Sundhed i indeklimaet by Realdania.dk

2025:03

BUILD RAPPORT

Rikke Skovgaard Nielsen, Stine Kloster, Anne Marie Kirkegaard, Michael Davidsen, Anne Illemann Christensen & Annette Kjær Ersbøll

SUNDHED I INDEKLIMAET

Rikke Skovgaard Nielsen

Stine Kloster

Anne Marie Kirkegaard

Michael Davidsen

Anne Illemann Christensen

Annette Kjær Ersbøll

Build rapport 2025:03

Institut for Byggeri, By og Miljø, Aalborg Universitet 2025

TITEL

SERIETITEL

Sundhed i indeklimaet

Build rapport 2025:03

FORMAT Digital

UDGIVELSESÅR 2025

UDGIVET DIGITALT F ebruar 2025

FORFATTER

Rikke Skovgaard Nielsen, Stine Kloster, Anne Marie Kirkegaard, Michael Davidsen, Anne Illemann Christensen , Annette Kjær Ersbøll

SPROG Dansk

SIDETAL 27

LITTERATURHENVISNINGER Side 2 6 - 27

ISBN 978 - 87 - 94561 - 32 - 7

LAYOUT BUILD

UDGIVER

Institut for Byggeri, By og Miljø (BUILD), Aalborg Universitet

A.C. Meyers Vænge 15, 2450 København SV

E - post build @ build .aau.dk www. build .dk

Der gøres opmærksom på, at denne publikation er omfattet af ophavsretsloven.

Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.

FORORD

Indeklimaet i vores boliger udgør rammen for en stor del af vores levede liv. Samtidig ved vi, at både inde- og udemiljø kan påvirke vores trivsel, sundhed og helbred. Men vi mangler viden om, hvilken betydning indeklimaet i vores boliger har. Det har vi sat fokus på igennem projektet ’Sundhed i indeklimaet’, der afdækker betydningen af en række oplevede indeklimagener for danskernes fysiske/somatiske og mentale helbred.

Projektet er finansieret af den filantropiske forening Realdania, som der derfor skal lyde en stor tak til.

Projektet er udført i et samarbejde mellem BUILD, Aalborg Universitet og SIF, Syddansk Universitet. Fra BUILDs side skal der lyde en stor tak for godt og konstruktivt samarbejde til forskerne på SIF. På BUILD har projektet de første år været drevet af Niss Skov Nielsen og Lars Gunnarsen, inden det blev overtaget af Rikke Skovgaard Nielsen. Tak til Niss og Lars for deres indsats. Endelig skal Sofie Rossen Møller takkes for hendes store bidrag til udarbejdelsen af rapporten ”Danskernes boligmiljø”.

Vores resultater bidrager til at afdække betydningen af indeklimaet for vores sundhed. Der er dog fortsat behov for yderligere forskning. Samlet set er der brug for at opnå grundlaget for at kunne kvantificere betydningen af bolig og indeklimaforhold for sygdomsbyrden, ligesom vi mangler indsigt i de positive effekter, som optimale boligog indeklimaforhold kan have på folkesundheden. Denne indsigt er afgørende for både sundheds- og byggefaglige aktører. Med ’Sundhed i indeklimaet’ håber vi at skubbe på en vidensbaseret dialog om, hvordan vi skaber de bedst mulige indeklimaforhold i de danske boliger, så vi derigennem kan påvirke danskernes trivsel, sundhed og helbred positivt. Som rapporten vil vise, handler det både om boligens indeklima og vores adfærd i boligen.

Hans Thor Andersen

Forskningschef

By, Bolig & Ejendom

BUILD, Aalborg Universitet Februar, 2024

INDLEDNING

1 INDLEDNING

Danskere opholder sig i gennemsnit indendørs 80-90% af tiden, og på et hverdagsdøgn tilbringer en gennemsnitsdansker 2/3 af denne tid i deres hjem (Keiding et al. 2003). Vi ved samtidig, at miljøet omkring os både inde og ude har en afgørende indflydelse på vores trivsel, sundhed og helbred (Tamburlini et al. 2002, Bach et al. 2005, Jantunen et al. 2011). Men vi ved forholdsvis lidt om betydningen af indeklimaet, hvilket er paradoksalt, når vi tilbringer så meget tid indenfor i vores bolig. For at kunne vurdere boligforholdenes og indeklimaets betydning for trivsel, sundhed og helbred er der således behov for yderligere viden. Denne viden kan medvirke til at udvikle et grundlag til at kvantificere betydningen af boligog indeklimaforhold for sygdomsbyrden og i forlængelse heraf medvirke til at identificere de positive effekter, som optimale boligog indeklimaforhold kan have på folkesundheden. Studier har vist, at kilder til partikler inde i boligerne betyder mere for beboernes indendørs partikeleksponering end det partikelindhold, der trænger ind i boligen fra udeluften (Morawska et al. 2017), hvilket understreger behovet for at undersøge betydningen af boligog indeklimaforhold.

Om end der er behov for yderligere viden om betydningen af boligog indeklimaforhold for trivsel, sundhed og helbred, findes der studier, der identificerer nogle af de konsekvenser, som boligog indeklimaforhold kan have. Forskningen har her peget på, at et dårligt indeklima kan have væsentlige helbredsmæssige konsekvenser i form af hjertekarsygdomme, lungekræft og andre luftvejslidelser (herunder astma, KOL og hyppige luftvejsinfektioner). Dette især pga. partikler i indeklimaet, fugt, bioaerosoler, radon, kulilte og flygtige organiske forbindelser (VOCer) (Jantunen et al. 2011). Ydermere har studier vist, at støv, fugt/skimmelsvamp og VOCer kan relateres til en forøget forekomst af astma og allergi (SST, 2006; MST, 2003). Også støj kan have negative helbredskonsekvenser. Her er der påvist en sammenhæng mellem trafikstøj og udviklingen af hjertekarsygdomme (Sørensen et al, 2011), samt mellem nabostøj og oplevet stress, og i nogen grad for mental sundhed (Jensen et al, 2018). Endelig har studier også vist, at lav ventilationsrate og høj beboertæthed er forbundet med en forhøjet forekomst af infektionssygdomme (Gunnarsen et al. 2006).

Der er således ingen tvivl om, at boligog indeklimaforhold er afgørende for vores sundhed. Vi ved bare ikke nok om, hvilken betydning disse forhold har. Når dette skal belyses, er der behov for fokus på både forhold, der er en konsekvens af boligens konstruktion (eksempelvis om der er en emhætte), og på forhold, der omhandler beboernes adfærd i deres bolig (eksempelvis om de tænder for emhætten, når de laver mad), samt viden om beboernes egen oplevelse af deres indeklima. Men vi ved meget lidt om, hvilke indeklimaforhold, der er særligt afgørende for sundhed og helbredsforhold. Denne viden er afgørende for at kunne understøtte fremkomsten af optimale boligog indeklimaforhold ift. både konstruktion og adfærd. Den store andel af danskernes tid, der tilbringes inden for i hjemmet, gør denne viden særligt vigtig for den generelle folkesundhed. Samtidig er der befolkningsgrupper, der i særlig grad er bundet til ophold inden døre, såsom syge, ældre og andre svagelige grupper. De er således i særlig grad eksponeret for dårligt indeklima. Gennem et bedre vidensgrundlag vil udgifter, byggeaktiviteter og adfærd kunne rettes imod effektive tiltag til sikring af god indeklimakvalitet og gode sundhedsforhold i boligen.

Ovenstående danner grundlaget for det studie, der præsenteres i nærværende rapport ’Sundhed i indeklimaet’. Studiet omhandler betydningen af i indeklimaet i danske boliger for beboernes sundhed. Studiet er et skridt i den rigtige retning for at forstå, hvordan boligog indeklimaforhold påvirker folkesundheden og derigennem lukke nogle af de ovenstående videnshuller. Ved udgivelse af denne rapport er størstedelen af studiets planlagte publikationer udgivet – jf. resultatafsnittet. Der forventes yderligere at blive udgivet tre videnskabelige artikler omhandlende: Gaskomfurer, Hjertekarsygdomme og Cancer. Disse vil man, når offentliggjort, kunne finde henvisninger til gennem https://www.sdu.dk/da/sif.

1.1 Formål

Det samlede formål for undersøgelsen har været:

• At belyse sammenhænge mellem bolig/indeklimaforhold og sygdomme samt andre helbredsmæssige konsekvenser

• At opstille nye hypoteser for sammenhænge mellem eksponeringsforhold i boliger/indeklima for opståen af sygdomme og helbredsmæssige konsekvenser, med henblik på at skabe nye fokusområder i kommende befolkningsundersøgelser.

• At oparbejde den indsamlede viden til et niveau, der så vidt muligt fremadrettet vil gøre det muligt at kvantificere bolig og indeklimaets betydning som risikofaktor - på linje med de øvrige kvantificerede risikofaktorer i Rapporten: ”Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer”.

Fokus har været på følgende sygdomsudfald og helbredskonsekvenser:

• Luftvejslidelser, herunder astma og kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

• Hjertekarsygdomme, herunder blodprop i hjertet, hjerteflimmer og hjertesvigt

• Kræft, herunder lungekræft

• Infektionssygdomme, herunder luftvejsinfektioner

• Mental sundhed, herunder depression.

Resultaterne er formidlet igennem én rapport og en række artikler. I nærværende rapport formidles hovedpointerne på tværs af analyserne.

1.2 Sammenfatning

Denne rapport præsenterer resultaterne af studiet ’Sundhed i indeklimaet’. Studiet er baseret på kvantitative analyser af data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) i år 2000 og 2021 kombineret med omfattende data fra de danske boligog sygdomsregistre. De to undersøgelser bygger henholdsvis på data fra 16.688 personer (SUSY 2000) og 11.346 personer (SUSY 2021). Hovedresultaterne fra studiet er:

• Danskernes boligforhold er blevet bedre fra 2000 til 2021. Færre bor i ældre boliger, og færre bor i en bolig med tag af fibercement, inklusive asbest. Også indvendigt er danskernes boliger blevet bedre, eksempelvis bedre opvarmningskilde, bedre ventilationsmuligheder og færre der bor med fugtskader.

• Mens boligforholdene er blevet bedre, er vores praksis i hjemmet forværret set fra et indeklimamæssigt perspektiv. Færre lufter ud dagligt eller næsten dagligt, bruger emhætte eller anden udluftning ved madlavning samt sørger for ekstra udluftning efter badning.

Færre vasker gulv ugentligt. For alle faktorer er det især de yngre aldersgrupper, der har mindre hensigtsmæssige vaner ift. indeklimaet.

• Trods de bedre boligforhold er der samtidig flere danskere, der oplever gener i deres boligmiljø, i 2021 end i 2000. Flere er generet af temperaturforhold i deres bolig, og flere er generet af støj. Det er især de yngre kvinder, der oplever gener.

• Samlet set har 3 ud af 4 danskere ikke oplevet nogen indeklimagener inden for de seneste 14 dage. For dem, der har oplevet gener, er de mest udbredte: for høj/lav temperatur, fodkulde, nabostøj og trafikstøj. Generne er mest udbredte blandt beboere i lejligheder.

• De fleste oplever få gener. Dem, der oplever et moderat niveau af gener, er især generet af trafikstøj, nabostøj og rystelser i boligen fx fra trafik. Dem, der oplever mange gener, er især generet af gener relateret til temperaturforhold.

• Der er sociale forskelle i forekomsten af indeklimagener baseret på indkomst. Personer med lav husstandsindkomst oplever oftere indeklimagener end andre. Dette gælder både for temperaturforhold, støj og vandskade. Samtidig er der også forskel på, hvor generet man er, idet lavindkomstgrupperne i særlig grad bliver påvirket af indeklimagener.

• For alle personer uden astma eller KOL er der en øget risiko for luftvejsinfektioner for personer med mange eller moderate selvopfattede gener i forhold til dem, der rapporterer få selvopfattede gener.

• Boligforhold påvirker risikoen for at udvikle KOL. Både personer, der bor i lejede boliger, og personer, der bor i rækkehus (sammenlignet med personer i enfamilieshuse) har en større risiko for at udvikle KOL. Tendensen findes også for personer, der bor i lejligheder, men den er ikke signifikant. Der er også en tendens til højere risiko for at udvikle KOL for personer, der bor tæt, dvs. har færrest kvadratmeter til rådighed per person. Personer, der bor udenfor de store byer, og personer, der bor i nyere boliger (bygget i 1983 eller senere), har omvendt en lavere risiko for at udvikle KOL.

• Der kan ikke identificeres en sammenhæng mellem selvopfattede gener og risikoen for forværring af KOL og astma. Der er dog en tendens til en sammenhæng mellem trafikrelaterede gener og risikoen for forværringer.

• Der er en øget risiko for depression blandt personer med mange selvopfattede indeklimagener sammenlignet med personer med få gener.

• Ensomhed var mindst udbredt blandt beboere i ejede enfamilieshuse og mest udbredt blandt beboere i lejede lejligheder.

• Beboere i både ejer- og lejelejligheder oplever oftere indeklimagener end beboere i enfamilieshuse. Beboere i rækkehuse (både ejer og leje) samt beboere i lejelejligheder har en højere risiko for depression end beboere i ejede enfamilieshuse. Antallet af oplevede indeklimagener og ensomhed forklarer en del af effekten mellem hustype/ejerforhold og depression.

1.3 Læsevejledning

I næste kapitel beskrives studiets data og metode kort med referencer til yderligere læsning. Dernæst præsenteres studiets resultater under temaerne: 1) Udviklingen i danskernes boligmiljø, herunder socioøkonomiske forskelle, 2) betydningen af indeklimaet i danske boliger, 3) luftvejsinfektioner og -lidelser, samt 4) depression. Dette leder til en række anbefalinger samt behov for yderligere forskning.

DATA OG METODE

2 DATA OG METODE

Denne rapport opsummerer de samlede resultater for én rapport og en række artikler, der alle er baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen (SUSY) og omfattende data fra de danske boligog sygdomsregistre. I dette afsnit præsenteres data og metode meget kort.

SUSY er en nationalt repræsentativ befolkningsundersøgelse med fokus på sundhed, sygelighed og trivsel blandt voksne i Danmark (defineret som 16 år eller derover). Den er gennemført af flere omgange i 1987, 1994, 2000, 2005, 2010, 2013, 2017, 2021 og 2023. I 2000 og 2021 havde SUSY særligt fokus på boligmiljø gennem et batteri af spørgsmål omhandlende boligog indeklimaforhold. Det er data for år 2000, koblet med registerdata, som projektet ’Sundhed i indeklimaet’ benytter sig af til at forstå betydningen af indeklima for beboeres sundhed og derigennem få indsigt i de helbredsmæssige konsekvenser af dårligt indeklima. For uddybende beskrivelse af SUSY-undersøgelsen, dataindsamling og data henvises til Kloster et al. (2022a) og Jensen et al. (2022). Da SUSY er en tilbagevendende undersøgelse, som to gange har indeholdt spørgsmål om danskernes boligmiljø (2000 og 2021), er det muligt at afdække, hvordan danskernes boligmiljø har udviklet sig i de tyve år efter årtusindskiftet. Resultaterne er gennemgået i detaljer i Kloster et al. (2022a). I nærværende rapport trækkes alene de store linjer frem.

Dataindsamlingen til SUSY 2000 benyttede en kombination af personlige interviews og papirspørgeskema. I alt blev 22.484 personer inviteret til at deltage. Heraf deltog 16.688 personer, svarende til en svarprocent på 74,2%. Dataindsamlingen til SUSY 2021 benyttede en kombination af papirspørgeskema og webspørgeskema. I alt blev 25 000 personer inviteret til at deltage. Heraf deltog 11.346 personer, svarende til en svarprocent på 45,4%. Data er vægtet for at tage højde for skævheder i bortfaldet (jf. Kloster et al. 2022a).

Metoderne for de enkelte analyser beskrives i de respektive artikler:

1. Mønstre i oplevet indeklima i danske hjem: Kloster et al. 2022b

2. Socioøkonomiske forskelle i oplevede gener: Kloster et al. 2024a

3. Sammenhængen mellem opfattede gener i indeklimaet og luftvejsinfektioner: Kirkegaard et al. 2023

4. Boligforhold og risiko for KOL: Kloster et al. 2024b

5. Oplevet indeklima og risiko for forværring af KOL og astma: Kloster et al. 2024c

6. Oplevede gener i indeklimaet i hjemmet og risiko for depression: Kirkegaard et al. Forthcoming A

7. Boligtype og risiko for depression: Kirkegaard et al. Forthcoming B

RESULTATER

3 RESULTATER

I dette afsnit gennemgås resultaterne fra det samlede studie af Sundhed i Indeklimaet. De er formidlet i én større, indledende rapport om danskernes boligmiljø og en række internationale artikler (jf. metoden). De omhandler samlet set følgende emner, som også danner strukturen for gennemgangen af projektets resultater: 1) Udviklingen i danskernes boligmiljø, herunder socioøkonomiske forskelle, 2) betydningen af indeklimaet i danske boliger, 3) luftvejsinfektioner og -lidelser, samt 4) depression. Mens rapporten belyser udviklingen fra 2000 til 2021 og således benytter begge spørgeskemaundersøgelser, trækker artiklerne alene på data fra 2000-undersøgelsen og registerdata for at forstå, hvordan indeklimaet i de danske boliger anno 2000 efterfølgende har påvirket beboernes helbred.

3.1 Udviklingen i danskernes boligmiljø

Selvom danskernes boligforhold overordnet er blevet bedre fra 2000 til 2021, er der i 2021 flere, der oplever gener i deres boligmiljø sammenlignet med år 2000 (Kloster et al. 2022a).

Overordnet set viser udviklingen, at danskernes boligforhold er blevet bedre i forbindelse med flere af de forhold, der kan påvirke boligens indeklima. Færre danskere bor i ældre boliger bygget før 1962 (fra 51,9% i 2000 til 43,7% i 2021), mens flere bor i nyere boliger bygget efter 1983 (fra 12,2% i 2000 til 23,3% i 2021). Boligens alder er vigtig for indeklimaet, da ældre boliger oftere er bygget med materialer, der kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, og oftere er dårligt isoleret. Samtidig er der væsentligt færre, der bor i en bolig med tag af fibercement, inklusive asbest (fra 43,4% i 2000 til 35,6% i 2021). Dette er vigtigt for sundheden, asbest er en risikofaktor for udviklingen af eksempelvis lungekræft.

Også inde i boligen er boligforholdene generelt blevet bedre. Andelen, der bruger kakkelovn, brændeovn og pejs, er faldet (fra 24,4% til 20,6%), mens flere har fået fjernvarme (fra 53,6 til 56,0%) og varmepumpe (fra 0,6% til 6,2%). Brug af kakkelovn, brændeovn eller pejs kan medføre indendørs partikelforurening samt forurening med kulilte og kvælstofilter, hvilket er forbundet med negative helbredseffekter. Samtidig er ventilationsmulighederne blevet bedre, idet flere har vindue eller dør ud til det fri fra badeværelse (fra 69,4% til 75,8%), udluftningsventil eller åbning i væg, loft eller vinduesramme i badeværelse (fra 54,0% til 87,5%) og emhætte over komfur (fra 80,2% til 92,2%). Bedre ventilation mindsker partikelforurening og fugt, som kan skabe problemer med skimmelsvamp og husstøvmider samt nedbrydning af byggematerialer, der kan forurene indeklimaet. For begge år har beboere i etageboliger den laveste forekomst af alle tre ventilationsmuligheder (se tal i Kloster et al. 2022a:43). Der er samtidig også færre, der har fugtskjolder eller mugpletter i deres bolig (fra 17,7% til 13,8%); de er dog mere udbredte for yngre aldersgrupper, der således oftere end de ældre har fugtskader i deres boliger. Færre fugtskader indikerer bedre luftfugtighedsforhold. Væsentligt flere har trægulv i deres soveværelse (fra 54,6% til 74,7%), mens væsentligt færre har fast tæppe eller et stort tungt tæppe i soveværelset (fra 55,9% til 18,3%). Det er især de ældre aldersgrupper, der har gulvtæppe i soveværelset. Tæpper kan øge forekomsten af husstøvmider.

Samlet set er vores boligforhold forbedret på en række parametre, som indikerer, at indeklimaet er blevet bedre. Omvendt tyder undersøgelsen på, at vores adfærd til gengæld er blevet dårligere og således trækker i den modsatte retning, i retning af et dårligere indeklima.

Således er der færre af svarpersonerne i undersøgelsen, der dagligt eller næsten dagligt henholdsvis lufter ud (fra 91,7% til 84,1%), bruger emhætte eller anden udluftning ved madlavning (fra 90,9% til 87,7%) samt sørger for ekstra ventilation/udluftning efter badning (fra 90,3% til 76,8%). De yngre aldersgrupper lufter sjældnere ud end de ældre og sørger sjældnere for ekstra udluftning efter badning (Kloster et al. 2022a: 56-61). Udluftning er afgørende for indeklimaet, da det kan mindske luftforurening og luftfugtighed. Samtidig sover færre med åbent vindue eller åbent dør til det fri i 2021 end i 2000 (fra 47,8% til 25,2%) eller med åben dør til resten af boligen (fra 67,0% til 56,3%). Udluftning mens man sover kan forbedre luftkvalitet og dermed søvnkvalitet (forudsat at det ikke giver øget støj udefra). Andelen, der støvsuger mindst en gang om ugen, er uændret (marginalt med ikke-signifikant fald fra 87,2% til 86,0%), mens andelen, der vasker gulv en gang ugentligt er faldet markant (fra 64,9% til 49,6%). Også her er det især de unge, der ikke støvsuger henholdsvis vasker gulv ugentligt (Kloster et al. 2002: 65-68). Rengøring fjerner støv, der kan indeholde husstøvmider, skimmelsvampesporer, bakterier og skadelige partikler, samt snavs og mikroorganismer, såsom bakterier og vira

Endelig adresserer spørgeskemaundersøgelsen også selvopfattede gener i boligen, dvs. i hvilken grad svarpersonerne oplever en række forskellige gener relateret til indeklima i deres bolig. Her viser undersøgelsen, at væsentligt flere har været generet af temperaturforhold i deres bolig inden for de seneste 14 dage (fra 6% til 25,2%), ligesom flere oplever at være generet af træk i boligen (fra 4,6% til 14,7%). I begge tilfælde er der især en stigning i andelen, der er lidt generet, frem for meget generet. Det er især de yngre kvinder, der er generet af temperaturforhold og træk i boligen (Kloster et al. 2022:74-79). Temperaturforhold, herunder træk, kan have negative konsekvenser for helbred og trivsel, da både for høje og for lave temperaturer kan påvirke fysisk og psykisk helbred. Samtidig er der også flere, der er generet af nabostøj i boligen (fra 8,1% til 16,1%). Det er især beboere i etageejendomme, der oplever at være generet af nabostøj, og det er også her, at ændringen over tid et størst (næsten en fordobling). Også støj fra trafik er der flere, der oplever i 2021 end i år 2000. Og som det gjaldt for temperaturforhold og træk, er det især de yngre kvinder, der er generet. Støj kan medføre træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær, samt påvirke både søvn og mentalt helbred negativt. Lugtgener er det eneste område, hvor der for alvor er forbedringer at spore over tid. Særligt for tobaksrøg, hvor færre er generet i 2021 end tidligere (fra 15,4% til 3,8%). Lidt færre er generet af lugt fra mug og skimmelvækst (fra 3,2% til 2,6%). Lugtgener kan også komme fra naboen. Her er der begrænsede ændringer i andelen, der er generet af lugt fra naboens aktiviteter (fra 11,2% til 12,7%), såvel som lugt fra brændeovne i kvarteret (fra 5,7% til 8,2%). For alle lugtgenerne gælder det, at yngre kvinder er dem, der oplever flest gener. Den eneste undtagelse er lugt fra brændeovne. Her er der flere blandt de ældre aldersgrupper, der er generet. Det kan hænge sammen med, at det især er beboere i enfamilieshuse, der er generet af lugt fra brændeovne, og her er de ældre aldersgrupper overrepræsenterede. Lugtgener kan give ubehag, men kan også indikere forurening af indeklimaet og påvirke vejrtrækningen og derigennem helbred og trivsel. Endelig er gener i form af rystelser i boligen stort set uændret, dog med en lille stigning i retning af, at flere oplever rystelser (fra 2,3% til 4,5%).

Ovenstående viser, at mens vores boligforhold på en række parametre er blevet forbedret i en retning, der burde give et bedre indeklima, er vores adfærd forværret i en retning, der kan give dårligere indeklima. Da vi baseret på eksisterende forskning såvel som dette studies

resultater, præsenteret nedenfor, ved, at dårligt indeklima kan have negative helbredskonsekvenser, er det afgørende at adressere udfordringer i indeklima. Ovenstående indikerer, at det især er adfærdsændringer, der er behov for. Samtidig er det for flere forhold især de unges adfærd, der kan medføre dårligt indeklima. Det indikerer, at der kan være brug for kampagner rettet særligt mod yngre borgere om vigtigheden af adfærd i boligen, såvel som behov for bedre forståelse af unges adfærd gennem yderligere studier.

3.2 Betydningen af indeklimaet i danske boliger

Det oplevede indeklima i vores boliger kan være en indikation på, om der er udfordringer med indeklimaet, der skal adresseres, for at undgå negativ påvirkning af vores trivsel, sundhed og helbred. Et svensk studie har således vist, at oplevet kvalitet af indendørs luft er en god indikation på det objektivt målte indeklima (Wang & Norbäck 2021). Men indeklimaet består af en række forskellige faktorer, og før vi kan undersøge, hvordan indeklimaet påvirker vores sundhed, har vi brug for at afdække mønstre og sammenhænge mellem forskellige indeklimafaktorer. Det har vi undersøgt for 13 forskellige faktorer, der omhandler, om boligen er placeret tæt på en vej med gennemgående trafik og 12 gener i relation til temperaturer i boligen, træk, luftkvalitet, statisk elektricitet, trafikstøj, støj, rystelser i boligen og lys (Kloster et al. 2022b).

Dataene fra 2000 viser, at næsten 3 ud af 4 ikke har oplevet nogle af de 12 indeklimagener inden for de seneste 14 dage. For dem, der har oplevet gener, er de mest udbredte: for høj/lav temperatur, fodkulde, nabostøj og trafikstøj (se figur 01). Beboere i lejligheder angav i højere grad end beboere i enfamilieshuse at have oplevet disse gener. Derudover boede godt hver tredje tæt på en vej med gennemgående trafik, næsten halvdelen af population boede sammen med en ryger, og 40% var udsat for passiv rygning.

Andel der angiver at være generet (%)

For høje eller lave temperaturer

Træk

Fodkulde

Lugt eller indelukket luft

Støj fra trafikken

Støj fra installationer

Støj fra naboer

Støj fra nærtliggende erhvervsvirksomhed

Infralyd eller lavfrekvent støj

Rystelser i boligen (f.eks. fra trafik)

Stød fra statisk eletricitet

Boligen er for mørk

Lidt generet Meget generet

FIGUR 1 Andel der oplever at være lidt generet og meget genereret af de givne forhold i år 2000.

En latentklasseanalyse viste, at faktorerne kan inddeles i tre grupper:

1. Meget få gener (88,8%, n = 14.829)

2. Moderate gener (5,9%, n = 980)

3. Mange gener (5,3%, n = 879) 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10

Den første gruppe var karakteriseret ved at opleve meget få gener. Den anden gruppe oplevede moderate gener, især gener fra trafikstøj, nabostøj og rystelser i boligen fx fra trafik. Den tredje gruppe oplevede generelt flere gener, men især gener relateret til temperaturforhold. Figur 02 viser, hvor meget de enkelte gener fyldte for de tre grupper af respondenter, der oplevede henholdsvis få, moderate og mange gener.

Gruppe 1: Få Gruppe 2: Moderate Gruppe 3: Mange

For høje eller lave temperaturer

Træk

Fodkulde

Lugt eller indelukket luft

Støj fra trafikken

Støj fra installationer

Støj fra naboer

Støj fra nærtliggende erhvervsvirksomhed

Infralyd eller lavfrekvent støj

Rystelser i boligen (f.eks. fra trafik)

Stød fra statisk eletricitet

Boligen er for mørk

Boligen er placeret til en vej med gennemkørende trafik

FIGUR 2 Dette bobleplot viser fordelingen af gener i de tre grupper (få, moderate og mange gener). Størrelsen på boblerne repræsenterer, hvor meget den givne gene fylder i henholdsvis gruppe 1 (få) ,2 (moderate) og 3 (mange).

Analysen af de forskellige faktorer viser desuden, at der er nogle af faktorerne, der ofte forekommer samtidig. Faktoranalysen påviste fire grupper af gener:

1. Blandede gener: statisk elektricitet, støj fra installationer, støj fra nærtliggende industri, lavfrekvent støj og for lidt lys

2. Temperaturforhold: høj/lav temperatur, træk og fodkulde

3. Trafik: trafikstøj, rystelser i boligen og bolig placeret mod vej med gennemkørende trafik

4. Nabostøj.

Ovenstående betyder, at hvis man vil forbedre danskernes indeklima, skal man adressere flere faktorer på én gang frem for at adressere dem enkeltvis. På samme vis bør man medtænkte sameksistensen af gener i videre studier af indeklimaets betydning for helbred, sygdom og trivsel.

Vores videre studier har vist, at der eksisterer socioøkonomiske forskelle i forekomsten af oplevede gener (Kloster 2024a). Ifølge WHO er problemer relateret til indeklimaet skævt fordelt, således at lavindkomstgrupper har større risiko for at bo i en bolig, der udsætter dem for en helbredsrisiko (WHO 2018: 10). Vi har derfor undersøgt om lignende socioøkonomiske forskelle er at finde i Danmark med fokus på seks selvrapporterede indikatorer for dårligt indeklima: skimmellugt, for lav/høj temperatur, træk, trafikstøj, nabostøj og forekomst af vandskade. Indikatorerne blev analyseret enkeltvis samt kombineret til to nye variable: temperaturforhold (træk og temperatur) og støj (nabo- og trafikstøj). Analyserne viste, at der eksisterer sociale forskelle i forekomsten af indeklimagener baseret på indkomst og ejerforhold (ejer eller lejer). Personer med lav husstandsindkomst oplevede oftere indeklimagener end andre. Dette gælder både for temperaturforhold, støj og vandskade. Uddannelse gjorde derimod ikke en forskel for niveauet af oplevede gener.

Husstandsindkomst kan påvirke kvaliteten af den bolig, man har råd til, og ens mulighed for at opretholde denne kvalitet samt muligheden for at reparere eventuelle skader på boligen. Samtidig er der, som vi også vil vise nedenfor, en sammenhæng mellem indeklima og helbred, og dårligt helbred kan påvirke indkomsten negativt. Dermed kan boligforhold, helbred og indkomst gensidigt påvirke hinanden over tid. Endelig viser analyserne også, at det både er forekomsten af gener, og hvor generet man er af disse gener, der varierer med indkomst. Lavindkomstgrupperne bliver således i særlig grad påvirket af indeklimagener. Tiltag til at forbedre danskernes boligforhold og indeklima har således potentiale til især at forbedre lavindkomstgruppers situation og deres helbred, dog under forudsætning af, at tiltagene ikke kræver (større) egenfinansiering, da disse grupper må forventes ikke at have råd hertil. Forbedringstiltag kræver således finansiering, såfremt det skal komme dem til gode, som har størst behov, og hvor vi vil kunne se den største effekt på både boligforhold og helbred.

3.3 Luftvejsinfektioner og - lidelser

Luftvejsinfektioner er hyppigt forekommende. Langt de fleste tilfælde af disse infektioner har de ramte fået indendørs (Walls et al. 2016). Derfor er det afgørende at forstå, i hvilket omfang dårlige boligog indeklimaforhold er medvirkende årsager til luftvejsinfektioner samt forværringen af disse, fordi forbedrede boligog indeklimaforhold i så fald vil kunne have nedbringe omfanget og alvorligheden af den mest udbredte sygdom på verdensplan. I den vestlige verden er kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) og astma hyppigt forekommende og er årsag til både sygelighed og dødelighed (Soriano et al. 2015, Momtazmanesh et al. 2019). Derfor har vi set nærmere på sammenhængen mellem: 1) oplevede indeklimagener

og luftvejsinfektioner; 2) boligforhold og risikoen for at udvikle KOL; og 3) oplevede indeklimagener og forværring af KOL og astma.

3.3.1 Oplevede indeklimagener og luftvejsinfektioner

Dårlige boligog indeklimaforhold kan antages at medføre en øget risiko for luftvejsinfektioner. Dog er det for nuværende ikke undersøgt, hvorvidt denne sammenhæng findes, når der tages højde for eksisterende luftvejssygdomme såsom astma og KOL. Det har vi derfor undersøgt som led i dette projekt (Kirkegaard et al. 2023).

Vores analyser viser, at der for alle personer uden astma eller KOL er en øget risiko for luftvejsinfektioner for de personer, der havde mange eller moderate selvopfattede gener i forhold til dem, der havde få selvopfattede gener Figur 03 viser antal luftvejsinfektioner ud fra niveauet af gener, respondenterne oplever. Blandt personer, der oplever mange gener, er der 16% flere luftvejsinfektioner end blandt personer, der oplever få gener. Fokuserer man alene på bakterielle luftvejsinfektioner (identificeret som bakterielle på baggrund af afhentede recepter), findes denne sammenhæng også. Omvendt er der ingen sammenhæng mellem selvopfattede indeklimagener og henholdsvis virale luftvejsinfektioner og hospitalsindlæggelser som følge af luftvejsinfektioner.

FIGUR 3 Antal luftvejsinfektioner per 1.000 personer per år fordelt efter niveau af gener i perioden 2000-2018. Over hver søjle er angivet antal luftvejsinfektioner per år per 1.000 personer med det niveau af gener. Statistisk sikker forskel i antallet af luftvejsinfektioner sammenlignet med personer med få gener er markeret med en stjerne.

Ser vi på personer med astma eller KOL, er der ingen signifikante sammenhænge mellem selvopfattede indeklimagener og luftvejsinfektioner. Der er dog en tendens til en øget risiko for luftvejsinfektioner for personer, der oplevede mange gener, mens de personer, der oplevede et moderat niveau af gener, havde en mindsket risiko for luftvejsinfektioner sammenlignet med personer med få gener. Dette gælder for alle de fire udfald i fokus: luftvejsinfektioner af alle årsager, bakterielle infektioner, virale infektioner og hospitalsindlæggelser. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der er forholdsvis få personer med KOL og astma i studiet, hvilket kan være en medvirkende årsag til den manglende signifikans for sammenhængen mellem selvopfattede indeklimagener og luftvejsinfektioner. Samlet set understreger vores analyser, at oplevede indeklimagener er en betydningsfuld risikofaktor for luftvejsinfektioner. Dette indikerer, at forbedret indeklima vil kunne nedbringe antallet og alvorligheden af luftvejsinfektioner

3.3.2 Boligforhold og risikoen for at udvikle KOL

KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) skyldes en kombination af genetiske forhold og udsathed for miljømæssige faktorer, såsom rygning. Studier viser desuden, at KOL kan blive forværret af dårlige boligog indeklimaforhold. Der findes dog begrænset viden om, hvordan boligog indeklimaforhold påvirker risikoen for at udvikle KOL. Det har vi derfor undersøgt (Kloster et al. 2024b). Da rygning er en stor risikofaktor for udviklingen af KOL, blev alle analyserne foretaget for henholdsvis aldrig rygere, tidligere rygere og nuværende rygere. Hvor resultaterne for enkelte grupper afviger markant fra de generelle mønstre, er dette nævnt.

Vores undersøgelser identificerer en række sammenhænge mellem på den ene side boligog indeklimaforhold og på den anden side risikoen for at udvikle KOL (figur 04):

• Personer, der bor udenfor de store byer, har en lavere risiko for at udvikle KOL.

• Personer, der bor i rækkehus, har en større risiko for at udvikle KOL (sammenlignet med personer i enfamilieshuse). Den samme tendens findes for personer, der bor i lejligheder, men den er ikke signifikant.

• Personer, der bor i lejede boliger, har en større risiko for at udvikle KOL.

FIGUR 4 Antal tilfælde af KOL per 10.000 personer per år fordelt efter henholdsvis by størrelse, boligtype og ejerforhold i perioden 2000-2018. Over hver søjle er angivet antal tilfælde af KOL per år per 10.000 personer. Statistisk sikker forskel i antallet af tilfælde af KOL sammenlignet med henholdsvis personer, der bor i byer med ≥50.000 indbyggere, enfamilieshuse og ejerboliger er markeret med en stjerne.

Samtidig indikerer analyserne en tendens til en lavere risiko for at udvikle KOL for personer, der bor i nyere boliger (bygget i 1983 eller senere), samt en tendens til højere risiko for at udvikle KOL for personer, der bor tæt, dvs. har færrest kvadratmeter til rådighed per person. Denne tendens sås dog kun for tidligere og nuværende rygere men ikke for aldrig rygere. Endelig viste analyserne ingen generel sammenhæng mellem selvopfattede gener og risikoen for at udvikle KOL. Opdelt på rygestatus ændrede billedet sig dog: mens risikoen for at udvikle KOL var højere for aldrig-rygere med et moderat niveau af selvopfattede gener sammenlignet med et lavt niveau, var den lavere for tidligere og nuværende rygere. Samlet set er mønstrene for aldrig, tidligere og nuværende rygere de samme, dog med den forskel, at effekten af de undersøgte boligog indeklimaforhold var lidt mindre for tidligere og nuværende rygere end for aldrig rygere med selvopfattede gener som den eneste undtagelse.

Resultaterne går i høj grad i den forventede retning. Eksempelvis kan mindre luftforurening være en forklaring på, at personer, der bor udenfor de store byer, har en lavere risiko for at udvikle KOL, mens den lavere risiko for personer i nyere boliger kan skyldes, at man er mindre udsat for skimmel, fugt og partikelforurening fra boligen. Den højere risiko blandt lejere for at udvikle KOL kan skyldes, at de ikke har samme mulighed som ejere for at forbedre deres boligkvalitet og derigennem slippe af med eventuelle gener såsom skimmel og fugt.

3.3.3 Oplevede indeklimagener og forværring af KOL og astma

Mens udendørs luftforurening er påvist at hænge sammen med forværring af KOL og astma, er der begrænset viden om betydning af indeklimaforhold for forværring af KOL og astma. De to sygdomme overlapper ofte, og de seneste år er fokus på patienter med begge sygdomme desuden kommet i fokus, da de ser ud til at have værre helbredskonsekvenser end personer med alene KOL eller astma. Derfor har vi set nærmere på betydningen af selvopfattede indeklimagener for forværring af KOL eller astma (Kloster et al. 2024c). Forværring er i denne sammenhæng defineret som hospitalisering på grund af KOL eller astma eller indløsning af en recept på oralt binyrebarkhormon.

Analyserne finder, at der ingen sammenhænge er mellem selvopfattede gener og risikoen for forværring af KOL og astma. Det gælder både for personer med alene KOL eller astma og personer med både KOL og astma. Der var dog en tendens til en sammenhæng mellem gener, der var relateret til trafik, og risiko for forværringer Det skal i den sammenhæng bemærkes, at der er forholdsvis få personer med KOL og astma i studiet, hvilket kan være en medvirkende årsag til, at det er svært at se en sammenhæng mellem selvopfattede indeklimagener og forværring af KOL og astma.

3.4 Depression

Depression er en alvorlig sygdom, som 1 ud af 7 i højindkomstlande rammes af i løbet af deres levetid, og som har en negativ effekt på både livskvalitet og livslængde (Kessler & Bromet 2013). Da vi tilbringer megen tid indendørs, bliver vi udsat for en række boligog indeklimaforhold, der kan medføre gener. Enkelte studier har undersøgt betydningen af støj og fundet, at støjgener kan medføre en øget risiko for depression. Andre indeklimagener er dog underbelyste, og ingen studier har undersøgt den samlede betydning af forskellige indeklimagener på risikoen for at udvikle en depression. Det har vi derfor gjort med fokus på personer uden tidligere registrerede tilfælde af depression (Kirkegaard et al. Forthcoming A). Samtidig har tidligere studier vist, at depression er mere udbredt blandt beboere i lejligheder og i boligblokke. Derfor har vi undersøgt dette i en dansk kontekst, samt om noget af denne

forskel kan forklares af forekomsten af indeklimagener samt ensomhed (Kirkegaard et al. Forthcoming B)

Vores analyser viser, at der er en øget risiko for depression blandt personer, der havde mange selvopfattede indeklimagener sammenlignet med personer, der oplevede få gener (Kirkegaard et al. Forthcoming A). Personer med et moderat niveau af selvopfattede gener havde også en øget risiko for depression, men denne sammenhæng var dog ikke statistisk sikker.

Få gener Moderate gener Mange gener Sikker forskel

Niveauet af gener

FIGUR 5 Antal depressioner per 1.000 personer per år fordelt efter niveau af gener i perioden 2000-2018. Over hver søjle er angivet antal depressioner per år per 1.000 personer med det niveau af gener. Statistisk sikker forskel i antallet af depressioner sammenlignet med personer med få gener er markeret med en stjerne.

Ensomhed var mindst udbredt blandt beboere i ejede enfamilieshuse og mest udbredt blandt beboere i lejede lejligheder (henholdsvis 1,8% og 4,7% oplevede ofte ensomhed) (Kirkegaard et al. Forthcoming B). Beboere i både ejer- og lejelejligheder oplevede oftere indeklimagener end beboere i enfamilieshuse. Boligtype havde en signifikant sammenhæng med depression for beboere i rækkehuse (både ejer og leje) samt for beboere i lejelejligheder, der alle havde en højere risiko for depression end beboere i ejede enfamilieshuse. Antallet af oplevede indeklimagener og ensomhed forklarer en del af effekten mellem hustype/ejerforhold og depression. 11% af de ekstra depressionshændelser blandt beboere i lejelejligheder kunne forhindres, hvis de havde samme antal af oplevede indeklimagener som beboere i ejede enfamilieshuse. 8% af depressionshændelserne kunne forhindres, hvis beboere i lejelejligheder havde samme hyppighed af oplevet ensomhed som beboere i ejede enfamilieshuse. For beboere i lejede rækkehuse kunne 4-6% af de ekstra depressionshændelser forhindres for både oplevede indeklimagener og ensomhed.

Yderligere analyser viste, at det for lejede rækkehuse især er lavt lysniveau og lugt, der har betydning, mens det for lejede lejligheder især var støjgener. Der er således forskel på, hvilke forhold man skal adressere, hvis man ønsker at nedbringe den øgede risiko for depression i forskellige boligtyper.

ANBEFALINGER

4 ANBEFALINGER

1. Indeklima er vigtigt! Der er derfor behov for et stærkere fokus på at forbedre danskernes indeklima og boligforhold, herunder at mindske uligheden i indeklima og boligforhold.

Igennem alle studierne, som denne rapport bygger på, ser vi, at indeklima og boligforhold har betydning for beboernes fysiske/somatiske og mentale helbred, herunder luftvejsinfektioner og depression. Vi ser også, at der eksisterer ulighed baseret på socioøkonomiske faktorer. Bedre indeklima og boligforhold vil dermed kunne medvirke til at forbedre danskernes trivsel, sundhed og helbred og at mindske uligheden i trivsel, sundhed og helbred.

2. Indeklimagener sameksisterer, og man skal derfor arbejde med at forbedre flere gener samtidig.

Én indeklimagene står sjældent alene. Derimod finder vi en sameksistens af en række indeklimaganer. Hvis vi vil forbedre indeklima og boligforhold og derigennem trivsel, sundhed og helbred bør vi således ikke fokusere på enkeltparametre men i stedet adressere flere gener på én gang.

3. Danskernes indeklima- og boligforhold er blevet bedre, men vores adfærd er blevet dårligere. Der er behov for indsatser til at forbedre danskernes indeklimarelaterede adfærd i hjemmet.

Bedre indeklima- og boligforhold ville kunne lede til færre gener, men da danskerne sideløbende har udviklet en mindre hensigtsmæssig adfærd i hjemmet i relation til indeklimaet, mindskes generne ikke. Særligt de unges adfærd kan medføre dårligt indeklima. Der er brug for kampagner, især rettet mod yngre borgere, om vigtigheden af adfærd i boligen for indeklimagener og betydningen af indeklima for trivsel, sundhed og helbred.

4. Ensomhed forklarer en del af forskellen mellem risiko for depression mellem beboere i forskellige boligtyper og ejerformer, og der er derfor særligt behov for indsatser, der søger at mindske ensomhed blandt beboere i lejelejligheder og rækkehuse.

Der er en øget risiko for depression blandt personer med mange selvopfattede indeklimagener sammenlignet med personer, der oplevede få gener. Samtidig er der en øget risiko for depression blandt beboere i rækkehuse (både ejer og leje) samt for beboere i lejelejligheder, sammenlignet med beboere i ejede enfamilieshuse. Der er derfor behov for en særlig indsats for at mindske ensomheden blandt beboere i lejelejligheder og rækkehuse.

BEHOV FOR YDERLIGERE FORSKNING

5 BEHOV FOR YDERLIGERE FORSKNING

En række at fundene i vores analyser viser sammenhænge, som hidtil ikke har været belyst. Der er således et generelt behov for yderligere analyser med data fra andre år, andre populationer og andre geografiske sammenhænge end vores. Derudover er der specifikke behov for yderligere forskning om:

• De unge: vores studie viser, at de unge oplever flere indeklimagener end de ældre, og at deres adfærd i højere grad er uhensigtsmæssig for at opnå et godt indeklima. Der er behov for yderligere forskning om denne målgruppe, herunder kvalitative studier af unges oplevelser og adfærd, hvilket med fordel kunne kobles med hjemmebesøg og indblik i de unges vaner og boligforhold, herunder betydningen af økonomi.

• Børn: børn er særligt sårbare helbredsmæssigt og kan derfor forventes at blive mere påvirkede at dårlige indeklima- og boligforhold. Vi ved dog ikke nok om dette fra en dansk kontekst. Der findes data i SUSY i form af spørgeskemadata fra år 2000, som børnenes forældre har udfyldt, ligesom forældrene har oplyst om eventuelle indeklimagener i hjemmet. Sammenkoblet med registerdata kunne dette give et unikt indblik i betydningen af indeklimagener under opvæksten for senere udvikling af sygdomme.

• Sammenhængen mellem depression og boligtyper/ejerform: Der er behov for yderligere studier for at forstå, hvorfor risikoen for depression er højere blandt beboere i bestemte typer af boliger og ejerformer, samt hvad der kan gøres for at nedbringe risikoen for depression blandt de beboere, der har øget risiko for depression qua deres boligtype/ejerform.

REFERENCER

6 REFERENCER

Bach, H., Christensen, N., Gudmundsson, H., Jensen, T. S., & Normander, B. (Red.). (2005). Danmarks Miljøundersøgelser/Miljøministeriet 2005: Natur og Miljø 2005. Påvirkninger og tilstand. Faglig rapport fra DMU nr. 550.

Gunnarsen, L., Christoffersen, J., & Johansen, C. (2006). Status og perspektiver på indeklimaområdet. Miljøprojekt nr. 1097, Miljøstyrelsen, 2006 https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2006/87-7052-109-3/html/helepubl.htm

Jantunen, M., Fernandes, O., Carrer, P., & Kephalopoulos, S. (2011). Promoting actions for healthy indoor air (IAIAQ). European Commission Directorate General for Health and Consumers. Luxembourg. https://publications.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/4beb6973-83f8-49a9-a6c8-d31a6d75a247/language-en

Jensen, H., Rasmussen, B., & Ekholm, O. (2018). Neighbour and traffic noise annoyance: A nationwide study of associated mental health and perceived stress. European Journal of Public Health, 28(6), 1050-1055. https://doi.org/10.1093/eurpub/cky091

Jensen, H. A. R., Møller, S. R., Davidsen, M., Christensen, A. I., & Ekholm, O. (2022). Materiale og metode. Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2021. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Keiding, L., Gunnarsen, L., Rosdahl, N., Machon, M., Møller, R., & Valbjørn, O. (2003). Miljøfaktorer i danskernes hverdag – med særlig fokus på boligmiljø. Statens Institut for Folkesundhed, København (SUSY2000-indeklima).

Kessler, R. C., & Bromet, E. J. (2013). The epidemiology of depression across cultures. Annual Review of Public Health, 34, 119-138. https://doi.org/10.1146/annurev-publhealth031912-114409

Kirkegaard, A. M., Kloster, S., Davidsen, M., Christensen, A. I., Vestbo, J., Nielsen, N. S., Ersbøll, A. K., & Gunnarsen, L. (2023). The association between perceived annoyances in the indoor home environment and respiratory infections: A Danish cohort study with up to 19 years of follow-up. International Journal of Environmental Research and Public Health, 20(3), Article 1911. https://doi.org/10.3390/ijerph20031911

Kirkegaard, A. M., Kloster, S., Davidsen, M., Christensen, A. I., Martiny, K., Volf, C., Nielsen, N. S., Ersbøll, A. K., & Gunnarsen, L. (Forthcoming A). Perceived indoor annoyances at home and risk of incident depression: A Danish register-based cohort study, 2000-2018. Submitted to Environmental Epidemiology

Kirkegaard, A. M., Kloster, S., Davidsen, M., Christensen, A. I., Martiny, K., Volf, C., Loft, S., Nielsen, N. S., Ersbøll, A. K., & Gunnarsen, L. (Forthcoming B). Housing type and risk of depression – the mediating effects of perceived indoor annoyances and loneliness: A Danish cohort study, 2000-2018. Submitted to BMC Public Health

Kloster, S., Møller, S. R., Davidsen, M., Ersbøll, A. K., Gunnarsen, L., Nielsen, N. S., & Christensen, A. I. (2022a). Danskernes boligmiljø i 2021 og udviklingen siden 2000. Statens Institut for Folkesundhed, SDU.

Kloster, S., Kirkegaard, A. M., Davidsen, M., Christensen, A. I., Nielsen, N. S., Gunnarsen, L., & Ersbøll, A. K. (2022b). Patterns of perceived indoor environment in Danish homes. International Journal of Environmental Research and Public Health, 19(18), Article 11498. https://doi.org/10.3390/ijerph191811498

Kloster, S., Møller, S. R., Davidsen, M., Gunnarsen, L., Nielsen, N. S., Christensen, A. I., & Ersbøll, A. K. (2024a). Socioeconomic patterns in indoor environment in Denmark: Cross-

sectional studies from 2000 and 2021. Public Health, 237, 77-84. https://doi.org/10.1016/j.puhe.2024.08.024

Kloster, S., Kirkegaard, A. M., Davidsen, M., Christensen, A. I., Nielsen, N. S., Gunnarsen, L., Vestbo, J., & Ersbøll, A. K. (2024b). Housing conditions and risk of incident COPD: A Danish cohort study, 2000–2018. BMC Public Health, 24, Article 1714. https://doi.org/10.1186/s12889-024-19131-3

Kloster, S., Vestbo, J., Davidsen, M., Christensen, A. I., Nielsen, N. S., Gunnarsen, L., & Ersbøll, A. K. (2024c). Perceived indoor environment and exacerbations of COPD and asthma – a cohort study between 2000-2018. Environmental Research Communications, 6(8), Article 085017. https://doi.org/10.1088/2515-7620/ad6d3c

Momtazmanesh, S., et al. (2019). Global burden of chronic respiratory diseases and risk factors, 1990–2019: An update from the Global Burden of Disease Study. eClinicalMedicine, 59, 101936.

Morawska, L., Ayoko, G. A., Bae, G. N., Buonanno, G., Chao, C. Y. H., Clifford, S., Fu, S. C., Hänninen, O., He, C., Isaxon, C., Mazaheri, M., Salthammer, T., Waring, M. S., & Wierzbicka, A. (2017). Airborne particles in indoor environments of homes, schools, offices, and aged care facilities: The main routes of exposure. Environmental International, 108, 75–83. https://doi.org/10.1016/j.envint.2017.07.025

MST. (2003). Miljø og sundhed hænger sammen. Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 3, 2003 https://www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2003/87-7972-419-1/html/helepubl.htm#4.3

Indeklima

Soriano, J. B., et al. (2015). Global, regional, and national deaths, prevalence, disabilityadjusted life years, and years lived with disability for chronic obstructive pulmonary disease and asthma, 1990–2015: A systematic analysis for the Global Burden of Disease Study. The Lancet Respiratory Medicine, 5(9), 691-706.

SST. (2006). Helbredsproblemer ved fugt og skimmelsvampe i bygninger – om udredning og diagnostik hos alment praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen.

Sørensen, M., Hvidbger, M., Andersen, Z., et al. (2011). Road traffic noise and stroke: A prospective cohort study. European Heart Journal

Tamburlini, G., Ehrenstein, O. V., & Bertolini, R. (Eds.). (2002). Children’s health and environment: A review of evidence EEA Det Europæiske Miljøagentur / WHO.

Walls, K. L., Boulic, M., & Boddy, J. W. (2016). The built environment - a missing "cause of the causes" of non-communicable diseases. International Journal of Environmental Research and Public Health, 13(9), 956.

Wang, J., & Norbäck, D. (2021). Subjective indoor air quality and thermal comfort among adults in relation to inspected and measured indoor environment factors in single-family houses in Sweden the BETSI study. Science of The Total Environment, 802, 149804 https://doi.org/10.1016/j.scitotenv.2021.149804

World Health Organization. (2018). WHO housing and health guidelines. https://iris.who.int/bitstream/handle/10665/276001/9789241550376eng.pdf?utm_source=miragenews&utm_medium=miragenews&utm_campaign=news -

Sundhed i indeklimaet

Beboerinddragelse og sikkert indeklima ved bygningsrenovering

I de senere år har der desværre været en del renoveringer i den almene boligsektor, hvor forløbet af byggesagerne ikke har været optimale. Der har været forsinkelser, og selve udførelsen har ikke været koordineret på en måde, som beboerne, der fortsat boede i deres hjem under arbejderne, kunne være tjent med. Hertil kommer den sundhedsmæs-sige risiko ved, at lejerne har beboet lejligheder, hvor der var belastninger af deres sundhed og komfort fra byggearbejdet med støj, dårlig luftkvalitet, begrænset udsyn og træk fra utætte, midlertidige konstruktioner.

På denne baggrund har såvel BUILD som Landsbyggefonden vurderet, at der er behov for mere og tydeligere kommunikation om de nødvendige beboerhensyn. Denne rapport vejleder om, hvordan selve renoveringsprocessen såvel som beboerinddragelsen kan forbedres allerede fra den tidligste fase i planlægning ved renovering.

Projektet er støttet af den filantropiske forening Realdania.