Radikal Politik 2009, nr. 3 by Radikale Venstre

NR. 3

MAJ 2009

| |

Sofies nye verden | Lebech p책 tur | Euro eller krone? Dansk EU-boss | Holder radikal skolepolitik? | EP-valg

| |

i nd hold

Sofies verden Målingerne er ikke med Sofie Carsten Nielsen, men det generer ikke den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet. For inde i hende brænder en ild, der vil gøre en forskel i Bruxelles, som hun efter sommerferien håber på bliver hendes nye verden.

side 16

Over alle grænser Når vi går til valgurnerne den 7. juni kan vi kun stemme på danske kandidater, men hvorfor egentlig, når vi nu stemmer til et europæisk parlament? Det spørgsmål har det radikale parlamentsmedlem, Johanns Lebech stillet sig selv. Og i hans kampagne forsøger han at finde et svar og tager derfor sin valgkamp ud til hele Europa.

side 28 2

r a d i k al p ol it i k

Et vigtigt valg ALLE VALG ER VIGTIGE. Folketingsvalg, byrådsvalg, regionsrådsvalg og Europa-Parlamentsvalg. Alle er de vigtige for folkestyret, for demokratiet og for partierne. Men for os radikale er det sidste valg måske lige en tand vigtigere. Det kommende EP-valg er nemlig meget vigtigt. I hvert fald i øjeblikket, hvor vores parti – let’s face it – er inde i en urolig periode med dårlige målinger og kritik fra modstandere og medier. Alt er naturligvis relativt og heldigvis er der lys forude, men det kunne gå bedre – det tror jeg alle er enige om. Derfor er det kommende EP-valg rigtigt vigtigt. Vi har nemlig brug for en sejr og en positiv historie, der kan være med til at bringe os ud ad dødvandet. I denne udgave af Radikal Politik har vi blandt andet interviewet Lasse Holm Grønning, der er nummer 10 på den radikale liste og hans analyse er klar. Vi skal simpelthen vinde vores mandat, for ikke at komme ind i en endnu dårligere spiral frem mod efterårets kommunalvalg. Det tror jeg er en rigtig analyse. Som et fodboldhold, der bliver ved med at tabe og dermed kommer ind i en selvforstærkende dårlig rytme, har vi også brug for en sejr. Vi har brug for at vise, at Radikale Venstre stadig skal tages alvorligt som et politisk parti. For taber vi den 7. juni kan det meget vel smitte af på efterårets kommunalvalg og dermed skabe en dårlig spiral, der risikerer at følge os helt frem til det næste folketingsvalg. Og det må ikke ske.

STØT PARTIET Så sommerens valg er uhyre vigtigt og vi må derfor alle af huse og hjælpe med at trække sejren i land. Bidrag, hvor du kan. Giv en skærv til valgkassen, meld dig som frivillig i den forening du færdes i til daglig i eller gør en forskel på anden måde. Uanset, hvordan man har tid, lyst og overskud, så er det i den kommende måneds tid uhyre vigtigt, at vi støtter vores parti og gør alt, hvad vi kan for at hjælpe til en sejr den 7. juni. Jeg påstår ikke, at partiets overlevelse afhænger af, at vi får valgt et radikalt medlem af parlamentet – så langt fra. Men vores chancer for succes ved de kommende valg, bliver alt andet end lige større, hvis vi kan ride videre på en succesoplevelse. EU-NUMMER En af dem, der nok skal give alt hun har i sig for at få en radikal succes, er vores spidskandidat, Sofie Carsten Nielsen, som vi portrætterer i denne udgave af Radikal Politik, der naturligvis bærer præg af det kommende valg. Derfor kan du også læse om vores nuværende medlem, Johannes Lebechs kampagne, der bringer ham rundt i Europa og du kan læse om den højst placerede dansker i det europæiske system og meget andet. Men der er også andet i livet end EU, selv om det lige nu er svært at få øje på. Derfor tager vi i dette nummer også hul på en ny artikelserie, hvor vi ser på nogen af de klassiske radikale mærkesager med nye og kritiske øjne og vi har nyt om landsmødet, der igen nærmer sig med hastige skridt. Ak ja, tiden går. Der er derfor ingen tid at spilde. Så når du har læst denne majudgave af Radikal Politik, er det bare med at komme ud i virkeligheden og gøre dit til, at vi vinder den 7. juni. Vi har hårdt brug for det. God valgkamp! Søren Højlund Carlsen Redaktør

i nd hold

14 Den hjemvendte spejderdreng René La Cour Sell forlod Radikale Venstre til fordel for Ny Alliance og var ganske tæt på at komme i Folketinget. I dag er han glad for, at det ikke lykkes. I stedet blev han direktør for Danmarks Naturfredningsforening og meldte sig i stilhed ind i sit gamle parti igen.

24 Euro eller krone Der er ingen tvivl om hvad Radikale Venstre foretrækker: Danmark med i euroen - hellere i går end i morgen. Men hvad er egentlig bedst i en krise? Er vi bedre tjent med kronen i en finanskrise som nu? Radikal Politik spurgte ud i det oprørte finansielle hav.

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk • radikale.dk • radikale.net R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 3:

Marcus Aggersberg, Louise Wendt Jensen, Mathias Kryspin Sørensen, Lisa Rosager, Øjvind Hesselager, Morten Helveg Petersen, Morten Skovsted, Lars Pehrson og Niels Johan Juhl-Nielsen FO T O G R A F E R I N U M M E R 3:

Ditte Valente, Ulrik Jantzen, Scanpix, Polfoto og Colourbox FOR SI DE FO T O:

36 Dansker på toppen Da Harald Rømer gik på pension den 1. april var det på toppen - som generalsekretær for Europa-Parlamentet. Dermed sluttede danskeren som den højst placerede danske EU-tjenestemand nogen sinde. På vej til sit otium mødte Radikal Politik den danske top embedsmand.

40 Farvel til klyngebomber Mange europæiske lande forbød i vinteren 2009 klyngebomber, men de er stadig blåstemplet i FNregi, hvor USA og Kina stædigt holder fast i det omstridte våben. Alligevel er radikale politikere optimistiske og mener, at verden snart bliver helt fri for klyngebomber.

Sofie Carsten Nielsen er fotograferet af Ulrik Jantzen/Das Büro L AYOU T:

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 4–2009 er den 20. maj og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave sluttede den 1. april 2009. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres officielle holdning Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer juli 2009 A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement. A N NONC E R :

42 Det radikale europahold Kandidaterne til sommerens EP-valg har efterhånden været i valgkamp længe. Radikale Venstre stiller med et hold, der både har deltagelse af yngre kræfter, men også mere erfarne. I spidsen står Sofie Carsten Nielsen, der partiets spidskandidat, men under hende finder vi en række navne.

Hvor er skolepolitikken? Radikale Venstre mener meget rigtigt om folkeskolen. Men meningerne skal siges højt. Og hvorfor er partiet egentligt imod elevplaner? Det er bare nogen af de anmærkninger som radikale skolefolk og andre peger på, når Radikal Politik dykker ned i skolepolitikken i den første af flere artikler, der ser kritisk på partiets gamle mærkesager.

side 46

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAScertifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

r a d i k al p ol it i k

Spørg ikke... V I E R M I DT I ET K R Æ V E N DE VA L GÅ R . Til Europaparlamentet,

regionerne og sidst, men ikke mindst, kommunerne. Og her i foråret skal fundamentet skabes, hvis vi skal slå igennem. Der er generalforsamlinger og opstillingsmøder. Der er brug for mangfoldighed, perspektiv og engagement. Ikke fløj- og ego-budskaber, men aktiviteter, der kan vise vælgerne vores politik. Så der er brug for dig som aktivt medlem. BRUG FOR DIG Vi har kastet os ud i et projekt, hvor vi ser den radikale organisation efter i sømmene. Har vi K3-problemer, vi ikke har bemærket? Skal der ske ombygninger? Hvordan udbygge medlemsrettighederne? Projektet hedder ”Lange Lys”. Det må ikke blive et projekt for lygtemænd, der lokker folk væk fra det vigtigste, nemlig lyset på Det Radikale Venstres politiske vej ind i fremtiden. Vi skal sikre, at alle tankerne bliver afprøvet i dialog med medlemmerne. Det er i deres virkelighed, de skal stå deres prøve. Der er brug for et bredt engagement bygget direkte på medlemmernes ønsker og rettigheder. Der er kort og godt brug for dig i den debat. LØRDAGSMØDET Hver anden måned mødes den radikale hovedbestyrelses 90 medlemmer. Nogle kalder det ”mini-landsmøder med lørdags-retorikere”, men hovedbestyrelsen er både eftertænksom og repræsentativ. Sammensætningen afspejler partiets folkelige bredde. Og folketingsgruppens ni medlemmer kan og bør ikke være ene om at vise de radikale mærkesager. Vi har alle en forpligtelse til at være med i det projekt – også du! 90 medlemmer giver mange nuancer, men de er alle farver på den radikale palet. Der skal være dialog mellem Hovedbestyrelsens medlemmer og de lokale foreninger. Og skal debatterne have kant og tyngde, er der også her brug for dig. Landsforbundet har seks sektorpolitiske udvalg baseret på vigtige politikområder. Udvalgene mødes 3–4 gange om året, og der knokles flere steder med politikudvikling. Der er plads til dig. Måske skulle udvalgene tage fat på en løbende formulering af de fem vigtigste radikale synspunkter til næste valg på det enkelte udvalgs arbejdsområder. Her har du sikkert et bud!

Søren Bald landsformand Radikale Venstre

RUTINER OG NYT Meget foreningsarbejde er koncentreret om rutiner, men der tænkes også nyt. I en jysk kommune tog de radikale ud til LEGO, fik en masse klodser og tog så ud på et asylcenter, hvor man sikrede, at børnene fik LEGOklodserne til at lege med. Man måtte ikke reklamere for Det Radikale Venstre, men rygterne om dette konkrete og humanistiske projekt løb hurtigt og skabte respekt om de radikale i lokalområdet. Kan I lave noget, der ligner det i din kommune? Mød op! Kom med dine ideer! Valg, afstemninger, ”Lange lys-analysen”, dialog mellem alle grene af partiet og utraditionelle initiativer; det hele kredser om den radikale sag. Det er omdrejningspunktet i det arbejdsår, vi er i gang med. Og næste år. Der er brug for engagement, synlige medlemmer og en velformuleret og fremadrettet radikal politik suppleret med utraditionelle initiativer. Mere reform-radikalisme. Og mindre vk-O! Spørg ikke, hvad alle andre kan gøre for dig. Spørg hellere, hvad du kan gøre for de radikale mærkesager. Partiet har en formel struktur, men det består af levende mennesker. Du er et af dem. Spørg dig selv, om du bruger dine rettigheder og muligheder godt nok. Det er dig, der sammen med alle os andre kan gøre en forskel. Gør det! 5

radi kal polit i k

Vikaren I DRØMMENDE ØJEBLIKKE , måske i takt med de

lysere aftener varsler forår, kunne jeg måske fostre nok optimisme til at tro, at vi ville se forandringer med en ny statsminister. Måske ville Lars Løkke Rasmussen (V) være en smule mere samarbejdsvillig og åben for de økonomiske reformer, vi snart i langt tid har efterspurgt? Vi har nemlig en drøm om et andet Danmark. Et Danmark hvor vi bygger med samarbejde, tillid og ansvar. Og det Danmark, vi bygger, skal være grønt og åbent, et samfund hvor viden værdsættes og hvor sårbare og udsatte mennesker oplever at kunne være med. Men det er anden vågen virkelighed når debatterne kører i folketingssalen. Der er ingen nyheder. Ingen forandring. Intet nyt politisk projekt. I hvert fald er den nye statsminister fortsat, hvor den tidligere slap. Det er en skam og det er ærgerligt for de mennesker og det land, der i øjeblikket er præget af arbejdsløshed, konkurser, og tvangsauktioner. I sin åbningstale erkendte Lars Løkke godt nok, at krisen er dybere og større, end han selv tidligere har antaget, men der var ikke tilløb til egentligt samarbejde om at afbøde virkningerne af krisen. Det virkede som når vikaren har fået stukket klasselærerens noter i hånden og fået besked om at holde den gående. Og holde blokpolitikken intakt. For ikke bare er danskerne blevet mødt med de samme politiske prioriteter, men også den facon, der fortsat lyder nogenlunde således: ”Nu vil jeg det brede samarbejde, altså lige indtil jeg ikke vil det mere, for så gør jeg, lige som jeg plejer”. EN NY REGERING Men det er i samarbejde de bedste løsninger findes. Når forskellige ideer mødes og brydes, og vi finder fælles løsninger. Krisen kræver fællesskab og ansvar. For eksempel om en vækstpakke, der investerer i klima, uddannelse og teknologi – det giver arbejdspladser i den private sektor nu og giver en retning for Danmark efter krisen. Men uanset, hvor meget vi forsøger, har regeringen forskanset sig bag Dansk Folkeparti og vil fortsat ikke det brede politiske samarbejde. Og det er derfor vi trænger en ny regering, hvor 6

vi er med. En regering, der ikke vil drive blokpolitik, men vil det brede samarbejde. Hvad er det så vi vil, hvis når en ny regering kan tage over? Først og fremmest skal regeringen skal have et nyt værdigrundlag, som kontrast til både blokpolitik og en centralisering vel næsten uden historisk sidestykke. Jeg synes, at værdigrundlaget skal være mere tillid, samarbejde, inddragelse og ansvar. Baggrunden er det åbenlyse faktum, at det er lærerne, der lærer børn at læse, skrive og alt det andet - ikke undervisningsministeren. Det er pædagogen, der videregiver evnen til at løse konflikter – ikke socialministeren. Det er iværksætteren, der skaber nye virksomheder – ikke erhvervsministeren. I en ny regering vil Radikale Venstre også være garant for et Danmark med orden i økonomien. Hvor vi ser med alvor og ansvarlighed på de økonomiske rammer, som det er et politisk ansvar at skabe. Jeg tror desværre, at den ny regering må begynde med at lave en genopretningsplan. I øjeblikket tyder alting på et kæmpestort underskud på de offentlige finanser – samtidig med at vi er bagud med investeringer i klima, uddannelse og sundhedsvæsnet. Vi vil også et Danmark, der viser nye veje for et klimaklogt samfund. I BALANCE Men frem for alt vil vi et Danmark i menneskelig balance. En balance, der kan etableres, når vi finder den gensidige respekt frem igen - både for skolelærere, børn, flygtninge, politikere på alle niveauer, mennesker med små og store behov for støtte og omsorg, folk med gode ideer og alle de andre, som i disse år er ramt af ”dem-og-os”, ”får-og-bukke”, ”hvis-I-ikke-er-med-os-er-I-imod-os”. Et Danmark, hvor vi gør vores bedste for, at vi alle sammen kan være her og være med. Og det er altså ikke et Danmark, der bliver skabt med en vikar for bordenden. Der skal en ny regering til. Margrethe Vestager Gruppeformand

En radikal i Europa-Parlamentet for 9 euro?

EU uden Radikale Venstre? Nej tak! Støt Sofie og Radikale Venstres valgkamp på www.radikale.dk eller på konto nr. 3001 3015021322

Sofie Carsten Nielsen Spidskandidat til Europa-Parlamentet for Radikale Venstre 7

side n sid st

R ER I EN K R ITISK SITUATION LÆR ER E SK AL IK K E UDDAN NES PÅ U NIVERSITETET Århus Universitet og Danmarks Lærerforening barsler med en ny forskningsbaseret læreruddannelse. Uddannelsen er struktureret som en universitetsuddannelse og fører til en kandidatuddannelse. Men der er slet ikke brug for en ny læreruddannelse, siger Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved. - Forslaget skuffer mig. Det der lægges op til er hverken det ene eller det andet. Den tre års bachelor fører ikke nogen reelle muligheder med sig på arbejdsmarkedet, og det åbner for, at kommunerne ansætter lærere, der ikke har færdiggjort uddannelsen. Jeg mener slet ikke, vi har brug for en ny universitetsbaseret læreruddannelse i Danmark. Jeg er ganske godt tilfreds med, at vi herhjemme tilbyder uddannelser af forskellig længde og med forskelligt sigte. Det er positivt for alle parter, at det ikke er alle uddannelser, der tager fem eller seks år, siger Marianne Jelved, der peger på, at uddannelsen skal udvikles under alle omstændigheder. - Lærerarbejdet og læreruddannelsen er praksisorienteret og udviklingsbaseret. Og de lærerstuderende skal allerede i den nuværende uddannelse lære at forholde sig til og bruge forskningsresultater. Vi vil gerne udvikle læreruddannelsen, og vi opfordrer universiteter og professionshøjskolerne og læreruddannelsesstederne til at samarbejde, hvor det er relevant. Der er blandt andet brug for at udvikle overbygninger til læreruddannelsen, som fx kunne føre til en ny uddannelse for undervisere på læreruddannelsen. Det er en oplagt opgave for Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, siger Marianne Jelved.

Gruppeformand Margrethe Vestager, erkendte for nylig overfor Ritzau, at partiet befinder sig i en krisesituation. Vejen frem er blandt andet en skarpere retorik, siger Margrethe Vestager. - Vi er i en kritisk situation. Ud over at jeg personligt bliver ked af det, når vi har dårlige målinger, så er det kritisk for partiet at have ligget lavt, men stabilt i en lang periode, hvorefter målingerne dropper. Vi skal selvfølgelig overveje, hvad det skyldes, siger Margrethe Vestager til Ritzau. I en række meningsmålinger har Radikale Venstre kunne skimte spærregrænsen på to procent. Den svigtende opbakning har blandt andet fået en gruppe yngre radikale, der kalder sig Det Nye Kuld, til at oprette Den Skarpe Skole. Det Nye Kuld efterlyser bedre kommunikation og mere kant fra den radikale ledelse. Det har Margrethe Vestager forståelse for. - Der er finanskrise, der er økonomisk krise, der er fødevarekrise, der er krise over det hele. Og så har vi oven i købet dårlige målinger. Det kalder på en retorik, der har enormt meget patos, siger Margrethe Vestager, der deltog i det første møde i den skarpe skole. - Jeg tager først og fremmest inspiration med herfra, men også udfordringen med at formulere sig skarpere, droppe bisætningerne og nuancerne og det, der gør, at mangfoldigheden kommer med. For den kan altid komme. Man skal nå frem til folk, før man kan få diskussionen, siger Margrethe Vestager til Ritzau.

VI ER UENIGE OM MEGET Siden Margrethe Vestager fortalte, at Radikale Venstre ikke længere har forbehold for en regering med SF, er spekulationer om, hvor partierne kan blive enige, taget til. For der er store forskelle på Radikale Venstre og SF’s drømme om et regeringsgrundlag. Det erkender næstformanden for folketingsgruppen, Morten Østergaard overfor Ritzau. - Man vil kunne gå igennem Radikale Venstres, Socialdemokraternes og SF’s partiprogrammer og finde masser af ting, vi er uenige om. Det, vi siger i dag, er, at det afgørende for, om vi kan deltage i et regeringssamarbejde, er, at det politiske grundlag skal være i orden, siger Morten Østergaard til Ritzau. SF’s ledelse har for nylig udarbejdet et program , der klart udstikker partiets ønsker til et regeringsgrundlag med Socialdemokraterne og De Radikale. Morten Østergaard mener generelt, at ”livet er for kort til at pindehugge i de andres partiprogrammer”, men efter en gennemgang af SF’s ønsker til et regeringsgrundlag, står det alligevel klart, at der er elementer i SF’s regeringsønsker, som Radikale Venstre ikke vil kunne leve med. - Hvis vores navn bliver at finde under et regeringsgrundlag, så er det fordi, det er et økonomisk ansvarligt grundlag, som regeringen dannes på, og at der bliver taget hånd om de væsentlige samfundsøkonomiske udfordringer og andre elementer. Det er dét, der bliver afgørende for, om vi kan lægge navn til, siger Morten Østergaard. SF ønsker også, at en S-SF-R-regering skal indføre mere demokrati på private arbejdspladser. Det skal ske, ved at en del af virksomhedernes overskud afsættes til en pulje, som medarbejderne suverænt bestemmer over. Samtidig skal virksomheder, der styrker demokratiet på arbejdspladsen, have særlige økonomiske fordele, hvis man spørger SF. - Dér må vi sige, at vi har en uenighed, ligesom vi har på en lang række andre områder, men det er det, man har forhandlingerne til.

AKTIV FOR FOLK ESTYR ET Tidligere kulturminister Ebbe Lundgaard døde efter en kræftsygdom i marts måned. Her følger et mindeord over den tidligere radikale minister og folketingsmedlem, der også i en lang periode var formand for FDB. Af landsformand Søren Bald og gruppeformand Margrethe Vestager Ebbe Lundgaard er død, og der står flotte milepæle tilbage fra hans omfattende indsats for folkehøjskolen, folkestyret og brugsforeningsbevægelsen. Efter en tur rundt om den kongelige livgarde blev Ebbe Lundgaard cand. mag.. En solid faglig baggrund suppleret med et stærkt engagement i folkeoplysning førte ham til Grundtvigs Højskole, den Frie Lærerskole i Ollerup og senere til forstanderposterne på Skælskør Folkehøjskole og Brandbjerg Højskole. Han havde også både tillidsposter og arbejde i Foreningen for Folkehøjskoler, hvor han var en markant person fra 1981 til 1992. Ebbe kunne være kantet, men han havde altid en solid dagsorden og et krav om, at der skulle være orden og perspektiv i sagerne. Han tænkte både strategisk og praktisk, og hans indsats som folketingsmedlem først i 90´erne skabte yderligere respekt om hans person. Ikke underligt, at han derfor blev kulturminister i 1996. Et embede, som han flittigt og stærkt engageret gav en masse energi. Han kunne selvfølgelig ikke sidde stille, da han stoppede som kulturminister, så for vennerne var det ikke underligt, at han stillede op til posten som formand for FDB og vandt klart. Her kom hans organisationstalent og store engagement igen til sin ret. Og det vigtige hverv som formand for Coop Norden fulgte naturligt med. Undervejs har Ebbe tilmed haft tid til at være medlem både af Skælskør byråd og Vejle amtsråd sideløbende med forstanderposterne. Han forlod Det Radikale Venstre, da Ny Alliance blev stiftet, men da dette parti viste sin flygtighed, droppede Ebbe hurtigt medlemskabet og vendte tilbage til sit gamle parti. Vi forlod aldrig Ebbe, fordi han trods sine markante holdninger altid var en givende mod- og medspiller. Vi glædede os over hans genindmeldelse, og vi står i dag med et stort tab, fordi Ebbe Lundgaard havde så ufatteligt meget at bidrage med. Man kunne støde sig på Ebbes kanter, men man måtte altid tage ham alvorligt, fordi han kunne meget og ville så meget i sager, som rakte ud over ham selv og hans egne personlige interesser.

R EGER I NGEN SVIGTER SVAGE SYGE

En undersøgelse viste i foråret, at samfundets svageste grupper får den dårligste behandling i det danske sundhedssystem. Nogle gange er behandlingen direkte nedværdigende. En skændsel, kalder Radikale Venstres sundhedsordfører Lone Dybkjær forskelsbehandlingen og forlanger ligebehandling for alle i det danske sundhedssystem. - Det er ganske enkelt fuldstændigt uacceptabelt, at fattige, psykisk syge, hjemløse, misbrugere og andre socialt udsatte får en dårligere behandling end andre, når de går til lægen, kommer på skadestuen eller bliver indlagt på hospitalet. Regeringen har i årevis svigtet de dårligst stillede grupper med en social uretfærdig sundhedsprioritering, hvor samfundets udsatte og sårbare slet ikke har haft regeringens opmærksomhed. Det er en skændsel, siger Lone Dybkjær. Udtalelsen er en reaktion på Rådet for Socialt Udsattes undersøgelse, der bygger på interview med socialt udsatte fra herberger og væresteder i hele landet. De udsatte føler ikke, at deres problemer bliver taget alvorligt. - Jeg ærgrer mig over, at social ulighed, bortset fra i ord, ikke er noget, der optager regeringen. Det er beskæmmende, at vi har en regering, som ikke bekymrer sig om at sikre ligebehandling i sundhedssystemet. I Radikale Venstre arbejder vi for at sikre ligebehandling for alle samfundsgrupper, men desværre understreger de nye tal, hvordan regeringen meget effektfuldt og længe har svigtet de svageste gruppers adgang til sundhedssystemet, siger Lone Dybkjær.

siden sidst

BYGGESTOP I ALMEN SEKTOR ER FORTID Radikale Venstre indgik i marts en aftale med VKO om en reform af den almene boligsektor, som betyder, at det er slut med bundrekorder i alment byggeri. Folketingsgruppens næstformand Morten Østergaard er glad for, at Radikale Venstre fik sine krav til aftalen opfyldt til punkt og prikke, så nybyggeriet bliver billigere for lejerne og kommunerne og rentabelt for boligorganisationerne. Samtidig sker der en massiv afbureaukratisering af hele sektoren. - Radikale Venstres krav til regeringen var, at byggeriet skulle i gang igen. I de seneste år er der oparbejdet et efterslæb på det almene område. Samtidig står vi i en økonomisk krise. Det var derfor oplagt at bruge den ledige kapacitet i byggesektoren til at få bygget de ungdoms- og familieboliger, som mangler i landets kommuner, siger næstformand Morten Østergaard, der glæder sig over, at tre ud af fire krav fra partiet boligudspil er opfyldt. - Vi satte regeringen under pres med et krav om både at gøre nybyggeriet billigere for kommunerne og for lejerne, og samtidigt bedre, fordi boligorganisationerne kan bygge dyrere end hidtil. Samlet set betyder det, at byggestoppet i den almene sektor er fortid. Vi havde gerne set, at der blev energirenoveret i det eksisterende almene byggeri, men den opgave udestår fortsat, siger Morten Østergaard, der også glæder sig over aftalens reform af den almene sektors styring. - Vi har nu nået det mål, vi satte os i 2006 med en tillidsreform af den almene sektor. Nu sker der en massiv afbureaukratisering. Kontrol og bureaukrati erstattes af et aftalesystem mellem kommunerne og boligorganisationerne. Samlet set styrker det sektorens evne til i samarbejde med landets kommuner at løfte den bolig-sociale opgave, som mange steder virkeligt trænger sig på, tilføjer Morten Østergaard. Aftalen løber til og med 2010, men partierne kan frit fremsætte forslag om yderligere initiativer, hvis de ikke mener byggeriet er tilstrækkeligt.

ROS TIL R-VÆKSTPAK K E STUDIER ET NI NGSGYM NASIET BLIVER Forligspartierne bag gymnasiereformen blev i starten af april enige om en række justeringer, der skal fremtidssikre reformen. Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved er tilfreds med justeringerne og glæder sig blandt andet over, at balancen mellem sproglige og naturvidenskabelige fag er blevet styrket, og at lærerne er sikret mere tid til vejledning af eleverne. - Det tværfaglige forløb, almen studieforberedelse, fastholdes. Radikale Venstre har accepteret, at timetallet ændres fra 240 timer til 200 timer, men så forventer vi også, at der udvikles gode forløb på gymnasierne. Med forliget har vi sikret, at studieretningsprojektet i 3.g fastholdes på to uger, og at projektet skal være et studieretningsfag på A-niveau, der skal kombineres med et andet fag. Formålet med projektet bliver tydeliggjort, og undtagelsesvist kan en rektor godkende, at et projekt kan skrives i ét fag, hvis formålet kan opfyldes inden for det ene fag. Det er her, der har været store uenigheder mellem partierne, og jeg håber nu, der er fundet kompromiser, der kan holde, fortæller Marianne Jelved.

Radikale Venstres vækstpakke, der skal vende krisestemningen i Danmark får gode ord med på vejen af Dansk Energi. Pakken indeholder forslag om intelligent forbrug af strøm, flere elbiler, flere varmepumper, mere energirenovering og mere fibernet. - Det er positivt, at Radikale Venstre melder sig på banen og forener behovet for at gøre noget ved klimaproblemet og den højaktuelle finanskrise, siger direktør Hans Duus Jørgensen fra Dansk Energi. Radikale Venstre vil blandt andet fremme brugen af elbiler og gøre det nemmere for boligejere at sænke forbruget af varme og strøm. - Pakken tager seriøst fat i to af Danmarks store klima-hængepartier, nemlig transporten og opvarmning af boliger. Det er bestemt værd at se nærmere på, siger Hans Duus Jørgensen. Vækstpakken vil også fremme intelligente elmålere og hurtigt fibernet til danskerne.

SMÅ DRYP LØSER IK K E K R ISEN Daværende finansminister Lars Løkke Rasmussen (V) spåede i marts, at den økonomiske krise snart vender, og at en stor vækstpakke ikke kommer på tale. Udmeldingen er letsindig og useriøs, siger Radikale Venstres skatteordfører Niels Helveg Petersen, der har kritiseret regeringen for ikke at tage den økonomiske krise alvorligt. - Regeringen udviser letsindighed, når den forsøger at styre Danmark ud af en verdensomspændende finansiel krise med små, drypvise lappeløsninger. Krisens omfang kræver en vækstpakke, der skaber flere jobs, medfører strukturforbedringer i økonomien og forsøger at vende den triste krisestemning til håb og en tro på forandring. Der er brug for en vækstpakke her og nu, Niels Helveg Petersen, der mener, at Lars Løkke står alene med sin spådom. - De økonomiske vismænd siger, krisen kan vare længe endnu og flere økonomer anbefaler en vækstpakke. Lars Løkke Rasmussen står helt alene med sin forudsigelse. De fleste mennesker berøres af krisen. Virksomheder gennemfører store afskedigelsesrunder og folk mister tilliden til, at økonomien udvikler sig i en gunstig retning. I øjeblikket ser vi flere konkurser end nogensinde og ledighedskurven knækker ikke før, der sker noget målrettet. De små skridts politik virker ikke. Der skal en stor indsats til, derfor skal en vækstpakke besluttes nu, siger Niels Helveg Petersen. Læs hele det radikale forslag til en vækstpakke på www.radikale.dk

SOS FR A RYTMISK E SPILLESTEDER I 2008 blev der lukket regionale rytmiske spillesteder. Og mange tilbageværende rytmiske spillesteder er så hårdt trængt økonomisk, at de trues af lukning, hvis ikke hjælpes i løbet af kort tid. Det ville være en kulturel katastrofe, siger Radikale Venstres kulturordfører Johs. Poulsen, som kræver hjælp til de trængte spillesteder straks. - Radikale Venstre mener afgjort, at de rytmiske spillesteder skal hjælpes straks. Det kan sådan set kun gå for langsomt. Vi mener derfor, at der bør sammensættes en økonomisk hjælpepakke, der sikrer, at der fortsat er et bredt udbud af rytmiske spillesteder i Danmark. Spillestederne er omdrejningspunktet for udviklingen af ny rytmisk musik, og vi bør gøre alt for, at de ikke kommer til at lukke på stribe, Johs. Poulsen, der mener, at det er katastrofalt, at Kulturminister Carina Christensen (K) har afvist at hjælpe de nødlidende spillesteder. - Kulturministeren bekymrer sig tilsyneladende overhovedet ikke om musiklivet i byerne. Spillesteder burde opfattes og behandles som alle andre kunstarter og ikke som ligegyldige andenrangs udskud.

MULTIMEDIESK ATTEN ER FOR K ERT Radikale Venstre vender tommelfingeren ned til den multimedieskat, regeringen sammen med Dansk Folkeparti har påført danskerne. Beskatningen kommer i vejen for mange menneskers daglige arbejde, siger partiets skatteordfører Niels Helveg Petersen, der ærgrer sig over, at beskatningen også bremser udbredelsen af ny teknologi. - Multimedieskatten er en dårlig ide. Det er principielt forkert at beskatte indførelse af ny teknologi. Radikale Venstre vender sig derfor imod regeringens og Dansk Folkepartis aftale om at indføre en multimedieskat på 5.000 kroner for medarbejdere, der får stillet en computer til rådighed, siger Niels Helveg Petersen, der frygter, at forslaget vil standse udbredelsen af ny teknologi. - Forslaget er forkert tænkt. Samfundet har en interesse i udbredelsen af ny teknologi. Der er slet ingen logik i at beskatte udbredelsen af ny og nyttig teknologi. Dertil kommer, at der er gode og ret enkle metoder til at undgå beskatningen, således at den slet ikke indbringer det forventede provenu, siger Niels Helveg Petersen.

DANSK FORSVAR SK AL MODER NISER ES Der er forhandlinger på vej om et nyt forsvarsforlig. Verden ændrer sig, og det nye trusselsbillede er radikalt anderledes end før murens fald. Det stiller ændrede krav til det danske forsvar og derfor har Radikale Venstre fremlagt nye forslag til, hvordan fremtidens forsvar skal se ud. - Den nye verdensorden betyder større og anderledes udfordringer til Europa og Danmark. Derfor skal vi have moderniseret det danske forsvar. Radikale Venstre vil derfor have, at der udarbejdes en egentlig national sikkerhedsstrategi, der tager højde for de nye trusler og udfordringer, lige fra energiforsyning og klimaudfordringer til konfliktforebyggelse og konfliktløsning til fremtidig krigsførelse og konflikter i verdens brændpunkter, siger Radikale Venstres forsvarsordfører Morten Helveg Petersen. (Læs også Helvegs kronik andetsteds i Radikal Politik, red.)

side n sid st

LANDBRUGSMIDLER SK AL BRUGES TIL VÆKST Der er fem milliarder Euro i overskud på EU’s landbrugsbudget. Det er ubegribeligt, hvis ikke stats- og regeringscheferne enes om at bruge pengene på projekter, som styrker væksten i Europa, siger Radikale Venstres spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen. - Jeg synes, det er ærgerligt, at EU’s medlemsstater ikke vil styrke det europæiske fællesskab og den europæiske økonomi. Det kan kun gøres ved at sætte gang i projekter, som styrker væksten. Jeg mener, vi skal bruge de fem milliarder på transport, klimarigtig energi og infrastruktur. Det vil skabe arbejdspladser, generere vækst og hjælpe de europæiske økonomier tilbage på ret køl, siger Sofie Carsten Nielsen. EU-Kommissionen kom i november sidste år med forslaget om at bruge pengene til at styrke væksten i Europa. Der er ikke tale om, at medlemslande skal bidrage med yderligere midler, blot om at bruge midler, der allerede er tilgængelige. - Hvis ikke man kan blive enige om et progressivt tiltag som dette, hvor pengene er til rådighed, vil det skade EU’s omdømme helt ekstremt. Der er behov for hurtige, effektive reaktioner i denne tid. Derfor vil jeg på det stærkeste opfordre den danske regering til at sende et klart signal om, at man ønsker europæiske løsninger i stedet for snævre nationale tiltag, siger Sofie Carsten Nielsen.

ALAR MER ENDE SK IBSFORUR ENI NG SK AL STANDSES Nye beregninger fra statens forskningscenter for energi, miljø og sundhed viser nu, at forureningen fra den internationale skibsfart både gør danskerne syge og forurener så meget, at det klart indtager førstepladsen over miljøsyndere. Derfor efterlyser Radikale Venstres miljøordfører Johs. Poulsen en handlingsplan for at nedbringe skibsforureningen. - Med de nye tal står det nu mere klart end nogensinde, at skibstrafikken er et enormt problem for både miljøet og for danskernes sundhed. Miljøministeren må lade være med at sidde på hænderne og i stedet udarbejde en handlingsplan, der effektivt nedbringer forureningen fra skibsfarten. Vi kan ikke lade stå til, mens skibsfarten ødelægger miljøet og gør danskere syge, siger Johs. Poulsen, der har kontaktet miljøministeren for at få ham til at gå ind i sagen. - Forureningen fra skibene er alarmerende høj. Jeg mener, det må kunne lade sig gøre at lave en effektiv handlingsplan for nedbringelse af forurening for skibsfart. Derfor skriver jeg til miljøministeren i dag. Der er brug for øjeblikkelig handling, for det er indlysende, at der ikke er tid til at vente, tilføjer Johs. Poulsen.

R EGER I NGEN HAR MISTET GR EBET OM R ETSPOLITIK K EN Først foreslår justitsminister Brian Mikkelsen (K) en bandeplan fyldt med tiltag som strengere straffe og mulighed for udvisning bandemedlemmer, der ikke er danske statsborgere. Så undsiges han af regeringens egen integrationsminister, der ikke mener, udvisning kan lade sig gøre. Regeringen er rådvild og har mistet grebet om retspolitikken. Sådan lød det i debatten om bandekrigene fra Radikale Venstres socialordfører Lone Dybkjær. - Regeringen er rådvild. Den ved ikke, hvordan den skal løse problemet med bandekrigen. Det er hyklerisk at bilde befolkningen ind at ville gøre noget, som man selv ikke tror virker. I det hele taget virker det som om, regeringen har mistet grebet om retspolitikken. Regeringens bandeplan er gennemsyret af den evindelige parole om strengere straffe. Men alle kan jo se, at det ikke har virket. Tværtimod. I mere end syv år er det gået den forkerte vej. Integrationen er blevet dårligere og kriminaliteten stiger, siger socialordfører Lone Dybkjær. Radikale Venstres gruppeformand i Københavns Borgerrepræsentation Manu Sareen erklærer sig enig i, at der skal mere politi på gaden, men vender derudover tommelfingeren nedad til justitsminister Brian Mikkelsens (K) bandeplan. - Det er et meget stort problem, at der slet ikke er noget i planen, der handler om at stoppe fødekæden til banderne. Hvis vi kan stoppe rekrutteringen af nye bandemedlemmer, er vi kommet et meget langt stykke. Det skal være os og ikke banderne, der sætter dagsordenen, og derfor er jeg meget enig i, at der skal mere politi på gaderne. Men ellers er jeg på ingen måde imponeret over justitsministerens bandeplan, siger Manu Sareen.

EU-VALGK AMP PÅ CYK EL Når den radikale spidskandidat til EU-valget søndag 7. juni, Sofie Carsten Nielsen, går ind i slutspurten af sin valgkamp, sker det ifølge hendes eget udsagn fra en Christiania-cykel. Hun fødte nemlig i marts sit andet barn. - Det blev en kæmpe basse af en dreng på 4150 gram og 57 cm. Nu skal jeg have ham med i valgkampen på Christiania-cyklen, siger hun til Ekstra Bladet. Tillykke til Sofie med familieforøgelsen

R ADIK AL MED I N Y TÆNK ETANK

14 UGERS BARSEL TIL M ÆND I anledning af kvindernes internationale kampdag stillede spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen et forslag om, at mænd sikres samme barselsrettigheder som kvinder. Reel ligestilling kræver nemlig fokus på både mænd og kvinders rettigheder, mener hun. - Hvis vi skal have reel ligestilling mellem kvinder og mænd, er vi nødt til også at se på mænds muligheder og rettigheder. Det nytter ikke, at vi alene bliver ved med at tale om ligestilling for kvinderne. Selvfølgelig skal fædre have ret til lige så meget barsel som mødre, det er jo også deres børn. For fædrenes skyld, skal vi lovgive om det, ellers bliver det ikke til noget. Derfor vil jeg kæmpe for at sikre 14 ugers øremærket barsel til mænd på EU-niveau, siger Sofie Carsten Nielsen, der mener, at emnet skal op på EU-niveau af hensyn til arbejdskraftens fri bevægelighed. - Øremærkningen skal ske på EU-niveau, fordi vores økonomier og arbejdsmarkeder hænger sammen i EU. Vi har heldigvis fri bevægelighed for arbejdskraft, og vores mål for både økonomisk vækst og ligestilling gælder på europæisk niveau. Med dette forslag bliver der ikke taget noget fra mødrene på europæisk niveau, men fædrene får til gengæld de samme rettigheder som mødre. Det er et skridt i retning mod mere ligestilling, siger Sofie Carsten Nielsen.

En ny udenrigspolitisk tænketank, Rådet for International Konfliktløsning, RIKO, har set dagens lys. RIKOs hovedmål er at bidrage til at vende den over-militariserede retning, som dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har fået. RIKO er uafhængig af politiske partier og af økonomiske særinteresser. RIKO ønsker, at traditionen for at optræde som formidler og mægler mellem parterne i internationale konflikter med henblik på fredelig løsning af dem, igen gøres til hovedsporet for Danmarks internationale indsats. Her og nu vil RIKO arbejde med forslag til dansk kursændring i Afghanistan. RIKO vil også bidrage til et velinformeret beslutningsgrundlag for og en reel demokratisk dialog om dansk udenrigspolitik. Blandt andet ved at tilvejebringe større bredde i informationsgrundlaget for beslutningstagerne og medierne, blandt andet gennem hjemmesiden www.riko.nu, temagrupper og mødevirksomhed. Med i bestyrelsen for RIKO er blandt andre den radikale EP-kandidat Jakob Erle.

DOBBELT STATSBORGERSK AB Folketinget behandler i foråret Radikale Venstres forslag om at tillade dobbelt statsborgerskab. For ligesom et barn kan holde af både sin mor og sin far, kan man også holde af to lande og føle sig som en del af dem begge, siger Radikale Venstres indfødsretsordfører Jørgen Poulsen. Dobbelt statsborgerskab indebærer, at danskere i udlandet kan optage statsborgerskab, der hvor de bor, uden at skulle opgive deres danske statsborgerskab. Ligesom indvandrere kan blive danske statsborgere uden at miste deres oprindelige statsborgerskab. - Det vil lette tilværelsen for tusindvis af udlandsdanskere og styrke indvandrernes mulighed for at blive fuldt integreret i det danske samfund. Verden har åbnet sig, og danskerne rejser ud for at studere eller arbejde i andre lande. Danskere forelsker sig ikke længere kun i danskere. Flere og flere børn har forældre med forskellig nationalitet. Og de børn er knyttet til begge forældres kultur og land. Mennesker kan godt have og elske to lande. Ligesom man kan have og elske to forældre – eller to børn. Derfor er det ikke rimeligt, at forlange, at de skal vælge det ene land frem for det andet, siger Jørgen Poulsen. 13

hva d så?

Den hjemvendte René La Cour Sell forlod Radikale Venstre til fordel for Ny Alliance og var med mere end 4000 personlige stemmer ganske tæt på at komme i Folketinget. I dag er han glad for, at det ikke lykkedes. I stedet blev han direktør for Danmarks Naturfredningsforening og meldte sig i stilhed ind i sit gamle parti igen. TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Polfoto / Carsten Snejbjerg

er er tidspunkter, hvor det er snublende nært at være skadefro, og indrømmet – dette interview er et af de tidspunkter. Men skadefryd har som bekendt aldrig ført noget godt med sig, så lad os i stedet nøjes med at konstatere, at en af Ny Alliances mere markante folketingskandidater nu er tilbage i Radikale Venstre i skikkelse af René La Cour Sell. Den tidligere direktør for Rådet for Større Færdselssikkerhed fandt nemlig hurtigt ud af, at han var kørt helt forkert, da han satte sin indre GPS på Alliancevej. – I virkeligheden er jeg aldrig holdt op med at være radikal, men da Ny Alliance startede, indtog de en position, som jeg følte, at Radikale Venstre ikke ville tage. Det var før Margrethe Vestager blev gruppeformand, og uden et ondt ord om Marianne Jelved så trængte der dengang til noget fornyelse. Og jeg følte, at jeg arbejdede videre på et radikalt projekt - blot et nyt sted. Hvorfor kom du så tilbage? – I første omgang vil jeg gerne understrege, at jeg ikke følte, at døren blev smækket i bag mig. Jeg fik mange gode kommentarer med på vejen, da jeg forlod partiet. Selvfølgelig var der også nogle bitre kommentarer her og der, men overordnet, så følte – og føler – jeg mig ikke udstødt. Derfor var vejen tilbage ikke så lang, som man måske kunne have frygtet. Men jeg opdagede jo, at projektet alligevel ikke var det jeg fra startede troede. Anders (Sa-

muelsen, red.) havde et andet formål og Naser havde ikke styr på det. Det var et spændende projekt, da det startede, som jeg følte jeg kunne bidrage til. Jeg tror stadig på den radikale politik og der er kun en vej, nemlig den dogmefri, hvor man ser hen over midten efter løsninger. Men derfor synes jeg i øvrigt, det er rigtig fornuftig, at vi nu har meldt ud, som vi har og kører en entydig centrum-venstre strategi. Der er brug for radikale til at holde balancen, så det ikke bliver yderfløjene, der sætter dagsordnen, som for eksempel Dansk Folkeparti nu har gjort alt for længe – deres indflydelse provokerer mig. Hånden på hjertet, føles det ikke mærkeligt at melde sig ind igen – lidt som et nederlag? Nej, det var selvfølgelig et nederlag, at Ny Alliance ikke blev det, jeg troede det kunne blive. Men det var jo et forsøg på at tage en platform, som de radikale ikke havde fået, og stadigvæk ikke har fået. Men som Søren Bald sagde til mig; Det er ligesom i et rigtig godt ægteskab, hvor den ene part har været til julefrokost og kigget lidt for meget på en fremmed. Men hvis det er et godt ægteskab, tilgiver man hinanden, og jeg var velkommen tilbage. Det her giver god mening for mig, fortæller René La Cour Sell, der i juni sidste år blev direktør for Danmarks Naturfredningsforening – ironisk nok kort tid efter den tidligere markante trafikdebattør selv oplevede at blive kørt ned på sin motorcykel. Et uheld han hurtig kom sig over, ligesom han hurtig er kommet sig over oplevelserne med Ny Alliance,

som han forlod kort inde i 2008, da han var stærkt utilfreds med partiets stigende borgerlige profil. Samme dag som Gitte Seeberg sagde farvel, mailede René La Cour Sell også sin udmeldelse og anklagede samtidig daværende partileder, Naser Khader for at tale usandt om de interne strategidiskussioner. – Det var tydeligt, at der ikke var styr på noget. Vi havde været til møde i Korsør, hvor jeg bagefter fandt ud af, at Naser direkte løj om Gitte Seebergs opbakning til den nye linje. Så synes jeg det kunne være nok og stod af. Det var under ingen omstændigheder længere et radikalt projekt og ikke en politik jeg, kunne bakke op om, og når man så oven i hatten løj over for os, havde jeg fået nok. Det kunne jeg ikke stå inde for. NATURENS MAND René La Cour Sell er i et portræt blevet kaldt den begejstrede spejderdreng, og han fører nu både sin kærlighed til naturen og sin begejstring videre som direktør for en af landets mest magtfulde miljøorganisationer. Som barn gik han til spejder og i dag bor han sammen med sin familie i skovene på Midtsjælland. – Jeg er rigtig glad for, at jeg ikke kom i Folketinget for Ny Alliance - er du tosset, det var godt! Men nu skal jeg have en pause. Jeg deltager i lidt arbejde i min vælgerforening (Ringsted, red.), men har ikke ambitioner om mere. Jeg er rigtig glad for mit arbejde, der jo også er politisk på mange måder. Men jeg håber, at det går rigtig godt for Radikale Venstre fremover.

spejderdreng

Sofies nye verden

Meningsmålingerne er ikke med Sofie Carsten Nielsen, men det generer ikke den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet. Den måske mest glødende EU-tilhænger af alle spidskandidaterne har allerede længe haft tryk på valgkampskedlerne. For inde i hende brænder en ild, der vil gøre en forskel i Bruxelles, som hun efter sommerferien håber bliver hendes nye verden. TEKST: Marcus Aggersbjerg

FOTO: Ulrik Jantzen

n tilfældig fredag i slutningen af marts. I en lys foredragssal i indre København sidder Sofie Carsten Nielsen og venter på at komme til at uddele holdninger og visioner. Det er Europahuset, der har indbudt til politisk morgenmøde med partiernes spidskandidater forud for sommerens Europa-Parlamentsvalg. Første navn på listen er radikalt, siden følger Jens Rohde, Bendt Bendtsen, Margrethe Auken og alle de andre politiske hovednavne. Oppe på podiet vandrer politisk kommentator, Niels Krause Kjær, scenevant rundt og bladrer i sine håndskrevne noter, inden han om få minutter skal på som ordstyrer. Nede i salen er de sidste gæster ved at finde deres pladser, og aflæst i fremmødet er interessen for det kommende parlamentsvalg ikke voldsom, og var det ikke for tilstedeværelsen af to lokale skoleklasser, så det sløjt ud. Og at dømme på de notater, der bliver gjort på de udleverede kampagneblokke, er eleverne fra Zahles Gymnasieskole heller ikke kommet herind af egen fri vilje, og som sådan er de et meget godt billede på danskernes henkastede holdning til EU. Sofie Carsten Nielsen kender vilkårene. Hun ved, at hun er bagud på point, allerede inden hun tager hul på valgkampen. Ét er danskernes kalorielette forhold til EU, noget andet og langt alvorligere er vinterens radikale meningsmålinger, der på et tidspunkt fik katastrofevalget i 2007 til at ligne en solid vælgersucces. Siden er det gået lidt op, lidt ned, og lidt op igen, og her et par måneder inden valgdagen den 7. juni står Sofie Carsten Nielsen i en situation, der kræver, at hun som ung, ukendt spidskandidat er i stand til at veksle en slæbende vælgeropbakning på landsplan til en personlig valgsucces af jordskredsagtige dimensioner. En udfordring, der på papiret ligner en landskamp mellem Færøerne og Tyskland med Sofie Carsten Nielsen i færøsk spilletrøje. Men den svære udfordring skræmmer ikke den 33-årige spidskandidat. Hun ser situationen som en oplagt mulighed for at afprøve en ny taktik. – Jeg skal være modig og sige de ting, som de andre ikke gør. Vi har manglet politikere, som har turdet stille sig op og sige: Hør her folkens, EU har en betydning, og vi får en masse godt ud af at være med. Jeg synes, alt for mange af kandidaterne fra ja-partierne bru-

ger unødig energi på at huske også at være negative og skeptiske over for EU. De skulle jo nødig virke for euroglade. Men jeg tør godt sige det, som det er: EU er en gave til de europæiske befolkninger, siger Sofie Carsten Nielsen, da mødet i Europahuset er slut. OVERBEVIST TILHÆNGER Sofie Carsten Nielsens forhold til det europæiske samarbejde er ensidigt: Hun er overbevist tilhænger, og taler begejstret om politiske legender som Delors, Kohl og Mitterrand. Mænd, der med risiko for at tabe populariteten i deres egne befolkninger arbejdede for at gøre den europæiske union stærk, som hun siger.Selv er hun er medlem af foreningen ”Nyt Europa”, en bred sammenslutning af radikale, SF´ere og socialdemokrater, der i fællesskab forsøger at fremme en konstruktiv debat om EU under mottoet ”Hellere kritisk indenfor end udenfor.” Og det er præcis dét, valget til Europa-Parlamentet handler om, mener den unge spidskandidat: – EU er ikke et tag-selv-bord af serviceydelser, hvor man kan sige: Dét vil vi gerne have, dét må I andre tage jer af. EU er et politisk samarbejde, og det kan gå frem, det kan gå tilbage, det kan gå til højre, og det kan gå til venstre. Og det afhænger alt sammen af, hvem der bliver valgt til de forskellige poster. Der skal hele tiden indgås kompromisser, men jo mere vi engagerer os i arbejdet, jo større indflydelse får vi. Hun ved, at det er en frase så tyndslidt, at man snart kan kigge igennem den, men alligevel insisterer Sofie Carsten Nielsen på endnu en gang at slå fast, at Danmark skal ”sidde så meget med ved bordet” som overhovedet muligt. Det er hér indflydelsen ligger. Derfor skal vi også have indført euroen herhjemme, og det kan kun gå for langsomt, siger den radikale spidskandidat, der tidligere på året lancerede sin egen euroafstemning på nettet, hvor alle kunne gå ind og stemme for eller imod en udskiftning af den danske krone. I løbet af 10 dage havde over 16.000 afgivet stemme, og resultatet var klart: 64 procent for et ja, 36 procent for et nej. – Hvis vi vil have indflydelse på den økonomiske og dermed også den politiske udvikling i Europa fremover, kommer vi ikke uden om euroen. Det er eurolandene, der fastlægger økonomien, og i dag handler økonomi ikke kun om, hvordan man håndterer renten. Der diskuteres også energi, klima og

arbejdspolitik ved bordet. Alting lapper over hinanden. Og den udvikling skal vi selvfølgelig være med til at påvirke. DET NYTTER Der er oplevelser, som sætter sig i et ungt menneske og skubber bevidstheden i nye retninger. For Sofie Carsten Nielsen var billederne af jublende tyskere på toppen af sønderhakket Berlin-mur, og videooptagelserne af kinesiske studenters heroiske kamp mod myndighedernes brutale fremmarch på den Himmelske Fredsplads i Beijing sådanne oplevelser. Det var i 1989, og det var hér, at den unge gymnasieelev fik fornemmelsen af, at det nytter at involvere sig, at man kan forandre noget, hvis bare man er mange nok. – Der går en lige linie fra Berlin og Beijing til min kærlighed for det europæiske samarbejde. EU handler også om at forandre i flok. Jo flere man kæmper sammen, jo større er chancen for at udrette noget, der ændrer livet for millioner af mennesker, fortæller Sofie Carsten Nielsen. Trangen til at engagere sig i omverdenen fik hun med hjemmefra. Sofie Carsten Nielsen og hendes to søskende voksede op i dét, klicheen kalder for ”et politisk engageret hjem”. Om aftenen blev der ivrigt diskuteret henover maden, og den unge radikaler husker tydeligt, hvordan hendes far afkrævede argumenter for en hvilken som helst holdning. – Jeg lærte tidligt, at man gerne måtte mene noget om tingene, men også at man skulle kunne forklare andre, hvorfor man mente, som man gjorde. Jeg lærte også, at man skulle engagere sig i samfundet, og selv havde et ansvar for at ændre på de ting, man var utilfreds med. Som ung gymnasieelev lokkede hun spidskandidaterne fra alle de store partier til at lægge vejen forbi, så hun og skolekammeraterne på Birkerød Gymnasium fik muligheden for at skabe sig et politisk overblik, inden de skulle stemme ved europaparlamentsvalget første gang. Senere lod hun sig indlemme i Radikale Venstre, et parti, der med hendes egne ord aldrig har været større, end at man får hænderne fulde, hvis man melder sig på banen. Undervejs har Sofie Carsten Nielsen været medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse, næstformand for Hovedstadens radikale vælgerforening, ligesom hun en overgang var i spil som folketingskandidat for partiet ved sidste valg. Det sidste afstod hun fra, da muligheden for ►

OPGØR MED ELEFANTKIRKEGÅRDEN: Tidligere er Europa-Parlamentet også blevet kaldt for ”Elefanternes kirkegård”, en kulørt betegnelse, der hentydede til den strøm af ældre politikere og tidligere ministre, der har nydt deres otium i Bruxelles. Men noget tyder på, at den tendens er på tilbagetog og endegyldigt vil få kniven ved valget til Europa-Parlamentet den 7. juni. Der er opstillet 58 danske kandidater, og de er i gennemsnit knap 44 år. Til sammenligning er de nuværende medlemmer i gennemsnit lidt over 56 år.

►

at blive stillet op som kandidat til Europa-Parlamentet åbnede sig. – Jeg føler, at jeg kan gøre en langt større forskel i Bruxelles. Der sker så meget på europæisk niveau, som vi skal have indflydelse på, og som jeg gerne vil være med til at forme. Derfor stiller jeg op til Europaparlamentet og ikke til Folketinget. I 80erne kaldte den britiske premierminister, Margaret Thatcher, hånligt Europa-Parlamentet for et ”Mickey Mouseparlament”, en diskussionsklub uden indflydelse. Er parlamentets politiske indflydelse stadig ikke stærkt begrænset? – Det er rigtigt, at parlamentet i mange år havde begrænset indflydelse, men for hvert valg har det fået mere magt. Og får vi Lissabon-traktaten igennem, bliver parlamentet som udgangspunkt

medlovgiver helt på lige fod med ministrene i Europarådet. Lissabon-traktaten bliver muligvis vedtaget og træder i kraft i løbet af de næste parlamentarikeres valgperiode, og med den kommer parlamentet nærmest ind over alle emner og får mere magt end nogensinde. Men det er ikke ligefrem nogen folkebevægelse, du står i spidsen for. Halvdelen af danskerne gider ikke at rejse sig fra sofaen for at afgive deres stemme. – Hvis vi bliver ved med at tale os ind i opfattelsen af parlamentet som et Mickey Mouse-parlament, der reelt ikke har nogen indflydelse på noget som helst, så svigter vi befolkningen. Det er simpelthen ikke rigtigt. I dag er parlamentet bl.a. med til at løse integrationsproblemer og bestemme dansk

klimalovgivning og dansk fødevarelovgivning. Og selv om mange af de beslutninger, der har med dansk økonomi at gøre, tages herhjemme, så er vi fuldstændig infiltreret i europæisk økonomi. Det skal vi fortælle folk. Vi skal begynde at forklare, hvor meget magt, der rent faktisk ligger i Europa-Parlamentet. Og at det ikke kan ligge andre steder, for lå det ikke hér, så lå det uden for demokratiet. Så var det virksomhederne og markedet, der tog beslutningerne henover hovederne på os, for det kan ikke ligge i Folketinget, fordi det er grænseoverskridende. JA OG NEJ Men én ting er politiske visioner, noget andet er politisk virkelighed. Og selv

den mest eurooptimistiske politiker må få rynker i panden over, at danskerne i de fleste tilfælde vender tommelfingeren nedad, når de bliver bedt om at tage stilling til en EU-traktat. – Ja, men det er ikke kun traktaternes skyld, tror jeg. Det skyldes i langt højere grad måden, vi har debatteret EU på herhjemme de seneste 30 år. De mange folkeafstemninger har skabt en konfrontatorisk ”Ja-Nej-kultur”. Der er skabt fløje, og det har været svært at gå ind og diskutere politisk indhold. Det hele er endt i: Skal vi være med eller ej? Er EU godt eller skidt? For eller imod? I årevis har flertallet af politikere glemt at tale om de positive sider ved EU i et misforstået forsøg på ikke at skubbe til folks EU-skepsis, siger Sofie Carsten Nielsen.

– For tænk, hvis nogen fandt ud af, at de ting, der foregår i Bruxelles, rent faktisk betød noget. Så ville folk jo løbe skrigende bort, har pointen syntes af være. Det er i den grad misforstået. Så dum er befolkningen ikke. Og det paradoksale er, at ja-partierne dermed har skadet EU-sagen langt mere, end de har gavnet den. Men når der laves undersøgelser om de europæiske befolkningers viden om EU, er danskerne blandt de mest vidende. Måske har folk fattet, hvad det hele går ud på, måske har de truffet et aktivt valg om, at EU ikke interesserer dem? – Det er naturligt at folks bliver skeptiske, når magten flytter længere væk. Bruxelles er per definition længere væk end Christiansborg. Omvendt er beslutningerne også større, og de har stor be-

tydning for hverdagen i Slagelse og Sønderborg. Det betyder helt konkret om din søns sædkvalitet bliver forbedret eller forringet. Det er EU, der rykker på at få skåret kemikalierne ud af vores cremer og shampooer. Vi kan ikke lukke os inde i lille Danmark og kun købe rene, danske varer. Derfor skal EU regulere for os og tvinge de store internationale virksomheder til at rette ind. BLØD MAGT Et andet sted, hvor Sofie Carsten Nielsen gerne overlader mere af scenen til EU, er på det udenrigspolitiske område. – Udenrigspolitisk virker EU som en global blød magt. Vi invaderer ikke andre lande som EU, men bruger pengekassen, både som gulerod og pisk i

► 21

“

I dag er EU en del af vores hverdag, vi er bare ikke særligt gode til at sige det. Og jeg tror, at mange er trætte af hele denne her kage af ” ja-partier”, der ikke tør sige, hvor de er uenige med hinanden

►

forhold til lande, der krænker menneskerettigheder eller er udemokratiske. Det skal vi blive ved med, og jeg ser gerne, at EU får en endnu stærkere udenrigspolitisk stemme. Det kræver vel, at landene er villige til at afgive deres nationale suverænitet? – Ja, men som verden ser ud i dag, giver det heller ikke mening, at de 27 medlemslande hver for sig tilrettelægger deres egen udenrigspolitik og taler med hver sin stemme. Flere og flere politiske områder overlapper hinanden og har med udenrigs- og sikkerhedspolitik at gøre. Energipolitik og Rusland er et af de mest oplagte eksempler på, hvorfor det er nødvendigt, at EU står sammen og kan lave aftaler som samlet enhed. Ellers splitter det os. Så får vi en gasrørledning, der alene går til Tyskland, og så er tyskerne ikke i stand til at være med, når EU går ind og kritiserer russerne for deres opførsel i fx Georgien. Opfatter du dig selv som dansker i EU eller som EU-borger i Danmark? – Jeg opfatter mig bestemt som dansker, og jeg går ind i det politiske arbejde med nogle særligt danske værdier, men det er ikke sådan, at jeg arbejder for de værdier for Danmarks skyld. Jeg gør det for Radikale Venstres skyld, jeg gør det for borgere, der mener det samme som jeg, og som synes, at min politik og mine idéer skal igennem. I 1992 skændtes Poul Nyrup Rasmussen og Uffe Ellemann over et par blå sokker med stjerner på. De blå sokker er her stadig, men det er som om, nogle andre har dem på i dag? – Det må man sige, og i det lys er jeg jo næsten blevet fløjpolitiker med ekstreme holdninger. Kan man blive ekstrem af at være det samme sted, mens andre flytter sig, eller har du og dit parti rent faktisk flyttet jer, siden Uffe Ellemann blev hånet for sine blå sokker? – Vi har bestemt flyttet os. Nogle vil nok mene, at vi har flyttet os meget langt over mod det pro-europæiske, men EU har også flyttet sig. Der er sket rigtig meget i Europa siden begyndelsen af

90erne. I dag er EU en del af vores hverdag, vi er bare ikke særligt gode til at sige det. Og jeg tror, at mange er trætte af hele denne her kage af ”ja-partier”, der ikke tør sige, hvor de er uenige med hinanden, fordi de skal være enige til næste folkeafstemning, så folk ikke siger nej. Danmark har fået en usynlig grå masse af politikere og partier, der ikke gør op med hinanden, lyder den kontante analyse fra Sofie Carsten Nielsen. – Jeg tror, vi er kommet til et punkt, hvor vi politikere skal vise vores værdier og forskelle rent politisk. De visioner, jeg har på sundhed, på klima og på socialpolitik, er anderledes, end dem Jens Rohde og Morten Messerschmidt har. Men i dag kan man jo ikke se forskellen. Af samme grund vil Sofie Carsten Nielsen også arbejde for at styrke de paneuropæiske partier, så vælgerne på tværs af de europæiske lande kan se, hvad de politiske prioriteter er. – Vi skal udvikle europæiske politiske partier, der kan samarbejde om fælles mærkesager. Vi skal stille med kandidater til formandsposten for Europakommissionen. Hvis vi var lidt skarpere på det, fx lavede fællespolitiske programmer, kunne vi bruge det i nationale debatter og gå til valg på nogle af de samme temaer i de forskellige europæiske lande. Når du taler om fælleseuropæiske partier, rejser nakkehårene sig helt sikkert hos Søren Krarup, men kan det ikke også være, at de gør det samme hos mange af vælgerne? – Det er muligt, men jeg skal heldigvis kun bruge 10 procent af vælgerne. Det går altså ikke at blive ved med at tale til folks skepsis. Jeg siger ikke, at vi skal erstatte de nationale partier med EU-partier, men måske kan vi bruge dem som supplement. Og det er ikke noget, der skal ske i morgen. Men man skal ikke være bange for at sige, at verden udvikler sig i den retning, hvor de problemer og udfordringer, vi står over for i højere og højere grad løses i fællesskab og ikke på 27 forskellige måder. Vi skal have nogle visioner for, hvordan

vi skal leve med den udvikling og løse det bedst demokratisk. Også selv om det er svært at forklare. Nogle vil sikkert beskylde dig for at være i gang med at lægge stenene til opløsningen af nationalstaten og lade det hele drukne i fælles europæiske interesserer? – Danmark forsvinder ikke. Vi vil stadig have nationale valg til Folketinget. Det er hér, vi fører sager, som har nationalpolitisk karakter. Men der er god fornuft i at lade vælgerne se forskel på de opstillede partier. Man skal kunne se forskel på mig og Margrethe Auken, og det vil være nemmere, hvis vi begge var en del af europolitiske grupperinger. På den måde viser vi også vælgerne, at selv om de kun vælger én radikal ind i Europa-Parlamentet, så betyder det ikke, at der kun er én radikal stemme til at tale deres sag nede i Bruxelles. Der er flere hundrede socialliberale stemmer, og derfor kan vi rykke noget. Vi skal ikke have Europas forende stater, men måske skal vi et par skridt derhen ad, lyder Sofie Carsten Nielsens pointe. Men der er stadig masser af områder, hvor det giver bedst mening af føre en national politik, hvor EU ikke skal blande sig, siger hun og nævner områder som uddannelsespolitik og socialpolitik. – Men vi skal huske på, at EU ikke er en politiker, som bare trækker tingene i sin retning. Det er et politisk system, der langsomt udvikler sig gennem fælles politiske kompromiser. Og det er heller ikke altid, jeg synes, at den valgte linie er rigtig, men beslutningerne blev truffet, fordi jeg og mine ligesindede ikke havde flertallet til at få indflydelse. EU er et politisk samarbejde, som kræver, at man melder sig under fanerne og arbejder benhårdt for at gøre en forskel. Det er derfor, jeg er så pro-europæisk. Jeg vil være med til at have indflydelse. Hvis ikke vi melder os på banen, går linien en anden vej, så træffer de andre landes politikere beslutningerne for os, siger hun. – Så kan det godt være, at man ikke altid får det, som man vil have det, men sådan er politisk arbejde. Og så har man i det mindste forsøgt. □

S OF I E CA R ST E N N I E L SE N er født 24. maj 1975. Uddannet cand. scient. pol og spidskandidat for Radikale Venstre ved Europaparlamentsvalget den 7. juni 2009. Sofie Carsten Nielsen arbejder som souschef med ligestilling og EU-koordination i Velfærdsministeriet. Politisk er hun medlem af Radikale Venstres hovedbestyrelse og EU-udvalg samt af bestyrelsen for Nyt Europa. Hun var politisk konsulent for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet fra 2002–2004. På det radikale landsmøde i september 2008 blev hun valgt som spidskandidat til Europarlamentsvalget, mens det siddende parlamentsmedlem Johannes Lebech fik en andenplads på listen. Privat bor hun sammen med sin mand, Rasmus, og deres fælles børn, Gustav på 2 år og Villads på 3 måneder.

FAMILIEN FLYTTER MED: Sofie Carsten Nielsen og hendes mand Rasmus Dalsgaard har besluttet sig: Hvis hun bliver valgt til Europa-Parlamentet, flytter hele familien med hende til Bruxelles: – Når man er børnefamilie, skal man have sin base, hvor man arbejder. Ellers bliver det for surt. Jeg vil ikke nøjes med at se min familie to gange om ugen, de skal være en del af mit liv. Jeg tror, jeg vil kunne yde en langt bedre arbejdsindsats, hvis jeg kan stå op med mine børn om morgenen og spise sammen med dem om aftenen. Der skal selvfølgelig nogle benhårde prioriteringer til, men det kan ikke være rigtigt, at moderne politik ikke kan rumme kvinder og mænd med små børn. Det skal kunne lade sig gøre. Der er en konsensus om, at kvinder skal vælge enten det ene eller det andet Vil man have børn eller karriere? Man kan ikke begge dele, lyder det. Men det er noget sludder, og jeg vil gerne være et forbillede for andre kvinder, ligesom jeg har haft mine forbilleder – kvinder som Margrethe Vestager og Lene Espersen. Men de bliver også konsekvent spurgt til, hvordan de får tingene til at hænge sammen. Det spørgsmål møder mænd ikke. Jeg tvivler på, at Jens Rohde har fået spørgsmål om, hvordan han har tænkt sig at klare faderrollen, hvis han bliver valgt. Heldigvis er der sket meget på den front, og i dag har vi jo flere kvindelige partiledere end mandlige herhjemme. Men vi skal blive ved med at skubbe til opfattelsen af, hvad mænd og kvinders roller er, fortæller Sofie Carsten Nielsen. 23

Euro vs. Krone Der er ingen tvivl om hvad Radikale Venstre foretrækker: Danmark med i euroen – hellere i går end i morgen. Men hvad er egentlig bedst i en krise? Er vi bedre tjent med kronen i en finanskrise som nu? Radikal Politik spurgte ud i det oprørte finansielle hav. TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Colourbox

december sidste år sagde 66 procent af 16.608 danskere ja til euroen i en radikal net-afstemning. Den gruppe danskere er nok ikke i tvivl om, at de helst vil have euro i lommen her i den aktuelle finansielle krise. Det samme vil Radikale Venstre, der som det eneste danske parti går fuldt ind for EU og dermed også et farvel til det forbehold, der lige nu holder Danmark ude af Euroen. Men Danmark har som bekendt stadig sin krone og spørgsmålet er nu om det midt i den økonomiske krise er held i uheld eller om vi havde været bedre tjent med, at vi nu kunne betale med euro i vores lokale Netto? Den radikale spidskandidat til Europa-Parlamentet, Sofie Carsten Nielsen er ikke i tvivl. Hun opfordrede efter den radikale net-afstemning daværende statsminister Anders Fogh Rasmussen til snarest muligt at udskrive en folkeafstemning om euroen. – Med det klare ja har vi fået et meget stort vink med en vognstang fra den danske befolkning. Danskerne vil have indført euroen, sagde Sofie Carsten Nielsen. Ikke overraskende er man i den liberale tænketank Cepos på linje med den radikale spidskandidat. Her mener man, at Danmark har mistet 10.000 arbejdspladser på bekostning af det danske forbehold. Det skyldes, at renten er steget mere end i andre lande. I vinters lå renten således 1,25 procent højere end i de 15 eurolande. Før den aktuelle finanskrise brød ud, og der opstod pres mod den danske krone, var forskellen ellers kun på 0,25 procentpoint. Men i og med at renten i Danmark nu skal holdes pænt højere end i andre lande, så presses vores velstand

ned. Virksomhederne begynder derfor at investere mindre end ellers, ligesom forbruget udvikler sig langsommere, lyder vurderingen fra Cepos. – Et forsigtigt bud er, at det danske forbehold over for euroen koster 0,5 procent af vores bruttonationalprodukt som følge af både lavere privat forbrug og lavere investeringslyst i virksomhederne. Det svarer til over 10.000 arbejdspladser, hvilket naturligvis er et problem her i krisen, fortæller Anders Borup Christensen, der er chefanalytiker hos Cepos. Tænketankens tal bygger dog på forudsætningen, at det danske rentespænd til euroområdet svinder ind, hvilket det da også har gjort i løbet af foråret. Men sker det ikke med højere hast, er det ikke en halv, men tæt ved én procent, der tabes i velstand svarende til 20.000 job. Også de offentlige finanser går glip af store summer, eftersom tab af job koster tab af skatteindtægter. Dertil kommer, at statens gæld bliver dyrere at forrente end ellers, understreger Anders Borup Christensen. – Så set med de briller ville det sandsynligvis have været en fordel, hvis vi lige nu havde haft euroen. Men lige nu er det et meget svært spørgsmål, for vi må også erkende, at det har sine fordele, at vi selv bestemmer kursen på vores valuta. For selv om vi fører en fastkurspolitik, er vi selv herre over, hvornår vi eventuelt vil droppe den, tilføjer Anders Borup Christensen. INGEN BETYDNING I analyserummet hos landets tredjestørste bank, Sydbank har man en mere af-

ventende holdning. Her er meldingen, at det ingen effekt vil have, hvis vi lige nu byttede vores krone ud med en euro i kampen mod krisen. – I kølvandet på finanskrisen er det naturligt, at diskussionen om at indføre euro i Danmark atter er blusset op. Men den fælleseuropæiske valuta kan ikke frelse dansk økonomi, og vi vurderer, at økonomien har det lige godt eller skidt, om vi indfører euro eller ej, siger cheføkonom i Sydbank, Jacob Graven, der ikke mener, at uroen omkring kronen kan bruges som et argument for at indføre euroen som et krisestyringsberedskab. Et af argumenterne fra tilhængerne har ellers været, at den danske krone har været under pres over for euroen, og det kunne være undgået, hvis man også herhjemme brugte den fælles europæiske valuta. – Finanskrisen har fået investorer verden over til at søge mod det sikre og trække pengene hjem. Det har ramt en række mindre landes valutaer, herunder også de skandinaviske. Så presset på kronen skyldes altså ikke mistillid til den danske økonomi, der fortsat er grundlæggende stærk, siger Jacob Graven, der påpeger, at den danske politik med en fast kurs i forhold til euroen, bør fastholdes – også i en krise. – Det vil være at kaste dansk økonomi ud i et voldsomt eksperiment, tilføjer Jacob Graven fra Sydbank. KLARER OS GODT UDEN Heller ikke en af landets førende økonomiske eksperter, Jesper Jespersen fra RUC mener, at euroen ville være en ubetinget fordel i den nuværende situation.

– Økonomi er ikke nogen ekstakt videnskab og de konklusioner, der nås, afhænger af øjnene, der ser. Sådan er det jo også i politik. Derfor er der heller ikke noget entydigt svar på om vi var bedre tjent med euroen. Men meget tyder på, at vi faktisk klarer os ganske udmærket uden, siger Jesper Jespersen, der er professor på Institut for Samfund og globalisering på RUC. – I den aktuelle finanskrise har der navnlig været fokuseret på udviklingen i valutakurser og renter i landene inden for og uden for euro-zonen, fortæller Jesper Jespersen. – Og ikke overraskende er valutakursen inden for eurozonen forblevet uændret. For der er jo kun én valuta. I modsætning er både det britiske pund og den svenske krone faldet i værdi. Men når den tidligere statsminister, og an-

dre politikere for den sags skyld, konkluderer, at det har en pris at stå uden for euroen, har de ikke ubetinget ret. For det er jo kun tilfældet, hvis renteforskellen var permanent eller hvis den var af afgørende realøkonomisk betydning, siger Jesper Jespersen, der blandt andet peger på, at Eurolande som Irland, og flere sydeuropæiske lande er meget hårdt ramt af krisen. – Og sammenlignet med dem, så må vi jo sige, at det går ganske udmærket med den danske model. Så ret beset kan man ikke svare entydigt på, hvilken valuta, der er bedst i en krise? – Nej, det er uhyre svært og jeg ville faktisk føle, at jeg svigtede mit faglige grundlag, hvis jeg – i den nuværende situation - helt entydigt pegede på det ene eller andet. Dertil er fremtiden

simpelthen for uvis, tilføjer Jesper Jespersen INGEN AFSTEMNING Men uanset, hvem der så kommer tættest på virkeligheden i sin vurdering af kampen mellem euroen og krone, så er alle eksperterne enige om, at en afstemning om forbeholdet rykker nærmere. Den kommer dog ikke midt i krisen ”det ville være dumt”, som en formulerer det – men den kommer snarligt derefter. Samme vurdering finder man i øvrigt også uden for kroneland, hvor mange internationale økonomer peger på Danmark som det 17. medlemsland af euroland. Men det bliver altså sandsynligvis først efter krisen. For som Jesper Jespersen formulerer det: – Tiden er ikke moden til at tage sådan en beslutning, når vi står midt i en krise.

moderne forsvar Et

orsvarskommissionen har nu afleveret sin 400 lange sider beretning. Derefter kan forhandlingerne om et nyt forsvarsforlig gå i gang. Og der er nok at tage fat på. Dansk forsvar har gennem de seneste år leveret en stor og flot indsats i Afghanistan og andre brændpunkter. Samtidig betyder de omfattende strukturændringer fra indeværende forsvarsforlig, at personel flyttes rundt i Danmark i stort omfang. Verden ændrer sig, og det nye trusselsbillede er radikalt anderledes end før Murens fald. Det stiller krav til forsvaret om fortsat omstilling fra det nationale til det internationale. En ny verdensorden er under opsejling. Finanskrisen vender op og ned på alting. Som illustration bad den kinesiske premierminister for nylig amerikanerne om at holde orden i eget hus og få styr på økonomien. Omkring 70 procent af Kinas valutareserver vurderes at være i amerikanske dollar-baserede aktiver. Hvis nogen for år tilbage havde forudsagt, at en kinesisk premierminister skulle belære amerikanerne om økonomi, var de blevet grinet ud. Når Wen udtaler bekymring over den amerikanske økonomi, siger det noget om, at en ny verdensorden er under opsejling. For et par uger siden sat på spidsen ved, at fem skibe fra den kinesiske flåde konfronterede et amerikansk flådefartøj efter, at kineserne det sidste årti har forøget deres forsvarsudgifter med gennemsnitlig 16 procent om året. STØRRE UDFORDRINGER Den ny verdensorden betyder større udfordringer til Europa og Danmark. Hvor mange europæere tidligere pr. automatik kunne dæmonisere ame-

rikanerne med henvisning til George Bush’ katastrofale administration, går den ikke mere. På det kommende Natotopmøde vil Obama med stor sandsynlighed bede om flere og større bidrag fra europæerne, ikke mindst til krigen i Afghanistan. Den amerikanske forsker, Robert Kagan, udtrykte for år tilbage, at USA er fra Mars og Europa fra Venus. Amerikanerne kan og vil slås, mens europæerne bekymrer sig om fattigdom og klima. Og sandt er det, at der i den europæiske – og danske – debat sjældent er fokus på forsvaret som institution og anvendelsen af militær magt. Den stigende professionalisering af forsvaret i de europæiske lande betyder, at færre er i direkte og indirekte berøring med forsvaret. Forsvaret fylder mindre i landskabet og er ikke længere så synligt i det hjemlige billede som under den kolde krig. Og de internationale opgaver kan være svære at forstå og forklare. I den sammenhæng har katastrofen i Irak bestemt heller ikke været hjælpsom for forsvaret. Men tilbage står, at mange i Europa oplever de væbnede styrker som mindre politisk vigtige end før. KERNEYDELSER Det rejser en generel diskussion om, hvad der er velfærdsstatens kerneydelser. At kunne beskytte sine borgere mod fjender udefra og tilvejebringe sikkerhed og tryghed må siges at være en kerneydelse. Alligevel opfattes dét at bruge penge på forsvaret i mange kredse som overflødigt. USA brugte fire procent af BNP på forsvar siden 2004 og anser fortsat anvendelsen af militære midler for at være et vigtigt instrument for landets sikkerhed. I modsætning hertil betragter mange europæiske lande den

indre sikkerhed og ressourcer til politi som det vigtigste redskab i kampen mod terror, dvs. et område, hvor Natos artikel 5 har en mindre rolle at spille. Dertil kommer, at Europas formindskede befolkninger vil gøre det sværere at rekruttere, så NATOs fremtid påvirkes af disse ændringer, og vi risikerer, at kløften mellem Europa og USA ikke bliver markant mindre på trods af en ny, yngre og progressiv amerikansk præsident. Europa må vænne sig til, at de grundlæggende sikkerhedsproblemer i Europa er løst, og at verdens brændpunkter ligger udenfor Europa: Israel/ Palæstina, Iran, Irak, Afghanistan osv. Og når amerikanske efterretningstjenester og fremtidsforskere kigger i krystalkuglen frem mod år 2025 beskrives det, hvordan Europa mister betydning, og at Kina, Indien, Rusland m.fl. vinder frem. I England har man haft et langvarigt forskningsprojekt i forhold til langsigtede strategiske tendenser i fremtidens forsvars- og sikkerhedspolitik. Tendenserne går bl.a. på, at konflikter mht. adgang og udnyttelse af ressourcer vil stige, og at adgang til vandressourcer bliver den næste store strategiske diskussion. Klimaforandringerne vil øge presset også på de militære styrker for at bidrage til et stigende antal humanitære opgaver. Konflikter ændres i karakter så informationsteknologi får større betydning i form af avancerede præcisionsvåben, overvågning, kommando- og kontrolsystemer samt øget anvendelse af kunstig intelligens og robotter. Derfor bliver informationssystemer også mål i fremtidige konflikter. STRUKTUREN Hvad betyder det så alt sammen for dansk forsvar og det næste forsvars-

Mange radikale fik sikkert morgenkaffen galt i halsen, da de en morgen sidst i marts kunne læse, at nu vil Radikale Venstre ikke afskaffe hjemmeværnet længere. Den udmelding er en del af partiets forslag til et nyt forsvarsforlig, som Morten Helveg Petersen her uddyber i en kronik. TEKST: Morten Helveg Petersen

FOTO: Colorbox

forlig? Jo, overordnet set skal vi fortsætte omstillingen fra det nationale til det internationale. Vi skal kigge kritisk på den del af strukturen i forsvaret, der stadig måtte være orienteret mod den kolde krig. Vi kan lægge skoler og operative kommandoer sammen og blive langt bedre til at arbejde sammen på tværs af de traditionelle værn. Og vi skal kigge positivt på det internationale arbejde, uddanne de bedst tænkelige soldater og vise respekt for dem, når de vender hjem fra international tjeneste. Værnepligten bør afskaffes. Det er få, der tvinges ind som værnepligtige, og det er vilkårligt, hvem det er. Fremtiden kalder på soldater med høje kvalifikationer, der kan anvende sofistikeret og kostbart udstyr. Forsvaret bør vænnes til at skulle være så attraktiv en arbejdsplads, at der kan rekrutteres på frivillig basis. Vi skal blive bedre til at samarbejde mellem militære og civile myndigheder. Genopbygning bliver vigtigere i fremtidens konflikter. Derfor ville det være godt, om vi i Danmark fik en egentlig samtænkningsstruktur for at sikre, at Danmark har kapaciteten til at udsende civile eksperter og samtidig sikre, at samtænkning indgår både i militære og civile planer for missioner. En sådan samtænkningsstruktur må udarbejde et kodeks for den danske indsats. Der bør også udarbejdes en manual for, hvorledes danske styrker opererer i overensstemmelse med den humanitære folkeret samt andre regler, principper og værdier, der bør gælde for danske styrkers brug af væbnet magt. Og der bør udarbejdes en egentlig national sikkerhedsstrategi. En sikkerhedsstrategi, der tager højde for de nye trusler og udfordringer, lige fra energiforsyning

og klimaudfordringer til konfliktforebyggelse og konfliktløsning til fremtidig krigsførelse og konflikter i verdens brændpunkter. Fremover bør danske soldater ikke sendes ud i konflikter uden, at der er udarbejdet succeskriterier for deres dygtige indsats. BLODIGE KAMPE Penge til forskning, oplysning og debat må være en nødvendig og oplagt del af et kommende forlig, når vi i de kommende år regner med at skulle diskutere og begrunde over for befolkningen, at der bruges et to-cifret milliard-beløb årlig på forsvaret samtidig med, at Danmark udkæmper blodige kampe fjernt fra Danmark. Det absurde EU-forbehold bør selvfølgelig afskaffes i næste forligsperiode. Det er grotesk, at Danmark på forhånd afskærer sig fra at deltage i EU-aktioner udelukkende fordi, der står EU på hjelmen. Og netop i EU kan man forestille sig nye spændende måder at integrere hele værktøjskassen af forsvars-, sikkerheds- og udenrigspolitiske redskaber på: ulandsbistand, diplomati, handel og efterhånden også militære bidrag. Vi bør etablere en økonomisk ramme til at finansiere aktiviteter og bidrag til freds- og stabilitetsskabende indsatser. Og endelig bør Danmark bidrage stærkere til FN. Danmark er desværre i dag stort set fraværende i FNs fredsoperationer, der i høj grad er overladt til udviklingslandene. Danmark kunne passende tage initiativ til, at der i nordisk regi etableres en stående, robust styrke til indsats i FN-operationer. Norden har en langvarig tradition for at løfte komplicerede fredsoperationer. Derfor bør vi tilbyde FN, at vi er klar, når konflikter blusser op. Så får vi et moderne forsvar, der nytter. 27

Over alle grænser Når vi går til valgurnerne den 7. juni kan vi kun stemme på danske kandidater, men hvorfor egentlig, når vi nu stemmer til et europæisk parlament? Det spørgsmål har det radikale parlamentsmedlem, Johannes Lebech, stillet sig selv. Og i sin kampagne forsøger han at finde et svar og tager derfor sin valgkamp ud til hele Europa. TEKST: Søren Højlund Carlsen

gentlig kan de slet ikke stemme på ham. Men alligevel vil svenskerne, englænderne, irerne, polakkerne og mange andre europæere få besøg af det radikale parlamentsmedlem, Johannes Lebech, i den kommende valgkamp. Her vil nummer to på den radikale liste til europaparlamentsvalget nemlig tage på en rejse rundt til en række lande i Europa. – Det er egentlig en gammel drøm og ide jeg har haft om at føre en europæisk kampagne. Om fem eller 10 år vil vi for-

mentlig se sådanne tværnationale kampagner forud for EP-valgene og som et europæiskmindet parti, der vil et helt Europa, må vi naturligvis selv føre an, siger Johannes Lebech, der planlægger at besøge Sverige, Ungarn, Rumænien, Bulgarien, Slovenien, England, Irland, Polen og muligvis også Tyrkiet for at sætte fokus på udvidelsesprocessen. – Der er en spidskandidat derhjemme til at passe valgkampen i Danmark, så man kan sige, at min placering giver mig mulighed for at spille en lidt friere rolle og dermed også tage på denne rej-

Graham Watson og Johannes Lebech forbereder sig til den europæiske kampagne. 28

se. Jeg vil gerne sætte den dagsorden, at et europæisk valg er et valg i Europa. Så det er værd at interesse sig for, hvad der sker i andre lande end Danmark, siger Johannes Lebech, som tabte et kampvalg på landsmødet sidste år til Sofie Carsten Nielsen om spidskandidaturet. – Fordi jeg er nummer to kan jeg tillade mig den frihed at føre den her kampagne og måske er det også meget godt, at der ikke er to kendte radikale, der fører kampagne i Danmark på samme tid. En kampagne er jo meget på spidsens præmisser, og det skal det også

J O H A N N E S L E B E C H trådte ind i Europa-Parlamentet, efter Anders Samuelsen udtrådte. Han er tidligere landsformand for Radikale Venstre, kirkeminister samt medlem af DR’s bestyrelse. Indtil sin indtræden i Europa-Parlamentet var han statsrevisor og folketingskandidat i Københavns Storkreds, mens han i civil var lektor ved Holstebro Gymnasium, hvor han nu har orlov fra. Johannes Lebech var frem til 2008 vicepræsident for ELDR, der er sammenslutningen af liberale partier i Europa. Følg hans kampagne på: www.johanneslebech.dk

være, men det betyder jo også, at jeg ville risikere, at føre en lidt for ”stille” kampagne til min smag, hvis jeg blev derhjemme. Nu får jeg i stedet muligheden for at realisere en gammel drøm og samtidig føre en kampagne, der virkelig viser en europæisk vision og afspejler partiets europapolitik. Nu kan jeg vise – også her i parlamentet – at Radikale Venstre er et meget pro-europæisk parti og få mine ideer ført ud i livet. Og hvis man så samtidig kan vise, at politik ikke handler om personer, men om politik, og i det her tilfælde tværnationalt europæisk politik, vil det være en ekstra gevinst, fortæller Johannes Lebech. EN IDE OM EUROPA Johannes Lebech lancerer sin kampagne i begyndelsen af maj og på europadagen den 9. maj går turen så med tog fra hjembyen Holstebro og ud i Europa. – Jeg er jo både vestjyde og europæer, og mit budskab er, at det ene ikke udelukker det andet. Det europæiske ligger i naturlig forlængelse af regionale og nationale tilhørsforhold, siger Johannes Lebech, der planlægger at slutte sin rejse med et stort vælgermøde den 6. juni i sin vestjyske kreds. Inden da er turen gået rundt i Europa på en interrailbillet med tog. Ud over at mødes med kollegaer i de forskellige lande, vil Johannes Lebech undervejs besøge virksomheder, foreninger, studerende og udenlandsdanskere. – Planen er så, at jeg hele tiden vil rapportere hjem via min blog om, hvordan valgkampen ser ud, hvor jeg er, og hvad der sker i de lande jeg besøger og hos dem jeg møder. Så jeg vil forsøge, at gøre det til en europæiske rejse, hvor jeg prøver at formidle en ide om Europa

► 29

ALDE er den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, som Radikale Venstre er medlem af.

►

hjem til Danmark, siger Johannes Lebech, der understreger, at han undervejs også vil komme hjem til Danmark og deltage i forskellige valgarrangementer. Blandt andet håber han at få selskab af den britiske MEP’er Graham Watson, der stiller op som formand for EuropaParlamentet. Graham Watson er leder af den liberale gruppe, ALDE, hvor Radikale Venstre er medlem, og begge politikere er meget optaget af det tværnationale samarbejde. Derfor vil Graham Watson også fokusere på Europa i sin kampagne og deltage i arrangementer i andre lande - blandt andre med Johannes Lebech. – EP-valget er et europæisk valg. Derfor synes jeg det er en god ide, at Johannes vil føre valgkamp i Europa. Det har ofte været diskuteret at føre en egentlig transnational kampagne forud for valget for at styrke en europæisk offentlighed. Og vores målsætning er, at 10 procent af EP-kandidaterne i 2014 er opstillet på transnationale lister. Derfor opfatter jeg også Johannes kampagne som et banebrydende politisk projekt i forhold til den vision, siger Graham Watson. De to MEP’er ved godt, at deres kampagne for mange vælgere er en – i ordets bredeste forstand – grænseoverskridende vision. – Ja, det er det, især i vælgernes bevidsthed, men hvis vi kan sætte gang i en debat, der kan bidrage til at skabe en europæisk politisk offentlighed, så er vi

langt, siger Graham Watson, mens Johannes Lebech understreger, at de danske politikere kun udgør 13 medlemmer af parlamentet. – Når nu parlamentet beslutter så meget som vi efterhånden gør, skulle man måske i lige så høj grad interesse sig for medlemmernes politiske ståsted end deres nationale ståsted. Hvem siger, at en engelsk social-liberal ikke kan være en bedre politiker for Danmark set med radikale briller – end en dansk kandidat fra Socialdemokraterne? Vi kan engang imellem godt interessede os mere for, hvad der sker uden for vores egen navle, og ærlig talt så er vores europæiske kampagner derhjemme ofte lidt for nationale, hvor det mere handler om kendte ansigter end den europæiske politik og kandidaternes visioner for Europa, siger Johannes Lebech. FORMANDSKAMPAGNE Men det er ikke bare med sin kampagne, at Johannes Lebech har taget hul på det tvær-europæiske. Han støtter åbent Graham Watsons bestræbelser på at blive formand for parlamentet. Dermed kan man sige, at man også stemmer på Graham Watson som formand, hvis man stemmer på Johannes Lebech eller en anden radikal for den sags skyld. – Vi skal ændre den måde, som borgerne ser på os europæiske politikere og først, når man har en vis procent-

del af medlemmer, der er valgt på internationale lister, vil man se et sandt europæisk demokrati. Det er i det lys, at jeg har erklæret mig som kandidat til formandskabet, hvilket man ellers normalt ikke gør. Normalt bliver det afgjort blandt parlamentets to store grupper. Men sådan synes vi ikke det skal være længere. Der skal være mere demokrati og det skal være mere gennemskueligt. Derfor skal europæerne vide, at jeg gerne vil være formand, og mine chancer bliver bedre, hvis de stemmer på en social-liberal kandidat i deres land. Vi skal finde en måde, hvorpå vi kan engagere befolkningen i de svære europæiske spørgsmål og en af de måder kunne være en fælles europæisk kampagne, som det vi forsøger her, siger Graham Watson, der langt hellere vil arbejde sammen med franske liberale end britiske konservative. – Jeg har simpelthen mere tilfælles med dem rent politisk, som han siger. Samme pointe vil Johannes Lebech understrege med sin europæiske kampagne. – De ting, som bekymrer rumænerne skal også bekymre os i Danmark. Derfor skal vi se det mere som en helhed, og det er vigtigt, hvem der er leder af parlamentet, og hvem der sidder i parlamentet. Det skal danskerne og resten af europæerne være klar over, tilføjer Johannes Lebech. □

BBDO

Stem på Carsten Den 7. juni er der valg til Europaparlamentet. Der er otte partier og lister. Seks af disse har kendte spidskandidater. Og syv af spidskandidaterne sidder eller har siddet enten i Folketinget eller Europa-Parlamentet. Den sidste skiller sig ud. TEKST: Lisa Rosager, kampagnemedarbejder for Sofie Carsten Nielsen

endthed er en faktor i politik. Senest så vi det ved folketingsvalget i 2007, hvor Ny Alliance stillede med kendte ansigter fra erhvervslivet og de kulørte blade. Tidligere har andre partier – med noget større held – trukket mange vælgere ved at opstille kendte profiler. Det har især været gældende ved valgene til Europa-Parlamentet, hvor det snarere er reglen end undtagelsen, at partierne opstiller en kendt politiker. Det bedste eksempel er nok tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, der ved sidste EP-valg i 2004 høstede over 400.000 personlige stemmer og trak to mandater med sig. Ved det kommende valg tegner der sig ligeledes et mønster. Både V og K har trukket et par gamle travere af huse. Bendt Bendtsen har bekendtgjort, at han glæder sig til at få mere tid til at gå på jagt - en udtalelse han nok ikke havde brugt, hvis han havde vidst, hvad der var ham i vente. Venstre opstiller Jens Rohde, der som bekendt forlod dansk politik til fordel for et nu kuldsejlet medieprojekt. Dansk Folkeparti stiler med en ung veteran i skikkelse af Morten Messerschmidt, der nær havde tabt sin politiske karriere i Tivolis grøft, mens SF

FOTO: Ulrik Jantzen

prøver at holde en noget ældre veteran, Margrethe Auken, på behørig afstand af det danske Folketing. CARSTEN SKILLER SIG UD Og hvor vil jeg så hen med denne remse? Jo, jeg vil frem til Carsten - Sofie Carsten. For hun skiller sig ud i mængden af kendisser. Det er ikke bare et spørgsmål om manglende kendthed, der gør Sofie til noget særligt i denne sammenhæng. Nej, det særlige er, at her har vi en kandidat, der har taget en master på Europakollgiet i Brügge, en kandidat der har arbejdet for Lone Dybkjær i Europa-Parlamentet, en kandidat, der gennem hele sin uddannelse og arbejdsliv har kæmpet for det europæiske projekt fordi hun ved det er vigtigt og drømmer om selv at blive valgt. Med sin begejstring, vilje og kompetence ud i det europæiske fællesskab skiller Sofie sig ud i mængden af skatteyderfinansierede luksuspensionister og politiske fodboldinvalider. Sofie vil have mere Europa, og hun vil give mere til Europa. For mig står billedet klart. Sofie Carsten Nielsen er fremtidens politiker. Hun indvarsler en ny tid, hvor kendthed ikke er en kvalitet i sig selv, men hvor det man tror på og vil knokle for, er det centrale. I feltet af EP-

spidskandidater står hun frem som en progressiv profil omgivet af tøvende og modstræbende kandidater. Hvad mere kan man ønske sig af en kandidat til et politisk embede? PYRAMIDESPIL Måske har du allerede læst portrættet af Sofie her i bladet. Så er du forhåbentlig blevet overbevist om, at Radikale Venstre stiller med den bedste kandidat til Europa-Parlamentsvalget. Hvis det er tilfældet, så kan du indgå i det radikale pyramidespil ved at være ambassadør for Sofie. Lad mig præsentere et lille tankeeksperiment: Når du modtager dette blad er der ca. 40 dage til EP-valget. Hvis du hver dag fortæller tre personer om Sofie, hendes politiske mærkesager og hvorfor DU synes, at Sofie er den bedste kandidat, så kan du nå ud til 135 personer inden valget. Hvis alle radikale medlemmer gør det samme, så kan vi nå ud til over en million danskere. Hvis vi bare kan overbevise hver tiende om at stemme på ”Carsten”, så er vi nået et godt stykke af vejen til at opfylde drømmen om et radikalt mandat. Læs mere om Sofie støt kampagnen på www.sofiecarstennielsen.dk - og så kan du jo starte med at sende linket videre til alle dine venner.

Nomineret til Kom-pris 2008 IfĂ¸lge PoliticsOnline.com en af verdens ti bedste politiske sider

Danskeren i toppen af EU-systemet Da Harald Rømer gik på pension den 1. april var det på toppen – som generalsekretær for Europa-Parlamentet. Dermed sluttede danskeren som den højst placerede danske EU-tjenestemand nogen sinde. Harald Rømer glæder sig over den øgede indflydelse, som Parlamentet har opnået gennem årene, og selv om han nu stopper, tror han, at indflydelsen bliver endnu større med en ny traktat. TEKST: Louise Wendt Jensen

FOTO: Europa-Parlamentet

et store hjørnekontor i toppen af Europa-Parlamentets Paul-Henri Spaak-bygning i Bruxelles giver et fantastisk vue ud over byens Leopold-park. Men det er sjældent, at Harald Rømer giver sig tid til at nyde udsigten over trætoppene. Som generalsekretær for Europa-Parlamentet indtil den 1. april var den 63-årige dansker den øverst ansvarlige for de godt 5.700 ansatte i Europa-Parlamentet og dermed den højst placerede danske EU-tjenestemand i hele EU-systemet. Det betød arbejdsdage, der strækker sig fra tidlig morgen til sen aften, og konstant rutefart mellem Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg. Men Harald Rømer er vant til lange dage. Inden han tiltrådte posten som generalsekretær 1. marts 2007, var han vicegeneralsekretær i

Parlamentet i ti år, og han har siden 1973 arbejdet i institutionen, der igennem hele perioden har været i udvikling. – Det er et parlament, der har udviklet sig fra at have en meget beskeden rolle som rådgiver i starten til i dag at være medlovgiver på mange områder – og næsten alle områder med den nye traktat. Det har krævet engagement fra både medlemmer og embedsmænd, men har også været enormt spændende. De seneste 50 år har EU vist, at det er funktionsdygtigt. Der har været kriser, også store kriser undervejs, men på en eller anden måde er det hver gang lykkedes at finde en løsning, som har bragt samarbejdet videre, fortæller Harald Rømer, der havde en uddannelse som mag.scient.soc med i bagagen, da han ankom til Europa-Parlamentet for snart 35 år siden.

Det kræver mange besøg hos kollegaerne, når man er øverste administrativ chef for Europa-Parlamentet. Harald Rømer er her på visit hos den slovenske statssekretær, Janez Lenarcic.

EUROPÆISK SAMARBEJDE Da Harald Rømer havde første arbejdsdag i Strasbourg, havde han ikke forestillet sig, at Parlamentet skulle komme til at spille så stor en rolle i hans liv. Egentlig var idéen at gå ind i det private erhvervsliv, men da han også var tiltrukket af det parlamentariske arbejde, syntes han, at det var en god idé at prøve et par år i Europa-Parlamentet først. – Jeg har altid været enormt interesseret i det europæiske samarbejde, og som student arbejdede jeg på Christiansborg for Den Konservative Pressetjeneste og fulgte med i Folketingets arbejde. Derfor syntes jeg, at det ville være sjovere at prøve Parlamentet frem for Kommissionen eller Ministerrådet, fortæller Harald Rømer, der derefter oplevede, at det ene år tog det andet. PARTIPOLITIKKEN VIGTIGERE I sin tid i Europa-Parlamentet har Harald Rømer arbejdet både som embedsmand og på den politiske side. Som generalsekretær for Den Europæiske Demokratiske Gruppe, en samling af de konservative partier, var Harald Rømer med til at udvikle det samarbejde mellem de kristendemokratiske og konservative partier, som endte med en fælles gruppe i 1992. Gruppen, der i dag hedder EPP-ED (Gruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) og De

Europæiske Demokrater) er nu den største gruppe i Parlamentet. – Det var en virkelig spændende opgave, fordi der var meget mistro mellem de politiske familier. Men når man gik ned og så på det rent praktiske, så dækkede de to familier faktisk de samme vælgergrupper, og selvom deres politiske stil var forskellig i mange tilfælde, så endte de næsten altid med at indtage samme position. Derfor har det vist sig at være en god ting at fusionere de to grupper, fortæller Harald Rømer. Ifølge Harald Rømer vil partipolitikken i Europa-Parlamentet fremover blive mere og mere vigtig i forhold til vælgerne. – Og det har vi også brug for. Den europæiske debat når jo ikke rigtig frem til folk, og det gør den bl.a. ikke, fordi der ikke er en rigtig diskussion. Hvis folk opdagede, at der var en eller andet form for valg, de kunne foretage, så ville de også være mere interesserede, men så langt er vi ikke rigtig nået endnu. Når vi ser på valgkampene i alle de europæiske lande op til Europa-Parlamentsvalgene, så er de stort set alle sammen bygget på nationale præmisser. Jeg kan godt forstå, det forvirrer folk, at de bliver præsenteret for ting og sager, som er nationale, når de bliver bedt om at deltage i et europæisk valg. Det, der sker i øjeblikket, er, at partierne samler sig mere og mere i ►

HARALD RØMER er født 1944 i København. Læste sociologi ved Københavns Universitet og er uddannet mag. scient.pol i 1971. Arbejdede blandt andet som pressemedarbejder for Den Konservative Folketingsgruppe på Christiansborg, før han i 1973 blev ansat som fuldmægtig i Energiudvalget i Europa-Parlamentet . Fra 1987 til 1992 var han generalsekretær i Den Europæiske Demokratiske Gruppe. I 1992 blev han særlig rådgiver for Det Europæiske Folkepartis Gruppe. Harald Rømer blev ansat som generaldirektør i DG I, Europa-Parlamentets mødetjeneste, i 1995. En post, han bestred til 1999. Undervejs blev han i 1997 samtidig udnævnt til vicegeneralsekretær i Parlamentet. Harald Rømer var vicegeneralsekretær frem til, han overtog posten som generalsekretær den 1. marts 2007, kun afbrudt af en periode fra 1999 til 2001, hvor han var kabinetschef for den daværende formand for Europa-Parlamentet , Nicole Fontaine. Harald Rømer er den første dansker, der har opnået en toppost inden for EU, siden Niels Ersbøll besad stillingen som generalsekretær i Rådet 1980–1994. Harald Rømer gik på pension den 1. april 2009. 37

G E N E R A L S E K R E T Æ R E N O G PA R L A M E N T E T GENERALSEKRETÆRENS HOVEDOPGAVER ER: • at bistå parlamentets formand, Præsidiet, de politiske organer og Parlamentets medlemmer. • at varetage afviklingen af det parlamentariske arbejde under ledelse af formanden og Præsidiet. • at bekræfte og sammen med formanden at underskrive alle retsakter, som Europa-Parlamentet og Rådet vedtager i fællesskab. • at udarbejde en beretning, som Præsidiet kan benytte som grundlag for det foreløbige forslag til EuropaParlamentets budgetoverslag.

• De politiske grupper har deres egne ansatte, medens medlemmerne beskæftiger parlamentariske assistenter. • Europa-Parlamentet adskiller sig fra andre internationale organisationer ved kravet om at sikre fuld flersprogethed. Parlamentet arbejder på alle officielle EU-sprog, dvs. 23 sprog siden Bulgarien og Rumænien blev EU-medlemmer og siden irsk blev anerkendt som et officielt sprog i EU i 2007. Alle dokumenter, der behandles på plenarmødet, skal oversættes til 21 ud af disse sprog. En delvis undtagelsesbestemmelse gælder for irsk og maltesisk, da det kun er nogle dokumenter, der skal oversættes til disse sprog. • Parlamentet stiller også sin tolketjeneste til rådighed, for Europa-Parlamentet bistås af et generalsekretariat. Under at hvert medlem kan udtrykke sig på sit modersmål. Parlamentet er således verdens største arbejdsgiver for tolke og ledelse af en generalsekretær arbejder godt 5.000 tjeneoversættere; 1/3 af personalet arbejder for sprogtjenesten. stemænd i Europa-Parlamentets tjeneste; de er ansat på • Generalsekretariatet er hjemmehørende i Luxembourg og grundlag af udvælgelsesprøver, som er udskrevet i alle i Bruxelles. EU-lande.

►

europæiske samarbejder og udbygger deres europæiske organisation. Der er så kun at håbe på, at det kan slå igennem i et valg, sådan at folk får en rimelig chance for at tage stilling til det, der skal foregå, siger Harald Rømer, der samtidig peger på, at styrkelsen af de partipolitiske grupperinger vil gøre Kommissionens arbejde vanskeligere. – Det bliver sværere og sværere for Kommissionen at tilfredsstille hele Parlamentet på én gang. Den vil få ros fra den ene del af salen og blive mødt med kritik fra den anden, forudser generalsekretæren. NYE UDFORDRINGER Harald Rømer mener også, at Kommissionen ”skal længere frem i skoene”, når den nye traktat højst sandsynligt træder i kraft næste år og giver Parlamentet medbestemmelsesret på næsten al lovgivning i kraft af den fælles beslutningsprocedure, hvor både Rådet og Parlamentet skal godkende et forslag, før det kan vedtages. – I første behandling kommer Kommissionen med sit forslag, men går forslaget videre til anden behandling,

38 38

kan Kommissionen kun komme med en udtalelse omkring, hvad der ligger på bordet. Og går det til tredje behandling, hvor der er forligsprocedure mellem Parlamentet og Rådet, så sidder Kommissionen med ved bordet, men har ikke noget at skulle have sagt. Som jeg ser det, er det i højere og højere grad direkte kontakter mellem Parlamentet og Rådet, der afgør et forslag. Jeg tror, Kommissionen skal være mere aktiv i forsøget på at nå frem til en fælles aftale i første omgang, for de taber indflydelse, jo længere et forslag går, vurderer Harald Rømer, der samtidig understreger, at den udvidede fælles beslutningsprocedure også vil stille større krav til parlamentarikerne. – For eksempel tror jeg, at vores landbrugsfolk kan gå hen og få store vanskeligheder. Indtil nu har de haft den frihed at kunne tage stilling til en hel masse forslag fra Kommissionen, uden at de fik ansvar for den endelig beslutning. Nu bliver der så medbestemmelse på landbrugsområdet, og det er altså lettere at støtte landmændene, når du til syvende og sidst ikke er nødt til at træffe den endelige hårde

beslutning. Det er en klassisk problemstilling, at tingene pludselig skal forvaltes på en anden måde, i det øjeblik man får et ansvar. Det vil kræve en vis tilpasning i Europa-Parlamentet, siger Harald Rømer. Inden sin afgang som generalsekretær var Harald Rømer allerede i gang med et internt reformarbejde, der skal strømline Parlamentets procedurer og den interne struktur, så institutionen er gearet til den nye Lissabon-traktat, og det europæiske samarbejde kan styrkes bedst muligt. For Harald Rømer er europæer om en hals. Men selv om han ikke har boet i fædrelandet i 35 år, har han ikke glemt sine rødder. – Efter min mening kan jeg ikke være europæer uden også at være dansker. Ligesom det også er svært at være en god dansker, hvis man glemmer den europæiske dimension. Man kan ikke sådan bare svæve i luften og tro, at man klarer sig uden et klart tilhørsforhold. Det er det, vi bringer sammen i Europa, og det er det, der er så spændende: At vi har et multikulturelt og multisprogligt samarbejde, siger Harald Rømer. □

Master i

offentlig ledelse Som leder i den offentlige sektor står du over for store strategiske udfordringer. Strukturreformen, politireformen, kvalitetsreformen osv. medfører høje forventninger til professionel ledelse, effektiv kommunikation, udvikling af medarbejdere, smidige organisationer og strategisk tænkning. Masteruddannelsen sætter fokus på den offentlige sektors særlige forhold og spilleregler samt forventninger til offentlige ledere. Du lærer nyt om ledelse og strategi og får plads til at reflektere over din organisation, din karriere og din personlige lederstil.

Holdet bag uddannelsen består af Jørgen Grønnegaard Christensen, AU, Hans Jeppe Jeppesen AU og Kurt Klaudi Klausen, SDU.

JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN, P R O F E S S O R I O F F E N T L I G F O R VA LT N I N G

Uddannelsen foregår i København, Odense og Århus. Uddannelsen varer to år på deltid, men er fleksibelt opbygget, så du kan strække den over seks år. Søg nu og senest 1. maj. Uddannelsen starter 1. september. Q Kontakt os på tlf. 65 50 43 20, e-mail: masteroffentligledelse@sam.sdu.dk eller gå ind på www.sdu.dk/masteroffentligledelse

Master i offentlig ledelse giver dig et sikkert kompas i en kompliceret verden. Offentlige ledere skal kunne navigere sikkert i en sektor, hvor politikerne bestemmer vilkårene. Offentlig ledelse handler i høj grad om samarbejde med andre. Derfor har vi fokus på ledelses- og organisationspsykologiske fag. Du får analytiske redskaber, der sætter dig i stand til at tackle de udfordringer, som du møder. En god offentlig leder smækker ikke bare hælene sammen. En god leder falder ikke på halen for den nyeste management-teori. En god leder tænker selv og står på egne ben.

Kære Venstre Kan man sige; Kære til Venstre? Nok ikke i Danmark uden at få en mærkelig smag i munden, men man kan sige det til Norges Venstre. Det gjorde landsformand Søren Bald i hvert fald, da han talte ved Norges Venstres 125 års jubilæum, der blev fejret i Gamle Logen i Oslo af mere end 500 Venstrefolk TEKST: Olaf Jenteglad

FOTO: Colourbox

ohan Sverdrup (1816–1892) var stifteren af Norges Venstre i 1872. En karismatisk leder, der i en periode var formand for det norske Storting og siden statsminister. Selv om han var et modsætningsfyldt menneske, er hans ry som grundlæggeren af Venstre uomtvistet, så det var naturligt, at Venstres parlamentariske leder, Lars Sponheim, startede jubilæumsdagen med at nedlægge en krans ved den statue af Sverdrup, der står tæt ved Stortinget. Her deltog den radikale landsformand selvfølgelig og efter møde med Venstres generalsekretær Terje Breivik (den lokale Jesper Gronenberg) begyndte arrangementet i Gamle Logen med taler og kunstneriske indslag. Det var her Søren Bald begyndte sin tale med at sige: ”Kære Venstre. Det er let at sige i Oslo, men svært i Danmark”. Det kunne deltagerne godt lide, for norske venstrefolk forstår slet ikke det danske Venstres tætte parløb med Dansk Folkeparti. Og så sluttede Søren Bald med at sige: ”Kære Venstre-folk. Vi savner jer i Europa!” NORSK JELVED Senere deltog landsformanden i en jubilæumsmiddag med fremtrædende Venstre-folk på den gamle café, hvor de første Venstre-folk for 125 år også havde deres møder. Her deltog blandt andet Venstres tidligere justitsminister, Odd Einar Dørum, 2. kandidaten i Oslo, Ola Elvestuen og næstformanden i stortingsgruppen, Trine Skei Grande. Hun er det tætteste, man kommer en slags norsk Marianne Jelved, sagde landsformanden. En sam-

menligning Trine var beæret over. Næste dag var der besøg i Norges Venstres Hus, som ejes af en fond. Huset ligger to mindre stenkast fra Stortinget og blev bygget i 30´erne. Venstre er herre i eget hus og bor ”gratis”, fordi der er mange lejemål i ejendommen. Her mødte landsformanden vicegeneralsekretæren, Rita Sletner, der gav en fin introduktion både til Venstres kampagner og hendes egen valgkamp op til stortingsvalget til september. Hun er førstekandidat i Østfold Fylke, der ligger sydøst for Oslo, og hvor Venstre ikke i dag har valgt nogen til Stortinget. FORSKELLE Der er to centrale forskelle mellem valg i Norge og valg i Danmark – både parlamentarisk og partimæssigt. Norge har faste 4-årige valgperioder. Regeringer kan falde eller gå af, men Stortinget opløses ikke, så siden 2005 har alle vidst, at valgdagen bliver mandag den 14. september 2009. Næste gang er i 2013. Det giver en sikker planlægning, og Venstre har en indarbejdet tradition for, at det sidste årsmøde inden valget vedtager et omfattende valgprogram, der er forberedt i samspil mellem parlamentarikerne og medlemsorganisationen. Og kommer Venstre i regering er fundamentet til et regeringsgrundlag allerede skabt. Programmet for den nuværende stortingsperiode blev vedtaget i foråret 2005 og er på ikke mindre end 146 sider – uden illustrationer! OVER SPÆRREGRÆNSEN Ved valget i 2005 gik Venstre frem fra to til 10 mandater, fordi partiet krydsede

den norske spærregrænse på 4 %. Der er 169 stortingsmedlemmer. 150 fordelt på de 19 fylker (amter) og 19 valgt som ”udjævningsmandater”, som man kan få, hvis man klarer spærregrænsen. Norges har forholdstalsvalg, men baseret på forholdstalsvalg i det enkelte fylke. Mandaterne er fordelt på de enkelte fylker efter såvel antal indbyggere som afstanden til Oslo. Jo længere væk, jo flere mandater. I Norges nordligste fylke, Finmark, der er 4000 kvadratkilometer større end Danmark, skal der 15.000 stemmer til et mandat. I Oslo 31.000. En anden fundamental forskel er Venstres opstillinger, som forener lokale opstillinger med Xen klar partiprioritering. Rita Sletner fortæller om opstillingerne: – Næsten halvandet år før stortingsvalget begynder arbejdet i de enkelte fylker med opstillingerne, hvor man vælger en ”nominationskomite” med repræsentanter fra kommunerne i fylket. Nominationskomiteen indkalder kandidatforslag og udsender så forslag til en prioriteret liste. Kandidaterne indkaldes til debatter og høringer, og så kommer Nominationskomiteens endelige forslag til prioriteret kandidatliste til afstemning ved et fylkesmøde inden udgangen af februar. I 2008/09 blev Nominationsudvalgets indstilling om topkandidat udfordret i mere end to ud af tre tilfælde i de 19 fylker, så der er kamp om førstpladserne. Nu er Venstres lister i hele landet klar til valget i september 2009, og i Norge kender man kun partistemmer. Vælgerne kan se partiernes lister i hele fylket.

Og Venstre gør lige præcis som de andre partier. Er der stemmer til et mandat, bliver nr. et valgt. Er der nok til to, bliver både nr. et og to valgt, forklarer Rita Sletner. KANDIDATENERGI Søren Bald supplerer med en iagttagelse, som han hæftede sig ved. – Venstre har et landsdækkende valgudvalg, som består af alle partiets førstekandidater. Det betyder, at også kandidater fra fylker, der næppe giver valg til Venstre, er med i partiets landsdækkende valgudvalg. Og transport? Ja, selvfølgelig er det et problem,

men man må ikke glemme, at Norge har mere end 100 flyvepladser. I det enkelte fylke er det i øvrigt almindeligt, at de fem første kandidater på listen er selvskrevne medlemmer af fylkets eget valgudvalg, sagde Søren Bald. Vi spørger Rita Sletner. Når nu den liste, som medlemmerne har vedtaget, ikke kan brydes, hvordan får man så energi fra de andre kandidater til valgkampen? – Ja, men de er jo alle Venstre-folk og er interesseret i et godt valg for Venstre, så de knokler da løs alle sammen, uanset, hvor på listen de står. Og uanset om de er opstillet eller ej. Nok

er vi nordmænd kendt som selvstændige folk, men når det gælder, så står vi selvfølgelig sammen om at skaffe vores parti et smukt valg netop i vores jubilæumsår. Og kan vi samtidig få en ny regering, så er det også fint. For os i Venstre er enhver regering, som på nogen måde vil tælle Fremskridtspartiet stemmer med i sit parlamentariske grundlag helt udelukket. Vi vil ikke tælle dem med, og de skal ikke tælle os med, siger hun. Vi radikale ønsker Venstre i Norge et smukt valg på dagen som falder efter vores landsmøde i september. Norges Venstre fortjener en valgsejr.

4411

Discountforbud af klyngebomber Mange europæiske lande forbød i vinteren 2009 klyngebomber, men de er stadig blåstemplet i FN-regi, hvor USA og Kina stædigt holder fast i det omstridte våben. Alligevel er radikale politikere optimistiske og mener, at verden snart bliver helt fri for klyngebomber. TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Colourbox

e små, ueksploderede granater ligger i beboelsesområder og på markerne med oliventræer. Strøet ud over det sydlige Libanon med rund hånd under Israels angreb i sommeren 2006. Det syn mødte Eva Veble, som er leder af Folkekirkens Nødhjælps afdeling for humanitær minerydning, da hun kort efter et angreb, hvor der blev brugt klyngebomber, besøgte Libanon i 2006. – Det var utroligt, at der på så kort tid kunne blive spredt så mange bomber, konstaterer Eva Veble, som er medlem af Koalitionen mod Klyngebomber, CMC, der er en international organisation, skabt af Ngo’er. Ifølge Folkekirkens Nødhjælp blev der under konflikten i det sydlige Libanon kastet omkring fire millioner klyngebomber, hvilket har resulteret i civile dødsfald og lemlæstelser. På verdensplan er 98 ud af 100 ofre for klyngebomber da også civile, og 27 af dem er børn. Gennem længere tid har radikale politikere – både på Christiansborg og i EuropaParlamentet arbejdet for et verdensomspændende forbud mod klyngebomber. – Alle våben er i sagens natur ubehagelige, men normalt er de konstrueret, så de rammer en militær modstander. Klyngebomber rammer fuldstændigt vilkårligt. De kan ligge i jorden i årtier. Og med deres klare farver tiltrækker de desværre ofte børns opmærksomhed, siger Johannes Lebech, der er radikalt medlem af Europa-Parlamentet.

AFTALE I december sidste år satte 107 lande deres underskrift på Den internationale Konvention mod Klyngebomber. Det skete i den norske hovedstad Oslo, og med underskriften forpligtede landene sig til at forbyde produktion, brug, opbevaring og salg af klyngebomber samt at hjælpe civile ofre og rydde op i berørte områder, hvor ældre klyngebomber fortsat ligger og kun er en berøring fra at eksplodere. Danmark, Storbritannien, Frankrig og Tyskland er blandt de 18 ud af 26 NATO-lande, der har skrevet under på den såkaldte Oslo-aftale. – Personligt er jeg meget glad for det. I vores arbejde ser vi skaderne efter klyngevåben, og nu er bomberne endelig blevet stigmatiserede. Når 18 NATO-lande har skrevet under, bliver det meget svært - hvis ikke umuligt for USA at bruge klyngebomber i luftangreb igen, mener Eva Veble fra Folkekirkens Nødhjælp. Også den radikale forsvarsordfører, Morten Helveg Petersen er tilfreds med Oslo-aftalen. – Det var en rigtig vigtig aftale og jeg ser den som kulminationen på lang tids arbejde, hvor vi har presset på for at få regeringen til at gå forrest i det her spørgsmål, blandt andet ved at få lavet en analyse af, hvad det ville koste at få udfaset klyngebomber. Så Oslo-aftalen var virkelig glædelig og resultatet af en længere proces, siger Morten Helveg Petersen, der dog også må erkende, at aftalen mangler de klyngebombeproducerende lande som USA, Rusland og

Kina, som undlod at skrive under på forbuddet. Det betyder, at 90 procent af klyngevåben i verden falder uden for aftalen. Alligevel mener Morten Helveg, at underskrifterne i Oslo er et kæmpe skridt i den rigtige retning. – Vi kan selvfølgelig ikke stå og sige til Kina, at nu holder vi vejret indtil I stopper med at bruge de her bomber. Men vi kan gå forrest med eksemplets magt. Oslo-aftalen gør det moralsk forkasteligt at bruge klyngebomberne og ved, at det i den offentlige opinion bliver forargeligt at bruge klyngebomber, vil der blive lagt ekstra pres på for et totalt stop, vurderer forsvarsordføreren. RESOLUTION I Europa-Parlamentet er Johannes Lebech enig. – Det er naturligvis et utroligt stærkt signal, når 107 lande underskriver sådan en aftale. Det er ikke bare en symbolsk handling fra små lande uden militær indflydelse, men et konkret løfte, der betyder, at bomberne skrottes, siger Johannes Lebech, der påpeger, at Europa-Parlamentet spillede en stor rolle i bestræbelserne på at få lavet en aftale. – I november forrige år lykkedes det at få vedtaget en kritisk resolution i Europa-Parlamentet, der kraftigt opfordrer medlemslandende til at underskrive aftalen, forklarer Johannes Lebech. Og det er ikke et sekund for tidligt. – Klyngebomber er et uacceptabelt våben på linje med napalm og landminer, som vi for længst er blevet enige

H VA D ER K LY NGEBOM BER?

om, er noget skidt. Derfor forventer jeg, at Danmark også snart gennemfører Oslo-aftalen, siger Johannes Lebech, der tilføjer, at fire lande blandt andre Norge og Irland allerede har sat handling bag underskriften. IKKE GOD STIL Med aftalen i Oslo kunne det derfor forventes, at klyngebomberne snart er fortidige våben, men så enkel er situationen ikke. – Danmark har ikke spillet en særlig smuk rolle i denne sag, fordi vi ikke har lagt et rigtigt pres på USA for at få landet til at stoppe med at producere og bruge klyngebomber. Det er rigtig skidt af Danmark, at vi åbenbart ikke vil genere storebror, siger Morten Helveg Petersen. I FN-regi foregår der nemlig fortsat forhandlinger, som kan ende med at udvande Oslo-aftalen og gøre den til

en discount-konvention. Det er forhandlinger om rammerne for FN’s Konvention om konventionelle våben, hvor de vigtigste af de lande, som producerer og bruger klyngevåben, er med og hvor USA presser på for, at klyngebomberne fortsat skal være blåstemplede. Her har Danmark indtil nytår været forhandlingsleder, hvilket undrer i Bruxelles. – Det er ikke særlig god stil, siger Johannes Lebech, der dog er fortrøstningsfuld. – Presset stiger løbende på de store militærmagter som USA, Rusland og Kina for at få lagt dette forældede våben på hylden, så forhåbentlig er det snart en saga blot, vurderer Johannes Lebech, der dermed er på linje med Morten Helveg Petersen. – Vi er på vej og selv om det kan opleves som små skridt i det store billede, så er det skridt i den rigtige retning, siger han. Det skønnes, at der i dag opbevares op mod en milliard klyngebomber alene i Europa.

Klyngebomben er et våben, der bliver nedkastet fra fly. Bomben består af en beholder fyldt med såkaldt subammunition, som oftest er mængder af små sprænggranater, men det kan også være brandbomber eller kemiske granater. I en vis højde over landjorden åbnes beholderen og de mindre granater spredes over området, og alt bliver ramt – også civile. Nogle klyngebomber eksploderer ikke umiddelbart men bliver liggende på jorden som en slags landminer. Dermed kan de koste civile ofre i måneds- eller årevis efter, at de er kastet. Kilder: da.wikipedia.org

OM R Å DER M ED U EK SPL ODER EDE K LY NGEBOM BER : Libanon, Indokina, Kosovo, Afghanistan, Irak og Vest Sahara I Vietnam dræbes der fortsat omkring 300 mennesker om året af klyngebomber, som blev kastet ned over landet under Vietnam-krigen. Kilder: da.wikipedia.org

Det radikale Kandidaterne til sommerens EP-valg har efterhånden været i valgkamp længe. Radikale Venstre stiller med et hold, der både har deltagelse af yngre kræfter og mere erfarne. I spidsen står Sofie Carsten Nielsen, der er partiets spidskandidat, men under hende finder vi en række kendte og ukendte navne, der vil kæmpe for, at der efter den 7. juni også er en radikal i Bruxelles. Her følger en oversigt over toppen af Radikale Venstres kandidater til parlamentsvalget. TEKST: Søren Højlund Carlsen

I spidsen finder vi, som det nok er de fleste bekendt, Sofie Carsten Nielsen, der - efter hun fødte sit andet barn i marts - gearede fuldt op for sin valgkamp i påsken. Dermed kan hun nu ses på gader og stræder, og ikke mindst i fjernsynet i den kommende måned. Sofie er Københavns kandidat til parlamentet og blev valgt som spidskandidat ved et kampvalg på landsmødet i 2008. Hun er også medlem af bestyrelsen af foreningen Nyt Europa og til daglig arbejder hun som souschef i Velfærdsministeriet. Dog får valgkampen naturligvis al opmærksomheden i den kommende tid. Se mere til Sofie på hendes hjemmeside, www.sofiecarstennielsen.dk, hvor man også kan melde sig som frivillig og støtte hendes kampagne. 44

Nummer to på den radikale liste er det nuværende parlamentsmedlem, Johannes Lebech, der tog over, da Anders Samuelsen gik fra Radikale Venstre og efterlod et ledigt radikalt sæde i Bruxelles. Johannes kommer til at føre en lidt utraditionel valgkamp, da han vil turnere rundt i Europa og vise, at en ægte europæisk valgkamp også skal ud over landets grænser. Men Johannes vil også være at finde på de danske landeveje, fortrinsvis i det vestjyske, hvor han er opstillet som den lokale kandidat. Se mere på www.johanneslebech.dk

3 Lotte Rod er den radikale nummer tre, men sønderjyden er nu mest kendt for at være ganske få stemmer fra at slå det sønderjyske folketingsmedlem Bente Dahl ved sidste folketingsvalg. Så nu regner alle med, at Lotte indtager Folketinget efter næste valg. Men først gælder det lige chancen for et europæisk sæde og kommer Lotte så langt har hun blandt andet som mærkesag, at EU skal arbejde for frihandel i hele verden og have en fælles udenrigspolitik. Se mere til den radikale nummer tre på: www. lotterod.dk

Anna Allerslev har senest været medstifter af Det Nye Kuld og i efteråret stiller hun også op til Borgerrepræsentationen i Københavns Kommune. Hvis hun da ikke først bliver valgt til Europa-Parlamentet. Anna er Nordsjællands EP-kandidat og tidligere næstformand i Radikal Ungdom. Hun læser jura på Københavns Universitet og arbejder tillige i KL. Mød Anna på radikale.net/anna-allerslev

europahold 5 Som nummer fem møder vi en gammel kending i europæiske sammenhænge. Nemlig Stefan Seidler, der i mange år har været aktiv inden for EU-arbejdet i partiet. Blandt andet har han været pennefører på det radikale valgprogram og formand for EUX-udvalget. Og rent personligt er han måske også den mest europæiske af alle kandidater, da han har to pas - et tysk og et dansk. Stefan bor til daglig i Vejle med sin familie og arbejder med EU relaterede projekter i Region Syd. Find Stefan på nettet via: www.stefan-seidler.dk

Kristina Siig er nummer seks på den radikale liste og går personligt forrest, når det handler om europæisk integration. Hun er nemlig gift med en englænder, men bor til daglig på Sydfyn. Hun er lektor i international konfliktløsning ved Juridisk Institut ved Syddansk Universitet og går blandt andet til valg på at gøre EU mere vedkommende og få afskaffet forbeholdene hurtigst mulig. Mød Kristina Siig på radikale.net

7 Som nummer syv finder vi Jacob Erle. Trods et tidligere folketingskandidatur i Himmerland har hans politiske og professionelle virke i høj grad kredset om Europa. I 1992 var han med til at stifte Føderalistklubben og er nu talsmand for Nyt Europa, der er en dansk centrum-venstre Europapolitisk organisation. Jacob Erle er direktør for det Internationale Akademi for Uddannelse og Demokrati og var senest med til at stifte tænketanken, RIKO, Rådet for International Konfliktløsning, der skal tænke over andre måder at løse konflikter på end de rent militære. Jakobs hjemmeside hedder erle.dk

Nummer otte hedder Anne Elizabeth Kamstrup og er listens nordjyske islæt. Hun bor i Aalborg, hvor hun også stiller op til byrådet til efteråret. Anne har en aktiv fortid i RU og er nu blandt andet medlem af Radikale Venstres Hovedbestyrelse. Til daglig læser Anne erhvervsøkonomi på Aalborg Universitet. Se mere på www.annekamstrup.dk

Se den fulde radikale kandidatliste på www.radikale.dk og læs også interviewet med nr. 10, sidst i denne udgave af Radikal Politik. 45

R A DI K A LT SERV ICEEF T ER SY N: I en serie på tre udfordrer journalist Øjvind Hesselager nogle af Radikale Venstres kerneværdier. Er der overensstemmelse mellem partiets praksis og program og medlemmernes værdier? Og hvilke punkter mener eksperterne et progressivt parti burde kaste sig over? Første punkt er folkeskolen. Senere følger økologi og Afghanistan.

Politikerne skal sige mere om folkeskolen Radikale Venstre mener meget rigtigt om folkeskolen. Men meningerne skal siges højt. Og hvorfor er partiet egentligt imod elevplaner? Det er bare nogen af de anmærkninger som radikale skolefolk og andre peger på, når Radikal Politik dykker ned i skolepolitikken. TEKST: Øjvind Hesselager

FOTO: Colourbox

nger Schrøders præsentation på nettet har pirret mig. ”Folkeskolelærer i sjæl – skolebibliotekar i 33½ år”. Hun virker som det perfekte sted at starte denne undersøgelse af radikale kerneværdier anno 2009. Rammer partiet rigtigt? Hører det medlemmernes meninger? Og mener medlemmerne overhovedet noget? Det sidste må man svare ja til. Inger Schrøder har altid stemt radikalt. Men: – Jeg savner, at de radikale råber op og går imod den herskende tendens i den nuværende regerings skolesyn, siger hun. Inger Schrøder har oplevet hele tre skolegenerationer vandre gennem skolen fra 1. til 10. klasse. Og de seneste 15 år har ikke altid været opløftende, synes hun. Undervisningen er blevet mere styret. – PISA-undersøgelserne har fået urimelig stor politisk effekt. Skræmte politikere måtte gribe til handling – helt misforstået og hvor bliver det ofte

fantasiforladt i forhold til alle de muligheder undervisning også rummer, sammenfatter hun. Midt i 90erne var folkeskolen sluppet helskindet ud af indoktrineringsdebatten. Inger Schrøder oplevede at de radikale havde progressive programmer for skolens fremtid, men så begyndte undersøgelser at dokumentere, at danske elever kunne mindre end blandt andre de finske. Og siden har verden på lærerværelset ikke været den samme. – Jeg havde en tidligere elev, der kom og besøgte mig. Hun er lektor på et universitet i Finland. Vi synes jo finnerne er så fremragende. Men hun siger at de finske børn er små afrettede soldater. De mangler den selvstændighed og reflekterende, kritiske holdning, som danske ”besværlige” elever udmærker sig med, siger Inger Schrøder. Med radikal opbakning fik det danske skolesystem nyskabelsen ”Klare

mål”. Pludselig var læseplanerne ikke nok, der måtte strammere styring til. Lærerne fik nu tydelige trinvise mål at arbejde frem mod. Det gav uventet slagside. For senere fulgte test. Kontrol. Central detailstyring. – Jeg er skuffet over at de radikale var med i det dengang. Og nu har Haarder taget entusiasmen fra lærerfaget. De gode kræfter har resigneret. Nu er det på høje tid, at tilliden til den danske folkeskolelærer genetableres, siger Inger Schrøder, der gik på efterløn 1. januar 2009. TAVSHED Christian Holm Donatzky vil gerne i Folketinget for de Radikale. Han interesserer sig for folkeskolen, fordi den er danskernes mest samlende dannelsespunkt. Han undrer sig over partiets tavshed. – Vi har en stor bane at spille på som et parti, der gerne vil fjerne mistilliden til lærerne og skolelederne. Jeg ►

►

forstår ikke, at det ikke er et af de primære diskussionspunkter i partiet, siger Christian Holm Donatzky, der er bekymret for at de kommende nationale test vil medføre en undervisning, der fokuserer på rigtige svar og ikke på gode spørgsmål. – Det er nemt for en politiker at sige: ”Nu har vi gjort det her. Vi har indført test.” Men måske skulle man hellere kigge på læreruddannelsen i stedet for at kontrollere eleverne. Det kunne vi godt mene noget om. Højt, siger han. Modstanden mod skriftlige elevplaner i alle fag er et radikalt kernepunkt. Men Christian Holm Donatzky forstår ikke partiets holdning. – Vi skal huske, at vi laver skolepolitik for elevernes skyld – og ikke for de lærere, forældre eller andre, der råber højest i debatten” Noget tyder på gryende radikal selverkendelse om punktet. – Elevplaner sikrer at alle elever kommer med og får forældrene bedre med i skolens hverdag. Der er mange i partiet, der er enige med mig. Erfaringerne viser jo også, at mange forældre og lærere er glade for det, siger Christian Holm Donatzky. PRIVATSKOLER ELLER EJ Thomas Mark er medlem af De Radikale Venstre i Hjørring. Han er også læreruddannet og er i dag afdelingsleder på Center for Undervisningsmidler i Hjørring. Han så gerne, at Radikale Venstre begyndte at forholde sig til privatskolen over for folkeskolen. – Det er jo billigere for kommunerne at betale bidraget til friskoler og privatskoler end at drive folkeskoler. Men det skaber jo den der følelse, at privatskoler bliver en folkeskole for de rigeste.

Og han mener der findes et kommunalt ældretyranni, der går ud over folkeskolen. – Hvorfor er folkeskolen klemt økonomisk? Fordi der er megen politisk kraft i den ældre generation, der har god tid til at læse dagsordener og bilag – og de går ikke meget op i folkeskolen. Mange kommuner bruger flere penge på de ældre end på skolen! Børn har jo ikke stemmeret. Det har pensionister. Men det er jo ikke det samfund jeg vil. Den sag ligger klar til det parti, der ønsker at tage den op. Marianne Madsen er Hovedbestyrelsesmedlem i Radikale Venstre og gymnasielærer. Hun forstår godt, at der er mange radikale kræfter, der er for elevplaner – på trods af partiets officielle holdning. – Jeg var selv stor modstander af elevplaner, da de blev indført. Men efter at have talt med mange forældre er jeg blevet mere positiv. Jeg kan godt se det positive i at klassens lærere en gang om året skal lave en samlet evaluering af de enkelte elever, som så skal danne udgangspunkt for hvilke ting eleven skal arbejde særligt med det næste års tid, siger Marianne Madsen, der peger som flere andre kilder på, at folkeskolens ledere skal efteruddannes, så de kan støtte lærerne over for forældrene. – Jeg har hørt mange nyuddannede lærere fortælle, hvordan de gang på gang har sure forældre hængende i røret på alle tidspunkter af døgnet – ofte fordi de har stillet krav til eleverne. MERE KRAFT Anders Balle er formand for skolelederne. Hans overordnede budskab ligger i klar forlængelse af Marianne Madsens budskab: Skoleledelsen skal

have mere ledelseskraft. Og Christiansborg skal have mindre. ”Christiansborg skal diskutere overordnet skolepolitik og ikke detailpolitik,” lyder hans startreplik. Den nuværende statslige styring af økonomien forhindrer blandt andet kommunerne i at bygge skoler til moderne pædagogik. ”Den styring skal politikerne fjerne. Men der er gået fløjpolitik i den. Socialdemokratiet går ind for en lempeligere styring af kommunerne. De borgerlige vil have hånd og halsret over kommunerne,” siger Anders Balle – der ikke har bemærket, at De Radikale mener noget i sagen. Anders Balle kan sagtens udpege flere områder i folkeskolen, der kalder på politisk opmærksomhed på indholdssiden. Han savner ikke mindst politisk interesse for samarbejdet mellem skole og fritidsordning. Men tavsheden runger. Selv om svagt stillede børn for eksempel kunne få god lektiehjælp af en pædagog, så er det er punkt, hvor politikerne mærkeligt nok ikke blander sig. ”Det er helt galt. Vi savner fælles beskrivelser og visioner for skolefritidsordning og skole.” Og så er der klassikeren: Læreruddannelsen. ”Alle politikerne siger vi skal styrke læreruddannelsen – ingen gør noget ved det, heller ikke De Radikale.” Berøringsangsten skyldes ikke mindst, at et løft på læreruddannelsen fra fire til fem år vil betyde, at lærerne skal have mere i løn. Men Anders Balle mener ikke der er nogen vej uden om. Og et parti skal sige det først. MED I LOVEN IGEN Per B. Christensen er børne- og kulturdirektør i Næstved kommune og

formand for skoledirektørerne i Børne- og Kulturchefforeningen. Han sender en mail efter interviewet med en vigtig pointe: – Jeg vil anbefale Radikale Venstre at blive en del af forligskredsen om folkeskoleloven igen. Ind og søge indflydelse. Det vil være godt med et bredt forlig hvor også Radikale Venstre og SF er med, således som der også tidligere har været tradition for. Han mener at både kommuner og politikerne skulle begynde at kigge på om folkeskolen nu også er alles skole. Han mener det især er pigernes skole. – Bliver drengene udfordret nok? Har de plads nok til bevægelse? Det tror jeg ikke de har, siger Per B. Christensen og peger på, at 80 procent af alle de elever, der henvises til den meget dyre specialundervisning, er drenge. Per B. Christensen peger på, at også Radikale Venstre mener, at 95 procent af en årgang skal have en kompetencegivende uddannelse. Det mener han er meget svært at nå med den nuværende folkeskole. Det er pigerne, der får de lange videregående uddannelser. Det er en udfordring for hele folkeskolen, siger Per B. Christensen, der savner en politisk debat om de store linjer i folkeskolen. – Vi træner til at få startet en debat om folkeskolen som fællesskabets skole. Folkeskolen er det eneste sted i livet hvor børn møder børn, der er forskellige fra dem selv. Men folkeskolen kommer under pres, hvis en stor gruppe forældre vælger privatskole frem for folkeskolen. Kommunernes økonomi er presset og det kan betyder at nogle vælger privatskolen, siger Per B. Christensen.

Hvis jeg var det Radikale Venstre ville jeg starte en sådan debat. DET SJOVE ER VÆK Tilbage til Inger Schrøder. Hun har fra skolebiblioteket – undervejs omdøbt til det pædagogiske servicecenter – set hvordan selv dygtige lærere begyndte at planlægge undervisningen anderledes på grund af de nye politiske vinde. Lærernes metodefrihed, professionalisme og arbejdsglæde fik et knæk. – Den sjove læring forsvandt. Vi underviste engang eleverne i at være selvproduktive. Tegnefilm. Video. Alt det ungerne synes er sjovt. I dag … Når man har haft projekter, er der en tendens til, at lærerne siger, ”nu skal vi tilbage til den rigtige undervisning!”, forklarer Inger Schrøder. Og den gør-det-selv pædagogik, der tidligere udfoldede sig hen over kopiog lamineringsmaskiner, blev langsomt erstattet af forlagenes didaktisk tilrettelagte lærebogssystemer, der kunne leveres direkte fra nærmeste amtscentral. – Lærerne ønsker noget med opgaver til. Så føler de sig på sikker grund. De renoncerer og går tilbage til det sikre, siger Inger Schrøder. Og der er blevet så stille, synes hun. – Det radikale Venstre er ikke længere synlige i mediebilledet på det her område. Måske fordi politikerne tror folkestemningen er til firkantet faglighed. Men det tror Inger Schrøder ikke. – Skolepolitikken skal tilbage som mærkesag. De Radikale kan profilere sig på et andet skolesyn - udvikling af det virksomme menneske, det reflekterende menneske – og ikke mindst også gennem de kreative fag og idræt og motion. □

“

Skolepolitikken skal tilbage som mærkesag. De Radikale kan profilere sig på et andet skolesyn – udvikling af det virksomme menneske, det reflekterende menneske – og ikke mindst også gennem de kreative fag og idræt og motion. Inger Schrøder, ansat i folkeskolen i over 40 år

Jelved: Skolen er en Uddannelsesordfører Marianne Jelved svarer på kritik og indspark om partiets politik om folkeskolen.

er var engang hvor Radikale Venstre mente noget om folkeskolen - så højt at det kunne høres. Som det fremgår af vedstående artikel, er der flere radikale stemmer, der efterlyser, at partiet igen melder sig i det kor. Og gerne med fokus på andet end test og kontrol. – Skolepolitikken skal tilbage som mærkesag. De Radikale kan profilere sig på et andet skolesyn, lyder det blandt andet fra Inger Schrøder, der har været ansat i folkeskolen i over 40 år. Og Marianne Jelved er enig i at skolepolitikken er en radikal mærkesag. Og hun understreger, at partiet skal fastholde visionen om folkeskolen som den fælles kulturinstitution for alle børn. – Meningen med skolen er, at alle børn skal udvikle sig fagligt, socialt og personligt i fællesskabet, så de kan mestre deres liv og fremtid, hvad den end måtte bringe. Skolens formål er en forpligtelse på børnenes demokratiske dannelse som borger og medborger,” lyder det fra Marianne Jelved, der er helt bevidst om, at også mere kreative fag bør være centrale i den daglige undervisning. – Alle skolens fag er vigtige i den sammenhæng, og alle børn skal udvikle deres kreative egenskaber. SPØGELSE Der går et spøgelse ved navn Pisa gennem dele af de tanker radikale kræfter gør sig om folkeskolen. Inger Schrøder savner, at der er større fokus på det helt centrale danske børn kan - i sammenligning med for eksempel mere autoritetstro finner, der scorer højt hos Pisa. Og Marianne Jelved er enig i at Dan-

marks uddannelsessystem skal værne om at danske unge er både selvstændige, har social tilgang til andre og er antiautoritære. – Forskere ude fra kommer hertil for at finde ud af, hvorfor vi klarer os godt i den internationale konkurrence, og finske skolefolk rejser til Danmark for at finde ud af, hvordan vi bærer os ad med at have glade elever i skolen. Folkeskolen er bedre end sit rygte, men den kan og skal fortsat udvikle sig til at klare opgaven i et samfund, der ændrer sig hurtigt præget af globaliseringen, og som er multikulturelt og multireligiøst, siger Marianne Jelved. PLANER Radikale Venstre er imod den nuværende lov om skriftlige elevplaner i alle fag. Men ikke alle radikale forstår den kritiske position. Christian Holm Donatzky mener for eksempel at elevplaner sikrer at flere elever er med i undervisningen. Mariane Jelved understeger, at Det Radikale Venstre ikke er imod alle former for elevplaner. – Vi er imod en central detailstyring af, hvordan skolerne og lærerne skal løse opgaven, påpeger hun og understreger, at flertallet i Folketinget efter hendes mening burde have givet folkeskolen større frihed omkring elevplanerne. – En central styring og standardisering af skolens hverdag, giver ikke det råderum, hvor mødet mellem den betydningsfulde lærer og eleverne kan udvikle sig til en virksom undervisning, siger Marianne Jelved. Marianne Madsen fra hovedbestyrelsen og gymnasielærer har tidligere været skarp modstander af elevplanerne. Men: – Jeg kan godt se det positive i at klassens lærere en gang om året skal lave en samlet evaluering af de enkelte elever, som så skal danne udgangspunkt for hvilke ting eleven skal arbejde særligt med det næste års tid, siger Marianne Jelved, der dog ikke lægger umiddel-

bart op til en revurdering af det radikale synspunkt mod de nuværende elevplaner. Hun forklarer, at skoler altid har evalueret eleverne – og det skal de blive ved med. Men skolerne skal selv være med til at afgøre hvordan der måles. – Vi får en langt bedre skole, ved at vise tillid og have forventninger til skolens virksomhed og respekt over for det vigtige arbejde, som lærere og skolens medarbejdere dagligt yder, siger hun. VRØVL Der lyder fra ekspertside kritik af, at politikerne ikke gør nok for at styrke læreruddannelsen. – Det mener jeg er noget vrøvl, siger Mariane Jelved og peger på, at den nye læreruddannelse trådte i kraft i august 2007 og at Det Radikale Venstre er parate til at justere på den. Per B. Christensen – formand for skoledirektørerne i Børne- og Kulturchefforeningen – efterlyser direkte at Det Radikale Venstre kommer ”hjem” og bliver en del af næste folkeskoleforlig. Og Marianne Jelved forstår godt den tanke. – Jeg er enig i, at skolen er bedre tjent med den brede kreds af partier bag skolen end et flertal, der trækker skolen i en helt gal retning. Men VKO ønsker den nuværende situation, fordi de kan føre en skolepolitik, der efter min bedste vurdering trækker skolen i en gal retning, siger hun – og fastslår, at der ligger et stort stykke oprydningsarbejde forude. – Der drives skolepolitik mod bedre vidende i dagens Danmark. Og VKO bruger Socialdemokraternes medvirken som alibi. Men ingen forskning eller erfaring viser, at man får en bedre skole ved at gøre det, man tror, virker. Marianne Jelved er aktuel med bogen ”Samtaler om skolen”, hvor hun gengiver en række samtaler med uddannelsesforskere og -praktikere, som underbygger hendes syn på folkeskolens vigtigste opgaver.

radikal mĂŚrkesag

â&#x20AC;&#x153;

Der drives skolepolitik mod bedre vidende i dagens Danmark. Og VKO bruger Socialdemokraternes medvirken som alibi. Marianne Jelved

landsmøde

Der kan virke længe til, men det er allerede tid til at gøre sig klar til det radikale landsmøde 2009, der i år falder den 12. og 13. september. Her følger en række vigtige og praktiske oplysninger omkring landsmødet.

Praktiske oplysninger

Mødeplan lørdag

TILMELDING

LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER

Tilmelding skal ske til Det Radikale Venstre. Værelsesbestillingen foretages direkte hos Nyborg Strand. ADGANG Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 100, både for delegerede og ikke delegerede). Der er fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten. DELEGEREDE De udpegede delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af deres forening. Der ydes rejserefusion til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB Standard excl. pladsbillet), der overstiger 150 kr. Stemmehæfte bliver udleveret til de delegerede ved ankomsten. TILMELDING Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Tilmelding og bestillinger af forplejning er bindende. Tilmelding og betaling foretages direkte på www.radikale.dk/lm09. Vær opmærksom på, at der kun kan tilmeldes én person pr. mailadresse. Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, eller har man ikke en personlig mail-adresse, kan vi und52

tagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på telefon 33 37 47 81. INDKVARTERING Værelse bestilles direkte hos Hotel Nyborg Strand – enten på et særligt link på deres hjemmeside, som kan hentes fra www.radikale.dk/lm09, eller på tlf. 65 31 31 31. Alle spørgsmål vedrørende værelser rettes direkte til hotellet. Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad. • Enkeltværelse, lille (kun meget få) . . . . . . . . . kr. 493 • Enkeltværelse, mellem (kun meget få) . . . . . . . . . . . . kr. 600 • Enkeltværelse, stort . . . . . . kr. 793 • Dobbeltværelse pr. pers. . . kr. 461 • 3-sengsværelse pr. pers. . . .kr. 375 • ”Sovesal” (kun få pladser) – (bestilles pr. tlf. 65 31 31 31) . . kr. 100 (Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres) FORPLEJNING Forplejningen bestilles ved tilmeldingen. Bestillingen er bindende. • Frokost lørdag . . . . . . . . . . . .kr. 188 • Middag og fest lørdag . . . . kr. 250 • Frokost søndag . . . . . . . . . . . .kr. 188 Måltiderne er incl. isvand og kaffe. Vær opmærksom på, at Hotel Nyborg Strand er totalt røgfrit. Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene cirka to uger før mødet. En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.

Kl. 10.00

Kl. 10.15

Kl. 10.35

Beretning fra folketingsgruppens formand MARGRETHE

Kl. 11.05

Kl. 11.15

Kl. 12.15 Kl. 13.15

Kl. 13.25

Kl. 14.10 Kl. 14.25 Kl. 15.25

8. 10.

Kl. 15.45

11.

Kl. 16.30 Kl. 17.45 Kl. 19.00

12.

Beretning fra Europa-Parlamentet Politisk forhandling om beretningerne Frokost Fremlæggelse af resolutionsforslag Politisk forhandling om beretningerne og resolutionsforslagene Afslutning på forhandlingerne Kommunalpolitisk temadebat Præsentation af landsformandsog næstformandskandidater Det moderne parti. Debat om fremtidens organisationsstruktur og medlemsengagement Kantmøder Kantmøderne afsluttes Landsmødemiddag og -fest

Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD Valg af a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Stemmetællere. Vedtagelse af landsmødeprocedure. Beretning fra landsformand SØREN BALD

VESTAGER

SPI L FOL K E M USI K PÅ L A N DSM Ø DET OR I E N T E R I NGSM Ø DE FOR FØ R ST E GA NGSDE LTAGE R E

Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Der er opstået en tradition for, at nogle af os spiller folkemusik sammen efter landsmødemiddagen lørdag aften. Det foregår i et særskilt lokale, og der plejer også at være nogle, der gerne vil lytte. Du kan få noder tilsendt ved at kontakte Evald Pedersen, Haderslev, på 74 52 55 73 el. evald.pedersen@webspeed.dk. Gode hilsener Bente Dahl, MF rvbeda@ft.dk, 33 37 47 19

Mødeplan søndag

Resolutionernes gang

SØNDAG DEN 13. SEPTEMBER

Procedure for landsmøderesolutioner i perioden inden landsmødet:

Kl. 09.00

13.

Kl. 09.45

14.

Kl. 09.55

15.

Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslagene Organisationsberetning v/sekretariatschef JESPER GRONENBERG

16. 17.

18. 19.

Kl. 10.30

20.

Kl. 10.50

21.

Kl. 11.10 Kl. 12.15 Kl. 12.30 Kl. 13.45

22.

Kl. 14.45

25.

Kl. 15.00

23. 24.

Godkendelse af regnskab for 2008 Fastsættelse af kontingent for 2010 og vejledende kontingent for 2011 Beretning fra Radikal Ungdom v/landsformand EMIL DYRED Forhandling om sekretariatschefens og RU-formandens beretninger Politisk replik v/folketingsgruppen Debat om vedtægtsændringsforslagene og afstemning om disse Debat om resolutionsforslagene Uddeling af Marianne-prisen 2009 Frokost Afstemning om resolutionsforslagene Landsmødet afsluttes v/landsformanden Landsmødet slutter

FORMKRAV: • Resolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse må max. indeholde 200 ord. • Hvert resolutionsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere. • Hvert ændringsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere. • Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis det kun fremsætter ét forslag – anvende op til 250 ord i resolutionsteksten. Et udvalgs forslag indsendes af udvalgsformanden. • Ved ændringsforslag forstås udeluk kende forslag af indholdsmæssig karakter, ikke redaktionel.

3. Onsdag den 26. august Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen og lægges på nettet.

Disse krav er ufravigelige. Resolutionsforslag sendes til resolution@radikale.dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen straks. PROCEDURE: 1. Torsdag den 20. august kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag.

Dette er den foreløbige mødeplan for landsmødet. Ret til ændringer forbeholdes!

Resolutionsudvalget kan anvende følgende typer indstillinger: 1. Forslaget indstilles til vedtagelse 2. Forslaget indstilles til vedtagelse i ændret form 3. Forslaget indstilles til afvisning, f.eks pga. A) en bagatelgrænse, B) politisk uenighed, C) med henvisning til resolutionsudvalgets eget forslag (som i sagens natur indstilles til vedtagelse) 4. Forslag om at landsmødet oversender den fremsatte resolution til videre behandling i Hovedbestyrelsen Resolutionsudvalget kan desuden indstille, at særligt aktuelle eller politisk afgørende resolutioner sættes til debat og særskilt afstemning på landsmødet.

2. Mandag den 24. august Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene.

4. Lørdag den 29. august Hovedbestyrelsen har en generel debat om resolutionsforslagene. 5 medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indtil fredag den 28. august kl. 10.00 indsende ændringsforslag til resolutionsforslagene til resolution@ radikale.dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen. Disse ændringsforslag omdeles ved hovedbestyrelsesmødet den 29. august. Efter den generelle debat stemmes der om resolutionsudvalgets indstillinger en for en. Resolutioner, hvor over 1/3 af det ved dagsordenspunktets start tilstedevæ-

► 53

landsmøde

rende antal medlemmer med stemmeret går imod resolutionsudvalgets indstilling, sendes til særskilt debat og afstemning på landsmødet. Resolutionsudvalget kan vedtage at sætte særligt aktuelle eller politisk afgørende resolutioner til debat og særskilt afstemning på landsmødet. Øvrige resolutioner fremsendes til landsmødets deltagere til samlet afstemning uden debat. 5. Tirsdag den 1. september Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne opdelt i 3 kategorier: • Resolutioner til særskilt debat og afstemning • Resolutioner indstillet til vedtagelse uden debat • Resolutioner indstillet til afvisning uden debat Denne materialesamling skal landsmødedeltagerne medbringe til landsmødet. 6. Mandag den 7. september kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag. Der kan stilles ændringsforslag til alle resolutioner. Indsendere af ændringsforslag skal anvende den linjenummerering, der har været anvendt ved udsendelsen af resolutionerne. Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag. 7. Tirsdag den 8. september Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. Efter denne dato kan der ikke læg54

ges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne. 8. Lørdag den 12. september kl. 10.00 Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten. Resolutioner, der var indstillet til vedtagelse eller afvisning i samlet pakke uden debat, og hvortil der er indkommet ændringsforslag, placeres i kategorien ”til særskilt debat og afstemning”.

Indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag kan en resolution, der er indstillet til vedtagelse eller afvisning uden debat, af minimum 25 delegerede overføres til særskilt debat og afstemning. Indtil kl.15.00 på landsmødets første dag kan minimum 25 delegerede begære et indsendt resolutionsforslag opretholdt, der af Hovedbestyrelsen måtte være indstillet til godkendelse i revideret form. Resolutionsforslaget i den reviderede form betragtes da som et ændringsforslag til det indsendte forslag. Alle forslag skal afleveres i landsmødets bureau.

____________________________

Uddrag af landsmødets procedure vedr. resolutionernes gang på selve landsmødet: (Proceduren forventes vedtaget under det første punkt på landsmødets dagsorden) Der kan på landsmødet kun fremsættes resolutionsforslag, hvis de behandler en helt aktuel og vigtig problemstilling og kun indtil kl. 12.30 på landsmødets første dag af 25 delegerede eller resolutionsudvalget. Resolutionsudvalget afgør, om et forslag opfylder aktualitets- og vigtighedskravet. På landsmødet kan der kun fremsættes ændringsforslag af minimum 25 delegerede eller resolutionsudvalget indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag. Ændringsforslag skal præcist markere, hvad der foreslås ændret med direkte henvisninger til linienummereret i det forslag, der ønskes ændret.

Resolutionsudvalget fremlægger sine indstillinger, så materialet kan uddeles ved landsmødets genoptagelse søndag morgen. Resolutionsudvalget kan beslutte, at en resolution om f.eks. et aktuelt og vigtigt emne kan sættes til særskilt behandling og efterfølgende afstemning allerede på landsmødets første dag. Dirigenten tager stilling til, hvornår det bedst kan ske under hensyntagen til forhandlingerne i øvrigt. Der vil normalt kun være lejlighed til, at en af forslagsstillerne og en repræsentant for resolutionsudvalget får ordet, hvis en sådan resolution behandles. Resolutioner, der er indstillet til vedtagelse uden debat, sættes til afstemning under ét, således at de samlet enten vedtages eller forkastes. Resolutioner, der er indstillet til afvisning uden debat, sættes ikke til afstemning, men bortfalder.

udef r a

Hvem sælger de økonomiske briller? TEKST:

Lars Pehrson, direktør i Merkur Andelskasse

vis der er noget finanskrisen burde have lært os, er det, at den kortsigtede økonomiske tænknings tid er forbi. Siden 1980’erne har særlig ét erhvervsøkonomisk begreb vokset frem indtil det for kort tid siden var altdominerende: Shareholder value – ideen om, at en virksomhed først og fremmest eksisterer for at skabe værdi til sine aktionærer. Alle andre interessenter – kunder, medarbejdere, leverandører, samfundet – måtte underordne sig aktionærernes interesser. ”Værdi til aktionærerne” vil først og fremmest sige en høj og stigende aktiekurs. For at få aktiekursen til at stige, må der skabes forventninger til virksomhedens fremtid, da sådanne positive forventninger øjeblikkeligt omsatte sig i en stigende kurs på virksomhedens aktier. Analytikere og investorer (hvoraf mange bare var spekulanter) så utålmodigt frem mod næste kvartalsregnskab og næste pressemeddelelse om opkøb, frasalg, fusion, rationalisering, eller hvad der nu var tiltænkt som drivfjeder for næste forventningshop. Virksomhedernes ledelser blev bundet ind i denne mekanik via aktieaflønning og fik dermed de samme interesser som spekulanterne. Kvartalskapitalismen var født. GLEMT VAR OPGAVEN Selve virksomhedens opgave trådte i baggrunden. Hvilke behov skal virksomheden dække, og hvordan løser den denne opgave? Er der overhovedet en sammenhæng over til samfundets overordnede, langsigtede behov? Særligt absurd blev konsekvenserne for de finansielle virksomheder, særligt de store internationale banker. I jagten på kortsigtet gevinst blev fokus flyttet fra reel kapitalformidling (bankerne op-

gave) til kortsigtede transaktioner, der blot flyttede rundt på værdierne, hvad enten disse var valuta, værdipapirer, ejendomme eller hele virksomheder. Konsekvensen af dette ensidige fokus på transaktioner kender vi. Nu skal der ryddes op, og statskasserne verden over må gældsætte sig i en hidtil ukendt størrelsesorden. De beløb, der pumpes ud for at rydde op efter spekulationsøkonomien, overstiger hvad der nogensinde er blevet bevilget til noget andet formål, selv militæret! Mange ser chancen til at få gjort op med den kortsigtede tænkning og få et nyt langsigtet fokus på klima, miljø og de store sociale udfordringer, verden står overfor. Dette er imidlertid kompliceret og kræver opgør med megen vanetænkning og mange særinteresser, så mange politikere af alle kulører forfalder gerne til ny kortsigtethed: Lad os nu få gang i forbruget, gang i væksten og hjulene, så ejendomspriserne kan stige igen og så aktiekurserne kan stige og så glemmer vi den kedelige finanskrise. GRØNNE FONDE VISER VEJEN Et konkret eksempel på et skridt i den rigtige retning kan vi finde i Holland. Her har der i mange år været en særlig skattebegunstigelse for opsparing i såkaldte ”grønne fonde”. Sparer man op i en grøn fond, slipper man for indkomstskat af renterne. Til gengæld er den grønne fond forpligtet til at udlåne mindst 70 procent af sine midler til eksempelvis økologisk landbrug, vedvarende energi og naturbevarelse. Ordningen er meget populær: Alle de store hollandske banker har en ”grøn fond”, forbrugerne har indskudt milliarder af euro, og konkurrencen mellem fondene for at få lånt pengene ud tvinger renten ned og øger dermed den ”grønne” effekt endnu mere. Derfor har både indskyde-

re, grønne låntagere og miljøet fordel af denne ordning der samtidig fungerer som en generator for langsigtet bæredygtig tankegang i hele samfundet. Det lille skatteincitament, der ikke koster staten ret meget, er en ”starter” og forbrugerne kan i virkeligheden godt lide at være langsigtede, når formålet bliver synligt i et transparent system. Hvem bringer en sådan idé videre i Danmark?

UDEFRA er Radikal Politiks nye klummeserie, hvor vi beder en markant personlighed udefra partiet om sit syn på et aktuelt emne. Denne gang har Lars Pehrson, der er direktør i Merkur Andelskasse, skrevet om finanskrisen. Lars Pehrson er initiativtager til Merkur, der er kendt som et pengeinstitut med holdning. Således går størstedelen af udlånet til projekter indenfor miljø, kultur eller sociale formål.

radikal ungdom

EU-monstret klar til valg FOR MANGE VIRKER EU som et stort og ukontrollerbart monster, der tager den nationale selvbestemmelse fra de enkelte medlemsstater - og hvor det er svært at gennemskue “EU-monstrets” opbygning og beslutningsprocesser. Visse af EU’s tiltag kan virke forfejlede og burde laves om. Landbrugsstøtten er et godt eksempel på en EU-ordning der har brug for reformering, og i sidste ende udfasning. Og sandheden er, at EU på mange områder kunne fungere bedre, og har brug for reformer for at blive et endnu bedre mellemstatsligt samarbejde. EUMO Et monster er EU-systemet dog ikke, for der er kun et ægte EU-monster - og det hedder “Eumo”! Under EP-valgkampen skal Eumo hjælpe til med at fortælle danskerne om alle de fornuftige tiltag som EU

har gennemført, og at den eneste måde at få ændret de mindre gode EU tiltag er, at stemme på en kandidat der vil dem til livs. Og sandheden er, at vi har brug for et stærkt EU-samarbejde da der er problemstillinger vi ikke selv kan løse. Danmark kan ikke løse klimaproblemet alene, Danmark kan ikke indføre mere finansiel regulering på globalt plan alene, Danmark kan ikke alene bekæmpe kriminelle bander der opererer på tværes af grænser osv. Der er en lang række af problemstillinger hvor Danmark har gavn af et tæt samarbejde med de andre EU-lande. Oveni dette, så er mange danske virksomheder og arbejdspladser afhængige af et tæt EUsamarbejde, og et velfungerende indre marked, hvor virksomhederne konkurrerer og sikrer masser af valgmuligheder og lave priser til de europæiske forbrugere. En stor del af lovgivningen i Danmark

kommer i dag fra EU, og hvis det ikke havde været for EU, så skulle danskerne f.eks. stadig betale i dyre domme for at sms’e og ringe hjem, hver gang de var på ferie i et andet EU-land. MERE LOVGIVNING Og der er brug for mere EU-lovgivning på en lang række områder for at sikre lige konkurrencevilkår for alle virksomheder i det indre marked, samt EU-rettigheder til alle borgere i EU landene, så der ikke er forskel på om man færdes i Italien, Sverige, Grækenland eller Danmark. Der er brug for parlamentarikere i Europaparlamentet der forstår EU, og som vil reformere EU til det bedre. Der er brug for parlamentarikere, der vil kæmpe for at løse problemer på EUplan, vi som eget land ikke selv kan løse – eksempelvis klimaproblemet. Og der er

Jens Rohdes nye Venstre I EFTERDØNNINGERNE fra NATO-topmødet, hvor Anders Fogh Rasmussen som bekendt blev udpeget som generalsekretær, har der været megen kritik af Tyrkiet. Ja, Jens Rohde er endda gået så langt som at sige, at Tyrkiet med sin modstand imod Anders Fogh har diskvalificeret sig fra EU-medlemskab. Der er naturligvis tale om endnu et vildfarent missil fra Jens Rohdes side. Man kan jo ikke lade være med at tænke på, om Jens Rohde vil smide alle os ud af EU, der igennem tiden har været erklæret politiske modstandere af Anders Fogh. Det hænger naturligvis ikke sammen. Selv påstanden om at tyrkerne mangler forståelse for europæisk politisk kultur er dybt forfejlet. Der er vel næppe noget, der er bedre i tråd med europæisk politisk kultur end en god studehandel. ”Noget for noget” var jo engang et vigtigt slagord for Venstre, og det er jo netop denne tankegang, som tyrkerne lykkedes med at bruge på forhandlingerne om en ny NATO-generalsekretær. I 56

Danmark har de sidste otte års nogetfor-noget-politik anført af Anders Fogh og Pia Kjærsgaard givet os ældrecheck, 300-timersregel, skattestop og anlægsstop. Alt sammen uden at Jens Rohde har gjort anskrig over det moralsk forkastelige i noget-for-noget-politikken. Der er meget der tyder på, at Tyrkiet handler fuldstændig efter samme strategi, som regeringen har brugt for at indgå kompromiser med Dansk Folkeparti igennem de seneste otte år. Derfor er det også meget mærkværdigt, at Jens Rohde netop nu går anskrig overfor noget-fornoget-politikken. TYRKIET PÅ REFORMSPORET Man kan jo stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor benytter Jens Rohde så alligevel lejligheden til at give udtryk for at Tyrkiet har diskvalificeret sig selv i forhold til EU-medlemskab? Svaret må være, at det slet ikke handler om Tyrkiet. Hvis det for Jens Rohde handlede om hvad, der er i Europas og Tyrkiets

interesse, kan der jo ikke være nogen tvivl. Det bedste for Tyrkiet og det bedste for Europa er fortsatte økonomiske, sociale og politiske reformer i Tyrkiet. Den nemmeste måde at holde Tyrkiet på reformsporet er netop udsigten til tyrkisk EU-medlemskab. Hvad er så Jens Rohdes dagsorden? Han ønsker at bryde fuldstændigt med Venstres europapolitiske arv. Uffes EU-strømper skal tilbage i skuffen. Nu skal Venstre være et ægte skeptikerparti. For det er jo ikke første gang Rohde har været ude med den skeptiske dagsorden. I efteråret kunne man læse i magasinet Ræson, at han mener, at Danmark er gået med til for meget i EU. Han abonnerer altså på det samme syn på EU som SAXO-Bank filialerne i CEPOS og Liberal Alliance: Dem nede i EU er nogle værre socialister, som vil tage vores penge og vores frihed. Denne indstilling viser hvilken valgkamp vi, som radikale, står overfor. Vi bliver de eneste, der siger, at vi kan bruge EU, og at EU kan gøre det endnu bedre. På asy-

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

brug for Eumo. Til at afmystificere myten vil EU-monstret hjælpe danskerne til at blive klogere på EU samt hjælpe dem med at vælge en kandidat der forstår EU!. Eumo vil under valgkampen være med ude på gaden for at uddele slik og foldere. Monstret kommer til at fungere som blikfang, da det er næsten 2 meter højt og så vil det i øvrigt være umuligt ikke at få en krammer af monstret. For Eumo er ligesom EU; muligvis et stort skrummel, men det vil dig det bedste. Sophie Carsten Nielsen og Radikale Venstre kan regne med et stærkt “wing-monster” til Europaparlamentsvalgkampen der vil kæmpe for et bedre EU ved at kæmpe for flest mulige radikale kandidater til Europaparlamentet! Læs mere på eumo.dk! TEKST: Mathias Kryspin Sørensen,

Kampagneudvalget Radikal Ungdom

lområdet, på uddannelsesområdet og på sundhedsområdet kan vi bruge EU til at gøre danskernes liv nemmere, og deres livskvalitet højere. Hvis det nationale snævertsyn forhindrer d’herre Messerschmidt, Rohde og Bendtsen i at indse det, er det det Radikale Venstres opgave at åbne vælgernes øjne, og vise dem, at der er en anden vej. TEKST: Bastian Larsen, formand for

Europaudvalget i Radikal Ungdom.

Kridt støvlerne – vi har en hel bane at spille på I løbet af det sidste år er der sket en afgørende forandring af det EUpolitiske landskab: de store partier har udviklet galoperende EU-skizofreni. På papiret er Venstre og Socialdemokraterne stadig varme tilhængere af tæt europæisk samarbejde. Men i praksis tør ingen af partierne stå ved den EUpolitik, de selv er med til at udforme. Og de står ikke ved de enorme fordele, et stadigt tættere europæisk samarbejde giver Danmark. Det gør Radikal Ungdom. Derfor går vi europaparlamentsvalget i møde med fire temaer, der fokuserer på de områder, hvor EU kan gøre en positiv forskel. Det gælder uddannelse, asyl, overvågning og sundhed. Vi vil have uddannelse uden grænser. Internationaliseringen kommer ikke af sig selv – det et er noget, vi vælger. Derfor skal EU skal sikre større europæisk mobilitet på uddannelsesområdet. Det skal være obligatorisk for alle uddannelsesinstitutioner at oplyse om og motivere unge til at rejse ud i Europa. Vi vil afskaffe asyllotteriet i EU. Forfulgte mennesker skal ikke tvinges ud i et lotteri om deres fremtid. Derfor er det vigtigt, at der er fælles asylregler i EU, så mennesker på flugt får ens muligheder, uanset hvilket EU-land de søger asyl i. Alle EU-lande skal have samme søgekriterier for asylansøgere, og de skal som minimum have ret til uddannelse, sundhedsydelser, psykologhjælp og en ordentlig bolig. Vi vil bevare privatlivets fred. I EU har registreringen og opbevaringen af informationer om flypassagerer i et særligt register brudt vores ret til privatliv. Vi er simpelthen ikke overbevist om at det er nødvendigt at indsamle store datamængder på europæisk niveau og gemme dem i lang tid. Det er ikke bare et brud på enhvers ret til privatliv. Det øger også risikoen for misbrug ved hacking og identitetstyveri i vores internetbaserede samfund. Der skal være fornuft og proportionalitet i EU-lovgivningen om overvågning. Vi vil åbne op for behandling i udlandet. Danmark er et lille land. Derfor kan vi ikke have ekspertviden om alle verdens sygdomme. I Europa har eksperterne derimod den viden og specialisering, der gør det muligt at behandle selv sjældne sygdomme. Derfor skal de danske regioner i langt højere grad skal lave aftaler med sygehuse i udlandet, for at udnytte kapaciteten optimalt. Din behandling skal du ikke selv skal lægge ud for – den skal den danske stat betale direkte. Disse temaer afspejler, at det europæiske fællesskab udgør en konkret del af din og min hverdag på både godt og ondt. Det er derfor ikke ligegyldigt, hvem der får indflydelse på den førte politik i EU. De store partiers halvhjertede tilslutning til EU gør det svært at opnå folkelig opbakning til det europæiske projekt. Men der er et lyspunkt: skizofrenien giver Danmarks sidste helhjertede proeuropæiske parti en kæmpe bane at spille på til europaparlamentsvalget i juni. Derfor kridter Radikal Ungdom støvlerne og sætter alle sejl for at fastholde det radikale mandat i Europaparlamentet. Vi skal sætte en føderal dagsorden fra Hovedstaden til Haderslev. Og vi skal vise Danmark og de store partier, at vi tager Europaparlamentet lige så seriøst som Folketinget. Emil Dyred, Landsformand for RU

bøger

EN NAT MAN HUSKER Vejen til Washington Evan Thomas og redaktionen på Newsweek Informations Forlag Læst af Morten Skovsted DER ER BEGIVENHEDER i verdenshistorien, der brænder sig ind i erindringen: Kennedymordet, månelandingen og terrorangrebet på World Trade Center er et par af de største. Jeg tror, at mange mennesker på samme måde vil huske den nat/tidlig morgen i starten af november 2008, hvor Barack Obama kunne hyldes som USA’s næste præsident. ”Den spinkle mand med de store øre og det mærkelige navn” som han selv har omtalt sig, sejrede trods

alle odds og sidder nu i veral dens mest magtfulde embede de. Valgkampen blev intenst de dækket i alverdens medier og dæ for dem, der var særligt intefo resserede, var der rige muligre heder for at følge med i avihe ser, på TV og især på nettet. se Mange af os fik et næsten M personligt forhold til Jon Stepe wart og hans satire, Wolf Blitw zer i ”The situation Room” ze på CNN eller Jack Cafferty samme sted med sine bidske sa kommentarer. Jeg opholdt ko mig selv seks uger i USA i m august og september og føler au mig rimelig godt oplyst om, m hv hvad der foregik i valgkampe pen. Men der er grænser for, hvad almindeligt dødelige har haft indsigt i. Indtil nu. UNIKT INDBLIK For nu kommer det dokument, alle har ventet på, hvad enten de vidste det eller ej: Den dybdeborende og grundige dokumentation af, hvad der foregik bag kulisserne i den amerikanske valgkamp i 2008. Det toneangivende politiske magasin Newsweek har siden 1984 opretholdt et dyrt og ambitiøst projekt, kaldet præsidentvalgsprojektet: Hvert fjerde år har man i over et år knyttet et hold af journalister til de forskellige centrale personer og lejre i valgkampene. Disse har haft adgang til stort set alt og alle mod det løfte, at

de ikke offentliggør en linje, før valget er overstået. Resultatet er unikt og vanvittigt spændende, ikke mindst efter denne valgkamp, hvor nogle helt særlige ting har været på spil. TITANIC Overskriften for denne anmeldelse hentyder både til hin nat i november, men også til den bog, som den amerikanske forfatter Walter Lord i 1955 udgav med titlen: En nat man husker. Den handlede af gode grunde ikke om Obamas sejrsnat, men om Titanics forlis. For en historiker er parallellerne og associationerne mellem de to begivenheder mange, ikke mindst i forhold til McCains kampagne, hvor Mccain som en stoisk kaptajn Smith trofast blev stående på broen og gik ned med sit skib. Jeg vil lade yderlige, subtile sammenligninger ligge, men jeg nævner Walter Lords bog alligevel, fordi den har metode og intens spænding til fælles med Newsweeks bog. Begge er nemlig blevet lavet på baggrund af en endeløs række iagttagelser og interviews med folk, der så det hele ske. Deri består styrken: Der er tale om førstehånds vidneudsagn. Det er anekdoter, vrede bemærkninger, små skjulte ytringer. Det er skænderier,

R a d i k al Pol it i k a nbefale r: OPDRIFT, der netop er udkommet på Gyldendal, handler om dem, der har brudt de sociale mønstre. Med jævne mellemrum dukker den samme nyhed op i medierne: Det skorter på social mobilitet i Danmark. Alle har ikke samme muligheder for succes, for den danske elite rekrutteres stadig i overvejende grad blandt børn af veluddannede forældre. Alligevel findes der mennesker, der formår at bryde de sociale mønstre og foretage en rejse fra samfundets bund til samfundets top. De kaldes mønsterbrydere eller klasserejsende. Men hvorfor lykkes det for nogle og ikke for andre? Nogle af svarene kan måske findes i denne bog, for her fortæller 11 mennesker deres personlige historie om at have alle odds imod sig, men alligevel formå at kravle mod toppen. Det er fortællinger om viljestyrke, vovemod og svimlende succes, men også om den hjemløshed og evige usikkerhed, som er prisen for opdriften. De interviewede er født mellem 1938 og 1979, og bogen er således også et historisk portræt af Danmark i det 20. århundrede, hvor klassesamfundet gav sig i sømmene, men aldrig blev helt afviklet. 58

tydelig inkompetence, suveræn timing, levende dialoger og den fantastiske historien om ”en kraft, der ikke lod sig standse” (citat fra bogen). NÅH…! Spændingen er intens og indsigten vokser, efterhånden som brikkerne falder på plads i det puslespil, hvis slutbillede vi kender og hvis forløb vi aner: ”Nåh, det var sådan og derfor, de valgte Palin. Nåh, det var derfor Hilarys kampagne virkede så diletantisk (indre magtkampe og dårlig ledelse). Nåh, det var derfor McCains kampagne fremstod så slingrende og uduelig (fordi den var det)”. Køb bogen og læs den, fordi den er elementært spændende. Eller gør det, hvis du vil se et eksempel på, hvordan den perfekte kampagne forløber: Med en toptunet kandidat, en professionalisme, en bemanding og en økonomi, som nok kan skræmme de fleste danske politikere, men som ikke desto mindre antyder en del om fremtidens politiske kampagner. Måske også i Danmark. Måske også for Radikale Venstre. Morten Skovsted var – indtil for ganske nylig – folketingskandidat i Århus for Radikale Venstre. Men i det tidligere forår meldte han sig ud af partiet. Han er til daglig sognepræst i Hjortshøj lidt uden for Århus.

KLÆD DIG ORDENTLIGT PÅ Global Vækst - globale kriser Knud Vilby Forlaget Hovedland Læst af Niels Johan Juhl-Nielsen FOR ET INTERNATIONALT

parti som Radikale Venstre er ”grebet” om den internationale udvikling af helt afgørende betydning. Med udgivelsen af Knud Vilbys nye bog ”Global vækst – globale kriser” foreligger et bud på, hvordan den aktuelle krise kan sættes ind i en større sammenhæng, historisk og strukturelt. Vilbys hele baggrund med speciale i miljøog udviklingsproblemer og tidligere formand for Mel-

le lemfolkeligt Samvirke skærpe per nysgerrigheden. O Over 20 kapitler bliver der ta taget livtag med den globale ud udviklings historie, der samtid tidig er en global rejse mod ny nye vilkår og udfordringer. O Og det er netop Knud Vilby bys intention med bogen, at fo forstå som afsæt for at kunne handle. Hvad der er bleve vet kaldt den multi-dimension onale krise kommer man ved læ læsningen tæt på, uanset om de det er i kapitlerne om fattigdo dom, religion, handel, klima og miljø eller ét af de øvrige kapitler. BASAL VIDEN Med FN klimakonferencen i København i december 2009 i kikkerten giver bogen basal viden om en lang række forhold, der er med til at øge indsigten i globale sammenhænge, der bevæger sig langt ud over klimakrisen og den såkaldte finanskrise. Bogen vier særlig opmærksomhed til miljø- og klimakrisen samt til samspillet mellem klimakrise og fødevarekrise. Fortællingen om verdensudviklingen siden Den anden Verdenskrig bliver i bogen til nødvendige ophold ved de advarselssignaler, der kom med Rom-klubbens ”Grænser for vækst” i 1974, Brundtlandrapporten og Rio konferencen i 1992 samt de-

monstrationerne i Seattle i 1999 ved forhandlingerne i rdenshandelsorganisationen. INGEN LØSNING Vilby har ikke nogen patentløsning på, hvordan ”vi” kommer videre. Og ”vi” har vel næppe set ”krisen” kulminere endnu. Men givet er det vel, at problemerne ikke kan løses med det tankesæt og de værktøjer, der har ført os ud i krisen. I den sammenhæng citerer Vilby Tjekkiets tidligere præsident Václav Havel, som mener det er nødvendigt med en global revolution i den menneskelige bevidsthedssfære! I et afsluttende afsnit om fremtiden identificerer Vilby dog en række udviklingstræk, der vækker til håb. Det drejer sig om processen mod udviklingen af et globalt civilsamfund, udviklingen af en kosmopolisme baseret på en global bæredygtig ansvarlighed, demokrati- og menneskerettighedsbevægelsen, lokale alternativer, en progressiv forbrugerbevægelse, kultur- og religionsdialog samt et nyt samspil mellem det globale og det lokale.Vilby fremhæver de potentielle muligheder, der kan ligge i udviklingen af Verdenshandelsorganisationen WTO. En organisation, der just nu har bevæget sig ud i dyb

krise. Som Verdensbanken, som IMF (den Internationale Monitære Fond), som FN, som…….. Læs Vilby og vær klædt på, når krisen viser sig fra nye sider. Niels Johan Juhl-Nielsen er medlem af udenrigspolitisk udvalg i Radikale Venstre.

KVINDERNE PÅ KLITGÅRDEN er en samtalebog, hvor otte kvinder diskuterer lige så mange dilemmaer. Og med Kirsten Jacobsen bag pennen er der lagt op til kvalitet. Bogen berører spørgsmålet om, hvorfor mænd i langt højere grad end kvinder deltager i den inden- og udenrigspolitiske debat? Det spørgsmål besluttede otte kloge, stærke kvinder - på forskellige trin i karrieren - sig for at besvare ved at sætte deres egen agenda for, hvordan de vil leve, og hvordan de vil dø. Kvinderne har selv et direkte ansvar for beslutninger, der involverer mange mennesker, og de repræsenterer den politiske verden, kunsten, erhvervslivet, sundhedsvæsnet og den sociale og psykologiske ekspertise. I nogle blæsende, kolde vinterdage sad de omkring et rundt bord på Klitgården Refugium i Skagen og diskuterede det moderne vestlige livs dilemmaer, deres tvivl og syn på fx krigen i Irak, på Anders Fogh Rasmussen som person og statsminister, terror og tortur, på partipolitisk fnidder, solidaritet og socialt ansvar, forfejlet boligpolitik, integration og uddannelsen af næste generation. Bogen skulle angiveligt være en varm, hidsig, overraskende og humoristisk diskussion mellem Christine Antorini, medlem af Folketinget for Socialdemokraterne, Louise Gade, fhv. Venstreborgmester, nu rådmand i Århus, Anna Svenstrup, psykolog i bl.a. Aalborg og Skagen, Anne-Marie Skov, kommunikationsdirektør på Carlsberg, Jytte Brandi, fhv. Socialchef i Svendborg, Anna Vinding, kommunikationschef og underdirektør i DSB, Birgitte Østberg, overlæge på Amtssygehuset i Gentofte og Vibeke Windeløv, filmproducent, om hvad der er vigtigst i livet og for et samfund som vores. Bogen er rigt illustreret med fotos af Heine Pedersen. 59

det polit iske værksted

GRUNDLOVSMØDER

LONE DYBK JÆR GENOPSTILLER IK K E

Sig nærmer tiden sig for de traditionelle grundlovsmøder og en del radikale af slagsen er allerede på plads. Således tager landsformand, Søren Bald en rundtur i Sønderjylland, hvor han taler ved Pumpehuset ved Museerne i Tønder kl. 13.00, mens Højskolen Østersøen i Aabenraa kl. 15 får besøg af Søren Bald. På Rødkilde Højskole skulle der også være rig lejlighed til at høre en radikal røst grundlovsdag. Hvem, det bliver, vides dog endnu ikke. Følg med på radikale.net for oplysninger om flere møder landet over.

Lone Dybkjær genopstiller ikke til næste folketingsvalg, det fortalte hun sin Københavnske storkreds tidligere på foråret. - Jeg finder det mest rigtigt over for københavnerne, at de får at vide nu, at det ikke bliver mig, der står i spidsen ved næste valg. Der er formodentlig et stykke tid til et valg, og de unge kan så nå at køre sig i stilling og blive mere kendte. Jeg fortsætter selvfølgelig valgperioden ud. Jeg har mange ting, jeg skal nå endnu, og derfor vil jeg arbejde videre, som jeg hele tiden har gjort. For det første er jeg som EU-ordfører meget optaget af EuropaParlamentsvalget og bakker op om vores fremragende kandidat Sofie Carsten Nielsen. Derudover arbejder jeg med forskellige udspil på sundheds- og handikapområdet - og som altid har jeg fokus på ligestilling, fortæller Lone Dybkjær, der sandsynligvis afløses af Manu Sareen, hvis kredsen giver valg næste gang.

BALLADE PÅ DJ URSLAND Der er ballade i Radikale Venstre i Syddjurs efter et radikalt byrådsmedlem offentligt har anbefalet en SF’er som det bedste bud på en kommende borgmester for den lokale kommune. Hardy Vinther, der sidder i byrådet i Syddjurs Kommune, anbefalede SF’eren Kirstine Bille i den lokale avis og det er faldet den lokale vælgerforening for brystet. Således kritiserede lokalformand Morten Bang Sørensen i skarpe vendinger Hardy Vinter ved foreningens generalforsamling i det tidligere efterår. Her afskrev formanden Hardy Vinther som et aktiv for partiet og beskyldte samtidig Hardy Vinther for at ignorere den lokale vælgerforening. - Hardy Vinter betaler partikontingent til Radikale Venstre, men i bestyrelsen er vi for længst holdt op med at betragte ham som vores repræsentant i byrådet. Han deltager ikke i bestyrelsens arbejde og har en politisk stil som bestyrelsen ikke støtter, og nu springer han så ud som SF-støtte, sagde Morten Bang Sørensen - ifølge Århus Stiftstidende - blandt andet i sin beretning til generalforsamlingen. Hardy Vinter afviser dog kritikken. - Det er rigtigt, at jeg ikke det seneste år har prioriteret møder med bestyrelsen, som min byrådskollega Carsten Bech, men det skyldes ene og alene, at jeg ikke har kunnet bruge udkommet af møderne til ret meget i mit politiske arbejde i byrådet, siger Hardy Vinther til Djurslandsudgaven af Lokalvisen. 60

Hardy Vinter genopstiller ikke ved kommunalvalget i november 2009 og tager derfor kritikken roligt. Og han regner heller ikke med, at det får nogen konsekvenser for ham resten af året. - Jeg vil det være træt af, hvis jeg skal være løsgænger i de sidste måneder af mit politiske liv, men sådan går det nok heller ikke. Der er ikke tradition for at ekskludere medlemmer i Radikale Venstre, siger Hardy Vinter, der overfor Lokalavisen gerne vedgår, at det kan se mærkeligt ud, at han ikke peger på partifællen Carsten Bech som det bedste bud på en kommende borgmester. - Carsten Bech er radikal spidskandidat javist, men det er helt usandsynligt, at han vil blive borgmester, fordi Radikale VenX X Xfår XX X X X nok X XtilXatXsikre XXX streXikke stemmer en sådan position, siger Hardy Vinter. Den vurdering deler den lokale bestyrelse ikke Xxxx overraskende ikke. - Bestyrelsen står fortsat 100 procent bag Carsten Bech som partiets borgmesterkandidat. Carsten Bech har de kvaliteter, der er nødvendige for at lede Syddjurs Kommune. Han har stor økonomisk erfaring fra det private erhvervsliv. Han har 12 års byrådserfaring, herunder fire år som viceborgmester og næstformand i økonomiudvalget i Rønde Kommune, siger Morten Bang Sørensen.

XXXXXXXXX Xxxxxxxxxxxxxx Yes he can (Foto vedhæftet) Fototekst: Den radikale Carsten Bech fra Syddjurs er kommet lidt på afveje, men forhåbentlig kan Obamas sejr drysse lidt på byrådsmedlemmet fra Syddjurs kommune.

GEN VALG TIL JELVED

BENTE DAHL GENOPSTILLER IK K E

Hjørrings radikale folketingskandidat hedder stadig Marianne Jelved. Det står fast efter den lokale partiforenings generalforsamling i foråret, hvor Marianne Jelved blev genvalgt som folketingskandidat. Til gengæld var det ved redaktionens slutning stadig usikkert, hvem der skal tage teten i Hjørring ved efterårets kommunalvalg. Først den 6. maj blev det spørgsmål afgjort ved et opstillingsmøde.

Mens Marianne Jelved altså fortsat er folketingskandidat er der flere andre fremtrædende radikale, der har meddelt, at de ikke genopstiller til næste folketingsvalg. Også Bente Dahl, der i marts meddelte sin kredse i Tønder og Haderslev, at hun ikke genopstiller. Bente Dahl blev valgt første gang ved valget i februar 2005 og genvalgt i november 2007. - Jeg har et stort ønske om igen at have tid til at være en del af musiklivet og det frivillige foreningsliv. Som musikuddannet fra Vestjydsk Musikkonservatorium i Esbjerg har jeg været aktiv på begge områder igennem mange år før valget til Folketinget. Endelig er der også det faktum, at skulle jeg blive valgt til en periode mere i Folketinget, vil jeg nærme mig de 70, før perioden er til ende. Selv om en amerikaner stillede op til præsidentvalget som 71 årig, føler jeg mig ikke tiltrukket af at fortsætte så længe i det politiske liv, siger Bente Dahl, der glæder sig over årene som fuldtidspolitiker. - Christiansborg og det politiske liv i det hele taget er et uhyre spændende og inspirerende miljø at være en del af. Der er gode kolleger, gode venner, godt samarbejde både her og med det radikale bagland. Jeg har mærket at gøre en forskel, og kan konstatere at selv små ændringer i loven har betydning for mennesker i hverdagen, siger Bente Dahl.

SOCIAL HØR I NG I A ALBORG I Nordjylland, og nærmere bestemt i Aalborg, går de lokale radikale ind i den kommunalpolitiske valgkamp med fokus på socialpolitikken. Således har kredsforeningerne i Aalborg ønsket at sætte fokus på udsatte børn i forbindelse med den forestående valgkamp med udgangspunkt i Radikale Venstres social 2015-plan, som indeholder en lang række konkrete forslag til kommunernes indsats på område. For at skabe yderligere opmærksomhed og debat om emnet indbød Radikale Venstre i Nordjylland til en konference i april, hvor målgruppen var alle interesserede, men især politikere og fagpersoner, som har ansvaret for området. Oplægsholdere var blandt er John Aasted Halse, der er tidl. formand for Børns Vilkår, og Niels Ploug, seniorforsker ved Det Nationale Forskningsceter for Velfærd, mens der i et debatpanel var diskussion mellem Marianne Jelved, Rasmus Prehn, MF (S), Susanne Broeng, Kempler instituttet, og Karen Tilma, der er børnelæge. Det overordnede mål for konferencen var at vise, hvordan man på et veldokumenteret grundlag kan sætte ind, og hvad konsekvensen er, hvis denne viden og erfaring ikke udnyttes bedre. Det lykkes til fulde for de lokale radikale, der nu kan kaste sig ind i valgkampen med fornyet styrke og inspiration.

K ANDIDATER EFTER LYSES Er man radikal og går rundt med en folketingskandidat i maven er det nu man slå til. Flere kredse står nemlig og mangler en folketingskandidat. Det drejer sig blandt andet om Radikale Venstre i Vordingborg, der mangler en kandidat. Kredsen efterlyser en, der vil ”gøre sit bedste for at udbrede kendskabet til radikal politik i Vordingborg og i Region Sjælland. Vi tilbyder en aktiv bestyrelse og et bagland på 85 medlemmer, der vil bakke op om din indsats, lyder det fra kredsen på radikale.net. Er man interesseret skal man kontakte Jesper Lund, der er formand for vælgerforeningen på: Jesper.betaklund@gmail.com Også Frederikssund-kredsen søger en ny folketingskandidat. Kontakt; Annette Rolsting på arolsting@hotmail.com for mere. Er man mere til det nordjyske står Aalborg Vestre og Brønderslev også og mangler en folketingskandidat. Ser mere på radikale.net eller kontakt de lokale vælgerforeninger for flere oplysninger. 61

det polit iske værksted

POUL ER IK CHR ISTENSEN TAK K ER AF

PÅ CHOKOLADEFABR IK I VOR DI NGBORG

Den tidligere MF’er og skatte- og erhvervsordfører, Poul Erik Christensen ønsker ikke at genopstille til det næste folketingsvalg. Det har han meddelt sin kreds i Skive. På Radikale.net fortæller han selv, hvorfor: ”Dette er sket efter et intimt samråd med en ældre, gulnet og let krøllet dåbsattest, der efter udgangen af den næste valgperiode - efter min vurdering - for længst har udlevet sin tid som tilhørende et folketingsmedlem. Noget andet ville jo være tilfældet, hvis jeg havde været valgt på Cuba....! Jeg vil sige et tak til min kredsbestyrelse, mine ”gamle” gruppefæller, medarbejderne på gangen og alle andre radikale for det helt fantastiske gode samarbejde. Det er en tid som jeg aldrig glemmer, og jeg kan kun opfordre alle, der interesserer sig for samfundsforhold, at søge opstilling. Min beslutning om at sige farvel til aktiv radikal politik har absolut ikke noget at gøre med den nuværende radikale politik, kredsbestyrelsen, landsformanden, gruppeledelsen eller andre radikale at gøre. Jeg vil fortsat være radikale, og vil blive i partiets kulisser og kæmpe for de radikale værdier. Dette er ikke et tilbud, men for nogen måske en trussel....!”, lyder det altså fra det tidligere folketingsmedlem.

Det er let at blive fristet, når man besøger en chokoladefabrik. Gruppeformand Margrethe Vestager tager fra tid til anden ud i landet, og her et af de bedre besøg. Nemlig på chokoladevirksomheden, Økoladen i Vordingborg.

DYBKJÆR UDNÆVNT TIL PROFESSOR I AALBORG Den radikale Lone Dybkjær er blevet udnævnt til adjungeret professor ved Det Humanistiske Fakultet på Aalborg Universitet. Hun vil særligt være tilknyttet uddannelsen i Humanistisk Informatik. Udnævnelsen blev markeret med en tiltrædelsesforelæsning ved et stort internationalt seminar om kvindeligt lederskab. Lone Dybkjær er oprindeligt uddannet civilingeniør (kemi) fra DTU i 1964. 62

FOR M ÆND STØTTER R EGER I NG MED SF Et regeringssamarbejde mellem S, SF og de radikale støttes af flere radikale storkredsformænd. Det viser en rundspørge, som politiken.dk har foretaget. De fire storkredsformænd, som Politiken har snakket med, støtter alle partileder Margrethe Vestagers nye kurs, der for første gang åbner op for et regeringssamarbejde med folkesocialisterne i SF. - Vi er ret enige om, at vi vil have en ny regering. Så må man også tage de midler i brug, der skal til, siger Olav Povlsgaard, der er formand for Østjyllands Storkreds til Politiken. Også formændene for storkredsene i Nordsjælland og på Bornholm støtter kursskiftet med baggrund i de mange forgæves forsøg på at forhandle med regeringspartierne. - Vi har længe forsøgt at samarbejde med V og K, men det er ikke lykkedes. De vil hellere føre blokpolitik med Dansk Folkeparti, siger Aksel Appel, som dermed er på linje med formanden for Sjællands Storkreds Peer Tidemand-Petersson. - Vi har fået den ene dør i hovedet efter den anden - senest i forbindelse med skatteforhandlingerne, siger han. Selvom SF og de radikale er dybt uenige på en lang række punkter som skat, forholdet til Nato og EU samt retspolitikken, XerXuenighederne X X X X Xifølge X X kredsformændene X X X X X X Xtil at løse i forbindelse med udarbejdelsen af et regeringsgrundlag. Xxxx - Knaster er til for at blive høvlet af, og uenighederne skal ikke afholde os fra at forsøge, siger Aksel Appel. Samme holdning har Olav Povlsgaard: - Villy Søvndal virker til at være meget pragmatisk, så vi skal nok kunne finde frem til et kompromis. Det Radikale Venstre har i årevis levet på midten i dansk politik. Det ville vi ikke have kunnet, hvis vi ikke var i stand til at forhandle os til rette«, siger formanden for Østjyllands Storkreds.

det pol it iske væ rk st ed

BAGLA N DET Redaktionen hører meget gerne fra kredsene, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, ny politik fra et politisk udvalg, udspil, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN

NOR DSJÆLLAND

FYN

KØBENHAVNS OMEGN

SJÆLLAND

BOR NHOLM

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th, 2100 København Ø tlf. 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26, 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 e-mail: karloj@os.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54, 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk

Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13, 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk

Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26, 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5, Ibsker, 3740 Svaneke tlf. 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

SYDJ YLLAND

Demokrati under forandring?

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21, 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

Den 9.–15. august 2009

MIDTJYLLAND

GL OBA L I SE R I NG O G DE MOK R AT I:

Ugekursus med foredrag, debat, kronikworkshop, ekskursion og fællessang og et aftenprogram med bl.a. koncert, litteratur og aftenbar. FOREDRAG OG DEBAT med bl.a. Niels Bjerre-Poulsen, Christoffer Green-Pedersen, Stefan Hermann, Mette Holm, Marianne Jelved, Tim Knudsen, Henning Koch, Ove Korsgaard, Bo Lidegaard, Mogens Lykketoft, Helle Thorning Schmidt (inviteret), Eva Smith, Villy Søvndal (inviteret), Margrethe Vestager og Ole Vind INTIMKONCERT med Elisabeth G. Nielsen. LITTERATURAFTEN med Jens Blendstrup. KURSUSLEDELSE:

Marianne Jelved, Andreas Frost Steenberg og Jakob Mejlhede Nielsen. Særpris til unge under 30. Grundtvigs Højskole Frederiksborg, Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 87 00 – www.grundtvigs.dk

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

VESTJ YLLAND

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

NOR DJ YLLAND

Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

Ring efter program! Lange kurser: 8, 16, 24 eller 36 uger. Kursusstart d. 30. august. Filosofi, politik, journalistik, foto, kunst, film, musik, rejser mm.

debat

Det Nye Kuld og Den Skarpe Skole

Radikal eksistensberettigelse

”DER ER KRISE I PARTIET”. Det erkendte Margre-

DEN RADIKALE EKSISTENSBERETTIGELSE ligger i, at vi skal være et socialliberalt frisindet midterparti. Det forekommer muligvis banalt, og det er det vel også for rigtige radikale… i teorien, men ikke i praksis, viser det sig. Det er en alvorlig sag. Det er som refleksion; ikke blot at tænke – men at tænke over at man tænker. Her er det en alvorlig sag at tage det alvorlige alvorligt. Det kræver at vi tør kritisere begge blokke, og klart og stædigt vender os imod blokpolitikken. Det kan ikke være meningen, at folketingsgruppen, in casu gruppeformanden presses af pressen til at vælge en bestemt side og på ubestemt tid binder sig til S-SF (og iøvrigt ikke helt uvæsentligt dermed også Enhedslisten). Man kan diskutere, om det er sket med Margrethe Vestagers udtalelser. Margrethe er en glimrende leder, men vilkårene er ikke lette. Problemet er hvis baglandet, organisation og menige medlemmer, hopper på mediernes betingelser og kræver ensidige udmeldinger.

deb b the Vestager for ganske nylig og når meningsmålingerne nærmer sig spærregrænsen, så er der også krise. Samtidig har Margrethe Vestager har personligt være udsat for hårde angreb. Så barsk er politik. Og så foranderligt er det. I september 2007 – for kun halvandet år siden – blev Margrethe Vestager kåret til den mest troværdige partileder af alle. Derfor er der ingen tvivl om, at der skal ske noget. Der skal mobiliseres. Der skal kommunikeres. Skarpt, synligt og slagkraftigt. Det var baggrunden for, at vi var ni (forholdsvis) unge politikere, der i vinters gik sammen og stiftede Det Nye Kuld. Initiativet blev lanceret med fem ”dogmeregler”. Der skal arbejdes for radikale politik, ude blandt vælgerne, med stærke holdninger, en klar strategi, og med et sprog, der er til at forstå. Vi skal have genopfundet den radikale terrier. Fremtidens Radikale Venstre skal ikke være et usynligt midterparti, men et synligt værdiparti. Siden er hundredvis af støtter strømmet til på Facebook og på det Radikale Net. Og det første arrangement er afholdt – Den Skarpe Skole – hvor små hundrede radikale gav deres bud på en mere skarp og synlig politik. Nu skal vi i gang med det lange seje træk, med at formulere politikken – og kommunikere den, og der arbejdes derfor med budskaber, debatindlæg og kampagner.

IKKE ET OPRØR

Det er vigtigt for os, at understrege at Det Nye Kuld ikke er et oprør mod partiet eller folketingsgruppen. Det er et opråb mod den opgivendhed, forsigtighed og usynlighed, der har kunnet spores i dele af både gruppen og partiet. Vi vil kæmpe for Det Radikale Venstre – og vi vil kæmpe med partiet, i partiet, sammen med medlemmerne. Der har været udbrud nok gennem de sidste to å og ingen af de ni stiftere af Det Nye Kuld vil forlade partiet. Alle ni vil vi forny partiet og skabe fremdrift. Derfor har Margrethe Vestager også taget rigtig godt imod Det Nye Kuld. Hun vil også forandringen og fremdriften. Og vi håber det kan give hende opbakning og støtte til en mere synlig og slagkraftig værdipolitik. Vi skal ud af det realpolitiske mellemlag, og i stedet klart signalere, hvad vi vil. Hvad vi står for. Det er der nemlig hårdt brug for. Både for at sikre fremgang for Radikale Venstre. Men så sandelig også for at sikre Danmark en ny regering. Og en ny politik. Anna Allerslev, Christian Friis Bach, Søren Højlund Carlsen, Laura Friberg Nielsen, Sofie Carsten Nielsen, Lotte Rod, Manu Sareen, Trine Nebel Schou og Zenia Stampe.

FRISIND

Den nødvendige kritik kan selvfølgelig vise det ægte frisind ved at tage afstand fra småborgerlige normer, og den stemning som piskes op, og skaber hadske modsætningsforhold mellem etniske danskere og andre – samt iøvrigt i forhold til minoritetsgrupper. Det er imidlertid ikke her, at der mangler markeringer. Vælgerne har formentlig fundet ud af vores synspunkter på det felt, og mange finder sandsynligvis holdningerne på disse områder trættende og modsætningsforholdet til DF efterhånden noget trivielt at høre mere om. Det er snarere på de andre – ikke mindst nationaløkonomiske – felter, at der mangler markeringer. Den konstruktive kritik bør for eksempel vise sig ved at tage afstand fra både VKO´s ufinansierede skattelettelser og S-SF´s ufinansierede øgede offentlige udgifter (bortset fra den nuværende historisk ekstraordinære situation). Kritikken bør også manifestere sig ved at vende sig imod såvel S som V´s leflen for middelklassen. Det kan lidt mere konkret finde udtryk i, på den ene side både at påpege at det for alvor skal opleves, at det kan betale sig at arbejde, og på den anden side at påpege at et samfunds værdi skal måles på, hvordan det behandler sine mest sårbare medborgere. Det er ikke mindst denne populistiske kortsigtede ufinansierede middelklasse-politik, der mere massivt skal kritiseres. MIDTEN ER VÆK

Midten er ikke blot aktuelt men også historisk nærmest udslettet. Ikke fordi der ikke er brug for den. Heller ikke fordi den ikke har en selvstændig politik. Der er i store træk intet i vejen med vores politik. Der er kun eet ægte midterparti. Vi har den lange historiske tradition for at være rigtige socialliberale uden særinteresser og besynderlige mærkesager. Men de andre partier tramper henover midten, så vi bliver klemt og mast. vores konkurrenter forsøger at se socialliberale ud, men i praksis er de noget andet. Folk tror at den bipolære blokpolitik er en naturlov. Det er den ikke. Men det

er der noget andet der er, og det udtrykker nogle sammenhænge, der er fuldkommen afgørende for den radikale selvforståelse og partiets potentiale. Vi kan tale om det radikale dilemma; et evigt dilemma som vi må leve med, og vel også har lært at leve med, men som det er meget svært at lære hele vælgermassen at leve med som et selvfølgeligt vilkår.

fra nogen andre at ikke engang vores egne ” liberale afhoppere ” kan få lov til at deltage. Derfor må det være klart for enhver at vores nærmeste fremtid ligger i et regeringssamarbejde med S og SF. I Det Radikale Venstre har vi aldrig brudt os om blokpolitik og det vil fortsat altid være vores politik at søge de brede forlig om de store beslutninger.

bat MANIFEST

Et politisk manifest er, i modsætning til hvad mange tror, langt fra noget tiden er løbet fra. Det postmoderne er i så henseende en misforståelse. Der er brug for, at vi insisterer på gang på gang at formulere et politisk manifest klart og tydeligt. Et politisk manifest der i virkeligheden er såre naturligt. Der er ikke mange naturlove i politik (eller økonomi), men en af de sammenhænge der på det nærmeste er en naturlov, er sammenhængen mellem frihed og lighed. De idealer går selvfølgelig tilbage til den franske revolution; vores ideologiske og bogstaveligt talt radikale udgangspunkt. For meget frihed går ud over ligheden, og for meget lighed går ud over friheden. Forestil jer et (valg)slogan: ”Kun de Radikale kan sikre Balance”. Vi er faktisk derhenne, hvor vi skal forklare vores eksistensberettigelse, turde være meget kritiske og formulere den ideologiske nødvendighed af et midterstandpunkt. Hvis befolkningen vitterlig vil fremtidssikre såvel velfærdssamfundet som markedsøkonomien i en symbiotisk fremgang, og det vil den jo nok, så skal vi tydeliggøre, at det derfor er en logisk følge at stemme radikalt. (Forkortet af red.) Boye Haure Frederiksberg

Klar støtte til Margrethe Vestager

RADIKALE VENSTRE ER KENDT som et parti, der altid søger indflydelse hvor det overhovedet er muligt. Det er også det vi har forsøgt i de otte år hvor den nuværende regering har siddet med støtte fra Dansk Folkeparti. Det er der kommet meget lidt indflydelse ud af og derfor er vi meget enige med Margrethe Vestager i at nu er tiden inde til, at vi melder klart ud og står sammen med S og SF om at vælte den siddende regering. VKO flertallet er så fokuseret på at regere Danmark uden indflydelse

Michael Larsen og Birgitte Steen Jørgensen Kommunalbestyrelsesmedlemmer i Vordingborg Kommune

U DPLU K F R A R A DI K A L E . N E T

Det kunne være interessant at vide om Lars Løkke Rasmussen mener, at det til enhver tid regerende politiske parti har den samme holdning som 99 % af befolkningen, for åbenbart regner han ikke engang de konservative med som et regeringsparti, når de ikke vil rette ind og følge Lars Løkkes ”folkestemning” om at nedsættelsen af den kriminelle lavalder. Steffen Nilesen

Radikale.net er ikke et kortsigtet projekt, som skal ”høste” vælgere. Det er et langsigtet skridt i en proces vi er gået i gang med, hvor vi som politisk parti organiserer os... Morten Blaabjerg Der er ikke meget nyt i Løkkes tale. Overordnet er det Foghs retorik om igen. Ingen konkrete lovplaner. Ingen vækstpakke. Boye J. Haure

Demokrati er opstået af filosofi. Det udgør et sæt principper. Jeg ser dens berettigelse som, at sikre repræsentation, at varetage borgernes interesser og beskytte borgerrettigheder. (Det partiske) Projektarbejde er den enkelte regerings, eller andre midlertidige institutioners (herunder den enkelte borgeres eller virksomheds) område. Phil Nice

DU K A N O G SÅ VÆ R E M E D I DE BAT T E N . Send gerne dit indlæg i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til

redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

kaffe

Bagtroppen

asse Holm Grønning bliver nok ikke valgt til Europa-Parlamentet. Det kan man godt sige til den radikale EP-kandidat uden han bliver fornærmet. Han er nemlig nummer ti på den radikale kandidatliste til valget den 7. juni og har dermed en placering, der - sagt på jysk - nok ikke giver valg. Men det er også helt i orden for den 31-årige fuldmægtig i Videnskabsministeriet. Det er nemlig første gang han stiller op til et valg, så han vil bruge valgkampen til at teste sig selv i en valgkamp. - Jeg vil gerne udfordre mig selv og ikke mindst vil jeg gerne ud og argumentere for EU og få en dialog med danskerne. Jeg har aldrig været på gaden for mig selv før, men det vil jeg gerne nu. Jeg stikker ligesom tåen ned i kandidathavet og ser om det er noget, der kan bære senere. Jeg er måske lidt forsigtig af natur og vil gerne ud i en valgkamp og prøve mig selv af som kandidat. Og jeg glæder mig, det bliver spændende og rigtig sjovt. Samtidig er der brug for radikale, der vil løfte EU-

dagsordenen og lægge nogle timer og kræfter i den her valgkamp, som bliver svær for vores parti, men jeg tror på vi kan få et godt valg. Vi har en god politik med kant og en god og kompetent spidskandidat. Men det er jo håbløst, hvis dit succeskriterium er valg. Hvordan bliver det at føre valgkamp så langt nede på listen? - Hvis ikke det var fordi, at jeg virkelig brænder for EU, som jeg også beskæftiger mig meget med til daglig, havde jeg nok heller ikke gjort det. Så emnet og min lidenskab for EU skal bære mig langt. Når man er langt nede på listen, skal der være sammenhæng mellem ens passion og det man kæmper for. Det skal der naturligvis altid, men det er ekstra vigtigt, når man ikke har udsigter til et valg, men ”kun” til at hjælpe partiet. Men jeg føler, at min interesse for EU kan gøre en forskel og hjælpe hele partiet til et godt valg, siger Lasse Holm Grønning. EU ER NØDVENDIGT Det er nu ikke et tilfælde, at Lasse Holm Grønning så bruger EP-valget til at prø-

ve om den politiske bacille kan bære til mere - så langt fra. Han har nemlig fået det internationale under huden. Som studerende boede han i Italien, hvor hans politiske interesse blev vakt, da han fulgte de lokale valg. Derudover er hans mand fra Israel, hvor Lasse Holm Grønning har boet gennem en længere periode og senest er han lige kommet hjem fra Bruxelles, hvor hans arbejdsplads havde udlånt ham til den danske EU-repræsentation. - Lige siden jeg hørte om EU’s historie på universitet har jeg haft en vedholdende interesse for EU-samarbejdet. For mig er der ingen tvivl om, at det er vor tids største politiske projekt. Rent ideologisk er det godt, at man går sammen og løser opgaverne i fællesskab. For det andet er EU en nødvendighed for vores fremtid. For kun ved at gå sammen, kan vi borgere få indflydelse på, hvordan problemerne skal løses. På den måde er EU nødvendigt for et moderne demokrati. For dig og mig er EU nødvendigt, fordi det er den eneste måde vi kan få medejerskab over de problemer, der er i Europa.

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Ditte Valente

EU findes over alt og influerer på vores hverdag, derfor skal vi være med og påvirke det, hvor vi kan, siger Lasse Holm Grønning, da Radikal Politik møder ham på Palæ Bar i det indre København, hvor kaffe vist ikke er det man serverer mest. Men det hyggelige værtshus er tæt på Videnskabsministeriet, hvor Lasse Holm Grønning er tilbage igen som fuldmægtig efter sin tur til Bruxelles, hvor han var IT- og tele attache. Hvordan ser du på partiets chancer generelt - det er vel op ad bakke? - Jo, det er op ad bakke lige nu. Derfor er det også vigtigt, at vi bryder den dårlige cyklus med et godt valg her til juni. Det er ekstremt vigtigt, at vi får et godt valg af hensyn til fremtiden - ikke bare til kommunalvalget til november, men generelt for hele partiet. For ellers fortsætter den dårlige stemning. Så vi skal bruge valget til at få skabt en ny og god stemning. Det er ekstremt vigtigt og derfor skal alle bakke op og engagere sig. Men jeg tror nu også på, at vi får Sofie valgt. Der er to ting, der taler for en succes. For det første stem-

mer folk anderledes ved et EP-valg end til Folketinget, og jeg tror ikke, at SF, der jo står stærkt i landspolitik, får et særligt godt valg. For det andet er der jo ofte en overraskelse ved ethvert valg og jeg tror virkelig på, at vi kan være den overraskelse. Vi har den skarpeste politik og jeg synes vores spidskandidat vokser med opgaven dagligt. Så jeg håber og tror på, at vi kan være dette valgs overraskelse, siger Lasse Holm Grønning. Vi må håbe, at nummer ti får ret i sin prognose. Han vil i hvert fald gøre sit til, at Radikale Venstre kan overraske den 7. juni.

Lasse Holm Grønning er 31 år og bor i København, hvor han arbejder som fuldmægtig i Videnskabsministeriet. Han er medlem af bestyrelsen for Nørrebros bydelsforening og Hovedstadens vælgerforenings hovedbestyrelse, og har tidligere arbejdet for Klaus Bondams kampagne i 2005. Han er valgt på landsmødet som nummer 10 på den radikale liste til EP-valget. Se mere på www.lassehg.dk

K A F F E er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren, drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi den radikale EP-kandidat, Lasse Holm Grønning, der bød på kaffe på Palæ Bar i det indre København. Har du en god ide til, hvem redaktøren skal drikke kaffe med næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158