RE F O R M katalog 2014

Page 1

RE F

O

201 4

R

M


[ R e ’ f o r m]


“... ændring af en eksisterende, fortrinsvis samfundsmæssig, struktur eller ordning med henblik på at gøre denne struktur eller ordning bedre og mere tidssvarende.”


R

E

F

O

R

M

RE F O R M — En legeplads for abstrakte argumenter Interview med grundlÌggerne Maria Bruun & Rasmus B. Fex af Louise Hagemann

2

0

1

4


I

N

T

E

Okay, lad os så høre, hvad det er, I mener, I har gang i? RE F O R M blev stiftet i efteråret 2013 og er en platform, der skal opfattes som et ambitiøst samlingspunkt for en ny generation af danske formgivere, designer, snedkere, kunstnere og arkitekter. Og det er nødvendigt fordi? Hos RE F O R M ser vi en tendens, hvor flere og flere formgivere arbejder med designs, der ikke nødvendigvis er produktionsklare. Vi ser en eksperimenteren med nye og gamle materialer, opgør med funktionaliteten, udfordring af æstetikken og udfordring af produktionsapparatet. Det handler også om at forvalte den tunge designarv, hvor man respekterer og sammenlignes med de gamle klassikere, men samtidig gør sig fri fra traditionernes bånd og bliver set for egen originalitet. Der skal være plads til andre designs end dem, som de klassiske eksisterende producenter – lidt groft sagt – hiver op af skuffen; nemlig dem, der vil reformere designverdenen, som vi kender den. Og dem giver vi plads til med RE F O R M. Aha. Men “reform” alligevel. Store ord. Skal vi tro på, I ændrer hele designverdensbilledet med det her eller hvad? Nej, det er ikke nødvendigvis formålet. RE F O R M skal ikke være ’over the edge’ avantgarde blot for at være det. Det er ikke et spørgsmål om at være på tværs i sig selv. RE F O R M er et frirum. En legeplads for abstrakte argumenter, hvor det er tilladt at eksperimentere, og hvor vi sikrer, at kreativitet og nytænkning ikke bliver sat for tidligt i system. Der skal være en vis aggressivitet, ja, og vi tager ikke imod skuffeprojekter. Men at reformere handler i høj grad også om at gentænke noget eksisterende frem for at forkaste det og gøre alt under devisen “nyt, nyt, nyt”. Men hvad er det så lige, I har defineret de såkaldt reformerende værker ud fra? RE F O R M handler om at reformere dansk design på flere planer.
Vi har søgt efter produkter eller værker, der signalerer nye retninger. Det gælder alt fra udvikling af nye materialer, ny brug af eksisterende materialer, nye udtryk, originalitet, detaljer og håndværk, historiefortælling, brugerinvolvering og gentænking af eksisterende designs, form og funktion. Og i forhold til at udvælge værkerne har vi jo også en jury. En jury. Jaså. Og de kan gøre sig til dommere, fordi… ja, fordi hvad egentlig? Juryen repræsenterer tre vigtige elementer i designverdenen – redaktøren, galleristen og producenten. Og så er de alle fra upcoming eller nytænkende projekter på den ene elle anden måde.

R

V

I

E

Men hvad så med jer – hvorfor er det lige jer, der er selvskrevne til at starte noget som RE F O R M? Vi er ikke selvskrevne, fordi vi er unge og designere. Men vi er en del af den bevægelse, vi lige har beskrevet, og af den stemme, vi gerne vil give plads til. I forhold til RE F O R M er vi sådan set kun facilitatorer for at bruge et ikke særligt lækkert corporate ord. Vi skaber ikke bevægelsen – vi giver den et talerør. Ok. Når det her så er slut, så har I vist en masse reformerende værker. Godt så. Og så står de og samler støv i en kælder, mens I smutter tilbage til at banke på noget træ. Det er da et sølle oprør? Det er ikke meningen, nej. RE F O R M skal være en tilbagevendende begivenhed hvert andet år. Der skal være kvalitet i det, vi præsenterer, så det netop ikke bliver oprør for oprørets skyld. Vi håber selvfølgelig også, at udstillerne tager noget med herfra og får et springbræt til at fortsætte deres rejse inden for formgivning – og ikke mindst modet til at turde satse på noget andet end det, der normalt hives op af skuffen hos de tunge drenge. I øvrigt arbejder vi også på et website, der skal fungere som et virtuelt samlingssted for udstillerne. Her vil denne og kommende kollektioner være præsenteret i billeder, beskrivelser, designprofiler og så videre. Vi håber, det vil blive en platform, hvor både designere og branchen generelt vil blive mindet om at huske at lege og udvikle. Jeg må lige vende lidt tilbage til det her med “reform”. Jeg synes jo nok, at ordet “eksperimenteren” vækker nogle tanker om kunst for kunstens skyld hos mig. Og når I så siger, at I gør op med, at værker skal være funktionelle og produktionsklare, så bliver jeg lidt bekymret. Hvis vi ikke kan bruge det, hvad skal vi så egentlig med det? Vi kan bruge det til at udvikle ny teknologi, nye udtryk, nye genrer og nye samarbejder. En vigtig pointe er, at RE F O R M i første omgang er sat i værk for at udfordre branchen og os, der forsøger at navigere i den. Ved at reflektere og diskutere design skaber vi i sidste ende mere vedkommende produkter til forbrugerne eller værker for beskuerne. Èn gang for alle – hvad er målet med det her? Vores mål er, at udstillingen får en fornyet, moderne og positiv afsmitning på dansk møbelindustri. RE F O R M skal være en gentagende begivenhed hvert andet år, som branchen og designerne kan bruge som fælles platform. Okay, så tror jeg, jeg er med. God udstilling!

W


J

U

R

Y

E

N

GALLERISTEN M aria Foerlev Driver designgalleriet Etage Projects Etage Projects er et galleri, der udstiller design, kunst og arkitektur med fokus på krydsfelterne, der opstår, når disse kunstformer mødes. Galleriet præsenterer skiftende udstillinger; gerne med unikke værker eller limiterede editioner, men også med blandt andet arkitekturprojekter.

REDAK TØREN Met te Sk jødt Boligredaktør for ELLE Decoration Dansk ELLE Decoration er et toneangivende interiørmagasin for stilbevidste kvinder. Magasinet har fokus på både danske og internationale tendenser. ELLE Decoration udkommer i 26 lande og er verdens førende magasin inden for boligindretning, design og interiør.

PRODUCENTEN Niels Strøyer Christopher sen Medstifter af designvirksomheden FRAMA FRAMA startede i 2008 som designagentur med fokus på internationale samtidige designbrands med afsæt på den skandinaviske scene. I 2011 blev FRAMA-kollektionen etableret. Kollektionen er siden da vokset med nye produkttyper og samarbejder, og i 2012 blev FRAMA Studio etableret. Det fungerer som et laboratorium, hvor kreative ideer og løsninger kan munde ud i projektrelaterede opgaver.


O

M

U

D

V

Æ

Maria Foerlev DEN NYE GENERATION inden for formgivning er en generation, som prøver nye udtryk, men som stadig tager sit afsæt i den nordiske designarv. De er heldige ved, at de kan bygge videre på en lang designtradition, men det er en svær balance, idet alt bliver vejet og målt i forhold til fortiden. Det er heldigvis gået op for en række unge designere, at det ikke nytter noget at kopiere fortiden. Jeg ser flere og flere, der ønsker at arbejde med ‘editions’, altså limiterede udgaver af objekter og designs, der ikke er skræddersyet til stor produktion. De har mod på at få snavsede hænder, at eksperimentere med former og materialer og udfordre de gængse funktionsparametre og at gøre op med, at alt skal ligne en Wegner-stol. JEG KIGGER efter et bevidst og kreativt stykke arbejde med en idé, der kan være problemløsende, eller som er skabt med et ønske om forandring. Resultatet, materielt eller immaterielt, skal være præget af æstetik og skabe merværdi. Objektet skal fremkalde en følelse hos mig. Jeg er 90 procent styret af instinkt og 10 procent af fornuft. JEG LÆNER mig op ad en designdefinition formuleret af professor John Heskett: “Design is the human capacity to form and make our environment in ways that satisfy our needs and give meaning to our lives.” Definitionen af design er uhyre bred og ufuldstændig, men et indiskutabelt kvalitetskriterium på et godt designprojekt må være, at det har en funktion. Begrebet “funktion” forstår jeg dog både som værende i emotionel og praktisk forstand. Det er derfor, at jeg i Etage Projects arbejder med både kunstnere, designere og arkitekter, for hvem funktionsparametre er forskellige. Det er vigtigt at udfordre begreberne for at kunne definere dem.

Mette Skjødt DEN NYE GENERATION af formgivere har især sat brugen af materialer i søgelyset. Det er, som om paletten er blevet udvidet de sidste par år, og det var tiltrængt. Det er spændende, at så mange har modet til at trække tråde tilbage til tidligere tiders design samtidigt med, at de er indiskutabelt nysgerrige, og uden at det sker med et for eller imod. De virker ikke oprørske, men bare utroligt seriøse i deres arbejde. VERDEN HAR ikke nødvendigvis brug for flere hvide kopper, så jeg kigger oftest efter originalitet og dybde i designet. Er det håndværksmæssige i orden, er der en bevidsthed om kvalitet. Og så skal jeg være ærlig og indrømme, at jeg bruger min mave rigtig meget – rykker det i mig, er det godt. DESIGN ADSKILLER sig fra kunst ved netop at have en funktion. Og lige nu gerne flere funktioner. Men det betyder ikke, at der ikke også må være leg og dekoration, der i sig selv er funktionsløst. Vores tid er ikke ren minimalisme – vi dyrker også æstetikken og formerne alene for øjet, der ser.

L

G

E

L

S

E

Niels Strøyer Christophersen VI OPLEVER, at den nye generation af formgivere har en utrolig stor nysgerrighed og søgen efter nye retninger, gerne med elementer og inspiration fra tidligere betydningsfulde formgivere. De trækker på mange nordiske islæt og karakterer, både i formgivning og materialevalg. Den nye generation prøver gamle teknikker af, men kombineret med nye produktionsmetoder. Generationen karakteriseres af, at vi lever i en tid, hvor der ikke kun er én betydelig retning inden for formgivning, men mange retninger, og det gør, at de danske formgivere er blevet meget mere alsidige og innovative. DET ER ORIGINALITETEN og materialevalget samt enkelheden i formgivningen, som er de bærende elementer, når vi spotter et nyt objekt eller koncept. I vores øjne er det også dette, der er afgørende for, om objektet tåler årtiers åsyn. Men disse elementer kan defineres individuelt, og det er er med til at gøre det hele meget abstrakt. Vi søger også designs og værker, som har sjæl og autenticitet, og som udstråler karakter. Omvendt skal det ikke larme i formgivningen blot for at få opmærksomhed. Vi søger design, som er afbalanceret og rummer en god energi. PERSONLIGT VIL JEG foretrække et smukt stykke design uden funktion frem for et design ude af balance, men med en funktion. ´

N


H v a d

e r

f o r m ?


H v a d

RE F O R M

e r

?


Anna Aagaard Jensen PA I N T M E W O O D

PAINT ME WOOD er et forsøg på at iscenesætte stolen og sætte den ind i en ny kontekst som værende et væghængt objekt. Formen udspringer fra en tolkning af den hollandske maler Mondrians gamle værker og tanken om lineære forløb, rektangler og kvadrater. PAINT ME WOOD er lavet af ask og samlet med gammeldags snedkermetoder, tap og slids.

For mig er design ikke nødvendigvis et funktionelt objek t. Design skal skabe et følelsesmæssigt bånd mellem design og menneske, og det te opnås ikke altid i funk tionaliteten, men snarere i formgivningen. For mig kan møbler være kunst og samtidig design, og mit bidrag bliver der for et spørgsmål om, hvornår design bliver til kunst.


11


Maria Bruun STILLELIV

STILLELIV-containerne er en lille appel til brugerne om at lade fantasien løbe af med dem. Objekterne fungerer som dekorative elementer, hvor funktionen bestemmes af indholdet. STILLELIV er en serie containere i børstet rustfrit stål. Alle er vendbare og har to forskellige dybder og kan bruges fra begge sider, alt afhængigt af hvilke genstande der skal opbevares, udstilles eller serveres. Serien består af ti cylindriske beholdere i varierende størrelse, som kan anvendes sammen eller hver for sig til hverdagens stillleben.


Det er inter ess ant for mig , at RE F O R M betr a g ter formgiver ens idĂŠ, arbejdsmetode eller ambition som den egentlige vĂŚrdi, der i sidste ende leder til produk tet .

13


Margrethe Odgaard & Christina Liljenberg Halstrøm KAKKELBORD

Det traditionelle kakkelbord blev udbredt i Danmark i 1950’erne. Siden har det levet et stille liv rundt i parcelhuskvartererne. Med vores spisebord giver vi et bud på kakkelbordet anno 2014. Vi udfordrer kakkelbordets materialer og funktion og bruger materialerne omvendt af det traditionelle kakkelbord: træet på spisefladen og koldt aluminium og stål som ramme. Træet er behandlet med epoxy, hvilket stabiliserer trækaklen, så den ikke slår sig. Hvor kaklerne på et traditionelt kakkelbord sidder fast, giver vi brugeren muligheden for selv at bestemme mønstre.


15

At reformere kan næsten ses som det, man grundlæggende arbejder med som designer; nemlig at ændre og forbedre ting eller funktioner. At tænke et produkt igen. Nogle gange er det radikalt og vil opleves som et helt nyt produkt, og nogle gange vil det opleves som en forbedring af noget, vi alle i forvejen kender. Begge dele er interessant og kan kun opstå, hvis man kigger tilbage på, hvad har været, og hvordan man kan udfordre det.


Jonas Edvard Nielsen & Nikolaj Steenfatt Thomsen TERROIR

TERROIR er en betegnelse, man giver fødevarer, når de indeholder særlige kendetegn, der kun kan skabes ud fra materialets geografiske placering. Igennem en række eksperimenter med fokus på udvikling af et kompositmateriale dannet af tang fra den lokale strand og papirfibre er det lykkedes at skabe et materiale og en metode til at støbe en stærk og fleksibel kompositskal. Vi ønsker at skabe møbler med kulturel værdi, der stimulerer vores sanser og repræsenterer et autentisk element, der beror på lokale ressourcer.

Vi f inder det inter ess ant , hvis formgivningen dir ek te st ammer f r a de r essourcer, vi omgiver os med, på en s ådan måde, at det endelige produk t indeholder “ terroir ”. M aterialet og dets oprindelse bliver k ilden til produk tets danske identitet . Det te er inter ess ant i forhold til RE F O R M, idet denne t anke ændr er præmissen for, hvad der for st å s ved formgivning i danske materialer.


17


Nanna Kiil FLESH

Stolen FLESH er baseret på konceptet “less is a bore”: en udforskning af balancen mellem det imødekommende og det frastødende i voluminøse former. De svulmende former gengiver menneskelig overvægt pakket ind i lyse og bløde farver og materialer. FLESH er udformet i memoryskum og lamineret med en blød lyserød uld. Ben og arme er drejet i ahorn og fastgjort på et simpelt blindstel i metal, hvorpå det rynkede memoryskum er formet. Polsteret opfanger øjeblikke i tiden og tilpasser sig brugeren gennem skummets egenskaber til at træde ind og ud af form.

Den forhenværende danske møbelkunst forholder sig ofte til begrebet “less is more”. Stolen FLESH er et konkret eksempel på det modsatte ved sit koncept “less is a bore”. Stolen stiller med sit udtryk spørgsmålstegn ved nutidens æstetik, hvad end det gælder møbelkunst eller kropsimage. FLESH tager stilling til fortidens idealer for møbelkunst og gør op med disse både gennem materiale, form og udtryk for derved at reformere.


19


Rasmus B. Fex NY F O R M

NY F O R M er en klapstol, en wienerstol og en RE F O R M-stol. Beholder objekter deres sjæl, efter de har mistet deres funktion? Er en stol uden sæde stadig en stol? Skal en klapstol kunne klappes sammen? NY F O R M er lavet af en gammel wienerstol og en gammel klapstol, som jeg fandt i storskrald. De to stole blev skilt ad for derefter at blive sat sammen igen. Det handler om at lave design uden funktion for at kunne lave design med ny funktion.

RE F O R M handler om at gentænke og bryde med traditionerne. Jeg har valgt at lave ny form af gammel form. Der er stole nok i verden. Kan man ikke genbruge gamle typer og sætte dem sammen på ny?


21


Mathias Weber BRUT

BRUT er et tidsbillede i installationsformat. Bordet er lakeret i en tokomponent-autolak, der changerer i en sort og dybblå nuance. Den reflekterende overflade brydes af gentagne skruer, der synliggør bordets konstruktion og samlinger. Sammensat af lægter og planker værdsættes træets kvaliteter i en afstemt formgivning. Den hårde og blanke overflade tilfører bordet en skulpturel karakter, der hæver form over materiale og gør BRUT til en tidløs fortælling om et bord.

RE F O R M er tid. Tid til r ef leksion. Tid til at træde et sk ridt tilba ge og spørge sig selv, hvor vi i møbelf a get er på vej hen. I den forbindelse handler RE F O R M ogs å om at lade historiske stilperioder bidr a ge til at jeg , som sk abende kunstner, k an se fr em og ajour før e mig med s amtiden og tidens tendenser.


23


Kasper Kjeldgaard F L O AT I N G F R A G I L E

En poetisk relation mellem rå messing og det skrøbelige papir. Med udgangspunkt i forhold omkring balance og friktion er lampen FLOATING FRAGILE mit bud på, hvordan man kan trække det poetiske univers fra mobiler og uroer ind i en mere klassisk funktionel kontekst. Lampen vækker med sit bløde mekaniske udtryk undren, og via en stor detaljeorientering og sans for præcise konstruktioner skaber lampen sit eget rum i rummet.

Min læsning af den danske designscene er, at vi har at gøre med en rimelig fastlåst størrelse, og det har været sådan længe. Jeg mener, at RE F O R M har en ny indstilling til design – en indstilling, der bløder op i relationen imellem kunst og design, hiver processerne frem for result atet i forgrunden og på den måde søger nye svar og indsigter i vores virkelighed.


25


Simon Nygaard VEGA

Mit bidrag til RE F O R M er skabt på baggrund 50’ernes og 60’ernes brug af den klassiske hjemmebar. Ethvert hjem med respekt havde i den tid en hjemmebar. Tiden er til, at man tager gamle dyder op igen, og her kan en hjemmebar være med til at skabe små sociale rum. Hjemmebaren er bygget i et velkendt materiale: sort MDF. Det er ikke et materiale, jeg forbinder med snedkererede møbler. Men ved at ophøje dettte mere simple materiale synes jeg, at min hjemmebar får et moderne snit. Sammen med mit valg af messing skaber dette det rigtige mix af oldschool feel og modernitet. En god kontrast.


27

Jeg ville skabe et let og moderne møbel gennem simple grafiske former. De to grundforme, cirkel og firkanten, var mine dogmer: Ud fra dem skulle jeg skabe det møbel, som jeg havde drømt om. Et simpelt og funktionelt møbel.


Pernille Snedker Hansen WALKING DOWN THE RIVER

Et trægulvtæppe: et møde mellem træparketgulv og en vævet gulvløber. Konceptet er en bearbejdning af en klassisk gulvløber; en fysisk understøttelse af måden, man naturligt bevæger sig hen over gulvet og igennem et rum. Mønsteret på asketræet og formen på trægulvtæppet er inspireret af vandoverfladen på en flod. En flod, der former sig efter de forhindringer, den møder. Teknikken er inspireret af japansk suminagashi-teknik. WALKING DOWN THE RIVER består af 12 moduler i tre forskellige størrelser, bestående af tynde marmorerede trælister limet på tekstilbaggrund, som kan sammensættes på forskellig vis.

Farve, mønster og materiale er i sig selv et værdifuldt sprog med sin egen berettigelse. Det åbner for en mere poetisk oplevelse af et objekt end blot princippet om, at form følger funktion.


29


Mads Højberg MH1

MH1 er et forsøg på at udforske firkanten og det vigtige mellemrum i en praktisk funktion, som vækker nysgerrigheden. Ærlighed i materialer og konstruktion er vigtige elementer, og derfor er de væsentligste dele fremhævet.

RE F O R M bliver en vig tig mulighed for at f å det la g fr em, der ik ke f inder vej andr e steder.


31


Kristian Lindhardt Nørhave KN91 Selve stativet består af sort-olierede rundstokke i eg. Hertil en cylinder i sort beton, massiv og to stropper i sort kernelæder. Bøjlerne består af samme samt en sortlakeret stålkrog. Stativet skal stå op ad et hjørne. Vægten af tøj vil få stativet til at glide, men det holdes på plads af en tung klods. Jeg har med dette værk taget udgangspunkt i ordet “stabilitet”.

Formgivning dør ofte, hvis et objekt ikke kan “klare sig selv”. Skønt tøjstativet er enkelt i form, snylter dele både på hinanden og på omgivelserne.


33


Örnduvald (Pétur Örn Eyjólfsson & Søren Oskar Duvald) SKÆR

Vores intention er at indramme et nyt rum i rummet. At skabe et møbelrum med mulighed for ro og fordybelse. SKÆR er bygget af kalmarfyr. Det består af et bærende stolpeskelet og en indre delvist afskærmende skal bygget op som et bræddegulv. Ydersiden af brædderne er ru, hvorimod indersiden er glat og fin med hulkellister ved overgange samt slebne flader. De forskellige åbninger giver et indirekte udsyn til det omkringliggende rum. I den ene gavl sidder en luge. Når denne hæves eller sænkes, fungerer den henholdsvis som afgrænsning og trin, men også som en symbolsk handling, der markerer overgangen mellem ude og inde.


35

Vo r e s b i d r a g a d s k i l l e r s i g m e s t f r a d e t e ks i s t e r e n d e i d e t s s k a l a , konstruktion og materialitet, idet det er et mellemværende mellem møbel og et rum. Kalmarfyr er en ofte brugt træsort inden for døre og vinduer og ikke brugt i stort omfang som møbeltræ siden 80’erne. Materialevalget understøtter dermed ovenstående fortælling.


Nikolaj Lorentz Metze & Maja Theselius LOLA Materialerne er T-jernprofiler, plisseret uld, valnød og sort nylon. Den råhvide uld på ryg og sæde har fået karakter og liv ved at blive plisseret og spiller op til jernet i farve og struktur. Et krydsfelt mellem det hårde, industrielle udtryk og det organiske, menneskelige. T-jernets styrke udnyttes som base for den lette, bølgende uld og akkompagneres af armlæn i valnød. Kroppens berøringsflader med møblet er gjort varme og behagelige. Materialernes sammensætning giver et møbel, som er logisk helt ned i den mindste detalje.

Her st år vi f r em som dem, vi er. Uden storproducenter og br and str ategier f år vor es intentioner f rit spillerum. Vi har mulighed for at vise, hvem vi er, og hvad vi st år for. Samf undsværdierne i da g er f lyg tige og uhåndgribelige. M an k an t ale om en længsel ef ter autenticitet i vor es digit ale hverda g . Jo mer e vi f jerner os f r a materialiteten og originaliteten, jo mer e trænger vi til den.


37


Mette Karina Johansen HOLD ME TIGHT

HOLD ME TIGHT er et lille skab til opbevaring af skriveartikler. Selve skabet er i metal og har organiseret opbevaringsplads. Lågen er udspændt læder, som vil udvide og forme sig efter de ting, der er opbevaret deri. HOLD ME TIGHT udnytter læderets evne til at optage mere eller mindre aflæselige spor af ting, brug og bevægelser. Her bliver slid udnyttet som en æstetisk kvalitet og samtidig et middel til at gøre møblet til sit eget. Det patinerede læders levende og varme karakter fremhæves af det hårde og kolde metal.

Det t ager et st ykke tid at gøre et møbel til sit eget. I star ten passer man på det og skåner det, og med tiden slapper man af, hvor det til sidst bliver absorberet ind i hjemmet og bliver en del af dets helhed. Hensigten med mit bidrag HOLD ME TIGHT er at materialisere og visualisere den proces, det er at opbyg ge en relation til et nyanskaf fet møbel.


39


RE F O R M

2

1


0

4


Thomas Carlyle (17 9 5 — 1 8 8 1 )


"Reform is not pleasant, but grievous; no person can reform themselves without suf fering and hard wo r k , h ow m u c h l e s s a n at i o n ."


D

E

S

I

G

Anna Aagaard Jensen (f. 1990) Møbeldesignstuder ende ved Kunst ak ademiets skole for Design aajen@edu.kadk.dk

Inden Anna Aagaard Jensen startede på DKDS, gik hun på højskole, og efter det gennemførte hun udvidet grundforløb som snedker på Københavns Tekniske Skole. Den korte baggrund som snedker er noget, Aagaard bruger i sit arbejde på skolen, da hendes primære materiale altid er træ. For Aagaard er design ikke nødvendigvis et brugbart eller funktionelt objekt. Hun mener, at design skal skabe et følelsesmæssigt bånd mellem design og menneske, og dette opnås i formgivningen og ikke altid i funktionaliteten. Aagaard arbejder ud fra funktion, der kommer som følge af form. Aagard arbejder meget intuitivt og starter altid sin designproces meget abstrakt for senere at kredse det ind til et design med rodfæste i selve møblet.

PA I N T M E W O O D — s . 1 0 /11

N

E

R

N

E

Maria Bruun (f.1984) Møbeldesigner fr a Kunst ak ademiets skole for Design www.mariabruun.com bruundesign@gmail.com

Det, der kendetegner Maria Bruuns designs, er en passion for at fortælle historier gennem materialer kompositioner og formgivning. Hun arbejder med et minimalistisk formsprog, men har altid mod til at træffe en modig og overraskende beslutning. Hun arbejder med relationen til forbrugerne og bruger overraskelsens element ‘som bevidst kommunikation’. Siden Maria Bruun blev færdig på Danmarks Designskole i 2012, har hun udstillet i Køln, Stockholm og Milano, er kåret til bedste unge talent og er håndplukket til Danish Craft-udstillingen i Paris. Med Bruuns egne ord er det der, hvor hendes designs overrasker forbrugeren eller vækker begejstring, undren eller afsky hos dem, at hun som designer kommunikerer direkte til slutbrugeren.

STILLELIV — s. 12/13


D

E

S

I

G

Margrethe Odgaard (f.1978) Tekstildesigner fr a Danmarks Designskole www.margretheodgaard.com hello@margretheodgaard.com

N

E

R

N

Christina Liljenberg Halstrøm (f.1977) Møbeldesigner fr a Danmarks Designskole www.christinaliljenberghalstrom.com chrisliljehal@gmail.com

Som tekstildesigner er Margrethe Odgaards udgangspunkt farve, mønster og overflade, og hvor det er muligt, prøver hun altid at give farve og mønster en funktion frem for at lade det være ren dekoration. For Odgaard handler design om kommunikation. Bevidsthed om farve, form og overflade er dele af det sprog, hun bruger til at formidle objektets funktion til brugeren. Derfor gør Odgaard meget ud af at finde ind til kernen af problemstillingen for at kunne være så tydelig som muligt i sine valg under udviklingen af et nyt design. Odgaard har været selvstændig siden 2008 og har designet for blandt andre Hay, Ikea, Epice og Kähler. Desuden deltaget i Crafts Collection, Mindcraft, Li Edelkoorts Talking Textiles og Charlottenborg Forårsudstilling. Som udgangspunkt arbejder Christina Liljenberg Halstrøm meget ud fra en given funktion og analyserer på forskellige måder, hvad et objekt skal bruges til, hvem der skal bruge det, og hvordan brugeren kan få en forståelse for objektet. Det er en central del af Halstrøms proces at gøre objektet forståeligt for en bruger. Hun mener, at det er med til at skabe en forbindelse mellem bruger og objekt, og det er et værktøj i hendes formgivningsproces. Siden 2007 har Halstrøm drevet selvstændig tegnestue og har tegnet produkter for for eksempel Trip Trap Danmark og Design Nation. Halstrøm har arrangeret og bidraget med møbler til flere forskellige udstillinger, blandt andet Mindcraft 12, Snedkernes Efterårsudstilling og Li Edelkoorts Talking Textiles.

K AKKELBORD — s. 14/15

E


D

E

S

I

G

Jonas Edvard (f. 1982) Produk tdesigner fr a Kunst ak ademiets skole for Design www.jonasedvard.dk jonasedvard@gmail.com

N

E

R

N

Nikolaj Steenfatt (f. 1987) Møbeldesigner fr a Kunst ak ademiets skole for Design www.steenfatt.dk n.steenfatt@gmail.com

Med en fælles interesse i udviklingen af materialer og teknikker arbejder Jonas Edvard og Nikolat Steenfatt med materialedrevne designprojekter. Bæredygtige eksperimenter af alkymistlignede karakter danner grobund for deres fælles arbejde. Hver for sig har de gennem deres repræsentative afgangsprojekter på Kunstakademiets skole for Design erfaring med udvikling af bæredygtige materialer og produktionsprocesser – projekter, der blandt andet er nomineret til Green Furniture Award 2014. Sammen har de for nyligt udviklet og skabt indretningen af Danish Fashion Institute’s nye bæredygtige materialebibliotek.

T E R R O I R — s . 1 6 / 17

E


D

E

S

I

G

Nanna Kiil (f. 1988) Møbeldesignstuder ende ved Kunst ak ademiets skole for Design nannakiildesign@gmail.com

N

E

R

N

E

Rasmus B. Fex (f.1981) Kunsthåndværker og møbeldesigner fr a Kunst ak ademiets skole for Design www.bfex.dk info@bfex.dk

For Nanna Kiil skal der først og fremmest være et godt grundlag for et design, uanset om man taler om æstetik eller funktion. Møbeldesign skal være håndgribeligt – noget man kan forholde sig til. Kiil bestræber sig dog på at gå nye veje og eksperimentere med former og materialer for at flytte grænser for normalen. Med fokus på taktilitet og emotionel formgivning forholder Kiil sig analogt til designprocessen, hvor hun foretrækker at tegne og bygge modeller i hånden. På den måde bliver hendes idéer levende og personlige, hvilket giver plads til fantasi. Her kan Kiil finde nye karakteristikker frem. Nogle gange ender det eksperimenterende, mens andre idéer forholder sig mere konkret til en problemstilling.

Rasmus Bækkel Fex bevæger sig i grænselandet mellem design og konceptuel kunst, hvor funktionen ofte synes underprioriteret til fordel for viljen mod nye udtryk og veje. Ved nærmere eftersyn viser det sig dog altid, at det funktionelle element når nye, overraskende mål. Fex er en bred og mangefacetteret designer. Han arbejder med forskerens analytiske sans, kunstnerens kompromisløshed og sportsmandens målrettethed, som er krydret med poetens længsel mod nye højder. Fex designer og frembringer hvert af sine møbler med en indsats, som var hvert enkelt møbel det sidste.

FLESH — s. 18/19

NY F O R M — s. 20/21


D

E

S

I

G

N

E

R

N

E

Mathias Weber (f. 1987) Møbeldesigner fr a Kunst ak ademiets skole for Design www.mathiasweber.dk mathiaswebr@gmail.com

Kasper Kjeldgaard (f. 1983) Kunstner og studer ende ved Kunst ak ademiets skole for Design www.kasperkasper.com kasper.friis.kjeldgaard@gmail.com

I Mathias Webers arbejde som designer afsøger han møblets kunstneriske potentiale i en nysgerrig kombination af volumen, farve og overfladebehandling og med en undersøgende 1:1 tilgang til møbelskabelse. Med fokus på den rene form i sit søger Weber at tale til en grundlæggende perceptuel menneskelighed. Den rene form taler ifølge ham til noget fælles menneskeligt, hvor objektet først og fremmest sanses som objekt – herefter som møbel. Weber arbejder med at skabe markante møbeleditioner og -serier med referencer til den danske møbeltraditions solide håndværk. Samtidig søger Weber tydelige linjer til kunstens verden, som bidrager med inspiration til en moderne og stringent formgivning, der tydeliggør møblets kunstneriske potentiale.

Kasper Kjeldgaards arbejde er kendetegnet ved et stærkt fokus på det forfinede og detaljeorienterede, og et gennemgående træk af i hans praksis er udforskningen af ornamentikken samt objekternes fravær af funktionalitet. Med en forkærlighed for materialer som kork, messing, træ og papir har Kasper Kjeldgaard skabt et poetisk univers placeret i spændingsfeltet mellem konkrete objekter og abstrakt kunstnerisk formgivning. Kasper Kjeldgaard udforsker kontinuerligt forhold omkring vægt, balance og friktion i sine værker.

BRUT — s. 22/23

F L O AT I N G F R A G I L E — s . 2 4 / 2 5


D

E

S

I

G

Simon Nygaard (f. 1979) Designer www.madeinwonderland.dk simon@madeinwonderland.dk

I forlængelse af arbejdet som designer er Simon kreativ chef for det kreative bureau Wonderland. Wonderland blev grundlagt i 2005, hvor et kunstmagasin af samme navn blev udgivet. I 2008 åbnede Wonderland et galleri på Absalonsgade på Vesterbro, og i 2011 grundlagde de det kreative bureau for at hellige sig arbejdet med kunder, som de havde plejet sideløbende med magasin og gallerivirksomhed.

VEGA — s. 26/27

N

E

R

N

E

Pernille Snedker Hansen (f. 1978) Tekstildesigner. BA i Tekstildesign fr a Designskolen Kolding og en MA gr ad i Narr ative Environments fr a Centr al Saints M ar tins i London (UK) www.snedkerstudio.dk info@snedkerstudio.dk

Pernille Snedker Hansen er en designer og kunsthåndværker med sit eget atelier, Snedker Studio, et stenkast fra havet i København, Danmark. Snedkers designintention er at udforske unikke oplevelser i overflader, farver og mønstre i forskellig skala. Igennem eksperimenter med en gammel marmoreringteknik, kendt fra gamle bogomslag, udforsker Snedker de organiske mønstre, som de flydende materialer i processen skaber. Med sine undersøgelse af visuelle fænomener i naturen, såsom strukturer af træ, ringe i vandet og andre vækstmønstre, ønsker Snedker at forstørre og forstærke oplevelse af naturens egne ornamenter i materiale og form til en næsten psykedelisk og vibrerende oplevelse.

WA L K I N G D O W N THE RIVER — s. 28/29


D

E

S

I

G

Mads Højberg (f.1978) Snedker mads_snedker@yahoo.dk

Mads Højberg blev i 2008 uddannet snedker for selv at kunne skabe sine ideer og føle glæden ved håndværket samt føre en håndværkstradition videre fra sin morfar. Højbjerg er meget inspireret af arkitektur og elsker at studere mødet mellem materialer, som ikke bare beskrives i farver, men også i tykkelse, temperatur, hårdhed, vægt, forekomst, forarbejdning, modtagelighed, naturlighed og meget mere.

MH1 — s. 30/31

N

E

R

N

E

Kristian Lindhardt Nørhave (f.1984) Møbel og produk tdesigner uddannet med en MA i Industrielt Design fr a Designskolen Kolding; herunder udveksling på Emily Carr Univer sit y of Ar t + Design i Vancouver www.kristiannorhave.com hello@kristiannorhave.com

Kristian Nørhave arbejder med den minimalistiske skandinaviske æstetik med en legende tilgang, der bringer produkterne ind i den moderne forbrugers kontekst. Efter endt uddannelse var han designpraktikant hos PRM Design i Milano. Vejen ledte ham sidenhen videre som designer hos Søren Rose Studio i København. Senest designer Nørhave produktdesign fra eget studie ’k.n.s.’.

KN91 — s. 32/33


D

E

S

I

Søren Oskar Duvald (f.1975) Ark itek t f r a Kunst ak ademiets skole for Ark itek tur www.ornduvald.dk info@ornduvald.dk

G

N

E

R

N

Pétur Örn Eyjólfsson (f.1980) Ark itek t fr a Kunst ak ademiets skole for Ark itek tur www.ornduvald.dk info@ornduvald.dk

For Søren Oskar Duvald og Pétur Örn Eyjólfsson er det at være to, der tilsammen udvikler et projekt, en meget vigtig, kritisk og skabende del af arbejdsprocessen. De udvikler deres projekter i tegning og 1:1-studier. Et projekts udvikling er ikke skabelonlagt. Det sker undervejs og inden for hvert af dets individuelle og særlige etaper. De to designere, tilsammen Örnduvald, udarbejder alle projekter fra start til slut og kan lide fleksibiliteten, dette giver for udviklingen. Valg af materialer og farver spiller også en vigtig rolle i deres udvikling. Örnduvald har i flere år arbejdet med kunst, arkitektur og møbler. Det har været i form af egne rumlige udstillinger, offentlige udsmykninger samt studier og udforskninger af dette særlige interessefelt.

SKÆR — s. 34/35

E


D

E

S

I

Nikolaj Lorentz Mentze (f. 1987) Designer fr a Designskolen Kolding lorentzmentze.com nikolajlorentz@gmail.com

G

N

E

R

N

Maja Theselius (f. 1986) Tekstildesigner med BA fr a Designskolen Kolding og MA f r a Kunst ak ademiets skole for Design theselius@hotmail.com

Nikolaj Lorentz Mentze arbejder i feltet mellem kunst og design. Ud fra et holistisk synspunkt kombinerer han fine detaljer med ærlige materialer, som styrker en elegance og enkelhed i designet. Hans arbejdsfelt er bredt og spænder fra produkter til installationer og udstillinger samt setdesign. Maja Theselius’ arbejde identificeres af en åben og eksperimenterende tilgang til faget. Teknik og materiale står i centrum for hendes opmærksomhed, hvor idéen om det tekstile materiale er fri. Den traditionelle knipling og støbning af gummi er lige aktuelle. Theselius er fascineret af, hvordan den ikke-materielle idé manifesteres og får krop. Hun har derfor arbejdet med koncepter som sprogdød, tidsrejser, lyst og lys.

LOLA — s. 36/37

E


D

E

S

I

G

Mette Karina Johansen (f. 1981) Møbeldesigner fr a Kunst ak ademiets skole for Design www.mettekarinajohansen.dk mail@mettekarinajohansen.dk

Mette Karina Johansen har studeret på Kunstakademiets Designskole, hvorfra hun tog afgang fra linjen for møbel- og rumdesign i 2012. På designskolen var det vigtigt for Johansen at eksperimentere med forskellige designmetoder, teorier og materialer, hvilket primært kom til udtryk inden for møbeldesign. Under sit studium blev Johansen optaget på TAIK (nu Aalto University) i Helsinki, hvor hun i et semester prøvede kræfter med den finske møbeltradition. Johansen har de senere år primært arbejdet med udstillings- og rumdesign. Herunder for Kea Empire Cambus, W&R og udstillingsdesign for kunstner Andreas Emenius.

HOLD ME TIGHT — s. 38/39

N

E

R

N

E


O

M

Grundlæggere Rasmus B. Fex & Maria Bruun Grafisk design Jens Dan Johansen Journalist Louise Hagemann Fotograf Mads Rubæk Styling Charlotte Byote & Charlotte Ea Jørgensen

RE F O R M, 12. juni 2014 i det gamle Sankt Pauls Apotek, FRAMA Showroom, i København. På udstillingen præsenteres 15 værker af 19 formgivere. De 15 udvalgte værker er udvalgte af juryen bestående af: Maria Foerlev, Etage Projects Mette Skjødt, Elle Decoration Niels Strøyer Christophersen, FRAMA Jurysession fandt sted den 16. januar 2014. Udover førnævnte jury var RE F O R M repræsenteret ved Rasmus B. Fex og Maria Bruun. RE F O R M 2014 modtog 83 ansøgninger.

1. udgave. Oplæg: 150 stk. / 150


T

RE F O R M vil gerne takke følgende for deres uvurderlige støtte! Maria Foerlev, Mette Skjødt, Niels Strøyer Christophersen, Jens Dan Johansen, Mads Rubæk, Charlotte Byote, Charlotte Ea Jørgensen, Louise Hagemann, Fællesskabet og Statens Værksted for Kunst. Og ikke mindst tusind tak til FRAMA for at være med på projektet fra start. Tak til Canon Danmark for sponsorering af katalogerne, som er printet på en Canon ImagePRESS C6010. Alle fotos er taget med et Canon EOS 6D-kamera Stort tak til vores sponsorer:

A

K


RE-FORM.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.