POSSIBLE GREENLAND 2012 by Rasmus Bronnum

ONE MAN‘S TRASH ANOTHER MAN‘S TREASURE Arctic Cyclifying Hybrid

Sammenfattende redegørelse Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen Arkitektskolen Aarhus / Studio Biennale / Afgang forår 2012

ONE MAN’S TRASH ANOTHER MANS’S TREASURE Arctic Cyclifying Hybrid

Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen Arkitektskolen Aarhus, Studio Biennale Afgangsprojekt Forår 2012 REDEGØRELSE - Afgang Forår 2012 VEJLEDERE: Andriette Ahrenkiel og Morten Daugaard INTERN CENSOR: Boris Brorman EXTERNE CENSORER: Lars Bendrup og Gitte Juul LAYOUT OG FOTO’S FRA GRØNLAND Iben Vadstrup Holm og Lise Birgens Kristensen PRINT Bogbinderiet Aarhus KONTAKT Email: ibenholm@gmail.com - Tlf: (0045) 22632094 - lise@birgens.dk - Tlf. (0045) 30262532

ONE MAN‘S TRASH ANOTHER MAN‘S TREASURE Arctic Cyclifying Hybrid

Sisimiut havn Februar 2012

1 RESUMÉ; ET FOLK PÅ KANTEN AF FREMTIDEN Hvorfor vi gør det vi gør 10 Inspireret af biosfæren 12 Vision 12 Sælen og den grønlandske haj 18 Den grønlandske reje 20

4 PROGRAMUDVIKLING OG KVALIFICERING Et biogasanlæg 42 Et badehus 44 Et spisehus 50 Midlertidig beboelse 52 Et kredsløb 52

2 TANKESÆTTET Kalundborg Industriel Symbiose 22 PESTEL 22 Referencer - udveksling af ressourcer 30

5 SISIMIUTS HAVNEMILJØ Karakteristik 60 Modernisme 60 Metabolisme 64 Projektniveau 66

3 RUMLIGE ANALYSER OG STUDIER Hybriden 32 Bow Wow 34 Den grønlandske forbundethed 34 Den grønlandske mangfoldighed 38 Det levende plan 38

6 PROCES Possible Greenland 72 1. fase – før studietur 72 2. fase – efter studietur 76 3. fase – fra 1. mellemkritik 78 4. fase – fra 2. mellemkritik 86 Litteraturliste 89

Sisimiut havn Februar 2012

HOW CAN RESSOURCE AWARENESS BECOME A MODEL FOR A SUSTAINABLE GREENLAND?

CAN HEAD-TO-TAIL MINDSET OF INDIGENOUS CULTURE BE A MODEL FOR FUTURE GREENLAND?

WHAT IF WASTE WAS FUEL OF FUTURE GREENLAND?

1 RESUMÉ; ET FOLK PÅ KANTEN AF FREMTIDEN Hvorfor vi gør det vi gør Gennem århundreder har vi med teknologien og troen på vores egen udødelighed systematiseret og struktureret vores samfund og gradvist ryddet enhver forbindelse mellem forbrug og konsekvens af vejen. Vi har pakket de forbindelser væk der minder os om at når vi tænder for stikkontakten er der kraftværker, der har brugt naturens ressourcer, brændt dem af og forurenet et af de elementer i vores biosfære, der holder os i live - luften. Vi har kloakeret og skjult rørene i jorden, så når vi skyller ud i toilettet mindes vi ikke om at det havner et sted hvor det får miljømæssige konsekvenser for miljøet. Hverken det der ligger før eller det der kommer efter vores væren. Vi er ved at slå vores eget livsgrundlag ihjel og er selv vores egen værste fjende. Rem Koolhaas beskriver dette narrativ i et oplæg under titlen ‘Apocalypto’ hvor han beskriver de to yderligtgående forløb der er foregået gennem de sidste århundreder;

”There is an entirely different streak in our culture. It is not a narrative of linear and reasonable progress, but a narrative of disasters and fundamental tensions between nature and mankind. It depicts nature as a kind of punishment of mankind and, occasionally, mankind as a punisher of nature. That narrative, however we look at it – religiously or otherwise – is a fundamentally anti-modern one, which insists on apocalyptic expectations” Rem Koolhaas, Ecological Urbanism Conference 2009 Efter årtier hvor civilisationen, med industrialiseringen som redskab, har udhulet og kultiveret jordkloden i et lineært forløb, er naturen nu ved at hævne sig på vores overforbrug og råstofudnyttelse. Den grønne revolution er over os og vi søger efter svar og anderledes måder at organisere og udvikle bæredygtige samfund på. Vi er nødt til at begynde at tænke i alternative løsninger og opfinde andre måder at gøre tingene på end vi gør det nu. Vi må gentænke os selv, vores samfund og vores hverdag i nye systemer. Det er på tide at vi vender tilbage til at kigge naturens kredsløb over skulderen og omlægge den måde vi lever på – hvis vi altså forudsat har lyst til at være her.

INSPIRATION: BIOSFÆREN - ET LUKKET KREDSLØB

PLANTER

OXYGEN

VAND

ORGANISMER

Inspireret af biosfæren Naturen har gennem en tusind år lang evolution, skabt bæredygtige systemer. I naturen skabes der ikke affald, alt output som f.eks. et faldende blad, er input i den anden ende af et økosystem, der bliver til jord. Dette er i al enkelhed magien i det biosfæriske kredsløb. Kredsløbet som kendetegnes ved at være det sted livet leves og forudsætningen for livet. Et system der, bestående af flere elementer i synergi, lever af sig selv i konstant udveksling. Som et eksempel har vi studeret det verdensberømte industrielle samarbejde Kalundborg Industriel Symbiose hvor man arbejder med at udvikle nye måder at samarbejde på, for at kunne bidrage til løsning af nogle af de problemer vi står overfor idag. Vi har igennem projektet haft en fascination af det biosfæriske kredsløb og den industrielle symbioses efterligning af naturens egne cyklusser, og vi vil med dette projekt undersøge om og hvordan man kan lægge sig i slipstrømmen af naturens kredsløb. I dag er kredsløb og arkitektur stort set adskilte elementer der ikke interagerer og rører hinanden. Tanken om at arkitektur kan være bindeled i en kontekst hvor tingene på forhånd ikke hænger sammen, finder vi inspirerende. Med

dette paradoks vil vi i projektet gerne bidrage med en fortsat udvikling af tankesættet og udfolde en undersøgelse af hvordan vi som arkitekter kan bidrage til udviklingen af en ny bæredygtig arkitekturmodel. Vision På baggrund af vores undersøgelser omkring hvordan man udnytter ressourcer optimalt, har vi udvalgt en specifik case i Grønland, hvor man kan sige at der for alvor er opstået et paradoks omkring den måde man her omgås ressourcerne. Grønland sælger i dag delvist sig selv på det uberørte landskab og en forestilling om et folk der lever i pagt med naturen. Samtidig smider de alt deres affald i det hav de lever af. Lige fra slagteri- og fiskeaffald til natrenovation og industrispildevand. Det er nu begyndt at få store konsekvenser i form af forurening af det marine miljø, hvilket på sigt betyder døden for de mikroorganismer havets dyr lever af. Grønland er i omgangen med affaldet i gang med at forurene og ødelægge det miljø der dækker 90% af deres eksistensgrundlag. Dette refererer til talemåden ‘dont shit

13 Luftfoto fra spildevandsudledning i Sisimiut

where you eat’. Med nutidens teknologi er affald en ressourcer og kan rumme et økonomisk potentiale. Derfor er det netop i Grønland at vi har valgt at eksemplificere hvordan udnyttelsen af levende ressourcer kan give mere tilbage til samfundet end der tages; ‘One mans trash, another mans treasure’. Projektet arbejder med to dagsordener som overordnet kan inddeles i et globalt plan og et lokalt plan. Det globale plan opererer med affaldsproblematikken og dermed det relevanskriterium opgaven indskriver sig i. På det lokale plan peger projektet på en specifik case, hvor den særlige affaldsproblematik der her eksisterer, udløser en reel arkitektonisk opgave. Heri ligger der en stedsspecifik kortlægning af de særlige kulturelle og socialantropologiske tilstande i den grønlandske befolkning der medfører en undersøgelse af hvordan disse tematikker kan overføres til arkitektonisk rumlige greb. På det programmæssige niveau arbejder vi med en industriel maskine der kan sætte en eksisterende ressource i cyklus og omdanne den til en ny ressource for nye elementer. I vores projekt handler det primært om at igangsætte en ny bymæssig udvikling og vi arbejder derfor

med at implementere bymæssige programmer som byen efterspørger i synergi med maskinen, som direkte modtager af den nye ressource. I denne opgave drejer det sig om implementering af et biogasanlæg som cyklifide, et badehus, et spisehus og midlertidige beboelse. Projektet indarbejder sig derfor i en tematik om mødet mellem produktionsapparater og kulturelle institutioner, og mellem mennesker og industri, logistik og livsform. Her arbejder vi med hybriden som et rumligt og programmatisk koncept der kan forbinde både kredsløbets pragmatik og de levende programmer. Hybriden er i stand til at blande og forbinde ulige elementer og bruges her til at undersøge hvordan et element kan være gavnligt for et andet. Hvordan f.eks en teknisk konstellation kan være en rumlig oplevelse i mødet med en programmatisk begivenhed. Hvordan to dele hele tiden kan give værdi og relevans til hinanden. Det er i denne form for anti-typologi at hybriden styrker og synliggøre den blandingsform som dette projekt søger. Gennem projektet inddrager vi referencer til andre arkitekters arbejde for hele tiden at stille os på skuldrene af tidligere tanker og på den måde forsøge at skubbe et sådan symbiosetankesæt en tand længere.

‘Vi er opvokset med en holistisk verdensopfattelse, med ideen om altings sammenhæng. Der er en sammenhæng mellem Inuk - mennesket, Sila - det livgivende i universet, Ateq – mennesket navnesjælen, Tarneq – menneskets mere passive sjæl og Anersaaq/Isuma – den aktive sjæl. Derfra har vores værdier deres udspring. Du mindes dagligt om at være en del af noget større. Den indbyrdes forbundethed udleves ikke kun i det konkrete kollektive felt men også på et ubevidst kollektivt niveau. I kolonitiden var der hverken respekt eller forståelse for værdierne i denne kultur.’ - Asii Chemnitz, Nuuks Borgmester, Maj 2011

BRUSK

SKIND

TILSÆTNINGSSTOF HELSEKOSTPRÆPARAT

MØBELBETRÆK SKO/ BEKLÆDNING SMYKKER

OLIE LEVER

ØJE

MAD

FEDT

OLIE TIL LYS

INVOLDE

OMEGA 3 FLYDER TIL FANGST

KØD

MAD/FODER

SKIND

KONEBÅD KAJAK TØJ SKO

BEN

HAJFINNE

REDSKABER

KØD

HAJFINNESUPPE SOM DELIKATESSE

HUNDEFODER MAD BIOMASSE/ ENERGI

Sælen og den grønlandske haj I århundrede har inuitterne levet af at tage ud på havet for at fange mad til deres familier. Kødet spises og skindet bruges til tøj. De har sat en ære i ikke at øve rovdrift på naturen, alt på sælen bruges og intet går til spilde. Ud af den totale udnyttelse af naturens ressourcer, opstod en ‘designkultur’ der udgjorde præmisset for overlevelsen under naturens ekstreme forhold, og som ud over at være praktisk også blev en æstetisk og kreativ tilgang til de tilgængelige ressourcer. Denne totaludnyttelse mødte modstand i 80´erne, hvor Greenpeace’s kampagne mod drab af babysæler, i Canada, førte til et totalt forbud mod drab af babysæler. I Grønland fangede man ikke babysæler med henblik på salg af skind, men kampagnen ramte de grønlandske fangere hårdt og selvom dette for længst er blevet klarlagt, møder man stadig modstand når der skal sælges sælskind i dag. Den vestlige verdens moraliseren og kamp for at redde kloden modarbejdede en kultur der levede på naturens præmisser, hvilket resulterede i fattigdom blandt grønlænderne. Den dag i dag kan de stadig ikke udnytte sælen 100 procent.

Denne såkaldte designkultur ser vi i dag gentænkt, i f.eks Grønlandshajen ‘Somniosus microcephalus’ der også går under navnet ‘det grønlandske guld’. Hajen udgør ca. 50% af den samlede bifangst i Uummannaq Kommune og er en uudnyttet ressource, da det overskydende i dag kun behandles som affald. Med de muligheder, som teknologien tilbyder opdagede man hurtigt et stort potentiale i at udnytte hajen til produktion af biogas og energi. Hajen har ingen nyre, hvilket betyder at dens kød er mere eller mindre giftigt at fodre f.eks. hundene med, men man har på det seneste fundet ud af at de store mængder fedtstof i kødet, er velegnet til produktion af bio-olie og til bioforgasning. Grønlandshajen er det nutidige svar på hvordan man med moderne teknologi og gentænkning af eksisterende ressourcer, kan skabe nye muligheder for vækst baseret på den traditionelle designkultur. Vi har derfor været inspireret af hvordan man kan udvikle ressourceudnyttelser ved konstant at kigge på den måde vi lever på og det miljø som omgiver os. Det er denne form for designkultur og måde at se på naturen og mennesket i sameksistens frem for som to modpoler, der danner afsæt for denne opgave.

DEN KONGELIGE REJES LIV

25% PRODUKT

75% SPILD

Den grønlandske reje Med denne designkulturs totaludnyttelse som overordnet målsætning har vi valgt en stedsspecifik opgave på baggrund af et her påtrængende affaldsproblem. I Sisimiut - den nordligste by med isfri farvande i Grønland finder man Royal Greenlands største gennemmoderniserede rejefabrik. Den får byen til at markere sig på kortet som en af de vigtigste havne i Grønland. Årligt indhales, koges og pilles der her 20.000 tons rejer, hvoraf 6.000 ton rejeprodukt eksporteres til resten af verden mens 14.000 ton er rejeaffald. 75% af rejen er således affald og hver dag udledes ca. 38 ton rejeaffald i havet via et rørsystem, der går fra rejefabrikken og direkte ud i fjorden, hvor strømmen driver det med sig. Rejefabrikken i Sisimiut har dispensation til at udlede sit affald på grund af de kraftige havstrømme i bugten. Denne dispensation har man til gengæld ikke i Illulisat pga. fjordens stillestående vand. Der forsøger man i stedet at udnytte affaldet til benmel og jordforbedring. Nyttiggørelsen af affaldet er dog ikke rentabel, idet exportudgiften på produktet ikke er konkurrencedygtig på det globale marked, hvor man konkurrerer mod mellemøstlige lande. Men Illulisat er alligevel et godt eksempel på hvordan man

kan udnytte affaldet fra rejen og bruge det som ressource i anden sammenhæng. I Norge bruger man affaldet fra rejer som foder til dambrug, i Danmark, nærmere betegnet Ålborg indgår det i biogasproduktion pga. dets høje CODværdi. På DTU i Lyngby undersøger man bl.a. dets evne til at indgå i isolering og byggematerialer. Med rejeaffaldet som projektets katalysator vil vi eksemplificere hvordan dette tankesæt kan være en principiel måde at gentænke arkitekturens rolle på og i dette tilfælde, facilitere udviklingstiltag i Sisimiut.

21 Kalundborg Industriel Symbiose (Statoil)

2 TANKESÆTTET Kalundborg Industriel Symbiose En såkaldt Industriel symbiose er et samarbejde og symbiotisk forhold imellem to eller flere virksomheder, hvor én virksomheds affaldsprodukt opkøbes af en anden virksomhed, der skal bruge det i sin produktion. Altså et samarbejde med gensidig økonomisk og miljømæssig gevinst. Kalundborg Industriel Symbiose er et verdenskendt eksempel herpå. Her ses den industrielle symbiose bl.a. ved at rensningen af røg fra det lokale kraftværk (Asnæsværket) frembringer gips, der købes af en lokal gips-pladefabrik (Gyproc). Derudover leverer samme kraftværk damp til medicinalproducenten Novo Nordisk, som også er en del af symbiosen. Symbiosen skal i sin kerne forstås som et altafgørende tankesæt. For netop ved at få virksomheder til at tænke i helhedsløsninger hvor den ene virksomheds affald er en andens ressource, kan man skabe vækst, bibeholde arbejdspladser i landet og skabe bæredygtig produktion som virksomheder efterfølgende kan profilere sig på. Udover den tekniske udveksling af bistrømme fungerer symbiosen også på 2 andre niveauer; udveksling af arbejdskraft i form af en medarbejderbørs samt udveksling af fællesfaciliteter.

PESTEL PESTEL er en markedføringsanalyse model som bruges til at analysere forhold i det eksterne makro miljø som har indflydelse på den pågældende virksomhed. Analysen tager afsæt i 6 områder: [P]olitical factors, [E]conomic factors, [S]ocio-Cultural factors, [T]echnological factors, [E]cological factors og [L]egal factors.

P [P]olitical factors For at symbiosen og dens tankesæt bliver udbredt og udviklet, kræver det først og fremmest handlestærke og innovative kræfter og gerne en enhed der vil facilitere denne formidling og iværksætning af udviklingsprojekter. I Kalundborg er det kommunen der går ind og faciliterer den eksisterende symbiose og yder økonomisk støtte til dens udvikling. I Perth, Australien faciliteres en industriel symbiose af universitetet, der har en forskningsafdeling i industriel økologi. I England faciliteres symbiosen af organisationen NISP (National Industrial Symbiose Program) der faciliterer workshops og lign. Symbiosen skal også forholde sig til skatter og afgifter, arbejdsmarkedspolitik, lovgivning (lokalt, nationalt, europæisk), offentlige indgreb, relation til myndigheder samt til nuværende og kommende regeringers politik.

E [E]conomical factors Symbiosen opstår på baggrund af ydre pres på virksomheden, politisk eller økonomisk. Det økonomiske element er afgørende for om samarbejdet overhovedet kommer på tegnebrættet. En grund til at symbiosen er særligt vellykket i Danmark er vores afgiftssystem ift. affald. Det kan derfor i økonomisk forstand betale sig at finde samarbejdspartnere der kan bruge og dermed opkøbe ens bi-strøm. Den økonomiske faktor vil stå i forhold til den generelle udvikling i BNP, inflation og økonomisk vækst, lønniveau, offentlige finanser, arbejdsløshed, valuta og renteniveau samt cykliske forhold/konjunkturer.

S [S]ocio-cultural factors Afgørende for at en symbiose kan lade sig gøre er samarbejde, kommunikation og tillid mellem de involverede virksomheder. Dette opnås ofte bedst i mindre lokalområder hvor lederne fx kender hinanden. Symbiose tankesættet handler ikke om at virksomhederne indgår i et afhængighedsforhold til hinanden, men derimod om et dynamisk samarbejde som i princippet altid kan afbrydes hvis det ikke længere er rentabelt. Derfor kræver det helt grundlæggende visionære og kreative ledere for overhovedet at sætte gang i tankesættet. Faktorer som demografi, uddannelsesniveau, ændring i livsstil, værdier og holdninger, helbred, indkomstfordeling, arbejdsmiljø og mobilitet er også vigtige i forhold til symbiosen.

Sisimiut er en by i vækst, blandt andet pga. dens position som Grønlands uddannelsescentrum, men også pga. dens I Grønland er infrastruktur en generel store fiskeeksport. Disse to elementer kan siges at være byens bærende faktorer udfordring i samtlige byer og bygder. Den I Grønland er det Selvstyret i Nuuk der manglende mulighed for at forbinde byer som evt. kunne indgå i en symbiose. styrer hvilke kommunalprojekter der med veje, gør at folk ikke pendler mellem igangsættes. Dette kan ofte være en lidt bolig og arbejde. Symbiosen kan derfor netop ses som et oplagt redskab at bruge længere bureaukratisk proces der til tider i Grønland, da man er tvunget til at holde hæmmer udviklingen i de forskellige sig inden for begrænsede områder når kommuner. Sisimiut kommune er derfor man skal udvikle byerne. Man er nødt til begyndt at igang sætte egne finansierede at finde og udnytte de ressourcer der er i projekter, så udviklingen ikke går i stå. lokalområdet. En sådan form for handlekraft udgør et stort potentiale for byens fremtid og vækst. 23

[T]echnological factors For at symbiosen er realiserbar kan geografisk nærhed være et vigtigt element. Symbiosen er noget der foregår mellem to ulige enheder. Det er ikke symbiotisk hvis udvekslingen af bistrømme foregår indenfor enheden selv. Den akademiske betegnelse for en industriel symbiose er 3 industrier der udveksler 2 bistrømme, men 2 industrier der udveksler 1 bistrøm er også en symbiose. Symbiosen skal være tilpasningsdygtig ifbm. de tekniske forhold i samarbejdet. Dvs. elementer som patenter og produkter, forskningsaktiviteter, offentlig støtte til forskning og generel teknologisk udvikling vil spille en væsentlig rolle i symbiosen.

[E]cological factors Bæredygtighed er noget der ligger implicit i alt hvad vi foretager os i idag. Symbiosen opstod af et behov om at ‘gøre tingene smartere’. Optimering og effektivisering er ofte brugte begreber når virksomheder moderniserer idag, men oven i dette kommer diskussionen om at vi skal være bedre til at passe på vores jord. Så emner som økologi, affald, energiforbrug, forurening, global opvarmning og stigende vandstande står helt sikkert øverst på mange industrivirksomheders dagsorden.

[L]egal factors Lovmæssige krav kan som udgangspunkt godt spænde ben for symbiosen engang imellem. Somme tider vil en virksomhed blive klemt imellem lovgivnings- og afgiftsforhold som ikke altid samarbejder. Dette kan medvirke til at man fravælger udvekslingen af bi-strømme med en anden virksomhed, idet det måske er mere rentabelt. Konkurrencelovgivning, monopollovgivning samt lovgivning om arbejdsmarkedsforhold og produktansvar spiller derfor en væsentlig rolle i etableringen af en symbiose.

Affaldsproblematikken er vigtig i Sisimiut og muligvis også deres største udfordring. At alt affald dumpes i havet er absolut ikke godt nok, hvorfor dette problem heller ikke kan løses hurtigt nok.

I Royal Greenland har man en afdeling der forsker i udvikling af virksomhedens fabrikker. Man er derfor også klar over det store spild af affald i Sisimiut, men pt. er det ikke rentabelt for fabrikken at gøre andet. Dispensationen til at udlede affaldet i havet, gives udelukkende på grund de gode strømforhold der findes i bugten. Som tidligere nævnt, har man ikke denne dispensation i Illulisat pga. manglende strømforhold og man har her etableret en benmelsfabrik, der tager sig af affaldet fra fiskefabrikken. Dog er denne proces kun en udgift for fabrikken, hvorfor den ikke kan forstås som en reelt fungerende symbiose. Pga. den manglende lovgivning på afgiftsområdet, kan Royal Greenland fortsat udlede deres affald i havet i dag. 24

25 Kalundborg Industriel Symbiose - DONG

Vi besøgte Kalundborg Industriel Symbiose og enkelte af dens industrierne, for at studere hvordan en industriel symbiose egentlig ser ud. Symbiosen er som udgangspunkt selvgroet og denne karakter er synlig i de lange rørføringer der snor sig mellem industrierne. Det er rør i forskellige farver og størrelser, der krydser landskabet og løber langs veje. Området vi kørte i var ukendt for os, men rørene var hele tiden til stede og ledte én på vej. Nogle steder så man udslip af processdamp fra rørene mellem Dong og Novozymes. Andre steder løb rørene hen over vejen og blev til elegante rumlige strukturer i det landskab som egentlig bestod af ren industri. Vi er optagede af narrativet i den synlige forbindelse mellem industrierne og erkendelsen af at der herimellem bliver udvekslet en ressource. At de maskiner der holder hjulene i samfundet i gang har et behov og et forbrug bliver en ny bevidsthed. Projektets komposition og bygningsdesign indeholder synliggørelsen af disse processer og rørlægningen som en af de bærende strukturer er et ledende element der fortæller historien om, at her er der en bygningstypologi der udveksler ressourcer. En måde at bruge arkitekturen på, der visuelt forbinder det der i dag ikke er forbundet.

27 Procesdamp fra DONG til Novo Zymes

Referencer - udveksling af ressourcer Symbiosetænkning og en gensidig udveksling af ressourcer kan både finde sted med og uden direkte arkitektoniske og rumlige konsekvenser. Alan Berger (Arkitekt og Associeret Professor i Urban Design og Landskabsarkitektur på MIT) er en af dearkitekter der arbejder med naturens kredsløb og ressourceudnyttelse. Han benævner det ‘Systemic Design’ og har opfundet begrebet for at beskrive reintegration af værdiløse landskaber i vores urbaniserede områder og regionale økologier. Hans arbejde understreger forbindelsen mellem forbruget af naturressourcer og affald og ødelæggelsen af landskabet, og han peger på hvordan man kan omlægge den forbrugsdominerede livsstil, til mere intelligente outputs. 2012 Architecten (Arkitektfirma fra Rotterdam, Holland) arbejder med begrebet ‘Superuse’. De designer produkter og bygninger og udvikler strategier for at lette overgangen til et bæredygtigt samfund. 2012 Architecten arbejder med at udvikle processer, der understøtter lokal udveksling og produktion som et alternativ til at transportere vores ressourcer, produkter og komponenter rundt i verden.

Med deres arbejde understreger de at affaldsstrømmene og de begrænsede ressourcer giver en mulighed for at skabe innovativt design. Som eksempel på koblinger uden direkte arkitektoniske konsekvenser kan nævnes Badeanstalten Spanien i Aarhus, som er opvarmet af kraftværket der ligger på den anden side af banen samt The Blue Lagoon i Island som er opvarmet af overskudsvarme fra jordvarmeanlæg. I disse tilfælde er begge vandhuses arkitektur uafhængige af deres kildes logistik. De udveksler en ressource men påvirker ikke hinanden rumligt eller organiseringsmæssigt. Et andet eksempel er Danidas udviklingsprojekt i Afrika, hvor de har bygget lokale vandposter. For at disse vandposter ikke skal blive vandaliseret, har man etableret kommercielle service programmer. På den måde knytter man mennesker til vandposterne som er interesserede i at disse vedligeholdes og som sørger at der føres opsyn med dem og at de holdes rene. Dette har heller ikke umiddelbart arkitektonisk rumlige konsekvenser, da der ikke er økonomi til at have mere designmæssige ambitioner med projektet.

3 RUMLIGE ANALYSER OG STUDIER Hybriden En hybrid er en krydsning af forskelligartede programmer. Ofte adskilles bygninger i dag af deres funktion og program. Hybridarkitektur har ikke denne fastlåshed. Den kan forme offentlige rum og være en katalysator for sociale fortætninger i form af nye bymiljøer. Den kan udviske grænser mellem programmer og skabe sammenhængskraft mellem ulige funktioner og brugere. Den kan understøtte det heterogene frem for det homogene og blive livgivende for en arkitektur der vil understøtte mangfoldighed og forskellighed. Hybridarkitektur kan tolkes som at være en anti-typologi, da den altid vil tage form efter de programmer der forbindes. Steven Holl siger om hybridarkitektur;

For etniske mindretal gælder det at de er nødt til at skabe opmærksomhed omkring sig selv. De er som alt andet småt i fare for at blive absorberet af globaliseringens massekultur mm. Globaliseringens indflydelse på verden er en homogenisering af forskelligartede kulturer. I begreberne krydsning, blandingsidentitet og hybrid ligger der et potentiale i at undersøge hvordan disse kan bidrage til at redefinere en anderledes måde at udvikle byggeri på, der adskiller sig fra de eksisterende danske planløsninger de har indrettet sig under de sidste 100 år. Hvordan kan man arbejde med heterogenisering og livgivning af den grønlandske mangfoldighed som et designmæssigt redskab?

‘Freedom of invention is a particular potential of hybrid buildings. Unprecedented ideas may drive the design of new building types. In certain ways, these new buildings might illuminate the unique character of the site and city they arise in.’ - Steven Holl, This Is Hybrid

Sisimiut Februar 2012

Bow Wow Hybridtænkningen og det at blande og forbinde ikke relaterede elementer og sammenstille dem trækker rødder til den særlige japanske tradition f.eks. repræsenteret af tegnestuen Atelier Bow Wow der med arkitektur begreber som ‘behaviorlogy’ og ‘No good architecture’ præsenterer koncepter, der definerer det arkitektoniske udtryk gennem forståelse af det komplekse forhold mellem mennesker og det byggede miljø og byrum. I deres arbejde synliggør de byens mikro- miljøer med særligt fokus på de livsformer der hersker i det specifikke lokalmiljø og sameksistensen af ikke relaterede programmer som opstår i en selvgroet hybridstruktur, i kraft af byudviklingens fortætning. De ser byen som bestående af små hybridkredsløb som de kalder ‘environmental units’ og ‘Cross categorical hybrides’. De dyrker de anonyme, sammenhængende og overlappende miljøer i synergi med de urbane økologier fra stedet. Det er med disse tankesæt omkring byen og dens livsformer at vi arbejder med den grønlandske befolkning og de iboende kulturelle træk.

Den grønlandske forbundethed I Grønland har man en måde at være sammen på, der trækker spor tilbage til flere overlappende kulturelle elementer som her vil blive ridset op. Slægtsskab; Naturfolks måder at opbygge og indrette deres samfund bygger på nogle grundlæggende betingelser. For at overleve i den barske natur i Grønland måtte man indgå i et socialt fællesskab og disse særlige grønlandske slægtskabsstruktur beskriver socialantropolog Gitte Trondheim i sin afhandling ‘Følelser af forbundethed’. Slægtsskab er det fundamentale i inuits sociale organisation, men slægtsbånd er ikke afgørende for det sociale slægtsskab. Det er til gengæld den lokale samfundsgruppe individet indgår i. Slægtsskabet er mere sociokulturelt betinget end det er biologisk. Denne fleksibilitet er livgivende for vidtstrakte muligheder af slægtsskabsrelationer og gør det til et hårdt arbejde. Oprigtighed, nærhed, hengivenhed, respekt og lydighed er nogle af de helt essentielle og styrende adfærdsformer for hvordan beslægtede behandler hinanden. Disse elementer udspilles af individer og sociale relationer bliver konstant rekonstruerede. Det er ikke nok at være blodsbeslægtede. Relationer skal hele tiden fornyes og holdes i live.

FØLELSER AF FORBUNDETHED FØDSELSSØSKENDE

ADOPTION

BRØDRE

NABOSKAB

NAVNESØSKENDE

NABOSKAB

ADOPTION

NAVNESØSKENDE

KOLLEGAER KOLLEGAER

ADOPTION

NAVNESØSKENDE

KONEBYTNING KOLLEGAER

FÆTRE

ADOPTION

KOLLEGAER ÆGTESKAB

Diagram af slægtskabsstruktur DEN GRØNLANDSKE FORBUNDETHED: I Inuitkultur er slægtsskabssystemer, ifølge Gitte Trondheim, Antropolog omhandlende grønlandsk slægtsskab og forbundethed, processuelt og kulturelt konstrueret. Slægtsskab er det fundamentale i inuits sociale organisation men slægtsbånd er ikke afgørende for det konstruerede sociale slægtsskab. Det er til gengæld den lokale samfundsgruppe individet indgår i og slægtsskabet er dermed mere sociokulturelt betinget end det er biologsik.

Denne fleksibilitet er livgivende for vidstrakte muligheder af slægtsskabs relationer og gør det til et hårdt arbejde. Oprigtighed, nærhed, hengivenhed, respekt og lydighed er nogle af de helt essentielle og styrende adfærdsformer for hvordan beslægtede behandlede hinanden. Disse elementer udspilles af individer og sociale relationer bliver konstant rekonstruerede. Det er ikke nok at være blodsbeslægtede. Relationer skal hele tiden fornyes og holdes i live. Slægtsskab tilvejbringes gennem flere parametre end i den vestlige verden hvor blodsbelægtede er den dominerende. I inuit kultur er forældre skab fx vurderet udfra handling og ikke i forhold til reproduktion og fødsel. Det biologiske er ikke afgørende, men istedet den der opfostre og påvirker barnet moralsk. Mennesker bliver skabt gennem “navnet” og inuit forstår verden og forbundethed gennem navngivning. Med forbundethed forstået som cyklisk og kreativt snarer end kronologisk og forudbestemt.

Slægtsskab tilvejebringes gennem flere parametre end i den vestlige verden hvor blodsbeslægtede er den dominerende. I inuit kultur er forældreskab for eksempel vurderet ud fra handling og ikke i forhold til reproduktion og fødsel. Det biologiske er ikke afgørende, men i stedet er den der opfostrer og påvirker barnet moralsk. Mennesker bliver skabt gennem “navnet” og inuit forstår verden og forbundethed gennem navngivning. Med forbundethed forstået som cyklisk og kreativt snarere end kronologisk og forudbestemt. Fællesskab; Alt i Grønland er offentligt ejet. Du ejer dit hus men ikke klippen det står på. Den større grad af offentlighed afspejler sig også i den sociale kultur, hvor hjemmets sociale rum i højere grad er et offentligt rum, end vi kender det fra Danmark. I Grønland bruges hjemmet som mødestedet, ikke cafeen. Det skyldes både at der ikke er en cafekultur eller offentlige byrum man kan mødes i, men også at grænserne mellem det private og det offentlige er udflydende. Grønlænderne er gæstfrie mennesker og graden af hvor godt man kender de folk man inviterer indenfor spænder bredt. Et meget grønlandsk fænomen der er et udtryk for denne mentalitet er Kaffemik.

[Kaffemik]: (grønlandsk: mik for ‘selskabelig sammenkomst’) er egentlig et dansk ord for en traditionel grønlandsk selskabelighed, en slags åbent hus, hvor gæsterne hygger sig sammen, ofte i op til 3-4 timer. Traditionelt er den enkelte kun til stede, så længe som det varer at drikke 2 kopper kaffe, derefter gør man plads til nye gæster. Kaffemik holdes f.eks til højtider, fødselsdage, barnedåb eller når en dreng skyder sin første sæl. Denne uforbeholdne og umiddelbare måde at møde sine omgivelser på, hvor grænsefladen er flydende, fællesskaber elastiske og individer etniske hybrider, vidner om en kultur hvor mangfoldighed og fællesskab er i højsædet. På baggrund af disse social antropologiske studier vil vi undersøge hvordan denne mangfoldighed og forbundethed kan påvirke den rumlige strukturerering i projektet.

Den grønlandske mangfoldighed “Så er der billeder af hjem, af stuer uden mennesker. Stuer uden liv kunne man fristes til at sige, hvis ikke det er fordi det emmer af liv og historie i disse rum. En lænestol mageligt placeret foran et tv og et tykt tæppe henslængt, remoten der ligger klar. Planter nydeligt nipede, trofæer fra rejser i vindueskarmen, familiebilleder i rammer, perlebroderier, bøger, der er læst og meget andet. Der er tupilakker, fugletæpper og prydharpuner, traditionel grønlandsk husflid side om side med afrikanske amuletter, grædende børn og brølende kronhjorte. Indtrykket er ... mangfoldigt” - Iben Mondrup For at finde frem til særlige måder at være sammen på har vi sammenstillet 6 moderne grønlandske stuer, som husets mest levende og sociale rum. Vi har systematiseret de forskellige stuer og fundet frem til tre gennemgående fællestræk, som vi videre har tolket i model med henblik på at udpege mulige arkitektoniske potentialer; Kompakthed, foring og niche. Kompakthed handler om pakning og fortætning af rummet med møblering. Foring handler om en gennemgående møblering af væggene, som en ekstra isolering der kan beskytte mod den barske natur udenfor og endeligt nichen

som handler om en indretning der viser hvordan de bruger det sociale rum i huset. Når man træder ind i stuens rum oplever man ikke at det er orienteret mod et enkelt og centralt samlingssted, men mod flere små zoner der hver især indeholder forskellige måder at være sammen på. To og to, alene og flere sammen. Sammen taler tolkningerne om en additiv indretning og møblering, som noget der vokser rundt langs vægge, ind i rum over tid, efter behov og har dannet mindre rum i rummet. Disse tolkninger har vi forsøgt at illustrere i model for at kortlægge mulige strukturer der ville kunne få en rumlig relevans i projektet. Det levende plan I den moderne arkitekturhistorie finder vi disse fællestræk hos Adolf Loos og den levende plan (Raumplan). Vi har kategoriseret Loos’ måde at arbejde på ud fra fællestræk med studiet af de grønlandske stuer og opsummeret måden hvorpå han bruger sine designparametre. Koncentration af længde, højde og bredde og som konsekvens af kompaktheden maximeres de interne kontakter og forbindelser. Han tager møbler væk fra deres

39 Modelstudie af â&#x20AC;&#x2DC;Det levende planâ&#x20AC;&#x2122;, Loos

traditionelle position i midten af rummet, og i stedet ud langs væggene. Det traditionelle fordelingsrum tages ud og bevægelsen flyttes ud langs en side. Man går fra et rum til et andet, men aldrig gennem rummets centrum. Dørene er altid placeret i siden så man bevarer rummets centrum som rum og ikke gennemgangs rum. På denne måde er cirkulationen horisontalt, såvel som vertikalt en spiralbevægelse gennem huset. Det labyrintiske Ordet labyrint dækker i gængs sprogbrug hele feltet fra en figur, der fra et klart markeret centrum, bevæger sig udad i en bevægelse der både virker klar men på samme tid uoverskuelig. I sin samlede figuration besidder den et højkompliceret netværk med mangfoldige ind- og udgange, komponeret af gradvise forkastninger, forskydninger og foldninger. Labyrinten forbinder sig med ‘arkitektoniske begivenheder og elementer som vægge, døre, tærskler, hjørner mv. Disse modsvarer dagligdags erfaringer om færdsel i byens netværk koblet sammen med huse, hvor man går ind ad døre, finder rundt, afvikler en hændelse, går ud igen. Indtil man lidt senere går ind i et andet hus, overskrider tærsklen, ledes af murenes system – finder man sin destina-

tion og derpå søger vejen ud. Alt sammen i en orientering af oppe-nede, foran-bagved, vinkler, hjørner, igennem, rundt om, indeni etc. Det labyrintiske refererer til en særlig konstellation af orden og uorden, til overvejelser vedrørende vildfarelsen, det som ikke lader sig overskue eller forstå ved første øjekast, det som er mættet med lag-på-lag af betydning. Fra inspirationen i den industrielle symbioses narrative forløb og skulpturelle karakter, bygges der videre på de kortlagte tematikker fra dette afsnit: Det additive, det labyrintiske som en bevægelse og nichen.

DEN BIOKEMISKE PROCES FASE 1: Hydroliserer - bakterier producerer glukose. FASE 2: Syre producerende bakterier producerer alkohol, syre, H2, CO2 ect. FASE 3: Methan - bakterier producerer Methan (overlever 5-70 grader, bedst reultat 30-40 grader) BIOGAS BESTÅR AF: 55-65% CH4 (methan) 35-45% CO2 0-½ H2S

BIOGAS BIOGAS

GASLAGER

GØDNING

RÅDNETANK

RÅMATERIALE

EFTERLAGER FORLAGER VARME

AFGASSET BIOMASSE GØDNING

COD VÆRDI 5000 KILDE: Peter Eskelund, civilingeniør, procesteknik. www.evidan.dk

14.000 TON

370.000 Nm3CH4

370.000 Nm3 CH4/år

615.000 m3 Biogas/år

Svarer til

615.000 m3 BIOGAS/ÅR Svarer til

5700 kWh/dag

-Biogas er CO2 neutralt! -Efterlader ikke restfraktioner der ikke kan bruges! -Næringsstofferne i den afgassede biomasse kan reducere mængden af kunstgødning!

4 PROGRAMUDVIKLING OG KVALIFICERING I udviklingsarbejdet af programmerne og deres mulige indbyrdes forhold har fokus været på det pragmatiske, sociale og bymæssige behov i forhold til den valgte lokalitet og den eksisterende ressources potentiale for udnyttelse. Her udfoldes det programmatiske udviklingsarbejde og det konkrete relevanskriterium for implementering af lige præcis de valgte programmer på havnen i Sisimiut. Det valgte program kunne have været sammensat anderledens, men i dette tilfælde giver projektet en eksemplificeret og principiel måde at tænke arkitektur og programmatiske synergier på. Et biogasanlæg På DTU i Lyngby forskes der i ‘Optimering af biogasproduktion under Arktiske forhold’ ifm. affald fra fiskeri og fangst i Arktis. Projektet er en del af det større projekt Clim-ATIC under professor Arne Villumsen ved Center for Arktisk Teknologi, som har til formål at skabe bæredygtige og økonomiske løsninger, der kan gøre de små lokalsamfund i bygderne selvforsynende. Biogas vurderes at være den mest hensigtsmæssige løsning på denne type affald, først og fremmest fordi det er muligt

at anvende alt det organiske affald til produktion af el og varme ved en CO2-neutral produktionsmetode. I dag er hele Sisimiut forsynet af vandkraft, men der er ikke mere at trække på. Dvs når byen vokser og udvikler sig vil man være nødsaget til at importere flere fossile brandstoffer. Sisimiut er en ressourcestærk by og der er store planer for udvikling og byen er derfor nødt til at tænke i flere alternative løsninger. Vi har været i kontakt med selvstyrets energi forsyning og de er meget interesserede i at opkøbe energi fra biogas hvis et sådan skulle anlægges. Beregninger af biogas i forhold til den aktuelle mængde af rejeaffald viser at et muligt overskud når bygningen selv er dækket ind.

VANDRENSNING.

For at rense vandet ved hjælp af planter, så man undgår clor og kemikalier, skal det der svarer til 8% af m3 vandmængden skal være planter.

Et badehus På mineskolen i Sisimiut Grønland, er man begyndt at varetage uddannelse af borebisser for at imødekomme den nært forestående olieindustri hvor grønland har store ønsker om at besætte de kommende arbejdspladser. Som et led i denne uddannelse er det et krav at kunne svømme, da uddannelsen bl.a. består af øvelser hvor man skal redde sig ud af en helikopter under vand. Men grønlændere kan normalt ikke svømme. Det er et faktum, som kommer af en manglende svømmekultur. En svømmekultur der nærmest aldrig har eksisteret i landet. Vandet i Grønland kendetegnes ved sit iskolde hav og fjorde, hvor det at vandet nærmere har været forbundet med døden mere end med en egentlig livsglæde og kropslig aktivitet. Akkurat som i andre fiskerkulturer langs verdens kyster, har det ofte været skæbnen der afgjorde om man vendte hjem fra havet. Det var ikke et valg om at kunne svømme eller ej. Sank skibet, gik sømanden med ned, og sådan har det været for fangerne og fiskerne i Grønland. Derudover er det et faktum at grønlændere som i resten af verden er udsat for tendenser til fedme og at nye motionsformer er et stort ønske i byen.

Et badeanlæg i byen har derfor meget høj prioritet og relevans i kommunens plan for kommende projekter. De nuværende planer bevæger sig imod at anlægge en ‘traditionel’ svømmehal ved spejdersøen hvor andre kulturelle institutioner som det nye Kulturhus og skiklubben er placeret. Spejdersøen ligger ‘oppe’ i byen i forlængelse af hovedgaden som løber fra havnen til byens yderpunkt mod baglandet. Det er igen et eksempel på hvordan man også i Grønland stadig tænker i grupperinger alt efter kulturelle erhverv og kommercielle formål i definerede planlægningszoner frem for en tanke om ‘at én ting altid kan flere ting’. Vand er essentielt for alt liv på jorden og derfor har der også gennem hele menneskehedens historie eksisteret en kultur omkring omgangen med vandet. Selve badet har sit udspring i naturlige vandløb, men ifbm. kulturel forfinelse har badehandlingen udviklet sig og fået langt større betydning end blot den hygiejniske funktion. Kulturen har haft skiftende udformninger og funktioner gennem tiderne, alle med hver sit særkende og sin kvalitet der kan tjene som videre inspiration til udformning af et nyt badeanlæg.

De græske templer fra ca. år 500 f.kr. indeholdt varme bade – såkaldte termer. Badene var et bindeled mellem de fysiske aktiviteter og de intellektuelle hvor man fokuserede på den menneskelige krop, skønhed og helbred.

Romerne udviklede ideen om badning og regeneration og termerne fik en helt central betydning for samfundet både socialt og rekreativt. Overalt hvor imperiet bredte sig var noget af det første man gjorde at anlægge vandforsyning og badeanlæg. Badene blev en slags gave til folket fra de skiftende kejsere og var ofte meget store og rummede mange funktioner. På denne måde kom de største termer til at udgøre en slags by i byen.

Under mødet med de romerske bade, udviklede det byzantinske bad sig, som er en hybrid mellem disse to. Badet blev til et religiøst anliggende og modsat romernes store badesale, havde de byzantinske en mere neddæmpet karakter i kuppeloverdækkede rum, med små farvede lysindtag i loftet. Rummene havde en afsondrethed fra omverdenen, hvor de specielle lysindtag fremkaldte en nærmest sakral stemning. Kernen i det byzantinske bad var en serie graduerede varmluftsrum og omklædningsrummet var en slags hvilesal, hvor det sociale aspekt var fremtrædende.

Inspiration fra industrikarakteren fra dyserne på Diller + Scofidio’s ‘Blur Building’, som presser vand fra søen ud som fine partikler og skaber en tåge, der omgiver platformen.

Svømning som konkurrencesport opstod i industrialismens England i 1850’erne men først i 1930 begyndte man at bygge egentlige svømmehaller i de største byer i Danmark, ofte i kombination med badeanstalter. Med tiden bevægede arkitekturen sig fra en højtidelig klassicisme over til en funktionalistisk dansk tradition. Med de firkantede bassiner understregede man at sporten havde forladt sin naturprofil med friluftsbadene og med denne typisering skete der en opdeling mellem badeanstalt og svømmebad. Børn, ældre og andre der har brug for en mere rolig og afslappet adfærd i vandet, har generelt ønske om varmere vand samt trin og plateauer man kan opholde sig på. Yderpunkterne kan siges at være de besøgende der ønsker en rolig oplevelse, afslapning og fordybelse kontra de besøgende der ønsker motion, leg og spil. I Grønland er det sociale rum ofte i privat regi, da man aldrig har dyrket det offentlige rum. Delvist pga. det hårde klima, men også fordi man har været vant til at samles hos hinanden. Det er derfor oplagt at indpasse et rum hvor man kan mødes under netop varme, sociale forhold i det ekstremt kolde klima i Sisimiut, i det arbejdsmiljø hvor kulden er særlig hårdfør.

47 Sisimiut havn Februar 2012

Spisehuset er bl.a inspireret af den uformelle stemning og samvĂŚrsform som man oplever i medborgerhuset i Sisimiut, samt tĂŚtheden som man finder i gamle traditionelle spisehuse i Danmark.

Et spisehus Der findes meget få steder i Sisimiut i dag hvor man kan mødes og gå ud og spise. Udover sømandshjemmets cafeteriaprægede køkken, hotellets dyre restaurant og grillbaren hvor man kan få fastfood og forårsruller, er der kun byens medborgerhus som er velbesøgt når de hver onsdag åbner op for fællesspisning. Medborgerhusets fællesspisning er populær, men kan kun rumme omkring 30 spisende ad gangen en enkelt gang om ugen. Et medborgerhus er egentlig en betegnelse for en kulturinstitution, der står til rådighed for en by eller en egns befolkning i forbindelse med kultur-, forenings- og fritidstilbud. Begrebet kan relateres til det mere historiske begreb forsamlingshus, når vi kigger tilbage i tiden – og kulturhus, når vi ser fremefter.

europæisk cafekultur som man i dag finder i både Nuuk og Sisimiut’s kulturhuse. Spisehuset indrettes som en nedtonet udgave af cafeen og en opgradering af medborgerhuset. Et sted hvor man kan sidde i en lænestol og læse avis, mødes i læsegruppen og diskutere og lign. uformelle møder med venner eller bekendte. Det er desuden vigtigt at det, som et bidrag til byens fiskererhverv bliver et sted hvor de lokale kan konsumere fiskeprodukter mere eller mindre direkte fra havet.

Som i alle andre små bysamfund, mangler Sisimiut cafeer og lignende tilbud der kan løbe rundt uden for turistsæsonen. Byen efterspørger sociale mødesteder der kan tilbyde byens borgere et andet rum at mødes i end ved kaffemik i de private hjem. Et mere offentligt rum der uformelt kan danne grundlag for sociale udvekslinger på forskellige niveauer. Spisehuset er inspireret af de grønlandske stuers hjemlighed modsat en mere flashy og

REJEFABRIK Hvorfor:

Der indkøbes dagligt 54 ton rejer af Royal Greenland i Sisimiut

Hvordan:

ressourceoptimering skabe merværdi til byen

Abstraktioner:

kredsløb pragmatisme

38 ton rejeaffald sendes dagligt til biogasanlægget

BADEHUS Hvorfor:

lokalt behov fysisk behov - at lære at svømme frirum

Hvordan:

BIOGASANLÆG Biogasanlægget opvarmer vandet i badehuset

tryghed varme fast

Abstraktioner:

BIOGAS

stilhed spejlinger mørke intimitet

Hvorfor:

ressourceoptimering katalysator

Hvordan:

integrering forbundethed

Abstraktioner:

biosfære cyklus

Organisk affald fra spisehuset indgår i Biogas og bidrager til energiproduktionen. Overskudsvarme fra badehuset opvarmer overnatningsfaciliteterne

Overskudsvarme fra badehuset opvarmer spisehuset

OVERNATNING

Hvorfor:

mangel på hotel/overnatning

Hvordan:

uformelhed tilgængelighed

Abstraktioner:

udsigt nærvær privathed

SPISEHUS Hvorfor:

madkultur mødested

Hvordan:

åbenhed uformelhed tilgængelighed

Abstraktioner:

tæthed narration nærhed

Midlertidig beboelse Midlertidig beboelse er et add-on til hybriden, der kan understøtte forskellige formål/begivenheder efter byens behov i løbet af året. Programmet skal rumme overnatningsmuligheder i forbindelse med konferencer i byen, virksomhedsbesøg og andre vækst og udviklingsorienterede formål. Det er lige nu et problem at huse besøgende ved større begivenheder og i det tilfælde kan disse rum afhjælpe den mangel. Derudover skal rummene være fleksible så de på andre tidspunkter af året kan agere som kontor/kontorfællesskaber. Denne funktion understøtter det virke som innovationshuset, der ligger ved siden af rejefabrikken opfylder. Innovationshuset er ved at finde fodfæste i takt med en voksende interesse i at bidrage til landets udvikling på nye måder. Kommende iværksættere og andre former for samarbejder vil have disse rum til rådighed under tidsbegrænsede projekt perioder. Kredsløbet Hybriden er koblingen af disse programmer i et sammenhængende kredsløb. Hybriden er et plug-in til rejefabrikken hvori der opstår en synergi mellem de to. Det er biogasanlægget der skal omforme affaldet til ny ressource og repræsenterer den teknologiske produktionsmaskine der

er katalysator for at sætte kredsløbet i gang - altså hybridbygningens største levende organ. Vi kalder den derfor en cyklifide – et element der har egenskaberne til at sende bistrømme i cyklus. Den ressource hybriden modtager fra fabrikken i biogasanlægget omdannes til varme til svømmebadet. Svømmebadet bliver da også til en cyklifide der videregiver overskudsvarme til opvarmning af hybridbygningens funktioner. Derudover forbindes interne kredsløb imellem spisehuset og biogasanlægget i form af organisk affald og mellem Royal Greenland og spisehuset i form af rejeproduktet der nu skal konsumeres på havnen. Hvad skal en kredsløbsarkitektur kunne og hvordan kan den se ud? Hvordan møder arkitekturen det mere logistiske og pragmatiske? Som i kredsløbet hvor affaldet har mulighed for at være en ressource for en anden, arbejder vi i projektets arkitektur med hvordan et rum kan give relevans til et andet rum og i den sammenhæng fæstner det hybridens potentiale og relevans. I arbejdet med bygningens udtryk og arkitektur og hvad det er for et byrum den skaber, ligger der en undersøgelse af det fysiske miljø vi indskriver os i.

53 Rørføringer i Sisimiut Februar 2012

55 Modelstudie af kredslĂ¸b og udvekslinger

Modelstudie af kredslĂ¸b og udvekslinger

59 Sisimiut havn Februar 2012

5 SISIMIUTS HAVNEMILJØ Karakteristik Sisimiut er en by hvor offentlige programmer og service er præget af decentralisering og ligger spredt over hele byen. Projektet består bl.a. i at centralisere nogle nye programmer og skabe et samlingspunkt, hvor flere miljøer kan mødes på kryds og tværs af hinanden og give den almene befolkning adgang til havneområdet og vandkanten. Således kan tankegangen om at ‘ting kan støtte hinanden’ manifestere sig uden at ødelægge et allerede velfungerende eksisterende industrimiljø. Og med projektets afsæt i udnyttelse af rejeaffald, lægger vi os naturligt ind i havnekonteksten mellem skibsværftets røde træfacader, i et ‘plugon’ på rejefabrikkens blåmalede profilerede stålfacade. Rejefabrikken i Sisimiut er en industriel produktionsmaskine på havnen. Fabrikken lægger sig side om side med byens eksistensøkonomi, hvor folk tager ud og fanger sæler til eget forbrug. Der mangler rum for funktionærstandens måde at handle på. Folk som ikke er industriarbejdere eller fiskere, skal i supermarkedet for at købe fisk og rejer. De kan ikke gå ned på havnen for at købe deres hummer, ligesom vi kan i mange af de danske havne

miljøer, hvor fiskeriet stadig agerer. Dvs. der mangler et mellemniveau hvor disse fødevarer og produkter indhales og produceres. Det giver derfor ikke mening at placere Brættet (det lokale fiskemarked) oppe i byen side om side med de andre supermarkeder, når det egentlig fungerer som et kulturelt samlingssted der både symboliserer byens eksistensgrundlag og er dybt forankret i havnemiljøet. Modernisme Funktionsopdelingen kender vi fra modernismen. Efter 2. Verdenskrig opbyggede og indrettede vi i stor udstrækning vores samfund og byer inspireret af modernismens doktriner og med CIAM (Congress Internatinale d’Architecture Moderne) som medspiller kan man sige at der formuleredes en utopi om den moderne retfærdige velfærdsstat med lige fordeling af ressourcer, omfordeling fra rig til fattige og zoneinddeling af byens funktioner ud fra specialisering. Med teknologiens udvikling og troen på fremtiden opbyggede man nye samfundsstrukturer omkring industrialiseringens rationale. Ideen om at ‘en ting er optimeret til én ting’ har medført separation i byerne

61 Havnemiljø skibsværftsområdet Sisimiut

HavnemiljĂ¸ Royal Greenland Sisimiut

Modernistiske boligblokke ‘Radiofjeldet’ i Nuuk og Kurokawa’s Kisho Nakagin Capsule Tower Building fra 1972 i Tokyo

mellem beboelse, erhverv og industri samt infrastukturelle og bymæssigeudfordringer, som man har forsøgt at løse de sidste 30 år. Denne modernistiske ideologi mødte sit foreløbige endeligt i 70’erne - den første postmoderne bølge - og lige siden har vi kæmpet med at blande alle funktionerne igen. Et lille eksempel blandt mange: I Holland byggede man en fodboldbane på taget af et parkeringshus – og fandt ud af at det kunne man godt - altså ‘en ting kan flere ting’. På en måde kan man hævde at man i Grønland sprang industrialiseringen over og selvom moderniseringens boligideologi er synlig i de grønlandske byer, vandt zoneinddelingen ikke indpas i samme grad og på den samme måde. Industriens rationale i Sisimiut viser sig ikke på havnen i den grad som vi kender den fra de europæiske havnebyer. Dog består havnen udelukkende af fiskeindustriens funktioner med import og eksport fra Artic Line’s kaj, reje- og krabbefangst fra Royal Greenland fabrikken, samt fangerkulturens jollefiskeri. Men strukturen er kaotisk og særligt den tilsyneladende selvgroede karakter springer i øjenene. At navigere på havnen er som at skulle føle sig frem i en slags labyrintisk struktur omgivet af monotone maskinlyde og damp og røg. Havnen som er aktiv døgnet

rundt danner rammen om byens erhvervsgrundlag i et sammenstød af livsformer, et umiddelbart kaos af både, containere, trucks, flåede sæler og fiskekasser. Metabolisme En af modreaktionerne til modernismen og den endelige nedlæggelse af CIAM gruppen i 1958 blev ledet af en lille gruppe af unge japanske arkitekter og designere under titlen ‘Metabolisme’ (betydn: stofskifte). Deres vision var på mange måder en fortsættelse af forestillingen om arkitekturens betydning for samfundenes opbygning. Den handlede om fremtidens byer, med store massesamfund, karakteriseret af stor skala, fleksibilitet og ekspanderende strukturer der kunne fremmane biologiske og organiske vækstprocesser. Efter deres opfattelse var de traditionelle regler om en overordnet fikseret form og funktion forældet. Ideerne om Metabolisme som noget der var implementeret i den moderne kultur var baseret på forestillinger om altings forgængelighed og konstante forandring. Byen tænkt som en levende organisme. De metabolistiske forslag til design var stærkt afhængige af avanceret teknologi og består af tilpasningsdygtige og

LERKA

EHA

JOLL

TANK

INE ICL ART

TRAW

BAN

OLIEFORSYNING LL

GRI

KAS GÅR SE D

KVÆR STED

EMBALLAGE LAGER

EHU

FRYS

KIO

ISTER N PROD INGE UKTIO N

TAN

OPLAG S PLADS

NEDLAGT DIESELVÆRK

VÆRKSTED

REJEFABRIKKEN

SKIBSVÆRFT AR CIR TIC CL E

MASKIN ED VÆRKST

RÆK

BÅDOPT

TIONSINNOVA HUSET

BÅDOPLAG

KAN

IKFI

PISS

Situationsplan Sisimiut havn 1:2000 AK KAJ B KLU

EHA

JOLL

SKIBS VÆRFT

AFT

HANDCR

fleksible plug-in strukturer. Berømte projekter omfattede flydende byer i havet (Unabara-projektet), Kiyonori Kikutake’s Marine City, Tower City, Ocean City, Wall City, Kisho Kurokawa’s landbrugs-City og Helix City. Det mest berømte byggede eksempel på Metabolisme er Kurokawa Nakagins Capsule Tower. Vi er i projektet inspirerede af metabolismebevægelsen og dens tanker om byen. De så menneskets samfund som et kontinuum af naturen, inkluderende plante og dyrelivet, og teknologien som en forlængelse af menneskets tilstand og som en naturlig iboende proces af vores væren. Teknologien skal ikke ses som et oprør mod naturen, men som en udvoksning og udformning af naturens processer. Det er en udfordrende tanke at man med udgangspunkt i en lokal grønlandsk designkultur kan overføre disse, til nye måder at udvikle samfund på i fremtiden. Med vores projekt trækker vi på de metabolistiske ideer og principper og undersøger hvordan en mikro urban metabole i arktis, hvor man blander forskellige funktioner, kan være livgivende for et bymiljø der i dag er præget af funktionsopdeling.

Projektniveau I Grønland har man på baggrund af en langsom udvikling muligheden for at springe nogle af den vestlige verdens fejl over og udnytte muligheden til at tænke i alternative løsninger. Det giver derfor mening at forsøge at gøre tingene anderledes lige præcis her, hvor byen kalder på nye måder at indrette samfundet på. En by med byrum der kan fungere i den arktiske vinter og hvor de sociale udvekslinger kan finde sted i andre rum end i den traditionelle kaffemik. Med udgangspunkt i havnens logistiske opdeling hvor rejefabrikkens aktiviteter dominerer den ene side af havnen og skibsværftets meget passive båd- og containerkaos præger den modsatte side, placerer hybridbygningen sig lige midt imellem. Stedets nuværende tilstand og karakter vidner om at der her leves et liv, hvis eksistensgrundlag er baseret på havets ressourcer. Hybridbygningen skal blive til en del af havnen og miljøet omkring det og er derfor placeret i havnens relativt kaotiske miljø, hvor den mimer det rå industrielle udtryk for at matche og give værdighed til rejefabrikken. Bygningen bidrager med nye programmer der giver borgerne en mulighed for at møde havnen i en anden sammenhæng end de tidligere har gjort og giver havnens arbejdsstyrke mulighed for at benytte sig af byens sociokulturelle tilbud i deres eget nærmiljø.

Udpluk af skitser fra design fase

69 Sisimiut havn Februar 2012

Modelstudier af netvĂŚrk og kredslĂ¸b i Nuuk

6 PROCES Possible Greenland Afgangsprojektet har sine rødder tilbage i efterårssemestrets arbejde på Studio Biennale. Et semester der har været koncentret omkring analytiske research studier om Grønland, både historisk, nutidigt og fremtidsmæssigt. Vi har derfor undersøgt hvordan en øget lokal forståelse for affaldshåndtering og recirkulering kan skabe bedre forudsætninger for bl.a. Grønlands yderområder, samt er kommet med et bud på hvordan der i den grønlandske samfundsstruktur kan åbne sig nye muligheder. Her er Symbiosen og spørgsmålet om hvorledes alt output også er input i den anden ende af naturens økosystem, blevet introduceret og undersøgt nærmere. Altså et system der tager udgangspunkt i det allerede eksisterede råmateriale i Grønland og afdækker potentiel nyudnyttelse af ikke anvendte materialer. Spørgsmålet er blevet stillet om ‘samspillet og symbiosen mellem disse forskellige maskiner og deres processer, kan danne afsæt for en ny arktisk bystruktur og arkitektur?’

1. fase – før studietur til Sisimiut Afgangsprojektets første fase var i form af delvis gruppearbejde sammen med yderlige 3 studerende fra Studio Biennale. Dette var samtidig den afsluttende fase af forrige semester. I det pågældende semester testede vi kredsløbstanken og ideen om byen som et netværk, hvor programmer og maskiner konstant udvekslede bistrømme, i en specifik lokalitet og ud fra en stedsspecifik behov- og forbrugsanalyse. For at komme med konkrete eksempler på hvordan kredsløbet kan se ud, tager projektet allerede her fat i byen Sisimiut og stiller spørgsmålet: Kan man skabe et kredsløb i Sisimiut, hvor man forbinder byens programmer baseret på dens behov og forbrug og hvor den enes affald bliver den andens råmateriale? Projektet støtter byens sociale og arkitektoniske ønsker for fremtiden og kommer med bud på hvordan disse kan opnås, i en form der kan angive retninger for udviklingen af en bæredygtig arkitektur. I sin fysiske form arbejder vi med kredsløbet som et synligt clash mellem produktionsapparat, program og oplevelseskultur. Ikke blot er det en bygningsstruktur der udnytter synergieffekten af mixed

Prearkitektur januar 2012

25%

SÆLGES TIL RG

75% AF INDHALINGEN EXPORTERES

2007

350.000 KWH/T/MD _ 238.000 DKKR

334.200 DKKR + 222.800 DKKR

RG/SISIMIUT

2.506.500/3.342.000 DKKR

RG/SISIMIUT

40.000

TRAWLER 1

RG/SISIMIUT

TRAWLER 1

TRAWLER 2

60.000

TRAWLER 2 167.1000/222.800 DKKR

80.000

200

20.000 TIL PRODUKTION

300

UDLANDET

100.000

UGE 1 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6

JUN JUL AUG SEP OKT NOV DEC

06:00

DAG 7

HAVNENS UGE RYTMER

HAVNENS ÅRSRYTMER

TRAWLER 2

400

100

2010

JAN FEB MAR APR MAJ

500

2009

06:00 07:00 08:00 09:00 10:00 11:00

2008

DAG 7 UGE 2 DAG 2 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6

HAVNENS DAGSRYTMER

ANSATTE

600.000

01:00

OLIEFORBRUG/MD

12:00 13:00 14:00 15:00 16:00 17:00 18:00 19:00 20:00 21:00 22:00 23:00 00:00

INDHALING/TON/LÆS

ARBEJDS TID 1

TRAWLER 1

REJESÆNSON

REJEN

KRABBESÆSON

FLÅDE ILLULISAT

ANSATTE

4 REJEN

TRAWLERE ANSATTE

RG OLIEFORBRUG EL FORBRUG

ROYAL GREENLAND

CYKLING OPLADER MOBILTELEFONER

VARME FRA TØRRETUMBLER GENANVENDES

100 0

VARME FRA LIGBRÆNDING INDGÅR I BYENS CYKLING OPLADER MOBILTELEFONER FJERNVARME NET

40.000

350.000 KWH/T/MD _ 238.000 DKKR

året.

60.000

334.200 DKKR + 222.800 DKKR

JORDBEDRING

80.000

200

RG/SISIMIUT

HUNDEFODER

300

RG/SISIMIUT

OMEGA 3

Royal Greenland/Sisimiut dumper FORBINDELSER 14.000 Ton rejeaffald i havet om

2009

2010

TRAWLER 2

100.000 2.506.500/3.342.000 DKKR

KITOSAN

2008

400

TRAWLER 1

GØDNING

ANSATTE

500

TRAWLER 2 167.1000/222.800 DKKR

14.000 ton A FORBINDELSER F F A L D

BIODIESEL? KOMPOSTERING

75% SPILD

6000

OLIEFORBRUG/MD 600.000

20.000 TIL PRODUKTION

25%

VARME

2007

INDHALING/TON/LÆS

UDLANDET

AF INDHALINGEN EXPORTERES

CEMENT

75%

FACADEMATERIALE

25%

SÆLGES TIL RG

RG/SISIMIUT

GIBS ISOLERINGSMATERIALE

“Vi ønsker at spille en aktiv rolle i bevarelse af miljøet. Vi har miljø på dagsordenen ved beslutning om nye processer og transportformer. Vi arbejder med at optimere udnyttelsen af vand ressourcen. Vi beskytter vandressourcen hvor RG er ansvarlig for denne. Vi skal minimere affaldsmængden gennem bedst mulig udnyttelse af fiske ressourcen. Vi arbejder med genanvendelse ved bortskaffelse af affaldet. Hos RG oplever vi effekten af det ændrede klima på vores forretning hver eneste dag. Vores primære fokus er, hvordan vi kan tilpasse os det skiftende klima og hvordan vi i grønland bør udvikle fiskeriindustrien på den bedst mulige måde til gavn for det grønlandske samfund”

TRAWLER 1

20.000 TON REJER BESTÅR AF:

ROYAL GREENLAND FABRIKKEN

TRAWLER 2

1 REJE BESTÅR AF:

ANDEN BEARBEJDNING

NSOM INGREDIENS I WE V. BIO PRODUKTION SOUTH

NYTTIGGØRELSE

TRAWLER 1

ROYAL GREENLAND

VARME FRA LIGBRÆNDING INDGÅR I BYENS VARMENET FRA TØRRETUMBLER GENANVENDES FJERNVARME

use, men en struktur der er fysisk forbundet i bogstaveligste forstand. Dette princip er gennemgående for hele projektarbejdet. Fra 1. mellemkritik til endelig aflevering. 2. fase – efter studietur og 1. mellemkritik Fasen efter studieturen bestod overordnet i to dele der i parallelforløb gik ind og påvirkede hinanden. Den teoretiske analyse og programudvikling, samt arbejdet med at afgøre hvilke programmer der havde relevans for projektet. Denne relevans blev bestemt på baggrund af en analyse af byens behov og hvad den kunne få udbytte af fremtidsmæssigt. I udviklingen af programmerne lå der sideløbende en analyse af de aktuelle programmers input og output for at kortlægge hvordan de kunne udveksle bistrømme og indgå i kredsløbet. Den teroretiske analyse bestod i at afgøre hvad rejeaffaldet som hovedressource egentlig kunne bruges til og hvordan den i så fald kunne bruges i forhold til de programmer vi arbejdede med at koble på. Derudover havde den valgte udnyttelse også afgørende betydning for hvem der ville få merværdi ud af rejen. Skulle rejen give noget tilbage til Royal Greenland, eller skulle Royal Greenland, med deres affald, give noget tilbage til byen? Vi valgte at rejen skulle bruges til biogas og dermed give noget tilbage til byen og befolkningen og

dermed bidrage til byens udvikling. I denne fase inddrog vi faglige aktører for at klarlægge de muligheder vi havde og hvilke konsekvenser de ville have på logistikken og dermed på arkitekturen. Vores udsagn lød på at det afgørende for om en hybrid fungerede, var at den tog udgangspunkt i de livsformer der allerede var tilstede i miljøet. Vi havde fra tidligere undersøgelser arbejdet med hvordan forbundethed og blandingsidentiteter ser ud til at være dybt forankrede elementer i Grønland. For at klarlægge nogle af de lag, der kunne give os materiale til at arbejde med en organisering i forhold til bygningens programmer og interne forbundethed, tog vi fat i narrationen af dette. Vi opstillede både faktuelle personer vi havde mødt i miljøet og opfundne personer i en form for tegneserie, hvor vi undersøgte hvordan denne bygnings programmer kunne gå ind og påvirke deres hverdag. Via narrationen ledte vi efter stof der kunne være med til at styre hvordan programmerne skulle forbindes internt og blandes med hinanden. Undersøgelsen af de forskellige karakterer ledte os til erkendelse af at det ikke var her vi kunne finde relevansen i måden hvorpå programmerne skulle organiseres. Undersøgelsen var dog et element i studiet i at forstå et

EHA

JOLL

INE ICL

LERKA

TANK

ART

TRAW

BAN

NING LL

GRI

KAS GÅR SE D

KVÆR STED

EMBALLAGE LAGER

EHU

FRYS

KIO

ISTER N PROD INGE UKTIO N

TAN

OPLAG S PLADS

NEDLAGT DIESELVÆRK

VÆRKSTED

REJEFABRIKKEN

SKIBSVÆRFT AR CIR TIC CL E

MASKIN ED VÆRKST

RÆK

BÅDOPT

TIONSINNOVA HUSET

BÅDOPLAG

KAN

IKFI

PISS

AK KAJ B KLU

Havnens daglige brugere 77

EHA

JOLL

SKIBS VÆRFT

AFT

HANDCR

sted og dets livsformer og hvordan stedets og dets brugeres behov så ud. 3. fase – fra 1. mellemkritik til 2. mellemkritik Efter 1. mellemkritik startede vi med en opfølgning på den formidlende del af projektet. Hvad skulle der til for at gøre historien mere klar og hvor kunne vi finde det særlige grønlandske islæt der kunne give det arkitektoniske projekt modstand. Hvordan ser et badehus ud i Arktis? Hvordan ser et spisehus ud? Hvordan er det organiseret og hvordan kan de to tænkes at være organiseret i forhold til hinanden? Vi tog ud fra kaffemikfænomenet og den grønlandske måde at være sammen på, fat i de grønlandske opholdsstuer for at undersøge om deres måde at være sammen på kunne have rumlige konsekvenser.

model blev til et møde mellem kredsløbets elementer, de forbindende rør samt en abstraktion over stueanalyserne, der begyndte at pege på et rumligt udtryk vi kunne arbejde udfra. I denne fase besøgte vi Kalundborg Industriel Symbiose og fik diskuteret vores projekt med symbiosecenteret. Symbiosecenteret introducerede os for markedsføringsanalysemodellen PESTEL, hvilket gav os et redskab til at udarbejde en strategi for hvordan vores kredsløb samfundsmæssigt ville kunne lade sig gøre i Grønland. Hvilke kræfter der skulle være til stede for at symbiosetankesættet ville kunne blive til en fysisk realitet.

For at komme i gang med bygningen forsøgte vi at organisere hybridens programmer ud fra logistiske og mere traditionelle rumlige organiseringer, men fandt hurtigt ud af at der ikke var den nødvendige modstand ved at udarbejde en plan ud fra traditionelle metoder i den her kontekst. Helt grundlæggende manglede kredsløbets logistiske karakter at blive manifesteret, og dets rumlige konsekvenser manglede at få klarlagt et arkitektonisk udtryk. Denne

Scenarier af hybridbygningen og dens brugere - Teknikeren

Scenarier af hybridbygningen og dens brugere - Farikschefen fra Royal Greenland

Scenarier af hybridbygningen og dens brugere - Ungt par

Modelstudier af hybridbygningen og dens programmer

Proces - 2. fase, 1. mellemkritik

4. fase – fra 2. mellemkritik til projektaflevering De forudgående analyser og studier af det karakteristiske grønlandske, kredsløbet logistik og det udtryksmæssige, diskussionen omkring hvad det vil sige at bygge i og med industri, hvilke byrum vi ønsker at skabe og hvilke byrum de kalder på i Grønland – har været skridt frem og tilbage. I en længere undersøgelse af hvordan sådan et kredsløb ser ud i en arktisk kontekst, er vi kommet sent til selve designet af bygningen. Men de foregående undersøgelser har været nødvendige for at kunne skabe de rammer for bygningen, som den nu vokser ud af. Projektet har en tung formidlingsdel og en stor del af arbejdet i dette projekt, handler om at fortælle historien så den bliver så klar som mulig. Projektet består af en masse sammensatte bidder, men skal formidles i en sammenhængende historie så man ikke taber vigtige budskab og pointer.

Proces - 3. fase

Litteratur A+U; This is Hybrid - An analysis of mixed-use buildings

Kuroda, Junzo - Kaijima, Momoyo; Made in Tokyo - A Guidebook 2005

Arke, Pia; Etnoæstetik OMA; Project japan: Metabolism talks. Taschen 2011 Braham, William - Hale, Jonathan A; Rethinking technology – a reader in architectural theory Cortzen, Jan; Polarparadiset - Et folk på kant med fremtiden. Sermitsiaq AG 2010 Gad,Ulrik Pram; Grønlandsk identitet: sprog, demokrati, velfærd og selvstændighed. Post.Doc. Institut for Statskundskab Hardenberg, Julie Edel; Den stille mangfoldighed. milik publishing 2005

Palvig, Joachim Holten; Biomass as energy source in Greenland - constrains and potentials Risselada, Max. Raumplan versus plan libre. Delft university press 1988 Roca, Sarah Sorribas and Sánchez Martínez Verónica; DTU/ARTEK: Biogas production from the waste of the shrimp manufacture in Sisimiut Sørensen, Bo Wagner; Når kulturen går i kroppen, “halve grønlændere “som begreb og fænomen. Ant. nr. 35/36 1997

Hess, Hans-Eberhard; The Water Temple Thau, Carsten; Arkitekturen som tidsmaskine Jørgensen, Marianne Willemoes; DTU/ARTEK - Affald fra fiskeri og fangst i Arktis 2007

2012 Architecten; Industrial ecology applied in the urban enviroment

Faglige aktører:

Links:

Christian Thimsen; Projektleder ved Grontmij A/S

www.artek.byg.dtu.dk/Om%20ARTEK/Bibliotek.aspx

Hans Holt Pedersen; Planchef Qeqqata (Sisimiut) Kommune

www.cyclifier.org/

Jan Zachariassen; Nukissiorfiit, Grønlands offentlige energiforsyning

www.royalgreenland.com/dk/Om-Royal-Greenland/ Miljø.aspx

Jørgen Stange Jensen; Ingeniør ved Dong Energy Lars Seiersen; Civilingeniør ved Teknologisk Institut Lone Kristensen; Miljøchef Qeqqata Kommune Mette Skovbjerg; Symbiosecenteret Kalundborg Peter Eskelund; Miljø Ingeniør ved EnviDan A/S Sermitsiaq; Abonnement på grønlandsk avis Vivi Labansen; Fabrikschef Royal Greenland Sisimiut A/S