Steder vi mødes. Del 1: Registrering af projekternes rumlige udgangspunkt
STEDER VI MØDES
Del 1: Registrering af projekternes rumlige udgangspunkt
Denne introduktion er udarbejdet af tegnestuen dominique+serena for Realdania i forbindelse med “Steder vi mødes”-kampagnen.
dominique+serena beskæftiger sig både praktisk og teoretisk med aldersinklusion og arkitekturens sociale potentialer. Tegnestuen står bag to udgivelser om emnet: Age-Inclusive Public Space (Hatje Cantz, 2020) og Aldersinkluderende rumlig praksis (Arkitektens Forlag, 2021).
Redaktion og illustrationer:
Dominique Hauderowicz Kristian Ly Serena arkitekter MAA info@studiods.dk www.studiods.dk
Som en del af “Steder vi mødes”-kampagnen foretages løbende en registrering af de enkelte projekter før, under og efter realisering.
Formålet med arbejdet er at indsamle og formidle erfaringer fra kampagnen i et vidensformat, der er nemt tilgængeligt og relevant for andre, der vil lave lignende projekter. Registreringerne vil desuden kunne bruges i den akademiske følgeforskning, der er tilknyttet projektet. Som udgangspunkt foretages registreringer af projekter i følgende tre faser:
1: Rumligt udgangspunkt: den eksisterende situation
2. Rumlig idé/greb: den rumlige ambition og plan
3. Rumligt resultat: det realiserede projekt
Registreringen er udarbejdet som et arkitektfagligt, udefrakommende blik på den rumlige situation og består af en beskrivelse af stedet og konteksten, samt en række beskrivende tegninger i forskellige skalaer, der peger på relevante temaer for det videre arbejde med projekterne.
Arkitektur er ikke nogen eksakt videnskab, og den rumlige analyse vil derfor altid være præget af arkitektens egne, subjektive betragtninger. De står for egen regning og skal udelukkende ses som inspiration for projektarbejdet, snarere end en objektiv bedømmelse.
Registreringerne begrænser sig til at formidle stedernes rumlige, arkitektoniske karakter. Vigtige aspekter af stederne er bevidst udeladt, såsom deres socialitet, projektgruppernes ambitioner eller det enkelte steds betydning for de mennesker, der bruger det.
Fra varehus til mødested på Stenlille Station
Projektet
Projektet vedrører omdannelsen af et historisk varehus på Stenlille Station til et mødested for ældre mennesker med afsæt i værkstedsfunktioner. Samtidig arbejdes der med ideer for en revitalisering af selve stationsbygningen.
Stedet
Stenlille Station ligger på Tølløsebanen i vestsjællandske Stenlille, hvor der bor omkring 2000 indbyggere. Stationen er et aktivt trafikalt knudepunkt i Sorø Kommune, men selve stationsbygningen og det tilknyttede varehus står ubenyttet hen, bortset fra stationsbygningens førstesal, der p.t. udlejes som bolig.
Området vest for stationen og ned mod hovedgaden er byfornyet i 2022 med etablering af nye belægninger, belysning, bede, legestativ, solsejl og generøse siddemøbler, der er med til at løfte indtrykket af området og klarere definere de enkelte byrum i forhold til hinanden:
Langs stationsvej er der opbygget et knæhøjt plantebed, der i en bugtende form afgrænser fortorvet fra banelegemet og skaber små nicher, hvor der er opstillet bænke og læskure til buspassagerer og cykelparkering. Indgrebet samler området og gør, at afstanden fra stationen til hovedgaden føles kortere og bærer mindre præg af transitrum. Ved hovedgaden har man skabt øget trafiksikkerhed og prøvet at samle arealet nord for banelegemet i en byplads, der dog stadig brydes af en sivegade. Her findes de hyggeligste opholdssteder, et solsejl, et enkelt legeredskab, en café langs gaden og en genbrugsbutik med et stort udstillingsvindue udformet som hjørnekarnap og enkelte vogne med varer sat udenfor.
Modsat det byfornyede område bærer området omkring selve stationen præg af slidte belægninger i asfalt og betonfliser samt store, tomme rum. Området præges af remedier tilhørende jernbanen: Ramper, banelegemer, signaler, overgange og buffere giver stedet en industriel karakter med få elementer, der kan nedbryde det store rum eller skabe opholdsmuligheder. Udvælgelsen og placeringen af perronens skilte, bænke, pakkebokse, læskure og informationstavler virker vilkårlig og praktisk begrundet. Modsat det byfornyede område er stationen fattig på opholds- og siddemuligheder, ligesom det flere steder er svært af aflæse, hvor perronen slutter og vejbanen begynder.
Stenlille 1:20.000
Varehuset ses til venstre og selve stationsbygningen med den nyere moderne udvidelse til højre. Det er værd at bemærke, hvordan det nu fældede træ på stationspladsen bandt husene sammen og gav pladsen karakter. Den nu nedrevne udbygning på varehuset anes yderst til venstre.
Overblik, stationen i Stenlille, ca. 1989 1
1
Eksisterende situation
1 Stenlille 1:2000
1: Varehuset
2: Stationsbygningen, gl. del
3: Stationsbygningen, tilbygning
Stedets historie
a: Apotek
b: Pizzeria
c: Pizzeria
d: Genbrugsbutik med vindue
e: Café m. gårdrum
f: P-plads m. veterantræf
Stationsbygningen er oprindeligt opført i 1901 af den kendte arkitekt H.E.C. Wenck (Kystbanen, Hovedbanegården), og også Stenlille Station gemmer i sin oprindelige form på kvaliteter, med et afmålt og legende afsæt i historicismen. Rummet mellem stationsbygningen og varehuset udgjorde førhen en egentlig stationsplads med et centralt plantet træ og adgang til ventesal og billetteringskontor gennem en indbydende vestvendt facade (se foto næste side). Huset tog værdigt imod den rejsende ved at åbne vestfacaden op med en generøs overdækning (loggia), som den rejsende kunne trække ind under, og hvor indgangen til ventesalen lå. Denne gestus gjorde huset og dets indre til en del af stationens liv. Ankomsten er senere flyttet til perronsiden og tilbygningens facade mod øst (hvor bilerne holder), og pladsen mellem husene fremstår i dag tom på nær enkelte dominerende læskure. Den oprindelige gård mod øst er senere blevet ‘fyldt ud’ med en moderne bygning
g: Byfornyet plads med legeudstyr, bænke m.m.
h: Stenlille kulturhus
i: Byggemarked
j: Kiosk
k: Pizzeria
l: Byfornyet fortorvsforløb med bænke, busstop og cykel-p. m. forplads og jernbaneovergang n. Nedlagt brugs (gl. hotelgrund) o. Parkeringsplads p. Ubemandet tankstation
– sandsynligvis fra halvfjerdserne – der med en høj sokkel og affasede hjørner i vinduesåbninger er tilstræbt et slægtskab med den oprindelige bygning. Tilbygningen fremstår dog fremmed for husets udtryk og ødelægger den fine spændthed, der oprindeligt var i det asymmetriske spil med de dybe tagflader. Også mange af facadens detaljer er gennem årene gået tabt. Indvendigt har en hårdhændet omdannelse til postkontor med nedhængte lofter, installationer, forsatsog skillevægge ødelagt mange af interiørets kvaliteter: Etableringen af en indre øst-vestgående cirkulation har som et sår gjort rummenes indbyrdes forhold uklart og sløret det princip, at husets rum hver for sig henvendte sig i forskellig retning udad mod hhv. perron, gade og plads. Dog er ventesalens oprindelige bjælkelag bevaret over det nedhængte loft – bemalet og med udskårne detaljer, omend bjælkerne nu understøttes af, hvad der synes at være en brandbeskyttet ståldrager.
Varehuset
Varehuset har oprindeligt været tilknyttet stationen som vejningshus for godstransporten. Det er et simpelt træskur, bestående af en bærende tømmerkonstruktion beklædt med planker på klink, og med bølgeeternit på taget. Skuret karakteriseres ved sin løftede, murede sokkel og den markerede bevægelse fra gade til station gennem de to centerstillede portåbninger: en udadgående, dobbelt revleport mod nord og en skydedør med indvendig løbeskinne mod syd. Ankomsten til skuret fra perronsiden foregår i dag ved hjælp af en stejl og farlig rampe. Selvom skuret ikke oprindeligt har været tænkt som en del af stationsbygningens arkitektur og heller ikke i proportioner eller materialevalg taler sammen med bygningen, er det med til at etablere pladsen mellem de to huse og skaber en tiltrængt intimitet i stationsområdet – ulempen er, at varehuset ‘skygger’ for stationsbygningen og dens visuelle forbindelse til hovedgaden.
Foran varehuset mod øst findes en lidt tom, men solrig plads, som henvender sig mod hovedgaden og overgangen over jernbanen. Denne plads er nu hjulpet lidt på vej af nyplantede vejtræer, der med tiden vil være med til at ‘holde på rummet’.
Tema: Stationen som helhed
Hvad er helhedsvisionen for stationsområdet, og hvilken rolle spiller hhv. varehus, stationsbygning og uderum? Overvej at udnytte eksisterende bindinger til at differentiere steder, så ikke alt behandles ens, og investeringer bruges klogt.
Tema: Fra transit til sted
Stationsområdet byder på få og ringe opholdsmuligheder. Overvej, om projektet kan give noget igen til den forbipasserende, den rejsende, der venter på toget, eller de unge, der mødes om aftenen? Kan rejse-funktioner som fx læskure integreres i arbejdet med husene –som de har været historisk?
Tema: Lukket og åben
Hvordan signalerer stedet, at det er et inkluderende mødested? Overvej, om der kan arbejdes med facadeudtryk, åbninger eller aktiviteter i uderum?
chikanebomme cykel-p.
nye betonfliser forplads
1 Principsnit af varehuset 1:150 En meget stejl, ca. 80 cm høj asfaltform skaber en farlig ankomstsituation foran varehuset.
1 Stenlille Station, ca. 1:300, 1901 Arkitekt H.E.C. Wenck.
perron
perron
læskærm
stationsplads
gl. loggia ny bjælke
gl. bjælker wc
gl. betonfliser
ingen belægn. kant indkørsel Stationsvej
1 Plan af stationsområdet, 1:300
7 Varehusets to niveauer, 1957 Varekørsel på perronen var historisk muliggjort af en klart defineret rampe, der fortsatte perronens grusbelægning og på den måde flettede perronniveauet sammen med varehusets løftede terrændæk. Bemærk, hvordan træet i gården fyldte gårdrummet mellem husene og gav det karakter.
På fotoet ses også den oprindelige ankomst til ventesalen under det søjlebårne tagudhæng, der skabte tæt kontakt mellem pladsen og stationsbygningens indre. Modsat varehuset er stationsbygningen opført med niveaufri adgang direkte fra perronen.
6Foto 1: Stationspladsen, 2024 Rummet fremstår i dag som et tomt rum med vilkårlige læskure mellem to bygninger, hvis facader vender det ryggen.
Tema: Niveauer og ankomst
Hvordan får varehuset fat i både terræn og det løftede dæk på en måde, så også dårligt gående inviteres til at bruge stedet? Hvordan vender man niveauforskellen til en kvalitet og undgår den farlige løsning, som findes i dag?
Fra grillbar til mødested på Borgbjergsvej
Projektet
I den københavnske Sydhavn er den lokale restauratør PAULI gået sammen med boligforeningen om at udvikle et butikslokale og en række kælderlokaler til et nyt mødested med udgangspunkt i madfællesskaber.
Stedet
Anker Jørgensens Plads ligger på Borgbjergsvej i det københavnske Sydvestkvarter. Pladsen dannes af en fireetagers karré mod syd, der huser Kvartershuset Sydhavnen, og en lidt lavere toetagers boligkarré mod nord, der møder gadeplanet med forhaver. Borgbjergsvej er en travl handelsgade med et rigt liv af fodgængere, cyklister og kunder i de mange butikker, der findes nær pladsen i begge vejsider. Butikkerne – og deres dybe markiser og opstillede borde – er med til at bryde gadens udstrukne karakter og holde på et mere intimt byrum omkring pladsen.
Selve pladsen tegnes op af en rød klinkebelægning, der i farven taler til kvarterets røde murværk. Klinkerne er trukket over gaden i form af fortove og heller i en løftet, bred fodgængerovergang, der skaber trafiksikkerhed og samtidig markerer pladsen tydeligt som et punkt i gadens forløb.
Anker Jørgensens Plads har en fin størrelse og en behagelig karakter, der henvender sig til gaderummets liv og giver dette luft, men uden i sig selv at indbyde til – eller muliggøre –nogen form for egentligt ophold eller aktivitet. Pladsen er et sted, man oplever i forbifarten, selvom den har kvaliteter til at kunne meget andet også.
I stueetagen under Kvartershuset findes det lyse og højloftede butikslokale, der er fokus for projektet. Det er løftet et par trin over fortorvsniveau og åbner sig med vinduer og døre ud mod begge sider af hjørnet. Mod pladsen danner Kvartershusets nye tilbygning en overdækket, udendørs forplads til butikslokalet.
Selve lokalet står tomt og nymalet. I det ene hjørne fører en spindeltrappe til et kælderrum, der har været brugt som køkken, og som har samme udbredelse som rummet ovenpå, men med en lav rumhøjde. Kælderen påtænkes udnyttet i samspil med et større, tilstødende kælderrum, der tilgås fra gårdsiden af bygningen. Dette kælderrum står med rå vægge og med synlige installationer i loftet. Mod nord er en vinduesskakt og en dør til den oprindelige kældertrappe blændet af og delvist opmuret. Kældertrappen findes sandsynligvis endnu, men er aflukket med riste fra terræn.
tilbygning
1 Sydhavnen 1:20.000
1 Overblik, isometri
1 Foto 1: Anker Jørgensens Plads med butikslokalet under kvartershusets tilbyggede stålstruktur.
Kvartershus
gl. biograf A.J. Plads
Borgbjergsvej
Eksisterende situation
supermarked (gl. biograf)
butikslokale
brosten asfalt vej
Anker Jørgensens Plads
brosten
rød klinke
klinke
Borgbjergsvej Fodgængerovergang
1 Anker Jørgensens Plads 1:300
a: Værtshus
b: Grønthandler
c: Busstop
d: Trappeskakt, kvartershus
e: Elevator, kvartershus f: Lager, supermarked
g: Skulptur h: Rum under tilbygning
i: Pølsevogn j: Indhegnet område m. adgang forbudt, ankomst til opgange k: Frisør
Borgbjergsvej er hovedgade i Frederiksholmkarréerne, der blev opført af AKB i 1910’erne. Kvarteret er inspireret af tidlige socialdemokratiske idealer om at bringe boliger af høj kvalitet til den almindelige arbejder. De stringente karréer giver store, lyse baggårde, gode lejligheder med højt til loftet og rigeligt med dagslys.
Hjørnebygningerne mod Anker Jørgensens Plads blev tidligt bearbejdet som et knudepunkt i planen, hvor arbejderne med bl.a. badmintonbaner på tredje sal, danseskole, festlokale og en biograf kunne forlyste sig inden for kvarteret.
I løbet af det tyvende århundrede mistede området mange af de funktioner, der havde gjort det attraktivt, og blev i stigende grad præget af sociale problemer. De seneste årtiers byfornyelse og sociale indsatser har dog vendt udviklingen, og der ses i dag et markant forandret gadebillede – med flere nye specialforretninger, caféer og restauranter. Kulturhuset er igen blevet en kulturel krumtap i kvarteret: Den seneste ombygning fra 2015 tilføjer en let stålstruktur uden på gavlen, der med balkoner og trappeforløb åbner Kvartershuset op for pladsens liv. I huset findes bl.a. et aktivitetscenter for ældre mennesker. Ankomsten med elevator sker via tilbygningen på pladsen. Oprindeligt var tilbygningen også udstyret med en bred adgangstrappe fra terræn, men den blev fjernet igen, da den tiltrak ‘uønsket ophold’. I dag er pladsen fuldstændig tømt for formelle siddesteder – et vidnesbyrd om, at der endnu findes spændinger mellem kvarterets forskellige beboere.
Tema: Kontaktflader
Hvordan skabes en sammenhæng mellem livet på pladsen og rummene indvendigt? Hvis kælderrummene inddrages, hvordan kan de så åbnes op, så de bliver imødekommende at træde ind i, også for folk, der normalt ikke kommer på restaurant? Hvordan undgår man, at eventuelle udvendige trappeforløb skaber uønsket ophold, ligesom det er sket før?
Tema: Tilgængelighed
Hvordan skabes en attraktiv og værdig ankomst for dårligt gående, hvis kælderrummene udnyttes? Og hvordan overkommes trin i stueplan?
Tema: Mad og rum
Overvej, hvordan madlavning, madduft, madsamtaler og lignende kan være med til at understøtte inklusionsagendaen – bringes særlige atmosfæriske elementer i spil, eller arbejdes der med sansninger på måder, der også appellerer til fx hukommelses- eller sansesvækkede mennesker?
Tema: Pladsens liv
Hvordan kan mødestedet bidrage til pladsens liv og omvendt? Og hvad betyder det for koblingen til pladsen og inklusionen af fx forbipasserende, hvis dele af mødestedet ligger i kælderplan? Hvordan tilgodeser man de spændinger, der findes mellem forskellige grupper i området –hvordan bydes nye velkommen, uden at andre skubbes væk?
elevator til kvartershus
ankomst fra kældertrappe i gård
supermarked (gl. biograf)
trappe til kvartershus
butikslokale
spindeltrappe
elscooter-parkering
blændet trappeskakt under ståltilbygning
skulptur (fhv. landing for trappe)
Gadeplan
Kælderplan
1 Stueplan og kælderplan, 1:200, opsat isometrisk.
Rumhøjden i kælderplan er ca. 2,5 m.
7 Feltskitse, gadehjørnet mod pladsen under kvarterhusets stålstruktur.
Skulpturens base (1) og trinene (2,3) foran butikslokalet er de eneste steder, man kan sætte sig på pladsen, hvis ikke man er kunde hos hhv. værtshuset (4) eller pølsevognen.
kælder
lager
kælder
lager
Fra affaldshus til mødested på Rosenhøj
Genbrugsstation
Projektet
En tom og uopvarmet affaldsbygning ved Rosenhøj Genbrugsstation i Viby ved Århus omdannes til nyt mødested med fokus på materialebevidsthed og genbrug.
Stedet
Rosenhøj er en almen boligforening beliggende i Århus-bydelen Viby, ca. 5 km sydvest for Århus midtby. I boligkvarterets nordlige periferi ligger genbrugsstationen som en langstrakt og lav muret bygning, der mod vest er bygget sammen med et gårdrum, hvor containerne til affaldssortering står.
Bygningen står i dag tom på nær et mindre kontor. Den er opført som maskinhus og opsamlingssted for et decentralt affaldssug, der via affaldsskakte og underjordiske rør har været forbundet med alle bebyggelsens blokke. Adgangen og håndteringen af containere til og fra affaldssuget er foregået gennem store rulleporte i den nordvendte facade. Den sydvendte facade, der vender mod bebyggelsen, er derimod holdt lukket for at afskærme beboerne imod gener fra affaldshåndteringen.
Genbrugsstationen virker som en grænsedragning af Rosenhøj-bebyggelsen mod nord, ud mod bebyggelsens omsluttende ankomstvej: Den langstrakte facade, hvis røde murværk fortsætter i affaldsgårdens mur, markerer tydeligt bebyggelsens afslutning og er med til at ‘holde på rummet’ omkring parkeringspladsen. Idet bygnignen afskærmer, opdeler den også området i et ‘beboelsesområde’ mod syd og et ‘infrastuktur-område’ mod nord.
Genbrugsstationen er samtidig en destination for beboerne i boligafdelingen, når de i dagligdagen skal af med deres affald, ligesom det er et sted, folk passerer forbi, når de ad en smal passage øst for huset bevæger sig mod indkøbscentret ‘Mega Syd’ på den anden side af Ringvejen. Koblingen mellem bebyggelsen og ringvejen foregår i dag ad en stejl asfaltsti, der løber ned langs en tætbevokset skråning. Fordi bygningen virker afskærmende, er området nord for bygningen uden for beboernes synsfelt, og kan derfor let opfattes som utrygt, særligt efter mørkets frembrud. Udeområderne ved genbrugssationen består primært af store græsrabatter og ubrudte flader med hårde belægninger, der har været praktiske, men som ikke hjælper bygningen med at etablere opholdskvaliteter omkring sig, specielt ikke efter mørkets frembrud.
1 Rosenhøj 1:10.000
a: Industriområde
b: Rosenhøj boligbebyggelse
c: Indkøbscentret Mega Syd
d: Villakvarter
e: Skole
krat
Eksisterende situation
1 Rosenhøj 1:1.500
a: Genbrugsstation
b: Affaldsgård
c: Gangsti mod nord
d: Servicebygning
e: Letbanestation
f: Byfornyede landskaber
g: Facaderenoveret boligblok
h: Fortættelse med nyt punkthus
A: Fodgængerbevægelse mod nordøst gennem passage v. genbrugsstation
B: Fodgængerpassage mod nord gennem nye landsskabsrum mod letbanestation
Tema: Forbipasserende
Genbrugsstationen er både en del af folks hverdag, når de afleverer affald, og også et sted, mange kommer forbi i deres hverdag, når de passerer på vej til og fra ringvejen, indkøbscentret eller busstoppestederne mod nord.
Overvej, hvordan den forbipasserende kan bidrage til at gøre det til et imødekommende mødested – og hvordan stedet kan gøre noget for den forbipasserende?
Nyt kollegie
Letbane
Mega Syd indkøbscenter
Ring02Århus
Omfartsvej omkring Rosenhøj
Stedets historie
Rosenhøj er et alment boligbyggeri opført i 1967-70. Det er opført som fritstående boligblokke vendt ryg mod ryg med sydvendte altaner. Som mange af tidens boligområder blev også Rosenhøj gennem årene mindre attraktivt og udviklede sig til et område med sociale problemer. Udviklingen vendte, da Rosenhøj i perioden 2014-17 blev gennemgribende byfornyet: En helhedsorienteret tilgang med både nedrivninger, nye boligtyper, facaderenoveringer og en næsten altfavnende omdannelse af bebyggelsens landskaber har skabt en radikalt forandret byoplevelse med udgangspunkt i nye landsskabsforløb. Før bevægede man sig rundt om bebyggelsen ad omfartsvejen, hvilket afkoblede boligblokkene fra resten af byen og gjorde stedet utrygt. De nye landskaber består bl.a. af nye lege-, sports- og opholdsområder, der er tænkt sammen i forløb, der former oplevelsesrige grønne passager gennem bebyggelsen. Ved at fjerne ‘midterstykket’ af de sydligste boligblokke og herved gøre dem til punkthuse har man også bundet området bedre sammen med skolen og villakvartererne mod syd. Alt i alt fremstår stedet i dag som et velholdt og imødekommende park-agtigt område med mange rekreative kvaliteter og en helt anden variation i bebyggelsens udtryk end i det oprindelige byggeri. Genbrugsstationen ligger i det nordlige område af planen, der dog stadig bærer præg af bebyggelsens ‘gamle landskab’ med homogene belægninger og græsrabatter.
Tema: Henvendelse og retninger
Bygningen er tegnet til affaldshåndtering, og åbningerne er derfor vendt væk fra bebyggelsen (og desuden i skygge). Hvordan kan bygningen med en ny anvendelse alligevel henvende sig til og blive en del af bebyggelsens liv?
Tema: Uderum
Hvilken rolle kan gårdrum, passage, forplads og sti spille i fremtiden? Hvordan kan stedet bidrage til at gøre udearealerne og passagen mod ringvejen mere trygge, også for kvarterts ældre? Og hvordan får man kvalitet i uderum?
2 Facaden mod syd er en lukket, afskærmende mur. Midtpå står vaskepladsens halvtag. Vaskepladsen bruges stadig flittigt.
12 Facaden mod nord åbner sig op mod gårdrum gennem rulleporte og accentueret vindueshjørne. Gårdrummet er p.t. eneste sted, hvor der både er sol og samtidig er eksisterende facadeåbninger.
2 Stedets bestanddele:
a: Gårdrum, omgivet af mur/hegn (tilgås med sygesikringskort)
b: Lille, varmt kontor
c: Kolde garage-/maskinrum.
d: Asfalteret forplads
e: Haveaffald i bunke
f: P-plads
g: Bevægelse ad smal passage
Gangsti (stejl)
skydeport
Bebyggelsens omfartsvej
græsrabat
tøj-containere
skydeport
brugerbetjent dør containere
Affaldsgård
storskrald
containere
Asfalteret forplads
wc
garage kontor kontor
skråning
Vaskeplads
garage
maskinrum
betonfliser, p-pladser
passage
skrænt
grenbunke
Parkeringsplads
kørebane
betonfliser, p-pladser
græsrabat
betonfliser, p-pladser
gård hegn
driftsbygn.
Mødested omkring renovering af Hofrådens Bakhus
Projektet
Et faldefærdigt baghus ved Hofrådens Hus i Augustenborg sættes i stand af et arbejdsfællesskab og bliver således på samme tid rammen om et nyt mødested som det, man mødes om.
Stedet
Hofrådens Hus i Augustenborg ligger i den bevaringsværdige, rokokoinspirerede by, der opstod omkring Augustenborg Slot i slutningen af 1700-tallet. Huset ligger i Storegade, hvor kulturmiljøet er særligt genkendeligt, og de fleste huse er oprindelige og velbevarede med mange originale detaljer. Karakteristisk for oplevelsen af Storegade er den måde, hvorpå husenes facader indgår i gadeforløbet med et tydeligt slægtskab til hinanden. Husene står enkeltvis på række ned gennem gaden, hvidkalkede, med halvvalmede tage og hver med sin midterstillede gavlkvist og taktfaste vinduessætning, der giver dem et stateligt udtryk og gadebilledet en fin rytme. De bevarede gadeforløb, særligt i Storegade og slotsalléen, er med til at forme et stærkt stilistisk slægtskab mellem byens huse og Augustenborg Slot nær ved, der også er præget af rokokoen. Hofrådens Hus indgår som en perle i Storegades takt af originale byhuse som et af de finest restaurerede, med bl.a. en fremtrædende og original hoveddør med udskårne detaljer.
Ud over at være en del af et kulturhistorisk miljø er Hofrådens Hus også centralt placeret i det nutidige Augustenborg, i gåafstand fra butikker, købmand og tæt ved byens øvrige kulturelle liv. Overfor ligger Hofgården med bl.a. ældreboliger og ungdomsboliger, ligesom dele af de gamle slotsbygninger er omdannet til arbejdspladser og museum, og der er indrettet atelierpladser og overnatningsmuligheder for turister i flere af områdets huse. Placeringen centralt i byen gør, at mange forbipasserende – i alle aldersgrupper – kommer forbi, særligt om sommeren. Baghuset fremstår i dag som en ruin med kun ydermurene nogenlunde intakte, på nær gavlkvisten, der er styrtet sammen. Gårdhaven er et attraktivt rekreativt rum med sol og læ, og med en god størrelse. Den afgrænses til alle sider af plankeværk og havemure fra de tilstødende nabohuse. Gården frodiggøres af en imponerende blodbøg, sandsynligvis fra slutningen af 1800-tallet, der former en skyggefuld pagode, som er rar at sætte sig under, og som skaber et intimt rum i den sydlige del af gårdhaven.
1 Augustenborg 1:10.000
a: 1700-tals byen
b: Augustenborg Slot
c: Centrum i dag
d: Skov med spor af rokokoanlæg
e: Augustenborg Fjord
gårdhave
baghus
Hofrådens Hus
Storegade
1 Gårdhaven og byen. Optegning af byens offentligt tilgængelige rum, Storegade e c a b d
1 Stedets bestanddele
a: Storegade
b: Hofrådens Hus
c: Smøge
d: Baghuset
e: Gårdhave med stor rødbøg
‘Hofgården’
Eksisterende situation
1 1 Foto 1: Baghuset set fra gårdsiden
1 Foto 2: Rækken af huse med gavlkviste i Storegade. Hofrådens Hus ses længst fremme med de bugtende overfals i vinduesåbninger (fra en ombygning i 1800-tallet) samt den originale hoveddør og naturstenstrappe.
3 Hofrådens Hus og ‘Bakhus’ 1:300.
gl. køkkenhave?
græsplæne
naboejendom
stenbunke
bed
gårdhave
bord-bænke
Hus
blodbøg
Storegade
Hofrådens
baghus
krat
Tema: Ankomster
Hvordan kan der arbejdes med ankomsten til stedet, så også de, der ikke er en del af det nuværende fællesskab, kan føle sig velkomne?
Overvej, om gårdhaven kan udvikles som et sted, både kendte og ukendte gæster kan få glæde af, og på den måde kan virke som en trædesten for fremmede til at indgå i fællesskabet?
Hvilken rolle kan smøgen/passagen spille i den forbindelse? Og hvordan kan man arbejde med smøgen og den måde, den introducerer gårdhaven og baghuset på? Værd at overveje er også smøgen som tilgængelig ankomst.
Tema: Rumtyper
Hvilken rolle har de forskellige rumtyper for det sociale liv på stedet? Kan passage og gårdrum noget andet end baghuset eller hovedhuset?
Overvej at arbejde med, hvordan forskellige slags inde- og uderum kan supplere hinanden: Er vilkårene for deltagelse forskellige? Tilgodeser stedet fx både den faste bruger og det sammentømrede fællesskab, men også den forbipasserende eller nysgerrige udefrakommende? Kan uderummene eller de rå værkstedsrum i baghuset noget i den forbindelse, som interiøret i Hofrådens Hus ikke kan?
Tema: Sted og praksis
Hvordan kan det at sætte huset i stand bruges aktivt til at knytte sociale bånd mellem fremmede – eller styrke eksisterende bekendtskaber? Overvej også, hvordan stedet på sigt kan danne basis for en restaurering af andre huse i byen, og hvilken rolle det så skal spille? Er det som bibliotek, materialelager, vidensbank, uddannelsessted eller værksted?
smøge fortov Storegade
1 Feltskitse, principsnit gennem smøgen fra Storegade til baghuset
1 Historisk foto af ‘Bakhuset’
Stedets ankomster, 1:100
34 Foto 3: Brolagt smøge: Smøgen giver passage til gårdhaven. Den er brolagt med forskellige sten, både toppede brosten og marksten af forskellig størrelse. Belægningen er smuk, men svær at bevæge sig på for dårligt gående, og fugerne er udvasket. Belægningsmødet mellem smøgen, gårdspladsen og baghuset er p.t. uafklaret.
4Hoveddørstrappe: Firetrinstrappe med ujævne trin i natursten.
ankomstrum foran gavl m. murbrokker og krat
baghuset og gårdhaven
uudnyttet baghave krat / gl. køkkenhave?
gavl på Baghuset
græs murbrokker
Smuk, men ujævn stenbro m. bl.a. brosten og marksten
odenseklinker
københavnerfliser
Storegade
org. hoveddør i lidt fremtrukken frontispice
Hovedindgang med ujævn firetrinstrappe i tre retninger
brolagt gangsti
Fra butik til mødested ved købmanden i Lime
Projektet
I en nedlagt blomsterhandel ved indgangen til Ådalens Købmand i Lime etableres et nyt mødested for landsbyens ældre mennesker.
Stedet
Landsbyen Lime på Djursland har ca. 400 indbyggere og ligger i pendlerafstand fra både Århus og Randers. Limes bebyggelsesstruktur præges af spredte parcelhuse langs Hovedgaden, afbrudt af store bedrifter med mere pompøse stuehuse, der er trukket tilbage fra vejen. Landsbyens nordlige del består af administration og produktionshaller for landbrugs-industrivirksomheden Vilomix. Ådalens Købmand ligger i landsbyens sydlige periferi, mens byens kirke og forsamlingshus ligger ca. 500 meter nord for, midt i landsbyen.
Området omkring Ådalens Købmand består af selve butiksbygningen, en afgrænset, flisebelagt forplads samt et større og rumligt udflydende område med parkeringsplads og spredte rekreative funktioner. Området var i 2017 genstand for et byfornyelsesprojekt, der tilførte stedet nye fitness-redskaber, et overdækket picnic-område og enkelte spredte legeredskaber. Disse elementer er placeret rundt omkring på ledige arealer i parkeringspladsens periferi: I en græsrabat findes to legeredskaber for mindre børn og nær ved disse en overdækning, der giver ly for en række bord/bænke-sæt. Længst borte, ved parkeringspladsens afslutning og bag en række kampesten, er de udendørs fitness-redskaber opstillet. Parkeringsarealet virker generelt stort og tomt, og placeringen af de forskellige redskaber synes tilfældig og ude af stand til at bidrage væsentligt til det lokale liv, der findes omkring købmanden. Købmanden blev i 2023 reddet af byens borgere i fællesskab, efter at Dagli’Brugsen måtte stoppe. Købmanden er indrettet i en lav bygning med fladt tag, der er trukket tilbage fra hovedgaden, og henvender sig til en lille forplads, der ligger beskyttet af et bredt plantebed med flere rumdannende træer. Plantebedet adskiller den kørende trafik fra ankomst-situationen og skaber et intimt pladsrum i et ellers stort og udflydende parkeringsområde. En lille befæstet gangsti forbinder busstoppestedet på hovedgaden med forpladsen. Forpladsen har en behagelig størrelse, men virker p.t. ikke fuldt udnyttet. Her stiller man cyklen, tager indkøbsvognen, ser på udstillede varer eller sætter sig på bord/ bænke-sættet i solen.
1 Landsbyen Lime 1:20.000
h
butik f e g
forplads
1 Stedets bestanddele
a: Busstoppested på hovedgaden
b: Indkørsel
c: Plantebed
d: Vognskur
e: Vindfang
f: Mødestedets lokale
g: Butikkens lager
h: Butikkens affaldsgård
i: Åben, tom byggegrund for strandet tankstation-projekt.
j: Befæstet areal
k: Pullerter og tøjcontainere
l: Udendørs fitness-redskaber
m: Mark
n: Overdækkede bord/bænke-sæt
o: Stort skilt med ordensreglement
p: Legefigur og lille legestativ
q: Lokalhistorisk Arkiv med mindesten.
Eksisterende situation
Tema: Sikre ruter i landsbyen
Overvej, hvordan man ankommer til købmanden fra forskellige dele af landsbyen. Vil man med gangstier eller lignende kunne skabe flere tilgængelige forbindelser mellem landsbyens eksisterende sociale knudepunkter – også uden om hovedgaden, så turen ikke er den samme hen og hjem?
Tema: Eksisterende elementer
Overvej, om eksisterende elementer kan flyttes, så de i højere grad bidrager til fællesskabet på stedet. Kan mødestedet i købmanden på sigt sætte gang i en borgerdrevet gentænkning af det samlede område omkring brugsen, så de fine eksisterende elementer kommer bedre i spil?
shelter bålplads leg kirkegård
boldbaner fodboldklub kirke
nyt lege- og træningsområde (2020) forsamlingshus
tom grund
11 Forpladsen foran købmanden
1 Mødestedets lokale med indgang fra butikkens vindfang
2 Landsbyen Lime 1:5.000
Ådalens Købmand
Rekreativt område i Gl. Lime Grusgrav, ca. 500 m mod nord
Forpladsen bidrager til stedet med en sjælden ‘fodgængerzone’ i landsbyen og er en oplagt mulighed for en pause og en uformel kontakt med andre på vej til og fra indkøbet. Forpladsen er ligeledes et knudepunkt mellem de gående og kørende kunder til butikken. Købmandens bygning er opført omkring år 2000 til brug som Dagli'Brugs. Den kendetegnes ved en kraftigt udkragende støbt gesims, en høj betonsokkel og en takt af antydede ‘søjler’ i murværket (lisener), der spiller på et borg-motiv. Købmanden entreres gennem et kraftigt, hvidlakeret dørparti med automatiske skydedøre midt i facaden. Et bredt og lyst vindfang tager imod den handlende. Her er opstillet spredte tilbudsvarer, og på væggen hænger den lokale opslagstavle. Vindfanget giver adgang til selve købmandsbutikken, men også til kontor og toiletter samt til den nedlagte blomsterbutik, som påtænkes omdannet til nyt lokalt mødested. En fløjdør med glasudfyldninger giver adgang til rummet fra vindfanget. Det er et nyistandsat, lidt buttet, rektangulært rum, hvori der mod det fjerneste hjørne er opbygget to skabsstore rum: et tekøkken og en entré til bagindgangen mod nord. Rummet er oprindeligt opført til en sparekasse og præges måske derfor af en atypisk vinduessætning: Mod hjørner findes større, seksrammede vinduer, der er folieret, så forpladsens lys og indkig lukkes ude. I vægstykkerne imellem dem er der isat liggende, skydeskårs-lignende vinduer, der bidrager uheldigt til rumfornemmelsen: Siddende hhv. for højt og for lavt til at skabe naturligt udsyn skaber de uro i rummet og en uheldig fornemmelse af at blive iagttaget eller holdt fanget.
Indgangssituationen via vindfanget er god til at skabe et liv af forbipasserende, men lokalets nuværende indretning og orientering mod vindfanget, næsten som et terrarie, gør, at det samtidig er et udsat sted, hvor brugere af rummet kan føles sig fanget i en overvåget position.
Tema: Livet på pladsen
Overvej forholdet mellem pladsens liv og livet i lokalet? Kan der skabes åbninger i facaden eller nye indgange, der gør, at livet i lokalet også kan komme pladsens liv til gode og omvendt?
Kan livet på forpladsen understøtte andre måder at være sammen på end dem, der kan foregå i lokalet? Hvordan kan eksisterende sociale møder, der finder sted omkring ankomsten til købmanden, bedre understøttes?
Tema: Ankomster
Overvej, hvordan ankomsten fra vindfang til lokalet kan balanceres, så ankomsten både er inviterende og samtidig skaber en fortrolighed om det liv, der finder sted i lokalet?
Tema: Indretninger
Lokalet fremstår idag nyistandsat på en måde, der bærer præg af at skulle være praktisk og nem at rengøre. Vægge og lofter står i akrylmalet gips med indbyggede loftsarmaturer, der giver et hårdt og hvidt lys. Gulvet er et lysegråt epoxygulv. Overvej i forbindelse med indretningen, hvordan der kan arbejdes med en mere hjemlig eller favnende atmosfære i rummet. Kan andre lyskilder eller materialer hjælpe samværet på vej?
Tema: Købmanden som aktivitet
Overvej, om der på sigt kunne opstå synergier mellem det nye mødested og købmandsfunktionen. Er der dele af vareudsalg eller vareproduktion, der kunne varetages af fællesskabet? Kaffesalg, blomster, brød, gaver, indretning eller dekoration? Kunne det praktiske liv gøre noget andet for inklusionen?
I tilknytning til et planlagt torvemiljø med café omdannes en eksisterende villa til klubhus for ældre mennesker i lokalsamfundet.
Stedet
Landsbyen Damme-Askeby ligger på Vestmøn og er en sammenvoksning af flere mindre landsbyer strukket ud langs landevejen Fanefjordgade. Her bor ca. 550 mennesker, hovedsageligt i enfamiliehuse. Beliggenheden centralt på Møn bevirker dog, at byen især i sommermånederne besøges af turister, der benytter sig af de mange beværtninger og overnatningsmuligheder samt køber ind i byens Dagli´Brugs. I Damme-Askeby findes således både en landevejskro, en renoveret saftstation indrettet med foredragsssal og gæsteværelser, en forhenværende teaterbygning omdannet til selskabslokaler og et utal af andre private tilbud til beværtning, underholdning og indlogering af gæster udefra. Langs Fanefjordgade findes desuden sportshal, en folkeskole (med en usikker fremtid) og ca. midt i landsbyen, ved projektområdet, ligger plejecenter, børneinstitution og byens brugs med et byfornyet bytorv samt den gamle mejerigrund, hvor der p.t. opføres en torvehal. Nord for byen ligger det anerkendte udstillingssted 44Møen. Generelt bærer oplevelsen af landsbyen præg af den langstrakte bevægelse langs Fanefjordgade (i alt ca 2,5 km), som de fleste nøglefunktioner orienterer sig imod, og som man derfor ofte skal bevæge sig ad, når man skal fra a til b. Gadens manglende trafikhindringer bevirker, at den af mange fodgængere og cyklister opfattes som utryg. For at forbedre oplevelsen af landsbyen blev der i 2016 igangsat en områdefornyelse med henblik på at etablere en nord-sydgående akse på tværs af landevejen og dermed binde byens centrale funktioner bedre sammen for fodgængere i et markeret landsbycentrum. Aksens første del tog ugangspunkt i inklusionen af ældre mennesker og er realiseret som et bytorv, der løber fra plejecenter og ældreboliger, langs Dagli’Brugsen og ned til Fanefjordgade. Bytorvet er udformet til, at aksen kan fortsætte over Fanefjordgade til Mejerigrunden, hvor der p.t. pågår byggearbejder for et fremtidigt torvemiljø med overdækket markedshal og cafébygning. Herfra fortsætter aksen naturligt forbi Mejerimosen, til børneinstitutionen og byparken bagved, der ad trædestier er forbundet med sportshallen og skolen. Aksen skaber herved en bevægelse bag om landevejen mellem byens nøglefunktioner.
1 Damme-Askeby 1:20.000
a: Damme Kro
b: Gl. teaterbygning (selskaber)
c: Smykkemuseum/værksted
d: Gl. saftstation (selskaber, logi)
e: Gl. Fanefjord Skole
f: Fanefjordhallen
g: Bypark
h: Bymidteakse (skraveret)
i: Kunsthal 44Møen
* Busstoppesteder
frisør
have villa (nyt mødested) værksted
byggeplads (torvemiljø) fremt. café
Fanefjordgade Dagli'Brugsen
mejerimosen
plejecenter
forplads
p-plads
ældreboliger
ældreboliger
Eksisterende situation
tilflytterhus
Dagli'Brugsen
villa (nyt mødested) frisør
villa (byggeplads for ny café) have byfornyet torv
mejerigrunden byggeplads for nyt torvemiljø mejerimosen Fanefjordgade
børneinstitution
bypark p-plads
7 sti til skole og Fanefjordhallen
1 Bymæssig kontekst, overblik Byaksen på tværs af Fanefjordgade er skraveret fra plejecenter til byparken.
Projektområdet udgøres af en ældre villa fra 1897 på 88 kvadratmeter, indrettet som bolig, samt en tilstødende værkstedsbygning og et stort grønt område omkring Mejerimosen. De to bygninger danner en trang gård, der mod skel afsluttes af en hæk. Villaen er opmuret i gule sten med saddeltag i røde tegl og er præget af klassicismens tro på simple, rene geometrier. Ligesom mange af gadens øvrige huse er den murede gesims kun lettere antydet, hvilket giver huset et simpelt og rent udtryk. Gennem tiden har huset dog gennemgået drastiske facadeændringer: Mod gaden er der tilføjet et bredt vinduesparti med en serie af næsten kvadratiske, sprosseløse vinduer fra 1970’erne, og i forbindelse med entréområdet er et forhenværende udstillingsvindue muret op i glasbyggesten. Gavlens oprindelige vinduer i stueplan er ligeledes blændede, ligesom facaden er vandskuret og idag fremstår med afskallende maling.
Villaen var oprindeligt omtrent dobbelt så stor, men den ene halvdel er nedrevet øst for den oprindelige brandgavl, og denne gavl, der nu afslutter huset, er efterfølgende beklædt med brædder. På den ledige grund efter nedrivningen er der i 1978 opført en kontorbygning, hvorfra der idag drives en populær frisørforretning. Både villaen og værkstedsbygningen trænger til at blive renoveret, og især tagene synes medtaget af manglende løbende vedligeholdelse.
Villaen ligger i udkanten af det planlagte torvemiljø, i et roligt hjørne af haven og nær ved et søsterhus fra samme periode, der p.t. ombygges til en fremtidig café. Ankommer man mellem disse bygninger, danner forskydningen af gavlene et fint forrum op imod den imposante ahorn, der er bevaret på grunden. Herfra skråner terrænet ned mod ’mejerimosen’, der omsluttes af en frodighed af brombærkrat, japansk pileurt og andre mere eller mindre hjemmehørende, selvsåede arter. Nogle steder er skråningen meget stejl, og området er generelt ufremkommeligt som følge af mange års uhindret bevoksning. Langs mosens bredder findes to små skure, en bådebro og overgroede bænke som et vidnesbyrd om stedets åbenlyse landskabelige kvaliteter og tidligere funktion som haveanlæg. Kigger man tværs over vandspejlet, findes dybe kig mellem stammer op ad de skrånende marker, mens der på den sydvendte bred putter sig en fin lund med bl.a. kirsebærtræer ind i søens bugtning. Haven er en åbenlys attraktion for stedet og en uudnyttet mulighed for at skabe et mere roligt offentligt miljø som supplement til det planlagte byliv på torvet tæt ved.
11 Foto1: Gavlmotivet, der kendetegner gadeforløbet ved Fanefjordgade.
1 Projektområdet i 1958, før den ene halvdel af bygningen blev revet ned. Mosen blev bl.a. brugt til at bortskaffe væsker fra mejeriet, der i 2018 blev revet ned.
Tema: Aksen på tværs af Fanefjordgade
Hvordan etableres bevægelsen på tværs af Fanefjordgade fra plejehjemmet og det realiserede bytorv foran Brugsen til den nye torvehal og villaen på en trafiksikker måde?
Tema: Ankomster
Hvordan signalerer stedet, at det er åbent for alle – og hvordan træder de villaer, der er en del af det offentlige miljø, frem? Overvej at arbejde med landskabs- og arkitekturelementer som indirekte wayfinding – kan de karakteristiske gavle fx bringes i spil?
Tema: Bygninger og have
Overvej, hvordan hovedhuset møder haven, så livet i bygningen også kan få glæde af haven og omvendt. Hvordan kan havens forløb udformes, så den også fx vil kunne indgå i plejehjemmets demenspleje? Eller kan lokale med flora- og faunainteresse indgå i anlæg og drift af haven?
indkørsel til Dagli´brugsen
Dagli'Brugsen
fortorv
Fanefjordgade
indkørsel
blød rabat u. fortorv
busstoppested
villa (byggeplads for fremt. café)
indkørsel
frisør
villa (mødested)
værksted
gl. have
gl. hegn (krat)
byggepladshegn
byggeplads for fremtidigt torvemiljø
bænk
skråning h: ca 2 m
udhus
blød brink
bro
vandløb
skrånende mark
mejerimosen
udhus
lund med træer
jordbunke
grøft
mark
Mødested i sundhedshuset i Aalborg Øst
Projektet
Omdannelse af inde- og/eller udearealer med henblik på at gøre Sundheds- og Kvartershuset i Aalborg Øst mere attraktivt som mødested for lokale ældre mennesker i hverdagen.
Stedet
Sundheds- og kvartershuset i Aalborg Øst er resultatet af et nyskabende samarbejde mellem boligforening, kommune og region omkring at skabe nemmere adgang til sundhed for udsatte borgere. Projektet er en af mange indsatser, der har gjort Aalborg Øst mere attraktiv, afhjulpet en del af områdets sociale problemer og skabt flere rekreative kvaliteter samt nære kultur-, idræts- og sundhedstilbud. Sundheds- og kvartershuset ligger i Himmerland Boligforenings afd. 52, der er opført som præfabrikerede blokke i 1972 og består af omkring 420 boliger. Foreningens boligblokke former tre vidtstrakte gårdrum, der primært udnyttes som p-pladser. Mellem bebyggelsen og den øvrige by findes åbne plæner, der sammen med store veje er med til rumligt at adskille bebyggelsen fra den øvrige by. Mod sydøst er plænerne bearbejdet som et bymiljø omkring kulturhuset ‘Trekanten’. Kulturhuset og Sundheds- og Kvartershuset er forsøgt bundet sammen ved etablering af en ny fodgængergade mellem to af boligblokkene, hvis indgange samtidig er vendt ud mod gaden i stedet for ryg mod ryg; en fin strategi, der dog i sin nuværende form efterlader et lidt tomt og underbearbejdet gaderum.
Samtlige boliger i foreningen er nyistandsatte, både indvendigt og udvendigt. Der er arbejdet med at differentiere bebyggelsens udtryk ved bl.a. at tilføje nye boligtyper og ændre på facadernes udtryk. Fx er der indrettet nye, tilgængelige lejligheder i stueplan, bl.a. henvendt til ældre mennesker. Sundheds- og Kvartershuset er bygget på en frigiven tomt, der opstod som følge af nedrivningen af tre boligblokke. Ambitionen med huset er at skabe et imødekommende sted, hvor sundhedsfunktioner kan gå hånd i hånd med funktioner, der understøtter det sociale liv i kvarteret. Huset bærer dog i dag i mindre grad præg af at være kvartershus og betragtes i højere grad som et rent sundhedshus. I huset findes et bredt udbud af sundhedstilbud såsom læger, tandlæger, sundhedsplejerske og private klinikker. De enkelte konsultationer og venteværelser er i reglen placeret på første sal, mens der i stueetagen optræder mere udadvendte funktioner, såsom et apotek, en nonprofit café, et fitnesscenter
1 Kortudsnit i 1:20.000 af Aalborg Øst. Aalborg Øst er et byområde med omkring 13.000 indbyggere, primært bestående af almene boligbyggerier (a), institutioner (b) og enkelte parcelhuskvarterer (c). Området afgrænses af store trafikale barrierer og industrikvarterer (d) fra resten af Aalborgs opland.
1 Overblik isometri
a: Indre gade i Sundheds- og Kvartershuset b: Parkeringsområde c: Byfornyet ‘gadeforløb’ d: Kulturhuset ‘Trekanten’ og forplads v. busstop
Tema: Den store plan
Overvej at arbejde landskabeligt med de tomme mellemrum i bebyggelsen og plænerne ud mod den øvrige by, så de enkelte blokke fremstår mindre isoleret. Overvej, hvordan de tre store gårdrum, særligt det største ud mod Sundheds- og Kvartershuset, kunne udnyttes landskabeligt til andet end bilparkering. Overvej, om beboerne i højere grad selv kan præge de nære byrum og herved give dem liv.
butik
'gade'-forløb
7 kulturhus
boliger
rød belægning
p-plads
boliger
plæne rød belægning
plæne
plæne
p-plads
forplads
Eksisterende situation
indfalsvej
kontorer
rådgivning
elevator
p-plads (beboere)
plæne
undervisning og kursus
gård
info
gård leg
café
café køkken
plæne
boliger
p-plads
træning
apotek
fittness
forplads
asfaltplads
pullerter
p-plads (gæster)
forplads
asfaltplads
Sundheds- og Kvartershuset 1:750
og en borgermodtagelse med rådgivning om sundhed. En fjerdedel af bygningen optages desuden af et afskærmet og skjult kursusområde med sal og mødelokaler. De forskellige funktioner tilgås fra en indre gade, der løber diagonalt i bygningen fra nord mod syd. Fra gaden er der indre ‘butiksfacader’ i glas ind mod de vigtigste funktioner, og i hver ende står to fritstående trappetårne, der via gangbroer og et galleri langs facaden forbinder gaden til venteværelser og behandlingsrum på førstesalen.
Gaden bades i et køligt himmellys fra store glaspartier ud mod to gårdrum. Den vestvendte gård virker tom, skyggefuld og fungerer mest som et lysindtag, mens den østvendte gård er mere velegnet til ophold. Bygningens førstesal er her trukket tilbage, så gårdrummet åbnes op mod himlen. Det giver luft og sol samt skaber mulighed for tagterrasser ud for venteværelser på første sal. Caféen ligger ud mod gården i et stort rum, der går om hjørnet i en kompleks geometri, der er svær at indtage på en behagelig måde, særligt for enkeltpersoner eller små selskaber.
Bygningen entreres gennem vindfang i hver ende af gaden. Foran hver indgang findes et overdækket ankomstrum. Mod nord er det skabt som et indtryk i bygningens volumen, mens det mod syd har udformning som en udkragning af førstesalen. Begge ankomstrum er diffust afsluttet med belægninger, der mere eller mindre vilkårligt flyder sammen med parkeringsarealer. De halvtomme parkeringsområder omgiver huset og gør, at det opleves isoleret.
Udearealerne virker generelt tomme, vindblæste og retningsløse. Bygningens geometri tages med ud som et formelt motiv, men uden at tilføre stederne opholdskvalitet eller en ‘menneskelig skala’. Bygningens støbte base er fx mod syd trukket ud i en pladsdannelse, der er afkoblet fra livet indenfor af en lukket facade og nok derfor står tom. Generelt virker facaderne lukkede, og selv hovedindgangene tager sig ud som små, sorte øjne i det store bygningsvolumen – bl.a. et resultat af dimensioneringen samt glasfoliens hårde, stålagtige genspejling.
Gaden er bygningens vigtigste rum og det eneste, hvor dialogen med det omgivende kvarter kan skimtes. Den bevægelse, der etableres med gaden, føres dog ikke videre ud i kvarteret på en overbevisende måde, hvilket gør, at huset, på trods af sit gademotiv, forbliver en destination – en ensom bygning, man besøger med en aftale, snarere end en kvartersgade, man mere eller mindre formålsløst siver igennem i dagligdagen.
Tema: Materialer og stoflighed
Kvartershuset bærer præg af en flittig brug af overflader og indretninger, der kendes fra sygehusverdenen. Rummene fremstår næsten kliniske med lyse og rengøringsvenlige overflader som linoleumsgulve, rustfrit stål, lakeret lys laminat, glasvægge og akrylmalede gipsvægge og lofter. Skiltningen bidrager også væsentligt til hospitals-indtrykket med store typer og en fremmedgørende nummerering af lokaler. Overvej derfor, hvordan arbejdet med materialer og stoflighed kan gøre nogle steder mere hjemlige og indbydende at opholde sig i.
Tema: Støtte
På trods af, at huset er et sundhedshus, tilbyder det ikke megen hjælp til dårligt gående, der skal fra a til b: Der er ingen behagelige opholdsmuligheder foran huset, når man venter på sin kørelejlighed; kørestole skal efterlades ved indgangene, hvor man ikke kan sætte sig; vejen til elevatoren og derefter til venteværelset er lang, og der er ingen fysiske holdepunkter eller pausesteder undervejs. Ingen håndlister fx. (Undertegnede hjalp flere mennesker hen til elevatoren under registreringsbesøget).
Overvej at gå en tur i huset sammen med en dårligt gående person og se, hvor der er behov for støtte.
Tema: Program og funktioner
Overvej, om nye rumlige indretninger er nok til at gøre stedet mere appellerende i folks hverdag, eller om man også med fordel kunne arbejde med at introducere nye funktioner, der i højere grad kan imødekomme lokalsamfundet? Kunne et stærkere lokalt fællesskab på stedet også betyde noget positivt for sundhedstilbuddene – og kunne sundheds- og kvartershusfunktioner samtænkes?
Tema: Gaden
Både bygningen og det udendørs forløb mod kulturhuset er oprindeligt tænkt som gademotiver. Overvej at styrke dette eksisterende greb ved at arbejde med gaden som en social mulighed: Kan man opholde sig der, hvad mødes man om, og kan man præge sine omgivelser? Overvej, om små tiltag er nok, eller om der skal et mere vidtfavnende greb til.
