KLIMABYEN I MIDDELFART
Udgivet af KlimaByen, Middelfart
Redaktion
Ingeniør Bjarne Simon Rasmussen, Middelfart Kommune
Tekst og interviews
Charlotte Benn
Fotos og illustrationer
Alle fotos, inkl. omslag, er taget af fotograf Claus Fisker, med undtagelse af følgende:
Side 7, 10 og 36-37: Fotograf Steffen Stamp (fotos fra før etablering af KlimaByen)
Side 18, 27, 40, 58, 59 og 61 samt illustrationer
side 12, 20-21, 25, 29 og 31: Middelfart Kommune
Side 44 og 46: Birgit Mau
Side 47: Haveselskabet
Layout og tryk
OAB-Tryk ApS, Odense
© KlimaByen 2024
Forord
Kapitel 1 – Klimabyen
En smukkere, sjovere, grønnere og mere levende by
Kapitel 2 – Visionen Skovkvarteret
Kapitel 3 – Løsningerne
Kapitel 4 – Dialogen
KlimaByen sætter handling bag ordene
Af Connie Hedegaard, tidligere klimaambassadør for Middelfart Kommune og for Klimalaboratoriet
Et innovativt projekt, hvor klimatilpasning går hånd i hånd med udviklingen af en smukkere, sjovere, grønnere og mere levende by. Et fremtidssikret projekt, hvor klimatilpasningsløsninger går hånd i hånd med høj arkitektonisk kvalitet. Et værdiskabende projekt, hvor multifunktionalitet går hånd i hånd med brugsglæde for alle aldre.
Dét er i min verden essensen af KlimaByen i Middelfart – et projekt, som jeg har fulgt tæt i alle årene. Faktisk har jeg fulgt Middelfart Kommunes klimaprojekter på sidelinjen siden 2009, hvor jeg var klimaog energiminister. For mig giver det stor inspiration at være en del af kommunens klimaambitioner: Her bliver der ikke bare snakket om klimatilpasning. Her bliver der gjort noget ved det.
Over hele kloden forandrer klimaet sig. Stigende CO2-udledning skaber mærkbare klimakonsekvenser i form af bl.a. temperaturstigninger og ekstreme regnmængder – også i Danmark. På tværs af landet falder der mere regn, og byger og skybrud bliver kraftigere og hyppigere. Forandringerne skaber infrastrukturelle udfordringer i mange byer, og en af verdenssamfundets store
og akutte udfordringer er at tilpasse vores byer det ændrede klima.
At forebygge og tilpasse sig klimaforandringerne kræver en indsats af alle. Det er gennem lokal handling, at hver enkelt kan tage et globalt ansvar. Det er de mange bække små, som til sammen skaber forandringerne.
KlimaByen er gået foran og har skabt løsninger ud fra visionen om, at ”vandet viser vejen”. Ambitionen er at vise, hvordan regnvand kan være et aktiv, når klimatilpasning tænkes sammen med udvikling af grønne byrum, og hvordan konkrete klimatilpasningsløsninger kan udformes, så de på én og samme tid indpasser sig byens helhed og bidrager til kvalitet og liv i byens fælles rum og hos den enkelte borger.
I dag håndteres store dele af vandet i KlimaByen over jorden i stedet for under jorden. Hele området gennemstrømmes af tre overordnede vandveje, der understøtter og synliggør de særlige karakteristika i KlimaByens forskellige områder, der består af nyere parcelhuskvarterer, gamle villakvarterer, rekreative områder, historisk bykerne osv.
Netop KlimaByens variation af velkendte danske områdetyper gør projektet velegnet som demonstrationsprojekt. Løsningerne
kan skaleres og bruges i andre byer, byområder og lokalsamfund, og flere år efter sin indvielse er KlimaByen stadig et af Danmarks største demonstrationsprojekter for byudvikling gennem klimatilpasning.
KlimaByen handler ikke kun om udvikling af innovative og konkrete løsninger, men også om involvering og forpligtende samarbejder og fællesskaber. En fælles udfordring løses bedst i fællesskab, og
KlimaByen er i høj grad drevet frem af stærke samarbejder og en bred vifte af aktører lige fra skoler, erhvervsliv, museer,
turistforening og menighedsråd til kunstnere, foreninger, borgere og ildsjæle.
I Middelfart går klimatilpasning på tværs af både gadeforløb og generationer. Samskabelse og værdiskabelse er nøgleord, og i
KlimaByen er der sat handling bag ordene. Der er skabt konkrete klimatilpasningsløsninger og social sammenhængskraft. På en tur rundt i KlimaByen bliver jeg håbefuld på klimaets vegne.
Connie Hedegaard Juni 2024
KlimaByen i Middelfart er et enestående eksempel på byudvikling gennem klimatilpasning
“Som et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter med fokus på klimatilpasset byudvikling, lokal regnvandshåndtering og attraktive bo- og aktivitetsområder giver KlimaByen inspiration til, hvordan vi som samfund kan håndtere de øgede mængder af regnvand, der gennemstrømmer og oversvømmer vores byer, og hvordan vi samtidig kan udvikle byer og bydele, der er smukke og attraktive at bo, leve og færdes i.
KlimaByen viser nye veje, også når det gælder de tværgående samarbejder, som er fundamentet for, at et så omfattende og nyskabende projekt kan lykkes. I KlimaByen har virksomheder, foreninger og borgere arbejdet sammen og via involvering og fællesskaber løftet i flok.
KlimaByen rækker langt ud over kommunegrænsen, og fra både ind- og udland er der stor interesse for områdets forskellige løsninger, som både er udviklet til at håndtere regnvandet på overfladen og tilføre merværdi og multifunktionalitet i de enkelte områder.”
Administrerende direktør Jesper Nygård, Realdania
Kapitel 1: “KlimaByen”
KlimaByen i Middelfart er et af Danmarks største klimatilpasningsprojekter I byens vestlige del er der siden 2013 skabt en række klimatilpasningsløsninger, som betyder, at hverdagsregn i dag siver ned i regnbede, og at skybrud og ekstremregn håndteres på overfladen og ender i Lillebælt og ikke i byens kloaksystem De forskellige løsninger har ikke blot aflastet byens kloakker; de har også medvirket til at udvikle en smukkere, sjovere, grønnere og mere robust by
En smukkere, sjovere, grønnere og mere levende by
KlimaByen tog officielt sin begyndelse i sommeren 2013, da Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune ansøgte om midler hos den filantropiske forening Realdania. Målet var at gennemføre et ambitiøst klimatilpasningsprojekt i udvalgte områder af det centrale Middelfart.
KlimaByens område på cirka 450.000 m2 strækker sig fra villakvartererne i byens nordvestlige udkant til den gamle by ved havnen. Området, der rummer en blanding af nyere parcelhuskvarterer, villakvarterer, rekreative områder, to kirkegårde, en historisk allé, et plejehjem, lejeboliger samt byens historiske bykerne og havn, er kendetegnet ved en højdeforskel på 38 meter: fra kote 40 i det højst beliggende parcelhuskvarter til kote 2 i det lavest beliggende område ved havnen.
Til trods for en løbende udvidelse af kapaciteten i byens kloakker var de stigende regnmængder i dette område gennem tiden blevet en større og større udfordring med mærkbare konsekvenser i form af kælderoversvømmelser og overløb til Lillebælt.
I et partnerskab med foreningen Realdania gennemførte Middelfart Spildevand og Middelfart Kommune derfor i 2012 en forundersøgelse af områdets konkrete klima-
udfordringer. Undersøgelsen viste, at hvis der ikke blev gennemført en klimatilpasning, ville problemerne i dette område kun forværres i takt med de øgede regnmængder, som forventedes over de næste år.
Med afsæt i forundersøgelsen og med en bevilling fra Realdania blev det besluttet at arbejde videre med klimaudfordringerne i området og søsætte et ambitiøst klimaprojekt. Målet var først og fremmest at finde løsninger på områdes klimaudfordringer, men også at sætte Middelfart på landkortet som et foregangseksempel på en visionær og innovativ klimatilpasning.
Strategi
På baggrund af et EU-udbud blev der udpeget en bygherrerådgiver til at håndtere projektet i forhold til bl.a. partnerskabssamarbejde, arkitektkonkurrence, realisering af udvalgte klimatilpasningsprojekter, interessentinddragelse mv.
Den overordnede strategi for projektet og dermed også for arkitektkonkurrencen var først og fremmest at udvikle løsninger, der kunne aflaste og supplere rør under jorden ved at udnytte områdets naturlige fald og skabe mulighed for nedsivning af hverdagsregn og håndtering af skybrud og ekstremregn på overfladen.
Værdiskabelse
Som en del af den nye klimatilpasning var det desuden afgørende, at løsningerne samtidig bidrog til at udvikle de eksisterende by- og gaderum og fremme det liv, som de enkelte delområder rummer. De nye løsninger skulle bygge videre på områdets historie og skabe nye muligheder
Fra virkelighed til vision
VIRKELIGHED
Adskillelse mellem natur og by Mange befæstede arealer
Mangel på variation og oplevelser
VISION
Samspil mellem natur og by Mange grønne og blå områder Masser af variation og oplevelser
for sundhed, leg og bevægelse, for kultur og fællesskaber, for naturen i byen og ikke mindst for regnvandet som et synligt og værdiskabende element i byen.
Der skulle med andre ord skabes en klimatilpasning, som kunne aflaste det eksisterende kloaknet og samtidig bidrage til en smukkere, sjovere, grønnere og mere robust by.
Videndeling
Som en anden del af den nye klimatilpasning var det lige så afgørende, at erfaringer, viden og læringer fra de iværksatte løsninger kunne deles med andre kommuner, der ligesom Middelfart er udfordret af øgede mængder regnvand.
Der skulle med andre ord skabes en klimatilpasning, hvis arbejdsform, metoder og principper kunne fungere som inspiration og skabelon for fremtidens arbejde med klimatilpasning – ikke bare i Middelfart, men også i landets øvrige kommuner.
Fakta om KlimaByen
· KlimaByens partnere: Middelfart Kommune, Realdania og Middelfart Spildevand A/S
· KlimaByens tidsperiode: 2013 – 2019
· KlimaByens økonomi: 84,5 mio. kr. (1/3 fra hver af de tre partnere) + 4 mio. kr. fra Lokale- og Anlægsfonden til Aktivitetsskoven
· KlimaByens hovedfokus: Gennemførelse af en todelt arkitektkonkurrence og efterfølgende realisering af et klimatilpasningsprojekt i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart
· KlimaByens primære rådgivere: GHB Landskabsarkitekter (vinder af arkitektkonkurrence), Adept (arkitekt på Aktivitetsskoven), Orbicon (teknisk rådgiver) og Bascon/COWI (bygherrerådgiver)
Vi samler på gode samarbejdsvenner – det er vores mantra i kommunen “
Interview med tidligere teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune
Interview
“Vi samler på gode samarbejdsvenner” –det er vores mantra i kommunen”. Sådan lyder en af sætningerne fra Middelfart Kommunes klimadirektør Thorbjørn Sørensen. Under udvikling af KlimaByen var han teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune og dermed stærkt involveret i det store projekt.
En af de første samarbejdspartnere var foreningen Realdania, som under en snak med Middelfart Kommune fattede interesse for de visioner om nye klimaløsninger, som kommunen og Middelfart Spildevand havde gjort sig. Efterfølgende bevilligede Realdania støtte til projektet.
– Men faktisk var det et konkret og teknisk problem, som satte det hele i gang, fortæller Thorbjørn Sørensen:
– I den nordvestlige ende af byen havde vi gentagne gange oplevet oversvømmelser under kraftig regn. Den umiddelbare og traditionelle løsning af problemet ville være at udvide kapaciteten af kloaknettet under jorden, men hurtigt dukkede spørgsmålet op, om vi måske kunne løse udfordringen på en anden måde – og gerne på en måde, hvor vi afprøvede nye innovative løsninger, som samtidig kunne tilføre bydelen merværdi i form af smukke, grønne og rekreative tiltag.
Smedegade (tv ) er udformet med en forsænkning, en form for trug, midt vejen, hvor regnvand samles, mens A C Hansens Alle (ovenfor) med udsigt ned mod Lillebælt er udformet med regnvandsbede
I dag virker valget mellem en ’velkendt løsning’ og en ’visionær løsning’ nærmest gammeldags. Selvfølgelig skal vi tilpasse os klimaet, men som Thorbjørn Sørensen siger: – For bare 12 år siden, da KlimaByen begyndte at tage form, troede mange stadig, at klimaudfordringerne gik over.
Opbakning fra borgere og erhvervsliv En af de andre ”gode samarbejdsvenner” i udviklingen af KlimaByen har naturligvis også været det politiske system.
– Det er alfa og omega med politisk opbakning, når man søsætter et projekt som KlimaByen. Hvis denne opbakning mangler, er det op ad bakke, og man ramler ind i masser af benspænd. Opbakningen kommer dog ikke af sig selv, men baserer sig på tillid og tiltro, og her kunne vi læne os op ad kommunens tidligere erfaringer med tværgående projekter, siger Thorbjørn Sørensen.
Lige så vigtig var også opbakningen fra borgerne og de erhvervsdrivende. For at borgerinddragelsen kunne ske bedst muligt fik KlimaByen hjælp af blandt andet Aalborg Universitet, som gennem mange år har forsket i netop inddragelse af borgerne, og i tilbageblik er der ingen tvivl hos Thorbjørn Sørensen om, at samarbejdet med universitet var givet godt ud.
I det historiske Bykvarteret løber vandet ned ad de trugformede gader, og for enden af Brogade samles vandet i et sandfang og en olieudskiller, inden det løber ud i Lillebælt
– Vi var forberedte, også da vi stødte på nogle af de største udfordringer i forhold til borgerinddragelse, både da entreprenørerne begyndte at grave i gaderne og ikke mindst, da vi lancerede ideen om at fjerne brosten for enden af Brogade i centrum af Middelfart, lyder det fra Thorbjørn Sørensen.
Brosten i Brogade
For at vandet kunne løbe uhindret ned ad den skrånende Brogade og ud i Lillebælt, var det oprindeligt tanken at erstatte brostenene med klinker. Det var dog ikke teknisk muligt, da klinkerne og fugerne ville knække under den tunge trafik, og i stedet blev det foreslået, at strækningen skulle asfalteres.
- Her blev vi mødt af massiv modstand, og da der blev indkaldt til dialogmøde i konferencecentret ’Huset’, mødte hundredvis af borgere op. Udsigten til, at de historiske brosten, som havde ligget på gaden siden 1890’erne, skulle fjernes, førte til store protester, siger Thorbjørn Sørensen.
Modstanden blev taget til efterretning, og der blev fundet en anden løsning til at klimasikre Brogade. I stedet blev der anlagt en form for trug midt i gaden, hvor vejen blev sænket med 20-50 centimeter. De gamle sten blev lagt på plads igen, og i dag løber vandet i trugene ned ad gaden, hvor det samles i et sandfang og en olieudskiller, inden det løber ud i Lillebælt.
KlimaHaven i Plejehjemmet Skovgade er åben for alle – også som her: en skoleklasse på udflugt
Livsglæde i plejehjemmet
Helt anderledes smertefrit gik det, da Plejehjemmet Skovgade, der er byens største plejehjem, skulle klimasikres. Her viste mantraet ”Vi samler på gode samarbejdsvenner” for alvor sit værd. Opgaven var at finde en løsning til at håndtere al det regnvand, der falder på plejehjemmets 11.000 m2 store område og samtidig skabe noget merværdi for plejehjemmet.
Løsningen blev at nedlægge en parkeringsplads med 20 parkeringspladser og i stedet etablere en klimahave.
Plejehjemmets ansatte og frivillige stod selv for fondsansøgninger, som bl.a. finansierede et orangeri – i øvrigt med et fundament bygget af den lokale produktionsskole –samt pergolaer, flagstang og vandtrappe, mens selve klimasikringen, dvs. jordarbejde, anlæg af stier osv. blev betalt via det regnvandsbidrag, som kommunen fik tilbage, da regnvandet blev koblet fra kloakkerne.
Som en del af kommunens egen kompetenceudvikling indenfor klimaløsninger satte kommunens egen entreprenør-afdeling sig i spidsen for at udføre det konkrete arbejde.
– En af mine yndlingshistorier fra anlæggelsen af KlimaHaven i plejehjemmet kom fra vores vejformand Lars. Efter at haven var taget i brug, kom han og fortalte, at hans mor – som dengang boede på plejehjemmet – var blomstret op og havde fået masser af livsgnist tilbage, nu hvor hun kunne nyde naturen og fællesskabet ude i KlimaHaven og inde i orangeriet, fortæller Thorbjørn Sørensen.
Yndlingshistorien er samtidig et fint billede på én af de læringer, som KlimaByen har givet, nemlig at håndteringen af klimaudfordringer – i dette tilfælde regnvand – sagtens kan gå hånd i hånd med udviklingen af rekreative og grønne områder for byens borgere.
KlimaByens tre vandveje
Det 450.000 m2 store område, som udgør KlimaByen, ligger i Middelfarts vestlige del og er kendetegnet ved en højdeforskel på 38 meter – fra kote 40 i parcelhuskvarteret øverst i området til kote 2 ved havnen.
Området rummer flere forskellige områdetyper, bl.a. nyere parcelhuskvarterer, villakvarterer, rekreative områder, to kirkegårde, en historisk allé, et plejehjem, lejeboliger og byens historiske bykerne og havn, og demonstrationsværdien er derfor stor. Andre byer og byområder kan på forskellig vis finde inspiration i KlimaByen og dens løsninger
KlimaByens tre vandveje
KlimaByen rummer tre forskellige vandveje, der er tilpasset de forskellige områder. Alle vandveje ender i Lillebælt.
• Skovkvarterets vandvej er en slynget bæk, der skærer sig den letteste vej gennem terrænet.
• Allékvarterets vandvej er en stringent kanal, der flankerer rækken af gadetræer og løber hen over den skarpt optegnede kirkegård.
• Bykvarterets vandvej er en enkel og trugformet profil i gaderne, der leder vandet den direkte vej ned til Havnepladsen.
Kongebroskoven
Vandvejen i Skovkvarteret
SKOVKVARTERET
Middelfart
Stadion
Kirkegård Karensvej
Julievej
AKTIVITETSSKOVEN
Alderhusvej
Søndre
Vandvejen i Allékvarteret
Postens Rende Egevej A C Hansens Alle
BYKVARTERET
ALLÉKVARTERET
Birke Allé
Akacie Allé
Vandvejen i Bykvarteret
Kapitel 2: “Visionen”
KlimaByen er inddelt i tre områder: Skovkvarteret, herunder Aktivitetsskoven, Allékvarteret og Bykvarteret . Med afsæt i den overordnede vision, ”Vandet viser vejen”, er der i hvert område skabt en række skræddersyede klimatilpasningsløsninger med regnvand som et meget synligt element . Veje, stier, offentlige grønne arealer og offentlige bygninger er afkoblet den eksisterende fællesledning, og også en række private boliger er afkoblet den fælles kloak Dermed er 50 procent af alt regnvand taget ud af områdets kloaksystem, og det eksisterende system har i dag 50 procent mere kapacitet, end før KlimaByen blev etableret
Skovkvarteret og
Aktivitetsskoven
Skovkvarteret – også kaldet pigekvarteret på grund af vejnavnene Karensvej, Kammavej, Julievej osv. – ligger i den vestlige og højest beliggende del af KlimaByen, hvor også Middelfart Stadion og vandløbet Postens Rende befinder sig. Kvarteret er et parcelhuskvarter med huse opført i 1960’erne og 1970’erne, og to af villavejene, Karensvej og en del af Julievej, er beliggende i kote 40.
Inden igangsættelsen af KlimaByen havde Skovkvarteret ikke haft udfordringer med regnvand, men området bidrager i dag via de iværksatte klimaløsninger til at reducere presset på fælleskloakken.
Løsningen
Karensvej og en del af Julievej er afkoblet fra fælleskloakken, og hverdagsregn ledes i stedet til regnbede langs med vejene, hvor vandet stille og roligt nedsiver.
I regnbedene, der er beplantet med træer og planter inspireret af den nærliggende Kongebroskoven og Aktivitetsskoven, renses vejvandet for olie og forurenende stoffer.
Ved skybrud ledes regnvandet via overløbsledning i det sidste regnbed videre til Aktivitetsskoven, knap 100 meter derfra.
SKOVKVARTERET
Vandets tilløb sker ad snoede vandløb
På Karensvej ledes hverdagsregn til organisk udformede regnbede langs med vejen, hvor vandet stille og roligt nedsiver
I Aktivitetsskoven, hvor flere af Skovkvarterets vandveje samles i bække og søer, er der skabt forskellige friluftsaktiviteter, bundet sammen af såkaldte aktivitetsbroer
Aktivitetsskoven, der ligger midt i Skovkvarteret, er et 11.000 m2 stort aktivitetsområde med integrerede klimatilpasningsløsninger. Aktivitetsskoven er anlagt på den tidligere træningsbane til Middelfarts fodboldhold, tæt ved Kongebroskoven og Middelfart Stadion.
Løsningen
Aktivitetsskoven er skabt med to formål: Dels at afhjælpe regnvandsudfordringerne fra det nærliggende beboelseskvarter, Skovkvarteret; dels at tilbyde alle borgere nye muligheder for leg og bevægelse, kultur og fællesskaber i en unik kombination af natur og vand midt i byen.
I Aktivitetsskoven mødes flere af områdets vandveje, hvor de samles i en større bæk og i små søer, der er skabt til netop at op-
samle og nedsive regnvand. Mellem søer og bække er der lysninger, som er forbundet af broer. Både lysninger og broer skaber gode muligheder for leg og bevægelse, socialt samvær og hygge.
I dag bliver hverdagsregn fra de omkringliggende tre sideveje på Karensvej via tre forskellige løsninger – rør, cortenstålrende og en såkaldt ’fra hæk til bæk’-løsning –ledt til lavninger i Aktivitetsskoven, hvor vandet nedsives, forsinkes og renses, inden evt. overløb udledes til vandløbet Postens Rende og herefter ud i Lillebælt.
Ved at bruge vandløbet Postens Rende som en del af regnvandshåndteringen har vandløbet fået tilført mere vand end hidtil, hvilket har haft en positiv effekt på dyreog plantelivet.
Allékvarteret
Allékvarteret, der ligger midt i KlimaByen, består af ældre huse, typisk muremestervillaer fra årene 1920-1940 samt en kirkegård, Vestre Kirkegård, og et mindre areal ved havnen, kaldet Sildemarken.
På Egevej (tv .) er der anlagt over 20 regnbede, beplantet med egetræer Fra A C Hansens Alle (ovenfor) er der smuk udsigt ud over Lillebælt
Regnbedene på Egevej er etableret i hele gadens længde og i tråd med vejnavnet beplantet med egetræer. Fortovene i begge sider er fjernet, så bilister, cyklister og fodgængere færdes på samme vej, en såkaldt ’shared space’-løsning. Regnbedene på
A C Hansens Alle består af to store regnbede for enden af vejen mod Kongebrovej.
Fra regnbedene på såvel A C Hansens Alle som Egevej ledes overløb til kirkegården, hvor der er etableret et spejlbassin på ca. 32 m2 med en dybde på ca. 40 centimeter. Via en forsænkning i bassinet ledes hverdagsregn til en rende hen over kirkegården og derfra via en vandtrappe ned til det åbne område, Sildemarken, og ud i Lillebælt. Skybrud og ekstremregn ledes i en overløbsledning, så kirkegårdens arealer ikke oversvømmes.
Før KlimaByen blev sat i gang, havde
Vestre Kirkegård flere gange været udfordret af vand på det skrånende kirkegårdsareal, der ligger med panoramaudsigt ud over Lillebælt.
Løsningen
Alle Allékvarterets veje er afkoblet fra fælleskloakken, og via terrænets naturlige fald ledes regnvand i stedet til regnbede langs vejene, hvor vandet renses for olie og forurenende stoffer, inden det nedsives. Ved overløb ledes vandet fra A C Hansens Alle til Vestre Kirkegård og videre ud i Lillebælt, mens noget af overløbet på Egevej ledes til vandløbet Postens Rende.
ALLÉKVARTERET
Vandets tilløb sker ad lige kanaler
Bykvarteret
Bykvarteret, der ligger i den del af KlimaByen, som er tættest på Lillebælt, udgør byens gamle bydel, hvor mange af husene er flere hundrede år gamle. Bykvarteret består af den øvre del af Adlerhusvej, som er en historisk allé med private villaer; Skovgade med blandet bebyggelse, herunder plejehjem, stokbebyggelse og små byhuse, samt den nedre del af bykvarteret, dvs. den historiske bykerne og Gl. Havn.
I stedet for regnbede, som er umulige at anlægge i de smalle gader i Bykvarteret, opsamles regnvand i render, anlagt midt på vejbanen i fem af kvarterets gader
Gaderne i den historiske bymidte er generelt smalle, og på grund af områdets fælles kloakledning havde området før KlimaByens igangsættelse været udfordret af opstuvet opspædet spildevand (en blanding af regnvand og spildevand) i flere kældre og udfordret af overløb til Lillebælt.
Løsningen
Regnvand i Bykvarterets gader opsamles i dag i render, som er anlagt midt på vejbanen i fem af gaderne: Adlerhusvej, Skovgade, Knorregade, Smedegade og Brogade. Løsningen med render fungerer i dette område bedre end regnbede, da det er umuligt at anlægge tilstrækkeligt store bede i de smalle gader.
Renderne er udformet som en forsænkning – en form for trug – i midten af vejene, hvor vejbelægningen således er sænket med 20-50 centimeter. I Brogade er gadens gamle brosten bibeholdt og
i dag lagt ovenpå en 20 centimeter tyk betonplade, og stenene er fuget med en cementbaseret fuge, så fugerne ikke udvaskes ved regnskyl. De øvrige gader er asfalteret.
Nedløbsrør på forsiden af de private huse ud til Skovgade, Knorregade, Smedegade og Brogade er afkoblet fra kloakken og i stedet ledes regnvand fra nedløbsrørene via en rende i fortovet, en såkaldt kinnekulle-rende, ud til trugene midt på gaden. Via disse trug, som er dybe nok til også at kunne håndtere skybrud, ledes regnvandet ned til havnen. Ved Gl. Havn er der etableret et sand- og oliefang, der kan håndtere et flow på 90 liter vand i sekundet. Her ledes regnvandet igennem og renses, inden det ledes ud i Lillebælt.
BYKVARTERET
Vandets tilløb sker på vejen
Vi har været tro mod konceptet – også selvom der undervejs skulle bøjes nogle holdninger “
Interview med den tekniske projektleder
Interview
”Vi har været tro mod konceptet – også selvom der undervejs skulle bøjes nogle holdninger”. Sådan lyder det fra projektchef Morten Korsgaard fra ingeniørvirksomheden WSP, når han med få ord skal beskrive udviklingen af KlimaByen i Middelfart.
Som projektleder og teknisk rådgiver på et så omfattende projekt som KlimaByen, der spænder over mange år, mange kvadratmeter og mange forskellige tekniske løsninger, så forstår man godt Morten Korsgaards svar. At være tro mod et så stort projekt er i sig selv en bedrift.
Bundet sammen af ler – Konceptet har holdt hele vejen igennem, også selv om det til en start virkede helt tosset at lade vand sive ned gennem ler, siger Morten Korsgaard med henvisning til jordlagene under den historiske middelalderby.
– Men det lykkedes, og i dag er ler jo netop dét element, som binder KlimaByen sammen, både under jorden og over jorden i form af lerklinker på gangarealer og fortove og kunstværker, der er skabt i ler, lyder det fra Morten Korsgaard, der som gennemgående teknisk rådgiver har været med hele vejen, lige fra idé til ibrugtagning – også dengang, da navnet ”KlimaByen” endnu ikke var opfundet, og dengang hans arbejdsplads hed Orbicon.
Regnvand på overfladen – Baggrunden for projektet var kort fortalt en forældet og utilstrækkelig fælleskloakering i kvarteret omkring Kongebrovej.
Fælleskloakeringen betød, at regnvand fra byens veje og tage blev ledt væk i samme kloakledning som spildevandet fra boliger og institutioner. Under almindelige vejrforhold fungerede fælleskloakken fint, men ved større regnmængder var kapaciteten ikke tilstrækkelig, fortæller Morten Korsgaard.
Ved kraftig regn betød den utilstrækkelige kapacitet, at områdets kældre blev oversvømmet med forurenet vand, og at forurenet vand løb ud i Lillebælt, ligesom der i kommunens rensningsanlæg blev brugt mange ressourcer på at pumpe og rense regnvand. Problemet skulle med andre ord løses, og i tilbageblik opsamler Morten Korsgaard løsningen kort og præcist:
– Løsningen blev, at der som supplement til det eksisterende kloaknet skulle skabes forskellige former for anlæg, der kunne håndtere regnvandet på byens overflader, og samtidig skulle anlæggene udformes på en måde, så de også bidrog til flere og mere attraktive uderum i byen.
Teknik og æstetik
Bag den korte og præcise beskrivelse gemmer sig naturligvis en lang række af møder, processer, høringer, dialoger osv. og et væld af ingeniørarbejde. For Morten Korsgaard, der er uddannet civilingeniør med miljøteknologi som speciale, er det naturligt nok de funktionelle og teknologiske løsninger, som først og fremmest optager ham, men det betyder ikke, at hverken han eller hans kolleger bare lukker øjnene for æstetikken. Tværtimod.
– Vi er lige så begejstrede som alle andre, når teknik og æstetik går op i en højere enhed, siger Morten Korsgaard og fremhæver blandt andet løsningen med spejlbassinet på Vestre Kirkegård som et fint eksempel på dette.
Som et stort badeværelsesgulv
En anden løsning, som Morten Korsgaard gerne fremhæver, er udformningen af vejene i det historiske bykvarter i Middelfart. Her er husene skrøbelige og gaderne smalle, så udfordringen her var at finde en teknisk løsning, som kunne integreres skånsomt i den gamle bykerne.
– Allerede i forundersøgelsen pegede vi på muligheden for at udforme gaderne med facon som et trug, hvor regnvandet løber på overfladen i gadernes midte.
Gaderne i bykvarteret skråner ned mod havnen, og med trugformen kunne vi skabe en meget effektiv skybrudssikring med ekstrem stor kapacitet. Samtidig falder trugformen helt naturligt ind i gadebilledet, forklarer Morten Korsgaard.
Ved Middelfart Gl Havn er der etableret et sand- og oliefang, der kan håndtere et flow på 90 liter vand i sekundet Når der kommer mere vand, løber det udenom anlægget og direkte i havnen
– For at sikre, at Brogade med de gamle brosten og fugesand ikke blev skyllet væk ved store regnmængder, er der under brostenene i dag støbt en stor betonplade, nærmest som et stort badeværelsesgulv, lyder den let forståelige og pædagogiske forklaring fra Morten Korsgaard.
”For-enden-af-gaden-møder”
Evnen til at gøre tekniske og komplekse løsninger let forståelige har Morten Korsgaard gjort brug af mange gange under udviklingen af KlimaByen. I adskillige tilfælde har han stået for kontakten og dialogen med de berørte beboere, og for ham er der ingen tvivl om, hvornår og hvordan denne dialog og kontakt fungerer allerbedst:
– Ved de fysiske møder. Dér, hvor vi møder beboerne ude på de gader og veje, hvor der skal ske ændringer. Vi kalder dem ”for-enden-af-gaden-møder”. Ved disse møder taler vi løsninger og udfordringer igennem, og vi lodder stemningen: Hvad prioriterer beboerne? Hvad er vigtigt for dem? Min erfaring er, at disse ”for-enden-af-gaden-møder” skaber masser af energi og synergi både mellem beboerne og mellem styregrupper og beboergrupper.
– Det har været udfordrende for beboerne undervejs, når vejene i deres lokalområde blev endevendt. Trafikken blev omlagt, og der blev rodet med både fjernvarme, vand og el. Men ønsket om at sikre deres haver og huse mod de oversvømmelser, som mange af dem tidligere havde oplevet, skabte stor motivation og opbakning, og den lokale opbakning har været altafgørende for os som udefrakommende rådgivere, lyder det fra Morten Korsgaard.
Regnhændelse
· En 100-årshændelse betegner en hændelse, der rent statistisk kun sker en gang hvert hundrede år. Beskrivelsen er et matematisk værktøj, der bruges til på en enkel måde at vurdere, hvor ofte en hændelse finder sted. Når en vejrsituation beskrives som en 100-årshændelse, illustrerer det, hvor usædvanligt vejrfænomenet er i forhold til normalen.
· Vejene i KlimaByens Bykvarteret og på Vestre Kirkegård er skabt til at kunne rumme en 100-års regnhændelse, det vil sige 3.500 liter vand i sekundet ved udløbet til Lillebælt ved Brogade. Ved en 20-års regnhændelse kommer der 950 liter vand i sekundet i Bykvarteret. Resten af KlimaByen er skabt til at kunne håndtere en 20-årshændelse.
Fun facts
· 38 meter. Så stor er forskellen fra KlimaByens højeste punkt, Karensvej (kote 40), til det laveste ved havnen (kote 2).
· Et næsten fyldt Middelfart Stadion. Så mange har været på guidet rundvisning i KlimaByen siden 2017, svarende til ca. 3.300 gæster.
· 950 meter. Så langt løber vandet gennem de trugformede gader i Bykvarteret, inden det ender i Lillebælt.
· 50 procent. Så stor en procentdel af regnvand i KlimaByen er fjernet fra kloakkerne.
· 20-50 centimeter. Så meget er vejene i Bykvarteret sænket, så regnvandet kan løbe i midten af vejen og ned til Lillebælt.
· 63 fodboldbaner. Så stort er KlimaByens område i Middelfarts vestlige bydel, svarende til ca. 45 ha.
· 1.600 kilometer. Så langt væk fra Middelfart har der været interesse for KlimaByen, nemlig i Venedig hvor KlimaByen i 2016 deltog på Biennalen –en udstilling for samtidens arkitektur.
· 1 promille. Så lille et fald skal der til, før vand begynder at løbe.
· 8 timer. Så stor var tidsforskellen for KlimaByens delegerede, de de i 2018 deltog ved en konference på IWA (International Water Association) i Tokyo for at fortælle om KlimaByens løsninger, læringer og erfaringer.
· Én persons vandforbrug i ca. 30 dage. Så meget vand, dvs. ca. 3.500 liter, kan vejene i KlimaByens Bykvarteret rumme i sekundet, hvilket svarer til en 100-års regnhændelse.
Kapitel 3: ”Løsningerne”
At realisere en vision om at håndtere regnvand på byens overflader og på den måde aflaste kloaknettet og samtidig skabe attraktive byrum kræver skræddersyede løsninger I KlimaByen er der foruden regnbede, spejlbassin, sandfang osv også etableret kreative løsninger som f eks regnhaver på private matrikler, en Aktivitetsskov for alle og en KlimaHave i et af byens plejehjem
Aktivitetsskoven er åben for alle, og skovens fire lysninger og syv aktivitetsbroer er fyldt med aktivitetsmuligheder som f eks en parkourbro, en bro med klatrenet og baner til cykling og løb
Aktivitetsskoven
Som en af løsningerne i KlimaByen er der etableret en helt ny aktivitetsskov – ikke i form af en nyplantet skov, men et 11.000 m2 stort nyindrettet område i kanten af den eksisterende Kongebroskoven. I Aktivitetsskoven, som blev indviet i 2017, kombineres klimatilpasning med leg og læring og med socialt samvær og hygge for brugere i alle aldre.
Selve klimatilpasningsløsningerne i
Aktivitetsskoven er skabt til at håndtere regnvand fra det højt beliggende parcelhuskvarter, Skovkvarteret. Regnvand herfra bliver opsamlet i regnvandsbassiner i Aktivitetsskoven og bliver ved kraftige regnskyl ledt videre til vandløbet Postens Rende i skoven.
I Aktivitetsskoven er der etableret fire lysninger til forskellige formål: en lysning til atletik, en lysning til boldspil med en 30 x 40 meter stor kunstgræsbane, en lysning med vandlegeplads samt en lysning til gadeidræt på parkereringspladsen ved Julievej. Denne lysning er kun i brug, når der er kampe og andre arrangementer på det nærliggende Middelfart Stadion.
I Aktivitetsskoven findes også forskellige, såkaldte aktivitetsbroer: En trampolinbro, en glide- og rutsjebro, en pælebro, en løbebro med 60 meter sprintbane, en
længdespringsbro med sandgrav og en bevægelsesbro med klatring. Broerne måler fra 10 til 70 meter i længden og fra 3 til 7 meter i bredden.
Aktivitetsskoven bliver brugt flittigt af børnehaver, dagplejere og børn i området og af ældre borgere og genoptræningspatienter fra det nærliggende gigtsanatorium. Også Vestre Skole, kun en kilometer derfra, bruger Aktivitetsskoven, og i en container, opstillet ved atletiklysningen, er der i den ene ende gjort plads til skolens atletikredskaber, og i den anden ende af containeren er der indrettet offentligt toilet.
På Plejehjemmet Skovgade er en tidligere parkeringsplads forvandlet til et blomstrende og levende uderum med plads til både beboere, naboer, børn og ansatte Haven håndterer regnvand fra 4 000 m2 tagflader og 2 000 m2 befæstede arealer
KlimaHaven
Som en af løsningerne i KlimaByen er der etableret en klimahave, der både fungerer som en grøn oase for beboere og ansatte på Plejehjemmet Skovgade – der er byens største plejehjem – og som et frit tilgængeligt grønt mødested for byens borgere.
I 2015 gik plejehjemmets beboere, ansatte, frivillige og fagfolk i gang med at undersøge, hvordan det regnvand, der falder på plejehjemmets 11.000 m2 store område, kunne håndteres i fremtiden.
Formålet var dels at være på forkant med de udfordringer, som følger af flere skybrud og mere ekstrem nedbør, dels at skabe grønnere, sundere og sjovere uderum, som kunne være til gavn og glæde for beboere, pårørende og ansatte og som samtidig lå så tæt på beboernes boliger, at de egenhændigt kunne bruge uderummet, når de ville. Samtidig var det ambitionen at skabe en løsning, der kunne komme alle byens borgere til gavn og være en inspiration for andre større bygninger i kommunen.
Løsningen blev at nedlægge en parkeringsplads med plads til 20 biler og i stedet skabe en grøn oase: en klimahave, som er åben for alle. Anlæggelse af KlimaHaven har betydet, at regnvand fra plejehjem-
mets ca. 4.000 m2 tagflade og 2.000 m2 parkerings- og indkørselsarealer (asfalt og fliser), dvs. i alt ca. 6.000 m2 areal, i dag håndteres via otte forbundne regnbede.
Regnbedene er dimensioneret til hverdagsregn. Det betyder, at de otte regnbede i dag håndterer nedsivning af 95 procent af al den regn, der falder på plejehjemmets arealer – i stedet for at lede regnvandet til den offentlige kloak. Ved skybrud er der overløb fra det sidste regnbed til Skovgade via rør under en glasgang.
Etableringen af KlimaHaven betyder, at der årligt tilbageholdes og nedsives ca. 3.700 m3 regnvand på plejehjemmets egne matrikler, dvs. i nedsivningsgrøfter, græslavninger og regnbede, der er opbygget med filterjord (muld, sand og grus), så vandet kan sive langsomt ned.
Imellem regnbedene er der placeret borde og bænke, udendørs musikinstrumenter, orangeri, pergolaer, flagstang og vandtrappe, ligesom der er anlagt stier med hård belægning, som er velegnet til kørestol og rollator. KlimaHaven er åben for offentligheden og besøges jævnligt af dagplejere, børnehaver og naboer, som bringer liv og glæde ind i hverdagen på plejehjemmet.
De syv regnhaver i Allékvarteret viser, hvordan private kan udnytte regnvand rekreativt ved hjælp af regnbede og på den måde aflaste byens kloaksystem
Syv regnhaver
Som en af løsningerne i KlimaByen er der skabt syv regnhaver hos syv familier i Allékvarteret.
Ikke alene har de syv haver betydet, at syv familier i fællesskab har fundet innovative løsninger på håndtering af regnvand på hver af de syv matrikler; haverne har også fungeret som idekatalog for andre familier i kommunen og som inspiration for kommuner, forsyningsselskabet og borgere andre steder i landet.
Regnhaverne, der er anlagt fra foråret til efteråret 2013, viser syv vidt forskellige og meget personlige bud på, hvordan den enkelte haveejer på egen grund kan håndtere store regnmængder.
De syv parcelhushaver er lige så forskellige som deres ejere og spænder fra et næsten usynligt regnbed til en ren prydhave, men er alle anlagt med tanke på håndtering af store mængder regnvand.
Fælles for haverne er, at al det regnvand, der kommer fra de syv parcelhuses tage og overflader, i stedet for at sive ned i kloakken nu siver ned i regnbedene, der er anlagt på de enkelte parcelhusgrunde. Overløb ledes til det nærliggende vandløb, Postens Rende.
Samtidig er regnbedene både rekreative og arkitektoniske indslag i de enkelte have og langt billigere at anlægge og drive end f.eks. faskiner.
Den offentlige kloak modtager ikke længere regnvand fra ejendommene, og forsyningsselskabet har derfor returneret 40 procent af tilslutningsbidraget til haveejerne, svarende til regnvandsbidraget.
“ Regnhaverne har også en social dimension. Vi udveksler erfaringer med regnvand, og vi udveksler planter.
Interview med en af beboerne
Interview
”Den ambitiøse regnhave”. Sådan har den landsdækkende forening Haveselskabet navngivet haven på Egevej 12 i Middelfart. Og på en sommerdag, hvor hele haven står i fuldt og farverigt flor, giver betegnelsen særdeles god mening.
De mange farver er helt i overensstemmelse med de ønsker, som havens ejere, Birgit Mau og Bo Smith, havde, da de i 2013 gik med i landskampagnen ”ditRegnvand” – en del af Haveselskabets udviklingsprojekt ”Intelligent brug af regnvand”.
– Da Haveselskabet spurgte, hvad vi havde af ønsker til planter og blomster i regnbedet, var mit svar: ”Det bestemmer I, bare der er farver fra det tidlige forår, til frosten kommer, og planter, der både kan tåle en masse vand og tørre perioder”. Og det har de opfyldt til fulde, fortæller Birgit Mau, der som billedkunstner har et godt blik for farver.
De mange forskellige planter – lige fra blå Akeleje og gul Iris til lyslilla Hjortetrøst og lyserøde Hortensiaer, Hosta, Bronzeblad og Løvefod – skaber et farverigt blikfang i regnbedet, som er omdrejningspunkt for hele regnvandsprojektet i haven på Egevej 12.
Syv familier – syv regnhaver
Projektet kom i stand, da KlimaByen som en del af visionen om at afprøve nye løsninger til håndtering af regnvand sammen med Middelfart Kommune og Middelfart
Spildevand takkede ja til Haveselskabets forslag om at lade Allékvarteret indgå som et konkret demonstrationsområde i projektet ”Intelligent brug af regnvand”.
Efter et par møder mellem beboerne i kvarteret og Haveselskabets konsulenter valgte syv familier at gå med: Én familie på Langedamsvej og seks på Egevej, heriblandt Birgit Mau og Bo Smith, som har boet i deres hus på Egevej siden 1993.
Lerjord med muld, grus og kompost – Vi havde aldrig haft problemer med oversvømmelse af vores grund eller vand i vores kælder, så det var ikke derfor, at vi gik med i projektet. Men vi var nysgerrige på de muligheder, der findes, for at håndtere regnvand på en måde, som kommer haven til gode, og som ikke belaster byens kloaksystem. Og derfor gik vi med, fortæller Birgit Mau.
I Allékvarteret bidrager bedene på A C Hansens Alle ikke alene til håndtering af regnvand; de bidrager også med masser af farver og biodiversitet
Selve det aflange bed, som i dag har funktion af regnbed, havde Birgit Mau og Bo Smith allerede anlagt adskillige år, før regnhaveprojektet gik i gang. Dengang var bedet beplantet som en ”mislykket urtehave”, så da anlæggelsen af regnbedet skulle i gang, blev der fjernet 40 centimeter lerjord fra bedet.
– Al den fede lerjord blev kørt ud på en åben plads i skoven bagved haven, hvor den blev blandet med muld og grus og kompost. Herefter blev jorden kørt tilbage og lagt til rette i bedet, fortæller Birgit Mau.
Tilbagebetaling af tilslutningsbidrag
De syv regnhaver i Allékvarteret er alle finansieret af Middelfart Spildevands tilbagebetaling af tilslutningsbidraget på ca. 23.000 kroner samt et haveejerbidrag, dvs. egenbetaling til planter og særlige ønsker på mellem 5.000-15.000 kroner. Men derudover lagde ægteparret Mau & Smith også selv tid og kræfter i projektet, bl.a. til omlægning af terrassen.
I stedet for at sive ned i kloakken løber regnvandet fra Birgit Mau og Bo Smiths tag- og overfladeareal i dag via en synlig
rende i haven ned til regnbedet i bunden af haven. Og at renden virker efter hensigten, er Birgit Mau ikke i tvivl om:
– Med jævne mellemrum må vi fylde op med stenmel mellem de små chaussesten. Regnvandet skyller simpelthen fugerne væk. Men opfyldningen er en lille detalje i forhold til den gevinst og glæde, som regnbedet har givet os.
Udveksling af erfaringer og stiklinger
Blandt de syv familier, som gik med i regnhaveprojektet, er også Birgit Mau og Bo Smiths naboer på Egevej nr. 10. Af Haveselskabet blev deres regnhave navngivet ”Den umulige regnhave”. Ikke fordi beboerne var umulige, men fordi haven var svær at arbejde med.
I nr. 10 er selve huset placeret i bunden af den smalle og let skrånende have, og dermed var det svært, faktisk helt umuligt at anlægge et regnbed nederst i haven. I stedet blev løsningen ”en tinglysning”, så tagog overfladevand fra Egevej nr. 10 ledes til naboernes regnhaver på begge sider.
Det betyder, at der fra Egevej nr. 10 via et rør ledes regnvand ind til Birgit Mau og Bo Smiths regnbed, og via en stenrende ledes vand ind til regnbedet hos naboerne i nr. 8. Udløbet fra både rør og rende er sat med sten, så jord og græs ikke skylles væk.
– Hele projektet med regnhaverne har ikke kun haft en praktisk funktion i forhold til at håndtere regnvand. Regnhaverne har også en social dimension. Vi er af og til på besøg i hinandens haver og følger udviklingen af regnbedene og de andre klimaløsninger. Vi udveksler erfaringer, og vi udveksler planter og stiklinger, lyder det fra Birgit Mau.
Regnbede og regnhaver
Et regnbed er et bed, hvor regnvand ledes til i stedet for til kloakken. Når det regner på et hustag eller en belægning, løber vandet ned i regnbedet, hvor det stuves op og herefter siver ned i jorden. Regnbedenes beplantning skal være robust overfor kulde og varme, tørke og skybrud, og med planter, der danner rødder, så regnvandet kan nedsive og blive renset gennem jorden. Nogle regnbede udstyres med et sandfang, der opfanger sand og skidt fra vejene, inden vandet siver ned i bedet.
En regnhave er en have, hvor flere regnvandsløsninger, f.eks. regnbede og faskiner, grønne tage og regnvandstanke, er kombineret for at opsamle og nedsive regnvandet, så det ikke ender i kloakken. De kombinerede løsninger vil kunne håndtere en stor del af hverdagsregnen, mens overløb ved skybrud kræver ekstra foranstaltninger.
Kapitel 4: “Dialogen”
I udviklingen af KlimaByen har dialogen med Middelfarts borgere fra dag ét spillet en afgørende rolle Lige fra de første ideer kom på tegnebrættet, til det sidste punktum blev sat, har byens borgere, institutioner og erhvervsliv været inddraget i udvikling og implementering af KlimaByens mange elementer Inddragelsen og dialogen, som også alle rådgivere har bidraget til, har været med til skabe dynamik og drive projektet fremad .
Vi lytter til historier og beretninger, som borgerne, stederne og tiderne fortæller os. “
Interview med landskabsarkitekten .
I KlimaByen er kunsten tænkt med ind i løsningerne – her kunstværket ”Krukke” af keramiker Gunhild Rudjord, placeret på Middelfart Kirkegård, hvor regnvand ledes hen over, inden det løber ud i Lillebælt
Interview
–
Når vi står overfor en ny opgave, så lytter vi, og vi lytter ikke kun til det, som en bygherre fortæller os. Vi lytter til de historier og beretninger, som borgerne, stederne og tiderne fortæller os. Vores tilgang er ydmyg. Når vi løser opgaver rundt om i landet, er vi på besøg hos mennesker, som bor og lever de pågældende steder. Det er vigtigt at være sig dette bevidst.
Fortællingen om at lytte til historier – ikke blot fra byens borger, men også fra steder og tider kommer fra landskabsarkitekt Jacob Fischer som et af svarene på, hvordan en opgave som KlimaByen gribes an – set fra landskabsarkitektens skrivebord. Og når han giver sin beretning om mange års arbejde med KlimaByen, giver evnen til lytning god mening.
I sin egenskab af landskabsarkitekt og partner i det arkitektfirma, som i et team med andre bureauer i 2015 vandt opgaven med at udvikle KlimaByen, har Jacob Fischer været med fra dag ét. Dengang hed arkitektfirmaet GHB Landskabsarkitekter; i dag hedder det LYTT Architecture, men de værdier, som Jacob Fischer og hans partner-kolleger baserer deres arbejde på, er de samme som dengang.
Vandet følger tyngdekraften
For Jacob Fischer og hans kolleger er arbejdet med vand og regnvand ikke en ny udfordring. Vand har til alle tider indgået som en del af landskabsarkitekternes arbejde. Det nye er, at mængderne af regnvand er blevet større og frekvensen hyppigere.
– Som sådan er vand en ukompliceret størrelse. Vandet følger tyngdekraften og samler sig, hvor der er plads. Vandet kan og skal ikke bekæmpes, men styres. I stedet for at betragte vandet som en modspiller, så ser vi på vandet som en medspiller og lader vandet vise vejen, siger Jacob Fischer med henvisning til overskriften på det koncept, ”Vandet viser vejen”, som landskabsarkitekterne bød ind med, da arkitektkonkurrencen om udvikling af KlimaByen blev sat i gang i 2014.
– Men faktisk var det en konkret hændelse, som kickstartede tankerne om nye klimaløsninger. Den 8. juni 2011 faldt der så voldsomme mængder regn i Middelfart, at kloakvand steg op, og kældre blev oversvømmet. Vandet finder altid en vej, og det er nedad, med det resultat, at de største vandskader rammer de lavest liggende bebyggelser, siger Jacob Fischer.
Ved Sankt Nicolaj Kirke i Brogade er der som en del af KlimaByen anlagt en ny plads og en ny trappe
Med et fald på hele 38 meter fra byens højeste til laveste punkt – hvilket ifølge Jacob Fischer er et usædvanligt stort fald i en dansk kontekst – så er Middelfart i særlig grad udfordret af store regnmængder, og der skulle derfor findes en løsning.
– Løsningen fandt vi i byens egen historie. For en middelalderby som Middelfart med en beliggenhed på en stor lerknold og med flere teglværker gennem tiden har ler altid spillet en rolle. Tegl er den røde og gule tråd, som binder byen sammen. I KlimaByen er teglstensklinken derfor anvendt i flere forskellige udformninger og farver, hvor den skaber både sammenhæng, genkendelighed og tyngde, siger Jacob Fischer og fremhæver også KlimaByens tre kunstværker, to på Vestre Kirkegård og ét på pladsen ved Middelfart Kirke: De er alle tre udført i ler.
Sammenhæng og opbakning
For Jacob Fischer er sammenhæng et afgørende nøgleord, når han fortæller om KlimaByen:
– Klimaløsninger må ikke være en isoleret størrelse. Tværtimod. Der skal tænkes i bæredygtige løsninger, som kan bidrage til byudviklingen, og som hænger sammen med den øvrige byplanlægning og skaber merværdi for byens borgere.
Et andet nøgleord er opbakningen fra byens borgere. Den er afgørende, når klimaløsningerne skal implementeres. Uanset hvordan planlægningen vendes og drejes, så vil et så stort projekt som KlimaByen altid give udfordringer, når entreprenører skal i gang, og trafik, parkeringsforhold, affaldssortering osv. bliver påvirket.
I KlimaByen var der tilmed ikke bare én, men flere borgergrupper, som skulle informeres og inddrages – én borgergruppe for hvert delområde. Jacob Fischer var stærkt involveret i borgerinddragelsen alle tre steder og gennem hele forløbet.
Mærværdi – også socialt
Generelt oplevede Jacob Fischer både engagement og entusiasme blandt de involverede borgere, bl.a. hos beboerne i Allékvarteret, på vejen Egevej, som i dag er en shared space-vej, dvs. en vej uden fortove, så både bilister, cyklister og gående deler vejbanen.
– Faktisk var det beboerne selv, som fandt på ideen med at nedlægge fortovene. Udfordringen var, at det på den smalle Egevej var svært at få plads til de regnbede, som skulle opsamle vandet. Men hvis vi fjernede fortovene, kunne det lade sig gøre.
Jeg mødtes med beboerne ude på vejen, og med kridt tegnede jeg op, hvordan det kunne komme til at se ud. Den var de helt med på, siger Jacob Fischer og tilføjer, at det faktisk også var beboernes egen fortjeneste, at omlægningen af Egevej blev godkendt hos Middelfart Politi.
I dag har omlægningen af Egevej ikke blot løst en klimaudfordring og tilført en frodighed; den har også ført en anden sidegevinst med sig: Det fælles projekt har skabt et nyt sammenhold blandt beboerne, og det samme er tilfældet for de øvrige kvarterer i KlimaByen.
På den måde har KlimaByen, med Jacob Fishers ord, tilført en vigtig merværdi –også socialt.
Typer af regn
Hverdagsregn
Hverdagsregn udgør 95 % af årsnedbøren. Afstrømningen fra en hverdagsregn er beregnet til maksimalt at være 7 liter i sekundet pr. 1000 m2 befæstet areal.
Kraftig regn
Kraftig regn udgør 4-5 % af årsnedbøren. Afstrømningen fra en kraftig regn er beregnet til maksimalt at være 17 liter i sekundet pr. 1.000 m2 befæstet areal.
Ekstremregn
Ekstremregn udgør under 1 % af årsnedbøren. Afstrømningen fra en ekstremregn er beregnet til maksimalt at være 43 liter i sekundet pr. 1000 m2 befæstet areal.
Dialogen
Uanset hvilken udvikling og hvilke tiltag, vi sætter i gang, vil nogle blive berørt, og nogle vil være skeptiske og sætte sig imod. Men det er kun et sundhedstegn, at borgerne og erhvervslivet rører på sig, når vi sætter en udvikling i gang. Det vidner om en passion for deres by, bydele og kvarterer.
Tidligere teknik- og miljødirektør i Middelfart Kommune, Thorbjørn Sørensen
Borgerinddragelse og dialog
Borgerinddragelse og borgerdialog er ikke en statisk størrelse – heller ikke i Middelfart. På forskellige stadier, forskellige niveauer og forskellige måder er borgere i alle kvartererne gennem hele forløbet blevet inddraget i udvikling af KlimaByen.
Inddragelsen og dialogen er sket via en bred palet af tiltag, lige fra den informerende kommunikation – hvor borgerne via hjemmeside, pjecer, plakater og presse er blevet opdateret med relevant information – til den dynamiske samskabelse, hvor borgerne har udvekslet ideer mellem hinanden, og hvor kommunen og borgerne har samarbejdet og i fællesskab planlagt og implementeret diverse løsninger og truffet beslutninger baseret på meninger og råd fra begge sider.
Foto fra sommeren 2015
”Vores ønske var, at de klimaløsninger, som skulle implementeres i de tre bydele, Skovkvarteret, Allékvarteret og Bykvarteret, skulle smelte ubemærket sammen med omgivelserne. Der er derfor tale om vidt forskellige klimaløsninger, som spiller sammen med de karakteristika, der kendetegner det enkelte kvarter og de beboere og brugere, som har deres liv og hverdag i området.
Landskabsarkitekt Jacob Fischer (fotoet nedenfor er fra et af de mange informationsmøder, hvor Jacob Fischer deltog)
”Det er afgørende, at byens borgere og institutioner tages med på råd. Ellers kommer man ikke i mål med så stort et projekt.
Dét er en pointe, jeg understreger, hver gang jeg viser rundt i KlimaByen. Det konstruktive samarbejde med bl.a. Middelfart
Kirke betyder f.eks., at vi i dag kan lede regnvand fra vejene ned over kirkegården og ud i Lillebælt og dermed forhindre oversvømmelser. Samtidig er der med en ny siddetrappe på kirkegården skabt en formidabel udsigt over Lillebælt: En winwin-situation for både byen og borgerne.
Ingeniør Bjarne Rasmussen, Middelfart Kommune (fotoet nedenfor er fra en af de mange rundvisninger, som Bjarne Rasmussen har afholdt)
Inddragelsen er sket via en lang række tiltag såsom spørgeskemaundersøgelser, borgermøder, offentlige høringer, fokusgrupper og dialoggrupper, gåture i området, guidede informationsture osv.
Input fra børn og unge
På tværs af generationer og grundejerskel har borgerne bidraget med input. Via dialogmøder på villavejene, hvor grundejerne mødte talstærkt op med ideer og med spørgsmål, blev der udviklet konkrete løsninger, og med vandfarver på veje og fortove visualiserede ”KlimaByens børn” deres regnvejrseventyr med regndråber, regnbuer og vandpytter.
Flere gange i løbet af processen bidrog også skoleelever fra den lokale skole til udviklingen med bl.a. kreative forslag til, hvordan hverdagsruterne gennem KlimaByen kunne blive sjovere og smukkere, og med ideer til Akvitetsskoven og input til en digital platform for udvikling af lokale klimatilpasningsprojekter.
KlimaByen som inspirationskilde
Også som inspirationskilde har KlimaByen inviteret til dialog. Siden 2017 har flere end 3.000 udefrakommende gæster besøgt KlimaByen og fået viden og inspiration.
Gæsterne er kommet fra bl.a. styrelser, kommuner, spildevandsforsyninger, rådgivningsvirksomheder, universiteter, gymnasier, folkeskoler, efterskoler, højskoler og forskellige konferencer.
Også flere internationale medier og gæster har gennem årene besøgt KlimaByen.
Den lokale opbakning og forankring er afgørende. Når cirka 600 boligejere og institutioner er involveret i et projekt som KlimaByen, er der brug for formidling på mange niveauer og mange tiltag. Et af tiltagene var konceptet ”Book en rådgiver”, som jeg var en del af. I løbet af KlimaByens udvikling har jeg holdt 40-50 møder med beboere, der bookede mig for at få svar på alt fra tagrender over regnbede og faskiner i haven til opskriften på, hvordan nedsivningsanlæg dimensioneres.
Teknisk projektleder Morten Korsgaard
Tidslinje
– et udpluk af mange aktiviteter og begivenheder
Oktober
Forundersøgelse igangsættes
Marts
Realdania bevilliger støtte
Forår De syv regnhaver skydes i gang
Sommer KlimaByen skydes i gang
Oktober Workshop i Turbinehallen
Oktober De syv regnhaver indvies
2011 2012 2014
2013
August
Koordineringsmøde med Haveselskabet
November
Workshop på Vestre Skole
Marts
Offentliggørelse af resultat af arkitektkonkurrencens fase 2
Juni
”Mød KlimaByen dage” – alle tre delområder
Juni
Møde med boligforening
Juni
Møde om Aktivitetsskoven
September
Borgermøde
November
Kickstart og workshop om Allékvarteret
December
Kickstart og workshop om Aktivitetsskoven
2015
Juni
Workshop på Vestre Skole
August
Kickstart og workshop i Menighedsrådssalen
November
Offentliggørelse af resultat af arkitektkonkurrencens fase 1
Januar
Borgermøde
Maj
Orientering om Aktivitetsskoven
November
Borgermøde på ’Huset’ om Bykvarteret
2016
September KlimaByen indvies
2018
2017
April
1. spadestik på KlimaHaven i Plejehjemmet Skovgade
Maj
1. spadestik på Aktivitetsskoven og vandvejen ved Søndergade
Maj
Udstilling på Biennalen i Venedig
Juni
Indvielse af KlimaHaven
November
Indvielse af vandvejen ved Søndergade
November
Infomøde på konferencestedet ’Huset’
2019
2022
September
KlimaByen på IWA i Tokyo
November
KlimaByen vinder
DANVAs Klimapris 2018
September
KlimaByen på IWA i København
KlimaByen, som udgør et 450.000 kvadratmeter stort område i den vestlige del af Middelfart, er skabt i et samarbejde mellem Middelfart Kommune, foreningen Realdania og Middelfart Spildevand.
På baggrund af en forundersøgelse og efterfølgende en arkitektkonkurrence er der i KlimaByen udviklet en række innovative klimatilpasningsløsninger, som betyder, at regnvand håndteres på overfladen, så byens kloakker aflastes.
Sammen med regnvandsløsningerne er der skabt en række nye byrum, mødesteder, grønne områder og friluftsaktiviteter.