Maleren
Huset er overalt malet i jordfarver med naturlige pigmenter. Pigmenterne er rørt op i en emulsion af linolie og vandig lim og tonet efter tidligere tiders farvelag
– Alle farver er blandet på stedet, så vi kunne ramme den helt rette nuance til hvert enkelt rum. Men især auberginefarven i spisestuen var en drilsk farve. Pigmenterne opførte sig ikke helt, som de skulle, men det lykkedes til sidst at ramme den helt rigtige farve. Sådan lyder det fra malermester Dennis Lund, når han skal sætte ord på de farver, som i dag pryder stuehuset på Bent Madsens Gård. Når en farve i Dennis Lunds verden kan være “drilsk”, skyldes det, at han og hans hustru Lena Andersen, som sammen driver det fynske malerfirma Børge Haves eftf. i/s, selv blander alle malinger; kun de færreste malinger bliver købt færdigblandet. Hver gang en ny opgave skal løses i det fynske malerfirma, bliver der derfor jongleret med ingredienser som linolietjære, kalk, limfarve, linolie tempera, lak, kridt, honning, salt, kærnemælk, tang, brun sæbe osv. – ikke hjemme på værkstedet, men ude på stedet, så den helt rette nuance kan rammes i forhold til det enkelt rum og i forhold til lys og skygge. Således også på Bent Madsens Gård, hvor den drilske auberginefarve i dag har fået følgeskab af bl.a. mørkeblå, petroleumsblå, cremegul, mosgrøn, rosa og grå i flere forskellige nuancer. Alle farver er skabt med inspiration i de farve arkæologiske undersøgelser, som er foretaget i stue-
huset for at afdække hvilke farver, som vægge og træværk har haft i tidens løb. Linolie, vandig lim og naturlige pigmenter De naturlige pigmenter er rørt op i en emulsion af linolie og vandig lim, og de er tonet efter de farvetrapper, som i dag sidder i hvert rum og afslører tidligere tiders farvelag. Især farverne fra omkring 1910 – da huset gennemgik en større modernisering – har givet inspiration til de farver, som stuehuset i dag er iklædt. De fleste af væggene er malet i kraftige, mættede farver og påført med kost, som giver en ensartet, silkeblød overflade – bortset fra i køkkenet og entreen, som typisk er de rum med størst slid. Her er der valgt en anden malerteknik. – For at skabe en ekstra stærk overflade er linoliemalingen i køkkenet og entreen duppet på med en duppekost. På den måde blander de forskellige lag maling sig bedre ind i hinanden, så overfladen bliver beskyttet og mere holdbar og slidstærk. Tidligere blev teknikken også brugt i for eksempel slagterier, som jo skal kunne modstå stort slid, fortæller Dennis Lund. I langt de fleste rum er lofter og vinduer malet med linolie i grå nuancer med undtagelse af bryggerset. Her er alt træværk malet i en støvet, mørk grøn farve, som malerne fandt spor af under et senere lag 53
