
1 minute read
Filosofien bag
Verdens bedste by Magasinet Monocle har tre gange kåret København som verdens bedste by at leve i. Måske er det derfor byen bliver ved med at vokse?
Vi bliver flere. Vi bliver yngre. Vi bliver boende i byen. Vi lever i byen. Vi arbejder i byen. Vi deles om byen. Dette er nogle af de strømninger, der er i København lige nu.
Advertisement
Vi flytter dagligstuen ud i byens rum, og vi deles om byens mange tilbud. Byen er en del af vores identitet. Det er ikke bare et sted, vi er. Vi elsker at bo her, vi arbejder her, og vi lever her. Byen er en del af os. Og vi er en del af byen.
Der mangler boliger, som den almindelige københavner har råd til at betale, og de er en forudsætning for at byen kan fortsætte sin positive udvikling.
Vi bygger fornuftige boliger, der er godt indrettet til dem, der gerne vil blive i byen. For vi ved godt, at den moderne bybo har mindre behov for plads.
Omtanke Tetris A/S har, sammen med Sangberg Architects og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, skabt filosofien bag Skovkvarteret og formet bygninger og fællesarealer med stor omtanke for kvarterets fælleskab og funktion.
Allerede i 2012 lavede vi et omfattende studie i samarbejde med Københavns Kommune og arkitekterne Bertelsen & Scheving og Kornum Arkitekter af, hvordan et nyt byhuskvarter bør bygges.
Den fortættede landsby Studiet viste, at en bebyggelse i storbyen adskiller sig fra forstadens kvarterer ved at være kompakt og tæt.
I Skovkvarteret vil du opleve nærværet og tilstedeværelsen af naboerne. Du ved, at naboen er hjemme, for du kan se lysene i vinduerne. Du fornemmer dine omgivelser, og du er selv en del af dem. Hvor meget og hvornår du vil være en del af fællesskabet betemmer du selv.
Landsbyen i byen En erfaring i Københavns Kommune er også, at et kvarter sammensat af forskellige boligtyper, og boligstørrelser giver en positiv variation i kvarterets beboere.
Skovkvarteret ligger i Arenakvarteret, der er en helt ny bydel med rækkehuse og lejligheder i forskellige størrelser, men også blandet med erhverv, institutioner og Royal Arena.
Arenakvarteret er en levende bydel med en varieret bebyggelse omkring den karakteristiske byfælled, der strækker sig som et grønt åleje fra Kalvebod Fælled til metroen, og trækker naturen direkte ind i kvarteret.