September 2008 Årgang 9 Nummer 3
A R T I K L E R
RCT
NYT
Hver anden asylansøger er torturoffer Af advocacykoordinator Tue Magnussen
Leder: Torturramte familier skal hjælpes Sårene fra Irak Fra torturoffer til menneskerettighedsforkæmper Kort nyt Filippinerne - langt fra Paradis
Rehabiliterings- og Forskningscentret for Torturofre, RCT Borgergade 13 Postboks 2107 1014 København K Tlf.: 33 76 06 00 Fax: 33 76 05 10 e-mail: rct@rct.dk http://www.rct.dk Giro 7 38 39 40 ISSN 1606-5827
A
mnestyrapport. Næsten halvdelen af nyankomne asylansøgere har været udsat for tortur, men frem for at modtage den fornødne rehabilitering har de i stedet udsigt til lange ventetider i danske asylcentre. RCT overvejer, hvordan man kan imødekomme behovet for rehabilitering. En undersøgelse fra Amnesty Internationals danske lægegruppe dokumenterer, at asylansøgere er en mere sårbar gruppe end hidtil antaget. Lægegruppen har undersøgt 142 af de asylansøgere, som kom til Danmark i de sidste fire måneder af 2007 fra 33 forskellige lande. Rapporten »Asylansøgere i Danmark: En undersøgelse af nyankomne asylansøgeres helbredstilstand og traumatiseringsgrad« blev offentliggjort i juni og dokumenterer, at 45% af de undersøgte havde været udsat for tortur, og cirka 1/3 af disse var blevet tortureret inden for samme år, som de ankom til Danmark. Fysisk og psykisk belastede 34% af de nyankomne asylansøgere blev diagnosticeret med posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). Rapporten fremhæver, at en stor del af asylansøgerne oplyste, at de havde været udsat for krigsoplevelser (59%), forfølgelse (68%) eller fængsling/tilbageholdelse (44%). De fysiske symptomer forekommer cirka dobbelt så hyppigt blandt torturoverleverne som blandt ikke-torturerede asylansøgere, mens de psykiske symptomer forekommer cirka 2-3 gange så hyppigt. 63% opfyldte kriterierne for posttraumatisk belastningsreaktion (PTSD). 30-40% var angste, depressive og/eller forpinte sammenlignet med 5-10 % af de ikke-torturerede asylansøgere. 42% havde hudforandringer forenelige med torturfølger. - Vores undersøgelse dokumenterer, at en meget stor andel af de asylansøgere, der kommer til Danmark, er svært traumatiserede og næsten halvdelen
har været udsat for tortur. I dag, er der ikke tilstrækkelig fokus på, hvor medtaget og hvor sårbar denne gruppe af asylansøgere er, siger psykiater Morten Ekstrøm, som er medlem af Amnestys lægegruppe. Derfor har Amnesty International sendt rapporten til både integrationsminister Birthe Rønn Hornbech og sundhedsminister Jakob Axel Nielsen med en opfordring til at sikre, at torturofre bliver undersøgt og får den nødvendige behandling. Ingen af ministrene har imidlertid svaret. Behov for øget behandling De mange torturofre blandt asylansøgerne får ikke en tilstrækkelig rehabilitering. Tværtimod betyder de lange ventetider i danske asylcentre ofte en forværring. De danske rehabiliteringscentre for torturofre, heriblandt RCT, har hidtil kun ydet rehabilitering til torturofre, der har opnået asyl eller opholdstilladelse i Danmark. En afklaret status i Danmark har man hidtil fundet var en forudsætning for at torturofre kunne indgå i det tilbudte rehabiliteringsforløb på RCT - RCT og andre rehabiliteringscentre overvejer nu, hvordan vi bedst kan hjælpe med at imødekomme behovet for rehabilitering. Med vores ekspertise og viden kan vi tilpasse et rehabiliteringstilbud, der tager højde for at torturofrene er asylansøgende, siger læge Lise Worm, RCT, der som medlem af Amnestys lægegruppe har medvirket ved undersøgelsen. Hun har indtil for nylig også fungeret som leder af RCTs rehabiliteringsafdeling. Rapporten er den første ud af tre planlagte om undersøgelsen, der er den mest grundige, der er lavet i Danmark om emnet i 10 år. Amnestys Lægegruppe planlægger at følge de 142 asylansøgere det næste år for blandt andet at undersøge, hvordan ventetiden i asylsystemet påvirker asylansøgernes helbred fysisk og psykisk. Rapporten kan downloades fra www.amnesty.dk/sandholm. Næste delrapport forventes at udkomme i sommeren 2009.
Sårene fra Irak Af programmanager Søs Nissen
R
ehabilitering. I dag 5 år efter invasionen af Irak, lever mere end 2 millioner irakere som flygtninge i nabolandene i Mellemøsten. En stor del af dem har under krigen og i de efterfølgende interne klan- og bandeopgør oplevet grusomme voldsepisoder, der præger deres liv som flygtninge. RCT starter nu et projekt, der skal hjælpe de hårdest ramte torturoverlevere i Jordan. - Min datters skole blev omdannet til en krigszone, hvor militiaerne kæmpede mod hæren. Hun og de andre børn nåede ikke at komme væk og mange blev ramt af granatsplinter. Hendes øje blev skadet, og da vi ikke kunne få behandling i Irak tog vi til Jordan, fortæller Nadia, der er frivillig på Institute of Family Health (IFH) i Amman. Sammen med 120 andre frivillige irakiske kvinder er hun med i et opsøgende forebyggende arbejde, som IFH laver over for de irakiske flygtninge i hovedstaden Amman. Formålet er at hjælpe og vejlede
familierne til en bedre hverdag i Jordan. Nadia mener, at deres indsats er yderst nødvendig. Mange af familierne har en række praktiske problemer med skole, arbejde og opholdstilladelser i et fremmed land. Men de har også rigtig mange mareridt og skænderier, fordi deres liv er usikre, og mange af dem stadig lever med deres krigstraumer. Og ja, mange har også overlevet tortur. En amerikansk undersøgelse af de irakiske flygtninge i Syrien viste, at ca. 20 % af flygtningene har været udsat for tortur eller grov mishandling. Om det samme er gældende i Jordan vides ikke med sikkerhed, men FN organisationerne og de lokale og internationale organisationer, der hjælper flygtningene i Jordan, oplever et stort behov for behandling af torturofre.
få psykologisk rådgivning eller deltage i forskellige drama-workshops og lignende hvor oplevelserne bearbejdes. Det er bare ikke nok. Lægen Manal Thatamouni fra IFH fortæller, at psykologer og socialrådgivere på instituttet ofte møder flygtninge, som er dybt traumatiserede efter meget voldsomme overgreb bl.a. tortur. Hverken instituttets ansatte eller andre i de internationale hjælpeprogrammer er rustet til at hjælpe disse flygtninge og deres familier, der oftest er de dårligst fungerende. Det er her RCT kommer ind i billedet. Netop behandling af stærkt traumatiserede flygtninge og deres familier er en kerneydelse i RCT. Gennem årene har RCT høstet mange erfaringer om hvad der skal til for at et behandlingsforløb fungerer optimalt. RCT har også ekspertisen til at klæde behandlerne på med relevante kompetencer og en grundig og jævnlig
Hjælp til de svageste Flere internationale organisationer har da også allerede startet støtteprogrammer, hvor flygtningene og deres familier kan
supervision. Fortsættes på bagsiden....
LEDER
Torturramte familier skal hjælpes Tal fra Københavns dommervagt viste for nyligt at 2 ud af 3 unge under 18 år som fremstilles for en dommer, har en anden etnisk baggrund end dansk. Tallene er desværre ikke overraskende, hvilket er baggrunden for, at RCT nu går ind i et samarbejde med kommunerne om at forebygge kriminalitet blandt børn i flygtninge familier. Samarbejdet bygger dels på resultaterne af RCTs mangeårige forskning i flygtningebørns sundhed og udvikling, dels på et pilotprojekt, hvor netværksmøder mellem fagfolk i kommunerne og forældrene til børn i risiko for en kriminel udvikling viste bemærkelsesværdige resultater. Traumatiske oplevelser, specielt torturbaggrund, har indflydelse på hele familien, og kan betyde, at forældre kan have svært ved at være tilstrækkelig opmærksomme på deres børns adfærd og behov. Det handler ikke om manglende vilje, men om manglende overskud i en dagligdag præget af smerter og psykiske
problemer. For eksempel kan det være svært for traumatiserede forældre at lære dansk, dels fordi de ikke kan koncentrere sig, dels fordi torturen har påvirket indlæringsevnen. Det giver problemer med at følge med i børnenes skolegang, deltage i forældremøder og forstå henvendelser fra myndigheder. Når man ikke forstår hvad der sker omkring en, kan det lede til mistro og mistillid til offentlige myndigheder, og det kan smitte af på børnenes holdninger og adfærd. I pilotprojektet oplevede forældrene sig således ved starten overvåget i det offentlige system, de følte sig stigmatiseret og tolkede henvendelser som udtryk for racisme, hvilket igen førte til, at de isolerede sig fra arrangementer og møder i de kommunale institutioner. De professionelle oplevede at forældrene ikke tog ansvar i konfliktsituationer og ikke ville samarbejde. I løbet af projektet, hvor familier og professionelt netværk blev bragt sammen
og blev nødsaget til at lytte til hinanden, ændredes holdningerne hos både forældre og professionelle, med forståelse og samarbejde til følge. Dette samarbejde smittede af på børnenes holdninger og adfærd i skolen. Projektet viste, at holdningsændring er mulig – men det kræver at man mødes og lærer hinanden at kende. Ligeledes viste det tydeligt, at indsatsen skal sættes ind tidligt, altså mens børnene stadig er børn, for at have den fornødne indflydelse. Projektet er desuden et eksempel på et samarbejde mellem flere afdelinger i RCT. Netværksmødemodellen praktiseres rutinemæssigt i alle familiesager i RCTs rehabiliteringsafdeling, og der er indledt samarbejde med en RCT partner i Syd om at undersøge modellens anvendelighed i et voldsforebyggende ungdomsprojekt. Edith Montgomery, Forskningschef på RCT.
Fra torturoffer til menneskerettighedsforkæmper
R
KONFERENCE. RCT afholder i samarbejde med Videnscenter for Transkulturel Psykiatri ved Rigshospitalet en international konference 3-5.december i København med titlen Rehabilitating Torture Survivors - an. Program og tilmelding kan ses på www.rct.dk
ehabilitering. For at nå ud til torturoverlevere i indiske landdistrikter
forsøger RCT at lancere en intensiv rehabiliteringsmetode, der med fordel kan anvendes af græsrodsorganisationer med få ressourcer. Det gik over al forventning, da tilbuddet i maj 2008 for første gang blev modtaget af en indisk menneskerettighedsorganisation.
Af Heidi Koch Tokle, Web Editor/Science Writer
Personlige vidnesbyrd læses højt ved den officielle ceremoni. Foto: PVCHR
Via vidnesbyrdmetoden kan torturover-
bejdere i terapeutiske teknikker og systematiseret deres fremgangsmåde i forhold til de indiske vilkår. Metoden gik rent ind, fordi de kunne relatere vidnesbyrdmetoden til den praksis, de allerede havde. Det symbolske i at få den onde historie over på det hvide papir, og gøre den private smerte politisk vakte stor genklang hos PVCHR. Det er godt nok kun et meget kortvarigt behandlingstilbud, men det er bedre end alternativet som er ingenting, forklarer Inger Agger.
levere få mulighed for at fortælle deres historie til en empatisk person, der nedskriver deres udsagn. Senere får overleverne i en højtidelig ceremoni overleveret et eksklusivt dokument, hvori deres historie er nedfældet og dokumenteret med underskrift. Ceremonien kan være offentlig. Dokumentet kan de derefter vise til deres nærmeste, det kan sendes til dokumentationscentre eller bruges i den politiske kamp mod tortur. RCTs konsulent, psykolog Inger Agger, der har stået i spidsen for pilotprojektet, fortæller om metoden - Vidnesbyrdmetoden blev først beskrevet i Chile, hvor man for 25-30 år siden fandt ud af, at det at italesætte og offentliggøre ofrets lidelseshistorie var en mulighed for måske at hele mennesket og give en form på oprejsning. Gennem vidnesbyrdet kunne den private lidelse blive et politisk våben, og det onde der var begået få en mening. Ny terapeutisk kapacitet Det har hidtil været forbeholdt få indiske torturoverlevere at få psykologiske behandlingstilbud. Menneskerettighedsorganisationer i Indien har ofte ikke kapaciteten, men er mere fokuserede på at hjælpe torturoverlevere i de retslige processer mod bødlerne. I det indiske projekt er Inger Agger blevet mødt med stort engagement af organisationen People´s Vigilance Committee on Human Rights (PVCHR), der har mere end 30.000 medlemmer i delstaten Uttar Pradesh, hvoraf de fleste er såkaldt kasteløse dalitter. - I projektet har jeg trænet 12 medar-
Kort nyt
Lokal begejstring fik national bevågenhed PVCHR fulgte op med at gøre noget helt særligt ud af det ceremonielle. Oplæsningen af 13 af de 23 vidnesbyrd blev fejret med en storstilet offentlig demonstration, som fik pressebevågenhed af ikke mindre end 6 lokale tv-stationer og 2 landsdækkende aviser. - Ceremonien markerer et vigtigt skifte i disse menneskers liv. De bliver hædret og får mulighed for at styrke deres selvtillid. Jeg oplevede i Indien, at mange torturofre går fra at være overlevere til at blive politiske menneskerettighedsforkæmpere. Mange bliver selv frivillige i politiske organisationer og går aktivt ind og hjælper andre, siger Inger Agger. Inger Agger har efterfølgende i samarbejde med PVCHR udarbejdet en manual tilpasset Indien. Metoden skal desuden evalueres med det formål at vurdere hvorvidt den kan tilpasses andre lande i Asien. PVCHR er blevet så begejstret for metoden, at de ønsker at promovere den videre til andre indiske organisationer. De anser desuden metoden som et vigtigt værktøj i arbejdet med at overvåge udbredelsen af tortur og organiseret vold.
NYE ANSIGTER. 1. marts blev jurist Louise Aaen ansat som programkoordinator i International Afdeling. 15. juli blev Mir Assadullah Samak ansat som tolk i Rehabiliteringsafdelingen. 1. september tiltrådte overlæge Ib Zeeberg som leder af Rehabiliteringsafdelingen og Régis Lengrand som økonomikoordinator i Planlægning & Support-afdelingen. 26. JUNI. RCT markerede FNs internationale dag til støtte for torturofre med et velbesøgt arrangement i den københavnske biograf Gloria. Tue Magnussen, RCT, bød velkommen og RCTs bestyrelsesformand advokat Thorkild Høyer talte om arbejdet mod tortur. DRs programredaktør Mette Hoffmann Meyer introducerede derefter dokumentarfilmen Taxi to the Dark Side. ALBANIEN. På initiativ af RCT og den albanske partnerorganisation ARCT besøgte den danske ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen Albanien i midten af juli. Udover besøg i et fængsel deltog han i et møde for at fremme forebyggelse af tortur i fængsler gennem uanmeldte besøg. VIDENSKABLIGE SEMINARER. Onsdag 1. oktober kl. 14.30-16.00 A Holistic View in Rehabilitation - Consequences for Research and Monitoring, ved professor Bengt Sjölund, direktør, fysioterapeut Karen Prip, MSc, Ph.d.studerende, og seniorforsker Ann L. Persson Ph.d. RCT. Onsdag 5. november kl. 14.30-16.00 Global Imprisonment: Reform and Human Rights in the North and the South, ved seniorforsker Steffen Jensen Ph.d., og forsker Andrew M. Jefferson, Ph.d., RCT.
RCT
NYT
September 2008 • Årgang 9 • Nr. 3
Filippinerne - langt fra Paradis Af kommunikationsmedarbejder Signe Trier
F
orebyggelse. Rejseselskaberne lokker med hvide sandstrande, svajende palmer og en afslappet stemning. Men for befolkningen er Filippinerne langt fra noget paradis. I august brød en væbnet konflikt mellem regeringen og muslimske separatister atter ud og fik antallet af internt fordrevne til at stige til 300.000. Konflikten er bare et af mange problemer i Filippinerne, der på papiret er en demokratisk retsstat, men hvor hundredvis af borgere har oplevet systemets brutalitet på deres egen krop - ofte med døden til følge. RCT har sammen med sin filippinske partner Balay gennem flere år arbejdet for at bekæmpe den omfattende tortur i landet, der blandt andet er præget af en række militante oprørsbevægelser. Kampen mod disse bliver af militæret brugt som påskud for at anvende tortur. Myndighederne bag tortur og drab Menneskerettighedsorganisationen Asian Human Rights Comission (AHRC) har i perioden 2004-2007 indsamlet flere hundrede cases, som beretter om et stigende antal politisk motiverede overgreb, herunder likvideringer, kidnapninger og tortur, begået
af eller med synlige forbindelser til landets politi og militær. Dette understøttes af en FN rapport fra 2007, som konkluderer, at de militære styrker systematisk går efter at likvidere venstreorienterede frontfigurer. Tortur begået af politiet er dog et andet stort og ofte overset problem, forklarer RCTs programmanager i Filippinerne, Erik Wendt. - Militæret opererer trods alt primært i konfliktområder, mens politiet er meget mere nærværende i det daglige liv. Det er meget almindeligt, at politiet arresterer tilfældige uskyldige mennesker og mishandler dem for at få dem til at tilstå forbrydelser de ikke har begået, forklarer han. Et råddent retssystem Når politi og militær kan slippe afsted med tortur skyldes det ikke mindst et retssystem, som AHRC slet og ret kalder bundråddent, blandt andet fordi der ikke eksisterer et effektivt vidnebeskyttelsesprogram og fordi klager over ordensmagten rutinemæssigt syltes. Anklager om tortur tages derfor sjældent alvorligt, men selv, hvis de gør, er tortur ikke strafbart i Filippinerne, hvorfor anklagemyndigheden ikke har mulighed for at reagere på anklager
om tortur. Overvågning skal forbedre fangers vilkår RCTs indsats i Filippinerne har blandt andet bestået i lobbyarbejde for at få regeringen til at underskrive FNs tillægs-protokol mod tortur, som sikrer en uvildig overvågning af fængsler og detentioner. Arbejdet ser nu ud til at have båret frugt. - Det forlyder fra vores partner at regeringen vil prioritere en hurtig ratificering af protokollen, og det er en rigtig god nyhed, siger Erik Wendt. Protokollen skaber grundlag for en formaliseret dialog med regeringen på basis af grundig dokumentation. Det kan være et vigtigt bidrag til at forbedre situationen for mennesker, der tilbageholdes i politiets og militærets varetægt. Læs mere om RCTs arbejde i Filippinerne på www.rct.dk under internationalt samarbejde. Læs også AHRCs rapport ’Philippines Rotten Criminal Justice’ på www.humansecuritygateway.info
Sårene fra Irak.. fortsat fra side 2 I september har et team fra RCTs internationale afdeling været på besøg i Amman og lavet den første mere specifikke behovsundersøgelse i samarbejde med klinikken og medarbejdere fra flygtningeprogrammet. Planen er at starte det egentlige samarbejde i løbet af efteråret. Fremtiden for projektet Om RCT og IFH vil kunne gøre en forskel for torturoverleverne afhænger af mange ting. I kølvandet på Saddams terrorregime er de irakiske flygtningegrupper meget
bange for hinanden. De nærer mistillid til deres omgivelser og de kommer nødigt frem og beder om hjælp. Kun et fåtal er registrerede hos FN, men her kan instituttets irakiske netværk af frivillige være en god indgang. RCT og IFHs planer rækker dog også videre end til de irakiske flygtninge. Hvis instituttet får opbygget kapacitet til behandling af torturoverlevere, er det muligt, at man også kan behandle klienter fra andre arabiske lande, bl.a. fra Syrien, men også fra Jordan. Og måske kan det blive
et regionalt videnscenter. For andre behandlere i regionen vil centrets placering i Jordan være af stor betydning, blandt andet fordi det er muligt for andre arabere at få indrejsetilladelse. RCT vil gerne støtte denne udvikling og håber på et godt samarbejde.