Husholdningen og den fynske have Af landskabsarkitekt Signe Dinsen og arkitekt Niels Erik Jensen
Bryggerset var i sin tid livsnerven på mange gårde. Det var husholdningens omdrejningspunkt og fungerede både som mejeri, bageri, slagteri, bryggeri, røgeri, tørreri og vaskeri. I forhold til andre landsdele i Danmark var det fynske bryggers i reglen et stort rum, forsynet med et tilsvarende stort og velassorteret bryggersildsted og oftest med direkte adgang til nyttehaven. En praktik, der syntes naturlig og var sædvanlig på de fynske gårde fra 1700-tallet, men ikke rigtig syntes at blive tillagt samme betydning i andre dele af landet. Denne direkte kontakt til nyttehaven må kunne tolkes derhen, at den fynske gårdkone tidligt, og tilsyneladende tidligere end resten af landets gårdkoner, dyrkede og drog nytte af havens afgrøder, og at haven i sin helhed tidligt var en integreret del af husholdningen på den fynske gård. Nyttehaven var da også en væsentlig del af økonomien på gården. Ud over frugt og grønt til eget brug blev der også dyrket til salg på torvet i købstaden, og de fynske bønder var kendt for at kunne skaffe god fortjeneste på salg af bl.a. sennep, kommen, timian, frugt og bær på markeder.
Bryggerset var husholdningens base på bondens gård, og i alle bryggersets funktioner var det bryggers ildstedet, som var gårdens husholdningsmaskine. Køkkenildstedet inde bag dagligstuen blev kun brugt til den daglige madlavning og i reglen kun i vintermånederne, hvor varmen gjorde nytte i dagligstuen. I sommertiden blev dagens retter leveret fra ildbænken i bryggersets store skorsten. Det store skorstensildsted i bryggerset var tilsluttet en bageovn, som i de største husholdninger bestod af både en stor og en lille bageovn. Bageovnen blev varmet godt og grundigt op med brænde inde i selve ovnkammeret. Når ovnmassivet var gennemvarmt, blev der raget aske og restild ud, brøddejen kom ind og ovnlugen blev lukket med en låge. Maltkøllen eller køllegrisen til tørring af den spirende byg og humlen var forudsætningen for ølbrygningen. Køllegrisen var en muret ovn ved den ene skorstensvange med indfyringslåge i front og huller i top eller side, hvor røg og varme kunne trække ud og op i skorstenen, og via hullerne i køllefagene kunne malten og humlen varmes og tørres. Ved den anden skorstensvange var ildbænken til madlavning, og under denne var indfyringen til gruekedlen, som stod på ydersiden af skorstensvangen. Med gruekedlen på plads kunne ølbrygningen fortsætte, hvis ikke der var gang i en suppekogning til høstfolkene eller opvarmning af vand til rengøringen. 37
