Radikal Politik 2007, nr. 8 by Radikale Venstre

RADIKAL 8

POLITIK

5. sept. 2007

TIMINGEN VAR RIGTIG Marianne Jelved om telefoner, afslutning og hendes nye politiske liv

FO R M AN D E N SKRIVER

Plads til begejstring Af Søren Bald, Det Radikale Venstres landsformand HVORFOR VÆRE MEDLEM af et politisk

parti? I Det Radikale Venstre er der sikkert mere end 9000 forskellige svar på det spørgsmål. Men er der mon bare én, der ville svare, at det er for at have det sjovt? Partimedlemskab og sjov falder normalt ikke i samme kategori, men betyder det, at medlemskab pr. deﬁnition skal være kedeligt? Desværre er der nok mange, der kan berette om ufatteligt kedelige aktiviteter – ofte møder – som de kun med stor møje på kanten til personlig smerte har deltaget i, men hvorfor er vi ikke bedre til at skabe plads til begejstring? ER POLITIK FOR ALVORLIGT, fordi det

nærmest pr. deﬁnition handler om problemer, der skal løses? Irak-krig, social udstødning, ventelister og så fremdeles. Det er ikke emner, der kalder smilet og latteren frem. Tværtimod. Og det er jo også en alvorlig sag, at et ordentligt politisk parti er skabt på grundlag af nogle forestillinger om ”det gode samfund”, som medlemmerne via deres beslutninger og opstillinger af egnede kandidater kan fremme. Hvis ellers medlemmerne kan få vælgerne med på deres ideer. Der er blandet meget

alvor i fundamentet. Men hvorfor udvikler meget partiarbejde sig mere i retning af det kedsommelige end det begejstrede? Der står jo ikke skrevet i vedtægterne, at det skal være kedeligt, men selvfølgelig heller ikke, at ”Ethvert møde starter og slutter med et godt grin”. ET POLITISK PARTI BYGGER i det

daglige på en af de vigtigste ressourcer, et åbent og frit samfund har, nemlig den frivillige indsats. Folk kan melde sig ind, hvis de har lyst, og de kan melde sig ud igen efter forgodtbefindende. Mens de er med, bestemmer de selv, hvor lidt eller meget, de vil kaste sig over. I bund og grund et tvangfrit system, hvor medlemmerne tilmed som udgangspunkt må have en form for værdifællesskab, der indebærer, at man ikke skal starte hver gang med først at definere en række centrale politiske begreber. Endelig er kontingentet sammenlignet med koncertbilletter, ferierejser, spiritus og andre flygtige forbrugsgoder særdeles overskueligt. Og så skal man ikke glemme, at medlemskab af et politisk parti er en nødvendig betingelse for at blive folkevalgt. Det indebærer, at medlemmerne har monopol på at bestemme, hvem der overhovedet skal opstilles. Hvorfor har de politiske

Efter vadestedet... DENNE UDGAVE AF RADIKAL POLITIK er den første med undertegnede i redaktør-

stolen. Efter Jens Chemnitz Povelsens gode vikariat hen over sommeren, er det nu blevet min tur. Jens tog over midt i vadestedet efter den forrige redaktørs pludselig afgang. Siden er der sket mangt og meget, både med Det Radikale Venstre og med resten af det politiske landskab, og på mange måder er vi nu kommet over på den anden side af vadestedet – tørskoet og klar til kamp. Det handler denne udgave af Radikal Politik blandt andet om. Bladet er som nævnt mit første som redaktør og på mange områder har jeg været mere brandmand end redaktør, så bladet ligner sig selv – endnu da! For med udskiftningerne i ledelsen, nye strategier og en helt ny visuel proﬁl på vej, er det nu tid til at kaste Radikal Politik langt op i luften og se, hvad der kommer ned, hvilket forhåbentlig bliver et nyt og bedre blad. Den proces kan du læse mere om inde i bladet, hvor du også kan læse lidt mere om undertegnede. Her er blot at tilføje, at jeg meget gerne modtager reaktioner, kommentarer, kritik og ideer. Mailadressen nederst er yderst velegnet til netop det. God læselyst!

Med venlig hilsen Søren Højlund Carlsen Redaktør redaktion@radikale.dk

bald@radikale.dk

partier så ikke ﬂere medlemmer? Er vi for dårlige til at lave reklame for os selv som et socialt fællesskab? VI SKAL IKKE KONKURRERE med

Brøndbys fanklub, Ældresagen, Roskildefestivalen eller Frimurerlogen. Vi behøver ikke opfinde aktiviteter, som andre er bedre til, men vi skal være bedre til at kvalitetssikre vores fire kerneopgaver. Den politiske debat, formuleringen af politiske standpunkter, opstillingen af kyndige kandidater og løbende efterkontrol. Disse ting ikke kan foregå efter tilfældighedernes vilde rasen. Der må være en form for orden, men det behøver jo ikke af den grund være kedeligt. Begejstringens sol må gerne skinne. Et politisk parti er nemlig et socialt fællesskab, som ikke kun kan leve af den årlige landsmødefest. I den daglige foreningspraksis skal vi være meget bedre til at eksperimentere med både rammer og aktiviteter, men ikke af den grund svække fokus på vores fire vigtigste opgaver. De løses måske endnu bedre, hvis vi tør satse på begejstringen. Og den kunne i sig selv give flere lyst til at blive medlem og være med. Men begejstring kan ikke vedtages. Den skal Du sørge for!

REDAKTION: Søren Højlund Carlsen (ansvarshavende), Jesper Gronenberg, Rasmus Lindboe, Johannes Sørensen, Anna Ebbesen, Tomas Bech Madsen, Anna Rørbæk og Birgit Voigt. ABONNEMENT: Kr. 200. Gratis for Det Radikale Venstres medlemmer. FORSIDEFOTO: Peter Sørensen, Das Büro. LAYOUT: Helle Bøye Christensen. TRYK: Skive Folkeblad. OPLAG: 10.500 • ISSN: 0107-279X Næste nummer udkommer medio oktober 2007. Deadline for uopfordret materiale og kalenderstof er den 20. september.

Det Radikale Venstre Christiansborg • 1240 København K tlf. 33 37 47 47 • fax 33 13 72 51 girokontonr. 200 32 01 radikale.dk • radikale@radikale.dk redaktion: redaktion@radikale.dk

Ny indpakning Af Søren Højlund Carlsen. DET ER DET INDRE DER TÆLLER, siger man ofte. Men man kommer heller ikke uden om, at det ydre også er en faktor. Også når det kommer til moderne politisk kommunikation, hvor indpakningen er blevet en større og større del af den pakke, som skal præsenteres for vælgerne. Således også hos Det Radikale Venstre, som til landsmødet den 15.-16. september præsenterer en helt ny designlinie for partiet. Linien gør op med den traditionelle ”radikalblå” farve, med listebogstavet B, samt ikke mindre end selve en del af navnet.

„Det er vigtigt, at man også i sit design udstråler en seriøsitet, en tyngde og noget slagkraft... ”DET’et er væk i Det Radikale Venstre,“ fortæller Ole Lund, der er designer hos designvirksomheden Gold, der står bag partiets nye designlinie. ”Det har vi valgt fordi der ikke længere er nogen grund til, at partiet deﬁnerer sig selv i forhold til andre. Man skal stå alene og være tryg ved det – det er jo trods alt et af landets ældste partier. Samtidig giver manglende DET en række nye udtryksmuligheder, som vi kan arbejde med i fremtiden,” siger Ole Lund.

Kodeordet er tyngde Og netop det med alder har spillet en stor rolle for designerne. For udover de sædvanlige kommunikationsstrategier og faste dessiner, der altid ligger bag sådan en opgave, har designerne set meget på partiets tradition, alder og historien i deres arbejde med det nye udtryk. ”Vi har haft et ønske om at give jer nogle solide bogstaver for at bevare

„Der er den feminine farve i det pinke, den historiske og maskuline i den brune farve, mens de blå farver står for det solide og rolige...

og respektere historien. Samtidig har vi også lagt vægt på, at der skal noget tyngde ind i udtrykket. Tyngde har i det hele taget været kodeordet for os. Ikke fordi vi synes partiet har manglet det før, men vi mener, at det er vigtigt, at man også i sit design udstråler en seriøsitet, en tyngde og noget slagkraft, og det gør de nye bogstaver og farver,” siger Ole Lund, der har arbejdet ud fra en ambition om, at medlemmerne skal være stolte af Det Radikale Venstre. ”Det skulle meget gerne brænde igennem – også i forhold til medlemmerne. Der skal ikke være nogen tvivl om, at der er slagkraft i det vi siger og, at vi er stolte af vores parti, sådan skal medlemmerne føle. Og tidligere kunne man godt være lidt i tvivl om stoltheden overhovedet var til stede. Det nye udtryk skulle helst efterlade det indtryk, at her kommer et parti, hvor medlemmerne er stolte af at være,” siger Ole Lund, der har arbejdet med designet i det turbulente forår, hvor Det Radikale Venstre var igennem så mange forandringer og brydninger. ”Og det har da også spillet ind, det kan ikke undgås, når det er udviklet i en brydningstid med nye partier og debat i Det Radikale Venstre. Det var bare endnu en grund til, at jeg lagde vægt på, at det skulle være solidt,” tilføjer designeren, der ikke tidligere har arbejdet med politiske partier. Til gengæld har hans ﬁrma arbejdet med så prominente navne, som Adidas og Skype.

er jo mange forskellige slags mennesker. I favner jo bredt. Derfor er der den feminine farve i det pinke, den historiske og maskuline i den brune farve, mens de blå farver står for det solide og rolige. Vi har bevidst gået efter ﬂere forskellige farver, da det giver en meget bredere palet i kommunikationen. Ofte ser man jo kun en farve hos andre partier, hvilket bliver meget monokromt. I stedet kan vi nu med farverne vise, at Det Radikale Venstre er et mangfoldigt parti, der favner bredt,” forklarer Ole Lund.

Nye farver Farven i det nye design er et kapitel for sig selv og vil sikkert være genstand for stor debat og opmærksomhed, når det endeligt bliver præsenteret på landsmødet. (Her er kun plads til et meget lille udsnit, red.) Den nye radikale farvepalet består blandt andet af brun, lyseblåt og lyserødt.

„Farverne er meget afstemt i forhold til, hvem der egentlig er radikal – og det er jo mange forskellige slags mennesker... ”Farverne er meget afstemt i forhold til, hvem der egentlig er radikal – og det

P O L FOTO

Pink, brunt og mørkeblåt. Det er ikke farverne i en ny kollektion under den københavnske modeuge, men en del af de nye farver, som Det Radikale Venstre snart kan smykke sig med. Indpakningen er blevet frisket op, navnet strammet til og nye farver kommet til.

Der blev løftet lidt af sløret for det nye design ved pressemødet i forbindelse med formandsskiftet.

Den radikale folketingsgruppe holdt årets sommergruppemøde midt i en turbulent politisk tid. Med regeringsudspil og valgrygter flyvende om ørerne mødtes gruppen for første gang efter sommerferien for at planlægge den nye politiske sæson og ikke mindst præsentere en række markante nye radikale udspil. Af Søren Højlund Carlsen KONFERENCECENTERET EGELUND i Fredensborg lagde i år grønt græs og mødelokaler til Det Radikale Venstres sommergruppemøde den 15. og 16. august. Som traditionen byder mødes hele gruppen oven på sommerferien for at lægge brikkerne til en ny politisk sæson. Og i år tegner sæsonen mere spændende og turbulent end sjældent set. Sommergruppemødet kom i kølvandet på en lang række meget sejlivede valgrygter,

som først blev aﬂivet, da statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) fremlagde regeringens skatte- og velfærdspakke uden at udskrive valg. (Ved redaktionens slutning 29. august var der stadig ikke udskrevet valg. red.). Derfor summede sommermødet med den velkendte politiske nerve, der ofte dukker op ved ordet valg. Men også en række politiske udspil gjorde sit til, at sommergruppemødet blev et tilløbsstykke og et markant startskud til sæsonen.

Mere økologi Først og fremmest præsenterede partiet sin nyeste mærkesag – en grøn skattereform. På et velbesøgt pressemøde kunne Margrethe Vestager og Martin Lidegård berette om udspillet, samtidig med, at det blev præsenteret på nettet via den radikale hjemmeside og YouTube.com. Samtidig med skatteudspillet (Læs meget mere andetsteds i bladet red.) benyttede den radikale miljøordfører – og selv økolo-

gisk landmand - Ole Glahn også sommergruppemødet til at redegøre for en massiv satsning på økologi, som sammen med forslaget om grøn skat udgør Det Radikale Venstres satsning på miljø. Essensen i økologiudspillet er, at økologi skal være Danmarks svar på Sveriges Volvo, Finlands Nokia og Belgiens chokolade. ”Danmark har et kæmpe potentiale i økologi - både som eksportvare, som forsyning til danskerne af gode råvarer, nye erhvervsmuligheder og ikke mindst et bedre miljø og klima. Hvis vi skal klare os i konkurrencen med lande, hvor lønninger og miljøkrav er helt i bund, skal vi turde gøre noget, de andre ikke gør. Vi skal konkurrere på kvalitet og bæredygtighed, og det gør vi ved at satse på økologien,” fortalte Ole Glahn ved præsentationen, der afslørede, at den radikale målsætning er, at i år 2020 er: 25 % af landbrugsarealet økologisk, 25 procent af markedsandelen for fødevarer økologisk, mens eksporten af økologiske fødevarer skal udgøre 2 til

INDE FR A MASKINRUMME T Den radikale pressetjeneste havde mere end travlt ved årets sommergruppemøde. For første gang skulle der transmitteres live til nettet. Men det var bare end af mange opgaver for pressetjenesten under mødet. Kom her med indenfor i maskinrummet på den radikale pressetjeneste i Anna Ebbesens dagbog fra sommergruppemødet. Her er det den travle onsdag der beskrives - hele dagbogen kan ses på radikale.dk 07:30: Radioavis. Fortsat mislykkes installering af det ”brugervenlige” redigeringsprogram. 08:15: Møder Elisabeth Geday, Charlotte Fischer og Morten Østergaard i rødglødende og gennemsvedt tilstand, da de

overfriske kommer tilbage fra en løbetur. 08:20: Ovennud fantastisk morgenmad. Alle aviser går på omgang i gruppen, mens diskussionerne går livligt om dagens tophistorier og Margrethes håndtering af Kurt Strand. Margrethe vender tilbage til enkeslottet, snakker med, læser aviser, og overgangen til dagens møde sker helt glidende mens folk bevæger sig tilbage til konferencelokalet. 08:45: Får overtalt min PC til at lade sig invadere af redigeringssystemet. 09:00: Margrethe indleder mødet. Vi sætter studie op i et af de mange gruppelokaler. Umuligt at sætte lys, men sådan er det. Overbeviser mig selv om, at amatørshow i grimt lys også er en autentisk stil, og får fanget Ole Glahn. 09:15: Bevæbnet med skriv fra pressechefen, er Ole Glahn første gæst studiet.

S C A N PI X

Sæsonen skudt i gang

S C A N PI X

3 mia. kr. For at nå målsætningen vil Det Radikale Venstre investere 13 mia. kr. over 13 år i det økologiske landbrug.

Vigtigst er en ny regering Udover skat og økologi blev gruppemødet i medierne præget af debatten om et kommende valg. Hvem vil vi pege på, når valget kommer, lød spørgsmålet fra

Men Ole er ikke en levebrødspolitiker, så talepapiret opgives, og Ole giver los for sin egen personlige erfaring med det økologiske. Som økologisk landmand er han jo vores egen ekspert på området. 09:18: TV2NEWS er ankommet og optager dækbilleder i et væk. 09:19: Margrethe leverer en præcis tale om den grønne skattereform. Den første var lige i øjet, og selvom vi tager 2 takes til, er den første bedst. 11:00: Støvregnen er konstant. Kolelga Anna Rørbæk har arbejdet intenst på opsætningen af pressemødet, og prøver at bevare roen, da det snarere er mere regn end et stort telt, der ankommer til Egelund. 11:33: teltet er endelig i hus og sat op. Nu går det stærkt. Pressen begynder drypvis at ankomme til frokosten. 12:03: Ledninger i metervis rulles ud til lyden af journalisternes uformelle snak. ”Skal vi virkelig stå op?”, lyder det forfærdet, inden frokosten indtages, og det i stedet er det spørgsmålet ”Er Fogh stadig farlig, Mari-

de ﬂeste journalister. Og svaret er måske ingen, fortalte Margrethe Vestager. ”Vi vil gøre vores for at afsøge de politiske muligheder ved at komme med udspil og gå ind i diskussionen om andres forslag. Men vi har også mentalt forberedt os på, at vi kan komme i den situation, at vi ikke kan pege på en forhandlingsleder,”sagde Margrethe Vestager på et pressemøde

på sommergruppemødet, der afslørede et væsentlig mere pragmatisk syn på statsministerspørgsmålet end ved sommergruppemødet sidste år. ”Det vigtigste for Det Radikale Venstre er, at vi får en ny regering, og at der bliver ført en ny politik. Så må personspørgsmålene komme i anden række, tilføjede Margrethe Vestager.

anne?”, der drilskt pryder samtalen.

med at nyde kulturhistoriske perler. 20:00: forrygende festmiddag. Der er tradition for, at gruppen underholder hinanden med indslag af en hver art. Ole Glahn er aftenens forrygende toastmaster, der som det første byder velkommen og overlade ordet til Elisabeth Arnold, gruppens sangskriver. Ren familiefest i høj klasse. Det kom både til at byde på en sketch, historien om hvordan det gik til, at Niels Helveg kaldte Mette Fugl for en dum gås i direkte tv, en afskedstale, en status og pep-tale og ikke mindst, Ole Glahns vittigheder. 23:58: Morten Ø sætter sig til pianoet for at mishandle tonerne i sådan en grad, så folk går med i kælderen. Folk synger gladelig med, og man gå syngende og valgkamps-diskuterende neden under. 00:23: Tjekker netaviserne. Marianne Jelved sendes nu til Rådhuset af journalisterne, mens Helle T stadig er i problemer, fordi Lykketoft mente af Fogh var farlig. Intet stort sket åbenbart.

13:00: pressemødet starter. Videoerne er endeligt kommet på youtube og via link på radikale.dk. Teknik skal bare drille, og i sær under tidspres. Uden at prale: Verdens klasse opsætning af Anna R. Vi får klart de bedste billeder i hus – knaldene grøn skov, i baggrunden, frisk luft og politikere i topform. 18:30: Gruppen går i teams, for at diskutere årets videre arbejde. Løber en tur i mens, hvilket hurtigt udviklede sig til en omgang mudder og brændenælder, men skønt, når man har siddet og siddet så længe. 19:30: Mousserende vin på den skønne terasse. Det er vitterligt en luksus, som jeg forestiller mig kun det private erhvervsliv ellers oplever: at lande i så smukke omgivelser i andet ærinde. Ren bonus. Simon Ammitzbøll kommenterer min rosenrøde glæde over øjeblikket, ved at forsikrer mig, at en stor del af ens tid som politiker går med at få skitseret problemer, der skal løses. Og altså ikke

God start for Vestager Folketingsgruppen i Det Radikale Venstre fik, som det forhåbentlig er de fleste bekendt, ny formand i den tidlige sommer. Exit Marianne Jelved og ind med Margrethe Vestager, der har fået en forrygende modtagelse. Her fortæller den nye leder om formandsskiftet og om den gode start hun har fået. Af Søren Højlund Carlsen NÅR MARGRETHE VESTAGER smiler, smiler hun for to, så selv Søren Krarup og Jesper Langballe må komme i godt humør. Og der da også været meget at smile af for den næsten nybagte gruppeformand. Siden hendes tiltræden midt i juni har partiet nærmest kun oplevet medvind og avisernes meningsmålingerne er igen blevet en del af morgenlæsningen hos radikale landet over - også på Margrethe Vestagers nye formandskontor. Selv om hun nu tager det med målinger og Galluptal lige så afslappet og tilbagelænet, som hun virker til at være i sin nye rolle. Men det er vel og mærke den afslappethed, der kendetegner en person, der er forberedt og kampklar. ”Vi har fået et rigtig godt afsæt. Både til den kommende politiske sæson, men også i forhold til et eventuelt snarligt valg. Og det afsæt skal bruges til at bringe Det Radikale Venstre derhen, hvor vi i stadig højere grad kan gøre radikal politik til virkelighed. Det er det, der er målet og vi er optimister. Den nye strategi er

blevet modtaget godt og jeg selv er blevet modtaget meget venligt og åbent,” fortæller Margrethe Vestager, der glæder sig over den måde, hvorpå hun overtag formandskabet på. Et særligt ”radikalt” og dermed også et særligt venligt skifte – især set i forhold til andres partiers, ofte nærmest blodige lederskifter ”Der har været en stor ”selvfølgelighed” i vores proces og det tror jeg folk har set, og dernæst opfattet meget positivt. “ Hvad skyldes den selvfølgelighed? ”Der er nok ﬂere grunde. Det ene er dels en iagtelse hos andre partier om, hvordan man IKKE skal gøre det og så har vi radikale måske bare en bedre måde at håndtere et generationsskifte på. Jeg har oplevet, at der har været en meget stor respekt om Mariannes lederskab og vores skifte. Alle kan være her, alle skal være med. Så det har været en ordentlig måde, i ordets bedste forstand. Der er ingen tabere. Der er nogen, der måske har villet det anderledes, men der er ingen, der egentlig har tabt.” Det er vel også usædvanligt, at den afgående leder nu så smertefrit kan fortsætte som menig MF’er? ”Det tror jeg handler om, at vi jo stadig er meget enige om politiken. Selvfølgelig var der en del diskussion af det strategiske i ”Den anden vej”, men til gengæld var – og er – der en meget stor politisk enighed om indholdet i ”Den anden vej” i gruppen, og det oplever jeg også blandt medlemmerne. Og når vi i vores

parti er enige om politikken, så er vi meget stærke og så arbejder vi inden for den samme ramme. Sådan er det i øjeblikket og det gør, at vi kan holde fokus på det politiske. Og det gør så videre, at det, der måske kunne udvikle sig til større personting, det er ligesom ikke særligt vigtigt for os.” Hvordan vil medlemmerne kunne se forskel på dig og Marianne Jelved? ”Det vil jo vise sig efterhånden. Det som jeg i første omgang synes er min opgave, det er jo ikke, IKKE, at være Marianne. Derfor stiller jeg ikke mit lederskab af gruppen op som et alternativ til noget tidligere. Det vil være mit lederskab og det vil selvfølgelig udvikle sig, og være bestemt af den situation vi beﬁnder sig i. Men håber meget, at partiet i fremtiden i endnu højere grad får inddraget medlemmerne i politikudviklingen og i partiarbejdet. Vi er jo et parti, der er begavet med utrolige mange medlemmer, som kan mange forskellige ting og dem kan vi blive meget bedre til at trække til os på en ny måde, hvor vi målretter opgaverne og sammen udvikler partiet og politiken på en ny og forhåbentlig spændende måde,” siger Margrethe Vestager, mens pressechefen stikker hovedet ind og beder om fem minutter til TV-avisen. Det får de selvfølgelig, der er jo nye pligter som formand. Læs mere om Margrethe Vestager på www.vestager.dk

Nyt Radikal Politik Det Radikale Venstre har været igennem store forandringer. Ny ledelse i folketingsgruppen, nye strategier og et nyt design med nye farver er også på vej. De nye vinde har blæst til behovet for en fornyelse af Radikal Politik, mener den nye redaktør, der barsler med et helt nyt blad i efteråret.

får mulighed for at komme til orde i sådan en fornyelse. Derfor håber jeg, der er mange, der vil henvende sig med input, ønsker og ideer. Derudover vil vi læne os meget op ad læserundersøgelser og andet input fra baglandet, MF’ere, tillidsfolk og andre gode folk i vores arbejde med fornyelsen af Radikal Politik,” tilføjer Søren Højlund Carlsen.

Færre udgivelser Af Tomas Bech Madsen SAMTIDIG MED ÆNDRINGERNE i partiets visuelle proﬁl er nærværende blad også gået ind i en forandringsproces. Radikal Politik har lignet sig selv gennem mange år, men med en ny parti-indpakning er det nu også tid til at se på medlemsbladet. ”Man skal ikke ændre noget bare for at lave om. Men en gang imellem kan forandring som bekendt fryde. Derfor vil vi benytte de mange forandringer, vort parti er – og har været – igennem, til at udvikle og forny vores medlemsblad. Et nyt design og et redaktørskifte er to meget oplagte lejligheder til at skabe et nyt medlemsblad, og det gælder både på det layoutmæssige plan og i indholdet,” fortæller den nye redaktør Søren Højlund Carlsen, der meget gerne modtager ideer og kommentarer fra medlemmerne i forbindelse med arbejdet med at udvikle og forny Radikal Politik. ”Bladet er jo til for medlemmerne, så det er helt naturligt, at vores medlemmer også

Den nye redaktør lægger ikke skjul på, at ambitionen går i retning af et langt mere omfangsrigt blad, der får karakter af et decideret magasin, men til gengæld skal der så være færre årlige udgivelser. Det samlede årlige sidetal bliver stort set som nu, men med meget bedre plads til fordybelse; ”Jeg vil meget gerne have bedre mulighed for at gå i dybden med for eksempel et langt og nærgående portræt af en MF’er, mere detaljerede analyser og interviews om politikken og meget meget andet. Flere sider giver også en langt bedre mulighed for at præsentere politikken, partiet og menneskene bag på en ny og anderledes måde,” siger Søren Højlund Carlsen, der håber, at arbejdet med det nye medlemsblad er klart efter landsmødet. Hvilket betyder, at premieren på ”Det nye Radikal Politik” bliver nummer ni, der udkommer midt i oktober. ”Vi kommer til at bryde vores oprindelige udgivelsesplan og bliver lidt forsinket med det næste blad. Men jeg er sikker på, at det nye blad bliver værd at vente på,” tilføjer Søren Højlund Carlsen.

Ny redaktør DEN NYE REDAKTØR AF RADIKAL POLITIK er uddannet journalist fra Danmarks

Journalisthøjskole og har blandt andet arbejdet på Nordjyske Stiftstidende som reporter og jourhavende. Søren Højlund Carlsen er 33 år og til daglig partner og kommunikationsrådgiver i Rescu Kommunikation i Århus, hvor han også bor med sin familie. I Århus er den nye redaktør aktiv i Århus Radikale Vælgerforening, hvor han er næstformand i bestyrelsen og presseansvarlig. ”Som radikal og journalist kan man næsten ikke få et mere attraktivt job end redaktørstillingen på Radikal Politik. Vores medlemsblad er jo ﬂagskibet og en meget vigtig del i vores kontakt til medlemmerne, så jeg er næsten gået ind til jobbet med ærefrygt og sommerfugle i maven. Men jeg glæder mig utrolig meget og ser frem til at udvikle bladet i tæt samarbejde med landsforbundet, MF’erne, kandidater, medarbejdere, tillidsfolk og alle medlemmerne,” siger den nye redaktør, der vil varetage redaktørstillingen sideløbende med sit professionelle og politiske virke i Århus.

Hvorfor er skattestoppet dårligt for miljøet? Skattestoppet gør, at det ikke kan betale sig at være god ved miljøet. Skattestoppet fastholder nemlig de grønne afgifter på 2001-niveau, hvilket har betydet en udhulning af de grønne afgifter på 6 mia. kr. alene i år - et tal der blot vil stige for hvert år, der går. Det betyder i praksis, at de danskere, der gør en ekstra indsats for at spare på energien og skåne miljøet, forholdsmæssigt bliver belønnet mindre i dag end for seks år siden.

Den grønne skattereform Skatten på arbejde skal ned og skatten på forurening skal op. Sådan lyder grundtanken i Det Radikale Venstres grønne skattereform. Og forklaringen er lige så kort: Vi har brug for mindre forurening, ikke mindst et betydeligt lavere CO2 -udslip, samtidig med, at vi har brug for flere hænder og mere arbejdskraft, især i den offentlige sektor. Af Søren Højlund Carlsen DET RADIKALE VENSTRES længe vente-

de skatteudspil gør nu miljøet til partiets vigtigste mærkesag. Gennem en grøn skattereform skal energiforbruget nedsættes og samtidig skal skatten på arbej-

de ned. Den radikale reform lægger op til en række nye grønne afgifter og gør dermed op med skattestoppet, som har bremset de grønne afgifter siden 2001. Men på grund af skattestoppet er energiforbruget begyndt at stige igen og dermed har skattestoppet bidraget til en øget forurening. Det vil det radikale grønne skatteudspil gøre noget ved. ”Vi oplever miljødagsordenen som den mest presserende. Men det er altså ikke nok, at Anders Fogh Rasmussen tonser rundt på indlandsisen i sælskind i selskab med diverse europæiske statsledere, der skal handles – også herhjemme. Og vi synes, at det er en rigtig god ide, at bruge skatten til at få et bedre miljø. Dermed opnår vi en lang række

fordele,” siger gruppeformand Margrethe Vestager om den nye reform.

En finansieret reform Den grønne radikale skattereform har tre politiske hovedmålsætninger: Reformen skal skabe et bedre miljø, den skal få flere i arbejde og den skal gøre det attraktivt at yde en ekstra indsats for de mennesker, der allerede er i arbejde. Bag ved de målsætninger ligger to grundlæggende præmisser: Reformen skal have en afbalanceret social profil og den skal være økonomisk ansvarlig. Det betyder, at reformen er finansieret krone for krone, og der samlet set ikke opkræves mere i skat end i dag. ”I modsætning til mange andre reformer, så er den her finansieret hele vejen igen-

Hvordan vil en grøn skattereform få flere i arbejde?

Hvad bliver den miljømæssige effekt?

Samtidig med, at man har udhulet de grønne afgifter, så er skatten på arbejdet stort set steget med lønudviklingen , så skat på forurening er blevet mindre i forhold til skat på arbejde. Vi vil gøre lige det modsatte. Vi ønsker, at man skal tjene mere på sit arbejde og skal betale mere for sit grønne forbrug. Det vil også gøre det billigere at købe arbejde, hvilket vil skabe flere jobs og fjerne en del af det sorte arbejde.

Samlet set vurderes effekten af de forøgede grønne afgifter at være et mærkbart mindre energiforbrug med et tilsvarende fald i CO2 -udslippet samt en mindre brug af kemikalier. Flere studier har i det seneste år godtgjort, at højere CO2 -afgift er samfundsøkonomisk fornuftigt, hvis man netop bruger provenuet til at nedsætte skatten på arbejde.

Hvad får almindelige danskere ud af Den Grønne Skattereform?

På radikale.dk/skatte-

Eksempel: LO-ægtepar i ejerbolig med to børn i børnehave og SFO. Huset er købt før 2. juli 1998 og havde pr. 1. januar 2002 en ejendomsværdi på 1.096.000 kr.

reform diskuteres den

I DAG

RV REFORM

FORSKEL

Lønindkomst Renteudgifter Faglige kontingenter Person fradrag Beskæftigelsesfradrag Skatteværdi af fradrag i alt Indkomstskat Arbejdsmarkedsbidrag Ejendomsværdiskat Skat og bidrag i alt, ægteparret Modtaget børnefamilieydelse Skøn over grønne afgifter Punktafgifter i det løbende forbrug

587.526 64.937 25.694 79.000 14.052 61.166 144.120 47.002 7.568 198.690 22.428 24.423 36.942

587.526 64.937 25.694 97.000 40.000 73.525 116.246 47.002 7.795 171.043 22.428 32.135 48.319

0 0 0 18.000 25.948 12.358 -27.874 0 227 -27.647 0 7.712 11.377

Rådighedsbeløb, nominelt

349.899

358.457

8.558

grønne skattereform af venner og „fjender“. Her er et par udpluk fra bloggen:

”Lyder som en spændende idé . Et elegant opgør med skattestoppet!”

”Bedste politiske forslag i år. Der er ingen tvivl om, at vi i et velfærdsland nem. Hver eneste krone, vi får ind i ekstra grønne afgifter, skal bruges til at nedsætte skatten på arbejde. Dermed bliver de miljøbevidste borgere belønnet dobbelt – de betaler mindre i grønne afgifter, og kommer til at få mere valuta for deres arbejde,” siger Margrethe Vestager, der fremhæver et af de nye tiltag i forslaget. Nemlig de nye elkvoter, som alle os danskere skal udstyres med. På den måde kan man selv regulere sin skat i takt med sit forbrug. ”Overskrides kvoten, skal det koste en ekstra miljøskat. Til gengæld er der lavere skat i vente for dem, der kan nedsætte deres forbrug. Dermed kan vi forhindre, at en stigning i de grønne afgifter vil få en social slagside. Målsætningen er, at ingen skal stilles økonomisk ringere, end de stilles i dag,” siger Margrethe Vesta-

ger. Et andet eksempel fra reformen er, at det skal være markant dyrere at købe biler, der forurener meget. ”Skatten kan bruges til, at vi hver især overvejer vores energiforbrug, og vi mener, at vi har fundet løsningen. Vi erkender, at der er brug for at gøre nye ting på miljøområdet, for at vi kan komme videre med miljødagsordenen. Man kan godt være grøn på en meget oﬀensiv og fremadrettet måde – i stedet for at være det på den lidt politiske korrekte måde, som alle kan være enige om,” tilføjer Margrethe Vestager. Den grønne skattereform skal nu videreudvikles sammen med medlemmerne. Se mere på www.radikale.dk

som Danmark har et særligt ansvar for at få forrest i energipolitikken og vise at det godt kan lade sig gøre. Også selv om det koster lidt på den korte bane.”

”En tommelﬁnger op til grundidéen”

”Hvad vil de radikale gøre Hvordan sikrer man, at reformen ikke har en social slagside?

med folk, der bor i huse Vi foreslår en stærk progressivitet i de grønne afgifter, så man betaler forholdsvist mindre for den første del af ens elforbrug og køb af miljøvenlige biler, mens man til gengæld betaler betydeligt mere for overforbrug, både ift. el og køretøjer. Det vil samtidig modvirke de sociale ulige konsekvenser for de laveste indkomstgrupper af højere grønne afgifter.

med elvarme?”

K O R T NY T

Venstrepolitiker skifter til De Radikale i århus

Økologien er et fælles ansvar

DEN RADIKALE BYRÅDSGRUPPE I ÅRHUS Byråd ﬁk den 3. august endnu et medlem. Det er det nu tidligere medlem af Venstre, Ibrahim Gøkhan, der har meldt sig ind i Det Radikale Venstre. Dermed udgør partiets byrådsgruppe i Århus nu tre medlemmer. Udmeldelsen af Venstre har krævet svære overvejelser for Ibrahim Gøkhan. - Jeg har måttet konstatere, at Venstre og jeg er gledet fra hinanden. Det har ikke været nogen en nem beslutning, men det har været det rigtige for mig. Partiet Venstres integrationspolitik har i stadigt stigende grad gået mig på. Jeg kan nu se konsekvenserne i praksis, og den manglende fokus på de menneskelige konsekvenser har fået mig til at tvivle på mit partimæssige tilhørsforhold, siger det nye radikale byrådsmedlem. - Jeg glæder mig til at vise mit værd som radikal. Jeg oplever at partiet i byrådet har en konstruktiv tilgang til det politiske arbejde, og jeg håber at ﬁnde en partikultur baseret på dialog, tilføjer Ibrahim Gøkhan.

DET RADIKALE VENSTRES Ole Glahn og Bente Dahl opfordrer kirke og stat til at sikre økologisk dyrkning på deres jorde. Målet skal være, at der ingen sprøjtemidler er på oﬀentlig jord. ”De fælles arealer er jo et fælles anliggende, fordi vi alle er afhængige af et rent miljø,” siger Ole Glahn, der er landbrugs- og miljøordfører. Drivkraften mod økologien har stået stille, siden man i 1992 indførte forbud mod brug af sprøjtegifte på landets kirkegårde. ”Men vi skal have gang i den grønne bølge igen, og simpelthen sige til dem, der skal forpagte jordene: ingen sprøjtegifte. Det vil da også være i folkekirkens egen interesse, at sognets borgere ikke skal bekymre sig for nedsivede giftrester,” siger Ole Glahn, der bakkes op af kirkeordfører Bente Dahl. ”Det er ikke små arealer, vi taler om. Eksempelvis ejer Folkekirken omkring 17.000 ha. Derfor bør også kirken tage sin del af ansvaret for de fælles arealer på sig og fremme økologien,” siger Bente Dahl.

Børn skal have pulsen op BØRN I DE DANSKE kommuner skal have pulsen i vejret i mindst

en time om dagen. Derfor har Det Radikale Venstre fremsat et beslutningsforslag, der pålægger alle kommuner at lave en handlingsplan, som sikrer, at børn får motion i mindst en time om dagen. ”Det hjælper ikke at give mindre børn ﬂere dansk- eller matematiktimer, hvis problemet er, at børnene har svært ved at koncentrere sig i 45 minutter ad gangen. Forskning viser, at bevægelse og motion styrker børns koncentrations- og indlæringsevne,” siger det radikale folketingsmedlem Elsebeth Gerner Nielsen. Forslaget om én times motion om dagen skal gælde alle børn, og der skal sættes ind allerede i daginstitutionerne. Men folkeskolen har en særlig opgave, når det gælder motion, mener Det Radikale Venstre. Det radikale forslag skal sikre, at alle børn i skole, daginstitutioner og SFO får pulsen op mindst en time hver dag. Fx via en ekstra idrætstime - eller ved at indføre lange frikvarterer med organiseret leg, dans og boldspil.

Finsk besøg i det udenrigspolitiske udvalg UDVIKLINGSPOLITIK OG FNARBEJDET har i årtier kendetegnet de nordiske lande. At Danmark måske ikke længere er på højde med de øvrige nordiske lande blev man mindet om, da Gunvor Kronman besøgte det udenrigspolitiske udvalg i Det Radikale Venstre den 11. august. Gunvor Kronman er - blandt meget andet - formand for den finske udviklingspolitiske kommission. Den bredt sammensatte kommission, der består af repræsentanter fra regeringen, oppositionen og civilsamfundet, vurderer i hvilket omfang regeringens politik lever op til en global bæredygtig udvikling. Formålet er at understøtte finsk indenrigs- og udenrigspolitik i retning af en retfærdigere global udvikling. På mødet i udenrigspolitisk udvalg redegjorde Gunvor Kronman for, hvordan interessekonflikter blev identificeret. Hvordan målene og prioriteringerne blev opstillet, så kommissionen i bedste konsensus-ånd kan vælge sine udfordringer. Fra konklusionerne i rapporten kan nævnes: Der kræves mere effektive bestræbelser, hvis 2015-målene skal nås. Regeringen bør nedsætte en tværministeriel arbejdsgruppe vedr. de globale opgaver, herunder reform af IMF og Verdensbanken. Finland bør fortsat aktivt arbejde for at fremme den udviklingspolitiske koordination i EU. Gang på gang understregede Gunvor Kronman i øvrigt betydningen af det nordiske samarbejde. ”I det europæiske samarbejde bør vi gøre endnu mere for at udbygge den nordiske dimension i EU-samarbejdet”, sagde hun blandt andet i sit oplæg til det radikale udvalg.

Sats på cyklerne IFØLGE NYE TAL FRA VEJDIREKTORATET falder biltrafikken i Storkøbenhavn og andre større danske byer. Det viser, at danskerne ikke længere gider sidde i kø, og at der skal satses langt mere på den kollektive trafik og cyklisme. Sådan siger trafikordfører for Det Radikale Venstre, Martin Lidegaard. ”De nye tal viser, at trafikpolitikerne bliver nødt til at prioritere den kollektive trafik langt højere end i dag, så pendlerne har et reelt alternativ. Bliver vi ved med at bruge de fleste penge på at udvide veje, ved vi af erfaring, at de alligevel ender med at sande til. Derfor er der ingen vej uden om bedre tog, letbaner og busser,” siger Martin Lidegaard, der samtidig vil satse på cyklerne. „Cyklerne kan både løse trafikale problemer og har en stor positiv effekt på folkesundheden,” tilføjer han.

L AN DSM Ø D E R E S O L U T I O N E R

Miljø og sundhed i fokus Af Tomas Bech Madsen, organisationskonsulent HVERT ÅR I AUGUST fremsender ud-

valg, foreninger og enkeltmedlemmer masser af spændende forslag til landsmøderesolutioner. Rigtig mange medlemmer involveres i denne proces, som giver god mulighed for at være med til at præge forskellige elementer i Det Radikale Venstres politik. Også i år har mange gjort brug af muligheden, og således har sekretariatet modtaget i alt 67 resolutionsforslag med de lovformelige mindst syv og maksimalt tyve stillere. De 67 forslag er efterfølgende blevet behandlet af resolutionsudvalget og Hovedbestyrelsen (og lagt på partiets hjemmeside) og vil herefter blive udsendt til landsmødedeltagerne. På landsmødesøndagen skal der så stemmes om de mange forslag.

Det grønne og det sunde Hvad er det så for temaer, der præger årets resolutionsforslag? En hurtig optælling viser, at hele 17 forslag handler om sundhedsrelaterede emner, og medens der er ikke færre end 13 forslag inden for kategorierne miljø, energi og klima. Det vil sige at næsten halvdelen

af samtlige resolutionsforslag ligger inden for de omtalte emner. Hvis man plukker lidt blandt forslagene, er der f.eks. opfordringer til at sætte ﬂere penge af til forskning i vedvarende energi, at øge udbygningen af vindkraft både til lands og til vands, at få en fælles europæisk returordning på emballage, at lovliggøre trængselsafgifter i byerne og at bruge Den Globale Ramme til at hjælpe udviklingslandene med at tilpasse sig de klimaforandringer, der undergraver den økonomiske og sociale udvikling. På sundhedsfronten går resolutionsforslagene blandt andet på at reformere sygehusstrukturen, mere frit lægevalg, fastholdelse af sundhedspersonale i den oﬀentlige sektor, organdonation, bedre behandlingstilbud for psykisk syge og sund mad til skoleeleverne. Med andre ord kommer man godt rundt i hjørnerne, og dermed er medlemmerne med til at markere Det Radikale Venstre som et parti med stor fokus på det grønne og det sunde. Og dette indtryk forstærkes, når man ser på de resolutionsforslag, der er samlet i afsnittet ’Skatter og afgifter’, for her peges der f.eks. på behovet for en grøn skattereform og højere afgifter på usunde varer.

Andre radikale markeringer Men der er også mange andre interessante forslag, f.eks. om indførelse af en uafhængig børneombudsmand, om at prioritere en bro mellem Jylland og Sjælland højere end en bro mellem Danmark og Tyskland, at differentiere momsen på fødevarer og at borgernes sociale ydelser lettere kan følge med over grænserne internt i EU. Og der er blandt andet også forslag om styrkelse af frivillig-sektoren, om anerkendelse af dansk tegnsprog, om afskaffelse af licensen, om adskillelse af kirke og stat, om EU’s reformtraktat og en eventuel folkeafstemning herom, om ændring af den kommunale styrelseslov og indførelse af faste fireårige valgperioder til Folketinget.

32 mandater kommer ikke af sig selv I en resolution foreslås det, at partiet skal stille sig positivt over for brugen af genteknologi til forskning, medicinsk diagnosticering, medicinsk behandling og miljørigtige genmodiﬁcerede afgrøder. Dog fastslås det, at Det Radikale Venstre er modstander af kloning af mennesker. Altså ingen genvej til en fordobling af folketingsgruppen… Alle resolutionsforslagene kan ses på www.radikale.dk/lm07

Timingen

var rigtig... Før sommerferien sluttede Marianne Jelveds mangeårige æra som gruppeformand for Det Radikale Venstres folketingsgruppe. Anna Rørbæk tog til sommerhuset ved Sejrøbugten, hvor telefonen nu får lov til at ringe uden den skal tages hver gang. Omgivet af sommer og sand fortalte en afslappet Marianne Jelved, hvordan hun har fundet tid til at indrette sit liv anderledes, og hvordan hun nu vil bruge kræfterne på at skabe en folkeskole, hvor hver enkelt elev får de bedste udviklingsmuligheder. Af Anna Rørbæk Fotos: Peter Sørensen DET ER NOGET NYT HJEMME hos familien Jelved. Indtil for to måneder siden blev langt de ﬂeste telefoner besvaret, for det er en af de pligter, der følger med, når man står i spidsen for den radikale folketingsgruppe. Men i dag behøver hun kun at svare, når hun har lyst. For Marianne står ikke længere i spidsen for folketingsgruppen med alt, hvad det indebærer. ”Kan jeg byde på jordbær og vand,” spørger Marianne Jelved og sætter sig til rette ved havebordet Marianne Jelved blev valgt ind i Folketinget i 1987. Dengang havde hun langt hår. I dag er det kort. Men ellers er der ikke den store forskel på hende, forsikrer hun. Bare otte måneder senere blev Marianne Jelved gruppeformand, da Det Radikale Venstre gik med i Poul Schlüters regering. ”Partiet var dengang meget delt i forhold til, om vi skulle gå med i regering eller ej. Og jeg tænkte, at hvis det skulle gå godt, så ville det være bedst, at det blev mig, der blev gruppeformand, og det sloges jeg for. For

der var selvfølgelig uenighed om formandsposten, eftersom vi var fem medlemmer tilbage, der ikke skulle være ministre.” Marianne havde et meget stort netværk, og det viste sig da også, at hendes første år som gruppeformand skulle gå med at rejse rundt i landet og formidle til medlemmerne, hvorfor Det Radikale Venstre gik i regering med De Konservative og Venstre.

Generationsskifte Der var ingen konﬂikter, da Marianne Jelved nær ved to årtier senere peger på Margrethe Vestager til formandsposten. Det sker i forlængelse af folketingsgruppens arbejde med en ny strategi efter dannelsen af Ny Alliance. Marianne havde sikret sig et generationsskifte, der kunne lade sig gøre. Hun havde længe givet udtryk for, at Margrethe Vestager ville være egnet som ny formand, og begrundet sit valg med Margrethes ubestridte kompetencer, erfaringer fra

ministertiden og årrækken som værdsat næstformand. ”Det har kørt glat med at skifte ledelse til Margrethe som ny formand. Men samtidig har det været en kolossalt anspændt periode – både politisk og personligt. Det indrømmer jeg. Men det kunne jo ikke være anderledes,” siger Marianne med henvisning til ugerne forud for formandsskiftet, hvor et nyt parti så dagens lys. For det var en barsk omgang for den radikale leder, at det var kl. 7-Radioavisen, der skulle overbringe hende nyheden om, at Naser Khader og Anders Samuelsen ville forlade partiet for at stifte et nyt, som siden skulle vise sig at skabe en helt ny politisk situation i Danmark. ”Efter dannelsen af Ny Alliance var der behov for et nyt svar fra Det Radikale Venstre, fordi den politiske scene var forandret. Den radikale strategi om En Anden Vej for Danmark kunne ikke køre videre, for alt tyder på, at blokpolitikken FORTSÆT TES SIDE 14

”Jeg mener, at politiske partier skal påtage sig en

mingen i forhold til et skifte mellem Margrethe og mig den rigtige,” siger hun.

lederrolle og sige klart til

Samler ikke på nederlag

verden, hvor der er brug for forandringer.”

”Jeg vil arbejde for, at kommunerne får et større manøvrerum til at gøre det attraktivt at være lærer.”

”Medlemmerne er partiet. Den selvbevidsthed, skal I have, at det er jer, der skal ud og forklare og argumentere og være stolte over og glade for at være radikale.”

» på sin vis er brudt. Med en ny kurs var ti-

Og dermed forandrede Marianne Jelveds hverdag sig pludselig med et trylleslag. For første gang i næsten 20 år kan hun nu holde sommerferie uden at skulle svare på alt muligt, som har været bragt i medierne. Hun kan læne sig tilbage. Nyde haven og sin mand. Mens hun kan se til fra sidelinjen, hvor den nye ledelse har taget fat på arbejdet med stort engagement. ”Jeg kan jo faktisk tillade mig at slappe af, men det er selvfølgelig svært, når man har været en del af ledelsen i et parti så længe. Heldigvis er der masser af kreativitet, kompetence og engagement i folketingsgruppen, så jeg er ikke bekymret,” siger Marianne med et smil, og vender tilbage til det, der altid har optaget hende mest – politik. For Marianne har i sine mange år som gruppeformand eller økonomiminister forsøgt at tilføre partiet en troværdighed og en klar proﬁl som et parti, der står fast på sine værdier og sine politiske mål og ikke lader sig blæse omkuld af stemninger. Derfor er hun også spændt på, hvad Ny Alliance vil love vælgerne. For ifølge Marianne Jelved er det ikke nok at love Naser Khaders mavefornemmelser. ”Jeg mener, at politiske partier skal påtage sig en lederrolle og sige klart til verden, hvor der er brug for forandringer. Derfor er det også en sejr, at jeg aﬂeve-

rer posten på et tidspunkt, hvor vi har 16 mandater. Og hvor vi har markeret os på en sådan måde politisk og holdningsmæssigt, at vi har aﬂivet alle de der dødssyge vittigheder om, at Det Radikale Venstre var som en stykke håndsæbe, man ikke kunne holde på – eller, at man som radikal ville dø af sult ved et tagselvbord,” siger Marianne Jelved og fortsætter: ”Derudover er jeg indrettet sådan, at når nogle kalder noget for et nederlag, når ting ikke lykkes, så får jeg det altid vendt til noget, der kan bruges til at komme videre på. For mig er kunsten at vende et nederlag til en sejr. Jeg går ikke rundt og samler på nederlag.”

Ultimativ et fyord Op til formandsskiftet var der megen blæst om strategien En Anden Vej for Danmark, som nu er droppet. Blandt andet blev Marianne gentagne gange kritiseret for, at hun stillede ”ultimative” krav til den politik, Det Radikale Venstre skulle tage ansvar for med de afgørende stemmer i et ﬂertal efter et valg. Og at hun ”ultimativt” sagde nej til Anders Fogh Rasmussen og hans blokpolitik med Dansk Folkeparti. Men Marianne Jelved mener ikke, at det var strategien, der fejlede, men kommunikationen af den, der var svær. ”Alle gemmer sig bag ordet ultimativt. Ultimativt er blevet sådan et fyord. Vi skulle med En Anden Vej have nøjedes med at sige, at vi ville have indﬂydelse på den politik, vi i givet fald skulle

”For mig er kunsten at

”Alle gemmer sig bag ordet

”Det var ikke det politiske indhold,

vende et nederlag til en

ultimativt. Ultimativt er

der var problemet med En Anden

sejr. Jeg går ikke rundt og

blevet sådan et fyord.”

Vej for Danmark. Det var snarere

samler på nederlag.”

tage ansvar for. Men når man står som et parti, der ikke spiller en afgørende rolle på den politiske scene, fordi ens stemmer ikke er nødvendige for ﬂertallet, så har jeg oplevet, at man skal tale med meget store bogstaver for at få overskrifter og få sit budskab igennem - og derfor vælger man nogle skarpere ord for at skabe de overskrifter. Derfor mener jeg, at det ikke var det politiske indhold, der var problemet med En Anden Vej for Danmark. Det var snarere kommunikationen af den.”

Ny udfordring Marianne Jelved har nu lagt En Anden Vej bag sig og er glad for at kunne koncentrere sig om enkelte stofområder og udfordringen som uddannelsesordfører. For selv om hun ikke længere er parlamentarisk leder, og hun for første gang har holdt en lang sommerferie, er hun klar til at tage arbejdshandskerne på, så snart en ny politisk sæson ﬂøjtes ind. ”Jeg har været uddannelsesordfører i ﬂere omgange, og siden har jeg fulgt meget med. For mig har uddannelse en værdi i sig selv. Det er ikke bare et springbræt til noget andet. Uddannelse har en værdi i forhold til at give det enkelte menneske nye og bedre muligheder for, at vi kan håndtere den komplekse verden, vi lever i,” siger hun. Faktisk har Marianne Jelved allerede taget hul på arbejdet. Hun vil arbejde for udstrakt selvstyre til folkeskolen, ungdomsuddannelserne og de øvrige uddannelsesinstitutioner, som niveau for niveau bindes sammen i netværk og samarbejder på tværs af landet. ”Det et vigtigt at skabe et uddannelsesmiljø med udviklingsmuligheder, fordi verden er så kompleks, og det stiller hele tiden krav om fornyelse. Samtidig bliver det vigtigt for mig at få anskueliggjort, hvad forskellen er på det uddannelsessystem, som Bertel Haarder styrer, og hvad Det Radikale Venstre gerne vil,” forklarer Marianne Jelved. ”Jeg vil arbejde for, at kommunerne får et større manøvrerum til at gøre det attraktivt at være lærer, og det kræver, at Bertel Haarder holder op med at diktere, hvad der skal ske. Den centrale styring skal mindskes, og vi skal sørge for, at der kan investeres i nye skoler, så nye skoledistrikter kan være med til at blande børnenes baggrunde og bryde den

kommunikationen af den.”

negative sociale arv - uden at man skal køre børn rundt i busser,” siger Marianne Jelved, der dog ikke har tænkt sig at køre sololøb.

Medlemmerne er partiet For den tidligere parlamentariske leder har ikke glemt, hvad det er, der tegner Det Radikale Venstre - det er medlemmerne. ”Det er vigtigt i denne afgørende fase hvor der er meget på spil og Anders Fogh er begyndt at se skriften på væggen - at de radikale medlemmer ved med sig selv, at de har ansvaret for, hvad Det Radikale Venstre er for et parti,” siger Marianne Jelved. ”Nu er det mig, der går som parlamentarisk leder, og så vil jeg gerne bruge lejligheden til at sige alle radikale medlemmer tak for det fantastiske samspil og samarbejde, jeg har haft med jer i så mange år – og samtidig understrege: Det er jer, der er partiet. Ledelsen udtrykker i bedste fald medlemmernes politiske holdninger, men det har aldrig været mig, der var partiet. Medlemmerne er partiet. Den selvbevidsthed, skal I have, at det er jer, der skal ud og forklare og argumentere og være stolte over og glade for at være radikale.” Det fortsætter også for Marianne Jelveds eget vedkommende, men der vil være færre opgaver og færre weekender end de omkring 40 om året, hun tidligere har brugt, som skal bruges på partiet. ”Jeg har også opdaget, at jeg ikke går og spekulerer over temaer til min landsmødetale. På den måde har jeg mere fritid, og det er selvfølgelig en lettelse. Men med lettelser er der jo også samtidig noget, man mister. Og det vil jeg fylde ud ved at deltage i den generelle samfundsdebat,” siger hun. Interviewet er ved at være slut. Jordbærerne er spist, vandet er drukket, og Marianne Jelved sidder og kigger ud i haven. Hendes øjne søger rundt mellem blomster og træer, så kigger hun op: ”Har du lagt mærke til, at vi her i haven har en solsort med et hvidt hjerte på ryggen?”, spørger hun og slutter hele seancen med et smil. Fakta: Marianne Jelved stiller også næste gang op til Folketinget i sin valgkreds i Nordjylland.

Kan RU andet end at hænge plakater op? Af Andreas Steenberg, landsformand for RU DET ER VED AT VÆRE VALGTID (Ja, må-

ske der er udskrevet valg, når dette blad udkommer). Når et valg begynder at nærme sig får vi i RU mange henvendelser fra de ”gamle”. Man har en forventning om, at vi har opdateret materiale, man vil gerne have unge kandidater, og især vil man gerne have nogle til at hænge plakater op. Men vi kan mere end det. Derfor vil jeg i denne måneds artikel skrive, hvad I kan bruge os til under et valg. Jeg håber, at I vil læse det og bruge det under det kommende valg.

Masser af frivillige Vi opgraderer vores sekretariat voldsomt under valg. De ansatte får ﬂere timer, og

vi forsøger at oprette en telefoncentral af frivillige. Centralen skal ringe rundt til interesserede dagligt, men også skaﬀe frivillige til arrangementer i hele landet. Har du derfor et arrangement (som er lidt større end plakater), så kontakt RU. Derefter vil vi forsøge at få sendt frivillige ud til en debat, en happening eller hvad nu I kommer med af fede ting.

Giv os paneldebatter Ligeledes har vi masser af gode folk, som gerne rejser land og rige rundt for at tage en debat – også på Læsø! Vi vil meget gerne ud, især til unge. Så hvis du er lærer, elev eller andet så inviter os. Får I en debat ind, som I ikke kan tage, så mail den. Vi vil gøre, hvad vi kan for at sende en.

R A D I K A L DE BAT

Ultimativt hukommelsestab DET NYLIGE LEDERSKIFTE I DRV markerer for mange - medlemmer såvel som udenforstående - et skifte væk fra Den Anden Vej og ind på en mere realistisk og samarbejdsvillig rute. Tilbage står et sidste ultimativt krav; at man under ingen omstændigheder ønsker at samarbejde med Dansk Folkeparti i den ønskede fremtidige midterregering, men snarere er villig til at samarbejde til højre for midten for at mindske DFs indﬂydelse. På denne måde lykkes det at fremstille DF som den eneste dårligdom i dansk politik igennem de sidste to valgperioder, og regeringen nærmest fredes, med henvisning til at det jo er DF der har været tungen på vægtskålen. Jeg tror ikke på, at DF har tegnet Foghs politik. Jeg tror heller ikke, at Brian Mikkelsen, Rikke Hvilshøj, Bertel Haarder og Claus Hjort Frederiksen er DFs nikkedukker. DRV har jo selv været med i en kritisk opposition, der har set regeringen nedtromle radikale kerneområder som miljøpolitik, kulturpolitik og integrationspolitik, og været vidne til en socialpolitik, arbejdsmarkedspolitik og skattepolitik der går midt imod radikale værdier. Opgaver som regeringen sagtens har kunnet overskue at gennemføre på egen hånd. Er det områder som vi radikale fra nu af skal ofre på kompromisets alter, alene for at holde DF væk fra indﬂydelse? Sigrid Bjerre Andersen København NV

RU-kandidater RU har også en række gode folketingskandidater, der gerne svarer på mails, kommer ud til debat og som du meget gerne må stemme på, hvis der skal ske noget nyt og ungt. Du kan se dem på vores hjemmeside. www.radikalungdom.dk Kontakt: ru@radikalungdom.dk, tlf. 33 13 02 31.

RETTELSE: RU’s klumme i det sidste

nummer af Radikal Politik var retteligt skrevet af RU’s næstformand Anna Allerslev og ikke af Andreas Stenberg.

BLAND DIG: Du kan også være med i debatten. Både her i Radikal Politik og på partiets hjemmeside. Debatindlæg til bladet kan sendes via email til redaktion@radikale.dk eller til Det Radikale Venstre, debatredaktionen, Christiansborg, 1240 København K. Skriv kort og præcist, så er der plads til flere stemmer i debatten. Indlæg til debatsiderne skal holde sig under 200 ord. Og husk at debatten fortsætter på nettet, hvor du selv kan uploade dine indlæg.

Drop dæmoniseringen af Dansk Folkeparti DET HAR LÆNGE VÆRET OG BØR fortsat være en radikal dyd at gå

efter bolden og ikke manden. Derfor er det trist at læse Radikal Politik nr. 7, hvor både Søren Bald og vores nye gruppeformand Margrethe Vestager bidrager til det nye mantra om ikke at samarbejde med Dansk Folkeparti (DF). Hvad er nu det for noget? Vel er vi politisk uenige med DF om det meste, men skulle der være et område, hvor vi er enige, skal vi da ikke sige: ”nej tak, I er ikke stuerene nok til at samarbejde med os”. Søren Bald skriver, at vi skal gøre os helt uafhængige af DF, hvorefter han tre linier senere opfordrer regeringen til at droppe blokpolitikken? Man skal som bekendt ikke kaste med sten, når man selv bor i glashus. Er det mon frygten for Ny Alliances (NA) succes, der har ansporet den nye ledelse til at kopiere NA’s dæmonisering af DF. Det Radikale Venstres politik bør ikke handle om, hvem vi samarbejder med, men hvad vi samarbejder om. Drop dæmoniseringen af DF og gå efter bolden. Kresten Rømer Laursen Amager

Vestager mødte kritiske midtjyder Vestager tager og Østergaard krydsede klinger ger med over 60 medlemmer og nysgerrige en tordenvarm torsdag aften i Silkeborg, hvor den nye strategi var til debat Af Sander Jensen, freelance journalist MARGRETHE VESTAGER og Morten Østergaard rejser landet tyndt for at fortælle om den nye strategi. Første stop var Silkeborg, hvor mødet var præget af det lumre sommervejr og et typisk, kritisk og debatlysten radikalt publikum. Vestager fremlagde den nye strategi, hvor partiet nu holder døren åben både til venstre og højre i folketingssalen, så længe der bliver ført radikal politik vel og mærke. Og der kan ifølge Vestager sagtens forekomme, at de radikale faktisk ikke kan pege på nogen over hovedet. Hun slog fast at politikken var det afgørende og ridsede de nye og ﬁnpudsede tre mærkesager op. Miljøpolitik, tillidsreform og udlændingepolitik.

Generlt var der stor opbakning til den nye strategi, men der blev også talt strategi og bogstavkombinationer. Selvom Morten Østergaard gerne så at ”pegninger” blev afdramatiseret, så vi ikke lænker partiet, er det selvfølgelig noget, som mange går op i.

Positive overfor samarbejde ”Det er en god ide at åbne for et samarbejde med V og K, uden DF. Om ikke andet, så for at samarbejde om de små ting, for jeg er sikker på, at hvis vi havde ﬂertal med V og K i dag, så ville politikken også være en anden,” siger Thomas Grønne fra Radikale Ungdom i Holstebro. ”Det er spændende problematikker, som de radikale tager op med kontrol og bureaukrati. Jeg er i praktik som socialrådgiver og har oplavet, at en kollega kun havde én samtale på tre måneder. Jeg har dog også været i hjemmeplejen, hvor jobbet var sjovt og glædeligt, uden stresse og med tid nok, men det hand-

”Vi har et krav om undersøgelse af Irak-krigen på huskelisten,” svarede Margrethe Vestager til spørgsmålet om regeringen skulle slippe let fra Irak-krigen. Morten Østergaard tilføjede, at det jo gælder om at blive ved med at presse med henvisning til journalist Bo Elkjær, der efter 671 henvendelser endelig fik et interview om Irak-krigen med Anders Fogh Rasmussen.

ler jo også om at kunne abstrahere i sin hverdag,” siger Nette Nilsen fra Vrads, der var med som gæst. ”Jeg har et godt indtryk af den nye strategi. Fokus er fjernet fra Jelved og pusten af taget af Ny Alliance. Det er et politisk genialt træk, og det er dejligt at se, at medlemmerne ikke forlader os. Det var faktisk en tiltrængt krusning i partiet, der ﬂytter det tilbage til grundlaget. Jeg har også stor respekt for den nye ledelses evne til at kommunikere i klart sprog og tale i overskrifter,” siger Einar Petersen fra Århus.

Kritik af designlinje Den største kritik på mødet handlede om den nye designlinje. Vestager og Østergaard havde en kasse nye postkort i blålilla nuancer med, som blev delt rundt til de fremmødte. Her havde ﬂere en ironisk kommentar eller to, men mest markant udtrykt af en ung RU‘er, der rejste sig op i forsamlingen og direkte sagde til ledelse, at magen til bæ-farver skulle man lede længe efter. Der var dog en tilhører, der udover Vestager og Østergaard, forsvarede designvalget. Postkortet var dog utroligt praktisk som vifte i det lumre og småsvedige medborgerhus, hvor Vestager for første gang mødte radikale midtjyder som partiets leder. Man kan sige meget om radikale, men autoritetstro er ikke et ord, der står i deres ordbog. Her optjener man respekt på politisk indhold og i det direkte møde med medlemmerne. Og det gik da vist meget godt...

L AN DSM Ø D E 2 0 0 7

Spil sammen på landsmødet

Den 15.-16. september Det er endnu muligt at tilmelde sig årets landsmøde (selv om den oprindelige tilmeldingsfrist er overskredet). På hjemmesiden radikale.dk ﬁndes landsmødets program og en nøje beskrivelse af tilmeldingsproceduren. Tilmelding er også nødvendig, selv om man ikke ønsker overnatning eller måltider. På hjemmesiden ﬁndes også de indkomne resolutionsforslag, der er til behandling på landsmødet. Umiddelbart forud for selve landsmødet er der arrangeret et orienteringsmøde kl. 9.159.45, specielt for førstegangsdeltagere. Tilmelding til orienteringsmødet er ikke nødvendig. Nedenfor er en kort beskrivelse af de kantmøder, der afholdes lørdag eftermiddag. Tilmelding til de enkelte kantmøder foregår på landsmødet.

Tag dit akustiske instrument med til landsmødet og spil med. Vi har efterhånden fået en tradition for at spille folkemusik sammen efter lands-mødemiddagen. Du kan få noder tilsendt ved at sende en frankeret A4-kuvert til Evald Pedersen, Krogskobel 37 6100 Haderslev, tlf. 74 52 55 73 evald.pedersen@webspeed.dk Gode hilsner Bente Dahl, MF

KANTMØDER

Radikal miljøpolitik

Social ulighed i sundhed

Tjek på demokratiet

Miljøudvalget inviterer til kantmøde med Martin Lidegaard og Ole Glahn, hvor der bliver mulighed for at drøfte de radikale udspil Grøn Skattepolitik og Økologiplanen. Her vil det blandt andet være muligt at stille spørgsmålet: ”Er vores radikale miljøpolitik ambitiøs?” OPLÆG ved Martin Lidegaard og Ole Glahn ARRANGØR: Miljøudvalget v/Peter Nimann.

Det er klart vist, at mennesker med lavt uddannelsesniveau har kortere liv og ﬂere leveår med dårligt helbred end mennesker med højt uddannelsesniveau i undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed i Kbh. Tilsvarende er dødsraterne for alle de hyppigste dødsårsager højere for socialt dårligt stillede end for socialt velstillede, og forekomsten af en lang række sygdomme har social slagside. Kirsten Lee inviterer til debat om, hvad vi kan gøre. Det er ikke kun et sundhedspolitisk problem. ARRANGØR: Social- og sundhedspolitisk udvalg v/Jens Rikardt Andersen.

Næsten alle hævder, at de er demokrater. Ordet demokrati legitimerer det politiske liv, lovgivning og retshåndhævelse, også når lovgivning og praksis er undertrykkende og reaktionær. Derfor må vi igen og igen overveje, hvad demokrati betyder for os radikale. Ordets oprindelse er græsk: demos = folk og kratos = styre. Folkets styre, umiddelbart enkelt og umisforståeligt, men: Hvem er folket? Hvilken form for deltagelse har folket i demokratiet? Hvilke forhold fremmer deltagelse? Kan omkostninger og fordele ved deltagelse fordeles lige? Hvad skal styret bestemme over? Hvis styre dækker over det politiske, hvad betyder det så: Lov og orden? Disse og mange ﬂere spørgsmål vil blive drøftet. OPLÆGSHOLDERE: Niels Helveg Petersen, Jakob Erle og Ove Korsgård ARRANGØR: Udvalget vedr. Kultur, ret og etik, ved Susanne Danig

Udviklingspolitik Det Radikale Venstre arbejder for, at der afsættes 1% + 0,5% af Danmarks BNP til at sikre udviklingen af en mere lige og retfærdig global udvikling. I mange år har radikale nærmest per automatik sagt 1 % til verdens allerfattigste og 0,5 % til en global ramme, der skal bruges til formål, der tager fat på de globale problemer, der vedrører os alle. I de seneste år er udviklingsbistanden imidlertid blevet skåret ned, og vi er i dag langt fra målsætningen om 1 %, og den globale ramme synes at være en et fremtidsprojekt. Derfor inviteres til et kantmøde om kampen om ressourcerne, og hvad de skal bruges til. OPLÆGSHOLDERE: Lone Loklindt, tidl. udviklingsminister Anita Bay Bundegaard og udviklingsordfører Elisabeth Geday. ARRANGØR: Udenrigsudvalget v/Henning Nielsen.

Internationalisering i uddannelsessystemet Stadig oftere ser vi, at uddannelsespolitiske tiltag herhjemme er styret af beslutninger og udmeldinger fra EU og OECD. Hvordan sikrer vi, at det fremover er de danske politikere, der styrer og prioriterer målene i vores uddannelser, så vi kan fastholde en kvalitet, som afspejler de danske prioriteringer og værdinormer. OPLÆG ved Hans Laugesen, kredsformand i Fredensborgkredsen og International sekretær og uddannelsespolitisk medarbejder i Gymnasieskolernes Lærerforening. ARRANGØR: Uddannelsesudvalget v/Aksel Appel.

Skattepolitik

Værdier på midten!

Skattepolitik er et uopslideligt tema. Vi har valgt tre indgange, nemlig bolig, miljø og en overordnet. Der vil være oplæg fra blandt andre den radikale skatteordfører Poul Erik Christensen og den radikale miljøordfører Ole Glahn. PROGRAM: 16.30 -16.40 Oplæg fra oplægsholderne. 16.40 -17.20 Dialogcafé. 17.20 -17.30 Fremlæggelse. 17.30 -17.40 Feedback fra oplægsholderne. 17.40 -17.45 Opsamling. ARRANGØR: Økonomi- og erhvervsudvalget v/Bent Kroghly

Mange mener, at næste valg afgøres af værdier. Og noget tyder på, at kampen om den stadigt mere populære midte i dansk politik især handler om værdier. Men kan man være indﬂydelsessøgende midterparti - og samtidigt stå fast på sine værdier? Hvor går den radikale smertegrænse, når værdibaseret mandatfremgang skal omsættes til indﬂydelse? OPLÆGSHOLDERE: Asger Baunsbak-Jensen, Marianne Jelved og Morten Østergaard. ARRANGØR: Folketingskandidatnetværket v/Nils Sjøberg

Kommuner under forandring Regeringen har netop lanceret en såkaldt kvalitetsreform med alt fra penge til kvalitetsmålinger af de enkelte institutioner. Socialdemokraterne kræver minimumstandarder og ﬂere medarbejdere. Det Radikale Venstre har lanceret sin egen tillidsreform på området. Hvor er kommunerne på vej hen? Hvad sker der med det kommunale selvstyre? Hvor meget skal centraliseres? Kan vi få mere velfærd for færre penge? Hvordan genskabes respekten for medarbejderne i den kommunale sektor? Og Hvad mener kommunerne selv? Der vil blive lejlighed til at diskutere med bl.a. det radikale medlem af KL‘s bestyrelse, byrådsmedlem Henrik Larsen og øvrige valgte radikale repræsentanter til KL‘s udvalg samt Johs. Poulsen fra folketingsgruppen. ARRANGØR: Kommunalpolitisk netværk v/ Leon Sebbelin.

L AN DET R U N D T LANDET RUNDT I STORKREDSE Landet Rundt medtager kun arrangementer som har almen interesse i en bredere radikal kreds. Dato og tidspunkter på lokale formøder m.v. henvises til de lokale blade og hjemmesider. Sidste frist for indlevering af meddelelser til Landet Rundt i førstkommende nummer af Radikal Politik er mandag den 24. september kl. 10.00. Den anførte deadline er stof til Landet Rundt og annoncer. Sendes til: redaktion@radikale.dk. Forslag til redaktionelt stof bedes sendt til samme mail-adresse.

NORDSJÆLLAND KONTAKT: Næstformand Torben Tallerup Ellehaven 54 • 2950 Vedbæk tlf 45 66 08 10 • tallerup@ofir.dk

KONTAKT (øst): Per Kleis Bønnelycke

DEBATMØDE OM ENERGI OG TRAFIKPOLITIK Onsdag den 19. september kl. 19.30. Sted: Humlebæk Bibliotek, Humlebæk Center 40, Humlebæk (v/Humlebæk Station). Deltager: folketingsmedlem Martin Lidegaard (RV). Arrangør: Fredensborg RV. Mødet er oﬀentligt og åbent for alle.

KONTAKT (vest): Thomas Bjørndal

Møllegården 21 • 6340 Kruså, tlf. 74 67 67 67 • e-mail: kleis@mail.dk

Frihedsvej 21A • 6700 Esbjerg tlf. 75 13 53 86 • e-mail: bjoerndal@tiscali.dk Se radikale.dk/sydjyllandsstorkreds

ØSTJYLLAND BORNHOLM KONTAKT: Birger Nissen

KØBENHAVN

SYDJYLLAND

Kodalsvejen 5 • Ibsker • 3740 Svaneke tlf. 56 49 30 86 / 21 73 12 86 e-mail: birger@nissen.mail.dk

KONTAKT: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk Se radikaleaarhus.dk

KONTAKT: Johan Stubbe Østergaard

Manøgade 1, 2.th. • 2100 København Ø tlf. 33 93 48 40 / 26 34 70 01 e-mail: johan@ostergaard.dk Se radikale.dk/hovedstaden

SJÆLLAND KONTAKT: Bjarne Sommer Den lille Gade 13 • 2680 Solrød Strand tlf. 56 14 15 40 • e-mail: ete@sol.dk

KØBENHAVNS OMEGN KONTAKT: Jens Karlo Jensen

Aldershvilevej 26 • 2880 Bagsværd tlf. 57 61 33 82 / 29 44 89 16 e-mail: jens.karlo@get2net.dk

VESTJYLLAND KONTAKT: Ejner Hviid Jensen Sjællandsgade 116st, 8000 Århus C, tlf. 86 12 56 18, e-mail: ehj@stofanet.dk Se Skiveegnens arrangementer på skiveradikale.dk og Viborgs arrangementer på viborgradikale.dk

FYN KONTAKT: Jesper Olesen Agnetevej 26 • 5000 Odense C tlf. 65 91 10 71 • e-mail: j.ole@webspeed.dk

NORDJYLLAND

Se radikale.dk/koebenhavnsomegnsstorkreds

KONTAKT: Jørgen Harder, Elverhøj 34, 9400 Nørresundby, tlf. 98 17 31 76 e-mail: jharder@stofanet.dk Se radikale.dk/nordjylland > Kalender

GENER ALFORSAMLING I

STØTTEFORENINGEN FREMSYN Indkaldelse til generalforsamling i støtteforeningen Fremsyn

REGNSKAB 2006

Lørdag den 15. september kl. 16.30 på Hotel Nyborg Strand DAGSORDEN 1. Valg af dirigent 2. Formandens beretning 3. Fremlæggelse af revideret regnskab for 2006 4. Valg af formand, ﬁre bestyrelsesmedlemmer og en suppleant samt en revisor og revisorsuppleant 5. Fastsættelse af kontingent 6. Eventuelt

www.radikale.dk/fremsyn

Landsforbundets regnskab for 2006 foreligger nu og er i henhold til vedtægterne til godkendelse på landsmødet 15.-16. september. Regnskabet kan ses på hjemmesiden www.radikale.dk og udsendes til alle landsmødets deltagere.

I DET INTERNATIONALE nødhjælpsar-

bejde bruges de såkaldte SPHERE standarder, der består af et sæt af rettigheder og et sæt af indikatorer, der kan bruges til at se om rettighederne bliver opfyldt. Rettighederne er brede, men konkrete: ”alle har ret til rent drikkevand”. Indikatorerne er detaljerede og præcise: ”Alle bør have 15 liter vand”, ”man skal maksimalt gå 500 meter for at hente vandet” og sådan fortsætter det med hundredvis af konkrete og målbare indikatorer. Det gør det muligt for flygtningene at stille krav og det tvinger nødhjælpsarbejderne til at gå i dialog med flygtningene og begrunde det, hvis indikatorerne ikke kan opfyldes. For det kan de ikke altid. Det ved alle nødhjælpsarbejdere. Nogen gange kan man kun skaffe 10 liter vand. Andre gange må man prioritere mad højere end toiletter for hver tyvende flygtning. Parallellen til Socialdemokratiets velfærdsrettigheder er slående. Det er, at sammenligne med et sæt ”velfærdsrettigheder” for verdens fattigste og mest udsatte mennesker. Men der er dog en

afgørende forskel. I SPHERE er rettighederne fundamentale men brede og indikatorerne detaljerede, men vejledende. I Socialdemokraternes udspil er rettighederne både detaljerede og bindende. Socialdemokraternes velfærdsrettigheder er gode, fordi de sætter fokus på det enkelte menneske, Men de er også problematiske fordi de gør detaljer til rettigheder. Det giver en risiko for regeltyranni, detailregulering, et kaos af klagesager og krav. Vi ødelægger dialogen mellem borgere og ansatte og kvæler engagement, ansvar og arbejdsglæde hos de offentlige ansatte. Der er forskel på en rettighed og en vejledende indikator for at en rettighed er opfyldt. Kalder vi fire kvadratmenter gulvplads for en rettighed, udvander vi begrebet rettigheder. RETTIGHEDER BØR VÆRE præcise nok til at være meningsfulde, men brede nok til at give plads og lokalt ansvar. Og lad os så supplere det med et sæt af indikatorer, der beskriver hvordan rettighederne kan udmøntes i praksis. Rettigheden kan være, at ”alle børn i institutioner bør have plads til at udfolde sig”. Og indikatoren kan være ”fire kvadratmenter pr.

Afs. Postboks 7777 7000 Fredericia

Af Christian Friis Bach

Maskinel magasinpost ID 42158

Rettigheder og tillid kan kombineres

barn”. Men der bør være plads til at ﬁnde andre lokale løsninger eller prioritere skovture eller musikundervisning frem for kvadratmeter, hvis det sker i en god dialog med borgerne – og børnene! Bruger vi principperne fra SPHERE standarderne kombinerer vi derfor det gode ved Socialdemokraternes velfærdsrettigheder med det centrale og vigtige i det radikale forslag til en tillidsreform. Borgerne får de rettigheder, der giver dem tryghed og velfærd – og de oﬀentlige ansatte får den tillid og det ansvar, der sikrer dem et godt og meningsfuldt arbejde. (forkortet af red.)

Christian Friis Bach er folketingskandidat i Egedalkredsen og International Chef i Folkekirkens Nødhjælp