Realdania årsmagasin 2011 by Realdania.dk

året i glimt 1 ÅRSMAGASIN 2011

bevægelse i byen

EN GOD OMVEJ – vejen til et sundere og sjovere liv

Vores engagerede medlemmer er kernen Interview med bestyrelsesformand Jesper Nygård s. 2 / Vi kan noget, staten ikke kan Interview med adm. direktør Flemming Borreskov s. 4 / Vi skal tjene filantropien Realdanias nye investeringsstrategi s. 54 / Vi støtter også projekter, der kommer lige fra hjertet Reportager fra årets valgmøder s. 32 / På arbejde med filantropien Et indblik i Realdanias maskinrum s. 18 / Året i glimt Rundtur blandt nogle af Realdanias projekter s. 6 og s. 66 / Det lokale potentiale s. 26 / På jagt efter byens tørre pletter s. 38 / Den bæredygtige forstad s. 44 / Byggeriets ildsjæle s. 30 / Datterselskabernes liv s. 48, S. 52 og s. 64

året i glimt

04 Vores engagerede medlemmer er kernen

indhold

Når omvejen er en fordel

REALDANIA – 10 ÅR I FILANTROPIENS TJENESTE 02

Vores engagerede medlemmer

10 år i det byggede miljø

er kernen

Byen, byggeriet og bygningsarven

Interview med bestyrelsesformand

gennem 10 år

Jesper Nygård

32 Vi støtter også projekter, der

Vi kan noget, staten ikke kan

kommer lige fra hjertet

Interview med adm. direktør

Realdanias medlemsdemokrati i praksis

Flemming Borreskov

– reportager fra årets valgmøder

Realdania sætter fokus på

Vi skal tjene filantropien

den tredje sektor

Interview med investeringschef

I krydsfeltet mellem staten, markedet

Gert Poulsen

og civilsamfundet

indhold

medlemsdemokrati

54 INVESTERINGSCHEFEN:

Vi skal tjene filantropien

48 · 52 · 64

6 · 66

EFFEKTIV FILANTROPI I PRAKSIS

26 datterselskabernes liv

året i Glimt BY – BYGNING – BOLIG

På arbejde med filantropien

Den bæredygtige forstad

Boligøkonomien

Strategisk fokus i hverdagen

Fokus på udviklingen af fremtidens

har betydning for alle

– et indblik i Realdanias maskinrum

forstæder

Boligøkonomisk Videncenter

Det lokale potentiale

Når omvejen er en fordel

Mellem udvikling og bevaring

De stedbundne ressourcer i yder

Hvordan skaber man sund bevægelse

Realdania Byg

områderne skal i spil

i hverdagen for små midler?

De forandrer verden en lille smule

Når bygningsarven får nye klæder

Når lysten driver værket

Tietgens Ærgrelse spejler fortid og

– byggeriets ildsjæle

samtid

6 / 66

På jagt efter byens tørre pletter

Året i glimt

Social bæredygtighed i det

Rundtur blandt nogle af de mange

byggede miljø

projekter, som Realdania har engageret sig i gennem de seneste år

52 Borgerne er med i byudviklingen Realdania By

64 Ekspertsvar i øjenhøjde Bolius Boligejernes Videncenter

Interview med jesper nygård

Realdania er det enzym, som får ting til at ske, siger Realdanias besty relsesformand, Jesper Nygård, og understreger samtidig betydningen af engagerede medlemmer.

Vores engagerede medlemmer er kernen

Af ole brandt

I 2010 kunne Realdania markere sine første 10 år som aktør i

Steen Thomsen sagde også, at ingen har bedt om Realdania?

det byggede miljø. Rigtig mange resultater er skabt på kort tid. Rosende ord har lydt om indsatsen, men kritiske røster

”Jeg vil tro, at de fleste i dag kan se, at det var nyttigt, at de

har også hævet sig. Derfor spurgte vi Jesper Nygård, hvor

mange penge ikke bare endte f.eks. i opkøb af en ny finansiel

dan det er at være formand for det, som professor Steen

virksomhed, men kom til at arbejde til gavn for os alle. Vores

Thomsen fra CBS har kaldt ”en kolos af velgørenhed”?

arbejde er præget af den ordentlighed, der for mig er et vær dimæssigt kerneord.”

”Jeg opfatter bestemt ikke Realdania som en kolos. Vi er nærmere det enzym, der kan få ting til at ske. Derfor er det

Nyttigt demokrati

også utroligt spændende at være formand for en filantropisk

Realdania er en forening med medlemsdemokrati – fungerer

virksomhed, som gør en forskel og løser opgaver, der ellers

det?

ikke ville være blevet løst. Og gør det på en socialt balanceret måde.

”Ja, og det er meget vigtigt, at vi ikke bare lukker os om os selv. Medlemsdemokratiet er en rammebetingelse for vores

Realdania er ikke en erstatning for hverken stat, marked eller

arbejde – og en som vi både holder af og dyrker. Det er forry

kommune og ikke en femte magt i samfundet. Vi er en kata

gende, at flere tusinde mennesker deltager i valgmøderne, at

lysator, der i samarbejde med andre kan få ting til at ske.”

de er engagerede, interesserede, har holdninger – og udtryk

Interview med jesper nygård

Hvad siger medlemmerne? Medlemmerne mødte talstærkt op ved Realdanias seneste valgmøder i Vejle, Hillerød og København, hvor interessen og spørgelysten var stor. Læs reportagen på side 32.

De særlige indsatsområder Læs mere om Realdanias særlige indsatsområder her i magasinet, f.eks. i artiklerne ”Det lokale potentiale” på side 26, ”På jagt efter byens tørre pletter” på side 38 eller ”Den bæredygtige forstad” på side 44.

ker dem. Alene det faktum, at der på to af de tre valgmøder i

vilsamfundet, der kan tænke nyt og sætte ting i gang, vi leve

2010 var kampvalg, hvor medlemmer, der kandiderede til re

rer viden, bringer erfaring videre fra projekt til projekt og ska

præsentantskabet på linje med bestyrelsens kandidater, blev

ber demonstrationsværdi. Det er en ny måde at arbejde på.

valgt. Allerede nu står mere end 1.100 projekter til en værdi af 11 Det er meget tilfredsstillende, at bestyrelsen bliver udfordret

mia. kr. og gør gavn rundt om i Danmark sammen med al

på den måde. Og hver gang har de valgte været dygtige og

den nye viden, der er skabt. Nogle af projekterne er så store

kvalificerede personer med et ønske om at styrke og for

og synlige, at de er kendt landet over. Men nok så vigtige er

bedre Realdanias arbejde. Medlemmernes engagement er

de mange små og mindre projekter, der ofte gør en stor for

helt afgørende, det er faktisk hele kernen i vores forenings

skel lokalt – også på den måde bidrager Realdania til mang

demokrati, det som vores virksomhedsstyring bygger på.”

foldigheden.”

Dydens smalle sti

Ny livskraft

Kan repræsentantskabet udøve tilstrækkelig demokratisk

Hvor vil Realdania markere sig stærkest i de kommende år?

kontrol med direktion og bestyrelse? ”Vi skal yde en stor indsats der, hvor ’limen’ – sammen ”Vi er ekstremt opmærksomme på, at vores handlinger skal

hængskraften – er udfordret. De mindre samfund langt væk

kunne forstås og forklares. De første 10 års virksomhed viser,

fra storbyerne. Yderområder, hvor der er helt andre potentia

at kombinationen af en kompetent direktion, en vågen besty

ler end de steder, hvor der allerede er vækst. Der er mulighe

relse, et pligtopfyldende repræsentantskab, offentlighedens

der, men også store udfordringer. Vi kan hjælpe disse områ

søgelys og en presse, der holder øje også med os har skabt

der med at finde deres særlige identitet og få skabt ny

en virkelighed, hvor jeg ikke synes, at der kan rettes nogen

fremdrift på egne præmisser.

berettiget alvorlig kritik mod os. Vi har i handling vist, at vi holder os på dydens smalle sti.

Vi ser bæredygtighed i et helhedsorienteret perspektiv, og gennem vores særlige indsatsområder engagerer vi os på

Vi har fået styr på strategierne, er blevet dygtige til at få pen

flere niveauer: Social- og sundhedsmæssigt og miljø- og res

gene til at yngle og har fokus på at dele penge, viden og er

sourcemæssigt.

faring ud. Vi har haft en god opvækst. Nu er vi på vej ind i vores teenage-år som filantropisk forening. Den næste udfor

Vi vil gerne være med til at udvikle og finde løsninger på de

dring bliver, hvordan vi skal videreudvikle vores medlemsbe

mange udfordringer, som samfundet står over for, når det

greb.”

handler om at skabe en bæredygtig fremtid. Og derfor arbej der vi også med en gentænkning af forstæderne, som har

Hvis Realdania ikke fandtes

masser af kvaliteter, men hvor der ofte savnes sammen

Hvad ville vi som borgere savne mest, hvis Realdania ikke ek

hængskraft.

sisterede? Vi har altså fokus på at skabe ny livskraft og ny livskvalitet ”Uden Realdania vil en lang række spændende projekter i

ved at rette lyset mod muligheder og potentialer og handle,

brydningsfladen mellem marked, stat og civilsamfund ikke

når forudsætningerne er til stede eller skabt gennem kreativ

blive til noget, bl.a. fordi pengene mangler. Vi er en del af ci

tænkning.”

Interview med Flemming Borreskov

Hvad går moderne filantropi egentlig ud på? Og hvad vil det sige, at være en del af det civile samfund? Adm. direktør Flemming Borreskov gør status efter Realdanias første ti år.

De filantropiske fonde og foreninger i

erhvervslivet, men det er vi, fordi vores

Danmark står stærkere end nogensinde

investeringer skal tjene filantropien.

før. Trods finanskrise og smalhals er for

Her minder vi meget om de humani

muerne siden 2009 vokset, størrelsen af

tære organisationer, der også må have

uddelinger er steget – og indflydelsen

styr på deres økonomi og investeringer

på hele samfundets udvikling er blevet

for at kunne yde en optimal hjælpeind

større. Og blandt de mest aktive fonde

sats,” siger han.

finder vi Realdania, der nu har arbejdet for at skabe livskvalitet for danskerne

Flemming Borreskov peger på, at det

gennem det byggede miljø siden 2001.

civile samfunds aktører kan supplere både hinanden, det kommercielle mar

Flemming Borreskov har stået i spidsen

ked og staten på flere måder: ”De filan

for Realdania fra etableringen til den

tropiske virksomheder kan komme med

første runde fødselsdag, og han er ikke

finansielle ressourcer, men vores ar

i tvivl om, hvilken vej udviklingen går:

bejde handler om mere end store pre

”I det 21. århundrede vil det civile sam

stigeprojekter, og derfor er pengene

fund komme til at spille en større rolle i

kun ét af elementerne. Vi har brug for

samarbejdet mellem staten og det pri

kreative samarbejder med lokale pro

vate marked – og Realdania er en del af

jektmagere og ildsjæle, der stiller op

det civile samfund eller den tredje sek

med frivillig arbejdskraft og gode idéer

tor. Naturligvis er vi kommercielle som

til samfundsudviklingen.”

Interview med Flemming Borreskov Realdania sætter fokus på den tredje sektor ”Filantropiske fonde og foreninger” dækker over erhvervsdrivende fonde, almennyttige fonde og foreninger, der driver filantropisk virksomhed. Læs mere om civilsamfundets filantropiske stemmer i interviewet med professor Anker Brink Lund på side 16.

Investeringer og effektiv filantropi På side 54 kan du læse mere om Realdanias investeringsstrategi i interviewet med investeringschef Gert Poulsen. ”På arbejde med filantropien” – på side 18 fortæller Realdanias direktør Hans Peter Svendler om effektiv filantropi og det daglige praktiske arbejde i Realdania.

”Der er et stort samfundsmæssigt be

kritik, og vi spørger tit os selv, om vi

hov for at få løst opgaver, som ikke kan

har lært noget, der skal få os til at æn

finansieres uden de virksomheder, der

dre adfærd.”

har store filantropiske ressourcer. De filantropiske virksomheder kan noget,

”Den eneste farbare vej er åbenhed –

som staten ikke kan – men det forud

det følger med, når man har et sam

sætter, at vi tænker og handler langsig

fundsansvar. Det ligger i tidens ånd, at

tet og begavet,” siger han.

alle dele af samfundet må være åbne og kommunikerende. De filantropiske

Flemming Borreskov forudser derfor, at

virksomheder skal være gode til dialo

de seneste års debat om god rege

gen med projektmagerne og til at kom

ringsførelse – public governance – og

munikere med offentligheden,” siger

god ledelse i erhvervslivet – corporate

Flemming Borreskov.

governance – kommer til at knopskyde med en debat om behovet for god og

Han understreger, at de magtfulde

gennemsigtig ledelse i de filantropiske

fonde og foreninger skal være sig deres

virksomheder – philanthropic gover

ansvar bevidst, og han tager initiativ til

nance, der på mange måder har fået

en debat om moderne filantropi: ”I tra

lov til at leve deres eget lukkede liv.

ditionelt lukkede fonde er der ikke valg til bestyrelserne, og der er ingen åben

Af Klaus Rothstein

Han understreger, at et godt om

hed om strategiske beslutninger. Det

dømme er lige så vigtigt for en filan-

er altså formen, der er afgørende for,

tropisk virksomhed som for en kom

hvordan man styrer en filantropisk virk

merciel, og at man ikke får et godt

somhed. Vi er derfor nødt til at stille to

omdømme gratis, bare fordi man er

spørgsmål: Hvad er filantropi i dag? Og

filantropisk – man skal gøre sig fortjent

hvordan styres filantropi i dag?”

til det. Strategien skal stå skarpt Flemming Borreskov har selv måttet

Efter ti år har Realdania bidt sig fast.

Godt omdømme er ikke gratis

svare for sig, når nysgerrige journalister

Godt 30 pct. af de voksne danskere

Flemming Borreskov vedkender sig på

er gået tæt på Realdania, men han an

kender virksomheden for dens filantro

Realdanias vegne et betydeligt sam

erkender fuldt ud pressens ret og pligt

piske arbejde med at gøre noget for

fundsansvar – det kommer, når man

til at rette et kritisk søgelys mod en fi

byen, byggeriet og bygningsarven. Det

har store finansielle muligheder: ”Vi er

lantropisk fond eller forening, der fylder

kalder Flemming Borreskov en meget

her for at gavne samfundet som hel

meget i gadebilledet og i den offentlige

tilfredsstillende kendskabsmåling. Selv

hed, og det gør vi ud over pengene

debat:

lægger han meget vægt på, at virksom heden hele tiden skal høste ny viden

med vores viden, rådgivning og net værk. Derfor omtaler vi os selv som en

”Siden Realdania blev etableret, er der

og erfaring i at organisere og styre en

filantropisk virksomhed, men vi ved

nu gået ti år. I den periode har vi op

fonds virksomhed.

godt, at mange opfatter ordet filantropi

nået gode og synlige resultater, og der

som meget altmodisch,” siger han.

for er interessen og kravene fra omgi

”Hvis ikke man har en helt klar mission

velserne hele tiden steget – og dermed

og strategi, så hopper man rundt som

Den klassiske definition af begrebet

er behovet for en åben og ærlig kom

en korkprop på åbent havn. I alle vores

filantropi er ”næstekærlighed uden for

munikation også blevet øget. Medierne

projekter og i hele vores overordnede

ventning om modydelse.” Men hvordan

og offentligheden holder heldigvis

strategi, skal vi altid have en klar ret

udvikler forholdet sig mellem den, der

mere og mere øje med os, og vi lægger

ning. Strategien i en filantropisk virk

giver, og den, der tager imod i en mere

derfor meget vægt på en kommunika

somhed skal være nøjagtig lige så mål

moderne udgave, hvor kollektivet sna

tion, hvor vi forklarer og argumenterer

rettet som i en kommerciel virksom-

rere end individet kommer i fokus?

for vores strategi – og samtidig reflek

hed,” mener Flemming Borreskov.

terer vi meget over kommentarer og

året i glimt

året i glimt AF DORTE BÜLOW

I Realdania arbejder vi for at skabe livskvalitet for alle gennem det byggede miljø. Vi deler vores projekter op i tre fokusområder, tre B’er:

Byen, Byggeriet og Bygningsarven Vi sætter fokus på emner som udviklende nybyggeri, brugbar innovation, gode restaureringsmetoder, arkitektonisk og håndværksmæssig kvalitet, bedre processtyring, visionær byudvikling, forskning, formidling og meget mere. De seneste par år har vi også arbejdet med en række særlige indsatsområ der. Konkret vil det sige, at vi i en periode sætter ekstra fokus på aktuelle problemstillinger i det byggede miljø – problemstillinger, som har betydning for samfundet generelt. I 2011 prioriterer vi projekter, der falder inden for

Med Året i glimt præsenterer vi nogle af de mange aktiviteter og projekter, som Realdania har engageret sig i og støttet økonomisk gennem de seneste år.

fire områder: • Sundhed og social bæredygtighed • Miljø- og ressourcemæssig bæredygtighed • Forstaden version 2.0 • Yderområdernes potentialer

Hvis du har lyst til at vide mere om vores projekter, så klik ind på www.realdania.dk, hvor du kan læse projektbeskrivelser, downloade rapporter, læse pressemeddelelser og nyheder eller se flere billeder, illustrationer og film.

Hovedspring i havnen Så skal faaborgenserne finde badebuk serne frem – og håbe på høj sol hver sommer. Den historiske købstad får nemlig et helt nyt havnebad, hvor byens småbørn kan soppe og andre bade glade borgere kan tage hovedspring. Faaborgs kommende havnebad skal

og en tur i saunaen. Og så bliver der

skabe et aktivt byliv og inspirere til

ligge i en nyanlagt havnepark, og fak

mulighed for at dyrke vandpolo, kajak

sport, leg, bevægelse og sundhed til

tisk er det ikke kun til de varme som

polo m.m. for både klubfolk og private

gavn og glæde for borgere og turister.

merdage. Også om vinteren skal der

vandhunde. På den måde kommer

være mulighed for at tage en dukkert

Faaborgs moderne havnebad til at

Læs mere: www.realdania.dk

året i glimt

Boble Plads og Ny Tap bringer liv til Carlsberg Den sidste øl er brygget på Carls

en række byrum, der inviterer til

berg i København, og det store, at

både uformel sport, leg og bevæ

traktive område bliver omdannet til

gelse, musik, spisning og andet ak

en ny by i byen. Der vil dog gå

tivt udeliv.

mange år, før de første beboere er klar til at flytte ind i, men en masse

Boble Plads er blevet indrettet som

midlertidige aktiviteter har allerede

en inspirerende legeplads med

nu gjort det gamle bryggeriområde

orange klatrestativ, boldmur, opteg

til en magnet for byens brugere.

nede felter i asfalten m.m. Og på Ny Tap er et halvtag på hele 1.000

Carlsberg, Københavns Kommune,

m² blevet udnyttet med en kunstne

Lokale- og Anlægsfonden og Real

risk idé: her hænger 3.500 fem me

dania stillede sig selv et par spørgs

ter lange hvide klatrereb ned fra lof

mål: Hvordan skaber vi byliv og ak

tet. I denne store regnskov af reb

tivitet på det gamle bryggeri, mens

finder man både stier og bløde un

det ligger hen som en byggegrund?

derlag, projektører der tænder og

Hvordan kan vi gøre det store om

slukker med menneskernes bevæ

råde brugbart for folk i overgangs

gelser og nogle små rum, der er op

perioden mellem planlægning, byg

stået ved forkortelse af nogle reb.

geri og realisering af den nye bydel?

De nye byrum adskiller sig fra alt an det i byen og bringer dermed liv, ak

Svaret blev fundet i et samarbejde

tivitet og kvalitet til Carlsberg i nogle

med to arkitektteams, som står bag

år, mens byggeriet udvikler sig.

Læs mere: www.carlsbergbyen.dk

Både børn og voksne har genoplivet deres indre Tarzan på rekordtid gennem installationen "Under Halvtaget" med 3.500 reb ophængt i et gigantisk halvtag på Ny Tap.

året i glimt

Regnbue over Aarhus London har Big Ben. Paris har Eiffeltårnet. Og nu har Aarhus sin helt egen regnbue. Olafur Eliassons værk Your Rainbow Panorama står som en fantastisk kunstnerisk afslutning på schmidt, hammer og lassens kubistiske ARoS-bygning. Alle aarhusianere og byens besøgende kan nu se frem til, at værket bliver indviet i foråret 2011 og i fremtiden står som et vigtigt arkitektonisk land mærke i Aarhus, der afslører ellers uopdagede dimensioner i relationen mellem byen, bugten og himmelrummet. LÆS MERE: www.aros.dk

Publikum får adgang til Your Rainbow Panoramas cirkulære glasrundgang, der er formet i lysets farve spektrum. De besøgende kan bevæge sig rundt i den 150 meter lange glasrundgang med 360º udsyn til den omkringliggende by.

året i glimt

Der skal hentes inspiration fra eksisterende gode eksempler, og erfaringer og resultater fra kampag nens projekter vil senere blive formidlet, bl.a. via kampagnens kommende hjemmeside.

Bedre rammer – bedre boligliv Udendørs bordtennisborde, øvefacilite

Realdania har afsat 100 mio. kr. og er

vis kan være igangsat af lokale ildsjæle.

ter til lokale bands, bålpladser, fælles

gået sammen med AlmenNet og Bolig

Og dels til egentlige demonstrations

motionsrum, oplyste gangstier, nye

selskabernes Landsforening om kam

projekter – altså større projekter, hvor

funktioner til den lokale kiosk eller no

pagnen, der skal bidrage til at nytænke

kommune eller boligorganisation selv

get helt syvende. Det er måske nogle af

de fysiske rammer for det sociale liv i

bidrager med 50 pct. af finansieringen.

de elementer, der skal til for at skabe

almene boligbebyggelser.

Grundtanken med hele kampagnen er, at der skal gives plads og rum til for

en positiv udvikling af de almene bolig områders kvaliteter og ressourcer, om

I løbet af de næste fem år igangsættes

skellige interesser, aktiviteter og socialt

dømme og ikke mindst beboernes op

to-tre udbudsrunder, hvor boligorgani

fællesskab, så børn og voksne har mu

levelse af at bo godt og trygt. Det skal

sationer og kommuner kan søge støtte

lighed for at mødes på tværs af alder,

en ny kampagne sætte fokus på.

og medfinansiering. Dels til ”Den vilde

køn og social og etnisk baggrund.

idé” – mindre projekter, som eksempel LÆS MERE: www.realdania.dk

Bornholm har fået et Affaldstårn Det ligner næsten en lille, kompakt middelalderborg, eller måske en bornholmsk rundkirke – men det er nu bare et gam melt, udtjent vandtårn fra 1936, som har stået ubenyttet hen i mere end 30 år. Men nu er der kommet nyt liv til den interessante bygning i Rønne, der nu formidler viden om miljø og ressourcer. Affaldstårnet – som er det gamle vandtårns nye navn – tager imod skoleklasser, der gennem miljørollespil bliver undervist i at fremstille genbrugspapir, skille elektronik ad og sortere det bornholmske affald rigtigt. Mange børn har allerede lært om affald, genbrug og miljø i Affaldstårnet, der tilbyder gratis undervisning og rundvisninger for både børnehaver, skoler, fritids institutioner, borgergrupper og virksomheder.

På den måde bliver en interessant del af bygningsarven, der ikke længere bruges til sit oprindelige formål, sikret ved at blive brugt på en ny måde, som bidrager til et bæredygtigt miljø. LÆS MERE: www.bofa.dk

året i glimt

Slaraffenland for skatere SkateCity i Haderslev bliver et slaraf fenland for alle med interesse for at skate, klatre, dyrke parkourløb, free style på BMX-cykler, spille street ba sket, sejle i kajak m.m. Realdania og Lokale- og Anlægsfonden har sammen med Haderslev Kommune støttet SkateCity-projektet, som bliver en del af byudviklingen på Haderslevs havnearealer. Skatecity bliver stedet i Sønderjylland, hvor især de mange

melle idræt. Og samtidig får de også et

unge mennesker, der elsker at dyrke

spændende byrum, hvor man kan

sport, men ikke nødvendigvis har lyst

hænge ud med vennerne, klatre på

til at være medlem af en forening, kan

siloer, dyrke kajaksejlads i havneløbet

se frem til et unikt indendørs anlæg,

og arrangere koncerter – kun fantasien

hvor de kan boltre sig med deres ufor

sætter grænser.

LÆS MERE: www.skatecity.dk

Terapihaven hjælper os af med stress Hvert år rammes tusindvis af danskere

Aboretet i Hørsholm, som er Skandina

af stress, og for mange er vejen tilbage

viens største forskningssamling af

til en normal hverdag både lang og be

træer og buske. I den nordamerikanske

sværlig. Men erfaringer fra Sverige vi

afdeling, hvor der er store områder af

ser, at 98 pct. af alle stresspatienter får

skovagtig karakter og åbne områder

forbedret deres livskvalitet betydeligt

med vand, får patienterne mulighed for

efter et ophold i en såkaldt terapihave,

at opholde sig i rolige omgivelser, der

og 75 pct. kommer tilbage i job og ud

understøtter deres stressterapi.

dannelse. Udover de smukke og rolige naturom Nu får Danmark så også en terapihave,

givelser består terapihaven også af en

der både skal fungere som behand

gartnerbygning og et drivhus, der er

lingssted for stressramte personer og

indrettet til bl.a. forskning og undervis

som laboratorium for forskning og ud

ning. På den måde bliver haven både et

dannelse i relationer mellem menne

behandlingssted og et forskningscenter

sker, natur, design og sundhed.

for det byggede miljøs betydning for

Terapihaven Nacadia bliver anlagt i

sundhed og livskvalitet.

LÆS MERE: www.sl.life.ku.dk

året i glimt

Havnen tilbage til fiskerbyen Det gamle fiskerleje Skovshoved nord for København mi stede kontakten med havet i 30’erne, da kystvejen langs Øre sund blev anlagt. Nu skal en række arkitektfirmaer komme med bud på, hvordan byen får adgang til vandet igen.

Ny bydel på vej i Odenses centrum

Når københavnerne skal nordpå mod skov, strand og rutsje banen eller børnekarussellen på Bakken, tager de gerne ve

Erhvervsmanden Thomas B. Thrige (1866-

jen langs vandet mod Dyrehaven og Bellevue. Midt på ruten

1938) var en driftig herre, der satte sit mar

åbner en skøn udsigt over Øresund sig til højre, mens de

kante spor i hjembyen Odense, hvor han

flotte Skovshoved-villaer ligger som perler på snor på venstre

bl.a. fik skabt en legendarisk industrivirk

hånd. Og midt i det hele ligger altså en spærreballon i fire

somhed, der helt op til 1960’erne var en af

spor, der skiller det gamle fiskerleje fra vandet.

Danmarks største arbejdspladser. Hvad kan man gøre for at skabe sammenhæng mellem byen Desværre bærer byen også et markant

med de gamle, stemningsfulde fiskerhuse på den ene side af

spor, som Thomas B. Thrige ufrivilligt for

vejen og havnen og vandet på den anden side? Og hvordan

bindes med – nemlig den stærkt trafikerede

kan den befærdede vej lægges om, så kystvejen kommer til

gade, der skærer midt gennem byen og ad

at hænge bedre sammen som et rekreativt område, hvor det

skiller det historiske kvarter fra resten af

er rart at være for skovserne og de mange gæster, der skal

centrum.

frem og tilbage?

Men nu skal den travle gade lukkes for gen

Problemet med en by, der er blevet skilt fra havnen og van

nemkørende biltrafik, og et omfattende

det af en vej, er ikke unikt for Skovshoved, men kendes fra

byomdannelsesprojekt skal samle Odense

mange kystbyer i Danmark – derfor kan gode løsninger her

og give plads til et helt nyt byområde med

fra bruges som inspiration andre steder i landet.

boliger, butikker, spisesteder, torve og åbne LÆS MERE: www.realdania.dk

karakterfyldte byrum. De ca. 30.000 biler, der hver dag kører ad Thomas B. Thriges Gade (halvdelen er gen nemkørende), mister altså magten over det

Nyt ledelsesnetværk tager over fra nedlagt center

50.000 m² store areal. Til gengæld vinder mangfoldigheden, fodgængerne, cykli sterne og den bæredygtige trafik, når der

Der er stor forskel på om man laver fejl eller tager fejl. Det før

letbane og etableres p-anlæg, så bilerne

ste kan skyldes mangel på dygtighed, det andet kan skyldes

kommer væk fra gaden. Bag det omfattende projekt – et af de mest ambitiøse, markante og udfordrende by omdannelsesprojekter i Danmark – står et enigt byråd i Odense og Realdania. LÆS MERE: www.fragadetilby.dk

LÆS MERE: www.clibyg.org

samtidig afsættes plads til en miljørigtig

en misforståelse. Og sådan er det også på en byggeplads, hvor fejlene ofte skyldes mangelfuld information. Sådan lyder en af erfaringerne fra Center for ledelse i byggeriet, der siden 2005 har undersøgt byggebranchens udfordringer med at lede projekter. Centerets planlagte levetid er nu til ende, men dets indsamlede viden bliver fastholdt og udviklet i et løsere ledelsesnetværk i et samarbejde mellem branchens aktører, forskere og CBS Handelshøjskolen og Realdania.

året i glimt

Finn Juhls ånd går igen i mødesal i FN Et sandt klenodie i dansk arkitektur og bygningsarv i udlandet bliver nu renoveret, nemlig Formynderskabsrådssalen i FNbygningen i New York. Den blev opført som Danmarks bidrag til verdensorganisa tionens domicil efter tegninger af den ver densberømte arkitekt Finn Juhl i 1949-52. I salen mødtes The Trusteeship Council, Formynderskabsrådet, for at overvåge overgangsprocessen fra kolonistyre til selv stændighed for en række især afrikanske lande – og arbejdet foregik i det gennem tænkte rum, hvor Finn Juhls design og stil sans omfattede alt fra de asketræsklædte vægge til loftets farverige lyskasser, tæp per, lamper, specialtegnede mødestole m.m. Efter et par ombygningsprojekter i 60’erne og 70’erne, og mange års slitage (alene i 2008 blev salen brugt til 399 forskellige møder og kulturbegivenheder og 400.000 turister kommer forbi hvert år på rundtur gennem FN-bygningen), er tiden nu inde til at renovere salen i Finn Juhls ånd. Kulturministeriet, Udenrigsministeriet og Realdania har sammen med FN besluttet at føre salen tilbage til dens oprindelige ud tryk og genskabe store dele af det originale interiør. Samtidig skal salen indrettes til nutidens FN, hvis medlemstal er fire gange så stort som da Formynderskabsrådssalen blev tegnet og taget i brug. Renoveringen omfatter bl.a. genskabelse af salen med en hesteskoformet bordop stilling på et forsænket gulvniveau, som var Finn Juhls grundidé, samt nyproduk tion af 250 Finn Juhl stole, der blev tegnet specielt til denne sal.

LÆS MERE: www.realdania.dk

Sådan så Formynderskabsrådssalen ud ved indvielsen i 1952. Finn Juhl var 38 år, da han tegnede salen, der i dag står som et hovedværk i hans karriere.

året i glimt

Togglade turister strømmer til remisen i Rungsted I et velbevaret stationsmiljø fra 1897 i Rungsted ”bor” nogle smukke, gamle damplokomotiver fra dengang oldemor var dreng. Men værkstederne, hvor kulturinstitutionen Nordsjæl lands Veterantog vedligeholder de gamle tog, trænger til istandsættelse. Derfor bidrager Realdania til at bevare dette unikke kystbanemiljø, der både har arkitektonisk, kulturel og social betydning. Så nu vil de 40.000 togglade turister, som hvert år tager en tur med veterantoget og strømmer til for at se de gamle lokomotivkæmper, vandkraner, læssekran, dreje skiven m.m., også fremover få mulighed for at opleve ægte jernbanehistorie. LÆS MERE: www.veterantoget.dk

Nemmere adgang til historiske bykerner Kulturarv rimer godt på autenticitet og

venheder fra Danmarks fortid, både ro

uforanderlighed – men i dag bliver der

yale og politiske. Og Viborg er stadig et

også stillet moderne krav om ligevær

økonomisk og juridisk knudepunkt som

dig tilgængelighed alle steder for men

hjemsted for landsretten og hovedstad

nesker med handicap. Spørgsmålet er

for regionen. Men det historiske Viborg

derfor, hvordan får vi det uforanderlige

er ikke nemt at bevæge sig rundt i for

forandret, så det ikke mister sit oprinde

mennesker med handicap.

lige udtryk, men dog bliver tilgængeligt for alle. Og svaret skal findes i Viborg,

Arbejdet med at gøre de historiske

der sammen med byer i Spanien,

bykerner mere tilgængelige sker i et

Italien, Frankrig og Portugal nu deltager

samarbejde mellem Bevica Fonden,

i et internationalt projekt om øget til

Arbejdsmarkedets Feriefond, Vanføre

gængelighed til kulturarven.

fonden og Realdania. European Foundation Center – den europæiske

Når man ankommer til den historiske

fondssammenslutning – står for ko

domkirkeby, bliver man straks overvæl

ordineringen af det internationale

det af dens storslåede arkitektur og de

samarbejde. LÆS MERE: www.realdania.dk

Den historiske del af Viborg skal fungere som eksempel for andre dan ske og europæiske byer på, hvordan man kan skabe ligeværdig adgang for alle til historiske bykerner.

Livø i Limfjorden har tre fastboende

Målet er i første omgang at kortlægge

De fleste bygninger på Livø stammer

familier, og de har en plan: at sikre en

tre punkter:

fra begyndelsen af 1900-tallet og var

karakterfulde bygningsværker, der har været vidner til så mange vigtige begi

Grøn ø: Livø

indtil 1960’erne hjemsted for den

fremtidig bæredygtig drift, så øens unikke bygnings- og kulturmiljø beva

• Kan der etableres lokal, bæredygtig

Kellerske Åndssvageanstalt. I dag er

res og øen forsynes med egen bære

energiforsyning?

her feriecenter, lejrskole, et økologisk

dygtig energi. Derfor støtter Realdania

• Kan øens bygninger gøres mere

demonstrationslandbrug og lidt skov

nu Naturstyrelsen Himmerlands og Mil

attraktive og moderne uden at ændre

drift under Naturstyrelsen, som Livø

jøstyrelsens udarbejdelse af en analyse

på det eksisterende kulturmiljø?

hører under. Øen bliver hvert år besøgt

af øens bygninger, kulturmiljø, turisme,

• Kan øens potentiale for turisme og

af 30.000 turister.

energiforsyning og stofkredsløb.

erhverv øges, f.eks. ved at bruge de tomme bygninger i vinterhalvåret?

LÆS MERE: www.livo.dk

året i glimt

Domkirkepladsen bliver en oase i byen Gode gamle Ribe Domkirke ligger af

måde er det nemmere at se kirkens

historiske årsager i et ”hul”, fordi byen

base og sokler, når man nærmer sig

omkring kirken har udviklet sig gennem

pladsen – og dermed bliver byrummet

mange hundrede år.

mere harmonisk.

Men nu bliver hele området omkring

Det er landskabsarkitekterne Schønherr

domkirken lagt om, så niveauforskellen

KS, der har udtænkt projektet, så plad

forsvinder og kirkepladsen bliver en

sen indbyder til ophold og giver ripen

mere integreret del af byen. Der skal

serne mulighed for at nyde livet om

bl.a. graves 30 cm terræn af ved de

kring kirken i små byoaser med caféer

omkringliggende husfacader, så indlø

under fuldkronede træer.

bet til pladsen bliver udjævnet. På den LÆS MERE: www.realdania.dk

Dansk design af bæredygtige byer Alle er på jagt efter ny vækst og grønne

grønne interesser og bryder afhængig

løsninger, og vi kan opnå gode resulta

heden af fossil energi.

ter, hvis vi kan inspirere hinanden til gode løsninger gennem eksemplets

Green Growth Leaders blev lanceret

magt.

i efteråret 2010, og det er ikke et tilfælde, at det er et dansk initiativ.

Det er logikken bag projekt Green

Danmark har mange erfaringer med at

Growth Leaders, der er et partnerskab

designe og bygge bæredygtige byer, og

i kølvandet på COP15 mellem Køben

partnerne vil gerne give viden videre og

havns Kommune, DONG Energy,

samarbejde med internationale videns

Mandag Morgen og Realdania. Målet

centre og institutioner om grønne

LÆS MERE:

er at vise veje til økonomisk vækst og

vækstmodeller.

www.Greengrowthleaders.0rg

udvikling på en måde, der sikrer de

året i glimt

Fremtidens institutioner – uden vanetænkning Frem til 2018 skal der bruges 22 mia.

Modelprogrammerne udspringer af

kr. fra regeringens kvalitetsfond til

Erhvervs- og Byggestyrelsens og Real

medfinansiering af renovering og ny

danias fælles projekt Institutioner for

byggeri af daginstitutioner, folkeskoler

Fremtiden. Gennem casestudier fra syv

og plejeboliger. Men hvordan bruger

kommuner, der er udpeget som pione

man pengene bedst og mest effektivt?

rer, skal vanetænkningen brydes ned og skabe nye muligheder og løsninger,

Det skal tre modelprogrammer hjælpe

der kommer institutionsbyggeri for

kommuner, planlæggere og bygherrer

børn, unge og ældre over hele landet

med at finde ud gennem nytænkende

til gode.

inspirationskataloger med den nyeste viden om arkitektur og totaløkonomi,

Bygherrer, rådgivere og arkitekter kan

energi, indeklima, trivsel og brugernes

finde viden og inspiration til deres

behov, hvad enten vi taler om småbørn,

arbejde på hjemmesiden modelpro

skolelever eller de gamle i plejeboli

gram.dk.

Find de tre modelprogrammer på modelprogram.dk og få sidste nyt om de kommuner, der afprøver modelprogrammerne i ti konkrete cases. LÆS MERE: www.modelprogram.dk

gerne.

Verdens mest tilgængelige kontorhus Integreret tilgængelighed for alle vil stå som nøgleord, når

valgte bygningsform – i form af en søstjerne med fire arme

Danske Handicaporganisationer tager deres nye kontor- og

samlet om et centralt atrium – behovet for et hus, der er

konferencehus i brug i september 2012. Det nye fællesdomi

overskueligt og nemt at finde rundt i. På den måde bliver hu

cil i Høje-Taastrup bliver nemlig verdens mest tilgængelige

set både en praktisk arbejdsplads i hverdagen og et mønster

bygning, der sikrer mennesker med alle slags handicap en let

eksempel, som andre kan lade sig inspirere af.

og ligeværdig adgang til at arbejde uden forhindringer. Handicaporganisationernes Hus bliver arbejdssted for med Når huset står færdigt, vil det være verdens første hus af sin

arbejderne i de 32 forskellige organisationer, der er samlet i

slags. I hele processen – fra idéudvikling over totalenterprise

Danske Handicaporganisationer. Tilsammen repræsenterer

konkurrence og til opførelsen – har målet være at sikre 100

organisationerne 320.000 mennesker med forskellige

pct. tilgængelighed for alle. Eksempelvis tilfredsstiller den

handicap. LÆS MERE: www.handicap.dk Udover Den A. P. Møllerske Støttefond, VILLUM FONDEN og Realdania har også Augustinus Fonden, Bevica Fon den og Vanførefonden bidraget økono misk til husets udvikling og realisering.

realdanias rolle i civilsamfundet

Realdania sætter fokus på den tredje sektor ”Vi mennesker lever i gensidige afhængighedsforhold. Det gælder i dag, som i går og til alle tider… (men) i dag har vi overladt til samfundet at klare mange af de forpligtelser, som engang var hver enkelts opgave. Ofte går det så vidt, at vi helt glemmer eller overser, at samfundet jo egentlig er os selv, og at det slet ikke kan fungere, hvis vi ikke hver især gør en indsats og føler en forpligtelse...” Af Ole Brandt

Sådan sagde Dronning Margrethe i sin nytårstale. Men hvad

Efterhånden overtog markedet kreditforeningerne, og syge

er det egentlig for en størrelse, Majestæten taler om?

kasserne blev eksproprieret af staten. Tilbage blev en fælles

Det har vi bedt professor ved CBS, Copenhagen Business

formue – som i tilfældet Realdania – der viderefører den ci

School, Anker Brink Lund om at forklare. Han står nemlig i

vilsamfundsmæssige side af Realkredit Danmark i en fonds

spidsen for et forskningsprojekt, som Realdania har taget ini

lignende, filantropisk forening.

tiativ til, og som bl.a. vil resultere i en bog og en konference i efteråret om civilsamfundets rolle i dagens Danmark.

Den udvikling, vi har set i Danmark, er, at staten fra efter krigstiden og frem til 1980’erne har ekspanderet ganske

”Dronningen og mange andre taler i disse år om civilsamfun

voldsomt på civilsamfundets bekostning. Derefter har vi

det – også kaldet ”den tredje sektor.” De to andre sektorer er

gennemlevet en periode, hvor mange beslutningstagere har

staten og markedet. Mange af civilsamfundets værdier har

opfattet markedet som løsningen på alle problemer. Civil-

deres udgangspunkt i familien og kan suppleres gennem

samfundet er derved blevet tømt for nogle institutionelle

gensidighed og frivillighed, bl.a. i form af filantropisk fonds

funktioner, men det lever stadig i bedste velgående,” siger

virksomhed. Forenklet sagt holder de civile dele af samfun

Anker Brink Lund.

det stat og marked i balance,” siger Anker Brink Lund og fortsætter:

Det er disse sider ved samfundslivet, som Realdania har bedt CBS om at forske i: Hvordan skaber vi større opmærksomhed

”De lærde strides stadig om, hvad der kom først – stat, mar

om de værdier og organisationer, der nu og i fremtiden skal

ked eller civilsamfund. De synspunkter har vi ingen illusioner

sikre balancen mellem hensyn til stat og marked?

om at forlige. Formålet med forskningsprojektet er mere praktisk. Vi forsøger at skabe opmærksomhed og dialog om

En trekant i balance

de værdier, der knytter sig til almennytte i samfundslivet, og

”Jeg ser civilsamfundet, staten og markedet som en trekant,

særligt den rolle som privat fondsvirksomhed med filantropi

der gerne skulle være nogenlunde ligesidet. Civilsamfundet

ske formål spiller i den forbindelse.

rummer i sig selv tre dimensioner, der udgør endnu en tre kant, nemlig: gensidigheden, frivilligheden og familien.

Stat og marked breder sig I Danmark er kreditforeninger og sygekasse eksempler på

I konkret form bliver civilsamfundet i Danmark først og frem

civile organisationer i samfundet. De voksede ud af et behov,

mest understøttet af foreningslivet – specielt den idealistiske

som hverken familie, stat eller marked tog sig ordentligt af.

del – men også almennyttige fonde og foreninger med et

Fremsynede mennesker fandt ud af, at de kunne øge deres

filantropisk sigte. Og ligesom stat og marked påvirker civil

egen og andres livskvalitet ved at gå sammen om at løfte

samfundet, virker det også den anden vej. Når Realdania

disse opgaver. Kreditforeningerne var baseret på frivillighed,

f.eks. tager initiativ til en debat om at etablere en letbane

solidarisk hæftelse og med et internt demokrati, som vi også

langs den københavnske Ring 3 fra Lundtofteparken i nord til

kender det fra andelsbevægelsen og arbejderbevægelsen.

Ishøj station i syd, er man ikke alene med til at bestemme og

realdanias rolle i civilsamfundet

Gensidigheden

Frivilligheden

Civilsamfundet

Læs mere om Realdanias rolle i det civile samfund i interviewet med Realdanias adm. direktør Flemming Borreskov på side 04.

Familien

Stat

Staten, markedet og civilsam fundet fremstilles ofte som en ligesidet trekant, hvor alle tre parter optimalt set er ligevæg tige. Samtidig består civilsam fundet i sig selv af tre dimensio ner: gensidigheden, frivilligheden og familien.

Marked

betale. Man indgår i partnerskaber og lægger samtidig pres

sige, at de trækker på deres erhvervserfaring fra internettet

på de 10 kommuner, der skal finde et fælles fodslag sammen

og oversætter den til strategisk filantropi. I stedet for bare at

med staten.

give til værdigt trængende, ser de fondsvirksomheden som hjælp til selvhjælp – samme drivende princip som lå til grund

På den måde bliver samfundsaktøren Realdania en katalysator

for de danske sygekasser og realkreditforeninger.

for processen af stor betydning for stat og marked. Initiativer som dette skaber debat, og man risikerer at møde modstand,

Større værdi af hver krone

fordi der altid vil være borgere og brugere, der føler deres in

Modtagerne skal selv investere noget – f.eks. deres arbejds

teresser trådt for nær, når der skal ske forandringer i det byg

kraft i de filantropiske projekter – og målet er på sigt, at be

gede miljø, hvor de bor og færdes. Realdania, Trygfonden og

villingerne skal skabe såkaldte multiplikator-effekter. Tilsva

andre filantropiske fonde og foreninger har høstet både posi

rende i andre sammenhænge, hvor den der giver, stiller

tive og negative erfaringer gennem sådanne initiativer. Dem

betingelser og går ind og styrer bl.a. ved at anvende partner

vil vi gennem forskningsprojektet gerne destillere, så beslut

skabsmodeller. På den måde får man den investerede filan

ningstagerne kan blive bedre til at agere strategisk på en

tropiske krone til at mangfoldiggøre sig mange gange og

måde, der fastholder demokratiske værdier, giver stemme til

dermed skabe endnu større værdi. Det er det princip, jeg

dem, der bliver berørt, og mere alment kvalificerer debatten

også ser, at Realdania praktiserer for at opnå synergier,

om den civile almennytte,” forklarer Anker Brink Lund.

så der skabes størst mulig almennytte også på langt sigt,” konstaterer Anker Brink Lund.

Civilsamfundet blomstrer på internettet ”Et sted, hvor civilsamfundet virkelig blomstrer i dag, er på

”Gennem forskningsprojektet søger vi systematisk at kort

internettet – et fællesskabernes fællesskab – hvor der hver

lægge, hvad det er for nogle økonomiske, sociale og kultu

ken er international eller statslig regulering. Den interessante

relle kapitaler, der bliver stillet til rådighed for civilsamfundet

krølle på dette er, at mange af de mennesker, der er blevet

af de 50 største fonde og foreninger med almennyttige for

meget rige på disse nye sites, kaster sig ud i filantropisk virk

mål. Mange af dem er meget forsigtige med at fortælle, hvor

somhed.

meget eller lidt, de rent faktisk deler ud, og hvilke konse kvenser det måtte have. Faktisk har en tredjedel af de organi

Lige nu ser vi en rigtig spændende udvikling, som man på

sationer, vi undersøger, ikke engang egne hjemmesider på

amerikansk kalder PhilanthroCapitalism. Bill Gates og hans

internettet.

kone har ikke bare doneret milliarder af dollars til filantropisk virksomhed, de har også fået andre milliardærer til at donere.

Der forestår derfor et stort stykke dokumentationsarbejde.

Disse filantro-kapitalister driver filantropi efter forretnings

Og staten gjorde det ikke lettere, da den i 1991 nedlagde

mæssige principper, f.eks. som mikrolån i ulandene på ci

fondsregisteret. Men som forsker er det naturligvis herligt,

vilsamfundets betingelser. Kreditgivningen sker ud fra en

for det kan give arbejde til mig og mine kolleger i rigtig lang

vurdering af, hvad der skaber maksimal almennytte. Man kan

tid,” siger professor Anker Brink Lund med et glimt i øjet.

effektiv filantropi

på arbejde med filantropien Af Signe kierkegaard Cain

Pengene kommer sjældent alene, men følges med viden og erfaringer, når Realdania bevilger støtte til et projekt.

følge udviklingen og overføre erfaringer gennem vores pro jektlederes deltagelse i styregrupper og lignende,” siger Hans Peter Svendler. Realdanias strategiske arbejde med filantropi er inspireret af amerikanske fonde, hvor uddeling af viden er mindst lige så vigtig som penge. Realdania har tilsluttet sig ”Principles for social investments (PSI)” under FNs Global Compact, der ar bejder for, at sociale investeringer har et bestemt formål, er

Realdania uddeler ikke blot støttekroner, men også erfarin

regnskabsmæssigt ansvarlige, respektfulde og etiske. Udover

ger. Siden starten i 2000 har Realdania støttet over 1.600

at uddele erfaringer tager Realdania også i vid udstrækning

projekter, og lige nu er der gang i knap 500. Det giver et stort

initiativ til projekter, som vi ser et behov for. ”Det gælder for

erfaringsgrundlag, der er udgangspunktet, når man går ind i

eksempel Mulighedernes Land, hvor vi i samarbejde med

et projekt. ”Vi rådgiver bl.a. om, hvordan man programmerer,

Thisted, Lolland og Bornholms kommuner er med til at dyrke

forbereder processer og organiserer et projekt. Det er måske

mulighederne i nogle af Danmarks yderområder,” siger Hans

lige så vigtigt som vores penge,” siger direktør i Realdania,

Peter Svendler. Realdania lancerer også løbende en række

Hans Peter Svendler. Han fortæller, at man især er opmærk

større kampagner, der sætter fokus på et bestemt område in

som på at skabe værdi i starten af et projekt, så kvaliteten

den for Realdanias tre fokusområder Byen, Byggeriet og

bliver sikret ved en ordentlig programmering. ”Vi arbejder

Bygningsarven. Den senest lancerede kampagne er Fremti

med det, vi kalder effektiv filantropi, hvor Realdanias støtte

dens Forstæder, hvor kommunerne indbydes til at komme

penge følges af en kvalitetssikring med sigte på at alle pro

med visioner for, hvordan man bedst håndterer en fremtid

jekter skal være bæredygtige, målrettede og skabe udvikling

med blandt andet klimaforandringer, øget biltrafik og flere

og forandring i det byggede miljø. Vi deltager næsten aldrig i

ældre. I kampagnen Fremtidens Herregårde har man fokus

den daglige projektledelse, men det er helt almindeligt, at vi i

på bevarelse og udvikling af herregården som inspirator for

opstarten af et projekt bruger en del tid på at overføre vores

udviklingen i landområderne, mens man i Fremtidens Land

erfaringer fra andre projekter om det organisatoriske, proces

brugsbyggeri søger at fremme nytænkning og eksperiment i

planlægning osv. til det nye projekt. Vi prøver således at

landbrugsbyggeriet.

hjælpe projekterne bedst muligt på vej, ud fra vores erfarin ger med hvordan og hvor forskellige projekt-set-ups virker

Netop nytænkning er et nøgleord i Realdanias projekter.

bedst. I cirka en fjerdedel af projekterne bliver vi ved med at

”Vores tilgang er, at projekterne skal virke i forhold til en

effektiv filantropi

”I det daglige deltager vi i at udvikle og gennemføre de projekter, vi går ind i, og vi tager aktivt ansvar for at kvalificere dem, så vi skaber en langsigtet effekt af projekterne,” siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania.

konkret situation, men også have et stærkt element af udvik

ligner alle andre,” siger Hans Peter Svendler. Han peger på,

ling i sig. Derfor støtter vi ikke fem ens projekter. Når vi for

at Realdania lægger meget tydeligt frem, hvad man støtter.

eksempel en gang har givet penge til omdannelse af én bon

”Det gør, at vi får mange præcise ansøgninger. Vi får ca. 600

degård med ét bestemt sigte, giver vi ikke igen støtte til et

ansøgninger om året, hvoraf det ender med – ofte efter en

lignende projekt, for vores ambition er at skabe demonstrati

dialog med ansøgeren – at vi kan støtte cirka 25 pct. og kun

onsprojekter, hvor graden af innovation er høj. Det er vores

10 pct. falder slet ikke ind under vores formål. Det er vigtigt i

opgave at støtte projekter med fokus på udvikling, eksperi

forhold til at sikre effektivitet i vores sagsbehandling,” siger

ment og nytænkning, ikke bare at bidrage til projekter, som

han.

Fra ansøgning til færdigt projekt Når Realdania får ansøgninger om støtte til projekter, bliver ansøgningerne behandlet af vores Filantropi-afdeling. Her sidder arkitekter, ingeniører og andre fagfolk og vurderer og kvalificerer – ofte i samarbejde med eksterne rådgivere – de mange projekter inden Realda nias direktion eller bestyrelse tager stilling til, om et projekt skal have støtte. Langt det meste af tiden bruger projektlederne i Filantropi dog på igangværende projekter. Her er projektledernes opgave bl.a. at bidrage med erfaringer i form af sparring i forhold til projekternes organisering, råd og vejledning

Har du en god idé?

om økonomistyring, evaluering, valg af rådgivere, udarbejdelse af konkurrencepro grammer og meget andet.

Har du en god idé til et projekt, som du kunne tænke dig at søge støtte til hos Realdania? Så klik ind på realdania.dk. Her finder du både ansøgningsskema, vejledning og oplysninger om et typisk ansøgningsforløb.

Projektlederne i Filantropi spiller også en stor rolle i udviklingen af de projekter, som Realda nia selv initierer. Det kan f.eks. være kampag ner, forundersøgelser eller tiltag indenfor Real danias aktuelle indsatsområder. Du kan læse mere om indsatsområderne i interviewet med Realdanias bestyrelsesformand Jesper Nygård på side 02.

På vores hjemmeside finder du også en over sigt over, hvilke ting du bør overveje inden du søger om støtte. Samtidig kan du også se en liste over, hvad vi ikke støtter – det kan ind imellem spare både dig og os tid og kræfter. Og endelig har vi samlet en række af de typi ske spørgsmål, som vi får i forbindelse med ansøgninger om støtte til projekter. LÆS MERE: www.realdania.dk

effektiv filantropi

Projektleder Karen Skou, arkitekt MAA Hvad er dine primære arbejdsopgaver

drage til udviklingen af konkurrenceprogrammet, og bidrage

i Realdanias Filantropiafdeling?

med mine og ikke mindst Realdanias erfaringer og viden i

Jeg behandler indkomne ansøgninger og svarer på henven

forhold til at udvikle et så stort og kompliceret projekt.

delser, vejleder ansøgere og bistår ansøgere med projektud vikling og kvalificering af ansøgninger. Derudover indstiller

Der kan være meget stor spændvidde i vores daglige ar

jeg ansøgninger til Realdanias direktion og bistår med forbe

bejde. Fra gade til by – omdannelse af Thomas B. Thriges

redelse af indstillinger til Realdanias bestyrelse. Når der er

Gade er et projekt til over 700 mio. kr., hvor Realdania har

truffet beslutning om bevilling, skal projekterne sættes på

bevilget en økonomisk ramme på 255 mio. kr. Den ene dag

skinner med erfaringsoverførelse fra andre lignende projekter

kan jeg her være involveret i drøftelser af, hvordan der på

med hensyn til organisering, procesplanlægning mv. Den

den mest bæredygtige måde skabes nye byområder, og i den

almindelige administration af bevillingerne skal varetages,

anden ende af skalaen arbejder jeg med et projekt som Syd

der skal udbetales penge, udsendes pressemeddelelser og

havnsCompagniet, et værested for socialt sårbare mennesker

sørges for webtekster, og det skal sikres, at ansøger gen

i Sydhavnen i København, hvor jeg den anden dag kan være

nemfører projekterne som aftalt.

involveret i drøftelser af muligheden for at Realdania vil give en merbevilling til istandsættelse til omkring en halv million

Hvordan er du involveret i

kroner.

udformningen af projekterne? Som projektleder i Realdania er man ikke udførende projekt

Karen Skou er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Byen.

leder. Typisk vil der være koblet en kommunal projektleder og en konsulent på, som sikrer fremdriften og er de egentlige udførende. Vores rolle er mere at bidrage med sparring i for hold til bl.a. projekternes organisatoriske set-up, udarbejdelse af konkurrenceprogrammer, råd og vejledning om økonomi styring, evaluering, valg af rådgivere etc. Vi følger projek terne og fungerer som kontakt til Realdanias organisation, og dermed er vi med til at kvalificere projekterne, så de får den ønskede demonstrationsværdi. Lige nu bruger jeg rigtig meget tid på projektet Fra gade til by, omdannelse af Thomas B. Thriges Gade i Odense. Her sidder jeg med i en projektledergruppe, hvor min rolle er at følge projektet, sparre om udvikling af projektet, herunder bi

Projektleder Lennie Clausen, civilingeniør og ph.d. Hvad er dine primære arbejdsopgaver

Hvordan er du involveret i udformningen af projekterne?

i Realdanias Filantropiafdeling?

I mange mindre projekter giver jeg input og forslag til præci

Jeg er projektleder i fokusområdet ”Byggeriet” og mine op

seringer mht. projektformål og kommer med forslag til pro

gaver har primært med byggeriets udvikling, innovation og

jektdeltagere om for eksempel muligheder for samarbejde

forskning at gøre. Jeg håndterer bl.a. henvendelser om pro

med andre initiativer, som vi har kendskab til.

jektidéer, drøfter idéer med projektmagere og behandler an søgninger. Derudover tager jeg mig af opfølgning på bevil

I en del tilfælde har vi selv identificeret et vigtigt tema med

gede projekter, f.eks. udbetalinger eller overvejelser om

udgangspunkt i vores filantropiske strategier og går ind og

diverse ændringer i projekterne, og taler ofte hver dag med

igangsætter små forundersøgelser for at afdække status på

projektejerne om driften af deres projekter. Desuden sidder

det pågældende felt: hvad er udfordringerne, hvor er proble

jeg i bestyrelser og styregrupper for en række større initiati

merne, hvem er berørt, hvad kan der gøres osv. Lige nu har

ver, f.eks. forskningscentre under Realdania Forskning, og

vi for eksempel et tema om støjproblematikker i boliger. Her

følger med i udviklingen ved at indgå i faglige netværk, del

går vi i første omgang ind og igangsætter en lille undersø

tage i konferencer og seminarer osv.

gelse, hvor Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) i løbet af

effektiv filantropi

Projektleder Eske Møller, murer og arkitekt MAA fra Restaureringsafdelingen på Arkitektskolen i Aarhus. Hvad er dine primære arbejdsopgaver i Realdanias Filantropiafdeling? Jeg sidder i det team, som arbejder med fokusområdet Bygningsarven. Her behandler vi ansøgninger om støtte til projekter på især fredede og bevaringsværdige bygnin ger og anlæg. Vi indgår i en dialog med ansøgere, hvor usikkerheder afklares og justeringer foretages. Så disku terer vi projekterne i teamet og udarbejder indstillinger til

Eske Møller er projektleder i det team, som arbej der med Realdanias fokusområde Bygningsarven.

direktion og bestyrelse. Desuden følger vi en række igangværende projekter ved at deltage i styregrupper, ved at gennemgå og godkende

”Bygningskultur 2015” er et større initiativ, som Realdania

projektmateriale og gennem anvisning af udbetalinger.

gennemfører sammen med Kulturarvsstyrelsen og KL. Initi ativet forløber over fem år og indeholder primært en ind

Hvordan er du involveret i udformningen

sats for at forbedre håndteringen af landets fredede og be

af projekterne?

varingsværdige bygninger. I Realdania vægtes en tiltrængt

Ved en del af ansøgningerne går vi ind og sparrer med

opgradering af den kommunale håndtering af de beva

ansøger og dennes rådgivere om optimering ud fra vores

ringsværdige bygninger og udviklingspotentialerne i de lo

erfaringer fra lignende problemstillinger for eksempel om

kale bygningskulturelle arv højt. Det betyder blandt andet,

restaureringstilgange, materialevalg og solide traditionelle

at der udvikles bedre værktøjer, ny viden og øget bevidst

håndværksløsninger. I andre tilfælde kan det være æn

hed for kommunale teknikere og politikere, som i sidste

dringer i det organisatoriske set-up eller valg af konkur

ende også kommer ejere og selvfølgelig de bevaringsvær

renceform. En del opgaver initierer vi selv – f. eks. ved at

dige huse til gavn.

bestille forundersøgelser eller udredninger. Endelig ud tænker og udvikler vi – i samarbejde med eksterne kon

Vi har også flere mindre formidlingsprojekter hvor Realda

sulenter – kampagner og indsatser inden for forskellige

nia med sin støtte medvirker til at øge bevidstheden og

aktuelle indsatsområder.

kendskabet til arkitektur både i Danmark og i udlandet.

Lennie Clausen er projektleder i det team, som arbejder med Realdanias fokusområde Byggeriet.

foråret 2011 skal kortlægge problemets omfang, og på dette grundlag vil vi så tage stilling til, hvad et eventuelt Realdaniainitiativ kan gå ud på. I 2010 har jeg desuden været involveret i et nyt innovations initiativ, der overordnet har til formål at udvikle/skabe et in novationsmiljø i byggesektoren. Forud er gået et længere forløb, hvor jeg i samarbejde med en ekstern innovationskonsulent har gennemført forskellige undersøgelser af inno vations-problematikker i dansk byggeri, og hvor vi har fundet frem til nogle afgørende barrierer for innovation osv.

10 år i det byggede miljø

10 år i det Byggede miljø I 2010 rundede Realdania sine første ti år. I løbet af de ti år har vi uddelt mere end 11 mia. kr. til over 1.600 projekter rundt om i landet. Afsættet for vores filantropiske arbejde er Byen, Byggeriet og Bygningsarven, og de projekter, som vi støtter, afspejler en stor mangfoldighed – lige fra det omfattende byudviklingsprojekt omkring Thomas B. Thriges Gade i Odense til restaureringen af det lillebitte sandhus på Ærø.

Vi har fra vores første ti år samlet ti eksempler på projekter, der bredt repræsenterer det, som Realdania står for: at skabe livskvalitet gennem det byggede miljø. Vi kunne have skrevet om mange andre projekter – dem må du læse om på realdania.dk, hvor du også finder masser af billeder, tegninger og videoklip om projekterne og det liv, der leves i og imellem husene.

Et vartegn for Syddanmark

Her er tankespind tilladt

Et universitet, en forskerpark, en koncertsal

Da industrialiseringen buldrede frem, var Vejle Danmarks

og en togstation bundet sammen af en stil

svar på Manchester. Her larmede de store spinderimaskiner,

fuld havnepromenade har siden 2007 ud

mens bomuldsstøvet hang i luften i de store haller. Nu er de

gjort et harmonisk byrum i Sønderborg og

gamle maskiner for længst sendt på pension, men de gamle

et arkitektonisk vartegn for hele Syddan

industrihaller er blevet genanvendt som et hjemsted for kul

mark. Alsion – tegnet af 3xN – er et viden-

tur og kreativ hjerneaktivitet – ja, tankespind er tilladt. I Spin

og kulturcenter af høj kvalitet, hvor forskere

derierne arbejder i dag nemlig skabende folk inden for lyd-

og studerende fra Syddansk Universitet kan

og lysdesign, foto, video, web, arkitektur, animation, reklame

boltre sig, og publikum bl.a. kan opleve

m.m. Arkitektfirmaet schmidt hammer lassen har i samar

verdensklassekunstneren Olafur Eliassons

bejde med NIRAS og landskabsarkitekt Jeppe Aagaard

foyerudsmykning, inden de skal ind i den

Andersen genskabt de gamle, rustikke bygninger i en ny far

smukke koncert- og teatersal i europæisk

verig udgave, der har givet nyt liv til hele området. Fortidens

topklasse og nyde en koncert med Sønder

industrialisering er bundet sammen med nutidens kreative

jyllands Symfoniorkester.

vækstbrancher med bygningsarven som bindeled.

LÆS MERE: www.alsion.dk

LÆS MERE: www.spinderihallerne.dk

10 år i det byggede miljø

Kvalitet i den kommunale planlægning I 2007 blev Danmarks-kortet tegnet

kommunale planlæggere mulighed for

om, så antallet af kommuner dalede fra

at fokusere på de værdifulde bymiljøer,

271 til 98. To år efter skulle de nye

bebyggelser og attraktive landskabers

kommunalbestyrelser være klar med

betydning for det gode liv. Kommu

deres kommuneplaner, og det gav an

nerne har gennem Plan09-netværket

ledning til, at Realdania i Partnerskab

også kunnet udveksle erfaringer, om

med By- og Landskabsstyrelsen igang

hvordan man sikrer et højt niveau af

satte projekt Plan09, der hjalp de nye

faglig, professionel og innovativ plan

kommuner med at komme helskindet

lægning, som politikerne engagerer sig

ind i den kommunale planlægning.

i og tager ansvar for.

Gennem eksempelprojekter og formid ling af viden i netværk, gav Plan09 de

LÆS MERE: www.plan09.dk

Hospice Djursland – et godt sted at dø ”At sige verden ret farvel,” kaldte Grundtvig en af sine salmer i 1845, og det kunne også være overskriften for de nye hospicer, der er begyndt at spire frem i Danmark. Et hospice er ikke et hospital og ikke et plejehjem, men en institution, hvor der både fysisk og mentalt er skabt rum, til at uhelbrede ligt syge kan leve den sidste tid i nær kontakt med deres pårørende. Derfor er det vigtigt, at hospicet både har det, der skal til for at lindre og skabe om sorg og det, der skal til for at skabe tryghed, ro og rummelighed – og her spiller arkitekturen, indretningen, belys

Skødtgården genopstår og skaber liv på landet

ningen, farvevalget, møblementet og udearealerne en afgørende rolle. Ho spice Djursland er et smukt eksempel,

Mange danske gårdejendomme funge

genopstået med et mylder af liv – og

for det er tegnet og indrettet, så det

rer ikke længere som produktionsgårde

for beboerne er det blevet muligt at

minder mere om hjemlige omgivelser

samtidig med, at mange mennesker

blive boende på landet. Skødtgården

end om en institution. Hospice Djurs

flytter fra land til by – og derfor får en

demonstrerer dermed, at gode reno

land er skabt ud fra principperne i

stor del af den danske bygningsarv in

veringsprincipper og byggemetoder

Modelprogram for Det Gode Hospice,

den for landbruget desværre lov at for

kan redde de gamle gårde fra tomhed

som Realdania har udarbejdet sammen

falde. Men tendensen kan bremses.

og forfald, og at nye boliger sikrer liv

med Kræftens Bekæmpelse, Hospice

Det er Skødtgården i Vestrup et godt

i de landsbyer, der ellers risikerer at

Forum Danmark og flere palliative or

eksempel på. Den næsten 250-årige fir

ende som spøgelsesbyer på grund af

ganisationer. Siden er Hospice Svane

længede gård er blevet restaureret og

fraflytning.

vig, Hospice Filadelfia og Hospice Søn dergård fulgt efter.

ombygget, så den nu indeholder 14 al mene boliger. På den måde er en ellers

LÆS MERE:

fremtidsløs, nedslidt landbrugsejendom

www.genanvendgaarden.dk

LÆS MERE: www.hospicedjursland.dk

10 år i det byggede miljø

Kirke uden menighed blev til kurbad med havudsigt

Nørre Vosborg er sikret en tryg fremtid

I 1950 blev Vesterø Havnekirke på Læsø

På Vestjyllands stolteste herregård,

forfald og sikret en fremtid, der yder

bygget, og fra begyndelsen så den æl

Nørre Vosborg, er der intet mindre end

stedet og dets kulturhistorie retfædig

dre ud, end den var – den var nemlig

500 år mellem den ældste bygning og

hed. Nørre Vosborg, der nu også rum

opført i middelalderstil. Men kun godt

den yngste! Det skyldes, at borganlæg

mer hotelfaciliteter, er et vartegn for

50 år efter var der ikke længere efter

get består af flere bygninger fra 1542

egnen og en magnet for kultur- og er

spørgsel på gudstjenester og barnedåb,

(men anlæggets historie kan føres helt

hvervslivet, ikke bare lokalt og regionalt,

og kirken risikerede at stå tom hen,

tilbage til 1200-tallet!) plus helt mo

men for hele Danmark. Som sådan er

som så mange andre danske kirker.

derne tilføjelser, der er kommet til i

herregården med den lange fortid et

Men på Læsø havde man en vision og

forbindelse med den gennemgribende

skoleeksempel på, hvordan en umistelig

en ambition. Arkitektfirmaet Friis &

restaurering og nyindretning, der har

del af vores bygningsarv også kan sik

Moltke fik idéen til at rive kirken ned,

fundet sted fra 2003 til 2008. Det

res en tryg fremtid.

bortset fra tårnet, der så til gengæld fik

fantastiske herregårdsanlæg ved den

en ny og moderne underkrop, der af

lille by Vemb, 30 km fra Holstebro, er

LÆS MERE: www.nrvosborg.dk

spejler øens klitlandskaber. I den nye

på den måde blevet reddet fra langsomt

og www.realdaniabyg.dk

arkitektoniske helhed har man siden 2008 kunnet besøge Læsø Kur, der er blandt Skandinaviens førende udbydere af salt- og thalassoterapi, der særligt bruges af psoreasispatienter. Læsø Kur er et demonstrationsprojekt på to felter.

Sjakket sætter kulør på gammel trykfarvefabrik

Den gamle kirke er et mønstereksempel på, hvordan bygningsarven kan genan

Det upåagtede Nordvest-kvarter i

renovering. PLOT tegnede projektet,

vendes på en intelligent måde, der

København rummer en masse god og

og en række fonde påtog sig finansie

skaber sundhed gennem det byggede

interessant arkitektur, både solide lejlig

ringen, og tre år efter genopstod Sjak

miljø. Og samtidig er Læsø Kur et ek

hedskomplekser og udtjente industri

ket med fremragende lokaler til skole,

sempel på, hvordan et øsamfund i et

bygninger, der skriger på at blive brugt

administration, køkken og multihal –

udkantsområde kan styrke sin position

til nye formål. I sådan en bygning fra

og med tagoase, gårdrum og øvelokale

ved at udnytte sin naturlige ressource,

1938 har det socialpædagogiske pro

i en knaldrød kæmpecontainer, der ba

saltet.

jekt Sjakket holdt til siden 1991, hvor

lancerer på toppen af taget. Og natur

det åbnede som et frivilligt tilholdssted

ligvis kan institutioner, foreninger o.a.

for utilpassede unge. Siden udviklede

fra bydelen gøre brug af de gode facili

Sjakket det sociale arbejde til også at

teter, der viser, hvordan bygningsarven

omfatte undervisning af unge, som de

kan genanvendes på en måde, der støt

normale skoler har opgivet. I 2004 var

ter udsatte unge og sætter kulør på et

den gamle trykfarvefabrik så nedslidt

stort lokalområde.

LÆS MERE: www.saltkur.dk

og decideret usund at opholde sig i, at der var brug for en gennemgribende

LÆS MERE: www.sjakket.dk

10 år i det byggede miljø

Bispebjerg Bakke Mellem Bispebjerg Hospital og S-togets sporareal lå i mange år en stor, ubrugt grund, som i 1997 tiltrak sig nysgerrige blikke fra

Fuglsang på Lolland forener akitektur, kultur og natur

Haandværkerforeningen og kunstneren Bjørn Nørgaard. Kunne man ikke skabe et byggeri her, hvor kunst og bygningshåndværk

Da den engelske arkitekt Tony Fretton

gik op i en højere helhed, spurgte de sig selv? I 2001 kom Real

vandt den internationale konkurrence

dania ind i billedet, i 2003 blev grunden købt, og i 2007 var der

om byggeriet af Fuglsang Kunstmu

åbningsfest for det spektakulære boligbyggeri, hvor arkitektur,

seum på Lolland, fandt et enigt dom

kunst, håndværk og industrielt byggeri er blevet integreret –

merpanel, at projektet i overbevisende

og allerede inden de første beboere ankom med flyttevognene,

artistisk tolkning respekterer og styrker

begyndte både medierne og busser med arkitekturturister at

det gamle herregårdsanlæg, som det er

strømme til fra ind- og udland, ligesom naboer og andre nysger

bygget i tilknytning til – ja, det bringer

rige lagde vejen forbi. Byggeriet har tiltrukket sig massiv inte

Fuglsang ind i en ny epoke baseret på

resse fra fagfolk inden for byggebranchen, og projektet har gjort

treenigheden mellem kunst, kultur og

vigtige erfaringer med muligheder for at bruge gamle hånd

natur. Fuglsang Kunstmuseum rummer

værksbaserede metoder uden at sætte den økonomiske konkur

kunstsamlingen fra det gamle Stor

renceevne over styr. Bispebjerg Bakke er et originalt kvalitets

strøms Museum i Maribo, primært

byggeri, der sætter helt nye standarder for, hvordan man kan

guldalderkunst, landskabsmalerier og

tænke kreativt, kunstnerisk og med respekt for de gamle hånd

kunst fra 20’erne og 30’erne. Den fine

værkstraditioner, når man bygger lejeboliger.

samling har ikke tidligere haft mulighed for at komme til sin ret, men det sker

LÆS MERE: www.bispebjergbakke.dk og www.realdaniabyg.dk

nu i den 2500 m² store udstillingsbyg ning, der er anlagt i et elegant samspil med godsets historiske nabobygninger, den omliggende park og det smukke landskab. Det smukke museum blev indviet ved et besøg af Dronning Mar grethe i 2008, og med det samme til trak det sig opmærksomhed fra medier og kunstelskere, der strømmede til i så stort antal, at museet på blot tre måne der havde haft lige så mange gæster, som det ellers havde på et helt år i de gamle bygninger. Fuglsang Kunst museum er en vellykket symbiose mel lem gammelt og nyt og kunst og kultur i en arkitektur af internationalt format, der har medvirket til at styrke hele Lolland. LÆS MERE: www.fuglsangkunstmuseum.dk

yderområdernes potentialer

Strandene ved Klitmøller har fået tilnavnet Nordens Hawaii, og det aktive surfermiljø tiltrækker både sportsfolk, turister og fastboende familier.

yderområdernes potentialer

Filosofien er at dyrke det, der er unikt ved hvert enkelt sted

AF signe kierkegaard cain

Surferkultur, dansk landskabsmaleri eller noget helt tredje. Flere af Realdanias projekter har fokus på at dyrke potentialerne i Danmarks yderområder. Vesterhavet er et slaraffenland for sur

punkt i øens stolte salttradition og vide

Over hele Danmark

fere, og det bliver nu udnyttet til fulde

refører den til bl.a. psoriasisbehandling.

Klitmøller er ikke det eneste sted, hvor

i Klitmøller i Thisted Kommune. Her er

Filosofien er at dyrke det, der er unikt

det bliver nemmere at komme til stran

man som en del af projektet Mulighe

ved hvert enkelt sted. Om projektet i

den. ”I Hjerting ved Esbjerg har man

dernes Land ved at bygge bedre klub

Klitmøller siger Lene Kjelgaard Jensen:

skabt en træpromenade med trin, man

faciliteter til surferne og i det hele taget

”Der er ikke så let tilgængelighed til

kan sidde på, og ude i vandet står be

skabe bedre adgang til strandpromena

stranden, men med projektet her bliver

tonpæle i en skulpturel formation. De

den. ”Vi vil gerne styrke både bosæt

der skabt bedre forhold for surferne,

forskellige tiltag binder stranden bedre

ning og turisme og sætter fokus på

bedre adgang for de badende, og også

sammen,” siger Hans Peter Svendler.

det gode liv ved kysten,” siger Lene

gangbesværede får en chance for at

Lidt syd for Esbjerg ligger Ribe med et

Kjelgaard Jensen, der er borgmester

komme til vandet. Samtidig bliver der

af de bedst bevarede kulturmiljøer ved

i Thisted. Hun understreger, at man

lavet kystsikring, så vi også tager hen

domkirken. Her skal Ribe Domkirke

med projektet er med til at facilitere

syn til naturen. Det er rigtig vigtigt, at

plads omformes, så der bliver bedre

de muligheder, der findes i området

man eksponerer området på en bære

plads til byliv. I Faaborg får borgere og

i forvejen.

dygtig måde.” Optimeringen af strand

gæster bedre muligheder for en bade

promenaden og de øvrige tiltag giver

tur med Faaborg Havnebad, som fem

Det er netop meningen med Mulighe

bedre vilkår for turister, og samtidig til

teams nu byder ind med løsninger på.

dernes Land, der er et samarbejde mel

trækker surfermiljø og havsport unge

Tanken er, at Faaborg Havnebad skal

lem Thisted, Bornholm og Lolland kom

familier til området. ”I 2010 afholdt vi

være tilgængeligt for alle og danne

muner og Realdania. Projektet løber fra

World Cup, og det har betydet ekstra

rammen om aktiviteter hele året rundt

2007 til 2012, og Realdania har bevilget

stor interesse. Ejendomsmæglerne har

– for eksempel vil det også få faciliteter

105 mio. kr., mens hver kommune bi

kunnet registrere en større efterspørg

til vinterbadning. På Ærø er det det

drager med 30 mio. kr.. Realdania har

sel efter ejendomme i området,” siger

gamle skibsværft, der står for fornyel

generelt fokus på mulighederne i Dan

Lene Kjelgaard Jensen. Hun oplever, at

sen. Det bliver omdannet til et arbej

marks yderområder og støtter en lang

projektet betyder meget for de lokale:

dende kulturbevaringsog formidlings

række projekter, der tager fat i det lo

”De, der har været med til at komme

center, der samtidig fungerer som

kale potentiale. ”Målet er at styrke

med ideer, oplever, at de bliver ført ud i

turistattraktion og uddannelsestilbud

stedbundne potentialer ved at lave pro

livet. Deres forslag bliver til virkelighed,

for unge med særlige behov. Andre ste

jekter, der giver identitet, selvtillid og

og det kunne vi ikke have gjort alene.

der i landet har man udnyttet beva

ny tro på et område,” siger Hans Peter

Det har stor betydning for, hvor meget

ringsværdig arkitektur til at skabe ny

Svendler, direktør i Realdania. Han

man engagerer sig i det lokale demo

identitet i et område. Det gælder for ek

nævner for eksempel Læsø, hvor man

krati, at man oplever, at det lykkes.”

sempel Nørre Vosborg – en gammel

med Læsø Kur, der ligger i og omkring

herregård, der er blevet indrettet til

en ombygget kirke, har taget udgangs

kongrescenter. ”Vi ville ikke støtte et

yderområdernes potentialer

kongrescenter på et tilfældigt sted for

er et meget menneskeligt hus, og selv

at skabe vækst i et område. Nørre Vos

om det er bygget i et traditionsrigt kul

borg har en anden dimension. Det er

turmiljø med en gammel herregård, har

afgørende, at vi her er med til at bevare

vi ikke mødt kritik af museumsarkitek

et sted, samtidig med, at det så bevæ

turens modernitet.” I 2010 havde mu

ger sig ind i fremtiden som del af et of

seet ca. 25.000 besøgende, og ca. halv

fentlig tilgængeligt sted,” siger Hans

delen kom fra andre steder i landet end

Peter Svendler. Også på Lolland spiller

Lolland-Falster, især fra Sjælland og Kø

herregårdene en central rolle. Som en

benhavnsområdet.

del af Mulighedernes Land sætter Lol land Kommune fokus på formidlingen

Der er dog også udfordringer ved at

af herregårdslandskabet og der etable

drive kunstmuseum på landet, siger

res udstillinger og cykelruter mellem

Anne Højer Petersen: ”Vejret betyder

herregårdene.

for eksempel meget – de seneste vintre med rigtig meget sne inviterer ikke lige

Kunsten midt i naturen

til, at man tager ud til os. Og så er det

På Lolland fik lokale og turister også for

økonomisk en udfordring, at vi startede

tre år siden en helt ny mulighed for at

op i kølvandet på finanskrisen, hvor

kombinere kultur- og naturoplevelser.

pengene blandt tilskudsgiverne er ble

Da åbnede Fuglsang Kunstmuseum,

vet færre. Også derfor er det vigtigt, at

som er tegnet af den engelske arkitekt

vi hele tiden formidler, hvad vi gør. Men

Tony Fretton. Kunstmuseet ligger midt i

efter min opfattelse er vi et meget posi

den natur, der optræder på mange af

tivt profileret kultursted, og vores sær

malerierne i museets samling af dansk

udstillingsvirksomhed oplever også stor

landskabskunst. ”Man kan sige, at mu

synlighed i de landsdækkende medier.

seet er flyttet ud i sit motiv,” siger mu

Vi oplever, at man er stolt af os i lokal

seumsdirektør Anne Højer Petersen og

området, og vi bakkes bl.a. op af ca.

uddyber: ”Skejten, den lille odde, der

1.000 medlemmer af Fuglsang Kunst

rager ud i Guldborgsund, optræder i

museums Venner,” siger Anne Højer

mange malerier i museets samling. Og

Petersen. Også Karen Skou, projektle

mange af vores gæster kombinerer

der i Realdania, peger på Fuglsang

kunsten og naturen. Når de har set mu

Kunstmuseum som et godt eksempel

siger Karen Skou og fortsætter: ”For

seet, skifter de fodtøj og går en tur i

på en stor lokal succes: ”Med parken

unge akademikere kan det være afgø

parken eller langs stranden.” Anne Hø

og landskabet er det ikke bare en

rende, at der er kulturelle tilbud der,

jer Petersen fortæller, at arkitekturen

kunstoplevelse, men også et udflugts

hvor de bosætter sig. På Lolland er der

også er en stor del af oplevelsen: ”Vo

sted. Man opfatter det som noget, der

rigtig mange godser og herregårde med

res gæster kan tydeligvis godt lide at

er fremtid i for hele området. Det kan

en fornem historie og potentiale for en

være her og bruger ofte mere tid her,

bl.a. være afgørende, hvis man vil til

positiv udvikling. Det er de mange posi

end de havde planlagt hjemmefra. Det

trække unge, veluddannede familier,”

tive historier, der er brug for, at vi får for

Langs kystsikringen i Klitmøller skal der etableres en promenade, kaldet Foreningsvejen. Derudover får Klitmøller et nyt vartegn og udflugtsmål i form af en totalombygning af det nuværende Hummerhus.

yderområdernes potentialer I oktober 2010 blev Fuglsang Kunst museum valgt som vinder af Guldborgsund Kommunes Arkitekturpris i kategorien "Nybyggeri og tilbygninger". Læs mere om arkitekten Tony Fretton på side 25 og side 62.

talt.” Karen Skou understreger, at yder

kystområder kan byde på surfermulig

LÆS MERE om Mulighedernes Land på

områderne ikke skal konkurrere med de

heder, og bygninger, der er blevet til

www.mulighedernesland.dk

store byer, men slå på det, der er sær

overs skal finde ny anvendelse osv. Der

ligt for dem: ”Mange af yderområderne

er mulighed for en positiv udvikling på

LÆS MERE om Fuglsang Kunstmuseum

er blandt de smukkeste i Danmark og

trods af den manglende vækst, og der

på www.fuglsangkunstmuseum.dk

har særlige potentialer. For eksempel

er behov for, at yderområderne finder

kan man bo meget billigere, i yderom

en ny identitet og udnytter de potentia

råderne produceres kvalitetsfødevarer,

ler, der er de enkelte steder.”

Ribe Domkirkeplads Pladsen omkring Ribe Domkirke bliver genskabt som et aktivt byrum – et byrum, der både kan matche og spille sammen med Danmarks ældste domkirke.

Faaborg Havnebad Et nyt havnebad centralt i Faaborg skal være med til at skabe et aktivt byliv og styrke sundheden i den historiske købstad.

Øhavets Restaureringscenter Det gamle skibsværftsområde i Ærøskøbing Havn bliver omdannet til et arbejdende kulturbevaringsog formidlingscenter, der samtidig fungerer som uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

Læs mere på side 14

Læs mere på side 06

Læs mere på side 71

Byggeriets ildsjæle

De findes overalt i Danmark. Ildsjælene. De tusindvis af engagerede mennesker, som hvert år lægger masser af timer i det, de brænder for. Hvad enten det er sport, socialt arbejde eller noget helt tredje – i byen eller på landet – som enkeltpersoner eller i foreninger.

Af Mette Geilø

De forandrer verden en lille smule Det byggede miljø har også sine ild

standarder for, hvordan man kan ar

sjæle. I Realdania møder vi ildsjælene

bejde med det byggede miljø.

i mange af de projekter, vi går ind i. Det er også en af grundene til, at Projektleder Christian Andersen siger

ildsjælenes indsats ikke kan erstattes. I

om ildsjælenes værdi for Realdanias ar

mange tilfælde sikrer ildsjælenes enga

bejde: ”I mange af de projekter, vi støt

gement nemlig, at et projekt ”kan stå

ter, møder vi engagerede ildsjæle. De

på egne ben,” når fondsmidlerne en

har stor ejerskabsfølelse og de skaber

dag er brugt.

stor lokal forankring. Det er meget po sitive træk, som bidrager til projekter

Et andet kendetegn er ildsjælenes mod

nes levedygtighed og bæredygtighed i

på at prøve noget nyt. De går ofte nye

det hele taget.”

veje. Veje, som mange gange viser sig at være vigtige brikker i at udvikle og

Han uddyber, at ildsjælene ofte har rod

forandre et lokalsamfund, som måske

i det lokale foreningsliv. Det er menne

præges af nedgangsstemning.

sker, som skaber rammer for samvær og kulturliv. I nogle tilfælde kan de

Derfor er det også karakteristisk, at

også være med til at skabe økonomiske

byggeriets ildsjæle ofte giver sig i kast

muligheder, fordi deres projekter ofte

med bygninger og byggerier, som bety

skaber nye aktiviteter og dermed også

der noget for fællesskabet og kulturli

nye brugere: ”Det er til stor gavn for et

vet i det enkelte lokalsamfund. Både

lokalmiljø og for bygningsarv. I sidste

når det handler om at sætte i stand og

ende er det til gavn for os alle. Ildsjæ

omdanne gamle bygninger. Og når

lene er jo med til at fastholde relationer

ildsjælene går forrest i at bygge nyt

og sammenhæng i lokalsamfundet. De

eller skabe et nyt, tiltrængt liv i gaden.

“Ildsjæle-projekter er bl.a. kendetegnet ved, at de værdier, der skabes, langt overstiger de midler og det arbejde, der lægges i dem,” siger Christian Andersen, projektleder I Realdania. Du kan læse mere om ildsjælenes projekter på Realdanias hjemmeside og i bogen “Når lysten driver værket – byggeriets ildsjæle”, som Real dania udgav i 2010. Bogen kan købes gennem Dansk Bygningsarv www.bygningsarv.dk

seje træk – fra idé over byggeforløb til når huset engang står færdigt og skal

er levende beviser på borgerengage

drives videre.

ment, og de skaber en merværdi, som

Modet til at afprøve noget nyt gør

langt overstiger den frivillige arbejds

også, at ildsjælenes projekter som regel

indsats, de lægger i projekterne. Med

er svære at sætte på formel. De spæn

Realdania har netop taget hul på et pro

enkle midler er de med til at skabe for

der nemlig vidt. Lige fra økologiske ha

jekt, som frem til 2012 skal styrke det

andring og øget livskvalitet. Det er no

veprojekter i storbyen til at sikre, at en

professionelle potentiale hos byggeriets

get, vi vægter rigtig højt i Realdania.”

ældgammel kystkultur på den jyske

ildsjæle. Det handler overordnet om at

vestkyst holdes i live.

opbygge viden, bygge bro og styrke

Positiv forandring

dialogen mellem de frivillige ildsjæle og

Ildsjæle motiveres af den positive for

Det varierer, hvem der er med i et

de professionelle samarbejdspartnere.

andring, de kan skabe gennem en frivil

ildsjæleprojekt. At gennemføre et pro

Der bliver bl.a. oprettet en digital

lig indsats sammen med andre. Det,

jekt kræver nemlig både personer, som

ildsjælsbørs, hvor man kan hente gode

der driver dem, er glæden ved at gøre

er gode til at få ideer og til at overbe

råd og finde inspiration, og der bliver

en konkret forskel. For en bygning eller

vise andre om dem. Men det kræver

afholdt en række netværksmøder og

et lokalsamfund. Eller ved at sætte nye

også nogle, som kan klare det lange,

workshops rundt om i landet.

byggeriets ildsjæle

Han Herred Havbåde I halvfemserne så det skidt ud for fiskerierhvervet i Nordvest jylland. Konfiskering af fangstret, privatisering af kvoter og præmie for bådeophugning truede en kystkultur, der har præget området i århundreder. I Hanstholm var bådeværftet tæt på at lukke, og den sidste bådebygger på egnen, Peder Madsbøll, var for længst holdt op. Snart ville der ikke være flere, som mestrede det gamle hånd værk at bygge havbåde. Slettestrand, hvor Han Herred Hav både i dag holder til, var blevet en badestrand, der lå øde hen uden for sæsonen.

saxogade

Men lokale kræfter fik en god ide: at restaurere de gamle,

Siden 1986 har Sidegadeprojektet overtaget butikkerne i

Peder Madsbøll er en central drivkraft i projektet, som har an

Saxogade på Vesterbro og omdannet dem til butikker,

sat en formidlingsmedarbejder og to bådebyggere. Alle andre

værksteder og cafeer, der drives af frivillige og arbejds

arbejder frivilligt. Lige nu restaureres bådene i en gammel

løse.

redningsstation. Men snart kan medarbejdere og bådelaug

klinkbyggede havbåde. Dermed var Han Herred Havbåde født.

tage et splinternyt og moderne værksted i brug, som også Projektet fungerer som et aktiveringstilbud for Vesterbros

har administrations- og udstillingslokaler. Byggeriet sker i et

arbejdsløse og hører under Kristeligt Studenter Settle

fredet klitområde, så der er strenge krav til æstetik og place

ment, der driver en række aktiviteter primært baseret på

ring, ligesom man trækker på lokale byggetraditioner og ma

frivillighed på Vesterbro.

terialer.

I 2002 fik Johannes Berthelsen, forstander for Studenter

Sidste sommer var der stor interesse blandt lokale og turister

Settlementerne ideen til at indrette Saxogade som gåstrøg

for at se Han Herred Havbåde, og det er godt på vej til at

og udsmykke butikkerne, så de danner en helhed. Gaden

blive områdets nye turismefyrtårn.

skulle lukkes for biltrafik og facaderne udsmykkes, så der kunne komme mere liv i gaden. Projektet fik tidligt tilsagn fra Københavns Kommunes by udviklingspulje og Realdania om støtte, mens andelsfor eningerne i gaden var kede af planerne om at lukke ga den. Det krævede dialog mellem projektets folk og de lokale i området. Kompromiset blev en ensretning af ga den, så parkeringspladserne blev bevaret og biltrafikken reduceret. Filminstruktør, forfatter og kunstmaler Erik Clausen og kunstmaler Christian Hansen har stået for udsmykningen, der giver identitet til projektet, som sætter fokus på det skæve og anderledes. Der bliver lagt mærke til gaden nu, hvor den visuelt skiller sig ud fra områdets andre gader og butikker. LÆS MERE: www.sidegaden.dk

LÆS MERE: www.havbaade.dk

Realdanias Medlemsdemokrati

medlemsdemokrati AF ole Brandt

Sådan sagde formanden for Realdanias bestyrelse, Jesper Nygård på årets valgmøder, der trods det strenge vintervejr satte ny deltagerrekord.

Vi støtter også projekter, der kommer lige fra hjertet

Premieren på årets tre geografiske

Og medlemmerne kommer i god tid.

til at udvikle og finde løsninger på de

valgmøder fandt sted i Vejle. Uden for

Allerede halvanden time før møderne

mange udfordringer, som samfundet

Torvehallerne havde vinterkulden

begynder, finder de første forventnings

står over for, når det handler om at

denne dag sidst i november allerede

fulde og lidt forfrosne vej, hvor de bli

bygge en bæredygtig fremtid.”

bidt sig godt fast. Men hverken her el

ver modtaget af smilende medarbej

ler nogle dage senere i Hillerød og Kø

dere fra Realdania. Inden længe går

Kamp om pladserne

benhavn, kunne det strenge vintervejr

samtalen livligt mellem bordene, hvor

På valgmøderne vælger man medlem

holde Realdanias medlemmer hjemme.

man nyder lidt kaffe og kage.

mer til repræsentantskabet, som er Realdanias øverste myndighed. Repræ

Der var over 2.500 tilmeldte – det stør ste antal tilmeldte i Realdanias historie.

Styrke mangfoldigheden

sentantskabets opgaver er at vælge

Der er trængsel foran storskærmen.

bestyrelse og revision, godkende års

Kommer for at få viden

Her vises korte film om nogle af de

rapporten og fungere som ambassadør

Medlemmerne kommer til valgmøderne

mange projekter, som Realdania støt

og sparringspartner for bestyrelsen.

for at være med til at bestemme, hvem

ter. Det er både projekter til få tusind

der skal vælges til repræsentantskabet.

kroner til de helt store i millionklassen.

10 stillere er alt, hvad der skal til, for at

Men de kommer også for at hente vi

Som bestyrelsesformand Jesper

man kan stille op som kandidat til re

den. Som Jin Golan fra Vejle udtrykte

Nygård sagde på valgmødet:

præsentantskabet. De seneste år har flere medlemmer benyttet sig af mulig

det: ”Det er vigtigt, at vi også har øje for det

heden for at kandidere på valgmøderne

”Valgmøderne er gode, fordi de er me

store i det små. For os handler det ikke

rundt om i landet. I Vejle og Hillerød

get oplysende og giver mulighed for at

om beløbsstørrelser, men om at gøre

blev der begge steder valgt en kandi

stille spørgsmål til ledelsen og få svar.

en positiv forskel og styrke mangfoldig

dat, der var stillet op af medlemmer.

Det er jo i en vis forstand vores penge,

heden. Vi prøver at se potentiale frem

Realdania anvender til filantropi. Derfor

for begrænsninger uanset hvor i landet,

Valgmøderne er medlemsdemokrati i

er det rart at følge med.”

vi engagerer os. Vi vil gerne være med

praksis, og mange deltager i debatten

året i glimt

på mødet. I København tog f.eks. om

ning for modtagerne. En ville vide, om

kring 20 fremmødte ordet i spørgerun

det projekt, der for nogle år siden blev

den med bestyrelsesformand Jesper

skabt for at løse problemet med en lov

Nygård og adm. direktør Flemming

liggørelse af Christiania, stadig kunne

Borreskov, som i øvrigt varede over en

realiseres. Andre spurgte til det nye

time.

Danmarks Akvarium – Den Blå Planet, til hospice-programmet, bevaring af

Som Steen Thomsen fra Frederikssund

gamle stationsbygninger og opførelse

sagde efter valgmødet i Hillerød:

af handicapboliger.

”Realdania råder over enorme midler,

Flere ville gerne høre nærmere om prin

som kommer samfundet til gode. Valg

cipper og strategi for Realdanias inve

mødet giver en god forståelse for, hvad

stering af sin store formue, ligesom der

det er for værdier, der ligger til grund

blev spurgt, om Realdania har nedfæl

for foreningens arbejde. Positiv var

det etiske retningslinjer for sine inve

også den rigtig gode debat efter talerne

steringer.

med mange spørgsmål og kommenta rer fra medlemmerne – og præsentatio

Der var også interesse i at få belyst,

nen af kandidaterne til kampvalget til

hvad der skal til for at få en ansøgning

repræsentantskabet. De har stor indfly

om et projekt godkendt. Men da det i

delse, og derfor er det rart at vide,

høj grad afhænger af det konkrete pro

hvem de er, og hvad de står for.”

jekt, er der ikke et entydigt svar. Et godt sted at begynde er dog Realda

Mange spørgsmål

nias hjemmeside. Her står beskrevet,

Dirigenten ved alle tre valgmøder var

både hvad Realdania støtter og ikke

studievært på TV Avisen, Klaus Bund

støtter. Der er svar på de mest stillede

gaard Povlsen. Han sørgede med hu

spørgsmål, og der er et ansøgnings

mor og fasthed for, at alle spørgsmål

skema, man kan udfylde og sende

blev besvaret. Og man kom langt om

direkte via hjemmesiden.

kring. Ring og hent hjælp Nogle ville vide, hvordan arkitekterne

Bestyrelsesformand Jesper Nygård

bliver valgt i forbindelse med realiserin

opfordrede også interesserede med

gen af konkrete projekter. Andre

en projektidé til at ringe til Realdania

spurgte til, om Realdania-projekter kan

og tale med en medarbejder

risikere at blive en økonomisk belast

i Filantropi.

Realdanias Medlemsdemokrati

”Vi ønsker at støtte projekter over hele

steringer fordelt på mere end 40 porte

landet og gerne projekter, der kommer

føljer. I 2009 kastede vores investerin

lige ”fra hjertet.” Derfor hjælper vi med

ger i alt 6,6 mia. kr. af sig. Det svarer til

glæde ansøgere med at udvikle og kva

45,5 procent og ligger i den rigtig pæne

lificere deres projekter,” sagde Jesper

ende af skalaen, sammenlignet med re

Nygård og tilføjede:

sten af markedet.”

”Gjorde vi ikke det, ville vi jo alene

Filantropi som profession

komme til at støtte de projekter, der

De kommercielle investeringer skal

kommer fra ”professionelle” – og dem

sikre grundlaget for Realdanias filantro

vi selv tager initiativ til. Sådan skal det

piske uddelinger. Det er filantropien og

ikke være. Alle med en god idé skal

projekterne, der er kernen i vores virk

have en fair chance, og derfor giver vi

somhed. I øjeblikket er vi involveret i

gerne en hånd med, i den proces det er

mere end 500 projekter,” fortalte Real

at få afklaret og gjort præcist rede for

danias bestyrelsesformand.

et projekt.” Han understregede, at Realdania be En af deltagerne i mødet, Marietta Ko

tragter filantropi som en profession.

lind fra Værløse, havde følgende kom mentar til denne del af mødet:

”Det vil sige, at vi arbejder strategisk og langsigtet med vores projekter, og

”Dirigenten var skarp, hurtig og gen

at uddelingerne sker inden for disse

nemførte spørgerunden med herlig hu

strategiske rammer og overordnet in

mor. Præsentationerne af de opstillede

den for tre fokusområder: Det er Byen,

gav et meget nuanceret billede af deres

Byggeriet og Bygningsarven. Desuden

personligheder og baggrund. Jeg var

koncentrerer vi os nu og i de kom

meget positivt overrasket over, at de

mende år om projekter, der på den ene

kandidater, der blev valgt, var så for

eller anden måde handler om bæredyg

skellige. Og både Realdanias direktør

tighed.

og formanden for bestyrelsen svarede virkelig godt på spørgsmålene fra sa

Vi vil gerne være med til at udvikle og

len.”

finde løsninger på de mange, mange udfordringer, som samfundet står over

10 mia. kr. på 10 år til mere end 1.000 projekter

for, når det handler om at bygge en

Før der blev åbnet for spørgsmål og de

brug over sygdomsfremkaldende livs

bat, havde Jesper Nygård og Flemming

stil og til en indsats over for dem i vo

Borreskov fortalt om forskellige sider af

res samfund, der på den ene eller

Realdanias virksomhed.

anden måde har det svært, og hvor en

bæredygtig fremtid. Lige fra energifor

forbedring af de fysiske rammer kan Jesper Nygård fortalte bl.a. om Realda

hjælpe med at give et bedre og mere

nias økonomi, at det hele begyndte

indholdsrigt liv,” sagde Jesper Nygård,

med en formue på 10,5 mia. kr.

før han gav ordet videre til Flemming Borreskov, som primært talte om bære

”På bare 10 år har vi bidraget med 10

dygtighed i sit indlæg.

mia. til over 1.000 filantropiske projek ter i Danmark, ligesom vi har betalt to

Bæredygtighed over alt

mia. kr. til skat. Og ved udgangen af

”Vi ved alle, at flere og flere rammes af

2009 stod der 19 mia. kr. ”på bank

sygdomme, der skyldes usund og inak

bogen,” konstaterede Jesper Nygård.

tiv livsstil. For nylig læste jeg om en un dersøgelse, der viser, at mennesker,

”Hvis nogen skulle undre sig over,

som bor i en bydel, der er æstetisk at

hvordan ”bankkontoen” tilsyneladende

traktiv og interessant, bevæger sig mere

ikke tømmes med årene, men tvært

end mennesker i bydele, der er mindre

imod vokser – selv om vi bruger flittigt

smukke eller mere kedelige. Byen skal

af den – skyldes det, at vi har placeret

indbyde til bevægelse,” sagde Realda

pengene i en række kommercielle inve

nias adm. direktør og fortsatte:

På realdania.dk kan du se videoindslag fra valgmøderne og høre kommentarer fra medlemmerne. Her kan du også se, hvilke kandidater, der blev valgt ind i repræsentantskabet.

Realdanias Medlemsdemokrati

Fakta om Realdanias medlemsdemokrati

Medlemmerne vælger repræsentantskabet på faglige og geografiske valgmøder: • På valgmøder i de 10 geografiske valggrupper vælges 60 medlemmer af repræsentantskabet. • På valgmøder i de 6 faglige valggrupper vælges 42 medlemmer af repræsentantskabet. • Repræsentantskabet vælger selv 7 medlemmer til repræsentantskabet efter indstilling fra 11 særlige interesseorganisationer. Sammensætningen af repræsentantskabet afspejler en række forskellige hensyn til Realdanias mangeartede inte ressenter – de geografiske i relation til den brede med lemsskare, de faglige i relation til det faglige netværk samt de særlige interessenter, som ikke har en direkte tilknytning til Realdania, men som har indsigt og viden, der er vigtig for virksomheden. Repræsentantskabet har formuleret nogle ønsker og krav til de kvalifikationer, som kan sikre, at det enkelte repræsen tantskabsmedlem både har interesse for Realdanias arbejde og har nogle kvalifikationer, der gør det muligt at følge arbejdet i bestyrelsen. Det drejer sig om ledelsesmæssige kvalifikationer, faglige kvalifikationer samt det enkelte med lems netværk. De kvalifikationer er vigtige, fordi det også er blandt repræsentantskabets medlemmer, at de fleste nye bestyrelsesmedlemmer findes. Læs mere om repræsentantskabet på www.realdania.dk eller i Realdanias Årsrapport 2010. I 2011 holder vi fire valgmøder: • Valggruppen for Ejere af landbrugsejendomme den 3. november • Valggruppen for Ejere af erhvervsejendomme den 9. november. • Valggruppen for Område 4 (Billund, Esbjerg, Fanø, Haderslev, Sønderborg, Tønder, Varde, Vejen, Aabenraa) den 17. november. • Valggruppen for Område 8 (Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Vesthimmerland, Aalborg) den 24. november. Læs mere om valg i 2011 på www.realdania.dk

På Realdanias hjemmeside kan du se videoklip og flere billeder fra valgmøderne. Her kan du også downloade turguiden ”Har du set?”, der fortæller om nogle af Realdanias projekter i de enkelte valgområder.

Realdanias Medlemsdemokrati

”Måske kræver det i virkeligheden ikke

Etagebyggeri der producerer energi

ikke blot holder på energi og varme,

så meget kroner og øre som fantasi og

Både miljøet, klimaet og vores egen

men også selv producerer al energi og

initiativ for at sætte gang i benene. Der

pengepung kunne nyde godt af, at vi

el. Det bliver Danmarks første energi

for inviterede vi sammen med Kommu

f.eks. kastede et kritisk blik på vores

neutrale og energiproducerende etage

nernes Landsforening og Lokale- og

eget energiforbrug. Det kan godt betale

byggeri. Og det skal ikke være dyrere

Anlægsfonden alle landets kommuner

sig at gå boligen igennem. Lofter, tag,

at få en lejelejlighed eller købe en ejer

til at give deres bud på, hvordan man

vinduer, ydervægge, brændeovne og

lejligheden her end i andre nybygge

kan skabe gode omveje – både for hel

andre ting kan vise sig at være rigtig

rier,” fortalte Flemming Borreskov.

bredet og for pengepungen. Det kom

store energi-slugere. Det har vi lært af et

der rigtig mange gode forslag til, og de

forsøg, som vi i øjeblikket er i gang med

Mødet blev afrundet med et tankevæk

bedste bliver realiseret (læs mere om

i fire 70’er-parcelhuse i Tilst ved Aarhus.

kende, inspirerende og provokerende indlæg med mange skønne billeder af

EN GOD OMVEJ på side 50). På havnefronten i Aalborg er Realda

journalist Peter Olesen. Og dermed var

Bæredygtighed handler naturligvis

nias datterselskab Realdania Byg sam

der lidt både at tænke over og tale om,

også om miljø og ressourcer og om at

men med et lokalt entreprenørfirma i

da deltagerne fortsatte til spisning

finde løsninger – også på vores enorme

gang med at bygge lejligheder, som

bagefter.

forbrug af energi og ressourcer.

Køges borgmester Marie Stærke – her i selskab med Poul Lindor Nielsen, borgmester i Roskilde og Flemming Eskildsen, borgmester i Skive – blev på valgmødet i Byudviklingsforum indvalgt i Real danias repræsentantskab. Læs mere om Byudvik lingsforum og Realdanias Debats øvrige faglige debatfora på www.realdaniadebat.dk

Medlemmer valgt på årets valgmøder På de geografiske valgmøder blev der valgt i alt 19 medlem

Valggruppen står for at vælge syv medlemmer til Real

mer til Realdanias repræsentantskab. Der blev valgt syv med

danias repræsentantskab. Efter inspirerende debatindlæg

lemmer i Område 1 – København, fire medlemmer i Område

og veloplagte diskussioner med fokus på bæredygtigt by

5 – Trekantsområdet og otte medlemmer i Område 9 – Nord

design og planstrategier kunne valggruppen tage fat

sjælland. Otte af de valgte kandidater var nyvalgte.

på selve valghandlingen og med applaus vælge de opstillede kandidater. Fire af dem var nyvalgte.

2010 bød også på et enkelt fagligt valgmøde, nemlig i valg gruppen for Byudvikling. Valgmødet blev afholdt i forbindelse med forårets debatmøde i regi af Realdania Debat.

Realdanias Medlemsdemokrati

”Vi meldte os ind i Realdania, fordi vi syntes godt om

”Interesse for byen og dens indretning er årsagen til,

formålet med at skabe livskvalitet i det byggede miljø.

at jeg er medlem. Og netop på det område mener jeg,

Og siden har vi også set, at der er blevet givet støtte til

at Realdania gør noget, som er i alles interesse. Valg-

rigtig mange gode og fremsynede projekter. Hvad var

mødet er en god anledning til at høre både om opnå-

der f.eks. blevet af Christiansfeld, hvis ikke Realdania

ede resultater og om planer for fremtiden. For mig er

var trådt til? Jeg er også rigtig glad for støtten til den

det vigtigt, at Realdania bevarer sin folkelige opbak-

danske kulturarv – jeg tænker bl.a. på slotte og herre-

ning og derfor undgår politiske konflikter.”

gårde, herunder herrehårdshaverne.” Bo Dalsby, Frederiksberg Mona Larsen, Kolding

”Det var et meget veltilrettelagt og lærerigt valgmøde,

”Det var vores bankrådgiver, der for et par år siden

hvor man efterfølgende følte sig særdeles velinforme-

gjorde os opmærksom på Realdania, fordi hun mente,

ret. De små film, der blev vist før mødet, med en for-

at det kunne være interessant for os at blive medlem-

tælling i lyd og billeder om nogle af de projekter, Real-

mer. Vi meldte os ind, og hun havde helt ret. Vi er til

dania har støttet, er virkelig med til at give os indsigt i

vores første valgmøde og mærker virkelig ”suset.” Det

Realdanias brede virke. Det samme gælder det lille

er dejligt at se så mange mennesker, der deler vores

hæfte: ”Har du set….”

interesse for Realdanias filantropiske arbejde.”

Niels Holmer Johansen, Hillerød

Iben Andersen, Fredericia

socialt engagement

Af Signe kierkegaard Cain

Realdania støtter sociale projekter med lokale ildsjæle, der bl.a. viser byen frem fra hjemløses synsvinkel, driver seniorcafé i Sydhavnen, hjælper voldsramte kvinder og børn i Danner huset og driver veteranhjem for hjemvendte soldater og pårørende.

Vi mødes på Blågårds Plads, hvor Henrik Svale har tilbragt en meget stor del af sit 48 år lange liv. Her hang han ud med sine ældre brødre som dreng, og her kommer han næsten dagligt som aktiv i Brugerforeningen for stofbrugere. ”Jeg starter mine ture her og fortæller som noget af det første om Brugerforeningen og vores arbejde,” siger Henrik Svale, der er byguide i projektet Poverty Walks, som Projekt UDENFOR står bag. Realdania støtter projektet, hvor nuværende og tidli gere hjemløse viser byen frem set fra deres synsvinkel. Henrik Svale har været afhængig af heroin de sidste tyve år, og var hjemløs i tre år. Han er tidligere professionel musiker, optræ der stadig gerne med sin guitar, og han er et naturtalent til at fortælle. Hans blik fanger de mange små detaljer i byen, man ellers ofte overser. Foran en af Danmarks ældste helsekostfor retninger peger han på fortovet, hvor en mosaik fuld af farve

Socialt engagement

ofte overnattede, da han var hjemløs. ”Det her var en af mine fedeste matrikler. Når man bor på gaden, er det utrolig afgø rende at have steder som her, hvor der er en tør plet, og der kommer lidt varme op af skakten. Det kan så være nok så idyllisk at vågne op her i parken, og fuglene kvidrer måske, men så opdager man sine behov for bl.a. fred og ro, toiletbe søg og stoffer, og dem kan man ikke bare lige sådan få op fyldt. Man har ikke mulighed for at trække sig tilbage fra ver den, og det er meget belastende,” siger han, mens vi går videre ned mod hjørnet af H.C. Ørstedsvej og Rosenørns Allé, hvor han blev født. ”Kontrasten mellem Nørrebro og Frede riksberg var også meget tydelig dengang, og vi boede i Fre deriksbergs første og sidste slumhus,” fortæller Henrik Svale. Soldatersammenhold Fælles for mange af de sociale projekter, Realdania støtter in den for indsatsområdet ”Sundhed og social bæredygtighed” er, at frivilliges store indsats spiller en afgørende rolle. Det gælder i særlig grad for projektet Danske Veteranhjem, der står bag åbningen af tre veteranhjem i Fredericia, Aalborg og på Frederiksberg. Realdania har støttet projektet med 4,6 mio. kr. ”Vi har været meget imponerede over det arbejde, som en række ildsjæle har lagt i de tre projekter rundt om i landet. Realdania har udover penge bl.a. bidraget med konsu lentbistand i forhold til at få dannet en fond og derigennem få den grundlæggende organisation bag veteranhjemmene op at stå, og som kan understøtte en yderligere udbygning,” siger Carsten Kjær Sørensen, der er projektleder i Realdania. De tre veteranhjem ligger i eksisterende bygninger, der er blevet ind rettet til formålet. Her er bl.a. computerrum, handicaptoiletter og billardborde. Og uformelle rammer, hvor både veteraner og frivillige kan få sig en snak og være en del af et fællesskab. ”Formålet med veteranhjemmene er at skabe et sted, hvor man både kan komme, hvis man er blevet styrket af sin ud Henrik Svale er en engageret guide. På sin tur blander han fortællinger om byens arkitektur og byrum med oplevelser og indtryk fra sit eget liv på gaden.

sendelse som soldat, og hvor veteraner og deres pårørende kan komme og søge den hjælp, de ikke mener at finde i det etablerede system. Grundlæggende behandles der ikke på ve teranhjemmene, men der formidles kontakt til dem, der kan hjælpe, og der støttes med den praktiske kontakt, når man skal tale med for eksempel kommunen, lægen eller bilfor handleren,” siger Jan Brun Andersen, der er bestyrelsesfor mand i Danske Veteranhjem.

rige blomster lyser op. ”Den har været her lige så længe, jeg kan huske. Jeg ved ikke, hvem der har lavet den, men jeg sy

Krisecenter flyttet

nes, det er et flot stykke arbejde. Og så indeholder den min

Bag arbejdet med social bæredygtighed ligger den grund

yndlingsblomst, valmuen,” siger han og griner. ”Jeg mødte

tanke, at de fysiske rammer er afgørende for den indsats, der

heroinen for første gang her i Blågårdsgade 37 mellem 1. og

kan gøres i forhold til udsatte grupper. I det legendariske og

2. sal,” fortæller han så.

fredede Dannerhuset er voldsramte kvinder og børn og hu sets ansatte og frivillige godt på vej til at få meget bedre ram

Henrik Svales egen historie er en stor del af turen gennem

mer. I oktober 2010 flyttede kvindekrisecentret ind i det

Nørrebro og indre Frederiksberg. Turen bevæger sig fra Blå

gamle musikkonservatorium på H. C. Andersens Boulevard,

gårds Plads over Åboulevarden ned til Forum, til Thorvald

hvor de skal bo, mens huset fra 1870’erne bliver totalrenove

sensvej, forbi hans fødested på H.C. Ørstedsvej og tilbage til

ret. I forbindelse med flytningen blev der arrangeret et flytte

Nørrebro. Undervejs udpeger han bl.a., hvor han boede med

kasseløb, der skulle markere overgangen til det nye hus og

sin kæreste og spæde datter, før forholdet gik i stykker som

gøre voldsramte kvinder opmærksomme på den nye adresse.

følge af de løgne, der blev en del af livet som stofbruger. Og

”Det lader til, at kvinderne har opdaget, at Danner er flyttet

han viser vej til de tørre pletter i parken foran Forum, hvor han

midlertidigt, og det går godt på den nye adresse,” fortæller

socialt engagement

Marianne Kofoed, projektleder i Realdania. ”Nu er arbejdet

kere og frivillige har gjort det rigtig sjovt at følge processen

med det fredede hus godt i gang. Taget bliver skiftet, facaden

med at få skabt seniorcafeen,” siger han. Caféen arrangerer

bliver renset, alle installationer udskiftes, og der bliver i det

bl.a. internet- og sms-kurser, ture ud af huset og udlandsrej

hele taget arbejdet med alle rum for at sikre, at husets fre

ser, og man laver også opsøgende arbejde. ”Det hele er base

dede detaljer og rum igen kommer i spil. Når Danner flytter

ret på, at de velfungerende ældre bager nogle kringler og la

tilbage i 2012, vil rammerne i meget højere grad tilfredsstille

ver noget kaffe. Der kommer også efterlønnere, som føler en

de behov der er, når man driver et moderne krisecenter. Et

glæde ved at hjælpe dem, der har det sværere end dem selv,”

stort plus er blandt andet, at kvinderne får langt bedre for

siger Lars Autrup.

hold, da alle værelserne nu får eget bad og toilet og et lille Terapi at være guide

te-køkken,” siger Marianne Kofoed.

Tilbage på det indre Frederiksberg fortæller Henrik Svale med Mødested for seniorer

stor entusiasme og væver sin egen historie sammen med by

I Sydhavnen i København har Kvartershuset eksisteret i lang

ens historie og de mange små detaljer. Han har sammen med

tid, men nu har kvarterets mange ældre borgere fået bedre

fire andre gadefolk været guide i Poverty Walks siden som

mulighed for at komme indenfor. Der er nemlig blevet indret

meren 2010 og har aldrig misset en tur. ”Det har været rigtig

tet seniorcafé lidt længere oppe ad gaden, og den ligger i

godt, og det har vist sig, at det næsten er fast arbejde. Det

stueetagen ud mod gaden. ”Sydhavnen er et rigtigt arbejder

gode er, at jeg også får en masse ud af det. Jeg genopdager

kvarter, og der er meget sammenhold i bydelen. Det bygger

noget hver gang – for eksempel kom jeg til at tænke på det

det her projekt videre på,” siger Lars Autrup, som er projekt

med, hvor vigtige de tørre pletter er, når man er hjemløs, en

leder i Realdania. Kvartershuset ligger på 1. sal, men med en

dag jeg var ude med en gruppe. Det er terapi for mig at gå de

seniorcafé i gadeplan er det nemmere at komme i kontakt

her ture,” siger han. Med på turene er bl.a. social- og sund

med de ældre borgere. ”Tilgængeligheden bliver meget

hedsassistenter, skoleelever, eksbetjente osv. ”Jeg rykker på

bedre, og samtidig er caféen med til at skabe mere byliv,” si

nogle fordomme, når folk er med. De ser for eksempel, at

ger Lars Autrup, der er imponeret over det store frivillige ar

pæne mennesker også kan tage stoffer, og at stofbrugere

bejde, der har fået projektet til at lykkes. ”For eksempel er det

ikke behøver ligge med en nål i armen i en vandpyt. Man kan

hele malet af Aage, som er over 80 år. Og i det hele taget er

godt tage et ansvar. Og det giver mig i høj grad livsindhold at

der en gruppe ildsjæle fra lokalområdet, der har gjort en

lave det her,” siger Henrik Svale.

kæmpe indsats. Kombinationen af professionelle håndvær

Indvielsen af Seniorcaféen i Sydhavnen i december 2010 var et lokalt tilløbsstykke. Det nye mødested for kvarterets ældre åbner muligheder for at vide reudvikle og understøtte det sociale fællesskab, som Kvartershuset øvrige aktiviteter allerede giver.

Vil du med på tur i København? Har du fået lyst til at få en guidet tur af Henrik Svale eller en af hans kolleger, så læs mere om hvordan du kan komme ud at gå med Poverty Walks.

Mere om Dannerhuset På Realdanias hjemmeside kan du læse mere om restaureringen og nyindretningen af Dannerhuset. Her kan du også se film fra ”det gamle hus” og fra flyttekasseløbet. Læs mere om Danners arbejde med at hjælpe voldsramte kvinder og børn.

Læs mere: www.udenfor.dk

Læs mere: www.dannerhuset.dk

socialt engagement

Veteranhjemmene giver en fysisk ramme for samvær og støtte for det personel, som har været udsendt i Danmarks tjeneste. En ramme, som kan hjælpe med at give mere livskvali tet i en til tider frustrerende hverdag.

Overvældende interesse for veteranhjem ”Interessen for veteranhjemmene har været stor, ja næsten

i Aalborg åbnede i november. Der er i gennemsnit 12-15 bru

overvældende,” siger Jan Brun Andersen, der er bestyrelses

gere om dagen i hvert af de tre veteranhjem – i Aalborg er der

formand i Fonden Danske Veteranhjem og uddyber: ”Det

dog lidt færre, men det skyldes muligvis, at det er åbnet for

gælder både brugerne, der er veteraner og pårørende, de fri

så kort tid siden, eller at vi ikke har præcise nok tal. Brugerne

villige, de mange sponsorer og fra politisk hold. Vi er utrolig

er primært veteraner fra Balkan med psykiske handicap. På

taknemmelige for de mange, der har lagt kræfter og penge i

veteranhjemmene hjælper vi især med formidling af kontakt

projektet – ikke mindst Realdania, der med deres støtte har

til socialrådgivere, psykologer, psykiatere, kommuner og an

gjort det muligt at anskaffe og ombygge de tre hjem. Des

dre offentlige myndigheder, med at finde bolig og arbejde og

uden så Forsvarets tre fagforeninger meget indlysende områ

ved at tilbyde hyggelige rammer, der kan aflede brugerne i

der, hvor vi kunne støtte op om deres medlemmer og den

deres frustrerende hverdag. Vi holdt for eksempel jule- og

indsats, de gjorde. Hærens Konstabel- og Korporalforening

nytårsarrangementer på alle tre veteranhjem, og der var me

bruger aktivt hjemmene i deres opsøgende og forebyggende

get stor tilslutning. Der er nu etableret en fast rytme, hvor alle

arbejde, og Officerernes fagforening er begyndt at udvikle en

hold, der kommer hjem fra mission, tilbydes et besøg på ve

række seminarer, hvor officerer – på tværs af udsendelse –

teranhjemmene, og det bliver flittigt brugt.” Desuden er der

mødes for at drøfte oplevelser og konsekvenser. Til vores

mulighed for at overnatte på hjemmene, og også her har inte

store glæde er veteranhjemmene blevet en integreret del af

ressen vist sig at være overvældende: ”Behovet overstiger

Forsvarets indsats og af Regeringens veteranpolitik”.

klart vores indledende vurderinger i både Fredericia og København. Der er som regel to overnattende på Frederiks

Jan Brun Andersen har arbejdet næsten 40 år i Forsvaret, og

berg og tre-fire i Fredericia, og i Fredericia bliver den fulde

ligesom for mange andre soldater virker det naturligt for ham

kapacitet, seks-syv overnattende, ofte brugt,” slutter Jan

at udføre frivilligt arbejde. Han fortæller: ”Veteranhjem Tre

Brun Andersen.

kantsområdet (Fredericia) og Veteranhjem København (Frede riksberg) blev åbnet i sommeren 2010, mens veteranhjemmet

LÆS MERE: www.veteranhjem.dk og www.realdania.dk

boligøkonomisk videncenter

Boligøkonomien har betydning for alle Af Dorte Bülow

I gennem det seneste år har Boligøkonomisk Videncenter igangsat nye forskningsprojekter og præsenteret offentligheden – ikke mindst de danske boligejere – for centrale nøgletal om bolig markedets udvikling. Dermed har videncentret fået rejst vigtige diskussioner om boligmarkedet.

Boligøkonomisk Videncenter blev i ef

at forstå, hvordan boligpriserne påvir

teråret 2009 etableret af Realdania som

kes af ændringer i finansielle instru

et treårigt projekt, der skal sætte fokus

menter og i forbrugernes forventninger.

på boligøkonomi, søge at kvalificere

Her er vi inde på Boligøkonomisk Vi

den boligøkonomiske debat og styrke

dencenters kerneområde, og centret

det boligøkonomiske analyse-

har flere initiativer, der vedrører netop

og forskningsmiljø i Danmark.

boligpriserne og deres udvikling.

”2010 blev et år, hvor Danmark – lige

I sit første leveår har videncentret

som resten af den vestlige verden – be

fokuseret på fire indsatsområder:

vægede sig ud af recessionen og ind i

• den fremtidige boligefterspørgsel

et tøvende opsving. På boligmarkedet er truslen om en ny afmatning dog ikke ovre,” fortæller sekretariatschef Curt Liliegreen, der står i spidsen for Bolig økonomisk Videncenter. Han følger ud viklingen og siger videre: ”Eksperterne er enige om, at boligpriserne fortsat

i Danmark • boligejernes konvertering af real kreditlån • usikkerheden om boligprisernes ud vikling • reguleringen af markedet for private udlejningsboliger

kan være overvurderede med 10 til 15 pct. Det er ikke sikkert, at vi får et nyt

Fokus på boligmarkedets udvikling

prisfald, men risikoen er til stede, fordi

”Vi har hyret forskningsinstitutionen

den korte rente i de næste år må for

DREAM til at analysere udviklingen i

ventes at stige. Et sådant prisfald udgør

boligefterspørgsel og boligforsyning

en trussel mod genskabelsen af den

frem til år 2050. DREAM’s analyse vil

økonomiske vækst i Danmark.”

være færdig i slutningen af 2011,” for klarer Curt Liliegreen og fortsætter med

For at kunne vurdere denne potentielle

at fortælle om et andet af videncentrets

trussel er det afgørende, at økono

indsatsområder: ”Konvertering af real

merne får bedre teorier og modeller til

kreditlån er et forhold af stor betydning

Boligøkonomisk Videncenter samar bejder med flere andre videncentre og deltager i internationale netværk om boligøkonomi. Videncentrets samarbejdspartnere og netværk tæl ler i dag European Network for Hou sing Research, Cambridge University, Danmarks Statistik, Aarhus Univer sitet, DREAM institutionen og Statens Byggeforskningsinstitut.

Om Boligøkonomisk Videncenter

boligøkonomisk videncenter

Boligøkonomisk Videncenter er et fag ligt, upartisk og neutralt initiativ. Viden centret medvirker til at give beslut

• Professor Torben M. Andersen, Danmark, Aarhus Universitet • Professor Christine Whitehead,

ningstagerne en hurtig og god

England, London School of

information om boligmarkedets udvik

Economics

ling. Det er samtidig målet at give den

• Professor Peter Englund, Sverige,

enkelte borger en bedre forståelse af

Stockholm School of Economics

boligøkonomien i forbindelse med an

og Universiteit van Amsterdam

skaffelse af bolig, belåning og konver tering af boliglån.

Læs mere om Boligøkonomisk Viden center og tilmeld dig centrets nyheds

Boligøkonomisk Videncenter består af

brev på www.bvc.dk.

et økonomisk-fagligt sekretariat, hvor den daglige ledelse af bliver varetaget af cand.polit. Curt Liliegreen. I tilknytning til videncentret er der etableret et advisory board med tre internationalt anerkendte økonomer, der fungerer som rådgivere og spar ringspartnere for sekretariatet: Sekretariatschef Curt Liliegreen

for den enkeltes økonomi. Desværre

analyse af prognoser om den fremti

anvendes af blandt andre Det Økono

har debatten i relation til konvertering

dige rente. På begge områder viste der

miske Råd og Nationalbanken, er i

ofte været præget af tilfældige udmel

sig at være store forskelle mellem prog

stand til at forudse boligpriserne, når

dinger og ’tommelfingerregler’ frem for

noser og virkelighed – lidt af en advar

boligfinansieringen i dag er en anden

samlede overvejelser baseret på egent

sel for boligejerne!

end tidligere.” Det er baggrunden for, at Boligøkonomisk Videncenter har

lige modeller for, hvordan boligejeren kan optimere sin situation. Derfor har

”Hvert kvartal får vi Danmarks Statistik

iværksat et PhD-studie ved Institut for

vi også igangsat et projekt, hvor man

til at foretage målinger af bl.a. forvent

Økonomi på Aarhus Universitet. Projek

siden foråret 2010 har kulegravet den

ningerne til boligpriserne på 1 års og 5

tet skal se på, om disse modellers evne

hidtidige praksis og holdt den op mod

års sigt. Samtidig undersøges de for

til at forudsige og forklare udviklingen

de modeller, som specialister i finansiel

hold, som befolkningen lægger vægt

på boligmarkedet kan forbedres.

matematik har udviklet i de seneste år.

på, når de udtaler sig om priserne,” si

Analysen peger på store potentielle ge

ger Curt Liliegreen. Undersøgelsen skal

Også fokus på udlejningsmarkedet

vinster, såfremt konverteringsrådgiv

afdække, hvilke grupper i befolkningen,

Det seneste projekt, som videncentret

ningen lægges om.”

der er henholdsvis mest og mindst op

har sat i søen, handler om reguleringen

timistiske – og også hvilke forhold, som

af markedet for private udlejningsboli

Rapporten om konvertering af realkre

udløser ændringer i forventningsdan

ger. Her skal University of Cambridge

ditlån findes på Boligøkonomisk Viden

nelsen. Og netop forventningsdannel

og London School of Economics fore

centers hjemmeside.

sen har betydning for de faktiske priser.

tage en sammenlignende analyse af

De seneste målinger fra december

reguleringen af det private udlejnings

Boligpriserne følges tæt

2010 afslører, at danskerne er blevet en

marked i Danmark i forhold til en række

Et af de områder, hvor debatten om bo

anelse mere pessimistiske vedrørende

europæiske lande gennem de sidste 30

ligmarkedet i medierne har været mest

en stigning i boligpriserne i de kom

år. Projektet løber gennem hele 2011

kontroversiel, er forudsigelser om bolig

mende år.

og vil blive fulgt op med rapporter, vi denskabelige artikler og konferencer i

markedet knyttet til prognoser for bo ligpriser og rente. Som en af sine første

Curt Liliegreen er generelt skeptisk, når

opgaver gennemførte videncentret en

det drejer sig om boligprisernes udvik

kritisk analyse af boligprisprognoser,

ling: ”Det er spørgsmålet, om de eksi

og i 2010 fulgte man op med en kritisk

sterende økonomiske modeller, der

både Danmark og udlandet.

fremtidens forstæder

Af Signe kierkegaard Cain

Med bl.a. en kampagne og en tænketank sætter Realdania fokus på det store potentiale for bære dygtig udvikling i Danmarks forstæder.

let er her at skabe bedre integration og forbindelse mellem

”Realdania vil gerne bidrage til debatten om forstædernes ud

Realdania engagerer sig også i en række andre projekter med

vikling, så forstæderne er bedre rustet til en fremtid med bl.a.

fokus på det mere bæredygtige forstadsliv. Det gælder bl.a.

mere regnvand og global opvarmning,” siger Astrid Bruus

Ringbyen, hvor ti kommuner i hovedstadsområdet er gået

Thomsen, der er projektleder i Realdania. I starten af 2011

sammen om en samlet byvision for en letbane langs Ring 3.

lancerede Realdania kampagnen Fremtidens Forstæder – her

Realdania har været med til at kvalificere processen, hvor et

inviteres kommunerne til at komme med bud på forstadsom

team med bl.a. tegnestuen BIG er kommet med forslag om

råder, hvor de ønsker at tænke nyt. Fem kommuner får så

Loop City. Loop City går på tværs af Øresund – ind i det syd

muligheden for via arkitektkonkurrencer at få bud på bære

lige Sverige – med letbanen som den trafikale rygrad. Visions

dygtige løsninger i forstadsområderne. ”Det kan for eksempel

arbejdet fokuserer desuden på temaer som opsamling af

være konkurrencer, der fokuserer på håndtering af større

regnvand og transformation af tidligere erhvervsområder, og

regnvandsmængder, mangfoldige og levende byområder kon

der er givet bud på omdannelsesstrategier for bestemte om

centreret om kollektiv trafik eller større social bæredygtighed

råder i de ti kommuner, der nu arbejder videre med forsla

i udsatte boligområder. Arkitekterne skal tænke i bæredygtig

gene.

Farum Midtpunkt og resten af byen og komme med bud på udfordringen med store trafikårer, der så at sige skærer byen over,” siger Astrid Bruus Thomsen.

hed, bevaringsværdier og i, hvordan man kan videreudvikle forstaden fra de oprindelige strukturer, der blev skabt i

Tanker om forstaden

1960’erne og 1970’erne,” siger Astrid Bruus Thomsen.

”Forstæderne har generelt rigtig stort potentiale, og rigtig mange mennesker bor der. Bl.a. er der her mulighed for at få

Furesø kommune er allerede udvalgt som den ene af de fem

glæde af både nærheden til bykernen og til landområderne,

kommuner og får som en del af kampagnen mulighed for at

men vi har brug for mere viden om, hvordan forstæderne bli

udvikle bymidten. ”I Furesø har man et meget konkret projekt

ver mere bæredygtige,” siger Astrid Bruus Thomsen. Blandt

med omdannelse af bl.a. ’Bybækgrunden’ med en nedlagt

de øvrige initiativer i Realdanias indsats i forhold til forstæ

skole. Grunden ligger mellem Farum Midtpunkt, som er et so

dernes udvikling er en tænketank, der er nedsat i samarbejde

cialt sårbart boligområde, og bycentret Farum Bytorv. Formå

med Naturstyrelsen i Miljøministeriet. Tænketankens for

fremtidens forstæder

Som en del af kampagnen Frem tidens Forstæder bliver der ud valgt op til fem kommuner, som i samarbejde med Realdania gennemfører arkitektkonkurren cer om hvordan visioner for en bæredygtig udvikling af forstæ derne kan håndteres konkret i et udvalgt byområde. Resultaterne af konkurrencerne formidles gennem udstillinger, debatarrangementer og med udgivelsen af en visions- og erfaringsopsamling. De delta gende kommuner inviteres des uden til at indgå i et netværk, hvor der udveksles erfaringer på tværs af projekterne.

mand er Jens Kvorning, der er professor på Kunstakademiets

Når der skal bygges bæredygtigt, handler det også om at for

Arkitektskole, og blandt de øvrige medlemmer er eksperter

holde sig kvalificeret til de bygningsmæssige kvaliteter, der

fra bl.a. Aalborg Universitet og Kommunernes Landsfor

allerede findes i forstæderne. Derfor har Dansk Bygningsarv

ening. Udover Furesø byder fire kommuner undervejs ind

udarbejdet analysen ”Forstadens bygningskultur 1945-89 –

med konkrete projekter, og tænketanken skal komme med

På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier’ på initiativ

bud på, hvordan den mere bæredygtige forstad kan skabes

af Realdania. Den belyser, hvordan de bevaringsværdige byg

med for eksempel energioptimering af boliger, bedre

ninger i forstæderne kan integreres i en bæredygtig udvik

transportmuligheder for cyklister og gående, grønne tage

ling. Eske Møller, der er projektleder i Realdania, siger: ”Ned

og mere byliv.

slidning, forældelse og ændrede bosætnings- og levemønstre kommer sammen med nye krav til energirenovering og re duktion af biltrafik til at betyde store forandringer i forstæ

”Med kampagnen Fremtidens Forstæder ønsker vi at rejse en debat om, hvordan vi får truffet de rig tige beslutninger i tide, så vi får udviklet forstæ derne i en mere bæredygtig retning,” siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania.

derne de kommende år. Men inden bulldozere og byggekra ner transformerer hidtil oversete bygninger eller kvarterer til ukendelighed, er det vigtigt at få overblik over forstadens bygningskulturelle kvaliteter”.

”Forstadens bygningskultur 1945-89 – På sporet af velfærdsforstadens bevaringsværdier” kan rekvireres i trykt udgave hos Dansk Bygningsarv www.bygningsarv.dk. Analysen kan også downloades på www.realdania.dk Her kan du også læse om andre af Realdanias projekter, der sætter fokus på forstaden – f.eks. udviklingen af Greve Midtby. Kampagnen Fremtidens Forstæder er en del af Realdanias særlige indsats område Forstaden. Læs mere om kampagnen på www.forstaden.dk

fremtidens forstæder

Fremtidens byer bliver formet af nuti dens beslutninger. Derfor er det nød vendigt at tænke i bæredygtige helhe der for at finde friske svar på nye udfordringer. Det er baggrunden for, at ti kommuner er gået sammen med Region Hovedstaden, Transportministe riet, Naturstyrelsen om at formulere en vision for en grøn, social og moderne byudvikling omkring København. Real dania har bidraget til at kvalificere pro cessen omkring udarbejdelsen af denne vision. Visionen – der rækker mange årtier frem i tiden og gælder et areal og et økonomisk omfang på niveau med Ørestad – går under navnet Ringbyen, fordi den handler om en omfattende udvikling af arealerne langs Ring 3, hvor en kommende miljøvenlig letbane skal ligge. Men Ringbyens navn har en dobbeltbe tydning. Al udvikling omkring hoved staden har siden 1947 nemlig fulgt den såkaldte Fingerplan, hvor en hånds fem fingre – fra tommelfingeren i syd til lil lefingeren i nord – udstikker rum og ruter for en byudvikling udefra og ind mod centrum. Og nu sørger en tværgå ende trafikal løsning så for, at de fem fingre får ringe på…. De ca. 30 km fra Lundtofte i nord via Lyngby, Gladsaxe, Herlev og Glostrup til Ishøj, Brøndby og Avedøre Holme i syd bliver i fremtiden bundet sammen af letbanen. Det skaber helt nye mulig heder for bosætning og erhverv i for stæderne vest for hovedstaden. Og så kan de ti omegnskommuner desuden forbindes med Øresundsbroen og fær gen mellem Helsingør og Helsingborg. Derfor går visionen også under navnet Loop City. Bag visionen for Loop City og fremti dens byudvikling i og omkring Køben havn ligger en analyse og kortlægning af moderne urbanitet, som et team med bl.a. BIG, Bjarke Ingels Group, har udarbejdet. Det er meningen, at de danske erfaringer med omformning af forstadsområder til selvstændige byom råder af høj kvalitet skal kunne bruges i byer over hele verden.

fremtidens forstĂŚder

Datterselskaber

Realdania BYG Mellem udvikling og bevaring

Om realdania BYG

Realdania Byg er et helejet Realdaniaselskab. Realdania Bygs formål er at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Real dania Byg har til huse i Oluf Bagers Mødrene Gård i Odense. Læs mere om Real dania Byg og de historiske og nybyggede ejendomme på www.realdaniabyg.dk

Af Anne Dorthe Walther

Der er fokus på bæredygtighed i bredeste forstand i Realdania Bygs arbejde med at opbygge og formidle en samling af unikke ejendomme. Samlingen skal give eksempler på eksperimenterende nybyggeri, der kan vise nye veje for dansk bygningskultur samt be vare væsentlige eksempler på byggestil og arkitektur fra forskellige tidsperioder og egne i Danmark. Den tæller i dag 42 ejendomme og repræsenterer et tids spænd på mere end 500 års byggekultur og hånd værk i Danmark – fra prikborter og relieffer til bære dygtige byggematerialer.

for at udvikle denne unikke egnsbygge skik, så den kommer styrket ind i frem tiden,” siger Peter Cederfeld. Med et andet markant nyt projekt, BO LIG+, opføres Danmarks første aktivt energiproducerende, energineutrale etageboligbyggeri langs havnefronten i Aalborg. ”Vi går ind i dette projekt, fordi BOLIG+ projektet er en betyd ningsfuld isbryder for udviklingen af aktivt energiproducerende og energi neutralt byggeri. Vi glæder os til at vise og efterprøve, om man kan få energi hensyn og livskvalitet til at gå op i en højere enhed med en helt almindelig boligøkonomi,” siger, Peter Cederfeld.

”Bæredygtighed skal hos os forstås

Med et af de seneste projekter, Tang

bredt. Social bæredygtighed, økono

tage på Læsø, vil Realdania Byg vise

Nye projekter

misk bæredygtighed og selvfølgelig

fremtiden for tang som et bæredygtigt

Realdania Byg arbejder i spændingsfel

miljø- og ressourcemæssig bæredygtig

byggemateriale i eksperimenterende

tet mellem udvikling og bevaring. Og

hed er alle vigtige aspekter i vores pro

nybyggeri og sikre overlevelse for øens

det betyder, at der løbende købes og

jekter. Og selvom de enkelte projekter,

flere hundrede år gamle byggeskik.

igangsættes restaureringsprojekter.

vi igangsætter, ikke alle sammen kan

”Tangtagene på Læsø er håndgribelige

Senest har selskabet købt to af landets

løfte alle aspekter af bæredygtighed, så

eksempler på håndværksmæssige tra

fine eksempler på historicistiske råd

bidrager de hver især – og på tværs af

ditioner og erfaringer opsamlet gen

huse i provinsen, Sorø gamle Rådhus

samlingen dækker vi bæredygtigheds

nem flere hundrede år og kan være en

og Esbjerg Ting- og Arresthus og et

begrebet i sin bredeste betydning,” for

vigtig inspiration til at løse problematik

statshusmandsbrug nær Haderslev. Her

klarer adm. direktør i Realdania Byg,

ker inden for bæredygtighed, som vi i

vil Realdania Byg vise vejen for, hvor

Peter Cederfeld.

dag står overfor. Forfald truer tanghu

dan man fremtidssikrer denne byg

sene, og der skal gøres en indsats nu

ningstype ved at balancere kulturarv og

Datterselskaber

moderne krav til komfort på et bære dygtigt grundlag. Således vil husets fremtidige energiforsyning ske i bagha ven med jordvarmeanlæg og vindmølle.

BOLIG+ som vision opstod i forbindelse med EnergyCamp05 i 2005, da en række repræsen tanter fra byggesektoren fik 36 timer til at løse opgaven: "Hvordan kan vi udvikle energirigtige boliger til verdens voksende befolkning?"

Kom indenfor Året igennem åbner Realdania Byg ad skillige døre over hele landet. Og for de mange interesserede, der tager imod Realdania Bygs tilbud om at kigge in denfor i nogle af samlingens ejen domme og projekter, venter der et væld af oplevelser. I løbet af det seneste år har Realdania Byg kunnet byde indenfor på Hindsgavl Slot i Middelfart på Fyn, hvor den tidli gere svinestald er blevet transformeret til moderne hotelværelser og konferen cefaciliteter. En forvandling, der skal være med til at sikre økonomisk bære dygtighed for hotellets drift. Interesserede danskere har også haft mulighed for at opleve så forskellige bygninger som f.eks. Bindesbølls Råd hus i Thisted, Rosenhuset i København, Arne Jacobsens eget hus på Gotfred Rodes vej i Charlottenlund og ikke mindst projektet ”EnergiParcel – ny energi til dit hus” i Tilst, hvor resulta terne af et to-årigt projekt med energi renovering af danskernes yndlingsbo lig, parcelhuset, viste, at det kan betale sig at gøre noget ved de eksisterende huses energiforbrug. Endelig har interesserede danskere kunnet se selskabet lægge den sidste brik i en 260 år gammel plan for Frede riksstaden med opførelsen og indviel sen af ”Tietgens Ærgrelse” ved Mar morkirken i København. I 2011 inviterer Realdania Byg bl.a. in denfor på Hindsgavl Slot med et week

Efter 150 års tro tjeneste trænger tangtaget på Kalines Hus på Læsø til omsorg, og hele bygningen restaureres derfor nu, så den bevares for eftertiden.

end åbent hus arrangement, for at fejre afslutningen af Realdania Bygs hidtil største restaureringsprojekt, der efter syv års arbejde igen troner med vær dighed i det smukke, historiske land skab på Hindsgavl-halvøen.

Læs mere og se nyheder og arrangementer på www.realdaniabyg.dk

Rundvisninger, åbent hus arrange menter, foredrag og bøger om arki tektur. Det er nogle af ingredien serne i Realdania Byg Klubben, som i dag tæller flere end 700 medlemmer. I 2010 blev også virksomhederne in viteret med i den landsdækkende klub.

bevægelse i det byggede miljø

Når omvejen er en fordel

For forholdsvis små midler bliver der med projektet EN GOD OMVEJ skabt nye muligheder for bevægelse og leg i ni danske kommuner.

Af Signe kierkegaard Cain

EN GOD OMVEJ blev sat i gang, da alle landets kommuner i

sempel ”Nørre Aabold”, ”Birkebakken” osv. Området inspi

starten af 2010 blev opfordret til at komme med idéer til,

rerer til at bruge ventetiden på at lege og bevæge sig. Ned

hvordan de fysiske rammer kan understøtte det sunde og ak

ad skrænterne kommer der for eksempel til at være reb, man

tive hverdagsliv. Hele 59 kommuner bød ind med i alt 78 visi

kan hive sig op ved.

oner. ”Vi er imponerede over den kreativitet, som alle de del tagende kommuner lagde for dagen i arbejdet med at udvikle

Målgruppen er primært de unge, og de er i høj grad blevet

nye rammer for leg og bevægelse,” siger projektleder Mari

inddraget i arbejdet med at udforme projektet, fortæller plan-

anne Kofoed fra Realdania og uddyber: ”EN GOD OMVEJ

og projektkonsulent i Middelfart Kommune, Vibeke Nørby:

omfatter en meget bred vifte af projekter, hvor der opstår nye

”Vi har et ungdomsråd i kommunen, og to af de unge fra rå

muligheder i en type områder, som findes i stort set alle

det har siddet med i projektgruppen. De har givet os mange

kommuner, men ikke bliver brugt i særlig høj grad. Det gæl

gode perspektiver på, hvad der var for kedeligt osv. Vi har

der for eksempel stationsområder, mellemrum mellem bolig

også lavet workshops med niende klasserne fra både byens

områder, støjvolde, parkeringspladser og ældre idrætsanlæg,

fire efterskoler og en lokal skole, og på den måde har vi fået

der bliver udstyret med for eksempel stier, bakker, klatrereb

input fra både unge fra resten af landet og de, der er vokset

og forhindringsbaner.”

op i byen. Det har været afgørende for projektet.” Arbejdet

Blandt de 78 visioner blev 15 valgt ud og yderligere bearbej

ninger. Teknik- og miljøforvaltningen, hvor Vibeke Nørby sid

det. I december 2010 blev de ni vinderprojekter præsenteret,

der, har samarbejdet med både sundhedsforvaltningen og

og i vinderkommunerne, Fredericia, Gladsaxe, Kolding, Mid

børne- og ungdomsforvaltningen, og politisk har både tek

delfart, Odsherred, Ringkøbing, Roskilde, Solrød og Sønder

nisk udvalg og social- og sundhedsudvalget været involveret

borg, går man nu i gang med at føre visionerne ud i livet.

i projektet. Vibeke Nørby peger på, at projektgruppen i en EN

med projektet er desuden foregået på tværs af flere forvalt

GOD OMVEJ er blevet tvunget til at være kreative: ”Vi har Aktivt sidespor i Middelfart

haft mulighed for at slå os løs med at tænke i nogle lidt mere

I stationsbyen Nørre Aaby ved Middelfart skal projektet ’Si

utraditionelle måder at indrette pladser på. Det var et krav. Vi

desporet ved Nørre Aaby Station’ skabe nyt liv i et traditio

kunne ikke bare sætte gynger op, men skulle tænke nyt i for

nelt stationsområde. ”Stationsområdet er det aktive sted i

hold til bevægelse.”

byen, og flere gange om dagen er der ret mange menne sker,” siger landskabsarkitekt Hanne Bat Finke fra LAND+,

Innovation for små midler

der er rådgivere på projektet. ”Det er et efterladt, asfalteret

EN GOD OMVEJ handler i det hele taget om at skabe innova

område, som vi alle sammen kender det fra stationsbyer

tive projekter for relativt små midler. Projektleder Anne-Mette

rundt om i Danmark med bl.a. hegn, lysmaster og skiltning.

Gjeraa fra Realdania siger: ”I EN GOD OMVEJ har vi haft fo

Det hele handler om, at man skal skynde sig fra a til b. Det

kus på at skabe indgreb, der hverken er for komplekse eller

vil vi gerne udfordre ved at gøre området attraktivt og sjovt.

alt for dyre, og som andre kommuner derfor let kan lade sig

Vi bruger det visuelle udtryk fra banen og stiller bl.a. rustne

inspirere af. Projekterne i EN GOD OMVEJ har budgetter på

galger op i et portforløb, så de ligner dem, der står på skin

mellem 700.000 og 3,5 mio. kr., og vi ønsker at vise, at man

nerne,” siger hun. Inspirationen fra togets verden bliver også

relativt enkelt kan sparke gang i en positiv udvikling.”

brugt på skilte, der er inspireret af stationsnavne som for ek

bevægelse i det byggede miljø

Hvorfor stå stille mens man venter på toget?! Et hidtil ubenyttet asfalteret areal ved Nørre Aaby skal lokke til bevægelse på vejen til og fra toget, eller når man hæn ger ud med sine venner.

Realdanias projektledere Anne-Mette Gjeraa og Marianne Kofoed er imponerede over kommuner nes mange kreative bud på EN GOD OMVEJ. Som en del af EN GOD OMVEJ blev der holdt en 24timers workshop, hvor bl.a. Streetmovement viste eksempler på særdeles aktiv bevægelse i byrummet. På hjemmesiden www.engodomvej.dk kan du se alle de ni vinderprojekter og finde inspira tion fra andre projekter, der har fokus på den sunde og uformelle bevægelse i hverdagen. Her kan du også følge med i den forsknings baserede evaluering, der begynder samtidig med igangsættelsen og fortsætter seks måne der efter projekternes realisering. Alle ni kom muner får en evalueringsrapport, der omhand ler deres projekt og selve processen.

datterselskaber

Realdania BY Af Peder Lind Pedersen

Borgerne er med i byudviklingen

Om realdania BY

Realdania By er et helejet Re aldaniaselskab, som arbejder for at føre Realdanias mission om at øge livskvaliteten i det byggede miljø ud i livet, når det handler om byudvikling og byomdannelse. Det gør Realdania By ved at involvere sig i beslutningsprocesserne i de allertidligste faser, når rammerne for et nyt byom råde skabes – med det ho vedformål at sikre kvalitet og bæredygtighed i byudviklin gen i bredeste forstand.

L ÆS MERE: www.realdaniaby.dk

Dialog og aktiv deltagelse fra borgere og interessenter er blandt nøgleordene, når Realdania By arbejder med byudvikling.

FredericiaC og Køge Kyst. To af Dan

gere har benyttet sig af chancen for at

ter, hvor vi kan nå at lade os inspirere

marks helt store byudviklingsprojekter

tale direkte med konkurrencedelta

gensidigt af hinandens synspunkter. På

er nu i fuld gang i kraft af partnerskaber

gerne, og andre har givet deres besyv

den måde er det på den ene side et til

mellem Realdania By og kommunerne i

med på projekternes digitale dialog

bud til borgerne om mulighed for at

de to byer. Begge steder er 5-6 visions

platforme. De to byudviklingsprojekter

blive hørt, og på den anden side giver

punkter retningsgivende for de næste

eksperimenterer nemlig med en ny

det bygherren en mulighed for at blive

20-25 års byudvikling, men ét visions

tværfaglig konkurrenceform – parallel

klogere på ønsker og behov i omverde

punkt, som går igen i de to projekter, er

konkurrencen – som bl.a. indtænker

nen. Vi kalder det en ’lærende konkur

allerede synlig virkelighed: Borgere og

dialogen på en ny og radikal måde.

rence’,” fortæller Mette Lis Andersen, direktør for Realdania By.

øvrige aktører deltager aktivt. Den lærende konkurrence Dialogen med borgere og interessenter

Det er ikke usædvanligt med indle

Det er nemlig karakteristisk for parallel

er nemlig i udstrakt grad indarbejdet i

dende og afsluttende borgermøder i

konkurrencen, at konkurrenceprogram

de to store internationale konkurrencer,

store konkurrenceforløb. Men i parallel

met udvikles undervejs, hvis dialogen

som i den senere tid har skabt fokus på

konkurrencen er deltagerne som led i

mellem bygherre, hold, borgere og in

byudviklingen i de to byer – og de kon

selve arbejdsprocessen i dialog med

teressenter tilsiger det – og når holdene

krete udtryk er mange:

både bygherren og hinanden – og bor

har afleveret deres forslag, indhentes

gere og interessenter kan følge og

kommentarer fra borgere og interes

Hundredvis af borgere har deltaget i

kommentere de konkurrencebidrag,

senter, så dommerkomitéen kan tage

borgermøder og udstillinger af konkur

som løbende bliver gjort offentligt til

omverdenens tanker med i betragtning.

renceforslag, og inviterede repræsen

gængelige i deres fulde udstrækning.

Vel at mærke inden de bedømmer for slagene.

tanter for detailhandel, trafik, forenin ger mv. har deltaget i møder om de

”Hvis dialogen virkelig skal give me

konkurrerende holds idéer. Nogle bor

ning, skal den finde sted på tidspunk

datterselskaber

FredericiaC skal over de næste 20-25 år åbne den gamle fæstningsby mod vandet ved at omdanne et ca. 20 hektar stort område til en moderne bydel med ca. 1.000 boliger og

LÆS MERE: www.FredericiaC.dk

2.800 nye arbejdspladser. Centralt i projektet er bl.a., at den nye bydel skal spille sammen med den historiske bykerne på en både respektfuld og nytænkende måde, og der skal være stærkt fokus på byliv, involvering af borgere og interessenter – og bæredygtighed i bredeste forstand. Endelig skal projek tet være med til at gøre Fredericia til en katalysator for Tre kantområdets udvikling.

Borgerinvolvering handler ikke kun om konkur rencebidrag. I FredericiaC-projektet er borgerne aktivt involveret i, hvordan området kan anven des i årene inden det skal bebygges. Her ses en skaterrampe, som er blevet til virkelighed efter idé fra borgerne selv.

Køgeborgere studerer de fem holds forslag til udviklingsplan ved et borgermøde i august 2010. Mødet var samtidig indvielsen af en udstilling om Køge Kyst, der nåede at blive set af næsten 800 mennesker.

Køge Kyst skal over de næste ca. 20 år skabe en helt ny bydel mellem Køges bykerne og vandet – og derigennem få hele bymidten til at hænge bedre sammen. Det ca. 24 hektar store område forventes at rumme ca. 1.500 nye boliger og op mod 3.500 arbejdspladser. Centralt i Køge Kyst er bl.a. kulturen som drivkraft for udviklingen, arkitektur med kvali tet, en betydelig satsning på detailhandel og infrastruktur, in

I maj 2010, hvor Køge Kyst-konkurrencens fem hold var midtvejs i processen, mødte ca. 150 køgensere op til et borgermøde for at møde holdene og sætte sig ind i deres tanker om byudviklingen.

volvering af borgere og interessenter – og bæredygtighed i bredeste forstand.

LÆS MERE: www.Koegekyst.dk

investering

investering af Dorte Bülow

Med et investeringsafkast på 3,6 mia. kr. kan Realdania betegne 2010 som tilfredsstil lende for investeringsaktivitet erne. Samtidig giver en ny in vesteringsstrategi fremadrettet bredere rammer for investe ringsvirksomhedens målsæt ning: at muliggøre Realdanias filantropiske arbejde.

Vi skal tjene filantropien REALDANIAS SAMLEDE AFKAST 2010 Mio. kr. DKK Investeringer i alt

Værdi pr. 31/12-2010

Afkast 2010

Afkast 2010 %

23.361

3.645

18,2 %

”Vores resultat af de samlede kommercielle investeringer i

styrken efter finanskrisen. Gert Poulsen tror dog på, at netop

2010 er tilfredsstillende,” konstaterer investeringschef Gert

Fast Ejendom vil klare sig bedre i de kommende år.

Poulsen. ”Men det er endnu mere tilfredsstillende, at vi nu virkelig kan se effekten af den taktiske fordeling af vores

Gert Poulsen forventer da også at etablere nye porteføljer i

aktiver.”

2011 indenfor både Fast Ejendom, Private Equity og Aktier. ”Vi følger konjunkturudviklingen konstant og tilpasser den

Og netop den taktiske fordeling af aktiverne har der fortsat

taktiske fordeling af formuen løbende gennem året. Væksten

været fokus på i 2010, hvor der blev etableret 10 nye porte

i de såkaldte Emerging Markets – altså de ikke-vestlige øko

føljer, mens en eksisterende portefølje blev nedlagt. Det be

nomier som f.eks. Rusland, Kina, Indien og Brasilien – er af

tyder, at investeringsaktiverne ved udgangen af 2010 var pla

gørende. Disse lande blev kun i ringe grad ramt af den finan

ceret i 46 porteføljer – det er ni mere end i 2009. Særligt

sielle krise, og samtidig har de generelt ikke ret meget gæld,

porteføljen indenfor Private Equity er udvidet, og her er resul

en gennemsnitlig ung befolkning og en øget politisk stabili

tatet i 2010 værd at bemærke med et afkast på 418 mio. kr.

tet. Og så har en række af landene store forekomster af råva

svarende til 49 %. Det skyldes ikke mindst investeringen i

rer. Alt dette gør tilsammen, at disse landes vækstrater for

Axcel, hvis salg af smykkefirmaet Pandora faldt særdeles po

ventes at være dobbelt så høje som i de udviklede lande,”

sitivt ud. I det hele taget har alle aktivklasserne givet positive

forklarer investeringschefen.

afkast. Selv Fast Ejendom, der endnu ikke har genvundet

investering

Vi følger konjunktur udviklingen konstant og tilpasser den taktiske fordeling af formuen løbende gennem året.

Tilfredsstillende resultat Investeringschef Gert Poulsen kan se tilbage på et godt år for Realdania, hvor investeringsresultatet var til fredsstillende til trods for den gene relle uro på de finansielle markeder.

”Vores investerings strategi bygger på det grundlag, at vi gennem vores inve steringer skal maksimere grundlaget for de filantropiske aktiviteter. Eller sagt på en anden måde, vi skal tjene filantropien,” siger investeringschef Gert Poulsen.

Ny investeringsstrategi

Det dækker over bl.a. Hedge Fonde, forsikringsprodukter og

Realdanias bestyrelse har i 2010 vedtaget en ny investerings

råvarer. Endnu er der ikke etableret porteføljer indenfor de al

strategi. Den understreger i høj grad samhørigheden mellem

ternative produkter, men Gert Poulsen afviser bestemt ikke,

Realdanias filantropiske virksomhed og investeringsvirksom

at det vil ske i løbet af 2011. ”Det skal naturligvis gøres un

heden.

der hensyntagen til risici på både lang og kort sigt. Det gæl der alle aktivklasserne, hvor disse lange og korte risici over

”Vores investeringsstrategi bygger på det grundlag, at vi

våges og styres – og de har ledelsesmæssig fokus,” uddyber

gennem vores investeringer skal maksimere grundlaget for

han.

de filantropiske aktiviteter. Eller sagt på en anden måde, vi skal tjene filantropien,” siger Gert Poulsen, og fortsætter:

Falder talen på det etiske aspekt af Realdanias investeringer

”Når det så er sagt, så giver den nye investeringsstrategi os

er Gert Poulsen klar i sine udmeldinger. ”Vi tror på, at de virk

bredere rammer og nye muligheder for yderligere at øge af

somheder, som på lang sigt giver de højeste afkast, også har

kastet. Det er vigtigt for os, at vi KAN slå til, hvis muligheden

en høj etik. Og helt basalt skal de naturligvis overholde såvel

opstår.”

national som international lovgivning samt FN- og ILO-char ters. Vi er i løbende dialog med vores managers og gennem

Realdanias nye investeringsstrategi er også udvidet med en ekstra aktivklasse i form af såkaldte alternative produkter.

går regelmæssigt nye virksomheder i porteføljerne.”

investering

Forventninger til 2011 ”Efter de seneste års økonomiske nedtur er markedet stabili seret, faktisk er væksten vendt hurtigere tilbage i de vestlige lande end forventet – og den er også større. Så vi kan nu for vente nogle år med relativt gode afkast. Det er dog stadig i de ikke-vestlige økonomier, at væksten buldrer derudaf. Vores fokus er derfor fortsat vendt mod vækstlandene,” vur derer Gert Poulsen og peger på vigtigheden af, at Realdanias mandater er aktive: ”Det kan ikke nytte, at vi læner os tilbage og tænker, at det jo går godt, og der er styr på formuen. Vi skal hele tiden være aktive og finde de porteføljemanagers, som virkelig kan vise gode resultater. Vi vil afgjort stadig in vestere i Emerging Markets og de virksomheder, der handler med disse markeder. Og så skal vi sørge for at spotte de un dervurderede produkter, der potentielt giver det højest mu lige afkast – og helst før alle andre,” slutter Gert Poulsen med et underfundigt smil.

Aktivfordelingen Renteprodukter Obligationer Investment Grade Obligationer Non Investment Grade

26,0 % 20,1 % 5,9 %

Danske Bank

20 %

Obligationer (inv.gr.)

Fast ejendom Aktier Børsnoterede Aktier Private Equity Danske Bank

43 %

6,7 %

67,3 % 19,1 % 5,1 % 43,1 %

Fast ejendom Børsnoterede Aktier

Investeringer i alt

Obligationer (non-inv.gr.)

19 %

Private Equity

100,0 %

INVESTERINGER: BEHOLDNING OG BRUTTOAFKAST FOR PORTEFØLJERNE I 2010 og 2009

Beholdningens

værdi pr. 31/12-2010 Afkast 2010 Afkast 2010 Afkast 2009 Afkast 2009

Aktivklasser Mio. kr. Mio. kr. Renteprodukter

% Mio. kr.

6.080

466

7,7

594

– Obligationer Inv. Grade

4.708

281

5,8

356

6,9

– Obligationer Non Inv. Grade

1.372

185

15,9

238

50,1

1.571

6,9

-249

-15,5

15.710

3.085

24,5

6.233

86,0

4.447

908

26,4

913

37,9

Fast ejendom Aktier – Børsnoterede Aktier

10,6

– Private Equity

1.199

418

49,0

-278

-27,8

– Danske Bank

10.064

1.759

21,2

5.598

143,4

Investeringer i alt

23.361

3.645

18,2

6.578

45,5

investering

Renteprodukter REALDANIAS OBLIGATIONSPORTEFØLJER INVESTMENT GRADE

REALDANIAS OBLIGATIONSPORTEFØLJER NON INVESTMENT GRADE

Realdania har pr. 31. december 2010 fem obligationsporteføljer Investment Grade. Der er i 2010 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.

Realdania har pr. 31. december 2010 fire obligationsporteføljer Non Investment Grade. Der er i 2010 ikke oprettet eller nedlagt porteføljer.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et absolut af kast, som matcher eller er bedre end de valgte reference-benchmark.

Målet for Realdanias obligationsporteføljer er at skabe et absolut afkast, som matcher eller er bedre end de valgte reference-benchmark.

Den 31. december 2010 var værdien af obligationsporteføljer Invest ment Grade 4,7 mia. kr.

Den 31. december 2010 var værdien af obligationsporteføljer Non Investment Grade 1,4 mia. kr.

MARKEDET FOR OBLIGATIONER 2010 Til trods for at sensommeren 2010 viste tegn på et ”dobbelt dip,” så blev de

det ene formål at få væksten tilbage på sporet. Det har haft en afgørende

negative tendenser hurtigt vendt, og generelt var verdensøkonomien ved ud-

betydning, da det private forbrug udgør 70 % af USA’s samlede økonomiske

gangen af 2010 i bedre form end, hvad de fleste kunne have håbet på ved

aktiviteter. FED har opkøbt et stort antal forskellige typer obligationer for at

årets begyndelse. Baggrunden for det kan bl.a. tilskrives en vækstorienteret

fastholde en lavt kredit- og renteforskel.

politik i USA og dele af Europa kombineret med en underliggende styrke i Asien og andre Emerging Markets lande. Det er dog værd at bemærke, at

Resultatet er da heller ikke udeblevet i USA, der har haft en vækst på næsten

2010 også bød på endnu uløste problemer i forhold til de europæiske landes

3 % og en faldende arbejdsløshed. Udviklingen sker dog på bekostning af, at

gældsproblemer samt dramatiske prisstigninger på råvaremarkedet.

den amerikanske gæld stiger tilsvarende med næsten eksplosiv fart. USA har nu en gæld, der kan sammenlignes med de mest pressede europæiske lande

Den europæiske centralbank ECB holdt fast i den meget lave rente på 1 %

– det har dog hidtil ikke medført højere renter.

igennem hele året. Overordnet har ECB som centralbank udviklet sig til at være hovedkilden til at sikre likviditet i de lande, hvor banksektoren fortsat er

Den amerikanske 10-årige statsrente lå ved indgangen til 2010 på 3,8 %, og

under stort pres. Derudover foretager ECB støtteopkøb af obligationer i mar-

faldt til lige under 2,5 % frem til oktober, hvorefter den sluttede på 3,3 % ved

kedet for de lande, hvor ”gældskrisen” raser mest.

årets udgang. I samme periode blev korte 2-årige statsobligationer handlet til en rente på omkring 1 % frem til maj måned, hvorefter renten faldt støt frem

Den økonomiske udvikling i 2010 har medført en todeling af Europa, hvor de

til oktober måned, hvor den bundede under 0,4 % for endelig at stige til 0,6

sydeuropæiske lande samt Irland, Belgien og Storbritannien udgør den ene

% i slutningen af året. Renten på amerikanske statsobligationer med kort lø-

del. Disse lande har de største gældsproblemer og er tvunget til at spare kraf-

betid ligger nu lavere i forhold til de tilsvarende europæiske statsobligationer,

tigt på de offentlige finanser – og derfor har landene ikke mulighed for at

mens renten på amerikanske statsobligationer med lang løbetid ligger højere

gennemføre finanspolitiske lempelser, som ellers kunne hjælpe på væksten.

end tilsvarende europæiske.

Den anden del af Europa udgøres af de nordeuropæiske lande, som har haft glæde af Tysklands økonomiske volumen og store finanspolitiske råderum,

Den danske Nationalbank fulgte i 2010 stort set ECB, men indsnævrede dog

der har fungeret som motor for hele området. Den store forskel i gældsstør-

udlånsrenten fra 1,2 % til 1,05 % over to omgange i januar måned. Derudover

relse for de europæiske lande har også bevirket, at renterne i de enkelte

har Nationalbanken løbende varieret renten på indskudsbeviser alt efter ud-

lande har været vidt forskellige. I løbet af 2010 har renteforskellen mellem

viklingen i den europæiske korte rente og udviklingen i valutareserverne.

Tysklands og Grækenlands 10-årige statsobligationer været på næsten 10 %.

Valutareserverne nåede nye historiske højder i 2010 og toppede i maj måned

Vurderingen er, at hvis der ikke inden for en kort tidshorisont sker en forbed-

med godt 440 mia. kr.

ring af statsfinanserne i de gældsplagede lande, så vil mindst et land blive nødsaget til at forlade Euro-samarbejdet i 2011.

Sammenholdt med Tyskland har renten på danske 10-årige statsobligationer bevæget sig i et snævert interval, og renteforskellen mellem de to lande var

I USA holdt den amerikanske centralbank FED de ledende renter uændret på

faldende over året. Ved slutningen af 2010 var renteforskellen på 0,06 %.

mellem 0 og 0,25 % gennem hele 2010. USA har dog været meget langt mere aktiv end Europa, hvad angår finans- og pengepolitiske lempelser. Man har

Generelt har obligationsmarkederne i 2010 været meget velfungerende, und-

gennemført ufinansierede skattelettelser og meget store finanspakker med

taget herfra er dog de sydeuropæiske markeder.

investering

FAST EJENDOM REALDANIAS FAST EJENDOM-PORTEFØLJER Realdanias Fast Ejendom investeringsportefølje blev forøget med tre nye investeringer i 2010; en amerikansk skovfond, en amerikansk kontorejen domsfond og en international infrastrukturfond. Porteføljen omfatter herefter ejerandele i to danske ejendomsselskaber, en engelsk ejendomsfond, to pan-europæiske ejendomsfonde, en østeuropæisk ejendomsfond, en amerikansk ejendomsfond, to amerikanske skovfonde og en infrastrukturfond.

Den bogførte værdi af ejendomsporteføljen udgør 1.571 mio. kr. ultimo 2010. Der skete gennem 2010 en stabilisering i værdiansættelsen af den bestående ejendomsportefølje, der således under ét oplevede en næsten flad værdiudvikling. Årets nyinvesteringer leverede markant positive resultater og var medvir kende til, at Fast Ejendom-porteføljen genererede et afkast på i alt 94 mio. kr. – en forbedring på ca. 345 mio. kr. i forhold til 2009.

MARKEDET FOR FAST EJENDOM 2010 Unoterede ejendomme

Børsnoterede ejendomsaktier

De europæiske ejendomsmarkeder oplevede generelt set en styrkelse i 2010,

Børsnoterede ejendomsaktier udviser i almindelighed langt større udsving

såvel i form af betydeligt højere handelsaktivitet som i form af jævne eller fal-

end andre typer ejendomsinvesteringer og har således betydeligt større – og

dende afkastkrav med deraf følgende prisstigninger for visse ejendomstyper.

hurtigere – værdiudsving end unoterede ejendomsaktier, ejendomsfonde og ejendomme. Dette mønster har også vist sig i 2010, hvor de børsnoterede

Stigningen i handelsaktiviteterne er bl.a. ansporet af generelt forbedret – og

ejendomsaktier har oplevet store stigninger i kølvandet på den begyndende

billigere – adgang til ejendomsfinansieringer samt det faktum, at investering

stabilisering på ejendomsmarkederne samt stigningerne på aktiemarkederne

i fast ejendom overordnet set er blevet mere attraktivt i forhold til investering

generelt.

i andre aktivtyper, herunder f.eks. obligationsinvestering. Ejendomsinvestorer kan således erhverve ejendomme med afkast, der er historisk høje i forhold til

Det europæiske ”GPR 250 Europe-indeks” steg med 17 % i 2010, det ameri-

investeringer i obligationer. Handelsaktiviteterne er koncentreret om vel-

kanske ”GPR 250 America-indeks” steg 37,6 %, og det globale ”GPR 250 Glo-

kendte markeder i Frankrig, Tyskland og England, hvor der primært blev

bal-indeks” steg med 31,4 %.

handlet forretnings- og kontorejendomme. Det danske ejendomsmarked tiltrækker sig dog ikke en tilsvarende investorinteresse, hvorfor der fortsat kan konstateres en vis træghed i omsætningen af ejendomme i Danmark. De faldende afkastkrav – og deraf følgende prisstigninger – er primært koncentreret om ejendomme med lav risiko, typisk i form af velbeliggende kvalitetsejendomme udlejet på lange lejekontrakter til utvivlsomt betalingsdygtige lejere. De mere risikobetonede ejendomme har derimod generelt oplevet fortsatte prisfald. Dette mønster illustrerer, at investorerne stadig har en vis risikouvillighed og derfor målretter deres investeringsaktiviteter mod ”sikre” ejendomme. Da udbuddet af sådanne ejendomme er begrænset, kan der til tider ses store stigninger på disse ejendomme. Det danske ejendomsmarked har fulgt dette mønster, om end i behersket udstrækning. I enkelte delmarkeder har udviklingen været mere markant, f.eks. i det centrale London, hvor visse iagttagere taler om en ny mulig ”boble”. Udlejningsaktiviteterne er generelt set fortsat præget af lav efterspørgsel og dermed vigende lejepriser og tomgang.

investering

aktier REALDANIAS AKTIEPORTEFØLJER Målet for Realdanias aktieporteføljer er at skabe et afkast, som er bedre end de valgte benchmarks. Generelt for stockpicking og value aktieporteføljer gælder, at afkastet skal vurderes over en længere periode på tre til fem år. Aktierne er udvalgt ud fra en overbevisning om, at de pågældende aktier indeholder et større po tentiale end den aktuelle kurs på købstidspunktet afspejlede.

Realdania har i 2010 omlagt nogle af sine aktieporteføljer, idet der er opret tet to nye porteføljer og nedlagt en portefølje. De to nye porteføljer er en Emerging Markets portefølje og en portefølje, som investerer i Afrika. Realdania har nu i alt 11 aktieporteføljer hvoraf de ni investerer internatio nalt, mens to porteføljer er rent danske. Værdien af de to danske porteføljer udgør ca. 45 % af aktieporteføljernes samlede værdi. Den 31. december 2010 var værdien af aktieporteføljerne 4,4 mia. kr.

MARKEDET FOR aktier 2010 Den globale vækst i 2010 udviste en stigning på næsten 5 %. Dette var over-

Set over de seneste 31 år har danske aktier klaret sig generelt bedre end de

raskende set i historisk perspektiv – og betydeligt bedre end forventet ved

europæiske aktier. Det skyldes succesfulde selskaber som Novo, Mærsk og

indgangen til 2010. Indtjeningen oversteg forventningerne, og estimaterne

Novozymes. Ligesom det har været tilfældet tidligere år, er der ingen sam-

for indtjening steg betydeligt. Forbrugerne og forretningssegmentet brugte

menhæng mellem BNP-væksten i Danmark/Europa og den relative perfor-

flere penge til trods for lavere realindkomst, høj arbejdsløshed og lav kapaci-

mance i det danske aktiemarked. De fleste børsnoterede danske selskaber

tetsudnyttelse i industrien. Både forårets økonomiske krise i Grækenland og

har kun en lille omsætning lokalt. I Danmark (og hele Norden) blev den stør-

efterårets krise i Irland påvirkede i høj grad markedet.

ste nyintroduktion gennem flere år realiseret med smykkefirmaet Pandoras introduktion på den danske fondsbørs. Børsnoteringen, hvor der blev solgt ak-

De globale aktiemarkeder steg i begyndelsen af 2010 med 9,9 % – en stig-

tier for 11,3 mia.kr., blev meget succesfuldt gennemført. Ved introduktionen

ning, der yderligere tiltog til 12 % i årets fjerde kvartal. Samlet endte året

havde Pandora en markedsværdi på 32 mia. kr. Pandora nåede ved slutningen

med en stigning på 20,9 %. Væksten dækker over betydelige udsving, hvor

af året op på en markedsværdi på 43 mia. kr.

Fjernøsten igen steg mest med en stigning på 26,4 %, bortset fra de japanske aktier, der i lokal valuta faldt med 3 %.

EU foretog i 2010 en stresstest af de europæiske banker, som blev offentliggjort i juli. Alle de store nordiske banker bestod denne test. I alt 91 banker i

Norden var – med Danmark i front – også en af de regioner, hvor aktierne

Europa blevet undersøgt og stresstestet, og kun syv banker levede ikke op til

steg mest. De danske aktier steg med 37 % efterfulgt af Sverige med 25 %,

kravene. Disse var overvejende Spanske sparekasser.

Finland med 23 % og Norge med 18 %. Blandt de forskellige sektorer klarede forbrugsaktier sig bedst med en stigning på 33,5 % efterfulgt af industriaktier med en stigning 32,2 % og materi-

AKTIEKURSER 2010 INDEKS 31.12.2009

aleproducenter, som steg 30 %. De aktier, som klarede sig dårligst, var forsy-

145

ningsselskaber, medicinalaktier og finansaktier, hvor afkastet var på

140

henholdsvis 6,1 %, 9,8 % og 12,1 %.

135 130

Aktiemarkederne udviste store udsving i 2010. Det største fald på markedet i

125

Danmark var på 4,1 % – det fandt sted 7. maj som følge af stigende nervøsi-

120

tet over Grækenlands økonomiske situation. Faldet blev allerede 10. maj ef-

115

terfulgt af årets største stigning på 6,3 %, hvor EU’s hjælpepakke til de

110

trængte sydeuropæiske økonomier skabte ro på markedet. Generelt var forventningerne ved årets begyndelse meget moderate, og de markante stigninger afspejles i en række løbende opjusteringer af resultatforventningerne. Målt på de fem største selskaber – Mærsk, Novo, Danske Bank, Carlsberg og Vestas – endte året således med en gennemsnitlig opjustering på hele 45 %.

C20 MSCI Verden

105 100 95

Jan Feb Marts April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec

investering

aktier REALDANIAS PRIVATE EQUITY-PORTEFØLJER Realdania deltager i 15 kapitalfonde med et samlet kapitaltilsagn på 1,9 mia. kr. Porteføljerne omfatter venture- og kapitalfonde med særlig priorite ring af kapitalfonde, der investerer i Mid Cap markedet, som består af mel lemstore virksomheder. Der er oprettet fem nye porteføljer i 2010. De fem nye porteføljer består af to danske, en nordisk, en amerikansk og en asiatisk fond.

Realdania har investeret i fonden Axcel III, som i 2010 har gennemført en børsnotering og et delvist frasalg af deres aktier i smykkevirksomheden Pandora. Investeringen i Pandora har været særdeles vellykket, idet virk somheden i Axcel’s ejerskabsperiode har præsteret en voldsom forøgelse af omsætning og indtjening. Værdien af Private Equity-porteføljerne er ultimo 2010 på 1,2 mia. kr. Private Equity har i 2010 givet et afkast på 49 %.

MARKEDET FOR private equity 2010 For Private Equity blev 2010 et godt år. Markederne har stabiliseret sig efter

På fundraising markedet for kapitalfonde er der fortsat tale om et stærkt re-

en markant opbremsning under de foregående års krise. Private Equity-aktø-

duceret investeringsniveau målt imod de foregående 5-7 år. Dels har investo-

rerne har i stor udstrækning reageret hurtigt og skåret kraftigt i omkostnin-

rerne et ønske om eller behov for at opbygge deres kapitalbase, og dels har

gerne under krisen, hvilket har betydet, at deres porteføljevirksomheders drift

der været et ønske om at reducere investeringer, som har en lang varighed.

relativt hurtigt har fået genoprettet indtjeningen og endda også afdraget eks-

Ydermere har der siden 2007 været relativt få realiseringer af investeringer.

traordinært på deres gæld. I 2010 er virksomhederne således igen kommet i

Der er de seneste år set en polarisering af de kapitalfonde, som evner at rejse

god gænge og blevet forberedt på frasalg.

ny kapital: Emerging Markets tiltrækker store investeringer, mens store dele af resten af verden oplever en længere fundraising-periode og ofte lander på

Antallet af virksomhedshandler har i årene 2008 og 2009 været relativt lavt,

lavere beløb end målsat. Der er stor interesse for fonde, som investerer i små

og kapitalfondene har derfor et opsparet behov for at få frasolgt deres virk-

og mellemstore virksomheder eller i nicheinvesteringer, eksempelvis restruk-

somheder. Ligeledes har fondene også haft et øget behov for – inden investe-

tureringsfonde, mens de større fonde har svært med at rejse kapital til nye

ringsperioden udløber – at investere de rekordstore midler, der var blevet

fondsdannelser og er begyndt at investere i mindre virksomheder end tidli-

rejst fra 2005-2009. Private Equity’s investeringer i virksomheder er globalt

gere.

set fortsat stigende både i beløb og antal handler. I de udviklede markeder er der tillige en øget grad af bankfinansiering til opkøb, dog med væsentligt

Efterhånden som kapitalfondene, der blev etableret i perioden 2005-2008,

lavere belåningsgrad end før finanskrisen. På trods af den øgede virksom-

begynder at realisere deres investeringer, tegner der sig et billede af hvilke

hedshandel, er det tydeligt, at frasalget af virksomheder i eksisterende fonde

forvaltere, der har evnet at skabe et konsistent acceptabelt afkast – og hvilke

vil løbe over en længere periode end tidligere, og dermed forventes det, at

fonde, der vil blive afviklet. Det er dog forventningen, at fonde etableret i

fondene vil være længere tid om at blive afviklet.

denne årrække gennemsnitligt vil levere et afkast under branchens historiske niveau grundet de ufavorable markedsvilkår i form af høje virksomhedspriser lånefinansieret til en lav rente og efterfølgende økonomisk lavkonjunktur, der giver en forlænget ejerperiode for virksomhederne. Det er dog fortsat forventningen, at de kapitalfonde, der har investeret under krisen eller i de efterfølgende år, vil kunne levere et afkast over de historiske niveauer, ganske som det er sket i tidligere lavkonjunkturer.

investering

aktier REALDANIAS DANSKE BANK-PORTEFØLJE Kursen på Danske Bank steg i 2010 fra 118 til 143 ved årets slutning. Dette er en stigning på 21 %. I modsætning hertil faldt MSCI Europe Banks indeks i 2010 med 10 %. Dette skyldes bl.a. en række sydeuro pæiske banker, som er ramt af statsgældsproblemerne i de sydeuro pæiske lande. Værdien af Danske Bank-porteføljen udgør 10,1 mia. kr.

DANSKE BANK Pr. 30. september udløb Bankpakke 1. Dette betyder, at de danske banker ikke længere skal betale provision for den statsgaranti, som blev indført i efteråret 2008. For Danske Bank betyder det en årlig besparelse på 2,5 mia. kr. I 2010 blev hensættelser og tab væsentligt mindre end i 2009. I efteråret deltog Danske Bank sammen med Nordea, Jyske bank og Sydbank i en stresstest, som omfattede 91 europæiske banker. Alle fire danske banker bestod testen, mens i alt syv europæiske banker ikke bestod testen. Disse var fem spanske, en tysk og en græsk bank/sparekasse.

DANSKE BANK – MSCI EUROPE BANKS, INDEKS 31.12.2010 130 125

Danske Bank MSCI Europe Banks

120 115 110 105 100 95 90 85 80 Jan

Feb

Marts

April

Maj

Juni

Juli

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

bygningsarven som ressource

Når bygningsarven får nye klæder På hjørnegrunden ved Marmorkirken har den anerkendte engelske arkitekt Tony Fretton skabt et hus, der både spejler fortiden og samtiden.

Af Signe Kierkegaard Cain

”Jeg ville gerne tegne noget, der er stilmæssigt flertydigt,” siger Tony Fretton og uddyber: ”Vi har lavet en abstrakt ver sion af Meldahls arkitektur – uden ornamenterne, de ville ikke fungere i dag.” Tietgens Ærgrelse er flere steder utraditi onelt indrettet. For eksempel er der også i flere af badeværel serne store vinduer, så man kan ligge i sit badekar og se ud

Fra stuen i penthouselejligheden ser man direkte ind i

på byen. ”I en dansk kontekst er det også ret luksuriøst, at

Marmorkirkens kuppel. Med vinduer fra gulv til loft er man i

nogle af badeværelserne har altaner. På en måde giver det jo

Tietgens Ærgrelse midt i byens liv – med Store Kongensgade

en frihed, når man som arkitekt tegner i et andet land end

til den ene side og den markante kirke og de omkringlig

ens eget. Man er nok mindre optaget af at skabe noget, der

gende nybarokke bygninger til den anden. Det nye hus er

for eksempel er specifikt dansk,” siger Tony Fretton. For ham

en fortolkning af den arkitektur, som arkitekten Ferdinand

er det vigtigt, at arkitekten ikke skaber et fuldstændig færdigt

Mehldahl tegnede for over 100 år siden. Facaderne, inddelin

hele, men en ramme, som de fremtidige brugere så selv kan

gen af vinduer og etager og brugen af gesimser respekterer

fylde ud. ”Én ting er, hvordan arkitekten tænker en bygning.

de omkringliggende bygningers, men ellers har Tony Fretton

Noget helt andet er, hvad brugerne får ud af den,” siger han.

så at sige klædt Meldahls byggeri af og fjernet den overdå dige stukornamentik og udsmykning. Tilbage står et under

I Tietgens Ærgrelse er der både boliger og erhvervslokaler,

spillet, moderne hus i beton med en pudset overflade i ren

og i gadeplan er der plads til en café, der vender ud mod

kalkmørtel.

pladsen, hvor en metrostation er undervejs. Metrobyggeriet

bygningsarven som ressource Tony Fretton er også arkitekten bag Fuglsang Kunstmuseum, som du kan læse om på side 25 og 28 her i magasinet.

Læs mere om opførelsen af Tietgens Ærgrelse lige fra de tidligste skitser over første spadestik til indvi elsen i november 2010 på Realdania Bygs hjemme side www.realdaniabyg.dk Bolig+ i Aalborg og Bispebjerg Bakke i Københavns Nordvest-kvarter er eksempler på byggerier, som Realdania Byg også står bag opførelsen af. Læs mere om Realdania Byg på side 48.

Tony Frettons nye bygning tager afsæt i en moderne fortolkning af de historicistiske træk, som de omkringliggende bygninger har.

gør, at de sidste altaner ikke kan blive sat på bygningen før i

dahls oprindelige byggeri på en fornuftig måde og samtidig

2017. Og på den måde fortsætter historien om grunden, der

går i spænd med ildebrandshusene på Store Kongensgade,”

aldrig blev helt færdig, lidt endnu. Tietgens Ærgrelse har fået

siger Peter Cederfeld, adm. direktør i Realdania Byg, der er

sit navn, fordi det ikke lykkedes finansmanden C. F. Tietgen

bygherre på Tietgens Ærgrelse. ”Tony Fretton har løst det på

at opkøbe grunden på hjørnet af Frederiksgade og Store

en rigtig god måde. Når man ser på bygningen sammenholdt

Kongensgade, da han i slutningen 1800-tallet fik færdiggjort

med Meldahls bygning, så er der en klar sammenhæng, og

Marmorkirken.

samtidig giver den smalle facade ud mod Store Kongens gade indtryk af et hus, der passer fint sammen med ilde

Forskellige facader

brandshusene. På den tredje facade får man med altanerne

Tony Fretton understreger, at arkitekter altid skaber bygninger

en lidt opløst struktur, der passer godt sammen med det lille

på baggrund af fortidens arkitektur: ”Vi arkitekter skaber ikke

hus, der ligger i hjørnet ved siden af,” siger Peter Cederfeld.

rigtig noget, vi omdanner snarere. Vi arbejder jo altid med

Han peger også på, at det er lykkedes at skabe en bygning

det, der er skabt før vores tid. Det er i høj grad tilfældet her.”

med lys og uderum midt i København, hvor man samtidig kan lukke støjen ude, når man er indenfor.

Tietgens Ærgrelse er ikke noget kæmpe hus. Bygningen har et bruttoareal på 1.300 m² grund og er i fire etager. For at

Tietgens Ærgrelse har modtaget Foreningen til Hovedstadens

huset skal passe så godt som muligt ind blandt sine nabo

Forskønnelses bygningsdiplom for 2010.

bygninger er alle facader forskellige. ”Det rigtig svære ved grunden er at skabe noget, der både forholder sig til Mel

Datterselskaber

bolius Af Steen Breiner

Ekspertsvar i øjenhøjde

Om bolius

BOLIUS BOLIGEJERNES VIDENCENTER A/S er et hel ejet Realdaniaselskab. Bolius har som opgave at yde bolig ejerne den bedste rådgivning og viden, og er uafhængig af leverandører og andre sær interesser. Udover hjemme siden Bolius.dk, to ugentlige nyhedsbreve og magasinet BEDRE HJEM har Bolius arki tekter og bygningskonstruk tører, der hjælper boligejere

Boligejerne har mange spørgsmål, når det kommer til deres bolig. De er i tvivl om alt fra isolering til farven på væggen, og derfor vælger mange af dem at skrive til ”Spørg Eksperten” hos BOLIUS BOLIGEJERNES VIDENCENTER.

med nybygning, ombygning og renovering. Alle spørgs mål besvares indenfor 2-5 hverdage.

Boliusrådgiver Morten Mathiasen åbner

mest: økonomi og lån. Disse sendes vi

Svaret er, at det kan man sagtens, men

computeren og lader hurtigt øjnene

dere til en uafhængig, økonomisk eks

måden afhænger lidt af, hvor meget iso

glide ned over de 20 mails, der ligger i

pert, da Bolius ikke selv har en økonom

lering, man vil have. Morten finder en

indbakken. Blandt de mange spørgsmål

ansat. Alle spørgsmål til Morten Mathia

artikel på Bolius.dk, som han linker til,

denne eftermiddag er alt fra isolering af

sen og hans kolleger i ”Spørg Eksper

og så anbefaler han parret at hyre en

et hvidstenshus til om man skal skrue

ten” kommer via Bolius.dk/brevkasse.

byggeteknisk rådgiver, så de er sikre på,

lidt ned for termostaten på gulvvarmen,

Og brugerne har virkelig fået øjnene op

at projektet bliver lavet rigtigt.

når man lufter ud.

for, at der er hjælp at hente, oven i købet helt gratis.

”Her i vinterhalvåret er der mange spørgsmål om sne og is, fugt, udluft

”Folk spørger vitterlig om alt mellem kælder og kvist, for ikke at sige mellem

”Som udviklingen er, regner vi med at

ning og ikke mindst isolering, samt

himmel og jord. Men det går meget på

besvare omkring 7.500 spørgsmål i

gode råd til valg af varmekilder. Og om

håndværkerregninger, kvaliteten af det

2011,” siger Ulrik Heilmann, adm. direk

sommeren er der rigtig mange spørgs

udførte håndværksarbejde, bygnings

tør i Bolius. ”Og vi forventer bestemt, at

mål omkring naboens hæk og træer,”

reglementet, fugt og skimmelsvampe,

det tal vil blive ved med at vokse i årene

fortæller Morten Mathiasen, der natur

råd til behandlinger af murværk, maler

fremover,” tilføjer han.

ligvis ikke kan være ekspert i alt. Men det er netop også en del af udfordringen

behandlinger og meget meget mere,” fortæller Morten Mathiasen, der er ud

Forskel på årstider

lært tømrer og uddannet bygningsinge

I mellemtiden er Morten Mathiasen gået

niør. Han er en blandt ni eksperter i

i gang med at besvare en henvendelse

”Det sker, at man er nødsaget til at læse

panelet.

fra et ungt par, der skal købe hus for før

og undersøge nogle ting nærmere for at

ste gang. De er faldet for et gasbeton

kunne give et godt svar, og det er jo på

Udover de mange tekniske spørgsmål,

hus, men vil gerne vide, om det kan ef

mange måder utrolig lærerigt. Igen også

kommer der også spørgsmål til noget af

terisoleres udefra og træbeklædes.

fordi spørgsmålene lander så bredt. Så

det, der interesserer boligejerne aller

ved at være en del af ”Spørg Eksperten”.

jeg har undersøgt alt fra, hvordan man

Datterselskaber

”Spørg Eksperten” er en webbaseret brevkasse, hvor man stiller spørgsmål via bolius.dk/brevkasse. Bolius’ ni eksperter spænder fra ingeniører og arkitekter over haveeksperter til økonomer og jurister. Blandt eksper terne er Morten K. Mathiasen, der er udlært tømrer og uddannet bygningsingeniør, og som har været ansat i Bolius i fire år. Morten K. Mathiasen arbejder bl.a. med køberrådgivninger, vedligeholdelsesplaner, tilsyn med nybyg, ombyg og tilbyg og skadesvurderinger. Morten er desuden ved at uddanne sig som energikonsulent samt syn- og skønsmand.

vasker harpiks af ruskind til, hvilket in

spørgsmålene også kan danne bag

sekt der boede i en mands klaver,” siger

grund for foredrag, når ansatte fra Bo

Morten Mathiasen.

lius Rådgivningsafdeling holder møder i grundejerforeninger.

Viden bruges bredt Alle spørgsmål og svar bliver lagt på

Alle spørgsmål er relevante

Bolius.dk, ligesom udvalgte bliver brugt

Morten Mathiasen er ved at besvare da

i brevkasserne i magasinet BEDRE

gens sidste spørgsmål. Et par er flyttet

HJEM. Dermed kommer den viden, der

ind i deres nye hus i 2010, der er forsy

kommer via svarene på spørgsmålene,

net med jordvarme, men de synes, at de

også mange andre til gode. Nogen

bruger rigtig meget strøm og er bange

gange fører det til endnu flere spørgs

for, at der ikke er lagt varmeslanger nok.

mål om samme emne, andre gange vælger redaktionen bag bolius.dk og

”Der er ikke andet at gøre end at gå til

magasinet BEDRE HJEM at tage fat i

bage til producenten og få det under

et spørgsmål og gøre det til en egentlig

søgt nærmere,” skriver han tilbage sam

artikel.

men med en længere forklaring på husets energiramme.

”De mange spørgsmål giver os en ret god fornemmelse af, hvad boligejerne

Men det er nu ikke alle spørgsmål, der

går og tænker over. Og det samler vi op

er lige nemme at svare på. Blandt de

i artikler, der dermed har relevans for

mere kuriøse er de, der gerne vil vide,

mange. Så spørgsmålene er guld værd

hvilke hvidevarer de skal vælge til køk

for os, fordi det bringer os helt tæt på

kenet og hvilke dørhåndtag, der passer

vores målgruppe og deres bekymrin

til mahognidøren.

ger,” siger direktør Ulrik Heilmann. ”Her må man jo prøve at forklare folk, På sigt kan det også sagtens tænkes, at

at dette jo virkelig er et spørgsmål om

spørgsmål og svar inden for bestemte

smag og behag, behov og andre forhold,

kategorier samles i hæfter, der kan

som vi umuligt kan sætte os ind i over

downloades på bolius.dk, ligesom

en mail,” slutter Morten Mathiasen.

BOLIUS I TAL • 100.000 boligejere besøger Bolius.dk hver måned. • 100.000 modtager nyhedsbrevet fra Bolius to gange om ugen. • 115.000 eksemplarer trykkes af BEDRE HJEM otte gange årligt. De går ud til abonnenter og uddeles i Ilva og Flügger. • 1.100 rådgivningssager udføres hvert år af Bolius-rådgivere for boligejere.

året i glimt

Styrket familiebånd Ved årsskiftet fik to af Realdanias datterselskaber nye navne

Samtidig er det væsentligt, at de nye navne og nye visu

og logoer. Realea blev til Realdania Byg og Realdania Areal

elle identiteter fortsat kommunikerer den kerne af opga

udvikling heder nu Realdania By.

ver, aktiviteter og kompetencer, som Realdania Byg og Realdania By hver især forvalter.

Baggrunden for de nye navne er et ønske om at tydeliggøre den tætte forbindelse mellem Realdania og datterselskaberne

De to datterselskabers nye logoer har det fælles træk, at

både indadtil og udadtil for på den måde at markere et stærkt

de begge tager udgangspunkt i det byggede miljø med

fælles brand. Realdania og de helejede datterselskaber kom

de indgange, veje, pladser og rum, som findes i eller mel

munikerer fremover tydeligt, at vi leverer en fælles indsats

lem bygninger.

for det, vi med en samlet betegnelse kalder det byggede Realdanias tredje datterselskab Bolius – Boligejernes

miljø i Danmark.

Videncenter beholder sit velkendte navn og logo.

Øget kendskab til Realdania

Læs mere: www.realdania.dk

løse opgaver, som ellers ikke ville

31 pct. af alle danskere kender Realda

Undersøgelsen viste også, at Realdania

nia. Det viste en kendskabsanalyse,

har et stærkt omdømme. Og at dette

blive løst, ved at være socialt ansvar-

som vi – med bistand fra TNS Gallup

omdømme i særlig grad er båret af en

lige og tage ansvar for klima og miljø

A/S og kommunikationsbureauet Pri

opfattelse af, at Realdania skaber værdi

samt kommunikere åbent og direkte

meTime A/S – gennemførte i 2010.

for det danske samfund, bl.a. ved at

med omverdenen.

året i glimt

Aktivt byliv i fleksible rammer Teater, beach volley, marked, dans, sandkasser, træskibe,

ter. Ofelia Beach var allerede i sommeren 2010 rammen om

aftensol, friluftsfilm….. Mulighederne er mangfoldige, når

midlertidige aktiviteter på Kvæsthuspladsen, og succesen

bare rammerne er fleksible. Og det bliver de i Københavns

fortsætter i sommeren 2011.

kommende nye byrum på Kvæsthuspladsen ved Skuespil huset. Kulturministeriet og Realdania ønsker – i tæt samspil

Projektet omfatter også et underjordisk parkeringsanlæg un

med Det Kongelige Teater – at sikre mulighederne for et

der dele af pladsen for bl.a. teater- og operagæster. Og det

aktivt byliv i attraktive rammer i området – herunder gode

er på længere sigt Realdanias og Kulturministeriets ønske,

parkeringsforhold.

at der kan etableres en forbindelse over havneløbet mellem Skuespilhuset og Operaen.

Kvæsthusprojektet skal udnytte områdets store rekreative potentiale til gavn for alle borgere og samtidig skabe en

Kvæsthusprojektet bliver tænkt sammen med den omkring

funktionel velfungerende sammenhæng med resten af byen.

liggende bydel, Frederiksstaden, og projektet skal bidrage til

Arealerne ved Skuespilhuset – fra Nyhavn over Skuespilhu

byens kvaliteter på samme internationale niveau, som denne

sets promenade til hele Kvæsthuspladsens længde – bliver

bydel gør.

sammen med Kvæsthusbassinet indrettet til et fleksibelt by rum med plads og faciliteter til en mangfoldighed af aktivite

LÆS MERE: www.kvaesthusprojektet.dk

året i glimt

Både barokhaven på Løvenborg (tv.) og renæssancehaven på Tirsbæk går en tryg fremtid i møde med helheds planer, der har skabt overblik over de bærende bevaringsværdier og en fremtidig bæredygtig drift.

LÆS MERE: www.historiskehaver.dk

Tag på historisk havebesøg Det kan være svært nok at holde have –

ringsværdige haver af forskellig alder,

Sanderumgaard, Søholt og Tirsbæk –

men at holde en herregårdshave, er

størrelse og stil til hjælp, dels vise me

er nu bragt til ende, og alle haverne er

næsten umuligt, fordi driftsudgifterne

toder til bevaring, udvikling, drift, pleje

åbne for publikum.

er så store. Mange af de historiske par

og fornyelse af andre haveanlæg med

ker på de danske herregårde er derfor

store arkitektoniske og kulturhistoriske

Bogen ”Herregårdshaver – eksempler

alvorlig truet af mangel på vedligehold.

værdier.

på bevaringsstrategier” videregiver er

For at komme krisen i forkøbet søsatte

Arbejdet i de ni herregårdshaver – Bre

der og beskrivelser af demonstrations

Realdania for fem år siden en kam

gentved, Clausholm, Engelsholm, Hol

projekterne.

pagne, der dels skulle komme ni beva

stenhuus, Knuthenborg, Løvenborg,

faringerne fra de ni haver gennem bille

Jan Gehl og den menneskelige by I de seneste 60-70 år har udviklingen af vores byer forbrudt sig imod de mest elementære retningslinjer for udviklingen af gode levesteder for os mennesker. Planlægning og arkitek tur har i stedet for prioriteret bilerne, stordrift og kortsynet rationalitet. Og sådan er det desværre stadig mange steder. Det mener arkitekten og forfatteren Jan Gehl, der er kendt og respekteret over hele verden. Hans bog Livet mellem husene (1971), der er et teoretisk kampskrift for den menneskeven lige by, er i dag oversat til 18 sprog og bruges som grundbog på de fleste arkitektskoler verden over.

bliver stadig større,” skriver Jan Gehl, ”men de mennesker, der skal bruge dem, er nu som før – små.”

I 2010 udkom så en længe ventet opfølger, der fortsætter studierne og betragtningerne om menneskelig livskvalitet i

Byer for mennesker samler 50 års forskning i mennesker

det byggede miljø. Den nye bog, Byer for mennesker, er en

og arkitektur, og den er udkommet parallelt i Washington

dybere undersøgelse af den moderne by, der fortrænger

og Beijing, så Jan Gehls teorier om den humane by nu

mennesket. Det er samtidig en brugsbog med værktøjer,

kan læses på verdens vigtigste sprog.

som Jan Gehl mener burde være på enhver planlæggers, ar kitekts og beslutningstagers rygrad. ”Bygninger og byrum

LÆS MERE: www.gehlarchitects.com

året i glimt I Trekroners kasematbygning kan de besøgende opleve hvordan billede, lyd og lys vækker det gamle søfort til live.

Trekroner og Garderhøj genopliver historien Hvad stiller man op med et søfort, der ikke kan holde fjenden

Også Garderhøjfortet i Gentofte, der blev anlagt som en del

på afstand? Ja, Trekroner i Københavns havn har haft en lidt

af landbefæstningen, genopstår nu også som et oplevelses

kedelig tilværelse for et fort, siden det blev anlagt i slutningen

center, som Experimentarium skal drive. Udover formidling

af 1780’erne – det nåede nemlig aldrig at blive kampdygtigt

af fortets militærhistorie, skal Garderhøj lægge hus til kurser,

inden den engelske flåde angreb hovedstaden i 1801.

videnskabsteater m.m., og samtidig være udgangspunkt for rekreative naturoplevelser.

Men i sommeren 2010 kom det gamle fort igen til ære og værdighed som et spændende oplevelsescenter, der bl.a. gi

Både Trekroner og Garderhøjfortet indgår i den store befæst

ver publikum mulighed for at følge Slaget på Reden og gå på

ningsring omkring København, som blev opført efter nederla

opdagelse i de kolde og mørke kasematter, hvor man ved

get til tyskerne i 1864-krigen. I disse år er Kulturarvsstyrel

hjælp af en de særlige befæstningslommelygter kan vække

sen, Naturstyrelsen og Realdania i fuld gang med at

Trekroners tidligere besætning til live igen!

revitalisere og puste nyt liv i ringens mange anlæg.

LÆS MERE: www.befaestningen.dk

Hvordan bliver et byggeri en grøn gevinst? Tanken bag det såkaldte Cradle to Cradle-princip, som kemi professor Michael Baungart og arkitekt William McDonough har udviklet, går i korte træk ud på at designe vores levevis

° Design af kredsløb ° Brug af grøn energi

levende organismer.

° Brug af sunde materialer ° Understøttelse af biodiversitet

I Danmark er princippet blevet døbt vugge til vugge og et nyt

Projektet vil give bud på, hvilke arbejdsprocesser og meto

projekt vil se nærmere på, hvordan dette bæredygtigheds

der, der bedst understøtter de fire principper, så bygherre

princip kan overføres til byggebranchen. Sammen med

og rådgiver ved, hvad de skal gøre for at bygge ”cradle to

Vugge til Vugge Danmark går arkitektfirmaet 3XN nu i gang

cradle” og skabe bygninger med grøn gevinst.

på en sådan måde, at vores affald bliver næringsstoffer for fremtidige generationer af produkter, råmaterialer og sunde

med at undersøge, hvordan princippet kan anvendes i det danske byggeri, og de vil tage udgangspunkt i fire forhold:

LÆS MERE: www.vuggetilvugge.dk

året i glimt

Brejning har fået en udendørs dagligstue Man kan jo godt blive siddende i hver

munen, fonde og det lokale forenings-

sit hus og kukkelure – men hvorfor

og forretningsliv, som også har påtaget

skulle man det, når man i stedet for kan

sig at finansiere driften af den nye fæl

mødes på en fællesplads midt i lokal

lesplads. På den måde har en lille

samfundet?

gruppe lokale ildsjæle fået skabt et ak tivt og socialt nabofællesskab. Fælles

Sådan lyder logikken i Brejning på

pladsen er åben for alle, og Brejning

Vejle-kanten, hvor fire initiativrige kvin

Borgerforening kan med glæde konsta

der i borgerforeningen nedsatte et fæl

tere, at også de mange udviklingshæm

lespladsudvalg, hvor idéerne hurtigt

mede borgere, som bor på kommunens

kom trimlende: Man kunne anlægge en

forskellige institutioner i området, bru

moderne og udfordrende legeplads for

ger det nye mødested.

både børn og voksne, man kunne have boldbaner og bålpladser, man kunne

Brejnings udendørs dagligstue viser, at

arrangere fællesspisning udendørs i en

livskvalitet ofte handler om nærhed, og

overdækket pavillon…

at selv meget små byggeprojekter kan have meget stor effekt.

Og som sagt, så gjort: Udvalget be gyndte at skaffe penge fra både kom

LÆS MERE: www.se-brejning.dk

Har du en tom bygning? Så har vi en god idé!

Intet er mere trøstesløst end en forladt fabriks- eller kon torbygning med en masse ubenyttede kvadratmeter, der bare venter på at blive brugt. Og intet er mere tiltræk kende for kulturelle græsrødder, der har tusindvis af ideer til festivaler, udstillinger, koncerter, kunstnerværksteder, øvelokaler for musikere osv., men bare mangler et sted. Så hvorfor ikke bruge de tomme bygninger som midlerti dige kulturplatforme?

lem ejere af tomme bygninger og kulturelle brugergrup per med behov for midlertidige lokaler. I Danmark er

Det er hovedtanken bag organisationen Givrum.nu, der

idéen nu lanceret af de to ildsjæle Christian Fumz og Jes

gerne vil skabe kontakt mellem de forladte ejendommes

per Koefoed-Melson, der har taget initiativ til interesseor

ejere og de kulturelle iværksættere. Formålet er at skabe

ganisationen Givrum.nu for både ejere af tomme ejen

midlertidig liv i de tomme lokaler til glæde for begge par

domme og iværksættere. Her vil de skabe en samlet

ter: Ejerne kan sikre sig, at der rent faktisk er liv i bygnin

platform for erfaringsudveksling ved at indsamle, syste

gerne, så de ikke forfalder og bliver udsat for hærværk,

matisere og formidle viden indenfor området og deltage

mens iværksætterne kan realisere deres kulturelle ideer –

som sparringspartner. Samtidig er det også planen, at in

og samtidig gøres bygningen til en aktiv og positiv del af

teresseorganisationen skal tage del i det udviklende ar

et lokalområdes udvikling.

bejde i byen for at sikre bæredygtigheden i de beslutnin ger, som træffes på politisk plan.

Inspirationen til Givrum.nu kommer fra bl.a. Tyskland og

Holland, hvor man med stort held har skabt kontakt mel

LÆS MERE: www.givrum.nu

året i glimt

Kultur, turisme og uddannelse på bedding på Ærø Det gamle værftsområde på Ærøskø

og Ærø Turist- og Erhvervsorganisation

bing Havn var engang et travlt og stolt

til at bruge værftsfaciliteterne til kultur

hjemsted for bygning og reparation af

arrangementer m.m.

Øhavets Restaureringscenter vil omfatte en særlig tilrettelagt 3-årig ungdoms uddannelse for unge, der kommer fra Helvegsminde – et nystartet uddannel ses- og botilbud for unge med særlige behov. Helvegsminde har til huse i det gamle vandrerhjem i Ærøskøbing.

skibe. I de seneste snart ti år har hav nen imidlertid ligget nærmest inaktiv

Koblingen mellem værftsfunktionen og

hen, og det har sat et trøstesløst præg

det faglige uddannelsestilbud til de

på området. Men nu er livet på vej til

unge, der ikke kan rummes i det almin

bage. Det udtjente værftsområde skal

delige uddannelsessystem, er dermed

under navnet Øhavets Restaurerings

et fint udtryk for en social bæredygtig

center omdannes til et arbejdende cen

tankegang, som kan styrke aktiviteten i

ter for formidling og kulturbevaring.

et af Danmarks yderområder. Og samti

De mest karakterfulde bygninger bliver

dig bliver Øhavets Restaureringscenter

renoveret og bygget om, den gamle

et godt eksempel på en nutidig anven

bedding bliver restaureret, og som no

delse af Ærøs maritime og industrielle

get helt nyt bliver væftsområdet også

kulturarv.

et uddannelsestilbud for unge, der en ten er sent udviklede eller bogligt svage. Endelig kommer Ærø Museum

LÆS MERE: www.udviklingsfonden.dk

Stævnemøde og socialt sammenhold ved gadekæret Ved landsbyens gadekær, der mødes

I Korning ved Horsens var gadekæret

ste elever. De lokale frøer og tudser er

han og hun, hun byder sin hjerteskær

ved at sygne hen, men en gruppe lo

der også tænkt på – af hensyn til dem

sin friske, røde mund, i aftenens stille

kale ildsjæle sørger nu for at bringe det

bliver kanterne omkring gadekæret

fred, man arm i arm dem ser...

til live igen med et projekt, der dels

gjort lavere.

skaber en fornyelse af gadekæret som Ja, siden midten af 1960’erne har

landsbyens mødested og samtalerum,

Gadekæret i Korning er klar til nye

Dansktop-sangen om ungdom og kær

og dels sikrer det gamle kulturmiljø i

stævnemøder, og til at skabe liv og

lighed ved landsbyens gadekær været

Korning.

styrke det sociale sammenhold og gøre det attraktivt at bo i den gamle landsby.

fast inventar i radioen – og ikke uden grund, for de små gadekær har altid

Området ved gadekæret skal indrettes

været landsbyernes uformelle sam

med skulpturhave for lokale kunstnere,

lingssteder, hvor man har kunnet ud

udstillingsrum og udeværksted for sko

veksle sidste nyt.

lerne og undervisningstilbud til de yng

LÆS MERE: www.realdania.dk

året i glimt Historiske bygninger er en del af kulturarven. De er konkrete vidnesbyrd om tidligere tider og giver os anledning til at fortælle nye historier om os selv. Og bygningskulturen spænder vidt: som her blandt industriminderne i Den Hvide Kødby i København …

Femårsplan for bygningskulturen Over de næste fem år sætter Realdania

Projektet Bygningskultur 2015 skal

sammen med Kulturarvsstyrelsen gang

styrke og fremtidssikre håndteringen af

i en større indsats for de bevaringsvær

bygningsarven og skabe ny viden,

dige bygninger i Danmark.

brugbare værktøjer og helt ny formid ling til kommunerne. Det sker bl.a. gen

Baggrunden er, at Folketinget i 2010

nem dannelsen af kommunale netværk

besluttede at fremtidssikre de ca. 9.000

for planlæggere, sagsbehandlere og

fredede bygninger i Danmark. Derfor

politikere, der kan modtage ekspertråd

rejser Kulturarvsstyrelsen i disse år

givning og deltage i kurser, konferen

rundt i landet for at gennemgå alle de

cer, efteruddannelse, studierejser i ind-

fredede huse ét for ét. Frem til 2015

og udland m.m.

skal alle kommuner have besøg. Men hvad med de mange hundredetu

På hjemmesiden bygningskultur2015.

sinde bygninger, der ikke er fredede,

dk kan både kommunerne og ejerne af

men ”blot” bevaringsværdige? Som

bygningerne bl.a. se eksempler på,

opfølgning på den reviderede Byg

hvorfor det er en god investering at

ningsfredningslov ønsker Realdania

indarbejde den bevaringsværdige byg

sammen med Kulturarvsstyrelsen og

ningsarv og dens kulturmiljøer i plan

Kommunernes Landsforening at mål

lægningen. Her kan man også hente

rette indsatsen mod bevaringen af både

viden, forskningsresultater og vejled

de fredede og de bevaringsværdige

ninger, udveksle erfaringer og deltage

bygninger – så vi sammen sikrer vores

i netværk.

fælles bygningskulturelle arv. LÆS MERE: www.bygningskultur2015.dk

… til den historiske bykerne i Christiansfeld. For at sikre værdierne kræves der en aktiv indsats for beva ring, nye anvendelser og formidling.

året i glimt

En ansigtsløftning til Øster Allé Det har ærlig talt aldrig været nemt at være Øster Allé – den lange og lidt ucharmerende trafikåre, der skærer den grønne Fælledpark i København midt over. Alléen har gennem årene nemlig stået model til ikke så lidt, når der har været landskampe, 1. maj-festivaler, DHL-løb osv. Og hvad skal man stille op, når man bare består af et par ned slidte vejbaner og et gammelt sporareal fra sporvognenes tid? Med nu er fremtiden kommet til Øster

sibel for de mange biler og busser, der

Allé, som har fået en gennemgribende

har brug for parkering, når Danmark

ansigtsløftning, så den både er smuk

eller F.C. København spiller vigtige fod

kere, bedre belyst, grønnere og mere

boldkampe i Parken.

menneskevenlig og indbydende for cyklister, fodgængere og løbere.

Omlægningen af Øster Allé er gennem

Kørebanen på Øster Allé er flyttet til den modsatte side af vejen for at gøre plads til en bred promenade. Der er bygget nye fortove og cykelstier, plantet nye træer, og belysningen er udskiftet.

ført som en del af Realdanias kampagne Alléen er samtidig kommet til at hænge

Bedre Byrum, hvor visionen har været

mere naturligt sammen med Fælledpar

at styrke og udvikle kvaliteten af danske

ken, hvor tusindvis af børn, unge og

byrum af mange forskellige typer. An

voksne hver dag kommer for at spille

dre byrum, som allerede er indviet, er

fodbold m.m. i områdets mange for

blandt andet Mellemrummet i Hunde

eninger – og så er den blevet mere flek

sted og Hasle Bakker ved Aarhus.

LÆS MERE: www.bedrebyrum.dk

Ha’ det bedre med Gotvedskolen Gymnastikhuset på Frederiksberg har siden 1932 dannet rammen om gymnastik efter gymnastikpædagog Helle Got veds principper. Nu skal det fredede hus, der er opført 1898 og tegnet af P.V. Jensen Klint, opdateres, så det kan leve op til de krav, der stilles til et moderne gymnastikhus. Embedsboligen på 2. sal, hvor Helle Gotved førhen havde lejlighed, bliver omdannet til en moderne gymnastiksal med omklædningsrum og badefaciliteter. Resten af husets indre inklusive den enestående gamle gymnastiksal bliver også renoveret. Alt arbejde på huset foregår med respekt for de bærende bevaringsværdier. Og samtidig er det et vigtigt hensyn, at Gymnastikhuset efter renoveringen står som et brugbart hus til nutidig anvendelse, så Gotvedskolens mange gymnaster med Helle Gotveds egne ord kan ”ha’ det bedre”. LÆS MERE: www.gotvedskolen.dk

året i glimt

Udviklingen af stationsområdet i Viborg Midtby til en bæredygtig bydel sætter bl.a. fokus på nogle af de udfordringer omkring løsning af de barriereproblemer, som stationsområder ofte giver.

En banebrydende og bæredygtig bydel I disse år ændrer bystrukturen sig i mange danske byer, hvor

Svarene skal findes i en helhedsplan udarbejdet på grundlag

erhvervsområder bliver nedlagt og nye byområder opstår.

af en byplankonkurrence – og ambitionerne fejler ikke noget:

I Viborg betyder det en helt ny udvikling for området omkring

Der skal skabes en både banebrydende og bæredygtig bydel,

stationen og erhvervs- og boligområderne i nabolaget.

som ikke alene er til gavn og glæde for viborgenserne, men til inspiration for andre byer med tilsvarende udfordringer.

Men hvordan kan man løse barriereproblemerne mellem bydelene? Hvordan kan en omdannelse af stationsområdet

De første omdannelsesprojekter kan sandsynligvis gennem

bidrage til at udvikle et dynamisk bycenter? Hvordan kan

føres allerede om få år, men den samlede byomdannelse har

der skabes bedre sammenhæng mellem midtbyen og syd

et perspektiv, der løber over de næste måske 25 år.

byens erhvervsområder på tværs af banen? Og hvordan kan området udvikles som et knudepunkt for en miljøvenlig LÆS MERE: www.viborg.dk

kollektiv trafik?

LÆS MERE: www.vikingeskibsmuseet.dk

Vikingeskibshallens forfald skal stoppes nu De 1000 år gamle, stolte havhingste fra

nisk løsning for den fredede bygning –

Danmarks vikingefortid fortjener at

løsninger, som klarer problemerne med

blive udstillet i ordentlige omgivelser.

betonen og glassets fastgørelse, så det

Men desværre har det kun godt 40 år

samtidig ikke ødelægger husets spinkle

gamle Vikingeskibsmuseum i Roskilde

og sprøde arkitektur.

allerede lidt så alvorligt under vejr og vind, at glasfacaderne er i en sørgelig

Det skal Teknologisk Institut og arkitekt

forfatning og betonen smuldrer.

Henrik Terkelsen forsøge at finde ud af gennem en analyse, der bl.a. inddrager

Allerede i 1989 forsøgte man at stoppe

international forskning i restaurering af

forfaldet i Vikingeskibshallen, som blev

beton.

tegnet af professor Erik Christian Sø rensen og indviet i 1969 som ramme om de fem vikingeskibe fra Roskilde Fjord. Opgaven er nu at finde en tek

året i glimt

Følg med i livet på Den Blå Planet I efteråret 2010 blev der taget første

Efter planen skal Den Blå Planet åbne

spadestik til byggeriet af Den Blå Pla

dørene for besøgende i foråret 2013,

net, det nye Danmarks Akvarium nord

og indtil da har Danmarks Akvarium

for Kastrup Havn. Med flytningen af

åbent i de nuværende bygninger i

Danmarks Akvarium fra Charlottenlund

Charlottenlund, hvor der bl.a. er udstil

til Amager Strand bliver der skabt et ar

let en model af byggeriet. Har du lyst

kitektonisk og ingeniørmæssigt fyrtårn

til at følge byggeriet her og nu, så klik

på et af de mest spektakulære steder

ind på Den Blå Planets hjemmeside

langs Øresunds kyst.

og se livet på byggepladsen via det opstillede webkamera – eller kig ud

Den Blå Planet giver mulighed for at

ad vinduet næste gang du flyver fra

formidle viden om naturen igennem

Kastrup Lufthavn.

publikumsaktiviteter, udstillinger, un dervisning og forskning. Bygningens arkitektur tolker relationen mellem menneske og natur, vandet som ele ment, livet i vand og overgangene mellem vand og land.

LÆS MERE: www.denblaaplanet.dk

Arkitekterne i 3XN har ladet sig inspirere af havets mikroskopiske hvirvelfigurer til bygningsformen for Den Blå Planet, der vil stå som en markant skulptur i landska bet og forene de tre elementer vand, luft og jord.

om realdania

Om Realdania Mission

Vi arbejder med tre områder: Byen,

hed, så fremtidens generationer også

Realdania skaber livskvalitet gennem

Byggeriet og Bygningsarven.

kan få gavn af pengene gennem udvik ling af det byggede miljø.

det byggede miljø. Vi sætter fokus på emner som udvik Realdanias filantropiske aktiviteter har

lende nybyggeri, brugbar innovation,

Medlemmer og repræsentantskab

fokus på livskvaliteten ”i” husene,

gode restaureringsmetoder, arkitekto

Styringen af Realdania foregår i et sam

”mellem” husene, i by og på land og

nisk og håndværksmæssig kvalitet,

spil mellem medlemmer, repræsentant

skal være til gavn for almenvellet.

bedre processtyring, visionær byudvik

skab, bestyrelse og direktion. Medlem

ling, forskning, formidling og meget,

merne vælger et repræsentantskab ved

meget mere.

geografiske og faglige valgmøder, og

Realdania tilvejebringer langsigtede

repræsentantskabet vælger så bestyrel

kvaliteter gennem værdiskabende pro

sen, som ansætter direktionen.

cesser. Realdanias projekter skal være

Vores udgangspunkt er, at filantropi er

værdiskabende, skal gøre en forskel og

en profession, der kræver kompetencer.

komme en bred kreds af mennesker til

Vi engagerer os fagligt og økonomisk i

Repræsentantskabet repræsenterer

gode. Målsætningen er, at projekterne

de projekter, vi går ind i, og vi tager

samlet set det netværk og den faglige

er bæredygtige.

medansvar for, at vores støtte giver

og ledelsesmæssige viden, som er

gode, varige resultater.

forudsætningen for at Realdania kan

Principper og arbejdsform

drive sin virksomhed på et kompetent

Realdania opererer med fem grundlæg

Vi arbejder helst i partnerskaber og net

og forsvarligt grundlag. Alle, der ejer

gende principper, der definerer Realda

værk, og vi lægger vægt på et aktivt

fast ejendom i Danmark, kan blive

nias virksomhed. De er ledetråde for le

samspil mellem ildsjæle, kommuner,

medlem af Realdania. I dag har vi

delse og medarbejdere.

institutioner, erhverv og brancheorgani

omkring 172.000 medlemmer. På

sationer.

www.realdania.dk kan du læse mere om vores aktiviteter, og du kan down

Realdania vil: • udvikle og forandre

Hvor kommer pengene fra?

• gennem partnerskaber og netværk

I 2000 overgik Realkredit Danmark

• baseret på dialog og viden

til Danske Bank. Det var Realdania

• gennem opsøgende og proaktiv

(dengang under navnet Foreningen

indsats

Realdanmark), der ejede Realkredit

• baseret på åbenhed og transparens

Danmark, og da vi hermed solgte real

loade en indmeldelsesblanket.

kreditaktiviteterne fra, blev vores for Hvem er Realdania?

mål ændret. Siden 2000 har vi drevet fi

Realdania er en forening med med

lantropisk virksomhed, idet vi støtter

lemsdemokrati. Vi driver en filantropisk

og igangsætter projekter inden for det

virksomhed og støtter projekter inden

byggede miljø til gavn for almenvellet

for det, vi med en samlet betegnelse

samt driver investeringsvirksomhed.

kalder det byggede miljø. Grundlaget for det filantropiske arbejde er vores

Umiddelbart efter fusionen var formuen

investeringsvirksomhed.

på knap 17 mia. kr. Det var penge, som gennem 150 år var blevet forvaltet i

Vi har to overordnede formål:

realkreditforeningsregi, og som i over

• Vi støtter og igangsætter projekter

ensstemmelse med realkreditloven ikke

Jarmers Plads 2

inden for det byggede miljø til gavn

blot kunne tilbagebetales til medlem

1551 København V

for almenvellet.

merne. Det blev derfor besluttet at

• Vi investerer vores formue for at

sikre formuens værdi i en forening, der

Tlf. 70 11 66 66

sikre det størst mulige afkast.

driver almennyttig filantropisk virksom

www.realdania.dk

Fotokreditering

fotokreditering ÅRSMAGASIN 2011 Side Fotograf

Side Fotograf

Forside

Leif Tuxen

37vn Claus Bjørn Larsen

Leif Tuxen

37hn Steffen Stampe

4 Claus Bjørn Larsen

7 Peter Nørby

40ø Kvartershuset Sydhavnen

8 Steffen Stamp

40n

9ø

41 Steffen Stampe

Leif Tuxen

Leif Tuxen Leif Tuxen

9n Jørgen Jørgensen

10ø CEBRA A/S

43 Jørgen Witved

10n Terapihaven Nacadia

44 Anne Prytz Schaldemose

11v Odense Kommune

45ø Anne Prytz Schaldemose

11h

45m Jens V. Nielsen

Leif Tuxen

12 Andreas Vingaard / FN

45n Claus Bjørn Larsen

13ø Nordsjællands Veterantog

47 BIG - Bjarke Ingels Group

13n Dansk Bygningsarv A/S

49ø Arkitema

14 Schønherr K/S

49m Sif Meincke

15n NCC, Cubo, Force4, Niras og Møller & Grønborg

49n Realdania Byg

19-21 Claus Bjørn Larsen

51ø Middelfart Kommune/LAND+

18v Adam Mørk – 3XN

52m Claus Bjørn Larsen

19v Flemming Hansen

52n Flemming Hansen

22vø Silkeborg Kommune

53ø FredericiaC P/S

22hø Jørgen Jørgensen

53n Køge Kyst P/S

23n Jørgen Jørgensen

55 Claus Bjørn Larsen

24v Friis & Moltke A/S

62 Christian Richters / Toni Yli Suvanto

24h Jørgen Jørgensen

63ø Chris Clunn

25vø Jakob Bekker-Hansen

63n Christian Richters / Toni Yli Suvanto

25hø Finn Brasen

65 Claus Bjørn Larsen

25n Heine Pedersen

66 Jan Nielsen

26-28

67 Det Kongelige Teater

29 Finn Brasen

68ø Jørgen Jørgensen

68n COWI 69

31n Kirsten Monrad Hansen

70 Jørgen Jørgensen

33 Claus Bjørn Larsen

71 Udviklingsfonden

35ø Claus Bjørn Larsen

72ø Anne Prytz Schaldemose

35m Jørgen Jørgensen

72n Jørgen Jørgensen

35n Steffen Stampe

73ø Jørgen Jørgensen

36 Claus Bjørn Larsen

73n Gotvedskolen

37vø Steffen Stampe

74 Viborg Kommune

37hø Claus Bjørn Larsen

75 Aerodan Luftfoto samt 3XN

Bysted A/S

Tryk

PrinfoHolbæk-Hedehusene-Køge a/s

IRO

NMENT AL

BEL

Design

Redaktion Birgitte Boesen og Dorte Bülow, Realdania Kommunikation

Lars Schmidt

31ø Anne Prytz Schaldemose

Leif Tuxen

NORD

Leif Tuxen

541 395 Printed matter

Jarmers Plads 2 1551 KĂ¸benhavn V Tlf. 70 11 66 66 www.realdania.dk