Radikal Politik 2008, nr. 6

NR. 6

N O V. 2 0 0 8

| |

Løjtnant Østergaard | Landsmøde med huse | Socialplanen virker | Jørgen Poulsen | Radikalisering | Lykketoft og Jelved | Valg i Las Vegas |

i nd hold

Kongehuse eller sommerhuse Det radikale landsmøde anno 2008 fik en hed optakt med en offentlig debat om strategi og bogstaver. Men da de delegerede først satte sig til rette i salen på Hotel Nyborg Strand, var optakten glemt og de delegerede rykkede sammen om partiet.

side 16

Et år med Østergaard Det er nu et år siden, at Morten Østergaard gik til sit første folketingsvalg som næstformand i folketingsgruppen. Radikal Politik har fulgt Morten Østergaard siden valget. Det blev et år med sejre og indflydelse, men også et år med mismod og tabte kampe.

side 24 2

r a d i k al p ol it i k

Forandring til det bedre MENS DENNE EFTERÅRSUDGAVE AF RADIKAL POLITIK var på vej til trykken,

gik slutspurten i den amerikanske præsidentvalgkamp ind i sin sidste og afgørende fase. I skrivende stund er der meget, der tyder på, at demokraternes præsidentkandidat Barack Obama vil vinde den 4. november. Men uanset om Barack Obama i sidste ende trækker det længste strå eller ej, så har danske politikere forhåbentlig fulgt godt med i hans kampagne i de sidste 18 måneder. For hos Obamas kampagne findes en værdifuld lektie vi kan lære af. Obama har nemlig ført valgkamp på et budskab om forandring, og det er også en forandring, vi har hårdt brug for i Danmark. Vi har brug for en forandring i politikken, i retorikken, i tonen og i samarbejdet, så vi kan komme væk fra den tilstand af bitterhed og polarisering, der ikke kun er forbeholdt USA, men som også udspiller sig i stigende grad i Danmark. Bare se på EU-debatten, der truer med at dele Danmark i to eller se på regeringens reaktion, da Margrethe Vestager tidligere i år opfordrede til nuancer og eftertænksomhed i vores udenrigspolitik. Da statsministeren savede benene over på Margrethe Vestager, kom jeg til at tænke på et citat fra Barack Obama: ”Lige så snart vi sænker niveauet for den politiske debat, vil vi tabe, for det er præcis denne satsning på ideologisk renhed og rigidt ortodoksi, der gør tidens politik så fuldkommen forudsigelig og hindrer os i at finde nye måder at løfte de udfordringer, vi står over for”, som han skriver i sin bog, ”Mod til at håbe”.

OPTIMISME Lektien fra Barack Obama til vores politikere er, at den negative debat og det kyniske spinderi skal erstattes af et optimistisk ønske om samarbejde og en fornyet respekt for forskellige anskuelser, nuancer og politisk ståsted. Det er nemlig kun ved et positivt og konstruktivt samarbejde, at vi kan rette op på de mange problemer og udfordringer, som Danmark går i møde i de kommende år. Vi kan ikke fastholde vores velfærdssamfund ved at kaste med sort mudder på hinanden. Vi kan ikke løse integrationsspørgsmålet ved en kynisk mistænkeliggørelse af hinandens motiver, og vi kan ikke afhjælpe klimaforandringerne, hvis ikke alle arbejder sammen i en positiv ånd mod et fælles mål. Så der er meget at lære fra Barack Obama, uanset om han vinder eller ej. Positive forandringer for samfundet og den enkelte borger er nemlig sjældent kommet ud af negativitet eller pessimisme. Det er ud af optimisme, at forandring vokser, og det er ud af samtale, dialog og respekt for hinandens meninger, at samfundet flytter sig i en bedre retning.

ANDEDAMMEN I denne udgave af Radikal Politik har vi fulgt en gruppe frivillige i Barack Obamas kampagne, der om nogen har brug for hans optimisme og handlekraft, når de går fra dør til dør i Las Vegas for at finde nye vælgere. Men vi præsenterer selvfølgelig mest fra vores hjemlige andedam. Blandt meget andet godt har vi fulgt næstformand i folketingsgruppen, Morten Østergaard, siden folketingsvalget sidste år, vi ser nærmere på den aktuelle Social 2015 plan, der vinder genklang blandt eksperter, og så sætter vi fokus på begrebet: radikalisering som Grundtvigs Højskole har taget under kyndig behandling. Vi var med, da eksperter og politikere debatterede den tilsyneladende stigende radikalisering i Danmark. Det og meget mere i denne efterårsudgave af Radikal Politik, hvor vi også har opgraderet det lokale stof bagerst i bladet. Her finder du mere debat og flere lokale politiske nyheder end før.

Det er en tendens vi gerne vil fortsætte med, men det kræver læserens hjælp. Så tøv ikke med at kontakte redaktionen med tip og historier fra det sted i Danmark, hvor dit radikale engagement udfolder sig. Mail til: redaktion@radikale.dk og vi kvitterer med et smil og varme tanker. God fornøjelse med det amerikanske valg og med novemberudgaven af Radikal Politik.

Søren Højlund Carlsen Redaktør

3

i nd hold

08 Siden sidst Radikal Politik giver dig overblikket over efterårets mange radikale udspil, nyheder og debat.

Denne gang blandt andet om efterløn, broer dyrevelfærd, prisuddelinger, fribyer og meget mere.

14 Den nye dreng i klassen Da sommer blev til efterår blev den radikale folketingsgruppe forøget med et mandat, da Jørgen Poulsen trådte ind i gruppen. Den tidligere generalsekretær for Dansk Røde Kors valgte Radikale Venstre som sit nye politiske hjem efter sin omtumlede politiske debut.

34 Drive for change Afgørelsen på den amerikanske præsidentvalgkamp er lige om hjørnet. Hos Demokraterne har dagene op til den 4. november 2008 handlet om at rekruttere nye vælgere til partiet. Radikal Politik var med, da en gruppe frivillige satte de sidste kraftanstrengelser ind og stemte 20.000 dørklokker i Las Vegas’ hede forstæder.

38 Historien om en reform Amterne blev afskaffet på trods af, at Venstre egentlig ikke ville, da det kom til stykket og i det hele taget blev kommunalreformen gennemført mod alle odds. Radikal Politik ser på forløbet op til vedtagelsen af den største danske reform i 30 år.

42 Et rummeligt Danmark Radikal Venstre opruster med en ny plan for fremtidens socialpolitik. Planen, som indeholder 109 konkrete forslag, der skal gøre en forskel for samfundets svageste, møder ros ude i virkeligheden.

50 Ord skaber handling Terrortruslen fylder meget i mediebilledet, og det er ofte unge muslimer, der bliver billedet på frygten. Radikal Politik er dykket ned i den tilsyneladende stigende radikalisering.

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 6:

Karin Kaas, Marcus Aggersberg, Jesper Krussel, Jacob Stig Jørgensen og Sara Alfort FO T O G R A F E R I N U M M E R 6:

Ditte Valente, David Bering, Peter Sørensen, Helle Arensbak, Nicky Bonne, Scanpix og Colourbox L AYOU T:

Helle Bøye Christensen FOR SI DE N:

Morten Østergaard er fotograferet på Christiansborg af Nicky Bonne DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr.

1-2009 er den 17. november 2008. Det skal sendes til redaktion@radikale. dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede 26. september 2008.

Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m.

Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold i dette magasin udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres officielle holdning.

Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer januar 2009 W E B:

radikale.dk/radikalpolitik og radikale.net A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre.

Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement.

A N NONC E R :

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAS-certifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

Politiske venner og rivaler I en ny bog mødes to af dansk politiks store ikoner, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved, på helt privat grund og taler om politik og alt det andet, der giver livet mening. Radikal Politik bringer et eksklusivt uddrag fra bogen.

side 48

4

r a d i k al p ol it i k

Vi foretrækker frihed DET R A DI K A L E V E NST R E = Danmarks social-liberale parti. Og hvad betyder social-liberal så?

Det er en treklang af økonomisk effektivitet, social balance og individuel frihed. Borgerne skal kunne forme deres liv i frihed. Der skal være sikkerhedsnet under alle, men intet net over nogen. Måske er vi ikke et kulturradikalt parti, men vi bør stræbe efter at være det, fordi vi bekender os til både humanisme og modernitet. Vi møder forandringer med åbent sind. Ikke med et forhånds-ja, men nysgerrige og med vilje til at drøfte alt. Det hedder også frisind.

Der går en lige linje fra oplysningstiden og Voltaire over Hørup, Georg Brandes og P. Munch til dagens radikale dagsorden. Vi bekender os til den modernitet, der bygger på fornuft, viden, frisind og lighed mellem mennesker. Andre ser mere bagud. Deres idealer bunder i rene følelser, forskelsbehandling og hierarkier. Forskellige typer af indadvendt nationalisme – f.eks. Dansk Folkepartis. Dette parti har desværre deres modstykker i små enklaver i nogle indvandrermiljøer – Hitzbut-Tahrir f.eks. – hvor man ikke vil tage menneskerettighederne og det danske folkestyre til sig. Selvfølgelig skal sådanne grupperinger hverken forbydes eller gå ad helvede til. De skal i frisindets navn udfordres og indbydes til debat og medvirken. Vi radikale sætter nemlig hverken en religiøs, en national eller etnisk dagsorden, men en demokratisk. Det er ren Hal Koch – Krogerup Højskole.

RETTIGHEDER Det handler ikke om grupperettigheder. Det er det enkelte individs rettigheder, der skal sikres. Også det individ, der går op imod sin egen mindretalskultur og vil forme sit eget liv – og f. eks. ikke vil medvirke til tvangsægteskaber og familiær undertrykkelse af kvinderne. Vel er der forskel på mennesker, men der skal ikke gøres forskel. For os handler menneskerettighederne om individets rettigheder! De rettigheder, som flertallet i-k-k-e kan fjerne eller beskære. Nok så meget flertal kan ikke beskære ytringsfriheden.

Frisindet er truet – også internationalt. Når FNs racisme-konference har lande som Cuba, Libyen & Saudi-Arabien i front, blinker alle røde lamper. Der foreligger allerede en ikke-bindende opfordring til et internationalt forbud mod krænkelser af religioner. Ikke godt. Den gode bør være, at vi radikale trods velvilje over for internationalt samarbejde siger klart fra, når der sættes bom for frie tanker med kritik af magthavere, systemer, partier, medier og religioner.

Det er farligt at lade statsmagten – også stater i fællesskab – bestemme, hvilke værdier der skal beskyttes. I folkestyret er der plads til satire, uærbødighed, latterliggørelse og grove kommentarer. Sågar blasfemi.

Søren Bald landsformand Radikale Venstre

FORBUD Men også en moraliserende forbudskultur er i vækst. En snerpet og politisk korrekt tro på regler og forbud som midler mod andre medborgeres ønsker om at have deres frihed. Sidst den absurde ide om at forbyde rygning på teaterscener. Vi radikale har foreslået en tillidsreform i den offentlige sektor.

Måske skulle vi have et forbud mod nye forbud? I et land, hvor smøger og sprut er tilladt, burde vi overveje fordelene ved fri handel med hash. Det er at foretrække for bandekrige i tæt befolkede byområder. Trods 40 års politiindsats mod hashen sælges den på ethvert dansk postnummer – måske minus 1257! De sparede midler på politijagter og retssager kunne bruges til mangen en konstruktiv kampagne mod allehånde former for misbrug. Vores socialliberale dagsorden forener økonomisk ansvarlighed, forpligtende internationalt udsyn, omsorg for miljøet og de sårbare samt menneskerettigheder med ægte frisind. Vi står for saglighed – indimellem så det knaser – men vores berettigelse er først og fremmest vores lidenskab. I 1905-programmet hed det ”Aandslivets Frihed anerkendes paa ethvert Omraade.” Den holder stadig. Og det er det frisind, der er saltet i det social-liberale samfundssyn. Vi foretrækker friheden med alle dens muligheder og farer.

5

radi kal polit i k

Virker det? Nej. Så lad os lave det om!

BORGE R R ET T IGH E DE R har været en del af den

politiske kamp i langt over 100 år. Helt tilbage til den franske revolution. Kampen for det frit valg, kampen for frihed fra tvang. Kampen for borgernes rettigheder, for magtens tredeling, for den legitime magtudøvelse har ikke kun været central for Radikale Venstre, men for langt, langt de fleste politiske partier. Så meget desto sværere at forstå, at det ikke er sådan stadigvæk. Regeringen og Dansk Folkeparti har tilsyneladende helt bevidst indskrænket borgernes rettigheder, eksempelvis kan borgerne ikke bo i deres fædreland med en ægtefælle, som de lovligt har giftet sig med. Princippet om magtens tredeling forekommer at være ret fjernt for de VKO-politikere, der har kritiseret EF-domstolen for at ”politisere”. Og den legitime magtudøvelse bliver mildest talt undergravet af den vildledning, som bl.a. udlændingeservice gør sig skyld i – jævnfør ombudsmandens seneste kritik. Det er i sig selv et stort problem. At den politik, der er årsag til hele miseren, så heller ikke virker, det gør problemet koloenormt, kæmpestort, gigantisk!

FAKTA Fakta er, at i dag er der færre unge med indvandrerbaggrund, der får en ungdomsuddannelse, end i 2002. I dag er der flere unge med indvandrerbaggrund, der må nøjes med folkeskolen som højeste uddannelse, end i 2002.

I dag er der flere unge med indvandrerbaggrund, der er i kontakt med politiet, end i 2002. Og der er lige så mange henvendelser til krisecentre og lignende om tvangsægteskaber Derfor er der brug for at gøre noget helt andet end det, som VKO står for.

1. Der skal ryddes op i hele forvaltningen af udlændingelovgivningen og vejledningen om den. Uanset, at der imod radikale stemmer stadig måtte være flertal for 24-årsregel og tilknytningskrav – så skal forvaltningen af og vejledningen om regler og EU-regler m.v. være ordentlig over for borgerne. Det handler om vores borgerrettigheder.

2. Der skal gennemføres forebyggelse og indgreb i 6

tvangsægteskaber på et helt, helt andet niveau end i dag. England gør meget mere end os. Devisen er ”en chance”: Hvis en ung henvender sig om et forestående tvangsægteskab, skal myndighederne regne med, at der er én chance for at hjælpe den unge. Ikke noget med at henvise. Ikke noget med at vente. Ikke noget med at fralægge sig ansvar. Indsatsen skal strække lige fra dialogbaseret mægling – over polititilhold til hele familier - til ny identitet i et andet land for at være i sikkerhed.

3. Integrationen skal tage værdigrundlaget alvorligt.

Integration handler om at vælge et land til, at vælge de andre borgere til og selv lade sig vælge til. I dag er signalet, at du bliver udstødt, hvis du ikke er ligesom os.

Intensiv sproglæring er bare et af de radikale forslag.

Sprog og identitet hører tæt sammen. Det er en super start i et nyt land, at man hurtigt taler sproget.

4. Det skal gøres let og ligetil at arbejde i Danmark, hvis der er arbejde til en.

VI GØR VORES Vi har udarbejdet en politik under overskriften ”En effektiv udlændingepolitik”. Den skal modvirke tvangsægteskaber og æreskriminalitet. Den skal fremme integration. Den skal give stadig bedre muligheder for at rekruttere medarbejdere i udlandet. Den skal virke.

Og fundamentet er den enkle borgerrettighed: At man som borger kan bo i ens fædreland med ens ægtefælle og børn. Uanset hvor ægtefællen kommer fra. I dag kan det lade sig gøre, fordi vi også er EU-borgere. Om det i fremtiden også skal være muligt som dansk statsborger, ved jeg ikke. Vi gør vores – men flertallet vil noget andet. Konklusionen er, at uanset, hvad flertallet mener om den 24-årsregel, der er ophævet til symbol på andres udelukkelse og vores indelukkelse, så er der problemer, som skal løses og borgerrettigheder, der skal forsvares. Det er radikal politik.

Margrethe Vestager gruppeformand

7

side n sid st

TAG SELV PRØVEN

BENTE DAHL FOR MAND I NOR DISK R ÅD GRUPPE Radikale Venstres Norden ordfører Bente Dahl er blevet valgt som formand for Midtengruppen i Nordisk Råd. Midtengruppen består af alle de liberale partier i Norden, og Bente Dahl vil arbejde for at forbedre samarbejdet mellem Nordisk Råd og EU. – Jeg er glad og stolt over at blive valgt som formand for Midtengruppen i Nordisk Råd. Jeg ser Nordisk Råd som en del af den nordlige dimension i EU, og derfor vil jeg arbejde for at styrke samarbejdet mellem EU og Nordisk Råd. Netop det internationale samarbejde er noget, vi fokuserer meget på i Midtengruppen, og derfor har vi lavet et arbejdsprogram, der skal fokusere på at forbedre og effektivisere samarbejdsrelationerne med Europa-Parlamentet,” siger Bente Dahl, der fremhæver miljøindsatsen som en mærkesag og et område, hvor det internationale samarbejde er vejen til holdbare løsninger.

– Verdens miljøproblemer har brug for et bredt, internationalt samarbejde for at blive løst. Derfor vil jeg som gruppeformand for Midtengruppen fokusere min indsats på naboskabsprojekter med blandt andet Rusland, tilføjer Bente Dahl.

Radikale Venstre opfordrer politikerne fra regeringspartierne og Dansk Folkeparti til at prøve, om de selv kan klare de nye skærpede krav til indfødsretsprøven, som de i efteråret blev enige om. De Radikales indfødsretsordfører, Jørgen Poulsen, mener, at VKO-flertallet ”bør smage deres egen medicin”.

– Jeg synes, at de skulle smage deres egen medicin. Jeg stiller i hvert fald gerne selv op, og for medlemmerne af Folketingets indfødsretsudvalg burde det i hvert fald være en pligt. Så ved vi, hvad vi har at gøre med, når vi vurderer ansøgningerne, siger Jørgen Poulsen. Senest har en undersøgelse fra Danmarks Radio (DR) afsløret, at flertallet af 2. d på Tårnby Gymnasium ikke ville kunne blive danske statsborgere efter de nye skærpede krav til indfødsretsprøven, som regeringen og Dansk Folkeparti er blevet enige om. DR Nyheder testede de 26 elever, og 15 af dem dumpede testen efter de nye skærpede krav. Hvis de gamle regler stadig var gældende ville kun en elev dumpe.

Reglerne bliver ændret, så 32 og ikke 28 svar skal være rigtige, og prøven skal gennemføres på 45 mod tidligere 60 minutter. Den elev, der klarede det bedst, var klassens eneste nydansker. Hun var den bedste med 38 rigtige ud af 40. Hun er marokkaner og overvejer at søge dansk statsborgerskab, så for hende var testen et skulderklap.

– Prøven siger jo ikke noget om ens egnethed som dansker. Den gamle prøve duede ikke, og den her gør bare ondt endnu værre. I rækken af plageforanstaltninger, har man nu givet skruen på vores fremmedangst endnu et drej. Det er det, der sker, siger Jørgen Poulsen.

AFSK AF EFTER LØN NEN Det radikale ønske om at afskaffe efterlønnen møder opbakning fra Dansk Industri. Direktør Hans Skov Christensen peger i forbindelse med lanceringen af DI’s vækstplan på, at der er brug for reformer, hvis den økonomiske vækst skal fortsætte. Her er det helt afgørende at skaffe flere hænder, for ledigheden er stadig rekordlav. Ifølge DI-direktøren er det oplagt at fjerne efterlønnen.

– Med den viden vi har om samfundets behov for fremtidig vækst, er jeg sikker på, at der er en stor politisk vilje til at efterkomme behovet for afskaffelse af efterlønnen, siger Hans Skov Christensen til Ritzau.

De Radikales arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard er glad for DI’s udspil. Han kalder det også et opråb til politikerne.

– Det haster selvfølgelig med en skattereform, og vi vil også gerne have set lidt på efterlønnen. Skattereformen kommer til foråret. Men den politiske reformvilje i forhold til efterlønnen er til at overse, siger Morten Østergaard.

Men ønsket om at se på efterlønnen møder stadig ikke opbakning ovre i Finansministeriet.

– DI peger på, at det handler om at få løsnet vækstbremsen. Det handler netop om manglen på hænder og hoveder, og der er vi i gang med forbedringer af infrastrukturen, og vi afventer om kort tid anbefalinger fra Arbejdsmarkedskommissionen, siger finansminister Lars Løkke Rasmussen til Ritzau.

8

R ADIK AL POLITIK R ETTER I sidste nummer af Radikal Politik bragte vi et interview med Hanne Jakobsen, hvor der desværre havde indsneget sig en meningsforstyrrende fejl.

På spørgsmålet: ”Har du helt opgivet tanken om at vi melder os helt ud af EU?”, svarede Hanne Jakobsen: ”Ja, jeg betragter det som mindre håbløst end at forsøge at ændre systemet” I den sætning havde det meget forstyrrende ”end” sneget sig ind. Radikal Politik beklager.

MER E DYR EVELFÆR D Radikale Venstre er glade for at være en del at sommerens vigtige veterinærforlig, fordi det sikrer en effektiv indsats på dyrevelfærdsområdet her og nu. Forliget har store radikale aftryk og sigter mod at øge dyrevelfærden betydeligt og sætter samtidig ind over for dem, der mishandler deres dyr.

– Vi har fået en del radikale mærkesager med i forliget, der sikrer, at der i de kommende år bliver afsat ekstra midler til bekæmpelse af mishandling af landbrugsdyr, siger Radikale Venstres fødevareordfører Bente Dahl og fortsætter: – Det bekymrer Radikale Venstre meget, at der hvert år går mange tusinde dyr til destruktion, uden vi kender grunden til, at de går den vej og ikke til slagteriet. Med forliget tager vi fat på at få afdækket baggrunden for det, så vi kan gøre noget ved problemet, siger Bente Dahl.

R ADIK ALT JA TIL FEMER NBROEN Ja tak til Femernbroen, lød det fra Radikale Venstre, der tidligere på året støttede regeringen i at bygge en bro mellem Lolland og Tyskland. Partiet har ellers hidtil argumenteret for en fast forbindelse mellem Falster og Tyskland.

– Men vi synes, det er bedre at vælge det næstbedste end at blive ved forsøge at få et forslag igennem, som vi har indset ikke har nogen gang på jord, forklarer Johs. Poulsen, der er trafikordfører for Radikale Venstre.

Men den radikale støtte til broen ligger fast. Og Johs. Poulsen håber, at brobyggeriet kan tvinge en forbedring af jernbanenettet igennem. Når trafikken gennem Sjælland øges, vil det nemlig være mere, end de nyværende skinner kan klare, lyder argumentet.

– Vi mener, Femern-aftalen kunne være en trædesten for den opgradering af de sjællandske jernbaner, som der er brug for, siger Johs. Poulsen til Ritzau. Femernforbindelsens påvirkning af miljøet har været heftigt diskuteret, men Johns. Poulsen mener, at det nuværende forslag er tilfredsstillende for miljøet.

– Alt tyder på, at de miljømæssige udfordringer udelukkende vil være i anlægsfasen, og vi vil gerne være med til at sikre, at der ikke er efterfølgende gener, siger Johs. Poulsen. Ifølge planen skal opførelsen af Femernforbindelsen begynde i 2012 og stå færdig seks år senere. Danmark betaler for byggeriet af selve broen, mens tyskerne sørger for at bygge motorveje på den tyske side.

9

siden sidst

GLOBALE JOBPATRULJER Folketingets Sundhedsudvalg har været i Indien og set på muligheder for rekruttering af læger og sygeplejersker og har fået ideen til at hyre ’operationsteams’ i Indien for at nedbringe ventetider på landets sygehuse. Den radikale sundhedsordfører Lone Dybkjær bakker op om ideen og foreslår egentlige jobpatruljer, der aktivt opsøger veluddannede udlændinge.

– En del af løsningen på problemet med mangel på arbejdskraft er at tiltrække mere udenlandsk arbejdskraft. Men de lande vi konkurrerer med er større, har lavere skatter, har engelsk som hovedsprog og er kendt for at være mere imødekommende og venlige. Derfor har Danmark behov for verdens mest attraktive rekrutteringssystem, og til formålet foreslår Radikale Venstre egentlige jobpatruljer, siger Lone Dybkjær, sundhedsordfører for Radikale Venstre.

– En del af dette er at være opsøgende over for arbejdskraft. Danmark skal aktivt hjælpe virksomheder med at opsøge veluddannede udlændinge. Det kan både ske ved at bruge de danske ambassader i udlandet og ved at støtte globale jobpatruljer, som kan bistå de danske virksomheder med at finde den arbejdskraft, som de desværre ikke kan finde i Danmark, forklarer Lone Dybkjær, der understreger, at det naturligvis skal foregå på etisk forsvarlig vis.

N YE TÆNK ETANK E – EN VELKOMMEN K R AFT Cevea og klimatænketanken Concito blev i efteråret lanceret som de seneste nye i rækken af danske tænketanke. Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager bifalder tendensen med flere tænketanke i forsøget på at finde nye løsninger på samfundets problemstillinger.

– Det er positivt, at nogen tør mene noget og forsøger at bidrage til samfundets udvikling. Derfor hilser jeg de nye tænketanke velkommen, og glæder mig til at se de resultater og de forslag, de kommer frem med, siger Radikale Venstres politiske leder Margrethe Vestager, der understreger uafhængighed som afgørende for tænketanke.

– Concito rammer som grøn tænketank en ledig platform. Som radikale synes vi, at vi har den bedste klimapolitik, men jeg er bange for, at opfattelsen er, at partierne holder hinanden i skak og alle sammen er grønne.

Concito kan bidrage til, at der reelt gøres noget ved klimaet. At der bliver handling efter ord. Det er der brug for. Klimaudfordringen kræver brede, fælles løsninger nu, siger Margrethe Vestager.

– Det er helt afgørende med uafhængig vidensopsamling og debat, fordi det bidrager til at finde nye løsninger og er med til at inspirere og åbne de politiske partier og det politiske arbejde, så flere måske får lyst til at deltage i det. Det er også den udvikling, vi har forsøgt at bidrage til med Radikale Venstre-hjemmesiden radikale.net, der giver mulighed for både medlemmer og andre interesserede for at bidrage med idéer og synspunkter, tilføjer Margrethe Vestager. (læs mere om Concito sidst i bladet, red.)

10

R EGER I NGEN TVI NGER DANSK AR BEJ DSK R AFT I EKSIL Tal fra Sveriges nationale statistikbank, SCB, viser, at der ved indgangen til 2008 var 2.158 danskgifte udenlandske statsborgere i Skåne. Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard opfordrer regeringen til at igangsætte en kampagne, der kan få parrene hjem til Danmark. De mange danskere, der er på kærlighedseksil i Skåne, giver nemlig flere end 4.000 ledige hænder til det danske arbejdsmarked. Et antal der vil have en enorm positiv effekt på det danske arbejdsmarked og dermed den danske økonomi.

– I øjeblikket forhandler vi finanslov og manglen på arbejdskraft. Radikale Venstre foreslår derfor, at vi inviterer de tusinder, som bor i Sverige, hjem til Danmark. Det vil give arbejdsmarkedet og den danske økonomi en saltvandsindsprøjtning, som er større end jobplanen. Danskere på kærlighedseksil i Skåne er en mulighed for mere arbejdskraft, som Danmark ikke har råd til at lade passere. Desværre ser det ud, som om regeringen ikke vil se realiteterne i øjnene, siger Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard, der godt ved, hvordan han vil få parrene tilbage til Danmark.

– Radikale Venstre foreslår helt konkret, at der igangsættes en oplysningskampagne rettet mod de par, der i øjeblikket er i kærlighedseksil i Skåne.

Parrene skal kende EU’s regler for arbejdskraftens frie bevægelighed, og hvad det betyder for parrenes ret til at vende tilbage til Danmark. Hver dag siger danske virksomheder nej til nye ordrer, fordi der mangler arbejdskraft. Derfor er det tosset, at der sidder så mange danskere i Skåne, som ligeså godt kunne bo og arbejde i Danmark, tilføjer Morten Østergaard.

CO 2 -UDLEDNI NG STIGER FORTSAT En ny rapport fra Energistyrelsen viser, at Danmarks CO2-udledning fortsætter med at stige. Det er især udledningen fra transportsektoren, der løber løbsk. Statistikken viser med al tydelighed, at regeringens indsats på transportområdet har spillet fallit, mener den radikale trafikordfører Johs. Poulsen. Han efterlyser derfor effektive redskaber, såsom roadpricing, udbygning af kollektiv trafik og bedre forhold for hybridbiler.

– Energistatistikken for 2007 er væmmelig læsning.

Stigningen i CO2-udledningen udstiller regeringens passivitet: Alt imens trafikken vokser, stiger CO2-udledningen, luftforureningen og spildtiden i køerne på vejene, siger Johs. Poulsen, der siger, at Radikale Venstre vil presse på for nye tiltag i trafikforligskredsen.

– I de kommende forhandlinger i trafikforligskredsen vil Radikale Venstre presse regeringen til at investere massivt i den kollektive trafik. Og så skal afgifterne bruges aktivt til at fremme klimavenlig kørsel. Radikale Venstre foreslår roadpricing, hvor det er de kørte kilometer, der bliver beskattet. Til gengæld skal registreringsafgiften på de energieffektive biler sænkes, så det kan betale sig for familier og erhvervsliv at køre klimavenligt. Vi har allerede foreslået en afgiftsrabat på 50.000 kr. på hybridbiler. Sådan får vi sænket CO2-udledningen, siger Johs. Poulsen

KOMMU NIK ATIONSPR IS TIL MORTEN ØSTERGA AR D Dagen efter Folketingets åbning uddelte netsiden, Altinget.dk, sin efterhånden traditionsrige kommunikationspris; ”TingPrisen” Prisen går til en dansk politiker med særlig evne at kommunikere sin politik, så Christiansborg kommer tættere på vælgerne, som det hedder fra Altinget. Og i år gik æren til vores egen Morten Østergaard, der modtager prisen i form af en skulptur af Pontus Kjerrman. Dermed kommer Morten Østergaard i fornemt selskab. De tidligere prismodtagere er Lene Espersen, Helle Thorning-Schmidt, Villy Søvndal og Pia Kjærsgaard.

11

side n sid st

FR IBYER PÅ STATENS R EGNI NG Der er ingen penge, når ytringsfriheden skal gives et trygt hjem. Flere kommuner er interesserede, men kan ikke selv sætte penge af til Radikale Venstres forslag om husly i Danmark til forfulgte forfattere. Derfor gentager Radikale Venstre kravet om, at staten skal hjælpe til med økonomien, hvis ordningen skal blive en succes. Radikale Venstre foreslår en pulje på 5 mio. kr. til de første fem forfattere.

– Ord er ikke nok. Vi kan også give husly til de mennesker, der sætter livet på spil for ord. Det kan være forfattere – og for den sag skyld også andre kunstnere – der bruger deres ytringsfrihed og dermed sætter deres egen sikkerhed på livsfarligt spil, siger Margrethe Vestager, der undrer sig over regeringens prioriteringer.

– Hvad sker der for regeringen, når den godt vil invitere forfulgte hertil, men ikke betale? Regeringen vil gerne bryste sig af at kæmpe for ytringsfrihed, men når regningen for at hjælpe forfulgte forfattere skal betales, så skubbes den videre til kommunerne. Radikale Venstre vil have ordningen i gang. De fem første forfattere må betales af staten, så vi får fribyer i 2009, siger Margrethe Vestager. Forslaget om fribyer kom oprindeligt fra Radikale Venstre og knytter sig til netværket ICORN (International City of Refuge Network for persecuted writers). Netværket opstod i 1994 som en reaktion på den iranske fatwa mod Salman Rushdie. På verdensplan er i alt cirka 50 såkaldte fribyer medlem af netværket. Byer i Norge, Sverige, Tyskland, Storbritannien og Spanien er tilsluttet.

FLER E I NDVANDR ER E I AR BEJ DE Næsten hver femte indvandrer mellem 25 og 29 år fra ikke vestlige lande står i dag uden for arbejdsmarkedet. Det er bekymrende tal i en tid, hvor der ellers er historisk lav ledighed i Danmark, siger Radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard.

Derfor har Radikale Venstre foreslået tre konkrete tiltag, der skal sikre, at flere kommer i arbejde hurtigst muligt.

– Det er meget bekymrende, at tallene er upåvirkede i en tid, hvor den generelle ledighed ellers er faldet så markant, som den er.

Derfor må alle kunne forstå, at vi er nødt til at intensivere indsatsen for de unge med en række virkningsfulde tiltag. Det er Radikale Venstres mål, at vi i 2015 har halveret forskellen mellem danskere og nydanskeres deltagelse på arbejdsmarkedet. Det er en udvikling, som vil gavne både dem, der kommer i arbejde, og samfundet som helhed, siger Morten Østergaard, der gerne hjælper regeringen med løsningsmodeller.

– For at kunne indfri vores 2015-målsætning om at halvere forskellen mellem danskeres og nydanskeres deltagelse på arbejdsmarkedet foreslår Radikale Venstre, at en række jobcentre flyttes ind i ghettoerne for at skabe tillid mellem medarbejderen og beboerne og på den måde få flere i arbejde. Derudover vil vi gøre en indsats for at flere unge får en uddannelse. Det skal vi sikre ved, at alle ungdomsuddannelser får tilknyttet en psykolog, og at ingen erhvervsskolelærere kan fastansættes uden relevant pædagogisk uddannelse, siger Morten Østergaard.

MI NDESM ÆR K E FOR FALDNE SOLDATER Radikale Venstre vil etablere et mindesmærke for faldne danske soldater i international tjeneste.

– Radikale Venstre er stor tilhænger af forsvarets internationale indsats. Danske soldater yder en vigtig og respektindgydende indsats for demokrati og menneskerettigheder i internationale brændpunkter. For at mindes de faldne i international tjeneste foreslår vi derfor, at der i forbindelse med finanslovsforhandlingerne afsættes 5 mio.kr. til et mindesmærke for faldne soldater, siger den radikale forsvarsordfører Morten Helveg Petersen i en kommentar til en DR udsendelse, der påviste et behov for et mindesmærke for de danske soldater.

12

R EFOR M VIR K ER MOD HENSIGTEN Politiet har tabt opbakning blandt befolkningen, efter at politireformen trådte i kraft sidste år og den udvikling skuffer i Radikale Venstre, der selv var blandt de partier, der vedtog den storstilede reform.

– Radikale Venstre gik med i politireformen for at sikre den enkelte borger mere tryghed. Derfor er det meget beklageligt, at danskerne bliver mindre og mindre tilfredse med politiets indsats, siger retsordfører Simon Emil Ammitzbøll, der kræver den nye justitsminister på banen, så danskernes opbakning til politiet kan vende tilbage til det høje niveau fra før politireformen.

– Hverken politikere eller borgere kan være tjent med, at politireformen ikke virker efter hensigten. Derfor må Brian Mikkelsen løse problemet med det samme, siger Ammitzbøll.

På politireformens et-års fødselsdag viste en ny undersøgelse fra Københavns Universitet, at knap 10 procent færre danskere erklærede sig tilfredse med politiets arbejde i lokalområderne, end det var tilfældet før politireformen.

FLER E NATIONALPAR K ER I efteråret klippede statsministeren snoren til Danmarks første nationalpark i de statsejede arealer syd for Hanstholm. Set med radikale øjne er det kun en spæd begyndelse til en meget mere storstilet udfoldelse af langt flere naturarealer i Danmark.

– Nationalparken i Thy, som bliver åbnet i dag, er fin. Men sammen med de næste fire nationalparker, som er udpeget, skal vi snarest muligt sætte navn på yderligere fem-seks nationalparker, hvoraf den ene skal være i et dansk havområde. Gode bud er Roskilde-Lejre, Møn, Søhøjlandet, Det Sydfynske Øhav og Lille Vildmose, siger Johs. Poulsen, der er Radikale Venstres miljøordfører. Nationalparkerne skal indgå i en samlet plan for en fordobling af naturarealerne i Danmark. Og Radikale Venstre er klar til at sætte penge bag visionen om at skabe mere natur i Danmark.

– Vi møder op til finanslovsforhandlingerne med et ønske om et trecifret millionbeløb til at skabe mere natur i Danmark. Regeringens ambitioner er fortsat for små i forhold til opgavens omfang. Derfor hjælper vi gerne miljøminister Troels Lund Poulsen med at sætte handling bag sine ord om mere natur i Danmark, siger Johs. Poulsen.

VELKOMMEN TIL LENE ESPERSEN I efteråret fik De konservative ny politisk leder , og Radikale Venstre håber på et fortsat godt politisk samarbejde med De Konservative under Lene Espersen ligesom under Bendt Bendtsen.

– Vi har haft et godt og tillidsfuldt forhold til Bendt Bendtsen, som vi har sat pris på. Bendt Bendtsen har på mange måder været en fair politisk modstander, siger Margrethe Vestager.

– Han har været en fair og ordentlig leder. Dén kultur tror jeg også, at den ny ledelse bærer med sig, siger Margrethe Vestager, der håber på reformer af skat, kortere dagpengeperiode og efterløn, som Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti afviser.

– Det er min oplevelse, at det er meget centralt for De Konservative at gennemføre reformer, der sikrer en holdbar økonomi, siger Margrethe Vestager.

13

hva d så?

Den nye dreng i klassen Da sommer blev til efterår, blev den radikale folketingsgruppe forøget med et mandat, da Jørgen Poulsen trådte ind i gruppen. Den tidligere korrespondent for DR og generalsekretær for Dansk Røde Kors valgte Radikale Venstre som sit nye politiske hjem efter sin omtumlede politiske debut i Ny Alliance.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

M

FOTO: Klaus Holsting/Scanpix

an mærker det er folk med faglige kompetencer. Sådan lød det en smule syrligt fra Jørgen Poulsen, da han i sensommeren kom ud fra sit første gruppemøde hos Radikale Venstre.

Den tidligere tredjedel af Ny Alliance var dengang tydeligt lettet og glad over sit valg af politisk ståsted efter sit brud med Alliancen. Her nogle måneder efter er lettelsen ikke blevet mindre. Jørgen Poulsen føler vitterligt, han er kommet hjem – politisk og menneskeligt.

– Der har været mange varme og dejlige skulderklap – selv om det jo også kunne have været det modsatte. Men jeg har modtaget mange gode og venlige hilsner fra radikale medlemmer over hele landet, og det har varmet. Så jeg har haft et rigtig spændende og godt efterår. Det har været en rigtig god oplevelse indtil nu, og jeg er meget glad for mit valg, siger Jørgen Poulsen, der især glæder sig over, at han nu er kommet til en ”rigtig” partiorganisation.

– Uden at sige for meget fra min politiske fortid, så oplever jeg nu, at der ved alle politiske sager er styr på stoffet, man diskuterer ikke fnidder eller personspørgsmål, men det handler i stedet om kompetencer og sagligheden. Man angriber alt ud fra en substantiel holdning og ikke ud fra, hvor man kan hente billige point. Man bygger hinanden op i stedet for at bygge hinanden ned, så man er glad for at gå til møder, og jeg oplever meget tydeligt, at alle har en fælles sag. Det er bolden, man har fokus på hele tiden, og ikke manden, siger Jørgen Poulsen, der første gang for

14

alvor mødte de radikale medlemmer ved landsmødet sidst i september. Her brugte han først og fremmest tiden på at hilse på sine nye partifæller.

– Det handler om fællesskab og netværk. Udveksling af tanker og ideer.

For det er vigtigt at høre, hvad der optager folk. Og på landsmødet var der en rigtig god stemning. Jeg synes folk var glade og meget venlige. Nu kender jeg jo ikke dem alle sammen endnu, for nu at underdrive. Derfor er jeg da utrolig glad for, når folk kommer hen og hilser på mig, siger Jørgen Poulsen, der nok har trykket flere hænder end flere af MF’erne til sammen ved årets landsmøde i Nyborg. Radikale fra nær og fjern var ivrige for at hilse på deres nye folketingsmedlem, og glæden er gengældt, skulle vi hilse og sige til dem, der ikke fik hilst på den nybagte radikale på landsmødet i Nyborg.

IKKE EN VARE Tidligere i år var Jørgen Poulsen ellers til et andet politisk landsmøde. Den gang var han medlem af Ny Alliance, der som bekendt nu hedder Liberal Alliance, og ved det landsmøde holdt han en brandtale mod Dansk Folkeparti - en tale, der var første skridt i bruddet med Alliancen og en tale med et budskab, som Jørgen Poulsen stadig holder højt.

– Der er noget, der er rigtigt, og noget, der er forkert. Og i den henseende har jeg nøjagtig de samme holdninger som for et år siden, og for et halvt år siden, og for en måned siden. Man kan skifte strategi, men ikke holdninger.

Det er jo ikke en sæbefabrik, som laver varerne om, så den passer til fol-

ket. Men varen her er jo også en god vare, siger Jørgen Poulsen, som hurtigt er blevet sat til at bestyre et par hylder med gode radikale varer. Nemlig som ordfører på den radikale politik på udviklingsbistand- og indfødsretsområderne. Og Jørgen Poulsen har allerede markeret sig med sit nye ansvar, blandt andet, da han opfordrede regeringsmedlemmerne til selv at tage den nyligt indførte statsborgertest.

– Mine to ordførerskaber giver god mening. Det er noget, jeg virkelig brænder for og som jeg i al ubeskedenhed vil mene at have forstand på, siger Jørgen Poulsen, der har stor erfaring med især udviklingsbistand fra sine mange år som generalsekretær for Dansk Røde Kors.

– I dag udhuler regeringen Danmarks fattigdomsbekæmpende indsats i verden, fordi udviklingsbistanden bliver brugt til alle mulige andre ting end fattigdomsbekæmpelse. Det drejer sig blandt andet om modtagelse af flygtninge, gældseftergivelse til udviklingslandene og indsats imod terror. Det bliver en vigtig opgave for mig at stille forslag, der kan ændre på dette, fortæller Jørgen Poulsen, der svarer undvigende på om han mon også søger valg som radikal folketingskandidat. Han bor i Hørsholm, hvor den lokale kreds allerede har haft følere ude. Men Jørgen Poulsen vil lige se tiden an, før han beslutter sig.

– Der er jo sikkert langt tid til næste valg, så lad os nu lige klappe hesten og lade mig komme i gang med arbejdet først.

Man kan læse mere om Jørgen Poulsen på hans profil på radikale.net

15

Kongehuse og

Det radikale landsmøde anno 2008 fik en hed optakt med en offentlig debat om strategi og bogstaver. Men da de delegerede først satte sig til rette i salen på Hotel Nyborg Strand, var optakten glemt. I stedet kom landsmødet til at handle om så vidt forskellige emner som hash, royalisme og sommerhuse. Emner, der blev debatteret heftigt efter de delegerede havde sendt en ny radikal i toppen af den europæiske liste.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering og Helle Arensbak

16

sommerhuse

17

la nd sm ø de 20 08

P

å det radikale landsmøde i Nyborg sidst i september kom både kongehuset og sommerhuse i centrum.

Ikke fordi der var opstillet et sommerhus inde på Hotel Nyborg Strand, som Dansk Folkeparti havde opstillet en pølsevogn ved deres landsmøde, der traditionelt fandt sted samtidig med det radikale. Men husene kom i centrum, fordi resolutioner om sommerhuse og kongehuset blev en central del af debatten. Mere om de to huse senere. For landsmødet startede med den sædvanlige høje sol over Storebæltsbroen og Fyns østside. På en eller anden besynderlig måde virker det, som om solen altid skinner over et radikalt landsmøde – især på de landsmøder, der har haft en tumultarisk optakt. Enten er en af vejrguderne på radikale. net eller også er radikale bare heldige landsmødegængere.

BROGET OPTAKT Og i år var ingen undtagelse. Efter en broget optakt med en hed debat om en vis kronik i Berlingske Tidende, skinnede solen igen lørdag formiddag, da Nyborg Strand tog imod de 600 forventningsfulde radikale fra nær og fjern. Og om det var solen eller blot det faktum, at de delegerede havde besluttet sig for det modsatte vides ikke, men debatten fra ugen op til landsmødet var forvandlet til en stemning af kampgejst

18

og sammenhold. Det var nu hverken fordi kronikken eller dens forfatter var fraværende – eller jo, det var forfatteren jo så, men det er en helt anden historie – men når emnet blev berørt var det enten langt fra talerstolen eller med overskud og humor. Som for eksempel da landsformand Søren Bald bød de delegerede velkommen til Nyborg til det 103. radikale landsmøde og orienterede om fremmødet fra folketingsgruppen.

– To folketingsmedlemmer er fraværende ved dette landsmøde. Bente Dahl er i dag til møder i Sydslevig, men kommer i morgen. Simon Emil Ammizbøll er udsendt som FN-delegeret – og ikke korrespondent for Berlingske Tidende.

FN er som bekendt en organisation, der arbejder for fred og samarbejde, sagde Søren Bald inden han opfordrede til at lægge debatten om valgstrategi død og gemme bogstavlegene til festen om aften.

– Medierne har sat fokus på en kronik i et større dagblad, og de udtalelser den har affødt mellem medlemmer af gruppen. Om det vil jeg gerne ydmygt sige: Nok er nok. Hvis der er problemer, håber jeg, at de bliver klaret i det radikale gruppeværelse. Jeg håber meget, at I som delegerede og deltagere holder fast i landsmødets dagsorden.

Den handler om radikal politik, det er den, der skal være i fokus, sagde Søren Bald til stort bifald fra de delegerede.

ENTEN ELLER Og det kom den så – den radikale politik. Blandt mange andre fra gruppeformand Margrethe Vestager, der i en af sin bedste beretning til dato, blandt andet satte fokus på regeringens enten eller logik.

– De sidste syv år er blevet brugt til at sætte skel, halvere, dele op. Enten er du for krigen i Irak, eller også løber du terroristernes ærinde. Enten er du for 24-årsreglen, eller også er du naiv halalhippie. Enten bestemmer vi selv, eller også bestemmer EU, sagde Margrete Vestager, der opfordrede til at gøre op med polariseringen.

– Vi vil gøre op med de skel, der i sidste ende stiller os alle sammen dårligere. Vi vil finde løsninger, der gavner, lød det fra Margrethe Vestager.

FINANSKRISE Siden landsmødet er den finansielle krise blevet forstærket, og behovet for reformer er derfor nu større end nogensinde. Margrethe Vestager undlod i sin tale da heller ikke at berøre den nødvendighed. Radikale Venstre er garant for reformer, sagde hun: – Vi er midt i en global finansiel krise af historiske dimensioner. Store finansielle virksomheder krakker. Så udsigterne er grå, med tendens til sort. Det kræver beslutningskraft ud over, hvad vi er vænnet til efter syv år med VKO. Det kræver ansvarlighed, vilje til refor-

mer og vilje til at prioritere. Det er gået godt i dansk økonomi i flere år. Så godt, at virksomhederne har oplevet massiv mangel på medarbejdere, hvilket har hæmmet deres vækst og muligheder for at tage ordrer ind. Syv år har regeringen haft til at gennemføre de reformer, der kan sikre medarbejdere til det, vi vil som samfund og til det, virksomhederne har brug for. Konsekvenserne vil være dramatiske, hvis der ikke gøres noget nu. Det er vores velfærd, der er sat på spil, sagde Margrethe Vestager til salens store tilfredshed.

ANSVARLIGHED OG FRI HASH Også landsformand Søren Bald berørte den økonomiske krise i sin beretning til landsmødet.

– Den økonomiske situation kalder på ansvarlighed. Fra 1993 – 2001 gjorde vi en betydelig indsats for at skabe vækst og orden i den danske husholdning. Det lykkedes. Fogh havde alle muligheder for at fortsætte reformlinjen, men reformkursen blev droppet. Resultatet er stigende mangel på arbejdskraft og en offentlig sektor tynget af bureaukrati. Fogh har hjulpet af Pia Kjærsgaard været stærkt udgiftsdrivende, så den kommunale økonomi i dag er bastet og bundet og tynget af vælgerforventninger. I valgkampen var Fogh drivende i at skrue disse forventninger op. Nu skulle skoletoiletterne ordnes. Det er ikke sket, i stedet har Fogh brugt kræf-

terne på at please Bush og Pia Kjærsgaard, slog Søren Bald fast inden han slog til lyd for en frigørelse af hash, hvilket straks skabte store overskrifter fra de fremmødte medier. Men det havde Søren Bald forudset.

– Jeg foretrækker frihandel med hash frem for bandekrige i tæt befolkede områder. De sparede midler på politijagter og retssager kunne bruges til kampagner – ikke forbud – mod forskellige former for misbrug. Og mens pressen nu sætter fokus på ”frihandel med hash”, vil jeg sætte fokus på det vigtige for os som radikale tillidsfolk. Det er Danmark, vi skal ændre. Ikke detaljer. Vi vil have et Danmark med frisind, social indignation, en klar miljøprofil, internationalt udsyn, retsind og et folkestyre, der både er tålsomt, rummeligt og handlekraftigt. Den opgave skal føres videre af jer, lød opfordringen fra landsformanden til de delegerede og alle andre radikale landet over. En opfordring, som også Margrethe Vestager sendte ud i det radikale landskab.

– Der er brug for radikale løsninger, som aldrig før. Og der er brug for radikale i byråd, regionsråd, folketing og Europa-parlament. Vi er fælles om de politiske kampe. Uanset hvor de finder sted, ved familiemiddagen, over hækken, på arbejdspladsen, til gymnastik, på radikale.net, eller til vores landsmøde og i partiarbejdet. Tak til alle som deltager. Sæt til debat, spørg, lyt,

fortæl, skab lys og lyst til forandring: Mere menneske, mere Danmark, mere Europa, sagde Margrethe Vestager.

EUROPA Med opfordringen til mere Europa understregede Margrethe Vestager, hvad temaet var for landsmødet 2008. Med et Europa-parlamentsvalg i juni 2009 skulle landsmødet ikke bare vedtage et nyt Europapolitisk program. Der skulle også vælges spidskandidat til den radikale liste til valget. Og i løbet af søndagen var det tydeligt, at valget stod mellem det nuværende medlem af parlamentet, Johannes Lebech og udfordreren Sofie Carsten Nielsen. Det er nok de fleste bekendt, at Sofie Carsten Nielsen løb af med sejren med 223 stemmer mod 174 stemmer til Johannes Lebech. Med valgsejren kan Sofie Carsten Nielsen nu se frem til hårdt arbejde for at blive valgt, når hun skal op mod mere kendte profiler som for eksempel Jens Rohde (V) og Morten Messerschmidt (DF), men Sofie Carsten Nielsen vil udkonkurrere sine politiske rivaler på europæisk viden og engagement.

– Jeg ved meget mere om projektet, end de gør. Vi skal ud og diskutere politik og vise, hvor vi er uenige. Jeg har godt nok ikke været med i Vild Med Dans eller Hit Med Sangen, men jeg er ægte europæer.

Det tror jeg, at der er rigtigt mange danskere, der har brug for at høre. Man kan godt være dansker og europæer samtidig, ► 19

la nd sm ø de 20 08

► for et stærkere Europa betyder et stærkere Danmark, siger Sofie Carsten Nielsen, der er uddannet cand.scient.pol. og arbejder som souschef i i Velfærdsministeriet. Derudover er hun medlem af Hovedbestyrelsen, det radikale EU-udvalg og bestyrelsesmedlem i foreningen Nyt Europa, ligesom hun tidligere har arbejdet i Europa-Parlamentet.

RENT FLAG – Jeg er ikke grøn i det her spil. Det kan godt være, at jeg er ny for mange, men jeg har faktisk arbejdet med europapolitik i Radikale Venstre i mange år, og jeg er glad for, at partiets medlemmer har turdet tage springet og prøve en, der godt nok ikke er blevet valg til noget mandat tidligere, men som kan brænde igennem og vise et engagement, der forhåbentlig kan tale til flere målgrupper. Vi skal melde rent flag i forhold til Europa og det gør jeg, siger Sofie Carsten Nielsen, der nu skal i gang med at forberede sig til valgkampen, der kulminerer med afstemningen den 7. juni næste år.

– Vi skal have en radikal i EuropaParlamentet fordi vi lige nu er Danmarks eneste pro-europæiske parti, der arbejder med forandringer på europæisk plan. Lige nu ser det jo ud til, at vi er de eneste, der kan tone rent flag i forhold til EU, vi er ikke skeptiske, men omfavner EU og ser muligheder i et europæisk samarbejde, tilføjer den nye radikale spidskandidat, som - ifølge gruppefor20

mand Margrethe Vestager – repræsenterer en ny generation i partiet.

– Vi kan mærke, at der er en stor talentmasse hos os. Og Sofie skal nu frem i skoene. Men det er ikke kun hende, der skal gøre det. Det skal vi også i folketingsgruppen og i vores organisation som en helhed. Det er ikke hendes projekt alene. Det er et fælles projekt, siger Margrethe Vestager. Det nuværende medlem af Europa-Parlamentet, Johannes Lebech, var naturligvis ærgerlig over, at det ikke blev ham, som landsmødet valgte som spidskandidat, men nu glæder han sig til samarbejdet med Sofie Carsten Nielsen.

– Jeg respekterer landsmødets afgørelse og bakker fuldt ud op om Sofie Carsten Nielsen som spidskandidat. Sofie er en dygtig og engageret kandidat, og jeg ser frem til at samarbejde med hende, så vi sammen kan sikre Radikale Venstre fortsat indflydelse i Europa-Parlamentet, sagde Johannes Lebech på landsmødet.

KONGEHUSE VS. SOMMERHUSE Med valget af ny spidskandidat overstået kunne landsmødet rette opmærksomheden mod de mange resolutioner, der traditionelt skulle stemmes om. Og på forhånd havde flere resolutioner givet ekstra opmærksomhed. Blandt andre en resolution, der foreslog, at kongehuset skulle afskaffes. Den royale resolution var blandt andre bakket op af formandskabet i landsforbundet, mens gruppeformand Margrethe Vestager var mere forbeholden over

for spørgsmålet, der gennem flere år har været til debat i Radikale Venstre.

– Jeg tror, at hjertet og hjernen er i en meget indviklet dialog med hinanden.

Man kan sige, at jeg bare er mere enig med virkeligheden end det abstrakte principrytteri. Jeg kan leve med det, fordi det virker, sagde Margrete Vestager til Ekstra Bladets hjemmeside inden afstemningen. En afstemning, der blev uhyre tæt.

Med stemmerne 160 mod 168 faldt afstemningen ud til royalisternes fordel.

Så kongehuset kan fortsætte i tryg forvisning om, at Radikale Venstre fortsat bakker op om deres tilstedeværelse. En anden resolution, der skabte lige så stor debat som den om kongehuset handlede også om huse, nemlig om sommerhuse.

Et forslag om, hvorvidt udlændinge må købe et sommerhus i Danmark gav stor debat og viste, at selv om man måske er et pro-europæisk parti, så er der grænser for galskaben. I hvert fald viste afstemningen, at et snævert flertal af de radikale delegerede fortsat vil begrænse retten til danske sommerhuse til danskere, og dermed ikke ophæve den såkaldte sommerhusregel. Med en margen på ganske få stemmer faldt resolutionen. Dermed endte det radikale landsmøde anno 2008 med at sende bogstavs- og strategidebatten til hjørne til fordel for politikken. Og som landsformand Søren Bald sagde, da han sendte de delegerede hjem fra Fyn: – Vi fastholdte to former for huse; sommerhuse og kongehuse. □

EFFEKTIV UDLÆNDINGEPOLITIK

RESOLUTIONER

På landsmødet præsenterede Radikale Venstre sit bud på en ny udlændingepolitik. Under overskriften ”En effektiv udlændingepolitik” fremlagde Morten Østergaard, Margrethe Vestager og Manu Sareen blandt andet en konkret handlingsplan mod tvangsægteskaber og æreskriminalitet. Den indeholder blandt andet et forslag om et nationalt kriseberedskab, hvor en central offentlig myndighed skal koordinere hele indsatsen. Et socialt rejsehold for æreskriminalitet skal kunne rykke ud, når problemerne bliver myndighederne bekendt og der skal være mægling, når det er muligt, eller fjernelse og eventuelt en ny identitet. Omkring ofrenes sikkerhed foreslår Radikale Venstre, at der skal være polititilhold mod hele familier. Ofret skal kunne beskyttes mod en hel gruppe af personer og en dommer skal, for at beskytte ofret, kunne inddrage passet.

Det er medlem af Borgerrepræsentationen i København, Manu Sareen, der har været pennefører på det nye integrationsudspil, der indeholder meget mere end problemerne med tvangsægteskab og kriminalitet.

– Op gennem 1990’erne havde Danmark en virkelig stærk økonomi, men vi lå i bunden i Europa, når det gælder om at få minoriteter ud på arbejdsmarkedet. Vi står nu med håret i postkassen, fordi vi ikke havde en politik dengang. Der er for meget integration, der ikke virker. Vi skal i stedet modtage dem med spørgsmålet: Hvad kan du bidrage med? Det er jo driftige mennesker, der kommer hertil. Man skal ikke pakke dem ind i alle mulige sociale ting, siger Manu Sareen om udspillet.

Der blev vedtaget en lang række resolutioner på landsmødet. Her er bare få eksempler:

Læs meget mere om integrationsudspillet på radikale.dk

KONFIRMATION UD AF FOLKESKOLEN

Radikale Venstre mener, at det må være op til børn i samarbejde med deres forældre at tage initiativ til at følge eventuel konfirmationsforberedelse. Radikale Venstre mener derfor, at kommunalbestyrelsen skal fritages fra alt ansvar for at planlægge og organisere konfirmationsforberedelse, og at konfirmationsforberedelsen herefter ikke er en del af folkeskoleloven.

UDBREDELSE AF DIGITAL SIGNATUR I DEN OFFENTLIGE SEKTOR

Radikale Venstre vil arbejde for, at der fastsættes mål for udbredelsen af digital signatur i den offentlige sektor, herunder virksomheder der er oprettet i henhold til lov.

KØRSELSAFGIFTER I HELE DANMARK

Radikale Venstre går ind for differentierede kørselsafgifter (roadpricing) i hele Danmark.

LANDSFORVISTE ÆGTEPAR HAR KRAV PÅ ERSTATNING

Dansk-udenlandske ægtepar skal have erstatning af den danske stat, hvis de på grund af ukorrekte og EU-stridige afgørelser fra regeringen og Udlændingeservice har været tvunget til at bosætte sig uden for Danmark.

Se alle de vedtagne resolutioner på radikale.dk

21

la nd sm ø de 20 08 SAGT OM OG PÅ LA N DSMØDET:

“

Margrethe Vestager havde fundet den klassiske, radikale retorik frem fra værktøjskassen på R-landsmødet.

“

Ritzau

“ “

Vi har en kæmpe liberal banehalvdel at spille på. Den skal der spilles på. Som parti må vi ikke gå med på denne forbudsbølge. Vi skal være et klart liberalt alternativ til det kontrolkonsensus, der dominerer det danske folketing.

Christian Holm Donatzky, Helsingør

Jeg så Morten Helveg udtale sig på tv forleden dag. Krystalklart.

Det går altså ikke, hvis han skal løfte den radikale arv.

Flemming Jensen, festtaler lørdag aften

En larmende sympatierklæring blev den radikale leder Margrethe Vestager mødt med, da hun åbnede partiets landsmøde med en lang tale med budskaber om reformer og fuldt rygeforbud – uden et ord om Simon Emil Ammitzbøll. Dermed rykkede de radikale sammen om Vestager, der har fået den værste optakt til landsmødet.

Politiken

VALG TIL HB

EP-KANDIDATER

Følgende medlemmer blev valgt til Hovedbestyrelsen på landsmødet: • Christian Friis Bach, Veksø Sj. • Elisabeth Arnold, Århus • Anna Allerslev, København • Camilla Hersom, Gentofte • Elisabeth Geday, Lyngby • Charlotte Fischer, København • Lotte Rod, København • Tomas Bech Madsen, Sorø • Andreas Steenberg, Randers • Marianne Saxtoft, Hammel • Åge Dahl, Skive • Hanne Jakobsen, Odense • Jørgen Estrup, København • Stefan Seidler, Vejle • Nicolaj Holm, Aalborg

• • • • • • • •

For yderlig information om den nye Hovedbestyrelse, sektorpolitiske udvalg og Forretningsudvalg, gå til radikale.dk

22

• • • • • •

Sofie Carsten Nielsen Johannes Lebech Lotte Rod Anna Allerslev Stefan Seidler Kristina Siig Jakob Erle Anne Elizabeth Kamstrup Christian Høgedal Kjølhede Lasse Grønning Claus Brandt Rasmussen Kai Holst Andersen Birger Nissen Morten Kirk Jensen

“

Jeg er jyde og dansker, men jeg er også europæer! Jeg mener, at Danmark og vi danskere skal engagere os fuldt og helt i det europæiske samarbejde. Vi skal af med forbeholdene.

“

Sommerens EF-domstolsafgørelse har været en øjenåbner for mange. Og det vil blive en redningsplanke for de eksilerede danskudenlandske ægtepar. Vi radikale vil gøre vores yderste for at sikre, at retfærdigheden sker fyldest.

Johannes Lebech, MEP’er

“ “ “

Tomas Bech Madsen, Sorø

Det gode ved ethvert valg er, at der kommer et nyt.

Jesper Gronenberg, sekretariatschef

Vi skal ikke kalde hinanden for forrædere. Det er en retorik, der ikke hører til i det parti, jeg er medlem af.

Jeg vil gerne i al diskretion sende en hilsen til min hustru, som netop på denne dag fylder 70 år. Man kan ikke se det på hende, selv om hun har været gift med mig i flere år. Hun synes jo, at det er forkert, at jeg står her i dag. Det er der måske også nogle af jer, der gør, men sådan er det altså. Og partiet blev stiftet mange år før hun blev født.

Sander Jensen, Århus

Søren Bald, landsformand

Selv et ret klumpet angreb har ikke kunnet skabe ravage op til partiets landsmøde. Uanset hvor meget Simon Emil Ammitzbøll bliver sat på plads, befinder partiet sig i gråvejr. Stille gråvejr, for vælgeropbakningen flytter ikke meget på sig.

Ralf Pittelkow, kommentator på Jyllands-posten

Ralf Pittelkow og andre siger, at der ikke er brug for Det Radikale Venstre, men han har også valgt at gifte sig med Karen Jespersen.

“

“

Andreas Steenberg, afgående RU-formand

TRO PÅ DET BEDSTE

Mogens, Marianne og livets valg

De erkender på visse punkter at høre til fortidens politikere. Men de nægter at acceptere, at værdier som saglighed, grundighed og oprigtighed ikke har en fremtid i det danske samfund. Mogens og Marianne insisterer på at tro på det bedste.

Deres ærlige og åbenhjertige samtaler kan du nu få i bogform.

PETER RUNDLE

TRO PÅ DET BEDSTE 299,95 vejl.

23

24

Løjtnant Østergaard Normalt siger man, at bag enhver mand, står en stærk kvinde. I Radikale Venstres folketingsgruppe er det lige omvendt. Her er det manden, der er løjtnanten bag en stærk kvinde. Det er nu et år siden, at Morten Østergaard gik til sit første folketingsvalg som næstformand i folketingsgruppen. Radikal Politik har fulgt Morten Østergaard siden valget.

Det blev et år med sejre og indflydelse, men også et år med mismod og tabte kampe.

TEKST: Marcus Aggersbjerg FOTO: Nicky Bonne 25

D

et var aften inden valget.

På et kollegium lidt uden for Århus stod Morten Østergaard med en kop kaffe i hånden og ligne de en mand, der var holdt op med at sove. Tre uger tidligere havde statsministeren udskrevet dét valg, som i månedsvis havde vandret hvileløst rundt på Christiansborgs gange, og om lidt tog Østergaard og Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt hul på valgkampens sidste slag. En seance, der efterhånden havde udviklet sig til en lokal valgtradition, og som plejede at ende i en skarp dyst på ord og holdninger. Ideologisk set havde de to politikere omtrent lige så meget til fælles som Enhedslistens Frank Aaen og de konservatives Bendt Bendtsen. Den ene talte om at tage ansvar for verdens flygtningestrøm, mens den anden ville lukke for grænserne. Når Østergaard kaldte på en anstændig tone i debatten, slog Messerschmidt til lyd for hårdere straffe til kriminelle indvandrere, og kun når man kiggede på de to politikeres roller i deres respektive partier, sneg fornemmelsen af fælles træk sig ind og forstyrrede billedet af to komplette modsætninger. Begge var ideologiske bannerførere for deres parti og begge havde på kort tid tilkæmpet sig centrale pladser i hierarkiet. I Århus var Morten Østergaard foran på point, allerede inden han satte sig ned, og var der nogen blandt tilhørerne, som overvejede at stemme på Messerschmidt og hans parti, skjulte de det godt. På landsplan derimod så situationen anderledes besværlig ud for De Radikale.

Tidligere på dagen havde Berlingske Tidende offentliggjort en Gallup-måling, der truede med at sparke benene væk under det gamle parti, og ifølge de meningsmålinger, der lige nu rullede hen over skærmen på det lille fjernsyn bagerst i lokalet, stod De Radikale til noget, der mindede om en halvering af supervalget i 2005, hvor partiet med 17 mandater endegyldigt var trådt i karakter som storbyfolkets og den kreative klasses foretrukne talerør. Dengang regnede de mest kåde optimister med, at partiet med tiden ville vokse sig lige så stort som Socialdemokraterne, men det var inden Naser Khaders afhop, inden Marianne Jelveds afgang som formand, og inden Margrethe Vestager og Morten Østergaard havde overtaget roret. Ikke at de tre ting nødvendigvis

26

havde noget med den lurende katastrofe at gøre, men det var aldrig rart at stå i spidsen for et nederlag. Det vidste Morten Østergaard godt.

EN STOR DAG Et par måneder senere mødtes vi igen.

Den radikale næstformand sad på sit kontor inde på Christiansborg og hakkede løs på en computer, som havde fanden stukket ham bagi. Det var i slutningen af februar og rundt om på borde og stole lå morgenens aviser klistret til med gule post-it lapper. I baggrunden kørte TV2-news uden lyd, og ude fra gangen summede det af uformel travlhed.

– Det kan godt gå hen og blive en stor dag, sagde han og kiggede op fra tastaturet med et listigt smil. Aftalen var enkel. Jeg skulle følge ham en almindelig arbejdsdag og interviewe ham undervejs. Dagen inden var han først kommet i seng ved 03-tiden efter lange forhandlinger ovre i Finansministeriet med Lars Løkke Rasmussen, Bendt Bendtsen og Claus Hjort Frederiksen om den såkaldte jobplan. Her til morgen mødte han ind på Christiansborg ved 7.00-tiden, og om et øjeblik ville han rejse sig fra sit skrivebord, tage stakken af papirer ved siden af computeren og gå med raske skridt ned mod Provianthusets mødelokaler, hvor han og de andre partiers beskæftigelsesordførere havde samråd med Claus Hjort Frederiksen omkring den nye 300-timers regel, som oppositionen mente var blevet administreret forkert af beskæftigelsesministeren. Bagefter stod den på strategimøde med Margrethe Vestager, Helle Thorning Schmidt og Morten Bødskov oppe hos Socialdemokraterne, og herfra gik turen videre til spørgetime i folketingssalen, hvor Østergaard havde forberedt en række kritiske spørgsmål til integrationsminister Birthe Rønn Hornbech om, hvorfor Danmark gik uden om Irak, når den årlige flygtningekvote skulle udvælges. Siden krigens begyndelse havde blot 18 irakere fået asyl, og sagen lugtede fælt af bevidst forskelsbehandling, syntes Østergaard.

Og endelig var der udsigt til, at de svære forhandlinger om den nye jobplan ville falde helt på plads i løbet af aftenen, og det var den del af dagens program, som næstformanden hentydede til, da han luftede muligheden for, at det gik hen og blev en god dag.

De Radikale og Morten Østergaard lod til at være kommet i omdrejninger

igen. Modsat oppositionskollegerne fra Socialdemokraterne og SF, var partiet på vej til at få sat nogle vigtige aftryk på den kommende finanslov, og stod det til Morten Østergaard var det ikke de sidste. Det betød ikke, at det overordnede mål var ændret, forsikrede næstformanden. På lang sigt handlede det stadig om at få en ny regering, men lige nu og her skulle De Radikale sikre sig så meget indflydelse som overhovedet muligt: – Vi vil gerne vise, at vi fortsat er et parti, der er parat til at tage et ansvar, sagde han.

– De Radikales varemærke har altid været at føre en økonomisk ansvarlig politik med et menneskeligt ansigt, og vi har aldrig ligget under for folkestemninger. Det kan på kort sigt godt give nogle tæsk, men forhåbentlig kan vi på langt sigt være med til at gøre en forskel.

Af samme grund var den radikale næstformand klar til at ofre sin nattesøvn for at vise, at partiet var i arbejdstøjet, og samtidig fastholde retten til at kritisere regeringens manglende vilje til at lave økonomiske reformer med fremtidsperspektiv.

– Man kan ikke kritisere andre for ikke at ville tage nødvendige skridt, hvis ikke man selv er klar til at tage de første små hop fremad, sagde han.

I OVERSKUD Der er politikere, som vælger at gå ind i politik, fordi de har set og oplevet social uretfærdighed på egen krop. I tilfældet Morten Østergaard var situationen nærmest omvendt. Han voksede op på overskud i det pæne forstadsland nord for Århus, hvor børnene spillede fodbold i haverne om aftenen, og de voksne lånte værktøj af hinanden.

Begge forældre var læger, og Morten Østergaard og hans to ældre brødre voksede op i dét, klicheen kalder for et trygt og varmt hjem: – Min opvækst har helt sikkert været med at forme mit menneskesyn.

Når man har en god hånd i ryggen med hjemmefra, er det en stor tilfredsstillelse at hjælpe mennesker, der har brug for hjælp. Hvis jeg skal bruge lidt store ord, gik jeg ind i politik for at være med til at skabe et bedre samfund og en mere retfærdig verden.

Den slags er hørt før. Det er velkendte vendinger, der ligesom julepynten bare står og venter på at blive hevet frem, ►

27

Løjtnant Østergaard ► når politikere lader sig interviewe. Men i tilfældet Morten Østergaard ligner det den ægte vare. I hvert fald forsøgte den radikale næstformand at gøre en forskel, længe inden belønningen stod på fast månedsløn og taletid i Danmarks Radio. Som ung teenager hjalp han og de andre elevrådsmedlemmer på Jellebakkeskolen i 1989 Red Barnet med at samle ind til rumænske børnehjemsbørn. I gymnasiet kastede Morten Østergaard sig ind i studenterpolitik, ligesom han fik interesse for miljøsagen og stiftede Foreningen Bæredygtig Teknologi. Samme forening som i 1997 med Østergaard i spidsen arrangerede en bæredygtig forbrugs- og livsstilsmesse i hjembyen Århus, længe inden den slags rimede på moderne. Præsterne ovre i Dansk Folkeparti kalder ham konsekvent for ”De gode og rene viljers talsmand”, og den radikale næstformand er notorisk for sit engagement i flygtninge-/indvandrerespørgsmålet.

Ord som-”hallalhippie” og ”tossegod” klæber til ham som tynd tjære, og flere end et par borgerlige kommentatorer har fået Morten Østergaards politiske korrekthed galt i halsen. Men den slags modvind bekymrede tilsyneladende ikke hovedpersonen selv, som dybest set er lodret ligeglad med, hvad folk måtte mene om hans politiske stil: – Den hverken kan eller vil jeg lave om på, og jeg står jo langt fra alene med mine holdninger. Jeg sidder i Europarådet, og her forstår mange af mine udenlandske kolleger ikke en pind af, hvad der sker i Danmark. Vi har en økonomi, som er i absolut topklasse, og alligevel bliver vi mere og mere indadvendte. Det er vi nødt til at gøre op med, siger han.

AT TRÆDE VANDE Men noget tydede på, at danskerne var meget godt tilfreds med udviklingen. I hvert fald var det lykkedes regeringsblokken at overbevise danskerne om fornuften i deres projekt tre gange i streg, og var Østergaard i tvivl om, 28

hvorvidt hans parti var kommet tættere på magten, behøvede han blot at kigge på de meningsmålinger, der løbende var dukket op i medierne i kølvandet på efterårets valg. Gang på gang lå De Radikale og trådte vande omkring fem procent, og der var ikke meget, som tydede på, at strømmen vendte foreløbig.

– Der har været en politisk kynisme, som bevidst har spekuleret i befolkningens angst for blandt andet terror og pustet til frygten for, at landet ville blive oversvømmet af flygtninge, hvis ikke politikken blev strammet. Og her har tilbuddet fra oppositionens største parti desværre været, at intet ville blive anderledes, hvis de kom til magten.

Socialdemokraterne gik jo nærmest til valg på ikke at ændre udlændingelovgivningen, og det var en af grundene til, at valget gik som det gik. Hvorfor skulle folk tage noget nyt, hvis ikke deres stemme alligevel ville ændre noget, siger Morten Østergaard og fortsatte: – Men jeg er overbevist om, at mange borgerlige vælgere er usikre på mange af regeringens politiske projekter. Der er en stor gruppe vælgere, det som populært kaldes for nok-er-nok-segmentet, der ikke er optaget af blokpolitik, men som ønsker at se nogle politikere i arbejdstøjet, der lever op til deres idealer og værdier. Vi så det med Ny Alliance, da de kom på banen i sin tid. Det var jo ret tydeligt, at folk længtes efter at se nogle andre værdier komme i spil.

Det danske samfund er bygget op på idéen om, at man er noget for andre end sig selv, og står det til mig, skal vi igen være kendt som et land, der tager hånd om folk på flugt eller i nød.

HISTORIER FRA LAGER Og så tog han fat i et eksempel fra bunken. En af den slags historier, der syntes at ligge på lager hos Morten Østergaard i hundredvis og bare ventede på at blive hevet frem og foldet ud. Historien handlede om et georgisk ægtepar, der var kommet til Danmark, fordi

de blev politisk forfulgt i hjemlandet.

Faderen havde afsløret et politimord, hvilket førte til, at den ene datter blev voldtaget, mens den anden blev vansiret over en åben ild. Efter en vild flugt blev de genforenet i Danmark og søgte om asyl, men fordi deres versioner af deres traumatiske historie ikke var ens på de sidste millimeter, blev sagen afvist som det pure opspind.

– Det er trist, at vi behandler mennesker på den måde. Den slags sager aktiverer følelser, og personligt har jeg det fint med at være drevet af indignation,

når jeg kæmper politisk, sagde Østergaard. Han synes, at vores samfund i stadig større grad bygger på mistillid, og her tænker han ikke kun på den offentlige sektor med alle dens krav om dokumentering og ligegyldigt papirnusseri, der efterhånden har gjort alt fra skolelærere til plejehjempersonale til kontorfolk. Det er den dybe skepsis, som vi møder andre mennesker med: – Grundholdningen synes nærmest at være, at alle, der søger lige fra turistvisum til familiesammenføring, er ude på at snyde sig ind i landet. Vi lukker

os om os selv. Når folk, som er flyttet til Sverige, beskriver forskellen mellem at få behandlet en sag herhjemme og på den anden side af Øresund, bliver jeg flov. I Sverige får man kaffe, mens man venter, herhjemme kan folk ikke sove i flere døgn inden mødet med myndighederne. Frisindet og åbenheden skal vækkes til live igen.

HJEMME I ÅRHUS Først på sommeren mødes vi for tredje og sidste gang på en café i Århus.

Morten Østergaard var i Jylland for at

passe sin århusianske valgkreds. Han virkede i godt humør, kom direkte fra en østjysk efterskole, hvor han havde besøgt en flok unge med anden etnisk baggrund, som havde fået muligheden for at komme på efterskole, selvom deres familier ikke havde råd. Et projekt, som Morten Østergaard havde været med til at sikre penge til gennem de årlige satspuljeforhandlinger. Besøget havde været en succes. De unge havde begejstret fortalt om, hvor meget de havde fået ud af at slippe fri af deres vante rammer og ind på en dansk ef- ► 29

30

MORT E N ØST ERGA A R D er 32, næstformand i den radikale

folketingsgruppe og valgt i Århus, hvor han også er opvokset. Han er partiets arbejdsmarkeds- og udlændingeordfører. Han er uddannet cand. scient. pol fra Århus Universitet og før han blev valgt til Folketinget var han markedschef hos Dafolo A/S i Århus. Morten Østergaard blev gift i sommeren 2008 og er – efter sigende – en habil fodboldspiller på serieniveau og en varm tilhænger af AGF. 31

► terskole, og endnu en gang havde Østergaard ved selvsyn kunnet konstatere, at politisk knokkelarbejde i mange tilfælde betaler sig. Alt var tilsyneladende som det skulle være. Men under en afsluttende fællesdebat med alle eleverne på skolen havde en ung pige rejst sig og spurgt, om han mente, at verden var i kaos, og bagefter bedt ham komme med et bud på, hvad han og hans kolleger på Christiansborg ville gøre for at undgå globalt ragnarok. Spørgsmålet var endnu et kedeligt bevis på, at den politiske dommedagsretorik havde sneget sig ind overalt og gjort folk nervøse, sagde Østergaard fra den anden side af cafébordet:

32 32

– Det er blevet utryghedens politik, og det er i virkeligheden her, den politiske kynisme er værst. Den skaber ikke tryghed, den lukrerer på utryghed.

Når integrationsdebatterne kører, er det stadig mareridtene fra 90erne, der trækkes frem, og et parti som Dansk Folkeparti lever af at holde angsten i live. Når selv en liberal politiker som Søren Pind begynder at tale om, at vi har en monokultur, er der vigtige arbejdsopgaver for et parti, som kalder sig frisindet. Tænk, om vi endte der.

Det ville være frygteligt, hvis vi endte som et folk, der kun gider at tale med kineseren, inderen eller afrikaneren,

hvis han skal producere noget for os, eller når han skal købe vores mejeriprodukter, fortalte han og fortsatte: – Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti og jeg havde engang en meningsudveksling i Folketingssalen, hvor jeg påpegede, at han dæmoniserede et helt mindretal (muslimerne, red.), hvortil han svarede, at man ikke kunne dæmonisere noget, der allerede var dæmonisk.

MISMOD Morten Østergaard fortalte, at han i kølvandet på valget i 2007 havde haft perioder, hvor han havde svært ved at se sig ud af skuffelsen over valgresulta-

tet. Hvor mismodet truede med at tage over og trykke luften ud af hans berømte engagement. Sammen med resten af oppositionen havde den unge radikaler nærmest taget for givet, at magtbalancen ville blive brudt, og udsigten til at sidde med hænderne i skødet i fire år havde holdt ham vågen mere end en enkelt nat.

– Mere rutinerede kræfter ville nok sige, at den slags følelser er helt normale i kølvandet på et skidt valg, men som ung politiker, var det en chokerende oplevelse. Jeg havde fornemmelsen af at køre rundt på en cykel med et ødelagt tandhjul, og pludselig var kæden mere af, end den var på.

Men så var det gået op for ham, at der var indflydelse at få, hvis De Radikale spillede deres kort rigtigt. Blokpolitikken var endegyldigt gået af mode, og ved det almindelige parlamentariske arbejde kunne man sagtens være med til at gøre en forskel, sagde han. Og så var sulten kommet igen. Det lød som et ekko fra en religiøs åbenbaring, og selv lignede Morten Østergaard en mand, der endelig havde fundet en vej ud af labyrinten. Men den nyvundne optimisme hos næstformanden betød ikke, at trængslerne var ovre for partiet. Nok havde De Radikale bevist, at det kunne få indflydelse, men det manglede stadig at vriste sig endeligt fri af det nederlag, som havde ramt partiet ved seneste valg. Under overskriften ”Det Radikale Venstre? Er det ikke ham der Simon Emil Ammitzbøll?”, skrev Weekendavisen i april om partikrisen, og et par måneder senere skar Dagbladet Politikens politiske kommentator, Peter Mogensen, ind til benet i en kontant analyse af tingenes tilstand set fra Rådhuspladsen: ”De mener selv, at de råber op i tide og utide med det ”rigtige” budskab.

Men sandheden – og mareridtet – er snarere, at den lidt gammeldags måde, som de radikale tænker politik, har sikret dem rollen som tingets klovne eller ekstremister, når det kommer til udlændingedebatten. De radikale selv forklarer glædestrålende, at man ikke kan gradbøje anstændighed. Nok muligt, men i politik er man ind imellem nødt til at gøre det alligevel, når situationen kalder på det – og det har den længe gjort for det lille parti”.

OFFERVILJE Morten Østergaard kendte udmærket til Peter Mogensens holdninger, men han følte sig ikke ramt af indholdet i analysen, sagde han og nøjedes med at konstatere, at anstændighed handlede om andet end udlændingedebatten. Det handlede om alt fra måden, vi behandlede handikappede på, til måden vi behandlede vores kriminelle på: – Vi har et retsvæsen, der er ved at bryde sammen, fordi folk står i kø ved domstolene og fængslerne, og justitsministeren eneste svar er, at vi skal have strengere straffe. Det er uambitiøst. Alle ved, at det ikke hjælper en døjt bare at spærre folk inde og lade dem passe sig selv. Vi kan kigge på andre lande og konstatere, hvor stor succes de har med at give de kriminelle erhvervsuddannelse eller sende dem i gruppeterapi, mens de er i fængsel.

Det kommer der ikke kun bedre mennesker ud af, det giver også økonomisk mening set med samfundsøjne. Derfor vil vi ikke sætte børnechecken op, men i stedet give pengene til fx behandling af kriminelle, og hvis vi får forklaret folk hvorfor og hvad det betyder for samfundet på lang sigt, kan de fleste se logikken. Jeg tror, man undervurderer offerviljen i befolkningen.

Han sad lidt uden at sige noget.

– Det er paradoksalt, at det aldrig før er gået os så godt økonomisk og alligevel ser vi en udtalt mangel på overskud overalt, sagde han så.

– Derfor skal vi også tale til folks overskud, ikke til deres underskud.

Folk er ikke uvant med at skulle betale flere penge til samfundet, end de får.

Sådan er virkeligheden for de fleste af os, og jeg drømmer om, at vores velfærdskapløb bliver erstattet af et kapløb om at få de sidste med, sagde han og fortalte om den socialplan for 2015, som partiet arbejdede på, hvor han og de andre radikale politikere kom med en række bud på, hvad vi vil opnå for de mest udsatte grupper i samfundet i løbet af de næste syv år.

– Vi starter med de svageste, før vi deler nye velfærdsgoder ud. Jeg tror, de fleste danskere er glade for, at de ikke bor i et land, hvor folk lever og dør på gaden, og viljen til at prioritere de svageste grupper er langt større, end mange politikere tror. Regeringen tror i hvert fald ikke på

det. Da vi havde balladen i en række byer i vinterferien, konstaterede Fogh uden tøven, at det var forældrenes ansvar. Men de forældre havde jo netop med al tydelighed demonstreret, at de ikke var deres ansvar voksent. Og her må vi bare konstatere, at viljen til at gøre noget ved problemets egentlige rod er noget nær fraværende. Og netop derfor skal vi i De Radikale blive ved med at tænke i store og stærke løsninger, selv om vi i dag er halvt så mange til at klare opgaverne.

NØGLEPOSITION Målet er at vinde partiets historiske nøgleposition i dansk politik tilbage, forklarer Morten Østergaard. De Radikale skal igen være partiet, der flytter flertallet, og vejen dertil er en klarere profil. Partiet måtte for alt i verden ikke gøre vælgerne rundtossede ved at skifte strategi i tide og utide. Det var det, der var gået galt i sidste valgperiode, indrømmede han.

– Vi kom til at slingre for meget, og det blev svært for vælgere at se, hvad de helt præcist fik ved at stemme radikalt.

Det var en fejl, og derfor skal vi også markere vores værdimæssige ståsted i forhold til de andre oppositionspartier mere klart de kommende år. Det er jo ikke de tre uger op til et folketingsvalg, der er afgørende for, hvem der løber med magten. Det er tiden inden, og på kort sigt skal vi fremstå som et værdimæssigt alternativ til flertallet af partierne på Christiansborg uden at miste den økonomiske ansvarlighed, der har været radikalt varemærke gennem årene. Vi er ikke klar til at sælge ud af vores værdier, men vi er klar til at tage et økonomisk ansvar og stå bag politiske løsninger, som ikke altid er lige populære, og som ikke nødvendigvis giver vælgere på kort sigt. Første trin på vejen til at genetablere den profil har været at tage lidt hårdt fat og søge indflydelse på områder, hvor partier som Socialdemokratiet og SF står udenfor. Derudover har vi taget en række diskussioner med Villy Søvndal om både tolerance og økonomisk ansvarlighed, sagde han og begav sig ud i noget, der lignede en afslutning: – Vi skal vise, hvem vi er. Det afgørende er ikke, at vi kommer hurtigt op at svinge i meningsmålingerne, det afgørende er, at vi ligger rigtigt næste gang, der bliver valg. □

33

Drive for

changee Afgørelsen på den amerikanske præsidentvalgkamp er lige om hjørnet, og det er lang tid siden, at slutspurten gik ind i sin afgørende fase. Hos Demokraterne har dagene op til den 4. november 2008 blandt meget andet handlet om at rekruttere nye vælgere til partiet. Radikal Politik var med, da en gruppe frivillige satte de sidste kraftanstrengelser ind og stemte 20.000 dørklokker i Las Vegas’ hede forstæder.

TEKST: Sara Alfort

H

FOTO: Scanpix / AP

ver weekend op til præsidentvalget kørte frivillige fraCalifornientilsvingstaten Nevada for at banke på vælgerdøre.

I en såkaldt ”Drive for Change” invaderede massevis af frivillige Obamamedarbejdere den usikre nabostat for at sikre nye vælgere til Obama og måske overbevise de tvivlende. Radikal Politik tog med på turen på en ”Drive For Change” fra Santa Barbara til Las Vegas, og vores historie starter i en bil på motorvejen til Las Vegas. I bilen fra Santa Barbara til Las Vegas forsøger Cheryl og Lane at overgå hinanden i, hvem der lever mest bæredygtigt. Cheryl vinder, hun genbruger vandet fra sin håndvask til at vande sin have. Ingen af os har mødt hinanden før, inden vi sætter os ind i Cheryls miljøvenlige hybrid Toyota Prius. Vi er på vej til Las Vegas for at banke på vælgeres døre i den vigtige svingstat Nevada. Og vi skal nå Las Vegas inden debatten mellem Obama og McCain går i gang om ni timer, så der er ikke tid til lange pit stops. Eftersom Californien er Obamaland, som Cheryl siger, har de frivillige i Californien i stedet blikket rettet mod nabostaten Nevada. Mine to rejsekammerater tilhører den ældre generation af frivillige. Lane bærer et badge med

34

’Veterans For Obama’, han er pensioneret postbud og demonstrerer ofte for fred. Cheryl er advokatsekretær, tørrer sit tøj på en snor (hvilket her bliver anset for ekstremistisk) og har været ”true believer” for Obama, siden hun hørte hans tale på konventet for John Kerry i 2004. Efter otte timer gennem ørknen, når vi frem til Las Vegas. Vi passerer de absurde hotelbygninger med kasinoer og fortsætter ud i et boligområde af næsten ens sandfarvede huse, der spreder sig ud over et næsten uendeligt fladt område. I horisonten tårner bjergene sig op. ”Lige nu kører vi gennem boligboblen”, fortæller Cheryl og peger ud over det enorme boligområde, der er bygget inden for de sidste ti år. Her kan børnefamilier betale et relativt stort hus med to badeværelser og tre soveværelser, hvilket ville være ubetaleligt i Los Angeles eller andre steder i Californien. Til gengæld ligger det langt ude i ørknen.

Selvom solen er gået ned, er varmen overvældende, men vi når frem tyve minutter, før debatten går i gang, og ser den på vores fælles hotelværelse.

DE UNGE KAPTAJNER Næste morgen står cirka 75 californiske frivillige på en parkeringsplads og diskuterer gårdagens debat. Her er

unge studerende i Obama t-shirts og ældre nydeligt klædt i polo og slacks.

Alle er enige om, at Obama klart kom ud af debatten som en vinder. McCain virkede nedladende og arrogant – til tider endda hidsig. Det er den slags, vælgerne lægger mærke til, forsikrer de frivillige hinanden om, mens de retter på deres Obama badges. Unge Obama kaptajner, der har været på Camp Obama, holder pep talks, giver vigtige oplysninger (så som Nevada udtales NeVAda) og uddeler materiale og lister med navne på vælgere, deres adresser, køn, alder, og hvilket parti, vælgerne selv har registret sig under.

På Camp Obama trænes frivillige intenst i løbet af to dage. På lejren gælder det om at finde sin egen Obamahistorie, hvorfor man er involveret, hvorfor man er villig til at ofre uendelige mængder tid (og penge) på at arbejde for Obama. Den historie skal inspirere andre, den historie skal de fortælle igen og igen for vælgere og potentielle frivillige.

Internettet har gjort det utrolig nemt at blive involveret, og ingen har brugt Internettet som Obama. De frivillige, som jeg taler med, har aldrig oplevet så stor en opbakning, og organiseringen er imponerende. Nettet gør, at alle er forbundet, det er nemt at se, hvor og ►

35

Drive for

change

hvordan man kan involvere sig, og de, der er involveret, bruger www.barackobama.com som en vigtig del af koordineringen. Her er der opslag om lokale events, og her kan enhver blogge. Vel at mærke uden at siden mister overblikket. ”HEY I LIKE YOUR SHIRT” Cheryl og jeg får et boligkvarter med ens sandfarvede enfamilieshuse. Solen brænder fra en skyfri himmel, og temperaturen snerper op mod 40 grader. Her er ikke et træ eller en busk at finde skygge bag, og gaderne ligger øde. Mange er ikke hjemme, flere åbner kun den inderste dør, så vi taler

36

med en stemme, der skjuler sig bag en gitterdør. De, der åbner for os, åbner deres dør langsomt på klem, så deres aircondition ikke siver ud. Indenfor er der mørkelagt, mange sidder inde og ser TV i pyjamas. Ude er det for varmt, og der er ingen steder at gå hen. ”Hey I like your shirt”, råber en ung kvinde oppe fra et vindue til Cheryls Obama t-shirt. Det er en ung afro-amerikansk familie, der er flyttet fra Los Angeles, og er 100 % bag Obama. Vi får deres navne og telefonnumre ned på listen med potentielt frivillige, der bliver kontaktet for enten at ringe til vælgere eller for at gå fra dør til dør for at tale med vælgerne. En ældre jødisk kvinde

“

Længere oppe ad vejen åbner en midaldrende mand døren på klem og råber: ”Skrid fra min plæne!”

piger, der næppe har været fyldt 18 ved sidste valg, siger hun normalt er republikaner, men at hun føler, at der må ske noget nyt i Det Hvide Hus. En ung kvinde på 28 med små børn fortæller smilende, at hun er mere konservativ end McCain og derfor stemmer på The Libertarian Party, der går ind for endnu mindre regulering fra Regeringen end Republikanerne gør. På vej ned ad hendes trappe ser vi et klistermærke på familiens bil for Bob Barr, der er kandidat for The Libertarians og vi sætter en ring rundt om ’Definite Other’. En stemme mindre til McCain.

kan ikke fatte, at vi er kørt fra Californien for at banke på hendes dør – og slet ikke, at det er for egen regning.

Men hun overvejer klart at stemme på Obama. Hun får en brochure om Obamas plan for økonomien, og en lille seddel om, at hun kan stemme tidligt allerede fra den 18/10. Og vi sætter ring om et 2-tal på vores liste – registreret som ’Leaning Obama’. En kvinde stiger ud af sin bil med to teenagepiger med mange piercinger i ansigtet. Hun er fra Arizona og er ikke registreret som vælger. Mens hun udfylder formularen, forklarer hun, at 2008 er året for forandring for 2+8 giver 10, og det er tallet for forandring. En af de unge

VI ELSKER OBAMA Om eftermiddagen får vi kvarteret, hvor alle vejene har fuglenavne. Beboerne er plus 55 og græshopperne springer i massive mængder, fordi der ikke er fugle til at holde bestanden i skak.

Et venligt ældre indisk par fortæller, at de helt klart er Obama-støtter. En kvinde, der åbner sin dør i undertøj og en kort gennemsigtig skjorte, er bekymret for, hvordan Obama skal finansiere sine planer, men er ligeledes skrækslagen over tanken om, at der skulle ske McCain noget, så Palin blev præsident.

Hun er bare for dum til at have den position, mener kvinden. Flere giver udtryk for, at de almindeligvis er demokrater, men slet ikke kan støtte Obama og derfor ikke kan stemme demokratisk. I en garage holder en familie yard sale. De ser ud til at have latinamerikanske rødder, er registrerede som demokrater, men siger afvisende, at de stemmer på McCain. En ældre kvinde med hestehale siger vredt, at Obama ikke har en fornuftig tanke i sit hoved, og smækker døren i. En ældre herre fra Puerto Rico siger direkte, at han ikke stemmer på Obama, fordi han er sort.

Men vi møder også adskillige, der erklærer deres uforbeholdne kærlighed til

Obama. En ældre herre med et mellemamerikansk klingende navn råber ”Go Obama! Sig til ham, at vi elsker ham!”, da jeg fortæller om mit ærinde. Han er i bar overkrop og pyjamasbukser, og gemmer sig lidt bag sin dør, mens han strækker armen ud med tommelfingeren i vejret. En afro-amerikansk kvinde er ude med sin rollator. Hun smiler bredt, da hun ser vores Obama-klistermærker, men fortæller, at hendes datter ikke tør stemme på ham, fordi hun er bange for, at han vil blive myrdet. Og det vil hun ikke have på sin samvittighed. ”Oh bless her heart”, siger Cheryl til kvinden og ryster på hovedet, da vi går derfra. Længere oppe ad vejen åbner en midaldrende mand døren på klem og råber: ”Skrid fra min plæne!” (ironisk eftersom en plæne ville kræve usandsynlige mængder vand, hvorfor han kun har sten og grus ligesom alle andre). Mange er enten ikke hjemme, eller åbner ikke døren for os, men alle lukkede døre får materiale om Obama stukket ind under dørmåtten. Den lørdag banker Californiske frivillige på 20.000 døre alene i Las Vegas. Og de vælgere, der på de frivilliges lister har fået en ring rundt om ’undecided’ vil blive ringet op og besøgt igen og igen, indtil de beslutter sig. Den 4. november vil frivillige tage rundt og tilbyde at køre dem til valgsteder, og hvis de stemmer tidligt, vil de blive ringet op og spurgt om de ønsker at være frivillige. Så kampen er hård, og aldrig før har det været så mange, der har knoklet så hårdt for at få en præsidentkandidat ind i Det Hvide Hus. □

Sara Alfort er mag.art i litteraturhistorie og freelance journalist i Californien. Hun har tidligere arbejdet i pressetjenesten for Radikale Venstre – blandt andet under folketingsvalget i 2005.

37

Historie om en

Regeringen præsenterede kommunalreformen ved et pressemøde på Nationalmuseet i april 2004. Fra venstre, daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, daværende finansminister Thor Pedersen og daværende økonomi – og erhvervsminister Bendt Bendtsen.

reform Amterne blev afskaffet på trods. På trods af, at Venstre egentlig ikke ville, da det kom til stykket og på trods af, at uvildige eksperter flere gange sagde fra. I det hele taget blev kommunalreformen gennemført mod alle odds, mener to kommunalforskere. Radikal Politik ser på forløbet op til vedtagelsen af den største danske reform i 30 år.

TEKST: Mads Brandsen FOTO: Scanpix

D

et lå i kortene, at der måtte ske noget snart.

Det kommunale Danmarkskort havde fejret 30 års jubilæum på trods af skiftende regeringers stadigt større krav om bedre velfærd fra kommunerne. Og man kan roligt sige, at der blev ændret på Danmarkskortet. 271 kommuner blev reduceret til 98, og ordet amtsgård kom på museum. Dog blev fem af de tidligere hovedsæder for et amt genbrugt som hovedsæde for de fem nye regioner. Men hele manøvren med nedlæggelsen af amterne burde slet ikke have fundet sted. Det siger de to kommunalforskere Peter Munk Chri-

38

stiansen og Michael Baggesen Klitgaard i bogen ”Den umulige reform”, hvor de fortæller om arbejdet med strukturreformen.

FAST INDSLAG Opvarmningen til kommunalreformen var ganske langstrakt. At foreslå amterne nedlagt var i mange år et fast indslag i sommerens agurketid. Torben Rechendorff (K) ville i 1995 af med amterne og reducere antallet af kommuner, og i 1998 var det to radikale folketingskandidater – deriblandt Morten Helveg Petersen – der kom med forslaget. Dansk Folkeparti meldte sig også under de amtskritiske faner, lige-

som Konservative gentog budskabet i november 2000. Også Venstres senere politiske ordfører, Inger Støjberg, der dengang var medlem af Viborg Amtsråd, ville gerne gøre sig selv og landets 356 øvrige amtsrødder arbejdsløse.

Men hos Venstre-toppen faldt det på særdeles stenet grund: ”Jeg tror ikke, at nedlæggelsen af amterne er den rigtige løsning til at få et mere effektivt sygehusvæsen. Der er ikke ført bevis for, at større enheder fører til mere effektivitet”, sagde næstformand i Venstre, Lars Løkke Rasmussen til Jyllands-Posten. Senere bliver Søren Pind og Ulla Tørnæs banket på plads, og Løkke må endnu engang slå

fast, at det altså ikke er Venstres politik at nedlægge amterne. ”Regeringen har ingen planer om at gennemføre en reform”, siger Løkke, der i mellemtiden er blevet indenrigsminister, på et samråd i Folketingets Kommunaludvalg i juni 2002.

KURSSKIFTE Tilbage i den tidligere sommer i 2002 er der altså intet, der taler for, at den borgerlige regering vil gennemføre en reform - det står simpelthen ikke i statsminister Anders Fogh Rasmussens berømte drejebog. Men det kommer det til. Allerede i juli 2002 har Venstres gruppenæstformand, Rikke Hvilshøj,

en kronik i Berlingske, der markerer Venstres kursskifte: ”De tre skatteudskrivende led virker som en skatteskrue”, lyder det. Og under to år senere præsenterer regeringen sit udspil til en strukturreform, der senere blev vedtaget, og som nu har ændret det offentlige danmarkskort. Meget tyder dog på, at reformblomsten hverken er vokset i regeringens eller i Venstres have, men derimod i Dansk Industri (DI). I foråret 2002 konkluderer interesseorganisationen nemlig, at væksten i den offentlige sektor skyldes, at Danmark har tre skatteudskrivende led, og at det vil lette de administrative byrder for industrien at sløjfe det ene. I bogen; ”Den

umulige reform” pointeres det, at DI dermed er med til at sætte behovet for reformen på den politiske dagsorden.

VILLE REFORMEN Ole Stavad, daværende kommunalordfører for Socialdemokraterne, er ikke helt enig i den analyse. ”Jeg frakender ikke DI en stor rolle, men hovedmanden bag er Lars Løkke”, pointerer Ole Stavad i bogen.

Stavad påpeger, at reformen blev født af alle datidens konflikter. Stort set alle aktører havde forskellige synspunkter – selv internt. I Socialdemokratiet var storbyborgmestrene positive, mens borgmestre i landkommunerne ikke ► 39

Historie om en

Daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen peger og fortæller om det nye kommunale Danmarkskort, der blev tegnet mod alle odds.

reform ► syntes reformen var nogen god idé.

Men regeringen var fast besluttet – meget fast, mener Stavad. ”Man skyede intet middel for at nå derhen, hvor man ville”, siger den tidligere minister.

Bare få år forinden var den såkaldte Opgavekommission ellers nået frem til, at fordelingen af opgaver mellem amter og kommuner i det store hele var tidssvarende og velfungerende. Og set ud fra et rent magtpolitisk perspektiv burde Venstre ikke være synderligt interesseret i at gøre en masse af sine egne folk i kommunerne arbejdsløse, hvilket blev resultatet af reformen, idet mange landkommuner med Venstre-borgmestre blev slået sammen med bykommuner, som var sikre socialdemokratiske højborge. Efter kommunalvalget 2001 var der en Venstremand i spidsen for 138 kommuner. Det svandt til blot 36 ved første valg efter reformen i 2005 og Venstre var nu kun det næststørste kommunale parti.

FARVEL TIL BREDE REFORMER Den politiske danmarkshistorie viser også, at en så stor politisk aftale kun kan realiseres, hvis et bredt flertal i Folketinget står bag den. Hos amterne åndede man derfor lettet op, da den socialdemokratiske kommunalordfører Ole Stavad efter præsentationen af Strukturkommissionens forslag til en reform bakkede op omkring den såkaldt brede model. En model, der forstærkede amterne og gav dem flere af de opgaver, der tidligere havde hørt under staten. Amterne troede – fejlagtigt – at reglen om brede forlig stadig gjaldt. Det gør det ikke bedre, at amterne og kommunerne er organiseret i Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening – og ikke som i Sverige og Norge i én forening.

Det gav regeringen lettere spil, mener forskerne i bogen.

40

TÆNKEPAUSEN Nedsættelsen af Strukturkommissionen var et udtryk for, at regeringen havde brug for en tænkepause, mener de to kommunalforskere. Ved at udnævne to uvildige eksperter i professor Poul Erik Mourtitzen fra Syddansk Universitet og Socialforskningsinstituttets direktør Jørgen Søndergaard fik man samtidig legitimeret kommissionens arbejde. De måtte dog, ifølge bogen, sige fra, da embedsmændene i kommissionen for enhver pris ville bevise påstanden om, at tre skatteudskrivende led medfører højere i skat i noget litteratur, der slet ikke underbyggede den teori. Der tegnede sig hurtigt et billede af, at forskningens resultater kun var relevante, hvis de passede ind.

Poul Erik Mouritzen såede også tvivl om hvorvidt større enheder fører til mere effektivitet. Den påstand er der simpelthen ikke nok fagligt belæg for.

De to eksperter endte med at få en mindretalsudtalelse med i kommissionens betænkning, og regeringen gennemførte den nedlægning af amterne, som politikere fra store dele af det politiske spektrum havde pønset på. To et halvt år efter reformen trådte i kraft, er det nu så som så med opbakningen til regionerne. Flere borgerlige regionsrådsmedlemmer gav i juli i en rundspørge foretaget af netavisen Altinget.dk udtryk for, at de gerne vil nedlægge regionerne. ”Regionerne er spild af tid og har ingen gang på jord. Regeringen vil altid have magten over regionerne, fordi pengene kommer derfra, så derfor har vi ingen beslutningskraft, og derfor skal regionerne nedlægges”, siger Per Tærsbøl, konservativ borgmester i Helsingør og medlem af Region Hovedstaden. Noget tyder altså på, at historien om nedlæggelsen af amterne meget vel kan gentage sig. □

Stemningen var til en reform Den daværende radikale leder og forhandler af kommunalreformen, Marianne Jelved, mener, at Strukturkommissionen var en kulisse. Og da regionernes ret til skatter forsvandt, forsvandt Radikale Venstre også fra forliget.

N

år Peter Munk Christiansen og Michael Baggesen Klitgaard i deres bog konkluderer, at kommunalreformen ikke kunne finde sted, tager de fejl. Det mener i hvert fald daværende gruppeformand Marianne Jelved, der deltog i forhandlingerne om kommunalreformen på Radikale Venstres vegne.

– Jeg er ikke enig i, at reformen ikke kunne finde sted. I partierne fandt der mange mentale forberedelser sted på det tidspunkt. Forud for valget i 2001 foreslog vi for eksempel at nedsætte en kommission, der skulle se på sundhedssektorens struktur og organisering, fortæller Marianne Jelved.

Forslaget blev ikke modtaget med kyshånd hos Venstre, men allerede dagen efter VK-regeringen kom til magten, blev der nedsat et udvalg med præcis den opgave.

Senere gennemførtes en historisk omfattende reform med et historisk smalt flertal bag. Men det kunne sagtens have været anderledes, forklarer Marianne Jelved.

NOGET ANDET – Det var blevet en anden reform, men både Socialdemokraterne og vi ville gerne have været med. Regeringen ville bare noget helt andet. Den ville af med amterne, husker Jelved og lister op, hvad der var de radikale krav.

Det var ok at lave regioner i stedet for amter. Der måtte også godt være fem af dem, selv om Radikale Venstre dog foretrak syv. Regionerne skulle have skatteudskrivningsret. Og endelig skulle regionerne have haft flere opgaver på social- og

miljøområdet. Men Lars Løkke havde en helt anden dagsorden. Han ville lægge de fleste opgaver ud til kommunerne for på den måde at skaffe sig opbakning til reformen hos partiets borgmestre, siger Marianne Jelved.

Forhandlingsklimaet var dengang præget af ultimative krav. Regeringen ville have fem regioner, de skulle have bestemte opgaver, og der var derfor ikke meget overladt til forhandling. Efter noget tid blev der blødt op, men økonomiske beregninger af reformens konsekvenser kunne man ikke fremlægge. Hvilket ellers fra starten var et radikalt krav.

– Gevinsten ved at skabe større enheder ville regeringen hente ved ikke at finansiere omstillingen. Selv hvis flertallet skulle ændres efter næste valg, bliver der ikke ændret meget ved reformen.

Geografien ligger fast, det var vi også med til at bære igennem. Men vi mente, at regionerne burde have skatteudskrivningsret. Det er usundt, at de, der administrerer, ikke også har det instrument, for nu skal de troppe op hos finansministeren og bede om flere penge, siger Marianne Jelved, der er overbevist om, at regeringen ikke havde planer om en strukturreform, da den tiltrådte i 2001.

Da regeringen besluttede sig til at gennemføre reformen, nedsatte de Strukturkommissionen, men ikke fordi, man var voldsomt interesseret i at høre, hvad den havde at byde ind med.

– Strukturkommissionen bliver brugt som en kulisse, mens regeringen tænkte over, hvordan den ville gribe reformen an. Det synes jeg var enormt frækt, siger Marianne Jelved. □ 41

Plan for et

rummeligt Danmark Tiden er inde til at prioritere ressourcer og kræfter til fordel for de sårbare og udsatte.

Sådan har det lydt hele efteråret fra Radikal Venstre, der opruster med en ny plan for fremtidens socialpolitik. Planen, der indeholder 109 konkrete forslag, der skal gøre en forskel for samfundets svageste, møder ros ude i virkeligheden.

TEKST: Karin Kaas

V

FOTO: Colourbox

i skal bare hælde rockerne ud af byen. Bare mandsopdække indvandrerbanderne. Bare tage børnechecken fra forældrene eller bare idømme dem bøder. Det er ik ke til at slå op i en avis eller tænde fjernsynet for øjeblikket uden at blive mødt med håndfaste og kontante politikersvar på sociale problemer, som dem vi for øjeblikket ser på Nørrebro i København.

De skal lære det, skal de. Men det gør de jo ikke. Det er helt andre ting, der skal til, hvis ikke vi igen og igen skal læse de samme overskrifter om skyderier og vold og få de samme svar om strengere straffe, og at nu må det altså også høre op.

Det er den erkendelse, der ligger bag Radikale Venstres sociale 2015-plan, der i al sin enkelhed går ud på at prioritere ressourcer og kræfter til fordel for sårbare og udsatte børn, unge og voksne.

109 FORSLAG Men ellers er der ikke noget enkelt ved planen. Den består af ikke mindre end 109 konkrete forslag inden for de seks spor, planen koncentrerer sig om, nemlig: Sårbare og udsatte børn, Sårbare unge, Udviklingshæmmede og mennesker med særlige behov, Voksne med psykiske problemer, Voksne på kanten arbejdsmarkedet og Kriminelle og deres børn.

For hvert spor har Radikale Venstre en række forslag, der efter radikal opfattelse tilsammen tegner et billede af et mere rummeligt Danmark, der tager hånd om

42

de sårbare og udsatte, velvidende at deres virkelighed ofte er en kombination af både sociale, sundhedsmæssige og personlige problemer. Det afspejles i de mange forslag, der er en blanding af stort og småt – økonomisk krævende og forslag, der kan gennemføres uden at slå hul i kommunekasserne.

Blandt de 20 forslag, der handler om udsatte børn, er der således et forslag, der vil sende politikere på Christiansborg og i kommunerne i praktik i de kommunale socialforvaltninger, et forslag, der sætter loft over antallet af sager, en børnesagsbehandler maksimalt kan sidde med, og et forslag om indføre en kommunal budgetgaranti, så staten skal refundere kommunernes udgifter, når de overstiger et aftalt niveau, så det ikke bliver den enkelte kommunes økonomi, der afgør indsatsen i forhold til det enkelte barn.

Og blandt de 16 forslag om sårbare unge handler et om, at smertestillende medicin skal på recept, mens et andet er, at der skal sættes midler af til praksisforskning på professionshøjskolerne.

PRIORITERING Planen er ikke blevet til i det radikale lønkammer. Den er et resultat af mange samtaler og besøg rundt i landet, hvor den er diskuteret med fagfolk inden for mange forskellige områder. Og netop den tilgang til arbejdet får rigtig mange roser med på vejen fra formanden for en af de helt centrale faggrupper, socialrådgivernes Bettina Post.

– Jeg synes, at de radikale har udmærket sig ved at spørge nogen, der ved noget mere indsigtsfuldt end det, man lige kan læse i avisen eller selv tænke sig til. Det er en mangelvare nu om dage, hvor der simpelthen kommer så mange lette løsninger på, hvordan man skal løse sammensatte og komplicerede problemer med stramninger, siger Bettina Post.

Grundtanken i det radikale udspil er prioritering, og det er også her, den risikerer at støde på store forhindringer. For det indebærer jo, at nogen skal aflevere til fordel for de udsatte og sårbare. Og den tankegang har ikke nogen let gang i hverken det politiske eller det rigtige liv, erkender socialordfører Marianne Jelved.

– En af dem, vi talte med under planens tilblivelse, sagde, at en gennemførelse af planen kræver, at det bliver en folkelig sag. Og det kan I ikke gøre det til, siger hun og erkender da også, at det bliver en svær øvelse.

– For hvor er den folkelige opmærksomhed nu? Jo den ligger der, hvor det handler om, hvor meget jeg skal betale for børnehaven, og skal jeg selv betale den mad, som børnene skal have i skolen. Altså alt det, der er fremmet af tidens politiske trend: Køb middelklassestemmerne.

Men derfra og til at overgive sig til vejrmøllerne, der er langt. Marianne Jelved vil: – ikke acceptere, at kampen er tabt på forhånd, for de andre politiske partier ved jo også godt, at det er det lange seje træk, der skal til, siger hun. ►

43

Plan for et

rummeligt Danmark

44

Social 2015-planen kan lĂŚses i sin helhed pĂĽ www.radikale.dk

► Så derfor skal de 109 forslag stilles i Folketinget.

– Og så må vi jo se, hvem der vil være med til at prioritere til fordel for dem, der har mest brug for det, tilføjer Marianne Jelved.

VI ER IKKE PARATE Socialrådgivernes formand er helt enig i det relevante i at diskutere en prioritering til fordel for de udsatte og sårbare.

– Vi har ikke uanede økonomiske muligheder, siger Bettina Post, men hun tvivler stærkt på, at middelklassedanskeren er parat til den diskussion.

– Det bliver svært at bryde den samfundskontrakt, at vi alle bidrager til en fælles kasse, og så får vi også alle sammen noget tilbage. I hvert fald tror jeg, at det vil være risikabelt i forhold til at sikre velviljen over for velfærdssamfundet, hvis vi forbeholder for eksempel folkepensionen og børnechecken til de fattigste. Diskussionen er vigtig, men jeg tvivler på, at Danmark er parat til at acceptere, at alt skal gå til de mest udsatte, siger Bettina Post.

På linje hermed, men dog knap så overbevist, er formanden for Børns Vilkår, Peter Albæk, der mener, at vi næppe kommer til at se store demonstrationer for 50.000 udsatte børn og unge.

– Vi får problemer, hvis vi rammer den brede middelklasse på pengepungen.

Men alligevel er det min fornemmelse, at det er ved at gå op for den almindelige dansker, at der er noget galt. Og hvis ikke vi gør mere for at forebygge problemerne, vil der stadig komme sager. Medieinteressen vil altså stadig være der, og dermed også danskernes bevågenhed, siger Peter Aalbæk. ØKONOMI MÅ IKKE AFGØRE Både socialrådgivernes formand og formanden for Børns Vilkår har stor sympati for forslaget om en finansieringsreform, så den enkelte kommunes økonomi ikke bliver det afgørende, når det handler om udsatte børn og unge. Bettina Post henviser således til en undersøgelse, som Socialrådgiverforeningen netop har gennemført, der viser, at hver anden socialrådgiver oplever, at økonomien afgør indsatsen i børnesager. Socialrådgiverne mener ganske enkelt, at den stramme kommunale økonomi forringer deres mulighed for at varetage barnets tarv.

Men hun kalder samtidig det radikale forslag for ”rasende dyrt”.

– Hvis der er garanti for, at uanset hvad kommunen laver af foranstaltninger, så kommer der penge, kan man jo godt forestille sig, at den økonomiske ansvarlighed, som selvfølgelig skal være der, den forsvinder. Men vi går bestemt ind for, at der er en form for sikring af, at de faglige argumenter har så stor vægt, at der er hjælp at hente, hvis den enkelte kommune når et punkt, hvor der ikke er flere penge, siger Bettina Post.

Børn Vilkår har selv foreslået, at der gives større statslig refusion til foranstaltninger for udsatte børn og unge, og Peter Albæk er ”bestemt positiv over for, at det ikke skal være den enkelte kommune, der sidder med smerten”.

Men helst ser han ”udsatte børn” taget ud af de almindelige kommunale servicetilbud. Kommunerne skal kunne agere uden budgetmæssige konsekvenser, fordi området ganske enkelt ikke kan budgetlægges.

– Man aner jo ikke, hvad der bliver brug for, når budgetterne lægges, og så ender man som i dag, hvor man anbringer færre børn sidst på året, fordi kassen er tom, siger Peter Albæk.

VIDEN OG FAGLIGHED Han ligger helt på linje med den radikale plans stærke fokus på forebyggelse af sociale problemer. Han kalder det ”absurd”, at der ikke satses mere på forebyggelse, og henviser blandt andet til norske erfaringer, hvor man efter en reform til fordel for forebyggelse bruger halvt så meget på anbringelser, som vi gør herhjemme.

– Vi har et efterslæb efter kommunalreformen. Og hvis vi satser forebyggende nu, vil vi i løbet af få år se færre udgifter til området, siger han.

Det er centralt i den radikale plan, at indsatsen for de udsatte og sårbare skal bygge på viden og faglighed. Derfor vil de radikale blandt andet afsætte penge til praksisforskning på professionshøjskolerne, oprette en ny uddannelse, som retter sig mod udsatte voksne og det psykosociale område og afsætte penge til kvalitativ forskning i førtidspensionisters og langvarige kontanthjælpsmodtageres livsvilkår. Partiet ønsker også, at jobcentrene afbureaukratiseres, så stramme regler erstattes af tillid til, at sagsbehandlerne selv kan vurdere, hvem der har behov for hvilken indsats. I det hele taget vil Det Radikale Venstre gennemføre en tillidsreform af den offentlige sektor, hvor

de ansatte opkvalificeres og til gengæld bliver mødt af tillid frem for regelstyring.

Mere praksisforskning er ikke mindst socialrådgiverne begejstrede for. Bettina Post vender flere gange tilbage til, at vi ganske enkelt ikke ved nok om, hvad der virker, Hun er derfor varm tilhænger af bedre sammenhæng mellem grunduddannelse og forskning.

– Der bliver selvfølgelig også forsket i dag. Men det sker ofte sådan, at der kommer en udefra og kikker ind. Vi er nødt til at sikre, at de, der forsker i praksis, også forstår praksis’ vilkår.

Hvis ikke de gør det, får vi bare den reaktion, at forskerne ikke har forstået en pind af det hele, og så gør vi, som vi plejer. Så vi er meget bekymrede over, at ideen om, at professionshøjskolerne skulle have videnscentre, røg ud med badevandet, da skolerne blev etableret, siger Bettina Post.

SÆRLIGE FAGLIGHEDER Og når det handler om tillid til de enkelte faggruppers faglighed, bliver socialrådgivernes formand næsten helt radikal.

– De ansatte – socialrådgivere, lærere, pædagoger, sygeplejersker osv. - har hver især særlige fagligheder, som er vigtige for at løse de opgaver, der skal løses. Og så kan det altså ikke nytte, at en varmemester, der er blevet politiker, skal bestemme, hvordan vi skal løse de ofte komplicerede problemer, og ofte ud fra et ønske om at vise muskler, mod og handlekraft som politiker. For så ser vi nemlig de skud-frahoften-regler, der springer ud af munden på politikerne, hver gang der kommer en ny episode, siger Bettina Post, der dog advarer mod, at uanset hvor massivt vi sætter ind med forebyggelse, og uanset hvor dygtige de offentligt ansatte bliver til deres arbejde, så kan vi ikke afskaffe sociale problemer.

– Virkeligheden er så ond og grusom, at der bliver ved med at være børn, der oplever overgreb, teenagere, der bliver kriminelle, og mennesker med psykiske problemer. Men hvis vores indsats er fagligt velfunderet, må vi gå ud fra, at vi kan minimere antallet af problemer. Hvis vi allerede ved første jordemoderbesøg får fat i de dårligt fungerende forældre, så er der en chance for, at mor bliver en lidt bedre mor, end hun ellers ville være blevet. Og så er der en chance for, at vi forhindrer, at de sociale problemer vokser sig større, siger Bettina Post. □ 45

Finanslov i modvind D

en globale finanskrise har holdt sit indtog i Danmark og har betydet, at det er første gang under den nuværende VK-regering, at den kommende finanslov skal forhandles på plads i økonomisk modvind. Derfor står der i øjeblikket nationaløkonomi på politikernes skema. Der skal ryddes op i økonomien og fremtiden skal sikres. Finanslovsforhandlingerne forud for næste års finanslov er første skridt i den retning. I hvert fald hvis det står til Radikale Venstre og finansordfører Morten Helveg Petersen.

– Vores udspil er stærkt, fordi vi byder konkret og konstruktivt ind med forslag til de reformer, der er nødvendige for at fremtidssikre Danmark. Der er brug for en arbejdsmarkedsreform, en skattereform samt en reform af udlændingeområdet, der gør det nemme-

re for folk at komme til Danmark og give en hånd. For eksempel oplever vi i disse år, at ca. 1.400 lærere forlader arbejdsmarkedet. Hvis ikke vi gennemfører reformer, så vi bliver bedre til at fastholde mennesker på arbejdsmarkedet og/eller få flere derud, bliver det langt sværere at få nogen til at undervise vores børn fremover. Så det er meget konkrete problemer, vi står over for, siger Morten Helveg Petersen.

Hvorfor fokuserer det radikale finanslovsudspil så meget på reformer?

– Hvis ikke vi reformerer i tide, har vi et valg mellem massive skattestigninger eller en gradvis privatisering af de velfærdsydelser, vi tager for givet i dag. Vi går hårde økonomiske tider i møde, og derfor skal der udvises økonomisk ansvarlighed og reformvilje nu. Anders & Co. har tidligere lovet reformer, der skal sikre dansk økono-

mi, men vi kan ikke få øje på dem i regeringens finanslovsudspil. Hvor er de reformer, der kan give endnu flere mennesker en mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. Hvor er regeringens egentlige økonomiske politik?

Derfor er det vores opgave at trække regeringen i retning af de påkrævede reformer.

Hvorfor skal regeringen forhandle med Radikale Venstre i de kommende forhandlinger?

– Hidtil har regeringen levet højt på konjunkturerne. Men denne gang foregår forhandlingerne for første gang i økonomisk modvind, og der er brug for partier der tør. Derfor siger vi til regeringen, at eftersom skattestoppet alligevel er brudt, og der i øvrigt skal forhandles skattereform om et halvt års tid, kan skattestoppet ikke længere være adgangsbilletten til forhandlingerne. Vi vil forsøge at få

R A DI K A LE V E NST R ES U DSPI L T I L FI NA NSLOV FOR 20 09: Radikale Venstre ønsker, at der gennemføres reformer, der gør dansk økonomi stærkere og skaber grundlaget for et moderne Danmark. Et moderne Danmark der tager hånd om de udsatte og sårbare mennesker, værner om miljøet, har råd til at hjælpe udviklingslandene med fattigdomsbekæmpelse og klimaforandringer og har medmenneskeligt og økonomisk overskud. Forslaget indeholder tre hovedreformer: EN GRØN SKATTEREFORM:

Der øger beskæftigelsen med ca. 35.000 helårspersoner ved at lette skatten på arbejde. Indeholder forslag om et forsimplet skattesystem, så alle der tjener mere end 425.000 kr. betaler 58 pct. i

46

skat, og alle der tjener mindre betaler 40 pct. Den hæver de grønne afgifter, bremser udhulingen af energiafgifterne og rydder op i en række særordninger i skattesystemet. Den søger at sikre en social balance ved at hæve bundfradraget og øge beskæftigelsesfradraget til 10 pct.

bedre forhold for iværksættere, arbejdstilladelse til studerende, opsøgende indsats til rekruttering af arbejdskraft, en udadvendt visumpolitik, fastholdelsen af udenlandsk arbejdskraft skal styrkes. Rekrutteringsreformen skal skaffe 7.000 flere i beskæftigelse

EN REKRUTTERINGSREFORM:

Der indeholder et nyt dagpengesystem, der søger at øge motivationen til at komme i beskæftigelse frem for passiv forsørgelse. Derudover skal der indføres en håndholdt beskæftigelsesindsats, der skal gøre op med lange, opslidende ledighedsperioder. Arbejdsmarkedsreformerne skal skaffe 20.000 flere i beskæftigelse.

ARBEJDSMARKEDSREFORMER:

Den søger at sikre, at Danmark får verdens mest attraktive rekrutteringssystem til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft. Der skal indføres både en Bluecard- og en Greencard-ordning, der skal tiltrække den kvalificerede, udenlandske arbejdskraft, der mangler i Danmark. Desuden fokuseres der på

Efter lang tid med gunstige økonomiske konjunkturer, rekordlav ledighed og økonomisk vækst ser de økonomiske udsigter i Danmark pludselig helt anderledes ud.

Prognoserne viser stigende arbejdsløshed og alvorligt aftagende økonomisk vækst.

Det giver nye udfordringer for landets budget. Radikal Politik stiller spørgsmål til det radikale finanslovsudspil og finansordføreren svarer.

TEKST: Jakob Stig Jørgensen FOTO: Radikale Venstre

indflydelse på forhandlingerne og det endelige resultat, alt sammen for at sætte reformer på dagsordenen.

Hvor vigtigt er det for Radikale Venstre at være en del af den endelige finanslov?

– Vi tilbyder regeringen at stille vores mandater til rådighed for reformer, der øger arbejdsudbuddet og til at sikre en ansvarlig økonomisk politik. Jeg håber, regeringen vil benytte sig af tilbuddet.

Desuden indeholder forslaget: • en social 2015-plan, der gennem 109 konkrete forslag tager hånd om samfundets sårbare og socialt udsatte grupper.

• en sundhedsreform, der afskaffer ventelistegarantien og prioriterer de mest syge patienter først, styrker forebyggelsen af sygdomme og forbedrer folkesundheden, styrker behandlingen af kræft- og hjertepatienter og sikrer en mere retfærdig afregning til privathospitalerne.

• en opfordring til regeringen om at indkalde partierne bag velfærdsaftalen til en diskussion om efterlønnen og dens virkninger på samfundsøkonomien.

Radikale Venstre ser gerne tilbagetrækningsalderen udskudt ved at ændre efterlønnen.

Finansordfører Morten Helveg Petersen.

Læs mere om det radikale finanslovsforslag på www.radikale.dk

47

Venner og rivaler I en ny bog mødes to af dansk politiks store ikoner, Mogens Lykketoft og Marianne Jelved, på helt privat grund og taler om politik og alt det andet, der giver livet mening. I bogen fortæller de om deres liv i og uden for politik. Radikal Politik bringer her et eksklusivt uddrag fra bogen, der er skrevet af journalist Peter Rundle, som blandt andet har interviewet de to politikere over en række gode middage i et sommerhus.

D

a vi har sat os og går i gang med det enkle, men velsmagende måltid, medgiver Mogens Lykketoft, at årene har afrundet ham og slebet nogle af kanterne af – også når det gælder det konkrete politiske arbejde. Mogens: Altså, som årene er gået, er jeg kommet til at sætte pris på kompromiset. Kompromiset er med til at understøtte holdbarheden i de politiske løsninger – det er med til at konsolidere tingene bredt. Det er ikke et must i alle situationer, for du må som regering også have retten til at bryde ud og bruge et lille flertal, hvis det er nødvendigt. Men som målestok for bestandigheden i politikken på nogle væsentlige områder er de brede flertal i sig selv attraktive og et særkende for vores folkestyre, som desværre er gået lidt i opløsning de sidste år. Selv om de kan lave statistik over, hvor mange ting der er vedtaget med brede flertal, så er sagen jo, at på nøglespørgsmålene om finansloven og om krig og fred har regeringen i alt for høj grad forladt sig på det smalle flertal – fordi det har været for nemt. Kommunalreformen er et andet eksempel – det har været for nemt for dem at få flertal, bare de gav en luns på ældrechecken eller noget andet, så fik de en blankocheck fra Dansk Folkeparti på store vigtige politikområder. Det var alt for let i virkeligheden bare at sige ja til det og så til gengæld få noget, som måske ikke er nær så bestandigt, for eksempel den kommunale reform.

MARIANNE: Jeg synes, det er virkelig negativt, det de laver på kommunal-

48

FOTO: Scanpix

reformen, det er virkelig negativt! Også fordi vi i oppositionen faktisk gjorde os meget umage med at finde løsninger, som vi kunne forsvare.

I kunne aldrig finde på selv at lave kommunalreform med de konservative og så holde V og O udenfor?

MARIANNE: Nej, det her er jo folkestyret i den yderste funktion, og de har forelsket sig i en ganske bestemt model som hedder ’markedskræfter’ – og det er det, de styrer efter. Det er derfor, de gør, som de gør med sygehussektoren, altså de gør det til et helt marked, som reelt er uden for folkeligt styre, fordi regionsrådene jo er administratorer.

Men denne her kærlighed til kompromiset, som du har opdyrket – gætter jeg forkert, hvis jeg siger, at der er mange af dem, der har forhandlet med dig hen over årene, som vil slå en latter op over at høre Lykketoft sige det?

MARIANNE: Ja, jeg vil meget gerne se den, som vil antyde, at Mogens ikke søger kompromiset og forliget. Vi har siddet med Frank Aaen og Jette Gottlieb, og hvad de hed fra Enhedslisten.

De er kommet med deres måde at gøre tingene på, og vi har fundet løsninger sammen med dem, fordi de også skulle have muligheden, og nogle gange har de direkte hjulpet os. Det er jo ikke

troværdigt, hvis du ikke også kan tage dem ind i forskellige sammenhænge, hvor de gerne vil noget.

MOGENS: Det handler om gensidig respekt – alle skal kunne komme derfra med æren i behold, og det tror jeg faktisk, at de vil sige, at vi har bestræbt os på.

MARIANNE: Det kan da godt være, at Anders Fogh vil sige noget andet, fordi han har en anden strategi. Fordi meget i politik handler om kampen om billedet af virkeligheden, det er jo der, jeg anerkender, at Venstre har været ekstremt dygtige. Men det var jo i vores tid i 90’erne, at begrebet kludetæppe opstod. Nogle synes, at et klu-

detæppe lyder som noget rod – jeg har altid set et patchwork; pæne små lapper med forskellige mønstre på, ikke? Alle får mulighed for at være med, det skulle da bare mangle andet.

MOGENS: Det er i modsætning til, hvad der sker, når man har de rene flertal. I virkeligheden kan man jo se i de systemer, der producerer flertalsregeringer for et parti, at der opstår en anden type partistruktur. Så får du bare bygget spændingerne og de nødvendige kompromiser ind i det ene parti i stedet for. Så forskellen er måske ikke så overvældende – det er altid noget med at administrere nogle kompromiser.

Det må jo også have været tilfældet i Socialdemokratiet, fordi det traditionelt har været så stort?

MOGENS: Ja, og der vil jeg så i øvrigt sige, at selv om vi bestemt har haft vores kvaler med de radikale ind imellem, så kan man også anskue det sådan, at den radikale vinkel nogle gange har været dybt gavnlig i forhold til en afklaring inden for Socialdemokratiet. Altså, vi har også spillet en rolle i hinandens liv, som på mange måder har været konstruktiv, hvor Socialdemokratiet som det store brede folkeparti – som det forhåbentlig bliver igen, men knapt nok er lige nu – med sin bredde og styrke næsten per definition havde sværere ved at bevæge sig. Der har den radikale katalysator i nogle kritiske situationer været med til at få det til at bevæge sig, hvor man måske ikke helt kunne have gjort det ved egen kraft. Det er jeg ikke sikker på, at alle socialdemokrater vil beskrive på samme måde, men sådan har jeg nogle gange oplevet det.

Men ligger der i denne kærlighed til kompromiset og forliget, at I mener, at selv om jeres egen politik var Guds gave til menneskeheden, og I sad med alle de rigtige løsninger, så ville det på langt sigt ikke nødvendigvis være en fordel for landet, hvis I fik frie tøjler, fordi så ville I måske blive magtfuldkomne?

Mogens: Det kan man ikke afvise, men man kan i hvert fald se, at de systemer, der producerer massive flertal, hvad enten det er kommunalt i Danmark, eller det er i andre lande, også af og til producerer alt for magtfuldkomne politikere og nogle gange korrupte politikere.

Men hvis man forestiller sig, at du kunne lave et fremragende lovindgreb alene eller slække lidt i forhold til det optimale for at lave et bredere forlig – hvad ville du så finde mest glæde ved?

MOGENS: Hvis det lige præcis er så simpelt et valg, som du stiller op der – så det sidste. For vi ved, at flertallene skifter; vi ved, at hvis ting skal sætte sig varige spor, så er det vigtigt, at de er forankret bredt, og at de eksisterer hen over skiftende flertal i folketinget.

MARIANNE: Hvis nu du ser på pensionssystemet, folkepension, efterløn og arbejdsmarkedspension – hvis den konstruktion hviler på 90 mandater, så skaber du jo ikke det grundlag, som skal til, for at man kan have en pensionsopsparing i Danmark. Det kræver enormt meget tillid, at du kan forvente, at din investering også giver et langtidsholdbart resultat. Derfor kan man jo sige, at regeringen fik et velfærdsforlig i sommeren 2006, fordi der er en meget ansvarlig opposition i Folketinget. Det er et godt eksempel på, hvad vi har forstået ved folkestyre engang.

Derimod synes jeg, at et skattestop, som hviler på et meget snævert flertal – det er i orden at have det i en kort årrække, men at have det i en meget lang periode, hvor beskatning af boligerne og boliginvesteringer bliver totalt skæv i forhold til beskatning af andre investeringer, det mener jeg simpelthen nærmer sig det uansvarlige.

Fordi det er udemokratisk, selv om det hviler på et flertal?

MARIANNE: Der skal være en eller anden grad af rimelighed. Uanset hvilket parti man kommer fra, så er der jo en eller anden fælles forståelse for, at der skal være en rimelighed i tingene det skal der også for borgerne.

De er mange gange fuldstændig ligeglade med, hvem der sidder og danner flertal, men der skal være en rimelighed i det, der præger og forandrer deres hverdag. Det vil for eksempel sige,at alle byrder ikke bliver lagt på en bestemt gruppe, men at vi deles om det.

Derfor er det også vigtigt, at der bliver en politisk bredde om at forklare, hvorfor vi gør, som vi gør, så folk kan forstå, hvorfor samfundet forandrer sig, som det gør.

”Tro på det bedste - Mogens, Marianne og livets valg” er skrevet af Peter Rundle. Han har skrevet for diverse magasiner og i en årrække været reporter på TV 2’s Dags Dato. Bogen er netop udkommet på Lindhardt og Ringhof.

Radikal Politik anmelder bogen sidst i bladet.

49

Ord skaber handling Terrortruslen fylder meget i mediebilledet, og det er ofte unge muslimer, der bliver billedet på frygten. Er disse unge i gang med at gennemgå en radikaliseringsproces, som truer vores samfund på livet, eller er der blot tale om et socialt problem, der bunder i marginalisering og kommer til udtryk gennem en hård retorik? Radikal Politik er dukket ned i den tilsyneladende stigende radikalisering.

TEKST: Jesper Krussel

D

FOTO: Ditte Valente

e er ikke ret mange, men til gengæld fylder de godt op i medielandskabet. Unge muslimske ekstremister med et brændende had til Vesten og ikke mindst til Danmark, der har ført krig i Irak og stadig kæmper mod muslimer i Afghanistan og har påkaldt sig vrede med sagen om Muhammed-tegningerne. Men hvor slemt står det egentlig til, og hvor bange har vi grund til at være?

Radikal Politik har talt med både Politiets Efterretningstjeneste (PET), beslutningstagere, en ekspert og muslimerne selv, og der tegner sig et billede af et reelt problem. Stort set alle peger imidlertid på, at problemets kerne ikke er radikalisering, men snarere marginalisering. Det viser sig blandt andet en efterårskold onsdag aften i foredragssalen på Grundtvigs Højskole i Hillerød, hvor et tredages seminar med titlen ”Radikalisering, polarisering og marginalisering – hvordan og hvornår griber vi ind?” rundes af med en paneldebat, hvor der trods uenigheder og diskussioner, ikke er meget hellig krig over debatten. Aftenens panel udgøres af tre politikere, og tilhørerne repræsenterer en bred vifte af embedsmænd, ungdomsvejledere og SSP-medarbejdere samt andre, der til daglig arbejder med unge – ikke mindst unge af udenlandsk herkomst. Blandt tilhørerne sidder også Ismail Gögenur fra Muslimernes Fællesråd, som er en paraplyorganisation for en række muslimske organisationer med i alt 45.000 medlemmer. Muslimernes Fællesråd er sammen med høj-

50

skolen og PET medarrangør af seminaret, og egentlig har Ismail Gögenur det meget blandet med at være i Hillerød en stilfærdig hverdagsaften.

– På sin vis er det absurd at sidde her, for dermed går vi med på den præmis, at radikalisering er et muslimsk problem.

Radikalisering har så mange dimensioner og har som udgangspunkt intet med islam at gøre – hovedparten af de tilfælde af terror, som vi ser rundt omkring, udføres af galninge, som desværre bruger islamisk retorik. Og det er så grunden til, at vi alligevel tager et medansvar. Vi kan ikke se bort fra det faktum, at islam er blevet trukket ind i problemstillingen og dermed er en del af problemet, og derfor sidder vi her i dag, siger Ismail Gögenur.

TERROR OG ISLAM At der sættes lighedstegn mellem radikalisering og islam understøttes af PET’s definition af begrebet radikalisering.

PET kæder radikalisering sammen med terror, og terrortruslen stammer ifølge efterretningstjenesten ”hovedsageligt fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi” (www.pet. dk, red.) Men hvad er det i islam, der driver de unge til ekstreme handlinger? Intet, mener Ismail Gögenur.

– Når jeg ser de unge, der løber rundt i gaderne og puster sig op eller laver mere eller mindre ekstreme ting, ser jeg ikke mønstermuslimer, som kæmper for deres religion. Jeg ser en gruppe utilpassede unge, der har store sociale problemer.

De er ikke radikaliserede – de er marginaliserede, siger Ismail Gögenur.

SNAK ELLER HANDLING Jon A. Olsen er forsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og medforfatter til publikationen ”Voldelig radikalisering i Europa: Hvad vi ved og ikke ved”. Han mener, at det er problematisk, at der i debatten om radikalisering ikke skelnes mellem voldelig- og ikkevoldelig radikalisering.

– Det, at nogle unge mænd taler om, at vold i nogle situationer kan være tilladt eller endda tilrådeligt, er ikke særpræget, men skulle nogen føre det ud i livet, ville det selvfølgelig være dybt problematisk. Vi har imidlertid næsten ikke set tilfælde af ekstremistisk muslimsk vold. Der er selvfølgelig sager som de meget omtalte retssager, men vi ved jo rent faktisk ikke, om der ville være sket noget, hvis eksempelvis den hemmelige agent i Vollsmose-sagen ikke havde været så aktiv, siger Jon A. Olsen.

På Grundtvigs Højskole er Manu Sareen, medlem af Københavns Borgerrepræsentation for Det Radikale Venstre, og Johanne Schmidt-Nielsen, folketingsmedlem for Enhedslisten, enige med Ismail Gögenur.

– I Danmark har en masse minoritetsunge en stadigt stigende fornemmelse af at være udenfor, og mange føler sig meget lidt danske. Internettet spiller en stor rolle. De her unge mennesker bliver påvirket af billeder af muslimske kvinder og børn, der bliver slået ihjel i Irak og Afghanistan, og deres følelser er reelle. Problemet er så bare, at de ikke bliver udfordret på deres opfattelse, for hvem skal gøre det? De er jo ikke en del af samfundet og samfundets normer. Det er vildt problematisk, siger ►

51

R A D I K A L I S E R I N G kan beskrives som en proces, hvori en person i stigende grad accepterer anvendelsen af udemokratiske eller voldelige midler, herunder terror, i et forsøg på at opnå et bestemt politisk/ideologisk mål. Terrortruslen i Danmark stammer hovedsageligt fra netværk, grupper og enkeltpersoner, der bekender sig til forskellige former for militant islamistisk ideologi.

Ordskaber handling ► Manu Sareen, der har en stor kontaktflade blandt folk med indvandrerbaggrund.

– Jeg har talt med mange, som er sikre på, at jøderne står bag terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001. De ser det som et bevis på, at verden er korrumperet, at man aldrig ser dræbte irakere i tv-nyhederne. De føler simpelthen langt ind i sjælen, at alle andre har rottet sig sammen imod dem,” siger den radikale politiker, som bliver bakket op Johanne Schmidt-Nielsen.

– Jeg bor selv på Blågårds Plads, og jeg taler ofte med nogle af de knægte, som sætter ild til containerne og laver ballade, når bølgerne går højt. Deres forklaring er, at de ikke forstår, hvorfor vi behandler dem så dårligt, som vi gør. Og mange af de drenge er altså ikke særligt farlige – de står egentlig bare og ryger hash og passer ikke ind nogen steder. De er ikke terrorister – de er tabere i vores samfund. Det er ikke en undskyldning, men det er en forklaring, siger hun.

POLITISK VOLD ALMINDELIGT Ifølge Johanne Schmidt-Nielsen er radikaliseringsproblematikken dog reel nok – synderne skal bare findes et an52

Kilde: Center for terroranalyse, PET

det sted end i det muslimske miljø.

– Det er jo ingen hemmelighed, at vi har tilfælde af radikaliseret vold i Danmark. Nemlig den, der udføres af den yderste højrefløj, som i øjeblikket er meget aktiv i Århus. Ifølge PET er problemstillingen omkring muslimer meget begrænset i Danmark, siger Johanne Schmidt-Nielsen og henviser til en række nylige overfald på venstreorienterede.

Påstanden om opblusning i den politiske radikalisering understøttes af både PET og DIIS. Anja Dalgaard-Nielsen bekræfter, at efterretningstjenesten holder et endog meget vågent øje med de yderligtgående politiske miljøer i både Århus og andre dele af landet, og Jon A. Olsen fremhæver også fløjkrigen i Århus som et konkret eksempel på radikalisering i Danmark.

– Vi kan jo konstatere, at sammenstød mellem højreradikale og personer på den yderste venstrefløj rent faktisk finder sted, og historisk set er det i en højre/venstre-kontekst, vi har set politisk motiverede angreb. Vi har blandt andet set en sag, hvor en gruppe venstreorienterede blev dømt for et brandattentat mod en underdirektør i Udlæn-

dingestyrelsens privatbolig, ligesom integrationsminister Rikke Hvilshøj blev udsat for et attentat. I forhold til radikal islamisme har offentligheden derimod ikke kendskab til andre sager end dem, som domstolene har eller har haft under behandling, siger forskeren.

ZEITGEIST Kampene mellem stærkt højre- og venstreorienterede ekstremister bekymrer Manu Sareen.

– Vi er helt klart vidner til en politisk radikalisering. Lige nu ser vi sammenstødene i Århus, og så har vi også konflikten mellem indvandrerne og rockergruppen AK81, som ud over kampen om nogle narkomarkeder også handler om, at AK81 er drevet af fremmedhad. Hvis man kigger mod England, har vi i de seneste år set nogle racebetingede sammenstød i byer som Leeds og Bradford, og jeg synes, vi ser nogle foruroligende tegn på, at vi får det samme i Danmark i en eller anden form. Ikke mindst i en tid med lavkonjunktur kan det godt blusse op, siger Manu Sareen. Men hvorfor har debatten et umiskendeligt muslimsk aftryk, når det reelt er den politiske vold,

Danske domstole har de senere år været skueplads for en række terrorsager.

GL OST RU P SAGE N: Fire unge muslimer mellem 17 og 21 år blev i 2007 dømt for

at planlægge terrorisme. Siden blev tre af dommene omgjort, mens den fjerde tiltalte fik syv års fængsel.

GL A SV E JSAGE N: I marts blev to mænd fra Københavns Nordvestkvarter tiltalt for

at have fremstillet og prøvesprængt sprængstoffet TATP med henblik på at bruge det til en terrorhandling i Danmark eller i udlandet. Der er endnu ikke faldet dom i sagen.

VOL L SMO SE SAGE N: En gruppe unge mænd fra Odense er tiltalt for at have plan-

lagt bombeangreb mod konkrete mål i Danmark. Sagen har fået meget omtale på grund af, at politiet har brugt en hemmelig agent. Netop brugen af agenten har vakt diskussion, da kritikere mener, at han kan have opfordret de unge til at planlægge handlinger, de ellers ikke ville have gjort. Der er endnu ikke faldet dom i sagen. Å R H US -SAGEN: I februar blev tre mænd anholdt i Århus og sigtet for at planlægge

at myrde Jyllands-Postens tegner Kurt Westergaard, som tidligere har tegnet profeten Muhammed med en bombe i sin turban.

SAID MANSOUR-SAGEN: Boghandleren Said Mansour blev i april 2007 idømt 3½ års fængsel for at have tilskyndet til terrorisme gennem blandt andet cd’er, film og fotos, som blev spredt fra Said Mansours forlag.

Desuden har der været sager, hvor danskere har været tiltalt og enkelte dømt for at finansiere forskellige udenlandske organisationer, som – afhængig af synsvinklen – er at regne for terrororganisationer eller frihedsbevægelser.

der finder sted? Ifølge Jon A. Olsen fra DIIS ligger det simpelthen i tiden.

– Man har et begreb, der kaldes Zeitgeist. Hvert årti – eller to årtier – har sin tidsånd, som er fremherskende i forhold til at stå i opposition til det etablerede system. Vi så det med marxismen i 1970’erne, anarkismen i 1980’erne og så videre, og nu er det så den radikale udgave af islam, der er den dominerende spiller på det marked. Vi taler om at bekæmpe radikale ideologier, men vi mener islam. Det kunne lige så vel være ekstreme højre- eller venstrefløjsaktivister, siger Jon A. Olsen.

RISIKOZONEN I Muslimernes Fællesråd erkender Ismail Gögenur, at der i dagens debat er konsensus om, at der er et lighedstegn mellem islam og radikalisering. Han er ligeledes opmærksom på, at risikoen for, at marginalisering kan glide over i radikalisering er til stede, og derfor arbejder rådet på at hanke op i de utilpassede unge med muslimsk baggrund, som er i risikozonen.

– Som tidligere nævnt er islam blevet et element i denne problemstilling, og vi

er ikke blinde for, at nogle af de her unge kommer fra steder, hvor de har set og oplevet ting, som er svære at forstå. Alligevel bliver vi nødt til at prøve at forstå dem, og det gør vi så på muslimske præmisser.

Vi skal samtidig være opmærksomme på, at disse unge kan være sårbare, fordi de står i en identitetskonflikt mellem deres oprindelige kultur og det at være dansk.

Der må vi være gode rollemodeller og vise dem, at det godt kan lade sig gøre at være dansk og muslim på samme tid.

Hvis vi kan komme ind i en proces, hvor vi bygger op frem for at slukke brande, er meget vundet,” siger Ismail Gögenur, inden han tilføjer den sætning, som går igen hos de fleste af eksperterne og dem, der færdes i miljøet.

– Vi er ekstremt nervøse for, at der kommer til at ske en terrorhandling i Danmark. Det vil banke processen tilbage til stenalderen.

TONEN På Grundtvigs Højskole lykkes det ikke seminardeltagerne at komme med bud på en løsning af problematikken, og heller ikke hverken politikerne eller Muslimernes Fællesråd ligger inde med en

klar løsningsmodel. Men alle kan hurtigt blive enige om, at man bør starte med at kigge på tonen i debatten.

– Et af de største problemer er, at vi er i en fase, hvor vi mistænkeliggør hinanden i en enormt høj grad. Men i virkeligheden findes der ingen klar profil på en terrorist – vi ved faktisk ikke ret meget. Alligevel er retorikken over for muslimer meget hård, og det påvirker ikke mindst de unge muslimer meget. Jeg oplever helt klart en opgivenhed og en deraf følgende ”fuck jer”-stemning på Nørrebro – de oplever simpelthen, at de er udenfor, lige meget hvad de gør. Så det er fint nok, hvis vi giver dem en uddannelse og et arbejde, men det er mindst lige så vigtigt, at vi begynder at tale ordentligt til hinanden, siger Johanne Schmidt-Nielsen, og Manu Sareen er enig.

– Ord skaber virkelighed. Når man bliver ved med at italesætte folk som monstre og uhyrer, så bliver de monstre og uhyrer. Og bliver vi ved med det, er jeg bange for, at det bliver en kamp op ad bakke. Mange af de her mennesker føler sig ikke inkluderet i samfundet, og vi bliver nødt til at imødekomme deres følelse af at blive ekskluderet. □ 53

radikal ungdom

Ungdommens EU og Syrien i samkvem Elise Patricia Rasmussen og Liv Holm Andersen rejste til Syrien i september for at deltage i et EU-støttet ungdomsprojekt om Palæstina – et projekt med kommunikation og konfliktløsning som hovedpunkter. Oplevelserne har været alt andet end ordinære, og de to ungradikale piger har i den grad fået udfordret deres danske normer og standarder. Hvor meget kan du læse i deres rejsedagbog MANDAG DEN 22.09 Vi ankom tissetrængende til Damaskus lufthavn, hvor vi efter vores erfaringer med Mellemøstens forunderlige hurtige lufthavnsservice besluttede, at det var bedst at besøge toilettet inden visumkøb, paskontrol og øvrige stoppunkter på vej ud af lufthavnen. Elise tog først vejen til toilettet, som viste sig at være intet mindre end et hul i jorden fyldt med kakerlakker og så endda inde midt i en af Mellemøstens største internationale lufthavne. (…) Men vi kom frem til det, der formentligt er PSARR’s (Palestinian-Syrian Association for the Right to Return) hovedsekretariat. Det ligger inde midt i den palæstinensiske lejr Yarmouk, som dog ikke er en flygtningelejr, sådan som vi normalt forstår det, men derimod en ghetto beboet af palæstinensere og irakere (husk på de flygtninge, der har været her længst, har været her i intet mindre end 60 år). Der er også en stor del syrere, som søger billigere boligpriser. (…) Vi er her sammen med 15 palæstinensere og to mindre grupper af hhv. bulgarere og spaniere – de er vældig søde, men for de flestes vedkommende en kende mere socialistiske end os og anskuer derfor også 54

konflikten i Israel/Palæstina en del mere sort/hvidt. Men nuvel – vi får udfordret vores åndsliberale ideer og frisind.

TIRSDAG DEN 23.09 I dag stod vi så op ved 10-tiden og spiste humus-morgenmad, inden vi i to små slidte og propfyldte minibusser drønede af sted mod Damascus to andre flygtningelejre hhv. Jarmana og Jan Shiah, som begge dog skulle være både fattigere og med meget værre forhold end Yarmouk.

Denne påstand viste sig så også at holde stik. Især i Jan Shiahs tilfælde var der virkelig tale om en nærmest spøgelsesagtig by med huse, som lignede ruiner og veje/ gader, som var nærmest ikke-eksisterende. I Jarmena startede vi i D.F.L.P’s (Democratic Front for Liberation of Palestine) kontor – deres demokratiskhed er vi dog temmelig overbeviste om sagtens kan diskuteres. (…) Herefter tog vi en tepause på terrassen hos Abed Afatah, partikoordinator for det palæstinensiske parti i Damaskus. Han var en rar gammel mand, som samtidig var ganske fornuftig at høre på – hans plan for fred i Israel/Palæstina gik eksempelvis ud på at lave det til en sekulær stat. (…)

ONSDAG DEN 24.09 Dagen i dag startede - med undtagelse af den spændende sundhedspolitiske morgendebat – ellers stille og roligt med evaluering af programmet og en voldsom film om de fra Irak fordrevne palæstinensere efter Saddam-regimets fald i 2003. Herefter, ved fire tiden, var det tid til frokost, fordi vi ligesom de andre dage var kommet op til arabertid. Efter denne tog Elise og jeg med Kasab (en af campens drenge) ud i Yarmouk for at se Jafra – en palæstinensisk ungdomsorganisation, som fokuserer på kulturel aktivitet for Yarmouks børn og unge, samt udveksling i internationalt perspektiv, hvorfor de bl.a. også er medarrangører af netop vores camp. Om aftenen besøgte vi, sammen med en god håndfuld habibis, den gut, der havde vist os rundt på Jafra. Det var utrolig hyggeligt at sidde på hans tagterrasse og snakke om alt mellem himmel og jord. Vi fandt bl.a. ud af at man i Ramadanen kun må dyrke sex mellem kl. 19 og kl. 4, men som en af drengene sagde: ”That’s why I don’t do Ramadan”, mens en anden omvendt skyndte sig at sige: ”So we have to do it quickly” – det er virkelig de sjove og åndsliberale arabere vi har trukket i tom-

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

Mere end 24-årsreglen PÅ LA N DSMØDET VA R EN A F DE H EFTIGE politiske debatter,

bolaen. Vi fandt også ud af, at facebook er forbudt i Syrien, men at stort set alle har et program der gør at de kan hacke sig ind på det. (…)

MANDAG D. 29.09.

Vi tog til Golan-højderne (…). I denne region er der stadig israelsk besatte områder og ligeledes stadig mange synlige spor fra krigen sidst i 60’erne (man restaurerer eller bygger intet i de zoner, der stadig betragtes som krigszoner, så det ser nogle steder ud som om krigen sluttede i går) såsom bombede huse, kirker, moskéer, hospitaler mv. Her er en forfærdelig masse UN-checkpoints og en hel masse pigtråd imellem de befriede (syriske) og de besatte (israelske) områder, hvilket vidner om, at også denne konflikt er en krudttønde, som kan springe i luften når som helst.

Sammensat og korrigeret af Leonora Beck

hvordan vi skulle formulere vores holdning til 24-årsreglen. Er det et ultimativt krav eller ej? Jeg synes, at det står klart, at vi ikke skal stille ultimative krav. Omvendt synes jeg heller ikke, at vi på forhånd skal love, at vi ikke vil stille vores mærkesag som krav. Vælgerne skal vide, at hvis man vil af med 24-årsreglen og tilknytningskravet, så gør det en forskel, om vi står med 7-9 mandater eller med fremgang, når vi skal danne en ny SR-regering. Jo stærkere vi står, jo mere sandsynligt er det, at S må lytte til os.

Nogle siger, at vi ikke får de regler væk. Derfor og fordi VKO foretager så mange uhyrligheder, skal vi vise at vi har mere at byde på. 24-årsreglen og tilknytningskravet omhandler, når en statsborger gifter sig med en ikke EU borger. Det er selvfølgelig helt hul i hovedet, at man ikke må det. Omvendt er der også mange andre udfordringer. Det er svært at være udenlandsk studerende i Danmark, Danmark kan ikke tiltrække tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft, behandlingen af asylansøgere er ikke retfærdig, integrationen er gået i stå, og inklusion frem for diskrimination gøres der ikke nok for. Det store problem ved regeringens og især Dansk Folkepartis politik er, at man laver politik imod grupper og ikke imod problemer.

Prøv engang at gå ind på Dansk Folkepartis Ungdoms hjemmeside og læs deres udlændingepolitik. De siger her, at de er imod integration, for alle indvandrere skal assimilere sig. Derfor er de fx imod, at man i skoler sikrer, at der altid er anden mad end svinekød. Det er nemlig integration og en accept af, at der er forskellige kulturer, og det er de imod.

Nogle vil måske sige at det bare er DFs ungdomsparti, og ungdomspartier skal være lidt mere rabiate. Men sådant er det ikke i DF. Her skal alle følge Pia, og jeg kan garantere jer for, at DFU ikke får lov til at mene noget, med mindre toppen i DF siger god for det. Tager man dette synspunkt i betragtning åbnes en ny front. Jeg synes ikke, at alle skal komme til landet, det er ok at stille krav til folk, der kommer til landet og til folk, der vil have statsborgerskab, og det er et problem, at visse muslimer er ekstremistiske. Så det er vi jo ikke uenige med DF i. Problemet er bare, at DF ikke vil løse de problemer. Deres mål er, at der ikke skal indvands til flere kuldrere til landet, og der skal ikke være plads turkampen. turer. Det er dette, som er værdi- eller kulturkampen.

Den har DF vundet. Hvis vi skal tilbage i kampen skal vi vise, at det ikke er én politik, vi err imod. et. Et Det er målet i DFs politik, der er problemet. mål, vi ikke deler. 24-årsregel eller ej.

Andreas Steenberg Landsformand for Radikal Ungdom

55

bøger

ARVEN EFTER K LODSEN Søren Jakobsen: Legoarven – historien om 10 milliardærer JP/Politikens Forlag Læst af Bent Kroghly I LEGOA RV EN læner forfatteren sig op af flere skabeloner.

Således nævnes flere gange Matador og Mads Skjern historien, som jo er guf for folk, som synes, at opbygning af erhvervsimperier er interessant, ligesom den klassiske udviklings- og forfaldshistorie, hvor første generation starter, anden generation konsolide-

rrer, mens det hele sættes over sstyr af tredje generation, ligger m mellem bogens linjer. Jeg synnes ikke, at forfatteren lykkes m med sit forehavende.

I hvert fald ikke hvis hensigte ten er at problematisere en stor eerhvervsvirksomheds handli linger og resultater. Tværtim mod skæmmes bogen af en ti til tider ugebladsagtig tilgang ti til stoffet, hvor ikke mindst L Legofamiliens kontakter med kkongefamilien dyrkes. Det m mest skæmmende i bogen er ddog en til tider jantelovsagtig tilgang til Legos og ejerfamiliens dispositioner. Således beskrives en situation, hvor Lego overfører store udbytter til holdingselskabet, mens de ansatte kun får små bonusser.

Til dette er der at sige, at denne adfærd er standardrådgivning fra revisorer, ligesom mistænkeliggørelsen modsiges af, at holdingselskabet i kritiske situationer har ladet kapitalstrømmen gå den anden vej.

SUCCES Alt i alt beskriver bogen en succeshistorie, hvor Godtfred Kirk Cristiansen starter produktionen af legoklodser, og gør dem til en international succes, som sønnen Kjeld

udbygger. Sidstnævnte har nu efter en livstruende krise overdraget ledelsen til professionelle, og der er ikke tegn på, at tredje generation vil blande sig i virksomhedens ledelse.

Det ser med andre ord ud som om forfaldshistorien, hvor tredje generation sætter det hele over styr, udebliver. Det skal bemærkes, at jeg her regner Ole Kirk Christiansen for 0´te generation, idet han godt nok købte den første støbemaskine. Men han interesserede sig ikke for plastikklodser. Det skal også bemærkes, at familien i tidens løb har heddet både Christiansen og Kristiansen.

Lego udmærker sig med en uigennemskuelig selskabsstruktur, som overgår A.P. Møller – Mærsk, idet kontrollen af Lego er fordelt på både danske og schweiziske virksomheder. Jeg kan godt forstå, at forfatteren ikke har kunnet knække denne nød. Dels er de schweiziske myndigheder nok ikke meddelsomme, dels har Legofamilien stort set afstået fra at samarbejde med forfatteren. Var det lykkedes, kunne forfatteren såmænd have fortjent endnu en Cavlingpris, som han tidligere har fået som journalist.

SLADDER På plussiden vil jeg nævne noget ikke ringe erhvervssladder. Poul Plougmann, som blev afskediget som daglig leder (viceadministrerende direktør) i 2004, hvor Legos krise toppede, efterlod i sin tid i mine øjne et noget forpjusket indtryk. Forfatteren rehabiliterer Plougmann, idet der henvises til at Kjeld Kirk Kristiansen som ejer har vanskeliggjort Plougmanns ledelse. Rehabiliteringen underbygges af, at Jørgen Vig Knudstorp, Legos nuværende leder og redningsmand, blev ansat og udviklet af Poul Plougmann. Det gør Knudstorps indsættelse som en meget ung leder i en livstruende situation lidt mindre risikabel, end den ellers tog sig ud. Det er en god ide at læse Legoarven, hvis man har særlig interesse i Lego og familien bag, men hvis man blot er almindeligt erhvervsinteresseret, kan man ikke sige, at bogen er uomgængelig.

Bent Kroghly er formand for økonomi og erhvervsudvalget. Til daglig er han selvstændig konsulent indenfor økonomistyring.

R a d i k al Pol it i k a nbefale r: FOSS er en biografi om industrimanden, di-

plomaten og politikeren Alexander Foss, der udkom den 1. oktober på Børsens Forlag. Den er skrevet af Steen Andersen og Kurt Jacobsen og følger den legendariske erhvervsmand Alexander Foss, der er en af de store skikkelser i dansk historie. Bogen følger Alexander Foss, der som ung polytekniker blev medejer af et lille rådgivende ingeniørfirma ved navn F.L. Smidth & Co. Han rejste Europa og Rusland tyndt for at opføre cementfabrikker og sælge maskiner, men snart skulle han færdes lige så hjemmevandt i de bestyrelseslokaler og korridorer, hvor magten fordeles. Livet igennem påtog Alexander Foss sig en umenneskelig arbejdsbyrde.

Det gik ud over både familien og ham selv – og efter en alvorlig hjerneblødning måtte han se det F.L. Smidth & Co., som han havde været med til at udvikle til et verdensomspændende firma, glide sig af hænde.

56

NU SIDDER VI KØNT I DET! – anekdoter fra Christiansborg og omegn er titlen på en ny bog fra Kristen Bjørnkjær. Her genfortæller Kristen Bjørnkjær anekdoter fra det politiske liv. Der er historier fra Christiansborg, fra de glade – og våde – dage i Snapstinget, fra EU’s korridorer, ministerbilerne og alle andre steder, hvor danske politikere kommer. Alle de kendte ansigter er med i bogen; Fogh, EllemannJensen, Thorning-Schmidt, Kjærsgaard, Søvndal, Nyrup, Schlüter, Anker, Krag og mange flere. Desuden krydrer Kristen Bjørnkjær bogen med klassiske anekdoter fra de store udenlandske politikere såsom Churchill og Kennedy.

SVÆRVÆGTER E I SOMMER HUSET Peter Rundle: Tro på det bedste – Mogens, Marianne og livets valg Lindhardt og Ringhof Læst af Peter Thyssen TO POLITISK E sværvæg-

tere, to forhenværende ministre og partiformænd Marianne Jelved og Mogens Lykketoft har journalisten Peter Rundle engang i juli 2008 sat i stævne i et sommerhus i Lumsås. Her taler de to politikere med hinanden om stort og småt fra et langt liv i politik, en samtale

dder hele vejen igennem gødes oog styres af spørgsmål fra Peter Rundle. Resultatet er P een velskrevet bog, som også iindeholder fotos fra stævnemødet, der virker som friske m ppust og et supplement til teksten. Som fluen på væggen ggennemlever læseren turen i sommerhuset med to at Danmarks mest markante polim ttikere, der ser tilbage på de sidste tyve års politiske beggivenheder, og samtidig får vvendt nutidens og fremtiddens udfordringer. Vi får deres holdning til begreber som folkelighed, solidaritet, samarbejde, dialogen, kompromiset, magt, ideologi, vision mv. Begreber der får kød og blod via Mariannes og Mogens egne erfaringer fra deres samarbejde, ikke mindst i SR regeringen. Nu er der nok ikke mange fra VKO fløjen, der læser denne anmeldelse, men der er heller ikke mange roser til deres virke i de sidste otte år.

Tværtimod bliver det til hudløshed vendt, hvorfor det siddende regeringsflertal er til skade for den danske model af velfærdssamfundet, demokrati og internationalt samarbejde. Således

er de første 100 sider i høj grad en nedsabling af regering og dens politik, der bl.a. beskyldes for ikke at gå frem i åben dialog med deres politiske projekt. Resultatet er et nyt værdisæt i det danske samfund med bl.a. nye klasseskel og manglende solidaritet med de svageste. Kritikken er næsten for indædt, men den er helt sikkert ærligt ment.

VARME Herefter følger et par varme og lærerige afsnit om politisk samarbejde og håndelag.

Alle, der har været i politik igennem længere tid, må opleve noget lignende – ellers er de der ikke så længe!

Her er der også en beskrivelse af samarbejdet mellem partierne S og R med deres forskellige politiske kulturer og livsstile. Det er ramt lige på kornet. Vi får også en gennemgang af de lederskift, der har været i de to partiers nyere historie set igennem de to koryfæers briller. Det er interessant og til tider barske fortællinger. Politik kan også være et blodigt håndværk, men det kan godt gøres med pli, synes meldingen at

DER ER ET YNDIGT LAND er måske verdens første ”roadbook”. I bogen kører den nye konservative partileder Lene Espersen og SF’s formand Villy Søvndal sammen landet rundt for at finde tilbage til de danske rødder. Sammen med journalist Lars Vestergaard har Lene Espersen og Villy Søvndal brugt sommerferien på at køre rundt i hele landet for at finde ud af, hvad det i det hele taget vil sige at være dansk?

Med udgangspunkt i deres hjemstavn og personlige opvækst har Lene Espersen og Villy Søvndal på turen fra Dragør til Skagen tilbagelagt tusindvis af kilometer og udforsket deres fælles land på ny. Undervejs på turen har de mødt en lang række danskere, der alle har givet dem deres bud på, hvad det vil sige at være dansk – fra Gudenåens pramdragere til Niels Hausgaard i Himmerland. Chaufføren på turen er Lars Vestergaard, der er journalist og forfatter.

være. Bogen rundes af med Mariannes og Mogens holdninger til fremtidens udfordringer. Uligheden i verden, miljøproblemerne, EU-samarbejdet og forholdet til nationalstaten. De svarer næsten som et gammelt politisk ægtepar, der er groet sammen i et fælles univers. Det er deres styrke og måske også deres svaghed, men det sidste er med radikale briller svært at få øje på. Befriende er det, at de tror, at fremtidens problemer kan løses - hvis vi vil det!

Peter Thyssen er radikal rådmand for teknik og miljø i Århus Kommune.

Læs uddrag fra bogen på side 48.

FRYGT OG FORNUFT – I TERRORENS TIDSALDER er skrevet af terroreks-

perten Hans Jørgen Bonnichsen, der fortæller om sine mange års erfaring med terrorismens væsen som chefkriminalinspektør i Politiets Efterretningstjeneste. Om en virkelighed, hvor et enkelt fejlskøn og få minutters forsinket reaktion kan være forskellen mellem succes og fiasko, mellem liv og død, som det hedder fra forlaget People’s Press. I bogen gør Bonnichsen også op med ”enten-eller” retorikken, som den føres af dommedagsprædikanter i debatkulturen, såvel blandt islamister som blandt danske politikere og meningsdannere. Frygt avler had, og had skaber grobund for terrorisme – og den eneste anstændige måde at forholde sig til truslen på er med fornuften i behold.

57

det polit iske værksted

R ADIK AL HISTOR IE ONLI NE Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, ny politik fra et politisk udvalg, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th • 2100 København Ø tlf. 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 e-mail: jens.karlo@get2net.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

NOR DSJÆLLAND Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk

BOR NHOLM Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SJÆLLAND Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk 58

Nu kan man med et klik på musen gå tilbage i historien og læse Radikale Venstres første politiske program eller se valgplakater fra før anden verdenskrig. Det Kongelige Bibliotek har nemlig skannet sin store samling af programmer, pjecer og valgmateriale fra de politiske partier og lagt det ud på nettet, så alle frit kan læse i de gamle kampskrifter.

Ud over de gamle politiske skrifter, hvoraf de ældste går tilbage til 1872, findes der også en kort omtale af alle partierne, billeder af deres største politikere og henvisninger til relevant litteratur fra biblioteket. Det nyeste materiale på hjemmesiden er fra 2001, men siden vil løbende blive opdateret. Se mere på: www.kb.dk

MANDAG DEN 17. NOVEMBER kl.

19.00 inviterer Radikale Venstre i Roskilde til en spændende foredragsaften ved Roger Buch, i Auditoriet på Roskilde Rådhus, Køgevej 80. Foredraget tager afsæt i kommunalvalget 2009: Hvad kan der forventes af valgkampen og hvilke veje er der til valgsejren.

FYN Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

SYDJ YLLAND Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21 • 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds TORSDAG DEN 13. NOVEMBER kl. 19

til 22 er der i Fredericia offentligt debatmøde om det kommende forsvarsforlig og Hærens internationale engagement. Indledning ved oberst Ib Bager, som er garnisonskommandant i Fredericia. Sted: Fredericia Gamle Hovedvagt, Ved Landsoldaten.

ØSTJYLLAND Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

VESTJ YLLAND Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

NOR DJ YLLAND Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland MANDAG DEN 10. NOVEMBER er Radikale Venstre i Hjørring vært for et stort sundhedspolitisk debatmøde.

I Forsamlingsbygningen, Østergade 9 i Hjørring, kommer det kl. 19 til at handle om problemer og perspektiver i det danske sundhedsvæsen. Sundhedsminister Jacob Axel Nielsen, MF’erne Marianne Jelved, Birgitte Josefsen og Lene Hansen sidder i panelet. Mødet er åbent for alle.

HENR IK LARSEN TR ÆK K ER SIG

ORGANISATIONSUDVIK LI NG

Formanden for Børne- og kulturudvalget i Kommunernes Landsforening og byrådsmedlem i Kolding, Henrik Larsen trækker sig nu fra kommunalpolitik til fordel for en civil karriere. Henrik Larsen lukker ned for det politiske arbejde, fordi han skal være rektor for Erhvervsakademiet i Esbjerg. I Kolding Byråd overlader han posten som gruppeformand og sine øvrige udvalgsposter til byrådskollega Marlene B. Lorentzen, mens Holbæk-borgmester Jørn Sørensen overtager pladsen i KL. Den 44-årige Henrik Larsen har tidligere gjort karriere i uddannelsesverdenen, nemlig som uddannelsesleder på Vejle Handelsskole i otte år, men nu tager han skridtet videre og bliver rektor i Esbjerg. Som afløser i Kolding Byråd rykker Hans Christian Jensen fra Christiansfeld ind på den radikale taburet i byrådet i Kolding.

– Jeg er klar til at gå til opgaven, siger H.C., som Hans Christian Jensen også kaldes. Lokalpolitikken er ikke ukendt land for Hans Christian Jensen. Indtil kommunalreform sad han i fem år i Christiansfeld Byråd.

– Jeg var også med i det udvalg af politikere, der var med til at kreere den nye kommune, og jeg er en del af det politiske bagland i Kolding, så det er ikke fuldstændigt nyt land. Havde jeg været helt ny og uprøvet, så ville jeg nok have været betænkelig. Men jeg har så stor erfaring, så jeg tager det stille og roligt, forsikrer H. C. Jensen overfor Jyske Vestkysten.

Landsforbundet har netop sat et af de helt store skibe i søen, når der i det kommende år skal diskuteres organisationsudvikling i Radikale Venstre. En lang række tiltag skal sikre en ny og mere dynamisk organisation. Bag det kommende udviklingsarbejde står blandt andre næstformand i landsforbundet, Zenia Stampe.

– Ser man bort fra smarte hjemmesider og medlemsblade på glittet papir, så er de danske partier anno 2008 som snydt ud af næsen på de partier, der blev stiftet for mere end 100 år siden. Den positive udlægning af det er, at partierne udgør det klippemassiv, det danske demokrati hviler på. Den mere negative fortolkning er, at de danske partier er forstenet i oldnordiske strukturer og en forældet selvforståelse. Som så ofte før ligger sandheden nok et sted midt imellem. Der er derfor al mulig grund til at spørge, hvad der egentlig er partiernes rolle i demokratiet og samfundet i 2008? Hvordan bevæger vi samfundet derhen, hvor vi gerne vil have det? Hvad kan de folkevalgte gøre, og hvad kan landsforbundet, foreningerne og medlemmerne gøre? Med andre ord: Hvordan skaber vi bevægelse i bevægelsen – og dermed bevægelse i samfundet,? spørger Zenia Stampe, der i det kommende år vil invitere tillidsfolk og medlemmer til at deltage i både den partieksistentielle og mere lavpraktiske diskussion. Det vil ske i de relevante bestyrelser og udvalg. Men som noget nyt vil partiet også invitere til et landsdækkende organisationsseminar med fokus på nye idéer og netværk.

Læs mere og deltag selv på radikale.net og følg med her i Radikal Politik, der i det kommende år vil dække bestræbelserne på at forandre og forbedre den radikale organisation.

R ADIK AL FOR LADER MAR IAGER FJOR D Den tidligere borgmester i daværende Aalestrup Kommune, Rigmor Sandborg trækker sig fra byrådet i Mariagerfjord Kommune. Tilbagetrækningen skyldes, at byrådsmedlemmet flytter ud af kommunen.

– Min familie og jeg har besluttet at flytte til Viborg, fordi vi gerne vil have noget mere bynært, siger Rigmor Sandborg til Randers Amtsavis. Rigmor Sandberg kom ind i byrådet i foråret 2007 som afløser for Nicolaj Holm. Før det var hun borgmester i den nu nedlagte Aalestrup Kommune.

– Jeg har været med i mange år, og nu vil jeg gerne bruge min fritid på noget andet, siger Rigmor Sandborg, som den 1. oktober flyttede med sin mand og to børn til Viborg. Det nye radikale medlem af byrådet i Mariagerfjord Kommune bliver Preben Weller Nielsen fra Hobro.

59

det polit iske værksted

TOGET KØR ER I HERNI NG I Herning Kommune sidder Venstre på 19 af de 31 pladser i byrådet.

Der er derfor brug for utraditionelle metoder, når den lokale radikale vælgerforening skal kræse for medlemmerne og gøre opmærksom på den gode sag. Så for nylig tog vælgerforeningen på en noget speciel udflugt. Den foregik nemlig med dræsine – eller skinnecykler, som det også hedder i Herning. 13 km ud og 13 hjem gik det ad den nedlagte jernbane mellem Videbæk og Skjern. Turen endte med frokost, hvor landsformand Søren Bald gav politisk oplæg og vejrguderne hjalp de lokale radikale med varmt solskin på en dejlig septemberdag.

– Det var en rigtig god medlemsdag. Vi mener, det er vigtigt at lave et årligt socialt arrangement, hvor hele familien kan være med, og vi vil ikke kun satse på de benhårde politiske møder. Vi skal ikke bare sidde på række og lytte. Borgerne møder masser af politik i medierne, og mange familier har travle hverdage, så derfor skal vi tilbyde noget andet og noget mere. Så får medlemmerne på den måde mulighed for at snakke om alt – stort og småt. Og ikke mindst, så har folk det sjovt sammen, fortæller Troels Johansen, der er formand for Herning kommuneforening.

Og de sociale bestræbelser i Herning bærer frugt. Således fortæller Troels Johansen, at ved valget for et år siden, var hver fjerde af medlemmerne i gang med forskellige valgaktiviteter. Det snit er der nok ikke mange vælgerforeninger, der kan prale med.

K LAUS BONDAM GEN VALGT SOM SPIDSK ANDIDAT Medlemmerne af Det Radikale Venstre i København genvalgte den 29. september teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam som partiets spidskandidat til kommunevalget i november 2009.

– Jeg er meget glad for at være valgt som de radikales spidskandidat til kommunevalget. Radikale i København har i de seneste år leveret en række markante resultater. Sammen med et stærkt radikalt hold vil jeg gøre mit til at sikre størst mulig radikal opbakning fra københavnerne ved valget til november. København står over for en række alvorlige udfordringer, ikke mindst på det sociale og trafikale område. Derfor er der brug for et stærkt Radikale Venstre i hovedstaden, siger Klaus Bondam om sit valg. Gruppeformand Manu Sareen blev nummer to og uddannelsesordfører Kasper Johansen nr. tre, mens Socialordfører Margrethe Wivel blev nummer 4.

N Y FOR MAND I FR EDENSBORG

R ADIK AL SKIFTER TIL BORGER LISTE Marianne Bøyesen, der er bestyrelsesmedlem i Radikale Venstre i Faxe stiller op på den lokale Borgerliste ved næste kommunalvalg. Dermed må hun forlade de radikale i Faxe, som hun har været bestyrelsesmedlem hos i tre år. Det skriver Sjællandske Tidende Hendes beslutning om at sige ja til udfordringen har ikke været nem, fortæller hun til avisen. Hun har gennem de seneste tre år været medlem af bestyrelsen for Det Radikale Venstre i Faxe Kommune, men hun har valgt på baggrund af henvendelsen fra Borgerlisten at melde sig ud for at kunne stille op for den lokale liste Å ved det kommende valg.

– Jeg vil gerne understrege, at jeg ikke forlader de radikale, fordi jeg har ændret holdninger. Jeg forlader ikke mine holdninger om det landspolitiske. Og jeg er ikke træt af gruppen omkring de radikale i Faxe Kommune. Jeg ser en fordel i sparring med en lidt større gruppe, der også har lidt større indsigt i, hvad der foregår i kommunen, siger Marianne Bøyesen til Sjællandske Tidende.

60

Radikale Venstre i Fredensborg har fået ny formand i skikkelse af Helge Jacobsen, der blev valgt på en generalforsamling tidligere i år. I en tale til foreningen, lagde Helge Jacobsen vægt på, at der skal være et tæt samarbejde mellem partiforeningen og de lokale radikale byrådsmedlemmer Lars Simonsen og Birgitte Larsen.

– Vi har mange gode idéer blandt de radikale medlemmer i Fredensborg, og dem skal vi have sat i spil i byrådssalen. Den allerstørste udfordring for politikerne i denne og den næste valgperiode bliver at turde tage de svære valg og fravalg som kan sikre, at der kommer styr på kommunens økonomi. Her må politikerne være deres opgave voksen og ikke bare dele ud til højre og venstre, sagde den nye formand, der er uddannet cand. scient. pol. og ansat i Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune.

SLUT FOR LIDEGA AR D

RV PÅ FY N VIL HAVE ROBOTTER

Det var kun en midtsjællandsk håndfuld stemmer, der ved folketingsvalget sidste år, afholdte tidligere folketingsmedlem Martin Lidegaard fra at få endnu en periode på Christiansborg. Men den tidligere trafik- og energiordfører måtte – til manges overraskelse – se sig slået på målstregen. Nu har Martin Lidegaard så kastet sig ud i nye kampe – kampe, der betyder, at han ikke længere vil være folketingskandidat i Roskilde og Greve. I stedet vil han koncentrere sig om at være formand for den nystartede grønne tænketank Concito, som Martin Lidegaard selv har været med til at starte.

Tænketanken blev præsenteret 1. september og bestod fra starten af 78 medlemmer: En tredjedel virksomheder, en tredjedel forskere og en tredjedel grønne organisationer og andre repræsentanter for det civile samfund. Martin Lidegaard mener ikke, at han kan kombinere en politisk karriere med at være formand for Concito. Derfor siger han farvel til politikken. (Se også ”Kaffe” på side 66-67, red.)

– Jeg kan ikke tale med troværdighed, hvis jeg opfattes som repræsentant for et bestemt politisk parti. I min nye rolle er det vigtigt at få alle partier i tale. En omstilling på klimadagsordenen kræver bred politisk indsats, derfor nytter det ikke at repræsentere et bestemt politisk parti, siger Martin Lidegaard til DR.

Radikale Venstre i Odense foreslår – sammen med Socialdemokraterne og SF i Odense Byråd – nu, at kommunen i højere grad skal bruge robotter i ældreplejen. I de senere år har Odense Kommune med stort held brugt syv robotstøvsugere og robotgulvvaskere på det lokale Plejecenter Svovlhatten og den radikale Susanne Larsen er så begejstret for den teknologiske hjælp, at den skal udbredes på andre plejehjem i byen.

– De næste 10 år vil der ske en eksplosion inden for den her teknologi, og vi vil gerne gå forrest i Odense, være forsøgsby og samarbejde med erhvervslivet. Men også vise at vi tør gå nye veje for at give borgerne bedre forhold og samtidig skabe mere attraktive arbejdspladser, fordi personalet får mere tid til omsorg. Vi får mere velfærd for pengene. Personalet bliver aflastet med hensyn til det hårde fysiske arbejde og kan i stedet bruge hænderne til at gøre noget, som løfter beboere, siger Susanne Larsen til Fyns Stiftstidende. Odense er i dag som eneste danske kommune med i et EU-projekt, Persona, om robotteknologien i velfærdsektoren.

2015 PLAN I ODENSE ÅRHUS K ÆMPER MOD BUREAUKRATIET Radikale Venstre i Århus lancerer nu en lokal version af partiets velkendte tillidsreform. I en ny kampagne opfordrer partiet alle århusianere til at komme med deres bud på overflødige regler og bureaukrati i Århus Kommune. Målet er, at der bliver ryddet grundigt op i bureaukratiet, så medarbejderne får mere plads og tid til borgerne. Hjørnestenen i udspillet fra Radikale Venstre i Århus er hjemmesiden www.tillidtildig.dk, hvor partiet opfordrer århusianerne til at byde ind med eksempler på unødvendige regler og dokumentationskrav. Sideløbende med tillidskampagnen vil Radikale Venstre også gå til de kommende budgetforhandlinger i Århus Kommune med et krav om, at der nu skal ryddes op i papirvældet.

– Alle taler om afbureaukratisering, men aldrig har der været flere regler end i dag. Og når nu et flertal på Christiansborg åbenbart ikke kan se lyset i en tillidsreform, så kan det da være, at vi på kommunalt niveau kan få tilslutning til sådan en bevægelse, siger rådmand Peter Thyssen.

Selv om Radikale Venstre ikke længere er repræsenteret i byrådet i Odense, så er der forsat masser af radikal indflydelse i den jyske hovedstad. Senest har de lokale radikale fået store fingeraftryk i kommunens budgetforlig, for selv om partiet står udenfor, inviterede borgmester Jan Boye (K) alligevel partiet med til forhandlingerne.

– Vi havde i år valgt at fremføre en række ønsker, der alle signalerer, at vi ønsker en socialt ansvarlig by. Der var to temaer i ønskerne. Det ene omhandlede tiltag, der skal være med til at bryde den negative sociale arv, og det andet tiltag til gavn for de mest udsatte voksne i vores by, fortæller lokalformand i Odense, Thorkild K. Maarbjerg Forhandlingerne mundede senere ud i, at flere radikale forslag blev tilgodeset, hvoraf en del var inspireret af Social 2015 planen. Blandt andet blev der givet 300.000 kr. til værestedet ”Midt om natten”.

Det er et flot resultat, vi kan være stolte af, tilføjer Thorkild K. Maarbjerg.

61

debat

Frafald på erhvervsuddannelser skal stoppes

så det bedste eksempel efterfølges. Man kunne eksempelvis have nationale konsulenter, der netop bistod i sammenligningen af de forskellige uddannelsessteder i tæt kontakt med ledelsen og studievejlederne på skolerne, så man kunne sikre sig, at de bedste metoder til fastholdelse af eleverne bliver fulgt i hele landet.

deb b Arbejderbevægelsens Erhvervsråd offentliggjorde tidligere på året en analyse, der viser, at mere end 20 procent af en ungdomsårgang ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. Dermed fortsætter tendensen med, at det er en stigende andel af unge, der ikke får en ungdomsuddannelse. Undervisningsministeren forsøger at affeje det med konjunkturforklaringer, men problemet er alt for alvorligt til at negligere det. Ikke mindst fordi det er de svageste unge, der ender uden uddannelse. Det er en negativ spiral, hvor den sociale arv slår igennem.

Går man dybere ned i tallene fra undersøgelsen er det meget tydeligt, hvor hovedproblemet ligger: det store frafald på erhvervsuddannelserne. Fastholdelse af unge på erhvervsuddannelserne skal simpelthen gøres til et hovedfokus for den danske uddannelsesindsats, hvis vi vil have gjort noget ved den negative sociale arv.

De unge skal være klar over, hvad de går ind til. Derfor skal vejledere på folkeskoler og ungdomsuddannelser samarbejde, og erhvervspraktikken i folkeskolens ældste klasser indeholde indblik i både arbejdsplads og uddannelse.

BALLAST

På erhvervsuddannelserne er det både i skoleforløbet og praktikforløbet, at eleverne falder fra, og derfor er det helt afgørende, at der på uddannelsesinstitutionerne er et tæt samarbejde mellem skole og praktiksted, så man sammen støtter og hjælper eleverne med udfordringerne, og så eleverne kan se koblingen mellem de to forløb. Der skal være tid til vejledning på praktikstederne, så der bliver taget hensyn til, at eleverne er i en læreproces.

Lærere på alle uddannelsessteder og vejlederne på praktikstederne bør have en pædagogisk ballast til at udføre deres vigtige funktion. Hvis de ikke i forvejen har en pædagogisk uddannelse, skal de efteruddannes, så de får de nødvendige redskaber. Tallene viser også, at det især er unge indvandrere og deres efterkommere, der falder fra, og derfor må vi se på, hvordan man kan hjælpe specielt denne gruppe igennem uddannelsen. Det kan visse steder måske være en idé med et intensivt danskkursus, hvis det er sproget, der skaber problemer.

Et bedre sprog vil også øge deres muligheder for at få en praktikplads. Det er uacceptabelt, at manglen på praktikpladser stopper unges uddannelse – her har arbejdspladserne et stort ansvar, som de skal leve op til, men vi må også se på, hvordan vi kan gøre det mere attraktivt for arbejdspladserne at tage elever ind.

Det er klart, at det heller ikke hjælper de svageste elever, hvis lokalerne er overfyldte, eller hvis eleverne bliver spist af med ”lærerfri timer” – det burde være en selvmodsigelse.

SAMARBEJDE

De forskellige uddannelsessteder bør samarbejde – og sammenligne deres metoder til at fastholde deres elever,

62

Christian Holm Donatzky Folketingskandidat, København www.donatzky.dk

Kommuneøkonomi: Ren magi

Regeringspartierne og Dansk Folkeparti skiftes i et væk til at angribe kommunerne og truer hele tiden med at fjerne det kommunale selvstyre. Senest sagde velfærdsminister Karen Jespersen, at det er slut med det kommunale selvstyre, hvis ikke der kommer styr på så elementære opgaver som at sørge for sunde børnehaver og skoler fri for skimmelsvampe. Regeringen kan komme med nok så mange trusler. Men det er altså ikke nok til at sløre det vælgerbedrag, der foregik under sidste valgkamp, hvor regeringen lovede at puste milliarder ind i bl.a. skoler og børnehaver. Pengene viste sig at være ren magi. Kommunerne får reelt afslag på at investere i skolerne, fordi regeringen gemmer sig bag regnskabstekniske argumenter. Tilbage står, at problemerne med skimmelsvampe og ulækre toiletter ikke bliver løst.

Sandheden er, at regeringen gennemtvang en nedsættelse af forældrebetalingen på børnepasning. Resultatet var at kommunerne blev tvunget til at spare på området og på grund af udgiftsstigninger alligevel nu må hæve taksterne i vuggestuer og børnehaver. Altså er det blevet både dyrere og ringere. Sandheden er også, at kommunernes selvstyre allerede er sat ud af kraft. Hæver kommunerne skatterne, bliver de straffet. Handlefriheden er altså slet ikke så stor i kommunerne. Hvis Karen Jespersen og hendes kolleger i regeringen lever op til valgløfterne om de mange penge til investering i offentlige bygninger, så tror jeg også nok kommunerne får omsat pengene til gavn for børn og unge i skoler og institutioner. Når alene en kommune som Vejle mangler 300 millioner kroner på næste års budget, hvor er det så lige velfærdsministeren vil have, pengene til nyinvesteringer skal findes?

Torben Elsig-Pedersen Folketingskandidat, Vejle

Kendisser og afdankede ministre

Frem mod et større socialt ansvar

Der er brug for en ny tilgang til dansk europapolitik og nye kræfter i den danske europaparlamentsdelegation. Kendisser og afdankede ministre har længe præget de danske europaparlamentsvalg. Det er på tide, at der kommer et generationsskifte, så vi får en tilgang til europapolitikken, der passer til det EU, vi har i dag, og ikke det EU, vi havde for 30 år siden. Fogh-generationens tilgang til europapolitikken har spillet fallit. I de seneste måneder er det kommet frem, at regeringen har forsøgt at skjule de rettigheder, som EU har sikret danske borgere inden for sundheds- og immigrationsområdet. Det skal være slut med at lade, som om EU ikke eksisterer, ud fra devisen om, at intet nyt er godt nyt. Derfor skal der friske kræfter til.

Radikale Venstre er et social- liberalt parti. Det bør der ikke være tvivl om. Liberalt, fordi vi mener, at mennesket kommer før systemet og at der skal være plads til forskelligheder, nytænkning, individuel udfoldelse og de bedst mulige forhold for erhvervslivet. Socialt, fordi vi hylder fællesskabet og samarbejdet om at finde fælles løsninger til gavn for hele befolkningen, socialt, fordi vi gerne vil påtage os et ansvar for de mest udsatte og sårbare børn, unge og voksne i vort samfund som udmøntet i Social 2015-planen, for de hjemløse, stofmisbrugerne, og ikke mindst voksne med sindslidelser, som jeg mener fortsat lever under kritisable forhold trods enestuer på hospitaler og ny medicin.

SMARTNESS

EKSEMPEL

Det ser ud til, at de kriterier, man skal opfylde i dag, hvis man vil vælges til Europaparlamentet, er kendthed og smartness – og så skal man helst også være fyldt tres. Europaparlamentsvalget er et paradis for gamle afdankede ministre og smarte kendistyper som Jens Okking og Morten Løkkegaard. En politisk kirkegård for politikere og kendisser, hvis karriere er slut, men som alligevel tager fem år i Europaparlamentet. Europæerne står over for en række udfordringer. Nogle af dem er skabt af et europæisk establishment, som anføres af mænd og kvinder, der har rundet de tres og er sendt på efterløn i Europaparlamentet. Det faktum, at der ikke kan sendes en suppleant til Europaparlamentet, hvis en parlamentariker vælger at gå på barsel, er et tydeligt bevis på, at generationsmæssig balance ikke er en prioritet hos det regerende europæiske establishment.

Lad mig give et eksempel. Den registrerede magtanvendelse over for psykisk syge er stigende, det være sig tvangsindlæggelser, tvangsmedicinering eller fikseringer. Nogen vil sige, det er fordi de psykisk syge er blevet mere syge. Andre vil sige, at det er fordi tilbuddene er for ringe, og at der er få af dem. Eller at der mangler personale. Uanset hvad forklaringen er, så er det et faktum, at flere og flere og psykisk syge tvinges til behandling uden kvalitet, og her tænker jeg ikke på retspsykiatrien, altså dem der er dømt til behandling, nej det drejer sig om den almindelige behandlingspsykiatri af ikke-farlige psykisk syge. De seneste års debat om psykiatri i regionsrådene har mest handlet om, hvor og hvor mange sengeplaser der skal være, men ikke meget om kvalitet i psykiatrien. Jeg synes, de ansatte gør et kolossalt stykke arbejde, men det er, som om de løber panden mod en mur, og alt andet lige må det være mere tilfredsstillende at være en omsorgsperson med det formål at hjælpe den syge med at blive raskere og få et bedre liv end at være en slags fangevogtere. Institutionspsykiatrien har efter min vurdering brug for omlægning, og tilbyde behandlinger som i større grad matcher den psykisk syges behov og ønsker.

Det være sig samtaleterapi, hjælp til omlægning af livsstil, grundig fysisk undersøgelse, kognitiv terapi, hvor man får hjælp til at finde årsager og sammenhænge i ens sygdomsmønster, grøn terapi hvor der tilbydes naturoplevelser i stedet for psykofarmaka på store lukkede institutioner. Eller depressionsskoler, hvor den enkelte lærer at leve med sin sygdom.

bat SAMARBEJDE

Når du er vokset op i et Europa, hvor samarbejde er en selvfølgelighed og krig utænkeligt, når du har uddannet dig side om side med belgiere, spaniere og polakker og besøger venner i Frankfurt med samme selvfølgelighed som dem i Fredericia, så bliver Europa dit hjem, og Bruxelles er ikke langt væk. Det er den oplevelse, den nye generation af europæere er vokset op med. Derfor kommer de med en helt unik tilgang til det europæiske samarbejde, der gør dem bedre til at løse fremtidens udfordringer end den gamle generation. For fremtidens udfordringer kan kun løses i fællesskab. Nationalstaterne kan ikke klare alting selv. Hvis Europa skal spille en rolle i verden, er vi nødt til at stå sammen. Det gælder ikke kun spørgsmål som udenrigspolitik, klima og energi. Danmark nyder godt af det indre marked, men alligevel fastholder de gamle politikere, at vi kan klare immigrationsog asylpolitikken selv. Her må den nye generation vise lederskab og stå fast på, at det kun giver mening at tale om fri bevægelighed inden for de ydre grænser, hvis indvandringsstrømmene samtidig håndteres i fællesskab.

Bastian Schrøder Larsen Europaordfører, Radikal Ungdom

RÅD

Javel, det koster, men har vi råd til at lade være? Nogen vil sige, der ikke er stemmer i det her, at det er uvidenskabeligt, men her vil jeg minde om, at der er over 300.000 danskere, der indtager såkaldte ”lykkepiller” hver dag for at overkomme dagens strabadser, og brugen af psykofarmaka er stigende – også til børn. Desuden viser statistikken, at hver 5. dansker på et eller andet tidspunkt i sit liv bliver ramt af en psykisk lidelse eller depression.

Men uanset om der er stemmer i det eller ej, så mener

63

debat

jeg, det er et vigtigt samfundsanliggende, for vigtigt til at overlade til psykiaterne og psykologerne alene. Nu har det somatiske sundhedsvæsen i høj grad været i fokus de sidste mange år og med rette. Jeg mener det psykiatriske sundhedsvæsen bør gives samme høje prioritering og det giver ingen mening, at visse typer patienter har en dårligere retsstilling end andre i vores sundhedsvæsen. Der skal arbejdes for at prioritere dette område og de andre områder i 2015-planen højere og finde alternative løsninger, men vi må indse, at for at kunne udvikle og højne kvaliteten af de tilbud, der er til psykisk syge i dag, må og skal vi indse, hvad de faktiske forhold er og den tunge arv psykiatrien har med sig historisk. Derfor er det med fornøjelse, at Social 2015-planen nu er sat i verden. Der er mange milepæle inden for dette område som skal nås, og som vil være et godt redskab til at arbejde videre med kommunalt og på regionalt niveau.

VI GÅR I STÅ

Vi formulerer fremragende politik og går ofte i stå. Tillidsreformen i 2007 fik respekt hos de offentligt ansatte og borgere. Men under de store velfærdsstrejker var vi usynlige og har været det siden på tillidsområdet. Under sommergruppemødet lancerede vi et socialpolitisk udspil med 109 uprioriterede forslag og en titel, der var et gråt embedsværk værdigt. Prøv at læs højt: ”Social 2015-plan.

Radikale Venstre har udarbejdet en social 2015-plan for Danmark. Planen består af en række meget ambitiøse, men realistiske mål og indsatsplaner.” Hvor mange billetter sælger denne pitch? Hvor er mennesket? Under valgkampen havde vi en reklame på nettet med en grå kontaktannonce med bittesmå bogstaver, hvor der stod at snemanden var død. Den var usynlig og kryptisk, men hvis du klikkede, landede du på en MySpace profil, hvor snemanden beklagede den globale opvarmning. Og der stod noget om at stemme radikalt. Det mest absurde var, at man på MySpace kan købe reklameplads. Og hele siden var pakket ind i store, tydelige og lyse Villy Søvndal reklamer, der lovede 22 elever i skoleklasser. Nedtur.

batt Kim Pagels, Folketingskandidat, Greve-Solrød kredsen

Radikale kan ikke kommunikere

Kommunikationseksperter ryster på hovedet over radikale budskaber og kalder dem indspiste. Vælgerne flygter, fordi de ikke forstår, hvad det lille akademiske parti siger.

Sådan kunne en avisoverskrift lyde, hvis jeg skulle være rigtig provokerende. Tillad mig at være det. Men først ros. For jeg er stolt af at være med i et parti, der kan formulere gennemarbejdet politik som socialplan, tillidsreform og en ny integrationspolitik. Det giver et solidt og sagligt fundament til at blive endnu bedre til at kommunikere vores politik, for at tiltrække flere medlemmer og vælgere.

Som kommunikationsmand er jeg desværre ikke så stolt af, hvordan vi fortæller om de gode budskaber. Når jeg følger vores kommunikation i det daglige og i sidste valgkamp, er det som om, at vi mangler retning. At vi væver om den varme grød, at vi ikke tør skære ind til benet, være knivskarpe og frække.

TAL TYDELIGT

SF gav os baghjul i valgkampen, blandt andet fordi de kommunikerer klart. Der er ingen mulighed for fortolkning. Vi gik til valg på 9x9 reformer (det hed overskriften!). SF gik til valg på 5.000 kr. mere til offentligt ansatte. Det samme med abstraktionsniveauet. Vi gik til valg på ”et bæredygtigt Danmark”. SF sagde ”flere vindmølleparker”. Vi skal gøre op med angsten for at være populistiske. Vi har et solidt politisk grundlag, så der er ingen grund til dårlig samvittighed. Vi skal kommunikere journalistisk med korte overskrifter og sætninger, der fortæller sagens kerne mindst abstrakt. Vi skal bruge de nyeste metoder med direkte og viral marketing. Vi skal skabe events, nålestikskommunikation og møde det enkelte menneske, igen og igen. Og så skal vi langt mere på tv, også lokal-tv.

Nu har vi sundet os over valgnederlaget. Nu er tiden kommet til klar tale. Radikale Venstre skal blive skarpere og mere kreative til at kommunikere – alt andet er langsomt politisk selvmord.

Sander Jensen, Kommunikationsrådgiver og formand Århus Radikale Vælgerforening

DU K A N OGSÅ VÆR E M ED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

64

Skub på værdidebatten Den værdipolitiske debat får større og større betydning i de kommende år. Derfor skal der sættes fokus på værdidebatten i Radikale Venstre. Det mener manden bag en ny radikal antologi, der skal lægge op til debat om de radikale værdier og give stof til refleksion over partiets værdier – nu og i fremtiden.

TEKST: Søren Højlund Carlsen

N

ils Sjøberg fik ikke meget sommerferie i år.

Formanden for folketingskandidatnetværket brugte i stedet sommeren på at redigere en ny bog om radikale værdier. Bogen, der blev præsenteret ved det radikale landsmøde, hedder ”Tilbage til rødderne” og indeholder 23 bud på radikale værdier fra lige så mange radikale. Bogen har blandt andet bidrag fra Margrethe Vestager, Marianne Jelved, Asger Baunsbak Jensen, Søren Bald, Morten Skovsted, Sofie Carsten Nielsen, Johannes Lebech, Manu Sareen, Martin Lidegaard, Andreas Steenberg, Camilla Herson, Nils Sjøberg og fra mange flere fremtrædende radikale. Gennem de mange indlæg bliver der stiller skarpt på værdierne i Radikale Venstre og bogen belyser nogle af de radikale værdier i fortid, nutid og fremtid.

– Formålet med bogen er at lægge op til debat i Radikale Venstre. Det er mit håb, at bogen giver anledning til eftertanke hos den enkelte læser og, at den kan inspirere til fornyet refleksion over de radikale værdier, fortæller Nils

Sjøberg, der har fornemmet et aktuelt behov for et større fokus på det værdipolitiske frem for dag til dag politik.

Således viste en undersøgelse fra den politiske hjemmeside, Altinget.dk, at værdipolitikken får større og større betydning i de kommende år.

– Det viser, at den værdipolitiske debat efter al sandsynlighed vil få stor betydning i den kommende valgkamp.

Derfor skal vi vise omgivelserne, at Radikale Venstre bygger på en række centrale værdier. For hvad er mere rimeligt, end at et parti med så stærke rødder, som Radikale Venstre også deltager i debatten på dette område? Samtidig er bogen tænkt som et indspark i den værdidebat, som folketingsgruppen har ønsket at sætte fokus på i forbindelse med sin arbejdsplan, og som en opfølgning på den værdidebat, som Det Radikale Venstres folketingskandidatnetværk rettede lyset imod ved landsmødet allerede i 2007, fortæller Nils Sjøberg, der understreger, at bogen ikke skal ses som en facitliste over radikale værdier, men som en inspiration til nogle gode diskussioner og refleksioner hos alle, der læser den.

N I L S S JØ BE RG er 48 år og arbejder til daglig som kommunikationsrådgi-

ver, journalist og ekstern lektor med udgangspunkt i Kolding. Nils Sjøberg er folketingskandidat og formand for Det Radikale Venstres Netværk for folketingskandidater, som har til formål at klæde kandidaterne på til valget, samt medlem af partiets 15 mand store politiske udvalg

– Som radikale må vi affinde os med, at vi ikke har bestemte læresætninger at støtte os til, men må diskutere og argumentere os frem til løsningerne. Det kan være besværligt, men er også det eneste rigtige set med radikale øjne.

Det gjorde Ove Rode klart ved Radikale Venstres stiftelse i 1905, hvor han lagde vægt på, at vi fordomsfrit og modigt må give os i lag med de store opgaver, som tiden stiller. Vi må også være parate til at stille spørgsmål ved de ting, som vi føler os mest sikre på. Det stiller krav at være medlem af et parti, hvor alle medlemmer skal have mulighed for at komme til orde og indgå i debatten, tilføjer Nils Sjøberg, der har lavet bogen i samarbejde med støtteforeningen Fremsyn.

BOG TIL SÆR PR IS

Alle medlemmer af Radikale Venstre har nu mulighed for at købe bogen ”Tilbage til rødderne” til en særpris på 95 kr. inkl. forsendelse og medlemskab af støtteforeningen Fremsyn, hvis man ønsker det. Er der behov for et større antal bøger til brug for en studiekreds eller lign. er der også mulighed for det til en særlig lav pris. For bestilling af bogen, send en mail med navn og adresse til fremsyn@radikale. dk, mrk. ”Tilbage til Rødderne”

65

kaffe

Martin og miljøet

S

om han tager i mod i sit nye kontor er der ikke meget, der viser, at det tidligere radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard nu har sat sig i spidsen for landets første grønne tænketank med 80 virksomheder og organisationer i ryggen. Kontoret i det indre København er stadig beskedent indrettet og sparsomt befolket. Kun Martin Lidegaard og hans direktør er i gang med arbejdet på kontoret, hvor der står flere tomme skriveborde og venter på deres fremtidige ejermænd.

Men det er bare et spørgsmål om tid, før Concito, som tænketanken hedder, er fuldt møbleret – både hvad angår hjernekraft og møbler. Siden Concito blev præsenteret ved et pressemøde den 1. september, har Martin Lidegaard og tænketankens direktør Thomas Færgeman haft travlt med at indfange medlemmer og udtænke projekter. Concito betyder ”jeg sætter i bevægelse” på latin, og i bevægelse er lige nøjagtig, hvad Martin Lidegaards nye projekt er.

– Vi har fået en forrygende start og er blevet modtaget rigtig godt mange steder, men der er stadig meget arbejde, der skal gøres før vi kan sige, at vi har et grundlag for de næste par års arbejde, fortæller Martin Lidegaard.

66

SIDSTE UDKALD Ideen om Concito er udsprunget af Martin Lidegaards arbejde med bogen ”Sidste Udkald”, som udkom på Gyldendal i det tidlige efterår. Efter flere år som klima- og energiordfører for Radikale Venstre havde Martin Lidegaard fået samlet stof nok til at komme med sit bud på fremtidens danske energi- og klimapolitik. Og det er tankerne i bogen, der ligger til grund for Concito, som vil arbejde på at påvise løsninger på klimaforandringerne – et arbejde, som Martin Lidegaard, med sit vante brændende og glødende engagement, understreger, haster mere end nogensinde.

– Da ideen til denne tænketank blev født for et år siden, var 45 procent af Nordpolen smeltet, og forskerne frygtede, at resten ville smelte inden for 10-15 år. Seks måneder senere måtte forskerne revidere deres opfattelse. Nu mente de, at det kunne ske inden for fem år. I denne uge meddelte de så, at Nordvestpassagen forventes isfri i år. På den anden side af kloden, i Afrika syd for Sahara, hvor både vand og mad er knappe ressourcer, kan man omvendt se frem til mere tørke, og i nogle områder forventer man en reduktion i fødevareproduktionen på op til 40 procent.

Så hurtigt, så dramatisk, skrider den

globale opvarmning frem, forklarer Martin Lidegaard.

MEGET PÅ SPIL Så der er arbejde nok for det tidligere folketingsmedlem. Concito har som ambition at igangsætte en række projekter, der alle kan tjene til en nedbringelse af CO2-udslippet.

– Hele verden skal reducere sit udslip af drivhusgasser med 50–80 procent i 2050, hvis vi skal undgå en temperaturstigning på mere end to grader og dermed en selvforstærkende proces, der kan gå helt ud af kontrol. Når den samlede klode skal reducere så voldsomt i sine udledninger, betyder det, at den vestlige verden skal reducere endnu mere, og det haster, hvis man overhovedet skal kunne nå det. Det er ikke vores komfort, der står på spil. Det er vores eksistens og det er også aktuelt for vores generation.

Det er jo dystre udsigter – hvordan er det at sidde med et så alvorligt arbejde?

– Jeg mener ikke, at man kan overvurdere betydningen af at sætte ind i den her kamp. Men guderne skal vide, at det har været hårdt, når nogen for eksempel har sagt nej til at være med, og hvor jeg har tænkt meget over den store beslutning, det har været at skippe min politiske karriere. Men når jeg så ser endnu en historie

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Peter Sørensen

om klimaproblemerne eller om udryddelse af endnu en dyreart, så føler jeg, at det her er det vigtigste område man kan bruge sin energi på. Det er ihvertfald sværere at lade være.

IVÆRKSÆTTER Det er tydeligt, at Concito og klimadebatten er Martin Lidegaards helt store hjertebarn. Efter han – noget overraskende – ikke opnåede genvalg ved sidste folketingsvalg, er det nu klimakampen, der får hans fulde fokus. Martin Lidegaard er formand for tænketanken på fuld tid og det er her han i de kommende år vil bruge sit engagement i klimakampen.

– Vi har 80 krævende medlemmer af tænketanken og mange projekter, som vi genererer i en hastighed, der kan tage pippet fra selv et garvet tidligere folketingsmedlem.

Så du er jo nærmest blevet iværksætter?

– Ja, vi laver det hele selv lige nu og det har været hårdt, men også meget morsomt og lærerigt. Men nu ser vi også frem til at få nogle medarbejdere. Vores mål og ønskedrøm er, at vi til januar vil være min direktør og mig, tre projektledere og så en flok studentermedarbejdere. Det ville være det perfekte set-up.

“

Det er ikke vores komfort, der står på spil. Det er vores eksistens

Men det her er jo nærmest ukendt land i Danmark, hvor der er meget få tænketanke og der skal nok en ildsjæl til at starte noget nyt op, det har vi jo også set hos de få andre tænketanke, der findes, siger Martin Lidegaard, der forklarer, at der er stor forskel på Concito og de andre tænketanke.

– Vi adskiller os jo meget fra de andre ved at være partipolitisk uafhængig – vi er klimaets ambassadører og vil gerne være løsningsorienteret. Det er let nok at revse, men vi vil gerne skabe fokus på løsninger, understreger Martin Lidegaard, der stadig er medlem af Radikale Venstre, men som ellers har trukket sig helt fra partipolitik. Han ønsker nemlig fremover at stå så politisk neutral som muligt. For klimakampen overskrider alle politiske grænser, og intet må mud-

re billedet af den nye uafhængige tænketank.

– Jeg synes, det er svært at være formand for en uafhængig tænketank og så bestride alle mulige tillidsposter. Derfor er jeg ikke folketingskandidat mere eller andre ting, det hænger ikke rigtig sammen. Og så har jeg rent praktisk heller ikke tid mere. Al mit arbejdsmæssige fokus går nu ind i Concito.

Men hvad nu, hvis Margrete Vestager ringer, når Radikale Venstre forhåbentlig er kommet med i en ny regering i fremtiden, og hun vil have dig som klimaminister?

– Jeg har været så længe i politik, at jeg ved, at man aldrig skal sige aldrig.

Men jeg vil det her, fordi jeg tror, jeg kan gøre meget større gavn her, end ved at sidde og vente på næste folketingsvalg.

K A F F E er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi tidligere MF’er Martin Lidegaard på hans nye klimatænketank, Concito. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

67

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

I NVITATION TIL NYTÅRSSTÆV NE 2009 Hotel Nyborg Strand den 10. og 11. januar Oplev blandt andet en debat mellem statsminister ANDERS FOGH RASMUSSEN , partiformand PIA KJÆRSGAARD og Radikale Venstres gruppeformand MARGRETHE VESTAGER .

Er retsstaten truet?

Den 11. september 2001 blev skelsættende. Kampen mod terror blev pludselig den vigtigste af alle opgaver. Og skabte en folkelig frygt, der meget direkte, men også i det stille indskrænkede vores rettigheder.

Det Radikale Venstre sætter i sit nytårsstævne 2009 fokus på eftervirkningerne af terrorismen.

Under overskriften Er retsstaten truet? har vi inviteret en række kyndige folk til Nyborg Strand, hvor vi får belyst de mange etiske, juridiske og almene samfundsmæssige spørgsmål, der rejser sig, når vi diskuterer grænserne mellem individets rettigheder og statens ønske om at beskytte mod terror.

Oplev ombudsmand, HANS GAMMELTOFT-HANSEN , professor VAGN GREVE, politidirektør HANNE BECH HANSEN , lektor JONAS CHRISTOFFERSEN og professor EVA SMITH og mange flere.

Søndag slutter stævnet med en aktuel storpolitisk debat mellem statsminister ANDERS FOGH RASMUSSEN , partiformand PIA KJÆRSGAARD og vores egen radikale gruppeformand, MARGRETHE VESTAGER .

Stævnet er åbent for alle og koster 150 kroner pr. deltager. For mere information og tilmelding se: radikale.dk