Radikal Politik 2009, nr. 4 by Radikale Venstre

NR. 4

JULI 2009

| |

| |

i nd hold

Lige ved og næsten Europa-Parlamentet bliver desværre uden radikal repræsentation de næste fem år. Det står klart efter det ikke lykkes, at få sendt Sofie Carsten Nielsen til Bruxelles. Trods en meget rost valgkamp og stor optimisme hele vejen hjem, måtte Radikale Venstre nemlig strække våben natten til den 8. juni.

side 16

Udfordring af det økologiske kor Radikale Venstre appellerer til bymennesket med sit natursyn og det handler for mange bare om at drikke sin økologiske mælk med god samvittighed. Sådan lyder det fra en af partiets egne økologer, der savner, at Radikale Venstre tager det endelige opgør med de store industrilandbrug.

side 44 2

r a d i k al p ol it i k

Paradoksal optimisme DEN GIK IKKE. VI TABTE VORES MANDAT VED EP-VALGET og ærlig talt; det er no-

get… en hel masse ting jeg ikke vil skrive i et pænt blad som Radikal Politik. For ærgerligt var det. Det synes jeg ikke der er grund til at lægge skjul på. Snarere tværtimod kunne det være befriende, hvis flere politikere på valgnatten viste deres sande og umiddelbare reaktioner i stedet for en kontrolleret og gennemarbejdet sætning, som for eksempel Venstres: ”Vi gik frem” eller Socialdemokraternes: ”Vi er det største part i parlamentet. Ja, rigtigt venner. Men ud fra jeres egne standarder tabte I og det må I gerne vise. Det er ingen skam at tabe. Bare spørg Morten Messerschmidt, der tabte sin anseelse til en formiddagsavis for et par år siden, men nu har taget grueligt revanche. Så vis lidt mere følelser, vær ked af det, ærgerlig, sur. Det er helt i orden. NY GEJST Vi havde grund til ærgrelse natten til den 8. juni, for missionen lykkes ikke. Vi fik ikke fastholdt vores mandat og må nu se frem til fem lange år uden repræsentation i Bruxelles – en meget mærkelig fornemmelse, der endnu ikke er sunket ind. Men på en eller anden måde, har det forgangne EP-valg også givet en ny gejst til partiet. På en nærmest absurd paradoksal måde har valgkampen betydet, at gejsten har bredt sig på ny og optimismen nu spirer i takt med frugttræerne. Meget mærkeligt, men også ganske vidunderligt. Den gejst kommer sig naturligvis af, at vi faktisk førte en rigtig god kampagne – ja, måske den bedste i lang tid. Vores dosering og timing var rigtig, vores ideer gode og de trængte igennem mediemøllen, og endelig havde vi en spidskandidat, der beviste, at hvis man først kommer på tv, så rykker det. Med sine mere end 56.000 personlige stemmer, beviste Sofie Carsten Nielsen, at man godt kan komme fra baghjul og spille en rolle, selv om man ikke er et kendt ansigt. Det var en forfriskende erfaring. TRÆKKE I LAND Så med den positive fornemmelse oven på valget må jeg trække lidt i land fra min sidste tekst på disse sider. Jeg spåede nemlig, at et valgnederlag ville forstærke den dårlige cyklus vort parti har været inde i. Bemærk venligst, at jeg ikke skriver er. For med de mange positive ting vi kan trække ud af valgkampen er det langt fra sikkert, at dårligdommene fortsætter frem til efterårets kommunal- og regionsvalg. Bevares, det bliver stadig en kamp og vi må imødese en tilbagegang fra 2005, men nu fornemmer jeg, at det langt fra er sikkert, at det kommer til at gå så skidt, som vi måske frygtede før den 7. juni. Det havde været skønt med en succesoplevelse vi kunne ride videre på i form af et belgisk mandat, men paradoksalt nok har vi nu måske alligevel fået en succesoplevelse vi kan bygge videre på frem til efterårets lokale valg. Sådan vælger jeg i hvert fald at tolke den optimistiske stemning, der er ved at brede sig i vort parti. Vi er stadig de små, vi kæmper stadig for fodfæste, men vi er i allerhøjeste grad i live og har lige vist, hvordan man fører en valgkamp fra ingenting og så til lige ved og næsten. Så livet går videre. Også på Christiansborg, hvor oppositionen nu skal bruge sommerferien til at samle kræfter til endnu en dyst mod regeringen. I denne sommerudgave af Radikal Politik tager vi hul på en ny serie, hvor vi ser nærmere på, hvad oppositionen vil gøre ved en række aktuelle politiske emner og vi starter med finanskrisen. Derudover det er der næsten læsestof til resten af sommeren – også af den mere underholdende slags, som for eksempel vores møde med folkene bag en ny fransk gangsterfilm. Den historie kunne vi ikke stå for – derfor finder du også den i denne sommerudgave af Radikal Politik. Vi er tilbage i god tid inden landsmødet i september. God ferie! Søren Højlund Carlsen Redaktør

i nd hold

14 Farvel til Lone I foråret meddelte Lone Dybkjær sin kreds, at de ikke skulle vælge hende som deres kommende folketingskandidat. Den tidligere europaparlamentariker, minister og nuværende MF’er har nemlig besluttet, at ved næste folketingsvalg er tiden kommet til at sige farvel til politik.

U D GI V E R :

Radikale Venstre • Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • radikale@radikale.dk R E DA KT Ø R :

Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende) R E DA KT ION:

24 Fokus på reformer I foråret forsøgte Radikale Venstre igen at få fokus på behovet for økonomiske reformer. Det skete blandt andet med et nyt økonomisk udspil og et økonomisk topmøde. For behovet for reformer er større end nogensinde og en ny regering vil være tvunget til at gennemføre reformer – hvad enten den vil det eller ej.

Jesper Gronenberg, Johannes Sørensen, Henrik Kjerrumgaard, Anna Rørbæk og Søren Bald SK R I BE N T E R I N U M M E R 4:

Jacob Wendt Jensen, Trine Vendelboe Juel, Øjvind Hesselager, Morten Helveg Petersen, Camilla Hersom, Gunner Nielsen, Jakob Stig Jørgensen, Jacob Packert, Dennis Kristensen FO T O G R A F E R I N U M M E R 4:

Ditte Valente, David Bering, Scanpix, Polfoto og Colourbox L AYOU T:

32 Kampfly for milliarder Der er politisk enighed om, at Danmark skal have nye kampfly. Men spørgsmålet om hvornår, hvor mange og hvilket fly, skal først forhandles i efteråret. Endnu er der heller ingen, der ved, hvor mange milliarder, der skal bruges, udover at det er rigtig mange. Radikal Politik dykker ned i debatten om forsvarets største enkeltindkøb nogensinde.

38 Twitter over det hele I 2009 er begrebet Twitter for alvor kommet på banen – også på Christiansborg, hvor flere og flere politikere har taget den moderne kommunikationsform til sig. Twitter er en slags mikro-blogging, hvor afsenderen kan opdatere sin omverden med ganske korte beskeder og mange medlemmer af Radikale Venstre har for længst taget fænomenet til sig.

Helle Bøye Christensen DE A DL I N E:

Sidste frist for indsendelse af uopfordret materiale til Radikal Politik nr. 5-2009 er den 5. august og skal sendes til redaktion@radikale.dk. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, indlæg, foto mv., som indsendes uopfordret. Redaktionen for denne udgave (på nær omtalen af EP-valget) sluttede den 25. maj 2008. Der tages forbehold for senere ændringer i politikken, personer, ordførerskaber, udspil m.m. Annoncer, artikler, debatindlæg og andet indhold udtrykker ikke nødvendigvis Radikale Venstres officielle holdning Radikal Politik udkommer seks gange årligt. Næste nummer udkommer september 2009 W E B:

radikale.dk/radikalpolitik og radikale.net A B ON N E M E N T:

Kr. 200 om året. Gratis for medlemmer af Radikale Venstre. Kontakt Radikale Venstre på tlf. 33 37 47 47 for abonnement. A N NONC E R :

48 Radikale i Rusland Den russiske udgave af demokrati er endnu langt fra at være som demokrati i vestlig forstand. Det var blot en af de indrømmelser, som en radikal delegation rendte ind i under et besøg i Rusland i slutningen af maj. Læs en beretning fra landet, der stadig har et anstrengt forhold til demokrati og liberalisme.

Frankrigs fjende nummer 1 I Danmark har vi Blekingegadebanden og i Amerika har de Bonnie og Clyde. Men også Frankrig har haft kriminelle, hvis liv nærmest er blevet til myter. Jacques Mesrine blev dræbt af politiet midt i Paris i 1979. På det tidspunkt havde bankrøveren i seks år været erklæret for samfundets fjende nummer et. Her i foråret kunne danskerne så stifte bekendtskab med den legendariske franske gangster via to nye film.

side 26

Vestergaard og co. Kontakt: René Vestergaard, tlf. 98 51 00 30, rene@vesco.dk T RY K :

Arco Grafisk, Skive, der er miljøcertificeret og har EMAScertifikat og licens til Svanemærket produktion OPL AG:

Oplag: 10.500. ISSN: 0107-279X

r a d i k al p ol it i k

Husk den 17. november SÅ H A R V I H A F T Europa-parlamentsvalget. Årets første valg, hvis resultat er kendt, når dette læses, men ikke, når det skrives. Men der er flere valg på vej. Tirsdag den 17. november skal der stemmes til både regioner og byråd. Desværre har regeringen ikke givet regionerne de muligheder, som de gamle amter havde, men selvfølgelig er valget vigtigt, fordi det er en mulighed for folkelig indflydelse, selv om næsten al fokus alene er rettet mod sundhedssektoren. Det andet valg er til alle landets kommunalbestyrelser, og her er der meget på spil. I stort set alle kommuner har de radikale vælgerforeninger for længst foretaget deres opstillinger og vedtaget valgprogrammer, så når sommeren er forbi, kan der fløjtes start på de radikale kampagner frem til den 17. november.

I GRUNDLOVEN Kommunerne er faktisk skrevet ind i grundloven, men deres frihedsgrader er desværre begrænsede, og den nuværende regering har strammet kontrol- og mistillidsskruen igen og igen. Det kommunale selvstyre er blevet indskrænket og båndlagt på en måde, der meget let vil kunne forhindre folkelige ildsjæle i at stille op. Der er nemlig ikke noget reelt at bestemme. Derfor er der virkelig brug for en gennemført tillidsreform af det kommunale selvstyre. Kommunalbestyrelserne fremtræder mere og mere som underkontorer i Indenrigsministeriet, og borgmesteren bliver en slags forvaltningschef, der leder en lokal serviceenhed, der arbejder efter retningslinjer fastlagt i København. Den radikale folketingsgruppe har for lang tid siden fremlagt principperne for en egentlig tillidsreform, og nu skal gruppen i tiden op til valget vise, at der kan forenkles og afbureaukratiseres, så de lokale radikale kandidater kan få den håndsrækning, som initiativer fra Christiansborg altid vil være.

Søren Bald landsformand Radikale Venstre

PLADS TIL LIV Vi siger nej til centralismen. Vi siger ja til mulighederne for forskellighed, fordi det er kernen i det lokale folkestyre, at man skal have reel indflydelse på lokalområdets forhold. Vi skal ikke standardisere. Vi skal give plads til liv og foretagsomhed. Vi må tage de ulemper, der måske vil følge af langt større frihedsgrader, fordi fordelene er så langt i overtal. Bliver kommunerne frigjort fra statens snærende bånd, vil der komme masser af muligheder for folkelig indflydelse. Derfor er det vigtigt at få radikale kandidater valgt ind i byrådene, for de skal nemlig være med til at forme lokalsamfundene efter borgernes ønsker og ikke statens direktiver. Desværre har der flere steder været foretaget reduktioner af antallet af byrådsmedlemmer, hvilket dels skaber en alt for høj spærregrænse, dels svækker borgernes muligheder for at have dialog med de folkevalgte. IKKE ET CENTRALT PROGRAM Der kan ikke udstikkes bestemte forkromede, radikale programpunkter, der kan holde i alle landets kommuner. Der er alt for store forskelle, og dem respekterer vi, så der vedtages ikke et centralt radikalt kommunalprogram. Men principperne om en tillidsreform og en gennemgribende afbureaukratisering kan bruges i alle kommuner og vil være radikale mærkesager overalt i landet. Årets landsmøde sætter også fokus på det lokale demokrati, og der vil være masser af muligheder for at se de radikale spidskandidater i flere af landets kommuner. Men de kan ikke afgøre valget alene. De har brug for stærke lokale vælgerforeninger, og de har brug for din hjælp, hvad enten du selv er kandidat eller medlem af vælgerforeningen. Nyd sommerferien. Glæd dig til årets landsmøde og vær så klar til kommunal valgkamp. Det gælder om at sikre, at demokratiet i din kommune får de bedste betingelser. Det vil det – uanset lokale forskelle – altid få med radikale medlemmer, fordi de kan sikre bredde i afgørelserne og reel borgerinddragelse. 5

BBDO

radi kal polit i k

Dansker og europæer: Løsninger der virker VI TABTE DET EUROPÆISKE MANDAT, men

vandt en kampagne og et nyt afsæt for det radikale projekt. Det giver helt nye udfordringer for os, at få indflydelse på alt det, som Europa-Parlamentet drøfter, vedtager og bestemmer over i de kommende fem år. Det har været centralt i vores politiske kampagne, at det forpligtende europæiske samarbejde giver os muligheder for at løse problemer, som vi ellers er magtesløse overfor. Og når vi ikke har en parlamentariker i Europa-Parlamentet, vil vi finde nye veje til indflydelse på den politiske dagsorden og for de løsninger, der virker. Heldigvis er det europæiske samarbejde ikke bare Bruxelles. Det er også her i Danmark. I Bruxelles skal vi intensivere vores arbejde i det netværk som den liberale gruppe i parlamentet er og vi skal blive bedre til at bruge den europæiske organisation. Herhjemme kan vi arbejde langt mere målrettet på, at Folketinget kommer tidligt ind i debatten om de spørgsmål, som kommer på den politiske dagsorden i Europaparlament, kommission og ministerråd. KLAR PROFIL Med valget har vi nu skabt en klar og helhjertet europæisk profil. Det er med til at gøre det let at få øje på Radikale Venstre i havet af mere eller mindre skeptiske, danske, danske partier. Det helhjertede europæiske engagement siger også noget om os herhjemme. Viljen til at holde fast i de problemer, der ikke er løst. Viljen til at finde løsninger, der virker, i samarbejde med andre – andre som vi måske i udgangspunktet er dybt uenig med. DANSK DAGSORDEN Så er der en dansk dagsorden, som vi er forpligtet til at følge op på: Hvad er dansk identitet, når vi

ikke kan definere os imod andre, men må definere os selv med andre? Jeg deltog i årsmøderne i Sydslesvig i år. Det danske mindretal har længe haft den samme udfordring som os: Fra at kunne definere sig som danske i modsætning det tyske flertal – til at skulle definere sig for hinanden og med hinanden. Det samme gælder for alle danskere. Blandt de 493 mio. andre europæere skal vi finde ud af, hvad det er at være dansk, når vi er sammen med de andre europæere og arbejder for hinanden om fælles problemer. Meget af den skeptiske kampagne fra DF, V og K tilbød vælgerne at være danske på den gamle måde: Ved at være imod. Det nye er at være dansk på en ny måde, når vi er for hinanden og sammen med hinanden. MED ANDRE ORD: Vi har fået en klar, helhjertet europæisk profil. Vi har fået en anledning til at få debatten i Europaparlamentet til at hænge bedre sammen med debatten i Folketinget. Det gør vores demokrati stærkere. Vi skal vise vælgerne, at dansk og europæisk er hinandens forudsætninger. Og jeg oplever, at vi har fået en ny gejst. Tak for det. Tak til Sofie for en formidabel kampagne. Tak til Johannes og til alle kandidaterne for den store indsats. Tak til Radikal Ungdom for EU-monsteret og for at de altid stiller op. Tak til alle frivillige, der har limet, klatret, stillet op, delt ud, skrevet og talt og overbevist. Tak for film og for formidable forslag! Og tak til medarbejdere på sekretariat og kampagnekontor, der også har leveret langt ud over det forventelige. Vi har fået et nyt afsæt. Det skal vi bruge: Dansk og europæisk – fordi det virker. Margrethe Vestager Gruppeformand 7

0 Juni 20

væ r e n vi ka n e m , t e t Venst re arlamen adikale u ropa-P R E f i a t a r e d r aan edlem m ke et m d , at v i t e k i m e r e r s K æ re m d æ e os de sv n. Tilf r a er hold juni gav ampen. agsorde lande i Europ . d 7 e n k e s d n a 7 valgk ø nd ag a f , at 2 å de n d Valget s redse med hele uropa p er kom met ud E e t t a f s l i r ab de den formeget t sagde u fællessk ke resultater, i i i V v . r t o a f e. e me d , fantastis d i ne r n e Tilf reds e undsagde de dt at samarbejd r a k ga r t g o i kk yn e, me n pæle dikale i slås og er beg , heg n s l st e m m p a o k i e d a m t r a m ude n e n op me d ænsebo arbejdet. mentet ik ke gr m la e r a t ang. a s t P l a i s a v ere kale n æ st e g u rop t a. Vi E e p i d o r e odstand r r u e e m Vi radi E iv e m l l k i b r v is å t t i e 5 li v d at sig selv lv fra po g. Men behold, p, der se de til. ske med k ke den ne gan å m a m k r e lg t t r k pu blev i t soven ed en va medlem Dan ma r vi igen! Det kedes m vi ikke komme mange k e ly d i e v le l m n a r e så kom e tak ke je. Det e odds. M algns vegn d svære r europæisk lin e o p p m u e r t me d v p g id p s l la o g s k r n r i a t a n v ke rh Vi for e kandida s og fol folk, de ampen: stor ros rbundet tog del i valgk jem. De tillids give par tiet og r støttet o f s har fået d n me r h de på la anden måde as elle r på at e r ne b å nte stem asser af time e Rettighedsp t Vi vil g å den ene eller loges for at he m t t o rs a r br ug vores fl rp mer, de andidater ne, de rivillige, der h ter op, uddelt e vores -k er f ulgt r af f plaka d e t , d r g e e n r Alle EP m d æ n h m . De hu n I ha r e medle kampen ånd, hvad ente der. e m a ng d l i . t lp k a h ø m a rk hja rt ter ne en r ne på vælger m for Dan det e en sto lunede, og det e d d ly å å b s – g t o te isk. Det r ner. Og k a l de r ærgerlig kandida indst, s agnen økonom r brand ed de g ule stje st t ydeligt e m t e e k D k i mp en fa ne m andatet. de r me Sidst, m til at støtte ka t ik ke m d vist den blå som det par ti, lsen. d n g a n v i r n a e d , gr ig os i va opfor rstået. V en vi fik i den lighed omtaler e laver slinger e v o er og r e ik k pen ølge et. M om mun t f m m k n a o l lv e i s k e t s m g lg o a lg n la e V ar n, å r e t s va a gsorde u ropa-P d a g som å i efter p og for E om k ring os i en europæisk d e r e id v lle at vi ride gør, at a mpetent har s u , sk a l n g o n k a t g s i og me r e r s at ølge, de b le a k i De n r a d r. med til. regione il være v le l a I er vi, at D et h åb nl Med ve

ig hilse

tager the Ves e r g r a M d for man G r up p e

ald S ø r e n B a nd rm Landsfo re le Venst Radika sborg n ia st ri Ch vn K øb e n h a 1240 K 47 3337 47 Telefon 3313 7251 Telefax radikale

@radik

ale.d k

side n sid st

SF OG R GÅR SOLO PÅ K LIMAOMR ÅDET SF og Radikale Venstre er gået sammen om at udforme den klimapolitik, som de mener, en ny regering skal føre. Den nuværende politik er ikke ambitiøs nok, hverken når det gælder klimaet eller beskæftigelsen, mener partilederne Villy Søvndal og Margrethe Vestager. – Vi bliver nødt til at have en soleklar strategi, så virksomhederne ved, hvad de skal planlægge efter. Ellers fyrer de deres medarbejdere. Og vi bliver nødt til at have klare vækstmål, så danskerne får noget bedre at forholde sig til end ugens krisetilbud fra regeringen, siger Margrethe Vestager, der henviser til, at regeringen ikke ønsker en stor samlet vækstpakke, men løbende initiativer. De to partier foreslår, at 50 procent af danskernes el i 2020 skal komme fra vindenergi. Det kræver, at der opføres vindmøller med en effekt på 300 megawatt om året. Det svarer til, at hver kommune i Danmark skal opstille en ny vindmølle ekstra hvert år. Derudover vil R og SF opsætte tre nye havvindmølleparker inden 2020. I alt skal planen skabe 3000 nye arbejdspladser. Både Villy Søvndal og Margrethe Vestager er klar til at åbne det energiforlig, som de har lavet sammen med regeringen for at få en ny politik, inden den nuværende aftale udløber i 2012. – Det vil være en god idé at åbne forliget. Med det seneste forlig kom vi så langt, vi kunne, men vi skal langt videre. Det bliver lettere med en ny regering, siger Villy Søvndal til Politiken. Socialdemokraternes politiske ordfører, Henrik Sass Larsen, mener, at forslaget fra de to andre partier i oppositionen er ”fint og ambitiøst”. Men: – Vi sidder og arbejder på vores eget udspil i øjeblikket. Der er nogle andre elementer i, og derfor har vi ikke følt os klar til at melde ud, hvad vi vil netop nu, siger Henrik Sass Larsen til Politiken.

DF DR IVER K LAPJAGT PÅ OFFENTLIGT ANSATTE Dansk Folkeparti går efter at få offentligt ansatte fjernet fra deres poster, hvis de er uenige med DF. Sådan lyder det fra Radikale Venstre efter en sag, hvor Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti ville have Fathi ElAbed fyret som konsulent i Udenrigsministeriet, fordi han samtidig er spidskandidat for SF til det nært forestående valgt til Europa-Parlamentet. Men Dansk Folkeparti vil ikke have talsmand for politiet i København, Fleming Steen Munch fyret, selvom han er kandidat for Venstre i København til efterårets kommunalvalg. – Martin Henriksens zigzag-kurs i forhold til offentligt ansattes politiske overbevisning afslører, at det ikke handler om demokratiske principper for Dansk Folkeparti, men om at man jagter dem, man er uenig med. Principperne må være ens for alle. Det kan ikke nytte noget, at DF har et sæt principper for dem, som arbejder for regeringen og Dansk Folkeparti, og et andet sæt principper for dem, som ikke er fra de partier, siger næstformand for Morten Østergaard til Politiken. Morten Østergaard er samtidig harm over, at Martin Henriksen ikke så noget problem i Fathi ElAbeds ansættelse, hvis Villy Søvndal var udenrigsminister, ”for så skulle han repræsentere hans holdninger,” sagde Martin Henriksen. – Dér afslører han simpelthen en larmende uvidenhed om, hvordan det danske demokrati er indrettet, for det er ligegyldigt, hvilken politisk overbevisning embedsmænd har. I Danmark arbejder embedsmænd loyalt for den til den enhver tid siddende regering, siger Morten Østergaard.

TILLIDSR EFOR MEN OMSIDER OPDAGET Lene Espersen og De Konservative sagde i foråret, at de nu vil styrke den offentlige sektor med nye udspil, der skal forbedre servicen over for borgerne og styrke arbejdsglæden blandt de offentligt ansatte gennem mindre kontrol og mere frihed. Forslag, som Radikale Venstre fremlagde tilbage i 2007 med partiets tillidsreform. Helt tilbage før folketingsvalget i 2007 gjorde Radikale Venstre opmærksom på, at der manglede tillid til medarbejderne i den offentlige sektor. Med en storstilet ”tillidsreform” lavede partiet som bekendt kampagne og høringer i hele landet. Men dengang var Det Konservative Folkeparti alt andet end lydhør over for det radikale budskab. – Det er hykleri i verdensklasse. De Konservative har i den grad indført kontrol og papirvælde, siden de sammen med Venstre kom til magten i 2001. Men det er jo også en måde at beholde magten på: Først at bruge otte år på at indføre en masse regler og kontrol, og så bruge de næste otte på at fjerne dem igen. Frem og tilbage er lige langt – men vi skulle jo gerne fremad, siger Margrethe Vestager.

SK AL STR ÆBE EFTER ELITENIVEAU Videnskabsminister Helge Sander (V) vil nu dele danske universitetsstuderende op i a- og b-hold, hvor de dygtigste skal have bedre muligheder end alle andre. Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved er stærkt bekymret over forslaget. Hun mener i stedet, at alle universiteter skal leve op til det, der er meningen med et universitet. – De danske universiteter skal altid stræbe efter det højeste faglige niveau. Hvis man begynder at udvikle elite-linjer, vil det samtidig betyde, at en gruppe af de studerende ikke skal stræbe efter det højest mulige niveau. Det ville være helt uholdbart, for universiteterne skal være det uddannelsesmæssige og vidensmæssige flagskib i uddannelsessektoren, det er jo selve deres berettigelse, siger Radikale Venstres uddannelsesordfører Marianne Jelved, der mener, at alle universitetsstuderende skal have mulighed for at stræbe efter det højest mulige niveau. – Derfor er vi også åbne over for, at de studerende af egen kraft kan gå ud over deres studieretning og standardkravene, for vi er enige i målsætningen om, at danske universitetsstuderende skal uddannes bedst muligt, siger Marianne Jelved.

VK HAR MEDANSVAR FOR VESTAS-FYR I NGER Regeringen har nølet med nybyggeri af vindmøller. Det mener Radikale Venstre, hvor Margrethe Vestager giver regeringen et medansvar for fyringerne på Vestas. Partilederen siger til Ritzau, at miljøminister Troels Lund Poulsen (V) har gjort for lidt for at få opstillet nye vindmøller, som kunne være bygget i Danmark. – I arbejdet med at få nye vindmøller op har vi oplevet en miljøminister, der har været fuld af velvilje, men som helt har manglet kræfterne til at handle. Det gælder både for at sikre hurtig sagsbehandling i Naturklagenævnet og finde nye, gode placeringer til de nye møller, siger den radikale leder.

MI NDEOR D FOR ASGER SORGENFRI I foråret mistede Radikale Venstre i Haderslev et kært medlem, da Asger Sorgenfri døde. Her følger et mindeord for det hidtil eneste æresmedlem af lokalforeningen skrevet af Vilfred Jørgensen på vegne af bestyrelsen for Radikale Venstre i Haderslev. Asger Sorgenfri har ydet en meget stor indsats for Det radikale Venstre igennem en meget lang årrække, især de 31 år han var medlem af Haderslev Byråd, og han var med til at sikre det enestående bymiljø i Haderslev gennem bevarelsen og restaureringen af de mange gamle huse. Asger Sorgenfri havde en stor berøringsflade, ikke mindst inden for idrættens verden, og det gjorde, at han trak stemmer også uden for traditionelle radikale kredse. Han hørte vel nok hjemme på den radikale højrefløj, men netop derfor appellerede han ret bredt. Asger Sorgenfri var god til at markere sig i offentligheden og til at finde mærkesager, som skaffede ham omtale, og han gik ikke af vejen for et rask politisk slagsmål med modstandere, når han var politisk uenig. Det gjaldt såvel den borgerlige som den socialdemokratiske side i byrådet. Asger Sorgenfri var en markant og charmerende personlighed, og han kunne altid fortælle en god historie, og hans lager heraf var stort. Det var ofte med til at opbløde en fastlåst situation gennem en befriende latter. Sidste gang, jeg mødte Asger Sorgenfri som politisk aktiv, var ved den lokale fejring af Det Radikale Venstres l00-års jubilæum i 2005. De seneste år svigtede Asger Sorgenfris helbred. Æret være Asger Sorgenfris minde.

siden sidst

HØJSKOLEBLADET LAVER GR AVSK R IFT Den nyeste udgave af Højskolebladet sætter fokus på Radikale Venstre med, hvad bladet selv kalder ”et gravskrift for partiet”, der traditionelt har stået højskolebevægelsen nær. Hvad gik galt, og hvilke muligheder har De Radikale for at tænke i nye baner, er spørgsmålene. De Radikale må omsider tage et valg – enten skal de være et rent centrum-venstre-parti eller forsøge at genindtage midterpositionen, er udmeldingen fra blandt andre Tøger Seidenfaden, Uffe Elbæk, Annegrethe Rasmussen, Svend Thorhauge og Simon Emil Ammitzbøll i bladet. – De Radikale har traditionelt stået højskolebevægelsen nær. Nu er partiet i dyb krise og står på grænsen til at blive totalt overflødige. Derfor forsøger vi med dette gravskrift at sparke lidt liv i diskussionen om, hvad De Radikale egentlig skal gøre godt for, siger redaktør for Højskolebladet, Andreas Harbsmeier i en pressemeddelelse.

BRUG FOR EN GRØN VÆKSTPAK KKE Regeringen fremlagde sidst i maj en opdateret, stærkt k fforværret prognose for f dansk d k økok nomis fremtid. Regeringen spår nu, at op mod 175.000 personer i 2010 kan blive ledige og forventer, at statens underskud samme år vil vokse til 60 milliarder kroner. Radikale Venstres finansordfører Morten Helveg Petersen er bekymret over udsigterne for dansk økonomi, der er forårsaget af regeringens manglende handling og mistede overblik. Han foreslår derfor en grøn vækstpakke. – Regeringen har nu omsider erkendt, at den økonomiske krise er dyb og betyder, at mange familier vil rammes af arbejdsløshed. Nu mangler vi handling. På bare seks måneder har regeringen ændret opfattelse af krisens omfang. Fra en tro på balance i statens budget og en stabil udvikling i ledigheden til i dag, hvor regeringen skønner et kæmpehul i statskassen på 60 milliarder kroner og en arbejdsløshed på op mod 175.000 personer, siger Morten Helveg Petersen, der vil have et alternativ til regeringens politik. – Radikale Venstre foreslår en moderne vækstplan, der målrettet sætter ind med investeringer i klima, viden og ny teknologi. Investeringer der peger fremad, så Danmark kommer styrket ud af krisen, og vi undgår en arbejdsløshed, der bider sig fast. Det er et konstruktivt alternativ til regeringens politik, som åbenbart er at lade stå til. Regeringen har trods sine forværrede prognoser ingen plan for, hvordan vi skal komme helskindet ud af krisen, siger Morten Helveg Petersen.

BETJENTENE SK AL IK K E SIDDE PÅ SKØDET AF HI NANDEN Politiet står uden penge til de nye politistationer i København og Jylland, der er nødvendige for at opfylde politireformens mål om bedre service over for borgerne. Justitsminister Brian Mikkelsen (K) må lave en ny plan for, hvordan problemet med stationerne bliver løst, lyder det fra Radikale Venstre. Partiet kan ikke leve med, at betjentene i årevis skal sidde på skødet af hinanden. – Det er vigtigt for politireformens intentioner om bl.a. borgerbetjening, at politiet har tidssvarende bygninger. I efteråret var der meget blæst om politireformen, hvor regeringen fremlagde en endelig plan for reformens gennemførsel, som vi finansierede. Nu står vi mindre end et halvt år efter og kan konstatere, at der ikke er råd til at bygge nye stationer, siger retsordfører, Morten Østergaard, der har bedt justitsministeren om at komme med en plan, der sikrer politiet nye stationer. – Vi skal se en plan, der kan sikre, at politiet får bygget de nye stationer, som et led i implementeringen af politireformen. Det skal ikke udsættes, men gennemføres hurtigst muligt, siger Morten Østergaard.

FOR MANDSVALG PÅ VEJ Der bliver kampvalg om landsformandsposten i Radikale Venstre, når der er landsmøde i Nyborg til september. Det er en realitet efter der indtil videre har meldt sig to nye kandidater, der gerne vil afløse Søren Bald som formand for landsforbundet. De to kandidater er Mikkel Sarbo og Klaus Frandsen og fælles for dem er, at de ønsker at reformere partiets organisation. – Det der nu skal til er, at vi anerkender det politiske billede, som det er, og vi koncentrerer vores kræfter om at agere i den nuværende situation. Vi må anerkende, at vores tidligere valgsejr med 17 mandater var baseret på en etisk indignation, der ikke var langtidsholdbar som politisk grundlag. Vi må anerkende, at de øvrige partier har indtaget parlamentariske positioner, hvor de har fundet sig til rette i det nuværende politiske billede, og at de ikke har tænkt sig at korrigere disse positioner af hensyn til os. Dette kræver nogle tilpasninger af både landsforbundets organisation og arbejdsform. Vores mål er organisatorisk adræthed, derfor skal tilpasningerne i vedtægterne koncentreres om at skabe mere fleksibilitet og reducere administrativ tyngde. Ledelsen skal tilskynde til og støtte netværksbaseret aktivitet, siger den ene kandidat Klaus Frandsen. – Der skal ændres på forudsætninger i både struktur og ledelse. Og det skal være nu, inden endnu flere gode engagerede medlemmer løber hovedet mod en mur. Når et menneske først har været så tændt af radikal indignation og begejstring, at det har fået hende til at indløse partimedlemskab, så skal den flamme næres, og ikke blot have lov til langsomt at brænde ud. Der er behov for mere tydelige anknytningspunkter, hvor man kan tage fat, når man har gejsten – og der skal være flere, som føler et ansvar for at samle gode kræfter op. I det hele taget skal inddragelse i langt højere grad være et kodeord for, at vi har brug for flere engagerede kræfter til at løfte – gerne koordineret med en talentpleje, hvor de medlemmer, som lægger en ekstra indsats også kommer til at føle tilstrækkelig opbakning fra landsforbundet, siger Mikkel Sarbo. Radikale Venstre har som bekendt en todelt ledelse. Folketingsgruppen vælger selv gruppeformand og dermed politisk leder, mens medlemmerne på landsmødet vælger deres landsformand, der samtidig er formand for partiets forretningsudvalg. Se mere om de to kandidater på: www.sarbo.dk og www-klausfrandsen.wordpress.com Radikal Politik portrætterer formandskandidaterne i et senere nummer.

FLER E ÅR I LIVET – MER E LIV I ÅR ENE Hver dag dør næsten 100.000 mennesker i verden som følge af hjertesygdomme, kræft, diabetes og andre kroniske sygdomme. Og tallet stiger. Derfor har Radikale Venstre lagt et forslag frem til en mere aktiv forebyggelse, der skal mindske antallet af dødsfald og kroniske sygdomme i Danmark. – Vi skal i langt højere grad forebygge sygdomme i stedet for blot at vente på at behandle dem. Radikale Venstre vil revolutionere indsatsen, så danskere lever mindst lige så lang tid som i det øvrige Norden og får en bedre livskvalitet. Samtidig skal vi den sociale skævhed på sundhedsområdet til livs. En gang for alle. Det er hovedlinjerne i det radikale forebyggelsesudspil, fortæller den radikale sundhedsordfører Lone Dybkjær. Læs hele udspillet på radikale.dk

LAV ET BØR NEKONTOR Den danske regering krænker børns rettigheder. Så kontant var meldingen fra 11 organisationer, der i foråret gik sammen i en opsigtsvækkende indberetning til FN om, at Danmark helt åbenlyst krænker FN’s børnekonvention. En meget trist situation, mener Radikale Venstres socialordfører Marianne Jelved, der er enig i, at regeringen slet ikke gør nok for udsatte børn i Danmark, og hun opfordrer derfor til, at der bliver oprettet et særligt børnekontor hos ombudsmanden – Det er enormt trist, at der er grund til kritik af behandlingen af udsatte børn i Danmark. Især fordi vi godt ved, hvad der kunne gøres bedre. Radikale Venstre har forsøgt at sætte fokus på problemet i vores såkaldte Social 2015-plan, hvor vi kommer med 36 konkrete forslag til, hvordan vi kan forbedre forholdene for udsatte børn og unge i Danmark, siger Marianne Jelved.

hva d så?

Farvel til Lone I foråret fortalte Lone Dybkjær sin kreds, at de ikke skulle vælge hende som deres kommende folketingskandidat. Den tidligere europaparlamentariker, minister og nuværende MF’er har nemlig besluttet, at tiden er kommet til at sige farvel til det Christiansborg, hvor hun har arbejdet det meste af sit liv. Fra næste folketingsvalg er det slut. TEKST: Søren Højlund Carlsen

FOTO: Scanpix

oråret 2009 vil nok blive husket for, at det var en turbulent radikal tid med vigende meningsmålinger. Men det vil også blive husket som den periode, hvor mange kendte radikale folketingspolitikere sagde farvel. Først måtte Middelfart finde sig en ny kandidat til at afløse Niels Helveg Petersen, så var det Bente Dahls kreds i det sønderjyske, der også måtte sige farvel til deres MF’er og endelig satte Lone Dybkjær en form for vemodig trumf på ved i den lune del af foråret, at meddele sin københavnske kreds, at hun ikke genopstillede til næste valg. – Der er formodentlig et stykke tid til et valg, og nu kan de unge så nå at køre sig i stilling og blive mere kendte, men jeg fortsætter selvfølgelig valgperioden ud. Jeg har mange ting, jeg skal nå endnu, og derfor vil jeg arbejde videre, som jeg hele tiden har gjort, siger Lone Dybkjær, der er EU-ordfører og var som sådan meget involveret i den nyligt overståede valgkamp. Derudover vil hun fortsat arbejde med sundhed, handicap og ligestilling, hvor hun som ordfører ikke har forsømt en lejlighed til at synliggøre radikale holdninger og politik. GRUMSEDE PERIODER For os, der har svært ved at huske Anker Jørgensens regeringstid i detaljer virker det som, at Lone Dybkjær altid har været en del af det radikale landskab. Og sandt er det da også, at den tidligere statsministerfrue har været med

længe. Hun blev medlem af Folketinget i 1973 og har dermed sidste år fejret 35 års jubilæum som folkevalgt politiker. Folketinget blev dog afbrudt af en periode som europaparlamentsmedlem i 90’erne. Derudover har hun været miljøminister i KVR-regeringen. – Det var en god tid, da vi havde flertal med firkløverregeringen i perioden 84–87. Men også flertal med oppositionen og derfor kunne få afgørende indflydelse med regeringen på den økonomiske politik, men sammen med oppositionen kunne bestemme udviklingen på udenrigs- og miljøpolitikken. Det var en gylden tid – før og efter har vi kaldt for grumsede perioder, fortæller Lone Dybkjær, der fik vendt op og ned på sin politiske karriere, da hun mødte kærligheden i skikkelsen af Poul Nyrup Rasmussen (S), der var statsministerkandidat, da Lone fandt vej til det esbjergensiske hjerte bag den røde ruskindsjakke. Og mens lykken blomstrede privat, var det straks sværere på jobbet. – Men jeg fandt ud af at skelne mellem fru Dybkjær og fru Rasmussen, så jeg accepterede, at når jeg var ude i officielle ærinder, så var jeg altså fru Rasmussen. Der kunne jeg ikke komme med fru Dybkjærs politiske udtalelser. SØGTE NYE VEJE Med en mand, der var landets statsminister, var det umuligt for hende at blive minister. Derfor søgte Lone Dybkjær nye veje til politisk indflydelse og i 1994 sprang hun ud som parlamenta-

riker i Bruxelles. En post hun bestred indtil 2004, hvor Poul Nyrup Rasmussen så til gengæld blev valgt til parlamentet. Og med ægtemanden i Bruxelles var vejen banet for et comeback til Christiansborg, som hun indtog ved valget i 2005. Senest i 2011 er det dog slut for den 68-årige radikale politiker og afskeden bliver håndteret med vanlig radikal pragmatisme og nøgtern ro. – Når man er her, har man en stemme. Men man skal vide, at det sekund, man ikke er her mere, så er der ikke nogen, der er mere ligeglade med ens meninger end ens gamle kolleger. Det skal man gøre sig klart. Sådan er spillet, siger Lone Dybkjær, som glæder sig til, at nye kræfter tager over – kræfter, der fra tid til anden har udvist en smule utålmodighed med at få lov til at bestemme. – Da jeg blev valgt, syntes jeg også, at der var nogen, der havde nogle gammeldags synspunkter. Sådan skal det også være. Men det afgørende er jo ikke, at man er ung. Det afgørende er, at man har nogle synspunkter, man kæmper for, og det har vi stadig. Men jeg har stor tiltro til dem, der står på spring og jeg er glad for at vide, at jeg har en meget god og talentfuld afløser i Manu Sareen. Og mon ikke han får godt selskab, for jeg er overbevist om, at vi får flere radikale valgt i København næste gang. Vi nok skal komme til at ligge bedre i målingerne, for vores parti har en stor levedygtighed, spår Lone Dybkjær. Lad os håbe hun får ret, men det bliver så uden fru Dybkjær.

Lone Dybkjær er født den 23. maj 1940 i København. Hun var miljøminister i KVR-regeringen og er gift med Poul Nyrup Rasmussen. Hun har været folketingsmedlem for Radikale Venstre fra Østre Storkreds 1973–1977, for Københavns Amtskreds fra 1979 til 1994 og for Vestre Storkreds fra 8. februar 2005. Hun var også medlem af Europa-Parlamentet 1994–2004. I 2007 blev hun kåret til årets politiker af Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

Lige ved

og næsten Europa-Parlamentet bliver uden radikal repræsentation de næste fem år. Det står klart efter det ikke lykkes, at få sendt Sofie Carsten Nielsen til Bruxelles. Trods en meget rost valgkamp og stor optimisme hele vejen hjem, måtte Radikale Venstre strække våben natten til den 8. juni. Men partiet vågnede alligevel op med fornyet gejst efter en kampagne, der vækker forhåbninger om bedre tider. TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: Scanpix og Polfoto

.3 procent eller 100.011 danskere. Så mange stemte på Radikale Venstre til EuropaParlamentsvalget søndag den 7. juni. Det var som bekendt desværre ikke nok til en fornyelse af det radikale mandat i Europa-Parlamentet. Men selv om der var et pænt stykke op til de 6.4 procent Radikale Venstre fik for fem år siden, så bredte der sig alligevel hurtigt en positiv stemning i partiet efter nederlaget. Ikke kun på Christiansborg, hvor valgfesten godt nok ikke blev en sen en af slagsen. Men også ude i landet, hvor de fleste medlemmer efterfølgende roste valgkampen og opfordrede til at bruge kampagnen som et godt springbræt mod de kommende kommunal- og regionsvalg til november. Det gamle ordsprog om: lige ved og næsten, slår ingen mand af hesten, var således den mest udbredte fortolkning efter det dramatiske valg. Også hos spidskandidaten Sofie Carsten Nielsen, der kunne se tilbage på en kampagne, der blev rost fra mange sider, men som altså ikke kunne holde hele vejen til Bruxelles. – Jeg er stolt af denne her valgkamp og jeg er stolt af, at Radikale Venstre ikke undsagde de fantastiske resultater, der er kommet ud af, at 27 lande i Europa er holdt op med at slås og er begyndt at samarbejde. Den kampagne vi har kørt, er fremtiden – for Europa går ikke væk. Danmark putter måske med sig selv fem år mere i Europa-Parlamentet uden en radikal stemme, men så kommer vi igen. Indtil da gælder det om at holde gryden i kog, komme videre med denne her debat og den linje – det gennembrud vi har fået med denne her valgkamp. Jeg synes, vi har markeret os positivt, og jeg har været med hele vejen fuldt på højde med de andre spidskandidater, der var langt mere kendte end mig. Og modsat de andre partier, der har diskuteret for og imod, har vi været ude med konkrete visioner og forslag, siger Sofie Carsten Nielsen, der naturligvis også er ærgerlig over resultatet. – Det var ærgerligt for Danmark og for Europa. Især fordi jeg er den eneste, der har fremlagt konkrete politiske visioner, som jeg kunne gå ned og fremlægge parlamentet. Nu får danskerne fem år mere med lunkne europæere, og det er ærgerligt for Danmark og for dansk indflydelse i Europa-Parlamentet, og så er det naturligvis også meget ærgerligt 18

for vores parti, siger Sofie Carsten Nielsen, der møder opbakning fra gruppeformand, Margrethe Vestager. – Vi har stillet med en superkompetent kandidat, der har gjort det rigtig godt og vi har vist, at det kan lade sig gøre, at gennemføre et generationsskifte med en kandidat, der starter ud som ukendt, men til sidst bliver meget populær, siger Margrethe Vestager RAMT AF NATIONALTENDENS Men trods optimismen og roserne til den radikale kampagne, står resultatet altså stadig tilbage og blinker til eftertanke. Ifølge valgforsker Kasper Møller Hansen fra Københavns Universitet, så skyldes resultatet ikke, at danskerne ikke kan forene sig med et parti af ”jubel-europæere”, som Radikale Venstre blev betegnet i valgkampen. – Resultatet skyldes grundlæggende den tilstand, hvor partiet står i national politik. Både, at de er presset af SF’s store fremgang, og samtidig at mange radikale vælgere er skuffede over, at partiet i foråret for alvor meldte ud, at de støtter en rød regering, vurderer Kasper Møller Hansen overfor Berlingske Tidende. Samme vurdering finder man hos Lykke Friis, der er prorektor på Københavns Universitet. Hun mener, at EU-skeptikerne har holdt flyttedag. – Vi ser en normalisering i EU-skepsissen, som er flyttet ind i Folketinget, og det kan blive særdeles interessant i forbindelse med en folkeafstemning, at dem, der plæderer for et nej, nu skal forholde sig til alle temaerne. Men der var en stor afsmittende effekt fra indenrigspolitikken. De partier, der står godt til folketingsvalget, klarer sig som regel også godt til parlamentsvalget. De radikale har ikke vind i sejlene, og selvom de har haft den positive niche for sig selv, har det ikke været nok, siger Lykke Friis til Politiken. SKRÆMMEKAMPAGNE I den radikale top leder man også efter en del af forklaringen og her ser man blandt andet mod de borgerlig partiers nye skeptiske tone. Med Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt som rollemodel har Venstre og De Konservative vundet stemmer til parlamentsvalget ved at tegne et skræmmebillede af EU. – Noget af det, jeg er meget skuffet over er, at Venstre og Konservative har været smittet med Messerschmidt og en skep-

sis, der siger, at der skal sættes hegnspæle rundt om Danmark. De ser mere sig selv som stakitmontører end som politikere, der har en politisk sag for vælgerne, siger Margrethe Vestager, der mener, at vælgerne simpelthen er blevet skræmt. – Politikere lytter til deres vælgere. Men vælgerne lytter også til deres politikere. Og når flere og flere politikere signalerer gennem deres politiske udmeldinger, at EU er farligt og skal begrænses, så kan det ikke undre nogen, at vælgerne kvitterer med at sige, ”okay, det her er noget, som vi bør frygte og være bange for, lød det fra Vestager dagen derpå. ROSER TIL SOFIE Trods nederlaget havde mange kommentatorer og politikere dog stor ros til overs for den radikale kampagne, der mange steder blev fremhævet som en af de bedre kampagner med en god spidskandidat. – Sofie Carsten Nielsen er en troværdig forsvarer af EU, lød det blandt andet fra den borgerlige blogger Mads Kastrup. – Sofie Carsten Nielsen har ført en modig kampagne. Nu kommer jeg ikke til at stemme radikalt. Men i det mindste har hun tonet rent flag i forhold til EU, og det har jeg meget stor respekt for, lød det fra tidligere den udenrigsminister, Uffe Ellemann-Jensen (V) og hos Politiken roste Lars Trier Mogensen også Sofie Carsten Nielsen. – Hun har skilt sig markant ud. Med konkrete visioner, begavelse og europæisk engagement er hun trådt i karakter som en af dygtigste kandidater, der bedst vil kunne være med til at gøre en positiv forskel for Europa. Også Hans Engell var tydeligt imponeret af den radikale spidskandidat. – Hun er valgets største hit. Hun har fra starten været klar i spyttet. Enig eller uenig – man ved, hvad hun står for. Hun har holdt sig til de emner, parlamentet har indflydelse på, og ikke leflet for vælgerne med populistisk gas eller underspillet sin uhæmmede, lystne EU-begejstring. At de radikale alligevel ligner en taber har ikke dæmpet begejstringen. Sender vælgerne hende ikke ned til unionen, venter der med garanti en trøstpræmie i Folketinget, lød det i en analyse i Ekstra Bladet fra Hans Engell. FREMTIDEN Med alle de roser er det nærliggende at spørge den nu tidligere spidskandidat ►

Sofie Carsten Nielsen i infight med Venstres spidskandidat, Jens Rohde.

â&#x2013;ş 19

om hendes egen politiske fremtid. Venter der nu en plads en Folketinget, som Hans Engell spår eller vil hun i spil igen om fem år? Ved redaktionens slutning - dagen efter valgdagen – var Sofie Carsten Nielsen dog ikke meget for at svare på spørgsmål om sin egen fremtid. – Nu skal vi lægge alle frustrationerne og problemerne bag os. Forhåbentligt kan det her blive en ny start, hvor der kommer en klar linje og noget momentum og, hvor baglandet kan se, at vi faktisk godt kan bryde igennem, selv om man ikke stiller med en tidligere minister eller andre kendisser, siger Sofie Carsten Nielsen. Spidskandidaten glæder sig over, at valgkampen tilsyneladende har bremset en snigende krisestemning hos Radikale Venstre.

►

BEDSTE VALG

MERE END 100.000

Resultatet fra den 7. juni 2009 ligger langt fra de Radikales bedste valg til Europa-Parlamentet i 1999, hvor partiet med daværende statsministerfrue Lone Dybkjær i front fik 9,1 procent af stemmerne.

Radikale Venstre fik 100.011 stemmer, hvilket er lig med 4,3 procent. 26.000 flere stemmer havde sandsynligvis givet et radikalt mandat. Ud af de godt 100.000 fik Sofie Carsten Nielsen 56.104 stemmer.

HØJ STEMMEPROCENT Der var 59,5 procent af de godt fire millioner danske vælgere, som deltog i EU-valget. Det er et rekordstort antal. Socialdemokraterne blev det største parti, trods kraftig tilbagegang. Venstre blev nummer to med en mikroskopisk fremgang, mens Socialistisk Folkeparti og Dansk Folkeparti lå i næsten dødt løb om tredjepladsen, både i samlet tal og i fremgang. Men SF endte med flest stemmer, og DF med størst fremgang.

INGEN TILBAGE

FORDELING

Det nuværende Radikale parlamentsmedlem Johannes Lebech træder nu ud af parlamentet. Johannes Lebech tog over fra Anders Samuelsen, der udtrådte i forbindelse med dannelsen af Liberal Alliance.

Stemmefordelingen for Radikale Venstre på landsplan fordeler sig sådan her: København: 8,3 % Københavns Omegn: 5,0 % Nordsjælland: 5,4 % Fyn: 3,2 % Sydjylland: 3,0 % Østjylland: 4,0 % Vestjylland: 3,3 % Nordjylland: 3,1 %

– Det viser bare, at det kan lade sig gøre, hvis man noget ordentlig politik, nogle visioner, tror på sagen og bliver ved med at kæmpe, siger Sofie Carsten Nielsen, der dagen derpå endnu ikke var fuldt afklaret om sin egen fremtidige situation. – Nu skal jeg først og fremmest på en lang ferie (tre uger med familien i Frankrig, red.) og så må vi se, hvad fremtiden bringer. Jeg har været igennem en fantastisk spændende valgkamp og det er gået i blodet på mig. Så der bliver ikke tale om, at politikken nu skal lægges på hylden. Jeg føler jeg har meget at byde på og det samme har partiet – det vil jeg gerne være med til at føre frem. Men hvordan og hvornår, det aner jeg slet. Nu trænger jeg bare til lidt fred og ro med familien og en god lang tænkepause, siger Sofie Carsten Nielsen. Den pause skal være hende vel undt. □

PERSONLIGE STEMMETAL Sådan fordelte de radikale personlige stemmer sig Sofie Carsten Nielsen: 56.104 Johannes Lebech: 3.671 Lotte Rod: 2.326 Anne Elizabeth Kamstrup: 1.395 Anna Mee Allerslev: 1.306 Kristina Siig: 802 Christian Kjølhede: 685 Lasse Holm Grønning: 668 Morten Kirk Jensen: 553 Stefan Seidler: 507 Jakob Erle: 359 Claus Brandt Rasmussen: 336 Birger Nissen: 252

R A DI K A LE R EA KT ION ER: Tak til Sofie for en stor, stor indsats, som selv Mr. Europe, Uffe Ellemann-Jensen har måttet bøje sig i støvet for! Det var en skam, du ikke kom ind, men det var skønt at opleve en kandidat, der snakkede politik og som ville Europa, ikke kun vor egen lille andedam. Kom igen. Pia Guldager Bilde, radikale.net

Dine synspunkter og visioner er desværre blevet fortrængt af medierne, der mest af alt ønskede at fokusere på de negative sider ved EU - såsom grænseproblematikken og rejsepenge. Hvor er der ærgerligt at du ikke fik lov at trænge igennem med en reel debat om hvad vi ønsker at få ud af EU. Kristian Risager Larsen, radikale.net

Sofie har klaret sig rigtig flot i debatten, vundet megen respekt i flere lejre, men tabt det utaknemmelige slag: for konstruktivt (men svært) samarbejde, mod letkøbt selvfedme. Keep up the good work, i stedet for at bebrejde hinanden for tidens ugunst. Jens Chemnitz, Radikale.net

Du førte en flot valgkamp, at det ikke gik som vi ønskede skydes at folk tænker landspolitisk. Dit engagement, visioner og udstråling var forbilledligt og jeg er parat til at stemme på dig igen, selv om jeg ikke før har stemt radikalt. Vi tabte et slag men ikke krigen, kampen fortsætter. Johan Rasmussen, Facebook

Tak fordi du har givet de radikale fremtiden igen. Jeg er sikker på at du vil være vores stærkeste kort fremover. Tak fordi du gav valgkampen et seriøst pro europæisk præg :-) af hjertet tak! Tobias Maduro Nørbo, Facebook

Kære Sofie Du har ført en fantastisk valgkamp, og virkelig på flot vis markeret de radikale holdninger og den radikale politik. På trods af resultatet, er jeg stolt over at være radikal og stolt over dig som spidskandidat. Henrik Nord, Facebook

Jeg er dig taknemlig for at du så klart adskilte dig fra de øvrige spidskandidater i en klar europæisk retning - flot indsats. Sonja Mahler, Facebook

Tak til Johannes Lebech for et godt arbejde i Europa-Parlamentet, ærgerligt at vi ikke har nogen til at fortsætte det arbejde de næste 5 år. Den radikale spidskandidat i lygtepælen i København. Paradoksalt nok lige nedenunder en anden radikal – Folkebevægelsen mod EU’s Ditte Staun, der er medlem af Radikale Venstre, men altså stillede op for folkebevægelsen.

Benn Christensen, Radikale.net

TAK! Tak til dig, der har stemt radikalt. Det er en stemme på et helhjertet, begejstret Europa for os alle! Margrethe Vestager, Twitter

Margrethe Vester i valgkamp på i Nørrebrogade i København. Gruppeformanden er i godt selskab i skikkelse af RU’s EU- maskot, Eumo.

VALGFORBUND Radikale Venstre var i forbindelse med EP-valget i valgforbund med SF og Socialdemokraterne, hvilket blev kritiseret fra forskellige sider, da Radikale Venstre sidder i den liberale gruppe i Europa-Parlamentet. – Vi har en hel række dagsordener til fælles med både Socialdemokraterne og SF. Der er klima, miljø og forbrugersikkerhed, som vi ikke rigtig kunne finde fælles fodslag med de andre partier om, siger Sofie Carsten Nielsen om valgforbundet, der også var et fravalg af de borgerlige partier. – Venstre og Konservative var utroligt skeptiske. Det handlede bare om, hvilke forbehold, man skulle tage, hvad man skulle være bange for ved EU, og hvor mange hegnspæle, man skulle sætte op, tilføjer Sofie Carsten Nielsen.

R KR ÆVER AFSTEMNING NU Kun få dage efter valget krævede Radikale Venstre en hurtig afstemning om både rets- og forsvarsforbeholdet. En opfordring, der blev støttet af SF, som dog kvier sig med en afstemning om euroen. De Radikales gruppeformand, Margrethe Vestager, opfordrer SF’s formand til også at støtte en afstemning om euroen – hvad han dog ikke vil. – Det er meget glædelig med det stærke engagement i at få hele rets- og forsvarsforbeholdet til afstemning. Men Villy bør nu komme ud af busken og tone fuldt blåtgultflag, så vi også kan få euroen til afstemning. Det er jo vigtigt at få bragt Danmark ind i hjertet af EU. Men han har ret i, at der ikke er nogen grund til at vente på, at Lissabontraktaten bliver godkendt i Irland. Man skal bare se at komme i gang med det her og nu, siger Margrethe Vestager.

OTTENDE FLEST STEMMER Med de mere end 56.000 personlige stemmer fik Sofie Carsten Nielsen ottende flest stemmer på landsplan. Dermed blev den manglende sejr en smule mere ærgerlig. – Jeg er rigtig glad for at have fået så mange personlige stemmer. Det er et tegn på, at der var brug for den europæiske stemme, men det er brandhamrende ærgerligt, at jeg ikke kom af sted. Politik fungerer jo ikke sådan, at man kun stemmer på personer. Man stemmer også på partier. Men jeg er rigtig glad for mit personlige resultat. De mange personlige stemmer viser, at der er mange, der tror på mig, og de bekræfter mig i, at det var rigtigt at holde fast i min linje og ikke lade mig slå ud af, at alle andre øjensynligt syntes, at man ikke må være glad for Europa, siger Sofie Carsten Nielsen.

Fokus på økonomien I foråret foråret fforsøgte orsøgte R Radikale adikale V Venstre enstre iigen gen at at fåå fokus fokus på på bbehovet ehovet ffor or øøkonomiske konomiske rreformer eformer – ddet et sk skete kete bblandt landt aandet ndet m ed eett nnyt yt øøkonomisk konomisk uudspil dspil ogg eett øøkonomisk konomisk ttopmøde. opmøde F or bbehovet ehovet ffor or rreformer efoormer er med For større end nogensinde og en ny regering vil være tvunget til at gennemføre reformer – hvad enten den vil det eller ej. Ellers vil der i fremtiden mangle arbejdskraft og penge til velfærd. TEKST: Jakob Stig Jørgensen

lle prognoser peger på, at fremtidens velfærd ikke kan finansieres uden reformer, der hindrer arbejdsstyrken i at falde. Den danske velfærdsmodel undermineres, hvis fraværet af reformer fortsætter, og der efterlades et dybt hul i statskassen, klasselokaler uden lærere og operationsstuer uden læger og sygeplejersker. De samfundsøkonomiske udfordringer i Danmark er ikke løst, når den nuværende økonomiske krise er overstået. Tværtimod kan vi se frem til mangel på arbejdskraft og velfærdstab om ganske få år. I øjeblikket bliver der færre skatteydere til at betale for velfærdsdanmark og flere til at bruge det – færre indtægter og flere udgifter. Det vil Radikale Venstre ikke acceptere, og derfor har partiets folketingsgruppe i foråret sat fokus på den danske økonomis nutid og fremtid, og det store behov for reformer, der er nødvendige, hvis velfærdsdanmark skal holdes på sporet.

TOPMØDE Reformdagsordenen var derfor også i centrum, da indsigtsfulde debatoplæg, engagerede radikale politikere, et spørgelystent publikum og mange fremmødte journalister gjorde Radikale Venstres økonomiske topmøde den 14. maj på Christiansborg til en succes. I otte år har VKO-regeringen haft reformhåndbremsen trukket. Det går ikke op i længden. Derfor må en ny regering vise ansvarlighed og gennemføre økonomiske reformer, så danskerne også i fremtiden kan nyde de velfærdsgoder, politikerne stiller dem i udsigt. Sådan lyder kravet for radikal deltagelse i en ny regering, og det blev meldt klart ud i en stor udmelding i medierne, der ledte op til det økonomiske topmøde. Her foreslog gruppeformand Margrethe Vestager en aftrapning af efterlønnen allerede fra næste år, en forkortelse af dagpengeperioden til to et halvt år samt en indsats, der skal gøre det lettere for virksomhederne at tiltræk-

ke udenlandsk arbejdskraft. På den måde vil hun og partiet finde de mellem 10 og 14 milliarder kroner, som regeringen i øjeblikket selv mener mangler for at kunne opfylde deres egen økonomiske 2015-plan. SER IKKE GODT UD For det ser ikke godt ud: Tal viser, at de danske kommuner i andet halvår af 2008 opgav at besætte 640 stillinger i ældreplejen. Der kommer til at mangle 6.600 social- og sundhedsassistenter om 10 år. Der mangler 2.700 uddannede lærere i skolerne, og om seks år er det tal vokset til 5.900. Om 10 år vil der mangle 2.000 speciallæger; de store årgange går på pension, mens små årgange kommer ind på arbejdsmarkedet. Konsekvensen af yderligere reformtørke er, at de i forvejen alarmerende tal vokser med ekspresfart. Hvis ikke efterlønnen eller dagpengene skal røres, siger Radikale Venstre, kunne man også sløjfe barselsdagpengene, arbejds-

Ny regering tvunget til reformer VKO har taget sig en tidsubegrænset pause fra reformarbejdet. Derfor må en ny regering rette op på den nuværende regerings passivitet. Det ansvar er Radikale Venstre parate til at tage på sig, og partiet vil være garant for, at en ny regering gennemfører de nødvendige reformer, siger gruppeformand Margrethe Vestager. E N DN U E N GA NG H A R Radikale Venstre hevet de store lommeregnere frem og lagt nye forslag frem til økonomiske reformer. For der skal snart gøres noget drastisk, lyder det fra Margrethe Vestager. – Vi har foreslået en tilpasning af efterløn og flere gennemgribende reformer på arbejdsmarkedet. Det kan man være politisk enig eller uenig i, men det løser ingenting ikke at gøre noget. Hvis man ikke kan lide vores forslag, må man spille andre løsninger, der virker, på banen. Det eneste man ikke kan, er at fortsætte VKOs passive stil, siger Margrethe Vestager, der oplever, at regeringen og Dansk Folkeparti har bremset al reformarbejde. – VKO er godt på vej til at overlade en ulmende velfærdskrise til en ny regering. Situationen i Danmark lige nu er, at der lukker afdelinger på hospitalerne, at vores børn ikke får ordentlig undervisning og at vores ældre ikke får den pleje, de har brug for. Problemerne bliver større for hver dag, der går uden reformer. Men Radikale Venstre vil ikke acceptere en situation, hvor danskere ikke kan få den velfærd, vi har krav på. Derfor melder vi i dag klart og tydeligt ud, at en ny regering med Radikale Venstre vil tage ansvar og rette op på den nuværende regerings rod. At gennemføre reformer, er noget man gør, når man tager sine løfter om et bedre samfund alvorligt. Det er politikeres pligt at gøre det, der er nødvendigt, og ikke kun det, der er populært blandt vælgerne på den korte bane, siger Margrethe Vestager. Læs mere om topmødet og de økonomiske udspil på radikale.net og radikale.dk

løshedsdagpengene eller opgive driften af Rigshospitalet, Hvidovre, Herlev, Gentofte og Bispebjerg hospital. Eller man kunne beslutte, at folkeskolen afsluttes efter 6. klasse. Hver især ville disse eksempler give cirka 10 milliarder. Men, understreges det, det er ikke den vej, de radikale ønsker at gå. Derfor er folketingsgruppen også åben over for andre forslag, der virker. Målet er det vigtigste: At Danmark forbliver et velfærdssamfund med muligheder for alle. Partiets fokus er, at der skal være læger, sygeplejersker og lærere nok. Og at der skal være penge nok. EKSPERTER VIL REFORMERE Så for at kaste lys over situationen, hvad det er for udfordringer, der venter samt hvad der kan gøres ved det, havde Radikale Venstre en torsdag i maj altså inviteret en række økonomisk- og arbejdsmarkedspolitiske kapaciteter til at holde oplæg

under temaerne: ”De langsigtede økonomiske udfordringer”, ”Arbejdskraftsmanglen i den private og offentlige sektor” og ”Status på reformarbejdet i Danmark”. Professor og tidligere vismand Jan Rose Skaksen og formanden for Arbjedsmarkedskommissionen Jørgen Søndergaard holdt to spændende halvtimes-oplæg, der ikke lagde skjul på behovet for reformer, hvis velfærdsdanmark skal overleve. Udviklingschef i FTF Andy Andresen, forhandlingsdirektør i Danske Regioner Signe Friberg Nielsen, erhvervsøkonomisk chef i Dansk Industri Kent Damsgaard, og formand for Ingeniørforeningen (IDA) Lars Bytoft bidrog hver især med løsningsforslag og beretninger fra den side af bordet, og oplæggene blev efterfølgende diskuteret med deltagelse af Radikale Venstres gruppeformand Margrethe Vestager, næstformand og arbejdsmarkedsordfører Morten Østergaard, finansordfører Morten Helveg Petersen samt de fremmødte tilskuere.

GOD GENLYD Radikale Venstres topmøde og reformudmeldingen i Politiken gav i øvrigt god genlyd i medierne både på dagen og i de følgende dage. Udmeldingen blev analyseret i Jyllands-Posten, Information og Politiken. Og topmødet kastede nyheder af sig i både radioavisen, Information, Børsen og på altinget.dk, ligesom det blev behandlet i et længere indslag i P1 Debat. Folketingsgruppens har med økonomi-kampagnen i løbet af maj sendt et stærkt politisk signal til begge sider af folketingssalen og ikke mindst til vælgerne om, at Radikale Venstre er garanten for en økonomisk ansvarlig politik og at partiet vil fortsætte med at sætte fokus på den dagsorden. Økonomien vil med både økonomisk krise og VKO’s reformkrise være på dagsordenen frem mod det kommende valg. Og Radikale Venstre vil blive ved med at understrege, at der er brug for nye løsninger og flere reformer. 25

Frankrigs fjende nr. 1 I Danmark har vi Blekingegadebanden og i Amerika har de Bonnie og Clyde. Men også Frankrig har haft kriminelle, hvis liv er blevet til myter. Jacques Mesrine blev dræbt af politiet i 1979. På det tidspunkt havde bankrøveren i seks år været landets mest jagede mand. Nu kan danskerne så stifte bekendtskab med den franske gangster via to nye film. Radikal Politik mødte mændene bag filmene om Frankrigs fjende nummer et. TEKST: Jacob Wendt Jensen

FOTO: Scanpix og PR-foto

acques Mesrine blev skudt og dræbt af politiet midt i Paris 2. november 1979. På det tidspunkt havde bankrøveren i seks år været erklæret ”Public Enemy No. 1”. Der er nu lavet hele to film om hans fantastiske historie og de fik begge to premiere i danske biografer i løbet af foråret og den tidlige sommer, og dermed er Mesrines historie også kommet til Danmark. Jacques Mesrine var bankrøver af den gammeldags hårdtslående, ofte skydende romantiske slags, der sværmede for medierne og stribevis af kvinder. Han vidste han skulle dø for politiets kugler. Egentlig var det mest i Canada, at Mesrine slog sine kriminelle folder til at begynde. Først i 1975 blev han for alvor kendt i Frankrig, fordi han læste en artikel om ham selv i l’Express, som han ikke kunne lide. Han kom på forsiden af bladet og blev med ét kendt af de fleste franskmænd. Han skrev derefter sin selvbiografi i fængslet og blev lidt af en mediedarling, som for eksempel til en retssag, hvor han blev spurgt om, hvad han havde gjort ved pengene fra et bestemt bankrøver? Han havde sat dem i banken, for det var jo stadig det mest sikre sted lød det selvsikkert og medievant tilbage. Fra 1978 og frem gik meget af hans tid med brevveksling med medier, og det blev til lange interviews i klassiske medier som Paris Match og Libéra-

tion. Han kæmpede for isolationsfangers rettigheder, men filmene ”Public Enemy Number One” del 1 og 2 viser ham også som lidt af en frikadelle, der burde have været i underholdningsbranchen. AMERIKANSK OG FRANSK I 1978 blev han også stemt ind som Årets mand i et ugeblad. Medierne byggede ham op, men medierne viste også ubønhørligt hans grove karakter. For eksempel kidnappede han en journalist ved navn Tillier i 1979 og efterlod ham blødende til døde, fordi han troede, at journalisten ville sladre til politiet. Mesrine sendte billeder til medierne af ham selv og den døende journalist og folkestemningen vendte. To måneder senere blev han skudt af politiet. Han er sådan en figur som små franske drenge er vokset op med. Enten tog de afstand fra ham eller også var han lidt som en Robin Hood skikkelse. Slår man op på netboghandlen Amazon i Frankrig er der 49 titler om Mesrine. Alle der har tilbragt en time med manden har skrevet en bog om ham. Kun én af dem er oversat til engelsk, mens ingen er oversat til dansk. De to nye biograffilm, der for nylig fik premiere i Danmark er stærkt underholdende og udgør i alt fire timers spændende jagt og skæg og blå briller med en punch som vi kender den fra amerikanske film. Samtidig får vi en dybere personkarakteristisk a la fransk film og de to ting går op i en højere enhed.

Franske Vincent Cassel spiller Mesrine og han har efterhånden både franske og udenlandske film på sit cv. Sidst spillede han ved siden af Viggo Mortensen i ”Eastern Promises” og han var også med i ”Ocean’s Twelve” og ”Ocean’s Thirteen”. I franske film har han stukket sin næse frem i ”Blueberry”, ”Blodrøde læber”, ”Irréversible” og ”Hadet”. NEJ TIL TO FILM Bag kameraet har stået Jean-François Richet, der har instrueret film i USA som for eksempel den effektive ”Assault on Precinct 13”. Vi mødte de to i Paris, hvor de afslappet i en sofa på et luksushotel fortalte om de ni måneders arbejde med Jacques Mesrines spøgelse på bagsædet. Vincent Cassel var undervejs ved at trække sig ud af filmen, fordi han var uenig i, at der var behov for hele to film om den franske folklore-helt. – Da jeg indspillede ”Ocean’s Twelve” med Steven Soderbergh, fortalte jeg om mine kvaler med, at historien om Mesrine skulle strække sig over to film og han sagde med fast overbevisning i stemmen, at når det gælder biopics, bør man vælge et højdepunkt ud og lave én film og se hvad der skete med hans egen film om Che, siger Cassel, der henviser til, at Steven Soderbergh også har delt sin film om Che Guevara op i to. De får i øvrigt også premiere i Danmark henholdsvis i maj og i juli. Skuespilleren fortsætter: ►

Jacques Mesrine pĂĽ et politifoto. Den franske gangster blev drĂŚbt af politiet under stor dramatik i Paris i 1979

â&#x2013;ş 27

►

– Faktisk trak jeg mig ud af projektet, fordi jeg ikke syntes syntes, at Mesrine som per person fortjente to film og fordi han i de første versioner af historien blev fremstillet mere heroisk. Jeg spurgte Richet, om ikke vi kunne nøjes med at lave en film, og da jeg havde sagt ja til at lave den, kom Jean François og bad mig genoverveje at dele historien op i to film og det var der belæg for med den nye vinkel. BANKRØVER OG SHOWMAND De to dele er da også forskellige. Den første film er en mere klassisk biografisk film i tre dele med en etablering af personerne, en konflikteskalering og en finale, mens anden del er mere anarkistisk og skildrer den krig, som Jacques Mesrine indleder med samfundet. Hvordan er dit billede af Mesrine, Vincent Cassel? – De fleste på min alder kender Mesrine og hans skæbne, og husker det chok det pludselig var at se ham slået ihjel på avisernes billeder og i fjernsynet i 1979. I modsætning til mange af mine kammerater har jeg dog aldrig været fan af ham. Under arbejdet med filmen fik jeg en vis forståelse af bestemte sider af hans karakter. Jeg vil nok sige, at hans forhold til ære er den facet ved ham, som er lettest at sympatisere med, og måske også det vigtigste træk ved hans person. Men også den del af ham er problematisk. Det er hans æresfølelse, der får ham til at forsøge på at myrde en journalist, som han mente havde skrevet fornærmende om ham. Var han ikke også lidt af en påfugl – eller en spøgefugl?

– Han var en showmand og på en eller anden måde ville han måske hellere have været skuespiller. Dybest set var han en almindelig fyr med almindelige behov og sådan synes jeg også vi fremstiller ham. Han var for eksempel glad for kvinder. Mens vi filmede mødte vi mange almindelige mennesker i Paris, der havde kendt ham eller oplevet ham på en eller anden måde. Typisk i forklædning. Alle på baren vidste hvem han var, men naturligvis turde ingen afsløre ham eller nærme sig ham, for han var en hård banan. LIKVIDERET AF POLITIET Et sandfærdigt billede af Mesrine inkluderer også de usympatiske sider af ham. – Mesrine er blevet kaldt skizofren, fordi han ofte skiftede karakter så brat. Det ene øjeblik er han kærlig over for sin kone og det næste øjeblik stikker han en pistol i munden på hende. Men det mener jeg nu ikke nødvendigvis er et skizofrent træk. Selv de værste forbrydere har haft en familie, som de føler dybt for. Vi tager ikke stilling for eller imod Mesrine. Vi viser hans racisme og hans ærlighed side om side. Før han døde efterlod han en båndet tale på 40 minutter, hvor han ser sig selv i et meget uglamourøst lys. ”Der er ingen helte indenfor forbrydelse” slutter han af med at sige. Han er svær at lave en film om, fordi jeg flere gange frygtede, at publikum helt ville miste sympatien for ham, siger instruktøren Jean-François Richet. Hvordan ville en Mesrine operere i dag? – Rent praktisk ville han ikke kunne

operere, som han gjorde den gang. Når det gjaldt bankrøverier eller kommunikommuni kation med medierne. Han ville i det hele taget ikke have haft tid til at nå alt det, som han nåede med den hastighed samfundet bevæger sig med. Debatten om hans død og politiets forsøg på at skjule, at de faktisk likviderede ham viser, at han stadig er kontroversiel i dag. Da filmen fik premiere i Frankrig optrådte vi med flere af de gamle politifolk i fjernsynet og de kan stadig ikke sige sandheden. Der er ingen tvivl om, at han blev mejet ned med koldt blod – selv om politiet siger, at han trak en pistol. Sagen om hans likvidering har været taget op igen af Mesrines børn i retten, men politiet fik ret igen. Af frygt for en tredje runde vil politifolkene ikke afsløre detaljer. PÅLIDELIG UNDERHOLDNING Når man ser og sidder en biografisk film er man altid nysgerrig efter at høre, hvad der er lagt til og trukket fra for fiktionen og for spændingens skyld? – Alle facts i filmen er sande, men nogle års begivenheder er naturligvis blevet komprimeret meget. Mesrines tre år i Algeriet er kun repræsenteret med en scene. Det var generelt vigtigt for mig at vise alle sider af manden og dække de vigtigste begivenheder. Hvis man ser Soderberghs ”Che” er der jo udeladt enormt meget, og jeg tror, at mange unge vil tro at Soderbergs film er den sandfærdige historie. Jeg har været opmærksom på at undgå den fælde. Med hensyn til filmens periodedetaljer har jeg været omhyggelig med at studere billeder og film fra den gang.

– Hvor mange mennesker slog Mesrine ihjel? – Han påstod selv, at han havde slået 40 mennesker ihjel, men det var en provokation, som han skrev i sin bog. I løbet af vores research mener jeg at have fundet ud af, at man kun med sikkerhed kan tale om to verificerede mord – et på en arabisk alfons og et han begik på en skovbetjent i Canada. Men ikke engang disse mord kan siges at være fuldstændig sikre. Selv er jeg kun sådan cirka 51 pct. sikker på, at han begik de to mord. De dræbende skud kan være affyret af andre. □ Jacob Wendt Jensen er journalist og filmkritiker, og skriver blandt andre for BT og Berlingske, ligesom han er branchebladet Screen Internationals mand i Danmark. Public Enemy 1 og 2 udkommer på DVD til september.

M ESR I N ES LI VSFOR LØB 1979 1979 1978 1977 1973 1972 1972 1969 1966 1962 1961 1956 1936

Bliver likvideret af fransk politi på Place de Clignancourt i Paris. Mesrine bortfører både en rigmand og en journalist og lader sig fotografere i aviser og blade. En ”Anti-Mesrine” enhed tager form hos politiet. Flygter fra Santé fængslet med en anden fange og forsøger at kidnappe en dommer. Det mislykkes, men casinoet i Deauville bliver tømt for penge. Hams selvbiografi ”Dødsinstinktet” bliver trykt efter at have cirkuleret ulovligt i fængslerne. Bliver dømt til 20 år i fængsel. Arresteret men flygter fra retssalen i Compiègne ved at kidnappe dommeren i sin sag, men bliver sat fast igen kort efter. Nu også Public Enemy No. 1 i Frankrig. Kommer tilbage til Frankrig. Flygter fra fængslet i Saint-Vincen-de-Paul for fjorten dag efter at angribe fængslet og befri hans kompagnoner. Bliver erklæret Public Enemy No. 1 i Canada. Kidnapper en milliardær i Quebec, men bliver arresteret i Texas og bliver udleveret til Canada, hvor han idømmes 15 års fængsel. Møder Jeanne Schneider, der blev hans kæreste i mange år. Første fængselsdom for mord. Bliver gift med Maria, som han får tre børn med. De bliver separeret fire år senere. Tager af sted til krigen i Algeriet, hvor han får fortjenstmedalje efter tre år i hæren. Jacques Mesrine bliver født i Clichy.

M ESR I N E OG SA M F U N DET Jacques Mesrine var en middelklassesøn fra Clichy, der havde mulighed for flere mulige karrierer, men han ville ikke arbejde fra ni til fem. Han ville leve op til alle myterne om at være stjerne og al den glamour, der set fra hans vinkel lå i gangsterrollen. Som han kendte den fra gamle film fra Hollywood. Medvirken i krigen i Algeriet i tre år gav ham yderligere benzin til traumerne og de forkvaklede drømme. De to årtier 60’erne og 70’erne var politiske årtier. Manuskriptforfatteren, Abdel Raouf Dafri mener, at Mesrine var et produkt af sin tid. – Mesrine iscenesatte på en måde selv sine flugter og gerninger på gader og stræder stadig mere spektakulært. På pladsen hvor han blev dræbt vrimlede det med politifolk og havde han undsluppet der, havde det været som et kæmpe cirkusnummer. Ved at sætte sig så radikalt op imod et meget højredrejet samfund, hvor den stive overlæbe florerede voldsomt, tændte han fantasien og drømmene hos både rige og fattige. Han var en gangster med et uomtvisteligt markedsføringstalent, siger Abdel Raouf Dafri Mod slutningen af sin kriminelle løbebane dannede Mesrine forbryderpar med Charlie Bauer fra Korsika, der spilles af Gérard Lanvin i filmen. Han var en venstreorienteret revolutionær, der havde et vist slægtskab med Baader-Meinhof gruppen i Tyskland og som på sin egen facon kæmpede for revolution i samfundet. Han opfordrede Mesrine til at tage kontakt med andre europæiske revolutionære netværk, men det blev ved en kamp mod konkrete forbedringer for fanger i maximum security fængsler i Frankrig.

Kampfly for

milliarder

Der er politisk enighed om, at Danmark skal have nye kampfly. Men spørgsmålet om hvornår, hvor mange og hvilket fly, skal først forhandles i efteråret. Endnu er der heller ingen, der ved, hvor mange milliarder der skal bruges, ud over at det er rigtig mange. Radikal Politik dukker ned i debatten om forsvarets største enkeltindkøb nogensinde. Tekst: Karin Kaas Foto: Colourbox

løbet af en overskuelig fremtid skal det danske forsvar investere i nye kampfly. Beslutningen om det nye isenkram er i princippet taget. Spørgsmålet er altså ikke om, men hvornår, hvor mange, hvilke og ikke mindst til hvilken pris. For ud over at prisen skal regnes i milliarder, ligger den ikke fast. Den varierer efter antal, type og udregningsmetode. Én af de tre mulige leverandører, svenske Saab, har som den eneste sat pris på, nemlig 458 millioner kr. pr. fly, mens det fly, der af mange regnes for den sikre vinder, Joint Strike Fighter F35 fra Lockheed, som Danmark er med i udviklingen af, endnu er på teststadiet. Men prisen er steget til det tredobbelte af, hvad politikerne blev stillet i udsigt, da udviklingen gik i gang. De amerikanske myndigheder hævede i marts til 779 millioner kroner stykket. Den tredje, der kæmper om den attraktive ordre, Boeing, har netop sat prisen på sit F18 Super Hornet betragteligt ned, så det i dag angiveligt er det billigste af de tre konkurrerende fly. Boeing vil dog ikke sætte præcist tal for prisen, men ifølge virksomheden er prisnedsættelsen ”substantiel”, så flyet nu koster mindre end det svenske Gripen.

MANGE UBEKENDTE Tallene angiver, hvad flyene vil koste i deres levetid, det vil sige både træning og uddannelse af piloter, simulatorer og driftsomkostninger i omkring 20 år. Men det er et tal med mange ubekendte. Norge har således beregnet, at de samlede levetidsomkostninger for de 56 F35-fly, man har besluttet at købe deroppe, er 144 milliarder norske kroner. Det tal ligger væsentligt højere end forsvarets foreløbige beregninger for Joint Strike Fighter ifølge Rigsrevisionen, der har haft adgang til tallene. ”Rigsrevisionen kan konstatere, at de norske beregninger af levetidsomkostninger for Joint Strike Fighter er væsentligt højere end forsvarets foreløbige beregninger,” hedder det i en rapport over Forsvarets anskaffelsesproces i forbindelse med indkøb af nye kampfly, som Rigsrevisionen fremlagde i marts. Rigsrevisionen oplyser dog ikke noget om, hvor meget de norske tal er højere end de tilsvarende tal fra det danske forsvar. Flyproducenterne konkurrerer ikke bare på teknologi og pris. De lokker også med underleverancer til danske virksomheder, men lige netop den vinkel, er der ikke meget goodwill at hente

i. Fra den ene til den anden side i Folketinget understreger partierne, at det ikke er eventuelle danske arbejdspladser eller økonomiske gevinster til danske virksomheder, der skal afgøre, hvor ordren placeres. Radikale Venstres forsvarspolitiske ordfører, Morten Helveg Petersen, dækker meget godt hen over midten med sit udsagn: ”det står meget langt nede på min liste, hvis det overhovedet er med”. KRIGSMASKINER Man kunne måske godt argumentere for, at nye kampfly ”bare” handler om nyt isenkram til forsvaret på linje med så meget andet, der bliver købt. Så hvorfor overhovedet fylde aviser og andre medier med artikler og omtaler om det, som vi har set i store mængder i år? Så enkelt er det bare ikke. For det første handler det om den største enkeltinvestering nogensinde i forsvaret, og da heller ikke forsvarskassen er bundløs, får anskaffelsen stor betydning for de øv- ►

►

rige grene af forsvaret i mange år fremover. Og så er der også den vinkel, at kampfly ikke bruges til så forfærdelig meget andet end at slå mennesker ihjel med. De er rene kampmaskiner, hvor man i hvert fald på papiret godt kan finde andre mere humane anvendelsesmuligheder for en hel det af det andet maskinel, der findes i forsvaret. Tilhængerne af, at vi også i fremtiden skal have kampflyskapacitet, taler ganske vist også om, at flyene kan bruges til at overvåge, om skibe dumper olie i danske farvande, men det behøver man strengt taget ikke et jagerfly til. Her vil alle mulige andre flytyper gøre lige så stor fyldest. MANGLER GRUNDLAG Der er ikke megen uddybning af behovet for kampfly at hente i Forsvarskommissionens rapport, der kom i april. Kommissionens sammenfattende vurdering er, at ’forsvaret fortsat skal opretholde en kampflykapacitet til suverænitetshævdelse af det nationale luftrum samt overvågning af nationalt interesseområde. Forsvaret skal endvidere fortsat opretholde en kapacitet til udsendelse af kampfly til internationale opgaver’. Og det er ikke alle, der mener, at Forsvarskommissionens anbefaling er tilstrækkelig begrundelse for at investere milliarder i nye fly. Til dem hører en af landets førende sikkerhedspolitiske eksperter, lektor i international politik Peter Viggo Jakobsen fra Københavns Universitet. Han ser derfor frem til, at de ”øvrige faktorer”, som forsvarsminister Søren Gade på Radikale Venstres konference om kampfly i marts sagde, også ligger

til grund for beslutningen, bliver fremlagt i forbindelse med efterårets forhandlinger om flytype, antal osv. Men Peter Viggo Jakobsen er ikke ene om at se frem til et bedre beslutningsgrundlag i hvert fald for typevalget, antal fly og en tidsplan for, hvornår de gamle F16-fly skal udfases og erstattes med nye. Til de beslutninger er grundlaget ikke i orden endnu, siger Morten Helveg Petersen, der derfor er godt tilfreds med, at de forhandlinger er udskudt til efteråret. Til gengæld er han ikke i tvivl om, at Danmark også fremover skal råde over kampfly. – Der er bred konsensus om, at vi stadig skal have kampfly, siger Morten Helveg Petersen. Peter Viggo Jakobsen sætter dog et stort spørgsmålstegn ved, om det er tilstrækkeligt belyst, om overhovedet, hvornår og hvor mange fly Danmark skal råde over i fremtiden. Og han tror heller ikke på, at vi får nogen tilbundsgående debat om spørgsmålet. – Det er slet ikke meningen, at vi skal have en åben diskussion om det. Tværtimod tror jeg, det gælder om at få så lidt debat som overhovedet muligt. Jeg kan godt se, at det kan være politisk opportunt, men jeg synes altså ikke det er voldsomt demokratisk, siger Peter Viggo Jakobsen. LUKKET DISKUSSION Forskeren understreger, at han ikke er modstander af kampfly. Men han synes, diskussionen har været alt for lukket og haft karakter af, at nu skulle vi bare se at få skrevet under, så vi kan komme videre, inden nogen stiller alt for mange kritiske spørgsmål. Kritiske spørgsmål som han til gengæld gerne stiller. Som for eksempel hvorfor det pinedød skal besluttes nu, at vi skal

have nye fly om 10 år. For han tror, at den teknologiske udvikling betyder, at de opgaver, kampflyene i dag udfører, fremover vil blive udført af robotfly eller små ubemandede, hvad der kunne tale for, at vi dropper at købe nu og så i stedet satser på næste generation. – Vi bør også tage den diskussion, at Danmark ikke står alene, men er med i NATO, der består af næsten 30 lande. De behøver vel ikke alle sammen at have fly. Det handler altså også om, hvordan forsvaret set i international sammenhæng skal se ud i fremtiden, siger Peter Viggo Jakobsen, der understreger, at man sagtens kan argumentere fornuftigt for, at vi kan klare os uden fly, og at der er bedre og mere fornuftige ting at bruge pengene på. Også Morten Helveg Petersen lægger vægt på, at forhandlingerne om antal og type skal ses i sammenhæng med, hvad der sker i vores nabolande og i NATO. SAMARBEJDE I NATO – Så stor en investering kan ikke foretages med skyklapper på, hvor hvert enkelt land bare kører ud af sin egen tangent. Vi skal sørge for, at der er mest muligt samarbejde omkring sådanne indkøb – også om drift og vedligeholdelse – og det skal indgå i beslutningsgrundlaget, når vi skal forhandle type og antal, siger Morten Helveg Petersen. Det peger umiddelbart på en radikal stemme til F35, som både Holland og Norge, en række andre NATO-lande har besluttet sig for, og som også Storbritannien hælder imod. Men den diskussion vil Morten Helveg Pedersen slet ikke foregribe ud over, at flyene selvfølgelig skal være det, der i militærsprog hedder ”interoperable”. – Det er kolossalt vigtigt, at det udstyr, vi måtte anskaffe os, kan kommunikere med øvrigt NATO-udstyr og det

er NATO med til at sikre, ved at fastsætte standarder, understreger Helveg. Den radikale forsvarsordfører siger, at det ikke er nogen hastesag at få fastlagt hverken type eller antal. Beslutningsgrundlaget skal være i orden, og det er det ikke her og nu. Om det bliver det i løbet af efteråret, vil han ikke lægge hovedet på blokken på. – Men med det forbehold, at vi ikke har fået tallene endnu, ser det ud til det. Køreplanen er den, at vi vender tilbage til spørgsmålet efter sommer. Men det siger sig selv, at vi ikke går ind i det her, før vi har et ordentligt grundlag at beslutte på, tilføjer Morten Helveg Petersen, der er enig med Peter Viggo Jakobsen i, at investeringer i kampfly-størrelsen må ses i sammenhæng med behovet i den øvrige del af forsvaret – der er ikke ubegrænsede midler til rådighed. – Det indgår i en samlet prioritering, for det er klart, at der går penge fra i andre led. Men man skal samtidig huske på, at vi i dag stiller med store bidrag til krigen i Afghanistan fra hæren, og at det eksponerer vores soldater i udstrakt grad. Så det hører med til diskussionen, at det kan aflaste hæren, hvis vi i stedet kan indsætte kampfly. Den vinkel synes jeg, at modstanderne af kampfly også er nødt til at forholde sig til, siger den radikale forsvarsordfører. Argumentet om fly som aflastning for soldater var et af dem, forsvarsministeren kom med på den radikale kampflykonference. Og det er et argument, der også vinder genklang hos Peter Viggo Jakobsen, der erklærer sig ”helt enig” i, at det er en vigtig pointe. – Jeg kan godt se, at kampfly kan bruges til en masse fornuftigt. Men man bør tage diskussionen, om ikke man skulle blande kortene, så vi køber færre fly og dermed også får råd til at få rettet op på nogle af de andre pro-

blemer, der er i forsvaret, siger Peter Viggo Jakobsen. ÅBEN DISKUSSION OM ANTAL Han understreger, at uanset om det i princippet besluttes, at vi skal have nye kampfly, står der stadig en relativ åben diskussion tilbage om antallet – og principielt også om typen – selvom han mener, at hele processen omkring flykøbet har kørt i retning af, at vi skal købe F35. Socialdemokraterne har således meldt ud, at partiet mener, vi kan nøjes med 24, mens Dansk Folkeparti ikke kan få fly nok. Et eller andet sted derimellem ligger de øvrige partier. I dag råder vi over 48 F16. – Personligt håber jeg, at vi ender omkring de 20. For jeg kan virkelig ikke se, hvad vi skal med så mange, siger Peter Viggo Jakobsen, der understreger, at det i princippet er ligegyldigt, hvilke af de tre fly, Danmark vælger. De kan alle det, sådan et fly skal kunne. Så afgørelsen bliver truffet ud fra ikke-tekniske men politiske kriterier, forudser han. – Uanset om svenskerne måtte have det bedste fly, tror jeg, vi ender med at købe amerikansk. For i sidste instans bygger dansk forsvars- og sikkerhedspolitik på, at vi har et godt og nært forhold til USA, og at vi meget gerne ser, at amerikanerne fortsat engagerer sig i Europa. Sådan et sikkerhedspolitisk argument er svært at angribe. Men hvis det amerikanske fly koster dobbelt så meget som det svenske, så vil det selvfølgelig give problemer, siger Peter Viggo Jakobsen. Og så siger han også på falderebet, at man altså ikke skal spørge ham, hvilket fly der er det billigste. – Jeg kan ikke gennemskue beregningerne, og det tror jeg heller ikke, andre kan. Og det er nok også pointen med det hele. □

DANMARKS BEHOV FOR KAMPFLY I rapporten Danmarks behov for kampfly fra 2007 fra Dansk Institut for Militære Studier opstilles tre modeller for, hvad Danmark kan vælge at gøre og hvad beslutningen betyder for vores militære engagement: NATVÆGTERMODELLEN:

Her vil der ikke blive indkøbt et stort antal kampfly. I stedet vil Flyvevåbnets ressourcer blive brugt på transport af og nyt udstyr til landstyrker. På længere sigt kan man så vælge at anskaffe sig de såkaldte UAV’er, eller ubemandede fly, når teknikken på den front er mere udviklet. LUFTSTØTTEMODELLEN:

Efter denne model investerer Danmark i et mindre antal kampfly, end vi har i dag. Til gengæld kan flyvevåbnet specialisere sig i luftstøtte af landstyrker, for eksempel ved hjælp af helikoptere. LUFTKRIGERMODELLEN:

Her bevarer Danmark sit nuværende antal kampfly. Ud fra en vurdering af, at luftmagt er så central for væbnet konflikt i det 21. århundrede, vil forsvaret sakke for meget agterud, hvis ikke der investeres i de mest avancerede kampfly til at erstatte F-16.

I forĂĽret afholdt Folketinget den traditionelle statsborgerskabsdag. Dagen er oprindelig en radikal idĂŠ og er en festdag, hvor alle nye danske statsborgere bliver budt velkommen af Folketingets partier og ansatte. OgsĂĽ af Radikale Venstre, der traditionen tro havde indrettet sin helt egen festsal. Radikal Politik sendte fotograf Ditte Valente af sted til dagen, der er en hĂ¸jtidelig og uforglemmelig dag for de mange nye danskere. Her er hendes indtryk

Twitter over det Twitter mig her og Twitter mig der. I 2009 er begrebet Twitter for alvor kommet på banen – også på Christiansborg, hvor flere og flere politikere har taget den moderne kommunikationsform til sig. Twitter er en slags mikro-blogging, hvor afsenderen kan opdatere sin omverden med ganske korte beskeder, og Radikale Venstre har for længst taget fænomenet til sig. TEKST: Jacob Packert (jacobpackert på Twitter)

estager: “Er i salen. Niels gør det klart at VKO administrerer uden vedtaget lov! Det er helt vildt at regeringen gør det. Hvad bliver det næste?” 13:15 d. 10. marts. Sådan så det ud, da Margrethe Vestager som den første partileder i Danmark begyndte at twitte. Mange politikere, især Radikale, men også fra andre partier, har siden fulgt trop og skriver nu lystigt små Twitter-opdateringer i løbet af deres dag. Twitter er det nyeste skud på stammen af sociale netværk på Internettet, der sætter brugere i stand til at kommunikere med hinanden på tværs af tid og sted. Således skriver Twitter sig ind ved siden af kendte navne som MySpace og Facebook. Men Twitter er ikke som de andre. Twitter er et socialt medie skåret helt ind til benet. Der er ingen billedalbum. Ingen grupper at melde sig ind i. Ingen tests at tage eller events at blive inviteret til. Det første man mødes af, når man starter på Twitter, er blot et felt til at skrive i. Og det nærmest skræmmende åbne spørgsmål, “What are you doing”, der i skrivende stund har modtaget næsten to milliar-

der svar. Hvis man skulle printe alle verdens tweets ud på almindeligt papir, ville stablen blive over 16 km høj. Det er disse små, korte opdateringer på maksimalt 140 tegn, der er i centrum på Twitter. Nogen kalder det statusopdateringer, andre mikroblogging. For det er ikke de lange, diskuterende, uddybende indlæg, der er plads til på 140 tegn. Det kan da også være en udfordring for en politiker at skulle udtrykke sig på så lidt plads. For en enkelt opdatering siger ikke nødvendigvis særlig meget i sig selv. Men hvis man sætter den sammen med de mange opdateringer, Margrethe Vestager laver på sin profil på Twitter, dannes der et mere og mere nuanceret billede af, hvem Margrethe Vestager er som person og som politiker. UDEN FILTER Fra sin plads i Folketingssalen hiver Margrethe Vestager sin mobiltelefon frem, taster en kort besked ind, og sender den af sted som sms. Sekunder senere står beskeden på Twitter. Og gennem avancerede tekniske løsninger er Margrethe Vestagers budskab også at finde på Facebook og på forsiden af radikale.net og radikale.dk. Noget af det

banebrydende ved Twitter er, at opdatering via mobilen er gjort simpel. En lille SMS-besked er nok til at formidle det radikale budskab til mange forskellige platforme og mange forskellige brugere. Og de, der læser med, får lov at komme helt indenfor hos Margrethe Vestager. Det er Margrethe selv, der opdaterer sin Twitter-status. Helt i tråd med den radikale web-strategi om at være et åbent parti har Radikale Venstres pressetjeneste etableret en direkte kanal fra partileder til folket, helt uden filter. – Jeg synes det er rigtig, rigtig sjovt at twitte. Når jeg sidder nede i salen og skriver ud, at vi har vedtaget et forslag, så går der ikke mange minutter, før jeg kan se folks reaktioner i min indbakke, siger Margrethe Vestager. Når nogen svarer Margrethe på Twitter eller på Facebook, kan hun med det samme se det på sin mobiltelefon. – Nogle gange spørger jeg ud, helt åbent, hvad folk synes, jeg bør spørge ministeren om i spørgetimen, eller hvad jeg skal sige i min ordførertale. Der er rigtig meget inspiration at hente. Det er åbenhed, dialog og demokrati, når det er bedst, siger Margrethe Vestager.

Twittertinget.dk Samler tweets fra de foreløbig 23 medlemmer af Folketinget, der er på Twitter.

hele KOMMET FOR AT BLIVE Radikale Venstre er frontløbere, når det kommer til at udnytte de muligheder, der er på Internettet. Udviklingen går forrygende hurtigt, og det handler om at følge med uden at blive forpustet. Det var også først efter moden overvejelse, at Twitter blev valgt som den nye satsning. I USA og i Storbritannien var netop dét netværk ved at vokse sig rigtig stort både blandt vælgere og politikere, da Radikale besluttede sig for at melde sig ind i den globale samtale. Barack Obama gjorde brug af det sociale medie under sin præsidentvalgkamp, og senere er særlige internetsider kommet til, som samler alle de twitter-opdateringer, de amerikanske og britiske politikere skriver. Under den amerikanske præsidents tale til nationen viste CNN endda politikernes reaktioner i fjernsynet live via Twitter sideløbende med at de viste selve talen. Om det er en udvikling, vi kommer til at se i Danmark, må tiden vise. Men det er i hvert fald sikkert, at sociale medier kommer til at fylde mere og mere i politisk kommunikation. Vælgerne oplever en medievirkelighed, der er mere og mere atomiseret. Det er hvor tids vilkår og udfordring: at møde vælgerne

dér, hvor de færdes. Radikale Venstre har valgt at tage den udfordring op med en tilgang, der bygger på innovation, eksperimenter og åbenhed. Der er begrænsede ressourcer til de radikale aktiviteter på Internettet. Men der er masser af gåpåmod, masser af vilje og masser af idéer. Præcis som i resten af partiet.

U DVA L GT E R A DI K A LE PÅ T W I T T ER : twitter.com/vestager Margrethe Vestager

twitter.com/oestergaard Morten Østergaard

KOM I GA NG

twitter.com/sofiecn Sofie Carsten Nielsen

Man kan twitte på mange måder; via www.twitter.com, via særlige programmer, man downloader til sin computer, eller via mobiltelefonen. Man behøver ikke engang at gå på nettet for at opdatere sin status på Twitter – man kan bare sende en SMS. Og det gør Margrethe Vestager. Det er nemt og hurtigt for hende at skrive 140 tegn, om hvad hun foretager sig, hvad der kører rundt af tanker i hendes hoved lige nu – og nogle gange også om morgenløbeturen og de fugle, hun ser på Holmen i København.

twitter.com/radikale Radikale Venstres overordnede kanal

twitter.com/manusareen Manu Sareen

twitter.com/klausbondam Klaus Bondam

twitter.com/hoejlundcarlsen Søren Højlund Carlsen

twitter.com/jacobpackert Jacob Packert (Ja, artiklens skribent og bladets redaktør er selvfølgelig også på Twitter)

I kølvandet på Agurketiden er næsten sat ind, nd, og feriestemningen er på sit højeste hos danskerne – inklusive politikerne. ne. Hvem tænker på faldende boligpriser og stigende arbejdsløshed i 25 graders raders varme og lyse sommernætter? Derfor var Radikal Politik ude i god tid og spurgte allerede i maj SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre om partiernes bud på den økonomiske krises alvor og på, hvilke politiske ambitioner der skal styre udviklingen i en positiv retning. TEKST: Trine Vendelboe Juul

FOTO: Scanpix m.fl.

denne første runde af det indre ringhjørne har Radikal Politik sat Ole Sohn fra SF og Morten Østergaard, Radikale Venstre, stævne, mens Socialdemokraterne stiller med hele to repræsentanter. Nemlig Henrik Sass Larsen og Morten Bødskov har svaret for Socialdemokraterne. Radikal Politik: Hvad er det største samfundsmæssige problem som følge af den aktuelle krise? SF: Det er den stigende arbejdsløshed, der er lammende for et samfund, fordi den skaber utryghed for borgerne og fattigdom og inaktivitet i samfundet. S: Det ubetinget største problem for Danmark pt. er den eksplosivt stigende ledighed. Siden juni 2008, hvor arbejdsløsheden bundede med 47.000 fuldtidspersoner, er arbejdsløsheden steget med ca. 23.000 personer, og er nu på ca. 70.000 personer. RV: At så mange mennesker på så kort tid mister arbejde får store følger for dem og deres families livsførelse.

Længere tids ledighed kan betyde tab af kompetencer for den enkelte og dermed tab af konkurrencekraft for Danmark som helhed. Uden handling vil arbejdsstyrken efter krisen ikke være så kvalificeret som før. Hvilke overordnede politiske tiltag og reformer er på den baggrund de allermest nødvendige her og nu? SF: Det er en omfattende vækstpakke, der kan kickstarte dansk økonomi. En vækstpakke med massive energivenlige og offentlige investeringer i folkeskoler, ældreboliger og andre offentlige bygninger. Det vil skabe arbejde til mange tusinde mennesker, og det vil bidrage til at løse klimakrisen. Danmark befinder sig jo ikke blot i en økonomisk krise, men også i en klimakrise. Derfor skal vi anstrenge os for at foreslå politiske løsninger, der bidrager til at løse begge kriser. S: Socialdemokraterne lancerede i februar en ambitiøs vækstpakke på 36 mia. kr. Den indeholder seks indsatsområder, der samlet set skal bringe

Danmark ud af krisen bl.a. ved at sætte gang i byggeriet og renoveringen, sætte turbo på udvikling af klimavenlige teknologier, modernisere den offentlige sektor og sikre finansiering til sunde virksomheder. RV: Vi skal have en samlet krisehåndteringsstrategi, hvor vi udnytter krisen til at få investeret i viden, forskning og klima. Tiltagene skal være målrettede og midlertidige investeringer i fremtiden. Nye almene boliger, energirenovering og nødvendige investeringer i den offentlige bygningsmasse fra daginstitutioner til forskningsfaciliteter skal holde beskæftigelsen i byggefaget oppe. Ledighedsperioder skal udnyttes til opkvalificering eller uddannelse af arbejdsstyrken, så vi også her udnytter krisen til at investere i fremtiden. Hvilke konkrete udspil er dit parti kommet med som en del af løsningen på krisen? SF: Vi har blandt andet foreslået at give virksomheder en måneds ekstra kredit med betaling af moms- og A-skat

d e t i nd re r i ng hjø r ne

DET INDRE RINGHJØRNE – EN OPPOSITIONSFØLJETON I 4 DELE Hvad har SF, Socialdemokraterne og Radikale Venstre til fælles? Hvilken dagsorden kan de blive enig om, og hvilke reformer vil de sammen kæmpe for at gennemføre? Hvor springer omvendt forskellene i øjnene, og hvordan bygger man bro imellem dem? Det er nogen af spørgsmål, som Radikal Politik har sat sig for at indhente svar på med det formål at afsøge territoriet for en stærk og samlet opposition, der kan give regeringen kamp til stregen. Det indre ringhjørne består af fire runder og hver gang vil repræsentanter fra alle tre oppositionspartier give deres respons på en række fælles spørgsmål. Første omgang handler om finanskrisen.

– mod rentebetal rentebetaling. Især mange småog mellemstore virksomheder er hårdt ramt af krisen, og forslaget vil øge deres likviditet og have en positiv effekt på beskæftigelsen. SF vil også hurtigst muligt sætte gang i byggeriet af billige almene lejeboliger, da det praktisk talt er gået i stå de seneste år. RV: Vi har lavet en krisepakke til de ledige og fremlagt en ”Vækstplan for et Grønt Videnssamfund”, hvor vi foreslår massive og målrettede investeringer i viden, forskning og klima. På hvilket plan og på hvilken måde iti tænker I, at de to andre store oppositionspartier er enige med dit parti? SF: Både S, SF og Radikal Venstre er optaget af økonomisk ansvarlighed og tænker den økonomiske krise sammen med klimakrisen. I forhold til økonomiskk get ansvarlighed er alle tre partier meget ede optagede af ikke at give ufinansierede var skattelettelser, som er regeringens svar på krisen. Skattelettelser efterladerr et an- ► hul i statskassen, og det er dybt uan-

►

svarligt. Der er langt flere arbejdspladser i offentlige investeringer end i skattelettelser. S: Også SF og Radikale Venstre har lanceret udspil, der rummer seriøse bud på, hvordan den nuværende krise skal håndteres, og jeg er sikker på, at alle tre partier kan finde sammen om en vækststrategi, der bl.a. har fokus på klima og teknologi. Grundlæggende udviser alle tre partier en høj grad af ansvarlighed i forhold til udviklingen af fremtidens moderne velfærdssamfund. En ansvarlighed som også kommer til udtryk i partiernes fælles efterspørgsel på arbejdsmarkedsreformer og langt større investeringer i uddannelsessystemet. RV: Vi er enige med i hvert fald S om, at der er brug for målrettede, midlertidige investeringer for at knække ledighedskurven. Vores særkende er især investeringer i videnssamfundets infrastruktur på forskning, bredbånd og vækst-iværksætteri. Også SF har udråbt kampen mod arbejdsløshed som vigtig, men her er der mere uenighed om midlerne. Men vi deler visionen om at gøre Danmark helt fri af kul og olie med S og SF – og netop her er partiernes vækstpakker snævert sammenfaldende.

UNDLADELSESSYND Hvad er regeringens største undladelsessynd i håndteringen af den nuværende krisesituation? SF: Det er dens passivitet. Det virker, som om regeringen tror, krisen går over af sig selv. Skidt være med alle de arbejdsløse. Men krisen har vist, at de utøjlede markedskræfter ikke er løsningen på alle problemer. S: Regeringens svar på krisen er ikke en understøttende hånd til de hårdt ramte danskere, men i stedet en hoven Finansminister, der udtaler, at der er job nok. Regeringens forårspakke giver ifølge AE-rådet kun 5.500 beskæftigede i 2009 og 7.200 i 2010. Til sammenligning har vi i de første to måneder af 2009 set en stigning i ledigheden på godt og vel 12.000 personer. RV: Det er, at regeringen slet ikke har en samlet strategi for, hvordan den vil håndtere krisen. Den vil stimulere privatforbruget gennem skattelettelser og frigive Den Særlige Pensionsopsparing, men uden at vide hvordan det virker. Men vi ved, at krisen rammer hårdt i eksportsektoren og i industrien - derfor sætter vi målrettet og strategisk ind, mens regeringen laver planløse brandslukninger.

d e t i nd re r i ng hjø r ne

Hvilke afgørende ”undladelsessynder” har regeringen ellers begået i de seneste år forud for krisen? SF: Regeringen har undladt at spare op til svære tider. Regeringen har udskrevet ufinansierede skattelettelser for mange milliarder, men samtidig efterladt 2015-planen med et hul på 14 mia. kr. Det er uansvarlighed i særklasse. S: Misligholdelsen af uddannelsessystemet og regeringens mantra om ”den hurtigste vej til arbejde” har klædt arbejdsstyrken af på kompetencesiden. Et eksempel er regeringens forslag om at halvere dagpengeperioden, hvilket Radikale Venstre i parentes bemærket var meget positive over for. Men vi står i dag i en situation, hvor antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse, er faldende, og det er nærmest umuligt at få en praktikplads i dagens Danmark. Vi er således langt fra målet om, at 50 pct. af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse. Hvis ikke vi sætter hurtigt og effektivt ind med en vækstplan, risikerer vi at tabe hele ungdomsårgange på gulvet, som vi oplevede det under 80’ernes Schlüter-regering. RV: Under de gode tider tog regeringen ikke hul på de nødvendige reformer,

der kan skabe ekstra arbejdskraft. Vi ved, at når krisen er ovre om formentlig 2-3 år, så kommer en tid, hvor hundredetusinder af offentligt ansatte går på pension. Det kan blive en velfærdskrise af dimensioner, hvis ikke der er kvalificerede medarbejdere til at tage over. GRUNDLÆGGENDE LÆRE Hvilken grundlæggende ”lære”, håber du, vi som samfund og som borgere vil gøre os i kølvandet på krisen, og hvilken positiv forandring håber du, den vil være med til at skabe? SF: Krisen har med den ene statslige redningspakke efter den anden vist, at samfundet og staten er nøglen til løsningen. Derfor skal samfundet også spille en større rolle fremover for at forhindre nye kriser. Staten skal udvikle en ejerskabspolitik nu, hvor staten er blevet aktieejere i bl.a. banksektorerne. Desuden skal vi overveje en løsning for en statslig låneordning, så f.eks. små og mellemstore virksomheder kan låne direkte fra staten frem for udelukkende at være afhængig af bankerne, der ikke udviser specielt samfundsansvar lige nu. S: Vi står på mange måder med samme udfordring som i starten af 90’erne, hvor

centrum-venstre partierne skulle rydde op efter 80’erne borgerlige ørkenvandring, og den nuværende krise må mane til politisk eftertanke i den helt store kaliber. De svigt og den mangel på reformer, som VKO-flertallet har udsat befolkningen for under højkonjunkturen, slår nu hårdt igennem. Den analyse har klangbund hos både SF, Radikale Venstre og Socialdemokraterne, og derfor udgør vi sammen et solidt alternativ. RV: Forud for den økonomiske krise er gået syv års reformmæssig Tornerosesøvn, og derfor er moralen, at man i højere grad skal udnytte de gode tider til at forberede de dårlige. Vi har brug for et grønt videnssamfund og et klogere arbejdsmarked, og forhåbentlig fører krisen til endnu mere internationalt og europæisk samarbejde om ordnede forhold og gennemsigtighed på de globale, finansielle markeder. □ Det indre ringhjørne åbner en ny dyst i den næste udgave af Radikal Politik, der udkommer til september.

Udfordring af storbyens økologiske kor

Radikale Venstre appellerer til bymennesket med sit natursyn og det handler for mange bare om at drikke sin økologiske mælk med god samvittighed. Sådan lyder det fra en af partiets egne økologer, Sebastian Berhle. Han savner, at Radikale Venstre tager det endelige opgør med de store industrilandbrug, der stadig dominerer dansk landbrug. TEKST: Øjvind Hesselager

FOTO: Colourbox og privat

i taler på Skype – via Sebastian Behrles gamle telemodem. Jeg i Nordsjælland – han i Laos. – De Radikale er liberale på den rigtige måde – uden at lefle for udlændingekritikken. Der er jeg fuld af respekt for, siger han, mens han fire-årige søn i baggrunden råber på et bad i varmen og Skypen falder ud af mangel på modemkraft. På Radikale.net kan man se, at han er en mand af principper: ”Jeg flov over de nye danske kerneværdier: materialisme, kulturarrogance og fremmedfjendtlighed,” skriver han – og forklarer i forlængelse, hvorfor han for tiden ikke bor i Danmark: ”Livet er simpelthen mere liv andre steder på kloden!” Og det handler om liv. Sebastian Behrle ved meget om økologi. Han hjælper den sydøstasiatiske Demokratiske Folkerepublik Laos med at udvikle land-

distrikter, der ikke bare giver bedre afgrøder, men også tager hensyn til befolkningens sociale virkelighed. Og netop helhedssynet er omdrejningspunktet i hans kritik af de Radikales økologi- og natursyn. – Det Radikale Venstre appellerer til bymennesket med sit natursyn, sammenfatter han venligt og uden aggression. Men til gengæld med refleksion. – Det handler for mange bare om at drikke sin økologiske mælk med god samvittighed. Den lader vi lige stå et øjeblik. EN UDFORDRING Sebastian Behrle har på 14. år en økologisk gård ved Varde i Vestjylland. Gården passer stort set sig selv, det hele er plantet til med lucerne og kløvergræs. Et tørreri høster hans afgrøder og sætter pengene ind på kontoen. Han skal kun

hjem til Danmark, når det hele bliver for tørt, og der skal vandes. På trods af, at han er økolog er han skeptisk over for undertonen i den omfattende økologiske revolution, der ligger som en forventning i Radikales Venstres partiprogram. Han fornemmer, at økologi for mange radikale er en romantisk forestilling om tilbagevenden til det oprindelige. Men alt landbrug er et indgreb i Vorherres grønne jord. – Lad os dog erkende, at også økologi er en udfordring for naturen. Alle måder at drive landbrug på kan havde negativ indflydelse på det vi kalder miljø. En dårlig økolog kan skade miljøet mere end en god konventionel landmand, siger han og fastslår, at økologi selvfølgelig i udgangspunktet er bedre for miljøet, blandt andet fordi økologiske landmænd kun må gøde 70 procent af den mængde konventionelle landmænd må. Allerede

radikalt ser viceef tersy n

R A DI K A LT SE RV IC E E F T E R SY N I en serie på tre udfordrer journalist Øjvind Hesselager nogle af Radikale Venstres kerneværdier. Er der overensstemmelse mellem partiets praksis og program og medlemmernes værdier? Og hvilke punkter mener eksperterne et progressivt parti burde kaste sig over? Første punkt var folkeskolen. Andet punkt er økologi. Senere følger tredje og sidste punkt, der kommer til at handle om Afghanistan.

nu har det gamle modem beamet adskillige fordomme. Økologer gøder også. Ikke med kunstgødning, men med andre former for næringsstoffer, der også kan slå hummere ihjel. Så enkelt er det. – Hvis du pløjer en kløvergræsmark op, taber du kvælstof til grundvandet. Og jeg skal sgu også pløje en kløvergræsmark,” som han siger. Sebastian Behrles centrale pointe er, at økologisk vækst i dag bremses at en årelang strukturudvikling af landområder, hvor store industrilandmænd har fået lov at opkøbe små landmænd. Og de store industribønder lader sig ikke omstille til økologi bare fordi De Radikale mener noget. – Danmark bliver aldrig 100 procent økologisk. En stor del af landmændene føler sig truet af den økologiske tankegang, blandt andet fordi de føler sig stemplet som miljøsvin, siger han. Han kritiserer at Radikale Venstre lidt populistisk går op i detaljer som taler mest til storbymenneskets følelser. – Men der er ikke interesse for helheden. Det er ikke realistisk at fokusere så meget på økologi, når der ikke tages højde for, at dansk landbrug i dag domineres af store industriagtige landbrug. Denne udvikling er stadigvæk i fuld gang. Her burde Radikale Venstre profilere sig mere, siger Sebastian Berhle.

KLASSISK RADIKAL Sebastian Behrle bakker helt op om Radikale Venstres program, hvor der står, at ”økologisk fødevareproduktion giver renere drikkevand, sundere fødevarer, bedre dyrevelfærd og en mere mangfoldig natur.” – Du bliver ikke syg af at spise et sprøjtet æble i Danmark, siger han ganske vist. – Men alle de kemiske stoffer fra landbruget og industrien har jo en påviselig negativ indflydelse på miljøet og på folkesundheden.” Det vil sige, at selve det usprøjtede æble, det ved vi ikke om er sundere for mennesket end det sprøjtede? – Når du spørger sådan, så nej. I Danmark er konventionelle fødevarer vel sunde nok. Men det er vigtigere for mig at kredsløbet og naturen ikke har det godt med at blive sprøjtet. Det har været min største glæde at slippe for den forbandede marksprøjte. Det føles forkert, at man kan lide naturen og så kører man ud og sprøjter den ihjel, siger Sebastian Berhle, der er nærmest klassisk Radikal – der er altid noget, man kan være lidt uenig i. Men der er også punkter, mange, hvor han går i forsvar for en politik, som journalisten forsøger at udfordre. Radikale vil bruge økologiske fødeva- ►

“

Det har været min største glæde at slippe for den forbandede marksprøjte.

“

Marker, der bare ligger, de er jo ikke pæne. De bliver grimme. 45

RADIKALE VENSTRE er kritisk over at Danmark har så megen opdyrket natur og

kun 10–15 procent såkaldt natur. 30 procent af Danmark skal i 2025 være natur med enge, heder, moser og skove. Det betyder, at landmænd skal dyrke mindre jord.

RADIKALE VENSTRE vil have, at både landbrugsarealet og markedsandelen for

økologiske landbrugsvarer skal udgøre en fjerdedel i 2020. Økologisk drift kræver ofte mere jord. I dag drives cirka seks procent af Danmarks landbrugsjord økologisk.

► rer til at sikre Danmark en førende position på verdensmarkedet … – Det er jeg enig i. Danmark kunne sagtens markedsføre sig bedre som økologisk foregangsland.” Men hvis der går markedsøkonomi i økologien, ryger idealerne så ikke? – Nej. Økologi og eksporteventyr kan sagtens gå hånd i hånd. Reglerne forhindrer, at vi svinger tilbage til det konventionelle. Den økologiske bevægelse i Danmark er netop fantastisk, fordi den altid regulerer sig selv og finder hullerne og stopper dem. Og så er der klassikeren over alle: Er det ikke usolidarisk med de sultende, at vi omstiller til en produktion, der samlet kan give mindre udbytte. Svaret falder prompte og uden tøven. – Fattigdom er et fordelingsproblem og ikke et produktionsproblem. AFGIVE JORD Det er en del af Det Radikale Venstres program, at 30 procent af landets areal i 2025 skal udgøres af såkaldt ekstensiv natur. Det vil betyde, at landbruget skal afgive jord. Sebastian Behrle er helt med på ideen, men: – Man kan ikke forvente at landmænd holder op med at dyrke jorden uden videre. Man kommer ikke uden om at kompensere landmændene. Og igen synes Sebastian Behrle, at Radikale Venstre er lidt indforstået storbyromantisk i sin melding. For hvad er oprindelig natur overhovedet? – Jeg ved ikke, hvad radikale mener med mere ekstensiv natur. Skal markerne så bare ligge hen? Marker, der bare ligger, de er jo ikke pæne. De bliver grimme.” – Jeg tror de mener enge, natur og skov … Det kan jeg være enig i. Men det er ikke oprindelig natur. Det er et kulturlandskab – præcist ligesom landbruget er. Du kan mene, at det er et smukkere naturlandskab, men det er ikke vild og udresseret natur. Det får vi aldrig i Danmark. Det tog er kørt, siger Sebastian Berhle. □ 46

“

Industribonden taler vi ikke til – kun hvis han har dårlig samvittighed. Og den slags findes også...

“

Økologiske landmænd er de eneste, der tjener penge...

Visionen holder Radikale Venstres miljøordfører Johs. Poulsen mener sagtens partiets visioner for mere økologi og mere natur kan gennemføres – hvis bare regeringen havde lidt flere grønne ambitioner.

adikale Venstres miljøordfører Johs. Poulsen er en bonderøv. Præcist som intervieweren kan han kategoriseres som såkaldt ”boelsmand” – næstlaveste kaste på landet. Boelsmanden havde kun jord nok til en gris eller to. Vi er dermed meget tæt på partiets oprindelige kernevælgere – husmændene. Jeg fanger Johs. Poulsen midt i forhandlingerne om grøn vækst. Han er stærkt kritisk over regeringens udspil. – Desværre er regeringens udspil faldet tilbage til den gamle tanke om mere af det samme. Venstre lader sig dirigere af Axelborg, sammenfatter han. Og understreger, at Radikale Venstre vil noget helt andet. – Vi baserer vores planer for grøn vækst på tanken om at man både kan udvikle landbruget og tage hensyn til naturen. Helt konkret vil Det Radikale Venstre udfase det konventionelle landbrug over de næste 50 år. Er Radikale Venstres økologi-ambitioner ikke urealistiske? Nej, ikke hvis man bruger en del af den nuværende landbrugsstøtte til at styrke omstillingen fra konventionelt landbrug til økologi. Der er rigtigt mange, der er interesserede i at omstille, siger Johs. Poulsen. Han mener tilmed, at der er klare økonomiske grunde til at vinke det sprøjtede landbrug farvel.

Økologiske landmænd er de eneste, der kan tjene penge. Industrilandbruget producerer jo til underskud, pointerer Johs. Poulsen og sammenfatter: – Hvis vi pålægger det offentlige at de fleste indkøb skal være økologiske, og hvis vi sikrer et optimalt aftagerled og samtidig giver omstillingsstøtte, så kan målet indfries. Skal det overvejende flertal af landmænd, der i dag ikke ønsker at være økologer, tvinges for at opfylde målsætningen? – Nej. Men de konventionelle vil ganske enkelt lukke fordi de taber penge og producerer med røde tal på bundlinjen.” I ønsker, at 30 procent af Danmarks areal i 2025 skal udgøres af ekstensiv natur. Det er nærmest en fordobling af det nuværende areal. Hvor på landkortet skal jorden helt konkret komme fra? – Det er ikke noget problem. Vi skal tage den del af de ringeste jorde, der ligger op ad de nuværende naturarealer, siger Johs. Poulsen og forklarer, at ekstensiveret landbrug, for eksempel en eng, hvor dyrene permanent får lov at græsse, også er natur i de Radikales definition. – En afgræsset eng er meget mere værd end et engareal, der blot henligger, siger Johs. Poulsen, og understreger, at biodiversiteten ganske enkelt er højere.

– Der er flere dyr og insekter, end hvis det bare henligger i uberørt tilstand. Men alligevel… Kan du fordoble det nuværende naturareal? – Ja, det er jeg helt sikker på. Især hvis vi udnytter EU’s regler og flytter penge fra landbrug til naturformål. Overgang til mere ekstensivt landbrug og natur vil jo koste landbrugsjord for både økologer og konventionelle landmænd. I er imod subsidier til landbruget. Skal landmændene kompenseres for ekstensiveringen af naturen? – Ja, men kun i et vist omfang. Afgræsning af engområder er der kompensation for og denne type arealer kan fint indgå i økologisk jordbrug. Har Sebastian Behrle ret i, at De Radikales landbrugs- og natursyn snarere har appel til den radikale storbyvælger end til den gamle målgruppe – husmændene? – Ja, det har han ret i – på en måde. De Radikales syn appellerer både til den moderne storbyvælger og de mennesker, der bor på landet, men ikke har en opfattende drift – dem vi kalder landboerne. Men industribonden? Industribonden taler vi ikke til - kun hvis han har dårlig samvittighed. Og den slags findes også. Men vi taler nok ikke til de kyniske, der bare satser på, at vi skal have mere af det samme, siger Johs. Poulsen. □ 47

ukonsolideret

demokrati

vordan har demokratiet det i Rusland? Er det overhovedet demokrati, der praktiseres? Og hvordan går det i det hele taget med det russiske samfund efter de voldsomme omvæltninger siden Sovjetunionens opløsning? De spørgsmål – og lidt flere – søgte en radikal delegation i slutningen af maj svar på under en studietur til Sankt Petersborg og Moskva, arrangeret af Akademisk Rejsebureau med Thomas Køhler – selv medlem af Det Radikale Venstre – som rejseleder. Og svaret fik gruppen blandet andet ved et besøg i Ruslands ”NGO-parlament” – Offentlighedens Kammer - som daværende præsident Putin oprettede for små fire år siden, og hvis 126 medlemmer fungerer som en slags rådgivende institution for regeringen i forbindelse med lovgivningsarbejdet. Den danske gruppe mødtes med en af de fremtrædende venner af Putin, Vyacheslav Nikonov, der er

Så ulækkert ser det køkken ud, som fire familier må dele i en gammel adelsfamilies bygning i Sankt Petersborg.

barnebarn af Stalins udenrigsminister Molotov. Han er blandt de præsidentudpegede medlemmer af NGO-parlamentet, og selv om han i forvejen har nok at se til med en masse mere eller mindre offentlige hverv, kunne han ikke sige nej, da præsidenten bad ham træde ind i det nye kammer, selv om det ikke har nogen som helst formel indflydelse. – Det giver prestige at være medlem. Vi har indflydelse i kraft af den ekspertise, vi besidder, og at mange af medlemmerne i forvejen er kendte i offentligheden – ja, mere kendte end medlemmerne af Dumaen (det russiske parlament, red.), siger Nikonov, der indrømmer, at demokrati nok endnu ikke kan bruges som betegnelse for den indretning af det politiske system, Rusland har gennemført. – Men systemet er under udvikling. Lige nu kan man vist kalde det ”et ukonsolideret demokrati”, siger han og henviser til, at det vil tage en del tid at få

Trafikproblemerne er massive i både Sankt Petersborg og Moskva. Millionbyerne er ikke bygget til den stigende mængde biler, hvoraf også mange er vestlige.

modnet de forskellige offentlige institutioner til egentligt demokrati. SVÆRT FOR DE LIBERALE Nikonov har heller ikke meget til overs for de fire partier, der nu er repræsenteret i Dumaen. – Bortset fra kommunisterne er det ikke rigtige partier, siger han - og inddrager dermed også Putins parti ”Forenede Rusland”, der er det absolut dominerende parti i Dumaen. – Partierne er ikke organiserede som i Vesten. Lovgivningen har mere med præsidenten end med partierne at gøre, og partiernes popularitet afhænger fuldstændig af partiernes ledere, tilføjer Nikonov, der også blev spurgt om sin holdning til det liberale parti ”Jabloko”, som ikke længere er med i Dumaen, fordi der er en spærregrænse på syv procent. Han mener, at der nok er syv til ti procent af de russiske vælgere, der kunne tænke sig at stemme liberalt, men det er svært for de liberale, fordi der dels ved sidste valg

Offentlighedens Kammer” er det nye NGOparlament i Rusland. Det holder til i ydmyge lokaliteter her i Moskva.

Den russiske udgave af demokrati er endnu langt fra at være som demokrati i vestlig forstand. Det var blot en af de indrømmelser, som en radikal delegation fik under et besøg i Rusland i slutningen af maj. Her følger en beretning fra landet, der stadig har et anstrengt forhold til demokrati og liberalisme. TEKST: G unner Nielsen

FOTO: Gunner Nielsen og Colourbox

var fire forskellige af slagsen, og at de åbenbart er for liberale til at kunne forenes, dels er det ikke alle liberale vælgere, der møder op til valgene. – Der er to slags liberale vælgere de rige og de unge, forklarer Nikonov. Og da valgene holdes om søndagen, er mange af de rige på Barbados eller i sommerhus, og de unge har tømmermænd, som det lakonisk beskrives. MANGE MEDLEMMER De repræsentanter for Jabloko, som den danske delegation mødtes med i Sankt Petersborg, udstrålede da heller ikke ligefrem optimisme. For det er op ad bakke for egentlige oppositionspartier. En betingelse for at kunne være et parti er nemlig, at man skal have mindst 50 afdelinger, og der skal være mindst 50.000 medlemmer. – Vi er faktisk det eneste rigtige parti, der kæmper imod systemet, forklarer Natalia Evidokimova, der tidligere har siddet som folkevalgt lokalt i Sankt ►

Åbenlyst drikkeri på gaden er udbredt i Rusland, og fordrukne hjemløse ses overalt. Her har en af dem lagt sig på fortovskanten meget tæt på Den Røde Plads i Moskva – og betjentene i politibilen ved siden af tager ingen notits af den døddrukne...

► Petersborg og her i en årrække været formand for den sociale komite under bystyret. – Men vi kan ikke stille op lokalt mere, for det kræver enten en indbetaling på tre mio. dollars eller indsamling af et meget stort antal underskrifter. Det sidste klarede vi faktisk, men de indsamlede underskrifter blev blot erklæret falske, og så var vi lige vidt. Der var ikke nogen steder, vi kunne klage, siger Natalia Evidokimova opgivende. Hun glæder sig dog over, at partiets medlemmer i vid udstrækning bruges af styret som eksperter, fordi der faktisk er mange højtuddannede medlemmer af partiet. Natalia Evidokimova forklarer den omstændighed, at det russiske folk tilsyneladende finder sig i den beklagelige udvikling – set fra et demokratisk synspunkt – med, at russerne altid har været vant til en stærk leder. Derfor var der stor opbakning til Putin, da han ”ryddede op” efter Jeltsin. Lige nu sætter Jablokos folk deres lid til den verdensomfattende økonomiske krise, som også har ramt Rusland. – Vi håber, den kan bane vej for forbedringer af det politiske system, siger Natalia Evidokimova med henvisning til, at krisen måske kan betyde, at regimet mister folkelig støtte. – Under Putin skete der ingen udvikling af det sociale system og uddannelsessystemet, så flere og flere kan snart se, at noget er galt, mener hun og anslår, at der reelt er omkring 20 procent af vælgerne, der gerne vil støtte de li50

berale - hvis de kan få lov at stemme på dem, tilføjer hun. BESØG HOS DE HJEMLØSE Den katastrofale tilstand for det sociale system fik den danske delegation en klar demonstration af ved besøg hos et projekt for hjemløse i Sankt Petersborg – Nochlezhka – der tidligere har været støttet af Folkekirkens Nødhjælp. Projektet startede, mens Sovjetunionen endnu eksisterede, og problemerne med mange hjemløse er ikke blevet løst siden - tværtimod. – Vi stiller 50 overnatningsmuligheder til rådighed for hjemløse, men det rækker ikke langt, for der er 30.000 hjemløse alene i Sankt Petersborg, oplyser Zoya Solovieva, der er informationschef på hjemløseprojektet. Hun lobbyer sammen med de øvrige ansatte for at få myndighederne til at gøre noget – og selv om det er lykkedes at få bystyret til at vedtage en social pakke, er det langt fra nok. Et af problemerne er, at de lokale myndigheder kun vil tage sig af de hjemløse, der kommer fra byen, men rigtig mange af de hjemløse kommer oprindeligt fra landet eller fra andre byer, og dem hjælper Nochlezhka så med registrering, så de med nye id-papirer måske kan få hjælp fra de lokale myndigheder eller i det mindste en opholdstilladelse. Om natten kører to busser ud med mad til hjemløse på syv forskellige ”stoppesteder” i Sankt Petersborg, blandt andet i kraft af bistand fra en række frivillige. Ellers finansieres indsatsen i høj grad af støtte fra udlandet - og først for nylig er der begyndt at tilflyde offentlige russiske midler til den private hjælpeorganisation. Og hvorfor bliver russerne så hjemløse? Ja, for nogle er det fami-

lieproblemer, der er årsagen, men uden opholdstilladelse kan man ikke få arbejde – og dermed selvfølgelig heller ikke nogen bolig. Og det er generelt dyrt at have en lejlighed – den kan nemt koste ca. 5000 kroner om måneden, hvilket er betydeligt højere end en gennemsnitsindkomst. DÅRLIGE FORHOLD Derfor bor mange russere da også under forhold, hvor flere familier er stuvet sammen i gamle, utidssvarende lejligheder, der måske oprindeligt har været dele af de mange gamle paladser, Sankt Petersborg rummer. Byen er godt 300 år gammel, og da Peter den Store etablerede den, beordrede han alle adelsfamilierne til at bygge sig et palads i den nye by – hvilket byen stadig bærer præg af. En af de for længst kondemneringsmodne lejligheder af denne slags fik den danske delegation også lejlighed til at studere nærmere i Sankt Petersborg, hvor Antonina Tjitjojedova beredvilligt åbnede dørene for de udenlandske gæster og berettede om sin egen situation, der er typisk for mange helt almindelige russere. Selv om hun er veluddannet, har hun indtil videre måttet lade sig nøje med et værelse i lejligheden, der rummer fire familier på i alt en halv snes personer – fordelt på 150 kvadratmeter. Lejligheden er en del af en stor ejendom, hvor der oprindelig boede en adelsfamilie, som jo forsvandt ved den russiske revolution i 1917. Overhovedet i adelsfamilien var efter sigende en af medforfatterne til den første russiske grundlov. Blandt de danske besøgende var der enighed om, at der tilsyneladende ikke var foretaget nogen som helst vedligeholdelse af ejendommen

siden 1917 – så miserabel var tilstanden. Familierne er sammen om et køkken med en rengøringsstandard, der ikke just er sundhedsfremmende. Måske var det derfor, Antonina Tjitjojedovas to børn på to og tre år var så blege og hostede så mistænkeligt meget under det danske besøg? Antonina Tjitjojedovas mand, som hun ikke er gift med, bor i Moskva, og hun går hjemme med børnene, men har netop nu udsigt til endelig at få en bedre lejlighed. – Vi lever i konstant frygt for fremtiden. Vi ved ikke, hvordan dagen i morgen bliver, fortæller hun – men giver samtidig udtryk for en resignerende accept af situationen. For sådan er der mange, der har det. DANMARK KAN GØRE MERE De kolossale russiske samfundsproblemer bekræftedes også ved delegationens besøg hos den danske ambassadør i Moskva, Per Carlsen, der efter små fire år på stedet lige nu har travlt med at forberede den danske statsministers besøg i Rusland til efteråret – som forløber for præsident Medvedevs besøg i Danmark næste år. Det bliver første gang, en leder fra Rusland/Sovjetunionen besøger Danmark, siden Khrustjovs besøg i 1964, bl.a. hjemme hos den radikale landbrugsminister Karl Skytte. Per Carlsen mener, den danske stat godt kan gøre mere for at støtte en demokratisk udvikling i Rusland, for eksempel med initiativer som Demokratifonden, men Øst-støtten synger på sidste vers, så det bliver sværere og sværere at finde midler til arrangementer, der på en eller anden måde kan ruske op i den politiske apati, der er så fremherskende i Rusland. Han fastholder dog under alle omstændigheder dialogen.

– Men man skal sige, hvad man mener – og at aftaler skal overholdes, siger Per Carlsen – blandt andet med henvisning til de internationale regler for fordeling af havområdernes rigdomme. For tiden har Rusland nemlig tilsyneladende en dobbelt strategi vedrørende Nordpolsområdet. Dels sætter de deres flag på havbunden, dels siger de udadtil, at de selvfølgelig vil overholde reglerne. Men ikke desto mindre rummer den nye militære strategi i Rusland ifølge ambassadøren oprettelse af et nyt elitekorps specielt til det arktiske område. Per Carlsen forholder sig ikke officielt til den udbredte korruption i det russiske samfund – også en gevaldig trussel mod den demokratiske udvikling: – Men nogen, jeg kender, siger, at korruptionen går hele vejen op. 200.000 rubler skulle det efter sigende koste, at få foretræde for Putin for at berede vejen til at blive kandidat til en guvernørpost, som jo nu ikke længere er folkevalgt, men udpeget. Og 500.000 rubler ekstra skulle det så koste at blive udnævnt, fortæller Per Carlsen. Demokrati i Rusland” ja, det er ”en by i Rusland”, som det hedder i en dansk talemåde. Det er i hvert fald stadig meget langt væk, kunne danskerne konkludere efter studieturen. □

Forfatteren til artiklen, Gunner Nielsen, er borgmesterkandidat i Holbæk Kommune for Radikale Venstre og arbejder til daglig som redaktionschef på Holbæk Amts Venstreblad. For ham var turen et gensyn med de to byer, som han besøgte for 31 år siden på en tur med Radikal Ungdom. Det var på denne tur, han fandt sin kone, som selvfølgelig også var med på rejsen.

“

Under Putin skete der ingen udvikling af det sociale system og uddannelsessystemet, så flere og flere kan snart se, at noget er galt

“

Vi lever i konstant frygt for fremtiden. Vi ved ikke, hvordan dagen i morgen bliver

Studieturen i maj til Sankt Petersborg og Moskva blev arrangeret af Akademisk Rejsebureau – www.akademiskrejsebureau.dk – på initiativ fra Det Radikale Venstres udenrigspolitiske udvalg. Bureauet har planer om en nogenlunde tilsvarende tur i januar 2010.

landsmøde

Det er tid til at gøre sig klar til det radikale landsmøde 2009, der i år falder den 12. og 13. september. Her følger en række vigtige og praktiske oplysninger omkring landsmødet.

Praktiske oplysninger TILMELDING

Tilmelding skal ske til Det Radikale Venstre. Værelsesbestillingen foretages direkte hos Nyborg Strand. ADGANG Landsmødet er åbent for alle medlemmer og for pressens repræsentanter. Kun de til landsmødet valgte delegerede har stemmeret. Adgang forudsætter adgangskort (pris kr. 100, både for delegerede og ikke delegerede). Der er fri adgang for pressen. Adgangskort bliver kun udstedt efter forudgående tilmelding og vil blive udleveret ved ankomsten. DELEGEREDE De udpegede delegerede skal selv tilmelde sig landsmødet. De er ikke automatisk tilmeldt, selv om de er indberettet som delegerede af deres forening. Der ydes rejserefusion til de delegerede, idet landsforbundet betaler den del af rejseudgiften (svarende til DSB Standard excl. pladsbillet), der overstiger 150 kr. Stemmehæfte bliver udleveret til de delegerede ved ankomsten. TILMELDING Tilmelding er en forudsætning for deltagelse. Tilmelding og bestillinger af forplejning er bindende. Tilmelding og betaling foretages direkte på www.radikale.dk/lm09. Vær opmærksom på, at der kun kan tilmeldes én person pr. mailadresse. Bekræftelse på tilmeldingen tilsendes pr. mail. Har man ikke adgang til internettet, eller har man ikke en personlig mail-adresse, kan vi und52

Mødeplan lørdag

tagelsesvis tage imod telefonisk tilmelding på telefon 33 37 47 81. INDKVARTERING Værelse bestilles direkte hos Hotel Nyborg Strand – enten på et særligt link på deres hjemmeside, som kan hentes fra www.radikale.dk/lm09, eller på tlf. 65 31 31 31. Alle spørgsmål vedrørende værelser rettes direkte til hotellet. Da værelserne kan blive udsolgt, er en hurtig tilmelding tilrådelig. Der kan vælges mellem nedenstående indkvarteringsmuligheder. Priserne er incl. morgenmad. • Enkeltværelse, lille (kun meget få) . . . . . . . . . kr. 493 • Enkeltværelse, mellem (kun meget få) . . . . . . . . . . . . kr. 600 • Enkeltværelse, stort . . . . . . kr. 793 • Dobbeltværelse pr. pers. . . kr. 461 • 3-sengsværelse pr. pers. . . .kr. 375 • ”Sovesal” (kun få pladser) – (bestilles pr. tlf. 65 31 31 31) . . kr. 100 (Medbring liggeunderlag og sovepose. Håndklæder udleveres)

UDS

OLG

FORPLEJNING Forplejningen bestilles ved tilmeldingen. Bestillingen er bindende. • Frokost lørdag . . . . . . . . . . . .kr. 188 • Middag og fest lørdag . . . . kr. 250 • Frokost søndag . . . . . . . . . . . .kr. 188 Måltiderne er incl. isvand og kaffe. Vær opmærksom på, at Hotel Nyborg Strand er totalt røgfrit. Alle tilmeldte deltagere får tilsendt landsmødebilagene cirka to uger før mødet. En deltagerfortegnelse vil være fremlagt på mødet.

LØRDAG DEN 12. SEPTEMBER Landsmødet åbnes af landsformand SØREN BALD Valg af a. Landsmødesekretær, b. Dirigenter, c. Stemmetællere. Vedtagelse af landsmødeprocedure. Beretning fra landsformand

Kl. 10.00

Kl. 10.15

Kl. 10.35

Beretning fra folketingsgruppens formand MARGRETHE

Kl. 11.05

Kl. 11.15

Kl. 12.15 Kl. 13.15

Kl. 13.25

Kl. 14.10 Kl. 14.25 Kl. 15.25

8. 10.

Kl. 15.45

11.

Kl. 16.30 Kl. 17.45 Kl. 19.00

12.

Beretning fra Europa-Parlamentet Politisk forhandling om beretningerne Frokost Fremlæggelse af resolutionsforslag Politisk forhandling om beretningerne og resolutionsforslagene Afslutning på forhandlingerne Kommunalpolitisk temadebat Præsentation af landsformandsog næstformandskandidater Det moderne parti. Debat om fremtidens organisationsstruktur og medlemsengagement Kantmøder Kantmøderne afsluttes Landsmødemiddag og -fest

SØREN BALD

VESTAGER

SPI L FOL K E M USI K PÅ L A N DSM Ø DET OR I E N T E R I NGSM Ø DE FOR FØ R ST E GA NGSDE LTAGE R E

Der vil blive afholdt et orienterende møde for nye deltagere umiddelbart før landsmødet, kl. 9.15–9.45. Mødelokale oplyses ved ankomsten. Tilmelding til dette møde er ikke nødvendig.

Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Der er opstået en tradition for, at nogle af os spiller folkemusik sammen efter landsmødemiddagen lørdag aften. Det foregår i et særskilt lokale, og der plejer også at være nogle, der gerne vil lytte. Du kan få noder tilsendt ved at kontakte Evald Pedersen, Haderslev, på 74 52 55 73 el. evald.pedersen@webspeed.dk. Gode hilsener Bente Dahl, MF rvbeda@ft.dk, 33 37 47 19

Mødeplan søndag

Resolutionernes gang

SØNDAG DEN 13. SEPTEMBER

Procedure for landsmøderesolutioner i perioden inden landsmødet:

Kl. 09.00

13.

Kl. 09.45

14.

Kl. 09.55

15.

Valg af a. Landsformand, b. Næstformand, c. 15 hovedbestyrelsesmedlemmer og 5 stedfortrædere, d. Revisionsselskab Fremlæggelse af vedtægtsændringsforslagene Organisationsberetning v/sekretariatschef JESPER GRONENBERG

16. 17.

18. 19.

Kl. 10.30

20.

Kl. 10.50

21.

Kl. 11.10 Kl. 12.15 Kl. 12.30 Kl. 13.45

22.

Kl. 14.45

25.

Kl. 15.00

23. 24.

Godkendelse af regnskab for 2008 Fastsættelse af kontingent for 2010 og vejledende kontingent for 2011 Beretning fra Radikal Ungdom v/landsformand EMIL DYRED Forhandling om sekretariatschefens og RU-formandens beretninger Politisk replik v/folketingsgruppen Debat om vedtægtsændringsforslagene og afstemning om disse Debat om resolutionsforslagene Uddeling af Marianne-prisen 2009 Frokost Afstemning om resolutionsforslagene Landsmødet afsluttes v/landsformanden Landsmødet slutter

FORMKRAV: • Resolutionsforslag må max. indeholde 150 ord excl. overskrift. Eventuel begrundelse må max. indeholde 200 ord. • Hvert resolutionsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere. • Hvert ændringsforslag skal have minimum 7 og maksimum 20 stillere. • Hvert sektorpolitisk udvalg kan – hvis det kun fremsætter ét forslag – anvende op til 250 ord i resolutionsteksten. Et udvalgs forslag indsendes af udvalgsformanden. • Ved ændringsforslag forstås udeluk kende forslag af indholdsmæssig karakter, ikke redaktionel.

3. Onsdag den 26. august Resolutionsforslag med resolutionsudvalgets indstillinger sendes til Hovedbestyrelsen og lægges på nettet.

Disse krav er ufravigelige. Resolutionsforslag sendes til resolution@radikale.dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen straks. PROCEDURE: 1. Torsdag den 20. august kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af resolutionsforslag.

Dette er den foreløbige mødeplan for landsmødet. Ret til ændringer forbeholdes!

Resolutionsudvalget kan anvende følgende typer indstillinger: 1. Forslaget indstilles til vedtagelse 2. Forslaget indstilles til vedtagelse i ændret form 3. Forslaget indstilles til afvisning, f.eks pga. A) en bagatelgrænse, B) politisk uenighed, C) med henvisning til resolutionsudvalgets eget forslag (som i sagens natur indstilles til vedtagelse) 4. Forslag om at landsmødet oversender den fremsatte resolution til videre behandling i Hovedbestyrelsen Resolutionsudvalget kan desuden indstille, at særligt aktuelle eller politisk afgørende resolutioner sættes til debat og særskilt afstemning på landsmødet.

2. Mandag den 24. august Der afholdes møde i det af Hovedbestyrelsen valgte resolutionsudvalg. Der udarbejdes indstillinger til resolutionsforslagene.

4. Lørdag den 29. august Hovedbestyrelsen har en generel debat om resolutionsforslagene. 5 medlemmer af Hovedbestyrelsen kan indtil fredag den 28. august kl. 10.00 indsende ændringsforslag til resolutionsforslagene til resolution@ radikale.dk. Sekretariatet bekræfter modtagelsen. Disse ændringsforslag omdeles ved hovedbestyrelsesmødet den 29. august. Efter den generelle debat stemmes der om resolutionsudvalgets indstillinger en for en. Resolutioner, hvor over 1/3 af det ved dagsordenspunktets start tilstedevæ53

landsmøde

rende antal medlemmer med stemmeret går imod resolutionsudvalgets indstilling, sendes til særskilt debat og afstemning på landsmødet. Resolutionsudvalget kan vedtage at sætte særligt aktuelle eller politisk afgørende resolutioner til debat og særskilt afstemning på landsmødet. Øvrige resolutioner fremsendes til landsmødets deltagere til samlet afstemning uden debat. 5. Tirsdag den 1. september Resolutionsforslag med Hovedbestyrelsens indstillinger udsendes til landsmødedeltagerne opdelt i 3 kategorier: • Resolutioner til særskilt debat og afstemning • Resolutioner indstillet til vedtagelse uden debat • Resolutioner indstillet til afvisning uden debat Denne materialesamling skal landsmødedeltagerne medbringe til landsmødet. 6. Mandag den 7. september kl. 9.00 Sidste frist for indsendelse af ændringsforslag. Der kan stilles ændringsforslag til alle resolutioner. Indsendere af ændringsforslag skal anvende den linjenummerering, der har været anvendt ved udsendelsen af resolutionerne. Resolutionsudvalgsmøde, hvor der udarbejdes indstillinger til rettidigt indsendte ændringsforslag. 7. Tirsdag den 8. september Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger lægges på nettet. Efter denne dato kan der ikke læg54

ges nyt på nettet eller rettes i det, der er lagt på. Ændringsforslagene udsendes ikke til landsmødedeltagerne. 8. Lørdag den 12. september kl. 10.00 Ændringsforslagene med resolutionsudvalgets indstillinger ligger omdelt i landsmødesalen til landsmødedeltagerne ved ankomsten. Resolutioner, der var indstillet til vedtagelse eller afvisning i samlet pakke uden debat, og hvortil der er indkommet ændringsforslag, placeres i kategorien ”til særskilt debat og afstemning”. ____________________________

Uddrag af landsmødets procedure vedr. resolutionernes gang på selve landsmødet: (Proceduren forventes vedtaget under det første punkt på landsmødets dagsorden) Der kan på landsmødet kun fremsættes resolutionsforslag, hvis de behandler en helt aktuel og vigtig problemstilling og kun indtil kl. 12.30 på landsmødets første dag af 25 delegerede eller resolutionsudvalget. Resolutionsudvalget afgør, om et forslag opfylder aktualitets- og vigtighedskravet. På landsmødet kan der kun fremsættes ændringsforslag af minimum 25 delegerede eller resolutionsudvalget indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag. Ændringsforslag skal præcist markere, hvad der foreslås ændret med direkte henvisninger til linienummereret i det forslag, der ønskes ændret.

Indtil kl. 15.00 på landsmødets første dag kan en resolution, der er indstillet til vedtagelse eller afvisning uden debat, af minimum 25 delegerede overføres til særskilt debat og afstemning. Indtil kl.15.00 på landsmødets første dag kan minimum 25 delegerede begære et indsendt resolutionsforslag opretholdt, der af Hovedbestyrelsen måtte være indstillet til godkendelse i revideret form. Resolutionsforslaget i den reviderede form betragtes da som et ændringsforslag til det indsendte forslag.

Alle forslag skal afleveres i landsmødets bureau.

Resolutionsudvalget fremlægger sine indstillinger, så materialet kan uddeles ved landsmødets genoptagelse søndag morgen.

Resolutionsudvalget kan beslutte, at en resolution om f.eks. et aktuelt og vigtigt emne kan sættes til særskilt behandling og efterfølgende afstemning allerede på landsmødets første dag. Dirigenten tager stilling til, hvornår det bedst kan ske under hensyntagen til forhandlingerne i øvrigt. Der vil normalt kun være lejlighed til, at en af forslagsstillerne og en repræsentant for resolutionsudvalget får ordet, hvis en sådan resolution behandles. Resolutioner, der er indstillet til vedtagelse uden debat, sættes til afstemning under ét, således at de samlet enten vedtages eller forkastes.

Resolutioner, der er indstillet til afvisning uden debat, sættes ikke til afstemning, men bortfalder.

debat FOR DELE OG U LEM PER

Gylden fremtid for offentligt ansatte DE OFFENTLIGT ANSATTE i Danmark går en gyl-

den fremtid i møde, skal man tro den konservative vicestatsminister Lene Espersen. Nu vil de konservative nemlig give de offentligt ansatte friere tøjler i deres dagligdag. Væk med unødig bureaukrati og spildtid af kontrolfunktioner. At Radikale Venstre allerede for et år siden lancerede en tillidsreform med samme indhold og hensigt anfægter ikke Lene Espersen. Tilfældigvis kommer vicestatsministerens udmelding samtidig med, at en borgerlig tænketank melder ud, at skattelettelser gavner samfundsøkonomien bedre end offentlige investeringskroner. Det bliver spændende at se, hvordan konservative byrådsmedlemmer rundt omkring i hele Danmark nu vil tolke og forvalte deres partileders hamskifte hen over natten. Det er selvsamme partileder, som har været med i hele forløbet siden systemskiftet i 2001 og har spillet en central rolle i at føre en politik, der har frataget det kommunale selvstyre sine beføjelser. Det bliver spændende at følge, om vælgerne hopper på den limpind, at de konservative nu vil transformere sig til et kommunalvenligt parti. I Radikale Venstre er vi naturligvis glade for at kunne øve så megen indflydelse på dansk politik, at andre partier slet og ret overtager vore mærkesager. For nylig snuppede Venstre de radikales miljøprogram næsten ordret fra ende til anden. Nu forsøger de konservative sig med samme øvelse og gør den radikale tillidsreform til en konservativ mærkesag. Simpelthen tyveri ved højlys dag! Ikke desto mindre glæder jeg mig til, at der i kommunerne nu er udsigt til, at de offentligt ansatte har udsigt til at få bedre arbejdsvilkår. Nu er vi i det mindste to partier, der vil arbejde for det i de kommende år.

Fra Radikale.net om en debat om ”Fordele og ulemper ved Radikale Venstre”: ”R ENT FOR M ELT SKY DER M A NGE på folketingsgruppen, men som jeg har forstået Grundloven er en folketingspolitiker alene bundet af sin egen samvittighed – og som jeg har oplevet de medlemmer fra folketingsgruppen jeg har mødt, lytter de meget gerne, og giver gerne plads til at baglandet kan gøre en indsats. Rent praktisk er det ifølge min overbevisning også måden at gøre det på – for rent praktisk kan en lille folketingsgruppe ikke agere som stik-i-renddrenge for baglandets hundreder af gode input – hvorimod baglandet kan udføre meget arbejde som støtte for og inspiration til folketingsgruppen, samtidig med at de der gør en indsats får mulighed for reel indflydelse. Så kære venner – op på hesten – find en opgave du brænder for og ved noget om – og bær den igennem!”

Helge Nielsen ”DET ER VIGTIGT AT SKABE overensstemmelse mellem på den ene side hvad brugerne forventer sig af radikale.net, og på den anden side hvordan partiledelsen og folketingsgruppen reelt har lyst og ressourcer til at involvere radikale.net i det praktiske politiske arbejde.”

deba ba Preben Dahlgaard Byrådsmedlem og borgmesterkandidat Thisted

Hans Peter Lorenzen

”ET MEDLEMSKAB AF ET PARTI betyder formentlig i mange tilfælde, at man gerne vil bidrage og naturligvis kan forvente en tilbagemelding på bidrag. Når værktøjet Radikale.net etableres opstår forventningen om indflydelse. Det kan have været meldt ud hvilke forventninger brugerne kunne forvente opfyldt – men det fremgår ikke klart i den daglige brug. Derudover er der naturligvis forskel på den indflydelse som hovedbestyrelses- og forretningsudvalgsmedlemmer contra alm. medlemmer har. Pointen med Radikale.net kunne have været en ny demokratisk vinkel for konstruktiv indflydelse.”

John Arnshof

DU K A N OGSÅ VÆR E M ED I DEBATTEN – både her i bladet og på partiets hjemmesider. Send gerne dit indlæg

i god tid. Debatindlæg til bladet sendes til redaktion@radikale.dk – skriv Debat i emneordet og vedhæft meget gerne et pasfoto og evt. link til din hjemmeside eller blog. Skriv gerne kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise og forkorte indlæg. Og husk, at debatten altid fortsætter på www.radikale.net

radikal ungdom

Legaliser rufferi PROSTITUTION ER ET klassisk socialliberalt dilemma. Er det vigtigst, ikke at blande sig i borgernes liv? Eller er det vigtigst at tage hensyn til de svage i samfundet? Og er det nødvendigt at vælge? Den danske debat om prostitution er blevet reduceret til en unuanceret armlægning om forbud eller ej, og fronterne er trukket skarpt op. På den ene side står de nypuritanske smagsdommere, som vil diktere korrekt livsførelse. På den anden side de naive ideologer, som kun har øje for flyvske termer og liberale idéer om handlingsfrihed og immunitet fra statens indgriben. I Radikal Ungdoms nyligt vedtagne program om prostitution anerkendes det, at salg af prostitutionsydelser i mange tilfælde kan være udtryk for desperation. Det er uheldigt, at mennesker ender i meget pressede situationer – ikke at de vælger prostitution i en sådan situation. Derfor ses en indskrænkning af folks valgmuligheder, ved for eksempel at kriminalisere køb af prostitution, ikke som en løsning.

BLINDE ØJE Fortalerne for et forbud, tror at prostitution mirakuløst forsvinder alene ved et forbud. Men de vender dermed det blinde øje til. Et forbud mod prostitution fjerner ikke aktiviteten, men henviser de prostituerede til at søge mod kriminelle kredse og arbejde i det skjulte. Skjult for den pæne danske befolknings synsfelt såvel som for de socialarbejdere, som ønsker at hjælpe de prostituerede. Prostitution kan ikke fjernes fra samfundet. Derfor er det absurd at diskutere et forbud. Vi bør i stedet fokusere på at mindske skadevirkningerne og gøre livet mindre surt for de prostituerede. Prostitution skal ud af gråzonen og gøres til et legalt erhverv på linje med andre. Dette skal ske ved at afskaffe rufferiloven og indføre en licensordning for bordeller. Ordningen indebærer, at det bliver muligt at tjene penge på andres prostitution. Men i modsætning til den nuværende stiltiende accept af bordeller medfører licensordningen, at der kan stilles krav til bor-

dellerne. Strenge krav vil gøre det af med brodne kar i branchen, og sikre at de prostituerede får ordentlige arbejdsforhold. FOKUS PÅ RETTIGHEDER Hertil kommer fokus på de prostitueredes rettigheder. Prostituerede skal underlægges de samme menneskerettigheder som alle andre borgere i Danmark, derfor skal eksempelvis anmeldelse af voldtægt tages seriøst. De prostituerede skal have ret til at organisere sig i fagforeninger og have adgang til sygedagpenge. Men rettigheder nytter intet, hvis de som nu er svært gennemskuelige, hvorfor de prostituerede skal informeres om deres rettigheder gennem oplysningstiltag. Modstandere af forbud henviser ofte til begrebet om den ”lykkelige luder” og modsætter sig, at de prostituerede sættes i en offerrolle. Det er stupidt. Det er beviseligt at prostitution kan have følgevirkninger – ligesom mange andre erhverv. Derfor er det ønskværdigt at styrke den sociale og sundhedsmæssige indsats ved at igang-

RU FOR M A N DE NS K LU M M E

Tid til en snak om republikken Danmark? I SKRIVENDE STUND ER DER KUN FÅ DAGE til d. 7. juni, hvor vi vil

Under valget til Europaparlamentet viste Radikal Ungdoms EU-monster, Eumo, at EU ikke er så slemt igen, men altid er klar på en krammer. Her ses Eumo i selskab med Margrethe Vestager, Sofie Carsten Nielsen, Lisa Rosager og Toke Helmø efter at have besøgt kolonihaver på Kristi himmelfartsdag

sætte en række tiltag både af præventiv, rådgivende og sundhedsfremmende karakter. Disse tiltag skal på finansloven for at sikre deres langsigtede indsats. Ligeledes skal de prostituerede, der ønsker hjælp til at komme ud af prostitution, have lettere ved at få revalidering. Hvis debatten virkelig handler om den prostitueredes tarv, er det på tide at forlade den golde armlægning mellem funktionalister og feminister, for i stedet at fokusere på konstruktive løsninger. Sociale problemer kan ikke løses med forbud. TEKST: Ditte Søndergaard, Social og Sundhedsordfører for Radikal Ungdom.

få afklaret om den foreslåede ændring af tronfølgerloven går igennem. Det er egentlig ikke fordi selve resultatet betyder noget for os i Radikal Ungdom – vi ønsker en republik, hvor borgerne skal kunne afsætte deres ledere, hvis disse ikke lever op til deres ansvar. Og den får vi ikke uanset udfaldet af folkeafstemningen. Men de sidste par uger op til valgdagen har alligevel været interessante. Dels fordi den ynkelige statsfinansierede propaganda for et ja, som Statsministeriet har stået for, nok giver bagslag og gør det mere sandsynligt, at ændringsforslaget falder. Og dels fordi den forestående afstemning har affødt en vis debat om kongehusets rolle i medierne og den brede offentlighed. Det sidste sker ikke så tit. Men det lykkedes faktisk gennem blandt andet Zenia Stampes ’stem-blankt’-kampagne på Facebook at sætte fokus på det helt igennem udemokratiske i den særstilling, det danske kongehus har i samfundet. Det gjorde hun godt. Og det var tiltrængt. Som regel affejes republikanske synspunkter med hovedrysten og henvisning til, at der er andre, mere reelle problemstillinger i det danske samfund, der kræver en løsning. Nu er den is – i hvert fald for en stund – brudt, og en del overvejer at stemme nej eller blankt til tronfølgerloven. Spørgsmålet er så om det Radikale Venstre skal udnytte hullet til en snak med danskerne om republikken Danmark? Principperne er der jo. Radikale Venstre slår i sit program fast, at den politiske magt må handle under ansvar overfor en engageret og kritisk offentlighed, og rang, titel og ordensvæsnet bør afskaffes. Den praktiske konsekvens af disse holdninger kan kun være republikken. Og Radikale Venstres forhold til kongehuset har da historisk set også altid været kompliceret. Dette skyldes måske netop, at vi som radikale insisterer på alle menneskers ligeværd og har den grundlæggende opfattelse, at det er folks meritter, ikke deres titler, der betyder noget. Vi lader os med andre ord ikke dupere af ordner på idioter – selv ikke hvis de er kongelige. Hvordan republikken Danmarks institutioner skal indrettes er mindre afgørende. Radikal Ungdom foreslår helt banalt at gøre statsministeren til præsident og lade Folketingets formand lede sonderingsrunderne efter et valg. Men der er mange andre tænkelige modeller, og det vigtigste er, at de med til at demokratisere Danmark. Det er det, der skal være Radikale Venstres udgangspunkt. Det republikanske sindelag handler nemlig hverken om revolutionsfetichisme eller hang til guillotinering, som modstanderne på Radikale Venstres landsmøde møder de gentagne resolutioner om afskaffelse af kongehuset med. Kravet om en republik er blot et simpelt krav om en fuldstændig demokratisering af de formelle institutioner i Danmark. Det tror jeg, flere danskere har fået øjnene op for i løbet af de sidste par ugers polemik om tronfølgerloven. Og det skal Radikale Venstre udnytte til at fremme republikken Danmarks sag. Emil Dyred, Landsformand for Radikal Ungdom

udef r a

Lad os i fællesskab slippe de ansatte fri TEKST: Dennis Kristensen, formand for FOA – Fag og Arbejde

i skal have glæden tilbage i den offentlige sektor. Vi skal have tilliden, ansvaret og fagligheden tilbage til medarbejderne. Vi skal have engagementet, indflydelsen og tilfredsheden tilbage til borgerne. Det kræver en mindre kulturrevolution, og den skal starte hos de politikere, der har fået viklet sig selv fuldstændig ind i et spind af gode hensigter, kontrol og lovgivning, som de selv for længst har mistet overblikket over”. Sådan skrev Martin Lidegaard på Radikale Venstres vegne for et par år siden i et indlæg om en tillidsreform i dagbladet information. Den formulering var jeg rigtig glad for. Den ramte noget centralt. Lige præcis tillid til medarbejdernes ansvarsfølelse og faglighed er helt centralt, når kommuner og regioner skal spille positivt med i afvikling af overflødigt bureaukrati, demontering af engagementsdræbende kontrolsystemer og stressskabende stopurs-tyrani.

BEDRE KVALITET Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at de offentligt ansatte både kan og vil skabe bedre kvalitet, hvis rammerne og mulighederne er til stede. Selvfølgelig vil pædagogen og pædagogmedhjælperen hellere end gerne skabe børnepasning i verdensklasse. Det samme vil folkeskolelæreren naturligvis. Og social- og sundhedshjælperen har samme interesse i forhold til ældreplejen, ligesom social- og sundhedsassistenten, sygeplejersken og lægen i sagens natur ønsker at arbejde i det bedst mulige sygehusvæsen. Og alle de øvrige faggrupper i den offentligt finansierede velfærd og service tænker selvfølgelig i samme baner. De ansatte har en faglighed, og tilfredsheden med eget arbejde øges, når der skabes plads til at bruge fagligheden i hverdagen. Og danskerne har et soleklart krav på, at

deres skattepenge anvendes optimalt i forhold til at skabe kvalitet i velfærd og service. Det handler jo om noget så enkelt som at give borgerne det bedst mulige, når behovet er der. MØDET MELLEM MENNESKER I FOA har vi formuleret det på den måde, at velfærd opstår i mødet mellem mennesker. I mødet mellem en borger med et behov og en professionel, der kan noget. Som har en faglighed, kompetencer, viden og erfaring i rygsækken. Det er dét møde, vi bør dyrke. Forudsætningen er, at vi træder på bremsen og erstatter den nuværende samlebånds-tankegang med plads og rum til, at de ansatte anlægger skøn og beslutninger baseret på deres faglighed. I FOA kalder vi det at slippe de ansatte fri. Nu er statsministerskiftet gennemført, Folketinget sendt på sommerferie og EU-valget og folkeafstemningen om tronfølgerloven overstået. Det giver plads til at sætte den dagsorden om en tillidsreform, trivselsreform eller frihedsreform i den offentlige sektor, som rigtig mange efterhånden har sat på menuen. Og valget i november til kommuner og regioner gør det i mine øjne helt naturligt, at sommeren og efteråret præges af en debat om, hvordan Christiansborg, kommunerne, regionerne og de faglige organisationer i fællesskab sikrer, at de mange oplæg om mere tillid, mere trivsel eller mere frihed ikke bare ender som smukke ord pakket ind i varm luft. En debat som i stedet opstiller konkrete handlinger, så Folketing, kommuner og regioner sammen med de faglige organisationer kan sætte kød på det skelet, som I i Radiale Venstre og andre partier har lanceret. FÆLLES SAG I mine øjne er det en fælles sag for netop disse parter. Årsagerne til manglende

tillid, manglende trivsel eller manglende frihed for de offentligt ansatte skal findes både hos lovgivere, lokale myndigheder og overenskomstparter. Der har været snakket rigtig meget om bedre vilkår for levering af offentlige ydelser de seneste år. Når jeg kigger sådan lidt på tværs hen over de sidste 3 til 4 år, så er det imidlertid påfaldende, hvor meget snakken har fyldt, og hvor lidt handling snakken har ført til. Måske skal FOA tage et initiativ til en eller anden form for ”sommer-topmøde” mellem de, der vil sætte handling bag ordene for at sætte skub i den regelsanering og afbureaukratisering, som regeringen skød i sænk, da den druknede sin egen kvalitetsreform i den debat om skattelettelser, der slog ned som et lyn fra en klar himmel i eftersommeren 2007?

UDEFRA er Radikal Politiks nye klummeserie, hvor vi beder en markant dansk personlighed uden for partiet om hans/ hendes syn på et aktuelt emne. Denne gang har formanden for FOA, Dennis Kristensen opfordret til at slippe de offentligt ansatte fri og vise mere tillid.

k u lt u rk a r r u sel le n

Kulturkarrusellen er Radikal Politiks nye interviewserie, hvor vi udfritter en radikal profils kulturforbrug. Denne gang er det Daniel Nyboe Andersen, der får en tur i karrusellen. Daniel er Nyboe Andersen er 31 år og gruppeformand og politisk ordfører for den radikale byrådsgruppe i Aalborg. Han er partiets spidskandidat ved efterårets kommunalvalg.

Hvornår var du sidst i biografen og hvad så du?

– Jeg så ”Mænd der hader kvinder”. Jeg havde ikke læst bogforlægget, og vidste faktisk ikke, hvad jeg gik ind til. Ud over at filmen havde fået både gode anmeldelser og gode publikumsreaktioner. Og jeg er vildt begejstret. Det var halvsent, kl. 21.30, da filmen skulle begynde, så jeg var ærlig talt bange for at falde i søvn efter en hård arbejdsuge. Men faktisk synes jeg slutningen var lidt for kort, så det var intet problem.

Hvad er dit forhold til din dvd-maskine?

– Den bliver mest brugt til børnenes underholdning. For nylig var den gået i stykker dagen inden den femårige forsikring var udløbet. Men det var tilsyneladende bare en løs forbindelse eller klumper i strømmen. Nu virker den i hvert fald upåklageligt, selvom den ikke nåede til reparation. Derudover har vi to transportable dvd-afspillere, som vi bruger i toget og på ferier.

Hvilken bog ligger på dit natbord?

– Christine Feldthaus’ klimabog ”Feldthaus skruer ned”- fordi hun netop har været i Aalborg til et arrangement, som jeg var arrangør af via aftenskolen Fokus. Jeg har ellers kun set et par enkelte afsnit af Kender Du Typen, så jeg kendte hende ikke specielt godt på forhånd. Hun viste tydeligt, at hun er blevet engageret i klimasagen og er nede på jorden, så hun er en god ambassadør.

Hvad har du sidst set i teatret?

– Jeg tror det var da jeg var i Jako-Bole teatret og se en børneforestilling med min søn, mens min kæreste passede vores datter, der var lige lille nok til at komme med.

Hvad bruger du museer til?

– Sidst jeg var på museum var i februar, hvor jeg forærede min kæreste en miniferie uden børn fra onsdag til lørdag. Turen gik til København og Munchmuseet i Oslo. Det var en stor oplevelse. Når man læser om Munchs liv og ser hans kunst i sammenhæng, kan man slet ikke lade være med at lege lommepsykolog i stor stil.

Fortæl om en overset kulturperle du holder af?

– For nogle måneder siden var jeg så heldig at få en eksklusiv rundvisning med Kommunekontaktrådet i Nordjylland på Børglum Kloster. De næste tre dage kunne jeg ikke tale om andet. Det er dybt imponerende, at på grund af klostertraditionen ved man alt hvad der er foregået igennem tusind år.

Hvad er der af kultur i din arbejdsdag?

– På mit lønslavearbejde som sælger, er den eneste kultur, når jeg hører radio i bussen på vej til og fra arbejde. Som byrådsmedlem og medlem af kulturudvalget i Danmarks tredjestørste kommune, er der til gengæld et væld af tilbud. Jeg ser det som en vigtig del af mit hverv, at holde mig ajour med kulturlivet i byen, og derfor tager jeg gerne og uden skrupler imod invitationer til diverse kulturelle arrangementer.

Hvordan udfordrer du sig selv med kultur?

– Jeg er generelt nysgerrig og har altid været det. Jeg er mere til mangfoldighed og variation, end jeg er til fordybelse og gentagelser. Jeg er vild med at opleve noget nyt og få et smugkig ind i nye verdener. Naturligvis har jeg mine favoritter, men hvis engagerede mennesker fortæller om baggrunden for deres engagement, så er der jo nærmest ingen grænser for, hvad der er spændende.

Hvordan slapper du bedst af med kultur?

– Jeg elsker at gå i teateret og i biografen. Hvis forestillingen er god, flyver tiden og jeg er i godt humør de næste par dage. Hvis jeg skal komme i godt humør, så er der nogle bestemte bands, som altid får smilet frem. Det har sikkert noget at gøre med minder og oplevelser, der sidder i kroppen, men især gamle numre af Rage Against The Machine som for eksempel ”Killing in the name of…” og Metallicas ”Enter Sandman” får mig altid i godt humør. Også selvom jeg slet ikke troede jeg var i stemning til musik til at begynde med.

bøger

EN FANFAR E Journalisten Sven Ove Gade Politikens Forlag Læst af Mogens Flyvholm T I T L E N PÅ Sven Ove Gades

biografi om Politikens legendariske chefredaktør hedder ganske enkelt Journalisten. En titel, der virker som en fanfare, og man kan godt blæse en fanfare for både Cavling og hans biograf. Cavling var først og sidst journalist. Det er her Gade med rette placerer hovedvægten i sin biografi. Fremstillingen bygger på et væld af citater fra Cavlings

egen hånd, men som et eg kuriosum citeres der også fra ku Tom To Kristensens store roman, Hærværk, nøgleromanen om H Tom To Kristensens forhold til netop ne Politiken. Med en række smagsprøver ve fra Cavlings pen lades der op til de mest betydende og interessante afsnit i Cavlings in liv, liv nemlig da han på en kuplignende måde overtog cheflig redaktørposten på Politiken re og successen han fik med det. Men M samtidigt redegøres der også og for de mange problemer, han og avisen løb ind i, fordi avisen blev forbundet med såvel ministeriet Zahles afskedigelse under den såkaldte Påskekrise i 1920 og den generalstrejke, der fulgte. BANEBRYDENDE Gade har helt klart øje for, hvor banebrydende Cavling var som redaktør, og hvor tæt på Cavlings evner og nysyn kunne have resulteret i en ny avis i direkte konkurrence med Politiken. Måske mere til held for Politiken end Cavling lykkedes det at overtage Politiken. Med eminent dygtighed skabte han den nye omnibusavis, der selv i dag, hvor nettet er det

R a d i k al Pol it i k a nb efale r:

FINANSERNES FALD udkom i det sene forår på Gyl-

dendal og er en fortælling om, hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder. Den er skrevet af de to velrenommerede økonomiske eksperter, Jesper Berg og Morten Bech og blev mødt med roser ved sin udgivelse. De to forfattere runder blandt andet problemerne med en lånefinansieret verden og hvad Danmark kan gøre lige nu for at afbøde krisen. Men bogen ser også tilbage mod 30’erne og frem mod fremtiden, hvor den forsøger at finde svar på, hvorfor ingen så krisen komme.

60 60

store dyr i åbenbaringen, har væsentlig betydning for den moderne avis. Men det antydes også, at Cavling kunne have været lige så banebrydende, hvis han havde startet sin egen avis, Pressen, som navnet skulle have været. Cavlings tilgang til ændringen var den journalistiske. Eller sagt på anden vis, der blev lagt vægt på et indhold, der blev efterspurgt af læserne. Ja, Cavling blev endda i ny og næ bebrejdet, at han i visse situationer så bort fra ”distraherende kendsgerninger”, hvis de ikke faldt i tråd med det, han mente læserne ville have. Når Cavling først og sidst var journalist, er det forståeligt, at han kunne føle det som en spændetrøje, at Politiken havde det tætte forhold til Det Radikale Venstre. På sober vis gør Gade en del ud af det forhold. Men samtidig er det også værd at bemærke sig, at Cavling tog det med oprejst pande, da Politiken blev ramt af dønningerne fra Påskekrisen. Gade mener også at vide, at Cavling – til trods for sympatier for det liberale i Venstre – var radikal livet igennem. Men først og sidst var han journalist.

EVIG BALANCE Politiken blev grundlagt som organ for den højere oplysning. Da Cavling tog over, blev der ikke slækket på kultur og dannelsesstof. Men Cavlings store fortjeneste var, at han gjorde Politiken til mere end det. Gade påviser på det nærmeste, at havde Politiken ikke haft Cavling, kunne man heller ikke mange år efter lancere sig selv som den levende avis. Gades store fortjeneste er, at Cavling fremstår som en personlighed med mange facetter. Han fremstilles måske ikke ligefrem som et menneskeligt ideal. Men som en journalist og redaktør, der - som det udtrykkes – havde forståelse for den evige balance mellem det ideelle og det nødvendige.

Mogens Flyvholm er chefredaktør for Holbæk Amts Venstreblad, der i mere end 100 år har bekendt sig Radikale Venstre. Se medlemstilbud på Journalisten på side 9

BLUFÆRDIG OG SKARP Hal Koch – en biografi Jes Fabricius Møller Gads Forlag Læst af Søren Bald H I ST OR I K E R E N Jes Fa-

bricius Møller har skrevet en virkelig god og supergrundig biografi om Hal Koch (1904 – 1963). For mange er Hal Koch primært kendt for bogen ”Hvad er demokrati?” (1945), men Fabricius Møllers bog viser os på 352 inspirerende sider, hvor mange andre egenskaber dette fantastiske menneske rummede, og hvor mange positioner

hhan i sit intense liv kompetent nnåede at forvalte. Født med en guldske i mundden i et teologisk miljø, der hhelt utraditionelt var socialddemokratisk sindet. Superstuddent og som 32-årig professor, men allerede cand. mag., cand. m theol. og dr. theol. Senere et th vvæld af poster som formand for Dansk Ungdomssamvirfo ke, forstander og skaber af ke Krogerup Højskole, formand K for ungdomskommissionen, fo samfundsengageret debattør, sa kkirkehistoriker, dekan på universitetet, leder af institut for Dansk Kirkehistorie, fagbogsredaktør og aktiv i Ydre Mission. Flere af disse ting samtidig. Privat gift med Bodil Koch – socialdemokratisk kirkeminister i mange år. Vennen K. E. Løgstrup mente, at Hal Koch kom så let til alt. Men man kan roligt sige, at Hal Koch følte sig forpligtet af sine rige evner. Både hans flid og smukke formidlingsevner var legendariske og sled ham op. Alt dette kommer fint frem i biografien både i og mellem linjerne. På Krogerup sagde vi, at Hal Koch kunne tale om alt uden forberedelse. Dog ikke det evige liv. Der ville han gerne have 20 minutter.

SANDHEDEN Ingen kan skrive sandheden om et menneske. Ingen kan skrive alt om et menneskes liv i forholdet 1:1, men Jes Fabricius Møller formår at vise læseren både konsistensen og foranderligheden i Hal Kochs liv og synspunkter. Både når det gælder teologien (f. eks. hans syn på Grundtvig) og modsætningerne mellem det nationale og det demokratiske (et centralt konfliktpunkt i ungdomssamvirkets første år under besættelsen) får vi en nuanceret beskrivelse af de skift, der sker. Men samtidig er det åbenlyst, at Hal Koch ikke var en vindbøjtel. Hele sit liv var han dybt forankret i et kristent livssyn, men hele tiden i privat og offentlig dialog med sit syn på humanismen og kravet om et engagement i den virkelighed – et af Hal Kochs yndlingsord – der fordrer enhver borgers engagement. Hal Koch forsvarede med næb og klør, men også med loyal kritik samarbejdsregeringens forhandlingspolitik med besættelsesmagten. Og da de samme politikere efter besættelsen med lovgivning med tilbagevirkende kraft satte retsstaten under

pres, blev de udsat for Kochs skarpe retorik. Han hånede ubarmhjertigt bagklogskabens rethaveri. Og talte samtidig varmt for menneskelighed over for tyske flygtninge. Ikke populært i 1945. KLARSYN Han forenede hele sit liv civilcourage, integritet, intellektuelt klarsyn, skarp retorik og myndighed. Kort sagt: Han turde tale, hvor andre tiede og samtidig var han realpolitiker i mangt og meget. Og en dygtig administrator. Biografien viser os nænsomt, hvor blufærdig Hal Koch var, samtidig med at han var en offentlig person. Eleverne på Krogerup og studenterne på universitetet elskede ham. Han vandt deres hengivenhed, men ikke deres fortrolighed. Dertil var han trods sit udadvendte og charmerende væsen alt for blufærdig. Han var et privat menneske og dog dybt engageret i det fælles. Det viser Fabricius Møllers bog både sobert og omhyggeligt. Og dermed er bogen også en flot åndshistorie om perioden 1930–1960. Søren Bald er landsformand for Radikale Venstre

TOG DE SKADE? Sådan spørger Per Lykke en række markante danskere, der alle har fået deres studentereksamen på Aarhus Katedralskole. Spørgsmålet er en del af bogens titel; Tog de skade? Student i den sorte skole. Farven henviser til den farve som Grundtvig gav Aarhus Katedralskole. Latinskolens terperi lå nemlig fjernt fra hans skoleideal, der lagde vægten på inspiration og handlekraft på baggrund af kristen forkyndelse og nordisk mytologi. Men selv om Grundtvig ikke brød sig om at gå på Aarhus Katedralskole, satte den i de to år, han var elev der, sit livslange præg på ham, ligesom den har præget generationer af århusianske unge både før og siden. I bogen har Per Lykke samlet en række samtaler med tidligere elever, som på en eller anden måde har markeret sig i verden uden for skolen. Samtalerne tager udgangspunkt i den enkeltes fortid som katedralskoleelev, men omhandler også deres efterfølgende karrierer: For »I skolen har vi en drøm om livet«, som det hedder i den dimissionssang, Thorkild Bjørnvig skrev til sin gamle skole. Men udfolder livet sig mon nogensinde, som gymnasieeleven drømmer om? Blandt de medvirkende i bogen er forfatter Lene Kaaberbøl, skuespiller Sonja Richter, fhv. chefredaktør Aage Holm-Pedersen, musiker Lau Højen, biskop Jan Lindhardt og fhv. nationalbankdirektør Erik Hoffmeier. 61 61

det pol it iske væ rk st ed

BAGLA N DET Redaktionen hører meget gerne fra kredse, foreninger og enkeltpersoner med tip og forslag til stof til disse sider. Det kan være et formandsskifte i en kommuneforening, ny politik fra et politisk udvalg, udspil, en ny kandidat eller andet relevant. Send en mail til redaktion@radikale.dk.

KØBENHAVN

Kontakt: Johan Stubbe Østergaard Manøgade 12th • 2100 København Ø tlf. 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.org www.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Kontakt: Jens Karlo Jensen Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 e-mail: karloj@os.dk www.radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

NOR DSJÆLLAND

BOR NHOLM

SJÆLLAND

FYN

Kontakt: Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf. 45 66 08 10 e-mail: tallerup@ofir.dk Kontakt: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 e-mail: ete@sol.dk

Kontakt: Birger Nissen Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk Kontakt: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 e-mail: j.ole@webspeed.dk www.fyns-radikale.dk

SYDJ YLLAND

Kontakt: Per Kleis Bønnelycke Møllegården 21 • 6340 Kruså tlf. 74 67 67 67 e-mail: kleis@mail.dk www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

MIDTJYLLAND FR EMTIDENS ORGANISATION TIL DEBAT Arbejdsgruppen Lange Lys, som er nedsat af forretningsudvalget til at nytænke den radikale partiorganisation, har sendt sit debatoplæg om fremtidens struktur i høring hos de lokale foreninger. I debatoplægget sættes der bl.a. fokus på, hvordan partiet bliver bedre til at engagere medlemmerne i politikudviklingen og organisere kampagner og valgkampe. Lange Lys-gruppen, der har næstformand Zenia Stampe i spidsen, tager også hul på en mere grundlæggende diskussion om partiets organisationsstruktur. Blandt andet stilles der spørgsmålstegn ved, om den nuværende todelte politiske ledelse med en politisk leder, der er valgt af folketingsgruppen, og en landsformand, valgt af medlemmerne på landsmødet, skal afløses af en enstrenget ledelsesstruktur. – Det kan godt virke lidt forvirrende for nogen, at vi så at sige har to formænd. At vi opererer med en politisk leder og en formand for landsforbundet, siger Zenia Stampe til Ritzaus Bureau. Debatoplægget skal efter den lokale høring drøftes på landsmødet til september. Zenia Stampe forventer, at medlemmerne får flere muligheder at vælge imellem, når strukturen skal reformeres.

Kontakt: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C tlf. 86 12 56 18 e-mail: ehj@stofanet.dk www.radikaleaarhus.dk

VESTJ YLLAND

Kontakt: Erika Lorentsen Dalgasgade 53, 7400 Herning tlf. 20 99 91 82 e-mail: erikal@ofir.dk

NOR DJ YLLAND

Kontakt: Jørgen Harder Elverhøj 34, 9400 Nørresundby tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk www.radikale.dk/nordjylland

det polit iske værksted

N YE FOR M ÆND I A ALBORG OG FR EDER IKSSU ND Radikale Venstre i Frederikssund og Aalborg har fået nye formænd i foråret. I Frederikssund har den tidligere formand Annette Rolsting valgt at koncentrere sig om sit kandidatur til kommunal- og regionsvalget. Ny kvinde på posten er derfor Susanne Kirketerp-Møller (tv.), som blev valgt som ny formand. Susanne KirketerpMøller, der er opstillet som nummer to på den radikale liste til kommunalvalget, vil som formand arbejde for at få mobiliseret alle de lokale radikale kræfter, således at partiet kan få genvalgt Mads Bondo Dydensborg til byrådet. Til daglig arbejder Susanne Kirketerp-Møller som personalefuldmægtig ved Dansk Center For Internationale Studier og Menneskerettigheder. Også i Aalborg har de lokale skiftet formand. Her er Pia Hesselvig tiltrådt som ny formand for Radikale Venstre. Den hidtidige næstformand afløser Lise Lundgreen, der er gået af for at koncentrere sig om sit kandidatur til Aalborg Byråd.

HJÆLP PÅ VEJ TIL LOK ALE K AMPE Uddannelsesudvalget er, i samarbejde med Radikal Ungdom og aktive kandidater, ved at være klar med kampagnemoduler, som man som kandidat kan trække på lokalt i kampen for at fastholde og vinde nye byrådspladser rundt om i landet. Med de sidste års medlemstilbagegang er det ikke alle steder, at vi har så mange kræfter at trække på, og da vi efter min vurdering ofte har fået alt for lidt ud af de enorme anstrengelser, som gode radikale har lagt på gader og stræder, når der er valg, så har jeg med Uddannelsesudvalgets opbakning besluttet at skabe et tilbud, som I ikke kan sige nej til. Det drejer sig om nogle helt konkrete kampagnemoduler, som man enten kan lade sig inspirere af, bruge direkte, få hjælp til at afholde, afholde med opbakning fra nogle RU’ere eller – hvis man står helt alene – rekvirere afholdt i sit lokalområde. Kampagnemodulerne er udviklet med afsæt i såvel Uddannelsesudvalgets analysearbejde over det sidste års tid, som inddragelse af det bredere bagland via www.radikale.net. Vi har forsøgt at komme lidt til bunds i, hvor skoen trykker i forhold til folkeskolen, og samtidig, hvor den radikale akilleshæl sidder. Konkluderende kan man nok med lidt radikal selvironi sige, at vi nærmest har været for kloge og samtidig haft hjertet virkelig meget med, hvilket har ledt til, at vi har talt om skolen indefra og ikke set fra vælgernes stol. Samtidig har vi ikke har kunnet lade være med at lade følelserne løbe af med os, når vi har forholdt os til Bertel Haarders strøm af uheldige forslag. Men det ligger faktisk lige til højrebenet og forlængelse af vores tillidsreform at svare igen med at gå forrest i kampen for at gøre folkeskolen til lokale udviklingsprojekter i så mange kommuner som muligt. Såfremt du vil høre nærmere, så skriv en mail til mig på mikkel@sarbo.dk eller læs mere på uddannelsesudvalgets gruppeside på www.radikale.net. Af Mikkel Sarbo, Uddannelsesudvalget

SPIDSK ANDIDAT K LAR I VIBORG Radikale Venstre i Viborg er også klar med sin spidskandidat til efterårets kommunalvalg. Spidskandidaten er ikke overraskende partiets nuværende byrådsmedlem, Kenneth Mortensen fra Viborg. Samtidig med opstillingen af Kenneth Mortensen meldte Radikale Venstre sig klart ind også i den nuværende flertalsgruppe i Viborg Byråd. Partiet besluttede på sit opstillingsmøde, at det vil fortsætte samarbejdet med S og SF. Kenneth Mortensen er landinspektør og partner i kortlægningsfirmaet KortCenter.dk. Han blev valgt ind i byrådet ved det seneste kommunalvalg, hvor han sidder i økonomiudvalget og er næstformand i socialudvalget.

DR AMA I SVENDBORG Et skarpt opgør mellem to lokalpolitikere i Radikale Venstre endte i april med, at det siddende byrådsmedlem, Finn Olsen, i Svendborg blev vraget som kommende spidskandidat. Afstemningen faldt ud til fordel for modkandidaten, Peter Frisk, der vandt med 16 mod 14 stemmer på en opstillingsgeneralforsamling. Partiets lokalformand, Mai-Britt Schultz, mener, at det er Finn Olsens manglende synlighed i Svendborg, der afgjorde valget. Det skriver Fyns Amts Avis. Oven på skuffelsen, valgte det tidligere byrådsmedlem fra Egebjerg, Finn Olsen, at trække sig helt fra den radikale liste. – Personligt er jeg meget motiveret til at gøre en indsats for Svendborg. Jeg er slet ikke færdig med lokalpolitik og har det mod, der skal til for at fortsætte – foreløbig som løsgænger, siger Finn Olsen til avisen. Ved sidste valg var Radikale Venstre 168 stemmer fra at få to medlemmer i byrådet. 63

det polit iske værksted

N YE FOLK ETI NGSK ANDIDATER I ÅR HUS De radikale i Århus har rystet folketingsposen og fandt i foråret et nyt kandidathold til byens fire kredse. Folketingsmedlem Morten Østergaard stiller nu op sammen Kåre Albrechtsen, Anne Sophie Callesen og Klaus Bach Jacobsen. Kåre Albrechtsen er uddannet civilingeniør og er til daglig sekretariatschef for Vindmøllesekretariatet under Miljøministeriet. Anne Sophie Callesen er 20 år og fra Århus, men starter studie i København til sommer. Hun er aktiv i Radikal Ungdom, hvor hun har været integrationsordfører samt medlem af forretningsudvalget og hovedbestyrelsen. Også Klaus Bach Jacobsen er aktiv i RU, hvor han er næstformand i Radikal Ungdom på landsplan og er medlem af hovedbestyrelsen. Samtidig med opstillingen af de nye folketingskandidater genvalgte de århusianske radikale også Sander Jensen som formand for vælgerforeningen.

GENTOFTE TY VSTARTER VALGK AMP

N Y R EGIONSSPIDSK ANDIDAT FR A HER NI NG Radikale Venstre i Midtjylland har valgt Kurt H. Jørgensen som partiets øverste bud på et radikalt regionsrådsmedlem. Først på foråret blev den radikale Kurt H. Jørgensen valgt som ni vestjyske kommuners topkandidat til partiets regionale liste til regionsrådsvalget i november. Efterfølgende blev han på en generalforsamling valgt som partiets spidskandidat i hele regionen. Han overtager spidskandidaturet efter Ulla Fasting, der sidder i regionsrådet for Radikale Venstre i dag, men som ikke genopstiller.

UNG KANDIDAT I HORSENS

Den kun 18-årige Jeppe Mikkelsen er blevet valgt som Radikale Venstres folketingskandidat i Horsens-kredsen. Ved samme lejlighed endte han også som nummer to på den radikale liste til kommunalvalget. – Det er en stor ære for mig, og jeg er utrolig glad for den tillid, Radikale Venstre Horsens har vist mig. Jeg ser frem til at benytte platformen som folketings- og byrådskandidat til at kæmpe for radikal politik – både lokalt og nationalt, siger den nyvalgte kandidat. På den politiske ønskeseddel nævner Jeppe MikMARK I SPIDS I HJØRRING kelsen større tillid til de offentligt ansatte, en mere human retspolitik, et grønnere miljø og Også i Hjørring er de lokale radikale ved at gøre klar til kommunalvalget. X XByXXXXXX frem XX forXaltXen Xny Xregering X X forankret i midten. rådsmedlem Thomas Mark blev således for nylig valgt som spidskandidat. Trods sin unge alder er han ikke i tvivl om, at Xxxx – Vi er godt tilfredse med den indsats, Thomas Mark har præsteret i inhan er klar til at tage udfordringen op. deværende periode, siger partiets lokalformand, Hans Høilund-Carlsen til – Som mit kandidatur bevidner, kom jeg ligeNordjyske Stiftstidende. I Hjørring agter de radikale i øvrigt at videreføre et som kommuneforeningen frem til, at jeg er klar valgforbund med De Konservative og Kristendemokraterne, som man også og kvalificeret til at løfte et folketingskandidagjorde i 2005. Trods moderpartiets modgang på den landspolitiske scene, tur, siger Jeppe Mikkelsen, der dog ikke er den yngste byrådskandidat. Den titel tilfalder Morten så går Hjørring Radikale Venstre frem mod kommunalvalget med en stærkt Nielsen fra Holbæk, der først fylder 18 kort inden tro på, at det kan lade sig gøre at fordoble partiets andel af sæder i Hjørring valget den 17. november 2009. Byråd til to.

I Gentofte har de lokale radikale allerede taget hul på den kommunale valgkamp ved en annoncekampagne i den lokale ugeavis i april og maj. Målet er at gøde grunden rent værdipolitisk, fortæller Carsten Scheuer, der kasserer og bestyrelsesmedlem i Gentofte Radikale Venstre, og som står bag kampagnen. – Vi har flere mål med de tidlige annoncer. Dels er det en del af fundraising strategi og dels ønsker vi at gøre opmærksom på vores radikale værdier og få en debat i gang allerede nu. Dermed kan vi måske sætte dagsordenen for debatten, fortæller Carsten Scheuer, der håber, at annoncerne kan inspirere andre vælgerforeninger til at starte kampagnen allerede nu.

XXXXXXXXX Xxxxxxxxxxxxxx Yes he can (Foto vedhæftet) Fototekst: Den radikale Carsten Bech fra Syddjurs er kommet lidt på afveje, men forhåbentlig kan Obamas sejr drysse lidt på byrådsmedlemmet fra Syddjurs kommune.

GLAH N VIL VÆR E BORGMESTER

N Y SPIDS I ODENSE

Det tidligere folketingsmedlem, Ole Glahn, stiller op som radikal borgmesterkandidat i Kalundborg Kommune ved valget i november. Han ønsker at sende et klart signal til vælgerne om, at det gælder kommunalpolitik fremover, efter han har meddelt de lokale radikale i Kalundborgkredsen, at han ikke genopstiller til Folketinget. – Jeg vil gerne bruge mine sidste år i politik på det kommunalpolitiske. Og selvom jeg er det eneste radikale byrådsmedlem i Kalundborg Byråd, mener jeg, at der er en reel chance for, at jeg kan blive borgmester efter valget, siger den 62-årige Ole Glahn til Danske Kommuner. Ole Glahn blev valgt til Folketinget i 2005 men han opnåede ikke genvalg i 2007

De radikale i Odense kæmper en hård kamp for igen at blive repræsenteret i byrådet efter den tidligere repræsentant sprang til Liberal Alliance. En af dem, der skal kæmpe forrest bliver den 44-årige overlæge, Susanne Ursula Larsen, der ikke overraskende er blevet valgt som spidskandidat. Susanne Ursula Larsen er også næstformand i Odense Radikale Venstre og har været i frontlinjen for at genskabe en radikal repræsentation i byrådet. – Radikale Venstre i byrådet er vigtigt - og nødvendigt. Et byråd uden det Radikale Venstre er utilstrækkeligt. Vi skal være der, fordi vi tænker i løsninger, vi tænker progressivt. Vi tænker på økonomien, - på miljøet og ikke mindst tænker vi på andre end os selv, sagde Susanne Ursula Larsen blandt andet ved opstillingsmødet. På de øvrige pladser i Odense finder Rune Christiansen, Christian Schmitt, Bjørn J. Bjerrehøj og Ismail Altintas.

MEDLEMMER NE SK AL BYDE I ND Forretningsudvalget har sat et arbejde i gang, der skal se på fremtidens politiske udfordringer. I den forbindelse opfordrer tovholder Hanne Jakobsen til følgende: Medlemmers bud på fremtidens politiske udfordringer på fem til 20 års sigt er nu samlet ind. Der er en hel del bud, både på meget store og på mere specifikke udfordringer. For nogle af udfordringerne er der forslag til, hvordan de kan klares. Næste fase er prioriteringen af disse udfordringer. Nu er det medlemmernes tur til at tilkendegive, hvad de ønsker, der skal lægges størst vægt på: Er det klimaudfordringen, menneskerettigheder eller et inkluderende samfund? Hvor vigtigt er spørgsmålet om integration og indvandring? At udvikle en ungdomspolitik? En ændret narkopolitik? Hvordan udvikler vi bedst demokratiet: ved at ændre den danske grundlov eller ved at styrke demokratiet i EU? Skal overførselsindkomster kun gives til dem, der har brug for det, eller skal vi i stedet forenkle ved at gå i retning af et system, der minder om borgerløn? Der er flere emner end disse nævnte, men ovenstående kan illustrere, at prioritering ikke er nemt. Ikke desto mindre er det nødvendigt. Der bliver prioriteret, bevidst eller ubevidst. Lad os gøre det bevidst så godt vi kan. Du kan deltage ved at besvare nogle spørgeskemaer. Der er dels prioriteringen mellem mere overordnede emner, dels prioritering mellem forskellige tiltag inden for nogle af emnerne. Spørgeskemaerne kan du finde på radikale.net og radikale.dk fra nu og frem til først i august. Vi ser frem til resultatet af dine overvejelser.

MEDLEMMER VIL HAVE MER E FU NDR AISI NG Radikale Venstre er i gang med en større oprustning på fundraising området, som Radikal Politik også har beskrevet. I den forbindelse er medlemmerne blevet spurgt om deres holdning til politisk fundraising, der stadig er et forholdsvist nyt fænomen i Danmark. Medlemmerne blev blandt andet spurgt til, om Radikale Venstre burde fundraise penge til det politiske arbejde. Det er 74 procent enten meget enige eller enige i, ligesom 55 procent angiver, at Radikale Venstre bør fundraise for at klare sig i konkurrencen med andre partier. I kommentarerne til undersøgelsen kan spores den samme tendens. For eksempel siger et medlem: ”Politiske partier bør konkurrere med hinanden på politiske holdninger gennem medierne og andre kanaler, men også ved at gøre opmærksom på sig selv i gadebilledet, dette kan fundraising hjælpe med.” Mens et andet siger: ”Er i virkeligheden ikke meget for det. Men det er nødvendigt, da alle andre gør det. Det er en af de situationer, hvor det ikke nytter noget at holde fanen så højt, at den knækker.” 65

kaffe

Kunst og politik går hånd

e har ofte mange politiske meninger og mange siger dem også højt, men det er ikke mange kunstnere, der er aktive i partipolitik og gør alvor af meningerne på den politiske arena. Man skal således lede længe på Christiansborg eller på de danske rådhuse efter forfattere, filminstruktører eller malere. Men i Himmerland findes en radikal, som er undtagelsen, der bekræfter reglen. Her sidder Ninni Lodahl Gjessing i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, og når den 49-årige himmerlænding ikke holder den lokale borgmester til bidet, lever hun af sin kunst som billedkunstner. Ninni Lodahl Gjessing er godt nok uddannet teolog og dem er der flere af i dansk politik, men for otte år siden skiftede hun præstekraven og sognepræstembedet ud med lærred og pensel, og har siden udstillet over hele landet med udgangspunkt i sit atelier i Ranum. – Kunst tager ofte lang tid og er tit en meget tilbagetrukket proces. Måske det er derfor, at der ikke er mange kunst-

nere i politik. Men for mig hænger kunsten og politikken rigtig godt sammen. Min hverdag består af en veksling mellem et ”ensomt” billedkunstnervirke og så et politisk og socialt engagement. På den måde lever jeg både det indadvendte kreative liv og det meget udadvendte politiske liv, og det passer mig fint. Hvordan håndterer du de to verdener? – Det gør jeg typisk ved at planlægge det. Hvis jeg for eksempel skal til et udvalgsmøde eller et byrådsmøde, så maler jeg ikke den dag. Jeg prøver at adskille tingene – det bliver jeg simpelthen nødt til, hvis jeg skal præstere i min kunst også. Men er det ikke svært? Politik er jo ofte en tidskrævende proces – også på lokalt plan? – Det synes jeg faktisk ikke. For det handler om at putte på af den samme slags. Når man for eksempel maler, så er det det jeg koncentrere mig om og omvendt. Det er noget med, at man gerne vil debatten, dialogen og argumentet og så også den kreative verden.

For det er to forskellige ting, hvor jeg står i et vadested, men så kan håndtere det vadested, fortæller Ninni Lodahl Gjessing, der er på vej i valgkamp for sin tredje periode i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, hvor hun sidder i Børne- og Skoleudvalget og udvalget for Kultur og Fritid. Her er det argumentet og debatten, der tæller og ikke det kreative. – Som kunstner er det ikke argumentet, der tæller, og det er jo det vi gerne vil have på bordet som politikere. I politik skal du også kunne gå på kompromis og være indstillet på, at vejen er lang, og det er måske ikke særlig rart for en kunstner, der ikke går på kompromis med sig selv og sin kunst. Især er lokalpolitik jo nok kompromisernes holdeplads og normalt skal en kunstner jo ikke gå på kompromis. Måske det er derfor, at der ikke er så mange udøvende kunstnere i politik, tilføjer Ninni Lodahl Gjessing. Men kunsten kan jo også ændre verden, ligesom politik kan, selv om det måske tager lidt længere tid?

i hånd – Det er rigtigt og der, hvor der måske er et lighedspunkt er, at begge dele skal være med hjertet. Så enkelt er det egentlig. Begge afgørelser og beslutninger skal også være med hjertet. Kunne det være forfriskende at se flere kunstnere i politik? – Det afgørende ligger et andet sted. Det handler om, hvorvidt folk vil lytte og have en dialog – gider man forholde sig til et emne? For tit oplever man, at politikere ikke vil lytte og flytte sig. Og ens fornemmeste opgave som politiker er jo at lytte og argumentere. Det er den slags mennesker, der skal være i politik og så er det lige meget, hvad man ellers laver. Det handler om grundholdninger og indstillingen til det politiske arbejde, siger Ninni Lodahl Gjessing, der i foråret også blev valgt som radikal folketingskandidat i Himmerland. – Jeg kan godt lide udfordringer, så når nogen spørger, om man vil stille op til Folketinget, er det utroligt spændende. For der er der virkelig mulighed for at komme med nogle radikale holdninger. Jeg navigerer efter forholdene, og

TEKST: Søren Højlund Carlsen FOTO: David Bering

det gælder også min kunst. Hvad man lige siger ja til, kommer an på de muligheder livet viser. Min ambition er ikke umiddelbart at blive valgt ind i Folketinget næste gang – det er svært i Nordjylland. Men tænk, hvis man kunne blive suppleant, det ville være fint og jeg stiller ikke op til noget, hvis jeg ikke mener det, siger Ninni Lodahl Gjessing, der dermed måske i fremtiden kan se frem til endnu større udfordringer med at adskille kunsten og politikken.

Ninni Lodahl Gjessing er født i Herning i 1960 og billedkunstner. Hun er nyvalgt folketingskandidat for Radikale Venstre i Himmerlandskredsen, samtidig med, at hun sidder i byrådet i Vesthimmerlands Kommune, hvor hun sidder i Børne- og Skoleudvalget samt i udvalget for Kultur og Fritid. Ninni Lodahl Gjessing er tidligere sognepræst, men har levet af sin kunst siden 2001. Se mere på www.drv.dk/ninni eller www.ninnilodahlgjessing.dk

K A F F E er Radikal Politiks interviewserie, hvor redaktøren,

drikker en kop kaffe med en radikal personlighed, der på den ene eller anden måde har en historie at fortælle. Denne gang mødte vi den radikale byrådspolitiker, Ninni Lodahl Gjessing, der er en af de få kunstnere, der også er aktive i partipolitik. Har du en god idé til, hvem redaktøren skal drikke kaffe med næste gang, så send en mail til redaktionen på redaktion@radikale.dk

Udgiveradresseret magasinpost ID 42158

DEMOKRATI UNDER FORANDRING? Den 9.–15. august 2009 – Grundtvigs Højskole UGEKURSUS om globalisering og demokrati med foredrag, debat, kronikworkshop, ekskursion og fællessang og et aftenprogram med bl.a. koncert, litteratur og aftenbar. FOREDRAG OG DEBAT med bl.a. Niels Bjerre-Poulsen, Christoffer Green-Pedersen, Stefan Hermann, Mette Holm, Marianne Jelved, Tim Knudsen, Henning Koch, Ove Korsgaard, Bo Lidegaard, Mogens Lykketoft, Eva Smith, Villy Søvndal, Margrethe Vestager og Ole Vind. INTIMKONCERT med Elisabeth G. Nielsen. LITTERATURAFTEN med Jens Blendstrup.

oredrag ored g

litteratur

koncert debat bat sang b

kursion workshop p KURSUSLEDELSE: Marianne Jelved, Andreas Frost Steenberg og Jakob Mejlhede Nielsen.

Særpris til unge under 30. Grundtvigs Højskole Frederiksborg Frederiksværksgade 147, 3400 Hillerød Tlf. 48 26 87 00 – www.grundtvigs.dk Ring efter program! Lange kurser: 8, 16, 24 eller 36 uger. Kursusstart: den 30. august. Temaer: Filosofi, politik, journalistik, foto, kunst, film, musik, rejser mm.