BOGCAFÉ med Eva Becker
Årets bøger Fredag 8. januar kl. 16 til 17, Hovedbiblioteket Slå ørerne ud og hør bibliotekar Eva Beckers bud på de bedste udgivelser fra 2015.
ROMANER Michael Robak: Hele byen ved det Fyrreårige Tommy har arbejdet på statsradioen, men er nu blevet fyret. Hans kæreste har forladt ham og han prøver at dulme sin krise med tilfældig sex og alkohol. Men det, der virkelig virker er at sende afslørende anonyme breve om andre folks utroskab. I hvert fald for en stund.
Stine Askov: Kaninens år Trines ægteskab er forkert; hun er forkert, han er forkert. Da hun endelig tager springet og flytter på landet med børnene, er verden stadig ikke rigtig. Men er genoptagelse af forholdet så den rigtige løsning?
Hvad venter på natbordet: Gianrico Carofiglio: På kanten af sandheden Krimi. Forsvarsadvokat Guido Guerrieri skal hjælpe en ven og dommer, der er anklaget for at have modtaget bestikkelse. Den komplicerede sag løser Guerrieri kun ved hjælp af sin gode kollega Tancredi og den smukke privatdetektiv Annapaola Doria. Elisabeth Møller Jensen: Dengang i Lemvig Elisabeth Møller Jensen fortæller om sin familie og livet i beskedne kår i 1950'erne og 1960'erne samt om moderens psykiske problemer, der smittede af på familielivet. Forfatteren får, ligesom sine tre søskende, en videregående uddannelse i lighed med mange andre i den første velfærdsgeneration. Dorrit Willumsen: Nær og fjern Satirisk roman om forskellige danskere i efterkrigstiden i forskellige livssituationer. Fælles for dem alle, er at de alle drømmer om noget mere, noget bedre og ikke mindst at blive elsket.
Maria Gerhardt: Der bor Hollywoodstjerner på vejen Maria er dj, succesfuld og forelsket i Rosa. Efter 15 år får hun hende, men samtidig opdager Maria at hun har kræft.
Agnete Friis: Blitz Kontanthjælpsmodtageren Ella risikerer at hendes søn bliver tvangsfjernet, og stikker af til sin barndoms Nordjylland. Her konfronteres hun med sin historie, og langsomt afdækkes den frygtelige sandhed, der måske kan sætte hende fri.
Lone Hørslev: Dyrets år : en roman om Marie Grubbe Marie Grubbe (1643-1718) bor i Norge med sin mand, der er statholder. Hun tages i vinteren 1666-1667 i utroskab og står foran den store sociale deroute.
Kirsten Hammann: Alene hjemme Sara er i slutningen af trediverne, journalist og kæreste med Philip, der er fraskilt med to små børn. Det eneste der mangler i deres tilsyneladende perfekte liv er et fælles barn - og måske at Philip var lidt mere hjemme. I virkeligheden spilder Sara ikke tiden med at være lykkelig, hun tager alle sorger på forskud og klynker, sover og græder sig gemmen tilværelsen.
Thorstein Thomsen: Frøken Narvik Med kærlighedshistorien mellem norske Anne og dansk-tyske Christian i centrum fortælles om tre generationers udfordringer med kærlighed og familie og livet selv. Historien bevæger sig fra 1920 til 1978 fra Slesvig over Narvik via Gulag-lejrene til København.
Kjell Westö: Der hvor vi gik engang Helsinki i 1. halvdel af det 20. århundrede er en by i rivende udvikling. Romanen følger en række personer fra de fattigste til de rigeste i de dramatiske år, hvor byen oplever en blodig borgerkrig Michael Larsen: Mordet på øen En kvinde i et øde hus på Ærø myrdes den nat, øboerne traditionelt iklæder sig masker og går fra hus til hus. Kriminalkommissær Jan Folmer fra Drabsafdelingen i København tilknyttes, og sagen ligner et uopklaret kvindemord, han også arbejder med Ritt Bjerregaard: Ritt Skildring af barndom og opvækst på Vesterbro i 1940'ernes og 1950'ernes København. Om forældrene, uddannelsen til lærer, faglige og politiske aktiviteter og om ægteskabet set i lyset af en tid med store forandringer og opbrud samt om indledningen af den politiske karriere med opstillingen til Folketinget. Tóibín, Colm : Nora Webster Autobiografisk roman. I den lille irske provinsby Enniscorthy kæmper enken Nora en stille og stædig kamp for at overvinde sorg og finde vilje til at starte et nyt liv, samtidig med at hun forsøger at holde nævenyttige naboer og familiemedlemmer fra døren. Bragi Steinar: Højlandet To par rejser gennem det islandske højland, da en ulykke indtræffer og de tvinges til at overnatte i et isoleret og uhyggeligt gammelt hus. Hvem er det, der bor i rummet bag reolen og hvorfor låser det gamle ægtepar alle døre og vinduer når det bliver mørkt? Carsten Jensen: Den første sten Hvor går grænsen mellem godt og ondt, hvis man mister alle moralske pejlemærker? I "Den første sten" har en gruppe unge mænd og kvinder meldt sig til krigen i Afghanistan, drevet af deres retfærdighedssans og lysten til at bevise deres værd under pres. Ernest Hemingway: Solen går sin gang Om en gruppe unge desperate og livshungrende amerikanere, der turer rundt i 1920'ernes Paris og Spanien Originaludgave: 1926. Kate Atkinson: En gud i ruiner Om Teddy Todd, en elskelig mand, der har sin glansperiode som RAF-pilot under 2. verdenskrig, men som i ægteskabet og i forholdet til datteren har trukket det korte strå.
KRIMI/THRILLERS
ROMANER Thorstein Thomsen: Hadet Digte. Gennem 64 digte i dagbogsform følger vi den unge pige Sara i perioden fra maj 1944 til december 1945. Sara tager aktivt del i modstandskampen, hvor hun både møder kærlighed og grusomhed.
Robert Galbraith: Silkeorm Krimiserien med: Cormoran Strike og Robin Ellacott ; 2 Krimi. Cormoran Strikes søgen efter en forsvunden forfatter, bringer ham tæt på et litterært miljø, som er fyldt med jalousi, hævn og magt.
Ida Jessen: En ny tid Thyregod, 1927. Lilly er 50 år og netop blevet enke. I sin dagbog ser hun tilbage på sit barnløse ægteskab med den knarvorne læge Bagge og på alt det, der kunne være blevet anderledes, hvis hun havde truffet nogle andre valg.
Maurizio De Giovanni: Krokodillen Kriminalassistent Lojacone er på grund af beskyldninger om mafiaforbindelser forflyttet til et pseudojob i Napoli. Da tre unge bliver dræbt på samme måde kommer han dog i spil igen. Roy Jacobsen: De usynlige Ingrid vokser op på en lille isoleret ø i Nordnorge, hvor naturen råder, og hvor der skal arbejdes hårdt for eksistensen.
Anne B. Ragde: Jeg har et tæppe i tusind farver Varmt og hudløst portræt af Birte, forfatterens danske mor, som arbejdede på fabrik i Trondheim og var kompromisløs eneforsørger for sine to døtre. Nu er hun døende, og datteren gør status over sin mors liv og sine egne følelser.
John Williams: Butcher’s crossing Fire mænd drager i 1873 til Colorado på den ultimative bisonjagt. Endeløse nedslagtninger har tyndet ud i flokkene, men drømmen om at finde frem til kæmpeflokken lever i bedste velgående og får mændene til at tåle rejsens brutale udfordringer.
Louis Edouard: Færdig med Eddy Bellegueule Selvbiografisk fortælling om Eddy Bellegueule der ikke er som de andre drenge i den lille nordfranske flække, hvor han vokser op. Hans eneste chance er enten at prøve at passe ind eller at rejse væk.
ROMANER
Edward St. Aubyn:Glem det ; Dårligt nyt ; En smule håb Selvbiografisk fortælling fra den engelske overklasse med pædofili, stofmisbrug, snobberi og dekadent tomhed.
Julian Barnes: Vejen op, vejen ned Essays om kærlighed, tab, sorg og om fotografi og at rejse med luftballon. Om at sætte to ting sammen, der før var adskilte - og rive dem fra hinanden igen.
KRIMI/THRILLERS
Gunnar Staalesen: Ingen er så tryg i fare Krimi fra Bergen, hvor detektiven Varg Veum efter nogle år med depressivt misbrug arresteres for pædofili og besiddelse af børneporno. Hvem har plantet beviserne i Vargs computer, og vil det lykkes for ham at finde de skyldige og rense sig selv?
Simon Sebag Montefiore: En vinternat Moskva 1945. På en skole for elitens børn, er der en klub der hylder litteraturen og kærligheden. Men så dør to af klubbens medlemmer og en absurd proces fra regeringens side påbegyndes. Samtidig blomstrer kærligheden i flere forskellige sammenhænge.
Meg Wolitzer: Hustruen Joan Castleman er på vej til Finland sammen med sin berømte ægtemand, hvor han skal modtage en fornem litteraturpris, da hun beslutter at ville skilles. Sent i livet har Joan fået nok af deres illusoriske ægteskab og rollen som den altopofrende hustru.
Matthew Thomas: Vi er ikke os selv Psykologisk og socialrealistisk roman. Den amerikanske kvinde Eileen kæmper livet igennem for at nå sine sociale ambitioner, på trods af livets barske realiteter som fattigdom, alkoholmisbrug, og sygdommen Alzheimers. Men ærgerrigheden har også sin pris.
David Nicholls: Os Douglas elsker sin kone overalt på jorden. Det kommer derfor som et kæmpe chok for ham, da hun en sen nattetime bekendtgør, at hun mener de er nået til vejs ende. Desperat planlægger Douglas en dannelsesrejse ned gennem Europa med deres temmelig håbløse teenagesøn Albie, men det er som om hans familie ikke sætter pris på alle hans anstrengelser.
Jojo Moyes: En plus en Jess er alene med sin stedsøn, der får bank af de lokale bøller og datteren, der er et matematikgeni. Jess gør rent for den rige Ed, som viser sig at være hendes og børnenes redningsmand på flere måder.
Stefan Ahnhem: Den niende grav Krimiserien med: Fabian Risk ; 2 I Stockholm efterforsker Fabian Risk justitsministerens forsvinden. Det udvikler sig til en grum sag med mange ofre og mange pinsler, og ikke ret meget er, som det burde være
Paula Hawkins: Kvinden i toget Hver morgen sidder Rachel på toget og fantaserer om parret i et helt specielt hus langs banen og deres perfekte liv. En morgen ser hun noget, der chokerer hende, og da kvinden kort efter efterlyses, føler Rachel, at hun må gøre noget.
KRIMI/THRILLERS
Jørn Lier Horst: Hulemanden Krimiserien med: William Wisting ; 5 Vinteren er kommet til Norge. To mænd findes døde og snart peger sporene mod en seriemorder, der forsvandt fra USA i slutningen af 1980’erne. Den erfarne efterforskningsleder William Wisting er på dybt vand, men får hjælp af datteren Line og FBI.
Cilla Börjlind: Sort morgen Krimiserien med: Rönning og Stilton ; 3 Det umage makkerpar, Olivia Rönning og Tom Stilton, arbejder atter sammen på en uhyggelig mordsag. To børn med mørk hud er brutalt slået ihjel, og der viser sig snart racistiske motiver for drabene.
Michael Hjorth: Den stumme pige Krimiserien med: Sebastian Bergman ; 4 Krimi, hvor kriminalpsykologen Sebastian Bergman involveres i en dramatisk sag om mordet på en hel familie, og hvor opklaringsarbejdet kompliceres af et belastet samarbejde mellem det lokale politi, rejseholdet og Sebastian. Samtidig vil morderen have fat i det stumme vidne.
FAGLITTERATUR
Svend Brinkmann: Stå fast Forfatteren gør op med selvudviklingsindustrien inden for arbejdsliv, uddannelse og privatliv og formulerer en modstand mod tidens krav til evig omstilling og forandring og viser hvordan man affinder sig med sig selv og opnår en mere realistisk livsindstilling Indhold: Introduktion: Livet i en accelererende kultur ; Hold op med at mærke efter i dig selv ; Fokuser på det negative i dit liv ; Tag nej-hatten på ; Undertryk dine følelser ; Fyr din coach ; Læs en roman - ikke en selvhjælpsbog eller en biografi ; Dvæl ved fortiden ; Afslutning: Stoicismen i en accelererende kultur.
Mette Fugl: Fra koncepterne Journalist Mette Fugl (f. 1949) fortæller om sin opvækst, ungdom og arbejdet som journalist i både Danmark og udlandet.
Jens Andersen: Denne dag, et liv : en Astrid Lindgrenbiografi En biografi om Astrid Lindgrens liv der går bag forfatterskabets facade og skildrer forfatterens tanker og handlinger, kampe, nederlag og sejre, drømme og depressioner. Belyst via hidtil ukendte, mangeårige brevkorrespondancer med blandt andet en tysk kvinde.
FAGLITTERATUR
Ole J. Hartling: Aktiv dødshjælp Tidligere formand for Etisk Råd, læge Ole Johannes Hartling argumenterer for et nej til eutanasi (aktiv dødshjælp). En opgave fra en 9. klasse indledes til argumentation. Forskellen på aktiv og passiv dødshjælp forklares, de grundlæggende argumenter for lovliggørelse modbevises, og alle aspekter vendes.
Henning Mankell: En alvorlig historie om glæden ved livet Den svenske krimiforfatter Henning Mankell (1948-2015) beretter om sin kamp mod en alvorlig kræftsygdom og angsten for døden, men også om et farverigt liv på flere kontinenter Referencer til materialet.
KRIMI/THRILLERS
Lisbeth A. Bille: I ond tro Krimiserien med: Thea Vind ; 3 Krimi. Videnskabsjournalisten Thea Vind kontaktes under researchen til Søren Kierkegaards 200-års dag anonymt af en seriemorder, der går efter Kierkegaard.
A.J. Kazinski: Den genfødte morder Krimiserien med: Niels Bentzon ; 3 Krimi. Gidselforhandleren Niels Bentzon udgiver sig for at være patient på en af Danmarks mest sikre anstalter for at opklare et uhyggeligt giftmord på en overlæge.
David Lagercrantz: Det der ikke slår os ihjel Krimi med Lisbeth Salander og Mikael Blomkvist i en dramatisk sag om internetovervågning, kunstig intelligens og økonomisk kriminalitet. Kan historien, Blomkvist er på sporet af, redde bladet Millenium, og hvordan vil Salander klare sig på internettet og i virkeligheden med fortidens skygger? Vi kommer hjem igen! : dagligliv og drama - DanmarkEkspeditionen til Nordøstgrønland 1906-08 Om Ludvig Mylius-Erichsens Danmarks-ekspedition til Grønland i årene 1906-1908 og de prøvelser, som besætningen måtte udholde, skildret gennem bl.a. dagsbogsoptegnelser fra to af deltagerne; Achton Friis og Aage Bertelsen. Jenny Rogneby: Leona Krimiserien med: Leona Lindberg ; 1 Krimi om den personlighedsforstyrrede efterforsker Leona. Intet er hvad det ser ud til.