Bronzealdern Jes, Sara og Fie
Dette er en tegning af en hest,fra Bronzealderen Dette forestiller solhesten
Dette er en bronze kniv
Inledning Der var bondestenalder før bronzealderen. Det hed bronzealderen fordi bronze blev brugt til de fleste ting, det blev også opfuntet Der var f.eks. Smykker og penge. Der var bronzealder 1700 f.v.t 500 f.v.t. Man kan se det har været bronzealder på billeder, på museer, man kan grave ting op.
Rageknive af bronze Bronze statue Rønter af bronze
Bronzestøbnig Bronze består normalt af 90% kobber og 10% tin. Nogle gange også en anelse bly. Da det bliver smeltede sammen. Man lavede lerkrukker som man helte den smeltede bronze i, når det var tørt ødelagde man lerkrukken og den stivnede bronze kom frem. Den har nu taget form som krukken. Man vil helst bruge bronze til at lave våben og smykker. Men putter kobber, tin og bly til at lave våben og smykker.
Bronze støbning
I Bronzealderen troede man på guder, og den vigtigste af alle guderne var Solen.
TRO OG RELIGION
Man troede at Solen blev hjulpet op på himlen af en stor Fisk i østen, og om dagen blev den trukket af en Hest (Solvognen) hen over himlen, og om natten sejlede den på en båd genem underverden. Folk gav sikkert offergaver for at få en god plas i dødsriget.Og før i spørger hvad offergaver er vil jeg gerne fortelte at det var nogle værdi genstande som man smed i mosen eller gravede ned for at sikre at guderne var med dem.
Dette bilede forstiler Solvognen
Helleristninger Helleristniger er figurer som blev hugget ind i sten enten for at fortelle en historie eller for at udsmøkke stenene som ogsü kunne vÌre grave.
helleristniger
Historie Der var engang en pige som hed Ydon,hun var slave for Store Gru.Hun levede såten set godt nok men hun var forelsket Kile, Store Gru's søn,han elskede også hende men han skulle giftes med Solvej som var Høvding Idon's datter.Kilde vidste ikke hvem Solvej var og han elskede jo Ydon, så en dag planlage de at stikke af sammen. De tog af sted samme aften og selv om man lette og lette fandt man dem aldrig. Mand og kvinde betragter månen (For os Kilde og Ydon)