Radikal Politik 2007, nr. 5 by Radikale Venstre

RADIKAL 5

POLITIK

2. maj 2007

Rygning eller alkohol Hvor skal der sættes ind? Tør du prioritere indsatsen?

FO R MAN D E N S K R I V E R

Hvad skal det nytte? MEGET HAR ÆNDRET SIG siden Det Ra-

dikale Venstre i 1949 sammen med kommunisterne stemte nej til dansk medlemskab af NATO. Danmark ligger dog stadig på 44.000 kvadratkilometer. Vi er 5 mill. indbyggere, men i dag er der ingen aggressive naboer. Dansk forsvar er i dag til brug på den internationale scene. Anno 2007 er behovet for et militært forsvar såre lille, men den samlede internationale situation er så sammensat og konﬂikterne så mangeartede, at vores globale forpligtelser gør det naturligt at have styrker, der kan bruges i f. eks. Afghanistan, Kosovo eller Darfur. Truslerne efter kommunismens fald og terrorangrebene i 2001 er helt andre og langt mere komplekse. Dansk sikkerhedspolitik skal derfor være ”blød”. Den skal rettes mod de internationale opgaver, hvor bistand og humanitær støtte er de afgørende omdrejningspunkter. Foghs Irak-fadæse er den uhyggelige undtagelse fra denne hovedregel. DET ER FAKTISK LIDT ABSURD, at der

uden den store oﬀentlige opmærksomhed er foregået forhandlinger om en meget omfattende modernisering af de danske kampﬂy. Ræsonnementet hos

nogle beslutningstagere synes at være ”Danmark har jagerfly, der er så og så gamle. Der er nyt isenkram til rådighed. Altså: Danmark skal have nye jagerfly.” Det er ren Erasmus Montanus-logik, men næppe radikalt. Midt i debatterne om andre påtrængende spørgsmål er der nærmest larmende tavshed om de mulige flyanskaffesler, der samlet sagtens kan løbe op til mere end 20 mia. kroner. Jo større beløb, jo større tavshed? Derfor stillede den radikale hovedbestyrelse i februar 2007 nogle konkrete krav til denne proces. Det skete med en opfordring til folketingsgruppen om at sikre, at der snarest muligt gennemføres en grundig sikkerhedspolitisk undersøgelse af de reelle behov for anskaffelse af nye danske kampfly baseret på de næste 15-20 års sikkerhedspolitiske udfordringer. MED UDSIGTEN TIL SÅ gigantiske ud-

gifter er det naturligt at forlange en helt åben og grundig proces, så der kan skaffes et gennemskueligt og uvildigt beslutningsgrundlag, selv om nogle allerede i dag siger enten ja eller nej. Landets størrelse og militære formåen indebærer, at vi ikke behøver at stille med et stormagtsforsvar med raket-

Nu skal der tænkes – og tales EU’s tænkepause er overstået. Det betyder, at EU-landene nu er begyndt at tænke på – og tale om – det, pausen egentlig skulle være brugt til: at tænke og tale om, hvordan man får bragt den kuldsejlede traktat på ret køl. Men bedre sent end aldrig. I øjeblikket tyder meget på, at man vil forsøge at lave en ”mini-traktat”, som kun indeholder de mest nødvendige ændringer, der skal få samarbejdet til at fungere mere smidigt mellem de 27 lande. Dermed kan man undgå folkeafstemninger i de ﬂeste lande – f.eks. England. Måske også i Danmark. Analytikere mener, at det er Foghs plan. Men er det en god idé? Og hvad skal Det Radikale Venstre have som mærkesager, når der er valg til Europaparlamentet om to år? I et indlæg inde i dette blad kridter formanden for EUX-gruppen banen op til den kommende tids debat. Deltag i diskussionen og vær med til at præge udviklingen. Bjarke Larsen redaktør

ter, topmoderne kampﬂy, hangarskibe, atomvåben og store stående styrker. Danmark skal kunne medvirke i FNoperationer over alt på kloden. Vores militær skal ikke kunne alt, og det skal ikke baseres på en formindsket stormagtsudgave af et fuldt udbygget tre-værnsforsvar inkl. nye kampﬂy. DET KAN MEGET VEL være, at der er

partier, som i spørgsmålet om nye kampfly går ind for Erasmus Montanus-logikken, men sådan bør vi radikale ikke ræsonnere. Vi er ikke troværdige, hvis vi ikke insisterer på en grundig sikkerhedspolitisk undersøgelse, der har været turen rundt om en reel offentlig debat, før det er forsvarligt at tage stilling. Det Radikale Venstre må ikke sige ja til nyanskaffelser af kampfly, før spørgsmålet er analyseret i en sikkerhedspolitisk sammenhæng. Og vi skal ikke bare sige ja for at være med i et forsvarsforlig. Det drejer sig om rigtigt mange penge, men det drejer sig også om vores troværdighed som et globalt tænkende parti, der ikke bare udskriver checks på milliardbeløb. Vi må spørge: Hvad skal det nytte? bald@radikale.dk

REDAKTION: Bjarke Larsen (ansvars-

havende), Jesper Gronenberg, Anna Ebbesen, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Tomas Bech Madsen, Anna Rørbæk, Vanessa Grarup, Nanna Vestgård Sørensen og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200 (13 numre). Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X

Det Radikale Venstre Christiansborg 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 radikale.dk • radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

FOTOS: LARS GEJL

Det er ikke lige meget for hverken smagen og kvaliteten af kødet, dyrevelfærden eller landmandsfamiliens livskvalitet, om en gris tilbringer sit liv på friland eller som tremmeso.

Dansk landbrug skal være økologisk Om 20 år skal 90 pct. af landbrugsproduktionen være økologisk – eller som minimum leve op til hovedparten af de økologiske kriterier, mener Det Radikale Venstre. Af Bjarke Larsen DET RADIKALE VENSTRE spiller nu ud

med et ambitiøst forslag til en omlægning af dansk landbrug, der vil give Danmark den globale førertrøje inden for produktion af økologiske fødevarer. ”Vores mål er, at 90 pct. af landbrugsproduktionen om 20 år enten skal være økologisk eller som mimimum leve op til hovedparten af de økologiske kriterier.” Det siger Ole Glahn, der er partiets landbrugs- og økologiordfører. En sådan omlægning vil medføre en række fordele, fastslår han: ”Hvis dansk landbrug i altovervejende grad er økologisk, vil det danne grundlag for et nyt eksporteventyr. Det vil give sundere fødevarer og større dyrevelfærd. Det vil mindske belastningen af naturen markant, det vil skabe mere liv på landet – eller i hvert fald mindske fraﬂytningen – og det vil give landmændene og deres familier større livskvalitet i hverdagen.”

” Det er jo en absurd situation, at vi er nødt til at importere økologisk kød i øjeblikket, og det er i det hele taget svært at finde en god begrundelse for ikke at satse på økologiske landbrugsvarer,” konkluderer Ole Glahn og fortsætter: ”Tidligere blev det lidt hånligt sagt, at det nærmest var helt kultagtigt at tro på, at økologiske fødevarer er sundere end andre. Men nu kommer der flere og flere beviser frem på det. Der er f.eks. flere antioxidanter i økologiske grøntsager, og der er mere af det sunde fedt i økologisk mælk.”

24 timer for landbruget Den radikale gruppeformand, Marianne Jelved, tror på, at stemningen efterhånden er ved at vende inden for landbruget, så man er parat til for alvor at sætte fokus på dyrevelfærd, sunde fødevarer, mindre miljøbelastning mv. Hun deltog midt i april i et arrangement med bl.a. formanden for landbrugsrådet, Peter Gæmelke, Ella Maria Bisschop-Larsen, der er præsident i Danmark Naturfredningsforening, samt diverse politikere. De i alt 8 deltagere skulle i 24 timer diskutere dansk landbrugs fremtid og nå frem til et fælles dokument, hvor visionerne beskrives. ”Det lykkedes at få Peter Gæmelke til at

acceptere en række meget fremadrettede tiltag. Blandt andet står der i dokumentet, at ’landbruget skal producere med en stadig mindre belastning af naturen’, at ’dansk landbrug skal være kendt for at respektere dyrenes velfærd på lige fod med produktivitet og eﬀektivitet’, at ’kvalitet, smag og variation skal sættes i højsædet’, og at ’der skal arbejdes med en videre udvikling af andelsbevægelsens tanker, så der sikres et bredere medejerskab til fødevareproduktionen’.” ”Det var en fantastisk positiv oplevelse, og nu mailer vi til hinanden på kryds og tværs med ideer til, hvordan vi kan komme videre. Vi skal mødes igen i november, og så glæder jeg mig til at se, hvor langt Peter Gæmelke er kommet med at brede vores fælles tanker ud i landbrugskredse“.

Skuldersår gav ubehag Marianne Jelved er selv blevet mere opmærksom på dyrevelfærd og sunde fødevarer: ”Da jeg så billederne af de mange svin der har skuldersår i de danske stalde, besluttede jeg mig for kun at købe økologisk kød. Men det er jo ikke til at opdrive,” fortæller hun.

Tema om økologi side 8, 9 og 10.

T E M A : SU N D H E D

Mere sundhed for pengene – men hvordan? Det er bedre at forebygge end at helbrede. Det er alle enige om. Der er bare ikke ressourcer nok til at sætte lige meget ind overfor alle livsstilssygdomme. Vi er altså nødt til at prioritere. Spørgsmålet er bare hvordan? Det Radikale Venstre lægger op til debat.

En dyr KRAM’mer Kost, Rygning, Alkohol og Manglende Motion (KRAM) er – meget populært sagt – de ﬁre vigtigste årsager til et dårligt helbred.

Af Karin Kaas, free lance journalist VI BRUGER ALT FOR FÅ ressourcer på at

forebygge de store livsstilssygdomme. Hver gang vi bruger 1.000 kr. på behandling, afsættes der kun en krone til fore-

Lidt mere nuanceret er denne liste, som Statens Institut for Folkesundhed har udregnet over, hvad forskellige livsstilsproblemer koster i tabte leveår/dødsfald. Det giver følgende rangliste: 01. 02. 03. 04. 05. 06. 07. 08. 09. 10. 11. 12. 13. 14.

Rygning Alkohol Fysisk inaktivitet Forhøjet blodtryk Psykisk arbejdsbelastning Overvægt Stofmisbrug Arbejdsbetingede lidelser Hjemme- og fritidsulykker Passiv rygning Usund kost Traﬁkulykker Usikker sex Arbejdsulykker

INSTITUT FOR FOLKESUNDHED

Enorme omkostninger

har også regnet ud, hvad al denne manglende sundhed koster samfundet:

Tal fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at omkostningerne ved de livsstilsbetingede sygdomme er enorme. De giver et produktionstab på 43 milliarder kroner om året på grund af sygedage, førtidspension og for tidlig død. Dertil kommer, at sygdommene belaster sundhedsvæsenet med et merforbrug på 10 milliarder kroner årligt. ”Opgaven er meget stor, og vi erkender, at vi ikke kan ﬁnde alle de penge, der er nødvendige, hvis der skal sættes ind på alle områder. Men i stedet for at prioritere sådan lidt i det skjulte langs panelerne, vil vi gøre en dyd af nødvendigheden og rejse en åben debat. Lad os få det hele op på bordet. Hvad er det egentlig, der er vigtigst, når vi nu skal vælge, hvor vi skal sætte ind,” siger Charlotte Fischer. Det er ellers det helt normale på Chri-

MIO. KR.

Rygning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3.371,5 Fysisk inaktivitet . . . . . . . . . . . .2.883,3 Overvægt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1.472,6 Hjemme – og fritidsulykker. . 1.077,3 Psykisk arbejdsbelastning . . . . 686,0 Alkohol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 597,2 Usikker sex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 257,3 Arbejdsulykker . . . . . . . . . . . . . . . . 101,9 Traﬁkulykker . . . . . . . . . . . . . . . . . .143,5

Hvad er mest nyttigt – at sætte ind mod fritidsulykker eller mod et overforbrug af alkohol? Det afhænger af, hvordan man prioriterer.

byggelse. Vi skal op i et helt andet gear, hvis det virkelig skal batte noget. Men ressourcerne er ikke ubegrænsede, så vi bliver nødt til at prioritere forebyggelsesindsatsen. Det mener Det Radikale Venstre, der derfor vil sætte gang i en bred debat om, hvilke overordnede principper, der først og fremme skal lægges til grund for forebyggelse af folkesygdommene. For alt er ikke lige vigtigt, og noget er mere eﬀektivt end andet. ”Uanset hvor meget der investeres, skal midlerne prioriteres. Der er ikke råd til at sætte lige ambitiøst ind over hele linjen,” siger sundhedsordfører Charlotte Fischer, der er en af bagmændene til debatoplægget SUND+, som skal danne grundlag for en diskussion om at prioritere pengene og indsatsen. Den radikale ordfører understreger, at der skal sættes ﬂere midler af til forebyggelse. Hvis ikke vi sætter kraftigere ind og får forhindret de store folkesygdomme som hjerte/karsygdomme, kræft, diabetes, gigt og stress i at udvikle sig endnu mere, er det ganske enkelt folkesundheden, der er truet. Men ét er de for få midler. Noget andet – og lige så slemt - er det, at vi i dag smører pengene ud i et alt for tyndt lag, fordi ingen tør prioritere det ene problem frem for det andet.

Stress, dårligt arbejdsmiljø og forkert kost har social slagside. Skal vi droppe de brede kampagner og målrette indsatsen mod de socialt svageste og fattigste? Er det så denne type billeder, der skal bruges?

stiansborg at holde helt – helt – lav proﬁl, hvis talen går på prioritering i sundhedsvæsenet. ”Man bliver hældt fuldstændig ned ad brættet, hvis man tror, at man kan åbne for en god prioriteringsdebat fra talerstolen. Så bliver man overfaldet af politiske modstandere, der beskylder en for at ville patienterne det ondt,” forklarer Charlotte Fischer.

Fire principper Hun tror dog på, at man udenfor Christiansborg er langt mere åben for den diskussion, og vil derfor have borgerne, sundhedsprofessionelle og politikere til åbent at diskutere, efter hvilke principper, vi skal prioritere indsatsen for folkesundheden. Sammen med andre radikale har hun opstillet ﬁre forskellige principper, som deltagerne på åbne møder over hele landet skal vælge imellem. Det er så meningen, at debatten skal give input til en radikal strategi for folkesundhed, som skal præsenteres i løbet af efteråret. De ﬁre er: • mest sundhed for pengene • mest nyttig sundhed for pengene • mest retfærdig sundhed for pengene • mest social lighed i sundheden for pengene.

En svær diskussion Det er ikke en enkelt diskussion, de radikale lægger op til. For afhængig af princip, hvilket princip man vælger, vil det være forskellige folkesygdomme, der især skal sættes ind over for. Rygning, alkohol og manglende motion koster således ﬂest leveår, men alkohol koster ikke tilsvarende samfundet dyrt. Det gør til gengæld hjemme- og fritidsulykker, som der derfor er stor samfundsøkonomisk interesse i at få nedsat. Så hvad er vigtigst? Eller hvad med den sociale lighed? Livsstilssygdommene rammer i høj grad de dårligst uddannede. Det er den gruppe, der ryger ﬂest cigaretter, motionerer mindst, spiser mest fedt og også har det dårligste arbejdsmiljø. Hvis kriteriet for forebyggelsesindsatsen skal være mest social lighed for pengene er konsekvensen, at vi dropper de brede kampagner, lader eliten klare sig selv og målretter indsatsen mod de svageste. Er det det, vi vil? Fortsættes side 6

Selv om færre og færre ryger, så er rygning stadig den største og dyreste dræber inden for livsstilssygdomme. Og det gælder næsten uanset hvilken prioriteringsvinkel, man anskuer sagen ude fra.

D E FI R E PR I NCI PPE R Mest mulig sundhed Efter princippet ”mest mulig sundhed for pengene” kan målet enten være at forhindre flest mulige dødsfald og/eller tabte leveår eller at spare samfundet for flest udgifter. Rygning, alkohol og fysisk inaktivitet koster flest leveår/dødsfald, så her skal der især sættes ind, hvis man vil forhindre, at folk dør for tidligt. Der er større gevinst at hente ved at forhindre, at børn og unge indleder en usund levevis frem for at omvende voksne, så det kan altså tilsige, at man især prioriterer børn og unge i forebyggelsesindsatsen. Handler det derimod om at spare samfundet for flest udgifter, skifter rækkefølgen. Så rykker hjemme- og fritidsulykker op på listen, som noget af det, der koster samfundet dyrest, og ned rykker alkohol. Følger man denne tankegang, skal man altså prioritere indsatsen mod ulykker højere end kampen mod alkohol.

Mest nyttig sundhed ”Mest nyttig sundhed for pengene” vil sige, at man sætter ind der, hvor der er mest evidens eller størst sandsynlighed for at indsatsen virker. Problemet er, at vi mangler viden om, hvad der virker, men lidt ved vi dog. For eksempel ved vi, at al rådgivning har effekt på rygestop, mens vi omvendt ikke kan sige, at det har nogen effekt at forsøge at få unge til at lade være med at begynde at ryge. Men følger man tankegangen om ”mest nyttig sundhed” skal forebyggelsespengene gå derhen, hvor man finder ud af, at indsatsen virker. Det er også nyttig sundhed at sætte ind der, hvor flest mulige kan vende tilbage til arbejdet. Rygproblemer, stress og depressioner er de sygdomme, der sender flest på sygedagpenge, så efter det princip skal indsatsen målrettes mod disse sygdomme. Endelig kan man efter princippet om nyttig sundhed vælge at sætte ind der, hvor det går den forkerte vej med sundheden. Her handler det blandt andet om stress, sygdom på grund af ensidigt gentaget arbejde, svær overvægt, alkohol, dårlig ryg, forhøjet blodtryk, allergi og diabetes.

Mest retfærdig sundhed ”Mest retfærdig sundhed” handler om at forebygge de alvorligste sygdomme først. Så kommer hjerte- og kræftsygdomme øverst på listen, hvad der taler for at målrette indsatsen mod rygerne. Men smertefulde eller invaliderende sygdomme som gigt kommer også ind under princippet om mest retfærdig sundhed. Man kan efter det princip også argumentere for, at det især er de mennesker, er selv er parate til at gøre noget for deres sundhed, der skal hjælpes. En konsekvens af denne tankegang kan være, at patienter, der ikke vil kvitte tobakken kommer om bag i køen, men den kan selvfølgelig også være, at patienter der gør, som lægen siger, prioriteres højere.

Mest social lighed Hvis vi vil have ”mest social lighed” for pengene prioriterer vi motion og rygning højest, fordi det er her, der især sker en polarisering. Men stress, dårligt arbejdsmiljø og forkert kost har også social slagside. Efter den tankegang er det slut med de brede kampagner. De socialt bedre stillede må klare sig selv, og indsatsen målrettes mod ledige, lavtuddannede og førtidspensionister.

MARIANNES K LU M M E

Rævesaksen er klappet i Af Marianne Jelved

ne det så ikke? Radikale kommunalpolitikere kunne sætte massivt ind her.

MANGLEN PÅ ARBEJDSKRAFT er et

tema, der præger dagsordenen i de daglige medier og i relevante tidsskrifter og faglige medier. ”I marts blev der lagt 31.500 nye jobannoncer på nettet, hvilket svarer til 47.000 nye ledige stillinger, da hver annonce erfaringsmæssigt indeholder halvanden stilling, ” skriver eksempelvis Berlingske Tidende den 23 april. Selv om opsvinget bremser op, så er der fortsat stigende efterspørgsel inden for industrien, håndværk og den oﬀentlige sektor. Der bør være mange, der får en chance. Der er nu bedre muligheder end længe for at integrere kontanthjælpsmodtagere og de langvarigt ledige på dagpenge på arbejdsmarkedet uanset etnisk baggrund – hvis ellers socialrådgiverne og andre fagfolk kunne frigøres fra bureaukratiet på kontoret og være i marken med ”håndholdt integration”. ”Det er meget lettere at få langvarigt arbejdsløse i job, når socialrådgiveren kommer ud i felten,” fastslår en artikel i Politiken samme dag. Det er knaldgode erfaringer fra Grindsted slagteri. Kommunen ﬁnansierede projektet. Nu er slagteriet lukket, og projektet er udløbet. Og så sker der ikke mere. Alt er ved det gamle. På kontoret. Værdien af Håndholdt Integration På Arbejdsmarkedet er ikke desto mindre bevist mange gange. Hvorfor bruger kommuner-

» MERE

en artikel med overskriften: ”Det offentlige står over for en åreladning af ledere.” I løbet af de næste 10 år går næsten halvdelen af lederne på pension. Hele 46 procent, hvilket er 24.000 ledere. Andre opgørelser viser, at hver fjerde offentlige ansat, nemlig 200.000, de næste år vil gå på pension. OECD har tidligere vist, at en besættelse af disse ledige stillinger, vil lægge beslag på 75 procent af alle nyuddannede de kommende år. Velfærden afhænger også af den private sektor, og Dansk Industri har flere gange offentliggjort prognoser, der viser konsekvenserne af manglen på medarbejdere inden for industrien. I august 2006 viste DI´s tal, at 30.000 job var ledige. Produktionen flyttede derfor til udlandet, eller ordrer blev afslået. Derved mistede Danmark en produktion til en værdi på 24. mia. kr. Det ville ellers øge råderummet for det offentlige forbrug. Ugebrevet Mandag Morgen har såeldes den 16. april en artikel med overskriften: ”Det store velstandstab. Manglen på arbejdskraft koster 78 mia. kr.” DERFOR OPFORDRER VI regeringen

til at gennemføre en egentlig skattereform, der sænker skatten på arbejde for både de lave indkomster og især for

SUNDHED FOR PENGENE ...

Afstemning Hvad De Radikale selv vil, bliver først afgjort senere, når den formentlig livlige debat på de åbne møder har afdækket, hvordan borgere og professionelle vil prioritere, når de tvinges til det. For deltagerne kan ikke nøjes med at diskutere. De skal stemme om hvilket princip, der skal være vigtigst. Charlotte Fischer lægger dog ikke skjul på, at hun personligt ser det som en falliterklæring for både politikerne og vores velfærdssamfund, at der er stigende ulighed i sundheden.

UGEBREVET A4 BRAGTE 26. marts i år

mellemindkomsterne for at øge arbejdsudbuddet. Bl.a. vil medarbejdere, der giver en ekstra hånd med i en periode på f.eks. Grundfos og andre virksomheder få noget ud af det, fordi de ikke ryger ind i enten mellemskatten eller topskatten. Hele 40 procent betaler i dag topskat. Vi synes, det er i orden, hvis de 10 procent højest lønnede betaler en lidt højere topskat end de gør i dag. Desuden har vi har en række tilbud til regeringen om 1. at hæve personfradraget, hvilket kommer alle inkl. pensionister og studerende til gode. 2. fordoble jobfradraget for de laveste indkomster, og 3. fjerne mellemskatten og løfte loftet for topskat til 400.000 kr., hvilket vil komme mellemindkomsterne til gode. 4. Desuden vil vi så hæve topskatten fra 15 til 18 procent. Det hele skal selvfølgelig gøres på en måde, så ingen stilles ringere end i dag. Når regeringen selv sidder ved roret, har den jo hånd i hanke med resultatet. Men skattestoppet låser samfundet fast som i en rævesaks. Det skal åbenbart gå helt galt, før vi kommer fri.

Fortsat fra side 4

Hun er parat til at gå langt mere radikalt til værks for at forebygge livsstilssygdomme end de oplysningskampagner, som forebyggelsen i dag især baserer sig på. Charlotte Fischer forestiller sig således, at alle borgere på et forholdsvis tidligt tidspunkt af deres liv indkaldes til et sundhedstjek, hvor man vurderer, hvor stor den enkeltes risiko er for at få en kronisk lidelse. Disse risikopatienter skal så igen tilbydes regelmæssige sundhedstjek, mens det for de ”sunde” af os bliver ved det ene. ”Det er så afgørende for folkesundheden, at vi målretter ressourcerne. Et sund-

hedstjek af alle borgere vil gøre det muligt på et tidligt tidspunkt at fange dem op, hvor man kan se, at hvis de fortsætter ud af samme spor, så får de hjerteproblemer, diabetes eller en af de andre livsstilssygdomme,” siger hun.

Debat til efteråret Oplægget SUND+ præsenteres på den radikale folketingsgruppes sommermøde i august. Det er så meningen, at debatmøderne skal løbe over september og oktober, og derefter går arbejdet med at udforme en national folkesundhedsstrategi i gang.

Det skal ikke være ens efternavn, der afgør, hvor stor en chance man har for at blive valgt til Folketinget, mener Det Radikale Venstre.

Det Radikale Venstre ønsker ny opstillingsform til Folketinget, der skal gøre fordelingen af de personlige stemmer mere retfærdig, og samtidig skal det gøre det muligt for et parti at prioritere kandidaternes placering på stemmesedlen. Af Karin Kaas, free lance journalist DET RADIKALE VENSTRE VIL give par-

tierne mulighed for selv at vælge, om kandidaterne skal stå i alfabetisk orden på stemmesedlen, eller om de skal opstilles i en politisk prioriteret rækkefølge. I dag er den alfabetiske rækkefølge den eneste mulighed ved sideordnet opstilling, og De

Radikale mener ikke, at det er rimeligt, at en kandidats placering skal afgøres af, om man nu hedder Andersen eller Petersen. Derfor har partiet netop fremsat et lovforslag i Folketinget om, at de ﬁre nuværende opstillingsformer suppleres med en femte – prioriteret sideordnet opstilling – der kombinerer den sideordnede opstilling med partilisteopstilling. Forskellen på de to opstillingsformer er den måde, partieller listestemmerne fordeles på. Ved sideordnet opstilling fordeles de stemmer, der er afgivet på partiet, til de enkelte kandidater i forhold til det antal personlige stemmer, kandidaterne har fået. Ved partilisteopstilling fordeles partilistestemmerne på kandidaterne efter den rækkefølge, partiet har opstillet kandidaterne i.

FIRE OPSTILLINGSFORMER EN VÆLGER KAN ENTEN stemme personligt på en bestemt kandidat,

eller stemme på partiet. De personlige stemmer tilhører uden videre kandidaten, der har fået krydset, mens partistemmernes fordeling er afhængig af den opstillingsform, der er valgt. Partierne kan i dag vælge mellem ﬁre opstillingsformer: • Partiliste, hvor partistemmerne tilfalder kandidaterne i den rækkefølge, partiet har opstillet kandidaterne. • Kredsopstilling, hvor alle partistemmer i kredsen tilfalder kredsens kandidat. • Sideordnet opstilling med alfabetisk rækkefølge, hvor kredspartistemmerne fordeles i forhold til de personlige stemmetal i kredsen. • Nomineret sideordnet opstilling, dvs. med en kredskandidat øverst og resten i alfabetisk rækkefølge. Den mest almindelige opstillingsform er nomineret sideordnet opstilling. Den blev ved valget i 2005 brugt helt eller delvist af alle partier, herunder Det Radikale Venstre.

FOTO : BA X L I N D H A R DT, S C A N PI X

Radikale foreslår ny opstillingsform Personlige stemmer skal kunne afgøre valg Forslaget fra De Radikale, som det skal være frivilligt at følge, vil samtidig indebære, at det ved sideordnet opstilling reelt bliver de personlige stemmer, der afgør, hvem der kommer til at sidde i Folketinget. Det er, stik mod hvad mange tror, ikke altid tilfældet i dag. Partistemmerne for storkredsen tilfalder nemlig kandidaterne i forhold til det antal personlige stemmer, de har fået i deres opstillingskreds – og ikke efter, hvor mange der har sat kryds ved deres navn i hele storkredsen. Det kan betyde, at den kandidat, der har fået ﬂest personlige stemmer i storkredsen alligevel ikke bliver valgt til Folketinget, fordi en anden kandidat, der måske har en større kreds, får ﬂest partistemmer tildelt.

Placeringen har betydning Lone Dybkjær, der er ordfører på forslaget, kan ikke se nogen højere retfærdighed i, at man opstilles i forhold til sit efternavn. ”Det har betydning, hvor man står på listen, ingen tvivl om det,” siger hun til Radikal Politik. Hun lægger også vægt på, at det radikale forslag er udformet som en tilføjelse til valgloven, og de enkelte partier eller partiforeninger altså kan bruge eller lade være med at bruge den nye opstillingsform. En vedtagelse af forslaget vil ganske enkelt udvide mulighederne, ikke tvinge nogen til noget. Den anden del af forslaget – den om fordelingen af de personlige stemmer – er ifølge Lone Dybkjær nødvendig, fordi det i forbindelse med valgkredsreformen sidste sommer ikke lykkedes at gøre opstillingskredsene nogenlunde lige store. Og det er netop forskel på stemmeberettigede i de enkelte opstillingskredse, der kan medføre, at en kandidat bliver valgt til Folketinget, selv om en anden kandidat har fået ﬂest personlige stemmer i hele storkredsen. Det radikale lovforslag opfylder et ønske fra Landsmødet sidste år.

T E M A : Ø KO LOG I

Danskerne bliver mere og mere vilde med at købe økologisk. Men det kniber med den politiske opbakning til at få endnu ﬂere økologiske varer på spisebordet. Det vil Det Radikale Venstre gerne gøre noget ved. Temaet er skrevet af Lise Bjørg Pedersen, der er politisk konsulent på området for Det Radikale Venstre

Ingen danske øko-kyllinger Hvis du er på jagt efter en økologisk kylling fra Danmark, skal du lede rigtig længe. Det sidste økologiske, danske fjerkræslagteri drejede nøglen om i efteråret. Reglerne på området gør det umuligt at opretholde en produktion.

Mange supermarkeder vil desuden ikke tage imod kyllingerne, fordi de er for store. I forbindelse med udbruddet af fugleinﬂuenza i 2006 blev reglerne for fjerkræproducenter desuden skærpet yderligere. Det har gjort det ekstra vanskeligt for producenterne.

SKØNT AFSÆTNINGEN af økologiske

Radikale vil lempe regler

varer stiger støt, er en af danskernes favoritter; kyllingen, stadig konventionel. Finder du en sjælden gang en øko-kylling i dit lokale supermarked, kan du være sikker på, at den kommer fra Sverige, Tyskland eller fx Ungarn. Ifølge ejeren af det nu lukkede danske økologiske fjerkræslagteri, Vellingegård Fjerkræ, gør de danske regler det stort set umuligt at producere økologiske kyllinger. ”Vores kyllinger skal leve i minimum 81 dage for at vi kan kalde dem økologiske kyllinger ifølge reglerne. Det gør dem alt for dyre”, fortæller Poul Madsen, den tidligere indehaver af Vellingegård Fjerkræ.

Den radikale landbrugsordfører Ole Glahn, ﬁnder det absurd at danske regler umuliggør produktion af økologiske kyllinger. ”Det må da være muligt at skrue et regelsæt sammen, som gør, at det ikke kun er venner til den økologiske hobbyavler, der kan servere en god saftig økologisk kylling. Vi bør alle sammen have et alternativ til den konventionelle kylling, når vi står nede i Brugsen”. Den radikale landbrugsordfører er villig til at imødekomme branchen på nogle af de områder, der er problematiske, således at der kan holdes gang i en kyllingeproduktion, fx ved at reducere

minimumslevealderen for de økologiske kyllinger. Ole Glahn har desuden længe arbejdet for et lempe de regler, som fjerkræavlerne blev pålagt i forbindelse med fugleinﬂuenzaudbruddet. ”Selvfølgelig skal der være restriktioner, men myndighedernes foranstaltninger begrænser produktionen unødvendigt. Det er hysteri,” mener han.

FORDELE VED ØKOLOGI ET RENERE MILJØ og naturforbedrin-

ger. Der sprøjtes ikke med kemiske midler. Risikoen for nedsivning af nitrat og kemiske stoﬀer til grundvandet er mindre, og fugle og andre dyr trives bedre på økologiske marker end arealer, der sprøjtes med pesticider mv. SUNDERE FØDEVARER. Der er mindre ri-

siko for at indtage sundhedsskadelige kemikalier ved økologiske fødevarer.

F OTO : B R U N O H AUS CH , S C A N PI X

STØRRE DYREVELFÆRD. Økologiske dyr

trives bedre, fordi de har god plads i stalden, adgang til motion og frisk luft mv. MINDRE CO2 -UDLEDNING. Fremstilling

af handelsgødning til konventionelle bedrifter er meget mere energikrævende end husdyrgødning som benyttes af økologerne. MERE LIV I LANDDISTRIKTERNE. De øko-

logiske bedrifter er oftest mindre end de konventionelle landbrug og derfor sikres mere liv i landområderne. ET KONKURRENCEDYGTIGT ERHVERV,

I dag er det stort set kun hobby-hønseavlere, der har økologiske høns herhjemme. De danske regler er for restriktive.

der vil kunne levere kvalitet og økologi til den stigende internationale efterspørgsel. Teknologiudvikling og innovation vil være essentiel for at erhvervet kan stå stærk på markedet.

T E M A : Ø KO LOG I

Økologisk kød? Det er udsolgt! Økologi er ikke længere en særlig varegruppe, man kun ﬁnder i helsekostforretninger og gårdbutikker. Nu kan hr. og fru Jensen for en meget beskeden merpris købe et helt økologisk måltid i Netto. Hvis der da ikke er udsolgt! DE FLESTE SUPERMARKEDSK ÆDER har

i dag økologi på hylderne. Og der kommer flere og flere forskellige varer. Nu er det ikke kun mælk og havregryn, der ender i de danske indkøbsvogne, men også kød og frugt. Salget af økologisk frugt og grønt er blandt andet steget med 70 pct. indenfor de seneste to år. I midten af april indledte Kvickly-kæden et stort økologifremstød med en tilbudsavis, der kun indeholdt økologiske varer. Målsætningen er en stigning i salget af økologiske varer på 30 pct. Ifølge Dansk Landbrug skal forklaringen på den stigende efterspørgsel findes i, at vi har fået flere penge mellem hænderne og derfor råd til at prioritere sundhed, miljø og dyrevelfærd.

Færre økologiske bedrifter Det har dog skabt en lidt grotesk situation, hvor produktionen af økologiske varer slet ikke kan følge med efterspørgslen. Antallet af økologiske bedrifter falder tilmed. Økologisk landsforening har slået alarm og leder nu med lys og lygte efter nye landmænd, der er klar til at dyrke økologisk. ”Der er akut mangel på landmænd, der vil producere økologisk korn, frugt,

Der er ikke tilstrækkeligt mange økologiske grise til at dække danskernes behov.

grønt og kød” fortæller direktør i Økologisk Landsforening, Paul Holmbeck. Dansk Landbrug vurderer, at det økologiske landbrugsareal skal udvides med 10.000 hektar hvert år frem til 2015, hvis den stigende efterspørgsel skal honoreres. I 2006 kunne Dansk Landbrug dog kun spore en interesse for omlægning af 5.000 hektar. Altså langt fra nok til at dække den forventede efterspørgsel.

Ingen visioner hos Venstre ”En del af problemet er, at regeringen, særligt Venstre, stort set er blottet for politiske visioner på området”, lyder det fra den radikale landbrugsordfører, Ole Glahn. Landbruget oplever ikke politisk

opbakning til en omlægning af produktionen, og dermed opfatter landmanden, at der er en stor risiko forbundet med at omlægge produktionen. Det tager to år at omlægge en konventionel bedrift til økologisk produktion. I den periode får landmanden ikke en merpris for sine produkter. Ifølge Paul Holmbeck er det vigtigt, at landmændene føler sig trygge ved de politiske signaler. ”Hvis der ikke er politisk opbakning, så skal der meget til for at tage beslutningen om at omlægge til økologi”, slutter direktøren for Økologisk Landsforening. Regeringens passive holdning kan meget vel betyde, at hr. og fru Jensen i fremtiden vil blive mødt af tomme hylder, hvor de økologiske varer ellers burde stå.

”Landmændene tør ikke lægge om til økologisk landbrug, fordi de ikke mærker opbakning fra regeringen,” siger den radikale Ole Glahn.

T E M A : Ø KO LOG I

75 pct. af maden i køkkener og kantiner i Københavns kommune skal være økologiske inden for få år. Klaus Bondam fastslår, at det er muligt inden for de eksisterende budgetter.

Den økologiske vej Økologi er en naturlig del af bæredygtigt samfund. Derfor har det Det Radikale Venstre en ambitiøs vision om at fremme økologiske produkter. DE SENESTE ÅR HAR DEN radikale land-

brugsordfører Ole Glahn arbejdet målrettet med at fremme økologisk produktion og afsætning. ”Vi ønsker mere økologi, fordi der er så mange fordele ved den produktionsmetode,” lyder det fra Ole Glahn, som selv bor på en gård, der drives med økologisk planteavl og produktion af ungtyre. ”Men Det Radikale Venstre er på ingen måde fanatikere. Vi forestiller os ikke, at det er muligt med en landbrugsproduktion, der er 100 pct. økologisk i Danmark. Der er mange nuancer – også i landbruget – og mange måder at sikre dyrevelfærd og miljøvenlig drift.” ”Men når det er sagt, skal der ikke herske tvivl om, at vi har nogle meget høje ambitioner om at fremme den økologiske produktion. Målet er, at 90 pct. af produktionen om 20 år enten skal være økologisk eller leve op til de vigtigste økologiske kriterier,” fortæller landbrugsordføreren.

Regeringen vil ikke Partiet lancerede i 2006 et økologi-udspil som et led i kampen for at få regeringen til at afsætte ﬂere midler til økologi. En

kamp som Det Radikale Venstre og resten af oppositionen taber gang på gang. Danmark havde en enestående mulighed for at benytte 20 pct. af den meget kritiserede landbrugsstøtte fra EU til naturvenlige formål, herunder økologi. En betydelig sum penge, som kunne sætte skub i omlægningen fra konventionel til mere miljøvenlig og økologisk drift. Regeringen har afvist at benytte sig af muligheden. En beslutning som de radikale ﬁnder grotesk. Den radikale landbrugsordfører mener, at regeringen er uden fremsyn, når den takker nej til sådan et fantastisk tilbud. Det er en enestående mulighed for at tage et kvantespring ind i en mere miljøvenlig og kvalitetsbevidst landbrugsproduktion. ”Regeringen må have sovet i timen, hvis den mener, at Danmark i fremtiden skal konkurrerer på pris. Der kan vi slet ikke være med. Vi skal gå en anden vej. Vi skal markedsfører os på kvalitet, specialiteter og økologi.” lyder det fra ham.

Kæmpe eksportpotentiale Der er ikke alene en stærkt stigende interesse for økologi på det danske marked, men også på verdensmarkedet. Ved at satse på økologi har Danmark en enestående mulighed for at blive blandt de førende aktører på et eksportmarked, der er i stor vækst. ”Vi skal sikre nogle rammer, som gør det nemt at omlægge til økologi og

andre miljø- og dyrevelfærdsvenlige metoder. Dernæst skal vi understøtte forskning og udvikling på området, så branchen bliver både eﬀektiv og innovativ, ellers vil eksporteventyret hurtigt forsvinde mellem hænderne på os,” fastslår Ole Glahn.

Kommunalt lokomotiv En del af landets kommuner har valgt, at der skal serveres økologisk mad i deres køkkener og kantiner. Det gælder blandt andet Københavns Kommune. I 2006 var mere end 75 pct. af maden i Københavns kommunes vuggestuer, børnehaver og integrerede institutioner økologisk. Samlet set ligger andelen af økologisk mad i de københavnske forvaltninger noget lavere, nemlig 45 pct. Den radikale teknik- og miljøborgmester Klaus Bondam mener, at kommunen skal være et lokomotiv for økologisk udvikling: ”Vi har en målsætning om, at 75 pct. af maden i alle vores køkkener og kantiner skal være økologisk indenfor de næste par år. Som storindkøber er vi med til at fremme økologien og sikre sund mad til borgerne. Vi tilbyder projekthjælp og undervisning til medarbejderne i dag- og døgninstitutionerne, på plejehjemmene og i kantinerne. Og med nye rutiner, arbejdsgange og omlægning af maden i forhold til årstiderne kan de faktisk lave 75 pct. økologisk mad inden for det eksisterende budget.”

Rusland skal med i debat om missilforsvar Udviklingen i Rusland går den forkerte vej, og hvis der opstår konfrontationer omkring missilforsvaret, kan det gøre situationen internt i landet endnu værre.

Tyskland og Frankrig i spidsen. Især i Tyskland har kritikken været hård. Både fordi den tyske regering frygter en genopblussen af et våbenkapløb og fordi tyskerne – jeg synes med rette – står uforstående overfor, at dette vigtige spørgsmål, der berører alle europæiske lande, ikke forhandles og diskuteres i NATO, men afhandles bilateralt mellem Polen og USA og Tjekkiet og USA.

Af Niels Helveg Petersen, MF, fhv. udenrigsminister GARRI KASPAROV ER EN RUSSISK helt.

Den yngste skak-verdensmester nogensinde og derefter regerende verdensmester i mange år. Formentlig den bedste skakspiller, verden har set.. Han mestrer alle spillets facetter: angriber når muligheden er der, forsvarer sig blændende, ser kort og langt og dybt i enhver stilling. Han trak sig ubesejret tilbage og er nu den russiske præsident Putins skarpeste kritiker. Efter demonstrationerne i midten af april i Moskva og Skt. Petersborg, som politiet greb ind overfor med stor voldsomhed, blev Kasparov arresteret og udtalte ved sin løsladelse, at Rusland nu i henseende til politisk frihed befandt sig et eller andet sted mellem Hviderusland og Zimbabwe! Det har ikke behaget Putin.

USA på tilbagetog Det ser nu heldigvis ud til, at der kommer en ny udvikling i gang. Amerikanerne ser ud til at være blevet klar over, at sagen ikke er håndteret godt, hverken i forhold til Rusland eller europæerne. Det forlyder nu, at amerikanerne er parat til at gå meget langt i retning af at dele viden og teknologi med russerne. Det indgår tilsyneladende også i de amerikanske udspil, at man vil tilbyde russerne mulighed for direkte inspektion af de nye anlæg. Det er planen at de amerikanske udspil skal drøftes hen over sommeren, og forhåbentlig kan de danne grundlag for

enighed mellem Bush og Putin ved et topmøde. Hvis ikke det sker, er der grund til yderligere bekymring for den interne udvikling i Rusland. Øget spænding på det militære område skaber erfaringsmæssigt en glimrende grobund for indskrænkning af borgernes frihedsrettigheder.

Petro-demokrati Den kendte amerikanske kommentator Thomas Friedmann har formuleret en lov om petro-politik. Hans påstand er, at jo højere oliepris, jo mindre demokrati! Han peger på, at tilløb til demokrati i de store olieproducerende lande slås tilbage, når magthaverne har penge nok. Saudi-Arabien, Iran og Rusland er gode eksempler. Garri Kasparov ville have bedre muligheder for at trænge igennem med sin kritik, hvis ikke olieprisen så komfortabelt stivede Putin af. Der er een vigtig lære: Det sikreste er at være så uafhængig af store olieproducenter som muligt. Energipolitik er også sikkerhedspolitik.

Der er grund til bekymring over den politiske udvikling i Rusland. Det går den forkerte vej. Medierne er styrede fra oven; kritiske journalister omkommer på mystisk vis; tidligere KGB-agenter forgiftes; Putins magt er temmelig uindskrænket. Han og hans fæller har sat sig på den russiske olie- og naturgasindustri, som i disse år forgyldes af de høje oliepriser. Den russiske økonomi går godt, levefoden stiger, men økonomien er sårbar, fordi den helt som i fortiden næsten udelukkende er baseret på eksport af råvarer. Fremstillingsindustrien er ikke konkurrencedygtig. Jeg kender kun eet russisk produkt, der når ud til forbrugerne i Vesten, og det er vodka. Nu har russerne fået endnu en bekymring. Planerne om et opbygge et amerikansk mini-raketforsvar i Polen og Tjekkiet til værn imod raketter fra Iran, har givet anledning til skarpe udfald, og de amerikanske planer er forståeligt nok også blevet mødt med skepsis og kritik fra en række europæiske lande med

F OTO : D EN I S S I N YA KOV, R EU T ER S/ S C A N PI X

Går den forkerte vej

De russiske magthavere slår til med stadig hårdere midler mod oppositionen. Garri Kasparov mener, landet nu beﬁnder sig på et demokratisk stade et sted mellem Hviderusland og Zimbabwe.

PO RTR ÆT

Hvis der er to, der står sammen Folketingsmedlemmerne skal ud og sælge Det Radikale Venstres politik bedre. Men politikken er god nok, mener de unge radikale, der ikke provokerer med politiske krav, men dog godt kan vække forargelse, når de kræver større nødder Af Karin Kaas, free lance journalist DER VAR ENGANG, HVOR Radikal Ung-

dom kunne rydde forsider, fordi ungdomspolitikerne var i stærk opposition til moderpartiet. Den liberale fane vejrede meget høj i midten og slutningen af 90’erne, og kritikken haglede ned over Det Radikale Venstres deltagelse i SR-regeringen. Nu går de unge ikke engang ind for fri hash længere. Faktisk skal landsformand Andreas Steenberg tænke sig godt om for at ﬁnde områder, hvor han synes, partier skal stramme op. Og hans eksempler er på det rigtig overordnede plan, så som af-

skaffelse af kongehuset og adskillelse af kirke og stat. For når det kommer til det mere jordnære, er enigheden med den radikale politik stor. Folketingsmedlemmerne måtte bare gerne komme ud og sælge politikken bedre, synes han. ”Jeg synes, det står for stille. Det er nu, vi skal ud med en masse politiske forslag, for partiet har næsten banen for sig selv. Det er kun de radikale, der kan tillade sig at kritisere regeringen,” siger Andreas Steenberg. Han understreger, at partiet jo ikke er nødt til at opfinde nye forslag. ”Vi har de m i En Anden Vej for Danmark, vi har bud på skatten og på indvandrerpolitikken Men vi mangler en politik for folkeskolen og så synes jeg, vores tillidsreform er for ukonkret. Partiet skal bare tage sig sammen og komme i gang. Og ikke mindst komme med nogle flere angreb. Vi skal sige noget om regeringen i stedet for hele tiden at snakke om os selv. Det giver ikke stemmer,” siger Andreas Steenberg.

”Partiet skal bare tage sig sammen og komme i gang,” mener RU-formand Andreas Steenberg. Der er for meget snak og for lidt handling, synes han – men han mener også, at det samme gælder Radikal Ungdom. Her er målet at nå op på 1.000 medlemmer og 30 lokalforeningen på 2 år.

Større nødder De unge radikale provokerer altså ikke med politiske krav. Til gengæld vakte det spredt forargelse i Det Radikale Venstres hovedbestyrelse, da RU i marts præsenterede en kampagne med overskriften ”Vi kræver større nødder”. Kampagnematerialet var prydet af en lækker ung mandekrop – endda tilhørende en person af anden etnisk herkomst end dansk – så sex-undertonerne var ikke til at tage fejl af. Men det kan jo også blive for politisk korrekt. I øvrigt handlede kampagnen om sidste års velfærdsforlig, som RU ikke mener sikrer fremtiden. Reformerne er kun pea-

RU har altid været kendt for gode og opsigtsvækkende happenings. Her demonstreres der ved Venstres landsmøde i Odense.

Radikal Ungdom kræver større nødder!

Det vakte debat og forargelse i radikale kredse, da RU bl.a. brugte denne illustration til at protestere mod sidste års velfærdsforlig.

nuts i forhold til, hvad Danmark behøver. Så større nødder tak. Det er selvfølgelig også svært at være i opposition, når folketingsmedlemmerne næsten er mere RU’ske end RU’erne selv, som den tidligere formand Zenia Stampe udtrykte det, da hun overlod posten til Andreas Steenberg på RU’s landsmøde i november sidste år.

Kort levetid Men trods det, kan det politiske arbejde i en ungdomsorganisation være både tungt og besværligt. Ungdomspolitikere holder generelt ikke særligt længe. Et år er det normale for en aktiv RU’er, inden han eller hun skal videre til universitetet, ud af rejse eller foretage sig noget andet, der tager pusten fra det politiske arbejde. Når RU’s hovedbestyrelse konstant skifter medlemmer, ender den nemlig gang på gang i den situation, at et forslag, der ellers har været enighed om, alligevel falder på målstregen, fordi der sidder nye medlemmer, når den endelige afstemning skal ske. Det var fx tilfældet på et af de seneste møder, hvor et forslag om at ændre hovedbestyrelsens sammensætning og kompetence trods langt tids forberedelse blev nedstemt, fordi en række nye medlemmer faktisk mente, at vedtægterne var gode nok, som de var.

Går til politik Det er efterhånden længe, at siden 23årige Andreas Steenberg besluttede sig for at ”gå til politik” i stedet for til fodbold. Det der med sporten trak ikke rigtig, og så havde han også radikal politik med ved middagsbordet, fordi hans far var næstformand i en lokalforening i Randers. Andreas begyndte sin politiske karriere i Det Radikale Venstre i Randers, hvor han også var med i bestyrelsen, men da de øvrige medlemmer var noget ældre end ham, ﬁk han i stedet etableret en lokal RU-afdeling. Han har siddet i RU’s hovedbestyrelse i ﬁre år, har været medlem af forretningsudvalget i to og også været RU’s næstformand.

-bruger alle brikker

SU’en går til politik Andreas Steenberg læser, eller rettere burde læse, statskundskab på Århus Universitet. Det går lidt trægt, fordi det at være RU-formand nærmer sig et fuldtidsjob. Og et ulønnet et af slagsen. Som den eneste at de politiske partiers ungdomsformænd er den radikale nemlig ikke lønnet, og Andreas Steenberg må derfor må klare sig med sin SU. ”Noget fedteri,” kalder Andreas Steenberg det, men RU har altså altid lagt megen vægt på frivillighed i det politiske arbejde. Og formandsposten er da heller ikke den eneste ulønnede post, der kræver en stor arbejdsindsats, understreger han. ”Det er svært at få tingene til at hænge sammen. Jeg bruger SU-klip uden at få studeret det, jeg burde. Det betyder, at jeg på et tidspunkt skal ud og ﬁnde et job ved siden af studiet, fordi SU’en stopper. Og det er ikke specielt godt for RU, at jeg skal arbejde 30 timer om ugen,” siger han. Foreløbig har han læst i to et halvt år, og han forventer at blive færdig med sin bachelorgrad til jul. Men selvom statskundskab var hans ønskestudie, synes han i dag, det er for teoretisk og meget lidt konkret. Han vil ”gerne arbejde med politik og ikke være videnskabsmand”. Så han overvejer at tage sin kandidatgrad på en mere praksisorienteret uddannelsesinstitution. Han har blandt andet kikket på et nyt studie i politisk ledelse og kommunikation på Handelshøjskolen i København, som umiddelbart trækker mere end at læse Platons teorier om demokrati.

Ambitiøse mål De første måneder af hans formandstid blev især brugt på at skaﬀe nye medlemmer. Medlemstallet var krøbet ned under de 700, der er kravet for at få tilskud fra Dansk Ungdoms Fællesråd, og uden det

www.radikalungdom.dk

er det umuligt at lave politisk arbejde. Det lykkedes da også at få medlemmerne til at slippe kontingentkronerne, blandt andet ved at skrive til alle Det Radikale Venstres medlemmer under 30. Halvdelen i medlemmerne bor København, og i alt 80 procent bor i de ﬁre universitetsbyer. Til gengæld er medlemmerne i de små provinsbyer meget aktive, fortæller Andreas Steenberg. Her er det slet ikke unormalt at 50 procent er aktive, mens det på landsplan gælder 20 procent – en pæn procent i forhold til den voksne del af partiet. ”Men det er jo også noget helt andet at være aktiv i RU, end det er at være med i Det Radikale Venstre. Vores møder, kurser og konferencer holdes over en weekend, og ved siden af det politiske arbejde handler det også meget om socialt samvær og fester. Vi kommer for at snakke politik, debattere, lære om politik og så er der det sociale ved siden af. Helt ligesom når man går til fodbold,” siger Andreas Steenberg. Han har klare mål for, hvordan RU skal udvikle sig – både indholdsmæssigt og med hensyn til medlemstal. Når året er omme forventer han, at der er 850 medlemmer fordelt på 25 lokalforeninger og næste år hedder målet 1000 medlemmer i 30 lokale foreninger. Politisk er målet mindre diskussionsklub, mere kampagneforening og større fokus på pressen. ”Vi skal blive bedre til at komme ud over rampen med vores holdninger. Vi har gode politikker og et godt principprogram – det er bare om at komme af sted.”

Folketingskandidat Seneste skridt på den politiske stige er, at Andreas Steenberg er blevet opstillet som Folketingskandidat i den ene af de to kredse i Silkeborg - et arbejde han ser frem til med samme entusiasme og begejstring som alt andet, han går i gang med.

FOTO : CL AUS FI S K ER , S C A N PI X

Villy Søvndal vil gerne lege Kirsten Giftekniv, men det kan han godt glemme alt om, fastslår Marianne Jelved: Han skaber kun støj på linjen. Der bliver ingen formelle forhandlinger mellem S og R før et valg.

Jelved søger fælles SR-forståelse Der bliver ingen fælles aftale inden et valg, men den radikale gruppeformand vil forsøge at genskabe en fælles forståelse mellem de to partiers ledelse af, at man kan ﬁnde løsninger sammen. Af Bjarke Larsen

DE 5 KRAV I EN ANDEN VEJ •

•

• • •

Det asociale skattestop skal afskaffes. Der skal gennemføres en skattereform, hvor skatten på arbejde skal sættes ned. Ingen borgere vil blive ramt økonomisk af en sådan omlægning. Danske statsborgere skal kunne arbejde og bo her i landet med deres ægtefælle og børn. Nye borgere skal inddrages i samfundet og blive aktive medborgere. Folkeskolen skal bygge på tillid og frihed til, at undervisningen tilrettelægges lokalt. Velfærdssamfundet skal bygge på tillid og ansvar samt gensidig respekt. Udenrigspolitikken skal være præget af udsyn, ansvar og samarbej de med vore partnere. Alle EU-forbehold skal væk. Vi skal igen helt i front med bistanden til verdens fattigste.

”TILLIDSSKABENDE foranstaltninger.”

En fælles forståelse

Det er et velkendt begreb i det internationale diplomati, når man skal forsøge at skabe den rette stemning inden de afgørende forhandlinger mellem to stridende parter. Det er også en vending, som tilsyneladende meget godt fanger de skridt, Marianne Jelved har taget på det seneste i forhold til Socialdemokratiet. I et interview i Politiken kom hun i påsken med det, hun selv kaldte ”en udstrakt hånd til Socialdemokraterne”: Den radikale gruppeformand lagde op til at forhandle med S inden et valg – og hun vil ikke længere udelukke at pege på Helle ThorningSchmidt som statsministerkandidat inden vælgerne skal sætte deres kryds. Man skal dog ikke forvente nogen form for en officiel forhandlingsrunde, og målet er heller ikke at nå frem til en fælles, skriftlig aftale inden et valg. Det fastslår Marianne Jelved: ”Åbningen fra vores side er, at vi også kan drøfte tingene før et valg, og jeg har noteret mig, at Socialdemokraterne har reageret positivt og sagt, at de gerne vil gå i dialog med os.” ”Der vil ikke komme til at foregå nogen forhandlinger, som offentligheden får kendskab til. Derfor har det også en negativ effekt, når SF går ud og tilbyder at indbyde til fælles møder. Det skaber bare en masse støj i offentligheden.”

”Målet er gennem en løbende dialog at skabe en form for indre, fælles forståelse om, hvordan man løser nogle problemer. Vi har en historisk tradition for, at vi kan samarbejde, og den forståelse skal vi have genskabt. Vi skal have skabt en forståelse af, at vi kan og vil løse nogle problemer sammen – på samme måde som vi havde en fælles forståelse i 90erne. Den gang lavede vi jo heller ikke aftaler på forhånd med Socialdemokraterne, og der kommer heller ikke et fælles papir inden et valg denne gang.” ”Helle Thorning-Schmidt og jeg selv har sagt det samme hele tiden på dette område: Vi er to selvstændige partier med hver sit grundlag, som vi går til valg på. Når vælgerne har afgjort de enkelte partiers styrkeforhold, forhandler vi om et regeringsgrundlag, hvis mandaterne falder, så der er basis for det.” Marianne Jelved kan ikke genkende det billede, visse medier har tegnet af, at stemningen mellem de centrale folk i toppen af de to partier har været anstrengt, hvorimod de forskellige ordførere samarbejder godt i det daglige: ”Stemningen er udmærket, vi taler godt sammen, og vi kan grine sammen. Det har vi kunnet hele tiden – også selv om vi er uenige.”

STEENBERGS K LU M M E

RU laver demokrati i Libanon Af Andreas Steenberg Landsformand for Radikal Ungdom I PÅSKEN VAR JEG INVITERET til Liba-

non af vores Mellemøst-arbejdsgruppe. Sammen med VU havde de arrangeret et seminar for det libanesiske parti National Liberal Party’s studenterorganisation. Formålet var at lære om hinandens lande og undervise de nye medlemmer af partiet i NLPs og de danske organisationers arbejde.

Et multi-kulturelt land Det var en stor oplevelse. Libanon er et land med stort set alle kristne og muslimske grupper, man kan komme på, 17 trossamfund i alt. Det giver konﬂikter. Overalt i hovedstaden Beirut er der militærenheder (10.000 soldater) for at sikre freden mellem grupperne. Libanon er det første demokrati i Mellemøsten, men desværre har landet været hærget af borgerkrige mellem shia-

» Ikke med på rød stue

Marianne Jelved fastslår, at udmeldingen ikke betyder, at De Radikale har meldt sig ind på Rød Stue og nu indgår i en fælles blokpolitik med Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten: ”På ingen måde. Vi vil stadig ikke sættes i en bås, og vi arbejder stadig målrettet på at få nedbrudt den blokpolitik, der præger dansk politik i disse år. Vi vil have et bredt samarbejde hen over midten, og vi vil ikke bare gøre, hvad det største parti i hver blok siger.” Men den røde blok er ikke en blok på samme måde som den blå, siger Marianne Jelved: ”Vi radikale har jo ikke ret meget tilfælles med Enhedslisten. Vi vil ikke kunne lave den ene ﬁnanslov efter den anden sammen med liste Ø. Men Venstre, De

muslimske, sunni-muslimske og kristne grupper fra midten af 70’erne til ’91. Derudover har både Syrien og Israel besat eller bombet landet i perioder, hvilket ikke lige frem hjælper freden og demokratiudviklingen. Libanon er et splittet land, der får vores danske udfordring med under 5 pct. muslimer til at ligne ingenting.

Demokrati under pres Hvad jeg fandt yderst fantastisk var, at der trods krige og sekterisk vold er mennesker, der tror på, at Libanon kan blive mere demokratisk. Og demokratiet er under pres; befolkningerne deler sig efter religion og ikke politik, der er meget korruption ved valgene, og internt i partierne er der ikke medlemsdemokrati, for det meste afgøres af familierelationer. Derfor var det en meget stor øjenåbner for libaneserne, at medlemmerne i både VU og RU valgte både tillidsfolk og politik. Og at ungdomspartiet og medlemmer af partier generelt kunne tillade

Konservative og Dansk Folkeparti har haft let ved det lige siden 2001.” ”Jeg vil have undersøgt, hvor mange love, der er blevet vedtaget siden 2001 uden at Dansk Folkeparti har stemt for dem. Svaret vil formentlig være: to. Det viser jo helt tydeligt, hvor tæt Venstre og De Konservative har valgt at lægge sig op ad Dansk Folkeparti, og hvor ensidigt man satser på dette samarbejde. Alt er clearet med Dansk Folkeparti.”

K interessant efter valget - Det er blevet understreget, at det radikale ønske om dialog gælder i forhold til alle de partier, der vil samarbejde hen over midten. Hvad med De Konservative? ”I øjeblikket vil det især være Socialdemokraterne, vi kan komme i dialog med,

sig at være uenig med ledere vakte også stor forundring. Endelig var de meget imponeret over, at RU og VU overhovedet kunne snakke sammen, når ikke vi samarbejdede i parlamentet. Det gør man ikke i Libanon. For os danskere var seminaret startskuddet for en længere proces, hvor vi vil lave ﬂere seminarier og mere udveksling mellem landene. Og vi blev overbevist om, at arbejdet gør en forskel i et land, hvor der brug for det.

Reklame: Bliv medlem For at få mest mulig støtte til denne slags initiativer skal RU have et bestemt antal medlemmer under 30 år. Derudover får vi 1500 kr. i støtte per medlem under 30 år. Vi ved der er rigtig mange unge medlemmer af DRV, der ikke medlem af RU endnu. Det koster 150 kr. og man indmelde sig på ru@radikalungdom.dk eller www.radikalungdom.dk.

for der er ikke så meget ved at bede De Konservative om at være med til at vælte Foghs ﬂertal. De kan være interessante som samarbejdspartnere efter et valg, når de har sundet sig.” - Du har sagt i Berlingske Tidende, at tiden er inde til at indgå kompromisser. Hvad mener du med det? ”Et kompromis betyder, at begge parter må give sig. Det har jo hele tiden været den radikale holdning, at vi ikke vil acceptere, at der er ting, man ikke kan diskutere. Når et parti ikke har ﬂertal alene, skal der indgås kompromisser. - Det indebærer så også, at Det Radikale Folkeparti skal indgå kompromisser omkring de fem krav i En Anden Vej: ”Vi har hele tiden sagt, at vi er parate til at forhandle om, hvordan vores krav kan imødekommes.”

K O R T NY T

V skræmmer læger VENSTRE FORESLÅR, AT DE praktiserende læger skal have en

Selvmord skal stoppes FORÅRET ER HØJTID for selvmord. Derfor vil de radikale nu

begrænse antallet af selvmordsforsøg ved at sætte loft over salg af smertestillende medicin. Antallet af unge piger, der forsøger selvmord, er mere end tredoblet på 10 år, viser forskningen på Center for Selvmordsforskning. Det dokumenterer, at der er meget stort behov for at sætte fokus på selvmordsforebyggelse. ”Alt for mange unge har ondt i livet og overvejer at begå selvmord. Desværre er der ofte kort vej fra tanke til handling. Derfor har samfundet en forpligtelse til at gøre det svært for de unge at få fat i de piller, der skal til for at begå selvmord. Det gælder om at vinde tid, så at de unge når at tænke sig om,” siger psykiatriordfører Elsebeth Gerner Nielsen.

’informationstavle’ i venteværelset, hvor deres patienter kan læse om de fejl, lægen har begået. Den radikale sundhedsordfører Charlotte Fischer forudser, at forslaget vil øge lægemanglen – og hun opfordrer i stedet til nuanceret information, så patienterne kan træﬀe et nuanceret valg. ”Venstre gør ikke bare lægerne, men også patienterne en bjørnetjeneste med sit ensidige forslag. Den form for tjubang-politik vil skræmme læger fra praksisvejen. De skal selvfølgelig ikke nyde noget af at blive klædt af til skindet med så unfair og skæv information,” siger Charlotte Fischer.

Chefer klager over topstyring TRE UD AF FIRE OFFENTLIGE CHEFER mener, at øget regule-

Alt for mange unge piger forsøger at begå selvmord. Derfor bør det være sværere at købe store mængder smertestillende medicin.

ring fra Christiansborg har negative konsekvenser for deres arbejde. Marianne Jelved er ikke overrasket. Med Det Radikale Venstres forslag til tillidsreform går hun direkte imod den øgede regulering. En spørgeskemaundersøgelse blandt offentlige chefer i DJØF viser, at de mange regler fra Christiansborg hæmmer udviklingen og kvaliteten i deres arbejde. Formanden for DJØF’s forening for Offentlige Chefer mener, at smertegrænsen er nået. Det samme gør Marianne Jelved: ”Jeg er kun overrasket over, at det ikke er fire ud af fire af de offentlige chefer, der svarer, at øget regulering har negative konsekvenser. Regeringen blander sig i alt - og det må stoppe. Det hjælper ikke at tale om kvalitetsreform, hvis regeringen bliver ved med at lave flere regler og mere bureaukrati. Foghs topstyring går ud over flere hundredtusinder mennesker hver dag i den offentlige sektor.”

Strid om dyretransporter Karantæne til dårlige au-pair-værter INTEGRATIONSMINISTER RIKKE HVILSHØJ (V) er parat med

en ændring af udlændingeloven, så dårlige værtsfamilier i en periode kan få frataget muligheden for at have en au pair. ”Forhåbentlig kan lovforslaget forhindre, at ﬂere piger havner under de slavelignende forhold, som blev afsløret i efteråret. Og som vi simpelthen ikke vil acceptere,” siger integrationsordfører Morten Østergaard i en kommentar til et nyt lovforslag, som Det Radikale Venstre har forhandlet hjem med integrationsministeren. ”Vi er især glade for, at det gennem lange forhandlinger lykkedes os at presse regeringen til også at få indført to års karantæne for de værter, som ikke overholder kontrakten med deres au pairer. Det betyder, at det nu er slut med at snyde sin au pair for løn den ene dag, og hente en ny til landet den næste dag,” siger Morten Østergaard.

Radikalt forfatterforslag vedtaget KULTURMINISTER BRIAN Mikkelsen har lyttet til Det Radi-

kale Venstres forslag om, at Danmark skal huse internationale skribenter, der er truet, fordi de har udtrykt sig frit. Kulturordfører Elsebeth Gerner Nielsen er glad på vegne af verdens demokrati og dansk kulturliv.

I FLERE MÅNEDER HAR REGERINGEN , Det Radikale Venstre og

Folketingets øvrige partier forhandlet om en ny klippekortordning for dyretransporter. Forhandlingerne er netop brudt sammen. Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og den øvrige opposition står sammen om at være uenige med regeringen om den kommende klippekortsordning for dyretransporter. Regeringen vil have seks klip i kortet, mens oppositionen ønsker en ordning med tre klip, hvorefter lovovertræderen skal bestå en prøve for derefter kun at have én chance tilbage i kortet. ”Lene Espersen er for blød over for dyremishandlerne. Når lovovertræderne har fået tre klip i kortet og dernæst kommer på skolebænken for at lære, hvordan de behandler deres dyr ordentligt, så er det kun et spørgsmål om manglende vilje, hvis de mere end en gang igen begår lovbrud,” siger den radikale landbrugsordfører Ole Glahn.

De mange eksempler på overtrædelse af reglerne for dyretransporter har fået De Radikale til at kræve langt strengere retningslinjer.

Netværk for nye statsborgere Stort rykind hos De Radikale, da der var statsborgerskabsdag i Folketinget. Af Bjarke Larsen MERE END HVER OTTENDE af de 7.961 mennesker, der sidste

år fik dansk statsborgerskab, valgte at besøge Christiansborg, da der var officiel statsborgerskabsdag søndag den 22. april. Det er en radikal idé, som nu er blevet en fast tradition – og det var da også hos De Radikale, at trængslen var størst. Som flere af dem bagefter bemærkede: ”I er de eneste, der siger velkommen til os.” Det skete både med henvisning til den folder, der blev uddelt i dagens anledning, og hvis forside kun har et ord: ”Velkommen” – og de skete også med henvisning til den politiske debat herhjemme.

Der var også tænkt på underholdning til børnene, mens deres forældre så sig omkring i det danske folkestyres vigtigste lokaler.

Der var dagen lang trængsel i det lokale, Det Radikale Venstre havde til rådighed på Christiansborg på statsborgerskabsdagen.

K O R T NY T Starthjælp skaber fattigdom DET RADIKALE VENSTRE ryster

ikke på hånden, selvom Rockwool Fonden finder, at starthjælpen kan have en kortsigtet effekt for fem ud af 100 flygtninge. ”Det afgørende er, at starthjælpen for et sted mellem 85-90 procent af alle flygtninge betyder fattigdom og en levestandard under resten af samfundets,” siger integrationsordfører Morten Østergaard. Han var midt april ordfører, da oppositionen foreslog starthjælpen helt afskaffet.

Netværk for nye statsborgere Det Radikale Venstre benyttede anledning til at introducere et netværk, der blandt andet skal hjælpe de nye statsborgere i arbejde. På sidste års statsborgerskabsdag erfarede medlemmerne af Det Radikale Venstres folketingsgruppe nemlig, at de mange nye statsborgere efterspurgte muligheder for at ’netværke’ – ligesom alle andre danskere gør det. ”En af de helt store udfordringer for nye danskere er at lære de uformelle regler at kende. Danskerne er ironiske, svære at afkode og svære at komme ind på livet af. Derfor vil vi hjælpe med at etablere et netværk, hvor nye danskere kan knytte uformelle forbindelser, som rækker ud over familien, moskeen og hjemstavnsforeningerne. Fællesnævneren skal være, at alle i netværket er borgere i Danmark,” fortæller Morten Østergaard, der er radikal integrationsordfører. Statsborgerskabsnetværket bliver stedet, hvor ’gamle’ statsborgere stiller deres erfaringer, netværk og viden til rådighed for vore nye medborgere. Og stedet, hvor kommende statsborgere kan hente inspiration og vejledning. Læs mere på: www.radikale.dk/statsborger

Drop glødepærer DET RADIKALE VENSTRE har fået en

lys idé: Drop glødepærerne – og spar Danmark for tre millioner ton CO2 og milliarder af kroner. Hvert år. ”Vi vurderer, at dette ene initiativ i sig selv vil give mere CO2-besparelse end hele regeringens stort anlagte ’1 ton mindre’-kampagne, der er blottet for konkrete virkemidler,” siger energi- og klimaordfører Martin Lidegaard. Danskerne ville spare to-tre millioner ton CO2 om året og oven i købet tjene rigtigt mange penge på det, hvis de brugte sparepærer i stedet for glødepærer. Hver gang en dansker vælger en sparepære frem for en glødepære, sparer man nemlig mindst 20 kg CO2 om året og 500 kroner i hele pærens levetid.

Det er dyrt at bruge glødepærer og de belaster naturen meget mere end moderne el-sparepærer. Derfor bør glødepærerne udfases, mener De Radikale.

FOTO : R O S L A N R A H M A N , A FP -S C A N PI X

Truet med fængsel i Singapore Lederen af den liberale gruppe i Europaparlamentet Graham Watson (med rødt slips) diskuterer, hvordan man skal forholde sig til politiets taleforbud med Anders Samuelsen (helt til venstre), lederen af Singapores Demokratiske Parti, Chee Soon Juan (i midten) og andre deltagere i mødet. Man besluttede at bøje sig under protest.

Da Anders Samuelsen for et par uger siden var med en gruppe af sine kolleger på rejse til Indonesien og Singapore, var det med en trussel om fængsel hængende over hovedet. Af Bjarke Larsen ”JEG HAR IKKE OPLEVET noget lignende

siden landsmødet 2005, hvor jeg gav et godt råd om, hvilken strategi vi burde følge frem til næste valg,” siger Anders Samuelsen med et glimt i øjet og et smil på læben. ”Dengang kan jeg huske, at mange sagde til mig, at jeg da måtte sige og mene lige hvad jeg havde lyst til om dansk politik – bare ikke liiige på det tidspunkt, ved den lejlighed og under punktet ”rapport fra Europaparlamentet”. Forrige uge var ordren fra Singapores politi til de europæiske politikere klar og kom på forhånd: ”I må da sige lige det der passer jer til et privat, lukket møde.Men ikke må ikke gøre det ved den lejlighed, I har tænkt jer, nemlig et oﬀentligt møde, hvor I er indbudt af oppositionen. Hvis I siger noget, bliver I anholdt på stedet og sendt i fængsel.”

Holder, hvad de truer med Sådan lød den noget skræmmende melding, der blev givet til seks repræsentanter for den liberale gruppe i Europa-Parlamentet, der var invitetet til by- og ø-staten af oppositionspartiet Singapore Democratic Party. Emnet for mødet var bl.a. de

massive lønforhøjelser, som Singapores regeringsmedlemmer og top-embedsmænd har bevilget sig selv. Og på indenrigsministeriets hjemmeside blev truslen fra politiet bagget op med denne udtalelse: Politik i Singapore er forbeholdt singaporeanerne. Udlændinge på besøg må ikke misbruge vor gæstfrihed til at blade sig i vore interne, politiske forhold.” Anders Samuelsen forhørte sig hos den danske ambassadør og EU-kommisionens ambassadør og de var ikke i tvivl om deres råd: Hold mund, lød det kontante råd. Singapores myndigheder har det med at holde hvad de truer med. Derved blev det. Anders Samuelsen og hans kolleger deltog i det oﬀentlige møde, men de afstod fra at holde oplæg og svare på spørgsmål, sådan som det ellers var planen.

Demokrati og islam Anledningen til rejsen var en årlig konference som afholdes i samarbejdet mellem europæiske liberale partier og asiatiske liberale partier. 6-7 europæiske lande var repræsenteret sammen med 6-7 lande fra Asien. I Indonesiens hovedstad Jakarta var alt forløbet efter planen, og emner som ”demokrati og korruption”, ”demokrati og religion” og forskellighed indenfor Islam var blevet livligt debateret. Besøget i Indonesien blev afsluttet med et møde med den tidligere præsident, 67-årige Abdurrahman Wahid, der har modtaget en række fredspriser, og som er åndelig leder for mindst 70 millioner muslimer i sit land.

”Det var alt sammen fantastisk givende og opløftende set i lyset af hele den hjemlige debat, hvor vi i stigende grad graver os ned i grøfter og senest har oplevet absurde Søren Krarup sammenligne tørklæder med nazi-symboler,” siger Anders Samuelsen.

Kapitalismens Nordkorea Derfor var det også med forbløffelse, at delegationen Anders Samuelsen modtog forbuddet mod at ytre sig. Historien gik lynhurtigt verden rundt via et telegram fra Reuters og siden BBC og CNN. Det offentlige møde med taleforbud var arrangeret af lederen Singapores Demokratiske Parti, Chee Soon Juan. Partiet kæmper en hård kamp for et demokratisk Singapore, og Chee Soon Juan har allerede været i fængsel fem gange, fordi han har tilladt sig at tale offentligt uden tilladelse. Alle retssagerne har ruineret ham, så han nu er blevet erklæret konkurs. Det har i øvrigt den klare fordel set fra myndighedernes side, at han så ikke længere kan stille op til valg. ”Singapore går under tilnavnet ’kapitalismens svar på Nordkorea’, og det fik jeg da et meget konkret bevis på. Jeg valgte sammen med mine kolleger at følge ambassadørens råd og holde mund. Singapores fængsler er trods alt en del mere skræmmende end Søren Bald og ophidsede landsmødedelegerede. For meget kan man sige om dem, men de hverken slår eller spærre folk inde – trods alt,” griner Anders Samuelsen tilbage i sikkerhed i Europa.

Europa, oh la la! Det er nu, partiet skal i gang med at udforme de radikale EU-visioner. Både dem, vi skal bruge ved næste valg, og de mere langsigtede drømme om EU år 2020. Har du lyst til at være med? Af Stefan Seidler, formand for EU-arbejdsgruppen (EUX) ET VOILÀ, L’EUROPE. I den stadig unge al-

der af 50 år virker EU godt nok lidt overanspændt og udmattet. Nogen ville nok kalde det for en midtvejs-krise. Men den går jo heldigvis over igen. Og så er det værd at huske på, at ”krise er en produktiv tilstand. Man skal blot fjerne bismagen af katastrofe” – som den schweiziske forfatter Max Frisch formulerer det. Ja, denne ﬂoskel er jo højaktuel for både Europa og Det Radikale Venstre. For udenrigsminister Per Stig Møller er EU pludselig blevet attraktiv. Nu skal der udarbejdes en rapport fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), der skal belyse konsekvenserne af de danske EU-forbehold. Hvis det viser sig, at disse forbehold er skadelige, så står der ifølge udenrigsministeren ikke noget i vejen for en ny folkeafstemning om dem. Regeringens nyforelskelse i EU stiller vores evige kærlighed for det europæiske projekt i skyggen. Også her bevæger regeringen sig ikke ind på et område af ren kærlighed for sagen, men for at neutralisere den politiske debat. Det betyder, at vi bliver nødt til at blive endnu mere direkte i vores europapolitiske udspil. Men hvordan gør vi det?

kroner er subventioner til avl af tyre, som ene og alene bliver dresseret til de spanske tyrekampe; 9,6 milliarder kroner pr. år går til EU-landbrugsstøtte, som kunstigt holder priserne nede på EUlandbrugsvarer og derved ødelægger 3. verdenslandes markeder.

Tæt nok på borgerne? Hvor tæt er EU på sine borgere? Hvordan kan EU komme endnu tættere på? Er det overhovedet muligt, at 500 millioner europæere kan identiﬁcere sig med Bruxelles, Luxembourg og Strasbourg som deres europæiske hovedstad? Eller skulle hvert medlemsland hellere udnævne en ”Europaby”, der får tildelt en af de mange europæiske institutioner? Så kan vi forhindre, at EU bliver opfattet som en centralstat og EU får en permanent og bevidst forankring i befolkningers hoveder. Hvorfor ikke beregne, hvor meget Danmarks EU-bidrag udgør i skat hos hver enkelt borger? Og så fastsætte det som EU-skat på skatteopgøret? Så bliver borgerne bevidste om, hvilke EU-udgifter deres skattepenge går til. Og så kan de ved Europaparlamentsvalget i henhold til politikernes bud bedre bestem-

me over, hvad deres penge skal gå til, og hvor krydset skal sættes.

Sæt præg på politikken Med disse spørgsmål har jeg kastet en bold op i luften. For denne tekst er en invitation. Du inviteres hermed til at ﬁnde et moderne outﬁt til EU og give det et nyt make-up. For der venter en ny og stor begivenhed lige om hjørnet. Europaparlamentsvalget. Ved første øjekast ligger dette valg langt ude i fremtiden. Juni 2009. Men tager man alle mellemregninger med om at et politisk valgoplæg skal høres i hele foreningen, så er facit: vi skal i gang nu! Dette er altså startskuddet. Både valgprogrammet og vores mere langsigtede visioner for EU år 2020 skal formuleres. Ideerne hertil skal i første omgang komme fra de lokale EU-grupper rundt omkring i landet. Dernæst får det hele det sidste afpudsning i den landsdækkende EU-arbejdsgruppe (EUX) i samarbejde med Europaparlaments-kandidaterne. Alle er velkomne. Har du fået lyst til EU? Så hold øjnene åbne. For om lidt går arbejdet i gang i nærheden af dig. Spørgsmål? Kontakt: mail@stefanseidler.dk

Der er kun to år til næste valg til Europaparlamentet

Også snakke om skyggesider ”Vi skal fortælle ﬂere EU-succeshistorier, når vi vil begejstre folk for EU.” Det hører jeg mange sige – også i vores parti. Det er jeg stort set enig i. Når statsmændene og Angela Merkel i den forgangene måned fejrede EU’s 50 år, da fremhævede de også fællesskabets succeser. Det er okay. Men når vi taler om rigdom og stabilitet, så skal vi også tale om fattigdom. Når vi taler om retsstaten, så skal vi også tale om dem, der ikke har nogen rettigheder i Europa. Osv. EU skal kunne tåle at få påpeget og rettet sine skønhedsfejl: 2,3 milliarder kroner går hvert år til tobakssubventioner, som står i modsætning til EU’s egen anti-rygningskampagne; 725 millioner

R A D I K A L D E BAT

Stå fast (1) JEG HAR VÆRET RIGTIG TILFREDS med den

radikale politik, der samlet set bærer betegnelsen En Anden Vej. For mig at se er det helt oplagt og nødvendigt at formulere et klart alternativ til den siddende regerings politik. Især SF har kritiseret den radikale ”enegang” og bebrejdet os, at vi på denne måde giver for let spil til Fogh, når der ikke ﬁndes en samlet opposition. Jeg har derfor med interesse læst Rune Lykkebergs ”apropos” i Informations weekendudgave 7.-8. april, hvor hans pointe er, at SFs (her Ole Sohns) kritik af regeringen falder ynkeligt til jorden, når nu Socialdemokraterne, som SF jo peger på som regeringsbærende parti, lægger sig så tæt op af Foghs politik, som de gør. Og ydmygelsen bliver total, når socialdemokraterne oven i købet ikke formår at følge regeringens løbende signalskift! Derfor – stå fast ved En Anden Vej og lad ikke Socialdemokraterne rykke den radikale politik ud af kurs. Det skal jo være en reel anden politik end regeringens, der skal danne grundlag for et evt. kompromis omkring en samlet oppositionspolitik. Alt andet vil være for ynkeligt. Kaj Ove Steﬀansen Aalborg

Stå fast (2) I RADIKAL POLITIK NR. 4 anbefaler både

Boye Haure, Kim Folke Knudsen og Niels Rasmus Kallin Jensen, at RV skal støtte en S-regering (uden betingelser?). Socialdemokraternes manglende kompromisvilje nævnes derimod ikke med et ord. Dette minder om retorikken hos diverse tvivlsomme ”politiske kommentatorer”: S skal have eneret på at definere oppositionens politik, og de radikale har bare at indordne sig. For vores mål er jo at vælte VK, uanset omkostningerne. Eller hvad? Jeg er uenig. RV bør stå fast på sine krav om fjernelse af såvel skattestop som tilknytningskrav. Også selvom det evt. fører til, at VK fortsætter som mindretalsregering, fordi det kommende oppositionsflertal ikke kan samles om et alternativ. Dette vil heller ikke være helt dårligt, hvis først det nuværende flertal er brudt. I den situation kan RV jo stadig indgå i en række flertal til venstre side i Folketinget, men uden samtidig at acceptere det socialdemokratiske skattestop og tilknytningskrav. Hvis S begynder at vise forhandlingsvilje, skal vi selvfølgelig forsøge at opnå et fælles politisk grundlag. Men så længe S står ligeså stejlt som nu, skal partiet naturligvis forblive i opposition. Rasmus S. Larsen Odense Radikale Venstre

Den oﬀentlige motor fungerer ikke, når politikerne farer rundt i maskinrummet og stiller detaljerede krav i en atmosfære af mistillid og kontrol.

Trængsel i maskinrummet PÅ MIT ARBEJDE HENVISER vi ofte til ski-

bet og rederiet. ”Skibet” er alle os medarbejdere med en kaptajn på broen. ”Rederiet” er bestyrelsen. Pointen er, at rederiet skal udstikke retningen, men blive inde på land. De skal ikke ned i maskinrummet. Det billede hjælper os. Vores bestyrelse fokuserer på de store linier, og gør det i tillid til, at vi kan løse opgaven ude på ”skibet”. Det giver plads, ejerskab og arbejdsglæde. I den oﬀentlige sektor er det meget anderledes. Både regeringen, Dansk Folke-

parti og Socialdemokraterne opholder sig primært nede i det oﬀentlige maskinrum, hvor de stiller detaljerede krav til maskinmesteren i en atmosfære af mistillid og kontrol. Skibet ﬂakker forvirret rundt, mens kaptajnen og medarbejderne alle står demotiverede og ser ned på balladen i maskinrummet. Der er brug for den Radikale tillidsreform. Politikerne skal blive i land. Christian Friis Bach FT-kandidat, Egedal

Skattestoppet godt REDAKTØR BJARKE LARSEN skriver i det

seneste nummer af bladet under overskriften ”Dobbeltmoral og En Anden Vej”, at man ”ikke kan beskylde Det Radikale Venstre for, at partiet vælger de letteste eller taktisk mest bekvemme løsninger”. Det er så sandt som sagt. Det er mig en gåde, hvorfor et af de fem radikale punkter præsenteres så bastant: ”Vi vil afskaﬀe skattestoppet”. Indrøm dog, at Anders Fogh Rasmussen har opfundet et guldæg for sit parti ved at indføre ordet ”skattestop”. Langt hovedparten af vælgerne ﬁnder, at det er det bedste, der er sket på dette område. Det siger jo alene ordet. Så kommer Det Radikale Venstre med et programpunkt, der siger ”afskaf skattestoppet”. Alene ordvalget har efter min

mening allerede skræmt rigtig mange vælgere bort, selv om også jeg gerne ser skattestoppet afskaﬀet. Jeg ved godt, at partiet så også taler om en skattereform og at nedsætte skatten på arbejde, men for at få folk til at læse længere end til ”afskaf skattestoppet” må der helt andre oplysninger til. Man bør kunne fremvise en beregning af, at de folk, der f.eks. kommer til at betale mere i ejendomsskat, virkelig også sparer på skatten på arbejde. I det hele taget mangler jeg information om en beregning, der kan fortælle folk, at de ikke får mindre, fordi skattestoppet bliver aﬂøst an et andet system. Hans Vindelev Jægerspris

R A D I K A L D E BAT

Højhusene i København er ikke nyt SVEN SKOVMAND fra Djursland mener ikke, der

skal være ﬂere højhuse i landets to største byer. Og han forstår ikke, hvorfor jeg ikke vil diskutere, om der overhovedet skal være højhuse i hovedstaden. Når jeg mener, debatten bør dreje sig om, hvor og hvordan vi kan placere højhuse i byen, snarere end for eller imod, er det fordi, det ikke giver mening at være imod højhuse i København over én kam, med mindre man da mener, at de allerede eksisterende højhuse i København V, Ørestaden og andre steder skal jævnes med jorden? Lad os derfor tage debatten om hvor og hvordan det vil kunne lade sig gøre, frem for helt at afskrive muligheden for at byudvikle København i højden. Byer som København oplever i disse år en enorm vækst. Det betyder, at der er et behov for at bygge tættere, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde plads til erhverv og bolig. Her er højhuse en oplagt mulighed. Klaus Bondam, teknik- og miljøborgmester, Københavns Kommune

Bland dig... Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til ﬂere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord, mens bagsidens „Indspark“ kan rumme helt op til 400 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg. DEBATTEN FORTSÆTTER PÅ NETTET: Har du kommentarer til nogle af de ind-

læg, der bringes på disse sider – så gå ind på vores hjemmeside, log dig på og skriv dit svar. Du kan også gå ind for at se, om andre – f.eks. nogle af MF‘erne – har svaret på nogle af indlæggene.

Hvor er kvinderne? I RADIKAL POLITIK NR. 4 har Den gl. Redacteur sammensat en radikal mini-

sterliste. Måske ikke det mest realistiske projekt i disse dage, men en meget sjov øvelse. Jeg kan nu ikke lade være med at bemærke, at listen nok er lidt påvirket af at redacteuren, der, som han selv understreger, er en ældre herre. Der er er i hvert fald ikke rigtig nogen af vores unge og fremadstormende politikere på listen – både på landsplan og lokalt. Jeg nævner i ﬂæng; Soﬁe Carsten Nielsen, Margrethe Wivel eller Zenia Stampe. Og det får mig til at spørge: Hvorfor er der så få kvinder på listen? Martin K.I. Christensen København V.

Hvad vil partiet? HVERT ÅR BRUGER JEG lang tid på at overveje

mit medlemskab af Det Radikale Venstre: Hvorfor er jeg medlem af De Radikale? Kan jeg stadig tilslutte mig deres politik? Er det den vej, som jeg vil? Er der alternative partier, som jeg skal overveje? Hvert år ender jeg efter mange overvejelser med at betale mit kontingent et par måneder forsinket og efter et par rykkere. Jeg betaler udelukkende mit kontingent, fordi der ikke er noget alternativ. Jeg mener, at jeg som borger har pligt til at støtte et politisk parti, og de mennesker, som yder en fantastisk indsats for at kæmpe for mine værdier og holdninger. Men jeg betaler ikke mit kontingent fordi jeg kan bakke op omkring den radikale politik. For jeg har svært ved at se, hvor den er. Jeg har oprigtig svært ved at se, hvad de radikale vil, og hvordan de vil realisere deres tanker og holdninger Camilla Hersom satte på fornem vis ord på mine mange tanker i Radikal Politik i marts måned. Hun formulerede, at hun på trods af et grundlæggende radikalt livssyn havde meget svært ved at forsvare radikal politik over for sin omgangskreds. Det er samme oplevelse, som jeg har. Den radikale politik er fuld af ﬁne ord om værdier og holdninger. Men jeg mangler simpelthen konkrete forslag til, hvordan vi skal udmønte den i praksis. Jeg har ikke klare argumenter over for min omgangskreds eller konkrete forslag til handling. (Forkortet af red.) Trine Vig Tamstorf Gribskov kommune

Flere lejere sættes ud IFØLGE DOMSTOLSSTYRELSEN ER UDSÆTTELSE af lejere, der ikke kan betale

deres husleje, steget 53 pct. til 4400 i 2006. Det er et klart vidnesbyrd om regeringens sociale profil og fordelingspolitik. Socialministerens svar på problemet er, at de pågældende skal finde sig en billigere bolig – men hvor får de midler og overskud til at flytte bolig? Har de ikke råd til lejen, har de heller ikke råd til at flytte og nyt indskud til en ny bolig. Dette er en væsentlig grund til gå En Anden Vej i dansk politik og ikke bare følge VKOs asociale spor. Det skaber større ulighed og menneskelige tragedier. Carsten Hallqvist Jensen Struer

Flere og ﬂere bliver sat ud af deres lejlighed, fordi de ikke kan betale huslejen.

Givtig Østersøkonference Under besøget på Bornholm blev der også lejlighed til at studere, hvordan det lokale erhvervsliv med held markedsfører og sælger en lang række nicheprodukter.

Møde på Bornholm med liberale partier fra landene rundt om Østersøen Af Søren Bald DET RADIKALE VENSTRE samarbejder på

europæisk plan med en lang række liberale partier i organisationen ELDR. Vi er meget aktive i ELDR - tydeligst markeret med Johannes Lebech som vicepræsident. I weekenden 20. – 22. april havde de bornholmske radikale i samarbejde med Udenrigsudvalget og med ELDR som sponsor arrangeret en konference på Bornholm med deltagelse af repræsentanter fra liberale partier rundt om Østersøen. Vi ﬁk tankevækkende oplæg af bl. a. den tidligere estiske udenrigsminister, Kristina Ojuland, fhv. kommissær for menneskerettigheder i Østersøområdet, Ole Espersen og historikeren Uﬀe Østergaard.

Rusland bekymrer Konferencen gav spændende udvekslinger af synspunkter på alt fra vilkårene for regionalt samarbejde, forureningsproblemer i Østersøen, mindretalssituationen i ikke mindst de baltiske lande, planerne om en gasledning gennem Østersøen, Kaliningrad og sidst – men ikke mindst – spørgsmålet om Ruslands rolle og politiske kurs. Problemerne med et mere og mere autokratisk Rusland gav anledning til interessante synspunkter. Det er tydeligt, at udviklingen bekymrer mange. Ikke mindst de lande, der dels har dårlige erfaringer med den russiske selvforståelse, dels geograﬁsk ligger tæt på Rusland. Kan man forestille sig et magtfuldt Rusland, hvis det ikke også er et demokratisk Rusland? Eller udelukker de to ting hinanden?

Radikale i førertrøjen I konferencen var indlagt en spændende ekskursion, der selvfølgelig førte deltagerne

KONFERENCE OM

KULTUREL MANGFOLDIGHED DET RADIKALE VENSTRE ønsker et Danmark med højt til loftet.

Hvor der er plads til tørklæder, turban og kasket. Vi ønsker et Danmark med horisont og udsyn. Et Danmark, som fortsat præger og lader sig præge af verden omkring os. Vi skal give de forskellige kulturer i vores samfund stemme. Vi skal stemme vores sind på verden. Vi skal hjælpe resten af verden med at beskytte sin rigdom af sprog, musik, litteratur og andre kulturelle udtryk. Vi vil et Danmark, som elsker den brogede verden. Hvordan gør vi det? Kom og vær med i debatten den 29. maj på Borups højskole. Alle er velkomne. DET ENDELIGE PROGRAM med navne på oplægsholdere kan læ-

ses på vores hjemmeside: www.radikale.dk STED: . . . . . . . . . . . . . . . Borups Højskole ved Christiansborg TID: . . . . . . . . . . . . . Tirsdag den 29. maj fra kl. 13–17 TILMELDING: . . . Senest den 21. maj på: rvbrhh@ft.dk

forbi en række bornholmske herligheder, men primært satte fokus på erhvervsudviklingen i et ø-samfund med kun 43.000 indbyggere. Om sommeren vokser dette tal kraftigt, når turisterne invaderer øen, mens virkeligheden resten af året er en helt anden. Konferencen blev afholdt i Allinge med deltagelse af ﬂere af de bornholmske medlemmer, som havde lavet et stort forberedelsesarbejde, og som fungerede som glimrende værter. ”Smil over Allinge”. Senere i 2007 følges der op med en konference i Finland, hvor det igen er de liberale partier i ELDR, der indbydes. Konferencen var en tydelig dokumentation af Bornholms ændrede status fra udsat forpost under den kolde krig til naturligt regionalt center i et udvidet samarbejde imellem landene omkring Østersøen. Det var løfterigt, at det i dette spørgsmål var øens radikale, der havde taget førertrøjen på og havde fået bragt en del ”førdere” til øen til nogle udbytterige dage.

KVALITETSREFORM TILLIDSREFORM KVALITETSRETTIGHEDER Den oﬀentlige sektor og fremtiden skal diskuteres! Tirsdag den 29. maj 2007 kl. 19.30 i Roskilde på Hotel Prindsen (Guldaldersalen) VI HAR INVITERET: Indenrigs- og sundhedsminister LARS LØKKE RASMUSSEN , Venstre, politiskøkonomisk ordfører MARGRETHE VESTAGER , DRV, ﬁnansordfører, MORTEN BØDSKOV, Socialdemokra-

terne, samt STINE BOSSE, Koncernchef hos Tryg Vesta Gruppen og medlem af Velfærdskommissionen. Ordstyrer: LENE JOHANSEN , Vært på Deadline, DR. KONTAKTPERSON: Lotte Nowack –

nowack@post1.dknet.dk

L AN D ET R U N D T LANDET RUNDT I STORKREDSE Landet Rundt medtager kun arrangementer som har almen interesse i en bredere radikal kreds. Dato og tidspunkter på lokale formøder m.v. henvises til de lokale blade og hjemmesider. Se bl. a. under www.radikale.dk Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er mandag den 14. maj kl. 10.00. Den anførte deadline er stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: Hanne Roed, e-mail: hanne_roed@hotmail.com

SJÆLLAND Storkredsredaktør: Bjarne Sommer Den lille Gade 13, 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40, e-mail: ete@sol.dk

Kontaktperson: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk

ROSKILDE: DEBATMØDE Tirsdag den 29. maj kl. 19.30. Sted: Guldaldersalen på Hotel Prindsen i Roskilde. Deltagere: Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen, Venstre, Politisk-økonomisk ordfører Margrethe Vestager, Det Radikale Venstre, Finansordfører, Morten Bødskov, Socialdemokraterne, samt Stine Bosse, Koncernchef hos Tryg Vesta Gruppen og medlem af Velfærdskommissionen. Ordstyrer: Lene Johansen, DR.

DEBATMØDE OM INTEGRATION Mandag den 21. maj kl. 19.00–21.00. Sted: Café Gemmestedet, Ny Munkegade, Århus C. Deltagere: Morten Østergaard, MF (R) og integrationsminister Rikke Hvilshøj (V). Yderligere information: hannebisgaard@hotmail.com

UDGIVELSESPL AN : NR.

6 7 8 9 10 11 12 EU-tema

DEADLINE

UDKOMMER

14.05 11.06 13.08 10.09 01.10 29.10 19.11 –

30.05 27.06 29.08 26.09 17.10 14.11 05.12 27.12

Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til: redaktion@radikale.dk

KØBENHAVN Kontakt: Rasmus Schulte Pallesen Hovedstadens Radikale Venstre Ny Kongensgade 185tv., 1557 København V tlf. 33 13 03 31, mobil: 23 96 86 31 www.radikale.dk/hovedstaden

KØBENHAVNS OMEGN Formand: Martin Bertelsen Gærdesangevej 5, 2630 Taastrup tlf. 43 73 65 99 / 40 27 65 99 e-mail: drv@tuja.dk

NORDSJÆLLAND Formand: Peer Tidemand-Petersson Skovvænget 35, 2970 Hørsholm e-mail: peer.tidemand@mail.tele.dk tlf. 45 76 56 35

BORNHOLM

ØSTJYLLAND

FYN Kontaktperson: Jesper Olesen Agnetevej 26, 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71, e-mail: j.ole@webspeed.dk MEDLEMSMØDE: MARIANNE JELVED BESØGER ODENSE RV Onsdag den 9. maj kl. 19.00. Sted: Det Radikale Venstre, Pantheonsgade 4, 2., Odense. Alle radikale medlemmer er velkomne. GRUNDLOVSMØDE MED GEORGE METZ Tirsdag den 5. juni kl. 15–18. Sted: Kongens Have, Odense. Grundlovsmøde med taler, fællessang og underholdning. Forfatter og journalist George Metz taler om ’Grundloven og pressen’. Derudover taler MF’er Niels Helveg Petersen og rådmand Erik Simonsen.

SYDJYLLAND Kontaktperson (øst): Per Kleis Bønnelycke Møllegården 22, 6340 Kruså, tlf. 75 67 67 67, e-mail: kleis@mail.dk Kontaktperson (vest): Thomas Bjørndal Frihedsvej 21A, 6700 Esbjerg, tlf. 75 13 53 86 e-mail: bjoerndal@tiscali.dk VEJLE: DEBATMØDE – AKTUEL POLITIK Onsdag den 30. maj kl. 19.00. Sted: Vingsted Mølle, Vingstedvej 58, Bredsten. Deltagere: Bente Dahl, Elsebeth Gerner Nielsen og Niels Helveg Petersen, alle MF. Man kan desuden holde sig orienteret om lokale møder og generalforsamlinger på www.radikale.dk/sydjyllandsstorkreds.

VESTJYLLAND Kontaktperson: Lene Rix Flarup Sønder Allé 9, 8800 Viborg, tlf. 86 67 69 53 e-mail: leneﬂarup@adslhome.dk SKIVE: Se skiveegnens arrangementer på www.skiveradikale.dk VIBORG: Se viborgs arrangementer på www.viborgradikale.dk

NORDJYLLAND Kontaktperson: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk Se aktuelle lokale møder og ændringer på www.radikale.dk/nordjylland > Kalender.

R EG I O N E R REGION MIDTJYLLAND: ÅRSMØDE Lørdag den 2. juni kl. 10.00 i Medborgerhuset, Søvej 3, Silkeborg Kl. 10.00: Møder i delegeretforsamlingerne i de 2 storkredse Kl. 12.00: Frokost for alle Kl. 13.00: Møde i Region Midts delegeretforsamling. Kl. 16.00: Marianne Jelved taler om radikal politik. Kl. 18.30: Fælles sejltur med ”Mågen” fra Silkeborg Havn, middag mm. Til møderne har alle medlemmer af kommuneforeningerne adgang, men kun de delegerede har stemmeret. Af hensyn til bestilling af mad i Medborgerhuset og på båden er det nødvendigt med tilmelding til mødet. Deltagelse i arrangementet er gratis. Tilmeldning til: Erika Lorentsen, Erikal@oﬁr.dk, tlf. 97 12 16 90, Ejner Hviid jensen, ejh@mail. stofanet.dk, tlf. 86 12 56 18, Olav Povlsgaard, olav.p@privat.dk, tlf. 86 94 41 70.

Formand: Torsten Nielsen Hammershusvej 76, Sandvig, 3770 Allinge tlf. 86 26 37 50 / 20 20 13 30 e-mail:2rst1@mail.dk

PÅ D EN AN D E N S I D E

Det Radikale Venstre stiller ikke ultimative krav. Det Radikale Venstre stiller ikke ultimative krav. Det Radikale Venstre stiller ikke ultimative krav. Det Radikale Venstre stiller ikke... Af Den gl. Redacteur ”MARIANNE JELVED OPGIVER nu sit ulti-

mative krav om at lede en SR-regering”. Sådan skrev Jyllands-Posten i en billedtekst til en satiretegning (den var nu ikke ret sjov), der blev bragt på bagsiden den 15. april. På forsiden af samme avis var der en nyhedshistorie med overskriften ”Jelved bløder udlændingekrav op”. Ingen af delene var rigtige. I en pressemeddelelse samme dag fastslog Det Radikale Venstre, at Marianne Jelved mener det samme, som hun (og partiet) har ment længe: nemlig at ”danske statsborgere skal kunne bo i Danmark med deres ægtefælle og børn”, men at man ikke på forhånd vil lægge sig fast på, hvilke love og regler, der skal ændres på hvilken måde for at nå dette mål. Det skal afgøres i konkrete forhandlinger med de partier, der er villige til det efter næste valg. Problemet er bare, at både folketingsmedlemmer, folketingskandidater, hovedbestyrelsesmedlemmer og andre gode radikale tillidsfolk i læserbreve og andre debatter jævnligt henviser til ikke mindst 24-årsreglen og tilknytningskravet som ting, der bør

afskaﬀes hurtigst muligt. På den baggrund er det måske forståeligt, at journalister og kommentatorer kan være lidt forvirrede om, hvad der helt konkret er partiets kurs. Langt værre er dog førnævnte satiretegning, for det er efterhånden et halvt år siden, Det Radikale Venstre frafaldt kravet om, at Jelved skal være statsminister i en eventuel kommende regering med radikal deltagelse. Men den nyhed var altså først nu nået frem til satiretegnerne på landets største dagblad.

Afs. Postboks 7777 7000 Fredericia

Skriv 100 gange Maskinel magasinpost ID 42158

F OTO : J Ø R G E N S C H Y T T E , S C A N PI X

Kan en simpel øvelse i håndskrift fjerne forvirringen om Det Radikale Venstres politiske linje?

Hjemmearbejde til alle De to eksempler er langt fra enestående. Noget går galt i den radikale kommunikation. Er det afsenderen (de radikale tillidsfolk), der ikke er gode nok til at formulere sig, eller er det modtagerne (journalister, kommentatorer mv), der er så fastlåst i et bestemt politisk verdensbillede, at de ikke kan (eller vil?) forstå de radikale signaler? Frem for at kaste sig ud i en længere diskussion om det, har Den gamle Redacteur genopfundet et gammelt og velprøvet, pædagogisk værktøj, der kan bruges til at udrydde misforståelserne: Samtlige folketingsmedlemmer, folketingskandidater, hovedbestyrelsesmedlemmer, lokalforeningsformænd og andre, der ytrer sig oﬀentlig som radikale tillidsfolk, skal skrive 100 gange ”Det Radikale Venstre stiller ikke ultimative krav”. Mon ikke Marianne Jelved som gammel folkeskolelærer og Søren Bald som gam-

mel højskoleforstander er mand (m/k) for at få gennemtrumfet dette? Det er ganske vist en pædagogisk metode, der ikke ligger helt på linje med de radikale visioner om fremtidens skole, men det må vi se stort på: situationens alvor taget i betragtning er der ikke tid til rundkredspædagogik.

Vind en bog Men hvordan får vi journalister, kommentatorer, satiretegnere og andre gennem den samme øvelse? Her er det nok nødvendigt at lokke med præmier til de ﬂittige. Derfor udlover Den gl. Redacteur et eksemplar af bogen ”Jelveds Danmark” til alle de repræsentanter fra førnævnte gruppe, som inden 1. juni 100 gange – med håndskrift – har prentet, at ”Det Radikale Venstre stiller ingen ultimative krav”, og sendt resultatet ind til nærværende blad.