Den gamle ballonhangar

Byggeåret er 1917

Bygningstegningerne er udført af Kaptajn Gottschalk fra Hærens Ballonvæsen.

Dimensionerne er en højde på cirka 18 meter, en længde på 40 meter og en bredde på 15 meter. Selve hallen udgør i alt 300 kvadratmeter.

Konstruktionen består af 18 vægstolper – ni i hver langside – som bærer taget. Stolperne støttes af et tilsvarende antal skråstolper, som er gjort fast udvendigt i en fod af kraftigt tømmer, og vægkonstruktionen består derudover af et system af lodrette og vandrette bjælker, hvorpå den indvendige og udvendige bræddebeklædning er fastgjort. For at afstive bygningen er den midterste vægstolpe i hver langside forstærket af et skråbånd, og det samme er bygningens nordlige gavl. Bygningen er beklædt med tjærede brædder, og i hver langside sidder fire småsprossede vinduer.

Taget er et saddeltag, oprindeligt beklædt med tagpap sømmet på lister. Det nye tag består af to lag tagpap sømmet på brædder. Det øverste lag tagpap er brændt på.

Porten udgøres af to portblade, som hver især vejer ca. 800 kilo. På ydersiden ses portens bærende kon-

Hvert af de store portblade vejer ca. 800 kilo.

Hallen er 300 kvadratmeter. Hertil kommer sidebygningerne med kontor og varmekamre.

struktion som store krydsstillede bjælker, der på den indvendige side af porten er beklædt med brædder. Portbladene kører i et kæmpestativ, der er bygget uden på hangaren. I toppen sidder en stor jernskive med en skrue i midten, så skiven kan snurre rundt om sig selv og dermed styre porten i toppen, så den kører mod midten. I bunden kører portbladene på store jernhjul, som sidder i en bøjle med et friløb på 75 cm. Når porten skubbes, kører hjulet om sin egen akse, inden det tager fart. På den måde er det muligt at skubbe de 800 kilo til side.

Hallen er indvendigt opført som ét stort rum med en hvælvet og mangekantet profil, der nærmest må have omfavnet den store luftballon. Væggene er beklædt med brædder i lys perlestafprofil fra gulv til loft, så ballonen ikke blev revet i stykker. I hver langside fører en dør ud til sidebygningerne, der er opført i træ og mursten.

Varmekammerbygningerne bestod af et fyrrum, et kulrum med en luge i facaden og et varmekammer med en cylinderformet ovn og en muret skorsten. Når ballonhylstrene ikke var i brug, hang de sammenklaskede ned fra loftet i store kroge, og for at de ikke skulle mugne, blev der fra varmekamrene via to luger og stofposer sendt varm luft ind i hangaren, så den kunne holdes varm og tør.

Kontorbygningen havde egen indgang, en mindre forstue, et lille vaskerum og direkte adgang til ballonhallen.

De originale bygningstegninger

Ballonmandskabet havde nok at se til. En af opgaverne var at fylde ballonerne med brint, som ankom i patroner. Fotos 19181932.