe et stærkt, klart, rettighedsbaseret EU, der også kan gøre en forskel globalt, siger gruppeformand Margrethe Vestager. □ 27

Vor mand i Europa Der står Johannes Lebech på døren til det radikale kontor i Europa-Parlamentet i Bruxelles. Det har der gjort, siden det tidligere radikale medlem Anders Samuelsens blev valgt til Folketinget med sin nye alliance. Den tidligere landsformand, kirkeminister og folketingskandidat var ellers ved at indstille sig på, at den politiske karriere sang på sidste vers. Men det, der lignede karrierens efterår, er nu blevet til Johannes Lebechs helt eget europæiske forår.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

28

FOTO: Geert Vanden Wijngaert

29

D

a Ny Alliance blev præsenteret for det samlede danske pressekorps og resten af landet ved et pressemøde den 7. maj 2007 i Fællessalen på Christiansborg, stod Johannes Lebech i et klasseværelse på Holstebro Gymnasium. Her foran tavlen med kridtet i hånden anede den tidligere kirkeminister ikke, at dannelsen af landets nyeste parti ville betyde, at hans hverdag blev vendt op og ned på en endnu mere omstyrtende måde, end den forandring hans gymnasieelever oplever, når folkeskolens trygge rammer bliver skiftet ud med gymnasiet på Døesvej i det nordlige Holstebro. For med dannelsen af Ny Alliance forsvandt Anders Samuelsen som radikalt medlem af Europa-Parlamentet, og vejen blev dermed banet for, at Johannes Lebech kunne genoptage sin politiske karriere på fuld tid. Dog skulle der gå lang tid fra pressemødet sidste år, til at Anders Samuelsens stol var tom. Medstifteren af Ny Alliance tøvede nemlig med at vige pladsen, så et nyt radikalt medlem kunne tage over. Så Johannes Lebech måtte vente til folketingsvalget sidste år, hvor Anders Samuelsen blev valgt ind for Ny Alliance.

– Lige efter den 7. maj var der intet, der tydede på, at Anders Samuelsen ønskede at opgive sin plads, og det var umiddelbart kritisabelt, at en partistifter af et nyt parti kan sidde på det radikale mandat i Europa-Parlamentet, siger Johannes Lebech, der i første omgang ”kun” var anden stedfortræder for Anders Samuelsen. Så ikke bare måtte han vente på, at Anders Samuelsen opgav sit mandat. Han skulle også vente på, at den første stedfortræder, Camilla Hersom, afgjorde, at hun hellere ville satse på sin civile karriere end på en post i Europa-Parlamentet.

– Men jeg vidste faktisk mere end et halvt år før, at hvis Anders blev valgt, ville jeg komme i Parlamentet. Camilla og jeg havde talt sammen og hun havde i god tid før valget meddelt mig, at hun ikke ville tage pladsen, når det blev nødvendigt på grund hendes karriere i Forbrugerrådet. Vi havde faktisk lagt fælles slagplan for, hvordan det skulle præsenteres. Det betød jo paradoksalt nok også, at jeg fulgte valget i november både som radikal kandidat til folketinget og som en slags ”kandidat” til Europa-Parlamentet, fortæller Johannes Lebech, der også stillede op til Folketinget ved sidste valg. I december sidste år faldt alt på

30

plads, og Johannes Lebech, der var opstillet ved Europa-Parlamentetsvalgene i 1989, 1994 og 2004, kunne ved årsskiftet endelig se sin drøm gå i opfyldelse og indtage det radikale kontor i Bruxelles.

Oven i købet overtog Johannes Lebech også Anders Samuelsens lejlighed, hvor han nu som regel bor fra mandag til fredag. Så alt endte godt for den tidligere landsformand, der kunne tage hul på et nyt kapitel af sin politiske karriere.

– Jeg er virkelig glad for den her udfordring og meget taknemmelig over for Camilla Hersom, som jeg har haft mange gode samtaler med. Det er en stor mulighed, når man, som jeg, virkelig brænder for det europæiske arbejde. Så det er en fantastisk situation og en mulighed, som jeg er meget ydmyg overfor. Europapolitikken har altid været det emne, som jeg har været mest engageret i, og det er en gammel drøm, der nu er gået i opfyldelse.

FRISTELSER Hvis man lukker øjnene, når man sidder på Place du Luxembourg lige uden for Europa-Parlamentet i Bruxelles, kan man ikke høre, at man er i Belgien. Engelsk, fransk, dansk, tysk og polsk blander sig med bilerne og tjenernes summen og understreger, at har der overhovedet været en international by, så er det Bruxelles. I hvert fald i det europæiske kvarter, hvor parlamentsmedlemmer, assistenter, journalister, lobbyister og andet godtfolk holder til. Her midt mellem kommissionens potente bygning, Europa-Parlamentets rede af stål, glas og aluminium og et virvar af nye og gamle bygninger, der huser alt lige fra amerikanske toplobbyister til praktikanter for det slovenske parlamentsmedlem, ligger Place du Luxembourgs restauranter og caféer og venter på deres hovedindtægt; sulten og tørsten hos de mange tusinde, der arbejder i det europæiske kvarter. En af dem er Johannes Lebech, der over en bøf og en flaske halvgod rødvin konstaterer, at en af de store udfordringer for et nybagt parlamentsmedlem ikke er store, tykke rapporter, lange møder og direktiver, men fristelser.

– Man skal passe på sig selv hernede.

For hvis man ville, kunne man næsten hver dag snildt rende til receptioner, høringer eller seminarer, hvor der altid er en sandwich, et glas vin eller den slags, siger Johannes Lebech, mens han klapper sig på maven. Det er nu ikke, fordi Johannes Lebech behøver at bekymre sig om sin

vægt. Der har været større bekymringer og udfordringer i det første halve år som radikalt europa-parlamentsmedlem.

– Det hele har været lidt overvældende, især i starten – det må jeg indrømme.

Bare det, at man skal lære et nyt hus at kende, og det vel at mærke et hus af en vis størrelse, kan jo tage pusten fra de fleste. Samtidig var der en masse praktiske ting, som jeg skulle forholde mig til. Blandt andet det med selv at ansætte folk, da jeg jo i sagens natur ikke har overtaget et fungerende radikalt kontor, som man normalt ville gøre. Men jeg har heldigvis fået rigtig god hjælp hjemme fra sekretariatet på Christiansborg, der har været utroligt gode til at hjælpe og støtte mig her i starten. Men det har også været nødvendigt, for vi har nærmest skulle genopfinde det hele lidt forfra, fra dengang Anders Samuelsen var radikal, og det kan godt være lidt trykkende for sådan en som mig, der trives bedst med kontrol og med styr på de praktiske ting. Det har man mildest talt ikke her i starten, men nu kører det.

ET GODT ÅR Ikke bare kører det for den tidligere kirkeminister i den sidste Nyrup-regering.

Der er oven i købet faldet en del franske gloser på plads, som benyttes flittigt ved enhver given lejlighed, hvilket kan være nødvendig i et land, hvor man nødigt taler engelsk uden for parlamentets tykke mure. Det er bare en af de mange erfaringer, Johannes Lebech har gjort sig efter et lille år i Bruxelles.

– Det har været rigtig godt, og jeg er rimeligt tilfreds med mig selv. Det er svært at få gode ordførerskaber i gruppen, men jeg synes, at jeg er kommet godt efter det og har arbejdet med nogen spændende og vigtige sager, siger Johannes Lebech, der sidder i ALDEgruppen. Det står for: ”Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa” og er den tredje største gruppe i parlamentet. Fra Danmark deltager Venstre og Radikale Venstre. Gruppen ledes i øvrigt af Graham Watson, der er gæstetaler ved det radikale landsmøde. (se andetsteds i Radikal Politik, red.)

Mens solen går ned over jakkesættene, og spadseredragterne på Place du Luxembourg skodder den sidste cigaret, fortæller Johannes Lebech, at han er faldet godt til i gruppen, der i alt består af 104 parlamentarikere.

– Jeg har jo den fordel, at jeg som vicepræsident i ELDR (Europæisk Libe- ►

“

Det hele har været lidt overvældende, især i starten – det må jeg indrømme

31

Vor mand i Europa ► ral Demokratisk og Reformparti, red) gennem fem år kendte en del af gruppens medlemmer, herunder en række af de ledende personligheder.

Hvordan arbejder I i gruppen?

– Når man som jeg er ene om at repræsentere et parti, er man delegationsleder.

Det giver automatisk en plads i ALDEgruppens såkaldte Bureau. Det har betydet indflydelse på beslutninger i gruppen. Før gruppemøderne afklares mange tvivlsspørgsmål i arbejdsgrupper. Jeg prøver at komme til disse arbejdsgruppemøder, hvor indflydelsen kan være ekstra stor, for et relativt lille antal medlemmer tager altså beslutninger, der har betydning for hele gruppens holdning, og man er afhængig af sin gruppe. Jeg må i sager, som jeg ikke har haft mulighed for at følge i detaljer, bygge min stillingtagen på det forarbejde, som gode kolleger i gruppen har lavet. Og efterhånden som jeg lærer gruppen bedre at kende, kan jeg skelne mellem de medlemmer, som jeg kan følge, og dem, jeg skal være mere

“

Meget af min indflydelse ligger bag kulisserne, hvor man må arbejde hårdt for at få sat sit fingeraftryk.

“

Kunsten er hele tiden at fastholde sit eget politiske fokus, men være åben for saglig argumentation.

32

varsom med og lige tjekke deres stemmeforslag, forklarer Johannes Lebech, der er medlem af Udenrigsudvalget og suppleant til Udvalget for miljø, folkesundhed og fødevarer.

– Så det er først og fremmest de ting, jeg arbejder med. Og den kombination passer mig rigtig godt. Jeg er meget interesseret i udenrigspolitik, og selv om EU selvfølgelig ikke har så meget indflydelse på det område, kan der alligevel trækkes nogle store linjer om Europas fremtid, udvidelsen og nabolandene. Især er jeg meget optaget af Europas forhold til Rusland, som det bliver meget vigtigt at håndtere i fremtiden. Samtidig får jeg så lejlighed til at beskæftige mig med de mere dagligdags ting omkring miljø og fødevarer, hvor der ligger meget lovgivning, og hvor der samtidig er en god tråd og forbindelse hjem til partiets mærkesager på de områder, forklarer Johannes Lebech, der blandt andet har arbejdet med en resolution om EU’s udvidelsesstrategi, mens han i miljøudvalget har arbejdet en del med klimaspørgsmålet.

– Jeg har været så heldig at blive gruppens ordfører på to af de fire direktiver fra kommissionens klimapakke. Vi er stadig midt i processen, og jeg har fremsat mange ændringsforslag til begge, men har også været involveret i kompromisforhandlinger om bæredygtighedskravene for vedvarende energi, herunder specielt i diskussionen om biobrændstoffer.

Hånden på hjertet, hvor meget indflydelse har du reelt?

– Det kan man jo næsten regne ud. For jeg er én stemme ud af 785, men sådan kan man selvfølgelig ikke sætte det op.

Det er jo klart, at når man – som vi ikke kan i parlamentet – ikke kan stille decideret politiske forslag, og vi ikke er lovgivere i gængs forstand, kan det se ud, som om vi ikke har meget indflydelse. Men det har vi så alligevel i sidste ende. For vi skal godkende alle forslag fra Kommissionen og fra Ministerrådet, og vi kan også sætte nye tiltag i gang ved at foreslå initiativer til Kommissionen. Men meget af min indflydelse ligger også bag kulisserne, hvor man må arbejde hårdt for at få sat sit fingeraftryk. For selv om den endelige indfly-

delse som parlamentariker selvfølgelig ligger ved afstemningerne, kan man ofte få større indflydelse, hvis man møder op til arbejdsgruppemøder og dermed kan være med til at påvirke hele gruppens holdning. Ofte sidder vi så måske ti mennesker og tager beslutning om, hvordan gruppens stemmelister skal se ud. Indflydelsen kan således ikke måles med den ene stemme, man har i salen.

Det handler meget mere om, hvordan man bruger sin plads i parlamentet, siger Johannes Lebech, der bruger store mængder af sin tid på afstemninger og de tilhørende stemmelister, der er lige så vigtige for en europa-parlamentariker, som en bibel er for en præst.

– Vi tager afstemningerne meget alvorligt. ALDE-gruppens stemmelister gennemløbes meget omhyggeligt. Vi tjekker, om jeg skal og kan følge gruppen, og det sker jævnligt, at jeg må gå min egen radikale vej. Desuden kan

man søge om at få ordet i salen. Jeg har haft ordet ved et af mine små skyggeordførerskaber, men har også bedt om ordet i forbindelse med diskussioner om Balkan og olieledninger. Alle taler bliver optaget på video og lagt på nettet, så det er godt at have talt der, men stor indflydelse kan det næppe siges at give, det medgiver jeg gerne. Men vi får mere og mere indflydelse og heldigvis da for det. Vi laver jo lovgivning i en række af udvalgene, for eksempel alt med det indre marked og med miljø – dér har vi indflydelse. Men på landsbrugsområdet har vi så, som et andet eksempel, ikke meget indflydelse, dér bliver vi kun hørt. Men med Lissabontraktaten vil landbruget komme ind under parlamentet, ligesom vi også får større lovgivningsmæssig indflydelse på en lang række områder fremover, fortæller Johannes Lebech efter en dag, der har budt på et møde om EU’s relation til

Rusland, et udvalgsmøde samt et møde i en Kina-delegation. Oven i hatten er Johannes Lebech blevet interviewet til de danske lokalradioer og har deltaget i en afskedsreception for en medarbejder ved Venstres kontor i parlamentet, inden arbejdsdagen går på hæld ved 20-tiden, hvis ikke man skal til en reception.

En helt almindelig typisk arbejdsdag for en europa-parlamentariker, hvor det ene møde afløser det andet, og så kunne det endda være meget værre.

– Der er rigtigt mange møder, konferencer og seminarier, man går til, men kunsten er at vælge fra og så fokusere på sine ordførerskaber. Udover arbejdet i udvalgene og gruppen bliver man hele tiden inviteret til spændende seminarer og workshops i parlamentet. Jeg prøver at nå de mest relevante og spændende.

Så det er tit nogle hektiske dage, og det har jeg som gymnasielærer skullet vænne mig lidt til. Men heldigvis har

jeg god hjælp til at holde styr på hverdagen, siger Johannes Lebech, der har to assistenter i skikkelse af Aniela Sroczynski og Maria Bøegh-Lervang.

– Uden de to dygtige medarbejdere var det aldrig gået. De har begge puklet løs for, at vores lille kontor skulle blive hørt og have indflydelse. Jeg er dem begge megen tak skyldig for deres store og dygtige indsats. At vi også har det rigtig hyggeligt, er en gevinst oveni.

EN TRIST DAG Europa-Parlamentet i Bruxelles er bevogtet hårdere end Kastrup Lufthavn efter den 11. september 2001. Der er dobbelt tasketjek, fotografering af gæster og metaldetektorer nok til en middelstor udenrigsterminal. Den store sikkerhed betyder nu ikke noget for Johannes Lebech, der sammen med sine parlamentskollegaer har sin helt egen indgang. Det er højst en gene, når der er ► 33

Vor mand i Europa

“

Jeg synes, det er vigtigt, at almindelige vælgere får lejlighed til at se parlamentet og høre om vores arbejde.

Og jeg ville ønske, jeg kunne invitere hele Danmark som besøgsgruppe til Bruxelles.

34

► gæster, som nu denne dag, hvor Johannes Lebech har Radikal Politik med på slæb. Men Johannes Lebech er vant til gæster og viser rutineret igennem den ene sikkerhedskontrol efter den anden.

– Jeg synes, det er vigtigt, at almindelige vælgere får lejlighed til at se parlamentet og høre om vores arbejde.

Jeg ville ønske, jeg kunne invitere hele Danmark som besøgsgruppe til Bruxelles. Jeg tror, jeg ville kunne udrydde nogle af de værste myter og give folk en lidt større forståelse for det arbejde, parlamentet laver. Og så kan jeg jo også lide at undervise, den gamle lektor lever jo stadigvæk i mig.

Det er ellers en lidt trist dag for den tidligere gymnasielektor, som to dage før mistede en god kollega, da den tidligere polske udenrigsminister og medstifter af Solidaritet, Bronislaw Geremek, døde i en trafikulykke. Geremek havde kontor overfor Johannes Lebech, og derfor er der sorte sørgemarkeringer på gangen og på de polske valgplakater, der pryder væggene over for det radikale kontor.

– Hans død har præget ugen meget, og han er i vore tanker. Geremek var min genbo på kontorgangen, så det er folk, jeg tit møder, og da jeg kondolerede på hans kontor, var hans medarbejdere meget mærkede af ulykken - det er

et stort tab, siger Johannes Lebech. Men selv med et dødsfald af en markant europæisk figur går livet videre i snørklede og smalle gange, hvor hverdagen udfolder sig for de europæiske parlamentarikere. Også denne dag er programmet fuldt for Johannes Lebech. For eksempel skal han til et møde med den franske landbrugsminister, til et møde i en Irandelegation, interviewes af Børsen, ligesom dagen også byder på et af de nærmest utallige besøg af lobbyister, som konstant forsøger at udlægge deres syn på sagerne for parlamentarikerne.

– Jeg har i perioder næsten haft besøg af to til tre lobbyistgrupper hver dag. Det giver et gensidigt udbytte at tale med de danske organisationer. De forsøger selvsagt at argumentere for deres holdninger og påvirke mine. Men jeg lærer hver gang noget. Kunsten er hele tiden at fastholde sit eget politiske fokus, men være åben for saglig argumentation.

Som skyggeordfører på direktiverne i Klimapakken har jeg haft besøg af rigtig mange lobbyister fra den europæiske og internationale energisektor, og det er godt at have vidende og dygtige sparringspartnere. Det er i øvrigt den rolle, jeg især har oplevet lobbyister i. De er gode sparringspartnere, udfordrer os til stillingtagen og er med til at skærpe kra-

JOH A N N ES LEBEC H er – blandt rig-

tig meget andet – tidligere landsformand for Radikale Venstre, kirkeminister, samt medlem af DR’s bestyrelse. Indtil sin indtræden i Europa-Parlamentet var han statsrevisor og folketingskandidat i Københavns Storkreds, mens han i civil var lektor ved Holstebro Gymnasium, hvor han nu har orlov fra. Johannes Lebech er også vicepræsident for ELDR, der er sammenslutningen af liberale partier i Europa.

Og så er det måske de færreste, der ved, at den radikale MEP’er var befalingsmand af reserven i Civilforsvarskorpset sidst i tresserne. Johannes Lebech søger genvalg ved landsmødet i 2008.

vene til vores argumentation, fortæller Johannes Lebech, der denne dag tager imod en klimaekspert fra Dansk Industri, der gerne vil drøfte klimadirektiver med parlamentsmedlemmet. Så det får hun lov til. Men først efter Johannes Lebech har tørret kaffe op fra sit skrivebord og computertastatur – der er ikke plads til store armbevægelser på det beskedne radikale kontor, hvilken ikke er optimalt for en klodset parlamentariker, som Johannes Lebech – efter eget udsagn – er.

Så Johannes Lebech tørrer kafferesterne op, lukker computeren og viser rundt i den enorme parlamentsbygning.

GENNEMSLAGSKRAFT Hov, der kom socialdemokraternes nye spidskandidat, Dan Jørgensen. Han hilser hjerteligt på Johannes Lebech og skynder sig videre mod sit kontor og velsagtens senere den socialdemokratiske top, hvor han er udset til at tage over efter Poul Nyrup Rasmussens 400.000 stemmer. Det er nu ikke, fordi man som europa-parlamentariker omgiver sig med kendte navne. Parlamentet er ikke danske journalisters yndlingsemne, og det er svært at trænge igennem for de danske medlemmer. Således viser en søgning på artikeldatabasen Infomedia, at mens Margrethe Vestager har optrådt i 5927 artikler i det

sidste år, har Johannes Lebech i samme tidsrum optrådt i 289. Men den radikale parlamentariker klager ikke.

– Sådan er vilkårene jo, og det nytter ikke at pive over den ringe mediedækning hjemme fra Danmark. Men det har nok noget at gøre med, at vi ikke leverer så meget dramatik hernede. Her er jo ikke hele det personspil, der er i Folketinget. Et andet problem er, at hvis man skriver om det i Danmark, skal man også skrive om de udenlandske parlamentarikere. For der er jo ikke et spil i gang mellem os danskere, for eksempel har jeg lige nu forhandlinger med en italiener, en slovener og en svensker. Og dér ligger dramatikken, men det interesserer ikke danske medier, siger Johannes Lebech, der for nylig oplevede sig selv citeret i en estisk avis, fordi han var ordfører på en sag, der var aktuel for Estland.

– Og det ville jo være utænkeligt at se en estisk parlamentariker blive citeret i en dansk avis, så vi har det nok lidt sværere end andre medlemmer fra lande, hvor man måske er lidt mere begejstret for EU. Men vi skal også være realistiske. Hvor mange folketingsmedlemmer er for alvor ofte fremme i medierne? Det er jo også kun en god håndfuld. Så man skal ikke brokke sig, men konstatere, at det selvfølgelig er vigtigt, at vi fortsat

presser på for at blive hørt derhjemme.

Og arbejdet med medierne er en stor og vigtig del af vores arbejde.

Medierne spiller jo også en central rolle i den kommende valgkamp. Hvordan ser du på din egen situation i forhold til valget til Europa-Parlamentet, hvor du jo gerne vil vælges som spidskandidat?

– Jeg er jo allerede kandidat i Vestjylland og har ikke lagt skjul på, at jeg gerne vil være partiets spidskandidat til parlamentet, så jeg kan satse på at genvinde det mandat, jeg nu har fået hernede. Det kræver selvfølgelig landsmødets opbakning, og der er mange andre gode kandidater, så det bliver svært. Og uanset hvem vi vælger som spidskandidat, bliver valget også svært, fordi der næste gang kun bliver 13 danske pladser. Det betyder, at partiet skal ud og præstere et valg, der er bedre end det folketingsvalg, vi lige har været igennem, eller vi skal i et godt valgforbund. Så der er mange vanskeligheder, vi ikke skal være blinde for. Derfor gælder det om at løbe stærkt det næste lille års tid år, tilføjer Johannes Lebech. Men først gælder det det daglige arbejde i Bruxelles, hvor der også bliver løbet stærkt mellem møder, lobbyister, papir og afstemninger. Og midt i det hele er en gymnasielærer fra Holstebro ved at udleve sin europæiske drøm, som vor mand i Europa. □ 35

En mand og hans nummerplader En tilfældig jobannonce i Berlingske Tidende tilbage i 1976 førte til, at den nu 82-årige Erik Oppenhejm blev forkæmper for, at danskerne – ligesom resten af EU’s borgere – skulle have en EU-nummerplade på deres bil.

Radikal Politik mødte manden, der kæmpede for et samlet Europa med en lille nummerplade som sit våben.

TEKST: Anna Rørbæk FOTO: Bjarke Ørsted

36

37

D

u kender dem godt. Om ikke andet så fra bilferien til Tyskland eller Sverige. Det er nummerpladerne, vi taler om.

Nummerpladerne, hvor der sidder et lille EU-flag med et nationalitetsbogstav nedenunder, og som er lovpligtige på de fleste biler i EU. I Danmark har vi dem ikke. Faktisk er Danmark det eneste land i EU, som endnu ikke har taget den specielle nummerplade til sig. Men i Skovshoved sidder der en mand, som mener, at det er forkert. Og det er grunden til, at den tidligere EU-oversætter Erik Oppenhejm i de seneste år har sat sig i spidsen for, at EU-glade danskere også skulle have mulighed for at få en europæisk nummerplade.

– Jeg blev tilbage i 2004 irriteret over, at Danmark var det eneste land, der ikke havde EU-nummerplader. Jeg bliver altid irriteret, når Danmark ikke er helt med i EU: Uha, sådanne nummerplader vil vi ikke have – det er sådan nogle, de sidder og laver nede i Bruxelles. Efter min mening, er vi ikke fuldt med i EU, når man ikke kan købe en nummerplade her i landet med EUmærke på. Med EU-nummerpladerne kan vi vise, at vi også er med i EU. Og derfor syntes jeg, at vi skulle have dem, fortæller Erik Oppenhejm.

300 I DANMARK I dag har Oppenhejm ansvaret for, at godt 300 danske biler kører rundt med en EU-nummerplade. For da først han havde sat gang i projektet, gik det stærkt.

Det begyndte med, at Erik Oppenhejm lavede noget opsøgende arbejde, og han fandt hurtigt frem til, at i Sverige kunne man købe nogle små plader med et S og tænkte, at de også måtte kunne laves til Danmark. Han fik hurtigt fremstillet et par danske eksemplarer, som han fik distribueret ud til gode venner. Vennerne tog gladelig imod, og da først de kørte rundt på de danske landeveje, gik der ikke lang tid, før han blev ringet op af Europabevægelsen, der gerne ville vide, om Erik Oppenhejm ville hjælpe med flere danske EU-nummerplader.

– Europabevægelsen har solgt pladerne via deres hjemmeside for 150 kroner. De er vist gået som varmt brød, for det er ikke længe siden, de ringede og bad om en ny sending, siger han.

38

Men hvordan kom det egentlig så langt, at en ældre mand fra Skovshoved pludselig gør det til et projekt, at få danskerne til at køre med EU-nummerplader? For at få svaret på det, skruer vi tiden tilbage til 1976, hvor en noget yngre Oppenhejm sidder og bladrer i Berlingske Tidende.

NYT JOB På det tidspunkt var Erik Oppenhejm en helt almindelig familiefar med to sønner, en hustru og et helt almindeligt job som eksportchef i en dansk virksomhed. Nok havde han arbejdet fire år i Frankrig, for en dansk ingeniørvirksomhed – men dengang midt i 1970’erne var han først og fremmest en helt almindelig familiefar i en helt almindelig familie.

Men da han den dag sad og bladrede i Berlingske Tidende, blev hans øjne hængende ved en jobannonce: ’Oversættere søges til det Europæiske Ministerråd’, stod der og af annoncen fremgik det, at man skulle bo og arbejde i Bruxelles for at få jobbet. Det var dengang EU hed de Europæiske Fællesskaber, og forkortelsen ikke var EU men EF, og det var bare få år efter, at den danske befolkning havde sagt ja til at blive en del af det fællesskab, som dengang bare talte ni lande.

Erik Oppenhejm var egentlig ikke specielt interesseret i det europæiske projekt, og han var egentlig heller ikke kvalificeret til jobbet, da han hverken havde bachelor- eller kandidatgrader inden for sprog. Men fra barnsben havde han fået trænet sit sprogøre, og derfor besluttede han sig for at gøre forsøget.

– Mine forældre synes, at man skulle kunne lidt sprog. Derfor havde de sørget for, at jeg allerede som lille havde fået en engelsk barnepige, så jeg fik det tidligt ind. Fransk fik jeg fra mit ophold dernede, og tysk det har jeg bare samlet op undervejs. Jeg var altså ret dygtig til sprog, så jeg tænkte, at det job som oversætter måtte jeg søge. Jeg spurgte min familie, om de ville flytte til Bruxelles, og dernæst meldte jeg mig og kom til optagelsesprøve, fortæller han.

STÅ OP OG TISSE Og dermed var sagen klar. For familien sagde ja til ideen, og Oppenhejm kunne drage af sted til optagelsesprøve.

Kort efter fik han svaret – af de 110, der søgte var der bare otte, der havde klaret prøven. Han var en af dem, og dermed skulle familien pludselig fra København til den belgiske hovedstad for at arbejde for EF. – Man kunne vælge to eller tre sprog til optagelsesprøven. Jeg valgte engelsk og fransk, og da det kun kunne give ekstra point, hvis man også forsøgte sig med et tredje sprog, så bestemte jeg mig for også at prøve med tysk.

Og dernæst fik jeg udleveret en ganske lille tekst, som jeg aldrig glemmer.

Det var en tekst fra en tysk avis om Concorde-flyene. Den gik i al sin enkelhed ud på, at der var så lavt til loftet i flyene, at man som mand ikke kunne stå op på toilettet og tisse, griner Erik Oppenhejm.

Jobbet i Bruxelles blev starten på et 16 år langt forhold til først EF og senere EU. For selv om Erik Oppenhejm ikke havde noget forhold til EU, dengang han og hans familie tog af sted fra Danmark, så endte jobbet som oversætter med at gøre ham til glødende EU-tilhænger. Han arbejdede med alt fra dokumenterne, der gik forud for Portugal og Spaniens optagelse i starten af 80’erne. Han var med, da EF-pakken skulle gøres forståelig for danskerne i 1986, og han sad på sin pind, da muren faldt, og Europa pludselig meget større.

Arbejdet krøb ind under huden på ham.

Det blev til arbejdsdage på 24 timer, når ministrene var samlet i ministerrådet, og de politiske sager spidsede til.

– Jeg havde ikke haft noget at gøre med EU før, jeg kom til Bruxelles. Jeg søgte kun stillingen, fordi der var mulighed for at udnytte mine sprog. Og jeg havde det pragtfuldt i de år jeg var dernede. Det var et ønskejob at sidde og lave noget, som i virkeligheden er ens hobby – at arbejde med sprog. Og så bliver man jo ikke EU-modstander af at arbejde i EU, siger han om tiden dengang.

NY VERDEN Uden for arbejdet i Ministerrådet åbnede sig også en ny verden for Oppenhejm og hans familie. Hans hustru, som i Danmark havde arbejdet som narkosesygeplejerske blev hjemmegående, fordi de belgiske myndigheder insisterede på, at man både skulle kunne tale ►

39

En mand og hans... ► fransk og flamsk for at arbejde i det belgiske sundhedsvæsen. Børnene kom i en international Europa-skole, og familien flyttede ind i et kvarter, som bedst kan betegnes som en dansk ghetto, hvor det vrimlede med frikadeller og danske traditioner.

– Vi var så mange danskere med samme niveau og samme interesser, så det var mest danskere vi omgik. Det kan ikke undgås. Vi havde gode belgiske naboer, men ellers kom vi ikke sammen med belgierne, fortæller Erik Oppenhejm, der hurtigt flyttede familien ud af byen.

– Man kunne ikke trække vejret inde byen. Så derfor flyttede vi uden for Bruxelles, hvor vi fandt os et hus, som på det nærmeste lå inde i en skov.

Og det passede os langt bedre, tilføjer han. Sådan gik der 16 år. I 1990 sluttede det hele, da Erik Oppenhejm faldt for EU’s aldersgrænse. Turen gik hjem til Danmark – børnene var for længst flyttet hjemmefra, men Erik og hustruen vendte hjem sammen og slog sig ned i Skovshoved, hvor han bor i dag med sin hund Zorba.

NUMMERPLADERNE Og dermed er vi tilbage til starten og nummerpladerne. For de mange år i EU har gjort ham til varm tilhænger af det projekt, som i dag tæller 27 lande, og som både har fælles mønt, et indre marked og så altså fælles nummerplader, hvis det ikke lige er, fordi man kommer fra Danmark - og som altså er blevet lidt af en mærkesag for Erik Oppenhejm.

– Der er intet, der ansporer en, som at være irriteret, for så gør man noget ved sagen, griner Erik Oppenhejm, om hans korstog for EU-nummerpladen. Et korstog, som i dag er slut og måske også lidt overflødigt, da reglerne i 2010 bliver ændret, så danske bilister selv kan vælge, om de vil have eller ikke have den fælles europæiske nummerplade.

– Selvfølgelig er der nogen, der ikke 40

vil have den. Jeg mener, hvis jeg var medlem af Dansk Folkeparti, så ville jeg nok ikke vove at køre rundt med sådan en nummerplade, der skiltede med det. Men det skal være sådan, at man kan vælge at køre med den, eller vælge ikke at køre med den, siger Erik Oppenhejm, der ærgrer sig over, at danskerne ikke helt har forstået, hvad EU bidrager med.

– Det arbejde EU gør, er til fordel for Danmark. Jeg har i den grad arbejdet med retsakterne og set, hvad det egentlig er for et arbejde, der foregår.

Og hvor vigtigt det er på mange måder.

Tag så noget som miljøet: Hvad hjælper det, at man er miljøbevidst i et land, hvis andre ikke er det?, spørger Erik Oppenhejm, der i dag er suppleant til

bestyrelsen for foreningen af tidligere EU-ansatte, AIACE, hvor han i en lang periode også var formand. En forening, der hjælper tidligere ansatte, som har boet og levet mange år i EU’s system, med at komme hjem til Danmark – det gælder for eksempel tilknytningen til den offentlige sygesikring og noget så banalt som begravelsesforanstaltninger, som både skal betales fra EU og fra Danmark. Alt sammen et udtryk for, at de 15 år i Bruxelles har gjort Erik Oppenhejm til en dansker med et stort europæisk hjerte.

– Jeg er dansker i bund og grund, men derfor kan jeg godt være europæer også, lyder det fra manden, der altså var den første til at sikre danskerne en fælleseuropæisk nummerplade. □

DEN OFFICI ELLE EU-N U M M ER PLA DE • Af de 27 medlemsstater i EU er det alene Danmark, der endnu ikke har indført EU-nummerpladen.

• Efter Den Internationale Færdselskonvention (Wienerkonventionen af 8. nov. 1968) stilles der krav om, at køretøjer skal føre nationalitetsmærke ved kørsel i udlandet.

• Der er ikke i EU-retten krav om et fælles mærke for køretøjer, der er registreret i medlemsstaterne. Men efter en rådsforordning fra 1998 skal medlemsstaterne anerkende brug af EU-nummerpladen som nationalitetsmærke.

• Det er således efter EU-retten frivilligt, om en medlemsstat vil bruge en EU-nummerplade, og hvorledes medlemsstaten vil udforme en EU-nummerplade. Når det nye Digital

Motor Register (DMR) sættes i drift i 2010, indfører Danmark EU-nummerpladen som en frivillig ordning. EU-nummerpladen har det blå EU-flag yderst til venstre. Nederst på EU-flaget vil der stå DK for at vise, at nummerpladen er fra Danmark.

• Fordelen ved EU-nummerpladen er, at den kan bruges som landekendingsmærke ved kørsel inden for EU. Så slipper man for at have et særligt mærke på bilen, der viser, at man er fra Danmark.

• EU-nummerpladen bliver ikke dyrere end de nummerplader, vi har i dag.

• EU-nummerpladen bliver standarden, men man kan stadig bede om at få en nummerplade uden EU-flag.

AIACE, foreningen af tidligere ansatte ved EU-institutionerne, er en forening, der varetager medlemmernes interesser over for EU-institutionerne og de danske myndigheder. Foreningen bidrager endvidere til diskussion omkring den europæiske integration: www.aiace.dk

41

Mere Europa Mere Europa og et stærkere EU Det er hovedlinierne i oplægget til Radikale Venstres valgprogram til Europa-parlamentsvalget, som skal vedtages på landsmødets første dag. Programmet gør op med tankerne om, at EU kun er udenrigspolitik og kommer med flere bud på løsninger på tværs landegrænser.

Tekst: Søren Højlund Carlsen Foto: Colourbox

F

or os er EU ikke bare udenrigspolitik. Politik og lovgivning vedtaget i EU har stor indflydelse på vores hverdag. Det har vi ikke noget problem med.

Tværtimod, for en meget stor del af de problemer, vi skal løse, går på tværs af grænser. Sådan lyder det i et oplæg til Radikale Venstres valgprogram til Europa-parlamentsvalget. Oplægget er udarbejdet af en arbejdsgruppe under EUX og det betegnes af de medvirkende, som det mest omfattende og detaljeret europapolitisk valgprogram i mange år. Udkastet har været til høring ude i kommuneforeningerne i foråret, ligesom det har været behandlet på møder i Hovedbestyrelsen og i Udenrigspolitisk udvalg. Ved redaktionens slutning var programmet dog ikke endeligt vedtaget. Det blev det først på et hovedbestyrelsesmøde den 30. august, hvorefter det så kommer til afstemning og debat på landsmødet.

– Der har ikke været særlig mange ændringsforslag og dem, der har været, har været inden for de samme områder. Derfor har vi besluttet at lave fire forslag til temaafstemninger. Det drejer sig om det vi kalder ”mere Europa” i overskrifter og rubrikker. Den formulering har flere har studset over, så det skal måske ændres til ”et bedre Europa” eller noget i den slags.

Det andet er det, der omhandler udenrigspolitik, det tredje er sundhed, mens det sidste tema er barsel og velfærd, hvor nogen mener, at det ikke er noget EU skal blande sig i, fortæller formand for EUX, Stefan Seidler, der har siddet i arbejdsgruppen til programmet. Udover arbejdsgruppens ar-

42

bejde med programmet har det også været lagt ud til debat på radikale.net.

– Processen har været meget åben og der har været en rigtig god debat, siger Stefan Seidler.

GRØNT PROGRAM Ifølge Stefan Seidler har der indtil nu været massiv flertal for programmet, når det har været til behandling i de forskellige organer og han tror personligt ikke, der bliver ændret meget i programmet inden det bliver vedtaget.

– Det er et ambitiøst program, ingen tvivl om det, men det er blevet modtaget rigtig godt. Vi adskiller os fra andre partier i og med, at vi snakker meget om velfærdspolitik. Det er også et meget grønt program med en høj miljøprofil, der bygger videre på strategien om en bæredygtig fremtid - nu bare med europæiske briller, siger Stefan Seidler, der understreger, at når forslaget taler om ”Mere Europa”, så handler det ikke om en større institution eller om mere EU. – Det er et meget pro-europæisk program og går det igennem på landsmødet, vil det også vise, at vi er det mest pro-europæiske parti i Danmark. Vi overhaler klart S og SF med vores meget skarpe sociale profil i programmet, hvor vi vover at gå et skridt længere og give EU nogle redskaber på det område.

Men det er vigtigt at understrege, at vi ikke siger mere EU, men mere Europa. Vi vil ikke have mere bureaukrati, men et mere folkeligt EU, tilføjer Stefan Seidler. Lørdag den 20. september skal landsmødet vedtage det radikale valgprogram til Europa-parlamentsvalget, når EU-ordfører Lone Dybkjær fremlægger det for landsmødets delegerede.

MERE EUROPA – UDDRAG FRA EP-VALGPROGRAM Vi vil have mere Europa. Vi vil have mere EU. Fordi EU giver indflydelse, rettigheder og muligheder til dig som borger, til os som politisk parti, til Danmark som nation. For os er mere Europa ensbetydende med et stærkt fællesskab i EU. For os er EU et fællesskab som er enestående i verden. De 27 lande indgår i et forpligtende samarbejde, hvis overordnede formål er at skabe fred og velstand i Europa. Projektet bygger på fælles værdier som respekten for menneskerettigheder, demokrati og kulturel mangfoldighed. Drømmen om et fredeligt og forenet Europa var for 50 år siden udgangspunktet for det europæiske samarbejde. Den drøm er opfyldt. Nu drømmer vi om, at EU kan bidrage til en bedre og mere fredelig verden.

Derfor vil vi have mere Europa.

For os er EU ikke ”bare” udenrigspolitik. Politik og lovgivning vedtaget i EU har stor indflydelse på vores hverdag. Det har vi ikke noget problem med.

Tværtimod, for en meget stor del af de problemer, vi skal løse, går på tværs af grænser. Vi står dagligt med udfordringer som at sikre fødevarer fri for giftstoffer og som at sikre en stabil økonomisk vækst, så vi har råd til velfærd som hospitaler og børnehaver. Udfordringerne bliver der kun flere af. Derfor vil vi have mere Europa. Valget til Europa-Parlamentet er et meget vigtigt valg. Med Lissabon-traktaten blev Europa-Parlamentet medlovgiver på 50 nye områder, og står i dag stærkere end nogensinde. Det er i Europa-Parlamentet, vi sikrer, at beslutningerne træffes på et demokratisk grundlag. EU betyder mere demokrati, ikke mindre. Udfordringerne er der, uanset om vi har EU eller ej. Vi vil have mere Europa.

FLERE EUROPÆISKE RETTIGHEDER EU er for det meste et ret trygt og sikkert sted at være. Det skal det blive ved med at være. Både for os, der er født her, og de der kommer hertil permanent eller midlertidigt. EU er en rollemodel for demokrati og grundlæggende rettigheder for mange andre regioner i verden. Det skal vi blive ved med at leve op til. Derfor vil vi have flere europæiske rettigheder. Man skal kunne være sikker på, at de grundlæggende rettigheder altid gælder.

Uanset hvem man er, hvor man kommer fra, hvor- ► 43

Mere Europa ► dan man ser ud, hvilket køn eller hvilken seksuel orientering man har.

Der skal skabes mere solidaritet mellem EU-landene om fordeling af flygtninge, bekæmpelse af fattigdom og sikring af social sammenhængskraft. Og vi vil have sikret, at både EU’s medlemsstater og EU’s institutioner overholder den europæiske Menneskerettighedskonvention.

For slag: • EU’s ligebehandlings- og anti-diskriminationsregler skal udvikles yderligere, så de gælder for alle minoritetsgrupper (køn, seksuel orientering, religion/tro, alder, handicap, race/etnicitet) både på og udenfor arbejdsmarkedet. EU-krav om klageinstans i alle medlemslande for alle minoritetsgrupper. Eksempelvis er seksuelle minoriteter ikke i dag sikret mod diskrimination udenfor arbejdsmarkedet, og der findes ingen klageinstans.

• For at følge op på EU’s vedtagne mål om gode og billige daginstitutioner til 90 % af alle børn under 3 år inden 2010, skal der etableres en fælles EU barselsfond eller EU-regler om barselsfonde i alle EU-lande.

• Der skal via EU-lovgivning øremærkes 14 ugers barsel til fædre i EU, sådan som der i dag er øremærket 14 uger til mødre.

• Der skal defineres en europæisk fattigdomsgrænse, som anbefalet af de økonomiske vismænd i Danmark.

• Diskussionen af europæiske minimumsrettigheder for social sikring skal sættes i gang, sådan at der på længere sigt kan udvikles fælles europæiske retningslinjer.

MERE EUROPA I VERDEN Globaliseringen er en realitet. De varer, vi køber, kommer fra hele verden. Mange virksomheder er multinationale. Medierne bringer os hver dag rundt til verdens brændpunkter, og Internettet bringer folk samme på nye måder. Det har betydet voksende velstand og muligheder for mange. Men også voksende ulighed og voldsomme konflikter. USA’s rolle er under vedvarende pres, og vi forudser en fortsat svækkelse af USA og en fortsat styrkelse af lande som Kina, Indien og Rusland. Det betyder nye udfordringer for det globale system og store valg: Skal vi leve i en verden domineret af rivalisering mellem gamle og nye stormagter, eller en verden med fælles regler og en international retsorden.

44

For slag: • Det militære samarbejde skal udvikles med større fælles styrker der udfører fredsbevarende og fredsskabende operationer styret af principperne i FN’s pagt. Der skal ske koordinering af materielanskaffelser og teknologi, fælles efterretningssystemer, fælles kommunikationssystemer og fælles transportkapacitet.

• EU skal arbejde for ikke-spredning af atomvåben, for reduktion af de eksisterende atomvåbenmagters arsenaler, for gradvis etablering af international kontrol over atomvåben med et ultimativt perspektiv om en atomvåbenfri verden.

• EU’s udvidelser – nu til 27 lande – har været en stor succes som har sikret fred og menneskerettigheder i en risikofyldt periode efter murens fald. Det er afgørende, at EU bidrager til stabilitet og udvikling på Balkan, bl.a. gennem fastholdelse af medlemsperspektivet for Balkanlandene, når de opfylder medlemskriterierne.

• Der skal ikke herske tvivl om, at Tyrkiet, som landet er blevet lovet i årtier, kan blive medlem af EU, når Tyrkiet opfylder medlemskriterierne. Religion skal ikke spille en rolle i optagelsesprocessen.

• EU skal med økonomiske midler og viden hjælpe med at få skabt stabile overstatslige regionale samarbejder i resten af verden. Den Afrikanske Union, Den Arabiske Liga og lignende samarbejdsfora skal styrkes.

• EU skal gå mere aktivt ind i kampen mod HIV/AIDS. Der skal bruges flere midler til forskning, billigere medicin og oplysende arbejde i den tredje verden.

• EU skal udrydde malaria. Det vil kun koste cirka 2,5 milliarder dollars om året. En brøkdel af EU-landenes militærbudgetter.

MERE EUROPÆISK VIDEN Den globale konkurrence er benhård. I Europa hverken kan eller vil vi konkurrere på lav løn eller lav skat. Vi skal være bedst på viden. Men konkurrenterne er gode: Inderne er helt fremme på IT-løsninger. Kina er førende – ikke kun på kopiprodukter – men også på investeringer i forskning. Fortsat økonomisk vækst i EU kræver ny viden, nye løsninger og gode betingelser for udveksling af lyse idéer.

Det er ikke nok at satse på genierne. Vi skal tænke bredt, for der brug for os alle, hvis Europa skal klare sig i morgendagens verden, hvor europæere vil udgøre under 7 pct. af en samlet verdensbefolkning på 9 milliarder.

For slag:

For slag:

• Studentermobilitet på alle niveauer skal styrkes: EU’s udvekslingsprogrammer (Comenius og Leonardo da Vinci) skal udbygges med særligt fokus på folkeskolens ældste klassetrin og erhvervsuddannelserne.

• Desuden skal udvekslingsprogrammerne for videregående uddannelse (ERASMUS) omfatte studerende fra EU’s naboregioner, og der skal udbydes stipendier til studerende fra Rusland og Balkan.

• Voksen- og efteruddannelse på tværs af grænser skal styrkes gennem et europæisk højskoleprogram og en opgradering af Grundtvig-programmet, der handler om livslang læring og udveksling inden for efteruddannelse.

• Der skal turbo på den proces, der handler om anerkendelse af kvalifikationer, sammenlignelige eksaminer og karakterer, fleksible og parallelle uddannelsesstrukturer (Bologna). Processen skal være langt mere forpligtende, så den for alvor styrker de studerendes mobilitet.

• EU skal støtte og supplere de nationale sprogindsatser, så sprog ikke bliver en barriere for udveksling af mennesker og idéer – bl.a. gennem finansiering af flere sprogprojekter: f.eks. udvikling af nye redskaber og metoder i sprogundervisning og efteruddannelse af sproglærere.

• Både EU og de enkelte lande skal arbejde for en bred rekruttering til uddannelserne bl.a. ved at sikre erfaringsudveksling mellem medlemsstaterne.

• Den europæiske miljølovgivning forbedres. Det må aldrig kunne betale sig at forurene. Europæiske miljøafgifter er et af redskaberne.

• Brug af fossile brændstoffer skal begrænses, og i stedet skal der udvikles ren energi fra vind, vand, sol og bølger. Den fælles europæiske energipolitik er den rigtige vej frem. Vi ønsker at udbygge denne politik med mere ambitiøse EU-målsætninger om bæredygtig energi. Vedvarende energi skal udgøre 30 % af al strøm i EU inden 2020.

• Intelligent brug af 2. generations biobrændstof. Det er mere bæredygtigt at bruge flerårige afgrøder til brændstof end etårige afgrøder. EU skal specificere, at bindende mål om 10 % vedvarende energi på transportsektoren ikke kun gælder biobrændstof men f.eks. også brint, grøn el eller andet.

• EU skal afsætte flere midler til energiforskning, så nye energiteknologier bliver hjulpet hele vejen fra grundforskningsstadiet til markedet.

• CO2-udslippet skal indtil 2020 reduceres med 40 % i hele EU. Samtidig skal EU harmonisere tildelingen af udledningskvoter, så der ikke fortsat er konkurrenceforvridning internt i EU, og så virksomheder på tværs af EU behandles ensartet, så kvotesystemet ikke skaber uforudsigelighed og usikkerhed.

• Omdirigering af godstransport fra vejen tilbage på skinner. Investeringer i europæiske skinner skal være mindst lige så høje som i vejene. Tekniske hindringer i den grænseoverskridende trafik på skinner skal fjernes.

• En europæisk politik om differentieret moms på fødevarer med henblik på at fremme forbrug af sunde fødevarer uden ”madsminke” som frisk frugt og grønt.

• Høje minimumsafgifter på produkter med højt indhold af sukker og/eller fedt som f.eks. sodavand.

• Fremme anvendelsen af varer mærket med EU’s miljømærke og på sigt gøre EU’s miljømærke obligatorisk for kvalificerede produkter der udbydes på det europæiske marked.

• Vi vil fortsat arbejde for en udfasning af EU’s landbrugsstøtte. Vi vil hellere bruge pengene til at fremme økologisk teknologi og produktion.

• EU skal i FN presse på til fordel for en mere bæredygtig fiskeripolitik, hvilket også skal afspejle sig i forhandlingerne om EU-fiskernes rettigheder til at fiske i fattigere landes farvande. □

MERE GRØNT EUROPA Vi bliver flere og flere mennesker på kloden. Dermed vokser også belastningen af miljøet. Mennesker forurener miljøet på adskillige måder. Det kan ikke undgås.

Men det kan begrænses og holdes nede. Den globale opvarmning er en realitet. Det er dens ubehagelige følger også. Isen ved polerne smelter og medfører oversvømmelser. Temperaturen er i gennemsnit steget over hele året i hele Europa. Overalt oplever vi klimaforandringer. Vi omgiver os med skadelige kemikalier. I emballage, mad, vand og endda vores børns legetøj. Samtidig ødelægges store naturområder af olie- eller kemikalieudslip. Vi fylder Europas veje med flere biler og lastbiler. Dermed fylder vi luften i Europa med mere CO2.

45

Europæisk politik er et privilegium Den første liberal-demokratiske englænder i Europa-Parlamentet, Graham Watson er gæstetaler på Radikale Venstres landsmøde. Her vil de delegerede møde en mand med Europa i hjertet. Lederen af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet er nemlig meget begejstret for EU, som han blandt andet sammenligner med Wagner.

TEKST: Gitte Kvist

G

FOTO: Scanpix / Lucas Dolega og Roslan Rahman

raham Watson kunne have gjort så meget andet med sit liv end at vie det til europæisk politik. Ikke desto mindre er hans hverv som leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet blevet hans altopslugende interesse, hobby og arbejde. For at forstå hvorfor skal tiden skrues tilbage til 1970’erne, hvor teenageren Graham Watson fik fat et eksemplar af den tyske økonom E.F. Schumachers bog ”Small Is Beautiful”, der handler om økonomisk vækst og grøn tankegang. Det, han læste, tiltalte nemlig den unge Watson, og eftersom det engelske liberal-demokratiske parti var det eneste parti, som talte om grøn profil på det tidspunkt, blev hans politiske tilhørsforhold knyttet til partiet.

I 1970 havde Graham Watson også en skelsættende oplevelse, da det sydafrikanske rugby-hold gæstede England.

Holdet bestod nemlig udelukkende af hvide spillere, og Graham Watson var blandt de mange, som benyttede lejligheden til at gøre opmærksom på deres foragt for apartheid-styret i Sydafrika.

Senere i 1975 blev der afholdt en folkeafstemning i England om, hvorvidt landet skulle forblive medlem af EF. Graham Green følte stærkt for, at Eng-

46

land skulle forblive medlem og engagerede sig i ja-kampagnen. Summen af de tre oplevelser med Schumachers bog, foragten for apartheid og EF-afstemningen gjorde, at teenageren Graham Watsons politiske tilhørsforhold blev cementeret for ham. Han kunne ikke være andet end liberal-demokrat, og vejen mod et liv i politik begyndte, fortæller Graham Watson til Radikal Politik.

FØRSTE ENGLÆNDER I 1999 blev Graham Watson som den første liberal-demokratiske englænder, som blev valgt Europa-Parlamentet, hvor han siden har arbejdet.

– Det er et stort privilegium at få løn for at beskæftige mig med det, som jeg ellers ville gøre gratis, hvis jeg ikke behøvede en indkomst, siger Graham Watson.

Han finder det især unikt, at man som EU-parlamentariker kan få sine idéer til lovgivning vedtaget uden at være minister. Selv har han blandt andet foreslået – og fået gennemført – den såkaldte European Arrest Warrant med henblik på at stoppe landeoverskridende kriminalitet.

– Det er et privilegium, konstaterer Graham Watson.

Graham Watson kan fortsat virkelig mærke sit liberal-demokratiske hjerte slå, som da han i årene mellem 1999 og 2002 var formand for udvalget om retlige og indre anliggender i EuropaParlamentet. Der sad han blandt andet og arbejdede med, hvordan EU kan forhindre terror og samtidig have respekt for de rettigheder, vi som borgere har.

– Det er en holdningen til fremmede, som afslører, om vedkommende er liberal. Det er især der, det ses, konstaterer Graham Watson.

EU ER WAGNER Når man bruger hele sit arbejdsliv og også en del tid, som kunne være brugt på familie, fritidsinteresser og alt det andet, som de fleste andre mennesker bruger tiden på efter klokken 16, på EU og europæiske politik, kan det være træls med den konstante modstand og skepsis overfor det europæiske projekt, som politikere, som Graham Watson møder fra nogle sider. Han ville da også ønske, at alle europærer vidste, at EU rent faktisk fungerer.

– Det er, som Mark Twain siger om Wagners musik: Den er bedre, end den lyder. EU er et demokrati ligesom det, som danskerne eksempelvis kender fra deres lokale rådhus eller Folketinget. ►

Graham Watson hilser på pressen på vej til et møde med den franske præsident om det franske EU formandskab.

47

Europæisk politik er et privilegium ►

EU er bare et demokrati med 21 sprog og 500 millioner mennesker – og det er en udfordring, men det ændrer ikke ved, at det er et demokrati, understreger han.

– Som englænder er jeg vant til EUskepsis, men jeg oplever, at Danmark er blevet et mere europæisk land og dermed et mere EU-venligt land. Det skyldes, at meget af den frygt, som EU-modstanderne i Danmark talte om, har vist sig ubegrundet, vurderer Graham Watson.

At det er blevet lettere at flytte og arbejde rundt i EU samt at hvert femte ægteskab i EU er mellem ægtefæller af forskellig nationalitet, vil med tiden, hjælpe til at dysse de kritiske røster lidt ned, forudsiger den engelske EUparlamentariker.

– Vi er blevet et mere åbent, nysgerrigt og integreret samfund, end vi var tidligere, konstaterer Graham Watson.

EN VIGTIG BRIK I 2002 blev Graham Watson leder af den liberal-demokratiske gruppe, som på daværende tidspunkt talte 15 medlemmer. Siden da er gruppen vokset til over 100 medlemmer.

– Det har naturligvis gjort os meget stærkere og gjort, at gruppen kan gøre en stor forskel i parlamentet. Vi er tungen på vægtskålen, ligesom Radikale Venstre har været det tidligere i Danmark, siger Graham Watson, som

re i er glad for at have Radikale Venstre sin gruppe. æret – Radikale Venstre har altid været en central brik i familien. Det kan dog stre godt ærgre mig, at Radikale Venstre brød ud af Venstre, men kun fordi jeg ken kan se i England og Tyskland, hvilken betydning det kan have, når der baree er -drer et stort liberalt parti. Men det ændrer ået ikke ved, at Radikale Venstre har stået am bag store liberale tanker, siger Graham Watson. vet Hans nyeste politiske mål er blevet am pålagt ham af kollegaerne. Graham Watson er nemlig blevet spurgt, om ske han vil være den liberal-demokratiske ten gruppes kandidat til præsidentposten for Europa-Parlamentet. om – Jeg ved ikke, om det kan ende som en succes – forstået på den måde, at mit kandidatur måske ligger for tæt på siddeste gang, hvor vi havde en liberal-demokrat på posten, nemlig Pat Cox, men get, jeg vil bestemt prøve at vinde valget, siger Graham Watson.

Først er det dog lige deltagelsen i Rarædikale Venstres landsmøde, som kræed. ver Graham Watsons opmærksomhed. æg Han regner med at centrere sit oplæg roomkring det forestående valg til Europa-Parlamentet. al– Nemlig om hvordan vi vinder valget, siger Graham Watson, der dog tilføjer at aktuelle begivenheder kan få ham til at ændre i sine planer. □

• • • •

Graham Watson er født i 1956 og er uddannet oversætter i fire sprog.

I 1999 blev han som den første engelske liberal-demokrat valgt til Europa-Parlamentet.

-Parlamentet.

I 2002 blev han valgt til leder af ALDE-gruppen i Europa-Parlamentet.

Graham Watson har fortsat sit hjem i landsbyen Langport i det sydvestlige ge England, hvor han bor sammen med sin kone og deres to børn.

• I sin fritid kan han lide at sejle og lytte til jazz.

Se mere på www.grahamwatsonmep.org

48

KØR-SELV-FERIER TIL SPECIALPRIS

Som læser af Radikal Politik får du disse ekstra gode priser på udvalgte rejsemål. Oplys rejsekoden “Radikal Politik” ved bestilling for at få specialprisen.

Storbyferie i

Bruxelles

4 dages ferie på 4-stjernet centrumhotel

Opholdet inkluderer: 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag Pris pr. pers. i dobbeltværelse

kr. 1.599,Holiday Inn Bruxelles City ★★★★ De globale indflydelser har formet Bruxelles lang tid før, der var noget, der hed EU. Byens betydningsfulde fortid symboliseres f.eks. på smukkeste vis på Grand Place, hvor middelalderens broderskaber prøvede at overgå hinanden ved at bygge overdådigt dekorerede og helt forskellige huse, som står skulder ved skulder i den berømte rundkreds om byens store centrumtorv. Og i dag er Bruxelles en etnisk smeltedigel af stemninger, hvor Rubens møder Tintin, katedraler møder ølknejper - og hvor positionen som Europas politiske centrum tiltrækker alle trends inden for mode og meninger, gastronomi og glamour. Holiday Inn Brussel City Centre er et elegant 4-stjernet hotel med en central beliggenhed i Avenue Louise-kvarteret. Herfra kan man spadsere langs konditorier, ølcafeer og glittede butiksfacader til Grand Place, Manneken Pis og Tegneseriemuseet. Hotellet er et særdeles oplagt valg for alle, der ønsker stilfulde og komfortable rammer - også børnefamilien.

Velværedage

på

Schloss Basthorst ★★★★ I stilfulde og klassiske rammer kan I forkæle jer selv med velværedage på slotshotellet Basthorst, der ligger kun 10 km øst for Schweriner See. Slottet har en fantastisk wellnessafdeling, hvor man nemt kan bruge en hel dag på at pleje krop og sjæl. Og når man færdes i slottets sale og korridorer eller spadserer ned ad den brede stentrappe og gennem den engelske park, er det meget let at drømme sig ind i de adeliges rækker. Men slottet ligger også ideelt for de eventyrlystne, for her i det Mecklenburgske sølandskab ligger Schloss Basthorst centralt mellem kulturperlerne Schwerin (20 km), Güstrow (52 km) og Wismar (48 km). På en udflugt i kulturhistorien bør man f.eks. besøge eventyrslottet i Schwerin, hvor vores egen Dronning Alexandrine i sin tid blev født, eller opleve hansestaden Wismar med den historiske Altstadt.

Ankomst fredage i frem til 20.3.2009.

BØRNERABAT Max. 2 børn 0-12 år i forældres værelse kr 499,-.

Holiday Inn Bruxelles City

slotshotellet 4 dages ferie på 4-stjernet slotshotel i Basthorst Opholdet inkluderer: 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 1 x 3-retters middag 1 x 5-retters middag 1 x slotscocktail til velkomst 25 % greenfee rabat til Winston Golfplatz

Schloss Basthorst

Pr. pers. i dobbeltværelse

kr. 1.749,Ankomstdatoer: Søndage frem til 20.10.2008 samt onsdage og søndage fra d.

26.10.-31.12.2008

BØRNERABAT Max. 1 barn 0-5 år gratis i forældres seng.

Max. 2 børn 6-14 år ½ pris i forældres værelse.

Teknisk arrangør:

BESTILLING...

www.happydays.nu ...eller ring: 70 20 34 48 Åbent hverdage kl. 8.00 - 15.30

Husk rejsekoden: Radikal Politik

Børnerabatter er ved 2 betalende voksne.

Ekspeditionsgebyr kr. 49,-.

Enkeltværelse og afbestillingsforsikring kan tilkøbes.

Forbehold for udsolgte datoer og trykfejl.

Flere europæiske kandidater K A I HOLST A N DER SE N:

J

eg vil være spidskandidat, fordi jeg vil bidrage til at EU bliver i stand til at gå foran med løsninger på de vigtigste internationale udfordringer, som klimaforandringer, fattigdom, menneskerettigheder, konfliktforebyggelse og fredsskabelse. Men jeg vil også arbejde for at vi får en mere realistisk tilgang til samarbejdet i EU, end den, vi har haft. Jeg er nok mere pro-europæisk end de fleste – også de fleste radikale – men netop derfor vil jeg prioritere at sætte fokus på at få sat orden på de områder af samarbejdet, som ikke fungerer. Vi har overladt for meget til de EUkritiske stemmer på de områder, hvor alle ved, at der er noget galt – for eksempel europaparlamentarikernes løn-, diæt- og rejsesystem. Den vedtagne reform står slet ikke mål med problemets omfang. Og den berøringsangst overfor de negative aspekter af samarbejdet tror jeg er en af grundene til, at det er svært at mobilisere en folkelig opbakning til EU. Det bør være radikal politik at kæmpe for åbenhed, demokrati og fornuftig brug af midler, men det har vi ikke markeret os på i EU-politiken. Der bør vi have førertrøjen på. Hvis Folketinget fungerede efter regler, som mindede om Europaparlamentets, ville de radikale være først til at komme op på barrikaderne, og det synes jeg også, vi skal være, når det sker i Bruxelles eller Strasbourg.

Jeg kender systemet indefra. Jeg har arbejdet i EU-Kommissionen de sidste seks år og ved, hvor der skal sættes ind for at udvikle EU-systemet i en mere bæredygtig og demokratisk retning. Jeg mener ikke det har betydning, at jeg i dag bor i Bruxelles. Jeg er aktiv politisk i Danmark og har altid været

50

det. Det vigtige må være, hvilke holdninger og hvilken viden man har. Det, at jeg har arbejdet i EU, betyder, at jeg har en viden om, hvad EU laver og også om de ting, der kan forbedres. Det er ikke så svært som radikal at have de store vinkler på samarbejdet, men vi skal være dygtigere til at forholde os kritisk til de aspekter, som kræver forbedringer. Det vil jeg arbejde for.

I mit samarbejde med folketingspolitikerne vil jeg prioritere information og dialog. Samarbejdet er ikke optimalt i dag. Den dagsorden, der bliver ført politik efter i Folketinget, hænger ikke sammen med den, der bliver ført politik efter i Europaparlamentet, og det er et problem. For det er i bund og grund de samme spørgsmål, vi tager stilling til; nemlig hvor vores samfund skal bevæge sig hen. Det, der bliver besluttet i Europaparlamentet, har jo enorme konsekvenser for, hvordan Danmark kommer til at udvikle sig. Problemet er, at dagsordenen er helt forskelligt sat. Både fra mediernes side og fra Folketinget og Parlamentet. Den er ikke den samme på de samme tidspunkter. De, der sidder i Parlamentet, bliver grebet af de store linjer, som er vigtige der, men de glem-

mer det, som interesserer folk derhjemme, som for eksempel hvorfor alle skal køre fra Bruxelles til Strasbourg hver måned. Det kan godt være, at det ikke fylder så meget i Bruxelles, men det burde det altså.

Det er vigtigt, at der er en radikal i Europa-parlamentet fordi vi som radikale tør – og altid skal turde – engagere os politisk i arbejdet i EU. Vi ser ikke kun se på, hvad der er i Danmarks interesse, men også på, hvad der er godt for Europa. Jeg synes vi som radikale har haft modet til at se på helheden. Det mener jeg ikke, de andre partier har i samme udstrækning. Selvom SF gerne vil, så er de meget bundet op af de nationale forbehold. Vi er det eneste parti, der vil af med alle forbeholdene, og det eneste der tør sige, at det handler om at påvirke udviklingen for os alle sammen. Ikke kun for Danmark. Vi er et lille parti, men jeg tror faktisk, vi har potentiale også i vores europapolitik. Vores synspunkter – hvis de bliver markeret rigtigt – er så anderledes end de andres, at det – mindretal ganske vist – der er enige med os, er langt større end de fem procent, vi fik ved sidste valg. Hvis vi altså er i stand til at markere os.

K A I HOL ST A N DE R SE N er Storkreds Sjællands kandidat til Europaparlamentet og er folketingskandidat i Frederikssundkredsen. Han er medlem af Nyt Europa og Det Økologiske Råd. Kai Holst Andersen arbejder som fuldmægtig i Europakommissionens Generaldirektoratet for Eksterne Forbindelser og har arbejdet i Kommissionen i seks år.

Privat er han gift med med Meryame og far til Ben på 1 ½ år.

Til landsmødet skal der vælges ny radikal spidskandidat til næste års valg til Europa-Parlamentet. I sidste nummer portrætterede Radikal Politik de tre første kandidater til spidskandidaturet. Her følger en præsentation af de to sidste radikale, der ønsker at blive Radikale Venstres spidskandidat.

TEKST: Karin Kaas

K R IST I NA SI IG:

J

eg kan få EU-debatten ud af skyerne og ned på jorden.

Der, hvor den ikke bare handler om det store europæiske princip, men om løsninger i dagligdagen for almindelige mennesker. Jeg er ikke føderalist og ser ikke et behov for en europæisk superstat. Derimod ser jeg er behov for, at vi bliver bedre til at gøre det, EU allerede gør i dag. Jeg tror, at jeg her deler opfattelse med 70 procent af vores vælgere, og det er en af grundene til, at jeg stiller op som spidskandidat. Jeg er også meget optaget af, at vi her i landet skal være villige til at være loyale overfor EUprojektet – også når det ikke helt passer os. Vi har en fantastisk evne til at tage det søde, men så snart der kommer reguleringer, som ligger på kanten af det, vi har lyst til, så er der ikke grænser for, hvor elitært og udemokratisk, vi finder EU og for vores evne til at diskutere, hvordan vi skal snige os udenom reglerne. Det er jeg træt af, og det vil jeg gerne være med til at gøre bedre.

Jeg der har det lidt dobbelt med EU’s udenrigspolitiske rolle. Jeg går ind for, at vi skal have en større grad af koordinering, men jeg kan også se for

delen ved, at EU ikke kan handle på et splitsekund, at vi ikke kan hidse os op og gøre en masse i en fart. Jeg ser det som en styrke – også for den store verdensfred – at EU som udenrigspolitisk spiller måske kan virke lidt langsom og fodslæbende, fordi man er nødt til at spørge hele vejen rundt. Vi skal have større udenrigskoordinering end i dag.

Jeg siger ikke nej til en fælles udenrigspolitik, men på det forsvarsmæssige område er det godt, at vi er nødt til at tænke os om. Vi skal ikke kunne lave en Bush og sige: hvis ikke I er med os, så er I imod os. Det er sundt, at vi bliver nødt til at tænke os om.

Medlemmerne skal stemme på mig fordi jeg har nogle kompetencer at bidrage med. Jeg er vant til at forhandle komplicerede juridiske tekster på engelsk. Jeg har personlig gennemslagskraft, er god til at netværke og få ting igennem. Hvis ikke på den direkte måde så af bagdøren. Det vil jeg også kunne i Europaparlamentet. Desuden har jeg en profil som danskerne kan spejle sig i. Jeg er ganske almindelig fuldtidsarbejdende småbørnsmor med for meget ukrudt i baghaven. Og så kan jeg gøre EU enkelt. Jeg har ikke været i gamet i

K R I ST I NA SI IG er 38 år, lektor, dr.juris i in-

ternational shipping/handel/konfliktløsning ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet.

Hun er Fyns kandidat til Europaparlamentet.

Hun er gift med en englænder og mor til tre børn, som hun selv betegner som rimeligt velintegrerede tosprogede andengenerationsindvandrere. Kristina Siig bor på Sydfyn.

10 år. Men jeg kan sælge EU-projektet, fordi jeg vil bringe EU ned på et rettighedsniveau for den enkelte. Det kan godt være, at det lyder både lavpraktisk og propagandistisk, men det skal vi også turde være.

Det specielle ved EU er, at det giver den enkelte en række rettigheder og også beskytter os mod vores egne vildskud. Fx at EU faktisk beskytter os mod de værste effekter af vores besynderlige udlændingepolitik. Hele sommerens debat om udlændingepolitikken er netop symptomatisk for den måde, vi i Danmark forholder os til EU-politik på. Vi vil godt have det, vi synes om, men så snart det begynder at gøre ondt på os, er der ingen grænser for, hvor udemokratisk og bureaukratisk, vi mener EU er. Vi tager ikke det sure med det søde.

Jeg er overbevist om, at vi får en radikal i Europaparlamentet. Men vi kommer ikke sovende til det. Indtil den 21. september danser vi alle sammen om gulvkalven, men derefter er det vigtigt, at alle arbejder for spidskandidaten.

Når jeg stiller op, er det i bund og grund fordi jeg har lyst til at kommunikere projektet, så folk får det ind under huden, og fordi jeg er overbevist om, at jeg vil være god til det. Men vi skal have den kandidat derned, som flest bakker op om. Vi har ikke en fælles vision om, hvad EU skal være for en størrelse på sigt. På den korte bane derimod har vi en fælles vision om, at vi kan gøre det bedre end i dag, at vi skal blive bedre til at arbejde sammen i EU. Så vi skal arbejde sammen om at få vores spidskandidat ind. Det vil jeg bidrage med – også selvom det ikke bliver mig.

51

debat

Uværdig dyremishandling

For meget domstol – for lidt humanisme

Det bliver spændende at se, hvem der kommer i EP for de radikale. Uanset hvem, er det en vigtig post, og der skal held og lykke med til ham/hende. Europa arbejder naturligvis først og fremmest med gode eller bedre forhold for mennesker. Og Europa arbejder med miljø og med erhverv og så videre. Sådan skal det være, men det udelukker ikke andre emner. Det kunne være knusende godt, hvis RV´s repræsentant vil tage hele den uværdige dyremishandling i form af transporter op. Det er sket nogle gange, noget er rykket en anelse – (måske). Men der må ske noget ganske – ja, radikalt! – for det er som nævnt en ganske uværdig og uetisk behandling. Slagtedyr og avlsdyr er ikke ting, men levende væsener. Nogle vil mene, at det er noget Dansk Folkeparti går ind i - det betyder vel ikke, at andre skal lade være? Emnet er inden for den danske kommissærs opmærksomhed – hun er Venstre – og socialdemokraternes Dan Jørgensen er også særdeles aktiv i sine udmeldinger om transporterne. Så der er basis for at gøre noget aktivt på tværs af partiskel og simpelthen få stoppet al lang-transport af levende væsener. Før eller senere, men engang: gennemført!

Nu har vores statsminister Anders Fogh Rasmussen også vist sig som modstander af EF-domstolens magt. Det er heller ikke særlig demokratisk, at en domstol har lovgivende magt. Domstole skal først og fremmest tolke lovgivningen og ikke lave lovgivning. Men det er svært at have respekt for regeringens holdning. For det første fordi det ikke er en ny ting, at EF-domstolen har lovgivende kompetence. For det andet fordi flere danske regeringer – inklusive den nuværende – har haft mulighed for at tage spørgsmålet op ved EU’s utallige traktatforhandlinger. For det tredje fordi regeringen selv sammen med alle regeringer i EU – undtagen den irske – har planlagt at Lissabon-traktaten skulle vedtages uden folkeafstemninger. For det fjerde fordi Lissabon-traktaten – som regeringen støtter – i erklæring 17 slår fast, at EUretten har ”forrang frem for medlemsstaternes ret”.

For det femte fordi der er mange andre udemokratiske problemstillinger forbundet med EU, som regeringen ikke tager alvorligt – ikke mindst at EU-kommissionen har monopol på at stille lovforslag i EU.

deb b Inge Dam Nyborg

Mere Europa

Udkastet til vores program for Europa-Parlamentsvalget 2009 sætter en klar radikal EU-dagsorden og demonstrerer, hvordan EU-samarbejdet kan bruges offensivt ved at styrke borgernes rettigheder, den fælles udenrigs- og udviklingspolitik, innovationen og det grønne Europa. Vedtages programmet på landsmødet, vil det med sin positive og konstruktive tone danne et markant og anderledes bud på, hvilken politik der skal komme fra Bruxelles i en tid, hvor EU-begejstringen er i defensiven. ”Mere Europa” er derfor det rigtige afsæt til et godt EP-valg for Det Radikale Venstre.

Lasse Grønning Kandidat til landsmødevalgt EP-kandidat Østerbro

52

At den nuværende sag har med udlændingepolitikken at gøre er selvfølgelig et dilemma for os der mener, at Danmark burde føre en mere human udlændingepolitik. Det er også afgørende, at menneskerettigheder og myndigheders brud på folks rettigheder kan afprøves ved domstol. Vi mener desuden at regeringen er gået alt for langt i at underminere folks rettigheder. Men samtidig er det afgørende, at lovgivning skabes på demokratisk vis og ikke gennem en EF-domstol og embedsmænd i EU-kommissionen. At svigte demokratiet for at nå et politisk mål er en meget farlig vej at gå. Der er derfor al grund til at begrænse EF-domstolens magt – selv om man er uenig med regeringens udlændingepolitik.

Lave K. Broch og Jørgen Raffnsøe ordførere for Radikalt EU-kritisk Netværk

R EA KTION ER PÅ JØRGEN POU LSEN

Videbæk er en trussel mod homoseksuelle Der var Copenhagen Pride i København i August. Her fejrede vi homoseksuelles lige rettigheder og muligheder i et demokratisk samfund. Hurra for dem, selvom der fortsat er en hel del at kæmpe for. Homoseksuelle har bestemt endnu ikke de samme rettigheder som heteroseksuelle i Danmark. Copenhagen Pride fandt sted samtidig med, at de konservative opstillede den tidligere kristendemokrat Tove Videbæk som kandidat til Europa-Parlamentet. Partiets politiske ordfører Henriette Kjær gjorde ganske vist meget ud af, at Tove Videbæks reaktionære holdning til abort og modstand mod lige rettigheder for homoseksuelle ikke vil få nogen indflydelse på konservativ politik, blandt andet fordi de emner ikke er på Europa-Parlamentets dagsorden.

Den 12. august meldte Jørgen Poulsen sig som bekendt ind i Radikale Venstre og dermed indtræder han i partiets folketingsgruppe. Her følger et udpluk af reaktionerne på Radikale.net i dagene efter Jørgen Poulsens indmeldelse. ”De synspunkter, som Jørgen Poulsen lagde vægt på ved sin opstilling for Ny Alliance, har han jo stadig, og de ligger meget tæt på Det Radikale Venstres. Det er Ny Alliance, der er svinget rundt i manegen”.

Søren Bald

”Vi har diskuteret det før herinde, og jeg vil i dag – lige så skråsikkert som dengang – sige velkommen til Jørgen Poulsen. Jeg glæder mig til at se hans ekspertise udfolde sig i et parti

bat at at Intet kunne være mere forkert! Lige rettigheder og abort er i høj grad på dagsordenen i EU. Og derfor også i Europa-Parlamentet. Parlamentet er medlovgiver på alt, hvad der har med disse spørgsmål at gøre.

Og så sent som i juli måned kom Europakommissionen med forslag til direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

Direktivet skal gælde både på og uden for arbejdsmarkedet. Hvad vil Tove Videbæk stemme til det direktiv, hvis hun bliver valgt til Europa-Parlamentet?

Og hvad vil Konservativt Folkeparti gøre, hvis Tove Videbæk stemmer imod direktivet sammen med andre modstandere fra i al fald Polen, Malta og Irland.

Hvis Videbæk vælges, kan vi se et dansk parti, der på papiret går ind for lige rettigheder, sende en repræsentant til Bruxelles for at stemme imod fremskridt i EU. Så er vi for alvor ved at komme ud på en reaktionær EU-glidebane. I Radikale Venstre er vi forhåbentlig slet ikke i tvivl. Vi stemmer for direktivet, der skal sikre ligebehandling af alle, og jeg så gerne, at det gik endnu videre. Alle har ret til lige rettigheder både på og uden for arbejdsmarkedet, uanset baggrund og seksuel orientering.

Sofie Carsten Nielsen Kandidat til Europa-Parlamentet

DU K A N OGSÅ VÆR E M ED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit ind-

læg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på nettet – nu også på www.radikale.net

53

radikal ungdom RU FOR M A N DE NS K LU M M E

Knæfald for terrorisme Overskriften her blev sat på Margrethe Vestager i forsommeren, da hun satte spørgsmålstegn ved den danske udenrigspolitik. Vestager satte angrebet ind samme dag, som der desværre var et terrorangreb mod den danske ambassade i Pakistan. Man kan godt diskutere spin, tidspunkt og timing (og det blev der!), men jeg synes det politiske indhold var mere interessant. Debatten var nemlig, om ’krigen mod terror’ var den rigtige vej at gå for at stoppe terror.To væsentlige led i ’krigen’ er de rigtige krige i Afghanistan og Irak samt en masse frihedsberøvende foranstaltninger i landene, der skal forsvare sig. Tilsyneladende er det blevet besluttet, at man er for terrorisme, hvis man ikke mener disse tiltag er det rigtige.

En amerikansk tænketank har undersøgt USA’s held med at stoppe terrorister. De har set på alle de tilfælde, hvor det er lykkedes, og kun i 7 % af tilfældene var det militær magt, der stoppede terroristerne. I de andre tilfælde var det politiske løsninger og godt gammeldags efterretningsog politiarbejde, som virkede. Det viser, at terror kan stoppes uden krige – og måske bør stoppes uden krige. Nogle vil nok mene, at Osama bin Laden kan kun stoppes med krig. Det er jeg ikke enig i. Vi kan selvfølgelig ikke blive enige med ham om religion og styreformer, men hvis man læser hans kampskrifter, så nævnes konflikterne i Palæstina, Kashmir og Tjetjenien ofte. Disse konflikter bør vi gøre noget ved – politisk. Det vil kunne stoppe roden til terrorismen. Meget mere end at starte nye konflikter i Irak og Afghanistan. Jeg tror ikke, at de to krige har stoppet terrorismen. Tværtimod. Det andet tiltag i ’krigen’ er overvågning, aflytninger og flere rettigheder til politi og efterretningsvæsenet. I forbindelse med højesterets afvisning af sagen mod tuneserne pga. manglende beviser, sagde PET, at så måtte de jo konstatere, at de skal fremlægge beviser for at få folk i fængsel. Det manglede da bare! Det er klart, at der sker et brud på borgerrettighederne og frihedsrettighederne. Det mener jeg ikke man skal gøre, og gør man det, skal man være helt sikker på, at det virker. Det er man ikke med terrorisme. De vil slå til, hvor det er utænkeligt, og derfor er det svært at garkri dere sig imod det. Det vi står tilbage med i ’krime gen mod terror’ er nogle meget tvivlsomme rakrige, og at vi har begrænset vores demokrape ti. Bin Laden vil netop have os til at droppe demokrati, krigene giver grobund for meree n terrorisme, og de konflikter, der i forvejen nvar et problem, er der stadig. Altså ikke minædre terrorisme, og derfor er det ikke et knæfald at diskutere det.

Andreas Steenberg, Lansformand for Radikal Ungdom 54

D

anmark til folket!” råber den lille, men opstemte flok unge mennesker, der er i gang med at indtage pladsen foran rytterstatuen ved Amalienborg. Med adskillige dannebrogsflag flagrende i hænderne stjæler flokken opmærksomheden fra bronzeversionen af Frederik d. 5 og det ellers så fornemme rokokoarkitektur.

Interessen bliver hurtigt vakt hos både turister og københavnere, og med et mindre publikum i baggrunden begynder meningen med galskaben: Radikal Ungdom vil begå statskup og udråbe republikken Danmark. Naturligvis med en opdateret grundlov i baghånden.

ET KLEMT KONGEHUS Kampagnen er et forsøg på at skabe opmærksomhed omkring det faktum, at den nuværende grundlov er nået langt ud over udløbsdatoen. Det er på tide, at det støvede og mølædte dokument skal fornyes – gerne fedtet til med radikale fingertryk. Radikal Ungdoms grundlovsforslag består af adskillige nytænkende

Republikken Danmark En forældet grundlov. Det er, hvad der ligger i glasmontren på Christiansborg, mener RU. Ved intet mindre end at begå statskup og udråbe Danmark som republik forsøgte Radikal Ungdom en mandag i sommeren 2008 at gøre befolkningen opmærksom på, at det er på tide med en opdatering af den nuværende grundlov.

TEKST: Leonora Beck FOTO: Jonas Lybech Jensen

bud på, hvad de grundlæggende styringsværdier i det danske samfund skal omfatte. Først og fremmest er det kongehuset, der bør afskaffes.

– Kongehuset er en torn i øjet på enhver ægte demokrat. Vi mener i Radikal Ungdom, at alle skal være lige for loven. Det er ikke tilfældet i dag, hvor kongefamilien er hævet over loven. Ifølge den gamle grundlov er det monarken, der leder regeringsdannelsen efter et valg. Denne dybt udemokratiske og forældede særstatus er nu blevet afskaffet i Republikken Danmark, og det er i stedet Folketingets formand, der varetager denne opgave, lyder det fra Klaus Bach, der er næstformand for Radikal Ungdom.

En anden af grundlovsfæstningerne sikrer, at alle danske statsborgere får ret til at bo i Danmark med deres ægtefæller og børn. Også forbud mod reproduktiv kloning, dødsstraf og isolationsfængsling står trykt sort på hvidt i grundlovsforslaget, mens retten til aktiv dødshjælp og elevdemokrati garanteres for alle borgere.

LÆNGE LEVE DEMOKRATIET På Amalienborgs ottekantede slotsplads træder en ung mand iført kongekappe, krone og scepter ind foran flokken af flokken af unge radikale. Med store armbevægelser og højtidelige ord overrækker han sin krone og scepteret til folket for at markere, at magten nu ikke længere ligger hos kongefamilien. De unge radikale jubler og istemmer hurtigt et sejrsråb. ”Giv mig blot et øjeblik, vi skal jo ha’ republik!” runger det, så det tydeligt kan høres ved alle pladsens otte hjørner.

Lyden fra en champagneprop smælder blandt de syngendes toner, og derpå bliver sejren fejret på ægte radikal vis. Et nyt Danmark med et tidssvarende demokrati og en opdateret grundlov var tanken, men selvom den virkelige sejr ikke helt er vundet endnu, er optimismen der stadig.

– Bare rolig, når folk begynder at se loundlov, skal vi nok gikken i at få en ny grundlov, få bred opbakning til vores initiativ, fastslår Elise Patricia Rasmussen, tur-, Radikal Ungdoms kultur-, rets-, og etikordfører.

UDVALGTE PUNKTER FRA RADIKAL UNGDOMS FORSLAG TIL EN FORNYET GRUNDLOV:

1. Afskaffelse af kongehuset 2. Folketingets formand skal lede regeringsdannelsen efter et valg 3. Ret til familiesammenføring for alle danske statsborgere 4. Forbud mod overvågning uden retskendelse 5. Forbud mod isolationsfængsling og anden tortur 6. En grundlovsfæstning mod dødsstraf 7. Ret til aktiv dødshjælp 8. Forbud mod kloning af mennesker 9. Adskillelse af kirke og stat 10. 2/3 flertal i Folketinget for at gå i krig 11. Elevdemokrati Ele

55

det polit iske værksted

R ADIK AL R EJSE TIL RUSLAND Lyder en politisk studietur til Rusland med besøg i Dumaen, Udenrigsministeriet og nogle af de små trængte oppositionspartier som noget for dig, så er det med at slå til nu. Akademisk Rejsebureau er nemlig nu ved at afsøge muligheden for at arrangere rejse for medlemmer af Radikale Venstre, hvor vi kommer helt ind bag facaden. Bureauet har tidligere med stor succes arrangeret en lignende delegationsrejse for de Konservative. Turen kan ud over besøg i det klassiske Skt. Petersborg, Novgorod og Moskva give deltageren en indføring i 90’ernes og det helt moderne Rusland. Der bliver mulighed for møder med Det Danske Kulturinstitut, besøge den dansktalende chef for russisk morgen-tv og komme på bureauets specielt arrangerede ture ”bag facaden” rundt i baggårdenes og Dostojevskijs Petersborg.

– Vi har muligheden for at arrangere nogle anderledes oplevelser i Rusland og det kunne være spændende at udvikle en speciel tur til Radikale Venstre - for eksempel i samarbejde med Udenrigsudvalget, fortæller Thomas Køhler, der er medlem af Radikale Venstre og tidligere folketingskandidat for partiet.

– Indfaldsvinklerne kunne være mange. Vi har jo for eksempel en radikal arv i form af Hermod Lannung, der kunne inddrages, tilføjer Thomas Køhler, der taler flydende russisk og blandt andet tidligere har arbejdet med den danske øststøtte til Rusland.

Henning Nielsen, der er formand for Udenrigspolitisk udvalg, fortæller, at ideen med en studietur til Rusland, er vendt på et møde, hvor opfattelsen var, at det vil være en god idé med et tilbud om studietur.

– Måske kan det oven i købet kombineres med andre aktiviteter i forhold til Rusland – for eksempel er udvalget årligt med til at arrangere en ruslandskonference, siger Henning Nielsen. Program, pris, tidspunkt og tilmelding vil blive annonceret på hjemmesiden: www.akademiskrejsebureau.dk i nærmeste fremtid, men Thomas Køhler vil meget gerne høre evt. idéer og forslag til turens program fra interesserede medlemmer enten på mail thomas@akademiskrejsebureau.dk eller telefon 33 32 32 65.

56

R I KØBENHAV N VIL HAVE I NTER NATIONALE FOLK ESKOLER København er en international og mangfoldig by, og det skal også kunne mærkes i folkeskolen. Det mener Radikale Venstre i København, som derfor har lanceret en plan for at skærpe den sproglige og internationale profil for den Københavnske folkeskole.

– På trods af at mere end hver tredje skoleelev i København har andre sproglige forudsætninger end kun dansk, betragtes det forsat som en hæmsko. Dansk er vigtigt, men i en globaliseret verden, skal vi kunne flere sprog end blot vores eget. Vi skal derfor tænke meget mere internationalt, når det gælder fremtidens folkeskole, siger den radikale skoleordfører Kasper Johansen i Københavns Borgerrepræsentation.

Den københavnske skoleplan foreslår blandt andet, at der skal oprettes såkaldte profilskoler med en international sproglig profil. De foreslås oprettet i for eksempel Valby, på Østerbro og Amager De radikale i hovedstaden ønsker en god geografisk spredning på skolerne, således at der på en gang kommer en spredning af tilbuddet, men ønsker også at skolerne – som noget nyt – samarbejder tæt om, hvilke slags tilbud de har, således at der er et tættere samarbejde end man normalt ser i folkeskolen.

– Vi mangler en sprogpolitik for Københavns Kommune. Sprog åbner døre, men i Danmark ser vi flersprogethed som en forhindring, tilføjer Kasper Johansen.

NY HANDICAPPOLITIK Under overskriften: Ligestilling og lige muligheder for mennesker med handicap – til glæde for den enkelte og til gavn for samfundet, har en gruppe under det sektorpolitiske udvalg for social og sundhedspolitik nu udarbejdet en ny og omfattende handicappolitik.

– Der er lavet et uhyre stort arbejde som mange dele af partiet vil have glæde af, fortæller formand for udvalget, Susanne Ursula Larsen.

I forbindelse med politikken er der lavet særlige udgaver beregnet til valgkamp i kommuner og regioner i 2009. Og derudover er der lavet en bruttoliste med mere end 200 forslag til hvordan handicappolitikken føres ud i livet.

Oplægget lægger sig tæt op ad Social 2015 planen, og det er gruppens håb at kommuner og regioner i forbindelse med udarbejdelse af valgprogrammer vil bruge handicapgruppens forslag flittigt.

Se mere om den nye handicappolitik på radikale.net

ØSTERGA AR D PÅ TUR NE I THY Næstformand i den radikale folketingsgruppe, Morten Østergaard, var i starten af august på rundtur i Thisted Kommune.

Sammen med det lokale byrådsmedlem Preben Dahlgaard besøgte de to radikale forskellige institutioner i Thisted, blandt andre Bjergbo, Møllehuset og Huset på Refsvej.

Det Radikale Venstre i Thy inviterer hver sommer en topfigur i partiet til denne egn af landet. Dette års tema var partiets Socialplan 2015, hvor Thisted Kommune også kan have noget at byde ind med, siger Preben Dahlgaard til Thisted Dagblad.

VÆR DIPOLITIK GIVER FLER E MEDLEMMER En analyse i Politiken viste i sommer, at medlemmerne strømmer til Radikale Venstre. Således har Radikale Venstre oplevet en massiv fremgang med næsten en tredjedel flere medlemmer fra 2001 til 2007 – endda inklusive den lille nedgang fra 2006 til 2007, som vi oplevede efter Ny Alliances ankomst i dansk politik. Samme fremgang oplever venstrefløjspartierne også, til gengæld må Venstre og Konservative se langt efter nye medlemmer, afslører analysen i Politiken. Siden 2001 har Venstre mistet næsten 15.000 medlemmer, hvilket svarer til næsten en femtedel af partiets medlemsstamme, mens de konservative har mistet mere end 4.000 medlemmer siden de gik i regering med Venstre. Ifølge Politiken er der en del fællesnævnere i tallene. Blandt andet, at det er de partier, der har markeret sig stærkest på den værdipolitiske dagsorden, som vinder. På hver sin side af det værdipolitiske spektrum er det således Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, der fra år til år er blevet gradvis større siden 2001, mens de store – og dermed ofte – midtsøgende partier har tabt medlemmer. Så som Politiken konkluderer, så er der ikke noget, der tyder på, at befolkningens interesse for at organisere sig partipolitisk og diskutere med andre politisk interesserede er i krise. Der skal bare være noget at diskutere.

R ADIK ALE.NET I FOR NEMT SELSK AB Det radikale svar på Facebook, Radikale.net, er kommet i fint selskab. Således har den anerkendte hjemmeside www.politicsonline.com nomineret Radikale.net til at være en af ”The 10 Who Are Changing the World of Internet and Politics”– altså en af de ti hjemmesider, der ændrer internettet og politik. I motivationen for nomineringen hedder det blandt andet, at Radikale.net er det første danske forsøg på at adoptere erfaringerne fra amerikanske kampagner og bruge dem til at ændre og modernisere et partis struktur, ligesom der er roser for at åbne partidebatter for alle, der har interesse i emnet.

Radikale.net er med nomineringen kommet i fornemt selskab. Blandt de andre nominerede er number10.gov. uk, der er den britiske premierministers hjemmeside, mybarackobama.com, der er den demokratiske præsidentkandidat Barack Obamas hjemmeside til at organisere frivillige og græsrødder, samt think.mtv.com, der er musikkanalen MTV’s forsøg på at gøre unge verden over interesseret i politik. Det er politicsonline. coms læsere, der afgør, hvem der vinder prisen. Besøg derfor www.politicsonline.com for at stemme på radikale.net

FOLK ETI NGSK ANDIDAT PÅ VEJ TIL GLADSA XE Gladsaxe-kredsen efterlyste i sidste nummer af Radikal Politik en folketingskandidat og det har åbenbart båret frugt for den lokale vælgerforening. I hvert fald fortæller formand Jens Karlo Jensen nu, at i alt fire mulige kandidater har meldt sig på banen. Hvem den endelig kandidat blev afgjort efter redaktionens deadline ved en generalforsamling den 8. september 2008.

57

det pol it iske væ rk st ed GENER ALFORSAMLI NG I FR EMSY N

BAGLA N DET Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, ny politik fra et udvalg, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk.

Støtteforeningen Fremsyn, der blandt andet har til formål at støtte Radikal Politik, holder generalforsamling.

Det sker i forbindelse med Radikale Venstres landsmøde i Nyborg. Generalforsamlingen finder således sted:

lørdag den 20. september kl. 16.30 på Hotel Nyborg Strand På dagsorden er blandt andet valg af formand og bestyrelse. For mere information, besøg www.radikale.dk/ fremsyn

KØBENHAVN

BOR NHOLM

SYDJ YLLAND

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th • 2100 København Ø tlf. 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21 • 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

SJÆLLAND KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 e-mail: karloj@os.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

ØSTJYLLAND Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

FYN VED FOLKETINGSÅRETS BEGYNDELSE:

NOR DSJÆLLAND Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk

Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

Møde med Morten Østergaard, næstformand i folketingsgruppen, mandag den 27. oktober kl. 19.30 på Horsens Bibliotek, Tobaksgården 12. Det er Horsens vælgerforening, der inviterer.

VESTJ YLLAND

KOM TIL MØDE OM GYM NASIER EFOR MEN Lørdag den 27. september 2008 er der møde på Nyborg Strand kl.

12.45 – 16.00. Mødet skal give muligheder for at drøfte erfaringerne med gymnasiereformen og der vil være oplæg og debat.

Rektor Birgitte Vedersø fra Alssund Gymnasiet i Sønderborg, Hans Laugesen, Kredsformand i Fredensborgkredsen og Henrik Bolt-Jørgensen, Thisted Gymnasium og HF vil hver give et kort oplæg om deres erfaringer med reformen. De har hver især fulgt gennemførelsen fra hver deres position. Herefter er ordet frit.

Medlemmer af partiets uddannelsesudvalg vil deltage og det samme vil Marianne Jelved. Har man lyst til at deltage skal man sende en mail til rvbirm@ft.dk 58

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning Tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

NOR DJ YLLAND Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

landsmøde

Radikale Venstres landsmøde er i år den 20. og 21. september på Hotel Nyborg Strand i Nyborg.

Se nærmere på www.radikale.dk

MØDEPLAN LØRDAG DEN 20. SEPTEMBER Kl. 10.00

1.

Kl. 10.15 Kl. 10.35

2.

3.

Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD. Valg af: a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Stemmetællere. Vedtagelse af landsmødeprocedure Beretning fra landsformand SØREN BALD Beretning fra folketingsgruppens formand MARGRETHE VESTAGER

Kl. 11.05

4.

Beretning fra Europa-Parlamentsmedlem

MØDEPLAN SØNDAG DEN 21. SEPTEMBER Kl. 09.00

15.

Kl. 09.20 Kl. 09.50 Kl. 10.00 Kl. 10.10

16.

17.

18.

19.

GRONENBERG

JOHANNES LEBECH

Kl. 11.15 Kl. 12.15 Kl. 13.30

Kl. 14.25 Kl. 14.40 Kl. 14.50

5.

6.

7.

8.

9.

Kl. 15.00 Kl. 15.50 Kl. 16.10

12.

Kl. 16.20

13.

Kl. 16.30 Kl. 17.45 Kl. 19.00 Kl. 01.00

14.

10.

11.

Politisk forhandling om beretninger Frokost Fremlæggelse af resolutionsforslag og valg af redaktionsudvalg. Politisk forhandling om beretninger og resolutionsforslag Afslutning på forhandlingerne Fremlæggelse af forslag til EP-valgprogram GRAHAM WATSON, leder af den liberale gruppe i Europa-Parlamentet Debat om EU og EP-valgprogram Afstemning om EP-valgprogram De ikke-storkredsudpegede Europa-Parlamentskandidater får kort ordet til præsentation Afstemning om op til fem landsmødevalgte EPkandidater/suppleanter Kantmøder.

Kantmøderne afsluttes Landsmødemiddag og -fest.

Festen slutter.

INDLEDENDE MØDE FOR FØRSTEGANGSDELTAGERE Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45.

Mødelokale oplyses ved ankomsten.

Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Præsentation af mulige spidskandidater til EP-valget Valg af spidskandidat til EP-valget Fremlæggelse af vedtægtsændrings forslagene Organisationsberetning v/sekretariatschef JESPER

20.

21.

22.

Godkendelse af regnskab for 2007 Fastsættelse af kontingent for 2009 og vejledende kontingent for 2010 Beretning fra Radikal Ungdom v/formand ANDREAS STEENBERG

23.

Kl. 10.50 Kl. 11.00 Kl. 11.15 Kl. 12.15 Kl. 13.30 Kl. 13.50 Kl. 14.55 Kl. 15.00

24.

25.

26.

27.

28.

29.

Eventuel ny afstemning om valg af EP-spidskandidat Forhandling om punkterne 19 og 22 Afstemning om den samlede liste til EP-valget Politisk replik v/MARGRETHE VESTAGER Debat om resolutionsforslagene Frokost Debat om vedtægtsændringsforslagene og afstemning om disse Afstemning om resolutionsforslagene Landsmødet afsluttes ved landsformanden Landsmødet slutter

SPIL FOLKEMUSIK PÅ LANDSMØDET Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Der er opstået en tradition for, at nogle af os spiller folkemusik sammen efter landsmødemiddagen lørdag aften. Det foregår i et særskilt lokale, og der plejer også at være nogle, der gerne vil lytte.

Du kan få noder tilsendt – kontakt Evald Pedersen, Haderslev, på 74 52 55 73 el. evald.pedersen@webspeed.dk.

Bente Dahl, MF, rvbeda@ft.dk/33 37 47 19 59

- 10 9 G R U N D E T I L H Å B F O R SÅRBARE OG UDSATTE MENNESKER

RADIKALE.DK / RADIKALE.NET 60

RADIKALE VENSTRE

E N S O C I A L 2 015 - P L A N

1 61

bøger

STAU NI NGDEMOK R ATIET Henning Grelle: Thorvald Stauning. Demokrati eller kaos Jyllands-Postens Forlag, Læst af Tomas Bech Madsen DEN M A NGEÅ R IGE for-

midler og forvalter af Socialdemokraternes, fagbevægelsens og den nu hedengangne kooperations historie Henning Grelle har begået et murstensværk om den allerstør-

62

sste ’sosser’ gennem tiderne, T Thorvald Stauning (partiform mand 1910–39, statsminister 11924–26 og 1929–42). Og det eer han sluppet godt fra. Baserret på en lang række personligge og politiske arkiver, trykte kkilder og kendte fremstillingger præsenterer han hele det sstauningske livsforløb fra 11870’erne til Besættelsestidden. Det er ikke nogen neutral ffremstilling. På ingen måde.

G Grelle fremstiller Stauning i eet særdeles positivt lys, ligessom forfatteren ikke lægger skjul på sin indignation over arbejdernes og andre fattigfolks kummerlige – for ikke at sige forfærdelige – vilkår navnlig før Systemskiftet.

Det var Staunings livsvision at løfte de økonomisk, socialt og politisk marginaliserede ud af elendigheden. Og det lykkedes jo som bekendt meget flot, ikke mindst på grund af samarbejdet mellem socialdemokrater og progressive (fra 1905 radikale) venstrefolk. Dette samarbejde sikrede arbejdernes inklusion i og opbakning til det parlamentariske demokrati.

HOLDNING Henning Grelles anvendelse af Stauning-citater om Madsen Mygdal-Venstres generelt asociale og agrar-egoistiske politik fra slutningen af 20’erne og til (efter) Staunings død i 1942, levner ingen tvivl om forfatterens holdning til det store oppositionsparti. Samtidig skal det dog lige indskydes at Venstre får deres del af æren for det store, epokegørende Kanslergade-forlig 30. januar 1933 (samme dag hvor Hitler blev rigskansler). Men er der noget nyt i bogen? Meget er selvfølgelig – for historikere og andre interesserede – set før. Alligevel er der nye oplysninger og nye vinkler. Dels om Staunings til tider rodede privatliv, dels om hans gradvise opstigning mod tinderne. Her vil jeg kun fremhæve, at Grelle afslører at intet tyder på – som myten ellers vil have det – at Staunings forgænger P. Knudsen førte ham frem til formandsposten, således at der var tale om en planlagt arvefølge.

Nej, der var kampvalg mel-

lem Stauning og en anden kandidat, med en ret snæver afgørelse, og ingen ved hvem P. Knudsen støttede. I samme dur havde Stauning fra begyndelsen af 1890’erne og frem til 1910’erne store problemer med at blive valgt til diverse poster i fagbevægelsen og til Folketinget. Først gennem sin afgørende rolle i løsningen af Påskekrisen i 1920 sikrede Thorvald Stauning sig sin position som ubestridt socialdemokratisk førstemand. Og landsfadermyten om Stauning er fra 30’erne. Fra den tid, hvor selv den knastørre Munch kunne finde de helt store ord frem.

Tomas Bech Madsen er tidligere organisationskonsulent i Radikale Venstre. Nu er han fuldmægtig ved faktultetssekretariatet ved Syddansk Universitet i Odense.

R a d i k al Pol it i k a nbefale r:

LAND AT LEDE er fortællingen

TERRORSAGEN FRA VOLLSMOSE er skrevet af journalist på TV2-Nyhederne, Kaare Gotfredsen. Bogen går om terrorsagen fra Vollsmose og afslører hidtil ukendte aspekter og oplysninger. Kaare Gotfredsen har som journalist fulgt sagen siden den dag, hvor ni unge mænd blev anholdt i Vollsmose, sigtet for planlægning af terror. Det skete under en storstilet politiaktion, hvor Politiets Efterretningstjeneste anholdt ni unge mænd i Vollsmose. Tre af dem blev senere idømt lange fængselsstraffe for at have planlagt en terroraktion. Bogen er en dokumentarisk fortælling om det forløb, der førte til anholdelserne. En fortælling om en gruppe unge muslimer, der i vrede over Irakkrigen og Muhammedtegningerne downloader bombe-manualer, fremstiller sprængstof og taler om at bombe Folketinget, Jyllands-Posten og Rådhuspladsen.

Et forehavende de får hjælp til fra en uventet kant – en civil politiagent har nemlig infiltreret gruppen. ”Terrorsagen fra Vollsmose” er udkommet på TV 2 Forlag.

om det danske demokrati og de politiske skikkelser og begivenheder, der formede det.

I bogen, der netop er udkommet på Lindhardt og Ringhof fortæller TV2’s politiske nestor Kaare R. Skou det danske folkestyres historie fra Grundlovens fødsel og op til nu. Bogen vækker de mænd og kvinder til live, der skabte og udviklede det danske demokrati gennem dets 160-årige historie. Historien fortælles med fokus på dramaet og konflikterne, og selv politiske aficionados vil finde nye detaljer og se historiens højdepunkter sat ind i nye og ofte overraskende sammenhænge. Undervejs sætter Kaare R. Skou også ord på det særegne ved dansk politik. Desuden præsente-

FR ELSERLITTER ATUR Kjeld Jensen: Rent mel i posen Lindhardt og Ringhof Læst af Elisbeth Geday PÅ M IT SENGEBOR D ligger to bøger. Dels den nyligt udkomne ”Den Nye Aftale”, som Det Nye Testamente hedder på nydansk. Og dels ”Rent Mel i Posen” af Keld Jensen, som jeg er sat til at anmelde. Og selv om det kan

res bl.a. nogle kvinder, som aldrig før har fået deres retmæssige plads i historien, ligesom forfatteren slår fast, at nogle af de største problemstillinger i dansk politik anno 2008 rent faktisk er ældgamle diskussionsemner.

ly mærkeligt, så er bøgerne lyde i samme genre, selvom Keld J Jensens bog – i modsætning ti førstnævnte – nok får en til b begrænset levetid.

Keld Jensen mener, at det s står skidt til med virksomh hedernes etik og moral og at u udviklingen går den gale vej.

H er det så allerede, at min Her ta tankerække bliver forstyrr af ”Den Nye Aftale” og ret J budskaber, liv og lidelse.

Jesu M Mennesket er syndigt: Det vi v det gør vi ikke, mens det vil, v ikke vil, det gør vi... Sådan vi var det for 2000 år siden og sådan er det i dag. So what´s the news? Men tilsyneladende er Syndens plads i verden en ny erkendelse for Keld Jensen og det må han så skrive en bog om. Bogen skal få os til at møde hinanden med tillid og vende os bort fra den uetiske og umoralske opførsel (Øh.. hvilken af bøgerne havde jeg lige fat i?) Et helt igennem agtværdigt og sympatisk projekt, hvis det ikke var fordi bogen er meget lidt overbevisende og dermed risikerer at gøre mere skade end gavn.

VERDEN ER AF LAVE Som sagt er verden af lave. Det kan forfatteren dokumentere med egne erfaringer og tvivlsomme spørgeskemaundersøgelser uden skygge af metodiske overvejelser og præcise kildeangivelser. Men tro ham (og det gør jeg, men af mere principielle grunde): Det står skidt til. Søren Kierkegaard brugte et helt liv på at filosofere over, hvad god etik og moral er. Keld Jensen skøjter derimod hen over begreberne, som var de lige så entydige og universelle som ild, vand og luft. Det bliver aldrig helt klart for læseren, hvad Keld Jensen mener god etik og moral er. Derfor bliver læseoplevelsen, som at spille bold mod en bunke løs sne. Men som sagt tror jeg på forfatteren: Mennesker svindler og bedrager hinanden, hvis de kan komme til det. Navnlig, hvis risikoen for at blive opdaget er lille og konsekvenserne små. Og fordi kompleksiteten i disse årtier øges med bl.a. globaliseringen og gennemskueligheden dermed bliver mindre, så er risikoen for bedrag, svindel

og det der er værre voksende.

I dag skal vi først diskutere, hvad der er rigtigt eller forkert. Hvis vi så bliver enige, så skal vi forsøge at opdage, om de andre nu også bryder reglerne. Den mest miljøvenlige virksomhed i Danmark, kan være storsviner i det fjerne udland. Den reneste leder kan have hemmelige laster, som blot går ud over drenge i en mørk thailandsk baggård. Livets stigende kompleksitet og manglen på fælles anerkendte værdier åbner en motorvej af behov for bøger som Keld Jensens, der snarere handler om personlig erkendelse og selvudvikling end om virksomheders tvivlsomme etik og moral. Som de fleste andre søger jeg også, men personligt foretrækker jeg at lede i den ægte vare frem for i Keld Jensens erfaringsbaserede godkøbs betragtninger.

Elisabeth Geday er tidligere radikalt folketingsmedlem for Københavns Amtskreds. Hun blev ikke genvalgt ved sidste valg og arbejder nu som kommunikationschef hos Coloplast.

RWANDAS BØRN er en stærk og gribende historie om en ung kvindes kamp for overlevelse. En førstehåndsberetning om livet som flygtning. En ung piges refleksioner om almenmenneskelige relationer, om forelskelse, næstekærlighed – og om den egoisme, der opstår i kampen for overlevelse. Sådan hedder det i omtalen af en ny bog fra Gyldendal om en flygtnings vej fra Rwanda til Thy. Bogen er skrevet af Angelique Umugwaneza, der er født 1980 i Rwanda. I 2001 fik hun flygtningeasyl i Danmark efter syv års flugt og ophold i Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik. Hun bor i dag i Århus, hvor hun læser Statskundskab på Aarhus Universitet. Hun har skrevet bogen sammen med Peder Fuglsang. Angelique Umugwaneza er tretten år, da hun med sin mor og tre søskende må flygte fra familiens hjem i det sydlige Rwanda. Månederne forinden er omkring 800.000 mennesker blevet dræbt i en af de blodigste konflikter i det 20. århundrede mellem hutuer og tutsier. Da borgerkrigen bryder ud for alvor, og magten skifter hænder, tvinges Angelique – og knap to millioner andre rwandere - derfor til at lægge en dagligdag med skole, kammerater og kirkegang bag sig. Foran ligger mere end tre tusind kilometers rejse. Rwandas børn udkom til rosende anmeldelser.

63

TÆT PÅ: STEFAN SEIDLER Hvad er dit mest udtalte karaktertræk?

Jeg er meget ordentligt menneske. Jeg kan lide, at tingene er på plads, gennemtænkt og gennemarbejdet. Dog er jeg samtidig med til fis og ballade. Det er lidt modvægten. Det er ligesom englen og djævlen på Anders Ands skuldre, og der kommer en god blanding ud af det, lige meget om jeg eksempelvis arbejder eller laver mad.

Hvilket karaktertræk hos dig selv er du mest ked af?

At jeg altid kommer for sent. Jeg kommer altid 15 minutter for sent og det er temmelig irriterende, for jeg kan ikke selv lide det, hvis andre gør det overfor mig. Så på den ene side siger jeg, at jeg er meget ordentlig, hvilket er korrekt, men samtidig betyder, at det, at jeg er ordentligt, også, at jeg så på vej ud af døren lige finder ud af, at skoene skal pudses, eller at skjorten ikke passer til bukserne, og så bliver jeg nødt til først at ordne det, inden jeg kan gå.

Hvad er din foretrukne beskæftigelse?

Det er først og fremmest at bruge tid sammen med familie og min lille datter. Jeg holder også af at læne mig tilbage og høre en god plade og at motionere. Eller en kombination med musik fra ipod’en i ørerne og så løbe en tur i skoven, mens jeg slukke for alt det, der svirrer i hovedet.

Hvilket talent kunne du bedst tænke dig at besidde?

Jeg kunne godt tænke mig at kunne synge. Jeg plejer at sige, at hvis jeg ikke skulle være politiker, så vil jeg være rockstjerne. Eller i hvert fald gå op i musik og bruge min tid på det. I mine unge år spillede jeg trommer, men lagde det på hylden, da jeg som 15-årig gik ind i politik. Dengang var det fordi jeg skulle have hverdagen til at hænge sammen med skolen også og i dag har jeg mit arbejde. Min kone og jeg har dog lige købt hus og jeg satser på., at vi kan få plads til et trommesæt. Vi har allerede et klaver i stuen, og det skal også nogle gange kanøfles.

Hvad købte du sidste gang, hvor du bagefter tænkte ”Arh, behøvede jeg virkelig det her”?

Sådan nogle har jeg en del af. Jeg laver ofte impulskøb, så det er næsten uoverskueligt for mig at sige, hvad der har været det seneste. Det drejer sig typisk om en skjorte, som jeg finder pæn i butikken men når jeg så kommer hjem, kan jeg ikke finde ud af at få den brugt. Dem har jeg en del af i skabet, og min kone siger, at jeg skal smide dem ud, men tænker altid, at det jo kan være at netop den farve bliver god til næste sommer.

Hvad ville du ønske at flere vidste?

Jeg ville ønske, at flere, der holder de der søndagstaler om, at nu skal vi også være gode ved miljø og om de kommende generationer, vidste, hvad de talte om. Det er mere varm luft end reel viden og handling, som de lufter.

Stefan Seidler er en af partiets Europa-parlamentskandidater og er samtidig formand for EUX. Han blev født i 1979 i Flensborg, har både dansk og tysk statsborgerskab og føler sig som europæer. Han er gift med Marianne og sammen har de en lille datter på under et år.

Hvad skal du lave i morgen?

Jeg skal først på arbejde til klokken 12 og så hjem og pakke de sidste flytte kasser. Vi har nemlig købt hus i Vejle og flytter her midt på måneden. Det er faktisk et sjovt arbejde at pakke flyttekasser, for det er som at gennemgå sit liv. Jeg finder alt fra blå bøger fra gymnasiet, gamle kærestebreve og lp’er, som jeg lige bliver nødt til at sætte på, så der kommer mange minder op på den måde.

65

kaffe

Fremtidens Fremsyn

E

n gang for mange år siden hed det blad du nu sidder med i hånden, Fremsyn.

Det gør det som bekendt ikke længere, men navnet Fremsyn lever videre i Radikale Venstre via Støtteforeningen Fremsyn.

Foreningen blev stiftet i 1967 af blandt andre Karl Skytte og Hilmar Baunsgaard, der et års tid efter stiftelsen blev henholdsvis formand for Folketinget og Statsminister. Det var i de år, at Radikale Venstre nåede et højdepunkt med 27 mandater og euforien var stor. Men Karl Skytte, Hilmar Baunsgaard og andre ledende partimedlemmer mente, at der også kunne komme dårlige tider med færre mandater, færre partimedlemmer og dermed færre økonomiske midler. Derfor oprettede man støtteforeningen, hvis formål var at sikre udgivelsen af et radikalt medlemsblad – også når der ikke var 27 mandater.

– Så man kan i sandhed sige, at ledende partimedlemmer den gang udviste rettidig omhu, siger Christian Liebing, der er formand for Støtteforeningen Fremsyn anno 2008. Radikal Politik satte formanden stævne for at tage temperaturen på en radikal forening, der med sine godt 200 medlemmer, ofte lever skjult, men

66

som siden sin start har haft stor indflydelse på udbredelsen af social-liberale synspunkter og radikal politik – både internt i Radikale Venstre og i resten af samfundet. Siden sin start har Fremsyn således støttet Radikal Politik med i alt to mio. kr. og i de sidste tolv år har man også varetaget P. Munchs Fond. Midlerne til Fremsyns aktiviteter kommer fra medlemmernes kontingenter og fra renter fra foreningens formue.

MERE DEBAT I dag koncentrer foreningen sig ikke kun om udgivelsen af Radikal Politik, men støtter også flere bøger. Tidligere blandt andet en EU-bog fra Anders Samuelsen, jubilæumsbogen, samt en bog fra Marianne Jelved. Senest barsler man med støtte til en antologi som den radikale Nils Sjøberg redigerer med en række bidrag om social-liberale ideer gennem tiderne. Bogen hedder ”Tilbage til rødderne” og Christian Liebing håber den udkommer i løbet af efteråret. Samtidig gør man nu sig klar til en offensiv fra Støtteforeningen Fremsyn.

– Vi ønsker at gøre foreningen lidt mere aktiv, så det ikke kun er støtte til bladet det handler om. Derfor er vi i de

senere år begyndt at støtte flere bogprojekter, og det håber vi kan blive endnu mere synligt i de kommende år, for vi vil gerne have gang i en større og bredere diskussion af radikale ideer over en bred kam. Vores medlemmer har en forholdsvis høj gennemsnitsalder og vi håber derfor, at vi kan blive lidt mere offensive og lidt mere synlige, så flere radikale medlemmer får lyst til at være med, siger Christian Liebing, der efterlyser nye ideer til mere debat og til udbredelsen af den radikale ide.

– Det er altid meget velkomment. I øjeblikket tænker vi mest over, hvordan vi kan få nogle flere medlemmer og dermed nogle flere indtægter. Men også om der kan være andre måder vi kan få indtægter på. For eksempel ved arrangementer af en eller anden art, det er også en overvejelse vi gør os lige nu.

For når vi gerne vil være mere offensive kræver det også nogle flere midler. Så man må meget gerne melde sig under fanerne og hvis man har lyst til at støtte partiet med mere end sit årlige kontingent, er vi en rigtig god mulighed, siger Christian Liebing.

MELD JER IND Og det må man også give Fremsyns

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

formand. Et medlemstal på 200 ud af de mange tusinde radikale medlemmer, virker ikke just prangende.

– Ja, forholdstallet er dårligt, griner Christian Liebing.

– Men vi må jo bare appellere til de medlemmer, der gerne vil støtte bladet og ikke mindst støtte ideudviklingen og debatten. Hos os forsvinder pengene ikke bare ned i partiets kasse, men går specifikt til ideudvikling, til debat og til projekter, der skaber debat og får det radikale budskab ud over rampen.

Er der ekstra brug for det i de her år, hvor begreber som udsyn og frisind kan virke som om de er under pres?

– Det er jo altid godt med debat og udbredelse af radikale ideer. Og det er måske ikke fordi, der er ekstra meget brug for det i de her år, men snarere fordi, at i den nuværende situation er radikale synspunkter måske ikke så interessante.

Der skal kæmpes for den radikale sag og det vil vi gerne i endnu højere grad bidrage til, siger Christian Liebing, der har en kort og kontant opfordring til alle radikale medlemmer.

– Meld dig ind! En opfordring som vi, i parentes bemærket, her på bladet kun kan tilslutte os.

“

...i den nuværende situation er radikale synspunkter måske ikke så interessante

Christian Liebing formand for Støtteforeningen Fremsyn. Han er tidligere aktiv radikal med flere tillidsposter, men koncentrer nu sin indsats om Fremsyn. Han har tidligere arbejdet for Lone Dybkjær på Christiansborg og i Bruxelles. Han er medlem i Hovedstaden, hvor han også bor med sin familie.

Til daglig er han kontorchef i Finansministeriet.

Find flere oplysninger om Fremsyn på www.drv.dk/ fremsyn. Det koster 175 kr. om året at være medlem.

KAFFE er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi formanden for Støtteforeningen Fremsyn, Christian Liebing.

Har du et forslag til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

67

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

Hjælp Radikal Ungdom!

RU søger nye medlemmer Radikal Ungdom efterlyser nu nye medlemmer til landets bedste politiske ungdomsorganisation.

Radikal Ungdoms mange aktiviteter bliver primært finansieret af støtte, der er afhængig af antallet af medlemmer. Derfor er det vigtigt, at Radikal Ungdom har så mange medlemmer som muligt.

Et ungradikalt medlemskab koster årligt 150 kr. og alle mellem 12 og 30 år kan blive medlem. Er du 25 år eller derunder, sparer du tilmed kontingentet til Det Radikale Venstres landsforbund på 210 kr., dvs. du årligt sparer 60 kr. på et medlemskab i Radikal Ungdom.

Er du over 30 år, kan du stadig hjælpe Radikal Ungdom med medlemsfremgang. Hvis du har børn, yngre søskende, niecer, nevøer eller bare tilfældigvis kender nogle unge mennesker, der kunne være interesserede, kan du støtte Radikal Ungdom, hvis du får dem meldt ind. Samtidig åbner du en ny verden for dem, fuld af spændende politiske aktiviteter, engagement og sjove og farverige kampagner.

Du kan melde dig ind eller få dine bekendte til at melde sig ind via Radikal Ungdoms webshop på www.radikalungdom.dk eller ved at overføre 150 kr. til Radikal Ungdoms konto i Danske Bank, reg. nr.: 9543, kontonr.: 0259594.

Vi glæder os til at se dig i Radikal Ungdom!