2 minute read

Ejer- og grundejerforeninger

Next Article
Folkene bag

Folkene bag

Når I flytter ind i Skovkvarteret, bliver I en del af et fællesskab. Boligen er jeres private ejendom, og fællesarealerne ejer I sammen med de andre beboere i kvarteret. Derfor har vi oprettet tre ejerforeninger og en grundejerforening, der hver har ansvaret for forskellige dele af Skovkvarteret.

I kommer til at bo i Grundejerforeningen Skovkvarteret II – jeres naboer lige på den anden side af Else Alfelts Vej har allerede fået navnet Grundejerforeningen Skovkvarteret. Begge områder udgør til sammen Skovkvarteret og deler udover det arkitektoniske udtryk også vores ambitioner om at lave et område med mere hygge og færre biler. Da jeres område er etape 2 af det samlede byggeri, får jeres grundejerforening tilføjelsen ”II”.

Advertisement

Grundejerforeningen ejer og vedligeholder fællesarealerne og sørger for renhold, snerydning, belysning m.v. Det er også foreningen, der er ansvarlig for intranettet og hele foreningens fælleshus i Birketårnet, hvor I både har mulighed for at dele strikkeopskrifter og planlægge fester. De tre ejerforeninger der oprettes i kvarteret er:

• Ejerforeningen Birketårnet, • Ejerforeningen Lærketårnet og • Ejerforeningen Rækkehusene Skovkvarteret II.

Ejerforeningerne er hver især ansvarlige for bygningerne, der er med i den pågældende ejerforening. På den måde skal beboerne i rækkehusene ikke tænke over elevatorer, der skal vedligeholdes, mens beboere i tårnene ikke skal tænke på skure, der skal males. De tre Ejerforeninger er alle medlemmer i Grundejerforeningen Skovkvarteret II.

Som ejerforening i Ørestad er I også med i en endnu større grundejerforening. Ejerforeningerne i Skovkvarteret II er obligatoriske medlemmer af Grundejerforeningen Ørestad City Syd sammen med bl.a. Hotel Crowne Plaza og Royal Arena. Foreningen driver parker, belysning, stiforløb, træer, bede og boldbaner samt bidrager til de mange vandløb og kanaler i området, der omkranser Skovkvarteret. Grundejerforeningen Skovkvarteret II får overdraget ejerskabet af fællesarealerne efterhånden som vi bliver færdige med dem. Indtil alle rækkehuse og lejligheder er solgt, er vi med i Grundejerforeningen Skovkvarteret II og sørger for, at I kommer godt i gang.

” Vi har kigget på større lejlighed på Vesterbro og delehus med en anden familie på Østerbro.

Der er så mange ting at tage hensyn til, når man laver en så vigtig investering som en bolig.

Her i Radiorækkerne er der mange fordele. Kammeraterne er tæt på, ingen trafik og grønne arealer lige uden for døren.

Samtidig behøver vi ikke at give afkald på det gode liv, hvor vi elsker at gå ud og spise og drikke god vin. Det er bare en cykeltur væk – så er vi i byen. ”

54 RASMUS KOFOED, INDEHAVER AF KADEAU

This article is from: