NCOA fokusgruppe-interview by rjohnsen

NCOA Fokusgrupper bilag Udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

2 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Indholdsfortegnelse INDLEDNING......................................................................................................................................7 METODE .............................................................................................................................................................. 8 DISCIPLIN: MOUNTAINBIKE...............................................................................................................9 HISTORIE............................................................................................................................................................. 9 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?........................................................................................................................ 9 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ........................................................................................ 9 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................10 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 11 FA: BASE ............................................................................................................................................................11 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................11 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................12 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 14 UA: BASE ...........................................................................................................................................................14 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................14 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................15 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 15 EA: BASE ............................................................................................................................................................15 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................15 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................16 DISCIPLIN: SPORTSFISKERI.............................................................................................................. 16 HISTORIE...........................................................................................................................................................16 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................16 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................18 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................18 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 19 FA: BASE ............................................................................................................................................................19 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................19 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................20 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 22 UA: BASE ...........................................................................................................................................................22 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................22 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................23 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 24 EA: BASE ............................................................................................................................................................24 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................24 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................24 DISCIPLIN: SAFARI............................................................................................................................ 25 HISTORIE...........................................................................................................................................................25 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................25 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................26 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................26 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 27 FA: BASE ............................................................................................................................................................27 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................27 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................27

3 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 28 UA: BASE ...........................................................................................................................................................28 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................28 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................29 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 29 EA: BASE ............................................................................................................................................................29 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................29 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................29 DISCIPLIN: ORIENTERINGSLØB....................................................................................................... 30 HISTORIE...........................................................................................................................................................30 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................30 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................31 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................32 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 32 FA: BASE ............................................................................................................................................................32 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................32 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................33 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 33 UA: BASE ...........................................................................................................................................................33 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................34 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................34 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 35 EA: BASE ............................................................................................................................................................35 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................35 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................35 DISCIPLIN: RIDNING......................................................................................................................... 35 HISTORIE...........................................................................................................................................................35 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................36 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................36 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................37 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 38 FA: BASE ............................................................................................................................................................38 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................38 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................39 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 39 UA: BASE ...........................................................................................................................................................39 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................40 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................41 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 42 EA: BASE ............................................................................................................................................................42 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................42 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................42 DISCIPLIN: KLATRING....................................................................................................................... 43 HISTORIE...........................................................................................................................................................43 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................43 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................44 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................44

4 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 45 FA: BASE ............................................................................................................................................................45 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................45 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................45 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 47 UA: BASE ...........................................................................................................................................................47 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................47 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................48 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 48 EA: BASE ............................................................................................................................................................49 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................49 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................49 DISCIPLIN: VANDRING..................................................................................................................... 50 HISTORIE...........................................................................................................................................................50 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................50 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................51 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................51 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 52 FA: BASE ............................................................................................................................................................52 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................52 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................52 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 54 UA: BASE ...........................................................................................................................................................54 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................54 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................54 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 55 EA: BASE ............................................................................................................................................................55 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................55 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................55 DISCIPLIN: ORNITOLOGI.................................................................................................................. 56 HISTORIE...........................................................................................................................................................56 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................57 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................58 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................58 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 58 FA: BASE ............................................................................................................................................................58 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................58 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................59 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 60 UA: BASE ...........................................................................................................................................................60 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................60 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................61 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 61 EA: BASE ............................................................................................................................................................61 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................62 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................62 DISCIPLIN: TURCYKLING............................................................................................................ 63

5 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune HISTORIE...........................................................................................................................................................63 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................63 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................63 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................64 FØR AKTIVITETEN (FA).............................................................................................................. 64 FA: BASE ...........................................................................................................................................................64 FA: FYSISKE FACILITETER .............................................................................................................................64 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ........................................................................................................65 UNDER AKTIVITETEN (UA) ....................................................................................................... 66 UA: BASE ..........................................................................................................................................................66 UA: FYSISKE FACILITETER .............................................................................................................................66 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION .......................................................................................................67 EFTER AKTIVITETEN (EA) ......................................................................................................... 67 EA: BASE...........................................................................................................................................................67 EA: FYSISKE FACILITETER .............................................................................................................................67 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION .......................................................................................................68 DISCIPLIN: GOLF ............................................................................................................................... 68 HISTORIE...........................................................................................................................................................68 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................69 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................70 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................70 FØR AKTIVITETEN (FA) .................................................................................................................... 71 FA: BASE ............................................................................................................................................................71 FA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................71 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION.............................................................................................................72 UNDER AKTIVITETEN (UA) .............................................................................................................. 73 UA: BASE ...........................................................................................................................................................73 UA: FYSISKE FACILITETER ..................................................................................................................................74 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................75 EFTER AKTIVITETEN (EA) ................................................................................................................. 75 EA: BASE ............................................................................................................................................................75 EA: FYSISKE FACILITETER ...................................................................................................................................76 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ............................................................................................................76 DISCIPLIN: KAJAK ......................................................................................................................... 76 HISTORIE...........................................................................................................................................................76 HVORI BESTÅR AKTIVITETEN?......................................................................................................................76 KRÆVER DET BESTEMTE FORMER FOR UDSTYR? ......................................................................................77 FINDES DER FORSKELLIGE DISCIPLINER, KATEGORIER M.V.? ..................................................................78 FØR AKTIVITETEN (FA).............................................................................................................. 78 FA: BASE ...........................................................................................................................................................78 FA: FYSISKE FACILITETER .............................................................................................................................78 FA: INFORMATION/KOMMUNIKATION ........................................................................................................79 UNDER AKTIVITETEN (UA) ....................................................................................................... 81 UA: BASE ..........................................................................................................................................................81 UA: FYSISKE FACILITETER .............................................................................................................................82 UA: INFORMATION/KOMMUNIKATION .......................................................................................................82 EFTER AKTIVITETEN (EA) ......................................................................................................... 83 EA: BASE...........................................................................................................................................................83

6 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

EA: FYSISKE FACILITETER .............................................................................................................................83 EA: INFORMATION/KOMMUNIKATION .......................................................................................................83

7 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Indledning Motivationen er udsprunget af et regulært ønske om at påbegynde arbejdet med en systematisk afdækning af udøvernes behov samt opsamling af viden og ideer med relation til friluftsaktiviteter. Tidligt i processen stod det klart, at der er behov for en generisk model for analyse og dermed strukturering af viden og innovation i relation til en vilkårlig aktivitet inden for emnet friluftsliv. Som sådan har opgaven først og fremmest været at lave første udgave af en konceptuel ramme og dermed et beredskab med henblik på at belyse a) faciliteter rettet mod friluftsaktiviteter i det hele taget, b) faciliteter rettet mod den specifikke friluftsaktivitet og c) relevante sammenfald og overlap af behov for faciliteter inden for de enkelte friluftsaktiviteter. Med viden om de forhold er det muligt for planlæggere at tage stilling til, hvorvidt man 1) overhovedet har et område, som honorerer de ting, udøverne efterspørger, og i givet fald 2), hvorvidt man kan og vil benytte området til netop det formål. Konkret inddeler analysen aktiviteten i et horisontalt og vertikal plan. Det horisontale plan er delt op i tre. Det drejer sig om før, under og efter aktiviteten. Det vertikale plan er ligeledes delt op i tre og deler således det horisontale plan op i a) basen, som basalt sagt er den jord, man står og går på, b) de fysiske faciliteter, som er de fysiske ting, der skabes med henblik på at honorere den pågældende friluftsidrætsgren, og c) information og kommunikation, som understøtter aktiviteten før, under og efter. Det giver ni felter:

Kommunikation/information

Faciliteter

Basale

Før

Under

Efter

8 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Med udgangspunkt i ovenstående ni felter kan det lade sig gøre at strukturere sin tilgang til opsamling af viden om en vilkårlig aktivitet og dermed sikre, at man når hele vejen rundt. Det gælder, hvad enten metoden er kvantitativ eller kvalitativ.

Metode Nærværende er ingenlunde er udtryk for en forestilling om, at der hermed præsenteres et facit. Det er snarere princippet i at arbejde struktureret med indsamling af viden om (nye) behov i relation til friluftsaktiviteter, som her er blevet testet. I modellen har man stilet efter grupper med fire personer i hver, men ned til to personer har været accepteret. Så vidt muligt har begge køn været repræsenteret i grupperne, men det skal dermed også indrømmes, at det ikke er lykkedes hver gang. Der har ikke været stillet krav til alder. Grundlaget for arbejdet med et bedre kendskab til udøvernes behov er vurderet. Resultatet er blevet, at en realistisk, og måske den bedste, indgang til viden om brugernes behov og idegenerering i det hele taget i nærværende tilfælde var en kvalitativ metode i form af to til tre timers gruppeinterviews med ledende udøvere. Tilgangen til emnet har bl.a. været inspireret af Eric von Hippels begreb om ”lead user” fra 1986. Hippel definerer ”lead user” som brugere, der er: •

Bekendt med og efterspørger generelle behov i markedet, men gør det længe før et stort flertal af brugere inden for samme område.

•

I en situation, hvor vedkommende står til at få endog rigtig meget ud af, at der findes en løsning på det, der efterspørges.

Blandt andet med udgangspunkt i disse betragtninger er der taget fat i eliten inden for en række frilufts(idræts)grene. Det skal påpeges, at "elite" ikke nødvendigvis har været dem, der er bedst til f.eks. ridning, men dem der ved mest om, hvori de bedste faciliteter for folk, der rider, består. Denne prioritering er gjort ud fra devisen: "Sandsynligheden for, at de mindst vidende får noget ud af det, de mest vidende får noget ud af, er større end sandsynligheden for, at de mest vidende får noget ud af det, de mindst vidende får noget ud af." Interviewene har været et åbent forsøg på at trænge igennem til det, der kommer så tæt på generelle behov inden for de ni felter i modellen. På den måde omgås de ting, som skyldes personlige præferencer. Endvidere er det inden for alle områder åbent tilstræbt at få udøverne til at anstrenge sig for at udlægge ikke blot det tilstrækkelige, men intet mindre end den optimale situation. Det er gjort af den grund, at et nationalt centrum for friluftsaktiviteter nødvendigvis må være noget særligt. Projektet har således været befordret af, at en del mennesker har deltaget aktivt omkring interviews, hvoraf resultatet fremgår af nedenstående. Herfra skal lyde en stor tak for hjælpen!

9 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Disciplin: Mountainbike Historie Det tidligste eksempel på off road cykling var en gruppe sorte soldater, som i 1890’erne blev kendt som det 25. Infanteri, Buffalo Soldiers. Soldaterne havde base i Missoula (Montana) og kørte på cykler, som vejede 50 – 60 kg. Deres to længste ture er gjort op til hhv. 1280 km fra Missoula til Yellowstone og 3040 km fra Missoula til St. Louis, Missouri. En anden velkendt gruppe af mountainbike pioneers var Velo Cross Club fra Paris i begyndelsen af 1950’erne. De havde selv udviklet deres 650-B cykler med gearskifte, brede dæk og affjedring. Der refereres også tit til John Finley Scott som modificerede sin cykel ”The Woodsie” i 1953, så han kunne cykle off road. Finley Scott havde også gearskifte, brede dæk osv. Den meste anerkendelse for succesen inden for moderne mountainbike tilskrives en gruppe af cyklister fra Marin County i Californien (heriblandt Joe Breeze, Otis Guy, Gary Fisher og Tom Ritchey), som udviklede deres egen udgave af mountainbiken i 1970’erne. De afholdte også deres egne løb, som de kaldte Repack Downhill.

Hvori består aktiviteten? Mountainbike foregår off road eller helst på stier – gerne såkaldt single tracks (stier som er for smalle til at man kan cykle side om side) og på grusveje, helst ikke på asfalt. Aktivitets flow: Bruger: 1. Kører (ofte) i bil til starten på ruten (cyklen hænger bag på bilen eller ligger inde i bilen – nb. man kan forholdsvis nemt tage hjulene af en mountainbike). I sjældne tilfælde har man en trailer med flere cykler med (nb.: Bruger har som regel klædt om hjemmefra). 2. Parkerer bilen (og trailer). 3. Tager cyklen af bilen. 4. Tjekker cyklen efter. 5. Cykler - (helst) på en rundstrækning (en eller flere af gange). 6. Spuler cyklen (er der ikke mulighed for det på stedet spules og rengøres cyklen, ved hjemkomsten) 7. Lægger den i bilen eller hænger den bag på bilen (alternativt og hvis der ikke er for langt cykler bruger hjem). 8. Forlader stedet

Kræver det bestemte former for udstyr? En mountainbike er en solid cykeltype, som er beregnet til kørsel i råt terræn. Cyklen har typisk brede dæk med grove dækmønstre, en meget solid/tyk

10 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune ramme og et lige styr. Samtidigt har cyklerne altid gear med mulighed for skift til meget lave gearinger, der gør det muligt at køre op ad meget stejle bakker. Ligesom med andre cykeltyper findes der mange variationer over mountainbikes. Nogle har f.eks. også fjedrende forgaffel og fjedre indbygget i stellet og f.eks. skivebremsere. Andre cykler er mere basale i konstruktionen og er blot beregnet til almindelig hverdagskørsel og enkelte ture i skoven. Som regel leveres mountainbikes uden bagagebærer og andet ”hverdagsudstyr”. Inden for alle typer mountainbike gælder, at den meget engagerende bruger lægger meget mere i aktiviteten mere end selve det at cykle. F.eks. spiller udstyret ikke mindst f.eks. indstilling af gear, sædehøjde m.v. en stor rolle og dyrkes som noget, som under tiden får karakter af en videnskab.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Cross country, Enduro/all-mountain, Freeride, Downhill, Trials, Dirt jumping, Mountain cross, Dual slalom, Short cross or speed cross, Indycross og Circle dirt track racing. Fokusgruppen nævner: Cross country (race [1 – 2 timer] og maraton [2 – 4 timer]): Race er egentlige cykelløb. Cyklerne skal veje så lidt som muligt. Maraton er ligeledes et kapløb. Cyklerne vejer lidt mere men er til gengæld mere stabile. Begge dele kan finde sted i Danmark og er i forhold til enduro og downhill den brugergruppe, som er langt den største. Enduro/all mountainbike: Her kører man lidt mere ”for hyggens skyld” fra sted til sted, hvor man så laver forskellige ting, fordi der på det pågældende sted findes et eller andet interessant. Cyklen er lidt tungere end den, der bruges til race (og maraton). Aktiviteten kan udmærket finde sted i Danmark. Freeride: Der er tale om en mellemting. Cyklerne er mest lavet til at køre nedad men kan godt køre op ad. Det er dog ikke turen opad, der handler om, men om at køre nedad og om at lave forskellige tricks på turen. Der er tale om ret tunge cykler, som til gengæld kan holde til lidt af hvert. Cyklen har almindelige mountainbike gearing og ret kraftig affjedring. Aktiviteten kan udmærket finde sted i Danmark. Downhill: Her handler det udelukkende om at køre nedad. Man trækker op ad bakkerne (eller tager f.eks. en (ski)liften). Cyklerne er meget tunge (med høj gearing), men til gengæld meget holdbare og stabile. Cyklen skal dybest set bare kunne holde til den hårde tur ned. Aktiviteten kan ikke rigtig finde sted i Danmark. Kulturen: Cross country og til dels enduro og all mountainbike er en aktivitet, der kræver, at man er i god form. Folk, som dyrker aktiviteten, lever som det vi forstår ved sportsmænd og kvinder.

11 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune I den anden ende af skalaen findes folk, som dyrker downhill. Her er det ikke kondition men modet, der afgør, hvem der er bedst. I det miljø kan man godt være i relativt dårlig fysisk form og være den bedste. Cross country til dels enduro og all mountainbike holder sig i sporet/banen. Freeride og downhill har en tendens til at udfordre, hvis landskabet og/eller situationen lægger op til det. Vurderingen er, at gode områder og dermed den gode bane vil ”styre” bruger i retning af disse områder. Bruger påpeger, at der på dansk grund findes en klar tendens til, at man forsøger at opføre sig ordentlig i skoven, måske fordi man traditionelt har været et udskældt folkefærd. Ønsket om at opføre sig ordentlig afspejler sig inden for cross country på den måde, at man på dansk grund bliver diskvalificeret, hvis man smider noget i forbindelse med konkurrencer.

Før aktiviteten (FA) FA: Base Intet af betydning anført endnu …

FA: Fysiske faciliteter Der er forskel på brugere. Det skal forstås på den måde, at nogen brugere kører i bil ud til starten på selve mountainbike ruten. Det gælder i særdeleshed inden for disciplinerne Enduro/all-mountain, Freeride og Downhill, mens folk, der kører cross country, godt kan finde på at tager cyklen ud til starten på ruten (hvis der ikke er for langt). De fleste brugere mener dog, at aktiviteten her sin begyndelse ved banestart, og det er almindeligt, at man tager bilen, hvorfor der i alle tilfælde er behov for at kunne parkere samt håndtere cyklen i forbindelse med af og pålæsning. Cyklen er typisk inde i eller bag på bilen. I sjældne tilfælde har man den med på en trailer. Den perfekte situation er derfor gode parkeringspladser til bil og gode adgangsveje. Optimalt set ankommer bruger til et område med en eller flere parkeringspladser. Parkeringspladsen er udgangspunkt eller knudepunkt for de ruter og muligheder, der findes i området. På den måde starter og slutter man det samme sted og har tilmed flere valgmuligheder. Sidstnævnte gælder både, hvis man tager en enkelt runde med også, hvis man har behov for at køre flere runder. Bruger efterspørger desuden en trykluftsinstallation i start/slut området. Det er en fordel for dem, som tager cykel ud og hjem. På hårdt underlag f.eks. asfalt har man behov for hårde dæk (meget luft i). Det mindsker friktion. Når bruger ankommer til starten på ruten lukker vedkommende luft ud af dækkene. Det sker for at få et bedre greb i det typisk bløde underlag, der findes på ruten. Når man er færdig med at cykle på selve ruten og skal hjem igen, fylder man luft i dækkene.

12 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Til dem, der cykler derud, efterspørger man opbevaringsbokse (plads til lille rygsæk) i start/slut området. Boksene skal bruges til opbevare forskellige værdigenstande mens aktiviteten foregår. Ellers fungerer bilen som opbevaringssted. Et solidt bord evt. under et halvtag efterspørges også. Det kan bruges i tilfælde af, at der er behov for at reparere cykel. Man er meget interesseret, at have adgang til vand i start/slut området. Det giver mulighed for at få noget at drikke og fylde sin drikkedunk. En slange og mulighed for at kunne spule cyklen efter end tur på ruten betragtes som et stort plus. Borde og bænke anses for et fordel, men det er ikke afgørende. Til gengæld vil man meget gerne have tilstrækkelig med skrællespande. Mountainbikere har ingen problemer med at dele før-faciliteter med andre brugergrupper. Det kunne f.eks. være løbere, gående og f.eks. orienteringsløbere, som alle har brug for de samme faciliteter. Et knudepunkt for mountainbikere, vil altså kunne benyttes af andre brugergrupper. Før-faciliteter opsummering: • • • • •

Tilkørselsforhold Parkering Rendende vand (evt. slange, så cyklen kan spules) og luft (til cyklerne) Toilet og renovation Solidt bord evt. under halvtag (til klargøring + evt. nødtørftige reparation af cyklen).

Nb.: Brugere gør opmærksom på, at man som turist i et område gerne vil have mulighed for at leje en mountainbike. Det skal være ordentlige cykler. En guide kunne også være en ide. I det omfang man har svære udfordringer på ruten er undervisning en mulighed.

FA: Information/kommunikation Før en tur, træning eller et løb vil man gerne vide noget om vejret og banens/sporets beskaffenhed. Viden for vejret er også meget relevante og vejrets specifikke indflydelse på de steder, hvor man skal cykle, er også noget bruger efterspørger. Bruger vil derudover gerne vide, hvor langt sporet er og hvor svært, det er. Sværhedsgraden afhænger meget af variationen i det vertikale plan. Et samlet (online) info-kort la et kort over pisterne på et skisportssted efterspørges. Informationer om ruten inkluderer foruden længden på ruten, angivelse op- og nedkørsler, hvor meget af ruten, der er single track, grusvej, klipper m.v., samt hvorvidt der findes bestemte features på ruten så som hop, broer, kurvesving m.v.

13 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Man har steder, hvor man benytter sig af en farvekode til markering af ruternes sværhedsgrad. I Danmark har man f.eks. indført det i Rold Skov. Dog er det ikke så tit, at man ser forsøg på at kategorisere rutens tekniske niveau. Sidstnævnte efterspørges i høj grad. Står man over for helt ukendte ruter eller områder vil man meget gerne have mulighed for at læse høre og se noget om, hvad andre brugere på sit niveau mener om pågældende. Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra det pågældende sted. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en rute eller et område med ovenstående informationer. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området. Det gælder overnatning, mulighed for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke cykler – f.eks. sammen med kæreste, kone og/eller børn, kammerater eller for den sags skyld selv. Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om mountainbike. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om mountainbike (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til mountainbike få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Nb.: Flere og flere bruger GPS – dels med henblik på at få et indtryk af højdemeter, men også for at have overblik over ruterne. F.eks. en side knyttet til ruten med mulighed for at downloade en rute til sin GPS, vil være rigtig godt. Mtb’er er gode til at kommunikere via nettet – alt med relation til aktiviteten bliver diskuteret. Deling af ruter (via GPX file) er primært interessant for folk, der kører længere ture (all mountain). Det er meget vigtigt, at ruterne lever op til den beskrivelse, der findes af dem. Det betyder, at et system, der objektivt system, der på en klar og nemt tilgængelig måde forklarer rutens beskaffenhed (længe, tekniske kvaliteter og til dels æstetik) vil være rigtig godt. Beskrivelsen af ruten skal komme fra en, der har sat sig ind i, hvad det handler om, alt andet vil blive opfattet som useriøst.

14 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune En god måde at markedsføre er gennem løb og det, at gode ryttere bruger og taler om ruterne.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Det er ekstremt vigtigt at ruten placeres rigtigt. Man kan få meget ud af lidt, hvis man vitterlig forstår de krav mtb stiller. En rute som ikke honorerer de krav mountainbikere stiller er ikke nogen rute og vil ikke blive brugt. Det er en stor attraktion og giver meget respekt, hvis der i et område henvises til gode og gennemtænkte ruter. Det sat i forhold til at man selv skal ud og finde ruterne. Førstnævnte giver den ultimative tur i området. Ideelt set skal der være udfordringer til alle niveauer. Det skal være teknisk og fysisk krævende. Det betyder også, at det er vigtigt at alliere sig med dygtige cyklister, inden man går i gang med at etablere ruter i et område. Det vurderes, at mindre øvende også vil sætte pris på den meget teknisk krævende rute. De steder, hvor man ikke magterne det, vil man i så fald køre langsommere eller stiger af cyklen. Det vigtigste er, at bruger på alle niveauer har en fornemmelse af, at ruten/ruterne i et område lever op til de krav mountainbikere stiller. Variationen på den enkelte rute afgør, om den bliver en succes. Her er det højdemeter, der tæller, gerne også med lidt længere stigninger (1 – 2 min opad). Små bakker, hurtigt sving, rødder og f.eks. et regulært fald er også noget, der sættes pris på. Inden for cross country er det vigtigt, at området, hvor der køres, være stort. Det betyder, at der også skal findes relativt lange ruter (8 – 20 km), omgange på over 20 min). Det handler om ikke at krydse sit spor for meget, Der må ikke være heste og motorcross på ruten (citat: ”heste hører til i en ridehal eller i en konservesdåse”). Ellers har mountainbikerne ikke noget imod andre brugergrupper. Sumpområder bandlyses af folk på mountainbike. Sandet underlag på stigninger er også noget, man helst ikke ser. Rigtig gode steder: Silkeborg, Rold Skov, Dollerup Bakker, Jomfrubjerget (Bornholm), Vissenbjerg (Fyn). Det ændrer dog ikke ved, at man kan få rigtig meget ud af meget lidt, hvis man virkelig tænker sig om. Sidstnævnte kan sagtens være bedre end de steder, som burde være oplagte.

UA: Fysiske faciliteter En klar fordel ved at arrangerer flere ruter omkring et knudepunkt er – udover at det giver den enkelte eller gruppen flere valgmuligheder – også, at det giver mulighed for, at cyklister med (stort) niveauforskel alligevel kan køre sammen.

15 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Således kan de cyklister, der kører hurtigere, tage en længere og/eller sværere rute og mødes med dem, der kører langsommere, der i mellemtiden har taget en knap så lang og/eller lettere rute. Bruger efterspørger forskellige features på ruten så som flyvehop, anlagte kurvesving m.m. Sidstnævnte kunne også bruges som led i forhindring af erosion. Hvis noget spærrer en ruten handler det ikke nødvendigvis om at fjerne det, men om f.eks. om at bygge en bro henover den. På længere ruteforløb efterspørger bruger forskellige steder til ophold. Det er vigtigt, at disse steder er forsynet med skraldespande. Opholdsstederne skal tjene som mødested i tilfælde af niveauforskel i en gruppe, der kører sammen. Opholdsstederne må meget gerne ligge på steder med god udsigt. Et opholdssted må også meget gerne ligge i forbindelse med en særlig udfordring på en længere rute. Sidstnævnte giver mulighed for at nogen kan hvile og se på, mens andre prøver kræfter med udfordringen. Oplyste ruter efterspørges af bruger (ellers kører man med lys på – det kan i sig selv være en feature). En oplyst rute givet tryghed omkring det at køre mountainbike efter mørkets frembrud. De eneste aktiviteter mountainbikere ikke vil/kan dele facilieter med er morterog hestesport. I begge tilfælde fordi disse brugergrupper ødelægger sporet.

UA: Information/kommunikation Bruger påpeger, at skiltning er vigtigt. Hvis man undervejs kan addere ”sløjfer” til ruten, er det vigtigt at angive, hvad beslutningen betyder med hensyn tid, teknik m.m. Sidstnævnte er man gode til når man informerer om langrendsruter f.eks. i Norge. På nye steder og længere ture, hvor der ikke findes skiltning, efterspørger bruger en nem måde at finde rundt. GPS nævnes som en god mulighed. Alternativt skal der findes gode og tidsvarende kort, som giver indtryk af landskabets konturer og deresuden rent fysisk er tilpasset det forhold, at bruger hurtigt skal kunne finde kortet frem og pakke det væk igen.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base Intet af betydning …

EA: Fysiske faciliteter Se desuden FA: Fysiske faciliteter

16 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Bruger vil gerne have adgang til rendende vand for at kunne få noget at drikke og fylde drikkedunken op. Man efterspørger desuden en mulighed for at kunne spule cyklen efter brug. Derudover vil man gerne have adgang til trykluft, dels mhp. at kunne fylde luft i dækkene, men også mhp. at kunne rengøre cyklen efter brug. Endelig efterspørger bruger en mulighed for at kunne få lidt at spise (en energibar eller lignende) og f.eks. lappegrej og en cykelslange. I Danmark og dermed steder, hvor det ofte er relativt koldt, når man kører vil bruger vil meget gerne have mulighed for at få lidt varmt at drikke umiddelbart efter træning eller løb.

EA: Information/kommunikation Anvendt tid, tilbagelagt strækning, (gennemsnits)hastighed, variation på ruten samt position er noget af det cross country cyklisterne gerne vil monitorere. Denne brugergruppe tager i lighed med brugere enduro og folk der køre downhill også meget gerne billeder og optager små film på spændende ruteforløb. Alle brugergrupper efterspørger en nem måde at få disse data overført, forædlet og eksponeret f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Man efterspørger i den forbindelse et system, hvorigennem man nemt og problemfrit kan sammenligne sig med andre cyklister. Det gælder dem, man cykler sammen med og mod men også dem, som tidligere at cyklet på ruten og/eller de udfordringer som findes i området. Som sådan efterspørger bruger en online rangliste og dermed også mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man sammenligner sig med hinanden. Endelige vil bruger gerne kunne kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, træning mv. Det gælder selvfølgelig dem, man cykler sammen med men også andre cyklister – i samme område, nationalt men også internationalt.

Disciplin: Sportsfiskeri Historie Moderne fiskeri med stang i det hele taget er udviklet over de sidste godt 500 år (fluefiskeri går muligvis meget langt tilbage). Fiskeri med stang og snøre kan over en bred kam kaldes for sportsfiskeri.

Hvori består aktiviteten? Fiskeri med stang gøres (næste) udelukkende i rekreationsøjemed med det dyrkes også som sport. Heroverfor findes kommerciel fiskeri, som gøres udelukkede med profit for øje, hertil kommer dem, der fisker udelukkende for at overleve.

17 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Indbegrebet af sportsfiskeri foregår ved hjælp af stang, snøre, krog og madding eller andet, der skal lokke fisken og ultimativt få den til at bide på krogen. Sportsfiskeri inkluderer såkaldt ”catch and release” og dermed tilfældet, hvor fisken slippes løs efter fangst. Det er almindeligt, at sportsfiskere ikke tager mere med sig end det, man umiddelbart er i stand til at spise. Fangst til fryser og dermed senere fortæring er dog også almindeligt. Aktivitets flow: Endags tur: Burger: 1. Ankommer til begyndelsessted (i egen bil eller anden [offentlig] transport) 2. Parkerer (i tilfælde af egen bil) 3. Tages frem 4. Går ud i terrænet for at finde sin (anviste) fiskeplads. 5. Rigger grejet til 6. Fisker 7. Rigger af 8. Renser fisk 9. Spuler grej. 10. Pakker grej og fisk (fryser evt. ned) 11. Går tilbage til bilen eller andet opsamlingssted. 12. Kører hjem To- eller flerdages tur: Det er ikke ualmindeligt, at fisketure varer to eller flere dage. I så tilfælde er der behov for overnatning. Ofte anvendes en campingplads (især hvis stedet har særlige faciliteter til sportsfiskere). Fluefiskere opholder sig dog ofte på steder med primitiv overnatning som den eneste mulighed. Denne brugergruppe foretrække i en del tilfælde steder, hvor det er muligt at slå lejer og sove i telt eller shelter. Nb.: Der er ikke mange kvinder, der sportsfisker. Citat: ”Man tager ikke på tur med sin bedre halvdel for at fiske hardcore. Hardcore fiskeri sker oftest med gutterne og inkluderer en art simpel living.” Det ændrer dog ikke ved, at det kunne være attraktivt med et ferie-koncept, som gør det muligt at kombinere fiskeri og koner/familiter.

18 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Kræver det bestemte former for udstyr? Inden for hav-, kyst-, sø- og å-fiskeri med stang opererer man med hhv. spinne-, flue- og medestang. Til hver stangtype hører specielle hjul, snøre, madding eller andet lokkemiddel. Stangens og hjulets kvalitet og beskaffenhed i det hele taget afhænger inden for alle typer fiskeri af temperament, størrelse og økonomi. Hertil kommer kniv, tasker, div. former for kasser, snøre m.v. Man kan inden for alle tre kategorier komme rigtig godt i gang for 500 kr, men også få grej som koster mange tusinde kroner.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Grundlæggende taler man om sportsfiskeri på havet eller ved kyst, sø eller å. Inden for kyst-, sø- og å-fiskeri skelnes mellem hhv. mede, spinne og fluefiskeri. Der findes flere typer medefiskeri, men grundlæggende er der tale om stang med line, hvortil der er fastgjort et flåd og en krog med madding på. Som sådan kaster man noget ud, og som er stillestående - indtil der er hug eller man vælger at hive det ud af vandet. Karpefiskeri regnes for toppen inden for medefiskeri. Der findes ligeledes flere typer spinnefiskeri. Spinnefiskeri er grundlæggede stang med line, hvortil der er fastgjort en spinder (med krog), som kastes ud og efterfølgende trækkes langsomt ind. Spinnefiskeren kan kaste langt (op til 80 m), og hvis man samtidig bevæger sig, kan man få affisket store områder. Sidstnævnte er ofte nødvendigt for at finde fisken. Nybegynder kan komme i gang med både mede og spinnefiskeri forholdsvis hurtigt. Børn kan også både mede- og spinnefiske. Begge typer fiskeri er langt mindre følsom over for vind og vejr end fluegrej. Fluefiskeri kræver øvelse og god teknik. Fluefiskeri udføres med stang, hjul og en speciel flueline. Fluekastet kan sammenlignes med et kast med en kørepisk eller longerpisk, dog med den forskel at man ikke smælder med linen på en fluestang. Fluefiskeri er svære at komme i gang med. Aktiviteten kræver meget øvelse. Fluefiskere er som regel ikke de samme steder som folk, der fisker med mede og spinner. Aktiviteten er ofte forbundet med et ønske om adventure. Dertil kommer et bevægelsesmønster, som kræver plads, men også et behov for at kunne flytte sig efter (det man mener er) fiskens væresteder. Inden for både mede-, spinne- og fluefiskeri gælder, at den meget engagerende bruger lægger meget mere i aktiviteten mere end selve det at fiske. F.eks. spiller udstyret ikke mindst f.eks. binding af fluer inden for fluefiskeri en stor rolle og dyrkes som noget, som under tinden får karakter af en videnskab.

19 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Før aktiviteten (FA) FA: Base Hvis fiskeriet er godt, stiller de fleste medefiskere ikke de store grav til omgivelserne. Spinnefiskeren stiller foruden store krav til selve fiskeriet større krav til omgivelserne. Bruger efterspørger også en god naturoplevelse. Fluefiskeren stiller ubetinget høje krav til omgivelserne. Bruger vil samtidig med godt fiskevand have en oplevelse af en naturlig uforstyrrethed og æstetik og tilmed også en fornemmelse af eventyr. Det er ikke unormalt, at fluefiskeren venter længe på f.eks. sit første laksehug – i nogle tilfælde flere år. Det er bl.a. med baggrund i det, at bruger påpeger, at alt udenoms skal være i orden, idet der skal være noget, som trækker, selv efter så lang tid.

FA: Fysiske faciliteter Grundlæggende skal der være plads til at (langtids)parkere. Det betyder også, at der er behov god til- og frakørselsmuligheder. Medefiskerne er meget grejlastede. Som medefisker kan man godt have mere med, end man kan bære ad tre gange. Det betyder, at parkering gerne må være tæt på fiskepladsen - tilsvarende gælder mht. toilet og andre faciliteter i området. Medefiskerne har ikke noget imod, at der er forholdsvis mange mennesker. Heroverfor er spinnefiskere og i særdelshed fluefiskere mindre grejlastede. Begge brugergrupper påpeger, at det er bedre med mange små fiskesteder end store med plads til mange. Især fluefiskerne har ikke noget imod at bevæge sig forholdsvist langt til fods for at komme til fiskestedet. For en ikke ubetydelig del af denne brugergruppe betragtes det som en væsentlig del af oplevelsen med at fiske. Hvis området er stort vil alle tre brugergrupper gerne komme til et center for aktiviteten – i form af et hus – med information, køb, slag, leje, guidede tours samt ekspertbistand m.v. er, hvis området er stor nok, meget at foretrække. Gode forhold for funktionsnedsatte er også noget, som kan sende gode signaler (god sti + platform ved selv fiskepladsen) og tager samtidig hensyn til at aktiviteten i høj grad også dyrkes af ældre mennesker Offentlig transport til noget, som fungerer som udgangspunkt for fiskeriet er også noget, der efterspørges. Det skal ganske enkelt være nemt at komme dertil. Ved alle former for fiskeri skal der være styr på følgende: • •

Tilkørselsforhold Parkering

20 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune • • • •

Rindende vand, stålbordplade og håndvask (i relation til p-pladsen, rense fisk, vaske fingre m.v.) Toilet og renovation (mede- og til dels spinnefiskeri) Stier (mede og til dels spinnefiskeri) Stangholder (lækker detalje: mede og spinnefiskeri)

Desuden: • •

Overnatning (campingpladser skal tænke på fryser) Leje af udstyr (det eneste der mangler i Mörrum).

Nb.: Bruger nævner, at man f.eks. kan tage toget fra Nørreport station og 2.5 time efter være på Mörrum Station. Derfra tager det 10 min at komme op til fiskehuset, hvor man henter sit præbookede fiskekort. Og så kan man gå i gang med at fiske. Der er en god infrastruktur og gode muligheder for at forlænge opholdet.

FA: Information/kommunikation Adgang til information om vand- og luft temperatur samt vandføring er interessant. Billeder og film af fisk og folk, der enten har fanget eller er i færd med at fange fisk, er ligeledes interessant. Fangstrapporten fra de enkelte steder er også noget, bruger studerer flittigt. www.morrum.com er et godt eksempel på et site, som rækker ud over de gængse informationer. Sitet siger løbende noget om, hvad der rører sig, dvs. vejret, hvad der fanges, hvor varmt vandet er, vandføring, webcam af centrale pools. Derudover findes dybere baggrundsinformation, men også links til andre aktiviteter i området. Webcam i Mörum bruges flittigt f.eks. når venner og bekendte er i området for at fiske (citat: ”jeg var inde 6 gang i døgnet for at se, om jeg kunne se Thomas i zone 1”). Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra de pågældende fiskesteder. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en tur eller et område med ovenstående informationer. Relevante før-faciliteter skal eksponeres konkret i form af skilte, som henviser til fiskepladserne, men også i foldermateriale og f.eks. på Internettet. Derudover skal der være information om bålpladser, toiletter m.v. men også, hvor f.eks. den lokale købmand ligger. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området. Det gælder overnatning, mulighed

21 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke fisker – f.eks. sammen med kæreste, kone og/eller børn, kammerater eller for den sags skyld selv. Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted, som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om selve fiskeriet. Ude ved selve området i forbindelse med f.eks. p-pladsen eller anden markeret indgang/portal må der gerne være foldere med relevant information om området. Her må der også gerne findes mulighed for at gå online og søge information uploade billeder m.v. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om sportsfiskeri (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til sportsfiskeri få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Der skal være styr på distinktionerne inden for sportsfiskeri. F.eks. vil medefiskerne måske gerne se billeder af 50 mennesker, der fisker. Det vil fluefiskeren ikke – vedkommende vil gerne se en, der står alene med ordentligt grej, det rigtige tøj, i de rigtige omgivelser m.v. Online booking (overnatning, guide, fiskekort) nævnes også af bruger som meget attraktivt. Guidede tours regnes som noget af det, der skiller den gode service ud fra den mindre gode. Det drejer sig ikke nødvendigvis om en person, der tager med ud, men ligeså meget om, at der f.eks. i forbindelse med et center eller på et website/blog, findes en person, som er parat til at svare på spørgsmål om stedets muligheder og attraktioner. En person i felten, der kommer rundt og giver gode råd og vejledning, vil dog også være helt i top. Eksempel tages atter fra Mörrum, hvor en biolog, som er ansat på et klækkeri, blogger og dermed også giver mulighed for, at folk kan kommentere og stille spørgsmål om dette og hint med relation til fiskeriet i området. Nb.: Godt råd: Når f.eks. årets første fisk (f.eks. laks) er taget, skal der gå en mail af sted til alle, der har tilmeldt sig nyhedsbrev. Det kan også være en SMS service eller via RSS. Folk vil gerne have den slags beskeder. Endvidere er det en måde at få folks opmærksomhed. Demo udstyr til rådighed vil også være attraktivt, kastedemonstration (fluefiskeri) – det kan være, at demo skal afgrænses til bestemte perioder (det må ikke være for supermarkedsagtigt). Bemærk desuden: http://www.seatrout.dk

22 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Under aktiviteten (UA) UA: Base Basen for fiskeriet afhænger meget af typen af fiskeri. Generelt er det vigtigt, at lede den enkelte brugergruppe hen i et område, hvor vedkommende finder det, der efterspørges. Igen skal man være meget opmærksom på de forskellige typer sportsfiskeri. F.eks. vil fluefiskeren, hvis der fiskes i en vandløb, gerne have relativt lavt vand og meget strøm. Fluefiskeri er ofte forbundet med et ønske om adventure og dermed, at man flytter sig relativt langt og til tider i ufremkommelige egne mhp. at kommer i nærheden af det mest optimale fiskevand. Heroverfor vil spinnefiskeren gerne have meget lidt strøm og en rimelig vanddybde. Søer skal have en vis størrelse, så man ved, at det kan holde fisk. Brinkerne skal have en karakter, som gør, at man kan gå langs det (behøver ikke at være stier med mindre man henvender sig til handicappede). Nb.: Talemåde: Ved medefiskeri skal toilettet kunne ses fra fiskepladsen. Flue og spinnefiskere og i særdeleshed fluefiskere vil ikke kunne se toilettet (jf. behov for adventure).

UA: Fysiske faciliteter Generelt påpeger bruger, at der er mere ”skovtur” over medefiskeri, hvilket også lægger op til, at faciliteterne omk. medefiskeri gerne må være lidt mere familiehygge og børnevenligt. Tilsvarende gælder for spinnefiskeren, blot spredt ud på en måde, så man er (langt) færre på det enkelte sted. Fluefiskeren gerne have faciliteter men på en måde, så det efterlever ønsket om en form for primitiv æstetik. Vedkommende lægger i en del tilfælde vægt på at komme væk fra det, man umiddelbart forbinder med ”den civiliserede verden” og dermed også menneskeskabte faciliteter. Medefiskeren skal være på samme sted i lang tid. Vedkommende er derfor interesseret i at være tæt på ting, der gør opholdet behageligt, hvoraf toilettet er det væsentligste. Heroverfor at især fluefiskeren brug for at kunne bevæge sig rundt. Bruger påpeger som en mindre med ikke desto mindre væsentlig ting, låger som selv smækker af sig selv i tilfælde af hegn.

23 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Alle tre brugergrupper nævner zoneinddeling i forbindelse med å- og søfiskeri som et rigtigt godt redskab med henblik på at styre fiskeriet. F.eks. er elven i Mörum inddelt i zoner. Generelt på bruger følgende: Medefisker ønsker: • • • •

Toilet Borde og bænke Skraldespande Bål eller grill plads

Nb.: Man kunne også forestille sig, at man anlagde åer (og ikke blot søer) til fiskeri, med sten og stryg m.v. (put and take i Rindende vand). Det har man gjort bl.a. i Sverige – og det vil være meget mere attraktivt for en fluefisker frem for den kunstige sø. Det kunne også tjene som træningssted. Mörum er stedet, hvis man skal vide, hvordan man skal indrette fiskesteder. Man har lyst til at tage vare på det, fordi stedet emmer af kvalitet.

UA: Information/kommunikation Mulighed for guidede tours opfattes som meget positivt. På centrale steder skal der være kort over området, men også kort, man kan tage med. De skal være nemme at overskue og derfor også have gode signaturforklaringer. Er man ukendt med området, vil bruger meget gerne have information om, hvor fiskene normalt står m.v., og dermed mulighed for relativt hurtigt kan erhverve sig viden om ting, som det ellers vil tage lang tid at få. Skilte i terrænet kan være godt, men det skal gennemtænkes, især hvis man henvender sig til fluefiskere, man er meget opmærksom på, at man er i naturen, og det forbindes ikke med mange skilte og afmærkninger. En del brugere forbinder fiskeri med at være offline. Denne del af brugergruppen vil ikke modtage information via mobil telefon eller anden (håndholdt) enhed, mens man er i gang med aktiviteten. Alt det lader man ligge i bilen, hytten eller andet. Der er dog meget, der tyder på, at flere og flere har en reel interesse i at modtage dele relevante informationer, mens man fisker. Mörum er stedet, hvis man skal vide, hvordan man informere om fiskeri. Der er et massivt pres på området (f.eks. nedre del er delt ud i 32 zoner – fiskekort: f.eks. frem til kl. 12.00 må man fiske på zone 1 – 16, efter kl. 12: zone 17 – 32). Via et system sendes folk rundt, hvorved man søger for, at

24 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune tingene hænger sammen. På den måde undgås, at man som bruger føler at stedet er overrendt.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base EA: Fysiske faciliteter Offentlig transport tæt på fiskepladserne efterspørges af især den yngre del af brugergruppen. Det er væsentligt, at der findes gode faciliteter til rensning af fisk. Rindende vand, en stålbordplade, vask og afløb efterspørges af bruger. Mulighed for at stå i læ, gerne under et halvtag, mens man renser fisk, er også noget, som bruger sætter stor pris på. Det er meget vigtigt at være opmærksom på mulighed for håndtering af fiskeaffald. Det gælder generelt, men især hvis der findes andre brugergrupper i området. Det skal være så nemt at rydde op efter sig, så man slet ikke lade være. Under alle omstændigheder bør man adskille alt, hvad der har med rensning af fisk at gøre (rensepladsen) fra evt. andre aktiviteter og brugergrupper i området. Det betyder, at man skal have en speciel skraldespand til fiskeaffald. Låget skal være særligt tungt eller der skal på anden måde være taget forholdsregler, som sikrer, at ræven og andre ikke kan komme i den. Spanden skal være dedikeret til fiskeaffald.

25 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Et forum eller andet, hvor man løbende opdaterer hinanden bruges og er tilmed en god ting, når man følge op på dagens aktiviteter. Brugere inden for alle tre typer fiskeri tager gerne billeder og optager små film, ligesom man også fortæller om sin egen og kommenterer andres tur/ture. Det betyder, at alle tre brugergrupper efterspørger en nem og tilnærmelsesvis automatisk måde at monitorere samt overføre, forædle og eksponeret disse data f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Som sådan efterspørger bruger mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man kan kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, udstyr mv. Det gælder selvfølgelig dem, man fisker sammen med, men også andre, der fisker – i samme område, nationalt men også internationalt. Nb.: Mörrum: Her skal man melde ind, hvis man har fanget noget, også hvis man har sat det ud igen. Det er ganske enkelt vigtigt, at man får noget feedback på det, der sker derude jf. behovet for den dugfriske information. Man kunne tænke mange flere ting i sammenhæng med fiskeriet – madlavning (f.eks. folkekøkken), træning, teambuilding m.v.

Disciplin: Safari Historie Safari forbindes med en rejse over land i Afrika. Ordet safari stammer fra det østafrikanske sprog swahili, hvor det betyder karavanerejse og fra det arabiske safar, der betyder rejse. Historisk betegnede en safari en mindre ekspedition, evt. tilknyttet jagtaspekter (storvildtjagt). Men gradvis er adventure- eller eventyraspektet blevet dominerende. Safari opfattes i dag ofte som noget, der foregår i biler, hvorfra dyrelivet kan iagttages, filmes og fotograferes

Hvori består aktiviteten? Safari foregår i hold. Safari anvendes i stigende omfang som betegnelse for en rig variation af oplevelsesorienterede rejseformer, deriblandt ballonsafari, hvalsafari, delfinsafari, m.m. Men man taler også om kajak-safari, surfsafari, cykelsafari m.v.. Mad er ofte en del af oplevelsen – evt. som noget, man selv skaffer, tilbereder og anretter.

26 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Akivitets flow: Bruger: Mødes den øvrige del af gruppen. Mødestedet kan enten være a) udgangspunktet for selve safarien eller b) et opsamlingssted, hvorfra brugerne transporteres til selve startstedet. Startsted for safarien er på dansk grund ofte en parkeringsplads i relation til det område, hvor safarien skal foregå. Startsted kan også være der, hvor den første aktivitet finder sted (i forbindelse med test-safari under nationalpark forprojektet i Thy mødtes man ved Kåten som er en stor tippi. Her var der tændt bål og deltagerne blev sat i gang med og vejledt i at tilberede og stege råger, som man sidenhen spiste inden man drog videre). Grej tjekkes og pakkes – informationer gives. Safari er herfra er safari en kombination af transport til og fra en eller flere attraktioner og/eller aktiviteter. Samtlige elementer kan foregå på alle tænkelig måder (i bus/bil, på gåben eller cykel, til hest m.v.) aktiviteterne kan også variere fra madlavning og øksekast til observation af flora og fauna, fiskeri og jagt m.v. Safari foregår over flere dage. Det betyder, at overnatning er et emne. Det kan foregå i bivuak eller telt, primitivt shelter, men også på campingplads, bed and breakfast, hotel m.v. Slutsted for en safari kan være udgangspunktet. I mange tilfælde ender safarien et andet sted, hvilket kræver transport tilbage til eget køretøj eller anden transport mulighed.

Kræver det bestemte former for udstyr? Det afhænger af formen og dermed at det eller de transportmidler, man anvender, og de aktiviteter, som afvikles under vejs. Normalt udendørs tøj evt. specialiseret til forholdene.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Overordnet er safari det, der binder alt fra surf, over onitologi til ridning, fiskeri og jagt sammen. Hertil kommer det at bevæge sig gennem et naturområde. Safari inkluderer dermed det at rejse og de aktiviteter, som er mål for safarien. Transport kan foregå i bil eller bus men også til fods, på hest (kamel eller elefant), kano, kajak m.v. Strengt taget kan man forstille sig en virtuel rejse. Som sådan er moderne safari en jagt på oplevelser. F.eks. lavede man i forbindelse med forprojektet til Nationalpark Thy, en safari, hvor brugerne skulle bevæge sig på forskellige måder og deltage i

27 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune forskellige aktiviteter under vejs. De skulle således cykle, sejle, gå og ride. Endvidere skulle de stifte bekendtskab med alle de naturtyper, som findes i nationalparkområdet (havet, klitterne, klitheden og plantagerne). Turen inkluderede primitiv overnatning og (primitiv) madlavning i det fri. Et andet eksempel er kronhjort-safari, hvor gæsterne køres ud i bus og i bussen via storskærme ser dyrene om natten (via natkamera, som sidder på taget af bussen). Som regel er der koblet mad og overnatning på denne form for safari også (det kan være luksus, men også primitivt). Generelt lægger safari op til en art primitiv luksus (”der skal være lidt Karen Blixen over det”): Grace under pressure er også et tema. Som sådan beskrives safari som en god måde at eksplicitere spændingsfeltet mellem natur og kultur. Nb.: Adventure race er en form for ekstrem safari.

Før aktiviteten (FA) FA: Base Bruger affører, at det er væsentlig, at området og aktiviteten på den ene eller den anden måde har noget eksotisk over sig.

FA: Fysiske faciliteter De gængse friluftsfaciliteter: • • • • •

(Offentlig) transport til og fra hhv. start- og slutsted. Tilkørselsforhold skal være i orden (til samlings/udgangssted). Parkeringsfaciliteter (sikkerhed er et emne, hvis egen bil skal holde der i flere dage). Toilet og affaldsspande Rendende vand.

Generelt kan man sige, at gode gængse friluftsfaciliteter vil efterkomme de ønsker, som følger med safari.

FA: Information/kommunikation Safari kræver, at man tænke information og kommunikation i sammenhængende forløb. I Danmark gælder det f.eks. forholdet mellem erhvervsvirksomheder, kommune og Skov- og Naturstyrelse og private lodsejere. Det er nødvendigt for at sikre, at aktiviteten kan foregå under hensyntagen til de interessenter, som i øvrigt findes på de ruter og stræk, man bevæger sig ad. Slutbruger efterspørger information, som understøtter et sammenhængende forløb. Der kan være tale om guidede tours men også når man bevæger sig uden guide.

28 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Det skal fremgå, at tingene foregår på naturens præmisser – man kan f.eks. ikke love, at man ser krondyr. Der kan være stor sandsynlighed for, at de er der, hvor man tager brugerne hen, men nogen garanti findes ikke. Tilsvarende bliver man våd, hvis det regner osv. Online tjenester, som informerer om de ture, der findes, samt mulighed for at planlægge individuelle forløb (med og uden guide), efterspørges af bruger. Det gælder booking af guide og instruktører, overnatning, bespisning, udstyr m.v. er vigtigt. I forbindelse med planlagte ture, kan en dedikeret side (f.eks. i form af en blog), hvorigennem man informerer og kommunikere op til turen og dokumentere turen (film, billeder, lyd, rute, tekst) undervejs og kommunikerer efter turen kunne i nogle tilfælde være en god ting. Man kan med fordel inddele et området i temaer f.eks. flora, fauna, kultur, idræt – men også f.eks. havet, stranden, klitheden, eller f.eks. til lands, til vands og i luften. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt a) at f.eks. billeder og film er dugfriske, b) tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om pågældende safari (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til safari få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Bruger efterspørger aktiviteter, som fra start af og løbende skaber en fornemmelse af at være på safari. Som sådan kan med fordel tænke i f.eks. begyndelsessteder, som er spektakulære eller på en god måde fører folk ind i en ”safari-stemning”. Rejseformen må også gerne være eksotisk eller foregå i mere eller mindre eksotiske egne f.eks. med god udsigt og overraskende oplevelser af f.eks. dyre og planteliv. Bruger sætter som regel pris på en kontrolleret oplevelse af naturens storhed, vildskab og utæmmelighed.

UA: Fysiske faciliteter Bruger efterspørger steder med tilhørende faciliteter (stisystemer [gåben, cykel, hest, motorcykel m.v.] og f.eks. fugletårne, toiletter, borde og bænke, lejerpladser m.v.) som led i safari. Bruger vil ligeledes gerne have oplevelseselementet ind i f.eks. div. stiforløb og andre fysiske faciliteter, som binder områder og aktiviteter sammen.

29 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Man stiller desuden en række krav til kvaliteten af følgefaciliteter, hvor forskellige former for transport, overnatning og bespisning ofte indtager en væsentlig rolle. Alt efter, hvad det er for aktiviteter, man har på programmet, skal der være styr på infrastrukturen. Det gælder mht. det udstyr, der skal bruges under vejs (heste, cykler, kanoer, kajakker m.v.) og dermed også mht. at få tingene flyttet rundt, opmagasineret, vedligeholdt og skiftet ud i tilfælde af nedbrud. Som sådan kan man tale om safari-maskineriet. Bruger påpeger, at man skal være opmærksom på, at indretning af faciliteter med henblik på safari desforuden kan give nøjagtig de sammen muligheder for (erhvervs)aktiviteter baseret på en mere stationær tilgang til natur- og kulturlandskabet. Som sådan er gode fugletårne gode, uanset om man er på safari eller ej.

UA: Information/kommunikation Bruger ønsker i et vist omfang skiltning, her skal man dog være opmærksom på, at heftig skiltning kan fjerne fornemmelsen at være på rejse i fri natur. (Stationære) gode kort og gode signaturforklaringer efterspøges og betegnes endda som næsten uundværligt. Hertil kommer oplysende materiale om selve området. Relevante online informations- og kommunikationstjenester, som kan betjenes under vejs, efterspørges også (tiltaler nogle brugergrupper og aldersgrupper mere end andre). Bruger påpeger GPS som en god måde at lede folk rundt i landskabet. Behovet for GPS er størst på uorganiserede ture men kan også gøre tingene nemmere på organiserede ture. Endelig gør bruger opmærksom på, at kvalificeret vejledning og instruktion kan være afgørende for, om safari bliver en god oplevelse.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base EA: Fysiske faciliteter Pt. intet anført …

EA: Information/kommunikation Bruger kommunikerer og søger også informationer efter turen. Med hensyn til sidstnævnte søger man f.eks. viden om, hvorvidt der nogen, som har oplevet noget, efter at man forlod området. Et forum eller andet, hvor man løbende opdaterer hinanden kan måske bruges og er tilmed en god ting, når man følge op på dagens aktiviteter. Brugere tager billeder og optager små film, ligesom man også fortæller om sin egen og kommenterer andres tur/ture.

30 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Det betyder, at bruger efterspørger en nem og tilnærmelsesvis automatisk måde at monitorere samt overføre, forædle og eksponeret disse data f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Som sådan efterspørger bruger mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man kan kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, udstyr mv. Det gælder selvfølgelig dem, man rejser sammen med, men også andre i samme område, nationalt men også internationalt.

Disciplin: Orienteringsløb Historie Orientering var oprindeligt en militær disciplin, der blev dyrket i slutningen af det 19. århundrede. Det første civile orienteringsløb fandt sted i 1897 nær Oslo, og sporten bredte sig herefter hurtigt til Sverige og de øvrige nordiske lande. Sporten dyrkes i dag i mere end 60 lande, men står stadig stærkest i Norden samt en række europæiske lande.

Hvori består aktiviteten? Orientering er en sportsgren, hvor det gælder om at finde kontrolposter ved at navigere gennem et ukendt terræn. Navigationen sker ved hjælp af et specialdesignet kort og et kompas. Når der konkurreres i orienteringsløb, får bruger i startøjeblikket udleveret et kort, hvor der er indtegnet en bane med et antal poster, som skal findes hurtigst muligt i en bestemt rækkefølge. Selve posterne er markeret i terrænet med en trefløjet hvid/orange skærm. Bruger markerer fund af posten som "klippes" enten med en tang eller med en elektronisk brik. Udfordringen i orienteringssporten er at holde et højt løbetempo og samtidigt bevare mental ro og overblik nok til at kunne aflæse kortet og undgå fejl. For at udfordre deltagerne vil banelæggeren stile mod at lave baner med flere mulige vejvalg samt variation over de tekniske færdigheder, som deltageren skal bruge for at finde posten. Aktivitets flow: Bruger: 1. 2. 3. 4.

Kører i (ofte) i bil til orienteringsområdet. Parkerer bilen Skifter til orienteringssko Deltager evt. i samlet gennemgang af terræn (hvis man er af sted flere og konkurrerer mod hinanden). Det sker optimalt indendørs, så løberne/cyklisterne ikke bliver kolde. 5. Får udleveret kort 6. Løber (starter og slutter samme sted).

31 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune 7. Deltager evt. samlet gennemgang af løbet og placeringen af poster (overhead eller projektor). Det sker optimalt indendørs, så løberne/cyklisterne ikke bliver kolde. 8. Forlader stedet. Bemærk (mountainbike-orienteringsløb): 1. Kører i (ofte) i bil til starten på ruten (cyklen hænger bag på bilen eller inde i bilen – man kan forholdsvis nemt tage hjulene af). I sjældne tilfælde har man en trailer med flere cykler med. 2. Parkerer bilen (og trailer). 3. Tager cyklen af bilen. 4. Rigger cyklen til og tjekker efter 9. Gennemgår evt. sammen med de øvrige deltagere terrænet (hvis man er af sted flere og konkurrerer mod hinanden). 10. Cykler (på stisystemer rundt efter posterne, man starter og slutter samme sted). 11. Deltager evt. samlet gennemgang af løbet og placeringen af poster (overhead eller projektor). Det sker optimalt indendørs, så løberne/cyklisterne ikke bliver kolde. 12. Spuler cyklen (hvis muligt og der er behov for det) og lægger den i bilen eller hægter den bag på. 5. Forlader stedet – enten i bil eller idet vedkommende cykler derfra (er der ikke mulighed for det på stedet spules og rengøres cyklen ved hjemkomsten). Nb.: Inden et løb skal posterne – som det ser ud i dag - lægges ud (af træner eller anden person).

Kræver det bestemte former for udstyr? Orientering kan dyrkes i almindeligt fritidstøj, men som i de fleste andre sportsgrene, findes der en del specialudstyr: •

• •

Kompas: Bruges til hurtigt at nord-vende kortet, så der er overensstemmelse mellem kort og terræn. Når der skal navigeres gennem terræn uden særlige kendemærker, og når der er brug for større præcision udstikkes en mere præcis kurs. Kompasser findes både som almindelig håndkompasser, tommelfingerkompas og som håndledskompas. Orienteringssko: Her benyttes som regel lette løbesko med knopper/pigge, der giver et godt greb i en fedtet skovbund. Løbetøj: Åndbart løbetøj der ikke bliver tungt selv om løberen bliver våd af løbe gennem tæt vegetation. Bukserne kan evt. være forstærket på forsiden og brændenælde-afvisende. Nogle løbere benytter tillige benbeskyttere for at beskytte skinnebenene mod rifter fra vegetationen i underskoven - f.eks. brombær.

32 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune • •

Natlampe og batteriholder: Til natorienteringsløb anvendes en pandelampe med remme rundt om tindingen. Batterier bæres enten i en vest eller et bælte. Stemplingsbrik: Ved en del konkurrencer stempler løberne ikke længere et mønster i et kontrolkort. I stedet medbringes en elektronisk stemplingsbrik, som registrerer at løberen har været ved posten. Brikken kan i modsætning til kontrolkortet også registrere tidspunktet for hvornår der stemples. Der kan således efterfølgende udprintes en oversigt over stræk-tiderne til løberen.

Det specielle ved orienteringskortet er detaljeringsgraden (1 cm er lig med 100 m på kortet, huller, sten, høje, grøfter m.v. fremgår af kortet). Kortet skal opdateres løbende (hvert anden år). Der skal være så mange ting, man kan løbe i gennem, som muligt (Vester Tvorup er ekstremt detaljeret). Trail-orientering og mountainbike-orientering bruger en anden type kort (man kører/løbet på stierne og har derfor ikke behov for samme detaljeringsgrad). Det er ikke tilladt at benytte elektronisk navigationsudstyr. Udstyrs-race er ikke et emne inden for orienteringsløb. Inden for mountainbike-orienteringsløb er udstyr til gengæld et emne.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Inden for orientering til fods skelner man mellem sprit. Det foregår i byer og gerne gamle bydele, hvor snørklede veje, gyder m.v. gør løbet interessant. Sprint tager 10 – 12 min. Derudover har man mellemdistance (20 – 25 min) og langdistance (omk. 1.5 time). Der er ingen specialisering inden for området. Er man orienteringsløber dyrker man alle tre former. Udover orientering til fods skelner man mellem yderligere tre orienteringsformer. Det drejer sig om: • • •

Skiorientering Mountainbike-orientering (Også kaldet MTB-O). Trail-orientering (Også kaldet Præcisions-orientering eller PRÆ-O) Deltageren bevæger sig kun på større stier, men skal i stedet angive hvor på kortet posterne er. Sporten blev oprindelig udviklet for at give bl.a. kørestolsbrugere mulighed for at deltage, men benyttes nu også som en variant til almindelig fod-orienteringsløb).

Før aktiviteten (FA) FA: Base FA: Fysiske faciliteter Bruger efterspørger et knudepunkt ud fra hvilket man kan komme til flere velegnede orienteringsområder.

33 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Bruger kommer som regel i bil og påpeger, at der fra parkeringspladsen ikke må være end 1 - 2 km ud til det terræn, hvor der skal løbes. Bruger efterspørger følgende i forbindelse med parkeringsområdet. • • • •

Tilkørselsforhold Parkering Rendende vand (evt. slange, så cyklen kan spules) og luft (til cyklerne) Toilet og skraldespande

Skal det være helt optimalt vil bruger meget gerne have: • •

Mulighed for omklædning (sauna) Et lokale (+ projekter) til gennemgang af rute og poster.

FA: Information/kommunikation Det er afgørende, at der er adgang til opdateret kortmateriale (kan bringes med). Derudover skal der være en bane, man kan løbe på. Det kan f.eks. foregå ved, at man kontakter en person, der så kører ud med posterne (det kan lade sig gøre i Silkeborg – også i Norge og Sverige). I turistmæssige sammenhænge bør man angive evt. knudepunkter og terræn. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området (overnatning, mulighed for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke løber – f.eks. sammen med kæreste, kone og/eller børn, kammerater eller for den sags skyld selv). Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om selve orienteringsløb. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten være skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om orienteringsløb (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til orienteringsløb får den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. http://www.worldofo.com

Under aktiviteten (UA) UA: Base Bruger efterspørger et stort sammenhængende området. Der må meget gerne være flere områder og dermed flere muligheder. Jo flere jo bedre. Et stort område er i den sammenhæng 4 – 8 kvadratkilometer. Bruger efterspørger stor detaljeringsgrad og mener dermed et varieret landskabet. Jo flere faldgrupper der er, jo bedre. Landskabet skal holdes op

34 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune mod et kort, der gengiver det så fuldstændigt som muligt. Som sådan er det forholdet mellem virkeligheden og kort, der tænder orienteringsløbet. Buske og anden spredt bevoksning, der spærre for udsynet, foretrækkes. Bevoksning må ikke være tæt på en måde, så man hænger fast eller skal mase sig igennem. Man skal kunne løbe og så vidt muligt kunne være elegant (citat: ”der er kat eller indianer over det”). Det handler om at bevare roen og overblikket og dermed finde den rigtige linje igennem terrænet. Det vurderes, at safari, trekking men også adventure-race har samme har samme præferencer mht. landskab.

UA: Fysiske faciliteter Bruger vil meget gerne have spændende områder, hvor det kan lade sig gøre at sætte poster op, uden at det nødvendigvis kræver, at man skal ansøge om tilladelse. Det gælder også, hvis man skal have turister og uøvede til at beskæftige sig med orienteringsløb. Som sådan foreslår man perioder i løbet af et år, hvor områderne er knap så restriktive. Man efterspørger desuden deciderede begynder- eller demonstrationsbaner. Der eksisterer ikke sådanne baner, men det vurderes, at de kunne være gode mhp. at tiltrække nye udøvere. Det gælder, at en sådan bane ville ikke er interessant over flere gange, da man hurtigt kommer til at kende landskabet.

UA: Information/kommunikation Nøjagtige og detaljerede kort er altafgørende. Hvis landskabet ændrer sig, skal kortet også ændres. Kortene er lavet i hånden. Detaljeringsgraden gør, at man af og til skal have flere kort. Mulighed for logning (via en GPS) af den enkelte løbers bane efterspørges. Forædling og eksponering af data på kort giver et godt grundlag for analyse af løbet. Nb.: Bruger foreslår virtuelle poster, som et felt (5 x 5 m), hvor der lyder et bip, når man er i feltet. Automatisk registrering af mellemtider ved posterne samt finale tid ville være meget attraktivt. Man kunne også lade computeren bestemme placeringen af posterne (forudsat at systemet er sat op til at tage højde for de ting, man går efter som orienteringsløbere).

35 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Efter aktiviteten (EA) EA: Base EA: Fysiske faciliteter Bruger beskriver sine behov som svarende til dem, almindelige løbere har. Det gælder dog, at man, når man løber i grupper. Derfor efterspørges et lokale (med projektor), hvor man i ro og mag kan evaluere sit løb. Efterfaciliteter opgøres til følgende: • •

Rendende vand (evt. slange, så cyklen kan spules) og luft (til cyklerne) Toilet og skraldespande

Skal det være helt optimalt vil bruger meget gerne have: • •

Mulighed for omklædning (sauna) Et lokale (+ projekter) til gennemgang af rute og poster.

EA: Information/kommunikation Anvendt tid, tilbagelagt strækning, (gennemsnits)hastighed, mellemtider ved poster og position er noget af det orienteringsløbere gerne vil monitorere. Brugergruppen efterspørger en nem måde at få disse data overført, forædlet og eksponeret f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Man efterspørger i den forbindelse et system, hvorigennem man nemt og problemfrit kan kommunikere med andre orienteringsløbere. Det gælder dem, man løber sammen med og mod men også dem, som tidligere har løbet i området. Endelige vil bruger gerne kunne kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, træning mv. Det gælder selvfølgelig dem, man løber sammen med, men også andre løbere – i samme område, nationalt men også internationalt. http://www.nopesport.com

Disciplin: Ridning Historie Hesten har været brugt af mennesker i omk. 6000 år: Som egentlig fødekilde, til transport, jagt, krigsføring, repræsentation og forlystelse (væddeløb, opvisning, fritidsridning og andre former for hestesport). Hesten som sådan har gennem tiderne forandret sig. Det er sket gennem avl om som led i en målrettet opdræt af hesten som nyttedyr.

36 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Der er ét grundprincip som gennemsyrer menneskets omgang med heste: Formålet har været at få hesten til at yde maksimalt, dvs. maksimalt i forhold til menneskets mål og præferencer. Det gælder, hvad enten der har været tale om kavaleriheste i antikken, arbejdsheste til f.eks. den nordamerikanske cowboy eller hingsten på den Spanske rideskole. Kilde: http://visibel.no

Hvori består aktiviteten? Moderne ridning på hest kan foregå som led i rekreation eller som konkurrence. Derudover trænes heste til praktiske formål så som politiarbejde eller arbejdet med at holde opsyn med kvæg og andre nyttedyr. Nærværende beskæftiger sig med den del af rekreations- (og konkurrence-) ridning, som kaldes udendørs turridning.

Aktivitets flow: Inden for turridning kan man overordnet tale om to situationer: A) Bruger ankommer til området med hesten, rider og kommer tilbage til udgangspunktet inden for samme dag – det inkluderer, at bruger: 1) 2) 3) 4) 5) 6) 7) 8)

Kører til området (eller rider, hvis det ligge tæt på opstaldning). Parkerer bilen Trækker hesten ud Lukkes hesten ind i fold/boks (hvis det er muligt) alternativt tøjres den. Tager grej frem (til opsadling). Trækker hesten ud, tøjre den (hvis i fold eller boks) og sadler op. Drager af sted og lander det samme sted. Tøjrer hesten, vander den og sadler af (spuler evt. hesten, hvis den sveder). 9) Lukker hesten ind i fold eller boks. 10) Pakker grejet ind i bilen 11) Trækker heste op i traileren 12) Forlader stedet. B) Bruger rider fra station til station (evt. med overnatning undervejs) og lander måske et andet sted. Som A (4 – 9) blot fordelt ud over flere steder. Hertil kommer, at der er behov for div. servicefaciliteter til hesten. Det kunne f.eks. være en rigtig stald med opsyn, fold m.v. samt overnatning og bespisning til rytter. Hertil kommer opsamling og transport til både hest og rytter, hvis man ender et andet sted end begyndelsesstedet.

Kræver det bestemte former for udstyr? Bruger har behov:

37 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune • • •

Stor bil (med anhængertræk). Hest, grime og grimeskaft, sadel, hovedtøj evt. tæppe til hesten til efter turen. Rytteren skal have hjelm, ridebukser, ridestøvler evt. sporer/pisk

Nb.: Det er dyrt at have sin egen hest – man bruger mange penge på det, men ikke nødvendigvis på andet end hesten. Bruger gør opmærksom på, at ”hestefolk” generelt er nogenlunde købestærke og vil gerne have god service – til hesten. Sidstnævnte er noget, man gerne vil betale for. Tingene skal være helt i orden, da man har med et levende og højt værdsat dyr at gøre.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Ridning kan dyrkes som sport, rekreation og/eller terapi. På dansk grund kan man endvidere inddele brugerne i private ryttere (fastboende og turister), ryttere fra foreninger (rideklubber), ridning med guide/underviser (primært turister). Sportsridning inkluderer dressur, springridning, reining, tent pegging, vaulting, polo, hestevæddeløb og rodeo. Derudover findes military ridning (konkurrence med en naturlige forhindringer eller forhindringer lavet af naturmaterialer) herunder distanceridning. Hertil kommer gangartsridning, som er islænderrytternes hyppigste konkurrenceform. I rekreationsøjemed tale man om turridning (1: på særligt anlagte rideruter og 2: ad egne veje), som foregår udendørs og dyrkes mhp. at have det sjovt med sig selv, de folk man er på tur med og ikke mindst hesten. Ridning på heste bruges også som led i terapeutiske forløb f.eks. handicapridning og som led i udvikling af fysisk og psykisk sundhed. Nærværende er foreløbig en beskrivelse af turridning – men dermed også (potentielt) faciliteter fil alle andre former for ridning i naturen. Turridning foregår på stier, veje og i naturlige spor. Man kan være alene af sted eller på tur med en eller flere. Turne kan være mere eller mindre arrangeret. Turridning kan også dyrkes som en sport. Konkurrencen tester rytterens evne til at navigere gennem de forhindringer og forløb, som rute/landskabet byder på. Nb.: Turridning bliver kritiseret fra flere steder. Kritikken går på, at aktiviteten skaber erosion på stier, som i mange tilfælde kan være i konflikt med de præferencer andre brugergrupper har (f.eks. vandrere, løbere og mountainbikere). Kritikken kan imidlertid gå begge veje, idet især

38 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune mountainbikere kan skræmme hestene og i øvrigt selv står kan afstedkomme erosion.

Før aktiviteten (FA) FA: Base FA: Fysiske faciliteter Bruger efterspørger: • • • • • • •

Velfungerende og vedligeholdte tilkørselsforhold (bruger kommer i forholdsvis tunge køretøjer med trailer). Toilet og skraldespande Gode parkeringsmuligheder (traileren bliver på bilen) Fold til hesten (kunne være græsareal med mulighed for at lave sin egen fold). Ultimativt en stald med bokse. Det kunne være som blot et halvtag i shelterstil. Opsadlingsplads Bom til tøjring af hesten (f.eks. i forbindelse med opsadling). Rendende vand (og vand til hesten).

Bruger gør opmærksom på, at man ikke bare lukker heste, der ikke kender hinanden, ind i samme fold eller indhegning. Og selv om de kender hinanden vil en del brugere være tilbøjelige til at sige maksimalt 2 måske 3 heste sammen. De fleste foretrækker at hestene adskilles helt, hvis ikke de kender hinanden (folde på 3 x 3 m). Der skal være ca. 2 m mellem hver fold. Som turist kræves udvidede opbevaringsfaciliteter: • •

Boks til opbevaring af foder og andet grej (med mindre, man kan have det hele i bil eller trailer) . Boks/stald og/eller indhegnet fold til hesten.

Nb.: Det kan være svært at dele faciliteter med andre brugergrupper forstået på den måde, at ikke alle ved, hvordan man skal omgås en hest. Udefrakommende kan gøre rytter og ikke mindst hesten nervøs. Man skal desuden være opmærksom på, at hestepærer og fluer kan genere ikkehestefolk i området. Bruger påpeger, at man på steder med mindre tryk f.eks. i form af primitive lejerpladser godt kan lave faciliteter, som kan deles med andre brugergrupper. Her gælder det om at tænke smart mht. f.eks. deling af f.eks. toiletfaciliteter, således at toilettet placeres mellem to adskilte områder, hvoraf det ene er gearet til heste og det andet er gearet til f.eks. orienteringsløbere, mountainbikere og folk der vandre.

39 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

FA: Information/kommunikation Før en tur, træning eller konkurrence vil man gerne vide noget om områdets/sporets beskaffenhed. Bruger vil derudover gerne vide, hvor lange de forskellige spor er og hvor svære, de er. Et samlet (online) info-kort la et kort over pisterne på et skisportssted efterspørges. Informationer om ruten inkluderer foruden længden på ruten, angivelse udfordringer/forhindringer, samt hvor meget af ruten, der er ”single track”, grusvej, klipper m.v., samt hvorvidt der findes bestemte features på turen så som f.eks. gode udsigtssteder og længere åbne stræk med mulighed for en god galop, men også ting som gør det nemmere at færdes i området med en hest f.eks. i forbindelse med ophold undervejs. Det er vigtigt, at kombinere detaljerede kort med kort, der giver overblik, så rytter kan finde tilbage til kendte steder og forløb. Står man over for helt ukendte ruter eller områder vil man meget gerne have mulighed for at læse høre og se noget om, hvad andre brugere på sit niveau mener om pågældende. Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra det pågældende sted. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en rute eller et område med ovenstående informationer. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området. Det gælder overnatning, mulighed for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke rider – men især med henblik på af service i forhold til hesten. Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om ridning. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om ridning (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til ridning få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Det er en stor attraktion og giver meget respekt, hvis der i et område henvises til gode og gennemtænkte ture. Det sat i forhold til at man selv skal ud og

40 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune finde ruterne. Førstnævnte skal nemmest mulig give den ultimative tur i området. Ideelt set skal der være udfordringer til alle niveauer. Det betyder også, at det er vigtigt at alliere sig med dygtige ridefolk, inden man går i gang med at etablere ruter i et område. Det vurderes – modsat mountainbike - at der er behov for at lave forskellige ruter til hhv. øvede og mindre øvede. Der er tale om et forhold mellem menneske og et dyr, hvorfor det er vigtigt, at der hverken sker noget med den ene eller den anden. Det vigtigste er, at bruger på alle niveauer har en fornemmelse af, at ruten/ruterne i et område lever op til de krav hestefolk stiller. Bruger påpeger, at det skal være sådan, at man ikke kan overskue ruten. Rig variation i landskabet foretrækkes (op, ned, rund i sving, udsigtspunkter) kombineret med lidt længere stræk, hvor man kan få sig en god galop. Det at ride fra et lukket til et åbent område er spændende. Nb.: Som rytter er man interesseret i at kunne ride over det hele (man bliver ikke nødvendigvis i sporet – hvis ikke der er grænser). Hvis man ikke kender området, vil man til gengæld holde sig i sporet.

UA: Fysiske faciliteter Generelt skal man være opmærksom på, at ryttere ikke kan andet end sidde på hesten (man kan ikke bare som med en cykel sætte hesten fra sig), med mindre der er en mulighed for at placere hesten sikkert et sted. Man skal desuden være opmærksom på spor, der krydser andre brugergruppers spor, idet der kan opstå ”konflikter” mellem aktiviteter, hvor hesten f.eks. bliver skræmt at andre brugergrupper og vise versa. Hvis man skal opholde sig i mere end 2 – 3 dage i naturen kræver det div. service faciliteter, som understøtter ophold (med hest) i naturen: mad, overnatning (høhoteller) m.v. Bruger foretrækker flis på stierne (flis med bark kan gøre det glat) – grus dur ikke (islænder-folket har dog ikke noget i mod grus), leret stabilt sand er det bedste (det dræner og man synke ikke i). Bruger påpeger, at en markeret sti kan tage noget af eventyret ud af turridning. Bruger efterspørger områder til ophold med hest på lidt længer ture (indhegning/boks, en balje og en vandspand evt. borde og bænke). Bruger beskriver det som en ”enorm rigdom” at komme til et sted, hvor det fremgår, at der er lavet specielle forhold til heste. Skal man overnatte med store heste, er man mere tryg med en boks til hesten. Hvis man skal ramme bredt, skal man have den slags faciliteter. Sadel og hovedtøj skal ikke ligge ude om natten (skal holdes fri af dug).

41 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Bruger påpeger, at et badested forbeholdt heste er i høj kurs (med tilhørende parkering og mulighed for tøjring af hesten m.v.). Man kunne lave svarende til et slæbested blot til heste. Sø og fjor foretrækkes f.eks. i forhold til Vesterhavet, som er tit for voldsomt (bølgeslag + en brat nedgang og understrøm kan gøre hesten nervøs). Nb.: I Nordjylland er man i færd med et projekt men et samlet ridestinet med forbindelse til gårde, hvor man kan får opstaldet sin hest og selv overnatte (bed and breakfast med hest). Hvis et stisystem er meget velbesøgt kan der være behov for plads til at anlægge nye spor. Således har man på Island steder, hvor man på samme stræk er ude i 5. Spor. De andre spor er trådt i en sådan grad, at rytterens fødder støder på underlaget. Det hører med at en stor del af disse steder er gamle hovedveje, som i 1000 år har båret trafikken mellem landsdelene. Det har allerede tidligt sat sine spor. Hesten var indtil 1940'erne det mest anvendte transportmiddel også i fjerntrafikken. Disse gamle hovedveje bruges i dag rekreativt mens erhvervstrafikken er flyttet ud på nutidige asfaltveje.

UA: Information/kommunikation Fysisk kort kan være et problem, da man skal koncentrerer sig om aktiviteten, når den foregår. GPS kunne være en fordel (flere turde ride i skoven), for nogen ville det måske tage noget af spændingen af aktiviteten. Man er afhængig af at kunne sanse f.eks. lytte til dyret. Bruger kommunikerer med hesten (også) i naturen. Det betyder, at man ikke som udgangspunkt er interesseret i at få information under vejs – og dog vil man ikke udelukke at relevante informationer undervejs (f.eks. koblet til en GPS) kunne være en god ide. Brugere på alle niveauer efterspørger gode guidede ture – fordi man kommer ud i områder og på steder, hvor man ellers aldrig ville have fundet hen (det er også en måde sikre, at folk holder sig i sporet). Velskiltede ruter kan være godt, men det overgøres ofte i Danmark. Må man ride et sted, gøres der samtidig meget for at eksponere de steder, hvor man ikke må ride. Bruger oplyser, at det kan give en nærmest klaustrofobisk fornemmelse. Nb.: Man må kun ride på grusvejen og skovbrynet alle andre steder er det forbudt med mindre andet er angivet. I offentlige skove må man ride ad veje, der er belagte og udlagte til ridning. Man må desuden ride i skovbunden dog ikke i nyplantninger. I private skove må man kun ride ad fælles private veje – ellers

42 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune kun med ejerens tilladelse. Fra 1/9 – 31/5 er ridning på ubevokset strandbred tilladt, hvor der er direkte adgang.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base EA: Fysiske faciliteter Bruger efterspørger: • Tøjringsbom • Fold og/eller boks (så man kan stille hesten fra sig, mens man pakker ned). • Rendende vand (vande hesten og skylle dele af grejet evt. så man kan spule hesten). • Toilet og skraldespande • Evt. rigtig opstaldning (hvor man kan efterlade hesten og vide, at den er i gode hænder).

EA: Information/kommunikation Er man på tur over flere dage er det altafgørende, at der henvises til faciliteter, som kan underholde de behov hesten har. Derudover efterspøger bruger nem adgang til information om f.eks. overnatningsmuligheder men også mulighed for indkøb, spisesteder m.v. Henvisning til andre aktiviteter i området efterspørges også, men det kræver, at der er mulighed for, at man kan opstalde hesten sikkert og dermed forlade den til fordel for andre aktiviteter. Bruger gør opmærksom på, at IT kan arbejdes ind, men påpeger at det skal afstemmes med et eventuelt ønske om at være offline eller i pagt med naturen. Muligheden må gerne være der, og så må det være op til det enkelte, hvorvidt man vil benytte sig af det. Et online forum, hvor man løbende opdaterer hinanden om oplevelser, giver gode råd m.v. opfattes som en god ting, når man følge op på dagens aktiviteter. Bruger tager gerne billeder og optager små film, ligesom man også fortæller om sin egen og kommenterer andres tur/ture. Det betyder, at brugergruppen efterspørger en nem og tilnærmelsesvis automatisk måde at monitorere samt overføre, forædle og eksponeret disse data f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Som sådan efterspørger bruger mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man kan kommunikere indbyrdes om sine oplevelser,

43 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune udstyr mv. Det gælder selvfølgelig dem, man rider sammen med, men også andre ryttere – i samme område, nationalt men også internationalt. Nb.: Bruger påpeger, at er er potentiale i at tænke mange flere ting i sammenhæng med ridning som omdrejningspunkt – madlavning (f.eks. folkekøkken), træning, teambuilding m.v.

Disciplin: Klatring Historie Man må formode at mennesket altid har klatret og haft et behov for at klatre – både med henblik på at finde føde, men også for at gemme/beskytte sig og/eller positionere sig i forhold til fjender. Man er nogenlunde enige om, at moderne klatring på klipper opstod i sidste halvdel af 1900-tallet med udgangspunkt i Elbsandsteingebirge, Saxony, området nær Dresen, Lake District og Dolomites i Italien. Klipperklatring udviklede sig gradvist fra det tidspunkt i retning af en egentlig sport. Efterhånden som sportsklatring blev populært blev flere og flere afhængige af at kunne klatre tættere på hjemmet. Man begyndte da at udforske mulighederne og fandt alt fra små klipper og udhæng, betonpiller, stålkonstruktioner m.v. Man fandt, at disse forhold i sig selv var spændende og indeholdte udfordringer, som sidenhen kom til at udgøre selvstændige discipliner. Som sidste skud på stammen er man begyndt at bygge deciderede klatrevægge og kunstige klipper som bruges til klatring bl.a. indendørs.

Hvori består aktiviteten? Klatring er en aktivitet, hvor man primært bruger sine hænder og fødder til at komme op ad en væg, klippe, et isfald m.m. Aktivitets flow: I Denmark har man ikke klatreområder – endnu, men andre steder er aktivitetsflowet som følger. Bruger: 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7.

Transporterer sig selv til p-pladsen tættest på klatrestedet (typisk i bil) Tager sit grej ud af bilen (tjekke grej) Går til den nemmeste vej klatrestedet Lægger grejet ud (på jorden/underlaget) Monterer grej Klatre (halv til en hel dag) Pakker grej sammen

44 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune 8. Går tilbage til p-pladsen 9. Pakker grejet (ind i bilen) 10. Forlader stedet. Nb.: Klatring i Danmark foregår typisk indendørs i en klub i forbindelse med et klubarrangement. Bruger påpeger, at der kunne være et stort potentiale i at lave et spændende udendørs område i Danmark, hvor man kan klatre uden at være medlem af en klub.

Kræver det bestemte former for udstyr? Man skal bruge klatresko og talkum. Man kan bruge særlige skummåtter (i forbindelse med boldering) til at lande på. Disse kaldes crash-pads. Hertil kommer reb, bolde, karabiner m.v. Bruger påpeger, at man har sit eget udstyr med. Det er ikke kutyme, at man lejer udstyr, da det handler om at kende sit udstyr. Der er dog ting, der peger på, at forholdene her er ved at ændre sig, således at man måske gerne vil leje udstyr. Når det er tilfældet, skal der være troværdighed omkring udlejer.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Der findes forskellige typer af klatring, her kan bl.a. nævnes big wall, traditionel klatring, ruteklatring, bouldering, isklatring og alpin klatring. Nærværende gennemgang beskæftiger sig primært med bouldering og ruteklatring begge dele dyrkes både med henblik på rekreation og som sport. Bouldering foregår på store stenblokke (eng: boulders) og i lav højde, så der er ikke behov for reb og øvrigt klatreudstyr, da man i tilfælde af styrt ikke falder så langt. Bouldering har ofte fokus på teknisk vanskelig og styrkekrævende klatring. Bouldering er ofte en ret social form for klatring, hvor man er en mindre flok, som arbejder på det samme "problem" på skift. Ruteklatring foregår typisk på klipper men kan også foregå på andet materiale (evt. anlagt), hvor der enten 1) i forvejen er placeret faste sikringspunkter eller 2) hvor man selv ”sætter” sikringer. Inden for både bouldering og ruteklatring kaldes et element på en rute for ’et problem’. Man graduerer ruterne efter, hvor svære de er, og giver dermed en rute f.eks. 3. grad (nemmere) og op til og med 9. grad (ekstremt svært). På verdensplan findes flere betegnelser men princippet er det samme. Gradering afhænger af: • • •

Hvor overhængende ruten er (hvor meget det hælder) Hvor små grebene og trinene er Antal af og afstand mellem greb og trin

Det er meget få danskere, der klatrer 8. grad.

45 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Før aktiviteten (FA) FA: Base FA: Fysiske faciliteter Bruger påpeger, at ønske om og behov for faciliteter afhænger meget af, hvem man er, og dermed, hvad det er, man går efter. De virkelig ”hard core” ( 7’ende og opad) ser næsten udelukkende på den type klatring, området lægges op til, og sværhedsgraden af samme. Er man lidt mere ”soft core” (f.eks. 3. grad) ser man meget mere på faciliteter og naturen kort sagt om det er et godt/flot sted at være. Bruger peger på, at sidstnævnte skal holdes op i mod, at der måske er sket et mindre skred imod ønsket om præstation. Således tales der meget om de ting, man har klaret/tilbagelagt og som sådan også om gode og dårlige områder (mht. udfordring). Generelt efterspøger bruger følgende før-faciliteter: •

• •

P-faciliteter (optimalt, hvis p-pladsen er så langt væk, at man ikke kan se bilerne, men stadig så tæt på, at man lige kan løbe hen og hente ting, man har glemt – man vil gerne have fornemmelsen af at være lidt væk). Toilet (evt. bad) og skraldespand Rendende vand

FA: Information/kommunikation Normalt bruges en klatrefører (en bog over steder, man kan klatre). Man tager ikke til et område, hvis ikke der er en fører. Bogen fortæller: • • •

Hvor lang tid tager det at komme til klatrestedet (vigtigt)? Hvor langt er der? Hvor mange højdemeter skal forceres?

Føreren ordner desuden selve klatreområdet og fortæller, hvad der er at komme efter: F.eks. med kort som: • •

Inddeler i zoner/områder (med cool navne) evt. efter sværhedsgrad Giver oversigt over ruter, problemer (+ beskrivelse af samme)

Hvis der er wifi i klatreområdet, vil man helt sikkert bruge det til at eksponere aktiviteterne på stedet (tekst, lyd, billeder, film …). Med wifi i området kan føreren også ligge online – det kunne være godt, hvis man udviklede et system, der gør, at man kan få denne type information på sin mobiltelefon. Klatrer benytter sig meget af internettet, hvor man selvorganiserer mig om sider og fora m.v. f.eks. www.stonemonkey.dk. Her lægges billeder og video

46 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune ind. Her angiver man, hvem der har klatret hvilke ruter og hvor svære, de er. Det er afgørende, at man bliver anerkendt disse steder. Står man over for helt ukendte områder vil man meget gerne have mulighed for at læse høre og se noget om, hvad andre brugere på sit niveau mener om pågældende. Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra det pågældende sted. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en rute eller et område med ovenstående informationer. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området. Det gælder overnatning, mulighed for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke klatre – f.eks. sammen med kæreste, kone og/eller børn, kammerater eller for den sags skyld selv. Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om klatring. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om klatring (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til klatring få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Nb.: Bruger påpeger, at der er masser af ”religion” inden for klatring. Der er nogen, som mener, at der godt kan være bolde (til sikring) på en rute, nogen mener, at det må der absolut ikke være osv. Derfor skal man forhøre sig hos eksperter, inden man går i gang med at etablere noget. Bruger anbefaler strukturering af ruterne (ved brug af nettet) ved at lave et system, der anbefaler ruter. Det kunne foregå på den måde, at man selv løbende anfører, hvilke ruter man har klatret og godt kan lide. På basis deraf anbefaler systemet nye steder, hvor der findes ruter, som andre, der har klatret de samme ruter, synes er gode. Det kan også være en måde at finde nye venner – a la facebook bare for klatrer. De klatrer, som får de bedste sponsorater, er dem, der formår at køre sig selv i stilling som mere end blot ’gode til at klatre’. Klatring handler meget om identitet og livsstil.

47 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Under aktiviteten (UA) UA: Base Ruterne skal være en kombination om lodret eller overhængende – derudover skal stedet være autentisk og dermed tro om kulturen eller det identitetsbærende element i klatring. Nb.: Tilpasning af ruter (man chip’er ruten: laver greb, fjerner noget m.v.) er problematisk og i visse kredse bandlyst. Tillader man chipping af ruter, fjerner man grundlaget for en fast gradering af ruten. Det betyder, at man ikke længere kan bruge forløbet til at sammenligne sig med, hvorfor forløbet mister værdi.

UA: Fysiske faciliteter En tilpasset rute skabes ved, at en person laver en rute, navngiver, beskriver og graderer den. Når det er gjort er ruten færdig, hvilket i langt de fleste tilfælde betyder, at der ikke ændres yderligere på forløbet. Bruger påpeger, at kunstigt materiale aldrig vil kunne konkurrere med rigtige klipper og understreger, at det handler om æstetik og etik. Som er der stor forskel på at have klatret en kunstig skabt rute i en klatrehal og så det at have klatret noget, som er ligeså svært men er en rigtig naturskabt klippe. Bruger slår fast, at et klatreområde skal være stort, hvis det skal lokke folk til . Det betyder, at 100 ruter ikke er nok. 800 ruter begynder at ligne noget, man vil overveje at køre efter (til sammenligning: Frankrig har min 1000 steder som hver har 800 ruter). Derudover foretrækker bruger: • • • • •

Grovkornet underlag, der gør, at man ikke får sand i udstyret (herunder sko) – til bouldering evt. et dæk (hvor sand kan løber ned mellem plankerne). Plads til at ligge udstyret (herunder måtten: bouldering) på jorden (1.5 m2). Tørre greb. Mulighed for skygge (hvis der er varmt – sved er et problem når man klatre) eller solside/læ, hvis der oftest er koldt (f.eks. Thy). Optimal temperatur (10 – 20 grader og lav luftfugtighed). Borde og bænke – må gerne være rustikt (funky miljø) Evt. deponeringsboks på klatrestedet (bouldering), hvis der er tale om et område, men mange mennesker og mange ”problemer” fordelt på forskellige steder.

Nb: Bruger foreslår, at man lave områder med mulighed for at skrue greb af og på, hvorved der opstår mulighed for at ændre forløbet på ruten (i princippet i det uendelige). På den måde sikrer man, at man ikke ”løber tør” for

48 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune problemer. Ulempen er, at man ikke kan sammenligne ruterne, da forløbene er individuelle alt efter, hvordan man vælger at sætte grebene. Førstnævnte er en vigtig ting inden for klatring – mange vil sige afgørende. Man kan arbejde i at lave et decideret træningsområde (findes igen steder) med isolerede problemer svarende til de bevægelser, problemer på div. ruter kræver. Bruger henviser til Kalymnos er et eksempel på, at man fra en kommunens side er gået ind og understøtter en udvikling af området som mekka for klatring. Her kan man f.eks. hente bolde til ruter gratis og tilmed låne værktøj til at sætte ruten op. Hertil kommer at turisterhvervet på øen bakker op ved at give div. former for rabatter til klatrer.

UA: Information/kommunikation Det handler om at gøre det så nemt som muligt at 1) finde de enkelte ruter og 2) afdække hvor svære, de er. Ruterne skal være forsynet med: • • • • • •

Navn og beskrivelse samt graduering (jf. sværhedsgrad f.eks. 7b) Markering af start- og slutsted Hvem der har lavet den Hvilken klatrestil ruten lægger op til Beskrivelse af hvordan man griber ruterne an Generel bedømmelse - f.eks. antal stjerner baseret på rutens beskaffenhed (ud over sværthedsgrad)

Bruger kommunikerer meget om sin aktivitet og bruger det til at brande sig selv gennem sin aktivitet. Det betyder, at man efterspørger mulighed for nemt at kunne optage, overføre og eksponere og kommunikere om klatring. Det må meget gerne foregå – nærmest live. Nb.: Bruger oplyser forholdet mellem tre begreber, man anvender som klatrer. Således taler man om 1) ’onsite’ eller at ’onsite et problem’. Det betyder, at man ikke på nogen måde har informeret sig om ruten. Man går bare i gang, og tager ruten, som den kommer. Som sådan kan man spørge: ”Hvad er din onsite grad’ og dermed få et indtryk af, hvad vedkommende kan klatre hver gang. 2) Næste trin er et flash. Her klatrer man også for første gang, men har søgt og fået information om ruten til sig inden man klatrer (al det hjælp man kan få, man må også se andre klatre, blive guidet fra jorden m.v.). 3) Det tredje model er ’red point’. Ved red point man har information og trænet på ruten og endelige klarer dem ruten.

Efter aktiviteten (EA)

49 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

EA: Base Intet anført

EA: Fysiske faciliteter Shelters og/eller anden form for camping – det må gerne være rustikt (funky miljø). For en del af miljøet vil man føle sig afklædt ved at komme ind på en gængs campingplads. Der må gerne være noget man kan klatre i – jo mere man kan hænge i jo bedre. Derudover efterspørger bruger: •

• •

Nb.: Camp 4 (Yosemite) findes et boulder problem midt inde i lejerpladsen. Det skal alle prøve, der er altid masser af tilskuere osv.

EA: Information/kommunikation Bruger vil gerne have mulighed for at kunne eksponere sine bedrifter. Denne brugergruppe tager meget gerne billeder og optager små film på spændende ruteforløb, skriver, anbefaler osv. Brugergruppen efterspørger en nem måde at få disse data overført, forædlet og eksponeret f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Man efterspørger i den forbindelse et system, hvorigennem man nemt og problemfrit kan sammenligne sig med andre klatrer. Det gælder dem, man klatrer sammen med og mod men også dem, som tidligere har klatret på ruten og/eller de udfordringer som findes i området. Som sådan efterspørger bruger en online rangliste og dermed også mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man sammenligner sig med hinanden. Endelige vil bruger gerne kunne kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, træning mv. Det gælder selvfølgelig dem, man klatrer sammen med men også andre, der klatrer i samme område nationalt men også internationalt.

50 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Disciplin: Vandring Historie I 1965 introducerende Colonel Jimmy Roberts verden for trekking som en aktivitet, der kunne dyrkes i rekreationsøjemed. Som tidligere officerer hos Gurkhaerne og militær attache på den Britiske ambassade i Kathmandu havde Roberts over årene vandret i de nepalesiske bjerge. På den baggrund begyndte han at tilbyde guidede tours, hvor sherpaer bart telt og anden oppakning og desuden stod for madlavning. Disse ture blev en succes og gjorde fra den ene dag til den anden Himalaya tilgængeligt for mange flere mennesker. Siden har fænomenet spredt og er i dag en aktivitet, som dyrkes af mange menneske primært i en vestlige verden.

Hvori består aktiviteten? Trekking giver i forhold til kortere vandreture bruger mulighed for at nå længere ind i afsidesliggende områder. For eksempel ind i vildmarken. Udfordringen er at man skal kunne modstå omskifteligt vejr og vanskeligt evt. farligt terræn, og man skal kunne undgå eller imødegå ting som dehydrering, hedeslag og frost. Som sådan definerer man trekking som transport til fods som (ofte) foregår over to eller flere dage. Aktivitets flow: Samme begyndelses- og slutsted Bruger: • • • • • • • •

Ankommer til begyndelsessted (i egen bil eller anden [offentlig] transport) Tjekker udsyr (fylder vand på) og kort Begiver sig ud på ruten Overnatter (evt. tænder bål, sætter telt op, tilbereder mad m.v. pakker sammen) Begiver sig ud på dagens ttur Osv. Ankommer til udgangspunktet Forlader stedet (i egen bil eller anden [offentlig] transport)

Forskelligt begyndelses- og slutsted: • •

Ankommer til begyndelsessted (i egen bil eller anden [offentlig] transport) Tjekker udsyr (fylder vand på) og kort

51 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune • • • • • •

Begiver sig ud på ruten Overnatter (evt. tænder bål, sætter telt op, tilbereder mad m.v. pakker sammen) Begiver sig ud på dagens tur Osv. Ankommer til slutstedet Forlader stedet (ved hjælp af offentlig transport eller andet)

Nb.: Bruger påpeger, at trekking/vanding er identitetsskabende – meget af det ligger i dag (også) i udstyret. Samværet, når man går, er også en vigtig ting.

Kræver det bestemte former for udstyr? Trekking kræver på grund af varigheden gode egenskaber indenfor vandring og camping. Det indbefatter som minimum at man medbringer en rygsæk med mad, vand og en form for sovepose. I områder med megen nedbør vil den seriøse trekker også medbringe et telt. Derudover skal man have: • • •

Vandrestøvler (jo flere kg. og jo mere kuperet terræn jo stivere vandrestøvle). Speciel jakke, bukser, undertøj, strømper m.v. Kort og kompas (evt.GPS)

Man har styr på sit udstyr, inden man tager af sted (man skal ikke bruge værkstedsfaciliteter ved begyndelsesstedet). Nb.: Vandring er for flere og flere en udstyrssport (kan måske være et ønske om at distancere sig til naturen).

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Inden for vandring taler man om hiking og trekking. Det er svært at afgøre, hvori forskellen består og om der er nogen forskel. Begge dele beskrives som vandring, som inkluderer mindst en overnatning i det fri. Begge dele kan foregår over flere dage eller uger i vanskeligt terræn, som f.eks. i vildmarken, bjerge eller jungler. Der sker et skifte, når man går fra én til flere dages ture. Førstnævnte kan gøres næsten uden noget. To eller flere dage kræver pludselig meget mere (vand, mad – grej til madlavning og overnatning). Nb.: Bruger påpeger, at det fortsat er et åbent spørgsmål, hvorvidt ’trekking’ er et låneord, som er taget ind for at få tingene til at lyde lidt mere ”lækkert”.

52 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Før aktiviteten (FA) FA: Base Det er vigtigt, at man fra begyndelsen har en fornemmelse af, at området kan byde på store oplevelser. Det betyder noget, at portaler og startsteder ligger i omgivelser, der på en værdig og ærlige måde repræsenterer væsentligt dele af områdets herlighedsværdi i relation til vandring og trekking.

FA: Fysiske faciliteter Bruger påskønner, hvis start på ruter ligger i forbindelse med offentlige transportmidler. Det ligger sig også op ad ideen om, at man er ”økologisk”, når man vandrer. Arkitektur der ”lægger” sig op ad naturen foretrækkes. Begyndelsesstedet kan med fordel deles op i to typer. 1) Primitivt (relativt øde) så man har mulighed for at undgå ”turist-helvede”. 2) En form for udgangsstation som en art sidste civilisation før man bevæger sig ud i ødemarken. Overordnet skal tingene være tilgængelige (der må ikke være tidspunkter, hvor tingene ikke er åbne). Ad. 1) Det primitive begyndelsessted: • • • •

P-plads (som er relativt sikker – hvis den skal holde der i flere dage). Toilet og skraldespande Hytte eller halvtag Rendende vand

Ad. 2) Det avancerede begyndelsessted: • • • • • • • • •

P-pladser Rendende vand Toilet, badefaciliteter og renovation Bemandet informationscenter Butik (souvenir, udstyr og proviantering) Grejbank (med udleje af vandreudstyr) Restaurant eller cafeteria Vaske og tørre faciliteter Camping og hytter

FA: Information/kommunikation Bruger påpeger, at adgang til information om vejret i det pågældende område er interessant. Hertil kommer vejrets betydning for trekking i området. Bruger påpeger IT og internettet er en oplagt mulighed og peger i den forbindelse på Google Earth, Google Maps. Hertil kommer internettet som base for både information (ruter, videoer, podcasts m.v.), men også som bruger til bruger kommunikation (f.eks. everytrail). Kan være en god mulighed for kommunikation og inspiration.

53 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Hertil kommer fysiske, som beløber sig til: • • •

Info-tavler Oversigts-kort Kort til hånden

Man skal dog være opmærksom, da information og markedsføring af et område kan komme til at give et indtryk af, at stedet er overrendt, hvilket vil gøre, at bruger vælge steder, som ikke er så overrendt. Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra de pågældende ruter. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en rute eller et område med ovenstående informationer f.eks. via internettet. Relevante før-faciliteter skal eksponeres konkret i form af skilte, som henviser til vandreruter, men også i foldermateriale og f.eks. på Internettet. Derudover skal der være information om bålpladser, primitiv overnatning, hytter m.v. men også, hvor det er muligt at proviantere. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om vandring/trekking (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til trekking få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. I Danmark mangler man måske information og kommunikation, som er let tilgængeligt. Et langt stykke ad vejen handler det også om at ”sælge” drømmen om vildmarksliv. Online booking (f.eks. hytter, telt- og/eller shelterpladser, guide m.v.) nævnes også af bruger som meget attraktivt. Guidede tours regnes for noget af det, der skiller den gode service ud fra den mindre gode. Det drejer sig ikke nødvendigvis om en person, der tager med ud, men ligeså meget om, at der f.eks. i forbindelse med et center eller på et website/blog, findes en person, som er parat til at svare på spørgsmål om stedets muligheder og attraktioner. Nb.:

54 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Man kunne lave en årstidsbestemt aktivitetskalender med forslag til de ting, man (selv) kan lave på forskellige tider af året.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Bruger gør opmærksom på, at området skal være øde – og ”naturligt”, gerne vildmarksagtigt. De fleste vil dog gerne have en fornemmelse af andre mennesker, men udelukkende som en art ”Kill Roy was here”. Generelt handler trekking om dyrkelse af en form for æstetisk simplicitet. Variationen i landskabet, dvs. mange skift det åbne og det lukkede er attraktivt. Nb.: Efterlad ingen spor er et regelsæt for etisk færden under friluftslivsaktiviteter. Det er opstået som respons på den belastning på miljøet som er kommet efter at, specielt de amerikanske nationalparker, bliver mere og mere besøgt af turister der dyrker forskellige former for friluftsliv. Selvom begrebet er mere end 40 år gammelt, skabt af U.S.D.A. forest service, opstod nonprofit organisationen Leave No Trace (LNT) i 1994 som svar på denne udvikling. De forskellige organisationer formulerede regelsættet så det var muligt for alle at færdes i ødemarken og anden sårbar natur, på den mest skånsomme måde.

UA: Fysiske faciliteter Bruger gør opmærksom på, at de fysiske faciliteter skal være der, men at de skal være næsten usynlige – gerne smukt indlejret i landskabet. Derudover vil bruger gerne have: • • •

• • •

Gode ruter som betyder at man ikke skal igennem sumpede området eller dybt vand (man vil gerne have forholdsvis fast grund under fødderne). Seværdigheder (f.eks. udsigtspunkter) Primitive overnatningspladser (med teltpladser og/eller shelter [for nogen bedre end telt, da det i højre grad giver en fornemmelse af at være særlig tæt på naturen]). Det at slå lejer er en hellig ting, hvilket betyder, at de primitive pladser skal placeres rigtigt. Bålplads (gerne brænde). Toilet (fint med muldtoilet) Fugletårne (med vejledning)

Nb.: Bruger påpeger, at langt, langt de fleste følger sporet når de vandrer. Bruger vil helst ikke vandre på stier, hvor der er heste. Sidstnævnte ødelægger sporet.

UA: Information/kommunikation

55 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Generelt er det meget vigtigt, at de informationer, der findes om et ruteforløb, er troværdige. Det kan altså ikke nytte noget, at man f.eks. angiver faciliteter undervejs, som måske enten ikke er der eller er i dårlig stand. Derudover vil bruger gerne have: • • •

Håndterbare og vandresistente kort Diskret markering af ruter Mulighed for guide (på hele eller dele af turen)

Bruger gør opmærksom på, at der er delte meninger mht. muligheder for at bruge IT på selve turen. Det kan fjerne følelsen af ”det naturlige” omvendt kan det være indgangen til et højt informationsniveau med mulighed for at kommunikere om og eksponere sit forehavende.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base EA: Fysiske faciliteter Offentlig transport fra slutstedet. 1) Det primitive slutsted: • • • •

P-plads (som er relativt sikker – hvis den skal holde der i flere dage). Toilet og skraldespande Hytte eller halvtag Rendende vand

2) Det avancerede slutsted: • • • • • • • •

P-pladser Rendende vand Toilet, badefaciliteter og skraldespande Bemandet informationscenter Butik (souvenir, udstyr og proviantering) Restaurant eller cafeteria Vaske og tørre faciliteter Camping og hytter

2 bliver under alle omstændigheder betragtet som et godt sted at slutte turen (med en følelse af at komme tilbage til civilisationen.

56 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Brugergruppen efterspørger en nem måde at få disse data overført, forædlet og eksponeret f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Mulighed for at følge op på turen ved at eksponere tekst, lyd og (levende) billeder. Eksponering af ruren (logget via GPS) er også en ting, der vinder frem og værdsættes. Som sådan vil man gerne kunne kommunikere indbyrdes om sine oplevelser mv. Det gælder selvfølgelig dem, man trekker sammen med, men også andre, der trekker i samme område og andre steder, nationalt så vel som internationalt. Nb.: Der findes mange services, som dækker brugers behov f.eks. Everytrail, Sanoodi, MyMap m.fl.

Disciplin: Ornitologi Historie Fugle har overalt i verden altid tiltrukket sig menneskets opmærksomhed og fascination. I kunst og kultur - både hos forhistoriske og hos historiske folkeslag, finder man utallige eksempler på religiøse eller æstetiske udtryk i forbindelse med fugle og fugleæg. Fuglenes evne til at flyve og til at finde vej over lange strækninger har optaget mange mennesker gennem tiderne, og fjerdragtens ofte meget iøjefaldende farver og mønstre, fjerenes facon og glans eller af fuglenes store variation af lyde og deres markante adfærd har inspireret og begejstret endnu flere. Ornitologiens historie, hvor den videnskabelig interesse for fugle er dokumenteret i skrift, går nogle tusind år tilbage. Der har formodentligt været skrevet om fugle siden skrivekunstens opståen, men Aristoteles (385-322 f.Kr.) er den hidtil ældst kendte ornitologiske forfatter. Han beskrev og inddelte 170 fuglearter i 8 systematiske grupper. Før 1900 fyldte ornitologi ikke meget i Danmark. Først med udgivelsen af Niels Kjærbøllings Ornithologia Danica, Danmarks Fugle, kom informationer om landets fugleliv ud til en bredere befolkning. Kjærbøllings værk, der ofte kun benævnes ved sin skabers navn, var, på trods af sine mangler, værket for danske fugleinteresserede i mere end et halvt århundrede og fik en grundlæggende indflydelse for ornitologiens opblomstring i Danmark og for interessen for dansk natur. Den hastigt voksende interesse for fugle resulterede i 1906 i oprettelsen af Dansk Ornithologisk Forening, og siden hen flere andre ornitologiske foreninger rundt omkring i landet, og dannede grundlag for et

57 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune bemærkelsesværdigt frugtbart samarbejde mellem fritidsornitologer og professionelle, der har medført at Danmark i dag har verdens bedst undersøgte fuglefauna. Kilde: http://www3.kb.dk/kjarbolling/kulturhistorie/ornitologienshistorie.html#danmark

Hvori består aktiviteten? Ornitologi er den del af zoologien, der beskæftiger sig med studiet af fugle. Aktiviteten har en lang historie bag sig, hvor studiet af fugle hjalp med til at definere og forfine centrale begreber inden for evolution, adfærd og økologi, så som arter, artsdannelse, instinkt og økologiske nicher. I begyndelsen drejede ornitologi sig især om beskrivelsen og udbredelsen af arter, men i nutiden arbejder ornitologer ofte med at besvare specifikke spørgsmål, idet de bruger fugle som modeller til at afteste hypoteser og forudsigelser på baggrund af teori. Konkret handler det bl.a. om naturovervågning, hertil kommer oplevelsen af fugle, dvs. den enkelte fugl og/eller den enkelte art til mange fugle og/eller mange arter. Sjældenhed er er en attraktion (i Thy f.eks. skestorken og traner, der afholdes felttræf i Thy, hvor man ”jagter” sjældenheder), men det afhænger også af, hvad man ellers er vant til. Sporten i ornitologi er en attraktion. Endelig er fuglens og naturens æstetik en attraktion. Ornitologi er især for mange yngre ornitologer en sport. I Danmark har man f.eks. introduceret Landskampen, hvor ornitologer fra de forskellige regioner konkurrerer om, hvem der ser flest fuglearter inden for det pågældende område (inden for et år – med start fra nytår). Bruger tager gerne på længere ture, som i givet fald er en kombination af observation og det at opsøge de rigtige observationssteder (foruden geografi afhænger sidstnævnte også af f.eks. årstid og vejrforhold). Aktivitets flow: Bruger: 1. Tilkører i bil eller med offentlig transport. Bilen regnes dog for afgørende transportmiddel for ornitologer. Man har evt. sin cykel med, som man så bruger til at komme fra skjul til skjul på steder, hvor man enten ikke kan eller må færdes i bil (på rejser lejes en bil som transportmiddel). Bilen er god og man bliver gerne i bilen under observation, da bilen eller maskinen ikke skræmmer dyrene i samme grad som menneske. Hvis ikke det er muligt at observere fra bilen:

58 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune 2. 3. 4. 5.

Stiger ud af bilen > tjekker udstyret Forlader parkeringsområdet og opsøger et godt skjul Observerer Hvis muligt/lovligt bevæger man sig rundt alt efter hvor fuglen/fuglene opholder sig 6. Forlader observationsstedet 7. Går tilbage til bilen 8. Forlader området Nb.: Generelt er Danmark meget interessant for ornitologer. Landet kan sammenlignes med den smalle del af et timeglas forstået på den måde, at mange fugle ”rammer” Danmark på deres træk fra nord til syd og vise versa.

Kræver det bestemte former for udstyr? Teleskop/kikkert – derudover svarende til f.eks. folk der vandrer/trekker (tøj og støvler samt div. former for tillægsudstyr). På længere ture skal bruger selvfølgelig tage højde for behov for overnatning, madlavning m.v. Med udgangspunkt i udstyret kan man med lidt god vilje dele moderne ornitologi op i ”North-Face-gruppen” (sports-ornitologen) og ”Fjeldrevengruppen” (rekreation og en mere ”ideologisk” indstilling til aktiviteten).

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Ornitologien har mange grene og kategorier under sig. Meget overordnet giver det måske mere mening at opdele svarende til de omstændigheder, hvorunder man bedriver aktiviteten. Som sådan kan aktiviteten være en konsekvens af:   

Arbejde Sport Rekreation

Før aktiviteten (FA) FA: Base Det er vigtigt, at bruger fra begyndelsen af har en fornemmelse af, at området kan byde på store oplevelser. Det betyder noget, at portaler og begyndelsessteder ligger i omgivelser, der på en værdig og ærlige måde repræsenterer væsentligt dele af områdets herlighedsværdi i relation til ornitologi.

FA: Fysiske faciliteter En relativ stor procentdel af brugerne påskønner, hvis gode observationssteder ligger nær offentlige transportmidler. Det ligger sig også op ad ideen om, at man er ”økologisk”, når man vandrer. Arkitektur der ”lægger” sig op ad naturen foretrækkes.

59 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Æstetik er klart et emne for bruger. Det gælder mht.: • • • • •

Parkeringsfaciliteter Toilet og renovation Rendende vand Stisystemer Velplacerende skjul og fugletårne

FA: Information/kommunikation Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra de pågældende områder. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra et område eller et område med ovenstående informationer f.eks. via internettet. Relevante før-faciliteter skal eksponeres konkret i form af skilte, som henviser til de gode observationssteder, men også i foldermateriale og f.eks. på Internettet. Derudover skal der være information om bålpladser, primitiv overnatning, hytter m.v. men også, hvor det er muligt at proviantere. Bruger påpeger IT og internettet er en oplagt mulighed og peger i den forbindelse på Google Earth, Google Maps. Hertil kommer internettet som base for både som information (gode observationssteder, videoer, podcasts m.v.), men også som bruger til bruger kommunikation (f.eks. netfugl.dk), kan være en god mulighed for at hente troværdig inspiration. Online booking (f.eks. hytter, telt- og/eller shelterpladser, guide m.v.) nævnes også af bruger som meget attraktivt. Guidede tours regnes for noget af det, der skiller den gode service ud fra den mindre gode. Det drejer sig ikke nødvendigvis om en person, der tager med ud, men ligeså meget om, at der f.eks. i forbindelse med et center eller på et website/blog, findes en person, som er parat til at svare på spørgsmål om stedets muligheder og attraktioner. En person i felten, der kommer rundt og giver gode råd og vejledning, vil dog også være helt i top. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om fugle og ornitologi (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til ornitologi få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Man skal dog være opmærksom, da information og markedsføring af et område kan komme til at give et indtryk af, at stedet er overrendt.

60 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Information/markedsføring: • • • • • • • • • •

Gode beskrivelser af de (sjældne) arter, man kan se og i hvilke områder (hvad er der set) Gode beskrivelser af de enkelte spots (hvornår og hvordan de virker – f.eks. med udarbejdelse af ikonografi + brugeranbefalinger) Gode og opdaterede billeder af fugle, områder og faciliteterne Opdateret blog eller løbende nyheder fra området. Kørselsbeskrivelse Opgørelse over overnatningsmuligheder (fra meget komfortabelt til primitivt) Opgørelser over attraktioner for kæreste og børn (andre aktiviteter i området) Opdateret opgørelsen over bager, købmand og spisesteder i nærmiljøet. Turforslag (med brugeranbefalinger) Guidede ture

Generelt skal man kunne forestille sig et helt ophold (også med andre aktiviteter). Nb.: Evt. i forbindelse med besøgscenter: Gode billeder og/eller plancher > evt. som trykfølsomme skærme (med mulighed for f.eks. at zoome ind på detaljer ved hos den enkelte fugl), som eksponerer omfattende informationsmateriale.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Varieret landskab (mange biotoper), store uberørte områder (f.eks. Thy: knudepunkt/ledelinje for mange trækfugle – store rørskove, laguner, heder). Nb.: Thy rummer nogen meget unikke arter og f.eks. nogen af de vigtigste vådområder for restende fuglearter.

UA: Fysiske faciliteter Generelt vil man gerne have opholdssteder med 1) overblik og 2) læ. Mht. 1) er man nødt til at tage højde for, at man skal kunne holde den bevoksning nede, som med tiden vil spærre for udsyn. Generelt skal skjul og fugletårne være godt kamufleret, ligesom materialer og arkitekturen gerne må lægge sig nænsomt op ad det omkringliggende landskab. Ved mindre og smalle vandfalder skal man bruge et skjul eller platform. Det kan f.eks. være tilfældet i forbindelse med en åben rørskov. Platformen skal her gøre, at man lige nøjagtig kommer op over rørskoven. Diskrete

61 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune stisystemer med små skjul, hvor der f.eks. kun er plads til to mand, som i ro og fred kan fotografere fuglene, er attraktivt (når man fotograferer vil man gerne være i niveau med det, man fotografere). Ved store og lave områder er det godt at kunne komme op i et tårn. Hvis der er en skrænt ud til området, er der ingen grund til at lave et tårn men snarere et skjul på skrænten, da skrænten gør, at man er hævet op over landskabet. Det er godt at kunne bevæge sig, når man kikker på fugle – derfor skal man ikke for højt op og f.eks. ind i en bygning, da man derfra ikke vil kunne ændre position relativt hurtigt. Nb.: Vejlerne er et godt eksempel på, hvordan det skal se ud. Det er meget svært at sidde bag en glasrude og se på fugle – f.eks. ved Ørhage – da der ikke må være ting, som slører udsynet.

UA: Information/kommunikation Det er en god ide at have en observationsbog eller svarende til en observationsbog (en bog, hvor man skriver ned, hvad det er, man har set). Bruger anbefaler differentieret information mhp. at ramme et bredere publikum, da en del skal have informationer på et meget overordnet plan, hvor andre – feinschmeckere – kan have behov for information, som virkelig går i dybden. En stor del af brugerne er desuden interesseret i en alarmeringsservices (sms, rss m.v.) som fortæller, hvem der har set hvad og hvornår. Denne service skal give hver bruger mulighed for at melde tilbage. Mikro-blogging er også en god mulighed (f.eks. og meget apropos twitter m.v.), hvis det samtidig er muligt markerer sine observationer med en stjerne, hvis man er den første, der har set en sjældenhed, er det helt i top. Nb.: Tidligere læste man om, hvad folk havde set, i en årsrapport. Ulempen er at der kommer mange ud for at se fuglene, det betyder, at fuglene skræmmes væk (ørnene yngler i private skove fordi der kommer færre mennesker). Observationsboen kunne udvikles i en digital udgave med mulighed for f.eks. at overføre billeder dels fra systemet til sit eget system (f.eks. en mobiltelefon) og vise versa.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base ”Naturlige” og rustikke omgivelser – en art back to basic og/eller campfire stemning gerne med en art primitiv luksus over sig.

62 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

EA: Fysiske faciliteter Det handler primært om situationen, hvor man er på tur. Gode overnatningsfaciliteter (hoteller, campingplader og primitive lejerpladser). F.eks. en god fuglestationerne, som bruger anser for det ultimative sociale og faglige samlingssted (jf. after-birding). Det anses for attraktivt, at stationen er bemandet, med mulighed for at for forskellige former for opvartning (f.eks. indkøb, god mad, naturvejledning m.v.). Bruger vil gerne have gratis adgang til nettet. Det handler om steder, hvor man kan uploade billeder, film, tekst m.v. om området og de ting, man oplever.

EA: Information/kommunikation Der skal der være henvisning til anden transportmulighed, hvis ikke man er i egen bil eller andet. Er man på tur over flere dage er det vigtigt med henvisning til f.eks. overnatningsmuligheder men også mulighed for indkøb, spisesteder m.v. Henvisning til andre aktiviteter i området efterspørges også. Sidstnævnte er især relevant, hvis bruger har kone, kærest og/eller børn med. Bruger kommunikerer og søger også informationer efter at man har været ude og observere. Med hensyn til sidstnævnte søger man f.eks. viden om, hvorvidt der nogen, som har set noget, efter at man forlod området og/eller andre steder. IT kan arbejdes ind f.eks. i form af et forum eller andet, hvor man løbende opdaterer hinanden, bruges og er tilmed en god ting, når man følge op på dagens aktiviteter. Bruger tager gerne billeder og optager små film, ligesom man også fortæller om sin egene og kommenterer andres observationer. Det er grunden til, at man efterspørger en nem og tilnærmelsesvis automatisk måde at monitorere samt overføre, forædle og eksponeret disse data f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Som sådan efterspørger bruger mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man kan kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, udstyr mv. Det gælder selvfølgelig dem, man observerer sammen med, men også andre ornitologer – i samme område, nationalt men også internationalt. Nb.: Bruger påpeger, at man i forbindelse med besøgscenter og/eller fuglestation med fordel kan indføre trykfølsomme skærme (med mulighed for f.eks. at zoome ind på detaljer ved hos den enkelte fugl – som iphone), som eksponerer omfattende informationsmateriale.

63 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Disciplin: Turcykling Historie Lige så længe, man har haft cykler, har folk taget på længere ture med cyklen som transportmiddel. F.eks. der findes beskrivelser fra det attende århundrede, som fortæller, at folk tilbagelagde længere distancer på det, man dengang kaldte en velocipede. I 1886 blev væltepeteren afløst af en mere stabil cykel, en sikkerhedsbicycle. Denne cykel havde to næsten lige store hjul med kædetræk til baghjulet, næsten som den slags, vi kører på i dag.

Hvori består aktiviteten? Turcykling foretages som regel i rekreationsøjemed. Som sådan handler aktiviteten om det at rejse ved brug af cyklen som transportmiddel snarere end konkurrence. Forståelsen af begrebet varierer. Ofte refererer turcykling til en tur på cykel, hvor længden kan variere fra 2 timer til flere dage eller uger. I færre tilfælde refererer turcykling til udfordrende langdistance cykelløb så som Paris-Brest-Paris. Der er et oplevelsesaspekt i turcykling, som ikke gør sig gældende inden for andre typer cykling, hvoraf det sociale samt oplevelsen af naturen og landskabet ofte fremhæves som det primære.

Kræver det bestemte former for udstyr? Touring- eller turcyklen er konstrueret til at medtage bagage, og til at køre længere ture. Cyklen har derfor et stærkt stel, og er som regel udstyret med (lavpunkts-)bagagebærer foran og en kraftig bagagebærer bagtil, styrtaske, kortholder samt holdere til vandflasker. Nogle har også en anhænger bagpå. Deruover vil det være en god ide at medbringe pumpe, lappegrej, kædespray og værktøj. Turcyklen skal være monteret med det antal gear der passer til den enkeltes behov. I bjergrige områder skal gearene være lave. Bremserne kan i flade terræner ( som i Danmark) være navbremser, men i bjergrige områder skal det være fælg- eller skivebremser. Dækbredden på en turcykel skal have en bredde så de kan klare forskelligartede overflade. Styrets udformning må gerne være udformet, så man har mulighed for at have flere forskellige siddestillinger. Udover cykel og evt. telt og sovepose kan bruger benytte sig af specielt cykeltøj og cykelsko. Turcykling kan som inden for stort set alle andre frilufts(idræts)grene hurtigt blive et udstyrsræs.

64 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Der findes tre typer turcykling. Som sådan skelner man mellem letvægts touring, hvor bruger har meget lidt bagage med og i stedet overnatter (og spiser) på hoteller, bed and breakfast m.v. (spøgefuldt kaldes denne disciplin også kreditkort touring). Heroverfor er fuldt lastet touring tilfældet, hvor bruger selv bringer så meget som muligt med sig. Vedkommende overnatter i telt og har som regel billig mad med osv. Der findes brugere, som både er letvægts og selvforsynende. Endelig findes der brugere, som har hjælpere med. Sidstnævnte kører i bil og bærer som sådan udstyr, mad m.v. Den slags ture kan foregå som organiserede turistture, hvor virksomheder specialiserer sig i at planlægge cykelforløb. Der er ingen krav til distancen, når man cykler. De afstande, bruger tilbagelægger, afhænger af kondition, ambitioner og antallet af stop undervejs. Det er dog meget almindeligt, at bruger tilbagelægger 50 – 150 km pr. dag. Ture, som forløber over få dage, er måske på et par hundrede kilometer, mens lange ture kan være flere tusinde kilometer eller for den sags skyld en tur rundt om jorden.

Før aktiviteten (FA) FA: Base Bruger har pt. intet anført …

FA: Fysiske faciliteter Bruger påpeger, at begyndelses- og slutsted for turcykling med fordel kan bygges op omkring et knudepunkt, hvor man deler faciliteter med andre brugergrupper (f.eks. mountainbikere, løbere, orienteringsløbere og folk der vandrer). Generelt efterspøger bruger:

• • •

Parkering til bil (under opsyn, da den skal holde i lang tid). Det kunne være på en campingplads, hvor man så betaler parkeringsafgiften. Cykelparkering Bom at stille cyklen op ad. Overlægger på bommen skal være i cykelhøjde (cyklen kan være meget tung – og kan derfor ikke alene hvile på støttebenet). Bommen må gerne være så lang må gerne så der er plads til flere cykler, da man ofte kommer flere af gangen. Toilet evt. med mulighed for bad Rendende vand Luft til cyklen

•

Wifi (gerne gratis)

• • •

65 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Der må gerne være et bord eller underlag, der ikke smitter af på tasker og andet, og overdække, så man kan stå i læ i tilfælde af regn, mens man pakker. Nb.: Bruger gør opmærksom på, at man kan komme i hold a f.eks. 50 mennesker i bus (med cykeltrailer), som skal ud at cykle. Det bør man også forsøge at tage højde for, hvis man vil være et nationalt centrum for turcykling. Det betyder, at der i forbindelse med knudepunkter skal være plads til parkering med bus samt f.eks. det, at 50 mennesker samtidig skal kunne håndtere hver sin cykel. Bruger gør desuden opmærksom på, at attraktive ruter for folk i bil f.eks. en maguriterute - kan gøre selvsamme ruter vanskelige for cyklister. Netop maguriteruter har gjort, at der er kommet mange flere biler, hvilket generer cyklisterne.

FA: Information/kommunikation Relevante før-faciliteter skal eksponeres konkret i form af skilte, som henviser til de gode faciliteter til cyklister, men også i foldermateriale. Derudover skal der være information om bålpladser, primitiv overnatning, hytter m.v. men også, hvor det er muligt at proviantere. Bruger påpeger IT og internettet er en oplagt mulighed til formidling og nævner i den forbindelse Google Earth, Google Maps eksempel på en udmærket platform for eksponering ruter og andet med betydning for turcykling. I det hele taget Internettet tjener som base for som information (ruter, videoer, podcasts m.v.), men også som base for bruger til bruger kommunikation. Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra de pågældende ruter. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en rute eller et område med ovenstående informationer f.eks. via internettet. Guidede tours regnes for noget af det, der skiller den gode service ud fra den mindre gode. Det drejer sig ikke nødvendigvis om en person, der tager med ud, men ligeså meget om, at der f.eks. i forbindelse med et center eller på et website, findes en person, som er parat til at svare på spørgsmål om stedets muligheder og attraktioner. Bruger nævner desuden online booking (f.eks. hytter, telt- og/eller shelterpladser, guide m.v.) som noget, der anses for meget attraktivt. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og

66 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om fugle og ornitologi (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til turcykling få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Gode kort over cykelstier indeholder angivelse af:

• • •

Vejens beskaffenhed Højdekurver Distance (hvis man er på længere ture også mellem overnatningsstederne, vandposter m.m.) Hvilke veje man i øvrigt må cykle på Hvorvidt ruten er børnevenlig Hvorvidt der er cykelsti (eller blot en kantbane)

•

Sværhedsgrad

• • • • •

Reference til steder, hvor man kan købe mad Angivelse af cykelsmede i området Turforslag Overnatningsmuligheder Seværdigheder

• • •

Der er en del turcyklere, der fører en online dagbog (travelogues) over deres ture og bedrifter på cykel. Mulighed for at kunne komme Internettet og opdatere sin dagbog efterspørges. Disse kan tit være informative og med fordel benyttes, inden man tager på tur. Bruger vil desuden gerne have mulighed for at tjekke og sende mail. Nb.: http://www.kenkifer.com/

Under aktiviteten (UA) UA: Base Varieret landskabet er meget vigtigt. Skift mellem store vidder og bakker, udsyn afløst af snørklede veje, hvor man ikke ved, hvad der venter om næste hjørne, er nogle af de kvaliteter, bruger værdsætter.

UA: Fysiske faciliteter Bruger efterspørger stabilt underlag. Underlaget må meget gerne være asfalt - f.eks. stenmel, hvor græsset holdes nede, anses dog også for acceptabelt. Jo dårligere underlag, jo mindre ser man (fordi man skal koncentrere sig om at styre). Sikkerhed er også vigtigt. Det betyder, at der på steder, hvor der ikke ligefrem er cykelstier alligevel skal være god plads til cyklister. Bruger efterspørger min 1 m i bredden.

67 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Bruger vil gerne have opholdssteder langs en rute. Det optimale opholdssted er et område på selve cykelstien, som er overdækket, således at man kører ind under et tag, hvor man så kan stille cyklen. Underlaget skal være stabilt. Et opholdområde skal desuden indeholde: • • • • • •

Bom at stille cyklen op af. Toilet Skraldespande Rendende vand Luft til cyklen Wifi (gerne gratis)

Nb.: Bruger kan ikke lide cikaner på ruten (f.eks. bomme). Hvis de skal være der, skal det være muligt at komme igennem på en lovlig cykel, uden at stige af. Bruger er af den opfattelse, at det bør være tilstrækkeligt med advarselsbump inden tværgående vej.

UA: Information/kommunikation Generelt er det meget vigtigt, at de informationer, der findes om et ruteforløb er troværdig. Det kan altså ikke nytte noget, at man angiver faciliteter undervejs, som måske enten ikke er der mere eller er i dårlig stand. Derudover vil bruger gerne have: • • •

Håndterbare og vandresistente kort Tydelig markering af ruter Mulighed for guide (på hele eller dele af turen)

Bruger påpeger, at anderledes information under vejs på ruten gerne må komme f.eks. via podcasts og andet digitalt materiale. Foruden det, som relaterer specifikt til det, som har med cykling af gøre, kan det være historiske fortællinger, information om naturtyper m.v.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base Bruger har pt. ikke angivet noget …

EA: Fysiske faciliteter Mulighed for at stille cyklen ind over natten (og låse den fast). Derudover skal der være følgende efter-aktiviteter: •

Toilet og bad

68 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune • •

Skraldespande Værksted

Hvis ikke man slutter det samme sted, som man begynder, og har en bil stående et andet sted, er der behov for, at man kan komme tilbage til bilen (f.eks. via offentlig transport). Her er det selvfølgelig vigtigt, at man kan få sin cykel med.

EA: Information/kommunikation Der skal der være henvisning til anden transportmulighed, hvis ikke man har egen bil eller andet. Er man på tur over flere dage er det vigtigt med henvisning til f.eks. overnatningsmuligheder men også mulighed for indkøb, spisesteder m.v. Henvisning til andre aktiviteter i området efterspørges også. Der skal henvises til steder, hvor man kan opbevare sin cykel sikkert, mens man foretager sig andre ting i området. Brugere vil gerne have mulighed for at kunne sende og modtage mails. Bruger vil gerne have mulighed for at kunne eksponere sine bedrifter. Denne brugergruppe tager meget gerne billeder og optager små film på spændende ruteforløb, skriver, anbefaler osv. nogen ”optager” (logget via GPS) sågar ruten. Brugergruppen efterspørger en nem måde at få disse data overført, forædlet og eksponeret på egen computer og sidst men ikke mindst online. Via nettet vil man også gerne kunne kommunikere indbyrdes om sine oplevelser mv. Det gælder selvfølgelig dem, man cykler sammen med, men også andre, der cykler i samme område og andre steder, nationalt så vel som internationalt.

Disciplin: Golf Historie Hvor og hvornår golfspillet blev opfundet og praktiseret vides ikke præcist. Den mest anerkendte opfattelse er, at spillet stammer fra Skotland, hvor et golflignende spil efter alt at dømme blev praktiseret allerede i 1100-tallet. Der findes dog beretninger, som peger på Holland som arnestedet. Golf nævnes også i beretninger fra 1457, da kong James den anden af Skotland forbød fodbold og golf (gowf) – og i stedet befalede, at bueskydning skulle praktiseres. Moderne golf blev udviklet i Skotland. Det var også her, den første klub blev dannet. Det første moderne regelsæt blev udviklet i Skotland og den første 18

69 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune hullers golfbane blev anlagt i Skotland. Endelig blev de første golf konkurrencer også afviklet i Skotland. Som tiden gik spredte spillet sig til England og derfra til resten af verden. Den ældste fungerende golfbane er The Musselburgh Old Links Golf Course i Skotland. Det er bevist, at der blev spillet golf på The Musselburgh Old Links Golf Course i 1672. Efter alt at dømme spille dronning Mary af Skotland i det område allerede i 1567.

Hvori består aktiviteten? Golf er en udendørs sport, der dyrkes både på amatørplan og professionelt plan med ofte meget store milliongevinster i de største turneringer. Golf spilles på en udendørsbane, der typisk består af 18 huller med en samlet længde på 5-6 km. Hvert hul har et tee-sted, hvorfra spillet startes og bolden (ofte) placeres (på en lille træ/plastic pind = en tee). Forenden findes greenen, hvor hullet bolden skal i. Hullet er markeret med et flag på en stang. Mellem tee-sted og greenen findes et tætklippet græsareal, som kaldes fairway. Uden for fairway findes arealer med længere græs buske m.v. Det område benævnes roughen (dog semirough når græsset er relativt kort og grænser lige op til fairwayen). Der findes forskellige forhindringer undervejs. Det drejer sig f.eks. om bunkers (små sandgrave) og/eller vandløb/søer (vandhazarder) samt andre former for naturlige og kunstigt anlagte forhindringer, der gør hullet og spillet mere udfordrende og spændende. Det tager 3 – 5 timer at spille 18 huller. Aktivitets flow i DK: Bruger: 1. Kommer typisk i bil 2. Parkerer bilen 3. Stiger ud og tager sit udstyr ud af bilen (fylder så meget, at det typisk ligger i bagagerummet). 4. Tager sine golfsko på (i Danmark har man typisk ”klædt om” hjemmefra – man kommer ikke til at svede af golf). 5. Trækker sit udstyr hen til … (ring til Thomas) Man sidder typisk og får en øl/sodavand inden og efter spillet. Besøg på klubbens restaurant er heller ikke ualmindeligt. Nb.: Der er et kodeks inden for golf. Som sådan har mænd en krave på, og man må f.eks. ikke vise skuldre og lår. Golf har af en form for ro og anstændighed over sig. Det gælder faciliteterne og dem, der spiller. Det er eliten, der ”bestemmer”, hvordan stilen skal være.

70 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

Kræver det bestemte former for udstyr? Golf er en udstyrsidræt, og man betaler (relativt) dyrt for det bedste udstyr. Man kan dog komme i gang relativt billigt (1000 – 2000 kr.). For at kunne spille golf skal man have golfkøller og jern. Der findes mange forskellige slags, m man må dog kun have 14 forskellige golfkøller/jern med ud på en turneringsrunde. Jernenes slagflader har forskellig hældning. Ved at vælge det rigtige jern, kan spilleren opnå, at bolden enten flyver fladt og langt (f.eks. ved 16 grader) eller stejlt og kort (f.eks. ved 44 grader). Standardgraderne for hvert jern er forskellige fra sæt til sæt, men der er i ni ud af ti sæt fire grader mellem hvert jern. Der er ikke noget specificeret spring mellem køller (woods). De kan specificeres efter behov. Hertil kommer golfhandsker og tøj/sko og det faktum, at bruger klarer sig dårligt uden en bil (udstyret fylder relativt meget og golfbaner ligger som regel et stykke fra beboede områder og offentlig transport). Nb.: I en del danske klubber kan man låne udstyr, hvorigennem man kan afprøve spillet uden at skulle investere. Nyt udstyr udkommer med en frekvens, så man kan skifte ud min én gang om året.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Der findes i princippet to spiltyper: • •

Slagspil, hvor man tæller samtlige slag sammen på alle huller. Den med færrest slag har vundet. Hulspil, hvor man spiller om, hvem der vinder flest huller.

Disse to spiltyper kan spilles med forskellige regler. Her er tre eksempler: • • •

Stableford Foursome Fourball

Det mest benyttede format i en afslappet amatør-match er stableford. Det typisk benyttede format i en professionel turnering er slagspil. Stablefordreglerne er en form for slagspil og er særdeles udbredt blandt amatører, da det er antallet af vundne Stablefordpoint, der kan regulere ens handicap. Nb.:

71 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune I golfklubber skelner man mellem medlemmer og greenfee-spillere. Sidstnævnte er ikke medlem og betaler derfor fra gang til gang for at spille på banen.

FA: Fysiske faciliteter Bruger gør opmærksom på, at langt de fleste golfspillere kommer i bil, men samtidig, at det - af hensyn til ungdomsspillere - er vigtigt, at have offentlig transport til og fra golfbanen. Således har man også flere eksempler på, at busruter går forbi golfbanen. I Danmark har man også eksempler på, at man internt i klubber har aftalt opsamlingssteder og opfordret klubbens medlemmer til at køre forbi opsamlingsstederne og samle typisk unge mennesker op. Bruger påpeger, at man i forbindelse med anlæg af golfbaner med tilhørende faciliteter skal være opmærksom på, at der en del seniorer, som spiller golf, hvorfor der skal tages hensyn til, at folk kan være mere eller mindre funktionshæmmet. Et godt klubhus betyder meget for bruger. Til klubhuset hører en god restaurant. Klubhus og restaurant indrammer ofte start og slut på aktiviteten, hvor man som regel mødes og får noget at drikke, inden man gå i gang med at spille og efterfølgende f.eks. spiser en frokost og diskuterer dagens spil. Bruger peger i den forbindelse på, at man i Danmark kunne ideen om countryklubben. Det drejer sig om et sted, hvor man både kan spille tennis, ride, løbe, stå på langrendsski (om vinteren) m.v. og dermed udnytter faciliteterne ved samle flere aktiviteter og brugergrupper et sted (Himmerland og Rold er eksempler på steder, hvor man har forfulgt den tanke). Country-klubber er ganske almindelige i udlandet. Generelt søger bruger høj kvalitet. Æstetik vægtes højt. Der peges på følgende installationer: •

• •

Udstyrsopbevaring (til juniorer og andre som cykel og/eller bruger offentlige transportmidler). Der skal være plads til golftaske (+ køller) og en vogn. Voksne golfspillere har i langt de fleste tilfælde sit udsyr hjemme. Man vil gerne have frihed til at tage ud og prøve andre golfbaner. Gode parkeringsfaciliteter Velfungerede reception

72 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune • • • • •

God restaurant God terrasse (gode udsigtssteder) Rendende vand Toilet, omklædning og bad Skraldespande

Nb.: Bruger oplyser, at den brede del af golfspillere ikke noget imod, at dele nærmiljøet med andre brugergrupper. Således er der mange steder, hvor der går offentlige stier ind omkring golfbanen. Støjende idrætter bryder man sig dog ikke om (motorsport, skydning). Bruger gør opmærksom på, at man ved at bygge faciliteterne sammen i en country-club måske også kan forsvare, at man fra offentlig hold investerer i golf.

FA: Information/kommunikation Bruger gør opmærksom på, at der generelt er forskel på, om man kommunikerer til klubbens medlemmer eller greenfee-spillere. Baner, der satser på mange greenfee-spillere, skal være gode til at informere. På dansk grund nævner bruger Himmerland http://www.himmerlandgolf.dk/ som et eksempl på et sted, hvor man satser på greenfeespillere. Her har man f.eks. GPS i sine golfbiler. De steder som kun er for medlemmer, eller hvor man er knap så interesseret i at få greenfee-spillere på besøg, har ikke behov for at informere og har måske heller ingen interesse i det. I nogen tilfælde er der dårlig eller næsten ingen skiltning. Som eksempel nævnes Københavns Golf Klub: http://www.kgkgolf.dk/). Generelt kan man sige, at man, hvis man vil informere i relation til golf, skal tage hensyn til: • • • • • • • •

Gode booking faciliteter (gerne via internettet, mobiltelefon) Skilte til startsteder. Golf spotguide: guide med beskrivelser af banerne + faciliteter, bane design, pleje af banen, opbygning af hullet (f.eks. Golfbogen). Der findes en Peugeot golfguide som anmelder de enkelte baner. God baneguide Gode og opdaterede billeder/film og live billeder (af banen og spil på banen, eks. http://www.standrews.org.uk/welcome/webcam/webcam.html) Beskrivelse af overnatningsmuligheder Beskrivelse af muligheder for bespisning Formidling af hvem der har booket banen og rent faktisk er på banen. Det kan være som f.eks. en skærm, der møder bruger ved indgangen til golfbanen (f.eks. ved receptionen), og/eller et system man kan tilgå via internettet.

73 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Turen rundt på banen varer 3 – 5 timer. Bruger påpeger, at det betyder, at meget kommunikation foregår i den sammenhæng. Står man over for helt ukendte baner eller områder, vil man meget gerne have mulighed for at læse, høre og se noget om, hvad andre brugere på sit niveau mener om en pågældende bane. Ultimativt er det i den situation muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra det pågældende sted. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage om sine oplevelser med golfspillet i et givent område. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området og tæt på golfbanen. Det gælder overnatning, mulighed for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke spiller golf – f.eks. sammen med kæreste, kone og/eller børn, kammerater eller for den sags skyld selv. Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om golf. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt at f.eks. billeder og film er dugfriske, tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten være skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om golf (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til golf få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Nb.: Herre og damer starter forskellige steder på banen (mændenes bane er længere [17 %] end damernes). Mht. startsted skelner man desuden mellem gode og mindre gode spillere, således at rød er for den knap så gode damespiller, blå er for den gode damespiller, gul er for den knap så gode herrespiller, hvid er for den gode herrespiller. Der findes steder i Skotland, hvor der ikke er tee-sted til kvinder. Her må kvinder slå, hvor de har lyst (underforstået: det gør ingen forskel). Der findes steder, hvor kvinder er forment adgang til klubhuset.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Inden for golf går man meget op i hvem der har designet banen.

74 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Den perfekte golfbane kan ikke være grim. Generelt er bruger interesseret i smukt, roligt og varieret landskab og vil gerne overraskes(positivt). Det betyder, at man gerne vil have kuperet landskab og en kombination skov, vand (søer og åer). Golfbaner anlagt i kystnære områder er også attraktive, om end vinden kan være et problem. Nb.: • • •

Der skal mange penge til at underholde en golfbane, det betyder, at man skal have fat i folk, der vil betale. Man betaler for oplevelsen på banen og oplevelsen af det at være i et smukt område. Den gennemsnitlige golfbane i Danmark er omk. 55 hektarer. En af de ting, man f.eks. kan tage stilling til, når man laver en golfbane, er, om man vil have mange green-fee spillere, og derfor skal lave en bane, som kan holde til, at der spilles på den hver dag, eller vil man have en bane, som virkelig kan ”sættes flot op”, men til gengæld kun virker få måneder om året.

UA: Fysiske faciliteter Bruger peger på, at banedesign er altafgørende. Det betyder, at selve golfbanen skal findes et velafbalanceret forhold mellem landskabet og teested, fairway, rough og semi-rough, greenen, hasarder (bunkers og vand) og beplantning. Endelige skal der være gode transportstier, som igen skal være afstemt i forhold til banens beskaffenhed og design. Bruger gør opmærksom på, at valg af græstyper er her afgørende for, hvilken type bane, man har. Her er overvejelser bl.a. en konsekvens af forholdet mellem hvor mange månederne om året, man vil have banen åben, og hvor mange man vil have igennem. Bruger opgør følgende i forbindelse med gennemgangen af faciliteter under aktiviteten. Trænings faciliteter: • • • • •

Putting green Drinving range Indspilsområde Par 3 baner Pitch and put

• • • •

Toilet (rigtig god ting – især til kvinder) Bænke Skraldespande Rendende vand

Nb.: Bruger gør opmærksom på, at golfspillere kan godt dele arealet med andre brugergrupper, men det kræver planlægning, så f.eks. mountainbikere,

75 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune ridefolk, løbere ikke generer golfspillet. I det hele taget er golfbanen typisk et attraktivt område til ophold – og det kan lade sig gøre, hvis man arrangerer det på en måde, så man respekterer golfspillet. Verdens bedste golfbane: Pine Valley (New York) – kun meget få kan få lov at spille der. En af de mest kendte St. Andrews. Eksempler på gode baner i DK: • • • • • •

Skjoldnæsholm (Trend Jones): http://www.golfers.dk/ St. Knud Silkeborg Holstebro Esbjerg Virket

UA: Information/kommunikation Information: • • • • •

Angivelse af flow-tilstand (det er vigtig, at det fremgår, hvor lang tid man har været på banen, så man ikke bremser flow på banen). Angivelse af hvad det er for et hul man er kommet til. Angivelse af hvor langt man skal slå for at komme frem til greenen Angivelse af hvad det er for ”farer” (afstande til bunkere, skov, vandhuller m.v.), der er på hullet og dermed, hvordan hullet skal spilles. Angivelse af den vej man skal bevæge sig for at komme til næste hul

Kommunikation: •

Mulighed for at aflevere bestilling til restauranten inden man ankommer (fra banen)

Nb.: •

Terminologi i golf er - som for alle andre (frilufts)idrætsgrene vigtig - i forbindelse med formidling af aktiviteten. F.eks. taler man om, at bolden ”slås ind til greenen”, man taler desuden om, ”hvor godt greenen taget i mod bolden” og ”hastighed på greenen”.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base Også her er det vigtigt, at man også afslutningsvis har en fornemmelse af, at området kvalitet. Det betyder noget, at f.eks. klubhus og restaurant ligger i omgivelser, der på en værdig og ærlige måde repræsenterer væsentligt dele af områdets herlighedsværdi i relation til golf.

76 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune

EA: Fysiske faciliteter God restaurant God terrasse Green-keeper gård Po-shop (Ny ting): Mulighed for at blæse sine sko og sit udstyr rent (med trykluft)

EA: Information/kommunikation Generelt vil man gerne kunne kommunikere indbyrdes om sine oplevelser mv. Det gælder selvfølgelig i forhold til dem, man spiller sammen med, men også andre, der spiler på samme bane og andre steder, nationalt så vel som internationalt. Bruger påpeger dog, at bruger-til-bruger kommunikation for den gennemsnitlige golfspiller på dansk grund foregår i relation til det nære miljø. Generelt gælder, at opsamling, overførelse, forædling og præsentation af data (på stationære såvel som mobile enheder) skal kunne ske noget nær automatisk eller ved at minimum af indsats ville det være rigtig interessant. Som sådan er muligheden for at følge op på sin tur på golfbanen ved at eksponere tekst, film og (levende) billeder også noget, der vinder frem. Mulighed for forskellige former og statistik (hvor langt har man slået, hvor mange pots har man brugt, mange gang kom man op af en bunker m.v.). Det kan man bruge til at evaluere sit golfspil. Muligheden få opgørelser over boldens flugt (vil være rigtig interessant).Derudover peger bruger på: • •

SMS besked hvis man har fået et nyt handicap. Turneringsresultater

Nb.: Der findes en del applikationer til iphone, som honorerer ovenstående … Det er vigtigt, at det ikke forlænger processen i forhold til de ting, man altid har foretaget sig, når man spiller (jf. manuel udfyldelse af scoorboard).

Disciplin: Kajak Historie Kajakken blev oprindeligt brugt til transport og jagt blandt inuitterne og eskimoerne i de nordlige dele af asien, Nord Amerika og Grønland. Moderne kajakker findes i mange variationer svarende til niveau og omgivende forhold.

Hvori består aktiviteten? Kajak kan opdeles i aktiviteter, som varer under en dag og kajakture, som foregår over to eller flere dage.

77 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Morderne kajak har udviklet sig til at blive en række specialiserede typer af roning i bestemte fartøjer. Som sådan taler man f.eks. om havkajak, whitewater-kajak, surfkajak og race-kajek. Hertil kommer en række hybrider af kajakker som bruges til rekreation. Det, man søger, inden for både turkajak er friluftslivet og turene og dermed også oplevelsen af naturen. Den store tur til f.eks. Grønland spøger hos mange. De færreste gør det. Aktivitets flow: Bruger: 1. Kører til stedet med launchområdet (kajakken ligger på taget af bilen - i sjældne tilfælde på en trailer). 2. Parkerer bilen (og trailer). 3. Tager kajakken af 4. Transporteres kajakken til launchområdet. 5. Rigger til + pakker kajakken (hvis der er tale om længere tur). 6. Launcher (fra brinken/stranden eller lav bro). 7. Ror enten ud og hjem på sammen dag eller over flere dage. Alternativt ror vedkommende fra et sted til et andet sted (hvor man enten opsamles eller lader kajakken ligge mens man henter sin bil). 8. Stiger ud af kajakken. 9. Tager kajakken op af vandet. 10. Transportere kajak + grej til bilen, hvor det ordnes (evt. spules) og pakkes. 11. Lægger kajakken på taget at bilen (el. på trailer). 12. Forlader stedet. Nb.: Man skal i nogle tilfælde tænke sig godt om, hvis man skal tjene penge på folk, der ror kajak. Der er tale om et folkefærd som dyrker primitivitet. Men det betyder også, at man kan tjene penge i det omfang, man formår at tilbyde ting, der understøtter disse præferencer. Når det er sagt, vurderes det, at mange også gerne vil have luksus. Hertil kommer den eller alle dem, der vil prøve at ro kajak med en god instruktør

Kræver det bestemte former for udstyr? En kajak er et mindre fartøj, som drives ved håndkraft ved at man padler/ror med en dobbeltbladet pagaj. Man taler i den forbindelse også om cockpit og overtræk (eller sprey deck), som hhv. er der, hvor man sidder og det, som forhindrer, at der kommer vand i cockpittet i forbindelse med sejlads. Udstyrets beskaffenhed (design, materialer og finish) afhænger af, hvilken type sejlads, kajakken anvendes til. Hvorvidt bruger vælger den ene eller den anden type afhænger til en vis grad også af personlige præferencer og ambitioner.

78 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Som udøver har man behov for følgende udstyr: Kajak, pagaj, overtræk, redningsvest og andet sikkerhedsudstyr. Derudover er stort set alt udstyr inden for friluftsliv interessant. Igen er der forskel på folk og dermed også, hvad bruger (føler at han/hun) har behov for. For nogen er det – som inden for al anden friluftsliv – en udstyrssport.

Findes der forskellige discipliner, kategorier m.v.? Overordnet skelner bruger mellem kano og kajak. Kano inkluderer turkano og kapkano, hvor sidstnævnte ikke umiddelbart forbindes med et, man normalt forstår ved friluftsliv. Kajak inkluderer havkajak, turkajak og kapkajak. Derudover inddeler man kajakkerne i korte [polo-, foss- og surfkajakker – under 3,5 m] og lange kajakker. I Danmark har man flest brugere inden for kategorierne havkajak og turkajak, mens f.eks. kun en lille hård kerne pt. dyrker surfkajak. Surfkajak er ikke en officiel disciplin under det internationale kajakforbund. Der er dog flere af de nationale forbund rundt omkring i verden, der har taget disciplinen til sig. Vurderingen er, at havkajak (det man normalt forbinder med friluftsliv) primært dyrkes af et mere modent publikum. Heroverfor er surfkajak noget, der (også) henvender sig til unge mennesker. Det begrænsende ved surfkajak er, at det kræver mod, og at man skal kunne fortage en såkaldt grønlændervending.

Før aktiviteten (FA) FA: Base Bruger har pt. ikke anført noget …

FA: Fysiske faciliteter Grundlæggende skal der være plads til at (langtids)parkere og håndtere kajakken. Det betyder også, at der er behov for gode til- og frakørselsmuligheder (man kommer i bil – i nogle tilfælde med trailer). Omklædningsfaciliteter efterspørges i høj grad af bruger. Derudover er der behov for: • •

Toilet og renovation. Rindende vand.

Generelt er en kajak besværlige at håndtere på land. Derfor efterspørger bruger enten mulighed for at parkere eller læsse af meget tæt på launchområde eller en vogn, som er specielt designet til transport af en kajak. Det er også grunden til at god adgang til launchområde er afgørende.

79 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Ved at efterkomme disse krav tager man samtidig hensyn til, at der er en del midaldrende og ældre mennesker, som dyrker havog turkajak. Skal kajakken bæres anses 100 – 200 m for langt. Brugere af havog turkajak efterspørger en god lav isætningsbro. Deponeringsfaciliteter efterspørges af bruger. Det gælder dog kun, hvis man i længere perioder eller permanent benytter sig af det samme udgangspunkt og dermed har behov for et sted at opbevare sin kajak. Ellers fungerer bilen som deponeringssted. Behovet findes også, hvis launchområde findes så tæt på, at man kan tage sin cykel til område. Sidstnævnte kræver også, at man kan deponere tøj og andre effekter, mens man er ude. Bruger af havog turkajak påpeger, at mange (f.eks. Fåborg, Samsø) giver udtryk for, at man vil noget på kajakområdet, men når det er kommet til stykket, har man ikke fulgt intentionerne til dørs. Når alt kommer til alt, finders der ikke rigtig nogen steder, hvor man sådan for alvor har gjort noget sammenhængende for kajak. Både folk, der dyrker surf- og havog turkajak understreger at kajakfolk på tur er interesseret i at kunne veksle mellem primitiv og mere luksuriøse overnatningsfaciliteter. I mange tilfælde er bruger ikke interesseret i at overnatte på campingpladser. Det er ikke, fordi man er nærig. Livet på en campingplads lever ikke op til de forestillinger om fri natur og f.eks. drømmen er Grønland og det frie liv, som mange har. I Danmark opfatter især folk, der ror havog turkajak, klubben som knudepunktet. Det er også i relation til disse, at faciliteterne findes. Det er også her, et evt. socialt liv findes. Men det kræver at man er en del af og/eller bekendt med dansk klubliv og er dermed ikke relevant for f.eks. udenlandske turister. Kajakfolket har ingen problemer med at dele før-faciliteter med andre brugergrupper.

FA: Information/kommunikation Grundlæggende lægger bruger vægt på, at man skal føle sig velkommen i et område. Det skal altså fremgå tydeligt, at stedet (også) er for folk, der ror kajak. Der skal også være gode (online) beskrivelser og markeringer af, hvor det er godt at ro kajak, og hvor man får de gode oplevelser. Viden for vejret og vejrets specifikke indflydelse på de steder, hvor man skal ro, er også noget bruger efterspørger.

80 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Står man over for helt ukendte ruter eller områder vil man meget gerne have mulighed for at læse, høre og se noget om, hvad andre brugere mener om det pågældende område. Bruger af havog turkajak efterspørger en farvekode til markering af ruternes sværhedsgrad. F.eks. kategorisering af ruterne svarende til krav til tekniske niveau efterspørges. Brugere af surfkajak er interesseret i oplysninger, som fortælle noget bølgernes beskaffenhed og f.eks. bundforhold. Ultimativt er det muligt at kommunikere med og dermed spørge folk med erfaringer fra de pågældende ruter. Mulighed for kontakt til en ”ekspert” fra området (på alle niveauer) anses for at være toppen af relevant kommunikation. Det betyder også, at bruger gerne vil have mulighed for nemt selv at melde tilbage fra en rute eller et område med ovenstående informationer. Relevante før-faciliteter skal eksponeres konkret i form af skilte i området (egentlige kajak-skilte findes ikke - det ville, hvis man lavede det, sende gode signaler), hvor der roes kajak, men også i foldermateriale og f.eks. på Internettet. Derudover skal der være information om bålpladser, toiletter m.v. men også, hvor f.eks. den lokale købmand ligger. Er man turist i et område vil man tilmed gerne have mulighed for at kunne orientere sig om andre faciliteter i området (overnatning, mulighed for indkøb, restauranter m.v. men også ting, man kan lave, når man ikke ror kajak – f.eks. sammen med kæreste, kone og/eller børn, kammerater eller for den sags skyld en selv. Det er vigtigt, at man kan få den slags informationer samme sted som man orienterer sig på et højt og relevant niveau om kajak. I forbindelse med tredjeparts markedsføring af området er det ekstremt vigtigt a) at f.eks. billeder og film er dugfriske, b) tilsvarende gælder beskrivelser og tilhørende forklaringer. Sidstnævnte skal enten er skrevet af eller godkendt af folk, der ved noget om kajak (og kan udtrykke det). Sidst men ikke mindst må man under ingen omstændigheder sælge noget, som ikke er det, man siger det er. F.eks. kan overskriften Thy som nationalt centrum for friluftsaktiviteter med reference til kajak få den stik modsatte effekt, hvis ikke det rent faktisk forholder sig sådan. Nb.: DKF og DFFR er pt. ved at lave en aftale om vedligeholdelse af en fælles database. DKF har en miljødatabase (støttet af Friluftsrådet). Det kunne være en måde at sikre sig, at man ikke roer steder, hvor man ikke må være. I Danmark findes en Google-gruppe, hvor man informerer hinanden, hvor man tager hen og hvornår. Men det er ikke udbredt. Men ideen om at (online) tingene organiserer og vedligeholder sig selv er der langt til. Organisationen ”Havkajakroerne” har et online forum, som bruges aktivt af mange til

81 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune udveksling at erfaringer og organisering og ture og træf. Er dog ikke beregnet for turister og andre ikke organiserede. Tjørn (100 km nord for Göteborg) – her er kajakforretninger med ture og uddannelse i kajak. Wales (http://www.plasmenai.co.uk/intro.php) er også et godt eksempel. Det Britiske forbund har privatiseret dele af sin uddannelse, hvilket har fået erhvervsliv med udgangspunkt i kajak til at blomstre. Kombination af aktiviteter er vigtigt.

Under aktiviteten (UA) UA: Base Hav- og turkajak: Generelt vil bruger af havog turkajak gerne have fladt vand. Bølger på mere 30 cm er svære at håndtere for mange i turkajak. Heroverfor vil let øvende i havkajak godt kunne klare sig i bølger. Ture fra ø til ø er attraktivt. Det giver fornemmelsen af et klart defineret mål og tilmed en fornemmelse af spænding og eventyr. Mht. til muligheder for ruter og sikkerhed påpeger bruger, at man må man skelne mellem dem, der har lært sig grundlæggende færdigheder i ro-teknik og redninger (hvilket er krav i alle klubber), og turister, som aldrig før har siddet i en kajak. Det er i det hele taget 2 forskellige scenarier for roere, som kommer med eget grej og klarer sig helt på egen hånd, og for turister i området, som ikke medbringer grej til roning og friluftsliv og måske ikke har erfaring. Hvis man vil udleje kajakker til uerfarne, bør man tilbyde (kræve) undervisning eller lave guidede ture – og vejlede i hvor man kan ro på egen hånd (afstand fra land osv.). Kajakroning er normalt ikke en ekstremsport, men er potentielt livsfarligt, hvis man ikke har den nødvendige kunnen og viden. Det må man forholde sig til, hvis man vil sende folk på vandet. Det vil være ødelæggende for aktiviteten, hvis der sker alvorlige ulykker. De fleste, der ror havog turkajak, vil gerne ro langs kysten. Mange er nervøse for at krydse (ro på åben vand). Lange ture på åbent vand er for de få. De fleste vil gerne ro langs sandstrand og skov. Variation øger attraktionen. Brænding er meget svært for utrænet. En halv meter bølger er høje, hvis man ikke er trænet. En rute til havog turkajak bør ligge op ad en kyst, hvor der statistisk set er meget læ for vinden. På længere ture slæbes kajakken op på brinken eller stranden, som optimalt også er udgangspunkt for overnatning og anden aktivitet. Det Sydfynske Øhav betragtes som et rigtig godt sted at ro kajak. Fur og Livø nævnes som rigtig gode steder i Limfjorden. Mors er ikke rigtig interessant –

82 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune det er gennemsnitlig. Nordspidsen er super spændende – men det er det. F.eks. Als er flot. Surfkajak: I modsætning til brugere af havog turkajak, foretrækker brugere af surfkajak bølger. Optimalt set foregår surfing i kajak i fralandsvind og helst ingen vind. Jo mindre vindpåvirkning jo færre overfladeforstyrrelser og såkaldte vindbølger, der kan forstyrre brydningsmønsteret af de dønninger, som ruller ind på kysten. Hvis det ikke er muligt at finde et surfspot med fralandsvind, er det næstbedste et spot, der ligger i læ for vinden. For eksempel bag en mole eller i en bugt, hvor brydende bølger beskyttes mod vindpåvirkning. Generelt gælder, at bølgerne skal bryde på en bestemt måde for at egne sig til waveriding. Således går brugere af surfkajak efter en bølge, som bryder successivt. Jo længere strækning bølgen bryder over des bedre. Surfkajak foregår to steder i Danmark: På Vestkysten i Thy og Gildeleje (det mest brugte – fordi der er flest mennesker tæt på). Hverken brugere af hav-, tur- eller surfkajak har problemer med at dele UA base med andre brugergrupper. Det ændrer dog ikke ved, at folk, der ror havog turkajak, kan have problemer med hækbølgen fra mordrevet fartøjer ligesom man ikke bryder sig om larm. Folk i surfkajak kan have en udfordring, når et sport skal deles med surfere. Nb.: Limfjorden er nogle steder et godt sted at ro. Der er tale om et tyndt befolket område, hvilket øger attraktionen. Der skal meget til, for at man kører langt for at komme ud og ro kajak.

UA: Fysiske faciliteter UA: Information/kommunikation Bruger af surfkajak har i denne fase ikke behov for informationer. Til gengæld er det af sikkerhedsmæssige årsager og af hensyn til andre brugere og brugergrupper afgørende, at man overholder regler og kodeks i lineup og brænding. Som sådan har surfkajak adapteret regler som ’først på bølgen har retten til bølgen’, ’indadgående viger for udadgående’ m.v. Brugere af havog turkajak vil på ukendte ruter gerne have en varieret information svarende til de ting, der betyder noget for turen (længde, afstand til landingsområde, sværhedsgrad, bund- og strømforhold m.v.).

83 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Hertil kommer sekundære informationerne så som viden om det, man ser undervejs m.v. Det vurderes, at f.eks. nemt tilgængelig information om dyreliv, historiske data m.v. vil kunne tilføre turen noget. Bruger af havog turkajak foretrækker et fysisk, vandresistent kort. Falsning, foldning osv. skal gennemtænkes og sættes i relation til de dimensioner, man kan magte, når man sidder i en kajak. Man udelukker ikke, at godt gennemtænkt og relevant IT på nogen områder vil kunne revolutionere aktiviteten.

Efter aktiviteten (EA) EA: Base EA: Fysiske faciliteter Både brugere af hav-, tur- og surfkajak efterspørger gode landingspladser. For folk i havog turkajak er det tilmed afgørende at disse steder er synlige fra vandsiden ligesom en lav bro til afstigning også har relativt høj prioritet. Endelig skal adgang fra stranden, bredden eller brinken helst være tilpasset transport af kajak evt. på en vogn. Gode muligheder for tøjskifte og badefaciliteter er meget eftertragtet, ligesom toilet og skraldespande er afgørende. Hvis turen starter og slutter forskellige steder efterspørger brugere af havog turkajak opsamlingssteder, hvor man kan låse kajakken fast, mens man henter sit transportmiddel.

EA: Information/kommunikation Det er vigtig, at man kan se landingsområde fra søsiden. Man skal føle sig velkommen. Der skal der være henvisning til transportmulighed tilbage til udgangsstedet i tilfælde af, at man ikke lander det samme sted, som man står ud. I det tilfælde vil offentlig transport forholdsvis tæt på landingsområdet være en klar fordel. Er man turist vil man desuden meget gerne have henvisning til andre faciliteter i området, det gælder (i nogle tilfælde) muligheder for overnatning og indkøb, restauranter m.v. For folk i havog turkajak spiller anvendt tid, tilbagelagt strækning og f.eks. (gennemsnits)hastighed samt position og rutens forløb en rolle. Hertil kommer de konkrete (natur)oplevelser, man har haft under vejs. Både folk, der ror havog turkajak, og brugere af surfkajak tager gerne billeder og optager små film, ligesom man også fortæller om sin egen og kommenterer andres tur/ture.

84 af 84, udarbejdet af Rasmus Johnsen for Thisted Kommune Det betyder, at alle tre brugergrupper efterspørger en nem og tilnærmelsesvis automatisk måde at monitorere samt overføre, forædle og eksponeret disse data f.eks. på mobile enheder, men også på egen computer og sidst men ikke mindst online. Man efterspørger i den forbindelse et system, hvorigennem man nemt og problemfrit kan kommunikere med andre brugere. Som sådan efterspørger bruger mulighed for at lave både åbne og lukkede fællesskaber, hvor man kan kommunikere indbyrdes om sine oplevelser, udstyr, sports træning mv. Det gælder selvfølgelig dem, man ror sammen med men også andre, der ror kajak – i samme område, nationalt men også internationalt. Nb.: På dansk grund er der ikke meget gang i online bruger til bruger kommunikation mhp. udveksling af ruter og oplevelser.