Fra udkantsdanmark til udviklingsdanmark
1/6
29.4.2010
Fra udkantsdanmark til udviklingsdanmark
I stedet for at tale om et udkantsdanmark, som skal reddes fra undergang skal vi se potentialet i udviklingsdanmark. Radikale venstre mener, at vi med lidt snilde, iværksætterlyst, pionerånd og ikke mindst de rette økonomiske rammer kan ændre historien om at det er synd for udkantsdanmark til historien om de lokale tiltag, som fører til vækst og arbejdspladser. Radikale Venstre vil skabe de rette rammevilkår for iværksætteren med den gode og grønne ide. Ved at skabe favorable vilkår for den grønne del af erhvervslivet skabes der dels økonomisk fremdrift og dels en mulighed for fornyet lokalpatriotisme. I den ånd fremsætter vi tre konkrete forslag, der skal skabe grobund for en positiv dynamik i de dele af Danmark, som er truet af fraflytning og tab af arbejdspladser.
2/6
Selvforsynings¬projekter med vedvarende energi I yderområder er der er potentiale for udvikling af projekter med vedvarende energi, som i dag ikke bliver udnyttet fornuftigt. Radikale Venstre vil skabe de nødvendige økonomiske rammer for at grupper af interesserede borgere i danske landsbyer kan starte projekter, der gør lokalsamfundet selvforsynende med vedvarende energi. Konkret foreslår Radikale Venstre, at der ydes tilskud til implementering af f.eks. vindenergi, solenergi, eller brintteknologi til små klynger af husstande, der ønsker at være selvforsynende med vedvarende energi. Radikale venstre vil afsætte en pulje på 50 mio. kr. som grupper af private husstande kan søge. Denne mulighed for at søge midler kan dels være med til at understøtte en bæredygtig udvikling i lokalområdet, dels være med til at skabe et fælles lokalt projekt man kan være stolt af. Fremdriften og den gryende stolthed i lokalsamfundet vil også være værdifuld på den lange bane, da de bedste ambassadører for et lokalområde er dem der bor der. Dette kan bane vejen for befolkningsvækst i lokalområdet og med tiden kan vedvarende energi være det der gør, at de enkelte landsbyer sætter sig i førersædet. På sigt kan denne praktiske tilgang til fremtidens energiudfordringer placere Danmark i forreste række på klima- og energiområdet. Fakta 80 % af danskerne mener, vi har et personligt ansvar for at gøre noget ved klimatruslen. 82 % vil gerne gøre noget konkret herunder mere end de gør i forvejen. Vedvarende energi er en fællesbetegnelse for energiformer, der ikke har begrænsede lagrer, men kun er til stede, når naturkræfterne tillader det. Vindenergi, solenergi, vandkraft og biobrændsel er eksempler på vedvarende energiformer. I 2002 var produktionen af brint på verdensplan ca. 50 mio. ton. Dette svarer til 2 % af verdens energiforbrug. Case Vestenskov er en landsby på Vestlolland, der mest er kendt som en brintlandsby på grund af sine forsøgsinstallationer, hvor vedvarende energikilder afprøves. I landsbyen, hvor der er cirka 200 indbyggere, har fem husstande fået installeret et brintanlæg. De første brugere af brint til strøm og varme er Kurt og Britta Hansen, som har skiftet deres oliefyr ud til fordel for det ny anlæg. Lollands vindmøller producerer godt 50 pct. mere vindenergi, end det er muligt at forbruge lokalt, og hidtil har det ikke været muligt at lagre 3/6
denne energi. Men hvis den omdannes til brint, kan energien lagres på tanke og gemmes til dage uden vind. I 2012 får alle 35 husstande i landsbyen skal have installeret et brintanlæg i 2012. Omlægninger til økologisk landbrug landbrug Der er gode erfaringer med økologiske landbrug på dansk jord, men fænomenet er langt fra tilstrækkeligt udbredt. Efterspørgslen på økologiske fødevarer stiger – både i Danmark og i mange andre lande. Den øgede efterspørgsel og den stigende internationale handel med økologiske produkter giver nye muligheder. Det gælder ikke mindst ude i de danske lokalsamfund. Der er derfor masser af potentiale for omlægning til økologiske landbrug i Danmark. Radikale Venstre vil afsætte 50 mio. kr. som kan søges af landmænd til at omlægge almindelige landbrug til økologiske landbrug. Det er karakteristisk for økologisk landbrug, at de bidrager til at skabe nye jobmuligheder, større lokalsamfund og større økonomisk indtjening. Blandt andet bidrager økologiske landbrug med diversitet og gode muligheder for at etablere land- og øko-turisme. Brugt rigtigt vil de økonomiske rammebetingelser kunne bidrage med miljømæssige, dyrevelfærdsmæssige, og socioøkonomiske fordele, som er forbundet med økologisk produktion. Det afgørende er, at de åbenlyse fordele ved den økologiske produktion bruges aktivt i landdistrikterne rundt om i landet. Målsætningen er at det økologiske landbrug danner rammen om mange menneskers liv og færden og at landdistrikterne også ses som væsentlige kulturbærere. Denne udvikling vil Radikale Venstre sikre - ikke mindst fordi den moderne husmand er en økologisk landmand. Fakta Økologisk jordbrug udgjorde i 2007 ca. 6% af det samlede landbrugsareal. En undersøgelse af de nordiske forbrugs- og indkøbsvaner viser at de to vigtigste parametre når danskerne køber ind er økologi og en lav fedtprocent. Salget af økologiske varer er i vækst trods finanskrisen. Rema 1000 har oplevet vækst på mere end 20 procent i salget af økologiske fødevarer i 2009. Case I 2007 begyndte Susanne Hovmand at omdanne sit gods Knuthenlund på det nordlige Lolland til en ren økologisk bedrift med alt fra ærter og 4/6
mejeriprodukter til juletræer og pyntegrønt. Og godsejeren havde medvind fra flere sider. Hun er fjerde generation på Knuthenlund og er ikke i tvivl om, at det omgivende samfund ønsker, at landbruget i højere grad end tidligere tager hånd i hanke med miljøet. Knuthenlund er godt i gang med at blive Danmarks største økologiske landbrug. Et reelt alternativ til bilen Den kollektive trafik i tyndt befolkede områder har alle odds mod sig - der er ofte langt mellem busserne, og der er for få mennesker i dem. I de områder af Danmark, hvor der bliver stadigt længere til både arbejde, indkøb og uddannelse, bliver befolkningen stadigt mere afhængige af både dyre og forurenende biler. Tilværelsen som privatbilist er ikke altid en tilvalgt livsstil – det er tværtimod alt for ofte eneste udvej. Og det er med til at gøre livet på landet både dyrt og ufleksibelt – særligt for familier med unge som endnu ikke har kørekort. Radikale Venstre vil styrke den kollektive trafik i de tyndest befolkede med massive investeringer i bedre busser og tog. Dertil kommer muligheder for mere fleksible kolletive trafikformer, som f.eks. teletaxier, skal styrkes. Den kollektive transport på de længere distancer skal styrkes med tiltag der gør det mere attraktivt for grupper, der normalt ville vælge bil som den primære transportform. Toge og busser skal tilpasses således at behov bliver imødekommet – f.eks. med tiltag såsom internetadgang, familiepladser og hvilekupéer. Fakta I de seneste 10 år er der kommet 300.000 flere biler på de danske veje. Teletaxaer bestilles ”on-demand” af brugere, hvilket giver mulighed for mere fleksibilitet geografisk, størrelsesmæssigt og tidsmæssigt sammenlignet med regulære busser. Case Trafikselskabet Midttrafik har fra 1. januar 2007 administreret den kollektive trafik i den midtjyske region.
5/6
Selskabet varetager opgaver for 19 kommuner i regionen.. I 2008 satte midttrafik fokus pĂĽ udvikling og forbedring af den kollektive trafik i Midtjylland. Over en ĂĽrrĂŚkke har man igangsat initiativer som f.eks. teletaxier der betjener kunder efter behov i de omrĂĽder, hvor der ikke er kunder nok til faste busafgange.
6/6