Radikal Politik 2009, nr. 2

NR. 2

M A RTS 2009

| |

Fra Mogadishu til Præstø Økonomisk krise eller ej

| |

Ny i Middelfart | Nytårsstævne Elisabeth Arnold | Tænketanke

| |

i nd hold

Fra Mogadishu til Præstø 19 år gammel flygtede hun for sit liv. Hun var helt alene, havde ingen penge, og hun anede ikke, hvad fremtiden ville bringe. I tre år var hun på flugt fra krigen i Somalia, indtil en menneskesmugler satte hende af på Hovedbanegården i København. I dag bor Qaali Schmidt-Sørensen i Præstø og er medlem af Radikale Venstre. Radikal Politik fortæller om hendes rejse fra Mogadishu over Præstø og til Radikale Venstre.

side 16

Hvem passer Livvagterne på Lige så politisk korrekt DR’s seneste søndagsføljeton, Livvagterne synes at være, lige så skævt et skråplan synes virkelighedens retsstat at være på vej ud i. Radikal Politik bringer en filterløs reportage med mening fra det radikale nytårsstævne i Nyborg, der præsenterede en debat om retsstaten og en Margrethe Vestager i forrygende nytårsform.

side 22 2

r a d i k al p ol it i k

Det største bedrag EN GANG I MELLEM kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan visse med-

lemmer af vores regering kan sove om natten. For ikke bare er de skyld i, at Danmark fortsat har en umenneskelig udlændingepolitik, hvilket må være slemt nok for omfanget af de flestes nattesøvn. Men regeringen har også decideret løjet for vælgerne og oven i købet sluppet af sted med det. Og det i et omfang, hvor man ellers skulle tro, at samvittigheden ville plage de fleste. Men åbenbart ikke Anders Fogh Rasmussen (V) og co., der fortsætter som om intet var hændt og åbenbart har held med (bort)forklaringer og undskyldninger – både til vælgerne og til deres egen samvittighed.

FOR 600 KR. BEDRAG

I hvert fald ser det seneste vælgerbedrag ikke ud til at ryste hverken regeringens nattesøvn eller meningsmålingerne. Jeg taler naturligvis om det løfte som selveste statsministeren afgav i den seneste valgkamp, hvor han lovede, at nu skulle alle danske børn have mad i deres daginstitution. ”Frygt ej, kære travle forældre, jeres landsfader er klar med sund og nærende mad til jeres poder. Det eneste I skal gøre er at stemme på mig”, var teksten som ikke stod langt nede mellem linjerne. Men ak, som så mange gange før skuffede statsministeren sine vælgere, for knap var blækket tørt på regeringsgrundlaget og kaffen kold hos Dronningen, før det gik op for danskerne, at løftet bestod i, at landets forældre selv måtte betale for maden. Man havde nemlig lige glemt at finde pengene til at udføre den nye lov om kostordninger, som alle kommuner skal have indført inden nytår i år. Med det resultat at samtlige kommuner nu er nødsaget til at hæve betalingen for daginstitutioner med op til 600 kr. om måneden. Hvis ikke det er det tykkeste vælgerbedrag, vi længe havde set, må du kalde mig Simon Emil.

DÅRLIGERE KOST

Selv om madordningerne først skal indføres fra nytår, er der allerede nu lavet undersøgelser, der viser, at vælgerbedraget er mere omfattende end som så. For – og det er sikkert fordi man frygter forældrenes reaktion, hvis de skulle betale den reelle pris – den nye madordning er voldsomt underfinansieret. Således vil der i gennemsnit være knap 15 kr. per barn til en sund frokost, og det er vel at mærke inklusiv lønnen til dem, der skal lave maden. Dermed kan lovens intentioner slet ikke lade sig gøre, og mange kommuner vil være tvunget til at servere en ringere kost end selv den mest mandagskedelige madpakke. På den måde får vores børn næste år ikke bare serveret en dårligere frokost i deres vuggestue eller børnehave, forældrene får også serveret et vælgerbedrag garneret i løgn og krydret med den konsekvens, at loven kommer til at virke stik imod hensigten. I stedet vil institutionerne ikke være i stand til at støtte børnene med gode kostvaner og ordningen vil ikke forebygge det stigende problem med overvægtige børn – snarere tværtimod. Samtidig vil forældrebetalingen mange steder stige med op til 600 kr. Dermed kommer man for eksempel i en kommune til at betale 4000 kr. for en vuggestueplads – til gengæld får dit barn for 15 kr. vakumpakket mad. Værsgo og spis!

Beklager den bandbulle, det skulle ud, det var ikke min mening at skabe en dårlig stemning her i årets anden udgave af Radikal Politik. For det er et rigtig godt blad som du skal have lov til at læse i fred og ro – god fornøjelse med det, og når du er færdig, så gå lige over og mind din nabo med små børn om, at han og hans unger er blevet taget ved næsen af deres statsminister, og spørg om du kan hjælpe med at lave en god madpakke.

Søren Højlund Carlsen Redaktør

3

i nd hold

14 Det blev en Camilla Siden Niels Helveg Petersen kundgjorde, at han ikke genopstillede, har det været en længe ventet nyhed i radikale kredse, hvem der så skulle overtage hans legendariske kreds i Middelfart. Kort inde i det nye år kom så svaret. Det bliver Camilla Hersom, der skal løfte arven i kredsen ud mod Lillebælt.

28 Det vi drømmer om Margrethe Vestager er sjældent hørt bedre end i gruppeformandens tale ved det radikale nytårsstævne på Nyborg Strand. Hørte eller så du ikke talen er her muligheden, når Radikal Politik bringer en kronik baseret på Margrethe Vestagers tale om det Danmark hun drømmer om.

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 2:

Mads Brandsen, Trine Vendelboe Juul, Tomas Bech Madsen, Karin Kaas, Sara Alfort, Margrethe Vestager FO T O G R A F E R I N U M M E R 2:

Ditte Valente, David Bering, Jonas Ahlstrøm, Scanpix, Polfoto og Colourbox FOR SI DE FO T O:

30 Tænketanke tænker tanker I de senere år er der skudt flere og flere tænketanke op i Danmark, men selv om det måske virker sådan er tænketanke ikke et nyt fænomen her til lands. Alligevel er indflydelsen begrænset i forhold til for eksempel de amerikanske forbilleder. Radikal Politik har set nærmere på de danske tænketanke.

38 Ingen grund til panik Finanskrisen raser for fuld styrke og, der går næsten ikke en dag uden fyringer og dårlige økonomiske nyheder.

Men ro på, siger eksperterne. For bare få år siden ville vi have kaldt en arbejdsløshedsprocent på tre til fire for fantastisk lav, lyder det for eksempel fra en økonomiprofessor, der råder os til at tage finanskrisen med ro. Radikal Politik forsøger at finde hoved og hale i finanskrisen

Qaali Schmidt-Sørensen er fotograferet i Præstø af Ditte Valente L AYOU T:

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 3 2009 er den 15. marts og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret.

Redaktionen for denne udgave sluttede den 20. januar 2009.

Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres officielle holdning Radikal Politik udkommer seks gange årligt.

Næste nummer udkommer midt i april 2009 A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement A N NONC E R :

42 Bag udvalgets døre Det gik ikke helt efter planen. Sådan siger de radikale, der satte sig på ledelsen af partiets uddannelsesudvalg efter landsmødet i 2007. Alligevel er de nogenlunde tilfredse, fordi de har haft held med at ændre udvalgets arbejdsform. Og udmeldingerne kommer i forbindelse med kommunalvalget, lover de.

Tillykke med fødselsdagen I januar fyldte den radikale nestor Niels Helveg Petersen 70. Det blev fejret med den ene reception og fest efter den anden.

Radikal Politik sendte en fotograf til Middelfart og til festen hjemme i Niels Helveg Petersens folketingskreds.

side 54

4

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAScertifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

10.500. ISSN: 0107-279X

r a d i k al p ol it i k

Hvad skal det nytte?

MANDAG DEN 2. JUNI 2008 blev den danske ambassade i Islamabad i Pakistan udsat for et bilbombeangreb, der dræbte otte og medførte store skader på bygningen. Statsministeren fordømte straks angrebet. Meget forståeligt. Den radikale gruppeformand fremsatte i tilknytning til angrebet nogle generelle betragtninger om vigtige mål i dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. De fik statsministeren helt op i det røde felt. Ganske uforståeligt. Det smagte af mangel på proportionssans hos Fogh. Netop i kritiske situationer skal man kunne fastholde et overordnet perspektiv midt i dagens tummel. Senere skrev gruppeformanden i sit ugebrev blandt andet: ”Udenrigs- og sikkerhedspolitik er mere og andet end militære indsatser.

Dialog er et effektivt middel til at sikre demokrati, fred og stabilitet. Vores sikkerhedspolitik skal have perspektiv.” Det er nok især ord som dialog og perspektiv, der kan ophidse statsministeren, men sandheden er jo, at de trusselsbilleder, vi i dag står overfor, er langt mere komplekse end de gamle fra før murens fald.

Dagens udfordringer kræver langt mere end kanoner og afskrækkelse. Og skal dansk sikkerhedspolitik have et perspektiv, kræver det også dialog med dem, vi er uenige med.

NYT BILLEDE De nye trusselbilleder skal indtænkes i indretningen af det danske forsvar. Vi må forlange en dybtgående analyse af vilkårene for dansk sikkerhedspolitik i en verden i fortsat forandring med både nye og gamle trusler. Og nye muligheder. Det Radikale Venstres overordnede mål er, at alle danske bidrag – både civile og militær – skal styrke udviklingen frem mod et internationalt retssamfund med vægt på dialog og varige konfliktløsninger.

Forsvaret skal være et bidrag blandt flere til en samlet udenrigs- og sikkerhedspolitik, hvor hovedvægten er på diplomati, sikring af menneskerettigheder, fredsbevarende aktioner og humanitært udviklingsarbejde.

Det danske forsvar skal tænkes ind i disse rammer, så befolkningen kan vide, at det nytter, og at de danske bidrag uden for landets grænser primært henter styrke i Danmarks erfaringer med og talent for konfliktløsning og civil genopbygning. Vi kan konstatere, at danske soldater også tidligere både kompetent og sejt har medvirket til at udføre særdeles vanskelige opgaver. Også i den fatale Irak-krig, hvor det snævre VKO-flertal handlede uden FN-mandat og ikke sikrede den folkelige opbakning bag de udsendte soldater.

Søren Bald landsformand Radikale Venstre

NYTÆNKNING Og selv om julen er overstået, har vi radikale stadig en ønskeliste med vigtige punkter: Regeringen skal årligt forelægge en national sikkerhedsstrategi til folkelig debat og behandling i folketinget.

I den nytænkning af dansk forsvar, som er nødvendig af både globale, økonomiske, sikkerhedspolitiske og mandskabsmæssige grunde, må der gøres op med forestillingen om det gammeldags tre-værnsforsvar og den tvungne værnepligt.

Forsvaret skal satse på strategisk nødvendige bidrag af højteknologisk og fleksibel karakter. Der skal ikke anskaffes nye kampfly, da disse ikke er strategisk nødvendige for Danmark. Vi skal være endnu bedre til at samtænke civile og militære redskaber, som prioriterer civilbefolkningens krav til konfliktløsning og genopbygning højt. Forsvarsforbeholdet skal afskaffes, så vi kan deltage i alle typer EU-operationer – selvfølgelig på basis af folkeretten og FN-pagten. Forsvarets organisationer skal fortsat effektiviseres og rationaliseres, og værnepligten skal afskaffes. De forslag om privatisering af forsvarets egentlige kampopgaver, der har været fremme, må afvises. Der skal etableres en totalberedskabsstyrelse, som kan sikre forebyggelse af følgerne af terror og andre trusler imod civile mål såvel som koordinering af det samlede nationale beredskab. Konklusion: Der skal være perspektiv i dansk sikkerhedspolitik. De radikale krav er derfor helt relevante, hvis vi skal medvirke til en ny forsvarsordning.

5

radi kal polit i k

Værdidebat i krisernes lys A R BE J DSL Ø SH E D, konkurser, tvangsauktioner, ne-

gativ vækst i økonomien – der er ikke kun tegn på krise.

Der er krise. Den finansielle krise, de massive kursfald, bankkrak, kreditklemme og store rentemarginaler sætter sig som global økonomisk krise. I Danmark har krisen allerede krævet to bankpakker inkl. særlig ordning for lån til eksport, fremrykning af motorveje og mere til vedligeholdelse af vejene. Jeg tror bestemt ikke, at det ender der. Der er et politisk ansvar for at bidrage til en sund og ansvarlig økonomi. Derfor er det oplagt for os at skabe et beredskab af forslag, der kan sættes i værk hurtigt, hvis ledigheden forsætter med at stige.

Den økonomiske krise er imidlertid ikke alene i verden.

Den følges af reformkrisen – for blot at nævne en krise mere. Reformkrisen er den økonomiske krises paradoks: Hvor den økonomiske krise giver arbejdsløshed, giver reformkrisen mangel på medarbejdere. Det er den kommende skattereforms store udfordring. Skattereformen skal både kunne give jobs til ledige nu og her og give medarbejdere til ledige jobs på lidt længere sigt.

FEM PRINCIPPER Vi har arbejdet med skat og gået til valg på skat. Vores forslag – som du kan læse om i dette blad – bygger på fire enkle principper tilføjet et femte i lyset af krisen: 1. Vi vil lette skatten markant på arbejde 2. Vi vil ophæve rabatterne på forurening og energifråds 3. Vi vil en ansvarlig og fuldt finansieret skattereform 4. Vi vil have en skattereform med en rimelig social balance 5. Vi vil sætte gang i økonomien igen.

Men målet kan forsvinde af syne. Hvorfor egentlig reform? Det er jo ikke skattelettelserne i sig selv, der kan bære. Det bærer for mig at få et skattesystem, der arbejder for et bedre klima, og et skattesystem, der tilskynder til at gøre en ekstra indsats – fordi vores samfund har brug for det. Eleverne, patienterne, de ældre i plejeboligerne har brug for det.

6

Dermed bliver skat til værdier. Det handler om, hvad det er for et Danmark, vi drømmer om. Måden skatten fungerer på styrker forhåbentlig solidariteten, og at vi lever sammen med forventninger til hinanden. At vi hver dag mærker, at vi er en del af samfundet. Og at vi lever på en måde, så der også er natur og et ordentligt klima til vores børn, børnebørn og deres børns børn.

Det giver meget mere perspektiv for mig end den rå fordelingspolitik mellem ejere og lejere, SU-modtagere og efterlønnere, dem med lån og dem med opsparing.

Selvfølgelig tager vi også de kampe. Og jeg undrer mig i hvert fald over, at SU’en kan blive bragt i spil i et skatteforslag. Vi har jo brug for, at flere uddanner sig mere frem for det modsatte. Det er også en klar værdi.

MODIGE Det betyder noget for hver enkelt af os, om der er tilstrækkeligt mange læger og sygeplejersker på hospitalerne. Det betyder noget, om der er tilstrækkeligt mange lærere på skolerne. Og hvis erfaring har nogen som helst betydning: Det betyder allermest for dem, der ikke har råd til sygeforsikring og særlig støtte til deres børn. Det er i vores vilje til at sørge for, at velfærdssamfundet er ordentligt finansieret af vores skattesystem, at det kan ses, om vores samfund er en lukket fest for dem, der er inviterede. Eller om alle borgere har lov til at høre til her ligegyldigt navn, socialklasse og hudfarve – og har lige og fri adgang til sundhed, omsorg og uddannelse. Der er krise. Vi diskuterer skat og økonomi hver eneste dag. Mennesker bliver fyret, virksomheder går konkurs og huse bliver solgt på tvangsauktion. I de løsninger, som vi finder, finder vi også vores værdier. Lige så vel som når vi finder løsninger på spørgsmål om retssikkerhed, sikkerhed og terror, forebyggelse af kriminalitet.

Her som der er det menneskene, der gør forskellen.

Vi skal være modige nok til at give håb til andre end os selv.

Margrethe Vestager gruppeformand

En radikal i Europa-Parlamentet for 9 euro?

EU uden Radikale Venstre? Nej tak!

Støt Sofie og Radikale Venstres valgkamp på www.radikale.dk eller på konto nr.

3001 3015021322

Sofie Carsten Nielsen Spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre 7

side n sid st

STORSALG AF PILLER SK AL FOR BYDES Et rekordhøjt antal unge danskere forsøger at begå selvmord ved at forgifte sig med panodiler. Det har fået Radikale Venstres sundhedsordfører Lone Dybkjær til at fremsætte et forslag om at dæmme op for unges brug af smertestillende piller.

– Jeg håber, at de nye tal fra Lægemiddelstyrelsen, der tydeligt viser, at unge bruger smertestillende piller i forsøget på at begå selvmord, kan overbevise de øvrige partier om, at vi skal gøre det ulovligt at sælge smertestillende medicin i større mængder til unge under 20 år. Radikale Venstre har tidligere fremsat forslag for at dæmme op for den uhyggelige udvikling i selvmordsforsøg med smertestillende piller, men desværre har de andre partier indtil nu ikke fundet det nødvendigt at handle, siger Lone Dybkjær, der har fremsat et beslutningsforslag i Folketinget.

STR ENGER E STR AFFE ER IK K E EFFEKTIVT Dansk Folkeparti blæser nu igen til kamp for strengere straffe til de danske kriminelle. Men det er ikke den rigtige vej at gå, mener Radikale Venstre. Regeringen og Dansk Folkepartis konstante stramninger har ikke bekæmpet den stigende kriminalitet. Tværtimod. Derfor er der behov for at gå nye veje og afprøve alternative strafformer, mener Radikale Venstres retsordfører, Morten Østergaard.

– Strengere straffe har været standardsvaret fra Dansk Folkeparti og regeringen lige så længe, jeg kan huske. Problemet er bare, at alle undersøgelser viser, at strengere straffe ikke har den effekt, Dansk Folkeparti ønsker. I Radikale Venstre ønsker vi effektiv bekæmpelse af kriminaliteten i Danmark, men i lyset af de seneste års erfaringer, hvor kriminaliteten ikke er faldet på trods af skærpede strafferammer, mener vi, at der skal sættes ind på helt andre områder, siger Morten Østergaard.

Men det kræver, at de danske politikere tør gå helt nye veje.

Der skal indsamles viden om straf, og der skal afprøves alternative strafformer og satses langt mere på resocialisering.

– Strengere straffe og minimumsstraffe har ofte den omvendte effekt. I stedet for at afrette de kriminelle, gør lange ophold i fængsler dem til hårdkogte forbrydere og øger risikoen for, at de indsatte fortsætter ud ad den kriminelle løbebane resten af livet, siger Morten Østergaard, der peger på Finland som et godt eksempel.

– I Finland har man ekstremt gode resultater med at resocialisere de kriminelle, og det er også den vej, vi skal gå i Danmark. Vi skal gå nye veje, afprøve alternative strafformer og ændre hele mentaliteten. De indsatte skal tilbydes en uddannelse, og det skal være et erklæret mål, at 3 ud af 4 skal være i arbejde to år efter deres løsladelse. Vi skal bekæmpe kriminaliteten, ikke de kriminelle, tilføjer Morten Østergaard.

STAVAD STØTTER VESTAGER I januar fik Margrethe Vestager støtte fra en uventet kant, da tidligere minister og folketingsmedlem fra Socialdemokraterne skrev et indlæg i Nordjyske Stiftstidende, hvor han spurgte, hvorfor journalister og medier forsøger at nedgøre og begå karaktermord på den radikale leder. ”Det radikale parti har ifølge meningsmålingerne en aktuel tilslutning, der nogenlunde svarer til partiets tilslutning de seneste ca. 30 år, bortset fra undtagelsen ved valget i 2005. Da Margrethe Vestager overtog lederskabet i juni 2007, havde partiet allerede mistet de ekstra mandater, man fik ved valget i 2005. Det er altså ikke et tab, man kan tilskrives den nye leder. Ikke kun Det Radikale Venstre lider under at være sat uden for indflydelse, bortset fra de situationer, hvor regeringen og Dansk Folkeparti ser deres fordele ved at inddrage andre partier. Men altid med en vetoret til Dansk Folkeparti. Det gør ondt på regeringsbærende partier som Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, der altid har stået for løsninger og resultater – ikke gold opposition. Fortsætter nedrakningen af Margrethe Vestager på et fuldstændigt løsagtigt grundlag, kan profetierne blive selvopfyldende. Det synes jeg er synd for dansk politik. Det gør jeg fordi Margrethe Vestager er en fremragende politiker og et begavet og regulært menneske, som vi har brug for i dansk politik. Efter min opfattelse rager hun på mange måder op i det politiske landskab,” skrev Ole Stavad, der nu er socialdemokratisk borgmesterkandidat i Jammerbugt Kommune.

8

R ETTELSE Vi fortalte i sidste nummer om en sag, hvor kommunalbestyrelsesmedlem Trine Nebel Schou havde kæmpet for at få standset ulovlige lønudbetalinger i Lyngby-Tårbæk Kommune. I den forbindelse kom vi til at give Trine en forkert titel. Trine er rettelig tidligere lærer, men arbejder nu som retorisk konsulent og er i gang med en master i retorik og formidling. Så skulle det være på plads.

VESTAGER I AFGHANISTAN I januar besøgte gruppeformand Margrethe Vestager de danske styrker i Afghanistans sydlige Helmand-provins. Turen var sammen med tre medlemmer af Folketingets Udenrigspolitiske Nævn, udenrigsordførerne Søren Espersen (DF) og Jeppe Kofod (S), Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg (V), samt forsvarsminister Søren Gade (V) Gruppen besøgte soldaternes lejr, Camp Bastion, samt den fremskudte operationsbase Price og Armadillo, hvor delegationen overnattede. Der er godt 700 danske soldater i Afghanistan, heraf 650 mand i og omkring byen Gereshk i Helmand-provinsen.

K R ITIK AF FOGHS LI NJE Den Radikale udenrigsordfører, Niels Helveg Petersen har kritiseret statsministeren for at lægge en anden linje i Gazakonflikten end udenrigsministeren, FN og EU. Kritikken af Israel for overdreven brug af våbenmagt er ikke urimelig, og med sine udtalelser om den eskalerende konflikt mellem israelere og palæstinensere er statsminister Anders Fogh Rasmussen både i strid med EU og FN og med sin egen udenrigsminister. Sådan lyder kritikken fra Niels Helveg Petersen, som opfordrer regeringen til at ”få orden i eget hus”.

– EU-udenrigsministrene har udtrykt kritik af Israels overdrevne brug af våbenmagt. Det går statsministeren ikke ind i, og derved distancerer han sig faktisk fra den fælles EU-opfattelse. Det er meget uheldigt, at regeringen her ikke taler med én stemme, men med flere, siger Niels Helveg Petersen til Ritzau.

Udenrigsminister Per Stig Møller (K) har tidligere forsvaret israelernes ret til at forsvare sig, men også kritiseret ”overdreven brug af våbenmagt”.

– Der er bred enighed i dansk politik om, at man fordømmer Hamas’ raketangreb mod Israel, som har udløst den konflikt, som vi nu er i, og at man tager afstand fra overdreven anvendelse af militære midler, sagde Per Stig Møller efter et møde i Folketingets Udenrigspolitiske Nævn sidste uge. Niels Helveg Petersen kritiserer Fogh for ikke lægge sig på samme linje.

– Regeringen må bringe orden i eget hus. Statsministerens linje ligger ikke på linje med EU-holdningen. EU’s udenrigsministre har beskæftiget sig med det her, og der ligger den danske udenrigsminister helt på linje. Det gør statsministeren ikke, siger Niels Helveg Petersen

9

siden sidst

STØTTE ØDELÆGGER KONKUR R ENCE Nye EU-regler giver medlemslandene mulighed for at yde finansiel støtte til kriseramte virksomheder. En rigtig dårlig idé, mener Sofie Carsten Nielsen, der er spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre. Hun advarer kraftigt mod den ulige konkurrence, som nationale støtteordninger medfører.

– Jeg ønsker ikke, at det skal være muligt at støtte for eksempel landbruget yderligere i EU. Heller ikke via nationale støtteordninger. De nationale støtteordninger vil medføre ulige konkurrence, og hvis jeg bliver valgt til Europa-Parlamentet, vil jeg arbejde intensivt for, at støtteordningerne bliver udfaset hurtigst muligt, siger Sofie Carsten Nielsen, der hellere så den danske stat sætte ind et helt andet sted.

– I stedet burde regeringen arbejde for at reducere de administrative byrder på europæisk niveau. Alt for mange virksomheder drukner i alt for meget administrativt arbejde, der fjerner fokus fra produktion og udvikling, siger Sofie Carsten Nielsen.

VOGT JER FOR KOPIER MIDTER PARTIER HAR TABT PUSTEN Da Simon Emil Ammitzbøll præsenterede sit nye parti Borgerligt Centrum, blev de danske vælgere begavet med endnu et parti, der enten af navn eller af gavn opfatter sig som en del af den politiske midte. Imidlertid tyder meget på, at de danske vælgeres tørst efter brobyggende og konsensussøgende midterpartier, der kan knytte fløjene i dansk politik tættere sammen, er langt mindre, end den tidligere har været. Det skriver Ugebrevet A4. Ifølge det seneste gennemsnit af meningsmålinger fra netavisen Altinget vil midterpartierne – Det Radikale Venstre, Kristendemokraterne og Liberal Alliance – få sølle 5,6 procent af stemmerne, hvis der var valg i morgen. Det svarer til, at de har tabt cirka en tredjedel af deres vælgere siden valget i 2008, som vel at mærke var det dårligste i mands minde.

– Går du tilbage til 1970’erne og 1980’erne, finder du en rimelig stærk polarisering af dansk politik. Der var et gab på midten, hvor midterpartierne havde mulighed for at samle vælgere op, som var utilfredse med, at de andre partier lå så langt ude på hver sin fløj. Men på den økonomiske front er afstanden mellem højre- og venstrefløjen i dansk politik mindsket meget markant, så behovet for midterpartierne er ikke så stort længere, siger adjunkt og valgforsker ved Aarhus Universitet Rune Stubager til Ugebrevet A4.

10

Held og lykke! Det var den kortfattede kommentar fra Simon Emil Ammitzbølls tidligere partileder, da han præsenterede sit Borgerlige Centrum. Og Margrethe Vestager er ikke bange for at miste vælgere til sin tidligere partifælle Simon Emil Ammitzbøll og hans nye parti.

Hans projekt er ikke radikalt, siger Margrethe Vester til Ritzau, der spurgte: Du tror, at vælgerne med hang til radikal politik vil vælge det rigtige radikale?

– Det tror jeg. Vogt jer for kopier, siger Margrethe Vestager, der derudover kun har en kommentar til det nye parti: Jeg ønsker Simon Emils projekt held og lykke, sagde Margrethe Vestager til Ritzau efter præsentationen af landets nyeste parti.

JA TAK TIL AR BEJ DSMØDER Regeringen indfører nu såkaldte arbejdsmøder – med repræsentanter fra virksomheder og brancher, arbejdsmarkedets parter, regionale beskæftigelsesråd og økonomer – for at håndtere finanskrisen.

– Det er en udmærket idé på denne måde at skabe overblik over økonomien, siger Margrethe Vestager i en kommentar til regeringens udmelding om arbejdsmøder til at overvåge økonomien.

– Statsministeren sagde jo så sent som i august til Dagbladet Børsen, at han ikke troede på recession, og han er nu åbenlyst i en situation, hvor han har brug for et økonomisk overblik skabt af de mennesker, der har det tæt på. Jeg håber, at han vil søge den samme bredde i Folketinget, og at han vil invitere Radikale Venstre til at deltage – både i arbejdsmøderne og i forhandlinger, tilføjer Margrethe Vestager, der opfordrer statsministeren til ikke blot at kere sig om problemerne her og nu, men også at se frem: – Den danske økonomi kuldsejler, hvis vi lader os blænde af finanskrisen og glemmer de langsigtede økonomiske problemer, som manglen på reformer skaber. Det er hverdagsnødvendighed: Det handler om velfærdssamfundets finansiering og de mennesker, der hver dag skaber velfærden, siger Margrethe Vestager.

U NGDOMSUDDAN NELSER OVER HELE LANDET Ifølge tal fra Undervisningsministeriet får syv ud af 10 en ungdomsuddannelse i nogle yderområder, mens tallet er ni ud af 10 i de fleste kommuner nord for København. Det er et problem, og det understreger vigtigheden af, at der er uddannelsesmuligheder fordelt jævnt ud over hele landet, siger Marianne Jelved.

– Det er ikke sagen at have over en time til skole eller måske være tvunget til at flytte hjemmefra. Hvis unge i udkantsdanmark har sværere ved at gennemføre en ungdomsuddannelse end deres jævnaldrende, så tyder det på, at de små uddannelsessteder har svært ved at leve. Hvis vægten i finansieringen afhænger for meget af antallet af unge, så er det de tyndtbefolkede områder, der kommer til at betale. Det kan vi ikke leve med, fordi det øger uligheden i Danmark, siger uddannelsesordfører Marianne Jelved.

TER ROR LOVGIV NI NG SK AL R EVIDER ES Radikale Venstre vil nedsætte en kommission, der skal give politikerne et køligt overblik over terrorlovene og deres virkning.

– Vi har brug for et køligt overblik over terrorlovene og deres virkning, så vi kan revidere dansk terrorlovgivning og sikre, at vi ikke går på kompromis med vores demokrati og retssamfund, siger Margrethe Vestager, der mener, at Danmark gik for vidt i skyggen af 11. september 2001.

– Terrorlovgivningen bør revideres. Jeg er ikke i tvivl om, at vi i skyggen af 11. september gik for vidt og har givet køb på vores egen retssikkerhed, så vi har fået tippet balancen mellem den enkelte borgers retssikkerhed og terrorbekæmpelse. Når vi går på kompromis med demokratiets og retssamfundets principper, vinder terroristerne. Og i den terrorlovgivning vi har gennemført, er vi gået for langt. Det kan vi se i dag, og derfor bør vi være modige nok til at sige, at dansk terrorlov skal revideres, siger Margrethe Vestager.

GOD MEDIEAFTALE PÅ K EDELIG BAGGRU ND I januar blev der indgået en bred politisk aftale om en redningsplan for TV2, som også indeholder økonomiske forbedringer for DR. Og det er godt, siger den radikale medieordfører Jørgen Poulsen.

– Det er en god aftale på en kedelig baggrund.

Med aftalen redder vi forhåbentlig TV2, og DR får tilført en portion økonomisk luft til både afvikling af gæld og nye initiativer. Vi krydser fingre for, at regeringen får redningsplanen for TV2 godkendt hos EU-kommissionen, siger den radikale medieordfører, Jørgen Poulsen, der glæder sig over, at DR får mulighed for at rette op på sin gæld og udvide sine aktiviteter på nogle områder. Hjørnestenen i redningen af TV2 er abonnementsbetaling fra 2012. Det var den model, stationen selv pegede på.

– Valget stod ikke mellem abonnementsbetaling eller ej. Men mellem abonnementsbetaling eller lukning, tilføjer Jørgen Poulsen

11

side n sid st

FR IHED TIL JOBI NDSATS JA TIL EUROEN Hele 16.608 danskere tilkendegav i løbet af december deres holdning ved en radikal netafstemning om euroen. Afstemningen sluttede med et markant og rungende ja til euroen.

66 procent af danskerne vil have indført euroen. 34 procent er imod.

– 16.608 deltog i vores euro-afstemning og jeg er utrolig glad for, at så mange har stemt og engageret sig i debatten. Og jeg er selvfølgelig også meget tilfreds med det klare ja, siger Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet Sofie Carsten Nielsen, der mener, at afstemningsresultatet og antallet af stemmer må sætte tanker i gang hos statsministeren.

– Med det klare ja, har Anders Fogh fået et meget klart vink med en vognstang fra den danske befolkning. Danskerne vil have indført euroen. Regeringen har selv skrevet en euroafstemning ind i regeringsgrundlaget, og nu må det være klart for selv statsministeren, at vi ikke behøver vente længere. Det er jeg som fuldblods EU-tilhænger glad og tilfreds med, siger Sofie Carsten Nielsen. Folkeafstemningen om euroen kørte på radikale.dk/ euro fra den 1. december til den 10. december og afstemningen har været åben for alle.

Presset på de kommunale jobcentre vil blive øget dramatisk i takt med, at finanskrisen formentlig får endnu bedre fat, og massefyringerne eskalerer yderligere. Derfor foreslår Radikale Venstre nu, at jobcentrene undtages fra kommunernes serviceloft.

– Regeringen har besluttet sig for, at jobcentrene skal være kommunale, men så må regeringen også give plads til, at kommunerne kan løse den opgave, uden at det skal gå ud over skoleelever, børn på fritidshjem, ældre på plejehjem eller hvem der ellers nyder godt af den offentlige service. Det virker helt i hegnet, at kommunerne kan komme til at vælge mellem at have lærere og sosu-assistenter eller at give ledige en chance for eksempelvis at komme i jobtræning, når vi ved, hvor vigtigt det er, at folk kommer i gang med det samme i stedet for at have en ledighedsperiode, siger gruppeformand, Margrethe Vestager. Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Thomas Adelskov, bakker op om det radikale forslag.

– Det er en sag, vi længe har kæmpet for.

Det er fuldstændig urimeligt over for kommunerne, at de ikke kan bevæge sig bedre på det her område, siger Thomas Adelskov til Berlingske Tidende.

AUTOMATISK E ORGANDONOR ER Knap halvdelen af Etisk Råd vil nu gøre alle danskere til organdonerer per automatik, hvis de ikke selv melder fra. Radikale Venstre glæder sig over ændringen hos flere medlemmer i Etisk Råd, og partiets sundhedsordfører Lone Dybkjær foreslår, at alle danskere automatisk bliver optaget i Donorregistret fra deres 18. leveår.

– Jeg tror hverken, at danskerne er ligeglade eller kyniske. Problemet er, at vi i vores travle hverdag ikke altid når at føre alle vores gode hensigter ud i livet. Derfor har vi i Radikale Venstre med glæde noteret os, at der er sket en positiv ændring hos flere af medlemmerne i Etisk Råd. Ligegyldig hvilken model vi vælger, er der brug for en større etisk debat om organdonation, siger Radikale Venstres sundhedsordfører Lone Dybkjær.

Velviljen til organdonation er stor blandt danskerne, men mange får bare aldrig taget sig sammen til at tilmelde sig registret. Tal viser, at 87 procent af befolkningen er positive over for organdonation, men alligevel er kun 10 procent tilmeldt Donorregistret.

– Radikale Venstre mener, at alle automatisk skal blive donorer, når de fylder 18 år. Så i stedet for sammen med tilsendelsen af sygesikringskortet at medsende en blanket om mulighed for tilmeldelse til Donorregistret, forslår vi, at man sammen med sygesikringskortet får et brev om, at man nu er registreret som donor. Selvfølgelig med mulighed for hel eller delvis framelding. Hvis ikke vi får sikret, at der er organer nok, vil mennesker fortsat dø, fordi de ikke kan få de livsnødvendige organer, og den illegale handel med organer vil vokse til uanede højder. Alene i Danmark døde 50 mennesker sidste år på venteliste, fordi de ikke nåede at få et organ.

12

GLEMMER R EGIONER Regeringens udspil til nye sygehuse dur ikke. Det drejer sig om udmøntningen af de 15 mia. kr., som regeringen i første omgang vil investere i en ny sygehusstruktur. Udspillet tilsidesætter desværre det arbejde, der er foregået i regionerne, lyder det fra den radikale sundhedsordfører Lone Dybkjær, der har stillet to spørgsmål til statsministeren.

– Udspillet fra regeringen afslører, at der var tale om ren overbudspolitik, da statsministeren i valgkampen i november 2007 lovede 80 mia. kr. til udbygning af det danske sygehusvæsen i verdensklasse. Radikale Venstre syntes og synes stadig, at det er en glimrende idé. Men det er jo et løfte uden nogen form for indhold. Men når man ser bag tallene, viser det sig, at 30 mia. kr. skal tages ind ved besparelser og andre 20 mia. ved salg af de gamle bygninger. Men det kan jo ikke lade sig gøre, hvis man ikke bygger nyt. Og det lægger regeringens udspil ikke op til, lyder det fra Lone Dybkjær.

VÆK MED FORSVARSFOR BEHOLD FOR NATO Avisen Financial Times har nu også peget på statsminister Anders Fogh Rasmussen til en international toppost. Denne gang som ny generalsekretær for forsvarsalliancen NATO. Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen mener, at statsministeren må sende det danske EU-forsvarsforbehold til afstemning, hvis han vil være en troværdig fortaler for et internationalt forsvarssamarbejde.

– Jeg er sikker på, at Anders Fogh Rasmussen vil gøre det godt som generalsekretær for NATO. Ikke mindst den internationale erfaring, han har oparbejdet gennem alle sine udlandsrejser det seneste år, vil gavne ham i et job i NATO. Men hvis han skal være en troværdig fortaler for et internationalt forsvarssamarbejde, må han først gøre sit arbejde færdigt herhjemme. Derfor vil jeg opfordre ham til at sende det danske EU-forsvarsforbehold til afstemning. Jo før, jo bedre, siger Sofie Carsten Nielsen.

FOR MUESK AT FØR ER TIL K APITALFLUGT Socialdemokraterne vil genindføre formueskatten, som partiets tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen ellers sammen med Radikale Venstre afskaffede i 1995. Men det er en dårlig idé, der vil føre til kapitalflugt og for passive investeringer, men er Radikale Venstres skatteordfører Niels Helveg Petersen.

– Alle de grunde, der førte til afskaffelsen af formueskatten i 1995 gælder fortsat i dag. At genindføre formueskatten vil give alvorlig risiko for kapitalflugt. Det er slet ikke det, vi har brug for i dag.

Tværtimod sidder vi jo i øjeblikket og arbejder hårdt med at udarbejde en kreditpakke for at hjælpe den danske økonomi ud af kreditklemmen. Derfor er det helt ulogisk og selvmodsigende at tænke i traditionelle socialdemokratiske baner. Hvis man indfører formueskat og samtidig undtager fast ejendom for formueskat, vil det stimulere passive investeringer i fast ejendom frem for aktive investeringer i produktion, forskning og udvikling. Det har Socialdemokraterne ganske enkelt ikke tænkt ordentligt igennem, siger Niels Helveg Petersen.

13

hva d så?

Det blev en Camilla Siden Niels Helveg Petersen kundgjorde, at han ikke genopstillede til Folketinget, har det været en længe ventet nyhed i radikale kredse, hvem der så skulle overtage hans legendariske kreds i Middelfart. Kort inde i det nye år kom så svaret. Det bliver Camilla Hersom, der skal løfte arven i kredsen ud mod Lillebælt. Og med en kreds, der har givet valg siden 1905, er der rigtig gode chancer for, at Camilla Hersom er at finde i den radikale folketingsgruppe efter næste valg.

TEKST:

Søren Højlund Carlsen

D

FOTO:

en 15. januar sad Camilla Hersom i et IC3tog på vej til Jylland. Det var ikke et lyntog, for de standser ikke i Middelfart og det var dér hun skulle af. Camilla Hersom skulle nemlig til generalforsamling i den lokale folketingskreds, der nærmest er legendarisk for sin evne til at sende de lokale kandidater tilbage med jernbanen til København.

Siden partiets fødsel i 1905 har Middelfart haft repræsentation på tinget.

Senest med Niels Helveg Petersen, der siden 1976 har stillet op i Middelfart.

Før den tidligere udenrigsminister kom til Middelfart, tilhørte kredsens mandat nu afdøde tidligere statsminister Hilmar Baunsgaard. Så har der nogensinde været et tidspunkt, hvor klichéen om de store sko har været relevant, må det være i det her tilfælde.

– Jeg gør også, hvad jeg kan for at massere tæerne til at vokse hurtigt, griner Camilla Hersom inden den mere alvorlige mine kommer på.

Polfoto HISTORISK KREDS – Det er en historisk kreds og det føler jeg som et ekstra ansvar – det må jeg da indrømme. Der er et ’svung’ over kredsen, som gør det ekstra stort og spændende. Men jeg bilder mig ikke ind, at jeg i morgen vil kunne gå ud og få lige så mange personlige stemmer som Niels Helveg Petersen har fået. Niels har været partileder, har været medlem af folketinget i en menneskealder og han har været minister. Niels er Niels og Camilla er Camilla, men når det er sagt, så er det også klart, jeg går ind i det her for at vinde, og jeg satser rigtig meget på det, siger Camilla Hersom, der blev indstillet af en enig kredsbestyrelse.

– I bestyrelsen tror vi på, at vi nu har fundet en kandidat, som kan løfte arven efter forgængerne, og vi er overbevist om, at vi med valget af Camilla Hersom er godt rustet til at videreføre traditionen med et radikalt folketingsmedlem fra Middelfartkredsen til gavn for det danske folkestyre. Camilla har som et vigtigt mål at bygge bro mellem dansk

CAMILLA HERSOM er 37 år og bor i Hellerup med sin mand og parrets to børn. Hun har i mange år været aktiv i Radikale Venstre. Først som folketingskandidat for partiet i Ringstedkredsen. Senere hen indstillede hun sin politiske kikkert på Europa og har tidligere været førstesuppleant for Anders Samuelsen. Men hun overdrog mandatet til Johannes Lebech, da Anders Samuelsen skiftede Europa-Parlamentet ud med landets mindste gruppeværelse.

Siden 2006, hvor hun blev formand for Forbrugerrådet, har hun nedlagt sine politiske hverv, men er dog fortsat en markant radikal som medlem af Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget. Med hendes opstilling i Middelfart har Radikale Venstre nu to stærke kandidater på Fyn, hvor Merete Risager længe har været en markant kandidat i Odense.

14

politik og EU-politik, og med det stadigt stærkere pres på forbrugerområdet med deraf følgende pres på miljø-, energi- og ressourceområderne, er det givetvis områder Camilla Hersom vil bringe med ind i folketingsarbejdet, siger kredsens formand, Per Ulrich Jacobsen.

DANSKERNES HVERDAG - Jeg bygger oven på det, jeg har lavet i mine aktive år. Jeg har et stort hjerte for EU-politikken, som bliver meget stedmoderligt behandlet af andre partier. Men jeg vil også gerne tegne partiet på forbrugerpolitikken, hvor vi godt kunne være skarpere. Det ville være udmærket for vores parti at gøre noget mere ud af de helt konkrete ting, som danskerne oplever i deres hverdag. Indkøb, forbrug, energi, fødevarer, sundhed og den slags. Det vil jeg gerne arbejde for, at vi får en stærkere profil på og det er et område, hvor der er nok at tage fat på for en radikal, supplerer Camilla Hersom, der til daglig er formand for Forbrugerrådet. En post hun dog vil skille sig af med den dag det næste folketingsvalg bliver udskrevet. For når den dag kommer, satser Camilla Hersom hele butikken.

– Jeg har tænkt mig at gøre alt, hvad jeg overhovedet kan for at fastholde mandatet til Middelfart. Folketinget er for mig den fornemmeste post man kan opnå, og på et eller andet tidspunkt skulle jeg for alvor prøve at gå efter det, og det er så nu jeg slår til. Det er en beslutning man træffer med sin hjerne, sit hjerte og sin dybere bevidsthed, og da henvendelsen kom fra Middelfart var jeg slet ikke i tvivl om, at det var det, jeg gerne ville.

15

Jeg ville overleve 19 år gammel flygtede hun for sit liv. Hun var helt alene, havde ingen penge, og hun anede ikke, hvad fremtiden ville bringe. I tre år var hun på flugt fra krigen i Somalia, indtil en menneskesmugler satte hende af på Hovedbanegården i København. I dag bor Qaali Schmidt-Sørensen i Præstø og er medlem af Radikale Venstre.

TEKST: Sara Alfort FOTO: Ditte Valente

16

17

D

et var en grå og kold morgen og det lignede slet ikke de plakater fra Paris og New York, som jeg havde set på cafeerne i Mogadishu. Manden sagde, at han skulle rejse videre til et andet land. Jeg spurgte ham, hvilket land vi var i. Han fortalte, at vi var i København i Danmark. Jeg havde aldrig hørt om hverken Danmark eller København. Jeg bad ham om ikke at gå. Han gav mig 100 kroner, sagde held og lykke og gik.

Qaali Schmidt-Sørensen sidder i sit køkken i det store gamle hus i Præstø. På køkkenbordet står flere indkøbsposer.

– Adam holder 6 års fødselsdag i morgen, der kommer 16 piger og drenge, så jeg har købt en masse ind. Qaali smiler sit store smukke smil og viser en stor kagemand med grønne marcipanbukser frem. I rummet ved siden af løber hendes to drenge larmende rundt med skumpistoler.

– Og jeg har købt en smart ny skoletaske, som Adam skal have i morgen.

ALENE Da menneskesmugleren forlod Qaali på Hovedbanegården i 1993, sad hun alene på en bænk i flere timer uden at ane, hvor hun var, hvor hun skulle sove, eller hvordan hun skulle finde noget at spise. Alt hvad hun ejede, var den 100-kroneseddel, hun krøllede mellem hænderne. Hun græd, frøs, og kiggede på de fremmede mennesker, der passerede grinende, mens de spiste is og talte et sprog, hun ikke forstod. Tre år tidligere stod Qaali foran spejlet på badeværelset hos sin mor. Hun havde netop lagt en sort neglelak, rettede lidt på den skrigende røde læbestift, og stod nu og overvejede: skal håret være glat eller krøllet? Hun skulle fejre nytårsaften med sine venner i Mogadishu i Somalia. Hun havde taget den mørkeblå kjole på med skulderpuderne. Hun var 19 år, året var 1990. Hun var færdig med gymnasiet og fuld af drømme om fremtiden.

– Det mærkelige er, at mit liv nu i Præstø minder meget om mit liv dengang i Mogadishu. Nu har jeg bare min egen familie, i stedet for at bo med min mor og mine søskende. Qaali er i sorte cowboybukser med et rødt læderbælte om livet og en grøn sweater. Hun har taget fri fra skolen i dag for at købe ind til sin ældste søns fødselsdag.

SKYDERIER Mens hun sætter håret på badeværelset i Mogadishu, hører hun skyderier, men 18

hun regner med, at det bare er nogle, der er startet tidligt med fyrværkeriet, og vil over til naboen for at høre hendes mening om håret og kjolen. Men Qaalis mor er urolig. Hun lytter til radioen.

Der er udbrudt borgerkrig, og alle skal blive inde. Qaali og hendes mor er alene hjemme, og de ved ikke, hvor hendes søskende er. I dagene derefter rejser mange af deres naboer, men Qaalis mor vil ikke forlade sit hjem. Så de bliver og venter på at høre nyt. De næste fire år er Qaali på flugt. Hendes mor bliver tilbage. Hun regner med, at krigen snart er ovre. Undervejs møder Qaali to unge mænd, Kamaal og Josef, som hun følges med. De flygter til fods, de får nogle lift, og de ejer kun det tøj, de har på.

Mens de er i Somalia, er de konstant i livsfare, fordi de tilhører samme klan, som lederen af den afsatte regering, Siyaad Barre. Og nu er alle fra samme klan som Siyaad Barre i fare for at blive forfulgt, skudt eller voldtaget.

– Jeg vidste ikke noget om klaner. Jeg var vokset op i Mogadishu, og i mine øjne havde alle somaliere samme sprog, farve og kultur. Jeg havde svært ved at se de andre klaner som mine fjender, fortæller Qaali Schmidt-Sørensen.

De tre unge mennesker flygter først til de områder i Somalia, hvor krigen endnu ikke er nået. Undervejs ser de folk, der bliver henrettet og døde mennesker, der ligger i gaderne. Senere flygter de til Kenya, hvor de somaliske flygtninge sover i Mombasas zoologiske have.

– Jeg sov i et bur, der lugtede af rovdyr og urin. Der var ingen dyr tilbage, og folk sov både i, under og oven på burene. Jeg havde ikke opholdstilladelse, så jeg måtte ikke forlade zoologisk have, men jeg ville ud og finde et arbejde, og begynde mit nye liv.

Men Mombasa er fyldt med illegale flygtninge som Qaali, så det er umuligt at finde arbejde.

– Jeg havde ingen penge, og ikke andet tøj end det jeg gik og stod i, og jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle overleve i Kenya. Jeg havde altid haft lyst til at rejse og opleve verden, men den dag opdagede jeg, at jeg befandt mig på fremmed jord og begyndte for alvor at savne mit fædreland, erindrer Qaali SchmidtSørensen, der ville videre til Nairobi.

Hendes to følgesvende Kamaal og Josef vil blive i Mombasa for at finde deres familier, så Qaali fortsætter alene. Hun har aldrig hørt fra de to siden. I Nairobi fin-

der Qaali mirakuløst sin onkel, som fortæller, at hendes mor er på vej til Kenya.

Hun får penge af sin onkel og flytter ind hos nogle piger.

– Min onkel fortalte, at min mor havde opgivet at se mig i live. Jeg var så glad og spændt på at se hende igen. Jeg følte mig som et nyt menneske og som en person i en sær drøm.

KENYA Qaali bliver i Kenya i to år. Hun flytter rundt hos familie og venner, og venter på, at krigen skal ende, så de kan komme hjem igen. Hun havde stadig ikke hørt nyt fra sine søskende og ved ikke om de lever. Da den kenyanske regering beslutter, at alle somaliske flygtninge skal sendes hjem, selvom der endnu ikke er fred, beslutter Qaali sig for at rejse videre.

– Jeg ville gerne helt forlade Afrika.

Jeg ønskede inderligt at komme til et fredeligt land, hvor jeg kunne starte på en uddannelse og et nyt liv.

Qaalis mor finder frem til en menneskesmugler, og låner sig til den store sum, som han skal have for at tage en person ud af landet.

– Min mor ville blive i Afrika, men hun ønskede at holde mig væk fra krigen, så jeg kunne få et almindeligt liv.

Jeg mødte menneskesmugleren i lufthavnen og sagde farvel til min mor. Ingen af os stolede helt på manden, men der var ikke andre muligheder. Vi var nødt til at tage chancen, fortæller Qaali Schmidt-Sørensen.

I flyet sidder manden to rækker foran Qaali. Han taler ikke til hende. Hun har aldrig fløjet før, og aner ikke, hvad der venter hende. Da de lander, kører de til Hovedbanegården, hvor Qaali længe sidder på en bænk uden at ane, hvad hun skal stille op.

– Jeg var så træt og der var ingen jeg kunne snakke med. Jeg følte mig meget ensom. Sådan sad jeg i flere timer, indtil jeg fik øje på en kvinde, som så ud som om hun kom fra Somalia. Jeg løb hen til hende, og spurgte om hun vidste, hvor man søger asyl.

Kvinden er ganske rigtigt fra Somalia, men har travlt, så hun viser hurtigt Qaali, hvilket tog hun skal tage for at komme ud til Sandholm. Qaali får asyl, og efter syv måneder i forskellige asylcentre får Qaali opholdstilladelse.

Hun flytter til et hus i Næstved med fem andre flygtninge, men hendes planer om at lære dansk hurtigt og begynde på en uddannelse trækker ud i det ►

19

► danske bureaukrati. For at holde ensomheden og nattens mareridt stangen køber hun en gammel damecykel og lærer at cykle.

– Da jeg kom op at sidde på den, føltes det meget underligt. Jeg væltede med det samme og slog benene og hovedet. Jeg ville gerne lære at cykle den dag, men det tog en hel måned, inden jeg kunne cykle rundt i byen. Nogle gange cyklede jeg ud på landet, hvis vejret var godt. Cyklen gav mig frihed til at komme rundt i Næstved, men jeg var stadig ensom på mange måder.

TIL KØBENHAVN Så Qaali beslutter så for at finde et værelse i København, og efter et år i Næst-

QAALI SCHMIDT-SØRENSEN er gift og har i dag to drenge på to og fem år.

Til daglig er hun snart færdiguddannet som socialrådgiver. Hun er engageret i frivilligt socialt arbejde og har i en årrække arbejdet som tolk for Dansk Røde Kors. Qaali Schmidt-Sørensen er også medlem af Integrationrådet i Vordingborg. I dag er hun forfatter, foredragsholder, studerende og mor og har skrevet en bog, som hedder ”På taget af dommedag”, som udkom den 18. marts 2008. Den handler om hendes barndom, hendes flugt fra Somalia og hendes integration I det danske samfund. Endvidere har Qaali Schmidt-Sørensen arbejdet på bogprojektet ”Verdenshistorier” (Gyldendal), som udkommer i foråret 2009.

Det er en præsentation af litteratur fra 12 lande udvalgt til danskundervisningen på 7-10 klassetrin. ”På taget af dommedag” udkom på CDR forlag i 2008.

20

ved får hun et kollegieværelse på Amager-kollegiet. Hun søger arbejde som stuepige og går til dansk om aftenen.

– Når jeg kom hjem fra arbejde var jeg træt. Det var hårdt at forberede sig til undervisningen og jeg savnede mit tidligere liv i Somalia. I stedet lykkes det for Qaali at få arbejde som tilkaldetolk for Catinét. Hun får danske venner på kollegiet, begynder på intensiv sprogskole om dagen og går på VUC om aftenen. Alligevel føler Qaali, at det går for langsomt med at lære dansk.

– Jeg var fortvivlet og utålmodig efter at komme videre. Der gik over fem år, før jeg følte mig så god til dansk, at jeg

søgte optagelse på Handelsskolen for at få en kontoruddannelse. Jeg blev optaget og det var dejligt endelig at komme i gang. Et af mine mål var nået.

RADIKALE VENSTRE I 2000 møder hun sin mand til en fest på Vesterbro. De flytter til Præstø, hvor de bor i dag med deres to små drenge. I maj 2006 melder Qaali sig ind i Det Radikale Venstre.

– Det betyder meget for mig at være med i partiet. Jeg har altid interesseret mig for politik, og jeg føler, at jeg er en del af samfundet i dag. Nu har jeg mulighed for

at deltage i dansk politik og give mine meninger og holdninger videre til samfundet.

Nu er Danmark mit land. Min hverdag er som enhver anden danskers hverdag. Og jeg føler stor lettelse ved at være i sikkerhed og leve i trygge kår, selvom min fortid stadig fylder meget.

Alle Qaalis søskende overlevede krigen, og bor i forskellige lande med deres familier. Hendes mor bor nu i Canada.

De holder tæt kontakt, men de ved også, at familien aldrig vil komme til at bo det samme sted igen.

– Jeg meldte mig ind i Det Radikale Venstre, fordi partiet har en konkret og klar politik både på udlændinge- og integrationsområdet og på det internationale område. Og så fordi, at de var meget imod 24 års reglen og tilknytningskravet.

Jeg har haft et håb om, at jeg igen ville bo tæt på min familie, især min mor. Jeg har søgt om at få min mor familiesammenført, men har fået afslag hver gang, siger Qaali Schmidt-Sørensen, der sluttede sin lange rejse med at skrive en bog om sine oplevelser – bogen udkom sidste år.

– Jeg havde en stærk tro på, at jeg ville overleve, og på, at jeg ville realisere min drøm om at uddanne mig, få en familie og et almindeligt liv. At skrive min historie har hjulpet mig med at bearbejde mine oplevelser. Jeg har stadig mareridt om natten, og jeg havde aldrig fortalt min mand om mange af de frygtelige ting, jeg har oplevet. Så det har betydet utrolig meget for mig at skrive min historie og lade ham læse den. □

21

22

Hvis Danmarks Radio havde magt, som den har agt, kunne borgerne sove trygt om natten, vel vidende, at der bliver holdt skarpt øje med bøhmænd i alle mørkets afkroge, så intet ondt kan ramme os – i hvert fald ikke med statens og systemets velsignelse. Men lige så politisk korrekt DR’s seneste søndagsføljeton synes at være, lige så skævt et skråplan synes virkelighedens retsstat at være på vej ud i.

Her følger en kommentage uden filter fra det radikale nytårsstævne i Nyborg.

TEKST: Trine Vendelboe Juul FOTO: Scanpix / Johnny Wichmann

Hvem passer Livvagterne på?

23

S

om statsminister fik Anders Fogh Ramussen (V) æren af at åbne afslutningsdebatten ved dette års radikale nytårsstævne, hvor overskriften i godt et døgn havde været det måske en anelse retoriske, men dog alvorligt mente spørgsmål ”Er retsstaten truet?”. Ikke overraskende lykkedes det statsministeren at holde et oplæg, der næsten på sekundet varede de anbefalede 10 minutter. Lidt mere overraskende lykkedes det ham også ikke at nævne retsstaten og retssikkerheden med ét eneste ord. En ny og anderledes tydelig måde at afvise et emne, som statsministeren åbenbart ikke finder det værd at beskæftige sig med.

Men også langt mere provokerende og pinligt, når de 10 minutter i stedet blev brugt til én lang salgstale for regeringens snusfornuftige og veldisponerede politik de seneste syv år.

BIN LADEN PÅ HØJSKOLE Heldigvis kunne Pia Kjærsgaard (DF) ikke dy sig, da det blev hendes tur, og efter at have gjort den selvrosende statsminister kunsten efter i ca. fem minutter, ”måtte hun hellere få det overstået og også sige noget om retsstaten”.

Hendes kontante svar på det tematiske spørgsmål var som taget ud af statsministerens tavse mund: ”Der er intet, der kan true retsstaten i et demokrati!”. Farvel og tak, så var den debat gravet ned og ude af verden. Hvis ikke det lige havde været for den karakteristiske sans for polemik, som Dansk Folkepartis leder altid har haft rigeligt af. Modsat statsministeren bruger Pia Kjærsgaard gerne mange og farverige pensler, når hun skal male verden frem i karikaturens klare lys – også selv om det sjældent har et dialogisk og konstruktivt formål.

Men i det mindste er det underholdende og med til at holde debatten i gang.

Den skråsikre udmelding om retsstatens sunde tilstand blev således uddybet med et lige så håndfast ønske om ”at afdramatisere hele temaet og vriste de radikale ud af den vildfarelse”, som de efter Kjærsgaards overbevisning måtte være havnet i efter at have lagt ører til især lørdagens inviterede debattører. Her var nemlig intet mindre end en lektor, to professorer, en ombudsmand og en politidirektør. Altså folk, der må betegnes som bedrevidende og endda eksperter på området, og det er

24

selvfølgelig de sidste mennesker, man gider høre på, når der alligevel ikke er noget at komme efter. Politidirektøren har næppe haft den største andel i vildfarelsen, men Hanne Bech Hansen fokuserer ganske givet også alt for meget på dialogen som redskab til at skabe ro og orden i samfundet. I hvert fald blev Pia Kjærsgaards samlede analyse af det ellers vidtspændende program kogt ned til den konklusion, at ”de radikale tror, man kan bringe Bin Laden til fornuft ved at sende ham på Krogerup Højskole”. I sandhed en original og imponerende konklusion taget i betragtning, at Pia Kjærsgaard kun havde læst om programmet. Men sådan er det med både Pia og Anders. De behøver ikke sætte sig ind i tingene for at have en klokkeklar mening om dem.

DEN LUKKEDE FEST Derfor flyttede det ikke et komma i Anders og Pias manuskript, at Margrethe Vestager brugte en stor del af sine 10 minutter på at nævne det ene eksempel efter det andet, der illustrerer, at spørgsmålet om retsstaten handler om langt mere seriøse visioner end at bringe Bin Laden til fornuft. Alt fra ungdomsoprøret på Nørrebro til forstæderne i Paris, til rockerkonflikt og krigene i Gaza og Afghanistan blev fremhævet som billeder på vold, der avler vold, og tryk, der avler modtryk.

Spiraler uden ende, der ikke ophører med at eksistere, blot fordi vi strammer loven, straffer hårdere, overvåger mere og dømmer uden stadig færre beviser. Men alt det prellede af på de to ’debattører’, og statsministeren kvitterede blot med den syrlige kommentar, at ”vores værdipolitik ser ud til at have båret frugt, når Vestager vælger at bruge hele sit indlæg på at tale retspolitik”. Hvortil Vestager senere svarede ”hvad er et samfund med en god økonomi, hvis samfundets fundament, retspolitikken, sejler?”. Vestager leverede i det helt taget en stærk og bevægende Luther King’sk tale om det åbne og ikke mindst ansvarsbevidste samfund, som hun drømmer om. En drøm, der desværre befinder sig meget langt fra den ”lukkede og selvretfærdige fest, som Danmark p.t. er ved at udvikle sig til”. Det triste billede bekræftede både Pia og Anders ganske paradoksalt, da de bagefter mente at fremhæve landets åbenhed over for ”de arbejdere, der vil

tage del i samfundet” og ”som kan yde et positivt tilskud”. Netop kriterier for en eksklusiv gæsteliste, som ikke inkluderer flygtninge og andre umiddelbart ressourcesvage individer.

LOVENS DEVALUERING Og det er her, på den rigtige side af hegnet, at livvagterne kommer ind i billedet.

Selvfølgelig ikke de tre moderne musketerer Jasmina, Jonas og Rasmus fra DR. Det er kun på film, at et venskab kan udvikle sig på trods og på tværs af tre af verdens store sandhedsreligioner. Det er kun på film, at en iranskfødt dansk kvinde bliver udnævnt til kulturminister, og at en muslimsk kvindelig livvagt bliver hyret til at passe på hende. Det er kun på film, at politiets forlængede arm beskytter borgere uanset køn, farve og tro mod trusler fra alle lag og ideologier af samfundet. Og det er kun på film, at offentligheden får indblik i beviser, der fjerner enhver rest af tvivl om, hvem og hvad der er den egentlige trussel.

I virkelighedens verden er PET som vores allesammens livvagter måske mere end nogen anden institution i Danmark en lukket fest. Ifølge oplægsholder advokat Henrik Stagetorn har efterretningstjenesten nemlig fået meget mere magt og flere ressourcer i kølvandet på den danske terrorpakke og andre lovstramninger siden 11. september 2001.

Råderummet er altså blevet udvidet primært på grund af terrortrusler fra muslimske organisationer, men det ændrer ikke på, at den reelle terrortrussel i Danmark er forsvindende lille. Alligevel kan Henrik Stagetorn konstatere, at magten og midlerne bliver brugt. Endda i et omfang, som rækker ud over de egentlige hensigter.

– De stramninger, der er blevet lavet med udgangspunkt i alvorlige og specifikke sager, siver med tiden ud i resten af systemet og bliver brugt over for andre og mere almindelige politisager, som PET også i stigende grad er begyndt at tage sig af. Det er en klar devaluering af lovgivningen, og det bliver ikke bedre af, at PET i flere og flere sager slipper for at føre beviser, lød det fra advokaten.

Han kunne henvise til en statistik fra 2006, der viser, at ud af 3572 anmodninger, som PET retter mod domstolene for at få tilladelse til at gribe ind i sager, har PET fået tilladelse i 3465 af tilfældene, svarende til 97 procent. ►

25

►

– Problemet er, at domstolene ofte kun får en flig af sagen at vurdere anmodningen ud fra, men alligevel bliver der altså givet grønt lys i langt de fleste tilfælde.

Af samme grund er den såkaldte domstolskontrol reelt ikke nogen kontrol, fordi vurderingsgrundlaget er tilsvarende tyndt. Det skal holdes op imod, at ud af de 3465 indgreb førte kun 3 til konkrete anklager. En statistik, som ikke lover godt for retssikkerheden, hvis vigtigste formål ifølge Stagetorn er ”at sikre borgerne mod overgreb fra staten”.

SYSTEMET MOD INDIVIDET Men også lovstramningernes devaluering er efter advokatens vurdering en klar ”undergravning af den enkeltes retssikkerhed”, og her blev tunesersagen fremhævet som et eksempel på et tvivlsomt bevismateriale, der bl.a. indeholdt en pistolattrap, men som alligevel førte til en dom – uden rettergang – på administrativ udvisning og den efterfølgende og omdiskuterede tuneserlov. Dermed syntes Henrik Stagetorn selv at have besvaret det spørgsmål, som var overskriften for hans indlæg. Nemlig Hvem skal beskyttes – individet eller systemet?

Men svaret gælder kun, hvis man ser sagen fra tuneserens synspunkt. Her er det uden tvivl individet, der kommer i klemme i systemet, som med Søren Balds ord måske er på vej til at udvikle kafkaske dimensioner. Ser man imidlertid det samme scenario fra et andet individs synspunkt, nemlig tegneren Kurt Vestergards, så er det systemet, der bliver presset af hensyn til individet.

Et perspektiv, der giver meget god mening, når man tænker på mediernes inklusive nyhedernes næsten perverse fokus på enkeltindividers ulykker, tragedier og modgang i livet. Her bliver systemet oftest fremstillet som dybt uretfærdigt, som for eksempel når det ”kun”

26

idømmer vold med døden til følge fire år eller børnemishandling til frem måneder og dermed ikke tager tilstrækkelig med hensyn til de ofre og efterladte, hvis følelsesladede historier, vi har så nemt ved at identificere os med. Tv er fyldt med udsendelser, der viser, at vi, du og jeg, hele tiden bliver snydt, taget ved næsen og holdt for nar, hvis ikke vi selv – godt hjulpet på vej af de retfærdighedshungrende journalister – holder et ekstra øje med hinanden og alle systemerne, hvad enten de så er repræsenteret af politimænd, dommere, læger eller håndværkere. Og budskabet synes hver gang at være, at bare ét individ føler sig trådt på, så må systemerne laves om.

Det uholdbare ved den metode er blot, at for hvert enkelt individ, der på den måde bliver hjulpet af systemet, så er der mindst ét individ i den anden ende, der bliver truet af selvsamme system. I den forstand er det mest retskafne svar på Stagetorns spørgsmål, at det er systemet, der skal beskyttes mod individet. Kun ved at beskytte systemet mod ændringer, der på den ene side forsvarer udvalgte individers liv, men som på den anden side forværrer andre individers liv, kan vi som borgere være nogenlunde sikre på, at systemet forbliver en fælles og fordomsfri beskytter. Systemet er i denne sammenhæng lig med retsstaten, og nøglen til svaret på, hvorvidt denne er truet, ligger altså her. Tilbage står spørgsmålet, hvor mange livvagter vi har brug for til at passe på os? □ Trine Vendelboe Juul er medlem af Radikale Venstre og er cand.mag. i æstetik og kultur. Hun har gennem flere år arbejdet med PR og kommunikation i det århusianske kulturmiljø og er nu indehaver af kommunikationsbureauet a2be i Århus. Trine Vendelboe Juul har skrevet debatbogen ”Forstand og følelse – kulturkampen alvorligt talt”.

“

Der er intet, der kan true retsstaten i et demokrati!

Pia Kjærsgaard

“

Vores værdipolitik ser ud til at have båret frugt, når Vestager vælger at bruge hele sit indlæg på at tale retspolitik.

Anders Fogh Rasmussen

“

Det er en klar devaluering af lovgivningen, og det bliver ikke bedre af, at PET i flere og flere sager slipper Margrethe Vestager for at føre beviser.

27

drøm Det Danmark, jeg

I

en tid med stigende arbejdsløshed, konkurser og tvangsauktioner, er det vigtigt, at vi som politikere finder holdbare løsninger for dansk økonomi. For en stærk økonomi er fundamentet for, at vi kan skabe det samfund og det Danmark, vi drømmer om. Men det er en dårlig leder, der kun kan fokusere på en ting ad gangen. Og midt i den økonomiske krise må vi ikke glemme, hvad det er for et Danmark, vi drømmer om. Hvad det er for et samfund, vi vil skabe. Gennem de sidste år er brændende biler og skyderier i gaderne blevet en del af vores hver dag. I dag gennemfører færre børn af indvandrere folkeskolen. I dag ender flere børn af indvandrere i kriminalitet. Efter syv år med statsministeren på bagsædet og Pia Kjærsgaard ved rattet, har Danmark udviklet sig til en lukket fest, hvor integrationen er mislykket, og hvor regeringens retspolitik har spillet fallit.

ØLGOD Jeg er vokset op i Ølgod, en lille by i Vestjylland, der er blevet rig på spånplader.

Og når halballerne sluttede klokken to om natten, kom min far altid og hentede os i sin orange Saab 99. Også selv om vi sidste weekend var blevet nødt til at stoppe på vejen hjem, fordi en af os havde fået for meget at drikke. Det nærmeste jeg kom skydevåben var, når vi på en frostkold efterårsdag i jagtsæsonen blev inviteret til jagtgilde hos gode venner, der havde skudt harer og fasaner på deres marker.

Så sad vi der og pillede hagl ud af dyr, der havde ligget i mælk i dagevis for at kunne tygges. Hvert år holdt den lokale Rotary-klub en juletræstur, som jeg vildt gerne ville med til. Min far sagde, at han under ingen omstændigheder ville være med i noget, hvor man skulle inviteres for at blive medlem. Det var først år senere, jeg forstod, hvad han mente.

28

om

UROLIGHEDER I februar sidste år blev Danmark ramt af uroligheder. Nat efter nat brændte unge skoler, containere og biler af. Der blev kastet med sten og molotovcocktails og i Bagsværd udbrændte store dele af Værebroskolen.

Jeg kan huske, at jeg var bange og bekymret. Men også vred. Ikke kun på de unge, men på det, Danmark havde udviklet sig til. Nogle måneder senere stod der en dag en bil med to skudhuller i døren foran den lokale thai-restaurant på den del af Amager, hvor jeg bor. Det var i de dage, hvor der ugentligt blev skudt i gaderne i København og Århus. I dag er København en stor visitationszone, og der er stadig skyderier i gaderne. Når jeg bliver mødt med indslag i tv om skudepisoder, bandekriminalitet og skoler, der bliver brændt ned. Når jeg konstant læser om æreskriminalitet og tvangsægteskab i aviserne. Når jeg møder mennesker, der fortæller mig, at 65.000 kvinder med udenlandsk baggrund står uden for arbejdsmarkedet, kan jeg ikke genkende det Danmark, jeg elsker og holder af.

SAMFUNDETS SKYLD Det er en gammel sandhed, at tryk avler modtryk. Ligesom vold avler vold. Vi ser det i Gaza, i Afghanistan og Pakistan. Men vi ser det også i København, Århus, Kalundborg og en alt for lang række af danske byer. Men vold avler ikke kun vold, det avler også selvretfærdighed: ”Det er samfundets skyld,” sagde drengene, der satte ild til deres egne skoler i vinterferien. Men det er ikke samfundets skyld, forsikrede statsministeren os om. Da han endelig tonede frem på tv søndag aften efter urolighederne havde stået på nat efter nat gennem en hel uge. ”Det er ikke samfundets skyld.” Gør det os tryggere? Løser det problemerne? Bliver det så bedre fremover? Det er ikke samfundets skyld.

Det er ikke min skyld. Det er ikke mit an-

svar. Sig det til børnene på Værebroskolen. ”Det er ikke samfundets skyld.” Sig det næste gang, der er en, der sammenligner tørklæder med hagekors. Næste gang der er en, der undrer sig over, at vi internerer afviste asylansøgere i lejre. Næste gang der er en, der står frem og siger, at de ikke kan få deres kæreste eller udenlandske ægtefælle med hjem til Danmark.

Jeg tør godt sige, at det er vores ansvar.

Det er vores ansvar, at skoler ikke bliver brændt ned. Det er vores ansvar, at våben kun er noget man har, hvis man skal på jagt. Vi har alle et ansvar for at løse problemerne i stedet for at svare igen ved at ekskludere de svageste. I stedet for igen og igen at fjerne rettigheder fra de få, fra dem som ikke har noget. Fra den enlige mor. Fra den afviste asylansøger. Fra dem, der går med tørklæde. Fra dem, der gifter sig med en udlænding. Fra dem, der ikke deler flertallets meninger og holdninger.

Fra dem, der ikke er mange stemmer i.

LEKTOR BLOMME Og jeg undres, når jeg hører statsministeren, som en anden lektor Blomme, gentage det samme pensum år efter år: Skattestop, hårdere straffe og 24-årsregel. Det er sørgeligt at konstatere, at vi har en statsminister, der ikke vil tage ansvar for andet end opgangs tider. En statsminister, der leder en regering, der øger kontrollen, skader integrationen og undergraver retssikkerheden. En statsminister, der har mistet grebet og ikke tager ansvar for det samfund, han er valgt til at lede. Sidste forår besøgte jeg en af de forstæder i Paris, der havde været værst ramt af uroligheder. En by af højhuse i mat beton, hvor udbrændte lejligheder lå efterladte tilbage. På facaden kunne jeg stadig se, hvor flammerne havde slikket op ad bygningen.

Det her er ikke sted, du forlader, var min første tanke. Når du først er endt her, ved du, at du ikke er en del af det sam-

mmer For et år siden blev Danmark ramt af uroligheder. Nat efter nat vinterferien igennem brændte unge skoler, biler og containere af. I dag er skyderier blevet en del af vores hverdag, og vi har vænnet os til, at uenigheder fører til uroligheder. Her følger en kronikversion af Margrethe Vestagers meget roste tale fra nytårsstævnet i Nyborg.

TEKST: Margrethe Vestager,

gruppeformand Radikale Venstre

fund, der findes på den anden side af de ringveje, der omkranser området. Vandet kom og gik. Elektricitet var der nogle timer om dagen. Og udenfor var det eneste grønne, jeg så, tidsler og ukrudt. Inden i lejlighederne var der sådan set fint nok.

For som en familiefar forklarede mig, så er det vores eget. Selvom det var almindeligt, at en familie delte en treværelserslejlighed med mindst en anden familie.

For mig var det ikke engang trøsteløst. Det var værre.

OVER GEVIND Jeg har hørt rygter om, at der bliver brændt biler af hver nat i forstæderne til Paris. Men at det kun kommer i tv, når det går over gevind. For mig går det over gevind lang tid før den første bil bliver brændt af. Og én tanke blev ved med at fare igennem mig: ”Skal trøstesløsheden virkelig være så tydelig som i forstæderne til Paris, før vi kan se, at det er galt?” Vi vil altid skændes om højden på hækken og bande hundelorte og deres ejere langt væk. Jeg drømmer ikke om et konfliktfrit samfund. Det er naivt og ville i øvrigt også være kedeligt. Men i det Danmark, jeg drømmer om, er der langt fra hverdagens små konflikter til afbrænding af biler og tilfældig vold. I det Danmark, jeg drømmer om, har vi alle del i noget, der er så dyrebart, at vi er villige til at kæmpe for det. I det Danmark, jeg drømmer om, kæmper børn og unge for deres skole, for deres lokaleområde, for deres sportsklub, fordi de ved, at det også er deres. Fordi der bliver regnet med dem. Fordi de kan mærke, at der bliver troet på dem.

Fordi der er forventninger til dem. Fordi de hver dag mærker, at vi alle er en del af samfundet. Fordi de ved, at det er vores samfund og ikke en lukket fest. Fordi de kan mærke, at de hører til her ligegyldigt navn, socialklasse og hudfarve. Det er på tide, vi skaber et Danmark, hvor vi er modige nok til at give håb til andre end os selv.

29

30

TÆN TANK TÆN TANK

KE KE KER KER I de senere år er der skudt flere tænketanke op i Danmark, men selv om det måske virker sådan, er tænketanke ikke et nyt fænomen her til lands.

Alligevel er indflydelsen begrænset i forhold til de amerikanske forbilleder.

Radikal Politik har set på de danske tænketanke.

TEKST: Mads Brandsen FOTO: Scanpix

31

TÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ERTÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ER

D

et var ikke Danmarks første tænketank, men det var det borgerligt-liberale Center for Politiske Studier, bedre kendt som CEPOS, der med ærkeborgerlige punchlines som flad skat og et mindre offentligt forbrug satte fut i det politiske fejemøg, da tænketanken så dagens lys for fire år siden. I spidsen for foretagendet stod flere politikere, deriblandt fhv. udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen (V), men også en stribe kendte danskere, som man måske ikke havde kunnet klistret politisk prædikat på før, for eksempel komponist Bent Fabricius-Bjerre, skuespiller Morten Grunwald, TV 2-korrespondent Samuel Rachlin og fodboldspiller Michael Laudrup. Dagbladet Informations Georg Metz nærede en stor portion skepsis og mente, at CEPOS i virkeligheden stod for Chauvinistiske Elitære Pengepugeres Oppumpede Selvros.

Penge var der i hvert fald involveret – endda en hel del af dem, men tænketanken var og sætter en ære i fortsat at være uafhængig af både stat og partier. ”En vigtig forudsætning for at opnå slagkraft i kampen om at definere virkeligheden er troværdighed”, skrev

direktør Martin Ågerup i en kronik i Berlingske og fortsatte: ”For at være troværdig må man ikke være i lommen på nogen. Man skal være uafhængig.

Hvordan bliver man det? I sidste ende handler uafhængighed om kulturen i den pågældende organisation og om den enkelte medarbejders integritet.

Men sponsorers tilbøjelighed til at forsøge at udøve et pres spiller selvfølgelig også ind”.

ARBEJDERTANKEN Helt uafhængig kan man næppe kalde Danmarks første tænketank, grundlagt i 1936: Arbejdernes Erhvervsråd, nu blot AErådet. Medlemmerne af tænketanken er LO og LO’s medlemsforbund, der sammen med indtægter fra konsulentarbejde finansierer rådet. Selv om både LO og forbundene i de senere år har kappet mere og mere af båndene til Socialdemokraterne, er partiet stadig såkaldt associeret medlem af AErådet.

Men internationalt er AErådet lidt af en benjamin. Engelske Fabian Society, der har et socialistisk udgangspunkt, blev etableret i 1884, mens den, der ofte regnes som tænketankenes moder, amerikanske liberal-konservative Brookings Institution, først kom til i 1916. Selve begrebet tænketank opstod

SÆT T ER DE DAGSOR DN E N? Et forskningsprojekt om politisk journalistik fra Center for Journalistik ved Syddansk Universitet viser, at de danske tænketanke er meget svage, når det gælder om at sætte dagsordnen i medierne. Både politiske journalister og politikere er blevet spurgt, hvem de mener der ofte har held med at styre dagsordnen – og tænketankene placeres i bunden.

Hvor tit lykkedes det følgende aktører at placere et problem øverst på den politiske dagsorden? Andel, der har svaret ’ofte’ og ’meget ofte’ IFØLGE POLITIKERE

Statsministeren Radio og TV Ministrene Den skrevne presse Interessegrupper Partier Tænketanke Folketingsmedlemmer

96 95 87 81 50 41 31 24

Kilde: Center for Journalistik, Syddansk Universitet

32

IFØLGE JOURNALISTER

95 67 81 85 42 49 26 40

dog først efter Anden Verdenskrig.

Under krigen blev de interesseorganisationer, der ydede militær rådgivning, kaldt for brain boxes. Da krigen var afsluttet, blev de rum, hvor krigsstrategernes mødtes for at udtænke de store planer, kaldt for – tænketanke. Ordet har siden de tidligere 1960’ere været brugt i den nuværende betydning.

INDFLYDELSE I USA Det er særligt siden 1970’erne, at tænketankene har spillet en fremtrædende rolle på den politiske scene. I USA er de store aktører Brookings Institution og de to konservative American Enterprise Institute og Heritage Foundation.

De har haft en betydelig indflydelse på ikke bare den økonomiske politik, men også på den udenrigspolitik, landet har ført under både Ronald Reagan, Bill Clinton og George W. Bush. Op til Reagans regeringsperiode udgav Heritage Foundation et 20-binds værk, der bl.a. lancerede Stjernekrigsprojektet og den økonomiske kurs, som Reagan senere valgte at følge. Tænketankene fylder meget i den offentlige debat i USA – så meget at en undersøgelse fra det Tokyobaserede National Institute for Research Advancement i 2006 viste, at 90 procent af de politiske journalister i USA opfatter tænketankene som indflydelsesrige.

Samme undersøgelse viste, at der i USA findes omkring 1.700 tænketanke. Dermed har halvdelen af verdens tænketanke hjemsted i Guds eget land.

SYNLIGHED Tænketankenes arbejdsmetoder varierer ikke meget fra land til land. Lidt forenklet handler det om at offentliggøre en masse analyser, kommentarer eller papers med et nærmest akademisk tilsnit. De færreste bliver dog nogensinde til egentlige forskningsprojekter, fordi de allerede har opnået målet – at blive citeret. Samtidig arrangerer tænketankene konferencer og høringer, der skal sætte fokus på bestemt emner – og sidst men ikke mindst er tænketankens ansatte hyppige gæster som politiske kommentatorer på tv eller som klummeskribenter i aviser og magasiner.

Herhjemme har vi langt fra amerikanske tilstande, hvad angår reel politisk indflydelse, men tænketankene er blevet synlige i den offentlige debat siden etableringen af CEPOS, og der er også kommet flere af dem. I september 2008 ►

TÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ERTÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ER

Martin Ågerup er en markant direktør for tænketanken CEPOS

33

TÆNK E

TA N K ETÆN K ERTA N K ER

Det tidligere radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard præsenterede sidste år tænketanken Concito

► fik CEPOS selskab af en ny tænketank – Cevea (Centrum-venstre Akademiet).

Bestyrelsesformand er tidligere kulturminister Jytte Hilden (S), mens tidligere minister og CD-formand, Mimi Jacobsen og tidligere byrådsmedlem i Århus, Uffe Elbæk (R) er blandt de menige bestyrelsesmedlemmer. Cevea har desuden et såkaldt advisory board, der skal rådgive og give indspark. Her sidder bl.a. Hanne Vibeke Holst, Christian Friis-Bach, Manu Sareen, Marianne

Jelved, Holger K. Nielsen, Camilla Hersom og Mogens Lykketoft.

GRØN TANK Også i september 2008 så Concito dagen lys. Concito, der kalder sig Danmarks grønne tænketank, adskiller sig fra de øvrige ved at have et meget klart mål, som er nedfældet i vedtægterne: At medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Formanden

er det tidligere radikale folketingsmedlem Martin Lidegaard. Concito adskiller sig fra de øvrige danske tænketanke ved at have en lang række virksomheder som medlemmer – bl.a. DONG Energy, COWI, Rockwool, Zentropa, Dansk Shell, Rambøll, DSV, Arriva og DSB. Concito har desuden tilknyttet en forskergruppe og en borgergruppe, der bl.a. tæller Danmarks Naturfredningsforening, Greenpeace, Folkekirkens Nødhjælp, LO og Dansk Cyklistforbund.

H VOR SY N LIGE ER TÆ N K ETA N K E N E En søgning i artikeldatabasen InfoMedia, der omfatter næsten alle aviser og større websider, viser, at CEPOS var klart den mest omtalte af de danske tænketanke i perioden 1. oktober – 31. december 2008, efterfulgt af AErådet.

CEPOS

969

AErådet*

521

Cevea

174

Concito

34

97

TÆ

ÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ERTÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ERTÆ

Cevea: Vi udfylder et idépolitisk tomrum CENTRU M-VENSTR E Akademiet (Cevea) blev først dannet i september sidste år. Direktør Jens Jonatan Steen mener, at Cevea er kommet godt fra start og han synes, at der er hårdt brug for, at nogen tænker længere end til næste valg.

Hvad ser du som den fornemste op gave for en tænketank?

– Vi er en idépolitisk baseret tænketank. Vi prøver ikke at bedrive objektiv videnskab som f.eks. AErådet og Concito gør, men arbejder i stedet for at styrke centrum-venstre i den idépolitiske debat ud fra et klart værdi- og idémæssigt udgangspunkt. Vi udfylder et tomrum, fordi idépolitikken er forsømt.

Det lyder lidt som CEPOS – bortset fra, at den er borgerlig?

– Det er nok mere korrekt at sammenligne os med dem end med AErådet, men vi gør alligevel tingene på vores egen måde. For det første er vi langt mere græsrodsbaserede end CEPOS. Vi har 170 frivillige aktive, og vi

er ikke en elitær tænketank, hvor alle tankerne dikteres oppefra og ned. Ceveas analyser er heller ikke givet på forhånd. Vi sidder ikke og gransker fortidens teorier før vi skriver konklusionerne på fremtidens udfordringer, pointerer Jens Jonatan Steen, der derimod mener, at Cevea udfylder et behov – et tomrum – i debatten.

– Cevea forsøger at give det idépolitiske indspark, der mangler i en tid, hvor folketingsmedlemmer ikke i samme grad som tidligere er idépolitikere.

Og ligesom der er brug for en udviklingsafdeling i en virksomhed, er der altså også brug for det i det politiske liv. Vi er med til at udfylde et tomrum, der også skyldes at de politiske partier heller ikke i samme grad som tidligere fungerer som fora for idédebat.

R ER EN TÆNKETANK Og dog – ét parti mestrer den rolle, mener Jens Jonatan Steen.

– Det Radikale Venstre er måske det

parti, der minder mest om en tænketank i sin måde at arbejde på. Det er et parti, hvor der er rum til idéudvikling, også selv om det sikkert giver nogle udfordringer i forhold til at være et folketingsparti og opretholde en stærk vælgerbase, siger han.

Selv om Cevea stadig ligger langt bagud i forhold til CEPOS, når man ser på medieomtale, er Jens Jonatan Steen særdeles fortrøstningsfuld.

– I løbet af vores første fire måneder har vi faktisk været mere omtalte end CEPOS var i starten, og vi har blandt andet skabt et par avisforsider.

Vores målsætninger er selvfølgelig højere end det. Men som andre idépolitiske tænketanke kigger vi længere frem end til næste valg. Et samfund ændres ikke blot ved en ny statsminister, men ved at værdierne og holdningerne i befolkningen ændres. Vi vil gøre vores til at flytte befolkningen mod centrumvenstre og sikre en mere fællesskabsorienteret politik.

* Idet AErådet mange steder fortsat omtales som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, er tallet fremkommet ved at sammenlægge antallet af hits på ’Arbejderbevægelsens Erhvervsråd’ og ’AErådet’

Kilde: InfoMedia

Ceveas direktørJens Jonatan Steen

35

TÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ERTÆN K ETA N K ETÆN K ERTA N K ER

Vi får ikke amerikanske tilstande VI KOMMER IK K E TIL at opleve tænketanke i Danmark spille samme store rolle som de amerikanske. Det er den danske offentlige debat slet ikke til, forklarer professor Ove K. Pedersen fra Copenhagen Business School. En tænketank er ikke bare en tænketank. Der er stor forskel på tænketanke fra land til land. Det kan professor Ove K. Pedersen fra Copenhagen Business School berette om.

Han er i øjeblikket i gang med et forskningsprojekt, der sammenligner tænketanke i USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland og Danmark – og så er han i øvrigt bestyrelsesmedlem i Cevea.

– Man ser en hel klar tendens til, at der er opstået mange nye tænketanke i de seneste 10-20 år, og mange af dem er ideologisk funderede. Men landene har vidt forskellige måder at organisere sig på. Der er også store forskelle på den måde, den offentlige debat fungerer på. I USA har man en intellektuel debat – det har vi slet ikke i Danmark, og derfor giver det ikke meget mening at sammenligne amerikanske og danske tænketanke – simpelthen fordi deres eksistensvilkår er vidt forskellige, forklarer Ove K. Pedersen.

Tidligere var tendensen, at tænketankene var mindre ideologisk funderede og mere akademiske i deres analyser. I de senere årtier er der kommet flere tænketanke til, der toner rent ideologisk flag.

– I USA for 20 år siden kaldte man tænketanke for universiteter uden studerende. Det skyldes, at det arbejde, som for eksempel Brookings lavede, var akademisk og fuldt på højde med den forskning, der blev lavet ved universiteterne, siger Ove K. Pedersen.

ANDERLEDES DEBAT På de hjemlige breddegrader fungerer både den offentlige debat og det politiske system helt anderledes end over

36

there, og det har tænketankene for længst taget bestik af.

– Danmark er modsat USA kendetegnet ved en bred konsensus i den offentlige debat, og de mest magtfulde interesseorganisationer er ganske tæt på det politiske system. Det betyder, at de udspil, vi hører fra tænketankene, ofte er meget lidt konfrontative og ret teknokratiske. Det skyldes at man retter sig noget mere mod embedsmændene end mod den menige dansker, fordi det er embedsmændene, der har nøglen til dagsordenen. Og i modsætning til i USA handler det i Danmark om at ramme dem bag facaden i stedet for dem foran, forklarer han.

Men spørgsmålet er, om danske tænketanke rammer nok – har de nok gennemslagskraft? Til det siger Ove K. Pedersen: – Det er måske ikke så vigtigt, hvor stor gennemslagskraft man har, hvis man har tilstrækkelig gennemslagskraft på de områder, hvor man virkelig ønsker at markere sig. CEPOS har fået opbygget sig et image af, at de repræsenterer det borgerligt-liberale Danmark, og derfor bliver de spurgt om visse emner. Det er klart, at det er Ceveas store udfordring at formulere et klart ståsted med udgangspunkt i centrum-venstre – specielt fordi Danmark jo på mange måder er et centrum-venstre-samfund. Som tænketank må man skille sig ud – præcis som politiske partier må det, siger Ove K. Pedersen. □

Invitation til for demokratiet

fest

S

øndag den 7. juni holder vi fest for demokratiet. Og hvilken fest! For er det ikke værd at fejre, at i dagene 4. til 7. juni går millioner europæere til stemmeurnerne og vælger 736 repræsentanter, som de synes skal sætte den fælles europæiske dagsorden? Det synes vi.

Nok er europa-parlamentsvalget en fest for demokratiet, men det er også et strategisk vigtigt valg for Radikale Venstre, fordi vi kæmper for at fastholde vores mandat. Hvis det skal lykkes, skal vi høste godt syv procent af stemmerne, hvilket vil sige et sted imellem 120.000 og 160.000 stemmer. Det kræver selvsagt, at vi trækker alle radikale og potentielt radikale vælgere af huse.

Vi tror på, at det kan lade sig gøre, fordi europapolitikken er et af de områder, hvor Radikale Venstre skiller sig helt klart ud i det politiske landskab med en progressiv politisk linje. Vi er det eneste parti med en klar EU-positiv profil. Valget og valgkampen giver os mulighed for at være det parti, der sætter den politiske dagsorden. Det kan få stor betydning for partiets profil og vælgertilslutning i fremtidige valgkampe til

Folketinget og i kommunal- og regionalvalgkampen i november 2009.

OPTAKT TIL FESTEN Som optakt til festen har vi nedsat en række arbejdsgrupper, der skal hjælpe med at gøre festen en succes: • Pressegruppen – arbejder med pressestrategi • ”New media” gruppen – skal udfolde hjemmesiden og internettets muligheder for kampagne, facebook, twitter osv.

• Policy-gruppen – skriver læserbreve, overvåger EU-nyheder og giver faglig sparring til spidskandidaten og kampagnen • Event- og kampagnegruppen – arrangerer happenings, tænker kreativt i forhold til kampagnens temaer og meget mere.

• Ambassadørkorps – radikale, RU’ere og andre, som har mod på at gå i marken for spidskandidaten og tale kampagnens sag. Ambassadørerne vil få særlig ”træning” i kampagnestrategi, argumenter mv.

• Storkreds-koordinationsgruppe, der dækker hele landet og skal sikre koordination og fællesskab med de øvrige EP-kandidater.

TILMELDING Hvis du ønsker at deltage i et af festens optaktsarrangementer, kan du kontakte kampagneleder Lisa Rosager på ep09@radikale.dk eller tlf. 33 37 47 88.

Alle er velkomne, og det er både sjovt og lærerigt!

PRIS FOR DELTAGELSE Det koster ikke noget at deltage i festen den 7. juni – vi vil bare gerne have du deltager! Hvis du alligevel har lyst til at donere lidt til formålet, kan du indbetale et bidrag på sofiecarstennielsen.dk – dog helst i god tid inden den 7. juni.

Velkommen til festen!

Sofie Carsten Nielsen, radikal spidskandidat til Europa-Parlamentet og Lisa Rosager, kampagneleder

TILMELDING:

Kampagneleder Lisa Rosager, ep09@radikale.dk eller tlf. 33 37 47 88 Bidrag på www.sofiecarstennielsen.dk

37

Ingen grund til Finanskrisen raser for fuld styrke og der går næsten ikke en dag uden fyringer og dårlige økonomiske nyheder. Men ro på, siger eksperterne. For bare få år siden ville vi have kaldt en arbejdsløshedsprocent på tre-fire for fantastisk lav, lyder det for eksempel fra en økonomiprofessor, der råder os til at tage finanskrisen med ro. Men hvad er op og ned? Radikal Politik forsøger her at finde hoved og hale i finanskrisen.

TEKST: Karin Kaas

F

FOTO: Scanpix

or ikke så længe siden efterlod den daglige avislæsning én med det indtryk, at danskernes største problem var at skaffe en håndværker til carport nr. to, så firehjulstrækkeren kunne komme i tørvejr om natten. I dag er de samme aviser fyldt med krisereportager, så man skulle tro, vi står på afgrundens rand. Begge billeder er fortegnede. En meget stor del af os har ganske vist haft del i de senere års økonomiske opsving, men det er trods alt ikke alle, der har måttet ligge søvnløse for at finde nye måder at bruge friværdien på. Og dansk økonomi er heller ikke ved at gå under.

Professor i nationaløkonomi ved Århus Universitet, tidligere overvismand og formand for Velfærdskommissionen Torben M. Andersen siger således, at vi står ganske godt rustet til krisen sammenlignet med andre europæiske lande. Og selvom de økonomiske udsigter – især på globalt plan – tegner noget mørkere end for bare få måneder siden, er det vigtigt, at man sætter tingene i perspektiv.

– Selvom en stigning i arbejdsløsheden til måske tre eller fire procent er alvorlig og vil have konsekvenser, så ville vi for bare få år siden have opfattet det niveau som ret fantastisk. Sagt med andre ord har vores referencepunkt forskubbet sig, fordi det er gået så godt i en periode, siger Torben M. Andersen til Radikal Politik.

38

BLODIG ALVOR Men uanset hvordan arbejdsløsheden ser ud i historisk perspektiv er nyhedsmedierne for øjeblikket fyldt med historier om massefyringer. De tre første uger af januar blev der således varslet masseafskedigelser af mere end 2000 personer, og dertil kommer de mange, vi ikke hører om, fordi virksomhedens samlede nedskæring ikke er stor nok til at nå aviserne. Og for de, der mister jobbet, er finanskrisen ”blodig alvor”, som Radikale Venstres finansordfører Morten Helveg Petersen udtrykker det.

– Krisen er drønalvorlig for dem, der har mistet jobbet og for dem, der risikerer det. Den er alvorlig for de unge, der lige har købt hus, og som nu oplever, at de er insolvente, og min frygt går på, at rigtig mange kommer til at mærke til krisen, siger han.

Umiddelbart ser det ellers rigtig fornuftigt ud for rigtig mange danskeres privatøkonomi i år. De store lønstigninger, der blev aftalt sidste år kombineret med skattelettelser og forventningerne om en inflation på kun omkring en procent, vil ifølge beregninger fra Danske Bank give en gennemsnitsfamilie omkring 2200 kroner mere til overs om måneden når alt er betalt her i 2009 i forhold til sidste år. Til sammenligning fik samme familie kun en procent mere til forbrug fra 2007 til 2008.

OPGØR MED GRÅDIGHEDEN Men lige meget – eller lidt – hjælper det.

Bilforhandlerne kikker langt efter kunderne, forretninger, der for et øjeblik siden levede godt af at sælge luksusvarer, lukker på stribe, og der er brandudsalg i resten af byen. Hussalget er nærmest gået i stå, og selvom det lykkes køber og sælger at blive enige om en pris, oplever flere og flere, at banken siger nej til at finansiere huskøbet.

– Det, vi ser, er også et opgør med den grådighed, der har hersket mens man tog for givet, at huspriserne blev ved med at stige. Men jeg tror også, at mange holder på pengene, fordi der er gået en chokbølge over landet. Og det skulle bankpakkerne gerne gøre noget ved, siger Morten Helveg Petersen.

Da Radikal Politik taler med Morten Helveg Petersen, er blækket på Bankpakke II til en samlet pris af 100 milliarder kroner stadig ved at tørre. Så virkningerne af den er fortsat en trossag, og Morten Helveg lægger derfor stor vægt på behovet for en konstant overvågning af, om den også kommer til at virke efter hensigten, det vil sige, at banker og realkreditinstitutter åbner for kreditposen over for både virksomheder og private familier. Uanset virkningerne af Bankpakken kommer den ikke til at stå alene. Der venter store politiske forhandlingsrunder lige forude, der alle vil komme til at stå i krisens tegn. Det drejer sig blandt andet om forhandlinger om infrastrukturen ►

39

► og en skattereform, og der tales om vækstpakker k t kk og øgede d offentlige ff tli iinvesteringer.

– Vi bør bruge krisen til at forholde os til noget af det, vi under alle omstændigheder skal have gjort noget ved, noget der peger fremad som for eksempel investeringer i transport, forskning og udvikling og klima, siger Morten Helveg Petersen, der slet ikke er afvisende over for at underfinansiere en skattereform i starten, så der kan ”hældes benzin på bålet”.

– Der er meget, det vil være relevant at se på, siger han.

VI ER IKKE UDEN SKYLD Finanskrisen er global og den almindelige – noget forenklede – forklaring er, at den skyldes for optimistiske huslån i USA. Men fritager det nu også den førte danske økonomi for al skyld? Ikke hvis man spørger den radikale finansordfører.

– Selvfølgelig er vi dybt afhængige af, hvad der foregår globalt. Men vi har et stort medansvar ved den måde, vi har ført økonomisk politik på her i landet med skattestoppet og ved, at vi ikke har reformeret i tide på skatten og arbejdsmarkedet, siger Morten Helveg uden at han dog vil gå så langt som at påstå, at 90 radikale mandater ville have forhindret krisen fuldstændig.

– Vi kunne nok ikke have forhindret en krise, men skattestoppet har jo i en eller anden udstrækning været medvirkende til, at huspriserne har taget de udsving, de har. Og så længe huspriserne steg og renten faldt har alle spekuleret, mange som vilde. Så selvfølgelig skal vi se på, hvor vores eget medansvar ligger, og så tage ved lære af det, tilføjer 40

han. Og derfor ryster Morten Helveg Petersen overhovedet ikke på hånden, når det drejer sig om det radikale krav om at afskaffe efterlønnen og omlægge dagpengesystemet. De krav ændrer sig ikke, fordi arbejdsløsheden nu stiger.

– Det paradoksale er jo, at vi stadig oplever skrigende mangel på arbejdskraft på nogle områder. Der er masser af læger, lærere, sygeplejersker og andre offentligt ansatte, der trækker sig tilbage for tidligt. Og det er mennesker, vi har brug for, hvis vi vil opretholde velfærdsamfundet, siger han.

INGEN PANIK Den er Torben M. Andersen helt med på. Han advarer politikerne mod at sætte gang i det offentlige byggeri for at få ledige bygningsarbejdere i arbejde igen. De skal i stedet omskoles til social- og sundhedssektoren, hvor der er mangel på arbejdskraft, foreslår han.

– Byggebranchen har været unaturligt stor og oppustet af belåning af friværdier. Derfor giver det ingen mening at forsøge at fastholde det beskæftigelsesniveau, som vi har haft i byggebranchen, siger Torben M. Andersen.

Morten Helveg Petersen lytter til Helle Thornings udlægning af Bankpakken, da den faldt på plads

Der er heller ikke den store forskel på professorens og politikerens råd til dem af os, der allerede har mærket krisen på egen krop eller frygter at komme til det.

Morten Helveg råder danskerne til generelt at tænke sig om i forhold til deres økonomi, og Torben M. Andersens råd lyder sådan: – Tag den med ro. Der er ingen grund til at gå i panik. Men tag alligevel krisen alvorligt og søg økonomisk rådgivning, hvis du er presset på økonomien, lyder det fra professoren. □

41

4 4 4 4

Udvalgsarbejde til et tal

De ville tage udgangspunkt i det, danskerne diskuterer, og sætte en tydelig radikal dagsorden. I dag erkender trojkaen, der satte sig på ledelsen af partiets uddannelsesudvalg efter landsmødet i 2007, at det ikke er gået helt efter planen. Alligevel er de nogenlunde tilfredse, fordi de har haft held med at ændre udvalgets arbejdsform. Og udmeldingerne kommer i forbindelse med kommunalvalget, lover de.

Tekst: Karin Kaas Foto: Ditte Valente

N

u skulle der sættes en dagsorden. Skarpe udmeldinger fra uddannelsesudvalget skulle gøre Radikale Venstres uddannelsespolitiske holdninger lysende klare for vælgerne. Fokus skulle flyttes fra nej-meldinger til offensive forslag, og frem for alt skulle der gives entydige radikale svar på de problemer, vælgerne oplever med ikke mindst folkeskolen.

Efter landsmødet i 2007 fik partiets uddannelsesudvalg nyt formandskab bestående af to unge og inden for det felt rimeligt uprøvede radikale, nemlig Mikkel Sarbo og Rune Heiberg.

Det tredje medlem af trojkaen, Martin Schaumann, sad også i udvalget før landsmødet. Formelt er det Mikkel Sarbo, der har formandskasketten på, Martin Schaumann er næstformand og Rune Heiberg sekretær. De tre var uddannelsespolitiske musketerer var enige om, at udvalgsarbejdet trængte til fornyelse. Tiden er løbet fra det normale partipolitiske udvalgsarbejde med interne diskussioner, der så – måske – fører til fremlæggelse af en resolution på landsmødet, mente de, og der var da heller ingen slinger i valsen, da udval-

42

get på sit konstituerende møde vedtog, hvordan det ville arbejde fremover.

AFVISNING MED ALTERNATIV Der var således bred enighed om, at udvalget skal tage lige så stort hensyn til vælgernes aktuelle prioriteringer og forståelse af virkeligheden som faglig uddannelsespolitisk indsigt. Eller sagt med andre ord: Hvis det helt store samtaleemne er, at børnene ikke lærer nok i folkeskolen, så kan det ikke nytte, at det radikale svar er et nej til nationale test, medmindre partiet har et alternativ.

Om Radikale Venstre så har det overbevisende alternativ på lige netop det spørgsmål, er Mikkel Sarbo og Rune Heiberg, som Radikal Politik har mødt på en københavnsk café, ikke helt enige om. Men de er enige om, at det ikke er lykkedes at overbevise omverdenen om, at de radikale har svaret på, hvordan partiet vil sikre, at børnene lærer nok i folkeskolen. Rune Heiberg er ikke nær så afvisende over for nationale test som mange andre radikale med partiets uddannelsesordfører Marianne Jelved i spidsen, mens Mikkel Sarbo hælder mere til den overbevisning, at svaret ligger der ét eller andet sted, det er bare ikke lykkedes at få det ud.

– Min tolkning er, at flere radikale er positive i forhold til, at vi skal evaluere, men at mange også ser de nationale test som et symptom på, at staten blander sig for meget i skolen. Jeg er enig i, at det er et problem, men omvendt synes jeg – ligesom Rune – at det er fint, at man kræver, at børn lærer noget, når de går 10 år i skole. Vi er altså enige om, at der skal tages nogle initiativer, siger Mikkel Sarbo.

IKKE BESTÅET For Mikkel Sarbo handler engagementet i uddannelsesudvalget ikke om at opfinde en ny politik, men mere om at skabe en anden tilgang til arbejdet.

– Jeg tror ikke, der findes andre partier, der har så mange dygtige folk inden for det uddannelsespolitiske felt, som vi har. Men det nytter jo ikke meget, hvis ikke det slår igennem, så folk opdager det. Vi har masser af gode bud på uddannelsespolitikken, vi er bare ikke kommet igennem med dem. Det var det, jeg håbede, vi kunne løfte, siger Mikkel Sarbo. Men den test har udvalget endnu ikke bestået, erkender trojkaen, selvom hverken Mikkel Sarbo eller Rune Heiberg, trods deres forståelse for det almindelige krav om øget evaluering, er meget for at sætte en karakter på arbej- ►

4

4 43

► det. De vil dog næppe afvise, at karakteren ligger et eller andet sted mellem 02 (for den tilstrækkelige præstation) og 04 (den jævne præstation). Men det har ikke været helt så enkelt at komme ud over rampen, som de håbede. Af flere årsager: Det har taget mere tid end beregnet at ændre udvalgets arbejdsmetode, der har generelt været problemer med at få arbejdet prioriteret, og så skal man jo ikke, som Martin Schaumann udtrykker det, undervurdere, at der har været en del blæst omkring de radikale det sidste halvandet års tid.

EFFEKTIVISERING Men noget er der sket. Uddannelsesudvalgets møder har været effektive.

Medlemmerne har engageret sig, arbejdet i undergrupper og ikke mindst lavet et grundigt analysearbejde, så der nu er et godt afsæt for at kommunikere radikale holdninger ud til offentligheden.

Så nu er målet at sætte et radikalt uddannelsespolitisk fingeraftryk på efterårets kommunalvalg. Her bliver vi – og omverdenen – forhåbentlig meget klogere på de gode radikale bud på det, der optager vælgerne. Og det bliver blandt andet med metoder lært af Radikal Ungdom, hvor udvalgets ledelse satser på at hente inspiration til kampagner, som skal give de lokale R-kandidater et godt afsæt for at sætte en uddannelsespolitisk dagsorden.

Selvom hverken Martin Schaumann, Mikkel Sarbo eller Rune Heiberg lægger skjul på, at de gerne ville været nået et godt skridt videre hvad angår synliggørelse af den radikale politik, er de nu meget godt tilfredse med de ændringer i arbejdet, der er gennemført.

44

– Jeg synes, vi er blevet gode til at inddrage flere i det uddannelsespolitiske arbejde. Til at arbejde mere netværksagtigt og også inddrage kræfter uden for partiet, der kan bidrage med faglige indspark. Jeg synes, det er vigtigt – og det er Radikale Venstre generelt god til – at udvide dialogen, siger Martin Schaumann.

MANGE EKSPERTER Men i øvrigt er det karakteristisk for uddannelsesudvalget, at det selv råder over mange faglige kapaciteter, der har mere end almindelig interesse i uddannelsespolitikken. Det er naturligvis en fordel, men det præger altså også tilgangen til de spørgsmål, der er til debat.

– Ja, det kan godt være, at den måde, vi formulerer os på, ikke er den mest sexede og salgbare. Og måske skal vi tage mere hensyn til, hvad der sælger, altså komme med mere præcise statements om, hvad der er radikal uddannelsespolitik. Men det er jo en balancegang mellem det, der er oppe i tiden og så radikalt hjerteblod, siger Martin Schaumann med speciel henvisning til, at Radikale Venstre valgte at stå uden for det seneste folkeskoleforlig.

De mange eksperter i udvalget er til gengæld en fordel for uddannelsesordfører Marianne Jelved, der ser udvalget som sparringspartner, ambassadører for uddannelsesarbejdet og ikke mindst som videnspersoner. Når hun for eksempel vil vide, hvordan gymnasiereformen virker, kan hun spørge i den radikale kreds. En del af evalueringen af lovarbejdet på Christiansborg foregår simpelthen i uddannelsesudvalget. Og hun påvirkes også af

4

medlemmerne. Ikke mindst når hun via diskussionerne bliver opmærksom på problemstillinger, hvor der ikke er givet tilstrækkeligt gode svar. Og hun bedyrer, at hun ikke bare kan selv – uanset hvor meget og hvor indgående, hun har beskæftiget sig med netop uddannelsesområdet.

– Det nytter jo ikke, at partiet ikke er med. Vi har da mange diskussioner, for eksempel har vi diskuteret en del omkring test, og det er vigtigt for mig, at der er en rimelig overensstemmelse mellem det, jeg laver, og så det udvalget mener. Ellers har jeg da et problem, siger Marianne Jelved.

LILLE MEN KONKRET Uddannelsesudvalget mødes fire gange om året på Nyborg Strand. Møderne er åbne for alle interesserede, og der sendes omkring 150 invitationer ud. Udvalgets medlemmer møder som hovedregel trofast op, mens andre interesserede vælger til og fra afhængig af dagsordenen. Og netop udvalgets størrelse gør det ekstra vigtigt, at arbejdet bliver konkret, mener Mikkel Sarbo.

– Der er både transporttid og økonomi bundet i udvalgsmøderne. Så vi skal ikke bare samles for at diskutere.

Diskussionen kan bestemt være vigtig, men den bør ligge på regionale og lokale møder og på radikale.net. Hvis det skal give mening at samle så mange dygtige folk hver tredje måned, skal der foregå noget indimellem, som vi kan samle op på møderne. Ellers er det spild af kræfter, siger Mikkel Sarbo. Og set med de øjne er han faktisk temmelig godt tilfreds, selvom udvalget altså ikke har ryddet forsider endnu. □

R E JSE T I L RUSL A N D TAG M E D Udenrigspolitisk Udvalg og Akademisk

Rejsebureau til Rusland på en politisk studierejse fra den 17. til 24. maj 2009. Direktør Thomas Køhler viser rundt i det Rusland, han har rejst og arbejdet i siden 1989. Vi har fået mulighed for at møde Rikke Helms på Det Danske Kulturinstitut, en dansk restauratør i Sankt Petersborg, repræsentanter for Ruslands opposition ”Jabloko”, Dumaen i Moskva og Udenrigsministeriet. Vi ser landets facade med Vinterpaladset og Kreml samt baggårdene og et danskstøttet nødhjælpsprojekt for hjemløse. Togturen mellem Sankt Petersborg og Moskva bliver også en ærkerussisk oplevelse.

PR ISE N er 12.995 kr. for medlemmer af Radikale Venstre.

H VA D I N D GÅ R i prisen? Politiske møder og pro-

gram samt fly, dansk-russisk-talende, radikal ekspertrejseleder, visum og visumbehandling, seks overnatninger inkl. morgenmad på gode 3-stjernede hoteller, fuldpension på nær en aften på egen hånd i Moskva, alle udflugter, dinner-cruise på Neva-floden i Skt. Petersborg, tog Sankt Petersborg-Moskva, rundvisninger, entreer samt faglige besøg og bustransport som beskrevet i programmet på www.akademiskrejsebureau.dk.

T I L M E L DI NG til Thomas Køhler på 22 62 78 12.

45

Nomineret til Kom-pris 2008 Ifølge PoliticsOnline.com en af verdens ti bedste politiske sider

46

47

Skatteudspil til det For nylig kom Skattekommissionen med sine tanker om en skattereform, og det viste sig, at kommissionen og Radikale Venstres skattetanker langt hen ad vejen ligner hinanden.

Indkomstskatten skal sættes ned og skatten på forurening skal op. Kommissionens forslag vækker håb om en egentlig reform, og på vej til sådan en afviser Radikale Venstre ikke på forhånd at sænke rentefradragsretten, men det skal være med en overgangsordning for førstegangskøbere TEKST: Karin Kaas og Søren Højlund Carlsen

V

i kunne næsten ikke have gjort det bedre selv. Skattekommissionens forslag til et nyt skattesystem ligner på afgørende punkter Radikale Venstres skatteforslag. Så hvis ellers regeringen følger kommissionens tanker, når den kommer med sit eget udspil, ser det lyst ud for de kommende forhandlinger – i hvert fald set med radikale øjne.

Når den radiale skatteordfører Niels Helveg Pedersen sætter sig til forhandlingsbordet, er det derfor med optimismen i behold. Hans hovedkrav bliver, at skatten på arbejde skal ned, skatten på forurening skal op, erhvervslivet skal være med til at betale, og et nyt skattesystem skal være socialt afbalanceret.

– Kommissionen flugter godt med grundtankerne i vores eget skatteforslag, siger Niels Helveg Petersen, der især bider mærke i, at Skattekommissionen vil lette skatten på indkomst ved at hæve topskattegrænsen markant, sænke marginalskatten og afskaffe mellemskatten. Det harmonerer smukt med det radikale forslag til en skattereform, der opererer med to skattesatser: en på 40 procent for indkomster over 425.000 kr. og en på 58 procent for indkomster, der ligger højere. I det radikale forslag hæves topskattegrænsen fra de nuværende omkring 347.500 kr. altså til 425.000, og samtidig nedsættes den maksimale skat med fem procent. Men det er jo

48

FOTO: Scanpix

ikke så meget det at lette skatten, der er kunsten. Kunsten er at få det finansieret og med sit fokus på, at grønne afgifter skal finansiere en god del af skatteomlægningen, står kommissionen og partiet helt på linje.

– Der er utrolig meget sund fornuft i at nedsætte indkomstskatten og finansiere det ved grønne tiltag. Det er ganske enkelt et grundelement i det radikale skatteforslag, siger Niels Helveg Petersen.

GRØN SKAT Det er ikke uden grund, at Radikale Venstre har givet sit bud på en skattereform navnet Grøn Skat. Forslaget opererer med at øge de grønne afgifter på energi, biler, pesticider osv. med 20 procent. Det er til at tage og føle på, men det er de ni milliarder kroner, som de samme afgifter i 2009 har tabt i værdi siden regeringen indførte skattestoppet, også.

Skattekommissionen forestiller sig også, at erhvervslivet skal bidrage med en højere energiskat og brugerbetaling.

Tanken ligger ikke de radikale fjernt. I partiets skatteforslag er formuleringen, at der skal ryddes op i særordninger og erhvervsstøtteordninger.

– Set fra en radikal synsvinkel er der god mening i, at virksomhederne også bidrager. Erhvervslivet har i mange år sagt, at det vigtigste overhovedet er at nedsætte skatten på indkomst. Så derfor er der også god grund til at finde finansierings-

elementer i nogle af erhvervsstøtteordningerne, siger Niels Helveg Petersen.

DET, DER GØR ONDT Men Skattekommissionen har også mere kontroversielle forslag til finansieringen af lettelser i indkomstskatten. Nemlig forslaget om at sænke rentefradraget. Et forslag, som ikke mindst i en tid hvor boligmarkedet er gået fuldstændig i stå, kan få det til at risle iskoldt ned af ryggen på boligejerne. Og Niels Helveg Pedersen erkender da også, at det ikke er uproblematisk at nedsætte værdien af rentefradraget fra de nuværende 33 til 25 procent, men understreger, at nedsættelsen af indkomstskatten vil holde langt de fleste skadesløse.

– Det er ikke et problem i forhold til størsteparten af skatteyderne. De fleste, der betaler boligrenter, har haft huset i mange år og får fuld glæde af nedsættelsen af indkomstskatten, og det mere end opvejer, hvad det forslag kommer til at koste dem. Men det er jo kontroversielt i forhold til unge familier, der har købt hus inden for de seneste par år, hvor priserne har været meget høje. For dem kan sænkningen af rentefradraget skabe store problemer, siger Niels Helveg Petersen, som derfor understreger, at der bliver behov for overgangsordninger i forhold til førstegangskøberne og forventer også, at netop det spørgsmål bliver et centralt tema i de kommende skatteforhandlinger. ►

radikale højreben

49

GR Ø N SK AT – DE N R A DI K A LE SK AT T ER EFOR M Grøn Skat letter skatten markant på arbejde

►

Når Skattekommissionen vil nedsætte lønmodtagernes fradrag for fagforeningsog a-kassekontingent, falder det også i god tråd med radikale tanker. Det radikale skatteforslag vil således fjerne fradraget for faglige kontingenter, men dog bevare den for a-kasse og efterlønsbidrag og samtidig vil partiet indføre obligatorisk a-kasse.

SOCIALT AFBALANCERET Både nedsættelsen af indkomstskatten og forhøjelsen af de grønne afgifter vender den tunge ende nedad. Så hvad blev det egentlig til med det socialt afbalancerede, som står som et af hovedpunkterne i den radikale skatteplan?

Når skatteprocenten sættes ned for alle skatteydere, bliver lettelsen højere i kroner og øre for de høje indkomster – sådan er det, siger Niels Helveg Petersen. Men partiet vil imødegå, at de grønne afgifter falder for tungt på familier med lav indkomst ved bl.a. at gøre de grønne afgifter progressive, så de, der ikke forbruger meget, heller ikke betaler så meget. Desuden vil partiet forhøje beskæftigelsesfradraget. Det kommer alle lønmodtagere til gode, men virker stærkest for de laveste indkomster.

DET BLIVER SVÆRT Niels Helveg Pedersen understreger også, at det væsentligste for Det Radikale Venstre er, at den samlede omlægning af skattesystemet bliver socialt afbalanceret. Og i og med, at ingen partier foreløbig ultimativt har afvist Skattekommissionens forslag, tror han også, at det vil blive muligt at indgå et bredt forlig om en skattereform.

Men det betyder ikke, at et forlig ”kan trækkes i automaten”, advarer han.

– Når det drejer sig om skat, opstår der hen ad vejen en myriade af vigtige detaljer. Så jeg forudser meget vanskelige forhandlinger, men også forhandlinger, der kan lykkes, siger den radikale skatteordfører. □

50

Vi foreslår et forenklet skattesystem med kun to skattesatser. En på 40 pct. for indkomster under 425.000 kr. og en på 58 pct. for indkomster over dette beløb. Den højeste marginalskat – topskatten er i dag på 63 pct. Den betales af knap 1 mio. skatteydere. Og det er alt for mange. Ved at sænke skatten på arbejde øges arbejdsudbuddet, fordi flere vil arbejde mere, og fordi det gør det billigere for virksomhederne at ansætte flere. Vores lettelse af skatten på arbejde øger arbejdsudbuddet med 35.000 helårspersoner. Det er nødvendigt, fordi der allerede om få år vil mangle arbejdskraft i Danmark. Også selvom ledigheden stiger nu som følge af finanskrisen

Grøn Skat ophæver rabatterne på forurening og energifråds De grønne afgifter, der er pålagt energi, biler og køretøjer, pesticider, emballage, phtalater osv. har tabt mere end 9 mia. kr. i værdi, siden regeringens skattestop trådte i kraft i 2002. Det er således blevet billigere at forurene og frådse med energien – og det skader miljø og klima. Ved at ophæve denne rabat og øge de grønne afgifter med 20 % skaber vi mulighed for en mere hensigtsmæssig adfærd. Derfor er vores skatteudspil grønt.

Radikale Venstre ønsker dog ikke at hæve bilbeskatningen. Vi vil omlægge den.

Grøn Skat er ansvarlig og fuldt finansieret Vi finansierer hver af de 60 mia. kroner vi bruger på at lette skatten på arbejde. Da beskæftigelsen samtidig øges bidrager vores reform til at forbedre økonomien på længere sigt, fordi der spares udgifter til dagpenge og fordi der betales mere i indkomstskat. Vi finansierer vores skattelettelser ved at ophæve skattestoppet, øge de grønne afgifter og rydde op i forskellige særordninger og erhvervsstøtte ordninger.

Vi skaber et mere retfærdigt skattesystem Det nuværende skattesystem har en række indlysende uretfærdigheder indbygget. For det første gør skattestoppet det billigere at forbruge, fordi afgifterne på varer falder. For det andet er det blevet dyrere at arbejde – under det såkaldte skattestop er der kommet 110.000 ekstra topskatteydere til. For det tredje, har skattestoppet favoriseret de rige boligejere. En familie med eget hus i Gentofte sparer over 13.000 kr. om året alene pga nedsættelsen af ejendomsværdiskatten. En tilsvarende familie i Thisted i Nordjylland sparer under 600 kr. årligt.

Gevinsten kan man sove sig til – man skal slet ikke arbejde for at modtage den. Det laver Grøn Skat om på. Alle der yder en ekstra indsats belønnes – uanset om man bor i en dyr eller billig bolig.

Grøn Skat kan sætte gang i økonomien igen Grøn Skat er fuldt finansieret efter det såkaldte ”krone-til-krone” princip. Men hvis der viser sig behov for at sætte gang i dansk økonomi og undgå en hastigt stigende arbejdsløshed er Radikale Venstre parat til at bruge skatten som et redskab. Ved at gennemføre lettelser i skatten på arbejde nu – og først senere gennemføre ændringer i boligskat eller afgifter, kan familiernes rådighedsbeløb øges i en svær tid. Det sætter gang i økonomien.

Jo, vi kan gøre det lidt bedre

organisationsudvikling

Landsforbundet skal ind i en ny tid og hele den radikale organisation skal iltes og revitliseres. Derfor har Hovedbestyrelsen og Forretningsudvalget sat gang i et stort organisationsudviklingsprojekt. Tovholderen for en del af projektet, Tomas Bech Madsen, fortæller her nyt fra det store arbejde TEKST: Tomas Bech Madsen

F

orretningsudvalget drøftede på sit møde den 19. januar ikke mindre end femogtyve forslag til nye tiltag, ændrede arbejdsgange og anderledes prioriteringer i og omkring partiets vidtforgrenede og mangesidede organisation. Alle forslagene var kommet på banen som en direkte konsekvens af den spørgeskemaundersøgelse, som en arbejdsgruppe under Forretningsudvalget gennemførte blandt partiets mange foreningsformænd i november 2008.

Ideerne fra spørgeskemabesvarelserne var i december-januar blevet vendt med en mindre gruppe af formænd fra forskellige egne i landet. Det har været og er fortsat en fornøjelse at arbejde sammen med vore lokale tillidsmænd, der seriøst og med godt humør kæmper den radikale sag. Mange af de forslag, som undersøgelsen har mundet ud i, er fremkommet på grund af et ønske om at skabe de bedst mulige forhold for den radikale politikudvikling og formidling af vore synspunkter.

GRØNT LYS Langt de fleste forslag blev der givet grønt lys til af Forretningsudvalget. Enkelte af disse er allerede effektuerede og andre kommer i løbet af året eller er oversendt til den såkaldte Lange Lys-gruppe, der skal se på større organisatoriske og strukturelle reformer i partiet. En mindre del af forslagene blev foreløbig sparket til hjørne, idet håbet er at gennemføre dem, når ressourcerne – ikke mindst de økonomiske – er til det. Det vil føre for vidt at gennemgå alle 25 forslag, hvoraf mange

er indbyrdes beslægtede. Men jeg vil her løfte sløret for en lille håndfuld af dem, nemlig forslagene om en formandskonference, en bedre hverve- og indslusningsindsats, en formandshåndbog og endelig et gennemsyn af partistrukturen.

Der vil inden sommerferien blive afholdt en formandskonference. Hovedfokus vil være på foreningspraktiske og -tekniske emner og forhold, medens en mindre del af arrangementet vil være politisk. Der vil være mulighed for at hver forening sender formanden samt – hvis dette er økonomisk muligt – yderligere en repræsentant til konferencen.

Partiets hverve- og velkomstmateriale vil i foråret blive gennemgået kritisk.

Hverveindsatsen vil blive samtænkt med de kampagner, der vil blive gennemført i løbet af året, og der vil blive sat fokus på, at vi overalt i partiet tager bedst muligt imod nye medlemmer.

Forbundet hermed vil vi naturligvis også have fokus på at fastholde de gode folk, der allerede er i folden.

pleje osv. kunne udliciteres til aktive og erfarne medlemmer. Det er vanskeligt at få arbejdet på regions- og storkredsniveau til at fungere godt nok. Mange opgaver hænger på Tordenskjolds soldater, og storkredse og regioner er flere steder så geografisk store, at det er vanskeligt at få partiarbejdet til at køre lige så smurt som på det lokale niveau.

Dette vil den tidligere i artiklen omtalte ’Lange Lys’-gruppe også se på. Der er nok at tage fat på. Men det er også indsatsen værd.

Tomas Bech Madsen er medlem af Forretningsudvalget og tovholder for lokalforeningsgruppen. Han er tidligere organisationskonsulent for Det Radikale Venstre. Hvis du har spørgsmål vedr. undersøgelsen og dens konklusioner kan du kontakte ham på tomas. bech@gmail.com

HÅNDBOG Et længe næret ønske hos flere af vore mest aktive foreningsformænd har været skabelsen af en formandshåndbog.

Sekretariatet vil inden formandskonferencen udarbejde et samlet kapitel om tekniske/praktiske opgaver for foreningsformænd (indberetninger, medlemslister, kontingent, oplysninger om kandidater, delegerede etc.) og den service, som sekretariatet kan yde i den forbindelse. I bedste Wikipedia-stil vil kapitler om kampagnearbejde, planlægning af foreningsarbejde, medlems51

De

glade amatører I Danmark er der stort set ingen tradition for politisk fundraising. Det skyldes, at vi er vant til, at staten tager sig af alle opgaver – herunder finansiering af alt fra kultur og nødhjælp til de politiske partier. Men det vil ændre sig, forudser en af de få danskere, der beskæftiger sig med fundraising på fuld tid.

TEKST: Anna Rørbæk

B

FOTO: Colourbox

arack Obama rejste milliarder på det. Røde Kors stemmer dørklokker med en raslebøsse. Og den nu tidligere amerikanske ambassadør i Danmark James P. Cain brugte sine personlige kontakter, når han manglede penge til et arrangement. Men det handler om det samme.

Det handler om fundraising – en disciplin, som er stort set ukendt blandt politiske partier herhjemme, men som vil vinde indpas i de kommende år. I hvert fald hvis du spørger Stig Fog, der er en af de få danskere, der beskæftiger sig med netop fundraising på fuld tid.

– Jeg tror, at inden for 10 år vil man se politiske partier, der har indsamlingsmennesker ansat, som fundraiser 365 dage om året, simpelthen fordi det bliver en nødvendighed for at klare sig i konkurrencen med de andre politiske partier, siger Stig Fog, der selv blev grebet af fundraising en aften for mange år siden, hvor han sad foran fjernsynet og så en reklame med en tynd afrikansk dreng. Drengen kom gående gennem bushen med en tom madskål, som han brugte til at banke på kameraet – i håb om at få et bidrag fra seerne hjemme i de danske stuer. I dag er Stig Fog indehaver af firmaet, Stig Fog Fundraising & Kommunikation, hvor han som projektleder for ”Danmarks Indsamling 2009” netop har indsamlet 72 mio. kr. til Afrikas allerfattigste familier.

52

Hvad handler fundraising om?

– I bund og grund handler fundraising om at opbygge en relation og kommunikere budskaber til nogen med det formål at skaffe penge til det, man nu gerne vil her i verden.

Hvor stammer begrebet fra?

– De første eksempler på fundraising stammer fra Bibelen, hvor man samlede ind til templet i Jerusalem. I dag findes fundraising i alle kulturer og i alle samfund. Det er reelt set en del af det at give en gave. Derfor hvis man ikke kender til det at give gaver, så vil man heller ikke være i stand til at samle penge ind, for man skal vide, at man skal levere en modydelse. Det ligger simpelthen i det at give en gave, at man er forpligtet til at tilbagebetale. Der skal komme noget ud af det, så at sige. Så hvis man giver penge til en organisation, som skal hjælpe i Afrika, så skal der komme noget ud af det nede i Afrika, for ellers opfylder man ikke gavens formål. Og hvis man samler penge ind til et politisk budskab, så skal man også levere det politiske budskab på en sådan måde, at det overbeviser nogen, for ellers leverer man ikke modydelsen i den gave, man har fået.

DANMARK ET ULAND Hvorfor er der ikke mere fundraising i Danmark?

Den danske indsamlingskultur adskiller sig fra andre indsamlingskulturer ved, at vi lever i en velfærdsstat,

hvor vi er blevet vænnet til, at staten har taget hånd om det, som man i andre lande samler penge ind til. Det kan være biblioteker, museer, hospitaler, universiteter eller politiske partier for den sags skyld. I Danmark har vi en kultur, hvor samfundet har taget over.

Og det betyder, at det personlige ansvar på dette område er eroderet. Hvorimod hvis du tager til England eller USA, så vil du i meget højere grad se et samfundssystem, der lægger op til, at det er de private, der skal bidrage. Her er gennemsnitsindbetalingerne til gode formål mindst 10 gange højere end i Danmark. Så der er ingen tvivl om, at det er en rodfæstet del af angelsaksisk kultur, at man i højere grad giver.”

Men er fundraising på vej herhjemme?

– Ja, ikke mindst fordi der også er ved at ske et skred i forhold til, hvad man ser som en privat opgave, og hvad man ser som en offentlig opgave. Den politiske diskussion om brugerbetaling er også noget, der peger hen på, at vi har et større ansvar for os selv, og at vi selv skal være med til at løse nogle af samfundets problemer. Så jeg tror, at vi vil se en stigning i private bidrag også over de kommende år – og på trods af finanskrise og alt muligt andet, selvom danskerne skal vænne sig til at blive bedt om deres penge. Vi danskere er jo ikke vant til at blive spurgt så direkte om pengedonationer. Men det er den vej, udviklingen går – også blandt politiske partier herhjemme. For mig at

S T I G F O G er kandidat i Public Relations fra Roskilde Universitet (RUC) med speciale i indsam-

lingsstrategier. Stig Fog har i en årrække arbejdet med og udviklet strategier for fundraising. Han har ledet landsdækkende indsamlingskampagner med op til 20.000 frivillige. Senest for Danmarks Indsamling 2009, hvor de 12 største hjælpeorganisationer sammen med DR samlede over 72 mio. kr. ind til Afrikas allerfattigste familier. Siden 2005 indehaver af ”Stig Fog Fundraising & Kommunikation”, hvor han udfører konsulentarbejde for en række større organisationer samt internationale kunder. Tidligere generalsekretær i Dansk Ungdoms Fællesråd og Indsamlings- og kampagneleder i Folkekirkens Nødhjælp. Stig Fog er initiativtager til ISOBRO – Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation.

se bliver vi nødt til at løserive os fra den holdning, at det er statens opgave at støtte politiske partier.

Og så vil danske partier kunne gøre ligesom Barack Obama?

– Obama var i stand til at involvere folk på alle niveauer. Det vil sige, at ligegyldigt hvor man mødte Obamakampagnen, så blev man spurgt, om man ville være med. Det var både økonomisk, men det var i lige så høj grad noget med at modtage og sprede information og arbejde frivilligt for kampagnen. Obama var dygtig til at involvere folk i det, han gjorde. Det politiske budskab kom i virkeligheden ofte i anden række. Det kunne danske partier godt lære noget af. Hvis man for eksempel gik ind på Obamas hjemmeside, så var det første man mødte spørgsmålet, om man ville støtte kampagnen, rent øko-

nomisk? Han var klar over, at det er vigtigt at kommunikere, at selv det mindste bidrag kan gøre en forskel.

Selvom danske partier vil møde udfordringer herhjemme – også i lovgivningen, hvor det for eksempel er forbudt for TV2 at bringe politiske reklamer, så er min anbefaling, at alle politiske partier i Danmark går i gang med at udvide deres relationer til medlemmerne, så der også er mulighed for at støtte med et frivilligt bidrag i form af faste månedlige overførsler, der indhentes via telemarketing, hvor man ringer folk op.

Så hvordan ser politisk fundraising i Danmark ud om 10 år?

– I dag er politisk fundraising præget af amatørisme. Nogle politiske partier har stort set ingen erfaring med politisk fundraising. Mens andre gør det med venstre hånd i forbindelse med valgkampe ved at henvende sig til personer og virksomheder sådan lidt på må og få. Det vil udvikle sig drastisk. Jeg tror, at inden for 10 år vil man se politiske partier, der har indsamlingsmennesker ansat, som fundraiser 365 dage om året, simpelthen fordi det bliver en nødvendighed for at klare sig i konkurrencen med de andre politiske partier, fortæller Stig Fog.

53

Niels Helveg Petersen har haft en begivenhedsrig vinter. Først meddelte han, at han ikke genopstillede og dernæst fejrede han sin 70 års fødselsdag.

De to begivenheder markerede hans kreds i Middelfart med en stor fest i januar måned, hvor medlemmerne fik sagt både tillykke og farvel.

Fotograf Jonas Ahlstrøm fulgte Niels Helveg til den fynske fest.

54

55

bøger

TR E FAMILIER I VER DEN Sven Burmester En verden til forskel.

Tre familier, tre civilisationer Informations Forlag Læst af Niels Helveg Petersen SV EN BU R MESTERS lille nye bog handler om store emner. Hvordan former livet sig for tre typiske familier i henholdsvis Kina, Ægypten og USA? Det er der kommet en rigtig god bog ud af. Levende beskriver Burmester tilværelsen for tre modelfamilier i Beijing, Cairo og

Kansas City. Hvordan er deres levestandard, hvad arbejder de med, hvordan er børnenes uddannelse og ønsker til livet, hvad optager dem, hvordan ser de på de store politiske spørgsmål?

Familierne er fiktive; der er tale om modelfamilier.

Metoden med modelfamilier rummer selvsagt vanskeligheder. Hvordan udvælger man de typiske træk? Hvordan forhindrer man, at visse træk i samfundet bliver overbelyst eller underbelyst.

Det er en fare Burmester er helt på det rene med. Han erkender, at der bliver tale om generaliseringer, at det typiske er udpeget af ham selv, med hans briller på. Det gør han godt rede for. Efter min mening er den valgte metode med modelfamilierne et vellykket pædagogisk greb.

Man bliver klogere af at få beskrevet levevilkårene, når det ses gennem beskrivelsen af de tre familier.

BRÆNDPUNKTER Valget af de tre familier er sket, fordi forfatteren mener, at verdens afgørende brændpunkter i dag er at finde i Kina, Mellemøsten og USA. Det er i disse tre områder af verden,

at fremtiden formes. Globalisering er iflg Burmester uundgåelig. Med forfatterens ord; ”Hvad enten vi betragter den som hændelser og begivenheder i tre adskilte civilisationer eller mener, at udviklingen snarere udspiller sig mellem rig og fattig, mellem nord og syd, mellem religion og politik, så vil det altid være nyttigt at kende livsform, kultur og forskelligheder i, hvad jeg betragter som civilisationer.”

Jeg har især fundet beskrivelsen af den kinesiske og den ægyptiske familie meget nyttig, fordi jeg ikke personligt har et stort forhåndskendskab til deres levevis. Skildringen af den amerikanske familie er knapt så interessant, fordi den ikke rummer egentligt nyt.

Men hvad kan man så lære af de tre familier. Forfatteren stiller det selv skarpt og provokerende op: 1. Islam er i sin nuværende form en syg og fejlslagen civilisation.

2. Kina har hjulpet en halv milliard mennesker ud af fattigdom, hvilket er verdenshostoriens største bedrift.

3. USA er bedre end sit rygte og bliver endnu bedre under præsident Obama.

R a d i k al Pol it i k a nbefale r: KOMETEN fortæller historien om, hvorfor den nyligt indtrådte amerikanske præsident Barack Obamas karisma og budskab om forandring og håb har ramt lige ned i den amerikanske folkesjæl. Martin Burchar th kortlægger, at Obamas etniske baggrund og livserfaring gør ham i stand til at bygge bro mellem økonomiske, sociale og racemæssige befolkningsgrupper og herved gennemføre de skelsættende ændringer, som USA og verden har så hårdt brug for. Bogen her er en opdateret hardpack udgave af titlen, der første gang udkom sidste år. Kometen handler også om Barack Obamas valgkamp, hvor han gjorde brug af sin erfaring som social aktivist til at skabe en ny type præsidentkampagne med brug af særlige strategier og redskaber: organisering af voluntører, massiv brug af internet-sites og fundraising. Obama er både intellektuel og populist, både seriøs og superstjerne – hvilket gør ham til et usædvanligt politisk fænomen i amerikansk politik og – skal vi hilse og sige – godt læsestof i hænderne på en så kyndig skribent som Martin Burcharth.

56

Sven Burmester har arbejdet 26 år i Verdensbanken og beskriver selv sit liv således: ”Det er blevet til, at jeg i dag tilbringer året fire forskellige steder. Jeg begynder i Kina i januar, flytter til Ægypten i marts, er i Danmark fra maj til august, vender tilbage til Kina og afslutter året i USA. Jeg er en global nomade.”

Hans nye bog kan varmt anbefales.

Niels Helveg Petersen er – blandt rigtig meget andet – som bekendt tidligere radikal udenrigsminister og har dermed selv rejst i Sven Burmesters verden.

STORHED OG FALD Hans Engell: Farvel til Slotsholmen – Gyldendal Læst af Jarl Cordua ENGELLS seneste erindringsbog, ”Farvel til Slotsholmen”, er simpelthen den bedste og mest velskrevne bog om dansk politik i mange år. Bogen er en indsigtsfuld, interessant og tilmed ganske morsom læseoplevelse. Man klukler gennem Engells sarkastiske hudfletning af kollegerne på Christiansborg, men også over hans nådesløse, men lattervækkende raffinerede udstilling af konservative rivaler som Per Stig Møller og

Henning Dyremose. Det går også hårdt ud over folk som Uffe Ellemann-Jensen, Poul Schlüter, Pia Christmas-Møller, Bendt Bendtsen, Marianne Jelved og mange andre.

Naturligvis er Engells erindringer et partsindlæg. Man er især på vagt i de afsnit af bogen, der handler om magtkampen med Dyremose efter Schlüters fald i 1993 og “borgerkrigsårene” dvs. tiden efter at Engell bragte sig selv til fald ved i beruset tilstand at torpedere en betonklods på Helsingør-motorvejen. Vi hører selvfølgelig alt om Per Stig Møllers helt uforlignelige og urkomiske egocentrisme og Pia Christmas-Møllers skingre, selvdestruktive, tragisk-bitre og superparanoide ledelse.

HANS

LØB LØBSK Frikender Engell så sig selv med hensyn til at have bidraget til løjerne? Nej, og han antyder ligefrem også selv at have et medansvar for, at interne stridigheder i den konservative folketingsgruppe løb løbsk i årene 1997–1999. Omvendt er det nok for meget at forlange, at Engell selv skal fremdrage evtuelle nederdrægtigheder, han måtte have bidraget med.

Engell afviser omvendt blankt

alle anklager om, at han undergravede ledelsen. Hovedansvaret for nedsmeltningen placerer han tværtimod på det flertal på 10 gruppemedlemmer, hvis ikke voldsomt kompetente ledelse trynede mindretallet på seks – den såkaldte ”Engell-fløj”. Alligevel formår bogen at tegne et rimeligt nuanceret billede af begivenhederne i disse underholdende år. Engells analyse af, hvorfor det faktisk lykkedes for K siden at få en holdbar fred under Bendtsens lederskab, er åbenbar. Balladen stoppede, da Bendtsen mfl. til sidst viste Engell-fløjen tillid og inddrog Lene Espersen i partiets ledelse. Supplerende kunne man læse Mikkel Faurholts bog ”Det Konservative Blodbad” fra 2000, for at veje Engells bidrag op. Siden den bog udkom, har mange set frem til en tidligere K-formands skriftlige fremstilling af borgerkrigs-dramaet. Og han skuffer ingenlunde. Det er især imponerende, at forfatteren så præcist kan redegøre for, hvad der blev sagt på interne møder. Det vidner enten om en fabelagtig hukommelse eller snarere en glimrende fornemmelse for løbende at skrive relevante episoder ned for at bevare dem –

netop med henblik på at bruge dem til en erindringsbog.

FORNØJELSE Engell skriver fremragende og drysser med rund hånd anekdoter ud over siderne, så det er en sand fornøjelse. Dertil kommer en god evne til at dosere nøjagtigt, når han udstiller politikerkollegernes særheder, uden at det bliver utroværdigt. Forfatteren forsøger endda – det lykkes nok ikke helt – at være fair over for sine gamle modstandere i K ved også at fremdrage deres gode sider. Vi hører for eksempel om, hvordan Engell og Pia Christmas efter hendes fald som partileder i sommeren 1999 alligevel samtaler i fordragelighed til langt ud på natten, mens de tømmer vinflasker og ryger pibe på Engells kontor. Tænk at netop de to på dette tidspunkt var i stand til at trække vejret i det samme lokale uden at rive hovederne af hinanden!

Jarl Cordua er konsulent, kommentator og ekstern lektor ved RUC. Han blogger på jarlcordua.dk og vedkender sig åbent at være borgerlig-liberal, men siger selv, at han rent politisk sejler under ”sørøverflag”.

OBAMA CITY er ikke endnu en bog om Obama, men en bog om hans

nye hjemby; Washington DC – et kærligt, kritisk og til tider kynisk portræt af USA’s hovedstad lige nu, som forlaget beskriver den. Det er bogen for alle, som vil forstå, hvordan Washington DC fungerer indefra. Hvordan opererer lobbyister, diplomater, politikere og journalister i forhold til hinanden? Hvordan er magtens spilleregler? Hvordan er livet for byens fattigste, som er sat helt uden for magt og indflydelse? Hvordan foregår byens dekadente og overdådige selskabsliv? Disse og mange flere spørgsmål giver bogen svar på gennem interviews med en række af byens vigtigste aktører, heriblandt tidligere udenrigsminister Madeleine Albright, Chief of Staff hos George W. Bush, Josh Bolten, Clinton-familiens nære ven, topadvokat Vernon Jordan samt meningsdanneren Thomas L. Friedman.

Bogen bringer desuden reportager fra Washingtons mange og forskelligartede kvarterer, den går bag kulisserne og portrætterer hverdagen for den almindelige befolkning i verdens mest magtfulde by, og så er det hele pakket ind i Robin Skjoldborgs lækre billeder.

57

det polit iske værksted

N Y R ADIK AL I VESTHIMMER LAND

TILLIDSR EFOR M I HØJE-TA ASTRUP

Radikale Venstre har fordoblet sin repræsentation i byrådet i Vesthimmerlands Kommune. Bjarne Jensen, der tidligere repræsenterede Borgerlisten, har nemlig meldt sig ind i partiet og bliver dermed kollega til Ninni Lodahl Gjessing i byrådsgruppen. Bjarne Jensens indmeldelse kommer i kølvandet på, at hans lokale borgerliste lukker ned.

– Jeg har overvejet dette i et stykke tid og er kommet frem til, at det parti, som bedst matcher de holdninger jeg har, er Det Radikale Venstre, siger Bjarne Jensen til Nordjyske Stiftstidende.

Formanden for Radikale Venstre i Vesthimmerland Thomas Madsen Nielsen glæder sig over Bjarne Jensens indmeldelse i partiet.

– Det styrker Det Radikale Venstre i byrådet, ikke mindst i økonomiudvalget, hvilket giver Det Radikale Venstre endnu større mulighed for at påvirke politikken, siger Thomas Madsen Nielsen.

I stedet for regler, kontrol og papirnusseri, skal der være tillid, sund fornuft og arbejdsglæde hos de ansatte i Høje-Taastrup Kommune. Det mener det radikale byrådsmedlem Nadeem Farooq, som derfor foreslår, at der gennemføres en tillids- og afbureaukratiseringsreform i Høje-Taastrup Kommune inspireret af den nationale radikale tillidsreform.

– Når jeg har fremsat forslaget om en tillidsreform, så er det for at slå to fluer med et smæk. På den ene side øger det medarbejdernes arbejdsglæde, hvis de ansatte får lov til at bruge deres faglighed, kompetencer og sunde dømmekraft i højere grad end i dag. På den anden side sikrer vi, at der bliver mere tid til servicen over for borgerne, forklarer Nadeem Farooq til Dagbladet Roskilde. Ifølge Nadeem Farooq, der er formand for arbejdsmarkedsudvalget i Høje-Taastrup Kommune, har han fremsat forslaget for at understøtte bestræbelserne på at gøre Høje-Taastrup Kommune til en moderne, værdibevidst og attraktiv arbejdsplads og for at stimulere fagligheden blandt de ansatte.

TI GRØN NE FR A KØBENHAV N Blandt de radikale i hovedstaden finder man en tænketank: Den Grønne Tænketank. Affødt af frustration over manglende handling, både i København og på landsplan, har gruppen netop lanceret 10 grunde til et bedre miljø.

Håbet er, at listen kan skabe debat og danne grobund for ny radikal politik på området. Forkortet ser den københavnske grønne liste således ud: 1. Vi er borgere, ikke forbrugere: Vi ønsker at nedtone forbrugersamfundet, hvor det enkelte menneske reduceres til et individ, der kun lever for at forbruge.

2. Vi vil have sunde rammer: Vi ønsker et sundt liv i et sundt miljø. Sunde rammer giver en sund samfundsøkonomi.

3. Vi skal undgå spild: Vi ønsker at undgå spild og ødselhed i samfundet. Varer skal håndteres fra vugge til vugge og erstatte køb-og-smid-væk kulturen.

4. Vi skal tænke klogt og grønt: Vi ønsker, at det skal være attraktivt at uddanne sig inden for miljø og bæredygtighed.

Danmark skal være stedet, hvor verdens dygtigste forskere i grøn teknologi mødes.

5. Vi skal bygge og bo grønt: Vi ønsker, at vores huse skal 58

være selvforsynende enheder, der indsamler og genbruger energi og vand.

6. Vi vil transporteres bæredygtigt: Vi ønsker en høj mobilitet for alle borgere og en lav forurening fra trafikken.

7. Vores energi skal være vedvarende: Vi ønsker at vores energi kommer fra forureningsfrie kilder.

8. Vi skal passe på vores jord: Vi ønsker at passe på den sparsomme jord og forvalte landskabet og vandmiljøet på bæredygtig vis.

9.

ViX ønsker at forvalte X XViXlever X XafXnaturen: XXXX XXX X X landskabet, så der er plads til natur og til et rigt plante- og dyreliv.

10.

Vores land skal være et foregangsland: Vi ønsker, at DanXxxx mark indtager en international førerplads på miljøområdet.

Ikke bare i ord men også i handling.

– Udover at vi radikale skal tænke nyt og visionært på det grønne område, må det også gælde om at få gang i nogle konkrete udspil.

For eksempel, at vi på klima- og miljøområdet må lave en pendant til det vellykkede radikale udspil om socialplan 2015. Vi må finde 109 grunde til håb for fremtidens klima og miljø, siger Bo Normander fra gruppen om dens nyeste udspil.

XXXXXXXXX Xxxxxxxxxxxxxx Yes he can (Foto vedhæftet) Fototekst: Den radikale Carsten Bech fra Syddjurs er kommet lidt på afveje, men forhåbentlig kan Obamas sejr drysse lidt på byrådsmedlemmet fra Syddjurs kommune.

DEBATKONKUR R ENCE

MER E LIV I ØR ESTADEN

Den såkaldte Aktivitetsgruppe, der arbejder med organisationsudvikling, har kastet et nyt projekt i søen: en radikal debatkonkurrence. Formålet er, at alle radikale bidrager til en synlig radikal politik og til at styrke den politiske profil lokalt og nationalt.

– Hvis vi skal ændre udviklingen og vinde næste valg, kræver det, at alle medlemmer – ikke kun folketingsgruppen – tager ansvar for partiets succes. Det er ikke kun folketingsgruppen, der tegner partiets profil. Det er alle radikale. Menige medlemmer, kandidater, kommunale byrådsmedlemmer og medlemmer af regionerne bidrager i høj grad til partiets ry og rygte. Vores store indsats skal fortsætte og udvikles, lyder det fra gruppen, der derfor opfordrer alle medlemmer til at deltage i partiets nye debatkonkurrence. Kort fortalt handler konkurrencen om at kåre det medlem eller den forening, der producere flest læserbreve og skaber mest debat. For at deltage i konkurrencen skal du sende dit indlæg til Hanne Jakobsen på hanne.e@jakobsen.mail.dk.

Alle indlæg, der sendes til et medie, tæller. Se mere om konkurrencen på radikale.net

Det Radikale Venstre i København har foreslået, at der anlægges en rulleskøjte- og speedskatingbane i Ørestaden, og forslaget har fået Kultur- og Fritidsudvalgets blå stempel. København står over for en stor opgave med at skabe byliv og nærmiljø i Ørestaden. En opgave som det radikale medlem af Kultur- og Fritidsudvalget, Katrina Feilberg ikke mener, et flertal på rådhuset tager alvorligt nok. Som et eksempel peger Katrina Feilberg blandt andet på planer om at droppe et planlagt skole- og folkebibliotek i Ørestad City.

– Det er heldigvis ikke lykkedes flertallet at slå det sidste søm i den kiste endnu, og godt for det, for vi skylder beboerne i Ørestaden et kulturcentrum, siger Katrina Feilberg, der - sammen med SF og Enhedslisten – fik opbakning til et forslag om at anlægge en rulleskøjte- og speedskatingbane i Ørestaden.

– Idræt på gadeplan er en naturlig del af en moderne storby som København, og det signalerer, at motion ikke nødvendigvis behøver foregå i en nedslidt idrætshal, siger Katrina Feilberg.

BOR NHOLM: R IK K E MED I R EGER I NG De radikale bør slet ikke gå med i en ny regering, selvom den mulighed skulle foreligge efter et nyt folketingsvalg. Partiet bør hellere stå udenfor og sikre sin indflydelse samt være garant for en regering, der arbejder hen over midten. Sådan lyder det fra formanden for Radikale Venstre på Bornholm, Torsten Nielsen.

– Når man siger, at man vil pege på Helle Thorning Schmidt som forhandlingsleder efter et valg, så er det godt nok. Hun skal finde ud af, om hun kan skaffe et parlamentarisk flertal, og kan hun det, så er det helt fint med mig. Men jeg mener ikke, at de radikale skal med i en regering.

Ved at stå udenfor er der større sikkerhed for, at regeringen arbejder hen over midten, og vi vil også have større chance for indflydelse, konstaterer Torsten Nielsen overfor Bornholms Tidende. Torsten Nielsen tager i øvrigt hele situationen roligt både efter kritikken af Margrethe Vestager og Simon Emil Ammitzbølls udtræden af de radikale.

– Det er altså ikke usædvanligt med uenighed hos hverken de radikale eller hos andre partier, og det får mig ikke til at ligge søvnløs om natten. Størstedelen er affødt af Simon Emil Ammitzbøll’s udtræden, og det kunne nok ikke være anderledes. Den debat, der er om de radikale i øjeblikket, fylder faktisk meget lidt i virkeligheden. Det var på samme måde, da Naser Khader meldte sig ud. Vi tabte ikke et eneste medlem, og tingene faldt til ro igen.

FREMTIDENS UDFORDRINGER Som et led i partiets organisations- og politikudvikling er der nu nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på fremtidens politik med de helt lange briller. Under spørgsmålet; ”Hvad er dine bud på Fremtidens politiske udfordringer, hvis vi sammen skal tænke fem til 20 år frem”?, efterlyses nu bud på problemer og udfordringer, der er væsentlige på længere sigt. Gå på radikale.net for at medvirke eller kontakt tovholderen for projektet, Hanne Jakobsen på mail hanne.e@jakobsen.mail. dk. Ideerne bliver samlet ind frem til midten af april, derefter prioriteres de ved at spørge medlemmerne. Følg med i Radikal Politik i de kommende numre for mere.

59

det polit iske værksted

NY I N NOVATIONSPULJE

ALBORGR ÅDMAND TAK K ER AF

Den politiske idéudvikling skal styrkes i Det Radikale Venstre. Derfor sætter landsforbundet nu 50.000 kroner på kant til projekter, der udvikler eller formidler radikal politik på nye måder. Fokus i 2009 er kommunal-, regions- og EP-valg.

Det politiske projekt skal være innovativt inden for et eller flere af tre kriterier: Indhold, inddragelse og iscenesættelse.

Indhold: Projektet skal vise nye veje inden for politikudvikling og føre til gennemarbejdede og banebrydende politiske forslag.

Inddragelsen: Projektet skal vise nye veje for inddragelse og sikre et bredt ejerskab blandt medlemmer – og gerne vælgere.

Iscenesættelsen: Projektet skal vise nye veje til at formidle radikal politik, så medierne bider på krogen og vælgere engageres.

I 2009 reserveres midlerne til projekter, der er rettet mod de tre forestående valg. Projekter der bliver til i et samarbejde med kandidater eller folkevalgte politikere vil blive foretrukket.

Innovationspuljen kan søges to gange i 2009 med frist mandag den 16. marts og mandag d. 17. august 2009.

Det sker ved at indsende en koncept-note, der består af en til to sider til radikale@radikale.dk. På den baggrund udvælger Forretningsudvalget to til fire projekter, der efter yderligere beskrivelse kan tildeles støttebeløb på op til 25.000 kroner.

Rådmand i Aalborg Kommune og mangeårigt byrådmedlem, Preben Pedersen genopstiller ikke til det kommende kommunalvalg. Efter 18 år i kommunens tjeneste overlader han nu pladsen til andre.

– Jeg er stadigvæk meget optaget af mit politiske arbejde og meget glad for at være rådmand for Forsyningsvirksomhederne, så jeg vil passe mit politiske arbejde med usvækket engagement helt frem til valgperiodens afslutning. Men alderen er jo ikke til at komme udenom. Jeg fylder snart 66 år, så nu føler jeg, at tiden er inde til at takke af, siger Preben Andersen. Radikale Venstre i Aalborg holdt opstillingsmøde efter redaktionens deadline, men det spås, at nuværende byrådsmedlem Daniel Nyboe Andersen bliver ny spidskandidat.

PLAKATER PÅ VIPPEN Måske den kommende kommunale valgkamp i Rudersdal Kommune nord for København bliver uden de traditionelle valgplakater. I hvert fald har den lokale socialdemokratiske spidskandidat Jens Bruhn gjort sig til talsmand for, at kommunens partier helt skal sløjfe plakaterne i valgkampen, og han får støtte af de lokale radikale.

– Hvis alle partier er med på det her, så er vi sikkert også, siger Torben Tallerup, der er formand for Rudersdal Radikale Venstre og samtidig formand for foreningens valgudvalg.

60

NY STRUKTUR I UDENR IGSPOLITISK UDVALG Udenrigspolitisk Udvalg har lavet en ny struktur med nye arbejdsgrupper i tilknytning til udvalget. Det indebærer, at de arbejdsgrupper, der nedsættes, har meget konkrete arbejdsopgaver og en defineret tidshorisont. Formålet er at få så meget dynamik som muligt i politikudvikling og i sparring i forhold til folketingsgruppen. Foreløbig er nedsat følgende arbejdsgrupper: Forsvarskommission og forsvarsforlig med tovholder Niels Johan Juhl Nielsen - njohan@juhl-nielsen.dk EU med fokus på succes i juni 2009 og på euroafstemning med tovholder Stefan Seidler – mail@stefan-seidler.dk Klimafokus på radikale initiativer frem til konferensen i København december 2009. Tovholder: Mette Annelie RasmusXsen XX XXXXXXXXXXXXX – mette_a_rasmussen@hotmail.com Udviklingspolitik. Opgaven er at få opdateret udviklingspoXxxx litik-programmet og få det gjort til partiets officielle politik.

Tovholder: Claus Wachmann – cwachmann@gmail.com Durban II. Gruppen skal komme med argumentation for og imod deltagelse med henblik på drøftelse i Udenrigspolitisk Udvalg og Hovedbestyrelse. Tovholder: Claus Wachmann.

Eventuelle interesserede deltagere kan melde sig til tovholderne og se mere på udvalgets gruppe på radikale.net Samtidig med ændringerne har udvalget udnævnt Lars Søgaard Sørensen til redaktør for deres blad, ”Progress”.

det pol it iske væ rk st ed DET LANGE LYS I forbindelse med det store organisationsudviklingsarbejde, der er blevet sat i gang i Radikale Venstre, er der nu beskrevet et kommissorium for den del af arbejdet, der vedrører de helt lange linjer for selve partiet. Det har meget passende fået titlen; ”Det lange lys” og kommissoriet er som følger: Det Radikale Venstre har siden 1905 taget fremtidens udfordringer op og søgt at løse samtidens problemer. Med dette arbejde ønsker vi at klæde partiets organisation på til at møde vor tids udfordringer med nytænkning og mod til at handle. Det er desværre et faktum, at danske partiorganisationer er utidssvarende og kun appellerer til en ganske lille del af befolkningen. Det er uholdbart, hvis partierne fortsat skal være livsnerven i det danske demokrati. Det Radikale Venstre er derfor parat til at tage springet og blive Danmarks mest moderne partiorganisation. Vi vil ikke hænge fast i strukturer, der hverken gavner os selv eller det danske demokrati længere. Vi vil se fremad og skabe en partiorganisation, der lever op til det moderne menneske, det moderne samfund og det moderne demokrati.

PROCES: Februar–marts: Debat i baglandet Pointerne fra projektet start på et hovedbestyrelsesmøde den 31. januar samles i et egentligt ”drømmenotat”, der omsendes til hovedbestyrelsesmedlemmer og kommuneformænd med henblik på en debat i baglandet frem til hovedbestyrelsesmødet i marts.

HB-møde 28.03.09: Inspiration Der indledes med en generel plenumdebat om drømmenotatet. Er der dukket nye tanker op lokalt? Dernæst følger tre inspirationsoplæg af repræsentanter fra andre organisationer/virksomheder.

HB-møde 16.05.09: Løsninger Hovedbestyrelsen inddeles i temagrupper, der diskuterer løsninger inden for de enkelte temaer og drømmescenarier. Lange Lys samler op på løsningsforslagene i et oplæg til en ny partiorganisation.

Maj–August: Debat i baglandet Oplægget til ny partiorganisation sendes til hovedbestyrelsesmedlemmer og lokalformænd med henblik på en debat i baglandet frem til hovedbestyrelsesmødet i august.

Følg med på radikale.net og her i bladet for mere

BAGLA N DET Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider.

Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, ny politik fra et politisk udvalg, udspil, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th, 2100 København Ø tlf. 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26, 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 e-mail: karloj@os.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

NOR DSJÆLLAND

BOR NHOLM

Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5, Ibsker, 3740 Svaneke tlf. 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SYDJ YLLAND

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21, 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

ØSTJYLLAND

Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54, 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

SJÆLLAND

VESTJ YLLAND

FYN

NOR DJ YLLAND

Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13, 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26, 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

FÆLLESMØDE Alle partiets udvalg skal igen mødes til fællesudvalgsmøde. Denne gang er det den 21. februar på Nyborg Strand. Fællesmødet er tre årlige mødedage på Nyborg Strand, hvor de fleste af partiets forskellige politiske udvalg mødes– den først del af mødet indledes med korte oplæg af landsformand Søren Bald og gruppeformand Margrethe Vestager.

61

radikal ungdom

En retsstat på fallittens rand TEKST: Jakob Ahrens

”TÅLT OPHOLD SKAL GØRES utåleligt.” Således indkapsler Inger Støjberg de to af de ting der er landets værste problemer på det retspolitiske område: Den fuldstændige mangel på empati og den fuldstændige mangel på effekt. At den nuværende regering er til fals for en hvilken som helst folkestemning, det har vi aldrig været i tvivl om, men man kunne dog overveje hvor mange gange den samme krikke kunne hives frem fra stalden.

Når man i disse dage lytter til VKOs retsordførere hensættes man straks til lørdag aften på nærmeste provinsdiskotek; bassen pumper, der bliver råbt ”Højere, vildere, højere, vildere” og så er det ellers bare med at holde takten. Men her har vi det altså, fra hestens egen mund: At Danmark for mennesker på tålt ophold, heri-

blandt personer der ikke engang er dømt for en forbrydelse, skal gøres til et så ubehageligt sted, at muligheden for dødsstraf og tortur begynder at virke tillokkende.

Vi kan selvfølgelig ikke udvise mennesker til en sådan mulig straf. Men hvis vi generer dem så meget, at de til sidst vælger at tage af sted, så er det naturligvis ikke vores fejl.

VORES ANSVAR Mennesker, der opholder sig inden for Danmarks grænser, er, om vi kan lide dem eller ej, vores ansvar. Når regeringen nu taler om, at danskerne skal til at tage mere ansvar, så kunne det være smukt, om man ledte vejen med et godt eksempel. Men hvilken effekt har al denne lovgivning så? Man kunne da håbe, at selv den blinde høne kunne finde blot et enkelt korn i mængden. Det er desværre ikke tilfældet. Tuneser-loven medfø-

rer en noget tiere meldepligt i Sandholmlejren, der ikke på nogen måde vil kunne forhindre det mord, den ellers var tilsigtet at stoppe. Tørklæde-loven vil ikke påvirke en eneste dommer i hele landet. Det er en kluntet løsning på et problem der ikke eksisterer andre steder end i hovedet på visse politikere. Om de strengere straffe har Justitsministeriet udtalt, at der ikke er noget grundlag for at sige, at de forhindrer kriminalitet. Overhovedet. Spørger man Peter Skaarup om dette, svarer han blot, at han er uenig. Det er dermed ikke småting vi står overfor i den kommende tid! Vi står med den største undergravning af retsstaten siden opgøret efter besættelsen og et flertal, for hvem midlet er blevet målet.

HVAD GØR VI VED DET? Parlamentarisk er der ikke meget at gøre ved nogen af sagerne, da der desværre

Ung finanskrise Radikal Ungdom ser med dyb alvor på den nuværende krise, og erkender at der ikke er nogen simpel løsning på problemet, men maner til ro for at få stabiliseret økonomien.

TEKST: Sebastian Hvid Jedzini

I DISSE FOR VORT LAND så svære tider fristes man til at bruge udtrykket ”vindpuster” om de mange partiers økonomiske løsninger, som flyver igennem luften fra alle mulige sider. Og hvad er så en vindpuster? Jo en vindpuster er en, der ihærdigt prøver at trodse vinden ved at puste den modsatte vej. Oversat til krisen er det de mange forskellige løsninger, som partierne herhjemme, og de forskellige lande verden over, hver for sig prøver at sætte i værk, for at netop deres land skal klare sig igennem krisen uden de store tab. Det er en omgang hård kuling vi er ude i, og derfor kan det virke nytteløst at prøve at puste mod vinden.

62

Det er heller ikke her, man bør sætte ind, for uanset hvor meget man ønsker det, er det så godt som umuligt at ændre vindens retning. Men skal vi så bare give op og kaste håndklædet i den økonomiske boksering. Svaret er naturligvis nej, men i stedet for febrilsk at hive i de økonomiske redskaber og smide en masse penge ud til håbløse projekter, skal vi sørge for at polstre os til fremtiden, så når den næste finansielle vejrudsigt kommer, er Danmark klædt godt på.

EURO Der er rigtig mange ting, som man kan tage fat i. En af de mere vigtige er selvfølgelig, at Danmark får indført euro.

Det er netop under kriser som den, vi oplever netop nu, at man ser, hvor slemt det kan gå at stå uden for euroen. Danmarks Nationalbank har mange gange været på overarbejde for at sikre den danske krones kurs over for euroen. Det er ikke holdbart i længden og giver kun Danmark en svækket konkurrenceevne.

Men man skal også kigge på danskernes forståelse for økonomi. Dette kan blandt andet gøres ved, at man fra de sene skoleår i folkeskolen så småt begynder at undervise i ”dagligdags økonomi”, så man på den måde får en større generel økonomisk forståelse i befolkningen, der kan forhindre mange i at træffe dårlige økonomiske beslutninger. Dette suppleret op med en ny offentlig instans, som kan hjælpe folk med at få vurderet deres økonomi og fremtidig investeringer. Det handler ikke om at gøre bankernes rådgivere arbejdsløse, men at give borgerne et uvildigt organ, som ikke har interessekonflikter, og som bankerne kan henvise til, hvis man evt. ønsker en såkaldt ”secund opinion”.

LILLE LAND Når alt kommer til alt, og uanset hvor godt Danmark polstrer sig økonomisk, så kan man ikke komme uden om, at Danmark er et lille land. Derfor skal løsningerne også i høj grad findes ved, at man øger

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

fra venstrefløjen er støtte til adskillige af regeringens noget bizarre tiltag – udgangspunktet for de fleste af disse er også så langt fra det radikale udgangspunkt, at tanken om et forlig ikke er til at komme i nærheden af. Så vi må fortsætte som vi plejer, med at råbe op. Vi har langt større tilslutning i befolkningen end folk tror – de demonstrerende advokater er ikke just socialistiske ballademagere. Vi skal gøre det klart for de mange, der ser problemerne ved den førte politik, at det er Det Radikale Venstre der står vagt om retsstaten og en lovgivning, der ikke er symbolsk – men effektfuld. Vi skal gøre det klart, at når vi går til retspolitikken, så handler det om iskold jura med et brandvarmt hjerte.

Jakob Ahrens er Kultur, rets- og etikordfører i Radikal Ungdom

samarbejdet landene imellem. I første omgang med de andre europæiske lande, men også på længere sigt med de andre store økonomier i verden, såsom USA, og Kina. Finanskrisen er stadig ung, og isbjergets bund er næppe nået endnu, så derfor bør det tilstræbes, at man landene imellem holder et køligt overblik og sigter mod langsigtede løsninger.

Sebastian Hvid Jedzini er medlem af Radikal Ungdoms Økonomiog Erhvervsudvalg.

Forsvaret skal tænkes ud af boksen TIL FORÅRET BARSLER FORSVARSKOMMISSIONEN med sine anbefalinger, der skal danne grundlag for forhandlingerne om det næste forsvarsforlig. Udfordringen er at tilpasse Forsvaret til et ændret trusselsbillede, der fundamentalt har ændret Danmarks sikkerhedspolitiske vilkår. Hvor Forsvarets opgave tidligere var at holde russerne fra struben til amerikanerne kom os til undsætning, er fokus i dag udadvendt og rettet mod internationale brændpunkter. Danmark vælger nu i høj grad selv sine kampe, og det har gennem de sidste 15 år ført til et øget dansk militært engagement rundt omkring i verden. På mange måder er Forsvaret dog ikke blevet indrettet til denne nye virkelighed.

VÆRNEPLIGT Værnepligten er det bedste eksempel på, at Forsvaret stadig hænger fast i fortiden. Adskillige forsvarsforlig har efterhånden efterladt værnepligten så afpillet og udhulet, at den er hån mod de dele af en (mandlig!) årgang, der ikke undslipper tvangsudskrivningen. Men Forsvaret, der jo i 150 år har været vant til at håndtere værnepligtige og selv synes, de er gode til det, siger ikke fra. De ansvarlige politikere tør af nationalromantiske årsager heller ikke tage skridtet fuldt ud. Det samme gør sig gældende for Hjemmeværnet. Her er der godt nok tale om en frivillig institution, men skatteyderne skal alligevel betale flere hundrede millioner kroner årligt for en storstilet omgang røver-og-soldater. Fælles for både hjemmeværn og værnepligt er, at de ikke er brugbare redskaber i den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Og så er der jo jagerflyene. Her er Forsvaret åbenlyst ved at lægge sig fast på midlerne før politikerne har bestemt målet. Hele indkøbsdiskussionen viser tydeligt, at Forsvarets trang til nyt legetøj og dele af det politiske systems vanetænkning står i vejen for grundlæggende forandringer af Forsvaret.

Men nøgleordene i den kommende diskussion må være ønsket om et professionelt, internationaliseret og ikke mindst uddannelses- og ansættelsesmæssigt attraktivt Forsvar.

SIKKERHEDSSTRATEGI Som radikale må vi dog ikke stirre os blinde for de politiske problemer i at anvende militære midler til at forhindre humanitære katastrofer.

Antimilitarismen har altid været en del af det radikale idegrundlag, og derfor skal Forsvaret ikke have frie tøjler. Sikkerheds- og forsvarspolitikken skal underkastes åben politisk debat for at sikre øget demokratisk kontrol med Forsvaret. En sådan diskussion kan en national sikkerhedsstrategi, der drøftes årligt i Folketinget bistået af et sikkerhedspolitisk sekretariat være med til at skabe. Men bedre kontrol med Forsvarets beslutninger i forhold til større materielindkøb er også nødvendigt.

Emil Dyred Landsformand for Radikal Ungdom 63

debat

Tillidserklæring til jobcentre

Analytiske fattigrøve

deb b SIDST I JANUAR SAGDE Morten Østergaard, at den stigende ledighed kræver en akut opstramning af beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesministeren bør tage sig sammen og sikre, at der kommer styr på indsatsen i landets jobcentre, hed det. Jeg er enig i, at jobcentrene står over for en stor udfordring.

Men jeg bliver betænkelig, når ordvalget bliver ”opstramning” og ”styr på”. ”Styr på” i form af statslige regler og proceskrav til jobcentrets medarbejdere er der i forvejen rigeligt af. Sådan var det i det tidligere statslige AF-system. Og den kedelige tradition er båret med over i de vilkår, som de nuværende jobcentre har skullet leve under. Når Morten Østergaard så foreslår, at den planlagte overgang til et enstrenget beskæftigelsessystem, der forankres i kommunerne, afblæses – angiveligt for at medarbejderne kan have fokus på at få ledige i job – må jeg erklære mig helt uenig. Forslaget vil føre til det modsatte: skabe dyb forvirring i jobcentrene, som allerede er langt i tilpasningen til den ny situation. Og det vil i øvrigt være et kæmpe tilbageskridt for en sammenhængende beskæftigelsesindsats.

KOMPROMIS Hvad skulle idéen være med at fortsætte med det underlige kompromis tilbage fra kommunalreformen, hvor jobcentrene er splittet op i en statslig del og en kommunal del, med to forskellige chefer der refererer til to forskellige systemer, med to forskellige budgetrammer og så videre? Det er heldigvis snart en afsluttet historie. Fra 1. august bliver hele indsatsen samlet under kommunerne, og jobcentrene er allerede ganske langt i denne proces, som i øvrigt ikke kræver det store al den stund, at medarbejderne i praksis allerede har arbejdet sammen i et par år. Der er derfor snarere tale om en lettelse i forhold til de rammevilkår, som har adskilt dem. Men skulle de nu, som foreslået af Morten Østergaard, til at bruge kræfter på at skrue tiden tilbage? Svaret må være et klart nej.

ENIG Til gengæld er jeg meget enig i forslaget om at løfte beskæftigelsesindsatsen ud af den snærende serviceramme, som kommunerne er spændt ind i. Ligesom det må være en radikal interesse, at der bliver mere fokus på resultater frem for detaljerede proceskrav.

Beskæftigelsespolitik bliver fremover et helt centralt politikområde i kommunerne. Der bør ikke skabes usikkerhed om denne placering. Derimod: slip jobcentrene fri af den omfattende bureaukratisering og styrk fagligheden. Det kunne både medarbejderne og de ledige fortjene.

Birger Mortensen Folketingskandidat, Helsingør

64

MODERNE VÆLGERE ER OPTAGET AF de store

ting, langt fra egoismens carport. Vi bakker derfor op om Margrethe og hendes insisteren på en ny værdipolitisk dagsorden. Vi vil være talerør for vælgere, der tænker nyt, fremadrettet og risikovilligt – vælgere der ikke tænker på sig selv, og som slet ikke tænker på politiske kommentatorer, de analytiske fattigrøve, der går mere op i spin end substans. Vi vil være talerør for vælgere som vil have politikere, der kan løfte sig op og se ud over hele samfundet.

Et samfund, hvor indvandrere er mennesker og ikke kun terrortrusler. Et samfund hvor folkeskolen lærer eleverne at tænke selv, og ikke kun på den næste PISA-undersøgelse. Et samfund hvor klimaet er det vindue vi ser fremtiden gennem, og ikke kun er national imagepleje. Vi vil være talerør for vælgere, der ikke altid har tid til at læse det med småt i Information og på Politikens debatsider, men vil have politikere, der kæmper for det, der ligger længere væk end grundskyldspromillen.

Kommentatorernes råd til Radikale Venstre er at blive usynlig, selvudslettende, og blok-omsvøbte.

Sådan kommer det ikke til at gå! Og når Larsen, Mogensen og Christiansen derfor ruller deres analytiske fattigrøvskommentarer ud, retter vi ikke ind! Vi lytter til fagfolk, ikke kommentatorer, der har deres egen avissælgende dagsorden! Vi konstruerer ikke politik ud fra, hvad der er taktisk smart! Vi fører politik ud fra hvad fagfolk siger, er etisk, juridisk og miljømæssigt forsvarligt! Det er Radikal politik!

Zenia Stampe, næstformand Trine Nebel, byrådsmedlem, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvordan er det gået til

Atomkraft er ikke løsningen

bat HVORDAN ER DET MON GÅET TIL , at et parti, der igennem 90’erne og starten af årtiet efter årtusindskiftet stod som garanten for økonomisk ansvarlighed og fastslog nødvendigheden af at implementere og følge langsigtede og bæredygtige økonomiske reformer, i dag ønsker at uddele ufinansierede skattelettelser? Det Radikale Venstre tilkendegiver åbent at ville fortsætte alliancen med venstrefløjen i Folketinget og lade dette samarbejde danne grundlag for det kommende valg. Partiet har historisk set altid betegnet sig som et socialt-liberalt parti, og blev i sin tid som bekendt stiftet af intellektuelle fra de større byer og de mindre bemidlede husmænd. Sammen formåede disse to grupper at udforme helhedsorienterede politikker, der tog højde for den praktiske virkelighed i samfundet. Er partiets nuværende økonomiske politik mon den rette vej til at opnå det Danmark, som vi alle drømmer om, hvor vi ”giver håb til andre end os selv”, som Vestager så smukt formulerede i sin nytårstale?

GASKRIGEN MELLEM RUSLAND OG UKRAINE

har fået Slovenien til at true med at genåbne gamle reaktorer og får europæiske atomkrafttilhængere til at vejre morgenluft. Men atomkraft er ikke løsningen på Europas energiproblemer. For det første er de gamle reaktorer alt for farlige. Det er derfor, de blev krævet lukket af EU. Men de kan heller ikke tilnærmelsesvist levere tilstrækkelig energi til at løse Sloveniens akutte forsyningsproblemer. Vi må i stedet koble Slovenien på nabolandenes forsyningslinjer for at hjælpe landet gennem krisen. Heller ikke på lang sigt er atomkraft svaret på Europas energiproblemer. Atomkraft gør os blot afhængige af uran udefra i stedet for som nu af olie og gas. På lang sigt løser vi kun Europas energiproblemer ved at blive selvforsynende, og det bliver vi kun ved at investere i udviklingen af vedvarende energiformer som vind, vand og brint og ved at udnytte energien bedre.

Johannes Lebech Medlem af Europa-Parlamentet

Arman Niknam, RU Lyngby

DU K A N O G SÅ VÆ R E M E D I DE BAT T E N . Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

65

kaffe

Exit Elisabeth

H

un efterfulgte et radikalt ikon og fik næsten tyve år på toppen af dansk politik, men ved sidste valg var det slut for den radikale Elisabeth Arnold. Hun genopstillede ikke og dermed mistede de radikale i Århus, og i resten af landet, en markant stemme i folketingsgruppen. Men Elisabeth Arnold havde ikke gnisten mere.

Til gengæld havde hun alderen – synes hun selv – til at sige stop, hvilket skete i november 2006 med det resultat, at hun ikke var at finde på den århusianske stemmeseddel ved folketingsvalget i efteråret 2007. En epoke var slut.

– Jeg var blevet 65 år og jeg havde haft mere end 18 meget begivenhedsrige år i Folketinget, så jeg mente, at nu måtte det være slut. Folketingsarbejdet indebærer meget aften- og weekendarbejde, og jeg har pendlet mellem Århus og København i alle årene – det tærer også på kræfterne, fortæller Elisabeth Arnold, der altid har været opstillet i Århus, hvor hun også hurtig kom til at bo efter sit første valg. Så inden kaffen mindes vi de gamle DSB nattog, der kørte fra År-

66

hus kl. 23 og endte på Hovedbanen kl. 7, hvor man blev vækket af en venlig konduktør med dårlig kaffe. Kaffen på det århusianske kunstmuseum, AroS, hvor Radikal Politik har sat Elisabeth Arnold i stævne, er kun lidt bedre end DSB’s, men udsigten fra den østjyske kunstgigants cafe er til gengæld god.

BAUNSGAARDS EFTERFØLGER At Elisabeth Arnold skulle få udsigt til Århus var egentlig ikke skrevet nogen steder, og det var da også noget af et spring for københavneren, da den århusianske vælgerforening spurgte, om hun ville tage over efter den navnkundige Bernhard Baunsgaard. Elisabeth Arnold havde tidligere været opstillet til EuropaParlamentet, dog uden at blive valgt, men hun gjorde en så god figur i valgkampen, at hendes rygte var nået til Århus.

– Århus har jo altid givet valg til mindst én kandidat, så det var en meget attraktivt kreds. Bernhard Baunsgaard var en kæmpe, men han delte også vandende blandt de århusianske radikale vælgere, så det var ikke en givet kreds, men det var en stor ære at efterfølge

ham, siger Elisabeth Arnold, der kom i ilden noget hurtigere, end hun havde regnet med, da medlemmerne i Århus havde opstillet hende.

– Der havde lige været valg, så jeg regnede med at have lang tid til at forberede mig, men så blev der pludselig udskrevet valg 10 dage efter min opstilling – det såkaldte NATO-valg. Og så stod jeg der med mine talenter. Men jeg tog ferie fra mit arbejde, for rundt i byen og pludselig en måned efter jeg blev opstillet, sad jeg i Folketinget, fortæller Elisabeth Arnold.

Det var fra en yderlighed til en anden?

– Ja, det må du nok sige. Det var faktisk ret voldsomt at blive valgt til Folketinget så hurtigt. Vi var en lille folketingsgruppe, så vi blev dynget til med arbejde, hvilket så også betød, at der ikke var så meget tid til at blive overvældet og tænke for meget over, at man nu gik i nogen store fodspor. Det var bare med at komme i gang, forklarer Elisabeth Arnold, der fik ekstra meget arbejde, da Radikale Venstre også skulle med i regeringen. Ud af en gruppe på 10

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering

Elisabeth Arnold har, blandt mange poster, været medlem af Folketingets

medlemmer, blev de fem ministre og så måtte de sidste fem – Elisabeth Arnold inklusive – tage sig af resten.

– Vi lavede alt rugbrødsarbejdet, for man indkaldte ikke stedfortrædere dengang, så det var meget, meget hårdt, husker Elisabeth Arnold.

SLUT 18 år efter det hektiske valg sagde Elisabeth Arnold så stop. Tiden var inde til at lade andre komme til.

– Det var en meget nøje kalkulation.

Rent personligt ville jeg ikke sidde så længe, at jeg skulle bæres ud, men jeg ville godt være 65 år, inden jeg stoppede. Og så ville jeg gerne være med til at få optaget de tidligere østbloklande i EU – den begivenhed ville jeg meget gerne være med til at fejre. Så da Rumænien og Bulgarien kom med, var jeg klar til at sige stop.

Hvorfor var det vigtigt?

– Det europæiske har altid præget mig og jeg havde jo også den store glæde, at blive den første radikale formand for Europaudvalget i de sidste tre år jeg sad i Folketinget. Det var jeg meget stolt af

og det var meget spændende, siger Elisabeth Arnold, der også havde et ønske på partiets vegne, der skulle opfyldes, inden hun var klar til at pakke kontoret sammen på den radikale gang.

– Jeg ville så gerne, at Radikale Venstre kom op på et tocifret antal mandater, hvilke vi jo gjorde med de 17 ved valget i 2005, hvor der også kom to mandater i Århus. Så der var en række ting, der faldt på plads, der gjorde, at jeg kunne sige til mig selv, at nu var tidspunktet kommet, og der bliver aldrig et bedre tidspunkt at stoppe på end nu.

Så det gjorde Elisabeth Arnold – på toppen ved valget den 13. november 2007.

Præsidium, formand for regeringens internationale ligestillingsudvalg, skatteog retsordfører og formand for Folketingets Europaudvalg. Hun er nu pensionist og ”nyder at have tid til det hele”, som hun siger.

Hun bor stadig i Århus.

K A F F E er Radikal Politiks interviewserie, hvor redak-

tøren, drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi tidligere folketingsmedlem Elisabeth Arnold i Århus. Har du en god idé til, hvem redaktøren skal give kaffe til næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

67

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158