September 2009 Årgang 10 Nummer 3
A R T I K L E R
RCT
NYT
Systematiske overgreb efter militærkuppet i Honduras Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard
Leder: Menneskerettigheder til salg? Nyskabende RCTprojekt skal forebygge kriminalitet At sige ordentligt farvel Kort nyt Danmark ratificerer endelig handikapkonvention RCTs Florence Nightingale gennem 25 år
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: 33 76 06 00 Fax: 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk http://www.rct.dk Giro 7 38 39 40 ISSN 1606-5827
I
nternationalt. Drab, tortur, mishandlinger, vilkårlige anholdelser og forsvindinger har været hverdag i Honduras siden militærkuppet 28. juni. RCTs partner CPTRT har spillet en nøglerolle i dokumentationen af de systematiske overgreb. 28. juni gik tiden ikke bare i stå i Honduras. Den gik baglæns. Tilbage til 1970erne, hvor det ene statskup afløste det andet i Latinamerika. 28. juni brød det honduranske militær ind i præsident Manuel Zelayas palads, trak ham ud af sengen og satte ham på et fly ud af landet. I Zelayas sted trådte Roberto Micheletti, indtil da formand for nationalkongressen, som de facto præsident. Statskuppet er blevet fulgt af en massiv bølge af drab, tortur, mishandlinger, vilkårlige anholdelser og mystiske forsvindinger af demonstranter og menneskerettighedsforkæmpere. RCTs mangeårige partner i Honduras, Centro de Prevención, Tratamiento y Rehabilitación de las Victimas de la Tortura y sus Familiares (CPTRT), har spillet en helt central rolle ved at dokumentere de systematiske overgreb for omverdenen. Allerede kort efter kuppet var CPTRT på gaden for – blandt andet via ofrenes egne vidnesbyrd – at danne sig et overblik over krænkelserne. Det er blevet til flere rapporter og pressemeddelelser, og senest har organisationen redegjort for drabene på fem menneskerettighedsforkæmpere og kritiske journalister. Rapporter fra andre menneskerettighedsorganisationer bekræfter det dystre billede, som CPTRT tegner. I sin seneste rapport fra august beskriver Amnesty International, hvordan soldater og politi bruger unødvendigt brutale magtmidler mod demonstranter og særligt går efter kritiske mediefolk og menneskerettighedsforkæmpere. Rapporten redegør også for flere mistænkelige dødsfald samt for vilkårlige og ikke-registrerede anholdelser i forbindelse med demonstrationerne. RCT: Handling nu RCT er stærkt bekymret over udviklingen i Honduras.
- Der er fortsat stor risiko for flere krænkelser. Vi finder derfor, at det øjeblikkeligt er tid til handling i bestræbelserne på at forhindre yderligere krænkelser af menneskerettigheder og basale frihedsrettigheder, siger Jan Ole Haagensen, leder af RCTs Internationale Afdeling. Han var selv i Honduras i juli for at bistå CPTRT. RCT er gået sammen med ni danske organisationer, der alle har relationer til Honduras, for at få den danske regering til at lægge pres på EU, FN og andre relevante institutioner med krav om genindførelse af demokratiet, et stop for krænkelser af menneskerettighederne og beskyttelse af menneskerettighedsforkæmpere. Sammen med The World Organization Against Torture (OMCT) har RCT ydermere sendt breve til FNs særlige rapportør på torturområdet, Manfred Nowak, FNs særlige rapportør for menneskerettighedsforkæmpere, Margaret Sekaggya, FNs særlige rapportør for udenretslige, summariske og vilkårlige henrettelser, Philip Alston, samt til FNs arbejdsgruppe for vilkårlige anholdelser. RCT og OMCT opfordrer FN til øjeblikkeligt at kræve, at kupregeringen i Honduras sætter en stopper for overfald og drab på menneskerettighedsforkæmpere, samt sikrer, at retsstaten og respekten for de fundamentale menneskerettigheder genetableres i det mellemamerikanske land. RCTs direktør, Bengt H. Sjölund, har ligeledes opfordret EU’s nuværende formand, den svenske statsminister Frederik Reinfeldt, til at handle på EUs vegne for at sikre demokratiet i Honduras. Over en bred kam har det internationale samfund fordømt kuppet, der var orkestreret af Honduras’ konservative elite som en reaktion på Zelayas politiske venstredrejning og tidligere udtalte ambitioner om at sikre sig en ekstra valgperiode. Danmark har blandt andet indefrosset den danske bistand til den honduranske ombudsmand, der har støttet kuppet.
Nyskabende RCT-projekt skal forebygge kriminalitet Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard
F
orebyggelse. Risikoen for at udsatte
børn og unge i traumatiserede flygtningefamilier med en kriminel far eller storebror også ender i kriminalitet skal mindskes med netværksmøder og et tæt samarbejde mellem RCT og seks danske kommuner. I samarbejde med seks danske kommuner – Brøndby, Fredensborg, Hillerød, Kolding, Skive og Århus – gør RCT en særlig indsats for at forebygge kriminalitet blandt 7-14 årige børn og unge fra traumatiserede flygtningefamilier, hvor ældre søskende eller en forælder har været indblandet i kriminalitet. Kriminel aktivitet i familien spiller nemlig afgørende ind på adfærden hos disse børn og unge i bl.a. skolen, dagsinstitutionen eller gademiljøet og skaber
en reel risiko for, at også de ender i kriminalitet. De seks kommuner indfører i samarbejde med RCT en netværksmødemodel, der skal styrke dialogen og samarbejdet mellem de udsatte børn og unge, deres forældre og det offentlige netværk omkring dem. Udover familierne vil netværksmøderne bl.a. have deltagelse af socialrådgivere, sagsbehandlere, psykologer, lærere, pædagoger, politi og læger. - Med netværksmøderne skabes der sammenhæng i sagsbehandlingen samt ro og kontinuitet omkring de udsatte familier. Der kommer et bedre fokus på ressourcer og udviklingsmuligheder og en åben dialog om familien og det offentlige netværks rolle, siger projektleder Nanna Kold fra RCT. Netværksmødemodellen har længe
været en integreret del af RCTs familierehabilitering og har været gennemført som et videnskabeligt pilotprojekt i Karlebo kommune. Projektet gav en positiv effekt, blandt andet i form af et styrket forebyggende samarbejde på tværs af faggrupper og en række konkrete aftaler, der gavnede de udsatte børn i skole, hjem og fritid. Som led i projektet uddannes ca. 50 medarbejdere fra de seks kommuner i processuel mødeledelse, ligesom der i kommunerne vil blive afviklet workshops om traumer. Projektet er støttet af Egmont Fonden, Trygfonden, Integrationsministeriet, Grosserer Andreas Collstops og søn Rudolph Collstops Mindelegat, Dronning Margrethe og Prins Henriks Fond, Kong Christian den Tiendes Fond, Helsefonden og JL-Fondet.
LEDER Menneskerettigheder til salg? Fra vores samarbejdspartner i Sri Lanka
er kritisk. Undertrykkelse af minoriteter
får vi jævnligt beretninger om overgreb mod tamiler i flygtningelejre, om likvideringer og kidnapninger af eksiltamiler
og nationale mindretal som tibetanerne
i udlandet samt om politiets udbredte brug af tortur og umenneskelig behandling. Den kritiske situation i landet er et
åbent fordømmer Kina. Den interna-
eksempel på, hvordan det internationale
i 1990erne åbent, modigt og korrekt kritiserede Kina for dets menneskerettighedskrænkelser. Det ser ud til, at Kina med sin styrkede økonomiske status i
samfund desværre ikke i fællesskab har kunnet lægge et pres på den srilankanske regering for at overholde menneskerettighederne. I stedet har det udviklet sig til et realpolitisk spil med Kina i baggrunden, som holder hånden over den srilankanske præsident Rajapakses styre. Kinas politiske mål ser ud til at være adgang til ressourcer og øget indflydelse på den internationale scene, og Kina har spillet en afgørende – og bestemt ikke glorværdig – rolle i en lang række kon-
og uighurerne taler deres tydelige sprog, men desværre er der ingen lande, der tionale kritik er forstummet, og det er efterhånden længe, siden at Danmark
verden er blevet fredet. Nu drejer det sig først og fremmest om samhandel. Der er en tendens til, at vi har gode holdninger og værdier, når det ikke koster noget, men at vi – ligesom Nelson – sætter kikkerten for det blinde øje, når de har en pris eller når det begynder at gøre ondt. Det er en stakket frist, for denne »sygdom« kan i værste fald vokse
flikter verden over Det er meget nærliggende at konkludere, at overholdelse af menneske-
sig større og ødelægge de sunde værdier, vi i et halvt århundrede har kæmpet for at opnå. Og når vi ikke kan undgå at se
rettigheder ikke spiller nogen betydelig rolle for ledelsen i Beijing, der 1. oktober
denne sygdom med det raske øje, er det for sent.
kan fejre, at det er 60 år siden, at Mao Zedong udråbte Folkerepublikken Kina. Kendsgerningen er, at menneskerettighedssituationen i Kina mildt sagt stadig
Vi genoplever en situation, hvor
system ved at udvikle sig til en parodi – eksempelvis Menneskerettighedskomiteen, hvor lande som netop Kina, Sri Lanka, Cuba, Zimbabwe og Libyen holder hånden over hinanden. Deres indskrænkede syn på menneskerettighedernes omfang og betydning er en stor udfordring for lande som Danmark, der traditionelt har været langt fremme i kampen for menneskerettighederne. For igen at vinde fodfæste på den moralske platform er det vigtigt, at de traditionelle menneskerettighedsstøttende lande holder deres sti ren og bl.a. får ryddet op i det morads af tortur og udenretslige mord, som er blevet efterladt af den tidligere amerikanske præsident George W. Bush og vicepræsident Dick Cheney. Danmark bør i den forbindelse også tage sin tørn og se på sin rolle for på kort og langt sigt at opnå en verden uden tortur. Dette er vigtigt for at sikre at menneskerettighederne bliver det fælles grundlag for sameksistens, som de var tiltænkt, og ikke et redskab i en storpolitisk mudderkastning.
menneskerettigheder ligesom under den Kolde Krig er til salg. I dag er dele af
Jan Ole Haagensen,
det internationale menneskerettigheds-
leder af RCTs internationale afdeling.
At sige ordentligt farvel Af science writer Heidi K. Tokle
Karama. I Amman lanceredes 24. juni Karama – et program til forebyggelse af tortur i Jordan – hvor RCTs jordanske partnere bestående af statslige myndigheder, NGOer samt det nationale menneskerettighedsinstitut samarbejder om at forebygge tortur indenfor politi, anklagemyndighed og fængselsvæsen. Fra Danmark bidrager RCT i samarbejde med dansk politi, anklagemyndighed og Kriminalforsorgen. Programmets aktiviteter startede allerede i 2008, men den officielle åbningsceremoni blev, som følge af Muhammedkrisen, udskudt til 2009. Åbningen blev efterfulgt af et seminar, hvor en national koalition til forebyggelse af tortur blev nedsat og fælles initiativer blev diskuteret.
F
orskning. Hvornår slutter en krig? For historikerne er en krig, dens baggrund, forløb og følger aldrig slut. Det er den heller ikke for dem, der deltog og overlevede. Én ting følger dog efter enhver krig, og det er at sige behørigt farvel til de døde.
Genbegravelser hører vi som oftest kun om i forbindelse med nyopdagede grufulde massegrave eller politiske koryfæer eller kongelige, der skal æres og bringes hjem. Imidlertid er det langt fra et fænomen, som hører en anden verden til end den danske. På et kommende RCT-seminar vil seniorforsker Sven Arvid Birkeland uddybe, hvilken betydning en anstændig genbegravelse har for de pårørende, et lokalsamfund eller en hel nation. - Efter et besøg i Mindelunden slog det mig, at vi jo i Danmark selv praktiserede genbegravelser i tiden efter 2. Verdenskrig, fortæller Sven Arvid Birkeland, der efterfølgende satte sig for at undersøge genbegravelser af danske modstandsfolk og kz-fanger. At genfinde de forsvundne Efter den tyske kapitulation var det problematisk at finde mange af de faldne. Når tyskerne henrettede frihedskæmperne, ønskede de ingen folkelige protester i forbindelse med en eventuel begravelse. Derfor skjulte de ligene. Den første henrettede blev således ført fra København til Warnemünde. Derefter gik man over til efterhånden mere og mere sjuskede nedgravninger på øvelsesområder rundt om i landet og tilfældige steder på marker i nærheden af tyske forlægninger. I sommeren 1945 rejste der sig en folkestemning for at opspore de nedgravede frihedskæmpere og give dem en værdig begravelse. Mange mødre, fædre, koner og børn ønskede også at få hjemført deres døde familiemedlemmer fra kz-lejre. - Det var en formidabel opgave, som Danmark påtog sig i efterkrigstidens kaos. Vi fandt, identificerede og genbegravede 197 henrettede danske modstandsfolk. Desuden sendte vi i 1945-47 flere ekspeditioner til Tyskland og Polen for med særligt udviklede metoder at identificere og hente døde kz-fanger. 115 ud af ca. 600 fanger blev fundet og genbegravet, siger Sven Arvid Birkeland. Forskningsprojektet viser, at samfund, hvad enten det er hele befolkninger som
Kort nyt
26. juni. FNs internationale dag mod tortur blev markeret dels gennem et velbesøgt arrangement på RCT med oplæg om tværfaglig familie- og gruppebaseret rehabilitering, og dels ved at RCT-koordinator Tue Magnussen talte ved Kirkeasyls demonstration på Christiansborg Slotsplads efter de første tvangshjemsendelser af de afviste irakiske asylansøgere.
Sven Arvid Birkeland fortæller om sin forskning i genbegravelser på et kommende videnskabeligt seminar. Foto: RCT
den danske eller lokalsamfund i fjerne egne, reagerer ret ens når de kommer under pres, og ligeledes når dette pres fjernes. I alle kulturer finder man eksempelvis ønsket om, at de døde får en anstændig og individuel begravelse – eller genbegravelse. - For mig har det været væsentligt at erfare lighedspunkter mellem vores situation i 1945 og nutidige situationer efter krige, konflikter og vold rundt om i verden. Det, vi foretog os dengang, skete med stort set samme begrundelser, som mennesker i Sydamerika, Mellemamerika, Afrika og på Balkan har haft. Mit håb er, at forskningen kan bidrage til en større forståelse for tilsvarende reaktioner i den tredje verden, siger Sven Arvid Birkeland. Onsdag 28. oktober kl. 14.30-16.00 præsenterer Sven Arvid Birkeland sin forskning på et videnskabeligt seminar på RCT. Alle er velkomne.
Gaza. Israel har siden krigen i januar nægtet RCT indrejse i Gaza og dermed hindret samarbejdet med den lokale partner Gaza Community Mental Health Programme (GCMHP). Med hjælp fra det danske udenrigsministerium besøgte en delegation fra GCMHP i stedet Danmark i dagene 20-26. juli for bl.a. at arbejde på at styrke den finansielle afrapportering. Den danske konsul i Cairo afhentede RCTs gæster ved grænsen til Gaza og bragte dem senere tilbage. Nye ansigter. Overlæge, dr.med. Henrik Nielsen startede 1. august som leder af Rehabiliteringsafdelingen. Han har senest være ansat ved Neurorehabiliteringsafdelingen på Herlev Sygehus og har tidligere arbejdet i en årrække på Skælskør Gigtsanatorium. Videnskabelige seminarer. RCT afholder i efteråret videnskabelige seminarer kl. 14.30-16 onsdagene 23. september, 28. oktober og 25. november. Se program på www.rct.dk
RCT
NYT
September 2009 • Årgang 10 • Nr. 3
Danmark ratificerer endelig handicapkonvention Af advocacykoordinator Tue Magnussen
F
orebyggelse. Vigtig FN-konvention er
endelig blevet ratificeret af Danmark. Konventionen sikrer blandt andet alle handicappede, herunder torturofre, fuld rehabilitering.
Konvention om Rettigheder for Personer med Handicap trådte for Danmarks vedkommende i kraft 23. august. Kort fortalt sikrer konventionen såvel fysisk som psykisk handicappede samme rettigheder som andre personer. Konventionen giver endvidere fuld ligestilling til og forbyder alle former for diskrimination af handicappede. Et enigt Folketing vedtog på sin næstsidste arbejdsdag inden sommerferien, 28. maj, en dansk ratifikation af handicap-konventionen, som tillige i artikel 15 understreger det absolutte forbud mod tortur. Danmark deponerede bekræftelsen herpå hos FN i New York 24. juli. Derefter skulle der ifølge FNs regler gå 30 dage, før konventionen trådte i kraft. Men det var egentlig også på tide, at Danmark fik ratificeret konventionen. Konventionen blev vedtaget af FNs gene-
ralforsamling tilbage i december 2006 og trådte i kraft i maj 2008. Den danske ratifikation har taget lang tid. Nu gælder det om at få konventionen implementeret hurtigst muligt i en dansk sammenhæng. Konventionen er et vigtigt fremskridt ikke alene for alle handicappede, men også for alle, der arbejder med rehabilitering. Det er godt, at FNs hidtidige vejledende, såkaldte »standardregler« fra 1993, er blevet erstattet med en juridisk bindende konvention. Ifølge konventionens artikel 19 anerkender deltagerstaterne, at alle personer med handicap har lige ret til at leve i samfundet med samme valgmuligheder som andre. Deltagerstaterne skal træffe effektive og passende foranstaltninger til at gøre det lettere for personer med handicap fuldt ud at nyde denne rettighed samt fuldt ud at blive inkluderet i samfundet. I artikel 26 gives alle handicappede ret til rehabilitering. Konventionen klargør staternes forpligtelse til at yde alle handicappede, herunder torturofre, fuld rehabilitering.
Til konventionen er knyttet en frivillig tillægsprotokol om individuel klageadgang og en international overvågningskomité. Desværre var der ikke flertal i Folketinget for, at Danmark – i lighed med de 43 lande, der har ratificeret, heriblandt Sverige og senest Storbritannien – skal tilslutte sig Tillægsprotokollen. RCT og danske handicaporganisationer håber, at der kan skabes et fremtidigt flertal for dansk tilslutning til Tillægsprotokollen for at sikre den individuelle klageadgang. Konventionen er hidtil blevet ratificeret af 65 lande, mens 142 lande – mere uforpligtigende – har underskrevet. Senest underskrev USA 30. juli konventionen, som den amerikanske regering under George W. Bush ellers nægtede at sætte pen til. Det forventes, at Senatet snart vil ratificere konventionen. Handicapkonventionen vil i arbejdet mod tortur være et vigtigt supplement til FNs konvention mod tortur, som i år - 10. december - kan fejre 20 året for sin vedtagelse i 1984.
RCTs Florence Nightingale gennem 25 år Af kommunikationsmedarbejder Simon Ankjærgaard
R
ehabilitering. I 1995 fik Lone Jacobsen Internationalt Røde Kors’ Florence Nightingale-medalje. I år kan hun fejre 25 års jubilæum som sygeplejerske og psykoterapeut på RCT.
Det er svært at forestille sig et Rehabiliterings- og Forskningscenter for Torturofre uden Lone Jacobsen. Kampen mod tortur og arbejdet for et bedre liv for torturens ofre har i årtier været en drivkraft – fagligt som personligt – for hende. Den nu 65-årige sygeplejerske og psykoterapeut kan i år fejre 25 års jubilæum på RCT, men hendes engagement i sagen går endnu længere tilbage. Allerede i 1975 var hun aktiv i oprettelsen af Amnesty Internationals sygeplejerskegruppe. Inspirationen kom fra Amnestys lægegruppe, hvor RCTs stifter, Inge Genefke, spillede en helt central rolle. - Dengang var der ingen etableret forskning i eller rehabilitering af torturoverlevere. Den generelle holdning i
den danske befolkning var, at efter 2. verdenskrig fandtes tortur ikke længere. Det passede jo desværre ikke. Sammen med lægegruppen arrangerede vi seminarer og foredrag, hvor vi fortalte om torturens uvæsen. Langsomt blev flere og flere opmærksomme på vigtigheden af vores arbejde, fortæller Lone Jacobsen. Lone Jacobsen fik for alvor sin ilddåb, da hun i 1976 rejste til Grækenland for at undersøge ofrene for militærjuntaens tortur. To år efter var hun atter i Grækenland, hvor 100 læger fra 12 lande var samlet til en stor konference om rehabilitering af torturofre. Konferencen førte siden til grundlæggelsen af RCT i 1982. I 1984 manglede organisationen en sygeplejerske med erfaring. Lone Jacobsen søgte stillingen og fik den. - Da jeg startede på RCT i 1984 havde organisationen 10-12 ansatte og til huse i et gammelt militærhospital på
Rigshospitalets område, husker Lone Jacobsen. I dag har organisationen op mod 100 ansatte fordelt på en rehabiliterings-, forsknings- og administrationsafdeling samt en international afdeling. Lone Jacobsens indsats på RCT har været af enorm betydning. Hun har været med til at opbygge det tværfaglige perspektiv, som er en af hjørnestenene i RCTs arbejde. Hun har været medvirkende til, at undervisning i torturrehabilitering og -forebyggelse i dag indgår som pensum på mange af landets sygepleje- og jordemoderskoler. Derudover er hun forfatter til flere bøger, blandt andet Torturoverlever – traume og rehabilitering fra 1996 om rehabilitering af torturofre. I 1995 blev hun æret med Internationalt Røde Kors’ Florence Nightingale-medalje, der gives til sygeplejersker for pionerarbejde inden for offentlig sundhed.