Marts 2008 Årgang 9 Nummer 1
RCT
NYT
Lovforslag om tortur skuffer A R T I K L E R Leder: Et RCT i udvikling Unge og organiseret vold sættes under lup Torturforbuddet har vundet indpas - trods alt Kort nyt Israel under anklage På besøg i danske fængsler
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: 33 76 06 00 Fax: 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk http://www.rct.dk Giro 7 38 39 40 ISSN 1606-5827
Af advocacykoordinator Tue Magnussen
T
orturlovgivning. En ny betænkning fra Straffelovrådet lægger op til, at straffeloven fremover vil medtage en særlig bestemmelse om tortur. Desværre ser det mangeårige ønske fra FNs komite mod tortur om et eksplicit torturforbud ikke ud til at blive indfriet, da der alene er lagt op til en bestemmelse, der vil skærpe straffen for tortur. RCT kritiserer i et høringssvar rådets anbefalinger og foreslår i stedet, at en egentlig bestemmelse mod tortur kommer med i straffeloven. I betænkningen understreger Straffelovrådet, at tortur allerede er forbudt i Danmark og strafbart ifølge straffeloven. Loven indeholder godt nok ikke et eksplicit forbud mod tortur, men det er heller ikke nødvendigt, mener Rådet, da straffelovens bestemmelser om drab, ulovlig tvang og vold også omfatter torturhandlinger. - Tortur er imidlertid en særdeles grov forbrydelse, og det er ikke mindst i forhold til det internationale samfund vigtigt klart at markere, at Danmark ser meget alvorligt på torturhandlinger og støtter den internationale indsats mod tortur, udtalte justitsminister Lene Espersen, da Straffelovrådets betænkning forleden blev offentliggjort om at se på spørgsmålet om en torturbestemmelse i straffeloven. FNs konvention mod tortur fra 1984 pålægger staterne at sikre, at tortur er strafbart. Danmark har hidtil valgt at lægge sig op af Straffelovrådets vurdering og undladt at medtage en særlig bestemmelse i straffeloven. Imidlertid har det været en omdiskuteret sag. Både i 2002 og 2007 anbefalede FNs torturkomite, som er nedsat til at overvåge, at medlemsstaterne overholder deres retlige forpligtelser i forhold til Torturkonventionen, at Danmark ved en særskilt bestemmelse i dansk lovgivning kriminaliserede tortur. Danskerne går ind for udtrykkeligt forbud Både Amnesty International og RCT har gennem flere år med held forsøgt at skabe debat og opbakning om et forbud mod tortur i dansk lovgivning. En opinionsundersøgelse
fra april 2005 viste et stort flertal for et forbud. Da 1000 danskere blev spurgt af Catinét, erklærede mere end 81% sig meget enig eller enig i, at et forbud mod tortur skal indarbejdes i dansk lov. Amnesty International afleverede endvidere i december 2005 145.000 underskrifter til justitsministeren til støtte for et forbud mod tortur. Derfor vakte det glæde, da justitsministeren i sommeren 2006 bad Straffelovrådet overveje, om der burde indsættes en særlig torturbestemmelse i straffeloven. Nu har rådet, hvis sammensætning uheldigvis ikke omfatter medlemmer med en folke- eller menneskeretlig ekspertise, afgivet en omfangsrig betænkning, der er blevet sendt i høring. I et netop afgivet høringssvar beklager RCT betænkningens konklusion, at det ikke er fundet nødvendigt at indføre en egentlig torturbestemmelse i straffeloven. Behov for klart signal til andre lande I sit svar fremhæver RCT, at det internationale forbud mod tortur – ligesom forbuddet mod folkedrad og forbrydelser mod menneskeheden - er absolut. RCT opfordrer til, at Danmark ligesom Norge følger opfordringen fra FNs torturkomité. RCT fremhæver i sit høringssvar, at torturforbrydelsens særlige gerningsindhold, hvor offeret nedbrydes fysisk og psykisk og risikerer livsvarige mén på krop og sjæl, sammenholdt med det, at tortur er en af de groveste internationale forbrydelser taler for en egentlig torturbestemmelse. Yderligere fremhæver RCT, at såfremt Danmark har en klar og utvetydig straffebestemmelse mod tortur, vil det kunne fremme kriminaliseringen af tortur i andre lande. Endelig skriver RCT i sit høringssvar, som kan ses på www.rct.dk, at torturens folkeretlige særstatus gør, at alle former for tortur bør være uforældelige. Justitsminister Lene Espersen har bebudet, at hun forventer at fremsætte et lovforslag senere i denne folketingssamling.
Af webeditor/science writer Heidi K. Tokle
F
orskning. Mere end syv millioner unge mennesker er blevet dræbt eller såret igennem det sidste årti. Verden over bliver unge dagligt direkte involveret i konflikter og vold som enten ofre eller udøvere. Stadig flere unges vej mod radikalisme og fundamentalisme er nogle af skyggesiderne ved globaliseringen. I flere udviklingslande har politiske og økonomiske forandringer medført, at unge er uden det sikkerhedsnet, som familier og statsinstitutioner tidligere udgjorde. I mangel på bedre tilslutter de sig fundamentalistiske organisationer, militante netværk, bander eller politiske fraktioner. Udviklingen viser, at det ikke er et forbigående fænomen. Der er et stort behov for at forstå de voldelige ungdomsorganisationer på globalt plan. RCT påbegynder nu et omfattende nyt forskningsprogram, der etnografisk skal
undersøge, hvordan unge konkret mobiliseres ind i disse ikke-statslige voldelige organisationer. Programmet støttes økonomisk af Forsknings- og innovationsstyrelsen og består af i alt 5 underprojekter. Forskningsprogrammet skal løbe over de næste tre år og vil omfatte to seniorforskere og tre Ph.d. studerende. Seniorforsker og programleder Henrik Vigh forklarer om initiativet: - De unge er nødt til at overleve og navigere i ofte meget usikre og omskiftelige situationer i deres forsøg på at sikre sig en form for værdig tilværelse. At lade sig mobilisere til en militant organisation er et af få alternativer til arbejdsløshed og marginalisering. Vi vil gerne forstå, hvad det præcist er, der motiverer de unge til at lade sig indrullere . De fem RCT forskere vil analysere og sammenligne, hvilke valg unge på tværs af lande og kontinenter træffer, når de lever under svære livsomstændigheder. Under-
søgelsen omfatter militante netværk i Bissau, selvtægtsgrupper i Sydafrika, illegale migrantnetværk i Kenya, voldelige studenternetværk i Bangladesh og politiske bevægelser i Sri Lanka. - Med programmet ønsker vi at nå frem til en bedre forståelse af et af omdrejningspunkterne for global samfundsmæssig usikkerhed og konflikt, nemlig mobiliserings- og radikaliseringsprocesser i ikkestatslige organisationer. Hvordan er sammenhængen mellem globale konflikter og måden, hvorpå unge bevæger sig i og forstår en omverden præget af usikkerhed og eksplosivitet? Hvordan overlever de unge gennem en organisation, og hvordan overlever organisationer gennem unge? Spørgsmålene er mange, men overordnet så vil vi gerne forstå, hvordan vold genereres og regenereres socialt, uddyber Henrik Vigh. Læs mere om de enkelte projekter på www.rct.dk
LEDER
Et RCT i udvikling RCT er midt i en glædelig proces med hurtig og positiv udvikling. De nye rehabiliteringsprogrammer er endeligt på plads, og vi har netop modtaget en forskningsbevilling på 3,7 millioner kr. fra et af forskningsrådene til projektet ’The violent organisation of political youth’! Også det internationale arbejde er fremgangsrigt. I 2007 modtog RCT en stor bevilling fra EU til, sammen med asiatiske partnere, at facilitere ratifikation og implementering af Tillægsprotokollen til FNs torturkonvention i Bangladesh, Filippinerne, Sri Lanka og Cambodia. Det vil støtte staterne i deres bestræbelser på at begrænse tortur, hvor mennesker er frihedsberøvede. RCT har også fået en lignende bevilling under Udenrigsministeriets Naboskabsprogram til at støtte det Albanske Rehabiliteringscenter for Traumatiserede og Torturoverlevere i at få den albanske stat til at opbygge et system, der forebygger tortur.
Det viser, at RCT virkelig er på vej mod en anerkendelse af institutionens rolle som videnscenter, hvad angår rehabilitering af torturoverlevere og forebyggelse af tortur. Desuden er RCTs nye engelsksprogede feltmanual til rehabilitering af torturoverlevere blevet færdiggjort efter konstruktiv feedback fra eksterne sagkyndige samt RCTs erfarne partnere i Syd. Manualen, der også vil blive oversat til andre relevante sprog, udkommer dels i en trykt udgave og dels i en elektronisk version, der frit kan downloades fra RCTs webside og bruges globalt af alle rehabiliteringscentre og behandlere. Midt i glæden over fremgangen er det imidlertid med stor bekymring, at vi stadig modtager mange vidnesbyrd og rapporter om tortur og organiseret vold, ikke kun fra lande i Syd, men også fra lande i Nord. For eksempel er det helt uacceptabelt, at den amerikanske justitsminister ikke tager klar afstand fra ’waterboarding’ og andre
krænkende forhørsmetoder. Hvad nytter internationale konventioner, herunder tillægsprotokollen, hvis man på nationalt plan ikke gør brug af dem, enten ved bevidst afvigelse på politisk niveau eller som følge af, at nationale kontrolmekanismer savnes. Dog er også sådanne mekanismer meningsløse, hvis de direkte kan påvirkes af korrupte lokale politikere. Et stort problem her er mangel på viden og ressourcer til mest effektivt at støtte udviklingen af velfungerende legale og politimæssige infrastrukturer i de pågældende lande, ganske enkelt for at normale undersøgelser af kriminelle aktiviteter skal kunne foretages, og uskyldige ikke skal kunne presses til at bekende under tortur. Der findes altså mange yderligere arbejdsopgaver at gå ind i på højeste styrke for at kunne eliminere tortur!
Bengt H. Sjölund, direktør for RCT.
Torturforbuddet har vundet indpas - trods alt Vi må også forvente, at den til enhver tid siddende danske regering ikke blot vil udtale, at man »ikke ønsker«, at folkeretten brydes på disse vitale områder. Men at man direkte fordømmer det og foretager de nødvendige undersøgelser.
Af fhv. justitsminister Ole Espersen, prof. dr.jur.
K
onventioner. Afsløringer af CIA’s hemmelige fangeprogrammer,
rokker ved troen på vestlige retsstater. Men fangeprogrammerne kan også ses som udtryk for, at torturforbuddet trods alt har vundet indpas. Tortur kan bekæmpes principielt på to forskellige måder. Man kan forbyde tortur, efterforske anklager og straffe de skyldige. Det er den traditionelle metode, som har givet gode resultater i store dele af verden. Den anden metode sigter mod at styrke forebyggelsen af tortur og dermed minimere brugen af den førstnævnte metode: Den handler om at gøre det så besværligt og risikofyldt som muligt og dermed mindre ’fristende’ for en stat at gribe til tortur. Den første metode er først og fremmest udviklet i FNs konvention fra 1984 mod tortur. Den anden metode repræsenteres først og fremmest af Tillægsprotokollen til FNs torturkonvention, der jo for eksempel drejer sig om adgang til og kontrol med politistationer, fængsler og andre steder, hvor tortur erfaringsmæssigt (ellers) finder sted. Og altså især, hvis disse steder for frihedsberøvelser ikke tillader kendskab til dem, endsige offentlig adgang til dem. De sidste måneders eller snart års afsløringer af de omfattende og ganske besværlige foranstaltninger, visse lande gør sig for at kunne bruge tortur blandt afhøringsmetoderne, viser, i alt fald for den optimistiske iagttager, at indsatsen har virket. Omfattende bestræbelser udfoldes som Europarådets og EUs relevante udvalg har påvist det - for at etablere hemmelige afhøringscentre både i og uden for Europa og for at transportere mistænkte til disse
Det er gjort besværligere at have hemmelige fængsler og hemmeligt at transportere mistænkte dertil.
afhøringscentre, uden at det opdages eller kan spores. Alle disse nu afslørede bestræbelser viser jo desværre, på den ene side, at der er myndigheder, der fortsat finder tortur nødvendig og acceptabel. Men det viser heldigvis også, at respekten for forbuddet mod tortur i virkeligheden har vundet indpas i lande og situationer, hvor denne respekt ikke tidligere var så stor. CIA har måttet gribe til kidnapninger på andre, i øvrigt venligtsindede landes territorier, i det skjulte og under meget »cover up«. I mindst to af Europarådets medlemslande (Tyskland og Italien) er der nu indledt straffesager mod CIA agenter. Det er rystende, at der er behov herfor, men det er opløftende, at det sker. Det kunne desværre aldrig være sket i Danmark, hvor anklagemyndigheden jo sorterer direkte under regeringen i modsætning til denne myndigheds uafhængighed i de to lande. Det er gjort besværligere at have hemmelige fængsler og hemmeligt at transportere mistænkte dertil. Det skaber oprør i brede kredse i de vestlige demokratier, når det alligevel finder sted. To gode træk i de senere års udvikling, som jo ellers har været skuffende på en række områder. RCT bør naturligvis være opmærksom på, at denne sidste udvikling har vist, at vores og lignende organisationers bestræbelser, når vi udøver forebyggende virksomhed, må tage højde for nye metoder i forsøgene på at omgå torturforbuddet. Når lejlighed gives, bør vi støtte partnerorganisationer i lande, hvor regeringerne måske er fristede til at lukke øjnene for, hvad der sker. Vi må også forvente, at den til enhver tid siddende danske regering ikke blot vil udtale, at man »ikke ønsker«, at folkeretten brydes på disse vitale områder. Men at man direkte fordømmer det og foretager de nødvendige undersøgelser. Skiftende danske regeringer har jævnligt udtalt, at Danmark er i det forreste felt, når det gælder om at udrydde tortur. Det bør vi fortsat være.
Kort nyt ANERKENDT AF FN. RCT har fået tildelt konsultativ status under FNs Økonomiske og Sociale Råd, ECOSOC. Det er en vigtig anerkendelse af RCTs arbejde med at forebygge tortur og rehabilitere torturoverlevere. Det giver RCT mulighed for at deltage og blive hørt i fora som f.eks. FNs Menneskerettighedsråd. ECOSOC har ansvaret for FNs økonomiske og sociale dagsorden. Rådet udgøres af 54 medlemslande, som vælges af FNs Generalforsamling. Dets vigtigste funktion er at koordinere FN-systemets mange aktiviteter på det økonomiske, udviklingsmæssige og sociale område samt at vurdere FNs fremskridt for at opfylde de internationalt vedtagne udviklingsmål. I det arbejde rådfører ECOSOC sig med NGOer med konsultativ status ved ECOSOC. Blandt disse vil man fremover finde RCT. ECOSOCs mandat optager ca. 70 procent af ressourcerne i hele FN-systemet. NYE ANSIGTER. 1. januar blev regnskabsmedarbejder Marie Fly fastansat i Planlægning og Support-afdelingen, og Heidi Koch Tokle startede som webeditor/science writer i Kommunikationsenheden. FORSKNINGENS DØGN. RCT deltager igen i år i Forskningens Døgn fredag 25. april med følgende program: Kl 13.00: ”Tydelige tegn på smerter og nerveskader i fødderne efter falanga tortur” Karen Prip, MSc, Phd-studerende Kl 14.00: ”At måle smerte” Ann L. Persson, PhD, Seniorforsker Kl 15.00: ”Tortur i filmhistorien” Henrik Rønsbo, PhD, Seniorforsker VIDENSKABELIGE SEMINARER. RCTs videnskabelige seminarserie i foråret 2008, onsdage kl. 14.30 til 16 i RCTs kantine: 5. marts holder RCT-forskerne Karen Prip og Ann Persson oplæg om mænd med kronisk smerte efter falanga tortur. 2.april holder antropolog Cecilie Lanken oplæg om demobilisering af børnesoldater i det nordlige Uganda. 21.maj holder Anton Petrenko, RCT, oplæg om ratificering og implementering af Tillægsprotokollen til FNs konvention mod tortur med Honduras som eksempel. Alle er velkomne, men check www.rct.dk for evt. ændringer.
RCT
NYT
Marts 2008 • Årgang 9 • Nr. 1
Israel under anklage Af kommunikationsmedarbejder Signe Trier
D
ansk tribunal. Sameh Safwan var 15 år, da han blev arresteret af den israelske hær og udsat for afhøringsmetoder, der bl.a. omfattede slag mod kønsdelene. Samehs sag er ikke enestående. Israel forhører og fængsler jævnligt palæstinensiske børn og kvinder, som udsættes for en behandling, der af flere menneskerettighedsorganisationer beskrives som grusom, umenneskelig og ydmygende, og i nogle tilfælde karakteriseres som tortur. Hvad fangespørgsmålet - og dermed også fangernes vilkår - betyder for en fredsløsning, er imidlertid sjældent på dagsordenen internationalt eller herhjemme. Derfor støttede RCT FN-Forbundet og Human Rights Marchs tribunal i København i januar. Her aflagde en række tidligere tilbageholdte kvinder og børn, samt advokater og andre, der er involveret i disse sager, vidnesbyrd om fangernes vilkår.
Vi spurgte arrangørerne, hvad der kom ud af tribunalet. »Tribunalets konklusioner er klare. Alene det, at 99 % af alle tilbageholdte overføres til israelske fængsler, er et brud med gældende konventioner. De indsatte får ikke oplyst hvad de er anklaget for, flertallet forstår ikke hebræisk som er standardsprog ved retsforhandlingerne og brugen af ’studehandler’ fremfor egentlige domshandlinger er udbredt. Desuden er der stor tvivl om de militære fomstoles uafhængighed. Det betyder alt i alt, at de tilbageholdte fratages muligheden for en fri og retfærdig retsproces.« Hvilken indflydelse har Israels brug af tortur? - En stor del af de palæstinensiske mænd har været fængslet, og mange af dem er blevet tortureret eller mishandlet under forhør. Formålet er at nedbryde den enkelte fange, men også
at nedbryde palæstinensernes vilje til at kæmpe for deres eget land. Det har selvfølgelig stor betydning i samfundet, fordi nedbrudte fædre og sønner ikke kan fungere normalt. Mange lider af svære psykiske traumer som PTSD, med blandt andet vold i familien mv. til følge. Arrangørerne håber, at tribunalets konklusioner vil synliggøre Israels brud på konventionerne, både over for politikere og den brede offentlighed. Derfor var det skuffende, at pressen stort set ignorerede tribunalet, blandt andet med begrundelsen om manglende israelsk repræsentation. Disse var dog inviteret, men afslog at deltage. Læs tribunalets slutdokument på www.humanrightsmarch.dk
På besøg i danske fængsler Af Program Assistent Stina Thurøe
N
ord-Syd. Når RCT er på besøg i samarbejdslande – hvor projekter ofte handler om at opnå en tilsynsfunktion i fængslerne -, bliver man tit spurgt om forholdene i danske fængsler. Som led i efteruddannelse, besøgte International Afdeling derfor for nylig to danske fængsler. Jyderup Statsfængsel, der har plads til 162 indsatte, var oprindelig et rent åbent fængsel, men nu er 50 af pladserne indrettet til isolation afhængigt af behov. I det snart 20 år gamle fængsel kan de indsatte få undervisning eller arbejde på et af de tre produktionsværksteder eller have et job uden for fængslets område. Da vi ankom til fængslet, blev vi mødt af en helt åben port. »Fængslet er videoovervåget, men vi bruger det sjældent«, fortalte man, da vi stod i overvågningscentralen. I Statsfængslet i Østjylland var sikkerhedsapparatet et helt andet. Det moderne, lukkede fængsel, der blev indviet i 2006, har plads til knap 230 indsatte,
der er delt ind efter »farlighed«. Efter indslusning tre ad gangen var vi rundt i et kæmpefængsel, hvor vi kun så få indsatte. Stemningen var allerede fra starten en helt anden, og der virkede koldt. Vi blev lukket ind og ud i de forskellige afdelinger gennem tunge døre og jerngitre vha. aflæsning af fængselsfunktionærens fingeraftryk i stedet for nøgler. Kontraster I de danske fængsler indgås aftaler med de indsatte, som skal overholdes for at opnå flere privilegier, såsom hvor ofte og hvor lang tid ad gangen, de har udgang. Fængslet tilbyder beskæftigelse med løn i form af produktionsværksteder. Til forskel fra mange fængsler i Syd, går man i Danmark ind for selvforvaltning ; i de lukkede fængsler naturligvis kun i en vis udstrækning. Begge steder får de indsatte løn og skal sørge for egen mad. I det lukkede fængsel foretages indkøb hos en købmand på fængslets område.
Rent materielt er indsatte i danske fængsler godt stillet i sammenligning med fængselsforhold i Syd, hvor antallet af fanger ofte overstiger fængslets kapacitet med mange hundrede procent. Vores samarbejdspartnere i Syd ser magtanvendelse i form af tortur og krænkende behandling konstant. I Danmark er der indført systemer til klageadgang. De indsatte kan klage over unødig magtanvendelse. Fængselsledelsen skal indlede disciplinærsager, hvis en fængselsfunktionær har anvendt magt, som f.eks. fastspænding. Der er udførlige regler for, hvornår magt må anvendes, og det skal indberettes hver gang. Besøgene foregik over to dage med mange spændende indtryk, men billedet er stadig det samme – milevid forskel mellem fængselsforhold i Syd – der først og fremmest handler om straf – og de danske fængsler, der også handler om straf, men ligeså meget om at hjælpe de indsatte ud af kriminaliteten.